Gilos 1 14 alt web

NR. 1 • 21. ÅRGANG • FEBRUAR 2014

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Gi‘ LOS

FEBRUAR Lø 1 Sø 2 Ma 3 Ti 4 On 5 To 6 Fr 7 Lø 8 Sø 9 Ma 10 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Lø 15 Sø 16 Ma 17 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Lø 22 Sø 23 Ma 24 Ti 25 On 26 To 27 Fr 28

MARTS Lø 1 Sø 2 Ma 3 Ti 4 On 5 To 6 Fr 7 Lø 8 Sø 9 Ma 10 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Lø 15 Sø 16 Ma 17 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Lø 22 Sø 23 Ma 24 Ti 25 On 26 To 27 Fr 28 Lø 29 Sø 30 Ma 31

APRIL Ti 1 On 2 To 3 Fr 4 Lø 5 Sø 6 Ma 7 Ti 8 On 9 To 10 Fr 11 Lø 12 Sø 13 Ma 14 Ti 15 On 16 To 17 Fr 18 Lø 19 Sø 20 Ma 21 Ti 22 On 23 To 24 Fr 25 Lø 26 Sø 27 Ma 28 Ti 29 On 30

Misbrugskonference – 24. februar, Fredericia Konferencen henvender sig både til egentlige misbrugsbehandlingstilbud og til sociale tilbud, der vil vide mere om misbrug og misbrugsbehandling. Du får samtidig mulighed for at møde andre medlemmer af LOS, der arbejder med misbrugere i deres hverdag.

Personalejura – 18. marts, Århus Med udgangspunkt i ansættelseskontrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillinger. Landsmøde – 7.-8. april, Kolding LOS afholder landsmøde én gang om året. På landsmødet vægtes indlæg, der har fokus på virksomhedsdrift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

JUNI Sø 1 Ma 2 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 Ti 10 On 11 To 12 Fr 13 Lø 14 Sø 15 Ma 16 Ti 17 On 18 To 19 Fr 20 Lø 21 Sø 22 Ma 23 Ti 24 On 25 To 26 Fr 27 Lø 28 Sø 29 Ma 30

De nye tilsynschefer har ordet side 4-6

Undersøgelse af anbragte børns undervisning side 44-45

Generalforsamling – 8. april, Kolding LOS’ årlige generalforsamling afholdes i forlængelse af landsmødet. Her vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse. Personalejura – 8. maj, København Med udgangspunkt i ansættelseskontrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillinger Medicinhåndtering I – 12. maj, København Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompeksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uhelder sker. Medicinhåndtering I – 3. juni, Kolding Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompeksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uhelder sker.

Gi’ LOS NR. 1 • FEBRUAR 2014

Bestyrelsesårsmøde – 7.-8. marts, Vejle LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS. Næste årsmøde vil sætte fokus på udbud og den nye tilsynsreform.

MAJ To 1 Fr 2 Lø 3 Sø 4 Ma 5 Ti 6 On 7 To 8 Fr 9 Lø 10 Sø 11 Ma 12 Ti 13 On 14 To 15 Fr 16 Lø 17 Sø 18 Ma 19 Ti 20 On 21 To 22 Fr 23 Lø 24 Sø 25 Ma 26 Ti 27 On 28 To 29 Fr 30 Lø 31

LOS • De private sociale tilbud

Aktivitetskalender

Pressehåndtering side 26-35

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud

Geert Jørgensen direktør i LOS

Modtagelig for kritik

elkommen til de nye socialtilsyn, der startede deres virksomhed ved årsskiftet. LOS ser frem til samarbejdet og en øget kvalitet i tilsynet, velvidende at Tilsynsreformen også stiller krav til LOS – både til medlemmerne og til LOS’ sekretariat. Vi ser frem til en langt mere ensartet praksis og fortolkning af lovgivningen rundt om i landet. Det nye tilsyn indebærer en styrkelse af de sociale tilbuds retssikkerhed. Forhåbentlig er det nu slut med lokale særfortolkninger og privatpraktiserende tilsynsførende. Vi får udmeldinger om, at socialtilsynene tager den nye kvalitetsmodel og den tilhørende metodetilgang i tilsynet meget alvorlig, og ser frem til en mere objektiv bedømmelse af det enkelte tilbud. VI HAR HAFT en rigtig god dialog med projektledere og tilsynschefer under forberedelserne af de nye socialtilsyn og har tillid til, at vi også kan bevare dialogen, når der opstår uenighed om konkrete afgørelser i konkrete sager. Vi er helt klar over, at vi har forskellige roller i en eventuel sag, men jeg er sikker på, at vi kan fastholde en konstruktiv dialog – også når vi når frem til, at en afgørelse må afprøves i det klagesystem, som følger med det nye tilsyn. ET AF DE mere problematiske elementer i det nye tilsyn er whistleblowerordningen. Ikke fordi det er et problem, at borgere og pårørende kan klage, det har de for så vidt også kunnet hidtil. Det skal de selvfølgelig også have mulighed for – og hvis de føler behov for det anonymt, selv om det åbner op for, at ordningen vil blive misbrugt. Men det tydeliggør det dilemma, der ligger i, at selv om en ordning, der skal beskytte de svageste, kan benyttes til at skade dem, der prøver at hjælpe dem, er den nødvendig af hensyn til at øge samfundets mulighed for at opdage det

Leder

mindretal af tilfælde, hvor brugere af sociale tilbud udsættes for overgreb. DER ER GRUNDLÆGGENDE to uheldige sider af ordningen. Den ene er, at selvom lovgivningen siger, at ”åbenlyst grundløse” klager ikke behøver at undersøges, kræver det ikke megen begavelse af en vred fyret medarbejder at chikanere sin gamle arbejdsplads gennem en opfundet klage, der ikke uden videre kan afvises som grundløs. Den anden uheldige side er, at socialtilsynet ikke må oplyse tilbuddet om, at der er klaget. Det gør det meget vanskeligt, at undersøge klagens substans, og tilsynet risikerer at bruge mange ressourcer på grundløse klager. Ressourcer som kunne være brugt mere fornuftigt. Samtidig risikerer det at skabe en stemning af mistillid mellem tilsynet og det sociale tilbud, hvis tilsynet, uden at kunne sige hvorfor, borer i nogle konkrete forhold uden, at det sociale tilbud forstår baggrunden. MISTILLID ER DESVÆRRE i stigende omfang et grundvilkår i dagens samfund, men der er langt mere brug for tillid, hvis vi skal sikre at kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere, der, trods vanskelige og ind i mellem decideret farlige arbejdsforhold, vil bruge deres liv på at skabe de bedst mulige vilkår for landets udsatte børn, unge og voksne. LOS VIL FØLGE udviklingen nøje og er i den sammenhæng glade for, at de nye socialtilsyn er startet op med den dialogorienterede tilgang, vi har oplevet. Vi ser frem til, at dialogen fortsætter.

RÅDGIVNING+

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholdssted eller botilbud til et juridisk service-tjek?

RÅDGIVNING+

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, duden befinder dig tilsynsreform? i, herunder atErduder har brug straks og Er du nervøs for kommende knas medfor detsvar nuværende ofte uden for almindelig kontortid. tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet?

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds sted eller botilbud til et juridisk servicetjek?

Teamet bag Rådgivning+ er advokat Karin Høier og et hold af studenRådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, terfuldmægtige ogprojekter sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mubotilbud, pædagogiske og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst lighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at dupasser har brugtil for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid. dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Teamet bag er advokaterne Karin Høierindledende og Jesper Graffmøde samt ettilhold stu Lyngby ogRådgivning+ Nordjylland, og tilbyder gratis nyeafkliendenterfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor ter – gerne dig. løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du området, og vihos skræddersyr befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende

møde til nye klienter – gerne hos dig. Kontakt: Kontakt: Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

Gi’ LOS • 1-2014

Læs i dette nummer

Tema: Pressehåndtering

37 Modtog ikke undervisning

16% 10%

Intern skole 4%

Dagbehandlingstilbud

21%

Specialskole Efterskole Privatskole/friskole

3% 2%

Specialklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse

20%

0% 5% 10% 15% 20%

De nye tilsynschefer har ordet Opfølgning på dialogmøderne Nyt tilsyn, nye regler Stor tilstrømning til LOS’ dialogmøder Kort nyt fra LOS Nye medlemmer i LOS Hvad sker der på udbudsområdet, og hvordan forbereder I jer som medlemmer? Vigtigt nyt om LOS’ hjemmeside LOS’ strategi i visuel form Magtanvendelsesudvalget Jura-nyt

26 29 30 33

Når stormen raser Hvad tilbyder LOS medlemmerne i pressesager En medie-tsunami Det handler ikke om at vinde

Pris for velholdt skib giver mod til udsatte unge

LOS Landsmøde 2014 – program

40 Årsmøde for voksenstederne 41 Årsmøde for bestyrelsesmedlemmer af LOS’ steder 42 Nyt fra Skoleudvalget 43 Skoledialogmøde den 27. januar 44 Undersøgelse af anbragte børns undervisning 46 Børne- og ungefagligt årsmøde den 21. november 2013 48 EPR newsletter 49 Boganmeldelse: Hverdagsliv og livsforløb 50 Botilbudet Satellitten på rejse 52 Refleksion: Socialt arbejde – Et håndværk eller et værktøj? 54 Sociale tilbud skal selv tage ansvar for kvaliteten i deres arbejde 55 Annoncer 80 Aktivitetskalender

GI‘ LOS • NR. 1 • 21. ÅRGANG • FEBRUAR 2014 Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2014 Forside: Pressehåndtering. Læs side 26-35 Annoncer og priser: Se side 18 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

ISSN 1398-3539

NOR DI

4 7 8 10 12 14 15 19 20 22 23

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2014

DE NYE TILSYNSCHEFER

De nye tilsynschefer Af Henrik Kragelund

i’ LOS har bedt hver af cheferne for de fem nye regionale tilsyn svare på følgende spørgsmål:

• Hvad er den største udfordring for jeres tilsynsregion? • Hvordan kan LOS’ medlemmer bedst muligt bidrage til det fremadrettede samarbejde? • Hvad er dit ønske til LOS?

Tina Mørk, fungerende tilsynschef, Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune)

DEN STØRSTE UDFORDRING for min tilsynsregion består af flere dele. Dels at vi jo skal udføre de nye opgaver, det vil sige både regodkendelser og tilsyn fra dag 1 samtidig med, at alle medarbejdere og ledere lige nu introduceres til de nye fagsystemer og den nye kvalitetsmodel. Den nye kvalitetsmodel kræver, at alle som arbejder med tilsyn, det vil sige både Socialtilsyn Nords medarbejdere og ledere og ledere og personale på alle tilbuddene, skal aflære gamle tilsynsmodeller og nu tilegne sig den nye kvalitetsmodel.

Det betyder, at vi skal gøre tingene på en ny måde, f.eks. i forhold til at tingene bliver bedre dokumenteret. Samtidig skal vi passe på ikke at kaste barnet ud med badevandet i form af, at vi selvfølgelig i Socialtilsyn Nord skal bruge de faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, vi dels har fået overdraget, dels selv har ansat i forhold til, at vi udfører det gode tilsyn. LOS’ MEDLEMMER kan sætte sig ind i den nye kvalitetsmodel og det materiale, som ligger tilgængeligt på vores og styrelsens hjemmeside i øvrigt og forberede sig på vores første regodkendelses- eller tilsynsbesøg. Det er også vigtigt, at de kalder på os, hvis de har spørgsmål eller planlægger forandringer, så vi i tide kan få det ind i vores samlede planlægning. Endvidere er det vigtigt, at de allerede nu sender redegørelser ind til os,

hvis de har haft hændelser på deres tilbud og også er opmærksomme på, at vi bl.a skal have magtindberetninger. Det gode samarbejde styrkes jo også ved gensidig nysgerrighed og åbenhed omkring, hvordan et godt tilsyn eller en god godkendelsesproces foregår, så vi forventer da at blive modtaget med åbne arme (smiley). LOS er efter min erfaring god til støtte op om det samarbejde, der skal være og understøtter processen omkring, at alle tilbud kan løftes, og at kvaliteten altid kan blive bedre i tilbuddene. Dette samarbejde, tænker jeg, vil blive yderligere styrket i denne proces omkring implementeringen af tilsynsreformen. Dialogen og det, at I også sørger for at holde jeres medlemmer godt informeret, gør jo, at tilsynets arbejde bliver nemmere.

Henriette Lindberg, tilsynschef, Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune) DEN STØRSTE UDFORDRING her i starten af 2014 er, at vi skal etablere en ny organisation med 68 nye medarbejdere samtidigt med, at der skal implementeres et nyt tilsynskoncept, og at der skal driftes for at sikre, at vi indfrier de krav, der er qua lovgivningen.

Gi’ LOS • 1-2014

Vi har fået stor hjælp fra Socialstyrelsen via deres udvikling af en webhåndbog, men der er stadig mange uafklarede arbejdsgange m.m. Vi skal ”asfaltere samtidigt med at vi kører på vejen for første gang”. Vi skal nok klare det hele, da det er et godt hold, der er sat og startet hos os.

DE NYE TILSYNSCHEFER

har ordet Åse Finderup Reck, tilsynschef, Socialtilsyn Syd (Fåborg Midtfyn Kommune)

DEN STØRSTE UDFORDRING er, at næsten alt er nyt. Det må være rekord i forandringspres på de nye konsulenter, som skal møde tilbud, plejefamilier og kommuner, som jo også vil opleve store forandringer på grund af reformen.

Vi er 75 nye medarbejdere, som er klar til at gå i gang med opgaven. Vi har dog valgt at prioritere kompetenceudvikling meget højt de første uger. Dels har Socialstyrelsen planlagt ekstern kompetenceudvikling, dels har vi selv igangsat flere forskellige tiltag. Sagsoverdragelsen er også en vigtig opgave de første uger. Vi har nu modtaget tilsynssagerne fra Frederiksberg kommune, Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Næste skridt vil selvfølgelig være planlægningen af tilsyn, regodkendelser og arbejdet

med nye ansøgninger om godkendelse eller ændringer af godkendelser. LOS’ MEDLEMMER, LOS og Tilsynet kan alle hver især bidrage til at etablere en god dialog om både godkendelses- og tilsynsopgaven fremover. Dialogen er en forudsætning for, at vi kan lykkes med implementeringen af en ny reform, som kræver store forandringer for begge parter. Krav og resultater vil komme i fokus, og dialogen er afgørende, selvom der ikke altid kan opnås konsensus.

FAKTA OM SOCIALTILSYNET

FAKTA OM DE FEM TILSYNSKOMMUNER

Socialtilsynet har ansvaret for godkendelse af og det driftsorienterede tilsyn med ca. 12.000 kommunale, regionale og private tilbud og plejefamilier på landsplan. Der skal aflægges mindst 1 årligt besøg på hver afdeling på tilbuddene og i hver plejefamilie.

De fem tilsynskommuner har tilsammen ansvaret for socialtilsynet og den samlede tilsynsopgave. Det indebærer, at de har myndigheden i forhold til godkendelse og tilsyn med opholdssteder på socialområdet. De skal sikre et højt fagligt niveau, transparens og uvildighed i udførelsen af socialtilsynet. Det er kommunalbestyrelsen i tilsynskommunerne, der bærer det politiske ansvar for socialtilsynets udførelse.

LOS’ MEDLEMMER skal som andre aktører i denne proces være fokuseret på dialog og samarbejde. Det er vigtigt, at tilbuddene sætter sig godt ind i kvalitetsmodellen og de syv kvalitetstemaer, da det er en ny måde at føre tilsyn på. LOS-medlemmerne må meget gerne kontakte

os, hvis der er spørgsmål eller andre uafklarede forhold i forbindelse med socialtilsynet, som de ikke kan finde svar på via vores hjemmeside. LOS ønsker jeg vil bidrage til den gode dialog og det gode samarbejde med respekt for den rolle, vi hver især har qua vores opgaver og

ansvar, der er beskrevet i loven. Socialtilsynene skal hjælpe tilbuddene med at blive bedre og udvikle sig. Jeg ønsker, at LOS vil bidrage med dette i forhold til socialtilsynet.

> Gi’ LOS • 1-2014

DE NYE TILSYNSCHEFER

Ulla B. Andersen, tilsynschef, Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune)

DEN STØRSTE UDFORDRING netop nu er, at vi skal løse driftsmæssige opgaver sideløbende med, at organisationen finder sine ben at stå på. Samtidig er tilbud og plejefamilier forståeligt nok usikre på det nye tilsyn, og hvad det måtte indebære. Det stiller krav til vores informationslinjer. Særligt for Socialtilsyn Midt gælder det, at vi har valgt en organisering og en arbejdsform, som

giver udstrakt frihed til den enkelte medarbejder/det enkelte team, som skal føre tilsyn. Denne frihed skal forenes med, at medarbejderne føler et fællesskab med kolleger, ledelse og organisation, og at medarbejderen er sikker på indhold og form i tilsynsopgaven. Det kræver et meget stort nærvær af ledelse, når medarbejderne er i Silkeborg (to dage i ugen), og det kræver også en meget tydelig ledelsesstil, som kan sikre, at den enkelte medarbejder udfører sine opgaver efter fælles retningslinjer, når medarbejderen er ude på tilsyn ugens øvrige tre dage. LOS’ MEDLEMMER bidrager bedst til det fremtidige samarbejde med Socialtilsyn Midt, hvis de indgår

konstruktivt i dialogen både i ”fredstid” og i ”krigstid”. Vi skal skabe de bedste løsninger for alle parter, så derfor er der altid plads til en dialog om, hvordan vi kan justere det, der ikke fungerer. Samtidig skal der være respekt for, at socialtilsynene er underlagt en lovgivning, som skal overholdes, uanset at det til tider synes uhensigtsmæssigt eller upraktisk i den daglige drift på tilbuddene. LOS og organisationens medlemmer ønsker jeg vil have lidt tålmodighed med os, indtil den nye tilsynsopgave kommer helt på plads. Hvis jeg skal sige det enkelt, så tro altid det bedste om vores intentioner og tag kontakt, når der er noget, som ikke fungerer.

Mie Andresen, tilsynschef, Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune)

DEN STØRSTE UDFORDRING lige er nu er helt klart, at vi er i drift samtidig med, at vi skal have en helt ny organisation med nye medarbejdere til at fungere. Der er dog en fantastisk god stemning, og de mange nye medarbejdere – 63 i alt i Socialtilsyn Hovedstaden – er kommet godt ind ad døren og er ivrige for at komme i gang med socialtilsynsopgaven. Der er stadig mange ting, der er nye, og der er mange forhold, der er uafklarede i forhold til, hvordan

Gi’ LOS • 1-2014

vi præcist skal gribe opgaven an. Derfor kræver det en ekstra indsats af såvel medarbejdere som ledelse, idet vi bogstavelig talt ”bygger broen, medens vi går på den”. Vi oplever dog, at der er en kæmpe vilje til dette arbejde og er rigtig glade for de mange dygtige medarbejdere, vi har fået i hus. LOS’ MEDLEMMER vil bedst kunne bidrage til det fremadrettede samarbejde ved dels at sætte sig ind i kvalitetsmodellen og de syv kvalitetstemaer, dels ved at være opmærksomme på dialogen og samarbejdet. Og være opmærksommed på, at det også for os er en ny måde at føre tilsyn på. Det er vigtigt, at LOS-medlemmerne griber fat i os, hvis der er spørgsmål eller andre

uafklarede forhold i forbindelse med socialtilsynet. Intentionen med lov om socialtilsyn er, at socialtilsynet skal gå på to ben. Vi skal således føre tilsyn med forholdene på tilbud indenfor det specialiserede socialområde, samtidig med, at vi skal understøtte udviklingen af kvalitet i tilbuddene. Det vil kun kunne lykkedes, såfremt vi har fokus på dialog og samarbejde. LOS kan være med til at sikre, at socialtilsynet giver mening både for tilbuddene og særligt for de mange borgere, der benytter tilbuddene. Det gør det bl.a ved at indgå i et samarbejde med socialtilsynet og have fokus på dialogen.

DIALOGMØDERNE

Opfølgning på dialogmøderne Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

om vi fortalte på dialogmøderne har LOS haft en rigtig god dialog med de nye socialtilsyn. En dialog som vi er enige om at fortsætte, og som vi ser frem til. Vi har derfor aftalt møder med ledelsen af alle socialtilsynene inden sommerferien for at udveksle vores gensidige erfaringer fra opstarten, ligesom vi naturligvis i fornødent omfang løbende vil gå i dialog med socialtilsynene om eventuelle afklarende spørgsmål, efterhånden som de kommer i gang med deres tilsynsbesøg og re-godkendelser ude på stederne. Ud over re-godkendelser og gennemførelsen af tilsynsbesøgene bliver det for os interessant at se, hvordan de nye socialtilsyn vil forholde sig til regnskabsaflæggelsen og de årsrapporter med nøgletal fra årsregnskabet, som skal lægges op på Tilbudsportalen. Det er i den sammenhæng beklageligt, at Social- Børneog Integrationsministeriet ikke har fulgt LOS’ forslag om at kalde denne en årsberetning, da årsrapporten efter Årsregnskabsloven er det, som i bekendtgørelsen kaldes årsregnskabet. Det kan derfor skabe uklarhed om, hvorvidt man med årsrapport mener i Servicelovens eller Årsregnskabslovens forstand. I skrivende stund har ministeriet endnu ikke udsendt den endelige vejledning om socialtilsynene til uddybning af Bekendtgørelsens bestemmelser. Både socialtilsynene og vi afventer med spænding denne. Høringsudkast og LOS’ høringssvar hertil ligger på LOS’ hjemmeside. Det samme gælder udkastene til bekendtgørelser om Tilbudsportalen og revision af regnskaber med tilhørende

I december 2013 arrangerede LOS en række velbesøgte dialogmøder i samarbejde med de nye Socialtilsyn. høringssvar. Vi vil i LOS straks orientere medlemmerne herom, når de endelige versioner udsendes. Etableringen af de nye socialtilsyn giver også mulighed for at skabe et bedre og mere sammenhængende billede af udviklingen på dette område, både økonomisk og indholdsmæssigt. På den indholdsmæssige side gælder det udviklingen omkring magtanvendelse, men også udviklingen i tilfælde af vold fra brugerne overfor personalet og brugerne imellem og en række andre faktorer omkring brugere og medarbejdere. LOS vil anbefale, at der på et overordnet plan laves en årlig statistik over udviklingen af disse forhold og vil tage dette op over for Socialstyrelsen og socialtilsynene.

Gi’ LOS • 1-2014

NYE TILSYNSREGLER

Nyt tilsyn, nye regler I forbindelse med Socialreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet gælder nu en række nye regler. Her får du en orientering. Af Karina Hjermitslev, juridisk konsulent, LOS

Bekendtgørelse om socialtilsyn

ekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om, hvordan socialtilsynet fungerer i forhold til de sociale tilbud. Tilsynet træffer afgørelser om påbud, som er vilkår som tilbuddet skal efterleve. Disse vilkår kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at en beslutning om skærpet tilsyn nu skal træffes ved afgørelse, som derfor kan påklages. Tilsynet orienterer de anbringende kommuner om både påbud og skærpet tilsyn. Bekendtgørelsen specificerer herudover, at det er tilsynet, der ved afgørelse beslutter, om et tilbud skal godkendes eller om en godkendelse skal ophøre. Ophør af en godkendelse kan ske efter en dialog med tilbuddet om de årsager, der ligger til grund for overvejelserne om godkendelsens ophør. Hvis tilsynet beslutter, at godkendelsen skal ophøre, skal der fastsættes en rimelig frist for ophøret. Denne frist skal fastsættes ud fra en vurdering af tilbuddet og de forhold, der har ligget til grund for ophøret. Socialtilsynet skal underrette de kommuner, der har borgere anbragt i tilbuddet. Da godkendelsens ophør sker på baggrund af en afgørelse, kan tilbuddet klage. Herudover fastslår bekendtgørelsen, at det er tilsynet, der træffer afgørelse om at anvende et ikke-godkendt tilbud i op til tre uger med mulighed for forlængelse i yderligere tre uger.

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelsen om Tilbudsportalen

Gi’ LOS • 1-2014

er et led i udmøntningen af tilsynsreformen og etableringen af fem nye socialtilsyn. Denne bekendtgørelse er én af de bekendtgørelser (herudover bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn), der afløser den tidligere bekendtgørelse om tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Bekendtgørelsen slår fast, at formålet med Tilbudsportalen er at sikre sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud, herunder informationer om tilbuddenes målgrupper, metoder, økonomi og pædagogiske/behandlingsmæssige resultater samt om driftstilsynet med det pågældende tilbud. Portalen skal dermed blandt andet styrke kommunernes grundlag for valg af effektive tilbud til den enkelte borger. Bekendtgørelsen om Tilbudsportalen beskriver hvilke tilbud, der skal oprettes på portalen og hvilke oplysninger om tilbuddene, der skal være tilgængelige. Som noget nyt skal tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelovens § 83-87, 97, 98 og 102 nu også oprettes på Tilbudsportalen.

Bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn Reglerne om hvilke krav, der stilles til de private tilbuds budget og regnskab, er nu fastlagt i bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Bekendtgørelsen ophæver den tidligere bekendtgørelse om tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Reglerne for hvilke krav, der er til revision, er gjort mere præcise

samtidig med, at der er vedtaget nye regler, som pålægger revisor yderligere opgaver. Blandt andet fremgår det af bekendtgørelsen, at tilbuddet skal give revisor adgang til relevante oplysninger, og at revisor skal foretage en indberetning til tilbuddets bestyrelse og socialtilsynet, hvis der konstateres uregelmæssigheder af væsentlig betydning for tilbuddets økonomiske drift, eller hvis revisor bliver opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning. Det er ikke længere op til revisor selv at vurdere, om det er relevant og hensigtsmæssigt at foretage uanmeldt beholdningseftersyn. Dette er nu et krav. Revisor skal herudover påse at leje af fast ejendom og vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt.

Vejledning til lov om socialtilsyn I forbindelse med den nye lov om socialtilsyn er der blevet udarbejdet en vejledning, som med eksempler og forklaringer belyser, hvordan de enkelte bestemmelser skal forstås. Som noget nyt skal ydelser efter servicelovens § 85 godkendes, såfremt visse betingelser er opfyldte. Herudover er der indført en mulighed for, at private tilbud kan oprette flere forskellige tilbud som en koncern eller som en koncernlignende konstruktion. Selve definitionen af en koncern følger de almindelige selskabsretlige betragtninger, hvorved en koncern er en slags sammenslutning af afdelinger, hvor der er en afdeling, der har en bestemmende indflydelse over de øvrige. Hvis man opretter sig som en koncern eller som en

NYE TILSYNSREGLER

» koncernlignende konstruktion, vil samtlige afdelinger skulle godkendes særskilt. Hvis man er en koncern, skal der udarbejdes budgetter og aflægges årsregnskaber for de forskellige tilbud inden for koncernen. Herudover skal der udarbejdes et budget for koncernen som helhed. Der er dog stadig mulighed for at fremstå som ét tilbud med flere afdelinger uden også at være en koncern. Her vil man få én samlet godkendelse for hele tilbuddet. Det er socialtilsynet, der tager stilling til, om man er en koncern, koncernlignende konstruktion eller ej. Denne beslutning baseres på de faktiske omstændigheder, og der er derfor ikke tale om en afgørelse, der kan påklages. Det er ikke afgørende for, om man er en koncern, at der er tale om forskellige typer tilbud. Man kan godt som koncern levere ensartede tilbud efter serviceloven. Det afgørende er, at der er én afdeling, der har bestemmende indflydelse over de andre. En anden ny mulighed efter ikrafttrædelsen af lov om socialtilsyn er, at en kommune kan anvende et ikke-godkendt tilbud i op til tre uger, hvis der er et akut behov for at få placeret en borger, og kommunen ikke kan finde et egnet tilbud, der er godkendt. Tilladelsen til anvendelsen kan forlænges i tre uger, når særlige grunde taler for det. ”Særlige grunde” kan for eksempel være, hvis et tilbud endnu ikke er godkendt, men at der er udsigt til, at dette sker indenfor de næste tre uger. Socialtilsynene skal sikre, at tilbuddene har den fornødne kvalitet. For at sikre ens ensartet og konstruktiv vurdering er der nu oprettet en kvalitetsmodel. Kvalitetsmodellen er

Socialtilsynene skal sikre, at tilbuddene har den fornødne kvalitet. en overordnet model for, hvilke betingelser et tilbud skal leve op til for at blive godkendt. Kvalitetsmodellen består af syv temaer, som hver især er konkretiseret i en række kriterier. For hvert af disse kriterier er der fastlagt kvalitetsindikatorer – en slags »målepunkter« på tilbuddets kvalitet. Disse indikatorer bruger tilsynet til at vurdere, om tilbuddet lever op til den kvalitet, kvalitetsmodellen kræver. Vurderingen foretages som en samlet faglig vurdering af alle kvalitetsindikatorer med hensyntagen til det konkrete tilbuds karakter og målgruppe. Kvalitetsmodellens syv temaer: 1. uddannelse og beskæftigelse 2. selvstændighed og relationer 3. målgrupper, metoder og resultater 4. organisation og ledelse 5. kompetencer 6. økonomi 7. fysiske rammer Ligesom det hidtil har været gældende, har socialtilsynet ikke i forbindelse med godkendelse af tilbuddets budget eller økonomi adgang til at beslutte, hvordan et eventuelt overskud skal anvendes. LOS har oplevet, at dette har været et problem for mange tilbud, fordi det hidtidige tilsyn, på trods af en lovændring i 2011, stadig mente at have adgang til at bestemme, hvad overskuddet skulle anvendes til. Nu er det skrevet ind i vejledningen, at tilsynet ikke har kompetence hertil. Efter lov om socialtilsyn kan et tilbud stadig blive underlagt et skærpet tilsyn. Som noget nyt skal beslutningen om skærpet tilsyn ske ved en forvaltningsretlig afgørelse.

Det betyder, at tilsynet skal begrunde afgørelsen ud fra saglige hensyn, og at tilbuddet har mulighed for at påklage afgørelsen. Afgørelsen om skærpet tilsyn træffes for tre måneder ad gangen. Herved sikrer man, at tilbuddet har kendskab til årsagen for det skærpede tilsyn og har mulighed for at reagere, hvis de ikke er enig i tilsynets afgørelse. Et andet nyt tiltag er muligheden for, at der kan rettes henvendelse til socialtilsynet anonymt via whistleblowerordningen, hvis man får kendskab til bekymrende forhold ved et tilbud. Når socialtilsynet modtager en henvendelse, skal de tage stilling til, hvilken indsats henvendelsen skal give anledning til. Hvis henvendelsen er åbenlyst grundløs, kan tilsynet henlægge den, men hvis henvendelsen har mere vægt, skal tilsynet inddrage den i sit næste planlagte tilsynsbesøg. En henvendelse via whistleblowerordningen vil altså ikke automatisk medføre, at et tilbud underlægges yderligere tilsyn eller skærpet tilsyn. Hvis tilsynet via sit tilsynsbesøg får oplysninger, som understøtter oplysningerne fra den anonyme, kan tilsynet overveje om tilbuddet skal sanktioneres f.eks. ved et påbud eller et skærpet tilsyn. Påbuddet eller det skærpede tilsyn kan kun pålægges efter at der er truffet en afgørelse herom. Dette sikrer, at tilsynet skal høre tilbuddet om problemstillingen, og at tilbuddet kan påklage afgørelsen. Socialtilsynet må ikke oplyse tilbuddet om, at de har modtaget en anonym henvendelse. Heller i tilfælde hvor henvendelsen fører til påbud eller skærpet tilsyn.

Gi’ LOS • 1-2014

DIALOGMØDER

I december 2013 afholdt LOS traditionen tro dialogmøder. Denne gang var temaet det nye Socialtilsyn, og det var tydeligvis et populært emne. Næsten 1.000 LOS-medlemmer deltog på i alt seks møder.

Deltagerne på dialogmøderne kom hele vejen rundt i de nye vilkår. Her er det Lene I.T. Thomsen fra Tilbudsportalen, der holder sit oplæg i Ringsted.

Stor tilstrømning til dialogmøder Af Henrik Kragelund

kke færre end 914 medlemmer af LOS deltog i vinterens dialogmøder om det nye Socialtilsyn, som trådte i kraft ved årsskiftet. »Det er utrolig positivt med den store deltagelse. Det betyder, at rigtig mange medlemmer har gjort sig klogere på de fremtidige vilkår, og så er det samtidig et klart signal om, at LOS-medlemmerne har et utrolig højt engagement i forhold til at leve op til de nye regler«, siger Geert Jørgensen, direktør i LOS.

Eksperter mødte op Dialogmøderne gav da også en enestående mulighed for at få informationer fra »hestens egen mund«. Der blev leveret ekspertoplæg fra repræsentanter fra Socialstyrelsen, Tilbudsportalen og fra det nye socialtilsyn i den region, hvor det pågældende dialogmøde foregik. Der blev afholdt dialogmøde i alle fem nye tilsynsregioner, og på grund af den store tilmelding måtte der afholdes to møder i Region Sjælland.

Netværk og informationer »Jeg synes, der er mange vigtige informationer«, fortæller Lykke Peder-

Gi’ LOS • 1-2014

sen, der er hjælper på Sølvagergård i Dianalund. Hun er blandt de mange der kom til dialogmøde i Ringsted for Region Sjælland. Hun synes selv, hun fik det ud af mødet, som hun havde håbet. Lykke Pedersen hæfter sig blandt andet ved, at der fra oplægsholderne blev signaleret stor vilje til dialog mellem myndighederne og de private tilbud. »Jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi kan snakke om tingene,« siger hun. Jan Hansen, souschef, Opholdsstedet Østergård i Hornsherred var også til dialogmøde i Ringsted. For ham handler møderne ikke blot om at få informationer: »Der er også et aspekt i at møde andre mennesker, som går og bruger hele deres liv på de samme ting, som vi gør. Det er en vigtig del af LOS’s funktion, synes jeg: at samle os«, siger Jan Hansen.

Tilbudsportalen tilbyder elearning Deltagerne på møderne havde mulighed for at stille spørgsmål til de fremmødte eksperter, og det stod klart, at der i december stadig var flere uafklarede forhold omkring det nye tilsyn. Fra Tilbudsportalen var der blandt nyhederne bl.a. oplysningen om, at der fremover vil være

et fritekst-felt, hvor man som tilbud med en tekstbeskrivelse kan supplere de mere eller mindre fastlåste oplysninger om målgruppe m.v., der tegner tilbuddets profil på portalen. Desuden er der e-learning kurser i udfyldelse af Tilbudsportalen på vej, og muligheden for, at større grupper vil kunne modtage et egentligt kursus, blev da heller ikke afvist. »Men i starten har vi rigtig meget fokus på at klæde de tilsynsførende på«, fortalte Lene I.T. Thomsen fra Tilbudsportalen på dialogmøde i Ringsted.

Fire kerneydelser Det nye regionale tilsyn har fire kerneydelser, fortalte Jan Hansen fra Socialtilsyn Øst, da han holdt sit oplæg. De fire kerneydelser er tilsyn, godkendelse, whistleblowerordningen og kvalitetsudvikling. I Socialtilsyn Øst vil der være tre teams af tilsynsførende, og hvert team vil rumme medarbejdere med specialistfunktioner indenfor de forskellige fagområder. Derudover vil der være nogle fagkoordinatorer/ tovholdere, som fungerer på tværs af de tre teams.

Vilje til dialog Der var flere deltagere, som havde

DIALOGMØDER

spørgsmål til det nye Socialtilsyn, og ikke alle kunne få svar på stedet. Jan Hansen fra Socialtilsyn Øst gav udtryk for, at forhold endnu ikke var helt afklaret. Men han opfordrede deltagerne til at tage kontakt til Socialtilsynet med de spørgsmål, de måtte have. I det hele taget gav oplægsholderne fra både Socialstyrelsen, Tilbudsportalen og de regionale tilsyn udtryk for en stor vilje til dialog med de private sociale tilbud. Direktør i LOS, Geert Jørgensen, fortæller, at hele processen frem til etableringen af de nye regionale tilsyn har været præget af en høj grad af dialog. »Jeg mindes faktisk ikke, at myndighederne tidligere har indgået i så tæt en dialog med de private tilbud omkring vores behandlingskvalitet og vilkår, som de har gjort i denne proces«, siger han.

»Jeg fik det ud mødet, jeg havde håbet på«, fortæller Lykke Pedersen.

DIALOGMØDER I TILSYNSREGIONER I forbindelse med indførelsen af det nye regionale socialtilsyn vil dialogmøderne fremover blive afholdt regionalt med et dialogmøde i hver region. Der afholdes dialogmøder en gang årligt. Som udgangspunkt sidst på året.

HVIS DU VIL VIDE MERE: På LOS’s hjemmeside kan du downloade PowerPoints fra alle oplæggene på dialogmøderne. Desuden viser LOS-tv dels en reportage fra et af dialogmøderne og et interview med direktør Geert Jørgensen om dialogmøderne og det nye socialtilsyn. Desuden kan du på hjemmesiden under fanebladet ”Aktuelt” finde en lang række oplysninger og dokumenter om de nye socialtilsyn. Ifølge Jan Hansen handler dialogmøderne ikke kun om at få ny information.

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Kort nyt DET POLITISKE

HJØRNE

Børnenes IT-Fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en computer hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fællesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

Annette Vilhelmsen.

Møde med Annette Vilhelmsen

FOTO: COLOURBOX.COM

Gi’ LOS • 1-2014

Den 4. december havde LOS’ næstformand John Anderskou og direktør Geert Jørgensen møde med forhenværende Børne-, Social- og Integrationsminister Annette Vilhelmsen. På mødet deltog også nogle af ministeriets embedsmænd og ministerens særlige rådgiver Jan Alder, der har en fortid som souschef i LOS og centerleder i Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation. Med udgangspunkt i den sociale 2020 plan drøftede vi blandt andet regeringens ønske om, at andelen af anbringelser, der bryder sammen skal reduceres. Her pegede LOS blandt andet på en forbedring af forundersøgelse/screening af anbragte børn og unge, styrket fokus på matching af den unge og anbringelsesstedet og styrket inddragelse af den unge og familien. Regeringen har også ønsket, at antallet af hjemløse skal reduceres. Her tilkendegav John og Geert, at LOS har særligt fokus på de unge hjemløse. Et styrket efterværn forebygger hjemløshed, og forskningen viser, at unge, der modtager efterværn, i højere grad kan fastholde bolig, uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor uforståeligt, at kommunerne ikke i højere grad opprioriterer efterværnsindsatsen. Annette Vilhelmsen er meget optaget af anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Hun fik på mødet udleveret LOS og FADD’s skoleundersøgelse, og det blev en god snak om tidligere og styrket fokus på sammenhængen mellem den enkelte elevs udfordringer og potentiale. På en forbedret screening af eleverne med henblik på at finde det rette undervisningstilbud til den enkelte elev, brug af forskellige læringsstile og regelmæssig test af elevernes faglige standpunkt. Der var en rigtig god dialog på mødet, og havde der været længere tid til rådighed, kunne vi være nået endnu længere omkring.

NYT FRA LOS

Kort nyt

NÆSTE NUMMER

FOTO: PETER SØRENSEN

Folketingets Socialudvalg besøger botilbud og opholdssted Mandag den 13. januar havde LOS inviteret medlemmerne i Folketingets Socialudvalg til besøg på et opholdssted og et botilbud. Otte medlemmer af udvalget deltog sammen med to udvalgssekretærer og LOS’ direktør i besøgene. Gruppen kørte i fællesskab i bus fra Christiansborg, og startede med et besøg på botilbudet Fonden Østre Gasværk på Østerbro i København. Fonden Østre Gasværk er en alment velgørende fond, hvis kerneydelse er behandling i små bofællesskaber af unge mennesker med misbrugsproblemer og/eller psykisk sygdom og opfølgende efterværn. Kerneydelsen har været den samme siden stedet blev etableret i 1971. Der er fokus på en integreret indsats for beboerne, hvor både botræning, behandling og beskæftigelse indgår. Ud over en rundvisning og gennemgang af botilbudets vilkår og arbejde fra leder og medarbejdere, fik gruppen lejlighed til at tale med to beboere og en tidligere beboer, der fortalte om deres liv og hverdag. Undervejs i bussen til det næste besøg fik Geert Jørgensen lejlighed til at orientere gruppen om resultatet af LOS og FADD’s fælles undersøgelse om anbragte børns skolegang. Herefter besøgte deltagerne opholdsstedet Den gamle Brugs i Sigerslevøster. Den Gamle Brugs har eksisteret som opholdssted og skoletilbud siden

Gi’ LOS nr. 2, 20 14 udkommer i m idten af juni.

1991. De unge er mellem 14 - 18 år og har det til fælles, at de ofte kommer pga. sociale og følelsesmæssige vanskeligheder – samt forhold i hjemmet der gør, at de har brug for nogle andre rammer, så de kan udvikle sig og komme godt ud af ungdomsårene. De unge kan blive boende til de er 23 år, hvis det er en del af den unges handleplan. Det er ikke et krav for at bo på opholdsstedet, at man også er indskrevet i den interne skole. På Den Gamle Brugs fik deltagerne ligeledes lejlighed til at høre om opholdsstedets vilkår og tilgang til arbejdet med de unge og møde nogle af de unge for at høre, hvad de havde at fortælle. Sidst på eftermiddagen var gruppen tilbage på Christiansborg. Spørgelysten havde været stor under begge besøg, og deltagerne udtrykte stor tilfredshed med besøget og de indtryk, de havde fået undervejs.

Folketingets Socialudvalg startede med et besøg hos Fonden Østre Gasværk.

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER JANUAR 2014

Antal 304

Heraf med ledig plads(er) 228

Ledig plads i % 75 %

Botilbud

181

126

70 %

Skoletilbud Familiebehandling Andre sociale tilbud Tilbud i alt

66 26 85 662

51 24 66 495

77 % 92 % 78 % 75 %

Medlemssteder i alt

543

392

72 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Kort nyt Nye medlemmer i LOS siden sidst • HOLMEGÅRDHUSET, Næstved

• BOFÆLLESSKABET POSTSTRÆDE 2, Brovst

• LUNGBLOMSTEN UDBYNEDER, Randers

• STENDYSSEGAARD, Frederikssund

• FONDEN AFLASTNINGSHJEMMET EGEHØJ, Randers

• DAGSKOLEN NORDDAL, Helsinge

• VERNSGAARD, Haderslev • C.M. SCHUBERTS MINDE, Ringkøbing-Skjern

• BOFÆLLESSKABET NØRRESØGÅRD, Hedehusene

• ELBJERGHUS, Horsens

• SAT SKOLEN APS, Tjæreby, Roskilde

• FONDEN BJØRNEBANDENS WEEKENDKOLONI, Slagelse

• BOTILBUDDET DALGÅRDEN, Farsø

• HESSELAGERGAARD, Middelfart

• OPHOLDSSTEDET BUSTRUP, Skive • AMAGER SKOVHJÆLPERE, København

LOS-TV På hjemmesiden under LOS-TV kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi præsenterer også eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde.

Direktør i LOS, Geert Jørgensen, gør, efter en række dialogmøder med medlemmerne af LOS, status over Tilsynsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014.

LOS Aktuelt December 2013

Reportage fra et af efterårets dialogmøder i LOS – fra »Søhuset« i Hørsholm. Mødets tema var »De nye socialtilsyn – form og indhold.

Gi’ LOS • 1-2014

FOTO: COLOURBOX.COM

NYT FRA LOS

Udbud offentliggøres typisk på nettet – f.eks. er udbud.dk et godt sted at søge.

Hvad sker der på udbudsområdet, og hvordan forbereder I jer som medlemmer? Udbud har siden foråret 2013 været diskuteret meget blandt medlemmerne, og det er et emne, der giver anledning til bekymring i LOS. Med denne artikel ønsker vi at fortælle om, hvad udbud er, hvad status og forventninger er til udbud på vores område, og hvad I som medlemmer kan gøre.

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

Hvad er et udbud?

t en opgave kommer i udbud vil sige, at en offentlig institution, f.eks. en kommune, beder private virksomheder om at udføre opgaven på kommunens vegne, typisk for fire år ad gangen. Det sker ved, at kommunen offentliggør opgaven. Samtidig offentliggøres udbudsmaterialet, der indeholder en nærmere beskrivelse af opgaven og hvilke krav, der stilles til dem, der gerne vil give tilbud på opgaven. Når en kommune har haft en opgave i udbud og har valgt dem, de gerne vil have som leverandører, har kommunen typisk bundet sig til alene

eller overvejende at samarbejde om opgaven med dem, der er valgt.

Hvordan er udbud reguleret? Lige nu er der ingen lovgivning, der regulerer, hvordan og hvad virksomheder skal gøre, når de udbyder opgaver. Når kommuner sætter opgaver i udbud i dag, er der altså ingen lovgivning, der siger, hvordan det skal ske. Det vil dog ændre sig snart. EU forventes at vedtage et nyt udbudsdirektiv i starten af 2014. Direktivet omfatter både private og offentlige udbud. Når direktivet er vedtaget, har Danmark 24 måneder til at omsætte direktivet til en dansk udbudslov. Fordi direktivet åbner op for flere måder at gøre tingene på, har regeringen nedsat et Udbudslovs-

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Jeg har været meget bekymret for, hvornår vi skal begynde at afvise nogen, der har brug for hjælp...

udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan en dansk udbudslov kan se ud. Socialområdet er i den forbindelse blot et af mange områder, som Udbudslovsudvalget skal se på. Udbudslovsudvalget skal aflevere en rapport til erhvervs- og vækstministeren i midten af 2014 med henblik på, at der kan fremsættes et lovforslag i folketingssamlingen 2014/2015. En ny dansk udbudslov vil derfor tidligst træde i kraft den 1. januar 2015.

Hvad kan forventes i forhold til den nye udbudslov? Fordi direktivet meget lader det være op til de enkelte lande at beslutte, hvordan de enkelte områder skal reguleres, ved ingen lige nu, hvad der kommer til at gælde på socialområdet f.eks. i forhold til anbringelser. Der er tre muligheder for, hvordan det kan komme til at blive i en ny udbudslov. En mulighed er, at anbringelser vil komme under de ”rene” udbudsregler i direktivet, der stiller meget skrappe krav til, hvordan udbud skal gøres. En anden mulighed er, at anbringelser vil komme under de lidt lempeligere regler i udbudsdirektivet, der kaldes ”light-regimet” og en tredje mulighed er, at anbringelser slet ikke vil blive omfattet af de krav, direktivet stiller. Det er LOS’ forventning, at anbringelser vil falde under ”light-regimet” i en eller anden form. Det skyldes, at de fleste aktører på socialområdet har en interesse i, at det ikke skal være for besværligt at sætte sociale opgaver i udbud. Men som nævnt ved ingen lige nu, hvordan det vil komme til at se ud.

Hvorfor bekymrer udbud LOS og medlemmerne? Kommunerne kan, uanset om der

Gi’ LOS • 1-2014

er en udbudslov eller ej, vælge at sætte deres opgaver i udbud. Udbud rejser nogle særlige problemer, både i forhold til sociallovgivningen overordnet set og helt konkret i forhold til Tilsynsreformen. I forhold til sociallovgivningen overordnet set, mener LOS bl.a., at udbud strider mod servicelovens formålsbestemmelse, der siger, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Ved udbud vil den anbringende kommune kun kunne vælge mellem de tilbud, der har vundet udbuddet, hvilket begrænser udvalget betragteligt. I dag kan anbringende kommuner vælge frit mellem alle tilbud, der er på landsplan, og som er registreret på Tilbudsportalen. For så vidt angår Tilsynsreformen gælder, at LOS’ medlemmer vil få godkendt et budget af Socialtilsynet, hvorefter taksten beregnes. Hvis et medlem ønsker at byde ind på en opgave som en eller flere kommuner udbyder, skal medlemmet komme med et tilbud, der matcher de krav, der stilles i udbudsmaterialet. De krav kan gøre, at budgettet og dermed taksten må tilpasses. Den problemstilling og hvordan man håndterer den, er der ikke taget højde for i Tilsynsreformen.

Hvad gør LOS? Allerede tilbage i 2011 bad LOS om et møde med Socialministeriet om de mange problemer LOS ser, hvis udbud bliver den måde, man vælger at styre socialområdet på. Meldingen fra Socialministeriet var dengang, at de ville afvente det nye direktiv. Kommunerne var dengang

forpligtet i medfør af den daværende tilbudslov til at udbyde anbringelser i form af en ”annonceringspligt”. Den annonceringspligt overholdt kommunerne ikke, og da LOS ikke var interesseret i, at kommunerne blev pålagt at gøre det, valgte LOS at holde lav profil. I foråret 2013 blev LOS kontaktet af Holbæk Kommune om, at de sammen med andre kommuner i Region Sjælland ønskede at sende en række af deres sociale ydelser i udbud. Holbæk Kommune ønskede at gå i dialog med LOS for at kunne planlægge deres udbud bedst muligt. På baggrund af Region Sjællands planer valgte vi fra LOS’ side at gå offensivt ud om udbudsområdet. Det skete konkret ved, at LOS, sammen med Dansk Erhverv, planlagde og i august afholdt to kurser om udbud og indholdet af Regions Sjællands udbud. Dernæst udsendte LOS pressemeddelelse og nyhedsbreve samt artikel om udbud og de omfattende problemer, vi ser med udbud på det specialiserede socialområde. Materialet sendte LOS til de relevante udvalg i Folketinget samt til Socialministeriet. Socialministeriet fulgte op ved at sørge for, at LOS blev inviteret med til en lukket konference, som Udbudslovsudvalget afholdt den 5. november 2013. På konferencen var det muligt for de inviterede at komme med direkte input til Udbudslovsudvalget. Input der nu indgår i Udbudslovsudvalgets videre arbejde med indholdet af en ny udbudslov. Senest har LOS i høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om de nye socialtilsyn gjort opmærksom på problemerne med samspillet mellem udbud og den sociale lovgivning samt persondataloven. Derudover

NYT FRA LOS

Hjemmesiderne udbudsportalen.dk og udbud.dk.

har LOS den 20. november 2013 informeret om, at Københavns Kommune havde sendt deres STU i udbud (fristen for dette udbud var den 6. januar). Fremover vil LOS: • Arbejde for, at vi ikke får et marked domineret af udbud. Konkret vil LOS løbende gøre politikere og embedsmænd opmærksom på de meget negative konsekvenser, som LOS mener en øget brug af udbud vil have for socialområdet • Fortsat påvirke indholdet af den kommende danske udbudslov, så den bliver mindst muligt bureaukratisk for LOS’ medlemmer. Konkret vil LOS følge op på deltagelsen i konferencen den 5. november samt anmode om at blive høringsberettiget, når den nye lov sendes i høring • Informere LOS’ medlemmer bedst muligt om de udbud, der løbende kommer • Gå i dialog med de kommuner, der vælger udbud, med henblik på, at deres udbudsmateriale ikke kun har fokus på pris, men også kvalitet • Tilbyde LOS’ medlemmer rådgivning om de formelle regler, der skal overholdes i udbud. Som organisation må LOS ikke tilbyde

medlemmerne individuel rådgivning om indholdet og udformningen i de konkrete tilbud, fordi det vil stille de medlemmer, der er rådgivet bedre end de medlemmer, der ikke er rådgivet • Tilbyde kurser i udbud fra efteråret 2014 Derudover er udbud på som punkt på Bestyrelsesårsmødet den 7. - 8. marts, og på LOS’ landsmøde den 7. - 8. april vil det være muligt at tilmelde sig en session, der handler om udbud.

Hvorfor er udbud interessant og vigtigt for LOS’ medlemmer? Allerede nu er der som nævnt kommuner, der bruger udbud, og vil man som medlem af LOS i betragtning, skal man byde ind på opgaven i konkurrence med andre opholdssteder, botilbud eller skoler. Det betyder, at LOS’ medlemmer også skal tænke salg af pladser på en anden måde end den måde, det gøres på i dag. I dag er det den enkelte anbringende kommune, der retter henvendelse, når de vil købe en plads til deres borger. Fremover vil det for nogle kommuners vedkommende være, at de vælger at sætte områder i udbud. Det betyder for det meste, at

kommunen i en periode har bundet sig til kun at benytte de tilbud, der har vundet udbuddet. Hvis man som medlem af LOS ønsker at være en del af dem, som de udbydende kommuner benytter, er man altså nødt til at være opmærksom på de udbud, der kommer, og byde ind på dem, hvis man mener, det konkrete udbud er relevant i forhold til den målgruppe, man arbejder med.

Hvad skal LOS’ medlemmer gøre? Man skal holde øje med de tilbud, der bliver offentliggjort. Indtil en ny udbudslov træder i kraft, er der er ikke krav om en bestemt form for offentliggørelse, og derfor kan det være svært at opdage udbuddene. De enkelte kommuners hjemmesider er et godt sted at holde sig orienteret. Et andet sted er www. udbud.dk, hvor de fleste udbud offentliggøres. Her kan man tilmelde sig og få besked om de udbud, der offentliggøres der. Hvis man gerne vil læse mere om udbud og Udbudslovsudvalgets arbejde, kan man læse mere på www. udbudsportalen.dk

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Status i registreringssagen – sundhedslovens § 215a Siden sidst Sundhedsministeren har nu svaret på de spørgsmål, som Folketinget har stillet om sagen. Svarene bringer egentligt ikke ny viden frem. Ministerens position er, at det var den tidligere regering, der fremsatte lovforslaget, at lovforslaget blev enstemmigt vedtaget, og at KL ikke har haft indvendinger mod de uafviselige kommunale merudgifter, som loven medfører.

LOS’ vurdering På denne baggrund regner LOS ikke med en umiddelbar ændring

i reglerne forårsaget af de rejste bekymringspunkter.

ligt, hvilket ud fra en konkurrencemæssig betragtning er uacceptabelt. Når disse spørgsmål er afklarede vender LOS tilbage med nyt.

Hvad sker der nu? Svarene fra sundhedsministeren giver dog anledning til en nærmere undersøgelse af ordningens set up. Hvordan lever man i praksis op til reglerne om, at der skal være en virksomhedsansvarlig læge? For at belyse dette spørgsmål, har LOS taget kontakt til PLO – praktiserende lægers organisation. LOS vil også fokusere på, om det er rimeligt – og tilsigtet, at offentlige og private tilbud behandles forskel-

Søg vejledning Indtil videre anbefaler LOS , at medlemmerne altid at retter henvendelse til sekretariatet, hvis spørgsmålet om registrering efter sundhedslovens § 215a opstår.

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2014 PRISER FOR ANNONCER I GI’ LOS Annoncestørrelse 1/1 side 1/2 side 1/4 side

Mål H: 230mm, B: 150mm H: 110mm, B: 150mm H: 110mm, B: 70mm

Pris, annonce-afsnit Kr. 2.350,Kr. 1.400,Kr. 795,-

Pris, artikel-afsnit Kr. 4.700,Kr. 2.800,Kr. 1.590,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan koste lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet inden en eventuel tilretning annoncen finder sted. FASTE DEADLINES Nummer 1 2 3

Deadline 10.1 10.5. 10.9.

Udgivelse ca. Medio februar Medio juni Medio oktober

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. I øvrigt leveres annoncerne uden skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først med LOS’ grafiker Peder Hovgaard – ph@ph7.dk. Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

Gi’ LOS • 1-2014

Gi‘ LOS

NR. 3 • 2 0. ÅRGAN G

• OKTOBE R

2013

Undervisning af anbragte børn

– konference side 4-9

Tilsynsreformen – nye vilkår for tilbuddenes drift

side 20

på Christiansbo rg

Tilbage til livet efter fejldiagnose og overmedicinering

side 26

De private socia le tilbud Opholdssteder,

Gi-LOS-3-13.ind

d 1

botilbud og skoletilb ud

14/10/13 17.15

NYT FRA LOS

Log ind på hjemmesiden på www.los.dk og opdater jeres medlemsoplysninger, så kommunerne kan finde aktuelle oplysninger om jeres sted.

Vigtigt nyt om LOS’ hjemmeside Bedre rådgivning på hjemmesiden Af Nynne Haarby, webmaster, kursusansvarlig, LOS

i har i forbindelse med implementeringen af LOS’ nye strategi kigget på den rådgivning, der er til rådighed på LOS’ hjemmeside for jer medlemmer, når I logger jer på. I den forbindelse er vi nået frem til en ny struktur for opbygningen, der er baseret på de forskellige faser, et socialt tilbud kan befinde sig i. Faserne er: Opstart, Drift, Udvikling og Ophør. Med oprettelsen af de nye faser er der også udarbejdet mange nye dokumenter om relevante emner for jeres arbejde. Vi håber, at I vil blive glade for den nye struktur, og at den vil være til gavn i jeres arbejde. Ultimo februar åbnes der også op for en ny side på www. los.dk, der hedder ”Medlem til Medlem”. Siden vil fungere som en opslagstavle, hvor I kan skrive om emner, I mener, kan have faglig eller driftmæssig interesse for andre medlemmer. Det kan være en anbefaling af en oplægsholder, en god fagbog, et brugervenligt it-system eller lignende. Derudover er der lavet nogle mindre justeringer på hjemmesiden, som meget gerne skulle øge brugervenligheden på siden.

Plej jeres profil i medlemsdatabasen og bliv set af kommunerne Jeres profil i medlemsdatabasen er en meget vigtig del af jeres medlemskab og et glimrende markedsføringsværktøj, som vi vil opfordre jer til at udnytte til fulde. Vi kan se ud fra de analyseværkstøjer, vi bruger på hjemmesiden, at den absolut største trafik på siden er unikke søgninger efter medlemssteder i databasen. Af den grund vil vi opfordre jer til at tjekke og opdatere jeres profil med jævne mellemrum.

De vigtigste opdateringer af jeres profil, som I løbende skal være opmærksom på:

• Leder navn • Budgetterede pladser • Pris • Ydelser

Uploads på jeres steds profil: • Billede af jeres sted - gerne et billede, der passer til årstiden • Standardbeskrivelse i Pdf-format. I kan evt. maile beskrivelsen til los@los.dk. så konverterer vi dokumentet til pdf-format, og uploader det for jer. • Eventuelt akkrediteringsstempel Da standardbeskrivelsen ikke er umiddelbart synlig, er det en god idé at skrive et kort resume af den i feltet »Kort resume af standardbeskrivelse«. Bemærk at der max. er plads til i alt 4.000 tegn i feltet.

Ledige pladser? Oplysninger om jeres steders eventuelle ledige pladser bliver hver måned inaktive på ledig-plads-listen, hvis de ikke fornyes: Det er derfor en vigtig del af jeres opdatering at skrive, hvor mange ledige pladser I måtte have.

Har I fået jeres godkendelse, er I blevet opeller nednormeret eller har jeres tilbud på anden måde ændret karakter? I ovenstående tilfælde skal ændringerne på profilen foretages af os på Sekretariatet, og det er derfor vigtigt, at I kontakter os hurtigst muligt, så vi kan aktivere eller rette jeres profil, så den altid er ajour. Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I naturligvis altid velkomne til at kontakte Nynne Haarby på nh@los.dk eller på 33181017.

• Kontaktoplysninger

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

LOS’ strategi i LOS vedtog i maj 2013 en omfattende og ambitiøs strategi. Den har givet LOS – De private sociale tilbud et nyt navn, en ny mission samt ny vision og værdigrundlag, og den indeholder rigtig mange konkrete mål for, hvad vi gerne vil.

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder,LOS

Et billede kan sige mere end ord

et er et meget stort arbejde, LOS har igangsat med den nye strategi, og der er ingen tvivl om, at med strategien har vi skabt indhold

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

visuel form og retning for LOS’ arbejde de kommende år. Ikke mindst har vi – bl.a. med de faglige årsmøder – styrket den faglighed, som gør os til noget helt særligt på feltet. I sidste nummer af Gi’ LOS fortalte vi om nogle af de konkrete tiltag, der er i gang. Denne gang vil vi i stedet vælge at visualisere strategien.

Nogen gange siger et billede nemlig mere end ord… Modellen skal ”læses” som følger: • Missionen – LOS’ eksistensberettigelse er i midten • Ud fra missionen går de tre kernekompetencer, som LOS besidder, nemlig professionalisme, faglig-

hed og lobbyisme • Under hver af kernekompetencerne fremgår de konkrete mål for strategien Vi håber, I finder billedet informativt og brugbart.

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Magtanvendelsesudvalget skal inden udgangen af 2014 bl.a. beskrive de etiske, juridiske og praktiske udfordringer på området og analysere det eksisterende lovgrundlag. Udvalget skal desuden analysere behovet for nye tiltag på området og eventuelt komme med forslag til nye forslag til regler for magtanvendelse. Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

agtanvendelsesudvalget blev nedsat den 4. juli 2013, og undertegnede blev udpeget til at sidde i udvalget som repræsentant for LOS. Udvalget skal bl.a. beskrive de etiske, juridiske og praktiske udfordringer på området og analysere det eksisterende lovgrundlag. Udvalget skal desuden analysere de behov for nye tiltag på området, som hhv. børn og unge samt institutioner og plejefamilier efterlyser. Endelig skal udvalget eventuelt udarbejde nye forslag til regler for magtanvendelse. Magtanvendelsesudvalget afholdt sit første indledende møde den 21. august, hvor rammerne for udvalgets arbejde blev aftalt. På baggrund af nedsættelsen af udvalget afholdt LOS, som omtalt i sidste nummer af Gi’LOS, den 18. september et temamøde for interesserede medlemmer på Sabro Kro uden for Århus, hvor jeg fik nogle indspark fra medlemmer til arbejdet i udvalget. På magtanvendelsesudvalgets andet møde 20. november 2013 gennemgik Rambøll en rapport om en kortlægning af magtanvendelse over for anbragte børn og unge, som Rambøll havde udarbejdet for ministeriet til brug for magtanvendelsesudvalgets arbejde.

Gi’ LOS • 1-2014

Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på anbringelsesinstitutioner, en spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier, fokusgrupper med deltagelse af medarbejdere fra anbringelsesinstitutioner samt kvalitative interviews med kommunale myndigheder og faglige eksperter på området.

Rapporten peger blandt andet på: Nogle problemstillinger tilknyttet anvendelsen af fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge bliver opfattet som særligt svære at håndtere på tværs af institutionstyper. Disse er: • Bestemmelsen om, at fysisk magtanvendelse kan begrundes med, at ”fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt” er svær at anvende i praksis, og den er svær at forstå i sammenhæng med bestemmelsen om, at magt kan begrundes, hvis ”barnet/den unge er til fare for sig selv og andre” • Trods udbredt kendskab til bestemmelserne om fysisk magt opleves det som svært at forvalte bestemmelserne i situationer, hvor afholdelse fra at anvende fysisk magt opleves som omsorgssvigt

• Institutionerne har sværere ved at vurdere, om der i en given situation er hjemmel til at lave et indgreb i privatlivets fred, end de har ved at vurdere, om der er hjemmel til fysisk magt. Generelt efterspørges øget fokus på og øget vejledning i reglerne for indgreb i privatlivets fred, fordi det fylder meget i hverdagen på institutionerne.

Planlagte aktiviteter Planerne for udvalgets arbejde indeholder en række praksisbesøg i midten af januar fulgt op af tre temadage januar til marts om henholdsvis: Fysisk magtanvendelse, Indgreb i privatlivets fred, Børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt Børn og unge i plejefamilier. Efterfølgende skal udvalget på et møde i maj drøfte dilemmaer omkring magtanvendelse fra besøg og temadage. I løbet af efteråret afholder udvalget to til tre møder for at nå frem til, hvilke anbefalinger, man på baggrund af udvalgets arbejde, vil komme med. Vi slutter af med en forventet regeringsforelæggelse af udkast til rapport i november, inden rapporten offentliggøres i slutningen af 2014.

FAKTA Se udvalgets kommissorium, medlemsliste, Rambølls rapport m.m. på www.sm.dk under Sociale områder > Udsatte børn og unge > Børns rettigheder > Magtanvendelsesudvalget

FOTO: COLOURBOX.COM

Magtanvendelsesudvalget

NYT FRA LOS

For medlemmer, der vælger at slå deres steder eller skoler sammen, kan virksomhedsoverdragelsesloven få betydning.

Jura-nyt Af Anne Mette Andersen, juridisk konsulent, LOS LÆS OM: 1) Når man slår virksomheder sammen 2) Ligebehandling 3) Refusion af sygedagpenge 4) Ansættelseskontrakten er vigtig 5) Kurser i personalejura 6) Opretholdelse af anbringelser i plejefamilier efter det fyldte 18. år 7) Støtte til voksne udsat for æresrelaterede konflikter

1 Når man slår

virksomheder sammen For de af LOS’ medlemmer der vælger at slå deres steder eller skoler sammen, kan virksomhedsoverdragelsesloven få betydning. Loven har til formål at beskytte de medarbejdere, der bliver berørt af overdragelsen. Virksomhedsoverdragelse dækker over mange forskellige forhold. Ved et generationsskifte, direkte salg, sammenlægning af hele eller dele af virksomheder eller ved overtagelse

af en hel eller dele af en virksomhed vil det være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Hvis en virksomhed bliver overdraget til en ny ejer, vil den nye ejer overtage rettigheder og forpligtelser i forhold til de ansattes løn- og arbejdsforhold. De oprindelige ansættelsesforhold og -vilkår består. Medarbejderne må ikke afskediges på grund af virksomhedsoverdragelsen, og de vil som oftest også være forpligtet til at følge med over i den nye virksomhed.

Efter virksomhedsoverdragelsesloven er der pligt til at informere medarbejderne om datoen for, årsagen til samt konsekvensen af overdragelsen for medarbejderen. Ved en virksomhedsoverdragelse skal medarbejderen have en ny ansættelseskontrakt, hvoraf den nye arbejdsgiver og eventuelle nye varslede vilkår fremgår. I praksis kan det dog ofte være yderst svært at afgøre, hvorvidt der er tale om en virksomhedsoverdragelse eller ej. Kontakt jurist i LOS Anne Mette Andersen, hvis I overvejer at slå jeres steder og/eller skoler sammen eller i det hele taget lave et tættere samarbejde. 2 Ligebehandling Man skal være opmærksom på, at forældre, der lige er vendt tilbage fra forældreorlov eller andet fravær i forbindelse med fødsel og adoption, har ret til at bede om ændrede arbejdstider og -mønstre i en periode efter deres tilbagevenden. Arbejdsgiveren har pligt til at overveje og til at besvare medarbejderens anmodning under hensyntagen til både medarbejderens og arbejdspladsens behov.

Gi’ LOS • 1-2014

FOTO: COLOURBOX.COM

NYT FRA LOS

Alt for mange bruger ukritisk en standardkontrakt til deres medarbejdere.

Både medarbejderens anmodning og arbejdsgiverens svar skal være skriftligt. 3 Refusion af sygedagpenge Når en medarbejder bliver syg, betales der sygedagpenge fra kommunen. I de første 30 dage af sygdomsperioden er det dog arbejdsgiveren, der skal betale dagpengebeløbet. Disse 30 dage kaldes »arbejdsgiverperioden«. Er der indgået en overenskomst, vil der ofte være pligt til at betale fuld løn under sygdom og den pligt gælder også for funktionæransatte ifølge funktionærloven. Nogle arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, vælger alligevel at betale løn og ikke kun dagpengebeløbet, og nogle betaler løn i hele sygdomsperioden. Hvis det er aftalt, at der betales fuld løn under sygdom, kan arbejdsgiveren, hvis sygdomsperioden fortsætter, efter »arbejdsgiverperioden« få refunderet et beløb svarende til sygedagpenge fra kommunen. Som arbejdsgiver kan man komme ud for, at sygedagpengerefusionen fra kommunen stopper. En årsag kan være, hvis medarbejderen ikke opfylder sine forpligtelser til

Gi’ LOS • 1-2014

at medvirke ved kommunens opfølgning. En anden årsag kan være, at kommunen vurderer, at medarbejderen kun er syg/uarbejdsdygtig i forhold til den pågældende arbejdsplads, men ikke i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Sidstnævnte kan f.eks. være tilfældet ved sygdom på grund af stress eller lignende. I de tilfælde, hvor arbejdsgiver har pligt til at betale fuld løn under sygdom, kan arbejdsgiveren ikke sætte lønnen tilsvarende ned, hvis kommunens stopper sygedagpengerefusionen. Hvis løn under sygdom derimod er aftalt i ansættelseskontrakten, kan man også aftale i ansættelseskontrakten, at der kun betales løn under sygdom udover »arbejdsgiverperioden«, såfremt arbejdsgiver modtager refusionen fra kommunen. En sådan aftale skal beskrives meget tydeligt i ansættelseskontrakten og desuden fremgå af en eventuel personalehåndbog. 4 Ansættelseskontrakten er

vigtig

Ansættelseskontrakten skal være kor-

rekt og afspejle den virkelighed, der er hos arbejdsgiveren, og som gælder for den ansatte. Alt for mange bruger ukritisk en standardkontrakt til deres medarbejdere uden at forholde sig til, hvad der reelt gælder på den pågældende arbejdsplads. Skriv det der gælder, og skriv det med jeres egne ord. Sørg for at kontraktens indhold er forståeligt og korrekt og søg hjælp på LOS’ hjemmeside og brug LOS’ personalejuridiske kurser. Medlemmer er selvfølgelig også velkommen til at ringe og få råd og vejledning af LOS’ personalejurist, Anne Mette Andersen. 5 Kurser i personalejura LOS afholder kursus i personalejura tirsdag den 18. marts i Århus og tirsdag den 8. maj i Emdrup. 6 Opretholdelse af anbrin-

gelser i plejefamilier efter det fyldte 18. år Den 1. januar 2014 trådte lov om ændring af lov om social service og retssikkerhedslov i kraft. Loven åbner for muligheden for at opretholde en plejefamilie-anbringelse af unge i alderen 18 til 22 år med funktionsnedsættelse.

NYT FRA LOS

LOS har i forbindelse med lovforslaget afgivet høringssvar, hvor vi udtaler os positivt om lovændringen. Samtidig gør vi dog opmærksom på, at nogen af disse unge i højere grad ville kunne profitere af ophold i botilbud, hvor der dels er mere personale, dels personale med (videre)uddannelse til at tage sig af unge med så massive udfordringer. Det handler om at kunne tilbyde disse unge ophold, hvor de kan opleve udfordringer og aktiviteter, der fremmer deres livskvalitet, uanset hvor massive deres problemer er.

7 Støtte til voksne udsat for

æresrelaterede konflikter

Den 1. januar 2014 trådte en ændring af lov om social service i kraft, som skal sikre rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter. LOS har i sit høringssvar til denne lovændring gjort opmærksom på, at der ud over behovet for rådgivning af offeret i den æresrelaterede konflikt også kan være behov for rådgivning til øvrige involverede parter.

De personer, som er årsag til konflikten, vil have behov for rådgivning mv., således at der ikke kun afværges en konkret situation i forhold til et konkret offer, men at der gribes helhedsorienteret ind for også at forhindre fremtidige konflikter ved at ændre tanke- og handlemønster hos alle parter. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har hertil svaret, at der i en handleplan kan indgå elementer, hvor de personer, der er årsag til konflikten, tilbydes rådgivning, konfliktmægling mv.

LOS og PFA’s samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT... • hjemmeboende børn under 21 år kan få udgifter dækket til behandlinger (f.eks. fysioterapi), hvis man har valgt helbredssikring gennem LOS Pension • der er mulighed for at få dækket sine børn i tilfælde af en kritisk sygdom • PFA har en unik overskudsfordeling, som giver dig en ekstra høj forrentning på en del af din opsparing. Det giver en gennemsnitskunde 100.000 kr. ekstra til pension

LOS og Topdanmark’s samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT... • beboere automatisk er omfattet af erhvevsrejseforsikringen, når de er på rejse med en ansat. Erhvervsrejseforsikringen dækker også på skiferier • en netbankforsikring vil dække det tab, du kan lide, hvis en hacker tømmer din virksomheds netbankkonto • at en bestyrelsesansvarsforsikring dækker det formuetab, som et bestyrelsesmedlem kan påføre virksomheden ved fejl eller forsømmelse i deres arbejde

Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

Sekretariatsleder Sigrid Fleckner, LOS, præsenterede deltagerne for, hvilke muligheder for hjælp og støtte LOS tilbyder i forbindelse med pressehåndtering.

Når stormen raser Det kan have enorm betydning, hvordan man håndterer pressen – særligt når den er kritisk. LOS-medlemmer fik en introduktion til risici og potentialer. Af Henrik Kragelund

ressen og det nye socialtilsyn – risici og potentialer«. Sådan lød overskriften, da LOS inviterede til en formiddag om medier i København den 26. november 2013. Hensigten var at give deltagerne en bred og overordnet viden om, hvad der »trigger« pressen, og hvilke rettigheder og hvilke muligheder for hjælp, man som privat socialt tilbud har, hvis man bliver udsat for kritisk og måske ovenikøbet uretfærdig presse. Arrangementet blev holdt i samarbejde med medierådgiver Henrik Kragelund og advokat Mikael Skytte Thorstholm fra advokatfirmaet Brix Jensen Havemann.

Nye mediehåndbog Nina Sandhøj, der er leder af Åkan-

Gi’ LOS • 1-2014

dehuset i Højby i Nordvestsjælland var blandt de knap 30 deltagere på mødet. For Nina Sandhøj var mødet en nem måde at få noget overordnet information fra både medierådgiver, advokat og LOS på én gang. »Vi har et ansvar for at kunne klare os, når sådan nogle ting sker«, sagde Nina Sandhøj. På mødet blev deltagerne blandt andet præsenteret for LOS’s nye mediehåndbog for medlemmer, ligesom sekretariatsleder i LOS, Sigrid Fleckner, gav en række eksempler på, hvilke overvejelser man som privat socialt tilbud bør gøre sig i forhold til pressen. »Med mediehåndbogen har vi forsøgt at skabe et samlet overblik. Man kan bruge bogen som en opskrift på, hvilke skridt man kan eller bør tage i forhold til pressen både før, under og efter en krise«, fortalte Sigrid Fleckner.

Tilsyn øger fokus »Det er helt oplagt, at vi vil opleve et skærpet fokus fra pressens og politikernes side i takt med, at det nye socialtilsyn skal indkøres. Og jeg tror desværre, at det vil være de negative historier, som vil få mest plads i medierne«, sagde Henrik Kragelund, der dog understregede at muligheden for positiv omtale bestemt også er til stede. »At forberede sig på den kritiske omtale er i virkeligheden et stort skridt mod at få positiv omtale«. Advokat Mikael Skytte Thorstholm fortalte blandt andet om, hvordan medielovgivningen kan komme til hjælp. »Det kan bestemt godt betale sig at være en lille smule på forkant med, hvilke muligheder man har, hvis uheldet skulle være ude«, sagde advokaten. »De fleste vil opleve, at en retssag er dyr, men man behøver

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

...vi må erkende, at de private sociale tilbud rummer lige præcis de elementer, som gør det nemt at skabe en skandalehistorie ud af meget lidt eller måske ligefrem ingenting...

ikke nødvendigvis at gå i retten for at få gavn af paragrafferne. Det er nemlig vigtigt, at man kender sine rettigheder og kan forebygge skaden«, sagde Mikael Skytte Thorstholm.

Storm kan tæmmes Advokaten og medierådgiveren var enige om, at der er meget, der kan gøres for at dæmpe en pressestorm. Nogle gange kan den endda helt afværges. »Ind imellem lykkes det faktisk også at tale kritiske medier til rette, hvis vi på sober og saglig vis gør dem opmærksom på, at de med en given mediedækning begår uret mod en virksomhed og samtidig forklarer mediet, at en uretmæssig omtale vil få konsekvenser«, fortalte Mikael Skytte Thorstholm. Henrik Kragelund supplerede: »Man hjælper ikke sig selv ved at gå i flyverskjul, man må hele tiden søge dialogen, og den kan jo netop føre til ny viden og forståelse hos journalisten, som gør, at

PRESSEHÅNDTERING PÅ LOS’ LANDSMØDE På LOS’ landsmøde den 7.-8. april er det muligt at tilmelde sig en session om pressehåndtering før, under og efter en krise. Sessionen tager afsæt i en konkret pressesag som et af LOS’ medlemmer var en del af.

historien bliver tro mod de faktuelle forhold«. »Historien, som vi ser på tv, fortæller kun om de fejl, der angiveligt er begået af det pågældende sted. Seerne bliver ikke indviet i, hvilken procedure der er gået forud for historien som f.eks. hvilke informationer og kilder, der er valgt til og fra, og hvorfor. Det er til gengæld noget, som Pressenævnet med god grund interesserer sig for«, fortalte Henrik Kragelund. En klage til Pressenævnet kan ses som et gratis alternativ til at anlægge en retssag. Men Pressenævnet behandler kun klager over historier, der allerede er blevet bragt, og nævnet kan ikke straffe, men kan kun udtale kritik overfor medier, der overtræder reglerne for god presseskik.

Pressen bider mere »Set fra min stol er der ikke tvivl om, at pressen hen over årene er blevet mere kritiske overfor vores område, end de har været tidligere«, fortalte LOS-direktør Geert Jørgensen. »Heldigvis bliver der også bragt positive historier, men der er en tendens til, at de kritiske historier blot er kritiske for at være kritiske. Kritik er jo godt, når man kan bruge den til noget, og når læserne og seerne får reel fakta og viden, og interview-ofrene har fair vilkår. Men vi må erkende, at de private sociale tilbud rummer lige præcis de elementer, som gør det nemt at skabe en skandalehistorie

ud af meget lidt eller måske ligefrem ingenting«, sagde Geert Jørgensen.

Nemt offer Det er Henrik Kragelund helt enig i: » De private sociale tilbud er i kraft af sine brugere fuld af det, som man i pressen kalder »en god case” – en stærk personlig skæbne. Det gælder jo for de fleste brugere, at de rummer en stærk historie«. Gode cases er et af de mest eftertragtede elementer hos pressen, fordi det kan gøre en hvilken som helst sag vedkommende. Derudover er der tale om private virksomheder, der arbejder for offentlige midler, hvilket enhver journalist så let som ingenting kan problematisere over. Og endelig er det et område, som de færreste borgere og journalister faktisk ved noget om, og derfor ligger misforståelser og uberettiget forargelse lige for. Tilsammen gør disse forskellige elementer de private sociale tilbud til et meget oplagt fokusområde for pressen.« Nina Sandhøj fra Åkandehuset fik det med fra mødet, hun havde håbet på. »Mødet gjorde mig endnu mere klar på nogle områder, f.eks. omkring vores dokumentation. Jo tydeligere og jo mere præcise vi kan være des bedre. Også i forhold til vores tilfredshedsundersøgelser tænker jeg, at det er vigtigt, vi får skrevet ned og dokumenteret«, sagde Nina Sandhøj.

Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

» 3 TIP FRA MEDIERÅDGIVEREN, NÅR STORMEN RASER: Vær knivskarp: Hvis pressen har rettet sit kritiske øje mod jer, så lev efter tommelfingerreglen, at alt der KAN misforstås, det VIL blive misforstået. Præcision i jeres kommunikation, både internt og eksternt, kan i sig selv redde jer fra meget. Sørg også for at rette fejlbehæftede oplysninger i pressen overfor alle samarbejdspartnere, pårørende, brugere, ansatte mv. Keep cool: Man kan næsten ikke undgå at blive ramt følelsesmæssigt, når man bliver udsat for en kritisk presse. Men hold dine følelser på afstand når du udtaler dig til og skriver sammen med medier, samarbejdspartnere og andre eksterne relationer. Lader du følelserne komme til udtryk, vil det kunne tolkes som et tegn på manglende professionalisme og overblik, og du risikerer desuden lettere at miste fokus. Det er muligt, du føler dig udsat for en beskidt tackling, men hold øjnene på bolden. Giv overblik: Det er sandsynligvis lige så nyt for jeres samarbejdspartnere, pårørende, brugere, ansatte m.fl. at være så tæt på en mediestorm, som det er for jer at være i en. Det er slet og ret god service overfor jeres interessenter, at I også hjælper dem igennem. Gør det nemt for dem at forstå, hvad der foregår, og hvad der er hoved og hale i den konkrete sag. Kommunikér ofte, præcist og så kort som muligt. Henrik Kragelund, medierådgiver

Gi’ LOS • 1-2014

Med mediehåndbogen har vi forsøgt at skabe et samlet overblik før, under og efter en krise.

LOS’ medlemmer kan downloade LOS’ mediehåndbog fra www.los.dk GODE RÅD TI L KRISEHÅNDT ERING I PRESSESAGE R

oktober 2013

3 TIP FRA ADVOKATEN, NÅR STORMEN RASER: Vær forberedt: Planlæg hvem og hvordan I ønsker at håndtere henvendelser fra medierne. Det er vigtigt at kunne styre informationsstrømmen, så det rigtige budskab kommer frem. Samtidig bør I kende jeres rettigheder, f.eks. om hvor og hvornår medierne må filme, og retten til i god tid at få mulighed for at svare på kritisk omtale. Dokumenter de oplysninger du giver til medierne: For at sikre, at mediet giver en afbalanceret dækning, er det nødvendigt, at de får så mange relevante faktuelle oplysninger som muligt. Det har dog også vist sig nødvendigt at kunne dokumentere præcis hvilke oplysninger, mediet har fået, således at der ikke

efterfølgende opstår tvivl herom, hvis mediet vælger ikke at bruge de oplysninger, der støtter jer. Kommuniker helst på skrift og sørg evt. for selv at optage interviews til tv-udsendelser. Klarlæg reaktionsmuligheder: Overfor skadelig omtale i medierne kan der reageres på flere forskellige måder, f.eks. ved klage internt i mediet, i Pressenævnet eller ved domstolene. Når stormen raser bør man hurtigt skabe sig et overblik over de relevante reaktionsmuligheder, så indsatsen kan målrettes, og frister overholdes. Mikael Skytte Thorstholm, advokat

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

Hvad tilbyder LOS medlemmerne i pressesager At komme i pressens søgelys er typisk en voldsom oplevelse, især når man ikke selv har valgt det, og når historien har en negativ vinkel. LOS tilbyder medlemmerne en række redskaber til håndtering af pressen, og flere er på vej Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

et er ikke nogen hemmelighed. Mange af vores medlemmer har været i pressens søgelys de seneste par år. Det har været en voldsom omgang at håndtere for de, der har oplevet det. For hvordan griber man det egentlig an, fra journalisten ringer første gang, til man bagefter står og skal samle op på det, der er sket. I denne artikel fortælles kort om de ydelser, LOS tilbyder medlemmerne i dag. De materialer, der omtales, kan findes ved at logge på LOS’ hjemmeside. LOS arbejder hele tiden for at blive bedre til at rådgive og vejlede vores medlemmer i pressesager, og vi modtager derfor gerne forslag til, hvad vi i øvrigt kan gøre for at optimere rådgivning og støtte til medlemmerne i pressesager.

man oplever en konkret krisesag, hvor man er kommet voldsomt i medierne. Oplever man en krise, anbefaler vi, at man altid tager kontakt til LOS. LOS har udgivet »Gode råd til krisehåndtering i pressesager«. Håndbogen gennemgår, hvad man som socialt tilbud med fordel kan gøre både før, under og efter en krise. Vi anbefaler stærkt, at alle medlemmer læser denne. Den kommer godt rundt om det hele og klæder dermed én godt på i forhold til at tænke i og håndtere pressesager, før de overhovedet opstår. LOS kan desuden formidle kontakt til en række medierådgivere, som vi har erfaring for er gode til at håndtere pressesager på vores område. Alt afhængig af en krises omfang kan det være relevant at have en person tilknyttet, der til daglig arbejder professionelt med medierne, når man står midt i en krise. Oversigten over disse medierådgivere kan til enhver tid findes på hjemmesiden. På hjemmesiden kan også findes 10 gode råd til, når journalisten ringer.

Den er kort og klar og lige til at printe ud og hænge på opslagstavlen, så den er lige ved hånden. Endelig har LOS også udarbejdet en skabelon, der helt kort fortæller, hvad man med fordel kan have med, når man som selv ønsker at sende en pressemeddelelse ud i forbindelse med en krise. Også den findes selvfølgelig på vores hjemmeside.

Sælg dine egne historier I disse år er det let at tænke pressen som en trussel, men pressen er også en mulighed for at fortælle om det store arbejde, de sociale tilbud gør i forhold til udsatte børn, unge og voksne i vores samfund. Der er rigtig mange interessante, positive og pudsige historier, der kan have en journalistisk interesse. Derfor arbejder LOS lige nu på en håndbog til medlemmerne, der fortæller, hvad man skal tænke på og med fordel kan gøre, når man gerne vil ’sælge’ en historie til f.eks. den lokale avis. Håndbogen forventes at være færdig i løbet af foråret.

LOS giver generelle råd enten per telefon eller mail om pressehåndtering. Det gælder både, hvis man gerne vil sælge en historie til pressen og har brug for nogle fif til, hvordan man kan gøre det, og det gælder, hvis

FOTO: COLOURBOX.COM

Rådgivning og materialer til pressehåndtering

Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

En medietsunami HÆNGT UD I PRESSEN: Det kan ske for enhver. At man pludselig kommer i mediernes søgelys på en måde, man helst ville være foruden. Hvordan opleves det, og hvordan håndterer man det? Gi’ LOS har bedt en forstander for det sociale tilbud Startskuddet med afdelinger på Falster og Sjælland om at kigge tilbage på et forløb, hvor tilbudet pludselig befandt sig midt i en mediestorm.

FOTO:ISTOCKPHOTO

Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

Vi er kommet videre, men vi ømmer os stadig. Det er ikke rart at blive hængt ud. Det rammer hårdere, end man umiddelbart skulle tro. Til gengæld ved vi, at vi ikke er ene om at have det sådan, da vi har været i kontakt med andre, der har været i samme situation.

Af Jørgen Aabye, forstander, Startskuddet

orfatteren Jan Guillou har i sin bog »Heksenes forsvarere« beskrevet, hvordan man for mange år siden jagtede kvinder, som nogle påstod var hekse. Det var stort set umuligt at bevise, at man IKKE var en heks. Nogenlunde sådan føltes det for os, da vi ufrivilligt blev genstand for stærk medieinteresse i et forløb, der varede trekvart år indtil sidste forår.

Udsat branche Jeg vil vove den påstand, at det kan ske for stort set ethvert socialt tilbud. Den kritik vi blev udsat for, blev bygget op omkring tidligere ansatte og anbragte, som havde hver deres grunde til at ville kritisere vores tilbud. Jeg tror, det er de færreste virksomheder i vores branche, der kan sige sig fri for at have oplevet utilfredshed blandt ansatte, brugere og pårørende. På mange måder er det som at blive ramt af en enorm tsunami. Ikke bare selve tv-udsendelsen, men hele forløbet op til. Da tsunamien ramte os, var vi midt

i en udviklingsfase, både i forhold til vores organisation og ledelse, og vi var i gang med at opbygge en ny hjemmeside, der skulle matche vores nye tiltag. Så vi levede fuldt op til mundheldet om, at en krise aldrig opstår på et godt tidspunkt. Vores konfrontation med pressen kom, netop som vi var ved at finde vores nye form.

Uro og mistænksomhed Tsunamien gav stor uro på arbejdspladsen. Nogle af de unge var bange for, at deres hjem skulle lukke. Andre blev aggressive og ville opsøge og gennemtæve journalisterne. Der var også de, som på sin vis »udnyttede« situationen og i nogle situationer truede personalet med at gå til pressen. Et utilfreds forældrepar forsøgte at komme på besøg med skjult mikrofon, hvilket vi dog heldigvis opdagede og fik afværget. I en anden sammenhæng blev der dog lavet en skjult optagelse. Det er vel nærmest også et fast element, når pressen sætter fokus på vores branche. Det er selvsagt ubehageligt at opleve, hvordan nogle få ansatte, brugere og pårørende kan vælge at bruge medierne til at komme af med kritik, især når og hvis de ikke tidligere har givet udtryk for utilfredshed. Ligeså ubehageligt er utrygheden omkring, hvornår man risikerer at stå overfor et kamerahold eller at blive filmet skjult. Den værste oplevelse af mistro var nok den mistænksomhed, som jeg tror ramte rigtig mange ansatte: Kunne der blandt de nuværende medarbejdere være personer, der

Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

spillede et dobbeltspil? Var den nye ansøger i virkeligheden en undercover journalist? Hvem kunne man stole på? Heldigvis viste det sig, at den store gensidige tillid, vi har i personalegruppen, var berettiget. Der var ingen »muldvarp«, sådan som andre tilbud har oplevet det.

Skepsis smittede Vi var ikke enige i den kritik, vi blev udsat for og fik flere måneder senere da heldigvis også Pressenævnets ord for, at de presseetiske regler var blevet brudt. Men en kritisk tv-udsendelse i bedste sendetid var faktisk ikke det, der ramte os hårdest. Journalisternes research og aktiviteter forud for tv-udsendelsen gjorde vores tilsynsmyndigheder skeptiske og/eller urolige. Særligt et af vores tilsyn, der selv var midt i en forandringsproces og derfor bl.a var bagud med sine tilsynsbesøg/rapporter. Der blev indført skærpet tilsyn, og så blev skepsissen spredt til de kommuner, vi arbejder for. Hvor lang og omfattende vores dialog end var med journalisterne, så var arbejdet med redegørelser, dokumentationer og øvrig dialog med tilsynsmyndighederne faktisk større. Som privat tilbud er der ingen politiker eller embedsmand, der står klar til at forsvare en overfor presse og offentlighed. Måske snarere tværtimod. De skal jo også forsvare, at de gør deres arbejde godt nok. Strengt taget handlede tilsyn og kommuner fornuftigt ud fra deres egne interesser, men manglen på tydelig opbakning og tegnene på myndighedernes skepsis bidrager desværre kun til mediebilledet af en virksomhed, som ikke er helt fin i kanten. Og samtidig bidrager det kritiske mediefokus til kommunernes skepsis. En ond spiral.

Gi’ LOS • 1-2014

Vores vigtigste dokumentation er til enhver tid socialtilsynets kontrol med os. Desværre var en af tilsynsmyndighederne ikke tilfredse, derfor gør det os særligt sårbare, hvis f.eks. en tilsynsmyndighed er bagud med sine tilsynsbesøg og dermed strengt taget ikke kan sige god for os. På trods af tilsynets skepsis endte det med, at begge tilsynskommuner ”frikendte” os for de ”anklager”, vi blev beskyldt for. Nogle kommuner blev tilbageholdende med at anbringe nye unge hos os. De har måske tænkt, at det var bedre at lade være, bare sådan for en sikkerheds skyld. Heldigvis mødte vi også megen forståelse og opbakning fra en lang række kommuner og samarbejdspartnere og ikke mindst fra forældre og tidligere ansatte.

Valgte åbenhed Set i bakspejlet valgte vi den rigtige strategi, at vi fra første færd orienterede tilsynsmyndigheder, kommuner, pårørende og alle andre i vores netværk om, hvad der foregik. Det krævede dog en helt ekstraordinær

arbejdsindsats på kommunikationsfronten. Dertil kom de spørgsmål og krav om svar og redegørelser, som myndigheder og andre, også pårørende og de unge, stillede. Overfor pressen valgte vi også en helt åben linje, da vi besluttede at lægge alt mail-kommunikation med journalisterne på vores hjemmeside, så alle kunne følge med og danne deres egen mening. Vi holdt stædigt fast i at ville have klart svar på, hvilke konkrete kritikpunkter, journalisterne mente at have, samtidig med at vi gjorde vores yderste for at dokumen-

MEDHOLD I PRESSENÆVNET Startskuddet klagede til Pressenævnet over programmet, og et halvt år efter fastslog Pressenævnet i en kendelse, at de presseetiske regler på flere punkter var blevet overtrådt. Et af kritikpunkterne var, at tv-programmet ikke omtalte en redegørelse fra en tilsynsmyndighed, der på flere punkter frikendte Startskuddet.

DET VI HAR LÆRT Behovet for dokumentation og klar kommunikation kan nærmest ikke overdrives, heller ikke i »fredstid«. Kontakten til socialtilsynet skal altid have topprioritet. Fremover vil vi reagere prompte, hvis vi oplever, at socialtilsynet er bagud i deres kontrol med vores tilbud. Åbenhed er det rigtige valg, også når man udsættes for kritik. I krisetider er enkle og klare procedurer guld værd. En medierådgiver er meget værd i krisetider.

FORETRÆDE FOR SOCIALUDVALGET Startskuddet tog i forbindelse med mediesagen kontakt til Folketingets Socialudvalg for bl.a. at få politisk opmærksomhed om de vanskeligheder et social tilbud kan have i dialogen med en kritisk presse pga. tavshedspligten. Efter udsendelsen var sendt, havde virksomheden foretræde for Socialudvalget på Christiansborg, hvor tilbudets ledelse fik lejlighed til at dele deres erfaringer med politikerne.

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

tere vores egne udsagn. Det blev en enormt lang mailudveksling, men langt flere, end man skulle have forventet, fulgte faktisk med i den dialog. Vi valgte fra allerførste færd at samarbejde med en medierådgiver, som havde nogen erfaring i det, vi pludselig kom ud i. Det har været helt afgørende for, at vi kunne holde den meget bevidste stil, vi havde i hele perioden. Desuden valgte vi en »talsmand«, som var den fra ledelsen, der stod for kommunikationen med pressen. Begge beslutninger hjalp os blandt andet til at have meget klare procedurer i et til tider meget hektisk forløb.

Organisering gav styrke En af grundene til, at vi kunne – og turde – stå så fast overfor journalister var, at vi i kraft af vores ISO-certificering og akkreditering er trygge omkring vores evne til at udføre vores arbejde. Og desuden gav det en god basis for at kunne dokumentere vores arbejde. Vi fik desuden stor og solid hjælp fra LOS. De lagde blandt andet et stort stykke arbejde i at undersøge muligheder og begrænsninger i forhold til tavshedspligten. Men også på det psykiske plan i form af tillid og opbakning følte vi, at vi havde vores organisation med hele vejen.

Da udsendelsen blev sendt, så vi den sammen med de unge, deres forældre og vores medarbejdere i vores store sal. Vi havde inviteret alle forældre til at komme denne aften for at give alle mulighed for straks at kunne få svar på de eventuelle spørgsmål, udsendelsen måtte rejse hos dem. Til trods for omstændighederne blev det faktisk en dejlig og rar aften. Startskuddet valgte som nævnt at tage kontakt til en medierådgiver. Hans betragtninger om sagen kan du læse på de næste sider.

Det handler ikke om at vinde Billedet af pressen som en tsunami, der pludselig rejser sig i horisonten, illustrerer meget godt, hvordan mange virksomheder oplever det at få hovedrollen i en såkaldt skandalesag i pressen. Verden bliver aldrig den samme igen. Af Henrik Kragelund

et er ofte store tab, der kan gøres op efter en medietsunami. Kunder, og måske også venner, er mistet. Indtjening er tabt. Tilliden til andre er svækket. Nogle oplever grove trusler, og nogle endda at familie og børn chikaneres. Flere må slet og ret se deres virksomhed lukke. Mange vil helst glemme, det er sket, men selv længe efter kan historien dukke op på internettet eller i pressen.

At indrømme eller ikke at indrømme At man siger til en journalist, at han

eller hun er uretfærdig eller tager fejl, bliver ikke umiddelbart taget for gode varer. Det preller ofte af, fordi journalister netop ofte oplever, at personer, der rent faktisk har gjort noget forkert, forsøger at benægte eller bagatellisere deres egne fejl. Ingen har lyst til at indrømme fejl, heller ikke journalister. Det viser en stikprøveundersøgelse, som journalisternes fagblad, Journalisten, lavede sidste sommer. Fagbladets konklusion på undersøgelsen lød: »Hvis medier skulle have karakterer for deres behandling af klager, ville mange af dem dumpe med et brag. Når personer eller virksomheder henvender sig, fordi de mener, mediet har begået en fejl,

oplever de ofte svaret som afvisende, arrogant eller groft.«

Undskyld er den nemmeste udvej Når en virksomhed eller person er udsat for et kritisk fokus fra et pressemedie, er der er ingen vej udenom, uanset hvad man har lyst til: Indrøm de fejl, du måtte have begået. Og sørg i øvrigt for, at de ikke kan ske igen. Dette er i virkeligheden den nemmeste udvej. Politikere praktiserer det relativt ofte. »Undskyld«, »Jeg beklager« og hvordan man nu ellers kan formulere en indrømmelse. Men hvis man rent faktisk ikke mener, at »anklagen« er retfærdig, så

Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

er det langt mere kompliceret. Sådan en sag var Startskuddets.

Folkedomstolen Mediernes »dom« er én ting. Det værste er dog nok dommen fra alle de andre. Hvis et medie blot antyder, at en virksomhed har opført sig forkert, så falder hammeren lynhurtigt – på facebook, i supermarkedet, hos samarbejdspartnere, hos kunder og så videre. Folkedomstolen er særligt hård, hvis der er svage borgere involveret, hvilket bestemt ikke gør det nemmere at gennemgå en presse-sag som socialt tilbud, som jo netop beskæftiger sig med sårbare børn, unge og voksne. Som privatejet tilbud står man tilmed ofte meget alene. En politisk ledet organisation såsom en kommune vil overveje meget alvorligt at finde en anden leverandør eller samarbejdspartner, hvis

denne bliver hængt ud i medierne. Uanset om kommunen måske ligefrem har en rigtig god fornemmelse for, at beskyldningerne er usande. For kommunen (og dens politikere) har ingen interesse i at blive en del af »en dårlig sag«.

Kynisme eller fornuft På den ene side virker det kynisk og fejt. På den anden side har byrådspolitikerne og deres embedsmænd pligt til at sikre deres borgere en så veldrevet kommune som muligt. Og risikoen for at blive en del af en pressesag er lig med risikoen for at skulle bruge mange ressourcer i form af tid og penge til redegørelser, tab af effektivitet, ekstern bistand m.v. Det nemmeste er derfor at vende ryggen til. Eller i hvert fald at skabe synlig afstand. F.eks. ved at indtage en meget kritisk holdning overfor virksomheden og kræve redegørel-

Medierådgiver Henrik Kragelund.

Gi’ LOS • 1-2014

ser, ekstra kontrol, skærpet tilsyn, eller hvad der måtte synes som passende forholdsregel eller forbehold. Nogle vil sikkert mene, at enhver offentlig myndighed har pligt til at forsvare skattebetalende borgeres og erhvervsvirksomheders uskyld og hæderlighed, indtil det modsatte er bevist. Og nogle vil sikkert også mene, at kommunerne skylder deres borgere at handle ud fra rent faglige kriterier og ikke ud fra risikovurderinger i forhold til eventuel negativ presseomtale. Men politikere og embedsmænd er bare mennesker – ligesom pædagoger, behandlere og journalister. Og hvor der er mennesker, begås der fejl.

Små fejl – store problemer Der findes hverken mennesker eller virksomheder, der aldrig begår fejl. Derfor er det utroligt svært at forsvare sig mod beskyldninger, man mener er forkerte. For hvis man i processen bliver grebet i en næsten hvilken som helst fejl eller selvmodsigelse, vil dette for den kritiske journalist (og øvrige skeptikere) ofte fremstå som bevis eller bekræftelse på, at man ikke kan stole på virksomheden eller dens kompetencer. Vi ser mekanismen næsten dagligt i tv-nyhederne, når politikerne på Christiansborg nærmest udsættes for krydsforhør og bliver afkrævet løfter, som er næsten umulige at overholde. Det er journalisternes »lakmustest« på, om den pågældende politiker nu også er fuldstændig sanddruelig eller ufejlbarlig. Blot en uskyldig eller tilfældig selvmodsigelse kan risikere at skabe problemer. Blandt andet derfor er det en rigtig god ide, at virksomheder udsat for en

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

medie-tsunami vælger en pressetalsmand. Det sikrer overblik over den dialog og konkrete ordveksling, der er med pressen, hvilket minimerer risikoen for, at der opstår unødige fejlfortolkninger eller misforståelser.

Udryd indforståethed En god tommelfingerregel for al kommunikation er, at hvad der KAN misforstås, det BLIVER misforstået, før eller siden. En af de allervigtigste »regler«, der gælder i en opkørt pressesager, er at sikre, at man er 100% sikker på, at det man skriver, er indholdsmæssigt korrekt og ikke kan misforstås. Det lyder simpelt, men er det langt fra. Særligt ikke for fagpersoner, som ofte er vant til en vis indforståethed i deres kommunikation med andre fagpersoner. Men sproget i sig selv åbner faktisk for flere fejlfortolkninger og misforståelser, end de fleste er opmærksomme på. Små stave- eller slåfejl kan også nogle gange have stor betydning. Midt i en mediestorm skal man derfor være meget fokuseret på at være konkret og præcis i al sin kommunikation. Ikke kun pressen skal have klar besked. Alle virksomhedens interessenter skal holdes informeret, når man udsættes for beskyldninger. Dette indebærer kommunikation med rigtig mange personer med mange forskellige forudsætninger for at forstå (og have en holdning til), hvad der foregår. Vi ved alle, at får man for megen information, så opgiver man at sætte sig ind i det. Derfor gælder der et vigtigt princip om at fatte sig i korthed. Strengt taget de samme dyder, som gælder generelt for journalister.

At gå i offentligheden Hvis en borger går til kamp mod en virksomhed eller en myndighed ved f.eks. at lægge indlæg på sin hjemmeside eller facebook-væg, vil mange af os, inklusiv journalister, ofte opfatte det som den lille mands forsøg på at bekæmpe en uretfærdig overmagt. Anderledes ser det ud, hvis en person eller virksomhed bruger sin hjemmeside til at give udtryk for utilfredshed med et pressemedie. I hvert fald vil de fleste journalister umiddelbart kategorisere den slags som »spin«. Det er derfor en ikke helt let overvejelse at gøre sig, om man bør gå i offensiven og i offentligheden, hvis man oplever sig udsat for uretfærdige beskyldninger fra pressen. Alternativet er dog, at offentligheden kun får pressens version af sagen. I en sådan situation gælder naturligvis også princippet om at være ekstremt præcis og korrekt i sin kommunikation.

Forberedelse er bedste værn Det bedste værn mod en medietsunami er naturligvis at være forberedt. Og det er min påstand, at enhver virksomhed faktisk øger kvaliteten af sine ydelser, hvis man gennemgår alle virksomhedens forhold med udgangspunkt i følgende spørgsmål: »Hvordan ville dette kunne blive udlagt af en kritisk journalist?« og: »Er der noget her, der kan misforstås?« Nytter det overhovedet? kunne man spørge. En medie-tsunami kan jo ramme enhver, og man kan alligevel aldrig forberede sig 100 procent på sådan en krise. Selvfølgelig nytter det. Forberedelse og korrekt krisestyring kan gøre en kæmpe forskel. Men man

kan ikke besejre en medie-tsunami. Det handler om at begrænse sine tab, ikke om at vinde.

SYG AF PRESSEN Alle synes, det er rigtigt ubehageligt at blive beskyldt for noget, man oplever er forkert. Hvis beskyldningen så ovenikøbet bliver fortalt til tusindvis eller hundredtusindvis via avis, radio og/eller tv, kan det være direkte sygdomsfremkaldende. Flere har fået anerkendt en arbejdsbetinget psykisk lidelse, hvor den væsentligste faktor var udhængning i pressen. En undersøgelse fra 2013 udført af Arbejds- og Miljømedicin på Bispebjerg Hospital viser, at personer, der har været hængt ud i pressen, har symptomer meget lig de, som findes hos folk, der har været udsat for vold og trusler. Folkene bag undersøgelsen anbefaler, at journalister »bør være varsomme med at hænge personer ud i pressen« og: »Ligeledes bør personer, der har været udsat for dette, have bistand til at håndtere udhængningen og måske tilbydes støttende behandling.« Undersøgelsen omhandlede personer, der ikke var vant til at omgås pressen, som politikere for eksempel er det. Der var hovedsageligt tale om folk i stillinger som sosu-assistent, folkeskolelærer og pædagog.

Gi’ LOS • 1-2014

PRISUDDELING

Pris for velholdt skib giver mod til udsatte unge E

n pris for at være en god sømand er en stor anerkendelse for den 17-årige Jens Andersen. For han kom ud at sejle på Skonnerten Jylland, efter han var blevet dømt til at være på opholdsstedet Andromeda. »Var jeg ikke kommet her, var jeg helt sikkert endt i fængsel. Nu

drømmer jeg om at blive uddannet erhvervsfisker,« siger han. I slutningen af november modtog hans skib prisen ”Best newcomer 2013” af søfartsorganisationen STI i forbindelse med verdens største kapsejlads for træningsskibe fra hele verden ”The Tall Ships Race”. En hård sejlads, som kræver stor udholdenhed, da vejret ofte byder på kraftig kuling, og hvor besætningen er hele 11 dage på søen. Besætningen fik prisen for at holde skibet pænt, have styr på sikkerheden og for, at mandskabet var godt organiseret og hele tiden vidste, hvad de skulle hvornår.

Konkurrerede med de bedste i hele verden Skonnerten Jylland konkurrerede med alle typer skibe. Herunder mange skibe besat af professionelle søfolk og andre unge under reel søfartsuddannelse eller militære skibe. ”Jeg havde slet ikke tænkt, at vi kunne komme i betragtning til sådan en pris. Den uddeles jo kun en gang om året i hele verden, og de andre skibe havde en bedre forudsætning end os for at få den. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før, selv om jeg har sejlet med udsatte unge i 17 år. Men jeg har set, at livet til søs har en helt fantastisk virkning på de unge. De får fred og ro i sindet på havet. For de skal kun forholde sig til det, de står i. Det opbygger deres identitet, at vi er fælles om skibet, at der er brug for dem, og at de er nødt til at løse konflikterne, fordi de ikke kan flygte, ”fortæller Niels Kristensen,

Gi’ LOS • 1-2014

Jens Andersen fra Opholdsstedet Andromeda drømmer om at blive uddannet erhvervsfisker.

skipper på Skonnerten Jylland og leder af opholdsstedet Andromeda. Jens er et godt eksempel på netop det. For det er langt fra hæderspriser, der har fulgt ham gennem hans opvækst. Hash, alkohol, et stort temperament og en bedrageridom var forhistorien, før han begyndte at sejle. »Jeg har lært af mine fejl, og nu er jeg meget bevidst om ikke at gøre noget forkert, for gør jeg det, ved jeg, at jeg ryger direkte i fængsel. Så nu drømmer jeg bare om et liv på havet. Det er rart at være ude i det fri, og det maritime trækker i mig. Det giver selvrespekt, at hvis vi sætter sejlet på en bestemt måde, så sker der sådan og sådan med skibet,« fortæller han.

YDERLIGERE OPLYSNINGER • Jens Andersen: 29 49 02 24 eller Andersen4877@live.dk • Niels Kristensen, skipper på Skonnerten Jylland og leder af opholdsstedet Andromeda: 29 49 02 00 eller niels@andromeda.dk www.andromeda.dk

LANDSMØDE 2014

LOS Landsmøde 2014 »Den professionelle sociale virksomhed« Det er med glæde, at vi kan præsentere programmet for LOS’ landsmøde 2014, der finder sted den 7.-8. april i Kolding. Landsmødet har fokus på ledelse, og på hvordan det gøres meningsfuldt på det sociale område. Et område der i høj grad handler om, hvordan vi kan ledes og lede mennesker, så de er faglige og engagerede både i deres arbejde og i deres tilgang til brugerne. Der vil også kunne vælges mellem en række spændende sessioner, hvor det er muligt at blive opdateret på udbud, me-

dicinhåndtering og pædagogik, brugerinddragelse, pressehåndtering, fundraising og socialøkonomiske virksomheder. Og sidst, men ikke mindst, så er LOS’ landsmøde en mulighed for inspirerende og festligt samvær med kollegaer, som oplever de samme udfordringer og glæder som dig selv. Tilmelding og priser for deltagelse: www.los.dk

> Gi’ LOS • 1-2014

LANDSMØDE 2014

PROGRAM: MANDAG DEN 7. APRIL 2014 08:45 - 09:30

Indskrivning – standene er åbne

09:30 - 09:45

Velkomst v/ Kim Simonsen, Bestyrelsesformand i LOS

09:45 - 11:00

Den værdiskabende bestyrelse v/ Olav Vorup, Senior advisor hos Hildebrandt & Brand

11:00 - 11:30

Kaffepause standene er åbne

11:30 - 12:30

Daglig ledelse med fokus på kvalitet og udvikling v/ Trine Hounsgaard Pfeiffer, Leder af Kanonen

12:30 - 13:30

Frokost og indtjekning – standene er åbne

13:30 - 15:00

Sessioner: Fakta om udbud på det sociale område

v/ Rasmus Horskjær Nielsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Borgerinddragelse i praksis

v/ Mette Munch-Petersen, Akkreditering Danmark og Michael Christensen, Videnscenter for socialt arbejde

Samspillet mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik

v/ Marianne Jonstrup og Kathrine Jonstrup, Satellitten og Vibeke Rønnebech

Pressehåndtering før, under og efter en krise

v/ Karina Frederiksen, Startskuddet, Henrik Kragelund PR og Kommunikation og Sigrid Fleckner, LOS

Fundraising – Realiser dine idéer med midler udefra

v/ Steffen Raun Fjordside, Egmont fonden og Else Andersen, Projekter.nu

Socialøkonomiske virksomheder – Fremtidige muligheder

v/ Knud Foldschack og Line Barfod, Advokaterne Foldschack og Forchhammer

15:00 - 15:30

Kaffepause – standene er åbne

15:30 - 17:00

Sessioner:

Gi’ LOS • 1-2014

Fakta om udbud på det sociale område

v/ Rasmus Horskjær Nielsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Borgerinddragelse i praksis

v/ Mette Munch-Petersen, Akkreditering Danmark og Michael Christensen, Videnscenter for socialt arbejde

Samspillet mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik

v/ Marianne Jonstrup og Kathrine Jonstrup, Satellitten og Vibeke Rønnebech

Pressehåndtering før, under og efter en krise

v/ Karina Frederiksen, Startskuddet, Henrik Kragelund PR og Kommunikation og Sigrid Fleckner, LOS

Fundraising – Realiser dine idéer med midler udefra

v/ Steffen Raun Fjordside, Egmont fonden og Else Andersen, Projekter.nu

Socialøkonomiske virksomheder – Fremtidige muligheder

v/ Knud Foldschack og Line Barfod, Advokaterne Foldschack og Forchhammer

LANDSMØDE 2014

17:00 - 18:00

Udsat for ledelse eller ledelse af udsatte? v/ Peter Juul, Juridisk konsulent i LOS

19:00

Velkomstdrink

19:30

Middag og musik

TIRSDAG D. 8. APRIL 2014 09:00 - 09:30

Morgenhygge

09:30 - 10:30

Det ligger i ledelsen v/Gunnar Ørskov

10:30 - 11:00

Kaffepause

11:00 - 12:00

Det ligger i ledelsen v/ Gunnar Ørskov

12:00 - 12:15

Afslutning v/ Kim Simonsen, Bestyrelsesformand i LOS

12:15 - 13:00

Frokost

13:00 - ca.16

Generalforsamling

Vi glæder os meget til at byde jer alle velkommen STED:

Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding PRISER FOR DELTAGELSE PÅ LOS LANDSMØDE 2014 PRIS PR. DELTAGER:

Begge dage med 1 overnatning i enkeltværelse........................... 3.695,- kr. Begge dage med 1 overnatning i delt dobbeltværelse.................. 3.295,- kr. Begge dage uden overnatning...................................................... 2.695,- kr. Kun den 7. april inklusive middag og fest...................................... 2.225,- kr. Kun den 7. april eksklusive middag og fest................................... 1.750,- kr. Kun den 8. april................................................................................ 950,- kr.

TILMELDING PÅ WWW.LOS.DK

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA VOKSENUDVALGET

Årsmøde for voksenstederne Af John Anderskou, næstformand i LOS og medlem af voksenudvalget

forbindelse med generalforsamlingen 2013 blev det besluttet at tage fat på en strukturændring således, at Landsmødet fremadrettet ville have et fokus på de ledelsesmæssige aspekter. Som element i samme strukturændring skabtes faglige årsmøder målrettet de enkelte målgruppeområder i LOS. De enkelte LOS-udvalg blev med et nyt kommissorium blandt andet ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre årsmøder.

Det forberedende arbejde. Med arbejdstitlen ”Det gode liv” inviterede Voksenudvalget til det første faglige årsmøde nogensinde. Årsmødet blev afholdt 20. januar i år. Forud for selve dagen var der gået tid med forberedelse. Form og indhold var helt centrale punkter i udvalgets forberedelse. Med bevidstheden om medlemskollegaers kompetencer, at de har set, hørt og prøvet meget, var det selvfølgelig interessant, om vi som udvalg kunne få enderne til at nå sammen, så deltagerne fik det, de ønskede. Vores vinkel i planlægningen faldt hurtigt på plads, idet vi var enige om, at kortere og varierende input virkede mere stimulerende på deltagerne. På samme vis var vi bevidste om, at visse temaer måtte have større interesse end andre.

Årsmødet Årsmødet blev åbnet af formanden for Voksenudvalget Susan Møller, forstander på Knagegården.

Gi’ LOS • 1-2014

Det er hævet over enhver tvivl, at vi som private udbydere på det sociale område er udfordret af kommunale dagsordener, ligesom vi er udfordret af kommunal tænkning. Vi mener i al beskedenhed, at vi leverer den vare, som kommunerne ønsker; men vi mener faktisk også, at der er et stort behov for at komme i relevant dialog med de kommunale myndigheder. Derfor valgte vi at invitere Svend Tabor, direktør for social og sundhedsforvaltningen i Køge Kommune. Svend Tabor er dialogorienteret og har gode bud på, hvorledes kommuner og private udbydere kan mødes i deres fælles bestræbelser på at give borgerne den bedste ydelse. Vi havde inviteret 4 kompetente fagpersoner til at forestå 4 minikonferencer med hvert deres tema. Lene Metner, psykolog v. PsykologCentret i Viborg-Skive fortalte om KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret og anerkende Pædagogik) metoden, mens Claus Bergmann Hansen, virksomhedskonsulent fortalte om Projekt KLAP(Kreativ Langsigtet Arbejds Planlægning). Projekt KLAP har sine rødder i landsforeningen LEV. For de der var nysgerrige på at høre om de første erfaringer LOS medlemmer har haft med det nye Socialtilsyn, fortalte Søren Olsen, forstander på »Søholm« om de nye vinkler, der er efter den ny tilsynsreform, og hvordan vi kan forberede os til mødet med et nyt tilsyn. Søren Olsen fortalte om de største udfordringer i den forbindelse. Den sidste minikonference med Peter Juul, Juridisk konsulent i LOS, havde et fokus på Servicelovens § 85. Det interessante for LOS-medlemmerne var at høre, hvordan vi nu og frem-

adrettet kan arbejde med et afsæt i denne paragraf.

Evaluering Som noget nyt blev der evalueret med direkte tilkendegivelser fra salen. Helt centralt var det, at deltagerne så tydeligt tilkendegav at Årsmødet var interessant – og at man vil komme til næste år (selvfølgelig forudsat at temaerne kan trække folk ’af hus’). Det var også interessant, at deltagerne tydeligt tilkendegav, at et 1-dags Årsmøde alt inklusive er den ønskede model. At visse deltagere tilkendegav, at det havde været svært at vælge bekræftede, at de valgte temaer, hver især havde den ønskede faglige tyngde. Susan Møller, formanden for Voksenudvalget lukkede årsmødet ned med opsummering på dagen. Susan Møller benyttede lejligheden til at efterlyse medlemmer til Voksenudvalget i forbindelse med, at der har været udskiftning i udvalget.

Tak fra Voksenudvalget Allerførst skal der fra Voksenudvalget gives anerkendelse på det store fremmøde – tak for en dejlig dag i godt selskab. Med 88 tilmeldte LOSmedlemmer kan ingen være i tvivl om, at voksenstederne endelig har fundet en platform, hvorfra vi kan fokusere på de temaer, vi mener, er de vigtigste for os. Det er også vigtigt at få sagt tak til jer, der mødte op og viste engagement – og solidaritet i forhold til, at vi har truffet beslutning om at holde faglige årsmøder – og endelig tak fordi I så flittigt bød ind i debatter undervejs. Vi vil glæde os til at se jer igen til Årsmøde.

ÅRSMØDE FOR BESTYRELSESMEDLEMMER

Årsmøde for bestyrelsesmedlemmer af LOS’ steder Af Anne Mette B. Andersen, juridisk konsulent, LOS

ed LOS’ nye strategi er det besluttet hvert år at afholde et bestyrelsesårsmøde. Årsmødet skal være med til at sikre, at medlemmerne af LOS har bestyrelser, der er klædt på til at påtage sig det ansvar, det er at være en virksomheds øverste ledelse. Årsmødet arrangeres af LOS’ bestyrelsesnetværk i samarbejde med sekretariatet og er kun for bestyrelsesmedlemmer. Dette første bestyrelsesårsmøde kommer til at handle om udbud og den nye tilsynsreform. Årsmødet foregår på Vejle Center Hotel fredag den 7. marts kl. 14.30 til lørdag den 8. marts kl. 13. Tilmelding sker via LOS’ hjemmeside. Spørgsmål om bestyrelsesårsmødet kan fås ved at kontakte LOS’ sekretariat, Anne Mette Andersen, telefon 70 23 34 00. LOS’ bestyrelsesnetværk er åbent for nye medlemmer, og yderligere oplysninger om netværket kan fås ved at kontakte Simon Gjedde, telefon 61 71 84 33 eller mail simon_gjedde@hotmail.com Vi ser frem til et inspirerende Bestyrelsesårsmøde.

BESTYRELSESÅRSMØDE 2014 Fredag den 7. marts: 14:30 - 15:00

Ankomst og indkvartering på Vejle Center Hotel

15:00 - 15:15

Velkomst v/Simon Gjedde, bestyrelsesnetværket

15:15 - 16:00

Tilsynsreformen og de (nye) økonomiske krav til tilbuddene v/Revisor John Cubbin, Trekroner Revision

16:00 - 16:30

Spørgsmål og dialog

16:30 - 17:00

Pause

17:00 - 17:45

Tilsynsreformen og den nye kvalitetsmodel v/Socialstyrelsen

17:45 - 18:15

Spørgsmål og dialog

18:15 - 18:30

Evalueringsdialog v/Sigrid Fleckner, LOS

18:30 Tak for i dag 19:00 Middag og socialt samvær Lørdag den 8. marts: 07:00 - 09:00

Morgenmad og udtjekning

09:00 - 09:30

Seneste nyt om udbud på socialområdet v/Sigrid Fleckner, LOS

09:30 - 10:00

Hvad gør man før, under og efter et udbud og hvad skal man især passe på? v/Anne Mette B. Andersen, LOS

10:00 - 10:30

Praktiske erfaringer med udbud på socialområdet

10:30 - 10:45

Pause

10:45 - 11:15

Dialog i grupper om udbud

11:15 - 12:00

Spørgsmål og dialog i plenum om udbud

12:00 - 12:15

Evalueringsdialog v/Sigrid Fleckner, LOS

12:15 - 12:30

Afslutning v/Simon Gjedde, bestyrelsesnetværket

12:30 - 13:30

Frokost

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA SKOLEUDVALGET

Skoleudvalget mer:

Vi ses til Landsmødet i april.

Skoleudvalgsmedlem

nd: 40 90 74 65 Majken Dalsgaard, forma Robert Stuhr: 48 26 60 18 Jeppe Juul: 51 90 70 73 79 15 Kasper Martensen: 59 20 94 20 Mette Reichenbach: 25 45 71 Lissie Kølbæk: 86 59 21

Ring hvis du sidder med lp til. noget du har brug for hjæ

HUSK

Nyt medlem

ske de u h u d r a H iske obligator sts? te Nationale Har du et skoleproblem, kan Jacob Føns Lomholt på sekretariatet hjælpe:

Gi’ LOS • 1-2014

33 18 10 12

lever skal dine e s t r a m . 1 Den treret på vis være regisgelse.dk, specielt h www.opta ere på en ungdoms de skal vid e. uddannels

Husk deres u nelsesplan ddanskal være opdate ret hele året.

NYT FRA SKOLEUDVALGET

Geert Jørgensen, direktør i LOS, fortalte om LOS’ og FADD’s undersøgelse af anbragte børns undervisning.

Skoledialogmøde den 27. januar Af Majken Dalsgaard, formand for skoleudvalget og medlem af bestyrelsen i LOS

FOTO: COLOURBOX.COM

0 skolefolk udfordrede vejrguderne, og mødte op i Congress centret i Odense på trods af snestormen, for at høre nyt fra Ministeriet og for at møde hinanden til skoledialogmøde. Morgenen begyndte med et oplæg fra Geert Jørgensen omhandlende LOS og FADD’s (foreningen af danske døgninstitutioner) skoleundersøgelse. (Undersøgelse af anbragte børns undervisning). Undersøgelsen viste blandt andet at op mod 50 % af anbragte elever ikke har skoledelen beskrevet i handleplanen. Det var ligeledes tydeligt at den elevgruppe, der kommer på interne skoler, i gennemsnit har 2,3 skoleskift bag sig inden anbringelsen. Undersøgelsen kommer med en række gode anbefalinger til hvordan vi kan udvikle området. Blandt dem er den væsentligste måske et retskrav på 9 års reel undervisning, men også at der er behov for forskning, som ser på de konkrete børns potentiale og udfordringer i forhold til deres udbytte af forskellige typer af undervisning Efterfølgende fortalte Illa Westrup Stephensen om Egmont Fondens signaturprojekt ” at sikre omsorgsfuld

læring til anbragte børn” mellem 10 -13 år. Projektet løber frem til 2019, og er tænkt som et projekt kommunerne på sigt skal overtage. Projektet begynder med en Learning camp, hvor eleverne deltager i 14 dage. På de 14 dage får de redskaber som hjælper dem i deres videre skolegang, og de får også en mentor som skal støtte dem gennem de følgende år. Illa opfordrede os til at kontakte dem hvis vi har elever vi tænker, kunne drage fordel af projektet. Mere viden kan fås på følgende hjemmeside: www.laerforlivet.dk. Resten af formiddag og del af eftermiddagen, bød på spændende besøg fra Undervisningsministeriet. På baggrund af Rambølls undersøgelse i 2012, besluttede Ministeriet at nedsætte en projektgruppe, som skulle koncentrere sig om undervisningen på interne skoler og dagbehandlingstilbud. Projektet skal køre frem til 2016. Merete og Christoffer som er tovholdere på projektet, har kun været i gang i ca. 3 mdr. Så alt var endnu meget nyt, men de var meget lydhøre og vil meget gerne mødes med os skolefolk igen, og skoleudvalget igennem hele forløbet. Vi i skoleudvalget synes det er gylden mulighed for at forklare dem,

hvem vores målgruppe er, forklare dem om de udfordringer vi møder i vores hverdag i mødet med Folkeskoleloven, og Ministeriets krav til vores elever og os. Efterfølgende sluttede skoleudvalget af med kort at opridse de fokuspunkter udvalget har i 2014: • Videreuddannelse af skoleledere • Sikring af at vores elever får 9 års skolegang, selv om de har været ude af systemet i længere tid. • Samarbejde med Ministeriet om projektet for vores område På skoleudvalgets vegne vil jeg gerne takke for en dejlig dag, og tak fordi I kom trods snevejret. Og tak til LOS sekretariat for al jeres hjælp og støtte til at få dagen til at fungere.

Gi’ LOS • 1-2014

ANBRAGTE BØRNS UNDERVISNING

FOTO: COLOURBOX.COM

Undersøgelse af anbra

For elever, der anbringes på døgntilbud uden intern skole, går der i gennemsnit 13 dage fra anbringelsen, til de starter i et skoletilbud.

LOS og FADD har gennemført en undersøgelse af en række forhold omkring anbragte børns undervisning Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

ndervisning af anbragte børn har gennem de seneste mange år været i fokus. Alle børn har ret til den bedst mulige undervisning, hvilket endnu en gang blev understreget i anbringelsesreformen fra 2006. På baggrund af den aktuelle debat om inklusion i folkeskolen, herunder om undervisning af anbragte børn og unge, besluttede LOS – De private sociale tilbud og FADD, Foreningen af Døgninstitutioner i Danmark, at gentage tidligere undersøgelser fra 2006 og 2007 for at belyse, hvordan forholdene tager sig ud i 2013. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de døgninstitutioner og opholdssteder, der har haft ulejligheden med at deltage i undersøgelsen. Denne rapport bygger på besvarelser fra 66 døgninstitutioner

Gi’ LOS • 1-2014

og opholdssteder vedrørende 301 konkrete elever indskrevet i skoleåret 2012/2013. I det følgende gengives nogle hovedpunkter fra undersøgelsen. Rapporten fra undersøgelsen kan hentes på www.los.dk under Aktuelt > Publikationer.

Handleplaner Tre ud af fire elever har en handleplan ved anbringelsen, men kun hver anden har en handleplan, der også omhandler undervisning. (Institutioner defineret som akutinstitutioner er ikke medtaget i dette tal) Trods det stigende fokus på anbragte børns undervisning og skolegang er der tilsyneladende ikke sket nogen ændringer på dette felt siden Børnesagens Fællesråd lavede en tilsvarende undersøgelse i 2006 og 2007. Andelen svarer i øvrigt til Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2009, hvor det fremgik,

at 27 % manglede en handleplan. Det er uforståeligt, at andelen af børn og unge, der anbringes uden at der er lavet en handleplan, tilsyneladende ikke ændrer sig på trods af Anbringelsesreform, Barnets reform m.v.

Undervisning op til og efter anbringelsen Mange anbragte børn, 16 %, går ikke i skole op til anbringelsen. I gennemsnit har de ikke modtaget undervisning i 10 måneder – nogle i op til tre år. Tre ud af fire børn og unge fik undervisning i specialundervisningssystemet op til anbringelsen. Kun 25 % gik i normalklasse i folkeskolen, heraf de 5 % med støtte. Generelt ses i forhold til 2006 og 2007 færre elever fra normalklasser flere elever fra specialsystemet. Til gengæld ses et fald i antallet af elever, der ikke modtog undervisning op til anbringelsen. Bevægelsen over i specialsystemet forstærkes ved anbringelsen – til gengæld modtager alle undervisning.

ANBRAGTE BØRNS UNDERVISNING

gte børns undervisning Ventetid på undervisningstilbud efter anbringelsen Elever, der anbringes på døgntilbud med intern skole, starter stort set altid i intern skole straks efter anbringelsen. Selvom der i interne skoler er flest elever i de ældste klasser, og de i gennemsnit er 2,8 år under det faglige niveau1, får 80 % af dem alligevel gennemført folkeskolen2. Dette indikerer, at en stor del af eleverne, på trods af deres forudsætninger, får udbytte af undervisningen på de interne skoler. For elever, der anbringes på døgntilbud uden intern skole, går der i gennemsnit 13 dage fra anbringelsen, til de starter i et skoletilbud. For knap en tredjedel går der mellem én og fire måneder, inden de får et undervisningstilbud. For en enkelt elev har anbringelsesstedet selv måttet etablere hjemmeundervisning.

Anbefalinger Der er udbredt enighed om, at uddannelse og beskæftigelse er de vigtigste faktorer for anbragte børn og unges fremtidige livskvalitet og livsduelighed. Det bør derfor være et ufravigeligt krav, at kommunerne i forbindelse med anbringelsen skal have større fokus på skolegang. Det

skal fremgå af alle handleplaner, således at der fra start af satses på en rettidig, fremadrettet og koordineret indsats. Handleplanerne skal tage et individuelt udgangspunkt i den enkelte elevs evner og behov og i videst muligt omfang pege frem mod en fortsat udvikling af barnets evner og potentiale. Samtidig skal efterværnsindsatsen styrkes. Hvis den udvikling, den unge har gennemgået under anbringelsen, skal fastholdes i den svære overgang til voksenlivet, skal den unge have et tilstrækkeligt efterværn, som

kan støtte vedkommende i fastholdelse af uddannelse, beskæftigelse og bolig.

Forbehold Undersøgelsen vedrører 301 børn og unge i den skolepligtige alder ud af anslået 928, der blev anbragt i perioden svarende til 32 %. Fordelingen af døgntilbud, der har svaret på undersøgelserne både i år og de øvrige år, gør, at undersøgelsen ikke dokumenterer udviklingen, men peger på nogle væsentlige forhold, som bør undersøges nøjere.

Figur 1, handleplaner 80%

74%

70% 60%

55%

50%

50% 40% 30% 20% 10% 0% Handleplan

Handleplan inkl. skolegang

Materiale

Figur 2. Hvilken undervisning modtog eleverne op til anbringelsen KILDER

Modtog ikke undervisning

16% 10%

Intern skole

1) Rambøll. Rapport til Undervisningsministeriet. Kortlægning af undervisningen på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud. Marts 2012

21%

Specialskole Efterskole Privatskole/friskole

2) Rambøll. Notat til Egmontfonden. Anbragte børns læring. Personer der har været anbragt som barn eller ung. April 2012. Folketingets Ombudsmand kan gå ind i sagen.

Dagbehandlingstilbud

3% 2%

Specialklasse i FS Normalklasse med støtte Normalklasse

20% 0% 5% 10% 15% 20% 25%

Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA BØRNE- OG UNGEUDVALGET

Børne- og ungefagligt årsmø Af Tobias Witten, medlem af Børne- og ungeudvalget i LOS

&U udvalgets faglige årsmøde 2013 blev afholdt i de dejlige jyske omgivelser på Munkebjerg Hotel og Konference, og mødets varighed var planlagt til en hel dag. Det blev en god dag med mange spændende input og gode debatter for de ca. 60 medlemmer, som deltog. Mødet startede med en velkomst af Jørgen Aabye, som er medlem af LOS’s bestyrelse og formand for Børne- og ungeudvalget i LOS. Desuden fik medlemmerne for B&U udvalget præsenteret sig: Ken Heddinge, Tobias Witten, Janne Fabricius, Lene Buus, Jakob S. Hoydal, Lars Kjeldmark og Peter Mikkelsen fra sekretariatet. Torsten Warrer fra Hejmdal Børneog Ungdomspsykiatrisk Privathospital, gav et indblik i det nye diagnosesystem DSM 5. Han gav en grundig uddybning af behovet for det nye diagnosesystem og fortalte bl.a., at forskere efterhånden er blevet mere bevidste om (og at der derfor er blevet fokuseret mere på), at patienter med psyki-

Gi’ LOS • 1-2014

ske lidelser ofte ikke bare har én diagnose, men en blanding af de forskellige elementer inden for diagnosebilledet. Man har derfor i DSM 5 delt diagnoserne op i forskellige kategorier, hvor de forskellige dimensioner lapper ind over hinanden, så man bedre kan stille de rigtige diagnoser og dermed give den bedst mulige behandling. Det nye system har været ca. 20 år undervejs og blevet udviklet, fordi man efterhånden, via eksempelvis nyere forskning og billeddannelsesstudier m.m., mener at vide meget mere om hjernen. I USA er DSM 5 blevet anvendt fra maj 2013. Det forventes at blive implementeret i Danmark inden for de næste par år. Ønsker man at læse mere om det nye diagnosesystem kan man søge på: www.dsm5.org Den sidste del af formiddagen blev udfyldt af Søren Langager fra DPU i København, der havde fokus på Diagnosesamfundet. Han gav et meget spændende og humoristisk foredrag, som satte mange tanker i gang. Via scanningsteknologien og billeddannelsesstudier af hjernen forsøger man nu at lave nogle mere valide måder at snakke om de forskellige

diagnoser på. Søren Langager fortalte, at i dag er hjernen blevet centrum for vores nysgerrighed, og borgerne går i dialog med hjerneforskerne om hjerneforskningens landvindinger. Desuden lagde han vægt på, at der er sket nogle meget voldsomme stigninger i diagnosticeringen og medicineringen af specielt børn og unge. (se tal under lægemiddelstyrelsen 2012). Søren Langager citerede antropologen Christina Blæsbjerg: ”Vi lever i et samfund, hvor man i stigende grad er begyndt at se alle elementer i et menneske som ressource. Intet må gå til spilde, og derfor skal man nu også begynde at se positivt på en psykisk lidelse, som jo i udgangspunkt er negativt og hæmmende.” Efter frokost kom et oplæg fra chefen for det nye Socialtilsyn Midt, Ulla B. Andersen, der fortalte om, hvad vi kan forvente af ”Temaer og dilemmaer i arbejdet med magtanvendelse”. Hun fortalte bl.a., at en magtanvendelse skal indrapporteres til – og gennemgås løbende af – de nye socialtilsyn. Derefter opstillede Ken Heddinge fra B&U udvalget forskellige dilem-

NYT FRA BØRNE- OG UNGEUDVALGET

Omkring 60 medlemmer deltog i årsmødet 2013 på Munkebjerg Hotel og Konference.

øde den 21. november 2013 maer i opholdsstedernes arbejde omkring magtanvendelser med flere relevante eksempler fra forskellige opholdssteders hverdag. Dette skabte et særdeles godt grundlag for den efterfølgende debat på dette område. Efterfølgende holdt Leif Griffelde, Psykolog fra PsykologCompagniet et oplæg om ”Håndtering af magtanvendelser”. Dette oplæg handlede om, hvordan vi begriber og håndterer magtanvendelser, set fra perspektivet ”Low Arousal”. Dette er en metode til at håndtere adfærd og er en måde at møde den unge mere respektfuldt, i håbet om at undgå konflikter, der fører til magtanvendelser. ”Low Arousal” handler kort sagt om at få stressniveauet til at falde. Dette værende både hos den unge og den professionelle. Til sidst gav Sigrid Fleckner, sekretariatsleder i LOS, en opdatering om ”Seneste nyt om udbud” med henblik på at afdække, hvad vi ved om det kommende udbud på nuværende tidspunkt, og hvordan LOS forholder sig til dette. Hun beskrev dette ud fra de nedenstående fire punkter. Udbud fylder mere og mere hos medlemmerne, hvilket også var tydeligt under den

efterfølgende debat. 1. De konkrete udbud, der alle er på vej Holbæk Kommune på vegne af Region Sjælland • Bosteder for autister • Bosteder for domsanbragte Københavns Kommune: • STU 2. Den kommende udbudslov EU-direktiv vedtages • Direktiv omsættes til dansk udbudslov • Udbudslovsudvalg nedsat af regeringen • Workshop for interessenter den 5. november • Rapport afleveres af udvalg medio 2014 • Udbudslov fremsættes 2014/2015 3. Hvad LOS har gjort? • Møde med socialministeriet i 2011 • Holbæk og LOS i dialog forår 2013 • Kurser udbudt til medlemmer • Pressemeddelelser, nyhedsbreve, artikel m.v. • Sendt til folketinget og socialministeriet • LOS inviteres til konferencedag 5. november

• I høring om bekendtgørelse og vejledning om socialtilsyn gjort opmærksom på problematikker • Nyhedsmail om STU udbud 4. Hvad vil LOS gøre fremover? • Påvirke politikere og embedsmænd • Påvirke indholdet af den kommende udbudslov • Informere løbende om konkrete udbud • Samarbejde med kommuner om deres udbud • Tilbyde rådgivning • Tilbyde kurser Mødet sluttede med netværkstid mellem deltagerne og en afsluttende evalueringsdialog. Der blev givet gode positive tilbagemeldinger fra LOS´s medlemmer og dagens øvrige deltagere om mødet, og der blev lagt særligt positiv vægt på lokaliteten, prisen og den høje faglighed fra de forskellige oplægsholdere. Alt i alt en rigtig god og berigende dag med høj faglighed og hyggeligt kollegialt samvær. Vi vil gerne takke alle de fremmødte til denne dag, og vi glæder os til at se jer igen.

Gi’ LOS • 1-2014

EPR NEWSLETTER

Dear EPR members, for RehabiliI am pleased to welcome you to the December 2013 European Platform EPR. for tation newsletter. 2013 has been another very busy year of the European I am delighted to have been elected to a second term as President ve and innovati most the Platform for Rehabilitation. EPR is comprised of some of ng supporti in role central a forward-thinking organisations in Europe and has played who people to provide they these organisations to achieve excellence in the services EPR continues need their support. During my second term, I will work to ensure that can-do spirit, strong, the that to provide invaluable support to its members to ensure which characterises EPR members, continues to thrive. d to see so This has been a year of many highlights. In Ireland, we were delighte th Conference, Annual EPR ary many members of EPR make the trip to the 20 Annivers nce to our importa of issues hosted by RehabCare. The conference highlighted many on innovati through value sector and, in particular, focused on demonstrating added 2013. out in disability services. This has been a key theme through to an The EPR goes from strength to strength and it gives me great pleasure n Europea the with nt nounce that we have recently signed a partnership agreeme that ion recognit the affirms Commission for the period 2014-2017. This partnership strengthen its EPR receives at European level. The funding received will enable EPR to public affairs activities at both EU and national levels. direction and In early 2014, we will be developing a new strategic plan to define EPRâ&#x20AC;&#x2122;s tion with all consulta in ed activities over the next two years. This plan will be develop . priorities our members and we look forward to your support in defining their I very much hope that this strategic plan will support members to enhance orOur . provision service in existing capacity to innovate and to drive best practice alised individu entred, ganisations have been to the forefront in developing person-c approaches services for many years. Public policy now recognises the value of these ip in leadersh able consider and EPR members have an opportunity to demonstrate and EU at ment develop this area. Ensuring that we contribute positively to policy thousands of national levels, to ensure real improvements in the lives of hundreds of plan. people across Europe, will be a key objective of our strategic out your I would encourage you to disseminate this newsletter widely through from membenefit and in te organisation, ensuring that staff at all levels can participa in 2013, ent commitm their for bership of EPR. I would also like to thank the EPR board work. hard as well as Jan Spooren and his team for their continued I look forward to meeting you all again in 2014. Angela Kerins

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 1-2014

BOGANMELDELSE

Hverdagsliv og livsforløb Ida Schwartz. Forlaget Klim, ISBN: 9788771293500 Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

verdagsliv og livsforløb, med undertitlen Tværprofessionelt samarbejde og støtte til børn og unges livsførelse kan anbefales til alle, der arbejder med anbragte børn, både på anbringelsessteder, forvaltninger og andre involverede i anbragte børns liv. Bogen er for en akademisk publikation let læselig og godt formidlet, hvilket måske skyldes Ida Schwartz undervisningsbaggrund, og er i det store og hele fri for de besynderlige konstruerede ord og ordsammensætninger, som ofte skæmmer akademisk pædagogisk litteratur. Bogen formidler fint de budskaber, som Ida Schwartz med baggrund i sin store viden om og engagement i anbragte børns forhold ønsker at videregive og sætte til debat i fagkredse. Særligt de afsnit hvor bogen med udgangspunkt i konkrete situationer diskuterer og reflekterer over, hvad der er på spil for børnene, er lige til at gå til for praktikere. Man kunne i det hele taget som opholdssted overvejet, at bruge udvalgte afsnit og temaer fra bogen som oplæg til drøftelser på personalemøder, og gennem et længere forløb bruge de vigtige spørgsmål, bogen stiller, som grundlag for en gennemgang og diskussion af egen praksis. Bogens vigtigste spørgsmål er hvordan socialpædagogiske indsatser kan støtte børn og unge, der bor uden for eget hjem, i at gøre erfaringer med at tage ansvar for eget liv og udvikle evnen til at leve i fællesskab med andre. Herunder argumenterer bogen for, at gøre de aktiviteter, enga-

gementer og udfordringer, som børn og unge er rettet imod i deres sociale liv, til det fælles tredje i socialpædagogik. Bogen definerer socialpædagogik som en støtte til børns udvikling af en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Ida Schwartz taler for at erstatte de to hovedtendenser i socialpædagogik; læring gennem instruktion og læring gennem emotionelle samspil med læring gennem social deltagelse, hvilket indebærer, at professionelle i stedet for at fokusere på det individuelle barn isoleret set interesserer sig for de sociale dynamikker, konflikter og problemer i de fællesskaber, som børnene prøver at blive en del af. Forældrene har en stor plads og betydning i anbragte børns liv, også i denne bog, der peger på, at det grundlæggende spørgsmål ikke er, om forældre kan være forældre for deres børn, men hvordan. Alene på grund af bogens påpegning af problemerne omkring det tværfaglige samarbejde, der gør det tydeligt, hvorfor anbragte børn stadig oplever så mange uforudsete forandringer, burde den være væsentlig for de kommunale forvaltninger, særligt i forhold til det ofte mangelfulde samarbejde mellem anbringelsessted, skolen og de mange forskellige aktører i de involverede forvaltninger. Hverdagsliv og livsforløb er et godt sted at starte for dem, der ønsker inspiration til at styrke deres arbejde for fremtidsmulighederne for de børn og unge, der anbringes uden for hjemmet.

FAKTA Ida Schwartz, der er cand.psych.,phd. og lektor har gennem mange år forsket og undervist i børneliv på anbringelsesområdet. Hendes seneste bog Hverdagsliv og livsforløb udkom i slutningen af november 2013. Af forlagets pressemeddelelse fremgår det, at: Bogen ønsker at inspirere professionelle til i samarbejde med børnenes forældre at arbejde sammen på tværs af professionsområder om at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Børne- og ungeliv handler i høj grad om at dele og deltage i interesser, aktiviteter og læringsmuligheder med andre børn og unge. Bogen udforsker, hvordan en socialpædagogisk indsats kan styrke, at børn og unge bosat uden for eget hjem kan tage del i fællesskaber i samfundets mange forskellige udviklingssammenhænge. Livsførelse handler om at lære, hvordan man forfølger egne muligheder gennem deltagelse i og bidrag til noget fælles. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, familieplejere og andre professionelle, der tager del i omsorgen for børn og unge bosat uden for eget hjem. Den er tillige rettet mod studerende på professionsuddannelser og universiteter, der er interesseret i problematikker inden for anbringelsesområdet.

Gi’ LOS • 1-2014

BOTILBUDET SATELLITTEN PÅ REJSE

At rejse er at lære Fire beboere fra Botilbuddet Satellitten i Jyderup i Vestsjælland tog forrige år på rejse til Østen. Rejsen var en mindeværdig oplevelse for både dem og personalet. Året efter tog de igen til Østen, denne gang til Laos, og her fik også deres rejseguide en særlig oplevelse. Af Marianne Jonstrup, leder Botilbuddet Satellitten

ennem mange år har vi erfaret, at rejser er udviklende og bibringer beboerne vigtige erfaringer, positive oplevelser og ny energi. Desuden giver de os et klarere blik på beboernes vanskeligheder og ressourcer. I den forstand har en rejse ud af landet i høj grad forbindelse til hverdagen og de temaer, der fremgår af den enkeltes udviklingsplan. I en rejsebeskrivelse om turen til Thailand, skriver fire af beboerne blandt andet: ”Vi er fire beboere fra Botilbuddet Satellitten, Vestsjælland. Her på stedet gør vi meget ud af at rejse. Rejserne er en del af behandlingsformen på Satellitten. Vi oplever mange udfordringer og overskrider mange grænser. Når vi er på rejser, træner og styrker vi bl.a. tålmodighed, det at skulle være sociale, og vi udfordrer vores angst og forbier. Bare det at skulle købe en pakke cigaretter på et fremmed sprog kan være en stor udfordring.” Det var en vidunderlig tur med mange udfordringer, og alle kom hjem stærkere og klogere på sig selv og tættere på hinanden. Det gav os mod på mere og flere Asien-oplevelser, så året efter tog vi af sted igen, denne gang til Laos. Læs hele beboernes artikel på www. satellitt.dk

Gi’ LOS • 1-2014

SÅDAN REJSER SATELLITTEN Før: Beboerne inddrages i planlægning af rejsemål og indhold. Medarbejdergruppen aftaler mål for rejsen som helhed. Beboerne aftaler individuelle mål for rejsen sammen med kontaktpersonen. Under: Beboerne har til opgave at beskrive ”dagens udfordring” samt lave en skriftlig evaluering af rejsen.

Medarbejderne noterer egne observationer og/eller beboeres erfaringer, der kan anvendes fremadrettet, samt forholder sig til konkrete mål. Efter: Beboerne samler op på individuelle mål sammen med kontaktpersonen. Medarbejderne evaluerer rejsen på personalemøde. Beboerne evaluerer rejsen på husmøde.

BOTILBUDET SATELLITTEN PÅ REJSE

En anderledes oplevelse som rejseleder Jeg fik en lidt anderledes mail i foråret 2013. ”Vil du være rejseleder for os? Vi er en lidt speciel gruppe...” Denne tur som rejseleder ville blive anderledes. Så jeg sagde ja. Af Anya Palm, journalist og rejseleder i Sydøstasien

eg syntes, det var modigt og sejt af beboerne at prøve kræfter med Laos, og jeg ville meget gerne være med. Derfor fandt jeg mig selv siddende i Bangkok lufthavn fem måneder senere, med et lille, hvidt skilt i hånden. ”Satellitten” stod der på skiltet. Det første, der slog mig, var, at ingen af beboerne så mig i øjnene, da vi gav hånd. Særligt den høje, generte unge mand skyndte sig at ryste min hånd og derefter træde langt tilbage, væk fra mig, den fremmede i gruppen.

Væk med distancen Men det varede kort. For det var nysgerrige mennesker, jeg skulle have med ud på eventyr. Jeg oplevede, at de redskaber, jeg normalt gør brug af var sekundære,

og jeg forsøger at holde mig faglig og professionel. På denne tur var det vigtigste, at jeg lagde den distance fra mig. At jeg personligt, som menneske, trådte frem. At jeg fortalte om mit personlige liv. Om de følelser jeg havde omkring at være rejseleder for gruppen. Det plejer jeg ikke. Men det jeg fik igen var overvældende. Og meget positivt. Beboerne blev trygge og turde kaste sig ud i udfordringer. At turde gå op af den lange, svære trappe, selvom frygten for at måtte give op halvvejs bed sig langt ind i sjælen. At turde bestille noget af det anderledes mad og smage på det. At turde nyde det ukendte.

Snak om alt det nye Der blev i løbet af turen også evalueret meget. Og snakket meget om de ting, vi oplevede. Normalt gemmer rejsende deres refleksioner til efter turen. På denne særlige tur føltes det, som om indtrykkene ville overmande vores gruppe, hvis ikke de undervejs blev bearbejdet. Så det gjorde de. Og det var spændende at overvære, hvordan personalet på professionel vis fik beboerne til at kunne håndtere alt det nye.

Blandt andet brugte de hver dag lidt tid på at snakke om dagens udfordring – hvad havde været den største udfordring at overkomme? Hvordan gjorde beboerne det? Jeg fik lov at være med til disse snakke. Og det var hjertevarmt og positivt at opleve den omsorg, personalet havde for beboerne – og som beboerne havde for hinanden.

Støttede hinanden Der var en anderledes omgangstone i gruppen end normalt, og den gik på, at alle hele tiden støttede og opmuntrede. Det er svært ikke at holde af en gruppe, der i den grad sætter hinandens ve og vel højt, og det var ganske særligt at blive inviteret med ind i varmen. Da jeg igen stod i Bangkok lufthavn og skulle sige farvel til Satellitten, blev det til et stort knus til hver enkelt af de modige mennesker, der nu næsten kan kalde sig Laoseksperter. Også til den generte unge mand, der ved afskeden trådte frem med rank ryg og så mig lige i øjnene, mens hans sagde: Tak for en god tur. Jeg kan kun sige: I lige måde.

Gi’ LOS • 1-2014

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE

Refleksion: Socialt arbejde – Et hån ” .. det har også noget at gøre med […] at danne sine egne erfaringer, fordi man kan ikke altid overtage andres indsatsmetode” Af Michael Christensen, projektleder, VSA

venstående citat indbyder til spørgsmålet, hvorledes anskuer socialarbejderen sit arbejde? Dette indlæg vil forsøge at fremmane perspektiver, der kan bidrage til refleksion over, de måder man på sociale tilbud udfører arbejdet. Umiddelbart er citatet et udtryk for, at det at udføre socialt arbejde er en kompetence socialarbejderen oparbejder, og at metoder ikke altid kan kopieres1. Socialt arbejde har over de seneste 15-20 år været udsat for en øget central styring i forsøget på at standardisere arbejdsgangene i socialt arbejde. Blandt andet ved at fremme evidenstanken i socialt arbejde (Christensen & Warming 2013). Imidlertid er det mere uklart, hvorledes standardiseringerne spiller sammen med de daglige udfordringer, man står i som socialarbejder. Med inspiration fra sociologen Emile Durkheim (1858-1917) kan ovenstående forståelser af socialt arbejde anskues ud fra to perspektiver. Enten som metoder, der skal mestres præcist, hvorved socialt arbejde bliver til et teknisk værktøj, eller som en kompetence man oparbejder i form af praktisk erfaring, der gør socialt arbejde til et praktisk håndværk. (Durkheim 1975: 63-70). Dette er selvfølgelig sat på spidsen, og perspektiverne vil være på spil samtidigt i det sociale arbejde.

Gi’ LOS • 1-2014

Perspektiverne kan bruges til at vurdere, hvordan socialarbejderne og andre argumenterer for udførelsen af socialt arbejde. Ved at anvende perspektiverne bliver det således muligt at identificere om eksempelvis kommunerne, forvaltningerne, pårørende til borgeren osv. forstår socialt arbejde på samme måde som socialarbejderen i praksis. Citatet giver den vinkel, at socialt arbejde er et håndværk, hvor oparbejdelsen af erfaring er det vigtige. Dette kan yderligere sammenstilles med, at socialt arbejde ofte er relationsdannende og deri ligger også en forståelse af, at ikke alle borgere kan ændres indenfor socialarbejderens kompetenceområde. Herudfra kan et muligt problem opstå mellem selvforståelsen hos de socialarbejdere, der betragter socialt arbejde mere som et håndværk og de aktører, der ønsker kontrol og standardisering (Christensen & Warming 2013). I scenarier, hvor udviklingen med borgeren ikke sker ’hurtigt nok’, som forventet eller i overensstemmelse med eksempelvis forvaltningens standarder, er der risiko for, at den manglende udvikling føres tilbage

til socialarbejderens formodede ikke-tilstrækkelige kompetence til at håndtere værktøjet korrekt, frem for en vurdering af om værktøjet er det korrekte. Ved at anskue socialt arbejde som et evident værktøj tillægges en forventning om, at værktøjet er neutralt og udvalgt ud fra nogle generelle kriterier, der garanterer at metoderne er præcise og gyldige og øjensynligt ikke kan slå fejl, hvis man følger programmets anvisning, og målgruppen i øvrigt er den rigtige. De bliver herudfra betragtet som værende konsekvensløse for den socialpædagogiske praksis (Andersen 2012: 11-13). Anskues socialt arbejde alene som et værktøj, er der herved en fare for, at en del af social arbejderens selvforståelse og autoritet negligeres. Nærværende indlæg skal ikke opfattes som en entydig kritik af det øgede fokus på evidensbaseringen af det sociale arbejde2. Evaluering og forbedring af metoder i et evident lys kan også bruges til at opkvalificere socialarbejderens praksis ved at sætte fokus på systematik og afgrænsninger af målinger, således

Socialt arbejde har over de seneste 15-20 år været udsat for en øget central styring...

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE

ndværk eller et værktøj? Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

at udvikling og indsats nemmere kan dokumenteres. Det vigtige er dog at være opmærksom på, hvilke konsekvenser de handlinger, der udføres i den socialpædagogiske praksis, har for den enkelte borgers udvikling. Uanfægtet om socialt arbejde betragtes som et håndværk eller et værktøj, argumenterer Videnscenter for socialt arbejde for, at refleksionen over, hvilke effekter og konsekvenser pædagogikken har for udførelsen af det sociale arbejde i praksis, er det essentielle for at skabe gode bæredygtige resultater. Herved skabes muligheden for en nærværende tredjevej mellem de to forståelser. Ved at forstå socialt arbejde som et refleksivt foretagende muliggøres

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfonden, Helsefonden og VSA

samspillet mellem erfaring, viden om pædagogiske metoder og tilmed anerkendelsen af borgerens særlige situation.

CMY

NOTER

LITTERATUR

1) Citatet er fra VSAs arbejde med projekt ’Hvad Virker’ i efteråret 2013.

Andersen, Peter Østergaard (2012): ”Om at anvende beskrivelser og beskrive anvendelser” i Pædagogisk tidsskrift nr. 3, 2012 Christensen, Michael & Hanne Warming (2013): ”Tillid i socialt arbejde med unge i udsatte positioner” (2013) i B. Liehme (ed.): Socialt arbejde med udsatte unge. København: Akademisk Forlag (2013) Durkheim, Emile (1975): ”Opdragelse, uddannelse og sociologi” Carit Andersen & Suenson

2) Se eksempelvis http://socialstyrelsen.dk/om-os/viden-der-virker for uddybning af fokus på baseringen af det sociale arbejde på metoder, man ved virker.

Gi’ LOS • 1-2014

AKKREDITERING DANMARKS KVALITETSMODEL

Sociale tilbud skal selv tage ansvar for kvaliteten i deres arbejde Med det nye socialtilsyn har vi fået en ny instans, som skal vurdere kvaliteten af socialt arbejde. Men der er stadig et behov for at udvikle arbejdet, arbejde med tilgangen til borgeren i det daglige arbejde og reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er det, arbejdet med Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel handler om. Derfor giver modellen mindst lige så meget mening, som den altid har gjort. FOTO: RICKY MOLLOY

Af Liselotte Juul, direktør, Akkreditering Danmark

os Akkreditering Danmark hilser vi det nye socialtilsyn velkommen. Vi er glade for, at der nu kommer et fælles tilsyn med det sociale arbejde. Det hæver den laveste fællesnævner og sikrer, at de lovmæssige krav bliver opfyldt. Men nogen kunne måske finde på at spørge, om tiden ikke er løbet fra vores kvalitetsmodel. Er der stadig et behov for at blive certificeret af Akkreditering Danmark, når der nu er kommet et socialtilsyn? Det mener vi i høj grad, at der er.

Forskel på at leve op til en standard og løbende udvikling af kvalitet Som i så mange andre brancher er der forskel på at leve op til en vis standard og tilbyde kvalitet. En bil er ikke nødvendigvis en kvalitetsbil, fordi den går gennem syn, og en restaurant bruger ikke nødvendigvis kvalitetsråvarer, fordi den får en elite-smiley. En læge kan vurdere, at ens knæ godt kan holde til, at man løber igen, men det betyder ikke, at man pr. automatik er klar til at løbe maraton. Sådan er det også i socialt arbejde. Ligesom med det kommunale tilsyn før 1. januar 2014 er det nye tilsyn ikke en garanti for en løbende udvikling af kvalitet i socialt arbejde. Det er en sikring af, at sociale tilbud overholder standarderne. Hvis sociale tilbud vil udvikle sig, må de hele tiden evaluere og reflektere over deres tilgang til borgerne, deres processer og deres resultater.

Gi’ LOS • 1-2014

En forskel der kan mærkes Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel tilbyder mindst tre ting, som er helt anderledes end socialtilsynets model. 1. Vi har fokus på udvikling. Det er én ting at have styr på tingene og at sørge for, at tingene går ordentlig for sig. Det er noget helt andet hele tiden at være opmærksom på, om ens tilgang til arbejdet kan forbedres. Det kræver, at man løbende reflekterer over arbejdet systematisk – både som personalegruppe og som individuel medarbejder. 2. Fordi vi arbejder med mennesker, kan det være meget svært at sige noget om resultater. For hvad er et resultat egentlig, hvor måler vi på tingene, og hvorfor måler vi lige dér? Derfor fokuserer vi både på udviklingen af resultater og på selve resultatet. For det er først, når vi er opmærksomme på den måde, vi udvikler resultaterne, at vi kan finde ud af, hvor vi kan gøre tingene bedre.

3. Netop fordi vi arbejder med processer og mennesker, mener vi, at det giver bedst mening, at folk der står i socialt arbejde i hverdagen, er med til at udvikle kvalitetsmodellen. En fast del af vores model er derfor, at man mødes med andre sociale tilbud for at diskutere, hvad der virker, og hvordan vi bedst udvikler kvalitet.

Stadig et stort behov for Akkreditering Danmarks kvalitetsmodel Vi er glade for, at der er kommet et socialt tilsyn, der skal sikre den fornødne kvalitet i socialt arbejde. Vi håber, at det betyder, at sociale tilbud får et løft. Men at sikre, at tilbuddene lever op til en standard, er ikke det samme som, at der udvikles kvalitet. Derfor fortsætter vi med at arbejde for at skabe de bedst mulige rammer og livsvilkår for borgere i udsatte positioner. Og derfor er det stadig god fornuft at blive certificeret af Akkreditering Danmark for alle dem, der løbende vil arbejde med udviklingen af kvalitet i socialt arbejde.

KO N F E R E N C E : Resultater, dokumentation og evidens på det specialiserede område Videnscenter for socialt arbejde og udviklingsprojektet ’Hvad Virker’ har hermed den glæde at invitere til konference omkring dokumentation af resultater og evidens på det specialiserede sociale område.

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfonden, Helsefonden og VSA

Dato: tirsdag d. 11 marts 2014 Tid: kl. 9-16 Sted: Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Tilmelding på: www.socialviden.nu/Aktiviteter Tilmeldingsfrist: 24. februar 2014

OPLÆGSHOLDERE: • Den sociale konstruktion af resultater v./ Peter Dahler-Larsen, Københavns Universitet. • Hvad Virker – på hvilket grundlag: Sammenhængen mellem viden, metoder og refleksion v./ Karin Kildedal, Aalborg Universitet.

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

• Erfaringer fra udviklingsprojekt omkring, hvad der virker i socialt arbejde v./ Michael Christensen, Projektleder VSA. • Kritiske tanker omkring evalueringsfeber og evidensforhippethed v./ Steen Nepper Larsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. ”Jo større ordene er, desto større er risikoen for, at det falske sniger sig ind i dem.” Ernst Bloch, tysk filosof, 1885-1977

CMY

Videnscenter for socialt arbejde & Projekt Hvad Virker VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NV INFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

Gi’ LOS • 1-2014

• Vi tilbyder dig hjælp i din pædagogiske hverdag • Vi rådgiver og superviserer • Vi hjælper dig med at lave en behandlingsplan

www.bagvagt.dk Personerne bag bagvagt, har mange års erfaring med håndtering af børn og unge, som er kommet skævt ind på livet. Bagvagt er et tværfagligt korps, bestående af psykologer, pædagoger, socialrådgivere og ergoterapeuter. Uanset om dit problem drejer sig om et generelt emne, eller der er tale om problemer omkring et konkret barn, har du i bagvagt et tværfagligt og unikt team til disposition, og vi kommer gerne til dig i institutionen eller familieplejen, men tilbyder også hjælp online, hvor vi f.eks. kan supervisere og rådgive via Skype.

Gi’ LOS • 1-2014

Ledelsesuddannelse – foråret 2014 Ledelse i specialiserede sociale tilbud, der opererer på markedslignende vilkår

Ledelsesuddannelse

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

Dato: Opstart 27.02.2014 (Modul 1) Modul 2 – tirsdag d. 25. marts 2014 Modul 3 & 4 (2 dage) – mandag og tirsdag d. 28.& 29.april 2014 Modul 5 – torsdag d. 22. maj 2014 Modul 6 – tirsdag d. 17. juni 2014 Tid: Alle dage er fra kl. 09.00 til 16.00. Sted: Trekantsområdet. Tilmelding på: www.socialviden.nu/Aktiviteter

Uddannelsens indhold: Bliv en bedre leder: • Få teoretiske, praktiske og personlige ledelseskompetencer • Få identificeret og styrket din personlige ledelsesstil, bl.a. ved anvendelse af ledertests • Få kendskab til de særlige udfordringer, der er til ledelse af pædagogiske tilbud • Få fokus på samarbejdet i medarbejdergruppen omkring det daglige arbejde og den pædagogiske indsats At kunne udøve ledelse i krydsfeltet mellem den gode indsats og differentierede driftsvilkår. C

Målgruppe: Du er leder, der trænger til inspiration og målretning • Du er ret ny som leder – og vil blive dygtigere • Du er afdelingsleder eller souschef, der vil blive dygtigere • Du skal til at være leder – og vil kvalificere dig til opgaven CMY

Kontakt: Eventuelle spørgsmål rettes til underviser: Jens Hedemand, chefkonsulent jh@socialviden.nu 22 60 62 37

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NV INFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

Akkreditering Danmark tilbyder

AUDITOR-UDDANNELSE I samarbejde med Dansk Standard AKKREDITERING DANMARK HAR BRUG FOR FLERE AUDITORER FÅ KOMPETENCER TIL AT BEDØMME EN LEVENDE PRAKSIS I FORHOLD TIL EN KVALITETSMODEL

Kvalitetsstandarder for socialt arbejde i praksis

Socialt arbejde på landets dagog døgntilbud for udsatte

• Er der overensstemmelse mellem det beskrevne og det udførte arbejde? • Lever tilbuddet op til gældende standarder? • Hvor ligger udviklingspotentialet?

Med en auditoruddannelsen kan man blive en del af Akkreditering Danmarks auditorkorps, der bedømmer overensstemmelsen mellem det beskrevne og det udførte arbejde på sociale tilbud. Uddannelsen giver endvidere indsigt i

den systematik, som Socialtilsynet anvender i den aktuelle kvalitetsmodel for de kommende tilsyn. Auditoruddannelsen er målrettet ledere og medarbejdere på sociale tilbud.

For mere viden om uddannelsen besøg www.akkreditering.dk

Gi’ LOS • 1-2014

www.docenten.dk v/ Susan Hart udbyder kurser indenfor neuroaffektiv udvikling i 2014 med bl.a.: ► Om Neuroaffektiv Udviklingspsykologi v/ Susan Hart (4.3.) ► Theraplay v/ Susanne Lundberg og Dorianne Barslev (1.4.) ► Sunshine circles - Theraplay i børnegrupper v/ Marie Olsen-Kludt og Susan Hart (7.5) ► Marte Meo v/ Jytte Birk Sørensen (30.09) Se hjemmesiden og tilmeld dig kurser og nyhedsbrev

Mindfulness i din hverdag Sommerferie eller efterårsophold ved SKAGEN Stort hus på 220 m2 med 7 dobbeltværelser, stort køkken og meget stor fælles opholdsstue med store vinduer ud til haven udlejes på ugebasis eller bare til nogle dages ophold. Meget velegnet til ældre personer, personer med lettere handikap eller tidligere misbrugere. Separat bolig til ekstra personale eller personlige samtaler findes i nærheden. Ca. 2 km ind til Ålbæk by og ca. 20 km til Skagen. Stor privat grund beliggende i flot naturområde, som går 400 meter ned til havet uden offentlig adgang. Pris 200 kr./person/nat inkl. energitillæg.

Se www.knasborghus.dk for mere information

Gi’ LOS • 1-2014

Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Videnscenter for socialt arbejde Aktivitetskalender 1. halvår 2014 25.02.2014 Kursus Styring af Kvalitetsarbejde Tilmeldingsfrist: 31.01.2014 27.02.2014 Kursus Ledelsesuddannelse Opstart Tilmeldingsfrist: 21.01.2014 11.03.2014 Konferencer Dokumentation og evaluering af resultater på det specialiserede område Tilmeldingsfrist: 24.02.2014 17.03.2014 Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADK Aarhus, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig

18.03.2014 Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADK København, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig 01.04.2014 Kursus Implementering af Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel ADK i pædagogisk praksis Tilmeldingsfrist: 04.03.2014 30.04.2014 Kursus Resultatdokumentation Tilmeldingsfrist: 31.03.2014

13.05.2014 Kursus Sociale relationer og selvstændighed Tilmeldingsfrist: 14.04.2014

Kursusbeskrivelser og tilmelding på www.socialviden.nu

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

20.05.2014 Kursus Krisebevågenhed Tilmeldingsfrist: 21.04.2014 23.06.2014 Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADK Aarhus, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig C

24.06.2014 Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADK København, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig Y

CMY

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NV INFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

Få et kommunikationsservicetjek Få en professionel vurdering af, hvor I kan styrke jeres eksterne kommunikation (hjemmeside, brochurer, nyhedsbrev, presse), så omverdenen får øje på jeres kvaliteter.

I får overblik over, hvordan I udnytter kommunikations-potentialerne for jeres tilbud – både de hurtige tiltag, som I kan udføre selv, og de større projekter. En vejviser til øget synlighed af jeres tilbud og inspiration til jeres strategiske drøftelser.

Henrik Kragelund

Rådgiver om presse og intern/ekstern Kommunikation

• Sparring/supervision • Seminarer/workshops • Tekster/artikler • Video, medietræning • Krisekommunikation M E W

ANN Henrik Kragelund 110x150.indd 1

30525191 post@henrikkragelund.dk www.henrikkragelund.dk 03/02/14 18.35

Gi’ LOS • 1-2014

Vil du også have højere kvalitet på jeres sociale tilbud? Kom til gratis infomøde og hør om to måder, du kan opnå højere kvalitet i det sociale arbejde.

Gratis infomøder

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

Få styr på dokumenterne og overblik over jeres tilbud

Med Platform for Kvalitetsledelse har I jeres organisation og processer i et overskueligt online værktøj, der er nemt at gå til. Ingen vigtige dokumenter forsvinder og nye medarbejdere får hurtigt et overblik. Se en videopræsentation af Platformen på www.socialviden.nu.

Mere faglighed og refleksion i arbejdet

Få et stærkt grundlag at møde tilsynet på og giv hele jeres tilbud et kvalitetsløft. Med Akkreditering Danmarks kvalitetsmodel kommer I til løbende at arbejde med pædagogik og organisation på jeres tilbud. Se mere om kvalitetsmodellen på www.akkreditering.dk. C

Kom til et infomøde på vores kontor i Aarhus eller København. Det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig på info@socialviden.nu. I København 18/3 • 24/6 I Aarhus 17/3 • 23/6

Opholdsstedsleder CY

CMY

søges

Magleby Skolecenter søger en leder til Golfstrømmen da vores

nuværende leder fået• nyt arbejde på skolecentret. GolfstrømVIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A,har 4. SAL 2400 KØBENHAVN NV men er et opholdssted medNR. plads til 871børn INFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. 31 15 88 i alderen 12-17 år. Målgruppen er børn med personlige, sociale og faglige problemer, ligesom de kan være tidligt skadede og omsorgssvigtede.

Som opholdsstedsleder bliver du ansvarlig for: • børnenes trivsel, udvikling og læring • at skabe resultater sammen med kollegaer • ansvarlig for drift og udvikling af opholdsstedet • samarbejde med forældre og bestyrelse, • tilsyn og sociale myndigheder

Opholdsstedsleder søges

Magleby Skolecenter søger en leder til Golfstrømmen da vores nuværende leder har fået nyt arbejde på skolecentret. Golfstrømmen er et opholdssted med Vores plads til 8 børn i alderen 12-17 år. Målgruppen er børn forventninger til dig: • uddannet og har ledererfaring med personlige, sociale og faglige problemer, ligesom de kanpædagog være tidligt skadede og omsorgssvigtede. • fleksibel i forhold til arbejdstider

mål, prioriterehos og børn organisere arbejdet påen opholdsdusætte ser forskellighed og voksne som Som opholdsstedsleder bliver du ansvarlig for: • du• kan

• børnenes trivsel, udvikling og læring • at skabe resultater sammen med kollegaer • ansvarlig for drift og udvikling af opholdsstedet • samarbejde med forældre og bestyrelse, • tilsyn og sociale myndigheder

Vores forventninger til dig:

stedet styrke • du er nytænkende og kan agere som forbillede og • du fungerer som daglig leder, der er tydelig i komigangsætter munikation og har fokus på at skabe og profil • du kan videreudvikle en klar og tydelig faglig trivsel pædagogisk arbejdsglæde for de ansatte for opholdsstedet • du• ser forskellighed børn iogetvoksne som en styrke brænder for at hos arbejde ledelsesteam, hvor du er • du fungerer dagligoverordnede leder, der er mål tydelig i kommunikation og med tilsom at sætte har fokus på at skabe trivsel og arbejdsglæde for de ansatte • brænder for at arbejde i et7.ledelsesteam, Ansøgningsfrist: den marts 2014 hvor du er med til at sætte overordnede mål

• uddannet pædagog og har ledererfaring • fleksibel i forhold til arbejdstider Ansøgning sendes til: Ansøgningsfrist: den 7. marts 2014 • du kan sætte mål, prioritere og organisere Ingolf Damm, Søhusevej 79, 4230 Skælskør Ansøgning sendes til: Ingolf Damm, Søhusevej 79, 4230 Skælskør arbejdet på opholdsstedet eller på mail: eller maglefri@pc.dk på mail: maglefri@pc.dk • du er nytænkende og kan agere som forbillede og igangsætter • du kan videreudvikle en klar og tydelig faglig pædagogisk profil for opholdsstedet

Gi’ LOS • 1-2014

OPHOLDSSTED ELLER BOSTED

PARTNER SØGES TIL OPHOLDSSTED For klient søges partner/

i god drift købes.

medejer til opholdssted

Evt. partner.

for tre unge, 12-17år under opstart i København.

KONTAKT:

Socialpædagog Dan Rasmussen Mail: kasjopieja@hotmail.com

STABILISERINGS- OG NEDTRAPNINGSFORLØB Alfa-Fredensborg tilbyder 1-4 måneders stabiliserings- og nedtrapningsforløb til unge ned til 15 år. Målrettet unge der er på opholdssteder eller skal på opholdssteder efterfølgende, men har et ukontrollerbart misbrug.

alfa-fredensborg.dk/ungebehandling

KONTAKT 48 40 40 60

ALFA

FREDENSBORG Gi’ LOS • 1-2014

Særdeles velegnet til institution - tidligere plejehjem og kostskole Pris 2.995.000

Beliggende i trekanten Holbæk, Roskilde og Ringsted Ejendommen, som har et samlet etageareal på 1570 m2, indeholder et stort antal værelser, en lejlighed, meget stort køkken, fællesrum, møderum og meget mere. Det er en god og solid ejendom, som generelt er i god stand. Der er nyere fyringsanlæg og vinduer. Opvarmes med naturgas og solceller. Der er gode udenoms arealer og bus ved døren. Se mere på www.algot-bolig.dk. Søg med sagsnummer: 43603019

lone og jens algot Tølløsevej 12 4340 Tølløse Telefon: 59 18 69 18 butik@algot-bolig.dk

Gi’ LOS • 1-2014

TIL SALG (evt. leje)

Morten Korch-idyl, 3 km fra Gedser. Godkendt til opholdssted for 6 unge. Totalrenoveret landejendom på stor grund med plads til den store familie, beliggende i hyggelig landsby på det sydlige Falster. Indeholder: Dejligt stort køkken-allrum med udgang til terrasse, fordelingsgang til 3 store værelser samt lille afdeling med eget køkken med spiseplads og værelse. I anden afdeling findes 2 badeværelser med klinkegulve og væv på vægge – begge med brusekabiner, samt endnu 3 gode værelser. 1. sal indeholder: stor repos, 2 opholdstuer med udsigt til åbne marker, mellemgang samt 2 store værelser. I alt 295 m2 beboelse. Endvidere findes garage med plads til 2 biler. Grunden er hyggeligt anlagt med flere terrasser,

guldfiskebassin samt pæn beplantning – med øje for nem pasning. Ejendommen opvarmes med oliefyr samt brændeovn. Henvendelse Joan Erbou, Linåvej 59, 8600 Silkeborg Tlf: 86845818 / 26736922

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER

Flot ejendom udlejes - velegnet som botilbud Huset er nyistandsat og ligger i Esbønderup, Vestvej 11, Græsted. Bygningen er på 240 m2 i 2 niveauer. Der er badeværelse på hver etage. På første sal er der 2 store værelser samt et mindre. I stueetagen er der en meget stor stue, en mindre stue samt spisekøkken og bryggers med nye hvidevarer. Desuden et kælderrum.

• • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Graﬁsk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

Der er givet tilsagn fra Gribskov Kommune om institution. Huset er hovedhuset i en oprindelig 4-længet gård, hvor de 3 længer er boliger. Mulighed for køb af ejendommen. Kontakt: DPI Properties A/S • Hovedgaden 18, 1.tv Mail: ld@biotechnics.dk • Tlf. 20 92 92 10

Gi’ LOS • 1-2014

-tidens

-ti de ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt va ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed m blik og er er ov ge li ag d rdighed.” vores trovæ www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 1-2014

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Nu kan I arbejde med dokumentation og effektmåling så det er nemt for medarbejderne i hverdagen og så I trygt kan se frem til det nye tilsyn. Dagbogsprogrammet har ikke 1000 funktioner – der er dem der skal til for at I kan løse opgaven. Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, medicin, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet. Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet. Kontakt os i dag – 2000 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl! Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander. Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde. Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

57065_DD_Dagbogs_ann_JAN_2014.indd 1

17/01/14 09.35

Gi’ LOS • 1-2014

Bliv helt klar til socialtilsyn Få styr på dokumentation med Bosted System Hvorfor gå og bekymre sig om, hvornår Socialtilsynet banker på døren? Når du benytter Bosted System i hverdagen, er du altid klar og velforberedt – uanset hvornår tilsynet lægger vejen forbi dit tilbud. Med få klik på musen kan du til hver en tid vise resultatet af jeres arbejde og præsentere den efterspurgte dokumentation. Lettere bliver det ikke!

Bosted System understøtter Voksenudredningsmetoden og er Danmarks mest udbredte socialfaglige IT-værktøj. Systemet er webbaseret, let at bruge og fyldt med de værktøjer, som du skal bruge i det daglige arbejde med at dokumentere, effektmåle og dele viden internt i organisationen. På den måde kan I som tilbud forbedre jer på tilsyn:

∙

Løbende opsamle, dokumentere og præsentere data, resultater og udeståender

∙

Effektmåle på Socialtilsynets tilsynsindikatorer og den pædagogiske indsats

∙

Spare tid på den administrative del af opgave

∙

Udskrive og sende dokumentation digitalt

∙

Få adgang til Bosted Systems velassorterede værktøjskasse, der understøtter hverdagens arbejdsgange med rig mulighed for opsætning af fx VUM-handleplaner, skemaer, og statistikker

Med Bosted System får du den bedste mulighed for at vise dit tilbud fra den bedste side til eksterne samarbejdspartnere som fx kommuner og Socialtilsynet, når du kan fremlægge systematisk dokumentation for den fulde kvalitet af jeres professionelle indsats. Kontakt os i dag og få en uforpligtende demonstration af systemet.

Ring eller skriv Skriv til Salg@TeamOnline.dk eller ring på telefon 66 17 73 13

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Gi’ LOS • 1-2014

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra 8 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Bestil et tilbud -

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Gi’ LOS • 1-2014

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 1-2014

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning. Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer. Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag. Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Netbankforsikring } 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer 52262 03.2013 CVR-nr: 78416114

} Rejseforsikring } Bestyrelsesansvarsforsikring Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale. Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

Gi’ LOS • 1-2014

højT pensionsTal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

pfa’s anbefalede pensionsTal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

lavT pensionsTal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

PFA introducerer Pensionstallet. Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal. LOS • 1-2014 Det hele70 skerGi’på Pensionstallet.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 4

R E V I S O R E R

4780 STEGE

REV@HAGESGAARD.DK

TLF. 55 81 54 60

WWW.HAGESGAARD.DK

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Gi’ LOS • 1-2014

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 1-2014

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 1-2014

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 1-2014

odense@kpmg.dk

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet. Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse Opstart og budgetter Regnskab og revision

Skatteplanlægning Generationsskifte

Pensionsplanlægning

Bogføring Kontakt os for et uforpligtende møde: Michael Plæhn (tlf. 46 34 02 34), John Cubbin (tlf. 46 34 02 15) eller Linnea Weinreich (tlf. 46 34 02 19) www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

Gi’ LOS • 1-2014

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 1-2014

EN UDSTRAKT HÅND ... til børn, unge, familier, institutioner, myndigheder, virksomheder – offentlige som private og helt almindelige mennesker/borgere der har brug for advokatbistand, beskikket forsvarer, juridisk rådgivning eller generel oplysning. Som selvstændig advokat arbejder Gry Rambusch med stor fokus på at hjælpe udsatte børn og unge. Hun har mange års erfaring fra advokatverdenen og kan hjælpe dig videre uanset hvilket juridisk problem, du måtte have. Udover arbejdet med udsatte familier, tilbyder Gry Rambusch juridisk rådgivning inden for mange områder herunder generel familieret, retsagsbehandling, forsvarer i strafferet, arbejds- og ansættelsesret. Du finder nærmere information på hjemmesiden.

FOREDRAG Udover sit arbejde som selvstændig advokat afholder Gry Rambusch foredrag om mønsterbrud, social arv, politik på børne- og unge-området (Barnets Reform) mv. Så hvis du er en virksomhed, institution, forvaltning, uddannelsesinstitution eller myndighed, så kontakt os for mulighederne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe og pris.

CPH LEX ADVOKATER

Ny Vestergade 17 1471 København K Tlf. +45 33 12 79 13 Fax +45 33 93 03 13 E-mail: gr@cphlex.dk www.cphlex.dk

Advokat Gry Rambusch Foredragsholder Debattør Skribent www.gryrambusch.dk

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

Gi’ LOS • 1-2014

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Personlig og engageret Ny adresse Advodan Lyngby advokatrådgivning

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private følgende opholdsadresse: Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed Advodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig andre private, der løfter sociale, udannelsesbliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, elsesmæssige opgaver. Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Kgs.Lyngby,

Jeg sætterstørre storenhed pris på samarbejdet med mennesker, der driver og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 betjening af kontorets klienter inden for flere sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme mail: og kaho@advodan.dk andre fagområder, herunder bl.a. køb og uændret 21 81 18 96 dygtige ogogdesuden har hjertet på rette sted. Det prøver jegmobilnummer at salg af fast ejendom, ejendomsadministration, leve op til.lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entreJylland

erhvervsrådgivning mv. og på at yde enCa.personlig, hver anden uge arbejder jeg i Jylland og Jeg læggerpriseret, vægt på et tæt samarbejde vil derfor bedre ogAdvokat, i større omfang kunne ph.d. og mediator engageret og kompetent rådgivning.

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter. Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. mit T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dk endnu videre udstrækning at udvikle ADVOKATFIRMA DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet. Med venlig hilsen

Gi’ LOS • 1-2014

Karin Høier advokat

Geert Jørgensen direktør i LOS

Modtagelig for kritik

Leder

RÅDGIVNING+

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds sted eller botilbud til et juridisk servicetjek?

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

Gi’ LOS • 1-2014

NR. 1 • 21. ÅRGANG • FEBRUAR 2014

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Gi‘ LOS

FEBRUAR Lø 1 Sø 2 Ma 3 Ti 4 On 5 To 6 Fr 7 Lø 8 Sø 9 Ma 10 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Lø 15 Sø 16 Ma 17 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Lø 22 Sø 23 Ma 24 Ti 25 On 26 To 27 Fr 28

MARTS Lø 1 Sø 2 Ma 3 Ti 4 On 5 To 6 Fr 7 Lø 8 Sø 9 Ma 10 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Lø 15 Sø 16 Ma 17 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Lø 22 Sø 23 Ma 24 Ti 25 On 26 To 27 Fr 28 Lø 29 Sø 30 Ma 31

APRIL Ti 1 On 2 To 3 Fr 4 Lø 5 Sø 6 Ma 7 Ti 8 On 9 To 10 Fr 11 Lø 12 Sø 13 Ma 14 Ti 15 On 16 To 17 Fr 18 Lø 19 Sø 20 Ma 21 Ti 22 On 23 To 24 Fr 25 Lø 26 Sø 27 Ma 28 Ti 29 On 30

JUNI Sø 1 Ma 2 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 Ti 10 On 11 To 12 Fr 13 Lø 14 Sø 15 Ma 16 Ti 17 On 18 To 19 Fr 20 Lø 21 Sø 22 Ma 23 Ti 24 On 25 To 26 Fr 27 Lø 28 Sø 29 Ma 30

De nye tilsynschefer har ordet side 4-6

Undersøgelse af anbragte børns undervisning side 44-45

Gi’ LOS NR. 1 • FEBRUAR 2014

MAJ To 1 Fr 2 Lø 3 Sø 4 Ma 5 Ti 6 On 7 To 8 Fr 9 Lø 10 Sø 11 Ma 12 Ti 13 On 14 To 15 Fr 16 Lø 17 Sø 18 Ma 19 Ti 20 On 21 To 22 Fr 23 Lø 24 Sø 25 Ma 26 Ti 27 On 28 To 29 Fr 30 Lø 31

LOS • De private sociale tilbud

Aktivitetskalender

Pressehåndtering side 26-35

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud