Mit liv med sclerose - februar 2022

Page 32

Af Lotte Skou Hansen • Illustration: Mostphotos

Tag fat om din ensomhed i stedet for at ignorere den Ensomhed er et grundvilkår i livet. Men det er først med en kronisk sygdoms indtog i livet, at mange kommer i kontakt med ensomhedsfølelsen.

O

ver en tredjedel af de adspurgte svarer i en undersøgelse fra Scleroseforeningen, at de ofte eller af og til føler sig ensomme som følge af deres sclerose. Men i virkeligheden er ensomhed en grundlæggende, almindelig følelse, som alle kender til, og som

BED OM HJÆLP FRA FAMILIE, VENNER ELLER PROFESSIONELLE: • Scleroseforeningens psykologer. Opsøg dem især, hvis du oplever, at du kommer til at hænge fast i negative tankemønstre og bliver mere og mere trist. • Sclerosehospitalerne. De kan hjælpe med for eksempel fokus på energi, energibatterier og mental robusthed.

32 • MIT LIV MED SCLEROSE · NR. 1 · 2022

bedst beskrives med ordene: Vi fødes alene, og vi dør alene. “Ensomhed er en følelse, som folk helst ikke vil beskæftige sig med. Derfor har mange moderne mennesker en tendens til at hylde travlheden. Den gør, at de undgår at mærke efter og måske opdage en lurende ensomhedsfølelse. Det hektiske liv kan sclerosen spænde ben for,” siger Scleroseforeningens psykolog Helle Gry Pedersen og uddyber: “Af og til tror folk, at det er sclerosen, der har udløst deres ensomhed. Det er det også i nogle tilfælde, hvor fysiske begrænsninger og sclerosetræthed bevirker, at venner for eksempel har trukket sig. Men oftere handler det om, at folk med en kronisk sygdom kommer i kontakt med nogle mere fundamentale ting i livet på grund af deres sygdom. De begynder at reflektere mere over livet, og de tænker større eksistentielle tanker om liv og død, som man måske har

en tendens til at skubbe fra sig, når man er rask, og det hele går stærkt.”

Arbejd med følelsen Ifølge Helle Gry Pedersen ville langt de fleste af os altså kende til følelsen af ensomhed, hvis ikke vi havde travlt med at ignorere den. Man skal dog ikke undervurdere følelsen, blot fordi den er almindelig. “En følelse af at være ensom kan accelerere og lede til depression. Hvis man først begynder at tænke: ’Jeg har ingen venner,’ og det glider over i tanker som:


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.