MIG OG MN UDDANNELSE

Lærke på 17 år Lærke har sclerose og overvejer sin fremtid På sit værelse

Lærke fik konstateret sclerose som 15-årig. Sclerosen gør, at hun overvejer sin fremtid i langt højere grad, end hun ellers ville have gjort.

Under første coronanedlukning i 2020 sad Lærke hjemme hos sin mor med sin computer foran sig.

Hun var i et Teams-møde med resten af sin efterskoleklasse. Og det var lige der, at hun første gang for alvor mærkede konsekvenserne af den sclerosediagnose, hun havde fået som 15-årig.

Hun havde svært ved at koncentrere sig, svært ved at arbejde lige så hurtigt som sine klassekammerater og blev hurtigt træt: ”Jeg kunne pludselig mærke, hvordan sclerose påvirkede mig, og det fik mig til at tænke over, hvordan jeg mon skulle klare mig fremadrettet,” fortæller Lærke og tilføjer, at det stadig er sådan, at hun mærker sclerose. Hun har aldrig før set uddannelse som et problem, men overvejede pludselig, hvordan det skulle gå:

Lærke går i 1.g på Varde Gymnasium. Her har hun en mentor, som hjælper hende med at prioritere opgaverne.

”Jeg vil ikke stå i en situation, hvor jeg kun har overskud til gymnasiet og intet andet. Men jeg finder aldrig ud af, om jeg kan klare det, uden at forsøge,” fortæller Lærke.

I dag går Lærke i 1.g på Varde Gymnasium. Hun har en mentor, som kan hjælpe med at prioritere opgaver og kontakte lærerne, hvis der er behov for, at Lærke får længere tid til en aflevering. Men mentoren kan også hjælpe, når Lærke skal fortælle sin klasse om sclerose:

”Jeg vil gerne nå at være Lærke først, inden jeg er Lærke, som også har sclerose. Men de skal vide det, så de ved, hvorfor jeg tager pauser, og hvordan de kan hjælpe,” fortæller Lærke, der også har børneleddegigt.

Gymnasiet er hårdt – også for Lærke. Hun sørger for at være foran med lektierne, så der også er overskud til sociale arrangementer. Alligevel er der op- og nedture for Lærke: ”Når jeg er træt og ked af det, synes jeg, at den dag, jeg får hue på, er meget langt væk. Så sidder jeg og tænker, om jeg faktisk kan gennemføre det,” fortæller Lærke og fortsætter: ”Andre gange tænker jeg, at jeg sagtens kan klare gymnasiet. Det bliver hårdt, men jeg skal nok komme igennem.”

Når tankerne omkring fremtiden begynder at fylde, kigger Lærke især på sine ældre søskende, som har rejst og nu studerer på universitetet: ”Jeg bliver nogle gange ked af det, for jeg vil bare gerne kunne det samme som mine søskende.

Selvom det er hårdt at gå i gymnasiet, så er det vigtigt for Lærke, at der også er tid til at være social.

Lærke søger altid for at være i god tid med lektier og planlægge tiden. Så er der bedre tid og overskud til de ting, som Lærke også gerne vil.

Jeg tænker, at der er strammere tøjler for, hvad jeg kan drømme om, for der er bare en begrænsning i sclerose,” fortæller Lærke, der endnu ikke ved, hvad hun vil være, eller om hun overhovedet vil på universitetet.

For Lærke er det ikke kun et spørgsmål om, hvad hun vil i fremtiden, men også om hun kan, og hvordan det skal løses. Derfor overvejer hun også, om hun for eksempel kan rejse på en måde, der fungerer for hende. Men også andre fremtidsdrømme som familie og job fylder: ”Egentlig vil jeg helst bare nyde hverdagen, men at skulle tænke over fremtiden på den måde er bare ret store tanker som 17-årig,” siger Lærke.