Broen Magasin 2, 2010

NR.

Tema:

Udvikling af ledere

Klima i 2010 Spejderne

60.000 spejdere arbejder sammen

2

2010

B R O E N

M A G A S I N

Indhol d 4 nyt dds.dk i luften 6 Naturligvis 7 TEMA: ledere i udvikling 8 Det handler om succes 10 led med hjertet 11 Leder i det danske spejderkorps 12 Webredskab til jeres udviklingsplan 14 Klimaåret der gik 18 1 million til spejdernes hytter 20 Seniorarbejde for fuld kraft 22 Spejderdagen 2010 24 1 norsk, 2 danske og 57 svenske grupper 26 24 fotografier 27 Forår i Det Danske Spejderkorps

Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forsidefoto: Mads Danquah Redaktion: Jeanette Hedegaard, jhe@dds.dk, (ansv. redaktør) Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.000 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk/medier. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 640 050 ■ Fax: 32 640 075 ■ Broen: broen@dds.dk DDS generelt: dds@dds.dk ■ www.dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 640 099

N R .

2

2 010

Vi skal bevæge vores indre spejderleder Vi skal udvikle og bevæge os som spejderledere. På sidste korpsrådsmøde gav vi med udviklingsplanen for 2009-2011 hinanden hånd på, at vi sammen vil arbejde på at udvikle spejderarbejdet og korpset. Et af målene er, at alle grupper og divisioner har en udviklingsplan til forbedring af kvalitet og medlemsvækst. For at opnå det skal både ledere opleve, at spejd er attraktivt og personligt udviklende, og korpset skal kunne tilbyde en ambitiøs lederuddannelse.

Vi skal tage ansvar for vores egen udvikling, vi skal udvikle os sammen med andre, og vi skal lade os inspirere af tilbud og muligheder, som kan gøre os til endnu bedre ledere. Uanset hvor godt, vi gør vores spejderarbejde, eller hvor dygtige vi er som ledere, så skal vi huske at bevæge os og udvikle os.

Det Danske Spejderkorps er i gang med en udvikling, hvor vi både sætter fokus på den enkelte spejderleder i det daglige spejderarbejde og på vores muligheder og bidrag i omverden. Med dette nummer af Broen Magasin sætter vi fokus på udvikling af ledere. Det handler både om, hvordan en leder selv kan tage ansvar for sin egen udvikling, og om hvordan korpset kan støtte op om, at lederne kan udvikle og uddanne sig og være med til at bevæge spejderarbejdet.

I temaet om ledere i udvikling møder vi to spejderledere fra Holbæk, som fortæller om, deres fokus på succesoplevelser og færdigheder, og vi får et indspark fra business coach Jette Skeem om, hvad der udvikler nutidens ledere. Vi får også med et bud på, hvilket ansvar korpset har for at udvikle lederne.

I februar landede årets første uddannelsesmagasin i postkasserne hos lederne i Det Danske Spejderkorps.

Det er en nyt og anderledes uddannelsesmagasin er fuld af tilbud og muligheder. Vi tror på, at det vil være med til at inspirere lederne i korpset til at uddanne sig og, når korpset tilbyder en ambitiøs lederuddannelse.

Marianne Karstensen & Morten Kernn-Nielsen Spejderchefer

Fotos: Per Se itzberg, fotogru ppen

Vi besøgte sammen et af korpsets kurser i efteråret, og det var stort at opleve det udviklende fællesskab, der bliver skabt mellem lederne fra nær og fjern, og den dedikation instruktører og trænere ligger i at udvikle den enkelte og skabe Danmarks bedste lederuddannelse.

3

B R O E N

M A G A S I N

Nyt dds.dk i luften Ny struktur Vi har placeret indholdet der, hvor de giver mening.

Måske er du i starten nødt til at bruge lidt energi på at finde dine informationer, men prøv at lade menuen guide dig frem til det, du har brug for.

http://www.dds.dk

NYHEDER FRA KORPSET Her finder du aktuelle nyheder fra korpset og kurser eller arrangementer, som er lige om hjørnet.

Værktøjer til spejderledere Find de blanketter og værktøjer, som du lige står og har brug for til spejderarbejdet

Seneste nyt Her kan du se de seneste arrangementer, aktiviteter og nyheder. Hvis du er logget ind, så får du kun det, som er aktuelt for dig.

Kære spejderleder.

Den 17. februar lancerede vi et nyt dds.dk, som er en service for alle jer spejderledere, der hver uge er sammen med børn og unge ude i spejdergrupperne. Websiden skal give dig inspiration til dine spejdermøder, du skal få lyst til at gå på opdagelse i kursuskalendere og finde det lige til at få hentet den børneattest. Broen Magasin giver dig her en kort intro til det nye dds.dk.

4

Hvad med udvalgssiderne?

Det tidligere dds.dk består endnu, men med et nyt formål. Det hedder nu udvalg.dds.dk og er præsentation af udvalg i korpset og deres arbejde.

Hvad med håndbogen? dds.dk er en håndbog for spejderledere på internettet.

Så du finder oplysninger om gruppen, korpset, divisionen og meget mere på dds.dk.

Hvem står bag dds.dk?

DDS Kommunikation har udviklet og udarbejdet dds.dk.

N R .

2

2 010

Få informationer målrettet dig Opretter du en profil, henter vi dine data fra Blåt medlem. Med dine data får du kurser og arrangementer, som passer til den spejderleder, du er. Med en profil kan du også oprette aktiviteter og arrangementer, og du kan anbefale andres.

Find det, du søger Brug søgefunktionen for at finde den information, du har brug for.

Formålet med det nye dds.dk er, at ■ spejderledere bliver inspireret i deres spejderarbejde ■ spejderarbejdets elementer skal være tilgængelige online, når spejderlederen har brug for det

Målgruppen er spejderledere 12+ år En spejderleder kan altså være en ung spejderleder, en afdelingsleder eller en afdelingsassistent, hjælpere, gruppeledere og – assistenter, bestyrelsesmedlemmer eller potentielle spejderledere ■

■ spejderlederen skal ikke være i tvivl om, at alle har mulighed for at udvikle sig i Det Danske Spejderkorps

5

B R O E N

M A G A S I N

Lille sommerfugl Sommerfugle har altid fascineret med deres smukke farver og skrøbelighed.

Man kan næsten ikke lade være med at skulle lidt tættere på og se nærmere på dem, men lige som man er kommet hen til dem, flyver de væk igen.

Tekst & foto Tim Krat, naturvejleder Roskilde Museum

Sommerfugle er insekter og er faktisk den dyregruppe, efter billerne, hvor der er beskrevet flest arter, nemlig omkring 150.000. I Danmark har vi over 2000 forskellige arter af sommerfugle.

Store forskelle Sommerfugle ser meget forskellige ud, for de mere anonyme natsværmere og møl også tilhører gruppen.

De flotte farver på dagsommerfuglene skyldes skæl på deres vinger. Skællene, der også kaldes flyvestøv, kan enten være farvede eller bryde lyset, så de får et specielt udseende. Flyvestøvet har altså ikke noget at gøre med sommerfuglenes flyveevne, som man ellers fik at vide som barn, men da vingerne er skrøbelige, er det en god idé at passe på dem alligevel.

Sommerfuglens snabel Kigger man nærmere på sommerfugle, er der flere ting der springer i øjnene. De fleste sommerfugle er udstyret med en sugesnabel, som de bruger til at suge nektar med. Den sidder under hovedet og er oprullet,

når den ikke bruges. Nogle arter har snabler, der er flere gange deres kropslængde.

Sommerfugle har øjne, der ligesom fluernes er sammensat af flere tusinde små øjne. Det betyder, at de kan registrere ting, som nærmer sig hurtigt og kan flygte i tide. Følehornene hos sommerfuglen har også den sjove funktion, at de kan bruges til at lugte med, og de er ret gode til at fange selv meget svage lugte i luften.

Flyver tusinde kilometer Det kan være fascinerende at forestille sig små fugle, der flyver flere tusinde kilometer på deres træk sydpå. Endnu mere fascinerende er det, at nogle sommerfuglearter faktisk trækker så langt som fra Danmark til Nordafrika. Sommerfuglen admiral trækker sydpå i efteråret, hvor de i medvind kan opnå en hastighed på 40 kilometer i timen. Ved Middelhavet lægger de deres æg og dør. Det er den næste generation, der dukker op i februar-marts, som flyver til Danmark i starten af sommeren.

Lok sommerfuglene til Med planter Hvis I vil se nærmere på sommerfugle, så er der forskellige måder, I kan lokke dem hen til jer på. Nogle planter er gode til at lokke sommerfugle. Det er for eksempel sommerfuglebusken, syren, krydderurter (som timian og lavendel) og lyng.

Med sukker Der er også andre metoder som sukkerlokning. Vil I lave sukkerlokning, er det nemmest at tage en billig rødvin, noget sukker og lidt romessens og blande det sammen i en spand. Sørg for, at der er meget sukker 6

i blandingen. Dyp 25 centimeter lange snore af et naturmateriale i blandingen, og lad dem trække et godt stykke tid. Tag snorene og hæng dem på grene.

I kan eventuelt lave kroge af ståltråd i enden af snorene, hvis I vil bruge dem senere igen. Om dagen kan I tjekke dem hver halve time, og se hvad de har tiltrukket. Hvis I vil bruge dem om natten til at lokke natsværmere med, skal I hænge dem op en time før solnedgang. Hold et sommerfuglenet under snorene, mens I lyser med en lommelygte på snorene. Nogle gange vil natsværmeren nemlig lade sig falde ned, når lyset rammer de. Herefter kan I se på dem eller prøve at bestemme nogle af dem.

N R .

2

2 010

TEMA: LEDERE I UDVIKLING Vi udvikler ledere på flere måder i Det Danske Spejderkorps. Vi giver spejdere en uddannelse i at blive ledere, og så udvikler vi også os selv til at blive endnu bedre spejderledere. En spejderleder kommer som regel ud for at skulle kunne mange ting. Det kan være alt fra at håndtere værktøj til at løse en konflikt eller at tilrettelægge et forløb eller en lejr. Det kræver fleksibilitet, og det kræver inspiration og uddannelse.

Vi udvikler os på flere niveauer og på forskellige måder. Vi udvikler os, når vi tager på kurser, når vi er sammen med spejderne og får et uventet spørgsmål eller oplever, at en spejderkammerat vender verden på hovedet. Lederne i korpset vil gerne udvikle og uddanne sig, og korpset tilbyder mange muligheder for det.

7

B R O E N

M A G A S I N

Jeannette Sondorp

Jeppe Thøgersen

8

N R .

2

2 010

Det handler om succes og samarbejde 6000 spejderledere viser vejen i Det Danske Spejderkorps. To af dem huserer i i Holbæk. De vil begge give børnene gode erfaringer med i rygsækken. Den ene koncentrerer sig om personlige succesoplevelser, den anden er fokuseret på færdigheder.

Hvad har en kvinde i sin bedste alder og en ung mand med sans for teknik til fælles? To timer hver uge trækker de begge i lederuniformen. Den ene er forholdsvis ny i spejderverdenen, den anden er en garvet rotte og har båret dolk siden 1986. Den ene vil gerne betale tilbage for de oplevelser, hendes egne børn har fået. Den anden kan se, hvor meget han selv bruger sine spejder-kompetencer i sit voksenliv. De kompetencer vil han gerne give videre.

Kig på det enkelte barn Jeannette Sondorp er 49 år og jager til daglig kødskandaler som medlem af Fødevarekontrollens rejsehold. Hun har været spejderleder i fem år. En gang imellem er hun også på lejr, selvom hun nok synes, hun nærmer sig pensionsalderen for overnatning på ultra tynde liggeunderlag. Jeannettes ambition, når hun styrer sine spejdere, er at se deres selvværd vokse. ”Jeg er opmærksom på de forskellige børn, og det handler om, at sætte dem rigtigt sammen i patruljer.

Alle kan og skal kunne være med. Og så skal jeg stimulere deres lyst til at udfordre sig selv. Jeg skal sørge for, ungerne får de sejre, de skal have. De skal have opgaver, som passer til deres kunnen, så de får noget selvtillid og nogle gode oplevelser med hjem.”

Jeannette har nemt ved at omgås børnene. Ifølge hende selv, fordi hun er mor til tre. Det er mere de praktiske færdigheder, der er en udfordring, eftersom hun først meldte sig som spejderleder som 45-årig.

Hun er kort sagt på råbåndsknob-stadiet.

Fælles fokus 32-årige Jeppe Thøgersen har til gengæld ingen problemer med at knytte knob. Han startede til spejder som 9-årig. Da han så blev 16 år avancerede han til assistent, og som 19-årig var han tropsleder. Jeppe er vindteknikker hos DONG energy og er uddannet lastvognsmekaniker. Hans ambition er, at udstyre sine spejdere med nogle solide kompetencer, de kan bruge senere i livet. Jeppe siger om lederrollen: ”En god leder er en, der er god til at lære fra sig. Man skal give børnene oplevelser, og man skal følge med tiden, så spejderlivet udvikler sig.”

Jeppe kan i dag en masse ting, som han har lært til spejder. Først og fremmest at samarbejde og tage ansvar, så det prøver han også at lære sine spejdere.

Jeppe er også optaget af at skabe helhed:

Tekst: Mathilde Risvig, journalist Foto: Mikael Dalsby

”Vi kører for tiden et projekt, hvor vi skal bygge en tømmerflåde til sommer. Vi er startet med at lave reb og knytte knob til projektet, og så arbejder vi os stille og roligt fremad. De ting, vi laver, skal have lidt historie med på vejen, der skal være værdi i det, og så handler det om at skabe et fælles fokus, forklarer Jeppe.”

Valg og vane Jeppe Thøgersens vej ind i spejderlederrollen var mere en selvfølge end et egentligt tilvalg. ”Jeg blev leder, fordi jeg ikke ville slippe mit eget spejderliv. Og hvis jeg skulle forsætte til spejder, så var det naturligt at blive leder for fortsat at blive udfordret, fortæller han.”

Jeannette Sondorps tre halvvoksne børn er grunden til, hun for fem år siden kastede sig ud i lederrollen. ”Jeg ville betale tilbage. Jeg kunne mærke mine egne børn fik udfordringer og selvtillid af at gå til spejder.

De kom altid hjem fra ture med glæde i bagagen. Og så fik de nogle naturoplevelser, som vi ikke havde mulighed for at give dem, fastslår hun og uddyber: Børn i dag er komfortable, men til spejder bliver de udfordret, og de bliver så stolte, når de klarer en udfordring.”

Blødt punkt for de svage Til trods for at Jeppe Thøgersen og Jeannette Sondorp er kommet ind af hver sin dør i spejderverdenen, så har de en ting til fælles. De er begge opmærksomme på de såkaldte svage børn. ”Jeg har absolut et blødt punkt for de børn, der måske er lidt fortabte, fordi de ikke har det mest stabile hjem bag sig, fortæller Jeannette.”

Jeppe mener, at en leder skal være god til at lytte, for han oplever, at børn med problemer åbner op til spejder, fordi de der føler sig trygge. Og den tillid skal man værne om, understreger de begge ■

9

B R O E N

M A G A S I N

Foto: Mikael Vestergaard

TEMA : LEDERE I UDVIKLING

Led med hjertet En gang gik ledelse op i en spids, og lederen trampede altid forrest. Sådan er det langtfra i dag. Nu leder ledere med hjertet, og de stiler efter at inspirere.

Det siger i hvert fald Jette Skeem. Hun er business coach og forfatter til bogen ’Den afgørende faktor’ om moderne lederskab. Hun svarer her på en håndfuld spørgsmål om nutidens ledere.

Tekst: Mathilde Risvig, journalist Foto: Carsten Ingemann

Hvad er en god leder?

Det er en, der kender sig selv godt, for hvis du har dine menneskelige egenskaber med dig, så er du klart en bedre leder. Brug din empati, impulskontrol og selverkendelse. Impulskontrol handler eksempelvis om, man ikke råber af folk, når man er utilfreds. Og når man

Jette Skeem.

10

bruger sin selverkendelse, så skal man også erkende sine mangler. Lad være med at tro, du kan alt. Stå ved dine egne udfordringer og begrænsninger som leder, så medarbejderne ved, hvad de kan forvente af dig.

En god leder kigger også på de mennesker, vedkommende leder. Hvilken olie skal der til, før de her mennesker fungerer? Virker det jeg gør, og opnår jeg de resultater, jeg vil have? Hvis du bare gør, som du plejer, så får du også de resultater, du plejer. Behandl folk individuelt, for hvis man behandler folk ens, behandler man alle lige dårligt.

Hvordan inspirerer man som leder?

For at tænde andre skal man selv brænde. Hvis inspirationen mangler, så vend næsen mod andre ting eller andre mennesker, som inspirerer dig. Man skal ud af sine indgroede vaner for at genfinde gejsten. Men husk, det der motiverer dig som leder, er ikke nødvendigvis det samme, som motiverer dine medarbejdere. Og hvis du som leder møder modstand mod din kurs, så involver dine medarbejdere. Spørg dem, hvad de vil, og forsøg at imødekomme deres ønsker.

Hvad er en leders største udfordring?

Jeg har mødt masser af ledere, som efter år i rollen, stadigt ikke forstår, hvilket ansvar de har for andre mennesker. Man skal være superbevidst om sin lederrolle og sit lederansvar Tag. lederskabet på dig, for du bliver i den grad kigget på. Som leder, skal man ikke kun høste succeserne, men også tage skidtet på sig. Hvor ledere før i tiden altid gik foran, så skal en leder i dag selvfølgeligt stadig gå foran og stikke kursen ud, men man skal i lige så høj grad gå ved siden af, og nogle gange skal man også skubbe blidt på bagfra ■

N R .

2

2 010

Leder i Det Danske Spejderkorps Lars Amtoft, formand for DDS Udvikling, giver et bud på fremtidens ledere i korpset.

Vi ønsker, at det skal være attraktivt at være leder i Det Danske Spejderkorps. Hvordan sikrer vi det?

DDS Udvikling arbejder på at iværksætte et projekt, der støtter op om de svære situationer, lederne kan risikere at stå i. Det skal give dem redskaber til at kunne gå ind i og håndtere flere situationer med et godt udbytte for alle parter.

Med Inspirationsholdet har vi lavet et tiltag, der er med til at skabe flere ledere ude i grupperne. Vi oplever, at grupperne har genvundet gejsten til at få engageret flere til at være ledere i netop deres gruppe.

Hvordan sætter korpset ledernes udvikling i fokus i 2010?

Under indsatsområde 7 i udviklingsplanen 2009-2011, (det der handler om, at ”Det Danske Spejderkorps tiltrækker kompetente unge og voksne”, red.), vil vi blandt andet kigge på lederpleje, at det skal være sjovt at være leder, og vi vil udvikle vores lederkurser.

Lederne skal opleve, at deres indsats i korpset bliver værdsat, ved at de får viden og læring tilbage.

Hvordan ser du fremtiden for lederne og deres udvikling i korpset?

Fremtidens spejderledere skal være indstillet på at se muligheder og være omstillingsparat. Jeg er optimist, så mit bud er, at det bliver sjovt, hårdt og udfordrende at være leder. Der bliver stillet (større) krav til den enkelte, men der vil samtidig også blive stillet hjælpeværktøjer til rådighed.

Foto: Mikael Vestergaard

Jeg forestiller mig, at vi fremover vil se flere forskellige former for medlemskab. Når der ikke er en fast mødedag, vil det kræve mere af den enkelte leder eller flere ledere. I og med at der kommer mere fleksibilitet ind i medlemskabet, bliver det også sjovere og udfordrende at være leder. Du kan tilbyde at lave spejderaktivitet, når det passer dig, for de spejdere der har lyst ■ 11

B R O E N

M A G A S I N

Webredskab til jeres udviklingsplan Udviklingsplanen er et af gruppens vigtigste redskaber til at motivere spejderne. Nu får spejdergrupperne et nyt redskab, der gør det nemt at lave en udviklingsplan med afsæt i korpsets indsatsområder.

Tekst: Anne Kofod og Tine Lind Foto: Henrik Christoffersen, Andreas Tolstrup Laursen, Myretuen Media, Jørn Lind-Nielsen

Halvårsprogram, handlingsplan, udviklingsplan, fremtidsplan – kært barn mange navne, men formålet med at lave en udviklingsplan er det samme: At gruppen definerer et fælles mål.

En udviklingsplan giver retning Det bliver nemmere for jer at overskue gruppens opgaver, og I får sat ord på, hvad I ønsker jer. I kan også tage en snak om, hvordan I bedst udnytter hinandens kompetencer.

Stil spørgsmål: Er opgavefordelingen hensigtsmæssig?

Har I overvejet at bytte opgaver for en uge eller to?

Hvordan skaber vi fokus på uddannelse? Hvordan kan 12

vi styrke vores arbejde med adventurespejd? Hvilke ressourcer har vi i ledergruppen?

En gruppe med fælles retning, som kender sine ressourcer og skaber spændende aktiviteter, er et godt sted at have sit spejderliv, både for små og store.

Gør det nemt for jer selv Webredskabet gør det nemmere, hvis I vil lave en udviklingsplan indenfor et eller flere af korpsets ti udviklingsområder. Når I har besluttet jer for, hvor I vil tage fat, kan I: ■ ■ ■ ■

■

Finde inspiration til emnet Blive guidet til at strukturere jeres udviklingsplan Få eksempler på aktiviteter og handlinger Lave jeres udviklingsplan på nettet og få den tilsendt på mail Komme i dialog med andre som arbejder med samme emne.

N R .

2

2 010

ALLE SKAL LAVE EN UDVIKLINGSPLAN På Korpsrådsmødet i 2009 blev det besluttet, at alle grupper skal lave udviklingsplan og fremlægge den på grupperådsmødet (§ 13 e1). Hvis I ikke fik det med på mødet i år, så kom på forkant og gå i gang med planen nu, så I er klar til næste år, hvor det er et lovkrav.

Diskuter, hvilke ambitioner I som ledere har på gruppens vegne. I får sat ord på ting, I måske har taget for givet, og I får en fælles forståelse af, hvad I vil i fremtiden. Det giver jer en robust gruppe, når alle arbejder mod det samme.

I giver jer selv noget igen En god udviklingsplan kræver naturligvis noget arbejde, men det virker.

Stenlillespejderne Laurentius har haft handlingsplaner siden gruppens start i 2002. Først var planen meget bredt formuleret, men nu indeholder den specifikke aktiviteter for hele gruppen. ”Udviklingsplanen giver overskud til det daglige spejderliv. Det betyder, at vi ikke hele tiden diskuterer den overordnede plan,” fortæller Annette Lemann. Hun er mikroleder i gruppen og er med i divisionsledelsen, som også arbejder med udviklingsplaner ■

Korpsets ti indsatsområder 1 DDS tilbyder adventure-spejd for 12-18 årige 2 DDS inviterer unge med i et globalt fællesskab 3 DDS udfordrer børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter 4 DDS styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne 5 DDS fremmer åbenhed og involvering i bevægelsen 6 DDS giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse 7 DDS tiltrækker kompetente unge og voksne 8 DDS medvirker til spejderkorpsenes samarbejde og gennemslagskraft i alle kommuner 9 DDS inspirerer til at handle ansvarligt i forhold til sundhed og klima 10 DDS gør vores værdier og handlinger for en bedre verden kendte

Korpsets redskaber til at lave udviklingsplaner finder du på dds.dk/udviklingsplan.

13

B R O E N

M A G A S I N

Klimaåret der gik Spejderne i Det Danske Spejderkorps gjorde 2009 til et klimaår og satte fokus på at gøre spejdere til ambassadører for et klimavenligt liv. Det blev til en lang række af aktiviteter og projekter

Efter et år med fokus på klima er det håbet, at spejderne tænker klimaet med i aktiviteterne, når der planlægges lejr og ture i fremtiden. Hvis du kender til en god aktivitet eller har en god historie, så vil vi gerne høre mere om den! Skriv til klima@dds.dk.

2011 I sommeren 2011 er der World Scout Jamboree i Sydsverige, hvor arrangørerne arbejder på at gøre lejren så klimavenlig som muligt.

Link: worldscoutjamboree.se Tekst: Bie Andersen, Klima- og sundhedskonsulent Foto: Mikael Lind Vestergaard, Rasmus Rahbek, Søren Friberg, DDS-fotoarkiv

2010 Spejdernes klimafremtid I 2010 vil der fortsat være fokus på klima i Det Danske Spejderkorps. Klimaaktiviteterne skal ud i grupperne og være en del af det daglige spejderarbejde. Genplant Planeten tilbyder igen spejderne at plante træer gratis, og de 32 deltagere på Scouts for Climate Summit arbejder videre med deres projekter, så spejdere i hele verden bliver klimaambassadører. KFUM-spejdernes landslejr, SEE2010, til sommer vil også have klima i fokus.

Link: Find klimaaktiviteterne på dds.dk og se, hvordan du får klimamærket.

2009 December I december var der FNs klimatopmøde, og her havde spejderne to større projekter:

Klima Camp Det ene var en spejderlejr i 14 dage på Højbro Plads i København. Solaris stillede Spiren op, vartegnet fra Blå Sommer, som symbol for udvikling og vækst og den klimaindsats, som spejdere gør over hele verden. På klimacampen deltog spejdere fra alle korps i klimaaktiviteter, som frivillige stod for at udvikle og afvikle. Over 500 spejdere var tilmeldt spejdermøder og over 10.000 ikke-spejdere lagde vejen forbi. Sct. Georgs Gilderne serverede kaffe, te og gløgg til at varme sig på, og der var en reception med Prinsesse Benedikte og spejdere fra hele verden som gæster.

14

N R .

2

2 010

September Klimadagen [Foto: 53686_sf-09091210315309] Den 12. september var spejderne inviteret inden for hos seks science centre i Danmark til Klimadagen.

Her fik spejderne mulighed for at lære endnu mere om klima og de lokale forhold, der påvirkes af klimaforandringer. De blev stillet over for en række globale dilemmaer, og kom med deres input til, hvordan de selv kan gøre en forskel for klimaet.

Godt 1000 spejdere deltog i klimadagen hos Universitarium i Aalborg, Randers Regnskov, Danfoss Universe i Sønderborg, Fjord og Bælt i Kerteminde, Experimentarium i København og GeoCenter Møn.

Samarbejdspartnere I løbet af 2009 samarbejdede spejderkorpsene med en række partnere. I uge 41 deltog 6 spejdergrupper rundt om i landet i et samarbejde med FDB og klimaugen.

På Blå Sommer i juli og på klimacampen i december var Det Danske Spejderkorps i samarbejde med 1 ton mindre-kampagnen, og spejderne afgav knap 3500 klimaløfter. Det svarer til en reduktion på 100.000 kg CO2. På Blå Sommer var Euman med til at lave virtuel spejd og udvikle et klimaspil, som blev præsenteret på Nordic Climate Solutions i oktober. I efteråret tilbød Genplant Planeten, at spejderne gratis kunne hente træer til at plante på spejdergrunden eller i skoven.

Scouts for Climate Summit Et andet større projekt var en uges træning af spejderledere fra hele verden. 32 spejderledere kom til København den 11. december, hvor de blev trænet i kommunikation, projektledelse, networking, fundraising og advocacy. Det var en intens uge med højt humør, stort engagement og spændende ideer til klimaprojekter i lande som Etiopien, Guyana, Ghana, Australien, Slovenien, Kenya, Schweiz, Tyskland, Danmark, Sydkorea, Bhutan, Mexico, Canada, USA, Norge, Portugal, Burkina Faso og Tajikistan.

Juli Blå Sommer Blå Sommer var det første store projekt med klima, hvor der blev satset på klima på mange fronter. Hele lejren var gjort klimavenlig, så spejderne skulle sortere affald, og der var fokus på transporten, så spejderne blev fragtet med tog og opfordret til at cykle. En lang række aktiviteter handlede om klima i hverdagen. Der blev plantet træer før lejren, der var en konkurrence om bæredygtighed på lejrpladserne, spejderne tog klimamærker og fik uddelt bogen Cool Klima, som korpset har udviklet i samarbejde med Dansk Energi.

Over 4200 klimamærker blev uddelt på lejren ■ Link: Find Cool Klima på dds.dk

15

B R O E N

M A G A S I N

Hele verden i Danmark Det er sidste dag på Scouts for Climate summit. Udenfor er der faldet sne, og det matcher meget godt den lidt matte stemning, der er blandt deltagerne her til morgen. De har nemlig været i gang i ni dage med at finde ud af, hvordan deres klimaprojekter skal blive til virkelighed, når de kommer hjem.

Tekst & foto Jeanette Hedegaard

En økologisk have til eleverne Lakey Wanqmo på 30 år har taget et projekt om en økologisk park ved skolen med fra Bhutan til Danmark.

I Bhutan er hun skolelærer og medlem af Bhutan Scout Association. ”Mit projekt handler i høj grad om, at eleverne skal blive bevidste om genbrug og økologi. Det ved de ikke meget om, for I Bhutan sender vi store dele af vores affald til Indien, og så er det ligesom ude af syne. Vi har brug for at skabe en forståelse af, at vi er en del af noget større, og at vores handlinger har indflydelse på klimaet.” fortæller Lakey.

I den økologiske park er tanken, at eleverne også skal kunne gå til spejder som en del af skoletiden. De skal lave økologisk mad, lære om genbrug og opleve udstillinger om klimaet.

To af deltagerne, Davis og Lakey, er begge rejst langt for at deltage på Scouts for Climate Summit. De har hver taget et projekt med, som de regner med at skulle hjem og gøre til virkelighed. Og så deler de håbet om, at deres projekter kan blive mindst en dråbe i havet, når det gælder om at gøre noget for klimaet.

16

”Her i Danmark har jeg fået nye perspektiver på mit projekt, blandt andet om at vi skal arbejde mere med at genbruge lokalt,”! fortæller Lakey. ”Jeg har også fået nogle ideer til, hvordan jeg kan arbejde videre med min største udfordring, som er at skaffe penge til projektet. Mit bud er, at skolen kan give noget, og så kan spejderne være med til at skaffe de sidste.”

Hvis projektet forløber, som Lakey satser på, så åbner den økologiske park den 2. juni 2010 på skovens dag i Bhutan.

Lakey

N R .

2

2 010

Deltagerne på Scouts for Climate har besøg af Ole Dall fra Syddansk Universitet. De lytter opmærksomt til hans foredrag om, hvor enkelt det er, at gøre noget for klimaet, hvis alle genbruger mere, mindsker deres affald og producerer mindre.

Scouts for Climate Scouts for Climate var et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, Danske Baptisters Spejderkorps, KFUM spejderne og WOSM i forbindelse med Klimakonferencen, COP15, i december 2009.

Davis

Scouts for Climate bestod af 32 spejdere fra 32 forskellige lande verden over. Hver spejder havde et klimaprojekt med til København, som de skulle udvikle på. I København blev spejderne uddannet til at Kunne gennemføre deres klimaprojekt i deres egen nationale spejderorganisation eller lokal område.

Alle skal kunne være med ”Jeg laver frø-kugler. Det er små, hårde kugler af frø og gødning, som man kaster på jorden hist og pist, hvor man går.” Sådan beskriver Davis Wayne på 35 år fra Etiopien sit klimaprojekt. Formålet er en billig og simpel form for træplantning, hvor øko-systemet selv styrer en stor del af processen. Kuglerne er så hårde, at fuglene ikke kan spise dem. De ligger på jorden, og bliver med tiden presset ned i jorden. Når det så regner kraftigt, bliver kuglerne blødt op, og så sår frøene sig selv. ”I Etiopien har vi store problemer med, at der ikke bliver plantet lige så meget, som vi skover. Vi har brug for enkelte, billige og ikke-teknologi krævende måder til at så nye træer og planter. Det kan frø-kuglerne. De kan også være med til at give folk en fornemmelse af, at de selv kan være med til at skabe et bedre lokalmiljø. Alle kan nemlig lave kuglerne, min største udfordring er at skaffe penge til råvarerne.” fortæller Davis.

Davis har lært en masse om netværk og management for Scouts for Climate. For Davis er udfordringen at finde penge til at købe råvarerne for. Frø-kuglerne tager nemlig en del tid, før man kan se resultatet, i mange tilfælde år, før der står et rigtigt træ. Så selvom det ikke kræver en masse teknologi, så har Davis forståelse for, at det kan være svært for en sponsor at se, hvad denne får for sine penge. ”Der er jo ingen garanti på, at det enkelte frø kommer til at vokse, og man kan jo heller ikke få sit navn på et frø. Men jeg skal nok finde en løsning,” slutter Davis.

17

B R O E N

M A G A S I N

Små ting med stor effekt ✿

✿

✿

✿

✿

Udskift til sparepærer (husk at aflevere dem på genbrugsstationen) Justering af temperaturen på varmtvandsbeholderen Erstat det gamle køleskab med et nyt og energimærket Undgå vandhaner og toiletter, der drypper eller løber Installér tidsstyring af temperaturen i hytten

I million til spejdernes hytter Tekst: Bie Andersen, klima- og sundhedskonsulent Foto Venligst udlånt fra Frydenborg Gruppe

Klimapuljen har været en stor succes!

Spejdergrupperne søgte for næsten 4,5 millioner kroner i de mere end 100 ansøgninger. Projekterne handlede om installation af varmepumper, jordvarme, udskiftning af vinduer, solceller, isolering og meget mere. 31 fik projekter tilskud fra klimapuljen, og hele puljen blev uddelt.

Formanden for Klimapuljen, Lisbet Hedelund, fortæller, at der har været mange spændende projekter, og at det er utroligt positivt, at så mange har tænkt på at inddrage spejderne i forbedringerne. ”Det var ikke nogen let opgave at bedømme ansøgerne – vi måtte

18

prioritere benhårdt, da der desværre ikke var penge nok til at opfylde alles ønsker.”

Selvom det er slut med at søge penge i klimapuljen, så opfordrer udvalget stadig grupper og divisioner til at søge penge i fonde og kommunale puljer, som også giver støtte til at gøre spejderhytter mere klima- og energivenlige.

Fortællinger om hytterne Af de spejdergrupper, som fik tilskud fra klimapuljen, har mange også fortalt lokalt, hvad de har gjort.

En spejdergruppe satte et skilt op på hytten, hvor

N R .

2

2 010

Fakta om klimapuljen

✿ Der var i alt 1 mio. kr. i puljen ✿ Der blev søgt for knapt 4,5 mio. kr. ✿ Der blev givet penge til 31 projekter af to omgange ✿ Der blev uddelt maksimum beløb på 50.000 kr. til 9 projekter ✿ Mindste beløb var 2.299 kr. til et nyt køleskab

Juniorerne fra Frydenborg Gruppe viser spejderhyttens nye varmepumpe frem.

Frydenborg var en af de grupper, som fik tilskud fra klimapuljen. spejderne kan følge det aktuelle el-forbrug. En anden gruppe lavede en udstilling til gruppens bankoaften.

En tredje gruppe lavede et åben-hytte arrangement med klimatema. Og DDS Ejendomme fremstillede klistermærker med ’Spar på vandet’ og ’Sluk lyset’, som grupperne kunne bestille og sætte op i hytten.

Link Søg penge til spejderhytten – find fonde og puljer på dds.dk/gruppeliv/gruppeledelse/penge-til-spejd ■

Korpsledelsen besluttede i 2009 at donere 1 million kroner til klimaforbedrende tiltag i spejderhytterne. Klimapuljens formål var at give spejderne bedre mulighed for at lave konkrete forbedringer i deres spejderarbejde og hytter og formidling heraf.

19

B R O E N

M A G A S I N

Hvad er udviklingsplanen?

Korpsrådet besluttede i 2009 en udviklingsplan for Det Danske Spejderkorps i perioden 2009-2011. Målet er, at vi skal være endnu flere, der er sammen om at have en god og sjov spejdertid. Korpsets udviklingsplan sætter derfor fokus på vækst. Alle grupper opfodres til at lave en udviklingsplan for at bidrage til egen udvikling og korpsets samlede mål.

20

N R .

2

2 010

Seniorarbejde for fuld kraft Seniorerne er blevet markant tydeligere i divisionerne, og fede seniorprojekter skyder frem som aldrig før. Deltagerantallet er steget og engagementet for at lave seniorspejdet er himmelhøjt. Seniorspejd rykker!

Seniorerne har fået et fælles ståsted og har fået større mulighed for at lave projekter. En flok seniorer er med til at skabe succes for de mange kommende seniorprojekter. Succesen er allerede overvældene.

REFLKES startede som et brag af et senior event sidste år.

Tekst: Seniorudviklingsarbejdsgruppen Foto: Mads Danquah og DDS-arkivfoto

Efter REFLEKS har der været massiv interesse fra seniorer for at udvikle og lave seniorspejd. På REFLEKS i 2010 forventer vi endnu flere seniorer, mere spas, større personlig udvikling, tættere sammenhold, anderledes kreative tankegange og en fantastisk uforglemmelig oplevelse.

Seniorerne vil gerne lave spejd ”Seniorerne viser, at vi kan lave arrangementer, tage ansvar og præge den positive udvikling i korpset.

Med de mange succeser, som seniorerne har skabt, kan man godt sige, at fremtidens spejd går en god tid i møde. Korpset har vist seniorerne stor tillid og ydet en fantastisk støtte, så vi har kunnet skabe de mange fede seniorprojekter. Jeg tror, at de mange engagerede seniorer, som at vi ser, er morgendagens spejderledere, udvalgsformænd og måske endda spejderchefer,” siger Sebastian Damkjær-Ohlsen fra arbejdsgruppen om seniorarbejdet.

Masser af seniorspejd i 2010!

2010 bliver et stort år for seniorerne i Det Danske Spejderkorps. 12 seniorudviklere er nemlig i fuld gang med at planlægge forskellige seniorprojekter, som vi vil støde på i løbet af året.

Den 9.-11. april er der igen REFLEKS, som skal samle landets seniorer, seniorudviklerne og arbejdsgruppen, og sammen skal de fyre den max af. Det bliver et brag uden lige, som også skal sætte et nyt hold på cirka 20 seniorudviklere i gang. Den 14.-16. maj er der Smølfespark - et seniorstart-kursus, hvor nye senior kan blive klogere på, hvad seniorspejd er ■

Er du senior og vil du være med?

Synes du, det lyder fedt, og har du mod på at lave en masse seniorspejd, så deltag på REFLEKS. Eller meld dig som seniorudvikler, hvor du vil være aktiv i et år sammen med en masse andre engagerede unge, der alle laver nyt og fedt seniorspejd.

Skriv til: Seniorudvikling@gmail.com

21

B R O E N

M A G A S I N

SPEJDERDAGEN 2010

22

N R .

2

2 010

Det skal du på Spejderdagen Din gruppeleder har før påske modtaget armbånd, en plakat og aktivitetskort, som I skal bruge til spejderdagen.

Tag ARMBÅNDET på fredag 23. april 2010, bær det hele dagen, og brug det til at fortælle dine klassekammerater, din familie, dine kolleger og alle andre på din vej, hvad spejder er, og hvad du oplever som spejder. Du kan også genkende andre spejdere på deres armbånd.

Brug PLAKATEN til at få inspiration til små historier om, hvad spejder er – find også jeres egne historier ud fra jeres egne erfaringer.

AKTIVITETSKORTENE bruger du sammen med dine spejdere og gerne nogle spejdere fra din nabogruppe. Med aktiviteterne kan I deltage i konkurrencen for spejderdagen.

De kan laves på selve spejderdagen eller i ugen op til.

Danmarks indsamlingen 2010

Foto: Thomas Weilegaard.

Den 23. april er det spejderdag, hvor alle spejdere i Danmark er med til at vise, hvad spejder er. Spejderdagen er for alle spejdere i alle aldre, og alle danske korps deltager, så vi er mere end 60.000 spejdere, der holder spejderdag

Spejderne overrakte 250.000 kroner til Danmarks Indsamlingen 2010. Hella Joof, der også selv har været spejder, fik besøg på scenen af Oliver, Olivia, Clara og Patrick. Pengene blev givet i samarbejde mellem de danske spejderkorps og Spejdernes genbrug i Farum. – Se mere om spejderne og indsamlingen på facebook.com/spejderne ■

Vær med i konkurrencen og vind fede præmier Spejderdagen 2010 har to konkurrencer, som spejdere kan deltage i. Den ene er til spejdere under 14 år en og den anden er til dem over 14 år. Du og din gruppe kan vinde seje spejderpræmier til spejdergruppen eller patruljen fra Spejder Sport og Webfryd, hvis I deltager.

Spejdernes lejr 2012

Foto: Erik Lund.

I finder ud af, hvordan I kan deltage i konkurrencerne på spejderdagen.dk ■

I sommeren 2012 skal vi mødes over 35.000 spejdere fra de fem danske spejderkorps på en rigtig stor spejderlejr. Det bliver en lejr for alle danske spejdere – og vi skal også have vores internationale spejdervenner med. Det bliver altså noget større end en korpslejr, så det bliver en helt unik spejderoplevelse, hvor vi kommer til at vise omverden, hvad spejder er – og så bliver det lige i vores egen baghave. Der er noget tid til Spejdernes Lejr 2012, men allerede i foråret kan du bidrage til arbejdet med lejren med dine gode erfaringer og dine drømme – hold øje med spejderneslejr2012.wordpress.com for workshops og informationer om Spejdernes Lejr 2012 ■ 23

B R O E N

M A G A S I N

1 norsk, 2 danske og 57 svenske grupper Tekst Lykke Højsting, TL, 1. Åmose Gruppe

Lørdag den 13. februar klokken 7.30 gik turen hjemmefra til møde om Camp-in-Camp i Eslöv i Sverige. Vi var 4 ledere fra gruppen og en spejderkammerat i grøn uniform i Roskilde, og så gik det af sted over sne og isglatte veje til Eslöv i Sverige.

festsalen og budt velkommen af hele staben fra Camp-in-Camp. En grundig gennemgang af diverse ledelsesgrupper fra World Scout Jamborees blev overstået i fin stil, og så var vi klar til at høre om Camp-in-Camp.

Vi var sat stævne af World Scout Jamborees Campin-Camp stab, og vi var spændte på at deltage I mødet og høre om mulighederne for Camp-in-Camp.

Vi håbede på at møde vores svenske kontaktgruppe, Gripen Scoutkår fra Malmø, som vi forinden havde aftalt at lave Camp-in-Camp lejr sammen med.

Møder mellem spejdere Ideen om Camp-in-Camp er ny i forbindelse med World Scout Jamborees. Med Camp-in-Camp skal vi tilbyde jamboreens deltagere et planlagt møde med den svenske eller danske natur på en spejderlejr lavet, som vi plejer. Forskellen er bare, at der skal kunne deltage mindst 40 gæster jamboreen i vores lejr.

Vi ankom til Eslöv medborgerhus fem minutter før mødestart. Efter tjek-ind var der lige tid til en hurtig kop kaffe og en bid brød, og så blev vi bænket i

Fakta om Camp-in-Camp ■ ■ ■ ■ ■

24

Bliver afholdt over tre døgn Der skal kunne deltage mindst 40 spejdere fra World Scout Jamboree Hver patrulje deltagere tilbringer 1 døgn i lejren På 24 intense timer skal gæsterne opleve skandinavisk spejd Der skal være 80 Camp-in-Camps

Camp-in-Campen skal vise gæsterne, hvordan skandinaviske spejdere er på lejr, og vi skal være værter for spejdere, som måske for første gang planter deres fødder i den danske eller svenske natur.

N R .

2

2 010

Vil du vide mere om World Scout Jamboree eller, hvordan I bliver del af en Camp-in-camp, så klik ind på wsj2011.dk.

Vi skal bruge vores lejr og vores natur til at vise dem både det store fyrretræ og den lille musvit. Det bliver spændende at se, hvad der vil ske i mødet mellem for eksempel en spejder fra Jordan og en myg eller mellem et svensk das og en japansk spejder.

Vær med til Camp-in-Camp Tilbage til Eslöv. Stemningen var i top blandt de repræsenterede 60 grupper - 1 norsk, 2 danske og 57 svenske spejdergrupper. Vi fandt også vores svenske gruppe, fik udvekslet adresser og talt om lejrpladsen.

Som værter får vi en unik chance for at udvide vores internationale spejderhorisont og udveksle ideer og erfaringer med vores gæster. Den planlagte lejr kommer til at skabe plads for det spontane internationale møde. Bagefter får vi selv lov at opleve jamboreen med en rundvisning.

Det var ærgerligt, at vi kun var fire danskere til stede, for her er en god chance for at få en international oplevelse. Men vi fik markeret, at blå spejdere også vil være med til at præge World Scout Jamboree 2011. Vi håber, at flere vil blive inspireret og deltage i Camp-inCamp, for aldrig før har World Scout Jamboreen været så tæt på os og budt på en så fantastisk chance for at vise verden Norden.

Vi forlod Eslöv mætte af oplevelser. Forude venter planlægningen og samarbejdet med vores svenske venner ■

25

B R O E N

M A G A S I N

24 fotografier taget af hviderussiske spejderledere i Minsk turnerer i disse måneder rundt på danske biblioteker.

Billederne er blevet til i et samarbejde mellem danske og hviderussiske spejdere på et fotokursus i april 2009, hvor to danske spejderfotografer var instruktører. Formålet med kurset var at give hviderusserne bedre værktøjer til at lave et godt PR-materiale for spejderne i Hviderusland, som kan vise et spændende, nyttigt og engagerende spejderarbejde. Belarus er et fælleskorpslige projekt mellem spejdere i Danmark.

Udstillingen har været rundt i mange dele af landet. Oplev selv udstillingen ”Belarus – Livet set indefra”. Den 19. april – 4. juni hos Danske Bank, Stændertorvet 5, Roskilde. Er du interesseret i at få udstillingen til din by, så kontakt Vivi på vh@pigespejder.dk eller 4648 0750 ■

Fra kajakdebutant til kajakdarling

Foto: venligst udlånt af Fjeldgruppen

16 spejdere lagde på en weekend godt fra land til en kommende karriere i havkajak, da de var på kursus i havkajak

26

Hvis man skulle dømme efter smilene og blikkene i spejdernes ansigter den søndag eftermiddag i august 2009, så var der ingen tvivl om, at kurset i havkajak var en lærerig og sjov oplevelse i det våde element.

Det stod ret hurtigt klart ved ankomsten om fredagen, at de færreste af spejderne rent faktisk havde prøvet at stifte nærmere bekendtskab med en kajak tidligere. De var ret grønne, men det blev der lavet godt og grundigt om på i løbet af bare en weekend.

Det var en god start med vand- og kajaktilvænning, hvor spejderne blev fortrolige med at komme ind og ud af kajakken under trygge forhold. Bagefter gik det stærkt, da deltagerne med stor iver lod sig rive med af disciplinerne roteknik, redninger, støttetag og leg i kajak.

Ud på eftermiddagen begyndte trætheden at melde sig, og solens sidste stråler slikkede spejderne i ansigterne, mens de trak kajakkerne på land ■

På fjeldgruppen.dk kan du se, hvilke kurser Fjeldgruppen tilbyder. Du kan også tilmelde dig årets havkajakkursus 1 for begyndere. Kurset er den 18.-20. juni i Knebel Vig på Mols. Du skal være fyldt 16 år ved kursets start og skal kunne svømme 600 meter. Prisen er 1150 kroner.

N R .

Forår i Det Danske Spejderkorps

Kalender forår 2010 30. marts til 5. april: Påskekurser for spejdere 23. april Spejderdagen facebook.com/spejderne 30. april – 2. maj Sværdkamp sværdkamp.dk 7.-9. maj Divisionsledelsesstævne 13. maj Grøndalsmarchen groendalsgruppen.dk 21.-24. maj Bispestaven bispestaven.dk 30. maj Oak City Rally oakcityrally.dk

2

2 010

✘

Spejderjob tilbydes Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til spejderjob tilbydes.

✘ Risskov Piger Søger: mikro, mini, junior og trops-assistenter.

I annoncen må I gerne skrive om, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde. Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

Ønsker du at være del af et ungt og velfungerende lederteam, hvor vi prioriterer udvikling, nærvær og sammenhold højt, så er du velkommen i Risskov Piger.

Annoncen sendes til broen@dds.dk

Se www.risskov-piger.dk for yderligere information om gruppen.

Tilbyd et godt spejderjob FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde.

Her møder foreninger og frivillige hinanden.

Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob. dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler.

Kontakt: GL Jette Kristine Olsen på gruppeleder@risskov-piger.dk eller på mobil 2292 7863.

Klik ind på frivilligjob.dk

27