Gi los indhold nr 3 2016 samlet

38-40

12-14 Indhold: En krise kan opstå, når man som virksomhed står med et akut problem, der samtidig vækker stor interesse i medierne.

De faste:

08 S FI rapport Inspiration til interne skoler

04 06 06 07 44

12 Matchkonsulenterne 16 Sundhedsloven §215a 20 Foreningen Det Sociale Netværk Etablerer nyt vidensnetværk

Leder LOS info Medlemsfordele Nye medlemmer i LOS Annoncer

26 Efterværn Efterværn – det er vigtigt 27 ”Man skal være kunstner” Oplæg om økonomi til unge 28 N yt samarbejde hjælper unge til at forstå forsikringer 30 P ressehåndtering 32 L ederuddannelse 34 P as på dig selv og den anden i højkonflikter Hvordan undgås vold og magtanvendelser 37 EPR - Portugal EPR Annual Conference 21.-22. september 2016. 38 F orvent intet til gengæld 41 Virksomhedsbesøg i Nordjylland 42 M etodeudviklingsprojekt skal stoppe gråzoneprostitution Flygtninge 43 F agligt voksenårsmøde 2016

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Emdrupvej 115A, 5. 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk

Redaktion Michael Graatang ansvarshavende Tlf. 61 28 03 17 Deadline næste nr.: Ultimo januar 2017

Forside Colourbox Annoncer og priser kontakt is@los.dk tlf. 70 23 34 00 Layout WAYPoint Communication

ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version) Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket

Leder:

Under belejring af pressen

december 2015 begyndte de første rygter at nå LOS’ sekretariatet, om at ”journalistiske gravergrupper” overvejede at kaste sig over vores område – nu igen, igen og igen, tænkte jeg. Da vi har særdeles dårlige erfaringer fra de mange gange tidligere, hvor ”journalistiske gravergrupper” har arbejdet på vores område, begyndte vi i LOS at opbygge et defensivt presseberedskab. Vi ved fra tidligere erfaringer, hvor medlemsvirksomheder har måtte lukke eller er blevet væsentligt reduceret, at det kan gå meget hårdt og brutalt ud over såvel medlemsvirksomhederne som sårbare børn, unge og voksne, der i nogen grad har fået forstyrret deres behandling og daglige liv. Vi kender til eksempler, hvor børn og unge stadig er mærket af det, de har været udsat for eller har været en del af - hvor pressen har gået hårdt på børn og unge og deres bolig og venner mv. Det er for mig helt naturligt, at pressen viser vores område interesse. Vi løser en særdeles vigtig samfundsopgave for det offentlige, og hjælper kommunerne med at opfylde deres forsyningsforpligtigelse. Vi private leverandører har ca. 17 % af det samlede marked, og håndterer ofte de meget ”tunge” personsager, hvor mange andre har givet op. Vi har desværre set sager, hvor det i yderste konsekvens kan være med livet som indsats. En naturlig følge af det er, at det ofte er betydelige pengebeløb, der flyttes rundt med, når de fornødne personaleresurser skal sættes ind. I løbet af foråret 2016 begyndte de første meldinger om negativ presseaktivitet mod vores medlemmer at nå LOS-sekretariatet. Der blev på landsplan anmodet om et betydeligt antal aktindsigter hos socialtilsyn, arbejdstilsyn, kommuner, fagforeninger, styrelser og ministerier m.fl. Det

Vi fik hurtigt en fornemmelse af, at Monday ikke havde en egentlig sag, men forsøgte at konstruere en sag.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

stod os ret hurtig klart, at det hovedsagelig var journalister fra produktionsselskabet Monday Media, der arbejder for TV 2 med underholdningsprogrammet Operation X, der begærede om aktindsigt. I LOS forstærkede vi beredskabet og samarbejdet med de berørte medlemsvirksomheder, ligesom vi indledte et tæt samarbejde med de private ikkemedlemmer og kommunale institutioner, der var ”i samme båd”. Vi begyndte et tæt samarbejde med journalister, der havde erfaringer med at arbejde i ”gravegrupper”, og som selv havde været ”undercover” i lignende sager. Vi fik hurtigt en fornemmelse af, at Monday ikke havde en egentlig sag, men forsøgte at konstruere en sag. Som vi tidligere har set konstrueret fiktion, der ikke har noget med det virkelige liv hos borgerne på opholdsstederne at gøre. Fiktion der alene tjener til underholdning og forargelse hos seerne, der efterlades med et indtryk af, at det er virkelighed, der vises. I Monday’s jagt på at finde en sag eller noget, der kunne være ”rygrad” i en Operation X udsendelse, fik vi meldinger om særdeles ”beskidt” journalistisk arbejde. Jeg troede ikke helt, at det kunne passe – var TV 2 via Monday virkelig villig til at gå så langt. Det skulle vise sig, at vores værste forestillinger blev mere end indfriet – desværre. Hen over sommeren tog ”belejringen” til, og det var tydeligt, at det nu hovedsageligt handlede om to steder, hvor der blev gået tættere på. Medarbejdere, tidligere medarbejdere, psykisk syge børn og unge, familiemedlemmer og tidligere kærester er blevet ”kimet ned” og nogle har direkte følt sig intimideret – de svageste er gået helt i ”spåner”, og der forestår nu et større behandlingsmæssigt opfølgningsarbejde. I et tilfælde har en journalist oplyst, at han ønskede stedet lukket! I andre tilfælde oplyser de unge, at journalisten - hun har lovet dem ”guld og grønne skove”, hvis de ville udtale sig eller medvirke i Operation X udsendelsen. Udokumenteret er det af journalisten til en ung oplyst: ”der sker mange uretfærdigheder og ulovligheder på stedet” dette følges op af løfter om hjælp til sagsanlæg mod opholdsstedet, hvis den unge ville medvirke – og stillede en stor erstatning i udsigt. Denne

form for ”rosin pædagogik” er velkendt, og det er let for en journalist at narre et psykisk sygt barn – men hvor er det dog sølle og usselt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det muligvis er derfor, at Operation X og lignende programmer så forholdsvis ofte har bedrevet ”rosin pædagogik” på vores område – når det nu er så let. Da det på et tidspunkt efter vores opfattelse gik for vidt, hvor blandt andet en yngre pige blev ”kidnappet” og kørt væk i en bil uden stedets vidende - for timer efter at blive afleveret igen, hvor hun kunne berette, at journalister havde udspurgt hende, besluttede vi at samskrive en bekymringsskrivelse til TV2’s direktør, hvor vi henledte opmærksomheden på god presseskik mv. Hen over efteråret var optagevognene i gang, og vi har set nogle af de spørgsmål, der stilles. De har ofte karakter af: ”Hvornår er du holdt op med at slå din kone”? Fuldt op af: ”Hvorfor slog du hende så hårdt”? Vi har ikke noget imod, at pressen interesserer sig for vores område, men det vi anfægter, er de grænseoverskridende og intimiderende metoder, der er brugt i denne sag. Og det har virkelig overrasket mig at Monday på den måde ”misbruger” børn og sårbare personer, og ikke har øje for, at de faktisk i nogle tilfælde skader deres behandling på en måde, der kan række mange år frem. Disse børn og unge har brug for og krav på en særlig omsorg og beskyttelse, der naturligvis skal afvejes op imod vigtigheden af fiktiv underholdning til aftenkaffen. Nu tror vi ikke, at journalisterne fra Monday hverken er uvidende eller onde mennesker, der ønsker at gøre nogen ondt, men resultatet af deres handlinger gør ondt – også unødigt ondt hos børn, unge og personale på stederne. Jeg tænker, der er tale om velmenende journalister, der egentlig ønsker at gøre noget godt for de svageste børn og unge, og som er blevet ”fartblinde” i deres iver for at konstruere en TV-egnet sag, og som har lyttet lidt vel meget og ukritisk til tidligere ansatte, tidligere beboere og har talt med forældre

i sager, hvor tilbud og barn ikke har passet godt sammen. I deres iver efter at gøre noget godt, er de så komet til at skræmme, skade og ”misbruge børn”, hvoraf nogen har alvorlige psykiske diagnoser – det er ikke ok. Her sidst på efteråret har Monday meddelt de to steder, der var mest i fokus, at de ikke vil indgå i udsendelsen. Vi er naturligvis rigtig glade for, at Monday på den måde forsøger at begrænse skaderne. Skader er der jo sket, det kan ikke laves om, men at nogen hos Monday har fået øje på den journalistiske ”fartblindhed” – og bremset op med eftertænksomhed og har stoppet, det vi opfatter som journalistisk ”misbrug” af børn – det er godt. Tak for det! Monday har nu på ny begæret aktindsigt hos to af vores medlemsvirksomheder, ligesom vi har indikationer på, at nogen har forsøgt at få en ”muldvarp” placeret hos et af vores medlemmer – så historien fortsætter tilsyneladende! Kære medlemmer af LOS. Jeg ved, at I hver dag gør jeres absolut bedste for nogen af de svageste og mest sårbare i vores samfund. De af jer jeg har mødt, giver ofte mere end man kan forvente i arbejdet med udsatte borgere. Ingen er uden fejl – heller ikke vi, men vi må og skal gøre alt, hvad vi kan for at arbejde for værdierne: Faglighed, engagement og professionalisme. Vores adfærd bør være, så vi til enhver tid kan tåle ”skjult uredigeret kamera”. Glædelig jul og godt nyt år.

Med venlig hilsen Michael Graatang Direktør i LOS

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

LOS info

Husk:

VED DU, at du som medlem af LOS… • h ar en unik mulighed for at stå i

første række, når kommunerne skal finde et godt anbringelsessted. Kommunerne bruger LOS’ medlemsdatabase som et redskab til den gode anbringelse.

• f rit kan gøre brug af LOS’ faglige

konsulenter, der, med deres specialviden om drift af social virksomhed herunder godkendelse hos Socialtilsynet, udvikling af din virksomhed mm., kan være en vigtig sparringspartner for dig i din hverdag.

• f rit kan gøre brug af LOS’

juridiske konsulenter, der, med deres indgående viden om lovgivningerne indenfor det sociale område, kan rådgive dig, så din virksomhed til enhver tid arbejder optimalt inden for lovgivningens rammer.

• k an få din rådgivning telefonisk,

personligt eller via LOS’ hjemmeside www.los.dk, hvor rådgivningen er bygget op i forhold til hvilken ”livsfase”, man som socialt tilbud befinder sig i. Det vil sige, om man er i opstart, drift, udvikling eller under ophør.

• t re gange om året modtager LOS’

medlemsblad, der indeholder faglige artikler om emner, der er ”oppe i tiden”.

• h ar mulighed for at deltage i LOS’

fagkurser, konferencer, årsmøder, dialogmøder, fyraftensmøder m.m., der udover det faglige indhold også vil give dig en unik mulighed for at udvide dit netværk.

Næste nummer af Gi’ LOS nr. 1, 2017 udkommer Primo marts

• h ar adgang til en skræddersyet

lederuddannelse på diplomniveau.

• h ar stemmeret på LOS’ årlige

generalforsamling. Det sikrer dig medindflydelse på din interesseorganisation.

• er med til at sætte de sårbare og

udsatte i Danmark på den politiske dagsorden. LOS er, med sine ca. 600 medlemmer, en indflydelsesrig aktør på den politiske scene.

• er medlem af Danmarks største

private interesseorganisation for sociale virksomheder, og at du med dit medlemskab også tager hånd om dine borgere, medarbejdere og bestyrelse.

• bliver en del af et givende fagligt

og socialt netværk på tværs af fagområder og kommunegrænser.

VIDSTE DU AT… Vores kollektive ulykkesforsikring dækker beboere der ikke selv har en ulykkesforsikring med hjemmefra Bestyrelsesforsikringen automatisk dækker underlæb. Du får dækningen fra 1.390 kr.med en sum på 1 millon. Rejseforsikringen automatisk dækker både beboerne og medarbejderne ved rejser. Vi dækker ligeledes afbestilling, hvis en medarbejder bliver syg.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Vidste du at… Din pensionsordning indeholder en livsforsikring, hvor du via en begunstigelse, selv kan bestemme, hvem der skal modtage udbetalingen. Din pensionsordning indeholder en forsikring mod kritiske sygdomme, så du får udbetalt en sum penge, såfremt man får stillet en af de i policen nævnte diagnoser. Din Pensionsordning indeholder en “tab af erhvervsevne” forsikring, så du får udbetalt en del af din løn, såfremt du bliver længerevarende sygemeldt, som følge af en sygdom eller ulykke.

Nye medlemmer i LOS siden sidst PS.NU Odense

Barndomshjemmet Odense

Solglimt Odsherred

Opholdsstedet Åbo Kalundborg

Initiativet NextStep ApS Frederikshavn

Kernen Vordingborg

Hejdeshus Ringsted

Bostedet ASLA Høje-Taastrup

Concura Skolen Holbæk

Comeback Program København

Concura Aflastningstilbuddet Holbæk

Bofællesskabet Solglimt Herning

Fonden Huset Scheving Ikast-Brande

Bofællesskabet Reinsholmgård Halsnæs

Botilbuddet Stjerneskud Hjørring

Fristedet Gedser Guldborgsund

Velkommen til nye medlemmer

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

SFI rapport

SFI-inspiration til interne skoler

Fra lektiecafeer drevet af frivillige til nye, fleksible indskrivningsformer. Ny rapport giver et positivt billede af interne skolers arbejde med elevernes faglighed og fungerer samtidig som idékatalog.

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

lem alt om mange års talen om interne skoler som såkaldte ”opbevaringssiloer” for anbragte børn og unge. SFI har besøgt otte døgninstitutioner og opholdssteder, og det er der kommet rapporten ”Anbragte børns skolegang på intern skole” ud af. Rapporten roser de otte tilbud for at have skolegangen og fagligheden i fokus. Rapporten giver sig ikke ud for at være effektforskning eller en egentlig evaluering – forskerne beskriver alene det, de så ved besøgene og hørte i samtaler med forstandere, skoleledere, lærere og pædagoger. Rapporten videregiver en lang række forskellige måder, de otte steder griber

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

arbejdet med skolegangen an på, hvad enten det er i indslusningen, undervejs i forløbet, eller når eleverne skal udsluses til folkeskolen igen. Det er forskernes tanke, at rapporten dermed kan fungere som et idékatalog for andre interne skoler – men at også øvrige faggrupper, der arbejder med udsatte børns skolegang, kan kigge med og lade sig inspirere. Endelig trækker rapporten nogle af de dilemmaer og udfordringer op, som de interne skoler står over for – lige fra elevernes behov for både undervisning og omsorg til vanskeligheden for små skoler med at udbyde den fulde fagpakke og samarbejdet med den lokale folkeskole om udslusning.

Under indslusningen Børn og unge, der anbringes uden for hjemmet – måske akut – skal hjælpes ekstra, så deres skolegang ikke glider dem af hænde i et ofte tumultarisk forløb. På Chr. IX’s Børnehjem har personalet gode erfaringer med en lektiecafé drevet af den nærliggende Christianskirkens frivillighedskorps. Cafeen ligger umiddelbart efter aftensmaden tre dage om ugen og kan dermed – skriver SFI – være med til at hjælpe de interne skolers arbejde med at leve op til folkeskolereformens øgede krav til skoledagens længde. På Godhavn tager et særligt visitationsteam sig af at sikre, at elevgrundlaget matcher skolens ekspertise, normering og fysiske rammer.

Hostruphøjs interne skole arbejder systematisk med at sikre, at elevoverleveringen fra den tidligere skolegang understøtter elevens faglige udvikling bedst muligt, bla med et fast overleveringsmøde. På Bøgholts interne skolebruger nye elever de første tre uger på et indslusningsforløb i rotation mellem skolens tre værksteder. Det sikrer eleven en skånsom overgang og lærerne får mulighed for selv at vurdere den nye elev med henblik på holdindplacering. Indsatser under skolegangen En række af institutionerne arbejder med praktiske læringsmiljøer, fx værkstedsundervisning. En enkelt – Orøstrand – har derudover en dyrepark, der indgår aktivt i undervisningen og behandlingen. De praktiske læringsmiljøer har mange fordele. En af dem, der sjældent nævnes, er Bøgholts og Orøstrands bevidste arbejde med at lade skolens unge formidle deres viden til verden udenfor – fx tager Bøgholts unge ud og underviser i smykkefremstilling, mens Orøstrands elever kan uddanne sig som dyreguider og vise parkens besøgende rundt. Hostruphøj og Godhavn arbejder systematisk med elevplanerne. Fx bruger Hostruphøj elevplanen meget aktivt i det daglige arbejde med at styrke elevernes faglighed og laver en tæt opfølgning, hvilket øger lærernes bevidsthed om, hvad målet er for den enkelte elev. Den Gamle Brugs’ interne skole bruger 9. og 10. klassesprøverne som et synligt mål for de unge. Bøgholt har oprettet en særlig afgangsklasse, der ligner en ”almindelig” 9. klasse for at styrke elevernes

FAKTA OM SFI RAPPORTEN Rapporten „Anbragte børns skolegang på intern skole“ udkom 24. august 2016. Den kan downloades gratis fra www.sfi.dk/publikationer

interesse for at gøre en indsats i skolen, og det er ”sejt” blandt eleverne at gå i denne. Skovgårdens interne skole har god erfaring med at praktisere sanseintegration, baseret på den neuroaffektive udviklingspsykologi. Denne bruges af personalet til at nedregulere et barns ”arousal”, lige som man også i musiklokalet kan få elever beroliget ved at de mærker rytmen fra trommesæt som trykbølger i kroppen.

idékatalog over gode arbejdsmetoder. De har også reflekteret over den virkelighed, de har mødt de otte steder. Hørt om økonomiske og organisatoriske udfordringer som resultat af øgede krav til fagligheden og størrelsen af de interne skoler, om en målgruppe med børn og unge med – bevisligt – større udfordringer, om faldende elevtal på grund af folkeskolereform og målsætning om øget inklusion.

Forskerne fra SFI har ikke kun s krevet et idékatalog over gode a rbejdsmetoder. De har også reflekteret over den virkelighed, de har mødt de otte steder. Organisatoriske tiltag Skovly Skole bruger sit netværk på en lokal folkeskole og andre institutioner i nærområdet aktivt. Sparring om undervisning, udveksling af fagligt materiale, møder om de af børnene, der går i ekstern skole mm. To af Skovlys elever undervises af et nærliggende behandlingstilbuds fysiklærer i lokaler på den lokale folkeskole, lige som skolen samarbejder med Orøstrand om skolematerialer og fælles atletikundervisning mm. Hostruphøj tilbyder i dag et bredere katalog af indskrivningsmuligheder, der er tilpasset kommunens efterspørgsel. Som en del af samarbejdet med kommunen spiller PPR-psykologen og kommunens specialundervisningskonsulent en vigtig rolle i visitationen af børnene. Indsatser i udslusningsfasen Orøstrand har udviklet en særlig lærerstilling – udeskolelæreren – der kun arbejder med udslusningen af elever fra den interne skole. Udeskolelæreren kommer på de eksterne skoler, og fungerer dermed som kontinuerlig støtte både for skolernes lærere og for de af Orøstrands elever, der går på skolerne. En række udfordringer Forskerne fra SFI har ikke kun skrevet et

Forskerne har samlet udfordringerne i tre hovedgrupper – som de også mener kan have interesse for myndigheder og lovgivere, der skaber rammerne for de interne skoler. a) Hvordan balancerer skolerne bedst muligt børnenes faglighed OG deres særlige behov. Skal børnene skærmes eller udfordres – for nu at sætte det på spidsen? b) Hvordan kan små skoler organisere sig til større faglighed? Hvordan kan de få økonomi, inklusion og faglighed til at hænge sammen, når udviklingen i lovgivningen har ledt til et pres på skolerne for at blive større. c) Hvordan kan anbragte børn hjælpes ind i folkeskolen. Får både eleven og den eksterne skole fx den nødvendige støtte? SFI konkluderer ikke noget i forhold til disse udfordringer. Men peger på, at de interne skoler, forskerne har besøgt, på mange måder arbejder i forlængelse af folkeskolereformen. Men at de samtidig arbejder med målgrupper, der allerede FØR reformen havde faglige vanskeligheder i skolen og svært ved den stillesiddende klasseundervisning. Hvilket gør idékataloget så meget mere vigtigt… DECEMBER 2016

•

LOS.DK

SFI rapport

Der er så meget, vi gerne vil SKRØBELEVHUS

Vivi Guldager Agernem, leder af Skrøbelevhus, herunder den interne skole og STU, kan bruge rapporten til at samle nye ideer – ligesom hun på andre måder lader sig inspirere af andre steder. Vivi Guldager Agernem, hvis skole kun har syv (interne og eksterne elever), kan genkende meget af det, der står i rapporten. Og hun er glad for, at rapporten bekræfter hende i det, hun hele tiden har sagt. Nemlig, at man ikke bare fra ”day one” kan fylde læring på de unge, og at det qva deres opvækst og baggrund ikke giver mening blot at sige, at når de er 16 år, skal de tage en 9. klasses afgangsprøve. At de ofte skal ”stresses af”, når de starter, og at de skal opleve succes ved, at barren ikke sættes for højt. Så kan de

senere overraskes positivt, når barren bliver sat overraskende højt. Vi kan løfte opgaven For Vivi Guldager Agernem er det også inspirerende at læse om erfaringerne med værkstedsundervisningen. Det ville Skrøbelevhus gerne have mere af selv, men som rapporten også peger på, er det dyrt at etablere og drive. Hun hæfter sig ved, at værkstedsundervisningen i rapporten roses ved at have et klart fagligt fokus – noget, de også prioriterer højt.

Vivi Guldager Agernem mener, de interne skoler har en fælles opgave i at vise, at de er fagligt stærke og kan løfte opgaven. Og de bør se sig selv som samarbejdspartnere i denne opgave, ikke konkurrenter. - Man kan godt i det daglige komme til at arbejde lidt i en lukket verden. Også derfor er rapporten god, fordi den er både ”letlæselig og nærværende”. Jeg vil give den til alle medarbejdere og ledere, siger hun.

Rapporten giver noget at arbejde videre med HJEMBÆKSKOLEN

Det er tydeligt, at vi kan blive klogere af hinandens erfaringer. Rapporten ansporer til meget mere samarbejde, siger leder af Hjembækskolen, Jesper Christensen. For Jesper Christensen er mange af ideerne fra de otte døgninstitutioner og opholdssteders interne skoler ikke totalt nye. Skolen, der har cirka 35 interne og eksterne elever, blandt andet fra fire opholdssteder, kender ”på overskriftsplan” til de fleste af de metoder og tilgange, rapporten nævner. - Men der er nogle nuancer i de forskellige ideer, som vi kan arbejde videre med og tilpasse vores egne, kendte rammer, siger han. Jesper Christensen nævner fx Orøstrands Dyrepark. Ikke at han tænker, at hans skole skal kopiere ideen og selv købe en dyrepark. Men måske kan skolen bruge

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Orøstrands Dyrepark og derigennem blive (endnu) klogere på, hvad det gør ved unge at have ansvar for et dyr og derigennem lære at mærke sig selv bedre. Vi arbejder også fagfagligt Eksemplet med sanseintegration er ”sindssygt spændende” læsning, siger skolelederen. Ikke fordi det er nyt – Hjembækskolen arbejder selv med sanseintegration. Men det får tankerne til at flyve at læse om andre, der arbejder med det samme… Tænk, hvis skolerne kunne få nogle fællesskaber op at stå. Dels kunne de spare nogle penge

til dyre lokaler, og dels kunne skolernes ergoterapeuter mødes og udveksle erfaringer. Arbejdet med faglighedskulturen er også noget, skolelederen bed mærke i. - Det er virkeligt relevant for os som branche. Vi bliver nødt til at gøre det tydeligt, at vi også arbejder fagfagligt. At det hele ikke er behandling. Der er så mange afledte ting i dette, som rapporten også afspejler. Og det inspirerer til at danne nogle netværk, fx et netværk for skoleledere, siger Jesper Christensen.

Bo- og behandlingsstedet:

Grønmosegaard udbydes til salg Grønmosegaard er beliggende i naturskønne omgivelser i Vestjylland. På ”Grønmosegaard ” har man igennem mange år arbejdet med mennesker med dobbelt diagnoser. Stedet har §107 og §108 tilladelse og kan også modtage beboere med mindre fysiske handicaps. Ejerne ønsker at afhænde behandlingsstedet, idet de begge har nået pensionsalderen. ”Grønmosegaard” er et veldrevet behandlingscenter i moderne omgivelser på landet med 7 moderne indrettede lejligheder med TV og bad, samt en større lejlighed som den nuværende ejer og hans familie benytter.

Hyggelige opholdsrum med flere forskellige aktiviteter. Det samlede boligareal udgør ca. 1.000m2. Værksteder lagerrum m.m. udgør ca. 1.200 m2. Vi håber, at vores lille præsentation har medført, at I har fået lyst til at kontakte os for en fremvisning m.v. Se også vores hjemmeside

gronmosegaard.dk

Vi glæder os til at se Jer. Venlig hilsen Henry & Hanna Hansen Mobil Henry 26 73 75 02

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Matchkonsulenterne

Kommunerne har mere end nogensinde fokus på det gode match. Det stiller store krav til opholdstedernes kommunikation. Men den gode nyhed er, at især kommuner med såkaldte matchkonsulenter sætter tid af til at lære opholdsstederne at kende. AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

Det gode

match

ommunerne indrømmer beredvilligt, at det kan være en jungle at komme igennem til den rette person i forvaltningen for et opholdssted, der gerne vil gøre opmærksom på sig selv. De kender også alle til opholdssteder, der har

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

”flakset rundt” på gangene, før de – måske – er havnet hos rette vedkommende. Det ER svært. Også fordi ”rette vedkommende” kan have mange forskellige titler. Efter de senere års reformer – fra kommunalreformen i 2007 til socialtilsynsreformen i 2015 - har mange kommuner lavet nye organiseringer. Mange

har samlet opgaven med at have overblik over private opholdssteder og døgninstitutioner hos såkaldte matchkonsulenter. Men det er langt fra alle. Så i dag skal et opholdssted finde vej til enten forebyggelses- og matchkonsulenten, familieplejekonsulenten, visitatoren, sagsbehandleren eller børne- og ungekonsulenten i

en kommune i sit forsøg på at få fortalt om sin eksistens, nye kompetencer eller ændringer i målgruppe.. Til gengæld er der ifølge centerchef for Børn og Unge i Næstved, Thomas Carlsen, ingen vej uden om for de opholdssteder, der ønsker at komme i betragtning, når en kommune har et barn eller en ung, der skal døgnanbringes uden for kommunens eget regi. - Det er mange år siden, man kunne distribuere sit salgsmateriale med spredehagl. Man skal netværke, og man skal vide lige præcist, hvem der er den nøgleperson i kommunen, der afgør, hvilke opholdssteder, kommunen bruger, siger han og tilføjer, at det jo er blevet nemmere for opholdsstederne i de kommuner, hvor forpligtelsen til at have overblikket er samlet på de få matchkonsulenter. De gemmer faktisk materialet At finde ind til den rette person er første skridt. At finde ud af, hvordan kommunen arbejder i forhold til de eksterne leverandører, er næste. Det vil formentlig ikke overraske nogen, at der også her er store forskelle. Men dog et par vigtige fællesnævnere hos de fire kommuner, Gi’LOS har talt med, nemlig Næstved, Esbjerg, Ålborg og Faaborg-Midtfyn. Den første fællesnævner er, at ”rette vedkommende” faktisk gemmer materiale, de får tilsendt eller mailet, hvis det virker relevant. Som udgangspunkt betyder det materiale fra opholdssteder i lokalområdet eller fra opholdssteder, der kan begrunde socialfagligt, hvorfor de sender materiale fra den ene ende af landet til den anden. Til dette punkt hører, at kommunerne ser kritisk på tilsendt materiale: Virker det for ”glittet”? Formår stedet at fortælle, hvordan det skiller sig ud fra andre steder? Er målgruppen klart afgrænset, eller er det bare den sædvanlige remse? Den anden fællesnævner er, at kom-

munerne arbejder aktivt på at have en opdateret viden om en bred vifte af opholdssteder i deres område, sådan at de både fagligt og økonomisk kan sikre det rigtige match i en konkret sag. - Jeg har brug for at have min portefølje af opholdssteder. Selv i sager, hvor der i udgangspunktet er en intern leverandør, har vi også brug for at have alternative muligheder for at sikre det rette match. Så i de enkelte børnesager har jeg som regel også en privat leverandør i tankerne og sidder så og afvejer ud fra barnets eller den unges behov og ud fra vores krav til faglighed og økonomi, siger Julie Berbel Hedeager fra Ålborg Kommune. Eller som familie- og forebyggelseschef, Jørgen Bruun, fra Esbjerg formulerer det: - Der er kommet øget fokus på vores matchkonsulenter. Matchkonsulenterne skal have viden om vores opholdssteder og sikre, at vi som kommune kender markedet og altid kan pege på det ypperste tilbud ift. pris og kvalitet.

at komme i dialog med tilbuddene. Jeg skal jo servicere både sagsbehandlerne og familierne, så vi får det rigtige match, siger han. I Ålborg erkender Julie Berbel Hedeager, at der har været perioder i de sidste 9 år, hvor der har været kolleger på barsel, vakante stillinger og organisationsændringer, som giver færre ressourcer til at være så imødekommende overfor de mange invitationer fra opholdsstederne. Men som udgangspunkt vil Ålborg gerne i dialog med stederne for at holde sig ajour med, hvad opholdsstederne kan tilbyde og dermed sikre det rette match. - Så når et opholdssted ringer, booker vi en aftale i kalenderen, hvor de kan komme ind til et møde i afdelingen og præsentere sig. Derudover sætter vi ind imellem en dag af i kalenderen, hvor vi besøger både kendte og mindre kendte opholdssteder. Jeg har aktuelt syv aftaler i kalenderen, siger hun.

Matchkonsulenterne skal have viden om vores opholdssteder og sikre, at vi som kommune kender markedet og altid kan pege på det ypperste tilbud ift. pris og kvalitet.

Syv aftaler i kalenderen med opholdssteder Forskellen mellem de fire kommuner kommer, når man spørger, hvor aktivt de i deres dagligdag holder sig ajour med opholdsstedernes kompetencer. Toke Egedal Johnsen er match- og forebyggelseskonsulent i Esbjerg. Mellem 20 og 25 procent af hans arbejdstid går med at læse materiale, opholdsstederne sender ham, og med at besøge opholdssteder, der har inviteret ham på besøg. - I snit er jeg ude og besøge opholdssteder hver 14. dag. Vi vægter det højt

Ikke forstyrre sagsbehandlerne I Næstved nikker børn- og ungekonsulent Gitte Bluhme genkendende til det med de mange henvendelser. Også mange fra det samme sted. - Nogle steder ringer fem gange. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være frygteligt at sidde og vente. Men jeg har simpelthen ikke tid til uforpligtende besøg. Til gengæld gemmer jeg alle brochurer og mails, og så ser vi dem igennem, når vi har en konkret sag, siger hun. Faaborg-Midtfyn har ifølge gruppeleder Mette Wulf et stærkt fokus på at undgå sammenbrud i anbringelDECEMBER 2016

•

LOS.DK

Matchkonsulenterne

serne og dermed på det gode match. På særlige tværfaglige refleksionsmøder drøftes, hvad barnet eller den unge har brug for, og først når dette er besluttet, går myndighedssagsbehandleren i gang med ”benarbejdet” med at søge det rette tilbud, fx et opholdssted. Tilbuddet skal herefter drøftes med og godkendes af gruppelederen. Alt materiale fra opholdsstederne ryger til Mette Wulf for ikke at forstyrre myndighedssagsbehandlerne, og hun gemmer det, der kommer elektronisk. Men nogen umiddelbar glæde af det er hun usikker på, om hun har. Forældrene skal også ”bide på” Når et barn eller en ung skal anbringes på et opholdssted, og det helt rigtige tilbud ikke lige springer ud af sagen, egne erfaringer eller mund-til-mund-metoden, har den kommunale matchkonsulent, sagsbehandler eller visitator en masse muligheder. Tilbudsportalen, LOS’ hjemmeside, Gogglesøgning eller andre kommuners hjemmesider. I nogle sager søges søger indledningsvist geografisk, i andre søges på barnets eller den unges hovedudfordringer – ofte kogt ned til et eller to centrale ord. Uanset søgemetoden vil den enkelte medarbejder ende med at se på stedets egen hjemmeside. Og uanset søgemetoden

vil det i denne fase være afgørende, om det enkelte sted evner at beskrive nogle basale ting lysende klart: Hvilke målgrupper arbejdes med? Hvilke kernekompetencer har stedet? Hvad koster en plads? Og hvad siger tilsynet om stedet? Først herefter går konsulenten i dybden med det enkelte steds hjemmeside. ”Læser og læser og læser”, som Gitte Bluhme formulerer det. Stiller sig ikke tilfreds med udtrykket, at man ”arbejder miljøterapeutisk” – for hvad betyder det konkret, når der nu er 15 forskellige måder at forstå det på? Leder efter, hvordan stedet forholder sig til indsatstrappen, skolegang og forældresamarbejde. - Et godt samarbejde med den lokale PPR er et stærkt signal. Til står der ikke noget på hjemmesiden om dette eller om andre lokale samarbejdsparter. Men det er supervigtigt, siger socialfaglig gruppeleder i Faaborg-Midtfyn, Mette Wulf. - Vi skal jo også have forældrene til at ”bide på”. Hvis forældrene kan gå ind og se, at det er et godt sted, er de mere åbne overfor tanken, siger matchkonsulent i Esbjerg Toke Egedal Johnsen. Tilsynsrapporter på hjemmesiden Konsulenterne er enige om én ting: At der er mange gode hjemmesider – og fortsat mange dårlige. Nogle hvor man kan se, at barnet er i centrum, og nogle der udstrå-

Vi skal jo også have forældrene til at ”bide på”. Hvis forældrene kan gå ind og se, at det er et godt sted, er de mere åbne overfor tanken.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

ler for meget business. Nogle, hvor man kan se præcist, hvordan et sted arbejder – og nogle hvor det fortaber sig mellem linjerne. Stedets hjemmeside vil enten betyde, at konsulenten går videre til den næste hjemmeside. Eller gøre konsulenten nysgerrig, så næste skridt bliver en opringning og et besøg. Også her gælder, at opholdsstedet skal kunne forklare sig klart og præcist og fortælle, hvordan det arbejder med at hjælpe børnene og de unge på vej. Handler mødet om et konkret match, kræver Ålborg Kommune at se et behandlingsoplæg fra opholdsstedet ud fra handleplanen, før man tager endelig stilling til anbringelsen. - Vi har meget høje forventninger, og vi har hele tiden børnene i fokus. Så opholdsstedet skal kunne forklare, hvordan de hjælper dem til at klare sig selv. I betydningen komme igennem uddannelsessystemet, indgå i sociale relationer, være glade og velbalancerede, komme op om morgenen og gøre brug af deres ”hjælpere” i livet, siger Julie Berbel Hedeager fra Aalborg. Og så et sidste lille hjertesuk fra Næstved: - Vi er meget nysgerrige på, hvad tilsynet skriver. Så læg nu de tilsynsrapporter på hjemmesiden. Det er meget rarere og mindre besværligt for os, hvis vi ikke behøver gå på Tilbudsportalen, siger Gitte Bluhme. Hermed givet videre!

Har du tid til ledelsesopgaven? Gør dine medarbejdere mere selvkørende med en uddannelse Ledere på private bo- og opholdssteder er på hårdt arbejde i dag for at sikre stedets overlevelse med stadig større krav til dokumentation og kvalitetsudvikling. Det kræver meget - og der er brug for dygtige selvkørende medarbejdere.

På Commutos grunduddannelse giver vi medarbejderne et fælles fagligt fodfæste og viden om det specialiserede socialområde. Afsættet er deltagernes praksis, og tilgangen er systemisk og narrativ.

FÅ VÆRKTØJER TIL AT: } håndtere konflikter så de ikke udarter

} arbejde med at gøre beboerne

} hjælpe til at løse handleplansmålene

} skabe en motivation til beskæftigelse

sig til vold eller magtanvendelser

} kunne konfrontere og sætte krav

uden at konflikte

til aktører i eget liv

og uddannelse – der holder

} skabe forandring og nye historier om

beboeren

Find mere information på

www.commuto.info

NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS - UDDANNELSE

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Patientsikkerhed

Registreringspligt hos

Styrelsen for Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen blev 1. januar 2016 omorganiseret, og i den forbindelse blev der oprettet en ny styrelse, Styrelsen for Patientsikkerhed, der nu varetager forhold vedrørende tilsyn og patientsikkerhed.

AF: ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT, LOS

undhedsstyrelsen blev 1. januar 2016 omorganiseret, og i den forbindelse blev der oprettet en ny styrelse, Styrelsen for Patientsikkerhed, der nu varetager forhold vedrørende tilsyn og patientsikkerhed. LOS er blevet bekendt med, at enkelte botilbud har haft udfordringer i forbindelse med registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed. I forlængelse heraf vil LOS gøre sine medlemmer opmærksomme på registreringspligten, som også socialpædagogiske tilbud er underlagt jf. § 215 a i lovbekendtgørelse af sundhedsloven nr. 1188 af 24. september 2016. Endvidere vil LOS gerne informere om de kommende lovændringer i sundhedsloven, som fremgår af forslaget til lovændring nr. 656 af 8. juni 2016, hvilke træder i kraft 1. januar 2017. Sundhedslovens § 215 a Den tidligere Sundhedsstyrelsen konstaterede tilbage i 2012, at flere privatklinikkerog hospitaler ikke udførte behandlinger efter sundhedsforsvarlige retningslinjer. På baggrund af dette vedtog Folketinget lovændringer af sundhedsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2012, hvilket skulle sikre, at alle private behandlingssteder udførte

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

sundhedsfaglige aktiviteter efter tilfredsstillende standard. I forbindelse med lovændringer indsatte man en ny paragraf; sundhedslovens § 215 a. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Sundhedsstyrelsen har et register over alle private behandlingssteder og dermed kan føre tilsyn med disse jf. sundhedslovens § 215 a. Det fremgår af paragraffen, at alle private behandlingssteder skal registreres hos Styrelsen for Patientsikkerhed, idet personalet udøver sundhedsfaglig behandling. Umiddelbart efter indsættelsen af sundhedslovens § 215 a, blev flere af LOS’ medlemmer kontaktet af Sundhedsstyrelsen, der krævede, at botilbuddene blev registreret som nye sundhedsfaglige virksomheder efter sundhedslovens § 215 a. På den baggrund indledte LOS et analysearbejde af sundhedslovens forarbejder til § 215 a, som ikke behandlede det sociale område. LOS rettede henvendelse til Sundhedsstyrelsen, da LOS ikke fandt, at loven skulle fortolkes så bredt, at private botilbud var omfattet af bestemmelsen. Hertil argumenterede LOS, at botilbuddene ikke opererede med sengepladser eller havde læger ansat til at udføre patientbehandling. Endvidere påpe-

gede LOS, at registreringen kun omfattede private tilbud, hvilket var konkurrenceforvridende i forhold til de offentlige botilbud, som ikke var underlagt samme regler om registrering. Sundhedsstyrelsen fastholdt, at socialpædagogiske tilbud, som foretog sundhedsfaglig behandling, var omfattet af sundhedslovens § 215 a. Fortolkningen af bestemmelsen betyder, at alle socialpædagogiske tilbud, herunder tilbud henvendt til børn og voksne, som udfører patientbehandling, har været registreringspligtige siden 1. januar 2012. Botilbud er behandlingssted Socialpædagogiske tilbud udfører mange forskellige opgaver af både pædagogisk og sundhedsfaglig karakter. Alle fagpersoner inden for socialområdet er bevidste om deres retlige position i forhold til det socialpædagogiske arbejdet med borgeren, men idet de eksempelvis doserer medicin til borgeren falder deres aktiviteter inden for det sundhedsfaglige område, hvilke er reguleret af sundhedslovgivningen. Botilbud er omfattet af personkredsen efter sundhedslovens § 215 a, idet det pædagogiske personale udfører delegeret ’patientbehandling’. Efter bemærkningerne

til § 215 a er behandlingssteder de virksomheder, hvor man benytter medhjælp til at udføre lægeforbeholdt virksomhed, uden at den pågældende læge er tilstede. Lægen uddelegerer opgaven til sine medhjælpere, hvilket i dette tilfælde er personalet på botilbuddet. I henhold til sundhedsloven er disse medhjælpere sundhedspersoner, dersom de udfører opgaver som dosering, opbevaring, udlevering af medicin m.v. Foretages disse handlinger på botilbuddet, er det pågældende tilbud et behandlingssted – og dermed omfattet af registreringspligten hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Sundhedsfaglig bistand Er det fastsat, at det pågældende sociale tilbud er omfattet af sundhedslovens § 215 a, er tilbuddet forpligtet til at have tilknyttet en overordnet ansvarlig læge. Den pågældende læge skal have sin autorisation, men videreuddannelse er ikke påkrævet. Lægen skal regelmæssigt aflægge besøg hos botilbuddet. Dog er der ikke specifikke krav til besøgenes hyppighed og længde. Det er derfor den enkelte lægens vurdering, ud fra botilbuddets individuelle behov, hvorledes besøgene afvikles. Honoreringen for lægens ydelse skal ligeledes fastsættes efter

VIGTIGE FOKUSPUNKTER FOR DIG

• Du er registreringspligtig, såfremt du håndterer borgerens medicin (dosering, opbevaring og udlevering). • Er du registreringspligtig skal du registreres elektronisk på Patientsikkerhedsstyrelsens hjemmeside, www.stps.dk • Få etableret kontakt til en sundhedsperson ud fra karakteren af dine sundhedsfaglige opgaver • Udarbejd nedskrevne instrukser vedrørende medicinhåndtering, opbevaring, journalføring m.v. • LOS holder dig løbende orienteret om sundhedslovgivningen for sociale tilbud på www.los.dk

behov og aftales med botilbuddet. Efter lovændringens ikrafttræden den 1. januar 2017 er det ikke længere lovpligtigt, at man skal have registreret en læge. Derimod skal botilbuddet modtage ”sundhedsfaglig bistand” fra en autoriseret sundhedsperson, som ikke nødvendigvis behøver at være en læge, men kan være en sygeplejerske med en tilstrækkelig erfaring og viden. Det er Patientsikkerhedsstyrelsen som vurderer, om valget af den sundhedspersonen, som skal levere den sundhedsfaglige bistand, er i overensstemmelse med botilbuddets opgaver. Det er tilbuddets ansvar at etablere kontakten til den sundhedsperson, som skal udføre sundhedsfaglige bistand ved at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Den pågældende sundhedsperson har ansvaret for, at det pædagogiske personale modtager assistance for at kunne sikre, at den sundhedsfaglig behandling foretages korrekt. Den pågældende skal påse, at botilbuddet udfører bl.a. medicinhåndtering, journalføring, udfærdigelse af nedskrevne instrukser og procedurer i overensstemmelse med tilfredsstillende faglig standard og sundhedsretlige krav. Det skal fremhæves, at den omtalte sundhedsperson ikke har ansvaret for den enkelte borgers medicinering, men udelukkende skal sikre, at de sundhedsfaglige formalia og praksis vedrørende medicinhåndteringen er korrekt. Registrering Botilbud skal registreres elektronisk via et registreringssystem på hjemmesiden for Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps. dk. Botilbuddet bliver indsat i en kategori, hvoraf botilbud som oftest vil blive registreret efter kategori 4, hvilket omfatter behandlingssteder uden sengepladser samt med tilknytning af læge på deltid. På nuværende tidspunkt skal et botilbud efter kategori 4 eksempelvis betale et registreringsgebyr på 5.066 kr. og dernæst et årsgebyr på 3.029 kr. Satsen og kategorierne vil blive ændret efter årsskiftet, hvor en ny bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder træder i kraft. Denne bekendtgørelse er på nuværende tidspunkt i høring, hvorfor der fortsat kan foretages ændringer. Styrelsen for Patientsikkerhed kan politianmelde botilbud for manglende registrering. Det kan blive strafsanktioneret med DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Patientsikkerhed

bøde, medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning jf. sundhedslovens § 272. Lovændring af sundhedsloven Folketinget har vedtaget en lovændring af den eksisterende sundhedslov, som træder i kraft den 1. januar 2017. Den gældende sundhedslov § 215 a bliver afskaffet, hvorefter en nye paragraf, sundhedslovens § 213 c, indsættes. Den nye bestemmelse skal videreføre samme forpligtigelse til registrering hos sociale tilbud, som udfører ’sundhedsfaglig behandling’, hvilket også er gældende efter nuværende sundhedslov. Som beskrevet i afsnittet vedrørende den sundhedsfaglige bistand, overgår man fra registrering af tilknyttet overordnet ansvarlig læge til ’sundhedsfaglig bistand’, hvoraf godkendelsen hertil er et skøn foretaget af Patientsikkerhedsstyrelsen. Karakteren af de sundhedsfaglige opgaver er afgørende for, om botilbuddet skal have tilknyttet en læge eller anden sundhedsfaglig person. Hensigten med lovændringen er bl.a. at omlægge tilsynet, således at man sikrer en bedre prioritering af ressourcer og dermed optimerer tilsynet, hvorved patientsikkerheden styrkes. Det fremgår af ordlyden af sundhedslovens § 213 c, at ’bosteder’ er omfattet af registreringen hos Styrelsen for Patientstikkerhed og dermed underlagt et tilsyn. Som beskrevet tidligere, er alle former for sociale tilbud omfattet af registreringspligten. Endvidere kommer lovændringen til at betyde, at de offentlige tilbud også bliver underlagt det sundhedsfaglige tilsyn, hvilket vil udligne det konkurrencebærende element. Borgeren garanteres derved, at alle sociale tilbud leverer den samme påkrævede sundhedsfaglige kvalitet. Ydermere foretages en omlægning af det eksisterende frekvensbaserede tilsyn til et risikobaseret tilsyn.

lige behandling. Registrerede sociale tilbud er underlagt et frekvensbaseret tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. Et sådant organisatorisk tilsyn foretages ca. hvert 3. år – og kan suppleres af opfølgende tilsynsbesøg, såfremt der er behov herfor. Herudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed foretage ekstraordinære tilsyn, i tilfælde af der modtages klager og indberetninger eller tilsynet observerer andre kritisable forhold ved overtrædelser af de sundhedsfaglige retningslinjer m.v jf. sundhedslovens § 215 a stk. 5. Tilsynet fokuserer på en række standardpunkter, heriblandt patientinformation, journalføring, instrukser ved medhjælp, medicinhåndtering og andre henvisninger. Derudover undersøger tilsynet forholdene vedrørende tavshedspligt, aktindsigt i patientjournaler, informeret samtykke og sundhedspersoners videre-

4) Planlægning og gennemførsel af tilsynsplaner og 5) Rapportering og effektmåling. Ud fra disse trin vil tilsynet (i samarbejde med en ekstern følgegruppe af relevante aktører fra sundhedsområdet) kunne udvælge de behandlingsområder, hvor der vurderes størst risiko for fejl i forhold til patientsikkerheden. Efter bemærkningerne til den nye § 213 c har tilsynet til hensigt at blive mere målrettet og vil intensivere deres fokus på den egentlige håndtering af direkte risici for patientsikkerhed i forhold til den generelle kvalitetsudvikling. I forbindelse med overgangen fra det frekvensbaserede tilsyn til det risikobaserede tilsyn er en bekendtgørelse omhandlende registrering sendt i høring. Bekendtgørelsen er henvendt til offentlig og private behandlingssteder, herunder bosteder, og regulerer hvorledes sundhedspersoner udfører behandlingssteder, offentliggørelsen af de registrerede behandlingssteder, tilsyn og tilsynsrapport m.v. LOS er høringsberettiget og vil behandle udkastet til bekendtgørelsen om registrering ud fra de fokusområder, hvor LOS’ medlemmer finder de største udfordringer i forhold til registrering og tilsyn. I 2017 vil styrelsen udsende en vejledning vedrørende registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder. Denne vejledning skal anvendes til at uddybe bekendtgørelsen og tydeliggøre, hvilke private behandlingssteder, som skal - og ikke behøver at registrere sig.

Det pædagogiske personale på et b otilbud, som opbevarer, håndterer og udleverer medicin, er m edhjælpere til lægen.

Tilsyn Efter registreringen hos Styrelsen for Patientsikkerhed er botilbuddet underlagt tilsyn, som skal påse at tilbuddenes håndterer medicinen forsvarligt og udfører det sundhedsfaglige arbejde efter nedskrevne instrukser. Opfølgningsbesøg hos tilbuddene skal øge patientsikkerheden ved at sikre en korrekt håndtering af den sundhedsfag-

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

givelse af oplysninger. Det er påkrævet af det personale, som håndterer medicin, at overholde gældende sundhedslovgivning og sundhedsfaglige standarder. Ud fra denne sondring kan det anbefales, at botilbuddets medicinansvarlig gennemgår et medicinhåndteringskursus. Efter lovændringen af sundhedsloven vil det frekvensbaserede tilsyn omlægges til et risikobaseret tilsyn. Omlægningen af tilsynet er begrundet med, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil effektivisere tilsynet ved at fokusere på de sundhedspersoner og behandlingssteder, som ikke lever op til de fastsatte krav. Det risikobaserede tilsyn indebærer, at tilsynet vil udvælge særlige områder ud fra udvalgte temaer, risikoområder og behandlinger, hvor risici for patientsikkerheden løbende vurderes størst. Det risikobaserede tilsyn vil blive opdelt i 5 trin: 1) Risikoidentifikation 2) Risikoanalyse, vurdering og prioritering 3) Validering og udvælgelse af områder

Rådgivning LOS orienterer om gældende og kommende lovgivning, som har betydning for medlemmerne. Vores juridiske konsulenter står til rådighed i forhold til lovfortolkning og drøftelse af sundhedslovens nuværende og kommende bestemmelser. For rådgivning hos LOS, ring på tlf.: 33 18 10 13 eller send en mail til ar@los.dk. Ved tvivlsspørgsmål om, hvorvidt I specifikt er registreringspligtig, og dermed underlagt det sundhedsfaglige tilsyn, beder vi jer rette henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Ifølge § 215 (pr. 1. januar 2017 213 c) i Sundhedsloven skal alle bosteder, som håndterer medicin registreres i Sundhedsstyrelsen med en overordnet ansvarlig læge. Skovhus Privathospital er Danmarks største private psykiatriske hospital. Vi tilbyder bosteder pakkeløsninger, hvor de med en overordnet ansvarlig læge fra Skovhus Privathospital bliver registreret i Sundhedsstyrelsen. Samtidig modtager personalet blandt andet undervisning i medicinhåndtering og får hjælp til udarbejdelse af instrukser, retningslinjer og vejledninger om håndtering og opbevaring af medicin.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information. Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Det Sociale Netværk

De unge frivillige fra initiativerne headspace og Unge På Vej var i august på WonderFestival på Bornholm for at tale med de unge festivalgæster

Foreningen Det Sociale Netværk

Etablerer nyt vidensnetværk Målet er at sætte fokus på fremtidens velfærdsløsninger for psykisk sårbare børn og unge med afsæt i nyeste viden og eksisterende praksis

AF: FORENINGEN DET SOCIALE NETVÆRK

t nyt mentalt sundhedsnetværk har set dagens lys. Et netværk, hvor der er mulighed for at dele viden og erfaringer, udvikle ny praksis og understøtte børn og unges trivsel. Det er Foreningen Det Sociale Netværk,

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

der har taget initiativ til netværket, som ansatte på landets bosteder under LOS får mulighed for at deltage i. Det samme gør kommunale aktører på området. Ambitionen er at udvikle ny praksis med afsæt i nyeste viden og de unges stemmer Det Sociale Netværk Det Sociale Netværk blev etableret i 2009

af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der i dag er protektor for foreningen. Målet med Det Sociale Netværk er at nedbryde fordomme og tabuer om psykisk sårbarhed og styrke den mentale sundhed særligt hos børn og unge. Det Sociale Netværk ønsker at skabe grundlaget for en ny, bedre og mere sammenhængende indsats for borgere i udsatte og sårbare

Unge fra Det Sociale Netværk lytter til samtale med Poul Nyrup Rasmussen under det første Ungdommens Folkemøde i Søndermarken i København.

Headspace på WonderFestival på Bornholm

positioner. Det Sociale Netværks mål er samtidig at være en forening, der på nye og anderledes måder udvikler, implementerer og kommunikerer nye og banebrydende initiativer, der kan forbedre den mentale trivsel i det danske samfund. Det Sociale Netværk har en række initiativer under sig, der fremmer dialogen om psykisk sårbarhed og mental trivsel gennem oplæg på skoler og uddannelsesinstitutioner og i konfirmandundervisning. Borgere i behandlingspsykiatrien får hjælp til recovery gennem peerprojekter, hvor tidligere brugere af psykiatrien bruger deres egne erfaringer til at hjælpe udsatte borgere. Ligesom et samarbejde med hjemmeplejen i Københavns Kommune hjælper socialt marginaliserede borgere med at komme ud og deltage i fysiske og sociale aktiviteter. Det Sociale Netværk har siden 2009 stået for de årlige Psykiatritopmøder i samarbejde med PsykiatriNetværket. headspace: best practise i Norden Det største initiativ under Det Sociale Netværk er rådgivningstilbuddet headspace, der henvender sig til børn og unge mellem 12 og 25 år. Ingen problemer er for små eller for store til headspace, og

de unge taler om alt fra kærestesorger og skænderier med forældrene til ensomhed, tristhed, mobning, selvskade og spiseforstyrrelser. På tre år har de ansatte og 400 frivillige i headspace hjulpet over 20.000

Det Sociale Netværk ønsker at skabe grundlaget for en ny, bedre og mere sammenhængende indsats for borgere i udsatte og sårbare positioner.

unge og har holdt mere end 42.000 samtaler på landsplan. Efterspørgslen har betydet, at de seks pilotcentre nu er udvidet til 11 faste centre på landsplan – og flere er på vej. I begyndelsen af 2016 udråbte Nordens Velfærdscenter headspace til en del af best practice i Norden, når det kommer til arbejdet med at fremme unges mentale helbred og forebygge, at unge mister kontakten til arbejdsmarkedet og dropper ud af uddannelsen. I headspace kan de unge komme direkte fra gaden og modtage anonym rådgivning. Men i headspace har man også et tæt samarbejde med kommuner, uddannelsesinstitutioner og psykiatrien. Det skal sikre, at de unge får den rigtige hjælp og en helhedsorienteret indsats. Men altid i øjenhøjde og på de unges præmisser.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Protektor Poul Nyrup Rasmussen og formand Benedikte Kiær sammen med frivillige og ansatte i Det Sociale Netværk under årets PsykiatriTopmøde

DET SOCIALE NETVÆRK:

Vil du være en del af et stærkt netværk? Det Sociale Netværks mange og gode erfaringer med at sætte fokus på og fremme mental sundhed er baggrunden for det nye initiativ. På en række netværksmøder vil du blive præsenteret for den nyeste forskning og få et samlet overblik over den viden, der findes på området omkring børn og unges trivsel og mistrivsel. Netværket vil tage udgangspunkt i deltagernes konkrete udfordringer og erfaringer, og deltagelse i netværket vil samtidig give mulighed for, at du kan

udvikle din personlige værkstøjskasse og sætte fokus på ny praksis og fremtidens velfærd. Det Sociale Netværk vil præsentere resultater fra projekter som headspace, der især lægger vægt på, hvor langt man kan nå, når civilsamfundet og offentlige og private aktører løfter i flok. Det mentale sundhedsnetværk har i første omgang arrangeret fem møder. Første møde er 9. december 2017. Hvis der er plads, og du ikke nåede første møde, kan du deltage fra 2. møde som finder sted den 2. februar til 4/5 del afprisen.

På tre år har de ansatte og 400 frivillige i headspace hjulpet over 20.000 unge og har holdt mere end 42.000 samtaler på landsplan. 22

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Det Sociale Netværk blev stiftet i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu fungerer som protektor. Trine Hammershøy er direktør og Benedikte Kiær, konservativ borgmester i Helsingør Kommune er bestyrelsesformand. Foreningen har til huse på Ny Østergade 5, 3.sal 1100 København K.

Det største initiativ under Det Sociale Netværk er headspace, der er udarbejdet efter australsk forbillede og åbnede sit første center i efteråret 2013. I dag er der 11 centre på landsplan og flere er på vej.

Læs mere om netværket, pris og tilmelding på www.psykisksaarbar.dk Læs mere om headspace på www.headspace.dk

Gå ikke glip af LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm. På los.nemtilmeld.dk kan du se alle aktuelle tilbud og tilmelde dig. P.S. LOS’ Landsmøde og generalforsamling 2017 afholdes den 27.-28. marts 2017. Sæt allerede nu X i din kalender.

BOTILBUD OVERTAGES! EKKOfonden ønsker at udvide aktiviteterne og søger derfor botilbud til overtagelse i løbet af 2017. Kontakt direktør Thomas Kudahl på mail tk@ekkofonden.dk eller på tlf. 51 92 55 47. Alle henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

Du kan læse mere om EKKOfonden på www.ekkofonden.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Høringssvar fra LOS

HØRINGSSVAR

- vores fælles stemme LOS modtager månedligt lovforslag vedrørende diverse områder, som har større eller mindre betydning for de socialpædagogiske botilbud. Uagtet høringssvarenes indhold finder LOS det altid vigtigt, at vi som brancheorganisation bliver hørt. Høringssvarene er en af LOS’ kommunikationsveje til omverdenen fra alle LOS-medlemmer. AF: ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT, LOS

Hvad er et høringssvar? Høringssvar indgår som en del af lovgivningsprocessen, når ministeren ønsker at få vedtaget en lov, bekendtgørelse eller lovændring m.v. Når ministeren har fremsat et lovforslag, bliver dette videresendt til relevante udpegede organisationer og myndigheder m.fl. De høringsberettigede får muligheden for at kommentere på det nye forslag ved at sende deres bemærkninger til ministeren. Når LOS sender sine bemærkninger til et lovforslag, som altid besvares med afsæt i LOS-medlemmernes interesser, kaldes det for et ’høringssvar’. De indsendte høringssvar bliver samlet og videregivet via et høringsnotat til brug for den videre lovbehandling. Hvilken betydning har det? Et høringssvar udgør bemærkninger, som LOS’ konsulenter finder relevante at fremhæve forinden lovens vedtagelse. Eksempelvis kan LOS ønske en præcisering af bemærkningerne til en paragraf i lovforslaget, eller spørge ind til ændringen af ordlyden af en anden paragraf. Idet LOS modtager et høringssvar, bliver det vurderet ud fra dets indhold, ordvalg og opbygning. Høringssvarene er

Høringssvar Nedenstående er en kortfattet oversigt over de høringssvar, som LOS har udsendt siden sidste Gi’ LOS-magasin i september: Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn eller unge Denne høring vedrører bekendtgørelse om voksenansvar, som følger af lov om voksenansvar, hvilken blev forslået efter Magtanvendelsesud-

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

LOS’ holdning, som skal afspejle medlemmernes interesse og fokusere på deres retstilling. Skulle der opstå juridiske problemstillinger på baggrund af en ny lovgivning, kan LOS med rette henvise til sine høringssvar, hvor man forinden har fremhævet eventuelle faldgruppe. Via høringssvar har LOS muligheden for at blive hørt og derved påpege evt. juridiske komplikationer, fremtidige praktiske udfordringer eller behovet for præciseringer m.v. Når loven tager sin endelige form, får den betydning for LOS’ medlemmer, da medlemmerne skal følge gældende lovgivning. Præcis på den baggrund er LOS’ høringssvar betydningsfulde, både af juridisk og praktisk karakter. LOS kan eksempelvis gøre opmærksom på behovet for en præcisering af en bestemmelse i et lovforslag, således at bestemmelsen ikke efterfølgende kan fortolkes uhensigtsmæssigt for vores medlemmer. Høringssvar kan i bedste fald give anledning til, at lovforslaget tilrettes efter vores bemærkninger. Under alle omstændigheder har LOS som brancheorganisation tilkendegivet sin holdning via et høringssvar - vores fælles stemme.

valgets betænkning nr. 1551/2015 om Magtanvendelse over for anbragte børn og unge, der er anbragte uden for hjemmet. Bekendtgørelsen viderefører og præciserer reglerne om magtanvendelse på børne- og ungeområdet, og udvider adgangen til at anvende magt overfor anbragte børn og unge. Rusmiddeltest Forslaget til bekendtgørelsen § 2 udgør en ny bestemmelse, hvoraf en

rusmiddeltest kan anvendes på barnet eller den unge med forudgående samtykke. Bestemmelsen udspringer fra Voksenansvarslovens § 5, hvilken hjemler ret til, at personalet kan foretage en rusmiddeltest, idet barnet har indtaget rusmidler eller der foreligger konkrete grunde til at antage det. LOS vil have afklaret, hvorvidt rusmiddeltesten også er gældende, når den unge opholder sig i en intern skole. Det følger af udkastet til be-

kendtgørelsens § 2, stk. 1, at barnet eller den unge skal afgive et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltesten til anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder. Efter samme bestemmelse stk. 3 kan samtykke tilbagekaldes af barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaveren. LOS mener, at det skal præciseres, hvorvidt barnets handlinger, ved at modsætte sig aflæggelse af rusmiddeltest, skal give anledning til at revurdere barnets samtykke. Registrering og indberetning Efter forslaget til bekendtgørelsens § 23, stk. 3, skal anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder samtidig med sin magtanvendelsesindberetning til Socialtilsynet, sende en kopi af denne til kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for den unge samt forældremyndighedsindehaveren. Tidligere fastslog bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar om magtanvendelse over for børn og unge uden for hjemme § 44, stk. 7, at tilbuddets leder samtidig med sin indberetning til Socialtilsynet skulle orientere kommunalbestyrelsen samt forældremyndighedsindehaveren. LOS vil gerne have klarlagt, hvorfor denne proces er ændret, og hvad dette begrundes med. Høring over forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen) Denne høring vedrører en lovændring af Folkeskoleloven, som følger op på

sonkredsen for undervisningsopgaver kan udvises til eksterne undervisere, som vil udgøre frivillige og medarbejdere på kontrakt med etablerede samarbejder som uddannelsesinstitutioner, organisation eller virksomhed, i en begrænset periode. LOS påpeger, at forslaget ikke fastsætter, hvor mange af disse begrænsede læringsforløb en klasse må modtage på et skoleår eller i forlængelse af hinanden. Derudover mener LOS, at de eksterne undervisere ikke må erstatte de læreruddannede, men derimod kan supplere lærerens undervisning. Det fremgår ikke, hvorledes skolens leder tilgodeser børn med særlige behov, som har behov for undervisere med didaktiske og pædagogiske kompetencer. Retskrav på ordblindetest Lovforslaget indebærer indsættelse af en ny bestemmelse, § 3 b, stk. 1, hvilken forpligter skolen til at tilbyde elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, en ordblindetest. Det står i bemærkningerne til forslaget, at skolens leder, forinden elever tilbydes ordblindetest, skal sikre, at elevernes vanskeligheder ikke skyldes andre åbenlyse forklaringer, herunder vanskeligheder med skriftens lydprincip. LOS mener, at det skal tydeliggøres, at skolens leder er forpligtet til at foretage handlinger forinden 3. klassetrin – og at testen skal foretages hurtigst muligt, når den er retvisende, såfremt behovet for støtte er af anden karakter. Eksempelvis at der er

Når loven tager sin endelige form, får den betydning for LOS’ medlemmer, da medlemmerne skal følge gældende lovgivning. initiativerne for satspuljeaftalen for 2016 for social- og indenrigsområdet samt anbefalinger for ekspertgruppe om inklusion. Lovforslaget indeholder forslag til udvidelse af kredsen af aktører, som i begrænset omfang kan varetage visse undervisningsopgaver i folkeskolen. Derudover fastsætter lovændringen regler for forældres retskrav på ordblindetest for børn, m.v. Eksterne undervisere Lovforslagets § 3, stk. 5 foreslår, at per-

behov for undervisning i interne specialiserede skoler. Forslaget indfører et retskrav for forældrene på en ordblindetest til deres børn efter lovforslagets § 3 b, stk. 2. LOS fremhæver, at skolens leder er ansvarlig for at sikre den enkelte elev et korrekt undervisningstilbud, hvilket ikke nødvendigvis kan afhjælpes ved en ordblindetest. LOS mener, at det skal fremhæves, at ordblindetesten skal anvendes i en helhedsvurdering af, om eleven er ordlind. LOS mener det skal uddybes, hvorfor

retskravet på ordblindetesten først er gældende fra 4. klasse, når skolens leders er forpligtet til at tilbyde ordblindetesten allerede ved 3. klasse. Inklusionseftersyn Lovforslagets § 18, stk. 2 præciserer kravet om inklusion i tilrettelæggelsen af undervisningen. LOS mener, at stigende inklusion i folkeskolen ikke kan erstattes med den specialpædagogiske bistand. LOS påpeger, at elevens behov kan fastsættes efter den pågældendes undervisningsbehov og elevens trivsel. På den baggrund mener LOS, at det bør fremhæves, at inklusion ikke kan fratage kommunalbestyrelsen ansvaret for at placere elever med særlige behov i specialiserede interne skoler, såfremt der er behov herfor. Høring over Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (Kom (2016) 411) Denne høring vedrører en EU-forordning, som er en omarbejdning af en anden forordning, Bruxelles Ila-forordningen. Sidstnævnte omfatter reglerne for kompetencer, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabsager samt sager vedrørende forældreansvar. Forslaget om forordningen er omfattet af Danmarks retsforbehold, hvorfor den ikke vil gælde i Danmark. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring over bekendtgørelse om implementering af elektronisk kommunikation i udbud og annoncering af offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse Denne høring vedrører en bekendtgørelse med formål om at implementere kravet om elektronisk udbud efter udbuds- og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Bekendtgørelsen fastsætter den praktiske håndtering af elektronisk kommunikation ved indkøb med klar grænseoverskridende interesse. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Fokus på Efterværn

”VI SKAL FOKUSERE PÅ EFTERVÆRN”

K AF: LOS

ært barn har mange navne og det har efterværn også. Det er et fokus, man støder på i flere sammenhænge, men hvad er efterværn, og hvordan gør vi det til noget, der kan udbydes? Det er ikke nogen hemmelighed, at anvendelsen af efterværn er meget forskellig afhængigt af, hvilken kommune man taler med, og ikke mindst kan der være store forskelle i, hvad unge tilbydes af efterværn. Spørger man ’bordet rundt’ er der ikke tvivl om, at efterværn er vigtigt, og er noget, der skal fokuseres langt mere på. Problemet er dog, at efterværn ofte er en uigennemskuelig størrelse, og det er langt fra sikkert, at man får det man har brug for. På baggrund af en række mindre bevillinger fra Mandrup Phillipsens legat og Fonden PRO arbejder LOS, i samarbejde med en række forskellige samarbejdspartnere på, at udvikle en ’efterværnspakke’, som kommunerne og opholdsstederne kan trække på, når efterværn skal bevilges eller tilrettelægges. Efterværn skal være noget, som vi kan tilbyde de unge, der er på vej ind i voksenlivet efter endt anbringelse. Efterværn handler om at blive klar til livet efter, man har været anbragt, og derfor handler denne ’efterværnspakke’ om videregivelse

stærke m historier o efterværn 26

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

af viden på en nem og lettilgængelig måde til de unge voksne, der skal til at leve mere selvstændigt. Emner som økonomi, bolig, forsikringer, skat osv., kan være svære, når man ikke har et netværk (familiært eller professionelt) omkring sig, der kan guide den ’nye’ voksen i, hvor man får viden om dem, og hvordan man griber disse emner an. Derfor er pakken bygget op om information og styringsredskaber. En del af pakken er blandt andet et oplæg omkring privatøkonomi og forsikring, hvori der leveres forskellige apps, sms service og remindere. Ambitionen er at sammensætte en pakke af forskellige oplæg og information fx i form af apps, håndbog eller sms service, som man efter behov kan rekvirere eller få inspiration fra. Pakken bliver bygget op i små bidder, hvor forskellige temaer tages op. Systemer i form af apps og sms’er er en god måde at få viden om disse forskellige emner ud til de unge voksne, men disse emner kan være svære første gang, man støder på dem. Derfor er det afgørende for indsatsen, at de unge introduceres for disse emner. Der er i første omgang blevet udviklet oplæg om privatøkonomi. På længere sigt er det tanken at etablere oplæg emner såsom: motion og hygiejne, oplæg om jobs og arbejdsmarked og oplæg om, hvad der sker, når man fylder 18 år og skal over i en

anden kommunal forvaltning – hvordan håndterer man det? Oplæggene fungerer som en introduktion til disse nye emner, hvorefter de forskellige hjælpesystemer skal fungere som styringsredskaber, der hjælper den unge med at holde fokus og håndtere voksenlivet. I takt med at projektets forskellige dele bliver etableret vil man kunne læse mere om det på LOS’ hjemmeside, hvor der vil være henvisninger til relevante apps, gode

Problemet er dog, at efterværn ofte er en uigennemskuelig størrelse og det er langt fra sikkert at, man får det man har brug for. råd mv. LOS vil via nyhedsbreve orientere om udviklingen og om, hvornår der ligger materiale på hjemmesiden. I skrivende stund skal oplæggene dog stadig finpudses, inden de bliver bredt formidlet. På de næstfølgende sider i Gi’ LOS kan du læse lidt mere om forsikring og om økonomi.

efterværn gør døgnbehandling langtidsholdbar svigt fra mors side og incest begået af stedfar prægede i mange år Camillas opvækst. et ophold på en kostsko le med speciale i børn med problemer, reddede Camilla. og eftervæ rnet blev afgørende for, at Camilla er blevet en vellykket voksen person. år Camilla ser på sin bror, tæn N ker hun, at sådan var det også

gået hende, hvis hun ikke havde fået efterværn. Camillas bror blev, ligesom Camilla, fjernet fra barndomshjemmet, men i modsætning til Camilla fik han ikke et efterværnstilbud, da han fyldte

Camilla, der i dag er 29 år, har uddan net sig til socialrådgiver og er ansat som kommunal familierådgiver. Sammen med sin journalistmand, som hun nu har kendt i syv år, har hun sønnen Anton på et år.

kærlighed og demokratilær

”Det var svært, men også en lettelse at komme afsted. De voksne på kost skolen var meget åbne og venlige. Jeg hungrede efter opmærksomhed og kærlighed. Det fik jeg på kostskolen.” Over tid gav kostskoleopholdet Camilla tro på sig selv, lærte hende at bede om hjælp, og Camilla slap af med de angstsymptomer, som hun havde udviklet. Camilla lærte at respektere sig selv, og fik tilført nødvendige og grundlæggende færdigheder i den almindelige omgang med andre. Efterværnet, i form af et særligt kollegieophold, der er et efterværn stilbud til kostskolens unge, gav til gengæld Camilla færdighederne til at leve et kvalificeret voksenliv. ”Der var udpræget struktur kombi neret med ansvar for egne handlinger. Der var mange af de regler, som også gælder i almindelige familier, der lærer en at tage hensyn til andre og indgå i fællesskaber. Vi skulle for eksempel sige, hvor vi tog hen, og vi havde pligt til at deltage i fællesarrangementer. Vi havde også ansvar for egen økonomi, for at betale telefon og bus og andre fornødenheder, ligesom vi talte om demokrati over aftensmaden og så ny heder i TV. Vi blev kort sagt ordentligt forberedt på at flytte hjemmefra.”

„som anbragt har ma mange brud og skift. d hvis man ikke kan be støttekontaktperson skifte kontaktperson øg unge pludselig står alen penge til døgnbehandl efterværn giver valuta for pengene

Ind i mellem er kommuner tøvende med at bevillige efterværn. Det er ær gerligt, for der er penge at spare ved at foretage den relativt lille investering, som efterværnet er. Det er Camillas er faring fra hendes karriere i systemet, at efterværn i sig selv betyder, at en stor procentdel af anbragte unge får en ud dannelse og kommer videre med livet. Efterværnet giver den sidste nødven dige portion redskaber til at komme videre fra døgnopholdet, og er med til at sikre, at man ikke vender tilbage til det dårlige miljø, man kom fra. Efter Camillas mening forebygger efterværnet altså, at de unge kommer tilbage i de negative livsspor og kan efter få år der blive rigtig dyre for sam fundet som enten langvarige kontant

Man skal være

kunstner

Oplæg om privatøkonomi til unge i udsatte positioner AF: LOS

udgetter, skat, feriepenge og forsikringsforhold mv. er umiddelbart ikke emner, der tænder nogen og slet ikke i et foredrag af 2-3 timers varighed – sent på eftermiddagen eller som en del af et indslag i en lang skoledag. Så det var noget af en udfordring, da LOS og Gunnar Hansen gik i gang med at sammensætte et oplæg om privatøkonomi for unge i udsatte positioner i aldersgruppen 17-23 år. Dels skal indholdet være ’i orden’, dels skal det formidles på en nærværende og relevant måde, dels skal alle kunne være med, og dels skal der kunne tages individuelle hensyn. Som nævnt andetsteds i dette nummer af Gi’ LOS har LOS modtaget en række bevillinger til at udvikle en efterværnspakke, hvori forskellige oplæg om voksenlivets udfordringer, gode apps og andet skal være indtænkt. En del af denne pakke er derfor et oplæg om privatøkonomiens mange aspekter, og oplægget har i skrivende stund været afprøvet hos nogle af LOS’ medlemmer. Vi har i høj grad fået bekræftet, at der er et stort behov, og der er ikke langt til, at oplægget om efterværn har fundet en endelig form.

’Så havde I jo ret’ (citat fra ung) Nogle gange skal der en udefra til for, at en besked accepteres, og citatet fra den unge afspejler det sådan set meget godt. Citatet er en reaktion på, at en medarbejder i en pause i oplægget spurgte en ung om, hvorvidt han kunne bruge oplægget til noget? Den unge svarede spontant ”Så havde I jo ret”, og refererede dermed an været udsat for det er endnu et brud,til, at medarbejderne i en lang periode forgæves havde forsøgt eholde sine kendte ner i sit efterværn. atat forklare den unge nødvendigheden af at interessere sig for ger risikoen for, at den ne, og for at de mange budgetter, og det at tale med eksempelvis en bank. Da en anden ling har været spildt“ – udefra – forklarer alvoren af at tage sig af egen økonomi, blev medarbejdernes indsatser og formaninger bekræftet og lige pludselig var medarbejderne ikke så tossede endda. Men at kunne holde interessen i 2 måske 3 timer er noget af en

udfordring. ”Det at kunne arbejde interaktivt med film, mobiltelefon, apps og slides giver mange muligheder i et oplæg, og det kan være med til at fastholde interessen og koncentrationen, når man skal formidle privatøkonomi” siger Gunnar og tilføjer: ”Man skal være lidt af en kunstner og kunne respondere på det, der lige optager den unge eller gruppen”. Kort om oplægget Hvis man vil have et oplæg om privatøkonomi kan man kontakte Gunnar Hansen og drøfte formen for oplægget, indhold og pris. Et forløb er typisk, at der er et par indledende samtaler om den pågældende målgruppe, behov for oplæg, hvad der er særligt brug for, at der bliver lagt vægt på mv. Derefter afholdes oplægget, og de unge såvel som stedet får adgang til de slides og apps, der anvendes i oplægget. Hvis der er behov for det, kan der aftales et opfølgende oplæg, hvor man kan tage hånd om eventuelle problemstillinger eller spørgsmål, der måtte opstå undervejs.

Gunnar Hansen Mobil: 2245 3456 E-mail: gh@ghkurser.dk

hjælpsmodtagere, førtidspensionister eller i værste fald misbrugere. ”Hvis jeg tænker på mig selv, og hvis jeg ikke havde fået efterværn, så er jeg sikker på, at jeg havde fundet mig en rigtig dårlig kæreste. En voldelig fyr. Ja, i værste fald kunne jeg have været død i dag, tænker jeg.” For hende var efterværnet afgø rende for, at hun i dag er en velfunge rende familierådgiver, nok med mere indlevelse i familieproblemer end de fleste.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Ung i forsikringsjunglen

Nyt samarbejde hjælper unge til at forstå forsikring LOS og Topdanmark Forsikring har indgået et samarbejde om at udbrede kendskab til forsikring blandt de unge, som er på vej til at etablere sig i voksenlivet for sig selv – eller måske allerede er flyttet i egen bolig. Helt konkret er der udviklet en video og en hjemmeside om forsikring foruden en sms-service. Materialet har med succes allerede været benyttet på en række efterværnskurser. AF PERNILLE FOGH CHRISTENSEN, TOPDANMARK OG LOS

M Se videoen og hjemmeside: topdanmark.com/los

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

ange unge mangler viden om, hvad en forsikring går ud på, hvordan og hvad den dækker, og hvorfor det i det hele taget er fornuftigt at købe en forsikring. Spørgsmål om forsikringsforhold nedprioriteres derfor ofte eller glemmes helt i dialogen med de unge, når de skal flytte for sig selv og få fod på voksenlivet. Samtidig kan den gængse information om forsikring være vanskelig at forstå for unge (såvel som voksne), der oplever materialet som teknisk, tørt, omfattende og uoverskueligt. Da bliver det nemt en jungle at finde rundt i, og mange efterlades med ubesvarede spørgsmål. ”Den situation ville vi gerne gøre noget ved, og derfor kontaktede vi i foråret 2016 Topdanmark for at høre, om man ville indgå et samarbejde om at udbrede kendskabet til forsikring til unge – på en anderledes måde end den gængse. Og Topdanmark var heldigvis med på ideen,” fortæller Michael Christensen, projektleder i LOS.

Forsikring – det er da så dødkedeligt? LOS ønskede i første omgang informationsmateriale, som kunne benyttes på en række såkaldte efterværnskurser. Med input om målgrupper fra LOS har et team hos Topdanmark udarbejdet en samlet informationspakke, som består af: • en kort videofilm om forsikring fortalt på en uformel og enkel måde • en hjemmeside, som fortæller lidt mere i detaljer om forsikring, men stadig i et sprog, som er tilpasset målgruppen • en sms-service, hvor de unge kan få tilsendt et link, via sms, til hjemmesiden, så det er nemt at klikke sig ind til mere information. Videoen afsluttes med at fortælle om denne sms-service Positiv modtagelse af materialet Indtil videre har video og sms-service været præsenteret for ca. 30 unge. ”Den er blevet modtaget med interesse og det virker som om, de unge har forstået vigtigheden af at tegne en forsikring, når man

FORSIKRING-INFO MÅLRETTET UNGE • Video, som på en sjov og anderledes måde fortæller om forsikring. • Hjemmeside, hvor man både kan se videoen og læse lidt mere uddybende information om forsikring med et sprog og indhold målrettet de unge, fx med oplysning om, hvilke spørgsmål der typisk spørges om, hvis man ringer til et forsikringsskab. • SMS-service. Ved at sende en sms til 1214 med teksten ”top los” modtager man en sms med et link til hjemmesiden.

flytter for sig selv,” siger Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig hos Topdanmark og tovholder på samarbejdet. Materialet kan også bruges uden for selve kurserne: ”Hjemmesiden med de uddybende oplysninger er blevet rigtig positivt modtaget af de pædagogiske medarbejdere,

Den er blevet modtaget med interesse, og det virker som om, de unge har forstået vigtigheden af at tegne en forsikring, når man flytter for sig selv. PERNILLE FOGH CHRISTENSEN, CSR-ANSVARLIG HOS TOPDANMARK OG TOVHOLDER PÅ SAMARBEJDET.

da den sammen med videoen giver gode input til dialogen om forsikring med de unge. Det har vi manglet før,” fortæller Michael Christensen. Topdanmark og samfundsansvar Da Topdanmark fik henvendelsen fra LOS var de positivt indstillet fra starten. Det skyldes flere grunde. ”Da LOS og Topdanmark i forvejen har et frugtbart samarbejde i kraft af en rammeaftale om skadeforsikring, var det vigtig for os at lytte til deres ønsker om dette, nye samarbejde. Og samtidig virkede projektet også spændende og relevant for os, fordi vi generelt rigtig gerne vil nå ud til de unge med et budskab om, at det er vigtigt at tegne en forsikring – uanset om den tegnes hos os eller hos et andet forsikringsselskab. Det anser vi også for at være en del af vores samfundsansvar. Og nu er vi rigtig glade for, at materialet viser sig at fungere”, fortæller Pernille Fogh Christensen.

Her er teamet hos Topdanmark Bagerste række fra venstre: Michael Knak, IT-informationsmedarbejder og medvirkende i videoen, Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig og tovholder for projektet. Forrest fra venstre: Christina Bank Hyldal, udviklingskonsulent, Maria Bøttcher Hindsgaul, markomm manager,B2C, Kathine Quirin Hansen, kunderrådgiver og medvirkende i videoen. Derudover deltog Rasmus Lind, kommunikations-medarbejder, også i teamet.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Hvad er en KRISE, og hvordan håndterer vi den?

En krise kan opstå, når man som virksomhed står med et akut problem, der samtidig vækker stor interesse i medierne. Det afgørende er ikke, om man selv mener, at man står med et problem. Så snart man er udsat for en mediestorm, berettiget eller uberettiget, er man i krise uanset baggrunden. AF LAUST WESTTOFT, SEKRETARIATSLEDER, LOS

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

et skal man håndtere, og det er svært, også fordi hastigheden i moderne medier betyder, at en krise kan udvikle sig over få timer. Derfor har LOS udarbejdet en manual, der kan findes på vores hjemmeside. Manualen gennemgår, hvorfor det sociale område ofte er i pressen, og hvad man som ledelse bør gøre før, under og efter en krise. Derudover er der et afsnit om håndtering af personfølsomme oplysninger. Vi er ofte i pressen – hvorfor? Det sociale område er ofte i pressen, og det kan være rele-

vant at vide noget om baggrunden for det. For virksomheder, der arbejder på det sociale område, er det især parametrene ”følsomhed” og ”dårligt ry”, der spiller ind i forhold til, hvorfor området ofte er i pressen. Stederne er private virksomheder, der tjener penge på at arbejde med sårbare mennesker. Journalistisk er det derfor let at anlægge en sort/hvid vinkel

bejderne. Det kan for eksempel ske ved, at man har den på som fast punkt på et personalemøde en gang om året. I den forbindelse bør man overveje følgende: • Hvordan skiller vi os ud for mængden – positivt såvel som negativt? • Oplistning af svage og stærke punkter i

Håndtering af kriser -Stop problemet, sig noget, gør noget på en sag, og at fremlægge stederne som skurke og skyldige på forhånd. Det bevirker, at det sociale område er interessant for pressen og til stadighed vil være det. Det er et grundvilkår, alle må leve med på godt og ondt, og derfor er det vigtigt at være forberedt på, at en krise kan opstå hvor som helst og når som helst. Alle virksomheder bør derfor diskutere og beslutte, hvordan man vil forholde sig til pressen både før, under og efter en krise. Kriseberedskab – har vi brug for det? Ja, det kommer aldrig dårligt tilbage at være forberedt. Uanset om der er tale om politiske-, finansielle- eller mediekriser så har et kriseberedskab altid bidraget til at mindske skaderne på kort såvel som langt sigt. Allerede før en krise bør man således, uanset om man er en stor eller lille virksomhed, og uanset hvilken målgruppe man arbejder med, have udarbejdet stedets egen kriseplan. Er stedet en fond, bør kriseplanen diskuteres og besluttes af bestyrelsen. Efterfølgende bør kriseplanen forankres hos medar-

forhold til omgivelserne, kommunerne, tilsyn, ansatte, pårørende og nuværende og tidligere borgere på stedet. • Hvem kan og skal udtale sig om hvad og hvorfor. • Hvem er vores målgrupper for vores kommunikation internt og eksternt samt hvilke kommunikationskanaler skal vi benytte. • Hvad er vores overordnede budskab? Hvordan kommer vi i gang? Kontakt LOS’ sekretariat, hvis I ønsker råd og vejledning til håndtering af en krise eller ønsker at komme på forkant med den gode historie. Det er altid langt bedre at være proaktiv og i god tid med en kriseplan og aldrig få den brugt, end at være for sent ude og ikke få den ordentligt på plads, hvis behovet opstår. Medieovervågning er desuden en god investering både i krisetid, men også i opgangstid, så kontakt sekretariatet, hvis I har brug for rådgivning til at komme videre med jeres medieplanlægning. Ofte kan god forberedelse ændre en potentiel krise til en positiv fremgang.

GENERELT VURDERES EN BRANCHES RISIKO FOR AT KOMME I KRISE OFTE UD FRA DISSE PARAMETRE: • BERØRINGSFLADE - Hvor mange berører sagen? Det gælder både i forhold til de mennesker, man har direkte kontakt med, og i forhold til om sagen handler om noget, mange kan identificere sig med. • FØLSOMHED - Alt hvad der har med miljø, mennesker og dyr at gøre er på forhånd højfølsomme område. • KENDSKAB - Jo mere kendt virksomheden/ branchen er, desto større er følsomheden og dermed risikoen for en krise. • ”DÅRLIGT RY” - Nogle virksomheder har på forhånd odds imod sig. De placeres let i skurkerollen og anses nærmest som skyldige på forhånd. Det kan være, fordi de arbejder i en belastet sektor eller har en arv fra tidligere tider. • KENDT PERSON-EFFEKT - Så længe en virksomhed ikke har problemer, er det en stor styrke at have en kendt person i ledelsen. Opstår der problemer, vender det sig til en ulempe, fordi det så er endnu mere interessant at sætte fokus på personen og dermed virksomheden.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Ledelse

Diplomuddannelse i ledelse

–for ledere af specialiserede sociale tilbud AF ANITA MONNERUP PEDERSEN, UCC OG LOS - DE PRIVATE SOCIALE TILBUD

forsvinder, og at ledelse og medarbejdere Hvorfor tage en lederuddannelse? taler meget forskelligt om det arbejde, I Som leder af et specialiseret socialt tilbud udfører og sædvanligvis sætter stor pris møder du givet en gang imellem udforpå - og er stolte af. dringer, som du skal handle velovervejet Hvilke personlige kompetencer har i forhold til. Det kan for eksempel være, du at trække på i forhold til at få din at du udvider dit sted med en ny afdeling, organisation tilbage på sporet? Hvordan eller at du vil fusionere med et andet får du italesat privat tilbud. Den den problemstilslags ændringer i organisationen Som ny leder har jeg ikke ling, du ser, så alle medarbejdere forløber ofte ikke haft en masse erfaring forstår betydninproblemfrit. at trække på, og jeg gen af den indsats Et scenarie alle skal levere for kan være, at den synes, at uddannelsen at styrke det fagnye afdeling rammer rigtig mange lige og personlige fungerer uafhænhverdagssituationer. Både arbejde med begigt af resten af indenfor den målgruppe boerne? Hvad gør organisationen du helt konkret og bedriver en vi arbejder med og de for at skabe gode anden form for præmisser, vi arbejder samarbejdende pædagogik, end I under i forbindelse med miljøer og videnhar tradition for tilsyn og lovgivning. deling mellem alle at praktisere. Du ansatte? Hvilke kan opleve, at funDerfor har det været langsigtede stratedamentet for den meget relevant. gier kunne være fælles pædagogiJACOB hjælpsomme i ske tilgang og kvaforhold til at skabe litet smuldrer. Du en mere ensartet kan også opleve at kvalitet i den pædagogiske praksis på jeres ydelse fremstår meget forskellig aftværs af beboergrupperne? Og hvad kan hængigt af, hvem man spørger. Som leder du som leder gøre allerede fra i morgen? kan du opleve at sammenhængskraften

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Ovenstående spørgsmål er blot eksempler på, hvilke spørgsmål du kunne stille til den case, der netop er beskrevet. Spørgsmål der kan bringes i spil på lederuddannelsen og blive belyst gennem teoretiske og praksisnære perspektiver. Ledelse i praksis – og i netværk På den særligt tilrettelagte lederuddannelse bliver du også en del af et netværk med ledere, som har den samme baggrund som dig. Her har I mulighed for at udforske egne ledelsesmæssige problemstillinger med ligestillede. Dine undervisere vil klæde dig fagligt på til at kunne analysere og reflektere over, hvordan du arbejdere med dine udfordringer i egen organisation. LOS’ erfaringer Det er LOS’ erfaring, at det betyder meget at have en kvalificeret ledelse og ikke mindst en strategi for, hvordan den enkelte virksomhed kan ledes dynamisk og moderne, og med et strategisk udsyn mod de udfordringer, der stilles i de kommende år. Samtidigt ved LOS, at når man skal godkendes af tilsynet, lægges der også stor vægt på kvalificeret ledelse. Her kan Diplomlederuddannelsen have afgørende betydning.

OM LEDELSESPERSPEKTIVET SKRIVER TRE AF FEM SOCIALTILSYN: TILSYN NORD

Den undervisning vi har været i gennem har været meget relevant og har sat mange tanker og refleksioner i gang i forhold til min egen ledelsesopgave.

”Det er dog tilsynets vurdering, at der er stor diversitet imellem tilbuddene på dette område (organisation og ledelse red.). En stor gruppe tilbud har en refleksiv og udviklende ledelse og de er bevidste om de ledelsesmæssige problemstillinger og løsningsmodeller, mens en lille gruppe ikke har eller har haft samme fokus på udvikling af personlige og faglige kompetencer”. Årsrapport 2015:20

HELLE

SOCIALTILSYN MIDT Som eksempler på ovenstående (sanktionssager, red.) kan nævnes tilbud, som ikke har kunne angive en metode eller hvor tilbuddets ledelse beskrev en metode for tilsynet, men metoden var ikke indarbejdet i medarbejderstaben, så man faktisk kunne se metoden anvendt i det pædagogiske arbejde. Et andet eksempel er, når et tilbud ikke arbejder med en klar målgruppebeskrivelse eller ikke overholder godkendelses angivelse af målgruppe og antal. Årsrapport 2015:38

KONTAKT Vil du vide mere om lederuddannelsen, er du velkommen til at kontakte:

TILSYN ØST På baggrund af interview af borgerne i tilbuddene vurderer Socialtilsyn Øst, at i de tilbud, der opnår en lav bedømmelse, er personalet ikke imødekommen og lydhør overfor de problemstillinger, som de visiterede borgere har. Hovedsageligt skyldes det, at der på nogle tilbud er en lav medarbejdernominering samt manglende eller ikke synlig ledelse”. Årsrapport 2015:23

UCC University College: Ib Kristiansen projektleder, lektor. Mail: ikr@ucc.dk UC SYD: Anni Rosengren Korsbæk Lektor, MPM, centerleder, Center for Ledelse. Mail: arko@ucsyd.dk UCN act2learn Karen Marie Juhl Nielsen Partnerskabskonsulent Mail; KJN@UCNact2learn.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Konflikthåndtering

Personalet på bosteder skal lære at bruge konflikter med beboere aktivt som en invitation til dialog og samarbejde. Ellers bliver det en personlig kamp, som tvinger personalet ud i brug af magtanvendelser og beboerne i at bruge vold. Det rammer både beboeren og personalet, der ikke kan holde til konflikterne i længden.

– skaber samarbejde

AF NIELS C. SVANBORG, JOURNALIST

onflikter er noget de færreste bryder sig om. Men det burde vi i langt højre grad. Det mener Maria Olsen, direktør og underviser for Commuto, der udbyder kurser og uddannelser til personale på bosteder og andre sociale tilbud. Selv ser hun nemlig konflikten som et af de vigtigste redskaber i dialogen med borgerne på landets bosteder. ”Det kunne godt lyde som om, nogle i dag mener, at mennesker med psykiske

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

lidelser er blevet mere uadreagerende og konfliktfyldte, men det er en farlig misforståelse,” siger Maria Olsen med klar hentydning til det sidste halve års debat om konflikter og vold på bosteder. ”Vi er nødt til at se på, hvorfor vi oplever, at konflikter eskalerer i nogle botilbud. Det handler jo ikke kun om, at afværge konsekvenser som vold og trusler mod personalet. Konflikter, der får lov til at udvikle sig, belaster både beboere og personale. Og så kan det gå galt på mange niveauer. I konflikter er vi alle tabere.

Konsekvensen kan være, at beboeren bliver dårligere, og at medarbejderne bliver sygemeldt eller går ned med stress,” siger Maria Olsen og fortsætter: ”Når konflikter får lov til at dominere, giver vi angsten gode vilkår. Det betyder ofte, at begge parter er bange og holder op med at samarbejde. Personalet mærker vrede, anklager og mistillid fra beboeren, og beboeren bliver bange for at dele tanker og problemer med personalet,” siger Maria Olsen, der mener, at personalet er nødt til at adskille konflikten fra deres

Når konflikter får lov til at dominere, giver vi angsten gode vilkår. Det betyder ofte, at begge parter er bange og holder op med at samarbejde.

Maria Olsen mener, at personalet på bostederne skal træne sig i at bruge deres nysgerrighed og spørge ind til de konfliktfyldte reaktioner fra beboeren. Det kan være en kilde til vigtig viden.

MARIA OLSEN, DIREKTØR OG UNDERVISER FOR COMMUTO

egen person, hvis de vil passe på sig selv og ikke blive en del af beboerens konflikt og vrede. Træn konflikthåndtering ”Det handler om, hvordan vi opfatter en konflikt. Personalet skal trænes i at se konflikten som en invitation til dialog og samarbejde. Også selvom den kan være meget personligt rettet med råb ad personalet eller sårende personlige kommentarer. En konflikt kommer jo ofte til udtryk som rettet personligt mod en anden person, men det er meget sjældent, at det er den anden person – personalet – konflikten handler om. Konflikter er også at skabe kontakt, og vi skal se konflikten som et forsøg på at skabe kontakt til os. Vi skal ikke afvise denne kontakt, men se den som en invitation til samarbejde” siger Maria Olsen. Første skridt er derfor ifølge Maria Olsen ikke at tage konflikten personligt, men blive på egen banehalvdel og vise det meget tydeligt over for beboeren. ”Det handler ikke om mig”, er det første du skal tænke, når beboeren retter konflikten mod dig. ”Det er en person, der rækker ud efter dig. En person, der har brug for din hjælp, brug for at snakke, fordi der er noget der trykker. Det er en reaktion på noget. Ofte handler det om, at der er problemer med samarbejdet og at rammerne for samarbejdet ikke er tilstrækkelig afklaret. Så bliver beboeren frustreret. Beboeren har måske en bestemt forventning fra perso-

nalet, måske har de bedt om hjælp, men er ikke blevet forstået, måske havde de en helt anden forventning til rammerne. Konflikten er beboerens måde at fortælle det,” siger Maria Olsen. Hun fortsætter: ”Konflikten er altså et signal om, at der er noget vigtigt. Og reagerer du personligt på konflikten ved at blive vred eller afvise den anden, vil frustrationen vokse. Sker det gentagende gange, så bliver det bygget op til stadig hårdere konflikter,” siger Maria Olsen, der mener, at det kræver træning og sparring med kolleger at blive bedre til at håndtere denne del. Vær nysgerrig på konflikten ”Mennesker kan som udgangspunkt altid sige, hvad det er, de ikke vil. Implicit i dette ligger der også en viden eller et håb om, at tingene kunne være anderledes. Her er det vigtigt, at vi bevarer vores nysgerrighed og ser konflikten, som en mulighed for at tale sammen og bringe os tættere sammen,” siger Maria Olsen og eksemplificerer. ”Hvorfor henvender beboeren sig til mig på denne måde, hvad er det vedkommende prøver at sige, og hvad har beboeren brug for. Det handler om at stille spørgsmål. Det er det bedste greb i denne situation. I det øjeblik, du begynder at stille spørgsmål, flytter du fokus fra dig selv til den anden. Beboeren vil flytte fokus væk fra dig, og meget ofte vil konflikten klinge af, og I kan begynde en dialog”.

Maria Olsen råder derfor personalet til hele tiden at have fokus på, hvordan de taler om beboerne og de problemer, de er ramt af ved at tænke, at problemer er noget, der opstår mellem mennesker frem for i mennesker. ”Her er eksternalisering et godt redskab, fordi vi taler om problemet, som noget der ligger udenfor beboerne. På den måde kan vi tale om problemet på en måde, hvor vi begge har ansvar og undgå at bringe skyld og skam i spil, siger Maria Olsen. Ikke skraldespand for frustrationer De umiddelbare konflikter kan være meget voldsomme og meget personlige. Og selvom personalet skal lære at adskille

Mennesker kan som udgangspunkt altid sige, hvad det er, de ikke vil. Implicit i dette ligger der også en viden eller et håb om, at tingene kunne være anderledes. MARIA OLSEN, DIREKTØR OG UNDERVISER FOR COMMUTO

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Konflikthåndtering

konflikten fra egen person, så er det stadig vigtigt at sætte nogle personlige grænser i forhold til tonen og formen, mener Maria Olsen. Man skal som personale ikke acceptere at være skraldespand for frustrationer og problemer. ”Det er vigtigt at markere sine grænser i en situation, hvor beboeren råber og truer dig. Som personale er det din opgave ikke at eskalere konflikten. Her er det vigtigt, at vi får meldt ud, hvad vi vil være med til. Ofte får vi sagt ”jeg vil ikke have at du taler sådan til mig”, som bliver en irettesættelse og en markering af, at det er beboeren, der er forkert. Dette kan være med til at eskalere en konflikt. En anden mulighed er at blive på egen banehalvdel og sige: ”Jeg kan høre, at du gerne vil snakke med mig. Jeg vil gerne tale med dig, men det er svært for mig at være her, når du råber”. Personalet falder let i den fælle at bruge sine egne spilleregler som begrundelse for, hvordan en beboer skal opføre sig på en bestemt måde,” fortæller Maria Olsen.

Det er vigtigt at markere sine grænser i en situation, hvor beboeren råber og truer dig. MARIA OLSEN, DIREKTØR OG UNDERVISER FOR COMMUTO

”Fortæl hvorfor en bestemt opførelse skaber problemer frem for blot at udstede et forbud med begrundelsen, at det gør ”man” ikke. Sidder beboeren og råber ved bordet, mens I spiser, så fortæl, hvad det betyder for de andre frem for blot at udstede et forbud mod at råbe. Det handler om at undgå magtkamp og have fokus på, at relationen mellem beboer og ansat er båret af ligeværd. Jo mere magt, du udøver over for beboerne, jo større er sandsynligheden for konflikter. Det er også derfor, at tanken om botilbud med mulighed for tvang kun vil forværre

problemerne og føre til flere og mere voldsomme konflikter,” advarer Maria Olsen, der råder alle botilbud til løbende at have fokus på at træne konflikthåndteringen og dele erfaringer og udfordringer i personalegruppen. ”Du kan ikke stå med dette her alene. Det kræver fokus fra ledelsen om, at det er noget, vi tager os tid til, og at det er et område, vi hele tiden skal have fokus på, så vi bruger konflikterne konstruktivt og lytter til beboerne,” slutter Maria Olsen.

GJ-Consult

Udvikling af sociale tilbud Individuelle kurser i magtanvendelse Godkendelse og tilsyn Ledersparring Bestyrelsessparring Organisationsudvikling Projektudvikling Se mere på www.gj-consult.dk Geert Jørgensen

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Uddrag af referencer ... Jeg kan varmt anbefale Geert som rådgiver og sparringspartner, hans viden og erfaring på vores område er unik. Simon Broe, Opholdsstedet Møllegården, Saltum ... Mangler du en rådgiver, sparringspartner eller underviser med ekspertviden inden for vores område så vælg GJ-Consult ... Geert har med sine positive og humoristiske indspark formået, at gøre det langhårede og tørre lovstof inspirerende og lærerigt. ... Så vil man have bevis for at handling slår alt, kan jeg trygt anbefale Geert. Michael Angelo, forstander på opholdsstedet No Name. Geert Jørgensen afholdt kursus i regelsættene omkring magtanvendelser, retten til selvbestemmelse … Han formåede at formidle et ellers ”tungt område” på en let, forståelig måde krydret med relevante eksempler fra praksis. ... Jeg kan varmt anbefale Geert som underviser. Vi vil i Blå Kors Danmark utvivlsomt gøre brug af ham som konsulent igen. Mette Holmgaard, direktions- og faglig konsulent, Blå Kors Danmark

Mobil: +45 40 63 67 09

Mail: gj@gj-consult.dk

EPR Annual Conference

21.-22. september 2016 LOS var i år repræsenteret af Michael Graatang og undertegnede.

AF JOHN ANDERSKOU, BESTYRELSESFORMAND OG EPR COORDINATOR I LOS

OS har været medlem af EPR (European Platform for Rehabilitation) i en del år - med afsæt i ideen om at agere “grænseoverskridende” og solidarisk med organisationer, der arbejder målrettet og bevidst for at styrke det arbejde, der udføres for og med mennesker med behov rehabilitering. Årets tema havde et omdrejningspunkt, hvor vi skulle se på de forskellige former for services - vi udbyder i dag og sammenholde dem med det, vi forventer kommer. Endvidere at vi med en per-spektivering skulle diskutere de muligheder, der viser sig affødt af de strukturer og prioriteringer, der finder sted rundt om i Europa. Inklusionstanken er i fokus - så hvordan kan vi være aktive udbydere i dette “marked”? Rehabilitering er diskuteret gennem årene - ikke mindst hvor bredt begrebet bør være italesat i organisationen EPR. EPR består af medlemmer fra flere europæiske lande, en del medlemmer er meget store og har en medarbejdervolumen på flere tusinde medarbejdere til mindre organisationer. LOS er en paraplyorganisation og adskiller sig dermed fra de fleste EPR medlemmer. Derfor har en del af udfordringen for os været, at finde vores ben at stå på, bidrage hvor vi har kunnet - og så i øvrigt have et fokus, hvor vi har kunnet bringe nogle af vores medlemmer i spil. Mange af LOS medlemmerne arbejder netop med rehabilitering for og med danske borgere - og gør det professionelt - ikke desto mindre må vi erkende, at vi dels ikke er alene på “markedet”, dels erkende at vi ikke nødvendigvis altid er de bedste. Vi kan sagtens lære af andre organisationer, der arbejder

metodisk bevidste - og med udviklings-perspektiv som et af hverdagens omdrejningspunkter. Mange er meget langt fremme og har placeret sig blandt de bedste i Europa. Flere organisationer har markeder, der også ligger udenfor Europas grænser. Vi har set det gennem årene - og har for længst erkendt, at vi har en udfordring i at se ud - se ud i verden til andre, der har samme ønske om at gøre det bedst muligt for de borgere, som vi har skal tage vare på. I LOS tror vi på, at vi med passende nysgerrighed og sund fornuft bør række ud og tage ved lære - eller inspirere hvor vi selv er langt fremme. Der er ikke langt til det nærmeste medlem af EPR i Norge, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien eller Portugal eller hvor nu EPR medlemmerne har deres virke. En del af EPR Annual Conference havde i øvrigt til formål at identificere, hvordan EPR kan servicere og udvikle sit serviceniveau for deres medlemmer. Som associeret medlem af EPR kan vi godt have positive forventninger til en udvikling på dette område, således at LOS medlemmer måske mere tydeligt kan se “nytteværdien” i LOS´ medlemskab. For LOS er det vigtigt at have et nationalt fokus, så der arbejdes på at støtte og styrke LOS med-lemmernes forretning - og vigtigt at have et internationalt fokus, så vi vedvarende vil kunne matche de behov, der er “derude” - også i forhold til, at LOS medlemmer eventuelt ønsker at agere udenfor Danmarks grænser.

Rehabilitering er diskuteret gennem årene - ikke mindst hvor bredt begrebet bør være italesat i organisationen EPR.

Tak til AFID der var vært for et meget fint arrangement. John Anderskou DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Flygtninge

Forvent intet Børn og unge, der er flygtet til Danmark, møder deres omverden med en afgrundsdyb mangel på tillid. Pædagoger med fælles referencer til flygtningene er essentielt i kontakten. AF: HENRIK KRAGELUND

DE S EP CT EE MM BB EE RR2 2 00 16 1 6 • • LL OO SS .D .D KK

u kan ikke bruge dansk pædagogik“. Sådan lyder det fra Rasha Al-Alami, 38, der er en de pædagoger, som arbejder med særlig fokus på uledsagede flygtninge på Startskuddets bosteder. Et bastant udsagn, som selvfølgelig rummer nuancer, men pointen skal man ikke tage fejl af: Flygtningebørn- og unge, der er kommet hertil helt alene, kræver en helt anden

pædagogisk tilgang. Først og fremmest fordi disse børn og unge har en gigantisk mistillid til deres omgivelser. „Vi må ikke forvente at få deres tillid“, siger Rasha, som alligevel elsker arbejdet, fordi det giver god mening at hjælpe andre og samtidig er „en interessant udfordring“, som hun kalder det. Startskuddet er en fondsejet koncern med en flere forskellige døgnforanstaltninger for børn og unge fra 12 år og med

Flygtningebørn og -unge, der er kommet hertil helt alene, kræver en helt anden pædagogisk tilgang.

til gengæld svære sociale og/eller psykiatriske udfordringer. De seneste par år har stedet taget imod en håndfuld uledsagede flygtninge, mens den typiske indskrivning er en ung dansker, som har været igennem en række mislykkede anbringelser og evt. er udfordret af misbrugs- og kriminalitetsproblematikker. Den store forskel Det pædagogiske personale på Startskud-

Flygtningebørn skal mødes med en kolossal omsorg, fortæller Mohammed Houssou, der sammen med sin bror Hussein Houssou (hvid trøje) arbejder med uledsagede flygtninge på Startskuddet.

dets bosteder er vant til børn og unge, som har oplevet utallige svigt, og som har minus på tillidskontoen over for enhver autoritet. Men danske børn og unge har trods alt en viden om, at de f.eks. kan gå til kommunen og bede om hjælp, siger Hussein Houssou, 40. „Flygtningene derimod kommer fra steder, hvor autoriteterne er meget strenge, og myndighederne ofte er noget, man frygter. Oveni har mange af dem mistet forældre eller søskende i krigen og har måske ovenikøbet set dem blive dræbt“, fortæller han „De skal mødes med kolossal omsorg helt fra starten“, siger Mohammed Houssou, der er bror til Hussein. Man skal konstant være opmærksom på, hvilke signaler, man udsender til flygtningebørnene, og hvordan de reagerer på dem, fortæller de. De to brødre har palæstinensisk baggrund og kom til Danmark som børn efter en flygtningeopvækst i Libanon. Rasha Al-Alami har boet i Danmark hele sit liv. Hendes mor er fra Syrien og faren er jordansk. De oplever alle tre fordele ved at have fælles kulturelle og religiøse referencer og erfaringer med de uledsagede flygtningebørn, men den vigtigste fællesnævner er sproget. „Kommunikation er lig med tryghed“, siger Mohammed Houssou, og Hussein supplerer. „Jeg har lært, hvor let ting kan blive misforstået. De her børn og unge kommer uden nogen som helst erfaring med et samfund og en kultur som vores, og andre har måske ovenikøbet fortalt dem, at Danmark ikke vil dem noget godt.“ Et afgørende vilkår for overhovedet at kunne indlede et pædagogisk forløb og evt. behandling er, at

der er skabt kontakt, og det er i sig selv en en enorm opgave med disse unge. Planlægger særligt bosted Ifølge Jørgen Aabye, direktør i Startskuddet, er der i høj grad brug for personer med indvandrer- eller flygtningebaggrund i arbejdet med udsatte børn og unge. „Der er så mange ting, der er anderledes ved disse børn og unge i forhold til de danske. Kultur, religion som også kommer til udtryk i helt banale forhold, som f.eks. hvornår på dagen, man foretrækker at spise sine måltider“, fortæller han. Startskuddet arbejder derfor i øjeblikket med planer om at etablere et særligt bosted

STARTSKUDDET Startskuddet har eksisteret siden 1999, først som privatejet virksomhed og nu som erhvervsdrivende fond. Startskuddet driver det socialpædagogiske opholdssted/ botilbud Uranus i Tappernøje, det socialpsykiatriske opholdssted/ botilbud Venus i Faxe samt Startskuddets Projekt og Udslusning i Vordingborg. Derudover tilbyder virksomheden folkeskoleundervisning og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) m.m. i egne interne skoler samt værkstedsaktiviteter, pædagogisk massage og akupunktur, kulturhus- og klubaktiviteter.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

for uledsagede flygtninge, hvor man kan tilpasse de fælles rammer og pædagogik efter deres specifikke behov. Rasha Al-Alami har bred erfaring inden for integrationsarbejdet, blandt andet har hun arbejdet på asylcenter, hvorfra de uledsagede flygtninge sendes ud til bl.a. opholdssteder som Startskuddet. Hun mener, det giver rigtig god mening at lave et særligt bosted for flygtningebørn og -unge. „Nogle af dem befinder sig i en situation, hvor de endnu ikke ved, om de får lov til at blive i Danmark, og de har intet netværk eller familie, de kan tage hjem til weekenden. Her adskiller deres situation sig markant fra de danske unges, der jo ikke frygter at skulle forlade Danmark, og som jævnligt kan se deres familie. Det gavner ikke flygtningene at blive konfronteret med den slags forskelligheder“, siger hun. Et særligt bosted for uledsagede flygtninge kan sikre, at de unge udsættes for så få følelsesmæssige „forstyrrelser“ som muligt, mener hun. Og man kan godt

arbejde med integration, uden at de nødvendigvis bor i samme hus som danske unge. „Der er stor forskel på, hvordan de unge danskere og de unge flygtninge oplever tonefald og forskellige handlinger, og det er de færreste flygtninge-unge, der kan forholde sig til et spørgsmål som „hvordan føles det, at...?“ De er et helt andet sted, når de kommer til os, hvor sådan et spørgsmål overhovedet ikke giver mening for dem“, fortæller Mohammed Houssou. Kriminalitet som bagage Der er en holdning til, at uledsagede flygtninge lærer unoder og kriminalitet fra de udsatte danske unge, når de flyttes fra asylcentret til et bosted, og det er da heller ikke „almindelige“ danske unge, flygtningene møder på bostederne, men det er en for letkøbt konklusion, mener Jørgen Aabye. „Jeg føler, det er nødvendigt at sige, at det er jo ikke sådan, at bostederne bare tillader kriminalitet. Det hører jo netop med til vores pædagogiske arbejde at hjælpe de unge til at blive selvkørende og i bedste fald selvforsørgende. Og det er da også den udvikling, langt de fleste gennemgår i Startskuddets afdelinger“, fortæller direktør Jørgen Aabye. Og ifølge de tre pædagogiske medarbejdere er faktum, at de flygtninge, som Startskuddet hidtil har taget imod, har gjort sig en del erfaringer med kriminalitet fra flere måneders ophold på asylcentret. „Det er ikke en optimal

situation for nogen af parterne, men vi må gøre, hvad vi kan, for at få det bedste ud af det system og de regler, der nu en gang er gældende. På Startskuddet har vi truffet en principiel beslutning om, at vi vil bidrage til integrationsarbejdet, både ift. integration af voksne flygtninge i jobpraktik i f.eks. vores køkken og værksteder og i relation til vores målgruppe for pædagogisk behandling af udsatte børn og unge. Så må vi acceptere de udfordringer, der følger med. Der er en opgave her, og nogen skal jo løse den“, siger Jørgen Aabye. Forsvinder pludseligt Det er en kontinuerlig diskussion i samfundet, hvorvidt de flygtninge, som kommer til Danmark, er reelle flygtninge, og indførelse af alders-tests viser, at flere flygtninge lyver sig under 18 år. Men i det pædagogiske arbejde er det irrelevant, mener Rasha Al-Alami, eftersom det uanset hvad handler om børn og unge, der er kommet alene til landet efter en hård og farlig rejse. Men man skal være opmærksom på, at de kan stikke fra den en dag til den anden. Enten fordi de frygter udsendelse f.eks. pga. alderstestning, eller fordi de har fået kontakt til familie i andre lande. Måneders krævende pædagogiske anstrengelser i forhold til at skabe kontakt kan dermed lige pludselig løbe ud i ingenting. „Vi må ikke forvente at få deres tillid eller at vi kommer til at opleve et resultat af vores arbejde på samme måde, som vi typisk kan med danske unge“, siger Rasha Al-Alami. „Men vi sår nogle frø i dem“.

Vi må ikke forvente at få deres tillid, siger Rasha Al-Alami om flygtningebørn og -unge. Alligevel elsker hun arbejdet.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Virksomhedsbesøg i

Nordjylland

I forbindelse med de årlige dialogmøder med de 5 tilsynsenheder i Danmark var, direktør i LOS, Michael Graatang og konsulent i LOS, Peter Mikkelsen, på virksomhedsbesøg i det nordjyske.

hjertet af Brønderslev fandt vi den forholdsvis nyetablerede virksomhed ”Bofællesskabet i Fredriksgade”. Vi blev varmt modtaget i de meget smukke rammer, hvor hver beboer har sin egen lille lejlighed. Anne Marcussen, bofællesskabets leder, viste os rundt, inden vi fik en snak om tilbuddet. Over en kop kaffe og lidt smørrebrød fortalte Anne lidt om historien bag tilbuddet. Historien bag bofællesskabet er jo, at det er en drøm, jeg har haft i flere år (og et kæmpe økonomisk sats), og den blev en realitet i juni 2015, hvor de første 2 beboere flyttede ind. Allerede 1. juli 2015 kom de to næste, og i september 2015 måtte vi rykke kontoret ud af en lejlighed, så den 5. beboer kunne flytte ind. Det gik hurtigere, end jeg havde turde håbe på, så vi gik i gang med at udvide, og da der var to lejligheder klar 1. februar 2016, flyttede der to mere ind. Der bor nu 7 beboere i bofællesskabet, og der kan ikke udvides mere på grunden, så vi har været nødt til at sige nej til flere, der har henvendt sig. Det er jo et luksusproblem. Det skyldes naturligvis flere ting, men jeg kan helt sikkert takke medarbejderne for, at det går så godt. De er engagerede og brænder ligesom jeg for, at det bare skal være et fantastisk sted at bo med hjemlig hygge, og et meget højt fagligt niveau. Medarbejderne har en neuropædagogisk efteruddannelse, og vi

stopper ikke med at dygtiggøre os. -Vi fortsætter med kurser, og er meget bevidste om vores faglighed. Alle er meget engagerede, og har fra starten taget ejerskab i at få det hele til at fungere jeg ved ikke, hvordan man indberetter en sygedag. -Det har ikke været nødvendigt at sætte mig ind i det. Tryghed fremmer læring. Vi krammer og er nærværende - Jeg tror på, at for at man kan lære nyt og udvikle sig er det nødvendigt at befinde sig i en omsorgsfuld relation, da tryghed fremmer læring. Det er ikke kun relationen til beboerne, der er vigtig, men også til de pårørende. Det er vigtigt, at de også føler sig trygge, og mærker vi vil deres nærmeste det bedste. Vi fokuserer på det positive, og forsøger at undgå at problematisere. Det lyder som en kliche, men vi ser muligheder og går langt for, at den enkelte beboers ønsker og drømme skal lykkes. Efter snakken blev vi inviteret med ind til et par af beboerne og fik en lille snak med dem. Beboerne viste os med en vis stolthed deres billeder af venner, familier og kærester, som de havde på værelset. En af beboerne havde haft en kæreste i mange år og han var meget glad for, at hun kunne komme og besøge ham her, hvor han boede. Alt i alt en meget hjertelig og berigende oplevelse. DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gråzoneprostitution

Metodeudviklingsprojekt skal

STOPPE

gråzoneprostitution De næste to år vil LivaRehab – center for rehabilitering af mennesker med skader fra prostitution, vold og overgreb - undervise socialarbejdere på en række opholdssteder og døgninstitutioner i forebyggelse af gråzoneprostitution blandt udsatte børn og unge.

P AF: LIVAREHAB

rojektet er blevet til på baggrund af forebyggelsesprojektet ”Unge til salg”, som LivaRehab gennemførte i 2014 med støtte fra Tine Bryld Prisen og Tryg Fonden. Her viste resultatet, at der er behov for mere undervisning blandt fagpersonale vedr. gråzoneprostitution og metodeudvikling, så der kan ydes støtte til børn og unge med henblik på forebyggelse, ligesom det fremgår, at der mangler en koordinerende indsats i forhold til handlemuligheder og forebyggelse af gråzoneprostitution. Projektets omdrejningspunkt er dels et undervisningsforløb som varetages af specialiserede konsulenter fra LivaRehab dels et tilbud om anonym rådgivning, samt bistand til at udvikle en metode- og ”værktøjskasse” tilpasset den enkelte institution. Udsatte unge i gråzoneprostitution. Det er ofte unge i mistrivsel, der havner i gråzoneprostitution, og mistrivsel rammer ofte unge fra dårligt stillede familier, hvor der er omsorgssvigt, overgreb, vold, eller hvor forældrene er syge eller misbrugere. En stor del af ungdomslivet handler om at indgå i fællesskaber med andre unge og spejle sig og få anerkendelse. Uden dette kan den udvikling, den unge er i, køre af sporet, og det kan føre til mistrivsel, risikoadfærd, depression og selvmordstanker. Udsatte unge lever ofte et liv med bekymring, konflikter og trusler, der kan måle sig med dem voksenverdenen kan byde på, men de er ofte isolerede og alene om at tackle de udfordringer og problemer, de støder på. De reflekterer med den omgivende verden og søger at se et spejlbillede af sig selv som duelig og værdifuld. I jagten på anerkendelse kan deres grænsesøgende adfærd være en simpel overlevelse i et belastet miljø. Generelt bruger unge internettet meget, og ensomme unge bruger nettet især, fordi det ikke kræver så avancerede sociale kompetencer. Nettet fungerer som et

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

øvested i at præsentere sig, her øver de en vis kompetence i at begå sig, indgå i fællesskaber, blive set og anerkendt. Men det er også et sted fuld af farer, for selvom de unge ikke nødvendigvis føler sig misbrugt og selv opsøger sex og spænding så fokuserer de udsatte unge ikke på konsekvenserne, fordi alternativet kan være, at de ikke har adgang til fællesskaber, materielle goder eller andre ting der kan styrke den enkeltes følelse af at høre til og have værdi. Fagprofessionelle på opholdssteder skal sikre en koordinerende indsats. LivaRehab tilbyder sydsjællandske opholdssteder og døgninstitutioner 2 x gratis heldagsundervisning med fokus på metodeudvikling, forebyggelse og individuelle handleplaner, så fagprofessionelle får viden om relevant lovgivning, konkrete metoder til at spotte og håndtere risikoadfærd og i et tæt samarbejde mellem konsulenter og opholdssted får udarbejdet en konkret værktøjskasse med et fælles kompas og fælles handlemuligheder, der sikrer en øget trivsel samt forebyggelse af gråzoneprostitution blandt anbragte børn og unge. Ekstern evaluering. Projektet følges af analyseinstituttet Analyse & Tal, som står for ekstern evaluering både før, under og efter undervisningsforløbet. Evalueringen skal sikre kvaliteten af undervisningen, så der på sigt kan komme brugbare metoder til forebyggelse af gråzone prostitution ud regionalt og nationalt. Man kan kontakte LivaRehab`s konsulenter på projektet for yderligere oplysninger samt tilmelding, Tanja Rahm på mail: viden@livarehab.dk og Manuela Nørgaard på mail: viden1@livarehab.dk

Voksenfagligt årsmøde LOS’ Fagudvalg havde i år valgt, at det Voksenfaglige årsmøde skulle have fokus på medarbejderne og deres roller i den udvikling de sociale virksomheder gennemlever i disse år. 98 medlemmer deltog i årsmødet den 4. oktober.

ette skulle blandt andet ses i lyset af, at der er kommet større og større pres på de sociale virksomheder på grund af kommunernes ønske om besparelser på socialområdet. For at være gearet til at imødekomme de ændrede krav og rammer, er det vigtigt, at man som leder og medarbejder i en social virksomhed er fleksibel, kan løfte tungere opgaver, løbe hurtigere og samtidig bevare arbejdsglæden. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at man er klædt rigtigt på. Direktør, foredragsholder, forfatter og coach Gunnar Ørskov og cand.psych. John Zeuthen holdt spændende oplæg om emnet, og Anders Madsen, leder på Stoa, delte bag efter STOA’s erfaringer.

Annoncering i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS Gi’ LOS udkommer 3 gange om året og udsendes til LOS’ medlemmer, politikere, kommuner m.fl. – i alt ca. 1.200 abonnenter. Derudover indgår Gi’ LOS også i det materiale, som LOS medtager på møder og konferencer.

Annoncer kan enten placeres i artikelafsnittet eller i det efterfølgende annonceafsnit. Ring/skriv til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@los.dk, hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Dagbogsprogrammet gør det muligt for døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud at håndtere alt skriftligt arbejde, kommuDagbogsnikation og dokumentation vedrørende anbragte børn, unge og voksne prograMMet – helt enkelt. gør dokumentation Dagbogsprogrammet er et webbaseret program, der kan tilgås via internettet fra alle computere og samtidig overholder bestemmelserne i persondataloven og dertilhørende bekendtgørelser.

og effektmåling for institutioner helt enkelt og overskueligt.

systemet er så enkelt, fagligt logisk og brugervenligt, at tre timers gratis undervisning er alt, det kræver at komme godt i gang – også for medarbejdere, der ikke føler sig it-kyndige. stigende krav fra bl.a. det nye tilsyn og kommuner gør det ekstra vigtigt at kunne dokumentere den pædagogiske praksis. med Dagbogsprogrammet kan I omsætte jeres nuværende praksis og effektmåle på denne.

Med Dagbogsprogrammet kan institutionen: a sørge for dokumentation og effektmåling på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen. a Nemt opsamle og dele viden. a sikre medicinhåndtering. a Efterleve tilsynskrav om at dokumentere pædagogisk praksis. a Spare tid foran computeren og få mere tid til børnene/de unge/ personaleledelse. a skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætningerne for børn og voksne med særlige behov ved hjælp af Udviklingsprofilen, som er skabt i samarbejde med VIa University College i aarhus.

”

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet på grund af vores systematiske og professionelle brug af Udviklingsprofilen. Anette, forstander på opholdstedet Nord-Basen, Brønderslev

www.dagbogsprogrammet.dk - kontakt: Martin Lyngby Hansen tlf. 60 22 53 32 - martin@dagbogsprogrammet.dk 44

Dagbogsprogrammet_GiLos_230x150mm.indd 1 DECEMBER 2016

•

LOS.DK

30-04-2015 10:50:21

Gi’ LOS annonceafsnit

ICERET • CE TIF R Å D E I D A N RTI M ERL E O M A

Pris eksempel for et opholdssted med 1 standard (+ organisatorisk, som er gratis): Kontingent FADK pr. år: (momsfri) Standarder Indmeldelsesgebyr/opstartsgebyr Bureau Veritas Driftomkostninger Bureau Veritas pr. mdr.

kr. kr.

u/moms 2.500,1.000,-

m/moms 2.500,1.250,-

kr.

*21.850,-

*27.313,-

kr.

1.533,-

1.916,-

I alt år 1:

kr.

43.746,-

54.055,-

I alt de følgende år:

kr.

20.896,-

25.492,-

IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C

Kvalitet i arbejdet, gør det nemmere at møde Socialtilsynet og styrker jeres tilbud. Bliv en del af FADK og bliv Akkrediteret.

Foreningen Akkreditering Danmark

CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L

Bliv en del af FADK

T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU

* vINedTEinTdmGeEldBeYlsR e

til FADK/Bure

au Veritas

inden 1. jan. 2

017

Velkommen til et fagligt kvalitetsnetværk. Skriv til: info@akkreditering.dk

Dertil kommer deltagelse i netværksmøder 2-3 gange pr. år.

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

OPHOLDSSTED eller

BOSTED i drift købes Evt. partner. HENV.: Ring eller sms for yderligere oplysninger på Mobil 6053 1268. Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

MindResult

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Organisationsanalyser Recovery, faglighed og dokumentation

Rådgivning Appetit på udvikling Nye tider i socialpsykiatrien Kvalitetsmodeller som udviklingsværktøj

Kontakt Anders Madsen 40278385 • am@stoa.dk Master i Etik og værdier i organisationer Certificeret mindfulnessformidler

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

MAIL@REVIVISION.DK

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

R E V I S O R E R

4780 STEGE

TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

Læs mere på www.mindresult.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

ET STÆRKT FUNDAMENT GIVER STØRRE OVERBLIK

Få styr på de løse ender med et enkelt klik PFA Kundeprogram gør det nemt for dig at holde styr på pensionen, så du altid er opdateret på din situation i dag og i fremtiden. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og klikke ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Ann Kundeprogram_150x230mm_V2.indd 1

11/09/15 09.45 DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Andre ser problemer, vi ser løsninger Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Henrik Harbo Andersen, partner og statsautoriseret revisor på 51 22 90 35.

Deloitte, Frodesgade 125, 6700 Esbjerg. Tlf. + 45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Græsted

AdministrAtion

Larsensvej 6

3230 Græsted

BettinA HøGfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Lønafstemning.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

God rådgivning er guld værd Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise. Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler m.v. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel. Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde… Kontakt Torben Ahle Pedersen 73 23 46 69 Torben.A.Pedersen@dk.ey.com EY | Englandsgade 25 | Postboks 200 | 5100 Odense | Telefon73 23 30 00

ey.com/dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for: Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig

revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v.

Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder Udarbejdelse af budgetskema til Tilbudsportalen Løbende telefonisk rådgivning Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance- og likviditetsbudgetter Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v. Deltagelse i møde med bank, kommune m.v. Assistance i forbindelse med opstart Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk

hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK 52

DECEMBER 2016

•

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: •

Nyetableret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder

•

Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 1C, 2. sal, 4300 Holbæk 28 40 37 10 / ac@rindadvokat.dk www.rindadvokat.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Specialister i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier ApS er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området. Vi har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstruktuer”, udfordringer og muligheder. Derudover kender vi langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling. Hos os vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag. Kontakt os for en uforpligtende snak. Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk og se i øvrigt mere på www.karinhoier.dk.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.: Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk

Advokat Karin Høier ApS Emdrupvej 115 A, 4. DK-2400 København NV www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk

150615_KarinHoier_annonce_150x230.indd 1 DECEMBER 2016

•

LOS.DK

15/06/15 15.33

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS annonceafsnit

Personlig og engageret advokatrĂĽdgivning Jeg har mange ĂĽrs erfaring med rĂĽdgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der lĂ¸fter sociale, udannelses- eller beskĂŚftigelsesmĂŚssige opgaver. Jeg sĂŚtter stor pris pĂĽ samarbejdet med mennesker, der driver sĂĽdanne tilbud, da de typisk er engagerede, pĂĽhitsomme og dygtige og desuden har hjertet pĂĽ rette sted. Det prĂ¸ver jeg at leve op til. Jeg lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ et tĂŚt samarbejde og pĂĽ at yde en personlig, engageret og kompetent rĂĽdgivning. Birgitte BrĂ¸bech ADVOKATFIRMA

JĂŚgergĂĽrdsgade 14, 3. DK-8000 Aarhus C

T +45 60 18 77 27

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: â&#x20AC;˘ SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ&#x2026;DE â&#x20AC;˘ EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ&#x2DC;SNINGER â&#x20AC;˘ Ă&#x2026;RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE â&#x20AC;˘ STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER â&#x20AC;˘ HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK !

DECEMBER 2016

â&#x20AC;˘

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

aftale

Overblik betaler sig

Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-‐ Hvordan er du forsikret? -‐ Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår. Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: info@ensurepension.dk www.ensure.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Hvem skal åbne døren, hvis du bliver ramt af sygdom eller ulykke? Topdanmarks nye sygedriftstabsforsikring hjælper dig, hvis du eller en nøglemedarbejder ikke kan arbejde i en periode grundet sygdom. Vi dækker alt fra stress til brækkede ben og du kan selv vælge den udbetalingsmulighed, som passer dig bedst.

Dækningsmuligheder 1.

Driftstabsdækning - dækker driftstabet som opstår i forbindelse med sygdom eller ulykke

2. Vikardækning – få dækket udgifterne til en vikar, når du eller en

nøglemedarbejder er sygemeldt 3. Kontanterstatning – hvis du som virksomhedsejer dækker en forsikret

52832 08.2016 CVR-nr: 78416114

medarbejdes timer under sygefravær, kan du få en kontanterstatning for det ekstra slid. Ring nu og hør mere om forsikringen og dækningsmulighederne på 70 15 85 85 eller læs mere på www.topdanmark.dk/erhverv

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Få et tilbud

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DECEMBER 2016

•

LOS.DK

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk