Gilos 2015 indhold web

Gi’ LOS NR. 1 :: 22. ÅRGANG FEBRUAR 2015

LOS’ MEDLEMMER OG TILSYNSREFORMEN PORTRÆT AF GEERT JØRGENSEN Empowerment og inklusion

MEDLEMSMAGASIN FOR LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD. OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLETILBUD

LEDER

Nogle pejlemærker for det fremtidige arbejde

et bliver formentlig min sidste leder i Gi’LOS, så jeg vil benytte lejligheden til at gøre status over situationen for LOS og medlemmerne og berøre nogle af de udfordringer, som vi står over for.

Geert Jørgensen direktør i LOS

DER ER NOGET der tyder på, at den store nedgang i anbringelser på opholdssteder er ved at flade ud. Det skyldes måske delvist de stigende problemer med at skaffe plejefamilier. Vi hører også fra medlemmerne, at de i stigende omfang får henvendelser om unge, der har været gennem et eller flere mislykkede anbringelser i plejefamilie. Samtidig er der lukket en del opholdssteder og døgninstitutioner, så der er en bedre balance mellem efterspørgslen og udbuddet af pladser, men det er stadig vigtigt, at have fokus på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Kommunerne efterspørger især specialiserede tilbud, selvom det ofte ser ud som om, det hele drejer sig om billigst muligt. I denne situation er det særlig vigtigt, at kunne beskrive og dokumentere hvorfor kommunen lige skal vælge jeres tilbud. KRAVET OM MINDSTESTØRRELSEN på de interne skoler har ramt en del af dem hårdt. Ikke alle kommuner har været interesseret i at benytte den dispensationsmulighed, som vi fik ind i loven. Nogle af de interne skoler er lukket og andre er blevet slået sammen for at skabe større enheder. Inklusionsbestræbelserne rammer i første omgang også specialskoletilbud, men da vi pr. definition modtager de børn, der vanskeligst kan rummes i folkeskolen, er jeg overbevist om, at som følge af skolereformen og ændringerne i lærernes arbejdstid, vil der fortsat være et antal børn, der viser sig ikke at kunne rummes i folkeskolen. Det er vigtigt, at vi så skaber den bedst mulige undervisning til disse børn.

1 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

OVERGANGEN FRA UNG til voksen er fortsat problematisk i mange kommuner. Det er uforståeligt, at kommunerne ikke i højere grad tilbyder anbragte unge efterværn. For de voksne, der bor i botilbud oplever vi stadig sager, hvor kommunerne flytter borgere, selv om vi finder det i modstrid med borgerens tarv, ja vi har set sager, hvor kommunerne blæser højt og flot på Ankestyrelsens afgørelser og undlader at følge dem. Også for botilbudene er det vigtigt at kunne beskrive og dokumentere sin indsats, særligt med hensyn til hvilken udvikling man arbejder hen imod for beboeren. TILSYNSREFORMEN ER NU igennem sit første år, og inde i bladet kan I læse nogle af de foreløbige resultater af undersøgelsen. Senere på måneden udsender vi en længere rapport og redegørelse om Tilsynsreformen. Selv om der er rigtig mange gode ting at sige om reformen, er der også tidsler i buketten, dem vil LOS fortsat have fokus på i dialogen med socialtilsynene, Socialstyrelsen og Socialministeriet. BÅDE LOS OG medlemmerne står i en omskiftelig verden, hvor der ind i mellem blæser kraftige vinde, og man siger jo, at når det blæser, bygger nogle vindmøller, mens andre bygger læhegn. Det private område har al den tid, jeg har været med, været gode til at være fleksible og udvikle sig med de krav, udviklingen stiller. Jeg er derfor sikker på, at det vil I også være fremover, så jeg vil ønske jer alle god vind fremover og held og lykke med arbejdet på at skabe bedre muligheder for landets udsatte børn, unge og voksne.

INDHOLD

INVITATION TIL LANDSMØDE 2015

SIDE 8

SIDE 23

SIDE 33

SIDE 38

LOS’ medlemmer og tilsynsreformen

Fra konsulenternes hverdag

Efter Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentations konkurs

Portræt af Geert Jørgensen

Voksenfagligt Årsmøde i Middelfart

Empowerment og inklusion af mennesker med udviklingshæmning og mentale handikap

Skolefagligt Årsmøde i Vejle

Magleby Skolecenter modtager LBR-prisen 2014

Akkreditering Danmark fortsætter

Ombudsmandens tilsyn

Nyt fra LOS

LOS sætter fokus på efterværn på Eurochilds årsmøde

Invitation til Landsmøde 2015

Sæt X i kalenderen

48 Social kontrol i etniske minoritetsfamilier

50 LOS Pension bliver mæglerbetjent

Anmeldelse af efterværnsfilm

51 Forsikringstips

Juranyt

5 gode spørgsmål til resultatdokumentation

LOS og lovgivningsprocessen

Kvalitet og brukaren i fokus också i Danmark Ardalan Shekarabi (s)

52 Annoncer

GI‘ LOS • NR. 1 • 22. ÅRGANG • FEBRUAR 2015 Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2015 Forsidefoto: Fra Geert Jørgensens have (læs side 8-15). Annoncer og priser: Se side 52 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk CS Grafisk Denne tryksag er svanemærket.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 3

TILSYNSREFORMEN OG TILBUDSPORTALEN

LOS’ MEDLEMMER og tilsynsreformen

Tilsynsreformens første år har på plus-siden generelt været præget af dialog og på minussiden af tekniske problemer og lange ventetider AF GEERT JØRGENSEN, DIREKTØR, LOS

e nye socialtilsyn startede op den 2. januar, hvor de havde travlt med, at alle de nye ansatte skulle finde deres plads og opgaver. Blandt andet skulle alle tilsynskonsulenterne gennemgå Socialstyrelsens uddannelsesforløb i den nye kvalitetsmodel. En af tilsynenes udfordringer er, at de nye tilsyn skal grundlæggende arbejde på en helt anden måde end i de ”gamle” kommunale tilsyn. Året har været præget af, at opstarten har været en kæmpe opgave, både personalemæssigt, logistisk og teknisk, men det må være et krav, at de fleste – forhåbentlig alle – de væsentligste problemer er løst, så evalueringen af 2015 vil vise langt bedre resultater. Denne korte gennemgang af LOS’ undersøgelse viser et lille udsnit af resultaterne. Den endelige rapport og redegørelse vil blive lagt op på www. los.dk sidst i februar.

TILSYNSBESØG n n FIGUR 1. FORDELINGEN AF FØRSTE TILSYNSBESØG HEN OVER ÅRET

Der er en markant stigning i antallet af uanmeldte tilsyn som første tilsynsbesøg i december måned. Ca. 20 % af

4 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

tilfældene af uanmeldt tilsynsbesøg som første besøg skete i december, hvorimod det kun gælder for 6 % af de anmeldte tilsyn. Det tyder på, at man op til årets afslutning har haft travlt med at gennemføre lovens krav om mindst et årligt tilsynsbesøg. Der er også flere, der melder, at tilsynet kun forholdt sig til nogle enkelte kriterier ved besøget.

tilsyn. Det kan eventuelt hænge sammen med det tidligere nævnte krav til socialtilsynene om, at alle tilbud skal have mindst ét årligt tilsynsbesøg. Ifølge undersøgelsen er der hovedsagelig 2 tilsynskonsulenter ved et tilsynsbesøg, dog er der i en del tilfælde kun 1 tilsynskonsulent ved besøget. Der ses en stigning i andelen af tilsynsbesøg med kun én tilsynskonsulent ved efterfølgende anmeldte besøg, mens der ses et fald i andelen af tilsynsbesøg med kun én tilsynskonsulent ved opfølgende uanmeldte tilsynsbesøg.

n FIGUR 2. ANDEL AF TILBUD, DER HAR MODTAGET FORSKELLIGE TYPER TILSYN

Det store flertal har modtaget anmeldt tilsyn og 17 % har modtaget mindst ét af hver type tilsynsbesøg. 16 % har kun modtaget uanmeldt

FIGUR 1 20

Anmeldt

Uanmeldt

Jan.

Febr. Marts

April

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

TILSYNSREFORMEN OG TILBUDSPORTALEN

FIGUR 2 80 70

64%

60 50 40 30

16%

10 0

n FIGUR 3. TID FRA TILSYNSBESØG TIL MODTAGELSE AF TILSYNSRAPPORT

17%

Kun anmeldt besøg

Kun uanmeldt besøg

Både anmeldt og uanmeldt besøg

Intet besøg

FIGUR 3 30

26%

19%

20 15

15%

14%

14% 9%

5 0

1 - 2 uger

3 - 4 uger

5 - 8 uger

9 - 12 uger 13 - 24 uger 25 - 36 uger

36 + uger

FIGUR 4 24%

25 20

17% 14%

10%

10 5 0

14%

12% 7%

2% Op til 1 uge 2-4 uger

5-8 uger

9-12 uger 13-16 uger 17-20 uger 21-26 uger Over 26 uger

Der er i gennemsnit gået 11 uger fra tilsynsbesøget til stedet har modtaget en tilsynsrapport. Det skyldes sandsynligvis de store problemer og forsinkelser, der var med det nationale datasystem: Tilsyn.dk, som socialtilsynene skulle bruge. Tilsynskonsulenterne måtte derfor i længere tid skrive tilsynsrapporterne på deres lokale drev, og efterfølgende tilpasse og sætte dem ind i det nationale system, der i øvrigt skulle tale sammen med Tilbudsportalen. Det må derfor forventes, at ventetiden i 2015 bliver reduceret kraftigt.

RE-GODKENDELSE n FIGUR 4. UGER FRA (SIDSTE) TILSYNSBESØG TIL MODTAGELSE AF RE-GODKENDELSE

34 % af medlemmerne er blevet re-godkendt i 2014. De har i gennemsnit ventet 17 uger på re-godkendelsen fra det sidste tilsynsbesøg. Herefter har de i gennemsnit ventet 4 uger på, at re-godkendelsen blev registreret på Tilbudsportalen. Undersøgelsen siger ikke noget om, i hvilken udstrækning den lange tid

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 5

TILSYNSREFORMEN OG TILBUDSPORTALEN

FIGUR 5 29%

30 25

25%

16%

15 10

5 - 8 uger

9 - 12 uger

der går, skyldes forhold hos medlemmet, socialtilsynet eller Tilbudsportalen. n FIGUR 5. ANTAL UGER FRA RE-GODKENDELSE TIL REGISTRERING PÅ TILBUDSPORTALEN

Vurdering af forventningerne til socialtilsynene. n FIGUR 6. MEDLEMMERNE GENNEMSNITLIGE VURDERING AF SOCIALTILSYNENE

Der er forskel på vurderingerne af de enkelte kriterier og også mellem de forskellige socialtilsyn. På grund af de relativt små tal, der danner grundlag for placeringen af det enkelte socialtilsyn, har vi kun opgjort den samlede vurdering, men vil bruge de lokale vurderinger som inspiration for dialogen på vores kommende møder med socialtilsynene. Selv om socialtilsynene generelt vurderes til en score på 2,5, hvilket ligger midt mellem ”I middelgrad opfyldt” og ”I høj grad opfyldt”, er det værd at bemærke, at 56 % af medlemmerne svarer, at socialtilsynene enten i høj grad” eller i meget høj grad lever op til forventningerne. Omvendt svarer 17 % af medlemmerne, at socialtilsynene kun i lav grad eller meget lav grad lever op til forventningerne. I den endelige rapport vil man kunne se vurderingen inden for de enkelte kriterier. Et kriterium skiller sig ud, nemlig spørgsmålet om medlemmernes forventninger til socialtilsynets indsigt i økonomien omkring/ved privat virksomhedsdrift blev opfyldt. Her svarer 24 %, at det kun enten i lav grad eller meget lav grad er tilfældet. Vi

6 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Under 1 uge

1 uge

2 - 4 uger

13 - 16 uger Over 16 uger

FIGUR 6 Dialog

Økonomi

Respons

4 5

Organisation

Socialfaglighed

Brugerdialog

kan se ud af besvarelserne omkring hvem, man har forhandlet forskellige forhold med, at tilbuddene omkring økonomi angiver, at forhandling sker i samme omfang med tilsynskonsulenter som med socialtilsynets økonomimedarbejdere. Det var et af LOS’ ønsker til tilsynsreformen, at det var økonomifaglige – gerne revisorer – der behandlede budgetter og regnskaber og ikke tilsynskonsulenterne. Dette forhold vil vi tage med i den fortsatte dialog med socialtilsynene.

TILBUDSPORTALEN n FIGUR 7. MEDLEMMERNES FORVENTNINGER TIL TILBUDSPORTALENS BRUGERVENLIGHED

Der har fra de sociale tilbud været fremsat en meget kraftig kritik af Tilbudsportalen, hvilket da også fremgår af tilbuddenes vurdering af

1 = I meget høj grad opfyldt 2 = I høj grad opfyldt 3 = I middel grad opfyldt 4 = I lav grad opfyldt 5 = I meget lav grad

Tilbudsportalen. En meget stor del af kommentarerne i undersøgelsens fritekstfelt handler om problemer med Tilbudsportalen, der får hård kritik, ikke bare når det gælder brugervenlighed og relevans og anvendelighed for tilbuddene, men også for den mængde tekniske fejl, der i perioder har plaget Tilbudsportalen. Fejl der blandt andet skyldtes, at Socialstyrelsen løbende arbejdede med Tilbudsportalen, og herunder skiftede system i foråret 2014. Dette medførte, at udover de mange og forskelligartede fejl på Tilbudsportalen i 2014, var der mange tilbud, der helt eller delvist ikke dukkede op på Tilbudsportalen. Dette er ekstra problematisk, da det er et lovkrav, at kommunerne, for at måtte bruge et socialt tilbud, skal sikre sig, at det er optaget på Tilbudsportalen. Skiftet til den nye version gav også problemer med, at tilbuddene kunne registreres

TILSYNSREFORMEN OG TILBUDSPORTALEN

FIGUR 7 35

31%

32%

I lav grad opfyldt

I meget lav grad

12%

13%

I lav grad opfyldt

I meget lav grad

30 25 20 15 10 5 0

5% 0% I meget høj grad opfyldt

I høj grad opfyldt

I middel grad opfyldt

FIGUR 8 50

45%

27%

30 20 10 0

4% I meget høj grad opfyldt

I høj grad opfyldt

I middel grad opfyldt

opdatering af oplysninger på Tilbudsportalen. Hvis ikke problemerne bliver løst, må vi overveje at stille krav om, at der udvikles en helt ny portal fra bunden, hvor man bygger på de erfaringer, man har indhøstet. Man kunne så samtidig se på, om man skulle skære ned på de akademiske ambitioner og i stedet satse på en højere grad af forståelighed og brugervenlighed for de fagpersoner på tilbuddene og i kommunerne, der skal arbejde med Tilbudsportalen i dagligdagen. ●

n FAKTA med ledige pladser. Et problem, der er større for de private tilbud end for de kommunale, da man må formode, at kommunerne kender til forholdene på deres egne tilbud. Forholdene omkring Tilbudsportalen vil blive uddybet i den endelige rapport og redegørelse. n FIGUR 8. MEDLEMMERNES VURDERING AF HJÆLP FRA TILBUDSPORTALENS SUPPORT

Den samlede vurdering af medlemmernes forventninger til hjælp fra Tilbudsportalens support svarer til, at de i middel grad er opfyldt. Svarmulighederne vedrørende hjælpen fra socialtilsynene til indtasting på Tilbudsportalen var ved en fejl ikke gradueret på samme måde som ovenfor, men her svarede 70 % af de, der havde haft brug for hjælp fra socialtilsynet ja til, at deres forventning til at socialtilsynet hjalp

dem med problemer omkring Tilbudsportalen var blevet opfyldt og 27 % svarede nej. Vi spurgte også de medlemmer, der i forbindelse med problemer omkring registrering på Tilbudsportalen havde haft kontakt til både socialtilsynet og Tilbudsportalens support om deres opfattelse af samarbejdet mellem de to myndigheder. Her svarede hele 40 %, at dette samarbejde kun i lav grad eller meget lav grad levede op til deres forventninger. LOS er da også blevet kontaktet af flere medlemmer, der oplevede, at de blev kastet frem og tilbage mellem socialtilsynet og Tilbudsportalen. Tilbudsportalen og tilbuddenes registrering på Tilbudsportalen bør være en kerneopgave for såvel socialtilsynene som Socialstyrelsen i 2015. LOS vil derfor også i 2015 have fokus på udviklingen og medlemmernes erfaringer omkring registrering og

LOS gennemførte i perioden 6. januar til 15. januar 2015 en spørgeskemaundersøgelse om medlemmernes oplevelse af de nye socialtilsyn og Tilbudsportalen i tilsynsreformens første år. I slutningen af februar udsender LOS en redegørelse for foreningens og medlemmernes erfaringer med tilsynsreformen. Redegørelsen vil dels beskrive forarbejdet til tilsynsreformen og dels implementeringen af tilsynsreformen med fokus på medlemmernes og LOS erfaringer med de nye socialtilsyn og med Tilbudsportalen. Redegørelsen vil gå dybere ned i undersøgelsens besvarelser kombineret med de erfaringer, som LOS har gjort sig med udviklingen og implementeringen af tilsynsreformen.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 7

GEERT JØRGENSEN STOPPER 1. MAJ SOM DIREKTØR I LOS:

... men engagementet og den fede elektriske guitar er intakt

Geert Jørgensen regnede i starten med, at han skulle være rockguitarist. Billedet her er fra omkring 1973.

8 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST

Geert er ”Mister LOS”. Hans indsats har været unik og helt central for LOS’s position, siger LOS-formand John Anderskou

an kender dem godt, ”rødderne”. De umulige, de grænseoverskridende, de kriminelle, de voldelige – og de svigtede. Han voksede op med dem i Tingbjerg, bydelen ved Utterslev Mose i det nordvestlige Købehavn, der foruden sine karakteristiske almennyttige boliger er kendt for skyderier, bilafbrændinger og ballade. Han boede sammen med nogle af de værste af dem, da han forlod sin klassiske københavnske arbejderfamilies trygge rammer og flyttede hjemmefra. Siden oprettede han et botilbud for dem, så de på trods af alle odds fik chancen for en ordentlig tilværelse. Og de seneste 20 år har han slidt de bonede gulve tynde i bestræbelserne på at overbevise politikere og beslutningstagere om, hvad der skal til for at også udsatte og svigtede unge kan opleve i hvert fald en form for tryghed og ikke mindst en tro på fremtiden. ”Rødderne” blev hans liv. De seneste 20 år har han været frontfigur i den organiserede indsats i LOS for at skabe professionelle, anstændige rammer og ikke mindst fremtidsmuligheder for ikke blot rødderne, men for alle udsatte og svagtstillede i Danmark, hvad enten det har været unge, børn eller svagtstillede voksne. Men trods denne standhaftige indsats har Geert Jørgensens liv ikke været uden svinkeærinder.

FRITIDSHIPPIE OG ROCKMUSIKER Faktisk gik ”fritidshippien” Geert Jørgensen i slutningen af 1960’erne rundt med en drøm om at slå igennem som rockmusiker. Han havde ganske vist aldrig rørt en guitar, men han købte en og lærte sig selv at spille – autodidakt, men bestemt ikke uden succes. Det var et par gange lige ved at lykkes for den dengang langhårede radiomekaniker at slå igennem som rockguitarist sammen med nogle af ”rødderne” og de tidligere skolekammerater. ”En af gangene var, da vi fik en sort, irsk sanger med i vores band”, fortæller Geert Jørgensen. ”Dansktopsangeren Flemming Antony satte os i forbindelse med ham, og for satan ... hvor han sang godt. Det var fuldstændig

som at høre det amerikanske rockfænomen Little Richard. Det var mig, der skrev de fleste af vore melodier, og sammen gjorde vi dem færdige. Men desværre fik vores nye forsanger en depression og forsvandt ud af landet igen – og ud af vores band”. Det var også i ”hippieårene” Geert Jørgensen kastede sig over yogaen og meditationen og begyndte at interessere sig for astrologi, hvor astrologilæreren og en af datidens guruer bedyrede ham, at han da skulle uddanne sig til pædagog. Men vorherre bevares, ”guruen” havde ikke fattet en bønne. ”Hvad skulle jeg med en uddannelse. Og da slet ikke en pædagoguddannelse. Jeg skulle jo være rockmusiker”, fastslår Geert Jørgensen.

DEN SORTE SKOLE Rockkarrieren fandt sted sideløbende med, at Geert Jørgensen efter realeksamen fra Grøndalsvænge skole blev først arbejdsdreng, siden radiomekanikerlærling i Selandia Radio, og i en årrække derefter arbejdede som radiomekaniker i virksomheden. Og det var bl.a. værkføreren på Selandia, der i disse år var med til at definere den unge Jørgensens frihedsgrader og selvstændighedstrang. Datidens hårmode, dikteret af rock-verdenens stjerner, var langt hår, men – minsandten – om ikke værkføreren en dag kontaktede den unge lærlings forældre og bad dem om at få sønnen klippet. ”Det skulle han i hvert fald ikke bestemme. Så det var sidste gang jeg blev klippet”, konstaterer Geert Jørgensen. I dag ved vi, at det med hårpragten med årene har løst sig selv. Trods den emsige værkfører holdt Geert Jørgensen fast ved jobbet som radiomekaniker. Tidligere drømme om at blive astrofysiker eller atomfysiker fik en flok primitive skolelærere på Grøndalsvænge pillet godt og grundigt ud af ham. Trods en intelligenskvotient på Einstein-niveau og en skolegang, hvor det var nødvendigt at rykke den unge Geert en klasse op for at tilfredsstille hans evner og intellekt, mi-

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 9

GEERT JØRGENSEN

Moonflower, ca. 1980.

stede han totalt lysten til skolegang og videreuddannelse i gymnasiet. ”Også dengang var revselsesretten afskaffet. Det vidste de gamle lærere på Grøndalsvænge bare ikke. Og den danske folkeskole og mig blev ikke noget godt match”, konstaterer Geert Jørgensen. ”Jeg fulgte fint med i timerne og fik fine karakterer, men jeg gad altså ikke lave lektier, der var ting, som jeg syntes var mere spændende. Lidt småautistisk var jeg jo nok. Og gjorde man ikke lige, som lærerne havde bestemt, fik man én over nakken. Jeg havde en stjernepsykopat af en klasselærer, som bl.a. knækkede sin paraply hen over ryggen på en af mine kammerater”.

DET SOCIALE ENGAGEMENT I SPIL Resultatet blev et farvel efter realklassen og en radiomekanikeruddannelse med en plan om senere at uddanne sig til teknikumingeniør. Men rockmusikken og det tilfældighedernes spil, som så ofte er med til at diktere ens løbebane, blev bestemmende.

10 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Efter ti år i Selandia og som guitarist i 6-7 forskellige rockbands fik han en henvendelse fra Ungbo. Om han ville oprette og være leder af et elektronikværksted på arbejds- og levemiljøet Scorpio i Kagerup i Nordsjælland, hvor målet var at få unge kriminelle på ret køl igen. Det blev et ”ja tak” og et farvel til rockmusikerdrømmen – og begyndelsen til det, der skulle komme til at fylde de næste 33 år af Geert Jørgensens arbejdsliv. Drevet af et sjældent og usædvanligt socialt engagement. ”Geert har levet sit liv for de udsatte i vores samfund. Og han har været drevet af holdningen: Det kan gøres bedre”, fastslår den senere formand for LOS gennem 6 år, Kim Simonsen. Tiden som værkstedsleder på Scorpio blev dog ikke en ubetinget succes. ”Jeg var hverken enig i pædagogikken eller personalepolitikken på stedet”, siger Geert Jørgensen. ”Faktisk er det et af de kapitler i mit liv, jeg ikke er så glad for. Og efter to år sagde jeg op”. Det var i 1984. Men han havde ikke mistet lysten til at arbejde med udsatte, sårbare

og svigtede unge, som af årsager de som regel selv var uden skyld i havde fået en skæv og miserabel start på livet. Bag opsigelsen på Scorpio lå beslutningen om sammen med bl.a. sin hustru Birthe at stifte opholdsstedet Nord-Bo i Gilleleje.

13 GODE ÅR PÅ NORD-BO Geert Jørgensen blev i de efterfølgende 13 år den centrale figur i en kollektiv ledelse på Nord-Bo, og stedet udviklede sig til at blive et særdeles velrenommeret og velfungerede opholdssted, der også omfattede en produktionsskole, der siden blev gjort til intern skole. ”På Nord-Bo lærte jeg arbejdet med de utilpassede, udsatte unge til bunds, både den teoretiske og den praktiske del af arbejdet”, siger Geert Jørgensen. ”Jeg har da stadig ar i hånden efter en episode, hvor en af de unge på Nord-Bo stak mig med en kniv, da jeg ville tage den fra ham. Jeg gjorde ham klart, at med den adfærd kunne han godt forlade Nord-Bo med det samme og gå til sin sagsbehandler i

GEERT JØRGENSEN

LOS landsmøde 2002.

kommunen og få klarhed over, hvor han kunne rejse hen. Da jeg kort tid efter kørte hjem, stod den unge for enden af vejen og så slukøret ud. Jeg stoppede og spurgte ham, om han skulle med hjem. Det vil han jo så gerne, og på turen hjem gjorde jeg ham det klart, at det dér med knive ikke er noget, vi arbejder med. Fra den dag havde han kun kniv, når vi tog på fisketure”. ”I bund og grund handler det for mig om menneskelig respekt”, fastslår Geert Jørgensen.

LOS OPSTÅR OG GEERT SKIFTER SPOR Dengang var opholdssteds-området omfattet af de generelle regler for familiepleje, og de var slet ikke indrettet på den professionalisme og den struktur, som gælder for et opholdssted. Hverken når det gjaldt de økonomiske, pædagogiske eller organisatoriske retningslinjer. Og omkring 1990 modnedes ideen om at samle kræfterne for at give såvel Amtsrådsforeningen som kommunerne et modspil og ikke mindst et

LOS landsmøde 2004.

I bund og grund handler det for mig om menneskelig respekt.

realistisk billede af, hvad opholdssteds-området kræver. At overbevise dem om, at et opholdssted ikke bare er en slags forvokset plejefamilie. Bag initiativet stod fem private opholdssteder i Vejle Amt, og det førte i 1992 til oprettelsen af LOS ved en stiftende generalforsamling, hvori Geert Jørgensen deltog. Og hvor Nord-Bo meldte sig ind og blev LOS-medlem nummer 4. To år senere kom han i bestyrelsen, og året efter blev han næstformand. Da den daværende formand i 1997 trak sig, lå det derfor i kortene, at

Geert skulle være formand. Men den ny forening havde allerede fået vind i sejlene og var på dette tidspunkt oppe på over 200 medlemmer. Der var enighed om, at arbejdet for de private opholdssteder skulle professionaliseres, og at der skulle etableres en egentlig sekretariatsfunktion. Holdningen dengang var præget af, at opholdsstederne ikke skulle ”kigges over skulderen”, men ønsket om en professionalisering gik ikke mindst på, at selvfølgelig skulle man kunne det og selvfølgelig skulle der være tilsyn. Anbringelsesområdet er et offentligt anliggende, finansieret af offentlige penge, og ønsket var mere åbenhed, gennemsigtighed og dialog med myndigheder og beslutningstagere. Hidtil var det faglige arbejdet udført fra formandens opholdssted med assistance fra en deltidsansat HKer. Nu blev der etableret et egentligt sekretariat i Skindergade i centrum af København. ”Jeg ville hellere have jobbet som landssekretær end være formand”, siger Geert Jørgensen. ”I forvejen

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 11

GEERT JØRGENSEN

LOS landsmøde 2007. Eva Kjer Hansen (i midten) fremhæver Geert Jørgensens indsats for indførelse af akkrediteringssystemet.

brugte jeg 20 timer om ugen på det faglige arbejde, som jeg syntes var spændende. Så fra 1997 var jeg fuldtidsansat i LOS”. Hans første formand blev Jens Hedemand. ”Det blev starten på professionaliseringen af LOS”, fortæller Jens Hedemand. ”Og bostederne var enige i principperne om åbenhed, gennemsigtig og dialog. Medlemstilgangen blev markant i de efterfølgende år.”

DE UDSATTES AMBASSADØR ”I LOS blev Geerts opgave at kæmpe for stederne. Men han har altid haft et dobbelt-fokus. Hans indsats for stedernes interesser er faldet sammen med det, som kan tilgodese de udsatte børn, unge og voksne. Han blev bostedernes mand, men for de udsattes skyld”, fastslår Jens Hedemand. En vurdering som den nuværende LOS-formand, John Anderskou, er helt enig i. ”Geerts analytiske evner gør, at han kan navigere i det mærkelige felt, der består af, at stederne selvfølgelig kan have både økonomiske og driftsmæssige interesser, men at der sam-

12 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

tidig er et brugerperspektiv i næsten alle sager. Han har været bostedernes mand, men det er brugerne, han har haft i sigtekornet”, siger John Anderskou.

MINISTRENES SPARRINGSPARTNER Blandt de væsentligste opgaver i Geert Jørgensens mangeårige arbejde for LOS skal nævnes den dialog, han gennem årene har fået skabt med politikere og andre beslutningstagere, og som har givet LOS stor indflydelse. Det vidner udsagn fra nogle af de markante socialpolitikere, som han har ”løbet på dørene” om. ”Geert Jørgensen og jeg havde mange møder i mine godt tre år som socialminister”, siger Eva Kjer Hansen. ”Anbringelser fylder meget i socialpolitikken, og Geert var en rigtig god sparringspartner. Hans refleksioner over tingene gav stor inspiration og anledning til mange gode drøftelser om, hvordan området kunne udvikles”. ”Så han var en af dem, jeg gerne havde med rundt om bordet. Jeg kan

godt lide, når der er tillid mellem mennesker, og med Geert havde jeg det sådan, at jeg turde prøve ideer af sammen med ham i en uformel og åben dialog, uden at det blev misbrugt og kom videre. Sådan et samarbejde er udviklende og giver mange nye tanker og ideer”, siger Eva Kjer Hansen. ”Geerts indsats har haft stor betydning, både for de udsatte og for hele anbringelsesområdet. Og den har i høj grad medvirket til at gøre det private område synligt og dermed skabt forskelligheder, så det ikke bliver kommunalt alt sammen”. Eva Kjer Hansen fremhæver Geert Jørgensens indsats for indførelsen af akkrediteringssystemet. ”Det projekt er et godt udtryk for Geerts interesse i at satse på kvalitet. Her var hans engagement markant, og det bidrog til at ”løfte” de enkelte institutioner”, fremhæver Venstre-politikeren. ”Jeg har gennem årene haft et rigtig godt samarbejde med samtlige partier i Folketinget”, siger Geert Jørgensen. Og om netop dette samarbej-

GEERT JØRGENSEN

2009.

de supplerer den tidligere LOS-formand, Kim Simonsen: ”En af Geerts styrker er, at han kender dem alle. Og han har formået ikke at lade sig styre af en politisk holdning. Det er vigtigt, for han har skullet arbejde sammen med alle partiernes socialpolitikere og socialministre. Det har han gjort rigtig stærkt”.

POLITIKERNES VÆRDIFULDE INDPISKER Også Venstres mangeårige socialpolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo, fremhæver Geert Jørgensens indsats for at klæde politikerne på. ”Han har virkelig forstået at have kontakt til de relevante politikere for det område, han har ansvar for. Hvor han har forklaret, hvad tingene går ud på, også når det er gået hårdt til, og når opholdssteder er blevet hængt ud. Her har han straks taget kontakt for at forklare, hvad der ligger bag de enkelte sager. Det er en enorm værdi for en politiker, så man undgår at gå ud og sige noget, der ikke holder”. ”Geert har i høj grad været med til at klæde os politikere på ved at

2009.

gøre os opmærksomme på realiteterne i den verden og i de konkrete sager”, fortsætter Vesselbo. ”Vi har diskuteret lovforslag på socialområdet, hvor Geert har skåret ud i pap, at hvis der gøres sådan og sådan, så vil der ske sådan eller sådan. Det har været meget værdifuldt. Han skal naturligvis ikke pådutte mig, hvad jeg skal mene som politiker, men det er rart at være klædt ordentligt på, og på et sagligt grundlag. Og Geerts saglighed har jeg aldrig været i tvivl om”, understreger Eyvind Vesselbo. Om sit mangeårige samarbejde med de socialpolitiske ordførere fra alle partier og med skiftende socialministre siger Geert Jørgensen: ”I de dialoger, jeg har med politikerne, er det vigtigt for mig at være ærlig og troværdig. Det jeg siger til en politiker, skal han eller hun kunne regne med er rigtigt. De må ikke sidde tilbage med en fornemmelse af, at jeg bare skal have solgt nogle opholdssteder. Helt den samme indstilling har jeg, når det drejer sig om mit samarbejde med medierne”.

NÅR SHITSTORMENE RASER Netop kontakten til og dialogen med medierne er et andet af Geert Jørgensens arbejdsområder. Det sociale område er både politisk og mediemæssigt et kæmpeområde, dels fordi det handler om mange penge, men også fordi det handler om de svagest stillede i vores samfund. Og for LOS’s vedkommende i høj grad også om svigtede børn og unge. Netop det giver meget nemt anledning til saftige historier på avisernes forsider eller i nyhedsmedierne. ”Når ”shitstormen” rammer et af vore medlemmer og medierne ringer, så forestiller jeg mig altid, at det er mig selv, der er ”kommet på forsiden”, fortæller Geert Jørgensen. ”Jeg har jo selv fra min Nord-Bo-tid været leder af et opholdssted. Og hvis jeg så i TV2News skal udtale mig fordømmende, så skal jeg altså være meget, meget sikker i min sag. Derfor er jeg også ret sikker på, at jeg aldrig har været fordømmende overfor et af LOS’s medlemmer på baggrund af de ting, som kommer frem i diverse skandaleoverskrifter.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 13

GEERT JØRGENSEN

Konsekvensen af en mediestorm kan jo være, at et livsværk forsvinder, at et sted går konkurs og at folk går ned med stress, og jeg har bestemt oplevet, at mediernes fremstilling af tingene ikke altid er lige rigtig eller retfærdig, ligesom jeg har set eksempler, hvor journalisterne har manipuleret deres skandalehistorier frem, og hvor de har vidst, at det, der kom frem, ikke var sandheden”, siger Geert Jørgensen. På trods heraf kan det virke, som om du har en englelig tålmodighed med journalister? ”Måske, men jeg har også en englelig tålmodighed

med helt små børn og med udsatte unge. Faktisk opfatter jeg pressen som adfærdsvanskelig”, svarer Geert Jørgensen og tilføjer: ”Men at journalister på troværdighedsskalaen rangerer nede på niveau med brugtvognsforhandlere og politikere er ikke altid helt retfærdigt. Jeg har også mødt mange ordentlige journalister i mit arbejde for LOS, og jeg er bestemt ikke kun blevet ringet op i skandalesagerne”. ”Jeg er blevet brugt rigtig meget som kilde til historier generelt om det sociale område, hvor

Geert Jørgensen underholder med sin guitar. 2010.

14 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

jeg har fået god mulighed for at fortælle om LOS og om, hvordan tingene hænger sammen. Og selv om det langtfra altid fremgår af medierne, at jeg er en af kilderne, men kun har udtalt mig til baggrund, så har vi også fået mange af vore gode ting igennem i medierne – eller for den sags skyld fået forhindret mange historier, som kunne være endt på forsiden som ”skandaler””.

GEERT OG DEN ”BROGEDE FLOK” Politikerne og pressen har fyldt meget i Geert Jørgensens dagligdag. Men det har også moderniseringen og professionaliseringen af LOS og opbygningen af LOS-sekretariatet, der i dag har moderne og velfungerende kontorfaciliteter på Emdrupvej i det nordvestlige København og med et kontor med to medarbejdere i Aarhus. Men spørger man Geert Jørgensen, hvad han selv finder har været den største udfordring som først landssekretær og fra 2005 direktør i LOS, er svaret: ”At rumme og at holde sammen på det stadig stigende antal medlemmer”. ”Forskelligheden blandt LOS-medlemmerne er enorm”, fastslår Geert Jørgensen. ”Det er jo lige fra steder,

GEERT JØRGENSEN

der er tæt på at være små familieplejesteder, til meget store steder som kan sammenlignes med døgninstitutioner. Og med lige så store forskelle i holdningerne til pædagogik, organisationsform, økonomi osv. Her har det været mit mål at få alle til at anerkende hinanden fremfor at sprede indsatsen. Det er jo typisk dansk, at når en forening vokser, så skal den deles. Men jeg har altså lagt mere vægt på at holde sammen, og at der skal være plads til alle”. At det ikke altid har været nogen nem opgave at holde sammen på medlemsvirksomhederne i LOS antydes af en af de samarbejdspartnere, som Geert Jørgensen har haft gennem en længere årrække, den mangeårige formand for de kommunale socialchefer, Rødovre Kommunes socialdirektør Ole Pass. ”Geert Jørgensen har været utrolig engageret og vidende på området, og har blandet sig i debatten på en saglig måde”, siger Ole Pass. ”Han har lagt vægt på, at stedernes kvalitet skal være i top, og når der har været kritik, har han angrebet det med kvalitetskrav og certificering af området. Og det er jo måden at gøre det på, selv om det er en broget flok, han har været direktør for. Men han har holdt den faglige fane højt. Når der har været ting, som ikke har været i orden, har han ikke blindt forsvaret opholdsstederne, men erkendt det, og det er mit indtryk, at han også har været villig til at kritisere internt, når der har været brug for det”. ”For mig er der ikke tvivl om, at den kvalitetsindsats har betydet meget for LOS’s medlemmer”, fortsætter Ole Pass. ”Uden Geert Jørgensen tror jeg, der havde været mere blæst omkring de private opholdssteder, for der har jo, både indenfor det offentlige, men i sandhed også inden for det private område, været meget

Geert Jørgensen har været utrolig engageret og vidende på området...

pressedækning og opmærksomhed omkring både økonomiske og pædagogiske forhold. Her har han gjort LOS’s medlemmer en stor tjeneste ved at holde stædigt fast på kvaliteten og ikke blot gå i forsvarsposition, men være åben og ærlig omkring det, som ikke har været i orden. Den saglige linje er kommet opholdsstederne til gode og har betydet, at den usikkerhed, der har været omring de svageste blandt opholdsstederne, er blevet kanaliseret hen til, at det ikke er de dårlige eksempler, der tegner området. Det har været godt for den private sektors omdømme”, fastslår Ole Pass.

”MISTER LOS” ”Der har været anslag til eksklusionsdiskussioner i årenes løb”, fortæller Geert Jørgensen. ”For mig har det altid været vigtigere at arbejde på at udvikle indhold og kvalitet fremfor at afvikle. Og hvordan skulle jeg med god samvittighed kunne dømme medlemmer ude, hvis de socialtilsyn, som vurderer stederne, er tilfredse. Det vil jeg i hvert fald finde problematisk”. ”Den, der har sagt det bedst, når disse udskilningsdiskussioner er opstået, har måske været Inge Lærke fra ”Æblegården”, fortæller Geert Jørgensen. ”Hun ville simplet hen

ikke være med til at ekskludere, for som hun sagde: Jeg har arbejdet på at inkludere mennesker hele mit liv, ikke på at ekskludere”. Om det, Geert Jørgensen har brugt stort set hele sit liv på, siger LOS’s nuværende formand, John Anderskou: ”For mig er Geert ”Mister LOS”. Jeg ved, det er vildt populistisk, men det er Geert, der gennem sit arbejde har haft så stor betydning for, at LOS har får den position, foreningen har i dag. Han har i den grad sat LOS på Danmarkskortet, ikke mindst hos politikerne og i embedsværket. Det Geert har kunnet på denne front er så unikt og så helt centralt for vores forening”.

DEN FEDE ELEKTRISKE GUITAR Nu siger den gamle hippie stop. Der er en have, nogle fisketure og en hustru og nogle børnebørn, der skal være lidt mere tid til. Og så er der lige det med guitaren. Den har han stadigvæk. Og det sociale engagement forlader med garanti ikke Geert. Han fortsætter nemlig med selvstændig konsulentvirksomhed indenfor det sociale område, så mon ikke han gerne giver et nummer, når man også efter 1. maj støder ind i ham, fordi han ikke helt kan holde sig væk. For som en tidligere medarbejder i LOS, Jan Alder, udtrykker det: ”Jeg har altid fundet det fantastisk, at han også spiller en fed elektrisk guitar”. ●

n RECEPTION Reception for Geert Jørgensen afholdes den 28. april i København.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 15

EPR-MØDE I LOS

EMPOWERMENT OG INKLUSION

af mennesker med udviklingshæmning og mentale handikap Spændende internationalt seminar med præsentation af hollandske og danske eksempler på arbejde med styrket fokus på inklusion af mennesker med udviklingshæmning og mentale handikap TEKST: GEERT JØRGENSEN, DIREKTØR OG LAUST WESTTOFT, SEKRETARIATSLEDER,LOS

OS, der er associeret medlem af EPR – European Platform for Rehabilitation, afholdt i samarbejde med EPR den 9. december et erfaringsudvekslings- og inspirationsseminar mellem et dansk og et hollandsk tilbud i København. Til seminaret, der havde karakter af en rundbordssamtale, deltog udover repræsentanter for de to tilbud: Pluryn i Holland og Grennessminde i Danmark, repræsentanter for EPR, LOS, LEV, Fonden Mariehjemmene, SL og Socialstyrelsen. Temaet for seminaret var: Empowering people with mental or intellectual disabilities to move from specialised services to independent living. Program og Power Points fra dagens oplæg kan ses på www.los.dk. Efter at LOS’ direktør Geert Jørgensen havde budt velkommen,

holdt LOS’ formand John Anderskou et indledende oplæg, hvor han bl.a. rejste spørgsmålet om, hvordan vi kan overskride landegrænserne og inspirere hinanden i arbejdet på at styrke indsatsen for at sikre mennesker med udviklingshæmning eller andre handikap et liv, der i videst muligt omfang tilgodeser deres muligheder for selvbestemmelse og inklusion i samfundet. Under dagens næste oplæg gav Paul Kurvers, der er EPR-koordinator for den hollandske organisation Adelante, en introduktion til EPR, hvor han gennemgik EPR’s baggrund og arbejde. (Se mere i Paul Kurvers PowerPoint oplæg på www.los.dk eller på EPR’s hjemmside www.epr.eu) ●

n FAKTA Om EPR EPR er en europæisk paraplyorganisation, med sekretariat i Bruxelles, der i 1993 blev startet af en række førende rehabiliteringsinstitutioner i Europa. For at være fuldgyldigt medlem skal man være serviceudbyder, mens paraplyorganisationer som f.eks. LOS kan være associerede medlemmer. EPR har i dag 29 medlemmer i 18 europæiske lande. LOS har været associeret medlem siden 2009. Alle medlemsorganisationer har udpeget en EPR centre coordinator. For LOS er det John Anderskou. For yderligere oplysninger om EPR er du velkommen til at kontakte John Anderskou eller Geert Jørgensen. EPR har blandt andet fokus på fortsat udvikling og har udviklet kvalitetsmodellerne EQUASS Assurance og EQUASS Excellence. For yderligere information om EQUASS se www. equass.be.

16 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

EPR-MØDE I LOS

Unge i projektet WijKring i Nijmegen diskuterer deres livsplaner.

Dagens første hovedoplæg SOCIALE VÆRDIER – UDVIKLINGSHÆMMEDES BIDRAG TIL SAMFUNDET

ascha Stoffelen holdt et spændende oplæg på seminariet med afsæt i hendes praksiserfaringer fra projektet ”WijKring i Nijmegen”, som er inspireret af den amerikanske forsker Wolf Wolfenberger (1934-2011), der ofte forbindes med normaliseringsteorier. Wolfenberger var oprindeligt inspireret af den skandinaviske normaliseringstænkning, men hans egen teori ”Social Role Valorization” har med tiden ændret sig fra den oprindelige skandinaviske normaliseringstænkning. Wolfenberger var i sit arbejde meget optaget af individets sociale roller, værdisætningen af sociale roller og den samfundsmæssige betydning, som tildelingen af sociale roller og værdier medfører. ”Social Role Valorization” sigter mod at normalisere den enkelte udviklingshæmmede og dermed tage afstand fra den åbenlyse udfordring, der kan være forankret i et handicap hos et barn eller en voksen med særlige behov. Videre skal den enkeltes værdier opbygges, således at den

udviklingshæmmede kan indgå i samfundet. Med andre ord desto flere værdibaserede oplevelser den enkelte opnår, desto mere vil den enkelte udvikle sig og mulighederne og interessen for at kunne indgå i samfundet vil stige proportionelt med, at personen bliver ”tanket” op med sociale og personlige værdier.

WIJKRING I NIJMEGEN – ET NØGLERINGSPROJEKT Den socialpædagogiske organisation Pluryn startede WijKringen i november 2013 som et pilotprojekt, og projektet blev etableret for at give udviklingshæmmede og unge med særlige behov en tættere tilknytning til samfundet. WijKring er inspireret af den engelske organisation KeyRing, hvor udviklingshæmmede skal bidrage med deres færdigheder og talenter til samfundet, som igen vil give dem forbedrede livsmuligheder. Nøgleringsprojektets målsætning er at skabe et meningsfuldt liv for den enkelte i samspil med de øvrige unge i projektet. De unge skal blive en del af lokalmiljøet i nærområdet, og de skal have ægte tilhørsforhold i samfundet,

n FAKTA Wolfenbergers værdibaserede oplevelser kan eksempelvis være: • Personlig valgfrihed • Tilhørsforhold • At blive respekteret • Medvirken i relation til andre • At være værdsat i en gruppe • Meningsfuldt arbejde

n FAKTA Nøgleringsprojektet er baseret på 5 overordnede opgaver: 1. Udforsk interesser og talenter 2. Oprettelse af muligheder i samfundet 3. Støtte forbindelser og links 4. Bistand 5. Overvågning sikkerhed og sundhed

således at der kan skabes naturlige sociale roller og relationer. Alle projektdeltagere skal, som en del af genopbygningen, tage del og ansvar i de øvrige deltageres genopbygningsplan. Når en ny ung kommer ind i projektet, gælder det først og fremmest

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 17

EPR-MØDE I LOS

Dagens andet hovedoplæg MED HÅNDENS ARBEJDE I CENTRUM

H om for de ansatte i projektet, at få ”skrællet” de byrder, frustrationer og barrierer af, som tynger den unge. Dernæst skal der arbejdes med at få opbygget nye værdibaserede sociale relationer og tilhørsforhold. Den enkelte unge udarbejder en ny livsplan med sig selv i centrum for det kommende år, og præsenterer planen for de øvrige i projektet samt for repræsentanter fra lokalmiljøet. De kan så byde ind og tilbyde deres hjælp eller et job på et af den unge selvvalgt område. På den måde skal den unge ikke bede om hjælpen, men får den, som en del af et terapiforløb hos en anden deltager, tilbudt. Ved at tilbyde sin hjælp, opnår den anden deltager at få forøget sine sociale relationer. Der er lige nu 8 unge, som danner WijKring Heseveld. I det daglige er der to støttepædagoger involveret i projektet. De har sammen startet en ny WijKring med andre unge og yderligere tre Wij Kring er planlagt til opstart i 2015. ”Vi plejede at tro, at folk havde brug for pleje og spurgte os selv, hvordan samfundet kan hjælpe. Nu ved vi, at folk har brug for samfundet og spørger os selv, hvordan og hvor kan vi hjælpe samfundet?” slutter Sacha Stoffelen af.

n FAKTA Links: www.socialrolevalorization.com www .wijkringen.nl www.keyring.org

18 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

anne Danielsen, der er adm. direktør på Grennessminde, fortæller engageret om det arbejde, der gøres for unge med særlige behov på Grennessminde, og den rivende udvikling tilbuddet har gennemgået de sidste par år. Hun lægger ud med at fortælle, at man på Grennessminde arbejder med en drøm. En drøm om at lukke op for potentialet, men at man har vendt opgaven på hovedet. De unge har masser af potentiale, så det handler i højere grad om at finde og udvikle samfundets potentiale for at inkludere de unge. Et arbejde er en menneskerettighed – hvis man skal opleve sig inkluderet skal man indgå i et arbejdsfællesskab. Det er grundlaget for alt arbejde på Grennessminde. Derfor er der også et skarpt fokus på omvendt inklusion, at alle unge skal lave noget resten af samfundet meget gerne vil være med i. En helhedsorienteret indsats har grundlæggende tre indsatsområder: Boenheder, uddannelse og arbejde. • Bo- og opholdsstederne har plads til 65 unge, hvor der arbejdes med, at udvikle elevens færdigheder, så han/hun på længere sigt magter at bo i enten egen boform eller bofællesskab • STU – den tre-årige ungdomsuddannelse er for unge med særlige behov fra 17 år og opefter. Forløbet tilrettelægges individuelt ud fra elevens uddannelsesplan. Der udbydes også EGU på stedet. • Projektskolen er et dagtilbud som hører under Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Dagtilbuddet indeholder erhvervsafklaring, arbejdstræning og skoleundervisning samt praktikker hos såvel private som offentlige arbejdsgivere.

BEBOERNE, ELEVERNE, DE UNGE Grennessminde er en socialøkonomisk virksomhed, og netop den socialøkonomiske tankegang er grundstenen i Grennessmindes arbejde. Arbejdet er kernen i indsatsen, også i uddannelserne og indsatsen på boenhederne. Et arbejde, der skal foregå på så almindelige konkurrenceprægede vilkår som muligt. Arbejdsidentiteten er med til at skabe selvværd og tro på egne ressourcer hos de unge. Det er godt at have familie, det er også godt at have venner, men det er mindst lige så vigtigt at have kolleger. I det danske samfund definerer vi os stort set alle sammen ud fra vores arbejde. Det er derfor gennem at have en gruppe mennesker, som man definere som sine kolleger, at man fuldt og helt bliver integreret i samfundet. Arbejdet er derfor en vej til at give de unge et liv som alle andres. Beboere og elever på Grennessminde kaldes til daglig de unge, og der lægges stor vægt på at inddrage dem i forholdene på stedet, både når det gælder dagligdagen, og når det gælder udviklingen. De unge har på tværs af tilbuddene et elev- og beboerråd, der referer direkte til direktøren. De har derfor mulighed, hvis de har behov for det, at gå direkte til den øverste ledelse, hvis der er forhold, de er utilfredse med. Men ellers fungerer elevrådet – som det kaldes efter de unges eget ønske – ligesom andre steder til daglig i en dialog med medarbejdere og ledelse.

VIRKSOMHEDEN GRENNESSMINDE Grennessminde lægger mange kræfter i samarbejdet med og åbenhed over for virksomheder og kommuner. Det handler om professionel samskabelse. Hanne Danielsen benytter som billede, at en virksomhed kan vælge at være enten en bus eller en taxa. En bus er en billig løsning, der er kollek-

EPR-MØDE I LOS

tiv og ikke kan tilpasses den enkeltes behov. En taxa er dyrere, men til gengæld kan den tilpasses den enkeltes ønsker. Grennessminde har valgt at ville være en taxa. Det kan også ses på de produkter og ydelser Grennessminde leverer. Man satser på høj kvalitet, økologi og individuelle løsninger. Det viser sig også, når man ser på nogle af navnene på Grennessmindes samarbejdspartnere: Noma, IKEA, Folketinget og mange andre. Der er rigtig mange virksomheder i dag, der ønsker at være med til at tage et socialt ansvar, gerne gennem professionel samskabelse og ikke bare som godgørenhed. Grennessminde leverer professionelle ydelser og produkter på en lang række områder. Der er blandt andet gartneri, køkken, bageri, metalfabrik, træværksted. Gartneriet leverer for eksempel grøntsager og krydderier til restauranter og køkkenet leverer

frokoster til skoler og virksomheder og mad til receptioner, alt sammen med fokus på høj kvalitet og bæredygtighed. Her er ikke tale om ”lade som om virksomhed”, her produceres og konkurreres der, på professionel og kvalificeret vis. Det gør det efter Hanne Danielsens erfaring lettere at lave samarbejde med erhvervslivet, der kan se en dobbelt fordel i at samarbejdet både på kvalificeret vis løser opgaver for virksomheden og styrker fokus på virksomhedens sociale ansvarlighed. Hanne Danielsen opfordrer andre sociale tilbud om til at se på mulighederne for at drive socialøkonomisk virksomhed som en del af grundlaget for deres socialpædagogiske arbejde.

n FAKTA En virksomhed skal opfylde 5 kriterier for at leve op til regeringens definition af en socialøkonomisk virksomhed. Socialt formål Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængighed af det offentlige Virksomheden fungerer uden

væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. Inddragende og ansvarlig ledelse Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. Social overskudshåndtering Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer.

Afrunding og konklusioner på dagen

sin opsummering og afrunding af seminaret sagde Paul Kurvers, at det han havde fundet som den vigtigste konklusion på dagen var, at begge eksempler viste os, at vi må omtænke den måde, som vi ønsker at ”sælge” vores virksomheder på. Vi kommer fra en situation, hvor vores fokus var at finde en aktivitet for mennesker med handikap, at give dem noget at lave, at beskæftige sig med. Vi forventede, at samfundet ville købe ydelserne af bar social ansvarlighed over for mennesker med et handikap. Disse eksempler viste os, at vi må begynde at se efter hvordan vi kan bidrage til samfundet med vores aktiviteter. Det er lidt lige som sloganet: “Don’t ask what your country can do for you but ask what you can do for your country.” ●

Vi må omtænke den måde, som vi ønsker at ”sælge” vores virksomheder på.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 19

NYT FRA LOS

Nye medlemmer i LOS siden sidst • BOENHEDEN DELFINEN VED FERIECENTER SLETTESTRAND, Jammerbugt

• UNGEHUSET FALSTER, Guldborgsund

• VORES STED, Svendborg

• OPHOLDSSTEDET VESTERHUSET, Holbæk

• TOLDHUSET, Guldborgsund

• HERAGÅRDEN, Herning

• SKOVDIGET, Gladsaxe

• NISLEVHUS, Nordfyns

• SEU TJELE, Viborg • KERNEHUSET, Silkeborg

• OPHOLDSSTEDET VÆRKSTEDSSKOLEN I RUGSTED, Vejle

• DEN ALMENNYTTIGE FOND TORNSBJERGGÅRD, Odder

• SOLSKOVGAARD APS - OPHOLDSSTEDET SOLVANG, Jammerbugt

• BØNNEBÆKGÅRD, Slagelse

• ASKBO FONDEN, Guldborgsund

• FONDEN VALHALLA, København

• OPEN FUTURE, Roskilde

• MIDTGAARDEN - CENTER FOR PSYKIATRI OG MISBRUG, Esbjerg

• JETTE RØNN SMITS, Rebild

• OPHOLDSSTEDET STOKKEBJERGHUSENE, Holbæk

• VITUS, Faxe

• SOCIALKONSULENTERNE REFLEKT, Slagelse

Uddeling fra Fonden Pro Fonden PRO uddeler én gang om året af renteindtægterne fra Fondens formue og støtter et eller flere private sociale projekter til gavn for udsatte børn og unge. Det kan eksempelvis være: • • • •

Udvikling af nye metoder eller projekter Udvikling af kvaliteten i eksisterende tilbud Dokumentation og evaluering af indsatsen Udvikling af nye metoder til dokumentation af den sociale indsats • Aktionsforskning og praksisforskning med henblik på ovenstående LOS vil gerne opfordre til, at man søger Fonden om støtte, hvis man har planer om et projekt, der falder inden for Fondens rammer. Ansøgningsfrist den 10. marts 2015. Læs mere på www.fondenpro.dk.

20 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Michael Christensen

Martin Madsen

Nye ansatte i LOS’ sekretariat Den 16. december 2014 blev Michael Christensen ansat i LOS som projektleder og Martin Madsen som projektkonsulent på Hvad Virker. Begge er ansat i tidsbegrænsede stillinger. Vi ønsker dem begge velkomne i LOS’ sekretariat.

NYT FRA LOS

DET POLITISKE HJØRNE

Forslaget til ny udbudslov i dialog med såvel Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som Socialministeriet i forbindelse med lovforslaget, og er bekendt med, at også Socialministeriet har en bekymring for konsekvenserne af lovforslaget og derfor er i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herom. Der er en undtagelsesbe-

stemmelse i loven, men de fremtidige vilkår for LOS’ område afhænger af hvordan formuleringen i det endelige lovforslag kommer til at se ud. Lovforslaget fremsættes i sidste halvdel af februar efter at dette nummer af Gi’LOS er gået i trykken. Som LOS ser det, bliver det desuden vigtigt at

få afklaret forudsætningerne for hvordan man opgør ydelsens omfang og samlede pris. Det vil sige om priserne ligger inden for det, der i loven hedder tærskelværdien på 750.000 Euro. Du kan løbende følge udviklingen på www.los. dk under Nyt fra LOS og i vores nyhedsbreve.

FOTO: COLOURBOX

Forslaget til udbudslov er planlagt fremsat i sidste halvdel af februar. LOS afgav sit høringssvar den 7. januar, hvor vi problematiserede lovforslaget virkning på vores område, da vi mener, at lovforslaget grundlæggende er i modstrid med servicelovens intentioner. Desuden var vi den 15. januar i foretræde for Folketingets Socialudvalg, der på baggrund af vores argumentation efterfølgende besluttede at afholde et fælles udvalgsmøde med Folketingets Erhvervsudvalg, hvor man vil bede ministeriet redegøre for forholdene omkring de problemer, som LOS ridsede op. LOS har været

Antal steder med ledige pladser januar 2015 Antal

Heraf med ledig plads(er)

Ledig plads i%

Opholdssteder

282

129

46 %

Botilbud

201

48 %

Skoletilbud

58 %

Familiebehandling

46 %

Andre sociale tilbud

103

56 %

Tilbud i alt

690

340

49 %

Medlemssteder i alt

524

242

46 %

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud. Da tallene ved en fejl ikke har været korrekt opdateret i en periode, er der usikkerhed om antallet af ledige pladser. Vi forventer, at tallet fra næste nummer af Gi’LOS igen er korrekt. (Medlemmerne er i januar på mail blevet bedt om at opdatere, om de har ledige pladser)

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 21

NYT FRA LOS

LOS LOS-TV

FOTO:COLOURBOX

På LOS-TV på hjemmesiden kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde.

Når Magtanvendelsesudvalget har lagt den sidste hånd på betænkningen, vil den blive sendt i høring. Det sker medio marts.

Nyt fra Magtanvendelsesudvalget Magtanvendelsesudvalget afholdt sit sidste møde den 21. januar. Ifølge planen fik udvalget udkastet til betænkning til en sidste skriftlig kommentar den 30. januar, hvorefter arbejdet med opsætning og trykning gik i gang. Betænkningen vil blive sendt i høring medio marts, og desuden vil der blive udarbejdet lovforslag om ændrede regler på området. På LOS’ landsmøde vil SL’s socialpolitiske konsulent Tore Kargo og LOS’ direktør Geert Jørgensen i en af de parallelle sessioner gennemgå betænkningen og tankerne bag de kommende magtanvendelsesregler.

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Gi‘ LOS

MAR Sø 1 Ma 2 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 Ti 10 On 11 To 12 Fr 13 Lø 14 Sø 15 Ma 16 Ti 17 On 18 To 19 Fr 20 20 Lø Lø 21 21 Sø Sø 22 22 Ma Ma 23 23 Ti Ti 24 24 On On 25 25 To To 26 26 Fr Fr 27 27 Lø Lø 28 28 Sø 29 Ma 30 Ti 31

Gi’ LOS nr. 2, 2015 udkommer i midten af juni. On To

13 14 15 16 17 18

19 Læs mere om LOS’ Fr 20 aktiviteter og tilbud Lø Lø 21 21 Sø Sø 22 22 på www.los.dk Ma Ma

Christiansborgkonferencer Udvalgene i LOS afholder hvert år en konference på Christiansborg, hvor der på skift sættes fokus på aktuelle emner inden for børne/ unge-, voksenog skoleområdet.

Faglige årsmøder

LOS afholder hvert år faglige årsmøder for henholdsvis børne/unge-, voksenog skoleområdet. På årsmøderne er der fokus på, hvordan LOS’ medlemmer bedst muligt løfter de opgaver, der er overgivet fra kommunerne

Regionale dialogmøder LOS afholder fem regionale dialogmøder, som sætter fokus på aktuelle emner på det sociale område. Endvidere afholdes et skoledialogmøde.

side 4-12

Bestyrelsesårsmøde LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS.

Landsmøde

LOS afholder landsmøde én gang om året. På landsmødet vægtes indlæg, der har fokus på virksomhedsdrift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Generalforsamling

LOS’ årlige generalforsamlin g afholdes i forlængelse af landsmødet. Her vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Driftskurser

2014

LOS udbyder driftsrelaterede kurser, der er relevante på tværs af områderne som for eksempel personalejura, medicinhåndtering, økonomi.

Læs mere på www. los.dk

GI’ LOS NR. 3 • OKTOBER

samtidig med, at stederne bevarer og forstærker borgerens følelse af at være en del af samfundet.

23 23 Ti Ti 24 24 On On 25 25 To To 26 26 Fr Fr 27 27 Lø Lø 28 28

Konference om vold og trusler

tilbud

NÆSTE NUMMER

FEB Sø 1 Ma 2 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 Ti 10 On 11 12

To LOS lægger i planlægnin gen Fr årets aktiviteter fokus afSøLø på Ma faglighed, lederne og netværk.Ti

LOS • De private sociale

Aktivitetskalender 2014/15

SEPT OKT Ma 1 NOV On 1 DEC Lø JAN Ti 1 2 Ma 1 To 2 To Sø 1 On 3 2 Ti Fr 2 3 Fr Ma 3 2 To 4 On 3 Lø 4 Lø Ti 3 Fr 4 5 To Sø 4 5 Sø On 5 4 Lø 6 Fr Ma 6 5 Ma 5 To Sø 6 7 Lø Ti 6 7 Ti Fr 6 Ma 8 7 Sø On 8 7 On 7 Lø Ti 8 9 Ma 8 To 9 To Sø 8 On 10 9 Ti Fr 9 10 Fr Ma 10 9 To 11 On 10 Lø 11 Lø Ti 10 Fr 11 12 To Sø 11 12 Sø On 12 11 Lø 13 Fr Ma 13 12 Ma 12 To Sø 13 14 Lø Ti 13 14 Ti Fr 13 Ma 15 14 Sø On 15 14 On 14 Lø Ti 15 16 Ma 15 To 16 To Sø 15 On 17 16 Ti Fr 16 17 Fr Ma 17 16 To 18 On 17 Lø 18 Lø Ti 17 Fr 18 19 To Sø 18 19 Sø On 19 18 Lø 20 Fr Ma 20 19 Ma 19 To Sø 20 21 Lø Ti 20 21 Ti Fr Fr 20 Ma 22 21 21 Sø Sø 21 On On 22 21 22 On On 21 Lø Lø 22 21 Ti 22 23 Ma Ma 22 To To 23 22 23 To To 22 Sø Sø 23 22 On 24 23 Ti Ti Fr Fr 23 23 24 24 Fr Fr Ma Ma 24 23 23 To 24 25 On On 24 Lø Lø 25 24 25 Lø Lø 24 Ti Ti 24 Fr 25 25 26 To To 25 Sø Sø 26 25 26 Sø Sø 25 On On 26 25 Lø 26 27 Fr Fr Ma Ma 27 26 26 27 Ma Ma 26 To To 27 26 Sø 27 28 Lø Lø 27 Ti Ti 27 28 28 Ti Ti Fr Fr 27 27 Ma 29 28 28 Sø Sø 28 On 29 28 On On 28 Lø 28 Ti 29 30 Ma To 29 30 To Sø 29 30 Ti Fr 30 31 Fr 30 On 31 Lø 31

NR. 3 • 21. ÅRGANG • OKTOBER 2 014

Interview med Socialminister Manu Sareen side 14-15

Børne- og ungefagligt årsmøde

Omvendt betalingspligt side 28

side 20-24

De private social e tilbud Opholdssteder,

22 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

botilbud og skoletilbu d

INVITATION TIL VELKOMMEN TIL LANDSMØDE LANDSMØDE 2015 LOS’ bestyrelse og sekretariat ser frem til at byde dig velkommen på LOS’ Landsmøde 2015. Vi har sammensat et program, der sætter fokus på det sociale område og på de udfordringer og muligheder, du som leder har i dagens virkelighed. LOS’ direktør, Geert Jørgensen, vil med sit oplæg ”Fra Tingbjerg til de bonede gulve” indlede Landsmødet med at tegne et personligt og fagligt billede af udviklingen på området frem til i dag. Geert’s mangeårige erfaring er vi overbeviste om, vil give det rigtige afsæt til spændende oplæg om fremtiden, som blandt andre Socialstyrelsens direktør Knud Aarup, Weminds medstifter Jacob Bøtter, Soulaima Gourani og Peter Bastian vil komme med bud på og råd til. Landsmødet vil også give dig mulighed for at fordybe dig i et emne i en af de valgfrie sessioner på førstedagen. Vi har i år også, på baggrund af jeres tilbagemeldinger fra sidste år, indlagt en ”netværkstime” i programmet, hvor du kan defilere rundt og udveksle erfaringer og hente inspiration blandt deltagerne på Landsmødet, bestyrelsen og sekretariatets medarbejdere. Har du noget, som du ønsker at dele med flere deltagere på én gang, kan du, også som noget nyt i år, benytte dig af Speakers Corner, hvor du kan holde et ca. 3 minutters indlæg. Udover det faglige program er LOS’ Landsmøde altid en fantastisk mulighed for et inspirerende og festligt samvær med kollegaer, som oplever de samme udfordringer og glæder i hverdagen. Landsmødet 2015 vil også være Geert Jørgensens sidste, da Geert har valgt at stoppe i LOS den 1. maj i forbindelse med sin 65 års fødselsdag. Det vil naturligvis også på festlig vis blive markeret på Landsmødet. LOS’ generalforsamling afholdes i forlængelse af Landsmødet, og den håber vi meget, at du også vil deltage i. På generalforsamlingen vil blandt andet LOS’ nye etiske forventningskatalog blive fremlagt. Jeg vil på forhånd ønske os alle sammen et rigtig godt Landsmøde, og ser frem til at byde dig velkommen på Comwell Kolding.

John Anderskou Bestyrelsesformand

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 23

LANDSMØDE

PROGRAM MANDAG 08:30-09:30

Registreringen er åben

09:30-10:00

Velkomst v/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS Musik af unge fra Opholdsstedet Skydebanegård

10:00-11:00

Fra Tingbjerg til de bonede gulve v/ Geert Jørgensen, direktør i LOS Et personligt og fagligt causeri med en gennemgang af Geert’s erfaringer med skolegang, undervisning, sociale forhold og socialpolitik frem til i dag.

11:00-11:30

Kaffepause - Standene er åbne for besøg

11:30-12:30

Vi kan ikke flytte mennesker, de kan kun flytte sig selv v/ Knud Aarup, Direktør i Socialstyrelsen Vi har i mange år talt om inddragelse, helhedsorienteret indsatser og udvikling. Men har vi virkelig gjort det og på hvilken præmis? Hvis vi virkelig skal hjælpe børnene, de unge og de voksne, der har behov for hjælp, skal vi vende tingene om. Det er dem, der har ”ejerskabet” og dem, der inddrager myndigheden/jer for at få den hjælp, de har behov for.

12:30-14:00

Frokost og indcheckning - Standende er åbne for besøg

14:00-15:00

Unboss v/ Jacob Bøtter, medstifter og partner i Wemind A/S Nutidens chef er yt. ”The Boss” er et levn fra fortiden som mest af alt trænger til at blive sendt på pension. Vi har ikke brug for flere ledere, der blindt jagter profit, og som tror de kan styre alt og alle. Nej fremtidens leder er en Unboss, som sætter formål over profit, som inspirerer og involverer mere end hun styrer, som inddrager alle i virksomhedens arbejde og som skaber værdi sammen med kunderne i stedet for at sælge varer til dem. Hør et visionært bud på lederen af i morgen, the Unboss.

15:00-15:30

Kaffepause - Standene er åbne for besøg

15:30-17:00

Sessioner

17:00-18:00

Netværkstime og Speaker’s Corner

Se beskrivelsen af sessionerne på side 26 v/ Alle deltagere Har du noget, som du ønsker at dele med flere deltagere på én gang, kan du benytte dig af Speakers Corner. Her kan du holde et ca. 3 minutters indlæg – Tilmeld dig gerne talerlisten ved at sende en e-mail til nh@los.dk inden Landsmødet.

19:00-19:20

Velkomstdrink

19:20-02:00

Festmiddag

4 24 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

09:20-09:30

Godmorgen/morgensang

09:30-10:30

Byd forandringer velkommen

LANDSMØDE

v/ Soulaima Gourani Det er utrolig svært at navigere en virksomhed igennem kriser og forandringer, hvis ikke medarbejdere og kolleger er rustet til og indstillet på, at det er nødvendigt at ændre sig. Forandringer sker uanset hvad. Du bliver hele tiden stillet foran nye problemer, nye relationer, ny teknologi og lignende, men spørgsmålet er, hvordan du tackler disse forandringer?

PROGRAM TIRSDAG 10:30-11:00

Kaffepause

09:20-09:30 11:00-12:00

Godmorgen/morgensang Ledelsens arbejde med innovation og fornyelse v/ Peter Bastian

09:30-10:30

12.00-12.15

Foredraget går tæt på to dybtliggende og vidt forskellige instinkter, nemlig overlevelsesinstinktet og instinktet Byd forandringer velkommen for at skabe. Det skabende fællesskab introduceres, som er en samtaleform, hvor vi gensidigt forstærker v/ Soulaima Gourani vores evne og villighed til at finde og favne det nye. Det er utrolig svært at navigere en virksomhed igennem kriser og forandringer, hvis ikke medarbejdere og Autentisk synergi. kolleger er rustet til og indstillet på, at det er nødvendigt at ændre sig. Forandringer sker uanset hvad. Du bliver hele tiden stillet foran nye problemer, nye relationer, ny teknologi og lignende, men spørgsmålet er, Afslutning hvordan du tackler disse forandringer?

v/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS

12:15-13.00 10:30-11:00 13.0011:00-12:00

Frokost Kaffepause LOS’ Generalforsamling Ledelsens arbejde med innovation og fornyelse v/ Peter Bastian Foredraget går tæt på to dybtliggende og vidt forskellige instinkter, nemlig overlevelsesinstinktet og instinktet for at skabe. Det skabende fællesskab introduceres, som er en samtaleform, hvor vi gensidigt forstærker vores evne og villighed til at finde og favne det nye. Autentisk synergi.

12.00-12.15

Afslutning v/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS

12:15-13.00

Frokost

13.00-

LOS’ Generalforsamling

Farvel og tak for et godt landsmøde.

PRISER PR. PERSON Begge dage med 1 overnatning i enkeltværelse:........3.775 kr. Begge dage med 1 overnatning i dobbeltværelse:.....3.375 kr. Begge dage UDEN overnatning:................................2.750 kr.

INFORMATION LOS’ Landsmøde 2015 afholdes på: Comwell Kolding Skovbrynet 1 6000 Kolding

KUN den 13. april incl. middag og fest:......................2.275 kr.

Tilmelding til Landsmødet: www.los.dk

KUN den 14. april:........................................................975 kr.

Spørgsmål til Landsmødet: Kontakt Nynne Haarby på nh@los.dk eller 3318 1017

Farvel og tak for et KUN den 13. april excl. middag og fest:. ....................1.795 kr. godt landsmøde.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 25

LANDSMØDE

SESSIONER MANDAG KL. 15:30-17.00 1 EN BESTYRELSE SKAL GØRE EN FORSKEL v/ Teddy Wivel Bestyrelsen skal gøre en positiv forskel. Både som inspirator og dialogpartner for den daglige ledelse, men også som kontrollant. Derfor er det et farligt udtryk, at man ”sidder” i en bestyrelse. Man arbejder i en bestyrelse. For at kunne passe sit arbejde har man brug for en række værktøjer. Værktøjer som sætter en i stand til at gøre en forskel. Indlægget sætter rammerne for bestyrelsens arbejde og giver en række værktøjer til at udfylde rammerne.

ARBEJDSMILJØETS UDFORDRINGER NÅR DER ER VOLD OG TRUSLER v/ De Psyko-Fysiske Konsulenter Sessionen giver indblik i hvilke kompetencer, der skal til på arbejdspladsen og kommer med demonstration af metoder og spørgsmål.

MAGTANVENDELSESUDVALGETS FORSLAG TIL NYE RETNINGSLINJER v/ Geert Jørgensen, Direktør LOS og Tore Kargo socialpolitisk konsulent fra SL

ØKONOMI OG DET NYE SOCIALTILSYN v/ John Cubbin, direktør i Trekroner Revision Sessionen sætter fokus på det nye budgetskema, herunder pris ctr. kvalitet, basistakster ctr. særydelser. På Årsrapporten (Den finansielle) – nye nøgletal, notekrav m.v., herunder konsolideringsgrad i forhold til bæredygtighed og på revision – nye krav til revisor, herunder beholdningseftersyn, markedsleje, bestyrelseshonorar m.v.

ET NYT PARADIGME I DEN KOMMUNALE SEKTOR - TRUSSEL ELLER MULIGHED? v/ Dan Zielke, Myndighedsleder i Tønder Kommune Hvor er kommunerne på vej hen? Evidens, kvalitet og økonomi er afgørende – men hvad betyder det? Hvad får betydning i samarbejdet mellem myndighed og tilbudsside? Hvordan styrkes det enkelte steds profil i forhold til samarbejdspartneren i kommunen? Er der særlige potentialer i samarbejdet med de nærliggende kommuner? Dan Zielke – trækker med afsæt i indsigt i begge områder en provokerende og klar retning op – som vil udfordre og forstyrre – men samtidig tydeliggøre muligheder for strategisk planlægning fremadrettet. Der bliver god mulighed for drøftelse og inddragelse af konkrete iagttagelser fra praksis.

Ved tilmelding til Landsmødet på www.los.dk vælger du den session, som du ønsker at deltage i.

Magtanvendelsesudvalget skal aflevere sin betænkning i marts 2015. Oplægsholderne har begge siddet i udvalget, og vil gennemgå og diskutere forslagene til nye regler omkring magtanvendelse og nogle af overvejelserne bag udvalgets betænkning.

FUSION AF VIRKSOMHEDER v/ Psykologerne Jonas Schmidt Funch og Kristoffer Wulff Hvordan imødekommer socialpædagogiske institutioner de krav fremtidens udbud vil stille til ogpaveløsning og organisatoriske rammer? Organisationspsykologerne Wulff og Funch er specialister i organisationsudvikling of forandringsledelse. Med en konkret case som eksempel vil de i deres oplæg bl.a. komme omkring de strategiske overvejelser, som går forud for beslutningen om fusion, hvornår og hvordan mindre virksomheder med fordel kan fusionere samt helt konkret beskrive erfaringer og værktøjer i forbindelse med fusion af virksomheder.

6 26 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

SÆT X I KALENDEREN

Bestyrelsesårsmøde FOTO: DCHRISTIAN RINDOM

Bestyrelsesnetværket ønsker med temaet for årsmødet 2015 at sætte et øget fokus på, hvordan private sociale tilbud kan styrke positionen i forhold til offentlige udbud. Årsmødet afholdes den 6.-7. marts på Hotel Storebælt, Nyborg. Program og tilmelding på www.los.dk.

SÆT X i kalenderen Reception for Geert Jørgensen afholdes den 28. april i København. Sekretariatet håber, at rigtig mange af jer tid og lyst til at komme og være med til at festliggøre dagen for Geert. Indbydelse udsendes snarest.

Personalejurakursus 19. maj 2015 – Aarhus 4. juni 2015 – København Med udgangspunkt i ansættelseskontrakten gennemgås de ansættelsesretlig regler og problemstillinger.

Medicinhåndteringskursus 17. marts 2015 – København 4. maj 2015 – Vejle Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen, og når uheldet sker.

Læs mere om LOS’ kurser og arrangementer og om tilmelding:

LOS’ Landsmøde 2015 Tilmelding til: LOS’ LANDSMØDE DEN 13.-14. APRIL 2015 I KOLDING er åben på www.los. dk. Se program side 23-26 her i bladet. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Misbrugskonference LOS afholder den 4. marts 2015 den årlige misbrugskonference på Vejle Center Hotel. I år har vi bl. a. oplæg af Henrik Rune Holst, som vil fortælle om emnet ”Systematik over metode” og af psykolog Carl Albertsen, som holder oplæg om ”Den mentaliseringsbaserede tilgang”. Program og tilmelding på www.los.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 27

ANSÆTTELSESRET

Juranyt TEKST: ANNE METTE ANDERSEN, JURIST, LOS

Efter at dagpengeloven blev ændret, er der med virkning fra 1. juli 2014 kommet kortere periode med sygedagpenge til den sygemeldte medarbejder. Betaler stedet løn eller dagpenge under sygdom efter de 30 dage (arbejdsgiverperioden), vil stedet efter de første 30 dages sygdom kunne få refusion for sygedagpengene. Perioden for sygedagpenge fra kommunen er nu sat ned til 22 uger efter de 30 dage, og det kan få betydning for refusion af sygedagpengene til stedet ved en medarbejders længerevarende sygdom. Man kunne derfor overveje at lave et forbehold i ansættelseskontrakterne, hvoraf det vil fremgå, at betaling kun sker efter arbejdsgiverperioden, hvis stedet kan modtage refusion fra kommunen af sygedagpengene. Det er dog ikke i alle tilfælde, at man kan lave sådan et forbehold. For det første skal det varsles i fald, at der er tale om en forringelse af de gældende vilkår i ansættelseskontrakten, for det andet vil det ikke kunne lade sig gøre hos de steder, hvor der er overenskomst med en fagforening og for det tredje er det tvivlsomt, om man kan tage sådan et forbehold overfor en funktionær.

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

BETALING UNDER SYGDOM

Det er vigtig, at man laver en grundig forberedelse inden afskedigelse.

sygemeldt medarbejder, man overveje at afskedige. Godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling er højt, f.eks. er godtgørelsen ved forskelsbehandling af en handicappet medarbejder på niveau med godtgørelsesniveauet for afsked på grund af graviditet og barselsorlov: op til 12 måneders løn; og beskyttelsen mod forskelsbehandling vedrører alle forhold i ansættelsen og ikke kun ved afsked af en medarbejder.

GRUNDIG FORBEREDELSE INDEN AFSKEDIGELSE Det er vigtigt, at man laver en grundig forberedelse inden, at man skrider til en afskedigelse. Er stedet af en eller anden grund utilfreds med en medarbejder, er det vigtigt, at man gør medarbejderen opmærksom på dette, og at man efterfølgende kan dokumentere det. Dokumentationen kan være et skriftligt mødereferat fra en tjenstlig samtale eller måske ligefrem en skriftlig advarsel. Der er flere typer af medarbejdere, der er beskyttet enten af lovgivningen eller eventuelt af en overenskomst. Er medarbejderen beskyttet af lovgivning eller en overenskomst, skal man være ekstra opmærksom ved en eventuel afskedigelse. Beskyttede medarbejdere er bl.a. medarbejderrepræsentanter, gravide og de, der har søgt om orlov eller er vendt tilbage fra orlov, samt handicappede. Sidstnævnte kan være meget svære at definere, men som udgangspunkt vil en medarbejder ansat i et fleksjob være at betragtet handicappet i denne sammenhæng. Man bør under alle omstændigheder omhyggelig, hvis det er en

28 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

G-DAGE G-dagene for helt korte ansættelser bliver gradvist afskaffet. Medarbejdere, der bliver ledige, har, når betingelserne er opfyldt, krav på at få de første tre ledighedsdage, g-dage, betalt af deres arbejdsgiver. For at få de tre g-dage skal medarbejderen, udover visse andre betingelser, have været ansat i mindst fire uger hos arbejdsgiveren og i den periode have arbejdet i, hvad der svarer til mindst to uger. De tre g-dage bliver nu gradvist afskaffet for korte ansættelser. I 2015 skal arbejdsgiveren kun betale for to g-dage for de medarbejdere, der har været ansat under tre måneder. Fra 2017 skal der kun betales for én dag, og fra 2018 skal der ikke længere betales g-dage for ansættelser, som har en varighed på mindre end tre måneder. Husk, at du som medlem af LOS altid kan kontakte jurist Anne Mette Andersen om spørgsmål vedrørende ansættelser og afskedigelser. ●

HØRINGSSVAR

FOTO: BJARKE ØRSTED

LOS har afgivet høringssvar på 15 forskellige lovforslag og ændringer i sidste halvår af 2014.

LOS OG lovgivningsprocessen TEKST: SARAH SIEKER JUHLERT, JURIST

år der vedtages nye love i Danmark, er det en grundlæggende del af lovgivningsprocessen, at organisationer, myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere på de lovforslag, der fremsættes og at give deres kommentarer i form af et høringssvar. Herefter tager ministeren bag lovforslaget høringssvarene med til Folketinget som et tillæg til lovforslaget. LOS vægter det generelt højt at repræsentere medlemmernes interesser i det retspolitiske arbejde, og i sidste halvår af 2014 har LOS derfor afgivet høringssvar på 15 forskellige lovforslag og ændringer sendt i høring af en række forskellige instanser. Socialministeriet har været myndigheden bag langt de fleste, og har blandt andre hørt LOS om nye regler om takstfastsættelse og om regler for registrering af socialøkonomiske virksomheder. Ændringer i adgang til behandling på misbrugsområdet er også sendt i høring, ligesom LOS har kommenteret på lovforslag om en udvidet indsats på kvindekrisecentre. Endelig er nye regler for faglig støtte til netværksplejefamilier, ændring i Børne- og

Ungeudvalgets beslutningskompetence og nedsættelse af samtykkealderen for anbragte børn, alle sammen foreslåede ændringer, som LOS har afgivet høringssvar på. I kølvandet på skolereformen har Undervisningsministeriet også stået bag en række lovændringer, og har derfor bl.a. sendt forslag vedrørende indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, specialundervisning og socialpædagogisk bistand på anbringelsessteder i høring. Endelig har Digitaliseringsstyrelsen udsendt ændringer som følge af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 29

HØRINGSSVAR

og Sundhedsstyrelsen har spurgt på regler om håndtering af lægemidler. Aktuelt er LOS ved at svare på Kulturministeriets høring om ændring af regler for indhentelse af Børneattest, og på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forslag til ny udbudslov, der har til formål at imple-

mentere EU-direktivet om opgaver i udbud i den danske lovgivning. Hvis I har spørgsmål til de fremsatte lovforslag og indholdet af høringssvarene, er I meget velkomne til at kontakte LOS for en uddybning. ●

Til info – Høringssvarene i oversigt: • Bekendtgørelser om folkeskolen • Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger • Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen • Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder • Udkast til lov om ændring af lov om social service og lov om social tilsyn (tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere) • Bekendtgørelser om folkeskolen • Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning endeligt påhviler • Bekendtgørelse om folkeskolens prøver • Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven • Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i fjerde bølge) • Bekendtgørelser efter lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder • Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealder mv.) • Ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.) • Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler • Lov om ændring af lov om social service (udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre) • Forslag til udbudslov

30 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

KONSULENTRÅDGIVNING

Fra konsulenternes HVERDAG

OS yder konsulentbistand til medlemmer, som har behov for det, men vi tager også gerne en snak med nye potentielle medlemmer og alle andre, der har interesse for de private sociale tilbud. Det gælder i forhold til opstart, drift, godkendelser, forsikringer og juridisk bistand på det sociale- samt det arbejdsretslige område. Ofte foregår denne rådgivning på baggrund af en henvendelse enten pr. telefon eller e-mail. I den forgangne periode er der en række fællestræk i de henvendelser, vi har fået, og de opgaver vi har løst. De nye socialtilsyn har betydet, at nogle medlemmer har været igennem skærpede tilsyn. Det er tydeligt, at flere medlemmer ikke oplever, at der er samme dialog, som de har været vant til tidligere. Det giver på den ene side en større frihed til stedernes ledelsesvirke, men kan gøre omstillingen vanskelig for de medlemmer, der har haft et meget tæt forhold til deres tidligere tilsyn. Mange oplever endvidere, at selv om de fint kan gøre rede for egen metode, pædagogik og værdigrundlag, så er det en udfordring for dem at skulle få de mange gode intentioner indarbejdet i det daglige arbejde på et helt konkret og målbart niveau. Det gode råd er derfor, at man som sted udvikler en plan for, hvordan det sikres, at det gode formål med arbejdet bliver omsat i helt konkrete handlinger, som kan dokumenteres

og være med til at underbygge kvaliteten i tilbuddet. På børn og ungeområdet har der endvidere været fokus på bl.a. registrering på tilbudsportalen og indrapportering af magtanvendelser. Socialretsligt er det primært spørgsmål om egenbetaling og opkrævning heraf, tilsynstakster og tilsynsrapporter, spørgsmål vedrørende krydsfeltet imellem underretningspligt, afværgepligt / tavshedspligt og grænserne imellem det personrelaterede samt det driftsmæssige tilsyn, der har præget perioden. Skoleområdet er præget af opbrud, som en direkte følge af bekendtgørelsens krav om minimumsstørrelser. Nogle skoler lukker ned, andre fusionerer og helt andre igen opnår at fortsætte under dispensationsordningen. Der er i flere kommuner stor usikkerhed omkring, hvad der kræves for at kunne opnå dispensation. LOS har haft en længere dialog med ministeriet for at få fastslået, at der, uanset størrelsen på skolen, kræves en overenskomst. Det vil sige at der skal foreligge en overenskomst, såfremt man driver et skoletilbud for 10 elever eller mere, eller et undervisningstilbud for mindre end 10 elever, jf. dispensationsordningen. Du kan læse mere om forskellen på de to typer af undervisningstilbud på www.los.dk. Arbejdsretsligt gennemgås der for tiden mange ansættelseskontrakter,

og især lige efter et personalekursus, som de to der blev afholdt i henholdsvis Århus og København i november, oplever vi et boom, da kursusdeltagere ofte laver kontrakterne up to date, efter at være blevet inspireret på personalejurakurset. Vi planlægger således at gentage succesen og afholder også i 2015 personalekurser for alle medlemmer, så I kan få inspiration og blive opdateret med de nyeste regler på området. Datoer vil blive annonceret på hjemmesiden og i vores nyhedsbreve. Der er fortsat en del afskedigelser, hvor begrundelserne går lige fra samarbejdsvanskeligheder til lukning af stedet. Der er også en del spørgsmål om arbejdstid. De spørgsmål vil ligeledes blive besvaret løbende, og der vil blive samlet op og uddybet på personalekurset. LOS’ hjemmeside vedrørende rådgivning om Arbejdsret er nu blevet opdateret, men selvom alle medlemmer kan læse meget dér, er I alligevel meget velkomne til at kontakte os, og især i forhold til afskedigelser kan det være en rigtig god idé at kontakte LOS, inden I afskediger. Du kunne i øvrigt møde LOS’ konsulenter på de regionale dialogmøder, der blev afholdt i sidste kvartal af 2014. På dialogmøderne har vi fået meget ny viden med hjem til Sekretariatet, men vi har også mulighed for at svare på spørgsmål og møde nye potentielle medlemmer. Vi er altid

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 31

KONSULENTRÅDGIVNING

Peter Mikkelsen Regional konsulent E-mail: pm@los.dk Tlf.: 3318 1014

Anne Mette B. Andersen Juridisk konsulent E-mail: amba@los.dk Tlf.: 3318 1019

Jacob Føns Lomholt Regional konsulent E-mail: jfl@los.dk Tlf.: 3318 1012

Karina Hjermitslev Juridisk konsulent E-mail: kh@los.dk Tlf.: 3318 1011

Peter Juul Juridisk konsulent E-mail: pj@los.dk (træffes kun onsdag)

meget glade for dialogmøderne, for her kan vi møde alle medlemmer, og vi kan få sat ansigter på jer, og I kan få sat ansigter på os fra Sekretariatet. Vi glæder os meget til at tage på dialogmøder igen i 2015. Aktuelt har der været givet høringssvar på udbudsloven, som du kan læse mere om i dette nummer af Gi’LOS. Husk at du altid kan læse LOS’ høringssvar på hjemmesiden. Konsulenterne har deltaget som

32 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

bisidder i en række møder imellem vores medlemmer og socialtilsynene samt støttet udvalgene i forberedelse af henholdsvis voksenfagligt og skolefagligt årsmøde. Sidder du tilbage med spørgsmål eller forslag til forbedringer af vores medlemsservice og sagsbehandling, så arbejdes der netop nu på at færdiggøre en medlemsundersøgelse, som vi gerne vil opfordre alle medlemmer til at besvare.

Vi vil i LOS’ sekretariat gerne blive endnu bedre til at understøtte jeres interesser og bidrage til, at I kan udføre jeres arbejde bedst muligt. Derfor har vi brug for jeres tilbagemeldinger. Flere informationer vil komme med i et snarligt nyhedsbrev, og er du ikke tilmeldt LOS’ nyhedsbrev, så gør det på www.los.dk ●

VOKSENUDVALGET I LOS

Stemningen var høj ved det Voksenfaglige Årsmøde 2015 i Middelfart.

Voksenfagligt Årsmøde I MIDDELFART

Grundlaget for det Voksenfaglige Årsmøde 2015 var at sætte fokus på de dokumentations-problematikker, som vi på opholdssteder, bo- og skoletilbud skal forholde os til i forhold til det nye driftsorienterede tilsyn TEKST: TINA BREJNHOLT, TEAMLEDER, KIRSEBÆRHUSET PÅ FRUERLUND

er forventes, at vi kan arbejde metodisk og kan dokumentere det pædagogiske personales kompetencer i forhold til målgruppen og den udvikling, der skabes for beboerne. Dagens tema var derfor kompetenceudvikling – ”Når kompetencer skaber et godt tilbud”.

UDVALGET Voksenudvalget fra LOS var i planlægningen af årsmødet enige om årets tema, som bland andet skulle omhandle resultatdokumentation i forhold til det nye tilsyn. Lovgiv-

ningsmæssigt er der blevet sat et fælles fokus på, at vi som ledere og medarbejdere skal kunne dokumentere vores resultater i forhold til brugernes trivsel og udvikling. Personalets kompetencer kommer i den forbindelse i spil. Er det disse kompetencer, der skaber et godt tilbud? Og hvilke og hvor mange kompetencer og ressourcer er nødvendige i forhold til, at vi skal leve op til den nye reform.

TILSYNET PÅ ÅRSMØDET Årsmødet blev afholdt 26. januar, og vi startede med, at Poul Bo Nielsen,

fra Voksenudvalget og Fonden Landlyst, bød velkommen og præsenterede dagens program. Formand, Susan Møller, var sygemeldt. Journalist Nick Allentoft, fra DenOffentlige, var ordstyrer dagen igennem. Med afsæt i dagens tema gav Simon Østerbøg Foldager, Stabsleder i Tilsyn Midt, sin beretning om tilsynets erfaringer på baggrund af reformens første år. Tilsynet vil gerne kendes på, at der skal gøres en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark. Der er en fælles ramme i forhold til tilsynspolitikken, som består af tre elementer:

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 33

VOKSENUDVALGET I LOS

Panelet fra højre: Rasmus Willig, Sociolog, Inge Marie Vestergaard, Fagchef Handicap og Psykiatri, Line Loldrup, Faglig Koordinator, Ringkøbing-Skjern Kommune, Thomas Gruber, Politisk Konsulent LEV, Ole Riisgaard, Sekretariatschef SIND og Simon Østerbøg Foldager, Stabsleder Socialtilsyn Midt.

kontrol, kvalitet og udvikling. Socialtilsynet skal foretage en samlet vurdering af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed. Simon Østerbøg Foldager mener, at det er afgørende for kvaliteten i tilbuddene, at medarbejderne har de kompetencer, uddannelser, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til målgruppe og målsætninger. Tilsynet lægger vægt på samspillet mellem de formelle kompetencer og praksis med målgruppen. Tilsynet triangulerer efter forskellige data fra ledelse, personale, brugere og pårørende. Det er afgørende for tilsynet, at praksis fungerer, og de skønner ikke, at der er en sikret sammenhæng mellem kvalitet og kompetencer. De dokumenterer kompetencer i forhold til personalet via medarbejder oversigter, interview, observation på besøget og vurdering af relevant viden og erfaring set i relation til målgruppen. Whistleblower ordningen er anonym, og tilsynet må ikke berette om henvendelser til den konkrete institution. Tilsynet mener, at det er en god ordning, og der har været en del henvendelser i det sidste år. Tilbudsportalen har ikke fungeret optimalt. 2014 har været et hektisk år for alle fem socialtilsyn, men alle tilbud og plejefamilier har fået besøg. Der har været adskillige udfordringer såsom it-systemer, overholdelse af magtan-

34 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

vendelsesregler, oprydningsopgaver pga. tidligere godkendelser og manglende kontrol. Tilsynet mener, at de private tilbud generelt er meget positive og samarbejdsvillige, der er interesse for tilsynet, og tilbuddene er klart definerede. Simon Østerbøg Foldager sluttede af med at sige, at tilsynet glæder sig fremadrettet til at kunne gå fra kontrol, oprydning og dokumentation til faglig udvikling i samarbejde med tilbuddene.

VOKSENUDREDNINGSMETODEN VUM OG FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FKO Fagchef for Handicap og Psykiatri Inge Marie Vestergaard fra Ringkøbing-Skjern kommune gav os et oplæg om voksenudredningsmetoden VUM. Der er fokus på det ændrede syn på borgeren, og det giver også et andet afsæt i forhold til sagsbehandlingen. Der er i den forbindelse lavet en ny vision ”Et liv i balance - det aktive medborgerskab”, hvor målet er, at sætte fokus på, hvad borgeren skal opnå - og få ud af sit liv. Voksenudredningsmetoden VUM er udviklet i samarbejde mellem KL og Socialministeriet, og formålet er bla at ensrette en metode, som kan forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen.

Den er it-understøttet og kan anvendes til alle målgrupper. Det er særligt metodens redskaber til bestilling og opfølgning, som har betydning for udførerens arbejde. Det er centralt at beskrive de temaer i udredningen, som er relevante i forhold til den enkelte borger, og der hører et skalasystem med metoden. Formålet med udviklingen af redskabet er, at der kan blive en fælles dokumentation og viden om, hvorvidt borgeren opnår målene, og man kan måle borgerens progression i forhold til socialt tilsyn. Efterfølgende gav Line Loldrup, Faglig Koordinator fra Ringkøbing-Skjern kommune, et eksempel på de faglige kvalitetsoplysninger FKO fra praksis. FKO viser, hvordan borgeren har udviklet sig indenfor de relevante temaer i voksenudrednings-metoden og specifikt i forhold til de konkrete indsatsmål. Skemaerne har fokus på mål og progression i forhold til borgeren. Line Loldrup fortalte, at udførerne af FKO mener, at det medvirker til at sikre en god handleplan for borgeren, med fokus på progression, høj faglighed, og at man ser mulighederne for udvikling.

DET SOCIOLOGISKE PERSPEKTIV Rasmus Willig, som er Sociolog, ph.d.

VOKSENUDVALGET I LOS

Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, gav os et oplæg omkring de risici, der kan være ved at dokumentere en menneskelig indsats ved hjælp af skemaer og scores. Vi er i en tid, hvor det er staten, der stiller de kritiske spørgsmål til sine borgere og ikke omvendt. Der skal redegøres og dokumenteres for næsten alt i nutidens samfund og på trods af, at vi mennesker får flere og længere uddannelser, så bliver der også kontrolleret generelt mere. Der er tendens til en teknologisk acceleration, hvor vi skal registrere og dokumentere det hele, og alting er altid bagud – og vi er bagefter. Den mest kendte kritik i forhold til denne samfundstendens er, at alting bliver for overfladisk, vi skynder os videre til det næste, og vi stiller ikke de grundlæggende spørgsmål til det underliggende element, hvad er der eventuelt galt? Vi bevæger os på en bølge af at afvæbne kritik! Rasmus Willig havde adskillige eksempler på sætninger sagt af mennesker i forskellige professioner. Hele kulturen og sproget er præget af ”du må se positivt på

Vi er i en tid, hvor det er staten, der stiller de kritiske spørgsmål til sine borgere og ikke omvendt. tingene”, det er bestemt på højeste niveau”, og ”du må se det som en udfordring”. De særlige principper strider imod vores egen natur og ytringsfrihed. Der er ikke tid til at nå alle målene, og jo flere mål vi opstiller – jo flere skal vi nå. Etikken kan komme under pres, da vi alle tænker, om vi kunne, burde, skulle løbe lidt stærkere, og aldrig har vi stillet os selv så mange spørgsmål om alt i vores liv.

Tilsynet kan ses som en central del af trivslen og udviklingen og være en hjælp til udsatte borgere. LEV forventer, at alle borgere, i det omfang det kan lade sig gøre, skal deltage i tilsynet. Ole Riisgaard, som er Sekretariatschef i SIND, mente, at det person rettede tilsyn er meget mere centralt end det driftsorienterede tilsyn. SIND forholder sig generelt positivt til både tilsynet og VUM. Man skal aldrig dømme en reform det første år, men SIND ser klart en forbedring af det nye tilsyn, og er også begejstret for Whistleblower ordningen. Der kan være faldgruber i forhold til voksenudredningsmodellen VUM, for hvis man først har en udredning som borger, kan det være svært at komme ud af den rolle igen.

LEV OG SIND Politisk Konsulent for landsforeningen LEV Thomas Gruber beskrev, hvordan baggrunden for det nye tilsyn var, at kommunerne ikke havde løst deres tilsynspligt, og derfor var der adskillige sager, som var blevet belyst i pressen. Der havde altså i den grad været et behov for et kvalitetsløft i forhold til socialtilsynet.

Nick Allentoft var en kompetent ordstyrer dagen igennem.

PANELDEBAT AFSLUTTEDE DAGEN Årsmødet sluttede af med en paneldebat med dagens oplægsholdere og salen. Der var igen i år et stort fremmøde af tilmeldte LOS medlemmer, og det viser endnu engang, hvor vigtigt det er at afholde mødet med de faglige temaer, som gør sig gældende i nuet for ledere og medarbejdere rundt om på landets opholdsteder og botilbud. Lovgivningsmæssigt, er der i det forgangne år, sat et fokus på resultatdokumentation i forhold til det nye tilsyn, og i den sammenhæng blev der på årsmødet skabt oplæg og debat omkring kompetencer, kvalitet og udvikling. Voksenudvalget havde samlet en masse brikker i form af forskellige oplægsholdere på årsmødet, som medlemmerne af LOS kunne samle til det puslespil, som gav mening i forhold til egen pædagogiske og ledelsesmæssige praksis. ●

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 35

SKOLEUDVALGET I LOS

Skolefagligt Årsmøde I VEJLE TEKST: MAJKEN DALSGAARD, FORMAND FOR SKOLEUDVALGET

raditionen tro havde skoleudvalget inviteret skolefolk fra hele LOS til en skolefaglig dag midt i landet. Det skolefaglig årsmøde er både for ledere og personale, og mange nye ansigter deltog i dagens arrangementer. Dagens overordnede tema var uddannelse, med fokus på UU, samarbejde med KL (kommunernes landsforening), og magtanvendelser. Charlotte Hove, Centerleder af UU Brønderslev. Charlotte gennemgik procedure, lovgivning og samarbejdsaftaler med interne skoler/dagbehandlingsskoler. Hun forklarede også om de udfordringer som UU stod overfor i forhold til STU og EGU uddannelserne. Hun lyttede til de vanskeligheder, vi og vores unge kan opleve i mødet med uddannelsessystemet og forklarede, hvad UU vejlederne kan gøre for at afhjælpe de unges vej gennem uddannelsessystemet. Dagens anden taler, Ane Stallkneckt, fagcenter leder i Kalundborg Kommune, måtte desværre melde afbud på grund af sygdom. I stedet blev deltagerne delt op i grupper, hvor hver gruppe skulle udarbejde 5 spørgsmål til KL. Alle spørgsmål blev efterfølgende fremlagt i plenum, og der var mange forskellige og relevante spørgsmål, som fx:

36 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Antallet af skoleår som elever har krav på er 9 år, uanset om de har deltaget i undervisningen eller ej, hvilket gør det næsten umuligt for os at klargøre dem til eksamen, når de bliver anbragt i vores regi. Der er simpelthen ikke tid nok, og KL er uvillig til at give den enkelte elev et ekstra år. Hvordan løser vi det? Alle gruppernes spørgsmål vil blive gennemgået af Skoleudvalget, og 5 spørgsmål vil blive sendt til Ane Stallkneckt. Efter frokosten kom professor Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, og gennemgik lovgivning om magtanvendelse i skolen med os. Jørn Vestergaard beskrev nødvendigheden af grundighed i vores indberetninger af magtanvendelse. Det er vigtigt, at de er uddybende og med det rette ordvalg. Han eksemplificerede problematikkerne gennem Solhaven- og Tapesagen -. 2 retssager der har fyldt meget i medierne. Derudover brugte han lang tid på at snakke med os om vigtigheden af kulturen på vores steder, som forebyggelse af magtanvendelse. Det var en hyggelig dag, hvor der også var tid til kollegiale snakke over frokosten og i pauserne. Tak fordi I mødte så talstærkt op, og velmødt næste år.

BØRNE- OG UNGEUGEUDVALGET I LOS

Ombudsmandens tilsyn TEKST: LARS KJELDMARK, BØRNE- OG UNGEUDVALGET

et i lyset af de mange sager der har været bragt til torvs gennem TV om forskellige forhold på institutioner som vores, sprang sveden et kort øjeblik frem på panden, da ombudsmanden fremsendte et brev hvor der stod: ”Ombudsmanden har besluttet at aflægge Bryggergården et tilsynsbesøg...” – vi tænkte: ”Har vi gjort noget forkert?” Lidt længere nede i brevet kunne vi konstatere, at der ikke var specielle forhold ved opholdsstedet og heldagsskolen, der havde ført til, at ombudsmanden ønskede at besøge Bryggergården. Ønsket var som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed og som led i ombudsmandens OPCAT-virksomhed. Besøget skulle primært gennemføres ved samtaler med institutionens og skolens ledelse, medarbejdere og unge, der måtte ønske det. Der skulle være særligt fokus på forholdet mellem de ansatte og de unge, forholdet imellem de unge og forholdet de ansatte indbyrdes. Endvidere fokus på magtanvendelse og andre indgreb og begrænsninger i selvbestemmelsesretten, undervisning og sundhed.

Forinden besøget skulle Fonden Bryggergården indsende en lang række dokumentation vedrørende godkendelsesgrundlag, de unge og institutionen. Socialtilsyn Midt og Samsø kommune blev også inviteret til tilsynsmødet. Da dagen for tilsynet oprandt modtog vi kontorchef Bente Mundt, specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen og børnesagkyndig Irene Rønn Lind fra ombudsmandens børnekontor. Desuden deltog Socialtilsyn Midt med to personer, Samsø Kommunes Tilsyn, Peter Mikkelsen fra LOS samt ledelsen fra Bryggergården. Programmet for tilsynsbesøget startede med en indledende samtale med opholdsstedets ledelse og repræsentanter for de ansatte.

Det var hele dagen igennem et både konstruktivt og positivt møde ...

Herefter var der rundvisning på Bryggergården og Samsø Heldagsskole. Efter frokost var der samtale med de unger og pårørende, der ønskede det samt de ansatte. Konklusionen på det afsluttende møde med ledelsen, var meget positiv – dog ville Ombudsmandens Kontor vende tilbage med opfølgende spørgsmål. Det var hele dagen igennem et både konstruktivt og positivt møde med de implicerede fra Ombudsmandens Kontor, Socialtilsyn Midt samt Samsø Kommunes Tilsyn. Samlet set en rigtig god oplevelse for både de unge, forældre, ansatte og ledelse. (Vi havde statusmøde for en af de unge samme dag). Vi lærte, at vi skulle informere forældrene til de unge om Magtanvendelsescirkulæret. Vi lærte også forskellen på, hvordan de juridiske hjerner og pædagogiske hjerner tænker! Et af de opfølgende spørgsmål fra Ombudsmanden handlede om en præcisering af datoer for indskrivning af unge ved starten af skoleåret. Her havde skolelederen ikke tænkt over datoerne for indskrivning af de enkelte elever, men bare tænkt – og sagt, at børnene var i skolen fra starten af året – og det er ikke i orden! ●

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 37

EFTERVÆRN

LOS SÆTTER FOKUS PÅ EFTERVÆRN

på Eurochilds årsmøde 2014 i Bukarest

På Eurochilds årsmøde den 26. - 27. november stod LOS’ direktør Geert Jørgensen for et oplæg om efterværn. Her viste han LOS’ film ”Investering i fremtiden”, der giver et stærkt portræt af tre unge, der er kommet godt gennem anbringelsen TEKST: GEERT JØRGENSEN, DIREKTØR, LOS

emaet for årsmødet var landenes prioriteringer, når det gælder støtten til udsatte børn og unge. Det handler om den ansvarlighed, som landene bør praktisere, når der prioriteres. Årets tema afspejler gennemførelsen af en henstilling fra Europa-Kommissionen, om medlemslandenes pligt til at bryde den onde cirkel for udsatte børn og unge. Arbejdet i Eurochild bygger på FNs konvention om barnets rettigheder, og deltagere på årsmødet i Bukarest var bl.a. regeringsrepræsentanter fra en række lande samt regionale og lokale myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med børns rettigheder. Medlemmer af Eurochild er organisationer, virksomheder og enkeltpersoner fra i alt 35 europæiske lande. Fra LOS deltog ud over Geert Jørgensen bestyrelsesmedlem Søren Brink. Filmen blev meget positivt modtaget og flere af deltagerne bad om at måtte linke til den eller vise den i deres respektive lande, heriblandt en estisk og en italiensk organisation for tidligere anbragte, ligesom det estiske socialministerium den 15. december har vist filmen på en konference i Tallinn for estiske socialarbejdere.

38 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

OM FILMEN ”Jeg var nervøs for at ende i en misbrugssituation, jeg havde ikke lyst til at bo for mig selv”, siger 27-årige David i filmen ”Investering i fremtiden”. Det meste af sin opvækst har David været anbragt uden for hjemmet. Hans mor magtede ham ikke, og hans far ville ikke kendes ved ham. Da han som 18-årig skulle forlade sit opholdssted var han heldig. Han fik af kommunen tilbudt efterværn. Under efterværnet uddannede David sig som ambulanceredder, tog en studentereksamen, og han læser i dag medicin på Århus Universitet. Efterværn er den støtte, samfundet kan give unge, som under opvæksten har været anbragt uden for hjemmet, når de som 18-årige skal klare sig selv. I form af f.eks. en kontaktperson, en udslusningslejlighed eller at bo på en institution, hvor der er tilknyttet pædagoger. ”Efterværn er jo den støtte alle andre unge får fra deres familier, når de flytter hjemmefra”, siger Geert Jørgensen, direktør i LOS. ”Samfundet bruger rigtig mange penge på anbringelser, og det er absurd, hvis dette arbejde ikke gøres færdigt. Der er masser af dokumentation for, hvor vigtigt og gavnligt et velfungerende

efterværn er. Det er en nødvendig investering i fremtiden, både for de unge og for samfundet”, fastslår Geert Jørgensen. I filmen ”Investering i fremtiden” medvirker også Camilla fra Århus. ”Jeg ved ikke, hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke jeg som 18-årig havde fået tilbudt efterværn”, fortæller hun i filmen. Også hun har haft en opvækst på institutioner på grund af en familie, hvor stedfaderen var voldelig og misbrugte både hende og hendes søster, og hvor moderen var ludoman. Efterværnstilbuddet til Camilla betød, at hun fik en studentereksamen, og i dag er hun socialrådgiver i Syddjurs Kommune og har en velfungerende familie. 19-årige Jonas er også blandt filmens medvirkende. Han går i dag i gymnasiet i Holbæk, og også han har haft en hård barndom med forældre, der ikke evnede at tage sig af ham. ”Hvis ikke jeg som 18-årig havde fået tilbudt efterværn, havde jeg nok siddet og kigget tv hele dagen. Og modtaget konstanthjælp”, konstaterer han i filmen ”Investering i fremtiden”. ”Efterværn er et af de rigtig gode værktøjer, vi har til at yde udsatte unge den støtte, som kan give dem en god og normal tilværelse som

EFTERVÆRN

stærke historier om efterværn

Camilla fra Århus medvirker i filmen om efterværn – samt i et hæfte med ”10 stærke historier om efterværn”. Hæftet er udgivet af LOS med støtte fra Bikubenfonden og kan fås ved henvendelse til LOS.

voksne”, siger LOS-direktøren Geert Jørgensen. ”Jeg håber, at rigtig mange vil se filmen, som er lagt ud på LOS’s hjemmeside, og som efter årsmødet i Eurochild vil blive tilbudt uddannelsesinstitutioner og sociale myndigheder”. Filmen varer 12 minutter og kan ses på www.los.dk under LOS TV. ●

n FAKTA Om Eurochild Eurochild er en videreudvikling af det tidligere Europæiske Forum for børns velfærd (EFCW), som var den europæiske gren af IFCW (International Forum for børns velfærd). I 2003 besluttede flere medlemmer af EFCW sig for at opløse EFCW og oprette en ny organisation: Eurochild havde sit første møde i marts 2004. Eurochild har i dag 161 medlemmer i 35 europæiske lande. LOS blev medlem af Eurochild i 2009. Eurochild har særligt fokus på en række udvalgte områder. Et af dem

er anbragte børn, og her sidder LOS’ direktør Geert Jørgensen i arbejdsgruppen Thematic Workinggroup of Children in Alternative Care. Arbejdsgruppen har bl.a. udgivet en rapport med et forsøg på at skabe sammenlignelige oplysninger om anbringelse af børn og unge i Europa: Children in alternative care, National surveys, 2nd. edtion 2010, der indeholder data fra 30 europæiske lande. Her har Geert Jørgensen udarbejdet afsnittet om de danske forhold. Rapporten kan hentes på www.los. dk under Aktuelt > Publikationer.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 39

EFTERVÆRN

LOS’ film om efterværn kan ses på www.los.dk under LOS TV.

Anmeldelse af EFTERVÆRNSFILM

TEKST: ANE STALLKNECHT, FAGCENTERCHEF BØRN OG FAMILIE, KALUNDBORG KOMMUNE, MEDLEM AF BØRNE-KULTURCHEFFORENINGENS BESTYRELSE

Der er ingen tvivl om, at efterværn giver rigtig god mening for anbragte unge ...

Ane Stallknecht

40 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

OS har produceret en videooptagelse af 3 unge, som beskriver den betydning, efterværn har haft for dem i overgangen fra ung til voksen. De tre unge beskriver på hver sin måde, hvad det har betydet for dem at have voksenstøtte i form af efterværn i den periode, hvor der skulle vælges uddannelse og ikke mindst flyttes hjemmefra og klare sig selv. Der er ingen tvivl om, at efterværn giver rigtig god mening for anbragte unge i overgang til voksenlivet, hvilket også er dokumenteret af forskning på området. Det helt centrale omkring at sætte ind med efterværn er, at anbragte unge sidestilles med andre unge i overgangen til voksenlivet. Det 18. år bliver derfor afgørende for de anbragte unge, da der på det tidspunkt skal tages stilling til fremtiden både hvad angår bolig og uddannelse. Det er en meget sårbar tid for de unge – ikke kun de anbragte – som det er vigtigt at komme godt igennem, med henblik på at få et godt og stabilt voksenliv.

Det kunne være ønskeligt, at begrebet efterværn blev ophævet i sin nuværende form, og at en anbringelse varede til de unge var godt på vej i uddannelse og bolig , samt at de unge kunne opleve den tryghed, det måtte være, at der ikke ved det 18. år skal tages beslutninger omkring de unge, som af de unges kan opleves, som om anbringelses stederne ikke ”vil” dem længere. Dette gælder både opholdssteder og plejefamilie. Dog må en fortsat anbringelse ikke blot blive til en forlængelse af barndommen, fordi det umiddelbart er mest bekvemt både for den unge og for anbringelsesstedet. Der kan også være unge, hvor efterværn ikke nødvendigvis er den bedste løsning. At bevæge sig fra ung til voksen kræver under alle omstændigheder store ændringer og brud, der er forbundet med følelsesmæssige og økonomiske udfordringer. Det gælder også for almindelige unge i almindelige familier. ●

PROJEKT HVAD VIRKER

gode spørgsmål til RESULTATDOKUMENTATION TEKST: MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER OG MARTIN MADSEN, PROJEKTKONSULENT, LOS

et er ikke nogen hemmelighed, at dokumentation af de daglige indsatser, man gør i det daglige arbejde, kan være vanskeligt. Med erfaringer fra projektet ’Hvad Virker’ gives et bud på, hvordan man kan arbejde med resultatdokumentation, som passer til det enkelte tilbud. Herved tager resultatdokumentationen udgangspunkt i det, som tilbuddet alligevel arbejder med, og på denne måde bliver resultatdokumentation ikke et ’ekstraarbejde’, men en del af de almindelige overvejelser, der alligevel gøres i hverdagen. Det er ikke uden betydning, om man måler på resultater af konkrete hverdagsaktiviteter, eller om man måler på overordnede mål, som eksempelvis beskrives i udviklingsplaner. Mængden og typen af informationer, som ligger til grund for målingerne, er vidt forskellige, ligesom det varierer, hvor ofte man skal måle resultater.

Groft skitseret kan man vise processen fra handleplan til hverdagsaktiviteter på følgende måde. Figuren viser, hvorledes man kan tænke handleplanens målsætninger konkretiseret til hverdagsaktiviteter. Typisk modtager man som socialt tilbud en overordnet handleplan fra anbringende kommune. I et samspil med den konkrete borger, kommunen og de faglige kompetencer og erfaringer på det pågældende sociale tilbud, bliver handleplanens mål oversat til mindre delmål, som i sidste ende udmønter sig i konkrete hverdagsaktiviteter. I den ideelle verden kan alle hverdagsaktiviteter således føres tilbage til et konkret udviklingsmål og derfra til handleplanens mål. Selvfølgelig gør man mange andre ting i løbet af en dag, som ikke kan henføres til et særligt mål eller en særlig aktivitet, men artiklen fokuserer på, hvordan man kan

Hvad måles og hvordan måles? UDVIKLINGSPLANEN

Delmål 1

Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4

Delmål 2

Aktivitet 1 Aktivitet 2

Udviklingsmål 1

Overordnede handleplansmål 1

Delmål 1 Udviklingsmål 2

Handleplan – kan nedbrydes i følgende mål

Delmål 2 Delmål 3

Udviklingsmål 3

Overordnede handleplansmål 2

Udviklingsmål 1 Udviklingsmål 2 Udviklingsmål 1 Udviklingsmål 2

Overordnede handleplansmål 3

Hvor ofte måles?

Udviklingsmål 3 Udviklingsmål 4 Udviklingsmål 5

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 41

PROJEKT HVAD VIRKER

skabe sammenhæng i dokumentationen af resultater. Udfordringen er at få defineret, hvad og hvorfor man vil måle på noget, hvornår man vil måle og hvilket materiale man skal bruge til at måle for at kunne sige noget fornuftigt om, hvorvidt borgeren når det (eller de) opstillede mål. Erfaringer fra ’Hvad Virker’ peger på, at disse overvejelser kan hjælpes på vej ud fra følgende spørgsmål:

Udfordringen er at få defineret, hvad og hvorfor man vil måle på noget, hvornår man vil måle og hvilket materiale man skal bruge ...

HVAD VIL VI GERNE VIDE NOGET OM? Med udgangspunkt i handleplanen kan tilbuddet, eventuelt sammen med borgeren, finde frem til hvilke udviklingsmål eller problemer, der er relevante at undersøge.

HVORFOR VIL VI GERNE VIDE NOGET OM DETTE? Ud fra borgerens egne perspektiver og i samspil med stedet pædagogiske metoder, indsatser og erfaringer gøres handleplanens overordnede mål til konkrete hverdagsaktiviteter. Her benytter tilbuddet dets teoretiske og erfaringsmæssige viden i samspil med borgeren til at definere, hvorfor de valgte udviklingsmål er centrale at få undersøgt.

HVOR MÅLER VI I PROCESSEN FRA HANDLEPLAN TIL HVERDAGSAKTIVITETER? Der er forskel på, hvorvidt der måles på delmål eller de overordnede mål. Eksempelvis om en borger kan spise selvstændigt, slukke lyset inden han/ hun går i seng, eller om der måles på, om borgeren generelt er blevet mere ’selvstændig’ eller ’socialt anlagt’. At slukke lyset eller at spise uden ’støtte’ er relativt nemt og hurtigt at dokumentere. Derimod er dokumentation af, om en borger generelt er blevet mere selvstændig eller socialt anlagt langt mere komplekst. Det er således ikke uden betydning, hvor i udviklingsplanen man foretager dokumentationen. Dette er en pragmatisk øvelse, hvor tilbuddet

42 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

kan bestemme, hvor meget tid og hvor hyppigt målinger kan forekomme.

man skal have set borgeren være ’socialt anlagt’ for at man kan sige, at borgeren har nået målet.

HVAD SKAL VI BRUGE AF MATERIALE FOR AT KUNNE MÅLE RESULTATET?

HVORDAN HÆNGER HVERDAGSAKTIVITETERNE SAMMEN MED DE TILHØRENDE UDVIKLINGSMÅL?

Der er stor forskel på mængden af materiale og på, hvor ofte man skal måle resultater. Hvis det drejer sig om at måle, om en borger kan spise selvstændigt kræver det måske observation af spisesituationer i 14 dage for at vurdere selvstændigheden. På den anden side kræver en måling af, hvordan en borger er blevet mere ’socialt anlagt’ flere informationer. For det første må man overveje, hvad der er udtryk for at være socialt anlagt? Er det at tale ved middagsbordet eller gå til fritidsaktivitet eller noget tredje? Derudover kan man overveje, om man skal have samtaler med borgeren om at være socialt anlagt, kombinere samtalerne med observationer eller andet. Endeligt kan man overveje, hvor ofte og hvor længe

n FAKTA Projekt ’Hvad Virker’ færdiggøres ultimo marts 2015. På LOS’ hjemmeside vil der blive publiceret materiale og refleksionsøvelser til brug for resultatdokumentation.

Når handleplanen er udmøntet i forskellige udviklingsmål, delmål og aktiviteter, peger erfaringerne fra ’Hvad Virker’ på, at forudsætningen for skabe gode og gyldige resultatmålinger beror på, at alle involverede medarbejdere mundtligt kan fortælle om ovenstående overvejelser og at overvejelserne er tilgængelige i skriftlig form. På denne måde sikres sammenhæng mellem de overordnede mål fra handleplanen og de helt specifikke aktiviteter, der igangsættes i hverdagen. Disse spørgsmål kan danne udgangspunkt for sikring af en systematisk dokumentation, der passer til det enkelte tilbud. ●

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfonden og Helsefonden.

SVENSKE VÅRD OG LOS

Kvalitet och brukaren i fokus också

i Danmark Ardalan Shekarabi (s)

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

ranschorganisationerna Svenska Vård och LOS – De private sociale tilbud i Danmark välkomnar civilminister Ardalan Shekarabis (s) besök i Danmark 12-14 januari. Det med syfte att studera välfärdens organisering i Danmark. Naturligtvis går det att inspireras av olika lösningar som finns i Danmark, men också hur välfärden förändras och utvecklas i andra europeiska länder. Den kommer att ställas på prov. Jämfört med många andra länder i Europa fungerar vården och omsorgen någorlunda väl i Danmark och Sverige. Naturligtvis står vi, som många andra länder, inför utmaningar. Bland annat fler utsatta barn, fler äldre med komplicerade diagnoser, tillgänglighetsfrågor, kompetensförsörjning, patientsäkerhetsarbete och ett behov av att förnya och förbättra ersättningssystem av olika slag inom vård och omsorg. En utmaning av gigantiska mått ligger också i hur vi i framtiden ska finansiera den välfärd vi är överens om ska erbjudas till medborgarna. Utan att ha svar på den frågan konstaterar vi att samarbete är en grundförutsättning för framgångsrikt arbete rörande den frågan. Ett samarbete som helt naturligt behöver inkludera företrädare för de som utför och utvecklar den vård och omsorg som kommer medborgarna till del. Sammantaget finns det fantastiska möjligheter att ta tillvara. Inte minst hur vi på ett ännu bättre sätt sätter patienter, brukare och klienter i förarsätet och säkerställer att deras inflytande i vården och omsorgen stärks. Bland annat genom rätt att välja och genom mer öppna jämförelser av kvalitetsindikatorer. Vill vi adressera betydelsen av fristående utförare inom vård, omsorg och behandling. Fristående utförare inom välfärdssektorn är inte något nytt utan har funnits och verkat under mycket lång tid i våra respektive länder. Fristående utförare har tillåtits, på goda grunder, konkurrera med varandra och med de offentliga utförarna. I allt väsentligt har en mångfald av utförare varit positivt för välfärdssektorerna. De har bidragit till ökad öppenhet och en tydligare medvetenhet om bland annat kvalitetsfrågor. Därtill har det under de senaste åren tillkommit en rad lagar av betydelse, framförallt för att stärka patienter, brukare och klienter. Men också en lång rad initiativ och förändringar som skärpt kraven på verksamheter inom vård och omsorg. Det har ställt och saker och ting på sin spets även om vi har en bit kvar till dess

att kvalitet ses som mer politiskt intressant än utförarens driftsform. Huvudriktningen hoppas vi framöver ska bli att utveckla en rättvis kvalitetskonkurrens i vård och omsorg i Danmark och Sverige. En kvalitetskonkurrens, som sätter medborgaren i centrum, skulle på ett tydligt sätta fingret på vad vi får för de skattemedel som satsat på välfärden i våra länder. Utfallet av insatserna i vård och omsorg måste vara det som vägleder oss i vad som är bra, vad som behöver bli bättre och vilken standard vi inte accepterar. Det har alla nytta av, framförallt medborgarna. Regeringen i Sverige vill utveckla hur välfärden är organiserad. Det är alltid bra att förändra och det behöver vi göra ännu mer i vård och omsorg. Därför kommer vi behöva all kompetens, varje entreprenör och varje investering som tänkas kan för att möta de utmaningar vi har gemensamt i Danmark respektive Sverige. ●

Dan Nilsson Förbundsdirektör Svenska Vård

Geert Jørgensen Direktør LOS – De private sociale tilbud, Danmark

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 43

AKKREDITERING DANMARK

Efter Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentations konkurs

fter Fondens konkurs forhandlede advokat Knud Foldschack på LOS’ vegne med konkursboets kurator om rettighederne til Akkreditering Danmark og nogle af de øvrige projekter, der lå i Fonden, bl.a. Hvad Virker - Forstærket fokus på resultat og effekt. Forhandlingerne faldt på plads med en overdragelsesaftale mellem LOS og konkursboet den 11. december. Rettighederne vedrørende Akkreditering Danmark blev efterfølgende overdraget til Akkrediteringsnetværket, der blev oprettet af en gruppe akkrediterede sociale tilbud. Du kan læser mere om Akkrediteringsnetværket og deres planer i artiklen på side 45. Efter Fondens konkurs besluttede LOS’ bestyrelse desuden, at arbejde på at etablere en Udviklingsafdeling i LOS. Udviklingsafdelingens første opgave vil blive at færdiggøre Hvad Virker, hvilket er godkendt af de øvrige bidragydere til projektet: Bikubenfonden, Helsefonden og Socialministeriet. Projektet forventes afsluttet

med udgangen af marts måned. Du kan læse mere om Hvad Virker på side 45. Udviklingsafdelingen skal være selvfinansierende bortset fra en mindre dækning af arbejdet på nye projekter, derfor vil der, ud over Hvad Virker, blive arbejdet på udvikling og ansøgninger til nye projekter. LOS er bl.a. gennem sit internationale samarbejde blevet spurgt, om vi vil være partner på nogle EU-projekter, og der er en række projekter i støbeskeen, men erfaringerne viser, at man både i Danmark og internationalt kun opnår støtte til en mindre del af projekterne. Vi er fortrøstningsfulde og ser frem til, at LOS også fremover vil stå for kvalitet og udvikling af socialt arbejde. Efter bestyrelsesmødet vil der blive udsendt en orientering til medlemmerne om forløbet i forbindelse med Fondens konkurs og de efterfølgende initiativer. ●

Der blev afholdt netværksmøde i støtteforeningen i slutningen af januar 2015.

44 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

n FAKTA Udviklingsafdeling På bestyrelsesmødet i slutningen af februar skal bestyrelsen behandle sekretariatets oplæg til en Udviklingsafdeling i LOS. Det er hensigten, at Udviklingsafdelingens primære omdrejningspunkt skal være projektarbejder, der har til hensigt at udvikle praksis og skabe inspiration for de private sociale tilbud. Det ligger i oplægget, at Udviklingsafdelingen på sigt skal blive toneangivende for nye tanker, teorier og praksisredskaber på det specialiserede pædagogiske område. Arbejdet i afdelingen skal gen nem dialog og tæt samarbejde med de professionelle arbejde med ny forsknings- og erfaringsbaseret viden, som kan bidrage til at styrke og udvikle de sociale tilbuds indsats i samspil med området. Afdelingen vil blive en del af LOS’ sekretariat og vil fremover ligeledes være med til at udvikle LOS’ kursusvirksomhed, med særlig fokus på de praksisnære og driftsrelaterede kurser.

AKKREDITERING DANMARK

Der var enighed om, at ordningen skal fortsætte ...

Bestyrelsen for den nye støtteforening består af formand Jakob Schiøtt, ConCura, næstformand Emil Raun, Storskoven, Kasserer Lars Andersen, Egholt og sekretær Jes Jessen, Evidentia.

Akkreditering Danmark

FORTSÆTTER D et var en kedelig besked, mange modtog i starten af september 2014, da det blev kendt, at Fonden, som bl.a. drev arbejdet med Akkreditering Danmark, dvs. vores branches certificering, ville gå konkurs. På de 2 informationsmøder mødte mange op, og reaktionerne var triste. En gruppe steder tog derfor initiativ til, at der den 29.9.14, blev stiftet en støtteforening ADK2014. Her har ca. 30 steder meldt sig ind. Formålet med foreningen var at redde ordningen ud af konkursboet, og derefter få fortsat ordningen i en eller anden form. Bestyrelsen består i dag af formand Jakob Schiøtt, ConCura, næstformand Emil Raun, Storskoven, Kasserer Lars Andersen, Egholt og sekretær Jes Jessen, Evidentia. Der er pt. en plads tom i bestyrelsen. Det lykkedes ved godt samarbejde med LOS, som venligst stillede advokat til rådighed for forhandling med Kurator, at overtage navn, logo, koncept og materiale fra akkrediteringsordningen, sammen med de øvrige områder i konkursen, som LOS havde interesser i.

Det er derfor med stor glæde, at støtteforeningen ADK2014, nu har ejerskabet over navnet, logo, samt hele certificeringsordningen. Der har været afholdt netværksmøde i støtteforeningen tirsdag den 20.1.2015, hvor bestyrelsen fremlagde forskellige modeller for fortsat drift. 38 personer var derfor samlet og drøftede de oplæg som bestyrelsen fremlagde. Der var enighed om, at ordningen skal fortsætte og at der fortsat skal være et højt ambitionsniveau. De to modeller der så stod tilbage, var en udlicitering til en ekstern eller at drive det selv. Sidste model med selv at drive det, ville betyde, at alle der ville være med i den nye ordning, skulle erlægge et større beløb, for at skaffe startkapital – dels til en fond og dels til drift med ansatte. Derfor var der entydig opbakning til at forsøge at indgå et samarbejde med en ekstern partner. Der indledes derfor forhandling med Bureau Veritas, der er en international koncern der udelukkende lever af certificering i rigtig mange brancher. De er endvidere selv

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 45

AKKREDITERING DANMARK

certificerede. Bureau Veritas har udarbejdet et oplæg, der fuldt ud lever op til vores ønsker og krav, og de har syn for vigtigheden af at hente de nødvendige socialfaglige kompetencer ind. Endvidere indebærer oplægget, at audit og nævn vil fortsætte i en modelform som ligner den tidligere. Bestyrelsen har derfor mandat til dels, at få ændret vedtægterne, så de passer til den virkelighed der møder os, og dels at forhandle et færdigt oplæg hjem på den fremadrettede drift.

ANNONCE

46 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Bestyrelsen forventer at der i løbet af foråret foreligger en færdig plan og vil så indkalde til nyt netværksmøde og ekstraordinær generalforsamling for at få de sidste ting på plads. Det var endvidere netværkets klare melding, at det samtidig er meget vigtigt at igangsætte en udvikling af ordningen, så den spiller optimalt sammen med socialtilsynet, sætter tydelig fokus på læring og udvikling, og medvirker til at løfte kvaliteten i tilbuddene. Derfor skal bestyrelsen

tænke dette ind i en udviklingsplan for de kommende år. Der er stadig plads til nye medlemmer, der vil Akkreditering Danmark i den nye kontekst, og man kan komme i kontakt med foreningen via mail: info@akkreditering.dk. Der vil løbende blive lagt nyheder op på hjemmesiden www.akkreditering.dk. ●

MEDLEMMER I MEDIERNE

Magleby Skolecenter modtager LBR prisen 2014 TEKST: INGOLF INGEMANN DAMM, MAGLEBY SKOLECENTER

agleby Skolecenter modtager det Lokale Beskæftigelses Råds Virksomhedspris i 2014. Det Lokale Beskæftigelses Råd giver prisen til en virksomhed i Slagelse Kommune, der udviser særlig social ansvarlighed og engagement. Magleby Skolecenter belønnes hermed for sin mangeårige indsats for at understøtte den lokale beskæftigelse. Magleby Skolecenter har siden starten i 1999 set det som en ressource for virksomheden at ansætte medarbejdere, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, men som alligevel besidder store evner og potentialer. Derfor har vi altid mange ansatte i løntilskud, flexjob, isbryderordning, jobrotation og andre støttede ansættelsesformer. Virksomheden er uddannelsessted for adskillige uddannelser, og vi har mange ansatte på voksenlærlingekontrakter. Mange har efterfølgende fået tilbudt fast ansættelse på skolecentret. Denne ansættelsespolitik har gavnet beskæftigelsen i lokalområdet. ”Virksomhedsprisen er et stort skulderklap. At Magleby Skolecenter

vinder prisen er med til at synliggøre, at det er en stor ressource for virksomhederne at tage mennesker ind, som det måske ikke er oplagt at ansætte”, siger skoleleder Ingolf Ingemann Damm. Prisen er et kunstværk og vil blive overrakt på Magleby Skolecenter den 15. december 2014. ●

Virksomhedsprisen er et stort skulderklap.

n FAKTA LBR uddeler prisen til virksomhederne efter følgende kriterier: • LBR ønsker at promovere lokale virksomheder, der i særlig grad udviser socialt ansvar og engagement ved at understøtte den lokale beskæftigelsesindsats. Derfor uddeles en årlig virksomhedspris. • I 2014 uddeles der en pris til en offentlig og en privat virksomhed. • Prisen skal gå til lokale virksomheder, der har lagt betydelige kræfter i at løfte deres samfundsmæssige ansvar i bredeste forstand – herunder ved deltagelse i: • Opkvalificering ved jobrotation m.v. • Nedbringelse af sygefravær • Ansættelse/uddannelse af unge under 30 år, der er i risiko for at blive tabt i forhold til arbejds-

markedet – mentorordninger, voksenlærlinge m.v. • Ansættelse af ledige med anden etnisk baggrund end dansk, herunder med særlig fokus på kvinder • Ansættelse af personer med handicap i ordinære job eller i fleksjob og ansættelse med løntilskud til førtidspensionister Virksomhedsprisen skal være med til at skabe opmærksomhed og prestige omkring virksomhedernes sociale og uddannelsesmæssige ansvar, samt skabe opmærksomhed om Jobcentrets virksomhedsrettede arbejde ved at sætte fokus på konkrete succeshistorier. Det lokale beskæftigelsesråd: http://www.slagelse.dk/politik/ naevn,-raad-og-udvalg/beskaeftigelsesraadet

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 47

DEBAT

SOCIAL KONTROL

i etniske minoritetsfamilier Social kontrol eksisterer i alle samfundsgrupper, men jeg vil gå ud fra mit familiebehandlingsarbejde og fokusere på, hvordan jeg oplever social kontrol i familier med minoritetsbaggrund, og hvordan det påvirker de unges personlige, faglige og sociale udvikling samt deres trivsel i forskellige sociale kontekster TEKST: AHMET DEMIR, CAND.PÆD. OG EKSAM. EKSISTENTIEL PSYKOTERAPEUT (PI)

eg har arbejdet med disse familier og ikke mindst fået kendskab til og indsigt i dem gennem foredrag, undervisning og supervision. Ud fra min erfaring eksisterer social kontrol uanset hvilken social, økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund familien har.

SOCIAL KONTROL I SOCIALT UDSTØDTE FAMILIER Jeg vil indledningsvis understrege, at det ikke skal forstås således, at alle socialt udstødte familier udøver social kontrol på samme niveau. Det er forskelligt fra familie til familie. Mit arbejde med familierne viser, at forældre, som kæmper med flere udfordringer, ofte udøver massiv social kontrol over deres børn, især døtrene.

48 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

FORÆLDRENES UDFORDRINGER Forældrene føler sig uduelige. De kan ikke forsørge deres familie og har intet arbejde. I deres sociale netværk og hos partneren føler de sig ikke værdsat. Oven i det hele kæmper en del af disse forældre med fysiske og/eller psykiske problemer. Især psykiske lidelser er et kæmpetabu. Selv hvis forældrene er klar over, at deres lidelser er psykiske, kan de ikke få sig til at sige det højt til familien, og de søger heller ikke den rette professionelle hjælp. Når forældrene føler, at de ikke magter forskellige livsområder og ikke kan gøre noget ved deres liv, kan de udvikle en identitetskrise, lavt selvværd og lav selvtillid. Resultatet

er, at forældrene har svært ved at indfri partnerens, børnenes og det omgivende sociale netværks forventninger til en god mor eller far. Oven i deres egne personlige udfordringer presser den nærmeste familie forældrene til at udøve massiv social kontrol over deres børn. I relationen til deres børn er forældrene ofte fulde af frustrationer. De føler sig uduelige og afmægtige, som jeg kort var inde på ovenfor. Forældrene forventer, at deres børn per automatik skal anerkende og respektere deres forældre og deres ordrer. Dvs. at forældrene taler ned til og ser deres børn som objekter. Mange børn og unge finder sig i forældrenes fysiske nærhed nonverbalt og den nedladende og aggressi-

DEBAT

ve tone, selv om de har lyst til at rejse fra forældrene. Det afhænger dog af det enkelte individ. Jeg kan ikke sige, præcis hvornår børn og unge reagerer på forældrene, men jeg har gennem mange års arbejde oplevet, at de andre steder reagerer på forældrenes nedladende kommunikation.

BØRN OG UNGES REAKTION PÅ SOCIAL KONTROL Børn er af natur enormt loyale over for deres forældre. De vil samarbejde, ikke gøre forældrene kede af det eller ”skabe problemer” for dem. Forældrene kan have deres grunde til at reagere, som de gør, men det berettiger dem på ingen måde til at behandle deres børn som i nedenstående eksempler, selv om de ikke vil høre deres børns modstand mod nedladende tale og massiv social kontrol: • Forældrene presser og forsøger at diktere deres børns liv efter skole og i det sociale liv som sådan. • Forældrene kontrollerer deres børns telefonsamtaler og stresser dem ved at spørge og følge op på, hvem de er i kontakt med. • Forældrene blander sig i deres børns påklædning, fx stil, farve osv. • Forældre blander sig i deres børns hygiejne, fx deres frisør osv. • Forældrene forbyder deres børn at deltage i skole- og fritidsliv. • Forældrene forbyder deres børn, især døtrene, at deltage i socialt liv uden for hjemmet. • Forældrene er modstandere af, at de unge får en form for ”kæreste”. • Forældrene sender direkte eller indirekte signaler om, at især piger fra omkring 15 år og opefter skal holde sig fra drenge, da forældrene vil bestemme, hvem hun skal giftes med osv. • Forældrene og den nærmeste familie holder øje med de unge piger i

forhold til drengene. Hvis forældrene vurderer, at deres datter er ved at smutte fra dem, så hun gør, hvad der passer hende, vil nogle familier påberåbe sig, at ”vi skal passe på vores pige”. Med andre ord massiv kontrol og forsøg på at styre pigens liv på alle områder. Alle disse forhold er med til, at den sociale kontrol bliver massiv over for drenge og i høj grad over for piger fra 15-16 år. Motiverne for forældrenes kontrol kan forstås på mange måder, men min terapeutiske erfaring peger på, at motivet bag forældrenes handlinger først og fremmest er, at de vil demonstrere for sig selv, at de er forældre, selv om de kæmper med personlige, sociale eller økonomiske problemer. I deres selvforståelse bestemmer og styrer forældre deres børns liv. Et andet motiv for social kontrol er, at forældrene ved, at de har mistet respekt blandt landsmænd i deres sociale netværk, og at det vil blive værre, hvis de ikke kan styre deres børn, valg af partner osv. Efter min mening fører forældrenes sociale kontrol kun til store tab for både forældre og børn. Det kan ende med, at unge mennesker søger myndighedernes støtte til at befri sig fra forældrenes krænkelser.

SOCIAL KONTROL FØRER TIL TAB FOR FORÆLDRE OG BØRN Forældrene kan pga. af deres egen smertefulde livssituation ikke gennemskue, at deres handlinger for en kortere eller længere periode fører til sorg og tab. De unge vil vende dem ryggen og vil ikke have kontakt med forældrene eller deres netværk, fordi de ikke har oplevet at blive set som fri individer, men er blevet kontrolleret og har mærket nedladende kontakt.

Social kontrol som styringsform skader mange børn og unge. Især tænker jeg på unge piger, som betaler en høj pris for forældrenes feudale handlemønstre. Jeg har oplevet, at unge, der vælger at flygte fra familien, lever med savn og smerte, men de vil ikke kontakte søskende eller det sociale netværk. De unge passer deres arbejde eller uddannelse, men slås med tanken om, hvorvidt de nogensinde bliver forsonet med forældrene. Efter min vurdering og erfaring skal både børn og forældre have professionel støtte, når de unge er klare til at møde familien med en ny måde at leve sammen. Det er et langt projekt, som kræver, at især forældrene reflekterer over deres handlinger. Det er vigtigt, at forældrene får professionel hjælp til at erkende fejl og til at arbejde med sig selv, så de kan se deres børn som selvstændige og fri væsener og have tillid til, at de unge selv er i stand til at vælge, hvad der er bedst for dem, hvad angår arbejde, uddannelse og partner. Forældrene må væk fra deres traditioner, kulturelle normer, værdier og syn på unge mennesker. Min erfaring viser, at nogle unge efter nogle år selv har lyst til at få kontakt med deres forældre og forhandle sig frem til, hvad de vil og ikke vil. Da de unge vendte forældrene ryggen, kunne de mærke deres børns betydning dybt i deres sjæl. I denne sorgperiode gør nogle familier op med den sociale kontrol og accepterer fx deres datters krav om selv at vælge sin partner og leve som en moderne ung . Denne accept gør, at jeg ser familier, som efter en hård kamp igen kan leve side om side som forældre og voksne børn med egne liv. ●

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 49

LOS PENSION

LOS Pension

BLIVER MÆGLERBETJENT

erviceringen af LOS’ rammeaftale med PFA Pension bliver fra 1. februar 2015 varetaget af pensionsmæglerfirmaet Ensure Pensionsmægler. Nuværende og fremtidige pensionsordninger vil fortsat blive etableret i PFA Pension på samme vilkår. Samarbejdet med Ensure Pensionsmægler vil sikre, at vores medlemmer kan få en tættere kontakt med deres pensionsrådgiver, hvilket LOS finder er vigtigt i forhold til den løbende rådgivning og tilpasning af pensionsordningen, så den enkelte medarbejder til enhver tid har en optimal pensionsløsning. Alle LOS medlemmer, der i dag har deres pensionsordning i PFA, vil blive kontaktet af Ensure Pensionsmægler i løbet af foråret 2015 for en gennemgang og eventuel justering af pensionsordningen. LOS medlemmer, der ikke har ordning i PFA, vil ligeledes blive kontaktet i 2015 med henblik på en orientering om de nye fordelene i LOS Pension.

ENSURE PENSIONSMÆGLER Ensure Pensionsmægler er en af Danmarks største pensionsmæglere. De har mæglere og rådgivere fordelt over hele landet. De er godkendt af Finanstilsynet og underlagt Mæglerloven, der kræver at mægleren og hans ansatte er 100% uvildige i deres rådgivning. Endvidere har PFA Pension i flere år haft et godt samarbejde med Ensure Pensionsmægler, som derfor har et godt kendskab til PFA Pensions produkter.

anderledes sundhedsforsikring til en meget attraktiv pris. Det der gør dem anderledes er, at som de eneste tager de det bedste fra de 2 hospitalsverdner vi har i Danmark, nemlig det offentlige samt det private.

REDUCERET PRIS FOR FORSIKRINGSDÆKNING Aftalen med Ensure Pensionsmæglere betyder også, at PFA Pension nedsætter omkostningsbidraget til pensionsordningen, hvilket naturligvis vil komme den enkelte pensionsopsparer til glæde. Ensure Pensionsmæglere aflønnes for deres servicering af LOS’ medlemmer direkte af PFA Pension i form af et administrationsbidrag svarende til 2 % af indbetalingerne.

RÅDGIVNING EFTER 1. FEBRUAR 2015 Ensure Pensionsmægler har et fast rådgiverteam bestående af 10 mæglere og pensionsrådgivere fordelt over hele landet, som har tilknytning til vores LOS Pension. Ønsker du rådgivning i forhold til din pensionsordning, eller har du brug for anden hjælp i forhold til din brug af pensionen eller de forsikringer der knytter sig til denne, eller har du blot et generelt spørgsmål der vedrører pensionsområdet, kan du kontakte Mogens Lillelund eller Katja Englund, der herefter vil sørge for, at du den rådgivning, der er mest hensigtsmæssig for dig. ●

NYE MULIGHEDER I AFTALEN Som noget nyt i aftalen, får vi nu også muligheden for at have en sundhedsforsikring hos Dansk Sundhedssikring. Dette er en helt

50 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Ansvarlig mægler Mogens Lillelund, tlf.: 6611 8834 Mail: mol@ensurepension.dk

Administration Katja Englund, tlf.: 6611 8834 Mail: kae@ensurepension.dk

FORSIKRINGSTIPS

ANNONCER FOTO: COLOURBOX.COM

Få styr på din pension.

ANNONCEOVERSIGT: Side 52 Kurser, rådgivning, uddannelse

LOS, PFA og Ensures samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT ... • samlevende ikke automatisk arver hinanden. På pensionsordninger fra før 01.01.2008, vil de heller ikke automatisk være begunstiget til at få penge udbetalt fra hinandens pensioner ved dødsfald. Dette kan have store konsekvenser i forhold til hvem der modtager udbetalingen. • har du indsat en begunstiget på din pensionsordning, kommer pengene til udbetaling udenom et dødsbo, og pengene kan udbetales med det samme uden hensynstagen til en evt. Boopgørelse. • begunstigelse og testemente, er lige så vigtig en del af din pensionsordning som forsikringsdækningerne, uanset om du er gift eller samlevende. pension« via PFA.dk

Side 55-56 Dokumentationsprogrammer Side 57 Ejendomme Side 57-65 Revisorer, advokater Side 66-69 Forsikring, pension

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

Side 70-71 Brændstof, IT, narko, vagt mv.

Få dækket skade forvoldt ved forkert medicin.

LOS og Topdanmark’s samarbejde til gavn for dig

ANNONCEPRISER Se side 52

VIDSTE DU, AT ... • ansvarsforsikringen blandt andet dækker ansvar for den skade forvoldt ved udlevering af forkert medicin. • bestyrelsesansvarsforsikringen er blevet væsentligt billigere og dækker også underslæb (eks. før 3.000 kr. nu 1.390 kr. for 1 mill. kr. i forsikringssum) • Topdanmark har udvidet løsøreforsikringen, så den automatisk dækker beboernes private ejendele op til 50.000 kr.

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 51

ANNONCER

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2015 LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Annoncering i Gi’ LOS ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Aktier vitetskalende r 2014/15 Man kan frit vælge, om man vil levere sin Konference om vold og trusler annonce trykklar, eller om LOS’ grafiker skal opsætte annoncen. Ovenstående priser er gældende for trykklar annonce.

Deadlines

NR. 3 • 2 1. ÅRGAN G

Udgivelse ca.:

Den 10. januar

Medio februar

Den 10. maj

Medio juni

LOS lægger i planlægn årets aktiviteter ingen af faglighed, lederne fokus på og netværk.

LOS’ aktiviteter på www.los.dk og tilbud

Udvalgene i LOS

r afholder hvert

Bestyrelsesårsmøde

år en konfe-

rence på Christiansborg , hvor der på skift tes fokus på aktuelle sætemner inden for børne/ unge-, voksenog skoleområdet .

LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS.

Pris pr. annonce pr. nummer i bladets annonceafsnit Mål:

Pris:

B:150mm, H:230mm

Kr. 2.400,-

½ side

B:150mm, H:110mm

Kr. 1.450,-

¼ side

B:70mm, H:110mm

Kr. 825,-

Generalforsa

mling

LOS’ årlige generalforsam længelse af landsmødet. ling afholdes i forHer vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Driftskurser

LOS udbyder driftsrelatered e kurser, der er relevante på tværs af områderne som for eksempel personalejura , medicinhåndt ering, økonomi.

www.los.dk

OKTOBER 2014

Regionale dialogmøder LOS afholder fem regionale dialogmøder, som sætter fokus på aktuelle emner på det sociale område. Endvidere afholdes et skoledialogmøde.

Læs mere på

1 side

LOS afholder landsmøde én gang om året. landsmødet vægtes På indlæg, der har fokus på virksomhedsd rift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Trykklar annonce: Skal være udarbejdet i f.eks. i pdf-format (høj opløsning/press-optimized) og kan være opsat i farve (CMYK) eller s/h. Annonce til sidekant skal være inkl. skæremærker. Såfremt annoncen har behov for en tilpasning i forhold til Gi’ LOS rammerne, vil annoncør blive kontaktet direkte af LOS’ grafiker.

Medio oktober

Annoncestørrelse:

Landsmøde

LOS afholder hvert år faglige henholdsvis børne/unge-, årsmøder for voksenog skoleområdet. På årsmøderne hvordan LOS’ medlemmer er der fokus på, bedst muligt løfter de opgaver, der er overgivet fra kommunerne samtidig med, at stederne bevarer og forstærker borgerens følelse af at være en del af samfundet.

GI’ LOS NR. 3 •

Den 10. september

side 4-12

Læs mere om

Faglige årsmøder

sociale tilbud

Deadline:

Interview med Socialminister Manu Sareen

side 14-15

Børne- og ungefagligt årsmøde

Opholdssteder,

Mål

Pris

1 side

B:150mm, H:230mm

Kr. 4.800,-

½ side

B:150mm, H:110mm

Kr. 2.900,-

Ring/skriv endelig til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@ los.dk , hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.

¼ side

B:70mm, H:110mm

Kr. 1.650,-

Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

–Helene Hvid, afdelingsleder Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter.

botilbud og skoletilb ud

Ikke-trykklar annonce: Materialet mailes til is@los.dk. LOS’ grafiker vil herefter tage kontakt til annoncør for at aftale pris for opsætning og udarbejdelsen af annoncen. Udgifter til udarbejdelsen af annoncen afregnes separat og direkte med LOS’ grafiker.

Annoncestørrelse

man spørger på, som gør en verden til forskel i mødet med beboeren, og om det bliver en invitation til samarbejde.”

Omvendt betalingspligt

side 28

side 20-24

De private socia le tilbud

Pris pr. annonce pr. nummer for tekstannoncer i bladets artikelafsnit

“Det er detaljen i måden,

• OKTOBE R

LOS • De private

Nummer:

SEPT OKT Ma 1 NOV On 1 DEC Ti Lø 2 1 JAN To Ma 1 2 On 3 FEB Sø To 2 1 Fr MAR Ti 3 Sø 2 To 1 Ma 3 4 Fr Sø 2 Lø 1 On 3 4 Ma 2 Fr Ti 5 Lø 4 Ma 2 3 Sø To 5 Ti 4 Lø 3 On 5 6 Sø Ti 4 Ma 6 3 Fr On 4 5 Sø To 7 Ma 5 6 On 4 Ti Lø 7 To 6 Ma 8 5 Fr Ti 7 To 6 On 8 5 Sø Fr 7 Ti 6 Lø 9 On 7 8 Fr To 6 Ma 8 9 Lø On 10 7 Sø To 9 Lø 8 Fr 7 Ti 10 Sø 9 To 8 Ma 10 11 Fr Sø 9 Lø 8 On 10 11 Ma 9 Fr Ti 12 Lø 11 Ma 9 10 Sø To 12 Ti 11 Lø 10 On 12 13 Sø Ti 11 Ma 13 10 Fr On 11 12 Sø To 14 Ma 12 13 On 11 Ti Lø 14 To 13 Ma 15 12 Fr Ti 14 To 13 On 15 12 Sø Fr 14 Ti 13 Lø 16 On 14 15 Fr To 13 Ma 15 16 Lø On 17 14 Sø To 16 Lø 15 Fr 14 Ti 17 Sø 16 To 15 Ma 17 18 Fr Sø 16 Lø 15 On 17 18 Ma 16 Fr Ti 19 Lø 18 Ma 16 17 Sø To 19 Ti 18 Lø 17 On 19 20 Sø Ti 18 Ma 20 17 Fr On 18 19 Sø To 21 Ma 19 20 On 18 Ti Lø 21 To 20 Ma 22 19 Fr Ti 21 To 20 On On 22 19 Sø 22 Fr 21 Ti 20 Lø Lø 22 23 On 21 22 Fr To To 23 20 Ma Ma 22 23 Lø Lø 21 22 On 24 21 Sø Sø 23 To To 22 23 Lø Lø 21 22 Fr Fr 21 Ti Ti 24 24 Sø Sø 22 23 23 To 22 Ma Ma 24 25 Fr Fr 24 Sø Sø 22 23 23 Lø Lø 25 22 On On 24 25 Ma Ma 23 24 Fr 23 Ti Ti 26 Lø Lø 24 25 25 Ma Ma 23 24 Sø Sø 26 23 To To 25 26 Ti Ti 25 Lø 24 24 On On 26 27 Sø Sø 25 26 Ti Ti 25 Ma Ma 27 24 24 Fr Fr 27 On On 25 26 26 Sø 25 To To 27 28 Ma Ma 26 27 On On 25 26 Ti Ti 25 Lø Lø 27 28 28 To To 26 27 Ma 29 26 Fr Fr Ti Ti 28 28 To To 26 27 27 On 29 26 Sø Sø 28 Fr Fr 28 Ti 27 27 Lø 30 On On 28 29 Fr Fr 28 To 27 27 Ma 29 30 Lø Lø 28 28 Sø To 30 Lø Lø 28 29 Fr 28 Ti 31 30 Fr Sø 30 29 On 31 Lø Ma 30 31 Christiansborgkonference Ti 31

Optimer kvaliteten af jeres opholds- og behandlingstilbud. Bliv klædt på til at håndtere typiske problemstillinger med en narrativ tilgang, der har afsæt i en specialpraksis.

Commuto udbyder: ⊲ Forløb for tættere samarbejde ⊲ Narrativ kontaktpersonsuddannelse (2-årig) ⊲ Borderline og mentalisering ⊲ Diplomgivende NADA-uddannelse ⊲ Systemiske og narrative forløb ⊲ Konflikthåndtering ⊲ Supervision ⊲ Undervisning tilrettelagt din arbejdsplads

Læs mere om vores uddannelser og temadage på

www.commuto.info

52 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

2014

ANNONCER

Ledelsesrådgivning og Supervision + Rådgivning om kvalitetsledelse + Styring af døgninstitutioner + Supervision + Organisationsanalyse

+ Ydelsesbeskrivelser + Udarbejdelse af handle og udviklingsplaner + Interim ledelse

LISELOTTE JUUL • Organisationskonsulent MPO. • Stort kendskab til institutionsområdet – politisk, tilsyns- og lovgivningsmæssigt. • 20 års erfaring med design, beskrivelse og ledelse af behandlingsinstitutioner. • Masterafhandling om ledelse af behandlingsinstitutioner.

JUUL + KOMPAGNI JUUL + KOMPAGNI

Find vejen frem VIA University College

JUUL + KOMPAGNI

6315 - MARH

www.juulpluskompagni.dk • lj@juulpluskompagni.dk • Tlf. +45 8121 0008

Dokumentationskonferencen 2015

Fra mål til udvikling – veje til procesbaseret dokumentation

En inspirationskonference om dokumentation for dig, som ønsker at arbejde med dokumentation, der skaber udvikling Konferencen afholdes onsdag den 27. maj 2015 på VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Læs mere og tilmeld dig online på via.dk/konferencer

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 53

ANNONCER

Konsulent og supervisor

Else Lundby Øster Bordingvænget 10, 8600 Silkeborg

Recovery og Rehabilitering Kultur- og Organisationsanalyser Forandring og Innovation Mindfulness i organisationen Spise- og Personlighedsforstyrrelser

Mangler din arbejdsplads supervision, så kan jeg tilbyde supervision til teams og enkeltpersoner, både ledelses- og medarbejdersupervision.

Vi laver kurser, temadage og processer tilpasset jeres behov

Jeg har mere end 20 års erfaring med at give og modtage supervision. Min erfaring er primært inden for psykiatri- og handicapområdet.

Kontakt: Anders Madsen Master I Etik og Værdier i Organisationer Certificeret Mindfulnessformidler

Jeg superviserer både offentlige og private institutioner i hele landet. Se mere på www.who-else.dk eller ring på 40419624

Tlf. 40 27 83 85 am@stoa.dk www.stoa.dk

OPHOLDSSTED eller

BOSTED i drift købes Evt. partner. HENV.: kasjopieja@hotmail.com

54 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet begrundet i vores systematiske og professionelle brug af udviklingsprofilen. Anette Myatt, leder på Nordbasen

Dagbogsprogrammet har ikke 1000 funktioner – der er dem der skal til for at I kan løse opgaven. Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, medicin, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet. Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet. Kontakt os i dag – 2000 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl! Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander. Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde. Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 55

ANNONCER

-tid ens

-tide ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni ritt Den leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed lik og er m b er ov ge li dag rdighed.” vores trovæ www.planner4you.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

56 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

ANNONCER

Flot ejendom udlejes - velegnet som botilbud

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Huset er nyistandsat og ligger i Esbønderup, Vestvej 11, Græsted. Bygningen er på 240 m2 i 2 niveauer. Der er badeværelse på hver etage. På første sal er der 2 store værelser samt et mindre. I stueetagen er der en meget stor stue, en mindre stue samt spisekøkken og bryggers med nye hvidevarer. Desuden et kælderrum. Der er givet tilsagn fra Gribskov Kommune om institution. Huset er hovedhuset i en oprindelig 4-længet gård, hvor de 3 længer er boliger. Mulighed for køb af ejendommen. Kontakt: DPI Properties A/S • Hovedgaden 18, 1.tv Mail: ld@biotechnics.dk • Tlf. 20 92 92 10

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 4

R E V I S O R E R

4780 STEGE

REV@HAGESGAARD.DK

TLF. 55 81 54 60

WWW.HAGESGAARD.DK

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 57

ANNONCER

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

58 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

ANNONCER

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 59

ANNONCER

God rådgivning er guld værd Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise. Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler m.v. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel. Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde… Kontakt Torben Ahle Pedersen 73 23 46 69 Torben.A.Pedersen@dk.ey.com EY | Englandsgade 25 | Postboks 200 | 5100 Odense | Telefon73 23 30 00

ey.com/dk

60 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

ANNONCER

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for: Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig revision/forvalt-

ningsrevision, der har været lovpligtigt for opholdssteder og botilbud siden den 1. januar 2007 Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder Udarbejdelse af prisfastsættelsesbudget Løbende telefonisk rådgivning Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance og likviditetsbudgetter Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v. Deltagelse i møde med bank, kommune m.v. Assistance i forbindelse med opstart Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk

hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 61

ANNONCER

DET NYE SOCIALTILSYN Få de bedste muligheder inden for de givne rammer

Peter Møller, Brønderslev Senior partner, statsautoriseret revisor pml@bdo.dk / 96 42 25 09

Jeser Dahl Jepsen, Silkeborg Senior partner, statsautoriseret revisor jpe@bdo.dk / 89 22 30 33

Thomas Nielsen, Hobro Partner, statsautoriseret revisor tni@bdo.dk / 96 57 48 14

Peter Mikkelsen, Hjørring Partner, statsautoriseret revisor pet@bdo.dk / 96 23 54 24

Hos BDO har vi mange års erfaring og indgående kendskab til de specielle økonomiske regler og forhold, som er gældende for opholdssteder og bosteder. Kontakt os, og hør nærmere om hvad det er, vi kan byde ind med i forhold til det nye Socialtilsyn og jeres virksomhed.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 59.000 medarbejdere i 151 lande

62 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

ANNONCER

Personlig og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig elsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 03 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 63

ANNONCER

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

EN UDSTRAKT HÅND ... til børn, unge, familier, institutioner, myndigheder, virksomheder – offentlige som private og helt almindelige mennesker/borgere der har brug for advokatbistand, beskikket forsvarer, juridisk rådgivning eller generel oplysning. Som selvstændig advokat arbejder Gry Rambusch med stor fokus på at hjælpe udsatte børn og unge. Hun har mange års erfaring fra advokatverdenen og kan hjælpe dig videre uanset hvilket juridisk problem, du måtte have. Udover arbejdet med udsatte familier, tilbyder Gry Rambusch juridisk rådgivning inden for mange områder herunder generel familieret, retsagsbehandling, forsvarer i strafferet, arbejds- og ansættelsesret. Du finder nærmere information på hjemmesiden.

64 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

FOREDRAG Udover sit arbejde som selvstændig advokat afholder Gry Rambusch foredrag om mønsterbrud, social arv, politik på børne- og unge-området (Barnets Reform) mv. Så hvis du er en virksomhed, institution, forvaltning, uddannelsesinstitution eller myndighed, så kontakt os for mulighederne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe og pris.

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 1471 København K Tlf. +45 33 12 79 13 Fax +45 33 93 03 13 E-mail: gr@cphlex.dk www.cphlex.dk

Advokat Gry Rambusch Foredragsholder Debattør Skribent www.gryrambusch.dk

ANNONCER

Specialist i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området.

Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling.

Karin Høier har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstrukturer”, udfordringer og muligheder.

Hos advokat Karin Høier vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag.

Derudover kender Karin Høier langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., fra sit mangeårige arbejde inden for området og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

Kontakt Karin Høier for en uforpligtende snak. Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.:

Advokat Karin Høier ApS Strandgade 4, 5. DK-1401 København K www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 65

ANNONCER

DET ER SVÆRT AT SPÅ - ISÆR OM FREMTIDEN Men Pensionstallet giver dig et realistisk bud. Pensionstallet fortæller dig nemlig, hvad du har at leve af når tiden kommer, hvor du ikke skal arbejde længere.

Log ind og se dit Pensionstal på mitpfa.dk

66 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

ANNONCER

aftale

Overblik betaler sig

Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-‐ Hvordan er du forsikret? -‐ Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår. Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: info@ensurepension.dk www.ensure.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 67

ANNONCER

Få RO TIL aT RuMMe — MeD Topdanmark Foreløbig har næsten halvdelen af medlemmerne af LOS benyttet sig af forsikringsaftalen med Topdanmark. Sammen har Topdanmark og LOS skabt en fleksibel forsikringsløsning. Den sikrer rammen om det daglige arbejde med mennesker, der har behov for støtte, omsorg og aflastning. Som medlemmer af LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Netbankforsikring } 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer } Rejseforsikring

Mange opholdssteder benytter sig allerede af jeres forsikringsaftale. Hvordan kan vi også sikre rammerne for både dig og dine kolleger – og for jeres brugere og beboere? Ring allerede i dag, og lad os tale om det: 70 15 85 85

68 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

52474 05.2014 Cvr-nr: 78416114

} Bestyrelsesansvarsforsikring

ANNONCER

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Vil du annoncere i

Gi’ LOS? Kontakt Irene Schwartz og hør nærmere om priser og deadlines. Telefon: 70 23 34 00 Mail: is@los.dk

FOR BOSTEDER OG BOTILBUD • VIKARSERVICE Team Care Protection tilbyder vikarer til at bistå i den pædagogiske indsats på bosteder og botilbud. Alle vikarer har stor erfaring inden for socialpsykiatrien, udviklingshæmmede og ADHD.

• VAGT- OG SIKKERHEDSSERVICE Team Care Protection tilbyder også sikkerhedsarbejde og personlig beskyttelse på institutioner og bosteder.

Læs mere på www.care-protection.dk Kontakt: mail@care-protection.dk Døgntelefon: tlf.: 60 88 00 68

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 69

ANNONCER

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

70 Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

ANNONCER

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Bestil et tilbud -

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT - & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT - & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015 71

LĂŚs mere og tilmeld dig til LOS LandsmĂ¸de 2015

Vi ser frem til at byde jer alle velkomne

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud