GI' LOS September 2011

Nr. 3 • 18. årgang • september 2011

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

LOS indbringer Sorø Kommune for Folketingets Ombudsmand side 4

Når socialfaglig anstændighed ophører – og kommunal kassetænkning tager over side 8

Nedlæg specialskolerne – inkluder i Folkeskolen? side 16

Kim Simonsen bestyrelsesformand i LOS

ennem de sidste 10 år er der blevet skabt fuldstændige urimelige forhold til de svageste grupper i det danske samfund. Psykisk syge voksne flyttes fra trygge vante rammer til billige kommunale tilbud eller ud til ensomhed i egen bolig med genindlæggelser til følge. Børn og unge anbringes slet ikke i det nødvendige omfang eller flyttes til andre og billigere tilbud. Unge, der har været anbragte, tilbydes ikke efterværn, som de ønsker og har et stort behov for. Regeringen har gennem perioden skabt så stort et hul i de kommunale kasser, at kommunerne dagligt ikke overholder gældende lovgivning. Det der er ved at ske er, at vi er ved at ødelægge en helt generation af børn og unge. Her tænker jeg specielt på børn og unge, som har det svært, men vi er også nødt til at se på, at det går ud over de børn og unge som normalt klarer sig fint i folkeskolen. Hvis ikke arbejdet med inklusion af de vanskeligst stillede børn og unge i normalsystemet gribes rigtigt an, vil disse børn og unge komme til at sætte et urimeligt præg på dagligdagen i Folkeskolen, til stor skade både for dem selv og de øvrige børn. Jeg kunne godt tænke mig, at debatten kommer til handle mere om vores brugere og om, hvad kommunerne vil gøre for at sikre de udsatte børn, unge og voksne en ordentlig fremtid. Men også om hvad de vil med såvel de private aktører på det specialiserede socialområde, som med de tidligere amtsinstitutioner. Som det ser ud i øjeblikket sker der en meget uheldig afspecialisering af det sociale område, der hermed mister mange kompetencer, der bliver svære at genoprette, når økonomien en dag bedres.

Gi’ LOS • 3-2011

Leder

... vi er ved at ødelægge en hel generation af børn og unge...

Jeg er overbevist om, at vi kan investere os ud af de sociale problemer i det her land. Det vil kræve nogle store økonomiske satsninger her og nu, men vil betyde, at mange af dem, som LOS’ medlemmer arbejder med hver dag, vil kunne få et bedre liv, og herigennem yde en indsats i samfundet og på arbejdsmarkedet, og dermed blive aktive skatteydere i stedet for at ligge samfundet til byrde. Vi ved godt i LOS, at der mangler dokumentation for, at det arbejde der laves på det specialiserede socialområde virker. Men det vil vi gøre noget ved. Vi har de sidste 5-6 år arbejdet med en akkrediteringsmodel, som er skabt af medlemmerne i samarbejde. 155 steder er nu med i akkrediteringsarbejdet. Så vidt jeg ved, er det den eneste akkrediteringsmodel, der virker på vores område. Næste skridt er at en række steder vil medvirke i et nyt stort projekt: Hvad virker – Forstærket fokus på resultater og effekter. Et projekt som jeg forventer mig meget af, da projektet vil kombinere den bedste viden fra forskning, uddannelse og praksis. Nu skal der snart være valg, og jeg tænker, at det er vigtigt for hele vores område, at vi stiller nogle krav til de politikere, der ønsker vores stemme. De skal komme med nogle bud på, hvordan de vil sikre en ordentlig fremtid for vores mest udsatte børn, unge og voksne. Jeg vil også foreslå, at medlemmerne overvejer at invitere en lokal folketingskandidat ud at se, hvilket godt og vigtigt arbejde de udfører, og herigennem få sat vores arbejde på den politiske dagsorden.

Læs i dette nummer 4 LOS indbringer Sorø Kommune for Folketingets Ombudsmand

Bestyrelsens fokuspunkter

Når socialfaglig anstændighed ophører – og kommunal kassetænkning tager over

Kort nyt fra LOS

Juranyt

Arbejdsmiljøet og dagligdagen

EPR – et europæisk netværk for leverandører af rehabilitering og sociale ydelser

Nedlæg specialskolerne – inkluder i Folkeskolen?

Medlemmer til arbejdsgruppe søges

Vi har opgivet at få offentlig hjælp

Fredensborg: Vi inddrager altid de unge

Billeder af bygninger eller brugere?

Hvad siger loven om brugen af billeder?

Akkreditering af væresteder – det giver et fælles udgangspunkt!

Er I klar til det digitale samfund?

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 3 • 18. ÅRGANG • SEPTEMBER 2011 Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. november 2011 Se annoncepriser mv. side 32. Forside: Haugårdhus. Se side 21.

ISSN 1398-3539

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2011

Sorø kommune

LOS indbringer Sorø Folketingets Ombu

Det fondsdrevne botilbud Egholt søgte i 2008 om oprettelse af et opholdssted for psykisk syge unge.

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS

OS har henvendt sig til Folketingets Ombudsmand og bedt Ombudsmanden tage Sorø Kommunes sagsbehandling af Egholt’s ansøgning om at starte et opholdssted for børn og unge op. LOS er af den opfattelse, at Sorø Kommune i denne sag har udvist en mangelfuld sagsbehandling både i forhold til formelle regler og principper og i forhold til gældende regler (særligt Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud, kap. 3). Sagen startede, da det fondsdrevne botilbud Egholt i foråret 2008 søger om oprettelse af et opholdssted for psykisk syge unge med en takst på ca. 90.000 kr. om måneden og en tilknyttet intern skole. Egholt søgte om én samlet godkendelse for Egholt’s tre tilbud: opholdsste-

Gi’ LOS • 3-2011

det, botilbuddet og skolen. Sagen og dermed klagen til Folketingets Ombudsmand berører og omhandler derfor hele Egholt’s organisation. Først et år efter modtager Egholt en foreløbig godkendelse med en vejledende takst på ca. 70.000 kr. om måneden. Denne takst er Sorø Kommune nået frem til ved at anvende gennemsnitstakster for de fire budgetområder: Løn, ejendom, øvrige udgifter og særlige udgifter. Et af de væsentligste punkter for uenigheden mellem Egholt og Sorø Kommune var personalenormeringen og lønpuljen. Her mente Sorø Kommune, at der skulle være færre medarbejdere og desuden, at lønpuljen kun kunne tilføres gennemsnitslønnen for pædagoger, hvis medarbejderne var uddannede pædagoger. For alle andre gjaldt det, at uanset om de pågældende var lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, plejere eller havde anden relevant

uddannelse eller erfaring, udløste de kun en løn svarende til medhjælpere. Godkendelsen af ejendomsudgifterne i forbindelse med Fondens overtagelse af ejendommen trækker også unødigt ud, ligesom Sorø Kommune i flere omgange skifter holdning til revisors budgetopstilling, der var lavet for at give klarhed og gennemskuelighed i fondens økonomi. Efter mange forhandlinger frem og tilbage får Egholt langt om længe i december 2010, efter 2 år og 8 måneder, en endelig godkendelse. Budgettet for 2011 godkendes dog ikke på en takst på 86.561 pr. måned som ansøgt, men i stedet på 82.232 pr. måned uden at dette dog begrundes. Hele det langstrakte og problematiske forløb har påført Egholt endog meget store ekstraudgifter til advokat og revisor. LOS mener blandt andet, at Sorø Kommune i sagsforløbet:

Sorø kommune

ø Kommune for udsmand

Tidligere medlem af Egholts bestyrelse, folketingsmedlem Anne Baastrup, der blandt andet sidder i Folketingets Socialudvalg og har været med til at gennemføre lovgivningen om godkendelse og tilsyn med private tilbud, siger om sagen: – Jeg har været forbløffet over, at vi skulle bruge så megen tid på at nedskrive, hvad kommunen allerede burde vide. Samtidig overraskede det mig, at kommunen valgte at gå ned i detaljer, som de næppe havde forudsætninger for at vurdere. Disse erfaringer får mig til at overveje, om det er rigtigt at placere tilsynet med det enkelte tilbud i den stedlige kommune.

• Har udvist uacceptabel langsommelighed i deres sagsbehandling • Ikke træffer beslutninger trods det, at kommunen selv har tilkendegivet, at de har det fornødne beslutningsgrundlag • Har afgivet manglende eller ufuldstændige begrundelser for deres afgørelser • Ikke forholder sig skriftligt til indsendt materiale samt møder (i form af referater) • I strid med de gældende regler ikke forholder sig konkret til indsendte budgetter • At Sorø Kommune ved den udviste sagsbehandling reelt går ind og fastsætter serviceniveauet på Egholt, hvilket er i klar strid med det gældende regelsæt Til belysning af sagen har LOS fremsendt Egholt’s egen beskrivelse af forløbet og fire ringbind med alle sagens mange bilag.

Foto: Nils Rosenvold

Opholdsstedet på Egholt.

Egholts leder Lars Egede Andersen udtaler til Gi’LOS: – Hele sagen har været dybt frustrerende og forløbet har udover de økonomiske konsekvenser haft store personlige omkostninger.

LOS forventer inden for en måned, at få en tilbagemelding på, om Folketingets Ombudsmand kan gå ind i sagen.

Sorø Kommune ved sekretariatsleder i Udviklings- og Byrådssekretariatet Johan Otte udtaler til Gi’LOS: – Sorø Kommune har en noget anden opfattelse af sagens forløb end Egholt og LOS. Men som tilsynsmyndighed afventer vi naturligvis med interesse, hvad ombudsmanden måtte komme frem til.

Gi’ LOS • 3-2011

Bestyrelsens fokuspunkter

Bestyrelsens fokuspunkter Af Kim Simonsen, bestyrelsesformand i LOS

estyrelsens prioriteringer bygger på de tilbagemeldinger, vi fik på udviklingsseminariet den 1. september 2010. Det kan måske se lidt underligt ud, at jeg først skriver det her indlæg nu, over et år efter vi havde udviklingsseminaret, men der var så meget stof, som vi gerne vil behandle, og det tager altså rigtig lang tid. Det er ikke noget, der har fået lov bare at ligge. Når vi kikkede på alle postkortene, som I jo også havde mulighed for at se på Landsmødet og på alt det øvrige materiale, som vi havde med hjem fra udviklingsseminaret, sprang det os tydeligt i øjnene, at det var kvalitetsarbejdet, der ud fra flere forskellige vinkler skulle have første prioritering. De fem væsentligste temaer var: • Akkreditering, vi må gøre noget for at få flere med • Hvad virker, fokus på resultater og effekter, herunder forskning • Central tilsyns- og godkendelsesmyndighed • Dialogen med kommunerne, herunder kontakt til de regionale Kommunekontaktråd. • Synliggørelse, herunder udvikling af hjemmesiden, målgrupper, søgemuligheder og gode historier Derfor valgte vi også hurtigt, at jeg skulle slå et slag for kvalitetsarbejdet og dermed akkreditering rundt om på vinterens dialogmøder.

Gi’ LOS • 3-2011

Desuden indeholder svarene fra arbejdsgrupperne en række forslag, som vil blive forsøgt indarbejdet i LOS’ arbejde. Arbejdsgrupperne kom også med forslag til medlemmerne, som LOS vil støtte op om. For eksempel at medlemmerne skal invitere lokalpolitikere og lokale folketingsmedlemmer ud at se stederne. En anden ting, som vi har valgt at tage frem, er dialogmøder, netværksmøder og udvalg. • Vi har før haft regionale netværksmøder om efteråret og dialogmøder om vinteren, og der har været forvirring på flere planer. Netværksmøder er det ikke nogle som holdes ude i de lokale netværk? • Fremover vil LOS afholde to dialogmøder om året. Et om efteråret, hvor direktøren og et lokalt bestyrelsesmedlem deltager, og et om vinteren, hvor direktøren og bestyrelsesformanden deltager. • Vi vil desuden arbejde på at få synliggjort de lokale netværk på vores nye hjemmeside.

Tænketanke Som det også blev nævnt på udviklingsseminaret er tanken, at vi i bestyrelsen ønsker at diskutere nogle af de større ting med nogle medlemmer. Derfor har vi besluttet at nedsætte to tænketanke, der skal arbejde med følgende temaer:

Bestyrelsens fokuspunkter

Foto: Nils Rosenvold

LOS’ bestyrelse fra venstre mod højre: Marianne Jonstrup, John Anderskou, Lene Kjærgaard, Christin Meikl, Kim Simonsen, Ole Hansen, Peter Mikkelsen, Ulrik Rosendahl, Susan Møller.

1. LOS’ medlemmer skal være de dygtigste 2. Hvordan styrker og forbedrer vi LOS Der vil snarest blive udsendt et nyhedsbrev, der nærmere beskriver arbejdet.

virksomheden og styrke det gode arbejde. I andre kommuner er det stort set umuligt at få noget igennem. Bestyrelsen vil også fremover arbejde videre med materialet fra udviklingsseminaret, og medlemmerne er altid velkomne til at kontakte mig med ønsker til LOS’ fortsatte arbejde og udvikling.

Tilsyn og godkendelse Vi skal satse rigtig meget på arbejdet med at få ændret på, hvem der skal have myndighed til godkendelse og tilsyn. Der er alt for stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre. I nogle kommuner er der mulighed for at udvikle

Gi’ LOS • 3-2011

kommunal kassetænkning

Når socialfaglig anstændighed kassetænkning tager over Af John Anderskou, næstformand i LOS

pørge Jørgen fik bank! – med risiko for at få bank, spørger jeg alligevel. Kan jeg bebrejde de kommunale beslutningstagere, når de, forklaret i en ekstrem dårlig kommunal økonomi, træffer beslutninger, der har negativ effekt på menneskers liv? Er det acceptabelt, at jeg reagerer indigneret på andres vegne, når jeg oplever den smerte, der opstår i det enkelte menneske, når kommunale beslutninger opleves ureflekteret og definitiv? Er det i orden, at jeg bliver desillusioneret, når jeg oplever, at personer i den kommunale forvaltning administrerer og gradbøjer de sociale regelsæt på en måde, så det enkelte menneske, medtænkt dets vitale behov, ikke længere er i centrum; men bliver gjort til en ’ting’? Er det i orden, at jeg bliver en smule beskæmmet over en kommunal praksis, der tilsidesætter den sociale ansvarlighed, der i rigtig mange år har været et af vores adelsmærker herhjemme? Er det i orden, at jeg undrer mig over en kommunal praksis, der er med til at føde så mange ’historier’, hvor børn og unges samt voksnes behov er overset? Er det acceptabelt, når jeg tror, at det kommunale forvaltningssystem presser deres sagsbehandlere til at agere som marionetter? Kan jeg bebrejde den kommunale forvaltnings praksis, når de svageste borgere ikke længere oplever, at vitale beslutninger i deres liv foregår

Gi’ LOS • 3-2011

i en dialog; men ofte i en form hvor den kommunale sagsbehandler bare udmelder den kommunale prioritering? Svaret blæser i vinden…

»Mennesket i centrum« Gennem de seneste 16 år har jeg som leder af private botilbud, kunnet se en tydelig forandring indenfor det sociale område. Jeg tænker her mest på, hvordan de sociale forvaltninger – med alle deres aktører i de forskellige kommunale lag, har ændret strategi for deres arbejde for de svageste borgere. Forandringen er desværre ikke til det bedre – tværtimod. Jeg oplever, indenfor de seneste år, et paradigmeskift på det kommunale område. Fra at det tidligere har været vigtigt for systemets selvforståelse, at det kunne udfolde en høj grad af social ansvarlighed overfor de svageste borgere i vores samfund, oplever jeg nu et kommunalt område, hvor systemets selvforståelse mest af alt handler om at være ansvarlige overfor økonomien. Jeg har haft den meget tvivlsomme oplevelse at se kommunale systemer spille med musklerne, og jeg har set den kommunale praksis, når den mister blikket for den svageste borger og udelukkende fokuserer på kommunalt vedtagne spilleregler. Jeg har ligeledes set kommunal

forvaltning balancere på kanten af lovgivningen eller lovgivningens hensigter – og det var ikke en smuk forestilling. Jeg har set den kommunale praksis udfolde sig som en styrkeprøve, hvor regelsæt og anstændig praksis bliver gradbøjet til ukendelighed. Jeg har set, når kommunal praksis, i sagsbehandlingsniveauet, udfolder sin inkompetence og rigide praksis. Det er ikke en praksis, som er båret af faglig stolthed; men en praksis hvor ansvarsforflygtigelse er så tydelig. Den affødte effekt er til at få øje på, når man til dagligt arbejder for og med mennesker, der har brug for hjælp til at komme videre i deres liv. Når de kommunale sagsbehandlere har svinget ’tryllestaven’ og har sendt et menneske afsted til et liv uden nævneværdig støtte, ses angsten, desperationen og kaos folde sig ud. Når det er værst er kun apatien tilbage. Uden rimelig støtte og uden en rimelig dialog om sådanne store beslutninger, kan det let gå rigtig galt. Mange har allerede oplevet ’det kommunale trylleri’ ved at blive flyttet ud for sig selv uden fornøden støtte. Mange vil kunne fortælle historier om et liv i kaos. Nogle af disse historier folder sig ud i dagspressen ved store overskrifter – andre forbliver ufortalte og er forbundet med megen lidelse.

Jeg har set, når kommunal praksis i sagsbehandlingsniveauet udfolder sin inkompetence og rigide praksis

kommunal kassetænkning

ophører – og kommunal

Jeg har hørt om individuelle tilbud til de svageste borgere – tilbud der er så beskåret, at de, i visse tilfælde, ikke kan forsvares fagligt eller menneskeligt. Hvornår er det nok – og hvornår slutter det? Jeg har bemærket at »frivilligt socialt arbejde« ser ud til at være det nye mantra. Nogle vil hævde, at der er bedst, når vi alle yder vores del. Nogle vil formentlig også hævde, at det er bedst, at vi viser vores sociale ansvarlighed – fra vugge til grav. Sidegevinsten er selvfølgelig, at vi udviser økonomisk ansvarlighed – der matcher den ny selvforståelse indenfor det sociale område. Så hænger det jo pludselig sammen. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det frivillige arbejde er så værdsat, fordi vi på den måde så får aktiveret de mange mennesker, der har overskud i deres liv – eller de mennesker, der er uden beskæftigelse. Det ser godt ud, og det pynter i statistikkerne. Men måske er det også sådan, at visse opgaver i vores samfund ikke skal løses eller bæres af frivillig indsats – måske er det ligefrem sådan, at nogle opgaver skal bæres af dygtige, uddannede, engagerede og lønnede medarbejdere i de sociale tilbud. Jeg frygter, at en ny aftale mellem KL og de regeringsbærende partier, om »økonomisk indikation« i det sociale arbejde, i værste fald kan være medvirkende til en af de større negative forandringer i dansk socialpolitik. Jeg frygter, at de nye minimalistiske kreative løsninger på det sociale område, i vid udstræk-

ning vil smadre den indsats, der er nødvendig for visse borgere i vores samfund.

Jeg har en drøm… Jeg ser frem til, at man tager til genmæle overfor åbenlyse urimelige handlinger og beslutninger i de kommunale forvaltninger – og jeg ser frem til at opleve systemets forskel-

Foto: Nils Rosenvold

En ny social dimension og en ny begyndelse

lige aktører tage fat i en konstruktiv dialog med de mennesker det handler om – og ikke blot længere optræde som ’system marionetter’ uden personlig holdning. Hvis det sker, har vi måske taget det første skridt tilbage mod den sociale anstændighed der tidligere har været så fremtrædende i vores samfund.

John Anderskou.

Gi’ LOS • 3-2011

Nyt fra LOS

Kort nyt Børnenes IT-Fond Klagevejledninger

modelfoto

LOS har udarbejdet vejledninger til medlemmerne om, hvordan de kan forholde sig, hvis de oplever, at deres brugere bliver udsat for urimelige kommunale afgørelser i forhold til ophold eller undervisning. Der er udarbejdet tre forskellige vejledninger: en for botilbud, en for opholdssteder og en for interne skoler og dagbehandlingstilbud. Vejledningerne gennemgår, hvem der er klageberettiget og de forskellige måder, man kan hjælpe de pågældende på. Vejledningerne ligger for de respektive medlemstyper under »Dokumenter« på www.los.dk.

Anbragte børn og unge kan ansøge om en computer hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fællesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond, før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

Eksempler på støttemuligheder • En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende

Gi’ LOS • 3-2011

ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser. • Vedligehold af netværk. Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Nyt fra los

Kort nyt

Næste nummer

Gi’LOS nr. 4, 20 11 udkommer i starten af dece mber. Deadline er 10.11.

Kommunerne skal ikke mere godkende opholdssteder og botilbuds anvendelse af deres overskud Som følge af at § 43 stk. 1. i Retssikkerhedsloven den 16. juni blev ophævet, skal tilsynsmyndighederne ikke mere godkende stedernes anvendelse af deres overskud. Som følge heraf har LOS modtaget et forslag til ændring af Bekendtgørelse om Tilbudsportalen, hvor § 21 stk. 2 fjernes. § 21 stk. 2 har lydt: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område godkende anvendelsen af et eventuelt overskud ved driften af opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet og skal sikre, at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordinære dispositioner falder inden for opholdsstedets, botilbud-

dets eller behandlingstilbuddets formål. I stedet foreslås som stk. 5 i § 21 indført: Stk. 5. Hvis en kommune eller region indgår en aftale med et godkendt tilbud, som indebærer støtte til tilbuddet, kan der efter omstændighederne være behov for, at kommunen/regionen tager stilling til, om aftalen skal indeholde bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med formue, som kan opstå i denne forbindelse, for at sikre, at en eventuel formueophobning anvendes i overensstemmelse med formålet med de pågældende offentlige midler. LOS har fået bekræftet i Socialministeriet, at opholdssteder og botil-

bud som udgangspunkt drives på kommercielle vilkår, og derfor ikke modtager ’støtte til tilbuddet’. Det betyder, at kommunerne fremover ikke skal godkende opholdssteder og botilbuds anvendelse af overskud. Lovændringen trådte i kraft 1. juli. Med hensyn til ændringerne i bekendtgørelsen var der høringsfrist den 11, august. LOS’ høringssvar kan ses på www.los.dk under Nyt fra LOS > Høringssvar. LOS har erfaret, at der foregår et arbejde omkring større ændringer i rammerne for godkendelse og tilsyn, hvor Socialministeriet i efteråret skal beskrive forskellige modeller for et fremtidigt tilsyn, som kan ligge til grund for en politisk afgørelse og eventuelle lovændringer på området. Vi vil holde medlemmerne orienteret, når vi hører nyt i sagen.

Fokus på magt og omsorg Servicestyrelsen har oprettet en hjemmeside om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Hjemmesiden indeholder udover bekendtgørelse og vejledning om magtanvendelse over for anbragte børn og unge blandt andet konkrete eksempler på magtanvendelse i praksis via mindre situationsspil, som kan anvendes af medarbejdere, der fører tilsyn med anbringelsesstederne, af medarbejderne på anbringelsesstederne samt i kurser om magtanvendelse. Hjemmesiden kan findes på: http://www.servicestyrelsen.dk/omsorgogmagt

Antal steder med ledige pladser august 2011

På grund af problemer i forbindelse med skiftet til den nye hjemmeside, er der desværre ingen opgørelse over ledige pladser i dette nummer.

Gi’ LOS • 2-2011 3-2011

juranyt

JURANYT Af Anne Mette Andersen og Anna Marie Carstens, jurister i LOS

Sygdom bliver dyrere

ra 2. januar 2012 forlænges arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 kalenderdage. Ændringen får virkning fra sygdom, hvor 1. sygedag er den 2. januar eller senere. Det betyder, at man som arbejdsgiver nu bliver forpligtet til at betale sygedagpenge, uden at kunne få refusion i op til 30 dage ved en længerevarende sygdom. Man skal stadig anmelde sygefraværet indenfor 4-ugersfristen for at få refusion efter arbejdsgiverperioden.

Generelt En medarbejder, der har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet, og har været beskæftiget i mindst 74 timer har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 30 dage fra 2. januar (p.t. 21 dage), dernæst vil medarbejderen overgå til sygedagpenge fra kommunen. Arbejdsgiver skal betale et beløb, der mindst svarer til dagpengebeløbet i arbejdsgiverperioden, og arbejdsgiver får ikke refusion for betalingerne i den periode. Efter arbejdsgiverperioden overtager medarbejderens bopælskommune betalingsforpligtelsen og betaler dagpenge til den sygemeldte. Hvis arbejdsgiver fortsætter med at betale til medarbejderen, vil arbejdsgiver kunne få refusion for dagpengebeløbet. Sygedagpengerettigheder følger den sygemeldte medarbejder. Medarbejderen skal have ret til sygedagpenge, før arbejdsgiver kan få refusion. Den arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, er kun berettiget

Gi’ LOS • 3-2011

til at få udbetalt de sygedagpenge, efter arbejdsgiverperioden, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen. Når kommunen skal vurdere, hvorvidt medarbejderen er syg, tages der udgangspunkt i det ansættelsesforhold medarbejderen har. Hvis kommunen vurderer, at medarbejderen ville kunne påtage sig et andet arbejde end hos pågældende arbejdsgiver, vil dagpengeudbetalingen stoppe, da medarbejderen i så fald ikke vurderes som uarbejdsdygtig. Arbejdsgivers udfordringer Arbejdsgiveren kan vælge at betale løn i en periode eller under hele sygdommens varighed og modtage dagpengerefusion fra kommunen efter arbejdsgiverperiodens udløb. Om medarbejderen har ret til løn under sygdom og i så fald i hvor lang tid, afhænger af, hvad der er aftalt, og det skal fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis medarbejderen er funktionær eller det er aftalt, at funktionærloven skal gælde, skal der betales fuld løn i hele sygdomsperioden; det samme gælder for de fleste overenskomster. Arbejdsgiver mister sygedagpengerefusion, når sygdommen skyldes arbejdspladsproblemer og medarbejderen vil kunne varetage et andet job, fordi det vurderes af kommunen, at medarbejderen ikke er uarbejdsdygtig. Medarbejderen er til rådighed for arbejdsmarkedet generelt, bare ikke den konkrete arbejdsplads, hvilket betyder, at medarbejderen ikke er syg i forhold til at modtage sygedagpenge og arbejdsgiver vil ikke kunne få refusion. Kommunernes praksis viser, at sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer stoppes refusionen ofte efter 2 måneder.

juranyt

modelfoto

Fra 2. januar er arbejdsgiveren nu forpligtet til at betale sygedagpenge uden refusion i op til 30 dage.

Indberetning af sygedagpenge-refusion pr. 1. september 2011 Pr. 1. september 2011 ændres reglerne for indberetning af syge- og barselsdagpenge samt sygefraværssamtaler. Man kan ikke længere indberette på papirblanketter, men skal gøre det digitalt på www.

nemrefusion.dk På denne side findes også vejledning til, hvordan man skal gøre. Man kan også lave prøveforsøg med indberetning, så man kan øve sig i indberetningen. Indberetter man ikke digitalt, vil

det medføre afslag på refusion. Det er derfor vigtigt, at ledelsen foranlediger, at den ansvarlige i virksomheden sættes ind i, hvorledes der søges om refusion på hjemmesiden.

Gi’ LOS • 3-2011

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet og dagli Af Jørn Ellgaard, konsulent i LOS og Anne Mette Andersen, jurist i LOS

ad os først starte med at konstatere, trods en vis skepsis fra en lille del af vor medlemsskare, at arbejdsmiljøloven er kommet for at blive. Det stiller visse krav til både ledelserne og medarbejderne på landets arbejdspladser, herunder også opholdssteder og botilbud. Et grundlæggende vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er, at både arbejdsgiver og arbejdstager via lovgivningen er forpligtiget til at samarbejde loyalt om at løse virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, dels for at forebygge ulykker, nedslidning og andre skadevoldende tilstande et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø måtte afstedkomme, men også for at sikre at trivsel og arbejdsglæde kommer i centrum i det daglige arbejde.

Arbejdsmiljøarbejdet For at sikre arbejdsmiljøarbejdet rimelige vilkår, har lovgiverne i tidens løb indført en række redskaber i lovgivningen: arbejdsmiljøorganisation, arbejdsmiljøuddannelser, arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdstilsynet, til at sikre at arbejdsmiljøarbejdet finder sted efter hensigten. Arbejdsmiljøorganisationen sikrer rammerne for den løbende arbejdsmiljømæssige dialog i virksomheden. For virksomheder med 1-9 ansatte finder samarbejdet sted i direkte dialog mellem arbejdsgiver, evt. arbejdsledere og medarbejderne. I virksomheder med 10-34 ansatte skal der etableres en arbejdsmiljøgruppe (AG) til at varetage det daglige arbejdsmiljøsamarbejde. AG består af en (eller flere) arbejdsledere og en (eller flere) arbejdsmiljørepræsentanter. En repræsentant for

Gi’ LOS • 3-2011

arbejdsgiveren er formand for AG. I virksomheder med over 34 medarbejdere oprettes (en eller) flere AG og en (eller flere) arbejdsmiljøudvalg (AU). AU har til formål at koordinere det samlede arbejdsmiljøudvalg i virksomheden. Der er bundet nogle opgaver og systematikker i lovgivningen. Arbejdsmiljørepræsentanterne skal f. eks. have en obligatorisk 3-dages grunduddannelse og derefter 2 dages efteruddannelse, inden for det første år af AG-medlemmets funktionsperiode. I hver af de efterfølgende valgperioder skal AG-medlemmerne tilbydes 1½ dags efteruddannelse. Til at holde styr på indholdet af arbejdsmiljøsamarbejdet har AG og AU 2 væsentlige hovedværktøjer, nemlig APV og årlige arbejdsmiljøsamtaler. APV’en er obligatorisk for alle virksomheder med ansatte og kan omfatte en registrering og vurdering af de fysiske-, kemiske-, biologiske-, ergonomiske-, og psykiske påvirkninger af medarbejderne på arbejdspladsen samt en vurdering af mulighederne for ulykker. Der er ingen formelle krav til udformningen af en APV, men den skal føre frem til en arbejdsmiljøhandlingsplan, hvor

det fastsættes hvilke problemer der skal løses, i hvilken rækkefølge samt hvem der har ansvaret for løsningen af problemet. Eksempler på APV-skemaer, til fri afbenyttelse, kan findes på www.los.dk. APV og handlingsplan skal altid opbevares så de er tilgængelige for medarbejderne og for Arbejdstilsynet, hvis de skulle komme på besøg. De årlige arbejdsmiljødrøftelser er indført i 2010 for at sikre at arbejdsmiljøsamarbejdet fungerer hensigtsmæssigt i virksomhederne. Arbejdsmiljødrøftelserne gennemføres både i virksomheder med og uden arbejdsmiljøorganisation. De årlige arbejdsmiljødrøftelser er bygget op om 4 punkter: 1. Tilrettelæggelse af indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. 2. Fastlæggelse af samarbejdes form. 3. Vurdering af, om det foregående års mål er nået. og 4. Fastlæggelse af målene for det kommende års samarbejde. I virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal det desuden vurderes om der er den nødvendige fagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

Arbejdstilsynet Til at tage vare på, at arbejdsmiljøsam-

På www.los.dk kan du finde forslag til APV-skemaer.

EPR

igdagen arbejdet fungerer på virksomhederne samt om den til området knyttede lovgivning bliver overholdt, har vi Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har, lige som det tilsyn vi kender fra kommunerne, både en kontrolfunktion (bliver love og bestemmelser overholdt) og en rådgivningsfunktion (hvordan løser vi opgaven mest hensigtsmæssigt). Arbejdstilsynet er altså både det offentlige Danmarks (og den enkelte medarbejders) garant for, at virksomhederne efterlever de forskellige love og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet, og virksomhedernes sparringspartner for en hensigtsmæssig udvikling på arbejdsmiljøarbejdet i den enkelte virksomhed. Det er vigtigt at huske, at det er derfor de aflægger samtlige virksomheder i Danmark (og dermed også opholdssteder og botilbud) kontrolbesøg, og screener virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

LOS For at hjælpe og understøtte vore medlemmer har LOS igennem årene iværksat en række foranstaltninger. Vi tilbyder, i samarbejde med WORKLIFE, både de grundlæggende arbejdsmiljørepræsentantuddannelser og fra senest foråret 2012 de efterfølgende efteruddannelseskurser. Vi har forslag til APV-skemaer liggende på www.los.dk og vi tilbyder konkret rådgivning om alle facetter af arbejdsmiljøarbejdet. Du kan kontakte både Jørn Ellgaard, tlf. 22 60 62 33, mail je@ los.dk og Anne Mette Andersen tlf. 70 23 34 00, mail amba@los.dk. God fornøjelse med arbejdsmiljøarbejdet.

EPR – et europæisk netværk for leverandører af rehabilitering og sociale ydelser Af John Anderskou, næstformand i LOS

OS er associeret medlem af EPR. LOS bliver orienteret om de forskellige aktiviteter i EPR, herunder om det der foregår mellem medlemmer af EPR. Ind imellem deltager vi i udvalgte aktiviteter. EPR arbejder på at servicere medlemmerne (se i øvrigt på EPR´ website www.epr.eu). Medlemmerne af EPR arbejder vedvarende og engageret på at udvikle kvaliteten af de ydelser, der bliver tilbudt borgere.

Norge og FRETEX er med på EPR´ landkort I mit seneste indlæg om EPR og Benchlearning fortalte jeg om en arbejdsgruppe (Benchlearning group on vocational rehabilitation), der gennem nogle år har arbejdet sammen på at udvikle en fælles systematik. I arbejdsgruppen var en af de større udbydere indenfor rehabilitering i Norge. FRETEX, den norske version af Frelsens Hær, er aktiv indenfor en række områder – genbrug er et kerneområde for FRETEX, og man er nok Norges største aktør på dette område. FRETEX arbejder kompetent med rehabilitering for borgere, der af den ene eller anden grund er ”sat udenfor”. Med en enorm virksomhed og med et udbredt samarbejde med andre virksomheder og andre organisationer har FRETEX kontakt med virkelig mange brugere (se www.fretex.no).

FRETEX er med i den arbejdsgruppe i EPR, der har arbejdet med benchlearning. I forhold til at høre hvad man i FRETEX og i Norge har kunnet høste af erfaringer, er det både interessant og ønskeligt, at få en af deres repræsentanter til Danmark for at fortælle og inspirere. Hvis ikke før, så måske til vores næste LOS landsmøde. Åbenhed er et af de vigtige elementer i LOS’ værdisæt, så derfor er det helt naturligt at indtænke udbydere fra andre lande i et oplysnings og inspirationsarbejde for LOS medlemmer. Åbenhed og engagement i forhold til andre europæiske lande er centralt. Vi har for længst erkendt, at vi ikke er alene på denne jord – heller ikke i forhold til det organisatoriske og pædagogiske arbejdsfelt. I dagene 14. og 15. september repræsenterer jeg LOS i et møde for centerkoordinatorer. Efterfølgende deltager jeg så i et seminar, der blandt andet har til hensigt at give viden og kompetencer i brugen af fonde indenfor det europæiske fællesskab. Mange organisationer har allerede opnået vigtig økonomisk støtte til væsentlige projekter. EPR Annual Conference afholdes i dagene 10. og 11. november. LOS er repræsenteret ved Geert Jørgensen og undertegnede. Programmet rummer interessante temaer, som efterfølgende vil blive refereret og lagt på LOS website.

Gi’ LOS • 3-2011

NYT FRA Skoleudvalget

Nedlæg specialskolerne – inkluder i Folkeskolen? Af Robert Stuhr, Hillerød Produktionsskole ’Biavleren’

egeringen har underkastet Folkeskolen et såkaldt 360 graders eftersyn via et nedsat udvalg af fagpersoner, der skulle komme med udgiftsneutrale anbefalinger til, hvordan vi får en Folkeskole, der kan leve op til regeringens ambitioner om, at Danmark skal have verdens bedste Folkeskole. Ikke særligt overraskende har man haft fokus på det meget omkostningstunge specialundervisningsområde, der også omfatter de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene. Her er anbefalingen, at en meget stor del af disse skal nedlægges og eleverne i stedet skal inkluderes i Folkeskolens normalundervisning. De stakkels folkeskolelærere skal blot have lidt ekstra uddannelse, så skal det nok gå. Formanden for udvalget er i dagspressen blevet citeret for, at der jo ikke er nogen grund til at opretholde de dyre specialskoler, når de nu ikke får produceret gode almindelige elever; men bare skaber elever, der fortsat er en udgift for samfundet. Specialskolerne hjælper ikke noget. En positiv ambition er, at ALLE elever skal have lært at læse efter 2. klasse. Det ville virkelig være flot og glædeligt. At man så i Folkeskolen kæmper med større klassekvotienter og en stigende tendens til at afskaffe 10. skoleår kan jo virke som en modsætning til ambitionen om at mindst 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Den nuværende regering har haft mere end 10 år til at skabe verdens bedste Folkeskole. Det er som

Gi’ LOS • 3-2011

bekendt ikke lykkes, hvis man bruger regeringens egne målemetoder. Man har fra regeringens side været fuldstændig sikker på, at den fastlagte skolepolitik var og er den helt indiskutabelt bedste, og at de økonomiske rammer er tilstrækkelige. Derfor må der være nogle længere nede i systemet, der ikke kompetente nok. F.eks. byrådspolitikkerne, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen eller skolelederne, der ikke har penge til at købe de nødvendige undervisningsmaterialer, den enkelte folkeskolelærer, der ikke kan rumme nok vanskelige elever eller specialskolerne, der bare vil suge penge ud af systemet. Derfor synes regeringen, at der skal være mere kontrol med den enkelte skole, lærer og elev. Derfor flere elevplaner, flere fastlagte faglige mål, flere obligatoriske test og flere eksaminer så enhver kan forstå, at det jo ikke er den overordnede politik, der er noget i vejen med. Regeringens mere og mere skingre fastholdelse af, at der kun findes en sand, rigtig og brugbar vej til endemålet, og at det kun kan nås med mere kontrol og pisk, virker utroværdigt. Det må da snart gå op for den siddende regering, at man nu er ved at dele de danske skoleelever op i tre grupper. Den ene og heldigvis meget store gruppe forbliver i Folkeskolen og trives fint med det. Et stigende antal i en anden gruppe vælger Folkeskolen fra og vælger i stedet private skoler. Den sidste gruppe, der også er stigende i antal, vælger også Folkeskolen fra, men har ikke noget alternativ. Kravene, tempoet, formen, størrelsen, den tidlige og evige stempling af, at man ikke er god nok, sociale årsager eller

psykiske vanskeligheder bevirker, at disse elever giver op. De udebliver fra undervisningen i måneds og årevis eller saboterer den almindelige undervisning. Løsningen på det problem er med regeringens øjne, blot at give disse elever endnu mere af Folkeskolen, så skal de nok forstå det. (Jeg troede den slags pædagogik hørte til i en fjern fortid). Den procentvis meget lille gruppe af skoleelever vi møder i vores dagligdag på de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene tilhører den gruppe af elever, der har opgivet Folkeskolen. De har ikke kunnet leve op til kravene og har ikke følt sig hørt og set. I folkeskoleregi har mange dygtige lærere forsøgt sig med alle de muligheder man har der uden synderlig effekt. På de interne skoler og i dagbehandlingstilbuddene har vi enestående muligheder for at tage hånd om hele elevens situation. Vi kan tage højde for elevens intellekt, læringstempo og sociale og psykiske problemstillinger og få sammensat et undervisningsforløb, der oftest kan føre frem til en uddannelse. Det viser sig ofte, at vi kan rykke disse elever flere klassetrin pr. skoleår. Men det er ikke godt nok for regeringen. Eleverne skal fra dag 1 undervises i det samme og på samme niveau som i Folkeskolen, ellers er vi uduelige og uansvarlige og bør nedlægges. Jeg er træt af at være prügelknabe for regeringens forfejlede politik for specialeleverne. Nu må regeringen indse, at der findes flere veje til Rom. Skal eleverne fra de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene inkluderes i Folkeskolen, så skal regeringen give Folkeskolen muligheder for at tænke i helheder

NYT FRA børne- og ungeudvalget

Medlemmer til arbejdsgruppe søges Børne- og ungeudvalget efterlyser interesserede til arbejdsgruppe vedrørende efteruddannelse af uddannede medarbejdere. Af Børne- og ungeudvalget

modelfoto

omkring eleverne og ikke ensidigt fokusere på faglige resultater og økonomi. Det ser ikke sådan ud lige nu. Så der er lang vej til en ægte inklusion i Folkeskolen. Derfor kan man jo sagtens forestille sig, at man prøver i en årrække og sparer nogle penge på kort sigt. Det vil selvfølgelig gå ud over antallet af elever på de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene lige nu. På de vilkår bliver det bestemt ikke spændende at skulle være lærer i den danske Folkeskole. Hvis man fra regeringens side virkelig gerne ville leve op til ambitionen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, og man samtidig ville have styr på økonomien på specialskoleområdet eller endog spare penge, så skal der nytænkes for alvor. Jeg kunne forestille mig et uddannelsessystem, der strakte sig fra 0-25 år. Hvor grænserne mellem børnehave, skole og færdiguddannelse var fleksible og hvor al økonomien fra socialforvaltninger, skole og uddannelse var samlet i en enhed. Man kunne i det system sikre, at alle fik en helhedsorienteret indsats i et tempo, der var afpasset den enkelte. Nogle ville komme igennem systemet hurtigere end andre. Men langt flere ville komme igennem og klare sig på egen hånd. Så vil man vel også leve op til grundholdningen i Folkeskoleloven om, at eleverne skal blive hele mennesker, der selvstændigt kan indgå i og være til gavn for samfundet på sigt og ikke blot mennesker, der kan leve op til snævre mål om at kunne regne og skrive på et bestemt niveau.

er er efterhånden en del gode kurser for uuddannede medarbejdere, hvor kursuspensum er målrettet døgninstitutionernes arbejdsfelt, herunder målrettede kurser i forhold til afgrænsede målgrupper. Det er Børne- og ungeudvalgets ønske, at de uddannede medarbejdere får tilsvarende muligheder for kompetencegivende efteruddannelse. Siden pædagoguddannelsen blev omlagt til en generalistuddannelse i begyndelsen af 1990’erne opstod det problem, at et pædagoguddannelsesbevis i sig selv ikke siger noget om den pågældende pædagogs målgruppekendskab. Resultatet er blevet, at mange opholdssteder og botilbud må bruge ressourcer på at efteruddanne deres ellers uddannede medarbejdere i den målgruppespecifikke faglighed, som tidligere lå i socialpædagoguddannelsen. Dertil kommer, at andre faggrupper som f.eks. socialrådgivere, lærere og sygeplejersker i udgangspunktet også har behov for fagspecifik efteruddannelse. Et andet område, hvor opholdsstederne oplever, at de generalistuddannede pædagoger har et efterslæb i forhold til den tidligere socialpædagoguddannelse, er strukturerede observationsforløb eller rettere udnyttelse af henholdsvis ’nuet’ eller ved det såkaldte »fælles 3«. Det provokerende spørgsmål vi stiller er det omvendte af udsagnet, ”de unge bliver mere og mere belastede”, nemlig; ”de voksne bliver dårligere og dårligere til at tage sig af de unge”. Børne- og ungeudvalget ser nogle områder, hvor udvalget ønsker den fagspecifikke viden styrket; • Basisviden om udviklingspsykologiske teorier. • Læren om mål, midler og metoder, herunder observationsopmærksomheden som middel. • Undervisning i neuropsykologiens påvisning af fysiologiens muligheder og begrænsninger. • Omsætning af teori til praksis. Har du lyst til at deltage i arbejdsgruppen så send en mail til koordinator Ken Heddinge fra Børne- og ungeudvalget på ken.heddinge@gmail.com

Gi’ LOS • 3-2011

kommunalt omsorgssvigt

Vi har opgivet at Af journalist Kirsten Holm-Petersen

en 24. juni i år kørte ægteparret Jette Iris Jensen og Lars Henriksen ind til Humlebæk og hentede deres 17-årige datter hjem fra en ungdomsbolig, hvor Fredensborg kommune havde haft hende anbragt med fem ugentlige støttetimer. Nu ville forældrene ikke stå model til mere fra kommunens side. – Lige nu er det eneste, vores datter magter at blive holdt i hånden, få omsorg og støtte fra os, og blive kørt til og fra sit praktiksted. Vi har opgivet at få hjælp fra det offentlige. Det er kun at slå sig selv længere ned i jorden, siger hendes mor, socialpædagogen Jette Iris Jensen. Forud for beslutningen den 24. juni er gået et år, hvor forældrene har følt sig i en evig kamp mod kommunen. Kommunen udarbejder ifølge forældrene både statusrapporter og handleplaner uden hverken forældreinddragelse eller inddragelse af datteren, kommunen ignorerer VISO’s ekspertudredning af datteren, medarbejderne i ungeboligerne optræder disrespektfuldt overfor datteren og ignorerer hendes behov. Senest har kommunen handlet stik imod intentionerne i en afgørelse fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skrev i maj til Fredensborg Kommune, og pålagde den at træffe en ny afgørelse om den 17-årige pige. Ankestyrelsen skrev blandt andet, at datteren »er beskrevet med en

Gi’ LOS • 3-2011

Afgørelsen fra Ankestyrelsen. skrøbeligt anlagt personlighed. Hun har specifikke vanskeligheder med opmærksomhed og med at skabe overblik. Hun har diagnosen ADHD og har behov for omfattende daglig støtte. (..) Vi henviser videre til, at det er vurderet, at hun skal være anbragt på et bosted til behandling og med behov for en daglig miljøterapeutisk struktur«.

Kommunens lejligheder Både forældrene og datteren var voldsomt overraskede, da de over mail tre uger senere blev gjort bekendt med kommunens nye afgørelse: Fredensborg havde besluttet, at datteren skulle hjemgives, da hun selv havde givet udtryk for, at hun ikke profiterede af det anbringelsestilbud, hun var på. – Vores datter er blevet omsorgssvigtet af kommunen. Anbringelsestilbuddet er nogle lokale lejligheder,

som kommunen presser ind som løsning. De flytter rundt på de unge mellem lejlighederne uden at kalde det en flytning, så man kan klage, og uden at fortælle det til forældrene. Vores datter har oplevet, at der pludselig boede en ny person i lejligheden, som hun ikke kendte til. Ingen sørgede for, at der var mad i køleskabet, at hun kom med bussen, eller at hun ikke kørte op over småting, når hun sad på sit værelse om aftenen, siger Jette Iris Jensen.

Brug for vedvarende voksenstøtte Datteren, der ikke ønsker sit rigtige navn i Gi’ LOS, blev i 2009 anbragt på Krageredegård. Da havde hun haft sociale og indlæringsmæssige problemer i en del år, skoleskift, konflikter med forældrene, hashmisbrug og selvskadende adfærd. Der er mistanke

kommunalt omsorgssvigt

få offentlig hjælp om ADHD. Opholdet på Krageredegård blev ifølge forældrene ikke det, Linda har behov for, og i efteråret 2010 blev det besluttet, at Linda skulle flytte fra opholdsstedet. Inden har kommunen selv bedt VISO om at stå for en ekspertudredning af datteren. Udredningen siger i utvetydige vendinger, at datteren har brug for massiv støtte og behandling på et bosted med vedvarende voksenstøtte. – Vi har senere via aktindsigt fundet ud af, at der var to alternative opholdssteder i spil dengang. Men Fredensborg var, som vi oplevede det, forhippede på at bruge deres egne ungdomsboliger. Og da der ikke syntes at være andre muligheder, og de i starten var villige til at give støtte i døgndrift, indvilgede både vi og vores datter i, at hun flyttede hen i en lejlighed i Humlebæk, hvor der også boede en anden pige, fortæller Jette Iris Jensen.

om statusrapporter, hvor datterens synspunkter ikke inddrages, om statusmøder, som forældrene ikke er blevet indkaldt til. Om møder, der ikke kan flyttes. Og værst af alt: Om en børnesamtale, hvor datteren sidder alene med den faglige leder i kommunen og siger ja til en plan, hvorefter hun i fremtiden kun skal have fem ugentlige støttetimer. Oven i købet en plan, som forældrene får at vide af kommunen, ikke betragtes som en egentlig afgørelse og derfor ikke er noget, der kan klages over. – Vi er paffe. Hvad vores datter lige umiddelbart har lyst til, er ikke altid til hendes eget bedste. Vores datter har både før og efter mødet med den faglige leder fortalt både mundtligt og skriftligt, hvad hun har behov for i dagligdagen af støtte. Den proces er på et enkelt møde blevet kortsluttet, siger Jette Iris Jensen.

Advokat for egne penge Al dialog mislykkes

Forældrene beslutter sig i vinteren 2010/11 for for egne penge at hyre en advokat, der bruger en del timer på at tale med kommunen om, at fem timers kontaktpersonsordning ikke er nok for Linda. Men uden held. Advokaten laver herefter den 2. februar en akut indberetning til Ankestyrelsen, da hun vurderer, at Lindas situation er alvorlig. Linda har et stort fravær på sit uddannelsessted, hun ringer og henholdsvis raser og græder, hun har svært ved at få sin hverdag til at fungere og er selvbebrejdende og depressiv. For

modelfoto

I starten går det godt. En ekstern leverandør superviserer Ungeboligernes medarbejdere, men den massive voksentilstedeværelse døgnet rundt i den lille lejlighed bliver for meget for datteren. Fra det tidspunkt, hvor datteren med forældrenes opbakning rejser denne problemstilling, synes al dialog mellem familien og kommunen at mislykkes. Kommunen ønsker af principielle grunde ikke at kommentere enkeltsager (se interviewet med kommunen). Men ifølge forældrene handler problemerne

forældrene virker det hele totalt kaotisk. De henter og bringer, sørger for, at datteren får noget at spise og for, at hun får hældt venner de venner ud midt om natten, hun ikke selv kan sørge for går hjem. Den 16. maj sender Ankestyrelsen et brev til både familien og kom-

Gi’ LOS • 3-2011

kommunalt omsorgssvigt

munen: »Kommunen skal træffe afgørelse, om der er behov for yderligere støtteforanstaltninger, der tager højde for, hvordan (datterens, red.) behov bedst tilgodeses under hensyntagen til de vanskeligheder, som hun har«.

Kontakten ikke-eksisterende Og det gør kommunen. På et møde i begyndelsen af juni besluttes det, at datteren skal hjemgives til forældrene pr. 1. august. Af indstillingen fremgår det blandt andet, at begrundelsen er, at »forældrene har overtaget støtten mere og mere. (..) Det vurderes at (..’s) evne til at modtage støtte i ungeboligerne og til at samarbejde med Center for familie, unge og integration kan forstås således, at (..) ikke længere samtykker til denne anbringelsesform.« Kommunen bevilger datteren fem timer ugentlig støtte, også når hun til september fylder 18 år. Men forinden tager forældrene sagen i egen hånd. Datteren har nu fået det så dårligt, at de ikke længere vil lade hende bo i Ungeboligerne. Så lige nu er datteren hjemme, og kontakten til kommunen ikke-eksisterende. Bortset fra mailen fra kommune, hvori der står, at hører man ikke noget inden 18. juli, betragtes datteren som hjemtaget.

LOS’direktør Geert Jørgensen har på baggrund af artiklen bedt Ankestyrelsen se på sagen endnu en gang.

Gi’ LOS • 3-2011

Fredensborg: Vi inddrager altid de unge Af journalist Kirsten Holm-Petersen

redensborg kommune udtaler sig af princip aldrig offentlig om enkeltsager. Det oplyser centerchef Bente Hovgaard, Center for Familie, Unge og Integration i Fredensborg Kommune til LOSbladet. Men kommunen vil gerne forklare om deres generelle politikker og procedurer. Noget af kritikken fra familien går på, at det virker som om Fredensborg partout ønsker at bruge sine egne ungeboliger i stedet for andre døgntilbud. – Allerede i 2003/2004 begyndte vi at arbejde med et alternativ til de tungere anbringelsestyper som fx døgninstitutioner. Vi havde fundet ud af, at det ofte ikke var hensigtsmæssigt at tage dem ud af deres lokale miljø, fx væk fra forældrene, som jo er det, de altid vil have, også når kommunen engang trækker sig ud. Vi synes, vi kan se, at unge, der sendes væk, mens de er i behandling, havner i et hul, når de kommer hjem. Og vi har rigtigt gode resultater med den strategi. En anden del af kritikken fra forældrene går på, at fem timers kontaktpersonordning langt fra er nok for en pige, hvor VISO har påpeget, at der er brug for et bosted med massiv daglig voksenstøtte. – Vi har i ungeboligerne en relativt høj personaledækning, Kontaktpersontimerne svarer på ingen måde til det faktiske antal professionelle voksenkontakttimer om ugen. Fx har

vi faste medarbejdere, der fungerer som bostøtter, og mange af de unge får også behandling som fx psykologtimer. Så regnestykket vil ofte se helt anderledes ud, når man tæller det hele med. Når Ankestyrelsen går ind og beder jer om at revurdere jeres afgørelse, er det så ikke mærkeligt, at I derefter gør det stik modsatte af, hvad der er intentionen i Ankestyrelsens pålæg til jer? – Igen vil jeg ikke kommentere den konkrete sag. Men når vi får sådan en henvendelse fra Ankestyrelsen, så går vi selv i tæt dialog med Ankestyrelsen om indholdet i sagen og de faglige vurderinger, der ligger bag vores afgørelser. Familien kritiserer jer for, at den ikke har været inddraget i statusrapporter og handleplaner. Er der sket en fejl ift. den inddragelse, som loven påbyder? – Jeg tror ikke, der findes tilfælde i vores kommune, hvor loven ikke holdes. Det giver ikke mening at arbejde med unge, der ikke er inddraget. De – og forældrene – skal og bliver inddraget både i handleplaner og i statusrapporter. Men der kan være vanskeligheder i samarbejdet med forældrene og sager, hvor det er rigtigt svært at få lov til at hjælpe de unge. Det er rigtigt sjældent, at det ikke lykkes at fastholde en dialog, men hvis folk ikke vil mødes med os, så kan vi ikke gøre noget. Der er situationer, hvor det er virkeligt vanskeligt, og hvor familierne ikke vil samarbejde, siger Bente Hovgaard.

Brug af billeder

Billeder af bygninger eller brugere? Mange af LOS’ medlemmer står i overvejelserne i denne tid: Skal vi skifte billederne af vores bygninger ud med billeder, der viser vores aktiviteter med børnene, de unge og de voksne? Af journalist Kirsten Holm-Petersen

vis man havde klikket sig ind på opholdsstedet Haugårdhus’ hjemmeside en dag i april, havde man set de obligatoriske billeder af bygningerne forfra, fra siden og indefra. Men går man ind på siden i dag , så vrimler det med billeder af børn, unge og voksne i aktivitet. De klatrer, sejler, snakker, ordner biler – og en enkelt ung pige stråler af stolthed med sin studenterhue på. Leder af Haugårdhus, Kim Simonsen, der i øvrigt – og i denne sammenhæng lidt tilfældigt – er formand for LOS, fortæller, at det er en bevidst strategi at bruge flere billeder på opholdsstedets hjemmeside. – Vi vil gerne vise, hvad Haugårdhus står for. Vores aktiviteter og vores glæde. Og det gør man meget oplagt med billeder. Selvfølgelig har vi haft sådan nogle langhårede snakke om, hvorvidt vi skulle det. Men vi har ikke fået en eneste negativ reaktion på vores nye linje, fortæller Kim Simonsen. Mange andre af LOS’s medlemmer står i de samme overvejelser. Fordi teknologien er til det. Fordi de gerne vil markedsføre sig selv bedre overfor deres kunder både på hjemmesiden, med brochurer og i andet informationsmateriale. Fordi vi alle sammen tager langt flere billeder i dag end tidligere, og det derfor er blevet en naturlig måde at vise, hvem vi er, og hvad vi laver. Og fordi offentliggørelse af billeder er blevet

en integreret del af især de unges hverdag – på Facebook, på YouTube og i mange andre sammenhænge.

Samtykke fra forældrene Langt fra alle opholdssteder, botilbud og skolebehandlingshjem har taget skridtet så fuldt ud som Haugårdhus. På opholdsstedet Boserup, der er godkendt til børn og unge mellem 12 og 18 år, har de ansatte ifølge leder Tine Larsen i et stykke tid drøftet det at bruge billeder af børnene og de unge, når de som planlagt skal have lavet nyt materiale om opholdsstedet. – Vores målgruppe, altså børnene selv, vil gerne. Nogle af forældrene er mere tøvende. Jeg selv er meget usikker, både juridisk og etisk, fortæller Tine Larsen. Da Haugårdhus i foråret besluttede sig for at lægge billeder på nettet, sendte opholdsstedet et standardbrev ud til alle forældre, hvor de bad om et skriftligt samtykke til at måtte bruge billeder

af børnene eller de unge enten som situationsbilleder eller portrætter på opholdsstedets hjemmeside, velkomstfolder, nyhedsbrev eller andet eksternt, informativt materiale. Man har samtidig medsendt en række etiske regler om brugen af billeder, blandt andet at man aldrig vil vise billeder, der er krænkende, og at et samtykke til hver en tid kan trækkes tilbage. – 14 ud af de 15 forældrepar gav tilsagn. De unge over 18 år har vi bare spurgt, hvordan de havde det med det. De var ligeglade. Studenten

Michelle Thomsen er en af de unge fra Haugårdhus, der ikke har noget imod at optræde på opholdsstedets hjemmeside.

Gi’ LOS • 3-2011

Foto: Nils Rosenvold

brug af billeder

Etiske regler om brug af billeder

Kim Simonsen vil gerne have, at billederne viser, at det er godt, at børnene er på Haugårdhus. var vildt glad for at komme ind og ligge på hjemmesiden, fortæller Kim Simonsen.

En ting er jura – en anden etik. En række institutioner har på deres hjemmeside lagt etiske retningslinjer eller regler for brugen af billeder. En af de første – måske dén første – var børnehaven Vingesuset i Vanløse, hvis regler er blevet brugt som udgangspunkt af mange institutioner:

Et ja er et ja På Haugårdhus er holdningen – helt overordnet – at man tager et forældretilsagn eller et ungetilsagn for pålydende. – Selvfølgelig skal vi da tænke over, om der er nogle, der er autoritetstro og bare siger ja. Og vi har da talt om, hvorvidt vi som opholdssted sælger os selv på bekostning af nogle andre. Men vores holdning er grundlæggende, at det ikke er synd for de unge, der er hos os. Det er godt, at de er her hos os – det vil vi gerne vise, siger Kim Simonsen. At målgruppen på stedet kan betyde noget for, om man offentliggør billeder af brugerne, ved leder Jette Jensen fra Lille Stokkebjerg. På Lille Stokkebjerg bor unge, der ifølge godkendelsen blandt andet er »kriminalitets- og misbrugstruede og har svært ved at agere socialt acceptabelt i samfundet.« Hjemmesiden er stort set renset for personbilleder, og punktet »motiver i hverdagen« indeholder interiørbilleder uden mennesker. – Det er egentlig ikke en bevidst strategi, at vi ikke har billeder af de unge. Vi har indenfor det sidste år fået systematiseret vores indhentning af samtykker fra forældrene. Men vi fornemmer, at de unge godt kan være lidt splittede. På den ene side er de jo børn endnu, selvom de for eksempel er 17 år, og kan godt lide at blive fotograferet. Men på den anden side har vi jo unge, der er kendt af politiet, og hvis moral nok siger dem, at de ikke skal ’prale’ af at være hos os, siger Jette Jensen.

Billederne skal være de rigtige Lille Stokkebjerg har ikke haft fokus på billeder den seneste tid – al opmærksomhed har gået på at professionalisere dokumentationen af opholdsstedets aktiviteter, blandt andet via akkrediteringen. Man vurderer, at det er dér, kommunerne bedst kan fås i tale. Men stedet er samtidig i en proces, hvor der skal udarbejdes nyt materiale, hvor billeder vil snige sig ind. – Det skal gøres samstemt med de unge. Vi skal i dialog med de unge, og billederne skal være de rigtige. Og jeg vil hele tiden tænke på, om de unge selv kan overskue konsekvenserne ved at blive brugt. Også selvom de siger ja, fortæller Jette Jensen.

Gi’ LOS • 3-2011

1. Fotoet skal vise noget om børnehaven eller den pædagogiske aktivitet. 2. Fotoet må ikke kunne opfattes ydmygende/krænkende på barnet eller dets pårørende. 3. Fotoet må ikke kunne skade barnet nu eller på længere sigt. Der må for eksempel ikke bruges fotos, hvor man kan se barnets kønsdele. 4. Der skal tages hensyn til familiens religion og kultur. 5. Der skal stå på hjemmesiden, at billederne ikke må bruges i andre sammenhænge. 6. Forældremyndighedsindehaveren skal give skriftlig tilladelse til, at der må bruges billeder med deres børn på. 7. Hvis der bruges portrætbilleder og lignende, skal der gives tilladelse til hvert enkelt foto fra forældremyndighedsindehaveren. 8. Hvis barn eller den pårørende ønsker det, skal fotoet fjernes omgående. 9. Leder eller souschef skal give tilladelse til alle billeder, der anvendes. 10. Alle skriftlige tilladelser til brug af foto ophører ved evt. lederskift og skal derefter genfornyes. 11. Tilladelsen kan til enhver tid skriftligt trækkes tilbage. Direktør i LOS, Geert Jørgensen, opfatter Vingesusets regler som et godt udgangspunkt for, at man drøfter billedetik de enkelte steder. – Det bedste er at lave sine egne etiske regler i bestyrelsen og får dem drøftet både med brugere og pårørende. På den måde sikrer man, at ens egne etiske regler harmonerer med stedet og målgruppen, siger han.

brug af billeder

Hvad siger loven om brugen af billeder? Af journalist Kirsten Holm-Petersen

Straffeloven § 264 d »Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.« Straffelovens § 264 d handler om billeder, uanset hvor de publiceres. En videregivelse anses for »uberettiget«, når den afbildede ikke har givet samtykke. »Private forhold« eller »omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden« kan indkredses på flere måder. Dels kan man se på tidligere domme, hvor ting som sygdom, private stridigheder, selvmordsforsøg etc. er blevet karakteriseret som private. Dels kan man se på, hvad persondataloven siger, man ikke må registrere uden samtykke: fx racemæssig eller etnisk baggrund, oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold etc. – Omstændighederne taget i betragtning – at man er anbragt på et opholdsted, botilbud eller skolebehandlingstilbud, som en socialt iværksat foranstaltning - må betragtes som »private forhold« eller »omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden«, siger advokat Lene Diemer, der de seneste 12 år har været juridisk rådgiver for mange LOS-medlemmer. Advokat Lene Diemer har ikke

i sin egen praksis haft sager, hvor LOS-medlemmer har været under anklage for – eller er blevet dømt for – uberettiget brug af billeder, og hende bekendt har der ingen domme været om dette.

Persondataloven Persondataloven omfatter blandt andet behandling af personoplysninger ved hjælp af elektronisk databehandling. Offentliggørelse af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger – derfor gælder persondataloven for offentliggørelse af billeder på hjemmesider. Der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internettet uden samtykke. Derfor vil det altid bero på en konkret vurdering. Datatilsynet har offentliggjort råd og retningslinjer, men det er op til de enkelte dataansvarlige at træffe beslutningen. Her er den firkantede fortolkning af disse: • Portrætbilleder: Kræver som udgangspunkt altid et samtykke. • Situationsbilleder: Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke, hvis de er harmløse. Den afbildede må ikke med rimelighed kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Hvad betyder det så for billeder af børn, unge og voksne på opholdssteder, botilbud og skolebehandlingshjem? Kontorchef i Datatilsynet, Lene Andersen, er ikke meget for at give

meget håndfaste retningslinjer for noget, der i sidste ende – og i en eventuel klagesag – er et skøn. – Lige så snart, du kommer i tvivl, så få et samtykke, siger hun. Jurist i LOS, Anna Marie Carstens, udtaler om brugen af billeder: »Situationsbilleder er, som nævnt i artiklen, som udgangspunkt lovligt at offentliggøre uden samtykke. Som leder af et opholdssted og botilbud er det dog vigtigt at huske, at persondataloven beskytter personfølsomme oplysninger mod at blive offentliggjort uden samtykke. Hvis man kan genkende en person på et situationsbillede, som bringes i sammenhæng med en artikel om for eksempel anbragte børn, vil man kunne aflede af billedet, at personerne derpå er anbragte, hvilket er en personfølsom oplysning. Derfor skal man bede om samtykke fra forældremyndighedshaver! Det samme gælder for voksne på botilbud eller i dagtilbud, samt elever på specialskoletilbud. For voksne skal der indhentes samtykke fra den voksne selv eller eventuel værge, mens det for børn og unge er forældremyndighedshaver, der skal give samtykket«.

Gi’ LOS • 3-2011

Akkreditering danmark

Akkreditering af vær – det giver et fælles Af Kvalitetskonsulent Mette Munch-Petersen, Akkreditering Danmark

æresteder kan nu arbejde med en kvalitetsmodel og blive akkrediteret i regi af Akkreditering Danmarks »Standard for Væresteder«. Væresteder er specielle i denne sammenhæng, fordi de ikke har tradition for at registrere og kontrollere, som det omkringliggende samfund, men er karakteriseret ved at være et fristed for brugerne og for at have mange frivillige tilknyttet. Kvalitetsmodeller, dokumentation og akkreditering kan derfor have særlige udfordringer på et værested. Vi har talt med to væresteder, der er indgået i arbejdet med kvalitetsmodellen for at opnå akkreditering. Vi spurgte, hvordan det har været at arbejde med kvalitets- og akkrediteringsmodellen på deres væresteder, og hvad stedet, medarbejder, frivillige og brugere kan få ud af det? Susanne Mathiesen, souschef i Jydepotten i Grindsted og Sharon Parker, leder af Fedtekælderen i København, har arbejdet med akkrediteringen på deres væresteder.

De gode tilbud Jydepotten blev akkrediteret i februar 2011. »Arbejdet med akkreditering har bevirket, at vi i Café Jydepotten er blevet skarpere på vores tilbud, fordi vi har fået vores tilbud grundigt diskuteret«, siger Susanne Mathiesen. »I processen oplevede vi, at nogle af vores tilbud er gode, mens

Gi’ LOS • 3-2011

andre er forældede og irrelevante for brugerne. Nu er tilbuddene blevet tilpasset brugernes behov, og der er gjort op med, at Jydepottens medarbejdere og frivillige ikke bare gør tingene på grund af kutymen, men at de nu gør det, fordi tilbuddene er relevante og gennemarbejdede. Samtidig er der kommet større fokus på, hvor vi skal bruge kræfterne i fremtiden, og hvilken vej vi vil gå.«

Et fælles udgangspunkt Fedtekælderen er i processen med at beskrive deres tilbud ud fra standarden inden de endeligt ansøger om akkreditering. De var allerede i gang med at beskrive deres værested, da de fik muligheden for at deltage i akkrediteringen. »For os er det superspændende, lærerigt og givtigt at arbejde med akkreditering«, siger Sharon Parker. »I Fedtekælderen har det givet en god ramme at beskrive værestedet under, idet det har givet et fælles udgangspunkt. På den baggrund kan vi lettere justere og prioritere vores tilbud på langsigt og i hverdagen. For eksempel hvis brugergruppen ændres med tiden. Desuden har det gjort, at vi har overvejet og formuleret, hvad vi mener med for eksempel tavshedspligt i praksis eller hvordan det gode møde med en bruger er«, fortæller Sharon. »Det har været usagt, men formuleringen giver et fælles udgangspunkt.« Denne fælles ramme har Jydepotten også oplevet.

»Det er lettere for nye frivillige og medarbejdere at komme ind i gruppen, og det er blevet lettere at arbejde sammen for medarbejdere og frivillige, fordi der er fælles fodslaw om tilbuddene og de diskussioner, akkrediteringsprocessen har afstedkommet. På den måde har alle et fælles udgangspunkt for samarbejdet og en større forståelse af hinanden. Med de planlagte evalueringer, kan vi se frem til masser af spændende diskussioner af vores tilbud i fremtiden«, siger Susanne.

Planlæg og skab mening! Værestedsområdet har ikke tradition for at arbejde med kvalitetsmodeller. Så for at få en god proces og et godt resultat er det nødvendigt at afsætte de nødvendige ressourcer til arbejdet med akkreditering, da det kan være en tidskrævende proces. ’Hvis processen planlægges grundigt, og det bliver prioriteret, kan man, som Jydepotten har haft det, få en god proces med god energi og et godt resultat. Det kan mærkes hos vores brugere, frivillige og medarbejdere’ siger Susanne. Sharon pointerer, at akkreditering i høj grad er brugbart som ledelsesværktøj, der kan beskrive de fælles rammer, men det skal give mening for det enkelte sted, som det har gjort for Fedtekælderen. Ellers bliver det blot unødvendigt bureaukrati. »For mig var akkreditering en ramme, der gjorde, at jeg fik overblik. Arbejdet kan åbne for nogle diskussioner, og man får løbende øje på, hvad der skal beskrives, så man får

Akkreditering danmark

resteder CAKU AKU udgangspunkt!

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvik

ter for Akkreditering ogCAKU KvalitetsUdv det fælles udgangspunkt at arbejde ud fra, og som man kan justere sine tilbud efter«, siger Sharon.

Værdi for medarbejder, frivillige og brugere »I Fedtekælderen er det en god proces for medarbejdere og frivillige, fordi arbejdets rammer sættes i fællesskab. Herved taler medarbejdere og frivillige i højere grad med én

stemme, så de bedre kan stille sig til rådighed for brugerne. Brugerne vil forhåbentligt på sigt have glæde af, at vi er blevet tydeligere i forhold til hvad vi tilbyder«, uddyber Sharon. Afslutningsvis siger Sharon: »Man kan lade sig akkreditere, hvis man vil have en meningsfuld ramme at beskrive sine tilbud ud fra. For os har det været det værd«.

Et værested, der netop har startet sin akkrediteringsproces Miniinterview med Ulrik Jensen, leder af værestedet Den Blå Viol, der i maj 2011 startede akkrediteringsprocessen på en opstartssamling for væresteder under Blå Kors. Vi stillede ham et par spørgsmål om hans forventninger.

Hvorfor har I valgt at blive akkrediteret? Der er to grunde. Den ene er, at Blå Kors som organisation er gået ind i arbejdet med, at alle deres steder skal arbejde med akkreditering. Jeg har hørt, at det er en proces, der sikrer kvalitet og udvikling. Så ved at beskrive hvad vi gør, bliver vi klogere på os selv, men får samtidig nogle redskaber til at arbejde mere målrettet med at udvikle organisationen. Den anden grund er, at vi gerne selv vil se på, hvordan vi kan forbedre vores funktioner. Det giver en mulighed for at se ind i organisationen og samtidig blive mere skarpe på, hvad vi faktisk kan tilbyde. Men jeg ser også en udfordring i at få både medarbejdere og frivillige involveret i processen. Hvilken værdi tror du, akkrediteringen kan give jeres organisation? Jeg kan forstå, at det kræver et stort stykke arbejde at blive akkrediteret. Når vi bliver akkrediteret er det ikke kun et dokument, som skal arkiveres i skrivebordsskuffen. En væsentlig værdi ved akkreditering er for mig at se, at det er en proces, som har til hensigt, at vi bliver mere bevidste om, at vi gør det, vi siger, vi gør. Det skaber mere fællesskab i organisationen og giver os en læring i forhold til de ting, vi gør og vores ydelser. Samtidig giver det os en større bevidsthed omkring vore værdier. Tingene skal gerne hænge sammen. Muligvis finder vi ud af, at der er nogle ting, vi skal ændre på hen ad vejen. Det betyder også meget, at vi ikke kun gør det for vores egen skyld. I sidste ende skulle det gerne komme vore gæster og brugere til gavn.

Kvalitetsprojekt 20082011 – Kvalitet på væresteder

Center for Akkreditering og Blå Kors Danmark, Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde har i samarbejde med CAKU og Akkreditering Danmark gennemført et kvalitetsprojekt i perioden 2008-2010. Formålet var at udvikle en kvalitetsstandard på værestedsområdet og derigennem sikre og udvikle stedernes kvalitet fagligt, organisatorisk og brugeroplevet. Projektet har været støttet af Socialministeriet. 13 væresteder fra de tre organisationer har deltaget aktivt i udviklingen og afprøvningen af akkrediteringsstandarden for Væresteder. Flere steder er allerede akkrediterede og flere steder er begyndt at arbejde med standarden og kvalitetsarbejdet.

Mere information om akkreditering og kvalitetsmodellen – kontakt Akkreditering Danmark Akkreditering Danmark har regi i en selvstændig socialøkonomisk Fond, som har til formål at give sociale tilbud en mulighed for at arbejde med kvalitet på en relevant og berigende måde. Der er Standarder for Døgntilbud for børn og unge, Botilbud for voksne, Skoletilbud, dagtilbud og Væresteder. For mere information eller kontakt: info@akkreditering.dk eller på 70 23 77 88 eller gå ind på vores hjemmeside www.akkreditering.dk.

Gi’ LOS • 3-2011

sikring af data

Foto: colourbox.com

Er I klar til det digitale samfund?

Af Cristian Biro, Key account manager Tryg

idligere var brand og indbrud de værst tænkelige materielle skader, der kunne overgå institutioner, men i takt med samfundets udvikling er helt nye risici opstået. Computeren er en integreret del af hverdagen i de fleste institutioner. Den er nøglen til institutionens identitet og drift, og det er her, de fleste regninger betales. Derfor tilbyder LOS medlemmer en softwareforsikring og en netbanksforsikring gennem Tryg.

De moderne risici Det digitale samfund gør livet nemmere, men det rummer også nogle nye risici, som kan have mange forskellige forklædninger, og som i værste fald kan sætte en institution ud af spillet i flere uger. Udenlandske bander, der har specialiseret sig i at hacke sig ind i virksomheders netbanker, er en ny trussel at forholde sig til. Et totalt it-nedbrud er en anden. Fælles for de to typer af digitale skader er, at de kan få store økonomiske konsekvenser for institutioner, hvis de ikke har en forsikring, der dækker. Derfor er det en god idé at gennemgå forsikringerne for at se, om institutionen er sikret tilstrækkeligt til at møde det moderne it-samfund.

Risikoen ved netbank I modsætning til private konti dækker bankerne ikke tab i forbindelse med hacking af institutioners netbanker. At sikre sig mod den slags digitale indbrud kan være forskellen på liv og død, da det kan have store konsekvenser for de enkelte institutioner i form af manglende evne til at udbetale løn og betale regninger. Medlemmer med en

Gi’ LOS • 3-2011

erhvervsforsikring gennem Tryg er automatisk sikret mod netbanksindbrud op til 3.000.000. kroner.

Tab af data kan koste dyrt De fleste kender det sikkert. Man møder op om morgenen og tænder for computeren som en del af den faste rutine. Men intet sker, og data kan være forsvundet. Det kan skyldes strømafbrydelser, manglende køling eller tilfældige stød og slag, og ofte gør manglende sikkerhedskopier skaden endnu større. Data er usynlig kapital, og det kan blive dyrt og tidskrævende for en institution at genskabe. Trygs softwareforsikring dækker ved datatab og gendannelse af data. Forsikringen indeholder også en online backup-funktion, der på en nem og overskuelig måde sørger for at sikkerhedskopiere vigtige filer.

Brug den almindelige sunde fornuft Mange skader kan helt undgås, hvis man bruger sin sunde fornuft, og her giver Tryg et par gode råd til, hvordan man minimerer risikoen for hacking af netbanken eller it-nedbrud: • Husk at sikre it-systemerne med tilstrækkeligt stærke adgangskoder, der regelmæssigt ændres. • Tal med pengeinstituttet om sikkerhedsregler for elektroniske kontooverførsler – og overhold reglerne. • Hav ikke mere end ét sæt koder til netbanken. Koderne skal opbevares, så uvedkommende ikke har adgang til dem. • Sørg altid for at have opdaterede versioner af anti-virus programmer installeret på alle institutionens pc’er. • Indfør interne regler for download fra internet og brug af e-mail. Installér eventuelt filtre.

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen – Vi kender området! Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp, pædagogisk beskrivelse og udvikling • Dokumentation og resultater • Branding • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat TIL LOS-medlemMER Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANDRINGSPROCESSER I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. AKKREDITERING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

Kontakt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 3-2011

70x110 Forældre/coaching 06-2011_70x110 LOS 09/08/11 13.37 Side 1

Forældresamarbejde “Det er aldrig for sent”

Mindfulness i din hverdag

• Få nye værktøjer til samarbejdet med forældrene. • Særligt fokus på de forældre som selv er omsorgssvigtet og på hvad der er vi kan forlange af dem som forældre. Kurset består af oplæg, video, og træning. 2 dages kursus. Max 12 deltager. Ellen Naldal (MPF) Pris: 2.250 kr/pr. deltager.

Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Supervision – Coaching. Naldalhus har mange års erfaring med supervision til opholdsteder. Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison. Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision.

Læs om kurserne på

Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter. Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset. Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt. Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker. Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser. Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142. Botilbud Oasen § 108. Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt. Fonden Specialskolen ”Spirilen”. Erhvervsskolen ”Skruen”. Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS. Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick. Ledige pladser: 1 på Familiecentret Ll. Nørremark - 1 på Oasen - 1 på Friheden. Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

Gi’ LOS • 3-2011

kom Til TemADAg

NYE MULIGHEDER I MØDET MED ADHD Et menneske med en ADHD-problematik kan have svært ved at overskue og planlægge sin dagligdag. Symptomerne kan stå i vejen for kontakt til omverdenen, der kan opleve personen som hyperaktiv og impulsiv. Også professionelle kan let komme til at opfatte de kognitive svigt som udtryk for personlige svagheder, manglende samarbejdsvilje og mangel på viljestyrke. På Granhøjen har vi i mange år arbejdet med mennesker med ADHD–problematikker, og vores erfaring er, at vi ved at møde disse mennesker med et både kognitivt og relationelt perspektiv kan gøre samarbejdet begribeligt og meningsfyldt for alle berørte. Undervisere cand.psych.aut. Kari Birkeland og cand.psych.aut. Betina Evald. Dato Torsdag d. 17. nov. kl. 8.30-16.00 Sted Rørmosegård, Annebjerg Str.4-6, 4500 Nykøbing Sj. Pris 1500,- plus moms (forplejning inkluderet) Tilmelding Tlf. 5993 2301 eller kursus@granhojen.dk Yderligere oplysninger på www.granhojen.dk AnDre kUrSer 2011 21. sept. Stemmehøring i narrativ praksis 6. okt. Konflikthåndtering i socialt og pædagogisk arbejde 12.-13. okt. Borderline-behandling i narrativ praksis 3. nov. Temadag om Granhøjen

lÆS mere På www.grAnhojen.Dk

MILJØTERAPEUTISK TILBUD

Gi’ LOS • 3-2011

...konsulentvirksomhed med omtanke

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning Kerneydelser: • Introduktion og bistand til ansøgning om akkreditering • Organisationsanalyse og -udvikling • Udvikling af nye tilbud og ydelser • Evaluering og resultatopsamling

Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Få et uforpligtende tilbud... Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

Konflikter er en del af hverdagen – brug for hjælp til konflikthåndtering? Center for Konfliktløsning er specialister på området. Vores konfliktkonsulenter, undervisere og mæglere har erfaring fra praktisk konfliktløsning på arbejdspladser, bosteder, institutioner, skoler, foreninger og boligområder. Vores kurser er for alle, og vi skræddersyr efter behov. Som eksempler kan vi nævne oprettelse af konfliktråd for personale og beboere inden for socialpsykiatrien, uddannelse af ungemæglere, kurser for ansatte i stat og kommuner. Vi er et non-profit center baseret på medlemskab. Center for Konfliktløsning er værd at kontakte • Hvis du selv vil på kursus i konfliktløsning • Hvis du vil være ungemægler • Hvis din arbejdsplads har brug for praktisk konflikthåndtering • Hvis I vil forebygge optrapning af konflikter, vold og magtanvendelse Kontakt: center@konfliktloesning.dk eller tlf. 3520 0550 Fordelsaftale med LOS: 10% rabat på den aktuelle dagspris.

www.konfliktloesning.dk

Gi’ LOS • 3-2011

2,6 millioner danskere ved ikke, at de søger nyt job. Aktiver de bedste kandidater. De fleste er i job og har ingen planer om at flytte sig. Lige indtil den dag, de bliver tændt af en ny job mulighed, som pludselig frister, mens de surfer på et af deres fore trukne websites, bladrer avisen igennem eller ser TV.

Mød dem, hvor de alligevel kom mer forbi. Gennem mere end 100 mediepartnere, med over 2,6 mil lioner unikke brugere pr. måned*, sørger vi for, at jeres jobannoncer er synlige på relevante nyheds og branchesites, i aviser og på TV. Udover, selvfølgelig, på jobzonen.dk.

Brug Jobzonen som en stærk råd giver og HRpartner. Rekrutter de bedste kandidater gennem vores effektive medienetværk, der hen vender sig til både aktivt jobsøgende, og til dem der ikke lige vidste, at de søgte nyt job.

Aftal et møde, der kan gøre jeres rekruttering bedre. Book på jobzonen.dk/erhverv eller ring 33 95 90 00 * Kilde: Gemius Explorer brugertal. Gi’ LOS • 3-2011

Brug for hjælp?

Ejendom nær Mariager til salg

Hvorfor ikke bruge energien og tiden på det I er gode til? Alt for mange sidder alene og kæmper med de administrative opgaver. Vi kan hjælpe jer med lønanvisning, bogføring, fakturering, budgetter, regnskaber og alle øvrige administrative opgaver. Ønsker I yderligere information om hvilken hjælp vi kan tilbyde, er I velkomne til at kontakte os. Læs mere på vores hjemmeside: www.domuscura.dk eller ring 61 42 37 25

11 værelser, 4 køkkener, 3 badeværelser. Fællesrum, Værksted, Garage. Se mere på : www.kvottrupgaarde.dk www.Robinhus.dk/50716 Med venlig hilsen Per Hansen Hemvej 16 9550 Mariager 98550109

Priser og deadlines for annoncering

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

er 2009

andLingStiLbud

Udviklingscemi nar i LOS

i Gi’LOS 2011

side 21

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Annoncestørrelse Mål B:150mm, H:230mm 1/1 side 1⁄2 side B:150mm, H:110mm 1⁄4 side B: 70mm, H:110mm

• septem b

Pris Kr. 2.195,Kr. 1.295,Kr. 725,-

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted. side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

teder, bOtILbUd

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 1.3. 2 10.05. 1.6. 3 10.08. 1.9. 4 10.11. 1.12. Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

Gi’ LOS • 3-2011

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 11/03/10 09.22

2010 side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

-ti dens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i ng

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ

www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 3-2011

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting... RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr. Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr. I alt, hjemmeside:

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer. Bestil en gratis demo og se, hvor let det er at komme i gang.

4.800,- kr.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde. Tilret- udføres efter Dansk lovgivning. slag om vores arbejde, der har været på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her harvist Vi støtter allerede man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov. Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger. Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

Gi’ LOS • 3-2011

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

JOURNAL DIGITAL PLANLæGNING OPføLGNING DOkUmeNTATION effekTmåLING HvAd virKer? Samler alt omkring behandlingen ét sted

sæt fokus på resuLTAT- OG effeKTMåLiNG – gør det med journal digital.

Her får i præcis og vigtig viden takket være de særlige checklister, som ingen andre evalueringssystemer kan tilbyde bedst til effektmåling og kvalitetssikring Journal Digital er et suværent system til effektmåling og kvalitetssikring. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer. 2000 tilfredse brugere Journal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlingsinstitutioner og i 50 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter. prøv selv journal digital i praksis Ønsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning. Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer.

KONTAKT Henrik Milting Gath gath@journaldigital.dk tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

Læs Mere på www.jOurNALdiGiTAL.dK Her KAN du bL.A. OrieNTere diG OM sysTeMeTs MANGe MuLiGHeder, Læse OM HvOrdAN MAN KOMMer bedsT frA sTArT OG dOwNLOAde eN brOcHure.

Gi’ LOS • 3-2011

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 3-2011

Få store rabatter med SKI aftalen

8043

Telefoni og bredbånd

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi udgangspunkt i jeres behov og ﬁnder den helt rigtige løsning for jer. Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kommunernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

8043 SKI annonce A4.indd 1

18/02/10 12.52

Gi’ LOS • 3-2011

”Effektiviser’ din økonomiafdeling” Mangler I det store overblik? Går der for meget tid med budgetter? Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger? Er I trætte af administration og tørre tal? Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det? Vil I have daglig professionel økonomisk sparring? Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk Fonden VITA – Hollændervej 2 – 6000 Kolding – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 3-2011

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger en rocksTjerne? Nej. Det kræver, at du møder os. Vi ved, at pensionsordninger kan være svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og bruge vores mangeårige viden om markedet til at rådgive dig ordentligt. Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags kan ikke klares med en kendt skuespiller – uanset hendes formidlingsevner. Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

Gi’ LOS • 3-2011

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER • • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Graﬁsk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

Græsted Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 3-2011

Når hverken for meget eller for lidt er godt nok.

Der er mange aspekter at tage højde for, når du har en privatejet institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 3-2011

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 3-2011

odense@kpmg.dk

Gi’ LOS • 3-2011

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 3-2011

Stor erfaring i regnskaber og rĂĽdgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og fĂĽ en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte fĂ¸les kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogfĂ¸ring og lĂ¸n fĂĽr I et bedre overblik over Ă¸konomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

r e g i s t r e r e d e storegade 4

r e v i s o r e r

4780 stege

rev@hagesgaard.dk

tlf. 55 81 54 60

www.hagesgaard.dk

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: â&#x20AC;˘ SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ&#x2026;DE â&#x20AC;˘ EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ&#x2DC;SNINGER â&#x20AC;˘ Ă&#x2026;RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE â&#x20AC;˘ STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER â&#x20AC;˘ HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK !

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 3-2011

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING Ny adresse Advodan Lyngby

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse Det er med stor glæde, at jegFra kan kontor orientere i Jylland til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samkontor sammen med og kunne træffes på arbejde med Advodan Lyngby. Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdsfølgende adresse:

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed andre private, der løfter sociale, udannelsesAdvodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig elsesmæssige opgaver. bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, derKgs.Lyngby, driver større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 sådanne tilbud, de typisk er engagerede, og betjeningda af kontorets klienter inden for flere påhitsomme mail: kaho@advodan.dk og desuden andre fagområder, herunder købsted. og Det prøver dygtige og har hjertet påbl.a. rette jeg at uændret mobilnummer 21 81 18 96 salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Birgitte Brøbech leve op til. lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-

Jylland

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter.

Advokat, ph.d.

og mediator Jeg lægger vægterhvervsrådgivning på et tæt samarbejde og på at ydeCa. enhver personpriseret, mv. anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne lig, engageret og kompetent rådgivning.

Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Boesvej 1 endnu videre udstrækning at udvikle mit ADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Gi’ LOS • 3-2011

T +45 60 18 77 27 F +45 86 57 77 28

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet? Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed. Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Gi’ LOS • 3-2011

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 3-2011