Gi los nr 2 2018

Gi’LOS

2 I 2018

Magasinet for medlemmer af LOS

Sundhed hos udsatte skal løftes LOS på Folkemødet 2018

Tema:

Maritim verden Et socialpædagogisk værktøj der virker, når unge skal genfinde troen på sig selv og tilværelsen.

Leder Af Michael Graatang, direktør, LOS

Vi skal være stolte over vores branche

er har ikke manglet interesse for vores branche de seneste måneder. Næsten dagligt er vi vågnet til mediernes kritiske historier om vores branche. Frontløberne i kritikken har været fagforeningerne, såkaldte eksperter og ikke mindst DR, der har lagt kanaler til kritikken. Jeg tror, at de fleste af LOS’ medlemmer har mærket konsekvenserne i form af kritiske spørgsmål til branchen og kvaliteten i vores arbejde. Det har jeg i hvert fald. Derfor har LOS også i flere medier været ude med en appel om, at vi skal føre en ordentlig og sober debat om sociale tilbud uanset om de er offentlige eller ikke offentlige. Vi står med nogle store udfordringer, når det handler om at skabe gode trygge rammer for socialt og psykisk udsatte mennesker i samfundet. Men desværre er det ikke interessen for at skabe bedre forhold for netop de mennesker, der har præget debatten. Det har været snævre faglige og ideologiske interesser, der handler om faggrupper, og hvorvidt man er for eller i mod, at sociale tilbud kan være drevet af andre end det offentlige. Vi skal have debatten tilbage på sporet. Og den kamp kan I være sikre på, at LOS kæmper for hver eneste dag. For LOS er det derfor også en daglig vurdering, hvornår vi ønsker at være en del af debatten, og hvornår vi mener, at niveauet ganske enkelt er for lavt. Det er ikke alt i pressen, vi kommenterer. Det kan der være forskellige meninger om. Men ind i mellem må vi ganske enkelt melde pas, når vi føler, at medierne eller de faglige organisationer vil trække branchen ind i en kamp, der mere handler om enkeltsager eller faggrupper fremfor kvalitet for beboeren. Der er så meget at være stolte over Men én ting er vigtig. Vi holder stadig fanen højt, når det gælder stoltheden over vores branche. Vi har nemlig ikke grund til andet. I kan være stolte over at være med til at løse nogle uhyre vigtige opgaver for kommunerne og ikke mindst de mennesker, som bor, arbejder eller bliver uddannet på vores sociale tilbud. Jeg ved, hvor frustrerende og uretfærdigt det kan føles, når medier eller andre retter kritik mod en hel branche på baggrund af enkeltsager. Men husk at den anerkendelse, der for alvor betyder noget, er fra vores kunder og brugere. Og husk at benytte hver en lejlighed til at fortælle om jeres faglighed og resultater. Der er så meget at være stolt over. Vi har bestemt udfordringer i vores branche. Det er ikke udfordringer, der knytter sig til spørgsmålet privat eller offentligt eller den ene faggruppe kontra den anden. Lige nu mener jeg, at den største udfordring for branchen - offentligt og ikke offentligt – er de massive problemer, vi oplever i psykiatrien. Vi står med borgere, som ikke kan få den behandling, som de har krav på, og som er helt afgørende for, at de kan fungere i et

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

botilbud. Det handler om borgernes livskvalitet og tryghed, og det handler så sandelig også om de ansattes tryghed og arbejdsmiljø. Jeg savner et tæt samarbejde med de faglige organisationer om, hvordan vi løser denne udfordring. Det er for nemt at reducere debatten til at handle om faglige normeringer og privat kontra offentligt, når ansatte går på arbejde med frygt for vold og trusler fra borgere, der mangler hjælp fra psykiatrien. Og når borgere må undvære psykiatrisk behandling. Sat på spidsen så har mediekampagnen og de faglige organisationers kampagne mod de private bosteder sat den debat tilbage, fordi de har medvirket til, at medierne har forenklet og simplificeret problemstilingen. Det kan den kampagne umuligt være værd. For det handler om både medarbejdernes og borgernes liv og deres tryghed. Vi skal samarbejde om problemerne – ikke slås Desværre peger pilen kun mod, at vi vil se endnu flere konfrontationer mellem psykisk syge borgere og personale. Både offentlige og ikke offentlige botilbud oplever, at beboere bliver afvist på de psykiatriske afdelinger. Når en dybt psykotisk beboer på et botilbud bliver udskrevet efter en dags indlæggelse, så bliver personalet og bostedet en skraldespand for de manglende ressourcer i psykiatrien. Uanset hvor mange dygtige pædagoger, der er på et bosted, så kan de ikke erstatte den psykiatriske behandling. Det tror jeg heller ikke, at de faglige organisationer mener. Men jeg har fået min tvivl de seneste måneder. Det savner jeg et klart svar på fra de faglige organisationer. Jeg tror på, at vi kun med samarbejde kommer de her udfordringer til livs. Vi har rakt hånden ud til alle organisationer på vores felt - både faglige organisationer, brugerorganisationer og myndigheder - om sammen med os at gå aktivt ind og tale løsninger. Præcis som jeg ved, at I hver dag arbejder med borgerne gennem samarbejde og fælleskab. LOS deltager ikke i mudderkastning og en kamp om dramatiske overskrifter i medierne. Det tjener hverken LOS, medlemsstedernes, de ansattes eller borgeres interesser. Men vi er stolte over vores kvalitet og faglighed i branchen. Det har vi nemlig al mulig grund til.

Indhold

Læs i dette nummer... LOS på Folkemødet 2018 04

Fire dage i Allinge

06 ”Socialøkonomi – fuser eller fremtid?” 07

”Udsatte på forsiden”

”Kulturen som social medspiller”

LOS på Landsmøde 2018 16 Faglighed, professionalisme og relationer i fokus 18 LOS priser det sociale arbejde 21

Her sætter vi kursen

TEMA: Maritim verden

Der er mange love, vejledninger og bekendtgørelser i spil, når det handler om anbragte børn og unges sundhed.

æsten ubeskriveligt N så godt det virker

egelstramning bør ikke R skræmme tilbuddene

odt at skibsprojekter er G en del af anbringelsesviften

or en stund var den F gode historie i centrum

vis jeg ikke får den der H fucking novelle….

Sundhed hos anbragte 34

i skal hjælpes ad med at V løfte anbragte børn og unges sundhed

ores fokus på sundheden V begynder ved indflytningen

undhed er voldsom nyt for os S – men vi er optagede af det

ørnene føler, at sundhedsB tjekket er kommunal omsorg

”De unges dag” 2018

Reportage

Skibsprojekter – et socialpædagogisk værktøj og en del af anbringelsesviften Udgiver LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk www.los.dk

Redaktion Michael Graatang Direktør og ansvarshavende Irene Schwartz Toini S. Floris Deadline næste nr. Kontakt is@los.dk

Hvordan skaber man et stærkt læringsmiljø? To specialskoler giver deres bud. Forside Fjordskolen Annoncer og priser kontakt is@los.dk tlf. 70 23 34 00 Layout WAYPoint Communication ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version)

Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket Oplag 1.300 stk.

Vi lægger aldrig

Fælles lektielæsning

Alle fag skal dækkes også

Evaluering skal skabe udvikling

skolearbejdet til side hver eftermiddag i indskolingen

De faste

02 Leder 10 LOS info 10 Vidste du at.... 11 Nye medlemmer 12 Juranyt 53 Annoncer

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

LOS PÅ FOLKEMØDET 2018 Fire dage i Allinge Af Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS

Folkemødet 2018

Fire travle, berigende dage i Allinge er er nu veloverstået. Igen i år var vejrguderne med os, og vores telt var travlt besøgt også af mange interessenter uden for LOS’ medlemsskare.

dover LOS’ egne hoveddebatter havde medlemmerne ConCura, Psykiatri Plus, Netværket Smedegade, Safehouse Jylland, Granhøjen, Magleby Skolecenter og Sct. Ols planlagt debatter i teltet. Men hos LOS er det ”Folkemøde hele året”. Dagene på Bornholm er en del af organisationens samlede arbejde med at gøre opmærksom på LOS’ mærkesager og politikområder. Det er en anledning til at få hejst flaget og præsentere med-

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

lemmernes faglighed, professionalisme og engagement, og en anledning til at knytte vigtige politiske alliancer, der kan være med til at forbedre vilkårene for sociale tilbud. Morgenmad, reception og fællesspisning om torsdagen er sociale aktiviteter, der bidrager til at knytte os tættere sammen og skabe relationer, vi kan bruge i hverdagen. Det er også her sekretariat, bestyrelse og medlemmer har mulighed for at tale sammen om, hvad

der optager medlemmerne, og hvad der rører sig i LOS. Vi tager hjem med nye relationer, viden og forståelse for vigtigheden af, at vi skal holde fast i at markere os som attraktive og kompetente samarbejdspartnere overfor kommunerne og andre samarbejdspartnere. Vi skal blive ved med at insistere på og synliggøre den faglighed og professionalisme, vores medlemsskare hver dag leverer hele landet rundt.

Morgenmad, reception og fællesspisning om torsdagen er sociale aktiviteter, der bidrager til at knytte os tættere sammen og skabe relationer, vi kan bruge i hverdagen.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

LOS PÅ FOLKEMØDET 2018 ”Socialøkonomi – fuser eller fremtid?” Af Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS

LOS arbejder for at skabe flere jobtilbud, arbejdspladser og uddannelsesmuligheder til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Hvorfor skal socialøkonomi på dagsordenen?

å kanten af arbejdsmarkedet er tit et helt liv på kanten. Oftest et sted uden fodfæste og med ingen eller dårlig arbejdslivserfaring. Udsatte og sårbare skal derfor mere end blot rummes på det eksisterende jobmarked. En jobindsats for denne målgruppe forudsætter, at vi skaber plads og tid til, at det enkelte menneskes ressourcer kommer i spil i det omfang, det er muligt. At vi stiller krav og forventninger, som er rimelige og udviklende. Her ser vi, at de socialøkonomiske virksomheder kan spille en afgørende rolle. I særdeleshed ved at borgeren får fodfæste, bliver en del af et almindeligt ligeværdigt arbejdsfællesskab, men i det tempo og med den støtte der gør, at arbejdsindsatsen kan opretholdes. Mange af LOS’ medlemsvirksomheder arbejder mere eller mindre socialøkonomisk, uden egentlig at have defineret sig som en socialøkonomisk virksomhed. LOS´ medlemsvirksomheder understøtter job- og arbejdsmar-

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

kedsindsatsen, men vi er overbeviste om, at virksomhederne på det specialiserede socialområde i endnu højere grad kan understøtte kommunerne. Bl.a. ved at skabe flere socialøkonomiske virksomheder, der understøtter beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. På Folkemødet var fire af Danmarks mest markante profiler inden for socialøkonomi sat i stævne for at debattere og udfolde perspektiverne i socialøkonomi. Ikke overraskende kunne de samstemmende konstatere, at socialøkonomien er en samfundsmæssig gevinst generelt – men også som arbejdsmarkedsindsats overfor de sårbare og udsatte mennesker. Herfra tager vi deres budskaber videre til erhvervsminister Rasmus Jarlov. For alle mennesker har ret til en kollega.

Hvorfor skal vi prioritere de socialøkonomiske virksomheder? Hvad kan de bidrage med? BUDSKABER TIL ERHVERVSMINISTER RASMUS JARLOV Tænk i og brug FN’s verdensmål SD6, 11, 3, 17. Socialøkonomiske virksomheder kan være et strategisk greb i opfyldelse af disse mål. Annie Ehlers, direktør, Insp!

Det skaber et bedre og rigere samfund for os alle, hvis alle får lov til at være med i et arbejdsfællesskab. Line Barfod, advokat, partner Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod

SDG 17 – og de andre mål: brug de socialøkonomiske virksomheder Hanne Danielsen, direktør, Grennessminde

Vækst og velvære! John Kvistgaard, projektleder i socialøkonomi Silkeborg kommune

LOS PÅ FOLKEMØDET 2018 ”Udsatte på forsiden”

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud er taget på Folkemøde med missionen om at lytte, lære og tage noget med hjem. Eftertanker er essensen af workshopforløb efter debatten. ”Udsatte på forsiden”. Illustrationen er en gave til børne- og socialminister Mai Mercado.

Hvad koster en god historie Udsatte på forsiden - eftertanker Det er en tillidsopgave af dimensioner at arbejde med det specialiserede socialområde. At blive betroet en opgave til at støtte mennesker, der har brug for hjælp i livet. Det er et ansvar, som alle, der arbejder inden for området, skal tage på sig og leve op til. Det specialiserede socialområde skal være åbent og transparent, også hvis opgaverne ikke løftes tilstrækkeligt, eller tilliden brydes. Medierne er en medspiller, der er med til at bringe historier frem og sikre sig, at krummerne på bordet bliver synlige, og det er der brug for. Men medierne skal træde varsomt i jagten på den gode historie. For historien skal også være god for dem, den handler om. De skal leve med den resten af livet. Man skal ikke skærme nogen, som ikke vil skærmes At være udsat er ikke det samme som at være sårbar. På tegningen her er det den udsatte, der er den udfarende kraft, som sætter kursen for samarbejdet med medierne. Det skal de sociale tilbud hjælpe vores udsatte borgere med og til. For vi har et fælles ansvar for, at historierne kommer frem, og at de bliver gode – især for dem det handler om. Medier og det sociale område skal møde hinanden åbent med respekt og tillid – velvidende det koster at give, men at man allerede har med mennesker at gøre, der har betalt mere end de fleste. Så kære journalist: Del min historie – og fortæl den godt. Workshopdeltagere: Foreninger, virksomheder, organisationer og mennesker fra socialområdet med praksiserfaring Debattører: Kirsten Holm-Petersen, journalist, Lars Werge, DJF, Verne Pedersen, SL, Jesper Nissen, Bedre Psykiatri, Michael Graatang, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

LOS PÅ FOLKEMØDET 2018 ”Kulturen som social medspiller”

Når kulturen banker på LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud er taget på Folkemøde med missionen om at lytte, lære og tage noget med hjem. Eftertanker er essensen af debatten. ”Kulturen som social medspiller”. Illustrationen er en gave til kulturminister Mette Bock.

ores største kulturinstitutioner er en del af kernevelfærden. Folkebibliotekerne og museerne er med til at tage vare på vores fælles kulturarv. Det er en verden for sig, som tilbyder meningsfuld forstyrrelse. For kunsten kan flytte rundt på vores forestillinger om verden. Den kan bevæge os, og give os nye måder at udtrykke os på, såfremt vi rent faktisk møder kulturen. Det kræver en særlig indsats af vores kulturinstitutioner at rumme og indfange de socialt udsatte. For det menneske, hvor det handler om at holde sammen på sig selv og håndtere kaos, rækker en åben dør i en fjern bygning ikke langt. … Hvem der? Men hvem skal egentlig komme til hvem? Hvem skal invitere, og hvem skal være gæsten? Og skal man overhovedet inviteres eller være en tiltrængt forstyrrelse? Hvis borgerne fra det specialiserede socialområdes tilbud skal have glæde af kulturinstitutionernes tilbud, fordrer det, at begge parter er parate til at flytte sig.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Kulturen skal ud af bygningerne, og de sociale tilbud skal omfavne kulturen som en ressource i deres pædagogiske arbejde. Kulturinstitutioner skal turde at stille sig til rådighed og betræde et ukendt rum, hvor de måske møder borgerne, der hvor de bor? Men det kalder også på ændringer af de kulturpolitiske målsætninger og allokering af ressourcer, som kan løfte visionen.

Det kræver en særlig indsats af vores kulturinstitutioner at rumme og indfange de socialt udsatte. Alle er eksperter De socialt udsatte er på godt og ondt oftest rige på en kompleks livshistorie, som kan forløses og bringes i spil. Sam-

tidig er mange oftest fattige på netværk og relationer, og her kan netop kulturen spille en rolle. Mange af de største kulturinstitutioner er allerede i gang og erfaringer rigere, der kan bygges videre på. Det handler ikke om at være inviteret ind. Det handler om at skabe noget sammen. Det er i det gensidige ligeværdige møde, at der kan skabes kontakt til de socialt udsatte. Der er ingen, der har opskriften på sandheden. Alle er eksperter i deres eget liv, og det er det netop kunsten kan udfordre og bringe i spil. Debattører: Laila Kildesgaard KL, Karen Grøn, Trapholt, Niko Grünfeld, Københavns Kommune, Trine Hounsgaard Pfeiffer, Fonden Kanonen, Louise Eltved Krogsgård, Brønderslev Bibliotek og Brønderslev forfatterskole, Michel Steen-Hansen, Biblioteksforeningen

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

KORT & GODT FRA LOS

Vidste du at…

(Gælder kun forsikringer tegnet under rammeaftalen mellem Topdanmark og LOS)

Topdanmarks cyberforsikring dækker hvis din computer bliver ramt af ransomware Vores kollektive ulykkesforsikring dækker beboere der ikke selv har en ulykkesforsikring med hjemmefra Bestyrelsesforsikringen automatisk dækker underslæb. Du får dækningen fra 1.390 kr. med en sum på 1 millon.

Velkommen til nye medarbejdere i LOS LOS byder velkommen til fire nye konsulenter, der dels afløser tidligere ansatte, og dels er et udtryk for oprustning inden for rådgivningsområdet. Sekretariatet, Taastrup – nye juridiske konsulenter

Sekretariatet Århus – nye fagkonsulenter

I maj bød vi velkommen til Jesper Koni Gravesen som juridisk konsulent. Jesper har en baggrund som cand. jur. og har senest arbejdet i en kommune i børn- og unge afdelingen, hvor han sad med de særligt udfordrende børn- og ungesager. Hos LOS skal Jesper især arbejde med de socialretslige problemstillinger. Jesper er på nuværende tidspunkt i gang med en diplomuddannelse i børn og unge ved Metropol i København.

I juli byder vi velkommen til Jens Bjerre, der kommer med en baggrund som socialrådgiver og har en bred socialjuridisk viden. Jens har senest arbejdet som ledelseskonsulent på en række af LOS’ medlemsvirksomheder og kender derfor området rigtig godt. Jens har selv startet to virksomheder på området – Potentialehotellet og Hjulsøgård Ung-akut. Desuden har Jens arbejdet som arbejdsmarkedskonsulent og projektleder i jobcenter Herning.

I juni startede Malene Larsen, der kommer med en baggrund som forholdsvis nyuddannet jurist med speciale inden for socialret og med fag i arbejdsret. Selvom Malene er nyuddannet, så har Malene en hel del relevant erhvervserfaring med området, da hun igennem en årrække har været daglig leder af Frelsens Hærs Retshjælp og senest været rådgivningschef i Rådgivningshuset, som er en privat konsulentvirksomhed med speciale inden for socialret og beskæftigelse.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Vi byder ligeledes i juli velkommen til Charlotte Varberg, der kommer med en baggrund som Cand.pæd. i antropologi. Charlotte har senest været ansat som virksomhedskonsulent i Syddjurs kommune, hvor Charlotte har haft til ansvar at koble borgere i udsatte positioner til egnede virksomheder i kommunen. Charlottes arbejde bestod således i at screene virksomhederne og finde egnede match mellem borger og virksomhed. Desuden har Charlotte arbejdet med rekruttering og med frivillighed i relation til socialt arbejde.

Vidste du at… Med den nye skatteaftale kan dem med mindre end 15 år til pension indbetale op mod 1.000 kr./måned ekstra til pension uden at gå ned i udbetalt løn. Har du mindre end 5 år til din folkepensionsalder, er der nu forbedret muligheder for at opspare på en pensionsordning, som ikke bliver modregnet i din offentlige folkepension. Der kan være op i mod kr. 10.000 i forskel på omkostningerne pr. medarbejder om året alt efter hvilket pensionsselskab man benytter. Det er derfor vigtigt hele tiden at holde sin pension op imod de muligheder, der er på pensionsmarkedet.

I ønskes en god og solrig sommer :-) LOS Sekretariatet holder åbent hele sommeren igennem.

Husk:

Næste nummer af Gi’ LOS nr. 3, 2018 udkommer primo november

Siden sidst:

Velkommen til nye medlemmer i LOS Hellmann Gribskov DSI Fonden Kærnehuset Viborg Rosengården Vordingborg AM Communication ApS Vejen

Bofællesskabet Farsø Vesthimmerland

Det Socialfaglige Hus Køge

S/I Natur Retreat Botilbud for Veteraner Langeland

Opholdsstedet Landmark Hedensted

Opholdsstedet Canasta København

Cecilie Marie Lejre Fonden Birka Silkeborg

Frejas Have Kerteminde Orpigaq Favrskov StøtteCompagniet Gladsaxe Taarnborg Odsherred Søstjerneskolen København

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

JURA NYT FRA LOS Af Peter Juul og Jesper Koni Gravesen, juridiske konsulenter, LOS

Hvad spørger I om? V

I LOS’s sekretariat oplever vi ofte de samme spørgsmål fra medlemmerne om § 107 og § 108 tilbud. Derfor vil vi her give svar på en række af de spørgsmål.

i får jævnligt henvendelser om forholdet mellem servicelovens § 107 og § 108 helt generelt. Baggrunden for spørgsmålene til LOS er typisk, at botilbuddet overvejer at ændre målgrupperne for sin virksomhed til fremover at rumme borgere, uanset om de bliver visiteret efter den ene eller anden bestemmelse. Også i opstarts-situationer rejses spørgsmålet tit. Sagen er jo, at når målgruppebeskrivelsen først er godkendt af socialtilsynet, kræver en senere ændring en ny godkendelse. Det er derfor vigtigt at ramme plet første gang. Hvad er forskellen? Servicelovens § 107 er en boform til midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Servicelovens § 108 er en boform, der er egnet til længerevarende ophold til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Forskellene mellem bestemmelserne er dels et spørgsmål om opholdets tidsmæssige længde, dels et spørgsmål om

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

graden af funktionsevnenedsættelsen. I den socialretlige praksis er forskellene måske knapt så udtalte, idet midlertidighedsbegrebet ofte ses udstrakt til langt ud over den normale opfattelse af, hvad midlertidighed er. Også afgrænsningen af funktionsevnenedsættelserne er måske knapt så klare i virkeligheden som i lovens tekst. Det kan derfor nogle gange synes lidt tilfældigt, hvorfor en borger visiteres til den ene form for tilbud frem for den anden. Der stilles naturligvis forskellige krav til fx kompetencerne hos medarbejderne afhængigt af, hvor stor funktionsevnenedsættelsen er hos beboerne.

Vedtægter Når vedtægtsbestemmelsen, om hvilke målgrupper man ønsker at arbejde med, skal formuleres, skal man gennemtænke sin udviklingsstrategi for virksomheden. Skal tilbuddet ”kunne vokse med beboerne” sådan, at når de unge anbragt efter servicelovens § 66 bliver 18 år, skal virksomheden også været godkendt hertil? Eller når beboerne på § 107- tilbuddet bliver dårligere, skal virksomheden så også være godkendt

efter servicelovens § 108? Herudover er det vigtigt nøje at overveje præcist, hvilken del af en given målgruppe man ønsker at arbejde med. På den anden side står behovet for at holde målgruppeafgrænsningen i sine vedtægter så fleksible som muligt. Også valget af juridisk selskabskonstruktion er vigtig. Ophør af ophold på § 107 tilbud Et andet tema, som LOS’s sekretariat har beskæftiget sig meget med den seneste tid, er spørgsmålet om ophør af § 107- og § 108- tilbud. Ophold på § 107-tilbud kan bringes til ophør af kommunalbestyrelsen, borgeren eller botilbuddet. Hvis det er kommunalbestyrelsen, der tager initiativ til ophøret, skal dette ske i form af en afgørelse. Typiske ophørsgrunde er, at formålet med opholdet er opnået, fx ved at borgeren udsluses til egen bolig. Borgeren kan også blive dårligere, hvorfor der kan være behov for en mere intensiv og længerevarende hjælp, hvor tilbud om ophold på et § 108-tilbud kunne være en løsning.

I forhold til at få ændret på formålsbestemmelser i eksisterende fonde, oplever LOS - som udførligt beskrevet i ”Gi’ LOS” nr. 1/marts 2018 - at det er forbundet med betydelig vanskelighed.

Borgeren kan afgå ved døden eller selv beslutte at flytte. Endelig kan opholdsstedet opsige kontrakten. Ophør af ophold på § 108-tilbud Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt ikke opsige et § 108 tilbud. Undtagelserne til dette er, hvis botilbuddet bliver nedlagt, reorganiseret eller hvis borgeren dør. Ved opsigelse grundet nedlæggelse eller reorganisering skal borgeren opsiges med mindst 3 måneders varsel af kommunalbestyrelsen. Efter serviceloven § 129 kan kommunalbestyrelsen indstille til Statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning under en række nærmere betingelser, kan flyttes uden samtykke. Her vil typisk være tale om, at personen er så dårlig, at den nødvendige omsorg, pleje mv. ikke kan leveres i det konkrete botilbud. Borgeren kan ønske at flytte ved at benytte reglerne om frit valg (fx hen i nærheden familiemedlemmer) eller borgeren kan dø. Begge dele fører til ophør af kontrakten. Et § 108-tilbud kan opsiges af op-

holdsstedet i henhold til de i kontrakten fastsatte regler. Klager Afgørelser om ophør kan påklages af borgeren. Det er vigtigt, at man som botilbud ikke involverer sig i borgerens klagesag. Gør man det, bliver der let forvirring i, hvem der har hvilke roller. Botilbuddet er leverandør (og samarbejdspartner) til kommunen og ikke part i sagen. Opsigelsesvarsler I forhold til både § 107 og § 108 tilbud, vil det være kontrakten som afgør i hvor god tid, man som botilbud kan opsige kontrakten. Det typiske opsigelsesvarsel i kontrakten er løbende måned plus en måned. Det betyder, at man kan opsige kontrakten på et hvilket som helst tidspunkt i en måned, hvorefter kontrakten vil udløbe ved slutningen af den næste måned. Det er vigtigt, at man som botilbud finder ud af hvor langt opsigelsesvarsel, man kan opsige sine kontrakter med. Det kan nemt få økonomiske konsekvenser, hvis man som botilbud opsiger for sent eller forkert. Opsigelsen skal altid fremsendes skriftligt med

anmodning om en bekræftelse af, at den er modtaget, ellers har man ingen dokumentation for opsigelsen. LOS anbefaler, at man som botilbud får skrevet ind i sine kontrakter, at kontrakten kan opsiges af botilbuddet

Der stilles naturligvis forskellige krav til fx kompetencerne hos medarbejderne afhængigt af, hvor stor funktionsevne nedsættelsen er hos beboerne. med øjeblikkelig varsel, hvis borgeren væsentligt ændrer karakter, til fx at være voldelig overfor andre borgere eller ansatte på botilbuddet, eller hvis borgeren får et væsentligt større støttebehov end tidligere.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

KORT & GODT FRA LOS

LOS’ STØTTEFOND – et aktiv for personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer LOS’ Støttefond har til formål at hjælpe børn, unge og voksne mennesker med at få opfyldt nogle af hverdagens ønsker/behov. Det kan til eksempel være køb af computer, scooter, kørekort, inventar eller hjælp til en tandlægeregning. Det kan også være, at der er brug for lidt midler til at flytte i egen bolig, grej til at dyrke en fritidsinteresse eller til indkøb af bøger/udstyr for at kunne gennemføre en uddannelse. For at komme i betragtning til økonomisk støtte fra LOS’ Støttefond, skal man sende en ansøgning mærket ”Støttefond” til Irene Schwartz, sikkerpost@los.dk. Hvis man har søgt om midler til dækning af formålet andre steder, skal bevilling/afslag vedlægges ansøg-

ningen. LOS’ Støttefond behandler ansøgninger løbende, og man vil derfor kunne forvente at modtage svar på ansøgningen inden for 30 dage. LOS’ Støttefond’s midler kan ikke søges af LOS’ medlemmer til dækning af udgifter, der vedrører stedets drift.

det er dejligt med lidt ekstra lys om morgenen mens der spises morgenmad.

Thomas

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk

juni 2018

â&#x20AC;˘

los.dk Giâ&#x20AC;&#x2122;LOS

LOS LANDSMØDE 16.-17. april 2018 Af Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Faglighed, professionalisme og relationer i fokus Landsmødet er tidspunktet, hvor LOS’ medlemsvirk somheder mødes på tværs af faggrænser til to socialt og fagligt berigende dage. Her er der afsat tid til at dele erfaringer, skabe relationer og sætte fokus på den faglighed og professionalisme, som medlemsvirksomhederne arbejder med hver dag. Igen i år var det et velbesøgt landsmøde, og det blev traditionen tro også til en hyggelig mandag aften i en fyldt festsal til gallamiddag med efterfølgende live-musik.

å landsmødets workshops kunne deltagerne få indsigt i emner fra forretningsudvikling til pædagogik, som talte ind i medlemsvirksomhederne differentierede behov. Der var også plads til mere kreative oplæg i programmet. Teatergruppen C:NTACT brugte scenekunstens levende rum og dramaturgien til at skabe dialog og til at præsentere unge udsattes fortællinger. I salen var der fokus på oplæg med tendenser og relevans for alle deltagere, uanset virksomhedens størrelse, målgruppe og fokus. Kolding Kommune kiggede forbi, PET præsenterede centrale udfordringer om radikalisering og to indsigtsfulde og underholdende foredragsholdere var inviteret inden for. Chris MacDonald afsluttede landsmødets første dag med et af sine meget inspirerende og energifyldte foredrag om toppræstationer. Tirsdag morgen blev skudt i gang af sekretariatschef Laust Westtoft med Kaptajn Jespersens morgengymnastik efterfulgt af et veloplagt oplæg fra hjerneforsker og læge Peter Fredens om, hvordan vores hjerne og de centrale mentale processer spiller sammen med pædagogiske overvejelser. Sæt allerede nu kryds i kalenderen til LOS Landsmøde 2019, der finder sted på Hotel Comwell Kolding, den 25.-26. marts 2019.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

LOS SOCIALPRIS 2018 Anerkendelse og påskønnelse Af Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS

LOS priser det sociale arbejde

LOS’ medlemsvirksomheder arbejder hver dag med sårbare udsatte børn, unge og voksne. En hverdag som er rig på svære og komplekse historier. ”Medlemmerne hos LOS fortjener anerkendelse for kvaliteten i det enorme socialpædagogiske arbejde, der bliver udført hver dag. Derfor valgte LOS’ bestyrelse i 2017 at indstifte den nye LOS Socialpris,” fortæller Michael Graatang, direktør i LOS.

risen skal synliggøre en anerkendelse og påskønnelse af en ekstraordinær indsats, et projekt, en tilgang, en person m.m., der har gjort en forskel for udsatte og sårbare børn, unge og voksne i Danmark eller for det specialiserede område generelt.

Jens Arentzens indspark LOS’ Socialpris 2018 blev for første gang uddelt på LOS’ Landsmøde. Skuespiller Jens Arentzen var inviteret til at overrække prisen, og han indledte med egne indspark - bl.a. om vigtigheden af den socialpædagogiske faglighed. ”LOS’ socialpris gives for at have ført

en borger fra et hjem og ud i samfundet. Måske slet ikke fra noget hjem, men for første gang TIL et hjem. Må opmærksomheden på prisen hjælpe til, at vores metoder skærpes, at nyudvikling hele tiden finder sted. Så vi ikke forøger belastning for vores belastede borgere, fordi vi i moderne klæder tror, at vores

Skuespiller Jens Arentzen overrækker LOS Socialpris til Bofællesskabet Frederiksgade.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Nomineret: Projekt UNIK, Børns Trivsel. Heidi Graversen, formand for Børns Trivsel modtog blomster.

Vinderne af LOS Socialpris 2018 Bofællesskabet Frederiksgade i Brønderslev. Med prisen fulgte 10.000,- kr. samt en fotografering af opholdsstedet.

tilgang hjælper, fordi det i vores optik virker rigtigt og måske synes yndigt, at borgerne laver glasperler…” udtalte Jens Arentzen. Et stærkt felt LOS glæder sig til at videreudvikle arbejdet med socialprisen til de næste års indstillinger. I 2018 er vi glade for at have kunnet nominere tre meget kompetente og vidt forskellige medlemmer, hvis professionelle virke har bidraget til at gøre en forskel for udsatte og sårbare børn, unge og voksne: Granhøjens beskæftigelse, Projekt Unik – en del af Børns Trivsel og Bofællesskabet Frederiksgade. Hver og en viser de, at høj kvalitet, engagement og professionalisme kan og gør en kæmpe forskel for børn, unge og voksne i udsatte positioner. Vinderen Bofællesskabet Frederiksgade blev indstillet til LOS Socialpris af fem pårørende og en beboer grundet stedets ekstraordinære engagement, stærke professionalisme og faglighed, der har udviklet borgerne. Bofællesska-

Må opmærksomheden på prisen hjælpe til, at vores metoder skærpes, at nyudvikling hele tiden finder sted.

Nomineret: Granhøjen beskæftigelse. Grete Mikkelsen, direktør og forstander for Granhøjen modtog blomster.

bet Frederiksgade har formået at skabe de fornødne rammer for borgere, der ikke har kunnet rummes i andre tilbud og har vist, at sociale virksomheder kan insistere på at kunne skabe muligheder for deres borgere, også selvom mulighederne ikke eksisterer. ”Man er ikke ’professionel’ fordi man har et eksamensbevis, men fordi man begrundet og verificeret kan flytte et andet mennesket til stabilitet og evne til at bemestre livet. Det er det inde i husene, der er afgørende. Tilgangen, tilgangene og dé resultater de afstedkommer, målt på borgerne.”

BOFÆLLESSKABET FREDERIKSGADE Bofællesskabet Frederiksgade er et botilbud efter Servicelovens §107 og §108 centralt beliggende i Brønderslev. Bofællesskabet er et mindre tilbud med hjemlige omgivelser.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

Vil du også have en bid af kagen?

Vi har noget at fejre Igen i år får LOS’s medlemmer bonus, som et resultat af et godt skadesår. Det er udbyttet af et godt samarbejde mellem Topdanmark og LOS.

Hvis du endnu ikke er med i ordningen, så ring på 70 15 85 85 og hør mere om dine fordele eller besøg os på www.topdanmark.dk/erhverv.

53112 04.18

Har du husket at sikre dig mod IT-kriminalitet? Topdanmarks Cyberforsikring koster fra 875 kr. om året.

LOS PÅ LANDSMØDE 2018 Generalforsamling Af Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS

Her sætter vi kursen På LOS’ årlige ordinære generalforsamling fremlægges og godkendes regnskabet for det forgangne år. Det er også her, der vælges medlemmer til bestyrelsen, som er det øverste organ mellem generalforsamlingerne.

gen i år blev generalforsamlingen afholdt i forlængelse af årets landsmøde. Som del af en ambitiøs vækststrategi blev det vedtaget, at ”LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud” er det nye navn for ”LOS – De private sociale tilbud”. ”Med navneskift til ”LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud” afspejler LOS i højere grad medlemmernes virkelighed anno 2018, hvor fordelingen mellem private/ non-profit-medlemmer fordeler sig med ca. 30/70 %”, udtalte direktør for LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Michael Graatang i forlængelse af mødet. Med ændringen til ”Landsorganisation” ønsker LOS samtidig at markere, at ”LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud” i dag er landets største brancheorganisation for sociale tilbud med ca. 600 medlemmer.

Øverst fra venstre: John Anderskou, Tobias Witten, Jakob Schiøtt, Jon Skriver. Nederst fra venstre: Susan Knage Møller, Søren Brink, Trine Hounsgaard Pfeiffer

Det er på generalforsamlingen, at medlemmerne får lejlighed til at diskutere LOS’ dispositioner i det forgangne år. Det er også her, at kursen sættes for det kommende år. Her træffes de væsentligste beslutninger, og der lægges budget for det kommende år.

Velkommen til bestyrelsen Efter et veloverstået valg kunne der bydes velkommen til en bestyrelse med kendte ansigter. Efter færdigkonstitueringen på seneste bestyrelsesmødet ser fordelingen af de samlede bestyrelsesposter i 2018/19 således ud: Formand for bestyrelsen: John Anderskou, Næstformand for bestyrelsen: Trine Hounsgaard Pfeiffer, Formand for Fagudvalget: Susan Møller, Bestyrelsesmedlemmer i Fagudvalget: Tobias Witten, Jon Skriver, Bestyrelsesmedlemmer i LOS Ledelses- og bestyrelses Advisory Board: John Anderskou og Søren Brink.

Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

MARITIM VERDEN Socialpædagogisk værktøj Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

TEMA De egentlige skibsprojekter – som der kun er en håndfuld tilbage af – er blevet suppleret med dykning, hurtigtgående gummibåde (RIB), vandski og feriesejlads som socialpædagogiske redskaber, når unge skal genfinde troen på sig selv og tilværelsen.

NÆSTEN UBESKRIVELIGT SÅ GODT DET VIRKER

a skipper Niels Kristensen i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne sejlede rundt med unge i Skandinavien, var skibsprojekter – både i Danmark og i mere eksotiske farvande - langtfra et sjældent syn. Skrappere krav til sejlads med elever – blandt andet, at skibene nu betragtes som erhvervsfartøjer med dertil hørende regler – har ifølge skipperen tyndet meget ud i projekterne. I dag er der på Tilbudsportalen kun registreret få egentlige skibsprojekter som døgnanbringelsessteder. Et af dem er opholdsstedet Andromeda med skonnerten Jylland, som Niels Kristensen er leder af, og som har landbase i den gamle

købmandsgård i Gærup, få kilometer uden for Thisted - Der bør være flere skibsprojekter. Det er et genialt, pædagogisk redskab. Det er næsten ubeskriveligt, så godt det virker. Det giver så meget selvværd, siger Niels Kristensen. Selvom de flydende opholdssteder er blevet færre, får mange anbragte unge og også elever på dagbehandlingstilbud både saltvand i håret og snuser til det maritime miljø. Det er dagbehandlingstilbuddet Fjordskolen ved Holbæk og opholdsstedet og småskolen Søgårdhus i Aabenraa gode eksempler på. Fjordskolen har en 45 fods sejlbåd, en gummibåd og snart også dykning, og Søgårdhus reklamerer med det, de kalder en ’maritim profil’ med mange slags både og

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

MARITIM VERDEN Socialpædagogisk værktøj

Der bør være flere skibsprojekter. Det er et genialt, pædagogisk redskab. Det er næsten ubeskriveligt, så godt det virker. Skipper på skonnerten Jylland, Niels Kristensen der her er på broen med Trine Torp, SF, og Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS

mulighed for vandski, dykning, surfing og andre vand-aktiviteter. - Vi bruger alt på vandet som socialiseringsredskaber. Vandet har det hele. Vi arbejder med regler, masser af teori, praktiske øvelser og virkeligheden på åbent vand. Eleverne afprøver grænser i en sikker ramme, de får glæden ved at kigge ud over havet, de øver sammenhold og lærer at sætte sig mål, siger leder på Søgårdhus, Tom Kjær Madsen, der før opholdsstedets start sejlede 12 år i Søfolkene med tre store skibe i Danmark, Middelhavet og Caribien. Kommuner: Det virker I 2015 kom de egentlige skibsprojekter

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

under skarp politisk beskydning. Nogle kommuner valgte efterfølgende at indstille brugen af projekterne som anbringelsessteder. Andre kommuner – fx Frederikssund, Guldborgsund og Odsherred – gik en anden vej og fik lavet undersøgelser af, hvordan effekten havde været af de skibsanbringelser, de selv havde haft. Undersøgelserne omfattede ifølge bladet Kommunen i alt 25 unge, der mellem 2010 og 2015 havde været anbragt på skibsprojekter. Konklusionen var, at mindst to ud af tre unge havde stor gavn af at være til søs, bestod 9. klasse og kom ud af misbrug. I Frederikssund var alle 12 unge, der havde været på et skibsprojekt, i uddannelse eller beskæftigelse, 10

ud af 12 var ude af misbrug og ingen på kontanthjælp, sagde familiechefen i 2017 til Kommunen. For Niels Kristensen fra Andromeda er der ingen tvivl om, hvad der virker. - At komme på havet og få det sammenhold, der er på et skib. Teamwork’et forandrer de unge ekstremt meget. Der sker noget ude på et skib, som ikke sker andre steder, siger han. Andromeda deltager stort set hvert år i Tall Ship Race. Et år vandt de 3. pladsen, og for skipper Niels var det stort at se, hvordan de unge var lige ved at græde, da de skulle op og modtage præmien, mens tusindvis af mennesker hujede og klappede på kajen. Tom Kjær Madsen fra Søgårdhus supplerer: - Det hele handler om at give de unge nogle sejre. Det er så tilpas grænseoverskridende, at man hele tiden skal være på mærkerne. Det bedste sikkerhedsredskab sidder mellem ørerne, så de lærer godt sømandskab. At samarbejde og få sådan et stort skib til at sejle det rigtige sted hen, det giver eleverne en følelse af succes, som vi kan bruge pædagogisk, når de stræber efter at få folkeskolens afgangsprøve og blive lige som alle andre, siger han.

Kan godt koncentrere sig til søs På Fjordskolen tager leder Ingvald á Kamarinum på sejlkoloni med eleverne. Sejlturene bruges både til at øve fagene natur og teknik i praksis og til at lære havet at kende. - Når jeg sætter en elev til at styre, skal han eller hun følge med i kompasset og koncentrere sig. Mange af vores børn kan ikke koncentrere sig normalt, men de kan godt holde kursen, fordi det er vigtigt, for ellers blafrer sejlene, og vi kommer ingen steder, siger Ingvald á Kamarinum, der har sejlet professionelt med børn i tyve år. Han fortæller, at der aldrig er konflikter i cockpittet – til forskel fra på landjorden. Der falder ro over eleverne, når de er til søs. Det udelukker alle andre stressfaktorer og hele den digitale verden. Nogle af børnene slapper så meget af, at de simpelthen falder i søvn. - Man kan mærke, at børnene godt kan lide

det. De får et fællesskab, der er helt unikt. De kan noget sammen, de kan få en stor båd til at sejle hurtigt. Det giver dem noget at snakke om, siger han. Kriminalitet skiftet ud med fiskeri Nogle af de maritime ledere siger, at det er fællesskabet ombord, der virker. Andre graver dybere og siger, at havet nærmest ligger i danskernes gener. Danmark som søfartsnation har noget at byde på, der lokker og kalder – saltvand, vidtrækkende horisonter, stolte traditioner, knofedt og blafrende sejl… - Jeg havde en elev, der ingen fremtidsvision havde andet end at blive kriminel. En dag stod vi ved roret sammen, og han sagde, at nu vidste han, at han nok aldrig fik en eksamen, men at han skulle være fisker. I dag er han erhvervsfisker. Det er stort, siger Niels Kristensen fra Andromeda.

Søgårdhus bruger alt på vandet som socialiseringsredskaber. Flere slags både, vandski, surfing – og som her også dykning.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

MARITIM VERDEN Regler Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

TEMA

REGELSTRAMNING BØR IKKE SKRÆMME TILBUDDENE

fter ulykken i 2011, hvor elever og lærere fra Lundby Efterskole kæntrede i Præstø Fjord, og en lærer mistede livet, blev der udarbejdet og vedtaget en bekendtgørelse om erhvervssejlads med mindre fartøjer, der medtager op til 12 personer. Reglerne gælder også døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud. Læg ikke båden på land Som socialt tilbud kan man måske tænke, at de nye regler er uoverskuelige og dyre – og nogle tilbud har lagt deres båd på land som konsekvens af de nye regler. Men det bør man ikke, siger direktør i LOS, Michael Graa tang. - Det er fornuftigt, at reglerne slår fast, at man som institution skal tage stilling til de vilkår, man sejler i og under. Men reglerne siger også,

- Det er fornuftigt, at reglerne slår fast, at man som institution skal tage stilling til de vilkår, man sejler i og under. Michael Graatang, direktør, LOS

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

at fx sikkerhedsinstruksen skal være kortfattet og nem at læse for både medarbejdere og elever. Så de skal for mindre både måske bare fylde 4 sider, siger han. Heller ikke synet af både er en udgift, der bør skræmme. Et syn af et mindre fartøj varer måske 2 timer á 885 kr. plus forberedelse en halv til en hel time.

NYE REGLER

1. Reders (institutionens leder) ansvar er blevet blevet tydeliggjort og præciseret. 2. Reders ansvar er – blandt andet – at der udfærdiges en ’skriftlig sikkerhedsinstruks for sikker anvendelse af fartøjet’, der skal beskrive sejladsaktiviteter, risikofaktorer, tiltag for at minimere risiko, forholdsregler ved brand, kæntring mm. 3. Føreren af skibet skal sikre sig, at skibet føres i overensstemmelse med godt sømandskab og i overensstemmelse med sikkerhedsinstruksen. 4. D er er krav til udstyr (redningsveste, brandslukningsudstyr etc.) – der er her forskel på de mindste både (fx kanoer, små sejlbåde og RIB’er) og de større. 5. Der er indført krav om et syn ved anskaffelse og herudover syn hvert fjerde år fra Søfartsstyrelsen. Synet finansieres af bådens ejer.

TEMA

RUDERSDAL OG FURESØ KOMMUNER:

GODT AT SKIBSPROJEKTER ER EN DEL AF ANBRINGELSESVIFTEN De bruger ikke skibsprojekter særligt tit. Men begge de to kommuner, der aktuelt har elever anbragt på Educat, fortæller, at i ganske særlige tilfælde er et skibsprojekt den rigtige anbringelse.

e gode skibsprojekter tilbyder en tydelig struktur og voksne, der er sammen med eleverne i mere end de 24 timer, en normal døgnvagt på en institution typisk varer. Og ind imellem har vi unge, der trænger til et miljøskifte, og som i et skibsprojekt har sværere ved at undslå sig en naturlig døgnrytme, siger områdeleder i Center for Børn og Voksne i Furesø Kommune, Lasse Binderup. Hans erfaring er, at hvis en ung er motiveret for at ændre nogle baner i sit liv, så er et skibsprojekt en kortere vej end et almindeligt institutionsophold på to-tre år. - Hvis de selv ønsker at komme ud af misbrug og få en intensiv skolegang med mulighed for at afslutte med en eksamen, så kan de hurtigere komme tilbage og få et almindeligt liv via et ophold ombord på et skib, siger han. Handler også om den unges drømme Rudersdal bruger ligesom Furesø skibsprojekter i nogle ’få, særlige tilfælde’. Når Rudersdal Kommune visiterer til et skibsprojekt, har der forinden været en

meget omhyggelig proces, hvor kommunen både ser på behovet for et miljøskift og på den undervisning, der tilbydes ombord på skibet. – Det handler også om dialog. Hvilke drømme har den unge, og hvilke ønsker har forældrene. Det er væsentligt, at en anbringelse har fokus på at bringe den unge i udvikling, både socialt og undervisningsmæssigt, så han eller hun får et godt afsæt for at tage en ungdomsuddannelse, siger områdechef i Børn og Familie, Helene Thorn, fra Rudersdal Kommune. I 2015 efter den kritiske medieomtale af skibsprojekter kom det frem, at en række af landets kommuner droppede

skibsprojekterne til de unge. Andre kommuner – som for eksempel København – konkluderede, at der var unge fra København, der havde profiteret af skibsprojekter, og at det var svært at finde andre tilbud, hvis man skulle have en ung helt væk fra sit netværk. Furesø Kommune siger det lidt mere direkte. – Vi tør godt være en af de kommuner, der siger, at vi ikke har noget imod at sende en ung på et skibsprojekt, hvis vi tror på, at det er den rette foranstaltning, siger områdeleder i Furesø Kommune, Lasse Binderup.

Hvis de selv ønsker at komme ud af misbrug og få en intensiv skolegang med mulighed for at afslutte med en eksamen, så kan de hurtigere komme tilbage og få et almindeligt liv via et ophold ombord på et skib

MARITIM VERDEN Andromeda skibsprojekt Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

FOR EN STUND VAR DEN GODE HISTORIE I CENTRUM TEMA

Skipper Niels Kristensen på skibsprojektet Andromeda ligner en glad mand. Skonnerten Jylland ligger i Hundested havn, to af de lokale aviser har allerede skrevet om skibet, han har lige vist en journalist fra Frederiksborg Amtsavis rundt – og nu har han besøg af Christiansborgpolitikeren Trine Torp, der sidder i Folketingets socialudvalg.

or skipperen handler besøget om at få fortalt, at skibsprojekter som hans virker. At masser af udsatte og skoletrætte unge gennem et ophold på et skib får vendt en løbebane, der godt kunne se truende ud. For en politiker som Trine Torp, hvis hjerte banker for både socialområdet og psykiatrien, giver et besøg på skonnerten Jylland og dialogen med Niels Kristensen nogle konkrete billeder på nethinden, som kan være gode at have, når man debatterer anbringelsesområdet. – Den fornemmelse, man får af at være på besøg, er guld værd. Det er nemmere at huske de gode eksempler, når man har været der selv, siger Trine Torp. På en god time får Niels Kristensen og Trine Torp talt om mange ting. Niels

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Kristensen får fx lettet sit hjerte for, at han finder det utilfredsstillende, at de fem socialtilsyn ikke bedømmer de fysiske rammer i et skibsprojekt ens. - Nogle tilsynskonsulenter sammenligner vores kahytter med døgninstitutionernes store, flotte værelser. Det kan vi jo ikke stille til rådighed, men så kan vi noget andet, siger Trine Torp han, mens Trine Torp får forevist kahytterne og lidt tørt konstaterer, at de da ikke er meget mindre end hendes egne børns værelser.

Torp meget på sinde. Derfor lytter hun opmærksomt, når Niels Kristensen fortæller, at Andromeda netop er blevet godkendt til to §107-pladser, så unge fra skibsprojektet, der fylder 18 år og ikke kan få efterværn, fordi det stadig ikke er en ret, har muligheden for at blive boende. De anbragtes skolegang er et andet område, de to – skipperen og Christiansborg-politikeren – begge ’tænder på.’ Ikke mindst udfordringen, når en skoletræt ung ifølge kommunen på papiret har opbrugt sine skoleår – men som 17-årig efter en tid til søs pludselig er motiveret for at lære noget. - Jeg tror, vi kommer til at sætte meget

Jeg tror, vi kommer til at sætte meget mere fokus på anbragtes skolegang.

Nogle bliver fiskere Muligheden for efterværn ligger Trine

mere fokus på anbragtes skolegang, supplerer Trine Torp. Trine Torp spørger til, hvordan det går med de unge efter et ophold på skonnerten. Niels Kristensen svarer beredvilligt, at mange – men ikke alle – får en 9. klasses afgangseksamen. En del af dem går ifølge skipperen videre til fiskeriskolen i Thyborøn, hvilket ser ud til at glæde Trine Torp, der – viser det sig – også er fiskeriordfører. Mødet er ved at være slut. Trine Torp bemærker, at det da har været et af de skønnere steder at holde møde, og de to trykker hånd. For Niels Kristensen har besøget i Hundested været en succes. Et enkelt besøg fra en kommunal familieafdeling bliver det også til, før skonnerten hejser sejlene og drager videre.

Skipper Niels Kristensen forklarer om det særlige ved skibsprojekter, mens folketingsmedlem for SF Trine Torp og kommunikationsrådgiver i LOS, Anja Dhyrbye, lytter på.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

MARITIM VERDEN EduKat skibsprojekt Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

HVIS JEG IKKE FÅR DEN DER FUCKING NOVELLE…. I ni måneder har skibsprojektet EduKat været de unge fyres hjem. I dag skal de til skriftlig prøve i dansk – en prøve EduKat, på grund af kommunens tillid til projektet, har fået lov til at afholde ved en kaj i Middelhavet i stedet for på fremmed territorium på en nordsjællandsk kommuneskole. EduKats skipper arbejder målrettet på at få flere til at etablere skibsprojekter.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

TEMA

kal vi skrive, hvilken opgave, vi svarer på? – Det her er værre end høje bølger. – Jeg skal ha’ en novelle. Hvis jeg ikke får den der fucking novelle…!! De tre unge fyre – karter rundt i den lille, hyggelige fælleskahyt. Så går turen op i cockpittet, hvor der må ryges. Skolelærer Thomas Sørensen og skipper Allan Nielsen forsøger at berolige de tre fyre, der alle har haft en urolig nat. Det er deres første prøvedag – for nogle af dem den første prøve overhovedet i et meget turbulent skoleliv. Nu gælder det en 9. klasses afgangsprøve, som de udmærket ved, er indgangsporten til det liv, de alle tre stræber efter. Klokken 9.01 skal de logge sig ind på dagens opgave. I god tid inden drysser eleverne – som trukket af et indre ur – ned i kahytten og sætter sig foran computerne. To af dem svøber sig ind i deres dyner, og slikket står parat. Skolelærer Thomas går i gang med det, han skal, og skipper Allan ligner – næsten – en almindelig tilforordnet. Nu gælder det. Skibsprojektet EduKat og den 44 fods katamaran skriver historie. Så vidt vides er det første gang, et hold på tre elever på et skibsprojekt får lov til at afholde skriftlige 9. klasses afgangsprøver ombord på et skib i Middelhavet. Undervisningsministeriet har skullet sige ja, men i sidste ende var det Holbæk Kommune og skolelederen på Vipperød Skole, Lis Thrane, som EduKat hører under skolemæssigt, der gav grønt lys. EduKats landbase ligger i Holbæk Kommune, og tilsynet med de interne skoler vurderede i 2017, at ’undervisningen står mål med den, der gives i folkeskolen.’ – Sidste års samarbejde med EduKat viste, at de har styr på både undervisningen og reglerne for prøveafholdelse. Derfor var jeg tryg ved at give dem en tilladelse. Som skoleleder synes jeg også, at

vi skal gøre meget for at få prøven til at afspejle den dagligdag, eleverne er vant til, siger Lis Thrane. Socialtilsynet roser skibsprojektet Skibsprojektet har kun to år på bagen og er dermed etableret i slipstrømmen på den mediestorm i 2015, der fik kommuner landet over til at varsle et stop for denne anbringelsesform. Særligt Dansk Folkeparti markerede sig med den holdning, at det er et umanérligt dårligt signal at sende til den almindelige dansker, hvis man belønner unge, der måske har både misbrug og kriminalitet bag sig, ved at sende dem på eksotiske togter under varme himmelstrøg.

Noget tyder på, at han har ret. Socialtilsyn Hovedstaden var på besøg på båden i februar 2018, og de to tilsynskonsulenter var ovenud tilfredse, hvilket deres rapport emmer af. Der er stor ros til EduKats håndtering af alle temaer, og tilsynet skriver om de fysiske rammer: ’De unge om bord i et skibsprojekt lever inden for nogle tydelige og afgrænsede fysiske rammer, som Socialtilsynet vurderer relevant i forhold til tilbuddets formål og indsats. (…) Skibet kan flytte sig, alt efter de unges behov for læring, men også i forhold til, at tilbuddet kan sikre, at de unge ikke udsættes for unødige fristelser eller uhensigtsmæssige miljøer.’

Sidste års samarbejde med EduKat viste, at de har styr på både undervisningen og reglerne for prøveafholdelse. Skoleleder på Vipperød Skole, Lis Thrane

Argumentet bider ikke på skipper Allan Nielsen, der allerede i 2013/2014 var begyndt at sejle i Caribien for projektet Den Maritime Base, som han stødte på, mens han selv sejlede rundt i en privatbåd. Senere kom iværksætteren op i ham, og han købte en Lagoon 440, som nu danner rammen om EduKat. Allan Nielsen deler landbase med Den Maritime Base i Vipperød og sejler primært i Middelhavet. – Vi kan jo se, at det virker på de elever, vi får ind, og som indtil videre er blevet smidt ud af alle de skoler, de har forsøgt sig på. En enkelt blev opgivet med den besked, at han aldrig kunne bestå en afgangsprøve, men det ser ud til, at vi får dem hæderligt igennem. Det er i sig selv en solstrålehistorie, som jeg ikke vil dukke nakken over, siger Allan Nielsen.

Man stjæler ikke fra skipper De unge på skibet – de er 16, 17 og 18 år – fortæller hver deres tydelige historie om et liv, der ikke har været let. En efter en sætter de sig i skippers trange kahyt og beretter om alt fra indviklede – men kærlige – familieforhold, diagnoser, kaotiske skoleforløb, misbrug og kriminalitet til voksne, der gav dem indtryk af, at de aldrig ville blive til noget. - Kald mig bare Brian, som en af dem siger med et glimt i øjet, mens han fortæller, at han – lige da han startede – forestillede sig alle de penge, han ville stjæle fra skipper. Lige som han havde gjort tidligere. - Jeg tænkte, at jeg ville kunne blive rig, for de andre sov meget tungt. Men jeg nåede aldrig at tænke det helt igennem, for man bliver hurtigt så tæt med hinanden, at det ville være helt absurd at stjæle fra Allan, siger han.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

MARITIM VERDEN EduKat skibsprojekt

Læreren trykker på de rigtige knapper De roser alle tre skolelærer Thomas – som i parentes bemærket ikke bare er folkeskolelærer men også kandidat i pædagogisk filosofi fra Århus Universitet. Han forstår at trykke på de rigtige knapper, så de tre drenge med en fraværsprocent nær nul hver dag har siddet bøjet over skolebøgerne og nu stræber efter det, som de aldrig havde drømt om. De roser skipper Allan for at være en ’klog krammebamse’ og en skidegod kaptajn, der kan glatte ethvert tilløb til konflikt ud. Og de roser sammenholdet og rutinen til søs. De er styret fri af misbrug, de har klaret bølger så høje som små huse, indkøb alene i fremmede havne – og de har sat ord på deres drømme: Brolægger, noget med maskiner, grundforløb på erhvervsskole, måske kok… Men først gælder det 9. klasses afgangsprøve, hvor gode karakterer er helt, helt realistisk. For skolelærer Thomas Søren var det vigtigt at få lov til at afholde den på båden. Sidste år observerede han, hvad der skete, da ’hans’ elever til de skriftlige prøver blev sat sammen med eleverne fra to andre eksterne tilbud i et lokale på Vipperød Skole. Ikke, at de ikke bestod – for det gjorde de i både dansk, matematik og engelsk. Men: – Meningen er, at eleverne skal vise, hvad de kan i de fag, de går op i. De skal ikke testes i, hvordan de klarer det sociale eksperiment at blive sat sammen med nogle fremmede unge. Sidste år så jeg, hvordan vores elever koncentrerede sig mere om, hvordan de fremstod over for de andre end om deres opgaver. Det er ikke det, bekendtgørelsen siger, er meningen, og det er ikke fair over for dem, siger Thomas Sørensen.

Flere skibsprojekter Dagens skriftlige prøve er overstået. Der var ikke en novelle blandt opgaverne – men alligevel lyser drengene af, at det er gået godt. De har vist alle tre prøvet kræfter med et brev. Allan Nielsen vil også prøve kræfter. Han har fået godkendt i tilsynet, at EduKat udvider til seks pladser, tre på båden og tre i henholdsvis ’forværn’ og efterværn. Samtidig har bestyrelsen sagt god for at udvide med et skib om året, til der er fire i alt. Men Allan Nielsen har også andre planer. - Jeg meldte EduKat ind i LOS for at arbejde på at få flere skibsprojekter i Danmark. Konkret er der lige nu en masse Lagoon 440-katamaraner, der udfases som turistbåde. Jeg drømmer om, at flere køber den type både, så vi kan få stordriftsfordele ved at være mange skibsprojekter, siger han.

Jeg nåede aldrig at tænke det helt igennem, for man bliver hurtigt så tæt med hinanden, at det ville være helt absurd at stjæle fra Allan. Ung fyr, anbragt på EduKat.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Vi kan jo se, at det virker på de elever, vi får ind, og som indtil videre er blevet smidt ud af alle de skoler, de har forsøgt sig på. Skipper på EduKat, Allan Nielsen

På EduKat er første dag med skriftlige prøver afsluttet og skipper Allan Nielsen og skoleleder Thomas Sørensen laver det nødvendige papirarbejde (tv). Båden ligger i kaj ved Almerimar i Spanien (th).

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

SUNDHED hos anbragte børn og unge Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

Vi skal hjælpes ad

Forældrene, anbringelsesstedet, kommunen og socialtilsynet. Alle har i det daglige en bid af ansvaret for, at anbragte børn og unges almene sundheds udfordringer ikke overses. Ankestyrelsen har en særlig rolle – og forskningen er også på vej.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

med at løfte anbragte børn og unges sundhed U

Love og arbejdsdelinger behandlede huller i tænderne. TarmDer er mange love, vejledninger og bekendtgørelser problemer. Nedsat syn eller hørelse. i spil, når det handler om anbragte børns sundhed. Allergier. Indadvendt gang. Manglende Og ikke alle er helt enige med familie- og forebygvaccinationer. Søvnproblemer. Over- elgelseschefen i Vejle i, at alt spiller sammen. Fx peler undervægt. Klamydia. ger en af de absolutte pionerer på dette område, faListen er lige så lang som den er grim. Den dårlimilie- og handicapchef i Mariagerfjord Kommune, ge nyhed – som ikke længere er en nyhed – er, at anKit Borup, på en udfordring, hun gerne ville være bragte børn og unge har uforholdsmæssigt mange foruden. Hun er utilfreds med, at sundhedsplejen i ubehandlede sundhedsproblemer. Den gode nyhed Mariagerfjord Kommune ikke må krydse kommuer, at flere og flere instanser – lige fra anbringelsesnegrænsen og lave sundhedstjek steder over den kommunale af de børn, som Mariagerfjord tandpleje og sundhedspleje Kommune har anbragt i andre til tilsynskonsulenter – inden kommuner. for de seneste to-tre år har På samme måde kan man argufået et skærpet fokus på mentere med, at den relativt nye sundheden hos de børn, som voksenansvarslov, der egentlig samfundet vælger at anbringe kun handler om magtanvendelser uden for hjemmet. og andre indgreb lidt ulogisk i § 3 En af dem er Vejle Komskriver, at ’ansvaret for at varetage munes familie- og forebyggelden daglige omsorg overgår fra sesafdeling, der for to år siden forældrene til plejefamilierne og fik en ny strategi om sundhed Overtandlæge i tandplejen i Helsingør, personalet på anbringelsessteder for alle børn – herunder Steen Overgaard Larsen. efter § 66, stk. 1, i lov om social selvfølgelig de anbragte. service, når et barn eller en ung anbringes uden for Chefen, Peter Mikael Andreasen, blev lidt rystet, hjemmet.’ For i den virkelige verden har forældreda han fik de første tal fra Fårupgaard Ungecenter myndighedsindehaveren en lang række rettighe(se artiklen s. 40) – men han var ikke i tvivl om, at der, som forældre, anbringelsessted, kommunen pilen pegede på, at kommunen selv skulle gøre en – og i sidste ende Ankestyrelsen – skal bokse sig til indsats. rette med. - Der er sammenhæng i de love, der handler Men det store billede og ’arbejdsdelingen’ melom anbragte børns og unges sundhed. Det er alle lem instanserne er relativt klart og langt fra nyt: os omkring børnene, der skal få det til at hænge Kommunen har det overordnede ansvar for det sammen i praksis. Der er mange måder at løse den anbragte barns anbringelsessted, behandling, udher opgave på, og vi skal hjælpe hinanden, siger fadannelse mv. (Den almene sundhedstilstand hører milie- og forebyggelseschef i Vejle Kommune, Peter under ’mv’…). Ansvaret uddelegeres i det daglige til Mikael Andreasen.

Vi er blevet opmærksomme på, at tænderne ikke har den store fokus i en anbringelsessituation, medmindre vi udtrykkeligt minder om det.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

SUNDHED hos anbragte børn og unge

anbringelsesstedet. Socialtilsynene fører tilsyn med blandt andet stedernes kvalitet under temaet ’Sundhed og trivsel’, herunder at børnene og de unge har ’adgang til relevante sundhedsydelser’. Forældremyndighedsindehaveren har en række rettigheder, blandt andet skal de samtykke til, at tandlægeindkaldelser sendes til anbringelsesstedet, og at deres børn får visse sundhedsydelser. Forældrene kan klage til Ankestyrelsen, hvis fx en kommune fastholder, at et barn skal have et øredræn, som de som forældre er imod. Svensk professor spiller afgørende rolle Men… det interessante er, at når man spørger de involverede på alle niveauer fra kommuner til tandplejen om, hvorfor der de seneste år er kommet fokus på anbragte børns og unges sundhed, svarer stort set alle det samme: Nemlig at det skyldes professor Bo Vinnerljung fra Stockholms Universitet. Professoren har krydset Øresund et utal af gange. Talt på store konferencer

og været inviteret til særskilte seancer fra Vejle til Helsingør. Alle steder går hans budskaber og overblik over forskningen på området rent ind. Senest har han i 2016 i sin egen forskning påvist, at halvdelen af 120 børn og unge, der stod over for en anbringelse, og som blev sundhedstjekket, blev sendt direkte videre til en praktiserende læge eller specialist for noget, der hidtil ikke var blevet opdaget – og som formentlig ikke ville være blevet opdaget under anbringelsen. - Hans forskning er så praksisnær, at enhver praktiker kan se, at de kan gøre en forskel. Det giver også relationen til barnet eller den unge en anden dimension, når vores professionelle forældrerolle kommer til at omfatte fx sundhed, siger leder af Fårupgaard Ungecenter, Ole Christian Graversen, der på en konference hørte Bo Vinnerljung og senere fik ham inviteret til Vejle. Også i Helsingør har Bo Vinnerljung gjort indtryk. Efter at den svenske professor besøgte Center for Børn, unge og familie

Der er mange måder at løse den her opgave på, og vi skal hjælpe hinanden. Familie- og forebyggelseschef i Vejle Kommune, Peter Mikael Andreasen.

TILSYNSKONSULENTERS FOKUS PÅ SUNDHED VARIERER ’Jeg tror ikke, tilsynets fokus er på sundhed. Det er mere på det pædagogiske og på, hvordan børnene trives.’ ’Vores tilsyn spørger meget systematisk, hvordan vi sikrer, at børnene og de unge har adgang til sundhedsydelserne’ To forskellige anbringelsessteder har to forskellige opfattelser af, hvor tæt deres tilsynskonsulenter går på, om de gør nok for at sikre børnenes og de unges almene sundhedstilstand. En tidligere vejledning til serviceloven (pkt. 111) gjorde tilsynets opgave meget klar:

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

’Det skal sikres, at anbringelsesstedet generelt set varetager børnenes behov for adgang til læge m.v. f.eks. via faste rutiner, sundhedspolitikker eller lign. Børn og unge skal således under døgnanbringelse have adgang til de samme forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer som børn og unge i eget hjem, de skal ligeledes have adgang til sygesikringsydelser hos praktiserende læge på samme måde som andre børn og unge.’ Dette vejledningspunkt er nu strøget. I stedet gælder Lov om Socialtilsyn, der ikke går i detaljer om tilsynets ansvar på de enkelte områder – heller ikke ift. sundhed.

DET ER IKKE KUN I DANMARK…

kom der fokus og en ny systematik ind i arbejdet med anbragte børn og unges sundhed og tandpleje. Når et Helsingør-barn skal anbringes, indhenter kommunen samtykke fra forældrene om, at anbringelsesstedet må få indkaldelsen til tandlægen. Sagsbehandleren spørger herudover sundhedsplejen og tandplejen, om der er noget omkring sundhed og tandsundhed, som modtagerkommunen og anbringelsesstedet skal være opmærksom på. - Vi er blevet opmærksomme på, at tænderne ikke har den store fokus i en anbringelsessituation, medmindre vi udtrykkeligt minder om det. Det gjorde indtryk, da vi hørte Bo Vinnerljung sige, at mange anbragte børn oplever, at vi som ’forældre’ er dårligere til at passe på dem end de forældre, de er blevet fjernet fra, siger overtandlæge i tandplejen i Helsingør, Steen Over gaard Larsen. At Mariagerfjord i 2015 begyndte med sundhedstjeks udført af sundhedsplejerskerne i kommunen har også Bo Vinnerljung som afsæt. Indtil videre er det kun de børn, som Mariagerfjord har anbragt i egen kommune, der får sundhedstjeks. Helst vil familiechef Kit Borup sende kommunens egne sundhedsplejersker på sundhedstjek på anbringelsesstedet. I Kit Borups optik er det logisk, at anbringende kommune selv følger op på, om det anbringelsessted, det har lavet aftale med, lever op til sit daglige ansvar – også hvis barnet bor i en anden kommune. - Alt andet bliver rodet, og der går for meget tid med at give meddelelser frem og tilbage mellem de forskellige aktører og kommuner, skriver hun i en mail. Mariagerfjord Kommune er i øvrigt i kontakt med VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, der gerne vil lave et forskningsprojekt om sundhedstjekkene.

Samtykkeregler og Ankestyrelsen Et aspekt, der pt kan komme til at forsinke et tjek-up eller en sundhedsmæssig opfølgning på et nyt anbringelsessted er samtykkereglerne ift. forældrene. For eksempel kan der gå lidt tid, før tandplejen i den nye kommune opdager, at et barn er flyttet, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke reagerer på en indkaldelse. Burde dette ’strømlines’, så et anbringelsessted automatisk får samme status som forældrene ift. den type indkaldelser. Eller så det skal skrives ind i handleplanen, at indkaldelser automatisk skal sendes både til forældre og anbringelsessted? For Vejle kommune ville det give en vis mening. - Vi må erkende, at når et barn er anbragt, så skal vi lade være med at forlange for meget af forældre, der måske ikke kan magte det. Omvendt skal handleplanen ikke nødvendigvis forholde sig til det anbragte barns almene sundhed, hvis barnet er sundt og raskt, siger familie- og forebyggelseschef Peter Mikael Andreasen. Hvis forældre og anbringelsessted – og i sidste instans kommunen – er uenige om fx hvorvidt et anbragt barn skal have femårs stivkrampevaccinen eller den relativt nye HPV-vaccine, kan forældrene klage til Ankestyrelsen. Meget få forældre gør det, oplyser ankechef Hannah Brandt. Ankestyrelsen har de senere år kun haft få sager om vaccination og en enkelt om øredræn. I alle sagerne har Ankestyrelsen stadfæstet kommuneres afgørelse. P.S. Når vi ikke nævner Patientsikkerhedstilsynet, er det ikke fordi vi har glemt det. Men dets opgave er at føre tilsyn med medicin- og sygdomshåndtering mm, som jo alt andet lige kun forekommer, når der ER konstateret en sygdom.

Få forskere har så stort et overblik over anbragte børns sundhed som professor Bo Vinnerljung. I en række studier over de seneste år er han og andre forskere nået frem til relativt ens resultater. I et svensk studie fra 2014 på fire døgninstitutioner fandt Bo Vinnerljung og to kolleger fx at 40 procent af drengene og 53 af pigerne havde sundhedsproblemer, der ikke var opdaget. 43 procent af pigerne havde store ubehandlede huller i tænderne. Et norsk studie afdækker, at hovedparten af de anbragte børn og unge har psykiske problemer, der burde udredes – og måske behandles. Mange får psykofarmaka i ’mærkelige kombinationer’. Andre studier fra Europa, Nordamerika og Australien har helt konsistent rapporteret det samme. Vinnerljung har i en rapport fra 2018, beskrevet over 30 europæiske landes måder at arbejde med anbragtes sundhed på. Han giver også i rapporten nogle bud på, hvorfor det står så elendigt til. + Hovedparten af de anbragte har en historik med omsorgssvigt og dårligt helbred, før de bliver anbragt. + Mange af de anbragte har forældre med psykiske problemer, der – som forskningen nu ved – går igen i mange børn. + Mange har – før anbringelsen – haft mangelfuld lægehjælp pga. forældrenes manglende ressourcer. + Unge før-anbragte ignorerer planlagte læge- og tandlægebesøg og har misbrugsproblemer og anden risikoadfærd + Forskningen viser – desværre – samtidig en gennemgående og almindelig mangel på systematiske rutiner hos anbringelses myndighederne.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

SUNDHED Fonden Clemens Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

Vores fokus på sundheden

begynder ved indflytningen Når et barn eller en ung bliver indskrevet på opholdsstedet Fonden Clemens i Vordingborg Kommune, går der højst tre måneder, før de har været til kontrolbesøg hos den praktiserende læge. Hos lægen får de tjekket op på vacciner, vægten, højden, synet mm.

å ved vi, hvordan det står til med den almene sundhed. Mange af vores børn har behov for nogle sundhedsmæssige tiltag, når de anbringes. siger souschef i Clemens, Camilla Laugesen. Ifølge Camilla Laugesen er der stor forskel fra kommunal handleplan til kommunal handleplan på, hvor stort fokus der lægges på børnenes og de unges almene sundhed. - Især for de små børn står der som regel – men ikke altid – at kommunen forventer, at vi følger det normale vaccinationsprogram og sundhedsplejen, og at de kommer til tandlægen. For de større børn ligger det nok mere implicit, at det er kommunens forventning, siger Camilla Laugesen.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Kommunerne har ifølge souschefen sjældent fået forældres samtykke til, at opholdsstedet kan være kontakten til tandlægen. Men det er Camilla Laugesen tilfreds med – for det er en fin måde at være i dialog med forældrene om, hvilke opgaver opholdsstedet tager sig af, og hvilke forældrene gerne selv vil bibeholde. Det samme gør sig gældende for de ikke-obligatoriske vaccinationer som fx HPV. - Hvis forældrene ikke vil HPV’en, så taler vi med dem og inviterer dem med til en snak med lægen. Hvis de fastholder et nej, orienterer vi kommunen, men lader det blive ved det. Men hvis forældrene fx ikke vil være med til femårsstivkrampevaccinen, vil jeg gå i dialog med kommunen og bede den om lov til at lade barnet vaccinere. Men det har vi aldrig oplevet, siger Camilla Laugesen. Tilsynet begyndte at spørge specifikt Det er to-tre år siden, Fonden Clemens,

der har plads til 43 børn og unge mellem 4 og 18 år, systematisk begyndte at følge nyindskrevne børn og unge til et kontrolbesøg hos den praktiserende læge. Tidligere blev sundhedsudfordringer opdaget ’lidt tilfældigt’, eller når de havde vokset sig store. Årsagen til den nye praksis er ifølge Camilla Laugesen dels et øget samfundsmæssigt fokus på sundhed, dels at konsulenten fra socialtilsynet begyndte at spørge specifikt ind til, hvordan Clemens definerede ’adgang til relevante sundhedsydelser’ – en af indikatorerne under kvalitetsmodellens tema om sundhed og trivsel. - I dag vil jeg sige, at vi adresserer børnenes og de unges sundhedsmæssige udfordringer. Det er ikke det samme som, at alt er løst. For eksempel har mange af vores børn problemer med tarmene, fordi deres kost ikke har været god nok. Det tager lang tid at ændre på. Men jeg vil vove den påstand, at vi har fokus på de problemer, der er, siger Camilla Laugesen.

- Især for de små børn står der som regel – men ikke altid – at kommunen forventer, at vi følger det normale vaccinationsprogram

BOTILBUD OG PSYKIATRI skal samarbejde tæt Skovhus Privathospital har 10 års erfaring i at samarbejde tæt sammen med botilbud om både somatisk og psykiatrisk behandling. Vores behandling kan både være ambulant, dagbehandling eller indlæggelse. Vi rådgiver desuden om medicinhåndtering og registrering efter paragraf 213 c.

Æ Æ Æ Æ Æ

Psykiatrisk behandling Udredning Psykologsamtaler Akut krisehjælp Somatiske undersøgelser (KRAM, screeninger, mm) Æ Sygeplejefaglige ydelser Æ Kostvejledning

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at bringe behandlingen tættere på jeres bosted og pædagogik. Se mere om Skovhus Privathospital på

SUNDHED Fårupgaard Ungecenter Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

Sundhed er voldsom nyt for os

men vi er optagede af det Da Vejle Kommunes familie- og forebyggelsesafdeling fik ny strategi – at alle børn og unge skal leve et sundt liv – spidsede leder af det kommunale Fårupgaard Ungecenter, Ole Christian Graversen, ører. Han var i forvejen meget inspireret af den svenske forsker, Bo Vinnerljung, og hans påvisning af, at anbragte børn og unge har uforholdsmæssigt mange sundhedsproblemer. Nu var det tid at handle.

i besluttede, at alle nyindskrevne skulle have et sundhedstjek af den kommunale sundhedsplejerske, og meget hurtigt fandt vi også ud af at, at allerede anbragte skal have samme tilbud, siger Ole Christian Graversen. Resultatet var beskæmmende – men lå helt på linje med Bo Vinnerljungs fund. På Vejle-institutionen med plads til 42 børn og unge over 12 år havde 12 procent af de anbragte nedsat hørelse, 10 procent havde tandudfordringer, 20 procent havde en usikker vaccinationsstatus og 10 procent havde smerter i bevægeapparatet. Nyt sundhedsdokument og sundhedsbegreb I dag arbejder Fårupgaard Ungecenter meget systematisk med sundhed. Institutionen arbejder med en behandlingstrekant, bestående af pædagogik, skole og sundhed. Alle børn og unge får efter sundhedstjekket udarbejdet

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

et sundhedsdokument, der er med på behandlingsmødet, og det er et krav, at alle pædagoger skal kunne arbejde med skole og sundhed. - Traditionelt har vi på døgninstitutioner og opholdssteder arbejdet med socialpædagogik. Men for at give de anbragte børn og unge de bedste forudsætninger for at lykkes, også relationelt, skal vi arbejde med børnenes sundhedsproblemer. Det kan virke voldsomt forstyrrende og stigmatiserende, hvis man har ubehandlede sundhedsproblemer som manglende syn, tandproblemer, sukkersyge eller vægtproblemer, siger Ole Christian Graversen. Lederen af døgninstitutionen er meget opmærksom på, at sundhedsområdet – til forskel fra fx skoleområdet – bevæ-

ger sig langt ind i både de anbragte børn og unges, familiernes og de ansattes privatsfære. Rygning, traditioner ift. morgenmad eller ej, seksualitet, overvægt/ undervægt og synet på et godt liv… Det sætter mange ting i gang at sætte sundhed på dagsordenen. - Vi har fundet ud af, at vi som institution skal have et fælles sundhedsbegreb, ikke bare en kostpolitik. Der er en nysgerrighed blandt de ansatte, også i forhold til de enkelte børns sundhedstilstand. Det er voldsomt nyt for os, men vi er optagede af det, siger han. Og tilføjer: - Allerede nu laver vi statistik. Hvor mange har vi gennem sundhedstjek, hvad viser ’baseline’, og hvordan arbejder vi med sundheden. Spørg mig om to år, så skulle vi gerne se en forandring.

- Vi har fundet ud af, at vi som institution skal have et fælles sundhedsbegreb, ikke bare en kostpolitik.

SUNDHED Opholdsstedet Hostruphøj Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

at sundhedstjekket er kommunal omsorg Børnene føler,

For tre år siden ringede Mariagerfjord Kommunes ledende sundhedsplejerske til opholdsstedet Hostruphøj og fortalte, at kommunen havde besluttet at give alle anbragte børn i kommunen et årligt sundhedstjek.

ariagerfjord Kommune var blevet inspireret af den svenske professor Bo Vinnerljung og hans forskning, der viser, at anbragte børns og unges generelle sundhedstilstand halter kraftigt. Derfor skulle Hostruphøjs

cirka 23 børn og unge mellem 6 og 18 år nu også have et årligt sundhedstjek. - I starten var vores børn mistroiske. De kendte jo ikke sundhedsplejersken, som ikke havde haft sin gang hos os før, fortæller skolelærer Helle Lykkegaard, der har stået for kontakten til sundhedsplejersken. Generelt betød de nye sundhedstjek, at Mariagerfjord Kommune det første år fandt, at 35 til 40 procent af de anbragte børn i kommunen havde sundhedsudfordringer, som ikke ville være blevet adresseret, hvis ikke sundhedstjekkene havde opdaget dem. Alt fra manglende vaccinationer, skæv ryg, undervægt, synsproblemer eller skelen til motoriske problemer. På Hostruphøj fandt man dog kun ét barn med én udfordring: Et barn, opholdsstedet allerede havde mistanke om skulle have briller, og hvor sundhedstjekket bekræftede dette. Hende den søde dame fra kommunen At situationen ikke var så grel på Hostruphøj som generelt, skyldes ifølge Helle Lykkegaard nok, at opholdsstedets børn har rigtigt mange lægebesøg i dagligdagen. Måske har et barns ondt i sjælen sat sig i ondt i foden, måske har en almen utilpashed haft andre fysiske

symptomer. Under alle omstændigheder har det været afsted til lægen, også fordi opholdsstedet altid har haft den filosofi, at ’hellere en gang for meget til lægen, end en gang for lidt’. Og hvis et barn ikke kan læse, er noget af det første, man har tjekket, været synet. Skolelæreren roser Mariagerfjords sundhedsplejersker og fortæller, at de hver gang sætter god tid af til at gøre børnene trygge. Børnene føler, at ’hende den søde dame fra kommunen’ sætter dem i fokus og bekymrer sig om deres trivsel. Generelt samarbejder opholdsstedet meget med forældrene om børnenes sundhed, herunder om de vaccinationer, der ikke er obligatoriske. Hvis forældrene modsætter sig disse vaccinationer meget kraftigt – fx HPV-vaccinen – lader opholdsstedet det falde. Men de fleste af pigerne får den gratis HPV-vaccine, og medmindre forældrene protesterer, gælder det også drengene – på Hostruphøjs regning. - Generelt er vi meget glade for sundhedstjekkene. Og uden at jeg har tal, der dokumenterer det, er min fornemmelse, at der er færre af de der situationer, hvor børnene har brug for at have ondt et eller andet sted, siger Helle Lykkegaard.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

MUSIKFESTIVAL ”De unges dag” Af Tobias Witten, leder, Opholdsstedet Sverrig, bestyrelsesmedlem i LOS

”De unges dag” 2018 Deltagerne på festivalen vil blive underholdt af flere talenter fra opholdssteder og botilbud og af kendte kunstnere som f.eks. Wafande, Pharfar og Kaka m.fl. Den lokale produktionsskole sørger for, at man kan få stillet sulten og slukket tørsten undervejs. Det lokale politi, Natteravnene og SSP vil være med til at sikre trygge rammer under festivalen, der naturligvis er uden alkohol og drugs.

er er også mulighed for at kigge forbi uden billet, og opleve en masse af aktiviteterne rundt om koncertsalen, så som Streetfood, Mocktails, Skatere, Stunts, Graffiti, Ildshow, Freestylerap og Comedy workshops og meget meget mere. I skrivende stund er der stadig mulighed for at købe billetter til Musikfestivalen på festivalens hjemmeside: www.deungesdag.dk. Her kan man også læse meget mere om programmet. Derudover kan man følge festivalen via Facebook på: ”ungesdag”. Arbejder man med nogle talentfulde mennesker, som kunne have lyst og mod til at optræde eller på anden vis bidrage med et indslag på festivalen, så skriv en mail til kultur@los.dk. Arrangørerne bag festivalen ser frem til byde alle deltagerne velkomne til årets musikfestival, og glæder sig meget til at afholde en fantastisk årlig tilbagevendende festival for udsatte mennesker i Danmark. Læs mere om Musikfestivalen og køb billetter på www.deungesdag.dk

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

REPORTAGE fra Dagskolen Ternen og Dannevirke Kostskole Af Morten Reil, journalist, PR og Foto

”Vi lægger aldrig skolearbejdet til side” Hvordan skaber man et stærkt læringsmiljø på en specialskole? Gi’ LOS har besøgt Dagskolen Ternen og Dannevirke Kostskole for at finde svaret. Begge skoler har som erklæret mål, at eleverne skal ’udsluses’ til det almindelige uddannelsessystem.

et er en helt almindelig mandag på Dagskolen Ternen tæt ved Græsted. Eleverne i indskolingen er lige startet på et billedkunstprojekt, hvor de skal lave små grise af balloner og papmache. Det er en udfordring. En af drengene er meget sensibel i forhold til at få snavsede fingre, så han lukker øjnene, imens en voksen dypper hans hænder i baljen med papmache. Ved et andet bord kommer en pige til at vælte sin ballon. Hun tager en håndfuld af de klistrede avisstrimler og slynger dem arrigt ned i skolebordet. Der bliver helt stille i klassen. Alle kigger op.

- Emmelie, det sprøjter op på væggen og over på Lucas’ plads. Det er jeg ikke sikker på, at han bliver superbegejstret for, siger underviser Gitte Viskinde roligt. Emmelie stopper og kigger sig omkring. - Har du brug for en pause? spørger en anden af de voksne i klassen, pædagog Martin Arestrup. - Nej, svarer Emmelie sammenbidt og kigger ned. Så genfinder hun koncentrationen og arbejder videre.

Det handler om at få skabt en tryghed og en relation, hvor børnene kan mærke, at vi vil dem.

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Et læringsfællesskab tager form Dagskolen Ternen har i øjeblikket 30 elever i alderen 6 - 17 år fordelt i tre klas-

ser. I indskolingsklassen er der 11 elever og fire voksne. Det er en god normering, men det er også nødvendigt, forklarer pædagog Gitte Jensen. - Sådan et forløb her udfordrer vores elever på alle fronter. Det er som regel noget, man lærer i børnehaven, men de fleste af vores elever har ikke haft et normalt børnehaveforløb. Vi har mange børn med diagnoser, og de har ofte været i gang med udredningsforløb på psykiatrisk center i Hillerød. En af drengene har kun gået i børnehave i tre måneder, siger Gitte Jensen. De yngste på Dagskolen Ternen mangler med andre ord en del social træning. Flere af dem har også ophold på andre specialskoler bag sig og har i det hele taget haft en omtumlet start på livet. Nu handler det om at få skabt et stærkt og stabilt læringsfæl-

leskab med gode relationer. Målet er, at eleverne med tiden bliver klar til at fortsætte i det almindelige uddannelsessystem. - Det handler om at få skabt en tryghed og en relation, hvor børnene kan mærke, at vi vil dem, siger underviser Gitte Viskinde. Det kræver stor tålmodighed, faglig viden om børnenes diagnoser og et indgående kendskab til hvert enkelt barn. - Vi skal hele tiden kunne mærke, hvornår de er klar, så vi kan ’presse’ dem til at tage næste skridt. Samtidig insisterer vi hele tiden på fagligheden. Og når der så pludselig ’går hul’, springer de flere års udvikling i løbet af kort tid, siger Gitte Viskinde. ”Verdens mest irriterende lærer” I lokalet ved siden af er eleverne på mel-

lemtrinnet i gang med danskundervisningen. Lige nu sidder fire drenge sammen med en lærer inde ved computerne, imens to piger får individuel undervisning af hver sin lærer. Sofie sidder bøjet over sin bærbare computer sammen med lærer Birgit Otto. De er ved at rette Sofies danske stil. - Du skal vælge, om teksten skal være i nutid eller datid. Og det skal du holde fast i. Ellers bliver det for rodet, siger Birgit Otto. Hun beder Sofie om at gennemskrive teksten med de nye rettelser. - Ej, du er altså verdens mest irriterende lærer, siger Sofie og ’slår’ Birgit Otto let på skulderen. Så smiler hun og giver sin lærer et knus. - Jeg er verdens bedste og mest irriterende lærer, retter Birgit Otto. Så arbejder de videre. Lige nu handler det

SÅDAN DÆKKER SKOLERNE DEN FULDE FAGRÆKKE Både Dannevirke Kostskole og Dagskolen Ternen tilbyder hele fagrækken efter folkeskoleloven. Dannevirke Kostskoles egne lærere dækker alle fag, og skolen har egen hal. Kostskolen låner dog faglokaler til fysik og madkundskab på en lokal skole. Dagskolen Ternens egne lærere dækker selv de fleste fag, og klassens lærere deltager altid, når der er timelærere udefra. Tyskundervisningen varetages af en fast timelærer fra en lokal efterskole. Fysik foregår på en nærliggende kostskole, som har en dygtig fysiklærer. Desuden låner Ternen idrætsfaciliteter på en folkeskole. juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

REPORTAGE fra Dagskolen Ternen og Dannevirke Kostskole

mest om, at Sofie får skrevet en masse og samtidig lærer, at hun selv skal læse korrektur bagefter. Næste skridt bliver at læse teksten højt for klassen. Det er Sofie ikke klar til endnu, men det er vigtigt hele tiden at holde udviklingen i gang. - Når jeg planlægger min undervisning, går jeg altid ind og kigger på, hvor den enkelte elev er lige nu. Klassetrinnet er ikke vigtigt, forklarer Birgit Otto. Men målene er. - Det handler om at opstille tydelige forventninger og mål, der er inden for rækkevidde. Vi lægger aldrig skolearbejdet til side. Men vi ved, at det nogle gange kræver nogle omveje. Så skal vi have is i maven og tro på, at det nok skal komme, siger Birgit Otto. At generobre en elevidentitet Samme holdning har forstander Jacob Føns Lomholt. For ham er undervisningen på Dagskolen Ternen en blanding af behandling og undervisning. Ingen af delene kan stå alene. - Eleverne er her, fordi de har behandlingskrævende udfordringer. Det må vi ikke glemme, for så fejler vi. Men det er en gammeldags tankegang, at trivsel er forudsætningen for læring succes med læring kan også være vejen til trivsel. På Ternen går eleverne i skole

fra dag 1. Rigtig meget handler om, at eleverne skal erobre eller generobre en elevidentitet, siger Jacob Føns Lomholt. Af samme årsag er det vigtigt, at eleverne har den fulde fagrække efter folkeskoleloven. Fritagelse sker kun, når elever har helt specifikke vanskeligheder eller i indslusningsperioder. Alle aftaler bliver nedskrevet med anvisninger på, hvordan der skal arbejdes hen imod, at eleven kan deltage i alle fag. Det sidste er ikke mindst vigtigt i forhold til samarbejde med hjemmet og forvaltningen. - Der er ind imellem nogle, der synes, det er synd for et barn, at det skal deltage i alle fag. Der skal vi være gode til at kridte vores banehalvdel op og skabe forståelse og konsensus. Jo mere ro vi kan skabe ved, at alt er afstemt rundt om bordet, jo mere ro er der til at arbejde i relationen mellem barnet og de voksne, siger Jacob Føns Lomholt. Et skridt på vejen Så tager vi et spring. To dage senere på Dannevirke Kostskole tæt ved Haderslev er eleverne i 7.-8. kl. i gang med at bøje tyske udsagnsord. Lærer Niels Rasmussen står ved tavlen, imens de syv elever og den anden lærer i klassen gentager: - Ich bin gewesen. Du bist gewesen... , lyder det i kor.

- Rigtig godt. I skal gentage det så mange gange, at I kan huske det. Nu har vi haft rigtig meget ’gewesen’, og så slutter vi med en masse ’gehabt’, siger Niels Rasmussen. Dannevirke Kostskole har lige nu fire klasser med i alt 29 kostelever og 7 dagelever i alderen 11-18 år. For de yngste er størstedelen af undervisningen individuelt tilrettelagt, og her er normeringen høj. Jo ældre eleverne bliver, jo mere tager undervisningen form af klasseundervisning, så de bliver klar til at gå videre i det almindelige undervisningssystem. Sidste år bestod alle elever i afgangsklassen den skriftlige afgangsprøve i tysk, og tysklærer Niels Rasmussen er så småt ved at spore sine elever i 7.- 8. klasse ind på fremtiden. - Jeg har netop talt med dem om, hvad der skal til for at bestå afgangsprøven. Flere af dem havde aldrig troet, at de nogensinde ville kunne bestå, men de har mere mod på det nu, siger Niels Rasmussen. Han er selv tysker med dansk lærereksamen og kan godt mærke, at eleverne måske ikke ser tysk som deres hovedfag. Så prøver han at motivere dem. - Vi taler tit om, hvad de vil senere i livet. Hvilke karakterer skal de bruge, hvis de vil tage deres drømmeuddannelse? Og hvad kan de bruge tysk til? Nogle af dem skal faktisk bruge karaktererne,

Når eleverne forlader Dannevirke Kostskole, skal de være ”færdige med at være særlige.

Charlotte Møller Pedersen, Dannevirke Kostskole

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Arbejdet med at lave en papmachegris kræver fuld koncentration og udfordrer indskolingseleverne på flere planer. På Dagskolen Ternen indgår faget billedkunst i det samlede pædagogiske arbejde med at skabe et stærkt og stabilt læringsfællesskab med gode relationer.

og nogle af dem kommer til at bruge sproget i deres arbejde. Det skal gå op for dem, at det er vigtigt - og vi skal hele tiden motivere dem til at tage de enkelte steps, siger Niels Rasmussen. Eleverne skal købe ind på præmissen Den tankegang gennemsyrer dagligdagen på Dannevirke Kostskole. Skolen modtager mange elever, som har haft en opvækst præget af hyppige skoleskift og lange fraværsperioder. Typisk er de fagligt langt bagefter, og en del har nærmest opgivet skolen. På Dannevirke Kostskole møder de en struktureret hverdag, hvor mange af dem for første gang får overskud til at koncentrere sig om deres skolegang. Samtidig gør både kost- og faglærere en stor indsats for at få eleverne til at byde ind på en præmis om, at uddannelse er vigtigt. Det forklarer forstander Charlotte Møller Pedersen. - Vi kan ikke flytte på nogen, der ikke kan se målet. Derfor skal vores lærere hele tiden have fokus på, hvor elevernes næste udviklingszone er. Vi skal tænde lyset i deres øjne og få dem til at mærke, at ’jeg kan godt’. Og når de så tilstrækkelig mange gange har oplevet, at de kan dividere, bøje udsagnsord og udføre et fysikforsøg korrekt, så køber de præmissen og bliver sultne på deres egen læring. Det er dér, de begynder at gå i skole for deres egen skyld, siger Charlotte Møller Pedersen. Og målet er klart. På Dannevirke Kostskole går alle afgangselever op til folkeskolens fulde afgangsprøve for at gøre sig klar til at tage en ungdomsuddannelse. - Eleverne skal jo kunne præstere i alle fag, ellers kommer de ikke ind på en ungdomsuddannelse. Så bliver det i

I de yngste klasser på Dannevirke Kostskole er størstedelen af undervisningen individuelt tilrettelagt, og der er altid mindst to lærere i alle klasser. Når eleverne bliver ældre, tager undervisningen form af klasseundervisning, så de bliver klar til at gå videre i det almindelige undervisningssystem.

hvert fald på dispensation, siger Charlotte Møller Pedersen. Og det skal det ikke være. Når eleverne forlader Dannevirke Kostskole, skal de være ’færdige med at være særlige’. - Vores elever skal have det samme fundament som alle andre unge mennesker. Det vil de også gerne. De ønsker at være helt normale. Det er vores ambition og vores mål, siger Charlotte Møller Pedersen. Klar til afgangsprøven Sidste stop er Hoptrup Skole et kvarters kørsel fra Dannevirke Kostskole. Her låner kostskolen et fysiklokale hver onsdag, og i dag byder afgangsklassens skema på repetition frem mod prøverne. Tre elever er ved at opstille et forsøg med mudret vand og en bunsenbrænder. - Hvad er formålet? spørger fysiklærer Tommy Rasmussen. - At få renset vandet. Det bliver til drikkevand, når man varmer det op, svarer Malte. Det leder videre til en snak om drikkevandsforsyning for fremtidige generationer, som er et af de fællesfaglige fokusområder i klassens pensum.

Så deler eleverne sig op i grupper for at repetere de forskellige emner og forsøg. Rasmus starter med at læse op på afsnittet om CO2 i fysikbogen. Fysiklærer Tommy Rasmussen går hele tiden rundt og spørger ind, og han tager en snak med Rasmus om forbrænding i motorer og sammenhængen mellem fossile brændstoffer og global opvarmning. Det har Rasmus nogenlunde tjek på. Og selvom afgangsprøven nærmer sig med hastige skridt, føler han sig godt klædt på. - Vi har øvet os med både forsøg, tests og opgaver på nettet. Der er seks fællesfaglige fokusområder. Dem har jeg styr på, siger Rasmus og opremser lynhurtigt overskrifterne. Fra ’Bæredygtig energiproduktion’ til ’Jordskælvskatastrofen i Japan i 2011’. - Jeg havde aldrig før haft fysik, da jeg startede hernede. Men jeg har flyttet mig meget. Så jo, jeg er klar til prøven. Måske får jeg ikke topkarakter, men jeg regner i hvert fald med at bestå, siger Rasmus.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

LEKTIELÆSNING på Dannevirke Af Morten Reil, journalist, PR og Foto

På Dannevirke Kostskole er den fælles lektielæsning med til at løfte det faglig niveau. Samtidig lærer eleverne at tage ansvar for deres egen skolegang.

Fælles lektielæsning hver eftermiddag

lokken er halv fem på Dannevirke Kostskole. Det betyder lektielæsning på kostafdelingerne, og på afdeling Vest er elever og kostlærere i fuld gang. - Hvorfor skal vinklen være 60 grader. Gætter du ikke bare? spørger kostlærer Lars Lysemose. Jakup bedyrer, at han bestemt har regnet opgaven ud. Han kan bare ikke lige forklare, hvordan han er kommet frem til resultatet. Det er noget med de modstående sider i trekanten. På den anden side af bordet får Kjetil hjælp til en danskopgave, imens Esra og Rikke arbejder med en fysikopgave. I hjørnesofaen sidder et par drenge og læser. På Dannevirke Kostskole er lektielæsningen en af mange brikker i det samlede pædagogiske arbejde, hvor det overord-

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

nede formål er, at eleverne skal lære at ’leve aktivt’ fremfor ’reaktivt’. Igennem lektielæsningen lærer de at tage ansvar for deres egen dagligdag, og samtidig får de løftet deres faglige niveau. Rikke har kun været på skolen i 9 måneder, men har allerede taget et stort spring fremad. - Lærerne siger, at jeg har udviklet mig rigtig meget. Jeg synes også selv, at jeg kan læse sværere bøger og er blevet bedre til matematik, siger Rikke. Hun er ikke den store fan af lektier, men det er nu rart nok, at hun altid får dem lavet. - Når man har lavet lektierne, betyder det, at man kan være med i timerne med det samme. Det er også fint nok, at vi sidder her og laver lektierne sammen. Så kan man spørge de andre, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, siger Rikke.

Eleverne på Dannevirke Kostskole har en struktureret og aktiv hverdag. Eftermiddagen byder blandt andet på værkstedsundervisning og fælles lektielæsning, og hver aften ser eleverne tv-nyheder sammen med deres kostlærere.

Alle elever har en individuel kost- og motionsplan og får mindst en times motion hver dag. Her indgår både den almindelige idrætsundervisning, forskellige valgfag, foreningsaktiviteter og gå-, løbeog cykelture i lokalområdet.

Lærerne på Dannevirke Kostskole gør en stor indsats for at få eleverne til at byde ind på en præmis om, at uddannelse er vigtigt. Det giver resultater. Alle afgangselever går op til den fulde afgangseksamen - også i tysk og fysik.

Når man har lavet lektierne, betyder det, at man kan være med i timerne med det samme. Det er også fint nok, at vi sidder her og laver lektierne sammen. Så kan man spørge de andre, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af. Rikke.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

TEAMMØDE på Dagskolen Ternen Af Morten Reil, journalist, PR og Foto

Alle fag skal dækkes, Indskolingslærerne på Dagskolen Ternen tilrettelægger selv timerne i de forskellige fag. Det er et puslespil, som skal finjusteres i løbet af året.

Dagskolen Ternen tilbyder den fulde fagrække - også historie, som med 30 timer om året er et af de små fag

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

For eksempel vil det være optimalt at have sammenhængende eftermiddage til natur/teknik, for så er der tid til at gå en tur til stranden. Desuden har nogle af eleverne særlige behov, som der også skal tages hensyn til.

også i indskolingen K

lokken er halv fire på Dagskolen Ternen. Eleverne er på vej hjem i skolens bus, imens lærere og pædagoger i indskolingen har sat sig op i klassen for at holde teammøde. Et af punkterne på dagsordenen er fordeling af timerne i ’de små fag’, som typisk ligger i eftermiddagstimerne. - Hvor har vi brug for at sætte ind lige nu? spørger Gitte Viskinde. - Billedkunst halter ikke, og musik og idræt er også dækket. Vi har også lige været tre timer i svømmehallen, svarer Gitte Jensen. Det er et puslespil at dæk-

ke de forskellige fag, når der samtidig skal være tid til forberedelse og tages en række pædagogiske og didaktiske hensyn. For eksempel vil det være optimalt at have sammenhængende eftermiddage til natur/teknik, for så er der tid til at gå en tur til stranden. Desuden har nogle af eleverne særlige behov, som der også skal tages hensyn til. Gitte Viskinde er i gang med at tælle op. Der er 12 uger tilbage af skoleåret, og der skal lægges en del historie og kristendom ind. - Vi mangler 15 historietimer. Det er halvdelen af, hvad vi skal have i år. I kristendom har vi brugt 40 timer, så der

mangler vi 20 timer, siger Gitte Viskinde og påtager sig opgaven med at få de sidste brikker til at falde på plads. Det ser dog ud til, at skemaet ændrer sig fuldstændig til sommer, når indskolingsklassen sandsynligvis bliver delt i to. På fire år er klassen vokset fra to til elleve elever, og flere er muligvis på vej. Det er for mange at have i én klasse, så lærerne og ledelsen skal også have forberedt klassedelingen inden sommerferien. Det lille og trygge miljø skaber de bedste forudsætninger for læring og behandling, og det er vigtigt at fastholde, selvom skolen vokser.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

INTERVIEW Evalueringskultur Af Morten Reil, journalist, PR og Foto

INTERVIEW MED DE TO SKOLELEDERE

Evaluering skal skabe udvikling Det kræver en målrettet indsats at skabe en stærk evalueringskultur med fokus på udvikling. Det mener forstanderne på Dannevirke Kostskole og Dagskolen Ternen.

er er mange krav om skriftlig dokumentation på en skole for børn med særlige behov. Men hvordan skaber man en stærk evalueringskultur, så dokumentationen bidrager positivt til at understøtte elevernes udvikling? Forstander på Dannevirke Kostskole, Charlotte Møller Pedersen: - Evalueringskultur er noget, vi skaber hver eneste dag. Det er benhårdt arbejde. Men hvis vi skal løfte de her elever, skal vores medarbejdere have konstant fokus på, hvor næste udviklingszone er, siger Charlotte Møller Pedersen. På Dannevirke Kostskole er evalueringen sat i faste rammer, og der er et tæt samarbejde på tværs. For eksempel har alle elever både individuelle kost- og motionsplaner og in-

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

dividuelle elevplaner med målsætninger for skole og fritid. Her er primærlærer, kostlærere, faglærere, køkkenleder, forældre og eleverne selv med til at evaluere elevens udvikling. I det daglige bruger lærerne Poul Nissens ’læringsskala’ i forskellige udformninger, når eleverne både evaluerer deres egen indsats og lærernes undervisning i de forskellige fag. Lærerne modtager også supervision udefra, og ledelsen deltager jævnligt i timerne og giver feedback på lærernes undervisning. Oven i kommer så handleplaner, skoleudtalelser osv. Det hele handler om at skabe udvikling. - Det er vigtigt at skærpe lærernes opmærksomhed på, hvordan undervisningen påvirker eleverne. Vi skal hele tiden forbedre praksis og sikre, at medarbejderne yder optimalt. Det kræver, at vi er stringente og fastholder evaluering af både elever og medarbejdere, siger Charlotte Møller Pedersen. Et godt notat skaber værdi Men hvordan gør man så - helt konkret - når man skal lave god, skriftlig evaluering? Ifølge forstander Jacob Føns Lomholt fra Dagskolen Ternen handler

det meget om at lave ’klog dokumentation’. Det gælder både i de overordnede planer og i de daglige notater. - Hvad er for eksempel et godt dagbogsnotat, og hvorfor skriver vi det? Jeg mener, at det skal skabe værdi i form at bedre indsigt og gøre os klogere på de situationer, der udfordrer børnene. Det må ikke være ’tomt’, siger Jacob Føns Lomholt. For eksempel er det ’tom’ kommunikation, hvis en medarbejder skriver i dagbogen, at ’det har været en god dag’. Det kan have mange betydninger. At der ikke har været konflikter. At eleven har haft en faglig succesoplevelse. Eller noget helt tredje. Og det er svært at bruge til ret meget. - Det er vigtigt, at notaterne er præcise og operationelle. Et godt notat kan være, hvis vi har haft en situation, hvor en elev ikke vil deltage i undervisningen i geografi. Så kan læreren skrive, hvad der er sket op til. Hvad har læreren gjort og sagt? Har der været andre inde over? Er situationen ’lykkedes’? Og hvad vi har gjort for at forberede næste geografitime? ’Klog dokumentation’ er kvalificerende, siger Jacob Føns Lomholt.

Gi’ LOS annonceafsnit

Gå ikke glip af LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm.

Se alle aktuelle tilbud og tilmeld dig på los.nemtilmeld.dk

OPHOLDSSTED eller BOSTED i drift købes. Evt. partner.

JBU Center ApS Jammerbugtens Børn og Unge Center Direktør Niels Christian Kjærgaard Jensen Mobil: 4255 1665 Mail: jbcenter@jbcenter.dk

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

Gi’ LOS annonceafsnit

Projektejendom - Søllested

Stor ejendom med mange værelser - kan evt. omdannes til opholdssted

Nybolig Erhverv Jørgen Klode

Præstøvej 111 - 4700 Næstved 4701@nybolig.dk · Tlf. 5950 1212

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Sag 10N17061

Søllested - Hvilested 1 • Stor projektejendom • Oplagt til Femern projekt • En ejendom med mange anvendelsesmuligheder

TIL SALG Kontantpris kr.: 2.995.000 Etageareal m2: Grundareal m2:

3.042 15.469

Næstved tlf.

5950 1212

Gi’ LOS annonceafsnit

SAMSKABELSE OG PÆDAGOGISK VIDENSUDVIKLING - Bliv professionel instruktør i tilknytningsbaseret kvalitetsomsorg for anbragte børn og unge

Tag springet fra udøvende professionel til udvikler af personalegrupper!

• Du brænder for udsatte børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner • Du vil gerne udvikle dig fagligt som underviser, inspirator og sparringspartner for et medarbejderteam • Du har adgang til en personalegruppe, der ønsker fælles faglig udvikling

Som instruktør lærer du at:

• Arbejde ud fra og undervise i forskningsbaserede principper om tilknytningsbaseret børneomsorg • Træne og uddanne grupper • Facilitere forbedret samarbejde mellem omsorgsgivere • Bidrage til opbygningen af lokale professionelle omsorgssystemer • Samarbejde online med andre instruktørstuderende og udveksle faglig støtte og sparring • Være medskaber af egen og andres læringsprocesser

Dialogbaseret uddannelse

Du bidrager med øget teoretisk viden, som i samspil med praktiske erfaringer skaber refleksion og læring. Du inddrager som instruktør dine egne og medarbejdergruppens personlige og professionelle erfaringer.

Fleksibel uddannelse

Du undervises sammen med andre instruktører i et online uddannelsesforum som fælles vidensplatform. Undervejs i modulerne udveksler du erfaringer med andre studerende i onlineklassen, og du underviser sideløbende en personalegruppe i tilknytningsbaserede omsorgsprincipper. Medarbejderne designer selv deres arbejdsplaner, som implementeres mellem undervisningssessionerne. I et samarbejde med dig som instruktør, udvikler de deres egen praksis og samarbejde undervejs. I fællesskab omsættes teori til håndgribelig og jordnær praksis. De unges og personalets trivsel og relationer registreres før og efter forløbet for at dokumentere deltagernes udvikling. Denne unikke tilgang til samskabelse har udbredt Fairstarts uddannelsespakke i 26 lande. Som uddannet instruktør bliver du medlem af Fairstarts internationale instruktørnetværk, og du kan gratis anvende undervisningsmaterialet til at træne så mange grupper du eller din organisation har behov for.

Uddannelsens varighed

65 timer fordelt på fire måneder. Start i august eller januar. Se mere på vores hjemmeside.

Pris

DKK 7100,- pr studerende. Ved tilmelding af tre eller derover fra samme arbejdsplads gives 10 % rabat.

Se introfilm her

Hjemmeside

www.fairstartfoundation.com Annonce_final_rev_L&I.indd 1

info@fairstartfoundation.com juni 2018

•

02/02/2018 55 14.05 los.dk Gi’LOS

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

NY FORBEDRET PENSION TIL DIG

Hurtig hjælp til helbredet Det er blevet nemt at få hurtig hjælp til forebyggelse og behandling. PFA, LOS og Ensure har nemlig forbedret forsikringen PFA Erhvervsevne med PFA EarlyCare,der giver mulighed for at gribe tidligt ind. Derudover spiller forsikringen nu godt sammen med de offentlige ydelser under ressourceforløb og en opdateret PFA Helbredssikring. Kontakt din Pensionsmægler, og hør mere om de konkrete fordele til dig på 66 11 88 34

Ann EarlyCare_150x230mm.indd 1

29/05/2017 14.15 juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

Gi’ LOS annonceafsnit

Vil I slippe for det administrative pres og få mere tid til det pædagogiske arbejde?

– en del af EKKOfonden

Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.

Sundhedsfagligt team • • • •

Forberedelse til tilsynsbesøg Medicinhåndtering Kursus i håndhygiejne Generel sundhedsfaglig support

Kontakt sygeplejerske og afdelingsleder Helena Karlsen 4177 6547 hjk@ekkofonden.dk

Socialfagligt team • • • •

Resultatdokumentation og effektmåling Statusrapporter Udviklingsplaner Generel socialfaglig support

Kontakt socialrådgiver og afdelingsleder Helle Drue Laursen 4177 6682 hdl@ekkofonden

Service-team • • • •

Ejendomsvedligeholdelse inde og ude Indretning af botilbud, herunder kontormiljøer Indkøb Pleje af udearealer

Kontakt afdelingsleder René Nielsen 4177 6575 rn@ekkofonden.dk

Overholdelse af persondatalovning • • •

Kortlægning og visualisering af arbejdsgange Risikovurdering samt risikohåndteringsplan Sikring af dokumentation og regelefterlevelse

Kontakt cert. datasikkerhedsrådgiver (DPO) Jane F. Christensen 4177 6561 jfc@ekkofonden.dk EKKOfonden I Egholmvej 8 I 9800 Hjørring I Telefon 9678 0056 I info@ekkofonden.dk I www.ekkosupport.dk

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Græsted AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Lønafstemning.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

Gi’ LOS annonceafsnit

Er du

sparsommelig, produktiv og effektiv i dagligdagen? Eller brænder du mere for den menneskelige støtte og omsorg? Få en nærværende og erfaren rådgiver, som kender den sociale sektor gennem årtiers arbejde. Med en specialiseret revisor i ryggen får du

tryghed og sikkerhed over for både myndigheder og bagland. Så kan du bruge kræfterne på at løfte dem, der har brug for dig. Kontakt RIR Revision, Sjællands største revisionsfirma uden for København.

RIR Revision www.rir.dk

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde

Vi rådgiver i hele landet

Tlf. 4636 6000 rir@rir.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

kr. kr. kr.

*21.850,-

*27.313,-

kr.

1.533,-

1.916,-

I alt pr. år i gebyrfri periode:

kr.

26.896,-

31.492,-

I alt pr. år (inkl. gebyr):

kr.

48.746,-

58.805,-

I alt de følgende år:

kr.

21.896,-

26.492,-

ICERET • CE TIFO M R Å D E I D A N RTI R M E LE A

m/moms 3.500,5.000,-

Kontingent FADK pr. år (momsfri) Standard (momsfri) Indmeldelsesgebyr/opstartsgebyr Bureau Veritas Driftomkostninger Bureau Veritas pr. mdr.

u/moms 3.500,5.000,-

IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C

Pris eksempel for et opholdssted med 1 standard (+ organisatorisk, som er gratis):

Kvalitet i arbejdet, gør det nemmere at møde Socialtilsynet og styrker jeres tilbud. Bliv en del af FADK og bliv Certificeret.

Foreningen Akkreditering Danmark

CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L

Bliv en del af FADK

T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU

* veINdTEinTdmGeEldBeYlsRe til FADK/Bureau

Veritas

inden 1. juli 2018

SPAR 27.313,Velkommen til et fagligt kvalitetsnetværk. Skriv til: info@akkreditering.dk

Dertil kommer deltagelse i netværksmøder 2-3 gange pr. år.

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

Gi’ LOS annonceafsnit

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33 64

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

Telefon nr. 66 11 88 34 Mail: er info@soderbergpartners.dk web: www.soderbergpartners.dk

juni 2018

•

los.dk Gi’LOS

Gi’ LOS annonceafsnit

Supervision Er du familieplejer eller driver du et opholdssted. Savner du praksisnær rådgivning, vejledning og supervision, målrettet børn og unge med særlige behov og behandlingsmæssige udfordringer? Vi er en tværfaglig supervisionsenhed bestående af psykolog, socialrådgiver, specialpædagog, m.fl.

Udlejningsejendom søger lejer. Der er 600 kvm i grundplan som indeholde spisesal/aula stor køkken gode baderum og 240 kvm på 1. sal.er indrettet med 9 værelser og 2 toiletter. Grunden er på 16000 kvm med masser af muligheder for udendørs aktiviteter. Den er beliggende ca.20 km syd for Herning. Ombygning vil være en mulighed. Mere information ring til Poul på tlf. 20237983.

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

kognitivpsykolog.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

Gi’LOS juni 2018

•

los.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Hvem holder jer i hånden, når I har mest brug for det? LOS og Topdanmark har sammen skabt en fleksibel forsikringsløsning, som sikrer rammen for jeres daglige arbejde. Samtidig udvikler vi løbende på vores aftale, så I altid er bedst muligt sikret. Ud over at sikre jeres opholdssted dækker vi blandt andet også udslusningssteder og jeres beboeres private ejendele. Ring allerede i dag og bliv opdateret på vores aftale og få et godt tilbud på jeres forsikringer.

53038 01.2018 CVR-nr: 78416114

70 15 85 85 Vi sidder klar til at byde jer velkommen.

På LOS’ generalforsamling den 17. april 2018 blev det vedtaget, at LOS’ nye navn og logo er:

Med navneskift til ”LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud” afspejler LOS i højere grad medlemmernes virkelighed anno 2018, hvor fordelingen mellem private/non-profit-medlemmer fordeler sig med ca. 30/70 %. Med ændringen til ”Landsorganisationen” ønsker vi samtidig at markere, at ”LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud” i dag er landets førende brancheorganisation for sociale tilbud med ca. 600 medlemmer. Ellers fortsætter vi videre ud af den fælles kurs med høj faglighed, professionalisme og engagement i sociale tilbud, der gør en forskel for udsatte og sårbare mennesker i Danmark.