Nr. 4 - 18. årgang - december 2011 by LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Nr. 4 • 18. årgang • DECember 2011

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Hvad så med mig? – Konference om det specialiserede socialområde side 4 Til hilse-på møde hos Karen Hækkerup side 11

LOS ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Geert Jørgensen direktør i LOS

ele institutionsbegrebet, hvad enten det er offentlige institutioner eller private opholdssteder og botilbud, er for tiden udsat for et kraftigt angreb. Nøgleordene er inklusion og afspecialisering. Samtidig er der et krav om, at en større andel af de børn og unge, der trods alt skal anbringes uden for hjemmet, bliver anbragt i familiepleje. På børne- og ungeområdet har det medført et kraftigt fald i antallet af nyanbringelser siden kommunalreformen. På skoleområdet arbejder man på, at en stor del af de elever, der går i specialskoler skal tilbage i folkeskolen, og endelig udskrives en række beboere fra et botilbud for i stedet at flytte på eget værelse eller i egen bolig med støtte. Baggrunden for denne udvikling er dels økonomisk og dels fagligt begrundet. Fra kommunal side anføres det for eksempel i stigende omfang med henvisning til forskningsresultater, at anbringelse af børn og unge, især på opholdssteder og institutioner ikke virker, at resultaterne er for dårlige. Her oplever vi desværre alt for ofte en ensidig og ubalanceret brug af forskningsresultaterne. For eksempel når det gælder resultaterne af at anbringe unge. For det første tager man kun begrænset hensyn til de forbehold, som forskerne kommer med omkring undersøgelses- og kontrolgrupper. Og for det andet tager man ikke hensyn til historiske forhold, der har ændret sig i de senere år. Eksempelvis den øgede inddragelse af børn og forældre i anbringelserne. Der er forskningsmæssigt belæg for at indføre en række forbedringer både af den kommunale sagsbehandling og forvaltning og af stedernes praksis. For anbringelsesstederne gælder det, at der er stor forskel på både kvalitet i deres indsats og af deres resultater. Vi kommer nok ikke uden om, at der er nogle, både offentlige og private tilbud, der ikke har udviklet

Gi’ LOS • 4-2011

Leder

Der er forskningsmæssigt belæg for at indføre en række forbedringer både af den kommunale sagsbehandling og forvaltning og af stedernes praksis ...

sig, så de giver et tidssvarende tilbud – eller måske ligefrem et for dårligt tilbud, som ikke tilgodeser de unges behov for at udvikle deres potentiale. Hvis vi i forbindelse med det faldende antal anbringelser kunne sikre os, at det var de dårligste tilbud, der lukkede, ville vi komme et stykke af vejen. Hvis vi desuden forskede i, hvad der gør de gode steder gode og brugte den viden til at opkvalificere de øvrige, ville vi komme yderligere et stykke vej. For kommunerne er der også muligheder for forbedringer, der er forskningsmæssigt underbygget. Eksempelvis: • Værdien af et kvalificeret efterværn • Større stabilitet i sagsbehandlingen • Mindre økonomitænkning • At der laves handleplaner inden anbringelsen • Inddragelse af den unge og forældrene inden anbringelsen Mange af dem der er omfattet af forskningsundersøgelserne, har ikke modtaget efterværn, ligesom det er bekymrende, at vi oplever, at unge tages ud af individuelle velfungerende efterværnsforløb for at blive hjemtaget til lokale standardiserede efterværnstilbud. Kommunerne har en stor udfordring i at skabe bedre arbejdsvilkår for socialrådgiverne, så de får bremset den store udskiftning blandt sagsbehandlerne, der er et væsentligt parameter for en anbringelses succes. Så ville de også blive i stand til at leve op til lovens krav om undersøgelser og handleplaner. Endelig har den øgede budgetstyring øget risikoen for sammenbrud i anbringelsen. Hvis vi således fra alle sider implementerer den forskningsmæssige viden i vores praksis, er jeg sikker på, at der fremover vil være forskningsmæssigt belæg for at sige, at anbringelse er en god mulighed for et godt liv for en stor gruppe unge.

Læs i dette nummer 4 Hvad så med mig? – Konference om det specialiserede socialområde

Efter Operation X

Kort nyt fra LOS

11 Til hilse-på møde hos Social- og integrationsminister Karen Hækkerup 12 Exitprogrammer for kriminelle unge i Københavns Kommune (Børne- og Ungeudvalget)

Giv ordet til hende og tasterne til ham (Voksenudvalget)

EPR – Annual Conference 2011

Mangel på praktikpladser? – ikke her

Leon fik lyst til at lære

21 Debatindlæg: Socialpædagogik under pres 23

MultiFunC og drømmen om noget, der virker

25 Bogomtale: Zornig – Vrede er mit mellemnavn 26 Bogomtale: Til sidste dråbe 27

Årsmøde i kvalitetsnetværket

Annoncer

27 GI‘ LOS • NR. 4 • 18. ÅRGANG • DECEMBER 2011

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. februar 2012 Se annoncepriser mv. side 30 Forside: Glædelig jul!

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2011

konference

Hvad så med mig? – Konference om det specialiser Den 11. oktober blev der afholdt en konference om det specialiserede socialområde i Fællessalen på Christiansborg. Her deltog en række politikere og organisationer – blandt andre LOS’ formand Kim Simonsen. Konferencen satte fokus på, at vanskeligt stillede børn og unge har mere og mere brug for specialiserede indsatser. Men i en tid med lukninger af specialinstitutioner, hvordan sikrer vi så, at børnene og de unge får de rigtige tilbud? Hvordan sikrer vi, at specialviden ikke går tabt?

Af Kim Simonsen, bestyrelsesformand, LOS

i havde lige været til folketingsvalg og havde fået en ny regering, og jeg var derfor spændt på at møde nogle af de nyvalgte politikere og høre deres bud på dagens tema. Dagen startede med nogle indlæg om udsatte børn og unge, og om hvilken behandling det danske samfund tilbyder dem, når de får nogle problemer. Og dermed om hvilke tilbud vi har i Danmark inden for det specialiserede socialområde. Vi lever i en tid, hvor kommunerne er under økonomisk pres. De har, efter kommunalreformen i 2007, været igennem store sparerunder samtidig med, at de er blevet presset af den tidligere regering og ikke har fået de økonomiske midler, de havde regnet med. Der er lukket mange specialinstitutioner, og det ser desværre ud til, at intet er for godt til, at det kan lukkes.

Gi’ LOS • 4-2011

For at nævne et eksempel så har Københavns kommune valgt at lukke Skodsborg observations- og behandlingshjem, som er en stor institution for børn i alderen 0 til 6 år. Det er en gammel institution, som rigtig mange kommuner har brugt i mange år. Et af de steder som i mange år har haft et rigtig godt ry. Her hjalp de mange af de allersvageste i samfundet. Her vil meget speciel viden gå tabt – her vil højt specialiseret viden blive spredt. København, landets hovedstad, har ikke noget socialt ansvar for, at andre kommuner har et sådan tilbud, og de bruger ikke selv pladser nok til, at de vil drive et sådant stort sted og dermed tage det økonomiske ansvar. Her er et eksempel på, at det ikke er godt nok, når det er kommunernes ansvar at drive specialområdet. Dem kan der desværre nævnes en del af, og derfor må den slags institutioner lægges over i regionerne, eller staten må selv drive dem.

Jeg har meget store forventninger til den nye regering. Jeg glæder mig meget til efter konferencen at samarbejde med de nye ordførere og ministre på det specialiserede område. Ordførerne sagde da også, at de glædede sig til at arbejde sammen med os. Venstres socialpolitiske ordfører sagde, at han ville samarbejde om at lave en ny socialreform. Han talte om, hvordan vi kan skabe kontinuitet i anbringelserne, så vi kunne sørge for, at de børn og unge, der skal anbringes, kan få det bedste tilbud og få lov at blive der. Han kritiserede den nye regering for, at de ville til at lave undersøgelser. Han mente, at vi skulle i gang nu. Det bekymrer mig dog meget, hvis den nye regering vil lave nye undersøgelser, som kun vil kunne vise, hvad vi godt ved i forvejen. Hvis vi skal redde det specialiserede område, så skal vi stå sammen nu inden kommunerne lukker flere specialinstitutioner og endnu mere viden

konference

Jeg vil gerne foreslå, at der laves en national fond som giver mulighed for, at kommunerne, der vil hjælpe børn og unge, også har råd til det

Foto: Nils Rosenvold

ede socialområde

forsvinder. Det skal være et nationalt ansvar at sikre det specialiserede område. Sikre, at kvaliteten i arbejdet med børn og unge forbliver på et højt professionelt niveau. For at sikre kvaliteten, må der først og fremmest kikkes på organiseringen og finansieringen af hele specialområdet. Økonomien er alt for vigtig en faktor. Kommunerne kikker for meget på, hvordan de kan nedbringe udgifterne, og derfor laver de for mange løsninger, som ikke holder. Vi, på det private område, blev for få år siden kritiseret, når vi afbrød

LOS’ bestyrelsesformand Kim Simonsen deltog i konferencen om det specialiserede socialområde på Christiansborg. en anbringelse før tid – nogle gange med rette. Nu er det så kommunerne, der stopper anbringelser og flytter børnene. Til løsninger som desværre ikke i alle tilfælde er faglig funderet til at løse opgaverne. Så her går mange menneskeliv og millioner af kroner op i ingenting. Et andet meget stort problem er, at de unge, som har været anbragt, ikke tilbydes efterværn, og unge som har fået efterværn for et eller to år siden nu trækkes hjem til deres egen kommunes billige tilbud. Eventuelt til opgangsbofællesskaber, et sted de ikke kender, nye voksne, nye kammerater og de skal til at bygge hele

deres netværk op igen. Det kan ikke være meningen med en anbringelse som har kostet millioner af kroner, at det hele pludselig skal spares væk. Så kan vi lige så godt smide pengene i rendestenen. Jeg vil gerne foreslå, at der laves en national fond, som giver mulighed for, at kommunerne, der vil hjælpe børn og unge, også har råd til det. Så ved de, hvad det kommer til at koste. Efter konferencen »Hvad så med mig« blev nogle af deltagerne opfordret til at træde ind i et nationalt forum, og jeg har sagt ja tak til at være en del af dette forum.

Gi’ LOS • 4-2011

Presse

De private opholdssteder og botilbud er kommet i offentlighedens og politikernes søgelys. Og ikke for det gode. Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

aggrunden er de to Operation X-udsendelser, som den 21. og 28. november blev vist på TV2 under fællestitlen »De sociale plattenslagere«. Og hvor fire ud af de fem steder, som i tv-udsendelserne er blevet hængt ud for urent trav, er medlemmer af LOS. Det er dybt problematisk for hele medlemskredsen i LOS. Dels fordi vi som landsforening naturligvis ikke kan afvise, at der er situationer, hvor systemet misbruges og uberettiget udnyttes til personlig vinding, dels fordi det indtryk sådanne udsendelser efterlader hos såvel skatteborgerne som politikerne, vil kræve både lang tid og en enorm indsats at få rettet op på. Uanset hvor forkerte eller misvisende informationerne og konklusionerne i udsendelserne har været. Og den værste skade er den, som rammer hele den indsats, som udføres professionelt, ansvarligt og på et fagligt og moralsk højt niveau af langt de fleste af medlemmerne i LOS. Og som i sidste ende kun vil føre til, at de børn, unge og voksne, som denne indsats retter sig imod, endnu engang bliver dem, der er taberne. Dem, der svigtes. Disse konsekvenser har vi naturligvis som landsorganisation gjort både den ansvarlige TV2-ledelse og den ansvarlige minister opmærksom på. Det vil være en naturlig reaktion i sådan en situation at forlange det hele dementeret og at forlange sendetid og vilkår, så politikerne og befolkningen kan få tingene ind i den rette sammenhæng. For der er givet forkerte oplysninger i tv-udsendelserne, og TV2 har da også allerede erkendt at have bragt forkerte oplysninger og dementeret dem. Udsendelserne har også vist, at Operation X, udover en meget skarp vinkling af historierne, grundlæggende ikke forstår forskellen mellem det at køre projekter, og det at

Gi’ LOS • 4-2011

køre en traditionel virksomhed. I flere af de enkeltmandsprojekter, som har været omtalt i udsendelserne, og som LOS kender til, har der f.eks. over hele projektperioden været store udsving i personalenormeringen. Men set over hele projektets løbetid har man levet op til sammenhængen mellem pris og ydelsens omfang og kvalitet. Lige præcis sådanne forhold gør, at det er meget vanskeligt at komme igennem med klager og dementikrav. For disse udsving betyder, at det ikke nødvendigvis er forkert, hvad der er sagt i tv-udsendelserne. Men det er heller ikke rigtigt, fordi det ikke bliver set og fortalt i den sammenhæng, det hører hjemme i. Det store problem mediemæssigt er derfor netop det, der er LOS-medlemmernes store udfordring i det daglige arbejde. Nemlig at dette handler om mennesker, om enkeltindivider og om den professionalisme, der hører til at beskæftige sig med den slags opgaver. At TV2 og stationens programfolk ikke har den forståelse og indsigt, kan man ikke nødvendigvis få et dementikrav igennem på. Derfor er det en begrænset trøst, at flere af de kommentarer, som de anbringende kommuner har udsendt i forbindelse med Operation X-udsendelserne, viser to grundlæggende forklaringer på kommunernes brug af private tilbud til de særligt vanskelige sager. Dels at de private tilbud gør det langt billigere, end kommunen selv kunne gøre det og dels, at kommunen mener, at de har fået det, de har betalt for. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at ingen lader sig skræmme af en journalistik, som kan opfattes som destruktiv og ødelæggende et langt stykke ad vejen. Det er både rimeligt og rigtigt, at en redaktion jagter sociale plattenslagere, når de findes. Men det er ikke rimeligt, når det sker i en form, som i praksis rammer alle – og i sidste ende allermest dem, som indsatsen på de private bosteder og opholdssteder skal hjælpe til at få et rimeligt og anstændigt liv. Derfor er det vigtigt, at man stiller op, når denne indsats angribes. Men man skal sikre sig, at man ved, hvad man stiller op til, og hvilke krav, man kan og skal

Presse

stille. Og medlemmerne kan altid henvende sig i LOS, når der opstår disse situationer. Men vi må ikke dukke os på grund af en sensationslysten pressen. Det har vi ingen grund til. Tværtimod er der god grund til at støtte op om de medlemmer, som med de to Operation X-udsendelser uretmæssigt føler sig udhængt og misbrugt, og som i redegørelser på deres hjemmesider giver deres forklaring på tingene. Hvis der

er situationer, hvor der kan tales om socialt plattenslageri og om kyniske »sociale købmænd«, er det i alles interesse, at det kommer frem. LOS kan, skal og vil ikke dække over brodne kar. Men vi vil i den kommende tid gøre, hvad der står i vores magt, for at få rettet op på de skader, tvudsendelserne har lavet. Det kan være i form af juridisk og rådgivningsmæssig bistand, og det kan være ved at målrette vores informationsindsats til steder og personer, hvor vi har en tro på, at de sammenhænge og vilkår, som er LOS-medlemmernes hverdag, bliver forstået og respekteret.

Gi’ LOS • 4-2011

Nyt fra LOS

Kort nyt Dialogmøder I september afholdt LOS 4 dialogmøder med deltagelse af ca. 260 personer heriblandt Kim Bargsteen, der har tegnet et inspirerende referat. Gå ikke glip af de næste dialogmøder, der afholdes: • 31. januar – Fredericia • 1. februar – Aalborg • 7. februar – Falster • 8. februar – Roskilde

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser. • Vedligehold af netværk. Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Gi’ LOS • 4-2011

Tegning: Kim Bargsteen

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer

Børnenes IT-Fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en computer hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fællesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

Nyt fra los

Kort nyt

Næste nummer

Gi’LOS nr. 1, 20 12 udkommer i starten af marts . Deadline er 10. febr.

Folketingets Ombudsmand går ikke ind sagen om Sorø Kommunes behandling af Egholts ansøgning

lingstid vil Folketingets Ombudsmand heller ikke LoS indbringer S iværksætte en underorø kommune Fo lketingets ombu søgelse. Der er her lagt dsmand vægt på, at Sorø Kommune delvist har beklaget sagsbehandlingstiden, og at en undersøgelse heraf højst vil kunne føre L til (yderligere) kritik af et forhold, som kommunen allerede delvist har beklaget. I LOS finder vi det problematisk, er efter LOS’ mening behov for, at det ikke har været muligt, at få at der skabes en mulighed for at få Folketingets Ombudsmand til at gå vurderet den kommunale praksis og ind og iværksætte en undersøgelse. afgørelser som i forløbet omkring Kommunernes afgørelser på vores Egholts ansøgning. Egholt overvejer område bygger i vid udstrækning nu at sende udvalgte elementer af på skøn, også i denne sag, men der klagen til statsforvaltningen med er i den konkrete sag ikke kun kritik henblik på at søge sagen behandlet af kommunens faglige skøn. Der der. Sorø kommune

Det fondsdrevne botilbud Egholt søgte i 2008 om oprettelse af et opholdssted for psykisk syge unge.

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS det, botilbuddet og skolen. Sagen uddannelse eller erfaring, og dermed klagen til udløste de OS har henvendt sig Folketingets til kun en løn svarende Ombudsmand berører til medhjælpere. Folketingets Ombudsm og omhandler Godkendelsen af ejendoms and og derfor hele Egholt’s bedt Ombudsmanden udgifterorganisation. tage Sorø ne i forbindelse med Først et år efter modtager Fondens overKommunes sagsbeha Egholt ndling af tagelse af ejendomm en foreløbig godkende en trækker også Egholt’s ansøgning om lse med en at starte et unødigt ud, ligesom Sorø Kommun vejledende takst på opholdssted for børn ca. 70.000 kr. om e og unge op. i flere omgange skifter måneden. Denne takst holdning til LOS er af den opfattelse er Sorø Kom, at Sorø revisors budgetopstilling, mune nået frem til ved der var Kommune i denne sag at anvende har udvist lavet for at give klarhed gennemsnitstakster og gennemen mangelfuld sagsbeha for de fire budndling skuelighed i fondens getområder: Løn, ejendom, økonomi. både i forhold til formelle øvrige regler og Efter mange forhandlin udgifter og særlige udgifter. ger frem principper og i forhold til gældende og tilbage får Egholt Et af de væsentligste langt om længe regler (særligt Bekendtg punkter ørelse om i december 2010, efter for uenigheden mellem 2 år og 8 Tilbudsportalen samt Egholt og om godkenmåneder, en endelig Sorø Kommune var godkendelse. delse af og tilsyn med personalenorvisse private Budgettet for 2011 godkende meringen og lønpuljen tilbud, kap. 3). s dog . Her mente ikke på en takst på 86.561 Sorø Kommune, at der pr. måned Sagen startede, da det skulle være fondssom ansøgt, men i stedet færre medarbejdere på 82.232 drevne botilbud Egholt og desuden, i foråret 2008 pr. måned uden at dette at lønpuljen kun kunne dog besøger om oprettelse tilføres af et opholdsgrundes. Hele det langstrakt gennemsnitslønnen sted for psykisk syge e og profor pædagoger, unge med en blematiske forløb har hvis medarbejderne påført Egholt takst på ca. 90.000 kr. var uddanned e om måneden endog meget store ekstraudg pædagoger. For alle og en tilknyttet intern ifter til andre gjaldt det, skole. Egholt advokat og revisor. at uanset om de pågælden søgte om én samlet de var lægodkendelse rere, socialrådgivere, for Egholt’s tre tilbud: sygeplejersker, opholdssteLOS mener blandt andet, plejere eller havde anden at Sorø relevant Kommune i sagsforløb et:

Opholdsstedet på Egholt.

• Har udvist uaccept abel langsommelighed i deres sagsbeha ndling • Ikke træffer beslutn inger trods det, at kommunen selv har tilkendegivet, at de har det fornødne beslutningsgrundlag • Har afgivet manglen de eller ufuldstændige begrunde lser for deres afgørelser • Ikke forholder sig sk riftligt til indsendt materiale samt møder (i form af referater) Egholts leder Lars Egede • I strid med de gæld ende regler Andersen udtaler til Gi’LOS: ikke forholder sig konkret til ind– Hele sagen har været dybt sendte budgetter frustrerende og forløbet har udover de økonomiske • At Sorø Kommune v konsekvenser ed den udvihaft store personlige omkostninge ste sagsbehandling r. reelt går ind og fastsætter serviceniv eauet på Egholt, hvilket er i klar strid med det gældende regelsæt Foto: Nils RoseNvold

Folketingets Ombudsmand har besluttet ikke at iværksætte en undersøgelse af den omfattende klage over Sorø Kommunes behandling af ansøgning fra Egholt, som blev omtalt i sidste nummer af Gi’LOS. I afgørelsen hedder det blandt andet, at beslutningen er truffet på grundlag af overvejelser om sagens karakter set i forhold til det ressourceforbrug en undersøgelse vil kræve. Desuden anføres det, at en stillingtagen til klagen blandt andet vil forudsætte en socialpædagogisk fagkundskab, som Folketingets Ombudsmand ikke er i besiddelse af. Desuden ser Folketingets Ombudsmand sig ikke i stand til at vurdere afgørelser, der helt eller delvis bygger på særlig fagkyndig viden. I relation til den del af klagen, der vedrører den lange sagsbehand-

Til belysning af sagen

har LOS

fremsendt Egholt’s egen beskrivelse af forløbet og fire ringbind med alle sagens mange bilag.

LOS forventer inden for en måned, at få en tilbagemelding på, om Folketingets Ombudsmand kan gå ind i sagen.

Gi’ LOS • 3-2011

Tænketankene Den 14. og 16. november mødtes de to tænketanke, der blev omtalt i sidste nummer af Gi’LOS. De to tænketankes temaer var henholdsvis »LOS’ medlemmer skal være de dygtigste« og »Hvordan styrker og forbedrer vi LOS som forening«.

Deltagerne havde en frugtbar dialog, og de mange ideer og overvejelser er nu ved at blive formuleret til en række konkrete forslag til bestyrelsen, der vil behandle dem på bestyrelsesmødet i december.

Antal steder med ledige pladser november 2011

Antal 387

Heraf med ledig plads(er) 231

Ledig plads i % 60 %

Botilbud

190

56 %

Skoletilbud Familietilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

59 12 51 699

33 9 34 406

56 % 75 % 67 % 58 %

Medlemssteder i alt

649

358

55 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 4-2011

Sorø kommu

for

Tidligere medlem af Egholts bestyrelse, folketingsmedlem Anne Baastrup, der blandt andet sidder i Folketinge ts Socialudvalg og har været med til at gennemføre lovgivningen om godkendel se og tilsyn med private tilbud, siger om sagen: – Jeg har været forbløffet over, at vi skulle bruge så megen tid på at nedskrive, hvad kommunen allerede burde vide. Samtidig overraskede det mig, at kommunen valgte at gå ned i detaljer, som de næppe havde forudsætning er for at vurdere. Disse erfaringer får mig til at overveje, om det er rigtigt at placere tilsynet med det enkelte tilbud i den stedlige kommune.

Sorø Kommune ved sekretariat sleder i Udviklings- og Byrådssekr etariatet Johan Otte udtaler til Gi’LOS: – Sorø Kommune har en noget anden opfattelse af sagens forløb end Egholt og LOS. Men som tilsynsmyndighed afventer vi naturligvis med interesse, hvad ombudsmanden måtte komme frem til.

Gi’ LOS • 3-2011

Fonden pro

Ansøgningsvejledning Fonden Pro

Kort om Fonden PRO

Til uddeling i 2012

Fonden PRO administrerer den egenkapital, der stod i Fonden, da Fonden PRO ophørte med at drive socialøkonomisk virksomhed for landets kommuner. Fra starten som Foreningen PRO i 1992 over ændringen til Fonden PRO i 2007 frem til indstillingen af aktiviteterne i 2010 havde PRO stået for visitation, supervision og udvikling af en lang række ydelser til landets kommuner. Det er inden for denne ramme, at Fonden PRO i dag gennem én årlig uddeling af renteindtægterne af Fondens formue støtter et eller flere private sociale projekter.

• Der er i 2012 afsat 500.000 kr. til samlet uddeling. • Beløbet kan uddeles i større eller mindre portioner. • Bestyrelsen forbeholder sig ret til at afvise alle ansøgninger, hvis ikke man finder, at der er relevante og kvalificerede ansøgninger det enkelte år.

Hvem kan søge Private sociale tilbud som for eksempel: • Opholdssteder • Interne skoler • Specialskoletilbud • Dagbehandlingstilbud • Botilbud

Hvilke formål støtter Fonden PRO Fonden PRO støtter udvikling af arbejdet for udsatte børn og unge. Det kan eksempelvis være: • Udvikling af nye metoder eller projekter • Udvikling af kvaliteten i eksisterende tilbud • Dokumentation og evaluering af indsatsen • Udvikling af nye metoder til dokumentation af den sociale indsats • Aktionsforskning og praksisforskning med henblik på ovenstående Fonden PRO lægger vægt på at de projekter der modtager støtte har fokus på: • Værdien af indsatsen for brugerne – brugerperspektiv • Nytænkning • Kvalitetsudvikling

Gi’ LOS • 4-2011

Formkrav • Indsendelse af ansøgning kan kun ske ved mail til pro@fondenpro.dk • Ansøgning skal ske på Fonden PRO’s ansøgningsskema, der kan hentes på www.fondenpro.dk • Der kan maksimalt vedhæftes 10 sider bilag • OBS. Ansøgninger, der ikke lever op til ovenstående formkrav behandles ikke • Alle ansøgere modtager en kvittering for at ansøgningen er modtaget. • Indkomne ansøgninger behandles én gang årligt. • Ansøgningsfrist for årets ansøgninger er den 1. marts 2012. • Udmelding af hvilke ansøgninger, der modtager støtte sker medio april. • Annoncering af hvilke projekter, der modtager støtte annonceres på www.fondenpro.dk • Kun de projekter, der modtager midler modtager et direkte svar.

Karen Hækkerup

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup vil gennemføre en kulegravning af hele anbringelsesområdet, hvilket LOS udtrykte tilfredsehed med på mødet.

Til hilse-på møde hos Social- og integrationsministeren

et var med stor glæde, at LOS, i umiddelbar forlængelse af Karen Hækkerups tiltræden som Social– og integrationsminister, modtog en invitation til et hilse-på-møde. Mødet fandt sted den 24. oktober, og fra LOS deltog bestyrelsesformand Kim Simonsen, direktør Geert Jørgensen og sekretariatsleder Sigrid Fleckner. På mødet kom vi ind på de mange problematikker, vi oplever i kommunernes driftstilsyn, og vi gjorde opmærksom på, at tilsynet kan gøres både billigere og bedre, hvis det centraliseres. De mange besparelser, der for tiden rammer det specialiserede socialområde, blev også vendt. LOS gjorde opmærksom på, at lige nu lukkes mange dygtige specialiserede steder, og at værdifuld viden og erfaring dermed forsvinder. LOS gjorde også opmærksom på, at mange udsatte børn, unge og voksne ikke får den hjælp, de har behov for, hvilket vi bl.a. oplever i form af manglende efterværn for unge. I stedet overlades de ofte mere eller mindre til sig selv på eget værelse eller i kommunale opgangsfællesskaber. Ankestyrelsen forventes at afslutte en rapport om den

gennemgang af 100 hjemtagelser, som blev iværksat på baggrund af LOS’ Case-katalog om kritisable hjemtagelser i 2010. LOS gjorde på mødet opmærksom på, at hvis vi ville, kunne vi lave et tilsvarende case-katalog med sager fra 2011. LOS udtrykte tilfredshed med Karen Hækkerups udmelding om, at hun vil gennemføre en kulegravning af hele anbringelsesområdet – herunder en kulegravning af både det personlige og driftsmæssige tilsyn. På mødet sagde LOS, at vi håber, at der bliver tale om en reel kulegravning af, hvad der foregår på området. Til slut kom LOS ind på akkreditering og »Hvad virker« projektet. Trods mange medlemmers ønske om at deltage i både akkreditering og »Hvad virker«, gør den økonomiske krise, at mange steder for tiden ikke har de fornødne ressourcer til at gå ind i det. LOS søger derfor om satspuljemidler til at finansiere begge projekter over flere år end oprindeligt planlagt. Vi oplevede en meget konstruktiv dialog med Karen Hækkerup i forhold til de mange emner, som vi kom ind på, og LOS ser frem til fortsat godt samarbejde med den nye minister.

Gi’ LOS • 4-2011

Børne- og ungeudvalget: exitprogrammer

Exitprogrammer for kriminel Af Tobias Witten, leder for opholdsstedet Sverrig og medlem af børne- og ungeudvalget i LOS

»Exitprogrammet skal ses i sammenhæng med Københavns kommunes intention om at etablere et samarbejde med øvrige kommuner, myndigheder, staten og forskningsverdenen for at udarbejde en fælles national strategi for unge kriminelle over 18 år«.

orgerrepræsentationen i Københavns kommune besluttede den 28. januar 2010 at styrke den forebyggende indsats for kriminelle og etablere en særlig indsats for kriminelle og kriminalitetstruede unge fra 18 til 25 år. Denne indsats er en del af det, som kommunen kalder for »Sikker By Pakken«, der omhandler mindre kriminalitet og mere tryghed. Dette udspringer af den indstilling, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 30. oktober 2008, som kaldes for »Øget tryghed i København« og som skal sikre, at det københavnske natteliv opleves som trygt. Kommunen vil, både for den enkelte unges skyld, men også for det omkringliggende samfunds skyld, gøre en særlig indsats for at hjælpe denne gruppe unge til en mere konstruktiv livsførelse. »Vi hjælper udsatte og kriminelle unge til at forlade de kriminelle miljøer og indgå i de samfundsmæssige fællesskaber«. Indsatsen fokuserer på de udsatte unge i alderen 18 til 25 år, som er involveret i alvorlig, personfarlig eller banderelateret kriminalitet, eller som vurderes at være i risikogruppen for at blive det. Der er tale om en forholdsvis lille gruppe af unge, men de unge er, ifølge kriminalitetsstatistikkerne, meget toneangivende i bybilledet og er med til at påvirke unge under 18 år i en negativ retning. Indsatsprogrammet har to indgangsvinkler til de unge udsatte. Den ene del kaldes for Exitprogram

Gi’ LOS • 4-2011

Effektmål og indikatorer for indsatsområdet: • Antallet af bandemedlemmer i København er faldende (ØKF) • Ledighedstal for aldersgruppen 18-25 er faldende (BIF) • Andelen af unge i aldersgruppen 18-25 år, der er i gang med eller har gennemført en uddannelse er stigende (BUF)

og den anden kaldes Plus Centre. Den primære effekt af indsatsen for de 18 til 25-årige er knyttet til det særlige Exitprogram i indsatsen. Målet er, at minimum 60 % af alle 18 til 25-årige, som har gennemført kommunens Exitprogram inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning, ikke er dømt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Indsatsen for de 18 til 25-årige vurderes også at kunne bidrage til at opfylde målsætningerne i forhold til øget tryghed i København og bidrage til indsatsen for de 14 til 18-årige i udsatte boligområder. Exitprogrammet falder yderligere i to dele. En del som er målrettet til alle de unge, som er eller har været involveret i alvorlig kriminalitet, eller som har tilknytning til bandemiljøet, og en anden del hvor den enkelte unge i exitprogrammet tilbydes et målrettet individuelt forløb med særlig intensiv og vedholdende støtte.

Den anden del af indsatsprogrammet er Plus Centre (væresteder). Målet er at udvikle en fælles platform for de allerede eksisterende og kommende Plus Centre, der ud fra samme værdigrundlag, signalerer professionalisme, fælles læring og metodeudvikling, samt et fælles ledelsesmæssigt udgangspunkt. Socialforvaltningen har i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børneog Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen udarbejdet et fælles koncept for Plus Centrene i København i 2010, som har følgende 6 overordnede principper. 1. Plus Centret er et trinbræt og ikke et permanent opholdssted. 2. Plus Centret retter sig imod unge over 18 år og er åbne for alle. 3. Plus Centret etableres og drives i et tæt samarbejde med de unge. 4. Plus Centrene indgår i samarbejde med de øvrige forvaltninger. 5. Placeringen af et Plus Center sker der, hvor behovet er størst.

Børne- og ungeudvalget: exitprogrammer

lle unge i Kbh’s Kommune 6. Plus Centrene skal evalueres. (eksternt i 2011) Indsatsen for at hjælpe kriminelle unge over 18 år ud af deres løbebane, er ikke en typisk kommunal kerneydelse, og de unge kræver i nogle tilfælde en særlig type sagsbehandling og specielle individuelle indsatser. Der vil derfor være behov for at gøre sig erfaringer, og løbende justere indsatsen på denne baggrund. »Der er nye udfordringer forbundet med forvaltningernes opgaveløsning i forhold til denne målgruppe«. Der etableres en pulje, som anvendes til køb af ydelser til unge voksne med behov, der ikke kan imødekommes af forvaltningens kerneydelser. Puljen vil fremadrettet også kunne anvendes til finansiering af konkrete forløb i exitprogrammer. Puljen placeres budgetmæssigt under SSP+ (eller 18+ programenheden i socialforvaltningen) og forankres i tilknytning til exiteksperterne. Kontakten til de unge, vil ofte ske igennem en af de allerede eksisterende indgange til kommunen, så som det lokale SSP, socialcenter København, U&U vejledningen, Børne- og ungdomsforvaltningen eller Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Kontakten kan også ske via gadeplansindsatsen, væresteder eller den unges eget initiativ. Visitationen foregår i regi SSP+. Exiteksperterne består af én medarbejder fra hver af de tre involverede forvaltninger (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen), som skal fungere som en »task force«, der udelukkende og målrettet arbejder med målgruppen af unge voksne kriminelle. Exiteksperterne refererer

til egen forvaltning, og det er de tre forvaltninger, der har myndigheds- og budgetansvar for exiteksperternes indsats, imens Socialforvaltningen har den samlede projektledelse af ordningen. Det beskrives i KK´s projekt, at man vil forsøge at lave en samlet overordnet strategi for, hvordan Pluscentrene/værestederne skal arbejde. Med dette menes en samlet indsats, som involverer mange af kommunens instanser, i et forsøg på at effektuerer de unges muligheder. Dette synes lovende, men kan måske også have nogle problematikker i form af koordineringen mellem de mange kommunale instanser, der skal samarbejde om dette. Det er derfor vigtigt, at indsatsen i KK hele tiden har for øje, både at danne det nødvendige sikkerhedsnet og støtte de unge i deres interaktion med hinanden og omgivelserne, i planlægningen og udførelsen af arbejdet i Pluscentrene, uden at komme til at overtage styringen. Man burde tage de unge med i en målformulering og undersøge deres ønsker for fremtiden for at sikre, at de er med og kan genkende sig selv i målene. Medbestemmelsen kan give den enkelte unge mulighed for at øge den ofte minimale selvtillid. Desuden kan medbestemmelsen give gruppen af unge mulighed for at føle og tage et ansvar for deres eget livs fremtid. Vi er ofte selv med til at øge den stigende tendens til kriminalitet, ved

at fokusere på de kriminelle som en gruppe for sig. Derfor skal projektet i Københavns kommune have for øje, at det også handler om at ændre den samfundsmæssige positionering af de unge kriminelle. Vi skal som samfund opdage og støtte den enkelte unges ressourcer, og via dette, arbejde frem imod en inkludering af individet i vores fællesskab. Endvidere kan det være en vigtig faktor, at de unges egne intentioner om at komme ud af kriminaliteten, faktisk eksisterer. Det er igennem medinddragelsen, at vi som professionelle har mulighed for at få øje på de ressourcer, som individet eller gruppen indeholder, og derved støtte dem på den mest hensigtsmæssige måde. Det er vigtigt at se på den enkelte unges indre problematikker med henblik på et eventuelt behandlingsforløb. Det er også vigtigt at se på den interaktion, der finder sted mellem individet og dennes givne fællesskab (herunder familien), for at kunne bringe individet ind i nogle bæredygtige relationer. Til sidst er det vigtigt at forsøge en ændring af sprog og handling hos gruppen for, at den enkelte unge og fællesskabets livssituation kan forandres i en konstruktiv retning. Desuden skal samfundets holdninger til de kriminelle forsøges ændret. Dette kan ske ved at projektet også har en social og økonomisk gevinst, så de unge kan føle sig som en aktiv deltager i samfundet, og så samfundet kan opdage

Medbestemmelsen kan give den enkelte unge mulighed for at øge den ofte minimale selvtillid

Gi’ LOS • 4-2011

exitprogrammer

de ressourcer de unge har og derved se en fordel ved at inddrage de unge i fællesskabet. Jeg mener, at KK´s projekt kan blive nødt til også at forholde sig til den tilbagevendende diskussion eller problemstilling om, ”hvor rummelige kan vi være” eller ”hvor langt skal vi som samfund gå”, for at anerkende og hjælpe de unge kriminelle? Ikke dermed ment at vi som samfund skal begrænse os i tilgangen til at støtte de unge, men mere at der kan være forhold, hvor den enkelte unge er så involveret i bandemiljøet, at det kan være en nødvendighed for »overlevelse«, at flytte den unge til andre omgivelser og derved at vedkommende kan starte på en frisk igen. Derudover kan den faktuelle kriminalitet være af en så voldsom karakter, at det rækker ud over det pædagogiske virke, og derved har lovgivningsmæssige konsekvenser for den unge. Projektet er et såkaldt pilot projekt, som lægger fokus på netop de 18 til 25 årige, og som har til hensigt at inspirere andre kommuner til et bredt samarbejde omkring den stigende bandekriminalitet og de unges generelle problematikker på vej mod et selvstændigt voksenliv. Midlerne og ressourcerne i KK´s projekt kommer, på nuværende tidspunkt, hovedsageligt fra forskellige puljemidler, men det er intentionen at opnå en national strategi for at støtte de unge i alderen 18 til 25 år. KK’s projekt med Væresteder og Exitprogrammer er spændende nytænkning, der forsøger at medinddrage de unge, som medaktører i deres egen situation/livssituation. Men jeg tænker, at Projektet i KK skal evalueres grundigt, med udgangspunkt i de enkelte fællesskaber og med forståelse for de særlige forhold, der findes i den konkrete sammenhæng.

Gi’ LOS • 4-2011

voksenudvalget: JTI-profiler

Giv ordet til hende og tasterne til ham Af Susan Møller, forstander på Knagegården og medlem af bestyrelsen og voksenudvalget, LOS. Jonny Carstensen, souschef på Knagegården

æt forstanderen på bostedet Knagegården på Fyn, Susan Møller, bag skærmen og lad hendes fingre danse en arbejdsplan ud af tastaturet. Hun kan godt, men hun er ikke ligefrem typen, der elsker et Excel regneark. Det gør til gengæld souschefen samme sted. Allan Ryberg hedder han. Til gengæld ville han ikke have det godt med at skulle være Knagegårdens udadvendte ildsjæl, der konstant kaster nye bolde i luften med alle de vilde ideer. Som typer er de vidt forskellige, og de er enige om, at hvis de i morgen bytter roller, vil bostedets fremtidsudsigter være mere end ringe. Og det med typer er noget, de snakker en del om for tiden på stedet, for bevidstheden om, hvilken type man selv er, og hvilken type kollegerne tilhører, betyder uendeligt meget for medarbejdertrivslen og effektiviteten i arbejdet. Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra de to.

Surt eller sjovt – Ingen os kan slippe helt for sure pligter, men alt andet lige får du mere glade og effektive medarbejdere, hvis de beskæftiger sig med noget, de synes er sjovt og spændende, og her er altså utrolig vigtigt at holde sig for øje, at det den ene, synes er spændende, synes den anden måske ikke. Det afhænger fuldstændig af, hvilken type, du er, fastslår Susan Møller. Siden hendes forældre, Helle og Jørgen Knage, i 1990 grundlagde Knagegården med blot en enkelt medhjælper på lønningslisten, er bostedet vokset til en arbejdsplads med 17 medarbejdere og ti beboere. Det har gennem årene været en ledelsesmæssig udfordring at følge med i den udvikling, erkender Susan Møller, men dén stopper aldrig.

Vandt konsulentdag Den nye fokus på de forskellige persontyper i medarbejderstaben er kommet ind ad bagvejen. Den er nemlig et indirekte resultat af LOS’ landsmøde i Vingstedcentret i foråret. På den tilknyttede leverandørudstilling kom Allan Ryberg forbi konsulenthuset reCome, der

voksenudvalget: JTI-profiler

Der var tid til det hele, da Knagegårdens forstander lagde hus til et kursus i samarbejde, baseret på de forskellige personprofiler på Knagegården. En medarbejder på barsel havde sin baby med på kursus, men baby var nu ligeglad med personlighedsprofiler.

har specialiseret sig i organisationsudvikling. Han udfyldte et spørgeskema og vandt en gratis konsulentdag til sin arbejdsplads. Den oprindelige præmie var et daglangt forløb i konflikthåndtering, men da Allan Ryberg selv er instruktør i konflikthåndtering, gav det ikke så meget mening. I stedet faldt valget på et kursus i samarbejde baseret på de forskellige personprofiler på Knagegården efter et system, der kaldes MBTI/JTI profilanalyser. Sidstnævnte beskriver, hvilken type den enkelte er og, hvordan og hvorfor man reagerer på forskellige situationer netop fordi, man er denne type.

gruppesamtale. Omvendt kan den indadvendte og måske generte type lære, at han eller hun altså skal lære at tage ordet, hvis vedkommende vil høres. På spørgsmålet, hvor beboerne er i alt det her, svarer hun: – Nogen helt direkte konsekvens er der vel ikke, men de skulle gerne komme til at mærke, at personalegruppen er blevet en endnu mere velsmurt maskine med medarbejdere, der har overskud, livsglæde og humor. Det er hensigten, at Knagegården skal fortsætte med organisationsudviklende kurser de kommende år, oplyser forstanderen.

Præcist værktøj – Et langt stykke ad vejen har man i forvejen en fornemmelse af hinandens styrker og svagheder, men det er og bliver kun fornemmelser. Med profilanalyserne har vi et helt anderledes og mere præcist værktøj til at placere medarbejdere, hvor de trives bedst og dermed fungerer bedst. Set i bakspejlet og med den nye viden kan jeg i dag se, at flere medarbejdere har været meget loyale og pligtopfyldende overfor stedet. De har knoklet med arbejdsområder, de egentlig ikke brændte for. Nu har vi i højere grad mulighed for at få brikkerne til at falde på plads, så der bliver en nøjere overensstemmelse mellem den enkeltes interesseområder og arbejdsbeskrivelse, og det kan jo ikke undgå at smitte af på kvaliteten, effektiviteten og trivslen, pointerer Susan Møller. Ifølge Allan Ryberg er det også blevet nemmere at sammensætte medarbejderne i grupper med baggrund i personprofilerne, så medarbejderne supplerer hinanden optimalt.

Ikke statisk Han minder i øvrigt om, at en samling personprofiler ikke er noget statisk instrument. – Med profilen får du jo et redskab i hånden, hvor du kan se dine egne svage og stærke sider, og du kan sagtens arbejde på at forbedre dine svage sider. Det er der givetvis mange, der vil gøre, selv om man nok ikke grundlæggende skifter type, siger Allan Ryberg. Susan Møller supplerer: – Hvis du er bevidst om, at du er en meget udadvendt og talende type, kan du godt lære at beherske dig i en

Personprofilerne Medarbejderne på Knagegården har hver især fået udarbejdet en personprofil efter et udviklingsredskab, der har det mærkelige navn: Jungs Type Index. Det inddeler folk i op til 16 forskellige typer baseret på fire grundtyper. Det er: E: Er udadvendt. – Handlingsrettet (modsætning: indadvendt) N: Er intuitiv. – Nyskabende (modsætning: sanselig) F: Er følende. – Menneskeorienteret (modsætning: tænkende) P: Er opfattende. – Procesrettet (modsætning: vurderende)

Knagegården Bostedet blev grundlagt i 1990 af Helle og Jørgen Knage. I dag danner det rammen om livet for 10 beboere, der alle er psykisk udviklingshæmmede med nedsat funktionsevne. Knagegården, der nu har 17 medarbejdere, er beliggende i byen Fangel syd for Odense. Der er døgndækning på stedet. Knagegården har siden 2002 desuden haft en intern beskæftigelse for stedets beboere. Knagegården går i starten af 2012 i gang med at bygge lejligheder, og får derved 5 pladser mere. Det bliver en spændende og udfordrende tid for såvel personale, som beboere, men en udfordring der er ventet med glæde.

Gi’ LOS • 4-2011

epr

EPR Annual Conference 2011

Angela Kerins, præsident, EPR Yannis Vardakastanis, præsident, European Disability Forum

Af John Anderskou, bestyrelsesmedlem, LOS

OS var repræsenteret ved Geert Jørgensen og John Anderskou. EPR Annual Conference 2011 var organiseret I samarbejde med Theotokos Foundation og workshop Panagia Elousa. 150 personer deltog i arrangementet. Konferencen havde et fokus på 2 vigtige temaer, som begge er på EPR medlemmernes agenda: • reintegrationen af unge mennesker med handicap • de professionelle og deres rolle i forbindelse med levering af kvalitative rehabiliterings ydelser De 2 dage som konferencen varede, viste sig at være en meget vigtig begivenhed for professionelle aktører indenfor området og det viste sig muligt, gennem præsentationer og workshop diskussioner, at mødes og udveksle erfaringer med kollegaer og venner fra andre lande – i en meget varmhjertet og gæstfri ramme sat af de græske værter. I forbindelse med konferencen blev det irske projekt »Headsup« hædret med årets innovationspris. Headsup projektet er organisatorisk underlagt RehabCare. Det irske projekt er, i den korte version, et projekt der arbejder ihærdigt på at nedbringe selvmord blandt børn og unge men-

Gi’ LOS • 4-2011

nesker i Irland. At projektet får årets innovationspris skyldes ikke bare at deres arbejdsområde er vigtigt og kvalitetsmæssigt gennemført – det skyldes ligeså meget at organisationen bag projektet har en ekstrem kreativ tilgang for at ’nå’ de unge. For at give interesserede et kik ind i nogle af temaerne, kan man hente udvalgt materiale/præsentationer på LOS website. 10-11 november 2011, Athens Greece

Det irske projekt »Headsup« (www.headsup.ie) modtog årets innovationspris.

Hjulsøgård ung

Mangel på praktikpladser? – ikke her Af Marianne Bækbøl, journalist

et er eftermiddag, og opholdsstedet summer af unge, der er færdige med dagens program. Nogle har været i skole eller arbejdet internt på Hjulsøgård UNG, mens andre kommer hjem efter en arbejdsdag som lærling hos en af omegnens mange håndværksmestre og småvirksomheder. Der er dunk og drillerier, bad og bordfodbold. Det, der startede som en tvungen forandringsproces på grund af kommunale besparelser, er blevet til en succes på Hjulsøgård UNG.

I en almindelig erhvervsskoleklasse på 30 elever er det normalt, at kun et par procent har praktikplads på hånden, når de er færdige med det forberedende grundforløb. På Hjulsøgård UNG har fem ud af fem elever på ’Erhvervslinjen’ fået praktikpladser. Og dét på trods en fortid med alvorlige stofog kriminalitetsproblemer.

Intern skole på sparemenuen Kommunerne har igennem de seneste år sparet på anbringelsesudgifterne ved ofte at fravælge det interne skoletilbud, fortæller leder af Hjulsøgård UNG (herefter kaldet UNG) Karin Glad. »Hvis de unge på papiret har haft ni års skolegang, og dermed ikke længere er skolepligtige, fravælger kommunerne, i modsætning til tidligere, nu vores skoletilbud, ligegyldigt hvor dårlige skolekundskaber, de unge har. Mange af vores unge har ikke været mentalt til stede i skolen i flere år og kommer med forliste skoleforløb, fordi de har været påvirkede af stoffer. De har derfor slet ikke et niveau, der svarer til eksamensbeviset«, fortæller Karin. De unges behov for særlig støtte er ikke faldet i takt med bevillingerne, så der er stadig behov for støtte til udvikling af uddannelses- og skolefærdigheder. Den erkendelse fik sidste år UNG til at udvikle erhvervslinjen, hvor der er fokus på at gøre de unge klar til uddannelse på trods af de manglende boglige færdigheder.

Uddannelsesleder Martin Svane og leder Karin Glad fra Hjulsøgård UNG.

Særlige problemer, særlig støtte På erhvervsskolerne er det eleverne selv, der har ansvaret for at planlægge deres uddannelsesforløb. De skal selv finde ud af hvilke moduler, de kan bygge uddannelsen op af. Selv tjekke på computeren, om deres plan lever op til kravene, og selv få den godkendt. Det kan eleverne på UNG ikke. Derfor tager personalet ansvaret for

dem i en periode, så de kan lære det stille og roligt, og på den måde blive klar. »Hvis man aldrig har lært, hvad ansvar betyder, så er det svært pludseligt at skulle tage ansvar både for sig selv og en uddannelse«, supplerer UNG´s uddannelsesvejleder Martin Svane. Han er igennem det sidste år blevet uddannet til uddannelsesvejleder.

Gi’ LOS • 4-2011

Hjulsøgård ung

Leder Karin Glad har sat fokus på uddannelse på Hjulsøgård UNG. Desuden skifter erhvervsskoleeleverne klasse fra modul til modul og oplever ikke at komme til at høre til en bestemt enhed, en klasse. Det øger utrygheden, og dermed også frafaldet blandt de svage unge, mener Martin og henviser til diverse undersøgelser, der viser, at erhvervsskolerne har gjort hvad de kunne for at støtte eleverne med indførelse af mentorordninger og vejledningsforløb. Udfordringen er, at unge, der har haft mange nederlag i deres skoleforløb eller aldrig har lært at tage ansvar, godt er klar over det. De er flove. Og spørger derfor ikke om hjælp. »Mentorordningerne er gode til almindelige unge, men ikke til vores. De har for meget mistro og angst. De har brug for at blive taget mere i hånden, end mentorerne har ressourcer til«, uddyber Martin.

De får hele pakken På ’Erhvervslinjen’ får de unge ’ud-

Gi’ LOS • 4-2011

dannelsesklargøring’ på flere planer. Dels er der brug for samtaler. Mange samtaler. De unges tro på, at uddannelse er noget for dem er ringe, og der skal arbejdes intenst med motivationen. Det åbner lidt ad gangen de unge at tale om, hvad de egentlig ønsker sig af livet, og hvad de en gang havde lyst til, den gang de stadig havde drømme. »Det er vigtigt at sætte fokus på hele den unge. Og især på den unges ressourcer. På alt det, de egentlig er dygtige til eller interesserer sig for at lære«, siger Martin Svane. Når modet og lysten til at lære er kommet til live, begynder samtalerne at dreje sig mere konkret om, hvad de unge kunne have lyst til at prøve i det store ’uddannelsescirkus’, som Martin kalder det.

Praktiske prøvelser Ofte begynder de unge at øve sig på arbejdslivet på selve UNG. De kommer på et arbejdshold, der hver dag

holder byggemøder og prioriterer opgaverne – lige som på en almindelig arbejdsplads. Senere tages der kontakt til et relevant praktiksted, og det er Martin Svanes erfaring, at en personlig kontakt er langt den bedste. »Jeg tager ud og fortæller, hvor jeg kommer fra, og at vi mangler en plads til en ung. Især mindre virksomheder er meget villige til at indgå praktikaftaler. Bagefter tager jeg den unge med derud, og hvis parterne passer sammen, bliver det til et praktikforløb. Nogle gange af en uges varighed, andre gange længere alt efter, hvad vi aftaler«. De unge kan afprøve flere forskellige praktikker, inden de tager et endeligt uddannelsesvalg. Op til praktikstart intensiveres arbejdet med den unge også internt på UNG. Når de unge har sagt ja til at ville i praktik, skal de i gang med at vise, at de virkelig vil op om morgenen, at de kan sørge for en madpakke, finde ud

Hjulsøgård ung

af, hvordan de kommer hen til praktikstedet på egen hånd og alt det andet, der er nødvendigt at kunne, når man skal passe et fast arbejde.

En anden fordel er, at mange konflikter bliver klaret hurtigere og nemmere. Nu klares de ved at henvise til de unges egne ønsker om at komme ud og i gang med livet.

Tæt kontakt tilbydes Det er afgørende med en tæt kontakt til praktikstederne. Derfor tager vejlederen fra UNG ud til praktikstedet mindst én gang om ugen i starten og ringer også tit. Det er vigtigt at få spurgt både den unge og mester om, hvordan det går – og tage eventuelle problemer i opløbet. »Rigtig mange virksomheder vil jo gerne tage et socialt ansvar, men har oplevet flere gange, at så snart de har taget imod en ung, så trækker alle andre sig, og de står alene med hele ansvaret for den unge. Det er sket for mange håndværksmestre flere gange. Alligevel er det yderst sjældent, vi får nej fra nogen, når vi tilbyder den tætte kontakt,« fortæller Karin Glad.

Også intern succes Indførelsen af ’Erhvervslinjen’ har naturligvis betydet forandringer, som det har taget tid at få implementeret. Og det har kostet omkring kr. 100.000 i investeringer i blandt andet Martins vejlederuddannelse og andre afledte udgifter. Alligevel har fordelene været betydeligt flere end udfordringerne. En af de positive effekter har været en mere tydelighed i rollefordelingen blandt personalet. »Før var det ’alles’ opgave at tale uddannelse med de unge og sørge for planer. Det kunne ind i mellem give lidt forvirring om, hvem der gjorde hvad og hvornår. I dag ved alle, at Martin er uddannelsesvejleder, og at det er ham, der skal bruges, når det handler om de unges erhvervsplaner. Det har givet både tydelighed og tilfredshed«, fortæller Karin.

Virksomt og vigtigt Selvom ’Erhvervslinjen’ har eksisteret i over et år, tager det tid, inden forkromede evalueringer bliver gennemført, fordi stedet er så lille. Det er dog helt sikkert, at linjen fortsætter på baggrund af de foreløbige resultater. Med fem unge i vellykkede læreforløb og flere unge på vej, er der inspiration til at fortsætte. »Vi vil fortsætte med at have fokus på uddannelse og arbejde, og at de unge kommer godt i gang, mens de er her. Før i tiden aftalte vi ofte med

Centrale elementer i ’Erhvervslinjen’ • Hjulsøgård UNG har investeret i at uddanne en medarbejder til uddannelsesvejleder. • Ugentlige individuelle samtaler mellem den interne vejleder og de unge. • De unge får efter eget ønske lov at afprøve flere kortere praktikforløb i forskellige virksomheder. • Kontakt mellem den interne uddannelsesvejleder og de centrale uu-vejledere i kommunen, der skal godkende alle uddannelsesplaner. • Tæt kontakt mellem uddannelsesvejleder og praktiksteder med ugentlige besøg og telefonopringninger.

deres hjemkommuner, at de skulle sørge for uddannelsesdelen efter de unges behandling var slut her. Nu kan vi se, at det giver de unge et bedre forløb, hvis de kommer godt i gang med uddannelse her, får et nyt netværk og måske slår sig ned. Det er jo tit, at de får tilbagefald, hvis de kommer hjem til de gamle omgivelser og skal gå og vente på, at der sker noget«, siger Karin Glad afsluttende. Det er altså helt sikkert, at der også fremover vil være fokus på at få skaffet praktikpladser til UNG’s elever. Det er blevet aften på Hjulsøgård UNG. Fra køkkenet lyder hyggelig klirren fra glas og porcelæn hen over en munter diskussion om aftenens film i tv-stuen. En god aften efter en god arbejdsdag.

Erhvervsforberedelse på Hjulsøgård UNG • Kompetenceafdækning hos den unge. • Fokus på ressourcer, drømme og mål. • Træning af nødvendige daglige kompetencer med henblik på at klare det fulde arbejdsliv. Selv sørge for madpakke, selv stå op om morgenen. • Praktisk støtte til at lære alt om løn, skat, a-kasse, månedlige udgifter osv.

Kontakt Karin Glad kan kontaktes på telefon 75 50 13 13 eller på mail karin@hsgung.dk

Gi’ LOS • 4-2011

Hjulsøgård ung

Leon fik lyst til at lære »Jeg troede, at det dér med uddannelse kun var noget for almindelige mennesker. Ikke noget for sådan en som mig,« siger Leon. Med samtaler og hjælp til det praktiske fik Leon mod på at gå i gang. I dag er han glad lærling hos den lokale klejnsmed. Af Marianne Bækbøl, journalist

an er 17 år, smilende og sympatisk. Arbejdstøjet er tilpas beskidt, og fyraftenssmøgen bliver nydt i fulde drag. Det faste håndtryk vidner om en ung mand med karakter. Sådan har det ikke været altid. »I to år sniffede jeg lightergas, lim og alt muligt andet. Røg hash hver dag og drak rigtig meget. Det gik slet ikke, da jeg kom på efterskole, selvom jeg var glad for at være der. Først kom jeg hjem på en ’tænker’ for at drikke, og næste gang de opdagede det, blev jeg smidt ud,« fortæller Leon, hvis navn er opdigtet af hensyn til hans behov for anonymitet.

En plus en er tre Dansk og engelsk var hans yndlingsfag i skolen. Til gengæld var matematikken hadefag nummer et! En ting var, at han selv syntes, det var svært, men forældrenes pres og fysiske afstraffelse af ham, når han ikke kunne finde ud af stykkerne, var dræbende for al selvtillid. »Jeg blev nervøs og bange. Mine forældre satte mig til at lave regnestykkerne inden for en bestemt tid, og hvis de ikke var færdige og rigtige, kunne jeg vente mig. Jeg kan huske, hvordan pulsen dunkede i hele kroppen. Hvordan adrenalinen susede rundt, når tiden nærmede sig, for, at jeg skulle være færdig. Hvordan jeg til sidst bare skrev nogle tal for at skrive noget og så

Gi’ LOS • 4-2011

Det er godt lige at vende dagens forløb over en cigaret. håbede på, at det var rigtigt. Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke kunne finde ud af det; at jeg var dum,« fortæller Leon.

Forandringen Leon kom frivilligt på Hjulsøgård UNG for at komme ud af sit misbrug efter udsmidningen fra efterskolen. Her fik han modet tilbage til at tænke i skole og uddannelse. »Hele behandlingen har hjulpet mig, men i forhold til skolen var der især én, der sagde noget, der gjorde en forskel. Han sagde, at jeg ikke skulle give matematikken skylden for de dårlige oplevelser, jeg havde haft, at det ikke var dén, der havde gjort noget. Og det var egentlig rigtigt. Det var jo alt det rundt om matematikken og ikke den i sig selv, der var problemet,« fortæller Leon.

Godt på vej At UNG’s vejleder har spillet en stor rolle for Leon er tydeligt. Inden han kom i lære som klejnsmed, fik han først hul på matematikken igen, og bagefter afprøvede han forskellige praktikker. »Før i tiden, hvis jeg tænkte på uddannelse, så blev jeg bare mest bange, tror jeg. Det lød nærmest sådan lidt

farligt, syntes jeg. Jeg troede ikke, jeg kunne finde ud af det,« siger Leon. Nu, hvor han har afprøvet forskellige fag og er i lære, synes han, at han har fået mange opture. »Sådan at opdage, at jeg selv kunne finde ud af sådan noget med opmåling for eksempel. At opdage, at hvis jeg satte mig ind i tingene, kunne jeg godt finde ud af det, at jeg ikke var dum, som jeg forestillede mig, det har været mega-opture,« siger Leon, som dog også giver Martin en stor del af æren. Det har været god hjælp både at snakke, at få en masse støtte, gode råd og opmuntring, der har givet tro på sig selv. Og Leon er taknemmelig. »Han (Martin, red.) har hjulpet mig med at finde ud af alle de praktiske ting. Hvad der findes af forskellige uddannelser, hvordan man søger, og hvad man skal gøre. Han også taget kontakt til en masse praktiksteder for at finde noget til mig, det betyder rigtig meget. Der hvor jeg har fået læreplads, syntes jeg, der var vildt fedt at være. Lige fra første dag!«, slutter Leon af inden han kaster sig op på knallerten og kører ind til sin lille udslusningslejlighed i Varde. På vej væk fra Hjulsøgård UNG, på vej til at blive voksen.

debatindlæg

Socialpædagogik under pres Det socialpædagogiske område presses af kommunerne. Mange tilbud har indenfor de seneste måneder måttet lukke eller skrue ned for blusset. Endnu flere står overfor store besparelser, personalereduktioner eller er direkte lukningstruede. Det gælder ikke mindst på det private område. Denne udvikling er uholdbar og uacceptabel. Specialiseret viden og kompetencer går tabt eller spredes for alle vinde. Af Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogernes Landsforbund

i ser den private del af det socialpædagogiske område som et vigtigt og nødvendigt supplement til de kommunale og regionale tilbud. Jeg ved, at der florerer en del myter om forbundets holdning til de private tilbud. Realiteten er, at vi ønsker og arbejder for, at de private tilbud skal have de bedst mulige rammer for det vigtige og nødvendige arbejde, der udføres på de mange private arbejdspladser indenfor vores område. Jeg tror dog, at myterne er på retur. Som led i en styrkelse af vores indsats på det private område, har forbundet i en to-årig periode ansat fire projektmedarbejdere. De har

Foto: ricky john molloy

Myter og realiteter

indenfor sidste 10 måneder aflagt besøg på mere end 100 private arbejdspladser. Projektmedarbejderne fortæller samstemmende, at de som hovedregel bliver taget godt imod.

SIPO Projektet gennemføres under arbejdstitlen SIPO – Særlig indsats på

Benny Andersen, forbundsformand i Socialpædagogernes Landsforbund.

det private område. Vi ønsker med projektet at skabe større synlighed om vores arbejde på det private område. Vi ønsker større gennemslagskraft i et tæt samarbejde med medarbejdere og arbejdspladser på området. Gennemslagskraften opnås bl.a. ved dokumentation af en høj

Gi’ LOS • 4-2011

Debatindlæg

...det vigtigt at fremhæve, at de fælles interesser, der forbinder de private arbejdspladser og Socialpædagogerne, skal prioriteres...

organisationsprocent. Derfor er et af målene med projektet at rekruttere flere medlemmer blandt de ansatte på det private område.

Overenskomster Et andet mål er at sikre vore medlemmer på området ordnede løn- og ansættelsesforhold gennem indgåelse af overenskomster. På det område oplever vi en vis tilbageholdenhed blandt de private arbejdsgivere. Jeg er opmærksom på, at kommunernes detailstyring af opholdsstedernes og de private botilbuds økonomi giver store udfordringer. Vi ved, at der skal kæmpes for at sikre en forsvarlig normering og for at sikre godkendelse af en samlet lønsum, der giver mulighed for en rimelig aflønning af det ansatte personale. Jeg er ligeledes opmærksom på, at tiderne er usikre. Det gør det forståeligt, at man som arbejdsgiver skal tænke sig om en ekstra gang, men det er ingen undskyldning for ikke at indgå overenskomst.

Rekruttering og fastholdelse En forudsætning for en fortsat kvalitativ udvikling af de private tilbud er, at de til stadighed kan rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Vi oplever, at vore medlemmer stiller større krav til deres løn- og ansættelsesforhold. Nøgleordene i den forbindelse er bl.a. sikkerhed i ansættelsen, sikring af løn under fravær på grund af sygdom og barsel samt en aflønning, der matcher, hvad man ville får for tilsvarende arbejde i kommunerne. Indgåelse af og henvisning til en overenskomst kan erfaringsmæssigt

Gi’ LOS • 4-2011

være med til at gøre det lidt lettere at få godkendt justeringer i budgetterne. Vi har med den overenskomst, vi har indgået med Dansk Erhverv, skabt et overenskomstmæssigt grundlag, der på den ene side sikrer de ansatte basale rettigheder, og som samtidigt giver plads til forskellighed og er let at administrere.

at vi finder den stramme økonomistyring både uhensigtsmæssig og begrænsende i forhold til den faglige udvikling. Vi mener tøjlerne bør slækkes, og har gennem årene arbejdet for dette i tæt samarbejde med LOS. Vi har også gennem årene understøttet de enkelte private arbejdspladsers argumentation for at få godkendt budgetudvidelser.

Opsigelsesvarsler Både aktuelt og tidligere har spørgsmålet om opsigelsesvarsler haft en central placering i argumentationen mod at indgå overenskomst. Der henvises til, at opsigelsesvarslet i anbringelseskontrakterne typisk er en måned, mens funktionærlovs ansættelse vil sikre medarbejderne noget længere opsigelsesvarsler. Vi kan se problemet, men jeg må lidt retorisk spørge, hvem skal bære risikoen? Er det den ansatte og hendes eller hans familie, der skal bære den økonomiske risiko ved med kort varsel at blive kastet ud i arbejdsløshed? Eller er det arbejdspladsen, der trods alt har mulighed for at hensætte midler til forpligtelser overfor de ansatte? Nu ved jeg godt, at det i nogle kommuner har været vanskeligt at få lov til at hensætte midler, men socialministeriets vejledning om godkendelse og tilsyn er jo ret klar på det punkt. Der skal være mulighed for at hensætte midler. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det er lidt lettere at få kommunerne til at acceptere hensættelser, hvis forpligtigelserne kan dokumenteres.

Friere tøjler Der skal dog ikke herske tvivl om,

Faglig udvikling Det handler dog ikke kun om overenskomster og økonomi. Det handler også om faglig udvikling. De private og de offentlige tilbud skal ikke konkurrere på pris, men på kvalitet. Fagligheden skal understøttes og de faglige diskussioner skal være i frontlinjen. Forbundet har på den baggrund taget initiativ til 6 inspirationsmøder, der afvikles fra december til februar. Vi har sammensat et program med en blandet buket af den nyeste forskning inden for børne- og unge området, oplæg om børnekonventionen og sammenhængen til konkrete socialpædagogiske indsats, etiske praksisstandarder og inspiration til alt det andet som også skal fungere på en arbejdsplads, fx tilrettelæggelse af arbejdstiden, udarbejdelse af APV med meget mere.

Fællesinteresser Afslutningsvis er det vigtigt at fremhæve, at de fælles interesser, der forbinder de private arbejdspladser og Socialpædagogerne, skal prioriteres. Vi lægger op til et intensiveret samarbejde.

multifunc

MultiFunC og drømmen om noget, der virker Af Ole Schouenborg, seniorlektor, Teori og Metode, UCC

hvilke metoder virker bedst? Vi skal videre med udvikling af viden og metoder.

metoder, som ud fra vores nuværende viden har bedst dokumenteret virkning.

Nordisk import

Tre metoder

Servicestyrelsen har i samarbejde med professionshøjskolerne UCC, UCL, VIA UC og UC Syd iværksat forsøg med en ny type døgninstitution for udsatte unge – MultiFunC. Den første er allerede åbnet i København. Lignende institutioner er på vej flere steder i Danmark. Den nye type institution er målrettet udsatte, udadreagerende unge, typisk med kriminalitetsproblemstillinger, og er inspireret af forsøg med tilsvarende institutioner i Norge og Sverige. Målet er at tilstræbe at anvende de

Alle medarbejdere er blevet grunduddannet i tre udvalgte metoder i en række kursusforløb, hvorefter de har gennemgået en grad af specialisering: • ART: Aggression Replacement Training • MI: Motivational Interview • NPNL: No Power No Lose

Et fælles problem

Lær at være social, og styr din vrede

Aggression Replacement Training er en gruppebaseret og strukture-

modelfoto: istockphoto

pholdssteder og døgninstitutioner for udsatte børn og unge har i mange år haft et fælles problem. Virker de? Får vi noget for pengene? Er der dokumentation for, at det nytter noget – på kort sigt og på længere sigt? Det er svært at dokumentere, og forskningen på området er uhyre kompliceret. LOS har gjort en stor indsats omkring udviklingen af akkrediteringsinstrumenter, som søger at sikre en grad af præcision om, hvad det er, vi gør og hvordan. Men

ART udføres igennem rollespil, lege og dialog, som træner de unge i at reflektere over deres egen og andres sociale adfærd.

Gi’ LOS • 4-2011

multifunc

ret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være effektiv i forhold til forebyggelse, reduktion og ændring af aggressiv adfærd hos børn og unge. Den er udviklet af Goldstein, Glick og Gibbs og er blandt de bedst validerede metoder på dette felt. Teoretisk bygger metoden på kognitiv adfærdsteori og social læringsteori. I praksis udføres den igennem rollespil, lege og dialog, som træner de unge i at reflektere over deres egen og andres sociale adfærd. Tre hovedkomponenter indgår i metoden: social færdighedstræning, vredeshåndtering og moralsk tænkning, og et forløb varer typisk ti uger med ti timers undervisning i hvert ’fag’. Metoden stiller krav om dygtige instruktører, og en egentlig ARTinstruktøruddannelse er nødvendig. Den virker, dokumenteret ved en række effektstudier i både USA og Skandinavien. Ikke på alle, altid – men på rigtig mange.

Vil du det, du gør? Vi kender det alle. Vi vil noget – og gør noget andet. Vi kan ikke få det til at ’hænge sammen’. Motivational Interview er en metode, som måske kan hjælpe på vej. Det er en særlig form for rådgivning, hvor den styrede samtaleform har til formål at hjælpe klienten til at ændre adfærd. Det gøres ved sammen at udforske den ambivalens, vi alle har i forhold til en række problemstillinger. Den bygger på den grundtanke, at man ikke kan installere motivation i andre – men at man i et samspil i en udfordrende samtale kan hjælpe hinanden til at udvikle en motivation til at ændre adfærd.

Gi’ LOS • 4-2011

Klienten er i centrum – hele tiden – og der arbejdes i samtalen ud fra en række overordnede principper om at vise empati og tillid til klientens mestringspotentiale, om at tydeliggøre alle uoverensstemmelser imellem holdninger og adfærd og gå med og respektere klientens modstand. Ikke søge at overbevise den anden, men sammen undersøge tanker, følelser og virkelighed. Metoden kræver øvelse og uddannelse af medarbejderne. Det er så svært for os hjælpere at undlade at give gode råd og fortælle andre, hvordan virkeligheden og sandheden er. Vi skal så at sige aflære vores tendens til at definere både problemet og sandheden for andre. Motivation skal komme indefra. Metoden er udviklet af Rollnick og Miller og har fundet stor udbredelse på sundhedsområdet og misbrugsinstitutioner.

Magt fører til modstand No Power No Lose er betegnelsen på en metode, hvor navnet i sig selv rummer selve essensen: hvis du begrænser magtanvendelse i konfliktsituationer, undgår du vindere og tabere. Der er tale om en konflikthåndterings- og selvbeskyttelsesmetode på en og samme tid. Den er udviklet i Sverige i 2003 på initiativ af en række institutionsledere og med Bernard Taylor som en helt central figur. Elementerne i uddannelses- og træningsprogrammet er arbejde med konfliktteori, holdninger, risikovurderinger og systematisk opsamling af episodeerfaringer og en række helt lavpraktiske fysiske selvbeskyttelsesøvelser og holdegreb.

En særlig fordel ved metoden er, at den ikke kræver særlige deltagerforudsætninger, og at et grundkursus kan gennemføres på to dage. Gennemgående i metoden er tænkningen om, at anvendelsen af fysisk og psykisk magt i de professionelle relationer bør undgås i videst muligt omfang. Metoden har været anvendt på en række institutioner i længere tid, og den har dokumenterbart reduceret antallet af konflikter, som udvikler sig til direkte fysisk magtanvendelse og voldsepisoder.

Et skridt på vejen til øget viden og bedre virkning Mestring af vrede, konflikthåndtering og motivationsarbejde er løbende udfordringer for alle medarbejdere på opholdssteder og i døgninstitutioner. De beskrevne metoder er naturligvis ikke det endelige svar på disse udfordringer. Men de udgør nogle kvalificerede og dokumenterede bud på, hvad der aktuelt er relevant at arbejde med. Derfor har Servicestyrelsen sammen med de involverede professionshøjskoler besluttet at præsentere de tre metoder på to konferencer i henholdsvis København den 8. marts 2012 og efterfølgende Århus, og den henvender sig bredt til alle, som arbejder med udsatte børn og unge.

Kontakt Forskningsleder Bo Ertmann, Teori og Metodecentret, UCC Tlf. 41 89 80 00 E-mail: teoriogmetode@ucc.dk

bogomtale

»Zornig« er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende.

Zornig – Vrede er mit mellemnavn L

isbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, skildrer med barnets øjne sin egen opvækst med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt, hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner.

Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder. Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

Gyldendal ISBN 9788702111613 Vejledende pris 299,95

Gi’ LOS • 4-2011

bogomtale

Til sidste dråbe

m, nøgtern og

børn til at tage som det sker i denne t ansvar til børnene.

Rikke Krabsen Bredahl

Til sidste dråbe En personlig beretning om en datters ulige kamp som barn af en alkoholiker

e også af familie, rund af vores udtil at gøre med e den største pris.

der ifølge bogen fik er af sagsakter. sagsm mangelfuld, fyldt e eksisterende. hele ds, er det rystende gen og lærer af den.

agsbehandlingen i eri, og ikke på en

kke formår at sikre

en over

788799

-3

Rikke Krabsen Bredahl

isbn 978-87-993 670-2

g om En dattErs En pErsonlig bErE tnin af En alkoholikEr uligE kamp som barn

367023

Til sidste dråbe Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

ikke Krabsen Bredahl giver i denne bog en på en gang modig, følsom, nøgtern og rystende beskrivelse af opvækstvilkårene for børn af alkoholikere. Børns kærlighed til deres forældre er stor – nogen gange alt for stor. Den får børn til at tage ansvar, at passe på deres forældre, hvor det i stedet burde være omvendt. Som det sker i denne bog fører det alt for ofte til, at samfundet svigter og overlader et alt for stort ansvar til børnene. Et svigt der forstærker børnenes følelse af skyld, skam, savn og sorg. Børn i alkoholramte familier bliver ikke bare svigtet af forældrene, men ofte også af familie, naboer og netværk. Omgivelserne ser væk måske langt hen af vejen på grund af vores udbredte accept af alkohol, men især af frygten for at blande sig. Folk har lov til at gøre med deres liv, hvad de vil. Sagen er bare, at når ’folk’ har børn, betaler børnene den største pris. I dette og mange andre tilfælde udøves et af de største svigt af den daværende Arden Kommune, der, ifølge bogen, fik så mange beviser på, hvor galt det stod til – en del fremgår af indsatte kopier af sagsakter. Sagsbehandlingen på baggrund af børnenes henvendelser kan kun beskrives som mangelfuld, fyldt med fejl muligvis i strid med lovgivningen, langsommelig, og i perioder ikke eksisterende.

Gi’ LOS • 4-2011

Hele vejen igennem, men især når det gælder forløbet omkring lillebroderen Mads, er det rystende læsning. Jeg håber, at nogle af dem, der var ansvarlige dengang læser bogen og lærer af den. Bogen viser også svaghederne i klagesystemet. Tilsyneladende bygRikke Krabsen Bredahl ger sagsbehandlingen i klagesystemet i alt for høj grad på kommunens akter og vurderingerne heri, og ikke på en selvstændig vurdering af de forhold, der klages over. Det er åbenbart, at hele dette system – kommunen og ankesystemet – ikke formår at sikre barnets bedste, at sikre barnets rettigheder. Der er for tiden stort fokus på at styrke lovgivningen og skærpe indsatsen over for børn, der bliver udsat for seksuelle overgreb. Måtte denne bog medvirke til at det samme sker for børn i alkoholfamilier. Det er på høje tid, og antallet af børn der skades af at vokse op i alkoholramte familier er langt større end antallet af børn, der skades af seksuelle overgreb. Forlaget Alcologic www.alcologic.dk ISBN 978-87-993670-2-3

Akkreditering danmark

CAKU

Center for Akkreditering og Kvalite

CAKU Center

Årsmødet i kvalitetsnetværket 22.-23. november 2011 havde for Akkreditering og KvalitetsUdv ca. 70 deltagere, og erfaringsudvekslingerne var mange og meget inspirerende

CAKU

Center for Akkreditering o

Gi’ LOS • 4-2011

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen – Vi kender området! Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp, pædagogisk beskrivelse og udvikling • Dokumentation og resultater • Branding • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat TIL LOS-medlemMER Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANDRINGSPROCESSER I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. AKKREDITERING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

Kontakt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 4-2011

terapeutuddannelse For praktikere

SyStemiSk, narrativ og mentaliSeringSbaSeret terapi 3-årig uddannelse for pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre faggrupper inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område. 1. året ■ Systemisk teori og metode 2. året ■ Narrativ teori og metode 3. året ■ Mentaliseringsbaseret terapi med fokus på borderline Hvert år består af 9 undervisningsdage plus forberedelse. Hvert år afsluttes med en max. 10 siders skriftlig opgave samt kursusbevis. Uddannelsens rækkefølge og længde kan sammensættes efter dine ønsker og behov. ”Uddannelsen har gjort mig mere nysgerrig. Jeg er blevet meget bedre til at stille spørgsmål og spørge ind til de svar, jeg får. Det giver positive resultater – også i mit private liv.” Kursist på Granhøjen undervisere fra granhøjens behandlerteam Cand.psych.aut. Betina Evald, cand.psych.aut. Kari Birkeland, cand.psych.aut. Lene Sørensen, terapeut Helle Johnston. opstart på alle 3 år i januar 2012 sted Rørmosegård, Annebjerg Str.4-6, 4500 Nykøbing Sj. pris 22.500,- (+ moms) pr. år (incl. kursusmaterialer og forplejning) tilmelding Tlf. 5993 2301 eller kursus@granhojen.dk

korte kurser 2. feb. 2012 9. feb. 2011 16. feb. 2012 8. marts 2012 14. marts 2012 21. marts 2012 22. marts 2011

Genfind din nysgerrighed Temadag om Granhøjen Eksternalisering Borderline-behandling Førstehjælp og brandkursus Medicinhåndtering Nye muligheder i mødet med ADHD

Flere kurser på www.granhojen.dk

Gi’ LOS • 4-2011

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter. Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset. Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt. Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker. Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser. Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142. Botilbud Oasen § 108. Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt. Fonden Specialskolen ”Spirilen”. Erhvervsskolen ”Skruen”. Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS. Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick. Ledige pladser: 1 på Familiecentret Ll. Nørremark - 1 på Oasen - 1 på Friheden. Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

Gi’ LOS • 4-2011

Konsulent til interne skoler Har i børn eller unge med læseog svtatenavnskelihgeder? Vi er et team af uddannede ordblindelærere og læsevejledere og vi rådgiver interne skoler om undervisningen i dansk og matematik. Desuden har vi en terapeutisk baggrund, som gør at vi kan arbejde med psykiske barrierer, der hindrer indlæring. Vi gennemfører screening og udredning af ordblinde elever. Vi rådgiver om ordblindhed og følger. Støttemuligheder. Fordel for Jer: 1. I kan profilere Jeres skole. 2. Professionalisere Jeres undervisningstilbud. 3. Tilrettelægge undervisningen efter den enkelte. 4. Udnytte kompenserende hjælpemidler, læse og skrivestøttende it-programmer. 5. Arbejde med mentale barrierer hos eleven.

TOP-TEAMET

Supervision/Personlig udvikling Supervision er et fantastisk arbejdsredskab, som ledere/medarbejdere kunne have glæde af – bla i forhold til at skaffe overblik, at arbejde med egne holdninger og værdier og at rumme konflikter, uenigheder og forskelligheder i personalegruppen. Supervision hjælper os med at håndtere evt. problemstillinger der opstår i arbejdet med mennesker. Det giver mulighed for udvikling og vækst. Evt. se min hjemmeside www.personlig-vaekst.dk Jeg har 15 års erfaring i arbejdet og modtager selv supervision Ronn Rasmussen Personlig Vækst

Mobil: 22362939

Ny inspiration & kolleganetværk Socialpædagogerne inviterer alle socialpædagogiske medarbejdere på private opholdssteder for børn og unge til inspirations- og netværksdag. Vi sætter fokus på fagets udfordringer og muligheder, etik og arbejdsvilkår. Hør blandt andet om ”Børn og unge som ligeværdige medspillere i det socialpædagogiske arbejde” v/professor Hanne Warming. Inspirationsdagen holdes seks steder i landet. Det er gratis at deltage – også for ikke-medlemmer. Læs mere om program, tid og sted på www.sl.dk/tilmeldinspiration. Her kan du også melde dig til. Vi glæder os til at se dig.

Gi’ LOS • 4-2011

...konsulentvirksomhed med omtanke

Faglig vejledning? Har I beboere med komplicerede psykiatriske problemstillinger? Så kan faglig vejledning være det redskab I savner. Formålet med faglig vejledning er at opretholde og udvikle kvaliteten af det daglige arbejde gennem faglig og personlig udvikling. Ønsker I yderligere information om faglig vejledning er I velkomne til at kontakte os. Læs mere på vores hjemmeside: www.domuscura.dk eller ring 20 49 15 62

REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning Kerneydelser: • Introduktion og bistand til ansøgning om akkreditering • Organisationsanalyse og -udvikling • Udvikling af nye tilbud og ydelser • Evaluering og resultatopsamling Få et uforpligtende tilbud... Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

Priser og deadlines for annoncering

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

er 2009

andLingStiLbud

Udviklingscemi nar i LOS

i Gi’LOS 2012

side 21

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Annoncestørrelse Mål 1/1 side B:150mm, H:230mm 1⁄2 side B:150mm, H:110mm 1⁄4 side B: 70mm, H:110mm

• septem b

Pris Kr. 2.250,Kr. 1.350,Kr. 750,-

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted. side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

teder, bOtILbUd

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 1.3. 2 10.05. 1.6. 3 10.08. 1.9. 4 10.11. 1.12. Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

Gi’ LOS • 4-2011

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 11/03/10 09.22

2010 side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

Lejrskole- eller ferieophold på Samsø Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt mødested for større eller mindre grupper. Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt. Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet. Tag et kik rundt på vores hjemmeside og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samtidig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

Kontakt værterne og hør hvad de kan gøre for netop jeres arrangement.

Gi’ LOS • 4-2011

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

Opholdssted købes Veldrevet opholdssted, bosted eller privat institution købes for klient. Evt. medejer.

Karin Høier, Partner, advokat (L)

Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

ADVODAN Toftebæksvej 2 | 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 88 05 55 | Fax: 45 88 51 81 Email: kaho@advodan.dk www.advodan.dk

SKØN LANDEJENDOM MED 3 LÆNGER OG 4 TØNDER LAND

Særdeles velegnet til opholdssted. Smukt kuperet terræn med lille sø. Beliggende midt i Odsherred, kun 10 min. fra Holbæk. Indeholder 4 stuer, 3 køkkener, 9 værelser, 5 badeværelser, 2 garager. Mulighed for hestehold, værksteder, hal til sport og leg m.m. Kun fantasien sætter grænser.

Pris kr. 4.995.000 For information og besigtigelse, kontakt Psykolog Dan Bordal på tlf. 20 21 07 77 eller Randi Durhuus Bordal på tlf. 40 19 46 43

Gi’ LOS • 4-2011

2,6 millioner danskere ved ikke, at de søger nyt job. Aktiver de bedste kandidater. De fleste er i job og har ingen planer om at flytte sig. Lige indtil den dag, de bliver tændt af en ny job mulighed, som pludselig frister, mens de surfer på et af deres fore trukne websites, bladrer avisen igennem eller ser TV.

Mød dem, hvor de alligevel kom mer forbi. Gennem mere end 100 mediepartnere, med over 2,6 mil lioner unikke brugere pr. måned*, sørger vi for, at jeres jobannoncer er synlige på relevante nyheds og branchesites, i aviser og på TV. Udover, selvfølgelig, på jobzonen.dk.

Brug Jobzonen som en stærk råd giver og HRpartner. Rekrutter de bedste kandidater gennem vores effektive medienetværk, der hen vender sig til både aktivt jobsøgende, og til dem der ikke lige vidste, at de søgte nyt job.

Aftal et møde, der kan gøre jeres rekruttering bedre. Book på jobzonen.dk/erhverv eller ring 33 95 90 00 * Kilde: Gemius Explorer brugertal. Gi’ LOS • 4-2011

Får du opdateret din hjemmeside?

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER

Dansk Software Optimering laver hjemmesider i et CMS, som du let selv kan redigere og opdatere. Hjemmesiden kan, blot for at nævne nogle få eksempeler, indeholde et forum, hvor der kan oprettes forskellige brugergrupper, der får adgang til de dele af forum du ønsker de får adgang til! Der er på selve hjemmesiden, mulighed for at oploade fotos, hvis du selv ønsker at skrive en artikel med dertil hørende fotos. Hos Dansk Software Optimering er du ikke er bundet af en kontrakt hvor du skal betale et fast beløb hver måned, og du er ikke bundet i flere år. Når du har betalt for at få lavet selve hjemmesiden, så er hjemmesiden din! Nu er det jo ikke gjort hermed. Intet er mere kedeligt, end en hjemmeside der aldrig bliver opdateret! Dansk Software Optimering tilbyder, hvis du ikke selv ønsker at opdatere din hjemmeside, opdateringer så tit som det nu passer dig, hvor der er mulighed for, at du tager fotos og/eller skriver tekst, og sender dette til Dansk Software Optimering, hvorefter Dansk Software Optimering opdaterer din hjemmeside. Der er mulighed for at afregne på timebases, eller for at få en kontrakt, hvor et antal opdateringer indgår. Samtidig med opdateringerne, sørger Dansk Software Optimering for at tage back-up af siden, og vi søgeordsoptimerer siden hver gang der er ændringer i indholdet! Kun fantasien sætter grænser. Kontakt os, og få et uforpligtende tilbud allerede idag Ring allerede idag på telefon 28 56 27 38 eller 28 56 27 39. www.dansk-software-optimering.dk

• • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Graﬁsk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

X Systems er Danmarks førende leverandør af specialartikler til børne- og ungdomsinstitutioner

• Ergonomiske skriveredskaber

kter e produ De vist magsprøve en s er blot tore udvalg. ts r o v å p 5 43 43 tlf. 86 8 Ring på d en mail til n eller se ystems.dk s salg@x ed en ke tid m er. o o b t n for at le u kons af vore

• Siddepuder og lændestøtter, testet af fysioterapeuter • Ergonomiske IT-produkter til undervisning • Patenterede IT-renseprodukter, godkendt af Statens Seruminstitut • Xcolor farveserien, der er specielt udviklet til børn

X Systems er en innovativ virksomhed, beliggende i Silkeborg, med afdelingerne Xcess og Xergo. Vi designer og udvikler selv mange af vore produkter i tæt samarbejde med vore kunder. I 2008 og 2009 blev X Systems udnævnt af Børsen som Gazelle-virksomhed.

Gi’ LOS • 4-2011

• Eksklusive PP-bokse til arkivering og opbevaring – logisk og overskuelig • Danmarks eneste autoriserede forhandler af Casio Labelling Program med markedets største udvalg af labelprintere og labels • Specialdesignede og patenterede løsninger til dokumenthåndtering og ophæng

Holmbladsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 43 43 www.xsystems.dk e-mail: salg@xsystems.dk

-ti dens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i ng

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ

www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 4-2011

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting... RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr. Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr. I alt, hjemmeside:

4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer. Nemt at bruge og godt i forhold til at få en god placering i søgemaskinerne. Bestil en gratis demo og se, hvor let det er at komme i gang.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde. Tilret- udføres efter Dansk lovgivning. slag om vores arbejde, der har været på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her harvist Vi støtter allerede man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov. Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger. Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

Gi’ LOS • 4-2011

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Hvorfor vælger kommunen dit tilbud? Slunkne pengekasser betyder, at kommunerne har brug for at vide nøjagtigt, hvad de får for pengene på det sociale område. Hvilke ydelser leverer det enkelte tilbud, hvad koster det, og virker indsatsen efter hensigten? Med markedets mest udbredte socialfaglige it-værktøj, Bosted System, er du i stand til at levere et godt

svar uden at stå på hovedet i kinabøger og gennemtrevle hyldemeter af ringbind. Bosted System indeholder alle nødvendige og væsentlige værktøjer, som et privat tilbud har brug for til at beskrive og dokumentere den daglige indsats for den enkelte borger.

Her er fem gode grunde til at vælge Bosted System: ∙

Fuld dokumentation for medicinhåndtering og magtanvendelse

∙

Effektmåling af socialfaglig indsats via indikatorer

∙

Adgang for borger, sagsbehandler og pårørende via ekstranet

∙

Sikring af personfølsomme oplysninger

∙

Fagligt fokus på udvikling, kvalitetssikring og videndeling

10%

raba t

på ku rser t il m LOS ved b edlemm e estill ing in r af 1. ja den nuar 2012

Vi har mange flere! Kontakt os i dag og få en uforpligtigende demonstration af systemet. Har du råd til at lade være?

Kontakt salgskonsulent Niels Bækholm på mail: nb@teamonline.dk eller på tlf.: 23 24 50 19

Gi’ LOS • 4-2011

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 4-2011

JOURNAL DIGITAL PLANLÆGNING OPFØLGNING DOKUMENTATION EFFEKTMÅLING HVAD VIRKER? Samler alt omkring behandlingen ét sted

Sæt fokus på RESULTAT- OG EFFEKTMÅLING – gør det med Journal Digital.

Her får i præcis og vigtig viden takket være de særlige checklister, som ingen andre evalueringssystemer kan tilbyde Bedst til effektmåling og kvalitetssikring Journal Digital er et suverænt system til effektmåling og kvalitetssikring. Systemet indeholder også dagsnotaer og en meget god behandlingsplan og målrefleksion, samt mulighed for at generere og udskrive vedkommende rapporter. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer. 2500 tilfredse brugere Journal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlingsinstitutioner og i 90 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter. Prøv selv Journal Digital i praksis Ønsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning. Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer.

KONTAKT Henrik Milting hm@journaldigital.dk tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

LÆS MERE PÅ WWW.JOURNALDIGITAL.DK HER KAN DU BL.A. ORIENTERE DIG OM SYSTEMETS MANGE MULIGHEDER, LÆS OM HVORDAN MAN KOMMER BEDST FRA START OG DOWNLOAD EN BROCHURE.

Gi’ LOS • 4-2011

”Spar 25% på din økonomifunktion” Mangler I det store overblik? Går der for meget tid med budgetter? Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger? Er I trætte af administration og tørre tal? Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det? Vil I have daglig professionel økonomisk sparring? Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk Fonden VITA – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 4-2011

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger en rocksTjerne? Nej. Det kræver, at du møder os. Vi ved, at pensionsordninger kan være svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og bruge vores mangeårige viden om markedet til at rådgive dig ordentligt. Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags kan ikke klares med en kendt skuespiller – uanset hendes formidlingsevner. Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

Gi’ LOS • 4-2011

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Græsted Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 4-2011

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 4-2011

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 4-2011

odense@kpmg.dk

Gi’ LOS • 4-2011

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 4-2011

Stor erfaring i regnskaber og rĂĽdgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og fĂĽ en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte fĂ¸les kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogfĂ¸ring og lĂ¸n fĂĽr I et bedre overblik over Ă¸konomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

r e g i s t r e r e d e storegade 4

r e v i s o r e r

4780 stege

rev@hagesgaard.dk

tlf. 55 81 54 60

www.hagesgaard.dk

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: â&#x20AC;˘ SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ&#x2026;DE â&#x20AC;˘ EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ&#x2DC;SNINGER â&#x20AC;˘ Ă&#x2026;RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE â&#x20AC;˘ STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER â&#x20AC;˘ HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK !

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 4-2011

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING Ny adresse Advodan Lyngby

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse Det er med stor glæde, at jegFra kan kontor orientere i Jylland til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samkontor sammen med og kunne træffes på arbejde med Advodan Lyngby. Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdsfølgende adresse:

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed andre private, der løfter sociale, udannelsesAdvodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig elsesmæssige opgaver. bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, derKgs.Lyngby, driver større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 sådanne tilbud, de typisk er engagerede, og betjeningda af kontorets klienter inden for flere påhitsomme mail: kaho@advodan.dk og desuden andre fagområder, herunder købsted. og Det prøver dygtige og har hjertet påbl.a. rette jeg at uændret mobilnummer 21 81 18 96 salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Birgitte Brøbech leve op til. lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-

Jylland

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter.

Advokat, ph.d.

og mediator Jeg lægger vægterhvervsrådgivning på et tæt samarbejde og på at ydeCa. enhver personpriseret, mv. anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne lig, engageret og kompetent rådgivning.

Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Boesvej 1 endnu videre udstrækning at udvikle mit ADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Gi’ LOS • 4-2011

T +45 60 18 77 27 F +45 86 57 77 28

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet? Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed. Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Gi’ LOS • 4-2011

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 4-2011