Gilos 2 14 web alt

NR. 2 • 21. ÅRGANG • JUNI 2014

Gi‘ LOS Landsmøde og generalforsamling 2014 side 12-21

10 stærke historier om efterværn side 35

Ledelse af sociale virksomheder side 4-12

Vold og trusler på LOS’ område side 26-31

De private sociale tilbud Gi’ LOS • 2-2014

Opholdssteder, botilbud og skoletilbud

Tilsynsreformen i praksis

e første tilsynsbesøg og re-godkendelser er nu gennemført, og vi er nu ved at se de første virkninger af tilsynsreformen i praksis. I de fleste tilfælde er det nye tilsyn blevet hilst velkomment, men selvfølgelig opstår der også ind i mellem tilfælde, hvor medlemmerne og vi er uenige med tilsynet i såvel form som indhold af deres arbejde. LOS HAR INDLEDT en konstruktiv dialog med tilsynene, og vi oplever, at vi har en god gensidig dialog, men vi er selvfølgelig forpligtede til at være klare i mælet, når vi præsenteres for forhold og afgørelser, som vi er uenige i. Selv om vi ikke nødvendigvis er enige i alt, hvad der måtte være foregået på et medlemssted, skal der ikke herske tvivl om, at vi som medlemsorganisation varetager vores medlemmers interesser – sådan må det nu en gang være. HER OP TIL sommerferien har vi møder med samtlige fem socialtilsyn og med Socialstyrelsens kontor for Socialtilsyn og national koordination. Et af de temaer vi tager op er spørgsmålet omkring koncerner – og særligt begrebet ”koncernlignende” konstruktioner. Her mangler vi helt klart den vejledning, som ministeriet nu i et halvt år har lovet er lige på trapperne. Forhåbentlig bliver problemet bag den manglende udsendelse af vejledningen løst i forbindelse med årets kommuneforhandlinger. Vejledningen afklarer forhåbentlig nogle af de usikkerheder, der ligger både hos socialtilsynene og tilbuddene, blandt andet om koncernlignende konstruktioner, men det begynder

64 2

Gi’Gi’ LOS • 2-2014 LOS • 2-2014

Leder

Geert Jørgensen direktør i LOS

at haste, hvis grundlaget for den kommende budgetlægning skal være på plads. ET ANDET TEMA, der har fyldt i dialogen, er whistleblowerordningen. De trods alt få sager, der har fyldt i medierne, har også fyldt meget på de sociale tilbud. Det forhold, at ordningen ikke blot er anonym, men at socialtilsynet end ikke må oplyse, at der er klaget over et tilbud og om hvad, skaber meget let en anspændt situation ved et eventuelt uanmeldt tilsynsbesøg på baggrund af en whistleblowerhenvendelse. En situation der kan risikere at ødelægge dialogen, da tilbuddet ikke er klar over, eller måske ikke forstår, hvor tilsynet vil hen, med de spørgsmål, de stiller. DETTE FORHOLD ER uhensigtsmæssigt, hvilket LOS lige fra starten har påpeget i diverse høringssvar. Både socialtilsynene og Socialstyrelsen skal udarbejde årsrapporter om tilsynets virke, herunder whistleblowerordningen. Det bliver interessant at se, hvad de kan oplyse om omfang af og indhold i ordningen. DER VENTER ALLE parter på området et stort og vigtigt arbejde i de næste par år, forhåbentlig medfører det også den ønskede styrkelse af kvaliteten på det sociale område. Vi i LOS vil gøre vores til, at det sker så problemfrit for medlemmerne som muligt. JEG VIL ØNSKE alle LOS’ medlemmer og samarbejdspartnere en god sommer.

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

Læs i dette nummer

LANDSMØDE OG GENERALFORSAMLING

Det ligger altid i ledelsen – og som leder skal du tage ansvaret på dig

På Kanonen er udvikling nøgleordet

Ledelse af behandlingsinstitutioner

Hvad siger tilsynscheferne om ledelse

Professionalisme, faglighed og engagement tegnede årets landsmøde

Fra sessionerne

Landsmødet er netværk og faglig inspiration – det sagde deltagere på landsmødet 2014

Generalforsamling 2014

Kort nyt fra LOS

Undersøgelse omfanget af vold og trusler på LOS’ område

Forebyggelse af vold på botilbud

Medlemmernes faglige fællesskaber

Pressen og vores verden

35 »10 stærke historier om efterværn« 36

En hilsen fra voksenudvalget

Hvad Virker på EUSARF

Boganmeldelse: Mentalisering i pædagogik og terapi

Medlemsfordele– p

39 Annonceoversigtam

64 Aktivitetskalender

GI‘ LOS • NR. 2 • 21. ÅRGANG • JUNI 2014 Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. september 2014 Forside: LOS Landsmøde 2014 Annoncer og priser: Se side 36 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

ISSN 1398-3539

NOR DI

40 Annoncer

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2014

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

Det ligger altid i ledelsen – Og som leder skal du tage ansvaret på dig

Ledelse er ikke noget d u får - du ska l vælges www.oers kov.

dk Ørskov Lede r- og Orga nisations

Af Gunnar Ørskov, direktør, forfatter og erhvervspsykolog

et ligger i ledelsen – og gudskelov for det«. Det betyder nemlig, at det er en begrænset kreds af mennesker, der skal gøre noget ved det, når der er konflikter i en virksomhed. Mit mareridt er en dag at komme ud til en konflikt, hvor det er de 700 medarbejdere, der er noget galt med. Det ville være en umulig opgave at løse. Så det er godt at kunne begrænse skaden til kun at omfatte ledelsen. De er som regel kun en 3-5 personer, og kan de ikke løse konflikten, er de forholdsvis lette at erstatte. Jeg har hørt mange ledere fortælle om de, der er skyldige i problemerne. Det kan være Jørgensen, som er umulig, markedssituationen, krisen, Obama osv. Aldrig er det lederen selv, der er skyldig. Men jo. Som leder er du den ansvarlige. Du skal erkende, at du har ledelsen og ansvaret, og at det er dig, der må tage ansvar, hvis der begås fejl frem for at bruge al din energi på at finde skyldige og undskyldninger! Ledelse er at fjerne hindringer eller komme udenom dem, at sætte ny kurs, udvikle og sætte holdet. Kan du ikke det, så er du ikke leder. Måske er du udnævnt til at være leder, men ikke valgt, for ledelse er noget, man skal vælges til. Vælger dine medarbejdere dig ikke til, kan

Gi’ LOS • 2-2014

du ikke lede. Det bliver op af bakke, slid og slæb hver dag for ingen vil med på din rejse. Er du derimod valgt, så er ledelse ingen sag. Du har mange medarbejdere, og de kaldes ’med’-arbejdere, fordi de arbejder med dig. De ledere, der påtager sig skylden, frem for at finde skyldige. Dem, der tager fiaskoen og giver succeserne væk, de bliver valgt. Ledere, der bliver valgt, er også dem, der har synlige mål, dem der forstår at dyrke forskellighed, og de ved, at kun ved at behandle mennesker forskelligt, behandler man dem ens. Ledelse handler om mennesker, der skal ledes i forhold til deres forventninger til ledelsen og tillid til, at ledelsen kan føre os hen mod de fastlagte synlige mål gennem en god kommunikation. Det handler om at skabe tryghed i vores overkommunikerende samfund. Medarbejdere der er utrygge kan ikke ledes. Mennesker vil gerne være noget, have opmærksomhed, faglighed, være med på holdet og være elsket. Elsket for den de er, ikke for det de gør. Have værdi i sig selv. Den leder der kan anerkende og elske sine medarbejdere for det de er, er den leder der vælges til, og som sammen med sine medarbejdere når nye mål for virksomheden. Der er 3 slags ledere. Dem, der er født til det, dem, der kan lære det og

så dem, der aldrig skulle have haft med ledelse at gøre. Rigtig mange kan lære ledelse, men ikke alle bliver lige gode til det. Man må som leder sætte tid af til at lære og skabe en lærende kultur ved at gå foran. Ledelse smitter af. Det du gør, får du, det du siger, får du. Sig at I har travlt, og I får det, sig I er stressede, og I bliver det, sig I mangler ressourcer, og I kommer til det. Ledelse er et håndværk, der aldrig stopper. Ledelse skal fornys og ændres. En virksomhed er lige som en klump ler. Hvis den hele tiden æltes, så er den let at forme, men lægges den væk bare et øjeblik, så bliver den tør og hård, og kan nu kun ændres ved at slå kanter af. Du er lederen. Det er dig, der vælger hvilken virksomhed, I vil være!

HVEM ER GUNNAR ØRSKOV Gunnar Ørskov er direktør for Ørskov leder- og organisationsudvikling, der er en del af Ørskov gruppen. Ørskov gruppen har gennem 30 år arbejdet med konflikter, mistrivsel og lederudvikling. Deres erfaring er, at de mange, – måske mere end 10.000 konflikter de har deltaget i en løsning af, altid har ligget i ledelsen.

udvikling a/s

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

På Kanonen er udvikling nøgleordet Det var en begivenhed udefra, der synliggjorde behovet, men det er engagementet indefra der har skabt en ny og udviklingsorienteret organisation.

Af Trine Hounsgaard Pfeiffer, leder, Kanonen

En pressesag som starten på noget nyt

er er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget...« Sådan kan man starte fortællingen om Kanonens historie og udvikling gennem de seneste 7 år. Kanonen havde for 7 år siden (2007) en større pressedag, hvor BT i pressedækningen hængte stedet ud i alle tænkelige forhold: økonomi, pædagogiske metoder, udnyttelse af de unges arbejdskraft, ansatte, ledelsen mv. Pressedækningen blev stratskuddet til en lang og professionel udvikling, som har gjort Kanonen til det, den er i dag.

Det gik nok lidt for stærkt... Kanonen blev stiftet i 2002 – dengang med 5 pladser og 15 medarbejdere. Kanonen blev godkendt til at tage sig af nogle af de mest udsatte unge i landet – unge som kræver mange ressourcer og omfattende pædagogiske tilbud. Der viste sig

hurtigt et stort behov for disse pladser og i løbet af fire år – frem til 2006 – havde Kanonen 40 godkendte pladser – og alle var fyldte. Kanonen rummede således en medarbejdergruppe på i alt 140 medarbejdere. Set i bagklogskabens klare lys så gik det hele nok lidt for stærkt. Kanonens iværksætterfase fik vokseværk og interne procedurer fulgte ikke ordentligt med. Alle retningslinjer var kendte af personalet, og alle var instruerede i de pædagogise metoder, men det var ikke nedfældet, og alle gjorde ’som de plejede’. Eller nærmere de nye gjorde, som de gamle, når der blev ansat nye folk. Og det blev der ofte. Og midt i Kanonens vokseværksperiode så kom BT og interesserede sig for forholdene på Kanonen.

Det gjorde ondt i organisationen Vi gjorde naturligvis ikke noget, som vi ikke måtte. Det blev bare meget tydeligt for os, at vi havde svært ved at bevise, at det forholdt sig sådan. Dokumentationen af vores arbejde

Trine Hounsgaard Pfeiffer fra Kanonen under et oplæg på Landsmødet 2014.

var mangelfuld. Heldigvis slap vi ud af pressesagen uden konsekvenser i form af skærpede tilsyn, politianmeldelser eller andre restriktioner. Men inde i organisationen havde sagen store konsekvenser. Også menneskelige. Dem af jer der har prøvet det ved, at det er et kæmpe pres og en stressende situation at blive udsat for. Alle medarbejderne blev ramt på deres integritet. De brugte og investerede mange, mange timer i deres arbejde – og så blev det hængt ud på denne måde! Også ledelsen blev ramt og både den daværende leder og stifter valgte at stoppe.

En ny platform skabes Når vi i dag ser tilbage på tiden, kan vi næsten føle presset komme snigende – men det blev også starten på en ny fortælling – et nyt liv til organisationen, Kanonen – hvor dokumentation er en del af hverdagen. Det gik op for os, at det ikke længere var nok at være ildsjæle. Det blev vigtigt for os også at drive Kanonen på samme vilkår, som man driver

Gi’ LOS • 2-2014

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

Kanonen åbnede en institution i Grønland i januar 2012. alle andre virksomheder. Derfor gik vi med stort engagement i gang med at opbygge en ny platform. Et arbejde der tog 6 år. Vi arbejdede med og beskrev vores procedurer, politikker, strategier, virksomhedsplaner, økonomiske styreredskaber, administrationssystemer og pædagogiske metoder. Blandt andet valgte vi at udarbejde en etisk profil, der benyttes som refleksionsværktøj i det pædagogiske arbejde.

Nye udfordringer søges I 2011 stod vi med en velorganiseret virksomhed, og vi var klar til nye udfordringer. Derfor spurgte vi os selv, »hvem er vi, hvad vil vi gerne, hvem er vi til for«, og »hvordan vil vi gerne se ud om 5 år«. Spørgsmål som blev startskuddet til den første strategi, som vi fik lagt for hele organisationen. En af vores høje prioriteter var at blive bredere i vores tilbud. Vi synes, at vi nu havde så megen viden og erfaring på mange områder, som vi med fordel kunne omsætte til hjælp for andre udsatte grupper. Vores første store projekt blev en institution i Grønland. Vi lavede en del research og kunne konstatere, at alle de eksisterende institutioner i Grønland blev beskrevet med manglende ressourcer og kompeten-

Gi’ LOS • 2-2014

cer blandt de ansatte. Derudover var der en lang venteliste af børn, som ventede på et relevant døgntilbud, og de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark for behandling, kunne vi ikke konstatere efterfølgende blev succesfuldt integreret/resocialisereret i det samfund, som de havde været væk fra. Vores incitament var – at dette måtte kunne gøres bedre for de unge, som havde behov for hjælp. På baggrund af vores research valgte vi at opbygge institutionen som et udviklingsprojekt. Et projekt hvor vores mål er at uddanne det grønlandske personale, så de opnår højere kompetencer i forhold til arbejdet med de udsatte unge. Planen er, at de om 5 år skal overtage institutionen og være en del af at løse de sociale problemer i Grønland. Institutionen i Grønland åbnede i januar 2012. Den har plads til 10 unge. 7 måneder efter opstarten var institutionen fyldt op, og har været det siden. Projektet er en stor udfordring, men samtidig både spændende og lærerigt.

Foruden Grønlandsprojektet har Kanonen siden 2011 oprettet tilbud med projektplejefamilier og i gangsat 2 ph.d-forløb, hvor det ene har fokus på sprogets betydning i behandlingsarbejdet og det andet på bandekriminalitet. I september 2013 har Kanonen startet opholdsstedet Himmelbo op i Farsø.

Udvikling og drift går hånd i hånd For os er udviklingen vigtig, men det er selvfølgelig ligeledes vigtigt hele tiden at have fokus på den daglige drift og udvikling og tilpasning af denne. Det ene kan ikke erstatte det andet. Det er et både og. Generelt tror jeg, at det er vigtigt hele tiden at spørge sig selv, »hvor vil vi hen«, og »hvilke behov har kommunerne, og hvad efterspørger de«. Vi er nødt til hele tiden at tilpasse os og efterleve de krav, der stilles. Det er en nødvendighed for overlevelse i dag. Og der er behov for os – både nu og i fremtiden.

Når vi i dag ser tilbage på tiden, kan vi næsten føle presset komme snigende...

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

Ledelse af behandlingsinstitutioner – et kig ind på et perspektiv af ledelse – Management / Organisationsstrukturer

Af Liselotte Juul, direktør, Akkreditering Danmark og Videnscenter for socialt arbejde Kim Hjermind, selvstændig, Process Manager

i er blevet enige om at skrive denne artikel sammen, fordi vi fra hver vores forskellige område af arbejdslivet har en fælles og stor interesse for ledelse. Vores forskellighed bringer i vores samarbejde ofte interessante perspektiver ind via måden, vi taler om ledelse på – perspektiver som vi håber, andre kan have fornøjelse af, at vi deler lidt ud af her. Liselotte er direktør i Akkreditering Danmark og Videnscenter for socialt arbejde, har mange års erfaring som leder af døgninstitutioner, og er ved at være færdig som master i organisationspsykologi, MPO. Liselotte er i den her forbindelse optaget af, hvordan man som leder både kan være varm, kreativ og innovativ indenfor det felt, hvor organisationen har sit virke og berettigelse – og samtidig være den, der sikrer, at rammerne om og i organisationen holder. Sikre at alle de mennesker, som organisationen berører, dermed kan føle sig støttet i også at udfolde deres kreativitet og virkelyst. Kim er selvstændig og driver sit firma Process Manager. Har herudover mange års ledererfaring fra industrivirksomhederne Philips og Alcatel. Her så og lærte han, hvordan organisering og ledelse ser ud, når det er allermest professionelt, og var sam-

Liselotte Juul

men med dygtige kollegaer med til at løfte niveauet i de danske afdelinger. For lidt over 10 år siden suppelerede Kim sin oprindelige ingeniøruddannelse med en E*MBA fra Scandinavian International Management Institute (SIMI). Kim tænder på at nå målet. At stille skarpt på en organisations mål og derefter indrette struktur og processer på den mest effektive måde for at nå disse mål.

Vores samarbejde Vi har en fælles samarbejdsflade omkring det elektroniske indberetningssystem til Akkreditering Danmark. Vi har udviklet et kvalitetsledelsessystem sammen, og er i gang med at udvikle IT – resultatsdokumentationsværktøjer i forbindelse med

Kim Hjermind

Videnscenter for socialt arbejdes projekter. Vores ambition med denne artikel er, at ledere på det sociale område inspireres til både at realisere engagementet og initiativrigdommen på deres område, og samtidig få håndteret de forhold, der som en nødvendighed sikrer rammerne.

Leadership og Management Så lad os tale om det forhold, der handler om at sikre rammerne for det gode arbejde. Vi har, for at få tegnet omridset af det felt vi gerne vil ind på her, valgt en meget forenklet måde at dele ledelsesbegreber op på – og håber, at hensigten kan hellige midlet for jer, der læser.

Gi’ LOS • 2-2014

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

Vi vil nemlig skelne mellem to ledelsesmæssige begreber: Leadership og Management. Hvor Leadership står for ledelse af mennesker – mens Management står for ledelse af strukturer, processer og arbejdsgange.

Liselotte Behovet for management i sociale institutioner. Jeg tror, der er rigtig mange ledere, forstandere og direktører på døgn – og behandlingsinstitutionerne, der har selve opgaven eller sagen så meget på sinde, at det er indenfor det sociale fagområde, deres stærkeste uddannelser ligger. Og det kræver dermed et rigtig godt indarbejdet system at håndtere den del af organisationens liv, som vi gerne vil fokusere på her. Det kræver også en stor accept af

Sagsbehandlere

NØGLEPROCESSER

• Sagsbehandlere • Hjemmeside • Pjecer

Rytmer og rammer der favner livet i en organisation Der ligger en masse management af lovgivning og andre regler bag en velkørende organisation.

Pårørende

Kontakt • Direkte • Via kommunen • Via partnere

Medarbejdere

Drift

Projekter

Strategi

Markedsføring

nødvendigheden, og en masse disciplin af mennesker med varme hjerter at få passet det skyggesystem, der sikrer hele systemets overlevelse som organisme. Det er ikke en kold disciplin, men det kræver altså, at man bevarer et vist overblik også i pressede situationer – at man som leder tør tage ansvar for at insistere på engagement i de dele – at man indser nødvendigheden af, at man får indført de gode systemer, der sikrer den del af arbejdet – altså at se meget mere på managementvinklen i det sociale arbejde.

Opstart

Ydelse

• Visitation • Introduktion • Indslusning

• Praktisk • Socialt • Pædagogisk

Her ud over er der et hav af dags – og årstrukturer, formelle og uformelle regler, vaner, traditioner, funktioner. Et sæt af strukturer omkring behandlingsarbejdet – Et andet sæt omkring medarbejdersystemet Et tredje sæt omkring familiesamarbejde – Et fjerde sæt omkring økonomi – og man kunne blive ved. Jeg vælger at kalde det for de rytmer og rammer, der sætter en ramme om organisationens liv. Hvis man ser på det med organisationspsykologiske øjne, så har alle disse strukturer og rytmer en blandt mange vigtige funktioner, og det er at favne det udviklingsarbejde, der foregår – at sætte de rammer, alle derefter kan lære at kende og herefter ikke behøver at bruge en masse energi på at regne ud hele tiden.

Partnere

Nøgletal

INTERESSENTER

LEDELSE

Efterværn • Opfølgning • Tilfredshedsmåling • Forbedringer

BORGERE

SUPPORT

Område 1 Område 2 Område 3 Område 4

Personale

Gi’ LOS • 2-2014

Økonomi

Værktøjskasse

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

REJSEN MOD DET EXCELLENTE! NIVEAU 0

NIVEAU 3

• Fejl • Forsinkelser • Omprioriteringer • Suboptimering • Brandslukning • Konflikter • Irritation • Frustration • Stress

• Stræben efter det excellente • Udpræget brug af nøgletal • Resultater og forbedringer er organisationens ’brændstof’ • Fokus på alle interessenter • Brug af partnerskaber • Avancerede kvalitetsmodeller • Regelmæssige selvevalueringer

NIVEAU 1

NIVEAU 2

• • • • • • • •

• Måldrevet • Procesorienteret • Systematiske forbedringer • ’Multi-skilled’ medarbejdere • Tværorganisatoriske teams • Brug af nøgletal • Måling af medarbejdertilfredshed • Måling af kundetilfredshed • Resultatdokumentation og læring

Fastlagte arbejdsgange Klare spilleregler Anvendelse af standarder Orden og ryddelighed Styr på dagligdagen Én prioritet – på organisationsniveau Simple styringsmekanismer Sammenhæng mellem opgave/kapacitet

Det er vigtigt at kunne finde de ting, man skal bruge – det er vigtigt at vide, hvornår man kan få talt om en eller anden ting – det er vigtigt, at de unge kan bruge tiden på personlighedsmæssig udvikling og ikke behøver at tænke på, om der kommer mad på bordet – at få ro på, at de voksne ikke ved alting, men de ved, hvor de kan få svaret fra, at de voksne er reelt gruppeførere for de unge på den måde betragtet, at de voksne kan tage ansvar for struktur og aftaler, kender deres råderum, o.s.v Og det med at få det hele sat i system, så det stadig lever op til de værdier, organisationen hviler på – det er en ledelsesopgave af de store – Og på den måde bliver management i socialt arbejde fortsat en del af god ledelse.

Kim Hvorfor bør sociale institutioner elske management? Jeg vil ”vove pelsen” og slå til lyd for, at man i en social institution ser leadership og management som to – ikke bare lige nødvendige – men også lige vigtige og lige værdige discipliner. Ja ligefrem lære at sætte pris på management :-) Der er vel en tendens til at se ”de varme hænder og hjerter” som værende vigtigere og finere end det at holde styr på årshjul, vagtplaner og MUS samtaler. Men både de varme hænder/hjerter og vagtplanen er jo ikke målet i sig selv, men er ”bare” redskaber til at opnå et mål, nemlig at flytte borgeren fra A til B jf. den aftale, som institutionen har med sin kunde.

Hvad er vigtigst i Formel 1 – bilen eller føreren? Kan Kevin Magnusson vinde i en Trabant? Kan Ferrari vinde med deres nyeste bil med en 90-årig ved rattet? Nej – vil man vinde – være bedst – så må både bil og fører være toptrimmede og løbende udvikles sammen. Managementdelen i en social institution er at ’bygge bilen’ og løbende udvikle den. Den er under stadig forandring fordi, der hele tiden kommer ny viden og ny teknologi, og fordi betingelserne, der arbejdes under, er i stadig forandring. Ved ’bilen’ forstår jeg det samlede ledelsesapparat, som skal være udviklet og implementeret i dagligdagen: organisation, processer, arbejdsgange, procedurer, instruktioner, skabeloner, spilleregler, målinger, etc.

Gi’ LOS • 2-2014

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

– hvordan står det til i din organisation? Kører det som smurt eller er vejen fyldt med dybe huller og ture i grøften?

Ledelsesperspektiv Jeg sagde på et tidspunkt til en god ven, som er leder i det offentlige med flere tusinde medarbejdere i sin organisation: »du skal designe din hverdag, så du som udgangspunkt intet skal lave – for selv med en velsmurt organisation vil antallet af uforudsete hændelser være rigeligt til at fylde din dag op«. Skal det blive virkelighed, så har lederen brug for, at managementdelen spinder som en velsmurt maskine. Så har han/hun tid til leadership – og der er ro på i organisationen. Det betyder, at lederen ikke går ned med stress, og at medarbejderne har en nærværende leder.

Medarbejder- og hverdagsperspektiv Hvordan bygger man så ’bilen’ i praksis? Det er egentlig helt ligetil, har man blot lige fanget princippet, så kører det næsten af sig selv. Nøglen er at sætte borgeren/ kunden i centrum og så tænke sin organisation i et sæt sammenhængende processer: • Kerneprocesser som alle giver direkte værdi til borgeren. • Ledelsesprocesser som sikrer, at kerneprocesserne er afstemte, implementerede og løbende udvikles. • Supportprocesser som sikrer at kerneprocesserne rent praktisk fungerer i hverdagen. Det tager en lille dags tid for en ledergruppe at tegne et fælles billede op på den måde. Så er grundstrukturen/rammen på plads. Herefter kan man tage hul på at udfolde de enkelte processer i det

Gi’ LOS • 2-2014

tempo, som passer organisationen. Det foregår bedst ved at samle 3-4 medarbejdere, som har erfaring indenfor det aktuelle område.

Hvordan står det til med management hos dig? Ja – hvordan står det til i din organisation? Kører det som smurt eller er vejen fyldt med dybe huller og ture i grøften? Jeg har udviklet en lille model, som kan give et fingerpeg. Den er baseret på, hvad jeg selv har været en del af, og hvad jeg har set omkring mig. Den inddeler organisationer i 4 kategorier – eller niveauer – med hver deres karakteristika. Det er muligt i alle organisationer, at trække sig op, at bevæge sig op i niveauerne. Det kræver en målrettet og bevidst indsats. Og det starter hos ledelsen, som må vælge hvilket niveau, der skal kendetegne organisationen. Men ligegyldigt hvor man står i dag, så er opskriften den samme: byg en fælles platform, som fastlægger bedste praksis for de 20% af opgaverne som fylder 80% af hverdagen – det er overkommeligt, og det er en god investering for alle!

Hvordan tale om management på sociale virksomheder Med denne artikel har vi forsøgt at bidrage til at sætte spot på management i socialt arbejde. Vi har lagt ud med at komme fra hver sin side af feltet for at blive gode til at tage det bedste sprog og tanker fra begge verdener. Det er vores ønske for området, at vi sammen hjælper hinanden med at få formuleret: – de sociale virksomheders eget

sprog om management – egne kompetencekrav til de professionelle bestyrelser – egen form for markedsføring, m.m., der passer ind i værdier i den sociale verden. Forhold som er stærkt inspireret, men ikke blot er en kopi af nogle dele fra et helt andet sted i erhvervslivet. Det ser vi frem til at arbejde videre med.

TEMA: LEDELSE AF SOCIALE VIRKSOMHEDER

Hvad siger tilsynscheferne om ledelse? L

OS har bedt cheferne fra de fem tilsyn om at svare på tre spørgsmål om, hvad der for dem er god ledelse. De fem chefer har valgt at svare samlet på følgende: • Hvad er for jeres tilsyn god ledelse af sociale tilbud? • Hvilke kompetencer lægger I vægt på hos lederne af opholdssteder og botilbud • Hvad tænker I, LOS kan gøre for at understøtte god ledelse på opholdssteder og botilbud?

Ulla B. Andersen, tilsynschef, Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune)

Tina Mørk, fungerende tilsynschef, Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune)

Mie Andresen, tilsynschef, Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune)

Åse Finderup Reck, tilsynschef, Socialtilsyn Syd (Fåborg Midtfyn Kommune)

Hvad er god ledelse og hvilke kompetencer lægger tilsynene vægt på? For os handler god ledelse om, at man er i stand til at omsætte og eksekvere lovgivningen på det specialiserede socialområde samt de politiske målsætninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau til god socialfaglig ledelse, god administrativ/økonomisk ledelse samt god personaleledelse. Fremadrettet er det vigtigt, at en leder har fokus på at fastsætte mål for det sociale tilbud og har fokus på effektmålinger i forhold til den enkelte borger, så der udvikles en praksis, hvor den pædagogiske praksis tilrettelægges ud fra en viden om, hvad der virker. For at være eller tilstræbe at være en god leder på disse områder kræver det, at man dels har en relevant faglig uddannelse kombineret med god efteruddannelse indenfor ledelse samt, at man kan demonstrere et CV med erfaring indenfor ledelse. Det er derfor vigtigt, at man som

leder har selvindsigt, sådan at man ved, hvor man er nødt til at supplere egen viden for at kunne imødekomme ovennævnte forventninger. Dvs. at har man ikke har en socialfaglig baggrund som socialpædagog eller socialrådgiver, så kan det være, man skal supplere sig selv med en faglig souschef eller -koordinator, som sikrer, at der sker socialfaglig udvikling og rammesætning af medarbejderne i forhold til den pædagogiske retning på ens opholdssted eller botilbud. Og tilsvarende hvis man mangler ledelseserfaring indenfor det administrative eller økonomiske område, eller det måske ikke lige er der, man

Henriette Lindberg, tilsynschef, Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune)

har det største fokus som leder, så gælder det om at have adgang til en god revisor eller rådgiver suppleret

Gi’ LOS • 2-2014

LANDSMØDE 2014

med administrativ bistand i form af en sekretær. I forhold til personaleledelse og personlig lederudvikling er det en rigtig god ide, hvis man ikke har det i forvejen, at tage fx en anerkendt diplom i ledelse. I forhold til det personlige lederskab må man forholde sig til sine egne værdier som leder. Hvorfor har man valgt at blive leder netop for dette opholdssted eller botilbud – hvor er det, at jeg som leder vil kunne gøre en betydelig forskel for disse sårbare børn eller voksne?

Hvad kan LOS gøre? Vi tænker, at LOS i høj grad kan tilbyde rådgivning for den enkelte leder i forhold til ovennævnte, og man kan måske også forestille sig korte temadage om vigtige redskaber til lederskab – en slags værktøjskasse til social ledelse. I forvejen sætter I jo i jeres medlemsblad fokus på de gode steder, altså tilbud med god socialpædagogisk praksis – måske kunne man også sætte fokus på de gode ledere – så medlemmerne kunne få indsigt i, hvad er best practice. Ellers vil vi rigtig gerne henvise til Web-håndbogen på Socialstyrelsen hjemmeside, under sociale tilsyn. Her kan man som leder få rigtig meget viden om, hvilke krav vi f.eks. stiller til organisation og ledelse i kvalitetsmodellen.

Gi’ LOS • 2-2014

Professionalisme, faglighed og engagement tegnede årets landsmøde – Årets tema om ledelse og LOS’ værdigrundlag gik op i en højere enhed da 349 personer deltog på LOS’ årlige landsmøde i Kolding Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

49 engagerede mennesker kan ikke tage fejl. Ledelse er vigtigt, og ledelse skal give mening. Men hvordan gøres det meningsfyldt på det sociale område? Formålet er enkelt. Det handler om at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne. Men rammerne og metoderne er komplekse. Hvordan styrker man f.eks. den øverste ledelse, og hvordan sikrer man sig kvalitet og udvikling i den daglige ledelse, samtidig med at passer driften og i øvrigt kender til de seneste udfordringer og muligheder på området som udbud, borgerinddragelse, pressehåndtering, medicin, pædagogik, fundraising og socialøkonomiske virksomheder. Det og meget andet blev der lyttet til, diskuteret og grinet ad på årets landsmøde.

Professionel ledelse Landsmødet startede med den øverste ledelse for de, der er fonde, nemlig bestyrelserne. Hvordan kan de skabe den størst mulige værdi for ens sted? Olav Vorup, Senior advisor hos Hildebrandt & Brandi fortalte

om, hvorfor man overhovedet har en bestyrelse, dens roller og rammer, og hvordan bestyrelsesarbejde med fordel kan tilrettelægges hen over året. Sund fornuft er godt, men sund fornuft alene er ikke altid sund praksis, var et af hans mange budskaber om, hvordan en bestyrelse arbejder professionelt. I forlængelse af Olav fulgte Trine Hounsgaard Pfeiffer, leder af bl.a. Kanonen og Fonden Himmelbo. Trine fortalte om, hvordan de med et målrettet og strategisk arbejde med kvalitet og udvikling har udviklet sig fra et sted i krise til et sted, der i dag har 87 pladser. Trines hovedpointe var, at det handler om at se muligheder frem for begrænsninger og altid være bevidst om, hvad ens kerneydelse er.

Faglige sessioner Efter de oplæg om ledelse handlede det om aktuelle faglige udfordringer og muligheder i seks meget forskellige sessioner. I sessionen om borgerinddragelse kunne man høre en nål falde til jorden, mens to tidligere anbragte fortalte om, hvordan de havde oplevet at blive inddraget i egen sag

LANDSMØDE 2014

Temaet for årets Landsmøde var »Den professionelle sociale virksomhed«.

eller netop ikke blive det. Stilheden dominerede også i sessionen om pressehåndtering, mens Karina fra Startskuddet nøgternt fortalte om, hvad det havde gjort ved dem at være skydeskive på nationalt tv. Omvendt gik bølgerne højt i sessionen om udbud og den fremtid, som vi endnu ikke kender til. Diskussions- og spørgelysten var stor og afspejlede, at udbud er et tema, der fylder meget lige nu. Håndtering af medicin tales der meget om, mens der tales mindre om, hvordan man arbejder pædagogisk med medicin. Det rådede bl.a. Marianne fra Satelitten bod på i sessionen om samspillet mellem medicinhåndtering og pædagogik. I sessionerne om fundraising og socialøkonomiske virksomheder så mange pludselig nye muligheder, som de ikke lige have tænkt på før. Mange kunne tage hjem fra landsmødet med ideer til, hvordan

de kan finansiere en god ide eller om, hvordan de kan tænke sig selv anderledes som virksomhed.

Samvær og netværk styrker os Når man gik rundt på landsmødet var der dog ikke tvivl om, at det er i pauserne og om aftenen, at tingene for alvor rykker. Summen og snakken lød fra alle kroge på Comwell Kolding og afspejlede, at engagementet hos ledere på landets private opholdssteder og botilbud er intakt. Det kan hverken faldende belægning på stederne eller mediesager rykke ved. De mange uformelle netværk der skabes på landsmødet er helt sikkert med til styrke fagligheden og kvaliteten af den ledelse og den indsats, der ydes ude på stederne. Der synes at være en fælles erkendelse af, at hver især kan vi gøre meget, men det er i fællesskabet, vi for alvor udvikler os som ledere og mennesker.

Vi gik hjem med ondt i maven! På landsmødets sidste dag fyldte forfatter Gunnar Ørskov det meste og med rette. Sjældent er der blevet grinet så meget i så lang tid, som da Gunnar på jysk og underspillet vis gjorde os klogere på, hvordan ens eget billede af virkeligheden ikke altid stemmer overens med andres billede. Med mange og morsomme ord suppleret med kortfattede slides kom Gunnar frem til sine pointer om, hvad det er der i virkeligheden betyder noget for både de mennesker der ledes, og de mennesker der leder. Landsmødet blev således afsluttet med et ondt i maven (af grin) og gode tanker at gå hjem på. Fra LOS’ sekretariat skal der lyde en tak for jeres engagerede deltagelse. Vi håber, at vi ser jer igen til landsmødet i 2015.

Gi’ LOS • 2-2014

LANDSMØDE 2014 – FRA SESSIONERNE

Gennemførelse af udbud

Borgerinddragelse med borgernes egne ord

» Hvordan ser processen ud? Før offentliggørelse

Offentliggørelse af materiale

Udarbejdelse af tilbud

Tilbudsvurdering

Kontraktindgåelse

Det er primært her, I skal levere noget 7. april 2014

Fakta om udbud på det sociale område

SIDE 13

Gennemførelse af udbud » Offentligt udbud og begr ænset udbud Offentligt udbud Egnethedsvurdering

Tilbudsvurdering

Begrænset udbud

7. april 2014

Egnethedsvurdering

Tilbudsvurdering

Alene de mest egnede udvæl Fakta om udbud på det sociale

område

ges til at afgive tilbud

Tidligere anbragte ramte lige i hjertet Kontraktindgåelse

Kontraktindgåelse SIDE 16

Fakta om udbud på det sociale område Sessionen om udbud trak hele 150 deltagere, og blev dermed den mest besøgte session. Oplægsholderen var cand. jur. Rasmus Horskjær Nielsen. Han har gennem mange år beskæftiget sig med udbud og arbejder i dag i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med implementeringen af den nye udbudslov. En lov der kan få stor betydning for LOS’ medlemmer. Med klar tale og gode slides guidede Rasmus tilhørerne gennem fakta om udbud og tilbudsgivning og meldingen fra Rasmus var klar: udbud på det sociale område kommer. Undervejs bød Rasmus ind med gode råd. Især opfordrede Rasmus til, at de, der ønsker at arbejde med udbud, går i dialog med kommunen så tidligt som muligt i processen. Det er nemlig medlemmerne, der sidder med specialviden og praktikken på anbringelsesområdet i modsætning til de kommunale embedsmænd, der skal udforme udbuddet. Rasmus betonede også vigtigheden af at opfylde de formelle krav, der stilles fra kommunens side. Det gælder bl.a. i forhold til dokumentation og tidsfrister. Endeligt er det vigtigt at skrive klart og tydeligt og bruge den tid, der skal til for at afgive et ordentligt tilbud. Det er ikke altid den bedste leverandør, der vinder, men den, der afgiver det bedste tilbud! Engagementet fra deltagernes side var stort, og der var mange kommentarer og spørgsmål til Rasmus. Der er ingen tvivl om, at udbud bekymrer mange. De mange inputs Rasmus på den måde fik, kan han nu tage med hjem i arbejdet med den nye udbudslov.

Gi’ LOS • 2-2014

Sessionen om borgerinddragelse i praksis på landsmødet blev indledt med, at Michael Christensen fra Videnscenter for socialt arbejde og Mette Munch-Petersen fra Akkreditering Danmark kort skitserede, hvorfor borgerinddragelse er vigtig. Med udgangspunkt i Harts ”The ladder of participation” og udsagnet om, at det er borgerens liv, og at borgeren har ret til indflydelse på eget liv, kom sessionen godt fra start.

Det blev dog mødet med to tidligere anbragte, Lars og David, der virkede stærkest på de fleste af tilhørerne. Lars og David gav begge udtryk for gerne at ville have været inddraget mere i hele deres anbringelsesforløb. De svarede beredvilligt på de mange spørgsmål og virkede meget afklaret i dag. Rejsen dertil havde dog for dem begge været lang og snoet. Som den ene sagde: ”Den dreng, der var beskrevet i papirerne, og den oplevelse jeg havde den gang, var to meget forskellige personer. ” Han satte dermed fokus på et område, hvor vi stadig kan blive bedre, nemlig den unges mulighed for at komme til orde. Det gælder både i forbindelse med valg af anbringelsessted, men også forståelsen for, hvorfor man i det hele taget skal anbringes.

En forskers bud på god inddragelse Som et eksempel på god inddragelse deltog Signe Fjordside, Forskningsmedarbejder på RUC. Signe arbejder på projektet ”Det særlige som potentiel ressource”. Pointen med hendes oplæg fremgik kort og klart af hendes afsluttende slide: »Se og anerkend de særlige kompetencer. Inddrag børnene og de unge i arbejdet, så de også selv får øje på deres skjulte ressourcer og ha’ samtidig blik for sårbarheden.«

LANDSMØDE 2014 – FRA SESSIONERNE

•Et grundlæggende dilemma i behandling er,

at vi som behandlere ved, at en bestemt indsats, f.eks. det at tage medicin, bidrager til øget livskvalitet, men at det først reelt er øget livskvalitet når beboeren også ved det.

Medicin kan øge livskvaliteten for borgeren – hvis vi arbejder helhedsorienteret med det

til stedets holdninger og procedurer til medicineringen og de dilemmaer, der kan opstå i arbejdet. På den måde kan stedet bedst muligt yde pædagogisk støtte til borgeren, og hjælpe borgeren til at forstå og acceptere den medicinske behandling. Som Marianne Jonstrup sagde på sessionen, så handler medicinpædagogik om at finde en løsning til følgende: »Et grundlæggende dilemma i behandling er, at vi som behandlere ved, at en bestemt indsats, f.eks. det at tage medicin, bidrager til øget livskvalitet, men at det først reelt er øget livskvalitet, når beboeren også ved det.«

Mange beboere på LOS’ medlemssteder får medicin, og det skal stederne håndtere efter reglerne og til borgerens bedste. Tvang er (heldigvis) ikke tilladt, når borgeren skal have medicin, så hvordan kan man arbejde med medicinhåndtering på en måde, så det giver mening for borgeren selv? Det handlede sessionen om samspillet mellem medicinhåndtering og pædagogik om. Pointen på sessionen var, at der skal arbejdes med den sundhedsmæssige behandling og borgerens egen sygdomserkendelse parallelt og i et tæt samspil. For at kunne gøre det, er det vigtigt, at stedet har taget stilling F

Pressen kan man ikke styre – men man kan håndtere den En del medlemmer har i de senere år oplevet en tur i mediemøllen med store omkostninger til følge. Hvordan det opleves, og hvordan man kan håndtere pressen både før, under og efter en krise blev taget op i sessionen om pressehåndtering. Sigrid Fleckner fra LOS indledte sessionen med at fortælle om, hvad man skal være opmærksom på, og hvad LOS kan tilbyde medlemmerne på området. På selve dagen offentliggjorde LOS manualen »Sælg din historie til pressen«, der beskriver, hvordan de enkelte medlemmer kan sælge egne gode historier til den lokale presse. Manualen kan, sammen med det øvrige materiale LOS har udarbejdet, findes på LOS’ hjemmeside.

OPLÆG FRA LANDSMØDET Samtlige oplæg fra Landsmødet 2014 kan downloades fra LOS’ hjemmeside under »Kurser og arrangementer > Landsmøde 2014«

Et medlem og en medierådgiver om en sag fra det virkelige liv Efter det fulgte en sag fra det virkelige liv nemlig om, hvordan Startskuddet oplevede tiden både før, under og efter at have været hængt ud i en landsdækkende tv-udsendelse. Karina Frederiksen, sekretariatsleder på Startskuddet, der havde stået for kontakten til pressen og medierådgiver Henrik Kragelund, der rådgav Startskuddet undervejs fortalte på skift om, hvordan de valgte at gå i offensiven og kæmpe imod beskyldningerne. Karinas fortalte nøgternt om de valg de traf, men deltagerne på sessionen var aldrig i tvivl om hvor meget det havde ramt både sted, medarbejdere og borgerne på stedet at blive fremstillet som de gjorde i udsendelsen. Henrik supplerede med at fortælle om, hvordan strategien havde været at lægge alt frem på Startskuddets hjemmeside og hele tiden besvare påstande og beskyldninger med den dokumentation, der var mulig. Begge oplægsholdere var enige om, at den måde sagen blev grebet an på var krævende og tærede på organisationen, men at kampen havde været værd at kæmpe, viste sig bl.a., da Pressenævnet gav Startskuddet medhold i flere klagepunkter.

Gi’ LOS • 2-2014

O OT

B UR

LANDSMØDE 2014 – FRA SESSIONERNE

De vigtigste budskaber til medlemmerne De vigtigste budskaber fra de tre oplægsholdere var klare og lyder: • Sælg dine historier i fredstid • Forbered dig på krisen • Vær forberedt på journalistopkald • Brug LOS hvis du er blevet kontaktet • Systematiser dit arbejde i en krise • Overvej brug af en professionel medierådgiver • Følg op efter krisen

At blive hæn gt ud - kons ekvenser:

Arbejds- og Miljømedicin , Bispebjerg Hospital, ma j. 2013: Personer, der har været hæ har været uds ngt ud i pre ssen, har fæ at for vold og lles symptome Journalister tru sle r. Anbefalin bør være var r med folk, ger: der somme med Personer, der at hænge per har været uds soner ud i pre behandling. at for dette, ssen bør have bis tand og må ske støttende

Man kan ikke styre pressen, men med en professionel håndtering af pressen står man bedre både før, under og efter en krise.

Pressemeddelelse – en skabelon Overskrift

– Kort og klar

Hvad handler sagen om

– Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvornår

Uddybende afsnit med fakta

– Udelad vurderinger og følelser

Hvad har tilbuddet gjort eller vil gøre

– Her og nu, samt på længere sigt for at forhindre gentagelse

Afsluttende kommentarer

– Evt. med citat fra leder/bestyrelse

Kontaktoplysninger

– Navn, titel, telefon og mailadresse

LOS landsmø de 2014 www.henrikk ragelund.dk

Hvad tilbyder LOS…. • Generelle råd om pressehåndtering • Formidle kontakt til medierådgiver • Oversigt over medierådgivere

• Tjeklister: – 10 gode råd til når journalisten ringer – Skabelon til pressemeddelelse – Manual - Krisehåndtering – Manual - Sælg din historie til pressen

Socialøkonomiske virksomheder – fremtidige muligheder En af de mest efterspurgte sessioner var Knud Foldschacks og Line Barfods session om socialøkonomiske virksomheder. Her fik deltagerne først en gennemgang af baggrunden for lovforslaget og dets indhold, blandt andet om definitioner og vilkår for socialøkonomiske virksomheder, hvilket de var fint klædt på til, da Line Barfod havde siddet i udvalget, der forberedte lovforslaget. De to oplægsholdere skiftedes til at gennemgå de forskellige temaer, der er i spil, for at en virksomhed må kalde sig en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed. En socialøkonomisk virksomhed (SØV) defineres som en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål, gennem deres virke og indtjening, at fremme særlige sociale formål (social i betydningen samfundsmæssig/ almennyttig). Den nye lov om Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder er ved at blive behandlet i Folketinget. Grundlæggende forventes det, at en socialøkonomisk virksomhed skal leve op til fem kriterier. Den skal: 1. have et socialt formål (almennyttigt) 2. være erhvervsdrivende

Gi’ LOS • 2-2014

3. være uafhængig af det offentlige 4. være inddragende og ansvarlig i sit virke 5. have en social håndtering af sit overskud (not for profit) Knud Foldschack og Line Barfod anbefalede, at LOS’ medlemmer kiggede nærmere efter, om deres arbejde og organisatoriske opbygning gjorde det interessant for dem at få stemplet som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, da de mente, at det på sigt ville være en konkurrencemæssig fordel at have fået dette stempel på sin virksomhed.

Erhvervsmæssig virksomhed?

Hvis det kan tænkes, kan det gøres.

LANDSMØDE 2014 – FRA SESSIONERNE

Fundraising En mulighed for at få gjort gode ideer til virkelighed. På sessionen om fundraising på landsmøde 2014 fortalte Else Andersen fra Projekter.nu og Steffen Fjordside fra Egmontfonden, om de muligheder LOS medlemmer har for at søge fondsmidler til deres sted. Nogle opholdssteder og bosteder har allerede søgt og fået midler fra fonde. For tiden er der fokus på området for udsatte børn/unge og voksne i Trygfonden, Veluxfonden og Egmontfonden, så hold især godt øje med disse fonde.

Når ”Den gode idé” skal omsættes til virkelighed På sessionen var det vigtigste budskab, at det er ”Den gode idé”, der skaber muligheden for at få del i fondsmidlerne. Har I den gode idé, som kan være med til at udvikle målgruppens behov på jeres sted, er det om at få den beskrevet og derefter ansøgt en relevant fond. Der er mange fordele ved at søge fondsmidler, bl.a.: • I kan få midler til at realisere jeres gode idé. • I synliggør jeres sted. • I udvikler jeres sted. • I udfordrer jer selv på at tænke nyt sammen. • I bliver mere attraktive for samarbejdende kommuner. • I er med til at kvalitetssikre jeres sted. Når I søger, er det en fordel at have følgende for øje: • Selve beskrivelsen af jeres projekt. Ansøgningen skal helst ’levendegøre’ projektet for modtageren. • Gå gerne sammen med andre, når I søger fondsmidler. Ansøgningen står meget stærkere, hvis det man søger til handler om et arbejde på

hvad kan projekter.nu hjælpe med? Alle dele af processen: •Udarbejdelse af oversigter over fonde, puljer m.v. •Udarbejdelse af projektbeskrivelse. •Matchning af projektbeskrivelse til fond, pulje m.v. •Sparring på ansøgning. •Rådgivning vedr. processen. •Evaluering af projekter. •Kurser. www.projekter.nu

PROCESSEN

Projektidé

Dialog med Egmont Fonden og andre aktører

Projektbeskrivelse

Kvalificeringsproces

Endelig ansøgning

Finansiering

Implementering

Vigtigt: Synlighed og effekt!

tværs af faggrupper og sektorer. • Udpeg en tovholder til ansøgningsprocessen, da det kræver tid og overblik at ansøge. • Overvej at tilknytte en professionel ansøger til projektet. • Målgruppens behov. • Det der er nyskabende og udviklende for målgruppen. Det behøver ikke være en fuldstændig unik og epokegørende forskel, der sigtes efter at skabe hos målgruppen. Det kan være bedre at tænke nyt, på kanten af ens kerneydelse, frem for at tænke ’helt ud af boksen’. • At skabe dokumenterebare og målbare resultater og effekter for målgruppen • At leve op til de formelle krav der

måtte være. Der er desværre nogle rigtigt gode ideer, der ikke bliver til noget, fordi der er formelle krav til ansøgningen, der ikke er efterlevet. Med de mange og brugbare anbefalinger fra sessionen er det bare om at komme i gang. Der er penge at hente, når I gerne vil omsætte jeres gode ideer til gavn for jer og jeres borgere.

Gi’ LOS • 2-2014

LANDSMØDE 2014

Landsmødet er netværk og faglig inspiration Vi spurgte nogle deltagere på landsmødet om: 1. Hvorfor har du valgt at komme til landsmødet? 2. Hvad har været det bedste ind til nu? 3. Hvad kan du eventuelt tage med hjem fra landsmødet og bruge i din hverdag?

Carl Ploug fra Aaen Netværk og at udveksle erfaringer er den vigtigste grund til jeg er kommet. Derudover de gode oplæg. For mig er eksempelvis fundraising relevant. Endeligt er det en mulighed for at møde ligestillede, man kan sammenligne sig med. Det bedste indtil nu har været mulighederne for at netværke, og at Kim er blevet bedre til at holde tale. Det som jeg kan tage med hjem og bruge i min hverdag, er fundraising i forhold til udvikling af mit tilbud. Jeg tror, jeg vil prøve at få en phd. studerende for at brede mig ud til omverdenen.

Therese Bjørnkjær fra Opholdsstedet Clemens Jeg kommer primært til landsmødet for at få netværk, lave aftaler med andre tilbud og få inspiration. Herudover synes jeg, det er godt at møde LOS’ sekretariat og udveksle et par ord med dem. Det bedste indtil nu er at se så mange deltagere og at se, at der er

Gi’ LOS • 2-2014

fremgang i deltagerantallet. I forhold til udbud må de små steder være i tættere samarbejde. Også derfor er netværk vigtigt! Større vidensdeling og samarbejde er nødvendig. ”Hvis man står stille afvikler man”. Clemens har allerede nu positiv erfaring med fundraising med hjælp fra Projekter.nu, så jeg synes, det er rigtig fint med en workshop omkring dette til inspiration for andre tilbud.

Thomas Bornemann fra Botilbuddet Dillesholm Det er 4. gang jeg er til landsmødet, og jeg kommer for at få nogle gode input. Og så på grund af hyggen og det, at man møder nye hver gang. Det bedste indtil nu har været workshoppen om socialøkonomiske virksomheder. Jeg fik inspiration og så nogle muligheder i det. Det som jeg kan tage med mig hjem er især de perspektiver, der var i foredraget med Trine fra Kanonen. Det fik jeg rigtig meget ud af. Især når jeg tænker på det nye tilsyn.

Jette Møller Jørgensen fra Natur- og Helhedsskolen Årslev Jeg er kommet til landsmødet, fordi jeg tror, det er mere vigtigt nu at

stå sammen og skabe udvikling. Jeg kommer også for at netværke, og det er dejligt med det opadgående deltager antal. Det bedste indtil nu har været sessionen om de socialøkonomiske virksomheder. Det giver nye muligheder. Det er også rart at opleve, at vi er mindre konkurrenter, der sikrer vores udvikling. Med hjem fra landsmødet tager jeg nogle helt konkrete muligheder i forhold til fundraising. Muligheder for udvikling af mit tilbud og tilbud på Fyn generelt.

Rasmus Johansson fra Fonden Vividus Jeg er kommet til landsmødet på grund af de gode oplæg, hvor der er fokus på ledelse, og så kommer jeg for at netværke. Det bedste indtil nu er workshoppen om de socialøkonomiske virksomheder. Det som jeg vil tage med hjem fra landsmødet er, at jeg vil undersøge, om jeg kan bruge nogle af de mulig-

LANDSMØDE 2014

– det sagde deltagere på landsmødet 2014 heder, der kom frem i workshoppen om de socialøkonomiske virksomheder, især omkring uddannelsesmulighederne.

Pernille Brandt fra Lykkegard opholdssted Jeg er ikke medlem af LOS, men valgte at deltage da jeg blev inviteret som ikke-medlem. Jeg synes, der var nogle gode oplæg på programmet. Samtidig så jeg landsmødet som en god mulighed for at skabe et netværk med andre opholdssteder. Det bedste ved landsmødet har været de forskellige oplæg om lørdagen. Det som jeg især kan tage med mig hjem fra landsmødet er den nye viden inden for forskellige områder. Det vil jeg kunne bruge i den daglige drift.

Karin Birkedal, Bostedet Solvang Jeg er kommet til landsmødet, da mit tilbud på nuværende tidspunkt er ved at ændre ledelsessammensætningen. Landsmødet er en god måde at klæde vores nyeste medlem af ledelsen på til at varetage rollen. Samtidig er det en god måde at få kendskab til lignende tilbud og derved netværke på. Det bedste indtil nu har været Gunnar Ørskovs oplæg i plenum. Sessionerne har været ok, men de bør være beskrevet bedre, så man ikke risikerer at vælge en forkert

session, fordi man havde forventet et andet indhold. Det som jeg kan tage med fra landsmødet er den relevante sparring med andre deltagere og skabelsen af et godt netværk. Det er første gang, jeg er til landsmødet, og netværk er yderst relevant. Dog kan det være lidt svært at komme ind i allerede eksisterende netværk, fordi mange kender hinanden i forvejen.

Anders Albrecktsen Hansen, Fonden Kilden Jeg er kommet til landsmødet fordi fokuspunktet ledelse er meget relevant. Der var gode overskrifter på programmet som gør, at man både kan involvere sin bestyrelse og personalet – herunder ledelsen generelt. Det bedste indtil nu har været oplægget med Gunner Ørskov. Det var både underholdende og godt. Det samler godt op på, hvad det vil sige at være en god leder. Også oplæggene mandag har været gode, fordi de har været en god blanding af noget meget juridisk, som for eksempel udbud og så noget mere fagligt/praktisk. Fra landsmødet kan jeg tage relevant ny viden med hjem. Samtidig har jeg fået netværket og set LOS, hvilket er positivt.

FAKTA OM LANDSMØDET • Der deltog 349 personer • Fra 171 medlemssteder • Fokus var på professionel ledelse

Gi’ LOS • 2-2014

Kim Simonsen, afgående formand, fik blomster og tak for sin store indsats som formand for LOS.

Generalforsamling 2014 L

OS’ afgående formand, Kim Simonsen, gennemgik i sin del af den mundtlige beretning bestyrelsens arbejde med strategien, som vedtaget på sidste års generalforsamling. Strategien og de tilhørende strategikort har været rigtig gode redskaber i bestyrelsens arbejde på den fortsatte udvikling af LOS. Blandt LOS’ aktiviteter hæftede han sig især ved gennemførelsen af de faglige årsmøder, som han anså som et stort plus for medlemmerne. Desuden var de regionale dialogmøder med fokus på de nye socialtilsyn blevet en stor succes med 900 deltagere på landsplan. Kim sluttede af med at takke den øvrige bestyrelse og sekretariatet for samarbejdet. Sekretariatsleder Sigrid Fleckner gennemgik herefter med en MindMap hvorledes strategiens mål og opgaver var udmøntet i det forgangne år. LOS’ direktør Geert Jørgensen uddybede i sin mundtlige beretning LOS’ politiske arbejde og samarbejdet med de mange øvrige interessenter på vores område, ligesom han orienterede om LOS’ arbejde med at sætte fokus på mediernes ind i mellem meget kritisable arbejdsmetoder. Geert Jørgensen orienterede

Gi’ LOS • 2-2014

medlemmerne om, at han formentlig stopper som direktør i LOS til næste år, men at han havde lovet bestyrelsen, at han afventer, at den rigtige afløser er fundet. Herefter præsenterede udvalgsformændene de tilstedeværende udvalgsmedlemmer i forbindelse med deres gennemgang af de enkelte udvalgs beretninger. Jørgen Aabye orienterede om Børne- og ungeudvalgets fokus på magtanvendelse og udbud, Susan Møller orienterede blandt andet om Voksenudvalgets arbejde med det faglige årsmøde, og Majken Dalsgaard fortalte blandt andet om Skolekonferencen på Christiansborg og glædede sig over den store deltagelse til Skoleudvalgets arrangementer. Der var kun få spørgsmål til beretningen, herunder om LOS’ forhold til Fonden og Fondens bestyrelse. Beretningen blev vedtaget med 63 stemmer for, 3 stemte blankt. Referatet af generalforsamlingen kan hentes på www.los.dk

Årsrappporten Under beretningen havde Geert Jørgensen orienteret om, at LOS har foretaget en større oprydning i medlemsdatabasen herunder størrelsen af det kontingent, det enkelte

medlem betaler. Det viste sig her, at nogle medlemmer betalte for lidt i kontingent og nogle få for meget. LOS havde opgjort forholdene, og tilbagebetaler for meget betalt kontingent med virkning 3 år tilbage. Desværre var oprydningen først endeligt færdiggjort efter udsendelsen af årsrapporten for 2013, hvorfor LOS har måttet efterrevidere årsrapporten for 2013. Den udleverede årsrapport på generalforsamlingen var den korrekte ligesom den fremgår af LOS’ hjemmeside. Foreningens revisor John Cubbin gennemgik herefter årsrapporten for 2013, der udviste et underskud på 139.000 kr., hvilket resulterer i en egenkapital på 1,9 millioner kr.

Tak til afgående formand LOS’ næstformand John Anderskou holdt en tale for Kim Simonsen og takkede ham for hans store indsats i LOS bestyrelse og som formand for LOS. John gav udtryk for sin glæde ved deres samarbejde og ved Kim’s ledelsesstil i bestyrelsen. Til akkompagnementet af langvarige klapsalver fik Kim overrakt blomster og et gavekort som tak.

Budget 2015 Budgettet for 2015 blev fremlagt

GENERALFORSAMLING 2014

uden kontingentstigninger ud over, at det som på tidligere generalforsamling besluttet, til sin tid reguleres med fremskrivningsprocent i det af KL udarbejdede takstblad. Der var en kort drøftelse af det etiske forventningskatalog, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag om hvilke dilemmaer og forventninger, der skal indarbejdes i forventningskataloget. Bestyrelsen skal på baggrund heraf udarbejde et endeligt forslag, som skal fremlægges til godkendelse på næste generalforsamling.

Valg til bestyrelsen Efter skriftlig afstemning fordelte stemmerne sig således: • John Anderskou blev valgt til bestyrelsen med152 stemmer • Lars Kjeldmark blev valgt til bestyrelsen med 84 stemmer • Søren Brink blev valgt til bestyrelsen med 78 stemmer • Simon Gjedde blev valgt til 1. suppleant med 46 stemmer • Ole Hansen blev valgt til 2. suppleant med 36 stemmer

FAKTA OM GENERALFORSAMLINGEN • Årets generalforsamling blev afholdt tirsdag den 8. april om eftermiddagen i forlængelse af landsmødet. Der var ca. 70 deltagere. • Der deltog 52 medlemssteder • Kim Simonsen takkede af som formand • John Anderskou blev valgt til ny formand • Første generalforsamling blev afholdt i 1992

Eventuelt Under eventuelt kom der en efterlysning af mere fokus på STU, hvilket Majbritt på Skoleudvalgets vegne gav tilsagn om. Generalfor-

samlingen afsluttedes med at nogle medlemmer udtrykte tak for et godt landsmøde og endnu et par takke til Kim Simonsen for hans indsats som formand.

Kære Kim Tid er en underlig størrelse Under tiden er tiden inde – andre gange er det ikke tid endnu – ofte har vi ikke tid og sjældent har vi tid nok. Noget er tidsbegrænset andet er tidløst – det er ikke let at komme udenom tiden. Men i dag er det tid – tid til vagtskifte. Det er tid til at overlade stafetten til andre – du har taget din turnus – og du skal nu til at bruge tid på noget andet – for eksempel at du skal til at bruge mere tid på fritid end på bestyrelsestid. Det er tid til, at du nu vender tilbage til botilbud, skole og ikke mindst din familie. Jeg tror, at de alle vil værdsætte mere tid i dit selskab. I dag sætter du et punktum for en periode, hvor du loyalt har arbejdet for LOS; men inden du takker helt af, skal du vide, at vi værdsætter din indsats for os i LOS. Du har gennem de seneste år siddet for bordenden i bestyrelsen, hvilket kan være en udfordrende plads – man siger jo ofte, at den der sidder for bordenden betaler regningen. Det er ikke altid, vi i bestyrelsen har været efterrettelige, det er ikke altid at dine tidsplaner har kunnet overholdes. Ildsjæle med faste meninger, et godt snakketøj og en høj grad af integritet blandet med frihedstrang er nogle af de krydderier, der er i bestyrelsesarbejdet. Som kok har du med respekt rørt i gryden på en måde, hvor der oftest er kommet noget ganske fornuftigt ud af det. Hvorvidt det endelige resultat er til Michelin stjerner, ved jeg ikke; men centralt er det, at køkkenet, du har kokkereret i, har været »et samtalekøkken« med god plads til alle. Som bestyrelseskollega har jeg været glad for samarbejdet. Du har bidraget positivt til det gode samarbejdsklima i bestyrelsen – også selvom der har været sten på vejen. Du har været løsningsorienteret, hvilket har været med til at gøre det hele lidt lettere. Jeg er sikker på, at mine bestyrelseskollegaer deler dette synspunkt. På bestyrelsens og LOS’ vegne vil jeg gerne sige dig en stor tak for indsatsen – og hvordan skulle det ske bedre end ved at give dig et engangs sponsorat til »to aktiviteter on the green field med the mange slags roughs, bunkers and waterhuller«. Kære Kim vi håber, at du vil bruge din nye frihed til at samle god og ikke mindst positiv energi.

Gi’ LOS • 2-2014

NYT FRA LOS

Kort nyt LOS LOS-TV På LOS-TV på hjemmesiden kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde. Her kan du f. eks. se:

LOS Aktuelt maj 2014 Interview med LOS’ nye formand John Anderskou om hans tre hovedpunkter.

LOS Aktuelt april 2014 Geert Jørgensen, direktør i LOS, om elendig journalistik og manglende kildekritik i medierne. Vi skal ikke finde os i alt fra medierne.

Gi’ LOS • 2-2014

DET POLITISKE

HJØRNE

Manu Sareen.

Møde med Manu Sareen Den 4. december havde LOS’ daværende formand Kim Simonsen og direktør Geert Jørgensen et godt møde med Manu Sareen, hvor vi fik lejlighed til at drøfte brugen af udbud af institutionspladser på det specialiserede socialområde, udviklingen på anbringelsesområdet, før, under og efter anbringelsen af børn og unge og evidens på socialområdet. På mødet fremlagde vi baggrunden for LOS’ modstand mod udlicitering på vores område, vi talte handleplaner, visitation, skolegang og efterværn for anbragte børn og unge. Endelig talte vi om projektet ”Hvad Virker” og Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel. Vi mødte en lyttende og engageret socialminister, der i dialogen klart demonstrerede sit kendskab til området på baggrund af sin egen baggrund som socialpædagog med erfaring i det praktiske socialpædagogiske arbejde.

LOS har siden sidste generalforsamling haft møder med 9 folketingsmedlemmer. Kontakten indebærer også orientering eller dialog på mail om forskellige sager. Desuden har LOS haft medlemmer af Folketingets Socialudvalg på besøg på opholdssted og botilbud. Vi har også arrangeret et besøg på et dagbehandlingstilbud og en intern skole for Folketingets Uddannelsesudvalg og undervisningsministeren, som desværre blev aflyst i sidste øjeblik. Vi håber, at besøgene kan gennemføres på et senere tidspunkt.

NYT FRA LOS

Kort Kortnyt nyt

NÆSTE NUMMER Gi’ LOS nr. 3, 20 14 udkommer i m idten af oktober.

Nyt om udbud Udbud fylder meget i LOS. Det er der også god grund til. Flere af fremtidens scenarier for udbud på det sociale område er skræmmende. Derfor har LOS skrevet direkte til dem, der skal komme med forslag til en ny dansk udbudslov, nemlig Udbudslovsudvalget. Det sociale område er kun en lille del af de mange områder, som den kommende udbudslov skal favne. Det rummer en fare for, at udbudslovsudvalget i deres arbejde overser de særlige udfordringer, der er på det so-

ciale område. Det er vores håb, at vi med brevet er med til, at det ikke sker. LOS har tidligere skrevet til relevante udvalg i Folketinget samt til Socialministeriet om vores bekymringer. På den baggrund blev LOS inviteret med til en lukket konference, som Udbudslovsudvalget afholdt den 5. november 2013. På konferencen var det muligt for de inviterede at komme med direkte input til Udbudslovsudvalget. Derudover har LOS skrevet til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

Nyt fra Magtanvendelsesudvalget

sen og anmodet om, at vi høres, når den kommende udbudslov sendes i høring. Anmodningen blev imødekommet den 6. marts 2014. LOS vil derfor også få mulighed for at kommentere på det endelige udkast til en ny udbudslov, når det engang er færdigt. Vi arbejder videre med at påvirke de fremtidige rammer for vores område. Det er vigtigt, ikke kun for os, men især også for dem som det i sidste ende handler om, nemlig de udsatte børn, unge og voksne som vi gerne vil gøre en positiv forskel for.

Jura nyt

Magtanvendelsesudvalget fortsætter arbejdet med yderligere fire møder, hvor udvalgets betænkning gradvis skal konkretiseres. Det sker i perioden fra maj til slutningen af oktober. Det forventes, at udvalgets betænkning offentliggøres i slutningen af januar 2015, og at der fremsættes lovforslag i oktober eller november 2015.

Straffeattester, NemID, sygesikring og magtanvendelse Der er sket en række ændringer i lovgivningen, der kan have en betydning for driften af jeres tilbud. Det gælder bl.a. i forhold til: • Indhentelse af straffeattester for jeres ansatte • Hvad I skal tænke på, hvis jeres brugere ikke kan håndtere NemID • Hvordan I forholder jer til dækning af sygdom på rejser • Magtanvendelse vedrørende børn/unge og voksne I kan læse mere om ændringerne ved at logge på LOS’ hjemmeside og læse om disse under »Rådgivning«.

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER MAJ 2014

Antal 296

Heraf med ledig plads(er) 221

Ledig plads i % 75 %

Botilbud

185

134

72 %

Skoletilbud Familiebehandling Andre sociale tilbud Tilbud i alt

69 29 86 665

54 26 69 504

78 % 90 % 80 % 76 %

Medlemssteder i alt

538

391

72 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 2-2014

NYT FRA LOS

Kort nyt Nye medlemmer i LOS siden sidst • TUCASA, Lemvig • STEDET HVOR VI TRIVES, Lejre • OPHOLDSSTEDET SORANA, Sorø • ZOLA, RUDERSDAL • MATCHING-BOTILBUD, København • RYOMGAARD REALSKOLES KOSTAFDELING, Syddjurs

• FONDEN OPHOLDSSTEDET HAUDAL, Favrskov • FONDEN OPHOLDSSTEDET HØJGAARD, Middelfart • MENTOR GROOP, Sorø • DANNEVIRKE KOSTSKOLE, Haderslev • DAK, København

• BOFÆLLESSKABET FREDERIKSGADE, Brønderslev-Dronninglund

• OPHOLDSSTEDET SVENDBORG, Svendborg

• MOLSGÅRDEN, Århus

• SPUTNIK, København

• RØLLUM GL. SKOLE, Aabenrå

• BOSTEDET CAROLINE MARIE, København

Ændringer i personalet på sekretariatet Barselsorlov Den 1. juni gik juridisk konsulent Karina Hjermitslev på barsel. Mens Karina er på barsel, vil Sarah Sieker Juhlert være vores juridiske konsulent på sekretariatet i Århus. Sarah blev færdiguddannet Sarah Sieker Juhlert som jurist i 2011 og har siden arbejdet på Den Sociale Retshjælp i Århus. Vi ønsker Karina en rigtig god barsel med hendes førstefødte. Samtidig siger vi hjertelig velkommen til Sarah, og vi håber, I medlemmer vil tage godt imod Sarah.

Sekretariatsleder Sigrid Fleckner stopper Efter lidt over 6 år i LOS stopper Sigrid Fleckner i LOS

Gi’ LOS • 2-2014

for den 1. august at tiltræde stillingen som chef for Socialtilsyn Nord. Vi vil gerne fra LOS’ side sige tak til Sigrid for hendes store indsats for LOS i hendes tid som sekretariatsleder, og ønske hende held og lykke med det nye job. Vi ser frem til samarbejdet i nye rammer. Vi har givet ordet til Sigrid: »Det har været seks spændende og gode år i LOS. Sammen med engagerede medlemmer og dygtige medarbejdere i sekretariatet har jeg blandt andet fået lov at være med til at sætte en ny retning og retning for LOS med den nye strategi, som LOS vedtog sidste år. Med den og alt det LOS i øvrigt står for, er jeg sikker på, at LOS er godt rustet til at imødegå de udfordringer fremtiden rummer Tak for en god tid i LOS. Jeg ser frem til at mødes i andre sammenhænge.«

NYT FRA LOS

Kort nyt Følgegrupper - en vej til indsigt og indflydelse Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

OS er løbende repræsenteret i følgegrupper på det sociale område, hvilket vi er meget glade for. Det giver os indsigt i og indflydelse på vigtige emner, som har en betydning for fremtidens indsats overfor udsatte børn, unge og voksne. Nedenfor følger en beskrivelse af to følgegrupper, som LOS for tiden er repræsenteret i.

Forebyggelse af prostitution blandt socialt udsatte unge LOS er af LivaRehab (Center for behandling og rehabilitering af kvinder) inviteret med i en følgegruppe til et projekt, der handler om, hvordan man kan forebygge, at unge havner i prostitution. Der er tale om et metodeudviklende projekt med fokus på at forebygge de negative konsekvenser af prostitution og gråzoneprostitution blandt socialt udsatte unge. LivaRehab står for projektet og har modtaget midler fra Tine Bryld prisen til at finansiere de initiativer projektet indeholder. Projektet løber fra december 2013 til marts 2015. Følgegruppens rolle er at

bidrage til at kvalificering af projektet undervejs. Projektets forebyggende indsats implementeres gennem undervisning, vidensindsamling, formidling og udarbejdelse af et webbaseret undervisningsmateriale. Projektets resultater offentliggøres ved en brugerbetalt konference som afholdes i foråret 2015. Når projektet er afsluttet vil LivaRehab videreudvikle metoder og undervisningsmateriale til fremtidigt arbejde på området. Der kan læses mere om LivaRehabs arbejde på deres hjemmeside www.livarehab.dk.

Støtte til børn i erstatningssager om myndighedssvigt LOS er repræsenteret i Børns Vilkår’s faglige følgegruppe om støtte til børn i erstatningssager. Projektet er finansieret af satspuljen og løber i perioden 2013-2016. Formålet med projektet er for det første at sikre, at børn og unge, der har været udsat for svigt fra kommunen i forbindelse med kommunens behandling af deres børnesag, får oplysning om muligheden for at anlægge erstatningssag og får støtte og vejledning i form af profes-

sionel bisidning under et eventuelt sagsforløb. For det andet at opnå veldokumenteret viden om børn og unges oplevelse af kommunernes børnesagsbehandling. Baggrunden for projektet er de seneste års tragiske enkeltsager på børneområdet om omsorgssvigt, vold og overgreb, der har vist, at kommunerne langt fra altid løfter deres ansvar i tilstrækkelig grad. Det har medført store omkostninger for de berørte børn og unge, der har skullet leve med svigt i mange år, ikke bare fra forældre, men også fra det samfund, som skulle beskytte dem. Børns Vilkår skal derfor medvirke til, at disse børn bliver oplyst om deres rettigheder, herunder mulighederne for at anlægge erstatningssag. Derudover skal Børns Vilkår opsamle viden og dokumentere børneperspektivet i de sager, hvor Børns Vilkår er professionelle bisiddere. Følgegruppens rolle er rådgivende i forhold til faglige problemstillinger og dilemmaer som Børns Vilkår oplever i løbet af projektets løbetid.

Gi’ LOS • 2-2014

VOLD OG TRUSLER

Undersøgelse af omfanget af vold og trusler på LOS’ område LOS’ undersøgelse peger på en række forhold, der bør belyses nærmere både af hensyn til medarbejdere og brugere på stederne, særligt de steder, der arbejder med målgrupper med høj risiko for trusler og vold. Den positive historie er, at det er et lille mindretal af brugerne, der er involveret i voldsepisoder. Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

okus på trusler og vold er igen blevet sørgeligt aktuelt her i starten af maj på grund af knivstikkeriet på et botilbud, der kostede en person livet og sårede en anden person alvorligt. I januar måned havde FOA udsendt en undersøgelse, der viste, at mere end halvdelen af de medvirkende medlemmer fra psykiatrien inden for det sidste år været udsat for fysisk vold fra borgere på deres arbejdsplads i form af skub, kast med genstande og slag. FOA’s undersøgelse fulgte op på flere andre undersøgelser, der viste, at offentligt ansatte i stigende omfang udsættes for vold og trusler fra brugere og borgere. LOS besluttede derfor at lave en undersøgelse af omfanget af vold og trusler på vores område i 2013 og udsendte et spørgeskema herom til alle medlemmer i marts måned. De to undersøgelser kan ikke umiddelbart sammenlignes, da LOS’ undersøgelse dækker et bredere felt end det psykiatriske område, men i det følgende vil jeg gennemgå nogle af resultaterne fra undersøgelsen. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad der ledte til trusler og vold, eller hvorvidt det kunne være undgået. Når der derfor eksempelvis siges

Gi’ LOS • 2-2014

noget om hvor mange af brugerne, der har udøvet vold og trusler, betyder det ikke, at det siger noget om skyld eller ansvar. Vold og trusler skal som alle andre forhold bedømmes ud fra en systemisk sammenhæng. Der var i alt 191 medlemssteder, der deltog i undersøgelsen ud af de 535 medlemmer af LOS. 35 af stederne havde ikke færdiggjort spørgeskemaet med de nærmere spørgsmål til omfang og karakter af trusler og vold, dette kan alt andet lige betyde en underrapportering af tilfælde på ca. 20%. Desuden faldt udviklingshæmmede ved en fejl ud som svarmulighed under hovedmålgruppe. Der kan også være stor forskel på, hvordan stederne har vurderet om trusler er taget alvorligt eller ej. Undersøgelsen kan både p.g.a. besvarelsesprocenten og dette forhold ikke bruges som dokumentation for forholdene, men belyser forholdene for de medvirkende steder, og rejser en række spørgsmål, der bør undersøges nøjere.

Omfanget Ud af de deltagende steder oplyste 71 %, at de havde haft medarbejdere, der har været udsat for trusler, vold eller overfald fra brugere eller elever. 29 % af medlemsstederne havde ikke oplevet nogen af delene.

De 99 steder, der havde oplevet trusler, havde tilsammen 348 medarbejdere, der havde modtaget ca. 2.200 trusler, som de ikke havde taget alvorligt. De oplyste desuden, at i alt 411 medarbejdere tilsammen havde modtaget trusler de havde taget alvorligt i alt 517 gange. Truslerne medførte i 47 tilfælde politianmeldelse. 31 af medarbejderne havde været sygemeldt p.g.a truslern. I gennemsnit var de sygemeldt i 22 dage. 46 af stederne havde medarbejdere, der har været udsat for vold eller overfald fra brugere/elever i 2013. Det drejer sig om i alt 122 medarbejdere. 16 af medarbejderne var efterfølgende sygemeldt i gennemsnit 23 dage. Ingen af de sygemeldte medarbejdere har efterfølgende fået førtidspension. På de 46 steder, der har oplevet vold og overfald, udgør de 122 medarbejdere 15 % af medarbejdergruppen. Når man spørger til, hvor mange brugere der står bag truslerne, oplyser stederne, at det drejer sig om 158 brugere/elever. Det er 103 brugere/ elever, der står bag de 122 tilfælde af vold. Kun i 29 tilfælde blev de politianmeldt svarende til hver tredje. De resterende politianmeldes ikke.

VOLD OG TRUSLER

Trusler Vold

Andel af medarbejdere udsat for vold og trusler Psykiatri

Udadreagerende

Indadreagerende

Lettere udviklingshæmmede

13% 5% 32% 7% 11% 7% 17% 4% 27%

Skoleproblemer

Alle målgrupper

19% 20% 6%

Andel af brugere bag vold og trusler 9% 9%

Psykiatri

7% 6%

Udadreagerende

6% 5%

Indadreagerende

Lettere udviklingshæmmede

5% 3% 11%

Skoleproblemer

Alle målgrupper

9% 8% 6%

FOTO: COLOURBOX.COM

Gi’ LOS • 2-2014

VOLD OG TRUSLER

» Forholdene for tre hovedmålgrupper I det følgende ser jeg nærmere på omfanget for tre udvalgte hovedmålgrupper. Det er vigtigt at være opmærksom på, at stederne ofte modtager brugere fra flere målgrupper, ligesom nogle brugere kan falde ind under flere målgrupper. Særligt om de steder, der har sat x ved psykiatriske lidelser af generel karakter som hovedmålgruppe På baggrund af den aktuelle debat, har jeg prøvet at se særskilt på denne gruppe på 40 steder. Her har halvdelen af stederne hverken oplevet tilfælde af trusler eller vold. Disse steder beskæftiger 473 medarbejdere og modtager 402 brugere, de har en normering på 1,2. De 20 steder, der har oplevet trusler eller vold har 296 medarbejdere og modtager 221 brugere, de har en normering på 1,34. Dette tyder på, at de er beregnet til brugere, der kræver flere ressourcer, hvilket kan hænge sammen med forskellen på de to typer steder. På de 20 tilbud har i alt 62 medarbejdere, (21 %) været udsat for trusler og 23 af medarbejderne (7 %) har været udsat for vold. Blandt brugerne er det 40 (18 %), der står for truslerne og 22 (10 %) for vold og overfald. Af den samlede medarbejdergruppe på 473 på disse steder er det 13 % der har været udsat for trusler og 5 %, der har været udsat for vold

Gi’ LOS • 2-2014

Hvis vi ved mere om hvad det er, der udløser vold og trusler blandt de forskellige målgrupper, bliver vi også bedre til at forebygge det.

eller overfald. Blandt de 402 brugere er det 9 %, der står for truslerne og 9 %, der står for vold og overfald. Særligt om de steder, der har sat x ved sociale problemer med udadreagerende adfærd som hovedmålgruppe Her ser jeg særskilt på denne gruppe på 42 steder. Her har 5 af stederne hverken oplevet tilfælde af trusler eller vold. Disse steder beskæftiger 47 medarbejdere og modtager 33 brugere. De har en normering på 1,4. De 38 steder, der har oplevet trusler eller vold har 616 medarbejdere og modtager 564 brugere. De har en normering på 1,1. På de 38 tilbud har i alt 200 medarbejdere, (32 %) været udsat for trusler og 42 af medarbejderne (7 %) været udsat for vold. Blandt brugerne er det 34 (5 %), der står for truslerne og 37 (6 %) for vold og overfald. Af den samlede medarbejdergruppe på 663 på disse steder er det 30 % der har været udsat for trusler og 6 %, der har været udsat for vold eller overfald. Blandt de 594 brugere er det 7 %, der står for truslerne og 6 %, der står for vold og overfald. Særligt om de steder, der har sat x ved sociale problemer med indadreagerende adfærd som hovedmålgruppe Her ser jeg særskilt på denne gruppe på 33 steder. Her har 14 af stederne hverken oplevet tilfælde af trusler eller vold. Disse steder beskæftiger

99 medarbejdere og modtager 84 brugere. De har en normering på 1,2. De 16 steder, der har oplevet trusler eller vold har 214 medarbejdere og modtager 200 brugere. De har en normering på 1,1. På de 16 tilbud har i alt 34 medarbejdere, (16 %) været udsat for trusler og 14 af medarbejderne (7 %) været udsat for vold. Blandt brugerne er det 10 %, der står for truslerne og 9 %, der står for vold og overfald. Af den samlede medarbejdergruppe på 313 på disse steder er det 11 % der har været udsat for trusler og 4 %, der har været udsat for vold eller overfald. Blandt de 284 brugere er det 6 %, der står for truslerne og 5 %, der står for vold og overfald. Særligt om de steder, der har sat x ved udviklingshæmmede i lettere grad og sentudviklede som hovedmålgruppe Her ser jeg særskilt på denne gruppe på 23 steder. Her har 13 af stederne hverken oplevet tilfælde af trusler eller vold. Disse steder beskæftiger 119 medarbejdere og modtager 129 brugere, de har en normering på 0,9. De 10 steder, der har oplevet trusler eller vold har 150 medarbejdere og modtager 133 brugere. De har en normering på 1,1. På de 10 tilbud har i alt 46 medarbejdere, (39 %) været udsat for trusler og 11 af medarbejderne (9 %) været udsat for vold. Blandt brugerne er det 11 %, der står for

VOLD OG TRUSLER

Perspektivering

truslerne og 6 %, der står for vold og overfald. Af den samlede medarbejdergruppe på 369 på disse steder er det 17 % der har været udsat for trusler og 4 %, der har været udsat for vold eller overfald. Blandt de 262 brugere er det 5 %, der står for truslerne og 3 %, der står for vold og overfald. Særligt om de steder, der har sat x ved skoleproblemer som hovedmålgruppe Her ser jeg særskilt på denne gruppe på 10 steder. Her har 2 af stederne hverken oplevet tilfælde af trusler eller vold. Disse steder beskæftiger 9 medarbejdere og modtager 13 elever. De 8 steder, der har oplevet trusler eller vold har 136 medarbejdere og modtager 232 brugere. Skoletilbuddene har samlet en normering på 0,6. På de 8 tilbud har i alt 39 medarbejdere, (29 %) været udsat for trusler og 28 af medarbejderne (21 %) været udsat for vold. Blandt brugerne er det 12 %, der står for truslerne og 10 %, der står for vold og overfald. Af den samlede medarbejdergruppe på 145 på disse steder er det 11 % der har været udsat for trusler og 9 %, der har været udsat for vold eller overfald. Blandt de 245 brugere er det 11 %, der står for truslerne og 5 %, der står for vold og overfald.

Undersøgelsen rejser en række spørgsmål og peger på nogle forhold, der bør undersøges nøjere. Der bør derfor følges op med en kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse til belysning af forholdene. Eksempelvis bør man se nærmere på baggrunden for tallene de steder, der angiver indadreagerende som hovedmålgruppe. Selv om antallet af deltagere er meget små, bør der også ses nærmere på baggrunden for det relativt store omfang i f.t. eleverne på skoletilbuddene. Selvom der er en stigende brug af uddannelser og kurser i konflikthåndtering og konfliktløsning på området i disse år og hermed på magtanvendelse, er det vigtigt at få belyst sammenhæng og variation i forhold til de forskellige målgrupper. Hvis vi ved mere om, hvad det er, der udløser vold og trusler blandt de forskellige målgrupper, bliver vi også bedre til at forebygge det. Det bør også belyses, hvad det tilsyneladende lave omfang af politianmeldelser i f.m. vold og trusler betyder for arbejdsmiljøet – og for det pædagogiske arbejde på stederne. I forhold til arbejdsmiljøet på stederne er det et ledelsesmæssigt ansvar at arbejde på at minimere antallet af episoder, og mange af stederne beskriver da også i fritekstfeltet, at de gør netop dette. Det sker ofte gennem en kombination af deres pædagogiske metode og den personlige anerkendende tilgang til brugerne. Men uanset hvor meget vi anstrenger os, vil der også fremover opstå episoder med vold og trusler. LOS vil tage kontakt til de øvrige interessenter på området for at få en dialog om, hvordan vi minimerer dem i antal og omfang.

BRUGERNE 8 % af brugerne stod bag episoderne med trusler, som stederne havde taget alvorligt, og 5 % af brugerne stod bag episoderne med vold og overfald. Det kan ikke ses i hvor stor udstrækning, der er sammenfald mellem personerne i de to grupper. MEDARBEJDERNE 23 % af medarbejderne har oplevet trusler, der ikke blev taget alvorligt, og 26 % af medarbejderne har oplevet trusler, der blev taget alvorligt. 6 % har været udsat for vold.

BEREDSKABSPLANER 83 % af stederne har en beredskabsplan for vold og trusler. 70 % har iværksat initiativer til forebyggelse af vold og trusler i 2013. 44 % har tidligere iværksat initiativer til forebyggelse af vold og trusler.

Gi’ LOS • 2-2014

VOLD OG TRUSLER

Forebyggelse af vold på botilbud Af Ingolf Ibus, cand.psych.

ktualiseret på tragisk vis af de seneste knivdrab på den sociale døgninstitution Saxenhøj i Sakskøbing vil jeg opridse nogle retningslinjer for, hvordan man kan forebygge vold på botilbudene. Voldsepisoder, også med mindre tragisk udfald end det nævnte, vil være traumatiserende for de involverede medarbejdere. Der kan ikke gives garantier, men der kan gøres rigtigt meget for at forebygge vold, og ledelsen bør føle sig forpligtet til at forholde sig hertil, og gøre hvad det er muligt for at forhindre, at det kommer til voldsepisoder. Jeg har gjort mig mange erfaringer omkring voldsforebyggelse fra min tid som medarbejder og forstander for det nu lukkede botilbud Kalleruphus, godkendt som midlertidigt botilbud og behandlingssted for unge voksne med personlighedsforstyrrelser og andre former for psykisk sygdom. En målgruppe der både kan udøve selvskadende adfærd, f. eks ved at dulme svære følelser med alkohol og narkotika, men også have udadreagerende adfærd med aggressivitet og vold som følge. Vi har kun oplevet ganske få voldsepisoder i botilbuddets 29-årige eksistens og ingen misbrug af betydning. Der har ikke været vold, der har medført personskade. Vi udarbejdede en forebyggelsesplan mod vold og trusler, som blev godkendt af både medarbejdere og arbejdstilsyn. Jeg vil her gøre nogle generelle betragtninger ud fra erfaringer og faglig viden, hvor forebyggelse af vold samtidigt understøtter behandlingsindsatsen. Der er nogle helt centrale områder, der skal være på fokus for at forebygge vold.

» 30

Gi’ LOS • 2-2014

Medarbejdernes faglige kompetencer, indgående kendskab til hver enkelt beboer og disses reaktionsmåder ikke mindst i belastningssituationer, tilrettelæggelse af et terapeutisk miljø, der imødegår vold, klare kommunikationsmønstre ikke mindst mellem medarbejdere og beboere, planlægning med bevidste strategier omkring vanskelige situationer og samtaler således, at konflikter enten undgås eller kan håndteres med flere medarbejderes tilstedeværelse, samt en beredskabsplan med anvisninger for mulige måder at håndtere situationerne på, hvis trusler eller vold alligevel skulle forekomme. Som medarbejder må man have en viden og forståelse af, hvad det er for en målgruppe, man har med at gøre, når man arbejder med psykisk syge eller udviklingshæmmede. Det gælder både erfaringsmæssigt og teoretisk. Kun herved kan man bevare det fornødne overblik i en kritisk situation. Usikkerhed, utryghed eller stresstilstand vil kunne være med til at eskalere situationen. Det kan f.eks. være afgørende at kunne vurdere om beboeren er psykotisk, da dette kan indebære, at vedkommende reagerer på en anden måde end tilsigtet og forventeligt. Ved at være i overskud af kompetencer, så man også kan håndtere situationer, som man aldrig kommer ud for eller kun yderst sjældent, vil medarbejderne undgå en stresstilstand over risikoen for at komme ud i situationer med vold eller selvskadelig adfærd som man ikke kan håndtere. Ledelsens forventninger til, hvordan medarbejderne håndterer deres arbejde, hvis en konflikt med en klient er ved at opstå, skal være klar og tydelig. Faglig viden og konkret viden om den enkelte beboer sikrer, at medarbejderne kan reagere på en faglig måde i stedet for med sin egen personlige tilgang. Alle medar-

Som medarbejder må man have en viden og forståelse af hvad det er for en målgruppe, man har med at gøre, når man arbejder med psykisk syge eller udviklingshæmmede.

VOLD OG TRUSLER

Det terapeutiske miljø og kulturen i organisationen må lægge op til, at beboerne kan hente hjælp gennem samtale med en medarbejder, når svære følelser trænger sig på.

FOTO: PHOTODOLLARCLUB

bejderne må have et indgående kendskab til hver enkelt beboer, og disses måder at reagere på ikke mindst på stress- og belastningssituationer. For at opnå dette må alle, der omgås beboerne, deltage i behandlingsmøder, hvor erfaringer med reaktionsmønstre gennemgås, og hvor der planlægges hensigtsmæssige relationsmåder og kontaktformer. Det stiller krav til ordvalg og adfærd, hvis konflikter ikke skal optrappes. Det terapeutiske miljø og kulturen i organisationen må lægge op til, at beboerne kan hente hjælp gennem samtale med en medarbejder, når svære følelser trænger sig på. Ved at lytte til beboeren, som skal føle sig forstået og hørt, kan voldelige reaktioner og handlinger foregribes. Det vil være forebyggende mod vold på forhånd at have helt klare retningslinjer for løsning af forudsigelige problemstillinger, hvor der kan være indbygget optrapning af konflikter eller som kan føre til vold. Dette inkluderer holdninger til alkohol og narkotika som nedfældes i en politik, så alle, både medarbejdere og beboere, kender retningslinjer, grundene hertil og konsekvenserne af at overtræde dem. Forudsigelighed med klare og trygge rammer i hverdagen har stor betydning for visse målgrupper. Kommunikationsmønstrene både medarbejdere indbyrdes og mellem medarbejdere og beboere skal foregå på en måde, så der opleves en ligeværdighed og beboerne føler sig hørt. Der må derfor være klare

retningslinjer for, hvem der kan bestemme hvad, og hvem der har ansvar for hvilke beslutninger. I tilfælde hvor der skal videregives beslutninger, som beboeren kan reagere følelsesmæssigt på, kan det være af stor betydning og hensigtsmæssigt at planlægge af hvem og på hvilken måde beskeden videregives og sikre, at der er flere tilstede end en enkelt medarbejder. Dette vil give tryghed til både medarbejderen og beboeren. En beredskabsplan for håndtering af situationen, hvis volden alligevel opstår, skal være enkel og tydelig, så den kan bruges i en presset situation. Det skal være selvfølgeligt, at medarbejderen kan bringe sig selv i sikkerhed og på hvilken måde, for kun på denne måde kan man handle i det videre forløb. Genveje til telefonnumre skal være parat ligesom andre procedurer, der er passet ind til stedet, skal være til medarbejdernes kendskab. Da sådanne situationer enten sjældent eller forhåbentligt aldrig forekommer, kan det være nødvendigt at indøve sådanne bredskabsplaner med jævne mellemrum på lige fod med brandøvelser. Ved at være ordentlig indstuderet mindskes muligheden for en panikreaktion hos medarbejderen, hvis volden skulle opstå. Beredskabsplanen skal ligeledes beskrive, hvordan den eller de involverede medarbejdere hjælpes hurtigst muligt i situationen og i en opfølgning med krisehjælp, sygemelding mv.

Gi’ LOS • 2-2014

ANNONCER

t Ny

em t s y

Gem alle jeres data i skyen. Lovligt til personfølsomme oplysninger, da data bliver i Danmark. Fast pris. Ubegrænset antal brugere og plads.

Ding IT Tlf: 61 51 93 09 Mail: info@dingit.dk

DINGIT.DK

Hvor mange ved egentlig hvad I kan? Få en professionel vurdering af, hvor I kan styrke jeres eksterne kommunikation (hjemmeside, brochurer, nyhedsbrev, presse), så omverdenen får øje på jeres kvaliteter.

Priserne falder, og konkurrencen bliver hårdere. Jeres evne til at kommunikere er en vigtig faktor, når kommuner og brugere skal vælge. Jeg kan hjælpe jer med at fremhæve og formidle jeres kvaliteter.

Henrik Kragelund Rådgiver om presse og kommunikation

• Sparring • Seminarer, workshops • Tekster, artikler • Video, medietræning • Krisekommunikation M E W

ANN Henrik Kragelund 110x150.indd 1

32 32 Gi’ LOSGi’ • 2-2014 LOS • 1-2014

30525191 post@henrikkragelund.dk www.henrikkragelund.dk

29/05/14 10.25

MEDLEMMERNES FAGLIGE FÆLLESSKABER

Tilsyn og udbud i fokus på LOS bestyrelsesårsmøde

65 deltog i LOS bestyrelsesårsmøde i Vejle.

Det var to høj aktuelle emner, der var på programmet da 65 personer deltog i LOS bestyrelsesårsmøde i Vejle den 7. og 8. marts Af Sigrid Fleckner, sekretariatetsleder, LOS

om et led i LOS’ strategi, er det besluttet at afholde årlige bestyrelsesårsmøder. Formålet er at understøtte, at medlemmerne af LOS har bestyrelser, der er klædt på til at påtage sig det ansvar, det er, at være en virksomheds øverste ledelse, herunder tage nye udfordringer op. Og med tilsynsreformen og udbud som emner for dagen var det bestemt store og aktuelle udfordringer, der var på dagsordenen. Det økonomiske tilsyn og kvalitetsmodellen var omdrejningspunktet, da tilsynsreformen blev

diskuteret. Revisor John Cubbin fortalte om det økonomiske tilsyn og de nye krav, der er i reformen og en medarbejder fra Socialstyrelsen fortalte i sit indlæg om Kvalitetsmodellen. Politisk og praktik var afsættet for 2. dagen, hvor udbud blev diskuteret. Sekretariatsleder i LOS, Sigrid Fleckner, fortalte om de politiske overvejelser udbud giver anledning til og juridisk konsulent i LOS, Anne Mette Andersen, fortalte om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at deltage i et udbud. Netværk er også en vigtig del af årsmødet, og det var der også rig lejlighed til. Ikke mindst om aftenen, hvor mange små og store udfordringer blev vendt over middagen. Næste bestyrelsesårsmøde er planlagt til at finde sted den 6. – 7. marts 2015, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Program og

tilmelding vil blive meldt ud i løbet af efteråret.

Bestyrelsesnetværk – måske er det noget for dig? I LOS regi er der i dag ét landsdækkende bestyrelsesnetværk for LOS medlemmer. Bestyrelsesnetværket holder 2-3 møder årligt, og Simon Halfdan Gjedde er tovholder for netværket. Det er dog ønsket, at der oprettes to netværk. Et øst for Storebælt og et vest for Storebælt så medlemmer af netværkene ikke skal køre så langt. Simon Haldan Gjedde og Sigrid Fleckner afholdt den 17. juni netværksmøde i Aarhus, og afholder netværksmøde i København den 24. juni. Møderne er for nuværende medlemmer af bestyrelsesnetværket og andre interesserede medlemmer. Netværkene er målrettet bestyrelsesmedlemmer, men ledere kan også deltage, hvis det er ifølge med et bestyrelsesmedlem.

Misbrugskonference

Netværk om misbrugsbehandling

Af Geert Jørgensen, direktør, LOS Den 24. februar afholdt LOS konference om misbrugsbehandling med 71 deltagere. På konferencen var der oplæg om forskellige forståelser af misbrugsbehandling, grundlæggende afhængighed, pædagogisk tilgang og livshistorier, somatic experiencing og pårørende og misbrug.

Der blev også diskuteret netværk omkring misbrugsbehandling, og det blev aftalt, at LOS skulle udarbejde en mailliste, og sende til de medlemmer, der ønskede at stå på listen. Medlemmerne kan så bruge maillisten til at se, om der er steder, de eventuelt kan samarbejde, lave netværk eller erfagruppe med eller lignende. Hvis der er andre medlemmer, der ønsker at komme på maillisten, kan de rette henvendelse herom til sekretariatet på mail los@los.dk.

33 Gi’ LOS Gi’ •LOS 1-2014 • 2-2014

PRESSEN OG VORES VERDEN

Sælg dine historier til pressen L

OS har udarbejdet en manual om, hvordan man kan sælge sin historie til pressen. Manualen er en udløber af LOS’ strategi, hvor det fremgår, at LOS skal klæde medlemmerne på til at få egne historier ud lokalt. Der er mange interessante, positive og pudsige historier på vores område, der kan have en journalistisk interesse, og som dermed kan formidles til den almindelige dansker. De fleste danskere, herunder journalisterne, ved i virkeligheden ikke særlig meget om vores område og de målgrupper, vi arbejder med. Det kan vi gøre dem klogere på ved at fortælle historier fra vores verden. Manualen fortæller om, hvordan man konkret kan gribe det an, når

SÆLG DIN HISTORIE TIL PRESSEN

april 2014

man oplever at have en god historie, man gerne vil fortælle om. Medlem-

mer af LOS kan finde manualen under ”Rådgivning” på hjemmesiden.

LOS-medlemmer i positive historier i medierne siden sidste nummer af Gi’LOS 16. marts

6. maj

Clemensgården:

Opholdsstedet Home:

Sydsjællands Tidende m. fl.: Clemensgården styrker indlæringen og sanserne.

TV2 Nyhederne og mange aviser og blade: Drømmebesøg af Kronprinsessen.

30. april

FOTO: COLOURBOX.COM

Andromeda:

Tværs på P3, to artikler på www.dr.dk. Dennis: – Det var godt, jeg blev tvunget til at sejle. Jens: – På båden er der brug for mig.

Gi’ LOS • 2-2014

Hvis I bliver positivt omtalt i medierne vil vi meget opfordre jer til at orientere sekretariatet herom på los@los.dk, så vi kan tage det med i oversigten. Vi lægger alt for godt mærke til de negative historier og glemmer nemt de gode. Her gør vi opmærksom på de gode.

EFTERVÆRN

10 Stærke historier om efterværn A

lt for mange anbragte unge får ikke efterværn som afslutning og afrunding af deres anbringelse. LOS – De private sociale tilbud har udgivet et hæfte med 10 stærke historier om 10 unge, der på trods af svære problemer i barndommen og ungdommen fik efterværn og nu står rustet til at klare sig videre i livet. Det store flertal af Danmarks unge bor hjemme længere tid nu end før. De nyder godt af deres forældres støtte og opbakning både følelsesmæssigt, socialt og økonomisk – det gælder især dem, der får de længste uddannelser. Desværre er det ikke alle unge, som får det samme tilbud. De mest udsatte unge bliver alt for ofte overladt til at klare sig selv. Selv om samfundet ofte har brugt rigtig mange penge på deres anbringelser, sker det ikke desto mindre for alt for mange, at de må klare sig selv uden nogen form for støtte eller med kun en minimal og utilstrækkelig støtte. Det anslås faktisk, at kun omkring 20 % af de unge får bevilget efterværn som afslutning og afrunding af anbringelsen – og en del af dem får endda ikke den støtte, de havde ønsket, men en standardløsning, der ikke rummer den kontinuitet og tillid, som de ønsker. Det virker helt uforståeligt. Særligt når vi ved, at overgangen fra ung til voksen er en af de sværeste perioder i livet Den store stigning i andelen af tidligere anbragte unge blandt de helt unge hjemløse taler efter min opfattelse sit tydelige sprog om, at det er absolut påkrævet, at vi styrker

indsatsen, og ikke bare overlader dem til sig selv. Og hvis nogle af dem selv vælger at ville klare sig helt på egen hånd, fordi de er trætte af pædagoger eller andre, der bestemmer over dem, skal de have mulighed for at fortryde og få den støtte, de har behov for. Forskning viser, at unge, der modtager efterværn, i højere grad fastholder uddannelse, arbejde og bolig, og dermed får et bedre liv som voksne. En stor gevinst – ikke bare for dem, men også for samfundsøkonomien. Disse 10 unge fortæller oprigtigt om deres erfaringer og kommer med anbefalinger til systemet – til os alle.

Deres fortællinger aftvinger respekt, og vi skylder at lytte til dem. Derfor har vi udgivet dette hæfte. Det giver stof til eftertanke, og jeg vil gerne takke dem for deres mod til at stå frem og Bikubenfonden for støtten til udgivelsen af deres budskab. Hæftet vil blive uddelt fra LOS’ stand på konferencer, KL’s topmøder og lignende. Hæftet kan også læses på LOS’ hjemmeside www.los.dk

stærke historier om efterværn

Gi’ LOS • 2-2014

NYT FRA UDVALGENE

En hilsen fra voksenudvalget FAKTA OM UDVALGENE:

Kære alle

for udvalget, og jeg glæder mig til det næste års arbejde.

Det bliver ikke de store udgydelser fra min side i denne udgave af Gi’ LOS. Vi har netop overstået et godt og inspirerende landsmøde. Jeg oplevede, at flere var interesserede i voksenudvalget, og efterfølgende har vi også fået henvendelser fra flere nye, som gerne vil tage en tørn i udvalget. Tusind tak til alle for det. Vi har holdt det første bestyrelsesmøde, og jeg har sagt ja til at fortsætte et år mere som formand

Der er 3 udvalg i LOS: • Børne- og ungeudvalget • Voksenudvalget • Skoleudvalget

Voksenudvalget mødes den 12. juni 2014, hvor især planlægningen af årets Christiansborg Konference er emnet. Vi afholdt et fantastisk voksenfagligt årsmøde i januar 2014, og er allerede i gang med at se frem mod næste års årsmøde.

Udvalgene består af op til 7 medlemmer. Alle medlemmer af LOS kan hvert år efter generalforsamlingen søge om at blive medlemmer af et udvalg. Hvert udvalg mødes 3 gange årligt

Så der er nok at se til

Hvert udvalg afholder et fagligt årsmøde.

På vegne af voksenudvalget Susan Møller

På www.los.dk kan referater fra udvalgsmøder læses.

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2014 PRISER FOR ANNONCER I GI’ LOS Annoncestørrelse 1/1 side 1/2 side 1/4 side

Mål H: 230mm, B: 150mm H: 110mm, B: 150mm H: 110mm, B: 70mm

Pris, annonce-afsnit Kr. 2.350,Kr. 1.400,Kr. 795,-

Pris, artikel-afsnit Kr. 4.700,Kr. 2.800,Kr. 1.590,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan koste lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet inden en eventuel tilretning annoncen finder sted. LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

FASTE DEADLINES

Udgivelse ca. Medio februar Medio juni Medio oktober Lø 1 Sø 2 Ma 3 Ti 4 On 5 To 6 Fr 7 Lø 8 Sø 9 Ma 10 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Lø 15 Sø 16 Ma 17 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Lø 22 Sø 23 Ma 24 Ti 25 On 26 To 27 Fr 28

FEBRUAR

Lø 1 Sø 2 Ma 3 Ti 4 On 5 To 6 Fr 7 Lø 8 Sø 9 Ma 10 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Lø 15 Sø 16 Ma 17 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Lø 22 Sø 23 Ma 24 Ti 25 On 26 To 27 Fr 28 Lø 29 Sø 30 Ma 31

MARTS

Ti 1 On 2 To 3 Fr 4 Lø 5 Sø 6 Ma 7 Ti 8 On 9 To 10 Fr 11 Lø 12 Sø 13 Ma 14 Ti 15 On 16 To 17 Fr 18 Lø 19 Sø 20 Ma 21 Ti 22 On 23 To 24 Fr 25 Lø 26 Sø 27 Ma 28 Ti 29 On 30

Misbrugskonference Konferencen henvender – 24. februar, Fredericia sig både til egentlige misbrugsbeha ndlingstilbud og til sociale tilbud, der vil vide mere om misbrug og misbrugsbehandling. Du får samtidig mulighed for at møde andre medlemmer af LOS, der arbejder misbrugere i deres med hverdag.

Bestyrelsesårsmøde – 7.-8. marts, Vejle LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS. Næste årsmøde vil sætte fokus på udbud og den nye tilsynsreform.

APRIL To 1 Fr 2 Lø 3 Sø 4 Ma 5 Ti 6 On 7 To 8 Fr 9 Lø 10 Sø 11 Ma 12 Ti 13 On 14 To 15 Fr 16 Lø 17 Sø 18

Ma 19 Ti 20 On 21 To 22 Fr 23 Lø 24 Sø 25 Ma 26 Ti 27 On 28 To 29 Fr 30 Lø 31

MAJ Sø 1 Ma 2 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 Ti 10 On 11 To 12 Fr 13 Lø 14 Sø 15 Ma 16 Ti 17 On 18 To 19 Fr 20 Lø 21 Sø 22 Ma 23 Ti 24 On 25 To 26 Fr 27 Lø 28 Sø 29 Ma 30

JUNI

-14-FINAL.indd

Gi’ LOS • 2-2014

De nye tilsyn schefer har ordet side 4-6

Undersøgelse anbragte børnsaf undervisning

Generalforsamling – LOS’ årlige generalforsam8. april, Kolding ling afholdes i gelse af landsmødet. forlænHer vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Medicinhåndtering I Målet med undervisninge– 12. maj, København for opgavens kompeksitet,n er at skabe forståelse opmærksomh hvor fejl og utilsigtede ed på hændelser kan opstå og løsningsmulig heder både i dagligdagen uhelder sker. og når

Medicinhåndtering I Målet med undervisninge– 3. juni, Kolding for opgavens kompeksitet,n er at skabe forståelse opmærksomh hvor fejl og utilsigtede ed på hændelser kan opstå og løsningsmulig heder både i dagligdagen uhelder sker. og når

FEBRUAR 2014

Gi'LOS-Omslag-1

2014

side 44-45

Gi’ LOS NR. 1 •

Personalejura – 18. marts, Århus Med udgangspunk t i ansættelsesko ntrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillin ger.

NR. 1 • 2 1. ÅRGAN G • FEBR UAR

Personalejura – 8. maj, København Med udgangspunk t i ansættelsesko ntrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillinger

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. I øvrigt leveres annoncerne uden skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først med LOS’ grafiker Peder Hovgaard – ph@ph7.dk. Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter. Landsmøde – 7.-8. april, Kolding LOS afholder landsmøde én gang om året. landsmødet vægtes På indlæg, der har fokus på virksomhedsd rift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Gi‘ LOS

sociale tilbud

Deadline 10.1 10.5. 10.9.

LOS • De private

Nummer 1 2 3

Aktivitetskalend er

Pressehåndte ring

side 26-35

De private socia le tilbud Opholdssteder,

botilbud og skoletilb ud

11/02/14 09.28

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE

Hvad Virker på EUSARF Af Michael Christensen, projektleder, VSA Projekt Hvad Virker har fået plads på den internationale forskerkonference EUSARF i september 2014

rojekt Hvad Virker, som udvikler modeller for dokumentation af resultater, har fået plads på den internationale forskerkonference EUSARF (European Scientific Association on Residential and Family Care for Children and Adolescents Conference). Konferencen afholdes af SFI i September 2014, og Hvad Virker bidrager med et oplæg, der giver et kritisk blik på det store fokus på dokumentation af dette og hint, som efterhånden præger det sociale arbejde på alle områder. På baggrund af de erfaringer som Hvad Virker har draget, stiller Hvad Virkers oplæg skarpt på den meningsfulde dokumentation af indsatser. Hvis dokumentation skal bidrage til kvalificering af indsatser ,skal dokumentationen ikke (kun) baseres på eksternt bestemte dokumentationskrav. Dokumentationen bør i stedet i langt højere grad end tilfældet er nu, tage udgangspunkt i det, som tilbuddene allerede gør godt. Herigennem bliver dokumentation vedkommende og relevant for alle parter. Med oplægget »Dokumentation modus 2 – på vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis« undersøges mulighederne for kvalificeret dokumentation af indsatser.

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfonden, Helsefonden og VSA

RETTELSE: Artiklen ”Refleksion Socialt arbejde – et håndværk eller et værktøj?” som vi bragte i Gi’ LOS (2014) nr. 1 pp.52-53 blev desværre bragt med forkerte forfatteroplysninger. Rettelig er artiklen skrevet af Martin Madsen, projektkonsulent VSA og Michael Christensen, projektleder VSA.

Gi’ LOS • 2-2014

BOGOMTALE

Mentalisering i pædagogik og terapi Af Liselotte Juul, direktør, Akkreditering Danmark og Videnscenter for socialt arbejde Janne Østergaard Hagelquist Marianne Køhler Skov

Mentalisering i pædagogik og terapi Hans Reitzels Forlag

Mentalisering i pædagogik og terapi Janne Østergaard Hagelquist Marianne Køhler Skov Hans Reitzels Forlag, 2014

sykolog og specialist i børnepsykologi Janne Østergaard Hagelquist har, sammen med psykolog og specialist i klinisk psykologi, Marianne Køhler Skov, skrevet endnu en bemærkelsesværdig bog om begrebet mentalisering med fokus rettet mod udsatte børn og unge. Bogen præsenterer fire temaer, hvor nogle af de problemstillinger, man møder i arbejdet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet. Det er med glæde, man opdager, at det er nogle af de sværeste problemstillinger, de tager fat i med stor viden, som de rundhåndet refererer til og deler ud af. De fire temaer er: • Transgenerationelle traumer • Vold • Løgn • Overgang til voksenlivet I forhold til hvert enkelt tema foldes det både ud, hvad temaet består af i udviklings-psykologisk forstand, og det beskrives, hvordan man kan arbejde pædagogisk og terapeutisk udfra en mentaliseringsbaseret tankegang. De mange cases giver en høj nysgerrighed på det teoretiske stof, som der også er meget af. Forfatterne kommer via de fire

Gi’ LOS • 2-2014

temaer ind omkring nogle af de reaktioner og adfærdsmønstre, som mange socialarbejdere giver lidt op over for – og alt for ofte ender den opgivelse med en konklusion, der går på, at den unges mentaliseringsevne er for ringe til, at det er muligt at have et udviklende samarbejde. Denne bog slår endnu en gang fast, at den eneste måde et udsat barn eller ung bliver bedre til at mentalisere, er gennem mødet med en mentaliserende anden. Jeg synes, at der her er skrevet om mentalisering i pædagogik og terapi på en sådan måde, og krydret med så mange eksempler, at der sniger sig en klarhed ind undervejs. Det står nemlig meget klart, at pædagogen, terapeuten og behandleren, ved at arbejde på at forholde sig mere kvalificeret mentaliserende til de børn og unge de arbejder med, får en rigtig stor indflydelse på, hvor godt det lykkes at få sat udvikling i gang i den ønskede retning. Læsning af den her bog bidrager til den kvalificering. Man kan ikke som socialarbejder eller terapeut slippe uden om selv at måtte tage fat i det stof, der skal arbejdes med – og denne bog giver en meget stor hjælp til at forstå både det forhold og stoffet i sig selv. En meget anbefalelsesværdig bog.

MEDLEMSFORDELE

FOTO: COLOURBOX.COM

Få styr på din pension.

ANNONCER

LOS og PFA’s samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT... • at du kan få rådgivning om din pensionsordning 4 dage om ugen indtil kl. 20.00, book en pensionsrådgivning på telefon 39 17 60 19 • at du kan deltage på 50+ kurser i PFA Pension, hvor målet er at give dig det bedste grundlag for at træffe vigtige beslutninger og sætte realistiske mål for din senkarriere. • at du kan overblik over din samlede økonomiske situation som pensionist med dit Pensionstal, der er ét enkelt tal, der fortæller, hvor god din pensionsopsparing er.

FOTO: COLOURBOX.COM

Bliv beskyttet mod hackerangreb.

LOS og Topdanmark’s samarbejde til gavn for dig

ANNONCEOVERSIGT: Side 40-45 Kurser, uddannelse Side 45-46 Ejendomme Side 47-50 Dokumentationsprogrammer Side 51-59 Revisorer, advokater Side 59-61 Forsikring, pension Side 62-63 Brændstof, IT, narko, vagtværn

ANNONCER I TEKSTAFSNIT: Side 32: DingIT Henrik Kragelund

VIDSTE DU, AT... • at løsøreforsikringen dækker beboernes private ejendele op til 50.000, hvis de ikke selv har en indboforsikring. • en kollektiv ulykkesforsikring dækker alle beboerne, hvis de kommer til skade - også selvom det ikke er en arbejdsskade • Netbankforsikringen dækker tab, når virksomhedens konti bliver udsat for et hackerangreb via virksomhedens egne it-systemer. • at en bestyrelsesansvarsfosrikring dækker det formuetab, som et bestyrelsesmedlem kan påføre virksomheden ved fejl eller forsømmelse i deres arbejde.

ANNONCEPRISER: Se side 36

>>> Gi’ LOS • 2-2014

2. okt. 2014 kl. 9-16 på comwell hotel skovbrynet 1 6000 kolding

At arbejde meningsfuldt med kvalitet i socialt arbejde Inspirationskonference

Kvalitet i socialt arbejde er på dagsordenen i dagens Danmark. Det ses blandt andet ved Det nye Socialtilsyn, indførsel af certificerings- og akkrediteringsmodeller i offentlige og private sociale tilbud samt politisk fokus på udbyttet af det sociale arbejde. Med denne konference ønsker vi at give inspiration til, hvordan arbejdet med kvalitet kan gribes an, så det bliver en win-win situation for brugere, medarbejdere,

Hovedpunkter i programmet: • • • • • •

Kvalitet for borgernes skyld? Hvad er kvalitet i socialt arbejde? Open space – der skal give bud på, hvordan der arbejdes med kvalitet i socialt arbejde Kvalitetsmodeller og certificering Værdien af akkreditering set i kommunens perspektiv Hvordan kvalitetsarbejde bliver meningsfuldt og nærværende for medarbejderne i dagligdagen

kommuner og andre interessenter. Konferencen er tilrettelagt, så det i høj grad er praktikernes viden og erfaringer, der kommer i spil, suppleret med input om konkrete redskaber. Vi ønsker således med konferencen at henvende os til ledere og nøglemedarbejdere på sociale institutioner samt til sagsbehandlere, visitatorer, socialtilsyn og politikere, der arbejder med det sociale område.

Vær med til at lave programmet for konferencen Planen er, at temaerne under Open Space skal afspejle præcis de udfordringer ved kvalitetsarbejde, som opleves ude i praksis. Derfor vil vi gerne have jeres/dine inputs til, hvilke udfordringer/ problemstillinger der skal arbejdes med at finde løsninger på, når man skal arbejde med kvalitet. Send dem til: Jes Jessen, jej@evidentia.dk eller Mette Munch-Petersen, mmp@akkreditering.dk

Pris: 990 kr. incl. moms Tilmelding til konferencen på www.akkreditering.dk

Mere information og program på www.akkreditering.dk og www.evidentia.dk

bedre til at gøre godt

Gi’ LOS • 2-2014

Hvis det du gør, ikke virker - SÅ PRØV NOGET NYT!

Commuto er en uddannelsesvirksomhed der udbyder uddannelser og temadage i systemisk og narrativt terapi, med fokus på praksis

Læs mere om vores uddannelser på

www.commuto.info

Pædagogisk akademiuddannelse SocialPædagogik / UngdomSPædagogik Uddannelse for dig med erfaring! Arbejder du med udsatte børn og voksne, i socialpsykiatrien eller med handicappede? Få papir på det, du kan * Start august 2014 * På deltid eller fuldtid ucc.dk/videreuddannelse/akademiuddannelser

Gi’ LOS • 2-2014

Kommunikation, der skaber forandring - Workshop med Pablo Escorcia, 10. november 2014

Få stærke redskaber til ledelsen på et socialt tilbud! Videnscenter for socialt arbejde og LOS afholder workshop om kommunikation, der skaber fornyelse og forandring. Workshoppens mål er at lære deltagerne at: ● kommunikere med fokus på resultater ● bygge, understøtte og genopbygge tillid i relationer. ● styre forandringer i relationer og forbedre processer. ● få personalet til at dele ansvaret for kommunikationen

Sted: Emdrupvej 115A, 4. sal, 2400 København NV Pris: 1850 kr inkl. moms Tilmelding: På www.socialviden.nu

Pablo Escorcia... er en del af InProgress, der tilbyder træning, facilitering og støtte til nonprofit, ikke-statslige organisationer verden over.

Videnscenter for socialt arbejde udvikler og leverer viden i samspil med praktikere og forskere www.socialviden.nu

Gi’ LOS • 2-2014

Tag på kursus hos Huset Zornig Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

PRØV

GRATIS

I 30 DAGE! C

• 360 grader om den socialt udsatte familie, den 24/9 2014 • 360 grader om seksuelt misbrugte børn, den 18/11 2014

CMY

Du vil blandt andet møde en række livseksperter, der selv har haft relevante udfordringer, ligesom du vil blive guidet gennem dagen af Lisbeth Zornig Kontakt os på tlf. 60177205 eller kursus@husetzornig.dk Se mere på HusetZornig.dk

WWW.S O C I A LV I D EN . N U

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Ledelsesuddannelse

CMY

– efterår 2014 For dig der vil blive bedre til ledelse i krydsfeltet mellem den gode indsats og driftsvilkår på specialiserede sociale tilbud.

Mere information og tilmelding på: www.socialviden.nu under Aktivteter Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Kontakt: Eventuelle spørgsmål rettes til underviser: Jens Hedemand, chefkonsulent

Ledelsesuddannelse

jh@socialviden.nu 22 60 62 37

W W W.S O CI A LV I D E N . N U

Gi’ LOS • 2-2014

KO N F E R E N C E : Resultater, dokumentation og evidens på det specialiserede område Videnscenter for socialt arbejde og udviklingsprojektet ’Hvad Virker’ har hermed den glæde at invitere til konference omkring dokumentation af resultater og evidens på det specialiserede sociale område.

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfonden, Helsefonden og VSA

Dato: torsdag d. 29. januar 2015 Tid: kl. 9-16 Sted: Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Tilmelding på: www.socialviden.nu

OPLÆGSHOLDERE: • Den sociale konstruktion af resultater v./ Peter Dahler-Larsen, Københavns Universitet. • Hvad Virker – på hvilket grundlag: Sammenhængen mellem viden, metoder og refleksion v./ Karin Kildedal, Aalborg Universitet. • Erfaringer fra udviklingsprojekt omkring, hvad der virker i socialt arbejde v./ Michael Christensen, Projektleder VSA og Martin Madsen, Projektkonsulent VSA

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

• Gør evidens mere skade end gavn? v./ Hanne Warming, Roskilde Universitet • Kritiske tanker omkring evalueringsfeber og evidensforhippethed v./ Steen Nepper Larsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

CMY

Videnscenter for socialt arbejde & Projekt Hvad Virker VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NV INFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

Gi’ LOS • 2-2014

2-dags lederkursus d. 24. og 25. november 2014

Ledelse med hjerne og hjerte Med Cand. psych. Susan Hart og neuroaffektiv psykoterapeut Marianne Bentzen Det tager lang tid og megen menneskelig erfaring at blive en ’født leder’! På disse 2 dage introducerer psykolog Susan Hart og

neuroaffektiv psykoterapeut Marianne Bentzen et neuroaffektivt perspektiv på ledelse med hjernens tre bevidsthedsniveauer.

Dato .....24. - 25. november 2014 Tid ........Kl. 09.00-16.00 Sted......Mødecenter Odense ApS Pris .......Kr. 3.500,- +moms (Prisen inkluderer forplejning)

NAP

NeuroAffektiv Personlighedsudvikling

Se meget mere på neuroaffekt.dk Se ligeledes lederuddannelsen med start efterår 2014

Interesseret i andre kurser om Neuroaffektiv udviklingspsykologi og tilknytning? docenten.dk

INGOLF IBUS Autoriseret psykolog

Sydfyn / Hesselager - Skolevej 51. Tidl. skole m. flot moderniseret bolig, gymnastiksal og masser af plads og muligheder såvel ude som inde.

Godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi Mange års erfaring indenfor socialpsykiatrien som medarbejder og leder af botilbud Kompetencer indenfor behandling af personlighedsforstyrrelser, traumer, supervision, miljøterapi, ledelsescoaching, supervision af bosteder, organisationsudvikling mv. Privat praksis i Hillerød Psykologhuset, Helsingørsgade 7,2., 3400 Hillerød Tlf.: 3555 1565 / 4087 1565 Træffetid: mandag-torsdag kl. 12-13.

130730

Bolig/kld./andre 290/110/140 • Grund 4.002 Værelser 4 • Opført 1940 • Kontantpris 2.495.000 Udb. 125.000 • Brutto 13.143 • Netto 11.668

Vestergade 38 D | 5700 Svendborg 5700@estate.dk Telefon 6220 2000 www.estate.dk

Gi’ LOS • 2-2014

HAR DU PLANER OM AT STARTE ET NYT OPHOLDSSTED? Så er Kragebjerggård måske stedet du står og mangler. Kragebjerg blev startet for 40 år siden og drives som biodynamisk landbrug. Gården er på 26 ha, den har malkebesætning og et gårdmejeri, hvor mælken fra de 10 jerseykøer forarbejdes til upasteuriseret ost. Derudover har vi grise, kalve og arbejdsheste.

De ejendomme, der står til rådighed for et nyt opholdssted er: ”Fødevareværkstedet” ”Astas Hus ”Valnøddehuset” Herudover findes en medarbejderbolig.

For nærmere info, ret henvendelse til: Lene og Henrik Asser Jensen Kragebjerg 1 4296 Nyrup kragebjerg@mail.dk

Husbjerggaard Botilbud udlejes Husbjerggaard ligger i et naturskønt område i umiddelbar tilknytning til Sorø Akademis Bromme Plantage. Stuehuset er totalt renoveret i 2007. I stueetagen findes 3 større værelser, hvor det ene har eget bad og toilet. De andre to har fælles bad og toilet. Endvidere i stueetagen stort fælleskøkken med tv, opholdsstue og en stor vinterhave. På førstesal findes 4 mindre værelser og 1 større værelse. Alle med fælles bad og toilet. I den søndre fløj findes 1 større værelse med eget bad og toilet samt et dejligt fællesrum. Her findes også vaskefaciliteter. Husbjerggaard er en firelænget landbrugsejendom beliggende ca. 6 km nord for Sorø. Husbjerggaard er på 47 tdl. eller 25,4 ha. med landbrug, plantage og søområder ca. 9 tdl. Bygningen udlejes pt. til Bed and Breakfast. KONTAKT: Per Albiniussen, tlf. 61 54 09 40, mail: info@husbjerggaard.dk www.husbjerggaard.dk

Gi’ LOS • 2-2014

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Nu kan I arbejde med dokumentation og effektmåling så det er nemt for medarbejderne i hverdagen og så I trygt kan se frem til det nye tilsyn. Dagbogsprogrammet har ikke 1000 funktioner – der er dem der skal til for at I kan løse opgaven. Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, medicin, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet. Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet. Kontakt os i dag – 2000 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl! Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander. Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde. Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

57065_DD_Dagbogs_ann_JAN_2014.indd 1

17/01/14 09.35

Gi’ LOS • 2-2014

JOURNAL DIGITAL GØR VI DET, VI SIGER? – OG GØR VORES INDSATS EN FORSKEL? - FOR HVEM?

alt DAGSNOTATER Samler omkring BEHANDLINGSPLANER behandlingen ét sted CHECKLISTER/TEST EFFEKTMÅLING OG NØGLETAL

Bedst til dokumentation af behandlingsindsatsen i hverdagen. Journal Digital arbejder med behandlingsplaner, og her dokumenteres og skrives dagligt, hvordan indsatsen er foregået i forhold til de konkrete behandlingsmål. Med Journal Digital kan I således arbejde målrettet, tydeligt og dokumentere jeres indsats og metode. Der er også mulighed for at skrive dagsnotater.

Bedst til effektmåling og kvalitetssikring Journal Digital er et suverænt system til effektmåling og kvalitetssikring. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer. Systemet har mange checklister/ test bl.a. CBCL, SDQ, SCL90, Familieklima mm.

Bedst til at udarbejdelse af behandlingsrapporter Det, der skrives i Journal Digital systemet kan udvælges og genereres til en behandlingsrapport med fokus på mål, indsats, dagsnotater og effektmåling mm.

Kom i gang nu med Journal Digital, fra kr. 500,-. I kan bestille Journal Digitals Dagsnotat modul fra kun kr. 500,- pr. måned. Behandlingsplaner og effektmålingsmodul kan tilkøbes senere.

Prøv selv Journal Digital i praksis Ønsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning. Kontakt Henrik Milting på tlf.nr. +4520725522 eller mail: hm@journaldigital.dk

LÆS MERE PÅ WWW.JOURNALDIGITAL.DK HER KAN DU BL.A. ORIENTERE DIG OM SYSTEMETS MANGE MULIGHEDER, LÆS OM HVORDAN MAN KOMMER BEDST FRA START OG DOWNLOAD EN BROCHURE.

Gi’ LOS • 2-2014

-tidens

-tide ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni ritt Den leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed lik og er m b er ov ge li dag rdighed.” vores trovæ www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 2-2014

Peter scorede et 10-tal i tøjvask...

Selv simple opgaver kan for nogle mennesker virke uoverskuelige. En tøjvask består af mange underopgaver. Man skal blandt andet: Sortere tøjet, fylde vaskepulver og skyllemiddel på maskinen, vælge program osv. Deviso er et registreringssystem, som på baggrund af observationer i dagligdagen giver overblik over, hvor i processen den enkelte borger har udfordringer. Systemet giver karakterer på 7-trins-skalaen og danner automatisk grafer over udviklingen. Samarbejdspartnere kan løbende følge med i borgerens kunnen via deres eget login til Deviso. Deviso kan komme med dig rundt i hverdagen - f.eks. ud i borgerens eget hjem. Deviso er webbaseret og kræver derfor ingen installation. Book en gennemgang i dag via www.deviso.dk eller på tlf: 7580 1159

Gi’ LOS • 2-2014

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 4

R E V I S O R E R

4780 STEGE

REV@HAGESGAARD.DK

TLF. 55 81 54 60

WWW.HAGESGAARD.DK

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Gi’ LOS • 2-2014

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Græsted Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 2-2014

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 2-2014

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 2-2014

odense@kpmg.dk

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet. Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse Opstart og budgetter Regnskab og revision

Skatteplanlægning Generationsskifte

Pensionsplanlægning

Bogføring Kontakt os for et uforpligtende møde: Michael Plæhn (tlf. 46 34 02 34), John Cubbin (tlf. 46 34 02 15) eller Linnea Weinreich (tlf. 46 34 02 19) www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

Gi’ LOS • 2-2014

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

Gi’ LOS • 2-2014

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

EN UDSTRAKT HÅND ... til børn, unge, familier, institutioner, myndigheder, virksomheder – offentlige som private og helt almindelige mennesker/borgere der har brug for advokatbistand, beskikket forsvarer, juridisk rådgivning eller generel oplysning. Som selvstændig advokat arbejder Gry Rambusch med stor fokus på at hjælpe udsatte børn og unge. Hun har mange års erfaring fra advokatverdenen og kan hjælpe dig videre uanset hvilket juridisk problem, du måtte have. Udover arbejdet med udsatte familier, tilbyder Gry Rambusch juridisk rådgivning inden for mange områder herunder generel familieret, retsagsbehandling, forsvarer i strafferet, arbejds- og ansættelsesret. Du finder nærmere information på hjemmesiden.

FOREDRAG Udover sit arbejde som selvstændig advokat afholder Gry Rambusch foredrag om mønsterbrud, social arv, politik på børne- og unge-området (Barnets Reform) mv. Så hvis du er en virksomhed, institution, forvaltning, uddannelsesinstitution eller myndighed, så kontakt os for mulighederne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe og pris.

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 1471 København K Tlf. +45 33 12 79 13 Fax +45 33 93 03 13 E-mail: gr@cphlex.dk www.cphlex.dk

Advokat Gry Rambusch Foredragsholder Debattør Skribent www.gryrambusch.dk

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER , Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK Til kontorets klienter og samarbejdspartnere Gi’ LOS • 2-2014

RÅDGIVNING+

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholdssted eller botilbud til et juridisk service-tjek?

RÅDGIVNING+

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, duden befinder dig tilsynsreform? i, herunder atErduder har brug straks og Er du nervøs for kommende knas medfor detsvar nuværende ofte uden forsted almindelig kontortid. tilsyn? Er dit gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet?

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds sted eller botilbud til et juridisk servicetjek?

Teamet bag Rådgivning+ er advokat Karin Høier og et hold af studenRådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, terfuldmægtige ogprojekter sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mubotilbud, pædagogiske og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst lighederne indenfor og vi skræddersyr rådgivning med forståelseområdet, for den virkelighed, du befinder digløsninger, i, herunder der at dupasser har brugtil for svar straks –oguanset ofte uden for almindelig kontortid. dine behov hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Teamet bag er advokaterne Karin Høierindledende og Jesper Graffmøde samt ettilhold stu Lyngby ogRådgivning+ Nordjylland, og tilbyder gratis nyeafkliendenterfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor ter – gerne dig. løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du området, og vihos skræddersyr befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende

møde til nye klienter – gerne hos dig. Kontakt: Kontakt: Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

Gi’ LOS • 2-2014

Personlig og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig elsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 2-2014

højT pensionsTal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

pfa’s anbefalede pensionsTal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

lavT pensionsTal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

PFA introducerer Pensionstallet. Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal.

60 Gi’ LOS • 2-2014 Det hele sker på Pensionstallet.dk

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning. Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer. Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag. Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Rejseforsikring } Bestyrelsesansvarsforsikring Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale. Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

52262 03.2013 CVR-nr: 78416114

} Netbankforsikring } 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer

Gi’ LOS • 2-2014

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 2-2014

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra 8 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Bestil et tilbud -

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

Gi’ LOS • 2-2014

DANMINAR jyDSK VAGT - & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT - & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS • 2-2014

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Aktivitetskalender 2014/15 Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti

SEPT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr

OKT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø

NOV 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On

DEC 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø

JAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø

FEB 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti

MAR 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Konference 10. september, Konference på Christiansborg, Voksenområdet

21. oktober, Region Midt, Scandic Silkeborg 22. oktober, Region Syd, Comwell Kolding 28. oktober, Skoleområdet, Odense Congress Center

Regionale dialogmøder 6. oktober, Region Hovedstaden, Søhuset Hørsholm 7. oktober, Region Øst, Sørup Herregård Ringsted 20. oktober, Region Nord, Aalborg Kongres & Kulturcenter

Faglige årsmøder 4. september, Børne- og ungeområdet November, Skoleområdet Januar/februar 2015, Voksenområdet 6.-7. marts, Bestyrelser

Der udbydes i efteråret også kurser i medicinhåndtering, personalejura, udbud og økonomi. De endelige datoer vil blive annonceret på LOS’ hjemmeside ultimo juni.

Læs mere på www.los.dk 64

Gi’ LOS • 2-2014