1 minute read

MIT LIV SOM PÅRØRENDE

"Jeg har lært ikke at kræve mere af min mor, end hvad hun kan holde til"

16.542

mennesker lever med sclerose i Danmark. I hvert blad kan du møde en af dem her. w Læs mere om Karoline på: scleroseforeningen.dk/

KarolineLundt

13-årige Karoline Lundt Jørgensens mor har haft sclerose, siden Karoline var helt lille. Sygdommen gør, at Karolines mor bliver meget træt. Og nogle gange er den skyld i, at hendes mor opfører sig ander ledes. Men noget af det, Karoline er glad for, er, at hendes mor har sørget for at forklare hende, hvordan det er for hende at have sclerose.

Lige for tiden har min mor, der har sclerose, det ...

heldigvis fint. Men jeg ville ønske, at hun lagde sig ned en gang imellem for at slappe af, for jeg kan nemt mærke på hende, når hun har haft for travlt. Jeg ville ønske, hun passede bedre på sig selv.

Det, der har hjulpet mig mest, er ...

at min mor har forklaret mig, hvordan det er at have sclerose. Og at jeg har lært ikke at kræve mere af min mor, end hvad hun kan holde til. Og at man ikke dør af sclerose, men med sclerose.

Jeg gør noget godt for mig selv, når ...

jeg er sammen med mine venner. Jeg elsker at være ude med mine venner og have det sjovt. Men nogle gange vil jeg også gerne være lidt alene. Det kan godt fylde meget med min mors sclerose, og så har jeg brug for at kunne trække mig væk.

Jeg glæder mig over ...

at min mors sclerose ikke er blevet værre de sidste seks år, og at min mor stadig formår at være glad og positiv i forhold til de udfordringer, hun har.

Sclerose gør mig ked af det, fordi …

min mor bliver påvirket af sin medicin på en dum måde. Hun bliver meget nærtagende. Hun beskriver det som at have 40 i feber, så på en eller anden måde kan jeg godt forstå hende. Det er bare lidt frustrerende, at hun skal have det sådan.