[et cetera] magazine - November 2017

Page 1

JAN GINTBERG

GRATIS magasin tag med hjem


Få opskriften på en god jul

claus

Madarbejder i meny

I MENY har vi opskriften på en god jul: Du skal bruge noget, som smager godt, et pyntet juletræ og et drys kanel efter behov. Hæld så julestemning helt op til kanten, og gør klar til at lægge gaver under træet. For i år kan du overraske familie og venner med skønne MAD­ gaver – og det er sand lykke, når man holder af mad.

læg en bøf under juletræet i år

de nye madgaver fra meny Vi synes, at mad er den bedste gave og har derfor samlet en række forskellige MADgaver, du kan lægge under træet i år. I hver æske finder du opskrifter, indkøbsliste og gavekort. Vælg fx en Børnefri Bøfaften til det travle par eller Bacon, Bold & Bajer til drengene. Køb MADgaverne i din nærmeste MENY, og læs mere på meny.dk [ ] 2


[INDHOLD]

[06]

[16]

[52]

[72]

[80]

[82]

JAN GINTBERG· 06

Han er en af de stand-up komikere, der har været der altid. Og en af dem, der har sat en ære i at humoren også skal kunne noget. Lave forandring endda. Derfor står han ikke bare på scenen med mikrofonen, men kaster sig gerne ud i utallige programmer på TV, der sætter fokus på det, vi har glemt.

POUL MADSEN · 16

Han er den, som alle elsker at hade. Og han arbejder på Ekstra Bladet, som flertallet siger, at de aldrig læser - men tallene viser, at de læser i smug. Han er general for Nationen, hård tone og ligefremme nyheder. Og så er han fra et hjem med Grundtvig, samlesang og en retning i livet, han kendte som 11 årig.

JOHNNY HANSEN & KANDIS · 52

Det er et imperium han står i spidsen for. En kunstnerisk maskine med en fanklub, de fleste andre kunstnere ville sukke efter. Et publikum, der ikke bare holder ved - men nærmest fanatisk stiller op hvergang Kandis spiller op. Men hvem er de egentlig - og hvem er ham Johnny Hansen, som fylder haller på stribe.

CHRISTIAN TAFDRUP · 72

Mænd er frustrerede, bange for deres kvinde og føler sig kastrerede. Mænd går fra at være vitale, sjove og flabede til at tage hjem, når telefonen ringer og får bøssestemmen på, når deres kvinde er der. Man er langt fra den, man gerne vil være, siger Christian Tafdrup. Blandt meget andet!

BIRGITTE HANSEN · 82

Når det kniber med økonomien, kan det mere end muligt være fordi du har noget i barndommen, der satte din fremtidige økonomiske ramme og forståelse. Det mener Birgitte Hansen blandt andet at have opdaget, når hun rådgiver folk på kurser om at få styr på økonomien. Og hun gør det uden en løftet pegefinger.

[ 3 ]

INDHOLD

06 Jan Gintberg 16 Poul Madsen 30 Fængslende friheden 38 Festen er for alle 42 Julen er en opstopper 52 Kandis 72 Christian Tafdrup 80 Sebastian Dorset 82 Birgitte Hansen 92 Lisa Aybike Kir 98 Klumme


[LEDER - JEPPE SØE]

Det er hvad vi kalder et magasin! Siden 2010 er [et cetera] magazine udkommet på papir - men nu er det slut. Skærmen og den online virkelighed har vundet over papiret - og vi har gudskelov godt fat i cyberspace. Selv elsker jeg at sidde med et nyt magasin i hænderne, hvor papiret dufter af tryksværte og kvaliteten er mærkbar. Men ligesom andre danske medier langsomt må sande, har nettet overhalet vores virkelighed. Kun de, der får mediestøtte, bruger stadig en trykpresse. [et cetera] fælder træer, trykker og polerer med glossy lak, får lastbiler til at fragte magasinerne ud til dig - mens de fleste alligevel hellere læser os online på www.1cetera.dk - og det kan man ikke bekæmpe, om man så af gammel kærlighed holder af papiret. Endelig kan skærmen jo noget, papiret ikke kan. F.eks. video. Og derfor er vi ikke triste. Tværtimod. Vi er stolte af at have været med på tryk - men er også stolte af, at vi allerede står stærkt online. Godt rustet til fremtiden. Gennem årene har vi skrevet om kendte og ukendte. Skrevet om dem, der fortjente ord. Ikke fordi de var kendte, men fordi de var respekteret for noget eller helt ukendte, som fortjente omtale. Vi har dyrket journalistikken, elsket den. Næret en omtanke for de liv, vi har beskrevet - og haft kærlighed til kulturen, samfundet og fordybelsen. Det vil vi stadig, selvom papir blir til skærm. I dette nummer kan du møde den legendariske Jan

Gintberg, der som få komikere laver samfundsrelevant fjernsyn, der forandrer noget. Når han tager ud på kanten, sætter han fokus på alle dem, de fleste har glemt og giver forståelse gennem humor. Du kan også møde Poul Madsen, der er general på Ekstra Bladet. Det er ham, som alle mennesker elsker at hade. Og vi elsker også at hade hans avis og udbasunerer oftest, at vi aldrig læser den. Det er næppe rigtigt, når man ser målingerne. Poul Madsen kommer fra et Grundtvigsk hjem med salmesang og vidste som 11-årig, at det var den journalistiske vej han ville. Også han taler om medierne netop nu, hvor en side-9 pige ofte trækker flere danskere end en historie om demokratiets magtfulde folk. Det er både en byrde og en mulighed. Selv mener han, at Ekstra Bladet taler til dem, der ellers havde opgivet at følge med. Vi har sat sider af til at hylde årstiden og højtiden, der er lige nu og her. Julens traditioner får en lille historisk gennemgang, vi ser på vinterens muligheder og oplevelser, vi viser julegaveideer, som de fleste vil sukke efter og så ser vi også frem til sommeren med fokus på festival og tivoli. Vi er også med KANDIS på tour. Bandet er legendarisk. Det bliver konstant angrebet for at være dårlig smag. Men selv den største kritiker, der rynker på næsen, må erkende, at KANDIS har ramt en åre, der bliver ved at give energi til noget væsentligt for

Ansv. chefredaktør: Jeppe Søe ( jeppe@soe.dk ) ∙ Medredaktør: Pia Møller Søe ( pia@soe.dk ) ∙ Design & layout: Lotte Sørensen, DT PLUS Annoncesalg: Linda Simonsen Mølgaard (lsm@dhblad.dk - tlf: 86754049) Hjemmeside: www.1cetera.dk ∙ Facebook: www.facebook.com/byens.magasin ∙ Email: info@1cetera.dk Annoncering: www.1cetera.dk/mediekatalog Dansk Handelsblad A/S tager forbehold for trykfejl eller ændringer af de begivenheder, der er nævnt i magasinet. Artikler, billeder og annoncer må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse. Historer kan citeres, med henvisning til hjemmesiden www.1cetera.dk. Alle artikler er redaktionelt produceret efter almindelige regler for god presseskik - uafhængigt af annoncekroner. Forsidefoto: Tom Lindboe Oplag 50.000 - distribueres gennem MENY og IMERCO


[LEDER - JEPPE SØE]

mange. Uanset hvor og hvornår Johnny Hansen og hans band går på scenen, er der fest og glæde blandt publikum. Nogle har stået der til næsten alle koncerter og har KANDIS tattoo på huden - mens andre bare lader sig rive med og laver den traditionelle eet, eet, to på dansegulvet. Men hvem er de? Og hvem er Johnny? Det forsøger vi at finde svar på i et nært interview om at være i front på danskpoppens absolut største succes. Om nedture, opture, musikken, kunsten, fankulturen og at hjerte altid rimer på smerte. Så er der Christian Tafdrup, som i disse ligestillingstider nok vil forarge en del. I hvert fald en del kvinder, mens mange mænd nok kan genkende en del, selvom de ikke tør sige det højt. Han konstaterer, at der er forskel på kvinder og mænd. Det vil næppe være en overraskelse for de, der med mellemrum krydser et spejl i nøgen tilstand - men han mener, at vi har glemt at forskellen er der og at den er legitim. Ligestilling handler om at blive behandlet ens i forhold til en række ting, hvor det er helt på sin plads - men er ligestilling ændret fra at skulle behandle os ens, til at vi skal være ens? Må en mand være en mand og en kvinde en kvinde, uden at få alle på nakken? Endelig har vi jo både vores faste hus-komiker Sebastian Dorset og vores stemme fra Hollywood Lisa Aybike Kir - og da julen koster mange penge, trækker vi Birgitte Hansen frem og får nogle råd til, hvordan vi kan få styr på økonomien - uden løftede pegefingre. Det er hvad vi kalder et magasin! Vi glæder os til fortsat at give jer masser af gratis indhold på skrift og video på www.1cetera.dk Glædelig jul - og vi tror på et godt nytår!

[ 5 ]


[JAN GINTBERG]

[ fotos: TOM LINDBOE ]

[ 6 ]


[JAN GINTBERG]

Jan Gintberg Han ved et og andet om hektar- og tilskudsplaner, og på sin vis har han begge ben solidt plantet i den muld, der var hans barndomsland. Han er et solidt menneske, der tør stå ved sig selv. Og de fleste andre. Og det handler om hans opvækst. Det gør det næsten altid. Man bliver højst sandsynlig først sig selv, når man forstår, hvem de andre er. Jan Gintberg bor i Utterslev Mose – et stille, smukt sted tæt på København. Det har han gjort de sidste mange år, og han er på ingen måde indbegrebet af en nordsjællandsk bonde. Men det kunne han godt have været. Han er vokset op på en firlænget gård i Lynge, med sin far, der var vestjyde, beslutsom og byrådsmedlem for Venstre og sin mor, der – ifølge Jan – var en lille smule mærkelig, to ældre søskende og en hel masser grise. Han har en bachelor i jordbrugsvidenskab – og troede, helt oprigtigt, at han skulle være landmand. Måske mest for at bevise over for sine forældre – og sig selv – at den gård i Lynge, der ikke kørte skidegodt der i starten af 80’erne, den kunne han drive meget bedre. Men så var det, at han begyndte at lave studenterrevy og kunne mærke, at de der papirer, han få år forinden havde fået tilsendt fra teaterskolen, dem, der var et udtryk for en drøm – måske ikke skulle have været så kategorisk kasseret til fordel for ideen om landmandslivet. Han debuterede på DIN’s – den legendariske bar og café i København, der sidst i 80’erne

blev scene for den stand-up, der så småt var ved at blive en veletableret del af – især - København. Og det gav mening; ”Jeg har i bund og grund altid været sådan en, der ville underholde. Jeg var sådan en, der skrev taler, spillede revy og med glæde påtog mig tjansen som toastmaster. Jeg var klassens klovn og jeg elskede at spille teater. Jeg fik jo endda optagelsespapirerne til teaterskolen tilsendt som 17-årig, men da jeg sad hjemme på gården og så for mig, at jeg skulle derind og sidde og pille mig i navlen de næste fem år, så virkede det bare ikke rigtigt, ” fortæller han. ”Jeg skubbede det væk dengang. Tænkte, at det var lidt fjernt – uopnåeligt, føltes det, og det var også ret omfattende sådan bare lige at rykke op i alt det, jeg havde lært og alt det, jeg kom fra. Det var ikke sådan lige for at sige ”fuck det, nu rejser Jan til København”,“ griner han. Men det gjorde han jo. Og fordi han ikke længere var den der noget mere skrøbelige 17-årige, der havde brug for baglandets accept, og fordi det måske på en måde altid var meningen, debuterede han som stand-up komiker, fik succes, en tredjeplads ved DM, talte til nationen på Danmarks Radio, P3, og fik den fineste betegnelse, der er showbusinessmennesket muligt; han blev folkeeje. Og fik lyst til mere.

[ 7 ]


[JAN GINTBERG]

[

Jeg kunne mærke, at jeg brugte for meget energi på at tolke andre - og så mistede jeg mig selv i det, jeg lavede.

”Det var en helt ekstrem langsom frigørelsesproces, jeg havde gang i der – men primært fra mig selv og fra mine egne forventninger. Da jeg ville ud af 10. klasse og være landmand, sagde mine forældre faktisk, at det skulle jeg bestemt ikke. De ville have, at jeg skulle på gymnasiet ligesom mine søskende, og mit ungdomsoprør bestod så i, at jeg ville uddanne mig og så vende hjem til den fædrene gård og gøre det bedre, end min far havde gjort det, ”fortæller han, ”og så var det så at jeg, der i starten af 90’erne besluttede mig for at sige; ”Nå, men så til helvede med de 12 år jeg har brugt på det – nu skal jeg være performer. Også selvom jeg havde den der vestjyske far og den mærkelige mor, der bare ikke rigtigt bakkede op, men var sådan mere… det lyder da ikke så smart og er det ikke dumt… Det der fornuftsapparat, det havde jeg ligesom også fået pakket mig ind i en tid, og det var en kæmpe befrielse at træde ud af det. Så bestod den anden frigørelse ligesom i, at jeg skulle frigøre mig fra mig selv. Den jeg så troede, jeg var… Og da jeg først stod der… Da jeg fandt ud af, hvor bred den der hylde, jeg nu var landet på var – og hvor mange muligheder der er. Det gav mening,” siger han. Jan Gintberg, der i dag er 54 år gammel, har siden ernæret sig som selvstændig erhvervsdrivende. Det er vigtigt, siger han, det med at være selvstændig, for han har behov for, at være sin egen væsentligste drivkraft. Ellers går det galt. Det ved han, for det var tæt på for nogle år siden – kort tid efter faderens død og efter nogle projekter, der ikke føltes

]

helt så rigtig som vanligt. Det var på en måde som om, han var blevet til sådan en, som man vidste, hvor man havde. Han havde mistet spilleglæden og den der trang til at tage chancer. Han havde tabt det undervejs, og var kommet til at erstatte det med de der forbandede forventninger; ”Jeg følte mig lige pludselig lidt som sådan en, der bare skulle levere en vare – det, folk forventede af mig. Jeg skulle på en eller anden måde – syntes jeg – være mit brand og sådan please folk og forventninger på en måde, så det hele gik op. Det var en fornemmelse – og jeg kunne mærke, at jeg brugte alt for meget energi på at tolke andre og så mistede jeg mig selv i det, jeg lavede. Det lyder vældig dramatisk, men på en eller anden måde, så er man selv grundkernen i det her fag, så det gik ikke, og jeg havde brug for noget hjælp til at komme ud af det.” Jan Gintberg fik hjælp af en coach og genfandt kaos i kosmos. Et basalt behov for et menneske, der er drevet af uforudsigelighed og muligheden for selvbestemmelse. Det var jo derfor han i sin tid skiftede den akademiske fremtid ud med en branche, hvis hverdage bærer mindre præg af Excelark og hektarstøtte. Han finder forudsigeligheden klaustrofobisk og har brug for en lille smule kaos – også for at balancere en tilværelse, der ellers er ret stringent. Det er hverdagen med kone og tre børn i sagens natur – heldigvis, siger han; for summen af det hele er ret sublim;

[ 8 ]


[JAN GINTBERG]

[ 9 ]


[JAN GINTBERG]

”Jeg dyrker den der selvstændighedstanke og har simpelthen brug for at kunne bestemme over mig selv i mit arbejdsliv. Jeg tror, det er en del af det at være kunstnerisk entreprenør – at man jo er sin egen virksomhed, og når man så dyrker den der frihed, så er man jo også som menneske – jeg er – dualistisk og har også brug for modsætningen; ankeret. Familien – konen og børnene og hverdagen, der står i skarp modsætningen til mit arbejdsliv, der jo så meget ofte er en centrifuge af fragmenter, der bare ryger rundt om ørene på én…Og så kan det godt være, at man stadig kan få nok af hele lortet og leverpostejsmadder klokken 18.10 hver dag – og så tager man til Italien og kører på motorcykel i fem dage rundt om nogle søer eller i sommerhus – mutters alene – og kævler en masse bajere og skriver nogle fuldstændigt vanvittige tekster,” griner han.

”Det handler ikke om penge, og det handler ikke om antallet af publikummer. Jeg har ikke længere den der arbejdsmæssige nervøsitet, heller ikke selvom jeg synes, at jeg virkelig skal arbejde for tingene, det kommer ikke bare flydende til mig – men jeg har så meget ballast efterhånden, at jeg føler, at jeg ved, hvad der skal til. Og skulle publikumstallet blive mindre, så fint nok. Vi finder på noget, så afleverer vi bilen og bruger af det overskud, der er bygget op. Mit ego kan godt klare det,” siger han.

Familien er hans livsfæste. Han har brug for det. Og for dem. Han er far til Eline, August og Alvilde, der er helholdsvis 19, 13 og 8 år. Hans hustru, Nina, er jordemoder og der er som sådan ikke noget ekstraordinært over det familieliv. Det indeholder akkurat samme mængde pasta og kødsovs som de fleste andre familiers. … også selvom far er på tv. Jan Gintberg har lavet mere end et par håndfulde one-man shows og virkelig mange tv-programmer – blandt andet ’Gintberg på kanten‘, der cementerede og genetablerede ham – også i nye generationer. Han har været en del af branchen i mere end 25 år, og der er intet der tyder på, at det kommer til at forandre sig. Pyt, hvis det gør, siger han. Det er ikke det, det handler om. Den latente selvmedlidenhed og usikkerheden på, om man nu også – sådan for alvor – kan lykkes i en branche, der ikke nødvendigvis kun er kendt for kollegial hjertevarme, fylder ikke ret meget længere. Det gør ikke noget, hvis man skal skalere ned undervejs. Han leaser bilen og er villig til at cykle i stedet, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Så længe, det han laver giver mening. Så længe han kan mærke, at ”ilden brænder”;

[ 10 ]


[JAN GINTBERG]

[ 11 ]


[ 12 ]


[JAN GINTBERG]

Det er godt. For der skal alligevel noget mod til at iscenesætte sig selv på den måde, som han gør. Hans shows er et meget langt stykke hen af vejen båret af hans egen iboende nysgerrighed, og det er samfundssatire med implicitte holdninger, han undersøger – ofte i dialog og improvisation – med publikum. Han sætter ord på det latterlige i samfundets magtstrukturer og udfolder det grinagtige i det politiske gøgleri, når han ser det. Han er komiker, og en komiker, siger han, er i nogen udstrækning en art fornuftsvæsen, der kan sætte ord på alt det, der ”bimler og bamler om ørene på os”; ”Vi står jo ikke med sandheden. Det vi kan er at give et filtreret bud på, hvad det er der sker omkring os – og så er det jo folks egen tolkning ind i det, der er afgørende. Man kunne jo have fået det samme i en sang eller i litteratur – og komik er komik. Det helt distinkte i det er, at man skal grine af det. Ellers er det jo et foredrag, og derfor skal det sjove stå først. Man skal grine af en komiker. Det er ideen – og så kan man jo, som udøvende, bare håbe på, at der gennem glædestårne måske kunne opstå nogle refleksioner. Men det er en bonus. Kun en bonus. Det jeg feeder af er, at folk griner. Det er og bliver det egentlige, ” konstaterer han. Han har altid været optaget af politik, af magtstrukturer og af den måde, medierne formidler virkeligheden på. Han finder det hele hysterisk morsomt med mellemrum. Og det er væsentligt, siger han, for det modsatte; stilstand og sortsyn, leder til en apati, der intet fører med sig. Hans nye show, det, der får premiere, d. 25. januar, hedder ’Gintberg reder verden’, og handler om at insistere – i alt fald mest muligt – på en verden, hvor vi husker, at vi skal grine af os selv, når der er mulighed for det; ”Du kan miste alt håb, hvis du ikke kan grine af dig selv – det er noget fysikeren Stephen Hawking har

sagt – og det gjorde indtryk på mig. Manden sidder lammet i en kørestol og kan røre en fucking lillefinger. En lillefinger! Det er et meget godt bilede på, hvor forløsende det kan være at grine. Og græde – i øvrigt. Der er jo noget ved både grinet og ved gråden, som er forløsende. Man samler ligesom sine tanker igen. Der er næsten noget salvelsesfuldt over det. Og fuck, vi lever kun én gang – vi skal grine, når vi kan. Og det er så der, jeg kommer ind…” smiler han. Jan Gintberg er en art selverklæret samfundets hospitalsklovn – og han er optimistisk på verdens vegne. Mennesket har stor innovationskraft, siger han – og selv om der er meget, der er ad helvede til – selvom vi er deprimerede og rådvilde og bruger al for langt tid ovre på Twitter, så kan mennesker i fællesskab flytte på alverden – og det skal vi bare lige huske på, når vi har lidt svært ved at finde noget at smile af. ”Når sociale væsener går sammen, så sker der noget, og menneskeheden har – uagtet at verden flyder med plastik, at vi spiser for meget kød og at magthaverne gøgler rundt, truffet usandsynligt mange gode beslutninger. Det er kun, når vi går rundt med hovedet og pikken for langt oppe i røven, at det går galt. Når vi bliver Twitter-ficeret og bliver vores egen megafon og synes, at vi har lov til at mene, at lige præcis vores behov skal pleases en til en. Det er egentlig verdens store udfordring; at ingen længere synes, at de skal give køb på noget som helst. Vi er ikke længere opdraget – heller ikke politisk – til, at indgå kompromisser, vi synes bare, at det skal være, præcis som vi har ytret det ovre på Twitter – og i den kompleksitet, når vi står der på hver vores søjle, så er der jo lang vej inden, vi bliver enige om noget som helst,” siger han.

[ 13 ]


[JAN GINTBERG]

Det er selviscenesættelse. Det har det altid været. Også for ham. Det er hans verdensbillede og den han er – hans måde at være i verden på, han tager fat i, når han står der på scenen. Han bliver sindssyg, hvis ikke han gør det. Det er en art terapi – muligheden for at få sagt, hvor ukristeligt dumt han synes det er, når vi brokker os over en verden, der er bedre i dag end den var i går; ”Jeg kan godt få lyst til at køre ud og ringe på hos nogen for at slå dem oven i hovedet og give dem en 20’er for ulejligheden. Folk siger så uhyggeligt dumme ting om verden, og om, hvordan altid var bedre i gamle dage. Det var det ikke. Der er et andet udbud i dag. Verden har meget at byde på – og vi er oplyst på en hel anden måde, end dengang vi kun havde fars leksikon inde på hylden. Jan Gintberg er optaget af verden og det er det, hans shows handler om. Verden – også hans. Da han blev far til en pige med Downs syndrom, da hans egen far døde og når helt store spørgsmål

skal i spil, så bliver det til morsomheder med indlejret stof til eftertanke. Han udkommer som og med sig selv – det er stand-up genrens betingelse; at der er en høj grad af ægthed i det, man går på scenen med; ”Faget er en vækstbase på den måde – det bliver hurtigt noget eksistentielt… Man udkommer jo med det, man er – det er ens egne hår, man står og river ud af røven oppe på den scene. Og så er det jo alligevel spørgsmålet, hvor ægte det kan blive, for selvfølgelig er der også skuespil og performance i det – men jeg vil alligevel påstå, at der er en stor del af det, der er vældig ægte. Det er mig og verden, sådan som jeg så lige ser den.” Han tager på turné igen om lidt – ikke for at redde verden, men for at rede den. Give et bud på, hvordan den kommer til at tage sig mere velfriseret ud. Det er hans mulighed – siger han for at minde os om, at vi skal grine lidt af det hele. Også ham.

WORLD TOUR LIVE 2018

BILLETTER PÅ GINTBERG.DK [ 14 ]


[JAN GINTBERG]

[ 15 ]


[ 16 ]


[POUL MADSEN]

Poul Madsen Poul Madsen er et produkt at en nærværende, engageret kernefamilie. Han er vokset op som yngste barn i en søskendeflok på seks og hans forældre, der begge havde job som lærere, var kristne grundtvigianere, der mente langt det meste alvorligt. Også det med kirken, og selvom Poul Madsen ikke ligefrem har videreført den familietradition, så tror han på det, de stod for – hans forældre. Han tror på engagementet og på, at man er forpligtet til at tage stilling til sin omverden. Han tror på, at man skal mene noget, og han tør gøre det.

Måske er der derfor, han synes, at vejen fra et klasselokale i et jysk landsbysamfund til et hjørnekontor på Rådhuspladsen i hovedstaden i virkeligheden var ret ligefrem. Det er ikke så mærkeligt, at et barn af det, bliver til den, han er. Hans far uddannede sig senere – sent faktisk – i livet, da Poul Madsen var 11 år gammel, til præst – han realiserede en livsdrøm, og den slags kræver et mod og en vilje, som han beundrer. Måske ligefrem lever op til – med alle de forbehold en 55-årig påkrævet enerådig redaktør nu måtte tage for den slags; ”I virkeligheden synes jeg ikke, der er så underligt, at jeg endte her. Det var ikke givet, at det lige skulle blive Ekstra Bladet, og jeg startede jo min karriere med 12 år på TV2, men jeg søgte Ekstra Bladet som journalistpraktikant, og der er det ved det, at Ekstra Bladet er sådan et sted, hvor man virkelig tør mene noget. Det genkender jeg. Vi er ’no bullshit’ – i alt fald når vi er bedst. Og ja, vi stikker røven op i klaskehøjde, men hvis man gerne vil lave noget om, så skal man også turde mene noget,” konstaterer han.

Han har vidst det længe – siden han var 11 år gammel – sådan husker han det. Han mente, at det med journalistikken var det eneste saliggørende – og havde måske egentlig forestillet sig, at han skulle være sportsjournalist. Han lavede sirlige kampreferater baseret på Jyllandspostens dækning af weekendens kampe – flere bøger fyldt med notater og betragtninger, dengang i 70’erne, hvor han endnu kun drømte om det, der skulle blive noget nær virkeligheden. Og tænk, smiler han, hvis man havde fyldt sin hjerne med noget andet…

Det behøvede han ikke. Man måtte tænke præcis, hvad man ville i barndomshjemmet – bare man gjorde sig den ulejlighed at tænke. Og at mene noget. Hjemmet var levende og åbent og Poul Madsens forældre var præget af en social indignation, som betød, at de engagerede sig. Der var ofte mange om bordet juleaften – og ikke alle ansigter behøvede være kendte, hvis nogen kom forbi eller manglede et sted, så var de – med den allerstørste selvfølge – velkomne.

Han repræsenterer sensationspressen, påstår vi – og tager fejl, siger han. Han repræsenterer os. Danskerne. Og han har statistisk belæg for påstanden. Flere danskere har onlinemedierne end tv-nyheder som deres primære nyhedskilde og i en undersøgelse lavet af The Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University i 2015, lå Ekstra Bladet nummer to på listen over danskernes foretrukne online nyhedsmedie. Kun overgået af dr.dk. Ifølge den undersøgelse når eb.dk ugentligt ud til 33 procent af danskerne. Alle danskere.

[ 17 ]


[POUL MADSEN]

Han står solidt plantet – næsten to meter høj og med noget, der ligner stoisk ro, midt i Danmarkshistorien. For flygtningedebatten, Paradise Papers og Eddy og Søren, de to gidsler, hvis frigivelse Ekstra Bladet var stærkt involveret i, er moderne Danmarkshistorie. Poul Madsen har dækket tamilsagen, han har tabt og vundet utallige sager i pressenævnet, printet den historie, der handlede om Lars Barfoed og den lille seddel, der listede fordele og ulemper omkring henholdsvis konen og elskerinden, og han har besluttet, at det var ok, at SF’s Thor Möger Pedersen i daglig tale og på et utal af spisesedler konsekvent omtaltes ’Mögungen’. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988 – anderledes kunne det umuligt være – det

har han i virkeligheden næsten altid vidst, og startede sin journalistiske karriere på TV2, der dengang var en helt ny monopolbrydende kanal med sæde i Odense. Han avancerede hurtigt og næsten selvfølgeligt og blev nyhedschef på kanalen. I 2001 starter han på Ekstra Bladet som journalistisk chefredaktør, han stopper i 2006 for at bestride et hverv som ansvarshavende redaktør på 24timer og vender året efter tilbage til Ekstra Bladet som øverste chef og fra 2010 samtidig, som den første på begge poster i Ekstra Bladets historie, også ansvarshavende chefredaktør. Poul Madsen reformerer Ekstra Bladet. Det er ambitionen – og den er han lykkedes med. Da han

[ 18 ]


[POUL MADSEN]

starter er oplagstallet på avisen er faldende, journalisterne med jævne mellemrum halvfulde og ingen tager nødvendigvis særlig notits af, om sandheden er fyldestgørende i spalterne, Det er en anden tid på redaktionen – der er intet usædvanligt ved det – sådan bedrev man journalistik dengang kantinen i Politikens Hus var ”byens billigste værtshus, men han laver om på arbejdsformen, Poul Madsen; ”Da jeg startede som chefredaktør på Ekstra Bladet, havde huset lige lanceret avisens digitale platform – og holdningen blandt journalisterne var lidt den, at det kunne være lidt ligegyldigt, om det vi skrev der var helt sandt, for det kunne jo både nemt og hurtigt laves om. Den holdning var for mig totalt undergravende og ødelæggende for avisen.

Ekstra Bladet har stadig ikke noget himmelhøjt oplag. Ligesom alle andre tabloide-aviser er nedgangen absolut på papiravisen, det er fåtal af mennesker, der tager sig tid til at dvæle ved de trykte sider. I stedet klikker vi os hurtigt gennem strømmen af nyheder online – og vi vil – også – underholdes; ”Det man skal passe på med, er, at hvis vi vil kalde os journalister og være et nyhedsmedie, så er en af de væsentligste ting – ud over, at vi har forståelse for, hvad der interesserer folk, at vi ikke kun lader os styre af statistik og underholdning, for sandheden er jo, at enhver kan lave clickbait og Hollywoodnews, så det der adskiller os fra Facebook er, at vi også lavet det, som folk ikke vidste, at de ville have. Det er ekstremt vigtigt,” siger han.

[ 19 ]


[POUL MADSEN]

[

Mange tror, at jeg er ligeglad med, om det vi skriver er sandt. Det er jeg absolut ikke.

]

Så det handler om at fastholde nogle journalistiske dyder. Insistere på dem, selv når både tiden og målgruppen synes at foretrække noget andet. For mange læsere bliver forskellen på de hurtige nyheder og dem, der er et produkt at solidt journalistisk håndværk måske ligegyldig. Og så gælder det om at fastholde sit brand som et troværdigt nyhedsmedie. Opbygge det, om nødvendigt, og det er dyd, siger Poul Madsen, der har ansat ”en rigtig pernittengryn dame”, Karen Bro, der er medredaktør, til at insistere hårdnakket på at sandhedsværdien af redaktionens historier afprøves. Ihærdigt. Han har ansat hende, fordi han synes, det er vigtigt. Altafgørende. Også selvom, siger han, at nogen nok vil synes, at det lyder mærkeligt, når det kommer fra ham. Folk tror, at han er ligeglad. Det er han ikke. Han vil bare gerne være med til at sætte tingene på spidsen for pointens skyld; ”Der er nok mange, der har et billede af, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om det vi skriver er rigtigt eller forkert, men det er det ikke! Jeg har ikke noget imod at sætte ting på spidsen, for jeg mener også, at de skarpe spørgsmål skærper svarene. Ved at sætte tingene på spidsen får man også åbnet øjnene hos nogen, og det mener jeg er en tabloidavis’ vigtigste formål; at være i stand til at tale til alle i et sprog, som er forståeligt og på en måde, så man kan forstå, hvad der foregår.

Og når det så er sagt, så er der en balance i forhold til sandhed og ikke sandhed. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at når tabloidavisen har fået et så dårligt image, som de har mange steder, så er det jo fordi, der er noget, der ikke var rigtigt. I alt fald kan det sommetider misforstås… ,” siger han – og påpeger, at ja, man skal være på vagt, når der på forsiden af en tabloidavis står ’kendt skuespiller’, for hvis man ikke nævner navnet, er det med ret stor sandsynlighed fordi vedkommende i virkeligheden ikke er kendt! Det er en omskrivning af virkeligheden. Og den er ikke usand. Den er bare virkelig skarp vinklet… Rigtig mange danskere citerer dagligt eb.dk, og alligevel er avisens troværdighed, når man måler på den, lav. Ekstra Bladet har ry for at være et af de medier, der velvilligt ofrer troværdigheden til fordel for flere læsere, men i virkeligheden, siger han, er det ikke det, det handler om. Det handler om at sætte ting på spidsen og finde et sprog, vi alle sammen kan være fælles om. At fortælle dagens historier, så de kan forstås – også af dem, der ellers godt kan føle sig kørt ud på et sidespor i samfundet. De findes – til hobe, siger han, og de har også krav på at blive adresseret, så de føler sig som en del af nationen;

[ 20 ]


[POUL MADSEN]

[ 21 ]


[POUL MADSEN]

[ 22 ]


[POUL MADSEN]

[

Vi fortæller og formidler til mennesker, der ellers har opgivet at følge med.

”Du kan sikkert sagtens finde frem til, at uddannelsesniveauet hos Ekstra Bladets læsere i gennemsnit er lavere end hos Politikens, men det ser jeg sådan set som en cadeau til avisen! Det er præcis derfor, vi er her,” siger han. ”Vi er i stand til at formidle og fortælle til nogle mennesker, der ellers har opgivet at følge med, og det tror jeg kun bliver en vigtigere funktion fremadrettet – det er kommunikationsformen, det er sådan, vi taler med hinanden – og så kan man i øvrigt ikke se bort fra, at der er mange mennesker i det her samfund, som står af- og det vil sige, at den der fælles referenceramme, som eksempelvis DR har været, er udvandet. Aviserne har også i sin tid spillet en stor rolle i informationen af danskerne, men hverken DR eller aviserne vil fremadrettet være et holdepunkt eller en reference, vi er fælles om, og vores opmærksomhed kan let blive rettet mod noget nyt. Reality, underholdning og virkelighed kommer til at smelte sammen, og påvirkningen af os er voldsom. Og så er den endda også mere styret – ikke af et ædelt motiv om at oplyse, men om at påvirke,” konstaterer han. Det er det, han opponerer imod. Vinklede usandheder, der nemt kan besnære os, hvis vi ikke ved bedre. Og som minimum skal vi vide, hvad det er magthaverne taler om. I virkeligheden. Man skal, siger han, stille den moderne medievirkelighed til

]

rådighed for folk, så de nemt kan søge oplysning og deltage i debatten. ”Det er jo det fede ved det – at det er blevet meget nemmere at deltage i debatten. Så kan man diskutere, om den er blevet mere kvalificeret af det… og nej, det er den nok ikke, men der er flere, der deltager, og det er godt! Det er godt for demokratiet – og det vil også fremadrettet være en del af vores opgave; at gå ud – endnu hårdere og endnu skarpere - og efterprøve virkeligheden – undersøge, om magthaverne i det her land taler om virkeligheden, som den er. Det vil være et vigtig bidrag – at man kan stole på, at Ekstra Bladet afprøver den virkelighed, vi debatterer,” siger han. Han er sådan en, der deler vandene, Poul Madsen. Når Ekstra Bladet har en kontroversiel historie eller afsløring, så er det ham, der er på skærmen for at forsvare eller udlægge den de følgende dage. Retorikken er hård, også når offentligheden tager til genmæle, men når man har prøvet det nogle gange, fylder det mindre, siger han. Med mindre hans familie er indblandet. De gange hans børn har overværet, at han er blevet konfronteret på en restaurant midt i en burgermenu – der fylder det noget. Heldigvis er det et fåtal af gange, han har oplevet det. De fleste er flinke;

[ 23 ]


[POUL MADSEN]

”De der helt ekstreme mennesker har alligevel ikke nosser til at komme hen til mig og sige, hvor stor en idiot, de synes, jeg er. Selvfølgelig kan jeg mærke, når jeg bevæger mig rundt, at folk ved, hvem jer er. Det er fint, og egentlig oplever jeg, at mange ligesom mener, at det er fint, at det er godt, at ”vi har sådan en som dig”, smiler han. Og nogen skal jo påpege det skæve i, at politikere på Københavns Rådhus benytter sig af et privillegium, som andre mennesker skal betale 65.000 kroner for. Og man bør nok gøre opmærksom på det, når en toppolitiker bryder de regler han sætter for andre. Det er vigtigt, at vi hører om det, når dagpengedebatten spinnes ud af proportioner og når flygtningedebatten al for ensidigt kommer til at handle om, hvordan vi bedst skiller os af med folk, så er det måske på sin plads, at der er nogen, hvis ambition er, at stille spalteplads til rådighed for flere sider af sagen. Læseren kan selv tage stilling. Og bør gøre det. Ekstra Bladet, fortæller Poul Madsen, tager udgangspunkt i debatten, tonen, samfundets dagsorden, og udlægger den og det for sine læsere, i håb om, at kunne bruge muligheden, mediet og indflydelsen til noget, som gerne skulle bringe samfundet lidt videre;


[POUL MADSEN]

[ 25 ]


[POUL MADSEN]

[

Kantinen i Politikens Hus var engang Københavns billigste værtshus.

”Flygtningedebatten er et godt eksempel – hvis vi ville kunne vi nemt gå ind på Nationen og tage udgangspunkt i nogle af de ting, der bliver skrevet der, og så køre sådan en i virkeligheden højre om Dansk Folkeparti-linje, for det er vildt, hvad der bliver sagt og skrevet i debatten om flygtninge… Men det er noget af det fede ved at være på Ekstra Bladet; at vi kan sige, okay - det er sådan her mange taler om flygtninge - og det er sådan det politiske system taler om mennesker, der kommer her til landet. Der er konsensus om, at vi skal være hårde og arbejde for stramninger, og at de kommer til landet for at udnytte vores system. Så er det blevet Ekstra Bladets rolle, fordi vi er dem, der tør gå op i mod magten, at vi er principielt altid er i opposition til magthaverne, og det er vi fordi, der altid er brug for nogen, der taler magten i mod. Og det er så rollen nu; at tale i mod den stemme.

]

Det passer mig rigtig fint. Meget bedre end det modsatte. Jeg har det ikke personligt sådan, at alle skal have lov til at komme, men jeg synes, at man skal opføre sig ordentligt, og at vi som danskere skal være os selv bekendt. Jeg synes, at man skal holde op med at diskutere, hvordan vi kommer af med folk og i stedet for tale om, hvordan man får integreret folk og får noget godt ud af det, så vi får et godt samfund,” siger han. ’Er lyset for de lærde blot’ – et grundtvigiansk heltekvad, hvis betydning aldrig rigtigt holder op med at give mening. Poul Madsen er vokset op i et hjem, hvor salmedigterne hang som et galleri over ord, der skaber, hvad de nævner. Han var forpligtet til at engagere sig i den virkelighed, han nu selv har taget ansvar for at være med til at udlægge. Præge. Det er en måde at være i tilværelsen på – og det

[ 26 ]


kan godt lyde som et stort ansvar, men der er ikke noget angstprovokerende ved det. Han sover helt udmærket om natten. Roligt og i sikker forvisning om, at han kan tillade sig at gøre det, fordi hans udlægning af virkeligheden er sandfærdig. Det er ikke en sandhed der kan – eller skal – stå alene, men den kan bære et kildekritisk tjek. Han går ikke hjem i seng, før han ved, at tingene er i orden. Og så stoler han på sit hold;

på job, Og når man bliver fuld kan man jo godt få nedsat sanserne, så man kommer til at skrive noget forkert. Den nye generation er helt anderledes. Det er en kultur af konkurrenceorienterede mennesker, som har et liv ved siden af deres job på avisen. Der var også noget godt ved det gamle – selvfølgelig, men problemet var, at det var en livsstil mere end en journalistisk indhold. Da jeg var journalistelev var kantinen i Politikens Hus Københavns billigste værtshus, og vi kom ofte herind om natten, fordi der altid var fest og farver. Omkostningen var, at journalistikken blev uskarp. Men omvendt også helt vildt og ekstraordinær god engang imellem. Op og nedturene var ekstreme,” fortæller Poul Madsen.

”Jeg kan ikke kontrollere alt – og det skal jeg heller ikke, så det klogeste er at ansatte nogen, som man ved, har samme tilgang til det her. Jeg stoler på mit hold. De er ansvarlige og dygtige. Den holdning der var på redaktionerne engang… det var en anden kultur og en anden tid, og den er der ikke mere. De folk der er her i dag er unge, de har familie, de skal hjem til, og de drikker sig ikke fulde, når de er

Han er journalist – helt ind i hjertet, siger han. Og en del af den historie, han har at fortælle. Han elsker den, den gode historie. Den, der kommer os

[ 27 ]


[POUL MADSEN]

alle sammen ved. Han synes, han er det rigtige sted. Ekstra Bladet er et fantastisk sted at befinde sig, hvis man vil mene noget i det her land. En talerstol, der skal forvaltes med omtanke og ydmyghed, fordi den er voldsom. Og der er to måder, man kan perspektivere strømme af information på; man kan lade være med at overdrive det man ved – og så kan man stå ved det, man ikke ved. Det ligger ikke til journalister, vedstår han, men han synes det er vigtigt. Han synes, man skal turde stå ved sin tvivl – og give omverdenen muligheden for selv at forholde sig til, hvad der er bekræftede kendsgerninger. Han tror på, at der er plads til fordybelse. Og at det er vigtigt at bevare nysgerrigheden på verden. Ledetråden er, blandt andet, at hvis man er en af dem, der vil mene noget om, hvordan samfundet skal indrettes og andre mennesker skal leve, så skal man ”fandeme også regne med at, du bliver efterprøvet på, om du selv kan leve op til det. Jeg spørger tit mig selv, om jeg skulle prøve noget andet, men nej – det skal jeg ikke. Jeg kan ikke fore-

stille mig en større udfordring. Og jeg går med glæde på arbejde - jeg kan ikke huske, at have gjort det modsatte, der er selvfølgelig svære dage – vi har jo været igennem en stor omstilling, og det har været hårdt. Jeg synes ikke det er sjovt, og kommer aldrig til at synes det, at fyre folk – men jeg kan godt se, hvorfor man engang imellem kan være nødt til at gøre det. Af hensyn til de mange er man nødt til at skille sig af med de få,” konstaterer han. Han sætter ting på spisen, for at gøre det mere forståeligt. For at sætte et nyt lys på tingene. Han kan godt li’ den kommunikationsform, fordi han synes, den er enormt ærlig. Han er en af dem der, ”Tør – hvor andre tier“, ja – men det er der så mange, der gør, konstaterer han, og derfor giver det bedre mening at arbejde under parolen ”Velkommen til virkeligheden“; ”Jeg synes, det rummer det der med at se samfundet i øjnene. At se tingene, som de er. Det er journalistens opgave, at fortælle folk om deres virkelighed; det er sådan her, det er…”.

[ 28 ]


SÅDAN DÆKKER DU DET SMUKKESTE JULEBORD Juleaften er noget særligt, og julemiddagen fortjener et smukt dækket julebord. Få inspiration til alt fra dug og pynt til servietter her. Dugen til julebordet Første skridt til en smuk borddækning er en fin juledug. Skab hele fundamentet for hyggen ved bordet med en mørkerød dug, der understreger det luksuriøse univers, der hitter denne jul. Smukke vinglas og det fine julestel Julen er hjerternes fest, så denne aften må du gerne finde det allerfineste porcelæn frem. Et særligt julestel, som du kun bruger juleaften,

kan også være en smuk tradition at føre ind i din familie. Har du smukke glas i skabet, er det en god anledning til at hive dem frem for at fuldende det storslåede udtryk. Glamourøst bestik Metaller hitter denne jul, så hvorfor ikke finde det guldbelagte bestik frem. Guld er en klassisk julefarve, som tilfører borddækningen et glamourøst look. Skab stemning med levende lys Levende lys kaster et varmt skær over julemiddagen, og gør det endnu hyggelige. Oftest er der begrænset plads på julebordet pga. alt den lækre julemad, så hold dig til mange små og enkle fyrfadstager. Fyrfadsstager i glas er perfekte, da den lille flamme reflekteres i glasset på smukkeste vis.

Julebordet med sin pynt Det er ikke kun juletræet, der stråler med sin pynt. Gør også noget særligt ud af pynten til julebordet, så der er noget smukt at se på, mens I spiser. Pynt bordet med gran fra naturen, det giver den skønneste duft af jul. Eller pynt hver kuvert med en grankvist og en hel kanelstang lagt på servietten, bundet sammen med et bredt silkebånd, der matcher dugens farve. erik bagger a/s. Encore tallerken frit valg 149,95. Carmen glas, 6 stk. 399,95. Encore guldbelagt bestiksæt, 16 dele 999,95. Encore serveringssæt 199,95. erik bagger a/s forhandles hos Imerco og på imerco.dk


[TIVOLI FRIHEDEN]

[ 30 ]


[TIVOLI FRIHEDEN]

Fængslende

FRIHEDEN Julen er hjerternes fest. Dit og mit og dem, der lyser blødt og rødt i aftenskumringen, som et fint vidnedsbyrd om, at ikke alt er voldsom trængsel og alarm. Det er også julefred og fryd og en fælles glæde, der handler om traditioner og historie. Børn og voksne med julelys i øjnene hinanden i hånden. Et øjeblik og en eftermiddag i friheden… Friheden, sådan kaldte man den del af Marselisborgskoven, der i dag grænser op til det tivoli, der siden første verdenskrig har været en velbesøgt forlystelsespark i udkanten af Aarhus – ikke helt, som vi kender den i dag, men til alle tider en hverdagspause, hvor der var plads til og mulighed for at more sig i hinandens selskab. Dengang – endnu før Hans Rising, en lokal restauratør, fik lov af byrådet til at åbne en pavillon i området, så der kunne serveres kaffe og kringle for bysbørn, der trængte til at komme væk fra byens larm, var det skovfogeden, der – helt ureglementeret – sørgede for, at dem, der benyttede søndagen til at nyde den smukke skov, kunne få stillet sult og tørst, hvis de havde behov for det. Skovfogeden serverede både ”vådt og tørt” for gæsterne, der nød omgivelserne og hinanden langt

væk fra den by, der blev stadig større og mere larmende. Her var der ikke nogen, der skulle nå noget som helst – og de øjeblikke har vi til alle tider værdsat. Hans Rising overtog med tiden tjansen og etablerede Restaurant Terrassen, der på sin vis blev begyndelsen på Tivoli Friheden, som vi kender det i dag. Det er sådan, historien er. Det var friheden, man opsøgte – langt væk fra travle hverdage og vaner. Det er det på sin vis stadig. Hans Risings ’Restaurant Terrassen’ blev med tiden et sted, hvor folket samledes til både forretning og fornøjelse; der kom vandcykler i søen, skydetelte og små forlystelser blev til stor begejstring for de stadigt flere besøgende opsat i forbindelse med restauranten, hvor en frokost kunne erhverves for den nette sum af 75 øre, og hvor der med jævne mellemrum var koncerter på friluftsscenen. I 1958 døbte man stedet ´Folkeparken´ – og der var trængsel i det, der efterhånden havde karakter af en rigtig tivolipark. Stedet, der stadig i folkemunde blev kaldt Friheden, ændrede med tiden navn til Tivoli Friheden, og selvom de følgende år blev en anelse turbulente, fordi besøgstallene faldt, så har stedet på den anden side af en større renovering af og investering i parken fundet solidt fodfæste; Tivoli

[ 31 ]


[FRIHEDEN]

Friheden er igen blevet en velbesøgt folkepark, der hvert år nydes tusindvis af børn og voksne. Det handler stadig om folkefesten. Om mødet mellem mennesker og morskab, der bliver til minder og et særligt samvær. Det er langt væk fra hverdagen, i udkanten af skoven og midt imellem fantasi og virkelighed. Tivoli Friheden anno 2017 er forlystelser én masse – men mere end det. Det er også en ramme for barnlig glæde og den fantasi, vi som voksne skal tage godt vare på. En tur i luftgyngerne kilder i maven, at sætte sig bag rettet i de små radiostyrede biler føles som frihed og at kravle op i den ´Kænguru´ kræver al det mandsmod en femårig kan præstere. Og så veksles det til gæld prompte til stolthed og en fornemmelse af, at være ovenpå på en helt særlig måde… Tivoli Frihedens forlystelser er i høj grad rettet mod børn og familier. Parken er hyggelig og der er masser af muligheder for at kaste sig ud i morskaben – sammen. Det er det, der er en del af det særlige; det der med at befinde sig midt i ’Suppedasen’ – Illusionsfabrikkens - sammen med både mor, far og lillesøster, fordi I alle sammen skal følges ud gennem ’Spejllabyrinten’, når de yngste har forceret ’Spiraltræet’ og mor har grinet færdig i ’Det skæve rum’…

Tivoli Friheden er mere end forlystelser – her er også friluftscene og et teater, der er både benyttes til særskilte engagementer, men også som en del af aktiviteterne i parken med jævnlige – gratis forestillinger, der er sat op af parkens eget ensemble, og så fylder skoven stadig noget, så det på en måde føles, som om Folkeparken stadig findes. Her er små oaser af noget, der minder om ro, og ligesom for hundrede år siden, kan man stadig sejle ud på søen og nyde fornemmelsen af naturen og den historie, der betyder, at man kan vide – med sikkerhed – at her har mennesker til alle tider mødt hinanden. Tivoli Friheden bliver på den måde en ramme, der strækker sig langt ind i fantasiens verden. Parken er et rum, der appellerer til alle sanser. Højtiderne fejres på behørig vis – og som en hyldest til fantasien og magien. Når efterårsmørket sænker sig over land og by, omdannes Tivoli Friheden til et sammensurium af monstre, hekse, troldtøj og levende døde. Disen ligger tungt over de små gravpladser, der med jævne mellemrum frekventeres af svært virkelighedstro zoombier, der ser mere blodend kaffetørstige ud. Både børn og voksne gyser, og så er det godt at vide, at alt og alle forsvinder som ved et trylleslag, når bare man siger bøh.

[ 32 ]


[FRIHEDEN]

Det er reglen, ingen skal for alvor være bange, og derfor annonceres det på storskærme, at man – så let som ingenting – kan holde de livagtige skuespillere fra livet ved at sige bøh, når de nærmer sig. Det er godt at vide! Her fejres halloween og hele parken emmer af noget så ekstraordinært som hyggelig uhygge. … og så bliver det jul. Og nogen mere magisk tid findes næppe. Heller ikke her, hvor 300.000 julelys, flere tusinde julekugler og hundredevis af juletræer er med til at skabe rammerne for en oplevelse, der ikke kun handler om at forlyste sig – eller om gaveindkøb og alt det, man umuligt kan nå. Det handler om at tage sig tid til at nyde det, der egentlig er jul – samværet og nærværet. Her dufter brunt og brændt, julemanden smiler godmodigt og genkendeligt, og hans rensdyr er inden for rækkevidde. Du må godt klappe dem, hvis du vil. Pjerrot er i sit sædvanlige milde lune – og han hiver ubesværet mageløs magi op af bukselommen, som var det det rene synsbedrag. Mere end 100.000 børn og voksne kiggede sidste år forbi, da Tivoli Friheden for første gang åbnede parken i november og december – og i år gentager de succesen.

De fleste forlystelser er åbne, så du kan godt nyde hele herligheden fra gyngerne eller tyfonen, men du skal vide, at overalt, hvor I færdes er der nisser på spil; Julemanden flytter ind, og han har hele sit entourage af arbejdsnisser, rensdyr, kagemænd og julekoner med sig. Du kan tage på kanetur gennem parken, gå på opdagelse i de mange boder og nyde et julemåltid og duften af brændte mandler, der blander sig med lyden af leg. ’Sky Tower’ er omdannet til et stort juletræ på hele 65 meter – og det er tæt på magisk at stå på skøjter under tårnet og stjernehimlen af lys – sandsynligvis akkompagneret af parkens eget jule-bjørne kor, der synger julen – helt – ind. Der er julehjerter i træerne og en gigantisk julekugle pryder den sø, der de sidste 100 somre har været et yndet udflugtsmål for parkens besøgende. Der er juleshow og sjov i teatret. Pjerrot er trukket i den lange hue og overalt er der lys, der får parken til at stråle. Det er hyldest til julen og til børnene og deres voksne. Forlystelserne er tivolis DNA, men man skal kunne træde ind i fortællingen; krop, mimik og gestik i et rum, der værner om magien i børnehøjde. Det er noget, man er fælles om – og lige her, i udkanten af skoven, er der plads til at være det.

[ 33 ]


[OPLEVELSER]

SPAOPHOLD PÅ YSTAD SALTSJÖBAD OPLEVELSEN I det allersydligste af Sverige finder du Ystad Saltsjöbad. Hotellet er en af Sveriges klassikere, og har siden 1897 været et naturligt mødested for rekreation, fornøjelse og arbejde. Hotellet ligger helt ned til Østersøen, og på en god dag kan man fra stranden spejde til Bornholm. Hvis havet er lidt for køligt til en dukkert, står den opvarmede pool til rådighed, ligesom de store spa-arealer også giver rig mulighed for afslapning og selvforkælelse. Set på duglemmerdetaldrig.dk

ØLSMAGNING HOS AARHUS BRYGHUS Mærskning, urtkogning og gæring er blot nogle af de ord, du kommer til at høre, hvis du vil beskæftige dig med ølbrygning. Det er nok også ord, du vil komme til at høre på Aarhus Bryghus, når du bliver vist rundt mellem de mange lagertanke, smager øllet og hører om brygningen af dem. Aarhus Bryghus blev startet i 2005 af Niels F. Buchwald, der tidligere var produktudviklingschef hos Royal Unibrew. Han sagde sit job op, for at starte sit eget bryggeri, og siden er det gået slag i slag for Aarhus Bryghus, der hovedsagligt sælger øl på fad og i store 60 cl flasker. Set på duglemmerdetaldrig.dk

[ 34 ]


[OPLEVELSER]

JUL I DEN GAMLE BY Oplev julens historie i Den Gamle By - en stemningsfyldt rejse gennem mere end fire århundreder. Overalt er der dækket op og pyntet, som man har gjort det fra 1600-tallet og helt op til 1974. I Den Gamle By kan du også finde unikke gaver i de historiske butikker eller boder og nyde en stille stund med julemad, godter og varme drikke. Julens historie – en mosaik Historien om julen er bygget op som en række tableauer, der begynder i renæssancestuen hos den velstående købmand i 1625 og fortsætter i 1800-tals-stuerne med de første juletræer. I 1920’erne har familierne adventskrans og juletræ med fehår og elektriske lys. Julepynten, som du måske selv husker, pryder hjemmene og gaderne i bykvarteret fra 1970’erne. Peters Jul i Købmandsgården Købmandsgården er omdannet til et miljø fra bogen ’Peters Jul’ fra 1866. For mange giver bogen stadig opskriften på den ’rigtige jul’. I køkkenet bager tjenestepigerne småkager, familien spiser gås og risengrød juleaften, og juletræet pyntes med en stork i toppen. Nisserier og jul’umhej for hele familien Nisser hører til den danske jul. I Møntmestergården kan du købe risengrød af nisserne. Og fra den store stol foran ildstedet fortæller nissen om sit lange,omskiftelige liv og tager imod børnenes ønskesedler. I Jul’umhej-huset huserer nisserne på loftet. I værelset kan børnene lege, dufte, klatre og høre historier i hyggehulen. Det store juletræ i stuen er overdådigt pyntet.

Julemarked med masser af originale gaveideer På Torvet og i gaderne inspirerer markedsboder og historiske butikker til originale gaveindkøb. Her er alt fra legetøj, bøger, Madam Blå, flotte plakater og hjemmelavede smykker til lækre kager og hjemmelavet snaps. Julens blomster, nødder og frugter sælges i Handelsgartneriet Bernstorff. Husk også et lille besøg på husflidsmarkedet. Mad og drikke hører julen til Danskerne har stærke traditioner for at spise anderledes mad i juletiden. I restauranterne og i gadeboderne kan du købe den gode julemad og -kager, æbleskiver, vafler og glaserede æbler. Drikke som varm punch og snaps er godt at lune sig på. Og meget mere Jul i Den Gamle By Levende musik på Jazzbar Bent J, ildshow, rundvisninger og hold ’mørkning’, mens du lytter til fortællinger i præsteenkens stue. Se mere på www.dengamleby.dk/jul

[ 35 ]


[OPLEVELSER]

FÆLD DIT EGET JULETRÆ Det er hyggeligt og sjovt, og for mange familier en fast årlig tradition, at tage ud i skoven og fælde sit eget juletræ. På den måde er man sikker på, at man får fat i det helt rigtige juletræ. Der er mange steder i Danmark, du kan fælde dit eget juletræ. På

hjemmesiden FældSelvJuletræ.dk kan du se hvor. På hjemmesiden kan du også downloade en app til iPhone eller Android, så du nemt kan finde frem til fæld-selv-juletræer i nærheden af, hvor du er. www.fældselvjuletræ.dk

JULEAFTENSDAG OG GUDSTJENESTE I ZOO Den bedste juleaften begynder i Aalborg Zoo med julemusik og gudstjeneste på Zoofariscenen. Mød Julemanden, der har rigeligt med pebernødder og glad julestemning til alle, og hils på rensdyrene, inden de skal afsted på gaveudbringning.

[ 36 ]


[OPLEVELSER]

JUL OG FYRVÆRKERIFESTIVAL I TIVOLI Hele julemåneden er Tivoli fuld af jul. Jul i Tivoli byder på en masse underholdning for store som små. Oplev det smukke Lucia-optog bære lyset frem, Tivoli-Gardens blide juletoner og se det flotte Julelysshow i Kinaområdet, der får 16.000 lys til at funkle over dig. Gå på opdagelse på Honningkageslottet, Tivolis helt særlige honningkageværksted, hvor du blandt andet kan finde Danmarks største nissebetjente honningkage-bagemaskine. Den 25., 26. og 31. december vil himlen over Tivoli stå oplyst af et imponerende festfyrværkeri, når de afholder dette års Fyrværkerifestival for 13. gang i Tivolis historie. Fyrværkerifestivalen tager de første to dage afsæt i julens smukke og klassiske farver. Begge dage den 25. og 26. december kl. 20.45 - Fyrværkeriet er uden musik og består af luftbomber i størrelser fra 20 mm op til 100 mm. Nytårsaften affyres der et spektakulært og storslået festfyrværkeri kl. 23.00. Se mere på tivoli.dk

[ 37 ]


[NIBE FESTIVAL]

Festen er for

ALLE…

Der er noget særligt over en sommerskov og det liv, der findes der. Når mennesker mødes og sød musik – bogstaveligt talt – opstår. Når musikmagi bliver hverdag for en stund og sommernatten, vitterlig, er som skabt til folkefest. Det findes et sted – og festen er for alle… Nibe Festival annoncerer hver år – under parolen: Musik, miljø og mennesker – et program med mere end 100 koncerter over fire dage. Festivalens særkende har i rigtig mange år været beliggenheden, midt i den smukke Skalskov i Nordjylland, og det miljø festivalledelsen og de mange tusinde frivillige har formået at skabe rundt omkring det, der er ophav til det hele: musikken. Festivalens musikalske profil imødeser et langt stykke hen af vejen flertallets musikalske præferencer, Seebach, Lilholt, Peter Sommer, Kim Larsen, Kashmir, Lukas Graham og Nephew – de spiller selvfølgelig Nibe, men de er i godt selskab med en hel del upcoming bands og solister, som er booket med det formål og håb at åbne publikum for nye musikalske oplevelser. Som en oprigtig hyldest til musikken.

[ fotos: NIBE FESTIVAL ]

[ 38 ]


[NIBE FESTIVAL]

Det er nemt kun at booke de navne der sælger billetter. Det er bare ikke det Nibe Festival vil. De vil musikken, miljøet og menneskene – fusioneret i en fest, men de vil også udfordre og overraske – og indeholdt heri er et selvbestaltet krav til festivalens booker og leder, Peter Møller Madsen, om at være velorienteret, modig og fremsynet, når han – ofte næsten et år i forvejen – booker de navne der skal pryde årets plakat. Peter Møller Madsen ku’ godt høre, at ’Lorteparforhold’ ville blive et kæmpe hit, og derfor turde han godt sige ja tak, da Magtens Korridorer ringede, for at høre om ikke han skulle booke bandet, der ellers ikke havde meget andet end et enkelt album og en hel masse håbløse anmeldelser med sig. Det er sket nogle gange – at han har kunnet høre potentialet, lang tid før det er cementeret af airplay og salgstal. Omvendt er det også sket, at han har ”købt katten i sækken” og har stået på sommerens festival med et slukøret band, et halvtomt telt og en erkendelse af, at her tog han fejl. ”Jeg tror sgu de fleste mennesker kan høre, om et band har potentiale. Derudover er det jo mit job,

og det tager jeg alvorligt. Jeg kan godt li’ musik, og det er jo første betingelse. Dernæst handler det om at være velorienteret – og til det har vi jo fået nogle fantastiske redskaber i de mange medieplatforme, der både giver et godt indblik i den aktuelle scene, men også sætter os i stand til at få en god dialog med vores gæster, og høre om deres præferencer,” siger Peter Møller Madsen. Nibe Festival er historien om et iværksættereventyr, der lykkedes. Festivalen startede i 1985, hvor nogle unge fyre hyrede et par lokale bands til at spille på en ladvogn i den lille nordjyske by – i dag er festivalen besøgt af mere end 15.000 gæster hver dag i løbet af de fire dage i juli – der er mere end 4000 frivillige medhjælpere og i 2016 rundede omsætningen 29.000.000. Festivalen er i dag landets 6. største og publikum kommer fra hele landet for at deltage i en folkefest, der er funderet i samvær – miljøet og menneskene. De ved allerede, det viser en analyse, at gæsterne på Nibe Festival prioriterer samværet med hinanden over alt andet. Katalysatoren er musikken –

[ 39 ]


[NIBE FESTIVAL]

det er den, der er det optimale akkompagnement til alt det der kan ske i en skov en sommerdag – og nat. ”Musik kan samle folk. Når man befinder sig på en festival hvor Kim Larsen, Suspekt og Lilholt alle sammen er på programmet, finder publikum sammen i nogle usædvanlige konstellationer, og det er festivalens særlige potentiale. Du oplever, at Kim Larsen får et nyt publikum – dem der aldrig ville købe billet til en koncert kun med ham, men i den grad tager del i festen på festivalen,” siger Peter Møller Madsen. ”Det betyder, at vi får brudt en masse musikalske grænser ned, og så er vi nået langt i forhold til de forventninger og krav vi har til os selv som kulturformidlere.” Musikalsk er Nibe Festivals profil repræsentativ for den aktuelle mainstream musikscene. Men mere end det. Peter Møller Madsen har i rigtig mange år haft en ambition om også at turde bevæge sig ud

i hjørnerne af det der finder sted musikalsk. Med fem scener, plus de uofficielle rundt omkring i skoven, og mere end 100 koncerter, er der plads til, at introducere gæsterne for nye oplevelser. ”Generelt kan man sige, at vi booker ud fra at vi vil skabe en fest. Vi har, så vidt muligt, de store danske navne på, dem folk gerne vil høre –, og dem der kommer så langt ud over scenekanten, at festen breder sig i hele skoven. Men derudover introducerer vi altså også noget musik og nogle bands som måske ikke kan fylde teltet helt – men som bestemt alligevel har en berettigelse,” siger Peter Møller Madsen. Det er ikke ukompliceret at booke mere end 100 navne og skabe et program der tilgodeser en bred aldersgruppe og genreinteresse. Når alle navne er booket skal der sammensættes et firedages program der på bedste vis spiller sammen og skaber god synergi mellem de fem forskellige scener.

[ 40 ]


[NIBE FESTIVAL]

Når det hele spiller – musikken, menneskene og miljøet er festivallivet så særligt, at fornemmelsen af fredag på pladsen foran Stor Scene sjældent slipper festivalfolket før det er blevet vinter – og så længes man i stedet. Festivalledelsen, hvoraf flere har været med siden den allerførste Nibe Festival i 1985, har de på samme måde. For Peter Møller Madsen er det fornemmelsen af at skabe en begivenhed der bidrager. En kultur-venue der gør en forskel, og for mere end 27.000 gæster er den hverdagspause, der giver ny energi og særlige oplevelser. ”Det gør virkelig noget ved mig, når jeg står på festivalpladsen og overværer festen. Vi har folk i ledelsesgruppen der står med tårer i øjnene, når de ser hvordan festen har fat i bands og gæster. Fordi de bare vil det her. Fordi vi har knoklet for noget et helt år, og kan se på artisterne, gæsterne og de frivillige, at vi er lykkes. Det kan man mærke – og det bliver altså aldrig bare ’en dag på jobbet’”, konstaterer Peter Møller Madsen.

Musikken kan være magisk i midnatstimen. Når sidste band lukker og slukker scenen, så insisterende på festen, at elementerne bliver ligegyldige. Musikken og menneskenes særlige sommersymbiose giver genlyd langt ud over fjorden og sommernatten synes uendelig. Den sommernat kan man godt komme til at længes efter i vintermørket. Festen var for alle – og det skal den være igen. Nibe Festival er i dag en professionelt drevet organisation, og de har ikke fri på kontoret, fordi det er koldt udenfor. De er i gang med at booke næste års program og tænke festen ind i skoven. Og det er en del af drivkraften; det vi længes mod – og ingen er enestående; Nibe Festival har sat billetter til næste års festival i salg – og der er allerede rift om dem. Gæsterne køber billlet – uden at der er offentliggjort et eneste navn – i stor tiltro til, at festival er traditionen tro.

[ 41 ]


[JULEN ER EN OPSTOPPER]

Julen er en opstopper! Julen er et mødested for alt, hvad danskerne har troet på gennem tusinder af år…

[ 42 ]


[JULEN ER EN OPSTOPPER]

Hvert år fra først i november prøver de første forretninger at sælge jul. Hvert år fra først i november skældes der ud, fordi forretningerne begynder så tidligt. Men hvis vi allesammen for alvor var vrede over, at julen bliver trukket så langt ud, så skulle forretningerne nok holde op. Handelsfolk ville ikke år for år krænke kunderne, for så ville de miste dem. Sandheden er nok, at de fleste godt kan lide julen – og gerne vil have den til at vare længe, om ikke til påske, så dog fra sent på efteråret. Måske den ny glæde ved julen skyldes, at den i et forandringssamfund er en af de få traditioner. Vi er tvunget til ustandselige skift i tilværelsen – og synes det er dejligt, når julen giver os lov til at at stoppe op. Julen er en kærkommen opstopper.

Hvor stor er en nisse Nogle synes, at julen er et stort rodsammen af hedenskab og kristendom. Det er den også. Det er det fine ved den. Julen er menneskets og hos os især det danske folks historie på kort form. Mange vrisser ad julegaven som et butiks-påfund fra vor tid. Det er vrøvl. Gaven er sikkert det allerældste i julen. Engang var den offergave til en gud. Også dengang har man sagt til hinanden: – Hvor meget ofrer du på julegaver i år. Eller er selve ordet jul det allerældste? Det er i hvert fald et af de ældste ord på dansk. På Island og Færøerne, hvor de bedre har holdt fast ved det sprog, danskerne talte for 1000 år siden, vil jul stadig sige “festerne”.

[ 43 ]


[JULEN ER EN OPSTOPPER]

De romersk-katolske præster prøvede at få danskerne til at skifte jul. Når det lyder som noget med en bil, er det ikke uden grund. “Jul” og “Hjul” er samme ord fra den oprindelige tydning, drejning. Det lykkedes de katolske præster at få tyskerne til at kalde julen for “Den viede nat”, Weihnacht. De fik også englænderne til at kalde julen for “Kristmesse”, Christmas. Men den gik ikke i Danmark. Og englænderne kalder kun selve fødselsdagsfesten for Christmas. Festdagene som helhed hedder stadig yule-tide. Det har de lært af danskerne engang for mere end tusind år siden. Nissen hører også til julens ældste gods. Den er i slægt med elverpigerne, og måske er nissen en rest af det gamle 9000 år gamle jægerfolk, som har del af danskernes fortid. Jægerfolket var kannibaler, mens deres rød-huede udsending til nutiden, nissen, blev grød-vegetar, længe før nutidens røde talte om at blive grønne. Hvor stor er en nisse? Den er nem! Rejs dig op medhænderne langs siden. Drej den højre håndflade, så den vender nedad og er vandret. Nu kan du mærke nissens tophue kildre midt på håndfladen.

[ 44 ]


[JULEN ER EN OPSTOPPER]

Fanden med rød sløjfe Mange tror, at juleneg bliver sat ud til de små pipper. Men den er gal. Fuglene stjæler deres mad fra den, som neget egentlig sættes ud til – nemlig Odins hest, Slejpner. Odin rider forbi i julen, ved solhverv. Det gælder om at få besøg af ham. Derfor hænger man et neg ud til hans hest. Og derfor skal et rigtigt juleneg vende “hovedet” nedad. Den flettede krans, der senere blev til en adventskrans, hører også til julens gamle lag. Kransen er et billede på frugtbarhed fra en religion, meget ældre end mændene Odin og Jesus. Man dyrkede gudinder. Kransen er kvin- dens kønsorgan, et billede på det livgivende. Derfor er det smukt værnet i kristendommen, at vi lægger kransen som symbol på det livgivende på den dødes grav.

Omvendt er der mandlig frugtbarhed i den flettede gedebuk, som også hører julen til. Julebukken er Fanden selv, engang kaldet den hornede gud. Han var før kristendommen en vigtig – og ikke kun ond – gud i Danmark. Man dyrkede den hornede gud ved at tilbede den takkede hjort og den hornede tyr. På steder med navne som Hjortespring og Thyregod er der danset til den hornede guds ære. Nu står den hornede gud halmflettet på bordet eller klaveret midt i den kristne jul. Han har fået en rød sløjfe om halsen. Det ser mere kristeligt ud…

[ 45 ]


[JULEN ER EN OPSTOPPER]

Menneskeofring i Julen Den flettede julebuk på klaveret er i familie med Thors gedebuk, som tordner oppe på himlen. Hos bageren køber vi rundstykker, håndværkere og horn til morgenbrød. De brød, vi kalder horn, er religiøse billedbrød, knyttet til Fanden, den hornede gud. Horn er et guddommeligt billede som i kristendommens vin og brød. Horn blev engang spist for at få hornkraft, altså guddommelig kraft fra den hornede gud. Julebukken, der nu står på spisebordet eller klaveret, var helt op i dette århundrede en levende buk, der kom i danske hjem til jul. En mand var klædt ud som gedebuk. Han hed også Hvegehors, den rokkende hest, Hvidemær, den hvide hest, eller i Jylland slet og ret Bitte Fanden. Julebukken gik ikke ud af julestuen, før han havde fået flæsk. Han ville jo ikke bære julen ud – uden at have delt det hellige måltid med de andre. Hans opgave hørte den gamle frugtbarheds-dyrkelse til. Han satte gang i Julelegene, som gik ud på at få de unge parret. Han skildres altid som en sjofel karl, men i gammel tid var det kønslige ikke sjofelt. Det var helligt. Så julebukken og hans frække julelege har været religiøse engang.


[JULEN ER EN OPSTOPPER]

Julen som festtid havde drikkegilder og blodgilder. Mjøden flød. Og blodet flød. Der blev ofret dyr, hornede dyr, og tidligere blev der også ofret mennesker. Vi ved det, når vi går 1900 år tilbage. Andre mener, at kongedrab ved juletid ind i vor egetårtusind som Blodgildet i Roskilde, er rester af de gamle menneskeofringer. Det er ikke kun i Danmark, det er sådan. Bibelens ord om barnemordet i Bethlehem er nok også udsagn om menneske-ofring. På Færøerne holder de stadig jul fra 24. december og 21 dage frem, tre gange syv dage. 7-tallet er helligt. Ikke bare i de gamle førkristne religioner. Også i kristendommen vrimler det med 7-talstro. For eksempel skal der ifølge Johannes Åbenbaring være syv kristne menigheder, før jorden går under. Færingerne fejrer Tjúgundahalgi – den hellige tyvendedag, tyve dage efter julenat. Færingerne har dermed som de eneste værnet den gamle, fællesnordiske juleskik. De danser julen ud den 13. januar. Så ingen skal tro, det er moderne forretningsfolk, der trækker julen ud. Det har vi folk her i Norden altid været gode til. [et cetera] ønsker alle en glædelig jul


[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

ZIMZALABIM

Zimzalabim er strikket og hæklet børnetøj og dyr lavet af kvinder i Zimbabwe og strikket i 100% naturligt og NON GMO zimbabwisk bomuld. Kvinderne der strikker er en del af to kooperativer - det ene i Domboshawa og det andet i nærheden af Masvingo. Det er kvinder, der forsørger deres familier ved at strikke sammen, og de mødes hver dag for at arbejde på deres håndværk. Der har igennem mange år været tradition for at piger og kvinder i Zimbabwe strikker og hækler – men den tradition er efter to årtier med økonomisk og socialt kollaps desværre ved at uddø. ZIMZALABIM vil gerne være med til at vende den nedgang, og give kvinderne en platform til at sælge deres unikke og fine varer, og på den måde få sat skub i udviklingen, der kan give kvinderne deres levebrød tilbage. Kvinderne der strikker for ZIMZALABIM lærer også deres døtre at strikke og hækle, så de i fremtiden kan forsørge sig selv. ZIMZALABIM hjælper kvinderne med salg af produkter og støtter kvinderne i at produktudvikle og lave kurser for hinanden, så de får skabt en bæredygtig forretning. Hvert eneste produkt fra

ZIMZALABIM er et unikum - og hver kvinde har sin egen historie; Margeret, der er en af de kvinder, der strikker og sælger sine varer via Zimzalabim, er ekspert i at strikke dyr og lærer det gerne fra sig. Hun har AIDS i udbrud og har brug for penge for at kunne komme til sundhedsklinikken og få sin medicin, så hun kan forblive stærk og tage sig af sine børn og børnebørn. På hvert produkt kan du se hvem der har strikket din vare og på www.zimzalabim.dk kan du læse mere om hver enkelt strikkende kvinde, hendes tilværelse i Zimbabwe, og om hvorfor hun strikker. Zimzalabim, der er en danskejet virksomhed, ønsker at skabe en bæredygtig businessmodel, som kan støtte minimum 200 kvinder og deres familier igennem strik og hækling og at blive et firma, der handler fair og som skaber en holdbar indkomst for kvinder på landet i Zimbabwe ved at give dem mulighed for at bruge deres håndarbejdskundskaber. Zimzalabim er hæklede tøjdyr og strikket børnetøj i størrelse 0 – 10 år – og så er der en kollektion til voksne på vej. Du kan læse mere og shoppe via www.zimzalabim.dk

[ 48 ]


[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

KREAKASSEN Tanken bag Kreakassen.dk er at gøre det nemt for travle forældre at skabe tid til kreativ leg og nærvær. Forældre og børns fysiske tid sammen er i dag udfordret af lange arbejdsdage og lokkende digitale platforme. Den tid der er tilbage til reelt samvær går nemt op i logistik og planlægning. Hente børn, lave mad, gå til fritidsaktiviteter, aftaler med legekammerater. Tiden hvor forældre og børn kan hygge og lege sammen ender i sig selv nemt som et projekt, der kræver planlægning. At lave kreative aktiviteter sammen i familien er en af de mest givende måder at være sammen på. Leg & kreativitet styrker bl.a. initiativtagen, improvisation, samarbejde, problemløsning og evnen til at turde fejle. Alt sammen gode kompetencer i en kompleks verden. Kreakassen hjælper dig med at sætte rammerne for kreative stunder i familien, hvor der skal være tid til, sammen med børnene, at fordybe sig og eksperimentere med forskellige materialer og projekter. På Kreakassen.dk kan man hver måned købe eller abonnere på en kasse med 4 projekter, hvor alle materialer og vejledninger er inkluderet. Kreakassen vægter legen både i processen med at skabe noget sammen ud af simple materialer og ved at det færdige resultat efterfølgende kan bruges til at lege med eller pynte op med. Kreakassen følger årstider og højtider, så man altid vil have et aktuelt kreativt projekt at lave med sit barn.

Kreakassen består desuden af et ekspertpanel bestående af bl.a. Hjerneforsker & forfatter Ann E. Knudsen, Professor i kreativitet & forfatter Lene Tanggaard samt familie- og relationskonsulent Nina Tram. Læs mere på www. kreakassen.dk, hvor du også kan skrive dig op som abonnent.

HVAD DU ØNSKER… addwish er en online ønskeseddel, hvor du kan skrive dine ønsker op på en liste via en app, som du efterfølgende kan dele med venner og familie. Du kan søge inspiration online og linke direkte til dine ønsker, så de glade givere ikke kan tage fejl. Som gavegiver kan du reservere de ønsker, du gerne vil give, uden at modtageren kan se, hvem der giver hvad. Smart – især i december… Læs mere på www.addwish.com

[ 49 ]


[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

NØDDEBO Se eller gense historien om den frække, livlige Nicolaj og hans lærde brødre, når Odense Teater og Folketeatret frem til den 23. december er på landsækkende turne med forestillingen, der om noget er indbegrebet af de fleste danskeres forhold til julen. De havde egentlig tænkt sig at bruge juleferien på at studere – brødrene, men Nicolaj lokker dem på andre tanker, så vejen går til Nøddebo for at besøge Pastor Blicher og hans kønne døtre, som Nicolaj straks forelsker sig i, begge to. Nicolaj sætter fut i præstegården og laver alverdens ulykker

og tilbringer den mest vidunderlige jul, man kan ønske sig. Fra klokketårnet myldrer nisserne frem og sætter skub i handlingen som aldrig før. Det er Folketeatrets roste jubilæumsudgave fra 2013, Odense Teater og Folketeatret nu sender på turne. En ny og kærlig version af den elskede klassiker, der har været en del af vores juletradition siden 1888. Læs mere og se, hvor du kan opleve forestillingen på www.folketeatret.dk

[ 50 ]


rit?

favo n i d t e d n u f u Har d

Smag de nye økologiske urteteer fra 185x132,5mm_FbyFredsted_Annonce.indd 1

16/11/2017 13.23

Få bløde og smidige fingre på under 7 dage!

Cosborg BIOHEALTHCARE

Cosborg FingerCare er sikker hudpleje mod tørre, sprukne og ru fingre med dobbelt virkning Alle, der har prøvet at døje med tør, ru og revnet hud på fingrene ved, hvor ubehageligt og til tider, også smertefuldt det kan være. For at afhjælpe problemet er det vigtigt både at fjerne den tørre og fortykket hud, men også tilføre fugtighed og næringsstoffer til huden. Sådan virker Cosborg FingerCare Cosborg FingerCare indeholder urea, allantoin,

Cosborg FingerCare med 2-i-1 effekt 1. Afhjælper hurtigt tørre, sprukne og ru fingre - også fingerrevner

sheasmør og kæmpenatlysolie i en særlig formulering. Urea nedbryder og opløser fortykket hud. Indholdet af allantoin bevirker, at revnedannelse i huden heles hurtigere. Endelig tilfører de fugtgivende plejestoffer en naturlig fugtighed, som trænger dybt ind i den tørre hud og fremmer genopbyggelse og beskyttelse af huden.

Før

Efter 2. Tilfører huden næring og fugtighed, der hurtigt fremmer genopbyggelse af huden

Udviklet og produceret i Danmark Cosborg FingerCare forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger.

Se mere på www.cosborg.dk


KANDIS

[KANDIS]

Han har Danmarks største fanklub – og de er dedikerede, hans fans. Han er ofte undervejs – på vej mod en ny koncert og et nyt publikum. Han er lyden af levet liv og en særlig længsel, der får kvinderne til at kaste lange blikke mod scenen. De får ham. De fleste aftener får de ham. Og næsten alle har en fornemmelse af, at de ved, hvordan historien ender…

[ 52 ]


[JKANDIS

[ fotos: CLAUS PEUCKERT OG PIA MØLLER SØE ]

[ 53 ]



[KANDIS]

… OG SØD MUSIK OPSTÅR Dansegulvet er fyldt. Festen er i gang på et øjeblik. ’Jeg vil værne om mindet fra ungdommens dage’, synger han, og en ung kvinde har taget opstilling foran scenen. Der er noget ved den sang, der får hende til at længes… I pausen har en dame i midten af fyrrene fået en autograf. På brystet. Hvor ellers, griner hun. En anden har hans navn, Johnnys, tatoveret hen over hoften og på hendes fod er Kandis printet i blæk. Det handler ikke kun om ham eller om dem. Det handler også om det; den der særlige stemning, der er omkring orkesteret, deres musik og det fællesskab, der er en del af Kandis. Johnny Hansen skal altid hjem igen. Og det hele handler om musikken. Fanklubben og det faste publikum – de er en del af en fest, der handler allermest om livsglæde. Det er på en måde svært at forstå, hvad det er der sker i det rum. Men i virkeligheden er det kun dem, der ved, hvordan historien ender. Og Johnnys egen begynder og slutter altid samme sted; hjemme, der, hvor han er sig selv og sin familie nærmest. Johnny Hansen er 52 år gammel, og han er spillemand. Musiker. De fleste af årets dage – aften efter aften, og sådan har det været siden 1989. Han spiller i omegnen af 200 jobs om året – og det er i grunden ret ligegyldigt, om det er på særlige mærkedage eller nogens fødselsdag. Han spiller, hvis han er hyret til det. Kandis har Danmarks største fanklub, og de har solgt næsten 2 millioner plader. Den første udkom i 1990 og den næste – ’Kandis 18’ - udkommer i år.

Han er vokset op som søn af Bjørn Hansen – den næsten legendariske dansktop-musiker, der siden 1965 har spillet i orkesteret Bjørn & Okay, der ligesom Kandis spiller dansktop. Han er født i Hurup, han er vokset op der, og han bor der endnu. Han er far til Cecilie og Caroline, de to piger på 24 og 20 som han fik med sin ægtefælle gennem 30 år, Helle, der i 2008, tog sit eget liv. Uventet, råt og ubærligt. Egentlig utilgiveligt, siger Johnny Hansen, fordi hun var pigernes mor og den, der altid havde været der allermest. Den man har brug for, når man er 12 og 15 år gammel – og tiden efter var grusom. Johnny og hans personlige tragedie fik oplagstallene til at stige i de danske medier – og pressen gik tæt på. Alt for tæt; ”Der opstod en masse historier i kølvandet på at Helle valgte livet fra, og vi håbede på og bad om fred til at komme os over den fuldstændigt uvirkelige situation. Det respekterede mange medier, og da jeg var klar til det, stillede jeg også op til flere interviews, ” fortæller Johnny, ”men så var der løgnene og de der urigtige historier, der bare har til formål at få folk til at købe flere aviser. Det gør mig rasende og sur – og ked af det, især fordi jeg altså havde to piger, hvis verden var faldet fuldstændig fra hinanden. Heldigvis bor vi i et skønt bysamfund, hvor folk var søde til at vende forsiden ned af på aviserne nede i supermarkedet, når de var rigtigt slemme, men det er meget svært for mig at forstå, at det er nødvendigt. Jeg vil gerne stille op, og jeg vil gerne tale med pressen – også om ting, der ikke kun er lykkelige og rosenrøde, men jeg vil ikke være hovedpersonen i en løgn,” fastslår han.

[ 55 ]


[KANDIS]

Historier om Johnny Hansen sælger aviser. Det opdagede pressen dengang, og det betød, at da hans teenagerdatter i årene efter sin mors død blev involveret i nogle uheldige episoder, endte det på forsiden af aviserne. Flere dage i træk. Og det samme gjorde sig gældende, da Johnny forelskede sig i en kvinde året efter Helles død. Historien blev, at Johnnys nye kærlighed i virkeligheden var en kvinde, som han i de sidste syv år havde haft et hemmeligt forhold til; ”Jeg kan godt forstå, at folk gerne vil vide noget – også privat – om os og om mig. Det følger med, og det vidste jeg – også fra min far. Det giver mening, jeg er jo også selv nysgerrig og læser også om nogle af de folk, jeg selv er optaget af, men når der sidder en fotograf i en fotobil, som har blændet ruden af og tager billeder af os ind gennem vinduet, så synes jeg simpelthen, det er ækelt. Det er helt ude af proportioner, og Se & Hør er nok vant til, at folk kommer igen, selvom de har fået en sviner, men det gør jeg ikke. Jeg har ikke lavet noget med dem siden dengang i 2009. Og jeg er satme stædig, det kan jeg love dig. Hvis du træder på mig én gang… Jeg er verdens flinkeste mand, men hvis du træder på mig en gang eller to, så bliver jeg modsat, ”siger han. ”Jeg bliver jo skuffet og vred, når man piller ved sandheden. Historierne om min datter… jeg ved præcis hvad sandheden er, og vi har haft mange og lange far-datter samtaler omkring det, og når det

så kommer til at handle om klik på netaviserne og reklamekroner… og der var en overgang, hvor vi var på hver anden måned… Så handler det jo ikke om mennesker, men om økonomi. Da jeg startede med at spille var det gode historier, der solgte - i dag er det de negative. Det er ærgerligt, men jeg vil gerne lukke folk ind – det skal bare være sandheden, de får,” siger han. Det er sandt, at Johnny forelskede sig i sin første hustru Helle på sin sidste skoledag. Den sommerdag i 1982 var Helle på job hos den lokale bager i Vestervig, hvor Johnny og nogle kammerater var taget i sommerhus for at nyde, at friheden føltes absolut. Johnny blev en hyppig gæst hos bageren, og pigen glemte han aldrig. Han behøvede det ikke, for hun blev hans kæreste. De etablerede sig i Hurup – der for Johnny er barndommens land, og blev ægtefolk og forældre – samtidig med, at Johnny blev landskendt musiker. ” Det var en vild tid. De første 10 år slæbte vi selv al udstyret, og så spillede vi syv timer lange job. I dag spiller vi fire timer og har folk til at slæbe udstyret, ” siger han, ”og vi kunne hurtigt mærke, at vi havde fat i noget godt. Min far var med til at skabe noget interesse om orkesteret med hans navn, så der var hurtigt nogen der spillede os i radioen og skrev om os. Vi var på – og det foregik ligesom samtidig med, at Helle og jeg flyttede sammen i et rækkehus, blev forældre og fik gang i den del af tilværelsen. ”

[ 56 ]


[KANDIS]

[ 57 ]


[ 58 ]


[ 59 ]


[KANDIS]

[ 60 ]


[KANDIS]

Musikken er en vuggegave. Johnnys far, Bjørn, startede sit orkester Bjørn & Okay en måned inden Johnny blev født – Sankt Hans aften 1965 spillede de deres første job, Johnny blev født 25. juli samme år. Johnny kan huske, hvordan hans far og orkesteret øvede nye numre hjemme i baglokalet og han var med, når de indspillede live-plader på Møllekroen i Hurup. Han var med i studiet i 70´erne, da Bjørn & Okay for alvor peakede og havde deres storhedstid og om søndagen, når orkesteret optrådte på markedspladserne, var Johnny med og sad ude i den ene side af scenen og så, hvordan det hele foregik. Da kammeraterne begyndte at gå til halbal for at drikke øl og danse med pigerne, sad Johnny stadig på scenen og betragtede den succes, der fik hele hallen til at sitre af liv. ”Jeg var ikke ret gammel, da jeg mærkede den der drøm, om at kunne gøre dem kunsten efter, ”fortæller han. ”Jeg fik min første guitar, da jeg var omkring otte år og spillede senere i sådan et musikskoleband, men de kom sgu aldrig, når der var øve-aften og de var ikke så seriøse omkring det, så senere gjorde jeg det, da jeg var i lære som elektriker, at jeg hver aften når jeg kom hjem tog min guitar, og så øvede jeg mig i en time. Da jeg havde gjort det i et års tid, hørte jeg om et band fra Thisted, der manglede en guitarist og kom til audition. De bad mig spille deres fem sværeste sange, og dem havde jeg spillet hver dag i et år, så det var piece of cake – så i september 1985 kom jeg med ud på landeve-

jen – og har så været det hver eneste weekend lige siden… Jeg kan godt li’ livet på landevejen – og det var jo også en del af drømmen; når jeg så min far og de andre i orkesteret – de var nogle glade drenge og havde det sjovt med publikum – alt det der gøgl, der var omkring det, det kunne jeg også godt li’,” siger han. Johnny spillede med ’Airport’, som bandet hed, i et par år, og så begynder ideen om at lave et band der spiller musik for det mere voksne publikum, langsomt at modnes. ”Det var sjovt, men også hårdt. Vi passede vores job om dagen, og så tog vi ud og spille om aftenen og natten og så hjem og starter forfra. Jeg ville gerne gøre musikken til min levevej, og det kunne jeg ved at etablere Kandis. Kandis består af Jens Erik Jensen, der har været med siden starten, Jørgen Hein Jørgensen, der har været med næsten ligeså længe og Frank Thøgersen, der har spillet med orkesteret siden 2013. Johnny Hansen skriver langt de fleste tekster til orkesteret, og der er mange efterhånden; Kandis har udgivet mere end 35 albums, har fået lige så mange guldplader og har solgt flere cd’er end end de fleste andre danske orkestre. Han kunne ikke vide det, men han håbede – allerede dengang, og efter et halvt år med Kandis, sagde Johnny sit job som elektriker op, for at blive musiker på fuld tid. Det blev han!

[ 61 ]


[KANDIS]

[

Jeg kunne godt køre frihjul fra nu af, men det har jeg ikke lyst til. Jeg kan godt li’ at være en del af noget, der skaber livsglæde.

Han er dedikeret. Også selvom han ikke behøver at være det. Kandis er en fuldstændig vanvittig succes, der betyder, at Johnny for længst har tjent de millioner, han måske engang drømte om. Han har investeret kløgtigt og kunne, hvis han ville, sagtens bruge meget længere tid på golfbanen eller i ferielejligheden i Tyrkiet. Det vil han bare ikke. Han vil spille musik. ”Jeg kunne godt køre frihjul fra nu af, men det har jeg bare ikke lyst til, ” fortæller han. ”Jeg synes virkelig, at jeg er på min rette hylde her. Jeg kan godt li’ at være en del af noget, der skaber livsglæde og det der med, at man kan se, at man kommer ud og er med til at skabe en fest – et sted, hvor folk kan få lov til at slippe hverdagen og bare hygge sig i nogle timer. Det vil jeg hellere, end jeg vil spille golf hele tiden. ”

]

Johnny Hansen er i dag gift med Gitte, der er 46 år gammel og social og sundhedsassistent. De to mødtes efter en Kandis-koncert i 2009, Gittes første, og sammen har de sønnen Nicklas, der er fem år. Gitte flyttede kort tid efter, de to havde mødt hinanden, sammen med Johnny i huset i Hurup, hvor de har etableret et familieliv med plads til alle. Gitte er blevet en del af drømmen, og selv om Johnny stadig er meget på landevejen, så er han nærværende og værdsætter det, han har derhjemme. Pigerne er flyttet hjemmefra, men kommer ofte forbi – og selvom alting er forandret er gaderne, musikken, byen og drømmen på en måde den samme. Måske er han der med mere nærvær. Han værdsætter kærligheden, siger han. Og husker, at man aldrig kan tage nogen eller noget for givet. Han er far på en anden måde – både over for Nicklas og pigerne;

[ 62 ]


[KANDIS]

”Jeg var omkring 30, da vi fik pigerne og nu har jeg fået den her lille efternøler. Dengang var jeg nok mere søgende. Jeg vidste ikke helt, hvor det med musikken bar mig hen og Helle og jeg var i gang med at etablere os med hus og sådan noget. I dag er tingene faldet mere på plads. Der er mere overskud og tid til at nyde min lille søn. Da vi fik Caroline, vores anden datter, kom jeg hjem fra et spillejob og så fødte Helle, og nogle timer efter måtte jeg så køre, fordi vi havde et spillejob. Det var vilkårene dengang – denne her gang har jeg haft næsten to dages barsel,” griner han. Han er stadig meget på landevejen. Alene og sammen med resten af orkesteret…og så alligevel, for på en eller anden måde er de en samlet flok; Kandis og deres publikum. Og hvis man for alvor brænder for musikken, så er det altid turen værd – og alle

vender hjem igen, til det, der var den egentlige årsag. Der er så meget, man ikke kan vide. Eller aldrig havde forestillet sig, og selvom tilværelsen har været både barsk og uvenlig, så har den også været så meget andet. ”Jeg er i virkeligheden sådan en, der hader problemer. Jeg er den glade type, der ville elske at hver dag bare kunne være en fest – og der er ikke den store forskel på mig på scenen og derhjemme. Ingen kommer jo gennem livet problemløst, men får det altid hurtigt løst, og kommer videre til noget, der er dejligt, ” siger Johnny, der insisterer på at nyde livet. At tilbringe mest mulig tid med venner og familie. At rejse, gå til koncert, spille golf og spille musik. Altid.

[ 63 ]


[KANDIS]

Hans far har været – og er – et forbillede. Bjørn, der i dag er 73 år gammel bor et dedikeret stenkast fra Johnny – og han kigger forbi næsten hver morgen, når han går sin vante tur gennem byen. Så drikker de en kop kaffe sammen og vender verdenssituationen. I 1994 udgav de to en cd sammen – og som det meste andet blev det en kæmpe succes, der blev rigtig godt modtaget af deres fælles publikum. De er på en måde hinandens bedste forudsætning – og Kandis er noget af det, som Bjørn & Okay var, og Johnny er med på, at det er hans far, der har været med til at bane vejen for hans succes; ”Jeg talte meget med min far om det i starten, at vi skulle finde vores egen lyd. I starten lød vi næsten som de gjorde – og det var også deres succes, der var med til at skabe vores. Men kreditten slipper jo op på et tidspunkt, hvis du ikke kan noget selv… Jeg har været heldig, ja – men jeg har også været dygtig, ”smiler han. Kandis er lyden af et særligt øjeblik. Den første dans og et glimt i øjet. Et særligt kys og det der sug i maven, der varsler en nat, der kan føre til alting. Kandis er en pause fra hverdagen – og lyden af kærlighed, som mennesker drømmer den. Orkesteret vandt en Danish Music Award i 2001 – og selvom genren ikke er populær hos parnasset, så spiller de

op til regulær folkefest. Johnny har aftalt medlemmerne i bandet, at han indimellem bruger tid på at udfordre sig selv i andre genrer, og han har - ud over sin deltagelse i Melodi Grand Prix-melodien – udgivet en række soloalbums, flere af dem indspillet i Nashville, fordi han har en forkærlighed for country-genren. Han har udgivet flere pop-plader og selvom hans faste publikum ikke nødvendigvis har været begejstret, så nyder han at arbejde med musikken på andre måder. Johnny er iværksætter, han ejer flere ejendomme og nyder selv at renovere de huse, han investerer i. Han spiller golf, leger med biler, racerbaner og trommesæt i børnehøjde, skriver musik, ses med sine piger og laver mad, når han har mulighed for det. Han drikker morgenkaffe med sin far og sætter pris på sin hustru. Det er sådan hverdagen ser ud hjemme hos Johnny Hansen. Gennembruddet kom i 1993 med nummeret ’En lille ring af guld’, der blev et kæmpe hit og lå 33 uger på P4’ s Dansktop. De har på en eller anden måde været der lige siden, og det særlige er den symbiose, de har med deres publikum. Refrænet er velkendt, repertoiret forventet og det lille glimt i øjet gør hele forskellen;

[ 64 ]


[KANDIS]

[ 65 ]


[ 66 ]


”Vi har aldrig haft berøringsangst. Vi kommer tæt på vores publikum, og vi har altid givet dem lov til meget. De kommer med os ud i pausen og i gamle dage var de sågar med ude i omklædningsrummet med jævne mellemrum. Jeg kan huske engang, vi spillede i Mariagerhallen, hvor vi lige måtte sætte en grænse… der var der 15 madammer, der sad ude i omklædningsrummet inden vi selv nåede derud – og de regnede så med, at der skulle de blive siddende imens vi klædte om… Der måtte vi lige stoppe festen,” griner han. Han kan godt lide at være på. Han står nede midt i flokken og står der længe. Han står der af lyst, eller ville han gå, siger han. Der er ikke noget forstilt over den måde, han er sammen med publikum på. Han gør det af lyst. Der er dage, der er bedre end andre – men 9 ud af 10 gange kan han virkelig godt lide at stå der. Kandis er en musikalsk rejse, siger han, en måde, at være i tilværelsen på, og det med

at komme tæt på publikum betyder, at alle mærker musikken mere. Det er det, der er projektet; at give folk en fed aften og få dem til at glemme hverdagen et øjeblik. Det er ikke politik eller pop-poesi, det er folkefest og fællesskab. Det egentlige. Der står tre unge fyre nede bag i lokalet. De danser ikke, men de synger med. De står der, hvor de plejer at stå, for de har været til forbløffende mange kandis-koncerter. En ung pige går forbi og smiler, og hun ser måske slet ikke det ældre ægtepar, der danser ubesværet omkring og har genfundet en melodi, de havde glemt, at de savnede. En fraskilt kvinde inklinerer for en nydelig mand. De danser til den der sang… den om ringen af guld… og måske er det den første dans af mange. Hverdagen er sat på pause – og lige nu handler det kun om mennesker der mødes lige præcis der, hvor sød musik opstår…

[ 67 ]


[SKØNHED]

En FemiFIT bækkenbundstræner en automatisk muskelstimulator beregnet til at styrke bækkenbundsmusklerne, står der på MediGroups website. Virksomheden leverer test- og analyseapparater til sundhedssektoren og sælger via websites og apoteker en del af produkterne til private – herunder FemiFIT bækkenbundstræneren, der via en vaginalprobe – der, indrømmet, er større end en tampon – men på ingen måde skræmmende - stimulerer bækkenbundsmusklerne, der trækker sig sammen og derved bliver stærkere - strammere. FemiFIT er enkel – og vidunderligt diskret - at bruge, den har fire forudindstillede træningsprogrammer, så du nemt kan finde det program, der bedst passer til dig, og så kan du selv indstille styrken på sammentrækningerne, så du langsomt kan optimere din træning. Proben er sluttet til betjeningspanelet via en lang ledning, så du kan bruge bækkenbundstræneren der, hvor det passer dig bedst – og den er lydsvag, så end ikke ellers årvågne børn behøver opdage, hvad du foretager dig under fredagsfilmen i sofaen.

KNIBER DET? Flere kvinder end man forestille sig går rundt og lækker lidt eller har en virkelig underlig fornemmelse, når de løber, hopper i trampolin eller griner. Det indfinder sig for de fleste post-fødsel, og det er ikke, som man kunne fristes til at tro, et problem, der primært angår midaldrende kvinder. Det er bare ikke noget, vi taler højt om. Når man når en vis alder – eller når man har født, sker der det fuldstændigt uundgåelige, at bækkenbundsmuskulaturen langsomt, men sikkert, bliver slappere. Det har flere konsekvenser… Og der er ingen vej udenom knibeøvelserne, hvis man vil ændre på sagen. Det tager tid – lang tid og det er faktisk ikke helt ukompliceret at finde frem til den rigtige metode og de rigtige muskler, så det er slet ikke nogen skidt idé, at få lidt hjælp med på vejen – om muligt…

Bækkenbundstræneren er ikke svaret på alle dine bønner, men det er godt nok tæt på. Du skal stadig hjælpe lidt til selv – altså, der er ingen vej uden om de der knibeøvelser, men allerede efter kort tids brug – MediGroup siger 5 uger - hopper du på trampolin på en noget anden og mere ubekymret måde… Fornemmelsen af at genfinde en overset muskelgruppe er ret tydeligt – også inden der er gået 5 uger, og så bliver det i øvrigt noget nemmere at komme i gang med knibeøvelserne selv… Man kan godt komme til at bilde sig selv ind, at det kun er kvinder på den anden side af 60, det kan komme til at knibe for – men, helt ærligt, man tager fejl… når man har født et barn kræver det en hel del ihærdighed, at genvinde samme kontrol – og fornemmelse – af musklerne i bækkenbunden, og det er en ret stor lettelse at opdage, at der findes så ukompliceret og effektiv hjælp til foretagenet. FemiFIT er en rentabel investering - især fordi den faktisk ikke er overvældende dyr. Sættet koster 995 kroner og kan købes via hjemmetest.dk. Du kan læse mere om producenten og baggrunden på mediGroup.dk

[ 68 ]


[SKØNHED]

HOVEDRENGØRING De fleste mennesker er opmærksomme på at leve nogenlunde sundt og give kroppen den næring, den har brug for – men nogen af os kommer også til at leve usundt i perioder; vi stresser og spiser hurtig mad, der ikke just er gavnligt for vores krop eller organer. Pure Cleanse er en udrensningskur fra Acupharma, der over 30 dage udrenser kroppen uden, at du behøver følge en umenneskelig og streng diæt – du skal bare drikke masser af vand! Kuren – en urtekur – stimulerer afgiftningen af lever, lunger, tarm, nyrer, blod og lymfesystem, og du skal tage to piller morgen og aften i 30 dage. Det er fristende at være skeptisk, men svært… allerede på anden dagen begynder systemet at røre på sig, og det er en fin idé, at have et toilet inden for rækkevidde, når systemet begynder at udskille ophobede toksiner, der ikke bare er et resultat af forkert kost – men livet, som det nu tager sig ud; vi indånder, drikker og spiser ting, der over tid belaster organerne, og det er den proces, vi modvirker, når vi udrenser. Det fine ved sådan en udrensningskur er jo også, at man får lyst til at passe på kroppen og organerne, og følgevirkningen bliver derfor, at man er tilbøjelig til at spise lidt sundere og bedre. Det er lutter naturlige ingredienser, der er i Pure Cleanse-produkterne; mælkebøtterod, burre, aloe vera, magnesiumhydroxid, gurkemejerod og rødkløver – men sammensætningen er unik og kuren er både prisvindende og det bedst sælgende

udrensningsprodukt i USA. Det er jo svært at fornemme helt, hvad der forgår inde i kroppens organer, men fornemmelsen er efter 14 dages kur god! Maven er ikke oppustet, huden har det usædvanligt godt og så sker der noget med energiniveauet undervejs – måske fordi det føles som om, man sover bedre – tungere. Det føles simpelthen som om, man er i færd med at gøre hovedrent i kroppen – en skøn fornemmelse. Acupharma har flere typer af kosttilskud i sortimentet – alle baserede på naturlige ingredienser. Pure Cleanse-kuren koster 379 kroner og forhandles via acupharma.dk

GOLDEN MOMENTS

En multi-balm fra SMUK med flere funktioner: Den fugter, plejer og beskytter dine læber hele dagen med de lækreste olier med et højt indhold af E-vitamin, som fremmer heling af sår og irritationer og kan også bruges som high-lighter eller på décolleté, hvor den giver et flot skær og fremhæver kravebenene. Du kan bruge den på neglebåndene eller på børnenes vinterkinder. Indeholder kokosolie, hvedekimolie, E-vitamin, mica (godkendt til fødevarer), mandarin og ingefær. Dejlig duft af mandarin. Forhandles via www.smukscincare.dk. Vejledende udsalgspris 179 kroner

[ 69 ]


[SKØNHED]

SOM SMURT I OLIE Matas Granatæble Bodyoil er en mild, blødgørende og velduftende olie, der hurtigt trænger ind i huden og får den til at føles velplejet. Indholdet af plejende granatæbleolie og antioxidativ E-vitamin hjælper til at beskytte hudens naturlige barriere, så den forbliver frisk og velplejet. Cremen er også tilført værdifuld og plejende macadamianødde-olie. Alle produkter i Granatæble-serien er tilsat samme milde parfume, der er udvalgt med særlig stor omtanke for din hud. Uden parabener. God til vinterhud. Forhandles i Matas. Vejledende udsalgspris 200 ml 64,95 kroner.

A HINT… En selvbruner brugt forkert er noget nær katastrofal. Det er simpelthen bare ikke klædeligt, når der er trukket orange striber hen over hånden og en ujævn, ubestemmelig kulør ned over kinden. Lækkert er det til gengæld, når det modsatte er tilfældet, og det klæder de allerfleste af os med lidt kulør i kinderne… ’A hint of summer’ fra Rudolph Care er en noget nær en genial selvbruner! Produktet er selvbrunerdråber, der blandes i din sædvanlige dag-, nat eller bodylotion, og som så fordeles ubesværet og giver en virkelig fin og naturlig glød til huden. Du kan bygge farven op over tid – en påføring holder nogle dage, så du bestemmer selv, hvor intens, du vil have din farve. Produktet er økologisk - Svanemærket og Cosmos certificeret, og det er det naturlige DHA molekyle, der sikrer din hud en fin og jævn tone. Aloe vera beroliger, genopbygger og sikrer hudens fugtbalance, mens acaibærrets høje koncentration af antioxidanter fra essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler forebygger aldringstegn og virker styrkende på huden. Det er meget, meget svært ikke at være begejstret – også fordi det er noget nær umuligt ikke at ende ud med et naturligt resultat. Dråberne er lette at blende ind i cremerne – og så længe du vasker hænder efter brug kan ingen se, at din fine gyldne hud er et resultat af selvbruner. Du skal ikke bruge mere end et par dråber til ansigtet – og cirka det dobbelte til kroppen, så 50 ml til 345 kroner holder i lang tid. Webshop og yderligere info på www.rudolphcare.dk

[ 70 ]


*Se ĂĽbningstider pĂĽ hjemmesiden

[ 71 ]


Christian Tafdrup er iført skjorte fra Bruuns Bazaar. Rome Bak Slim fit Shirt. 699,95. https://bruunsbazaar.com/

[ fotos: CLAUS PEUCKERT ]

[ 72 ]


[CHRISTIAN TAFDRUP]

EN FRYGTELIG MAND? Rasmus tror virkelig på, at Marie er hans store kærlighed. Og måske hun det, men hun er også manipulerende, udspekuleret, besidderisk og enerådig. En frygtelig kvinde. Marie er virkelig en frygtelig kvinde – og på den måde minder hun forbløffende meget om mange andre kvinder. Siger Christian Tafdrup. Christian Tafdrup har sammen med sin bror skrevet manuskriptet til filmen ’En frygtelig kvinde’, der handler om Rasmus, der er en flink ung mand, og Marie, der er en smuk ung kvinde. Rasmus forelsker sig i Marie – og hun forelsker sig i ideen om, hvad det kunne føre til. Hun flytter ind – og om på alting i Rasmus’ liv. Marie der smed sig henført og nøgen for fødderne af ham, kvinden, som kyssede ham hengivent efter en fest som en lovende afslutning på en aften, der blev begyndelsen på en ny tilværelse – viser sig at være et manipulerende bekendtskab, der langsomt, men sikkert, nedbryder Rasmus indtil han ikke længere kan genkende sig selv. Christian Tafdrup har instrueret filmen – og den handler om os alle sammen, siger han. Om mænd og kvinder og det magtspil, der er del af det parforhold, vi insisterer på. Christian Tafdrup er den smukke dreng. Han er 39 år gammel og debuterede i filmen af samme navn – ’Smukke dreng’ fra 1993, der blev begyndelsen på en skuespillerkarriere, der både indeholder teater, film og tv-serier. Han er uddannet fra Statens Teaterskole i 2003 og elsker sit fag, men de store

drømme har altid handlet om at skabe noget selv. Om at instruere film – og det er han – også – god til, hans debutfilm fra 2016, ’Forældre’, der handler om et forældrepar, der – på forbløffende vis – lykkedes med at genskabe deres ungdom efter børnene er flyttet hjemmefra. Filmen blev godt modtaget af anmelderne – og Tafdrup blev udnævnt som et af de talenter der – endelig – havde noget nyt at byde på. ”Jeg har ikke helt turdet tage det på mig – det der med at være instruktør, fordi det ikke helt føltes som om, det var det, jeg var – selvom det i virkeligheden var det, jeg rigtigt gerne ville være,” siger Christian Tafdrup, ”men når man så oplever at få succes med en film, som vi jo altså gjorde med ’Forældre´, så føles det mere virkeligt og efterhånden så synes jeg godt, at jeg kan tage titlen på mig. Og det fedt. Man bliver simpelthen så glad, når man står der med sin færdige film – og da især, når folk så godt kan li‘ det, man har lavet,” siger han. Priser og anerkendelse ’Forældre’ blev anerkendt af branchen som en lovende debut. En film der varslede godt for talentudviklingen, og den vandt flere Bodil-, og Robert-statuetter og klarede sig rigtigt godt på internationale filmfestivaller. Det er fin fornemmelse, siger Christian Tafdrup – men bliver glad for de priser – de er en anerkendelse af, at man er set, og det skal man også bare nyde, men der er også den der lille stemmer, der hvisker ”oh, shit…forventer de så noget federe næste gang”, og ja, det gør de, siger han.

[ 73 ]


[CHRISTIAN TAFDRUP]

Der skal en hel ihærdighed og tro på egne evner til – og hos Christian Tafdrup er den slags ikke givet. I 2008 udkom han med novellefilmen ’En forelskelse’, der handler om en ung mand, der forelsker sig i sin kærestes – en piges – far. Den film fik mildest talt gode anmeldelser og forventninger til at stige hos både publikum og filmfolk. Angstprovokerende, siger Christian Tafdrup; ”Jeg gik helt i baglås efter den der novellefilm. Jeg havde sådan en idé om, at jeg skulle lave en spillefilm, inden jeg fyldte 30 – og pludselig var jeg midt i 30’erne og der var gået næsten 7 år, hvor jeg bare havde knoklet med at forsøge at indfri nogle forventninger, der ikke var mine egne. Jeg forsøgte ihærdigt at leve op til den der novellefilm og det, jeg troede, at folk gerne ville have. Til sidst var jeg så blokeret, at jeg ikke længere kunne skrive en mail,” siger han. Og så lavede han den film, han havde lyst til. ’Forældre’, og nu er han – kun et år senere – aktuel med endnu en spillefilm, der er skabt af lyst og en oprigtig interesse i et emne, der har optaget ham i årevis; ”Hele den der diskussion om, hvad der er gode og dårlige film – brede og smalle – og hvad, der appellerer til publikum… altså, vi tager så ofte fejl – og man kan ikke spekulere i succes. Man er nødt til at kunne relatere til det, man laver. Der er så meget fokus på det der med, at det skal sælge billetter, men man må simpelthen gå med det, man selv tror på. Da jeg lavede ’Forældre’ var det en film, som jeg havde lyst til at lave. Jeg tænkte, at hvis man kun havde én chance, og det fik jeg at vide, at man havde, så skulle det være en film, der blev helt som jeg gerne ville lave den. Nu havde jeg i de der syv år forsøgt at lave noget, som jeg forestillede mig, at folk gerne ville have. Nu lavede jeg så det, jeg havde lyst til at lave,” siger Christian Tafdrup. ’Forældre’ blev en succes – men ikke entydigt, for dem der skulle sælge filmen ind til biograferne troede ikke liges så meget på den som Christian og kulturpressen gjorde. Den fik vanvittig god kritik på filmfestivalerne, men der var ingen, der troede på, at den kunne sælge billetter og derfor ingen, der ville distribuere den; ” Jeg talte ligesom for, at der jo også skulle være noget, der flyttede grænser og ny kunst og alt det der, men det kunne jeg godt mærke, at det var de ret

ligeglade med, de mennesker, der havde magten til at sende den ud,” fortæller han, ”og så lykkedes det alligevel på en måde til sidst, fordi jeg simpelthen selv ringede rundt til biograferne og plagede dem om at tage den ind. De fleste ignorerede mig, men der var alligevel nogle stykker, der ville hjælp, så den blev sat op i fire biografer, og så endte det jo med at den blev taget godt imod af publikum. Og at distributørerne i øvrigt indrømmede, at den nok skulle have haft en chance. Det er et ret stort problem i branchen, synes jeg, at der ikke er den opbakning, der bør være omkring nye talenter.” En slags kærlighedshistorie Christian Tafdrups nye film, den om kvinden, har premiere 25. december – og han er spændt på, hvordan den bliver modtaget, fordi filmen portrætterer kvinden som alt andet end bly og elskelig. Sådan kender han hende, Christian. Han kunne selv have forelsket sig i hende. Og har i virkeligheden været det. Egentlig startede projektet som en idé om, at Christians gamle dagbogsnotater skulle danne grundlag for en slags kærlighedshistorie – en af dem, han selv har levet, og som med al dens udmattende og grimme magtkampe er fuldstændig almindelig. Han var nysgerrig på den historie – optaget af fænomenet, og det er i virkeligheden drivkraften. Det var det, da han lavede ’En forelskelse’ – historien om, hvordan man finder sin egen seksualitet og famler sig ved ud i ungdommen med al dens uvished og overmod – mest fordi, han selv havde svært ved at finde sin plads i den der tilværelse, som man forventede skulle indeholde en vis mængde kvinder og fest; ”Jeg var en gammel mand, da jeg var ung. Nørdet og sådan lidt intellektuelt optaget af film. Jeg var ikke usikker på min seksualitet på den måde, at jeg var i tvivl om, at jeg var heteroseksuel, men jeg var usikker i den verden – og slappede ikke af i det før jeg var inde i 20’erne, og det var jeg optaget af. På den måde bliver fiktionen en måde at undersøge verden på. Finde ud af, hvad der er på spil og hvad der mon kunne være sandheden. På den måde handlede ’En forelskelse’ om mig – for mine film er et udtryk for noget, der er på spil for mig. Og ofte er det jo sådan, at det i virkeligheden er noget, der er på spil for mange mennesker. Noget helt almenmenneskeligt, som man så kan forsøge at skildre på en original måde. Og det er spændende,” synes jeg.

[ 74 ]


[ 75 ]


[ 76 ]


[CHRISTIAN TAFDRUP]

Så, altså – hovedinspirationen til ’En frygtelig kvinde’ er et forhold Christian Tafdrup selv har været i. Han har skrevet manuskriptet sammen med sin bror, Mads Tafdrup, der sagtens kunne genkende præmissen, og selvom den endelige historie ikke er en en-til-en gengivelse af Christians virkelighed, det forsøgte de, men – siger han – de erkendte undervejs i skriveprocessen, at ingen ville tro på, at sådan en kvinde fandtes, så genkender han ubesværet historien og hende. Det endelige manuskript byggede de i stedet på flere forskellige historier og parforhold fra vennekredsen, for at fortælle om den virkelighed, som han synes er næsten almengyldig; historien om den smukke, fri, vilde og vovede kvinde, der i mødet med en mand forandrer sig og bliver til en femme fatale, der langsomt overskrider sine beføjelser og gør krav på hans personlighed. Hverken historien eller hende er usædvanlig. Siger han; ”Vi kiggede jo rundt på vennerne og så, hvor frustrerede de er, hvor bange de er for deres kvinde og hvor kastrerede, de føler sig. De her mænd, der er gået fra at være vitale, sjove og flabede til at være sådan nogen, der tager hjem, når telefonen ringer og som med det samme får bøssestemmen på, når deres kvinde er der. Man kommer til at føle sig meget langt fra den, man gerne vil være, ” siger Christian Tafdrup. Parforholdet som krigsplads ’En frygtelig kvinde’ er parforholdet set gennem mandens øjne. Rasmus, der spilles af Anders Juul, føler sig så overbevist om, at han har mødt sit livs kærlighed, at han glemmer at se, hvem hun egentlig er. Han sælger ud af sig selv og de cd’er, som hun ikke synes passer ind i stuen. Han taber kampen om den kunst, der skal hænge på væggen, han bliver den, der tager tidligt hjem, og den, som egentlig godt kan se, at det er ham, der er noget galt med. Han lærer, hvordan man sætter tallerknerne – rigtigt – på plads i opvaskemaskinen og at spise lasagne uden kød; ”Altså jeg kan jo ikke postulere, at alle kvinder er som Marie her, men jeg kan i alt fald sige, at sådan er der mange mænd, der oplever det. De mister sig selv – og hvorfor gør de det? Det var det, jeg gerne ville undersøge,” siger Christian Tafdrup. ”To mennesker, der er sammen og kommer med alt det, de er… det bliver jo på en eller anden måde også en

krigsplads. Og der er så mange mennesker, der lever i parforhold, hvor de egentlig har det af helvede til, men de kan alligevel ikke finde ud af at gå. De har styr på livet på alle andre punkter, men lige der, der lader de en kvinde destruere dem fuldstændig og finder sig i det. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det for mit eget vedkommende parforhold, der har gjort mig allermest frustreret i tilværelsen,” siger han. Og hvorfor bliver man så? Hvorfor tillader man sig selv og hinanden at komme ud i de der helt sindssyge situationer – det er det, ’En frygtelig kvinde’ prøver at undersøge, og måske handler det også lidt om kulturskabte konventioner, siger Christian Tafdrup, en idé om, at når man er der i begyndelsen af 30’erne, så er det tid til at etablere sig i et parforhold og få nogle børn. Og så står man der, og har en andens liv i hænderne, og så skylder vi selvfølgelig hinanden at give det en chance. Man bliver måske i tvivl om, hvem det egentlig er, det handler om – blind og god til at indgå kompromiser, og så er der de små øer af kærlighed og tryghed, der, hvor vi har det godt – og det vil man jo gerne have, siger Christian Tafdrup. Og det føles skræmmende at gå og starte forfra, og det ville være alternativet, for mennesket har vist grundlæggende en stor drift mod at være sammen; ”Vi har jo nok alle sammen behov for det der parforhold, og selvom jeg har svært ved at forstå det som konstruktion, så ville jeg helt ærligt også have svært ved at undvære det, ” konstaterer Christian Tafdrup. ”Nu er jeg heldigvis i et velfungerende parforhold i dag, men det har også taget mig lang tid – og det handler også om, at min kæreste, som jeg har en datter sammen med, er ligefrem. Hun er straight. Og selvom hun sagtens kan blive sur, så spiller hun ikke et spil – og jeg er også blevet bedre til at tage konflikten. Jeg er ikke bange for det – og det er det, der ellers er med os mænd, vi kan godt sidde der på baren og være hårde og mande os op, men når man så kommer hjem, så siger man undskyld i håb om fred,” smiler han. Han ved, hvad han taler om, for han har gjort det masser af gange. Det er noget med de kvinder, han altid har faldet for. Stærke, dominerende kvinder – dem, der er farlige for mænd, der er villige til at sælge deres sjæl for at få hende;

[ 77 ]


[CHRISTIAN TAFDRUP]

”Jeg har selv haft en tendens til at falde for de kvinder, fordi de til at begynde med helt fantastiske; sjove, kreative, skøre og vilde – men når man så bliver mere intime, så bliver de konservativ, besidderiske og manipulerede. Det er noget, jeg har kæmpet med – ikke at sælge min sjæl, og ende med at føle mig kastreret og gjort til genstand for kvindens vilje og lyster,” siger han. Marie, der spilles af Amanda Collin, er en arketype på den kvinde, der vil forandre en mand. Hende, der vil gøre ham til et projekt. Det handler om magt – og det er ofte hende, der vinder. Sådan er det moderne parforhold og den moderne kvinde, mener han. Hun er et produkt af flere hundrede års undertrykkelse, og nu vil hun have sin vilje. ” Det er ikke for at lyde som et offer - for det må man jo ikke, når man er mand – det kvindernes ret… Men altså, meetoo-kampagnen - man kan jo ikke være uenig – man kan netop kun være enig… og så bliver det lidt… Hvis mænd gjorde det samme ville det blive betragtet som latterligt og patetisk, og så er der nogen, der bliver vrede på dem. Hvis jeg lavede en kampagne på, at jeg er blevet udsat for systematisk psykisk vold fra kvinder gennem hele mit liv, det ville jo bare blive opfattet som latterligt, og det har jo noget med vores natur, historie og baggrund at gøre; når man er mand så må man ikke være i offerrollen, ”funderer Christian Tafdrup, ”men mænd et også ofre, og jeg kunne håbe på, at filmen kunne være med til at starte den snak. Det bliver spændende at se, om vi kan have den debat om mænd som ofre.” Manden er også undertrykt Han er 39 år og grundlæggende romantiker. Han har altid troet på kærligheden og har været villig til at kæmpe for den. Og i virkeligheden er det med stor respekt for den, at han tegner et portræt af det moderne parforhold, sådan som han oplever, at mennesker oplever det. Han oplever at mænd går til grunde i det – men også, at de – selvfølgelig – har et medansvar. At de glemmer at sætte sig op

i mod den kvinde, der måske ville elske dem mere, hvis de gjorde; ”Hovedpersonen i filmen ligner nok mig, og mange ser ham som en vatpik… Det gør jeg ikke. Jeg har altid følt, at hvis jeg skulle overleve den slags kvinder, så skulle jeg faktisk være lidt af en stodder og slå i bordet – min naturlige måde rakte ikke… Men jeg er ikke den type. Ligestilling er et vigtigt og potent emne, men det gælder for både mænd og kvinder. Vi har nok glemt, at der altså er forskel på kønnene, vi vil så gerne have at det er lidt flydende, og vi vil ikke så gerne stå ved, at noget kvinderne er bedst til og noget er mændene bedst til. Det må man helst ikke mene i dag – men man kan godt alligevel få skæld ud over at være for meget mand, eller for at glemme at holde døren. Der er så mange forventninger og kvinderne vil bare rigtig gerne være det stærke køn. Det er de, synes jeg! Der er daglige debatter om hvordan kvinders rettigheder bliver overset, men der er ingen, der taler særligt højt om det med modsat fortegn. Og manden er også undertrykt,” konkluderer Christian Tafdrup. Han håber på, at filmen kan være et humoristisk indspark i en debat, der ellers – siger han – bliver mere og mere aggressiv. Et fint oplæg til at se på eget parforhold og stå ved, at man genkender overraskende meget fra den fiktive udlægning af det. Det ender ikke godt for Rasmus, faktisk kunne det ikke have endt værre, siger Christian Tafdrup. Bidronningen sejrer, hun har suget alt liv ud af den ham – og hun har det fantastisk; ”Man kan ikke helt vide, hvad der efterfølgende kommer til at ske for Rasmus, men jeg ved, at når man får barn med sådan en kvinde, så bliver man kørt helt ud på sidelinjen. Man kunne godt forestille sig, at han blev en af dem, der går rundt ovre i parken med barnevogn og sænkede skuldre. Måske finder han på et tidspunkt en anden kvinde. Men hun vil være ligesådan, så han er bare fanget i helvede,” forudset Christian Tafdrup.

[ 78 ]


[ 79 ]


[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

Når man skærer helt ind, sådan dybere i benet, end det egentlig er rimeligt, så er der to instanser, der holder samfundet kørende. To foretagender, vi danskere sætter vores lid til, når der opstår et problem. Der er selvfølgelig alt det med sundheden og så videre, som vi heldigvis har kompetente folk til at ordne, men det er sjældent, der pludselig dukker et problem op i en hel anden boldgade, hvorefter politikerne står på nakken af hinanden for at få lægerne til at tage sig af det. For det er her, vi har vores to favoritter. Den ene er Folkeskolen. Den gennemsnitlige politiker kan jo dårligt nå at blive forarget over et realityprogram, før han eller hun har foreslået at NU må skolen sørge for at børnene lærer om økonomi, prævention eller alkoholforbrug, afhængig af om de lige har fået tændt for Luksusfælden, De Unge Mødre eller Folketingets afslutningsdebat. Hver gang en undersøgelse eller statistik viser, der er noget, vi danskere er dårlige til, så er det faste løsningsforslag at lade Folkeskolen fortælle, hvad der er en mere hensigtsmæssig adfærd, helt uden at vi på noget tidspunkt overvejer om vi som nation er en flok magelige, viljeforladte mennesker, der udmærket godt ved, hvad vi BURDE gøre, men bare har rygrad som lakridssnører og behovsudskydelse som overtrætte 5-årige. Den anden gruppe, der må holde for, når vi lægger panden i bekymrede rynker er vores kære politi. Det kan man sige er en del af pakken for dem, da de jo

tituleres ”ordensmagten” ved festlige lejligheder. Så må man jo hellere lade dem ordne ting, såvel som sager. Grunden til at jeg bringer det op er bare at de på samme måde som Folkeskolen bliver forfulgt af nogle negative forventninger. Ikke af politikerne. De forfølger bare politiet med besparelser, samt nogle meget specifikke krav til hvad de skal prioritere. Der er vi som befolkning mere large: Vi har oftere en holdning til, hvad de absolut ikke skal bruge tid på i etaten, og det er temmelig tit lige der, hvor vi personligt krydser grænsen til noget ulovligt, vi synes, de skulle gå i meget større sikkerhedssko. Hvordan kan vi få en bøde for at køre to på cykel op mod ensretningen, mens vi talte i (hver vores) mobil, uden at have lys på, når nu der findes uopklarede voldtægter og der stadig er noget uldent ved den dér Scandinavian Star-sag?! Vi forventer at politiet løser alle problemer med kriminalitet og skaffer os tryghed. Det kniber bare lidt mere med vores forståelse af at det nok ville være lettere for dem, hvis vi ikke skulle kværulere i minutter, når vi blev præsenteret for et bødeforlæg, eller bedt om at stå eller gå et andet sted end der, hvor de er i gang med at arbejde. Jeg er med på at der kan være nogle, der har haft en dårlig oplevelse med politiet. Jeg har bare svært ved at tro på at det ikke skyldtes at de enten har overtrådt en lov eller nægtet at gøre, hvad de fik besked på. For det kræver det faktisk, hvis politiet skal kun-

[ 80 ]


[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

ne løse opgaven med at skaffe tryghed. At de får lov til at vurdere og bestemme, hvordan de bedst griber det an. Det er faktisk af samme grund, jeg altid sukker dybt og opgivende, når nogen foreslå at fodboldklubber selv skal betale for den politiindsats, der desværre er nødvendig, når visse klubber støder sammen. Eller deres fans gør det, mere præcist. Spillerne lader sig typisk adskille uden politiassistance. Mine suk skyldes at hvis man gav regningen videre, så ville man åbne for en lang diskussion af, hvad der var nødvendigt for at sikre roen. Var det nødvendigt at sende 100 mand? Skal de være i bil? Kan vi slå halv skade om benzinen? Når man ved, hvor stor en folkesport det er i visse jyske egne at prutte om prisen, så ville forhandlingerne ende med at kræve flere mandtimer end selve fodboldkampen. Det bedste, vi kan gøre for at spare penge, er at hjælpe til. Altså ikke begynde at blande os og civilarrestere alle, der ser mistænkelige ud, men sørge for ikke at være i vejen, og gøre som vi bliver bedt om af betjentene, uden diskussion. Jeg har gået til fodboldkampe i 20 år, og har aldrig oplevet en betjent, der ikke var fuldkommen rimelig og fair. Så hvis man synes, politiet er ”magtliderlige” eller nedladende eller hvad folk ellers påstår om det fine korps, så skulle de måske overveje den attitude, de selv kommer med. Jeg siger ikke at misforståelser eller overreaktioner ikke kan forekomme. Jeg vil bare gentage at den bedste måde at undgå dem på,

er at gøre som der bliver sagt og ikke brokke sig som en tvær teenager hos en bøjletandlæge. En klog mand (eller kvinde, eller person med ikke-binær kønsopfattelse!) har sagt at møder man én idiot må man huske ham og undgå ham en anden gang, men møder man idioter hver dag, skulle man måske kigge i spejlet, og se om der også står en derinde. Det gælder ikke mindst folk, der rejser omkring med den opfattelse at ”All Cops Are Bastards”, eller ACAB, som de af hensyn til deres begrænsede boglige evner foretrækker at forkorte det. Hvis ALLE betjente har reageret røvhulsagtigt på din fremtoning, så er jeg ret sikker på at du har nogle issues, du burde få behandlet. Gerne før du føler dig kaldet til at få ACAB som tatovering hen over ansigtet, som jeg gudhjælpeme så en fyr, der havde valgt. Når man tænker på, hvor lang tid, det tager at blive tatoveret, er det temmelig lang tid i træk at være jordens største idiot. Situationen kunne jo reddes ret sent i processen, så manden besindede sig og bare skulle trækkes med at der stod ”ACAi-Bær er nice” i hans ansigt. Held og lykke med at tale dig ud af en fartbøde med den tatovering, klovn. Og nej, det sidste sagde jeg ikke til ham, for jeg har en meget strikt ”ingen fornærmelser”-politik overfor folk, der er tatoverede i deres ansigter. Lidt den samme politik som jeg har overfor betjente, faktisk. Men der handler det om respekt for deres arbejde. Af hjertet tak. Sig til, hvis jeg kan hjælpe.

[ 81 ]


[BIRGITTE HANSEN]

RÅD til livet Birgitte Hansen er pengementor. Det har kostet hende dyrt, at nå langt. Hun har satset alt – én gang på den forkerte farve. Hun har trukket over og store veksler på sig selv. Nu har hun succes – og hun deler på daglig basis sine erfaringer og sin viden med flere tusinde kvinder, der alle sammen har det til fælles, at de har glemt, hvor tæt de er på økonomisk frihed. Penge er essentielle. De er vores mulighed og frihed. Det er vigtigt, at de ikke larmer i vores tilværelse. Birgitte Hansen arbejder ikke med begrænsninger. Hun er ikke en traditionel økonomisk rådgiver, der svinger sparekniven akkompagneret af formaninger, men hun går rationelt til værks og undersøger, hvad hendes kunder bruger deres penge på. Hvordan de bruger deres penge – og hvordan, de ville ønske, at de brugte deres penge;

”Det handler ikke om at spare, det handler om at finde ud af, hvad det er, man gerne vil have ud af sine penge – og så hjælper jeg mine kunder med at finde ud af, hvad det er, der står i vejen for det.” Birgitte Hansen har brugt for mange penge. Og hun har manglet dem. Hun har følt skyld og skam og har undret sig over, hvorfor det er så svært at have et naturligt forhold til økonomi. I virkeligheden er regnestykket ofte simpelt. Det behøver ikke være så svært, men økonomi er en af de allerstørste udfordringer for rigtig mange mennesker, og det besluttede hun sig for, at forsøge at gøre noget ved. I dag er Birgitte Hansen 51 år og har penge på kontoen. Hun har succes og er efter en årrække som deltidsansat selvstændig erhvervsdrivende. Hun er pengementor og hjælper mennesker med at få et mere naturligt forhold til deres økonomi – og hun er god til det, fordi hun ved, hvad hun taler om, og derfor uddanner hun nu pengementorer, så der bliver mange flere, der kan hjælpe især kvinder med at tage følelserne ud af pengene.

[ 82 ]


[BIRGITTE HANSEN]

[ foto: ANNE KRING ]

[ 83 ]


[ 84 ]


[BIRGITTE HANSEN]

Birgitte er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet. Efter endt uddannelse blev hun mor til en dreng, der i dag er 21 år, og på den anden side af hendes barsel gav det ikke nogen mening for hende, at skulle på arbejdsmarkedet på fuld tid, så hun havde i en årrække deltidsstillinger, der gav hende mulighed for også at prioritere familien. Hun blev skilt, da hendes dreng var fire år gammel, og så gav det slet ikke nogen mening, at skulle aflevere tidligt og hente sent, så hun fortsatte med deltidsjobbet – også selvom det måske ikke var det helt rigtige for hende. ”Det var en rigtig god løsning for min søn, men der skete bare det, at jeg var ved at kede mig ihjel i det. Jeg fik job som fuldmægtig – og det var sådan set fint, men grundlæggende havde jeg – og har altid haft en drøm om, at gøre en forskel sammen med andre mennesker, og det gjorde jeg altså ikke ved at sidde der og lave referater og mødeindkaldelser,” siger hun. Med tiden udvikler Birgitte en depression, som hun er i behandling for hen over flere år. Efterfølgende fik hun et job som skolesekretær og skiftede senere til et job som regnskabsmedarbejder i et konsulenthus. Birgitte havde brug for ro. Men hun længtes også efter noget mere. Noget andet der gjorde en forskel for folk.

”Da jeg tog uddannelsen til spirituel mentor kickstartede der en udvikling i mig. Jeg fik endnu mere mod på at finde frem til en tilværelse, hvor jeg kunne arbejde med at hjælpe andre mennesker med deres udvikling” ”Det der ligesom bare var udfordringen var, at jeg ikke vidste præcis hvor, jeg skulle bruge min kræfter,” fortæller hun, ”jeg druknede jo ligesom i mængden af coaches – og vi ville i høj grad det samme. Jeg startede med at tale om selvkærlighed – selvfølgelig med baggrund i min stresshistorie, og det var der også mange, der gerne ville høre om, men når jeg holdt noget – en workshop eller et foredrag, hvor folk skulle betale for at være med, så kom der jo ikke nogen. Så det var sådan en kæmpe smerte. Jeg ville så gerne, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. På et tidspunkt gik det så op for mig, at der ikke er nogen, der vågner om natten og tænker, at de nok har brug for noget selvkærlighed. Til gengæld bruger folk ret lang tid på at tænke over penge og deres forbrug – og det var altså noget, jeg vidste ret meget om…”

[ 85 ]


[BIRGITTE HANSEN]

Kolonner og budgetter Birgitte Hansen vidste meget om penge. Hun var optaget af dem – det har hun altid været; helt fra hun var lille talte hun pengene igen og igen. Lavede små regnskaber og sirlige kolonner, hvor hendes forbrug stod opført. Hun blev – også i voksenlivet – ved med at være optaget af det med penge, til gengæld blev hun med tiden dårligere til at administrere dem; ”Jeg har altid haft en ret lille økonomi. Jeg har været eneforsøger siden min dreng var fire og med de der deltidsjobs tjente jeg jo ikke så meget. Og så var der jo det der med, at jeg heller ikke havde et job, som jeg brændte for, så jeg kompenserede ved at trøsteshoppe. Jeg var jo egentlig ked af det og følte, at mit liv var lidt meningsløst, og så købte jeg ting.” Birgitte Hansen var stadig god til kolonner og budgetter, hun var bare rigtig dårlig til at overholde dem, og hun var hård ved sig selv, når hun igen havde ladet tingene skride. Det fyldte meget og drænede hende for energi. Hun var ufri. Og det værste, siger hun, er, at tingene sagtens kunne havde været mere ukompliceret, hvis ikke hun havde behøvet investere så mange følelser i økonomien. Hvis hun havde fået taget hånd om tingene, kunne hun have rejst mere med sin søn – i stedet for at bekymre sig om, hvordan hun skulle få råd til at rejse; ”Der skete bare altid det, at følelserne kørte af med mig og resultatet var, at når jeg nåede til slutningen af måneden, så var der ikke nogen penge tilbage på kontoen, ” fortæller hun. For et menneske, der drømmer stort og for en kvinde, der længes efter at skabe sin egen mening med tilværelsen, er det ufrugtbart. Det er drænende og tilværelsen bliver sært ligegyldig, hvis man altid skal lade sig nøjes eller trives på trods.

Pengene blev synonym med den frihed, hun så indædt behøvede – det var dem, der skulle bane vejen ud af meningsløsheden og det job, hun virkelig ikke kunne forestille sig at blive i. Hun dagdrømte om den store Lotto-gevinst og lavede budgetter over, hvor lang tid hun kunne leve for en gevinst på to millioner. Det hun overså var, at hun havde en anden mulighed – at hun kunne lave noget, hun brændte for. I stedet gik hun efter pengene. Hun var så overbevist om, at den tilværelse, der udmattede hende, fordi hun ikke brugte sig selv optimalt, kun kunne erstattes af en letkøbt økonomisk frihed. At det var penge, der skulle sættes i stedet for. Og fordi hendes arbejdsliv var meningsløst, virkede det plausibelt, at de penge, der skulle sætte hende fri, skulle komme dumpende. Ved et tilfælde eller ved et helt usandsynligt lykketræf… Birgitte Hansen begynder at spille online casino. Meget. Hun bliver ved med at tro på den helt store gevinst – lige til den solrige sensommerdag, hvor hun taber 30.000 på rouletten og et øjeblik. Pengene og det, der føles som en lille rest af selvrespekt er væk. Til gengæld blev det også starten på en helt anden tilværelse, hvor Birgitte erkender, at hun selv skal skabe sin succes – og at penge er noget, man kan tjene og have en god fornemmelse omkring. Birgitte Hansen begynder at blogge om penge og økonomi. Hun mærker hurtigt, at der er stor interesse for stoffet, og hun får hurtigt kunder. Det første kursus hun udbyder er der 65 mennesker, der melder sig til – og det giver hende blod på tanden; Hun går i et forløb hos en kvinde, der uddanner folk til at få succes med deres forretning og får mod på projektet. Hun var ved at dø af skræk undervejs, men hun havde det også sådan, at der ikke var nogen vej tilbage;

[ 86 ]


[ØKONOMIDAMEN]

[ foto: ANNE KRING ]

[ 87 ]


[BIRGITTE HANSEN]

[

Vi skal ikke føle skyld og skam, men bare tage ansvar - men uden at det er under en løftet pegefinger.

”Der skete det, at jeg lige efter forløbet hos Maiken Kühl sagde mit job op. Jeg havde 5 måneders opsigelse og ikke en eneste kunde. Men de kom. Jeg lavede webinarer og bloggede, og da jeg så efter de 5 måneder begyndte at beskæftige mig fuld til med min virksomhed, kunne jeg også leve af det. Godt nok med små skvulp i starten, men trods alt… Jeg begyndte hurtigt at fokusere på de der bagvedliggende historier, der er en del af menneskers forhold til penge, og det – kombineret med hjælp til at få overblik og styr på forbruget. – og så en åben tilgang, aldrig en løftet pegefinger, stod stærkt,” fortæller hun. ”Det var der mange, der gerne ville gøre brug af – og især kvinder, har jeg erfaret, har et stærkt følelsesmæssigt forhold til økonomi. Ondt i maven over netbank Kvinderne, for det er primært kvinder, der melder sig til et forløb hos Birgitte får både sparring på deres personlige forhold til økonomi. Hun taler med dem om deres opvækst i forhold til penge. Hvordan forældrenes forbrug var, hvordan man tjente sine første penge og hvilke følelser, der knytter sig

]

til de historier. Hun undersøger hvilke mønstre, der strækker sig tilbage til dengang, vi startede med at have penge mellem hænderne; ”Det vi har konkluderet omkring penge og økonomi i vores opvækst, betyder nemlig meget mere for den måde vi er med vores penge på i dag, end de fleste tror. Hvorfor er der så mange, som får ondt i maven over netbank og tror, at de ikke kan finde ud af det med penge? Hvorfor tror så mange, at de er talblinde og måske helt håbløse, selvom de både er dygtige og veluddannede? Det er alt sammen løgnehistorier vi har fået fortalt os selv i et ubevogtet øjeblik, og det er vigtigt at få gjort op med de gamle mønstre for at skabe et nyt forhold til vores penge og økonomi” fortæller Birgitte Hansen. Når man forstår sammenhængen er man allerede godt på vej, siger Birgitte – og derfra handler det så om at få lavet et overblik – også i form at nogle budgetter. Det knokler de med, kvinderne – og Birgitte hjælper dem kyndigt og med baggrund i egne erfaringer på vej. Og det er måske ikke så underligt, at det pri-

[ 88 ]


[BIRGITTE HANSEN]

mært er kvinder, for i virkeligheden er det jo ret nyt, at kvinder har fuldstændig styring over deres egen økonomi. Bare i vores mødres generation, som var unge i 50’erne var det helt almindeligt, at det var manden, der primært bestemte over økonomien, så kvinder har måske et grundlæggende selvværd, der skal bygges op, når det handler om økonomi” Birgitte Hansen er lykkedes med projektet. Hun er professionel pengementor. Hun har succes og tjener gode penge. Hun føler, hun gør en forskel for andre, og finder sit arbejdsliv meningsfyldt. Hun føler stor glæde ved at være med til at nedbryde det tabu, der er forbundet med økonomi. Hun har intet at skamme sig over – og det synes hun i grunden ikke, der er ret mange, der har. Det er hendes idé, at vi skylder os selv og hinanden at gøre op med de vrangforestillinger, der for mange knytter sig til økonomiske forhold. Det behøver ikke være svært, og vi behøver ikke føle, at der altid er noget galt på bundlinjen; ”Det handler aldrig bare om at vi skal tage os sammen. Vi skal ikke føle skyld og skam, vi skal tage ansvar – men uden, at det er under en løftet pegefinger. Jeg vil gerne hjælpe mennesker med at tage

løgnehistorierne ud af økonomien. Jeg vil give dem selvværd omkring penge og økonomi – en bevidsthed, der betyder, at de med god samvittighed kan bruge de penge, de jo selv har tjent og derfor har ret til at få mest muligt ud af. Hvis de gerne vil købe sko for alle pengene, så skal de gøre det – jeg vil bare gerne bidrage til, at de gør et bevidst valg og et valg, de kan føle sig godt tilpas med,” siger hun. De sidste tre år har hun været modig på en måde, hun ikke forestillede sig, at hun kunne være modig på. Hun har skabt en tilværelse, der er på hendes egne præmisser. Et liv i frihed, der for hende betyder, at hun kan stå op, når det passer hende, at kunne være derhjemme frem for at sidde i et storrumskontor, ikke at behøve lytte på kollegaernes snak, når hun ikke har lyst til det – hun vil selv vælge, hvem hun omgiver sig med og hvad hun skal spise. Hun vil kunne få tur med sin hund og arbejde om aftenen, hvis det er det, hun vil. Den frihed har hun i dag, og den er funderet i et arbejdsliv, hvor regnskabet på alle måder stemmer; hun gør en forskel og hun tjener penge på det. Læs mere på www.birgitte-hansen.dk

[ 89 ]


i,

-

KÆRLIGHEDEN TIL MAD

Biologen Jørn Madsen og fysikeren Anders Smith kaster et velinformeret, undertiden skeptisk, men altid underholdende blik på den moderne naturvidenskabs mange emnefelter, fra Universets fødsel til gåden om menneskets bevidsthed. Undervejs hører vi om dialektforskning blandt køer, hvordan man forstår relativitetsteorien ved at falde ned fra 10. sal, og hvorfor humlebier rent faktisk godt kan flyve. Efter endt læsning vil du også have fået svar på, hvorfor evolutionsteorien kun er en teori, og hvad der sker, når partikelfysikere læser for meget Anders And. Her i en opdateret udgave med et efterskrift, der konstaterer, at der siden førsteudgaven udkom i 2008, er udgivet lige så mange videnskabelige artikler, som der dengang var udgivet, siden den moderne videnskabs publikationshistorie begyndte i 1660’erne. Spørgsmålet er, om vi er blevet dobbelt så kloge på de knap ti år?! Julie Zangenberg, skuespiller og madblogger, har udgivet en fin kogebog, der er udkommet på Politikens Forlag. Madlavning har altid været Julies store passion. Hele hendes familie er, med Julies egne ord, madtosser langt ind i sjælen, og maden har altid været et fast samlingspunkt. Allerede som 7 - årig fik Julie en fast maddag, ligesom hendes forældre sørgede for, at sende børnene på madkurser. Når der skulle hygges rundt om tv’et, så familien madprogrammer, og søndagene blev til mad - temadage, hvor de alle samledes i køkkenet og lavede mad fra morgen til aften. For Julie er det ren afslapning, når hun er i køkkenet, og hun elsker at have gæster og lave lækker mad til vennerne og familien. Kærligheden til mad rummer alt lige fra den supersunde morgenmad til de rustikke gryderetter og lækre, syndige desserter. Julies mad oser af smag og madglæde, og der er lagt stor energi i, at opskrifterne fremstår så brugervenlige som muligt. Kærligheden til mad er til dem, der ligesom Julie elsker mad og gerne vil kunne lave den selv. Mottoet er: ” Jeg er ikke udlært kok, og når jeg kan, kan du også!”

Bogen er udkommet på Gads Forlag. 390 sider – 199,95 kroner.

ALT ER RELATIVT

e

ALT ER RELATIVT….

JØRN MADSEN & ANDERS SMITH

!

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

ALT

ER RELATIVT Eller er det nu også det?

„En formidlingsmæssig bedrift“ – Jyllands-Posten

JØRN MADSEN & ANDERS SMITH GADS FO RLAG

[ 90 ]


benny

Madarbejder i meny

FÅ MERE TID TIL AT NYDE MADEN, FESTEN OG SELSKABET

NYTÅRSMENY 3 RETTER

268.-

Invitér MENY med til nytår

PR. PERSON

BEGRÆNSET ANTAL. Forudbestil nytårsmenyen i Delikatessen senest 30/12 kl. 12 så er den klar til afhentning 31/12. Bemærk minimum 2 personer.

I MENY giver vi dig en festlig hånds­ rækning, når året skal rundes af med manér. For nu kan du både nyde festen, selskabet og den gode mad med MENY ud af huset. Vi tager ud­ gangspunkt i friske, sæsonaktuelle råvarer, så du kan få en overdådig nytårsmenu fyldt med velsmag. Du skal blot varme og anrette – og voila! Bestil maden i din lokale MENY, og spørg vinmanden til råds, hvis du vil have et par gode forslag til en match­ ende vinmenu. Velbekomme og godt MENYtår!

[ 91 ]

Se mere på meny.dk/nytaarsmeny


[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

POSTKORT fra Hollywood Mit navn er Lisa Aybike Kir. Måske kender du mig fra programmet Danske Hollywoodfruer eller madprogrammerne Til Middag Hos, 4 Stjerners Middag og Masterchef. Eller det kan være du kender du mig fra et ugeblad, en avis eller fra en bytur i Jomfru Ane Gade, for jeg er nemlig oprindeligt fra Nørresundby. Det var faktisk til karnevallet i Aalborg som 14årig jeg blev opdaget som model og siden da har jeg lavet modelarbejde for bl.a. Vogue og Elle og haft roller i film, musikvideoer og tv-serier. Jeg er også en hyppig blogger og har skrevet bogen Fra Aalborg Til Hollywood. Jeg bor nu I Los Angeles, Californien med min mand James. Min klumme fra Hollywood handler om forskellige ting fra livet i USA, kosmetiske operationer, opskrifter, mode, mad, modelarbejde, beauty trends, alt sammen direkte fra Hollywood. Jeg håber I alle vil læse med, du er også velkommen til og kontakte mig på: lisaaybike@yahoo.com Xo, Lisa Aybike

Rodeo Drive i Beverly Hills har nogle af de mest fantastisk juledekorationer og lysshow.

[ 92 ]


[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

THANKSGIVING Jul i La La Land Julen står for døren som man siger... men det gør den faktisk ikke, fordi her i USA har vi lige en meget vigtig dag først – nemlig Thanksgiving. Thanksgiving er meget vigtig for amerikanere og os europæere er sådan lidt...hvad er det, der faktisk sker til Thanksgiving. Traditionelt så er det for mange amerikanere Thanks-giving der starter ”The Holiday Season”, men faktisk så er der flere amerikanere der fejrer Thanksgiving end der fejrer jul af den simple årsag, at Thanksgiving ikke er en religiøs fest. Amerikanerne har mere fri til Thanksgiving. Den falder altid på en torsdag, hvilket gør, at de fleste så kan tage fri fredag og weekenden over. Om torsdagen på Thanksgiving spiser de fleste folk kalkun, kartoffelmos, bønner og den berømte Pumpkin Pie (Græskartærte).

Et tradionelt Thanksgiving måltid Vi fejrer dagen ved at holde en Thanksgivingfest for venner og naboer. Rigtig mange mennesker der bor i Los Angeles er langt fra deres familie og mange er single, så vi viser vores tak for deres venskab ved at holde en fest hvor alle er velkommen.

Om fredagen er det det berømte Black Friday hvor alle butikker begynder deres udsalg og her starter mange familier med deres juleshopping og bruger weekenden på at starte med at pynte op til jul....

Eneste forklæde jeg ejer er dette fra da jeg var med i Masterchef og bruger det en gang om året til Thanksgiving.

[ 93 ]


[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

ÅRETS

JULE

Neiman Marcus ligger hårdt ud i spidsen med årets fantasy gift. En nytårsfest på The Knickerbocker Hotel på Times Square for dig og 299 af dine venner. Altså en fest for 300 på det mest berømte sted at være nytårs aften! Festen kommer med 150 hotelværelser for to nætter plus dine gæster for middag, drinks og en DJ. Gaven koster $1.600.000 eller 10.400.000 millioner danske kroner. Men der er vel ingen pris på dine venners lykke?

GAVER

Det næste på min ønskeliste er dette Dolce Gabbana køleskab. Det findes i forskellige udgaver, der er håndmalet. $50.000 eller 325.000 kr. Gaven til manden er disse Darth Vader manchetknapper $495 eller 3.217 kr.

[ 94 ]


[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

Gaven til mor er denne Judith Leiber krystal læbestifts taske. $5.495 eller 35.717 kr.

Årets gave til Stuen må være dette elghoved fra MacKenzie Child, som er et interiør firma, der er meget berømt i USA. $15.000 eller 97.500 kr.

Julen er taknemmelighedens fest Julen for mig er taknemmelighedens fest. En tid til og tænke over hvor velsignet og godt jeg har det, med de venner og familie jeg har omkring mig. Lad os ikke glemme at mange mennesker i verden ikke har de samme muligheder som dig og mig. Så om du åbner dit hjem til en person som må sidde alene juleaften, give et beløb til velgørenhed eller lave et måltid til hjemløs, så lad os ikke glemme at det at give af hjertet er virkelig det julen handle om. Merry Christmas and Happy New Year

Siden julen er børnenes fest, så er der sidst men ikke mindst denne gynge motorcykel årets gave til barnet. $498 eller 3.237 kr. Alle gaver kan købes ved www.neimanmarcus.com, som også donerer et beløb fra hver gave til velgørenhed. [ 95 ]


”Med min erfaring som en, der af blevet interviewet af mange journalister og magasiner, er [et cetera] et af nationens mest professionelle og kvalitetssikre magasiner - som jeg derfor altid med allerstørste glæde tager imod en invitation fra og ydermere nyder at læse” Morten Albæk CEO, Voluntas filosof,Investment forfatter og&erhvervsmand Advisory A/S

[ 98 96 ]


Læs over 1000 artikler og portrætter

1cetera.dk ET CETERA MAGAZINE

ZINE BER 20

SEPTEM

AN D R E

AS BO

17 - 6. - SJE ÅRGANG

AUGUST 2017 - 6. ÅRGANG - FEMTE UDGAVE

RA MAGA

ET CETE

dnu ren enfuld n smag odnet krogm n midte

GAVE TTE UD

GR AaTsIS in

DANSK T KROGMODNE D

mag

HE

RA

R

G

A

Ø N TI FO R M

tag med

GR A

IS magaTsin

magasin ERIK

magas in tag med hjem

GRATIS magasin tag med hjem

GR ATIS

es og entrecot odnede arm pande. e krogm dv ld Tilberedes på en brane den smagfurød ribey ed at svits iver let sp bl m n t de ar St nt, så fedtka

GRATIS

hjem

tag med hjemCLAUS

1 17 14.0

25/08/20

[ 97 ]

EN

tag med

hjem


[KLUMME - PIA MØLLER SØE]

TROR DU PÅ JULEMANDEN?

Næ, ikke rigtigt, vel? Men man har jo lov at håbe – og måske ligefrem pligt til at gøre det. I alt fald, hvis man har børn, der med store blå øjne uudtalt beder om at blive bakket op i barnetroen. Den drukner undervejs – den barnetro. Når rationalet sætter ind, erstattes den af det, der i nogle tilfælde kommer til at fremstå som noget nær kynisme. Den stemme, der siger, at julemanden er et kommercielt koncept med det ene formål at få os til at bruge penge, vi ikke har, på at købe gaver til en familie, vi har det lidt stramt med i det daglige. Vi spejler os ind i en virkelighed, hvor alt det, vi kan vide, er det eneste vi vil vide af. Vi elsker hinanden råt og trodsigt, fordi vi kun gøre et forsøg på at stole på os selv. Christian Tafdrup har lavet en film om parforholdet, og det er ikke kønt. Vi gør klogt i at tro det værste om hinanden – for hvis vi nøjes med at håbe, bliver vi narret i en grad, så vi mister os selv. Ikke engang sig selv, kan man stole fuldstændigt på. Man bør tage sig i agt. Vist nok. Alternativt skal man se det grusomme, underholdende og virkelig tankevækkende portræt af parforholdet i Tafdrups udgave – for at få øje på al det uforløste håb, der kun kræver, at man er to om at turde vove sig selv. I sådan en slags uforbeholdent håb om det bedste. Jan Gintberg tror vist – mere – på det håb; som en selverklæret art samfundets hospitalsklovn, har han stor tillid til mennesket og håb for den verden, han i starten af det nye år tager ud for at rede. Ikke redde. Det er slet ikke nødvendigt, siger han – og måske er det rigtigt nok. Måske handler det om, hvordan vi vælger at læse det. Og den – verden.

Måske, hvis vi turde tro lidt på det håb, der fra alle gadehjørner udstilles i skikkelse af kugler og kogler lige nu, ville verden tage sig bedre ud. Måske kunne man vove at drømme om det, man ønsker sig allermest i hele verden og tage sig selv i at lytte efter lyden af magiske bjælder over nattehimlen. I virkeligheden kan alting ske, så det må altså være drømmen – eller troen – der spænder ben for, at det gør det. Jeg tror, jeg vil øve mig i at håbe. Jeg vil dele mine børns begejstring for al den mulige magi, som kan læses ind i hvad som helst – især lige nu, fordi jeg tror på, at det er en hel eksistentiel drivkraft, der kan udrette meget. Forleden investerede jeg flere hundrede kroner i hvedegræs og anden ”super-food” – og jeg vælger fuldstændigt at ignorere det faktum, at det både dufter og smager af fiskemad. Ikke fordi jeg helt ærligt tror på, at jeg bliver et nyt og bedre menneske af lige akkurat den type ernæring, men fordi jeg håber på, at det gør en lille forskel. Og så har det næsten allerede virket… Og når alt kommer til alt, er der ikke et eneste menneske, der kan hævde at have belæg for påstanden om, at julemanden ikke findes. Det er usandsynligt, at han gør. Men man kan altid og med sindsro håbe…

Pia Møller Søe [ 98 ]


LæserRejser

Et Cetera tilbyder dig udvalgte kør selv-ferier i samarbejde med Happydays. Oplys rejsekoden ”ETCETERA” ved bestilling – så får du op til 300,- i rabat pr. person på rejsen.

Pr. person i dbl. vær.

3.499,-

Pris uden rejsekode 3.799,-

• 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet med tyrolske mælkeprodukter, lokale æggeretter, m.m. • 7 x 4-retters middag fra buffet med sæsonens regionale råvarer • Fri entre til wellnessafdeling og swimmingpool • Rabat på entre til Swarovski 8 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Kirchberg in Tirol, Østrig Kristallwelten i den charmerende alpeby Kirchberg, som ligger kun • 10 % rabat på entre til Alpen Glück Hotel Kirchberger Hof HHHH Salzbergwerk Berchtesgaden På det smagfuldt indrettede og familiedrevne alpehotel 10 minutter vest for Kitzbühel, der sprudler af liv hele

Familieferie i hjertet af Tyrol har I god mulighed for at nyde alt det, som Østrig har at byde på. Det gælder i særdeleshed den berømte gæstfrihed og seværdighederne i områdets naturpragt. På det nybyggede hotel findes alle bekvemmeligheder: Relaxafdeling med pool, en velrenommeret restaurant og bar med tilhørende lounge m.m. Her bor I midt i Tyrol

året rundt. Her findes så mange sommeraktiviteter at vælge i mellem, at I ikke behøver at rejse langt for at få en stortartet ferie. 200 meter fra hotellet ligger friluftsbadet i Kirchberg med masser af plads til leg.

Børnerabat 1 barn 0-6 år gratis. 2 børn 7-12 år ½ pris. 2 børn 13-17 år 20 % rabat. Maks. 2 børn pr. værelse.

Ankomst lørdage i perioden 12.5.-15.9.2018.

Turistskat EUR 2,- pr. pers. over 15 år pr. døgn.

Se flere ophold på happydays.nu

4 nætter fra 1.699,-

Julemarked i Stralsund 28.11.-22.12.2017

Stralsund og Rügen

arcona Hotel Baltic HHHH i Nordtyskland Hotellet ligger få skridt fra altstadt og havnefronten i hansestaden Stralsund. Det bringer jer lige ind i centrum af den tyske østersøkysts legendariske stemning, hvor det maritime miljø og den friske havluft går hånd i hånd med 800 års historie.

Pr. pers. i dbl. vær.

1.349,Pris uden rejsekode fra 1.499,Pristillæg 1.-31.5.: 150,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag • Happy hour i baren • Rabat på entre til Ozeanum samt 10 % rabat på greenfee og havnerundfart Ankomst: Valgfri t.o.m. Børnerabat 20.12., 26.-27.12.2017 1 barn 0-6 år gratis. samt 1.1.-29.5.2018. 3 børn 7-12 år ½ pris.

Julemarked i Lübeck 27/11-29/12 2017

Se flere ophold på happydays.nu

Havnehygge på Fyn

Miniferie i Lübeck

Viva Hotel by Vier Jahreszeiten i Nordtyskland Pr. pers. i dbl. vær.

Gå ombord i den imponerende middelalderby Lübeck, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Glæd jer til opholdets inkludererede middag på den flotte panoramarestaurant på nabohotellet (100 m), hvor der er udsigt over Lübecks imponerende tårne.

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 3-retters middag på panoramarestaurant Highlight • 1 x velkomstdrink • Fri parkering • Fri Wi-Fi

Ankomst: Valgfri t.o.m. 20.12.2017 samt 2.1.14.9.2018.

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis. 1 barn 6-14 år ½ pris

849,-

Pris uden rejsekode 999,-

Marcussens Hotel i Assens Assens på Fyns Lillebæltskyst er en af de mest velbevarede, gamle havnebyer i Danmark, og med base på det charmerende Marcussens Hotel bor I lige midt i købstadsidyllen med stokroser, brostensbelagte gader og små dukkehuse.

Pr. pers. i dbl. vær.

999,-

Pris uden rejsekode 1.149,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag efter køkkenchefens valg • Fri Wi-Fi

Børnerabat 1 barn 0-2 år gratis. Ankomst: Valgfri t.o.m. 2 børn 3-11 år ½ pris. 16.12.2017 samt 5.1.18.12.2018.

Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48 Børnerabat ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Åbent hverdage kl. 8-17

REJSEKODE

ETCETERA Teknisk arrangør


ÅRETS MEST

charmerende julegave

HOS IMERCO

Kay Bojesen har udvidet sin flok af charmerende aber med en lillebror på 10 cm i teak/limba. Kay Bojesen Abe Mini 499,95 kr. Forhandles hos Imerco og på imerco.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.