Gi’ LOS
# 3 | 2021
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
SAMMEN OM VERDENSMÅL
”
Verdensmål handler også om den kerneopgave, der hver dag udføres på sociale tilbud.”
Stor opgave venter forude
Personalemangel er en udfordring for hele velfærdsområdet
Trin for trin guide
SÅDAN KOMMER I I GANG MED VERDENSMÅLENE
INDHOLD
”
Vi har et koncept, der hedder Fremtidsklassen”, hvor eleverne primært arbejder med økologi og genbrug.”
UDGIVER LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk
26
REDAKTION Poul-Louis Bøving Larsen Kommunikationskonsulent Nynne Haarby Web- og Medlemskonsulent Laust Westtoft Politisk- og Strategisk Chef DEADLINE NÆSTE NR. DEN 01.03.2022 ANNONCER OG PRISER Kontakt Poul-Louis Bøving Larsen pbl@los.dk Tlf: 92 82 38 87 FORSIDEFOTO Kosolovsky Rephuzentci LAYOUT Gua Studio TRYK Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket OPLAG 1200 stk ISSN: 2446-032X Titel: Gi LOS (Online version)
2 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
PLANET PROTECTION PÅ SKEMAET På Skolerne i Boserup har de integreret ”planet protection” i de andre skolefag. De oplever at det kan give eleverne håb, når de selv kan se at små ting gør en forskel.
56 #2 | 2021
DE FASTE
10
SOCIALE TILBUD OG VERDENSMÅL
04
STOR OPGAVE VENTER FORUDE En af de helt store udfordringer for socialområdet – og for velfærdsområdet i det hele taget – er den aktuelle mangel på personale.
VERDENSMÅL: TRIN FOR TRIN GUIDE Få inspiration til at komme i gang med Verdensmålene på dit sociale tilbud.
34
06
28 UDEFRA OG IND 58 ANNONCER
”Med projektet Sammen om Verdensmål vil vi gerne vise, at bæredygtighed og FN’s Verdensmål er relevante i en langt bredere forstand. At det eksempelvis også handler om borgernes sundhed, uddannelse og deltagelsen i lokalsamfundet.”
16
HVAD SKER DER HERFRA?
04 LEDER
20
DEL AF EN SAMMENHÆNG På Green Care er der fokus på at inddrage borgerne i bæredygtighedsaktiviteter. Det skaber mening og et helt nyt fællesskab.
FRIRUM I PSYKIATRIEN
TIMELINE – NY LOV OM SOCIALTILSYN
Paradigmeskift i gang på psykiatriske afdelinger, med fokus på at patienterne også har brug for aktiviteter og en meningsfyldt hverdag for at få det bedre.
Siden 2019 har der været politiske forhandlinger i gang på socialområdet, bl.a. med henblik på en ny lov om et styrket socialtilsyn. LOS har lavet en timeline, som skitserer de vigtigste begivenheder, sammenholdt med, hvad vi i LOS har været ude og markere os med undervejs.
08
A TEM
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
3
LEDEREN | DEN POSITIVE FORTÆLLING
LAD OS HUSKE HINANDEN PÅ DEN POSITIVE FORTÆLLING Mads Roke Clausen, Direktør i LOS
4 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
DEN POSITIVE FORTÆLLING | LEDEREN
EN AF DE HELT STORE UDFORDRINGER FOR SOCIALOMRÅDET – OG FOR VELFÆRDSOMRÅDET I DET HELE TAGET – ER MANGLEN PÅ PERSONALE. Rundt om i hele landet slås der stillinger op, som det ikke lykkes at finde kandidater til. Senest var det i oktober fremme i nyhederne, at hver fjerde opslåede stilling som socialpædagog ikke kan besættes. Selvom sociale tilbud ofte består af en bred medarbejdersammensætning med mange forskellige faglige baggrunde, er manglen på socialpædagoger en væsentlig indikator på de rekrutteringsudfordringer, der er på området. Dertil kommer udfordringer med personalefastholdelse samt sygefravær. Vi ved, at arbejdet på det specialiserede socialområde kan være rigtig hårdt og krævende.
EN STOR OPGAVE VENTER FORUDE Som det ser ud nu, bliver det i fremtiden kun sværere og sværere at rekruttere og fastholde personale, da der kommer til at være hård konkurrence om de få, der er. Det gør det selvsagt til en stor opgave at blive ved med at opretholde den rette faglighed og kvalitet, da de menneskelige relationer og det pædagogiske arbejde er det, der er det allermest afgørende for den rigtige hjælp til udsatte og sårbare borgere. Fra politisk side er der allerede opmærksomhed på området, og politiske tiltag vil naturligvis være en del af løsningen. Men der er også noget, vi selv kan gøre, som handler om at være med til at skabe en positiv fortælling.
OMRÅDET SKAL TALES OP Socialområdet skal tales op, så det bliver et mere attraktivt sted at arbejde. Det handler blandt andet om at få talt om,
hvordan vi bedst muligt leverer kvalitet og faglighed hver eneste dag til borgerne. Netop det skrev LOS et debatindlæg om i avisenAltinget i uge 43. Mediesager, om enkelte brodne kar i branchen, er noget, der hver gang påvirker hele området negativt. Samtidig interesserer sensationslystne journalister sig desværre sjældent for alle de mange gode historier, der findes ude blandt jer. Men ved at stå fast på vores værdier og insistere på en konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst muligt sætter borgeren i centrum, kan vi i fællesskab - skridt for skridt - styrke socialområdets image.
GLÆDEN VED AT LAVE NOGET MENINGSFYLDT Vi skal også huske på, at vi har et arbejde, der giver mening. Rundt omkring på de sociale tilbud knokler vi for at skabe en sammenhængende hverdag for sårbare og udsatte mennesker. Vi giver dem fodfæste i livet. Det er en positiv fortælling, og jeg tror det er vigtigt, at vi husker at rose hinanden for det arbejde vi laver og for den værdi vi skaber for den enkelte borger. En positiv fortælling bidrager til en sund arbejdskultur og styrker det kollegiale fællesskab. Og undersøgelser viser desuden, at glæden ved et meningsfyldt arbejde kan være en beskyttelsesfaktor mod stress. Husker vi hinanden på den positive fortælling om vores arbejde, så tror jeg på, vi har drivkraften til at nå rigtig langt sammen.
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
5
SOCIALTILSYN | HVAD ER DER SKET FREM TIL NU
LOVFORSLAGET OM STYRKET SOCIALTILSYN – HVORDAN PÅVIRKER DET DE SOCIALE TILBUD OG HVAD ER DER SKET FREM TIL NU? LOS har siden 2019 haft det som en topprioriteret politisk mærkesag at være en aktiv medspiller til at påvirke de politiske forhandlinger om lovforslag om styrket socialtilsyn. Både som direkte høringspart i de politiske forhandlinger og som aktiv meningsdanner.
Samtidig har vi arbejdet intensivt på, at loven ikke begrænser de ikke-offentlige sociale tilbuds muligheder for skabe den diversitet og mangfoldighed, som området har brug for. Det er bestemt ikke et lovforslag, som vækker entydigt positiv genklang, men vi er glade for, det er lykkedes os at få sat et tydeligt fingeraftryk.
LOS har stået fast på, at lovforslaget om styrket socialtilsyn skal udformes med afsæt i de sociale tilbuds virkelighed, og de ændringer, som foretages, reelt løfter kvaliteten på området.
AUGUST 2020 – APRIL 2021 Politiske forhandlinger pågår om styrkelsen af socialtilsyn og styrkelse af det økonomiske tilsyn.
APRIL 2021 Politisk aftale landes mellem Regeringen og støttepartierne. Enkeltmandsvirksomheder står, som resultat af aftalen, til at skulle omlægge til en selskabsform inden udgangen af 2024.
2019 S-Regeringen fremsætter forslag om øgede sanktionsmuligheder for socialtilsyn, ensartet tilsynspraksis, krav til private om omlægning til social selvejemodel, større krav til bestyrelsessammensætningen, offentliggørelse af økonomiske nøgletal og lederlønninger, skærpet krav til revision, mv.
6 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
LOS' bestyrelse vedtager en række overordnede politiske anbefalinger, der i større omfang skal sætte fokus på faglighed og kvalitet. LOS har med det afsæt bidraget til konkrete løsninger til de politiske forhandlinger.
LOS er grundlæggende tilfreds med aftalen, da en række af vores anbefalinger kan ses i aftalen, fx større ensartethed på tværs af de 5 socialtilsyn og en styrkelse af bestyrelserne. LOS finder det dog bekymrende, at mulighederne for iværksættere indskrænkes på socialområdet, pga. omlægning til en selskabsform.
HVAD ER DER SKET FREM TIL NU | SOCIALTILSYN
JULI 2021 – AUGUST 2021 Udkast til Lovforslag sendes i høring – nu også med støtte fra Venstre og Konservative Lovforslaget er nu slet ikke i overensstemmelse med den politiske aftale i april, og indeholder meget mere gennemgribende lovændringer.
LOS afleverer høringssvar i august (med input fra en bred medlemsfokusgruppe). Eksempler på en lang række kritikpunkter fra LOS høringssvar: Lovforslag udfordrer retssikkerhed for ledere og ejere Sanktioner overfor bestyrelser og ledere er alt for vidtgående Offentlige og private aktører stilles ikke lige Lovforslaget vil blive udgiftsdrivende for kommunerne. Offentlige og ikke-offentlige sociale tilbud pålægges markant øgede udgifter. Udgifterne skal indregnes i tilbuddenes budgetter, hvilket vil føre til markante takstforhøjelser
OKTOBER 2021 Ministeriet lægger op til en række justeringer og præciseringer af lovforslag.
LOS' holdning er, at det justerede lovforslag fortsat ikke følger den politiske aftale og fortsat virker overimplementerende. Det kan efter LOS’ opfattelse stadig ikke lade sig gøre at realisere det fremlagte lovforslag, på en måde der kan sikre kvalitet og et styrket socialtilsyn. LOS' kritikpunkter spænder bl.a. over: Kritik af krav til bestyrelsessammensætning, Kritik af karensperiode på 5 år for ledere og bestyrelsesmedlemmer i tilbud, der er bragt til ophør af socialtilsynet Kritik af at der overlades en stor skønsmargin til socialtilsynet, kritik af kort frist til ikrafttræden, kritik af forslaget om udfasning af personligt ejede virksomheder kritik af initiativer til styrkelse af ensartetheden (Læs mere på los.dk)
HVAD SKER DER HERFRA? LOS vil fortsat arbejde for at Social- og ældreministeren: Nedsætter et tilsynsråd Ensretter lovgivningen i lighed med andre sektorer Lemper vilkår for iværksættere Lemper vilkår for ledere Ensretter tilsynspraksis Indfører et nyt takstsystem
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
7
LANDSMØDE 2021 | PROGRAM
Af Niels Svanborg Journalist
8 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
Projekt ”Sammen om Verdensmål” har til formål at inspirere sociale tilbud til at gå i gang med at arbejde med FNs 17 Verdensmål. Det kan virke uoverskueligt og komplekst at komme i gang med at arbejde med de 17 Verdensmål. Derfor har LOS, støttet af Erhvervsstyrelsens Pulje, etableret en hjemmeside med en række helt konkrete værktøjer, der skal styrke de sociale tilbud i, skridt for skridt, at komme i gang med arbejdet, måle indsatserne og kommunikere resultaterne.
Hvorfor arbejde med verdensmål på sociale tilbud? Verdensmål handler om at gøre en mærkbar forskel for samfundet og verden. Det gør sociale tilbud allerede, det ligger i kerneopgaven at hjælpe borgere i sårbare og udsatte positioner. Så hvorfor bruge verdensmålene som platform, når vi allerede tager ansvar i vores dagligdag?, kunne nogen måske finde på at spørge. I LOS tror vi på at verdensmålene kan være en stærk strategisk medspiller og en måde at komme endnu længere med indsatserne, ved at sætte målsætninger på . Og når de mål er nået, sætte nye mål. Samtidig kan verdensmålene skabe en masse positive fortællinger om jeres sociale tilbud.
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
9
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
Laust Westtoft, politisk og strategisk chef i LOS
Steen Hildebrandt, professor emeritus, ph.d i organisations- og ledelsesteori har siden 2015 dedikeret sit arbejdsliv til at være ambassadør for FN’s 17 verdensmål
Astrid Carl arbejder som direktør og rådgiver i Verdensmål i virksomheden GreenMoves
10 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED VERDENSMÅL Verdensmål handler også om den kerneopgave, der hver dag udføres på sociale tilbud. Det er et af hovedbudskaberne i et nyt projekt, som skal hjælpe LOS-medlemmer til at arbejde med FN’s 17 Verdensmål. Verdensmålene rummer både for branchen og det enkelte tilbud mulighed for at vise den forskel, som sociale tilbud gør både på samfundsplan og for borgere i udsatte positioner, mener Laust Westtoft fra LOS. ”KLIMAINDSATS, STOP SULT, AFSKAF FATTIGDOM” Verdensmålene kan lyde fjerne fra hverdagen på et socialt tilbud. Men det behøver langt fra være sådan. Det mener Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef i LOS. Ifølge ham kan de 17 Verdensmål tværtimod vise sig at være meget tæt på den daglige kerneopgave på et socialt tilbud. Netop det håber han, at LOS' nye projekt Sammen om Verdensmål kan vise.
BEHOV FOR MERE ENKELTHED OG OVERSKUELIGHED ”Vi har måske haft en tendens til at tænke klima, biodiversitet eller plastforurening, når det handler om bæredygtighed og Verdensmål. Med projektet Sammen om Verdensmål vil vi gerne vise, at FN’s Verdensmål er relevante i en langt bredere forstand. At det eksempelvis også handler om borgernes sundhed, uddannelse og deltagelsen i lokalsamfundet,” siger Laust Westtoft og fortsætter:
”
Det at arbejde med Verdensmålene i en virksomhed igangsætter en proces, som fører til en bedre stemning, en anden kultur, et andet engagement, og en anden ansvarlighed i virksomheden”
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
11
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
”
Verdensmålene er en dagsorden, som vi som organisation og branche skal forholde os til. På samme måde som alle andre brancher og virksomheder verden over skal. Men det er også en mulighed for at vise branchens betydning og indsats. At vi er en central aktør netop i arbejdet med at skabe et samfund, der også socialt er bæredygtigt,” siger Laust Westtoft.
”Men vi må også erkende, at det for det enkelte tilbud er en stor opgave at skulle kunne overskue 17 Verdensmål og 169 delmål. Derfor er der brug for, at gøre opgaven mere enkel og overskuelig, og det håber vi, projektet kan hjælpe med.”
ARBEJDER ALLEREDE MED VERDENSMÅL Projektet Sammen om Verdensmål blev lanceret i september i år og består af en hjemmesiden www.sammenomverdensmaal. dk, der rummer inspiration og konkrete værktøjer. Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsens ”Puljen til fremme af samfundsansvar og verdensmålene målrettet små og mellemstore virksomheder”. ”Verdensmålene er en dagsorden, som vi som organisation og branche skal forholde os til. På samme måde som alle andre brancher og virksomheder verden over skal. Men det er også en mulighed for at vise branchens betydning og indsats. At vi er en central aktør netop i arbejdet med at skabe et samfund, der også socialt er bæredygtigt,” siger Laust Westtoft. Og den holdning er han ikke ene om. Astrid Carl arbejder som direktør og rådgiver i Verdensmål i virksomheden GreenMoves. Hun er ikke i tvivl om, at sociale tilbud allerede arbejder med Verdensmål. Det fortæller hun til podcasten Sammen om Verdensmål, som er udgivet af projektet.
12 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
”Jeg mener, at sociale tilbud allerede arbejder med Verdensmål 10 om at mindske ulighed, fordi det handler om at give borgere en tilværelse, der er ligeværdig i den forstand, at borgerne får udnyttet deres kompetencer og får et rigt liv som andre. Og på den måde mindsker det ulighed. Man kan naturligvis også arbejde med klima og verdensmål nummer 12 ”Forsvarligt forbrug og produktion”. Men der er måske andre mål, der er tættere på. ”Sundhed og Trivsel” er selvfølgelig også helt oplagt,” siger hun til podcasten.
KOMPAS FOR LEDELSEN Steen Hildebrandt, professor emeritus, ph.d i organisationsog ledelsesteori har siden 2015 dedikeret sit arbejdsliv til at være ambassadør for FN’s 17 verdensmål. I sit arbejdsliv har han spillet en stor rolle for ledelsestænkning og praksis i Danmark, og netop Verdensmålene ser han som en mere og mere central del for ledelse. ”For en virksomhed er Verdensmålene en mulighed for at få et bredere syn på virksomheden. Virksomhedens placering i verden og meningen med virksomheden. Det gælder for os alle, at vi søger mening. Og der er meget mening i arbejde med virksomhedens placering og engagement, og derfor tror jeg, at det at arbejde med Verdensmålene i en virksomhed igangsætter en proces, som fører til en bedre stemning, en anden kul-
Gå aldrig på kompromis med dit værdifulde arbejde Med Pleos intelligente firmakortsløsning får du overskud til det, der virkelig betyder noget. Få en nem og digital løsning ved hånden, så du slipper for at bøvle med kontantkassen, krøllede kvitteringer og delte betalingskort.
“Før Pleo brugte jeg 18 timer på noget ligegyldigt. Det gjorde, at jeg var meget bagefter. Nu bruger jeg 2 timer. Vi har været skufferne igennem efter opgaver til mig, fordi det går så hurtigt med Pleo.” LINE PEDERSEN, OPHOLDSSTEDET YGGDRASIL
Medlemmer af LOS får Pleo til 69 kr. om måneden per bruger (normalpris: 90 kr.). Prøv Pleo i dag
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
tur, et andet engagement, og en anden ansvarlighed i virksomheden,” siger han til podcasten Sammen om Verdensmål. Steen Hildebrandt anser Verdensmålene for at være et kompas for ledelse både nu og i fremtiden. ”Verdensmålene er ved at blive et kompas, som regeringen, Folketinget og enhver virksomhed har foran sig, når den træffer beslutninger og gennemfører de praktiske ledelsesrutiner,” siger Steen Hildebrandt, der igennem flere år har talt om begrebet bæredygtig ledelse. ”Jeg mener, at begrebet bæredygtig ledelse er relevant. Man kan i denne sammenhæng præcisere begrebet til at være en ledelsestænkning, at når man træffer beslutninger i bestyrelsen eller den daglige ledelse, så har man hele tiden et blik for, hvad konsekvenserne er på de 17 dimensioner, som FN’s Verdensmål handler om. Det er fx sundhed, uddannelse, ligestilling eller energiforbrug. Der er ikke noget hokus pokus i Verdensmålene. Det er let for enhver
14 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
virksomhed at undersøge, hvilke konsekvenser vores beslutninger har for de mål, som er særligt relevante for det, vi er i gang med,” siger Steen Hildebrandt i podcasten.
VISER VORES ANSVAR I det kodeks, som er udviklet for arbejdet med Verdensmålene er der blandt andet et punkt om, at ledelsen skal inddrage Verdensmålene i store beslutninger, ligesom bestyrelsen mindst en gang om året skal have Verdensmålene på dagsordenen. Men for Laust Westtoft er det vigtigt at understrege, at arbejdet med Verdensmålene ikke behøver at være en ekstra opgave for tilbuddene. ”Det står alle frit for, hvordan de vil arbejde med Verdensmålene. Og om de vil det. Men budskabet er, at man skal betragte det som en måde at skærpe sine indsatser på mange områder. Både i den direkte kerneopgave med borgerne men også i arbejdet med rammerne for tilbuddet, som fx bygningerne. Verdensmålene er på den måde et værktøj
til ledelse og kommunikation,” siger Laust Westtoft, der ser flere medlemsvirksomheder, der allerede arbejder seriøst med bæredygtighed. ”Vi har medlemmer, der i årtier har været drevet af stærke værdier inden for fx økologi og nu ser vi at klima og biodiversitet fylder. Her vil det være oplagt at bruge Verdensmålene som ramme for at kommunikere indsatsen. Men det kan også være på fx en indsats om borgernes fysiske aktivitet, spiseforstyrrelser, misbrugsbehandling, mental sundhed eller uddannelse. Alle er emner som kunne falde inden for arbejdet med Verdensmålene, og når vi bruger Verdensmålene, så viser vi samtidig omverdenen, at vi i branchen for sociale tilbud løfter en opgave, der handler om sammenhængskraft og social bæredygtighed i det danske samfund. Vi er en del af en fælles opgave, som ikke bare er vigtig herhjemme men i hele Verden,” slutter Laust Westtoft.
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
Hvad er FN’s Verdensmål? FN’s Verdensmål består af 17 konkrete mål og 169 delmål. De fokuserer ikke kun på klima, natur og bæredygtigt forbrug, men også på at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre god uddannelse, bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Og så handler de om at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og om at styrke internationale partnerskaber. Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at arbejde med Verdensmålene, der blev vedta-
get i 2015 på FN-topmødet i New York. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling i verden. Det involverer ikke bare stater og byer verden over, men også virksomheder og organisationer. På www.SammenOmVerdensmaal.dk finder du en gennemgang af de 17 Verdensmål, og på hvilken måde hvert mål kan være relevant at arbejde med for et socialt tilbud.
85% af vores brugere får øget livskvalitet. IBG er et digitalt livsstyringsværktøj for borgere med funktionsnedsættelser, støttepersoner og pårørende. En demonstration af IBG tager en time, og er gratis og uforpligtende.
Interaktiv Borgerguide
Ring til Chanette, Louise, Kristine, Jeppe eller Erwin på 3615 0520 Du kan også besøge borgerguide.dk for mere information.
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
15
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
TRIN FOR TRIN GUIDE:
SÅDAN KOMMER I I GANG MED VERDENSMÅL Projekt Sammen om Verdensmål tilbyder både inspiration og en række konkrete værktøjer. På www.sammenomverdensmaal.dk er der både podcast, artikler og en værktøjskasse med forskellige guides og workshops, som I kan anvende i arbejdet. Arbejdet er bygget op efter 8 trin fordelt på 3 workshops. Læs mere om de enkelte workshops på hjemmesiden.
Trin 1:
Trin 2:
I skal naturligvis som noget af det allerførste beslutte jer for, om I vil arbejde med Verdensmål. Og I skal træffe en række beslutninger om tilrettelæggelsen af arbejdet. I projektets værktøjskasse finder du en præsentation, som du kan bruge i det arbejde. Og du finder skabeloner til værktøjer. Uanset om I måske allerede har besluttet jer for at I vil arbejde med Verdensmål, så er det en god idé at sætte den beslutning på dagsordenen og få den talt ordentligt igennem. Det gør jer bedre i stand til at arbejde med de næste faser.
Det er medarbejderne, der skal arbejde med Verdensmålene i hverdagen. Derfor er det vigtigt at involvere dem fra start. Og det er en måde at skabe begejstring og mening med arbejdet. I kan eventuelt nedsætte en særlig gruppe af medarbejdere til arbejdet. I projektets værktøjskasse finder I en række workshops, som I kan afholde med medarbejderne eller udvalgte medarbejdere.
Træf beslutningen
16 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
Involver medarbejderne
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
Trin 6:
Sæt konkrete mål for arbejdet og følg op
Trin 3:
Selvom der er 17 Verdensmål, så skal I ikke arbejde med alle. Vælg 1–3 Verdensmål, som I vil fokusere på. Begynd eventuelt med et mål og suppler med flere mål senere hen. I projektets værktøjskasse finder I en workshop, som kan hjælpe jer med at finde de Verdensmål, som er relevante for jer
Hvis I skal ændre noget, er det vigtigt at have et mål. Det gælder også når I arbejder med Verdensmål. Samtidig er det jeres måde at dokumentere jeres arbejde med Verdensmålene og vise værdien af det. Men det er også vigtigt, at det er mål, som er nemme for jer at administrere og ikke kræver for meget daglig registrering. Til dette arbejde finder I i værktøjskassen et særligt Målskema, som kan inspirere jer, når I skal sætte mål for arbejdet.
Trin 4:
Trin 7:
Identificer og vælg 1-3 verdensmål, og eventuelt delmål, som I vil fokusere på
Find de konkrete aktiviteter Når I senere skal sætte konkrete mål, er det vigtigt med konkrete aktiviteter inden for de valgte Verdensmål. Det kan være helt enkle aktiviteter over en kortere periode eller det kan være længerevarende projekter med langsigtede mål. I værktøjskassen finder I et forslag til en workshop, hvor I kan udvikle aktiviteter. Her er også et særligt ideskema, som hjælper jer til at komme rundt om en række centrale beslutninger og refleksioner, når I udvikler jeres aktiviteter.
Trin 5:
Overvej om og hvordan I kan inddrage borgerne Der er mange gode grunde til at inddrage borgerne på jeres tilbud. Det kan enten være direkte eller indirekte. En af fordelene er, at det herved nemmere bliver en del af jeres kerneopgave og pædagogiske hverdag. Dette er et af punkterne i udviklingen af aktiviteter.
Implementer aktiviteterne, følg op og evaluer jeres indsats Når I er kommet godt i gang med arbejdet, så skal I selvfølgelig sørge for at følge op og evaluere. Sørg for at I har besluttet på forhånd hvordan og hvornår, så arbejdet ikke går i stå.
Trin 8:
Kommuniker om jeres arbejde med Verdensmål Verdensmålene er også et kommunikationsværktøj. I har udviklet konkrete aktiviteter og sat konkrete mål inden for et Verdensmål. Derfor er det oplagt at kommunikere om jeres arbejde. Både for at vise omverdenen jeres engagement, men også for at inspirere andre. Sørg for at jeres kommunikation er konkret og knytter sig til konkrete aktiviteter og mål. I kan se mere om dette på www.sammenomverdensmaal.dk.
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
17
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
VERDENSMÅL 3: MÅLEPUNKTER FOR SUNDHED OG TRIVSEL Verdensmål 3 er et af de verdensmål, som især er oplagt at arbejde med for sociale tilbud. I den danske oversættelse af Verdensmålene www.2030-panelet.dk/voresmaal er der nævnt en række målepunkter under dette verdensmål, som har relevans for arbejdet i et socialt tilbud.
SPØRGSMÅL I KAN STILLE JER: 1. Kan vi intensivere vores arbejde med sundhed og trivsel? 2. Kan vi sætte mere fokus på borgernes kost? 3. Kan vi sætte mere fokus på motion og bevægelse hos borgerne? 4. Kan vi styrke borgernes mentale sundhed yderligere? 5. Kan vi øge indsatsen for at forebygge og behandle misbrug? 6. Kan vi øge vores fokus på borgernes sexliv? 7. Kan vi øge vores fokus på familieplanlægning, oplysning og uddannelse for borgerne?
Eksempler på mål: Alle borgere skal have individuel vejledning om sundhed og kost (hvor ofte og hvornår) Alle borgere skal have en misbrugssamtale (hvor ofte og hvornår) Alle borgere skal bevæge sig (antal tid) hver dag (eller
Se mere på www. sammenomverdensmaal.dk
18 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
Stort velbeliggende sommerhus i Begtrup Vig på Mols
Kongslejren ligger på Begtrupvig Strandvej 47, Knebel med direkte adgang til stranden og på en 5000 kvm stor grund.
Flere og flere kommuner arbejder med verdensmålene
Huset er meget velegnet til kurser, personaledage osv. for en personalegruppe (max. 17 personer) eller ferietur for en mindre gruppe børn. Yderligere information, priser, billeder og booking kan findes på Kongslejrens hjemmeside:
Kongslejren.dk
I knap 9 ud af 10 kommuner arbejder man nu med FN’s verdensmål. Det viser en rundspørge fra KL blandt samtlige 98 kommuner. Klima, bæredygtige byer og sundhed prioriteres af flest kommuner, og der indgås i vid udstrækning partnerskaber med især virksomheder og civilsamfundet for at opnå konkrete resultater. Som motivation for at arbejde med verdensmålene peger 79 procent af kommunerne på, at en bæredygtig udvikling har stigende betydning på den kommunalpolitiske dagsorden, mens 75 procent mener, at arbejdet med verdensmålene kan fremme dialog og samarbejde med lokale aktører i form af virksomheder, civilsamfundsorganisationer og borgere. Endelig mener 65 procent, at kommunen har et medansvar for at give jorden ordentligt videre til de næste generationer.
Kilde: KL Momentum
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
19
Foto: Zoe Schaeffer - Unsplash
Foto: Zoe Schaeffer - Unsplash
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
OM GREEN CARE GROUP Green Care Grup beskæftiger sig med en bred målgruppe og tilbyder STU og beskæftigelse indenfor landbrug, natur- og vildtpleje, hestelinie, værkstedslinie, have og ejendomsservice. Samtidig tilbyder Green Care Group rehabilitering og psykoterapeutisk behandling for psykisk sårbare borgere. Længerevarende botilbud (SEL § 108) Midlertidigt botilbud (SEL § 107) Socialpædagogisk støtte i eget hjem (SEL § 85) Bofællesskaber med træning i at bo i eget hjem (SEL § 66, stk, 1 nr. 5 og § 107) Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU (Lov 564) Særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud (LAB § 32)
Af: Niels Svanborg
Ressourceforløb Kollegieboliger/lejligheder med personlig støtte.
20 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
Illustrationer: I denne artikel er der anvendt eksempelfotos
Foto: Zoe Schaeffer - Unsplash
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
NATUREN ER VORES PÆDAGOGISKE VÆRKTØJ – derfor passer vi på den Naturen er et vigtigt redskab i arbejdet for og med udsatte mennesker. Og derfor er det også en bærende værdi at passe på naturen og naturens ressourcer. Det er filosofien i Green Care Group, der har en række tilbud for udsatte unge og voksne. Bæredygtighed er derfor blevet en del af hverdagen for både borgere og ansatte, fortæller Susan Knage Møller, der er forstander og pædagogisk leder
”For os er det en helt grundlæggende værdi, at vi værner om de ressourcer, vi har, og at vi i dagligdagen anvender og udnytter dem på bedste måde. Det er gennemgående i både vores drift og vores pædagogiske tilgang, og derfor er det ikke noget, vi ser som besværligt eller en ekstra indsats. Det ligger i vores DNA, ” siger Susan Knage Møller, Udover at bære virksomhedens navn er Green Care, eller social farming, som konceptet også kaldes, både herhjemme og internationalt en bred definition for de socialpædagogiske og terapeutiske interventioner, der i behandlingen anvender både grønne og dyreassisterede metoder. Derfor er bæredygtighed en central del af konceptet.
NATUREN HELER Green Care Group koncernen består i dag af en række mindre virksomheder, der aktivt arbejder med Green Care konceptet og udviklingen af socialpædagogiske projekter og indsatser.
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
21
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
Foto: Philippe Oursel - Unsplash
Alle tager afsæt i natur, grøntsagsproduktion, ægproduktion og samarbejde med familielandbrug, samt daglig drift af socialpædagogiske institutioner med fokus på livskvalitet og meningsfuld beskæftigelse. ”Naturen heler, og den giver ro, værdi og mening. Det aktiverer sanserne på så mange måder. Man kommer ud i luften og lyset. Man bliver naturligt træt, når man bruger sin krop. Næsten alle sanser er dækket. Derfor er en også et oplagt værktøj at anvende som socialt tilbud. Vi arbejder terapeutisk med dyr, især heste kan noget særligt for psykisk sårbare. Dyrene skal passes, og det kalder på et ansvar hos den enkelte. Der er noget ud over dig selv, og noget som betyder noget. Når du står op om morgenen, så er der et dyr, der venter på dig,” siger Susan Knage Møller, der også nævner landbrugsdriften som en vigtig ramme for borgernes hverdag og identitet. ”Det giver rigtig god beskæftigelse for borgerne. Især fordi vi driver det økologisk. Når du går sammen med en hakke og en skovl, så er man sammen på en god måde. Man snakker godt,
22 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
når man går og hypper kartofler. Og personalet og borgerne er sammen om den samme opgave. Det er ikke sådan, at personalet bare står og sætter borgerne i gang. Det er også derfor, borgerne kaldes medarbejdere. Det giver en arbejdsidentitet. Og det giver en følelse af at bidrage til samfundet,” siger Susan Knage Møller.
EN DEL AF EN SAMMENHÆNG Grøntsagerne, som bliver dyrket og høstet, bliver både brugt til eget forbrug og solgt i gårdbutikken. Og netop den proces fra frø til handel har en stor betydning for borgerne, fortæller Susan Knage Møller. ”De følger jo hele processen fra frøet bliver købt, jorden bliver gjort klar, til det skal holdes og høstes. Og så bliver det måske syltet og til sidst købt. Det gør dem stolte af deres arbejdsplads. At de har lavet dette. At de kan noget,” siger Susan Knage Møller, der nævner en anden positiv effekt.
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
”
Foto: Zoe Schaeffer - Unsplash
(…)personalet og borgerne er sammen om den samme opgave. Det er ikke sådan, at personalet bare står og sætter borgerne i gang. Det er også derfor, borgerne kaldes medarbejdere. Det giver en arbejdsidentitet. Og det giver en følelse af at bidrage til samfundet”
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
23
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
Foto: mk. s - Unsplash
Foto: Dwi Agus Prasetiyo - Unsplash
”Folk kommer og handler i gårdbutikken og får et positivt indtryk af det, vi laver. For vores forhold til lokalområdet har det en stor betydning. Og vi har et fantastisk lokalområde. Det mærker borgerne også. De er måske vant til at blive peget fingre ad, men pludselig mærker de, at de er en del af en sammenhæng,” siger Susan Knage Møller.
vores egen skraldegeneral, som er en borger, der går rigtig meget op i sorteringen og godt kan være efter de andre, hvis de gør det forkert,” siger Susan Knage Møller.
EGEN SKRALDEGENERAL Green Care er netop nu i gang med en proces, hvor man omlægger til fuld økologisk drift. Og om ét år får man så det røde Ø-mærke, så grøntsagerne er certificerede økologiske. Og netop arbejdet med økologi og bæredygtighed fylder stadig mere hos Green Care.
”Vi har borgere, der helst vil have genbrugsmøbler. Og der er flere af borgere, der selv går og samler affald i fritiden. Jeg tror, det handler om, at det er meget håndgribeligt og nemt at forstå. Og selvom det selvfølgelig er meget positivt, så skal vi også have fokus på de borgere, som ikke går op i det. Det må ikke give konflikter eller være et pres. For nogle borgere er vi jo bare glade, hvis de selv tømmer deres skrald. Så løftede pegefingre har vi ikke her,” siger Susan Knage Møller, der ser bæredygtighed som en del af en virksomhedskultur.
”Det, at passe på naturen, er en bærende værdi i vores filosofi om Green Care. Det bliver vi hele tiden bedre til. Det handler om at bruge tingene til, de er brugt op, om at genbruge det, der kan genbruges og om at undgå madspild. Men vi kan også mærke, at det fylder mere og mere for borgerne. Et godt eksempel på det er skraldesorteringen, som de går meget op i. Vi har
24 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
På Green Cares tilbud i Sødinge har man ligefrem fået sin egen sorteringscentral og er trådt ud af den kommunale affaldsordning, så man kan sortere endnu mere.
Derfor opererer Green Care Group også med tre bundlinjer, når det kommer til bæredygtighed. Social bæredygtighed, økologisk bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed.
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
”
Det må ikke give konflikter eller være et pres. For nogle borgere er vi jo bare glade, hvis de selv tømmer deres skrald. Så løftede pegefingre har vi ikke her”
HANDLER OM ORDENTLIGHED ”Vi taler med borgerne om, hvordan vi behandler jorden ordentligt. Og selvom det måske er en dråbe i havet, så kan man godt gøre det, fordi det betyder noget, når alle tænker på samme måde. Det handler også om at give borgeren ansvar. Nogle har måske været vant til, at andre tager sig af problemerne. Men det er nemmere at forstå, at det ikke nytter noget at alle smider noget i naturen, og derfor har man også selv et ansvar,” siger Susan Knage Møller.
Hun råder andre sociale tilbud til at være bevidste om deres formål og intention, når de sætter fokus på arbejdet med bæredygtighed som en del af hverdagen. ”Det handler om ordentlighed – ikke om at tjene penge. Der er ingen smutveje. Derfor skal man afklare, hvad man vil. Vil man være med til at skabe rammerne for at arbejde med bæredygtighed samtidig med, at man har til formål at skabe gode liv? Man skal mene det,” slutter Susan Knage Møller.
Alt den energi du har brug for – samlet ét sted Hos OK har vi alt det, du har brug for. Og vi har altid et godt tilbud. Ring og bestil på 70 12 12 33 eller ok.dk – døgnet rundt.
ok.dk/erhverv
Bestil på 70 12 12 33
Få tilbud på Fyringsolie Smøreolie Diesel El Naturgas Varmepumper
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
25
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
26 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
Af: Mette Oscar Pedersen og Niels Svanborg
PLANETENS OVERLEVELSE ER PÅ SKOLESKEMAET Økologi, kompostbunker og genanvendelig plast. Ingen af disse begreber er fremmede for eleverne på Skolerne i Boserup. Her er faget “Planet Protection” nemlig på skoleskemaet og integreret i mange af fagene. Kombiner det praktiske med det teoretiske og søg partnerskaber på uddannelsesinstitutioner, lyder nogle af rådene til at sætte bæredygtighed på skoleskemaet. ”Vi mener, at det er vigtigt at engagere eleverne i en bæredygtig livsstil. Alle eleverne lærer derfor om bæredygtighed. Det er med til at give eleverne en følelse af håb, når de ser, at selv små ting kan gøre en forskel.,” siger Ole Tarp, der er skoleleder på Skolerne i Boserup.
“Vi har et koncept, der hedder Fremtidsklassen”, hvor eleverne primært arbejder med økologi og genbrug, og det giver dem en klar fornemmelse af, at de også selv har et ansvar for at leve bæredygtigt,” siger han.
Skolerne i Boserup består af en række forskellige tilbud til børn og unge, som har behov for et anderledes skoletilbud, opholdssted eller begge dele. Herudover er der weekendaflastning og STU.
FRIVILLIGE MEDARBEJDERE INSPIRERER ELEVERNE Det er ikke kun skolens egen kompostbunke, eleverne får viden om gennem undervisningen. Skolerne i Boserup har indgået et partnerskab med Roskilde Universitet. Herfra får de frivillige undervisere og medarbejdere til at komme og lære eleverne om Planet Protection. De frivillige kommer ikke kun
I alle tilbud er fokus på bæredygtighed og naturen helt centralt, fortæller Ole Tarp.
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
27
TEMA | SAMMEN OM VERDENSMÅL
fra RUC. Skolerne i Boserup er en del af et større netværk, der hedder WWOOF (world wide opportunities on organic farms), som sender frivillige fra hele verden, der kommer for at hjælpe med skolens økologiske landbrug. Helena Veldt, der er lærer i fremtidsklassen, har selv studeret Climate Compliance (Klimatilpasning) i Caribien i 6 måneder og lært meget om realiteten i verden. teoretisk og praktisk, og hun mener, at alle skoler burde undervise i Planet Protection. Den viden bruger hun nu i undervisningen.
ALT DET PLASTIK VI FÅR MED HJEM “Når eleverne først begynder at få en forståelse for, hvordan vi behandler vores jord, bliver de i første omgang fortvivlede. Men det hjælper dem at se, at man selv kan gøre noget. Vi lever i en verden, hvor man ikke kan købe noget i supermarkedet uden at få plastik med hjem. Det er svært at forstå,” siger hun. Lige netop plastikken har eleverne brugt meget tid på. De har blandt andet fulgt et projekt, hvor en forsker fra Ålborg Universitet samarbejder med Carlsberg om at lave en genanvendelig flaske.
PARTNERSKABER GIVER GENSIDIG GLÆDE I Boserup forsøger man at passe Planet Protection ind i næsten alle skolefag på skemaet.
28 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
“Vi bruger det alle de steder, hvor det kan passes ind. I engelsk, historie, matematik og geografi. Og så bruger vi nogle af vores morgensamlinger til at folk kan komme ind udefra og fortælle om deres arbejde med bæredygtighed,” siger Martin Larsen, der også er lærer på skolen. Eleverne er til stede i lokalmiljøet for at arbejde med bæredygtighed. Det kan være for at lave aktioner, hvor de samler cigaretskodder, men det kan også være at komme ud på skoler og fortælle om deres arbejde. ”Vi har en plan om at komme ud til skoleklasser med blandt andet de PowerPoints, som vi har fået af RUC-studerende med overskrifterne bæredygtighed og økologi,” siger Ole Tarp. For selvfølgelig er livet på Skolerne i Boserup 100 procent økologisk, og de vil meget gerne lære fra sig. “Vi mennesker er nødt til at forstå, at vi er en del af naturen, og hvis ikke vi begynder at indse, at vi er en del af biodiversiteten, går det galt. Vi er nødt til at organisere os på en anden måde. Planet Protection burde være et skolefag på alle skoler,” siger Ole Tarp. Skolerne i Boserup arbejder nu på at få det grønne flag, som er Friluftsrådets undervisningsprogram for uddannelse i bæredygtig udvikling med natur, miljø og udeliv.
SAMMEN OM VERDENSMÅL | TEMA
BOSERUPS 6 GODE RÅD TIL AT SÆTTE BÆREDYGTIGHED PÅ SKOLESKEMAET Gør skolens elever mere bevidst om miljøet og skabe grønne initiativer, der hjælper med at beskytte miljøet; 1. Anvend genbrug i skolens og elevernes daglige liv 2. Hjælp eleverne med at få indsigt i nutidens miljøkrise 3. Kombiner det praktiske med det teoretiske 4. Lær eleverne, hvordan forbrugere, produktions virksomheder og myndigheder kan arbejde sammen for at opnå et mere bæredygtigt samfund. 5. Få eleverne til at deltage, ikke kun i bæredygtige projekter, men væk også interessen for landbrug, dyreavl og naturen. 6. Få frivillige til at deltage i projekter på skolen og få herigennem mere viden og erfaring inden for landbrug og bæredygtige projekter. Vi har samarbejdet med WWOOF (Worldwide Opportunitie s on Organic Farms)
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
29
LANDSMØDE | SÆT KRYDS I KALENDEREN
Sæt kryds i kalenderen
LOS LANDSMØDE 28. - 29. MARTS 2022 Tilmeldingen er ikke åben endnu – men vi opfordrer til at sætte kryds i kalenderen for det næste Landsmøde i 2022 allerede nu – 28.-29. marts 2022. Vi er i fuld gang med at planlægge et spændende og fagligt stærkt landsmøde. Vi giver naturligvis besked så snart tilmelding er åben og programmet er på plads.
30 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
HAR DU EN GOD HISTORIE? | LANDSMØDE
PSSST!
HAR DU EN GOD HISTORIE?
Forbrugernes fortrukne En hurtig, sikker og hygiejnisk opvaskemaskine - din tryghed i hverdagen
Vi ved, I på jeres sociale tilbud gør en kæmpe stor forskel hver eneste dag for borgere i udsatte og sårbare positioner. De historier synes vi er værd at blive fortalt – for de gode historier fortjener at fylde i mediebilledet. Derfor vil vi gerne bringe jeres historier på vores sociale medier løbende. En god historie kan eksempelvis handle om - en af jeres nuværende eller tidligere borgere, der har klaret sig godt, måske har fået en ny hobby, nyt job, startet på en uddannelse, flyttet hjemmefra, mv.
Overholder myndighedernes krav Ring 4327 1510 Miele Professional. Immer Besser.
Græsted AdministrAtion
Alt du skal gøre er: Send en kort tekst på 100-150 ord til Kommunikationskonsulent Poul-Louis på: pbl@los.dk (Gerne med et citat fra borgeren) Vedhæft et eller flere fotos i god kvalitet
BettinA
ZAnGenBerG revisor
Larsensvej 6
3230 Græsted
bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243
På forhånd mange tak. Vi håber der er mange af jer, der har lyst til at bridrage med jeres gode historier. Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
31
NYT FRA LOS | MEDLEMMER
VELKOMMEN TIL NYE LOS MEDLEMMER I 2021 LOS har i 2021 budt velkommen til disse 19 sociale tilbud (pr. 2. nov. 2021)
Birkebo STU og Bostøtte Mariagerfjord
Forza Herning
Bofællesskabet Søstrene Frederikshavn
Hjerterumhus Høje-Taastrup
Bosted Lykkebo Aalborg
Horisonten I/S Stevns
Botilbuddet Aktivkollegiet Hellebæk Fonden Helsingør
Klub Camille ApS Egedal
Den Selvejende Institution Fjordlivet Ringkøbing-Skjern
Opholdsstedet Løven Holbæk
Den Selvejende Institution Vangagergaard Nyborg
Pederskolen Næstved
Specialskolen Bramsnæsvig øgn- og aflastningstilbud ApS Lejre
Stedet Skole og dagbehandling Lejre
Søstjerneskolen København
Stenagerhus ApS Slagelse
Yderbyskolen ApS Odsherred
Dyrlægegården Kalundborg
Faktor5 ApS Tårnby
Fonden Tårnvej Vejle
Fonden Bofællesskabet Rosenhøj Kalundborg
32 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
Så du kan koncentrere dig om det der er
VIGTIGST
Socialpædagogisk fagsystem GDPR Compliant Kartotek Journal Opgavestyring, mrshjul Mødeplan, timeregnskab og arbejdstidsregler Ledige- og byttevagter
over over
380
Institutioner
mere end mere end
10000
Brugere
Kvalitetsmodel Fillagrinn Adgangsopsætninn Skemaopbygning og evalueringsskemaer Efektmmling og progressionsmmlinn Gratis telefonsupport
Pris fra kun
504 kr
pr mdr ekskl moms
Videomanualer Medi inhmndterinn
info@planner4you.dk
Internt beskedsystem
www.planner4you.dk
Kalender og pmmindelser
Engelsholmvej 33n
Løbende ba ku(
DK-8940 Randers SV
Online løsning, platformsuafhængiC
Tlf: +45 88 13 81 20
... Og meget mere
Foto: laura adai - Unsplash
UDEFRA OG IND | ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK
Af Niels C. Svanborg, projektleder og journalist Socialt Indblik Illustrationer: Patienter og brugere af Centerterapien, Oringe Psykiatriske Hospital
Tak til Socialt Indblik for denne artikel
LOS BRINGER HER EN ARTIKEL FRA 2021 FRA ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK. Om Socialt Indblik: Socialt Indblik har til formål at udbrede ”bedre og mere journalistik om socialt arbejde og indsatsen for socialt og psykisk udsatte børn, unge og voksne. Journalistik der er konstruktiv og giver plads til nuancer, kompleksitet og kreativ fortælleglæde. Socialt Indblik vil være mediet for alle, der interesserer sig for nyheder og særligt faglig viden indenfor den sociale sektor med fokus på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne.”
34 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK | UDEFRA OG IND
EN NORMAL HVERDAG PÅ EN PSYKIATRISK AFDELING. ER DET HELT SKØRT? De psykiatriske patienter skulle behandles og udskrives efter kort indlæggelse. Og derfor lukkede man for 20 år siden værksteder og andre aktiviteter på de psykiatriske afdelinger. Nu er de på vej tilbage som en del af behandlingen. Fordi det virker. ”Vi mangler noget at lave – særligt om aftenen og i weekenden”. Sådan stod der på det såkaldte forbedringskort, som ofte hang på de forbedringstavler, som Lotte Frost passerede på gangene på de psykiatriske afsnit. Psykiatrisk afdeling på Glostrup Sygehus. Lotte Frost var efter nogle år i det private erhvervsliv blevet ansat som kvalitets- og forbedringschef i Psykiatrisk Center København, som er det største psykiatriske center i Danmark. Og nu havde hun sin daglige gang i en verden, som på flere måder chokerede hende. ”Jeg var chokeret over de fysiske rammer. Et trist og ikke særligt inspirerende miljø. Patienterne var dårlige, og havde meget lidt at tage sig til udover fjernsynet. Det var meget tydeligt at tiden gik med at ryge, sidde i sofaen, ryge og se tv. Og forbedringskor-
tet hang der som et tydligt bevis,” fortæller Lotte Frost, der i dag ikke længere er ansat i psykiatrien. For tre år siden stiftede hun organisationen Håb i Psykiatrien, hvis formål er at støtte aktiviteter i psykiatrien. Hun ville være med til at ændre det, hun havde set i psykiatrien. Hvordan det gik, vender vi tilbage til.
MERE END BARE TIDSFORDRIV I stedet begynder vi et helt andet sted. Omgivet af en smuk park med gartneri og gamle træer ligger det psykiatriske hospital i Vordingborg, Oringe. Hospitalet, der er bygget i 1850’erne, minder på én gang om en svunden tid i psykiatrien og den moderne
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
35
UDEFRA OG IND | ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK
Alicia, Kysset - Akryl på lærred. Fra Forårsudstillingen 2020
psykiatri. Her i psykiatriens fortid, hvor det i øvrigt hed et sindssygehospital, var tid for indlæggelsen var en helt anden faktor end i dag. Derfor skulle der være plads til adspredelse i natur og med kreative sysler under de lange indlæggelser. I dag er det bag de gamle mure et moderne psykiatrisk hospital. Men på ét punkt adskiller hospitalet sig fra mange andre psykiatriske hospitaler rundt om i Danmark. De kreative værksteder har som nogle af de eneste i Danmark overlevet både sparerunder og nutidens korte indlæggelser. I dag bliver værkstederne anvendt som en integreret del af behandlingen af de psykiatriske patienter. Men det har krævet, at netop virkningen af de kreative aktiviteter kunne for-
36 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
klares som mere end bare en hyggelig time i selskab med en klump ler eller oliemaling. Det fortæller Helle Andrea Pedersen, der er leder af Centerterapien på Oringe, som rummer de forskellige kreative værksteder, café og en genbrugsbutik, hvor brugerne af centerterapien kan sælge deres arbejde eller købe brugt tøj og ting Helle Andrea Pedersen har nemlig ikke blot formået at holde de kreative værksteder åbne, men også at udvikle Centerterapien. ”Vi kunne se, at mange af de kreative værksteder lukkede rundt om i landet. Derfor indså vi, at vi måtte synliggøre vores arbejde på en anden måde, hvis vi ikke skulle lide samme
ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK | UDEFRA OG IND
Lisbet, Forårsblomster - Akryl på lærred. Fra Forårsudstillingen 2020
skæbne. Vi lavede udstillinger sammen med brugerne og lavede blandt andet et katalog fra vores udstillingen, hvor eksempelvis kunstnerne forklarede, hvad kunsten gjorde ved deres angst. På den måde kom der ord på betydningen,” fortæller Helle Andrea Pedersen.
IKKE KUN ET MENNESKE MED PSYKIATRISK DIAGNOSE Sammen med seniorlektor, Bodil Winther Hansen, Københavns Professionshøjskole satte hun gang i et forskningsprojekt, der samtidig var en del af Bodil Winther Hansens ph.d. studie på Lunds Universitet. Forskningsprojektet skulle
blandt andet besvare spørgsmålene: Hvilken værdi har de kreative aktiviteter? Hvilken trivsel giver de? Giver kreative aktiviteter et bedre hverdagsliv? Og de svar bruger Helle Andrea Pedersen i dag i arbejdet. ”Vores forskning viser, at det styrker ens hverdag i øvrigt. Og det styrker opfattelsen af os selv som menneske. At man ikke kun er et menneske med en psykisk diagnose, hvor diagnosen fylder det meste. Men at man er et menneske, der kan noget. Også selvom nogle af brugerne er meget syge, og deres sygdom er altoverskyggende. Med de kreative processer kan man finde et niveau, hvor alle kan være med. Selv på en dårlig dag. Vi kan graduere det helt ned. Det er meget vigtigt, at man kan
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
37
UDEFRA OG IND | ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK
give mennesker med en alvorlig psykisk lidelse mulighed for at være aktiv med noget, der ikke stiller så store krav. Krav er noget af det, der stresser allermest. Derfor handler det om at finde en balance mellem krav og formåen, og det kan man med de kreative processer,” siger Helle Andrea Pedersen. Koblingen mellem aktiviteterne i centerterapien og behandlingen på afdelingen er en vigtig pointe for Helle Andrea Pedersen. For det er netop det, der betyder, at meningsfulde aktiviteterne er mere end blot tidsfordriv eller hygge.
Foto: crystal Jo
”Det, vi laver her i Centerterapien, er en del af behandlingsplanen. Det er en del af aktiviteterne og samarbejdet med ergo- og fysioterapeuterne samt kontaktpersonerne på afdelingen. Vi læser og skriver i journalen. Det betyder, at vi ved, hvad formålet er, når patienterne kommer her. Det står i behandlingsplanen. Før i tiden var det mere diffust. Det
38 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
kunne være, at de gerne ville afledes fra tanker, have tiden til at gå, eller komme ud af afdelingen. Nu er det blevet mere kvalificeret, fordi vi ved, hvad det kan. Det er godt, at der er et formål. Det kan være en del af deres recovery, som giver et godt grundlag for den dialog, vi har med patienten. Men der skal stadig være rum til det helt enkle formål. For det skal give mening for patienten. Og det er helt individuelt. For nogle kan det være at gå i gang med en kreativ aktivitet, for andre måske det sociale samvær og for en tredje er det måske nok bare at sidde i hjørnet og se lidt på. Man skal både have lov til at være aktiv eller inaktiv.” siger Helle Andrea Pedersen.
NORMALITET IND I HVERDAGEN Et af de steder, hvor nogle af de mest syge og behandlingskrævende patienter i psykiatrien befinder sig, er på Rigshospitalet psykiatriske afdeling 6112.
I daglig tale den lukkede psykiatriske afdeling, og hvis det skal være officielt ”Intensivt afsnit”. Et navn, som ifølge afdelingens overlæge Lykke Pedersen, indimellem giver anledning til lidt forvirring for både patienter og pårørende. Lykke Pedersen har været i psykiatrien siden 80’erne. De fleste år på lukkede afdelinger. Her på den lukkede afdeling er patienterne ofte indlagt i uge- eller månedsvis og får derfor med tiden en hverdag på afdelingen. Men en hverdag som for mange mangler et indhold. ”Når patienterne kommer her, så har de det svært dårligt, og er måske mest optaget af en psykotisk verden eller sig selv. De har svært ved at relatere til medpatienter og personale. Men i takt med at de får det bedre, så får de en slags hverdag. Men der er ikke så meget at fortage sig. Der er mange, der siger, at de er begyndt at ryge efter, de er blevet indlagt. Så går de udenfor og ryger
ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK | UDEFRA OG IND
med de andre og drikker noget kaffe, og så går de igen ud og ryger og drikker mere kaffe. Der er en fysioterapeut og en ergoterapeut på afdelingen, men det er for lidt til, at dagene kan gå på en ordentlig måde,” siger Lykke Pedersen. På afdelingen har der de sidste år været en række særlige aktiviteter, efter projektet ”Frirum i Psykiatrien” rykkede ind på afdelingen. Projektet er startet af Søren Magnussen, der selv er tidligere indlagt på afdelingen og nu ansat af Region Hovedstaden Psykiatri med det formål at bringe aktiviteter og – som Søren Magnussen selv siger det - normalitet ind på afdelingen. Projektet er fornylig beskrevet i DR-programmet ”Lys på den lukkede”. ”Jeg kan huske, at før projektet startede brokkede jeg mig over afdelingens have. Den var kedelig, grå og uden planter. Men inden man havde set sig om, så kom de kørende fra Tivoli med
overskydende planter. Det var ikke bare to kasser. Det var et helt vognlæs. Og pludselig tog det fart. Aktiviteterne har været alt fra at sidde og læse op af bøger til musik og bål i haven. Og patienterne har været rigtig glade for det. Søren Magnussen har jo en anden rolle end jeg som læge. Det er rart, at der er noget andet, som ikke gør det så kedeligt og ubehageligt at være indlagt. Patienterne er glade, når der sker noget. Bare det, at nogle sætter sig sammen og siger ”nu gør vi det her”, betyder noget. Man får talt sammen, og det bringer også glæde ind,” siger Lykke Pedersen, der gennem mange år i psykiatrien har set et udækket behov for aktiviteter. ”Der er tidligere lavet undersøgelser om, hvad der sker med patienter, der er indlagt i længere tid. Der sker det, at de taber deres færdigheder. Det vil sige, at man stort set ikke kan finde ud af at lave en kop kaffe, lave mad eller finde ud af, hvordan hverdagen efter ind-
læggelsen skal fungere. Så jo længere tid, man er indlagt, jo værre. Så der er absolut behov for, at der sker noget, når patienterne er indlagt,” siger Lykke Pedersen.
KAN NEDBRINGE BRUGEN AF TVANG I Centerterapien har Helle Andrea Pedersen lige som Lykke Pedersen også mærket, at indlæggelserne i dag er kortere. Men det er ifølge hende langt fra et argument for færre aktiviteter. Også her støtter hun sig til forskningen. ”Det er lige så vigtigt, når man er indlagt 10 dage, som når man er indlagt fem måneder. Selvfølgelig er der nogle andre krav ved en indlæggelse på fem måneder, og det skal planlægges anderledes. Men vi kan ikke tale os fra det hele. Vi skal også være aktive. Hverdagen skal hænge sammen med det, man taler om i behandlingen og med medi-
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
39
Foto: Kevin McCutcheon
UDEFRA OG IND | ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK
cinen. Man skal afprøve, hvad giver ro, og man har brug for at strukturere dagen. Det at skulle noget andet på afdelingen er vigtigt, så man ikke bare sidder og venter på. at medicinen virker. Man skal gøre sig erfaringer,” siger Helle Andrea Pedersen.
HVORDAN KOMMER JEG I BEHAG? På Odense Universitetshospital møder man som patient allerede ved akutmodtagelsen på Psykiatrisk afdeling en ergoterapeut, der som noget af det første arbejder med at hjælpe patienten til at finde ro gennem sansemotoriske stimulering. Det fortæller Bodil Fauerskov, der er funktionsleder for socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter på Psykiatrisk Afdeling i Odense. Her har hun været ansat siden 1994 og fulgt udviklingen i brugen af aktiviteter i psykiatrien på tæt hold. Det store skift i arbejdet med aktiviteter i psykiatrien kom med aftalen i 2014 mellem Regeringen og Regionerne om at halvere brugen af tvang i psykiatrien. Det betød blandt andet, at Region Syd måtte gribe i den værktøjskasse, der indeholdt metoder til at hjælpe patienterne med at finde ro. Det har været både konkrete fysiske, kreative og som noget nyere sansestimulerende aktiviteter.
40 Gi’ LOS - LOS.dk | # 3 | 2021
”Vi brugte tidligere rigtig meget tid på undersøgelser af hvilke færdigheder, som patienterne ville have brug for, når de blev udskrevet. Det betød, at der var mindre fokus på virkningen af aktiviteterne her og nu. Siden vi efter 2014 begyndte at arbejde målrettet med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, har vi arbejdet mere og mere med sanseintegration. I dag er fokus på effekten her og nu, og hvad der kan skabe ro og livsmestring efter indlæggelsen,” siger Bodil Fauerskov og nævner et konkret eksempel. ”Tidligere var vi som ergoterapeuter aldrig inde hos en bæltefikseret patient. Men det er vi i dag. Vi giver sansestimuli i form af eksempelvis dufte eller musik, hvor målet er at give ro og balance for patienten. Men det kan også være i begyndelsen af patientforløbet, hvor vi kan hjælpe patienten til at finde ro inden en samtale med lægen”. Det er særligt det sansestimulerende arbejde, der har vundet indtog de senere år på afdelingen. Men det betyder langt fra, at de mere fysiske og kreative aktiviteter så er gledet i baggrunde. De senere år er der på den psykiatriske afdeling sket et markant skift i brugen af både kreative og fysiske aktiviteter. Der er blandt andet blevet etableret sansepark, fitness- og bold-
ONLINEMEDIET SOCIALT INDBLIK | UDEFRA OG IND
spilsrum og her er både køkken og kolonihave, hvor patienterne kan være aktive. Ligesom Helle Andrea Pedersen fra Centerterapien ser Bodil Fauerskov også stor værdi i dette arbejde. Men også det kræver, at man involverer sig i aktiviteten, så de bliver til mere end blot aktiviteter, der skal få tiden til at gå. ”Det behøver ikke have et formål i sit selv, når man laver aktiviteten. Eksempelvis kan vi sagtens se en film eller lytte til en koncert. Men så kan man efterfølgende tale om, hvad det gav patienten? Gjorde det dig rolig? Eller vi kan tale om, hvordan patienten havde det, da hun gik over i badmintonhallen, og hvordan havde hun det, da hun gik tilbage? Det handler meget om at kombinere aktiviteten med en samtale, der fokuserer på, hvordan patienten får det behageligt med sig selv. Hvordan kommer jeg i behag? Er der noget, jeg skal holde mig fra? Og det kan vi gøre, uanset om patienten er indlagt lang eller kort tid,” fortæller Bodil Fauerskov. Bodil Fauerskov mærker da også i dag en helt anden anerkendelse fra ledelsen i Regionen af, at aktiviteterne har en særlig afgørende betydning. ”Jeg tror, der er mange, der tidligere har set der her som flødeskum. Som noget vi godt kunne undvære. Skulle man tidligere spare penge i psykiatrien, kunne man frygte, det ville blive ergo- eller fysioterapien. Men det tror jeg ikke længere. Der er sket en forandring – i hvert fald her. Jeg har svært ved at tro, at nogle i dag ville benævne det som flødeskum. Det er blevet mere anerkendt som en væsentlig brik i behandlingen, fordi det har en klar effekt,” fortæller Bodil Fauerskov.
PATIENTENS STEMME Lykke Pedersen fra Rigshospitalet ser også tegn på, at holdningen til aktiviteter på de psykiatriske afdelinger igen er ved at vende. En af årsagerne er ifølge hende, at man er ved at erkende, at satsningen på distriktspsykiatrien ikke kan dække alle patientgrupper i psykiatrien. Som Lykke Pedersen siger, så er tanken god, men den er urealistisk. Der vil stadig være mange, der har brug for at være indlagt. Og derfor er afdelingerne nødt til at se på indholdet i de indlagtes hverdag. ”Jeg håber, at det vender, og vi erkender, at vi skal have flere aktiviteter på afsnittene. Og det er også det, der er sket de senere år. Fordi man kan se, at patienterne har brug for at
være indlagt længere end man troede. Så der sker noget rundt omkring. Det er alt fra fysiske aktiviteter til kunst, maling eller musik,” siger Lykke Pedersen. Tilbage på kontoret i København hos Håb i Psykiatrien sidder Lotte Frost og ser på de mange ansøgninger om støtte til aktiviteter. På bare tre år har hun sammen med bestyrelsen opbygget en forening med tre lønnede medarbejdere. Lotte Frost mærker hver dag et stort ønske fra både personale og patienter om støtte og inspiration til aktiviteter. Både patienter og personale kan i foreningen søge midler til aktiviteter, ligesom de kan booke besøg af musikere og andre kulturpersonligheder. Hertil har foreningen etableret en MotionsCaé for brugere af distriktspsykiatrien i Nimbusparken på Frederiksberg. Listen over aktiviteter og projekter vokser hele tiden. Lotte Frost er ikke i tvivl om, at behovet for aktiviteter er stort. Men også behovet for, at psykiatrien over en bred kam ændrer holdning til, hvad aktiviteterne kan, og hvorfor de er så vigtige for patienterne. ”Jeg indså, at jeg kunne gøre en større forskel udefra end indefra. Det undrede mig jo, at det forbedringskort fik lov til at hænge på tavlen uge efter uge, uden at nogen gjorde noget. Men der var så mange forskellige svar og undskyldninger, når jeg tog det op. Det handlede både om ressourcer og mandskab, men også om at patienterne alligevel ikke ville. Jeg har også hørt den med, at det var godt, at de kedede sig. At kedsomhed er sundt. Eller at de bare sætter sedlen op for at få opmærksomhed. For mig var det patientens stemme. Og den er vigtig. Vi har at gøre med mennesker, som tydeligt kan mærke, at manglen på aktiviteter ikke gør dem godt. Og de siger det højt. Længere er den ikke,” siger Lotte Frost.
Artiklen er udgivet af Socialt Indblik Socialt Indblik er et projekt, der vil skabe et helt nyt medie med god, konstruktiv og levende journalistik om socialt arbejde og indsatsen for socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Se mere på www.socialtindblik.dk
#3 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS
41
ANNONCEAFSNIT
ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdi grundlag. Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift. CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK
Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere
Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk Tlf. 29 25 40 17
ANNONCEAFSNIT
Kurser & Workshops, Karriererådgivning Strategi & HR, Bestyrelsesudvikling Rådgivning & ledelse www.schiottmanagement.dk • 40 58 85 57 • jakob@schiottmanagement.dk
Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA
Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C
T +45 60 18 77 27
Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk
Anno
Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.
Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.
Fordele for
Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring
Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse
Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018
Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner
Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk
Annonce_GiLos_213x276.indd 1
02-03-2018 09:47:11
DANMARKS BEDSTE OG MEST FLEKSIBLE PERSONALESIKRING Helt ny brugervenlig personalealarm der er målrettet bosteder, hvor man ønsker optimal sikkerhed og tryghed til personale. Aktiveres alarmen indendørs, positioneres medarbejderen i forhold til de installerede sendere, og aktiveres alarmen udendørs, positioneres medarbejderen via Google maps. Uanset om medarbejderen er inden- eller udendørs, har personalealarmen og alarmmodtageren mulighed for at snakke sammen. Som de eneste på markedet kan vi ligeledes koble personalealarmerne sammen med jeres eksisterende låsesystem*, således at information om, hvilken bolig eller bygning medarbejderen befinder sig i, også sendes ud med alarmen. Foruden personalealamer kan diverse sensorer, epilepsialarmer, vandrealamer m.m. også tilkobles til IntelligentCARE kaldesystemer. Alarmen sendes til de telefoner, der har installeret vores IntelligentCARE app. I bestemmer selv antal telefoner og alarmflow.
• • • • •
Kan anvendes både inden- og udendørs Har indbygget samtale Holder strøm i op til 48 timer Automatisk besked om lavt batteri Bæres i sikkerhedssnor rundt om halsen, eller som klips i tøjet • Alarmer modtages via IntelligentCARE app
PRISER
Personalealarm med indendørs positionering: DKK 600,Personalealarm med inden- og udendørs positionering og samtale: DKK 3.000,Indendørs sender: DKK 5.000,Drift af løsning samt support fastsættes på baggrund af institutionens størrelse. *Forudsat at det låsesystem I har installeret, kan integreres ind i vores IntelligentCARE kaldesystem.
KONTAKT Henrik Klode | T: 20 76 19 43 | hk@intelligentcare.com
LOS_annonce_2021.03.indd 1
• Kan anvendes både inden- og udendørs • Bæres i sikkerhedssnor rundt om halsen,
som armbånd eller som klips i tøjet • Er vandtæt (IP67) • Har indbygget batteri, som ikke skal skiftes
Se video omkring overfaldsalarm www.intelligentcare.com
15-02-2021 15:41:29
41:29
For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde
Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling. Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning. Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk
P R O F E S S I O N E LT OG MENNESKELIGT OVERSKUD
ANNONCEAFSNIT
- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk
Få specialiseret juridisk rådgivning Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på. HOS HJULMANDKAPTAIN møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive i forbindelse med bl.a. ansøgnings- og klagesager, retssager, generel erhvervsdrift og forholdet til offentlige myndigheder og Socialtilsynet. Kontakt Niels Vase eller Martin Holmgaard Thomsen for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk
ANNONCEAFSNIT
Næstegenerationskærlighed fra dig til mig - og til alle dem efter os
Nu kan du gøre din pension endnu mere klimavenlig. Så sparer du ikke alene op. Du bidrager også til en mere bæredygtig fremtid for dine børn og børnebørn. Dét er næstegenerationskærlighed. Tak.
Se hvordan på pfa.dk
ANNONCEAFSNIT
De nyoprettede pladser er fordelt på: Fonden Familiecentret LL. Nørremark - §66.2 og §107 og Bostedet Oasen - §108
NYH
7 nyo ED prette pladse de r
Neuropædagogikhuset
Målgruppen MÅLGRUPPEN er børn, unge og unge voksne, der har brug for en specialiseret indsats på grund af omfattende dysfunktioner i hjernen. Årsagerne til denne dysfunktion kan være mange:
Neuropsykologi og neuropædagogik NEUROPSYKOLOGIEN klarlægger hjernens forskellige centres betydning for vores færdigheder samt, hvad der kan føre til skader i hjernen: iltmangel under fødslen, stærk omsorgssvigt, trafikulykker etc.
Højresidede hjerneskader på grund af for tidlig fødsel, føtalt alkoholsyndrom, bilulykker eller tidlig sygdom.
NEUROPÆDAGOGIKKEN siger, at man skal træne det, et hjerneskadet menneske oplever succes med. Ved at træne de stærke sider, kompenseres for de svage.
Diffuse hjerneskader på grund af grov omsorgssvigt. Diagnosticerede, psykiatriske lidelser, herunder ADHD og autisme samt udviklingshæmning.
Leder Vibeke Monnick 21 44 92 67
NEUROPÆDAGOGIKHUSET har en bred vifte af tilbud i Odsherred. Opholdssted, undervisningstilbud for børn og unge, STU, dagtilbud, §103 og §104 beskæftigelse og aktiviteter, skærmet tilbud, botilbud efter §107 og §108 og kurser i neuropsykologi og (praktisk) neuropædagogik. Vibeke og Leif Monnick Nielsen plus deres store familie udgør fundamentet i organisationen. Sammenhold, kærlighed og omsorg er koblet med professionalitet og neuropædagogisk faglighed. På tværs af ”huset” er der en fælles ånd, fleksibilitet og vilje til forandring – og en ihærdighed, der betyder, at man aldrig giver op. Målet er at hjælpe hver enkelt til at finde sin plads i livet.
53232 dec 2020
Alle har brug for nogen at holde i hånden.
Som medlem af LOS gør I en positiv forskel for udsatte børn og voksne i Danmark, men I kan også selv få brug for en hjælpende hånd – efter en brand, indbrud eller andre uheld. Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige behov. Vi dækker blandt andet jeres beboeres private ting. Kontakt os allerede i dag og få del i fællesskabet og fordelene – ring 70 15 85 85.
LOS Pension
Firmapension målrettet medarbejdere og ledere hos LOS´ medlemsvirksomheder
RTM A/S
RTM er pensionsmægler for LOS , og RTM er eksklusiv pensionsmægler for LOS’ rammeaftale om firmapension til LOS’ medlemsvirksomheder. LOS’ rammeaftale med PFA om LOS Pension sikrer og giver mulighed for, at LOS’ medlemsvirksomheder kan opnå storkundefordele og attraktive vilkår om pensionsopsparing og pensionsrelaterede forsikrings ydelser til medarbejderne. Hvis du ønsker at høre med om LOS Pension, er du meget velkommen til at kontakte det særlige LOS Team hos RTM.
Kontakt LOS-teamet: Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Telefon: +45 43 53 14 44 Email: MAIL@RTM.DK WWW.RTM.DK RTM samarbejder med KA - Annonce ud af huset.indd 2
Tlf. +45 4353 1444 Mail: LOS@RTM.DK
04-03-2021 07:53:33