Korpsledelsens beretning 2020

Page 1


KORPSRÅDSMØDE 2020

KORPSLEDELSENS BERETNING 2020

02

Vi skaber modige børn og unge”. Sådan lyder overskriften på den udviklingsplan, vi sidste år vedtog i fællesskab, og som er den destination, som vores fælles kompasnål skal pege frem mod indtil 2024. Det er et stort og ambitiøst mål, vi har sat for os selv. Men det er den vej, vi går i fællesskab. Netop fællesskabet er det, som holder os spejdere sammen. Vi kommer fra hele landet, fra forskellige baggrunde med forskellige interesser og behøves egentlig ikke at have så meget andet til fælles, end at vi deler tørklædet om halsen, liljen på brystet og vores fælles spejderværdier. Dét er med til at skabe vores fællesskab. Et fællesskab, der har

“HVIS DER ER NOGET, SOM 2020 FOR ALVOR HAR ÅBNET VORES ØJNE FOR, SÅ ER DET HVOR OMSTILLINGS� PARATE, VI SOM SPEJDERE EGENTLIG ER.”

været under pres gennem det meste af 2020. Et fællesskab, der ikke kunne – og stadig ikke kan - mødes, som vi plejer. Men et fællesskab, der udvikler sig, også under pres, og som stadig finder alternative veje. Vi har fundet nye måder at være sammen på. Nye aktiviteter. Og faktisk har vi de sidste mange år ikke haft så mange spejdere som nu. Dem skal vi gøre til de sejeste, modigste unge mennesker, som man kan forestille sig. Det gør vi gennem vildskab i naturen, bæredygtighed i børnehøjde, flere ledere og urban scouting. Og vi gør det sammen. Fællesskabet sat på prøve Hvis der er én ting, vi ikke kan komme uden om, når vi taler 2020, så er det Covid-19. Pandemien har fyldt, forhindret og forandret vores spejderarbejde og spejderliv siden marts, og det er svært at sige noget om, hvornår - og om - alt kommer tilbage, som vi kender det. Corona-pandemien har aflyst mange af vores arrangementer, som spejdere landet over havde glædet sig til at deltage i, og arrangementskalenderen på dds.dk har været deprimerende fyldt med ‘aflyst’ i blokbogstaver. I påsken blev samtlige PUF-kurser og spejdercentrenes årlige påskekurser aflyst, og adventureligaen led på samme måde, da Apokalypseløbet, Seditio og Bispestaven heller ikke kunne afholdes. Ligeledes kunne lederkurserne Ledelse i praksis, Vejleder- og Instruktørkursus

FOTO MADS H. DANQUAH

KORPSLEDELSENS BERETNING 2020

1 og 2, samt Ledelseskursus 1 ikke gennemføres, for blot at nævne nogle af de fede kurser, løb og arrangementer, som blev aflyst i løbet af året. Da vi nærmerede os tiden for årets sommerlejre, viste vi igen, hvor omstillingsparate vi kan være. Overalt blev sommerlejre nytænkt, omdirigeret og sprittet af, så ricisien for smittespredning blev minimeret, og lejrene kunne afholdes rundt omkring i Sommer-Danmark. I efteråret begyndte aflysningerne desværre igen. De mest populære kurser, nemlig PLan- og PLUS-kurserne, blev aflyst. Det samme blev desværre også resultatet for Dilleløbet, Nathejk og Kampen om det ukendte, mens årets Klan- & lederevent blev udskudt til foråret. Vi kigger formentligt alle sammen tilbage på et forår og efterår, som er fuldkommen anderledes, end det vi havde håbet og forventet. Til gengæld siger et gammelt ord-


sprog, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og hvis der er noget, som 2020 for alvor har åbnet vores øjne for, så er det hvor omstillingsparate, vi som spejdere egentlig er. Da Danmark i marts lukkede ned, gik der ikke mange dage, før Stenlænderne havde fundet på et helt nyt koncept: Hjemmespejd. Et koncept, der på ekstremt kort tid bredte sig som en steppebrand hos rigtig, rigtig mange af Det Danske Spejderkorps’ grupper. Pludselig lavede spejdere landet over hjemmespejd, som om de aldrig havde lavet andet. Der blev bygget huler i haven, øvet knob dagen lang, gjort gode gerninger i hjemmet og generelt lavet en ny slags spejderarbejde hjemmefra. Gennem hjemmespejd viste vores spejdere, hvordan vi kan være sammen hver for sig og stadig bevare vores enestående fællesskab. Og fordi hjemmespejd blev ekstremt populært, fik Stenlænderne solgt så mange af deres hjemmespejdmærker,

at de endte med at kunne donere 17.000 kroner til Læger uden Grænser. Corona-krisen har også vist os, hvad online kan for vores korps. For mængden af onlinefællesskab i regi af Det Danske Spejderkorps har formentligt aldrig været så stor, og i løbet af 2020 har vi bevist, at digitale løsninger også kan fungere til spejder, uanset om det er løb eller events. Valhalla Gruppe inviterede for eksempel til et online Sankt Hans arrangement, hvor alle interesserede kunne høre båltaler, se bål og støtte op om byens spejdere gennem en skærm hjemmefra. Planlægningsteamet bag PLan-kurset PLan T fandt også alternativer til deres første planlægningsweekend og afholdte i stedet et otte timers langt onlinemøde med gruppediskussioner, oplæg, fællesdebat og ryste-sammen-aktiviteter. Derudover har rigtig, rigtig mange grupper holdt ledermøder over Zoom, hvilket måske også har givet stof til eftertanke.

Selvfølgelig vil vi helst mærke varmen fra bålet og sidde tæt sammen med vores venner og riste et par skumfiduser. Selvfølgelig er planlægning sjovere, når man ikke sidder bag en skærm, og selvfølgelig vil vi allerhelst dyrke vores fællesskab sammen fysisk. Men når det ikke har været en mulighed, så er vi utroligt stolte af, hvordan hele Det Danske Spejderkorps har arbejdet sammen om at skabe de allerbedste rammer i en svær og anderledes tid. Vi vil gerne sige tak til alle jer, der har delt erfaringer og eksempler med billeder, videoer og opslag. Det inspirerer, og det holder humøret oppe hos jeres spejderkammerater. Liv i naturen Selvom corona-pandemien har været i skyld i rigtig meget dårligdom, så har den faktisk også fået flere danskere ud i naturen. Friluftsrådet, som Det Danske Spejderkorps har mange aktive spejdere i på


FOTO NAT I NATUREN 2020

tværs af Danmark, har lavet en undersøgelse, der viser, at 34 % af befolkningen i løbet af foråret har været mere ude i naturen end normalt. Undersøgelsen viser også, at hele 33 % vil bruge mere tid på friluftsliv efter coronakrisen, end de har gjort førhen. Det er godt nyt. Så selvom vildskab i naturen ikke ligefrem rimer på coronavirus, så har danskerne i højere grad fået øjnene op for et liv med flere aktiviteter i det fri. Det kan vi også mærke i Det Danske Spejderkorps. Blandt andet var der tilbage i foråret stor tilslutning til vores tilbagevendende arrangement Sov Ude, som skulle løbe af stablen d. 2. maj. I år var projektet blevet en del af det store projekt Nat i Naturen, som er en del af “Vores Natur”. Det er et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer og DR. Arrangementet havde til formål at få endnu flere danskere med ud og sove i det fri i. På grund af Covid-19 kunne projektet ikke afholdes i foråret og blev i stedet rykket til efterårsferien. På trods af udskydelsen afholdte en stor del af de tilmeldte spejdergrupper alligevel et lignende og noget mindre arrangement i løbet af sommeren, ligesom rigtig mange spejdergrupper viste deres opbakning til projektet ved at melde sig til efterårets omgang af Nat i Naturen. Det var ekstremt fedt at se, at grupperne trods aflysning i maj stadig var engagerede og bakkede op om projektet. Tak fordi I vil være med til at vise resten af Danmark, hvad naturen kan. Et andet projekt, som i det kommende år vil fremme vildskab i naturen, er et

gammelt projekt i nye klæder: Woop 2.0. Tilbage i december 2019 bevilligede Novo Nordisk Fonden 2,8 millioner til at udvikle en ny version af korpsets egen app, der hvert år får mere end 75.000 brugere til at dyste i sjove opgaveløb i naturen. Projektlederen for Woop er i fuld gang med at gøre anden version af app’en endnu federe end den første, så glæd dig til foråret 2021, hvor Woop 2.0 ligger klar i app store. Spejderspirer i beton I de senere år har der været befolkningstilvækst i Danmarks større byer. Det har medført, at flere og flere af byens børn gerne vil prøve spejderlivet af – urban scouting, om man vil. For flere tusinde børn har det desværre ikke været muligt, fordi vores spejdergrupper i byerne ikke har haft stor nok kapacitet. Vi er derfor rigtig glade for, at vi i august har kunne opstarte projektet Friluftsliv til alle byens

børn ved hjælp af en bevilling fra Nordea Fonden. Projektets formål er netop at komme ventelisterne til spejdergrupperne i de større byer til livs. Det skal ske ved at starte nye grupper op i byerne. Sidste år startede vi gruppen Spejderne på Holmen, som holder til ved korpskontoret på Holmen i midten af København. Efter samme model er gruppen Kalvebod Spejderne nu blevet startet, og de holder til ved det grønne område ved Kalvebod Fælled i København. I Hareskov Division er de også ved at tage de første spadestik til en helt ny gruppe i Værløse - Spejderne på Flyvestationen. Det er et flot initiativ, og den gamle flyvestation har et fremragende spejderlandskab med eng, skrænter, mose og vandhuller. Vi håber på, at endnu flere spejdergrupper kommer til at spire op mellem beton og asfalt de næste år, så vi for alvor kan komme ventelisterne til livs.


05

KORPSLEDELSENS BERETNING 2020

KORPSRÅDSMØDE 2020

nem det seneste år skrevet om passion for bæredygtig mad, mad i sæson, samt problemstillingen og muligheden ved at have en veganer i gruppen – initiativer, der generelt møder rigtig stor opbakning i Det Danske Spejderkorps. Det er selvfølgelig ikke kun i Det Danske Spejderkorps, at temaet om bæredygtighed fylder – det gør det også i vores verdensorganisationer WAGGGS og WOSM. I januar var korpsledelsen derfor på inspirationstur til Bruxelles, hvor verdensspejderorganisationerne har deres europæiske hovedkvarter. Her blev der talt om hvilke tiltag, der kan være med til at inspirere arbejdet med at få sat handling bag udviklingsplanen. Her blev der sat fokus på FN’s verdensmål, ligesom der blev talt om konkrete værktøjer, der vil kunne gøre planlægning og gennemførelsen af spejderlejre endnu mere bæredygtige. Vi har en opgave i at tænke bæredygtighed først i vores spejderarbejde - både det lokale og det globale.

En anden gruppe spejdere, der har formået at gøre spejderarbejdet mere alsidigt og urbant, er folkene bag Urban Scout Battle. Tilbage i september formåede de at lave et fedt, online spejderløb for tropsspejdere, som kunne laves overalt og på tværs af landet. Det eneste, det krævede for at være med, var de mest almindelige, moderne, tekniske hjælpemidler. Dét er at tænke spejder ud ad boksen.

ter kompasnålen mod en grønnere hverdag. Og vi ser de unges engagement alle vegne. Blandt andet på en af landets helt store scener, da 13-årige Liva fra Bellahøj 21st Barking i februar vandt årets MGP med sangen ‘Ingen plan B’ - en klimaopsang med teksten: “Pas på vores jord, jeg skal bruge den, når jeg bliver stor”. Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed betyder meget for vores spejdere. Derfor er det enormt fedt at se bæredygtige initiativer, der er taget i spejderregi. Ege Division er en af dem, der har arbejdet meget med bæredygtighed. Med udgangspunkt i kærlighed til naturen har de i samarbejde med Økologisk Landsforening lavet kogebogen ‘Økologi på bålet – bæredygtig bålmad året rundt’. Formålet med initiativet er at styrke spejdernes kompetencer i brugen af råvarer og ressourcer på en måde, der sikrer, at vi passer på den natur, vi nyder at udfolde os i. Et virkelig sejt, brugbart og nytænkende projekt. En anden gruppe, som også har arbejdet med bæredygtighed i børnehøjde, er Waingunga-stammen i Viborg. Her har de blandt andet renset beskidt mosevand med hjemmelavede vandfiltre og destilleret havvand til drikkevand. Derudover har gruppen givet sig i kast med at grave plastic, dåser og andet affald ned i jorden for om et halvt år at grave det op igen, for at se hvor meget naturen kan – eller ikke kan – nedbryde. Det er fedt, at udviklingsplanen lever ude i grupperne. På DDS’ mange forskellige Instagram og Facebook-sider kan man også se interessen for en grønnere og mere bæredygtig verden. Det kræver inspiration, ny viden og mod på at turde ændre vaner og tankegange. Her deles vegetariske bålretter, artikler om bæredygtigt spejderarbejde og spejdernes bedste råd til en bæredygtig hverdag. Og i SpejderSnus, Track og Wide har vi gen-

Grøn er det nye sort Gennem spejderløftet har vi alle lovet at tage et samfundsansvar. Og det gør vores unge spejdere. På Korpsrådsmødets sidste år var det særligt dem, som satte bæredygtighed på dagordenen og fik implementeret ‘bæredygtighed i børnehøjde’ som et af vores fokuspunkter for de kommende fire år. Vi er stolte af at have unge mennesker med om bord, som tager ansvar og sæt-

Fokus på vores ledere Vi er taknemmelige for at have Danmarks nok allerbedste ledere. Men vi ved, at mange grupper gerne så, at der var flere, der vil være med i fællesskabet


KORPSLEDELSENS BERETNING 2020

06

og opleve, hvor fedt det er at skabe modige børn og unge. I løbet af 2020 har vi derfor arbejdet mod at få endnu flere dygtige og engagerede ledere. Vi vil gerne inspirere folk direkte, og vi vil gerne støtte grupper, der er åbne for nye frivillige. Derfor har vi udbudt et nyt online rekrutteringskursus, som henvender sig til grupper, som gerne vil i gang med at rekruttere nye ledere. Vi har desuden lavet et kursus, der skal hjælpe grupper med at skabe overblik over årets opgaver, samt et kursus om de forskellige bestyrelsesroller og –opgaver i en spejdergruppe.

I den kommende tid vil vi arbejde endnu mere med uddannelse af vores ledere, og der vil derfor løbende blive lavet nye kurser. Flere af dem er allerede på tegnebrættet – heriblandt en række online intromoduler til nye ledere, flere kurser til bestyrelsesarbejde, opstart af nye ledere og kurser til, hvordan grupperne på bedst mulig vis kan håndtere børn med udfordringer. I slutningen af 2020 vil der desuden udkomme inspirationshæfter til junior- og familiespejderledere i form af nye grenhæfter, ligesom der i starten af det nye år vil komme inspirationshæfter til mikro- og miniledere. Derudover lægger vi i øjeblikket en øget indsats på at styrke de allerede eksisterende lederfællesskaber i grupperne, så vi i lang tid fremover kan bibeholde vores stærke sammenhold. I forlængelse af det fortsætter projektet ABC for mental sundhed med en bevilling fra Nordea Fonden indtil sommeren 2021. Ambassadørgruppen bag projektet har gennem det sidste år afholdt workshops for klanspejdere og udgivet brætspillet HEJK!, der begge har til formål at fremme mental sundhed ved at fokusere på fællesskabet og de gode venskaber, som spejder er med til at skabe.

FOTO MADS H. DANQUAH

KORPSRÅDSMØDE 2020

Fællesskab på tværs Et fællesskab, der også stadig står stærkt, er vores tværkorpslige samarbejde med KFUM-Spejderne, De Grønne Pigespejderne, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, som tilsammen danner paraplyorganisationen Spejderne. Et af vores fælles projekter er SciencePirater, som i efteråret skiftede navn fra Problempirater og er støttet af Villumfonden. Projektet har siden sommer haft ekstrakraftig vind i sejlene, hvor en stærk gruppe frivillige fra de fem korps er gået sammen om at fremme positive naturvidenskabelige værdier og en større naturvidenskabelig interesse hos spejdere. Frivilliggruppen er allerede i gang med at lave en fed, landsdækkende uddannelse, samt en masse aktivitetsmaterialer til spejdere. Dette vil blive lanceret i løbet af det kommende år. Et andet af Spejdernes projekter er Ungdomsøen, som åbnede sidste år i august. Siden åbningen har der været over 20.000 besøg, og der er i


07

“VI SKAL PASSE GODT PÅ VORES SPEJDERKORPS, SÅ VI OGSÅ DE NÆSTE 110 ÅR KAN FORDRE FRILUFTS� LIV, FÆLLESSKAB OG UDFORDRINGER TIL KOMMENDE GENERATIONER.”

dag omkring 200 aktive frivillige og 30 samarbejdspartnere. Besøgende, frivillige og partnere laver alle mulige forskellige aktiviteter af, for og med unge. Spejdergrupper bruger øen flittigt til både at overnatte i telte og shelters med udsigt til Øresund og til at deltage i mange af de aktiviteter, der udbydes på øen. Aktiviteterne bærer præg af Ungdomsøens ophav i Spejderbevægelsen med fokus på handling og samfundsengagement, brede fællesskaber og en stærk tiltro til unges engagement og lederevner uanset om der skal bygges med rafter, laves o-løb, spilles rollespil, startes en demokratiskole eller noget helt andet. Vores største tværkorpslige projekt er selvfølgelig Spejdernes Lejr. En lejr, hvor vi samler 40.000 glade spejdere fra Danmark og resten af verden. Inden jul tiltræder en ny sekretariatschef, som skal holde overblikket og værne om samarbejdet mellem de fem spejderkorps. I foråret blev det offentliggjort, at den næste Spejdernes Lejr kommer til at foregå i Hedeland Naturpark nær Roskilde fra d. 23.-31. juli 2022. Det bliver en fuldkommen unik oplevelse, som mange spejdere kun kommer til at opleve én gang i livet. Vi glæder os helt vildt til at dele begivenheden med hinanden og de fire andre korps. Tillykke til vores Spejder Sport En anden begivenhed, der er værd at fejre, er store, runde fødselsdage. Spejder Sport bliver 75 år, og alle vi 36.000 med-

KORPSLEDELSENS BERETNING 2020

KORPSRÅDSMØDE 2020

ejere kan være stolte af en outdoorbutik, der siden 1944 har støttet Det Danske Spejderkorps i at skabe friluftsliv, fællesskab og udfordringer for så mange børn og unge. Dengang som i dag går en del af overskuddet fra Spejder Sport nemlig til vores spejderkorps. Det er en stor national gevinst for os som organisation at eje en forretning som Spejder Sport, som vi hvert år har meget glæde af. Også lokalt har vi gevinst af outdoorbutikken. For eksempel er Spejder Sport Kolding rigtig god til at reklamere for de lokale grupper gennem et foreningshjørne i butikken, ligesom de i Spejder Sport Næstved har et årligt samarbejde med byens spejdere, når de afholder Næstved Outdoor Festival. En opfordring er derfor at tage fat i den lokale butikschef, så I kan hjælpe hinanden og få en god dialog op at stå. Grundet coronakrisen bløder Spejder Sport ligesom rigtig mange andre butikskæder. Derfor sætter de pris på hvert eneste mug, sovepose og telt, der bliver langet over disken i denne hårde periode.

skud før afskrivninger og finansielle poster på i alt 4.022.716 kr. mod et budgetteret underskud på 606.000 kr. Korpsledelsen har derfor fastlagt et konservativt budget for 2021, hvor prioriteten har været at få balance i økonomien, der kan sikre en sund drift på den lange bane. Vi er ikke helt i mål endnu, men vi fortsætter arbejdet. Der er gennemført en række initiativer for at sikre bedre balance i økonomien fremover. Blandt andet er der sket besparelser på korpskontoret, hvor to stillinger ikke genopslås, ligesom julelotteriet 2020 er blevet aflyst, et nummer af magasinet Wide udgår, magasinet TRACK lukker permanent, og udgifter til Korpsrådsmødet begrænses. SAF har ligeledes lukket en stilling og fundet nye lejere, der allerede er flyttet ind på Spejdercenter Holmen. Regnskabet for 2019 er på ingen måde tilfredsstillende. Vi er fortsat i gang med at rydde op i historikken og få en ny styring på økonomien, for korpset skal nu og i fremtiden have en stabil økonomi, så vi har plads til små og store udviklingsprojekter. Det er et mål, som vi mærker opbakning til blandt både frivillige og ansatte. Det er vi meget glade for. Vi skal passe godt på vores spejderkorps, så vi også de næste 110 år kan fordre friluftsliv, fællesskab og udfordringer til kommende generationer.

Økonomien skal i balance Som vi meldte ud i starten af sommeren, er regnskabet for 2019 dårligt. Der har ikke været balance mellem indtægter og udgifter i korpsets fælles økonomi, og regnskabet viser derfor et driftsunder-


KORPSLEDELSENS BERETNING 2020

08

Nye ansigter på korpskontoret 2020 har også været året, hvor to nye ansigter blev en del af hverdagen på korpskontoret på Holmen. I slutningen af januar tiltrådte Lisbeth Andersen stillingen som ny administrationschef for Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF). Lisbeth har flere frivillig- og chefstillinger på CV’et, og gennem 2020 har hun i sit nye job haft stort fokus på at justere SAF, ansætte en controller-profil og genoprette SAFs økonomi, så der igen kan komme styr på økonomirapportering i forhold til blandt andet Det Danske Spejderkorps. To måneder efter Lisbeths tiltræden

havde Morten Gade sin første dag som generalsekretær for Det Danske Spejderkorps. Morten har nu ageret bindeled mellem korpsledelsen, frivillige og ansatte på korpskontoret i et halvt år. I løbet af den tid har han – foruden coronahåndtering - særligt arbejdet med genoprettelse af korpsets økonomi og drift, samt forsøgt at øge kommunikationen til frivillige i grupper, divisioner og den fælles organisation. Både Lisbeth og Morten har gennem 2020 vist stor indsigt i værdigrundlaget og udfordringerne i Det Danske Spejderkorps, og det er tydeligt, at de to er det helt rigtige match for korpset.

FOTO KRISTINA KONGSGA ARD

KORPSRÅDSMØDE 2020


Nye vedtægter Tilbage på Korpsrådsmødet i 2017 besluttede vi i fællesskab, at vi senest på Korpsrådsmødet i 2020 skulle producere et forslag til nye vedtægter for Det Danske Spejderkorps, som kan erstatte de nuværende love. Nu står vi i 2020, og korpsledelsen har fået en enorm stor hjælp fra en række fagligt dygtige frivillige med juridisk baggrund. I fællesskab er der nu lavet et omfattende forslag, som er en gennemgribende omog nyskrivning af korpsets love. Derfor fremsættes forslaget også som ét samlet forslag og ikke som ændringer til de nuværende love og grundlov. Forslaget til ændringerne har to væsentlige mål: Det ene er at gøre vedtægterne markant mere enkle at forstå og bruge for grupper, divisioner og i korpset. Det skyldes, at løbende feedback har vist, at de nuværende love er for svære at læse og forholde sig til, hvis man ikke arbejder med den slags til dagligt. Det andet væsentlige mål er at opdatere vedtægterne, så de passer til udviklingen i korpset og samfundet. Det Danske Spejderkorps har en lang række interessenter. De stiller krav og har forventninger til vores måde at fungere på og gransker løbende vores vedtægter, og vedtægterne skal derfor også være forståelige for dem. Vi håber, at vi er lykkedes med indsatsen. Der er plads til - og

“SELVOM VI MÅSKE KUN NÅR 75% AF ALLE DE AMBITIONER, ALLE DE IDEER OG ALT DEN BEGEJSTRING SOM DET DANSKE SPEJDERKORPS BESTÅR AF, SÅ ER DET DEN INDSATS OG DE AKTIVITETER, DER GØR EN VERDEN TIL FORSKEL.”

KORPSLEDELSENS BERETNING 2020

vi forventer - at vi kommer til at foretage og diskutere justeringer i vedtægterne, også i de kommende år fremad. En verden til forskel Selvom det seneste år kan føles som en tilbagegang, hvor vi er slået par støvlekast bagud, så har vi gennem 2020 bevist, at vi med vores fællesskab og spejderarbejde alligevel består - også igennem pandemier. Det kan være, man ikke har nået alt det, man havde planlagt. At sommerlejren blev kortere, eller at lederweekenden blev aflyst. Vi vil gerne sige jer tak alligevel. I korpsledelsen taler vi om, at selvom

FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN

09

KORPSRÅDSMØDE 2020

vi måske kun når 75% af alle de ambitioner, alle de ideer og alt den begejstring som Det Danske Spejderkorps består af, så er det den indsats og de aktiviteter, der gør en verden til forskel. Det er dig som spejder, der gør den forskel. Når de små familiespejdere sover ude for første gang, når vores mikro og minier klarer vandreturen på 20 kilometer på deres korte ben, og når vores juniorog tropsspejdere passer på hinanden, siger til eller fra, men tror på sig selv og gennemfører strabadserne, så mærkes forskellen. Dét er lige præcis der, at de modige, selvstændige, vågne, unge mennesker opstår.



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.