BORNHOLM 14.–17. JUNI 2018
Folkemødet Find os i LOS-teltet J48
Hver dag bliver der udført et fantastisk stykke arbejde på landets sociale tilbud. Derfor er LOS’ arrangementer på Folkemødet i år inspireret af det, vores medlemssteder er så gode til. Samarbejde, dialog og fokus på hinandens ressourcer. Vi vil bruge tiden på at komme frem til løsninger gennem samarbejde og dialog – både i vores eget telt og i Folkemødets andre debatter. Læs her i avisen om alle arrangementer, og hvorfor vi sætter lige netop det på dagsordenen. Læs det udvidede program fra
side 05 til 11
Udsatte på forsiden
De svære overgange
Et demensvenligt samfund?
Fuser eller fremtid?
Der er et stadigt større mediefokus på kritiske sager om udsatte mennesker. Oftest gøres det i den gode sags tjeneste, men mediernes gode intentioner risikerer at skade de psykisk sårbare. Det er nødvendigt at skabe et bedre samarbejde mellem medierne og den sociale sektor.
Hvordan kan vi gøre det bedre i Danmark, når udsatte borgere og anbragte unge skal igennem overgangen til et selvforsørgende liv? Ny undersøgelse viser, at for hver krone, samfundet investerer i forebyggende helhedsorienterede indsatser, spares der 9 kr.
Antallet af borgere med demens er stigende, og mange plejecentre har svært ved at løfte en opgave, vi som samfund kan og skal løfte mere tilfredsstillende. Der er brug for en national handleplan, der kan sætte demens på dagsordenen. Der skal et helt andet beredskab til, og her skal vi alle være klar.
Socialøkonomiske virksomheder er en af vejene til at skabe plads til udsatte og sårbare mennesker på arbejdsmarkedet. Men hvordan sikrer vi, at sociale iværksættere og kommuner har de bedste rammer til at skabe nye virksomheder med meningsfuld beskæftigelse?
side 05
side 06
side 08
side 09
FØLG LOS PÅ:
#LOSFM18 /
FACEBOOK.COM / LosSocialeTilbud / WWW.LOS.DK
FOTO JOSHUA TREE PHOTOGRAPHY
Folkemødet skal skabe samarbejde og løsninger
02
LOS på Folkemødet
Fra LOS kan du møde:
Michael Graatang direktør
Laust Westtoft sekretariatschef
Carsten Trannerup konsulent
Nynne Haarby Jensen webmaster og kursusansvarlig
Jeg er imponeret over den stemning og professionalisme, jeg møder, hver gang jeg er ude at besøge vores medlemssteder.
Folkemødet skal skabe
dialog og løsninger
M
an kan ikke blive andet end i godt humør, når man går rundt på Folkemødet hver eneste år. Det er et levende bevis på, hvad den demokratiske samtale betyder for vores samfund og hvor mange mennesker, der brænder for at skabe gode løsninger og rammer, hvad enten det gælder miljø, kultur, sundhed eller sociale forhold. I LOS er vi naturligvis optaget af forholdene for de mennesker, som vores medlemmer hver dag arbejder med. Det er mennesker, som på grund af sociale, fysiske eller psykiske udfordringer skal have støtte til at skabe det liv, de ønsker. De har måske haft en svær start på livet eller er på anden måde ramt af udfordringer, som betyder, at de har brug for den støtte, vores medlemmer kan give dem. Ofte går meget af debatten på forhold, der ikke fungerer eller skaber problemet. Vi har de senere år haft en debat særligt i psykiatrien om vold, trusler og sågår drab på bosteder. En debat, der ind i mellem skaber det indtryk af, at vi er en sektor med kun problemer og kun farlige utilpassede mennesker. Men intet kan være mere forkert. Jeg er imponeret over den stemning og professionalisme, som jeg møder, hver gang jeg er ude at besøge vores med-
lemssteder. Her ser jeg sociale tilbud, hvor der mellem beboerne og personalet er et helt unikt samarbejde præget af anerkendelse og fokus på at løse de problemer, som den enkelte arbejder med. I stedet for at fokusere på det, som beboerne ikke kan, så ligger fokus omvendt på den enkeltes ressourcer. Vi har i Danmark et pædagogisk personale i intet mindre end verdensklasse. Derfor har vi i LOS i år særligt ladet os inspirere af det, vores medlemmer er så gode til. Samarbejde, dialog og fokus på hinandens ressourcer. Vi vil derfor i år sætte netop det i fokus i alle vores arrangementer på Folkemødet. Vi vil ikke bruge tiden på alle uenighederne for at få en skarp og underholdende debat. Vi vil bruge tiden på at komme frem til løsninger og samarbejde. Jeg håber, at vi ikke bare kommer hjem med nye løsninger, nye muligheder og nye samarbejdspartnere, men at vi også inspirerer andre til en debat med fokus på dialog og samarbejde. Det er der brug for. Jeg ønsker alle et godt Folkemøde. Med venlig hilsen Michael Graatang direktør LOS
Anja Dhyrbye PR og kommunikationsrådgiver
Professionelle brancherepræsentanter med viden om praksis
HILS PÅ LOS’ BESTYRELSE LOS bestyrelse består af syv ledere/bestyrelsesmedlemmer hos en af LOS’ medlems virksomheder, der hver dag arbejder med sårbare udsatte børn, unge og voksne. En hverdag hvor misbrug, efterværn, seksuelle krænkelser, domsanbragte, tvangsfjernelser, specialiserede skoletilbud og diagnoser er virkeligheden, og en hverdag hvor der samarbejdes bredt med bl.a. skole, hjem, sundhedspersonale, psykiatri og kriminalforsorgen. Alle bestyrelsesmedlemmer er med i LOS-teltet, og glæder sig til at dele viden og erfaringer og debattere det sociale område.
LOS på Folkemødet er udgivet af LOS T: 7023 3400 E: los@los.dk www.los.dk
Redaktion Anja Dhyrbye, Irene Schwartz
Layout WAYPoint Communication ApS
Forsidefoto Joshua Tree Photography
Tryk PE Offset A/S
Oplag: 600 eksemplarer
LOS på Folkemødet
03
ILLUSTRATION: CHIMI CHANGA
Det er måden vi møder hinanden på der gør en forskel I LOS-teltet stiller vi skarpt på branchens udfordringer, debatterer og søger løsninger – sammen og med beslutningstagere og andre aktører. Vi vil bruge tiden fornuftigt, så vores løsninger bliver kvalificerede og konkrete. Vi kan søge taletid, positionering og skærpe retorikken – til at sætte sindene i kog og provokere. Men vi tror på, at vi kan gøre en positiv forskel ved at flytte radaren.
Fordomsfrihed og respekt Derfor har vi fokus på en dialogform, hvor vi på samme tid debatterer åbent, fordomsfrit, respektfuldt og kritisk. Præmissen er klar for alle paneldeltagere, som vil sige ja til følgende: Vi vil spørge åbent for at lytte uden at tage til genmæle og søge nuancer og dilemmaer. Vi vil antage uenighed som præmis for samtalen og i stedet gå på opdagelse i muligheder og løsninger. Arbejdsrum for at skabe visioner Som noget nyt introducerer vi efterfølgende arbejdende workshops, der tager afsæt i debattens fokus. Til workshoppen deltager inviterede medlemmer samt andre relevante aktører, der arbejder med emnet. Sammen vil vi debattere anbefalinger og visioner for området. Aftryk og budskab til ministre og offentligheden Workshoppen ender ud i, at der produceres en kronik, der offentliggøres samme dag på ”Den offentlige” samt en illustration, der i løbet af Folkemødet planlægges at overrækkes som gave til henholdsvis børne- og socialminister Mai Mercado, erhvervsminister Brian Mikkelsen samt kulturminister Mette Bock. Både illustrator og journalist vil være til stede under debatter og workshops. Bredde og mangfoldighed LOS inviterer til tre hoveddebatter, som viser bredden og de mange samarbejdsflader i det specialiserede sociale område, der har indflydelse på vores medlemmers muligheder for at gøre en forskel for udsatte og sårbare mennesker. Samtidig inviterer vores medlemmer inden for til dialog og debat om hverdagen i arbejdet med udadreagerende børn, anbragte unges sårbarhed, flygtninge i job, samarbejde i psykiatrien, æresrelaterede konflikter, misbrugsbehandling, demensvenlig behandling og unge autister.
HOLDKAPTAJNER Til at lede slagets gang har vi allieret os med nogle af mediebranchens skarpe og kompetente journalister. Lene Johansen er kendt som studievært på DR – bl.a. mange år på TV-Avisen. Lene er uddannet journalist og har mere end tyve års erfaring fra radio, tv og den skrevne presse og har særligt fokus på det social- og sundhedspolitiske felt, hvor hun ofte bruges som m oderator. Lene J ohansen har erfaring fra bestyrelsesarbejde i humanitære organisationer. Katrine Nyland Sørensen har 25 års erfaring fra bl.a. DR P1, P2 og P3 som radiovært og en baggrund som kulturredaktør på Dagbladet Information. Katrine har været vært på en lang række kulturprogram mer, på adskillige dokumentar- og temaudsendelser, og moderator for konferencer og debatarrangementer i ind- og udland.
DELTAGENDE ILLUSTRATOR OG JOURNALIST Illustrator Chimi Changa er uddannet designer fra Kolding Designskole og har 15 års erfaring med billedkunst, performancekunst samt som illustrator til børnebø ger og div. magasiner. Chimi Changas illustrationer bevæger sig i et karakteristisk univers af faste fabler og figurer samt højt detaljerede fantasifulde stregtegninger. Journalist Niels C. Svanborg er uddannet journalist og arbejder som journalist, rådgiver, underviser, moderator og forfatter. Niels har en baggrund fra bl.a. dag bladet B.T samt inden for politisk journalistik, reportage, portrætter og undersø gende journalistik. Niels arbejder indgående med det specialiserede socialområde.
LOS’ egne hoveddebatter
1. Udsatte på forsiden: Hvordan passer vi på de sårbare i medierne? Vi ser et stadigt større mediefokus på de kritiske sager om anbragte sårbare borgere. Medierne skyr i ngen midler, og muldvarpinfiltreringer og drone optagelser er bare nogle af de metoder, der anvendes. Oftest gøres det i den gode sags tjeneste, men ofte er det den udsatte borger, der bliver den største t aber. I debatten har vi inviteret mediernes store spillere samt psykiatrien og de pårørende på banen til en samtale om, hvordan vi kan samarbejde om gennemsigtighed og åbenhed og klare spilleregler, der tilgodeser de svage borgere. Læs mere på side 05
2. Kulturen som social medspiller Skal og kan offentlig støttede kulturinstitutioner gøre en forskel og indsats for de sårbare borgere? Senest har bibliotekerne vist sig at være et virksomt fællesskab for ensomme ældre i socialt boligbyggeri. Vi har inviteret KL til at stille skarpt på: Skal og vil kulturinstitutionerne samarbejde om den socialfaglige opgave? Hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvilken forskel kan det betyde? Læs mere på side 07
FØLG LOS PÅ:
#LOSFM18 /
3. Socialøkonomi – fuser eller fremtid? Socialøkonomiske virksomheder er en af vejene til at skabe et arbejdsmarked med plads til fysisk, socialt og psykisk udsatte grupper. Men hvordan sikrer vi, at sociale iværksættere og kommuner har de bedste rammer til at fremme arbejdet med at skabe nye socialøkonomiske virksomheder, der kan fungere som meningsfuld beskæftigelse for udsatte borgere? Hør nogle af de mest erfarne praktikere inden for a rbejdet med socialøkonomiske virksomheder give deres bud på, hvordan flere kommuner får gang i en aktiv politik for at udvikle og understøtte socialeøkonomi, og hvordan sociale iværksættere kan skabe nye succesfulde virksomheder, der på markedsvilkår skaber plads til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Læs mere på side 09
FACEBOOK.COM / LosSocialeTilbud / WWW.LOS.DK
04
LOS på Folkemødet
Gode råd til hvordan får du maksimalt udbytte af din deltagelse
Bliv set og hørt på Folkemødet Læg en plan
Præsenter dig kort og præcist
Brug tid på de sociale arrangementer
Har du ikke allerede en plan for, hvad du vil, så sæt dig et sted og læg en plan for dagene. Gør det så tidligt som muligt, så du ikke går glip af de debatter, som har betydning for dig. Gå det digitale program igennem grundigt ved hjælp af søgefunktionen. Søg på de relevante emner og på de personer, du gerne vil i dialog med. Husk at det godt kan tage tid at komme fra det ene sted til det andet, når der er mange mennesker.
Når du har mikrofonen, så retter alle opmærksomheden mod dig. Tænk over hvordan du vil præsenterer dig, så du både får fortalt, hvor du er fra, og hvorfor dette emne er vigtigt for dig. Men gør det kort og øv dig forinden.
Folkemødet er også fester og fadøl på ”Gæstgiveren”. Men det er ikke her, du netværker allerbedst. Mange af organisationerne har netværksarrangementer, hvor det er mere oplagt at få ”langet” nogle visitkort ud af inderlommen.
Er du en del af en større gruppe? Det kan være hyggeligt at gå sammen rundt på Folkemødet, men er du en del af en større gruppe, så del jer op, så kan du/I nå rundt til flere ting.
Forbered dine spørgsmål på forhånd Når du har lagt dit program for dagen, så brug lidt ekstra tid på, hvem du gerne vil stille spørgsmål, og om hvad vil du spørge om? Er der en bestemt viden, du gerne vil have frem? Har du et særligt eksempel, du gerne vil have med ind i debatten? Er du godt forberedt, kan du dreje hele debatten i en anden retning.
Brænd ikke inde med dit spørgsmål Ofte har ordstyren og deltagerne forberedt en masse, de vil igennem på de 45 minutter, de fleste arrangementer varer. Marker dig tidligt med dit spørgsmål, så du ikke brænder inde med det.
Hold dig til emnet Tænk over hvordan du kan tilpasse din dagsorden og spørgsmål til den debat, du gerne vil blande dig i. Vil du være god ambassadør for din virksomhed eller organisation, så må du ikke afspore emnet fuldstændigt. Vær særlig varsom med at bringe enkeltsager op i dit spørgsmål. Det kan deltagerne i debatten ofte ikke kommentere på, og du får ikke den mere generelle eller principielle debat.
Nyd stemningen på Folkemødet Sæt tid af til bare at gå rundt og nyde demokratiet, når det er bedst. Søg lidt inspiration rundt omkring, så du er klædt på til at overveje om og måske hvordan, du kan deltage på næste års Folkemøde med et arrangement.
Efter Folkemødet:
Tag fat i dem du gerne vil tale med Mange debattører har travlt og tager fra debat til debat. Men ikke alle. Når debatterne er slut står de deltagende debattører ofte stadig og småsludrer lidt. Vær lidt direkte. Gå op og bland dig og få afleveret dit visitkort og eventuelt materiale. Noter efterfølgende hvem du har mødt og lidt baggrund om debatten og holdningerne.
Vær aktiv på de sociale medier Fortæl på dine sociale medier hvad du laver på Folkemødet. Spørg dine følgere om de har spørgsmål, som du skal stille videre på vegne af dem. Send live fra debatter på Facebook og del hvad du mener er interessant.
Følg op Folkemødet er ikke bare fire dage. Det er en del af en længere strategi. Følg op på de kontakter, du har mødt på Folkemødet. Skriv til dem når du kommer hjem. Brug eventuelt dine noter fra Folkemødet. Inviter dem ud til dig, arranger lokale debatmøder eller gå på anden måde i dialog med dem.
Evaluer din indsats Se på de mål du satte dig. Har du nået de overordnede mål? Lav et overblik over, hvordan Folkemødet har styrket dit netværk. Gå din plan for debatterne igennem. Fik du leveret dine budskaber? Og husk at notere, hvad du næste år skal have fokus på.
Arrangementer i LOS-teltet Torsdag d. 14. juni 2018
05
Udsatte på forsiden Torsdag d. 14. juni Debat kl. 14:30 – 15:15 Workshop kl. 15:15 – 16:00 I LOS-teltet J48
Hvordan passer vi på de sårbare i medierne? Historier om udsatte mennesker er på godt og ondt blevet godt stof i medierne. Men mediernes interesse og gode intentioner risikerer at skade psykisk sårbare mennesker. Derfor er det nødvendigt med et bedre samarbejde mellem medierne og den sociale sektor, mener LOSdirektør Michael Graatang.
K
an en journalist kontakte en alvorligt psykisk syg ung mand på Facebook med et ønske om et interview? Det er blandt andet ét af de helt konkrete spørgsmål Michael Graatang, direktør i LOS, gerne vil debattere med journalister på årets Folkemøde. De senere år har LOS’ direktør oplevet en stadig større interesse fra medierne i forhold til at bruge psykisk sårbare mennesker som kilder til historier. ”Vi har brug for, at udsatte grupper også har en stemme i medierne og samfundsdebatten. Også når det ind i mellem er med en kritik af den behandling eller indsats, som de oplever at få tilbudt. Men vi har de seneste år oplevet, at medierne ganske enkelt glemmer, at når det handler om sårbare mennesker, så følger der et helt særligt ansvar med. Det gælder både, når journalisten måske bare vil fortælle den enkeltes historie, eller når journalisterne i forbindelse med kritisk journalistik bruger psykisk udsatte som kilder til at underbygge en historie,” siger Michael Graatang og fortsætter: ”Jeg er ikke i tvivl om, at journalisterne har de bedste intentioner, men vi oplever, at der opstår en konflikt mellem på den ene side ønsket om at udkomme med en historie og på den anden side hensynet til de mennesker, der bliver kontaktet og måske brugt som kilder i forbindelse med historierne. Måske går der ind i mellem lidt tunnelsyn i den hos journalisterne, og så glemmer de deres kritiske vurdering af kilderne,” siger Michael Graatang, der fra flere medlemssteder har hørt om beboere, der har fået langvarige negative reaktioner efter journalisthenvendelser. ”Der er flere tilfælde, hvor beboerne er blevet kontaktet via Facebook eller kimet ned af journalister, så de måtte skifte mobilnummer. Det kan gøre beboere urolige og bange, når de pludselig bliver kontaktet af ukendte. Vi har eksempler på, at mindreårige beboere og journalister har lavet aftaler via Facebook, og pludselig er beboeren taget afsted for at deltage i et interview, som måske ripper op i en masse ting. Når de så er tilbage på tilbuddet og påvirkede af samtalen, kender personalet ikke baggrunden og har sværere ved at yde den rette støtte,” fortæller Michael Graatang. Nødvendigt med særlige hensyn Michael Graatang medgiver, at det kan være svært for en journalist, som måske vil tale med en beboer på et socialt tilbud om nogle forhold, som journalisten ønsker at afdække om det enkelte sociale tilbud, og det er særligt her, Michael Graatang efterlyser en dialog og et samarbejde. ”Når vi har med udsatte mennesker i psykiatrisk behandling at gøre, så skal vi alle tage nogle særlige hensyn. Det stiller også krav til os som behandlere. Journalisterne er nødt til at afveje, om og hvordan de skal kontakte beboerne, om de kan lave historien på en anden måde, eller om de skal tage fat i personalet,” siger Michael Graatang og rækker hånden frem til et samarbejde med medierne.
FØLG LOS PÅ:
#LOSFM18 /
”Jeg er ofte imponeret over, hvordan dygtige medier kan skabe den rette balance og vise hensyn, når de interviewer psykisk udsatte. Det må være en svær opgave, tænker jeg. Jeg ser da også ind i mellem eksempler på det modsatte, hvor jeg med min viden og erfaring fra vores medlemmer og deres arbejde ved, at det her har omkostninger for den enkelte borger,” siger Michael Gratang. Kan skade alle parter Eksponeringen i pressen kan ifølge Michael Graatang være langt mere vidtrækkende, end man måske umiddelbart tror. Ikke mindst for mennesker, der har det svært psykisk. ”Et andet forhold er det, at selve diagnosen hos borgeren kan gøre det endnu sværere for journalisten at interviewe. Jeg ved godt, at det lyder hårdt, men vi er nødt til at være direkte om det her. Vi ved, at nogle borgere reagerer ved at føle sig forpligtet til at køre med på journalistens spørgsmål, andre lever måske i en virkelighed, der er præget af vrangforestillinger, nogle er påvirket af deres medicin, og endelig kan borgere sige ting, der skader deres forhold til de relationer, der er bygget op til personale og pårørende. Det er noget, det pædagogiske personale arbejder med hver dag. Men håndteret forkert kan det altså give helt fordrejede historier til skade for alle parter,” siger Michael Graatang, der opfordrer journalisterne til at inddrage tilbuddet i dialogen, når de vil interviewe psykisk sårbare beboere. ”Jeg vil ikke stække beboernes ytringsfrihed. Tværtimod. Vi har brug for også at høre de udsatte mennesker i samfundsdebatten. Vi i LOS har en opfordring til journalisterne om dialog og åbenhed. Og har de ønsker og gode råd til os, så lytter vi meget gerne. Derfor håber jeg meget, at debatten på Folkemødet bringer os tættere på hinanden og skaber forståelse. Måske kan vi også blive bedre til at hjælpe journalisterne. Så lytter vi gerne,” siger Michael Graatang. Hør mere i debatten:
Udsatte på forsiden Hvordan kan medierne og den sociale sektor samarbejde om gennemsigtighed og åbenhed og klare spilleregler, der tilgodeser de svage borgere? I debatten har vi inviteret mediernes store spillere samt psykiatrien og de pårørende på banen til en dialog. Moderator: Lene Johansen, journalist
Paneldeltagere: Jesper Nissen, pressechef, Bedre Psykiatri Michael Graatang, direktør, LOS Lars Werge, formand, Journalistforbundet Verner Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne
FACEBOOK.COM / LosSocialeTilbud / WWW.LOS.DK
06
Arrangementer i LOS-teltet Torsdag d. 14. juni 2018
Bjarke og Daniel, deltagere i Projekt UNIK
Torsdag d. 14. juni Oplæg kl. 16:30 – 17:30 I LOS-teltet J48
Christina Røschmann
Jakob Schiøtt
Randi Hoffmann
ART - en metode til at reducere børn og unges aggressive adfærd Børn og unge med udadreagerende adfærd præges af konflikter med omgivelserne, fordi de ofte har svært ved sociale relationer, finder det vanskeligt at regulere deres følelser, og fordi de bryder med gældende normer. Er ART- Aggression Replacement Training - den hjælp/ metode, der kan skabe et bedre fundament for en positiv udvikling for udadreagerende børn og unge? Effektstudier om ART, der er på Socialstyrelsens liste over evidensbaserede metoder, viser, at de børn og unge, der har deltaget i et ART-forløb, har en signifikant mindre aggressiv adfærd og øgede sociale kompetencer. ART har siden 2010 generelt været tilbudt i Danmark til bl.a. udadreagerende børn og unge på døgninstitutioner, sikrede institutioner, dagbehandlingstilbud og i enkelte skoler. Nonprofit-fonden ConCura har i de seneste år arbejdet målrettet med at reducere børn og unges aggressive adfærd ud fra metoden ART med målbare resultater til følge. Blandt andet er antallet af magtanvendelser faldet markant. ConCura giver under dette oplæg en indføring i ARTmetoden og et indblik i ConCura’s erfaringer fra praksis.
Paneldeltagere: Jakob Schiøtt, direktør, ConCura Randi Hoffmann, skoleleder, ConCura Christina Røschmann, kvalitets- og udviklingschef, ConCura Jens Fokdal, master i ART, UCC og ART Academy
Fredag d. 15. juni kl. 09:00-10:00 Lørdag d. 16. juni kl. 09:00-10:00 Søndag d. 16. juni kl. 09:00-10:00
Heidie Graversen, formand for Børn og Unges Trivsel
Torsdag d. 14. juni Debat kl. 18:00 – 19:00 I LOS-teltet J48
Hvordan støtter vi de anbragte unge i de svære overgange? Det er en god forretning for s amfundet at investere i forebyggende og helheds orienterede løsninger for nuværende og tidligere anbragte samt særligt udsatte unge. For hver krone samfundet investe rer i indsatsen, spares der 9 kroner. Det er en del af hovedkonklusioner ne fra en socioøkonomisk analyse ud arbejdet af Projekt UNIK, der er et ef terværnsprojekt, som Børn og Unges Trivsel i 2015 fik midler til af Socialsty relsen. UNIK står for ”Unge Netværk i Kommunerne”. Børn og Unges Trivsel tager i d enne debat afsæt i hovedkonklusionerne i Projekt Unik’ socioøkonomiske analyse, når toneangivende aktører på anbringel ses- og udsatteområdet skal debattere, hvordan og hvad der skal til for at støtte anbragte og særligt udsatte unge i de svære overgange mod et godt og selv forsørgende liv. Det er her, vi taber de fleste, hvilket betyder et langt liv på of fentlig forsørgelse.
Paneldeltagere: Heidie Graversen, formand, Børn og Unges Trivsel og initiativtager til efterværnsindsatsen Projekt UNIK Trine Torp, social- og ligestillings ordfører, SF Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk/Headspace Danmark Thomas Gyldal Petersen, borgmester, Herlev Kommune Rasmus Brandenhof Rifsdal, managing director, Økonomer Uden Grænser Jimmy Gørtz, leder, Røde Kors Herlev. Har medvirket i ’De B rændte Børn’ David Adrian Pedersen, formand, De Anbragtes Vilkår. Tidligere anbragt
Moderator: Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS
Find os i LOS-teltet J48
”Morgenhygge – med kaffe og en snak” i LOS-teltet
Arrangementer i LOS-teltet fredag d. 15. juni 2018
07
Kulturen som social medspiller Fredag d. 15. juni Debat kl. 14:30-15:15 Workshop kl. 15:15-16:00 I LOS-teltet J48
Kan kulturen være medspiller i det sociale arbejde? Kulturlivet skal tættere på udsatte borgere - og omvendt. Bibliotekerne er en af de kulturinstitutioner, der kan komme endnu tættere på udsatte grupper med en mere opsøgende indsats og tættere dialog. LOS sætter emnet til debat på Folkemødet.
H
ej, kommer du i morgen. Vi savnede dig sidst.” Sådan lyder det måske ikke så ofte på biblioteket. Men den opsøgende indsats og tættere dialog er en af metoderne til at åbne bibliotekets og ikke mindst litteraturens verden for udsatte grupper, der måske sjældent besøger biblioteket. Det fortæller Lotte Hviid Dhyrbye, der er leder af Tænketanken Fremtidens biblioteker. Sidste år afsluttede Tænketanken et projekt, der med kulturelle aktiviteter på bibliotekerne skulle hjælpe med at bryde ensomheden og øge livskvaliteten blandt samfundets ældste borgere. Projektet blev gennemført i samarbejde med fire biblioteker og fire almene boligområder i Skælskør, Dalum, Varde og København. ”Mange af de erfaringer og greb vi brugte i det projekt, kan bruges på andre grupper – også udsatte borgere. Der er så mange udfordringer i samfundet, hvor kulturen være med til at give løsninger. Det gælder i høj grad også biblioteket. Her kan litteraturen og det at læse sammen være noget helt særligt. Det at få kendskab til litteratur kan give et menneske et andet billede af sig selv og den omverden, man er en del af. Og så kan det give nogle meningsfulde fællesskaber. Vi ved, at det har ændret menneskers livsbane, fordi de har kunne være på biblioteket,” siger Lotte Hviid Dhyrbye.
Involvering er afgørende ”Det er vigtigt at arbejde med det værtsskab, der er på biblioteket. Vi skal ikke bare byde velkommen og forvente, at de kommer til os. Vi skal være opsøgende og ville målgruppen. Og så er man nødt til at give noget personligt af sig selv og ikke kun optræde som det professionelle menneske,” fortæller Lotte Hviid Dhyrbye om hvordan biblioteket i højere grad kan favne udsatte grupper og skabe fællesskaber for forskellige mennesker. ”Bibliotekerne er den bredeste kulturinstitution, vi har i Danmark. Men alligevel er der på biblioteket – som i så mange andre steder i samfundet – et kodeks for, hvordan man opfører sig og hvilke forventninger, der er til den enkelte. Det kan indimellem være svært at aflæse. Derfor et det vigtigt, at man som borger føler sig velkommen. At man ved, at der eksempelvis er én til at tage imod, når man kommer. At man tør træde helt ind i biblioteket og deltage,” siger Lotte Hviid Dhyrbye og nævner en række konkrete greb. ”Vis dem at deres deltagelse er betydningsfuld. At det betyder noget, at de kommer. Involver dem i projektet. At de er med til at lave kaffe, stille borde op eller hvad der ellers kan være af opgaver. Og vær tydelig om, hvad der skal ske. Hvad er programmet? Det lyder måske simpelt, men i praksis er det ikke altid så enkelt,” siger Lotte Hviid Dhyrbye. Tag afsæt i kernen Selvom opgaven måske kræver en anden tilgang fra bibliotekets side, skal de biblioteksansatte ikke ud og være socialarbejdere, understreger Lotte Hviid Dhyrbye. ”Biblioteket skal tage afsæt i deres kerne med at formidle bibliotekets indhold. Det gælder hele den kulturelle sektor, når det handler om at involvere udsatte som målgruppe. Bibliotekerne er vant til at møde målgrupper, der ikke før har brugt biblioteket. Det gjaldt også med projektet for de ældre,” siger Lotte Hviid Dhyrbye, der ikke lægger skjul på, at projektet har krævet både tid og personale. ”Særligt den opsøgende del med at få fat i de ældre var tidskrævende. Vi havde et godt samarbejde med de boligsociale medarbejdere, og det er også nødvendigt, hvis man skal overføre erfaringerne til andre grupper. Gå sammen med andre aktører om den opsøgende del, ” siger Lotte Hviid Dhyrbye. Hun opfordrer andre sociale tilbud til at bruge erfaringerne og søge dialog med de lokale biblioteker om et samarbejde. ”Tag en dialog med biblioteket om de muligheder, der er. Det kan være en god idé at begynde med et forsøg i en lukket kreds, så man får lidt erfaringer at bygge videre på,” siger Lotte Hviid Dhyrbye.
FØLG LOS PÅ:
Hør mere i debatten:
Kulturen som social medspiller Skal og kan offentligt støttede kulturinstitutioner gøre en forskel og indsats for de svage borgere? Senest har bibliotekerne vist sig at være et virksomt fællesskab for ensomme ældre i socialt boligbyggeri. Vi har inviteret nogle af vores største kulturinstitutioner fra museer og biblioteker samt kultur og socialpolitiske ordførere til at stille skarpt på: Skal og vil kulturinstitutionerne samarbejde om den socialfaglige opgave? Hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvilken forskel kan det betyde? Moderator: Katrine Nyland Sørensen, journalist Paneldeltagere: Lotte Hviid Dhyrbye, leder, Tænketanken Fremtidens biblioteker Laila Kildesgaard, direktør, KL Karen Grøn, museumsdirektør, Trapholt Niko Grünfeld, kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune Trine Hounsgaard Pfeiffer, direktør, Fonden Kanonen, Fonden Orpigaq Louise Eltved Krogsgård, udviklingskonsulent, Brønderslev Bibliotek, leder, Brønderslev Forfatterskole
#LOSFM18 /
FACEBOOK.COM / LosSocialeTilbud / WWW.LOS.DK
08
Arrangementer i LOS-teltet Fredag d. 15. juni 2018
Unge i æresrelaterede
Fredag d. 15. juni Oplæg kl. 11:00 – 12:00 I LOS-teltet J48
KONFLIKTER
For nogle familier rangerer hensynet til familiens ære højere end den enkeltes ønsker og rettigheder i en sådan grad, at den enkeltes rettigheder krænkes ved familiens ønske om at genoprette ære. I den forbindelse kan der være tale om overgreb. Fra UIM’s ”Hvad er æresrelaterede konflikter”
Unge i æresrelaterede konflikter er fortsat en relativ ny målgruppe i Danmark. Det er unge, der tit er ramt af både omsorgssvigt og negativ social kontrol. Ofte kompliceres sagsgangene af de mange forskellige myndigheder og instanser, der er involveret, og kommunerne mangler erfaring og viden i forhold til de unge i æresrelaterede konflikter. Reaktionerne i de æresrelaterede konflikter kan bl.a. komme til udtryk i form af social kontrol, kontrol af bevægelsesfrihed, trusler eller verbal chikane, fysisk vold, isolation og eksklusion, tvangsægteskab, genopdragelsesrejser eller pres til ikke at blive skilt.
At afbryde forbindelsen til både familie og venner er en stor og indgribende beslutning, som kan være ganske nødvendig for den unge, men samtidig en meget sorgfuld og indgribende proces. Med oplægget i LOS-teltet ønsker Safehouse Jylland at åbne op for en dialog om, hvordan vi skaber trygge og sikre anbringelsessteder for børn og unge som udsættes for negativ social kontrol samt de udfordringer, der knytter sig til samarbejdet og hverdagen i et Safehouse. Paneldeltagere: Michael Jørgensen, pædagogisk medarbejder og sikkerhedskonsulent, Safehouse Jylland Anita Johnson, direktør, RED Safehouse
Helhedsorienteret misbrugsbehandling Fredag d. 15. juni Oplæg kl. 12:00 – 13:00 I LOS-teltet J48
Tre spændende oplægsholdere med vidt forskellige faglige baggrunde inviterer inden for til et oplæg om stofmisbrugsbehandlingens kompleksitet og mange indgangsvinkler, og giver kvalificerede bud på fremadrettede indsatser for området generelt. Oplægsholderne har langvarige erfaringer med stofområdet fra hver deres indsatsområde og bidrager her med teoretisk og praktisk bredde til deres bud på en bæredygtig indsats på stofmisbrugsområdet.
Debatarrangøren Sct. Ols’ misbrugsbehandling er defineret som et Inkluderende Terapeutisk Samfund (ITS), der ser mennesker som større end deres misbrug og vejen ind og ud af misbrug ses som læreprocesser. Paneldeltagere: Karen Ervolder, centerleder, KABS. afd, Gentofte Richard Guldager, cand.pæd.psyk, leder Thomas Krøger, behandlingschef, Sct. Ols
Fredag d. 15. juni Debat kl. 17:00-18:00 Network kl. 18:00 – 19:00 I LOS-teltet J48
Hvordan skaber vi et mere demensvenligt samfund? Tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at omkring 87.000 danskere var ramt af demens i 2017. I 2040 er det tal forventet at udgøre 150.000 borgere. Samtidig er demens og Alzheimers på samme trin som kræft på frygtskalaen og ofte tabubelagt. Mange plejecentre har svært ved at rumme beboere med demens og problemskabende adfærd, og mange demensramte passes hjemme, hvor det kan ende med, at pårørende brænder sammen. Ressourcekrævende løsninger på opgaver vi som samfund kan og skal løfte mere tilfredsstillende. Erfaring og praksis taler for sig selv: Vi bør som samfund i højere grad kunne håndtere
og omfavne organiske psykiske lidelser som demens - vi skal være et demensvenligt samfund. Vi har brug for en national handlingsplan, der kan sætte demens på dagsordenen. Der skal et helt andet beredskab til, og her skal vi alle være klar. Facilitator: Katrine Nyland Sørensen, journalist Paneldeltagere: Rita Knudsen, pårørende, ”Årets demensven 2017” Henrik Sven Sørensen, direktør, Psykiatri Plus Sigrid Eriksen, psykiatrisk sygeplejerske, Region Nordjylland
Arrangementer i LOS-teltet Lørdag d. 16. juni 2018
09
Socialøkonomi – fuser eller fremtid? Lørdag d. 16. juni Debat kl. 11:00-12:00 Workshop kl. 12:00-12:45 I LOS-teltet J48
Socialøkonomi løfter en stor opgave Socialøkonomiske virksomheder kan løfte en stor opgave med at få flere udsatte mennesker ud på arbejdsmarkedet. Men det kræver en aktiv indsats både fra kommunerne og sociale iværksættere. LOS sætter derfor emnet til debat med inspiration fra nogle af landets fremmeste fortalere for socialøkonomi.
H
vad har de spiselige blomster på NOMAs tallerkner til fælles med dørmåtterne i en boligforening på Nørrebro? Begge dele bliver passet af unge ansatte i en socialøkonomisk virksomhed. Beskæftigelse er de senere år blevet en langt mere integreret del af den socialpædagogiske behandling. Det har skabt en mangfoldighed af socialøkonomiske virksomheder inden for mange brancher. Men potentialet er fortsat stort, mener sekretariatschef i LOS Laust Westtoft. ”Socialøkonomi er en af vejene til at få flere udsatte grupper ud på arbejdsmarkedet. Vi ved, hvor meget det betyder for mennesker at have et job og en identitet igennem jobbet. Men hvis vi ikke er rede til at skabe nogle virksomheder, hvor der er rummelighed til, at ikke alle kan arbejde under samme vilkår, så svigter vi disse mennesker. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at debattere, hvordan vi bedst muligt understøtter udviklingen af flere socialøkonomiske virksomheder,” siger Laust Westtoft. Håndens arbejde i fokus Et af de steder, der de senere år har haft stor succes med at udvikle flere forskellige socialøkonomiske virksomheder er Grennesminde, der er et bo,- arbejds- og uddannelsessted for unge mellem 16-30 år med særlige behov. Beskæftigelsen består af en række socialøkonomiske virksomheder inden for brancher som café, viceværtservice, frokostordning eller gartneri. ”For os er det en stor fordel, at vi har så mange muligheder. Derfor kan vi altid finde en plads, der passer til den enkelte borger. Det er noget, kommunerne sætter pris på. Vi har mange forskellige brancher og miljøer, og dermed kan en arbejdsprøvning ligne mange andre steder,” siger Maria Pagels, der er kom-
merciel chef og er ansvarlig for strategi, forretningsudvikling og partnerskaber hos Grennesminde. Hun fortsætter: ”Hos os er det håndens arbejde. Det er der arbejdspladser i for vores målgruppe, og der er efterspørgsel på vores produkter. Det der er vigtigt, hvis man vil etablere en socialøkonomisk virksomhed, er at sikre sig, at der er et marked for det, du laver. At du kan sælge det. Når vi har viceværtservice eller catering, så er det fordi, det passer godt til målgruppen, og der er en efterspørgsel på den kvalitet, vi leverer. Det skal være arbejde, der giver stolthed. Jeg tror selvfølgelig, det er meget individuelt, hvad man er stolt over. Men det er da klart, at når vores gartneri får Noma – verdens bedste restaurant - som kunde, så giver det selvfølgelig en kæmpe stolthed,” siger Maria Pagels. For Laust Westtoft er virksomhederne hos Grennesminde udtryk for en kreativitet og forretningssans, som mange andre sociale tilbud kan lade sig inspirere af. ”Mange sociale tilbud tilbyder beskæftigelsesterapeutiske indsatser i mangel på erkendelse af, at de i virkeligheden har grundlaget for en socioøkonomisk virksomhed. Derfor håber jeg blandt andet, at vores debat her på Folkemødet kan inspirere mange andre til at udvikle nye socialøkonomiske virksomheder. Vi har virkelig blandt LOS-medlemmer nogle fyrtårne inden for socialøkonomi. Men vi kan komme langt videre,” siger Laust Westtoft, der dog ser det som helt afgørende, at kommunerne er medspillere og parate til at bakke op om de socialøkonomiske iværksættere. Kræver tid og ressourcer Silkeborg Kommune er et godt eksempel på en kommune, der netop har bakket op med både rådgivning og støtte, når det handler om socialøkonomiske virksomheder. Sidste år blev kommunen belønnet med prisen som Årets Socialøkonomiske kommune, hvor prisen netop blev uddelt
FØLG LOS PÅ:
på Folkemødet. Her peger John Kvist gaard, projektleder for kommunes satsning på socialøkonomi på, at kommunerne er nødt til at være en aktiv medspiller i udviklingen af socialøkonomi. ”Hvis man som kommune virkelig ønsker en udvikling med flere socialøkonomiske virksomheder, så er man nødt til at satse på det og investere tid og ressourcer i det. Der skal være et miljø og en opbakning til virksomhederne, ellers er der meget få virksomheder, der formår at gå fra idé til at blive en veldrevet socialøkonomisk virksomhed,” siger John Kvistgaard, der også har et meget konkret råd. ”Det skal forankres højt i hierarkiet og så køre på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Vi skal ud i hver en krog af kommunen og fortælle om det her. Og så skal man stille både mål og en strategi bag. Gør man det, så vil man i mange kommuner kunne lykkes med at skabe flere socialøkonomiske virksomheder og arbejdspladser til borgere, som ellers ville være på kanten af arbejdsmarkedet,” siger John Kvistgaard. De gode råd bliver suppleret af Maria Pagels fra Grennesminde: ”Man skal have fat i nogen med erfaring i drift, nogen der kender markedet og er gode sælgere. Når vi eksempelvis konkurrerer på markedet for frokostordninger, så er det altså ikke nok, at vi er socialøkonomiske. Så skal vi sætte vores pris rigtigt i forhold til konkurrenterne og den kvalitet, vi leverer,” siger Maria Pagels, der mener, at den socialøkonomiske virksomhed måske endda skal være endnu bedre til drift end andre. ”Oven i driften har vi jo en række udfordringer, vi skal håndtere. Måske har vi chauffør, der ikke kan læse. Eller en medarbejder, der måske har svært ved at klare, når der er travlt. Det skal vi håndtere samtidig med, at vi leverer en mindst lige så god kvalitet som de andre,” siger hun. Nødvendigt at dele erfaringer Laust Westtoft opfordrer sociale iværksættere med tanke om at stifte social-
#LOSFM18 /
økonomiske virksomheder til at deltage i a rrangementet i LOS-teltet. ”Hvis vi er enige om, at socialøkonomi er en del af løsningen til at skabe beskæftigelse for socialt udsatte, så skal vi i langt højere grad dele viden og erfaringer på tværs. Med debatten her ønsker LOS at tage medansvar for den videndeling. Vi sammensætter en debat med nogle af de fremmeste inden for socialøkonomi. Derfor glæder jeg mig meget til en debat med masser af inspiration og løsninger, så flere kommuner og sociale tilbud kan komme i gang,” siger Laust Westtoft. Hør mere i debatten:
Socialøkonomi – fuser eller fremtid? Socialøkonomiske virksomheder er en af vejene til at skabe et arbejdsmarked med plads til fysisk, socialt og psykisk udsatte grupper. Men hvordan sikrer vi, at sociale iværksættere og kommuner har de bedste rammer til at fremme arbejdet med at skabe nye socialøkonomiske virksomheder, der kan fungere som meningsfuld beskæftigelse for udsatte borgere? Hør nogle af de mest erfarne praktikere inden for arbejdet med socialøkonomiske virksomheder give deres bud på, hvordan flere kommuner kommer i gang med en aktivt politik for at udvikle og understøtte socialeøkonomi, og hvordan sociale iværksættere kan skabe nye succesfulde virksomheder, der på markedsvilkår skaber plads til mennesker på kanten af a rbejdsmarkedet. Moderator: Lene Johansen, journalist Paneldeltagere: John Kvistgaard, projektleder for socialøkonomi, Silkeborg Kommune Line Barfod, advokat, Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod Hanne Danielsen, direktør, Grennessminde Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS
FACEBOOK.COM / LosSocialeTilbud / WWW.LOS.DK
10
Arrangementer i LOS-teltet Lørdag d. 16. juni 2018
Lørdag d. 16. juni Debat kl. 14:00 – 15:00 I LOS-teltet J48
Flygtninge er velkomne – i skolen og på arbejdspladsen Flygtninge er en stor ressource for vores samfund og med en vellykket integrationsindsats, kan potentialet bringes yderligere i spil. I denne debat vil konkrete eksempler sætte fokus på vellykkede integrationssatser fra bl.a. en socialøkonomisk virksomhed og i en multikulturel børnehave. Debatten sætter også fokus på, hvad der virker i praksis og tuner ind på, hvad der kan bygges videre på. Erfaringer viser bl.a., at det er afgørende for en vellykket integrationsindsats, at voksne flygtninge knyttes til arbejdsmarkedet så tidligt som muligt, og børn modtager en målrettet indsats i førskolealderen.
Paneldeltagere: Ingolf Ingemann Damm, leder, Magleby Skolecenter Ghufran Abo Salem, leder, Den multikulturelle børnehave Sanna Helle Blak, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for Børne- og Ungeudvalget, Slagelse Kommune Susan Knage Møller, forstander, Bofællesskabet Cecilie Marie Baltser Andersen, lærer og forfatter
Lørdag d. 16. juni Debat kl. 15:15 - 16:00 I LOS-teltet J48
Skal sociale tilbud og psykiatrien ikke samarbejde? Tæt samarbejde mellem psykiatrien og landets bosteder er en forudsætning for at skabe en god og sammenhængende behandling for borgerne. Sådan lyder budskabet fra både sociale tilbud og psykiatrien. Alligevel hører vi, at samarbejdet ikke fungerer, og historierne om sociale tilbud præget af trusler og vold er mange. Men det kan lade sig gøre. Granhøjen og Skovhus Privathospital har gennem 10 år udviklet en særlig model for et tæt samarbejde mellem den pædagogiske indsats og den psykiatriske behandling. Det betyder, at beboerne har adgang til den nødvendige psykiatriske behandling og bliver fulgt tæt af det samme personale på det psykiatriske hospital. Hør hvad et tæt samarbejde mellem sociale tilbud og psykiatri betyder for beboerne, hvordan parterne har udviklet modellen sammen, og hvordan modellen kan være inspiration for andre sociale tilbud og hospitaler til et tættere samarbejde. Paneldeltagere: Kit Kjærsgaard, direktør, Skovhus Privathospital Katja Kjærsgaard, kvalitets- og udviklingschef, Granhøjen Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv
Lørdag d. 16. juni Oplæg kl. 17:00 – 18:00 I LOS-teltet J48
Giv ansvaret tilbage til den unge autist Piktogrammer og skemaer, vi udarbejder, hjælper ikke unge autister videre. Når vi kommer med løsninger, kompenserer vi for autisternes udfordringer, og overtager deres ansvar for at skabe struktur. Ifølge Jan Have Odgaard skal vi give ansvaret tilbage til de unge autister, og vi skal hjælpe dem til selv at skabe struktur og blive herre i eget liv. Jan Have Odgaard fremhæver, at mening er et helt grundlæggende behov for en autist, så vi skal finde løsninger, der kan give mening og skabe motivation. Når den neurotypiske og autisten begge tager ansvar for et vellykket møde med hinanden og udvikler et sprog sammen, så lykkedes vi. Så bliver vi i stand til at tale om det, vi ikke kan finde ud af, eller det vi endnu ikke kender.
Lad os hjælpe de unge autister til selv få overblikket over, hvor de skal hen med deres liv. Lad os hjælpe dem til at få et sprog for deres autisme og forstå deres omverden, så de kan begå sig i den. Jan Have Odgaard har gennem mange år arbejdet med at skabe mening og udvikling i arbejdet med unge autister og i LOS-teltet deler han ud af sine faglige råd og erfaringer fra virkeligheden. Paneldeltager: Jan Have Odgaard, chefkonsulent og behandlingsansvarlig, JHO Consult
Arrangementer i LOS-teltet Søndag d. 17. juni 2018
11
Søndag d. 17. juni Debat kl. 10:00 – 11:00 I LOS-teltet J48
Skal velfærdsteknologi
redde menneskeliv – uden at gå på kompromis med integritet og den enkelte borgers personlige frihed? I en tid hvor innovationen inden for teknologiske velfærdsløsninger på sundhedsog omsorgsområdet stiger i høj hastighed, vil vi rette blikket mod teknologibaseret pleje, øget selvhjælp og skabelse af miljøer, som inkluderer udsatte borgere i samfundet på det kognitive område. Med denne debat ønsker vi at udfordre hinanden og branchen på et uundgåeligt udviklingsområde, der er behæftet med etiske og faglige dilemmaer.
N
år vi taler velfærdsteknologi i forhold til sårbare mennesker og mennesker med udviklingshæmning, så kommer snakken hurtigt til at handle om problemerne og i mindre grad om potentialerne. Det er der gode grunde til, fordi velfærdsteknologi rummer en række dilemmaer: Teknologiens anvendelse i forhold til ønsket om besparelser, som erstatning for menneskelig kontakt og omsorg eller som et brud på menneskets selvbestemmelsesret. Men velfærdsteknologi har mange potentialer i forhold til at gøre mennesker mere selvhjulpne og i stand til at mestre egen hverdag. Vi ønsker at diskutere, hvordan vi bedst muligt varetager individets tarv, når et udsat eller funktionsnedsat menneske har brug for støtte og pleje. Vi vil tage det første spadestik til at sikre, at det er borgerens perspektiv og behov, som bliver drivende for udviklingen. I teltet udfordrer vi hinanden og branchen og spørger bl.a.:
• Kan vi bygge bro mellem den teknologiske velfærdsinnovation inden for det somatiske område til det kognitive? • Kan vi etablere nye samarbejder, der kan bidrage til udvikling af nye værdik æder indenfor teknologibaseret kognitiv behandling?
Moderator: Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS Paneldeltagere: Ib Poulsen, næstformand, LEV Michael Graatang, direktør, LOS Bo Mollerup, direktør, Socialt Lederforum Hans Meier Andersen, kommunikation og strategi, Mariehjemmene
• Kan og vil vi den teknologiske udvikling? Hvordan kan vi blive medskabere og styrende for udviklingen? • Kan vi udvikle strategier, der styrker kognitivt udfordredes livsmestring og i højere grad inkluderer dem i samfundet?
FØLG LOS PÅ:
#LOSFM18 /
FACEBOOK.COM / LosSocialeTilbud / WWW.LOS.DK
Find os i LOS-teltet J48
FOLKEMØDET
Program 14.-17. juni 2018 Torsdag den 14. juni
Event
Ansvarlig
12:00-13:00
Officiel åbning
Folkemødet
13:00-14:00
Åbningsreception
LOS
14:30-15:15
Debat
Udsatte på forsiden: Hvordan passer vi på de sårbare i medierne? LOS
15:15-16:00
Workshop Udsatte på forsiden (Tilmelding i LOS-teltet, J48)
LOS
16:30-17:30
Oplæg
ART – en metode til at reducere børn og unges aggressive adfærd
ConCura
Side 6
18:00-19:00 Debat
Hvordan støtter vi anbragte unge i de svære overgange?
Børns Trivsel/Projekt Unik
Side 6
19:00-19:30
Partiledertale
Læs mere på side:
Side 5
Fredag den 15. juni
Event
Ansvarlig
09:00-10:00
Morgenhygge – med kaffe og en snak
LOS
10:00-10:30
Partiledertale
11:00-12:00 Oplæg
Unge i æresrelaterede konflikter
Safehouse Jylland
Side 8
12:00-13:00 Debat
Helhedsorienteret misbrugsbehandling
Sct Ols (Bornholm)
Side 8
13:00-13:30
Partiledertale
14:30-15:15
Debat
Kulturen som social medspiller
15:15-16:00
Workshop Kulturen som social medspiller (Tilmelding i LOS-teltet, J48)
LOS
Læs mere på side:
Side 7
LOS
16:00-16:30
Partiledertale
17:00-18:00 Debat
Hvordan skaber vi et mere demensvenligt samfund?
Psykiatri Plus
Side 8
18:00-19:00 Network
Uformelt gå-hjem-møde
Psykiatri Plus
Side 8
19:00-19:30
Partiledertale
Lørdag den 16. juni
Event
Ansvarlig
09:00-10:00
Morgenhygge – med kaffe og en snak
LOS
10:00-10:30
Partiledertale
11:00-12:00 Debat
Socialøkonomi – fuser eller fremtid?
LOS
12:00-12:45 Workshop Socialøkonomi – fuser eller fremtid? (Tilmelding i LOS-teltet, J48)
LOS
Læs mere på side:
Side 9
13:00-13:30
Partiledertale
14:00-15:00 Debat
Flygtninge er velkomne - i skolen og på arbejdspladsen
Magleby Skolecenter
Side 10
15:15-16:00
Skal sociale tilbud i psykiatrien ikke samarbejde?
Granhøjen
Side 10
Debat
16:00-16:30
Partiledertale
17:00-18:00 Debat
Giv ansvaret tilbage til den unge autist
Netværket Smedegade S/I
Side 10
Læs mere på side:
Søndag den 17. juni
Event
Ansvarlig
09:00-10:00
Morgenhygge – med kaffe og en snak
LOS
10:00-11:00 Debat
Skal velfærdsteknologi redde menneskeliv
LEV/LOS
14:00-15:00
Officiel afslutning af Folkemødet
Side 11