Gi' LOS Juni 2012

Nr. 2 • 19. årgang • juni 2012

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Børn og unge i klemme side 4 LOS medlemmerne i mediernes søgelys side 8

Arbejdsgruppe om værdidebat og strategioplæg for LOS side 19

Leder

Geert Jørgensen direktør i LOS

Sammenhold L

OS og medlemmerne er for tiden under et stort pres i forbindelse med de kommunale nedskæringer efter kommunalreformen. I et stigende antal kommuner er opskriften en øget hjemtagning af ’opgaverne’. I praksis betyder det i flere tilfælde hjemtagelse af såvel børn og unge på opholdssteder som hjemtagelse af voksne i §107-tilbud. På skoleområdet flyttes en lang række børn og unge tilbage i Folkeskoleregi i inklusionens navn. I nogle af de sager, som LOS har været inde over, har vi kunnet se en rystende tilsidesættelse af den enkeltes tarv, og har medvirket til at få rejst afgørelserne i klagesystemet. Ofte med underkendelse af de kommunale afgørelser som resultat. Det er da også i en rapport fra Statsforvaltningen i Midtjylland påvist, at flere kommuner spekulerer i at ’afprøve grænserne’ for hvad de kan slippe af sted med, hvilket såvel Statsforvaltningen som førende juridiske eksperter har erklæret ulovligt. Kommunen skal altid give borgeren et tilbud, som man mener svarer til dennes behov. Det har betydet, at en stadig stigende andel af LOS’ medlemmer har ledige pladser, og at en del af dem, har måttet tage konsekvenserne heraf og er lukket. Det betyder også noget for LOS’ økonomi, og såvel bestyrelsen som jeg følger udviklingen nøje. Mediernes ensidige negative fokus på området har naturligvis ikke gjort det nemmere for hverken LOS eller medlemmerne, og derfor er LOS også i gang med at udvikle en ny mediestrategi og nye initiativer på denne front.

Gi’ LOS • 2-2012

Alt i alt er vi alle under et kraftigt pres. Et pres der kalder på en grundig gennemgang af LOS’ arbejde. Jeg er derfor personligt glad for, at bestyrelsen efter debatten på generalforsamlingen har nedsat den foreslåede arbejdsgruppe, som skal vurdere foreningens nuværende situation, internt og eksternt og komme med forslag til arbejdet med den fremtidige strategi for LOS’ fortsatte udvikling som interesseorganisation. (Se mere herom inde i bladet.) Det er en del af planen for arbejdsgruppen, at invitere alle medlemmer til på et strategiseminar den 31. august at komme med indspark i arbejdet. Jeg ser frem til nogle gode og konstruktive drøftelser og forslag, som kan understøtte en fortsat udvikling af LOS til gavn for medlemmernes fortsatte arbejde. En af LOS’ værdier er mangfoldighed, og i disse tider er det vigtigt, at vi alle står sammen om at udvikle området. Jeg håber derfor på aktiv opbakning fra flest mulige medlemmer i bestræbelserne på at nå dette mål. De private tilbud er en vigtig del af udsatte børn, unge og voksnes muligheder for at få et godt liv. Sammen skal vi styrke fokus på, at få disse muligheder gjort til virkelighed.

LANDSMØDE OG GENERALFORSAMLING

Læs i dette nummer 4

Børn og unge i klemme

Krise giver også nye muligheder

LOS-medlemmer i mediernes søgelys

Kokke og pædagoger

Ledelse af primadonnaer

Branding handler om substans

Noter

LOS’ økonomi skrumper

Arbejdsgruppe skal vurdere LOS

Nyt fra LOS

Juranyt

Et liv som psykisk syg og efterbehandling der gør en forskel

10 stærke historier

Det batter, når brugerne bestemmer

EPR contribution to LOS magazine

LOS: Når svenskerne kan, så kan vi også

HVB-sektorn alltmer professionaliserad

Evidensbaseret praksis og praksisbaseret evidens - HVAD VIRKER

Når ord forpligter

Annoncer

23 GI‘ LOS • NR. 2 • 19. ÅRGANG • JUNI 2012

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. august 2012 Se annoncepriser mv. side 56. Forside: LOS Landsmøde. Foto: Christian Rindom

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2012

LOS Landsmøde

Fra venstre: Børn- og Ungedirektør Henrik Beyer, Herning Kommune, konsulent Peter Jensen, SPUK, direktør Geert Jørgensen, LOS.

Børn og unge i klemme Kommunerne lader økonomien diktere omfanget af anbringelser, selv om børn og unge har krav på en socialfaglig vurdering. Nogle af de børn og unge får ikke en chance igen, sagde LOS’ formand Kim Simonsen. Af journalist Eskil Mann Sørensen

OS’ landsmøde blev præget af, at der er krisetid blandt opholdssteder og botilbud. Kommunerne sparer. »Krisen kradser. Krisen koster på mange planer. Der er nogle af vores kolleger, som har lukket deres tilbud. Men først og fremmest er det vores brugere, der betaler,« sagde Kim Simonsen, formand for LOS. »Vi opholdssteder og botilbud får sikkert en chance mere om nogle år.

Gi’ LOS • 2-2012

Det er der nok nogle af brugerne, der ikke får,« sagde Kim Simonsen. Situationens alvor understreges af, at Børne- og Ungeudvalget i LOS ligefrem har udarbejdet et værktøj: »Når jeg skal lukke mit sted« med gode råd om. Konsulent Peter Jensen fra SPUK redegjorde for, at antallet af anbringelser falder kraftigt. »Hvor bliver de udsatte unge så af? Jo, nogle flytter på værelse eller kollegie, måske med tilsyn, måske ikke. Kontaktpersonsordninger er

blevet løsenet på alt. Det kan også bruges til noget på nogle områder. Men i forhold til de mest belastede børn og unge er det en alt for ringe indsats,« understregede han. Blandt deltagerne på landsmødet gik snakken om, at der er færre klienter. Enkelte tilbud kan dog stadig berette om at være fuldt belagt.

Økonomi før børn »Vi har fået mange udfordringer i det år, der er gået,« sagde Kim Simonsen. Han nævnte især, at kommunerne i

LOS Landsmøde

Foto: christian rindom

Formand Kim Simonsen, LOS.

stigende grad foretager økonomiske vurderinger, fremfor pædagogiske vurderinger af anbringelser. »Politikerne lægger pres på de medarbejdere, som laver udredninger og afgørelser om klienter. Men børn og unge har krav på en socialfaglig vurdering om, hvilken type anbringelse, som er bedst for den enkelte. Kommunerne må ikke lade afgørelser diktere af økonomi,« sagde han. LOS-medlemmer blandt andet fra Nordsjælland pegede på, at økonomiske hensyn i større og større grad influerer på beslutningerne i kommunerne.

Til at svare på kommunernes vegne var Børn- og Unge-direktør Henrik Beyer fra Herning Kommune inviteret. »Det er vanskeligt for mig at kommentere. Men hvis det er sådan, så er det ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik eller med serviceloven,« sagde han. Selv om landsmødet var præget af en krisestemning, så blev det også præget af en vilje til at se på nye muligheder. (Se artiklen: »Krise giver også nye muligheder« side 6).

Foto: christian rindom

Gi’ LOS • 2-2012

LOS Landsmøde

Peter Jensen fra konsulentfirmaet SPUK beskrev flere nye muligheder for LOS-medlemmerne.

Krise giver også nye muligheder 6

Gi’ LOS • 2-2012

LOS Landsmøde

Foto: mike reuter

I en sparetid opstår der også nye muligheder. Kommunalchef opfordrede LOS-medlemmer til at komme med forslag til nye typer foranstaltninger. Af journalist Eskil Mann Sørensen

i er i en tid, hvor kommunerne søger at skabe nye typer af tilbud, eksempelvis anbringelse af unge i værelser med tilknytning af en kontaktperson. I den situation kan det være en god idé for opholdssteder og botilbud at byde ind med alternative anbringelser eller støtteordninger. Det blev blandt andet bekræftet af Køge Kommunes social- og sundhedsdirektør Svend Tabor på LOS’ landsmøde. »Vi er interesserede i at drøfte løsningsforslag med jer, som ved noget om området. Når der er så mange forandringer, og vi i kommunerne prøver at skabe nye tiltag, så skaber det også nogle muligheder for jer,« sagde han. Han gav som et eksempel at Autismeforeningen foreslog at oprette et specielt tilbud for autister i Køge, og det blev til virkelighed. »Det har udviklet sig til et rigtigt fint samarbejde. Hvis begge sider er

klar til at samarbejde, så lykkes det,« sagde han. Svend Tabor nævnte, at Køge Kommune ofte har behov for, at private tilbud kan reagere hurtigt. »Vi har forventning til, at man kan starte med meget kort varsel. Det kan godt være, at vores krav ikke helt bliver opfyldt i første omgang, men hvis det kan sættes hurtigt i gang, så er det en stor fordel,« sagde han. Peter Jensen fra konsulentfirmaet SPUK, der arbejder på det sociale område, beskrev en række tilbud i forskellige kommuner, som netop ikke er heltidsanbringelser. Eksempelvis »Fredericia Basement«, som er et tilbud for unge mellem 10 og 16 år og er et alternativ til anbringelse. Målet er at integrere de unge i normalmiljøet og træne deres sociale kompetencer.

I kan kvalificere tilbud »Der findes også børnehuse rundt omkring, hvor børn og deres forældre selv definerer, hvornår de har brug for støtte. Det er sådan nogle

Svend Tabor, Køge Kommune. tilbud, som er i gang i øjeblikket. Der er også nogle, der arbejder med fleksible døgninstitutioner. Den slags tilbud vil I kunne kvalificere væsentligt med de erfaringer, I har,« sagde Peter Jensen LOS’ direktør Geert Jørgensen hæftede sig også ved nye muligheder. »Kommunerne efterspørger nye tilbudstyper med et kortere forløb. Det kan være en mulighed for de private tilbud, som tit er mere fleksible end offentlige institutioner,« sagde han. Enkelte opholdssteder er allerede gået i gang med utraditionelle tilbud. Det gælder Bryggergården på Samsø, som skal i gang med at opbygge et børnehus for kommunen som tilbud til udsatte børn. Ligeledes er Solvang ved Brovst ved at starte et aflastningssted med plads til otte børn. Det fortalte stedets leder Jacob Hoydal.

Foto: christian rindom

Gi’ LOS • 2-2012

LOS Landsmøde

LOS-medlemmer i mediern To minutters hård kritik i TV-Avisen kan ramme et opholdssted hårdt. LOS-formand opfordrer medierne til at være mere lødige. Af journalist Eskil Mann Sørensen

dskillige opholdssteder er blevet sat under kritisk lup i TV2 Nyhederne og i DR’s TV-Avisen det sidste halve år. Mange medlemmer udtrykte på LOS’ landsmøde bekymring over de negative indslag. »Det fylder meget hos mig og hos mange andre. Vi synes vi gør et godt og ærligt stykke arbejde. Jeg håber det er noget LOS kan tage hånd om,« sagde Poul Bo Nielsen, leder Fonden Landlyst ved Hadsund. Formand Kim Simonsen var ligeledes bekymret. »Et enkelt indslag på nogle få minutter i TV kan ødelægge mange års arbejde. Hvis man bliver kritiseret offentligt, er det ofte umuligt at svare igen på kritikken på grund af vores tavshedspligt. Vi har set uhyggeligt

Gi’ LOS • 2-2012

»En stor del af sagerne opstår ved at fyrede medarbejdere udbreder deres antipati mod deres tidligere arbejdspladser. Vores medarbejdere arbejder med de allervanskeligste unge, de, som har karakterforstyrrelser. Nogle er indstillet på at sige hvad som helst til journalister. Nogle unge har endda truet en leder på livet. Medierne er sjældent interesserede i komplicerede sammenhænge,« udtalte han. Geert Jørgensen fortalte også, at LOS har brugt meget tid på medier. Han opfordrer LOS-medlemmer, der bliver kontaktet af pressen med en kritisk vinkel, til at tage kontakt til LOS. »Vi har kontakt med medierådgivere, som kender vores område, og som vi kan anbefale,« sagde Geert Jørgensen.

Foto: christian rindom

Mange LOS-medlemmer er bekymrede over de negative indslag i medierne.

journalistisk arbejde i denne vinter. Både DR og TV2 har sat fokus på os. Det er også i orden. Det skal bare være lødigt. De indslag vi har set, har desværre været meget ensidige. Vi har set nogle af vores kolleger blive hængt ud af nogle af stedernes unge eller af tidligere medarbejdere. Det bliver desværre fremlagt som om, at det er den endelige sandhed,« sagde Kim Simonsen. »Medier og det omgivende samfund skal forstå, hvad der sker i botilbud og opholdssteder, og hvad det er for børn, unge og voksne vi arbejder med. Det er eksempelvis udadreagerende unge, som kommer fra hjem med druk, svigt og vold, og som ikke føler, at de har noget at tabe,« sagde Kim Simonsen. Geert Jørgensen, direktør for LOS, supplerede:

LOS Landsmøde

nes søgelys

Jacob Hoydal, leder Solvang, opholdssted for adfærdsvanskelige børn og unge mellem 12 og 18 år, Brovst, Nordjylland: Jeg synes, medierne er meget negative. Jeg er skuffet over den tilgang de har til vores område. Selvfølgelig skal medierne være på vagt. Men de kommer med påstande om nogle af vores kolleger, som ikke bliver underbygget. Det er en skam i forhold til at udvikle vores område. Alle er jo næsten skræmt fra vid og sans. Sådan oplever jeg stemningen. Det er nemt at blive forarget over så mange penge, der bliver brugt på en enkel anbringelse. Men medierne springer let og elegant hen over, hvad det egentlig er, vi laver. Jeg synes, at Danmarks Radio er sprunget med på en populistisk journalistik.

kim bargsteen, landbasen

Medierne er negative

Historie bestemt på forhånd Søren Virenfeldt, leder af Solhaven, opholdssted for børn og unge, Farsø, Nordjylland. Søren Virenfeldt har været udsat for stærk kritik i DR TVAvisen, og er sigtet for vold. Han har pt. orlov fra sin lederstilling: Jeg er bestemt ikke tilfreds med den behandling Danmarks Radio har givet mig. De havde jo bestemt deres historie på forhånd. Vi brugte en hel dag til at vise DR’s journalist Michael Bech rundt. Vi havde interview i over en time. Men alt det, der ikke passer ind i deres historie, klippede de fra. En af de unge, som de brugte som kilder, er selv dømt for vold mod mig. Vi håbede, at journalisten ville lade sig påvirke af virkeligheden.

Men det vi fortalte, interesserede ham overhovedet ikke. Sådan en omtale giver en masse støj i forhold til omgivelserne, og tilsynsmyndighederne bliver i tvivl om, hvad vi laver. Men vi har ikke mulighed for at tage til genmæle over for tidligere elever, for så ville vi bryde vores tavshedspligt. Vi opfordrede Danmarks Radio til at få de tidligere elever til at skrive under på en fuldmagt, så vi kunne svare på anklagerne. Men det skete ikke.

Gi’ LOS • 2-2012

LOS Landsmøde

Kokke og pædagoger Kokke og operasangere kan sagtens være gode medarbejdere på et opholdssted, sagde konsulent Peter Jensen. Men hvor mange kokke kan vi være bekendt at præsentere de unge for, lød modspørgsmålet. Af journalist Eskil Mann Sørensen

Gi’ LOS • 2-2012

Foto: christian rindom

kim bargsteen, landbasen

n kok kan være lige så dygtig til at hjælpe et ungt menneske på benene som en pædagog. Sådan lød påstanden fra konsulent Peter Jensen fra SPUK, og det satte gang i debatten på LOS’ landsmøde. »I den offentlige debat har der været kritik af, at mange ansatte på opholdssteder ikke har en pædagoguddannelse. For mig er en pædagoguddannelse ikke det vigtige. Men det er vigtigt, at de unge bliver mødt af mange forskellige mennesker med forskellige uddannelser. Jeg har for eksempel oplevet et sted, som fungerede rigtigt godt, hvor nogle af de ansatte var en kok, en betonmager og en operasanger. De var alle stærke i deres personlige kompetencer,« sagde Peter Jensen. »Min erfaring er, at jo flere forskellige mennesker et sted har, jo bedre kan vi møde de unge. Om deres viden er teoretisk eller erhvervet ved erfaring er ligegyldigt,« sagde han. Det fik flere i salen til at reagere. »Det er svært for en kok at lave skriftlig pædagogisk dokumentation,« blev det sagt. »Hvor mange kokke kan vi være bekendt at præsentere de unge for,« lød et spørgsmål. »Lige så mange, som har styr på deres sociale og personlige kom-

petencer,« svarede Peter Jensen. Han ville dog gerne indrømme, at alle medarbejdere ikke kunne være kokke. »Men den viden man får på seminariet er ikke den eneste gyldige. Viden kan også komme andre steder fra, eksempelvis fra intern uddannelse på stederne,« sagde Peter Jensen.

Diskussionen om uddannelser fik også flere til at begræde, at socialpædagoguddannelsen ikke findes mere. »Mange af de nyuddannede pædagoger ved slet ikke noget om vores målgrupper. De ved ikke mere end tømreren eller kokken,« sagde Ken Heddinge, leder for opholdsstedet Clemens.

LOS Landsmøde

Helle Hedegaard Heins pointe er, at de forskellige medarbejdertyper skal ledes forskelligt.

Foto: christian rindom

Ledelse af primadonnaer Primadonnaer er en særlig kategori af medarbejdere, som stiller høje krav til kvaliteten af deres arbejde. De kan være svære at lede, men de bidrager meget til arbejdspladsen. Af journalist Eskil Mann Sørensen

vordan leder man primadonnaer på Det Kongelige Teater eller på et opholdssted? Helle Hedegaard Hein gav på LOS’ landsmøde et veloplagt oplæg om at motivere medarbejdere, som sætter sig de højeste mål. Hun har blandt andet studeret »primadonnaer« på Det Kongelige Teater. »Primadonnaer er dem, som Danmark skal leve af i fremtiden, fordi de stiller høje krav. Man siger, at de er hysteriske, egocentriske, ledelsesresistente og barnlige. Men hvis primadonnaerne dør på en arbejdsplads, så dør den højere sag,« sagde hun. »Primadonnaer identificerer sig med arbejdet. De har et eksistentielt forhold til arbejdet og føler en pligt til at stræbe efter den højeste standard. De er i livslang læring.« Primadonnaer føler desuden, at de har ret til ikke at følge deres leder, hvis han ikke sætter standarderne for arbejdet højt nok. »De føler, at de har en pligt til at decouple lederen, hvis lederne beder om at gå på kompromis. Primadonnaer vil hellere være i konflikt med deres ledere end med den højeste standard.«

Primadonnaer bliver motiveret af at få det store ’kick’. Oplevelsen af at have nået den højeste standard. »Kick’et er en ekstrem lykkefølelse. Et kick varer evigt. Primadonnaerne kan spole 30 år tilbage i deres liv og fortælle om et kick, som om det var noget, der skete i går. De kan huske hvem, der sagde hvad, og hvilken farve væggen havde.«

Præstationstrippere Helle Hedegaard Hein opererer med to andre vigtige kategorier af medarbejdere, ekstroverte og introverte præstationstrippere. Begge grupper motiveres af gode præstationer, de ekstroverte motiveres meget af den ydre anerkendelse af deres præstationer, mens de introverte mere motiveres af at løse et problem. De er en slags nørder. »De ekstroverte er lette at lede. Man skal give dem nogle belønninger, for eksempel som månedens medarbejdere eller ved at give dem ros i rå mængder. De introverte derimod er motiveret af den tilstand, der hedder flow. Den bedste belønning til dem er, at de får nye, sværere opgaver,« sagde Helle Hedegaard Hein.

Et godt stykke arbejde Desuden er der pragmatikere, som er gode, loyale medarbejdere, som er motiveret af at gøre et godt stykke arebjde. De vil godt vide, hvad normen for et godt stykke arbejde, og de kan godt lide at få nogle vejledninger. Hvis ikke de fire typer når deres mål, så kan de ’regrediere’ til lønmodtagere, i den her forbindelse forstået som mennesker, som mest ser arbejdet, som noget, der skal overstås for at bringe en løn hjem. Helle Hedegaard Heins pointe er, at de forskellige medarbejdertyper skal ledes på forskellige måder. Hvis lederen selv er en bestemt arketype, for eksempel den ektroverte præstationstripper, så vil han eller hun have mest øje for andre ekstroverte præstationstrippere. De bedste ledere har også øje for de andre arketyper. »Man kan spørge sig selv som leder, hvordan kan jeg gøre mig fortjent til, at andre følger mig. Er der en af de her arketyper, som vi giver mere plads til end de andre? Det er kun ved, at alle typerne trives, at vi får en god arbejdsplads.«

Gi’ LOS • 2-2012

LOS Landsmøde

Branding handler om substans Af journalist Eskil Mann Sørensen

otilbud og opholdssteder kan godt have brug for at ’brande’ sig i en tid med dalende offentlige budgetter. Men branding er ikke bare at fortælle historier. Der skal være overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør. Der skal være substans. Det var budskabet, da tidligere LEGO-direktør Christian Majgaard fortalte om branding på LOS’ landsmøde. Han har arbejdet som marketingdirektør i LEGO og senere som koncerndirektør og arbejder i

Foto: christian rindom

Gi’ LOS • 2-2012

dag som konsulent inden for branding. »Et brand er ikke noget man kan konstruere. Det er noget, som sidder inde i hovedet på folk. Branding er ikke noget man gør. Det er noget, der sker helt af sig selv. Et brand er folks indtryk af et firma eller et varemærke. Det er et fænomen, som man ikke kan melde sig ud af. Branding sker, når man gør indtryk,« sagde Christian Majgaard. Han nævnte RyanAir, som et firma, som har udviklet substans, nemlig simple flyveture i Europa til en billig pris.

»Det er en no-frill service. Der er ikke noget tingel-tangel. Man får ikke engang et sædenummer. På samme tid udviklede SAS overflade og forsøgte at re-brande sig med ’afslappet elegance’ uden held, fordi der ikke var meget substans i det udtryk,« sagde han. Christian Majgaard nævnte også Hotelkæden First, som reklamerer med sloganet »First – Your second home is First«. »Når man spørger medarbejderne, så aner de ikke, hvad det slogan står for. Man kan altså ikke lave markedsføring, som ikke har noget med kulturen i virksomheden at gøre.«

Et brand er noget, som sidder inde i hovedet på folk, fortalte brandingekspert Christian Majgaard.

LOS Landsmøde

NOTER Kompetencen forsvinder

Ny skolekonsulent i LOS?

Kompetencen på det specialiserede socialområde forsvinder lige så stille. Det bekymrer konsulent Peter Jensen, SPUK. »Der bliver ikke anbragt så mange børn som tidligere på grund af kommunernes besparelser. Derfor lukkes opholdssteder, og kompetencerne forsvinder stille og roligt,« sagde han.

Skoleudvalget i LOS’ bestyrelse spurgte LOS’ medlemmer om der er behov for en særlig skolekonsulent i LOS. »Vi er er ikke i tvivl om, at en skolekonsulent kunne gøre vores skoletilbud bedre og stærkere. Men vi vil gerne vide, om vi skal gå videre med ideen, eller om vi skal lægge den død,« sagde formand for skoleudvalget Ulrik Rosendahl, Vielshøjskolen. Enkelte af deltagerne i generalforsamlingen udtalte sig positivt om ideen.

Et betalt netværk Det er er ingen sag at beholde anbragte i de tilbud, hvor de er placeret, men det gælder også om at ændre folks liv til det bedre. »De anbragte skal ikke bare have et betalt netværk. De skal efterhånden udvikle deres eget netværk,« sagde Leif Gjørtz Christensen, direktør for Job og Velfærd i Viborg Kommune. »Vi skal fokusere på, hvordan vi får ændret folks livsbane, ikke bare på, om de har det godt der, hvor de er.« Leif Gjørtz Christensen mente, at kommunale tilbud sommetider er bedre til at se det aspekt af en anbringelse. »Når vi selv driver tilbuddene, så får vi også klienterne videre. Undskyld jeg siger det.«

Sværere at ekskludere Det bliver lidt sværere at ekskludere medlemmer fra LOS. LOS’ generalforsamling vedtog, at i fremtiden kræves der et kvalificeret flertal på fem ud af bestyrelsens syv medlemmer, som skal stemme for en eksklusion. »Vi synes, at bestemmelserne om eksklusion er for enkle, som de står nu,« sagde LOS’ formand Kim Simonsen som motivation. »Vi vil gerne have, at hvis nogen skal ekskluderes, så skal sagen være behandlet grundigt.«

Magter kommunerne tilsynet med opholdssteder og botilbud? Det var et af emnerne i paneldebatten på LOS’ landsmøde. »Nogle enkelte kommuner løfter ikke opgaven, men det er derfor de søger ind i nogle tværkommunale samarbejder,« sagde Henrik Beyer, Børn- og Unge-direktør i Herning Kommune. Han fortalte, at kommunerne i Region Midtjylland er gået sammen om et tværkommunalt tilsyn. »Der skal være minimum to medarbejdere til stede ved et tilsyn, og medarbejderne skal udveksles, så man får et kompetenceløft.« Geert Jørgensen, LOS, argumenterede for, at tilsynet skal ligge i en central godkendelses- og tilsynsinstans. »Der bliver brugt mange flere ressourcer nu, når alle 98 kommuner har deres eget tilsyn, end der gjorde i amternes tid,« påpegede han.

Foto: christian rindom

Magter kommuner tilsyn?

Søren Brink, Ølandshus, er ny i bestyrelsen.

Søren Brink i bestyrelse Søren Brink, Ølandhus ved Brovst, blev valgt ind som ny i LOS’ bestyrelse. Han afløser Christin Meikl, Atriumhus, som ikke ønskede at genopstille. Søren Brink sagde, at han ønskede at få Nordjylland på landkortet, og at sprede positive historier om botilbud og opholdssteder. LOS’ formand Kim Simonsen blev genvalgt, ligesom der var genvalg til John Anderskou. Generalforsamlingen valgte to nye suppleanter til bestyrelsen. Det blev Ib Hørup og Majken Dalsgaard.

Gi’ LOS • 2-2012

LOS generalforsamling

Trods underskud i 2011 har LOS en forholdsvis solid egenkapital, fortalte Geert Jørgensen. Foto: christian rindom

LOS’ økonomi skrumper E

Gi’ LOS • 2-2012

Foto: christian rindom

n medlemstilbagegang betyder, at LOS’ økonomi skrumper. Medlemskontingenterne faldt fra 9,8 til 9,6 mio. kroner fra 2010 til 2011. Samtidig måtte LOS i 2011 sluge en ubehagelig ekstraudgift på 457.000 kroner til en kopimaskine, som var leaset hos CopyTosh. »Vi er en af de organisationer, som er blevet snydt af nogle smarte sælgere. Jeg kan kun opfordre andre til ikke at gå ind i den slags leasingaftaler. Køb hellere kopimaskinen,« sagde LOS’ direktør Geert Jørgensen på LOS’ generalforsamling. LOS har tabt en retssag mod CopyTosh om betalingen for apparatet. Ekstraudgiften betyder, at LOS endte med et underskud på 105.000 kroner i 2011. LOS’ egenkapital ligger dog forholdsvist solidt på to millioner kroner. Fordi flere opholdssteder og botilbud lukker, forventer LOS faldende kontingentindtægter i 2012 og 2013. »Vi forventer en nedgang på 900.000 kroner. Derfor forventer vi, at vi skal spare på en række områder. Jeg laver en løbende tilpasning af budgettet, hvis forudsætningerne ændrer sig,« sagde Geert Jørgensen.

LOS generalforsamling

Arbejdsgruppe skal vurdere LOS Af journalist Eskil Mann Sørensen OS’ tilstand og fremtid skal sættes under lup af en arbejdsgruppe. Forslaget blev fremsat af Peter Soelberg, bestyrelsesformand på Ousbjerggaard, på LOS’ generalforsamling. I hans skriftlige forslag stod blandt andet: »På baggrund af den seneste tids mediestorm omkring forholdene hos flere af foreningens medlemmer og en tiltagende intern kritik af bestyrelsens rolle i den forbindelse, skal der hermed stilles forslag om at der nedsættes en kommission.« »Jeg synes, at vi skal have en værdidebat i LOS. Gør vi det godt nok i foreningen? Det skal ikke ses som en kritik af bestyrelsen. Jeg har stor loyalitet over for LOS. Men jeg mener, at der er noget, man godt kunne synes kunne se ud på en anden måde. En arbejdsgruppe kunne lægge et katalog frem med forslag til ændringer.« Sådan sagde Peter Soelberg i sin motivation for forslaget. I det skriftlige forslag lagde Peter Soelberg op til, at kommissionen/arbejdsgruppen skal vurdere foreningens tilstand og på den baggrund foreslå en strategi for, hvordan LOS skal udvikle sig. Peter Soelberg blev blandt andre støttet af Bjørn Sørensen, Solbjerghus: »Vi skal finde ud af, hvad vi vil med LOS, og hvordan sekretariatet skal se ud fremover.« Berit Buch, forstander på Semaiskolen i Brønderslev, kunne også godt tænke sig, at LOS’ fremtid bliver diskuteret.

Foto: christian rindom

Generalforsamlingen vedtog, at bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe snarest.

»LOS må gerne have en 5-års plan, der går ud på, at alle skal akkrediteres, så man kan se, at vi er stuerene, og at der ikke er nogle brådne kar hos os,« sagde hun.

Vi har brug for at samle Forslaget om en kommission eller arbejdsgruppe vakte også nogen kritik. Blandt andet sagde Benny Thomsen, Buegård, at han syntes, at en værdidebat retteligt hører hjemme i bestyrelsen. Poul Bo Nielsen, Landlyst, var ligeledes kritisk. »Vi har ikke brug for et forslag, der skiller. Vi har brug for at samle nu. Jeg er heller ikke helt klar over, hvad der er formålet med forslaget,« sagde han. Formand Kim Simonsen sagde, at det er vigtigt med åbenhed og med en værdidebat, så han kunne godt støtte, at der blev dannet en arbejds-

gruppe, hvis bestyrelsen kunne være den udfarende kraft i arbejdet. Peter Soelberg ønskede en kort tidsfrist for dannelsen af arbejdsgruppen, men det ønskede bestyrelsen ikke. »Det er vigtigt, at vi får den tid, vi skal have. Vi skal ikke lave noget hovsa. Jeg synes, vi skal nøjes med ordet ’snarest’, og så lover jeg, at vi går i gang,« sagde Kim Simonsen. Resultatet blev, at forsamlingen vedtog, at bestyrelsen snarest får nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra LOS med mulighed for at inddrage eksterne folk, som har forstand på anbringelsesområdet.

Gi’ LOS • 2-2012

Nyt fra LOS

Kort nyt LOS’ nyhedsbreve Den 1. maj 2012 tiltrådte Jacob Føns Lomholt som regional konsulent på Sjælland.

LOS sender jævnligt nyhedsbreve vedrørende faglige, politiske og medlemsrelevante emner. Modtager du ikke disse nyhedsbreve, vil vi bede dig kontakte Nynne Haarby på nh@los.dk eller på tlf. 70233400.

Børnenes IT-Fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en computer hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fællesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

Næste nummer af Gi’LOS Gi’LOS nr. 3, 2012 udkommer i midten af september I næste nummer vil vi sætte fokus på debatten om uddannelseskrav og kompetencer. Gennem indlæg fra en række fagfolk, medlemssteder og interessenter vil vi prøve at nuancere en debat, der desværre ofte har været meget sort-hvid, når det gælder betydningen af henholdsvis faglig pædagogisk viden og personlige kompetencer. Medlemmer der ønsker at bidrage til temaet er meget velkomne til at kontakte Geert Jørgensen på gj@los.dk.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan

Gi’ LOS • 2-2012

søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser. • Vedligehold af netværk. Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Nyt fra los

Kort nyt LOS og Akkreditering Danmark til møde med Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup

Den 24. april var medlem af LOS’ skoleudvalg Robert Stuhr og direktør Geert Jørgensen i foretræde for Folketingets Børne- og Uddannelsesudvalg med henblik på at påvise de uhensigtsmæssigheder, som LOS finder i forhold til lovgivningen omkring specialundervisning på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud. Udvalget viste stor interesse for LOS’ synspunkter og bad om hurtigst muligt at få tilsendt eksempler på cases til belysning af den fremførte problematik. Udvalget stillede efter foretrædet spørgsmål til Børne- og Undervisningsministeren herom. Spørgsmål og svar kan læses på www.los.dk.

LOS til møde med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini Den 16. maj havde LOS’ formand Kim Simonsen og direktør Geert Jørgensen møde med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, hvor de blandt andet fulgte op på de problematikker, LOS har rejst overfor Folketingets Børne- og Uddannelsesudvalg. Der var desværre ikke den store lydhørhed over for at ændre reglerne omkring visitationen til dagbehandlingstilbud for hjemmeboende elever, hvor ministeren pegede på lovforslagets udvidede samarbejde mellem de involverede kommuner. Der blev til gengæld givet udtryk for forståelse for et udvidet samarbejde mellem opholdssteder om interne skoler. LOS vil følge op på lovgivningen. Mødet afsluttedes med en aftale om, at LOS inviterer ministeren ud at besøge et dagbehandlingstilbud og en intern skole.

Foto: jens panduro

Den 4. juli var formanden for Fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumentation, der driver Akkreditering Danmark, Lene Diemer og LOS’ direktør Geert Jørgensen inviteret til et møde med Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup om godkendelse og tilsyn og deres erfaringer omkring udviklingen af en certificerings- eller akkrediteringsordning. Det er efter mødet LOS’ opfattelse, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvornår der er en afklaring på hele godkendelses og tilsynsreformen, herunder på kravene i forbindelse med en eventuel certificeringsordning. I den sammenhæng forventer LOS, at der vil blive tale om en enklere model end LOS’ akkrediteringsmodel, idet der dog må forventes at blive stillet krav om en vis grad af resultatdokumentation. På mødet fremførte Lene Diemer og Geert Jørgensen Akkreditering Danmarks overvejelser om at udvikle en basismodel, som tilfredsstiller de kommende krav til certificering i godkendelses- og tilsynsreformen, ligesom akkrediteringsmodellen naturligvis vil blive udviklet i overensstemmelse med eventuelle øgede krav i lovgivningen og regelsættet på området.

LOS i foretræde for Folketingets Børneog Uddannelsesudvalg

Antal steder med ledige pladser MAJ 2012

Antal 357

Heraf med ledig plads(er) 244

Ledig plads i % 68 %

Botilbud

176

107

61 %

Skoletilbud Familietilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

60 18 62 673

37 16 48 452

62 % 89 % 77 % 67 %

Medlemssteder i alt

600

383

64 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 2-2012

Nyt fra LOS

LOS’ bidrag til høringer fra ministerierne

Kurser efterår 2012 Her er LOS’ spændende udbud af kurser til efteråret 2012. • Arbejdsmiljøuddannelsen • Efteruddannelse – Psykisk Arbejdsmiljø/Sjælland • Temadag om Serviceloven • Medicinhåndtering/Århus • Medicinhåndtering/København • Medicin 2 • Magtanvendelse i praksis – for opholdssteder og botilbud • Personalejura/Århus • Personalejura/København • Konflikthåndtering på psykiatriske botilbud • Efterværnsjura • Samarbejdsbaseret problemløsning for opholdssteder Datoer, priser og yderligere informationer vil følge i næste nummer af Gi’ LOS. Kurserne vil løbende blive annonceret i LOS’ nyhedsbreve og åbnet for tilmeldinger på www.los.dk Vær opmærksom på at alle kan tilmelde sig LOS’ nyhedsbreve på forsiden af www.los.dk og få informationer om kurser m.m. Rigtig god fornøjelse! Har du spørgsmål til kurserne er du velkommen til at ringe til Nynne Haarby, LOS, tlf. 70233400

edenfor følger uddrag fra høringssvar som LOS har afgivet de seneste måneder. Der er alene fremhævet de vigtigste elementer fra vores svar. Vores høringssvar kan læses i deres fulde længde på hjemmesiden www.los.dk under »Aktuelt/Nyt fra LOS«.

Høringssvar om serviceniveau i forhold til borgerne Af lovforslaget fra Social- og integrationsministeriet fremgik bl.a., at »Afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn«. Ministeriet fremførte, at denne formulering blot er en cementering af allerede gældende praksis. LOS fremførte i sit høringssvar, at vi er enige i, at kommunerne kan inddrage økonomiske hensyn i udmøntningen af den faglige indsats, men vi er dybt uenige i, at den gældende retstilstand er, at de faglige og økonomiske hensyn er ligestillede i vurderingen af hvilken indsats der bør iværksættes over for den enkelte. LOS mener, at gældende retstilstand er, at der først ses på hvilken faglig indsats, der er nødvendig. Dernæst, når den besluttede faglige indsats konkret skal udmøntes, inddrages de økonomiske hensyn. Der er altså ikke tale om ligestillede hensyn. LOS finder det problematisk, at man ved at ændre lovteksten, gør så fundamentalt op med det entydige udgangspunkt om, at fagligheden er afgørende for, hvilken indsats der iværksættes. Dette er en ændring af loven og ikke en præcisering af gældende uskrevne retsgrundsætninger i loven.

Høringssvar om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder LOS problematiserede i vores

Gi’ LOS • 2-2012

høringssvar lovforslagets præmis om, at kommunale specialklasser og specialskoler altid er mere inkluderende end interne skoler og dagbehandlingstilbud. Oftest er de elever, der går på interne skoler og dagbehandlingstilbud, netop blevet ekskluderet fra de specialklasser eller andre tilbud, Folkeskolen tilbyder. Omkring interne skoler fremførte LOS, at det er positivt, at den anbringende kommune med lovforslaget får en større indflydelse på valg af skoletilbud i forbindelse med anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. LOS er dog af den opfattelse, at det alene bør være den anbringende kommune, der kender barnet, der træffer beslutning om hvorvidt barnet skal visiteres til en intern skole. Dette bl.a. for at formindske det bureaukrati der er forbundet med valg af undervisningstilbud for anbragte børn og unge i dag.

Høringssvar om oprettelse af børnekontor hos Folketingets ombudsmand Lovforslaget omhandlede bl.a. at der oprettes et børnekontor hos ombudsmanden. LOS tilkendegav i sit svar, at vi er positive overfor oprettelsen af et børnekontor, men at vi finder, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis der i stedet blev udpeget en selvstændig børneombudsmand, frem for at den nuværende ombudsmandsinstitution udvides med et børnekontor. Vi skriver derudover i vores høringssvar, at vi finder det problematisk og bekymrende, at familiepleje i modsætning til opholdssteder ikke bliver omfattet af ombudsmandens tilsynsbeføjelser. Nogle plejefamilier har så mange børn, at det efter LOS’ opfattelse er at sidestille med anbringelsessteder.

Nyt fra los

Arbejdsgruppe om værdidebat og strategioplæg for LOS

Foto: claus bjørn larsen

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup

Socialministerens Dialogmøder

ocial- og integrationsminister Karen Hækkerup har inviteret organisationer på det sociale område til en række dialogmøder om den bebudede socialreform, hvor LOS har deltaget og givet vores indspark i debatten. Der har ligeledes lavet en møderække om den kommende tilsynsreform, som indledtes med et Dialogmøde den 29. maj med deltagelse af Karen Hækkerup. På Dialogmødet lagde Karen Hækkerup op til, at tilsynet skulle samles i færre og større selvstændige juridiske enheder med brede tværfaglige kompetencer, uden at hun kom nærmere ind på, hvorledes de skulle organiseres. Hun lagde vægt på, at der fremover skulle et større fokus på resultaterne af indsatsen. Dialogmødet følges op med en række møder om forskellige temaer omkring godkendelse og tilsyn: • Onsdag den 6. juni: Formelle kriterier (økonomi og styring) • Mandag den 11. juni: Faglige kriterier (metoder, certificering og akkreditering) • Mandag den 18. juni: Takster, Tilbudsportal, servicepakker og rammeaftaler Efter hvert møde udarbejdes en opsamling, som udsendes til deltagerne. Interesserede kan se opsamlingerne fra de respektive møder på www.los.dk. Efter gennemførelsen af Dialogmøderne forventer LOS at have et møde med ministeriet med en uddybning af LOS’ ønsker og forventninger til tilsyns- og godkendelsesreformen.

eneralforsamlingen den 16. april behandlede et indkommet forslag om nedsættelse af en kommission, som skal vurdere foreningens nuværende situation, internt og eksternt og komme med forslag til arbejdet med den fremtidige strategi for LOS’ fortsatte udvikling som interesseorganisation. På den baggrund besluttede generalforsamlingen at bestyrelsen snarest skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med et oplæg til en værdidebat i LOS. Efterfølgende besluttede bestyrelsen på sit første møde den 16. maj at nedsætte en arbejdsgruppe på 10 personer, der skal udarbejde det foreslåede oplæg. Det var bestyrelsens ønske, at arbejdsgruppen afspejler foreningens sammensætning. Arbejdsgruppen fastsætter selv sine arbejdstemaer, men bestyrelsen har i sit oplæg til arbejdsgruppen foreslået, at arbejdsgruppen blandt andet ser på bestyrelsens rolle og kommunikation, sekretariatets ydelser, konsulentfunktioner og kommunikation, mediesager og –håndtering, foreningens værdier og krav til medlemskab. Arbejdsgruppen skal mødes den 25. juni og blandt andet stå for et strategiseminar i LOS den 31. august, hvor alle medlemssteder i LOS inviteres til at sende en repræsentant. Arbejdsgruppen kan indkalde eksterne deltagere til strategiseminaret og det efterfølgende møde i arbejdsgruppen den 5. september, hvor de skal arbejde videre med oplægget med henblik på at mødes med bestyrelsen den 1. oktober for at fremlægge resultatet heraf. Arbejdsgruppen består af: • Peter Soelberg, Ousbjerggaard • Liselotte Juul Sprange, Den Miljøterapeutiske Organisation • Holger Hviid Sørensen, Æblegården • Ingvald á Kamarinum, Fjordskolen • Annette Yde Sørensen, Botilbudet Hvidbjerghus • Henrik Frandsen, Søttruphus • Kim Bargsteen, Landbasen • Nanna Bjerre, Sønderbjerggaard • Søren Brink, Ølandhus, bestyrelsen • Marianne Jonstrup, Botilbuddet Satelitten (25.6.)/John Anderskou Botilbuddet Vangsbovej (5.9.), bestyrelsen Sekretariatet står for afviklingen af arbejdsgruppens møder og bidrager med sekretariats- og tovholderfunktion.

Gi’ LOS • 2-2012

Juranyt

Juranyt Af jurist Anna Marie Carstens og jurist Anne Mette Andersen, LOS

Angående offentliggørelse af tilsynsrapporter

Rygeregler på vej Nye regler om røgfri miljøer er på vej, som vi har orienteret om i nyhedsbrev. Der er indgået aftale om, hvad reglerne skal indeholde i hovedtræk, men lovforslaget er ikke lavet og behandlet i skrivende stund. Reglerne indebærer, at børn og unge under 18 ikke må ryge på egne værelser eller på opholdsstedet generelt. Der er dog mulighed for at aftale, at de unge må ryge udendørs på opholdsstedet. LOS har efter gennemlæsning af aftalen indsendt skrivelse med kommentarer og spørgsmål til ministeriet for at sikre, at der tages stilling til de mere komplekse problemstillinger. Vi har blandt andet bedt ministeriet tage stilling til, hvad man praktisk gør på opholdssteder, hvor der bor unge over 18 år, som er i efterværn. Skrivelsen kan ses på LOS’ hjemmeside.

§ § § § § § § LOS har rettet henvendelse til Socialministeriets kontor for jura for at få afklaret, hvordan reglerne er for tilsynsmyndighedens offentliggørelse af tilsynsrapporter. Ministeriet har oplyst følgende pr. telefon: Der er ikke specifikke regler, som regulerer offentliggørelsen. Derfor vil det altid være en konkret vurdering fra tilsynsmyndighedens side, hvor der skal tages stilling til reglerne om tavshedspligt, og reglerne som gælder for personfølsomme oplysninger, samt virksomhedsfølsomme oplysninger. Det betyder rent praktisk, at navne på konkrete personer, som nævnes i forbindelse med driften, skal sløres, hvis navnet kan røbe noget om personens private forhold. Hvad angår de virksomhedsfølsomme oplysninger, så omhandler det oplysninger, som potentielt kan skade virksomheden konkurrenceretligt. I den forbindelse er Tilsynsmyndigheden ansvarlig for, at eventuelle anklager er undersøgt tilstrækkeligt, herunder at det private tilbud er blevet hørt. Det er ministeriets opfattelse, at det er god kutyme at høre stedet, før tilsynsrapporten offentliggøres, da en tilsynsrapport implicit er at opfatte som en afgørelse. Det er ministeriets opfattelse, at stedets kommentarer skal indgå i tilsynsrapporten, som offentliggøres. Begrundelsen for det er, at det vil øge gennemsigtigheden og korrektheden, da det saglige grundlag for rapporten derved fremstår tydeligere.

Afgørende kendelse fra Statsforvaltningen omkring botilbud Statsforvaltningen Midtjylland har truffet afgørelse om, at en voksen beboer ikke kan flyttes fra et botilbud til et andet uden samtykke. I sagen var der tale om, at kommunen havde truffet afgørelse om at udvisitere beboeren fra et § 107 tilbud og i stedet visitere beboeren til et bofællesskab oprettet efter almenboliglovens § 105. I afgørelsen fra Statsforvaltningen fremgår det, at der er lagt vægt på, at en flytning til et botilbud kræver samtykke fra borgeren. Medmindre formålet med opholdet på § 107-botilbuddet er opfyldt, såsom hvis beboeren kan klare sig uden støtten eller ikke har yderligere udviklingsmuligheder på stedet. Hvis du som medlem oplever, at en beboer tydeligt udtrykker, at han/hun ikke ønsker at flytte til et andet botilbud, bør du udlevere afgørelsen til ham/hende, så den kan anvendes i klagen, beboeren skriver over kommunens afgørelse.

Gi’ LOS • 2-2012

Høring om socialpsykiatri på Christiansborg

LOS var til stede ved Folketingets Socialudvalgs høring den 7. maj 2012 om Socialpsykiatri. Det var en spændende dag med både gode faglige input og god diskussion om behovet for forbedringer i socialpsykiatrien i Danmark. Som kernepunkter kan nævnes, at behovet for et bedre samspil mellem psykiatrien på sundhedsområdet og socialpsykiatrien blev fremhævet overfor Socialudvalget, da der er brug for en helhedsorienteret indsats. Brug af pårørende og brugeren selv som ressourcepersoner frem for som problembærende var også et diskussionsemne, hvor der kom gode input fra salen i forhold til, hvad der virker i praksis. I samme forbindelse blev brugen af diagnoser også debatteret. Socialudvalget virker meget interesseret i at høre fagpersoners input, LOS skal derfor opfordre vore medlemmer til at holde øje med fremtidige høringer, da der ved høringer er mulighed for at blive hørt og få indflydelse på fremtidige tiltag.

Kommuner har ikke hjemmel til at opkræve ekstra betaling for skærpet tilsyn LOS har på baggrund af en konkret sag spurgt Social- og Integrationsministeriet om, der er hjemmel i loven til, at en kommune kan opkræve ekstra betaling for skærpet tilsyn. Social- og Integrationsministeriet har svaret følgende: »Da taksten for tilsynet efter bestemmelsen skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud, indeholder bestemmelsen efter ministeriets opfattelse ikke hjemmel til opkrævning af et ekstra beløb for et særligt intensivt tilsyn i en periode.« Social- og Integrationsministeriet slår altså fast, at der ikke er hjemmel i loven til, at kommunerne kan opkræve et ekstra beløb for skærpet tilsyn. Skulle I opleve, at jeres kommune opkræver særskilt betaling for skærpet tilsyn, hører vi gerne fra jer.

juranyt

Ferie og sygdom

Fri telefon

Ferieloven er ændret vedrørende reglerne om sygdom og ferie. Fra 1. maj 2012, har medarbejderen mulighed for erstatningsferie, hvis sygdommen indtræffer under ferien og ikke som før, kun hvis sygdommen indtraf før ferien. Der er dog tre betingelser, der skal være opfyldt for, at medarbejderen kan få erstatningsferie: 1. Der er først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferien, d.v.s. at der er en karensperiode på 5 dage i et ferieår. Karensperioden nedsættes forholdsmæssigt, hvis der optjent ret til mindre end 25 dages betalt ferie. Hvis en medarbejder er syg i 3 dage i sin sommerferie, giver det ingen erstatningsferie. Hvis medarbejderen herefter er syg i 4 dage under ferie i samme ferieår, medfører det 2 erstatningsferiedage i samme ferieår. Sygedage tæller først med i karensperioden fra og med dagen for meddelelsen. Det vil sige, at hvis en medarbejder først melder sig syg på 4. sygedagen, skal der gå endnu 4 sygedage, før medarbejderen har ret til erstatningsferie. 2. De almindelige regler om sygemelding gælder også under ferien. Medarbejderen skal altså have sygemeldt sig på helt normal vis. 3. Det er en forudsætning for erstatningsferie, at medarbejderen dokumenterer sygdommen over for arbejdsgiveren. Medarbejderen skal selv sørge for og selv betale for dokumentation fra lægen, og det skal være fra første sygedag.

Fra 1. januar 2012 blev multimedieskatten afskaffet, og der vendes, næsten, tilbage til den gamle ordning med beskatning af fri telefon, pc, m.m. Det betyder i hovedtræk, at en fri telefon, som medarbejderen også må bruge privat, beskattes medarbejderen af med et beløb på 2.500 kr. årligt. Arbejdsgiver indberetter beløbet. Har medarbejderen fri telefon, er dette et løngode, og derfor skal det beskrives i ansættelseskontrakten eller i et tillæg dertil. En mobiltelefon, der kun bruges i forbindelse med arbejdet er skattefri, og der skal underskrives en tro- og loveerklæring på, at telefonen kun bruges arbejdsmæssigt. En smartphone er en telefon; en Ipad er en pc. Betalt internet i hjemmet er skattefrit, hvis medarbejderen hjemmefra får adgang til stort set de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. En pc, der stilles til rådighed til brug for arbejdet, er nu skattefri. Hvis pc’en, der stilles til rådighed for medarbejderen, udelukkende er til privat brug, er den skattepligtig for medarbejderen.

§ § § § § § § En fri telefon, som medarbejderen også må bruge privat, beskattes medarbejderen af med et beløb på 2.500 kr. årligt.

Medarbejderen skal raskmelde sig på sædvanlig vis, og straks give arbejdsgiveren besked om, hvorvidt ferien fortsat holdes, eller om medarbejderen møder på arbejde. Medarbejdere, der ikke har optjent fuld ferie, har mulighed for at kræve erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage under ferien. Erstatningsferien skal holdes indenfor ferieåret efter de almindelige regler. Hvis medarbejderen melder sig rask, er udgangspunktet, at denne møder på arbejde igen, men kan dog vælge at afholde resten af den planlagte ferie i forlængelse af raskmeldingen; dette skal meddeles arbejdsgiveren ved raskmeldingen. Hvis medarbejderen har været syg under ansættelsen hos en tidligere arbejdsgiver, skal sygdommen tilsvarende dokumenteres over for den nye arbejdsgiver. Der er ingen ændringer i forhold til sygdom opstået før ferien.

Gi’ LOS • 2-2012

brev fra egholt

Et liv som psykisk syg og efte Af Louise Bjørndal Beboer på Egholt, Sorø

eg hedder Louise Bjørndal, er 24 år og psykisk syg. Gennem hele mit liv har jeg været anderledes og er blevet sat i kassen som problembarn og opmærksomhedssøgende, hysterisk, voldelig m.v. Da jeg var 15 år, begyndte man at mistænke, at jeg var psykisk syg. Jeg boede dengang i København og fik tid på Glostrup Ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Efter et stykke tid kom to diagnoser. ADHD og personlighedsforstyrrelse uden spec. Mine forældre var i vildrede, hvilket nok gjorde mig stresset, og mine vredesudbrud blev mere voldsomme, og jeg begyndte at høre stemmer. Jeg forsøgte selvmord med Panodil uden held. Igennem et halvt år sloges jeg med og tævede min mor, som måtte melde mig for vold, da jeg var 16 år gammel. Politiet gav opgaven videre til kommunen, og jeg blev som 17 årig anbragt på en ungdomspension. Jeg kom ind et sted med kriminelle unge, unge som var tvangsfjernet eller som af andre grunde ikke kunne bo hjemme. Efter syv mdr. flyttede man mig til et Socialpædagogisk opholdssted for psykisk syge unge mellem 15 og 25 år. Mine vredesudbrud fortsatte og en ellers ikke så fremtræden selvskadende adfærd tog voldsomt til. Efter ét år blev jeg indlagt på en lukket afdeling. Borderline personlighedsforstyrrelse, psykoser, ADHD, depressioner prægede min hverdag og på trods af en lukket afdeling forsøgte jeg tre gange at hænge mig selv. Den sidste var næsten gennemført og døden stod foran mig. Voldsomme oplevelser, overfald på personale, bæltefiksering, tvangsmedicinering var dagligdag for mig. Jeg

Gi’ LOS • 2-2012

Louise Bjørndal har fundet hjælp på Egholt. var lige fyldt 19 år og jeg tilbragte syv måneder på en lukket afdeling. På grund af at jeg ikke kunne behandles der, overførte man mig til Psykiatrisk Center Sct. Hans afd. L7, som i dag er sparet væk. En afdeling for unge mellem 18 og 35 år, med psykiske sygdomme. Kognitivterapi, strategier, fastvagt, flyttet midlertidig til lukket afd. Og tilbage til L7. En indlæggelse på godt to og et halvt år. Da L7 skulle spares væk var spørgsmålet, hvad man så skulle stille op med mig, for jeg var på ingen måder klar til at kunne bo alene og klare mig selv. Jeg ville ikke tilbage til det opholdssted hvor jeg kom fra, så jeg gik i gang med at undersøge på Internettet, hvad der var af botilbud som kunne være godt til mig. Jeg søgte og søgte, og mange kom op, men efter flere ugers søgen på forskellige botilbud, fandt jeg via Google et Botilbud i Sorø. »Egholt – et sted midt i verden!« Jeg læste hele deres hjemmeside

igennem, og jeg var ikke i tvivl om, at det var der, jeg skulle hen. Efter godt tre års indlæggelse fandt jeg endelig et sted, hvor jeg kunne udfolde mig, og derfor vil jeg rigtig gerne fortælle om Egholt, for det har i den grad ændret mit liv. Jeg var næsten 22 år, da jeg flyttede ind. En genert og tilsyneladende stille pige flyttede ind på den store gård i udkanten af Sorø, lige ved Susåen og med nok Vestsjællands smukkeste udsigt. Fra mit værelse kunne jeg se ud på marken, hvor køerne gik og stadig går. Jeg kunne træde ud af hoveddøren og dufte naturen, mærke roen, en ro som jeg ikke havde følt før. Jeg kom fra Københavns larm, og flyttede direkte ud i Vestsjællands stilhed. Det var først skræmmende, men med tiden blev det nydelse. Jeg har nu boet på Egholt i lidt over to år, og Egholt er uden tvivl mit hjem. Selvom Egholt er et behandlingstilbud, så gør omgivelserne, at man føler det som et hjem. Jeg har

brev fra egholt

rbehandling der gør en forskel aldrig været mere glad for at bo et sted som på Egholt, og jeg bliver respekteret for den jeg er, mine holdninger og meninger. Jeg vil sådan også praktisk gerne fortælle om Egholt. Egholt består af et opholdssted for børn og unge, et botilbud for voksne med psykiske problemstillinger, et dagtilbud som fra mandag til fredag, er en slags arbejdsplads i struktureret og faste rammer, med personaler som foruden at være miljøterapeuter også er uddannede inden for praktiske fag, såsom smed, kok, tømrer, gartner, landman m.v. Et kompetent team af mennesker som får en hverdag til at være så normal som muligt. Et dagtilbud som strækker sig til uendelige breddegrader af fantasi, håndværk, medbestemmelse og ligeværdighed, samt ansvarlighed. Egholt besidder også en lille skole, hvor der er mulighed for folkeskoleforløb og STU-uddannelse. På opholdsstedet, som ligger lidt længere oppe ad vejen bor børn og unge under 18 år. Med en meget struktureret hverdag og en terapeutisk, næsten usynlig, gør at de beboere føler sig hjemme på trods af, at det er et opholdssted. Botilbuddet, hvor de voksne bor, spiller medbestemmelse, ansvarlighed og almindelig daglig læring en stor rolle med hjælp og støtte fra personalet, som ikke kun er udannede pædagoger, men også afspændingspædagoger, SOSU assistenter og sygeplejersker. Og med en aldersspredning som gør det muligt at snakke om nutidens ungdom og til, hvad der skete, før vi overhovedet var tænkt på. En struktureret hverdag med faste spisetider, vaskedage, rengørings-

dag og område. Men alt går ikke op i struktur. Personalerne arbejder miljøterapeutisk, men som er så lidt synlig, at der ikke bliver lagt mærke til det. Et af Egholts helt store mål er relationer. Både personale og beboer imellem og også beboer og beboer imellem. Og der bliver arbejdet med beboerne individuelt, så det er tilrettelagt efter beboerens behov. Vi tager hvert år på en udlandsrejse med blandt andet det formål at lære at mestre at komme til fremmede kulture og være langt væk hjemmefra. Alt personale deltager i personalemøde én gang om ugen, hvor der bl.a. snakkes om beboerne, trivsel og en gang om måneden har personalet supervision med en udefrakommende psykiatrisk konsulent, som er tilknyttet Egholt, eller psykoterapeuter. Der udover superviserer personalet også internt hvis der har været situationer som skal vendes. Nogle personaler er under uddannelse som psykoterapeuter, ved

siden af deres arbejde på Egholt og nogen har færdiggjort deres uddannelse. Egholt lægger meget vægt på trivsel og viden og derfor har de også uddannelsesdage hvor de er ude at få undervisning i forskellige emner, fx miljøterapi. Egholt er et efterbehandlingstilbud, som giver mulighed for at skabe en tryg og stabil hverdag i rammer, hvor det er muligt, at man kan blive rummet uanset ens fortid. Jeg har stadig lang vej til et liv, hvor jeg kan klare mig selv, men hvis ikke jeg var kommet til Egholt havde min verden og min fremtid højst sandsynligt set sort ud, og for at være ærlig så er jeg overbevist om at jeg havde taget mit eget liv. Egholt er, som godt beskrevet på deres hjemmeside »Et sted midt i verden at være når livet ikke passer til livet, når sorg og glæde er ude af balance, når mennesker ikke er til at bære.«

Gi’ LOS • 2-2012

brev fra egholt

Efter godt tre års indlæggelse fandt jeg endelig et sted, hvor jeg kunne udfolde mig...

Mit liv på Egholt Jeg har haft mange fantastiske oplevelser på Egholt. Jeg har som barn ikke haft kæledyr, men da jeg kom til Egholt fandt jeg ud af at der var et særligt forhold mellem dyrene og mig. Specielt med de store dyr. Jeg har haft en del oplevelser med vores køer. Efter 14 dage på Egholt så jeg en kalv blive kælvet, men det var kun startskuddet til mine oplevelser med specielt køerne. Senere på året fik en af vores køer tvillinger. To små kalve, en kvie og en tyr. Det er ikke så ofte at man ser tvillinger og det gik hurtigt op for mig at den lille tyrekalv blev valgt fra til fordel for sin søster, da han desværre var den svageste af de to. Jeg tog mig af den lille tyrekalv. Han gik ikke rigtig på sine klove så jeg gik ture med ham hver dag flere gange om dagen for at træne ham til at gå. Jeg gav ham sutteflaske tre til fem gange i døgnet og han så mig som sin mor. Det handlede om liv eller død for den lille tyrekalv, som jeg navngav Sigurd. Jeg brugte al min fritid på ham, men efter en måned købte vi en malkeko som tog Sigurd til sig og blev hans plejemor, og i dag går Sigurd på marken sammen med de andre køer. Men ikke nok med det. Så et halvt årstid senere, blev en lille kviekalv kælvet. En dag da jeg kom hjem observerede jeg at kalven lå tre meter fra moderen og at der var noget galt. Jeg tog vores ATV, og kørte roligt op på marken. Vores ellers så sky ko lå bare og kiggede på mig da jeg gik hen til hende. Hun forsøgte at rejse sig, men blev ved at vælte og blev liggende. Jeg stod med en svær beslutning, om jeg skulle fjerne kalven fra moderen, og valgte faldt på at fjerne kalven. Jeg fik hjælp af en af mine medbeboere til at køre op på marken med en ATVvogn og hente kalven. Jeg fik hende fanget, men en kalv på 45 kg er ikke bare lige til at løfte, men hun kom op. Jeg sad på ladet og holdte hende fast, og af skræk tissede hun udover det hele. Jeg tog hendes hoved ind til mit bryst og holdt hende for øjnene. Hun blev rolig og da vi kom ind til stalden lagde hun sig ned på gulvet og ville ikke gå, så jeg måtte bære hende ind i en hesteboks og være dér. Jeg lå ved siden af hende og havde min krop ind mod ryggen på hende så hun kunne mærke mit hjerte slå, nussede hende på maven og talte til hende. Hun faldt til ro. Men der lå stadig en syg ko på marken, og vores personale kunne ikke få fat i Egholts tilhørende landmand, så jeg næsten beordrede en af personalerne til at ringe efter en dyrlæge. Mens forsatte jeg mit arbejde med at få koen til at være rolig. De andre køer og tyren samledes om den syge ko, og jeg fik ikke lov at komme til, så fantasien måtte tages i brug. Med lokkemad i form af wrap, fik jeg kø-

Gi’ LOS • 2-2012

erne og tyren et godt stykke væk fra koen, og dermed kunne jeg få elhegnet lukket af så koen var skærmet fra de andre. Det var en lørdag aften og jeg forsøgte at hjælpe koen og kalven. Den kære kalv fik navnet Mathilde da jeg kom til at tænke på kakaomælk når jeg så hende. Koen var syg, så jeg lagde meget i at Mathilde skulle overleve, og da hun var under 24 timer gammel vidste jeg ikke om hun havde fået råmælk fra sin mor. Så jeg måtte forsigtigt skabe tillid til koen så jeg kunne få malket noget råmælk. Ved rolige bevægelser, nærvær og rolig tale til koen, fik jeg lov at malke hende. Der var kun to patter fri fra yveret så jeg knoklede. Mathilde fik den råmælk jeg nu kunne få fra moderen i en stor sutteflaske. Da mørket var faldet på og klokken var rundet 23.00 kom dyrlægen. Koen var uden tvivl i chok og skulle aflives. Jeg havde aldrig set et dyr blive aflivet, men i samarbejde med dyrlægen fik koen fred. Nu stod vi igen med en kalv uden mor, og det blev en meget lang og positiv oplevelse for mig. I mere end tre måneder var jeg mor for lille Mathilde. Mælk måtte vi hente fra en anden landmand som jeg varmede og gav hende flere gange om dagen. Vi gik lange ture sammen og et helt særligt forhold blev skabt. Mathilde blev min bedste ven. For at hun skulle lære at være en kalv og omgås flokken gik hun ude om dagen sammen med de andre køer. Jeg lukkede hende ud om morgenen og kaldte på hende om eftermiddagen hvor hun kom springende i fuld galop, for min stemme betød mad, omsorg, hygge og nærvær. Nærværet var uden tvivl nok mest mit behov. Dage hvor jeg var ked af det og græd, kunne Mathilde puffe til mig og med snuden fjerne tårerne fra mine kinder. Da hun var tre mdr. gammel skulle hun permanent gå med de andre køer, og det betød at mit samvær med hende blev mindre, men mælk skulle hun stadig have og frugt og grønt spiste hun også med velbehag. Hun kom når jeg kaldte og fik sin mad i fangefolden og vi legede lidt, hvorefter hun blev lukket ud til de andre. I dag er Mathilde blevet en stor kviekalv, men hun kommer stadig når jeg kalder, men bliver tøsefornærmet hvis jeg ikke har godter med til hende. Vi skabte sammen noget særligt. Udover disse to historier har jeg taget mig af par kaninunger. En som blev jagtet over marken af to katte og en lille kanin på blot 67 g. som fik navnet Uldtot fordi den lignede en lille tot uld. Uldtot var en kanin som havde forladt reden lidt for tidligt. Jeg havde ham på mit værelse

brev fra egholt

og to gange om dagen fik han føde i form af blandet kaffe- og piskefløde, samt vand. Den lille kanin livede hurtigt op, men efter tre dage døde den desværre, men jeg havde forsøgt og det var for mig helt okay, og han fik fred. Fire små killinger, med voldsom øjenbetændelse, behandlede jeg med kamillete og saltvand. Og jeg har mange flere oplevelser med dyrene, men de har sat mit liv i et andet perspektiv. Jeg har oplevet så mange ting på Egholt som jeg aldrig ellers ville have oplevet. Mine ideer om de vildeste ting er blevet taget med på møder og blevet behandlet med respekt. Men én ting jeg selv er rigtig stolt af er, at jeg, sammen med en anden beboer, startede et internt blad på Egholt som nu har eksisteret i to år. Vi startede en redaktion på to mennesker, og den er vokset til tre faste redaktører, en billedbehandler og tre eksterne kilder. Vi har afholdt konkurrencer hvor præmierne er sponsoreret af lokale virksomheder eller forretninger i Sorø. I sensommeren 2009 medvirkede jeg i to nyhedsudsendelser, på henholdsvis TV2 og DR1, hvor der var snak om store besparelser i psykiatrien. Jeg har hørt mange tale om at der mangler efterbehandlingssteder, til psykisk syge. De er der og Egholt er ét af dem. Men ikke alt er nemt, for der er en grund til at jeg bor på Egholt. Jeg har gået igennem svære situationer, som har kostet blod, sved og tårer. Vredesudbrud som

personalet har tacklet professionelt. Det at arbejde med sig selv, er en hård kamp, og en kamp som man ikke kommer udenom, men jeg priser mig lykkelig for at jeg er omgivet af mennesker som vil mig det bedste og er med til at få mig videre i livet. En hverdag som psykisk syg er ikke nem, men for mig har Egholt gjort det nemmere. Egholt er et efterbehandlingssted hvor der er muligheder for individuelle forløb og hvor at pres bliver fjernet fra éns skuldrer. Egholt er uden tvivl et sted midt i verden at være når livet ikke passer til livet, når sorg og glæde er ude af balance, når mennesker ikke er til at bære. Jeg håber, at dette kan få øjnene lidt op for at der findes steder som Egholt, der gør en stor indsats for at få os med usynlige handicap videre i livet og give os et værdigt liv.

10 stærke historier Ofte er det kun de negative og skandaleagtige sager, der når frem til avisernes overskrifter og tvstationernes nyhedsudsendelser. Lader man disse historier bestemme indtrykket af, hvilke muligheder og vilkår der gælder for børn og unge, der på grund af svigt anbringes uden for hjemmet på botilbud og opholdssteder, får man derfor nemt en negativ opfattelse. Heldigvis er virkeligheden en anden. Kendsgerningen er, at rigtig mange af de i alt 12.000 danske børn og unge, der frivilligt eller ufrivilligt er anbragt udenfor hjemmet, oplever bostederne og opholdsstederne

som noget positivt, og som steder, hvor de efter en tilværelse, hvor svigt, mangel på kærlighed og respekt og nederlag på nederlag har været normen, får en chance og en mulighed for en tilværelse og en fremtid. Langt de fleste af de historier, der kan fortælles om og af anbragte børn, er stærke historier. Og positive. Det er historier om chancen for at ændre uværdigt til værdigt. Om oplevelsen ved at blive respekteret. Og om muligheden for at møde den tillid, som er forudsætningen for at skabe sit eget, meningsfyldte liv. LOS har samlet 10 af disse stærke historier, fortalt af unge, der selv har oplevet svigtet, følt smerten og lidt

nederlagene, men som på bosteder og stærke historier opholdssteder også har mødt respekten, omsorgen og muligheden for en positiv og normal fremtid. Folderen afspejler således også det store og uselviske arbejde, der udføres at både ledere, pædagoger og andre, som er tilknyttet de private bosteder og opholdssteder - og som den brede offentlighed desværre også alt for sjældent kan læse eller høre om i medierne. Læs historierne på www.los.dk.

10-stærke-historier.indd

15/05/12 11.50

Gi’ LOS • 2-2012

brugerinddragelse på søholm

Det har taget mange år at nå til den høje grad af brugerindflydelse, som finder sted på Søholm.

Det batter, når brugerne bestemmer På Søholm tager de begrebet ’brugerinddragelse’ helt alvorligt. Her bestemmer Brugerrådet ikke bare farverne på væggen eller næste udflugt. Ved nyansættelser af personale, har beboerne lige nøjagtig så meget at skulle have sagt som personalegruppen. Vender brugerrådet tommelfingrene nedad, bliver det et nej. Af journalist Marianne Bækbøl

øholm ligger og lyser hvidt i de solbeskinnede sjællandske bakker. Struttende af landlig idyl og positiv energi, er det ikke overraskende, at her er trivslen i top. Det gælder både mennesker, dyr og de omgivende landbrugs- og havearealer. »Vores høje grad af brugerinddragelse betyder alt for trivslen her på stedet. Jo flere beslutninger vi træffer i fællesskab mellem beboere, brugere og personale, jo færre konflikter og jo bedre en hverdag får vi,« er leder Søren Olsens kommentar, da han tager i mod på kontoret i den ene af de gamle længer på gården. Nøjagtig så lavloftet og hyggelig, som sådan en skal være.

Gi’ LOS • 2-2012

Afgørende ansættelser To af brugerrådets medlemmer, Charlotte Karina Larsen og Marc Oelkers, støder til, viser rundt og fortæller om livet på Søholm. Godt bænket i haven fortæller Marc om hjørnestenen i brugernes medbestemmelse. Personaleansættelserne. Han mener, at det er meget vigtigt, at beboerne bestemmer så meget som tilfældet er. »Vi har ramt rigtigt hver gang, kan vi se. Vi har jo nogle rigtigt gode personaler, synes vi. Det er meget vigtigt, at de ansatte ikke bare er gode, men at de er rigtigt gode,« som han siger. En ansættelsessamtale er en dobbeltsamtale, når den foregår på Søholm. Først en samtale med

ansættelsesudvalget og så en med Brugerrådet. »Vi spørger til, hvad de har lavet før. Har de arbejdet med handicappede eller udviklingshæmmede før? Det vil vi helst have, så de ved, hvad de har med at gøre. Hvis de aldrig har arbejdet med sådanne nogle som os før, er det så jobbet for dem? Det bliver vi usikre på,« fortæller Charlotte og Marc i fællesskab. Når samtalerne er overståede og ansøgerne sendt hjem, giver både personale og brugerrådet hver især ansøgerne points fra 1-6. Den ansøger, der får flest points bliver ansat. Med mindre, at det er på grund af personalestemmer altså. Har Brugerrådet har en anden

brugerinddragelse på søholm

kandidat end personalet, er det Brugerrådets mening, der er afgørende. »Så retter personalet som regel ind. Og uden de store problemer,« forklarer Marc, mens Søren Olsen supplerer: »Nogle gange er der konsensus og nogle gange absolut ikke. Som personale ser vi jo primært på de faglige kvalifikationer, men vi kan ikke vurdere kropssprog og menneskelige kvaliteter på samme måde som beboerne. Vi har mange gange taget fejl som personalegruppe, så vi lytter gerne. Også fordi det altid er nogle relevante argumenter om ansøgeren, som brugerrådet kommer med.« På den anden side betyder ansættelsesproceduren også, at Brugerrådet er forpligtet, når den nyansatte møder frem på jobbet. »Det føles positivt for den nyansatte, at de er valgt af et helt brugerråd og det giver Brugerrådet et kæmpe ansvar for, at det skal gå godt, når den nye medarbejder starter,« siger Søren fra sin vinkel som personaleleder. Ligesom han mener, at brugernes store indflydelse smitter positivt af på personaletrivslen som helhed og fremlægger en fraværsprocent på to, når det gælder sygdom, som bevisførelse.

så skulle beboere og brugere have ’rigtig’ indflydelse. Være med til at bestemme så meget som overhovedet muligt. Det betyder, at institutionen i dag fremstår med et særdeles veludviklet demokratisk system.

Valgperioderne til rådet er på to år, men der er valg til rådet hvert år, hvor to af medlemmerne på skift er på valg. Den ordning dækker både behovet for kontinuitet i rådet og rimelige udskiftningsmuligheder.

Demokratisk tretrinsraket

Indsigt i økonomiske forhold

Beboerne på Søholm og brugerne af Aktivitetsstedet afholder månedlige beboermøder hvor alle deltager, og hvor stort og småt bliver drøftet og diskuteret. Hverdagen, aktiviteter og indkøb til institutionen. Når nogen har specifikke ønsker, der rækker ud over emnerne for beboermødet, bliver disse taget videre i brugerrådet, der holder møde hver sjette uge. Ud af fjorten beboere i Søholms selvstændige to-værelses lejligheder og ti dagbrugere i Aktivitetsstedet sidder de seks i Brugerrådet. Rådet drøfter sagen og tager beslutning, som de så indstiller til personalemødet via en referent. Brugerne deltager ikke på selve personalemødet, der altid bliver holdt dagen efter Brugerrådsmødet, så der er hurtige tilbagemeldinger på diverse forespørgsler.

Der er grænser for Brugerrådets arbejds- og indflydelsesområde, selvom det er stort. Når det for eksempel kommer til konflikter i relationer, holder Brugerrådet sig ude. »Man tager ikke noget op om utilfredshed med personalet eller andre på hverken beboermøder eller i Brugerrådet. Det tager man med personen alene, fordi beboermødet handler mere om hvordan tingene er sådan generelt og ikke så meget om den enkeltes personlige følelser,« fortæller Marc. Til gengæld er medlemmerne af rådet med til at tale om emner som driftsomkostninger, eventuelle besparelser og økonomi generelt og har også indsigt i en række andre overordnede forhold.

Reel brugerinddragelse I social- og sundhedssektorens praktiske hverdag er aktiv inddragelse af brugere blevet indført i meget forskelligt omfang, med vekslende held og svingende entusiasme. For Søren Olsens vedkommende betød det blandt andet en række erfaringer med brugerinddragelse, der var mere pseudo end reel. Idéen om så stor brugerinddragelse som muligt blev født i kølvandet på disse erfaringer og han svor, at når han skulle stå i spidsen for et bo- og aktivitetssted,

Gi’ LOS • 2-2012

brugerinddragelse på søholm

Personalet skal jo ikke bare være gode. De skal være rigtigt gode.

Hverdagen på Søholm, hvad der mangler for at alle er glade, hvordan man omgås hinanden ordentligt er dog stadig det, der fylder mest i rådets drøftelser.

En lang proces Det har taget mange år at nå til den høje grad af brugerindflydelse. Der gik seks år før Brugerrådet var med til ansættelserne i nuværende omfang. Blandt andet fordi det er en udfordrende dannelsesproces for beboerne, at deltage i de demokratiske processer. »Jeg bliver så stolt, når jeg ser hvordan beboerne udvikler sig ved deres arbejde i Brugerrådet. Hvor gode de bliver til at tage ansvar og være aktive i at forme livet på Søholm,« siger Søren. Både i Brugerrådet og uden for brugerrådet kræver det undervisning og opmuntring at få beboerne til at gøre brug af deres rettigheder og få mest muligt ud af deres demokratiske organ. Søren forklarer, »det har været svært for alle ind i mellem, og vi har

søholm • Søholm er et botilbud for voksne fysisk / psykisk udviklingshæmmede med nedsat funktionsevne. • Søholm blev grundlagt i 1999. Der er plads til 14 beboere (inkl.en akutplads) og 10 eksterne brugere i Aktivitetsstedet. • Der er i øjeblikket ingen ledige pladser, men venteliste på at komme ind.

Gi’ LOS • 2-2012

været igennem en lang proces, hvor det er blevet fortalt mange gange, hvordan man kan bruge brugerrådet. Det er jo dér idéer samles og kan bæres op til ledelsen, forklarer Søren.« Marc supplerer med, at det også kan være nødvendigt at forklare om de begrænsninger, der er i beboernes råderum. »Som regel har de andre beboere respekt for vores beslutninger. Selvfølgelig er der nogen ind i mellem, som kan blive lidt ærgerlige, men sådan er det jo. Som regel tænker de fleste lidt over tingen og så affinder de sig med det og gør det de skal,« fortæller Marc.

Profilering og læring En anden væsentlig opgave for Brugerrådet er, at være med til at profilere Søholm udadtil. Det gør de ved blandt andet at være dem, der tager imod, når der er arrangementer med gæster udefra, eller ved at være fast bemanding på Søholms stand på messer. Det kan også være ved at tage ud til andre handicapinstitutioner og mødes med andre brugerråd

Brugerråd Charlotte og Marc mener at Brugerråd kan hjælpe med: • At de får talt om regler, der er for stive. • At give mere medbestemmelse til beboere. • At hjælpe til med at få gladere beboere, der brokker sig mindre.

for at udveksle erfaringer. »Nogle gange kører vi ud til andre steder for at se, hvordan de har det og se andres brugerrådsmøder og lære lidt af dem, ligesom de lærer lidt af os. Det er sjovt. De tænker tit, at Søholm er et godt sted at være, når vi har været på besøg, tror jeg.« Besøget på Søholm er ved at være forbi. Det med at der er styr på profileringen bliver helt tydeligt, da Charlotte på vej gennem haven til parkeringspladsen slår fast, at i morgen tager hun med det sidste hold beboere over til Sølundfestivalen. Første hold er allerede taget af sted i turbussen. »Så skal vi optræde med bandet. På den STORE scene! Og jeg synger,« klukker hun med et godt glimt i øjet.

Yderligere oplysninger Søholm deler gerne ud af deres erfaringer med brugerinddragelse, der batter. Leder Søren Olsen kan træffes på telefon 22 30 31 53

EPR

EPR contribution to LOS magazine Af Jan Spooren, EPR Secretary General

he EPR is in many ways a unique organisation, because it is driven by its members, and the input and work of members is intrinsic to its success. The added value that EPR member organisations bring to our clients and to government and private customers in each of our countries has become even more valuable. The platforms that EPR provides us all with for innovation, collaboration and shared learning across organisations and across borders help us to stay to the forefront of advances in rehabilitation and in services to people with disabilities and others who are marginalised, benefiting all the people we serve. The impact of the work of the EPR member organisations is immense. Every day, the lives of thousands of people across Europe are fundamentally improved by the work that is carried out by dedicated, professional staff. The EPR’s Strategic Plan for 2012-2014 focuses on supporting members to further develop their activities as successful and sustainable organisations, through facilitating mutual learning, providing platforms and opportunities for research and innovation as well as business development activities. In achieving this, we will also enhance the disability and social services sector

in Europe, and ensure that our collective expertise can offer real benefits in proposing solutions at European level, and in leading and developing change. The most important upcoming event is without any doubt the EPR Annual Conference which is being organised this year in Fevik (Norway) on the theme ‘Continuum of service-delivery’. The programme pays particular attention to the organisation of communitybased services, multi-agency

teams, transition arrangements and multi-disciplinary approaches. On 27-28 June, we expect about 150 professionals and managers from different European countries to share expertise through plenary presentations and workshop discussions, and to meet with fellow professionals and friends from other countries. For more information about EPR, its members and its activities, consult the website: www.epr.eu.

Gi’ LOS • 2-2012

den svenske model

LOS: Når svensk I Sverige er både godkendelser af og tilsyn med opholdssteder styret fra Stockholm. Den statslige tilsynsmyndighed og opholdsstedernes organisation, Svenske Vård, er enige om, at kvaliteten af tilsynet er blevet bedre af, at det fra 2010 har været en uafhængig myndighed, der kontrollerer både offentlige og private institutioner. Af journalist Kirsten Holm-Petersen

Patrik Ulander, forbundssekretær i Svenske Vård Joonas Terje, sektionschef i Socialstyrelsen

Gi’ LOS • 2-2012

or få år siden lød der toner i Sverige, der minder meget om dem, der bimler og bamler i Danmark i denne tid. En ambitiøs og landsdækkende granskning i 2007 af både børn og unge i plejefamilier og på opholdssteder viste blandt andet, at de anbragte børn i Sverige ofte faldt ned mellem to eller flere stole i forhold til inddragelse og viden om egne rettigheder, og at der manglede dokumentation og rutiner, når der skete overgreb eller var voldelige episoder. I 2009 viste en stor statslig udredning, at der var alvorlige mangler i samfundets kontrol med udsatte børn og unges forhold. Og året efter kom den meget omtalte »Vanvårdsrapport« om anbragte børn og unges forhold fra 1950’erne og frem til årtusindskiftet, der fortalte sin grusomme historie om vanrøgt, misbrug og overgreb på anbragte børn i plejefamilier og på institutioner. Politikerne handlede på kritikken og satte en række initiativer i gang. Et af dem var rettet mod familieplejeanbringelser, hvor man satte et forsøg i gang frem til 2013 med fire årlige tilsynsbesøg i plejefamilierne af statslige inspektører. Et andet initiativ var, at staten overtog godkendelser af og tilsyn med opholdssteder, de såkaldte HVB’er, Hem for Vård eller Boende og med botilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser. Tidligere var ansvaret

for både godkendelser og tilsyn delt mellem de 290 kommuner og 21 lensstyrelser (statsamter) i Sverige. Fra 1. januar 2010 skulle staten udføre mindst to tilsynsbesøg om året på både offentlige og private HVB’er, hvoraf det ene skulle være uanmeldt, og de sociale myndigheder fik pligt til at fortælle anbragte børn og unge om deres rettigheder. Om baggrunden for lovændringen skrev regeringen blandt andet, at »Rigsrevisionen har i et flertall rapporter påtalat, at länsstyrelsernas tillsyn har allvarliga bristar. De generelle iakttagelser, som återkommer, er at det er for lite tillsyn, att tillsynen är for svak, för begränsad, att bristar inte fölljs upp och att tillsynen är för olika över landet«.

Ikke føre tilsyn med sig selv Både i Svenska Vård, der er de private HVB’ers brancheorganisation, og i Socialstyrelsen, der nu står for både godkendelserne og tilsynene, er der tilfredshed med centraliseringen. Før 2010 var der over 300 forskellige måder at føre tilsyn på. Og kommunerne var både myndighed, konkurrenter og tilsyn. De sad på tre forskellige skole, og det var et problem. Samtidig har man med de statslige inspektører fjernet den personlige relation mellem tilsynet og opholdsstedet og gjort det professionelle meget tydeligere, siger Patrik Ulander, der er forbundssekretær i Svenske Vård, der er branche-

den svenske model

kerne kan, så kan vi også organisation for de private, svenske opholdssteder. Synspunkter, han deler med sektionschef i Socialstyrelsen, Joonas Terje. Joonas Terje er leder på en af de seks regionale enheder i Socialstyrelsen, hvis ansatte inspektører i det daglige udfører tilsynet på opholdsstederne – både de private og de offentlige. Pointen med det nye system er, at vi alle udøver tilsynet på den samme måde. Og samtidig er vi en uafhængig myndighed. Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, hvad enten det er deres egne HVB’er eller det er private HVB’er, der sælger tjenester til kommunerne, siger han. Han tilføjer, at alle inspektører er uddannede socialrådgivere med mange års erfaring med børn- og ungearbejdet i kommunerne som myndighedspersoner.

Nationale tilsynstemaer Joonas Terje fortæller, at en arbejdsgruppe og en styregruppe i Socialstyrelsen ud fra en national tilsynsplan definerer hvilket tema, de enkelte anmeldte tilsynsbesøg skal dreje sig om. Temaet er det samme for hele landet – fx personalets kompetencer eller dokumentation af behandlingen. De uanmeldte tilsynsbesøg har intet tema men forholder sig til det, man afdækker ved besøgene. Ved alle tilsynsbesøgene skal man tale med alle de børn, der samtykker til en samtale. Socialstyrelsen udarbejder hvert år en rapport over, hvad tilsynsbesøgene viser om tilstanden på opholdsstederne (og på de øvrige områder, hvor staten fører tilsyn). I 2011-rapporten, der kom i april, kan man fx læse, at næsten alle HVB’er udarbejder den lovpligtige behandlingsplan for børnene og de unge

– men at kvaliteten er svingende. At børnene og de unge i samtalerne med Socialstyrelsen siger, at de føler sig trygge, at de trives og har tillid til personalet. At de offentlige HVB’er (der hyppigst tager sig af uledsagede flygtningebørn) har flere brister end private. Og at styrelsen noterer en positiv udvikling og en effekt af tilsynene. Kravene bør være tydeligere Sverige har en række krav til HVB’er, hvoraf nogle adskiller sig fra de danske. I Sverige SKAL lederen af en HVB have en relevant uddannelse på mindst tre år, og HVB’en er sammen med anbringende kommune ansvarlig for at udarbejde en behandlingsplan for det enkelte barn eller den enkelte unge. Men på nogle områder mangler der præciseringer – hvilket ifølge forbundssekretær i Svenske Vård, Patrik Ulander, er med til fortsat at skabe usikkerhed blandt opholdsstederne – uanset det gode i centraliseringen af tilsynene og godkendelserne. Når vi taler behandlingsmetoder, kvalitet og leder- eller personalekompetencer er det ikke tydeligt nok, hvad kravene er. Svenske Vård vil gerne have tydeligere retningslinjer, for ellers bliver det vældig svært at udøve egenkontrol, siger han. Patrik Ulander er dog ret sikker på én ting: At det nye tilsyn vil kunne fange de situationer op, hvor der foregår systematiske overgreb på børn og unge, fx i form af uetiske behandlingsmetoder.

LOS’ ønsker En holdning, der deles i LOS, hvor direktør Geert Jørgensen gennem længere tid har efterlyst en central godkendelses- og tilsynsenhed, der på mange måder minder om den nye svenske model.

Vi vil have et ensartet godkendelsesgrundlag og en central godkendelsesmyndighed med både juridiske, økonomiske, psykologiske og socialfaglige kompetencer i stedet for 98 forskellige enheder, hvor der kan være alle mulige irrelevante faggrupper ansat, siger Geert Jørgensen. Tilsynet skal ifølge LOS udføres af central myndighed med regionale enheder, der også skal føre tilsyn med døgninstitutionerne. Og så hæfter Geert Jørgensen sig ved, at den svenske søsterorganisation sukker efter flere nationale retningslinjer ift. behandlingsmetoder, kvalitet og kompetencer. Det er jo noget af det, vi har arbejdet med i LOS. Så det synes jeg, at man skal tage med i den gennemgang, der er varslet fra regeringens side, hvor man vil se på, hvordan man sikrer kvaliteten på anbringelsesområdet. Det kræver dog stor viden og forståelse for området på en gang både at sikre kvaliteten og mangfoldigheden. Vi skal fortsat kunne være fleksible og imødekomme den enkeltes individuelle behov, siger Geert Jørgensen.

Fakta om HVB’er • Pr. 1 november 2011 er der i Sverige 690 HVB’er. • 291 af disse er for uledsagede flygtningebørn. • 352 af disse er »behandlingshjem«. • 47 af disse er for børn og forældre sammen. • Totalt er cirka 60 procent private og resten kommunale. Kilde: Socialstyrelsen, Sverige.tion, forskning og analyse.

Gi’ LOS • 2-2012

svenska vård

Behandlingshemmen går mot en allt mer sakkunnig och fackmannamässig verksamhet. Svenska Vårds ordförande Lelle Hagström ser framför sig en utveckling där all behandling är evidensbaserad. Dock efterlyser han en större mångfald metoder.

Lelle Hagström, Svenska Vård

HVB-sektorn alltmer professionaliserad Af Björn Lennestig

elle Hagström är ordförande i Svenska Vård och en av HVB-sektorns profiler. Svenska Vård är den oberoende bransch- och näringspolitiska organisationen för fristående verksamheter inom vård, omsorg och behandling. Lelle Hagström har specialistkompetens inom KBT, organisation och ledarskap. Därtill är han ofta anlitad som handledare, konsult och föreläsare, såväl i Sverige som utomlands.

Mer än tolvstegsmodellen I en intervju för HVB & LSS Världen tycker han att branschen bör lyfta blicken utanför tolvstegsmodellen och KBT. Dessa metoder är förvisso bra, men Sverige tycks ha en stark tendens till konsensus avseende metodval. – Jag är övertygad om att tiden talar för en utveckling som pekar mot en alltmer professionaliserad bransch, som inte bara handlar om metoder, utan också förhållningssätt, kvalitetssystem och kompetenskrav, säger Lelle Hagström. Han efterlyser en större mångfald i det vi importerar. Därtill anser han att vi själva med all den kunskap och erfarenhet vi har, också bör kunna

Gi’ LOS • 2-2012

bedriva en seriös metodutveckling i större omfattning i Sverige.

Aversiva inslag onödiga Lelle Hagström tycker att PBS, Positive Behavior Support, bör beskrivas som en metod där man genom systematisk analys utvecklar en insats och förhållningssätt där aversiva inslag blir onödiga. Det vill säga att den genom en god analys och planering leder till ett förhållningssätt som uteslutande arbetar med förstärkningar. – PBS, är ett exempel på en metod som har funnits länge i USA, och där en tidigare import av denna hade gjort hela debatten om nedläggningar och andra aversiva inslag inom vård och omsorg hade blivit överflödig.

Inskränkning i lag Socialstyrelsen hävdar att vård och behandling för ungdomar inte får uppfattas som aversiv. Här finner styrelsen stöd i både Barnkonventionen och socialtjänstlagen. Detta är ett slags begränsningsåtgärder som omfattar såväl HVB som LSS och socialtjänsten. – Aversiva lösningar kan vara individuella, men inte kollektiva. Det finns alternativ till detta.

Positivt arbetssätt – Vi bör vända blicken utåt. Det finns internationella metoder. I USA använder man ett arbetssätt som utgår från att klienten ska uppleva det som positivt. Det är den enda tillåtna metoden för dem med autismspektrumtillstånd och psykiatrisk problematik. Lelle Hagström ser framför sig en utveckling där all behandling måste vara evidensbaserad. Ingen behandling är evidensbaserad förrän man kunnat testa och prova den. Efter två utvärderingar med positivt resultat blir det godkänt.

Oande konsekvenser Tyvärr är det så att med enbart evidensbaserade metoder har vi i princip stängt dörren för egen utveckling i Sverige. Socialstyrelsens krav är också att branschen inte kommer att få jobba med annat än evidensbaserade metoder. – Det är lite synd att de kreativa stimulanserna i socialt arbete samtidigt riskerar gå förlorat, säger Lelle Hagström fundersamt. I vår iver över att reglera och systematisera kanske vi kastar ut barnet med badvattnet.

CAKU

Evidensbaseret praksis CAKU og praksisbaseret evidens CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUd Center for Akkreditering og KvalitetsUdv – HVAD VIRKER CAKU

Center for Akkreditering

Temadag i projekt HVAD VIRKER

Af Jan Alder, Projektchef, ja@caku.dk

en mindste ting der flytter noget – nedbryd ydelsesbeskrivelsen i detaljer for at få klarhed over hvilke detaljer, der har betydning?«. således lød en af de små opgaver, som deltagerne i projekt HVAD VIRKER – forstærket fokus på resultater og effekter, skulle kigge på inden 2. samling i projektet, der blev afholdt d. 30. maj.

Temasamling Forinden havde vi i marts måned haft en temasamling, hvor vi satte fokus på de IT-programmer, der både

kan være elektroniske dagbøger, logbøger, dokumentations-værktøj og som også kan indeholde forskellige validerede screenings- og udviklingsmåleværktøjer. Det blev en koncentreret dag, hvor praksis(/Østergård i Stenvad) indledte med at fortælle om deres anvendelse af Unge-PAS til at måle på børnenes og de unges udvikling. Herefter fulgte 4 forskellige producenter af IT-programmer, der på forskellig måde præsenterede, hvorledes deres værktøjer kan hjælpe i dagligdagen ude på tilbuddene (se faktaboks for nærmere oplysninger).

Succes Projekt HVAD VIRKER har forskellige succeskriterier – for de deltagende tilbud er eet af dem, at de bliver i stand til at dokumentere valide resultater af deres indsats, men også at kunne indoptage og anvende viden til gavn for brugerne. For området som sådan er det vigtigt at kunne finde de metoder og værktøjer, der virker bedst i forhold til de forskellige målgrupper, at andre også kan anvende de indsigter, vi producerer, at vi kan få lavet kriterier for hvorledes arbejdet med dokumentation, viden og resultater kan bedømmes af eksterne, så kriterierne også kan

Gi’ LOS • 2-2012

CAKU

blive en del af Akkrediterings Danmarks kvalitets- og akkrediteringsmodel. Vi havde inviteret Michael Christensen, Ph.D studerende i socialt arbejde med udsatte børn og unge ved RUC til at holde et oplæg om videnskab, metoder, forskningsdesigns, teorier og andet. På forbilledlig vis blev dette foldet ud.

Skabelon-værktøj skal udvikles Ellers stod 2. samling i opstartens tegn, hvor vi gik i gang med at udvikle af et af de centrale værktøjer i projektet:

IT-FIRMAER IT-firmaer, der holdt oplæg om elektroniske dagbogsprogrammer og elektroniske behandlingsværktøjer på temasamlingen d. 14. marts: • Journal Digital, http://journaldigital.dk • »Unge-PAS« – et pædagogisk analysesystem, http://www. munkholm.cc/kurser/unge-pas.html • SUI.dk, http://sui.dk/default.aspx. præsenteret af www. socialrespons.dk • Team Online (programmet Bosted), http://teamonline.dk/ bosted • Planner4you bør også nævnes, www.Planner4you.dk

Gi’ LOS • 2-2012

»Skabelon til gennemgang af tilbuddets nuværende vidensbasering«. En lang titel, der dækker over mange forskellige komponenter i den indsats og de resultater, som dagligt laves ude på stederne. Nogle af de komponenter, der kommer til at indgå i skabelonen er: Teorier, metoder, indsatser, dokumentation, målgrupper, videnskilder, evaluering, og redskaber til måling (herunder egne målesystemer, eksterne målesystemer, validering, reliabilitet). Det er i denne sammenhæng vigtigt at få afdækket, hvad det egentlig er, som kommunerne efterspørger hos leverandørerne, så der vil blive udarbejdet et notat om dette. Arbejdet med skabelonen vil forløbe over de næste måneder, hvorefter den skal afprøves på de deltagende steder.

Projektets 5 søjler Vi kom også rundt om indholdet i projektets 5 søjler: Søjle 1. Basis om forskning og viden fra det sociale område (forskningsnær) Søjle 2. Forbedring gennem større vidensbasering af institutionernes pædagogiske indsatser Søjle 3. Udbygge eksisterende Kvalitets- og Akkrediterings-model med resultat-kriterier

CAKU

Søjle 4. Bygge bro mellem Praksis og forskning (praksisnær) Søjle 5. Afklare mulige uddannelsesinitiativer med professionelle uddannelsesinstitutioner. En del af projektets indhold er nu defineret, men der er mulighed for at tone forskellige dele af projektet hen i nye relevante retninger, hvis der opstår behov for det undervejs. Hvis I har spørgsmål til projektet, er I velkomne til at kontakte projektchef Jan Alder, ja@caku.dk, mobil 22 60 62 34

CAKU

Deltagere i ’hvad virker’ Oversigt over de tilbud, der er med i projekt HVAD VIRKER • Ehlershjemmet, (OPHS og familiebehandling) • Domus Cura – Åkandehuset, (BOT) • DSO Føniks, (OPHS) • Fonden Sparta, (OPHS) • Hedehuset, (OPHS og BOT) • Kanonen, (OPHS) • Kollektivet Hunderup, (OPHS) • Kongsholm, (OPHS) • Lundekollektivet, (OPHS) • Opholdsstedet Bjerget • Plan B, (andre sociale tilbud) • Reflex, (BOT) • Satellitten, (BOT) • SK Reflekt, (andre sociale tilbud) • Skolehjemmet Skovgården, (OPHS) • STOA, (BOT) • Søholm (BOT) • Villa Vivamus (OPHS og BOT) • Østergård i Stenvad (OPHS) • Semaiskolen (OPHS) • Ølandshus (OPHS) • Østergård i Grenaa (OPHS) • Haugårdhus (OPHS) • Egholt (OPHS og BOT) • Åhuset (OPHS)

g og KvalitetsUdvikling

KvalitetsUdvikling Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Gi’ LOS • 2-2012

Akkreditering danmark

CAKU

Når ord forpligter

Center for Akkreditering og Kvalite

Af kvalitetskonsulent Marianne Drachmann, Akkreditering Danmark

t formulere sig om de daglige arbejdsopgaver, der foregår på de sociale tilbud, er en del af akkrediteringsarbejdet. Det stiller store krav til sproget, og den fælles tolkning af de valgte ord. De akkrediterede sociale tilbud udtrykker, primært i ord, bl.a. deres værdigrundlag, ydelsesbeskrivelser, brugerinddragelse, ledelsesform og beredskabsplaner. Den 6. juni 2012 var Kvalitetsnetværket inviteret til netværksmøde i Middelfart, hvor dagens program handlede om faglig kvalitet og udvikling af pædagogisk praksis. Både sproget i ord og illustreret i modeller var på dagsordenen med spændende oplæg og efterfølgende debat. Et nuanceret sprog fremmer en fælles forståelse. I arbejdet med mennesker er sproget et vigtigt arbejdsredskab, der dagligt bliver udfordret. Sproget har stor betydning for samarbejde mellem mennesker og et samarbejdes aftaler. Det gælder for såvel aftaler mellem personale, og aftaler med brugerne af de sociale tilbud.

Netværksmøde i Middelfart.

Gi’ LOS • 2-2012

Et fælles og nuanceret fagsprog giver evnen til at forklare den enkeltes oplevelse af en situation. Denne kan være knyttet til hverdagens faste rutiner eller til situationer, der er udover de faste rutiner. Det fælles sprog kan også udtrykkes grafisk eller på anden måde illustreres i en model, og kan kombineres med det skrevne eller talte sprog. Billeder, grafer og anden visualisering af teori kan hjælpe til at nuancere sproget, når der er en fælles forståelse af tolkningen. Det forpligter dog til at sætte ord på tolkningen, når modeller og anden grafik skal udvikles til at indgå i et fælles fagsprog. Den tavse viden, der er forbundet til en enkelt person, kan deles, så videndeling om det pædagogiske arbejde bliver til et fælles projekt. Det forpligter dog til at prøve at sætte ord på arbejdet med mennesker. Fælles diskussion er en måde at gøre den tavse viden til fælles viden, hvor det bliver muligt at udvikle fagudtryk, der passer til stedets værdier og pædagogik. Et fælles forståelsesgrundlag giver mulighed for at se en situation fra forskellige sider, og deraf få opstillet de forskellige måder at forstå situationer på og takle dem på. Er sproget ikke tilpas nuanceret, kan det skrevne ord på uhensigtsmæssig vis føre til for lidt fleksibilitet. Dette kan resultere i samarbejdsaftaler og arbejdsgange, der er svære eller måske umulige at overholde. Et nuanceret sprog, der fremmer den fælles forståelse, fremmer derfor også arbejdet med at blive eller være akkrediteret. På Kvalitetsnetværksmødet den 6. juni 2012 var der oplæg fra Ph.d. Psykolog Mogens Jensen fra Aalborg Universitet og Robin Vickery fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Begge oplæg synliggjorde vigtigheden af sprogets betydning i arbejdet med kvalitetssikring. Derudover gav det inspiration til at kombinere teori og illustrationer til på visse områder at visualisere det pædagogiske arbejde.

CAKU

Akkreditering danmark

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling etsUdvikling

etsUdvikling

Akkreditering er et kvalitetsstempel af det pædagogiske arbejde At være akkrediteret betyder, at det pædagogiske arbejde synliggøres. Det sker bl.a. ved, at der sættes ord på både værdier, holdninger og pædagogiske teorier, der danner grundlag for det pædagogiske arbejde. Gennem arbejdsgangsbeskrivelser sættes ord på, hvordan det kommer til udtryk i det daglige arbejde med brugerne. Da verden er foranderlig, og konstant påvirker det pædagogiske arbejde, stilles der også krav til, at akkrediteringen løbende tilpasses. Kontakt Akkreditering Danmark på info@akkreditering. dk, hvis I ønsker mere information om at blive akkrediteret.

Møde i Kvalitetsnetværket Akkreditering Danmark arrangerer to netværksmøder årligt. Møderne har til formål at samle repræsentanter fra skoletilbud, døgntilbud, dagtilbud og botilbud, der har indgået aftale om akkreditering eller som er akkrediteret. Kvalitetsnetværket har til formål at styrke kvalitetssikring og kvalitetsudvikling blandt de steder, der er tilknyttet akkrediteringsordningen. Netværket giver mulighed for erfaringsudveksling på tværs af tilbuddene og få inspiration til det daglige arbejde med akkreditering. Det sker ved, at netværksmøderne sætter fokus på nogle af de udfordringer, som de sociale tilbud møder i arbejdet med akkrediteringsstandarderne. Den næste møde er et to-dags-møde den 8. og 9. november 2012.

Ny medarbejder

kkreditering Danmark har pr. 1. juni 2012 ansat Marianne Drachmann som barselsvikar. Marianne er uddannet forstkandidat i 2006, og har en bred erfaring med at arbejde med interne arbejdsprocesser og arbejdsgange. Hun kender således til en række af de overvejelser og udfordringer, der opstår, når der skal sættes ord på forskellige arbejdssituationer. Marianne vil som kvalitetskonsulent varetage sekretariatets opgaver med rådgivning om akkrediteringsmodellen, forberedelse af audit samt det administrative arbejde i forbindelse med indstilling om akkreditering til Nævnet. Derudover vil Marianne varetage kontakten til de steder, der søger om at op akkreditering eller har opnået akkreditering. Marianne supplerer Mette Munch-Petersen, hvilket giver mulighed for en fortsat udvikling af Akkreditering Danmarks kvalitetssikring, og udvikling af arbejdet hos de akkrediterede sociale tilbud. I den kommende tid arbejdes for at udbrede ordningen, samt forberede en opdatering af vejledningsmaterialet.

Marianne Drachmann. Kontakt Marianne Drachmann, Kvalitetskonsulent Akkreditering Danmark Telefon: 70 23 77 88 Mobil: 24 44 80 55 E-mail: md@akkreditering.dk

Gi’ LOS • 2-2012

Glimt fra LOS Landsmøde 2012

FotoS: christian rindom

Gi’ LOS • 2-2012

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen – Vi kender området! Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp, pædagogisk beskrivelse og udvikling • Dokumentation og resultater • Branding • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat TIL LOS-medlemMER Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANDRINGSPROCESSER I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. AKKREDITERING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

Kontakt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 2-2012

Plakat_A3_Uddannelse:Layout 1

06/06/12

13:36

Side 1

Cektos udbyder nu en 4-årig uddannelse til kognitiv psykoterapeut med start i september 2012.

Om 4 år kan du være

Kognitiv Psykoterapeut Med Cektos 4-årige psykoterapeutuddannelse bliver du kvalificeret til eksempelvis at etablere din egen psykoterapeutiske praksis eller du kan specialisere dig indenfor dit nuværende fag indenfor sundhedsvæsenet, HR, pædagogik, undervisning eller lignende. Uddannelsen er 4-årig og består af 803 lektioner. Heraf 450 lektioners teori og øvelser. 203 lektioners supervision og færdighedstræning og 150 lektioner med feedback på egen stil. Derudover er der årlig eksamen der skal bestås. Læs mere på: www.cektos.dk Alle undervisere er universitetsuddannede psykologer med autorisation (Cand.Psych.Aut) og har minimum to års praktisk klienterfaring. Uddannelsen er under godkendelse ved Dansk Psykoterapeutforening.

Cektos er etableret i 1987 og består i dag af fire afdelinger. 2 psykologiske klinikker på Frederiksberg og i Næstved, et forlag og Institut for Forskning & Formidling der danner rammen om et Phd-projekt på University of Manchester.

Gi’ LOS • 2-2012

Spar

10 % ved hurt ig tilmeldin g

En uddannelse for personalegrupper på socialpædagogiske opholdssteder

Uddannelse i systemisk anerkendende pædagogik Et fagligt fundament for jer, der ønsker at arbejde systemisk anerkendende i det pædagogiske relationsarbejde. Uddannelsen giver en relations fokuseret og anerkendende tilgang til jeres arbejde på opholdsstedet.

Fokus vil blive lagt på at styrke deltagernes faglige tilgang i den pædagogiske hverdag – i arbejdet med børn og unge samt med deres familier og netværk.

Formen vil være en kombination af teoretiske oplæg på baggrund af læst litteratur, praktiske øvelser og supervision af deltagernes egne arbejdsmæssige problemstillinger. Emner på uddannelsen: ●

Introduktion til systemisk tænkning og praksis

●

Anerkendelse – hvad er det?

●

Systemiske, anerkendende og narrative metoder

●

Ansvar og kontekster i den daglige pædagogik

●

Hvad virker i anerkendende pædagogisk arbejde?

●

Diagnoser og familiebehandling i kontekst

Et forløb på eksempelvis 3 x 2 dage kan arrangeres internt for det enkelte opholdssted, eller flere opholdssteder kan gå sammen. Kontakt mig med spørgsmål eller konkrete ønsker. Jacob Mosgaard autoriseret psykolog

www.jacobmosgaard.dk

Hvem er Jacob Mosgaard? Jeg er privatpraktiserende psykolog (cand.psych.) og beskæftiger mig med terapi, supervision og undervisning. Jeg har gennem en årrække – ud over denne uddannelse – undervist i forskellige emner ud fra et systemisk og anerkendende perspektiv. Jeg har arbejdet syv år på opholds stedet Lundekollektivet, og super viserer i dag en række arbejdspladser, herunder opholdssteder og andre socialpædagogiske institutioner. Læs mere på www.jacobmosgaard.dk Telefon: 51 64 14 99 Mail: jm@jacobmosgaard.dk

Gi’ LOS •af2-2012 41 Medlem Dansk Psykologforening

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

SIDDER DU HVER DAG MED FAMILIER OG SAVNER REDSKABER? ET-ÅRIG EFTERUDDANNELSE I OPLEVELSESORIENTERET FAMILIETERAPI 13 temaopdelte moduler à to dage med start august 2012 Uddannelsen vægter et højt teoretisk niveau og den håndværksmæssige træning i samtaler med eksterne klienter lige højt. Der arbejdes med udgangspunkt i, at relationen sammen med fagligheden er de vigtigste elementer i samarbejdet med familier. Faglige moduler med fokus på almindelige familier og på familier med særlige problematikker.

Psykoterapeutisk Institut tilbyder en kvalitetsgodkendt psykoterapeut uddannelse, efteruddannelser for psykoterapeuter, træningsgrupper, lederuddannelser samt kurser i kommunikation og personlig udvikling. Vi er et af Danmarks største psykoterapeutiske uddannelsessteder og har 30 års jubilæum i år.

Psykinst_GivLos_150x110.indd 1

Gi’ LOS • 2-2012

itkin.dk

Uddannelsen forestås af to erfarne familieterapeuter. Informationsmøder 21. juni og 7. august kl. 17-19. Tilmelding og mere information på psykinst.dk

11/06/12 16.56

               



 

Galgehøj 15, 8740 Brædstrup Præsentabel villa – meget synlig på en højtbeliggende grund - på ialt 9.400 m2 – i den nordlige del af Brædstrup med udsigt over byen. Ejendommen er opført eksklusivt i de bedste materialer med trægulve, stuklofter, gulvvarme, genvex-anlæg, central støvsugeranlæg, teknik mv. Villaen har 8 soveværelser, 3 badeværelser, stort landkøkken, familieafdeling, møderum, samtalerum, aktivitetsrum og store opholdsarealer. Kontantpris 3.125.000 kr. Opført 2006 – Boligareal 349 m2 Ejendomscentret Kurt Skovbo Bredgade 29 • 8740 Brædstrup • 75754500

Foto: christian rindom

Tak til alle udstillerne ved LOS Landsmøde 2012 for spændende inspiration

Gi’ LOS • 2-2012

Mindre motel eller bofællesskab

Opført i kommunalt regi i 1994. 600 m fra strand og lystbådehavn. Christiansminde 1 E, Hou, 9370 Hals Ejendommen er på 444 m2 og indeholder: 6 lejligheder med eget bad og tekøkken Fælles opholdsstue, køkken og vaskerum + selvstændigt parcelhus med egen indgang Alt fremstår i særdeles præsentabel stand Grundareal 2.021 m2 med godkendt indkørsel fra Strandvejen og 8 parkeringspladser.

Kontantpris kr. 2.200.000,Centralt beliggende boligejendom i Hou ved Hals udbydes til salg. Ejendommen er beliggende tæt på indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter og offentlig transport.

Indretning: Indgang via entre til stor fællesstue med attraktivt lysindfald og indgang til hver lejlighed. Fra fællesstuen er der desuden adgang til stort køkken med spiseplads til 12 personer samt vaskerum med industrivaskemaskine og tørretumbler. Lejlighederne er indrettet med et stort rum, faste skabe, køkkenniche samt stort handicapvenligt badeværelse. Desuden forefindes der 20 m2 overdækket terrasse til hver lejlighed, som iflg. Byggereglementet og Teknisk forvaltning, Ålborg Kommune kan disse overdækkede terrasser ændres til vinterhaver. I prisen medfølger vinduer og terrassedøre til brug for inddragelsen af de overdækkede terrasser. Via mellemgang er der separat indgang til parcelhuset med stue, 2 værelser, køkken og bad. Ejendommen har mange anvendelsesmuligheder som helårsbolig evt. sommerlejligheder, institution eller lign. Der er desuden mulighed for at drive liberalt erhverv med Bed & Breakfast, motel og hotel. Der foreligger tilladelse til udvidelse af ejendommen i forbindelse med erhverv med op til 60% af grundstørrelsen. Ejendommen sælges med indbo og internt kaldeanlæg fra Parcelhus til lejlighederne. Pris: kr. 2.200.000,- Udb. kr. 150.000,Sælger har i dag finansieret ejendommen med et F1 lån med hovedstol på kr. 1.760.000,- hvilket månedligt koster kr. 3.125,- før skat. Det forventes, at blive refinansieret billigere i 2013 forudsat renteniveauet er det samme som i dag. Lånet kan overtages med kreditors godkendelse af køber. Eventuel efterfinansiering tilbydes af sælger på et sælgerpantebrev til 5% såfremt køber betaler kr. 200.000,- i udbetaling. Parcelhus-delen af ejendommen kan udlejes for kr. 4.000,- pr. måned.

Henv.: K. Molge tlf. 30 56 47 20

Gi’ LOS • 2-2012

Se også: www.123hjemmeside.dk/molge1

HjemmeSIden – det ømme pUnkt Beboelsesvogn/pavillion sælges Beboelsesvogn/pavillion på 12,3m x 3,8m, ca. 45m2. Velegnet til beboelse, opholds- eller aktivitetsrum. Indeholder forgang med højskab og plads til vaskemaskine. Badeværelse med wc, vask, varmtvandsbeholder og nyere brusekabine. Køkken/Allrum med køl og frys, opvasker, ovn og emhætte og god opholdsplads. Soveværelse med nyt loft og gulvtæppe. Den er isoleret hele vejen rundt så den er billig at opvarme hele året. Kunne godt trænge til maling og enkelte nye plader udvendigt. Kan besigtiges efter aftale i nærheden af Silkeborg. Transport på egen regning, der anvises gerne billig og god transport. Er p.t. i brug, overtagelse efter aftale eller pr. 1. juni. Pris 45.000, - kr.

Henvendelse: Knud Erik Nielsen, 4157 8153

Fortæller hjemmesiden det centrale om jeres tilbud? Står behandlingsmetoder og resultater lysende klart for kommunerne? Udnytter I hjemmesiden i jeres markedsføring? Er svaret nej, nej og nej? Så få hjælp af et kommunikationsbureau, der kender det sociale område til bunds. Se eksempler på priser på www.holmpkommunikation.dk eller kontakt mig direkte.

journalist og kommunikationsrådgiver kirsten Holm-petersen 33 34 63 19/ 41 15 22 35 kirsten@holmpkommunikation.dk

BOSTED UDLEJES Årslev v/ Odense 420 m² nyere bygning – med muligt tillægsareal på 220 m². Indeholder 5 separate lejligheder på 40-50 m² m/eget badeværelse, mindre køkken, opholdsstue og soveværelse. Herudover stort fælleskøkken og opholdsstue m/adgang til stor terrasse og dejlig have grænsende til åløb. Desuden kontor/vagtstue samt toilet i forbindelse hermed. Ejendommen, der har været udlejet til kommunen til institution, ligger centralt i Årslev by og med nem adgang til stationen (Odense-Svendborg-banen). Bostedet udlejes på favorable vilkår. Ring og hør nærmere på tlf. 2343 6922 eller 6598 1980

BoligGruppen A/S • Stærmosegårdsvej 8 • 5230 Odense M • www.boliggruppen.dk

Gi’ LOS • 2-2012

Effektivt IT-værktøj for socialpædagogiske institutioner Woodbo er et brugervenligt IT-system til opholdssteder, botilbud, interne skoler og dagbehandlingstilbud.

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER

Applikationen giver overblik over dagligdagen i institutionen og skaber bedre kommunikation imellem personalet. + Daglig aktiviteter + Medicinering + Medicin beholdning + Journalføring + Opgavestyring

+ Vagtplan + Lagring af dokumenter + Kalender + Rapporter til ledelsen + Plus meget mere!

• • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Graﬁsk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

Kontakt Søren Haubek direkte på telefon 24 97 05 44 og få en gratis og uforpligtende demonstration i dag.

www.woodbo.dk

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

Gi’ LOS • 2-2012

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting... RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr. Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr. I alt, hjemmeside:

4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer. Nemt at bruge og godt i forhold til at få en god placering i søgemaskinerne. Bestil en gratis demo og se, hvor let det er at komme i gang.

Trænger I til en ny tions præsenta ring , så brochure odt og få et g . g tilbud i da

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

”Spar 25% på din økonomifunktion” Mangler I det store overblik? Går der for meget tid med budgetter? Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger? Er I trætte af administration og tørre tal? Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det? Vil I have daglig professionel økonomisk sparring? Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk Fonden VITA – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Gi’ LOS • 2-2012

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 2-2012

JOURNAL DIGITAL PLANLÆGNING OPFØLGNING DOKUMENTATION EFFEKTMÅLING HVAD VIRKER? Samler alt omkring behandlingen ét sted

Sæt fokus på RESULTAT- OG EFFEKTMÅLING – gør det med Journal Digital.

Her får i præcis og vigtig viden takket være de særlige checklister, som ingen andre evalueringssystemer kan tilbyde Bedst til effektmåling og kvalitetssikring Journal Digital er et suverænt system til effektmåling og kvalitetssikring. Systemet indeholder også dagsnotaer og en meget god behandlingsplan og målrefleksion, samt mulighed for at generere og udskrive vedkommende rapporter. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer. 2500 tilfredse brugere Journal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlingsinstitutioner og i 90 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter. Prøv selv Journal Digital i praksis Ønsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning. Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer.

KONTAKT Henrik Milting hm@journaldigital.dk tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

LÆS MERE PÅ WWW.JOURNALDIGITAL.DK HER KAN DU BL.A. ORIENTERE DIG OM SYSTEMETS MANGE MULIGHEDER, LÆS OM HVORDAN MAN KOMMER BEDST FRA START OG DOWNLOAD EN BROCHURE.

Gi’ LOS • 2-2012

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger en rocksTjerne? Nej. Det kræver, at du møder os. Vi ved, at pensionsordninger kan være svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og bruge vores mangeårige viden om markedet til at rådgive dig ordentligt. Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags kan ikke klares med en kendt skuespiller – uanset hendes formidlingsevner. Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

Gi’ LOS • 2-2012

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

r e g i s t r e r e d e storegade 4

r e v i s o r e r

4780 stege

rev@hagesgaard.dk

tlf. 55 81 54 60

www.hagesgaard.dk

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 2-2012

Gi' LOS

Græsted Administration

Larsensvej 6

ANNONCER? ABONNEMENT?

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 2-2012

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 2-2012

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 2-2012

odense@kpmg.dk

Gi’ LOS • 2-2012

Priser og deadlines for annoncering

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

er 2009

Udviklingscemi nar i LOS

i Gi’LOS 2012

side 21

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Annoncestørrelse Mål 1/1 side B:150mm, H:230mm 1⁄2 side B:150mm, H:110mm 1⁄4 side B: 70mm, H:110mm

• septem b

andLingStiLbud

Pris Kr. 2.250,Kr. 1.350,Kr. 750,-

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted. side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

teder, bOtILbUd

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 1.3. 2 10.05. 1.6. 3 10.08. 1.9. 4 10.11. 1.12. Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

Gi’ LOS • 2-2012

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 2010 11/03/10 09.22

side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, AssendlĂ¸se, 4130 Viby SjĂŚlland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimĂŚssig assistance Ă&#x2026;rsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsĂŚttelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgĂ¸relser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor omrĂĽdet gennem de sidste 15 ĂĽr.

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: â&#x20AC;˘ SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ&#x2026;DE â&#x20AC;˘ EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ&#x2DC;SNINGER â&#x20AC;˘ Ă&#x2026;RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE â&#x20AC;˘ STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER â&#x20AC;˘ HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK !

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 2-2012

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING Ny adresse Advodan Lyngby

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse Det er med stor glæde, at jegFra kan kontor orientere i Jylland til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samkontor sammen med og kunne træffes på arbejde med Advodan Lyngby. Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdsfølgende adresse:

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed andre private, der løfter sociale, udannelsesAdvodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig elsesmæssige opgaver. bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, derKgs.Lyngby, driver større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 sådanne tilbud, de typisk er engagerede, og betjeningda af kontorets klienter inden for flere påhitsomme mail: kaho@advodan.dk og desuden andre fagområder, herunder købsted. og Det prøver dygtige og har hjertet påbl.a. rette jeg at uændret mobilnummer 21 81 18 96 salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Birgitte Brøbech leve op til. lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-

Jylland

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter.

Advokat, ph.d.

og mediator Jeg lægger vægterhvervsrådgivning på et tæt samarbejde og på at ydeCa. enhver personpriseret, mv. anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne lig, engageret og kompetent rådgivning.

Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Boesvej 1 endnu videre udstrækning at udvikle mit ADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Gi’ LOS • 2-2012

T +45 60 18 77 27 F +45 86 57 77 28

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet? Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed. Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Gi’ LOS • 2-2012

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 2-2012