Gi' LOS nr. 1 2022

Gi’ LOS

# 1 | 2022

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Den gode arbejdsplads Hvordan sikrer vi en høj grad af tillid, stolthed og fællesskab i det daglige?

Vigtigt at passe på sig selv For at give den rette omsorg i pressede situationer, er man også nødt til at vise egenomsorg

DET NYE SUNDHEDSTJEK

”

Jeg kender ingen sygdomme, hvor det er godt at vente til det bliver slemt”

INDHOLD

” UDGIVER LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk REDAKTION Poul-Louis Bøving Larsen Kommunikationskonsulent Nynne Haarby Teamleder for medlemsservice

Det er ikke sådan, at vi i ledelsen bare går op på ølkassen og siger: ”Hvad synes I selv”. Så opstår der let skyggehierarkier, hvor nogle tager magten i en organisation. Vi har et nedskrevet system, som erstatter de traditionelle ledelsesbeslutninger.”

Gitte Rasmussen Administrativ medarbejder DEADLINE NÆSTE NR. DEN 01.08.2022 ANNONCER OG PRISER Kontakt: Gitte Rasmussen Tlf: 3318 1011 gr@los.dk FORSIDEFOTO Den Miljøterapeutiske Organisation LAYOUT Gua Studio TRYK Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket OPLAG 1200 stk ISSN: 2446-032X Titel: Gi LOS (Online version)

DKS BEDSTE ARBEJDSPLADS UDEN LEDELSE I JAC har de nedbrudt hierarkiet og erstattet det med en 90 procent ledelsesløs organisation for at styrke innovation og fælles ansvar for beslutninger

2 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

48 #1 | 2022

DE FASTE 04 LEDER 46 RÅDGIVER -HJØRNET

56 KURSER OG

ARRANGEMENTER

58 ANNONCER

ALLE VIL VÆRE EN DEL AF EN MENINGSFYLDT SUCCES

SAMMEN RIGGER VI SEJLENE Med udgangspunkt i jeres udfordringer og behov sætter vi den fælles strategi for LOS.

”Væredygtighed er, når vi er sammen som organisation og oplever meningsfuldhed. At vi har en adfærd, der stimulerer til, at vi er med til at skabe en fortælling inde fra organisationen.”

LANDSMØDEPROGRAM LOS slår dørene op til Landsmøde torsdag d. 19. maj og fredag d. 20. maj på Hotel Comwell i Kolding.

HVORDAN TALER VI OM DET? Det skal være legalt at tale om omsorgstræthed. Ellers rykker det ud i krogene, hvor det ikke hører til.

180 GRADERS SUNDHEDSTJEK Med den nye sundhedstjek-ordning er der lagt op til en mere holistisk tilgang, hvor lægen ser på hele patienten og ikke kun på det enkelte symptom.

RÅDGIVERHJØRNET FAQ om den nye lov om socialtilsyn – reglerne om ”medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.”

FN’S VERDENSMÅL: Hos Den Miljøterapeutiske Organisation har man valgt at arbejde med Sundhed og Trivsel og sætter fokus på sammenhængen mellem bevægelse og mental sundhed.

TEMA: DEN GODE ARBEJDSPL

ADS

EN LEDER SKAL UDVIKLE MENNESKER ”Ledelse står på tre ben. Man skal skabe resultater gennem andre, man skal sætte retning, og man skal få ting til at ske, som ellers ikke ville være sket.”

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

LEDEREN | SAMMEN RIGGER VI SEJLENE

”

Det, der kendetegner LOS' medlemmer, er højt specialiseret faglighed og kvalitet. Det kendetegn ønsker vi at blive ved med at have, for det er det, der gør os unikke.

Af Mads Roke Clausen, Direktør i LOS

4 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

SAMMEN RIGGER VI SEJLENE | LEDEREN

SAMMEN RIGGER VI SEJLENE LOS’ opgave er at matche vores medlemmers interesser og behov bedst muligt. Det er et opgavefelt, der spænder bredt. For blot at nævne nogle vigtige opgaver, er det essentielt at LOS kæmper for at skabe de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for sociale tilbud i hele landet. Vi skal sørge for at tilbyde den fornødne bredde i faglige kurser. Og vi skal stå klar til at tilbyde faglig sparring og medlemsrådgivning inden for jura, ansættelsesforhold, virksomhedsudvikling, politisk interessevaretagelse og meget andet.

HVAD ER DET VIGTIGSTE FOR JER? Med så mange indsatser at jonglere rundt med, er det naturligvis vigtigt at LOS prioriterer de områder, som er vigtigst for jer medlemmer. Derfor vil vi i løbet af 2022 række ud til jer – blandt andet på Landsmødet i maj og via en medlemsundersøgelse - for at blive endnu klogere på, hvad jeres største udfordringer er, og hvad I synes er det vigtigste, LOS kan bidrage med. Med jeres bidrag rigger vi sejlene og sætter den fælles kurs.

LOS’ Fagudvalg står i spidsen for en fælles indsats på tværs af organisationen, hvor nysgerrighed på vores profession og udviklingsmuligheder er centralt for os, så LOS hele tiden er førende inden for en række faglige dagsordener på socialområdet, hvor vi følger med udviklingen i samfundet og til hver en tid tilbyder den bedste hjælp til sårbare og udsatte borgere. I 2022 er et af LOS' fokusområder ”den gode arbejdsplads”. En god arbejdsplads smitter af på kvaliteten og trivslen på et socialt tilbud, til glæde for både borgere og personale. Både i dette medlemsblad og på Landsmødet vil vi stille skarpt på dette emne, og herunder hvordan vi bibeholder glæden ved jobbet, skaber en stærk arbejdskultur og husker at være stolte over, at vi hver dag gør en forskel for at hjælpe sårbare og udsatte borgere til et bedre liv. Jeg håber at se jer til et glædeligt gensyn på LOS Landsmøde torsdag 19. – fredag 20. maj på Comwell i Kolding!

FØRENDE INDEN FOR FAGLIGHED OG KVALITET Det, der kendetegner LOS' medlemmer, er højt specialiseret faglighed og kvalitet. Det kendetegn ønsker vi at blive ved med at have, for det er det, der gør os unikke.

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

LANDSMØDE 2022 | PROGRAM

PÅ FORÅRSGENSYN

19.-20. MAJ I KOLDING

Vi glæder os rigtig meget til at se jer til et glædeligt gensyn til maj. Det bliver to dage fyldt med inspiration, faglighed og fællesskab, drevet af nysgerrighed på hvordan vi på socialområdet bedst udvikler den gode arbejdsplads - også for fremtiden.

FOKUS PÅ ”DEN GODE ARBEJDSPLADS” På landsmødet vil I blandt andet kunne se frem til involverende arbejdsopgaver om fremtidens udfordringer og muligheder for sociale tilbud – og LOS' rolle i den forbindelse, oplæg om branchetendenser og samtaler om, hvordan vi skaber den gode arbejdsplads. Dag 2 byder på en update på den politiske del af socialområdet og en samtale om de samfundsmæssige udfordringer inden for sundhed og psykiatri. Traditionen tro runder vi første dags program af med en hyggelig middag og fest.

6 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

PROGRAM | LANDSMØDE 2022

Torsdag d. 19. maj (indskrivning fra 08:15)

Fredag d. 20. maj

09:15 – 09:35

Åbning af Landsmøde 2022

08:30 – 09:00

Morgenkaffe

09:35 – 09:55

Formanden byder velkommen v/ Susan Knage Møller, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

09:00 – 09:05

Godmorgen v/ Mads Roke Clausen, direktør, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

09:05 – 10:30

Status på skole- og socialpolitik nu og i fremtiden

09:55 – 10:45

Det nye verdensbillede på det sociale område v/ Mads Roke Clausen, direktør, og Flemming Møldrup, Strategisk Rådgiver Märk CPh

10:45 – 11:15

Kaffepause - standene er åbne

11:15 – 12:15

Fremtiden på tegnebrættet v/ Facilitator og arbejdsgrupper

12:15 – 13:15

Frokost – standene er åbne

13:15 – 14:15

Den Gode Arbejdsplads v/ Konsulenthuset Dacapo

14:15 – 14:45

Kaffepause – standene er åbne

14:45 – 16:00

Danmarks bedste arbejdsplads? Et oplæg om værdiledelse v/ Alfred Josefsen, ledelsesrådgiver og tidl. adm. direktør i Irma A/S

16:00 – 16:45

Kaffepause – standene er åbne

16:45 – 17:45

Takt og tone på arbejdspladsen v/ Gitte Hornshøj, forfatter, debattør, skribent og foredragsholder

18:45 – 19:15

Velkomstdrink i Receptionen

19:15 -

Middag og fest

v/ Laust Westtoft, politisk chef, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud 10:30 – 11:00

Kaffepause – standene er åbne

11:00 – 12:00

60 min. fokus - på sundhed og psykiatri

Samtale med psykiatriens ambassadører 12:00 – 12:15

Tak for denne gang!

v/ Susan Knage Møller, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud 12:15 – 13:00

Frokost

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

KORT NYT |

KORT NYT LOS’ SOCIALE TILBUD KLAR TIL AT MODTAGE 300 FLYGTNINGE MED SÆRLIGE BEHOV Der er nu mere end 3 millioner ukrainere på flugt fra den dybt tragiske krig i Ukraine. I LOS har vi foretaget en rundspørge blandt vores næsten 500 medlemmer af højt specialiserede ikke-offentlige sociale tilbud, for at undersøge mulig ledig kapacitet der vil kunne tage imod de forventede kommende flygtninge i Danmark.

Skal Danmark løfte opgaven med at give de mange flygtninge den bedste støtte, så er det vigtigt, at alle hjælper til, og at den offentlige sektor og den ikke-offentlige sektor står sammen. LOS' medlemmer stiller sig hermed til rådighed med ledig kapacitet og ekspertise. Den viden har LOS overbragt til Regeringen.

VI HAR SOCIALE TILBUD DER: er højt specialiseret til eksempelvis at kunne tilbyde uledsagede flygtningebørn den rigtige støtte og omsorg tilbyder særligt målrettede behandlingsindsatser til mennesker med krigstraumer er specialiserede i at håndtere modtagelsen af sårbare og udsatte grupper, herunder handicappede og børn, som kan få en bopæl, hvor de trives, udvikles og får tilbudt et midlertidigt undervisningstilbud

SES VI PÅ FOLKEMØDET? I 2021 blev Folkemødet på Bornholm afholdt i en stærkt decimeret udgave. Men i år har Folkemødet lovet at vende tilbage i sin oprindelige form, med fuldt program. LOS vil derfor også være til stede på Folkemødet, hvor både Direktør Mads Roke Clausen og Politisk- og Strategisk chef Laust Westtoft vil tale de ikke-offentlige sociale tilbuds sag i diverse paneldebatter på socialområdet. Vi kommer ikke til at have et LOS-telt på Folkemødet, men forventer, udover paneldeltagelse i andre debatter, selv at

8 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

stå for at afholde en enkelt debat undervejs, med fokus på socialområdet. Derudover afholder vi kaffemøder for alle LOS-medlemmer, der er på Folkemødet. Overvejer I at tage på Folkemødet? Så er det naturligvis en god ide hurtigst muligt at booke transport og overnatning på Bornholm. Folkemødet afholdes fra 16.-19. juni 2022.

| KORT NYT

DIREKTØREN RIDDER AF DANNEBROG LOS’ Direktør Mads Roke Clausen, er i 2022 blevet tildelt et ridderkors af Dannebrogsordenen for sin indsats inden for det frivillige sociale område i Danmark. Nuværende formand for Frivilligrådet, Anna Bjerre, udtaler om Mads' indsats: ”Det er et fåtal, der har haft samme indflydelse som Mads på den frivillige, sociale dagsorden i Danmark. Jeg kan kun være imponeret af hans bedrifter – herunder arbejdet med at skaffe kvalificeret hjælp til mennesker i udsatte og sårbare positioner, samt for at fremme det frivillige Danmarks potentiale, kapacitet og vilkår”

Bliv supervisor

Supervisoruddannelse For alle faggrupper

Undervisere/ supervisorer er: Jacob Mosgaard, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi

Ønsker du at dygtiggøre dig i supervision, så er her uddannelsen, som klæder dig på såvel teoretisk som praktisk og metodisk. Uddannelsen tilbyder en unik blanding af teori og hands-on træning med feedback fra erfarne supervisorer.

Rikke Horsgaard, kandidat Bruno Vinther, psykolog i pædagogisk psykologi, og Certificeret FITnarrativ terapeut, diplom træner i psykologi

Hvor Det Færøske Hus København

2022

Hvornår 10 dage over 4 moduler Fra september til december 2022 Pris 22.500 kr. ekskl. moms inkl. forplejning.

Tilmelding vinthermosgaard.dk/ kursus/supervisoruddannelsealle-faggrupper-2022

vinthermosgaard.dk

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

Af Niels Svanborg Journalist

TEMA

DEN GODE ARBEJDSPLADS 10 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

På temasiderne i dette Gi’ LOS – og på Landsmødet til maj - sætter vi fokus på ”Den gode Arbejdsplads” Hvordan man skaber og bibeholder ”en god arbejdsplads” er umuligt at sætte på formel, men det er det bærende fundament for enhver virksomhed for at blive en succes. Derfor kan vi også lade os inspirere af erfaringer fra andre brancher end socialområdet. På de følgende sider kan du således læse om en række forskellige lederes syn på ledelse og medarbejdertrivsel, og fællesskab. Blandt andet har vi interviewet Jens Romundstad, Årets HR-Direktør i 2020, og Alfred Josefsen, der gennem 14 år som direktør i IRMA, fik supermarkedskæden kåret som en af de bedste arbejdspladser i Danmark. Med artiklen ”Når man brænder ud af omsorg” stiller vi også skarpt på, hvordan sociale tilbud får skabt kulturen og redskaberne til at tale om svære emner, såsom risiko for omsorgstræthed og forråelse. God læselyst!

”

Gode arbejdspladser er defineret ved en høj grad af tillid, stolthed og fællesskab. De bedste arbejdspladser skaber en ensartet og positiv oplevelse for ALLE deres medarbejdere, uanset hvem de er, og hvad de laver på arbejdspladsen.”

Great Place to Work / www.greatplacetowork.dk

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

12 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

Af Niels Svanborg, Journalist

EN LEDER SKAL UDVIKLE MENNESKER Ledelse handler om at påvirke. Men det kan godt gå hen og blive et hamsterhjul, hvor man løber efter alt mulig vilkårligt. Derfor er der god grund til at stoppe op ind i mellem og dvæle ved, hvad ledelse egentlig handler om. Det mener Alfred Josefsen, der taler om netop ledelse på LOS’ Landsmøde i maj.

”Er man uklar i sin opgave som leder, så kommer man til at spilde en masse kræfter,” siger Alfred Josefsen, der på LOS’ Landsmøde netop vil tale om, hvad lederens fokus bør være. Alfred Josefsen har selv en lang lederkarriere bag sig. Mest kendt er han nok som karismatisk og nytænkende IRMA-direktør gennem 14 år. Han er i dag mentor, coach, ledelsesrådgiver og foredragsholder i sin egen konsulentvirksomhed Alfred A/S. ”Ledelse står på tre ben. Man skal skabe resultater gennem andre, man skal sætte retning, og man skal få ting til at ske, som ellers ikke ville være sket. Lederens råstof handler altså om at påvirke. Og lederens arbejde handler derfor også om at påvirke fx borgere og brugere af sociale tilbud. Og medarbejderne er lederens redskab til at skabe den påvirkning,” siger Alfred Josefsen, der mener, at for mange ledere hænger fast i et hamsterhjul.

TÆNK PÅ DIG SELV SOM LEDER Alfred Josefsen ser derfor hellere, at lederen selv registrerer sin tid, fremfor at medarbejderne gør det.

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

”

Ledelse står på tre ben. Man skal skabe resultater gennem andre, man skal sætte retning, og man skal få ting til at ske, som ellers ikke ville være sket.”

”Lederne risikerer at løbe efter alt mulig vilkårligt. Og så bruger de store mængder af tid på bureaukrati, dokumentation og rapporteringer. Men det er som leder vigtigt at huske at bruge tid på den værdibaserede ledelse. Det er en stor opgave. Værdierne skal omsættes til praksis, og det er en opgave, der tager tid,” siger Alfred Josefsen, der nævner to store opgaver for en leder, der vil sætte retning frem for at bruge tid i hamsterhjulet. ”En leder skal skabe organisatorisk styrke. Det betyder en organisation, som hele tiden bliver bedre til at håndtere udfordringer. Og så skal lederen udvikle mennesker og skabe menneskelig vækst. Lederen er ansvarlig for, at medarbejderne bliver klogere og dygtigere til at håndtere opgaverne nu og i fremtiden,” siger Alfred Josefsen.

Han ser den udbredte faglige ledelse i sociale tilbud som en styrke. Men han ser også nogle farer ved den meget faglige leder. ”Når man er faglig leder, kan det være svært at få en identitet som leder. At man ser og oplever sig selv som lederen. En faglig leder ser nemt sig selv som en mere faglig person frem for en leder. Derfor skal man tænke over overgangen fra faglig medarbejder til leder. Man skal tænke på sig selv som leder frem for fagperson, og man skal arbejde med den identitet,” råder Alfred Josefsen. Hvordan man som leder kan styrke sin praksis og få flere ledelsesværktøjer, kan du høre mere om, når Alfred Josefsen holder foredrag på LOS' Landsmøde den 19. maj. ■

OM ALFRED JOSEFSEN Alfred Josefsen er 64 år og var fra 1999 – 2012 kendt som karismatisk og nytænkende Irma-direktør. I 2003 modtog Alfred Josefsen prisen som årets leder, og efterfølgende har supermarkedskæden Irma figureret helt i toppen af listen over Danmarks bedste arbejdspladser. Uddannet Cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, nu adjungeret professor. Inden Alfred Josefsen kom til Irma, arbejdede han med kommunikation og ledelse i bl.a. Dagrofa og Toms. Han har desuden været medlem af Ledelseskommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2016 for at understøtte bedre ledelse i hele den offentlige sektor.

14 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

Har i en borger, som har brug for en særlig indsats, og har jeres personale brug for et pusterum eller hjælp til at få stabiliseret borgeren, så kan vi hjælpe jer med at få trygheden og “gnisten” tilbage

S.T.O.P. har siden 2005 håndteret komplekse borgersager for institutioner i hele landet. Med værdigrundlaget som sikkerhed tryghed hed, tryghed, omsorg og pædagogik pædagogik, er både personale og borger i centrum, når vi med en holistisk tilgang sikrer langtidsholdbare løsninger.

S.t.o.p. specialpædagogisk indsats Med en Specialpædagogisk indsats fra S.T.O.P. tager vi over på den komplekse indsats, mens dit personale får en tiltrængt pause, og muligheden for at koncentrere sig om jeres øvrige borgere - indtil de igen er klar til at varetage indsatsen på egen hånd. I vil få tilknyttet en fast Teamkoordinator Teamkoordinator,, der har sin gang i indsatsen, for at sikre den pædagogiske retning og den løbende kommunikationen mellem jer og S.T.O.P. Derudover vil I også få en Faglig Leder tilknyttet. Det er jeres personlige repræsentant fra S.T.O.P.s ledelse. På den måde er I sikret maksimal fleksibilitet og specialiseret faglig sparring til alle involverede parter. Den Faglige leder vil personligt tage del i vagtplanen, efter behov og ønske fra jeres side. Med en Specialpædagogisk Indsats, får I mulighed for at skræddersy indsatsen ud fra jeres ønsker og forløbet tilpasses løbende ud fra jeres behov. Som et ”tilkøb”, kan vi også hjælpe med at oplære et team til at varetage indsatsen.

for mere info om specialpædagogisk indsats, og vores øvrige ydelser: Besøg vores hjemmeside: www.s-t-o-p.nu eller kontakt os på tlf. 71 99 37 75 Mail: mail@s-t-o-p.nu Vores kontor har åbent man. - tors. fra 08:00 - 16:00, samt fredag fra 08:00 - 14:00 Telefonen er døgnåben for akutte henvendelser alle dage.

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

OM ANN-CHRISTINA MATZEN ANDREASEN Virksomhedsleder på Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads 2021 - 90 % ledelsesløs organisation Foredragsholder og forfatter til ‘Ledelse i virkeligheden’

16 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

”

Jeg oplever, at hvis der er meget hierarki, så skal man ofte utrolig meget igennem for at kunne handle i praksis tæt på borgeren. Her har vi frisat det, så hvis du får en god idé, der understøtter organisationens strategi, så må du sætte i gang.

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

Af Niels Svanborg, Journalist

PÅ DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS BESTEMMER LEDELSEN IKKE Hun står i spidsen for ”Danmarks bedste arbejdsplads”. Men hun - og resten af ledergruppen - bestemmer kun 10 procent. Resten er overladt til de 110 medarbejdere. De laver strategi, organisationsplan, ansætter medarbejdere og forhandler deres egen løn. Ikke fordi det skaber et godt arbejdsmiljø, eller fordi ledergruppen vil være populær hos medarbejderne. Men fordi det skaber resultater for borgerne, fortæller virksomhedsleder AnnChristina Matzen Andreasen.

”Jeg har altid trivedes med at have magten, siger AnnChristina Matzen Andreasen, der står i spidsen for JAC – Job, Aktivitets, og Kompetencecentret i Gentofte. (Centret med de 110 medarbejdere og 400 borgere er drevet som en 90 procent ledelsesløs organisation.) Inden den skarpe læser undrer sig alt for meget, så er det vigtigt med den tilføjelse, som Ann-Christina Matzen Andreasen straks kommer med. ”Og så dele den,” siger hun og fortsætter: ”Jeg har været leder i 19 år nu, og jeg har altid være drevet af det, vi kan sammen. Jeg er selv et kollektivt fællesskabssøgende menneske, og jeg trives med mange mennesker og holdninger. De steder, jeg har været leder, har det været sådan, og jeg har set effekten af det,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen, der siden 2013 har været virksomhedsleder for JAC. Hun er uddannet i organisationspsykologi og pædagogik fra Roskilde Universitetscenter (RUC) og har inden ansættelsen i JAC været leder i Handicapcenter København og senest i Ergoterapeutforeningen. >> #1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

JAC rummer 20 forskellige tilbud med uddannelse, aktiviteter, beskæftigelse og behandling til mennesker med særlige behov. Hver dag har mere end 400 mennesker deres gang i JAC på 8 forskellige adresser. Centret er drevet af Gentofte Kommune, men kunderne er kommuner fra hele Storkøbenhavn. Det med de ”særlige behov” omformulerer Ann-Christina Matzen Andreasen selv til ”særlige kompetencer”. For hun har - fortæller hun - en helt særlig kærlighed til de borgere, der hver dag skaber liv i JAC. ”Jeg elsker det skæve, sprækkerne, det uperfekte. Jeg passede en spastisk lammet pige, Marie, som 17-årig. Min datter hedder også Marie. Og det er ikke tilfældigt. Jeg har altid været drevet af dette område. Det er et menneskesyn. En måde at være i verden. Det handler ikke om, hvad jeg synes, men om hvad vi kan sammen. Jeg får energi af det, og du skal ikke have været her mere end en halv time, så ved du, hvad jeg snakker om. De mennesker, der er en del af JAC her, kan noget helt særligt. Det er en kæmpe kærlighed til det, jeg er drevet af,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen.

FORDI DET VIRKER Når man googler JAC, så finder man en masse billeder med konfetti og glade smil samt artikler om utallige kåringer. JAC har tre år i træk fået titlen som ”Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads”, blev i 2020 kåret til ”Danmarks Bedste Arbejdsplads”, og er kåret tre gange til ”Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads”. De fine trofæer fra kåringerne har fået plads på reolerne i den fælles reception på JAC. Men det har hverken været de fine tit-

18 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

ler, arbejdsmiljøet i sig selv eller filosofien om den ledelsesløse organisation, der har optaget Ann-Christina Matzen Andreasen i de 9 år hun har været virksomhedsleder i JAC. ”Det starter og slutter hos borgeren. Det, der har drevet mig fra start, er at skabe muligheder for borgerne, som de ikke har haft før. At skabe det fedeste liv, læring og arbejdsforløb for dem. Og når du ser på forskningen for distribueret ledelse, så kan du se, at det virker. Det virker for kerneydelsen, for sygefraværet, arbejdsmiljøet, ja alle elementer. Så når vi skaber en ledelsesløs organisation, så er det fordi, det er målbart for effekten på det, vi er sat i verden for. Det er ikke fordi, det er sjovt eller fedt, eller fordi det giver et godt arbejdsmiljø,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen og supplerer med en bemærkning for ligesom at understrege vigtigheden. ”Jeg håber, at du får det med i artiklen, at det har indflydelse på en lang række af vores resultater,” siger hun. Så her et udpluk af resultaterne: Det gennemsnitlige sygefravær på JAC fra 2016-2020 inklusive langtidssygefravær er på 4,12 procent. Medarbejderomsætning for personaler, der selv har søgt væk fra JAC, har de sidste fem år i gennemsnit været blot 2,7 procent. Og de sidste fem år har JAC i Socialtilsynets rapporter fået 4,8 i gennemsnit på en skala fra 1-5 med 5, som bedste score.

FÅR LYST TIL AT HIVE DEN HJEM SAMMEN Men hvorfor er det, at jo mindre ledelsen bestemmer, jo bedre resultater? Ann-Christina Matzen Andreasen er ikke selv i tvivl om, hvad det er, der skaber både den gode arbejdsplads og de målbare resultater.

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

”

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

”Vi er en visionsdrevet arbejdsplads. Og det, tror jeg, er grundelementet i en god arbejdsplads. Alle er enige om, hvad vi er sat i verden for. Vi er her for at skabe læring for borgere med særligt behov. Så du træder ind i et fællesskab og sammenhold, når du kommer på arbejde. Vi har noget på hjertet, vi er engagerede, og vi er enige om at gå hele vejen sammen. Et vigtigt element i fællesskabet er, at vi har nedbrudt hierarkiet og erstattet det med en 90 procent ledelsesløs organisation, så vi leder JAC sammen,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen og fortsætter: ”Jeg oplever, at hvis der er meget hierarki, så skal man ofte utrolig meget igennem for at kunne handle i praksis tæt på borgeren. Her har vi frisat det, så hvis du får en god idé, der understøtter organisationens strategi, så må du sætte i gang. Så må du bruge penge, og du må hive kollegaer om bord uden at skulle spørge om lov eller lave et oplæg. Jeg oplever, at der opstår en innovationskultur, som kommer borgerne til gode. Men der sker også noget andet. Når alle har været med til at træffe beslutninger, så får medarbejderne ikke følelsen af uretfærdighed og manglende mening.

20 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

Du har siddet om bordet og taget 100 procent ansvar for processerne omkring dit arbejde, så får alle lyst til at hive den hjem sammen - vi skal nok få dette her til at fungere.”

LEDEREN ER FACILITATOR Når JAC er en 90 procent ledelsesløs organisation, så efterlader det med lidt simpel hovedregning 10 procent ledelse til Ann-Christina Matzen Andreasen og hendes fem funktionsledere. Det er MUS-samtaler, personaleledelse og afskedigelser. Men hvad laver en leder uden lederansvar i de sidste 90 procent af tiden? ”Vores vigtigste opgave i ledergruppen er at sørge for at få hele JAC til at lykkes. 90 procent af tiden er vi som ledere facilitatorer. Vi skal være tæt på, coachende og designe beslutningsprocesserne. Vi skal sikre, at grupperne er enige og så skal vi understøtte beslutningerne. Det betyder ikke fravær af lederen i beslutningerne. Vi bliver hevet ind til sparring. Medarbejderne ser os som holdspillere og jeg oplever, at vi som ledere er fuldgyldige medlemmer af gruppen, når der skal tages beslutninger” siger Ann-

Christina Matzen Andreasen, der dog ikke bare har sluppet ledelsen fra den ene dag til den anden. ”Det er ikke sådan, at vi i ledelsen bare går op på ølkassen og siger: ”Hvad synes I selv”. Så opstår der let skyggehierarkier, hvor nogle tager magten i en organisation. Vi har et nedskrevet system, som erstatter de traditionelle ledelsebeslutninger. Det er et omfattende system, som vi har aftalt i stedet for ledelse. Og det er skabt som et resultat af en omfattende proces, vi som ledere har faciliteret,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen og fortsætter: ”Alle medarbejdere i JAC kan bruge penge inden for den ramme, vi har besluttet. Medarbejderne ansætter selv i deres teams, og de forhandler selv deres løn. Men rammen er der hele tiden. Det går galt, hvis man ikke har den. Det er ikke indviklet, men det minder os om, hvad vi skal, og hvad visionen er”.

SKAL VÆRE HOLDSPILLER I dag er der en meget lav medarbejderomsætning hos JAC. Men siden AnnChristina Matzen Andreasen begyndte

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

vejen mod den ledelsesløse organisation, har hun og JAC sagt farvel til 20 procent af medarbejderne.

”Nej,” svarer Ann-Christina Matzen Andreasen resolut og fortsætter:

”Mange har taget godt imod det, og de er virkelig blevet skarpe til det. Det kræver, at man kan byde ind i et fællesskab. Du skal sige, hvad du mener. Det kan ikke nytte noget, at du sidder nede bagved og først brokker dig bagefter. Det handler ikke om, hvad du kan få, men hvad du kan give,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen.

”Jeg ville synes, at det var ærgerligt, hvis andre bare kopierer os. Vi skal lade os inspirere af hinanden. Andre kan tage de lavt hængende frugter fra os og gå i gang med det, der passer ind i deres organisation og det, de står over for”.

Men selvom den ledelsesløse organisation lyder som en organisation af lutter ekstroverte, der elsker at tale og dele meninger, så skal der også være plads til den introverte, forsikrer Ann-Christina Matzen Andreasen. ”Der skal være plads til dem, der lige skal have lidt tid og tænke over tingene. Der bor noget vigtigt i de introverte, som jeg hylder. Og det skal jeg som facilitator have øje for i processen. Det at være introvert er ikke det samme som ikke at være holdspiller, og det er nok det, der er det vigtige her. Når medarbejderne ansætter medarbejdere i dag til deres teams, så oplever jeg, at de går efter en holdspiller. De går efter en, der kan understøtte gruppen, og det er de meget bedre til end ledelsen.”

”Jeg tror, man skal starte lige så stille. Man kan måske lægge dele af økonomien ud eller bestemte projekter. Det er vigtigt, at man som leder har sig selv med. Man skal facilitere det og det er vigtigt, at man som leder kan lide den rolle. Ellers går det nemt galt,” siger Ann-Christina Matzen Andreasen, der råder til at holde fast i målet for, hvorfor ledelsen skal distribueres. ”For mig har det aldrig været tænkt som en ledelsesmetode, som var interessant i sig selv. Det er tænkt som en metode til at skabe bedre liv for borgerne. Det er vores ”take” på ledelse. Det er vores ambition med ledelse. For os gav hierarkiet ikke mening, og det har vi så sat på formel og skabt JAC sammen. Det har aldrig været en drøm at blive Europas bedste arbejdsplads. Det er fint, men det er det, som sker på værkstederne, der er interessant. Det handler om borgerne. ” ■

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

foto: Jason Leung

START I DET STILLE Men når resultaterne er så gode, skal andre så bare kopiere JACs ledelsløse organisation?

Ann-Christina Matzen Andreasen har et godt råd til ledere, der gerne vil lade sig inspirere af resultaterne i JAC.

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

HVEM ER JENS ROMUNDSTAD? Jens Romundstad blev blev landskendt som Biker Jens, da han deltog i den første udgave af realityprogrammet Robinson Ekspeditionen i 1998, som dengang havde et gennemsnitligt seertal på 700.000. I årene efter var han vært på flere tv-programmer, inden han i 2005 trak sig helt fra medieverdenen. Jens Romundstads er uddannet civiløkonom med speciale i organisation og ledelse. Hans CV er langt og fyldt med titler. Han arbejdede med HR i først dagligvarekoncernen Dagrofa, inden han i 2011 blev HR-chef i Fakta, som er én af Coops kæder.

22 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

Her blev han senere salgsdirektør, og i 2019 blev han forfremmet til HR-direktør for hele Coop, som dækker kæderne Fakta, Kvickly, Irma, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Coop 365. Undervejs i Coop-tiden havde Jens Romundstad ansvaret for 4.000 ansatte og en omsætning på omkring 4 milliarder kroner. I 2015 modtog han CSR People Prize for sit arbejde med rummelighed i fakta og i 2019 modtog han CSR Æresprisen og retten til at kalde sig Danmarks Mest Socialt Ansvarlige Virksomhedsleder. I 2020 fik han titlen som Årets HR-chef.

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

Af Niels Svanborg, Journalist

ALLE VIL VÆRE EN DEL AF EN MENINGSFYLDT SUCCES Det skal give mening at gå på arbejde. Der skal være et andet og større fælles formål på arbejdspladsen frem for blot at tjene penge eller udføre en opgave. Og så skal man være en del af en fælles succes. Det er opskriften på en god arbejdsplads fra Årets HRdirektør 2020, Jens Romundstad.

Du kender ham måske som ”Biker Jens” fra realityprogrammet ”Robinson Ekspeditionen” tilbage i slut 90’erne. Eller som vært på diverse tv-programmer i start 00’erne. Måske kender du ham også som årets HR-direktør i 2020, Danmarks Mest Socialt Ansvarlige Virksomhedsleder og initiativtager til projektet ”Klar til Start”, der skaber jobs for mennesker med autisme. I denne artikel kommer du til at kende ham for stærke holdninger til, hvad der kendetegner en god arbejdsplads, hvor medarbejderne engagerer sig, yder en ekstra indsats og bliver længe. ”Glem frugtkurv, massageordning, lækker kantine eller anden forkælelse. Det er ikke det, der skaber en god arbejdsplads,” siger Jens Romundstad, der siden februar sidste år har været administrerende direktør i Solartag, der laver tagløsninger med integrerede usynlige solceller. Karriereskiftet kommer efter mange år i detailverdenen med ansvar for tusindvis af medarbejdere. For Jens Romundstad er svaret på den gode arbejdsplads, det han kalder ”væredygtighed”. ”Væredygtighed er, når vi er sammen som organisation og oplever meningsfuldhed. At vi har en adfærd, der stimulerer til, at vi er med til at skabe en fortælling inde fra organisa#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

”

De gange, jeg har fået fine cheftitler, har det været vigtigt for mig at bevise, hvad jeg kunne. I dag har jeg lært at have fokus på de store linjer, og på hvad vi kan sammen. Jeg skal gøre det nemt for medarbejderne at finde sig selv i den fortælling.”

tionen. Det handler om, at medarbejderne føler, at de er en del af den ydrefortælling, vores brand. Her skal der være en sammenhæng, så medarbejderne kan mærke, at deres job giver mening og er en del af den fælles fortælling,” siger Jens Romundstad, der nævner den aktuelle fokus på bæredygtighed, som et godt eksempel. ”Hvis du vækker en direktør midt om natten og spørger: ”Hvad handler din virksomhed om”? Så siger de fleste bæredygtighed. Alle siger, at de arbejder med bæredygtighed. Men de fleste gør det ved, at de finder alle beviser på, at de er bæredygtige i det, de allerede gør. De finder det, og bruger det til at tone det image, de gerne vil have. De møder omverdenens efterspørgsel efter bæredygtighed med et bæredygtigt ydre. Men de samme direktører er superdårlige til at skabe balance mellem denne ydre bæredygtighed og så den indre væredygtighed,” siger Jens Romundstad og fortsætter: ”Uden den balance så står man med en virksomhed, der gerne vil fortælle, at de er bæredygtige og holistiske. Men på indersiden af organisationen, blandt medarbejderne, føler man ikke, at man er en del af det brand. Medarbejderne skal kunne svare på, hvad de gør for at understøtte bæredygtigheden. Det skal være fuldstændig forståeligt for alle i virksomheden, hvordan man som en del af et fælleskab er med til at skabe mening. Ellers halter identiteten. Så bliver det bare til en frugtkurv, betalt fitnessabonnement eller kantine, som skal gøre arbejdspladsen attraktiv,” siger Jens Rommundstad.

HVAD FÅR JEG UD AF DET? I Fakta var Jens Romundstad idémanden bag projektet ”Klar til start”, hvor mennesker, der befinder sig inden for autismespektret, støttes i at finde deres plads på arbejdsmarkedet. 24 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

Projektet kalder han selv ”det mest tydelige eksempel på, hvad det er, der skaber en god arbejdsplads”. ”For at have et godt arbejdsliv, så skal virksomheden gøre det tydeligt, hvad er det, vi skaber, som er andet end bare penge. Jeg kunne mærke det som salgsdirektør i Fakta, som er en ekstremt profitorienteret virksomhed. Jeg kunne se, at hvor det måske tidligere var salgstal, der motiverede en salgsledelse, så blev det sværere at fastholde tallene, som noget der gav mening og motiverede. Det var svært at være motiveret af, at vi har skabt så og så meget. For hvad får jeg som medarbejder ud af det? Ikke fordi det skulle handle om egen præstation eller løn. Men det handler om meningen i fællesskab. Den skal være tilstede, så jeg ikke kun arbejder for at tjene penge, men at jeg også lever på mit arbejde,” siger Jens Romundstad. ”I detailbranchen er alt målbart. Hvis du flytter en palle med ”Pågen” kanelsnegle 15 meter, så kan du aflæse det et kvarter efter. Mængden af data er enorm. Også om trivsel og lederevalueringer. Så vi kunne meget nemt sammenligne ”Klar til Start” træningsbutikkerne med de øvrige butikker. Og her kunne vi se, at i træningsbutikkerne udviklede lederne sig hurtigere. De havde sagt ja til at stå på mål for de tanker, der lå i ”Klar til start”, og det gjorde dem bedre til kommunikation, mere ægte ledere, mere tålmodige og mere relationsskabende ledere,” siger Jens Romundstad og tilføjer med et lille grin i stemmen: ”De blev så dygtige, at jeg var nødt til at forfremme dem hele tiden”. Men projektet ”Klar til Start” udviklede ikke kun lederne. Også medarbejdertilfredsheden steg i de butikker.

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

VÆRED DYGTIGHE

”Jeg tror, at medarbejderne følte mere identifikation med deres arbejdsplads. Det handlede ikke kun om at ekspedere kunder. Det handlede også om at få mennesker til at lykkes. Og det gjorde de. 85 procent af de autister, vi havde ansat, kom videre ud i job, hvor det normalt kun var 15 procent,” siger Jens Romundstad og fortsætter: En sidste ting var kundetilfredsheden. Her var det det samme billede. Den steg i træningsbutikkerne. Kunderne kunne se, at dette er mere end bare en butik. De tager socialt ansvar. Som kunde glædes man ved at se, at mennesker, der er anderledes, godt kan få succes, når rammerne er indrettet til det. Og som kunde er du medskaber af den succes. Så det var en win win win hele vejen,” siger Jens Romundstad.

EN DEL AF EN SUCCES Projektet ”Klar til Start” var altså en succes. Også for medarbejderne. Og netop succes er ifølge Jens Romundstad også vigtigt for at føle mening og formål med jobbet.

”Succes avler glæde. Følelsen af at vi skaber noget sammen. At folk vil os. Det er med til at understrege, at det jeg gør, er vigtigt. Derfor handler det selvfølgelig også om at knytte succesen til den enkelte medarbejder og fællesskabet. Her tror jeg, at socialsektoren godt kan lære noget. For den enkelte medarbejder er det svært at vide, om man er en del af en succes. Jeg ved, jeg går på arbejde, jeg ved, vi har en kunde, jeg gør det godt og får min løn. Men er vi en succes i markedet? Det tror jeg, er vigtigt at vide, fordi det er en vigtig del af fortællingen om arbejdspladsen,” siger Jens Romundstad og giver et godt råd til lederne.

”Jeg tror, mange ledere er gode til at give status om, hvad vi laver og hvad vi skal. Men ikke om vi er en succes. Men de skal også turde tale salgstal, kundetilbagemeldinger og situationen i mar-

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

”

Væredygtighed er, når vi er sammen som organisation og oplever meningsfuldhed. At vi har en adfærd, der stimulerer til, at vi er med til at skabe en fortælling inde fra organisationen.”

kedet. Det er med til at give stolthed at vide, at vi i fællesskabet gør det godt. Det bliver meningsfyldt at gå det ekstra skridt. Men desværre tror jeg, at mange i socialsektoren er lidt bange for at tale om markedet og om kunderne. Så bliver succesen knyttet til den enkelte opgave, men ikke til fællesskabet,” siger Jens Romundstad. Han har givet ledersparring til lederen på den lokale folkeskole. Skolen oplever, at flere elever skifter til den nærliggende private skole, på trods af at skolen gør det godt og har gode resultater. ”Man er nødt til at se på skolen som et produkt. Og når den anden skole får flere elever, så har de et bedre produkt. Men hvorfor? Jeg opdagede, at man slet ikke interesserede sig for, hvorfor eleverne skiftede. Derfor har man nu besluttet at lave ”exitinterviews” med forældrene, så man får årsagerne og dermed de gode råd fra forældrene til, hvordan man kan blive bedre. Og jeg tror, at det er godt at blive udfordret. Jeg er sikker på, at socialsektoren er super dygtig og spiller en vigtig rolle, men det er vigtigt at produktudvikle og tænke i nye måder, hvor man gavner endnu flere. Jeg nægter at tro, at det hele handler om pris. Man kan også udvikle markedet,” siger Jens Romundstad.

LEDEREN SKAL INSPIRERE Men hvordan skaber man så som leder den ”væredygtighed” i organisationen? Og hvordan finder man et projekt eller formål, der er lige så stærkt som ”Klar til start”? Jens Romundstads

26 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

første råd er at knytte sine CSR-aktiviteter til kerneopgaven, så det styrker sammenhængen mellem den indre og eksterne fortælling om virksomheder. Men han har også nogle helt konkrete råd til lederne. ”Man skal starte med sig selv. Man skal tro på det, man siger. Mange ledere er druknede i regler, udbud og lavpraktik. Men man skal genfinde sig selv som leder og finde glæden og meningen i arbejdet. Man skal som leder være et fyrtårn og inspirere. Det er altafgørende, at man prioriterer det som leder,” siger Jens Romundstad og fortsætter: ”Lederen skal gøre det legalt – og uden nogen føler frygt - at tale om, hvordan vi som virksomhed kan gøre det endnu bedre. Hvad fungerer godt, og hvordan kan det fylde endnu mere i vores virksomhed. Væredygtighed kommer når vi er sammen som organisation. Hvis alle sidder for sig selv og siger, ”Jeg har selv styr på min egen faglighed”, hvorfra skal innovationen så komme fra?” En anden opfordring til lederen er at turde drømme. ” Jeg tror, at det er vigtigt at have drømme, som man besøger i fællesskab. Jeg har selv en model, der går ud på, at jeg drømmer. Jeg bruger meget tid på at dagdrømme. Jeg forestiller mig, hvad vi skal drive Solartag til. Hvordan der kommer til at se ud på vores Amerikanske kontor, hvordan det bliver at komme ind på det tyske marked, eller hvordan vi skal indrette vores kontor her? Det kommer ofte til mig, når jeg sidder i bilen. Og så deler jeg de drømme med medarbejderne, så vi

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

får fælles drømme. Vi flytter perspektivet til fremtiden og bruger det perspektiv til at se på os selv i dag. Hvad kræver det af os i dag at nå de drømme?”

DIALOG OM HVAD DER SKABER MENING Jens Romundstad har selv som leder taget ved lære af sin lange karriere og har i dag nået den erkendelse, at det er bedre at bruge energien på dialog om den fælles mening og succes end at kæmpe sine egne kampe. ”De gange, jeg har fået fine cheftitler, har det været vigtigt for mig at bevise, hvad jeg kunne. I dag har jeg lært at have fokus på de store linjer, og på hvad vi kan sammen. Jeg skal gøre det nemt for medarbejderne at finde sig selv i den fortælling. I stedet for, at ”nu kommer Jens ind og fortæller, hvordan det skal være”. Jeg er jo ekspert i at få rampelyset og få opmærksomhed,” siger han.

”Klar til Start” er et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb for unge og voksne med autisme, som ikke er i stand til at indgå på en almindelig arbejdsplads uden en særlig indsats. Forløbet varer i udgangspunktet 12 måneder, hvorefter kandidaten bliver fastansat i en privat virksomhed. Der udstedes en ansættelsesgaranti ved forløbets start, og 80% af alle visiterede borgere fuldfører og får fast job. 95% af alle ansatte siden starten i 2013 er stadig i job. Al undervisning og praktisk træning foregår i udvalgte virksomheder og varetages af professionelle vejledere med speciale i Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Udover konkrete arbejdsopgaver undervises også i f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed og personlig fremtræden. KLAR TIL START-vejlederen arbejder tæt sammen med kandidatens uddannelsesvejleder, STU-tilbud, jobcenter og/eller jobkonsulent, og der afholdes jævnligt statussamtaler med sagsbehandler

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

Foto: Sebastián León Prado

”Skulle jeg gøre noget om i mine tidligere lederjobs, så ville jeg have insisteret på at tale om, hvad er det er, der skaber vores forskellige syn på, hvornår vi er en succes. At vi har en dialog om, at jeg mener, at det bedste er det her, en anden synes noget andet, og en fra fx CSR noget helt tredje. Jeg har i stedet prøvet at få mine ting igennem. Men jeg havde været en bedre leder, hvis jeg havde forsøgt at forstå, hvordan andre så verden, og hvordan de så meningsfuldheden i brandet. Så vi fik en større grad af enighed i den måde, vi ser på verden på.” ■

OM ”KLAR TIL START”

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

Af Niels Svanborg, Journalist

NÅR MAN BRÆNDER UD AF OMSORG Når man hver dag skal leve sig ind i udsatte og sårbare menneskers liv, følelser og traumer, risikerer man at løbe tør for den empati, som er så vigtig, når man i det pædagogiske arbejde bruger sig selv som redskab. Det skal vi erkende og tale åbent om, mener pædagog, cand.pæd. og forfatter Anne-Mette Sohn Jensen, der også vil have den enkelte medarbejder i omsorgssektoren til at turde vende omsorgen mod sig selv.

”Omsorgstræthed kommer, fordi man som medarbejder løber tør for empati. Man kan brænde ud af at bruge sig selv som redskab,” siger Anne-Mette Sohn Jensen, der er pædagog, kandidat i pædagogisk psykologi, og som lige nu skriver på en ny bog om begrebet omsorgstræthed. I 2015 udkom hun med bogen ”Dit sensitive barn – en guide til en bedre hverdag”. Og for under et år siden udkom hendes seneste bog ”Arousal & Compassion – når der er brug for en specialpædagogisk indsats”. Fra begge bøger går der en lige linje frem mod den næste bog, der handler om risikoen for at brænde ud, når man bruger sig selv i det pædagogiske arbejde. ”Jeg startede i sin tid med at skrive speciale og senere en bog om sensitive børn. Børn, der mærker verden, som reagerer voldsomt på den og har svært ved at sortere i alle de indtryk, de får. Jeg blev herefter optaget af at forstå, hvorfor nogle børn har en anden og nogle gange problemskabende adfærd, og hvordan vi kan hjælpe dem. Jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at dykke mere ned i metoderne Low arousal og compassion og skrev en bog om det,” siger Anne-Mette Sohn Jensen og fortsætter:

28 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

”Min personlige motivation kommer oprindeligt fra, at jeg har en søn, som havde en udadreagerende adfærd, var meget sensitiv og reagerede meget på det, han var i. Han er i dag diagnosticeret med autisme. Så motivationen kommer fra forsøget på at forstå ham og hans adfærd, og hvordan man kan skabe rammer sådan, at han bedre kan være, som han er, der hvor han er.”

TRÆT AF EMPATI En af pointerne i bogen ”Arousal & Compassion” er, at for at give omsorg i pressede og belastende situationer, er man nødt til også at udvise self compassion eller egenomsorg. I den nye bog tager Anne-Mette Sohn Jensen så fat på begrebet omsorgstræthed, som er tæt knyttet til netop det at bruge sig selv aktivt som redskab i den pædagogiske praksis. Noget hun også selv har mærket som pædagog. ”Jeg kan ikke selv være i praksis. Jeg har oplevet at blive alt for følelsesmæssigt involveret. Jeg var eksempelvis i en børnehave med en dreng, der mistede sin mor, og jeg blev meget involveret. Jeg havde svært ved at finde mine grænser. Og

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

”

Når man bruger sig selv som redskab, så kan man ikke undgå også at blive følelsesmæssigt påvirket ind imellem, og man tager måske episoder med hjem, fordi man ikke kan slippe det. Så hvordan snakker vi om det? Det skal være legalt at tale om omsorgstræthed. Ellers rykker det ud i krogene, hvor det ikke hører til,”

det kunne jeg mærke kostede kræfter følelsesmæssigt, og jeg var nødt til at finde ud af, hvordan jeg passede på mig selv for ikke at blive ramt af omsorgstræthed, siger Anne-Mette Sohn Jensen. Som en del af arbejdet med bogen om omsorgstræthed har Anne-Mette Sohn Jensen arbejdet med en definition af begrebet, der er beslægtet med udtrykket ”Compassion fatigue”, som den amerikanske professor i psykologi Charles Figley er ophavsmand til. Men det amerikanske begreb kan ikke direkte oversættes til dansk, mener Anne-Mette Sohn Jensen. Hun forstår omsorgstræthed som udtryk for, at man løber tør for empati og ikke længere er i stand til at bruge sin empati i arbejdet. Og uden empatien kan man ikke arbejde pædagogisk med mennesker, mener Anne-Mette Sohn Jensen.

handler om mig, men at jeg skal hjælpe dig, altså den kognitive empati, så er det mindre belastende. Derfor er compassion også et værn mod omsorgstræthed, fordi compassion handler om at føle med, frem for at føle som,” siger Anne-Mette Sohn Jensen.

BRUG FOR ÅBENHED Anne-Mette Sohn Jensen ser det mere kendte begreb ”udbrændthed” som en del af omsorgstrætheden. Udbrændthed er, ligesom omsorgstræthed, ikke en klinisk diagnose, men begge dele dækker over en følelsesmæssig og mental nedslidning, som ikke nødvendigvis er det samme som stress eller viser sig på samme måde som stress.

”Der findes to former for empati. Den ene form er ”kognitiv empati”, som handler om at forstå, hvordan andre mennesker har det og tænker. Den anden form er ”emotionel empati”, som handler om, at man mærker den samme følelse som andre. Man mærker den samme vrede, indignation eller nederlag. Begge typer empati er i spil, når det handler om både risikoen for omsorgstræthed og vejen til at undgå det,” siger AnneMette Sohn Jensen og uddyber:

”Omsorgstræthed kan muligvis føre til stress. Men vi kender ikke årsagssammenhængene. Stressen kan være måden, vi opdager det, fordi der er nogle kliniske symptomer, som bliver tydelige. På samme måde kan forråelse også være et udtryk for omsorgstræthed. Så vil man være opmærksom på omsorgstræthed, så skal man se efter nogle af de samme tegn som ved stress og forråelse. Det kan være personale, der glemmer sine opgaver, ligegyldighed eller en hård tone over for borgerne, eller at der kommer flere sygemeldinger blandt de ansatte,” siger Anne-Mette Sohn Jensen.

”Når man hele tiden tager andres følelser på sig og mærker følelserne på egen krop, som var de ens egne, så risikerer man at løbe tør for empati. Hvorimod har man fokus på, at det ikke

Helt at undgå risikoen for omsorgstræthed kan man ikke, ifølge Anne-Mette Sohn Jensen . Men man kan begrænse den og forhindre den i at udvikle sig til forråelse og stress, der både

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

”

Det er helt afgørende at vise sig selv omsorg. Men det er svært. Langt sværere end at vise andre omsorg. Men man er nødt til at se sig selv som en del af et hold og være bevidst om, at man ikke er den eneste, der har det sådan.”

rammer den enkelte medarbejder, kollegerne og ikke mindst de borgere, man er sat til at yde omsorg for. Forudsætningen for, at man kan sætte ind mod omsorgstrætheden, er dog ifølge Anne-Mette Sohn Jensen, at man åbent erkender, at omsorgstræthed kan ramme alle. ”Pædagogisk arbejde er relationsarbejde, så man er selv rigtig meget i spil. Nogle steder siger man, at man ikke bruger følelserne i arbejdet. Man sætter ulighedstegn mellem følelser og det at bruge sig selv. Men det er forkert. Når man bruger sig selv som redskab, så kan man ikke undgå også at blive følelsesmæssigt påvirket ind imellem, og man tager måske episoder med hjem, fordi man ikke kan slippe det. Så hvordan snakker vi om det? Det skal være legalt at tale om omsorgstræthed. Ellers rykker det ud i krogene, hvor det ikke hører til,” siger Anne-Mette Sohn Jensen, der nævner den øvelse, krisepsykologen Rikke Høgsted i sin bog ”Belastningspsykologi” har kaldt ”Fiskerbænken”. ”Man kan sidde ved siden af sin kollega og spørge: ”Hvad fylder hos dig lige nu?’” Så fortæller kollegaen om alt, hvad der fylder, så man får det ventileret og ud af systemet. Kollegaens opgave er at lytte, ikke vurdere eller begynde at fikse det. Og når man har talt færdig, siger kollegaen: ’Tak, fordi du fortæller det', og så går man”. Selvom den kollegiale dialog er vigtig, så er det også vigtigt med en formaliseret metode til at få skabt dialogen om omsorgstrætheden, mener Anne-Mette Sohn Jensen. ”Det er vigtigt, at lederen skaber et fælles rum for teamet til en organiseret samtale om de følelsesmæssige krav, som jobbet stiller til den enkelte, så den enkelte medarbejder kan blive mødt af forståelse og accept af, at de bliver følelsesmæssigt

30 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

påvirkede. At de kan nå et punkt, hvor de ikke har mere at give af,” siger hun.

OMSORG FOR SIG SELV Men man kan ifølge Anne-Mette Sohn Jensen ikke kun overlade ansvaret til kolleger og ledere. Det at yde omsorg mod sig selv er en forudsætning for, at man som professionel kan yde omsorg i et langt arbejdsliv. For omsorgstræthed er ikke kun noget, der kan ramme de andre. ”Det er helt afgørende at vise sig selv omsorg. Men det er svært. Langt sværere end at vise andre omsorg. Men man er nødt til at se sig selv som en del af et hold og være bevidst om, at man ikke er den eneste, der har det sådan,” siger AnneMette Sohn Jensen. Hun har selv brugt en særlig teknik til at fremkalde egenomsorgen hos andre. ”Jeg ynder at spørge: Hvis du tænker på en kollega eller en veninde, som har lavet en fejl, hvor de ikke har levet op til deres egne forventninger. Hvad vil du så sige til dem? Her siger de fleste jo, at så har de lyst til at give et kram og spørge ind til, hvordan den anden har det. Så vender jeg den om og siger: Nu er det dig, der har lavet en fejl i en situation, du ikke kunne håndtere. Så griner folk, for så er det ikke helt det samme. Så siger de til sig selv, at det må de gøre bedre næste gang. Så det er som om, mange synes, at der er helt særlige krav til dem. Men man skal se sig selv udefra og erkende sin egen sårbarhed,” siger Anne-Mette Sohn Jensen og slutter: ”Man kan gøre både sig selv, men navnlig også sine kolleger en tjeneste ved at sænke krav og forventninger til hinanden og erkende, at vi alle gør det så godt, vi kan”. ■

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

OM ANNE-METTE SOHN JENSEN Uddannet pædagog i 2013 og uddannet cand. pæd. i pædagogisk psykologi i 2015 Underviser og holder foredrag om blandt andet Low arousal og compassion, autisme og forældresamarbejde, omsorgstræthed og egenomsorg Forfatter til bøgerne ”Dit sensitive barn – en guide til en bedre hverdag” (2015) og ”Arousal & Compassion – når der er brug for en specialpædagogisk indsats” (2021). Herudover den skønlitterære roman ”Jeg ser dig” (2019) Bogen om omsorgstræthed udkommer i efteråret 2022

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

TILLID ER FUNDAMENTET FOR EN GOD ARBEJDSPLADS

Af Niels Svanborg, Journalist

32 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

DEN GODE ARBEJDSPLADS | TEMA

”

Lederen skal sætte fællesskabets trivsel på dagsordenen. Både ved fællesmøder i organisationen, men også gennem jævnlige samtaler med medarbejderne. Det er ikke nok med den årlige MUS-samtale,”

En god arbejdsplads er en kombination af en lang række faktorer. Liselotte Sloth Jensen, Direktør i Great Place To Work, der på baggrund af blandt andet medarbejderundersøgelser hvert år kårer Danmarks Bedste Arbejdspladser, giver her sit bud på de centrale elementer, som lederen af en god arbejdsplads skal have fokus på. ”Der er ingen tvivl om, at noget af det vigtigste i bestræbelserne på at få en god arbejdsplads er, at man er i stand til at opbygge tillid mellem ledelse og medarbejdere. Det viser både forskning og vores analyser. Men det er et luftigt begreb. Og det bliver skabt af mange forskellige forhold på en arbejdsplads,” siger Liselotte Sloth Jensen, der nævner troværdighed som en afgørende faktor for at skabe tillid på en arbejdsplads. ”Troværdighed er en af forudsætningerne for tillid. En ledelse skal fremstå troværdigt over for medarbejderne. Det handler blandt andet om, at man som leder holder medarbejderne informeret om alt lige fra overordnede mål for, hvor virksomheden vil hen til de helt små ting som fysiske forandringer på kontoret. God kommunikation er alt afgørende for den gode arbejdsplads.”

En anden faktor, som styrker tilliden på arbejdspladsen, er ifølge Liselotte Sloth Jensen respektfuldhed. Når man som leder kommunikerer tydeligt, så er det en måde at vise respekt på. At man ikke foretager noget hen over hovedet på medarbejderne, men at man involverer dem og tager dem med på råd og er transparent. På samme måde er det med retfærdighed. Det er vigtigt at sørge for, at medarbejderne har oplevelsen af, at her hos os, foregår tingene retfærdigt. Det handler fx om måden man aflønner på, hvor medarbejderne skal forstå hvorfor, virksomheden aflønner, som den gør. Så skal man gøre sig umage med ikke at favorisere nogle bestemte medarbejdergrupper. Og at man som en del af det sørger for, at man ved forfremmelser, når disse finder sted, at det er på baggrund af nogle objektive kriterier,” siger hun. >>

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

TEMA | DEN GODE ARBEJDSPLADS

”

God kommunikation er alt afgørende for den gode arbejdsplads.”

MEDARBEJDERNE SKAL KUNNE SE MENINGEN Efter to års nedlukning på grund af corona råder Liselotte Sloth Jensen også ledere til at dyrke fællesskabet blandt medarbejderne. ”Fællesskabet mellem medarbejderne er vigtigt. Det er en vigtig social lim og bidrager til et bedre samarbejde mellem medarbejderne. Derfor er det vigtigt også at foretage sig noget socialt sammen og det er en vigtig opgave, at få styrket fællesskabet her på den anden side af corona,” siger Liselotte Sloth Jensen. ”Lederen skal sætte fællesskabets trivsel på dagsordenen. Både ved fællesmøder i organisationen, men også gennem jævnlige samtaler med medarbejderne. Det er ikke nok med den årlige MUS-samtale,” siger Liselotte Sloth Jensen. Hun nævner medarbejderudvikling som et punkt, der kan have ligget underdrejet i nedlukningen. ”Medarbejderudvikling er vigtig for en god arbejdsplads. Det er måske en af de mere lavpraktiske, men stadig vigtige pointer. Det er vigtigt, at man giver mulighed for udvikling, så medar-

bejderne ikke føler, at de går i stå. Arbejdsgivere skal investere i medarbejdernes udvikling i form af tid og efteruddannelse,” siger Liselotte Sloth Jensen. Som en sidste pointe nævner Liselotte Sloth Jensen begrebet mening. Og når hun nævner det sidst, er det ikke fordi, det betyder mindst. Tværtimod. ”Det at føle mening med arbejdet betyder utrolig meget for arbejdsglæden. Og her har omsorgsbranchen jo en stor fordel, fordi der er rigtig meget mening i jobbet. Som arbejdsgiver skal man huske at tale det frem. Lederen skal huske at gøre medarbejderne bevidste om, hvor vigtig indsatsen er for borgere og samfund,” siger Liselotte Sloth Jensen og fortsætter: ”For stort pres på medarbejderne kan betyde, at det bliver sværere at finde meningen i arbejdet, fordi der ikke er tid til kerneopgaven. Man skal derfor som leder skabe betingelserne for, at medarbejderne kan blive ved med at se meningen i arbejdet. Det handler blandt andet om at tage medarbejderne med på råd og drøfte rammerne og hvad, der brænder på i det daglige arbejde. Man skal lytte og finde på løsninger for de forhold, der gør det svært for medarbejderne at udføre deres kerneopgave.” ■

OM LISELOTTE SLOTH JENSEN - Adm. direktør, Great Place to Work - Har siden 2003 arbejdet med gode arbejdspladser. Indledningsvist i to år med udvælgelsen af Europas Bedste Arbejdspladser og siden 2006 med Danmarks Bedste Arbejdspladser.

34 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

SUNDHEDSTJEK

Af Ulf Joel Jensen, journalist

”JEG KENDER INGEN SYGDOMME, HVOR DET ER GODT AT VENTE TIL DET BLIVER SLEMT” En ny ordning gør det muligt at aftale et sundhedstjek mellem beboerne på landets botilbud med deres egen læge. Tanken er at reducere ulighed i sundhed – og potentialet er til stede, lyder det fra Stine Bitsch, overordnet leder på to botilbud ved Holbæk.

Siden nytår har det været muligt at lave aftale om et sundhedstjek til beboerne på landets bosteder. Ordningen er en del af en ny overenskomst mellem Danske Regioner og de praktiserende læger og indebærer, at beboerens egen læge kommer ud på bostedet og gennemfører et generelt tjek af borgerens sundhedstilstand, medicinforbrug osv. Det handler om at reducere uligheden i sundhed – og for overordnet leder på Hellebohus ved Holbæk, Stine Bitsch, giver den nye ordning god mening: ”Hellebohus består af et bosted for borgere med udviklingshæmning og hjerneskade og et andet bosted for personer med dobbeltdiagnoser. Vi har altså to forskellige målgrupper, og jeg synes, at sundhedstjekket er særdeles relevant for begge grupper af borgere. Det er i høj grad sårbare og udsatte mennesker, der helt klart hører til i kategorien af dem, som er i risiko for at leve 15-20 år kortere, hvis ikke man passer på dem,” siger hun med henvisning til forskellige undersøgelser. Bl.a. en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte, som viser, at socialt udsatte borgere i Danmark i gennemsnit lever 19 år kortere end resten af befolkningen. >>

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

SUNDHEDSTJEK

”

Der er en risiko for, at de ikke signalerer deres symptomer særligt tydeligt over for personalet, og det betyder, at der kan gå lang tid, før vi bliver klar over, at noget er galt, og vi i samarbejde med borgeren tager affære.

EN RELEVANT ORDNING Stine Bitsch understreger, at beboerne på Hellebohus generelt ikke hører til de sværest stillede i målgrupperne: De har således ikke borgere med omfattende misbrug, ligesom der er personer med større sværhedsgrad i deres udviklingshæmning og langt mere omfattende hjerneskader end dem, som bor på Hellebohus. Alligevel kan hun ikke komme i tanker om en eneste af beboerne på de to botilbud, som selv er i stand til at kontakte deres læge, hvis de eksempelvis oplever smerte. ”Der er en risiko for, at de ikke signalerer deres symptomer særligt tydeligt over for personalet, og det betyder, at der kan gå lang tid, før vi bliver klar over, at noget er galt, og vi i

Hellebohus

36 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

samarbejde med borgeren tager affære. Ikke alle symptomer er objektive, og jeg kender ikke nogen sygdomme, hvor det er godt at vente, til det bliver rigtigt slemt,” siger Stine Bitsch.

GODE ERFARINGER FRA FORSØGSORDNINGER Ordningen med sundhedstjek er, som nævnt, endnu ganske ny, og derfor har de stadig til gode at afprøve den på Hellebohus. De har lagt en plan for henvendelse til borgernes praktiserende læger, men endnu har ingen haft besøg. Lignende ordninger har imidlertid tidligere været afprøvet på forsøgsbasis på forskellige typer af botilbud rundt omkring i landet – og de viser alle et stort potentiale.

SUNDHEDSTJEK

Bostedet Tangkær i Ørsted i Midtjylland gennemførte i 2011-14 et omfattende forsøg med sundhedstjek af beboerne, og resultaterne var bemærkelsesværdige: I løbet af projektperioden noterede man et markant lavere forbrug af antidepressiv medicin, sovemidler og psykofarmaka. Desuden var der færre magtanvendelser, mindre vold og trusler. I 2019 evaluerede Sundhedsstyrelsen et lignende forsøg, som var afviklet på kommunale institutioner i Roskilde, København, Egedal og Svendborg. Også her medførte projektet, at der blev justeret på borgernes medicin, der var færre indlæggelsesdage på hospitaler, og på alle bosteder fandt lægerne hidtil uopdagede sygdomme og sundhedsforhold, som kræver yderligere undersøgelse eller behandling.

UNDERSTØTTER IMPLEMENTERINGEN Søren Due-Andersen er praktiserende læge på Stevns og desuden bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin. Også han ser frem til at køre ud til sundhedstjek på bostederne på Stevns: ”Overordnet set er jeg rigtigt godt tilfreds med ordningen. Helbredstjek af raske personer har gentagne gange vist sig ikke at have nogen effekt på folkesundheden, men i den her målgruppe findes der helt sikkert personer, som har for lidt kontakt med sundhedsvæsnet i dag. Og det kan sundhedstjekket være med til at rette op på: Der er ingen tvivl om, at der er personer der-

SUNDHEDSTJEKKET I KORTE TRÆK Ordningen trådte i kraft 1. januar i år, og betyder, at personalet på et bosted på beboernes vegne kan bede om et sundhedstjek af egen læge. Efter det første tjek vil lægen selv lave et opfølgende sundhedstjek hvert andet år. Der er gennemført flere forsøgsprojekter forud for ordningen, og erfaringerne fra Bostedet Tangkær, som huser borgere med enten psykisk sygdom eller Huntingtons sygdom, er meget positive: Andelen af borgere i antidepressiv medicinsk behandling faldt fra 61% til 40% Andelen af borgere, som får sovemedicin, faldt fra 27% til 9% Der er registreret et fald i magtanvendelser Der er registreret færre tilfælde af vold og trusler Antallet af indlæggelsesdage på psykiatrisk afdeling fald fra 373 dage årligt ved projektstart til 123 dage ved slutningen. Desuden viser en samfundsøkonomisk analyse, at omkostningerne til medicin, indlæggelser mv. er halveret i projektperioden – samtidig med, at livskvaliteten hos borgerne er øget. Endelig rapporterer de praktiserende læger, at deres samarbejde med bostedet er blevet betydeligt mere smidigt og effektivt.

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

SUNDHEDSTJEK

ude, som har et behov for hjælp, men som har svært ved at række ud mod sundhedsvæsnet af sig selv,” siger han. Stine Bitsch byder ind med et konkret, nyligt eksempel fra Hellebohus: ”To af vores pædagoger observerede en ændret adfærd hos en beboer med udviklingshæmning. Når de var på tur, blev det tydeligt at han var meget tørstig og stoppede igen og igen op, fordi han skulle tisse. Vi har et stort fokus på sundhedsfaglige problemstillinger hos os, så de reagerede heldigvis på det og rejste spørgsmålet, om han mon gik rundt med en uopdaget diabetessygdom. Det viste sig at være korrekt, og i dag er han i behandling for sin sukkersyge, så det blev faktisk opdaget forholdsvis hurtigt. Men det er langt fra en given ting.” Netop livsstilsrelaterede sygdomme som fx type 2-diabetes, populært kaldet gammelmandssukkersyge, er noget man vil kunne forvente at opdage tidligere med de nye sundhedstjek. Og hos Steno Diabetes Center Sjælland følger man derfor implementeringen af den nye ordning med stor interesse. ”Steno Diabetes Center Sjælland har et særligt fokus på udsatte borgere og tidlig opsporing af diabetes, og vi håber på, at den nye mulighed for at lave sundhedstjek på bostederne kan blive et vigtigt skridt i bekæmpelsen af ulighed i sundhed. Vi for-

38 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

søger derfor at understøtte implementeringen og har også i samarbejde med Syddansk Universitet taget initiativ til et forskningsprojekt, hvor vi løbende evaluerer ordningen,” siger strategisk konsulent ved Steno Diabetes Center Sjælland, Liv Stubbe Østergaard.

FAGLIGHEDERNE STØDER SAMMEN Alle er altså enige om både relevans og potentiale i den nye ordning. Alligevel ser Stine Bitsch også en række udfordringer: ”Der er tale om en sundhedslov, eller i hvert fald en overenskomst på sundhedsområdet, som taler ind i en sociallovgivning. Vi har altså nogle forskellige fagligheder, som mødes. Ordningen lægger op til, at det er personalet på bostedet, der skal vurdere, hvornår der er brug for et sundhedstjek første gang, og det ligger altså ikke som udgangspunkt inden for pædagogernes faglighed, selvom de er rigtigt dygtige,” understreger Stine Bitsch. Hun efterlyser derfor en skarpere definition og klare formuleringer vedrørende kontakt til lægen, udarbejdelse af handleplan mv. Og så kunne hun ønske sig, at der i ordningen var indbygget en mulighed for en sundhedsfaglig kompetenceudvikling af bostedernes personale:

SUNDHEDSTJEK

”

Det pædagogiske personale på et botilbud mangler jo – helt naturligt – et sundhedsfagligt blik. Og jeg føler mig overbevist om, at tilbuddet om sundhedstjek ville blive styrket, hvis personalet fik et tilbud om undervisning.”

Liv Stubbe Østergaard

”I kølvandet på sundhedstjekket af den enkelte borger er det planen, at lægen skal lave en handleplan i samarbejde med personale og pårørende. Men man skal huske på, at hverken personale eller pårørende som udgangspunkt er sundhedsfaglige, og det er ikke alle bosteder der har ansat sundhedsfagligt personale. Jeg så gerne, at lægen eller lægehusets personale som en del af ordningen kunne klæde vores pædagogiske medarbejdere på, så de ved, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på. Det er fx vigtigt, at personalet bliver undervist i eventuelle følgevirkninger til diabetes.”

GOD IDÉ MED KOMPETENCELØFT Praktiserende læge Søren Due-Andersen understreger, at det ikke er en del af den nye ordning – og at det måske også vil være en svær opgave i en i forvejen travl hverdag med mange opgaver i lægepraksissen. Men han anerkender, at et løbende, sundhedsfagligt kompe-

tenceløft på botilbuddene kan vise sig at være en god investering: ”Det pædagogiske personale på et botilbud mangler jo – helt naturligt – et sundhedsfagligt blik. Og jeg føler mig overbevist om, at tilbuddet om sundhedstjek ville blive styrket, hvis personalet fik et tilbud om undervisning. Det vil også kunne spare arbejde i lægevagten, hvor man ofte oplever opkald fra bostederne, som ud fra en lægefaglig vurdering er unødvendige. Problemet er bare, at personalet ikke er i stand til at vurdere, hvornår man skal reagere her og nu – og hvornår man bør vente og kontakte egen læge i almindelig åbningstid,” siger han. På Steno Diabetes Center Sjælland byder Liv Stubbe Østergaard ind med en mulig løsning på netop dén problemstilling – i hvert fald når det gælder symptomerne på diabetes: ”Vi har udviklet et brætspil, som er målrettet plejepersonalet på bosteder. Det er tænkt som en underholdende måde at træne det ikke-sundhedsfaglige perso-

nale i at spotte symptomer på diabetes og klæde dem på til at reagere korrekt på dem,” forklarer hun og tilføjer, at spillet kan rekvireres gratis ved henvendelse til Steno Diabetes Center Sjælland. Tilbage på Hellebohus understreger Stine Bitsch – trods sine forbehold – at hun ser ordningen som et stort skridt i den rigtige retning: ”I mine øjne mangler vi netop en ordning som sundhedstjekket. I dag er det sådan, at når en borger klager over, at han har ondt i en fod, så kører vi naturligvis til lægen, som undersøger foden. Og fordi lægerne har travlt i deres praksis, så kommer de kun sjældent rundt om hele borgerens situation og helbredstilstand. Det kan de simpelthen ikke nå. Med sundhedstjekket er der lagt op til en mere holistisk tilgang, hvor man ser på hele patienten og ikke kun på det enkelte symptom. Det har vi brug for med netop den her type borgere, som har svært ved selv at reagere på ændringer i deres tilstand,” opsummerer hun. ■ #1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

SAMMEN OM VERDENSMÅL

Af Niels Svanborg, Journalist

OM DEN MILJØTERAPEUTISKE ORGANISATION Den Miljøterapeutiske Organisation ligger i Holbæk, Kalundborg og Odsherred og blev stiftet i 2008. Virksomheden omfatter syv opholdssteder og to bosteder, som er miljøterapeutisk behandlende og støttende. Derudover to Skole- dagbehandlingstilbud, som arbejder tæt sammen med døgnafdelingerne samt andre opholdssteder, plejefamilier og familier med hjemmeboende psykisk sårbare børn og unge. Målgruppen er psykisk sårbare børn og unge i alderen 10-35 år, herunder børn og unge med psykiatriske og neurologiske diagnoser. Vi hjælper børn og unge med bl.a. skizofreni, bipolar lidelse, autismespektrumforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, OCD, tourette, PDA, angstproblematikker, ADHD, og selvskadende adfærd.

40 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

SAMMEN OM VERDENSMÅL

DEN MILJØTERAPEUTISKE ORGANISATION HAR TAGET FN’S VERDENSMÅL TIL SIG:

VI VIL SKABE SOCIAL BÆREDYGTIGHED Verdensmålene er gået fra at være abstrakte og uoverskuelige til at være et strategisk værktøj og igangsætter af helt konkrete projekter. Det fortæller Stine Gran Hansen, der er Udviklings- og Kvalitetschef hos Den Miljøterapeutiske Organisation. Her har man valgt at arbejde med FN’s Verdensmål 3 “Sundhed og trivsel” og sætter særligt fokus på sammenhængen mellem bevægelse og mental sundhed.

”Sammen om Verdensmål” hedder projektet, som LOS præsenterede tilbage i oktober 2021 sammen med websitet SammenOmVerdensmaal.dk. Formålet var netop at hjælpe og støtte sociale tilbud i arbejdet med Verdensmålene. Hvert af de 17 Verdensmål er beskrevet i en kontekst, der giver mening for sociale tilbud, ligesom der er guides til workshops og processer. Den Miljøterapeutiske Organisation i Holbæk, Kalundborg og Odsherred er et af de tilbud, der har været med fra start, og i dag godt et halvt år efter er man klar med en køreplan for engagementet i FN’s 17 Verdensmål. ”Vores billede af arbejdet med Verdensmålene er vendt fuldstændig på bare et halvt år. Vi så - som mange andre – at Verdensmålene var meget abstrakte og svære at knytte til vores arbejde. Men vi tog fat på emnet med et lederseminar og var på workshop med LOS. Efterfølgende har vi brugt LOS' hjemmeside, og det har hjulpet os til at gøre det meget mere konkret, så vi i dag har en helt klar plan for, hvordan vi kommer i gang, og hvad vi vil med indsatsen,” siger Stine Gran Hansen.

GIVER MENING I HVERDAGEN En arbejdsgruppe blev nedsat i efteråret og arbejdet med hvilke Verdensmål, der skulle fokuseres på, gik i gang. Valget faldt på Verdensmål 3 "Sundhed og trivsel" samt Verdensmål 4 Kvalitetsuddannelse. >> #1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

SAMMEN OM VERDENSMÅL

”

Det kan måske lyde simpelt, men det er svært at få bevægelse ind i hverdagen. Det bliver et arbejde, der kræver skærpet fokus. Til gengæld vil det give os en lang række af erfaringer, som vi kan bruge efterfølgende i alle vores 11 tilbud. Og samtidig får vi en unik viden om, hvad bevægelse betyder for den mentale sundhed,”

”Vi var først igennem overvejelser om vi skulle arbejde med de Verdensmål, der måske fylder mere i samfundsdebatten, som fx Klima (Verdensmål 13) og affaldssortering (Verdensmål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion). Efter noget tid besluttede vi dog at fokusere arbejdet endnu mere og valgte kun at fokusere på Verdensmål 3,” fortæller Stine Gran Hansen og fortsætter:

tale om, hvordan der kan måles på effekten både kvantitativt og kvalitativt. En af de måder, den Miljøterapeutiske organisation ønsker at måle effekten på, er de såkaldte ungesamtaler. Ved at gøre det til del af ungesamtalen håber man på, at kunne dokumentere, hvordan bevægelsen rykker ved den mentale sundhed. Men hvordan og hvilke spørgsmål, der skal dokumentere udviklingen, mangler endnu at blive fastlagt.

”Projektet ”Sammen om Verdensmål” og workshoppen gjorde det tydeligt for os, hvordan Verdensmålene også handler om det, der er tæt på vores hverdag. At Verdensmål 3 eksempelvis handler om meget andet end fx børnedødelighed og smitsomme sygdomme. At det også handler om mental sundhed. Vi besluttede derfor at sætte fokus på bevægelse og bevægelsens betydning for den mentale sundhed,” siger Stine Gran Hansen, der lægger meget vægt på at give indsatsen både tid og ro, så det bliver realistisk og giver mening i hverdagen for både skoletilbud og opholdssteder.

”Vi vil gerne have medarbejdernes input til, hvordan vi kan bruge vores ungesamtaler til at dokumentere effekten af mere bevægelse i hverdagen. Hvilke spørgsmål skal vi stille, hvordan kan vi lave en spørgeramme, og hvordan kan vi måle det? Det skal gerne ende med en fælles interviewguide. Samtidig skal vi have ideer til de kvantitative data, som fx antal minutters bevægelse, antal skridt eller noget tredje. Det giver vi så medarbejderne en måned til at tænke over, før vi tager et møde igen. Og så går vi tilbage og arbejder videre med spørgeramme og parametre til at måle kvantitative data, ” siger Stine Gran Hansen.

BEVÆGELSE OG MENTAL SUNDHED ”Vi skal kunne trække vejret i det her. Vi skal have medarbejderne med og det skal have rod i den hverdag, som både medarbejderne og børnene har her. Der er i forvejen en struktureret hverdag i vores tilbud, og det skal passe ind i den struktur. Derfor har vi udvalgt 3 af vores 11 afdelinger til at arbejde med det først, så vi kan bruge deres erfaringer og ideer, når vi skal bære det ud i hele organisationen,” siger Stine Gran Hansen. I marts måned vil lederne i de tre valgte prøveafdelinger præsentere projektet for medarbejderne. Her skal de blandt andet

42 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

ET STRATEGISK VÆRKTØJ Efter sommerferien går man så i gang i de tre afdelinger med før-målinger og arbejdet med at få mere bevægelse ind i hverdagen, og koblingen til den mentale sundhed. ”Vi skal i gang med at finde alle de metoder, som kan få mere bevægelse ind i hverdagen. Det kan måske lyde simpelt, men det er svært at få bevægelse ind i hverdagen. Det bliver et arbejde, der kræver skærpet fokus. Til gengæld vil det give os en lang række af erfaringer, som vi kan bruge efterfølgende i alle vores 11 tilbud. Og samtidig får vi en unik viden om,

Du er aldrig fo Børn og unge om Verdensm

SAMMEN OM VERDENSMÅL

OM ”SAMMEN OM VERDENSMÅL”

hvad bevægelse betyder for den mentale sundhed,” siger Stine Gran Hansen, der har mærket et stort engagement hos de medarbejdere, der på nuværende tidspunkt er involveret Du er aldrig for ung til at ændre verden. Børn og unge på alle breddegr i projektet. ader – også i Da om Verdensm nm ålene og arbejd

e med løsninger

ark – er i fuld gan g med at lære på klodens udford ringer.

Hun tror på, at de øvrige medarbejdere vil dele engagementet, men de unges reaktioner er hun spændt på.

Med 17 Verdensmål og 169 delmål kan det virke uoverskueligt at arbejde med Verdensmålene. Projektet Sammen om Verdensmål vil gøre det mere overskueligt at prioritere indsatsen. Samtidig vil projektet, gennem eksempler og ideer til arbejdet med de enkelte mål, inspirere til, at sociale tilbud finder deres fokus i arbejdet med Verdensmålene. På sammenomverdensmaal.dk finder du en gennemgang af de 17 mål i en kontekst, der passer til sociale tilbud. Og du finder forslag til forskellige workshops, som kan anvendes i arbejdet.

”De fleste unge kender Verdensmålene, men for dem er det nok klima, madspil og affald, der mere kan engagere. Og sådan havde vi det nok også selv, da vi begyndte at interessere os for Verdensmålene. Da ville vi arbejde med det hele. Hvis vi skal gøre det på en seriøs og holdbar måde, er vi nødt til at fokusere, og for miljøterapeuterne tror, jeg at det giver mening, at vores arbejde med Verdensmålene er koblet til deres hverdag og kerneopgaven,” siger Stine Gran Hansen. At Verdensmål 3 nu er det mål, som Den Miljøterapeutiske Organisation har valgt som deres mål betyder dog ikke, at det er det eneste mål, som man forholder sig til. ”Vi ser Verdensmålene som et strategisk værktøj, som vi kan bruge i alle beslutninger i virksomheden. Det indgår i beslutninger om fx ombygninger og vores energiforbrug, så på den måde er Verdensmålene meget mere vedkommende i dag end tidligere. Og vores arbejdsgruppe er blevet superengageret i det,” siger Stine Gran Hansen, der opfordrer andre til at bruge LOS’ projekt Sammen om Verdensmål. ”Det er en super god hjemmeside, der gør Verdensmålene mere konkrete og som hjælper til at komme i gang med workshops,” siger Stine Gran Hansen. ■

Stine Gran Hansen.

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted Hos OK har vi alt det, du har brug for. Og vi har altid et godt tilbud. Ring og bestil på 70 12 12 33 eller ok.dk – døgnet rundt.

ok.dk/erhverv

44 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

Få tilbud på Fyringsolie Smøreolie Diesel El Naturgas Varmepumper

Bestil på 70 12 12 33

Af Anne Mette Andersen og André Façon, juridiske konsulenter i LOS

RÅDGIVERHJØRNET FAQ OM DEN NYE LOV OM SOCIALTILSYN Den nye Lov om socialtilsyn, har selvsagt affødt en del spørgsmål fra vores medlemmer. Nedenfor har vi listet et par af de hyppigst stillede spørgsmål om ”krav om medarbejderrepræsentant i bestyrelsen” HVAD ER FORMÅLET MED KRAVET OM MEDARBEJDERREPRÆSENTANT? En væsentlig forudsætning for et socialt tilbuds gode kvalitet er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved, med tilbuddets målgruppe for øje, at tilbuddet drives fagligt og økonomisk forsvarligt, samt at der sættes rammer for tilbuddets strategiske udvikling og varetagelse af den daglige drift på sikker vis. Det er derfor besluttet, at der er behov for at understøtte denne væsentlige forudsætning ved at stille nye og skærpede krav til ledelse og bestyrelse i sociale tilbud. Dette skal ske med henblik på at sikre kvalificeret ledelse af tilbuddene, som fokuserer på at levere en kvalificeret indsats til beboerne.

HVAD ER MEDARBEJDERREPRÆSENTANTENS ROLLE? Medarbejderrepræsentantens rolle og formål er at sikre, at medarbejdergruppen gives mulighed for at ytre sig der, hvor beslutningerne for det sociale tilbud træffes, og herved kan medarbejdergruppen, gennem medarbejderrepræsentanten, bringe deres faglighed ind i bestyrelsesarbejdet.

LÆS HELE LOS’ FAQ OM DEN NYE LOV OM SOCIALTILSYN UNDER LOS.DK/RAADGIVNING

ER MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN UNDERLAGT REGLERNE OM INHABILITET OG TAVSHEDSPLIGT? Medarbejderrepræsentanten indgår i bestyrelsen på lige fod med øvrige bestyrelsesmedlemmer. For medarbejderrepræsentanten gælder samme regler for tavshedspligt og inhabilitet. Det betyder, at denne har tavshedspligt om alle fortrolige oplysninger, som de gennem deres bestyrelsesvirke har fået kendskab til. Tavshedspligten omfatter også en evt. suppleant. Et brud på tavshedspligten er strafbart og kan påføre medarbejderrepræsentanten et erstatningsansvar. Inhabilitetsspørgsmål må bero på en konkret vurdering af f.eks. personlige, økonomiske og væsentlige interesser.

HVEM VÆLGER MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN? Der stilles krav om, at medarbejderrepræsentanten skal vælges af, og blandt, tilbuddets medarbejdere. Det er derfor ikke tilladt at ledelsen, herunder bestyrelsen, vælger medarbejderrepræsentanten. Hvis tilbuddet på nuværende tidspunkt har en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, som er valgt af ledelsen, må loven fortolkes således, at der stilles krav om at der vælges en ny medarbejderrepræsentant af tilbuddets medarbejdere. Den nuværende medarbejderrepræsentant, som er valgt af ledelsen, kan godt vælges på ny, men personen skal vælges af tilbuddets medarbejdere.

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

MEDLEMSRÅDGIVNING Af Nynne Haarby, Teamleder for medlemsservice

– HUSK AT OPDATERE JERES TILBUD PÅ ”FIND TILBUD” For LOS’ medlemmer er Find Tilbud på los.dk, med over 11.000 besøgende årligt, en unik mulighed for at være synlig for den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt. Søgefunktionen er et specialiseret hjælpeværktøj til fagprofessionelle i visitationsprocessen og hjælper med at kvalificere og udvælge det rette match mellem borgerens behov og et socialt tilbud blandt LOS’ medlemsvirksomheder. Jeres profil på Find Tilbud er derfor en vigtig del af jeres medlemskab og et glimrende markedsføringsværktøj, som vi vil opfordre jer til at udnytte til fulde og tjekke og opdatere med jævne mellemrum.

HVAD ER VIGTIGT AT HOLDE OPDATERET PÅ JERES PROFIL? Leder navn Kontaktoplysninger Tilbudstype Målgruppe Faglig tilgang Antal Pladser Ledige pladser Pris

46 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

BLIKFANG PÅ JERES PROFIL: En del af LOS’ medlemmer glemmer at uploade billeder og/ eller video på profilen i god kvalitet, og det er en skam. Et godt billede eller en serie af billeder fungerer som jeres visuelle visitkort og er derfor vigtigt i promoveringen af jeres sted overfor potentielle samarbejdspartnere. Tænk stemningsfulde billeder af f.eks. jeres adresse i høj sol, af omgivelserne eller af det der gør jer unikke – heste hvis I har rideterapi, madlavning i højt humør, værkstedsarbejde eller lignende. Husk blot på tilladelse hvis I har personer på billederne.

LEDIGE PLADSER? Oplysninger om jeres steds eventuelle ledige pladser bliver ofte benyttet som søgekriterie. Det er derfor en vigtig del af jeres opdatering at skrive, hvor mange ledige pladser I måtte have. Og naturligvis opdatere, hvis I får fyldt pladserne op.

HAR I FÅET JERES GODKENDELSE, ER I BLEVET OP- ELLER NEDNORMERET ELLER HAR JERES TILBUD PÅ ANDEN MÅDE ÆNDRET KARAKTER? I ovenstående tilfælde skal ændringerne på profilen ofte foretages af LOS’ Sekretariat, og det er derfor vigtigt, at I kontakter os hurtigst muligt, så vi kan aktivere eller rette jeres profil, så den altid er ajour.

LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

NYT PÅ SKOLEOMRÅDET Af Kasper Nordborg Kiær, Skole- og uddannelsespolitisk konsulent

OBS PÅ MINIMUMSGRÆNSE En problemstilling der fylder for en del interne skoler og dagbehandlingstilbud, er den nedre grænse på 10 elever i gennemsnit i løbet af et skoleår. I det sidste års tid er der desværre et par eksempler på skoler, der har fået trukket deres skoleoverenskomst fordi de kom for langt ned i elevtal. Skulle man som skole opleve at komme ned i nærheden af grænsen på de 10 elever, er der her et par gode råd til hvad man kan gøre.

GODE RÅD TIL HÅNDTERING AF ET LAVT ELEVTAL: Tag kommunens henvendelse om for få elever meget alvorligt, der skal reageres inden for relativt kort tid. Inviter kommunen til en åben drøftelse. Afsøg nye muligheder – Hvis skolen ikke har kommuner der visiterer til skolen og kan meddele at der er elever på vej, så kan det være en mulighed at finde en skole, som der kan fusioneres med. Tag LOS med på råd, helst så tidligt som muligt i processen.

VIGTIGT AT SAMARBEJDE MED FLERE KOMMUNER Det vigtigste råd er, at have et bredt samarbejde med flere forskellige kommuner for at undgå at komme under de 10 elever. Skolerne bliver sårbare, hvis der kun er samarbejde med en eller to kommuner. Især når kommunerne af forskellige årsager skifter strategi, eller der kommer nye medarbejdere med andre indgangsvinkler. Derfor er det vigtigt, også i gode tider med højt elevtal, løbende at være i dialog med kommunerne og sikre sig, at man ikke overser en ændring i kommunal strategi. Det er desuden muligt for skoler at komme under 10 elever i en periode, også hen over sommerferien, men det kræver at kommunen har stor tiltro til, at skolerne igen kan komme over 10 elever. Derfor er en faglig dialog med kommunerne rigtig vigtig. Kommunerne har pligt til at lukke skoletilbud der, i gennemsnit i løbet af et skoleår, har under 10 elever. Der findes ingen undtagelse for den samlede skole. Den eneste undtagelse kan være, hvis der foreligger en individuel vurdering af eleverne og at disse har brug for et skoletilbud på under 10. Denne tilladelse fra kommunerne sker kun meget sjældent.

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

LOS 2022 | ARRANGEMENTER OG KURSER

LOS KURSER & ARRANGEMENTER

- TIL OG MED AUGUST 2022

Arrangement

Hvor

Hvornår

Ansættelsesret Karrebæksminde

Karrebæksminde

25. april 09:30 til 15.00

Medicin/Kolding - Del 1: Medicinhåndtering

Kolding

26. april 09:00 til 15:00

Magtanvendelse Børn og unge / Lov om voksenansvar

Slagelse

27. april 09:00 til 15:00

Magtanvendelse - Voksne

Slagelse

28. april 09:00 til 15:00

GDPR for sociale tilbud - Webinar GRATIS

Online

05. maj 10:00 til 11:00

Landsmøde 2022

Kolding

19. maj 09:15 til 20. maj 13:00

Medicin/ Taastrup - Del 1: Lægemiddelprocessen

Taastrup

30. maj 09:00 til 15:00

Magtanvendelse Børn og unge / Lov om voksenansvar

Taastrup

02. juni 09:00 til 15:00

48 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2022

ARRANGEMENTER OG KURSER | LOS 2022

LOS´ BESTYRELSESÅRSMØDE 26.-27. AUGUST: BLIV KLÆDT PÅ TIL BESTYRELSESARBEJDET PÅ HØJT NIVEAU. Bestyrelsens rolle bliver disse år mere og mere vigtig – både pga. ændret lovgivning og fordi der hviler et stort præstationspres på lederne af sociale tilbud. Derfor er der i stigende grad brug for bestyrelserne til faglig sparring, langsigtet strategisk tænkning og udvikling af de sociale tilbud. LOS byder nu velkommen til to dages spændende program med en case workshop og en række spændende oplæg og faglige input

Arrangement

Hvor

Hvornår

Magtanvendelse - Voksne

Taastrup

03. juni 09:00til 15:00

Medicin/Kolding - Del 2: Dokumentation, tidlig opsporing og hygiejne

Kolding

15. juni 09:00 til 15:00

GDPR for sociale tilbud - Webinar GRATIS

Online

17. juni 10:00 til 11:00

Medicin/Taastrup Del 2: Sundhedsfaglig dokumentation og samtykke

Taastrup

22. juni 09:00 til 15:00

Magtanvendelse Børn og unge / Lov om voksenansvar

Aabybro

23. juni 09:00 til 15:00

Magtanvendelse - Voksne

Aabybro

24. juni 09:00 til 15:00

Bestyrelsesårsmøde 2022

Odense

26. august 14:00 *VI FORBEHOLDER OS RETTEN TIL AT FLYTTE OG AFLYSE ARRANGEMENTER.

#1 | 2022 | LOS.dk - Gi’ LOS

ANNONCEAFSNIT

Trekroner Revision ønsker alle og samarbejdspartnere - kunder revisionsfirma med branchekendskab

god jul og godt nytår

Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk

Få specialiseret og personlig rådgivning Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på. Hos HjulmandKaptain møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive dig. Kontakt os på 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

Annon

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk

Annonce_GiLos_213x276.indd 1

02-03-2018 09:47:11

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling. Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning. Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

P R O F E S S I O N E LT OG MENNESKELIGT OVERSKUD

ANNONCEAFSNIT

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdi grundlag.

Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk Tlf. 29 25 40 17

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift. CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed

Advodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en 2800 Kgs.Lyngby, større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 betjening af kontorets klienter inden for flere mail: kaho@advodan.dk og andre fagområder, herunder bl.a. køb og uændret mobilnummer 21 81 18 96 salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entreJylland priseret, erhvervsrådgivning mv. Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og Kurser & Workshops, Karriererådgivning vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter. OpholdsstederStrategi og botilbud & HR, Bestyrelsesudvikling Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Rådgivning & ledelse endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for www.schiottmanagement.dk • 40 58 85 57 • jakob@schiottmanagement.dk opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet. Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Kender du alle dine fordele i PFA? Et stort fællesskab giver mange fordele, og som kunde i PFA har du flere fordele, end du måske lige forestiller dig. Du har adgang til lejeboliger, kollegier til dine børn, testamenteservice og meget mere.

Læs mere på pfa.dk/flerefordele

Tag en smutvej - scan koden!

PFA_Fordele_NY_2021_213x276mm.indd 1

23/02/2022 13.13

RTM kender LOS medlemmernes særlige udfordringer inden for pension og forsikring!

RTM er LOS medlemmernes betroede PENSIONS- OG FORSIKRINGSMÆGLER RTM er ansvarlig pensions- og forsikringsmægler for såvel LOS Pension som LOS Forsikring RTM er LOS medlemmernes uvildige pensions- og forsikringseksperter KONTAKT RTM A/S Greve Centervej 90 2670 Greve LOS Team hos RTM Telefon: +45 43 53 14 44 Email: LOS@rtm.dk

LOS annonce4.indd 1

RTM A/S Dandyvej 3B 7100 Vejle

RTM’s særlige LOS Team inden for LOS Pension og LOS Forsikring. Kontakt vores LOS Team og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed. Pension: Irene Schwartz Cecilie Kaas Lars Reuter

Forsikring: Marianne Bjørn Jensen Danny Søegaard Steffen Lintrup Jensen

S´ O L E Å P ØD S O SM J D A ØD N M M LA I 02.03.2022 13.36