Gi' LOS Marts 2011

Nr. 1 • 18. årgang • marts 2011

Gi‘ LOS

Husk Land Generalfor smøde og 4.-5. april! samling

LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Hjemtagelse: Lyset for enden af tunnelen er forsvundet side 24

I LOS kæmper vi for jer og med jer side 4

Hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlæg side 10

Fokus på kvalitet giver appetit på mere side 28

Geert Jørgensen, direktør i LOS

anmarks dårlige økonomi efter finanskrisen – hvis den da er overstået – har sat sine tydelige spor på det sociale område. Men det er ikke bare opbremsningen i de kommunale udgiftsstigninger og skattestoppet, der har skylden for de dramatiske nedskæringer, vi for tiden ser på det specialiserede socialområde. Som LOS i flere omgange har sat fokus på, blandt andet her i Gi’LOS, er det meget uklart og uigennemskueligt, hvad der er foregået med den kommunale økonomi efter kommunalreformen. Hvor mange penge, der efter reformen er flyttet fra centrale og administrative udgifter og over på udgifterne til forebyggelse og anbringelse af udsatte og handicappede børn og unge og foranstaltninger for udsatte og handicappede voksne, er der i virkeligheden ikke nogen, der har et klart overblik over. Derfor har LOS da også i mange sammenhænge efterlyst en gennemgribende analyse af udgiftsudviklingen. Selv socialminister Benedikte Kiær udtalte til Gi’LOS i september 2010 om et af elementerne bag stigningen, at: »Vi har jo fået en undersøgelse fra revisionsvirksomheden Deloitte, der slår fast, at der er nogle problematiske forhold, bl.a. i forhold til taksterne. Den undersøgelse viser klart, at der er brug for at kigge området igennem. For ja, der har været udgiftsstigninger, men det er svært præcist at slå ned på, hvad det er, der pengemæssigt har tordnet derudad. Det ved vi ikke præcist, og det skal vi arbejde videre med.« Benedikte Kiær fortsatte: »Der har været noget uigennemsigtighed i forhold til netop dette overhead i kommunernes priser, og alt peger på, at problemet er, at vi skal have større gennemskuelighed på takstområdet. Hvad det er for takster, der arbejdes med, hvordan de er sat sammen, og hvordan udviklingen i dem har været.«

Gi’ LOS • 1-2011

Leder

...der er et stort behov for, at der iværksættes en grundig undersøgelse af den økonomiske udvikling siden kommunalreformen...

Om taksterne sagde Benedikte Kiær: »Deloitterapporten er for mig tydelig nok til at slå fast, at der ikke er tilstrækkelig gennemskuelighed på området, når det gælder taksterne og takstudviklingen. Og det skal vi ind og kigge på.« Desværre ser det ikke ud til, at der sker noget. LOS udsendte i januar sammen med otte andre organisationer en opfordring til socialministeren om at sætte et rejsehold til at kulegrave området for udsatte børn og unge. Socialministeren henviste i sit svar til, at hun nedsatte en ekspertgruppe, der skulle følge op på Barnets Reform, men der er fra medlemmer af ekspertgruppen udtrykt uenighed med ministeren om, hvad det egentlig er ekspertgruppen skal se på. Ifølge artikler i dagbladet Politiken mener socialministeren ikke, at arbejdsgruppen direkte skal kontrollere kommunerne. Men det er blandt andre Bettina Post, formand for Socialrådgiverforeningen, uenig i. Hun er bekymret for, at kommunerne ved at sværge til lokale løsninger svigter børnene, og hun vil have sine kolleger i ekspertgruppen til at holde øje med kommunerne. »Mange af os i gruppen kender temperaturen på indsatsen. Vores viden om de spareplaner, kommunerne sprøjter ud for tiden, skal bringes ind til ministeriet«, fastslår Bettina Post. I LOS bakker vi op om, at ekspertgruppen skal forholde sig til den aktuelle virkelighed og de nedskæringer, der sker i kommunerne, men vi fastholder stadig, at der er et stort behov for, at der iværksættes en grundig undersøgelse af den økonomiske udvikling siden kommunalreformen på hele det specialiserede socialområde.

Læs i dette nummer

28 34

I LOS kæmper vi for jer og med jer

Åbent brev til Socialministeren

Hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlæg

Kort nyt fra LOS

Juranyt

Hvad er der los?

Skolelederårsmødet 2011

Praksisfagligt netværk for skoleledere

Historisk tilbageblik på døgnområdet fra en afgået »LOS bestyrelsesarbejder«

Hjemtagelse: Lyset for enden af tunnelen er forsvundet

Fokus på kvalitet giver appetit på mere...

ISO-certificering – kvalitet og SFI har blandt andet ført til en ny afdeling

Opholdssteder starter nyt uddannelsesinitiativ

Det Blå Rocktog på sporet igen!

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 1 • 18. ÅRGANG • MARTS 2011 Udgiver LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2011 Se annoncepriser mv. side 50. Forside: Solhaven i Farsø – læs side 24.

ISSN 1398-3539

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2011

LOS’ strategiske valg

I LOS kæmper vi for jer og med jer – om LOS’ strategiske valg i en krisetid Af Sekretariatsleder Sigrid Fleckner

jemtagelser, manglende efterværn, besparelser, ledige pladser. Ordene for det som vores medlemmer oplever lige nu er mange, og der kæmpes ude på stederne for at få tingene til at hænge sammen. Der er pres på fra flere sider. Kommunerne sparer og undlader at anbringe børn, unge og voksne. Efterværn bevilges ikke og hjemtagelser sker i stor stil. Politikerne siger på den ene side, at de udsatte borgere skal have den hjælp de har krav på, men samtidig er de handlingslammede i forhold til at kunne skride ind overfor kommunerne, der prioriterer økonomi frem for borgerne på grund af det kommunale selvstyre. I medierne kæmpes om overskriften for hvordan udsatte borgere sikres det bedste liv. Bliver det kommunernes version, der kunne lyde »børn og unge længst muligt i eget hjem«, der løber af med sejren? Eller bliver det den anden historie, der lyder »ude godt, hjemme ikke«.

» 4

For jer som medlemmer kan det synes som kampen mellem David og Goliat, men i LOS oplever vi, at det nytter at kæmpe. Med denne artikel ønsker vi at fortælle, hvilke tanker vi har om strategien for kampen og hvilke tiltag, vi har gjort eller tænker at gøre for at påvirke situationen. De niveauer vi arbejder i forhold til kan inddeles på følgende måde: • Politisk niveau – Ved at vi søger at påvirke ministre, folketingspolitikere, og embedsmandsapparatet • Kommunalt niveau – Ved at vi søger at påvirke de øvre politiske og forvaltningsmæssige lag i den enkelte kommune, hvor der er problemer • Medlemsniveau – Ved at vi går ind i de enkelte sager, herunder er bisidder i møder med kommunerne • Interesseorganisationsniveau – Ved at vi blandt andet forholder

...i LOS oplever vi, at det nytter at kæmpe...

Gi’ LOS • 1-2011

os offensivt i forhold til KL’s udmeldinger på området • Mediemæssigt – Ved at vi søger at påvirke, hvordan området som sådan og især de private tilbud omtales i medierne Det kan illustreres med modellen på næste side. I forhold til de konkrete indsatser kan man sige, at vi arbejder på tre fronter: Den ene handler om at påvirke udviklingen i udbud og efterspørgsel på pladser på medlemsstederne. Det andet handler om at påvirke driftsbetingelserne for medlemmerne, herunder takstfastsættelserne ude i de enkelte kommuner. Det tredje handler om at påvirke, hvordan den ydelse vi leverer opleves af vores omverden.

Påvirkning af udbud og efterspørgsel For så vidt angår udbud og efterspørgsel har LOS taget aktivt del i debatten om, hvad stigningerne på det specialiserede socialområde bunder i. Det skyldes, at KL og kommunerne begrunder de store besparelser, vi ser lige nu med, at der har fundet store stigninger sted. Samtidig er udlægningen fra KL og kommunerne, at stigningen især skyldes, at leveran-

LOS’ strategiske valg

Interesseorganisationer

pressen

sekretariat

medlemmer

ministerier og embedsmænd

kommuner folketingspolitikere

dører af sociale ydelser, herunder private opholdssteder og botilbud, har hævet prisen. LOS mener ikke alene, at det er et stort samfundsmæssigt problem, at vores allermest udsatte borgere udsættes for så store forringelser, men også at det er et problem, at det udlægges som om de private skulle hæve taksten uden en saglig grund. Fakta er nemlig, at ingen reelt har kunnet forklare, hvad stigningerne skyldes. LOS mener for eksempel, at KL ikke har taget højde for, at der lige nu er tale om store årgange af unge. Alt andet lige giver det en formodning for, at der vil være flere unge i antal, der har behov for en indsats. Derudover har flere kommuner ændret den måde, de konterer på, og lovgivningen har blandt andet betydet, at også indirekte udgifter i højere grad fremgår af de relevante konti. Kommunerne har for eksempel

efter kommunalreformen hævet det overhead, de indregner i taksten, når de sælger pladser til hinanden. Det er ligesom de private tilbuds betaling for tilsynets udgifter, der belaster anbringelseskontiene, mens indtægterne flyttes over i den store kommunekasse. Det statslige tilskud til de dyre enkeltsager er gradvist blevet nedsat, og efter kommunalreformen har kommunerne lagt et stort overhead ind i taksterne for de tidligere amtsinstitutioner. Endelig er lønningerne på det specialiserede område, som for alle andre områder, steget betragteligt i de senere år. De nævnte faktorer har også en betydning for stigningen på det specialiserede socialområde. LOS har derfor fremlagt egne tal, der ikke viser en stigning ud over hvad, der måtte forventes på baggrund af udviklingen i antallet af børn og unge samt de normale lønstigninger. Det har

LOS kastet ind i debatten uden, at KL eller andre har kunnet tilbagevise det, som LOS peger på. Socialminister Benedikte Kiær udtaler da også til Gi’LOS (Nr. 3, september 2010), at »Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans«. LOS’ indspark har helt klart nuanceret debatten og gjort, at kommunernes ensidige fortælling om årsagerne til takststigningerne ikke har stået alene. I det fortsatte arbejde om stigningerne arbejder LOS politisk på, at der iværksættes en grundig undersøgelse af, hvad stigningerne på specialområdet egentlig bunder i. Et andet tiltag i forhold til udbud og efterspørgsel har været, at LOS i efteråret iværksatte en undersøgelse af hjemtagelser og flytninger af børn og unge. LOS ønskede med undersøgelsen at synliggøre, at der er kommuner

Gi’ LOS • 1-2011

LOS’ strategiske valg

TEMA: ØkOnOMi på AnbrinGELSESOMråDET

Socialminister benedikte kiær:

Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans Foto: Bastian andersen

men udgifterne er steget. spørgsmålet er blot, hvad der er årsagen, fastslår socialminister Benedikte kiær i dette interview. Hun vil satse på gennemsigtighed og kvalitet i arbejdet med udsatte og anbragte børn. Af Stig Andersen, journalist

ocialminister Benedikte Kiær vil ikke deltage i det kor, der i debatten om samfundets udgifter i forbindelse med udsatte og anbragte børn omtaler denne gruppe som en stadig større belastning for samfundet. »Jeg mener ikke, at de anbragte børn er en større belastning«, fastslår

socialministeren i dette interview med Gi’ LOS. »Jeg mener tværtimod, at man skal holde op med at tale om det specialiserede socialområde som en gøgeunge. Det er jo det, nogle af kommunerne har været ude at sige, og det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det handler om børn, nogle er handicappede, andre er ofre for omsorgssvigt, og de har brug for hjælp. Det er jo ikke situationer, disse

børn selv har bedt om at være i, og så har vi som samfund pligt til at give dem den nødvendige hjælp«, siger Benedikte Kiær. Den stadigvæk forholdsvis nye socialminister er havnet for bordenden i et af de budgetmæssigt tungeste ministerier i en periode, hvor ikke mindst kommunernes økonomi er under hårdt pres, bl.a. på grund af de sociale udgifter. Den betrængte økonomi er dog ikke en situation, der får Benedikte Kiær til at ryste på hånden, når det handler om, hvad der skal til, for at samfundet løser de opgaver, der er på det sociale område. Igen og igen slår hun fast, at det eneste,

loven skal holdes Men debatten om udsatte og anbragte børns belastning af økonomierne rundt om i kommunerne raser. Bruger vi for mange penge på anbragte børn? »Der er jo sket en udgiftsvækst gennem de senere år. Samtidig hører vi, at der sådan set ikke er flere anbragte børn end tidligere. Men vi hører også om nogle institutioner og om nogle takster, hvor der ikke er gennemskuelighed. Og vi hører om, at indsatsen og resultaterne i forhold til anbragte børns situation og frem-

Gi’ LOS • 3-2010

Gi-LOS-3-10.indd 4

der hjemtager børn og unge udelukkende for at spare penge, hvilket stærkt påvirker efterspørgslen på pladser hos vores medlemmer. LOS offentliggjorde undersøgelsen i januar i form af et katalog med 68 konkrete sager, hvor det synes at være kommunernes økonomi og ikke børnene tarv, der har dikteret beslutninger om hjemtagelser eller flytninger af udsatte børn og unge. Undersøgelsen blev omtalt i flere medier, og Socialministeren meldte allerede dagen efter offentliggørelsen, at hun ville bede Ankestyrelsen undersøge kommunernes hjemtagelser af anbragte børn og unge. Undersøgelsen vil omfatte 100 sager og ligge klar i efteråret 2011. LOS er sikker på, at undersøgelsen vil vise mange sager, hvor kommunerne har hjemtaget børn og unge i strid med reglerne. Med ministerens undersøgelse har vi vundet en stor sejr i forhold til at få belyst kommunernes praksis. En analyse der forhåbentlig vil bidrage til, at kommunerne i mindre grad kan hjemtage børn og unge, der er

der dur i dette arbejde, er: Kvalitet i indsatsen.

Gi’ LOS • 1-2011

tidsmuligheder godt kunne være bedre. Her er det ekstremt vigtigt, at der er kvalitet i den indsats, der gøres. Ligesom det er ekstremt vigtigt, at vi overholder den lovgivning, der er på området.« Lidt mere præcist, hvad er det i lovgivningen, du tænker på? »Lovgivningen på området er meget klar. Er der et barn, der lider under omsorgssvigt, så skal der gribes ind. Og det skal være uden hensyntagen til økonomien. På det område er loven meget klar, og ud over, at det altså er mennesker, vi taler om, så vil kommunerne, hvis de ikke sørger for

at sætte ind med den rigtige og den nødvendige hjælp, få problemerne tifold tilbage på et senere tidspunkt. Dette arbejde er jo ikke kun et spørgsmål om, at kommunerne går ind og redder et menneskeliv, det er også et spørgsmål om, at de ikke senere i børnenes voksenliv får nogle andre problemer, som de så bliver nødt til at forholde sig til.«

Hvad er det, der tordner derud ad? Hele økonomi-debatten går jo meget på, at der har været en udgiftseksplosion på området. Er det også for dig en kendsgerning? »Vi kan se, at udgifterne er steget. For mig handler det her om, at vi får set på vigtigheden af at give børnene de rigtige tilbud, og at vi som samfund griber ind i rette tid. Det er korrekt, at der fra kommunerne har været meget fokus på udgiftsvæksten, men det er altså rigtig, rigtig vigtigt, at vi kommer ud så tidligt som muligt og med den rigtige støtte og hjælp. Det er det, der gavner både barnet og kommunens økonomi på sigt.« Men stadigvæk kører debatten jo omkring »udgiftseksplosionen«, at det er blevet dyrere? »Vi har jo fået en undersøgelse fra revisionsvirksomheden Deloitte, der slår fast, at der er nogle problematiske forhold, bl.a. i forhold til taksterne. Den undersøgelse viser klart, at der er brug for at kigge området igennem. For ja, der har været udgiftsstigninger, men det er svært præcist at slå ned på, hvad det er, der pengemæssigt har tordnet derudad. Det ved vi ikke præcist, og det skal vi arbejde videre med.«

Gi’ LOS • 3-2010

10/09/10 13.27

Det er den snak, der er om, at kommunernes overhead kan være den

Gi-LOS-3-10.indd 5

i et vellykket forhandlingsforløb hos vores medlemmer.

Driftsbetingelserne for medlemmerne i kommunerne En del kommuner har i forbindelse med efterårets budgetudmeldinger pålagt de private opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud at reducere budgetterne, så taksten kan reduceres. Det til trods for at kommunernes forpligtelse alene er at påse om pris og kvalitet hænger sammen, i forhold til den målgruppe som det enkelte sted modtager. Ved at pålægge besparelser går kommunen reelt ind og bestemmer serviceniveauet. Noget som klart alene er op til anbringende kommune at tage stilling til i forbindelse med de konkrete anbringelser. For LOS har det været ekstremt vigtigt at gå ind i disse sager, fordi de forringer medlemmernes drift og selvstændighed i forhold til hvilken ydelse, man ønsker at levere. LOS’ medlemmer skal kunne levere den ydelse, de ønsker, til den pris det koster. Medlemmerne må så på

Socialminister Benedikte Kiær udtalte til Gi’LOS (Nr. 3, september 2010), at »Meget af kommunernes snak om en udgiftseksplosion er ritualdans«.

10/09/10 13.27

sin side naturligvis nøje overveje sammenhængen mellem pris og kvalitet og deres evne til at konkurrere med andre tilbud i forbindelse med kommunernes køb af pladser. Men kommunerne skal ikke gennem deres tilsynsbemyndigelse udhule indholdet og økonomien på vores steder. LOS har været gået ind i disse sager ved at kontakte de øverste forvaltningsmæssige og politiske lag i de kommuner, det har handlet om, og blandt andet stillet dem til ansvar for med hvilken hjemmel, de har pålagt reduktionerne. LOS har også taget kontakt til Socialministeriet over tre omgange, og ministeriet har præciseret hvad kommunerne opgave er i udøvelsen af tilsynet. Præciseringer der dog efter LOS’ opfattelse kunne have været mere skarpe. LOS har informeret via nyhedsbreve om sagen og indkaldt medlemmerne til netværksmøder i berørte kommuner, samt deltaget som bisidder i konkrete sager. LOS må på nuværende tidspunkt

LOS’ strategiske valg

LOS opleves i dag som en troværdig part på det sociale område

desværre konstatere, at flere kommuner ikke vil tage Socialministeriets udmeldinger til efterretning og fortsætter med at pålægge de private reduktioner i budgettet. I disse kommuner arbejder LOS for tiden med at se på med hvilke midler vi kan få stoppet, hvad LOS mener, er i åbenbar strid med reglerne på området. På trods af at vi oplever, at nogle kommuner fortsætter deres ulovlige praksis, så oplever vi, at kampen trods alt har medført ændringer i nogle kommuner. Derudover er Socialministeriet og Folketinget blevet gjort opmærksom på, hvordan visse kommuner forvalter deres tilsyn. LOS forventer, at det bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende regelsæt på området, på en måde, der vil være til gavn for vores medlemmer.

Synliggørelse af medlemmernes ydelser LOS opleves i dag som en troværdig part på det sociale område. Det gælder især også i forhold til kvalitetsudvikling af området, hvor blandt andet akkreditering omtales på positiv vis i omverdenen. Det målrettede og systematiserede arbejde med at udvikle og benytte kvalitetsmodeller er med til at differentiere os fra det offentlige, og synliggøre os private aktører som noget helt særligt. For LOS er det, som et led i vores strategi, derfor vigtigt at holde fast i at udvikle os – ikke mindst i en krisetid. LOS og CAKU er derfor også nu gang i projekt »Hvad virker«, som skal styrke fokus på resultater og effekter, og gennem inddragelse af praksis, forskning og uddannelse medvirke

til at gøre tilbuddene til udsatte børn, unge og voksne endnu bedre. Projektet forventes at køre over fire år, og indledes med et seminar efter sommerferien. LOS oplever i omverdenen en stor interesse for det udviklingsarbejde, vi laver. Det gælder også »Hvad virker«, hvor både politikere og embedsmænd har ønsket at vide mere om det. LOS har haft flere møder med Socialministeriet om projektet, og Socialministeriet har på den baggrund valgt at støtte projektet økonomisk, ligesom projektet har fået tilsagn om støtte fra Bikubenfonden. Der arbejdes videre på at få yderligere midler til projektet. Ved fortsat at arbejde med kvalitetsudvikling, er vi ikke alene med til at sikre at vores udsatte børn, unge og voksne får en kvalificeret indsats, når de er hos os jer medlemmer. Vi er også med til at sikre de private tilbuds troværdig og berettigelse i

forhold til omverdenen samt synliggøre, at de private tilbud er en vigtig bidragsyder af udviklingen på området – ja faktisk er vi svære at undvære!

Ingen reelt har kunnet forklare, hvad stigningerne på det specialiserede socialområde skyldes.

Gi’ LOS • 1-2011

Åbent brev til socialministeren

Åbent brev til Socialministeren... Dansk

LOS

Socialrådgiverforenin

Børn & Familier

HK/Kommunal

FADD

ForældreLANDSforenin

gen

TABUKA

Børnesagens Fællesråd

Åbent brev til socialministeren og Folketingets Socialudva lg

Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9 1211 København K Telefon 72 48 60 00 Fax 72 48 60 01 Email: sl@sl.dk

Girokonto 402-3951 Ref. Dok.nr.

ASA/lh 746126

17. januar 2011

Hvordan går det med udsatte børn, unge og familier? - Vi har brug for et rejse hold Som repræsentanter for tidligere anbragte, for foræ ldre til anbragte børn og unge og for dem, der arbe jder med udsatte børn, unge og familier er vi dybt bekymrede over de kom munale besparelser i børn e- og familieindsatsen. opfordrer til, at der blive Vi r sat gang i en grundig kortlægning af området. Indsatsen overfor udsa tte børn, unge og familier er under pres på grund kommunalpolitiske og af økonomiske prioriteringer. Det fremgår både af de kommunale sparekataloge r, af flere undersøgelser , af Ankestyrelsens opgø relser og af dagspressen. Eksemplerne på bekymren de konsekvenser af prioriteringerne er mange; 

Mere end 1.000 børn kom mer ikke i skole i længere perioder eller modtager slet ikke unde rvisning. En kommune indfører en såkaldt ”kaskademodel, ” som kort fortalt betyder, at børn og unge , der har brug for særlig støtte, bliver ”sat et trin ned”, så de hver for sig skal have et billig ere tilbud.  Børn og unge bliver flyttet fra anbringelsesst eder uden, at deres behov har ændret sig.  Der er en stigende tend ens til, at 15-årige ”hjem tages” fra et anbringelsessted og anbringes på ”eget værelse” med mere eller mindre støtte.  Det er blevet sværere - og nogle steder umuligt - at bevilge kontaktperson til unge og ivær ksætte efterværn. Nogl e steder venter unge i mere end et år på at få en kontaktperson, liges om mange unge får afbrudt igangværende efter værnsforløb. Disse unge kommer til at stå på egne ben som 18-årige uden det netværk, som andre unge har. Det sker på trods af forsk ningsmæssig dokumentatio n for betydnin gen af efterværn og for, at hjemmeboende 19-å rige klarer sig langt bedre end udeboende.  Der er eksempler på 16-årige, som lever på gaden efter, at kommunen har flyttet dem fra deres anbringelsessted, og på unge der for eksempel i november får at vide, at. 1. januar skal de flyttes fra det sted, hvor de har tilbra gt en del af deres opvæ kst, uden at de på forhånd er inddraget eller har fået at vide, hvor de så skal bo.  Ifølge Ankestyrelsen falder antallet af nye beslu tninger om anbringelse af børn og unge forts at markant. Dertil komm er, at Børns Vilkår siden 2008 har hjulp et omkring 200 børn med at forblive anbragt, fordi kommunen vil flytte dem mod dere s ønsk  Adskillige døgninstit e. utioner og opholdssteder for børn og unge nedlægges, hvorved der både kommer til at man gle specialindsatser og væsentlig og nødvendig specialviden. 

den menhæng med adoksal set i sam pler tager roligende og par beskrevne eksem her Udviklingen er foru De . prirm” l e ”Barnets refo deringer, men ska netop ikrafttrådt i socialfaglige vur eksperiment, lovgivning eller et socialpolitisk er lign hverken afsæt i Det . syn alvorydelig risiko for økonomiske hen mært tilgodese indebærer en bet drejer sig om. nemtænkt, og som det gen , er e ilier ikk fam som e og for de børn, ung lige konsekvenser man serne og for, at at udvikle indsat for t ove sen forringes. Men lse for beh sat tåe ind fors at n fuld ude Vi har gere, satser, der er billi t et perspektiv i søger at finde ind muner har for kor er i besparelser, som tryk, at en del kom stærkt kritisable det er vores ind er lutt bes d me og der . tarv s net bestræbelserne og bar lovens bogstav strid med både børn, unge rdan det går de moder naturligvis, hvo l må rgs de spø i et omfang, der gen den æg får ndl e ikk gru n Det tte, me es opfattelse har brug for stø Der er efter vor ov. og familier, der beh fae og ded e agligt begrun d disse børn, ung svarer det socialf konkret sker me ersøge, hvad der grund til at und milier. rejsetigt arbejdende nedsætter et hur hvad at Ankestyrelsen et for at afdække, råd om af ing Derfor foreslår vi, de tage en kulegravn har for børnene, hold, som skal fore sker, og hvilke konsekvenser det efølg en sættes det ned rfor der hvo at , r, ere ske der endvid e kan ilier. Vi foreslår et, og dels løbend unge og deres fam forberede arbejd kvalildet, som dels kan tilstrækkelige og sikres, at der er af gruppe til rejseho tå det n bes rda bør hvo pen lag til, gegrup komme med fors e og familier. Føl et. udsatte børn, ung senter på områd res ficerede tilbud til inte lige kel for de fors repræsentanter nødvenet haster. Det er gningen af arbejd prioriteringer, dering, at overvå serne af de lokale ven Det er vores vur læn sek på kon r og overblik ove e og familier digt, at vi får et berørte børn, ung fatale både for de i. inden de bliver nom øko kommunernes gere sigt også for Venlig hilsen

Bettina Post iverDansk Socialrådg forening

Benny Andersen ne Socialpædagoger

Per Støve HK/Kommunal

Kim Simonsen LOS

Alice Sørensen ForældreLANDSforeningen

yhn Tine Theker Str n FADD – Foreninge stiaf Danske døgnin

Gitte Kirkeby Børn & Familier

Bente Nielsen TABUKA

Geert Jørgensen llesråd Børnesagens Fæ

tutioner

Gi’ LOS • 1-2011

Åbent brev til socialministeren

Ministerens svar...

Gi’ LOS • 1-2011

Nyt fra LOS

Kort nyt Hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlæg

en 12. januar udsendte LOS et case-katalog med en beskrivelse af medlemmernes oplevelser i forbindelse med 68 sager, hvor unge mellem 13 og 28 år enten blev hjemtaget eller flyttet fra et opholdssted eller botilbud. Case-kataloget var et forsøg på at sætte kød og blod på nogle af de skæbner, der gemmer sig bag kommunernes dagsorden om at nedsætte udgifterne til det specialiserede socialområde. Umiddelbart er der to ting, som særligt kendetegner disse historier. Den ene er, at afgørelsen om hjemtagelse eller flytning ofte kommer helt uventet. Ifølge stedernes oplevelser har: · afgørelsen i stort set alle sager været i modstrid med den gældende handleplan, der indeholder fortsat anbringelse, udviklingsmål m.v. · der ikke ligget ny viden, undersøgelser eller lignende til grund for nogen af afgørelserne. · kommunen i en tredjedel af sagerne ikke talt med eller hørt den unge inden afgørelsen · kommunen i 40% af sagerne ikke oplyst den unge om vedkommendes klage- eller ankemuligheder Et andet kendetegn er, at mange af sagerne handler om ophør eller ændring af udslusning eller efterværn. Disse unge kommer ofte til at stå på egne ben uden det netværk, som andre unge har. Det sker oven i købet på trods af forskningsmæssig

Gi’ LOS • 1-2011

dokumentation for betydningen af efterværn og dokumentation for, at hjemmeboende 19-årige klarer sig langt bedre end udeboende. Det er ubegribeligt, at kommunerne efter ofte at have brugt flere millioner kroner på et anbringelsesforløb overhovedet kan finde på mere eller mindre at smide de unge ud til en usikker tilværelse på eget værelse eller i et opgangsfællesskab med en begrænset støtte. Ud fra en cost-benefit vurdering må det alene af økonomiske grunde være langt mere fornuftigt, at anbringelsen afsluttes i et planlagt forløb med passende udslusning og efterværn, således at så få unge som muligt tabes på gulvet. Udsendelsen af case-kataloget skabte stor opmærksomhed i medierne, og udover omtale i Jyllands-Posten var Geert Jørgensen både i Radioavisen, P1 morgen, TV2 Nyhederne og TV2 News og senere i P1 orientering. Case-kataloget blev sendt til socialminister Benedikte Kiær og til Folketingets Socialudvalg med en opfordring om, at Ankestyrelsen burde gennemgå de seneste 100 eller 200 sager om hjemtagelser eller flytninger, og allerede næste morgen udsendte socialminister Benedikte Kiær en pressemeddelelse, hvori det hed: Socialminister Benedikte Kiær har i dag bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse af kommunernes hjemtagelser af anbragte børn og unge. »Jeg kan ikke acceptere, hvis kommuner hjemtager børn og unge ude-

lukkende for at spare penge og dermed ikke giver den støtte, som de har behov for. Derfor har jeg bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse af kommunernes hjemtagelsessager, så vi kan få klarhed på området. Det er helt centralt, at børn og unge får den støtte, de har behov for« siger socialminister Benedikte Kiær. Ankestyrelsens undersøgelse skal omfatte omkring 100 sager, og Ankestyrelsen skal bl.a. vurdere, hvorvidt kommunerne har truffet den rette afgørelse ved at hjemtage barnet eller den unge fra anbringelsesstedet. Herudover skal det undersøges, om kommunerne har haft en samtale med barnet eller den unge, inden der blev truffet afgørelse om hjemgivelse, og om kommunen har vejledt barnet eller den unge i mulighederne for at klage over kommunens afgørelse. Undersøgelsen skal omfatte sager fra både 2010 og 2011, hvilket giver mulighed for også at følge implementeringen af Barnets Reform. Undersøgelsen vil ligge klar i efteråret 2011. LOS vil fortsat følge udviklingen omkring hjemtagelser og flytninger nøje. Hjemtagelser og flytning af udsatte unge – et partsindlæg kan hentes på www.los.dk > Publikationer.

Nyt fra los

Kort nyt

Næste nummer

Gi’LOS nr. 2, 20 11 udkommer i starten af juni. Deadline er 10. maj

Klage- og ankemuligheder LOS har udarbejdet tre korte vejledninger om reglerne om beboeres og elevers klageog ankemuligheder i Servicelovens og Folkeskolelovens regler. De tre vejledninger er målrettet til henholdsvis opholdssteder, botilbud og skoletilbud og gennemgår, hvordan medlemmerne kan hjælpe elever eller beboere med at klage over afgørelser, der er imod deres interesse eller velfærd. Vejledningerne kan hentes på www.los.dk > Dokumenter.

det spec ialisered e socialom råde og ko mmunerne

Landsmøde 2011 OBS – Husk at registrere ledige pladser hver måned Som nævnt under omtalen af Dialogmøderne er det alt for få medlemmer, der husker at opdatere, at de har ledige pladser. Registreringen under »ledige pladser« gælder en måned, hvorefter den udløber automatisk. Fremover vil medlemmerne hver måned modtage en opfordring på e-mail om at tjekke deres registrering på hjemmesiden med henblik på at sikre, at man står registreret under »Ledige pladser«.

Landsmødet 2011 afholdes den 4. og 5. april på Vingstedcentret. Årets tema er »Det specialiserede socialområde og kommunerne«. Vi har i år prioriteret at inddrage kommunernes forvaltningschefer frem for den landspolitiske vinkel. Program og link til elektronisk tilmelding findes på www.los.dk.

La nd sm ød e 4.-5. apr il 20 11

Generalforsamling 2011

Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Landsmødet den 4. april kl. 15.30. Kandidater til valg til bestyrelsen anbefales at indsende en kort beskrivelse af deres opstillingsgrundlag til sekretariatet. Det er dog ikke et krav for opstilling, da det er muligt at stille op på selve generalforsamlingen.

Antal steder med ledige pladser februar 2011

Antal 426

Heraf med ledig plads(er) 131

Ledig plads i % 31 %

Botilbud og familiebehandling

179

33 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

48 25 678

4 7

8% 28 %

Medlemssteder i alt

648

192

30 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da nogle medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 1-2011

Nyt fra LOS

Kort nyt Til 179 medlemmer på Christiansborg Jeg inviteret jer på 2 ugers erhvervspraktik på et bosted eller en valgkreds, der ligger specialskolen i den længst væk fra jeres bopæl.

Kære alle i DK Lad os nu stå samm en om at skabe nogle fantastiske tilbud til der går politik og økono børn & unge – uden mi i beslutningerne. at Hilsen en bekymret

Uddrag af postkort-teksterne, som kan ses på www.los.dk

Indspark fra Tørdokkene på Udviklingsseminaret Bestyrelsen har på de seneste bestyrelsesmøder haft fokus på tilbagemeldingerne fra arbejdsgrupperne på Udviklingsseminaret i efteråret. Der var en række fælles træk i de mange tilbagemeldinger, og bestyrelsen har på baggrund af disse udpeget nogle fokusområder for bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen har fokus på fire hovedområder: • Kvalitet, herunder akkreditering, projekt »Hvad virker«, forskning • Central tilsyns- og godkendelsesinstans • Dialog med kommunerne, herunder kontakt til de regionale Kommune Kontakt Råd • Synliggørelse, herunder udvikling af hjemmesiden, målgrupper, søgemuligheder og gode historier Desuden indeholder forslagene fra arbejdsgrupperne en række forslag, som vil blive forsøgt indarbejdet i LOS’

Hjort Frederiksen Væk vores politikere. Penge til forebyggel se så dette ikke ender galt. Til LOS At få flyttet ansvar og økonomi fra komm uner til stat. spørgsmålet. Hvord Det er nok noget af an skabes der lighed svaret på /retfærdighed på anbrin gelsesområdet. Væk Hjort Frederiksen - Penge til forebyggel se – ellers ender det helt galt. Åbent brev til Folke tinget At protektionismen bloms

trer hæmningsløs i den offentlige sekto r. Til LOS At kommunerne fortsæ tter med at anbring børn & unge – Vi skal kvalitet & branding overbevise

dem med

Større opholdssteder Kvalitetspres. Tidsp res på grund af dårlig økonomi. Socialministeren Christ iansborg Besparelserne på områ det som rammer både de unge og os på ophol dsstederne. At dokumentere at vi har en berettigels e. Til beslutningstager e At holde fast i at forske

llige mennesker har forskellige behov. Til Socialministeren , Regeringen At få centraliseret anbrin gelse af børn&unge således at det ikke kommuner ligger i de enkelte Den kommunale forval tning Økonomi – tilsyn – Sorø Kommune

arbejde. Arbejdsgrupperne kom også med forslag til medlemmerne, som LOS vil støtte op om. For eksempel at medlemmerne skal invitere lokalpolitikere og folketingsmedlemmer ud at se stederne. Bestyrelsen vil arbejde videre med materialet fra Udviklingsseminaret. Interesserede kan se samtlige tilbagemeldinger fra arbejdsgrupperne og indholdet i de postkort deltagerne skrev på udviklingsseminaret, hvis de går ind på www. los.dk > Aktiviteter > Udviklingsseminar.

samles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds.

Eksempler på støttemuligheder

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der ind-

Gi’ LOS • 1-2011

• En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser • Vedligehold af netværk Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå. For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

Nyt fra los

Kort nyt WWW.LOS.DK skifter udseende Fra april 2011 vil LOS’ nye hjemmeside gå i luften. Den nye side byder velkommen med et lækkert imødekommende design inspireret af LOS’ nye logo. Vi har i udviklingen af siden været taknemmelige for de mange input, der i årenes løb er kommet fra medlemmerne, og vi har bestræbt os på at gøre siden mere brugervenlig for alle brugere. I medlemmernes profiler vil der for eksempel være bedre mulighed for at beskrive sted, målgruppe og tillægsydelser. Vi glæder os til at introducere siden for jer på Landsmødet 4.-5. april 2011.

Dialogmøderne LOS afholdt i januar sine årlige Dialogmøder, hvor medlemmerne blandt andet har lejlighed til at høre, hvad foreningen har gang i, og debattere det med LOS’ formand Kim Simonsen og LOS’ direktør Geert Jørgensen. Der var i år indkaldt til 5 Dialogmøder rundt om i landet. På grund af meget lav tilmelding blev Dialogmødet i Region Midtjylland aflyst. På de fire Dialogmøder i det øvrige land var der i alt 274 deltagere. Samtlige oplæg og stikordsreferater af debatten kan læses på www.los. dk > Aktiviteter > Dialogmøder. Det viste sig på Dialogmøderne, at langt flere medlemssteder end der var registreret på www.los.dk har ledige pladser. I dagene, hvor der blev afholdt Dialogmøder, var 28 % af medlemmerne registreret med en ledig plads. De deltagende medlemmer blev bedt om at markere ved håndsoprækning, om de havde en eller flere ledige pladser. På de fire Dialogmøder varierede andelen af steder med ledige pladser fra 40 til 66 %. Medlemmerne med ledige pladser blev derfor opfordret til at gå hjem og tjekke, om de var registreret på www. los.dk under »Ledige pladser«.

LOS’ Kursuskalender MARTS 17. Personalejura 1 og 2, 2 dage, Sorø APRIL 14. Medicinhåndtering 2, 6 timer, Middelfart MAJ 6. Fokus på spiseforstyrrelser, 6 timer, Vejle 10. Administrative medarbejdere, 2 dage, Fangel Kro og Hotel 13 De stille børn på opholdsstederne, 6 timer, Middelfart 17. Skriv så det fænger - også på hjemmesiden, 6 timer, Middelfart Se flere aktiviteter på www.los.dk under Kurser

Gi’ LOS • 1-2011

JURAnyt

§§§§Juranyt§§§ Af Anne Mette Andersen og Anna Marie Carstens, LOS

edicinhåndtering

LOS har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen angående rettigheder og pligter for medarbejdere ansat på private sociale tilbud, som håndterer medicin for beboerne. Sundhedsstyrelsen har udtalt, at arbejde på private sociale tilbud ikke falder under sundhedslovgivningen, som for eksempel arbejde på plejehjem gør. På plejehjem fungerer sundhedslovgivningen sådan, at lægen ordinerer medicin, hvorefter medarbejderne på plejehjemmet fungerer som lægens medhjælp i udførelsen af medicinhåndtering og udlevering. På private sociale tilbud er det derimod et lokalt ledelsesansvar, at medicinhåndteringen sker korrekt. Lægen skal derfor ikke tilse, at den

enkelte medarbejder er kompetent. På de af vore steder hvor medicinhåndtering er en normal del af udførelsen af arbejdet, anbefaler Sundhedsstyrelsen dog, at man følger sundhedslovgivningen analogt. Der er ikke konkrete krav til den enkelte medarbejder, men Sundhedsstyrelsen har en forventning om, at medicinhåndteringen foregår som på plejeområdet, og man derfor har uddannede medarbejdere, til at håndtere medicinen. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er vanskeligt som medarbejder at håndtere medicin, såfremt man ikke er uddannet. LOS anbefaler, at medarbejdere som skal håndtere medicin, sendes på kursus i Medicinhåndtering. LOS udbyder løbende kurser heri.

Nye forpligtelser ved at have en fleksjobber ansat På baggrund af en netop afsagt Hø-

jesterets dom er der sket ændringer for ansættelse af medarbejdere i fleksjob. Dommen betyder, at fleksjobansatte medarbejdere altid har ret til overenskomstmæssige vilkår; også selvom der ikke er indgået en overenskomst. For LOS´ medlemmer, der har ansat en medarbejder i fleksjob, betyder det, at den fleksjobansatte medarbejder altid har ret til overenskomstmæssige vilkår. Selvom der ikke er indgået en overenskomst, vil den fleksjobansatte medarbejder alligevel have ret til vilkårene, og det kan faktisk betyde, at den fleksjobansatte kan få andre ansættelsesmæssige goder end de øvrige ansatte. Eksisterende kontrakter for fleksjobansatte bør snarest laves om, så de tager højde for de vilkår, der gælder for overenskomsten for området. LOS står selvfølgelig til rådighed, hvis der er spørgsmål til ændringen.

LOS anbefaler, at medarbejdere, som skal håndtere medicin, sendes på kursus i Medicinhåndtering.

Gi’ LOS • 1-2011

voksenudvalget

§ Hvad er der los? Af Anders Valeur, Voksenudvalget

i kender det alle sammen; en af de der dage hvor intet flasker sig, udfordringerne tårner sig op, man bliver magtesløs og har lyst til at banke hovedet ned i et bord bare for at kunne mærke sig selv midt i et øhav af uoverskuelighed. Man forsøger ihærdigt at samle sig sammen og famler efter energi på sin mentale hylde for at overleve sig igennem dagen, blokeret for udvikling af evner og kreativitet, hård presset og forfulgt af en stigende følelse af at befinde sig i en skyttegrav, hvor granaterne eksploderer om ørene på en. Man kan opleve sig selv udfordret af frygtfænomenet, der sløre tankerne, og det at bevare troen på et positivt resultat for alle, som man møder hver dag, er ikke altid let. Hvordan befrier man sig fra denne trældom? Det er der vist ikke en entydig opskrift på. Der findes mange bud på det, og det tror jeg hænger sammen med, at vi alle sammen oplever tingene forskelligt, er udfordrede på hver vores måde og udviklingsparate på hvert vores tidspunkt. Men vi lever i en tid, hvor mulighederne for selvdyrkelse og åndelig udvikling lader til at være ubegrænsede, en bevægelse som er taget til igennem det seneste årti og som de fleste er stødt på i deres hverdag som f.eks. coaching, livsstilsudsendelser, kurser i personlig udvikling, selvudviklingsbøger og blandt andet begreber som mindfulness og positiv psykologi. Fælles for alt dette er, at det er en opfor-

dring til at udvide bevidstheden og arbejde med begrænsende vaner, der til sammen kan stimulerer til at opdage personlige styrker og bruge dem som hovedkilde til at skabe sin virkelighed og blive nysgerrige på viden og nyskabelse. Vores udvidelse af bevidstheden fejer hen over kloden med forbløffende kraft. Vi er først ved at begynde at opdage den mangfoldighed af evner vi har, men ligesom en hvilken som helst færdighed må man koncentrere sig om den og udvikle den, hvilket ikke altid er nemt eller noget vi har tid eller overskud til. Mange oplever en hverdag, der er godt fyldt op af jordnære ting, man skal forholde sig til og fokusere opmærksomhedskraften på. Man kan ofte opleve, at når vi først for alvor bliver kastet ud i kaos og forvirring ændrer vi vores bevidsthedstilstand, tvunget til at vågne op og virkelig begynde at tænke over, hvad der sker. Det kræver stort mod at sætte spørgsmålstegn ved vores tilværelse og kultur – vores liv, vores overbevisninger og verdensanskuelse, men er den væsentligste del af processen med at udforske og udvide styrker og evner til at skabe den verden, vi møder. I Voksenudvalget forsøger vi at sætte spørgsmålstegn ved alt der bevæger sig indenfor voksenområdet og diskutere løbende en masse emner, som vi indsamler blandt medlemmerne. Vi byder altid alle henvendelser om dilemmaer og problematikker på voksenområdet velkommen. Vi er med til at komme med indspark til LOS’ initiativer, det

Anders Valeur. politiske arbejde og om hvordan LOS kan danne fællesskaber blandt medlemmerne. Vi udfordrer hinanden i udvalget i diskussionerne og betragter uenighed som et sundhedselement, hvormed nye tanker udveksles og deres muligheder virkeliggøres – med en forhåbning om noget landsdækkende og stort.

Gi’ LOS • 1-2011

Skolelederårsmøde

Lisbeth Zornig Andersen holdt oplæg...

Skolelederårsmøde 2011 Af Boris Jakobsen

koleudvalget i LOS havde med programmet for årets skoleledermøde forsøgt at flytte fokus fra områdets nuværende problematikker – hjemtagelser, krav fra kommunerne om generelle nedskæringer og de færre visitationer til de forskellige skoletilbud. Med oplæg af Lisbeth Zornig Andersen og Jens Arentzen blev der sat spot på, hvad der er med til at skabe forandringer, med til at flytte de unge mennesker fra A til B, med til at bevare det gode arbejde på skolerne og til at huske på at »det nytter«. Inge Damgaard fra UU Sydsjælland lagde for med en gennemgang af de ændringer, der er kommet på vejledningsområdet og om de muligheder skolerne har for at benytte sig af UU´s ekspertise og viden i forbindelse med de unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse / erhverv. Hun orienterede ligeledes om folkeskolelovens § 9 stk. 4 – der kunne bruges for nogle af eleverne på vores skoletilbud:

Gi’ LOS • 1-2011

Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54. Ligeledes er der mulighed for at bruge samme lovs § 33 stk. 4 - 7:

Stk. 4. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen. Stk. 5. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes

skolelederårsmøde

... og sammen med oplæg af Jens Arentzen blev der sat spot på, hvad der er med til at skabe forandringer.

mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole. Stk. 6. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. Stk. 7. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Efter frokosten tog Poul Nissen over og fortalte om hvilke forsknings modeller, der har været anvendt til dokumentation af undervisningens effekt – ud over nutidens PISA undersøgelser / sammenligninger – har der ikke været meget fokus på dette område – og slet ikke når talen falder på anbragte børn og unges undervisning på de private skoletilbud. Omkring ’effekt / virkning’ af en intervention / indsats (kunne være undervisning) fortalte han, at følgende faktorer har denne indvirkning:

Formen 15 % Forventninger 15 % Alliancefaktorer 30 % (kunne være læreren!) Klient faktorer 40 % Der blev spurgt ind til om de tilstedeværende skoleledere havde lyst til at medvirke til en undersøgelse af effekten af undervisningen indenfor området – og der var klar stemning for at dette var et nødvendigt tiltag – for at kommunerne stadig kan se fornuften i at lade eleverne undervises på vores skoletilbud.

Skoleudvalget.

Gi’ LOS • 1-2011

Skolelederårsmøde

Eftermiddagens sene oplæg stod Lisbeth Zornig Andersen for. Formanden for Børnerådet fortalte om sin egen opvækst og skoletid som anbragt – og hendes meget klare budskab var: Alle kan noget – grib det – sørg for at udvikle det! Hun pointerede på det kraftigste, at vi som fagfolk gerne måtte være mere ambitiøse ikke bare på egne vegne – men så sandelig også på de unges – det er vigtigt at spotte de unges spidskompetencer – og tage afsæt i disse – frem for de unges mangler. Det var et meget personligt indlæg, som er svært at referere, men jeg er sikker på, at alle blev klar over vigtigheden i at møde de unge, hvor de er – uden at være forudindtaget, fordømmende eller på anden måde være i opposition til vores elever, men være klar til at tilgive, være tilgængelig, prøve igen og igen – og igen – relationen opstår sjældent ved det første møde men ’rummet’ skal stilles rådighed af de voksne. Herefter var det tid til en tur i den smukke natur, en hurtig svømmetur – eller afslapning på værelset inden aftensmaden. – Og glædeligt at der blandt deltagerne var en, der havde lyst til at skabe glæde med guitar spil og sang. Jens Arentzen – skuespiller og instruktør – var nok kendt af de fleste – men efter at have fortalt / optrådt / spillet / ageret / instrueret og belært os alle sammen i 2 timer fredag formiddag – kendte vi alle meget mere til ham, hans opvækst og hvad der havde givet ham ’klikket’ til at være den han er i dag. Et meget personligt indblik i en ung mands udvikling fra at være utryg, fuld af uro, mistillid, traumatiseret, og hvad det var, der i mødet med hans ’forstyrrer’ (Erik Balling) havde givet ham tillid, ro, tryghed – og derigennem havde han opnået selvværd. Han kom ind på 3 faktorer der havde været vigtige for ham, i hans egen forvandling: 1. Det skal komme uventet fra én – • der har evnen til at forstyrre / stille spørgsmål • der har evnen til at ramme det emotionelle / følelserne 2. Hende / ham der lavede forvandlingen skal • kunne lide mig • have respekt for mig, for den jeg er 3. Vedkommende skal kunne flytte overbevisninger / adfærd

Gi’ LOS • 1-2011

Poul Nissen. UU-vejleder Inge Damgaard.

Vi fik alle lov til at tænke på den person, der havde haft denne indvirkning på os, der havde haft disse evner til at forstyrre os – på de tidspunkter i vores liv – hvor vi havde brug for at blive mødt og set. Et »indspark« til os alle om at huske på de vigtige personer i vores liv – og husk at sige det til dem – hvilken betydning de har/ har haft for os - mens de stadig er omkring os Sidste punkt på årets møde var en dialog imellem skoleudvalget og deltagerne. En del snak gik på skoleledernes vilkår, der er stor variation på de enkelte steder og det hænger meget sammen med om der er tale om ’rene’ dagbehandlingstilbud eller det er en intern skole i tilknytning til et opholdssted. Et emne som skoleudvalget vil forsøge at sætte fokus på i den nærmeste fremtid – bl.a. blev der efterlyst mail adresser på alle skoleledere / afdelingsledere på interne skoler så kommunikationen kunne blive optimeret Måling af undervisningens effekt – er ligeledes et fokusområde for skoleudvalget / LOS i den nærmeste fremtid. Deltagerne ville gerne inddrages mere i skole – undervisningsområdet – skoleudvalget kigger på mulighederne for en tættere dialog / nyhedsbreve ol. Deltagerne efterlyste flere netværk for skoleledere / lærere og skoleudvalget vil forsøge at skabe sig et overblik over hvor der er igangværende netværk og hvor der skal arbejdes for at få det. Jeg er sikker på at alle små 40 deltagere har haft et par berigende dage, hvor der nok har været højt til loftet i oplæggene, men også tid til egen refleksion og ikke mindst en god dialog med kolleger fra nær og fjern. Jeg skal til sidst på Skoleudvalgets vegne og af hensyn til næste års skoleplanlægning allerede nu invitere alle gode skolefolk til skolelederårsmødet 2012 – det bliver dagene – 27. og 28. januar i trekantområdet.

Skoleleder-netværk

Praksisfagligt netværk for skoleledere

Christine Antorini viste rundt på Christiansborg.

Af Boris Jakobsen, konsulent

ørste sæson for det praksisfaglige netværk for skoleledere blev afsluttet med et 2-dages arrangement. Det bød bl.a. på besøg og rundvisning på Christiansborg samt snak med Pernille Frahm(SF) og Christine Antorini(S), Powerty walk på Sundholmen med Per – overnatning på Sorø Storkro og formiddagen med tid til fælles refleksion og dialog om netværket. Netværket har budt på mange forskelligartede oplæg – fra den enkelte deltagers egen skoleverden til skolepsykolog, UU vejleder, kommunal tilsynsførende, Niels Egelund, Eigil Aagaard og ikke mindst Jan Alder, der hver gang har bundet dagene sammen med aktuelle og værdifulde input fra undervisningsverdenen. Fødslen af netværket – på skolelederårsmødet 2010 – var præget af entusiasme og vilje fra deltagerne side.

Der var lagt op til megen deltager aktivitet, som vi i bagklogskabens ulidelige klarsyn nok skulle have haft minimeret noget, det viste sig i hvert fald i løbet af året – at det var svært at fastholde den enkelte deltagers aktivitetsforpligtigelser. En del af netværkets intentioner – må vi erkende – ikke blev nået. Det er dog min klare opfattelse, at de deltagere der har været stand-

haftige og mødt flittigt op i hele forløbet har opnået: • Gode kollegiale kontakter / nyttigt netværk • Forståelse og indsigt i andres skoletilbud / undervisnings praksis • Oplevelse af og viden om – »jeg er ikke alene« • Oplevelse af ikke at være konkurrenter men en »farve på paletten«

Møde med Pernille Frahm og Christine Antorini.

Gi’ LOS • 1-2011

Skoleleder-netværk

Fragmenter af et his fra en afgået »LOS Af Arne Rasmussen, forstander Karise Ungdomshus

idligere medlem af: Bestyrelsen for LOS og bestyrelsen for Fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumentation samt Børne- og ungeudvalget. Nuværende medlem af Skoleudvalget.

’Powerty walk’ med Per – på Sundholmen.

Da LOS var lille Netværkets sidste 2 dages møde indeholdt blandt andet besøg i København og gav mulighed for at diskutere områdets udfordringer med 2 politiske uddannelsesordførere på Christiansborg – Pernille Frahm (SF) og Christine Antorini (S). De var meget lyttende for gruppens spørgsmål og meget interesserede i områdets aktuelle problemstillinger. Der var en god dialog og en efterspørgsel fra politikerne om mere viden om området. En opgave for skoleudvalget. Efterfølgende havde Jan sørget for, at vi alle kunne blive klogere på ,hvad Sundholmen er – og har været. Vi var på ’powerty walk’ med Per, der meget levende fortalte historien om Sundholmens opståen, tilblivelse og hvordan bydelen har fungeret helt op til vores dage. Et spændende indblik i en ikke så svunden tid af en på området meget erfaren mand. Anden dagen blev brugt til en gennemgang af forløbet med et kig til fremtiden. Der blev udtrykt tilfredshed med det meste af forløbet, enkelte dage havde været lidt ’tynde’ – men som alle steder har vi også været ramt af sygdom og uopsættelige opgaver hos oplægsholdere mv. Der blev afsluttende ønsket at netværket fastholdes – med et to dages arrangement i 2012. Jeg glæder mig allerede.

Niels Egelund.

Gi’ LOS • 1-2011

LOS har gennemgået en fantastisk udvikling siden den spæde start først i halvfemserne. En udvikling der dels skyldes samfundsudviklingen og i høj grad Geert Jørgensen og de andre dygtige medarbejdere i sekretariatet. Den samfundsmæssige årsag ligger i forhold til den udvikling, der har været på døgnområdet siden 1981, hvor Amtsrådsforeningen og Socialpædagogisk Landsforbund (SL) indgik en katastrofal overenskomst, der i praksis har medført nedlæggelse af offentlige døgnforanstaltninger. Dette kræver nok en nærmere forklaring: Undertegnede har arbejdet i det amtskommunale døgninstitutionssystem i 16 år, hvoraf de 6 som afdelingsleder på et ungdomscenter. Jeg har været en del af og fulgt udviklingen på døgnområdet siden 1975. Slutningen af 70’erne var en periode, hvor der var grøde i institutionsudviklingen. Der var plads til eksperimenter, og mange rigtig gode døgninstitutioner blev udviklet. Der var politisk vilje og økonomi til at løse døgninstitutionsbehovet samtidig med, at uddannelsen inden for området blev udbygget. Det var en slags guldalder for området, der holdt helt frem til overenskomsten, der blev indgået mellem Amtsrådsforeningen og Socialpædagogisk Landsforbund i 1981. Her blev selve grundlaget for socialpædagogisk arbejde udraderet fra døgninstitutionerne! Det var den overenskomst, der fratog dygtige, engagerede og resultatsøgende socialpædagoger muligheden for at udføre deres arbejde med den tid og på den måde, som er nødvendigt, hvis arbejdet skal lykkes. Nemlig ved at være sammen med og skabe fælles handlinger, oplevelser og kontinuerlig kontakt med institutionernes beboere. Hvad var det, der forvoldte et så fatalt angreb på døgninstitutionsbranchen? Jo, det der skete var, at det man dengang kaldte særlige ydelser (nattevagt, arbejde på søn- og helligdage m.v.) skulle konverteres fra en økonomisk ydelse til afspadsering indregnet i

Historisk tilbageblik

arbejdstiden. Før 1981 var arbejdsugen på 40 timer + nattevagter. Det vil sige, at vi kunne (måtte!) arbejde effektivt i 40 vågentimer gennemsnitligt om ugen. Prøv at sammenligne dette tal med en 37 timers uge, hvoraf der skal afspadseres for to nattevagter og en 10 timers søndagsvagt. Så er der i alt 20 timer tilbage til at arbejde i. Når den enkelte medarbejder får nedskåret den effektive arbejdstid til næsten det halve, så skal der over en halv gang flere medarbejdere til for at lukke vagtplanen. Dette er imidlertid ikke nok, for det er ikke maskiner, vi arbejder med men mennesker. Derfor skal der bruges over dobbelt så megen tid til overlapninger på grund af hyppigere personaleskift, flere møder, samarbejdsmøder m.v. Når alt den øgede mødetid fratrækkes de 20 timer, vil der ca. være 12 timer tilbage at arbejde i. Ud af disse 12 timer skal der skrives indberetninger, samarbejdes med skole, sagsbehandler, forældre m.fl. samt planlægges. Det er under disse forhold meget lykkeligt, hvis der bliver 5-6 timer tilbage til at levere socialpædagogisk påvirkning – og helt ærligt, hvad er det værd?

Åbenbaringen og mødet med et opholdssted I 1991 havde jeg set og oplevet nok under disse forhold og søgte nye og bedre modeller for udførelse af socialpædagogisk arbejde. Denne søgen bragte mig over i et for mig underligt system, der var en blanding af offentlig og privat virksomhed og blev kaldt et opholdssted. Her så jeg mulighederne for at udføre godt gedigent socialpædagogisk arbejde, som det kunne lade sig gøre i de gode gamle dage fra før 1981.

Jeg opsagde mit trygge pensionsgivende job som afdelingsleder, tog det store spring og startede som pædagogisk leder på et stort opholdssted indtil 1992, hvor jeg sammen med en kollega gik i gang med at etablere opholdsstedet og den selvejende institution Karise Ungdomshus. Her har vi gennem årene løbende udviklet vores koncept, der i høj grad bygger på retten til at arbejde, undervise og i det hele taget at opleve og være sammen med eleverne i det omfang, behandlingsarbejdet kræver, og ikke efter hvad gamle golde betonkommunistisk inspirerede overenskomster foreskrev. På opholdsstederne kan vi udnytte ressourcerne optimalt. Vi kan tilbyde medarbejderne engagerende jobs, der giver stor faglig tilfredshed og arbejdsglæde, bl.a. ved at se tingene lykkes. Opholdsstederne har gennem tiden notorisk udviklet effektive og specialiserede tilbud, der prismæssigt har ligget betydeligt under prisen for tilsvarende normalt overenskomststyrede offentlige institutioner.

Forskellen Den vigtigste forskel på et opholdssted og en offentlig døgninstitution er simpelthen, at opholdsstederne er frigjort for centralt styrede overenskomster og arbejdstidsreglers snærende bånd. Kort og populistisk kan det udtrykkes således: På opholdsstederne har vi ikke ’tiden’ til snærende overenskomster, stive arbejdstidsregler og masser af koordinationsmøder. Vi har bare ikke tiden, fordi vi skal arbejde med eleverne! På et opholdssted som Karise Ungdomshus tilpasses organisationen og tilbuddene den enkelte elev, der er indskrevet. Eleven sættes

Foto: Nils Rosenvold

storisk tilbageblik på døgnområdet bestyrelsesarbejder«

Arne Rasmussen.

i centrum, og grundet den store fleksibilitet og omstillingsevne vores infrastruktur giver mulighed for, lykkes det så godt som hver gang at opnå gode resultater. Det er faktisk således, at de unge, der har været hele Karise Ungdomshus anbefalede behandlingsforløb igennem, lige fra indslusning til udslusning, bliver udskrevet til en selvstændig tilværelse med egen bolig, beskæftigelse og tro på fremtiden. Almindelige offentlige døgninstitutioner var kendetegnende ved at have et speciale. De tilbød nogle ’kasser’, hvori de unge blev anbragt. De unge skulle tilpasses kasserne og lykkedes denne operation ikke, blev de trukket op igen (dvs. udsmidt). Var de heldige, fik de en chance til i en ny kasse. De rigtig heldige, der således havde prøvet flere ’kasser’ uden at passe, fik en sidste chance på et opholdssted. Her vendes tingene ofte på hovedet – den unge bliver

Gi’ LOS • 1-2011

Foto: Nils Rosenvold

historisk tilbageblik

LOS Landsmøde 2006.

nu mødt med respekt, nye forventninger, masser af tid og placeres i centrum af sit eget liv. Det er noget, der rykker, når den første afprøvningsperiode er overstået, og den unge til sidst stoler på, at denne accepteres og hører til på det nye sted, selv efter at de samme ’uvornheder’ er blevet afprøvet, som den unge er vant til at blive smidt ud for andre steder. Der er en tæt sammenhæng mellem konsekvenserne af 1981 overenskomsten for offentlige døgninstitutioner og den voldsomme vækst, der har været på opholdsstedsområdet siden da. Når kvaliteten styrtdykker og prisen eksploderer, er vejen skabt for alternative løsninger. Personale, der havde høje socialpædagogiske ambitioner og gik efter kvalitet i det daglige arbejde, søgte mod de organisationstyper, hvor den faglige tilfredsstillelse kunne opfyldes: til opholdsstederne. Med andre ord er en vigtig faktor for LOS-områdets succes overenskomsten mellem Amtrådsforeningen og SL fra 1981. En langsom men sikker udfasning af offentlige døgntilbud med en kontinuerlig overdragelse til det private område, har skabt grobunden for den eksplosive tilvækst, vi har oplevet af medlemsin-

Gi’ LOS • 1-2011

stitutioner i LOS-familien. SL kæmpede i mange år mod denne tendens. Frarådede medlemmer at tage arbejde på »disse pariaer og useriøse steder« og brugte enhver lejlighed til at miskreditere området. Et tragikomisk paradoks er således, at SL selv, grundet ovennævnte overenskomst, har været meget aktiv i nedlæggelsen af offentlige døgninstitutioner. De har bekæmpet opholdsstederne og dermed mistet rigtig mange medlemmer grundet denne fejlslagne politik, der udsprang fra sluthalvfjerdsernes / startfirsernes betonkommunistiskinspirerede ledelse af SL.

Der er håb forude Der er heldigvis kommet en opblødning af holdningen i SL væk fra den kommunistisk materialistiske til den menneskelige, omsorgsmæssige og involverende således, at der kan indgås lokalaftaler, der sætter gammeldags og uhensigtsmæssige overenskomstdele ud af kraft. Det er dejligt i dag at opleve et SL, der ønsker at se fordomsfrit fremad for hele døgnområdet. LOS medlemmer og SL har et fælles ønske om gode arbejdspladser til dygtige og fagligt kompetente medarbejdere. Dette er jo forudsætningen for et godt institutionsmiljø

og dermed grundlaget for en velfungerende institution. Tiden er moden til at skabe et bedre samarbejde mellem SL, LOS og alle andre aktører på det sociale område for at værne om samfundets svageste mod tidens stigende offentlige omsorgssvigt, og sikre en positiv udvikling af anbringelsesområdet til glæde for de anbragte, deres familier, samfundet og medarbejderne, der er beskæftiget på anbringelsesstederne. I disse for vort lands så alvorlige tider er det bydende nødvendigt, at alle seriøse aktører på det sociale område står sammen for at redde og videreudvikle det socialpædagogiske område. Til slut vil jeg takke for tilliden i de ca.10 år, jeg havde fornøjelsen af at repræsentere medlemmerne, og gennem bestyrelsesarbejdet at have deltaget i prægningen af LOS. Det har været en stor ære og fornøjelse at være med i udviklingen af denne prægtige interesseorganisation. I min bestyrelsesperiode har jeg haft glæden på nært hold at have oplevet LOS` forvandling fra at være en minoritetsorganisation til at blive en af de mest fyldige og respekterede på det sociale område. Endnu en gang: TAK FOR TILLIDEN.

ANNONCE:

”Stigende krav til dokumentation” Institutioner og behandlings centre bliver mødt med stigende krav til dokumentation og opbevaring af personfølsomme data. Planner4You har gennem de sidste år haft succes med at løse denne opgave for forskellige typer institutioner. Med en både brugervenlig og billig løsning, anvendes Planner4You i dag af mere end 3000 brugere, og løser det samlede behov for dokumentation og udveksling af information. Med ét samlet program, løser Planner4You opgaver som journalisering, vagtplanlægning, besked og kalenderopgaver samt fil lagring og senest, som noget nyt, administration af akkrediteringsarbejde. Der er i modulerne lagt vægt på, at man nemt kan udveksle information, udarbejde f.eks. statusrapporter og i det hele taget, på sikker måde, registrere, opbevare og udveksle personfølsomme informationer. Planner4You er et internetbaseret, hosted system, som med krypteret forbindelse til serveren, sikrer adgang til institutionens data fra enhver arbejdsplads med internetadgang og ydermere sikkerhedskopieres institutionens data løbende hver 3 time. Planner4You markedsføres og serviceres

af Image Data, Randers, og man vægter her det nære samarbejde med kunderne og tilbyder løbende professionel service og support. I en nyligt afholdt tilfredshedsundersøgelse udtrykker 94 % af brugerne meget stor tilfredshed med produktet og den service de får i dagligdagen og sammenstemmende angives brugervenlighed, driftssikkerhed og de mange funktioner, som vigtige for valget af netop Planner4You. Planner4You dækker hele Danmark og er markedsførende inden for det private område, når det gælder institutioner, familieplejere og behandling. Planner4You dækker alt fra små til store institutioner med fra 5 til 100+ ansatte og en løsning kan anskaffes for f.eks. kr. 500,- excl. moms pr. måned for institutioner med 1-15 medarbejdere. Planner4You er under konstant løbende udvikling og aktuelt introduceres SMS tjeneste og platform til anvendelse via diverse smartphones. Interesserede kan rette henvendelse til Image Data ApS, Randers tlf. 86 78 47 77 eller pr. e-mail: jj@imagedata.dk web: www.imagedata.dk Se tilfredshedsundersøgelse: http://www.imagedata.dk/fileadmin/ Tilfredshed_resultat.pdf

Gi’ LOS • 1-2011

solhaven

Hjemtagelse: Lyset for enden af tunnelen er forsvundet En smuk solskinsdag i januar lander jeg i Aalborg Lufthavn. Her bliver jeg hentet af Kirsten Mørk, behandlingschef på Solhaven. Jeg er taget til Solhaven for at møde 18-årige Issa, der, i løbet af de to år han har boede på Solhaven, blev stoffri og kom i lære som elektriker. Men han blev hjemtaget af Herning Kommune, der mente, at massiv pædagogisk støtte ikke længere var nødvendig. Kommunen tilbød Issa efterværn udenfor Solhavens regi, men det var Issa ikke parat til.

Af Lena Steen, Cand.Pæd.Soc.

eg blev budt indenfor på Solhaven af behandlingschef Kirsten Mørk og Rune, der var Issas kontaktperson i de ca. to år, han boede på Solhaven. Issa er vokset op sammen med sine forældre og fire små søskende. Han og familien kom til Danmark fra Irak i 1999. Siden da har Issa haft svære adfærds- og tilpasningsproblemer. Issa bliver idømt en ungdomssanktion på to år i 2008 i forbindelse med sigtelser om indbrud og røverier, og Issa bliver anbragt på Solhaven. Handleplanen fokuserede på en fremtid uden kriminalitet og støtte til at udarbejde en uddannelsesplan for Issas fremtidige liv. Anbringelsens varighed var afhængig af Issas udvikling , og da Issa fylder 17½ år afholdes der statusmøde om, hvorvidt Issa kan blive boende på Solhaven udover det 18 år.

Gi’ LOS • 1-2011

Resultatet blev, at Issa blev hjemtaget af Herning Kommune, og de tilbød i stedet Issa at flytte på eget værelse med kontaktperson i nogle få timer om ugen. Kirsten Mørk siger om dette: »kommunen regner med, at vi på det tidspunkt har botrænet Issa, men de glemmer at forholde sig til, at Issa var dybt kriminaliseret og afhængig af stoffer, da han flytter ind på Solhaven. I den periode vi har haft Issa boende, har han slet ikke været klar til botræning. Vi har arbejdet intenst med hans misbrug og adfærdsvanskeligheder og sådan et forløb tager tid. Det nytter jo ikke noget, at vi forcerer forløbet og går videre til botræning, inden den unge er klar til det«.

En lysende fremtid Issa er stadig ikke kommet til vores møde, og vi beslutter at spise frokost, hvorunder Rune fortæller: »For Issa

begyndte opholdet på Solhaven med en tur i sommerhus, da Issa ankom til Solhaven stærkt påvirket af stoffer. Han røg hash, som var det cigaretter. Turen i sommerhuset hjalp os til at nå ind til Issa og lære ham bedre at kende inden vi startede det egentlige forløb«. Under opholdet på Solhaven laver Issa ingen kriminalitet og bliver tilmed stoffri. Det er en hård omgang, men det lykkes ham at slippe stofferne og starte i skole igen efter mange års fravær, og han afslutter sin 9.klasse med et flot gennemsnit i 2009. De sidste uger inden afgangseksamen har Issa en kontaktperson, der følger med ham i skole hver dag. Rune siger »det var simpelthen nødvendigt, hvis vi skulle have ham igennem 9.klasse«. Issa er stolt over at have gennemført forløbet og får blod på tanden til at fortsætte på teknisk skole. Issa

solhaven

gennemfører grundforløbet og inden længe bliver han tilbudt en læreplads hos den lokale elektriker. Issa glæder sig og ser frem til at komme i gang med de nye udfordringer. I det hele taget arbejder Issa hårdt på opnåelsen af en tilværelse uden stoffer og kriminalitet. Issa håber at kunne blive på Solhaven indtil han er 21 år og færdig med tekniske skole. Fremtiden ser på daværende tidspunkt lys ud for Issa.

Håbet forsvinder »Selvom det går fremad for Issa, er han ved det fyldte 18. år ikke udviklingsmæssigt alderssvarende. Vi vurderer, at han fortsat har brug for behandling. Hverken han eller jeg er tryg ved tanken om ikke at være i tæt kontakt. Men så hjemtager kommunen Issa fra Solhaven. Dog vil de stille et værelse til rådighed i Farsø, så Issa kan fortsætte sin læreplads som elektriker.

Til gengæld kan Issa ikke beholde mig som sin kontaktperson og antallet af støttetimer er ikke i overensstemmelse med Issas behov. Den ordning kan Issa ikke leve med og siger »nej, tak« til tilbuddet. Opholdet på Solhaven gik hovedsageligt med at holde Issa fri af stofferne og opbygge hans tro på en fremtid. En tro på at der er en grund til at stå op om morgenen og gå på i skole eller på arbejde«, fortæller Rune, der er bekymret for Issas reaktion på kommunens beslutning. Issa skriver et brev til kommunen, hvor han gør opmærksom på de problemer, der meget nemt kan opstå, hvis han ikke længere har sin faste tilknytning til Solhaven. Sagen bliver imidlertid mere og mere indviklet. Kirsten Mørk fortæller: »sagsbehandleren i kommunen får vendt Issas udtalelser til, at han er interesseret i at komme ud og bo for sig selv og lige pludselig drejer sagen sig mere om, at Solhaven vil beholde

Issa længere end nødvendigt og ikke om, hvad Issas behov er«. Kirsten siger videre, »Solhaven havde en aftale med Issas lærerplads om, at aftalen var gældende, så længe Issa boede på Solhaven. Aftalen med lærerpladsen indebar også et tæt samarbejde mellem mesteren og Solhaven omkring de udfordringer, der kunne være forbundet med at have Issa i lære. Tabet af sparringen med Solhaven gør mesteren usikker på den opgave, det er at have en ung dreng som Issa i lære«. Endnu et møde bliver derfor sat i stand med Herning Kommune. Denne gang har Issa fået en bisidder, men der findes stadig ingen løsning. Med hjælp fra Solhaven anker Issa sagen til Det Sociale Nævn. Solhaven forventede, at det ville have opsættende virkning. Imidlertid modtager Solhaven besked om, at Issas ungdomssanktion er udløbet og dermed også Issas anbringelse.

Gi’ LOS • 1-2011

Solhaven

»Jeg vil gerne påpege, at selvom de unge fylder 18 år er, så er der tale om meget sårbare unge, der ikke nødvendigvis er klar til udskrivning. For nogle år siden var det kommunen, der forsøgte at få de unge til at blive på opholdsstedet efter det fyldte 18 år. I dag er det lige omvendt«, tilføjer Kirsten med bekymring i stemmen.

Gi’ LOS • 1-2011

Nødråbet Sagen om Issas hjemtagelse trækker ud. Der afholdes flere møder med kommunen i et forsøg på at nå til enighed og forhåbentlig beholde Issa i Solhavens eget udslusningsforløb. Imens bliver Issa mere og mere frustreret. Kirsten Mørk siger, »kommunerne er alt for længe om at vurdere, hvorvidt den unges ophold kan blive forlænget. Ofte nærmer

den unge sig det fyldte 18 år, hvilket i sig selv er ulovligt. Kommunerne skal træffe beslutningen, når den unge er 17½ år. Kommunerne tager nu udgangspunkt i økonomi og ikke som lovgivningen siger, hvad den unges behov er. Og det er bekymrende, at vi ikke får mulighed til at gøre et behandlingsforløb færdigt og få den unge ordentligt udsluset«. Kirsten skal videre til et møde, men hun kan ikke forstå, hvor Issa bliver af. Hun beder os hilse ham, når han dukker op. Rune fortæller, at Issa vidste, at det ville ende galt, hvis han blev hjemtaget. I sit brev til kommunen skrev Issa blandt andet: »under mit ophold på Solhaven har jeg lagt mange ting bag mig såsom stoffer og kriminalitet. Jeg håber, at jeg kan blive boende på Solhaven indtil jeg har gjort min uddannelse færdig, for jeg ved, at hvis jeg kommer ud nu, så kan jeg ligeså godt opgive alt håb. Dem jeg arbejder med på min læreplads har et normalt liv, som jeg forhåbentlig også snart har«. Perioden er hård for Issa og hans svingende humør påvirker de andre unge på Solhaven. Solhaven beslutter derfor at flytte Issa i en mindre lejlighed i byen sammen med hans kæreste. Om dette siger Rune: »det var en chance at tage, men vi kunne simpelthen ikke have ham blandt de andre unge. Der fik vi også at se, hvor hårdt brug for støtte han stadig har. Issa er ikke længere i sin udvikling, end at han hele tiden har brug for, at jeg ’ånder’ ham i nakken. Hver morgen tog jeg turen forbi lejligheden for at tjekke, at Issa var stået op, og hver aften tog jeg forbi for at tjekke, at alt var som det skulle være.

solhaven

I begyndelsen passede han sit arbejde, men op til sommerferien knak filmen. Han kunne slet ikke klare tanken om, at han måske ikke fik forlænget sit ophold. Han magtede ikke uvisheden. Til sidst gav han op og valgte at forlade Solhaven for at tage tilbage til hjembyen.« fortæller Rune.

Fremtiden ligger i ruiner Runes telefon ringer. Det er Issa. Han er blevet forhindret i at møde os. Politiet har fanget ham med stoffer på sig. Han har ikke kunne ringe tidligere, da politiet har haft både ham og hans telefon i varetægt. Han er lige kommet ud, men nu har han røget sig så skæv, at han ikke magter turen til Solhaven. Rune har fortsat kontakt til Issa, men hvor længe det varer inden de to mister forbindelsen er uvist, og hvad der vil ske med Issa fremadrettet, kan der kun gisnes om. Issa har forladt Solhaven og i den forbindelse også sin læreplads som elektriker. Stofferne og kriminalitet er igen blevet en fast del af Issas liv. I dag bor Issa på gaden, hvis han ikke lige får ’tilsnusket’ sig en overnatning hos venner og bekendte. Hans indtjening kommer fra handlen med stoffer og miljøet omkring stofferne er hans omgangskreds. Rune ser opgivende på mig og siger, »havde Issa fået lov til at blive på Solhaven et par år mere, ville han have haft en uddannelse at gå videre ud i livet med. Nu er han tilbage, hvor han startede«. Det er også tid til at jeg tager tilbage til København. Jeg siger farvel til Rune og beder ham hilse Issa og ønske ham held og lykke.

Faktaboks om Solhaven Solhaven er et døgntilbud til unge i alderen mellem 14 og 18 år (23). Solhaven er godkendt som opholdssted jfr. Lov om social service § 142, stk. 5. Fælles for de unge er, at de har svære tilpasningsvanskeligheder, der kan medføre kriminalitet og vold. De unge er ofte præget af en stærkt belastet psykosocial baggrund med massive omsorgssvigt og tidlige skader på personligheden til følge. En fælles baggrund er endvidere kaotiske og mislykkede skoleforløb ofte med konkluderende prædikat som uunderviselige. Det er kendetegnende, at de unge ikke har kunnet profitere af almindelige behandlingssystem, og mange af de unge er rubriceret som uanbringelige. Solhaven tilbyder et behandlingsmiljø med mulighed for undervisning, arbejdstræning, ungdomsuddannelse, evt. erhvervsuddannelse og fritidsaktiviteter.

Gi’ LOS • 1-2011

Satelitten – akkrediteret og certificeret

Fokus på kvalitet giver appetit på mere… Først blev botilbuddet Satellitten i Jyderup akkrediteret. Herefter blev det som den første sociale institution i Danmark certificeret efter Equass Assurance. Nu vil botilbuddet reakkrediteres og har ansat en kvalitetsmedarbejder. »Man får hele tiden lyst til at gøre mere«, siger leder Marianne Jonstrup. Af Kirsten Holm Pedersen, kommunikationsrådgiver

rerne blev røde, og hjernen kørte på højtryk den dag i efteråret 2009, da Satellitten modtog de 101 spørgsmål fra den europæiske certificeringsordning Equass (European Quality in Social Services). For en del af spørgsmålene handlede om, hvordan botilbuddet for psykisk syge voksne dokumenterede og formidlede resultaterne af sit arbejde – og svarene stod ikke ligefrem i kø. – Jeg har i mange år haft lyst til at lave resultatopfølgning, altså se, hvordan det er gået dem, der er flyttet ud. Men det kræver ressourcer, så indtil videre er det ikke blevet til noget, siger Marianne Jonstrup. De manglende svar afholdt dog ikke Satellitten fra at gå videre med processen – tværtimod. Botilbuddet

Gi’ LOS • 1-2011

begyndte at dokumentere resultaterne af en række af sine ydelser – fx beboertilfredshed med inddragelse, sagsbehandlernes tilfredshed med samarbejdet med botilbuddet og målopfyldelsen for en række aktiviteter som husmøder, fredagsrengøring og badminton. Og i oktober 2010 satte Equass kronen på værket ved at give Satellitten det eftertragtede bevis på, at det – som det første sted i Danmark – levede op til Equass’ krav.

Hvad skal skituren bruges til? Beviset på kvalitetsstemplet hænger i glas og ramme på væggen i møderummet i Satelitten, hvor leder Marianne Jonstrup, souschef Annie Billesbølle, akkrediteringsansvarlige Anette Skovgaard og Equass-ansvarlige Kathrine Jonstrup tager imod. Kathrine, der er uddannet psykolog

Satelitten – akkrediteret og certificeret

og har været ansat i Satellitten i fem år, er nyudnævnt kvalitetsmedarbejder. Lokalet emmer af gå-på-mod og lyst til at fortælle, hvordan arbejdet med kvalitet – og her især resultater og formidling – er en læringsproces, der aldrig stopper, og hvor kunsten nogle gange er at lære at tøjle sin utålmodighed og sætte nysgerrigheden i rammer. – For eksempel har vi i mange år været på skitur med beboerne. Equass har inspireret os til at spørge os selv, hvorfor vi tager på skitur og hvad vi og beboerne skal bruge turen til. Hver gang vi tænker i en konkret aktivitet, er vi begyndt at sætte den ind i den tankegang, vi har udviklet omkring dokumentation, fortæller Kathrine Jonstrup. Alle rundt om bordet er enige om, at akkrediteringsprocessen og Equass har befrugtet hinanden. At det er gået langt lettere at få Equass-certifikatet, fordi dokumentationen af en lang række arbejdsprocesser allerede var på plads, inden man i efteråret 2009 tog til Bruxelles for at snuse til den europæiske certificering. Man er samtidig enige om, at arbejdet langt fra er slut, det bliver det aldrig. Så når LOS/CAKU indkalder til orienteringsmøde i august i år om det nye fire-årige projekt om »Hvad virker – forstærket fokus på resultater og effekter«, vil Satellitten være på pletten.

Ville ikke forstyrre sagsbehandlerne Det hele startede i 2003, hvor Marianne Jonstrup blev valgt ind i LOS’ bestyrelse, og drøftelserne omkring akkreditering så småt gik i gang. Marianne var tændt på ideen, hun blev valgt ind i LOS’ styregruppe, og Satellitten kom med i 1. bølge af akkrediteringen. Motivationen var klar. – Vi skulle lære noget mere om os selv og vores arbejde. Gjorde vi det, vi sagde, vi gjorde? Var vi så gode, som vi troede, vi var? Vi var tit blevet klappet på ryggen af sagsbehandlerne, men holdt det i virkeligheden? Og kunne vi dokumentere det?, forklarer Marianne Jonstrup om årsagen til, at man sprang til. I 2006 gik Satellitten for alvor i gang med at bide skeer med de 17 standarder (i dag 11 kriterier), der lå i akkrediteringen. Ydelsesbeskrivelser, samarbejdet med kommunerne, beboerinddragelse etc. etc. Ikke alt var lige godt defineret i 1. bølgepapirerne – så nogle gange glødede telefonen mellem Satellitten og CAKU.

– Kriterierne omkring evaluering havde vi svært ved. Skulle vi virkelig spørge sagsbehandlerne, hvad de mente? Vi var ikke meget for at forstyrre andre faggrupper og belaste dem tidsmæssigt med noget, der kun handlede om os, fortæller Anette Skovgaard. Og hvad var det lige helt præcist, man skulle spørge dem om. Et spørgsmål som »Er de faglige medarbejdere kompetente«, gav det ’rare’ svar, at det var de – men hvor lå lige læringsperspektivet i det? Der var mange diskussioner på personalemøder om, hvad det var, man gerne ville vide. – Da Equass så kom på, fandt vi jo ud af, at vi i langt højere grad skulle spørge ind til de forskellige parters behov, og så fik vi pludselig langt mere brugbare svar, som for eksempel at de i distriktspsykiatrien kunne tænke sig, at vi oprettede nogle akutpladser, fortæller Kathrine Jonstrup.

Alle er med Et andet kriterium, hvor der intet lå skriftligt, var beredskabsplanerne – men det var til gengæld et punkt, der var lige til at gå til. Værre var det med kriteriet Ledelse, Vision og Strategi, hvor Marianne Jonstrup måtte gennemgå samtlige personalemødereferater for at få hold på det, som hun godt vidste, men havde svært ved at få struktureret ned på papir. Også fordi holdningen på Satelitten er, at »man gider ikke varm luft« så hellere skrive lidt mindre. – Det tog godt nok lang tid…, indskyder Anette Skovgaard med et lunt smil. I 2008 blev Satellitten akkrediteret. En proces, som de fire er enige om, har givet mest på de indre linjer.

Gi’ LOS • 1-2011

Satelitten – akkrediteret og certificeret

Vi har så meget styr på vores arbejde, at vi lynhurtigt kan tilpasse os kommunernes behov

– Vi har fået fælles kultur, fælles fodslag, vi har fået fremelsket en procestænkning, fået glade medarbejdere, klarhed, lyst til at gøre mere, og alle er med, siger Annie Billesbølle. I forhold til omverdenen – kunderne – var det dog først, da Equass-processen gik i gang, at der kom mere hold på det, der interesserer kommunerne. Til gengæld har det lettet Equass-processen rigtigt meget, at Satellitten hurtigt kunne svare »ja« på de spørgsmål, der handlede om at dokumentere arbejdsprocesser og bruge mere tid dér, hvor hullerne var – nemlig resultater og formidling. Equass er en europæisk certificering af sociale institutioner på handicap- og udsatte-området. Equass-certificeringen er tænkt som en europæisk parallel til nationale certificerings- og akkrediteringsordninger, og er en fælles europæisk kvalitetsmodel med certificering for arbejdet indenfor den sociale sektor. Leder af CAKU, Jan Alder, gjorde Satellitten og en række andre LOS-medlemmer opmærksomme på muligheden for en Equass-certificering – men kun Satellitten bed på. Herudover gik et plejehjem i Rødovre i gang med certificeringen.

Et stort hul I september 2009 tog Marianne Jonstrup og Kathrine Jonstrup (jo, det er mor og datter…) til Bruxelles for at høre mere om Equass. Og kort efter gik arbejdet i gang. Det første man modtog, var et spørgeskema – på engelsk – med 101 spørgsmål, der kunne svares »ja« eller »nej« til. Samtlige otte medarbejdere skulle – uden at tale med kollegerne først – besvare alle spørgsmål, hvorefter de

Gi’ LOS • 1-2011

blev sendt til Jan Alder, der samlede alle svarene og kom op og gennemgik dem for personalegruppen. – Svarene viste, at der var områder, hvor alle var 100 procent enige. Men også, at der var områder, vi skulle arbejde med. Og på spørgsmålene omkring resultater, der havde vi et stort hul, forklarer Marianne Jonstrup. Det næste år – frem til september 2010 – gik med at arbejde sig frem mod at kunne svare »ja« på samtlige 101 spørgsmål og kunne dokumentere »ja’et«. Satellitten har selv betalt for certificeringen, og ifølge Marianne Jonstrup har der nok været lagt ressourcer ind svarende til mellem en halv og to tredjedele årsværk alt i alt.

Det med behov De 101 spørgsmål er opdelt i en række emner: Ledelse, medarbejdere, rettigheder, etik, partnerskaber, deltagelse etc. – Der ligger krav i Equass om, at vi skal være mere udadvendte, fx er der en del spørgsmål, der går på, hvordan vi informerer vores interessenter og sikrer, at de ved det og det. Og så er der det med at måle på »behov« – både kundernes, brugernes og de øvrige samarbejdsparters. Der har vi revet os noget i håret, for hvordan f… skulle vi lige gøre dér, siger Marianne Jonstrup. Der ligger i Equass krav om dokumentation af resultater – men ingen krav om præcist hvilke resultater. – Derfor kunne Satellitten starte dér, hvor informationerne var lettest og hurtigst at indhente: Brugertilfredshed og sagsbehandlertilfredshed – men også miljøterapeutiske

aktiviteter som ture i motionscentret, badminton, rengøring og husmøder. – Det gav svar på, om strukturen i huset holder. Men vi stopper ikke her. Fremover vil vi forsøge at få svar på langt flere spørgsmål omkring resultater, fx for vores vedkommende beboernes indlæggelsesstatistikker, der helt sikkert vil vise et fald. Man bliver inspireret til hele tiden at gøre mere, siger Marianne Jonstrup, mens den nye kvalitetsmedarbejder nikker ivrigt.

Et godt spørgsmål Hvis man er akkrediteret (og for Satellittens vedkommende også Equass-certificeret), får man så lettere nye beboere? Spørgsmålet giver anledning til en del drøftelse og overvejelser om det runde bord. På den ene side er der blandt deltagerne ingen tvivl om, at Satellitten har et godt ry blandt sagsbehandlerne. »I har styr på det«, er en sætning, de ofte hører. Og det hører med til at »have styr på det«, at Satellitten de seneste år løbende og meget systematisk har gennemgået og dokumenteret sine arbejdsprocesser. På den anden side har også Satellitten tomme pladser. Botilbuddet er normeret til 15 beboere, og kun 13 pladser er fyldt. Problemet er, at kommunernes økonomi er så stram, at de ikke har råd til at prioritere kvalitet. Til gengæld er vi overbeviste om, at når den udvikling vender, så er vi super gearede internt og eksternt. Vi har så meget styr på vores arbejde, at vi lynhurtigt kan tilpasse os kommunernes behov. Så på den lange bane, så er vi sikre på, at det giver en endnu større gevinst, siger Marianne Jonstrup.

isocertificering hos cassiopeia

ISO-certificering – kvalitet og SFI har blandt andet ført til ny afdeling År tilbage deltog vi på informationsmøde om Akkreditering og dets muligheder samt processer. Det satte tanker i gang om, hvorledes vores egne krav kunne supplere det idégrundlag. Vi har arbejdet struktureret og systemisk med stort fokus på medarbejdergruppens samlede forståelse og løbende implementering parallelt til en pædagogisk praksis. Af forstander Anette Rubin og daglig pædagogisk leder Lene Benn

dgangspunktet for at blive certificeret skal derfor ses i forhold til Akkrediterings Danmarks idégrundlag og materiale. Vi har grundlæggende været optaget af at finde et ledelsesstyringssystem, der kunne få Cassiopeia til at opretholde og udvikle kvaliteten anderledes ud fra blandt andet målsætninger. Vi fandt ISO systemet brugbart, og mandag d. 21. juni 2010 blev vi som nr. 2 opholdssted i Danmark endelig både kvalitets ISO9001- og miljø ISO14001 godkendt med de bedste karakterer indenfor systemet. ISO certificeringen har fordret nogle anderledes muligheder for at skabe udvikling og kvalitet indenfor socialpædagogik. Alt vores skriftlige

materiale så som politikker, procedure, rapporter, registreringer og den pædagogiske tilgang, har efter certificeringen givet et langt bedre grundlag for evaluering. Det er vores absolutte opfattelse, at det er evalueringen, der gør os langt stærkere i forhold til udvikling og kvalitet. Som udgangspunkt for processen valgte vi at genskrive og debattere alt i forvejen offentliggjort materiale. Ud fra en fastlagt struktur afholdt vi møde hver 14. dag samt 6 hele dage om året med hele personalegruppen. Holdningsmæssigt ser Cassiopeia ikke anderledes ud i dag, end det gjorde før ISO-certificeringen, men det har været en nødvendighed at genskrive ud fra teorien om, at hvis medarbejderne skal kunne tage ansvar og ejerskab, er det afgørende, at de er en del af processen.

Processen har været lang, men det har været væsentligt for os, at de individuelle arbejdsprocesser har fået den tid, der skulle til. Nogen områder har været redigeret op til flere gange, før alle medarbejdere var tilfredse med det endelige resultat. Medarbejdernes ressourcer og kompetenceprofiler har været anvendt i forbindelse med specifikke områder, hvilket har givet et grundlæggende fagligt fundament for den enkelte medarbejder. Formidlingen har fra start været i fokus. Hvor vi som ledere skal tage ansvar for, at alle medarbejdere forstår, hvad vores visioner og strategier er for sådan et projekt. I praksis blev en struktur opbygget, hvor genkendelighed har været central. Alle medarbejdere vidste, at når et område var afsluttet, gik vi med det samme i gang med et nyt ud fra samme struktur. Der har været forberedelsestid for alle, hvilket har været medvirkende til et fantastisk resultat. Varighed og hvor i processen vi har været, har vi hele vejen igennem oplyst løbende, så alle har haft fornemmelse for processen.

Gi’ LOS • 1-2011

isocertificering hos cassiopeia

Vi mener, at de samfundsmæssige problematikker skal løftes i flok

De tiltag der har ligget på det pragmatiske plan, er blevet modtaget virkelig godt af medarbejdergruppen. Så den teori vi havde omkring implementering af det, vi fandt spændende har oversteget vores forventninger. F.eks. er vi alle blevet udfordret på en ny måde at tænke kvalitet på ved at indføre afvigelsesskemaer. I dagligdagen ruster skemaerne det pædagogiske personale, da drøftelserne ikke bliver personlige, men forholder sig til den praksis medarbejderne befinder sig i. Det har samtidig givet et løft for alt personale på Cassiopeia, at det er blevet belyst, hvilke kompetencer vi samlet besidder i huset med aspekter til en tryghed i medarbejdergruppen, når de skal hente inspiration eller sparring hos hinanden. Samlet set kan vi kun være tilfredse med den proces, der har været nødvendig for at blive certificeret. Medarbejderne føler sig bedre rustet og mere trygge i deres beslutningstagen i dagligdagen. Og som ledelsessystem har det givet tilfredshed med den struktur, der ligger over fremgangsmåden at drive virksomhed på. I certificeringen skrev konsulent Poul Feilberg følgende: »Cassiopeia er i særklasse omkring visioner, planlægning, drift og opfølgning. Hverdagens pædagogik hos medarbejderne ses funderet i velbegrundede argumenter ud fra teoretiske modeller, og her passer kvalitets- og miljøledelsessystemet fortrinligt ind. En usædvanlig præstation for en førstegangs audit.« Det har efterfølgende givet plads til at tænke andre tiltag, der er væsentlige i dag, hvor anbringelsesom-

Gi’ LOS • 1-2011

rådet er presset og behovene til tider ser anderledes ud end tidligere. De seneste socialforskningsresultater fra SFI viser, at der er en markant stigning i sammenbrud i anbringelser landet over. Disse faktuelle resultater kan vi som opholdssted ikke sidde overhørige, derfor har det været afgørende for os at regulere, tilpasse og skabe forebyggende tiltag i forhold til disse problematikker. Vi har samtidig erfaret, at en del af de henvendelser, vi har fået fra kommunerne, har været unge der igennem flere år har været så ’selvkørende’, at de adfærdsmæssigt ikke kun ligger langt fra at kunne begå sig indenfor de sociale normer, men også lever et liv uden respekt, rutiner og struktur. Det medfører. at de adfærdsmæssigt er for vanskelige at indskrive direkte på opholdsstedet.

Ny afdeling Ud fra denne viden har Cassiopeia i oktober måned oprettet en indslusningsafdeling, som udelukkende varetager de grundlæggende problematikker, som er de unges umiddelbare adfærd. Det forholder sig sådan, at der ikke altid er sammenhæng imellem adfærd og massive problematikker. Dernæst ved vi, at den stationære anbringelse oftest skaber bedst mulige udviklingsbetingelser for de unge. Vi har nu mulighed for at skræddersy løsninger i samarbejde med anbringende myndighed, der hurtigst muligt giver adgang til en billigere og stationær anbringelse på Cassiopeia. De grundlæggende ungeproblematikker indslusningsafdelingen henvender sig til, er:

• udadreagerende adfærd • asocial adfærd – der gør det umuligt for den enkelte, generelt at kunne indgå i sociale fællesskaber • generel mangel på respekt for sine medmennesker • manglende indlærte rutiner i hverdagen, der afspejles i ustruktureret tilgang samt manglende egenskaber og kompetencer til at kunne indgå i et respektfuldt fællesskab • misbrug eller forbrug af euforiserende stoffer Udover at skabe nye forhold og betingelser for de unge, har vores fokus samtidig været rettet mod samarbejdspartnere og deres arbejdsbetingelser. Vi har løbende deltaget i diverse temadage hos SFI, hvor der har været stor deltagelse fra sagsbehandlernes side. Vi ved jo alle, at nedskæringer rundt omkring på kommunerne skaber dårligere betingelser for dem, der skal varetage de unges tilbud og anbringelser. Færre sagsbehandlere og flere sager skaber mangel på tid for den enkelte. Tid til at sætte sig grundigt ind i den unges sag, så visitering og vurderinger på anbringelsen bliver kvalitativ. Vi har derfor alle et ansvar for at tilpasse os i arbejdsprocesser – eksempelvis vores skriftlige rapporter, så det bliver brugbart og overskueligt for sagsbehandler i de rammer, de nu engang er underlagt. Vi mener, at de samfundsmæssige problematikker skal løftes i flok. Vi skal via forskning, ny viden og samarbejde indenfor fag professionen skabe så kvalitative betingelser for vores samarbejdspartnere og for anbringelsesstederne som muligt.

ny uddannelse

Det nye uddannelsesinitativ er blandt andet rettet mod tidligere håndværkere, voksne uden formel uddannelse og yngre uden erhvervsuddannelse

Opholdssteder starter nyt uddannelsesinitiativ Af Geert Jørgensen, direktør

n række opholdsstedsledere har, i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland, etableret et AMUforløb for at dække et uddannelsesbehov, de har set lokalt for AMUmålgruppen på opholdssteder – et behov de også vurderer må være landsdækkende. Der er i forbindelse med uddannelsesforløbet nedsat en følgegruppe, hvor lederne fra deltagernes arbejdspladser fungerer som sparringspartnere omkring indhold og form. Der er i skrivende stund startet 4 hold med i alt 93 deltagere. Uddannelsesforløbet er målrettet AMU målgruppen, og deltagerne er bl.a. tidligere håndværkere, voksne uden formel uddannelse og yngre voksne uden erhvervsuddannelse. Initiativtagerne har ønsket at udvikle en kvalitetsuddannelse af ressourcepersonale i godkendte private og offentlige opholdssteder samt institutioner. Uddannelsen skal sammensættes af AMU-mål med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse

og mulighed for VEU-godtgørelse for den enkelte deltager. Målet med uddannelsen er at give: • medarbejderne mulighed for at blive uddannet til at arbejde i den socialpædagogiske verden. • medarbejderne mulighed for at gennemføre et uddannelsesforløb, der giver såvel faglige som personlige kompetencer. • opholdsstederne og institutionerne muligheder for at få uddannet deres personale i et forløb, hvor de samtidig har kontakt med praksis og udvikling på arbejdspladsen. • kursisterne mulighed for at bruge de nye færdigheder med det samme og se effekten via praksis under uddannelsen. • opholdsstederne og institutionerne mulighed for at ansætte de rigtige personligheder og efterfølgende tilføre dem faglighed og kompetencegivende uddannelse i jobbet.

uddannelse en uge om måneden. Der har på baggrund af de indhentede erfaringer være justeringer af indholdet, så det nu fremstår som det, der er behov for hos deltagere og ledere. Gi’LOS vil i næste nummer bringe en nærmere beskrivelse af uddannelsen med interview af initiativtagere og deltagere. For yderligere oplysninger kontakt Susanne Reinhold Jensen i administrationen på SOSU Sjælland, Kursusafdelingen på tlf. 59 44 28 22 lok. 213, eller via mail: suj@sosuvest.dk.

Som nævnt er ca. 50 personer i gang med uddannelsesforløbet, som strækker sig over knap to år med

Gi’ LOS • 1-2011

Det blå rocktog

Det Blå Rocktog på sporet igen! E

fter 16 års pause vil en del af de oprindelige initiativtagere igen prøve at skabe festivals for børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. Det Blå Rocktog modtog i 1990 SL-prisen og Børnesagsprisen for banebrydende arbejde for børn og unge. Det Blå Rocktog genskabes i nyt format, men med en del af de oprindelige målsætninger bevaret. Festivaler med børne- og unge bands vil fortsat være en hjørnesten i Det Blå Rocktogs aktiviteter. Børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder eller heldagstilbud, mangler ofte muligheden for at deltage i længere musik-, danse- og teaterprojekter. Derfor vil Det Blå Rocktog som noget nyt skabe et rock-teatercirkus-danse projekt hvert år med børn og unge i et samarbejde med professionelle artister, dansere og musikere. Projektet skal munde ud i en forestilling i stil med Cirque du Soleil. For børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem, vil mødet med professionelle kunstnere være en inspiration, de kan leve længe på. Det viser arbejdet med Det Blå Rocktog i perioden 1989 til 1994. Tidligre landsformand for Landsforeningen Det Blå Rocktog Ole Hummelgaard modtager stadig hvert år hilsner fra de børn og unge, der var med på Det Blå Rocktogs festivaler i 80erne og begyndelsen af 90’erne. For disse børn og unge, der nu er voksne mennesker, har Det Blå Rocktog givet gode minder for livet, og for en del har det været springbrættet til en tilværelse, hvor musik og kreativitet er en vigtig del og ’et helle’, hvor der samles styrke, til de udfordringer hverdagen byder på.

Gi’ LOS • 1-2011

Det Blå Rocktog planlægger at skabe to heldags festivaler i 2011. Det Blå Rocktog planlægger i 2011 at skabe 2 heldags festivaler i henholdsvis Hillerød og Esbjerg. Udover at præsentere en række børne– og ungdomsbands fra institutioner og dagtilbud, skal hver festivaldag afsluttes med cirkusdanse-rock-forestillingen »Shangali«. Projektet omkring cirkus-danserock-forestillingen er tænkt som et undervisnings- projekt, hvor professionelle dansere, artister og musikere træner børn og unge i både basale og avancerede artist-, danse- og musik-færdigheder. Det Blå Rocktog vil starte øvning efter påske 2011 med en ugentlig træningsdag indtil juni 2011, hvor vi holder fire dages samlede øvelser på forestillingen »Shangali«. Forestillingen »Shangali« handler om en klovn og klovnens barn, der står af i en forkert by, og som derfor ikke kan finde det cirkus, de er ansat i. I stedet for laver de cirkus med byens beboere på byens markedsplads. Rockmusik, danseoptrin, teater, gøgl og artisteri går hånd i hånd i denne forestilling.

Det Blå Rocktogs bestyrelse har besluttet, at starte ’blødt’, det betyder, at 2011 forestillingen »Shangali« bliver et pilotprojekt, hvor en række bekostelige scener udskydes til 2012, hvor hele forestillingen »Shangali« vil blive opført på 3 til 4 festivaler på en landsdækkende turné. De betydelige økonomiske besparelser på de to 2011 festivaler betyder, at halvdelen af årets skrabede budget på 300.000 kr. allerede nu er finansieret. Økonomien til festivalerne kommer dels fra institutionernes egenbetaling, dels fra sponsorater og fonde, samt fra De Musiske Kompagnier i Hillerød og Esbjerg. Manus er skrevet, og musikken er indspillet med hjælp fra børn og unge. Det Blå Rocktogs budget for 2011 projektet balancerer som tidligere nævnt, på beskedne 300.000 kr. Dette kan lade sig gøre, fordi Det Blå Rocktog har mulighed for at afholde de 2 festivaler i samarbejde med De Musiske Kompagnier med brug af deres udstyr og koncertfaciliteter. For yderligere oplysninger se http://edmk.dk/rocktog.pdf

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen – Vi kender området! Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp, pædagogisk beskrivelse og udvikling • Dokumentation og resultater • Branding • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat TIL LOS-medlemMER Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORANDRINGSPROCESSER I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. AKKREDITERING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

Kontakt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 1-2011

Uddannelse til en stærk fremtid

Helvegsminde tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)* for unge, som har brug for en uddannelse med både boglig/praktisk undervisning, botræning og fritidstilbud. Uddannelsen er individuel og tilpasset hver enkel elevs ønsker og forudsætninger. Den unge kan vælge maritime fag og f.eks. komme ud at sejle - eller vælge en grøn køkken-/ gartnerlinje eller helt andre fag, f.eks. ridning, idræt, kreative fag og kajaksejlads. Derudover er der en masse aktiviteter i fritiden på vores smukke og trygge ø. Helvegsminde optager elever løbende - så ring på mobil 4014 9515 for at aftale tid til et uforpligtende besøg. Vi inviterer gerne på et døgns ophold på Helvegsmindes eget vandrerhjem, Villa Blomberg.

Helvegsminde • Smedevejen 15 • Ærøskøbing • www.helvegsminde.dk

* Helvegsmindes uddannelsestilbud udgør en helhedsorienteret indsats med minimum 5,5 timers undervisning hver dag, 210 undervisningsdage om året. Botilbuddet er personale-normeret fra kl. 7 - 23 dagligt, 365 dage om året. Der tilbydes endvidere et særligt sommerferieprogram med sociale aktiviteter.

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Gi’ LOS • 1-2011

eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

IFUAM

INSTITUT FOR UDDANNELSE AF MISBRUGSBEHANDLERE

IFUAM tilbyder kurser i terapeutisk misbrugsbehandling. Vores undervisning er baseret på mangeårig erfaring inden for behandlerområdet.

1-årigt terapeutisk grundkursus med fokus på misbrug. Kurset henvender sig først og fremmest til personer der arbejder inden for misbrugsområdet, men er også velegnet til personer, der har et ønske om indføring i behandlingsarbejde og rådgivning. Læs mere om det 1-årige kursus på www.ifuam.dk 2-årig terapeutisk træningsforløb med fokus på misbrug Undervisning og udvikling i terapeutiske færdigheder med udgangspunkt i krop/ gestaltterapi. Derudover indgår også kognitiv terapi, løsningsfokuseret terapi og kunstterapi. Læs mere om det 1-årige træningsforløb på www.ifuam.dk

IFUAM · Ewaldsallé 58 · 6700 Esbjerg · Tlf. 22 70 00 37 · 29 61 86 04 kontakt@ifuam.dk · www.ifuam.dk

Gi’ LOS • 1-2011

4 årig evalueret psykoterapeutisk uddannelse Nyt uddannelseshold september 2011 Vi har 20 års erfaring i udvikling af personlig og faglig kompetence Metoden er integrativ og relationsorienteret Fokus på: Sårbarhedsspektret Nervesystemet ressourcer Kunstterapi og kropsterapi

PUC- Psykoterapeutisk Uddannelses Center, Baggesensgade 9, 2200 Kbh. N Kontakt Karen Bro tlf.: 27119824 www.puc.kbh.dk 70x110 LOS

10/02/10

14:29

Side 1

Træning i Den Anerkendende Dialog.

Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. Kursus: Max 12 deltagere, 3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.

Naldalhus har mange års Ellen Naldal (MPF) erfaring med supervision til opholdsteder. Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison. Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision. Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Gi’ LOS • 1-2011

...konsulentvirksomhed med omtanke REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning Kerneydelser: • Introduktion og bistand til ansøgning om akkreditering • Organisationsanalyse og -udvikling • Udvikling af nye tilbud og ydelser • Evaluering og resultatopsamling Få et uforpligtende tilbud... Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

Pædagogisk massage Uddannelse & kUrser Følesansens betydning for relationsdannelse og selvopfattelse Se forårets program på vores websted – eller få det tilsendt Center for Pædagogisk massage ApS • v/Eirik Tollefsen +45 8689 3057 • +45 2098 8247 • tollefsen@email·dk • www·paedagogisk-massage·dk

Gi’ LOS Gi‘ LOS LOs – LaNd sfOr eNiN

geN af OphO Ldss

tede r, bOti Lbud

Nr. 1 • 18. årg aNg

• mart s

2011

Husk Gene Landsmød 4.-5. ralforsamline og april! g Og skOL ebeh

aNd LiNg

stiLb ud

hjemtagelse: Lyset for end en af tunnelen er forsvundet side 24

Annoncepriser og deadlines? Se side 50 I LOS kæmp er vi for jer og med jer side 4

Hjemtagelse flytning af r og uds unge – et par atte tsindlæg side 10

Fokus på kva giver appetit litet på mere side 28

Gi’ LOS • 1-2011

Konflikter er en del af hverdagen – brug for hjælp til konflikthåndtering? Center for Konfliktløsning er specialister på området. Vores konfliktkonsulenter, undervisere og mæglere har erfaring fra praktisk konfliktløsning på arbejdspladser, bosteder, institutioner, skoler, foreninger og boligområder. Vores kurser er for alle, og vi skræddersyr efter behov. Som eksempler kan vi nævne oprettelse af konfliktråd for personale og beboere inden for socialpsykiatrien, uddannelse af ungemæglere, kurser for ansatte i stat og kommuner. Vi er et non-profit center baseret på medlemskab. Center for Konfliktløsning er værd at kontakte • Hvis du selv vil på kursus i konfliktløsning • Hvis du vil være ungemægler • Hvis din arbejdsplads har brug for praktisk konflikthåndtering • Hvis I vil forebygge optrapning af konflikter, vold og magtanvendelse Kontakt: center@konfliktloesning.dk eller tlf. 3520 0550 Fordelsaftale med LOS: 10% rabat på den aktuelle dagspris.

www.konfliktloesning.dk

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER

Synkomm Elektronisk videndeling og kommunikation

pædagogisk udvikling Overblik ’ OS L iDialog attet atfilbud s f Om dlem me

www.synkomm.dk T: 28559020

Gi’ LOS • 1-2011

• • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Graﬁsk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

Lille Mussevej 17

Sakskøbing - Lolland Opholdssted til salg Landejendom sælges. Vil egne sig perfekt til opholdssted for unge mennesker, eller for en stor familie, der gerne vil leve i naturen. Der er 600 meter til nærmeste nabo. Ejd. har plads til 5-7 beboere. Varmeudgif- ten er kun på ca. 15.000 via jordvar- meanlæg. Flot istandsat hestestald med 5 boxe på 138 m3 + høloft samt lade opført i stål i 2003 på 252 km2. Stor fold, der kan opdeles flere mindre. Jorden er tilplantet med 20.000 juletræer. God jagt af rådyr, harer, fa- saner, gæs, ænder og duer. Diverse Maskiner medfølger.

Udb/knt... 150.000/2.950.000 Brt/nt............ 18.818/14.553 Alternativ finansiering: Pauselån® F1............ 9.445/7.436

Bolig m²

235

Grund m²

Stuer/ vær.

50836 3/4

Opført

1916

Ejendomsmægler René Hansen

Nybolig Maribo v/René Hansen Vestergade 20 A 4930 Maribo Tlf. 54 75 61 11

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldte

Villa Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner! Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sportspladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet. Rimelige priser og gruppe-rabat! Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa Blomberg

Tlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

Gi’ LOS • 1-2011

Rapid Test har lavet en fordelsaftale med LOS Rapid Test har agenturet på varemærket LumiQuick som er et amerikansk kvalitetsprodukt indenfor testning af stoffer. Rapid Test har Nordens bredeste sortiment af urintest. Rapid Test yder en rabat på 22 % til alle medlemmer af LOS. Rapid Test vil huskes for at vi altid vil yde en god service, være innovativ og at vi efter behov udvikler nye produkter til gavn for alle.

www.rapidtest.dk—Telefon: 321 444 99

Kom med ud og sejl! Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!

- Et smukt skib i smukke omgivelser! Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav. Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib. På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper. Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

Gi’ LOS • 1-2011

-ti dens

løsning

Tidens løsning

PLANNER4YOU = AKKREDITERING - t i d e n s l ø= s n DOKUMENTATION i ng

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ

www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 1-2011

Lejrskole- eller ferieophold på Samsø Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt mødested for støre eller mindre grupper. Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt. Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet. Tag et kik rundt på vores hjemmeside og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samtidig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

Gi’ LOS • 1-2011

Kontakt værterne og hør hvad de kan gøre for netop jeres arrangement.

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting... RABAT TIL LOS-MEDLEMMER Priseksempel:

PARTNER

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr. Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr. I alt, hjemmeside:

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer. Bestil en gratis demo og se, hvor let det er at komme i gang.

4.800,- kr.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

Tlf. 86 76 04 16 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde. Tilret- udføres efter Dansk lovgivning. slag om vores arbejde, der har været på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her harvist Vi støtter allerede man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov. Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger. Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS • 1-2011

Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi udgangspunkt i jeres behov og ﬁnder den helt rigtige løsning for jer.

8043

Telefoni og bredbånd

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kommunernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

8043 SKI annonce A4.indd 1

Gi’ LOS • 1-2011

18/02/10 12.52

JOurnaL DiGitaL

Hvad er det, vi siger, vi gør? Gør vi det, vi siger? Gør vores indsats en forskel? … umiddelbart oplagte spørgsmål at stille i al behandlingsarbejde. Men hidtil alt andet end oplagte at få svar på. Journal Digital er et webbaseret praktisk system, som bidrager gavnligt i alle faser af familiebehandlingsarbejdet. Med Journal Digital har I en ’alt i én løsning’, hvor registrering, planlægning, behandling, evaluering af en behandlingsindsats, opfølgning og metodeudvikling er indbygget i ét og samme system.

Få vigtig baggrundsviden til gavn for planlægning af behandlingsarbejdet

Journal Digital giver informationer om risiko- og beskyttelsesfaktorer og bidrager med kvalificerede oplysninger, som kan anvendes til undersøgelse/visitation, målformulering, supervision og planlægning af interventioner i behandlingen.

Få konkrete redskaber til det daglige behandlingsarbejde

Med journal digital har du adgang til en værktøjskasse med redskaber til at håndtere den daglige behandlingsopgave i form af fx journalnotater, behandlingsplaner, målrefleksioner og adfærdsvurderinger

Få dokumentation for effekten af behandlingsarbejdet

Hidtil har viden om effekten af behandlingen været forbeholdt forskere. Med Journal Digital får du adgang til dokumenteret viden om behandlingsindsatsen. En indsigt, som på et veldokumenteret grundlag gør det muligt løbende

✔ at støtte, følge og evaluere den enkelte behandling ✔ at måle effekt, dels med fokus på den enkelte klient, dels med fokus på grupper af klienter ✔ at besvare: Hvad er det vi siger, vi gør? Gør vi det, vi siger – og gør vores indsats en forskel? Journal Digital er i dag succesfuldt implementeret over hele Sverige og anvendes af mere end 1500 brugere i behandlingsinstitutioner og i de svenske kommuner.

Særlig rabat til LOS-medlemmer

Journal Digital Danmark har indgået en fordelsaftale med LOS, som indebærer, at alle LOS-medlemmer får 10% på abonnement, materialer og uddannelse.

Læs mere på journaldigital.dk Danmark

Gi’ LOS • 1-2011

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 1-2011

Passer din pensionsordning til dig? Din pension i PFA er fleksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af. Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension. Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu? Det kan du få svar på ved at tale med din pensionsrådgiver.

Bestil en rådgivningssamtale nu på 70 12 50 00 eller kundecenter@pfa.dk.

Brug livet !

Gi’ LOS • 1-2011

Priser og deadlines for annoncering

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

eningen af OphOLdSS

Nr. 3 • 1 6. årgaN g

teder, bOtiLbud

Og SkOLebeh

• septem b

er 2009

andLingStiLbud

Udviklingscemi nar i LOS

i Gi’LOS 2011

side 21

g 6. årgaN Nr. 4 • 1

Annoncestørrelse Mål 1/1 side B:150mm, H:230mm 1⁄2 side B:150mm, H:110mm 1⁄4 side B: 70mm, H:110mm

Pris Kr. 2.195,Kr. 1.295,Kr. 725,-

Gi‘ LOS LOS – LandSfOr

OphOLdSS eninGen af

teder, bOtiLbud

OG SkOLebeh

bE • DECEm

r 2009

andLinGStiLbud

alitet kan Ungdomskrimin de i børnehaven forebygges allere t Jørgensen side 12 Geer interview med

Et aktuelt ’inds park til »Barnets refor ’ m«

Gi‘ LOS

side 4

LOS – LaNdSfOr

eNiNGeN af OphOLdSS

Enkeltmandsprojekter

Nr. 1 • 1 7. å r G a N G

OG SkOLebeh

aNdLiNGSTiLbud

Gi’ LOS • 3-2009

Lige nu ser det ud om kommunern som vanskeligt ved e har at styre socialområdet

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klagøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted. side 4

til I skal have tillid nævn e jeres eget etisk interview med 16 tine bryld side LOS – LaNdSfOr

OphOLdSS eNINGeN af

• MarTS 2010

side 24

Teder, bOTiLbud

G 7. å r G a N Nr. 2 • 1

10 • JUNI 20

tages ikke Udsatte børn ikerne alvorligt af polit interview med side 27 palle Simonsen

teder, bOtILbUd

OG SkOLebeh

aNdLINGStILbUd

Landsmøde 2010 Gi’ LOS • 4-2009

06/12/09 18.36

d 1

Gi-LOS-4-09.ind

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 2011 1.3. 2011 2 10.05. 2011 1.6. 2011 3 10.08. 2011 1.9. 2011 4 10.11. 2011 1.12. 2011

Ny standard for støttet og besk yttet beskæftigelse

side 24

Ikke flere peng e til efterværn – kassen er lukke t

side 18

Gi’ LOS • 1-2010

Gi-LOS-1-10.ind

d 1

Vi oplever en de i ubehagelig periotik dansk socialpoli

eskuffe Fra fælles sokk anno den til virkelighe 11/03/10 09.22

2010 side 16

side 4 Gi’ LOS • 2-2010

08/06/10 14.54

dd 1

Gi-LOS-2-10-2.in

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdfformat (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Gi’ LOS • 1-2011

Med Tryg Backup kan du altid gå tilbage og hente dine data At miste virksomhedens data er det samme som at miste sin hukommelse. Har du ikke adgang til virksomhedens hukommelse, kan konsekvenserne blive omfattende. Backup er en spejling af data og backup fås nu som en del af Tryg Softwareforsikring. Ring 70 11 20 20 og hør mere.

Gi’ LOS • 1-2011

”Effektiviser’ din økonomiafdeling” Mangler I det store overblik? Går der for meget tid med budgetter? Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger? Er I trætte af administration og tørre tal? Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det? Vil I have daglig professionel økonomisk sparring? Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk Fonden VITA – Hollændervej 2 – 6000 Kolding – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 1-2011

Når hverken for meget eller for lidt er godt nok.

Der er mange aspekter at tage højde for, når du har en privatejet institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 1-2011

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 1-2011

odense@kpmg.dk

Gi’ LOS • 1-2011

Græsted

Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

PDG-REVISION

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CMY

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 1-2011

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet? Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed. Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyngby, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

Kontakt Karin Høier: kaho@advodan.dk tlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksomheder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Gi’ LOS • 1-2011

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

r e g i s t r e r e d e storegade 4

r e v i s o r e r

4780 stege

rev@hagesgaard.dk

Advokater for LOS

Gi’ LOS • 1-2011

tlf. 55 81 54 60

www.hagesgaard.dk

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Advokater for LOS

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING Ny adresse Advodan Lyngby

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse Det er med stor glæde, at jegFra kan kontor orientere i Jylland til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samkontor sammen med og kunne træffes på arbejde med Advodan Lyngby. Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdsfølgende adresse:

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed andre private, der løfter sociale, udannelsesAdvodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig elsesmæssige opgaver. bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, derKgs.Lyngby, driver større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 sådanne tilbud, de typisk er engagerede, og betjeningda af kontorets klienter inden for flere påhitsomme mail: kaho@advodan.dk og desuden andre fagområder, herunder købsted. og Det prøver dygtige og har hjertet påbl.a. rette jeg at uændret mobilnummer 21 81 18 96 salg af fast ejendom, ejendomsadministration, Birgitte Brøbech leve op til. lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-

Jylland

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter.

Advokat, ph.d.

og mediator Jeg lægger vægterhvervsrådgivning på et tæt samarbejde og på at ydeCa. enhver personpriseret, mv. anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne lig, engageret og kompetent rådgivning.

Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Boesvej 1 endnu videre udstrækning at udvikle mit ADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

T +45 60 18 77 27 F +45 86 57 77 28

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi’ LOS • 1-2011

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.sal • 2400 København NV ID-nr. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07 LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 1-2011