Gi los indhold nr 2 2016 issuu

Gi’ LOS

Nr. 2 | 23. årgang | September 2016

ssteder Ophold d & u lb ti o b ud skoletilb

Magasin for medlemmer af LOS

Hvem betaler prisen for inklusion? Tema: Uddannelse og undervisning

Generalforsamling: Omverdenen lytter til LOS

Uledsagede børn: 17 år og på flugt fra krig

Sputnikskolen: Klokken ringer IKKE ind her

Leder:

Giv plads til den enkelte i fællesskabet

or en måned tid siden begyndte mange børn og unge på et nyt skoleår. For nogle er skolen et helt nyt og spændende kapitel og er knyttet til en masse forhåbninger og drømme. For andre kan det være et blandet gensyn. Jeg ved godt, at ikke alle elsker eller kommer til at elske skolen. Det skal de heller ikke. Men alle skal føle, at skolen er et sted for dem, et sted hvor de bliver respekteret for dem, de er - uanset hvad. Sådan er det desværre ikke for alle de børn, der netop er begyndt på et nyt skoleår. Inklusion har i mange år været et vigtigt tema i den danske skoledebat. Inklusion er ikke, at Tanken er r igtig og gå i en almindelig folkeskole med stemplet vigtig. Det er det, de sociale ”inklusionsbarn” fra tilbud arbejbåde lærere, børnene der på hver og deres forældre. eneste dag året rundt. At hjælpe borgere, børn, unge og voksne til at finde en hverdag og en plads i samfundet på lige vilkår. Derfor kan det virke lidt paradoksalt, at LOS i foråret satte inklusion til debat på både vort eget landsmøde, på Folkemødet og i skoledebatten generelt. Vi sagde, at inklusionsdagsordenen er gået for vidt. Når børn bliver rykket fra en specialskole til en almindelig folkeskole, alene fordi man skal opfylde et politisk mål om inklusion, så bliver det til det modsatte af inklusion, nemlig eksklusion. Inklusion er ikke, at gå i en almindelig folkeskole med stemplet ”inklusionsbarn” fra både lærere, børnene og deres forældre.

Med venlig hilsen Michael Graatang Direktør i LOS

Derfor var jeg særlig glad for nogle af de debatter, LOS havde på Folkemødet på Bornholm, hvor vi fra et enigt debatpanel med repræsentanter fra både skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening fik tilkendegivet, at inklusion også kan være at gå i en specialskole, ligesom alle rakte hånden ud mod et større samarbejde mellem de private specialiserede skoler og folkeskolen. Lad os bare være ærlige og sige, at inklusionsdagsordenen har truet mange af de mindre private specialskoler. Flere er lukket, og en del af lige nu lukningstruet. Så kunne man jo fristes til at skyde os i skoene, at vi bare er ude på at beskytte os selv. Vi er enige i, at kan børn gå i en folkeskole, så skal de det. Men vi er nødt til anerkende hinandens styrker og intensivere samarbejdet, hvis vi vil en reel inklusion og give endnu flere børn en god skole gang, hvor de både lærer noget og samler mod, selvtillid og lyst til at gå efter deres drømme uanset hvilken uddannelse, det kræver. I dette nummer af Gi LOS har vi derfor særligt sat fokus på skolen. Læs blandt andet om, hvordan Sputnikskolen arbejder med både at være en vigtig og værdifuld i børnenes sociale liv, deres behandling og i deres undervisning. Og læs om, hvordan Bak-op arbejder med at skabe en tryg tilværelse for uledsagede flygtningebørn, så de kan blive en del af den danske samfund samtidig med at de holder fast i deres kultur og rødder. Begge dele er fremragende eksempler på inklusion. Det handler nemlig om, at skabe plads til den enkelte i fællesskabet.

32-35

13-14 Indhold:

Udsatte unge vil gerne tage en uddannelse ...men de skal have hjælp til at holde fokus.

De faste:

10 TEMA: Uddannelse og undervisning Er inklusion forbeholdt Folkeskolen?

02 Leder 04 Nyt fra LOS 04 Juranyt 04 Forsikringstip 05 Nye medlemmer i LOS 06 Høringssvar 50 Annoncer

12 Hvem betaler prisen for inklusion? 13 K lokken ringer ikke ind her Hvad gør de i praksis når de møder eleven? Hvilke barrierer er der for at få det til at lykkes? 16 Bak Op er min anden familie 22 Landsmøde 2016 28 G eneralforsamling 2016 - Omverdenen lytter til LOS – derfor skal vi slå til. 32 Opholdsstedet Kongsholm 36 Dannevirke Kostskole 42 B ocasa 44 At bruge tid på forældrene, er at bruge tid på børnene 46 C ertificering 48 EUROCHILD 2016

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Emdrupvej 115A, 5. 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk

Redaktion Michael Graatang ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 61 28 03 17 Deadline næste nr.:3 Medio oktober 2016

Forside Sputnikskolen Annoncer og priser kontakt is@los.dk tlf. 70 23 34 00 Layout WAYPoint Communication

ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version) Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket

Nyt fra LOS:

Husk:

Næste nummer af Gi’ LOS nr. 3, 2016 udkommer i midten af november.

Socialtilsynene kan ikke udstede påbud om personalenormering AF: KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at socialtilsynene ikke kan udstede selvstændige påbud om et tilbuds personalenormering. Et socialtilsyn havde i en konkret sag udstedt et påbud om, at et tilbud skulle efterleve en bestemt arbejdsplan. Ankestyrelsen udtaler i sin afgørelse, at kvalitetsmodellen ikke stiller krav til f.eks. en bestemt personalenormering eller brug af bestemte metoder mv. og derfor

kan der ikke udstedes selvstændige påbud vedrørende disse områder. Ankestyrelsen udtaler videre, at et socialtilsyn ikke kan pålægge et tilbud at udarbejde vagtplaner eller lignende med et nærmere fastsat indhold. Spørgsmålet om hvilke vagtplaner m.v. et tilbud har udarbejdet, vil derimod indgå i den samlede vurdering af, om botilbuddet opfylder kravene i kvalitetsmodellen, herunder om

tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Såfremt tilsynet vurderer, at dette ikke er godtgjort, kan tilsynet anmode tilbuddet om at redegøre for, hvordan man vil opfylde kravet. Hvis tilbuddet ikke kan redegøre herfor, kan dette indgå i socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet fortsat kan være godkendt.

LOS - De private sociale tilbud, har som mission at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Vi vil kendes på at gøre en positiv forskel for de mest udsatte mennesker. Det vil vi gøre ved at arbejde for, at vores medlemmers steder er veldrevne, både pædagogisk, økonomisk og organisatorisk og ved at understøtte professionalisme, faglighed og engagement på området. LOS - EN AKTIV MEDSPILLER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

VIDSTE DU AT… Topdanmark automatisk dækker beboernes private ejendele op til 50.000 kr. på løsøreforsikringen. En kollektiv ulykkesforsikring dækker både børn og voksne ved ulykke. Vi dækker som standard op til 25 personer. Du altid kan kontakte Aftalegruppen i Topdanmark, hvis du ønsker mere info om LOS-aftalen – direkte tlf. nr. 4474 4177

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Vidste du at… din pensionsordning ofte også indeholder en forsikring, der hvis man er sygemeldt i mere end 3 måneder, udbetaler “det valgte” beløb hver måned til man igen er raskmeldt. PFA’s LOSpension forsikrer dig helt frem til din folkepensionsalder, der for mange først er ved alder 68 år. “MIT PFA” på www.PFA.dk, er lavet helt om, så nu giver det er bedre overblik over din personlige LOSpension, både når det drejer sig om forsikringsdækningerne, men også så du lettere kan følge med i afkastet på opsparingen.

Nye medlemmer i LOS siden sidst

Velkommen til nye medlemmer

Botilbuddet Kompagniet Hillerød

Den Grønne Perle Nordfyns

Bostedet Magleby Slagelse

Narconon Arresøhøj Gribskov

Fonden Grønhøjvej Slagelse

Uroksen Odsherred

Fonden Neverland Høje-Taastrup

Helsinge Bo Slagelse

Lykkegard Holbæk

Familiestedet Oxholmsminde Vejen

Dukasku-Ungbo Lejre

Fjordhus Holbæk

Yderupvej - Fonden Bakkegården Aarhus

Bostedet Dalsgaard Mariagerfjord

Ungbo-Odense Odense

Dalen Faaborg-Midtfyn

Fantasia Aflastning Randers

Bostedet Spiren Holbæk

Fantasia Akut/Døgn Randers

Fonden Klippen Slagelse

Annexgårdens bosted Holbæk

Kvisten Haderslev

Ny-Start Randers

Behandlingscenter Stop Ung ApS Brønderslev-Dronninglund

Bostedet Enggaarden Hjørring

Alhambrahuset Ballerup

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Nyt fra LOS

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service Denne høring vedrører en opfølgning på lov om socialtilsyn, på baggrund af de erfaringer man har gjort sig i de første år. LOS havde en del kommentarer til høringssvaret. AF: KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

Tilsynets konsulentydelser LOS gør i sit høringssvar gældende, at der bør udarbejdes retningslinjer for, hvilke konsulentydelser socialtilsynene kan påtage sig at tilbyde, ud over den brede afgrænsning, der findes i lov om socialtilsyn § 3, stk.1, nr.1. Selvom socialtilsynenes konsulentydelser, holdes adskilt fra tilsynsopgaven mener LOS, at der uden sådanne retningslinjer kan opstå diverse juridiske, især forvaltningsretlige problemstillinger, som kan medføre tvivl om socialtilsynenes reelle rolle. Økonomiske ændringer Ændringsforslaget foreslår, at socialtilsynet skal kunne henholde sig til revisionspåtegninger. LOS gør i den forbindelse gældende, at man bør præcisere betydningen af, at socialtilsynene skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med mindre der er konkret grund til andet, således det sikres, at socialtilsynene skal kunne angive en saglig grund til at tilsidesætte påtegningerne. Samtidig påpeger LOS, at man bør overveje i yderligere omfang at sidestille sociale tilbud med virksomheder i henhold til årsregnskabsloven, i relation til afleveringsfrist af årsrapporten. Man kunne med fordel opstille den samme frist for sociale tilbud, som gælder for virksomheder i øvrigt, således at

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

fristen ændres fra den 30/4 til den 31/5. Af bemærkningerne til § 1, nr. 25 fremgår det, at fristen for indberetning af budgetter rykkes fra oktober til november. Dette kan medføre problemer for de private tilbud, idet en del kommuner gerne vil se godkendte budgetter ved årsskiftet, og det må anses som urealistisk, at tilsynene kan nå at godkende budgetterne inden da. Samtidig oplyses det i bemærkningerne, at de gældende regler i socialtilsynsbekendtgørelsen ikke ændres yderligere. LOS gjorde i den forbindelse opmærksom på, at der kan opstå visse problemer med bekendtgørelse om socialtilsyn § 15, stk.3, og opfordrer derfor til, at også disse regler præciseres. Dette drejer sig om kriterierne for at fastlægge markedslejen, og socialtilsynets godkendelse af bestyrelseshonorarets størrelse. Påbud Ændringsforslaget præciserer, at påbud kun må udstedes, når det er nødvendigt. LOS påpeger i denne forbindelse, at man med fordel samtidig kan præcisere, at de udstedte påbud også skal være målbare og klare i formuleringen, jf. Ankestyrelsens principafgørelse: 61-15, hvoraf det fremgår, at ”Vilkåret eller påbuddet skal formuleres så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad

det skal foretage sig for fortsat at være godkendt eller blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.” Orientering af visiterende kommuner Ændringsforslaget foreslår, at socialtilsynet må orientere visiterende kommune om bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger. LOS gør i forlængelse heraf gældende, at socialtilsynet samtidig bør sende en kopi af orienteringen til tilbuddet, således at tilbuddet overlades en mulighed for at fremkomme med evt. supplerende oplysninger om bekymringen. LOS er enig i, at socialtilsynet skal have adgang til at orientere visiterende kommune, hvis der er behov for det. Man skal dog samtidig have for øje, at socialtilsynets orientering ofte vil bero på et øjebliksbillede af borgerens forhold, hvor det må formodes at socialtilsynet har enten lidt eller intet kendskab til borgerens forhold i øvrigt. Derfor bør tilbuddet, med sit indgående kendskab til borgeren, have mulighed for at supplere orienteringen efter behov. Oplysninger tilbuddet af egen drift skal videregive til socialtilsynet Ændringsforslaget præciserer, at de oplysninger tilbuddet skal videregive til tilsynet af egen drift, er

oplysninger om ændringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen, jf. lov om socialtilsyn § 5, stk.1. LOS mener, at denne bestemmelse er meget uklar, og praksis har vist, at der er forskellige tilgange, til hvordan bestemmelsen skal forstås. LOS bad derfor ministeriet redegøre for, hvordan bestemmelsen skal forstås. Selvejende institutioner Ændringsforslaget omtaler selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af formue eller kapital. Disse institutioner er ikke omfattet af socialtilsynets særlige tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet som fonde, jf. § 15. LOS er i tvivl om, hvad der menes med selvejende institutioner uden kapital, og har derfor udbedt sig ministeriets svar på, hvilken type fondstilsyn disse institutioner er underlagt og om de er undtaget fra fondslovens regler. Væsentlige vedtægtsændringer Af ændringsforslaget fremgår det, at socialtilsynet skal give tilladelse til, at et tilbud anmoder om Civilstyrelsens godkendelse af væsentlige vedtægts ændringer. LOS gør opmærksom på, at det bør præciseres, hvornår socialtilsynet bør give tilladelse, samt om denne t illadelse skal gives ved en forvaltningsretlig afgørelse, således at tilbuddet får en reel begrundelse for et evt. afslag på tilladelse, og har mulighed for at påklage dette. Godkendelse af ekstraordinære dispositioner Ændringsforslaget foreslår, at social tilsynet som fondsmyndighed, blandt andet skal godkende ekstraordinære dispositioner, Dette er i overensstemmelse med fondslovens regler. LOS mener, at det i den forbindelse er væsentligt at få afklaret, hvad begrebet ekstraordinære dispositioner dækker over. Dette skal ses i sammenhæng med ændringsforslagets § 1, nr.24, hvorefter tilbuddet efter opfordring fra tilsynet eller af egen drift, skal give oplysninger til socialtilsynet, så de kan varetage deres funktion som fondsmyndighed. Hvis ikke begrebet ekstraordinære dispositioner afgrænses nærmere, vil det være umuligt for tilbuddet at vide, hvilke oplysninger

de efter loven er forpligtede til at videreformidle til tilsynet. Samtidig er der stor risiko for, at der udvikles forskellig praksis for anvendelsen af både ændringsforslagets § 1, nr. 2 og § 1 nr. 24 i de 5 socialtilsyn. LOS mener, at begrebet ekstraordinære dispositioner bør ses i forhold til fondens kapital og kapacitet i øvrigt. Det vil betyde, at der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, hvad der for den specifikke fond kan være en ekstraordinær disposition. Dette også for at sikre sig, at det fondsretlige tilsyn ikke bliver mere omfattende end nødvendigt, og derved i overensstemmelse med fondsretlige grundsætninger herom. Opsættende virkning Ændringsforslaget tillægger afgørelser om ophør af godkendelse opsættende virkning, hvilket LOS bifalder. LOS opfordrede samtidig til, at alle sager vedrørende virksomhedens drift omfattes af lovændringen, idet disse på samme måde kan få afgørende betydning for virksomhedens mulighed for at overleve. Samtidig opfordrede LOS til, at afgørelserne ikke offentliggøres på Tilbudsportalen inden der foreligger en endelig afgørelse stadfæstet af Ankestyrelsen. Ændringsforslaget foreslår, at kostskoler med 8 pladser eller derunder ikke skal godkendes af socialtilsynet. Udkastet lægger op til, at der kun skal føres det almindelige personrettede tilsyn og det tilsyn der i øvrigt er på undervisningsområdet. LOS mener, at disse ændringer kan være problematiske, idet tilsynet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på undervisningsområdet, så vidt LOS er orienteret kun beskæftiger sig med undervisningsdelen og de elementer, der direkte er knyttet hertil. LOS er ikke bekendt med, at denne form for tilsyn omfatter selve opholdsdelen, og derved de anbragte børn og unges trivsel mv., for så vidt angår den sociale indsats og pædagogiske metode. LOS mener det er yderst problematisk, hvis en økonomisk betragtning skal medføre et mindre omfattende tilsyn på disse anbringelsessteder, og derved en øget risiko for en forringet indholdsmæssig kvalitet af den del af opholdet, der ikke knytter sig til undervisningen. Dette er ikke i overensstemmelse

med formålet med lov om socialtilsyn, hvorefter det skal sikres, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service og kapitel 40 i sundhedsloven. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Samtidig vil denne ændring medføre en økonomisk fordel for kommuner, der anvender kostskoler mv. undtaget fra socialtilsynet, frem for et opholdssted med en intern skole, idet tilbuddet kan leveres billigere grundet lavere kvalitet, hvorfor LOS kan frygte, at der vil opstå en tendens til at foretrække denne type tilbud, uden at tage hensyn til det konkrete støttebehov. Botilbudslignende tilbud Af ændringsforslaget fremgår det, at lov om socialtilsyn § 4, stk.1 nr. 3 litra a udgår, således det ikke længere er en betingelse for, at botilbudslignende tilbud er omfattet af lov om socialtilsyn, at kommunalbestyrelsen har visiteret til ophold i boligen. Derved vil tilbud, i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, være omfattet af socialtilsynet når: - hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale, - tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter § 85 i lov om social service og - tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. LOS gør opmærksom på, at der bør fastsættes retningslinjer for, hvordan godkendelsen og tilsynet skal foregå og hvordan tilsynet skal forholde sig i de situationer, hvor en borger, der ikke længere er omfattet af målgruppen i det botilbudslignende tilbud, men som ikke ønsker at fraflytte den dertilhørende lejlighed. Hvis disse situationer kræver en ændring af godkendelsen i disse situationer, kan det blive en stor udgift for tilbuddet, og derved for de visiterende kommuner.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Nyt fra LOS

Høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav samt udkast til bekendtgørelse om ibrugtagning af domstolenes sagsportal Denne høring vedrører domstolenes mulighed for at anvende deres sagsportal ved borgerlige retssager LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring over udkast til vej ledning om kriminalpræventive sociale indsatser Denne høring vedrører en præcisering af indgrebsmulighederne efter kapitel 24a i serviceloven. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring over udkast til bekendtgørelse om stofindtagelsesrum Denne høring vedrører oprettelsen af stofindtagelsesrum. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring over bekendtgørelse om undersøgelser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak mv. Denne høring vedrører en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov om tobaksvarer mv. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om undersøgelser der skal foretages af en fabrikant eller importør, nærmere regler om peer-evalueringer, krav til enkeltpakninger for cigaretter og rulletobak, samt krav til markedsføring heraf. LOS har ingen bemærkninger til udkastet.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Høring om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum) Denne høring vedrører en præcisering af at de kommuner, som måtte ønske det, kan give injektionsbrugere, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres euforiserende stoffer, adgang til at få en anden persons assistance til stofindtagelsen i stofindtagelsesrum. Injektionen må alene foretages af en person på 18 år eller derover og må ikke foretages af en læge, på en læges ansvar eller af stofindtagelsesrummets personale. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring om ændring af bekendtgørelse om tildeling af koncessionskontrakter i høring. Denne høring vedrører en præcisering af de regler, ordregivende myndigheder skal overholde, når der udbydes og tildeles koncessionskontrakter. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring om udkast til bekendt gørelse om grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v. Denne høring vedrører en implementering af et EU-direktiv, som regulerer fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring om udkast til bekendtgørelse om indberetning af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter samt anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer mv. Denne høring vedrører en implementering af et EU-direktiv, som regulerer fremstilling,

præsentation og salg af tobak og relaterede produkter. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for indberetning af tobaksvarer, årlig indberetning, ansøgninger om godkendelse af laboratorier og indholdet i deres a kkreditering, registrering ved fjernsalg på tværs af grænser, anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, samt indberetning heraf. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring om bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv. Denne høring vedrører en implementering af et EU-direktiv, som regulerer fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter. Bekendtgørelsen fastsætter regler for anmeldelse, systemer til indsamling af oplysninger om alle formodede sundhedsskadelige virkninger, årlig indberetning af oplysninger, registrering ved fjernsalg på tværs af grænser og gebyrer for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høringssvar til udkast til lovforslag om en styrket indsats for gravide med misbrug af rusmidler Denne høring vedrører en ændring af lovgivningen om indsatser for gravide kvinder med misbrug, bl.a. så der efter en lovændring vil være samme forpligtigelse for kommunerne til at tilbyde gravide med misbrug af stoffer og/eller alkohol en kontrakt på baggrund af kvindens samtykke om behandling med mulighed for tilbageholdelse. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring om lov om voksenansvar Denne høring vedrørte et lovforslag, som tydeliggør reglerne om

magtanvendelse på børn- og ungeområdet, og udvider adgangen til at anvende magt overfor anbragte børn og unge. Lovforslaget er fremkommet på baggrund af Magtanvendelsesudvalgets betænkning nr. 1551/2015 om Magtanvendelse over for anbragte børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Uklarheder i lovforslaget LOS gør i sit høringssvar, blandt andet gældende, at der er visse uklarheder i lovforslaget, blandt andet hvilke regler der gælder for børn og unge, der er anbragt på eget værelse. Lovforslagets § 3, stk.1 fastslår, at lovforslagets § 2 finder anvendelse over for børn og unge anbragt på et anbringelsessted efter § 66, stk.1 i lov om social service. Herefter fastlægger § 3 hvilke bestemmelser i lovforlaget der gælder på opholdssteder og døgninstitutioner og i kommunale plejefamilier. De anbringelsessteder der ikke er medtaget i forslagets § 3, stk.2-4 er dog stadig omfattet af forslagets § 2. Hvis en ung derfor er anbragt på eksempelvis eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssted efter lov om social service § 66, stk.1 nr.4, reguleres den udvidede adgang til magtanvendelse, alene efter lovforslagets § 2. LOS mener det er uklart hvordan denne bestemmelse skal forstås, og hvilke muligheder den overlader til de tilbud, der kun er omfattet af den. Magtanvendelse på interne skoler Lovforslaget åbner op for brugen af magt på interne skoler. Lovforslagets § 4 fastslår, at det kun er ansatte, der udfører pædagogisk arbejde på opholdssteder og døgninstitutioner, der må foretage indgreb hjemlet i lovforslaget. LOS mener man bør anvende betegnelsen ”personale”, som i lovforslagets §§ 9-11, for på den måde at sikre sig den samme afgrænsning af hvem der er en del af personkredsen, jf. de afgrænsningen i bemærkningerne til § 4. LOS mener desuden, at det bør præciseres, hvor stor del af den ansattes stilling, det pædagogiske arbejde skal udgøre, idet der på mange opholdssteder og interne skoler, findes ansatte i kombinationsstillinger. Det fremgår af lovforslagets § 4,

stk.2, at ansatte, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning og har deres primære ansættelse på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner, kan foretage indgreb efter §§ 8-10. Derved vil man sikre, at ansatte på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning får adgang til at anvende de samme handlemuligheder, som gælder for den øvrige del af institutionen. Der vil være en del børn og unge på opholdssteder og plejefamilier der ved formuleringen:” Stk. 2. Ansatte, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning og har deres primære ansættelse på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner, kan foretage indgreb efter §§ 8-10. ” falder udenfor reglerne i lovforslaget. Som en konsekvens af ændringerne i regler om minimumsstørrelser på interne skoler i 2012, har mange opholdssteder i dag oprettet fælles interne skoler som figurerer som dagbehandlingstilbud efter servicelovens § 52 stk 3. Disse varetager undervisning og behandling af de samme elever som tidligere var undervist på opholdsstedet, samt typisk elever fra plejefamilier. Der er tale om elever med ofte samme udadreagerende adfærd mv. Undervisningen foregår på disse tilbud for at skabe bedre undervisningsmiljøer med højere faglighed. I den bekendtgørelse der gælder på skoleområdet taler man derfor også om specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. LOS vil derfor foreslå at man inkluderer personale på disse tilbud for at opnå formålet med lovforslaget. I overvejelserne bag lovforslaget påpeges det, at det er uhensigtsmæssigt, at personalet på institutioner skal navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til indsatsen over for det enkelte anbragte barn eller den unge. Det skaber således usikkerhed både for personalet, men også for de anbragte børn og unge om, hvilke beføjelser personalet har til at håndtere potentielle konflikter henholdsvis i den interne skole og på den øvrige del af institutionen. Indgrebsmulighederne kan kun anvendes af personale, som har deres primære ansættelse på interne skoler. Der kan således forefindes personale, som

underviser på den interne skole, men som ikke har samme indgrebsmuligheder. Henset til, at magtanvendelsesreglerne er udarbejdet for at imødekomme barnets eller den unges retssikkerhed, og ikke af hensyn til personalet, mener LOS ikke der børe være forskel på reglerne, alt efter hvordan den ansattes ansættelsesforhold ser ud. Kortvarig fastholdelse Lovforslaget indfører begrebet kortvarig fastholdelse. LOS påpeger, at det giver anledning til forvirring, at man anvender begrebet ”kortvarigt fastholde” i lovforslaget. De almindelige retssikkerhedsprincipper, herunder proportionalitetsprincippet fastslår, at et indgreb ikke må udstrække sig i længere tid end nødvendigt. Man må antage, at personalet i medfør af forslagets § 8 vil kunne fastholde indtil formålet i bestemmelsen er opfyldt, men ikke i længere tid end det, jf. proportionalitetsprincippet. Derved bliver det svært at se forskellen på kortvarig fastholdelse efter lovforslagets § 8 og fastholdelse efter § 10. Der vil naturligvis være forskellige årsager, der ligger bag indgrebet. Indgreb efter § 8 er begrundet i omsorgspligten, som fastlagt i § 2, og indgreb efter § 10 er begrundet i en vurdering af, at barnet er til fare for sig selv eller andre. Idet der vil være visse overlap, kan sondringen være svær at vurdere, og man risikerer en sammenblanding af reglerne. LOS mener derfor også, at man bør indberette en kortvarig fastholdelse efter § 8 på lige fod med de andre indgrebsmuligheder. Subsidiært, at indgrebet skal registreres ved det enkelte tilbud. Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge) Denne høring vedrørte genindførelsen af muligheden for, at socialtilsynet kan dispensere fra en eksisterende. LOS har ingen kommentarer til ændringsforslaget.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Tema:

ddannelse U og undervisning

Hvem betaler prisen for inklusion? – LOS sætter inklusion på dagsordenen

Plads for den enkelte i fællesskabet. Det er hovedbudskabet på LOS’ skolekonference på Christiansborg den 26. september. Eksperter, forældre og skolefolk skal i fællesskab bringe debatten om inklusion videre og sætte fokus på, at inklusion først og fremmest skal være for det enkelte barns skyld. AF: NIELS SVANBORG, JOURNALIST

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

nklusion er blevet et af de mest omdiskuterede begreber i debatten om den danske folkeskole. Vi i LOS har selv bidraget til debatten, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi ikke bare ser inklusion udelukkende som et mål, men at vi har nogle visioner for inklusionen,” siger LOS-direktør Michael Graatang om baggrunden for konferencen. Michael Graatang vil gerne væk fra diskussionen om for eller imod inklusion og i stedet diskutere, hvad den gode inklusion er. Hvilke mål vi kan sætte for inklusionen? ”Vi har brug for at stoppe lidt op og se på, om vi er på rette spor med hensyn til inklusionen. Det er et meget stort projekt, og derfor er vi nødt til at tage en debat her midt i inklusionsarbejdet,” siger Michael Graatang. Konferencen indleder derfor med et oplæg fra lektor i pædagogik Mathilde

Nyvang Hostrup om hvad inklusion egentlig er. Senere følger et oplæg fra formanden for skolelederforeningen Claus Hjorthdal, der stod i spidsen for det såkaldte inklusionseftersyn. ”Det er vigtigt, at vi får tid til at se mere grundlæggende på, hvad inklusion er, og hvor vi står lige nu. Inklusionseftersynet er et vigtigt element i det, og vi skal bruge de erfaringer til at se på, hvad vi kan gøre bedre fremad. Vi har allerede set, at målet om at 96 procent af alle børn skal være inkluderet i den almindelige undervisning er blevet droppet efter inklusionseftersynet kom med deres rapport. Men vi skal også se på de dele af arbejdet, der kan styrke inklusionen,” siger Michael Graatang. Inklusion handler ikke kun om folkeskolen For LOS har det været vigtigt, at også

skolefolk kom til orde i debatten. Derfor vil blandt andre næstformand i Skole og Samfund Rasmus Edelberg samt Jesper Svenning Larsen fra Skolen Sputnik holde oplæg om deres erfaringer med inklusion. Rasmus Edelberg vil med oplægget ”God inklusion findes – hvis vi vil” sætte fokus på, at det kan lade sig gøre at få inklusion til at lykkes. Jesper Svenning Larsen har valgt den mere kryptiske titel ”Hvad specialområdet har til fælles med astronauttræning” til sit indlæg. ”Inklusion har fået en meget negativ klang, som noget, der ikke kan lade sig gøre. Vi skal insistere på, at det kan og skal det. Men det behøver ikke lige have de former, som måske hidtil har været herskende. Inklusion foregår ikke altid primært i folkeskolen. Vi har brug for at lytte mere til det inklusionsarbejde, som de interne specialiserede skoler laver hver eneste dag. Inklusion er ikke kun noget, der handler om folkeskolen. Tværtimod. Derfor er jeg glad for, at vi på konferencen her får den dimension med,” siger Michael Graatang. Fordomsfri debat Konferencen afsluttes med en paneldebat med både politikere, eksperter og organisationsfolk. Debatten indledes med et oplæg af socialordfører for Socialistisk Folkeparti Trine Torp. ”Vi tror på, at en dag, hvor vi både har tid og vilje til at lytte og tale sammen, har en stor betydning for, hvordan vi kommer videre med inklusionsdagsordenen. Det her er ikke et spørgsmål om rød eller blå, om for eller imod specialskoler eller om for eller imod inklusion. Det er et spørgsmål om, hvordan vi får inklusion til at fungere som inklusion og ikke eksklusion, som man ser det i dag nogle steder. Vi håber, at konferencen her vil betyde at både politikere og organisationsfolk møder op og lytter åbent for derefter at tage ny viden og erkendelse med ud og sætte dem i spil både politisk og i skolesystemet,” siger Michael Graatang.

PROGRAM: 12.30 – 13.00

Ankomst indtjekning og let frokost (sandwich).

13.00 – 13:15

Velkomst og fremlæggelse af undersøgelse Michael Graatang, direktør, LOS

13:15 – 13:35

Hvad er inklusion?

v/ Mathilde Nyvang Hostrup, lektor i pædagogik, UCN og Ph.D. stipendiat, AAU

13:35 – 13:55

Inklusionseftersyn – og hvad så?

v/ Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen

13:55 – 14:15

Hvorfor være besværlig, ” når man kan være fuldstændig umulig?”

v/ Louise Bjørndal, foredragsholder, Mit liv på tværs

14:15 – 14:30

God inklusion findes – hvis vi vil

v/ Rasmus Edelberg, næstformand, Skole og forældre

14:30 – 14:50

Pause

14:50 – 15:00

vad specialområdet har til fælles med astronauttræning H – dagbehandling som simuleret virkelighed

v/ Jesper Svenning Larsen, skolechef, Sputnikskolen

15:00 – 15:20 Indledende oplæg til debatten v/ Trine Torp (SF) 15:20 – 16:20 Debat og spørgsmål Trine Torp, (SF) Knud Årup, tidligere direktør i Socialstyrelsen Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen Jens Henrik Thulesen Dahl, (DF) Illa Westrup Stephensen, direktør, Lær for Livet Michael Graatang, direktør, LOS

16:20 – 16:30 Fremlæggelse af satiretegninger fra dagens konference v/ Jens Hage, illustrator, bladtegner og grafiker 16:30 Afrunding

v/ Robert Stuhr, bestyrelsesmedlem i LOS

Scan QR-koden for tilmelding eller tilmeld dig på los.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Tema Uddannelse og undervisning

Er inklusion forbeholdt folkeskolen? Sommetider kan man være nødt til at ekskludere en elev fra folkeskolen for at kunne inkludere ham på ny, mener Jesper Larsen, som er skolechef i Skolen Sputnik. Det er en hjem-ud-hjembevægelse, ligesom i folkeeventyrerne.

AF: LENE HOLST HOLMGAARD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, SPUTNIK

er er to typer elever, der går i dagbehandling i Sputnik, når man maler med den endog meget brede pensel: Den ene type er børnene med ADHD og en socialt belastet baggrund. De er oftere drenge end piger, og de er oftere fra Mjølnerparken end fra Hellerup. De har det, man kan kalde en multifaktuel problemstilling: De kan måske ikke læse, de kan være socialt og økonomisk ramt, være tidligt skadede, og oven i det har nogle af dem en ADHD-diagnose. De fremstår som hovedregel udadvendte i deres adfærd. Den anden type er børnene med autisme. De har ofte svært ved at afkode andre og aflæse den kontekst, de er i. Det betyder, at de aldrig ved, om de træder ved siden af, og de har derfor et stressniveau, der er højere end de flestes. Mange af dem har angst som en sideeffekt af stressniveauet – rundt regnet hver tredje med en autismediagnose lider også af angst. Det er elever, som i udtrykket kan have en mere introvert adfærd. Som at høre en indre hyletone ”For den første målgruppe skal vi sætte ind mange steder: I familien, i netværket, i fritidsklubben, måske i en begyndende kriminalitet. De skal lære, hvordan man kører i bus sammen med andre mennesker, og så skal de lære noget – forstået som dansk, matematik og engelsk,” fortæller Jesper Larsen og fortsætter:

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

”For den anden målgruppe skal vi starte med at få angsten og stressen til at gå væk ved at skabe et øverum, hvor det at fejle ikke fører til eksklusion. Man kan sammenligne forstyrrelsen med at skulle modtage undervisning, mens man hele tiden hører en meget høj hyletone, men hyletonen er inde i dig selv. Hvis vi, billedligt talt, kan skrue ned for hyletonen og dæmpe stressniveauet hos eleverne, så kan de igen koncentrere sig om det faglige.” ”For begge målgrupper er pointen, at vi skal skabe rammer, der gør, at eleverne kan udvikle mestringsstrategier, så de med tiden kan klare sig selv”. Mange forståelser af virkeligheden Sputniks pædagogiske grundlag er den systemiske og narrative tænkning: Kort fortalt har eleven sin egen forståelse af verden, som er forskellig i relationen til f.eks. forældrene og læreren. På samme måde har forældre, lærere m.fl. en opfattelse af verden, og for at få samarbejdet til at fungere må man først blive enige om et fælles ståsted. Den proces faciliterer Sputnik. ”En elev, der altid bliver omtalt som en problematisk elev, begynder at opfatte sig selv som sådan. I Sputnik arbejder vi med at definere eleven på ny,” fortæller Jesper Larsen og supplerer: ”Nogle af eleverne har ikke gået i skole i halve og hele år, når de begynder i Sputnik. Forældrenes erfaring kan ofte være domineret af negative historier om alt det, der er

gået galt. Derfor er det afgørende at inkludere forældrene ind i den nye historie, som er styret af fælles mål for elevens udvikling.” Ekskludere for at inkludere Skolen Sputnik er skoledagbehandling, som fra lovens side er midlertidigt, i modsætning til en specialskole. Eleverne bliver formelt set indskrevet for et år ad gangen, og kommunen vurderer en gang om året, om der er sket den udvikling, som var stillet i udsigt, og om eleven fortsat har behov for dagbehandlingsindsatsen. Jesper Larsen understreger: ”Dagbehandling er et midlertidigt tilbud, og det er vores opgave både at have fokus på, hvor eleven er lige nu, og hvor han eller hun skal bevæge sig hen. Vi må aldrig blive et opbevaringssted. Det er vigtigt for os, at børnene kommer i trivsel og udvikling, og så skal vi sammen med eleven forsøge at formindske de sociale og personlige hindringer, som står i vejen for den faglige udvikling og for at få en afgangsprøve.” Derfor taler Jesper for nødvendigheden af at ekskludere enkelte børn fra folkeskolen for en stund for at kunne inkludere dem i et specialmiljø, hvor de kan opøve strategier, der gør dem i stand til at blive inkluderet igen – hvis ikke i folkeskolen, så i hvert fald et mindre specialiseret miljø. ”Det er ligesom i folkeeventyret. Den unge helt skal ud og øve sig og lære nogle færdigheder for at kunne vende styrket tilbage,” siger Jesper Larsen.

Klokken ringer ind her E K IK

Dagens første opgave går med at finde ud af, hvilke elever der er kommet, og hvem der er gået i gang med skolearbejdet. Det er mandag, og det er ikke den letteste morgen at få samling på tropperne for Mogens Hadberg Rasmussen. Han er lærer på Skolen Sputnik på Hejrevej, som er en dagbehandlingsskole for børn med særlige psykiske diagnoser.

AF: NIELS SVANBORG, JOURNALIST

et ligner en skole med projektopgaver på væggene, og så alligevel ikke. Der er ikke store, fyldte klasselokaler med børn på rad og række, og der er ingen klokke, der ringer ind. Klokken er ti minutter i ni, og en halv times morgenmøde mellem lærerne er lige slut. Morgenmødet er en fast rutine på skolen hver dag. Her bliver aktuelle udfordringer vendt og vigtige informationer om elever bliver delt blandt lærerne, inden eleverne møder i skolen. Det er en metode til at skabe fælles refleksion hos personalet om hændelser og tegn hos udvalgte elever og aftale nye handlemåder og strategier. Samtalerne om dagen i går bliver brugt til at opkvalificere dagen i dag. Mogens bliver ringet op og går ned for at følge en pige op i klassen. Hun bliver hver dag kørt til skolen af sin mor, fordi hun lider af social angst og har svært ved at være i offentlig transport. Mogens tager imod pigen og får en kort snak med moderen om, hvordan det går derhjemme. Sådan gør de hver morgen. Den tætte kontakt er nemlig helt afgørende. ”Vi arbejder med tre felter som dagbehandlingsskole. Vi har naturligvis undervisningen, så har vi det socialpædagogiske arbejde og så har vi den pædagogiske behandling. Det betyder, at vi ikke bare kan skille de tre dele ad. SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

En del af Sputniks målgruppe har autisme og psykisk sårbarhed. En anden del af målgruppen har ADHD og socio-emotionelle vanskeligheder. Mogens i gang med tavleundervisning. Skolen har allerede nu blik mod afgangsprøven til foråret.

Undervisningen foregår i mindre og større grupper for at vænne eleverne til f.eks. en ungdomsuddannelse.

De griber ind i hinanden hele tiden, og det skal vi rumme som skole og lærere,” siger Mogens. Undervisning – socialpædagogik behandling Undervisningen på skolen veksler mellem klasseundervisning og selvstændigt arbejde. Målet er at styrke elevernes faglighed, så de bliver i stand til at tage en afgangsprøve i fuld fagrække. Skolen Sputnik ser det derfor som sin opgave at udvikle elevernes kompetencer, så de kan håndtere deres psykiske og sociale udfordringer på et niveau, der gør dem i stand til at tage afgangsprøven. Jonas skal i gang med sin matematik. Han sidder med sine opgaver og har brug for hjælp fra Mogens. Men han har svært ved matematikken, og udsigten til afgangsprøven om kun et år skræmmer ham. Inden de starter, tager Mogens derfor en snak med Jonas om afgangsprøven og om, hvordan Jonas skal arbejde i år med både det personlige og faglige for at blive klar til prøven. ”Det her er et godt eksempel på, at opgaverne nogle gange flyder lidt sammen. Når jeg tager en samtale lige der, så er det fordi, det er noget der fylder meget. Og sådan skal vi altid være parate til at tage også en pædagogisk samtale midt i undervisningen. Man kan ikke bare stå og insistere på at være lærer hele tiden,” siger Mogens, mens han gør klar til dagens klasseundervisning. Alle medarbejdere på skolen får en socialpædagogisk efteruddannelse – en etårig systemisk og narrativ uddannelse fra Sput-

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Underviserne er sammen med eleverne i pauserne, hvor de svære sociale situationer ofte opstår.

niks eget kursuscenter. Uddannelsen giver medarbejderne et fælles sprog og en række pædagogiske metoder, der gør dem i stand til at skifte position i undervisningen, fra lærer til socialpædagog og tilbage igen. På vej mod ungdomsuddannelse Næste fag er samfundsfag. 8 elever sidder samlet om bordet. Klassen er samlet af elever fra både 8. og 9. klassetrin. For nogle elever er det meget svært at sidde der i klassen sammen med andre, en del kunne aldrig drømme om at sige et ord, mens andre har svært ved at lade være med at tale. Men for Skolen Sputnik og Mogens er klasseundervisningen vigtig. En del af eleverne skal videre på en ungdomsuddannelse, og de skal gradvist lære at være en del af en almindelig skolegang. ”Én af vores opgaver er at give eleverne strategier, så de kan klare sig i flere og mere ordinære sammenhænge end i Sputnik,” fortæller Mogens: ”Når det bliver for vanskeligt for eleven, benytter vi os af ’bagdøre’. Det er en aftale mellem lærer og elev om, hvad eleven skal gøre, når det bliver for svært at være i undervisningen. Det kan være at gå ud og drikke en tår vand eller kigge lidt i en bog. Det vigtige er, at det er aftalt, og at eleven kan komme tilbage i undervisningen igen. På den måde lærer eleven også sine egne signaler at kende og kan reagere, inden det vokser sig for stort,” fortæller Mogens. Navnene på eleverne er opdigtede men redaktionen bekendt.

SPUTNIK • Skolen Sputnik har i alt syv skoler i København, på Frederiksberg og i Gentofte. • Sputnik åbnede sin første afdeling på Nørrebro i 1999. • Skolens elever er delt efter alder og målgruppe: • Den ene målgruppe er elever med autisme og psykisk sårbarhed, og eleverne er ofte indadvendte. • Den anden målgruppe er elever med ADHD samt sociale og emotionelle vanskeligheder. Eleverne i denne målgruppe kan have udadreagerende adfærd. • Skolen Sputnik er skoledagbehandling og dermed en midlertidig indsats. • Skolen følger Folkeskolelovens krav og fører til afgangsprøve i alle fag. • Sputnik har pt. indskrivningsaftaler med 23 kommuner, primært i hovedstadsområdet. • Sputnik tilbyder desuden STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), kollegier og efteruddannelse for fagfolk.

ET STÆRKT FUNDAMENT GIVER STØRRE OVERBLIK

Få styr på de løse ender med et enkelt klik PFA Kundeprogram gør det nemt for dig at holde styr på pensionen, så du altid er opdateret på din situation i dag og i fremtiden. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og klikke ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Ann Kundeprogram_150x230mm_V2.indd 1

11/09/15 09.45 SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Reportage Uledsagede flygtningebørn

Opholdsstedet Bak Op arbejder med at skabe nye familielignende rammer for uledsagede flygtningebørn – men ikke en ny familie. For børnene er det vigtigt, at de kan holde fast i deres egen kultur og samtidig lære deres nye land at kende.

Farooq har tilbragt alle sine teenageår i Danmark fra han var 13 – 17 år. Han føler sig både dansk og afghansk.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Bak Op er min anden familie

AF: NIELS SVANBORG, JOURNALIST

u kan ikke tage tilbage til din familie. Taliban har taget din far. Der er krig”. 17-årige Farooq fortæller om sin flugt fra Afghanistan for 4 år siden. Det er hans onkel, der taler til ham for fire år siden i Afghanistan. Det blev starten på fire måneders flugt gennem Pakistan, Iran, Tyrkiet, Grækenland og til sidst Danmark. Nu sidder Farooq så i en ungdomsklub hos opholdsstedet Bak Op i Roskilde og helt roligt fortæller sin historie. At han så upåvirket kan fortælle historien betyder ikke, at hans flugt ikke har sat ar på sjælen. Men de fire år på Bak Op har udviklet drengen Farooq til en ung mand med mod på livet og drømme i det land, der nu er hans, Danmark. Bak-Op er et døgntilbud for 10 drenge, der alle har det til fælles, at de har måtte flygte alene fra deres hjemland. Opholdsstedet ligger på Kløvervej i Roskilde. Herudover har Bak Op et kollegielignende tilbud, familietilbud, ungetilbud og som her, hvor vi møder Farooq, et klubtilbud. Døgntilbuddet på Kløvervej i Roskilde har eksisteret siden 2010, hvor Roskilde Kommune bad Bak op hjælpe med den

udfordring, de aktuelt stod med i form af uledsagede flygtningebørn, som de skulle finde enten opholdssted eller plejefamilie. ”Hverdagen her er bygget op med familielignende rutiner. De bliver vækket hver morgen, der er morgenmad, i skole og så fritidsaktiviteter efter skole. Børnene har en utrolig stor lyst og vilje til at indgå det det fællesskab, som vi er, og på mange måder minder vi derfor om en stor ekstra familie. Men vi prøver ikke, at erstatte deres familie. For den har de jo stadig i deres hjemland,” siger Annette Olsson, der er souschef og socialpædagog på Bak Op.

introducerer også noget dansk mad, så de lærer det. Vi holder alle traditioner meget i hævd, både danske og deres egne. Det er både Eid-fest, jul, påske og så videre. Men allervigtigst er nok, måden de bor på. De bor to og to sammen på deres værelse og kommer meget tæt på hinanden, så det næsten minder om en familie uden at være det,” fortæller Anette. Netop det med at fastholde deres egen kultur betyder også, at børnene får lov til at indrette sig og bo som det passer til deres kultur. Her var værelserne blandt andet en udfordring for børnene, da de kom. Noget af de første, de gjorde, var at tage alle madrasserne ned fra sengene og placere dem i samme værelse, så de kunne sove sammen. Det med at sove på sit eget værelse havde de aldrig prøvet. ”Vi elsker at have gæster og være sammen. Det er vores kultur. Så vi besøger

De bor to og to sammen på deres værelse og kommer meget tæt på hinanden, så det næsten minder om en familie uden at være det.

Holder fast i traditioner ANETTE Netop det at holde fast i fortiden og samtidig se frem og blive klogere på, hvilket land de er kommet til, og hvordan traditionerne er her, er vigtigt for Bak op. ”Det er lige fra sådan noget som maden. Vi laver mad, som de kender, men vi

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Reportage Uledsagede flygtningebørn

Børn og personale tager på ferier som en familie – måske bare en lidt stor af slagsen. En af ferierne gik til Athen, hvor flere af børnene sidst var som flygtninge.

også meget hinanden og sover hos hinanden. Vi har mange steder at være. Det er sådan, vi ser det, ” siger Farooq, der går på VUC og om et halv år starter på teknisk skole. Drømmen er at blive selvstændig elektriker. Bak Op har lige nu drenge fra Afghanistan og Syrien boende. Mange har som Farooq en lang flugt bag sig. Det sætter sine spor og stiller også krav til, at personalet på Bak Op forstår og håndterer det. ”Børnene har været igennem rigtig meget. De har været lang tid FAROOQ undervejs, og de har haft et stressende liv på asylcentret, hvor de ikke kendte deres fremtid. Når de så kommer her, kan de endelig begynde deres liv og se en fremtid. Men så er det ofte også, at der kommer en reaktion på alt det, de har været igennem. De får hovedpine, ondt i maven, problemer med at sove, og det er utrolig vigtigt, at de i en situation har en tæt relation til deres kontaktperson,” siger Anette.

tælle deres historie. Det kan komme helt spontant i forskellige situationer. Det kan være, at de ser en lastbil helt tilfældigt og kommer til at tænke på, at de måske under flugten har opholdt sig i sådan en lastbil, det kan være en lugt, der minder dem om noget. Ofte kommer det også, når de skal sove. Så er det svært at finde ro Så skal vi være klar til at tage en samtale. Vi skal lytte og støtte, ” siger Anette. Særligt når der er nyt fra hjemlandet, kan børnene bliver urolige. Og ikke mindst hvis forbindelsen, enten telefon eller internet, ikke virker. Så går børnene rundt i en konstant nervøsitet for familien hjemme. De fleste syriske børn har kontakt med deres familie, men få afghanere har det. Selv har Farooq ingen kontakt med sin familie. Røde Kors forsøger at spore familien og ikke mindst hans bror, som han blev skilt fra under flugten. ”Da vi skulle fra Iran, blev vi beordret ind i to forskellige biler af menneskesmuglerne. Jeg sagde, at vi skulle sammen sted hen. Vi fik at vide, at det skulle vi nok komme. Men da jeg kom frem til Athen, var den anden bil ikke med. Siden har jeg ikke set min bror, ” fortæller Farooq.

Nogle siger til mig, hvordan kan det være en familie for dig. Men det er det. Det er min familie.

Historien trækker stadig spor Men selvom børnene alle har en tung historie med i bagagen, en historie der påvirker dem, så er det ikke sådan, at personalet fra start begynder med at udspørge børnene om deres flugt, deres fortid og deres familie. ”Mange er slet ikke parate til at for-

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Det er min familie Personalet fra Bak-op forsøger gennem

hverdagen, at fastholde børnene i erindringen om deres kultur og familie. ”Det kan være, mens vi laver mad. Så spørger vi måske, hvem har lært dig at lave mad. ”Det har min mor”, og så spørger vi, ”hvordan var hun”, og så taler vi om det. Det er vigtigt, at de ikke glemmer deres familie – også selvom vi prøver at opbygge en familielignende struktur her. Men det er ikke en ny familie,” siger Anette og ser på Farooq, mens hun siger: ”Mange har svært ved at vænne sig til den danske kultur, hvor vi taler meget åbent om tingene. Hvis vi siger, at de skal tale med en psykolog, så tror de, at vi mener, de er helt skøre, for sådan opfatter de en psykolog. Eller hvis vi siger, at de ikke må slå igen. Det bliver i deres kultur opfattet som helt naturligt og som et signal om, at man er stærk. Men det gør vi ikke her. Det skal de vænne sig til,” siger Anette mens Farooq griner. Det er svært ikke at opdage det tætte forhold, der er mellem de to og mellem Farooq og Bak Op. ”Nogle siger til mig, hvordan kan det være en familie for dig. Men det er det. Det er min familie,” siger Farooq, der selv har tænkt over, hvordan han ville have haft det med at være i en plejefamilie frem for et opholdssted som Bak Op. ”Jeg tror, det ville være svært. De ville ikke kende min kultur. Det ville være meget mærkeligt for mig at bo i en helt fremmed familie. Vi ville heller ikke kunne tale sammen. Det ville være tegnsprog,” siger Farooq, der intet kendte til Danmark, da han i al hast forlod Afghanistan

Traditioner betyder meget på Bak OP. Både de danske traditioner og traditioner fra børnenes hjemland bliver fejret. Her fejrer børnene dansk jul med julemad og gaver.

Maden betyder meget for at føle sig hjemme og føle fællesskab i familien. Børnene spiser sammen hver dag og spiser både mad fra deres egen kultur og prøver ind i mellem dansk mad.

for fire år siden. ”Jeg kendte kun London. Jeg vidste heller ikke, at der fandtes andre sprog end engelsk. Jeg vidste intet om Danmark.” Ordene falder i dag på et stort set fejlfrit dansk. Den 13-årige dreng, der flygtede alene gennem det halve Europa for at slå rødder i Danmark og hos Bak Op, er snart 18 år og har netop fået sin egen lejlighed. Han skal flyve fra reden. Men

lige som når danske børn flyver fra reden, er der stadig en familie, de kan gå til, når det ind i mellem er svært, så er Bak Op med Farooq, når han skal finde ud af at bo alene. ”De har stadig en støtte her i form af en kontaktperson, som kan hjælpe dem med næsten alt. Hvis de har brug for at komme til læge eller pludselig vågner om natten og ikke kan sove. Det er en livline som

bliver tyndere og tyndere, så de vænner sig til at klare tingene selv. Og så kan de jo altid komme hjem og få et måltid mad. For vi kalder det ”at komme hjem” – ligesom man kommer hjem til sin familie,” siger Anette, mens Farouk nikker og smiler. Hans familie i Danmark hedder Bak Op. Og ligesom han aldrig glemmer sin egen familie i Afghanistan, så glemmer han heller aldrig sin nye familie i Bak Op.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

SEPTEMBER 2016

â&#x20AC;¢

LOS.DK

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Skovhus Privathospital er Danmarks største private psykiatriske hospital med en fast stab af psykiatere og psykologer Vi behandler alle former for psykiske lidelser og har både ambulant- og døgnbehandling. Herudover leverer vi sundhedsfaglige ydelser indenfor medicinhåndtering, kostvejledning og sygeplejekonsultationer jf. Lov om socialtilsyn.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information. Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Tilbageblik på Landsmøde 2016

Jeg får lidt kvalme ved ordet

’innova

Iværksætter og virksomhedsejer Martin Thorborg gi’r ikke meget for alt det hype og fine titler, der omgiver ordet innovation. For ham er innovation lig med små ideer, der ofte kommer nedefra, og som gør livet lettere for brugerne eller kunderne.

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

artin Thorborg er ikke bleg for at lægge ud med at fortælle, at langt fra alt, hvad han har rørt ved gennem tiden, er blevet til successer. Ud af de 30 virksomheder, han har startet de sidste 20 år, er 15 lukket på en pæn måde, og han er gået konkurs to gange. Men på en måde passer det lige ind i den måde, han gerne vil have tilhørerne på landsmødet til at tænke innovation. For Martin Thorborg er innovation nemlig ikke noget med at have en PhD ansat til efter nogle år at komme op med én forkromet ide til et nyt produkt eller en ny proces. Nej, innovation kommer ofte nedefra og er et resultat af, at man i en virksomhed har en kultur, hvor nye ideer hilses velkommen, hvor det er accepteret at lave fejl, og hvor man hele tiden udfordrer sig selv og hinanden til at se tingene på nye måder.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Innovation er ikke noget med at have en PhD ansat til at komme op med én forkromet ide.

vation’! MARTIN THORBORG, IVÆRKSÆTTER OG VIRKSOMHEDSEJER

Vi mangler innovative mennesker. Børn er innovative, men det suges ud af dem i folkeskolen. Vi voksne elsker det trygge og behagelige. Så vi skal tvinge os selv til at være innovative, siger han. Den måde, Martin Thorborg tvinger sig selv til at være innovativ er fx ved at læse en masse – også om ting, der i udgangspunktet ikke interesserer ham. Han hader nymodens filtre på nettet, der tilbyder at skræddersy nyheder til lige præcist ham – nej, han vil have alt muligt, der netop provokerer, støder og irriterer ham. Og så har han gjort det til en vane, lige før han lægger sig til at sove, at tænke på en udfordring, han pusler med. Der er ikke så meget filter, når man ligger og sover. Politibetjenten i én, der vil censurere en masse fra, sover trygt, og derfor flyder tankerne bedre. Det kan man få nogle fantastiske løsninger af. Nogle af dem kvart ulovlige og halvt umoralske… men noget af det dur, siger han. Du er velkommen på vores område Han anbefaler også ledere at lade være med at overadministrere medarbejderne, for så parkerer de deres innovation under armen – og så bliver ledelsen irriteret over, at medarbejderne ikke er

innovative! Tving i stedet medarbejderne til at komme med ét forslag om måneden – hvad som helst – og fyr dem, der ikke gør det. Kom med god feed-back til alle forslag, prøv det af, der lyder positivt, og giv en præmie til månedens bommert. - Hver gang, jeg har lavet en fejl, har jeg lært af det, er Martin Thorborgs holdning. Martin Thorborg vil gerne korrigere de gængse opfattelser af innovation. Fx siger han – lidt overraskende – at nogle af hans bedste ideer er kommet ud af situationer, hvor der ikke har været ret mange penge at kaste efter innovationsprocessen. Og at han er holdt op med at indkalde kloge mennesker med forstand på emnet, når han har brug for en god ide. I stedet drager han en kunde eller en person ind fra højre, der ikke kender noget til området. Første kommentar fra salen var meget direkte. ”Du er oprigtigt velkommen inden for vores branche”! Den anden gik på, hvor svært det er at anerkende fejl som et udviklingspotentiale. Og den tredje handlede om, at LOS’ område – til forskel fra Martin Thorborgs virksomheder – ikke retter sig mod at strømline og masseproducere billigt til en masse ens

kunder. Jeg er glad for at være relevant for 70 procent af markedet. Jeg siger nej til specielle kunder hver dag. Men der vil altid være plads til dem, der går imod mainstream og er specialiseret, sagde Martin Thorborg.

Tving med arbejderne til at komme med ét forslag om måneden – hvad som helst – og fyr dem, der ikke gør det. MARTIN THORBORG, IVÆRKSÆTTER OG VIRKSOMHEDSEJER

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Tilbageblik på Landsmøde 2016

Kun én – EN – af de godt 350 medlemmer i salen mente, at folkeskolereformen havde været en succes.

Jeg tror, der er modenhed til at skabe en lille kursjustering LOS-direktør Michael Graatang gav på landsmødets paneldebat om skoleområdet bolden op til et år med politisk pres på Christiansborg. Både LOS, SL, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Friskoleforening og de mange bidrag fra salen var enige om, at inklusionsbestræbelserne hidtil er gået ud over de udsatte børn.

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

en store sal på Hotel C omwell Kolding var fyldt, da et af landsmødets højdepunkter løb af stabelen: Paneldebatten med titlen ”Den sociale 2020-plan og folkeskolereformen”. De fire paneldeltagere gav en række bud på, hvad der skal til for at forbedre forholdene for de ”fejl-inkluderede børn”.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Større fokus på skolegang i handleplanerne. At folkeskolen bliver bedre til at inddrage den viden, de interne skoler har, og dermed klæder lærerne bedre på. At løbe Christiansborg-politikerne på dørene og overbevise dem om en kursændring. Civil ulydighed og ligefrem et oprør på vegne af de udsatte børn og unge. Men først lidt om, hvad der er gået skævt. Der mangler samtænkning mellem

skoler og anbringelsessteder. Folkeskolen kan ikke klare opgaven for alle de her udsatte børn, sagde formanden for SL, Benny Andersen. Det er et under, at folkeskolen ikke er imploderet endnu. Lærerne og pædagogerne har ikke værktøjerne til at løse de kæmpe udfordringer, de har, sagde næstformand i DS, Niels Christian Barkholt. Vi har en stigende efterspørgsel fra

forældre til børn, der har brug for etsærligt tilbud, eller som savner ro i folkeskolen. Det er gået alt for hurtigt med den her overgang i folkeskolen, sagde formanden for friskolerne, Peter Bendix Pedersen. Der har aldrig været så mange inkluderede børn, som har følt sig ekskluderet. 2020-planen glimrer jo ved fravær for disse børn. Der er forsøgt inkluderet for mange, sagde direktør i LOS, Michael Graatang. Undervejs fik en veloplagt moderator, Clement Kjersgaard, salen gjort aktiv. For eksempel viste en håndsoprækning, at kun én – EN – af de godt 350 medlemmer i salen mente, at folkeskolereformen havde været en succes. Halvdelen mente, at den havde været en fiasko og resten, at den havde været mindre problematisk, end de havde forudset. Det politiske ansvar Både Niels Christian Barkholt og Michael Graatang gav politikerne ansvaret for, at de udsatte børn og unge klemmes i en folkeskole, der ikke har kompetencerne til at rumme dem. Først vedtog man sociale 2020-mål med ambitioner for de udsattes skolegang, så vedtog man en inklusionsreform og derefter en folkeskolereform. Man sammenlagde skoler og presser nu elever ind i folkeskolen uden at sikre sig, at lærernes og pædagogernes faglighed følger med. Der er ingen sammenhæng mellem de forskellige politiske målsætninger, og der er jerntykke siloer ude i kommunerne mellem fx den sociale og sundhedsmæssige indsats for udsatte børn. Men var normalbegrebet ikke blevet for snævert, ville Clement Kjærsgaard vide. Selvfølgelig var det gået for langt i den anden retning, før politikerne greb ind. Det var naturligt, at der skulle styres. Men Christiansborg har overstyret, sagde Michael Graatang. Lærernes kompetencer Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo, kunne på grund af et andet arrangement ikke deltage i paneldebatten. Hans medlemmer – folkeskolelærerne – var ellers stærkt i fokus i den time, debatten varede. Michael Graatang kaldte lærerne en af de stærkeste monokulturer i Danmark - underforstået, at de ikke er gearede til den komplekse opgave, de står overfor. Det er svært for en folkeskolelærer at

Der har aldrig været så mange inkluderede børn, som har følt sig ekskluderet. (..) Der er forsøgt inkluderet for mange. MICHAEL GRAATANG, DIREKTØR I LOS

Undervejs fik en veloplagt moderator, Clement Kjersgaard, salen gjort aktiv.

rumme mange problemer på en gang fra autisme til hørehæmning. Der skal ikke meget til, før en skolelærer må give fortabt, gav Niels Christian Barkholt ham ret og stillede et af debattens vigtigste spørgsmål: Hvordan får vi specialpædagogikken og socialpædagogikken ind i skolen? Eller som Benny Andersen spurgte: Skal man have flere inklusionskompetencer ind i den almindelige folkeskoleuddannelse? For Michael Graatang ville det ikke være vejen frem. Det ville bare resultere i nogle afspecialiserede lærere, mente han. Skolelederen på Kanonskolen, Jeppe Holmboe Juul, kom med et indspark.

Det er svært for en folkeskolelærer at rumme mange problemer på en gang fra autisme til hørehæmning. Der skal ikke meget til, før en skolelærer må give fortabt. NIELS CHRISTIAN BARKHOLT, NÆSTFORMAND I DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING

– I i panelet virker enige. Vi mangler de politikere eller KL-folk, der kan skubbe til det hele. Hvis der var politisk opbakning til at danne nogle stabile, interne skoler, så var der også mulighed for at styrke samarbejdet med den lokale skole. Så ville de børn, der ikke har et inklusionsbehov, ikke bliver stressede. Og de børn, der skal inkluderes, ville ikke føle sig ekskluderede og opleve skolen som et massivt nederlag, sagde han. De interne skoler Benny Andersen roste de interne skoler for at bygge de socialpædagogiske kompetencer ind i undervisningen. For ham er en af vejene frem – ud over bedre handleplaner – at tænke bredt i visiteringen, altså tænke anbringelsesstederne og skolerne ind sammen. Det virker jo, sagde han, med interne skoler på anbringelsesstederne. Flere hjertesuk fra salens skoler viste, at det er op ad bakke. Jyderup Private Heldagsskole klagede over, at deres tilbud slet ikke eksisterer i bevidstheden på Christiansborg. Skolen kan fx ikke få tilsyn på sin behandlingsdel. Hedehuset i Mariager har kun deres interne skole to en halv måned endnu. Kommunen fylder børnene ind i deres egne tilbud. (Taleren kom – til massive klapsalver – med nogle mindre pæne ord om bureaukraterne i kommunerne…) Inklusionsbørnene og vejen frem Mange var inde på, at så længe man talte så respektløst om ”inklusionsbørnene”, så længe var inklusionen ikke lykkedes.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Tilbageblik på Landsmøde 2016

Nogle gange smelter jeg helt ned og får lyst til at gå. Når man i fuld offentlighed taler om inklusionsklasser og om, at man har fire inklusionselever i klassen. I en skole i Slagelse talte man om inklusionsklassen. De børn er inkluderede for øjnene af alle, sagde Lars Andersen fra Egholt. LOS’ direktør Michael Graatang bebudede, at LOS nu starter en ordførerrunde på Christiansborg.

Jeg tror, der er modenhed til at skabe en lille kursjustering. Regeringen siger, at det ikke må koste. Men vi skal have flertallet til at forstå, at der er mange børn, der lider under det her, sagde han. Friskolernes formand var meget direkte. Vi trænger til noget civil ulydighed. De interne skoler er lukket, det er en skandale. Hvad med at friskolerne og de interne

skoler laver et samarbejde? Det er jo os, der arbejder med de her børn, der er eksperterne, sagde Peter Bendix Pedersen. Benny Andersen fra SL gik skridtet videre. Der er brug for et opgør. Hvis dette havde været sundhedsområdet, så havde der været demonstrationer. De her børn og unge har ingen, der råber op, sagde han.

Efter Landsmødet har Gi’LOS spurgt de inviterede organisationer, hvordan de vil arbejde politisk i den kommende tid ift. inklusion af udsatte børn og unge.

Peter Bendix Pedersen

Niels Christian Barkholt

I det kommende efterår vil vi arbejde politisk på at opnå en god model for, hvordan vi kan få økonomiske ressourcer ud på de skoler, hvor der er elever med støttebehov og inklusion. Det er nok knap så udsatte børn – men dog vil jeg regne med, at flere af de børn, der er på de private sociale tilbud, kan indgå på denne måde. Det handler jo nogen gange om at have lidt ekstra folk på i en klasse, så der kan skabes struktur for de børn, der har brug for det. Så vi arbejder politisk for at give friskolerne de bedste muligheder for at rumme flest mulig børn – også børn med støttebehov og særlige hensyn. Vi overlader til de enkelte skoler at finde de bedste løsninger – det er nemlig der, de findes! På konferencen opfordrede jeg til, at de private, sociale tilbud tog kontakt til de lokale friskoler og etablerede et samarbejde, så de sammen kan finde nogle tilbud og løsninger, der kan være attraktive og brugbare for alle parter. Hvis der er brug for, at Dansk Friskoleforening skal formidle eller italesætte denne samarbejdsrelation, så medvirker jeg gerne med det.

Når inklusionen er så meget under pres, vil vi arbejde for at kompensere for dette ved hjælp af socialrådgiverordninger på skoler og i dagtilbud. Samtidig er tidlig indsats forudsætningen for læring og social mobilitet. Derfor vil vi fortsat styrke den tidlige indsats og bidrage til den omstilling, hvor specialområdet rykker tæt på almenområdet. Vi skal arbejde meget bedre sammen i forhold til udsatte familier og deres børn. Lærere, socialpædagoger, PPR, UU, sundhedsplejen, socialrådgivere – og forældrene og børnene. Det kræver afburekratisering af socialrådgiverarbejdet, så rådgiverne kan skabe gode og effektfulde forløb i tæt samarbejde med fx skoler, dagtilbud og anbringelsessteder. Det kræver tværprofessionel tænkning i familieafdelingerne og mellem skoler og dagtilbud. Omstillingen stiller nye krav til alle! Ingen går fri. Vi appellerer blandt andet til, at anbringelsessteder og skoletilbud omstiller sig og gør sig klar til at samarbejde med kommunerne inden for den nye dagsorden, de har bygget op.

Dansk Friskoleforening

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Dansk Socialrådgiverforening:

Den svenske model

– præsenteret på landsmødet i Kolding Borås kommune i Sverige har nedbragt anbringelsestiden til ca. 9 måneder, hvilket har fået flere og flere Danske kommuner til at søge anbringelses steder der benytter denne metode. Den kortere anbringelses periode med deraf nye metoder og mindset, kan virke udfordrende for opholdsstederne. Peter Abel Gjaldbæk og Steen Hvid tilbyder derfor at orientere om og undervise opholdsstederne i, hvordan de kan ny tænke deres metoder, således at disse opfylder de nye tanker fra Sverige. Peter Abel Gjaldbæk har mange års erfaring med udsatte unge og er leder af et stort ungecenter. Han arbejder aktuelt med den svenske model i Hvidovre kommune og har desuden kontakt med 3 opholdssteder omkring etablering af den svenske model hos dem.

Steen Hvid er ledelseskonsulent og har arbejdet sammen med Peter om den svenske model.

Peter Abel Gjaldbæk kan kontaktes på Tlf: 41850304 eller mail: ag.peter@hotmail.com Steen Hvid kan kontaktes på Tlf: 53604812 eller mail: Steen.hvid@konsensus.biz

Der er altid noget at fejre 52831 08.2016 CVR-nr: 78416114

I år betaler Topdanmark 568.491 kr. tilbage til LOS medlemmer, som er omfattet af rammeaftalen, som tak for et år med færre skader. Det er da værd at fejre. Ring og hør mere, hvis du endnu ikke er med i ordningen, på 70 15 85 85, eller besøg os på www.topdanmark.dk/erhverv.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

LOS’ generalforsamling

Omverdenen lytter til LOS

– derfor skal vi slå til LOS’ generalforsamling gav både politisk og økonomisk opbakning til at forstærke den nuværende - succesfulde - måde at varetage og markere medlemmernes interesser på.

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

er blev uddelt mange roser på LOS’ generalforsamling, som blev holdt i forlængelse af landsmødet. Ros fra generalforsamlingens deltagere til LOS’ ledelse, der de sidste halvandet år har formået at sætte LOS – endnu mere – på landkortet end tidligere. Fx med den seneste Christiansborgkonference og advokatundersøgelsen fra HjulmandKaptajn om socialtilsynenes afgørelser. Ros fra de politiske udvalg til LOS’ sekretariat, der håndterer både pressen og det daglige, administrative arbejde til punkt og prikke. Og ros fra formanden, John Ander schou, til medlemmerne, der i arbejdsprocessen omkring formuleringen af det nye strategioplæg for LOS var kommet med mere end 300 ideer. Generalforsamlingen gav både en entydig opbakning til strategioplægget ”Gearing til succes” og dets fokuserede satsning på blandt andet skoleområdet,

tilsyn, udbud og intern/ekstern synlighed OG til en ekstraordinær kontingentforhøjelse på 5 procent til at give den nye strategi flere økonomiske muskler. Ros, spørgsmål og ny struktur Forstander på Ørnehøj, Gutte Johansen, slog stemningen på generalforsamlingen ret godt an, da hun – efter John Ander schous beretning – sagde: - Jeg har fulgt arbejdet i LOS i en del år. Der er sket en massiv, kvalitativ forøgelse af arbejdet det sidste år eller halvandet. Det, synes jeg, I skal vide. Egholts direktør, Lars Egede, bakkede op om roserne. Han var dog – som han selv formulerede det – oprigtigt forvirret, når han så hvor forskelligt LOS og Dansk Erhverv meldte ud om de nye udbudsregler. At reglerne blev omtalt som langt mere besværlige i munden på LOS, end når Dansk Erhverv omtalte dem… Beretningerne fra de tre udvalg – børne-ungeudvalget, skoleudvalget og voksenudvalget – gav et billede af, at med-

Der er sket en massiv, kvalitativ forøgelse af arbejdet det sidste år eller halvandet. Det, synes jeg, I skal vide.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

lemmerne ud over det indholdsmæssige også har bakset med, om strukturen med tre faste udvalg er den rigtige fremover. Kan udvalgene i fremtiden spille mere sammen? Skal der være et udvalg for overgangen mellem barn og voksen? Skal der være flere ad-hoc-udvalg? Og hvad med uddannelsesområdet, der går på tværs af det hele? - Vores steder er vildt udfordrede i øjeblikket. Der bliver behov for nye måder at gå i dialog på, sagde formanden, John Anderschou, blandt andet. Kontingentforhøjelse Direktør i LOS, Michael Graatang, lagde forsigtigt ud. Kaldte det ”årets dilemmaspørgsmål”. Skal kontingentet være højere eller lavere? Hvad kan medlemmerne klare? Giver det mening at lave en ekstraordinær indsats? Han vovede det ene øje og meldte ud, at bestyrelsen indstillede en kontingentforhøjelse på fem procent (ud over den ”almindelige” stigning). Han nævnte en række områder i LOS, der kunne styrkes med en kontingentforhøjelse. Blandt dem intern og ekstern synlighed og interessevaretagelse. - Vi kunne rykke noget mere. Der bliver lyttet til os. Samtidig kunne vi styrke

rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Vi kan få et økonomisk stærkere LOS, sagde direktøren. For blot at blive overhalet inden om af mange af medlemmerne! En enkelt manede til forsigtighed, men resten af dem, der udtalte sig, havde ingen problemer med stigningen. Nogle satte endog spørgsmålstegn ved, om det var nok, især fordi stigningen skulle finansiere så mange forskellige indsatsområder. - Prøv at forestille jer, hvis vi ikke havde haft LOS de sidste ti år. Hvis vi hver især havde skullet kæmpe. Jeg er voldsomt tilhænger af at få styrket de punkter, der er nævnt, og styrket det fantastiske arbejde, LOS gør, sagde forstander på Karise Ungdomshus, Arne Rasmussen. Bestyrelsesmedlem Jørgen Aabye var lettet over, at medlemmerne tog så godt imod forslaget om en kontingentstigning, der ifølge ham ville give noget luft til et sekretariat, der ”sgu løber stærkt”. Og direktør Michael Graatang kvitterede med at sige, at han godt kunne høre, hvad medlemmerne sagde: At intern og ekstern synlighed stod højest på ønskesedlen. Den ekstraordinære kontingentstigning blev enstemmigt vedtaget.

Gearing til succes – ny strategi vedtaget Revisionen af LOS’ strategi har været italesat i en årrække, og den arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2015 har barslet med udkastet ”Gearing til succes”. Med formandens ord er det en strategi, der i sin form og sprog skulle være klar, kortfattet og give et tydeligt signal af, hvad LOS vil. Blandt andet at være toptunet på presseberedskabet, fordi ”vi er simpelthen i fokus i vores omverden”. Generalforsamlingens meldinger tydede på, at det var lykkedes. ”Det ser rigtigt spændende ud” (Jakob Schiøtt, ConCura,). ”Overskuelig, klar og tydelig” (Frank Falentin Sørensen, Lundekollektivet). ”Genkendelig strategi (Lars Egede, Egholt). Der var dog også kritiske røster – eller måske snarere efterlysninger. Mangler der ikke en strategi for, hvordan LOS lever op til punkterne i strategien? Mangler der ikke noget om de nye rumlerier ift udvalgsstrukturen? Og hvad med balancen i LOS mellem bestyrelser og daglige ledelser? Et par medlemmer brød sig ikke om nogle af ordene i den nye strategi. Er der ikke for meget ”New Public management”, lød det.

Michael Graatang hilste spørgsmålene velkommen og sagde blandt andet: - Som administrativ leder er jeg helt opmærksom på de nye bevægelser, der er i gang. Det er fx bemærkelsesværdigt, at vi i sekretariatet de sidste to måneder har haft seks bestyrelseshenvendelser om opsigelser af ledere. Samtidig skal vi diskutere, om fagligheden skal styrkes ved en sammenlægning af de tre udvalg. Det hele kræver noget procestid, vi skal have snakket dette ordentligt igennem. Det er de tanker, jeg går og tumler med, sagde han. ”Gearing til succes” blev vedtaget. Dermed står det også klart, at LOS i den kommende til vil have fokus på blandt andet skoleområdet, udbud, tilsyn, medlemsservice, presseberedskab og ekstern markedsføring. Ny bestyrelse Generalforsamlingen valgte også ny bestyrelse, som nu består af John Ander schou, Jørgen Aabye, Susan Møller, Robert Stuhr, Ole Hansen, Søren Brink, Trine Hounsgaard Pfeiffer, Tobias Witten, Jakob Schiøtt og Michael Christensen (de tre sidste som suppleanter.)

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

SÅ

G RO

EJE

VI L

R ALE

Udpluk af kommende kurser/uddannelser:

Vi tager gerne imod ideer og forslag til kurser og skaber forløb der er tilpasset lige netop de ønsker og behov som I har.

• • • • • • •

PS Videnscenter Højvang 5 4300 Holbæk Telefon: 9330 3093

Lederuddannelse med mulighed for ETCS point Ledelse og Coaching Medicinhåndtering Neuropædagogisk grunduddannelse Grundkurser om ADHD og Autisme Social kapital på arbejdspladsen Bestyrelsesuddannelse

kontakt@psvidenscenter.dk www.psvidenscenter.dk

BASISÅR I SYSTEMISK OG NARRATIV TEORI & PRAKSIS PÅ FYN I samarbejde med Opholdsstedet, Lundsgaard, tilbyder WIOL et Basisår på Fyn i 2016-17. Kurset henvender sig til alle professionelle, som ønsker at udvikle deres kompetencer i samtaler med børn, unge, voksne og familier. Kurset består af 9 x 2 hverdage og starter d. 6.-7. september 2016 i Tommerup kl. 9.00 – 15.30, og to af dagene påtænkes at foregå på Samsø som internat. Kurset er et selvstændigt modul, som efter beståelse giver ret til at gå videre på det to-årige modul 2 – og herefter evt. det to-årige modul 3, som efter endte eksaminer giver titlen Eksamineret og certificeret Systemisk og Narrativ psykoterapeut med mulighed for at blive optaget i Dansk Psykoterapeutforening og bærer betegnelsen MPF. Kurset består i oplæg, øvelser, videoeksempler, drøftelser i plenum samt supervision af kursister. Undervisningen varetages af WIOL v/Cand.psych. Ole Nygaard, Aut., godkendt specialist, MPF. Pris: 29.500 kr. inkl. fuld fortæring. For selvbetalere gives 20% rabat. For yderligere info se: Wiol.dk under ”Aktuelle kurser”. Certifikat af 01.09.09 og 1.10.13 dokumenterer, at vi er godkendt til at uddanne psykoterapeuter efter de tværministerielle vejledende kvalitetskriterier for private psykoterapeutuddannelser. Reflektor.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

WORKSHOP med Ph.D. Scott Miller

What works in Drugs and Alcohol Treatment? En 2 dages workshop om, hvordan man omsætter 40 års forskning inden for misbrugsbehandling til effektive behandlingsstrategier. Få evidensbaserede metoder og værktøjer i misbrugsbehandlingen, som kan anvendes selv i de vanskeligste forløb. Sted: Hvornår: Pris: Tilmelding:

BLIV CERTIFICERET PSYKOTERAPEUT

Tag den 4-årige godkendte psykoterapeut uddannelse i systemisk narrativ familieterapi på Psykologselskabet Toftemosegaard, og bliv certificeret psykoterapeut MPF.

Læs mere på cenku.dk om vores kurser og uddannelser på Psykologselskabet Toftemosegaard

INDGANGSÅR: Basisåret INDGANGSÅR: Børne- og familiekonsulent

DGI byen i København D. 25. oktober og d. 26. oktober 2016 kl 9-16 4.975 kr. ex. moms og med forplejning Du kan sikre dig en plads ved hurtig tilmelding til dette særlige arrangement på www.cenku.dk

Opstart september 2016 samt januar 2017 på et af vores 2 indgangsår Basisåret eller Børne- og Familiekonsulent uddannelsen.

3-årige overbygning til systemisk narrativ familieterapeut

Den 4-årige psykoterapeutiske efteruddannelse til systemisk narrativ familieterapeut (Psykoterapeut MPF)

Psykologselskabet Toftemosegaard Aps · CEO aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil 2040 8370 · post@toftemosegaard.dk · www.toftemosegaard.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Historisk tilbageblik

Den 7. maj 2016 fejrede opholdsstedet Kongsholm sit 25 års jubilæum.

Kongsholm fejrede 25 års Jubilæum

AF: EA BERTELSEN, SOCIALRÅDGIVER, OPHOLDSSTEDET KONGSHOLM FOTO: KONGSHOLM

pholdsstedet Kongsholm drives af en privat fond under ledelse af ægteparret Jannie og Preben Quist. Parret begyndte deres karriere som plejeforældre i deres private hjem tilbage i 1984 og valgte siden hen at organisere sig som opholdssted i 1991. Et opholdssted som i en årrække var et trygt, kærligt hjem og base for sårbare børn og unge – børn og unge der af forskellige årsager ikke kunne bo hjemme hos deres biologiske forældre, idet de alle havde brug for noget ganske særligt – en særlig støtte af behandlingsmæssig karakter. En pædagogisk og faglig indsats, så de kunne komme i udvikling og trivsel. I 2008 købte Jannie og Preben en ny ejendom, som blev til opholdsstedet Kongsholm. Børnene fra tidligere flyttede ind sammen med et nyt barn ude fra.

Jannie Quist, leder, Kongsholm.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Musikalsk indslag fra Kongsholms børn og voksne på jubilæumsdagen.

De 2 ildsjæle Jannie og Preben havde nu skabt et større kærligt hjem for flere børn og unge. Jannie, som er uddannet pædagog, læste videre og tog en diplomuddannelse i ledelse. Derudover erhvervede hun sig kundskaber i økonomi og administration, samt diverse kurser i familieterapi, kommunikation med mere. Sideløbende arbejdede hun i ”Projekt Hvad Virker” igennem LOS. Preben har flere håndværksmæssige uddannelser, er musiker og har et væld af efteruddannelser indenfor det pædagogiske felt og er derudover træner i ART. Begge er hesteentusiaster, dygtige ryttere, instruktører og velbevandrede indenfor rideterapi. Begge har uddannelse i miljøterapi. Om Kongsholm I dag er Opholdstedet Kongsholm først og fremmest et dejligt hjem for 7 skønne børn og unge i alderen 11-15 år, alle anbragt udenfor hjemmet af forskellige årsager. Men med det til fælles at de alle har et særligt behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk, behandlingsmæssig indsats i hverdagen.

forældresamarbejdet meget højt – i en respekt for, at det er forældrenes børn. Som noget ganske særligt yder Kongsholms medarbejdere støtte til det udvidede samvær med børnenes forældre i samarbejde med de anbringende myndigheder. Medarbejderne på Kongsholm er bredt sammensat med en høj faglig ekspertise og gejst i hverdagen – alle veluddannede

Kongsholm var det første opholdssted i Danmark, som indførte metoden ART (Aggression, Replacement, Training) Kongsholm arbejder Miljøterapeutisk med relationspædagogikken i højsædet med en narrativ tilgang. Derudover tilbydes Hesteterapi som en del af hverdagen, samt tilbud om ridning, pasning af dyr i øvrigt (katte, høns, skildpadder og kaniner), samt et bredt udvalg af øvrige aktiviteter i en genkendelig, struktureret hverdag i familielignende rammer. Alle børn arbejder med livshistorie bøger og tegner deres egne livs træer. På Kongsholm prioriteres

med stor erfaring indenfor området. Opholdsstedet Kongsholm blev akkrediteret i 2013 og fik således kvalitets stemplet fra Akkreditering Danmark. Først i Danmark med ART metoden: Kongsholm var det første opholdssted i Danmark, som indførte metoden ART (Aggression, Replacement, Training) og uddannede medarbejderne i metoden hos lektor Jens Fokdal. Teoretisk bygger metoden på kognitiv adfærdsteori og social læringsteori. I

praksis udføres den igennem rollespil, dialog og lege, som træner børnene og de unge i at reflektere over deres egen og andres sociale adfærd. Tre hovedkomponenter indgår i metoden: Social færdighedstræning, vredes håndtering og moralsk tænkning. På Kongsholm støttes børnene i daglige pligter, skolegang, fritidsaktiviteter og senere i uddannelse og job. Så de erhverver sig de nødvendige kompetencer for senere at kunne fungere i egne voksne liv. På Kongsholm er der mulighed for at blive tilbudt efterværn jf. servicelovens § 76 i form af bo træning, støtte til uddannelse og selvstændig livsførelse. Kongsholm er en veldrevet virksomhed med en dygtig, værdibaseret ledelse, der har formået at skabe en velfungerende arbejdsplads for i alt 11 medarbejdere og et dejligt hjem for 7 børn/unge med stort hjerterum og plads til børnenes forældre og øvrige familie. Vigtigt er det at bemærke, at opholdsstedet aldrig har haft ledige pladser i de 25 år, der er gået!

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Historisk tilbageblik

Alex 15 ½ år AF: EA BERTELSEN, SOCIALRÅDGIVER, OPHOLDSSTEDET KONGSHOLM FOTO: KONGSHOLM

Hvad betyder det for dig at bo på et opholdssted?

Det er fint at bo her på Kongsholm. Jeg er glad for, at jeg bor her og ikke på et andet opholdssted. Her kan de voksne lide børn. Men det er også svært at bo her. Fordi jeg har en familie, som jeg også skal tage mig af. Det er svært med kun 5 dage på Kongsholm, for jeg har så travlt i hverdagene. (Alex er hjemme 3 ud af 4 weekender). Det gode her er, at man har frihed, hvis man laver gode aftaler.

Hvordan er dit forhold til de andre børn?

I øjeblikket er der 3, der irriterer mig. Mens jeg har det okay med de andre. De driller ikke og er ikke provokerende, så der kan jeg være i fred.

Hvordan er dit forhold til de voksne?

Det er ok – jeg taler meget med Jannie ( leder). Hun er der altid for mig. Jeg er lykkelig over, at Jannie tog beslutningen

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

om, at jeg skulle skifte skole, For kommunen troede ikke, jeg kunne blive til noget. De tror aldrig på børn, der har problemer. De tror ikke, at vi kan en skid. Jeg er fucking træt af dem. Jeg er glad for at gå i en almindelig skole – nu kan jeg nemlig blive til, lige hvad jeg har lyst til.

Hvordan tror du, at dit liv ville have set ud, hvis du ikke havde boet på Kongsholm?

Så var jeg ikke kommet så lang,t som jeg er i dag. Jeg ville have haft 10 tusinde flere udfordringer, hvis Jannie ikke havde gjort så meget for mig.

Hvor ser du dig selv i fremtiden?

Jeg vil gerne have min 9. klasse, så jeg kan få mig en uddannelse. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at åbne egen virksomhed, få hus og sådan.

Kan du nævne 5 ting i forhold til at være anbragt på Kongsholm?

Det er svært sådan at sige, men nu kan jeg blive til lige hvad jeg har lyst til. Her hjælper de voksne og jeg kan altid tale med Jannie.

For kommunen troede ikke, jeg kunne blive til noget.

Ann-Lee 15 ½ år AF: EA BERTELSEN, SOCIALRÅDGIVER, OPHOLDSSTEDET KONGSHOLM FOTO: KONGSHOLM

Hvad betyder det for dig at bo på et opholdssted?

At bo på Kongsholm er som at bo i en almindelig familie. Der er nogle voksne, jeg bruger til at tale om pigeting med, andre til lektier o.s.v. Ligesom man gør i en familie, hvor der er en mor og en far. Jeg synes, det er rart med en ramme om min hverdag.Der er plads til aggressioner på Kongsholm. De voksne samler stykkerne, når vi børn eksploderer. Og hvis vi så eksploderer en gang til - gør de det bare igen. Vi børn kan være rigtig stride – da jeg var yngre, var jeg 10 gange værre end XXXX. Det er blevet bedre nu, hvor jeg er ældre. Så der er håb for TTTT.

Hvordan er dit forhold til de andre børn?

Det er ok, jeg snakker rigtig meget med AAAA en jævnaldrende dreng. Men jeg prøver at være der for alle børn og bære over med dem. Særligt med TTTT, fordi jeg varjo sådan selv en gang. Jeg tror, at vi minder for meget om hinanden. Hun ligner mig for meget. Nogle dage er de voksne idioter, ligesom en mor og en far. Så er det rart at have de andre børn. Jeg husker en gang, hvor vi rottede os sammen mod de voksne og skabte en rigtig dårlig stemning. Der var vi virkelig stride. Jeg lærte også rigtig meget af de andre børn, dengang jeg flyttede ind. Særligt af

en ældre pige SSSS, min historie minder meget om hendes.

Hvordan er dit forhold til de voksne?

Jeg snakker rigtig meget familie med Jannie (leder) – Jannie har været der for mig hele vejen. Jeg kan altid regne med Jannie og Preben (leders mand) – de vil altid være der for mig! Preben er rigtig aktiv – han tager os tit på ture.På Kongsholm kan man lægge ansvaret hos de voksne.

Hvordan tror du, at dit liv ville have set ud, hvis du ikke havde boet på Kongsholm?

Det ville have set sort ud. Jeg ville have haft det rigtig dårlig fysisk og psykisk. For det er hovedsageligt alt sammen Jannie – det er Jannie, der har vendt billedet til noget positivt. Da jeg var barn, havde jeg det rigtig dårligt og var rigtig strid. Havde Jannie ikke været der for mig, havde det set sort ud for mig. Jeg kommer nemlig selv fra en familie med rigtig mange problemer, med en mor og en far der drikker, en familie hvor vi lyver rigtig meget. Jeg har altid været det sorte får. I min familie har vi svært ved at indrømme, at vi ikke er super fantastiske. Jeg kan lave det om fremadrettet. ART har lært mig at træde ud af min egen boks og gå over i den anden person

og se hvordan han eller hun har det. Du kan nemlig ikke læse andres tanker. Jeg bruger ART til at løse mine konflikter. ART har lært mig så meget – jeg vil altid bruge det også i andre situationer.

Hvor ser du dig selv i fremtiden?

Jeg vil altid have Kongsholm – selv som 80 årig. Jeg vil gerne læse jura, så jeg kan blive advokat. Eller noget med performance eller skuespil. Jeg kan godt lide mennesker og vise noget.

Kan du nævne 5 ting i forhold til at være anbragt på Kongsholm?

• Det ville have set sort ud for mig, hvis jeg ikke boede her. • Man har et sted at putte ansvaret. • Jeg har lært at reflektere over mine konflikter. • Jeg har lært at have en fornuftig ramme omkring min hverdag.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Fokus på unges uddannelse

Udsatte unge vil gerne tage en uddannelse

...men de skal have hjælp til at holde fokus I Assens Kommune sætter Ungeenheden fokus på udsatte unges uddannelse. På Dannevirke Kostskole går samtlige elever op til folkeskolens afgangsprøver. Det handler om at sætte rammen: Skolen er vigtig.

AF: MORTEN REIL, JOURNALIST OG FOTOGRAF

ddannelse er den største resiliensfaktor for udsatte unge. Det ved enhver, der arbejder professionelt med området. Men hvordan fastholder man udsatte børn og unge i et positivt mønster, hvor de passer skolen på trods af deres udfordringer? Det kan være en både vanskelig og kompliceret opgave, forklarer afdelingsleder i Ungeenheden i Assens Kommune, Trine Wittrup. ”Bare tag det at lave en børnefaglig undersøgelse. Kompleksiteten er ofte stor i sårbare familier, og det gør det svært at sætte præcise mål, som alle bakker op om. Der er så meget andet, der tager fokus. Konkrete problemer nu og her kommer ofte til at fylde frem for det at fuldføre en uddannelse et sted ude i fremtiden, siger Trine Wittrup.” Hun har tidligere arbejdet på beskæftigelsesområdet, hvor det måske var lidt lettere. For når den unge fylder 18 år, flytter fokus sig naturligt til, hvad der skal til, for at den unge bliver selvforsørgende. Desværre har Trine

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Wittrup ofte oplevet, at udsatte unge bliver tabt imellem flere stole, når én forvaltning skal tage sig af skolen, en anden af familiens trivsel, mens en tredje tager over, når den unge fylder 18 år. Derfor er hun glad for den organisationsændring, som i Assens Kommune i 2014 gav Trine Wittrup og hendes medarbejdere i den nye ungeenhed ansvaret for udsatte unge på 15-30 år. Det flytter faktisk rigtig meget. Vi har i mange år talt rigtig meget om trivsel på servicelovsområdet, hvor uddannelse er

INGEN PROBLEMER MED FRAVÆR I hele skoleåret 2015-16 har eleverne på Dannevirke Kostskole i gennemsnit haft hver to sygedage og én dags ’ulovligt fravær’ fordelt over 11 måneder. (For eksempel var der i november, december og januar ingen elever, der var ’ulovligt fraværende’.)

blevet set som en ’pind’ på en liste af emner, som hører under trivsel. Det er ikke fordi, vi ikke har italesat tværfagligt samarbejde, men det er bare svært i en stor kommune. Nu har så vi lavet en organisatorisk rammesætning, hvor vi taler mere direkte til de unge: ”Og hvad skal du så - og hvordan skal vi sikre, at du får taget en uddannelse?” Det gør, at vi taler mere om uddannelse, siger Trine Wittrup. De unge køber præmissen I det hele taget vil lederen for Ungeenheden i Assens Kommune gerne sætte mere fokus på udsatte børn og unges uddannelse. ”Vi skal tale rigtig meget mere om uddannelse og gøre de unge klart allerede i folkeskolen, at de løber ind i problemer, hvis de ikke får taget en uddannelse. Mange af vores unge kæmper med mange forskellige udfordringer og kan hurtigt komme bagud på point i skolen også. For eksempel er skolefravær en stor problematik. Bare det at få dem til at komme i skole er et stort problem. Jeg kan også se, at nogle af vores unge identificerer sig med andre unge, der

ikke er en del af normalområdet og ikke selv har en uddannelse, siger Trine Wittrup.” Den problematik kan forstander Charlotte Møller Pedersen fra opholdsstedet Dannevirke Kostskole nikke genkendende til. Hun modtager mange børn og unge, som er havnet i uheldige mønstre og er gået fuldstændig i stå i skolen. Men de blomstrer op, når de bliver sat i en struktureret ramme, hvor både skole og fritid er tilrettelagt med ét, overordnet formål: At gøre dem klar til en fremtid på egne ben. På Dannevirke Kostskole er det elevernes primære opgave at gå i skole. Vi giver dem en tryg base og nogle vedholdende voksne, som altid er der til at ’skubbe på’. Og så hjælper vi dem med at finde motivationen. De har den jo, selvom om de måske har glemt den undervejs. Det handler rigtig meget om at få dem til at købe ind på præmissen om, at uddannelse er vigtig - også for dem, siger Charlotte Møller Pedersen. Alle er enige om retningen På Dannevirke Kostskole er pædagogikken gennemarbejdet igennem 23 år og hviler på en anerkendende pædagogik, hvor både kost- og skolelærere hele tiden tager udgangspunkt i barnets ressourcer. For eksempel bygger de

individuelle elevplaner på elevens handleplan og evalueres løbende, så både udviklingen og de konkrete mål altid er tydelige. Samtidig sker hele arbejdet med de unge i tæt samarbejde med forældrene og sagsbehandleren. Her er både forældrearrangementer, formelle møder med forældre/sagsbehandler, og forældrene har et åbent tilbud om at komme og følge deres barns udvikling og skolegang, gerne kombineret med en overnatning på opholdsstedet. ”Vi har et meget tæt samarbejde med forældrene og forvaltningen. Det gør, at eleven hele tiden oplever, at alle er enige om retningen og målene. Det skaber tryghed og giver eleverne overskud til at passe deres skole, siger forstander Charlotte Møller Pedersen.” Intet ’ulovligt fravær’ på Dannevirke Resultaterne taler deres eget sprog. Samtlige afgangselever fra Dannevirke Kostskole går op til folkeskolens afgangsprøver (undersøgt af Rambøll 2016), hvorimod landsgennemsnittet for anbragte unge ligger på 51 procent (KL, 2016). Samtidig har Dannevirke Kostskole ingen problemer med fravær, hverken for kostelever eller dagelever fra nærområdet. I hele skoleåret 2015-16 har skolens elever

i gennemsnit haft hver to sygedage og én dags ’ulovligt fravær’ fordelt over 11 måneder. Det er tal, der imponerer Trine Wittrup fra Assens Kommune. ”Det lyder som om, at Dannevirke Kostskole har skabt et fællesskab, som de unge gerne vil være en del af. Hvor de føler, at det er vigtigt, at de kommer hver dag, siger Trine Wittrup.” Hun pointerer, at det selvfølgelig ikke er alle unge, der vil passe ind i lige netop det fællesskab, som er på kostskolen ved Haderslev. Men eksemplet er godt. ”Det er jo netop dét, det handler om - at skabe et positivt fællesskab med en fælles ramme og nogle præmisser, som både barn og familie kan købe ind på. Det er vores fælles opgave. Spørgsmålet er: Hvordan kan vi bruge Dannevirke Kostskoles erfaringer? Hvordan kan vi blive bedre? Vi skal hele tiden blive bedre til at løse den fælles opgave, Trine Wittrup og vi skal blive Afdelingsleder for Ungeenheden, Assens bedre til at Kommune, triwi@assens.dk sætte fokus på Charlotte Møller Pedersen uddannelse. forstander for Dannevirke Det er rigtig, Kostskole, tlf. 29 44 78 62 rigtig vigtigt, siger Trine Wittrup.”

kontakt:

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Fokus på unges uddannelse

Jeg sagde til mig selv:

”Nu vil jeg t!” lære noge Et stærkt relationsarbejde og konstant fokus på elevernes skolegang skaber flotte resultater på Dannevirke Kostskole, hvor alle afgangselever går op til folkeskolens afgangsprøver. Lea Brøndum fra 9. klasse er en af dem, der har udviklet sig rigtig meget på kort tid.

Lea Brøndum har indhentet flere års pensum på Dannevirke og starter efter ferien på Haderslev Realskole.

AF: MORTEN REIL, JOURNALIST OG FOTOGRAF

i har tænkt os at starte med nogle balanceøvelser, siger Lea Brøndum og forklarer sin idrætslærer, hvordan hun og en veninde har tænkt sig at opbygge deres idrætseksamen. Vi er på opholdsstedet Dannevirke Kostskole ved Haderslev, hvor alle afgangselever går op til folkeskolens afgangsprøver - uanset hvilket faglige niveau, de i sin tid startede på skolen med. Lea Brøndum er en af dem, der har rykket sig meget. Hun begyndte på skolen for halvandet år siden og siger selv, at hun i dag deltager ’helt vildt meget mere’ i timerne end på sin gamle folkeskole på Fyn. Dengang blev jeg holdt udenfor og turde ikke sige eller gøre noget i timerne. Jeg følte bare, at jeg var dum til det hele. Og hos plejefamilien brugte jeg alle mine penge på slik og lå på sengen hele dagen og så film, siger Lea Brøndum. Sådan er

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

det ikke på Dannevirke Kostskole, og hendes egen fysiske og mentale udvikling kommer til at indgå i idrætseksamen, hvor temaerne er ’kropsbasis’ og ’fysisk træning’. Det var en befrielse at starte på Dannevirke. Hernede sagde jeg til mig selv: ’Nu vil jeg lære noget!’ Nu laver jeg alle lektierne og har indhentet de andre. I matematik startede jeg fx på 4. klasses niveau, men nu sidder det meget bedre fast i mit hoved. Jeg har også tabt 10-15 kilo, fortæller Lea Brøndum. Eleverne skal selv tage første skridt Den forandring kan hendes fysiklærer, Tommy Rasmussen, nikke genkendende til. Ifølge ham har Lea gennemgået et udviklingsforløb, som både er helt individuelt og samtidig ganske typisk. Han forklarer, at det er meget forskelligt, hvilken pædagogisk tilgang der virker i forhold til den enkelte. Det vigtige er, at eleven hurtigt bliver tryg og finder motivationen til selv at yde en indsats.

Det handler meget om at stille krav og samtidig holde eleverne i hånden indtil det punkt, hvor de kan selv. Vi anerkender altid, hvem de er, og hvad de hver især kæmper med - men det ændrer ikke på, at de selv skal tage skeen i den anden hånd og tro på, at de kan lære noget, siger Tommy Rasmussen. De voksne skubber på På Dannevirke Kostskole starter nye elever typisk i en basisklasse med to

SÅ MANGE ANBRAGTE UNGE GÅR OP TIL FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER: På landsplan: 51 % (KL, 2016)

På Dannevirke Kostskole: 100 % (Rambøll, 2016)

På Dannevirke Kostskole har Lea Brøndum fået mulighed for at fokusere på sin skolegang.

På Dannevirke Kostskole oplever eleverne en struktureret hverdag, hvor både kost- og skolelærere tager sig tiden til at støtte op om elevernes skolegang.

lærere og 8-16 elever på 0.-8. klassetrin. Her prioriteres relationsarbejdet højt, og 80 procent af undervisningen er individuelt tilrettelagt. Senere venter afgangsklassen, hvor undervisningen minder mere om den klasseundervisning, eleverne møder på ungdomsuddannelserne. Forstander Charlotte Møller Pedersen forklarer: På Dannevirke arbejder vi meget bevidst med at lære børnene at ’gå’ i stedet for at ’undgå’. Vi tror på, at alle børn har motivation og ambitioner. De vil gerne tage en uddannelse. De vil gerne lykkes her i livet. Mange af vores elever har bare manglet nogle rammer og vedholdende voksne til at skubbe på, når det er svært. Det er det, vi giver dem. Det handler også meget om involvering - om at vi prioriterer at være sammen med børnene i alle deres vågne timer, siger Charlotte Møller Pedersen.

Alle går op til folkeskolens afgangsprøver Her på den lille kostskole tæt på Haderslev oplever eleverne en tryg og struktureret dagligdag. Kost- og skolelærere arbejder tæt sammen, og der er en klar sammenhæng mellem elevernes handleplaner, elevplaner og skolens

OM DANNEVIRKE KOSTSKOLE Dannevirke Kostskole er en socialpædagogisk kostskole godkendt som opholdssted med intern skole for udsatte børn og unge. Kostskolen har ét overordnet mål: At styrke den enkelte elevs muligheder for at skabe en god fremtid. Udgangspunktet er: • En tryg base • Et struktureret skole- og fritidsliv • Et tæt forældresamarbejde.

Lea Brøndum og en god veninde forbereder sig til afgangsprøven i idræt.

MAJ 2016

•

LOS.DK

OM PÆDAGOGIKKEN PÅ DANNEVIRKE KOSTSKOLE Pædagogisk står Dannevirke Kostskole på et metodegrundlag med tre søjler, hvor William Glassers realitetsteori og Poul Nissens involveringspædagogik kombineres med anerkendelse og fokus på den enkeltes ressourcer. I det daglige udmøntes pædagogikken i fire hovedprincipper:

I afgangsklassen på Dannevirke Kostskole foregår undervisningen som almindelig klasseundervisning, men med færre elever i klassen.

pædagogiske virke. Det giver resultater. Dannevirke Kostskole får med jævne mellemrum konsulentfirmaet Rambøll til at måle de langsigtede effekter af et elevophold. Undersøgelserne viser blandt andet, at samtlige af skolens tidligere elever (igennem 23 år) har gennemført grundskolen. Til sammenligning går 51 procent af landets anbragte unge hvert år op til folkeskolens afgangsprøver (KL’s nøgletal, 2016). Kostskolens elever opnår endda samme karakterer som landsgennemsnittet, selvom også skolens svageste elever finder vej til Dannevirke Kostskoles eksamensborde. Vil gerne lære mere Dannevirkes kostafdelingsleder, Cita Christesen, forklarer, at skolen hele tiden holder fokus på elevernes udvikling. Både den faglige og sociale. Vi prøver hele tiden at udfordre eleverne i deres nærmeste udviklingszone. Det gælder også en elev som Lea, der efterhånden klarer sig fint

på det faglige. Hun er ved at være klar til nye udfordringer, siger Cita Christesen. Efter ferien starter Lea Brøndum derfor på Haderslev Realskole, men bliver boende på Dannevirke Kostskole. Det er en ordning, som vi har foreslået, og som både forvaltningen og Leas mor bakker op om. Lea kunne sådan set godt gå i 10. klasse på Dannevirke, men hun skal jo ud at klare sig selv på et tidspunkt, og realskolen er et godt næste skridt. Det kommer helt sikkert til at kræve både sved og tårer, og der skal vi så være baglandet, siger Cita Christesen. Selv glæder Lea Brøndum sig til den nye hverdag og har også planer på sigt. Jeg tror, det bliver lidt hårdere næste år. Men det skal nok gå. Jeg er ikke så bange for sige noget og har fået det meget bedre. Jeg vil gerne lære noget nu. Og jeg regner med, at jeg skal på HF om et år. Måske kunne jeg godt tænke mig at blive pædagog engang. Men det kan også være, at det bliver noget helt andet, siger Lea Brøndum.

Det kommer helt sikkert til at kræve både sved og tårer, og der skal vi så være baglandet. 40

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

• I nvolvering - følelsesmæssigt engagement i det enkelte barn • Social ansvarlighed - at opnå en positiv identitet • Selvstændig tænkning - at ’gå’ i stedet for at ’undgå’ • R elevans - en relevant og meningsfuld hverdag.

EVALUERING OG DOKUMENTATION Dannevirke Kostskole evaluerer løbende effekten af indsatsen: • De langsigtede effekter måles (bl.a. af Rambøll) på, om kostskolens tidligere elever gennemfører uddannelser og kommer i job - og i øvrigt oplever at have fået brugbare ’redskaber’ til voksenlivet. • De kortsigtede effekter dokumenteres via individuelle elevplaner, ICSrapporter, skoleudtalelser, psykologudtalelser, udredninger, logbogsskrivning, statusmøder, hjemmebesøg m.m. • I det daglige pædagogiske arbejde anvendes evalueringsredskabet ”Læringsskalaen” (LRS) for at måle, om læring/ udvikling finder sted hos eleven.

Har du tid til ledelsesopgaven? Gør dine medarbejdere mere selvkørende med en uddannelse Ledere på private bo- og opholdssteder er på hårdt arbejde i dag for at sikre stedets overlevelse med stadig større krav til dokumentation og kvalitetsudvikling. Det kræver meget - og der er brug for dygtige selvkørende medarbejdere.

På Commutos grunduddannelse giver vi medarbejderne et fælles fagligt fodfæste og viden om det specialiserede socialområde. Afsættet er deltagernes praksis, og tilgangen er systemisk og narrativ.

FÅ VÆRKTØJER TIL AT: } håndtere konflikter så de ikke udarter

} arbejde med at gøre beboerne

} hjælpe til at løse handleplansmålene

} skabe en motivation til beskæftigelse

sig til vold eller magtanvendelser

} kunne konfrontere og sætte krav

uden at konflikte

til aktører i eget liv

og uddannelse – der holder

} skabe forandring og nye historier om

beboeren

Find mere information på

www.commuto.info

NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS - UDDANNELSE

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

På besøg hos Bocasa

BOCASA et nystartet LOS-medlem Fornylig var jeg på virksomhedsbesøg hos en af vores nystartede LOS-virksomheder - Bocasa, der er et opholdssted og udviklingscenter for unge i alderen 15-23 år under pgf. 66 stk. 1 nr. 5. Bocasa er lokaliseret i Nordsjælland lidt vest for Hillerød. I LOS har vi pt. ca. 40 medlemsvirksomheder under opstart.

AF: MICHAEL GRAATANG, DIREKTØR, LOS FOTO: BOCASA

den hyggelige stråtækte landejendom modtages jeg af en af de to ledere Flemming Hagedorn, der ikke uden stolthed viser rundt og fortæller om, hvordan huset er blevet ombygget og tilrettet efter Tilsynets anvisninger. Tre af de fem pladser er allerede blevet besat. Stedet emmer af hygge og ”hverdagsliv”, ligesom der er en helt særlig ro over stedet. Et sted man får lyst til at opholde sig og være eftertænksom. Inden besøget kunne jeg ved en Google søgning se, at Bocasa stod højt oppe med både hjemmeside og Facebook – godt gået! Jeg kunne ligeledes se, at TVNordsjælland havde været på besøg. Stig Samson Naur og Flemming Ha-

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

gedorn, der sammen har startet stedet, har lang erfaring i at arbejde med udsatte unge og deres familier. Flemming fortæller begejstret om, hvordan de har valgt at køre efter Den Svenske model. På forsiden af deres folder står: ”Hurtig indgriben og resultater. Fleksibel indsats”. De har valgt at arbejde efter ICStrekanten – Integrated Childern`s System, som Socialstyrelsen anbefaler, og opbygning af behandlingsplanerne sker med udgangspunkt i ICS-trekanten. Der arbejdes målrettet med coaching som værktøj og sessions. Da Bocasa åbnede, havde de inviteret til foredrag om Den Svenske model, hvor

også flere kommuner var inviteret. Det virkede. Der kom ledere og medarbejdere fra flere kommuner, og de første kontakter blev skabt. Flemming gav udtryk for, at de gerne vil indgå i netværk- og dialogfora, og de vil gerne i faglig dialog med andre opholdssteder. Bocasa kan kontaktes på tlf: 61267326. 1,5 time går hurtigt, og jeg sagde farvel til Flemming og forlod Bocasa med den gode fornemmelse i maven – ”her ville jeg trygt kunne overlade min skrøbelige søn eller datter” – hvis jeg var i den situation. Tak for besøget!

Hurtig indgriben og resultater. Fleksibel indsats.

ER DIN BESTYRELSE SIKRET MOD TAB? Er du medlem af en bestyrelse, risikerer du at blive gjort personligt erstatningsansvarlig over for banker og andre kreditorer. Det gør ingen forskel, at arbejdet er frivilligt og ulønnet.

52717 10.2015

Vores Bestyrelsesansvarsforsikring dækker hele bestyrelsen fra kun 1.090 kr. om året og har 0 kr. i selvrisiko. Ring og hør nærmere på 70

15 85 85 – vi sidder klar til at hjælpe dig.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Den gode forældrekontakt Skøbelevhus Leder Vivi Agernem.

At bruge tid på forældrene, er at bruge tid på børnene Den gode forældrekontakt i arbejdet med anbragte børn og unge: erfaringer fra opholdsstedet Skrøbelevhus.

AF: STEPHANIE Ø. CHRISTIANSEN, PRAKTIKANT LOS FOTO: SKRØBELEVHUS

disse år tales der rigtigt meget om inddragelse. Inddragelse af børn og unge i egen sag, inddragelse af den enkelte borger og inddragelse af forældre og pårørende til beboere på sociale tilbud. Ligesom med alt anden inddragelse, er inddragelse af forældre til børn og unge på opholdssteder en svær øvelse og inddragelsen skal doseres i de rette mængder, med respekt og anerkendelse for alle involveredes perspektiv. Artiklen giver et kort indblik i nogle af de overvejelser man som opholdssted kan gøre sig i forældrekontakten.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Inddragelse handler om mere end formelle møder Det handler om, gennem konkrete hverdagslige handlinger, at sørge for, at forældrene stadig føler sig respekteret som forældre, og at de har en kontinuerlig plads i barnets liv. Fordi tiden op til anbringelsen ofte har været meget turbulent og belastende, kan anbringelsen til tider udløse en form for choktilstand hos forældrene. Forældrene oplever en masse følelser, såsom skyld, skam, savn, vrede, afmagt, lettelse, ensomhed m.m., også selvom anbringelsen har været frivillig, og forældrene kan i den forbindelse

reagere ved at trække sig fra samarbejdet for at beskytte sig selv (1). Udfordringen består i at opbygge den tillid og tryghed mellem forældre, kommune og anbringelsessted, som gør, at forældrene på en hensigtsmæssig måde kan tage del i barnets eller den unges hverdagsliv under anbringelsen. Man skal fjerne støjen På opholdsstedet Skrøbelevhus på Langeland bruger man meget tid på forældresamarbejdet. Som forstander Vivi Guldager siger; ” Vi bruger næsten lige så meget tid på forældrene som på de unge,

Skrøbelevhus byder velkommen.

specielt i opstarten”. Men pointen er, at dét at bruge tid på forældrene, også er at bruge tid på de unge. Det har stor betydning for de unge, at der er ro i familien, for så er der også ro hos den unge. Det er ofte i starten af en anbringelse, at forældresamarbejdet kan være svært, men så snart forældrene finder ud af, at Skrøbelevhus ikke modarbejder dem eller dømmer dem, men derimod forsøger at hjælpe dem, ændrer tingene sig. ”Det handler om at fjerne støjen, som også belaster den unge, ved simpelthen at tale med familien”, siger Vivi. Det er vigtigt, at forældrene bliver inddraget i arbejdet med den unge, og at man viser respekt og forståelse over for de problemer som forældrene oplever, så de kan være med til at bidrage til løsningen af de unges problemstillinger. Det centrale i familiesamarbejdet er den gode dialog, et tillidsfuldt og humoristisk samvær mellem anbringelsessted og forældre - et samvær som Vivi betegner som værende nærmest et kærlighedsforhold. Skrøbelevhus taler med forældrene om deres problemer, om barnet, om hvordan besøget hos tandlægen gik osv. Vivi beskriver dialogen som at basere sig på ’lidt sjov og en udstråling af ’jeg holder af dig’. En strategi i Skrøbelevhus’ arbejde er hjemmebesøg, hvor der drikkes kaffe og tales om både stort og småt. Mange af forældrene finder det svært at forlade hjemmet, og andre bor måske langt væk fra anbringelsesstedet, så det har ofte stor betydning, at Skrøbelevhus kommer til forældrene i stedet for omvendt. Dette er også tilfældet ved mere formelle ting, som eksempelvis statusmøder. Derudover tilbyder Skrøbelevhus forældre som bor langt væk, at blive transporteret til Skrøbelevhus til jul og eventuelt få et sommerhus at overnatte i. For Skrøbelevhus er det kvaliteten i kontakten som er væsentlig, og derfor

g øres der meget ud af, at det er ’god tid’ som den unge og forældrene har sammen. Det er eksempelvis altid muligt, både for den unge og for forældrene, at ringe og bede om at den unge bliver hentet fra et hjemmebesøg af Skrøbelevhus. Vivi forklarer: ”Det handler om, at både forældre og børn kan sige; tak for i dag, det var hyggeligt, men lad os stoppe her, inden det ender på en dum måde”. Klare aftaler og kontakt Inden den unge flytter ind på Skrøbelevhus, får forældrene tilbud om et hjemmebesøg, hvor der tales om både forældrenes og den unges forventninger til opholdet. Her fortæller Skrøbelevhus også om forventninger til forældresamarbejdet og til den unges indsats. Når den unge i løbet af sit ophold skal på besøg i hjemmet, laves der klare og holdbare aftaler, for at sikre at hjemmebesøget er en god idé og forløber på en god måde. Skrøbelevhus har jævnlig telefonisk kontakt med forældrene, hvor der tales om hvordan den unge har det, og om den unges oplevelser. I en travl hverdag, kan det dog til tider ske, at man glemmer at få kontaktet forældrene i forbindelse med en begivenhed i barnets liv. Det ved forældrene, og derfor aftaler Vivi med dem, at de selv kontakter Skrøbelevhus, når begivenheden nærmer sig, såsom møder med skolen, tandlægebesøg osv., så man sammen kan lave nærmere aftaler. På den måde oplever forældrene selv at tage ansvar for aftalen og være en hjælp for Skrøbelevhus’ personale. Skrøbelevhus mener, at bevarelsen af den unges netværk, både med forældre, søskende, bedsteforældre og venner, er

vigtig. Både gode relationer og mindre gode relationer søges at blive bevaret og forbedret. Det kan være ved at mødes med en bror og gå en tur i biografen, eventuelt med støtte fra Skrøbelevhus, at far og søn tager ud at fiske sammen, eller at mor kommer hen på Skrøbelevhus og laver suppe til sin søn, når han er syg og måske overnatter der. Vivi fortæller, at forældrene føler sig afslappede på stedet og derfor har let ved at opholde sig der på en naturlig måde. Der er desuden ved flere lejligheder blevet afholdt konfirmation på Skrøbelevhus i samarbejde med forældrene. Den støtte Skrøbelevhus yder forældrene, kommer også kommunerne til gavn, ved at dokumentere møder og inddrage kommunerne i de aftaler, der bliver lavet mellem forældre, den unge og Skrøbelevhus, og der indkaldes ofte til et ekstra dialogmøde. Skrøbelevhus varetager et værdifuldt stykke arbejde ved at skabe et tillidsfuldt og positivt forhold til forældrene, og ved at styrke den gode kontakt mellem forældrene og den unge. For dét at arbejde med forældrene, kommer i sidste ende børnene til gavn, og det er jo det, som det hele handler om.

LITTERATUR I ARTIKLEN (1) Jørgensen, L. og Kabel, S. (Red.); Forældreinddragelse – til barnets bedste: Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først (2006). Se også LOS’ nye vejledning til den gode forældreinddragelse- og kontakt. Anbefalet læsning: Axel Honneth: Behovet for anerkendelse - en tekstsamling (2003). Udgivet af Hans Reitzel.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

C Fokus på certificering

ertificering – hvorfor i

alverden skulle man det?

Der stilles i dag store krav til de sociale tilbud. Stat og kommuner forventer værdi for pengene samtidig med, at der stilles store krav til faglige kompetencer, velbegrundede metoder, udpræget inddragelse af borgerne og meget mere. Med andre ord skal de sociale tilbud præstere høj kvalitet. AF: JES JESSEN, KVALITETS- OG UDVIKLINGSKONSULENT, EVIDENTIA

en kvalitet er mange ting, og når det gælder socialt arbejde er det ikke enkelt at definere kvalitet. Socialtilsynet har en kvalitetsmodel, der indeholder kriterier for syv temaer, som de sociale tilbud skal leve op til. Tilbuddene bliver for hvert kriterium vurderet på en skala fra 1-5, der indgår i en samlet vurdering af, hvorvidt tilbuddet har den fornødne kvalitet. Derudover tjekker socialtilsynet om en lang række formalia er i orden. Med andre ord kan man hævde, at socialtilsynets model medvirker til at sikre kvaliteten. Det er med til at sikre stabilitet, særligt i måden man arbejder

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

sammen med borgerne. Og så kan man jo mene, at så er der ingen grund til at bruge flere kræfter på at arbejde med kvalitet. Men man kan også argumentere for, at det ikke er et særligt højt ambitionsniveau for kvalitetsarbejdet, at det ikke er nok at sikre kvaliteten, den skal også udvikles. Et højt ambitionsniveau med hensyn til at arbejde med kvalitet i tilbuddet forudsætter, at kvalitet sættes på dagsordenen, at kvalitetsarbejdet bliver organiseret, at der er en reflekterende kultur og at erfaringer og dokumentation danner grundlag for stadig læring og forandringer. Hvad vil det sige i praksis? Ja, det kan udmønte sig på mange måder, eksempelvis på følgende:

Socialtilsynet har en kvalitets model, der indeholder kriterier for syv temaer.

Bestyrelse og ledelse tager overordnet ansvar for løbende kvalitetsudvikling. Én gang årligt har bestyrelsen kvalitet på dagsordenen, og der er udarbejdet en kvalitetsstrategi der for eksempel sætter overordnede mål for arbejdet med kvalitet. Strategien kan for eksempel være, at tilbuddet bliver certificeret. Der udpeges én eller flere ansvarlige for kvalitetsarbejdet, eller der nedsættes et kvalitetsudvalg, der for eksempel har ansvaret for at sætte forskellige temaer fra tilbuddets kvalitetsbeskrivelse på dagsordenen til personalemøder. Temaerne følger et årshjul og kan indeholde drøftelser af forskellige dilemmaer, eller man har processer, hvor man arbejder med læring ud fra den dokumentation der indsamles omkring resultatmål, eller fra evalueringer fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere. De kvalitetsansvarlige arrangerer årlige temadage, hvor nyeste viden på

området bliver drøftet, og til supervision drøftes konkrete cases fra samspillet med borgerne. Tilbuddet har en samlet strategi for kompetenceudvikling af medarbejderne, der harmonerer med tilbuddets vision. Hvis man skal arbejde med kvalitet på det beskrevne niveau er det en god idé at have et system, der sikrer struktur og disciplin omkring kvalitetsarbejdet. Der sikrer, at man har styr på kvalitetsarbejdet. Det er det, en certificering kan. Foreningen Akkreditering Danmark tilbyder en sådan certificering. Erfaringen er, at de kvalitetsbeskrivelser og den ordning der følger af certificering gør, at tilbuddet er utroligt godt rustet til socialtilsynet. Men det er jo kun en ”engangsfordel”. Ambitiøst arbejde med kvalitet er langt mere end det, hvilket jeg har forsøgt at belyse oven for. Det er naturligvis fint nok med den kvalitet, som socialtilsynets

model bidrager med. Det er bare ikke særligt ambitiøst og det sikrer ikke den refleksionskompetence og kvalitetsudvikling, der kendetegner tilbud, der virkelig lægger vægt på kvalitet, og som på den måde bliver fyrtårne i det sociale arbejde. Man kan udmærket have dette kvalitetsniveau uden at være certificeret, certificeringen tilbyder bare en ramme der er med til at fastholde struktur og disciplin i arbejdet med kvalitet. Og troværdigheden får en ekstra tak opad, fordi der kommer eksterne øjne på. Det er heller ikke sådan, at certificering pr. automatisk sikrer stærk kvalitetsudvikling; man kan sagtens springe over hvor gærdet er lavest og få et fint stempel, uden at man følger ”ånden” i kvalitetsarbejdet i dagligdagen. Men hvis man virkelig tager kvalitetsarbejde og kvalitetsudvikling seriøst, og samtidig har en ramme der understøtter dette, så står man stærkt.

GJ-Consult

Udvikling af sociale tilbud Individuelle kurser i magtanvendelse Godkendelse og tilsyn Ledersparring Bestyrelsessparring Organisationsudvikling Projektudvikling Se mere på www.gj-consult.dk Geert Jørgensen

Uddrag af referencer ... Jeg kan varmt anbefale Geert som rådgiver og sparringspartner, hans viden og erfaring på vores område er unik. Simon Broe, Opholdsstedet Møllegården, Saltum ... Mangler du en rådgiver, sparringspartner eller underviser med ekspertviden inden for vores område så vælg GJ-Consult ... Geert har med sine positive og humoristiske indspark formået, at gøre det langhårede og tørre lovstof inspirerende og lærerigt. ... Så vil man have bevis for at handling slår alt, kan jeg trygt anbefale Geert. Michael Angelo, forstander på opholdsstedet No Name. Geert Jørgensen afholdt kursus i regelsættene omkring magtanvendelser, retten til selvbestemmelse … Han formåede at formidle et ellers ”tungt område” på en let, forståelig måde krydret med relevante eksempler fra praksis. ... Jeg kan varmt anbefale Geert som underviser. Vi vil i Blå Kors Danmark utvivlsomt gøre brug af ham som konsulent igen. Mette Holmgaard, direktions- og faglig konsulent, Blå Kors Danmark

Mobil: +45 40 63 67 09

Mail: gj@gj-consult.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Eurochilds konference i Bruxelles

EUROCHILD 2016 LOS er en aktiv deltager i flere internationale organisationer, der arbejder for at sikre børn, unge og voksne med forskellige vanskeligheder optimale opvækstvilkår. Vi er med i Nordic Baltic Organisation, European Platform for Rehabilitation og Eurochild, der alle er fora, hvor erfaringsudveksling på tværs af landegrænser og øvrige interesser er i centrum.

AF: ROBERT STUHR, BESTYRELSESMEDLEM I LOS

OS deltog i juli 2016 i Eurochilds konference i Bruxelles, der havde overskriften: ”Hvorfor Europa skal investere i børn” med et særligt fokus på børn, der lever i fattigdom, flygtningebørn og børn, der bor i pleje eller risikerer at skulle bo i pleje. Eurochild er et netværk støttet af EU med 178 medlemsorganisationer fra 33 lande, der med udgangspunkt i børns rettigheder arbejder for, at alle børn kan vokse op og være sikre på, at deres rettigheder bliver tilgodeset både i den

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Oplæggene kom fra hele spektret af deltagere, så også de unge kom til orde.

almindelige hverdag og på det politiske niveau. Deltagerkredsen på årets konference var bl.a. den belgiske dronning, ministre fra flere europæiske lande, kommissærer og topembedsmænd fra EU-kommissionen, repræsentanter fra mange forskellige europæiske organisationer, der arbejder med socialt udsatte børn og unge og ikke mindst rigtig mange af de unge konferencen drejede sig om. På konferencen var der store plenumoplæg og debatter, der gav forskellige input til konferencens overskrift. Oplæg-

gene kom fra hele spektret af deltagere, så også de unge kom til orde. Det hele blev suppleret med mange workshops, hvor man havde muligheder for, at diskutere udvalgte emner mere grundigt og også få udvekslet erfaringer med, hvordan man arbejdede med udsatte børn og unge i de forskellige europæiske lande. Et af eksemplerne var fra Sverige, hvor man i 2015 har modtaget mere en 30.000 uledsagede flygtningebørn. Her så man grundlæggende på børnene som en ressource, der skulle have optimale vilkår for at kunne blive integreret. Man havde derfor omfattende uddannelsesprogrammer til socialrådgivere, lærere, plejefamilier og opholdsteder, så man bedst muligt kunne sikre en optimal integration. Mange af flygtningebørnene var aktivt involveret i uddannelserne med deres erfaringer, ønsker og behov. Et andet eksempel var fra Ukraine, hvor en organisation havde et 8 trins uddannelsesprogram til udsatte unge, så de blev instruktører i ungdomsklubber indenfor bestemte områder. De blev nu en ønsket ressource i stedet for tidligere bare at have været til besvær og ikke integreret i det almindelige ungdomsmiljø. Der blev også tid til at besøge nogle

sociale institutioner, der arbejdede med udsatte børn og unge. Jeg besøgte et privat lokalt børn og ungecenter, hvor unge kunne få hjælp til store og små problemer i deres tilværelse. Man tilbød telefonrådgivning, personlige samtaler, lektiehjælp, familiesamtaler, samtaler med skoler og socialkontorer og endda overnatning i akutte sager. Centret arbejdede meget lokalt indenfor en radius af to kilometer.

Så var man sikre på, at alle i lokalområdet kendte til stedet og dets muligheder. Udfordringen var bl.a. at der boede 77 forskellige nationaliteter i området med hver deres kultur. Medarbejderstaben bestod af psykologer, socialrådgivere og pædagoger suppleret med enkelte frivillige. Finansieringen skete via offentlige tilskud og private fonde.

SELVE KONFERENCEN SLUTTEDE MED, at man vedtog en længere udtalelse, der bl.a. kom med nogle opfordringer til politikerne i EU: • Dem der gør noget skal tale højt om det. Dem der taler skal begynde at gøre noget. • Børn og unge skal aktivt involveres i beslutningsprocesserne i alle EU lande. • H old øje med hvordan pengene bruges på børn og unge og involver børn og unge i budgetplanlægningen. • Lær børn og unge om børns rettigheder, så de kender deres rettigheder. • Integrer flygtningebørn. Vær sikre på, at de får beskyttelse og kan vokse op i trygge omgivelser. I pauserne og om aftenen var der rige muligheder for at networke og snakke med folk og organisationer om deres arbejde.

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

MindResult

Organisationsanalyser Recovery, faglighed og dokumentation

Rådgivning Appetit på udvikling Nye tider i socialpsykiatrien Kvalitetsmodeller som udviklingsværktøj

Kontakt Anders Madsen 40278385 • am@stoa.dk Master i Etik og værdier i organisationer Certificeret mindfulnessformidler

Læs mere på www.mindresult.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Har du ikke modtaget de seneste udgivelser af Gi’ Los kontakt is@los.dk

ICERET • CE TIF R Å D E I D A N RTI M ERL E O M A

kr. kr.

u/moms 2.500,1.000,-

m/moms 2.500,1.250,-

kr.

21.850,-

27.313,-

kr.

1.533,-

1.916,-

I alt år 1:

kr.

43.746,-

54.055,-

I alt de følgende år:

kr.

20.896,-

25.492,-

Kontingent FADK pr. år: (momsfri) Standarder Indmeldelsesgebyr/opstartsgebyr Bureau Veritas Driftomkostninger Bureau Veritas pr. mdr.

IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C

Pris eksempel for et opholdssted med 1 standard (+ organisatorisk, som er gratis):

Kvalitet i arbejdet, gør det nemmere at møde Socialtilsynet og styrker jeres tilbud. Bliv en del af FADK og bliv Akkrediteret.

Foreningen Akkreditering Danmark

CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L

Bliv en del af FADK

T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU

Velkommen til et fagligt kvalitetsnetværk. Skriv til: info@akkreditering.dk

Dertil kommer deltagelse i netværksmøder 2-3 gange pr. år.

KURS NU

Center for KompetenceUdvikling og Resultater i Socialt arbejde KURS NU er en socialøkonomisk konsulentvirksomhed, der arbejder sammen med sociale tilbud, institutioner m.fl. ud fra den grundlæggende device ”Nothing about us – without us”. Vi arbejder ud fra en helhedstænkning og har en målsætning om at påvirke livskvaliteten for den udsatte ved at styrke arbejdet på de givne institutioner. Vi følger opgaven til dørs, fra vidensformidling til implementering og omsætning, samt resultatopsamling og refleksion. Vi tilbyder blandt andet:      

Resultatdokumentation ud fra metoden ”De Små Mål” Kompetenceudvikling, opkvalificering og kurser Kvalitetssikring og –udvikling Ledelses- og organisationsudvikling samt kulturanalyser Rådgivning og supervision Adventure Therapi – friluftsliv praktiseret som pædagogisk metode

SAMMEN SKABER VI BÆREDYGTIGE LØSNINGER

Jens Hedemand, chefkonsulent jhe@kurs-nu.dk 22 6 62 37 www.kurs-nu.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Dagbogsprogrammet gør det muligt for døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud at håndtere alt skriftligt arbejde, kommuDagbogsnikation og dokumentation vedrørende anbragte børn, unge og voksne prograMMet – helt enkelt. gør dokumentation Dagbogsprogrammet er et webbaseret program, der kan tilgås via internettet fra alle computere og samtidig overholder bestemmelserne i persondataloven og dertilhørende bekendtgørelser.

og effektmåling for institutioner helt enkelt og overskueligt.

systemet er så enkelt, fagligt logisk og brugervenligt, at tre timers gratis undervisning er alt, det kræver at komme godt i gang – også for medarbejdere, der ikke føler sig it-kyndige. stigende krav fra bl.a. det nye tilsyn og kommuner gør det ekstra vigtigt at kunne dokumentere den pædagogiske praksis. med Dagbogsprogrammet kan I omsætte jeres nuværende praksis og effektmåle på denne.

Med Dagbogsprogrammet kan institutionen: a sørge for dokumentation og effektmåling på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen. a Nemt opsamle og dele viden. a sikre medicinhåndtering. a Efterleve tilsynskrav om at dokumentere pædagogisk praksis. a Spare tid foran computeren og få mere tid til børnene/de unge/ personaleledelse. a skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætningerne for børn og voksne med særlige behov ved hjælp af Udviklingsprofilen, som er skabt i samarbejde med VIa University College i aarhus.

”

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet på grund af vores systematiske og professionelle brug af Udviklingsprofilen. Anette, forstander på opholdstedet Nord-Basen, Brønderslev

www.dagbogsprogrammet.dk - kontakt: Martin Lyngby Hansen tlf. 60 22 53 32 - martin@dagbogsprogrammet.dk 52

Dagbogsprogrammet_GiLos_230x150mm.indd 1 SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

30-04-2015 10:50:21

SEPTEMBER 2016

â&#x20AC;¢

LOS.DK

OPHOLDSSTED eller

BOSTED i drift købes Evt. partner. HENV.: Ring eller sms for yderligere oplysninger på Mobil 6053 1268. Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

BOTILBUD OVERTAGES! Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

EKKOfonden ønsker at udvide aktiviteterne på Sjælland og søger derfor botilbud til overtagelse i løbet af 2016 / 2017. Kontakt direktør Thomas Kudahl på mail tk@ekkofonden.dk eller på tlf. 51 92 55 47. Alle henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

MAIL@REVIVISION.DK

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

R E V I S O R E R

4780 STEGE

TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

Du kan læse mere om EKKOfonden på www.ekkofonden.dk

En særlig løsning Særlige behov kræver særlig juridisk rådgivning. Den får I hos HjulmandKaptain. V I E R E T højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive virksomheder, kommuner og privatpersoner i offentligretlige spørgsmål – f.eks. ansøgnings- og klagesager indenfor det sociale område. Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

9343_HK_Ann_150x230_EnSaerligLoesning_COATED_CMYK.indd 1

17/09/15 14.40

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Andre ser problemer, vi ser løsninger Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Henrik Harbo Andersen, partner og statsautoriseret revisor på 51 22 90 35.

Deloitte, Frodesgade 125, 6700 Esbjerg. Tlf. + 45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

AdministrAtion

Larsensvej 6

Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

BettinA HøGfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

God rådgivning er guld værd Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise. Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler m.v. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel. Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde… Kontakt Torben Ahle Pedersen 73 23 46 69 Torben.A.Pedersen@dk.ey.com EY | Englandsgade 25 | Postboks 200 | 5100 Odense | Telefon73 23 30 00

ey.com/dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for: Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig

revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v.

Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder Udarbejdelse af budgetskema til Tilbudsportalen Løbende telefonisk rådgivning Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance- og likviditetsbudgetter Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v. Deltagelse i møde med bank, kommune m.v. Assistance i forbindelse med opstart Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk

hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK 60

SEPTEMBER 2016

•

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

LOS.DK

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: •

Nyetableret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder

•

Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 1C, 2. sal, 4300 Holbæk 28 40 37 10 / ac@rindadvokat.dk www.rindadvokat.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Specialister i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier ApS er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området. Vi har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstruktuer”, udfordringer og muligheder. Derudover kender vi langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling. Hos os vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag. Kontakt os for en uforpligtende snak. Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk og se i øvrigt mere på www.karinhoier.dk.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.: Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk

Advokat Karin Høier ApS Emdrupvej 115 A, 4. DK-2400 København NV www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk

150615_KarinHoier_annonce_150x230.indd 1 SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

15/06/15 15.33

Personlig og engageret advokatrĂĽdgivning Jeg har mange ĂĽrs erfaring med rĂĽdgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der lĂ¸fter sociale, udannelses- eller beskĂŚftigelsesmĂŚssige opgaver. Jeg sĂŚtter stor pris pĂĽ samarbejdet med mennesker, der driver sĂĽdanne tilbud, da de typisk er engagerede, pĂĽhitsomme og dygtige og desuden har hjertet pĂĽ rette sted. Det prĂ¸ver jeg at leve op til. Jeg lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ et tĂŚt samarbejde og pĂĽ at yde en personlig, engageret og kompetent rĂĽdgivning. Birgitte BrĂ¸bech ADVOKATFIRMA

JĂŚgergĂĽrdsgade 14, 3. DK-8000 Aarhus C

T +45 60 18 77 27

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: â&#x20AC;˘ SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ&#x2026;DE â&#x20AC;˘ EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ&#x2DC;SNINGER â&#x20AC;˘ Ă&#x2026;RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE â&#x20AC;˘ STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER â&#x20AC;˘ HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK !

SEPTEMBER 2016

â&#x20AC;˘

LOS.DK

aftale

Overblik betaler sig

Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-‐ Hvordan er du forsikret? -‐ Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår. Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: info@ensurepension.dk www.ensure.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Hvem skal åbne døren, hvis du bliver ramt af sygdom eller ulykke? Topdanmarks nye sygedriftstabsforsikring hjælper dig, hvis du eller en nøglemedarbejder ikke kan arbejde i en periode grundet sygdom. Vi dækker alt fra stress til brækkede ben og du kan selv vælge den udbetalingsmulighed, som passer dig bedst.

Dækningsmuligheder 1.

Driftstabsdækning - dækker driftstabet som opstår i forbindelse med sygdom eller ulykke

2. Vikardækning – få dækket udgifterne til en vikar, når du eller en

nøglemedarbejder er sygemeldt 3. Kontanterstatning – hvis du som virksomhedsejer dækker en forsikret

52832 08.2016 CVR-nr: 78416114

medarbejdes timer under sygefravær, kan du få en kontanterstatning for det ekstra slid. Ring nu og hør mere om forsikringen og dækningsmulighederne på 70 15 85 85 eller læs mere på www.topdanmark.dk/erhverv

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Få et tilbud

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

SEPTEMBER 2016

•

LOS.DK

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Eksempler på LOS’ kurser og arrangementer

i efteråret 2016 26.09

CHRISTIANSBORGKONFERENCE

Christiansborg, Fællessalen, København kl. 12:30-16:30 Hvordan inkluderer vi børn i en skole, hvor fokus er på børnene og deres behov? Det og flere spørgsmål sætter vi til debat på LOS’ Skolekonference på Christiansborg.

10.10

MEDICINHÅNDTERING

Vejle Center Hotel, Vejle kl. 10:00-16:00 Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uheldet sker.

11.10

ANSÆTTELSE, AFSKEDIGELSE OG ALT DET MIDT IMELLEM

Hotel Severin, Middelfart kl. 10:00-15:30 Kom på kursus og bliv klog på hvordan man ansætter personalet, hvilke regler der gælder under ansættelsen, og hvordan man på den mest korrekte måde opsiger medarbejdere.

17.11

ANSÆTTELSE, AFSKEDIGELSE OG ALT DET MIDT IMELLEM

Hotel Frederiksdal, Lyngby kl. 10:00-15:30 Kom på kursus og bliv klog på hvordan man ansætter personalet, hvilke regler der gælder under ansættelsen, og hvordan man på den mest korrekte måde opsiger medarbejdere.

29.11

MEDICINHÅNDTERING

Comwell Sorø, Sorø kl. 10:00-16:00 Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uheldet sker.

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ LOS.DK