Wide #13 2015

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE JUNI 2015

DR ULTRA-VÆRT STINE LYNGHARD

I ØJENHØJDE MED BØRNENE INTERVIEW

FIKSFAKSERIET FIKSER FISKETUREN

EVA MULVAD

TAG MED UD I VIRKELIGHEDEN OG IND I FÆLLESSKABET

AT SKABE NYT

GUIDE

VILD MED ILD!

INDHOLD 36

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto: Ulrik Hasemann Eventyrerne kan gemme sig mange steder. Til spejder, på overlevelsesturen eller som her på en klippevæg.

Få mere klatreeventyr s. 16.

12

15 35

10

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Frederik Lindhardt fl@dds.dk (assisterende redaktør) Helene Kristine Holst (redaktør) Sofie Mannering (redigerende journalist) Nanna Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Chriatoffersen (redigerende journalist) Line Topsi Hedegård (redigerende journalist) Monica Barrera Lyby Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

30

4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer og spejdernews

26 FIKSFAKSERIET Tager på fisketur

10 UNGES HJERNE Hvordan udvikler de sig?

28 ULTRAINSPIRATION I øjenhøjde og børnehøjde med DR Ultra-vært Stine Lynghard

12 EVENTYR Jonas Bergsøe giver eventyrlige råd

30 BREJNING EFTERSKOLE Udvikling med få regler

36 FANG VIRKELIGHEDEN Interview med dokumentarist Eva Mulvad 40 MUGGEN PÅ Spejder 42 KALENDER 43 AKTIVITETER

16 FOTO Klatreeventyr 20 TEMA At skabe noget nyt

31 VILD MED ILD Fire it up!

Få styr på alt det med ild 35 GEAR News fra gearfronten

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • JUNI 2015

Foto: JONNY KRISTENSEN

( leder )

Spejderbevægelsen skal være selvreflekterende og byde ind i samfundet

I DETTE NUMMER AF WIDE Vhar vi vendt spotlightet indad og samtidig kigget ud for at se, hvad vi kan bidrage med uden for spejderbevægelsen. Sidstnævnte i form af Ungdomsøen, som vi netop har overtaget og skal til at udvikle. Ikke kun til spejderne men til alle unge, der vil være en del af den.

Vi har snakket med den prisvindende dokumentarist Eva Mulvad om, hvad et fælleskab kan gøre ved folk på godt og ondt. Hun fortæller, at man skal være opmærksom på, at de normer og rutiner, der er i fællesskabet, ikke bare bliver vane. Man skal reflektere over sin egen virkelighed, og det kræver ofte, at man får øjne på udefra.

Det har vi forsøgt at gøre i dette nummer af Wide. Vi har derfor snakket med DR Ultra vært Stine Lynghard om, hvad hun gør for at fange målgruppen syv til tolv år. Vi har fået en udviklingspsykolog til at fortælle, hvad der sker i teenageres hjerne, og hvordan man bedst håndterer en teenagers vildskab på godt og ondt. Derudover har vi besøgt Brejning Efterskole og snakket med forstander Jette Rasmussen om, hvordan man opdrager unge mennesker uden regler. Det har vi fået en forsker i pædagogik til at reflektere over.

Den selvrefleksion kan vi bruge, når vi nu skal skabe en Ungdomsø, der skal være rammerne for netop det, ungdommen ønsker, den skal være. Derfor var vi også med, da spejderne fik overrakt nøglerne til øen. Vi skal i forbindelse med Ungdomsøen skabe noget nyt og ikke bare fortsætte i de samme riller. Vi har snakket med Andreas Grauengaard, som har startet en ny musikfestival om, hvad der skal til, når man vil skabe noget nyt.

Men det hele skal heller ikke handle om selvreflektering. Derfor har vi også været på eventyr. Vi har besøgt Eventyrenes Klub og snakket om en forskningsekspedition til Arktisk, og hvad man selv kan gøre for at komme af sted.

God læselyst, Helene Kristine Holst JUNI 2015 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1

MOVE

LEDELSESUDVIKLING FOR ALLE

Danske Spejderkorps 2015 Alt om uddannelse i Det

str ogtur Ny - uk PLan rre stø teposen ber od ska K-g SPAR ik : rbl ove net er åb fra vejser tere Kor -23 e kur fed sus kurde! tan tertilforu venke

Masser af:

UNGDOMSØ

Lederkurser, fokuskurser og inspiration

Hvad kostede Middelgrundsfortet??

16 mio. kr. – 20 mio. kr. – 24 mio. kr.

SPØ RGS MÅL 2 TEKNIK

Drupal Awards Spejder.dk vandt to priser vedsite for interesse2015. Den ene var for bedste anden? den var hvad – ner isa-tio organ esite – medi te Beds – n prise kums Publi Bedste website

SPØ RGS MÅL 3 NATUR

Hvad hedder verdens længste flod ?

d Mere en

!

R E S R 50 KU LEDE RKUR SER

|

FOKU SKUR SER

|

UNGD OMSKURSE R

Amazonas – Nilen – Yangtze

SPØ RGS MÅL 4 BRÆNDE

Hvilken af disse træsorter er den hårdeste??

Eg – Fyr – Birk

SPØ RGS MÅL 5 KURSER

Hvornår blev Fjeldgruppen stiftet?

1974 – 1984 – 1994

SVAR // 1: 20 mio. kr. // 2: Publikumsprisen // 3: Nilen // 4: Eg // 5: 1974

4 WIDE • JUNI 2015

E V O M t Ny rykker ud

Sommerens udgave af uddannelsesmagasinet MOVE er rykket ud i spejderlandet. Og magasinet er spækket med kurser, der rykker. Det er blandt blevet tid til atter at åbne op for PLan- og SPARK-godteposen. Den er fyldt med 23 lækre kurser, der sætter kulør på efterårsferien og giver den og alle, der deltager, et ordenligt skud energi.

Der er også masser af Lederkurser og Fokuskurser. Det er kurser med masser af ledelse, læring, friluftsliv og færdigheder.

Og så åbner Uddannelsesmarkedet endnu engang dørene til bland-selvkursus, hvor du som deltager selv får lov at sammensætte din egen weekend.

Med andre ord indeholder MOVE alt det, du har brug for at vide om de stærke kursus- og uddannelsestilbud i Det Danske Spejderkorps. Find det, læs det og se at komme afsted.

God fornøjelse!

Foto: ISTOCK

KRM 15:

Ledelsesarbejdet på dagsordenen F

orberedelserne til korpsrådsmødet 2015 er så småt gået i gang.

Allerede nu ligger det helt fast, at Hotel Legoland igen danner rammerne om Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling d. 14. og 15. november.

I år er der valg, og det betyder, at korpsledelsen skal sammensættes på ny. Derudover skal der følges op på beslutningsforslag B1 fra sidste års korpsrådsmøde, der handler om ledelsesarbejdets organisering – herunder korpsledelsen. Målet er at blive klogere på korpsledelsens arbejde og at se på, om noget kan forenkles eller gøres anderledes.

I den forbindelse er der på dds.dk oprettet en række debatter, alle opfordres til at deltage i. De omhandler alt fra spørgsmål om konstituering af spejderchefer til spørgsmål om, hvorvidt Det Danske Spejderkorps skal have en bestyrelse i stedet for en ledelse. Scan QR-koden og giv din mening til kende.

JUNI 2015 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

Ungdomsøen skal have en klar vision Foto: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

OG CHRISTOPHER HESSELBERG

D. 26. april

tog over 100 unge under 30 år arbejdshandskerne på i Visionernes Værksted. Der var både spejdere og medlemmer fra andre ungdomsorganisationer, og de tog de første skridt i retningen af en vision for Ungdomsøen. Hvilket liv skal den danne ramme for?

Dagen begyndte med fast grund under fødderne med inspirationsoplæg fra folk som Uffe Elbæk og Marianne Jelved.

Derefter gik turen ud til øen, hvor visionssnittearbejdet fortsatte i workshops resten af dagen. Mange ord og vendinger blev kastet op i luften, grebet, kastet videre og tilbage,

6 WIDE • JUNI 2015

og ting som ´skaberkraft´, ’af unge til unge’ og ’nyt foreningsbegreb’ blev med stor vilje og indlevelse diskuteret.

Arbejdet med udformningen af visionen fortsætter, og planen er, at der til efteråret skal ligge en formuleret vision klar.

Tjek Ungdomsøens facebook-side, hvis du vil følge tættere med i arbejdet med Ungdomsøen. facebook.com /ungdomsoeen

Naturens dag:

Naturen

lige uden for døren ”Gruppeguide” – et nyt gruppeudviklingsværktøj på vej

“Gruppeguide”

– et nyt gruppeudviklingsværktøj på vej Siden 2008 er der 3.600 nye børn og unge, der synes godt om spejder – vel at mærke ikke på Facebook men i virkeligheden. Det Danske Spejderkorps’ medlemstal er steget med næsten 15 % de seneste 7 år.

Stigningen skyldes ikke kun, at det for tiden bliver mere og mere populært at være udenfor. Spejder har også udviklet sig og udvidet rammerne for, hvad spejdere laver, kan og er.

Og udviklingen stopper ikke her. I disse år er der et stort fokus på gruppeudvikling i Det Danske Spejderkorps. Seneste tiltag i den forbindelse er en ny Gruppeguide. Den samler alle tiders bedste gruppeudviklingsværktøjer i en bog, der kommer til efteråret, og som vil være gratis at bestille.

Bogen er, som sagt, fyldt med en masse indsigter og værktøjer til gruppeudvikling, og den er tænkt som inspirations-, udviklings- og opslagsværk til gavn for gruppeledere, kasserer og bestyrelsesmedlemmer. Udover bogen, vil der også komme en ny hjemmeside med supplerende bilag, dokumenter og vejledninger.

Foto: MADS GODVIN JENSEN

Foto: MADS GODVIN JENSEN

Naturens Dag er en tilbagevende begivenhed, der skal få flere ud i naturen. Sidste år lykkedes det at få mere end 170.000 børn og voksne lokket ud i det grønne. 2015-udgaven af Naturens Dag løber af stablen den 13. september, og årets tema er ”Naturen hvor du bor”. Der er fokus på det lokale krat, grøftekanten og haven, ligesom naturen i byen skal udforskes. Læs meget mere på naturensdag.dk, hvor du kan hente inspiration til at få endnu flere ud i naturen. Du kan også tilmelde din gruppe, hvis I gerne vil stå for et arrangement denne dag.

JUNI 2015 • WIDE 7

8 WIDE • JUNI 2015

( snap ) 56.074444°, 12.539722° "Det er ikke altid lige let at finde den rette vej. Især ikke hvis horisonten og målet kan synes uendeligt langt væk.

I sådan et tilfælde er det rart at have de rigtige (mentale og fysiske) værktøjer, der kan hjælpe en videre."

Foto: MADS GODVIN JENSEN

JUNI 2015 • WIDE 9

( psyke + sundhed )

Hvad sker der for teenagerne?

Bær over med dem, de er jo lidt hormonstyrede.

Sådan kan budskabet lyde, når teenagere kommer med et udbrud og efterlader én lidt uforstående. Men er det egentligt rigtigt, og hvordan håndterer man dem så. Det har Wide snakket med udviklingspsykolog Osman Skjold Kingo om.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Illustration: iSTOCK

“

Døren bliver smækket i hovedet på dig. Du står uforstående, irriteret, rasende og lidt hjælpeløs tilbage på den anden side. Du er ikke helt klar over, hvad der udløste den voldsomme reaktion fra teenageren, der nu gemmer sig bag døren.

Hvis scenariet lyder bekendt, er der her råd at hente. Det er nemlig hverken din eller teenagerens skyld, når bølgerne somme tider går lidt højt – i hvert fald ikke udelukkende jeres skyld. Det handler i stedet om den biologiske udvikling i hjernen.

Osman Skjold Kingo er lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, og han ved, hvorfor teenagere sommetider reagerer lidt voldsommere, end man lige havde forventet. Der sker nemlig en række forskellige ting i den del af hjernen, vi bruger på at kontrollere adfærd og ligge planer.

“Hjernecellerne begynder i teenageårene at blive mere følsomme overfor nogle af de signaler, de får. Det kan for eksempel handle om den måde, andre ser én på. Man lægger mere mærke til de reaktioner, man får fra andre. Man reagerer mere på stressede situationer, og ting virker voldsommere,” siger Osman Skjold Kingo.

“Hjernen er i en overgangsface, hvor den i disse år er i gang med en udvikling, den samtidig ikke helt er klar til at håndtere. Det skaber simpelthen en ubalance,” siger han.

10 WIDE • JUNI 2015

Kan være sværest for pigerne På den anden side af døren, der lige er blevet smækket, sidder en teenager. Alt afhængig af, om teenageren er en pige eller dreng, vil du nok opleve, at de smækkede døre enten forekommer lidt tidligere eller senere i livet.

“Hjernen begynder denne forandring, når vi bliver kønsmodne.

Piger bliver kønsmodne før drenge, og det betyder, at de hurtigere i livet vil opleve at reagere voldsommere overfor indtryk omkring dem,” siger Osman Skjold Kingo.

Samtidig er der også forskel inden for kønnene. Nogle piger bliver kønsmodne før andre, og det kan muligvis hænge sammen med fedtprocenten, der er højere ved de teenagere, der bliver kønsmodne før, mener udviklingspsykologen. ”For piger kan det være en ulempe at blive kønsmoden og komme i puberteten før de andre. Hos drenge er det lige omvendt.”

Det kan skyldes, at de drenge, der hurtigere kommer i puberteten, pludselig bliver mere lige med pigerne, fordi alle pigerne allerede er i puberteten. Samtidig kan det for pigerne være ensomt og anderledes at være den første i flokken, der bliver kønsmoden. Men det kan også hænge sammen med kropsidealer: “Drenge må gerne have brede skuldre og være lidt større, hvilket de bliver i puberteten. Korpsidealet for piger derimod kan stadig opfattes som en lille og spinkel type, men man får altså flere former, når man kommer i puberteten. Så passer pigerne pludselig ikke ind. Det kan være hårdt, hvis man er den første,” siger Osman Skjold Kingo.

Teenageårene former dig Teenageren bag døren, hvad end det er en pige eller dreng, kan godt sidde med følelsen af ikke at blive forstået. Det kan betyde, at de enten bliver mere indadvendte eller mere hyperaktive, fordi deres impulser stiger. Samtidig ved de endnu ikke, hvordan de håndterer de nye følelser.

Osman Skjold Kingo

“Det handler selvfølgelig ikke udelukkende om biologi. En stor del handler også om, hvordan man som person var, før man blev kønsmoden. I teenageårene er personligheden ved at blive dannet. Der vil være nogen, som i forvejen har et stort mentalt eller socialt overskud og kan således bedre håndtere det,” siger Osman Skjold Kingo.

Derfor bliver årene også kaldt de formative år. Man bliver formet i teenageårene, og det er således disse år, som er vigtige for, hvordan vi senere får det med os selv og andre.

“Vi gør erfaringer med os selv og omverden i teenageårene. Vi skal lære at være mere voksne og træde ind i en verden, hvor der stilles større krav til os,” siger udviklingspsykologen.

Bliver man for eksempel mobbet som ung, kan det sætte spor langt frem, fordi det i så fald er de erfaringer, vi har gjort os, når vi er sammen med andre. De erfaringer kan også komme til udtryk i den måde, hvorpå vi kommer til at håndtere stress og udfordringer senere hen, mener han.

“Hvis man ikke får succesoplevelser, når man forsøger at håndtere forskellige udfordringer i ungdommen, kan det betyde, at man har svært ved at håndtere lignende situationer senere. Det samme gør sig gældende for alt fra samarbejde til håndtering af stressede situationer, hvor vi er nødt til at have nogle gode oplevelser, så de kan smitte af på den måde, vi går til udfordringer senere hen i livet.”

Det kan også have en effekt på noget så fundamentalt som ligestilling. Hvis drenge og piger oplever, at være gode til at kunne arbejde sammen og være i stand til at skille deres følelser og lyster fra samarbejdet, kan det betyde noget for den måde, de bliver i stand til at arbejde sammen og give plads til hinanden senere hen på arbejdsmarkedet, fortæller lektoren.

krete eksempler på, hvordan det kan føles, så det hele ikke kommer som en overraskelse. Derudover skal man snakke med jævnaldrende og voksne, når forandringer i kroppen sker. Der skal være et miljø, hvor man kan dele ting,” siger Osman Skjold Kingo.

“Teenagere kan have en tendens til at lukke sig inde i sig selv, fordi de føler sig forkerte og anderledes, og de skammer sig måske. Det skal man prøve at afhjælpe ved at tale med både voksne og jævnaldrende. Det er normalt at føle sig unormal,” siger Osman Skjold Kingo.

Nu må det vist være på tide at åbne den lukkede dør. Skulle du som teenager sidde tilbage med følelsen af, at det bliver en op ad bakke kamp med puberteten, så kan du trøste dig med, at teenageårene ikke er din eneste chance for at definere dig selv. Når du kommer i 20’erne får du nemlig en ny chance for at rette op på dine skavanker fra teenageårene og lande sikkert på egne ben. Det kan være den del af livet, der i stedet definerer, hvem du bliver senere hen.

Vis hensyn og hold fast i reglerne Men hvad skal du så råbe til den teenager, der sidder på den anden side af døren og føler, at han eller hun har hele verden imod sig?

“Det er godt at vide som voksen, at der er udfordringer og følelser, teenagere ikke helt er herre over. Disse udfordringer skal man tage højde for og måske acceptere, at unge mennesker en gang i mellem opfører sig uhensigtsmæssigt,” siger Osman Skjold Kingo.

Samtidig skal man dog også holde fast i de krav og regler, der måtte være. Det er der netop brug for i de år, der skal forme én.

“Det er generelt vigtigt at huske, at teenagerne er ved at blive mere voksne og derfor begynder at have en holdning til ting, de ikke havde tænkt over før,” siger Osman Skjold Kingo og opfordrer til, at man skal snakke med teenagere om de samme ting, man snakkede med dem om som børn, for nu kan man bruge andre ord til at forklare med og se på andre perspektiver. Det gør dem opmærksomme på, hvorfor de egentligt skal respektere andre og finde en balance mellem følelse og fornuft.

Inde på den anden side af døren ved teenageren, er der dog også ting, han eller hun kan være opmærksom på.

“Grundlæggende er det vigtigt at være forberedt på, at de her ting vil ske. Inden man træder ind i puberteten, kan det være godt at snakke med en voksen om, hvad der kommer til ske og få nogle konJUNI 2015 • WIDE 11

GØR DIT EVENTYR NEMT FOR DIG SELV Flere ture over Atlanten i båd, ekspeditionsleder og oplevelser fra hele verden. Det er noget af det, som eventyreren Jonas Bergsøe kan berette om, og nu kan du læse hans gode råd til selv at komme af sted.

Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN Foto: JONAS BERGSØE/PRIVAT

( eventyr )

JONAS BERGSØE Alder: 44 og af sted første gang T som 17-årig. Har været medlem af Eventyrernes Klub i lidt over et år. r eventyrer på fuldtid som E kaptajn. kspert i skibsbåren E ekspedition og at skabe og udføre projekter.

F

or at komme i gang med eventyret så er det første at man tager beslutningen om, at det er det man vil. Desto enklere man laver sit eventyr, desto nemmere gør man det for sig selv.”

Ordene kommer fra Jonas Bergsøe, der sidder i en dyb lædersofa i Eventyrernes Klub ved Nyhavn. Det er søndag, og han har lige kunne finde tid til et interview, inden han skal videre til konfirmation – og derefter straks af sted på eventyr til Tyskland.

Jonas Bergsøe er selv ekspert i at tage på eventyr. Og at gøre det simpelt. Hvis man overkomplicerer tingene, kan det nemlig hurtigt sætte en stopper for rejsen.

“Der kan man gøre det meget nemmere for sig selv, hvis man siger: jeg pakker en taske med noget tøj og så smider jeg den på nakken. Så sætter jeg det ene ben foran det andet, og så skal jeg nok finde eventyret, fordi eventyret det er lige uden for døren,” fortæller Jonas Bergsøe.

“Det der oftest gør et eventyr, det er jo bare, at man tager en beslutning og siger, at når jeg går ud af døren i dag, så er det ikke fordi, jeg kommer tilbage ind gennem døren i eftermiddag.”

Eventyret er rejsen “For mig er eventyret noget andet, end at jeg køber mig ind på et hold, der skal op og stå på toppen af Mount Everest, og så er klimakset, når jeg står på toppen. Oftest så er eventyret ikke der, hvor du starter og ikke der, hvor du slutter. Det er alt

det, der ligger indimellem. Eventyret er rejsen op til toppen.

Det er alle de genvordigheder, der kan være for at komme til de enkelte delmål.”

At rejse simpelt af sted har Jonas Bergsøe altid gjort. Først på Interrail og siden på store jordomrejser. Han var egentlig startet på en ingeniøruddannelse, men udsigten til at sidde foran en computer resten af livet virkede ikke tillokkende.

Som 17-årig smed han en køjesæk på ryggen og tog til Gran Canaria.

Det næste år brugte han på forskellige skibe i både Nordog Sydamerika, inden han sejlede over Atlanten for at komme til Italien og derefter hjem til Danmark. Den 17-årige dreng der tog af sted med 500 kroner på lommen kom hjem som 19-årig med 15.000 og hungrede efter nye oplevelser.

“Jeg havde lært fra den første tur, at hvis man skulle have alting på plads, og alle de penge man drømte om, inden man tog af sted, så ville rigtig mange projekter gå i vasken.”

Jonas Bergsøe oplevede nemlig mange, der hele tiden skulle have ekstra udstyr for at turde tage af sted. “I stedet for så valgte jeg at gå den anden vej; jeg skulle kun have det absolut livsnødvendige.”

Derfor gik tur nummer to mod Sydamerika på et hjemmerestaureret skib med en køjeplads på 48 cm i bredden og et kort i et gammelt skoleatlas. Turen varede to og et halvt år.

Jeg samler på eventyr Hver gang Jonas Bergsøe kommer hjem fra et eventyr, er han allerede frisk på at tage af sted igen. Og årsagen er ret ligetil.

Han kan simpelthen ikke lade være.

“Folk bliver glade af forskellige ting. Der er nogle folk, der kæmper et liv igennem for at avancere i et eller andet professionelt. Så er der forretningsfolk, der kæmper for at tjene flere og flere penge. Nogen samler måske på status i et hierarki. Men jeg tænker sommetider, at når nu engang man er blevet ældre, og man så sidder og reflekterer over sit liv, kunne jeg godt forestille mig, at jeg måske sad på en bænk et eller andet sted og snakkede med nogle andre ældre herrer.

Så kunne den ene sige “Ej, jeg har samlet så mange penge sammen!” og den anden kunne sige “Jeg er avanceret, jeg var engang minister” eller et eller andet. Men jeg har bare samlet masser af eventyr. Og et eller andet sted så har jeg det sådan; yes! For mig er det i høj grad det, livet handler om.

JUNI 2015 • WIDE 13

te med at spørge sig selv, hvad der kan lade sig gøre for de penge, jeg selv kan tage op af lommen? Oftest kan man udrette utrolige ting for få midler. Enhver kan gå til Kina, hvis man bare sætter den ene fod foran den anden.”

At få de her oplevelser som giver et uudsletteligt indtryk. Det ville simpelthen være sådan en skam at sige, at fordi jeg blev født på Sjælland så skal jeg ikke væk fra Sjælland.”

En rejse med et formål I den seneste tid er Jonas Bergsøe begyndt at arbejde med nogle andre projekter der også involverer flere folk. For det at være på eventyr med andre er en helt speciel oplevelse.

“På en måde er det som at gå i biografen og se en film alene; du kan få en fantastisk oplevelse ud af det, men når du går ud af

" Når man er en gruppe der tager af sted på en ekspedition, så er det et fællesforetagende, hvor succesen er, at alle har succes." biografen, kan andre ikke rigtig relatere til de ting, du fortæller. Sammen med andre mennesker får man nogle andre oplevelser end man gør, når man tager af sted alene,” siger eventyreren.

At rejse og arbejde med ildsjæle og folk der vil noget med eventyret er ekstra spændende, mener Jonas Bergsøe, og at have et mål med eventyret giver noget helt specielt.

“Hvis jeg ville prøve at lave en tur rundt om Nordpolen bare for at lave en verdensrekord og være det første klassiske ishavsskib, der sejlede rundt om Nordpolen, så ville det ikke være så svært. Men så ville det være et Guinness Rekordbog-forsøg,” fortæller han.

“Og selvom Guinness Rekordbog-forsøg kan være meget spændende, så er det lidt fladt. Det er mere spændende at sige at i stedet for, at du måske er først, højest, længst eller bredest kommer der noget med hjem, som kan bruges,” siger Jonas Bergsøe.

“Det er jo noget, der er spænende; at få lov til at være en del af et projekt som ændrer på vores forståelse, og som kan give 14 WIDE • JUNI 2015

anledning til nye eventyr, som andre folk end én selv kan bruge til noget.” At arbejde med ildsjæle har også en fordel for planlægningen, mener Jonas Bergøse.

“De fleste fonde vil meget hellere støtte ildsjæle som vil projektet før de vil sig selv,” fortæller han. Samtidig interne forhold i gruppen vigtigt. “Når man er en gruppe der tager af sted på en ekspedition, så er det et fællesforetagende, hvor succesen er, at alle har succes.”

At finde et mål med rejsen At starte simpelt ud er et råd, som Jonas Bergsøe giver videre. Hvis man vil i gang med et eventyr, skal man starte med noget primitivt, der ikke fordrer, at man har alverdens gear og udstyr. Det kan man altid fylde på senere.

“Skær ind til benet. Fjern alt det, der ikke er livsnødvendigt. Livsnødvendigt er ikke, at du har et Visakort med mange tusind kroner på. Man skal skære sit projekt til; hvad er absolut minimum som jeg har brug for. Derefter finder man oftest ud af, at man ikke behøver særligt meget. Så kommer man af sted.”

Skulle alting være perfekt fra starten ville man aldrig komme på eventyr, mener han, og fortæller: “Det er meget nemt at komplicere tingene. Jeg tror, at de fleste eventyr lider døden, fordi de bliver overkomplicerede.”

Det hjælper også på planlægningen. Hvis man fra starten af overvejer, hvad der virkelig er nødvendigt, gør man sig selv en tjeneste.

“Man skal prøve at skære alle unødige udgifter fra, så man beder om det mindst mulige beløb for at gennemføre,” fortæller Jonas Bergsøe, og kommer med et eksempel: “Hvis du har et projekt i mindre målestok, som skal give et mindre afkast, er det nemmere at få 50.000 end det er at få 500.000.”

Viljen og beslutsomheden er noget af det vigtigste, man kan have med sig i processen, fortæller Jonas Bergsøe. Den er altafgørende for, om man kommer af sted.

“Når man har sat sig et mål, skal man star-

Find eventyret Så hvordan finder man egentlig et eventyr at tage på?

“Der kan ske to ting. Enten opsøger eventyret dig, og så griber du det, når det gør.

Ellers tror jeg, at det er vigtigt, at man prøver at gøre sig klart, hvad det er for et eventyr, du gerne vil. Der er mange relativt simple eventyr, som ikke behøver at koste særligt mange penge.”

Det vil altid være en selv, der regulerer, hvilket eventyr man kommer på, mener Jonas Bergsøe. Og det er drømmene, der er det vigtigste.

“Man skal gøre sig klart, hvad ens drøm egentlig er og så prøve at følge det. Jeg tror også, at det er dét, der giver den stærkeste motivation og samtidig det, der giver den største garanti for, at du faktisk gennemfører dit projekt. At man selv har ønsket. Første skridt hvis man godt vil på eventyr, er at finde ud af, hvilken slags eventyr man drømmer om og så prøve at arbejde sig hen imod det, som kan give én den største oplevelse.”

Kom selv på eventyr Læs Jonas Bergsøes fem gode råd til selv at komme ud og opleve noget.

1 På med vanten. Der skal lægges en masse arbejde i det, for man kommer ikke sovende til et eventyr. Det kræver stædighed, og vil ikke altid være komfortabelt, men det betaler sig.

2 Keep it simple. Start med den simpleste måde at gennemføre et eventyr.

3 Vær uafhængig af udefrakommende hjælp.

Forbered dig godt og planlæg dig ud af problemer.

4 Sørg for at være af sted med folk, du kan sammen med. Ellers kan det nemt falde fra hinanden. Holdet skal være godt sammensat.

5 K ill your darlings. Hvis du rejser med andre, er det vigtigt at vise respekt for hinandens idéer. Men hold fast i planen, når I er på turen.

Kender du en spejder, der mangler at vælge sin efterskole?

S! SÅ HAR VI STADIG PLAD

Fællesskab

Venner for livet

g n i o d y b g n i n r Lea Adventure & friluftsliv • Gourmet Mindfoodness • Kreativt design Hesteliv & spejderridt

KORINTH EFTERSKOLE

- spejderskolen

Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg • tlf: 62 65 10 67 mail: spskolen@spejderskolen.dk • www.korinth-efterskole.dk

Foto: ULRIK HASEMANN

( foto )

Nyt eventyr ?

Hvor er næste greb? Hvad med næste sikring?

Hvilken vej skal jeg? Og kan jeg overhovedet komme op? Der er mange spørgsmål, når man klatrer på klippe, og hver rute er en ny oplevelse med sit eget særpræg. Fotograf Ulrik Hasemann besøger ofte Kullen, en halvø på den svenske side af Øresund, hvor klatringen ofte har karakter af eventyr

16 WIDE • JUNI 2015

JUNI 2015 • WIDE 17

( foto )

Klippe-klatring er ikke for sarte sjæle. Klippen kan presse og rykke de fysiske og mentale grænser – den lader dig ikke slappe af.

18 WIDE • JUNI 2015

stort set ;-)

SOMMERFERIE FOR ALLE PÅ BREJNING EFTERSKOLE

KOM OG VÆR MED I SOMMEREN 2015 KAN SPEJDERE OG ANDRE TILHÆNGERE AF FRILUFTSLIV OG FÆLLESSKAB FOR FØRSTE GANG TAGE PÅ SOMMERKURSER OG CAMP PÅ BREJNING EFTERSKOLE tilmeld dig allerede nu

28. juni - 5. juli

20. - 26. juli

27. juli - 2. august

BE CAMP

UNGDOMSKURSUS

FAMILIEKURSUS

I syv dage kan du prøve alt det bedste fra efterskolelivet.

Det bliver en uge med kontaktgrupper, efterskolerutiner, undervisning, linjefag, valgfag, natur, friluftsliv og masser af efterskoleaktiviteter.

Højskoleudvikling gennem adventureaktiviteter, personlig udvikling og fællesskab.

Sammen med 40 andre unge kan du være medskabende på den kommende Brejning Højskole gennem magiske morgener, forstyrrelser og en enkelt døgnbrænder...

Tag familien med på sommerkursus i den skønneste danske natur.

Vi sætter fokus samvær på tværs af generationer i naturen. Der vil være både fælles og opdelt program for voksne og børn i alle aldre.

FOR HVEM? Alle mellem 10 og 14 år.

FOR HVEM? Alle mellem 18 og 25 år.

FOR HVEM? Familier med børn fra 4-17 år.

PRIS? 1.475,- for hele ugen.

PRIS? 1.295,- for hele ugen.

PRIS? 1.750,-/v., 1.000,-/b.+10, 500,-/b.4-10

INFO: www.brejning.dk/camp

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

BREJNING EFTERSKOLE MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP TLF. 7586 2999 | EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK | WWW.BREJNING.DK

( tema )

AT SKABE NYT

Den 1. April 2015 fik Spejderne overrakt nøglerne til verdens største kunstige ø. Dermed startede et nyt projekt om at skabe en samlet platform, ikke bare for spejderne i Danmark, men for hele ungdommen. Sammen med en fondsbestyrelse har Spejderne nedsat en visionsgruppe på tværs af de fem spejderkorps, der har til formål at undersøge, invitere og afslutningsvist at skabe en vision for, hvad denne nye ø skal kunne.

Tekst: NANNA AMALIE DAHL Foto: JONNY KRISTENSEN, NANNA AMALIE DAHL

OG NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

JUNI 2015 • WIDE 21

( tema ) “

K

an øen være et sted, hvor vi skaber et nyt foreningsbegreb?” Spørgsmålet ramte mig som en kold spand vand i hovedet på en overophedet sommerdag med langt til stranden: Overraskende, kortsluttende, tiltrængt. Ikke fordi, det kom bag på mig, at Spejdernes nye erhvervelse, Middelgrundsfortet, indeholder dette potentiale. Nærmere fordi, det var et spørgsmål, jeg aldrig selv var kommet på. Ligesom jeg aldrig selv havde fundet ordlyden i følgende: At vi med øen kan være med til at sikre at “vores generation ikke bliver en parodi på fællesskaber men tværtimod generation, der tog ansvar, sammen”, som Amalie Utzon, formand for Ungdommens Røde Kors, formulerede sig på denne søndag d. 26. April. En søndag hvor lidt over 100 unge tog de første skridt hen mod en definition af, hvad det er, øen skal blive en platform for. Amalie Utzon var inviteret som én af 7 gæster, der skulle starte dagen med at åbne deltagernes og

vores øjne op for potentialet i den gave, vi har fået. Og det gjorde hun. Sammen med bl.a. Uffe Elbæk, Rillo fra foreningen Ventilen og Marianne Jelved, der i sin tale introducerede, at hun håbede denne nye ø kunne blive starten på intet mindre end en ny dansk guldalder, hvor videnskaben og kulturen er i balance. “Man kan ikke skabe en dialog med videnskabens sprog alene”, lød hendes argumentation: “Det skal vi bruge æstetikken og kunsten til”.

Extra – som i extrem Som dagen gik, blev min elektroniske notesbog – der er endnu hverken vand eller elektricitet på fortet, så efter 6 timer var mine hænder tilpas kolde til at umuliggøre håndskrevne noter – mere og mere fyldt ud.

Jeg noterede mig, at det vigtigste for én var, at øen bliver “extra – altså som i extrem”, og at det for en anden var altafgørende at starte en samfundsbevægelse “fra bruger

til borger”, som det næsten valgkampagtigt blev gentaget. Andre synes dagen igennem at vende tilbage til diskussion om forskellen mellem at skabe noget ’af unge for unge’ eller ’af unge til unge’. Og endeligt satte en større gruppe deltagere sig på ordet ’skaberkraft’ – et ord, der i øvrigt synes at have placeret sig på en 1. plads over ord, du skal kunne stave i søvne, hvis du vil have ørenlyd i organisationen Det Danske Spejderkorps.

Henover dagen skrev jeg troligt ordene ned og lyttede intenst på visionspræsentationerne ved dagens afslutning. Dog slog det mig flere gange, at ingen af de ord, jeg hørte, i sig selv bar løsningen på dette nye foreningsbegreb, Amalie havde sat mig i hovedet, at vi skal finde.

En lillebitte kat I dagene efter søndag hjemsøgtes min hjerne derfor fortsat både i sovende og i vågen tilstand af spørgsmålet om, hvad det

”Jeg noterede mig, at det vigtigste for én var, at øen bliver ”extra – altså som i extrem”

22 WIDE • JUNI 2015

” I vågen tilstand kredsede mine tanker om de ord og vendinger, jeg i løbet af visionsdagen føjede til mit ordforråd.”

er, vi skal skabe. I vågen tilstand kredsede mine tanker om de ord og vendinger, jeg i løbet af visionsdagen føjede til mit ordforråd.

I søvnen fik jeg ganske symbolsk ansvaret for en lillebitte kat, der hele tiden løb væk selv om, alle måske netop fordi, jeg gjorde alt, jeg kunne, for at holde fast på den. I vågen tilstand forsøgte jeg systematisk og metodisk at kortlægge, hvad jeg allerede vidste og hvor, jeg kunne forvente at finde mere viden.

Og i drømmene fulgte jeg i en lille uge hvert et skridt, katten tog, og noterede mig ned til mindste detalje alt omkring dens legemønstre og madvaner. Begge dele kun for at finde at løsningen blev ved med at smutte mellem fingrene på mig – og at katten blev ved med at løbe væk. Først hen mod ugens afslutning slog det mig, at den lille kat måske blev klemt i min knugende favn og i mine alt for gode intentioner, og at det bedste, jeg kunne

gøre, var at sætte den fri til at finde sin egen legeplads. Fra dén åbenbaring var der ikke særligt langt til tanken, at det samme måske gør sig gældende inden for ø-opdragelse – giv den plads til at definere sig selv.

Skål for øen Det er klart, at ord skal eksistere før, vi kan bruge dem. Men muligvis har vi med denne nye titel som ø-ejere kastet os ud i missionen at skabe noget, der er større end os selv.

Og som kræver større kræfter end hvad, vi kan formulere alene. Hvad nu hvis de ord, vi skal bruge til fx at definere et nyt begreb for forening, simpelthen ikke eksisterer endnu? Hvordan kan vi så alligevel lave en samlet vision og tro på, at vi nok skal nå derhen? Efter sidste uges workshop og min efterfølgende selvlærte drømmetydning står det klart, at min opgave i visionsgruppen ikke

bliver at opfinde nye begreber ud af det blå.

Snarere bliver den at være opmærksom og skabe plads til at nye begreber kan opstå i sammenspillet og i dialogen med dém og de organisationer, der vil være med. Hvis projektet skal lykkedes, er det altafgørende, at vi tør invitere ind, før vi ved præcis, hvad det er for en fest, vi inviterer til. Og at vi tør våge forsøget og tillader hinanden at lære undervejs. Naturligvis må vi skabe en stærk ramme, samle et godt hold og blive enige om hvad, hvordan og hvornår, vi ved, vi er i mål.

Men hvad, der vil blive skrevet selskabssange om og skålet for ved øens 10-års jubilæum som spejderbesiddelse, hverken ved vi, eller skal vi på nuværende tidspunkt vide. I stedet må vi stole på, at det viser sig, hvis vi tør tage ét skridt ad gangen, og give plads til at øen kan definere sig i sammenspil med dem, der skal være med.

JUNI 2015 • WIDE 23

( tema )

FRA IDÉ TIL

NORDSJÆLLANDS

STØRSTE MUSIKFESTIVAL I 2009 startede fire venner festivalen Musik i Lejet ud fra en idé om, at de ville lave et kultur-tilbud i deres fælles barndomsby Tisvilde. Det første år startede festivalen ud på et lille græsareal ved stranden, og bestod foruden en interimistisk scene af havepavilloner slået op med hjælp fra de nærmeste venner.

Tekst: DENNIS TEILMANN MAIGAARD Foto: ANNE-MARIA VANG POULSEN,

LINE MAJ HEDEGAARD, MARIA SCHUMANN

Seks år efter i 2015 trækker Musik i Lejet, der fortsat er baseret på frivillig arbejdskraft, over 6500 betalende gæster og 900 frivillige ned på stranden i Tisvildeleje, hvor den står på tre dage med 26 koncerter og kulturelle events. Vi har mødt Andreas Grauengaard – en af de fire oprindelige initiativtagere – til en snak om, hvordan man bygger en idé op på ryggen af et fællesskab.

Hvordan opstod idéen til Musik i Lejet?

Vi var fire venner, som var enige om, at vi gerne ville lave et kulturprojekt i vores hjemby Tisvilde. Vi vidste ikke præcist, hvad det var, vi ville, men vi vidste, at vi ville noget. Musik i Lejet kunne have været alt fra en kulturcafe til en rejebiks på Tisvilde Hovedgade, men da vi ramte den rigtige idé kunne vi mærke, at det var nemt at sætte handling bag ordene.

Hvordan var de første skridt fra tanke til handling?

Vi startede med de basale spørgsmål: Hvor skal vi være? Hvor mange dage skal det vare? Hvem skal spille? Så snart rammerne var på plads kunne vi sige; hvilke sten skal vi have ryddet af vejen for at nå i mål? Hvilken viden skal vi bruge for at det bliver en succes? I den forbindelse allierede vi os med andre fra nær og fjern, som havde gjort det før, og på den måde gjorde vi langsomt det ukendte mere og mere kendt. Vi har løbet imens vi har lært hele vejen igennem, og har sat os for at gøre det så godt som muligt med en erkendelse af, at vi, i hvert fald ikke i starten, var professionelle.

Som en af de oprindelige idémænd, hvordan har det så været, at give udefrakommende en rolle i projektet og lade dem forme idéen i deres egen retning?

Vi vidst fra starten, at vi ville lave noget for mange mennesker – ikke kun vores venner. Det krævede, at vi gav afkald på tanken om “min” idé, og den ejerskabsfornemmelse der hurtigt kan opstå. Det var nødvendigt for at få andre med på projektet. Man skal være villig til at se idéen som noget, der vokser sammen med andre. Vores idé er bygget op på frivillighed, og frivillige kræver engagement, ansvar og ejerskab. Ellers er det ikke sjovt.

24 WIDE • JUNI 2015

Den spæde start i 2010

"Vi startede med de basale spørgsmål: Hvor skal vi være? Hvor mange dage skal det vare? Hvem skal spille?"

Hvad er den største forskel på projektet nu og de første spæde år?

I den helt centrale arrangørgruppe er vi gået fra ca. 10 venner, som var aktive hele året rundt, til over 40 mennesker fra nær og fjern, som er med fra start til slut. I den proces er vi blevet bedre til at give folk specifikke områder, hvor de har ansvar og mandatet. I Musik i Lejet kører vi ikke en nulfejlskultur. Der skal være et læringsaspekt og plads til at fejle. Ellers er det ikke udviklende og sjovt.

Hvilke pejlemærker har I brugt til at styre festivalen i en retning, der stemmer overens med den oprindelige idé?

Værdierne var klare fra starten og tog afsæt i vores hjemstavn Tisvilde, der er et samsurium af mange typer – københavnere med sommerhus og lokale fastboere. Det skulle derfor være et lokalt arrangement med udsyn, der havde respekt for byens værdier og indbyggere. Et arrangement for alle – både børn, unge og gamle – med afsæt i gode kulturoplevelser. Af samme årsag var Musik i Lejet også gratis de første tre år, indtil projektet voksede sig for stort til at økonomien kunne bære det.

Hvad tror du har været de vigtigste ingredienser i, at Musik i Lejet er i stand til at aktivere over 900 frivillige under festivalen?

Det hjælper, at vi altid bliver udsolgt, og man dermed kan komme med ved at blive frivillig. Men de bedste frivillige vi har, er dem, som melder sig på banen allerede inden der er udsolgt. Hos os er de sejeste frivillige dem, som ser festivalen og fællesskabet omkring Musik i Lejet som den største belønning. Vi har mange, som tager ekstravagter og bidrager langt mere, end man kunne forvente. Vi vil helst tale om frivillighed som en power, der giver noget til folk, og gør dem selv og Musik i Lejet sejere sammen. Det bærende må ikke blive leverpostej og et nødvendigt onde, der skal til for at få billet til en ellers udsolgt festival.

Hvor er Musik i Lejet om 10 år?

Fra starten har vi ladet rejsen udfolde sig undervejs. Vi har lært og er blevet bedre løbende. Målet har været altid at præstere så godt vi kunne under de givne omstændigheder. Om 10 år vil vi være Nordsjællands største musikfestival, der stadigvæk har bibeholdt intimiteten og følelsen af Tisvilde. Samtidig skal vi fortsat være en oplevelse, der er mere end musikken, hvor der er rum til at mennesker kan mødes og være sammen.

JUNI 2015 • WIDE 25

Tekst: SOFIE MANNERING · Foto: TESTOTEKET.DK

gør-det-selv ( ) Fiksfakseriet

på fisketur

ge værksted, der tilbyder fiffi e lig ur fin s DE WI er iet er ge nkeli Fiksfaks kreative indspark i alle tæ gør-det-selv-løsninger og er. ing (og utænkelige) afskygn Sommeren er over os, og det er tid til for alvor at trække stikket og komme ud i naturen.

Og er der noget mere afslappende end en frisk fisketur? I hvert fald ikke, hvis man spørger Gitte Hænning. Du behøver ikke engang bruge masser af penge på en fiskestang. Med en gammel sweater og denne udgave af Fiksfakseriet er du godt klædt på til at tage ud og fange lykken. Så lad bare skægget stå – og tag med ud og fisk!

LAV DIN EGEN FISKESTANG

Har du ikke lavet en halv blodknude før? Se her

Opskrift:

ne hassel eller • En stærk lige pind – ger og 1 - 1,5 cm. g lan cm bambus (ca. 120 tyk) • En kniv • Ca. 150 cm. fiskeline • Fiskekrog • Korkprop • Hulsten eller blylod

Bland vand, mel og sal t og ælt det sammen til en fast dej.

Pak fisken ind i et ca. 2 cm. tykt lag dej . Bag fisken på gløderne i ca. 30 min utter. Husk at vende den undervejs.

Færdigheder:

Dobbelthalvstik Halv blodknude

Hvordan virker det? den tynde ende 1) Skær en rille rundt om fra spidsen. Bind . cm 1,5 ca.

– af pinden n med et dobfiskelinen omkring rille tra knuder om eks par belthalvstik og et der godt fast. sid n line at for, linen. Sørg anden ende af 2) Skær et lille hak i den tte linen fast i, sæ pinden, som du kan fiske. at d me rdig når du er fæ 35 cm. fra ca. n line på * det flåd æt 3) S bden). ddy van af enden (afhængig cm. fra 10 ca. n line på k 4) Bind et syn sten hul lille enden – brug f.eks. en eller et blylod. en af linen med 5) Bind krogen fast i end k, at den holder. en halv blodknude. Tje

26 WIDE • JUNI 2015

Når du inden længe fan ger en dejlig fisk med din nye fiskestang, så behøver du slet ikke gå hjem i køkkenet for at tilberede den . Når du har renset fisken, kan du fyld e den med urter fra naturen og pak ke den ind i saltdej – og så er det bar e en tur på glødebålet, mens du nyd er den lune sommeraften.

• Friskfanget, renset fisk • Krydderurter, f.eks. sko vsyre, ramsløg og skvalderkål • 250 g groft salt • 300 g mel • Lidt vand

Det skal du bruge:

om at fange Hvis du skal gøre dig håb nok nødt til at du er v, aftenens måltid sel t af alt er selvtigs Vig en. ord i have grejet vis kan du ldig He følgelig din fiskestang. en ben i. ing der er lave en selv – og det

FISK I SALTDEJ

Med en korkprop og en lillebitte skrue med øsken er det ingen sag at lave sit eget fikseriflåd

HUSK LIGE FISKETEGNET..!

I Danmarks skal lystfiskere i alderen 18-65 år have lystfiskertegn. Det koster 185 kr. for et år, 130 kr. for en uge og 40 kr. for en dag. Børn under 18 år skal ikke have fisketegn.

Du kan læse mere om, hvordan du får fisketegn samt og reglerne for fiskeri på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

§

HUSK! Hvis du ikke lige har en fiskekrog, kan du faktisk selv lave én! I Wide fra marts 2014 kan du se hvordan.

PLANKEFISK ed e fået saltdej m Har du ikke lig at e øv pr kan du hjemmefra, så stykke . Flæk et stort n” ke fis e nk la “p har en et ykker, så træ brænde i to st renn de iv G side. flad og en rund fisk et e) ed er et fil t el tu sede (og even – og g lø id citron og hv skud salt, lidt en. nd bu ov sk urter fra eventuelt lidt e af sid st på den flade Søm fisken fa . træ r ke yk å spidse st træet med sm dt go et nk ba bliver Sørg for at de , når de ikke slipper så , et træ i ind er din ac Pl t. n til båle du sætter fiske de side fla n de ed ilt m plankefisk stab rmen og lad stråleva ind mod bålet ter. ut in m k i ca. 15 tilberede din fis på, at t tæ så e m kom Fisken må ikke den bliver sort. endda!

Det’ ik’ så ringe

Skær 2 flasker over.

LAV DIN EGEN FISKEFÆLDE Har du lyst til at studere nogle af de små fisk, der gemmer sig under overfladen, kan du prøve at fange et par stykker i en hjemmelavet fiskefælde. Du skal selvfølgelig bare huske at sætte dem ud igen med det samme.

Det skal du bruge:

• 2 store plastikflasker • En kniv • Snor • Noget madding

Prik huller igennem begge.

Sy dem sammen.

VUPTI! Sæt toppen op i bunden på den anden halvdel.

Og du er klar til en fangst!

JUNI 2015 • WIDE 27

( Ultrainspiration )

Ned i øjenhøjde og uden en løftet pegefinger Hos DR Ultra’s nyhedsudsendelse, Ultra Nyt, har de fundet nøglen til, hvordan de bedst fanger børnenes opmærksomhed. Det handler om at kommunikere i øjenhøjde, skabe identifikation og tale i et sprog, børnene forstår. Nøglepunkter som alle, der leder og arbejder med børn kan drage fordel af.

Tekst: STINE ULDBJERG HANSEN Foto: JENS THYBO

D

et er ikke altid nemt at formidle komplekse sager til børn. På DR Ultra programmet Ultra Nyt taler de med børn til børn, og det er vigtigt, når børn i alderen 7 til 12 år skal forstå alt fra skolereform til præsidentvalg i USA. Med 100.000 seere har Ultra Nyt fundet opskriften på, hvordan man bedst fanger børns interesse.

“For at ramme målgruppen bruger vi rigtig meget børnene selv og deres egen holdning til historierne. Både til de historier som er fra børnenes egen hverdag som skolereformen og til de helt store nyheder, som kan være, at en kvinde stiller op til præsidentvalget i USA,” siger Stine Lynghard, som er vært og redaktionssekretær på Ultra Nyt. Hos Ultra Nyt får de ofte henvendelser fra seere, der sender tips med historier, de kan dække.

28 WIDE • JUNI 2015

For Stine Lynghard handler det om at inddrage børnene så meget som muligt, for det er historier fra deres hverdag, som fanger deres interesse.

“Alt hvad der handler om skolen og skolereformen vedrører alle børn. Det er de automatisk interesseret i, fordi det handler om deres egen hverdag, og derfor er det historier, som rammer bredt,” fortæller Stine Lynghard.

For at fange de unges og børnenes interesse, og give dem lyst til at sidde foran fjernsynet klokken 18 mandag til torsdag, er det vigtigt, at de kan identificere sig med historierne. Netop det kan lade sig gøre, når det er jævnaldrene, som fortæller historien i stedet for en voksen.

“I indslaget, som handlede om, at Hillary Clinton stiller op som præsidentkandidat i USA,

”For os handler det om at forklare, anerkende og skabe tryghed.”

interviewede vores reportere nogle elever, som havde boet i USA og derfor kender til amerikansk politik og rent faktisk ved, hvem Hillary Clinton er. Gennem deres forklaringer, kan børnene få af vide, hvorfor de skal interessere sig for det,” siger Stine Lynghard.

Nyheder i øjenhøjde Når teamet bag Ultra Nyt skal tilrettelægge programmet, bruger de ikke kun tid på at udvælge dagens historier, men også på at formidle nyhederne, så det netop er børn og unge, der forstår dem. Derfor har de erfareret, at nyhederne bliver bedre, når det er børn, som kommunikerer til børn.

“Vi taler til dem, som vi ville tale med andre mennesker og sørger for at luge ud i ord, der er svære at forstå.

Det er noget, vi lærer igennem vores arbejde med dem, og efterhånden ved vi automatisk, hvilke ord der tricker.

I går havde vi for eksempel et ord som ’inaktiv’, hvor vi forklarede, hvad ordet betyder,” siger Stine Lynghard.

Det handler om at møde de unge i øjenhøjde og sørge for at forklare tingene, som de er, så de forstår dem. At oversætte de ord, som skal oversættes, og forklare fakta og konsekvenser uden, at der bliver løftet en pegefinger. Det gør sig ikke kun gældende, når værterne præsenterer nyhederne, men også ude i naturen, når man arbejder med børn og unge.

“Man kan sagtens forklare konsekvenser af noget for eksempel udsagnet: ’når du spiser meget slik, bliver du tyk’. Det kan du sagtens forklare, men du behøver ikke at gøre det med en løftet pegefinger og starte sætning med et ’pas nu på’,” siger Stine Lynghard og pointerer, at denne aldersgruppe er fantastisk at arbejde med, fordi de er udadsøgende, interesserede og nysgerrige på verden omkring dem. Derfor mener hun, at det er vigtigt at samle tingene og få fortalt det, så de faktisk forstår det.

Man skal kunne tale om dét, der er svært Ultra Nyt vil fortælle alle historier også de svære og alvorlige, for det er der, børnene har mest behov for programmet og her, at børn generelt har brug for at tale med nogen. De kan have gavn af, at der er nogle, som fortæller, hvordan det i virkeligheden hænger sammen og dermed får det forklaret i øjenhøjde.

“Vi er ofte inde i svære historier og fortæller direkte, at det er uhyggeligt. Her bruger vi børn til at kommentere på det, så børnene derhjemme ikke er alene om at synes, at det er uhyggeligt. Det handler om at arbejde med, at det ikke er rart, det man oplever. Vi siger direkte i udsendelsen, at man skal tale med en voksen eller en, som de føler sig tryg med,” siger hun.

Hos Ultra Nyt har de erfareret, at det er vigtigt, at budskaberne både kommer fra børn på deres egen alder, fordi de bedre kan identificerer sig med dem, men samtidig også fra voksne, da nogle situationer er så svære, at det er nødvendigt at supplere.

Siden deres fødsel i 2013 er Ultra Nyt blevet en integreret del i mange børn og unges dagligdag. De fanger deres interesse ved blandt andet at skabe identifikation og tale i øjenhøjde uden at være bange for at tale om det, der er svært. Tre nøglebegreber, som ikke kun fungerer bag skærmen, men også i hverdagen hos alle, der arbejder med børn og unge.

JUNI 2015 • WIDE 29

( indspark )

HER OPDRAGES

UNGE Næsten UDEN REGLER På Brejning Efterskole har elever kun få faste regler, og brud på dem kan have forskellige konsekvenser fra elev til elev. Det skaber plads til udvikling, mener forstander Jette Rasmussen. Noget, der kan være både udfordrende og usikkert for eleverne, siger forsker i pædagogik.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: BREJNING FACEBOOKSIDE

ANSVAR.

Det er nøglebegrebet, når Brejning Efterskole uddanner elever.

De skal rustes til fremtidige udfordringer, og det gøres bedst under mottoet: ”Frihed under ansvar,” lyder det fra forstander Jette Rasmussen. ”Nogle mener, at man bliver bedre til at tage ansvar, når vi bliver ældre. Men så kunne vi jo bare sættes os ned og vente på at blive voksne. Jeg tror derimod, at man er parat til og ønsker at tage forskellige ansvar hele livet igennem,” siger hun.

Det ansvar bliver eleverne udsat for, når de til dagligt i skolen kun har få faste regler.

De må ikke indtage alkohol, de må ikke ryge, og euforiserende stoffer er forbudt, og så skal de være ordentlige ved hinanden.

Derudover er der kun opsat rammer for hverdagen, som efter 30 WIDE • JUNI 2015

Jette Rasmussens optik skal give eleverne mere plads til at tænke over vigtigere ting, som hvem man er, og hvad man vil.

De principper kan være både dannende og usikkert for de unge, mener lektor i pædagogik på Roskilde Universitet, Ulla Ambrosius Madsen: “At leve uden regler kan skabe en usikkerhed for de unge, fordi de selv skal skabe kodekset for deres fællesskab, og de ved ikke nødvendigvis, hvilke reaktioner de får fra andre i forskellige situationer,” siger hun. Det er et vigtigt dannelseselement, når man på den måde selv skal være herre over egne regler og gøre sig sine egne erfaringer, mener hun.

Ikke altid den samme konsekvens Samtidig med at reglerne er sparsomme, er konsekvenser

også forskellige fra elev til elev.

“Vi havde en episode med nogle elever, der for første gang i skolens historie havde røget hash,” fortæller Jette Rasmussen.

Hun var blevet tippet fra andre elever, der ville sikre sig, at hvis de fortalte forstanderen om eleverne, der havde brudt reglerne, ville det ikke have øjeblikkelige konsekvenser for regelbryderne.

“Det viser jo, at de i deres fælleskab tager hånd om hinanden og vil sikre sig, at de elever, der havde røget hash, ikke blev smidt ud med det samme, men i stedet hjulpet,” siger forstanderen.

Og konsekvenserne blev heller ikke entydige. To af eleverne blev smidt ud på grund af andre forhold, mens to andre fik lov at blive på skolen under bestemte forudsætninger.

“Det udfordrer deres retfærdighedssans, at A ikke har konsekvens B for alle, men måske i stedet C eller D,” siger Jette Rasmussen.

Det kan være med til at opbygge erfaring for de unge, mener Ulla Ambrosius Madsen.

“Det giver børnene mulighed for at forstå nuancerne i verden, som jo er større end årsagvirkning. Det giver dem en menneskelig forståelse, at man sommetider skal behandle nogen forskelligt for at behandle dem lige,” siger hun og påpeger, at det for eksempel kan være helt uoverskueligt for nogle elever at blive sendt hjem, og så kan det være nødvendigt at finde andre løsninger for dem.

Ingen regler giver plads til ansvar “Vi har jo også faste rammer for hverdagen. De skal tage til

”Nogle mener, at man bliver bedre til at tage ansvar, når vi bliver ældre.

Men så kunne vi jo bare sættes os ned og vente på at blive voksne"

morgenløb, og de skal spise på de givne tidspunkter,” siger Jette Rasmussen. Det er dog ikke rammer, hun betragter som regler.

“Regler har konsekvenser.

Rammer giver derimod eleverne mulighed for frivilligt at tage et ansvar. Det ansvar finder du kun, hvis du går i dialog med dig selv og dem omkring dig,” siger Jette Rasmussen og pointerer, at et ansvar eleverne selv kan tage, og som ikke bliver pålagt dem, kan være planlægning af årets udlandsrejse.

“Her sidder de med et budget på 300.000 kr. Det kan for voksne lyde som et stort ansvar, men her er det vigtigt at være opmærksom på, hvad de unge egentlig har som fokusområde.

Det er meget mere udfordrende og vigtigt for dem at finde ud af, hvordan det sociale på turen skal være. Hvem bor på værelse med hvem,” siger Jette Rasmus-

sen og tilføjer, at de voksne skal være opmærksomme på netop dette, så de kan gå ind og løfte ansvaret med eleverne, hvis det bliver nødvendigt.

“Vi skal turde at lade dem tage et ansvar. Det kan godt være, det viser sig, at de ikke kan bære det alene, men det lærer de også af. Det kan stadig blive en succesoplevelse, hvis man sammen lærer af det i evalueringsprocessen,” mener forstanderen.

Frihed til en hvis grænse Netop det ansvar kan ikke skabes under rigide regler, hvor der ikke er plads til, at de unge selv kan og vil tage ansvaret. Det er efterhånden tilfældet i folkeskolen og i nogle spejdergrupper, siger forstanden.

Den holdning deler Ulla Ambrosius Madsen, der mener, at faste regler og målsætnin-

ger i form af test og andet kan være med til at flytte fokus fra almene og dannelsesmæssige spørgsmål.

“Vi skal være opmærksomme på, hvilke værdier vi lægger vægt på, når vi opstiller mange regler for unge,” siger hun.

Samtidig påpeger hun, at man i et fællesskab som på Brejning Efterskole skal italesætte overfor eleverne, at der ikke er helt frie tøjler. De har mulighed for medindflydelse under de faste rammer.

“Med de meget kritiske briller kan man måske mene, at det er et pseudo-demokrati, fordi det jo i sidste ende er skolen, der bestemmer. Men hvis man italesætter dette, undgår man netop, at det bliver et problem, hvor elever ikke kender grænserne for deres medbestemmelse.

De er jo stadig skolens ansvar,” siger Ulla Ambrosius Madsen.

JUNI 2015 • WIDE 31

Ildbor.

Læs mere på side 34

GODT BRÆNDE TIL DIT BÅL: Fyr og gran: godt til optænding – giver ikke gode gløder Birk: godt til optænding – giver ikke gode gløder Bøg: stor masse – godt til glødebål

( guide )

Vild

med Kan spejdere ikke lave bål i regnvejr?

Jo, de fleste, men det at tænde et godt bål med materialer, du alene finder i naturen kommer ikke af sig selv – det kræver viden, learning-bydoing og ikke mindst de rette materialer. Wide tænder her gnisten til primitiv ildtænding og kunsten at lave et godt bål.

Tekst: PETER TRANEVIG Foto: ISTOCK OG MORTEN BJERRUM LARSEN

B

ålet er en af de helt grundlæggende elementer af friluftslivet.

Det skaffer os varm mad, tørt tøj og varmen på en kold aften, men fungerer i lige så høj grad som friluftslivets gadekær. Det er er her, man samles, snakker, synger og tænker store tanker. Men der er mange måder at tænde et bål på. Fra at bruge de oplagte redskaber som tændstikker eller lighter, til at improvisere med rå naturmaterialer. Som i alt godt håndværk ligger succesen i forberedelse og fokus på detaljen. Her vil vi stille skarpt på de forskellige delelementer, et godt bål består af, og hvordan du kan tænde det med primitiv ild som flint og stål og ildbor.

Tønder Før du kan starte et bål, skal du samle de optændingsmaterialer, der kan starte bålet – også kaldet tønder. Det kan lyde banalt, men for mange starter et bål af noget papir og nogle større brændestykker. Det kan du sikkert fint

få ild i, hvis du overhælder det med en halv dunk lampeolie, men her vil vi fokusere på, hvad der skal til når, du ikke har lampeolie eller andre tændvæsker.

Tønder er en betegnelse for meget brandbare naturmaterialer fra forskellige planter, træer og græsser, men fælles for tønderet er, at det skal være tørt. Godt tøndermateriale er mos, birkebark, græs, dunhammer, fyre- eller grannåle. I den lidt større skala, er granris en essentiel del af optændingen. Her får du nemt fanget an, og materialet giver hurtigt og kraftig varme.

Flint og stål En rigtig fin introduktion til primitiv ildtænding, da det er relativt nemt at skaffe materialer, få teknikken på plads og dermed opnå succes med at få ild. På mange måder er det en primitiv og mere udfordrende udgave af metaltændstikken, som består af en flintesten og en genstand (fil eller lign.) af hærdet stål, der slås mod hinanden,

så der dannes gnister. Det kræver lidt teknik at få gnisterne til at flyve, men man er langt med at finde en god flintesten med gode skarpe kanter og en god genstand af hærdet stål. Man kan købe specielle ildstål i forskellige museumsbutikker, men mindre kan også gøre det. En udtjent gammel fil gør det ganske fint.

Når du har de to elementer klar, så er det tid til at lave en rede af materiale, der kan fange dine gnister. Her er meget fin ståluld, 000 eller finere, en nem og tilgængelig måde. Finhedsgraden er afgørende for succes. Hvis du vil udfordres mere, så er fint tønder af naturmateriale også klart en mulighed.

Når du skal have fanget gnisterne i din rede, så er det nemmest at holde flintestenen ned i reden og slå med din fil ned på stenen. Dermed sikrer du, at gnisterne rammer inden for din rede. Når gnisterne har fanget an, så er det vigtigt at have tønder og optændingsbrænde klar til at fange an.

Metaltændstikker er en tunet JUNI 2015 • WIDE 33

( guide ) Tip: Sørg for at dit bål har høj kernetemperatur og fyres med tørt brænde, så undgår du store mængder af røg.

udgave af flint og stål, da det er en nem og sikker måde at få gnister på. Grundlæggende består den af en magnesiumbelagt stang, der, når man stryger den med hærdet stål, kan frembringe meget varme gnister. Gnister, der relativt nemt får fat i tørt tønder. Det kan være en fin smagsprøve på primitiv ild, men er også lidt som at spille med snydekoder.

Metaltændstikken er dog et rigtigt fint turredskab, hvis sikre gnister tæller mere end stilpoint.

Ildbor Det er en teknik, der er omgivet af meget mystik, men er i sin enkelthed ikke så mystisk igen – det kræver blot viden om, hvordan de enkelte elementer spiller sammen. Et ildbor består af fire dele: en bue, et bor, et bundpladen og et håndtag.

Selve boret er et stykke tørt rundt træ. En god størrelse er ca. 25 cm i længden og en god tommelfinger i tykkelsen. Det kan være en god idé at finde en gren, der er en anelse tykkere, så der er materiale til at snitte det den til en form a la en blyant, så er nemmere for snoren på buen at få fat. Top og bund tilsnittes, så toppen er spids (lille friktion mod håndtag) og bunden flad og en anelse rund (stor friktion mod bundpladen).

Bundpladen kan se ud på mange måder, men et udgangspunkt i en firkantet plade, der er 5 cm bred, 2,5 cm tyk og 20 cm lang, er en god start. I pladen skal der laves nogle vformede indsnit fra siden, hvor det forkullede træstøv fra boret kan samle sig og falde ned, når der bores. Udover v-formen ind fra siden, kan det være en fordel, at det er bredere i bunden end i toppen. En god måde at lave snittet på er at forbore med sit bor ca. 2,5 cm inde på pladen, så der kommer røg og en brun markering. Fra centrum af markeringen sætter man et smalt v ud mod kanten. Herefter saver man det v-formede snit med en lidt bredere bund end top.

Buen er relativ simpel. Et let buet stykke træ, der ikke er alt for friskt og let at bøje kan bruges. Hvis buen bøjer for meget kan det være svært at få nok friktion mellem snor og 34 WIDE • JUNI 2015

bor. En god længde er 50-60 cm. Her laves et par snit i buen, så snoren kan gøres fast.

En god tykkelse på snoren er omkring 5 mm.

Snoren skal ikke være helt stram, da boret skal sættes ind ved at vikles en halv omgang.

Det er vigtigt, at boret kommer til at sidde på ydersiden af buesnoren, da det gør nemmere at styre boret, når der trækkes.

Håndtaget bruges til at presse boret mod bundpladen og styre boret når der trækkes.

En stump træ med en hulning, smurt med lidt fedtet græs for at skabe mindre friktion, er en fin og simpel løsning. Alternativt kan en sten med hulning eller en termokop bruges. Det vigtigste er, at der kommer mere friktion mellem bor og plade end i toppen. Derfor kan det godt svare sig at optimere på håndtaget.

Der er mange meninger om det rette træ til ildbor. Det vigtigste er, at træet du bruger er tørt. Når du finder det ude i skoven, er det en god idé at finde et udgået træ, der stadig står op. På den måde sikrer du, at træet er tørt og til at bruge med det samme. Alternativt skal du sanke materialerne og tørre dem, men det gør det svært at fremstille et ildbor på tur.

Nogle sværger til blødt bor og hård plade, andre omvendt. Jeg har fine erfaringer med at finde materialet til begge dele fra samme træ. Det kunne være et mindre udgået grantræ, eller en udgået/væltet pil.

Når der skal skabes gløder med ildboret, vinkles boret i buen, og den flade del af boret placeres i hulet i pladen. Man holder bundpladen med den ene fod, griber med den ene hånd på håndtaget og trækker buen med den anden hånd, så boret roterer. Du starter stille og rolig i buens fulde længde med let, men fast tryk på håndtaget. Der vil begynde at komme let røg. Derefter øger du tryk og kadance, så røgen begynder at blive tyk. Når den fede røg kommer og har ulmet ud fra bunden af bundpladen i 5-10 sekunder har du med en hvis sandsynlighed en glød klar. Løft forsigtigt pladen og se til gløden. Du kan med fordel have placeret et stykke birkebark under pladen, hvor gløden nu ligger på.

Drøs fint tønder over gløden og pust forsigtigt, til der kommer flammer, eller læg gløden over i en rede af tønder og pust derfra.

Bål – fra flamme til ild Når du har fået en flamme skal du få den til at blive til bål. For at få det til at lykkes er der behov for tre elementer; ilt, varme og materiale.

CO2 Ilt. Ilten findes normalt i store mængder i vores atmosfære. Det er vigtigt i optændingsfasen, at brændet står op, fx som det klassiske pyramidebål, da dette sikrer en god tilførelse af ilt til ilden. Et bål, hvor brændet står op vil brænde hurtigere og give mere varme, end en type hvor brændet ligger vandret.

Varme. Uanset hvilken teknik du bruger til at få ild, så er grundreglen, at jo mere materiale du får i gang jo nemmere er det at få gang i næste trin. Et enkelt stykke papir er fx ikke nok.

Materiale. Det er her forberedelse betaler sig. Optændingen kan med fordel deles op i tre faser. Først antændes tønderet – det materiale, der kun skal en gnist eller glød til at antænde. Dernæst lægges kviste, birkebark eller granris på. Når det er tændt placeres små pinde oprejst i en cirkelform. Det er en pyramideform, hvor ilden kan slå op om materialet og tilføres godt med ilt. Hvis du kaster for stort brænde på for tidligt dør dit bål. Sørg for, at dit materiale lægges tæt nok på flammen, så det kan få fat.

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVENDINGER FRA GEARFRONTEN

Kaninskoene Er næste generation af løbesko på vej? Der er i hvert fald nogen, der påstår, at disse smarte sko er det næste skridt for løbesko. ENKO hedder de. Og de er udstyret med en lille fjeder, der kan give dig ekstra energi og sikre dig bedre stødabsorbering. Det skal give den optimale løbeoplevelse. Tilmed bliver skoene produceret specielt til hver enkelt, så de er tilpasset skostørrelse og kropsvægt.

Tjek: en.enko-running-shoes.com

Højteknologisk karabin Her er en karabin formet som en el-guitar, der kan bruges til at smadre glas, åbne øl og bruges som svensknøgle. Det er ret cool. Men det er ikke grunden til, at denne dims har fundet vej til Wides gearsektion.

Det har den derimod, fordi den er udstyret med en NFC-chip. NFC – near field communication – er efterhånden standard i langt de fleste smartphones. Det er en lille chip, der, når den kommer helt tæt på en chip-læser, kan bruges til alt fra betaling til åbning af døre. Du kan selv indstille chippen i karabinen og dermed selv bestemme, hvad den skal kunne aktivere.

Tjek: www.carabinsi.com

Fjer bliver (måske) slået i gulvet Fjer har i lang tid holdt udendørsentusiaster varme, lige meget om det er som del af jakker, soveposer eller klatretøj. De er både lette og har en høj isoleringsevne. Men fjeren er dyr at producere og næsten ubrugelig, når den bliver våd. Fjerens afløser hedder måske Milkweed. Det er en plante, og den har ikke noget dansk navn. Fordelene står i kø: let – lettere end fjer, høj kompressionsevne, naturlig modstandsdygtig over for fugt, god isoleringsevne, fremkalder ikke allergi og er billig at høste og producere. Det nye materiale bliver i øjeblikket testet i primært jakker, og foreløbigt er resultaterne over al forventning.

Stadionlampe i lommeform Vi har før haft lommelygter med. I sidste nummer af Wide (marts 2015) fortalte vi om en hightech lygte, der kunne lidt af hvert. Endnu engang har vi en lommelygte med, men denne er ikke taget med, fordi den har tusind forskellige funktioner. Den er old school, om man vil. Til gengæld kan den lyse. Lygten hedder Fenix, og den lyser med forskellig intensitet og styrke. Turbo-mode er det kraftigste, og her skal man ikke kigge ind i lyset. Den lyser med op til 4200 lumen. Det er en projektør værdigt. Og det er langt mere end f.eks. den populære pandelampe Petzl Nao, der lyser med maximalt 575 lumen. Med Fenix går du ikke glip af noget som helst i mørket.

Tjek: www.fenix-store.com

Energi lige ved hånden Dette er opladeren, der sørger for, at din telefon altid har strøm i ødemarken. Det er et cover, du sætter uden på din smartphone. Det er både leveringsdygtigt i sikring mod vind og vejr – og strøm. Her er en opladergadget, der hverken kører på vand, vind eller ild. Den kører på helt almindelig håndkraft. Bagpå coveret sidder et håndtag, der, når du drejer på det, giver strøm.

Producenten siger, at man med 1-minuts drejning får 40 minutters strøm. Og så kan du også sætte et USB-stik til coveret for på den måde at oplade andre af dine dimser.

Tjek:www.indiegogo.com/projects/never-bewithout-power-with-crankcase-crankbox#/story

JUNI 2015 • WIDE 35

VIR

IDFA-PRISEN tår for International S Documentary Film Festival Amsterdam et er verdens største D dokumentarfilmfestival va Mulvad vandt IDFA’s E Silver Wolf Award, der er prisen for bedste mellemlange dokumentarfilm (mellem 30 og 60 min.)

Med prisen følger 10.000 euro

( interview )

Man skal

LÆRE AF

RKELIGHEDEN

Eva Mulvad er dansk dokumentarist og skildrer virkeligheden, så både hun selv og andre kan lære af den. Hun kommer tæt på mennesker, fordi hun interesserer sig for dem. Noget, hun mener, vi alle kan blive bedre til.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

EVA MULVADS BLÅ BOG va Mulvad er dansk prisvindende E dokumentarist un ville oprindeligt være jourH nalist, og har i den forbindelse arbejdet for Euroman, Politiken og Månedsbladet Press, der dog ikke eksisterer mere – derudover har hun arbejdet freelance på P4 ddannet dokumentarist fra Den U Danske Filmskole un grundlage i 2007 Danish H Documentary Production A/S sammen med andre danske instruktører un var den første instruktør H nogensinde til at få tilladelse til at filme en retssag

N

ede ved havnen ved Kongens Nytorv i København har flere sat sig ud i solen for at nyde en is eller en kold øl, da Wide kommer forbi på vej mod næste udgaves portrætinterview. På kontoret i en lejlighed længere oppe er arbejdsniveauet og koncentrationen væsentligt højere. Her holder Danish Documentary til, hvor flere af Danmarks dygtigste dokumentarister arbejder – i blandt dem Eva Mulvad.

Eva Mulvad er 43 år og uddannet fra Den Danske Filmskole i 2001. Hun har vundet flere priser; blandt andet på verdens største dokumentar festival IDFA for dokumentaren Enemies of Happiness. Den handler om en afghansk kvindelig politiker, der som 28-årig i 2005 stillede op til det afghanske parlament.

“Jeg har altid villet fortælle historier. Jeg overvejede at blive udenrigskorrespondent, men jeg fandt ud af, at det, jeg virkelig var grebet af, var den grundige, kreative proces,” fortæller Eva Mulvad, der netop har kunnet klemme os ind i et travlt program, hvor hun som regel selv både interviewer og filmer i sine dokumentarer. “Jeg vil gerne skildre virkeligheden, som den er lige nu. Fortiden er også vigtigt, men når jeg kan relatere mine dokumentarer til mit eget hverdagsliv, så synes jeg, det bliver rigtigt interessant,” siger hun. En kommentar, der kan vække undren, når man tænker på netop den type virkelighed, hun har skildret.

JUNI 2015 • WIDE 37

( interview ) Det er nemlig ikke rugbrøds-hverdagen, som de fleste kender den. En af hendes dokumentarer skildrede en mor og datters liv, efter at deres rige mand og far døde. De var derefter efterladt uden penge eller erfaring med hverdagsliv og arbejde. En anden af Eva Mulvads dokumentarer kiggede nærmere på en dansk koloni i Argentina, mens en tredje har givet et indblik i en gruppe privilegerede ældre, der boede sammen på et gammelt kloster.

At se sig selv i andre “Jeg vil gerne lære noget af virkeligheden.

Af de dokumentarfilm, jeg laver. At få indblik i andres liv – også når det er anderledes end mit eget – får mig til at fundere over mit eget liv,” forklarer Eva Mulvad.

“Noget af det mest effektive til at få nogen til at ændre mening, er at blive følelsesmæssigt påvirket.” Hun fortæller om et eksperiment i USA, hvor man forsøgte at ændre folks holdning til homoseksuelle ægteskaber.

“Den bedste metode viste sig at være, når homoseksuelle selv forklarede, hvad det betød for dem at blive gift. Det at få noget forklaret af nogen, hvor man bliver følelsesmæssigt påvirket af det, de fortæller, det er det største incitament til at ændre holdning,” siger Eva Mulvad.

Det er netop det, hun vil have sine dokumentarfilm til at gøre.

“Hvis publikum lever sig ind i de universer, jeg skildrer, kan de bedre forstå andre. Det kan gøre op med mange fordomme og fastlåste holdninger. Ambitionen er i hvert fald at lave nogle dokumentarfilm, der berører publikum og således bringer en til nye erkendelser af en selv eller verdenen,” siger hun om valget af de dokumentarfilm, hun laver.

Samtidig har hun også været fascineret af dem, der levede i en form for forskudt univers eller tidslomme som moderen og datteren i Portugal eller dokumentaren om de ældre

EVA MULVADS MEST KENDTE PRODUKTIONER: The Good Life – dokumentar om en velhavende moder og hendes datter i Portugal, der efter ægtemanden død er efterladt uden en krone ores Lykkes Fjender – dokumentaren om V den kvindelige afghanske politiker, der stiller op til parlamentet i Afghanistan olonien – en dokumentar om en dansk K koloni i Argentina ed Døden til Følge – dokumentaren om en M retssag med en mand, der havde slået sin bedste ven ihjel med et samuraisværd, det tog tre år at få tilladelse til at filme i retssalen lottet – portrætterer et ældre bofællesskab S på et gammelt kloster, hvor en ny beboer flytter ind en sidste dans – en rørende og poetisk D dokumentar om et plejehjem i Middelfart

38 WIDE • JUNI 2015

”Jeg synes nok, der er flest, som råber højt blot for at blive hørt men omvendt, hvis vi alle bare lytter, så bliver verden et meget stille sted.” privilegerede på Vemmetofte Kloster.

Det, mener hun, er med til at åbne en fantasi om, hvordan livet ellers kunne være eller har været.

“Moderen og datteren i Portugal lever nok i en anden verden, end vi danskere er vant til. Datteren siger, at hun heller vil dø end at arbejde. De er så vant til at nyde, før de skal yde. Vores danske hverdag handler meget om det modsatte: at finde et arbejde, at yde før man kan nyde. Men damernes anderledes verdensbillede kan være et spejl, der kaster nyt lys på det, vi ser som normalt,”

Forberedelse til virkelig Eva Mulvad fortæller, at netop dokumentaren om moderen og datteren skildrer en virkelighed, hvor mennesker har oplevet at være rige og senere er gået hen og har mistet det.

“Det kan godt være, at alle danskere ikke har været lige så rige som de to damer, men sammenlignet med mange andre lande, er vi jo voldsomt rige i Danmark. Den rigdom kan gøre, at man glemmer at forberede sine børn på, at de en dag skal klare sig selv, fordi man gerne vil beskytte dem,” siger hun med reference til, at datteren i dokumentaren netop aldrig har oplevet at skulle arbejde eller i det hele taget klare sig selv.

Eva Mulvad påpeger, at netop sådan et scenarie forstørrer emner, vi står overfor i dagligdagen. Så kan vi komme til at overforkæle vores børn, fordi vi har det så godt.

Eller måske glemme, hvor godt vi har det og i stedet læne os op ad en rigdom, vi har, men som den næste generation måske ikke får.

“Jeg leder hele tiden efter de generelle aspekter af livet, når jeg laver dokumentarer. Det tror jeg også er derfor, man bliver fanget af dem. Fordi de stiller os nogle helt grundlæggende universelle spørgsmål,” siger dokumentaristen.

Nysgerrig på andre Netop det at skildre virkeligheden og relationerne i den kan både være en ensom tilværelse men også medvirke til, at Eva Mulvad kan komme helt tæt på forskellige fælleskaber. Om det er i en koloni af efterkommere fra danske indvandrere i Argentina, bofællesskabet på slottet eller en hverdag for en kvindelig politiker i Afghanistan.

“Jeg synes jo ikke, det er synd for mig, når jeg står alene uden filmcrew med mit kamera på sidelinjen til det, der egentligt er de andres fest. Jeg har jo mine egne fælleskaber derhjemme. Man skal ikke være en del af det hele, og jeg er jo på arbejde i de situationer,” siger Eva Mulvad. Samtidig giver sidelinjen hende også en mulighed for at komme helt tæt på.

“Ofte oplever jeg, at folk er utrolig åbne, når jeg kommer og interesserer mig for dem og stiller spørgsmål om deres liv. Der kan være ting, som er lettere at sige til mig, når jeg kommer som fremmed og ikke skal indgå direkte i hverdagen,” siger Eva Mulvad.

Derfor er livet som dokumentarist heller ikke for alle, mener hun.

“Det kræver, at man er i stand til at lytte og stille spørgsmål. Man skal hele tiden sætte sig selv i baggrunden, og det, tror jeg bestemt ikke, ligger til alle. Der er rigtigt mange, der gerne selv vil snakke hele tiden,” siger hun.

Hun fortæller om nogle af sine tanker om at være dokumentarist og i den funktion næsten invadere andres liv og få dem til at åbne op.

“Jeg tænker nogle gange over, hvor utroligt lidt der skal til, når jeg kommer til nogen, jeg påtænker at lave en dokumentar om. Jeg oplever, at de efter næsten kun en halv time er åbnet helt op og har en virkelig fortrolig samtale med mig. Der skal ikke særligt meget til, før du kan komme tæt på andre mennesker,” siger hun. Noget der måske vil overraske de fleste.

“Måske tager vi os ikke tid i vores normale fælleskaber til at stille hinanden de her spørgsmål og være oprigtigt interesserede i, hvordan vi har det. Vi har det måske sådan, når vi møder vores kæreste eller meget nære venner, men i vores hverdagsrelationer er det nok ikke noget, vi lægger så meget vægt på,” fortæller hun om noget af det hun oplever, når hun observerer verden.

Det, mener hun, er en erfaring man kan tage med sig i livet. For, som hun påpeger, vil man ofte opleve mennesker, som kræver utrolig meget opmærksomhed, måske fordi de ikke har fået det før. Men hvis man giver dem det, så bliver det behov stillet, og så slapper de mere af, mener hun. Men det er også noget, man kan bruge på både godt og ondt.

“Nogle gange kan det blive et skjul, hvor man ikke selv kommer på banen, men får de andre til at udkomme. Det skal man også passe på med,” siger hun og påpeger samtidig, at der jo også er brug for dem, der fortæller de sjove historier og underholder selskabet.

“Jeg synes nok, der er flest, som råber højt blot for at blive hørt men omvendt, hvis vi alle bare lytter, så bliver verden et meget stille sted.”

Kom til Adventurespejd Kick-off Spark den nye sæson af Adventurespejd-ligaen i gang med et fedt løb, sammen med din patrulje, og vær med til at fejre årets vindere.

Det sker den 19. august fra 18.00-20.00 i både København, Odense og Aarhus.

Adventurespejd-ligaen er en samling af 13 forskellige adventurespejd-løb, der har masser af unikke udfordringer og oplevelser klar til dig og din patrulje.

Læs mere om adventurespejd og de enkelte løb på spejder.dk.

?#@*&%!

MUGGEN PÅ:

SPEJDERNE Tekst: HELENE KRISTINE HOLST

for en nær veninde. Hvornår tør man at træde ud af flokken?

Hvad tænker du om det fælleskab, du ser?

Vores tid kæver, at man skal vælge en identitet. Vi skal vælge, hvad vi vil med vores liv, vi er ikke bare født til en bestemt rolle. Det kan være en fantastisk frihed for dem, der ved, hvad de vil. Men for dem, der ikke gør, tror jeg, at det med at vælge sig ind i en gruppe ikke er noget, der er givet til dig men derimod et aktivt valg. Hvis man ikke kan finde ud af det, kommer man ikke til at være en del af en gruppe som for eksempel spejder. Så kan det være svært at bruge den frihed til selv at vælge, hvem man er. Derfor er spejderene, som er med i et fælleskab, bedre kvalificeret til at skabe sig en identitet end dem, der ikke vælger sig ind i et fællesskab.

I hver udgave stiller vi kritiske spørgsmål til vores portrætperson.

I denne udgave har vi grebet konceptet lidt anderledes an, og bedt Eva Mulvad stille skarpt på vores organisation.

Hvordan ser vi ud udefra?

Eva Mulvad, du har set en spejdervideo om PLan. Hvordan ville du portrættere det, hvis du lavede en dokumentar?

Den alder der handler rigtigt meget om venskaber. De er i en alder, hvor de skal til at tænke på, at de har et selvstændigt liv. Der er en meget skøn naivitet og renhed i den alder, hvor man prøver, hvad den nye verden er i trygge rammer, som en spejderverden er. Det ville jeg undersøge nærmere i en dokumentar. Den alder, hvor man er ved at danne sig en fornemmelse af, at verden 40 WIDE • JUNI 2015

er stor. Man har brug for som barn, at der er nogle gentagelser. Men når man bliver lidt ældre, skal man opdage, hvor meget forskellighed der er til i verden, og hvor stor den er.

Der bliver sagt i videoen at: ”Her er vi alle venner.” Hvad tænker du om det?

Det er måske rigtigt nok, og det kan også sagtens være en ambition. Ofte er der alligevel nogen, man holder sig til for at være tryg. Den dynamik er interessant at se på. Hvornår har man brug for gruppen, og hvornår har man brug

Hvad kan ulempen ved fælleskabet være?

I alle fælleskaber er der normer for, hvad man gør. Det er ikke nødvendigvis de samme normer, der er i resten af samfundet, men det ser man ikke, når man står midt i det. Man kan lave noget fuldstændigt fucked up, eller bare køre i de samme riller, fordi det er det, man gør, og det, der anses som normalt i det fællesskab. Fællesskabet kan frarøve dig den kritiske sans.

Hvordan bliver man så opmærksom på, hvad man gør, og hvorfor man gør det?

Det er vigtigt at få andre øjne på. Når man er sammen med nogen, om det så er et parforhold eller en stor vennegruppe, så er der en loyalitet, der gør, at du ikke fortæller alt om det fælleskab videre. Derfor er man nødt til at have nogen, som er tæt på en men udenfor det konkrete fælleskab. En man kan betro sig til om det, der sker i fælleskabet.

Ellers kan det være svært at se, om det, der sker, er normalt, og hvorvidt man reagerer normalt.

Ascensionist Pack 35L Det her er rygsækken for de få udvalgte, der vil frydes over en løsning som kan håndtere tonsvis af klatregrej og har et bæresystem, der kan barberes ned, når vægten skal helt i bund.

1.099,-

kalender AUGUST - SEPTEMBER - OKTOBER

NYT MOVE PÅ GADEN! TJEK DET NYE MOVE FOR FULDT OVERBLIK OVER EFTERÅRETS MULIGHEDER FOR UDDANNELSE.

Foto: FREDERIK A. ROM

AU G U ST

FAMILIESPEJDDAG

16. AUGUST Vil I være med til at invitere børnefamilier på spejderoplevelser på en fælles familiespejddag? Vær med til at udbrede familiespejd og tilbyd børnefamilier i jeres nærområde at deltage i et arrangement, hvor de bliver introduceret til spejder.

Info: dds.dk

ADVENTURESPEJD KICK OFF 19. AUGUST Kom glad – inviter dine spejdervenner, dine tropsspejdere og klankammerater og få et par timer med udfordringer, fællesskab og præmieoverrækkelse for Adventurespejd-ligaen. Man behøver hverken være med i en ligapatrulje eller have deltaget i den foregående sæson for at være med. Der bliver afholdt Adventurespejd Kick-off i både Aarhus, Odense og København.

Info: spejder.dk

MØLLEÅSEJLADSEN 22.-23. AUGUST Er du ved at få abstinenser efter at have ventet et helt år siden sidst, sank

42 WIDE • JUNI 2015

du sidst og måtte vade i land? Så er det snart tid til det igen. Mølleåsejladsen er en primibådsejlads, hvor du sammen med én eller flere makkere skal bygge en primibåd og sejle ned af Mølleåen fra Lyngby Mølle til Nymølle eller Rådvad.

Info: spejder.dk

og gemme sig i krattet. Patruljerne står selv for overnatning og mad undervejs.

Nathejk er en del af Adventurespejdligaen.

Info: spejder.dk

OKTOBER

DILLELØBET SEPTEMBER

SOLARIS 28.-30. AUGUST Solarisløbet er en spændingsfyldt weekendhejk, hvor spejdere i alderen 14-17 og 18+ kan afprøve deres egne grænser og patruljens sammenhold.

Samtidig giver løbet deltagerne inspiration og gode idéer til deres daglige spejderarbejde hjemme i de lokale spejdergrupper. Solaris er del af Adventurespejd-ligaen.

Info: spejder.dk

3.-4. OKTOBER Dilleløbet er et udfordrende adventurespejd-løb for topersoners sjak for alle tropsspejdere i hele Danmark.

Løbet finder sted i Gribskov i Nordsjælland og varer lidt over et døgn. Der er plads til 40 sjaks og løbet bliver hurtigt udsolgt, så værd klar ved tasterne når tilmeldingen åbner den 15. juni.

Info: spejder.dk

UDDANNELSESMARKED 3.-4. OKTOBER Uddannelsesmarkedet er stedet, hvor ledere, seniorer og bestyrelsesmedlemmer uddanner sig! Om du søger praktiske færdigheder, teoretisk basisviden eller vil høre om håndtering af børn med særlige behov, så er det stedet, hvor du finder det hele i skøn forening.

Info: dds.dk/move

PLAN & SPARK UGE 42 Over 1300 spejdere tager ikke fejl.

PLan og Spark tilbyder fantastiske kurser med masser af indhold, oplevelser og venner for livet.

Info: dds.dk/move & spejder.dk

NATHEJK 18.-20. SEPTEMBER Nathejk er en blanding af hejk og natløb for tropsspejdere og seniorer.

Patruljerne skal smugle genstande gennem løbet uden at blive fanget af banditterne (seniorerne). Det er godt at kunne snige sig afsted om natten

Bliv en del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen Foto: ISTOCKPHOTO

Aktivitetsdatabasen er fyldt til renden med fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

TUR TIL STRANDEN: HVAD FINDES DER PÅ STRANDEN OG I SALTVAND Spejder

ne lærer om saltvand og hvilke dyr der lever heri, ved at fiske plan ter og dyr fra stranden i net. Aktiviteten er en del af Haletudsemærket.

KORTTEGNING PÅ STRANDEN ELLER I SKOVEN og få

Tag et udsnit af et nemt 4 cm kort spejderne til at genskabe kortet med naturmaterialer. mens i snakker om hvad de forskellige dele af kortet viser.

Alder: Mikro, Mini Aktivitetstype: Orientering, Natur og friluftsliv, Kreativitet og håndelag Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

Spejderne deles ind i små grupper på ca. 5.

De får hver et stykke kort fra et 4 cm kort (det må ikke være for svært) Det skal de genskabe med natur materialer på jorden/ stranden eller hvor det nu lige passer. Det er en god mulighed for at snakke med dem om hvad signaturerne betyder.

Materialer

Printet stykke kort Naturen

Alder: Mikrobe Aktivitetstype: Natur og friluf tsliv Varighed: 120+ minutter

Vejledning

Fortæl spejderne, at i dag er vi ved en strand, og ved stran den er der altid saltvand. Spø rg dem, om de ved hvad saltvand er? Fortæl dem, at i have t er der saltvand – vand med salt i – men i søer og åer er der ikke salt i vandet, det kald er man ferskvand. Hvis ferskvand er rent, kan man drikke det.

Fortæl også, at det ikke er de samme fisk og andre dyr, der kan leve i ferskvand, som der lever i saltvand. I dag skal vi finde ud af, hvilke dyr der leve r i saltvand.

Alle børn bliver udstyret med fiskenet, så de har mulighe d for at fordybe sig ved at finde både dyr og planter i vandkanten.

Hvis I finder rejer, kan I kog e dem i tragiaen og spise dem som små smagsprøver – det er et sikkert hit! I kan også spise planter fra stranden, fx i salat.

Materialer

Forskellige kar Lup Fiskenet – til alle!

Opslagsbøger Trangia til at koge rejer Har I waders skal de helt sikk ert med!

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter JUNI 2015 • WIDE 43

BENNIS BAGSIDE