SpejderSnus #48 2023

Page 1

SPEJDER SNUS

+ Quiz, test, Horosko—Per og masser af spejderskills! #48 — 2023 Opskrift Cowboytoast over bål DIY Byg dit eget insekthotel Tema
DEN BEDSTE SOMMER!

Spejder, vilde outdooraktiviteter, sejt gear, interviews og masser af sjov. SpejderSnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år og deres forældre.

Magasinet udgives af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10

1436 København K

Tlf. 32 64 00 50

Forside

Kom sol, kom sommer, kom sommerlejr med sol!

Foto

Morten Hatting Voltelen

Gør din gruppe bæredygtig

06 Vigtig viden: Sådan er det at blive tropsspejder

08 Spejderskill: Lær at binde et firknob

B&U-redaktionen

Christoffer Kolbe Boye-Hansen (formand)

Per Engelund

Rune Hyldgaard Kristiansen

Søs Olsen

Mia Karla Rost Lausen

Rasmus Flarup

Oscar Santiago Frida Liv Ulbæk Moustgaard

Fotografer

Morten Bjerrum Larsen

Morten Hatting Voltelen

Opskrift: Cowboytoast over bål

12 Test: Hvilket sommervejr er du?

14

5 udendørsaktiviteter til din sommer

Bemærk Artiklerne i SpejderSnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk

Assisterende redaktør og korrektur Sara Schou Holm, ssh@dds.dk

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S

16

Gå på sommerfuglejagt i Danmark!

18

Quiz: Hvad ved du om sommerens vejrfænomener?

20 Spejderskill: Tænd bål uden brug af tændstikker

21 Byg dit eget insekthotel

22 Horosko—Per

Annoncer magasiner@dds.dk

Oplag 14.900

Tryk Reklametryk

KOLOFON #48 — 2023 06
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS

10 TING, DU (NOK) IKKE VIDSTE

• Det gennemsnitlige menneske falder i søvn på 7 minutter

• En bjørn har 42 tænder

• Bæltedyr får fire unger ad gangen, og de er alle af samme køn

• En struds’ øje er større end dens hjerne

• 8% af mennesker har et ekstra ribben

• 85% af plantelivet findes i havet

• Hvis mad ikke er blandet med spyt, kan du ikke smage det

• Kaniner kan lide lakrids

• Det hawaiianske alfabet har 13 bogstaver

• Hummerblod er farveløst, men når det udsættes for ilt, bliver det blåt

Dengang farmor var spejder

→ For mange år siden kunne man købe ure, der var selvlysende, uden at de var blevet lyst på først! Det skyldtes, at urene indeholdt en lille portion radioaktivt materiale, som fik dem til at lyse i mørke. I dag er de forbudt at producere, så hvis du virkelig gerne vil have sådan et ur, så gå i et antikvariat eller spørg dine bedsteforældre, om de har et liggende!

Vidste du, at…?

Hvis du tager et glas med 100 grader varmt vand og sætter det i fryseren, vil det fryse før et glas med vand, der er 60 grader varmt. Det er fordi, at der bruges energi, når vandet fordamper, og derfor køles det hurtigere.

Foto Shutterstock
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 03

Byg et insekthotel

→ Okay, det lyder måske ikke som det fedeste at lave noget, der tiltrækker insekter. Men det er faktisk vildt fedt både at bygge og have et insekthotel! Et insekthotel giver insekter et sted at bo, og det vil både tiltrække insekter og større dyr, der gerne vil spise insekterne. Efter at I har bygget og hængt insekthotellet op, kan I ved hvert møde følge med i hvilke insekter, der er flyttet ind. Måske der kommer nogle, I ikke har set før.

til

Begynd affaldssortering

→ Hvis din gruppe ikke sorterer affald, kan du høre din leder, om I ikke skal til det. Affaldssortering gør, at materialer bliver genbrugt - smart! Lige meget om I allerede sorterer affald eller begynder på det nu, kan du foreslå, at I laver bokse og skilte til at vise, hvor man skal smide det forskellige affald hen. I kan fx klistre en dåse på toppen af sorteringen til dåser og metal og lave en figur af brugt plastik, der viser hvor plastikken skal hen.

Der er masser af sjove ting, I kan lave til spejder for at passe bedre på miljøet og naturen! Her er 5 af dem.
Tekst Frida
Foto
JUNI — 2023 04 SPEJDERSNUS
5 aktiviteter
gøre din spejdergruppe mere bæredygtig
Liv Ulbæk Moustgaard
Morten Hatting Voltelen

Start affaldsindsamling

→ Det er ikke særlig godt at smide sit affald i naturen, men der er desværre stadig nogle, der gør det. I kan derfor starte hvert møde med at tage en runde på grunden for at sikre jer, at der ikke er nogen udefra, der har smidt noget affald omkring jeres spejderhytte. En dag kan I også lave en aktivitet, hvor I går længere væk fra spejderhytten og samler alt det affald, I kan finde.

til at spejdergruppe bæredygtig

Lav mad ud af det spiselige, I har omkring jer

→ Er der et æbletræ i nærheden af spejderhytten? Eller måske nogle bærbuske?

Hvis I tager ud for at samle og plukke, kan I bruge det i madlavningen til spejdermøderne. Hvis I skal lave dessert til et møde, kan I fx bruge æbler til at lave en lækker tærte eller lave bærmuffins. Det er meget bæredygtigt at bruge lokale ingredienser, og hvis I selv har været ude og finde det i naturen, kan det nærmest ikke blive mere lokalt.

Byg gammelt til nyt

→ Den bedste måde at være bæredygtig er ved at genbruge ting. Så hvis I skal smide noget ud, så tænk kreativt om det måske kan bruges til noget andet. Måske er der mange flere materialer omkring hytten, end I lige går og tror. Det kan være en aktivitet at bygge noget udelukkende af ting, der ellers skulle være smidt ud, eller som I kan finde i det fri.

SPEJDERSNUS 05 JUNI — 2023

SÅDAN BLIVER DET AT RYKKE OP I TROPPEN

Måske du kender en tropsspejder? Eller måske du har hørt historier fra din storebror eller storesøster, som har vist dig seje mærker og fortalt, hvordan de har fået dem? Det kan også være, at du er helt blank på tropslivet, og hvad troppen egentlig har gang i? I så fald bliver du klogere nu, for her kan du læse om, hvad dit tropsliv kommer til at indeholde.

SPEJDERSNUS 06 JUNI — 2023

Store oplevelser Masser af ansvar Du bestemmer selv!

→ Der findes en masse sjove aktiviteter, ture og kurser, som man kun kan deltage i, hvis man er trop. Det er ture som fx spejderløbene Nathejk og Solaris, plus kurset PLan, som blander tropsspejdere fra hele landet. Turene er for det meste en del hårdere, end du måske er vant til, og du står selv til ansvar for at stå op i nogenlunde ordentlig tid… Måske det er den største udfordring af alle! Til gengæld er det helt vildt fedt.

→ Som tropsspejder er det ikke unormalt at skulle stå til ansvar for de yngre grenes aktiviteter. Du vil formentlig opleve at skulle planlægge løb og poster for spejdere, der er mindre end dig selv, og måske du endda skal trøste en trist mikro fra tid til anden. Måske bliver det endda forlangt, at du skal stå tidligt op om morgenen og lave morgenmad. Gaaab… Men det kan faktisk også være meget hyggeligt!

→ Har du altid gerne ville tage PizzAmokmærket, men dine ledere har ikke ville give dig lov, fordi det var for “klamt”? Nu er der intet, der kan stoppe dig! For i troppen bestemmer du og dine kammerater for det meste selv, hvad I vil lave til møderne. Det betyder selvfølgelig også, at I skal være med til at planlægge dem - men det er en lille pris at betale for den totale frihed, I får sammen i patruljen!

JUNI — 2023 07 SPEJDERSNUS
Tekst Oscar Santiago, tropsspejder Foto Morten Hatting Voltelen

Bind dit tørklæde med 5 lette trin

Om lidt er det sommerferie, og du kommer helt sikkert til at kede dig på et eller andet tidspunkt. Frygt ej –du kan øve dig i et binde et firknob! Knobet bliver også kaldt et venskabsknob, og det er det, vi bruger til at binde vores tørklæder. Her er fem lette trin, så du kan lære, hvordan du binder dit og dine venners tørklæde som en boss.

1 Tag dit tørklæde og tag venstre ende over og under den højre.

2 Tag den højre ende under den venstre og ind bag tørklædet.

3 Den højre skal nu lægges hen over knuden.

4 Tag venstre ende over højre igen og videre igennem højre nederste lykke.

5 Stram knobet ved at hive forsigtig i begge ender. Strammer du meget, bliver knobet mindre, og strammer du knobet lidt, forbliver det stort og løst.

... og så er du færdig! Sejt! Hvis firknobet ser mærkeligt ud, så prøv igen – du har hele sommeren til det, og øvelse gør mester!

Tekst Oscar Santiago Foto Mads Danquah
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 08
GUIDE
4 5 3 1 2 JUNI — 2023 09

Sommeren er det bedste tidspunkt på året at rende ud i skoven og lave bål. Og hvis du har lavet et bål, kan du da lige så godt lave noget mad over det. Her er en god, simpel opskrift på cowboytoast, som passer perfekt efter en lang vandretur, eller når du lige er ankommet på lejrpladsen og ikke orker for meget.

Opskrift OVER BÅL

Du SKAL bruge:

• 3 store løg (til bløde løg)

• 200 gram hakket oksekød

• Salt og peber

• 4 stykker ost (fx cheddar)

• 4 stykker brød (sandwichbrød, toastbrød e.l.)

Cowboytoast er en klassiker mange steder, men når noget er populært, bliver det tit lavet på mange finurlige måder. Der er dog nogle sikre komponenter i en cowboytoast: Brød, oksekød, bløde løg og ost. Hvad, du ellers putter i, er op til dig. Opskriften her er til to toasts.

• Olie til stegning

• Et bål af gløder

• En pande

Du KAN bruge:

• Worchestershire sauce

• HP Sauce og/eller Engelsk sauce

• Paprika

• En grillrist

Tekst Per Engelund, B&U-redaktionen Foto Getty
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 10

Sådan gør du:

Start med at snitte dine løg tynde. Sæt en pande over bålet med lidt olie på, så den kan blive mellemvarm. Hæld løgene på panden og tilføj Worchestershire, hvis du har det. Når løgene er godt bløde, er de færdige.

Rør salt og peber sammen med det hakkede oksekød. Hvis du har HP sauce, engelsk sauce eller noget paprika, så bland det sammen med farsen. Form to bøffer, der er en lille smule bredere end det brød, du bruger, da bøfferne skrumper lidt, når de bliver stegt. Sørg for at gøre dem godt flade, så de er ca. en centimeter i tykkelsen. Læg bøfferne på panden/ grillristen og steg dem i ca. et minut. Vend dem og læg osteskiverne på bøfferne, så de kan smelte.

Hvis de bløde løg er blevet kolde, kan du lige hurtigt varme dem. Varm brødet enten på panden eller risten og saml så toasten med alle dens dele.

Tillykke, du står nu med en vaskeægte cowboytoast i hånden! I hvert fald hvis du har gjort alt det, der blev sagt… Velbekomme! JUNI — 2023

1. Det er blevet sommer og du skal pakke til sommerlejr. Hvad tænker du først på?

A. Sovegrej

B. Toilettasken med fokus på shampoo og balsam

C. Kasteøksen

Hvilket sommervejrsfænomen er du?

Har du nogensinde tænkt over, om du minder mest om en regnbyge en varm sommerdag, en regnbue midt i stormvejr eller måske medvinden på cykelstien? Tag quizzen og få svaret!

Tekst
Rune Hyldgaard Kristiansen og Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen Foto Morten Hatting Voltelen og Morten Bjerrum Larsen
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 12

2. Du overvejer at pranke din bedste ven. Hvilken idé falder dig først

ind?

A. At tilbyde at hjælpe med at sy din vens mærker på. Du har dog ikke lige fortalt, at du også tænker at sy et FDF-logo på

B. At grave et hul, helst så stort som muligt, og så fylde det med vandballoner og dække det til med græstørv

C. At kaste en kæp i din vens cykelhjul. Du har set det i en tegneserie, og det så sjovt ud

3. Hvilken cykel vil du helst have?

A. En el-cykel

B. En citybike

C. En racercykel – måske endda med flammer

4. Hvad vil du helst lave på sommerlejren?

A. Lejrbål

B. Natløb

C. Gemme dig for dine ledere og alle andre – kun så du kan hoppe frem og skræmme dem fra sans og samling

5. Hvilken koldskål kan du bedst lide?

A. Mormors hjemmelavede koldskål

B. Jordbærkoldskål

C. Det er lige meget, så længe der er riiigelige mængder

6. Hvordan reagerer dine ledere, når du siger, at du gerne vil med på sommerlejren?

A. “Bager du kage med din mor igen til hele gruppen?”

B. “Ikke noget med at få en rafte i hovedet denne gang, vel?"

C. “Åh nej…”

Flest A: → Du er en af de dejlige hedebølger i løbet af den danske sommer. Flest B: → Du er lige så overraskende som en uventet byge. Flest C: → Du en en ubehagelig solskoldning – så må du selv tænke over den.
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 13
Lige mange af hver: → Du er haglvejr. Ret imponerende, lettere ubehageligt.

FEM SJOVE LEGE TIL SOMMEREN

Sommeren er over os og vejret er fantastisk. Du føler måske, at du burde gå udenfor i det gode vejr, men hvad skal du og vennerne lave?

ULTIMATE

→ Ultimate er storebroren til frisbee på stranden. Spillet minder om amerikansk fodbold, men man spiller med en frisbee i stedet for. Til spillet skal der være to hold, som har hver deres målzone i enden af banen. Det gælder om for hvert hold at få en person til at gribe frisbee’en i modstanderes målfelt. En person, der har frisbee’en, må ikke løbe med den, men skal i stedet dreje på den ene fod, mens personen leder efter en holdkammerat at sende til. Hvis frisbee’en tabes eller slås i jorden under et kast af det andet hold, skifter den hold, og spillet fortsætter.

MELPAINTBALL

→ Paintball kender du måske allerede, men det kan faktisk også laves i en simpel version derhjemme. Alt du skal bruge er mel og gamle strømpesokker, som du må klippe i stykker. Lav en masse strømpesokkebolde fyldt med mel, saml et hold venner, find en skov eller et andet sted med lidt forhindringer og kast derefter løs på hinanden.

Tekst
Foto
Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen
Morten Hatting Voltelen, Getty og Shutterstock
AKTIVITET
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 14

SPIKEBALL

→ Måske du har set folk stå rundt om en lille trampolin og tænkt over, hvad de mon laver? Spikeball er i hvert fald blevet utrolig populært de seneste par år! Spillet er sjovt og tempofyldt, det er nemt at transportere og kan spilles med kun få personer. For at spille Spikeball skal der være to hold med to personer på hvert og et lille trampolinlignende net, der er placeret på jorden. Målet med spillet er at slå bolden på nettet, så det andet hold ikke kan returnere den.

STANGTENNIS

→ Stangtennisbolden ligner en almindelig tennisbold, men i stedet for at bruge den på en bane med et net, skal tennisbolden rotere om en stang. Spillet kan spilles med kun to personer, eller du kan spille double med fire personer. Reglerne er enkle: Start bolden på midten at stangen. En starter med at slå, og herefter må du slå til den, når den er ovre på din side. Holdene slår bolden hver sin vej, og vinderen er den, der først får slået bolden i bund eller top.

SÆNKE SLAGSKIBSVANDKAMP

→ Du kender måske allerede sænke slagskibe, og du har garanteret prøvet at lege vandkamp før. I sænke slagskibs-vandkamp kombinerer du de to. Start med at lave en sænke slagskibsbane i menneskestørrelse af sisal med en presenning som midtervæg. Fyld en masse vandballoner. Legen forløber sig nu som et almindeligt spil sænke slagskibe: Hvert hold ligger på banen som skibe. En dommer husker placeringen, og hvem der er blevet ramt. På ens tur kaster man et aftalt antal balloner over presenningen, og der siges højt, hvor der er ramt. Herefter gælder det om at være det hold, der har skibe tilbage.

JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 15

Sommerfugle DU KAN FINDE OM SOMMEREN

I Danmark er der fundet over 2.500 forskellige sommerfuglearter. 66 af dem er det, vi kalder dagsommerfugle. Det betyder, at det er arter, der lever fast i Danmark. Her er en guide, hvor du kan læse om tre af de sommerfuglearter, du har størst chance for at se i den danske natur denne sommer!

Tidselsommerfuglen

De fleste har nok set tidselsommerfuglen i haven eller på spejderlejr, og nogle synes måske, den ser lidt kedelig ud. Men det er der faktisk en grund til: Tidselsommerfuglen flyver flere tusinde kilometer fra Nordafrika for at holde sommerferie i Danmark, og derfor bliver den lidt affarvet på rejsen.

Genkend sommerfuglen: → Du kan kende tidselsommerfuglen på de orange farver, de sorte tegninger og på de hvide pletter i kanten af vingerne.

Tekst Mia Karla Lausen Foto Getty
JUNI — 2023 16 SPEJDERSNUS

farve under vingerne.

SPEJDERSNUS 17 JUNI — 2023

Hvad ved du om sommerens vejrfænomener?

Om sommeren sker der alle mulige spændende ting og sager i verden, udover at du kan blive solskoldet og spise is på stranden. Men hvor godt har du styr på sommerens vejrfænomener? Tag quizzen og se, om du er lige så klog, som du selv tror!

Tekst Per Engelund
Rune
Kristiansen, B&U-redaktionen Foto Morten Hatting Voltelen QUIZ
og
Hyldgaard
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 18

Spørgsmål 1

→ I nogle lande døjer de en del med tornadoer. Heldigvis oplever vi ikke det i Danmark, men vi kan dog se en slags “mini-tornado” på de danske kornmarker i sommerhalvåret. Hvad kaldes de små hvirvelvinde?

A. En høtyv

B. En støvdjævel

C. En halmslynger

Spørgsmål 2

→ En hedebølge i Danmark kendes som en længere sammenhængende periode med et gennemsnit på over 28 grader. Men hvor lang skal perioden vare, for at det kan kaldes en hedebølge?

A. 3 dage

B. 5 dage

C. 8 dage

Spørgsmål 3

→ I tropiske områder kan der over sommeren falde fuldstændigt enorme mængder regn - faktisk op til 12.000 mm regn om året! Det svarer til en viiirkelig lang stige. Hvad er navnet på den type regn?

A. Tsunami

B. Monsun

C. Preben

Hvor mange rigtige fik du?

0-2 rigtige: Du er vist et vintermenneske og kommer nok ikke så meget ud om sommeren. Kom ud og få lidt sol på din blege krop!

Spørgsmål 4

→ Temperaturer kan variere meget fra land til land og alt efter årstiden på året. Sådan er det også i Sydafrika. Men hvilken måned er den koldeste i det afrikanske land?

A. December

B. Februar

C. Juni

Spørgsmål 5

→ Når det bliver vinter, er der mange dyr, som går i hi. Brunbjørnen er en af de dyr. Når brunbjørnen går i hi, sover den i en laaang periode uden at spise eller gå på toilettet. Men hvor lang tid sover bjørnen egentlig?

A. 4 måneder

B. 6 måneder

C. 8 måneder

Spørgsmål 6

→ Hvilke af følgende vejrfænomener sker mest om sommeren?

A. Tordenvejr

B. Tornadoer

C. Syreregn

3-5 rigtige: Du har da bevæget dig udenfor og set lidt forskellige vejrfænomener, men du er ikke helt skarp på dem. Stadig godt gået!

6 rigtige: Det kan diskuteres, om du ved for meget, eller om du bare har snydt. Uanset hvad kan du være stolt helt ind i hjertet. Tillykke!

Rigtige svar 1·A, 2·A, 3·B, 4·C, 5·B og 6·A SPEJDERSNUS 19

BYG SELV

Det du skal bruge:

• Brædder

• Søm eller skruer

• Hammer eller skruetrækker

• Hønsenet

• Klipsemaskine

• Naturmaterialer til fyld fx bark, sten, grene, pinde, grankogler osv.

BYG DIT EGET INSEKTHOTEL

Et insekthotel er et hotel for insekter. På hotellet er der natur, som insekterne kan lide at være i, og det skaber biodiversitet, som er vigtig for den verden, vi mennesker lever i. Her er en guide til, hvordan du kan bygge dit eget insekthotel.

Sådan gør du:

1. Sav fire-fem brædder i den størrelse, du vil have insekthotellet.

2. Søm eller skru brædderne sammen, så de danner rammen af insekthotellet.

3. Sav nogle flere brædder over, så du kan dele hotellet op i forskellige rum.

4. Søm eller skru brædder på, så der dannes rum i hotellet.

5. Brug klipsemaskinen til at sætte hønsenet på den ene side af hotellet.

6. Fyld kassen med de ting, du har fundet i naturen.

7. Klips hønsenet på den anden side af insekthotellet.

8. Glæd dig til at byde velkommen til alle de biller, bier, sommerfugle og andre hyggelige væsener, som snart checker ind på dit hotel!

Tekst Mia Karla Lausen Foto Stjernegruppen
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 20

TÆND BÅL UDEN TÆNDSTIKKER

Det du skal bruge:

• Et forstørrelsesglas

• Noget papir eller tynd birkebark

• Mindre træ og større træ

• En brandspand med vand

← Husk at ild altid skal tændes på en bålplads.

Et brændende bål uden brug af tændstikker…

Lyder det lidt for usandsynligt? Næ, ikke hvis solen skinner, og du har et forstørrelsesglas!

Sådan gør du:

1. Krøl papiret sammen og put de mindre stykker brænde over, som hvis du ville tænde bål med tændstikker. Sørg dog for, at der ikke ligger brænde der, hvor solen skinner på papiret.

2. Tag dit forstørrelsesglas og hold det mellem solen og papiret. Det er vigtigt, at du ikke kommer til at skygge for solen, når du gør det. Nu vil du kunne se en tynd stråle lys, som går gennem forstørrelsesglasset. Den skal ramme papiret. Når lysstrålen har ramt papiret i et godt stykke tid, vil det begynde at ryge, og til sidst vil der komme ild.

3. Når du har fået ild, kan du begynde at lægge de lidt større stykker brænde på bålet, og til sidst har du et bål. Smart!

Tekst Søs Olsen Foto Getty
JUNI — 2023 SPEJDERSNUS 21

Sommeren er ved at være her. Det betyder forhåbentligt varme nætter, hvor du kan ligge under den stjerneklare himmel. Vores husorakel Per har studeret sommerhimlen og er nu klar til at give dig knivskarpe horoskoper.

Tekst Christoffer Kolbe Boye-Hansen og Per Engelund, B&U-redaktionen

Foto Shutterstock
JUNI — 2023 22

Vædderen

21. MARTS — 19. APRIL

^ Hvis du er rødhåret, kommer den næste måned til at se meget, meget grum ud. Stjernerne lover nemlig rekordhøjt UV-index. Er du ikke rødhåret, jamen så nyd det da.

Tyren

20. APRIL — 21. MAJ

_ Hvis du oplever bøvl med internettet det næste stykke tid, så sørg for at spise en masse bananer. Stjernerne vil ikke afsløre hvorfor, men ud fra deres energier er det yderst vigtigt, at du følger deres råd.

Tvillingen

22. MAJ — 21. JUNI

` Prøv at undgå at dømme folk på forhånd det næste stykke tid. Det kan være utrolig svært - især hvis du mener, at langt de fleste mennesker er snotskovle. Prøv alligevel. Måske vil du få et mere indholdsrigt liv.

Krebsen

22. JUNI — 22. JULI

a Du vil blive leder af en mindre kult. Det er bestemt ikke sikkert, at du selv kommer til at opdage det, men lad dig varme ved tanken om, at et sted i universet findes der en mindre gruppe, som tilbeder dig.

Løven

23. JULI — 22. AUGUST

b Hvis solen skinner, så skynd dig udenfor og spil noget bold, fx volley eller stangtennis. Faktisk er det ligegyldigt, hvad du spiller, så længe du bare kommer ud. Du er jo efterhånden gennemsigtig af at sidde foran computerskærmen, din fedtede spegepølse.

Jomfruen

23. AUGUST — 22. SEPTEMBER c Stjernerne forudser en lektion i ydmyghed i den kommende uge. Det kommer til at ske, når du prøver at fortælle din mor, at kødsovsen, som hun har knoklet for at nå at lave, inden at du skal til spejder, godt kunne trænge til lidt mere salt.

Vægten

23. SEPTEMBER — 22. OKTOBER

d Saturns syvende måne vil stå på linje med Pluto i den kommende måned. Det vil justere månens tiltrækningskraft i dine indre vandenergier. Dette kan gå begge veje, så prøv ikke at tale, gå eller leve for meget.

Skorpionen

23. OKTOBER — 22. NOVEMBER e I starten af ugen vil du og en ven blive stillet over for et stort dilemma, som I er dybt uenige om. Hvis I ikke kommer til enighed mandag eller tirsdag, bør I vente til søndag med at tage en beslutning. Hvis du tager en beslutning i mellemtiden, vil du få problemer med sure miner, knuste venskaber og ildelugtende fødder. Måske også duer.

Skytten

23. NOVEMBER — 21. DECEMBER f Sørg for at købe noget i et supermarked i de næste par uger. Det skal være for dine egne hårdt tjente penge, ellers så falder der brænde ned. Hvis du ikke får købt noget, så undgå træer og andre steder, hvor tunge ting kan falde ned fra.

Stenbukken

22 DECEMBER — 20 JANUAR g Stjernerne siger, at du skal lade være med at drikke sprinklervæske - ikke sådan kun den næste måned, men resten af livet. Hvorfor du dog nogensinde ville starte, er også meget forundrende.

Vandmanden

21. JANUAR — 18. FEBRUAR h I den kommende fremtid vil din hjerne være så udviklet, at du vil opnå nye indsigter. Den gode nyhed er, at du bliver klogere og rarere at omgås. Den dårlige nyhed er, at du vil opdage, at du over en længere periode har været for godtroende.

Fisken

19. FEBRUAR — 20. MARTS i Hvis du bliver tilbudt kartoffelmos, så sig pænt nej tak. Det er selvfølgelig ærgerligt, da kartoffelmos er nice, men du vil nok hellere undvære kartoffelmos og så beholde din ben, ik? Derfor er det et simpelt valg.

SPEJDERSNUS 23 JUNI — 2023
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.