BORNHOLM 15.-18. JUNI 2017
Gi’LOS
Folkemødet
Husk at følge os på #LOSFM17 FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
Find os i LOS-teltet J23
Udsatte skal på Folkemødets dagsorden De vigtigste debatter på Folkemødet handler om de mennesker, der ikke selv råber op og tiltager sig en plads i samfundsdebatten. Det er de socialt og psykisk udsatte børn og voksne. LOS ønsker at give dem en stemme på Folkemødet. Her kan du læse artikler og debatoplæg, der giver viden, holdninger og inspiration til debatten. Læs det udvidede program fra
side 06 til 11
Gråzoneprostitution
OBS! Værdiskred
11.000 anbragte børn
Et godt liv med borderline
Gråzoneprostitutionen er rykket ind i børneværelset. Med sociale medier er det i dag blevet endnu nemmere for sex-kunder at komme i kontakt med børn og unge mennesker. Og det kan give alvorlige skadevirkninger, hvis den unge kommer ud, hvor han eller hun ikke kan bunde.
Når ”best practice” bliver ”cheapest practice”, og fag-fagligheden er fraværende, tager det sociale værdiskred fart. Kære ansvarlige for velfærdssamfundet! Kom og tag del i debatten fredag kl. 11: Udbud: Sårbare børn og unge sat i ”regneark” – Kan man det? Eller søndag kl. 11: Offentligt professionelt omsorgssvigt?
Der er store forskelle på, hvordan kommunerne vælger at anbringe sårbare børn uden for hjemmet. Der er sket en betydelig forskydning fra en institutionsplads over til familiepleje. Bekymrende, vurderer LOS – især, fordi forskydningen ikke er baseret på evidens for børnenes udvikling og trivsel.
Myter og fordomme om borderline a fskrækker ofte personalet på bosteder og spænder ben for behandlingen. Det er en skam. For mennesker med diagnosen borderline har gode mulig heder for at få sig et godt liv. Fredag kl. 14 kan du i LOS-teltet høre mere om a rbejdet med borderline og tanker bag.
side 04
side 05
side 13
#LOSFM17
/
side 14
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
02
Gi’ LOS på Folkemødet
Fra LOS kan du møde:
Michael Graatang direktør
Velkommen til Laust Westtoft sekretariatschef
Toini S. Floris presse- og kommunikationschef
Anne Rugholt juridisk konsulent
Det sociale Folkemøde
F
olkemødet er blevet den begivenhed på året, hvor politikere, organisationsfolk, fagfolk og interesserede borgere debatterer og deler viden om, hvordan vi bringer samfundet videre. Et af de områder, hvor debatten måske er allermest vigtig, er på det sociale område. Det handler om de mennesker, der ikke selv råber op og tiltager sig en plads i demokratiet og samfundsdebatten. LOS ønsker at give dem en stemme på Folkemødet. LOS repræsenterer som organisation de private sociale tilbud i Danmark. Det er botilbud, opholdssteder, dagtilbud, specialiserede privatskoler og socialpsykiatriske institutioner. LOS har cirka 550 medlemsvirksomheder fordelt over hele landet. Vores medlemmer sørger for, at socialt og psykisk sårbare og udsatte mennesker har et trygt og godt sted at bo, at børn med særlige behov kan få en god skolegang, at mennesker med særlige udfordringer har en beskæftigelse, der giver mening i et dagtilbud eller socialøkonomisk virksomhed, at unge har mulighed for at tage en uddannelse med særlig støtte osv. Hele den mangfoldighed af virksomheder med et stort socialt hjerte byder velkommen til debat og udveksling af både viden og holdninger.
geret. Samtidig kan du læse lidt om baggrunden for de forskellige debatter og måske blive inspireret til selv at deltage i debatten. Eller du kan tage avisen med og læse, når du er på vej hjem fra Folkemødet. For selvom vi debatterer lystigt på Folkemødet, skal vi insistere på, at debatten om forholdene og vilkårene for de udsatte mennesker i samfundet også fortsætter efter Folkemødet. Det er ikke gjort med fire dage på Bornholm. Vi holder i hvert fald fast, så du også efter Folkemødet kommer til at se og høre LOS tage bladet fra munden, ligesom vi har gjort i de 25 år, som LOS allerede har eksisteret. Vi byder alle velkomne til debat i LOS-teltet (J23) på Kæmpestranden. Vores medlemsvirksomheder er klar til at svare på spørgsmål om alle aspekter inden for det specialiserede socialområde. Men du vil helt sikkert også kunne opleve os aktive uden for teltet. Vi vil nemlig ikke blot være i vores eget telt og se verden ud fra vores eget synspunkt. Vi kommer også ud for at debattere og møde verden uden fordomme for at blive klogere og forhåbentlig gøre andre klogere. For det er jo det, som Folkemødet handler om. At vi debatterer frit, åbent og i en tone, der er hinanden og vores demokrati værdigt.
Selvom vi debatterer lystigt på Folkemødet, skal vi insistere på, at debatten om forholdene og vilkårene for de udsatte mennesker i samfundet også fortsætter efter Folkemødet.
En fri og åben debat I denne avis kan du læse om de mange forskellige debatter og workshop, som LOS’ medlemsvirksomheder har arran-
Jeg ønsker alle et godt Folkemøde! De bedste hilsner Michael Graatang Direktør i LOS – De private sociale tilbud
Anne Mette B. Andersen juridisk konsulent
Carsten Trannerup konsulent
Irene Schwartz chefsekretær og konsulent
Michael Christensen projektleder, Ph.D
Gi’ LOS på Folkemødet er udgivet af LOS – De private sociale tilbud T: 7023 3400 E: los@los.dk www.los.dk
Nynne Haarby Jensen webmaster og kursusansvarlig
Redaktør: Toini S. Floris, presse- og kommunikationschef Forsidefoto ’Cirkuspladsen’ – fotograf Joshua Tree Photography Oplag: 1.000 eksemplarer
Peter Mikkelsen konsulent
Layout WAYPOINT Communication ApS Tryk PE Offset A/S
Gi’ LOS på Folkemødet
03
LOS’ bestyrelse i arbejdstøjet S
om noget nyt deltager i år LOS’ bestyrelse i Folkemødet. De syv bestyrelsesmedlemmer, der til dagligt er ledere af forskellige private sociale tilbud, vil være at finde rundt på Folkemødet. Sammen besidder de en dybdegående viden og kendskab til udsatte børn, unge og voksne. De vil deltage, udbrede viden og aktivt gå i dialog med politikere, borgere og andre meningsdannere om væsentlige emner på det specialiserede socialområde. Missionen er at gøre en positiv forskel for udsatte og sårbare børn, unge og voksne gennem saglig, faglig og engageret deltagelse på Folkemødet. Kik også forbi LOS-teltet (J23) på Kæmpestranden og mød formanden, næst formanden eller en af de andre bestyrelsesmedlemmer. LOS-bestyrelsen bestræber sig nemlig på hele tiden at være til stede i LOS-teltet ved en repræsentant. Vel mødt! LOS-bestyrelsen tør og gør en forskel
John Anderskou, leder af Bostedet Vangsbovej og Bostedet Gl. Kongevej (Aarhus) Tobias Witten, administrativ leder af Opholdsstedet Sverrig (København) Jakob Schiøtt, direktør, Driftsfonden ConCura (Sjælland) Jon Skriver, forstander, fonden Tagkærgård (Sønderjylland) Susan Knage Møller, personaleleder ved Nordfyns Ungdomscenter (Fyn) Søren Brink, administrativ leder af Ølandshus (Nordjylland) Trine Hounsgaard Pfeiffer, leder, fonden Kanonen (nær Aarhus)
Fra venstre øverst: John Anderskou (formand), Tobias Witten, Jakob Schiøtt og Jon Skriver. Fra venstre nederst: Susan Knage Møller, Søren Brink og Trine Haounsgaard Pfeiffer (næstformand)
Neuropædagogikhuset - en vifte af tilbud til børn, unge og voksne med hjernemæssige dysfunktioner
OMSORG • U DVI KLI NG • LÆ RI NG ConCura er en nonprofit fond, der udfører socialpædagogisk arbejde målrettet børn og unge samt deres familier. efterværn §76 og botilbud §107 og §108
Vi løser opgaver på børne-, unge- og familieområdet og tilbyder også en række konsulentydelser til vores kunder, som er både kommuner og statsforvaltninger. • Konsulentydelser - § 50 undersøgelser - Familierådslagning
- § 54 Støtteperson - Samvær
beskæftigelse §103 og §104
- Familierådgivning
OPHOLDSSTED §66
kurser i neuropsykologi og -pædagogik
• Botræning og efterværn • Concura skolen - Skole/dagbehandling
- STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)
• Aflastningstilbud - Weekendaflastning
- Hverdagsaflastning
under visningstilbud, STU, dagtilbud
lejligheder, §85-støtte og enkeltmandsprojekter
- Døgnophold
• Opholdssted
ICERET • CE TIF R Å D E I D A N RTI M ERL E O M A
U
E
A
IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C
Tveje Merløse 10 · 4300 Holbæk · Tlf.: 5943 4700 kontakt@concura.dk · www.concura.dk
M
R
CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L
T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU
certificeret
Vi giver børn, unge og voksne nye rødder
ConCura betyder “omsorg med hjertet” og er udledt af det latinske ord “cura”, der betyder at ”pleje, støtte og helbrede”. Som navnet siger, er udgangspunktet for vores arbejde et stærkt personligt engagement kombineret med faglighed, professionalisme og en høj etisk standard. Som arbejdsplads vægter vi et godt arbejdsklima i et dynamisk, tværfagligt miljø, hvor alle medarbejdere løbende tilbydes supplerende efteruddannelse.
kontakt: info@neuropaedagogikhuset.dk
#LOSFM17
/
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
04
Gi’ LOS på Folkemødet
Gråzoneprostitution i børneværelset
Hvordan spotte og handle på risikoadfærd? Du bliver opmærksom på en bekymrende adfærd. Et ungt menneske har ’pludselig’ en ny mobiltelefon, en dyr mærkevare eller skal ud og spise på restaurant med en ukendt voksen. Hvornår skal du gribe ind? Det unge menneske har jo ret til privatliv. Hvordan tager du overhoved hul på en samtale om et emne, som er svært at tale om? Emnet – vi tænker på her – er gråzoneprostitution eller unge til salg.
G
råzoneprostitution blandt mindreårige er ikke champagne og Chanel-tasker, men overgreb. Det er unge drenge og piger, der kommer ud i uoverskuelige situationer, hvor deres grænser bliver overtrådt, slår Flora Ghosh, direktør i LivaRehab, fast. Gråzoneprostitution er som sådan ikke noget nyt fænomen. Materielle goder, opmærksomhed og omsorg i bytte for et par brugte trusser eller en anden form for seksuel ydelse har eksisteret så godt som altid. Der er love, som regulerer området i et forsøg på at beskytte børn og unge, men med for eksempel sociale medier er det i dag blevet endnu nemmere for sex-kunder at komme i kontakt med børn og unge mennesker. ”Gråzoneprostitutionen er så at sige rykket ind i børneværelset,” siger Laust Westtoft, sekretariatschef i LOS. ”Jeg er selv far til et par piger, og jeg ved, at jeg som forælder skal forsøge at ruste mine børn til en ansvarlig og sikker online adfærd. De skal både lære at være nysgerrige og være kritiske og passe på ikke at få overtrådt deres grænser.”
Udsatte unge i farezonen Unge mennesker er fra naturens side nysgerrige og skal have lov til både at eksperimentere og afsøge grænser både alene og sammen med samtykkende jævnaldrende. Det er en vigtig del af deres udvikling og identitet. Men med udsatte børn og unge er der en risiko for, at gråzoneprostitution kan blive en strategi for hurtig bekræftelse, økonomisk kompensation, mad, husly eller beskyttelse – eller ønsket om at blive optaget i et socialt fællesskab. For disse unge kan gråzoneprostitution være med til at fastholde grænseløshed, fordi deres egne behov tilsidesættes, når de indgår i seksuelle aktiviteter uden at have lyst. Det kan føre til generel mistillid til andres intentioner, da omsorg og opmærksomhed ikke gives ubetinget, men som en respons på og betingelse af seksuel tilfredsstillelse. I værste tilfælde kan børn og unges køb, bytte og salg af seksuelle ydelser føre til (yderligere) udsathed, selvskade, kriminalitet, misbrug og prostitution. Fokus og forbyggende indsats Der er brug for mere opmærksomhed på området for seksuel risikoadfærd,
og der er brug for flere forebyggende indsatser, så børn og unge undgår at komme ned ad den vej, hvor de vælger at bytte eller sælge seksuelle ydelser. Det stiller en række krav. 1) V iden om gråzoneprostitution Gråzoneprostitution er ikke altid kendetegnet ved en økonomisk transaktion mellem en køber og en sælger, men vedrører ofte andre og mere komplekse faktorer, der, af den unge selv, måske beskrives som en gensidig udveksling mellem ligeværdige. Derfor kan det være svært at adressere som en bekymrende adfærd. 2) Viden om de voksnes ansvar (både forældre og fagpersoner) Der er behov for en større opmærksomhed – både i de nationale handleplaner og på for eksempel pædagoguddannelserne. Det viser sig, at fagpersoner, som er ansat til at tage vare på udsatte børn og unge, er usikre på deres pligt til at underrette myndighederne og mangler konkret viden om gældende lovgivning, jf. ’Unge Til Salg’-undersøgelsen fra 2015 blandt børn og unge på landets døgninstitutioner.
3) V iden om, hvordan spørger du ind til den unge? Forstår vi de unges digitale liv? Respekten for de unges privatliv gør det ikke nødvendigvis lettere. Det er svært at spørge ind til den unges seksuelle adfærd uden at stigmatisere eller krænke vedkommende. Det er heller ikke nemt at håndtere det faktum, at den unge kan opfatte en underretning som et tillidsbrud. 4) D er skal en systematisk indsats til Vi må aktivt overveje vores tilgang til unge og seksualitet og indhente mere viden, når det handler om samtykke, grænser og lyst hos de unge. Og på landets opholdssteder og døgninstitutioner må vi sikre fælles rammer for handling og indgriben. Det er i høj grad et ledelsesansvar.
Mød op i LOS-teltet (J23) lørdag den 17. juni kl. 14, når Flora Ghosh sammen med Nina Groes, tidligere direktør i Kvinfo, og Laust Westtoft debatterer, hvad vi skal gøre for at beskytte vores børn og unge i den digitale tidsalder. Se også side 11.
Gi’ LOS på Folkemødet
05
OBS! Værdiskred
Private sociale tilbud advarer om socialt værdiskred Når ”best practice” bliver til ”cheapest practice”, og fagfagligheden er fraværende eller kun meget lidt tilstede, tager det negative sociale værdiskred fart. Sådan lyder den korte diagnose fra Michael Graatang, der er direktør i LOS – De private sociale tilbud. Han efterlyser fokus på faglighed og den rigtige tidlige indsats.
I
Danmark bryster vi os ofte af, at vi har opbygget en velfærdsstat på højt niveau. Vi er – på vores egen lidt underspillede danske facon – stolte af det, vi har bygget op sammen. Det går især op for os, når vi bliver syge eller får det svært og får brug for hjælp fra staten, fra samfundet eller fællesskabet, siger Michael Graatang og fortsætter: ”Så er sikkerhedsnettet helt afgørende! At vi netop kan regne med tilbud om hjælp fra fællesskabet, på et fornuftigt niveau, så alle kan være med! I slipstrømmen af skattestop, kommunalreform og finanskrise mv. ser det ud til, at det største negative sociale værdiskred i velfærdssamfundets levetid har ’indsneget’ sig og er tiltagende i styrke, mener Michael Graatang: ”Tidligere talte vi om det høje niveau af service, kommunerne kunne levere og var lidt stolte af det. Nu tales der næsten kun om, hvor meget der kan skæres ned, og hvordan det kan pakkes ind i ’spind og plusord’. Og nu er vi så lidt stolte af det, altså hvor billigt og skrabet det kan gøres.” ”Når forståelsen af ”best practice” bliver til ”cheapest practice” – og fag-fagligheden er fraværende eller kun meget lidt tilstede – så er det negative sociale værdiskred ved at tage fart. Vi ser det i offentlige udbud, hvor sårbare børn og unge handles, næsten som var det olie eller kontorartikler. ”Cheapest practice” vægtes ofte højest.” ”Vi ser det også i forskellige offentlige eksperimenter – som for eksempel ”Herning-modellen”, der rettelig burde hedde Herning-eksperimentet, hvor næsten alle er blevet visiteret til et billigere tilbud og et til to trin ned af ”indsatstrappen”. Når ’eksperimentet’ formidles til os borgere
er overskriften, at der er opnået store besparelser. Men i virkeligheden kan der p.t. ikke siges noget om virkningen hos de sårbare børn og unge, som har det virkelig, virkelig svært og er udfordret på opvækst og voksenliv.” ”Er der evidens for, at udbud og Herning-eksperimentet – med billigere og dårligere service – skulle virke?”, spørger Michael Graatang. ”Ikke LOS bekendt. Vi har eksisteret i 25 år, og vores medlemsvirksomheder beretter omvendt om, at mange af de børn og unge, som i dag visiteres af kommunerne, har flere brud og fejlslagne indsatser bag sig end tidligere. De er mere og mere udfordrede og virkelig, virkelig svage og sårbare.” Michael Graatang efterlyser fokus på faglighed og den rigtige tidlige indsats. ”Der vil nok være nogen børn og unge, der kan komme styrket ud af en visitering til et billigere og mindre indgribende tilbud, men jeg tror desværre, at det vil gå helt galt for rigtig mange børn og unge, der så vil have spildt nogle af deres vigtige opvækstår. Vi ser tendenserne allerede i dag, og det kan blive langt dyrere på sigt.”
Graatangs opfordring på Folkemødet er klar: ”Kære ansvarlige for velfærdssamfundet, kom og lyt og tag del i debatten i LOS-teltet (J23). For eksempel fredag den 16. juni klokken 11: Udbud: Sårbare børn og unge sat i ”regneark” – Kan man det? E ller søndag den 18. juni klokken 11: Offentlig professionelt omsorgssvigt? Se også side 07 og 11.
Opholds- og behandlingstsde i Vanløse
Opholds- og behandlingssted i Brønshøj
Botræningshus i Valby
Fortis Vivamus Botræningshus i Vanløse
OPHOLDS & BEHANDLINGSSTEDER FOR BØRN, UNGE & VOKSNE MED AUTISME OG/ELLER ADHD Vivamus A/S tilbyder også Bostøt te, Støt te i hjemmet, akutopgaver og familie rådgivning inden for autisme og/eller ADHD
Udslusningslejligheder i Storkøbenhavn
V i v a m u s A / S · Å l e k i s t e v e j 1 4 0 , 2 7 2 0 Va n l ø s e · ko n t a k t t lf. + 4 5 2 6 2 1 2 6 4 5
#LOSFM17
/
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
06
Gi’ LOS på Folkemødet – Udvidet program
Torsdag d. 15. juni kl. 15:00 – 16:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
Ledere i højt ALARMBEREDSKAB
– et arbejde på kanten! Dit bedste redskab er dig selv, når du som leder af et botilbud arbejder på kanten. Hør hvordan! Ledere af sociale tilbud med for eksempel svært sindslidende, hvor der ofte er et højt alarmberedskab, befinder sig i et dagligt pres med ansvar for at få alle ender til at mødes. Når du arbejder med for eksempel spiseforstyrrelser og selvskade, står du jævnligt med brugernes liv mellem hænderne. Dertil har du ansvaret for, at den pædagogiske medarbejder er fit til at klare opgaven, at pårørende og samarbejdspartnerne er trygge ved situationen, og at alle trækker samme vej. Hør et personligt indlæg fra Stoa Gruppen med tre vinkler på udfordringer og løsninger: • Den sårbare versus den robuste leder • Med sig selv som arbejdsredskab – om de ubevidste processer i gruppen og individet,
som leder af tilbud til svært sindslidende •R elationskompetencer: Hvorfor er det nødvendigt at have et sprog, udover fagsproget, som kan formidle de personlige værdier til brugere, kolleger og samarbejdspartnere? Publikum inviteres med til at afprøve en mindfulnessbaseret metode, der inviterer til at lade problematikkerne blive et aktiv i kontakten med andre.
Deltagere Jeanette Skjold, daglig leder, Stoa Gruppen Heidi Sørensen, leder, Stoa Gruppen Anders Madsen, leder, Stoa Gruppen Debatten er arrangeret af Stoa Gruppen (botilbud · udgående team · konsulenter)
”Krydpres. Illustration: Stine G. Page, MindResult”
Torsdag d. 15. juni kl. 17:00 – 18:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
Tina Christiansen, Lene Hovmand
”Aldrig i mit liv har jeg været så bange!” ”Aldrig i mit liv har jeg været så bange!”, fortæller Lene. Lene arbejder med psykisk syge voksne og har de sidste 28 år haft sit eget sted med bl.a. botilbud. En sen eftermiddag lille juleaften 2015 udskrives ”Torben” fra psykiatrisk hospital og får ny adresse på Sølvagergaard. Det er en akut-anbringelse uden varedeklaration. Hverken lederen af Sølagergaard Lene eller kommunens sagsbehandler kender rigtig Torben ud over, at han er en udviklingshæmmet og psykisk syg mand på 55 år, som rigtig gerne vil ”hjem” til jul. Sådan begynder bekendtskabet, der halvanden måned senere i begyndelsen af februar kulminerer med en stjålen bus, en spisestuestol, politi og brosten. Hør den gribende historie om Torben, der ikke kan gøre for det, fortalt af Lene og Tina, som til dagligt arbejder for at skabe gode og trygge rammer for nogle af samfundets mest udsatte og sårbare mennesker. Sammen med et andet eksempel sætter vi spot på et system, hvor mennesker med svære udfordringer, bliver placeret i botilbud. Vær med til at debattere, hvordan vi kan gøre det bedre. Hvor er for eksempel hjælpen, når korthuset ramler? Deltagere Lene Hovmand, leder af Sølvagergaard, Fonden Perlen Tina Christiansen, pædagog, Sølvagergaard Debatten er arrangeret af Fonden Perlen, Sølvagergaard
Gi’ LOS på Folkemødet
07
Fredag d. 16. juni kl. 11:00 – 11:45 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
UDBUD:
Sårbare børn og unge sat i ”regneark” – Kan man det? Ja, nej, måske. Vi gør nye erfaringer, hvor specialiserede socialopgaver udsættes for konkurrence. Hvem skal tage sig af dem? De udsatte og sårbare unge? Og hvad koster det? Det handler for eksempel om den unge pige på 15 år, hvis skolegang har været præget af mange skoleskift, ustabilt fremmøde og indlæringsvanskeligheder, og som p.t. er anbragt hos en plejefamilie, der efter to år ikke længere magter hende. Eller om den unge dreng på 16 år, som er barn af dårligt begavede forældre, og som siden 4-årsalderen har været anbragt i familiepleje. Han går i 10. klasse og er for nylig udredt via ungdomspsykiatrien, som har stillet diagnosen ADHD, men i øvrigt testet til at være normal begavet. Han er tiltagende udadreagerende i skolen og i plejefamilien, som har medført korporlige angreb på især plejemor. Gennem et konkret eksempel, hvor seks kommuner er gået sammen om et fælles udbud af pladser på opholdssteder og døgninstitutioner til unge fra 15-23 år, sætter vi fokus på hvorfor, hvordan og med hvilke konsekvenser, at udbud på det specialiserede socialområde sker.
Deltagere Ane Stallknecht, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen og børne- og familiechef i Kalundborg Kommune Anders Hind, medlem af forretningsudvalget i Landsforeningen LEV Jakob Schiøtt, direktør, Driftsfonden ConCura Lars Egede Andersen, direktør for Egholt og medlem af Konsortiet ConCura/Egholt – CEK
Ordstyrer: Henning Nilausen, Nilausen Consult Debatten er arrangeret af Driftsfonden ConCura
Jakob Schiøtt, direktør
Fredag d. 16. juni kl. 12:00-13:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
Er du misbruger…
eller er du bare lidt afhængig? Forbrug, misbrug, afhængighed. Ord der kan sætte dagsordenen for din ”frihed” i hverdagen. Ord der kan sætte dagsordenen for samfundets syn på dig. Ord der kan sætte dagsordenen for dit helbred. Ord der kan sætte dagsordenen for din ydeevne privat og samfundsmæssigt. LOS sætter fokus på vigtigheden af, at vi alle tager ansvar for, at forbrug, misbrug og afhængighed bliver legalt at tale om og tage vare på.
#LOSFM17
/
Deltagere Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden Jon Skriver, forstander i Fonden Tagkærgaard Michael Graatang, direktør, LOS – De private sociale tilbud Workshoppen er arrangeret af LOS – De private sociale tilbud
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
08
Gi’ LOS på Folkemødet – Udvidet program
Fredag d. 16. juni kl. 14:00 – 15:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
Maria Olsen, direktør
Hvordan behandler vi Borderline? Hør, hvordan man succesfuldt arbejder pædagogisk med borgere med borderline. Hvordan er det at leve med d iagnosen borderline? Hvordan er det at være pårørende? Og hvordan a rbejder man succesfuldt pædagogisk med borgere med borderline? Der kan ofte være en stor usikker hed eller angst forbundet med at være enten pårørende til eller arbejde med mennesker, som har en personlighedsforstyrrelse af borderlinetypen. Ofte vil der være mange konflikter, og følelsernes bølger vil gå højt. Bliver udfordringerne ikke håndteret, kan personalet hurtigt blive slidt op i forsøget på at hjælpe bedst muligt, ligesom hele personalegruppen internt kan opleve store samarbejdsvanskeligheder.
Men man kan nå langt med den r ette pædagogiske tilgang. Maria Olsen, direktør og underviser i Commuto og Helle Black, der er underviser og terapeut hos Granhøjens botilbud taler om, hvordan det pædagogiske personale bliver fagligt rustet til at t ackle udfordringerne med borgere med borderline. De giver både et teoretisk og praktisk indblik i arbejdet. Deltagere Maria Olsen, direktør og underviser i Commuto Helle Black, terapeut ved Granhøjens Botilbud Niels Svanborg er ordstyrer Debatten er arrangeret af Granhøjen – Specialpsykiatrisk behandling
Helle Black, terapeut
Fredag d. 16. juni kl. 15:00 – 16:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
Meditativ vandretur i Allinge Få et nyt perspektiv på dig selv og folkemødet Meditation og vandring har altid fulgtes ad. Trænger du til en pause fra Folkemødets taler og debatter, så mød op, gå med og lær enkle teknikker, som kan berige din oplevelse af dig selv, Folkemødet og den smukke natur omkring Allinge. Med afgang fra LOS-teltet (J23), giver Anders Madsen denne eftermiddag nogle korte, grundlæggende instruktioner i, hvordan man kan praktisere meditation, mens man går. Du lærer noget om nydelsen ved at gå opmærksomt, forstærke sanseoplevelsen og finde ro i alle impulserne sammen med andre. Undervejs på turen lærer du mere, så du efterfølgende får et virkningsfuldt værktøj med dig, som du kan bruge i fremtiden. Forudsætninger: Nysgerrighed på dig selv, andre og naturen. Fysik: Vi vandrer i ca. 45 minutter, relativt langsomt og med pauser. Medbring: Lidt vand, evt. et lille siddeunderlag, regntøj hvis det er nødvendigt, praktisk fodtøj. Deltager Anders Madsen, certificeret mindfulnessformidler, MindRetreat Workshoppen er arrangeret af MindRetreat / Stoa Gruppen
Gi’ LOS på Folkemødet
09
Fredag d. 16. juni kl. 17:00 – 18:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
”Vores unge er dem, de andre ikke vil lege med.” Anders Svensson, leder
Opholdsstedet Bustrup træner børn og unge med massive omsorgssvigt til at tage ansvar for deres egen udvikling. ”Vi finder de talenter, de gemmer på, og udvikler dem fra asociale til erfarne unge med mod på livet.” I den proces er opholdsstedet den helt nødvendige base. Gennem mentalisering, stærke profiler og et udviklende program med længerevarende relationer, oplevelser og indlæring som bærende ingredienser får børnene og de unge mennesker mulighed for at udvikle og uddanne sig. Opholdsstedet er rammen for de handlinger, der skaber den epokegørende forvandling af børnene og de unge fra asociale individer til unge erfarne mennesker med større selvtillid, mod på livet og mod på en verden, der strækker sig længere end til ens egen næsetip. Anders Svensson siger: ”Lad os se i øjnene, at vores børn og unge er dem, de andre ikke vil lege med. De har haft den dårligste start på livet og kender mest til mistillid og løgn og kun få ambitioner.
Det stiller krav om kompetente og erfarne medarbejdere, der har til opgave at finde alle de talenter, de unge gemmer på, og udvikle dem.” Det er en vigtig samfundsopgave, som vi har og gerne tager på os. De unge mennesker har ikke bare krav på det – de fortjener det også. Vi debatterer, hvordan vi skaber det gode udviklings- og uddannelsesmiljø, og hvordan vi skaber givtige fællesskaber for de udsatte børn og unge. Deltagere Anders Svensson, leder af Opholdsstedet Bustrup Steen Conradsen, leder af Botilbuddet på DNS Natascha Devantier, socialrådgiver på Opholdsstedet Juelsminde (ordstyrer) Debatten er arrangeret af Opholdsstedet Bustrup
#LOSFM17
/
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
10
Gi’ LOS på Folkemødet – Udvidet program
Lørdag d. 17. juni kl. 11:00 – 12:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
Benny Andersen forbundsformand, SL
Vibe Klarup, formand Frivilligrådet
Robert Olsen, forstander Kofoed SKole
Amalie Sondrup Utzon landsformand URK
Frivillighed og det sociale arbejde – et umage par? Bliv klogere på de fordele og ulemper, der er ved frivillige i den specialiserede sociale indsats Efterhånden har stort set alle områder af den danske velfærdsstat taget frivillighedsaspektet til sig. Plejesektoren, daginstitutionerne, hospitaler, skoler og mange andre bruger i større eller mindre grad frivillige som en del af den indsats, der gøres – men det specialiserede sociale felt tøver. På den ene side er der argumentet om, at det sociale arbejde skal professionaliseres, hvilket ikke nødvendigvis harmonerer med frivillighedstanken. På den anden side er der argumentet om, at frivillige kan løfte en række opgaver, der ligger uden for kerneopgaven og på den måde frigøre økonomi til netop kerneopgaven. Og i sammen moment er det til diskussion, om den sociale sektor er for dyr i forhold til de leverede resultater. Kan det overhovedet lade sig gøre at tænke frivillighed ind som en naturlig del af den sociale indsats? Med debatten på folkemødet sætter LOS – De private sociale tilbud spot på denne problematik.
Deltagere Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund Vibe Klarup, formand, Frivilligrådet Robert Olsen, forstander, Kofoeds Skole Amalie Sondrup Utzon, landsformand, Ungdommens Røde Kors Ordstyrer Michael Christensen, projektleder, Ph.D, LOS – De private sociale tilbud Debatten er arrangeret af LOS – De private sociale tilbud
Plejesektoren, daginstitutionerne, hospitaler, skoler og mange andre bruger i større eller mindre grad frivillige som en del af den indsats, der gøres – men det specialiserede sociale felt tøver.
Gi’ LOS på Folkemødet
11
Lørdag d. 17. juni kl. 14:00 – 15:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
Er unge til salg?
Gråzoneprostitution i børneværelset Hvordan stopper vi gråzoneprostitution og seksuel risikoadfærd blandt sårbare unge? ”Gråzoneprostitution blandt mindreårige er ikke champagne og Chanel-tasker, men overgreb. Det er unge drenge og piger, der kommer ud i uoverskuelige situationer, hvor deres grænser bliver overtrådt,” fortæller Flora Ghosh, direktør i LivaRehab. Seksuelle tjenester i bytte for penge, en festinvitation, omsorg eller for beskyttelse er virkelighed for mange unge – særligt de sårbare, der er anbragt uden for hjemmet. Med sociale medier er det blevet nemmere
Søndag d. 18. juni kl. 11:00 – 12:00 I LOS-teltet J23 på Kæmpestranden
for sex-kunder at komme i kontakt med helt unge mennesker. Og det kan give alvorlige skadevirkninger, hvis den unge kommer ud, hvor han eller hun ikke kan bunde. Der er brug for mere fokus på området for seksuel risikoadfærd. Der skal flere forebyggende indsatser til, så de sårbare og udsatte børn og unge, som er i særlig risiko, undgår at komme ned ad den vej, hvor de vælger at bytte eller sælge seksuelle ydelser. Hvad skal vi gøre for at beskytte vores unge i den digitale tidsalder?
Deltagere Flora Ghosh, direktør, LivaRehab – Rehabiliteringscenter for mennesker med skader fra prostitution, vold og seksuelle overgreb Nina Groes, kommentator og tidligere direktør for Kvinfo Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS – De private sociale tilbud Debatten er arrangeret af LivaRehab og LOS – De private sociale tilbud
Offentligt professionelt
omsorgssvigt? Vi ser desværre stadig for mange skrækkelige sager med sammenbrudte anbringelsesforløb. Nogle børn har brug for en plejefamilie, fordi de ikke har en familie. Andre børn har allerede en familie, men har brug for behandling. Disse børn skal derfor have et tilbud med et professionelt behandlingsforløb. Plejefamilier har ikke nødvendigvis den faglige indsigt og baggrund, som kan retfærdiggøre, at barnet placeres i en plejefamilie. Gennem konkrete eksempler debatterer vi overdreven brug af plejefamilier til behandlingskrævende børn og unge. En anbringelse i en plejefamilie koster cirka det halve af en anbringelse i et professionelt døgntilbud.
#LOSFM17
/
Vægter økonomien højere end børnenes trivsel og nødvendige udvikling? Taler vi reelt om kortsigtede løsninger med massive langsigtede konsekvenser? Deltagere Kirsten Wendell, formand for Børn og Unge-udvalget, Bornholms Regionskommune David Adrian Pedersen, formand, De anbragtes vilkår Thomas Vorre-Grøntved, formand, Plejefamiliernes Landsforening Carsten Bredahl, direktør, Fonden Hedehuset Michael Graatang, direktør, LOS – De private sociale tilbud Debatten er arrangeret af LOS – De private sociale tilbud
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
12
Gi’ LOS på Folkemødet – Udvidet program
Har du brug for en god start på dagen? Få en hyggelig sludder med nogle engagerede ildsjæle på det sociale område. En morgenglad gruppe af LOS’ medlemmer står klar i LOS-teltet (J23) mellem klokken 9 og 10 med god kaffe, lunt morgenbrød og store smil, så kom ned forbi og sig godmorgen til os på Kæmpestranden. Du kan i LOS-teltet bl.a. møde: Driftsfonden ConCura – en nonprofit fond, der udfører socialpædagogisk arbejde målrettet børn og unge samt deres familier. ConCura har flere afdelinger i Holbæk og Tølløse. Sølvagergaard – et botræningstilbud for psykisk syge voksne (§107) i Dianalund, hvor beboerne arbejder med personlige, psykiske, fysiske, sociale og praktiske færdigheder for senere at kunne flytte i egen bolig. Sølvagergård er en del af Fonden Perlen, der også omfatter Pernillebo og Brandstrupgård. Opholdsstedet Bustrup – et opholdssted tæt på Skive, der gennem de senere år har haft særlig gode erfaringer med ADHD og misbrugsproblemer for børn og unge under 18 år. Opholdsstedet arbejder pædagogisk og kulturelt sammen med Opholdsstedet Udsigten og Opholdsstedet Jupiter. Granhøjen – en række forskellige bo-, beskæftigelses- og behandlingstilbud til unge og voksne med psykiske lidelser og sociale problematikker. Målet er, at alle beboere på Granhøjen bliver tilknyttet beskæftigelse, aktivering eller uddannelse. Granhøjen har et tæt samarbejde med Skovhus Privathospital, der ligger i Nykøbing Sjælland.
Stoa gruppen – et døgntilbud, som tilbyder specialiseret behandling i trygge rammer til voksne med bl.a. spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Gruppen rummer også bostøtte til sindslidende i egen bolig med behov for støtte til daglige gøremål og udvikling og konsulentrådgivning om bl.a. ledelse, mindfulness m.m. Fonden Hedehuset – en social fond, der driver flere forskellige sociale tilbud i området omkring Mariager. Udover tilbud om bosted for børn og unge har fonden flere forskellige tilbud til voksne. Egholt – et miljøterapeutisk bo-, behandlings- og udviklingssted i Sorø for børn, unge og voksne med psykiske lidelser. Egholt inkluderer både botilbud, dagtilbud, opholdssted, skole og STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse). Lindersvold – et opholdssted i Faxe for børn og unge med sociale-, følelses- og adfærdsmæssige problematikker, en heldagsskole der tilbyder et internationalt skolemiljø, præget af solidarisk humanisme, et botilbud for voksne, der lægger stor vægt på hjælpsomhed, fælles aftaler og godt kammeratskab.
Villa Vivamus – en del af Vivamus A/S, der er en virksomhed med opholdssteder, bo-træningshuse og lejligheder for børn og unge i alderen 12-24 år med diagnoser inden for autisme spektrum (AFS) og ADHD samt ko-morbiditet. Krogens Bo- og Fritidsgård – et anderledes, åbent og trygt opholdssted i Sørbymagle ved Slagelse til voksne mennesker med behov for støtte i deres hverdag. Opholdsstedet hjælper og støtter lettere fysiske og psykiske udviklingshæmmede samt sent udviklede mennesker. Botilbuddet Gården – et botilbud i Viby Sj. for unge voksne med debuterende psykiatriske lidelser eller alvorlige psykosociale vanskeligheder, der ved indflytning skal være mellem 18 og 35 år. Brandstrupgård – et botilbud i Dianalund til voksne (24+ år), der i en periode har brug for at opholde sig i et udviklende miljø. Der arbejdes struktureret og målrettet med kvaliteten, hvor botilbuddet er præget af ligeværdige dialoger og meningsudvekslinger. Fonden Kallehavegård – et tilbud i Boeslunde, der yder praktisk og miljøterapeutisk støtte til voksne med fortrinsvis skizofreni og psykosociale problemer
med henblik på, at den enkelte beboer på sigt bliver i stand til at tage større ansvar for sig selv og sit eget liv. Odamsgård – en række sociale tilbud siden 1986 og selvejende fond siden 2000. Tilbuddene i Fonden Odamsgård omfatter uddannelsesafdeling, opholdssted, botilbud, familiebehandling og personlig støtte. Botilbuddet Open Future – et botilbud i Boserup for unge voksne mennesker (18 – 28 år), som har svært ved at passe ind i samfundets almindelige rammer, og som er i fare for at blive marginaliserede og udstødte. Pernillebo – et tilbud for udviklingshæmmede eller borgere med nedsat funktion (§107). Pernillebo skal fungere som deres eget hjem, hvor de kan være med til at påvirke dagligdagen, så hverdagen er noget, der er værd at stå op til. Neuropædagogikhuset – en vifte af tilbud til børn, unge og voksne med hjernemæssige dysfunktioner. Omfatter både opholdssted, efterværn, botilbud, undervisning og beskæftigelse m.m.
Vi ses!
– et skridt på vejen Bocasa er et opholdssted for unge med sociale og personlige udfordringer. Bocasa yder en helhedsindsats, der omfatter hele den unges liv. Bocasa vægter samarbejde med forældre og netværk. Bocasa evaluerer mål og udvikling sammen med anbringende kommune. Bocasa arbejder udfra sverigesmodellen, med effektiv og intensiv indsats fra start til videre forløb og vi arbejder med relationsdannelse samt kognitivt pædagogisk.
Bocasa – Opholdssted og udviklingscenter for unge Nejedevej 28 · 3400 Hillerød T.: 2820 0996 M: sn.bocasa@gmail.com
www.bocasa.dk
Botilbudet Gården – et sted for unge/voksne med debuterende sindslidelser
Botilbudet Gården som er beliggende i naturskønne omgivelser hører under Roskilde kommune og er et nærværende tilbud, hvor den enkelte beboer er i fokus og nøgleord som gensidig respekt, tillid og faglighed er højt prioriteret.
Botilbudet Gården Sø. Svenstrup Byvej 9A 4130 Viby Sj. Ledelse: 4619 4741 Personale: 4619 4737
botilbudetgaarden.dk
Gi’ LOS på Folkemødet
13
Familiepleje eller socialpædagogisk opholdssted?
– når økonomi prioriteres over tidlig og rigtig indsats Mere end 11.000 sårbare børn er i vores lille land anbragt uden for hjemmet. Det svarer i antal til 1.000 fodboldhold; ’miniputtere’ og ’ynglinge’. Seneste ny forskning viser, at der er store forskelle på, hvordan kommunerne vælger at anbringe disse børn. Og at der er sket en betydelig forskydning fra en institutionsplads over til familiepleje. Bekymrende, vurderer LOS – især, fordi forskydningen ikke er baseret på evidens for børnenes udvikling og trivsel. Måske tværtimod.
S
amfundet bruger hvert år ca. 9,4 milliarder kroner på anbragte børn og unge, som er udfordret på deres opvækst og udvikling. Det er en hjælp til eller en investering i disse sårbare børn, som ikke har skyld i deres egen livssituation. Det er dyrt. Men for dyrt? Investeringen i et barn, der anbringes på et opholdssted, er i gennemsnit cirka 55.000 kroner om måneden, mens den er cirka 25.000 kroner for et barn i familiepleje. Forskellen er umiddelbar stor, når det kommer til den månedlige pris for at anbringe et barn uden for hjemmet. Men er det alene prisen, der skal være afgørende for, hvilken type anbringelse kommunen skal vælge? Nej! Og her er serviceloven meget klar. Hensynet til kommunens økonomi kan aldrig stå alene, da en kommunes afgørelse skal baseres på en konkret, individuel vurdering af barnets behov. Kommunen må derfor aldrig vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser. Tværtimod har kommunen pligt til at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Alligevel er der meget stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at anbringe børn uden for hjemmet. Hvad skyldes det? Er det kulturelle og lokalpolitiske forskelle, der afgør anbringelsesmønstret? Og hvilke konsekvenser har det for de udsatte børn? Erfaringer fra praksis En ud af ti af LOS’ medlemsvirksomheder vurderer, at der i 80-90 % af kommunernes visitation af børn til deres opholdssted allerede har været ’forsøg’
med andre anbringelser. Og at det oftest er med afsæt i en til flere sammenbrudte plejefamilieanbringelser. For eksempel Peter på 11 år, som siden 3års alderen har været anbragt i familiepleje, der ikke kan rumme og hjælpe ham tilstrækkeligt. En plejefar udtalte den 24. marts 2017 til DR-nyhederne, at ”børnene er mere belastede nu end tidligere”, og ”hvis man ikke er klædt godt nok på, så rykker det familierne midt over, og man får ikke lavet et stykke arbejde, der er godt nok. Kvaliteten kommer simpelthen til at halte.” Sådanne erfaringer fra praksis, mener LOS, er helt afgørende at tage alvorligt. Samfundet kan ikke være andet bekendt – det er mennesker – det er børn, det handler om. Og vi risikerer, at der kommer en langt større regning på et senere tidspunkt. Individuel konkret vurdering Det er helt centralt, at vi fastholder muligheden for at kunne differentiere anbringelserne og typen af anbringelser, når der er behov for det, altså sikrer den individuelle konkrete vurdering. Og målet er tidlig og rigtig indsats. Når en familie ikke er i stand til at tage ordentlig vare på et barn, forstået som manglende omsorg, vanrøgt, svigt eller misbrug, eller hvis et barn har mistet sin familie, har det oftest brug for en anden familie (plejefamilie/aflastningsfamilie). Men når et barn har svære psykosociale- eller udviklingsmæssige problemer, kognitivt eller andet, som gør barnet mere behandlingskrævende, end hvad der kan forventes, at en almindelig plejefamilie kan håndtere, er der brug for noget andet. Så skal der hurtigere kunne gives et andet tilbud, hvor indsatsen er baseret på fagprofessionelle personers indsats, der kan strukturere en fagligt begrundet indsats
med et stærkt socialpædagogisk fokus på barnet under hele behandlingsforløbet. Det kan også være nødvendigt at tilbyde et særligt tilrettelagt skole-/dagtilbud eller andet, som kan bidrage til, at barnet får et individuelt tilpasset tilbud. Under alle omstændigheder skal kommunerne, inden de beslutter at anbringe et barn uden for hjemmet, foretage en børnefaglig undersøgelse. Kommunen skal undersøge barnets forhold, for eksempel familie-, skole- og sundhedsforhold, og vurdere, hvilken indsats barnet har behov for. Som led i undersøgelsen skal kommunen som udgangspunkt have en samtale med barnet. Når kommunen har besluttet sig for en anbringelse, skal der udarbejdes en handleplan. Planen skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig. Endelig skal det sted, hvor barnet anbringes, have de relevante dele af handleplanen for at kunne arbejde aktivt med målene. ”En række sager tyder på, at kommunerne af og til har problemer med at overholde lovgivningen i sager om anbragte børn. Børnene får på flere områder ikke de rettigheder, de har krav på,” noteres det i Folketingets Ombudsmands Beretning for 2016.
Aktuel fordeling på anbringelsesformer Almindelig familiepleje
51,4 %
Kommunal familiepleje
2,9 %
Netværkspleje
8,0 %
I alt i familie- og netværkspleje
62,3 %
Døgninstitutioner
20,3 %
Socialpædagogiske opholdssteder 12,7 %
I alt i institutionsanbringelse
33 %
Øvrige
4,7 %
#LOSFM17
/
Store forskelle kommunerne imellem Seneste ny forskning viser, at der er store forskelle i anbringelsesmønstret fra kommune til kommune (Bryderup, m.fl., 2017). Samlet antal anbringelser svinger mellem 0,13 % og 3,0 % af 0-17-årige. Andelen i familiepleje svinger mellem 0 % og 85,5 % af 0-17-årige. Over en 10-årig periode fra 2007 til 2017 er den største stigning sket inden for alle børn og unge, som anbringes i familiepleje, nemlig en stigning fra 42,9 % til 54,1 %. Omvendt ligger det største fald inden for alle børn og unge, som anbringes hos et socialpædagogisk opholdssted, nemlig et fald fra 17,3% til 12,7%. Følg debatten i LOS-teltet fredag den 16. juni kl. 17 eller søndag den 18. juni kl. 11. Læs også side 09 og 11.
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
14
Gi’ LOS på Folkemødet
Et godt liv med
borderline J
Myter og fordomme om borderline afskrækker ofte personalet på bosteder og spænder ben for behandlingen. Det er en skam. For mennesker med diagnosen borderline har gode muligheder for at få sig et godt liv. Det mener Maria Olsen fra kursusvirksomheden Commuto, der sammen med terapeut hos Granhøjen Helle Black fortæller om, hvordan man kan få succes med behandlingen af mennesker med en borderlinediagnose.
eg hører ofte, at kommuner og bosteder har svært ved at håndtere mennesker med personlighedsforstyrrelse af borderline typen. De kan skabe stor uro, konflikter og frygt på bostedet. Diagnosen borderline er en kompleks størrelse, som kræver mere end én tilgang for at skabe rigtig gode resultater i behandlingen af mennesker med borderline, siger Maria Olsen, underviser og direktør i Commuto, der udbyder kurser for medarbejdere og ledere inden for det specialiserede socialområde. Granhøjen er en række forskellige bo-, beskæftigelses- og behandlingstilbud til unge og voksne med psykiske lidelser og sociale problematikker. Granhøjens praksis inden for arbejdet med borderline er udviklet over de 30 år, Granhøjens forstander Grete Mikkelsen og medarbejdere har arbejdet med voksne som målgruppe. Helle Black, der er terapeut og afdelingsleder hos Granhøjen, fortæller: ”Behandlingen er en kombination af tre hovedtilgange, nemlig 1. paradoksal intervention, 2. mentalisering og 3. narrativ terapi. Tilgangene kan ikke stå alene, og det er fundamentalt for behandlingen, at der er en konstruktiv relation mellem medarbejder og beboer,” fortæller hun og uddyber: ”På Granhøjen siger vi, at vi ordinerer det, der sker. Det er det, vi kalder paradoksal intervention. Det, vi gør, er at åbne muligheden for at beboeren kan handle anderledes, ved at give beboeren muligheden for at tale om og reflektere over adfærden, inden den kommer til at ske. Samtidig giver det rum til at tale om, hvordan personen kan håndtere situationen uden at skade sig selv. Det lyder måske paradoksalt, men vi intervenerer i fremtiden ved sprogligt at italesætte det, der sker,” fortæller Helle Black. Nuancer og perspektiver En stor del af problematikkerne i en borderlinediagnose stammer, ifølge Helle Black, fra personens vanskeligheder med at mentalisere. ”Når vi på Granhøjen arbejder med at styrke og udvikle mentaliseringsevnen hos beboerne, er det i høj grad et arbejde med at få beboerne til at opdage nuancer og flere
forskellige muligheder i deres tankegange og dermed flere handlemuligheder. For en person med borderline er verdenssynet sort/ hvidt, og det kan komme til udtryk ved, at man kan være skråsikker på, hvorfor en anden person gør, som han gør – selvom det måske slet ikke er tilfældet. Den første forklaring, der giver mening, er den, en person med borderline tager. Derfor skal Granhøjens medarbejdere stille sig til rådighed for at undersøge nuancerne i forklaringen sammen med beboeren,” siger Helle Black. Fokus på mulighederne Granhøjen arbejder generelt med en systemisk narrativ tilgang, og det har ifølge Helle Black en stor betydning for arbejdet med borderline. ”Når vi anvender narrativ terapi i behandlingen af borderline, giver det en måde at tale på, hvor skyld og skam tages væk fra personen. Vi flytter problemet væk fra personen, så det ikke er beboeren som person, der er noget galt med. Det kaldes også eksternalisering. Hendes handlemuligheder, tanker og relationer bliver påvirket af borderline. Lidelsen har sine egne ideer om, hvordan hun skal leve sit liv,” fortæller Helle Black, der har en helt særlig interesse og viden om netop behandlingen af borderline. Hun glæder sig til, at hun sammen med Maria Olsen på Folkemødet kan give både fagpersoner og pårørende et indblik i både livet med borderline, men også mulighederne. ”Der er meget fokus på problemer og udfordringer i psykiatrien og på bosteder. Derfor skal vi huske på at fortælle om – og arbejde med – de områder, hvor vi har gode pædagogiske redskaber og kan skabe gode resultater. Vi skal være bedre til at dele viden i branchen. Det vil vi gerne slå et slag for,” slutter Maria Olsen.
Fredag d. 16. juni kl. 14 kan du i LOS-teltet (J23) høre Maria Olsen og Helle Black fortælle om deres arbejde med borderline og tanker bag. Læs også side 08.
Gi’ LOS på Folkemødet
Find det rigtige sociale tilbud på los.dk
3 klik og en løsning
15
los.dk
• Henviser til 550 private sociale tilbud • Nemt og brugervenligt søgeværktøj • Dækker hele landet
En anbringelse der batter!
FÅ MOD PÅ FREMTIDEN
Godkendt opholdssted til unge i alderen 14 år og opefter. Godkendt til efterværn og med 4 § 107 pladser. Småskolen/opholdsstedet er alle tiders læringsmiljø for unge, der har tabt gnisten og gejsten. De unge får mulighed for at få vendt op og ned på livet i et nyt miljø og bliver centrum i egen udvikling socialt og fagligt. Småskolen/opholdsstedet tilbyder gennem sit program og profil aktiviteter såsom skole og uddannelse. Musik
og teater. Sport. Økologisk landbrug. STU forløb. “Ung i skrot” En uddannelse indenfor skrotbranchen. Maritim undervisning og sejlads på Den store Bjørn. Med voksne der vil de unge. Eksterne psykolog og psykiater knyttet til stedet.
fremtidens.dk
Småskolen Søfolkene - Kærmindevej 8 - 6580 Vamdrup + 45 75 58 32 97
#LOSFM17
/
FACEBOOK.COM/LoSocialeTilbud
/
WWW.LOS.DK
FOLKEMØDET
Find os i LOS-teltet J23
Program 15.-18. juni 2017 Torsdag den 15. juni
Event
Ansvarlig
12:00-13:00
Officiel åbning
Folkemødet
13:00-13:30
Partiledertale
Alternativet
14:00-15:00
Åbningsreception – Lad os gøre en forskel
LOS – De private sociale tilbud
15:00-16:00 Debat
Ledere i højt alarmberedskab – et arbejde på kanten!
Stoa Gruppen (botilbud · udgående team · konsulenter)
16:00-16:30
Partiledertale
Radikale Venstre
17:00-18:00 Debat
”Aldrig i mit liv har jeg været så bange!”, fortæller Lene.
Fonden Perlen, Sølvagergaard
Fredag den 16. juni
Event
Ansvarlig
09:00-10:00
Morgenhygge – med kaffe og en snak
LOS – De private sociale tilbud
10:00-10:30
Partiledertale
Liberal Alliance
11:00-12:00 Debat
Udbud: Sårbare børn og unge sat i ”regneark” – Kan man det?
Driftsfonden ConCura
12:00-13:00 Workshop Er du misbruger... eller er du bare lidt afhængig?
LOS – De private sociale tilbud
13:00-13:30
Partiledertale
Socialdemokratiet
14:00-15:00 Debat
Hvordan behandler vi Borderline?
Granhøjen – Specialpsykiatrisk behandling
15:00-16:00 Workshop Meditativ vandretur i Allinge
MindRetreat / Stoa Gruppen
16:00-16:30
Partiledertale
Venstre
17:00-18:00 Debat
”Vores unge er dem, de andre ikke vil lege med.”
Opholdsstedet Bustrup
Lørdag den 17. juni
Event
Ansvarlig
09:00-10:00
Morgenhygge – med kaffe og en snak
LOS – De private sociale tilbud
10:00-10:30
Partiledertale
Socialistisk Folkeparti
11:00-12:00 Debat
Frivillighed og det sociale arbejde – et umage par?
LOS – De private sociale tilbud
13:00-13:30
Partiledertale
Dansk Folkeparti
14:00-15:00 Debat
Er unge til salg? Gråzoneprostitution i børneværelset
LivaRehab og LOS – De private sociale tilbud
16:00-16:30
Partiledertale
Enhedslisten
Søndag den 18. juni
Event
Ansvarlig
09:00-11:00
Morgenhygge – med kaffe og en snak
LOS – De private sociale tilbud
11:00-12:00 Debat
Offentligt professionelt omsorgssvigt?
LOS – De private sociale tilbud
13:30-14:00
Partiledertale
Det Konservative Folkeparti
14:00-15:00
Officiel afslutning af Folkemødet