DEN USTYRLIGE TISSETRANG

DEN USTYRLIGE

TISSETRANG

Skal du hele tiden tisse, eller mærker du det slet ikke, før din blære er fyldt til randen, og toiletbesøget bare skal være NU? Så er du bestemt ikke alene. Kontinenssygeplejerske Janni Eibye klæder os på med viden og giver gode råd.

Mange med sclerose kæmper dagligt med en ustyrlig blære, også kaldet inkontinens. Vandladningsproblemerne rammer både mænd og kvinder, unge som gamle, og kan påvirke hverdagen og særligt det sociale og aktive liv meget, hvis man ikke gør noget ved det. ”Desværre er der en del, som ikke taler om det. Men problemet bliver kun større af, at man går med det helt selv og ikke spørger om hjælp. Der er nemlig mange muligheder, som kan hjælpe,” fortæller Janni Eibye, kontinenssygeplejerske på Sclerosehospitalet i Haslev.

Kludder i signalerne eller dårlige vaner

Urininkontinens opstår, når der går kludder i særlige signaler mellem vores hjerne og nervesystem, der fortæller os, hvornår vi skal tisse, men også giver os evnen til at kunne holde sig lidt længere. Sclerose kan være skyld i, at signalerne ikke sendes ordentligt frem og tilbage, og det signalrod kan vise sig på forskellig vis. ”Nogle oplever, at de skal tisse hele tiden og ikke kan udsætte trangen, selvom der næsten ikke er noget urin i blæren. Andre kan modsat slet ikke mærke trangen,

Bed om hjælp! Så snart du føler, at det er et problem for dig, bør du søge hjælp hos din læge. Der er nemlig flere muligheder, som kan hjælpe dig.

Janni Eibye, kontinenssygeplejerske på Sclerosehospitalerne

før blæren ikke kan rumme mere, hvilket også er et stort problem,” fortæller Janni Eibye. ”Der findes forskellige typer af urininkontinens, ligesom grundene til det også er meget forskellige. Det kan være signalfejl, men også ydre omstændigheder såsom dårlige drikke- eller toiletvaner, der skaber problemet. Derfor er det i første omgang vigtigt, at man finder ud af, hvad årsagen er, så man kan få den rette hjælp,” forklarer hun.

Mulighederne er mange

Janni Eibye råder til, at man søger hjælp enten hos sin læge, på sin scleroseklinik eller en af landets to sclerosehospitaler. Nogle kommuner har sågar en kontinensklinik, som er åben for ”drop-in”.

”Når man har sclerose, har man ret til at få bevilget hjælpemidler såsom urinbind og engangskatetre igennem kommunen efter en udredning. Der er også andre muligheder for hjælp, som dog skal ordineres af din læge. Det er for eksempel medicin, behandling med botox og andre typer af behandling,” siger Janni Eibye.

Og så kan du muligvis knibe dig til bedre kontrol. ”Det kan være en god idé at blæretræne. Knibeøvelser kan være en hjælp for nogle, fordi det styrker bækkenbunden, så man bedre kan holde sig. Måske har man brug for hjælp ved en fysioterapeut, da for eksempel føleforstyrrelser kan medvirke til, at man ikke kan mærke, om knibningen er rigtigt udført. En anden god øvelse er at trække tiden en smule, når man kan mærke trangen til at skulle tisse, og så forsøge at trække tiden mere og mere,” siger Janni Eibye.

[Urininkontinens]

er en udfordring i eller helt manglende evne til at styre vandladningen. Det kan opleves på flere forskellige måder, men er ofte så hæmmende, at det kan påvirke ens aktive og sociale liv, hvis ikke man søger hjælp. w Se hele vores ordbog på www.scleroseforeningen.dk/

scleroseordbogen