Gilos 2 13 web

Nr. 2 • 20. årgang • JUNI 2013

Gi‘ LOS

Landsmøde 2013 side 4-19

Generalforsamling: Strategi vedtaget

Medlemmerne og pressen

side 20

side 28

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud

Kim Simonsen bestyrelsesformand i LOS

et var med stor glæde, at jeg på generalforsamlingen den 14. maj kunne konstatere, at LOS, efter et års arbejde, på generalforsamlingen fik vedtaget sin nye strategiplan. Forud for vedtagelsen af strategiplanen lå et års arbejde med inddragelse af rigtig mange af medlemmerne i LOS. Arbejdet med strategiplanen blev besluttet på generalforsamlingen i 2012, og der blev straks efter nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med bestyrelsen har været tovholdere på oplægget til strategiplanen. Jeg vil gerne bringe en stor tak til arbejdsgruppens medlemmer, og til de medlemmer, der medvirkede på strategidagen i Kolding og på dialogmøderne rundt om i landet. Det har været dejligt at opleve den store interesse, engagement og opbakning, der har været til udviklingen af strategien. Nu skal bestyrelsen og sekretariatet så i arbejdstøjet og i gang med at implementere strategiplanens elementer. Vi skal udfylde LOS’ mission, nemlig at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Dette arbejde skal ske i overensstemmelse med LOS’ værdigrundlag, der bygger på professionalisme, faglighed og engagement. Bestyrelsens arbejde skal til enhver tid tage afsæt i strategien, og en af de første opgaver, vi tager fat i, bliver udarbejdelsen af et Etisk forventningskatalog, der skal erstatte de hidtidige Etiske principper. En af de nyskabelser som jeg glæder mig meget til, er de faglige årsmøder, der skal samle medlemmerne inden for de tre hovedområder: opholdssteder, botilbud og skoletilbud. Fremover afholder LOS et fagligt årsmøde for hvert af disse områder, hvor fagligheden skal stå i højsædet.

Gi’ LOS • 2-2013

Leder

En af de nyskabelser som jeg glæder mig meget til, er de faglige årsmøder, der skal samle medlemmerne ...

Når det gælder det politiske arbejde er der en række hovedtemaer. Bestyrelsen vil vie arbejdet omkring Tilsynsreformen stor opmærksomhed. LOS har allerede haft indflydelse på dette arbejde gennem dialog med Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen, og vi vil gå i dialog med hvert af de fem socialtilsyn, så snart det er muligt. LOS vil blandt andet også arbejde for, at der fortsat findes velkvalificerede, differentierede og specialiserede tilbud både på socialområdet og undervisningsområdet. Vi vil forholde os kritisk til kommunernes forsøg med udbud på vores område. Vi vil også arbejde for prisgennemsigtighed, for større mediemæssig anstændighed og for udbredelsen af kvalitetsudvikling, akkreditering og metoder til at dokumentere, det gode arbejde vores medlemmer laver og resultater og effekter af dette gode arbejde. Personligt vil jeg arbejde for, at flere medlemmer vil blive akkrediteret, ligesom jeg vil arbejde på, at Akkreditering Danmark udvikler en mulighed for, at man kan blive akkrediteret i flere moduler, så det bliver lettere for stederne at komme i gang med akkreditering. På Haugårdhus har vi haft stor glæde af den udvikling, akkrediteringen har betydet for vores arbejde, og det mener jeg, at andre steder også vil kunne få. Både LOS som organisation og det enkelte medlem står overfor store udfordringer i den kommende tid, men jeg mener, at vi med den nye strategi, er godt rustet til at tage disse udfordringer op, og vil ønske medlemmerne held og lykke i deres bestræbelser på at finde det rette spor, der sikrer netop deres fortsatte eksistensberettigelse. Jeg tror på, at der fortsat er brug for private tilbud af høj kvalitet. God arbejdslyst

4 Masser af fagligt input, inspiration og fornøjelse 5 Ekspert i narrativ terapi: Lyt efter det, der betyder noget for barnet 8 Man skal ikke være bange for pressen – man skal bare tænke sig om 10 Husk omsorg og menneskelighed i de nye tilsyn 12 Socialpolitisk nærkampsteknik 14 Innovativ læring: Hvad ser du, når du kigger gennem et nøglehul? 15 Dårlig kost påvirker adfærd, indlæring og funktionsevne 17 Lise Egholm: Det eneste jeg tror på er mødet mellem mennesker 18 Resultater og dokumentation – Hvad Virker? 19 Innovation handler om at sætte idéer i spil 20 Generalforsamling 2013: Udvikling og muligheder 22 Udvalgene: Vi er til for jer – brug os 23 Pluk fra generalforsamlingen 24 Glimt fra landsmødet 25 Fonde 26 Kort nyt fra LOS 28 Medlemsundersøgelsen: Vidtrækkende følger af negativ presseomtale 30 Voksenudvalget: At flytte ind i et parcelhuskvarter 34 Nyt fra Skoleudvalget 35 Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik 38 Ny direktør 39 Fortællinger om det levede liv – et redskab til meningsfuld resultatdokumentation 41 Ny forskningsrapport gør op med nogle af myterne på anbringelsesområdet 42 Annoncer 64

Konference om De eksklusive børn

GI‘ LOS • NR. 2 • 20. ÅRGANG • JUNI 2013 Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. september 2013 Forside: LOS Landsmøde 2013 Annoncer og priser: Se side 25 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

ISSN 1398-3539

NOR DI

LANDSMØDE OG GENERALFORSAMLING

Læs i dette nummer

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

Masser af fagligt input, inspiration og fornøjelse Foråret meldte sig samme dag, som LOS’ landsmøde slog dørene op. Lun luft og varmende solstrejf under stregede den glæde og dybtgående interesse, som medlemmerne udviste trods krisetider og mediepres. De faglige oplæg var præget af nytænkning og hu mor. Og festaftenen holdt munterheden oppe til over midnat.

ormand Kim Simonsen opfordrede i sin velkomst medlemmerne til at forberede sig på tilsynsreformen. Han følte sig overbevist om, at de markante besparelser og økonomitænkning i kommunerne ville vende, fordi fagligheden ikke kan holde til det. »Jeg var til et arrangement på socialrådgiveruddannelsen i Århus, hvor jeg mødte nogle gamle samarbejdspartnere, og vi snakkede netop om faglighed. En gammel, garvet anbringelseskonsulent sagde »Fag-

ligheden? Den har vi solgt for længe siden«. »Jeg tror, at det snart vender. Det kan ikke blive ved. Jeg tænker, at der er så mange, der bliver svigtet derude, så det må begynde at gøre ondt. Det må gøre så ondt, at det går ud over fagligheden hos den enkelte sagsbehandler. At vi også derfra vil se, at de ikke kan være med«. Han mindede om, at tilsynsreformen vil medføre øgede krav til kvaliteten i tilbuddet, krav til dokumentationen af indsatsen og krav til

Kim Simonsen mindede om, at faglighed, professionalisme og engagement er nøgleord for LOS i fremtiden.

Gi’ LOS • 2-2013

dokumentationen af resultaterne. Faglighed, professionalisme og engagement er nøgleord for LOS i fremtiden. »Med faglighed mener jeg, at vi skal dygtiggøre os. Vi skal sørge for, at vores personale er det bedste til netop den opgave, vi skal løse. Med professionalisme tænker jeg, at vi skal kunne levere det, kommunen ønsker både for beboeren og eleven, og også at vi hele tiden kan dokumentere det arbejde, vi har lavet. At vi har evalueret det, så de kan se, hvor langt vi er kommet, og hvad næste skridt skal være. Og med engagement – ja det skal vi udnytte, for det er det, vi kan; det er det, vi har. Det er det, vi hver dag lever højt på og når rigtig langt med både for os selv som pædagogiske medarbejdere og ikke mindst for alle de børn, unge og voksne, som vi arbejder med hver dag«. Da generalforsamlingen i år var adskilt fra landsmødet, var der ekstra plads til inspirationsgivende input. Fagligheden var prioriteret højt i samtlige foredrag og workshops, som dækkede alt fra nye måder at arbejde med traumer på til innovation i virksomheden, nytænkning i forhold til unges indlæring, pressehåndtering, kost og dokumentation. Og trods intense og arbejdsomme timer, var der kræfter til at snakke, hygge og feste hele aftenen.

landsmøde landsmøde

Vær undersøgende og lyttende efter de evner og færdigheder, som børn og unge har udviklet som overlevelsesstrategi. Det var et af budskaberne fra den australske ekspert, David Denborough, på LOS’ landsmøde.

Ekspert i narrativ terapi:

Lyt efter det, der betyder noget for barnet Mennesker, der er præget af traumer, vender alting indad. Tit ønsker de ikke at for tælle deres historie, fordi det er for smertefuldt, og fordi det forstærker det billede, de har af, at der er noget galt med dem selv. En ny måde at nærme sig og hjælpe sådanne børn, unge og voksne vender op og ned på forståelsen af, hvad man skal gøre. Denne måde er en såkaldt narrativ tilgang, som ikke fokuserer på personen som en, der har et problem, men som fokuserer på det, personen holder af, det som betyder noget og det, som han eller hun gerne vil værne om. Af Helene Flendt, kommunikationsmedarbejder, LOS

vis et barn får at vide, at det har OCD, hvad tror I så, barnet kan stille op med det? Ingenting! Barnet kan kun konkludere, at det må være ham eller hende, der er noget galt med. Men sådan arbejder vi ikke. Barnet er ikke problemet. Problemet er problemet!« David Denborough var ikke i tvivl. Hvis man ønsker at hjælpe børn og unge, der er hårdt ramt af traumer,

må man nærme sig på en anden måde, fokusere på det, der er vigtigt for barnet og som gemmer sig under lag af tyngende og hårde livsvilkår. Selv har han i flere år arbejdet med børn og unge med forskellige udgaver af narrativ praksis og har herigennem udviklet særlige versioner af denne, som nu breder sig over hele verden. Helt specifikt var David inviteret til LOS’ landsmøde som hovedtaler for at tale om en særlig del af narrativ terapi – eller narrativ praksis, som han foretrækker at kalde det – nem-

lig »The Tree of Life« ( »Livstræet«). Denne særlige version er udviklet for sårbare børn i Zimbabwe i Afrika: børn, som havde mistet deres forældre på grund af HIV/AIDS og på anden vis gennemlevet voldsomme begivenheder. Børnene havde selvsagt store problemer med at tale om deres liv og det, de havde oplevet. En ledende kvinde fra den psykosociale støtteorganisation, som midlertidigt tog sig af børnene, ønskede et værktøj, som kunne hjælpe børnene til at tale og fortælle – men uden decide-

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

ret at behandle dem. Og især uden at skræmme og retraumatisere dem. Hun havde nemlig lagt mærke til, at børnene havde mareridt om natten, tissede i sengen og var skræmte, hvis de vidste, de skulle snakke om deres liv den kommende dag. Så det var vigtigt at finde en måde at nærme sig på, som inddrog deres liv og som: • ikke retraumatiserede dem • muliggjorde at tale om svære ting uden at være offer og bange • kunne styrke børnene og deres bånd til det miljø, de kom fra David udviklede »The Tree of Life« sammen med kvinden, Ncazelo Ncube – en metode, som viste sig brugbar og værdifuld, og som nu er ved at brede sig til flere andre lande, og hele tiden er i udvikling ud fra de forskelige kulturers traditioner. Metoden baserer sig på nogle nøgleprincipper, som er kendt fra narrativ praksis , men som her er tilpasset den lokale kultur og den særlige gruppe mennesker – altså stærkt traumatiserede børn – som man havde med at gøre.

Et tværkulturelt billede på et menneskeliv Når den kaldes »The Tree of Life« skyldes det helt enkelt, at børnene i lejren kendte træer og dermed havde noget velkendt og trygt at forholde sig til – og at et træ som billede viste sig at være en glimrende metafor for et menneskeliv. I princippet kan man bruge andre metaforer, som er rummelige nok til at give mening som et billede på et liv. Dog er et træ et symbol, som har arketypiske træk, og som man derfor kan bruge i mange forskellige kulturer og sammenhænge. Et træ er noget, der vokser og folder sig ud over tid, nøjagtig som et menneske. Det kan modnes tidligt eller sent, det er afhængigt af de betingelser, det vokser, i og det har

Gi’ LOS • 2-2013

At tegne træet giver en konkret, fysisk fornemmelse af, at det er en størrelse med både rødder, jord, stamme, grene, blade og frugter. ofte en ukuelighed eller livsstyrke i sig, som kan overleve særdeles nøjsomme og svære tider. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng ikke at forveksle det med et familietræ eller slægtstræ. Selve det at tegne træet giver en konkret fysisk fornemmelse af, at det er en størrelse med både rødder, jord, stamme, grene, blade og frugter. I overført betydning: Historie, udspring, arv, det sted man lever og bor lige nu, det som holder en oppe og rank, ens kvaliteter, evner, fællesskab og forbindelser, håb og drømme, mennesker som er betydningsfulde for en, arven fra disse mennesker og det, man selv ønsker at give videre til andre.

Tryg position væk fra traumet Arbejdet med livstræet sker i fire faser. Den første er at tegne træet og udfylde delene med elementer fra ens eget liv. Denne fase er afgørende og sætter barnet eller den unge i stand til at betragte indholdet i deres liv fra et sikkert sted. At kunne stå et trygt sted – kaldet »riverbank position« – betyder, at man kan betragte livets strøm, mens man selv står solidt forankret på fast jord og ser på det hele udefra. Det er en position, som er medvirkende til, at man undgår retraumatisering. Man får i stedet en identitet langt væk fra traumet og skal ikke gennemleve tingene indefra. Det er også en position, der får andre kvaliteter og indhold frem i lyset, som er med til at danne en

stærkere og udvidet identitet. Når træet er tegnet og riverbank positionen etableret, kan man fortsætte med at indføje ord på træets dele efter undersøgende spørgsmål fra facilitatoren/terapeuten.

At flytte fra et træ til en skov Anden fase handler om at flytte det individuelle perspektiv til et kollektivt perspektiv. Metoden er som nævnt udviklet til børn (senere også unge, vokse, ældre), som har gennemlevet barske og traumatiske tider, og lige netop her er der en markant ændring i forhold til traditionelle måder at arbejde med traumer på. I narrativ praksis ser man aldrig på problemet som noget, der er indeholdt i personen. Det betyder ikke, at man ikke kan tale om det eller at man fornægter det – men fremfor at se på sår og smertefulde eftervirkninger, ser man på det, som disse børn, unge og voksne har lært af det. Hvad har de udviklet? Hvilke strategier har de brugt, som har fungeret for dem? Her bliver det muligt at skabe mening og fremtid, idet de kvaliteter og færdigheder, som er udviklet, kan deles med andre i en tilsvarende situation og dermed bruges i en større sammenhæng. »Vi flytter fra et træ til en skov«, som David udtrykte det. »Vi kalder det at opdage enheden i mangfoldigheden«. Den enkelte får ord på sin egen formåen fremfor på manglerne.

landsmøde landsmøde

Barnet eller den unge skimter, at det hele ikke har været forgæves. For det første var der (kimen til) et helt træ fra starten, for det andet er det vokset på trods af svære betingelser. For det tredje har barnet derigennem fundet veje og løsninger, som har hjulpet det videre i livet. Og som kan hjælpe andre.

Storme og farer Tredie fase handler om stormene i livet. Efter at have forankret sig med rødder og kvaliteter og fået øje på skoven, er det nu muligt at tale om de farer, som træer er udsat for. Det kan eksempelvis være brand, for meget regn, for lidt regn, tørke, lynnedslag, fældning og alderdom. Ved at tale om begivenheder som noget generelt, der kan ramme alle træer, er det muligt at fortælle om de hårde tider, man selv har været ude for. Det kaldes at eksternalisere fokus /problemet. Det betyder også, at den enkelte opdager, at han eller hun ikke er alene – at andre kan komme ud for det samme. Det gør det mindre faretruende og mere til et eksistentielt livsvilkår og erfaring. Sidste og fjerde fase handlede om at fejre, at man er nået så langt, at festligholde og anerkende det i skrift, taler og sange. Det er en måde at ære sit liv på, det man har gennemgået og opnået, og de mennesker som er en del af det. Det er vigtigt at bruge barnets egne ord og ikke ty til professionelt sprog. Da traumatiserede børn og voksne ofte lukker sig inde, kan det tage tid, masser af indlevelse og lytning at få sat de rigtige ord ind i træet. David Denborough beskrev det som »double-listening«: Som behandlere i en vestlig kultur er vi gode til at lytte efter smerten og problemet. I narrativ praksis lytter vi efter og spørger ind til »2. storyline«, som det hedder. Det er en mere

nuanceret og rig identitet, som ligger gemt bag den overfladiske diagnose. En identitet, der bygger på værdier, på det man holder af, det man søger efter og længes efter.

Fodbold som metafor En anden måde at arbejde med narrativ praksis på er gennem »The Team of Life«, som David fortalte om i anden runde på landsmødet. Den er velegnet til unge, som elsker sport – især fodbold. Her indkredser man identiteten ikke som et træ, men som medlem af et sportsteam – et hold, en gruppe. Typisk er drenge og unge mænd med store traumer og vanskelige opvækstvilkår ikke særligt talende – og slet ikke motiverede for terapi af nogen slags. Gennem »The Team of Life« kan man udvide deres forståelse af sig selv og den sammenhæng, de indgår i på en styrkende og berigende måde. Ved

at spørge til det de holder af, og det de tror på, kan man ’vække’ en anden identitet til live. Narrativ praksis tror på en multifacetteret identitet og arbejder på at finde åbninger ind disse andre sider af identiteten, undersøge dem og dermed berige og udvide den enkeltes forståelse af sig selv. Dermed lykkes det ofte at komme ud af og væk fra en fastlåst selvforståelse som offer præget af håbløshed, en person uden fremtid osv. Ordet »narrativ«, som betyder »fortællende«, hænger sammen med måden, man arbejder på. Frem for at gå efter enkle og terapeut-styrede svar, beder man barnet om at »fortælle en historie om…« for gennem historien at lytte sig ind til værdier, ressourcer og styrker. En slags detektivarbejde gennem mange lag. Narrativ praksis omtales også som »håbets arkæologi«.

Mere information David Denborough, ph.d., er fast underviser og foredragsholder på the Dulwich Center i Australien. På Centrets hjemmeside kan du finde en del information om narrativ praksis og om The Tree of Life – herunder erfaringer med arbejdet og eksempler fra mange andre lande bl.a. Norge og Sverige. Centret udgiver hver fredag en video om narrativ praksis, som kan downloades gratis. Der er endvidere mulighed for at deltage i on-line kurser i narrativ terapi. Endelig er der en facebook-gruppe om The Tree of Life, som giver en masse relevant information. http://www.dulwichcentre.com.au/tree-oflife.html David henviste undervejs i sit oplæg til flere bøger: • »Collective Narrative Practice – Responding to Individuals, Groups and Communities who have experienced trauma« af David Denborough, Dulwich Centre Publications, 2008 • »Narrative Therapy with Children and their Families« af Michael White and Alice Morgan • »Trauma: Narrative Responses to Traumatic Experience«, af David Denborough, Dulwich Centre Publications, 2006 Alle kan i bestilles gennem www.amazon.co.uk , eller gennem Dulwich Centret’s hjemmeside www.dulwichcentre.com.au

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

Trine Gregorius mener ikke, at pressen er blevet værre. Der er bare kommet flere tv- og radiokanaler, og de er online hele tiden.

Man skal ikke være bange for pressen – man skal bare tænke sig om Det kan godt være, vi er ret lede og kede af pressen i denne tid, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Pres sen er et vilkår, som vi må leve med på ondt og på godt! Så hvorfor ikke få det bedste ud af det. Det var grundessen sen af journalist Trine Gregorius oplæg på landsmødet om at bruge pressen offensivt.

Gi’ LOS • 2-2013

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

en hvorfor er det, at lige vores område er så interessant for medierne? Det skyldes primært tre ting: Vi arbejder med mennesker, der repræsenterer ’skæbner’, og vi er private virksomheder, som arbejder med offentligt betroede midler. Det er grobund for godt stof, hvor en journalist har gode muligheder for at sætte de store følelser i spil, i forhold til de mennesker vi arbejder med, og måden vi gør det på, og så tjener vi endda penge på det!

landsmøde landsmøde

Vi er med andre ord meget sårbare overfor pressehistorier, og det kræver, at vi tænker os om, så vi i højere grad både som organisation og medlemmer selv kan sætte dagsordenen. Konkret gør man det ved at sætte sig ned og lave en strategi for, hvordan man håndterer pressen både i ’fredstid’ og i ’krigstid’. I den strategi bør man beslutte, hvem på stedet der må udtale sig til pressen. Det sikrer, at stedet fremstår som én samlet enhed og journalisten kan derfor ikke ’shoppe’ rundt hos flere ansatte på stedet, når han eller hun arbejder på en historie. I fredstid skal de gode historier ud. Det danner grobund for, at man har noget at stå i mod med, når der kommer en negativ historie. Man får kontakt til en eller flere journalister og bliver dermed en kilde, som de kan bruge. Har journalisten en eksisterende og positiv viden at bygge videre på, når hun eller han vil fortælle en mindre god historie, er der i højere grad mulighed for, at den negative historie nuanceres og ikke stilles så hårdt op. Men at formidle gode historier til pressen er, som vi alle ved, ikke nemt – heller ikke for de enkelte medlemssteder. Et godt sted at forsøge at formidle de gode historier er i lokalområdet. Det kan være til den lokale avis eller radiostation eller det kan være regionalt TV. De historier som journalister traditionelt er mest interesserede i, er historier der overrasker med deres vinkel. Det er ikke interessant, hvis en hund bider postbuddet, men bider postbuddet hunden, så er det en historie, der fænger! Det behøver dog ikke være så kontroversielt, men tænk i pressen – også i fredstid. Og synes I, at I har en historie, så forbered den ved at spørge jer selv om, hvem skal vide noget, hvad skal de vide og hvorfor skal de vide det. Vælg det vigtigste

budskab og formuler det i korte sætninger og uden indforstået fagsprog. Når I har været igennem den proces og har formuleret noget på skrift, så kontakt det medie, I har valgt, og hør om det skulle være interesseret i jeres historie. Til brug for krigstid skal man have en kriseplan. Hvem gør hvad hvornår på stedet, når man ved eller har hørt, at der er en historie på vej om ens sted? Hvem skal vide noget, hvad skal de vide, og hvorfor skal de vide det? Bliver I ringet op af en journalist, så prøv at spørge så meget som muligt ind til, hvad historien handler om og sig så, at I er nødt til at gå, men vil vende tilbage snarest (sig for eksempel, at I er på vej til et møde, skal hente et af jeres anbragte børn fra skole osv.). Det giver jer tid til at forberede jeres budskab ud fra det, I ved, og eventuelt også kontakte LOS. Når I ringer tilbage, så få som det første afklaret, om I udtaler jer til baggrund (research) eller citat. Spørger I ikke, vil journalisten tage for

givet, at hun eller han kan citere frit fra jeres samtale. I interviewet er det hensigtsmæssigt at sige det vigtigste først, og holde fast i det budskab, I har forberedt. Svar på spørgsmålene, men sørg for hurtigst muligt at vende tilbage til jeres budskab. Til slut i Trines oplæg var der spørgsmål fra salen. Trine blev spurgt om, hvordan hun ser udviklingen i pressens tilgang over tid. Til det svarede hun, at hun ikke mener pressen er blevet værre. Der er bare kommet flere tv- og radiokanaler, og de er online hele tiden. Et andet spørgsmål gik på, hvordan vi kan håndtere, at der er rigtig meget, de enkelte steder ikke kan fortælle pressen om, når en historie kører, fordi der er tavshedspligt både om de anbragte og ansatte. Trine havde ikke noget bud lige konkret på den problemstilling, men hun sagde, at hun mener, vi har rigtig meget at fortælle, og at de ting skal ud i fredstid. Trine mener ikke, det kan betale sig at tie. Tavshed ikke guld, tavshed er skod.

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

Husk omsorg og mennes

Psykiater Preben Brandt er bekymret for, om det nye socialtilsyn har blik for borgernes perspektiv.

Af Peter Mikkelsen, konsulent, LOS

ehandling sker, når man behandler det medmenneske, som har lagt en del af sit liv i en ens hånd, ordentligt ved at drage omsorg for det!« Psykiater Preben Brandt er bekymret for, om det nye socialtilsyn har blik for borgernes perspektiv. Han fortalte i sit foredrag på LOS’ landsmøde om erfaringer fra et langt arbejdsliv og mindede tilsynsenhederne om, hvad det væsentligste er for de, der betragter et behandlingssted som deres hjem. Preben Brandt tog for 16 år siden initiativ til etableringen af projekt UDENFOR – et projekt for socialt udsatte, som han siden har været leder af. Han har prøvet mange forskellige tilgange til det psykiatriske behandlingsfelt i sit arbejdsliv, nogle mere eksperimenterende end andre. For eksempel fortalte han om engang, da han var med til at starte et bosted for mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser. Det var ofte

Gi’ LOS • 2-2013

mennesker med flere diagnoser, der tillige var ude i forskellige former for misbrug. »Vi forsøgte at skabe det ideelle sted ud fra de bedste intentioner, normer og regelsæt, vi kunne finde. Snart fandt vi ud af, at det miljø, vi forsøgte at skabe, slet ikke kunne rumme de behov og udfordringer, som disse mennesker havde. Vi prøvede dernæst at skabe et tilbud, der var defineret ved normernes modsætning. Der måtte ikke være regler, og personalet måtte aldrig konkludere, at en beboer ikke kunne bo på stedet længere på grund af sin adfærd eller problematik. Hvis en ansat fremsatte en sådan påstand, så var det den ansatte, der måtte forlade sin arbejdsplads. Beboeren skulle være der, den ansatte kunne være der. Efter 5 år måtte vi sande, at dette ’set up’ også medførte visse vanskeligheder. Da vi en aften var ude og spise med beboerne, konstaterede vi, at tjenerne ikke vidste, hvem der var beboere, og hvem der var ansatte. Vi måtte tænke om igen!«

Erfaringer som disse og et indgående kendskab til psykiatri er baggrunden for, at Preben Brandt advarer imod tendensen til at se for ensidigt på tingene i en tid, hvor man på ny definerer, hvad ydelser for udsatte mennesker skal måles på.

Behandling uden omsorg virker ikke Omsorg er afgørende for behandlingen, understregede Preben Brandt. Behandling uden omsorg virker ikke. Derfor er det så vigtigt, at beboernes perspektiv forbliver i fokus. Vi må ikke reducere kvaliteten af ydelsen i et tilbud til noget rent målbart, der kan tjekkes af på en liste. Hvis vi udelukkende behandler på den lidelse eller adfærd, som et menneske udviser, så overser vi, at det er ikke misbruget, der definerer et menneske. Det er årsagen til misbruget. Historien og forskningen har vist, at det svigt eller de opvækstvilkår et menneske har været underlagt, er det mest afgørende for menneskers misbrug. »Hvis vi skal hjælpe et menneske

landsmøde landsmøde

kelighed i de nye tilsyn

med livsvilkår, der bringer dette menneske hen til et sted, hvor vi får mulighed for at drage ansvar for vedkommende, så skal vi møde dette menneske med omsorg. Vi må aldrig reducere det at hjælpe et andet menneske til en tjekliste, der måler om professionelle behandleres ydelse«.

Menneskers behov er ikke altid målbare Om kort tid skal de 5 nye tilsynsenheder føre et ensartet tilsyn med botilbud og opholdssteder landet rundt. Myndighederne arbejder derfor på at finde de kriterier, standarder og indikatorer, der skal danne grundlag for et godt tilsyn. Preben Brandt bidrog i sit oplæg med overvejelser og perspektiver, som han håber vil blive taget med i overvejelserne. Det kan blive et problem, at de fastsatte kvalitetsindikatorer bygger på den største gruppe efterspørgeres målestok, sagde han og mente, at kvalitet, der leverer noget bliver kriteriet »Men er det ikke godt nok? Er det ikke også det, vi vil?« lød det fra salen.

Preben Brandt vedgik, at det er godt, tilsynet bliver mere standardiseret men mindede om faldgruberne i et standardiseret tilsyn. Han er bekymret for, om man kun vil føre tilsyn med botilbudene ud fra målbare kriterier, fordi netop en standardisering ikke tilstrækkeligt reflekterer borgenes perspektiv, forståelse, ønsker og behov.

Kvalitet er mere end en tjekliste Preben Brandt fortalte levende om eksempler fra dengang, han første gang oplevede sundhedsfaglige tilsyn, der målte på forhold, som var aldeles irrelevante for beboernes oplevelse af, hvad det værdifulde ved deres hjem var. Et absurd eksempel som Preben Brandt huskede var, da personalet ikke længere måtte have halskæde på, når de var på arbejde. Der har selvfølgelig været grunde til dette, men den autencitet, der går tabt med indførelsen af rent målbare kriterier, er en pris, man bør have med i sine overvejelser. Dengang

handlede det om sandhed og sundhed. Man overså blot det forhold, at beboernes syn på sandhed og sundhed ikke var den samme som tilsynets. Det er den nok heller ikke i dag. Derfor anbefalede han, at man forsøger at skabe balance mellem medmenneskelighed og professionalisme i kriterierne i det kommende tilsyn. Man skal tilstræbe, at kriterierne har værdi for de, der bor på stederne, samt at der er ressourcer nok til at udføre arbejdet på stederne. »Vi må ikke blive for bange for forskellighed i arbejdet«, fortsatte Preben Brandt. »Vi skal turde forvalte området med de risici, det indebærer«. »Vi må turde tvivle på om det, vi gør, er det rigtige, og vi skal huske at inddrage borgerne oprigtigt, når vi måler på værdien af det, vi tilbyder sårbare borgere«. Han mindede om, at det enkelte sted ikke bare er det et sted, men et hjem for beboerne.

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

Socialpolitisk nærkampsteknik Titlen »Socialpolitisk nærkampsteknik« er valgt ud fra et erfaret behov, der baserer sig på hverdagspraksis, nemlig de talrige henvendelser LOS’ sekretariat får fra medlemmerne om stigende oplevelse af samarbejds problemer med kommunerne. Peter Juul, som stod for en workshop om emnet på landsmødet, fortæller herfra: Af Peter Juul, juridisk konsulent, LOS

ormålet med workshoppen var at give en indsigt i, hvad der rører sig på den socialpolitiske scene, således at man kunne få et bedre overblik over, hvordan mange forskellige tildragelser over en årrække har trukket udviklingen et bestemt sted hen, nemlig dér hvor vi er i dag. Perspektivet for seancen var at anvise nogle handlingsmuligheder for de enkelte opholdssteder/botilbud for at forbedre muligheden for et ligeværdigt hverdagssamarbejde med kommunerne. Jeg tog udgangspunkt for forklaringsmodellen i kommunalreformen, som blev iværksat 1. januar 2007. Som bekendt blev antallet af kommuner reduceret fra 275 til 98, og samtidig blev amtskommunerne nedlagt og erstattet af 5 regioner.

Gi’ LOS • 2-2013

Det helt store mantra i reformen var at samle beslutningskompetencen, forsynings- og finansieringsansvaret ét sted, nemlig hos kommunalbestyrelsen. Dette forudsatte bl.a., at de nyetablerede kommuner var bæredygtige, hvilket der aldrig er blevet fremlagt dokumentation for. Herudover hjalp det ikke, at reformens indbyggede mekanik med en glidende overgang af de tidligere amtskommunale tilbud på voksenområdet blev smadret i noget, der kunne kaldes en kommunal imperiebygger-blodrus – big was beautiful!

Hastig overtagelse af amtslige opgaver Resultatet var, at kommunerne stort set fra dag ét overtog langt de fleste af de såkaldte kan-institutioner, før kommunerne var rustede til det. Da

et andet afgørende element i reformen – at genopdrage kommunalpolitikerne til at være politikere frem for administratorer – måske heller ikke blev fuldt udfoldet fra starten, var der fare på færde. (Talrige er de klagesuk, man hører fra kommunalpolitikerne om, at de ikke kan overkomme at sætte sig ind i de enorme mængder papir, som embedsmændene dynger dem til med, hvorfor det reelt ofte er embedsmændenes indstillinger, der følges!)

Uventet krise = besparelser For at gøre tingene værre holdt den økonomiske krise sit indtog i 2008, og den politiske strategi blev fokuseret på besparelser og effektiviseringer. Det betød på makroplan, at regeringen i sine årlige kommuneøkonomiaftaler med KL fik fastsat så snævre rammer for kommunernes udgifter, at besparelser blev nødvendige. For at kunne operere under de snævre rammer udvikledes der en fælles forståelse mellem Regeringen og KL om, at man nu én gang for alle skulle tæmme uhyret – det specialiserede socialområde (udsatte børn

landsmøde landsmøde

og voksne, misbrugere, sindslidende, hjemløse og handicappede). Man samledes under parolen: Styrbarhed – nu! Området havde med sin årlige realvækst på 5-7 % i årevis været en torn i øjet på alle budget-ansvarlige i kongeriget. At væksten for en stor del afspejlede dels bevidste socialpolitiske prioriteringer dels et større antal borgere i målgrupperne, så man stort på.

Problemer med at holde kursen Hvad forhindrer styrbarheden? • behovet for økonomiske hensyn i de konkrete afgørelser vejes ikke højt nok af ankemyndighederne • borgerne har for mange rettigheder i serviceloven • prisfastsættelsen i døgntilbud er alt for løs • der er ingen/alt for lidt fokus på effektivitet og dokumentation af indsatserne Hvilke konkrete tiltag er der så sat i værk? • i Serviceloven er der indført bestemmelser om lokale serviceniveauer, og at afgørelserne også skal være baseret på økonomiske hensyn • en ankereform, der præsenteres som en forbedring af borgernes retssikkerhed, men reducerer involveringen af lægmænd i sagsbehandlingen betydeligt • en tilsynsreform, som med afsæt i de beklagelige sager på først og fremmest børneområdet, indfører dokumentationskrav, der flugter med de systemprofessionelles vådeste drømme samt hensigtserklæringer om at styrke kommunernes rolle som køber af pladser (underforstået: at de hidtil er blevet snydt af de private leverandører!) • i slipstrømmen af ovenstående generelle tiltag ser vi en kom-

munal praksis (= kommunale nærkamptricks) med kommunale rammeaftaler, der går langt videre end formålet med at koordinere pladsefterspørgsel og –udbud i de enkelte regioner, utidig indblanding i overskudsanvendelse, meget nøje budgetkontrol, stram praksis vedrørende lønninger i forbindelse med godkendelser, optræden som om alt er kommunale tilbud, ydelseskataloger, revisitationer alene baseret på vedtagne besparelser, forsøg med at begrænse varigheden af ophold på § 108 – tilbud, uhjemlede formkrav til budgetterne og regnskabsaflæggelsen, usmidig sagsbehandling ved ansøgning om nye godkendelser eller ændringer i bestående godkendelser, forsøg fra beliggenhedskommunerne på at blande sig i prisaftalen mellem anbringende kommune og opholdssted/botilbud, hjemtagelse af borgere, triggerhappy tilsynsvirksomhed med overforbrug af skærpet tilsyn, manglende adgang til kontradiktion (ret til indsigelse) i klagesager mv. Ovenstående er eksempler på ingredienser fra styrbarhedens kogebog – velbekomme!

Erfaring kontra teori For at give en forståelsesramme for de forskellige aktørers måde at opfatte besparelserne på, fremlagde jeg nogle overvejelser om en ny mulig skillelinje i dansk politik. På den ene side: De fagprofessionelle (socialpædagoger, skolelærere, sygeplejersker, sosu’ere og politifolk), som kender deres metier fra hverdagens trummerum, og på den anden side: De systemprofessionelle (mellemledere, administratorer, symbol analytikere, proceskonsulenter, der

rationaliserer, effektiviserer og botaniserer med engelske ord i et hastigt tempo) eller sagt på en anden måde: En grundlæggende skillelinje mellem den erfarede fornuft over for den instrumentelle fornuft. Mellem hverdagsfornuft over for regnearksfornuft. Denne opdeling giver en forklaringsmodel for, hvordan de gennemførte besparelser opleves ude i marken, og hvilken forståelseskløft der skal overvindes.

Hvilke strategier (nærkamps tricks) kan LOS’s medlemmer anvende? • vælg en ikke-konfrontatorisk linje, men • hold fast i at I er en privat virksomhed og ikke en kommunal virksomhed • overvej at blive akkrediterede; hvilke(n) pædagogisk(e) metode(r) anvender I? • overvej jeres dokumentationspraksis • husk at markedet er Gud! • overvej alliancer med brugerorganisationer, fx om forsknings-, undersøgelses- og evalueringsaktiviteter • gå i dialog med tilsynsvirksomheden! • etabler/styrk lokale netværk med andre udbydere • overvej at udvide/ændre ’forretningsområdet’

Hvilke strategier har LOS? • generelle indsatser overfor Folketing, regering, KL mv. • konkret støtte til medlemmerne (rådgivning og bisiddervirksomhed) • udarbejdelse af vejledninger.

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

Innovativ læring:

Hvad ser du, når du kigger gennem et nøglehul? Af Karina Hjermitslev, juridisk konsulent, LOS

vad kan du se, når du kigger gennem et nøglehul?« lød åbningsspørgsmålet i en af sessionerne på landsmødet. Jægersoldat og sociolog Nicolai Moltke-Leth fortalte om læringsprocesser og innovativ læring. »Desværre ikke det hele« var svaret fra en kvik deltager til et af Nicolai Moltke-Leths tidligere foredrag. At kigge ud gennem et nøglehul er et udtryk for de grænser, vores underbevidsthed sætter, for hvordan vi lever og udvikler os gennem livet. Det er vores osteklokke eller vores mind-set. Osteklokken eller mindsettet er vores tryghedszone, hvor alle bevægelser, tanker mv. er vante og forudsigelige. En hel simpel øvelse demonstrerer hvor stor en indflydelse vores underbevidsthed har over vores handlinger. Læg dine arme over kors. Du vil opdage, at du gør dette på en bestemt måde. Prøv herefter at lægge armene over kors modsat af, hvad du plejer. Straks vil din hjerne fortælle dig, at det er forkert, og du vil have svært ved at fastholde en rutine, hvor du lægger armene over kors på den ’forkerte måde’. Dette er et illustrativt billede på, hvor svært det kan være at

Gi’ LOS • 2-2013

udvikle vores mind-set eller træde ud af vores osteklokke og udfordre vores vaner og følelser. Vores underbevidsthed er så stærk, at der skal et godt incitament til, før vi træder ud fra vores tryghedszone. Dette kan være en skræmmende proces, men samtidig en nødvendig proces for at vi som mennesker kan udvikle os og lære nye tilgange til os selv, andre og livet generelt. Vi skal have modet til at tro på, at vi kan for at udnytte vores potentiale og kompetencer bedst muligt både menneskeligt, fagligt og socialt.

Find den ægte nordpol For at hjælpe børn og unge til at turde tro på sig selv og for at sikre, at de bliver klædt bedst muligt på til at møde omverdenen både fagligt og socialt, har Nicolai Moltke-Leth udviklet sin forklaringsmodel til brug for både elever og lærere i undervisningsøjemed. Dette afspejler sig i projektet True North, et selvudviklingsprogram for unge. Navnet er opstået med baggrund i geografiens verden – Det sande Nord. Hovedessensen er, at pilen i et kompas altid peger mod den magnetiske nordpol, som ikke er det samme som den ’ægte’ geografiske nordpol. Hvis man

ikke tager højde for misvisningen, når kursen lægges, kommer man ikke derhen, hvor man gerne vil hen. Dette betyder, at hvis du vil nå derhen i livet, som du ønsker, skal du ikke følge blindt med, men justere din retning undervejs. En vigtig mission er derfor, at de unge opnår kendskab til sig selv og kan bruge deres egne indre værdier til at navigere hen til deres eget »True North«. Det handler om at lokalisere deres egne stærke egenskaber, udnytte deres potentiale ved at udnytte disse samtidig med, at man anerkender andre menneskers styrker. Nicolai Moltke-Leth mener, at en vigtig forudsætning for at kunne udvikle sig er samspillet mellem den personlige, sociale og faglige udvikling. Det betyder, at et vigtigt element i udviklingen af ens mind-set er kendskabet til, hvordan man bedst muligt tilegner sig ny viden og derved udvikler sine faglige kompetencer. Mennesker reagerer positivt, når vi aktiverer kroppen i forbindelse med undervisningen. Det gør vi, fordi hjernen netop udfordres mest, når den skal forstå underviserens faglige budskab samtidig med, at den skal administrere fysisk bevægelse. Man

landsmøde landsmøde

kan derfor styrke faglig indlæring markant, hvis man samtidig aktiverer flere indlæringskanaler på én gang.

Resultater = færdighed gange indsats Det at udfordre sit mind-set og komme ud af osteklokken indeholder elementer af frygt. Alle har en ’løvemor’, som er et udtryk for at hjernen ubevidst kan være hæmmet af følelser, som opstår for at sikre ren overlevelse. Den indre ’løvemor’ fokuserer på tryghed, kontrol mv., og sørger for at udvise forsigtighed. Den kan f.eks. sige: »Når du ingenting gør, så sker der ingenting«. ’Løvemor’ kan brøle den slags, både når der reelt er fare på færde og – hvad der er mindre hensigtsmæssigt – også generelt i livet. Det handler derfor om at kunne styre sin ’løvemor’ for på den måde at udvikle sig. Tag ejerskab over livet ved at udfordre dine vaner, følelser mv. og få styr på egen tilstand i stedet for at lade ’løvemor’ tale for dig hver gang. Når vi som mennesket kigger ud af osteklokken – som kan sammenlignes med at kigge ud gennem et nøglehul – kan vi ikke se alt; kun det, din underbevidsthed, dit mind-set, giver adgang til. Jo mere vi udvider vores mind-set, jo mere oplever vi. Det, der adskiller os alle, er, hvor meget man er villig til at investere i udviklingen. Håb, drømme og ambitioner er afgørende for udviklingen af mindsettet, og fordi udsatte unge ikke har håb, drømme og ambitioner i samme omfang andre, er det vigtigt at skubbe til disse gruppers mind-set for at udvikle dem. På den måde gør vi folk villige til at se tingene på en ny måde. Derfor anvender True North forskellige redskaber, der er medvirkende til at opbygge disse elementer i de unge. Disse redskaber er for eksempel forskellige øvelser, der er medvirkende til at udvide de unges håb og troen på sig selv og egne handlinger. Det er Nicolai Moltke-Leths erfaring, at dette har en afsmittende effekt på de unges faglige færdigheder.

Frede Bräuner viser her eksempler på skolebørns faste drikkevarer: både kakaomælk og juice er ikke så sundt, som nogen tror. Begge dele er fyldt med sukker.

Dårlig kost påvirker adfærd, indlæring og funktionsevne Af Jacob Føns Lomholt, konsulent, LOS

i ved det, men vi gør ikke noget ved det«. Så kort kan hovedindholdet af Frede Bräuners indlæg på landsmødet opsummeres. Med sædvanlig charme og humor indtog han lokalet og fortalte om sine erfaringer med kost og motion kontra medicinering. Han satte især fokus på sammenhængen mellem børn og unges kostvaner

– herunder mangel på vitaminer og mineraler – og ustabilt blodsukker, allergier, misbrugsproblemer, adfærdsproblemer og indlæringsevne. Frede Bräuner, oprindeligt uddannet lærer, har siden 1985 aktivt beskæftiget sig med kost og indlæring. Gennem hele foredraget var omdrejningspunktet, at omsorg, undervisning, kost og opdragelse hang sammen. Ved starten af seancen oplistede

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

...mens en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager mange børn og unge op mod 100-200 kg årligt.

Frede Bräuner en række forskningsresultater som for eksempel: • Danske børn og unge er blandt de mest usunde i Europa, og et stigende antal får brug for psyk loghjælp og andre specialtilbud. Dette skyldes især dårlige kostvaner. • Flere undersøgelser viser, at børn og unge, der spiser dårligt også fungerer dårligt. Det gælder både fysisk, psykisk og socialt. Samtidig kan en forbedret kost og vitamintilskud løse en lang række af disse problemer. • Et af forskningsforsøgene omhandlede voldelige fanger i amerikanske fængsler. Her var der tydelige resultater af en fokuseret kostindsats: den gruppe fanger, der fik mad og vitaminer, reducerede deres voldelige adfærd med knap 40 %. Frede Bräuner stillede derefter spørgsmålet: »Det viser forskningen og videnskaben – men bruger man den her viden til noget som helst?« Det noget tørre spørgsmål blev fulgt af et bestemt »overhovedet ikke«.

ADHD skyldes forkert kost Han fortalte videre i sit foredrag om ADHD. 10.000 børn og unge angives i dag at have ADHD. Ifølge Frede Bräuner er den primære årsag hertil mangel på næringsstoffer som vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer (fiskeolie) i vores mad samt de mange tilsætningsstoffer bl.a. E-numre og for meget sukker i kosten. Som et eksempel på den forkerte kost fortalte han, at mens en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager mange børn og unge op mod 100200 kg årligt. »Det er kun USA, der er værre end os….«, sagde han. »Hver 5. dreng i USA har ADHD og får medicin for det«, fortalte han og fortsatte«… på Cuba er der ingen, der får Ritalin – sjovt nok !« På en studietur til USA fik Frede Brauner forstærket sin oplevelse af forkerte kostvaner. Til morgenmad kunne man på hotellet kun få Danone yoghurt, vafler eller burger. Man kunne selvfølgelig også gå på McDonalds, tilføjede han med et glimt i øjet og viste et billede af et morgenmåltid på McDonalds: vafler, druknet i sirup, spejlæg i fedt på boller af hvidt mel (en såkaldt morgensmadsmuffin), sukkerristede havregryn med frugt og sirup m.m.

Gi’ LOS • 2-2013

Nyt naturligt sødemiddel Vi kom vidt omkring emnet kost og motion, og ikke alt handlede om det, der ikke dur. Et naturligt sødemiddel kaldet Stevia blev præsenteret som alternativ til de kemiske tilsætningsstoffer, der blandt andet findes i light sodavand. Igen fremhævede Frede Bräuner, at vi ved, at sødemidler som Aspartam medfører en øget risiko for kræft. Alligevel gør vi ikke noget ved det. »Light sodavand er fyldt med kemi. Stevia – som er et naturligt stof – har derimod været forbudt, fordi det er uskadeligt«, fulgte han op til morskab for forsamlingen. Efter pausen gennemgik Frede Bräuner typiske eksempler på unges madpakker og vaner. Her blev eksempler fundet frem, vist og proppet i et klar beholder. På den måde blev det mere end tydeligt, hvad indholdet af mavesækken var i løbet af en dag. Der var i mange tilfælde tale om en eksemplificering, som skabte refleksion. Vi ved sandsynligvis godt, at cola indeholder 10% sukker (54 gram i en halv liter), men at der er dobbelt så meget sukker i mange morgenmadsprodukter, var overraskende for flere. De senere års målinger viser en tendens, som også Frede Bräuner var inde på, nemlig at der bliver en stadig tydeligere social slagside i forhold til den del af befolkningen, der er overvægtig.

• • • Det er ikke uproblematisk at have et stort fokus på kost. I LOS har vi eksempler på opholdssteder, hvor der opstår konflikt imellem den anbringende kommune og opholdsstedet på grund af den kostpolitik, der ofte var årsag til valget af anbringelsessted. Det virker, som om mad stadig på nogle områder er tabubelagt. I de konkrete tilfælde har striden oftest handlet om ’retten’ til chokolade og kage. Det er derfor væsentligt, at en aktiv kost og motionspolitik følges tæt af dialog med både anbringende kommuner og de pårørende. Deres forståelse og accept er nødvendig, hvis en sådan indsats skal lykkes.

landsmøde landsmøde

Lise Egholm er ikke er bange for at sige sin mening, vise sine følelser og i det hele taget engagere sig i børn og deres familier.

Lise Egholm:

Det eneste jeg tror på er mødet mellem mennesker En veloplagt og energisk Lise Egholm indledte andendagen på landmødet med en opsang til den sløve, slappe og slaskede opdra gelsestil Af Helene Flendt, kommunikationsmedarbejder, LOS

eg er ved at brække mig over den der pibende stil med ’Det er så synd for dig’ og ’Hvad synes du selv’-agtige måde, som er så udbredt i dag. Børn har brug for faste rammer. De længes efter faste rammer! Det er på tide, vi stiller krav!«. Tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole i København, Lise Egholm, causerede på kontant vis for medlemmerne på landsmødets anden dag med historier og erfaringer fra sine 41 år i det københavnske skolevæsen. Lise Egholm er en kvinde, der ikke er bange for at sige sin mening, vise sine følelser og i det hele taget engagere sig med hud og hår i børn og deres familier. Det indebærer kys, krav og kommunikation , som hun sagde, hvilket i udvidet form betyder at møde børn på en kærlig, anerkendende måde, at stille krav og forlange handling og at kommunikere direkte og tydeligt. For eksempel

bruge ordet »skal« meget oftere og sige tingene ligeud. Hun har ledet en skole med 600 børn, fordelt på 29 klasser med børn, der kom fra 38 lande og talte 45 sprog – med succes. Halvdelen er eleverne er tosprogede, og de klarer sig bedre end landsgennemsnittet i diverse prøver. »Vi har stillet krav til vores familier. Det er grunden til, at Rådmandsgades Skole klarer sig så godt«, konstaterede hun. Udover helt faste rammer og regler som bl.a. er nedfældet i en intern håndbog for de ansatte, i hvordan man håndterer forskellige situationer, har Lise i egen person åbenlyst demonstreret sine livsværdier. En af dem er at vise sine følelser. »Vejen frem er at få fat i sine følelser. Vi kan lære meget af indvandrerne. Det eneste jeg tror på er mødet mellem mennesker. Vi skal ud af busken, vi skal vise vores følelser, vi skal turde råbe højt, for så kan vi nå hinanden og blive gode venner igen. Hun har også ansat »Nordeuropas

bedste socialrådgiver« til at hjælpe de hårdest ramte familier på sin skole og en AKT-medarbejder , som lærer børnene at omgås hinanden. Udgifter der er godt givet ud, da konfliktniveauet blandt børnene er faldet, og de trives bedre. Eftersom »man ikke kan lære noget, hvis man ikke trives«, var det indlysende tiltag for Lise Egholm. Blandt skolens børn og familier er der en fjerdedel, som har det rigtigt, rigtigt svært. De er traumatiserede, har mistet børn, været udsat for forfærdelig ting i deres hjemlande. Men selv i disse familier er det muligt at få ressourcer frem, fortalte Lise, hvis man viser dem, at deres engagement også er vigtigt.

Ikke alt det ævle-bævle Det dur ikke med at tænke og snakke for meget. Der skal handling til, var et gennemgående budskab. »Hold da kæft, der står et levende barn her med problemer. Der skal ske noget NU. Ikke alt det ævlebævle – man får lange patter af det«, som Lise udtrykte det.

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

Resultater og dokumentation – hvad virker?

Jes Jessen fra Evidentia holdt oplæg sammen med Lone Bang Møller, Evidentia med udgangspunkt i projektet »Hvad virker«.

Af Michael Christensen, projektleder, CAKU

ed udgangspunkt i udviklingsprojektet »Hvad Virker« holdt Evidentia og CAKU et miniforedrag på landsmødet om undersøgelsen: »Undersøgelse af kommunernes ønsker til dokumentation af tilbud på det specialiserede socialområde«. Seancen åbnede med at præsentere projekt »Hvad Virker«s indhold kort. Meningsfuld dokumentation skal i denne forbindelse forstås som, at det enkelte tilbud har taget stilling til, hvilke dele af indsatsen der skal dokumenteres og ikke mindst, hvordan det skal fremstilles. Dokumentation i sig selv er ikke nødvendigvis et udtryk for kvalitet af de indsatser, man arbejder med. Dokumentation kan – hvis ikke det gøres systematisk og fokuseret i forhold til udvalgte elementer – være en særdeles krævende opgave for det enkelte sociale tilbud, og det er ikke sikkert, at dokumentationsarbejdet gør en forskel for det enkelte tilbud. »Hvad Virker« arbejder derfor hen imod, at dokumentationen af resultater bliver en integreret del af det at

Gi’ LOS • 2-2013

arbejde på et socialt tilbud, og at den dokumentation, der udføres, gøres systematisk, reflekteret og med de rette målgrupper for øje. I den forbindelse har Evidentia i regi af »Hvad Virker« undersøgt, hvad kommunerne efterspørger af dokumentation hos de sociale tilbud, de arbejder sammen med. Undersøgelsen er udført i 15 kommuner, som bredt repræsenterer kommunerne i Danmark. Overordnet konkluderer undersøgelsen, at kommunerne efterspørger mange former for dokumentation – ikke kun talmateriale. Derudover er kommunerne interesserede i tilbud, som kan dokumentere helhed i den samlede indsats, og at det enkelte tilbud har fokus på udvikling fra den første dag, en bruger er hos dem. Til sidst i seancen havde deltagerne mulighed for at respondere i grupper på oplægget og dernæst samlet, hvor der var rig lejlighed til at få vendt perspektiverne blandt de andre deltagere i seancen. Slides samt undersøgelsen kan findes i sin fulde længde på www.akkreditering.dk og på www.evidentia. dk.

Hvad virker »Hvad Virker« handler om at identificere metoder, der virker i det socialpædagogiske specialiserede arbejde om hvordan man kan dokumentere, at metoderne virker, og hvordan man som socialt tilbud reflekteret kan forholde sig til sin egen dokumentation.

Hvad Virker er støttet af Socialministeriet, Bikubenfonden, LOS og Helsefonden.

landsmøde landsmøde

Innovation handler om at sætte idéer i spil Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

kab en kultur på jeres sted, hvor I tør stille spørgsmål og fejle, og sæt dig selv i spil som leder. Så er I allerede godt på vej til at skabe en innovativ kultur, som kan være med til at sikre jer udvikling – også i en tid med færre penge mellem hænderne«. Innovationschef og forsker Annemette Digmann fra Region Midtjylland var klar i mælet på landsmødet. Det er vejen frem at arbejde målrettet med ledelse og innovation. Men hvordan skaber man innovation? Annemette Digmann kom i sin session med mange skønne eksempler på, hvad og hvornår noget er innovation. For eksempel: På et hospital havde man i mange kampagner forsøgt at få personalet til at vaske hænder, men jo mere man forsøgte, jo dårligere blev håndhygiejnen! Der måtte derfor tænkes helt nyt, og man endte med at kreere et toilet, som man først kunne låse døren op på efter at have vasket hænder! Måske en løsning, måske ikke. For hvad hvis den løsning indebar en endnu værre hygiejne, fordi (det mandlige) personale så valgte træet udenfor i stedet for toilettet? Innovation handler om at turde prøve nye ting, vælge dem til eller fra alt afhængig af, hvad erfaringen med det nye giver.

Der skal ske fejl At turde prøve nye ting indebærer, at man på sit sted tør være dristig og eksperimenterende i sin tilgang. Det betyder også, at der vil ske fejl undervejs. Det skal alle acceptere, og ledelsens rolle er i den sammenhæng at søge at sikre, at fejl sker hurtigt og billigt. Tag små skridt i starten. Et

vigtigt element i det er at arbejde med prototyper. Man skal ikke gå fra idé til masseproduktion men afprøve sin ide, så man på kvalificeret vis kan vælge den til eller fra ud fra nogle helt konkrete erfaringer i det virkelige liv. Idé + handling + merværdi er formlen for innovation. Det handler om at sætte ideer i spil. Afprøve udvalgte ideer i det små (prototyper). Evaluere på om de skaber merværdi i organisationen, og – hvis de gør det – udbrede dem til hele organisationen.

Ledelsen er afgørende Som leder har man en afgørende rolle, hvis man skal lykkes med innovativ tænkning på arbejdspladsen. For det første er det hensigtsmæssigt at arbejde med ønskebilleder – at arbejde strategisk både overordnet og i forhold til de ideer, man ønsker at gå videre med. For det andet skal man understøtte en kultur, hvori ideer kan blomstre, og man skal støtte sine medarbejdere i at turde være uperfekte. Processen tager længere tid end man tror, og den starter på bar bund. Start helt forfra med at stille spørgsmål. Hvad er problemet? Hvad gør vi? Hvad er det vigtigste? Vi skal opfinde noget helt nyt. Et innovationsspørgsmål skal indeholde en vision, og man må ikke kende svaret på forhånd. Desuden må det gerne lyde lidt frækt og kæk, så folk får lyst til arbejde med det. Når man har fundet det rigtige start-spørgsmål uden at skæve til begrænsninger, faglighed og bureaukrati, er det handling, der tæller. Det skal omsættes i praksis for at finde ud af, om det har en værdi. Det er derfor en konstant eksperimenterende proces, men den er nødvendig i dag og

– Tør du som leder træde ud af din comfort zone, spurgte Annemette Digmann.

kan give overraskende konstruktive resultater. Tør du som leder træde ud af din comfort zone og hele tiden stille spørgsmålet i din organisation: »Giver det mening, det vi gør på vores sted?«. Det er helt op til dig, men tør du, så er der ifølge Annemette Digmann meget derude, du ikke vidste, du kunne vinde. Der er beskrivelse af eksempler og information om processen på www. midtlab.dk

Gi’ LOS • 2-2013

g e n e r a l f ors generalforsamling

Generalforsamling 2013:

Udvikling og muligheder Rosende ord om strate gien, mod på fremtiden og nye ansigter i be styrelsen. Der blev sat punktum for et travlt og spændende år på forårets generalforsamling.

Gi’ LOS • 2-2013

rods et begrænset fremmøde af medlemmer var der glød i bestyrelsen for LOS, da den i flere afdelinger aflagde beretning om arbejdet i det forgangne år. Formand, direktør og de tre udvalgsformænd havde ingen problemer med at udskifte ordet »udfordringer« med »muligheder« og udtrykte stærk vilje til at hjælpe medlemmerne. »Spændende«! Det var et ord, der gik igen på LOS’ generalforsamling i maj. I år holdt adskilt fra landsmødet efter medlemmernes ønske. Spændende at være med i moderniseringen af LOS, at forme organisationen til at tackle fremtiden, spændende at bidrage til det politiske arbejde med tilsynsreformen, til møder med ministre, præsentation af virkeligheden på stederne for politikere, høringssvar osv. Spændende at arbejde i udvalgene med få form på nye love og regler, med at skabe netværk og markere os der, hvor vi ramler ind i teorier og modeller frem for erfaringer med det virkelige liv. Bestyrelsen stod på skift på talerstolen og virkede som om, den havde fået ekstra kræfter med politisk modvind og stadige besparelser. Fokus i beretningerne var nemlig ikke tidernes ugunst og skrabede økonomi. Fokus var på udvikling og den gejst, som udspringer af at se arbejdet – noget af det i hvert fald – bære frugt for eksempel med den nye strategi, for eksempel værdifulde ændringer i det oprindelige udkast til tilsynsreform, for eksempel i at mærke, at der er spirende interesse og respekt for akkrediteringen i kommunerne og for eksempel at komme i medierne med langt flere positive historier end negative.

Værdier og fremtid Formand Kim Simonsen koncentrerede i sin mundtlige version bestyrelsens beretning om den værdidebat, som har præget hele året. Som en konsekvens af sidste års generalforsamling nedsatte LOS en arbejdsgruppe, der skulle vurdere og undersøge LOS’ tilstand og foreslå en strategi til LOS’ videre udvikling som interesseorganisation. Gruppen arbejdede hurtigt og intensivt og sendte sit oplæg ud på et strategiseminar og efterfølgende dialogmøder for alle medlemmer. »Rigtig mange mødte op og bød ind med ændringer og forslag – det var virkelig dejligt at opleve. Vi er tilfredse med resultatet. Den ny strategi for LOS er meget fremadrettet og handlingsorienteret«, lød det fra formanden om strategien, som efterfølgende blev enstemmigt godkendt. Hensigten er, at strategien skal tages op igen og evalueres på generalforsamlingen om to år.

Påvirkning af tilsyn og skoleforhold Direktør Geert Jørgensen har været en stærkt udfarende og offentligt citeret kraft i LOS i året, der gik. Tilsynsreformen og politisk arbejde i den forbindelse har fyldt rigtigt meget, hvilket også har båret frugt. »Vi har medvirket til, at vi nu får et centraliseret tilsyn med kun fem enheder og også fået fjernet forbuddet mod enkeltmandsvirksomheder. På undervisningsområdet har vi fået sikret, at interne skoler må gå sammen og at eleverne ikke nødvendigvis skal bo på det opholdssted, som driver den interne skole«, fortalte Geert Jørgensen i sin beretning.

ors a mli n g generalforsamling

– Den ny strategi for LOS er meget fredadrettet og handlingsorienteret, sagde formand Kim Simonsen.

Det politiske arbejde er tidskrævende og har betydet deltagelse i mange møder – herunder to foretrædener for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg om skolelovgivningen – workshops og seminarer både i relevante ministerier, styrelser, i Dialogforum og i Kommunernes Landsforening foruden arbejdet med skriftlige høringssvar til en lang række lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger. LOS – i form af Kim Simonsen og Geert Jørgensen – har personligt haft møder med børneog undervisningsminister Christine Antorini og haft hende og senere socialog interegrationsminister Karen Hækkerup ude at besøge relevante eksempler på LOS’ sociale tilbud.

Mange gode historier i pressen Et andet område, som har fyldt godt i sekretariatets arbejde, drejer sig om medier og formidling. LOS har siden sidste generalforsamling været i kontakt med medierne mere end 100 gange, heraf er Geert Jørgensen selv blevet interviewet en gang om ugen i gennemsnit – eller 57 gange, som han sagde. LOS har selv – som et resultat af den ny mediestrategi – været udfarende med pressemeddelelser og ’gode historier’, hvilket har givet mange positiver omtaler især

lokalt ude i landet, fortalte han . En del af pressemeddelelserne er blevet bragt som debatindlæg i flere medier. Sekretariatet har også foranlediget en undersøgelse af medlemmernes forhold til medierne, som i sig selv har været genstand for omtale.

Debat om kvalitet Selvom dirigenten opfordrede til debat, var der ingen spørgsmål til hverken beretninger eller regnskab. Strategi-oplægget gav imidlertid anledning til kommentarer – især om arbejdet med kvalitet og akkreditering. Lars Andersen, Egholt, tog fat i den diskussion, som begyndte sidste år med tanken om, at LOS skal stille krav til medlemmerne i forhold til kvalitet og etik. Han efterlyste, at bestyrelsen i højere grad gik ud og sagde, at akkreditering er nødvendig, at det virker. Det gav anledning til flere kommentarer om akkrediteringens udbredelse og styrke. At det er en lærerig proces, der højner kvaliteten, er der ingen tvivl om, men det kan være nødvendigt, at medlemmerne selv gør et stykke arbejde for at informere tilsynsmyndighederne og pårørende om det kvalitetsstempel, som det er. Det havde eksempelvis Karen Tørsleff, Hedehuset, gjort med godt udbytte. Kim Simonsen fortalte,

at han får henvendelser langvejsfra fra sjællandske kommuner, fordi hans sted, Haugaardhus, er akkrediteret. Marianne Jonstrup, Sattelitten supplerede: »Vi har fået god respons fra tilsynet, som er meget interesseret i at vide noget om akkrediteringen. Københavns Kommune er meget opmærksom på kvalitet, så det er vigtigt at få bredt ud, at vi er i LOS, og vi er akkrediterede. Det skal vi alle sammen være med til«, påpegede hun. Flere var fortalere for at stramme op og i højere grad gøre medlemmerne opmærksomme på, at LOS faktisk har etiske regler. Fremover skal man som sted og nyt medlem af LOS skrive under på, at man har læst og vil efterleve LOS’ etiske forventningskatalog. Dette er under udarbejdelse, som det fremgår af strategi-oplægget.

Læs mere på nettet Du kan finde alle beretninger – inklusive udvalgsberetninger – regnskab og strategi på http://www.los.dk/ om-los/generalforsamling

Gi’ LOS • 2-2013

g e n e r a l f ors generalforsamling

Udvalgene: Vi er til for jer – brug os V

i vil gerne have noget at arbejde med, som er relevant for jer«. Udvalgsformændene gav på generalforsamlingen udtryk for, at de meget gerne ville høre fra medlemmerne, og at de var godt rustede til at hjælpe medlemmerne rundt omkring med spørgsmål og egentlige sager. Udvalgene er til for medlemmerne og vil gerne have noget at arbejde med, som kommer direkte fra rødderne.

skole: Området har været præget af en del uvished, idet mange medlemmer melder om elevtilbagegang, fortalte Majken Dalsgaard, som i efteråret tiltrådte som ny formand for skoleudvalget. Det nye lovforslag, L96, som sætter rammer for skolernes elevantal, har vakt bekymring, og en del medlemmer kan blive tvunget til at indgå i skole-fusioner med andre. L96 bliver derfor tema for udvalgets faste årsmøde for skolelederne. Skoleudvalget har besluttet at flytte det årlige skoleleder møde fra januar til september af hensyn til deltagernes knappe tid. I år skal årsmødet handle om L96, betydningen for LOS- medlemmerne og hjælp til samarbejde mellem stederne og eventuelle fusioner. Endvidere har udvalget indledt et pilotprojekt med www.lektieronline.dk , som er en hjælp til alle opholdssteder og skoler med børn og unge. Skoleudvalget har lige som Børne- og Ungeudvalget haft et år med udskiftning af medlemmerne

Gi’ LOS • 2-2013

i udvalget. Begge er kommet igennem og er nu fagligt stærke hold, der repræsenterer medlemmerne bredt.

børn og unge: Arbejdet har været præget af emner som medicinhåndtering, unges arbejde på stederne, det nye sociale tilsyn, overskudsanvendelse, magtanvendelse, inklusion m.m. Det har resulteret i anbefalinger over for bestyrelsen og dermed til en del af de nyhedsbreve og vejledninger til medlemmerne, som bliver sendt ud fra LOS. Trods det mangler udvalget – som kalder sig selv »et super stærkt hold« – arbejdsopgaver fra medlemmerne. »Vi mangler opfordringer til at tage emner op og vil gerne have fingeren på pulsen, så vi ikke skal finde på det hele selv«, sagde formand Søren Brink. Da udvalget er stærkt bekymret over inklusionen i landets skoler og den måde, det vil blive drevet i hverdagen, vil dette emne dog fortsat have prioritet. Udvalget arbejder på et møde på Christiansborg så hurtigt som muligt.

mende periode er at arbejde med VUM (Voksen Udrednings Metoden) og undersøge, hvordan LOS kan hjælpe medlemmerne med at bruge metoden rent praktisk. »Ved fælles hjælp kan vi nå meget mere, end hvis vi gør det enkeltvis, og her er LOS den rigtige forening at være en del af«, lød det.

voksne: »Vi tror stadig på, at vi skal udvikle fagligheden på stederne og søge at gå i dialog med kommunerne så ofte som muligt«. Susan Møller, formand for voksenudvalget, lagde ikke skjul på, at medlemmerne forsat lider under kommunernes besparelser. Hun mente derfor, at dialog med myndighederne er meget nødvendig også for at holde sig ajour med, hvad behovet er i kommunerne. Fokus for udvalgets arbejde i den kom-

UDVALGENE De stående udvalg er nedsat for at sikre, at LOS dækker den spredning af interesser, som medlemmerne repræsenterer. Der er derfor udvalg for Børn- og unge, Skole- og Voksenområdet. Se sammensætning og referater på LOS’ hjemmeside.

ors a mli n g generalforsamling

Den nye bestyrelse fra venstre, bagerste række: Søren Brink, Simon Gjedde, Ole Hansen, Jørgen Aaby. Forreste række: Marianne Jonstrup, Majken Dalsgaard, Susan Møller, Kim Simonsen. John Anderskou var forhindret i at deltage i generalforsamlingen og er derfor ikke med på billedet.

Pluk fra generalforsamlingen strategi: Det omfattende oplæg til en ny vision og strategi for LOS, som bestyrelse og medlemmer har arbejdet med – blandt andet gennem dialogmøder – hele året, blev vedtaget med mange komplimenter. »Rigtig godt strategioplæg«, »Tydeligt at se det store stykke arbejde«, »Stor ros for dette, som er skabt på blot et år«, lød det blandt andet fra salen.

nyt navn: En tydelig markering af moderniseringen i LOS ses også i det nye navn : »LOS – De private sociale tilbud«. »Med det nye navn fremhæver vi, at vi er private, og at vi arbejder på det sociale område. Samtidig beholder vi LOS som en del af navnet, fordi vi mener, det er et godt brand«, hedder det i strategioplægget.

fremmøde: Medlemmerne havde foreslået at holde landsmøde og generalforsamling hver for sig for bedre at kunne koncentrere sig om de faglige oplæg. Derfor var landsmødet i år lagt i april over to dage og generalforsamlingen en lille måned senere. Det betød dog, at langt færre medlemmer deltog i generalforsamlingen end i de

foregående år. Der var mødt 34 stemmeberettigede medlemmer op, hvilket giver anledning til fornyet overvejelse i bestyrelsen om placering af generalforsamlingen. Regnskab og budget fik positive bemærkninger, idet det er lykkedes for sekretariatet at justere og skære ned på omkostningerne. Et faldende medlemstal som resultat af krise og lukninger har betydet nedskæringer i forhold til budgettet, men ved at prioritere anderledes, ændre på arbejdsgange m.m., endte regnskabet for 2012 med et lille overskud på 6.615 kr.

ny bestyrelse: Ulrik Rosendahl er i årets løb udtrådt af bestyrelsen på grund at arbejdspres på hjemmefronten og flere andre bestyrelsesmedlemmer var på valg. Det resulterede i en let ændret bestyrelse med genvalg af de fleste og enkelte nye ansigter. Bestyrelsen består nu af: Kim Simonsen, Marianne Jonstrup, Susan Møller, John Anderskou, Majken Dalsgaard, Søren Brink, og Jørgen Aaby. Suppleanter: Ole Hansen og Simon Gjedde Repræsentant til Etisk Råd: Frank Falentin Sørensen.

Gi’ LOS • 2-2013

landsmøde landsmøde

Glimt fra landsmødet

Gi’ LOS • 2-2013

Fonde

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond, før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til

eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser. • Vedligehold af netværk. Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kon takt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@ los.dk.

Foto: Colourbox.com

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer

Børnenes IT-Fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en computer hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fællesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2013

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeha

Gi‘ LOS

Pris Kr. 2.295,Kr. 1.375,Kr. 775,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted.

Næste deadline Deadline for Gi’LOS nr. 3 er 10. september med udgivelse primo oktober.

ndLingSti

• septem b

er 2009

Lbud

Udviklingsce minar i LOS

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

LOS – LandSfOr

Annoncestørrelse Mål 1/1 side B:150mm, H:230mm 1⁄2 side B:150mm, H:110mm 1⁄4 side B: 70mm, H:110mm

eningen af OphOLdSS

OphOLdSS eninGen af

bE • DECEm

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeha

ndLinGSti

Lbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere side 12 Geert Jørgensen interview med

Gi‘ LOS LOS – LaNdSfOr

r 2009

side 21

eNiNGeN af OphOLdSS

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

Teder, bOTiLbud

OG SkOLebeha

NdLiNGSTi

• MarTS 2010

Lbud

Et aktuelt ’inds Lige nu park’ ser det til »Barnets reform« ud som Enkeltmandsom komm unern projekter vanskeligt ved e har at styre side 24 socialområdet

side 4

g 9. årgaN Nr. 4 • 1

Gi‘ LOS

bE • DECEm

r 2012

side 4

LOS – LaNDSfOr

OphOLDSS ENiNgEN af

Gi’ LOS • 3-2009

tEDEr, bOtiLbuD

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side

Og SkOLEbEha

NDLiNgSti

LbuD

tages ikke Udsatte børn : politikerne r ligt af alvortEma nelse, kompetence Uddanmed iew interv faglighed og nsen side 27 Simo palleside 4-15 Gi’ LOS • 4-2009

06/12/09 18.36

Gi-LOS-4-09.indd

Ny standard for støttet og besky beskæftigelse ttet

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi-LOS-1-10.indd

Gi’ LOS • 1-2010

i besøger et Christine Antorin stilbud og en dagbehandling intern skole side 23 11/03/10 09.22

et rup besøger Karen Hække et botilbud og opholdssted side 16

08/12/12 11.55

L2.indd 1

Gi-LOS-4-12-FINA

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

Gi’ LOS • 2-2013

Nyt fra LOS

Næste nummer 13 Gi’LOS nr. 3, 20 imo udkommer pr line oktober. Dead r be em pt 10. se

LOS-TV Her kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde gennem interviews og portrætter. Se mere på http://www.los.dk/aktuelt/nyt-fralos/videokommentarer

Følg med i arbejdet omkring Tilsynsreformen på LOS’ hjemmeside På LOS’ hjemmeside kan du følge med i udviklingen i arbejdet med Tilsynsreformen. Her finder du løbende alle de dokumenter om Tilsynsreformen, LOS modtager. Lige fra regeringsforslaget til lovforslaget og løbende materiale fra de arbejdsgrupper, seminarer og workshops, som Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen har nedsat i forbindelse med konkretiseringen af reformens punkter til den kommende bekendtgørelse og vejledning. Se mere på http://www.los.dk/aktuelt/tilsynsre formen

Gi’ LOS • 2-2013

Kort nyt Seminar for bestyrelses-medlemmer Det nyoprettede bestyrelses netværk holdt i starten af marts sit første bestyrelsesseminar i Vejle. Seminaret, som var fuldt besat, berørte en række forskellige emner, som i overskrifts-form var: Bestyrelsens ansvar og arbejdsopgaver, formandens ansvar og opgaver, det gode bestyrelsesmøde, når samarbejdet udfordres, kommunikation og pressen og den nye tilsynsreform. Der afholdes fremadrettet bestyrelsesnetværksmøder hvert kvartal og alle bestyrelses-medlemmer i institutioner, som er tilknyttet LOS, er velkomne. Kontakt venligst l Simon Halfdan Gjedde på: E-mail: simon_gjedde@hotmail.com Mobil: 6171 8433

Lektiehjælp og personlig mentor til anbragte børn Kender du et anbragt barn mellem 10 og 13 år, der har brug for et fagligt løft, værdifulde succesoplevelser og en stabil skolestøtte? Så er læringsprogrammet for anbragte børn – Lær for Livet – det helt rigtige. Programmet starter med en sommerskole, som vi kalder »Learning Camp«. Her vil børnene opleve, at det kan være sjovt at lære, og de vil finde ud af, hvad de er gode til. Herefter kan børnene kalde sig »Learning Kids«. I år finder campen sted i uge 26 + 27. Efter sommerferien – i august – bliver børnene tilknyttet en frivillig, veluddannet mentor til at hjælpe sig med lektier og andre skolerelaterede udfordringer. En mentor er med til at cementere det faglige løft og vil følge barnet i seks år. Barnet vil som »Learning Kids« blive en del af et fællesskab i Lær for Livet, hvor vi har fokus på kompetencerne frem for problemerne. Programmet er en fantastisk chance for barnet, som kan få mange berigende oplevelser ud af det. Kontakt Lær for Livet på 20 14 96 15 hurtigst muligt og hør mere om programmet eller skriv til os på nv@egmontfonden.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. Se eventuelt også www.egmontfonden.dk/Om-Egmont-Fonden/Projekt-3

Nyt fra los

Kort nyt NY LOV SKAL FORHINDRE ANBRAGTE KRIMINELLE I AT BEGÅ NY KRIMINALITET

Folketinget har i dag (15.5.2013) vedtaget en ny lov, der skal forhindre, at kriminelle udviklingshæmmede begår nye lovovertrædelser. Loven giver ansatte på botilbud mulighed for at fratage de kriminelle udviklingshæmmedes adgang til f.eks. internet og mobiltelefon, hvis der er fare for, at de bruger dem til kriminelle handlinger. Personalet på anbringelsessteder for unge får samme muligheder for at inddrage at internet og telefon for at forhindre ny kriminalitet. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: »Vi vil ikke acceptere, at familier eller børn risikerer at få krænkende mails eller sms’er med et pædofilt indhold fra dømte udviklingshæmmede. Derfor er jeg glad for, at vi med denne nye lov giver ansatte mulighed for at gribe ind, før det går ud over uskyldige borgere.« Den nye lov indeholder følgende hovedelementer: 1. Forlængelse af initiativer, som sørger for, at den aktuelle og relevante viden om indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er tilgængelig for kommunerne.

2. Mulighed for at etablere en delvis lukket afdeling på en åben døgninstitution, der er målrettet adfærdsvanskelige unge. 3. Der indføres en særskilt regulering om indgrebsmuligheder over for mennesker, der er anbragt på anbringelsessteder for børn og unge. Der foreslås indført følgende indgrebsmuligheder: • Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon. (Indgrebet omfatter både voksne og unge over den kriminelle lavalder) • Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele. (Indgrebet omfatter kun voksne) • Inddragelse af den anbragtes effekter. (Indgrebet omfatter kun voksne) • Aflåsning af den anbragtes bolig for natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00. (Indgrebet omfatter kun voksne) Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Foto: Colourbox.com

Folketinget har enstemmigt vedtaget socialog integrationsminister Karen Hækkerups lovforslag, der skal give ansatte på botilbud for kriminelle anbragte mennesker bedre muligheder for at forhindre ny kriminalitet.

Antal steder med ledige pladser maj 2013

Antal 324

Heraf med ledig plads(er) 248

Ledig plads i % 77 %

Botilbud

186

126

68 %

Skoletilbud Familiebehandling Andre sociale tilbud Tilbud i alt

68 25 75 678

46 21 60 501

68 % 84 % 80 % 74 %

Medlemssteder i alt

564

401

71 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 2-2013

Medlemmerne og pressen

Medlemsundersøgelsen:

Vidtrækkende følger af negativ presseomtale I det tidlige forår gennemførte LOS en undersøgelse af mediernes indvirkning på medlemmernes arbejde og holdninger. I alt 154 medlemmer deltog i under søgelsen, som tegner et billede af, at mange er blevet overraskede af og meget opmærksomme på pressens behandling. Knap halvdelen svarer nemlig, at de er påvirkede af risikoen for negativ presseomtale. Disse medlemmer oplever f.eks., at det er en frustration, at det giver usikkerhed og i en del tilfælde faktisk påvirker det daglige arbejde i forhold til hvilke beslutninger, man træffer. Af Helene Flendt, kommunikationsmedarbejder, LOS

i vil her formidle de vigtigste resultater af undersøgelsen, og gør samtidig opmærksom på, at den ikke er fuldt dækkende, idet kun knap en fjerdedel af hele medlemsskaren har deltaget. Undersøgelsens formål var at finde ud af i hvilket omfang og på hvilken måde, medlemmerne oplever pressens rolle

Lyder det her bekendt??

”Det seneste år har institutionen fået unge tilknyttet, som har et langt mere massivt hashmisbrug end vi tidligere har arbejdet med og vi oplever at vores nuværende strategier ikke virker.”

Det er vilkåret for flere og flere opholdssteder – men gode erfaringer peger på en løsning! En Beredskabsplan giver jeres institution en konkret og effektiv måde at takle udfordringen på. Vi har efterhånden lavet Beredskabsplaner en del steder og det er de gode erfaringer, vi nu bringer til jeres institution. Læs mere på: www.komphash.dk under skoler og institutioner/opholdssteder Lige nu har I mulighed for at få et gratis introduktionsmøde, hvor vi viser, hvordan jeres institution får etableret en Beredskabsplan.

Gi’ LOS • 2-2013

både generelt og i forhold til den enkelte institution. Det skyldes naturligvis, at pressen de senere år synes at have ekstra fokus på de sociale institutioner – især de private aktører. En naturlig udløber af finanskrise og deraf følgende spareforanstaltninger og diskussion om brugen af skattekronerne. Da flere af LOS’ medlemmer har haft misvisende og ubehagelig kontakt med pressen i den anledning, har vi i sekretariatet prioriteret kommunikation som helhed højt. Et af de første skridt var at afdække, hvordan forholdet til pressen faktisk er ude hos medlemmerne. Man kan sige, at det fordeler sig fifty-fity i besvarelserne. Over halvdelen tilkendegiver, at de generelt opfatter pressen som en konstruktiv aktør, der giver ens eget sted mulighed for at komme til orde udadtil, mens lidt færre giver udtryk for, at pressen bidrager negativt i samfundet eller er en mulig trussel for ens eget sted. Langt de fleste (68 %) har lagt mærke til et stigende negativt pressefokus på LOS-medlemmer. Rigtig mange (66 %) har vedtaget eller drøftet retningslinier/procedurer i forhold til at beskytte sig mod negativ presseomtale.

Flest gode og positive pressekontakter Undersøgelsen ser nærmere på den helt konkrete presseomtale, som 50 % af svarerne har været ude for. Langt, langt de fleste drejede sig om reel og positiv omtale, som igen overvejende var lokal eller regional omtale. Der synes altså at være gode eksempler på, at institutionen som lokal arbejdsplads har en værdi og funktion, som den lokale presse er vidende om og som regel kan fortælle om på en konstruktiv måde. Dog har den lokale presse også spillet en rolle i den negative presseomtale, som medlemmerne har oplevet. Blandt de 50 %, som har oplevet konkret presseomtale, har en femtedel, svarende til 10,5 % af alle besvarelser været i det skarpe og ubehagelige søgelys – både lokalt og på landsplan. Dette ofte langvarige fokus og udstilling i medierne har sat sig spor.

Foto: Colourbox.com

Medlemmerne og pressen

Som nævnt i starten af artiklen mærker mange effekten af disse enkeltsager som noget, der påvirker dagligdagen. Dels har man i to tredjedele af besvarelserne lagt mærke til »et stigende negativt pressefokus på LOS-medlemmer«, dels svarer knap halvdelen, at risikoen for negativ presseomtale påvirker enten medarbejderne eller arbejdet som sådan. Når risikoen alene har denne virkning, skyldes det bl.a. en opfattelse af, at pressens fremstilling af det socialpædagogiske arbejdsområde er misvisende. Næsten alle giver udtryk for, at »det er nemt for journalister og deres læsere/seere at misforstå forhold og vilkår inden for det socialpædagogiske område«. Rigtig mange (77,6%) siger også »Ja« til, at det er svært for medlemmerne at forsvare sig på grund af tavshedspligten. Ligeledes er mange enige i, at »man altid kan finde en tidligere ansat, som vil sige noget grimt om en eller anden arbejdsplads« og i at det er let at finde en anbragt eller bruger – eller pårørende – som vil sige noget grimt om institutionen.

Fatale følger Ser vi på de 16 institutioner (svarende til 10,5 % af besvarelserne) som har været udsat for negativ omtale, har det haft fatale følger. For eksempel i form af, at kommunen har valgt at hjemtage eller flytte unge, for eksempel i form af et skærpet tilsyn, for eksempel i form af at ansatte/lederen har sagt deres job op, er blevet afskediget, er blevet sygemeldte med stress, har fået konstateret tab af erhvervsevne, har mistet arbejdslysten – eller har modtaget trusler. Næsten alle siger, at den negative omtale primært byggede på misforståelser og/eller usande informationer. Dette sidste hænger for syv institutioners vedkommende

154 LOS-medlemmer deltog i undersøgelsen af mediernes indvirkning på medlemmernes arbejde og holdninger.

sammen med, at ansatte har udtalt sig om fortrolige oplysninger, eller at brugere har lavet skjulte video- eller lydoptagelser. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at pressens adfærd og fremstilling giver anledning til frustration blandt den halvdel, som er påvirkede af risikoen for negativ presseomtale. Hele 24 medlemmer – svarende til en sjettedel af alle besvarelser – er enige i, at de en eller flere gange »bevidst har fravalgt aktiviteter/tiltag, som kunne lede til presseomtale. Ikke for at undgå presseomtalen i sig selv, men for at undgå de mulige negative konsekvenser heraf fra tilsynsmyndigheden eller andre myndigheder«. En del tilkendegiver, at de kender ansatte i branchen, som enten har skiftet job eller overvejer at skifte job på grund af pressens fokus.

Ryd op i egne rækker Undersøgelsen rummer også fritstående kommentarer – 38 stk. i alt. Heraf giver syv medlemmer udtryk for, at det er nødvendigt med selvjustits internt, idet der ER steder (ifølge medlemmernes kommentarer), som »ganske enkelt er for dårlige«, som en siger. En anden udtrykker det således: »Ryd op i egne rækker først og fremmest. Det rammer os alle, hvis vi ikke gør det.« Undersøgelsen giver mange svar – også enkelte hip til os i sekretariatet – som vi vil tage op lidt efter lidt. Blandt andet planlægger vi et tema i næste nummer af Gi’LOS om pressens adfærd foruden det løbende arbejde med at støtte medlemmerne lokalt i at få sig formidlet bedst muligt. I vores overordnede strategi, som blev vedtaget på generalforsamlingen, er der ligeledes afsnit om medier og kommunikationen.

Gi’ Gi’LOS LOS••2-2013 1-2013

voksenudvalget

At flytte ind i et parcelhuskvarter

Sådan gjorde Kirsebærhuset – et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede i deres lokale by

Gi’ LOS • 2-2013

VOKSENUDVALGET

Vi fokuserer meget på et højt aktivitetsniveau både i hverdagen og i weekender...

Hvis du en dag kommer forbi en stille villavej i den lille by Fuglebjerg på Sydsjælland, vil du måske se et hus, hvor der i forhaven står et lille japansk kirsebærtræ, som symboliserer liv, be gyndelse og glæde. I haven vil du møde et par friske beboere, som enten hopper i trampolin, plukker mælkebøtter eller snakker med havens høns og kaninen Kaja. Indenfor vil du se bebo ere i køkkenet, som er inddraget i madlavning,

Af pædagog Tina Brejnholt, Fruerlund/Kirsebærhuset og journalist Kim Brejnholt

irsebærhuset og dets fem farverige beboere har nu i tre år været en integreret del af den lille by Fuglebjerg. Beboerne hilser dagligt på naboerne, er på fornavn med de ansatte i Brugsen og deltager på det lokale zumba-hold søndag formiddag. Men hvordan etablerer man i det hele taget et bofællesskab midt i et parcelhuskvarter i Fuglebjerg, og hvilke pædagogiske refleksioner og værdibegreber er grundlæggende for, at de unge beboere i praksis trives og udvikler sig? Historien om bofællesskabet i Fuglebjerg starter på Bostedet Fruerlund, som blev etableret i år 2000. Fruerlund er en boinstitution for udviklingshæmmede og sentudviklede unge og voksne. Bostedet er en selvejende fondsinstitution, godkendt af Næstved Kommune, som har 14 pladser fordelt på bosted og Kirsebærhuset. Formålet med opholdet på Fruerlund er at udvikle beboerne frem mod et voksenliv, hvor de enten

i stuen står den på dans og musik, og hvis du kommer en torsdag, vil du opleve et livligt be boermøde, hvor ordet er frit. Velkommen til bofællesskabet Kirsebærhuset, der er hjem for fem unge mennesker med diag noser som autisme, Downs syndrom og lettere psykisk og fysisk udviklingshæmning.

kan bo i bofællesskab eller egen lejlighed med støtte. Der bliver, med udgangspunkt i handleplanen for den enkelte beboer, skabt en struktureret hverdag, hvor der bliver arbejdet med de personlige, faglige og fysiske udviklingsprocesser, beboeren befinder sig i. Forældre til de unge beboere, som efter nogle år på Fruerlund skulle videre til en anden foranstaltning, ytrede ønsker om etableringen af en eventuel anden boform til deres børn, som stadig kunne foregå i Fruerlunds regi. Det blev med kommunens samtykke til købet af en villa i 2009 i Fuglebjerg by.

Flytteprocessen På Fruerlund blev tiden inden flytningen til bofællesskabet brugt på at forberede de 5 unge på fremtiden i byen. De var med og se huset og deres nye værelser, og der blev indkøbt nye møbler og snakket meget med de unge om, hvordan og hvornår flytningen skulle foregå. Det var helt centralt, at den igangværende kultur og de pædagogiske grundværdier fra Fruerlund i praksis blev videreført i det nye bofællesskab samtidig med, at de unge skulle

få følelsen af tillid og tryghed i de nye omgivelser. Derfor blev 2 ud af de 3 faste stillinger besat af pædagogiske personale fra Fruerlund, og teamlederen havde desuden været med fra Fruerlunds start.

Værdigrundlag og refleksioner Institutionens værdigrundlag og kultur er præget af nøgleord som; fællesskab, glæde, udvikling, humor, ligeværdighed og anerkendelse. At have respekt for den enkeltes potentiale og egenart og fokusere på anerkendelse i alle relationer. I samarbejde mellem beboer, pædagogisk personale, sagsbehandler og forældre fastsætter vi mål og delmål for indsatsen. Den enkelte støttes i en beskæftigelsesmæssig eller uddannelsesmæssig afklaring. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i at skabe en atmosfære af anerkendelse, respekt og håb, hvor beboerne anvender deres forskellige funktionelle og intellektuelle ressourcer bedst muligt. Vi arbejder på at bringe beboerne i kontakt med sig selv og skabe stærke relationer til det pædagogiske personale på en måde, som er så givende,

Gi’ LOS • 2-2013

voksenudvalget

Beboerne skal respekteres og anerkendes for egne meninger og holdninger...

at der kan komme tryghed, glæde og fortrolighed ud af det. Hverdagen præges af overskue lighed og individuelle udfordringer således, at en udvikling frem mod en større selvstændighed igangsættes. Vi fokuserer meget på et højt aktivitetsniveau både i hverdagen og i weekender, da vi tror på, at det giver individuel livsglæde, livskvalitet og styrker det sociale fællesskab. Disse værdibegreber og pædagogiske refleksioner var vigtige at få gjort til praksis i forbindelse med flytningen af de 5 beboere fra landet og ind til byen, hvor der samtidig var et helt nyt samfund at tage hensyn til.

Integration Da Kirsebærhusets 2 mandlige og 3 kvindelige beboere var kommet godt på plads i deres nye hjem, og deres strukturerede hverdag havde fungeret i et par uger, tog vi en søndag initiativ til nabokaffe. De unge beboere og personalet delte invitationer ud på de omkringliggende veje, og alle var spændte på, hvor mange naboer, der ville dukke op til kaffe og kage. Det blev en solskinsrig eftermiddag, hvor der mødte adskillige mennesker op, som var meget imødekommende og interesseret i at høre, hvem der var flyttet ind på vejen. Beboerne og personalet fortalte om hverdagen og livet i bofællesskabet. Det virkede som om, at denne eftermiddag dannede grobund for accept af forskelligheder og anerkendelsen af, at der er plads til alle.

Gi’ LOS • 2-2013

En central del i en opstartsfase i forhold til de unge beboere var at få skabt hverdagen i så trygge rammer som muligt. Det skete ved, at vi flyttede stort set den samme daglige struktur fra Fruerlund, som de unge kendte, med i Kirsebærhuset. De beholdte alle deres gode jobs, strukturen på den ugentlige hjemmedag og resten af ugen var velkendt og aktiviteterne blev afholdt i samme høje niveau som før på gården. Kort sagt blev kulturen og »Fruerlundånden« ført videre til Kirsebærhuset. Vi oplever, at det er vigtigt, at det pædagogiske personale er gode rollemodeller, både i forhold til hvordan beboerne behandler hinanden i huset, og hvordan man møder fremmede mennesker i bybilledet. De unge beboere trives og udvikler sig stadig i forhold til at blive integreret i Fuglebjerg. De har alle siden indflytningen holdt meget af at benytte byens bibliotek, optiker, tøjbutik, fodterapeut, cafe og dagligdagsbutikker, og de bliver alle steder mødt med venlighed og oprigtighed. Der er desuden flere af beboerne, som har udviklet relationerne og nu er på fornavn med personalet i Brugsen og ofte går alene forbi optikeren, fordi »hun er så sød og griner så dejligt« – og nå ja måske skulle brillerne lige rettes, når nu man alligevel var der!

Det er festligt at bo i byen Er der sat julelys op i byen, er der god musik til aftenens madlavning eller noget helt tredje, så er standard-

replikken fra én af Kirsebærhusets mandlige beboere altid »ej hvor er det festligt«, og med sådan et motto kan man jo synes, at tilgangen til livet er fuldstændigt fantastisk, og mulighederne mangfoldige. Vi oplever, at livsglæden og livskvaliteten er helt afgørende for, at der til stadighed kan skabes trivsel og udvikling for den enkelte. At flytte i bofællesskab kan være ét af de mål, der var arbejdet hen imod under opholdet på Fruerlund, men når det nu er opfyldt, så tror vi stadig på videre-udvikling for den enkelte. Ønsket og lysten fra beboerne om at prøve nye ting kombineret med, at det pædagogiske personale tror på, at den enkelte beboer til stadighed kan lære og udvikle færdigheder i forhold til en større selvstændighed, bliver konstant udfordret i hverdagen. Det høje aktivitetsniveau er én af vores kæpheste, og noget vi bruger meget tid og energi på. Vi vil herigennem gerne give de unge beboere gode oplevelser og et stærkt socialt fællesskab. Derfor har vi faste hverdagsaktiviteter som musik, ridning, banko, svømning, fodbold og gå i det lokale motionscenter. I weekender tager vi på ture til skov, strand eller forskellige seværdigheder. Vi benytter os af samarbejdet mellem vores bosted, lejligheder og bofællesskab, som gennem årene har udmøntet sig i temaweekender med kunst, musik og teater, samt et stort fællesskab, hvor de unge kan besøge hinanden, så ensomheden aldrig får lov til at banke på.

VOKSENUDVALGET

Da Kirsebærhusets beboere var kommet godt på plads i deres nye hjem, blev der en søndag taget initiativ til nabokaffe, som var en fin succes.

Beboerne skal respekteres og anerkendes for egne meninger og holdninger, derfor afholder vi husmøde hver torsdag, hvor ordet er frit, og de unge kan stille spørgsmål eller komme med gode forslag og ideer til livet i huset. I forhold til et nyetableret bofællesskab var det vigtigt for os, at beboerne følte ejerskab for deres nye hjem. Vi støtter og vejleder dem i, hvordan alle er nødt til at tage del og ansvar i et fællesskab, for at det fungerer. Vi har forskellige personligheder, men alle er vigtige brikker i det store puslespil. Eksempelvis har

ejerskabet udviklet sig til, at beboerne skriver op på huskelisten, hvad vi mangler i køleskabet (til trods for nedsat syn og manglende læsefærdigheder). Alle sorterer affald, og så deles de unge om at dække bord, inden det pædagogiske personale møder ind om morgenen.

Web Bostedet Fruerlunds hjemmeside: www.fruerlund.info

Med en stærk tro på, at man kan, man tør og man vil livet og fællesskabet, til trods for forskellighed fra dem man bor ved siden af, så er der da ikke noget at sige til, at det kan være festligt at bo i byen!

Gi’ LOS • 2-2013

SKOLEUDVALGET

Skoleudvalget

Husk Skolelederårsmøde den 26.-27. september. Det handler om L96. – Hvad gør vi?

er Skoleudvalgsmedlemm

nd: 40 90 74 65 Majken Dalsgaard, forma 59 Ulrik Rosendahl: 98 52 44 18 Robert Stuhr: 48 26 60 Jeppe Juul: 51 90 70 73 79 15 Kasper Martensen: 59 20 94 20 Mette Reichenbach: 25 45 rgsmål.

Ring til os, hvis du har spø

Check ud: ronline.dk www.lektie

rende med tprojekt kø ilo p t e r a h Vi . ronline.dk www.lektie rårsmøde. e l Skoleled ti d e m r ø H

HUSK

Høring på Christiansborg den 25. september: »De eksklusive børn« – om udsatte børns skolegang.

Har du et skoleproblem, kan Jacob Føns Lomholt på sekretariatet hjælpe:

33 18 10 12

Husk at væ re up-to-date med din PP R

Gi’ LOS • 2-2013

mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte men talisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog

Foto: Colourbox.com

arbejdet med traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge kan man komme til at møde barnet på det niveau, som det typisk udtrykker sig via, nemlig adfærd. Når 8-årige Peter igen råber »fuck dig« til pædagogen og nægter at gå i seng, kan pædagogens tålmodighed slippe op, og han/hun reagerer ved at råbe tilbage og evt. tage fat i Peter. Dette er ikke hensigtsmæssigt. I stedet kan pædagogen minde sig selv om, at det er vigtigt at møde barnet med et ÅBENT sind, også når barnet er kravafvisende. ÅBENT står for åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed. Pædagogen forsøger at genkende den følelse, Peter oplever og reflektere over den. Når man ser vrede hos barnet, bør man altid overveje endnu en gang, om der også er andre følelser i spil. Peter oplever høj følelsesmæssig intensitet, og pædagogens intervention er derfor at være støttende og empatisk. Pædagogen overvejer, hvad der ligger til grund for Peters adfærd. Er der sket noget i løbet af dagen, som kunne gå Peter på? Reagerer Peter ofte sådan, når han skal i seng mv.? Pædagogen forsøger at sætte sig mentalt i Peters sted og er imødekommende. F.eks kan pædagogen sige: »Det er ikke rart for dig lige nu. Jeg tror, mange børn kender til ikke at vil i seng.«

Det er vigtigt, at den voksne møder barnet med et »ÅBENT sind«. Afledning kan også bruges. Ved denne indsats viser pædagogen Peter, at de følelser han oplever, er ok, og tilbyder ham en tryg tilknytningsrelation at udforske sit indre mentale liv i. Samtidig hermed er pædagogens konkrete mål stadig, at Peter skal i seng. Desuden er pædagogen opmærksom på egne tanker og følelser i situationen, hvilket gør det nemmere at regulere disse. Et ÅBENT sind uddybes senere i artiken.

Mentaliseringsbaseret pædagogik I mentaliseringsbaseret pædagogik forsøger vi at efterligne de naturligt udviklingsfremmende processer i forældre-barn samspillet. Det vil sige, at det, som fører til udvikling i den naturlige forældre-barn relation, er afgørende i det pædagogiske arbejde. Der er især fokus på at tilbyde barnet en tryg tilknytning til de voksne og på at udvikle barnets evne til at regulere følelser og til at mentalisere.

Mentalisering betyder kort sagt at have sind på sinde. Det vil sige både ens eget sind og den andens sind. Når man mentaliserer, er man både opmærksom på egne og den andens tanker, følelser, behov, mål og grunde mv. Især i forbindelse med forklaring af egen eller andres adfærd gør vi brug af vores evne til at mentalisere. Når vi f.eks. forsøger at forstå hvilke tanker, følelser, behov, mål og grunde, der ligger bag det, den anden gør eller siger samt, hvad det gør ved os selv. Mentalisering avler mentalisering, og den professionelle bestræber sig på at mentalisere, selv når han/hun møder ikke-mentaliserende adfærd. F.eks. når barnet råber »Dumme kælling« eller siger »Du er ligeglad, I gør ingenting for at hjælpe mig«. Det udelukker ikke, at man kan reagere på adfærden, men det primære fokus er på de mentale tilstande, der ligger bag barnets adfærd. I mentaliseringsbaseret pædagogik arbejder man

Gi’ LOS • 2-2013

mentaliseringsbaseret pædagogik

gennem relationen, og kronjuvelen i dette arbejde er den professionelles evne til at mentalisere. Dette kan være særdeles vanskeligt, men er ikke desto mindre vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Det er en krævende opgave i en professionel sammenhæng, da det netop ikke opstår naturligt som i relationen mellem forælder-barn. Og særligt krævende da omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge ofte har destruktiv og selvdestruktiv adfærd.

ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Mentalisering udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, men den kan udvikles, og børnene kan lære at mentalisere. Dette giver positive forventninger til disse børn og unges muligheder for udvikling.

Fokus på indre tilstande At mentalisere vil altså sige at have fokus på egne og andres mentale tilstande især ved forklaring af adfærd. Mentale tilstande er følelser, ønsker, tanker og behov mv. Vi benytter os af mentalisering, når vi interagerer med andre mennesker, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. F.eks. når et forældrepar forsøger at forstå, hvad der ligger bag, at deres 3-årige Emil slår sin nyfødte lillesøster og siger »fuck dig« til hende. Forældrene mærker, at de bliver vrede over adfærden og vil skælde Emil ud, men stopper sig selv, da de forstår, at situationen er svær for Emil. De genkender de følelser, der ligger bag Emils adfærd og reflekterer over det. Herefter leverer de følelsen tilbage til Emil i markeret form for eksempel ved med rolig stemmeføring at sige:»Så så, det lyder ikke rart«, »Føles det ubehageligt lige nu?«. Når Emil er faldet til ro, kan forældrene tale med ham om, hvordan det føles for lillesøster, når Emil handler, som han gjorde. Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvoplevelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for

Gi’ LOS • 2-2013

Projekt på Opholdsstedet Aabyhus Opholdsstedet Aabyhus har fået tildelt midler fra Fonden PRO til et projekt, hvis formål er at implementere mentaliseringsbaseret pædagogik. Projektet forløber fra d. 1/5 2013 og et år frem. I løbet af projektperioden vil medarbejderne på Aabyhus deltage i efteruddannelse om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling ved psykolog Janne Østergaard Hagelquist. Projektets styregruppe følger kursus ved »The Anna Freud Centre« i London for at opnå yderligere viden om tilgangen. Desuden vil medarbejderne hver måned modtage supervision ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Her vil hverdagens dilemmaer og erfaringer blive drøftet ud fra et mentaliseringsperspektiv. For at understøtte selvrefleksion i hverdagen vil medarbejderne nedskrive de dilemmaer, de støder på i hverdagen. Der udformes en journaldagbog samt en behandlingsbog, som begge afspejler mentaliseringsbaseret pædagogik. Journaldagbogen føres hver dag i forhold til hvert barn. Behandlingsbogen beskriver dels de værdier og det menneskesyn, der ligger til grund for Aabyhus’ tilgang og dels, hvordan dette omsættes i den konkrete daglige praksis.

Den primære målgruppe for projektet er de børn og unge, som anbringes på Aabyhus. Målet er, at behandlingen bliver mere effektiv og virksom både på kort og lang sigt for det enkelte barn. Mentaliseringsbaseret pædagogik udvikler barnets evne til at mentalisere, til at regulere følelser og dermed til at skabe og fastholde meningsfulde relationer. Derudover vil barnets adfærd ændre sig, selvet udvikles og evner opbygges.

Et ÅBENT sind I mentaliseringsbaseret pædagogik bestræber den professionelle sig på at have en mentaliserende indstilling præget af et ÅBENT sind både i forhold til sig selv og barnet. ÅBENT står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed. • Åbenhed: Den professionelle møder barnet uden forforståelse med en ikke-vidende indstilling. Man afstår fra kritik og fra at fortælle barnet, hvordan han/hun har det. • Balance: Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har typisk svært ved at balancere mellem at være i sit eget sind og i den andens sind. Også andre områder kan være præget af ubalance, såsom relationer, valg og kognition. Den professionelle forsøger at skabe balance ved at tale til barnet og ved at reflektere. • Empati: Empati vedrører så at sige den ene del af mentalisering; nemlig at sætte sig i den andens sted. Jo mere den professionelle forsøger at sætte sig i barnets sted, jo tryggere vil han/hun føle sig. • Nysgerrighed: Den professionelle er nysgerrig på barnets sind og forventer ved at spørge til mentale tilstande, at barnet har et sind. En væsentlig pointe er, at man ikke kan have en bedre ide om, hvad der foregår i den andens sind, end den anden selv har.

mentaliseringsbaseret pædagogik

• Tålmodighed: En mentaliseringsbaseret indsats er langvarig, og tilbageskridt må forventes. Det tager tid for barnet at turde tro på, at det sikreste ikke er at passe på sig selv, men at det kan være hjælpsomt at have tillid og turde åbne sig. Hvert øjeblik i mødet mellem den professionelle og barnet kan gøre en forskel og er en mulighed for barnet til at få ny erfaring. I videst muligt omfang må man undgå at anvende angstfremkaldende strategier såsom straf, isolation mv. I stedet kan man tilbyde valg inden for en fastlagt struktur, og ritualer og rutiner er med til at skabe tryghed og forudsigelighed. Rigide grænser hæmmer mentalisering og anvendes ikke. I det pædagogiske arbejde er der

endvidere fokus på at styrke barnets regulering af egne følelser og traumebehandlingsmodellen STORM anvendes. Af pladshensyn uddybes modellen ikke nærmere her.

Afrunding Nærværende artikel har kort introduceret nogle af grundprincipperne i mentaliseringsbaseret pædagogik. Det er af stor betydning, at teorien omsættes til pædagogisk praksis, idet teorien udelukkende får liv og mening i hverdagen, hvor de konkrete konflikter og udfordringer opstår. For at andre kan få glæde af de erfaringer og resultater som opnås i løbet af det næste år på Aabyhus, bringer vi en artikel efter projektets afslutning herom.

Litteratur Allen, J.G, Fonagy, P. & Bateman, A. (2008). Mentalizing in Clinical Practice. American Psychiatric Publishing. Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing. Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag. Rossouw, T. & Fonagy, P. (2012). Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents:A Randomized Controlled Trial. Journal of The American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 51(12), 1304-1313.

STORE LUKSUSSOMMERHUSE MED PLADS TIL 14-24 PERSONER NYT! Mulighed for hverdagsleje i august f.eks. 24 personer man-fre fra kr.

6.500,-

(prisen er ekskl. rengøring og forbrug)

FOR MERE INFORMATION Kontakt os på tlf. 87 25 71 65 eller mail info@luksushuse.dk

W W W. L U K S U S H U S E . D K Luksushuse.dk · Blytækkervej 8 · 8800 Viborg · Tlf. 87 25 71 65 · info@luksushuse.dk ÅBNINGSTIDER: mandag-torsdag kl. 8.00 -16.00 · fredag kl. 8.00 -15.00

Gi’ LOS • 2-2013

Akkreditering danmark / CAKU

Ny direktør Af Liselotte Juul, direktør, Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation

5. marts i år tiltrådte jeg stillingen som ny direktør i Fonden, der driver Akkreditering Danmark og CAKU: Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Doku mentation. Da jeg jo med glæde er bekendt med mange i LOS, vil jeg her i LOS’ medlemsblad give et lille indblik i min ansættelse til alle jer, som jeg ikke nåede at tale med på LOS’ Landsmøde i april: Janne Hedegaard Hansen blev, som de fleste er bekendt med, ansat som direktør 1. oktober sidste år, men valgte i februar at opsige sin stilling på grund af et dødsfald i allernærmeste familie. Det skabte et behov for så hurtigt som muligt at få besat stillingen med et erfarent organisationsmenneske til at tage ledelsen af en organisation der – af forskellige og helt forklarlige årsager – havde haft god, men skiftende ledelse gennem en rum tid. Jeg var på min side fratrådt min stilling som en af tre ledere i Den Miljøterapeutiske Organisation. Egentlig havde jeg bevilget mig selv en arbejdspause, mens jeg arbejdede på opstart af et nyt spændende projekt efter sommerferien. Det kunne samtidig være en læseferie til mit masterstudie. Sådan skulle det ikke gå, jeg læser stadig, men har jo fået et nyt spændende job. Jeg blev opfordret til at søge stillingen som direktør for Fonden, og jeg fik den. Det giver mig anledning til på dette sted at sige: • som et stolt og tidligere hårdtarbejdende medlem af LOS, • som en del af den visionære, politiske, store økonomiske og medlems-vedtagne beslutning for ca. 10 år siden om, at LOS’ medlemmer selv ville udvikle og skabe en ordning, der afgørende kvalificerer socialt arbejde til gavn for brugerne set fra praktikerens synspunkt, er det naturligvis en stor glæde at være blevet en del af det team, der fortsat udvikler ordningen sammen med nogle af de mest kompetente og dygtige socialarbejdere, sekretariatsmedarbejdere og ledere – nu både fra den private og fra den offentlige verden.

Aktuelle ambitioner for Fonden Vi tager pejling af vores samtid og det formål, der drejer sig om at være en nonprofit, socialøkonomisk fond. Barneskoene er trådt nu, og vi vil spille en stadig større samfundsmæssig rolle i forhold til at sikre udsatte borgere et

Gi’ LOS • 2-2013

Liselotte Juul, ny direktør i Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation.

godt liv. Vi har en gedigen metode til erfaringsopsamling og struktur til at køre velfungerende, vidensdelene netværk i. Efter sommerperioden kommer vi ud med en ny og banebrydende version 4 af standarderne og med et design og en marketingsstrategi, der kommer både os selv og jer, der er med i vores ordning, til gode. Akkreditering Danmark ender med endnu en gang at stå strømlinet og klart som kvalitetsmodellen, der har som formål at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre, det lange seje træk, fordybelse og forandring i arbejdet på det sociale område. Og det vel og mærke på den måde som brugere og fagfolk – praktikere, teoretikere og forskere der arbejder inden for vores felt – mener, at det skal gøres.

Version 4 af akkrediteringsstandarderne Som de af jer, der sidder i arbejdsgrupper, udvalg, nævn, auditorkorps og netværk ved, så arbejdes der alle steder lige nu med input, erfaringsudveksling, diskussion af tidens vigtigste temaer og opsamling fra vores side til en super god version 4 af akkrediteringsstandarderne. Version 4 vil indeholde metode til opsamling og visning af resultater i den form, som projektet »Hvad Virker« kommer med bidrag til. Projektet er beskrevet af »Hvad Virker«s projektteam andet steds her i bladet og jeg vil derfor ikke beskrive så meget mere her. Det er åbenlyst banebrydende for jeres sociale tilbud, at I nu kan koble resultats-dokumentation på jeres arbejde som en integreret og naturlig del også af akkrediterings-modellen.

Akkreditering danmark / CAKU

Fortællinger om det levede liv Det nye sociale tilsyn Vi følger meget opmærksomt og på nærmeste hold med i udviklingsdelen af det nye sociale tilsyn, som vi hilser meget velkomment. Vi sørger for, at akkrediteringsarbejdet styrker de sociale tilbud i at møde de nye tilsyn i en kvalificeret og ligeværdig dialog. Meget af det, tilsynet gerne vil se, er allerede mødt via kvalitetsarbejdet. Fremover indeholder akkrediteringsmodellen altså kravene fra socialtilsynet i overskuelig form direkte eller sideordnet.

Digitalisering Vi er midt i udviklingen af en digitaliseret model for Akkreditering Danmark. I tæt samarbejde med ProcessManager skaber vi en rigtig god, logisk og overskuelig model til at indsamle dokumenter omkring ordningen, og Version 4 kommer ud i denne form. På den måde ved vi, at vi kan række en hjælpende hånd til de steder, hvor selve sorteringen, systematiseringen – altså dokumenthåndteringen – er en svær blokering for at komme i gang med akkrediteringsarbejdet.

Arbejdet i CAKU: I CAKU forener vi konsulentindsatsen med en udviklende indsats, og vi vil fortsat og i stigende omfang være den markante spiller inden for nyudvikling af indsatsen i socialt arbejde. Vi er allerede i fuld gang med at skabe et videnscenter for socialt arbejde. Denne progression sker i tæt samarbejde med vores allerede gode samarbejdspartnere i LOS, de private og kommunale institutioner, Socialstyrelsen, KL og kommunerne. I håb om et godt og udviklende samarbejde. Liselotte Juul

– et redskab til meningsfuld resultatdokumentation Af Daniélle Bertelsen, projektkonsulent i CAKU

et er et effektivt og fleksibelt redskab«. Sådan lyder en foreløbig konklusion på arbejdet med den narrative metode på socialog specialpædagogiske steder. Den narrative metode – som et redskab i arbejdet med resultatdokumentation og udvikling – har i den seneste tid være afprøvet af projekt »Hvad Virker«s deltagere for at opnå større bevidsthed og viden om deres konkrete pædagogiske praksis. I projekt »Hvad Virker« arbejder vi aktivt med den narrative metode, der bidrager til projektets overordnede formål nemlig at skabe øget refleksionskapacitet i det enkelte tilbud i forhold til at arbejde med resultater i en kompleks pædagogisk hverdag. Den narrative metode tager afsæt i fortællinger om det levede liv på stedet og imødekommer dermed ønsket om mere praksisnær og resultatorienteret dokumentation, som i stigende grad efterspørges, når kommunerne skal visitere til et socialt tilbud1. For det, der ligger bag ordene, i eksempelvis logbøger og dagsrapporter, som; »…jeg fik hende til at falde ned igen« kan være det spadestik, der skal til for at opnå større bevidsthed og viden om den konkrete pædagogiske praksis, som udøves på det enkelte sociale tilbud. For at forbedre sin indsats må man nødvendigvis ændre sin forståelse og reflektere over sin faglige selvforståelse, så arbejdet kan kvalificeres og udvikles og resultaterne af indsatsen dokumenteres. Men hvordan får vi den essens frem, der giver mening, når resultater skal dokumenteres eller operationaliseres i praksis?

Giver det også mening i praksis? »Vi bliver langsomt klar over, at der er meget viden, som ryger ud med badevandet«, men arbejdet med den narrative metode bidrager til, at »vi får sat fokus på ordenes betydning og kommer et spadestik dybere«, lyder det fra deltagerne. Hos »Hvad Virker«s deltagere viser de foreløbige erfaringer altså, at den narrative metode er et effektivt og fleksibelt redskab, der, både hos den enkelte og blandt medarbejderne generelt, kan bidrage til øget refleksion og bevidsthed. Der blev nikket anerkendende, da én deltager delte følgende erfaringer fra arbejdet med nar-

kkreditering og KvalitetsUdvikling Gi’ LOS • 2-2013

Akkreditering danmark / CAKU

CAKU

KvalitetsUdvikling

valitetsUdvikling Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling rativer: »Man bliver opmærksom på sine egne handlinger (…) og faglighed på en anden måde end, hvis man bare skal skrive, hvorfor man gør det (…) Vi får en større forståelse for hinandens virke«. Metoden er således med til at skabe nysgerrighed og opnå større forståelse for det levede liv i sociale tilbud, men også forholde sig mere reflekteret og kritisk til, hvorfor man handler, som man gør, og hvilke konsekvenser det har for borgeren. Netop den viden og forståelse er af afgørende betydning for at kunne kvalificere og udvikle sin pædagogiske praksis.

Nysgerrighed og refleksion Besøg hos flere af »Hvad Virker«s deltagere, der arbejder med den narrative metode, samt erfaringsudvekslinger fra projektets foreløbige samlinger, har tydeliggjort den narrative metodes potentiale blandt andet i forhold til at kunne reflektere og stille kvalificerede spørgsmål til egne og andres valg af pædagogiske handlinger. Nogle steder anvender metoden i udviklingsøjemed internt i medarbejdergruppen, hvor andre i højere grad fokuserer narrativerne omkring dokumentationen af deres arbejde og synliggørelse af resultater – »Det handler om, hvad vi fokuserer på – metoden kan også sagtens bruges til eksempelvis at følge en brugers udvikling og kobles op på mål«. Når man hele tiden forholder sig nysgerrigt og refleksivt over egen praksis, kan metoden altså medvirke til at nå de mål og den effekt, som man stiler efter. Umiddelbart kan det lyde såre simpelt at skrive et narrativ, som jo

Gi’ LOS • 2-2013

blot er en fortælling, i sin reneste form, uden tolkninger og vurderinger. Trods dette hersker der blandt »Hvad Virker«s deltagere bred enighed om, at det er en kunst at udføre i praksis. Det er netop enkelheden, der opleves udfordrende, da mange er vant til at skrive dagbøger og statusrapporter, som ofte indeholder begrundelser for, hvorfor man handlede, som man gjorde. Skrivearbejde er allerede en meget integreret del af det pædagogiske arbejde på de fleste tilbud, så ytrede bekymringer om, hvorvidt der nu er tale om yderligere, til tider meningsløst, arbejde ved skrivebordet, må nødvendigvis adresseres. Tanken er, at den viden, der produceres ved den narrative metode, skal give mening og kunne anvendes både i forhold til arbejdet med resultater og dokumentation, og også i forhold til kvalificering og udvikling af praksis.

Projektets fortsatte fokus på metoder og redskaber I projekt »Hvad Virker« fortsætter vi arbejdet med at afprøve metoder og redskaber og på baggrund heraf indsamle erfaringer, der kan bidrage til øget viden om, hvad der virker i praksis, og hvordan det kan dokumenteres. Nogle af de spørgsmål, som vi især fokuserer på, er, hvordan man i praksis kan arbejde med formulering af mål og resultater med henblik på at gøre dem handlingsanvendelige eksempelvis i forhold til handle- og udviklingsplaner. Her anvender vi den narrative metode som indgangsvinkel til at indhente viden om, hvordan resultatdokumentation og målopstilling i dag foregår ude på

stederne. I tråd med det skærpede fokus på kvalitet, effekt og resultater arbejder deltagerne desuden på at udarbejde en refleksions- og vidensskabelon, der skal bidrage til integration af et skærpet analytisk blik i de enkelte sociale tilbud.

KILDE Janne Hedegaard Hansen (2009): »Narrativ dokumentation – en metode til udvikling af pædagogisk arbejde«, Akademisk Forlag (Professionsserien).

NOTE 1) Se eksempelvis: ’Undersøgelse af kommunernes ønsker til dokumentation fra tilbud på det specialiserede socialområde’, som er blevet til i tæt samarbejde mellem projekt »Hvad Virker« og Evidentia

Hvad Virker er støttet af Socialministeriet, Bikubenfonden, LOS og Helsefonden.

Bogomtale

Med udgangsp unkt i de dans ke registerdata bog at afdække forsøger denn betydningen e af udvalgte bagg teristika hos barn rundskarak et for risikoen for at blive anbr opvæksten. Kon agt i løbet af kret analyseres betydningen vægt og af at af lav fødsels have en far i fæng sel.

en 22. april udgav Rockwoolfondens Forskningsenhed sin anden rapport om anbringelse af børn og unge. Heri gennemgås en lang række forhold omkring anbringelse af børn og unge. Rapporten gør på nogle områder op med nogle af de traditionelle påstande omkring anbringelse af børn og unge. Særligt afsnittene med tilbagevisningen af den påståede voldsomme udgiftsstigning, som har legitimeret tidens nedskæringsfokus, og afsnittene om en længere anbringelsestids positive indvirkning på den unges fremtidige indtægt og fald i kriminalitet går imod de påstande, der ofte fremføres i kampagnen mod anbringelse uden for hjemmet. Vi citerer herunder fra et par af kapitlerne. Kapitel 7 er skrevet af Per Fallesen.

Konklusion på kapitel 1: Udgifter til anbringelser – ændringer over tid? »Med udgangspunkt i ovenstående er det således vanskeligt at påstå, at der er sket en eksplosion i udgifterne til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Selvom der har været variationer i udgiftsniveauet over tid, har det samlede niveau, opgjort i faste priser, været relativt konstant i den seneste årrække. Det er dog samtidig klart, at ændringerne i finansieringsmodellen har haft en betydning for en bestemt aktør: Kommunerne har oplevet stigende udgifter til anbringelser, fordi de efter kommunalreformen har skullet afholde stort set alle udgifter pr. anbringelse. Denne udgiftsstigning skal dog ses i lyset af både den øgede statsrefusion inden for området, i

Ved analyserne af effekterne foku seres bl.a. på plejefamilier som anbringelser i et alternativ til en anbringelse tion: Hvad give på en institu r de bedste resu ltater i forhold liv? Det unde til barnets vide rsøges også, re hvilken betydnin anbringelsern g varigheden e har for det tidlig af e voksenliv, sam anbringelser mindsker risik t om slægts oen for, at anbr sammen og afslu ingelsen bryd ttes før planlagt. er

årene efter kommunalreformen, samt det øgede skattegrundlag, som reformen medfører. Der er således ikke tale om, at udgiftsstigningen har ført til en øget belastning af kommunekassen. Det er også vanskeligt at finde en anden kilde end den ændrede finansieringsmodel til kommunernes oplevelse af stigende udgifter – antallet og andelen af anbringelser har været konstante i perioden, ligesom at der faktisk har været et lille fald i brugen af de dyre anbringelsesformer. Dette fald modsvares dog til en vis grad af en lille stigning i omkostningerne pr. anbringelse. Samlet set synes udviklingen i brugen af og omkostningerne til støtte til udsatte børn og unge dog på ingen måde alarmerende«. Endvidere søge r bogen at bely se et enkelt, men pekt af, hvad væsentligt as der sker med de familier, der bringelse: Hvilk berøres af en en betydning an har dette for fade på arbejdsmarke rens deltagels det? e

Bogens indledend e kapitler genn emgår udgiftsud området samt udviklingen i viklingen på anbringelsesrisik oen over tid.

Roc kwo ol Fon den s Fors knin gse nhe d Syd dan sk Univ ersi tets forla g

ISBN 978-87 -7674-729-9

788776 7472 99

er et barn II

Ny forskningsrapport gør op med nogle af myterne på anbringelsesområdet

Når man anbring

Samfundet anve nder mange ress ourcer til anbr og unge uden ingelse af børn for eget hjem , uden at der dokumentatio findes nogen n af effekterne stærk af disse inter baggrund er det ventioner. På vanskeligt at den vurdere, om den på området, fakti praksis, der er sk hjælper de berørte børn beds andre ord, om t muligt; med pengene er give t godt ud, eller have været brug om de kunne t mere hensigtsm æssigt. Tilsvaren kendskab til årsagssamme de er vores nhængen mell grundskarakte em bestemte ristika hos det bag enkelte barn og at blive anbragt barnets risiko begrænset. Alt for sammen hæm belserne på at mer gribe forebygge det bestræ nde ind på et barnets liv. tidligt tidspunkt i

Når man anbringer et ba rn

Årsager, effekter af anbringelses foranstaltninger og konsekvens er

Af Signe Hald Andersen og Peter Fallesen Mette Ejrnæs, med bidrag af Natalia Emanu el, Astrid Estrup Bjarne Madsen Enemark, og Christophe r Wildeman

bringelseslængder, hvis kriminalitet falder, når anbringelseslængden stiger. Resultaterne kan hjælpe med at forklare, hvorfor tidligere studier finder forskellige og delvist modsatrettede effekter af anbringelser. En anbringelse er ikke kun en diskret hændelse – længden har også markant betydning for, hvordan det går anbragte børn senere i livet. Dette aspekt har den tidligere forskning i effekten af anbringelse på det senere liv overset«.

Uddrag af konklusionen på kapitel 7: Anbringelseslængde og livet efter anbringelse »En anbringelse består af to elementer: det at blive anbragt og så længden af anbringelsen. Jeg har i dette kapitel undersøgt effekten af anbringelseslængde på den senere livssituation for børn født mellem 1982 og 1987, som blev anbragt første gang, inden de fyldte 13. Anbringelseslængde påvirker ledighed, bruttoindkomst og kriminalitet, og effekten af øget anbringelseslængde er ikke konstant hen over længden. En forlængelse af anbringelsen medfører, at bruttoindkomsten stiger, og ledigheden falder, i det tidlige voksenliv for forhenværende anbragte børn. Kriminaliteten som voksen stiger, når børn, der er anbragt i relativt kort tid, får øget deres anbringelseslængde. Det modsatte er tilfældet for børn med lange an-

»Når man anbringer et barn II - Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser« Af Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark, Bjarne Madsen og Christopher Wildeman 207 sider. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag, 2013 ISBN: 978 87 7674 729 9 Rapporten kan købes i boghandlen eller downloades på Rockwoolfondens hjemmeside http://www.rff.dk under Publikationer > Familier og børn.

Gi’ LOS • 2-2013

Er I klædt på til den nye tilsynsreform 2013? – Det er Akkreditering Danmark Vi har værktøjet, der kan hjælpe jer til at dokumentere, hvordan det, I gør, virker

Fra kontrol – til ny erkendelse og læring i socialt arbejde I CAKU tilbyder vi også kurser og konsulentydelser i forbindelse med akkreditering.Vi har særligt fokus på: • Proceshjælp i forbindelse med akkreditering • Faglig udvikling • Organisations- og ledelsesudvikling • Dokumentation og resultater Kontakt Akkreditering Danmark og CAKU for mere information Telefon: 70 23 77 88 • mail: info@akkreditering.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Gi’ LOS • 2-2013

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter. Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset. Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt. Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker. Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser. Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142. Botilbud Oasen § 108. Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt. Fonden Specialskolen ”Spirilen”. Erhvervsskolen ”Skruen”. Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS. Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick. Ledige pladser. Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

ram sprog ursu .dk k t e t caku lsend Få ti ile til jh@ a m t a

ved

Ledelse i sociale tilbud.

Oplægsholder: Jens Hedemand Chefkonsulent jh@caku.dk el. 22 60 62 37

Målgruppe for kurset: Du er leder og trænger til inspiration. Du er ny leder - og vil blive dygtigere. Du er souschef eller afdelingsleder og vil have teoretisk kendskab til ledelse. Du skal være leder, og vil kvalificerer dig. Dato, tid og sted: Der vil være 6 undervisningsdage i løbet af efteråret 2013 - se www.akkreditering.dk eller mail. Pris 13.200 kr. + moms inkl. forplejning og overnatning.

Indhold Kursusrækken er målrettet at tilegne sig teoretiske, praktiske og personlige ledelseskompetencer. Du får identificeret og styrket din personlige ledelsesstil - bl.a. ved anvendelse af ledelsestests. Endvidere får du teoretisk indsigt i de særlige udfordringer, der er som leder på et pædagogisk tilbud. Sådan foregår det Der er lagt et program for de 6 kursusdage - men den specifikke tilrettelæggelse af de enkelte kursusdage foregår i løbende dialog med deltagerne. Man har derfor mulighed for at få indflydelse på indholdet i kurset. Det får du med hjem • • •

Udarbejdelse af egen ledelsesudviklingsplan for den enkelte deltager Afklaring og ”værktøjer”, der kan bruges for at tilpasse og optimere organisationen bedst muligt Du får et lukket ledelsesnetværk, der er styrket af kendskabet til hinanden og den enkelte organisation.

Gi’ LOS • 2-2013

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark

Neuropædagogikhuset Ll. Nørremark tilbyder kurser i neuropædagogik i praksis ADHD – senskader – alkohol føtal syndrom – medfødte/påførte hjerneskader – groft omsorgssvigt – borderline – udviklingshæmmet – autisme og Asperger syndrom. Vi tager gerne ud og underviser på stedet.

Læs om kurserne på

Underviser: Opholdsstedleder og neuropædagog Vibeke Monnick.

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Henvendelse: tlf. 21449267 Vibeke Monnick Hjemmeside: www.lillenorremark.dk

”Det er problemet, der er problemet — ikke personen” Narrativ dokumentation Oplægsholder: Jens Hedemand Chefkonsulent i CAKU Målgruppe for kurset: Ledere og medarbejdere på behandlingstilbud, opholdssteder, botilbud o.l.. Dato, tid og sted: Tirsdag d. 10. september 2013 Trekantsområdet Pris: 1.500 kr. pr. deltager Tilmelding på 70 23 34 00 eller på kt@akkreditering.dk / jh@caku.dk

Gi’ LOS • 2-2013

Indhold Et af kravene i det nye socialtilsyn bliver, at stederne skal lave resultatdokumentation. Den narrative dokumentation er en meningsfuld og praksisnær metode til at give et udefra blik på egen praksis. Når professionelle fortæller historier fra den pædagogiske verden, kan man få et indblik i det pædagogiske arbejde og i den professionelle selvforståelse — både for den enkelte og stedet. Sådan foregår det Kurset vil være en vekselvirkning mellem teori, udarbejdelse af narrativer og gruppearbejde omkring selve metoden. Det bedste udbytte fås, hvis minimum 2 medarbejdere fra det samme sted deltager. Det får du med hjem

Efter kurset vil man kunne starte processen omkring den narrative dokumentation på sin arbejdsplads. Og der vil være forslag til, hvordan man organisatorisk kan håndtere opgaven i praksis. Se mere på www.akkreditering.dk

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Få styr på al jeres skriftlige dokumentation og kommunikation - helt enkelt og overskueligt Hvad kan Dagbogsprogrammet bruges til? Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet. Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet. Kontakt os i dag – 1100 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl! Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander. Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde. Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

52869_Dagbogs_ann_150x230.indd 1

23/10/12 14.42 Gi’ LOS • 2-2013

-tidens

-ti de ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 2-2013

Bliv klar til det nye socialtilsyn Sæt Bosted System på arbejde på dit tilbud Med Tilsynsreformen er der fuldt fokus på tilsyn med anbragte børn, unge og voksne – og i særdeleshed med landets private dagog døgntilbud. Tilsynet bliver professionaliseret og centraliseret, lige som langt flere tilbud skal godkendes. Fx skal alle anbringelsessteder for børn med få undtagelser godkendes af de nye socialtilsyn. På voksenområdet skal alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes.

Med Bosted System i huset er du altid klar til tilsyn. For med al dokumentation samlet i et system kan du hurtigt skabe dig det nødvendige overblik over alle relevante data og udarbejde netop den statusrapport, som du har brug for. Så er du klar til tilsyn – helt klar. Bosted System indeholder alle nødvendige og væsentlige værktøjer, som et privat tilbud har brug for til at beskrive og dokumentere den daglige indsats for den enkelte borger.

Med Bosted System får du: ∙

Individuel tilpasning af systemet ud fra en lang række specialiserede moduler

∙

Mulighed for rapportering og synliggørelse af indsatsen over for kommunen og tilsyn

∙

Effektmåling med grafisk visning, som kan synliggøre effekten af indsatsen

∙

Nemt og brugervenligt for både leder og medarbejder

∙

Fuld understøttelse af tilbuddets dokumentationsbehov

∙

Det bedste socialfaglige it-system på markedet

Kontakt os i dag og få en uforpligtende demonstration af systemet.

LOS fordelsaftale 15 % rabat på implementeringspakken til medlemmer af LOS

Ring eller skriv Skriv til Salg@TeamOnline.dk eller ring på telefon 66 17 73 13

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Gi’ LOS • 2-2013

•

Specialpædagogisk Børnemassage Lær at massere børn med specielle behov Silkeborg: 27. aug. + 22. okt. + 29. okt. 2013 Gentofte: 7. - 8. sep. + 29. okt. 2013

Specialterapeutisk Massage Kursus for dig, som arbejder med psykisk og fysisk handicappede Gentofte: 20. - 23. juni 2013 Silkeborg: 24. - 27. okt. 2013 •

tlf. 8681 1081 www.nordlys.dk

Sommerferie eller efterårsophold ved SKAGEN Stort hus på 220 m2 med 7 dobbeltværelser, stort køkken og meget stor fælles opholdsstue med store vinduer ud til haven udlejes på ugebasis eller bare til nogle dages ophold. Meget velegnet til ældre personer, personer med lettere handikap eller tidligere misbrugere. Separat bolig til ekstra personale eller personlige samtaler findes i nærheden. Ca. 2 km ind til Ålbæk by og ca. 20 km til Skagen. Stor privat grund beliggende i flot naturområde, som går 400 meter ned til havet uden offentlig adgang. Pris 200 kr./person/nat inkl. energitillæg.

Se www.knasborghus.dk for mere information

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER • • • • • • • • • •

Gi’ LOS • 2-2013

Kontorartikler Emballage Graﬁsk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

BLIV UNGDOMS PÆDAGOG Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik er for dig, der arbejder på et opholdssted, døgninstitution, i en fritidsklub, som opsøgende medarbejder eller familieplejer. Bliv mere bevidst om din egen rolle i arbejdet med unge. Lær om arbejdet med unge, og bliv bedre til at analysere, planlægge og gennemføre pædagogisk arbejde. Du får en bred vifte af viden om pædagogik, sociologi og psykologi.

Hør mere på 7266 5435 og se på ucsyd.dk/ungdomspæd

ESBJERGG KOLDIN

Emotions-Fokuseret Terapi

1-årig oplevelsesorienteret familieterapeutisk videreuddannelse på EFT-instituttet – at møde familier der, hvor de er Se infomøder på hjemmesiden På uddannelsen vil du få et solidt teoretisk fundament og terapeutisk træning under direkte supervision. Fokus er på, at du umiddelbart skal kunne bruge dine nye kompetencer i dit daglige virke. Undervisere : Vibeke Dalum og Kim Hofman. Borgergade 28, 1300 Kbh K www.eft-instituttet.dk – uddannelsestilbud og kurser

Gi’ LOS • 2-2013

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

HERREDSBJERG 24 KONTANTPRIS: 1.995.000 Haarby Institution/værested HERREDSBJERG 24 tæt på havet og få minutters Alternativt finansieringsforslag: Spændende ejendom beliggende ved Haarby, 7.883/7.594 KONTANTPRIS: kørsel fra Haarby by, hvor der er skoler, 1.995.000 indkøb mv. Ejendommen har tidli- RTPL. BRT/NT: gere været anvendt som institution og har en størrelse så der er mange Haarby Institution/værested fællesrum, personalerum HERREDSBJERG 24 og sove og opholdsrum. Der er stor grund hvor Alternativt finansieringsforslag: Spændende ejendom beliggende ved Haarby, tæt på havet der er mulighed for dyrehold. En meget spændende ejendom hvor der tillim²: 5.473 Boligog m²:få minutters 540 Grund KONTANTPRIS: RTPL. BRT/NT: 7.883/7.594 fraferielejligheder Haarby by, hvoreller der bed er skoler, indkøb mv. har tidlige er mulighed for1.995.000 at kørsel indrette & breakfast. Alt Ejendommen 46 Værelse: 8 Garage: gere været og har en størrelse så der er mange fremstår og god og fornuftig stand,anvendt lige til atsom tageinstitution i brug. Byggeår: 1920 Haarby Institution/værested fællesrum, personalerum og sove og opholdsrum. Der er stor grund hvor Sag: Herredsbjerg er mulighedved for Haarby, dyrehold.tæt En meget spændende ejendom hvor Alternativt der tilli- finansieringsforslag: Spændende ejendomder beliggende på havet og få minutters Bolig m²: 540 Grund m²: 5.473 er mulighed for at indkøb indrettemv. ferielejligheder ellerhar bedtidli& breakfast. Garage: 46 Værelse: 87.883/7.594 RTPL.Alt BRT/NT: kørsel fra Haarby by,gehvor der er skoler, Ejendommen fremstår og god og fornuftig stand, lige til at tage i brug. Byggeår: 1920

gere været anvendt som institution og har en størrelse så der er mange fællesrum, personalerum og sove og opholdsrum. Der er stor grund hvor der er mulighed for dyrehold. En meget spændende ejendom hvor der tillige er mulighed for at indrette ferielejligheder eller bed & breakfast. Alt fremstår og god og fornuftig stand, lige til at tage i brug.

Sag:

Bolig m²: 540 Grund m²: Værelse: 8 Garage: Byggeår: 1920 Sag: Herredsbjerg

danbolig Morten Nørregaard Statsaut. ejendomsmægler, valuar MDE Østergade 18, 5610 Assens · Tlf. 70 15 71 71 · assensdanbolig.dk · www.danbolig.dk

Gi’ LOS • 2-2013

Herredsbjerg

5.473 46

Fyld de ledige pladser på Jeres opholdssted · Vis hvad I kan og hvordan I gør det · Skil jer ud fra mængden, så socialrådgiverne kigger en ekstra gang Med udgangspunkt i Jeres visioner, faglighed og særkende skriver Khalil Kommunikation professionelle tekster til Jeres hjemmeside, foldere og andet markedsføringsmateriale. Søgemaskineoptimerede tekster til hjemmesiden – 950 kr. pr. side + moms

ætter" Hvis en "f jeres e v la kan de - kan si hjem me stemødre Jeres be d asse p så også det? te ss ld o op h

Ring og få et tilbud – eller aftal et kommunikationstjek – som er gratis for LOS´s medlemmer indtil den 1. september 2013

Tlf. 21 84 74 64

Khalil

www.khalilkommunikation.dk/opholdssteder

Kommunikation

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra 8 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Bestil et tilbud -

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Gi’ LOS • 2-2013

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 2-2013

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning. Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer. Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag. Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Netbankforsikring } 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer 52262 03.2013 CVR-nr: 78416114

} Rejseforsikring } Bestyrelsesansvarsforsikring Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale. Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

Gi’ LOS • 2-2013

højT pensionsTal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

pfa’s anbefalede pensionsTal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

lavT pensionsTal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

PFA introducerer Pensionstallet. Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal. Gi’ LOS • 2-2013 Det hele54 sker på Pensionstallet.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

r e g i s t r e r e d e storegade 4

r e v i s o r e r

4780 stege

rev@hagesgaard.dk

tlf. 55 81 54 60

www.hagesgaard.dk

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Gi’ LOS • 2-2013

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 2-2013

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 2-2013

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 2-2013

odense@kpmg.dk

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for: Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig revision/forvalt-

ningsrevision, der har været lovpligtigt for opholdssteder og botilbud siden den 1. januar 2007

Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder Udarbejdelse af prisfastsættelsesbudget Løbende telefonisk rådgivning Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance og likviditetsbudgetter Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v. Deltagelse i møde med bank, kommune m.v. Assistance i forbindelse med opstart Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk

hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

Gi’ LOS • 2-2013

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 2-2013

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

Gi’ LOS • 2-2013

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Personlig og engageret Ny adresse Advodan Lyngby advokatrådgivning

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private følgende opholdsadresse: Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed Advodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig andre private, der løfter sociale, udannelsesbliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, elsesmæssige opgaver. Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Kgs.Lyngby,

Jeg sætterstørre storenhed pris på samarbejdet med mennesker, der driver og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 betjening af kontorets klienter inden for flere sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme mail: og kaho@advodan.dk andre fagområder, herunder bl.a. køb og uændret 21 81 18 96 dygtige ogogdesuden har hjertet på rette sted. Det prøver jegmobilnummer at salg af fast ejendom, ejendomsadministration, leve op til.lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entreJylland

erhvervsrådgivning mv. og på at yde enCa.personlig, hver anden uge arbejder jeg i Jylland og Jeg læggerpriseret, vægt på et tæt samarbejde vil derfor bedre ogAdvokat, i større omfang kunne ph.d. og mediator engageret og kompetent rådgivning.

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter. Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. mit T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dk endnu videre udstrækning at udvikle ADVOKATFIRMA DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet. Med venlig hilsen

Gi’ LOS • 2-2013

Karin Høier advokat

RÅDGIVNING+

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds sted eller botilbud til et juridisk servicetjek? Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at du har brug for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid. Teamet bag Rådgivning+ er advokaterne Karin Høier og Jesper Graff samt et hold af stu denterfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende møde til nye klienter – gerne hos dig. Kontakt: Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

Gi’ LOS • 2-2013

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

Foto: Colourbox.com

Konference om

De eksklusive børn Hvordan styrker vi undervisningen af de børn, der ikke skal undervises i folkeskolen? Der er i disse år megen fokus på undervisningen af udsatte børn og unge, herunder særligt anbragte børn og unge. LOS arrangerer derfor en konference i hjertet af folkestyret – på Christiansborg – om emnet 25. september. Her vil vi sætte fokus på disse »eksklusive« børn. Hvem er de? Hvilke udfordringer har de? Hvilke forskelle er der for folkeskolen og specialtilbuddene?

• Mød op • Hør synspunkter og erfaringer • Vær med i debatten Dagen omfatter både faglige oplæg, beretninger fra tidligere elever og debat med folketingspolitikere og interessenter på området. Du kan også gøre din indflydelse gældende. Læs mere på www.los.dk.

Gi’ LOS • 2-2013