Gi' LOS Sept. 2009

Nr. 3 • 16. årgang • september 2009

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Udviklingsceminar i LOS side 21

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«

Enkeltmandsprojekter

side 4

side 24

Gi’ LOS • 3-2009

Geert Jørgensen, direktør i LOS

er er endnu en gang stor fokus på kommunernes udgifter til specialområdet, både når det gælder handicappede, psykisk syge, udviklingshæmmede og udsatte børn og unge. Hele specialområdet er genstand for beskydning og bliver fra flere sider beskyldt for at være en gøgeunge, der fortrænger indsatsen overfor almindelige borgere og deres børn og grådigt æder alt det, som skulle komme normalområdet til gavn. Samtidig er hele samfundet ramt af den økonomiske krise. Set i det lys er det måske ikke det bedste tidspunkt, at Regeringen og Folketinget nu med arbejdet omkring Barnets reform ser på, hvordan man kan styrke indsatsen over for de udsatte børn og unge. Det store spørgsmål bliver, om man vil betale for de forbedringer, som er nødvendige for at opnå den styrkede indsats, man ønsker. I LOS er vi helt enige i, at det er vigtigt, at kommunerne griber tidligere ind over for de mest udsatte børn – og unge. Både når det gælder foranstaltninger, der skal forebygge yderligere eksklusion af normalsystemet og også, når det gælder om at give de udsatte børn og unge tilbud i specialsystemet, for eksempel anbringelse uden for hjemmet eller specialundervisning. Hvis man mener dette alvorligt, må man samtidig gøre sig klart, hvad prisen for dette er, ligesom man må beslutte, om man vil prøve at finde pengene til at løfte kvaliteten på området, eller om det skal ske ved besparelser på området. Besparelser, hvor noget tyder på, at det primært skal ske gennem nedskæringer i indsatsen over for de større børn og unge. En model vi sidst så anvendt med et meget dårligt resultat i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne, hvor kommunerne skar kraftigt ned på anbringelser uden for hjemmet. Resultatet var et boom i antallet af anbringelser på grund af den manglende indsats fra 1997 og de næste fem – seks år frem.

Gi’ LOS • 3-2009

Leder

Det store spørgsmål bliver, om man vil betale for de forbedringer, som er nødvendige for at opnå den styrkede indsats, man ønsker.

I LOS er vi positive over for en stor del af regeringens oplæg til Barnets reform som for eksempel: Styrkelse af omsorg og relationer og af barnets netværk. Styrket retsstilling for børn, klagemuligheder og tidlig indgriben. Øget kvalitet i sagsbehandlingen, styrket efterværn og fokus på resultatet af indsatsen. Men vi finder også en række mangler i udspillet: Der nævnes intet om den manglende støtte til forældrene, både før, under og efter anbringelsen – på trods af at mange børn og unge hjemgives til forældrene efter en tid. Der mangler krav til rammerne for sagsbehandlingen, overbygningsuddannelse – ikke kurser – loft over antallet af sager. Der mangler et retskrav på efterværn. Kravet om to årlige tilsyn er for lidt – især i de vanskeligere tilfælde, og der er for lidt fokus på de anbragte børns skolegang. LOS har deltaget i nogle af møderne i forbindelse med forarbejdet til Barnets reform, og vi er klar til at give vores bidrag til at få sat fokus på både proces, indhold i foranstaltningerne og resultaterne, når det gælder arbejdet med de mest udsatte børn og unge. Forskningen viser, at anbragte børn og unge klarer sig dårligere end andre senere i livet. Opholdsstederne tager gerne deres del af ansvaret for at forbedre indsatsen, men en kæde er som bekendt ikke stærkere end dens svageste led, så alle led i indsatsen må styrkes. Det er blandt andet en af grundene til, at jeg skrev det netop udsendte debatoplæg »Anbringelse af børn og unge – debatoplæg i forbindelse med Barnets reform«. Forhåbentlig ender arbejdet med barnets reform med reelle forbedringer for de udsatte børn og unge. I LOS er vi parat til at gå konstruktivt ind i arbejdet – til barnets bedste. Geert Jørgensen

Læs i dette nummer 4

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«

Bestyrelsen i LOS

Børne- og Ungeudvalget

Voksenudvalget: Temadage

Erfaringer med temadage i Drosthusene

12 Skoleudvalget 14

Kort nyt fra LOS

En ildsjæl er død

Betaling for fremvisning af film

Medlemsundersøgelsen 2009

Udviklingsseminar i LOS

Enkeltmandsprojekter - juridisk grundlag

26 Enkeltmandsprojekter - Himmerlands Rådgivnings Centers forhold til projektarbejde 29

Himmerlands Rådgivnings Center – projektorganisationen

Anbringelser i enkeltmandsprojekter – en mulighed blandt flere

Kildehøjen: I lære som forældre

Kildehøjen: Ved egen kraft

Kildehøjen: Peter, Louise og Lunas start

Status på Kvalitetsreformen og Regeringens og KL’s aftale om økonomien for 2010

Akkreditering som en proces

44 Ledige pladser på Auditor-uddannelse 45

Stor tilslutning blandt de kommunale tilsynsførende til at få kendskab til Akkreditering Danmark

Klumme

47 Branchestatistik GI‘ LOS • NR. 3 • 16. ÅRGANG • SEPTEMBER 2009

Forside: Udviklingsseminar i LOS

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. november 2009

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2009

Debatindlæg

Et aktuelt ’indspark’ Geert Jørgensen har samtidig med socialministerens udspil til »Barnets reform« sendt dybtgående debatoplæg til bl.a. lands- og kommunalpolitikere

Gi’ LOS • 3-2009

debatindlæg

til »Barnets reform« Af Stig Andersen, journalist

amtidig med at socialminister Karen Ellemann i slutningen af august fremlagde Regeringens oplæg til »Barnets reform«, har direktøren i LOS, Geert Jørgensen, færdiggjort og udsendt en omfattende rapport om anbringelse af børn og unge, der henvender sig direkte til socialpolitikerne i kommunerne og på landsplan. »Det debatoplæg, jeg har sendt ud, er mit personlige bud på, hvad der skal til for at styrke indsatsen overfor de udsatte børn og unge. Selv om regeringen med »Barnets Reform« er indstillet på at sætte børnene i fokus, så mangler der klart nogle faglige indspark for at kunne gennemføre en styrket indsats«, siger Geert Jørgensen. Geert Jørgensens rapport fokuserer på, hvad der med hans mangeårige erfaring og store viden om børne- og ungeområdet skal til, hvis man effektivt vil gøre noget på dette komplicerede område. Han håber derfor også med rapporten at kunne bidrage til at skabe et overblik hos de beslutningstagere, der lokal- og landspolitisk skal fastlægge rammerne for den indsats og prioritering, der foretages. »Selvfølgelig har Regeringen i forbindelse med oplægget til »Barnets reform« hørt de eksperter, der er på dette område«, fastslår Geert Jørgensen. »Der har været holdt en lang række møder, men den viden og de informationer, der ligger til grund for et sådant regeringsudspil, bliver jo filtreret på vejen op gennem systemet, inden alle disse informationer når til det politiske niveau. Og det er der, jeg

gerne vil bidrage med, hvad man kan kalde et mere praksis-nært fokus på indsatsen«. Hvor finder man forskelle på dit oplæg og så regeringens oplæg? »Der er bestemt ting i Regeringens oplæg som er helt i overensstemmelse med de ting, som jeg peger på. Det er selvfølgelig godt. Men der er også ting, som regeringsoplægget ikke har med. Og her tænker jeg ikke mindst på den meget vigtige del af dette arbejde: Den daglige indsats. En anden ting, som regeringsoplægget efter min opfattelse mangler, er en klar tilkendegivelse af viljen til at betale, hvad det koster at fokusere seriøst på dette område«.

Hele kompleksiteten skal med Når du savner fokus på den daglige indsats, er det så fordi de embedsmænd, der har lavet forarbejderne til en sådan regeringsrapport, ikke har føling nok med den? »Det synes jeg ikke, de har. Man har gjort et rigtig godt forsøg på at inddrage mange med kendskab til den daglige indsats, men alligevel er der er en lang række erfaringer fra ’det virkelige liv’, som ryger væk, når sådant et arbejde skal igennem processen frem til et politisk udspil«. »Det, at beskæftige sig med udsatte børn, er et meget sammensat spil, og ind imellem kommer der nogle lidt for lette løsninger. Netop fordi det er så sammensat, kan man kun lave regler for området til en vis grad. Derfor er det så vigtigt, at man har hele kompleksiteten med, når man fastlægger rammerne«, fastslår Geert Jørgensen.

Hans håb er, at oplægget kan bidrage til netop det. Rapporten er ikke lavet som et modspil til regeringens udspil om »Barnets reform«, men der er efter hans opfattelse flere ting i hans rapport, som kan bidrage til at forbedre regeringsudspillet. »Det, der er så vigtigt«, siger Geert Jørgensen, »er det for ofte er børnene der skal tilpasse sig samfundets tilbud – og ikke tilbuddet, der tilpasser sig børnene. Det er så afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte barn«. I sit debatoplæg tager han udgangspunkt i, at »det er samfundets pligt at tage ansvar, og ikke bare se passivt til eller direkte understøtte udsatte børns eksklusion fra normalsamfundet«. I rapporten kommer Geert Jørgensen også ind på den ungdomskriminalitet, der er så meget fokus på. Her er hovedopgaven at vise børn og unge, at de er en del af det almindelige samfund og at give dem noget, som de ikke ønsker at miste. Hvis samfundet fejler på dette område, så er det at subkulturer som HA, AK81, Black Cobras osv. tager imod dem og tilbyder dem et tilhørsforhold. En plads i et samfund. Geert Jørgensens baggrund er ikke alene 12 år som direktør i LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. Tidligere har han været stifter og i en årrække leder af et opholdssted for anbragte børn. Han har foruden sit organisatoriske og socialpolitiske arbejde haft en række tillidsposter indenfor området og har været med i de fleste forskningsprojekter i relation til børn og unge. Desuden har Geert Jørgensen siden januar 2007 været formand for Børnesagens Fællesråd.

Gi’ LOS • 3-2009

Bestyrelsen

Bestyrelsen i LOS

Kim Simonsen, bestyrelsesformand, leder af Haugårdhus

John Anderskou, næstformand, formand for voksenudvalget, leder af Bostederne Gl. Kongevej og Vangsbovej

Liselotte Juul Sprange, formand for Børne- og Ungeudvalget, leder af Birkehuset

Arne Rasmussen, formand for skoleudvalget, leder af Karise Ungdomshus

Peter Mikkelsen, medlem af Etisk Nævn, leder af fonden Ulvskov

Ulrik Rosendahl, leder af Vielshøjen Boog Erhvervstræning

Suppleanter:

Marianne Jonstrup, leder af botilbuddet Satellitten

Gi’ LOS • 3-2009

Robert Stuhr, leder af Hillerød Produktionsskole Biavleren

Benny Thomsen, leder af Buegård

børne- og ungeudvalget

»De indadvendte og tavse børn og unge« er et af udvalgets fokusområder

Børne- og Ungeudvalget Børne- og Ungeudvalget startede friske og ferieudhvilede op igen med at mødes den 17. august 2009 Af Liselotte Juul Sprange, formand for Børneog Ungeudvalget

om I kunne læse i sidste nummer af dette blad, har udvalget rejst mange spørgsmål og set på en del temaer, vi mener, der skal arbejdes med. På det første møde efter sommerferien lavede vi så status på, hvad der på sædvanlig betryggende vis nu bliver arbejdet med fra anden side i LOS-regi, og derfor er blevet et arbejde vi kan nyde på sidelinjen, og så hvilke bolde, vi selv skal fortsætte med at spille med på. Vi har valgt at fokusere udvalgets arbejde på temaerne: • »Efterværn«, et tema der fylder meget i alle hjørner af LOS på mange forskellige måder. • »De indadvendte og tavse børn og unge«, deres vanskeligheder med at få den nødvendige støtte. • Og under dette tema er det ikke muligt at se bort fra, at vi skal beskæftige os mere med »underretning«. Og disse 3 hovedtemaer kommer I til at høre meget mere om i den kom-

mende tid. Børne- og Ungeudvalget kommer med forskellige ønsker til kurser, der så tilgodeses i det omfang, det er muligt og giver mening for LOS at sætte dem op. Vi har i udvalgets 1. runde om kursus – temadage talt om, at det er vigtigt for os, at se så bredt som muligt på formodede behov hos medlemmerne og i særdeleshed hos dem, det hele handler om, nemlig de anbragte børn og unge. Hvad har børnene og de unge gavn af, at vi bliver bedre til og klogere på? Hvad har vi brug for, at LOS hjælper os med at forbedre på organisationsniveau, så vi forbliver et godt sted for vores børn og unge at bo og være i? Udvalget har og får mange gode idéer J, men I må gerne bidrage med både kursusønsker og arbejdstemaer. Udvalget beskæftiger sig med nødvendige arbejdspunkter fra bestyrelse og sekretariat, der medvirker til at udvikle kvaliteten i LOS’ og vores alles arbejde. Vi er nødt til at have ’fingeren på pulsen’, hvis vi skal deltage i udviklingsarbejde. Denne pulsmåling bliver virkelig kvalificeret

af, at så mange som muligt deltager. Så hvis ikke udvalget har spurgt, så må I altid gerne spørge jer selv, og jeres børn og unge, om der er noget, udvalget burde beskæftige sig noget mere med. Begrundede kursusønsker for det kommende år kan mailes til mig til midt i oktober. Og så kommer de med i puljen, der behandles på den måde, jeg har beskrevet i indledningen til dette afsnit. Med ønsket om fortsat god og varm arbejdslyst.

Børne- og Ungeudvalget har en ledig plads Der er en ledig plads i Børne og ungeudvalget. Hvis du er interesseret i at deltage i udvalgets arbejde, bedes du kontakte formanden for udvalget, Liselotte Juul Sprange, e-mail: ll@nettrawler.dk

Gi’ LOS • 3-2009

voksenudvalget

Fælles temadage Nogle erfaringer med at afholde fælles temadage for brugere og personale i Drosthusene Af Lone Johansen, Mogens Hedengran og Maibrit Nielsen

Baggrund

rosthusene, tre stykker i alt beliggende i Hvalsø, Glostrup og Frederiksværk, startede i henholdsvis 1991, 1996 og 1997 og var derved nogle af de første socialpsykiatriske bofællesskaber i DK. I det oprindelige koncept fremgik det tydeligt, at det pædagogiske arbejde skulle baseres på det daglige liv i og udenfor botilbuddene og med fastholdelse og udvidelse af sociale netværk. Sådan har bestræbelserne også været. Fokus har været et andet end i hospitalspsykiatrien, som alle beboerne tidligere har stiftet bekendtskab med, og som en del af personalet har arbejdet i. Det var så sent som omkring år 2000 at »Videnscenter for Social psykiatri« beskrev noget om Recovery, blandt andet med udgangspunkt i Alain Topors forskning på området. Det var således ikke helt ukendte tankebaner, om end vi var mere famlende og netop manglede et modspil/samspil til behandlingspsykiatrien. Vores proces i Drosthusene har været langsom, men sikker frem mod øget brugerindflydelse, hvor beboernes mening i mange sammenhænge efterlyses. Fx deltager beboerrepræsentanter nu ved ansættelse af nyt personale.

Gi’ LOS • 3-2009

Temadagene Som et vigtigt led i denne proces planlagde vi i foråret 2008 to fælles temadage for beboere og personale om »Recovery« og »Åben dialog«. Temadagen blev fulgt op med en temadag i foråret 2009, hvor vi delte erfaringer Drosthusene imellem og arbejdede med nye visioner. Til at styre processen havde vi hyret konsulent, cand.scient. soc. Lone Johansen. Temadagene var opbygget således, at den første dag var forholdsvis ’teoritung’ i forhold til at lære om de mere grundlæggende antagelser i henholdsvis Recovery og Åben Dialog. Målgruppen var primært personalet, men beboerne var meget velkomne til at deltage. Anden dagen var primært lagt tilrette som en blanding af teorioplæg og diskussioner i forhold til, hvordan beboere og personale i Drosthusene kunne blive inspireret til et endnu bedre samarbejde i hverdagen. Begrundelsen for denne tilrettelæggelse var, at vi i planlægningsgruppen var i tvivl om, det var for meget for beboerne at være med begge dage, hvorfor vi havde bedt dem om at prioritere dag 2. Dette viste sig dog ubegrundet, da stort set alle mødte op til begge dage. Oplæg om Recovery blev leveret af forstander fra det socialpsykiatriske botilbud, Slotsvænget, Jørn Eriksen mens Lone Johansen holdt oplæg om Åben Dialog. Endvidere havde vi et indlæg fra tidligere bruger Olga Ruhtzinen, som meget

medrivende fortalte om sin lange svære proces fra at være skizofren patient til at være Olga uden kontakt med det psykiatriske system. Det lyder nemt når Bono på U2´s nye cd synger »Restart and re-boot yourself. You’re free to go«. Så nemt går det sjældent. Olgas vej var ganske lang, og der er mange niveauer for at få det bedre. Der deltog i alt 25 personer på temadagene heraf 10-12 beboere fra Drosthusene.

Recovery og Åben Dialog Siden slutningen af 1990erne er nye strømninger begyndt at vinde indpas i psykiatrien i Danmark. Recovery og Åben Dialog er nok de mest kendte og anerkendte i dag. Således har flere Regioner indføjet Recovery og/eller Åben Dialog i deres værdigrundlag, som tænkninger der skal anvendes i forhold til at møde borgeren og dennes netværk. (F.eks. Psykiatrien Region Sjælland) Også bruger – og pårørende organisationer er meget optaget af disse tænkninger og giver udtryk for, at de oplever nye muligheder for et respektfuldt og inkluderende samarbejde med de forskellige systemer, som socialpsykiatrien og sygehuspsykiatrien. Som formand for LAP, København, Erik Olsen har udtrykt det om Åben Dialog: I Vestlapland har man siden tidligt i 1980erne, i samarbejde med forskellige universiteter, udviklet en psykiatri der har en utrolig respekt for patienter og familiers eget sprog. Grundlæggende kan man sige, at Vestlaplandsmodellen (Åben Dialog. red.) både indeholder en biologisk psykiatri og en netværksterapeutisk,

voksenudvalget

men den terapeutiske/ikke medicinske tilgang bruges så langt det er muligt for at undgå kroniske patienter og stigmatisering. Til forskel fra dansk mainstreampsykiatri er det næsten som om det hele er vendt på hovedet.« (Johansen, 2004,17) Åben Dialog og Recovery er ikke identiske i deres indhold og fokus. Men i forhold til de grundlæggende værdimæssige antagelser er der en del sammenfald. Det er disse, vi vil fokusere på her. Åben Dialog er udviklet ud fra erfaringer på et psykiatrisk sygehus, Keropudas, i Vestlapland, mens Recovery er udviklet på basis af de erfaringer brugere af systemet har oplevet i forhold til at komme sig. Vil man læse mere om Recovery henvises til hjemmesiden www. psykovision.dk. Vil man vide mere om Åben Dialog henvises til Videnscenter for socialpsykiatris hjemmeside. Endvidere henvises til bøger og artikler skrevet af Professor, psykolog Jaakko Seikkula, hvor den mest grundlæggende bog er » Åben Dialog og netværksarbejde – laplandsmodellen i psykiatri og socialt arbejde« som netop er udkommet på dansk.

Vores proces i Drosthusene har været langsom, men sikker frem mod øget brugerindflydelse, hvor beboernes mening i mange sammenhænge efterlyses.

Begge tænkninger gør op med tanken om at se psykisk sygdom som en kronisk sygdom uden håb for helbredelse. Deres syn på identitetsdannelsen er at denne skabes i en social kontekst, kontinuerligt livet igennem. Gennem de relationer vi har levet/ lever i, bliver vi dem, vi er. Derfor betyder inddragelse af de eksisterende sociale relationer samt udvikling af nye relationer en anderledes meget central og aktiv rolle i samarbejdet med brugeren og dennes netværk. Sagt på en anden måde har disse tænkninger et primært socialt fokus frem for et individuelt. Psykotiske reaktioner opfattes ikke primært som udtryk for en biologisk sygdom, men snarere som en krisereaktion på traumatiserende hændelser. Det betyder at en eventuel medicinsk behandling mere ses som et supplement til andre behandlingsformer,

som for eksempel netværksmøder. De professionelle tager i samarbejdet udgangspunkt i det, der er væsentligt for brugeren og netværket at få hjælp til. De professionelle stiller så at sige deres viden til rådighed, men det er bruger og netværk, der vælger, hvad der giver mening for dem. Dette er en anerkendelse af, at der findes mange måder at opleve og forstå virkeligheden på – ingen har patent på ’sandheden’ – heller ikke de professionelle. Opsummerende kan man sige, at disse tænkninger repræsenterer: • Et ressourcefokus frem for et sygdomsfokus • Et socialt perspektiv frem for et individuelt • En professionel rolle hvor man stiller sin viden til rådighed • En anerkendelse af at der er mange måder at opleve virkeligheden på • En respekt for det den enkelte oplever som meningsfuldt

Drosthuset Frederiksværk.

Gi’ LOS • 3-2009

voksenudvalget

Erfaringer fra temadagene i D Ledelsens oplevelser

åde Mogens og Maibritt har generelt oplevet en positiv udvikling i henholdsvis Drosthuset i Hvalsø og Drosthuset i Glostrup. Temadagene har bidraget positivt til forskellige processer. Kontakten mellem beboere og personale har vist sig at kunne påvirkes og udvikle sig i en positiv og lidt mere intens retning. Flere beboere er begyndt i forskellige netværk omkring stemmehøring, som en ofte vanskelig metode til at arbejde alternativt med sig selv. Beboerne tænkes mere med i forskellige sammenhænge, hvor det er muligt, at de kan få medindflydelse. Et dilemma som personalet ind imellem står med er, at beboerne af forskellige årsager kan have svært ved at tage de muligheder, der byder sig. Motivationen kan være langt væk, når stemmerne eller medicinen fylder for meget. De mangfoldige drømme og visioner, som der blev nedskrevet på den sidste temadag, arbejdes der fortsat med i de enkelte huse, hvor beboere og personale arbejder dybere med udvalgte områder.

Drosthuset Hvalsø.

Gi’ LOS • 3-2009

Beboernes oplevelser På de to temadage i foråret 2008 deltog i alt 10-12 beboere. Flere af beboerne var meget aktive med spørgsmål og kommentarer i forbindelse med de enkelte oplæg. Få havde brug for at gå ud under oplæggene og stort set alle fra dag 1 deltog også på dag 2 samt opfølgningsdagen. Subjektivt fra arrangørernes side oplevede vi, at der både var meget nysgerrighed og angst hos beboerne. Det pludseligt at høre oplæg der repræsenterede en helt anden oplevelse af, hvad psykisk lidelse er gjorde tilsyneladende indtryk. Det at høre at det ikke nødvendigvis er en kronisk tilstand, som man skal leve med altid – der er håb om at komme sig, og man kan selv gøre en indsats. Ud fra dette synes vi det kunne være interessant at interviewe 2 beboere om deres oplevelser af dagen. Begge gav udtryk for, at temadagene havde givet nyt håb. Men det var skræmmende at skulle tænke på en helt ny måde om sin sygdom og sit liv. Specielt have indlægget fra Olga Kurcinov gjort indtryk. Hun fortalte

om sit liv, hvordan hun var blevet psykotisk, men også hvad der havde været hendes vendepunkt i forhold til at gøre en indsats for at komme sig. Det, at møde en person som selv var kommet så langt og kunne fortælle sin historie så godt, oplevedes af både beboere og medarbejdere som meget inspirerende. Som en af dem sagde: » jeg har lært, at det er en skrøne, at man ikke kan komme sig. Jeg er efter temadagene blevet bedre til at styre mine tvangstanker. Jeg tror mere på det i dag.« I forhold til samarbejdet i Drosthusene har det haft betydning, at beboerne var med til temadagene. Én gav udtryk for, at de var mere inddraget i beslutninger nu end før hen. Den ene havde fortalt om temadagene på sit arbejde (har beskyttet beskæftigelse 16 timer ugtl., og de er nu blevet interesseret i at få afholdt nogle lignende temadage. Én udtrykte det således: »Jeg er blevet mere vågen og mere

voksenudvalget

Drosthusene kreativ. Det har givet et spark til at være mere selvstændig. Jeg synes også, at jeg går mere ud.« Der var et ønske om, at Drosthusene fremover byggede på et Recovery-grundlag. Der var ligeledes et ønske om at afholde flere fælles temadage beboere og medarbejdere imellem. Måske også temadage udelukkende for beboerne.

Medarbejdernes oplevelser Her gengives et interview med en medarbejder fra et af Drosthusene. Hvad fik du fagligt ud af de 3 temadage? Rigtigt meget. Det gav god inspiration at høre, hvordan de arbejder på Slotsvænget. Der var udvikling for beboerne, idet de hørte Olgas historie. Det er muligt at komme sig. Det var spændende at høre, beboernes fremtidsplaner og interessant at høre, hvad de havde af ønsker for deres liv. Har det haft indflydelse på dit arbejde og hvordan? Har fundet ud af, at vi arbejder med recovery i Drosthuset. Det er positivt at høre, at det kan lade sig gøre, der er håb. Har også givet frustrationer i forhold til nogle beboere, idet der er lang vej. Det er små skridt. Og hvad er det, der skal til, for at få beboerne til at vælge at gøre noget. Recovery-tanken er ligeværdig og respektfuld, og derfor er det så positivt med disse temadage. Hvordan havde du det med, at beboerne skulle være med? Det var en rigtig god ide. Jeg har ikke haft nogle negative tanker om det, kun positive. Det er vigtigt, at beboerne er med i processen. Det er jo dem, der skal tage beslutningen

Drosthuset Glostrup. om at ville arbejde med fx deres stemmer. Jeg vil gerne have beboerne mere ud til foredrag, da det kan give dem energi på at starte deres egen proces. Beboerne er et følelsesmæssigt andet sted, og Olgas historie var voldsom. Men de skal jo ikke pakkes ind i vat. Livet er til tider hårdt, og det må de gerne se. Og hvis de ikke kunne klare det, måtte vi jo samle dem op efterfølgende. Hvordan har beboernes deltagelse haft indflydelse på dagligdagen? Forholdet mellem beboer og personale er blevet mere ligeværdigt. Det er ligeledes blevet afmystificeret for beboerne, hvad medarbejderne laver, når de er på kursus. Det er nemmere at bruge det, der er blevet sagt på kurset i hverdagen, idet beboerne også var til stede og hørte, hvad der blev fortalt. Jo mere indflydelse beboerne har/ får, jo mere rykker de sig.

Afslutning Som det fremgår af artiklen, er der stor enighed blandt medarbejdere, beboere og ledelse om at tema-

dagene har givet inspiration til ny udvikling både for den enkelte og i samarbejdet imellem beboere og personale. Som vi nævnte tidligere i artiklen, var vi i arrangørgruppen lidt bekymret for, om beboerne ville synes, det var for meget at deltage i to temadage i træk. Denne bekymring blev dog gjort til skamme. Vores bekymring kan ses som udtryk for, hvor svært det er for os professionelle at løsrive os fra den traditionelle tænkning, som gør mennesker, der er ramt af en sindslidelse langt svagere end de i virkeligheden er. Så det at arbejde med nye tænkninger som Recovery og Åben Dialog er en lang proces, hvor alle involverede, både professionelle og beboere, vil være i forandring og i dialog med sig selv og hinanden i forhold til at udfordre egen vanetænkning og handling. Vi håber, at denne artikel kan give andre inspiration til at gøre lignende tiltag i socialpsykiatrien. Læs evt. mere om Drosthusene på www.drosthusene.dk

Gi’ LOS • 3-2009

skoleudvalget

Kære skolefolk – og andre med interesse for området Af Boris Jakobsen, konsulent i LOS

om det har fremgået af LOS’ hjemmeside har undervisningsministeriet udarbejdet en ny »Vejledning om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder« (Vejledning nr. 9319 af 26/06/2009 – ligger på vores hjemmeside under dokumenter – undervisning – fra ministeriet). LOS har længe ønsket en revision af den gamle vejledning fra 1998 – der er sket rigtig meget med folkskoleloven, og der er kommet flere ændringer af bekendtgørelse om »specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand«. Som det også har fremgået på vores hjemmeside, har LOS i dialog med ministeriet og i vores høringssvar ønsket flere ændringer af vejledningen. Vi har fået flyttet et par kommaer – og det er vi selvfølgelig rigtig glade for – vi kunne dog også godt ønske lidt flere ændringer – ændringer der kunne betyde mere fleksible og brugbare løsninger for de anbragte skolesøgende børn på anbringelsesstederne og de visiterede elever i vores dagbehandlingstilbud. Skoleudvalget drøfter vejledningen på deres næste møde den 2. september og vil i forlængelse heraf lægge en strategi for, hvordan vi: • får gjort politikerne interesserede i de problematikker, der vanskeliggør jeres arbejde • får justeret vejledningen på de punkter, der kan give anledning til kommunale fortolkninger (vi har 98 kommuner?)

Gi’ LOS • 3-2009

• får skabt en positiv dialog med ministeriet omkring jeres undervisningsmæssige og driftmæssige vilkår – så der fremover bliver en større overensstemmelse imellem kommunale og private skoletilbud. Det lyder ambitiøst – og det er det også ... og vi har jo da lov at håbe. Så nærmer sig tiden, hvor invitationen til det årlige skolelederårsmøde skal sendes ud. Skoleudvalget har bestræbt sig på at lave et årsmøde, der både bringer den seneste viden fra ministeriet / skolestyrelsen og vil informere om STU / USB – samtidig med, at der også bliver et modul med en lettere fysisk aktivitet. Alt dette – og meget mere vil fremgå af det kursusmateriale i snarest vil få fremsendt. Skoleudvalget har også barslet med en rigtig spændende idé. En kombination af kursusdage med mulighed for efterfølgende netværksdannelse. Skoleudvalget forestiller sig 6 kursusdage i foråret 2010 – begyndende med andendagen af skolelederårsmødet. Jeg kan løfte sløret for, at det bliver Eigil Aagaard der får fornøjelsen af at sætte dette skib i søen. Eigil har stor kendskab til vores område – og han kan om nogen sætte gang i en spændende dialog om – hvad det er, der gør at undervisningen lykkes? Hvad er det, underviserne skal kunne? Hvilke menneskelige egenskaber skal de besidde? – og – og – og ...

Slutningen af Eigil Aagaards oplæg vil lægge op til konkrete netværksdannelser. Det er her at I – skoleledere – skal på banen. Der bliver afsat tid til, at I kan danne netværk – eventuelt med afsæt i geografi? Størrelse? Målgruppe? – det bliver helt op til jer at – under kyndig vejledning – organisere jer i grupper, der giver mening. Der giver mening for den enkelte og for gruppen. Skoleudvalget finder det meget vigtigt, at der kommer »kvalitetsnetværk« op at stå – så den enkelte skoleder ikke oplever sig alene- men som del af et fællesskab – et fællesskab der kan bruges til at udveksle tanker og idéer til at debattere konkrete problenstillinger inden for ledelse, specialpædagogik, og hvad der nu rør sig på undervisningstilbuddene. Som sagt vælger skoleudvalget nu at tage dette initiativ for at imødekomme mange skolelederes ønsker om netværk. Udvalget vil samtidig gerne understøtte lederens muligheder for at blive en del af et fagligt netværk – et netværk der gerne skulle blive til inspiration for lederen, denne ansatte – til gavn for de elever, der bliver undervist på vores skoletilbud. Af øvrige oplægsholdere kan vi i skrivende stund nævne, at vi er i kontakt med Niels Egelund / Susan Tettler, Hans Henrik Knoop og andre med interesse og viden om vores område. Skoleudvalget laver dette tiltag sammen med CAKU – og I vil primo oktober høre nærmere om selve programmet, pris, sted mv.

skoleudvalget

Skoleudvalget – visioner og indsatsområder 2009 / 2010 Af Arne Rasmussen,

formand for skoleudvalget

er sker en masse på skoleområdet – og til tider kan man næsten miste pusten af at følge med alle de ændringer, der sker. En god mulighed for at følge med i informationsstrømmen er at abonnere på undervisningsministeriets nyhedsmail, som jeg vil anbefale alle, der interesserer sig for skoleområdet at abonnere på. Et nyt tiltag fra undervisningsministeriet er muligheden for at indlægge undervisningsministeriets nyheder direkte på dit skoletilbuds hjemmeside. Skoleudvalget har planlagt 7 møder i årets løb. På møderne behandles eksempelvis indkomne sager, høringssvar, kursusoplæg, medlemsforslag, indsatsområder og de faste punkter, forretningsordenen foreskriver. I 2009 vil udvalget have særlig fokus på mulighederne i STU ordningen (særlig tilrettelagt undervisningsforløb), skoleledernetværksopbygning samt en afsøgning af muligheden for, om Danmarks Lærerforening er moden til indgåelse af en tiltrædelsesoverenskomst, der indeholder den fleksibilitet og de specifikke krav, vores undervisningsområde har behov for.

STU I samarbejde med CAKU har LOS

udviklet et spændende kursus om ordningen. Bestyrelsen i LOS har endvidere besluttet at finansiere udarbejdelsen af en vejledning og manual til brug for de steder, der ønsker at prøve kræfter med de spændende muligheder, ordningen har åbnet op for.

Skoleledernetværk Det er skoleudvalgets opfattelse, at mange skoleledere står meget alene i hverdagens udfordringer og praktiske gøremål. Derfor tager udvalget initiativ til et kombineret kursus- og netværksopbygningsforløb. Kursusforløbet vil blandt andet omhandle følgende temaer: • fordi specialundervisning er unikt – og det virker • effekter af specialundervisning • store specialskoler – hvad er godt, hvad er skidt • roller, muligheder, ny bekendtgørelse og samarbejde med PPR + UU • skolen som virksomhed – juridiske rammer og driftsoptimering • når lærere og pædagoger arbejder sammen Under kursusafviklingen søges etableret et professionelt netværk, der fremover systematisk mødes omkring faglige spørgsmål. Der bliver i netværket naturligvis også mulighed for erfaringsudveksling og inspirationsformidling.

Tiltrædelsesoverenskomst med Danmarks Lærerforening (DL) Skoleudvalget er af det indtryk, at DL har udviklet en mere pragmatisk og fleksibel forhandlingsindstilling i forhold til vores områdes specielle behov. Derfor vil udvalget tage kontakt til DL for at afsøge mulighederne for et forhandlingsforløb. Hovedemnerne i en forhandling vil dreje sig om: • ansættelsesvilkår • arbejdstidsaftale, herunder individuelforberedelse • mulighed for at matrikelbinde arbejdstiden • omregningsfaktoren Skoleudvalget er meget interesseret i medlemmernes meninger, forslag og gode idéer i forhold til indholdet i en eventuel tiltrædelsesoverenskomst samt generelt for hele undervisningsområdet. Til sidst vil jeg minde om skoleleder-årsmødet, der afholdes den 28. og 29. januar 2010 på Sørup Herregård ved Ringsted. På mødet får vi gæster fra Skolestyrelsen, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og en meget spændende og levende Eigil Aagaard. Der er også blevet plads til en overraskelse om aftenen på førstedagen. Skriv allerede nu datoerne ind i din kalender. Det endelige program udsendes snarest.

Gi’ LOS • 3-2009

Nyt fra LOS

Kort nyt september 2. Bestyrelsesarbejde - AFLYST 9. Bestyrelsesarbejdet - AFLYST 15. Medicinhåndtering 16. Bestyrelsesarbejdet på selvejende institutioner og fonde (og ledelsen) Sept.: Samspil og relationer – AMU Kolding OKTOBER 1. Personalejura 2 8. Magtanvendelse - love, regler og praksis 20. Borderline 21. Regionalt netværksmøde i Region Nord 26. Regionalt netværksmøde i Region Sjælland SØ 27. Regionalt netværksmøde i Region Sjælland NV 27. Grundlæggende Økonomi - Niveau 1 28. Regionalt netværksmøde i Region Syd 28. Økonomi - Niveau 2 Okt.-nov.: 10-dages kursus i Pædagogik og Samarbejde – AMU NOVEMBER 2. Regionalt netværksmøde i Region Hovedstaden 2.-3. Arbejdsmiljøuddannelsen 9. Regionalt netværksmøde i Region Midt 16.-17. Personalejura 1 og 2 19. Psykiatriske diagnoser og miljøterapi på botilbud 26. Udviklingsplaner for børn og unge 30. nov. - 1. dec.: Arbejdsmiljøuddannelsen del 2 Nov.: Dokumentation, målsætning og akkreditering – AMU Nov.: Målrettet Lederudvikling – Mindbiz December Dec.-jun.: Systemisk lederuddannelse – MacMann Berg 3. I Gang 2010 28.-29. januar 2010: Skoleleder Årsmøde januar: Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde – AMU Kolding Februar 2010: Akademiuddannelse i Ledelse – Tilmeldingsblanket – EA Vest Februar 2010: Ledelse i Praksis og HR – Tilmeldingsblanket – EA Vest

Gi’ LOS • 3-2009

Indenrigs- og Socialministeriet har netop udsendt et brev til alle kommuners børne- og kulturchefer samt socialchefer om sagsbehandlingstider og sagsbehandlingsvilkår for private botilbud, opholdssteder og behandlingstilbud. Brevet kan læses på LOS’ hjemmeside. Brevet er bl.a. udsendt på foranledning af et møde som LOS afholdt med ministeriet i januar, hvor opfølgningen på hyrdebrevet, der blev udsendt i den 10. november 2008, blev diskuteret. I brevet gøres opmærksom på, at reglerne på området er udformet således, at tilbud der er forskellige både med hensyn til målgruppe, arbejdsmetoder og indhold i tilbuddet i øvrigt kan godkendes. Brevet gør også opmærksom på, at kommunerne skal administrere reglerne, så de private udbydere inden for rimelige sagsbehandlingstider og på rimelige sagsbehandlingsvilkår kan få taget stilling til ansøgninger om godkendelse, budgetfastlæggelse m.v. Som det vil være mange medlemmer bekendt har der i nogle kommuner været store problemer med blandt andet sagsbehandlingstiderne, og de vilkår som medlemmer har oplevet i sagsbehandlingen. LOS håber, at brevet vil være med til at fremme et bedre samarbejde med kommunerne, så de private tilbud ikke skal bruge tid på unødig bureaukrati, men kan bruge ressourcerne på det, der bør være i fokus – nemlig de udsatte børn og voksne.

Landsmøde 2010 Landsmøde 2010 bliver den 26.-27. april Sæt allerede nu x i kalenderen

Foto: Nils Rosenvold

KALENDER efterår 2009

Indenrigs- og Socialministeriet udsender brev til social- og børne- og kulturcheferne om godkendelse og tilsyn

Nyt fra los

Kort nyt LOS udvider åbningstiderne Fra 1. september 2009 vil telefonen være åben på følgende tidspunkter: Mandag-fredag kl. 9.00-12.00 samt 12.30-15.00

Ledig plads Børne- og Ungeudvalget har en ledig plads, se mere ved artiklen om udvalgets arbejde side 7.

Næste nummer af Gi’LOS Gi’LOS nr. 4, 2009 udkommer i starten af december med fokus på udsatte voksne.

Regionale netværksmøder De regionale netværksmøder bliver afholdt i slutningen af oktober og starten af november i alle regioner – se kalenderen. På møderne vil Ankestyrelsen, Fonden og LOS stå for oplæggene om formiddagen, og om eftermiddagen vil vi opdele i grupper på henholdsvis børne-unge, skole og botilbudsområdet. Programmet vil snarest blive udsendt.

Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet Redaktionen havde i dette nummer forventet at kunne bringe en artikel om betænkningen fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, hvor Geert Jørgensen er medlem som repræsentant for Børnesagens Fællesråd. Det har desværre ikke vist sig muligt, da Kommissionen ved redaktionens afslutning ikke var færdig med sin betænkning. LOS vil orientere medlemmerne om Kommissionens betænkning i et nyhedsbrev, så snart den foreligger, ligesom Geert Jørgensen vil orientere herom på de regionale netværksmøder.

Antal steder med ledige pladser AUGUST 2009

Antal 416

Heraf med ledig plads(er) 83

Ledig plads i % 20 %

Botilbud og familiebehandling

151

19 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

41 17 625

8 2

20 % 33 %

Medlemssteder i alt

612

121

20 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 13 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 3-2009

Nyt fra LOS

En ildsjæl er død Claus Refstrup Mulbjerg døde lørdag den 8. august 2009 på Næstved sygehus efter lang tids sygdom. Claus blev 60 år gammel og efterlader sig fire børn og fire børnebørn. Claus var en ildsjæl, der viede hele sit liv til at hjælpe børn og unge med problemer til et bedre liv. Claus var uddannet lærer med speciale i specialundervisning, og i begyndelsen af 80’erne blev han headhuntet til at lede institutionen »Fællesskabet Gammelbygård« på Vestmøn. På »Gammelbygård« var der dengang bl.a. voksne mennesker med psykiske problemer og narkomaner. Arbejdet var præget af stort engagement og anarki. Fra 1986 kom der mere struktur på institutionen. Claus købte sammen med sin kone ejendommen ved siden af Fanefjord Kirke, og institutionen begyndte at tage sig af børn og unge mennesker i alderen 12 – 18 år. I november 1991 stiftede Claus opholdsstedet »Fællesskabet Fanefjord Fond«, og »Gammelbygård« blev nedlagt som institution. Siden 1991 udviklede Claus med stor dygtighed og engagement »Fællesskabet Fanefjord Fond« til den fine, store institution, den er i dag med mere end 30 ansatte og bl.a. to selvstændige opholdssteder, egen skole og med administration og ledelse i Storegade i Stege. Udviklingen er ikke sket ved tilfældig knopskydning, men efter Claus´ overordnede princip, som han kaldte væksthusmodellen. Væksthusmodellen betyder, at der inden for »Fællesskabet Fanefjord Fond« er forskellige socialpædagogiske tilbud rettet mod hver sin målgruppe af unge. De unge har mulighed for at flytte mellem de forskellige tilbud i takt med deres udvikling og deraf ændrede behov. De unge er kontinuerligt i samme overordnede miljø, selvom deres udvikling fordrer en ændring i behandlingsindsatsen. På denne måde bevares etablerede personrelationer, og dette gør en flytning mindre kaotisk. Claus havde en helt særlig og sjælden evne til at sætte sig ind i andre menneskers situation og se deres problemer og potentialer og ud fra denne indsigt at sætte ind med den rette pædagogiske indsats. Claus var som nævnt en ildsjæl, der næsten altid arbejdede. Det kostede helbredsmæssigt, men sådan valgte Claus at leve sit liv. Efter eget ønske afgav Claus 1. november 2008 rorpinden til sit livsværk til en ny leder. Selv fortsatte Claus i en kortere periode som specialkonsulent i »Fællesskabet Fanefjord Fond« indtil sygdommen tvang ham til at stoppe 1. januar 2009. På vegne af bestyrelsen for »Fællesskabet Fanefjord Fond« Steen Mulbjerg

Gi’ LOS • 3-2009

Betaling f og dvd) på L

OS er blevet kontaktet af og har afholdt møde med MPLC – Motion Picture Licensing Company. På filmområdet varetages de fleste ophavsrettigheder af MPLC. MPLC tilbyder institutioner og virksomheder ret til fremvisning af ophavsretsbeskyttede spillefilm ved indgåelse af en licensaftale. MPLC’s ønske var at indgå en branceaftale med LOS, som kunne give de enkelte medlemmer af LOS rabat ved indgåelse af en aftale med MPLC. LOS har imidlertid vurderet, at det ikke er relevant at indgå en sådan brancheaftale. Det skyldes, at LOS vurderer, at opholdsteder og botilbud ikke er forpligtet til at betale for at fremvise videoer og dvd’er, så længe det sker for beboere. LOS mener, at der i disse tilfælde er tale om privat fremvisning, hvor der ikke skal betales for fremvisning. LOS skal samtidig gøre opmærksom på, at der ikke er tale om privat fremvisning hvor fx også pårørende i vid udstrækning inviteres. Skulle medlemmer af LOS blive kontaktet af MPLC, vil vi opfordre til, at I tager kontakt til LOS ved Anna Marie Carstens på enten mail amc@ los.dk eller pr. telefon 70 23 34 00.

Uddybning Efter ophavsretslovens § 2 gøres et værk tilgængeligt for almenheden, når værket fremføres offentligt. Det betyder, at der skal indhentes samtykke fra ophavsmanden, når et værk vises i forsamlinger, hvor alle og enhver i princippet har adgang. Samtykket fra ophavsmanden opnås normalt ved betaling af et vederlag til den organisation, som varetager

Nyt fra los

for fremvisning af film (video opholdssteder og botilbud ophavsmandens rettigheder. Begreberne »offentligt« og »almenheden« skal ses i modsætning til privatsfæren. Der vil typisk være tale om en privat fremvisning, hvis der er et personligt bånd mellem fremviser og tilskuere f.eks. ved forevisning for familie, venner og bekendte. Fremførelser, hvor alle og enhver har adgang, er som udgangspunkt offentlige. Dette gælder uanset, om der kræves entré, medlemskab eller lignende. Udtrykket alle og enhver omfatter også de tilfælde, hvor adgangen er begrænset til en særlig gruppe af befolkningen f.eks. pensionister, børn eller en bestemt geografisk del af landet. Spørgsmålet om hvornår en fremførelse er offentlig, er baseret på en konkret vurdering, som i sidste ende skal foretages af domstolene. Det fremgår imidlertid konkret om social- og sundhedssektoren i »Ophavsretsloven med kommentarer« 4. udgave af Peter Schønning side 160 at: »På institutioner indenfor social- og sundhedssektoren fx plejehjem, vil der ofte være det fornødne personlige bånd mellem personale og klienter m.v. Værkfremførelser indenfor sådanne institutioner fx i form af tv-visning i fælles opholdsrum, er derfor normalt ikke offentlige… Er der dog tale om et arrangement, hvor også pårørende i vid udstrækning inviteres, kan fremførelsen være offentlig«. LOS mener, at der mellem medarbejdere og beboere på opholdssteder og botilbud er personligt bånd mellem fremviser og tilskuer, der gør at der er tale om privat fremvisning.

Multimediebeskatningen Med Forårspakken indføres en såkaldt multimedieskat. Nedenfor omtales de nye regler, der gælder fra den 1. januar 2010. Omtalen er taget fra lovens bemærkninger, da SKAT endnu ikke har udarbejdet vejledningsmateriale om multimedieskatten. Som det fremgår, vil stort set alle arbejdstagere, der får et multimedie (bærbar pc, internetforbindelse, telefon mv.) stillet helt eller delvist til rådighed blive omfattet af beskatningen på 3.000 kr. årligt. Dog findes der enkelte ret snævre undtagelser i forhold til for eksempel lærere og tilkaldevagter. Ønsker vores medlemmer at kompensere arbejdstagere, der har multimedier, skal der tages højde for dette i fastlægningen af budgettet for 2010. LOS er opmærksom på, at der

vil kunne være kommuner, som vil være afvisende overfor en hævelse af budgettet på denne baggrund, og LOS vil derfor tage emnet op med KL på et planlagt møde i august.

Hvem beskattes Fra 1. januar 2010 skal arbejdstagere beskattes med 3.000 kr. årligt af multimedier, der stilles helt/delvist til rådighed af arbejdsgiver. Multimediebeskatningen gælder for den enkelte arbejdstager. Det betyder, at hvis begge ægtefæller i en husstand af hver deres arbejdsgiver har fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed, bliver begge ægtefæller hver især beskattet af 3.000 kr. Beskatningen er den samme uanset antallet af multimedier, der stilles helt eller delvist til rådighed for arbejdstageren.

Gi’ LOS • 3-2009

Nyt fra LOS

Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Efter de regler der gælder i dag om beskatning af fri telefon kan husstandens privat afholdte udgifter til telefon, fratrækkes i den skattepligtige værdi. Dette princip videreføres ikke. Selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af multimediebeskatningen. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har computer, telefon, adgang til internettet m.v., som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, til rådighed for privat anvendelse, skal den selvstændigt erhvervsdrivende også beskattes af 3.000 kr. årligt. Virksomheden vil have fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier efter statsskattelovens § 6, litra a, da der er tale om driftsudgifter i relation til driftsmidler med blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Hvad og hvornår beskattes Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre be-

Gi’ LOS • 3-2009

viser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse beskatning. Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren.

Særligt vedrørende lærere og tilkaldevagter Af lovens bemærkninger fremgår, at der kan være situationer, hvor eksempelvis en skoles lærere har mulighed for at låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Der skal være tale om en ren erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som ikke direkte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov. Sådanne tilfælde er ikke omfattet af den foreslåede multimediebeskatning under forudsætning af, at der samtidig er støtte for, at computeren udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån. Hvis en sådan computer ofte befinder sig på en lærers bopæl, peger det i retning af, at computeren reelt er stillet til rådighed for privat benyttelse, og vedkommende vil være omfattet af multimediebeskatningen. Baggrunden er, at selvom et sådant gode er stillet til rådighed til brug for arbejdet, kan der også være mulighed for at anvende det privat, hvis det placeres på lærerens bopæl. Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes,

selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. En telefon omfatter små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA’er (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign.

De økonomiske konsekvenser Multimedieskatten betyder, at har en arbejdstager rådighed over et multimedie, medregnes et beløb på 3.000 kr. (2010-niveau) i arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Med skattereformens nedsættelse af indkomstskatten betyder det, at de fleste arbejdstagere højest vil skulle betale ca. 1.225 kr. i skat (med en marginalskat på 40,9 pct.), og en arbejdstager, der betaler topskat, vil skulle betale knap 1.700 kr. i skat (med højeste marginalskattesats på ca. 56 pct.).

Nyt fra los

155 medlemmer svarede på spørgsmål om LOS

Medlemsundersøgelsen 2009 Af Stine Øhrstrøm, sekretær i LOS

marts måned gennemførte vi en medlemsundersøgelse i LOS. Af de ca. 600 udsendte fik vi 155 besvarede skemaer retur – det vil sige ca. 25 %. Umiddelbart er det ikke en særlig høj procentdel, og man kan ikke drage meget firkantede konklusioner ud af undersøgelsen, da vi ikke ved, om der er en overrepræsentation af for eksempel særligt tilfredse eller særligt utilfredse medlemmer blandt dem, der har besvaret undersøgelsen. Tallene i det følgende gælder altså kun for dem, der har besvaret undersøgelsen og kan ikke påstås at være dækkende for hele LOS’ medlemskreds. Men det er en pejling på, hvordan medlemmerne opfatter foreningens arbejde og sekretariatets service m.m. Og det er en viden, som er meget vigtig for os, så vi kan blive bedre til at servicere vores meldemmer. Medlemsundersøgelsen viste, at det blandt besvarelserne er ca. 20 % af stederne, der bruger størstedelen af sekretariatets tid. Det gælder både i administrationen, hos regionskonsulenterne og juristerne. Resten henvender sig sjældnere eller sjældent. Spørgsmålet, der står tilbage er, hvorfor omkring 75% af vores medlemmer stort set ikke bruger os. Er de så store, at de klarer sig selv eller har de deres egne konsulenter? Ved de ikke, at de kan bruge os? Eller ...? Besvarelserne udtrykker generelt stor tilfredshed med den hjælp, medlemmerne får og stederne oplever stort set altid at kunne komme igennem på telefonen og altid at få venlig betjening.

muligt, og desuden vil vi begynde at udsende mere regelmæssige nyhedsbreve.

Kendskab til det politiske arbejde I 3/5 af besvarelserne siger medlemmerne, at de har kendskab til det politiske arbejde, som LOS udfører – både i forhold til det fagpolitiske (driftsvilkår, tilsyn mv.) og det socialpolitiske (i forhold til målgrupperne). Der udtrykkes stor tilfredshed med den kæmpe indsats, der er ydet i forhold til synliggørelse de sidste par år. Dog er der et ønske om at blive endnu bedre informeret gennem bl.a. nyhedsbreve og Gi’LOS.

LOS’ ansigt udadtil I spørgsmålet om LOS’ ansigt udadtil er besvarelserne meget delte. Nogle mener, at i forhold til midler og størrelse er vi flot repræsenteret, mens andre mener, at vi er stort set usynlige. I den forbindelsen, er der også nogle, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi overhovedet skal være mere synlige.

Bestyrelsen 60 % af svarerne mener ikke at kende til bestyrelsens arbejde. Og er i tvivl om, de egentlig varetager medlemmernes interesser. For at tilgodese dette, har bestyrelsen valgt fremover at have nogle sider i hvert nummer af Gi’LOS, hvor de kan orientere om deres arbejde. Det var i den sammenhæng overraskende, at der til trods for dette, faktisk var 15%, der gerne ville stille op til bestyrelsen.

Nyhedsbreve

Udvalg

Nyhedsbrevene bedømmes meget positivt – og de læses af 91 % af de medlemmer, der har svaret. Til gengæld kan der gøres meget ved designet og opstillingen i det hele taget. Nogle har af tekniske årsager haft svært ved at læse dem. Det vil vi selvfølgelig gøre noget ved hurtigst

Igen er svarene delt mellem nogle, der mener, at udvalgene er synlige gennem Gi’LOS og andre, der mener, at de er helt usynlige. Et medlem har skrevet: »synlighed her handler meget om, hvor jeg selv søger information. Jeg kigger kun efter voksenudvalget og ser derfor ikke andre.«

Gi’ LOS • 3-2009

Nyt fra LOS

Måske en meget rammende bemærkning, som kan passe på flere medlemmer.

der. Til gengæld er der stor begejstring over, at generalforsamlingen er blevet flyttet til landsmødets første dag.

Kurser

Hjemmeside

Under dette punkt var det vigtigt for os at finde ud af, hvorvidt omgivelserne og kursusstedet betyder noget i forhold til indholdet på kurserne. Også her var der stor forskel på svarene, der delte sig i to nogenlunde lige store grupper. Nogle vægter ikke de fysiske rammer og forplejningen særlig højt, men ser mere på prisen. Andre udtrykker ønske om en højere standard på dette område. Generelt er der stor tilfredshed med prisniveauet og antallet af kurser pr. år. 78% af svarene udtrykker, at det er vigtigt, at LOS udbyder kurser – og at det desuden er en rigtig god anledning til at netværke. Der er nogle ønsker om mere specialiserede kurser, som vi vil prøve at opfylde. Sidst, men ikke mindst kan det være et stort problem, hvis man ikke er lynhurtig på aftrækkeren, da kurserne bliver fyldt meget hurtigt op.

Der er mange, der synes, at LOS’ hjemmeside fremtræder professionel og er brugervenlig – faktisk 75 %. Til gengæld er der hårde ord fra resten, som finder den rigtig dårlig, rodet og uprofessionel. Desuden er der tit problemer med opdateringerne. Her kan vi oplyse, at vi arbejder på at opgradere hjemmesiden med ny teknik og design.

Gi’ LOS

LOS’ navn og logo

Bliver medlemsbladet læst? 4 ud af 10 læser det altid, 5 ud af 10 læser det for det meste og 1 ud af 10 læser det sjældent eller aldrig. Der er kritik over, at der er for meget børnestof og for lidt for voksenområdet og skoleområdet. Det vil vi prøve at være endnu mere opmærksomme på fremover.

I forhold til LOS’ navn og logo er medlemmerne meget delte om, hvorvidt det er dækkende, og om vi skal have et nyt navn og logo. Fordelene er, at vi er kendt med det nuværende navn og logo, men der er dem, der finder, at det er et meget langt navn og ikke dækkende.

Etisk Nævn Rigtig mange kender til Etisk Nævn, men forbavsende få svarer, at deres brugere kender til Etisk Nævn. Nogle indrømmer, at det har de aldrig tænkt på at fortælle deres brugere, men vil gøre det nu – andre har gjort det i forbindelse med akkreditering, og andre igen mener, at have så dårligt fungerende brugere, at de ikke ville kunne forstå, hvad det skulle bruges til.

Medlemstilbud Dialogmøder Der er stor tilfreds med dialogmøderne. Ca. 60 % angiver, at de har deltaget i et dialogmøde indenfor de sidste 5 år og finder dem relevante og vigtige.

Næsten alle kender til vores medlemstilbud og rigtig mange bruger dem også. Kommentarerne spænder meget bredt fra: »jeg sparer mere end jeg betaler i kontingent« til: »jeg opnår bedre aftaler selv«.

Regionale netværksmøder Igen er der stor tilfredshed omkring de regionale netværksmøder. Ca. 75 % har deltaget i et regionalt netværksmøde. Der udtrykkes dog ønske om eventuelt at lave oplæg til børn og unge, skoler og voksne hver for sig. Vi har taget jer på ordet og forsøger her i efteråret med opdelingen på møderne.

Fra sekretariatets side skal der lyde en stor tak til jer, der udfyldte spørgeskemaerne og bakkede op omkring medlemsundersøgelsen. Det betyder rigtig meget for os at vide, om vi gør det godt nok. De ønsker og nye forslag der er kommet frem, vil vi selvfølgelig arbejde videre med.

Landsmøde Der er generelt stor tilfredshed med landsmødet. Ca. 50 % har deltaget i et landsmøde de seneste 5 år og landsmødet opfattes som et forum, hvor der er stor mulighed for at netværke. Den kritik, der er over landsmødet fra nogle af medlemmerne, går på, at det faglige niveau skal være højere. Der skal være flere brugbare »aha-oplevelser«. Det vil vi arbejde på i planlægningen af de kommende landsmø-

Gi’ LOS • 3-2009

Vinderen blev... I forbindelse med igangsættelse af undersøgelsen udloddede vi 3 flasker god vin blandt de indsendte besvarelser. Vinderen blev: Marienlund, Skovvej 17, 4944 Fejø

Nyt fra los

Udviklingsseminar i LOS

Årets udviklingsseminar tog afsæt i den medlemsundersøgelse, der blev lavet i marts måned

Af Stine Øhrstrøm og Geert Jørgensen

OS genoptog efter en kort pause traditionen med det årlige udviklingsseminar, hvor bestyrelse, udvalg, tovholdere ’menige medlemmer’ og sekretariatet mødes for at inspirere bestyrelsen til hvilken retning udviklingen i LOS skal gå. Fokus for udviklingsseminaret er at få medlemmernes vurdering og ønsker for fremtiden på dagsordenen. Udviklingsseminaret tog i år afsæt i medlemsundersøgelsen, som refereres andetsteds i dette blad. Deltagerne pegede på seks områder, som de mente, at bestyrelsen og sekretariatet skulle sætte fokus på i det kommende år: • Pressehåndtering • Større ensartethed i kommunernes administration • Udvikling af bestyrelsen og sekretariatet • Netværk • Uddannelse for unge med særlige behov (STU) • Resultater og dokumentation

Deltagerne pegede på, at LOS eventuelt skulle ansætte en pressemedarbejder, i højere grad komme med statements i verserende sager og bruge LOS’ værdier offensivt. I forhold til kommunerne skal LOS arbejde på at få indført en større ensartethed i godkendelses- og tilsynsreglerne, ligesom der er meget stor forskel på samarbejdet med PPR i de enkelte kommuner. Der blev peget på, at LOS og Dansk Erhverv (DE) i højere grad skulle koordinere indsatse. Både i principielle spørgsmål og i konkrete sager, hvis stedet er medlem af både LOS og DE. Der var fra nogle af deltagerne ønske om, at både bestyrelse og sekretariat blev mere synlige for medlemmerne – bestyrelsen eventuelt gennem nyhedsbreve og artikler om bestyrelsens arbejde og fokusområder i Gi’LOS. Kurserne skulle fortsat opkvalificeres og målrettes både små og store steder. LOS skal respektere stedernes forskellighed og tydeliggøre de ’små områder’. Lokalt var der ønske om hjælp fra de regionale konsulenter til at sætte netværk i gang

for at styrke vidensdelingen mellem medlemmerne. Der blev fremsat ønske om flere konsulenter, blandt andet en konsulent, der skulle arbejde med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Dette står dog i modstrid til medlemsundersøgelsens tydelige signal om, at medlemmerne ikke ønsker at kontingentet skal stige. Der tales i stigende omfang fra politisk hold om resultater og effekter af den sociale indsats – nytter det noget? Der var blandt deltagerne på udviklingsseminaret en opfattelse af, at LOS og medlemmerne har en forpligtelse til at følge op på dette. Det blev foreslået, at LOS kunne udvikle en skabelon eller model for de forskellige medlemstyper og eventuelt søge om puljemidler i lighed med udviklingen af akkrediteringsmodellen.

Hvad er der foreløbig sat i værk? Når det gælder mediearbejdet, har LOS tilknyttet journalist Stig Andersen som mediekonsulent, og et stigende antal artikler i Gi’LOS

Gi’ LOS • 3-2009

Nyt fra LOS

skrives af professionelle journalister. Fremover vil LOS udsende faste nyhedsbreve og øge udsendelsen af pressemeddelelser på udvalgte områder. Bestyrelsen vil hvert år udvælge to socialpolitiske fokusområder, som vil blive behandlet på et bestyrelsesmøde og efterfølgende blive kommunikeret ud gennem nyhedsbreve og artikler i Gi’LOS. I det seneste nummer af Gi’LOS var der sat fokus på enkeltmandsprojekter, og på bestyrelsesmødet i november vil bestyrelsen sætte fokus på arbejdet med psykisk syge voksne.

LOS vil i den kommende tid se på, hvordan man kan styrke netværksarbejdet både i forhold til lokale netværk og interessenetværk, som f.eks. de netværk, der er startet op af voksenudvalget. Samtidig skal sekretariatet have afklaret, hvor mange ressourcer, de lokale konsulenter har mulighed for at afsætte til dette arbejde, så der er overensstemmelse mellem medlemmernes forventninger om hjælp til netværksdannelse, og de ressourcer der er til rådighed. For at imødekomme ønsket fra udviklingsseminaret, har bestyrelsen

bestilt en vejledning eller manual om oprettelse og drift af undervisningstilbud under STU hos CAKU og bestyrelsen har også besluttet, at LOS skal gå i gang med et projekt om resultater og effekter. I første omgang skal der udarbejdes et oplæg og en problemformulering med henblik på at iværksætte et pilotprojekt. Det er så tanken, at resultatet af pilotprojektet skal danne baggrund for en ansøgning om pulje- eller fondsmidler til et større projekt.

To af deltagerne på udviklingsseminaret den 18. maj 2009 om LOS Lene Buus, Havhøj • Hvis LOS var en bil, ville det være en mellemting mellem en familiebil og firehjulstrækker. • Hvis LOS var en bygning, ville der være meget plads og mange rum, meget rummelighed. Det vil være en æstetisk bygning, smukt beliggende, miljøbevist og med mange muligheder. • Hvis LOS var en middagsret, vil den være krydret: stærkt, surt, sødt – det hele! Skal se godt ud og serveres pænt.

på stederne f.eks. med tilsyn, uddannelse for unge med særlige behov, de selvmordstruede og lignende.

Spørgsmål 1: Hvad ser du som LOS’ største udfordringer som forening de næste 3 år? Jeg mener, at LOS’ største udfordring i de næste tre år er, at få alle medlemmer med og vel at mærke som aktive medlemmer; det er ikke alene antallet af medlemmer, der tæller. LOS skal synliggøre, hvad medlemmerne kan bruge LOS til, så flere medlemmer kan blive aktive. LOS skal være med til at gøre arbejdet bedre for medlemmerne og for brugerne af stederne. Jeg synes, at det er vigtigt, at Geert er lobbyist, hellere det end at komme i medierne for enhver pris. LOS skal fortsætte med akkrediteringsarbejdet. Det er vigtigt, at LOS bevarer græsrodsbevægelsestanken, og at bestyrelsen bruger udvalgene, da udvalgene er et godt sted at få inspiration til temaer. Det er en udfordring for LOS at få kendskab til, hvad der foregår

Gi’ LOS • 3-2009

Spørgsmål 2: Hvis du kunne få alle LOS’ medlemmer til at handle sammen som en samlet kraft, hvad skulle de så gøre? Hvis LOS’ medlemmer kunne handle samlet, skulle de tænke positivt og bruge anerkendende og positiv pædagogik, hvor der er mulighed for det. Der skal tænkes i muligheder og inddragelse, i stedet for begrænsninger, overfor de unge.

Spørgsmål 3: Hvor er der mest behov for forbedringer i LOS? Jeg har siddet i børne- og ungeudvalget i 7-8 år, og synes, at udvalget er kommet langt, og der har været meget udvikling i udvalget. Jeg kunne godt tænke mig, at driftsrelaterede kurser, der hurtig bliver overtegnede, hurtigt bliver udbudt igen.

Nyt fra los

Holger Sørensen, Æblegården • Hvis LOS var en bil, ville det være folkevognsrugbrød, en robust bil med plads til alle. • Hvis LOS var en bygning, ville den ikke skille sig ud fra mængden; det ville være en bebyggelse som alle de andre men måske med en etage mere. • Hvis LOS var en middagsret, ville det være kransekage, som står rigtig bredt forneden og med lidt pynt på toppen.

Spørgsmål 1: Hvad ser du som LOS’ største udfordringer som forening de næste 3 år? LOS er for lille. Hvis LOS blev større ville det være nemmere at finde samarbejdspartnere, og LOS ville også bedre kunne blive hørt. Eftersom opholdsstederne går fra at være familieforetagender til fonde kræves der større sparring, og dette medfører behov for en større organisation og dermed flere kontingentpenge.

Spørgsmål 2: Hvis du kunne få alle LOS’ medlemmer til at handle sammen som en samlet kraft, hvad skulle de så gøre? Hvis LOS skulle handle som en samlet kraft, skulle der fokuseres på de politiske spørgsmål på alle niveauer; der skulle deltages i debatteres og laves lobbyarbejde.

Spørgsmål 3: Hvor er der mest behov for forbedringer i LOS? Jeg kunne godt tænke mig, at der var lidt mere kant i LOS, forstået på den måde, at medlemskab af LOS er lig kvalitet; et medlemskab skal være en kvalitet lige som akkreditering er det.

Gi’ LOS • 3-2009

ENKELTMANDSPROJEKTER

§§§§§§§§§§§§ Enkeltmandsprojekter – det juridiske grundlag for driften Af Sigrid Fleckner, sekretariatschef i LOS

Udgangspunktet

a bestyrelsen i marts drøftede enkeltmandsprojekter blev også det juridiske grundlag for driften af enkeltmandsprojekterne diskuteret. LOS har på denne baggrund været i dialog med Indenrigs- og Socialministeriet for at få udredt lovgrundlaget. For enkeltmandsprojekter gælder, at i og med at der er tale om, at én person anbringes, og at anbringende kommuner dermed aftager samtlige pladser, er det ensbetydende med, at der er indgået en generel aftale om anvendelse af stedet. Den stedlige kommune skal derfor hverken godkende eller føre tilsyn med enkeltmandsprojektet. Det er den anbringende kommune, der skal stå inde for projektet og føre det generelle tilsyn med enkeltmandsprojektet. Den anbringende kommune har ligeledes ansvaret for det personrelaterede tilsyn. Den anbringende kommune har også pligten til at sikre, at enkeltmandsprojektet indberettes til Tilbudsportalen. Gør kommunen ikke dette, må kommunen ikke bruge enkeltmandsprojektet, da kun tilbud som er registreret i Tilbudsportalen må bruges af kommunerne. For børn og unge er der dog visse ting, som gælder med hensyn til den stedlige kommune. Den anbringende kommune skal forud

Gi’ LOS • 3-2009

for anbringelsen underrette den stedlige kommune om anbringelsen, også når der er tale om et enkeltmandsprojekt. Derudover fremgår det af serviceloven, at den stedlige kommune skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder alle børn og unge under 18 år lever under i kommunen. Denne tilsynsforpligtelse er fortrinsvis af generel karakter og omfatter alle forhold af betydning

for børn og unges livsbetingelser i lokalområdet. Den stedlige kommune må som udgangspunkt kunne gå ud fra, at den kommune, der har tilsynsforpligtelsen med den anbragte unge, lever op til sit ansvar. Hvis den stedlige kommune trods dette skønner, at forholdene i tilbuddet, fx i et enkeltmandsprojekt, er kritisable eller bekymrende, må kommunen enten gribe direkte ind

ENKELTMANDSPROJEKTER

§§§§§§§§§§§ eller uophørligt indberette forholdet til den anbringende kommune, der har tilsynsforpligtelsen.

En aftalemodel Som udgangspunkt er det altså ovenstående, der gælder. Der er dog også en mulighed for, at de der udbyder enkeltmandsprojekter kan vælge

at indgå en aftale med den stedlige kommune om, at de godkender og fører tilsyn med tilbuddet. Det kan være en fordel for de, som udbyder flere enkeltmandsprojekter løbende. Ved at indgå en aftale med den stedlige kommune sikrer tilbuddet sig, at det er godkendt som ét samlet tilbud, hvor der løbende føres tilsyn af den

samme kommune. Det er en model som Himmerlands Rådgivnings Center har gjort brug af. Himmerlands Rådgivnings Center’s projektafdeling er godkendt af Himmerland Kommune som et samlet tilbud for både voksne og børn, der er visiteret til et enkeltmandsprojekt.

Reglerne Godkendelse og tilsyn med opholdssteder: § 142, Stk. 5. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.

Godkendelse og tilsyn med botilbud: § 144. Private botilbud efter § 107 skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn.

Underretning af stedlige kommune: § 69. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen

Den stedlige kommunes generelle tilsynsforpligtelse i forhold til alle børn:

hold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.

Kommunernes forpligtelse til indberetning til Tilbudsportalen: § 14. Stk. 4. Velfærdsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen, herunder om kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen.

Visitation af voksne til botilbud, herunder enkeltmandsprojekter: § 107. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Visitation af børn til opholdssteder, herunder enkeltmandsprojekter: § 52. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

§ 146. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de for-

Gi’ LOS • 3-2009

enkeltmandsprojekter – HRC

Himmerlands Rådgivnings Centers forhold til projektarbejde Himmerlands Rådgivningscenter har gennem de seneste 15 år arbejdet med etablering af anbringelsestilbud til børn, unge og voksne, der ikke passer ind i eksisterende institutioner. På den baggrund er det fundet relevant at indlede med et afsnit om de generelle betragtninger, der syntes at være gældende for projektforløb. Herefter følger en beskrivelse af Himmerlands Rådgivnings Center – Projektorganisationen.

etegnelsen »projektanbringelser« er ikke standardiseret, men dækker typisk over anbringelsesforløb, som er etableret – og iværksat med udgangspunkt i en enkelt persons behov for særlige foranstaltninger. Der er gennem de seneste ca. 15 år opstået tradition for at anvende betegnelsen »projektanbringelser«, men disse anbringelsesformer kaldes f.eks. også særforanstaltninger, individuelt tilrettelagte tilbud eller lignende. Fælles for anbringelsesløsningerne er, at der indholdsmæssigt, organisatorisk og økonomisk er tilrettelagt et forløb, der tager udgangspunkt i et enkelt individs særlige vanskeligheder.

Hvorfor etableres projektanbringelser? Når en anbringelse skal effektueres, søges der almindeligvis et anbringelsestilbud, der i forvejen modtager den målgruppe, som pågældende tilhører. Projektanbringelser er karakteriseret ved det omvendte udgangspunkt, idet anbringelsesstedet etableres ud fra den pågældendes behov. Det må antages, at der er forskellige marginer for, hvornår en projekt anbringelse kan blive aktuel, og at det formentlig afhænger af hvilke konkrete traditionelle anbringelsesmuligheder, den enkelte kommune har adgang til. Erfaringerne viser dog, at det er almindeligt, at kommunerne har undersøgt mulighederne for anbringelse i etablerede tilbud meget grundigt, inden der vælges en løsning i et projekt. Dette alene på

Gi’ LOS • 3-2009

grund af den udgift, der er forbundet med projektanbringelser. Det må derfor antages, at projektanbringelser etableres i situationer, hvor der ikke findes et etableret anbringelsestilbud, som kan anvendes. Erfaringerne viser, at langt den overvejende begrundelse for at anbringe en person i et projekt er, at den pågældende udviser voldelig adfærd. De etablerede døgntilbud anmelder i stigende grad beboere, der er voldelige, og det er blevet legalt, at beboere, der udviser voldelig adfærd, kan isoleres. Der er forskellige niveauer for personaledækning i de enkelte projekter. Dette forhold afspejler selvsagt den udgift, der er forbundet med anbringelsen. Projekter etableres overvejende for at skærme omgivelserne mod en person, der udviser særlig uforudsigelig adfærd. Det ser også ud til, at der generelt mangler egnede etablerede tilbud til en voksende gruppe af psykisk syge kriminelle unge og til yngre lovovertrædere med udviklingshæmning. Endelig kan det anføres, at det ligger i tidens lovgivning, at der skal udarbejdes individuelle planer for indsatsen, hvilket passer godt til projektmodellen. Der er formentlig ikke kun én forklaring på, hvorfor der er behov for projekter, og det ser ud til, at disse anbringelsestyper har eksisteret altid om end i forskellige former. Projekter er ofte forløbere for etablerede tilbud. Myndighederne bliver opmærksomme på en særlig problemadfærd gennem et enkelt

enkeltmandsprojekter – HRC

individ. Den pågældende interneres, og der fokuseres på at finde metoder, der kan afhjælpe problemet. Hvis ikke det lader sig gøre, fortsættes den intensive internering på ubestemt tid. Hvis det derimod viser sig, at den pågældendes ændrede adfærd stabiliseres, er det almindeligt, at man antager, at forløbet har hjulpet. Det medfører, at man anvender samme metode overfor andre med lignende problemadfærd, og over tid kan der oprettes en egentlig afdeling, eller de pågældende personer kan optages i allerede etablerede tilbud. Opmærksomheden skal henledes på, at der mangler undersøgelser af, hvilken effekt disse anbringelser har over tid. Der er typisk tale om forløb, hvor et individ isoleres og overvåges intensivt døgnet rundt gennem lang tid. Når personalet i et projekt giver udtryk for, at det fungerer godt, forekommer det derfor væsentligt at vurdere på, om det er personalet, der er blevet mere fortrolige med opgaven, eller om det er den anbragte, der udviser en mere normal adfærd. Det kan anføres, at tilstedeværelsen af projekter afspejler ’huller’ i anbringelsestilbudsviften, hvilket vil sige områder, hvor der endnu ikke er udviklet koncepter for etablering af permanente tilbud. Projekterne er således foranstaltninger, der både skal afhjælpe et nu – og her problem, og som samtidig indeholder et udviklingsaspekt, idet projektet kun kan ophøre, hvis der opnås tilstrækkelig viden om et konkret problemkompleks, til at den pågældende kan overgå til et mere almindeligt tilbud. Det er almindeligvis sådan, at socialpædagogiske indsatsområder identificeres ud fra konkrete og allerede eksisterende problemstillinger. Man kan sige, at projekterne er både forgængere for senere permanente tilbud og bagstoppere for de eksiste-

rende tilbud. Projekterne spiller derfor en vigtig rolle i udviklingen af nye og forbedrede tilbud. Derfor er betegnelsen »udviklingsprojekter« måske mere præcis. Projekterne har særdeles gunstige muligheder for at arbejde eksperimenterende med afprøvning af metoder, idet indsatsen er centreret omkring èn person. Projektanbringelser er en vigtig faktor i udviklingen af nye tilbud. Denne udvikling sker typisk i følgende rækkefølge: • Erkendt samfundsmæssigt problem. • Manglende eksisterende løsningsmulighed • Isolering af problemstilling med henblik på at skabe nye løsningsmuligheder (f.eks. projekter) • Generalisering af den særlige problemstilling sådan at der kan skabes permanente tilbud, indtil der igen opstår et særligt problemområde.

Da der er tale om både bekostelige ordninger og alvorlige indgreb overfor den anbragte, forekommer det hensigtsmæssigt, at overveje en præcisering af, hvad der forstås ved en projektanbringelse. Der foreslås følgende definition: »En anbringelse der, på grund af en særlig kompleks socialpædagogisk problemstilling, er etableret udenfor et ordinært anbringelsestilbud både med hensyn til rammer, indhold og økonomi. Der er altid tilknyttet pædagogisk, psykologisk og socialfaglig ekspertise, og der kan være tilknyttet andre specialkonsulenter. Anbringelsen er som udgangspunkt tids – og formålsbestemt«. Projektanbringelser har pr. definition et indbygget udviklingsaspekt, som rækker udover det enkelte anbringelsesforløb, idet projekter skal tilvejebringe ny viden, som kan generaliseres. Det er derfor vigtigt,

Det forløb kan ses gennem institutionshistorien. F.eks. udviklingen fra etablering af børneforsorgen og åndssvageforsorgen til udlægningen. Herefter har der konstant været mindre dele af de enkelte forsorgsområder, som igen er udskilt med henblik på særligt fokus for senere at blive gjort ’almindelige’ og igen indgå i rækken af etablerede tilbud. Derfor bør projektanbringelser etableres med bevidsthed om, at der samtidig er tale om et udviklingsprojekt.

Det ’rigtige’ projekt Som allerede nævnt dækker betegnelse »projektanbringelser« over tilbud med forskelligt indhold og forskellig tyngde, ligesom der kan være forskellige praktisk begrundede årsager til, at man vælger den løsning.

Gi’ LOS • 3-2009

enkeltmandsprojekter – HRC

» at projektanbringelser er adskilt fra lignende tilgrænsende støtteformer som f.eks. støtte i egen bolig, udslusning og efterværn, da formålet med disse ordninger primært er, at fastholde – og videreføre et udviklingsforløb, der er sat i rammer, og som indholds – og metodemæssigt er afgrænset.

Målgrupper for projektanbringelser Målgruppen for projekter er aktuelt typisk unge i alderen mellem 17 og 25 år, der er præget af komplekse vanskeligheder på baggrund af flere forhold. Det drejer sig om unge, der har både intelligensdefekter, psykiatriske lidelser, udviser kriminel adfærd og evt. er i et misbrug. Den enkeltes vanskeligheder kan have forskellig tyngde indenfor de forskellige problemområder, men det er karakteristisk, at langt den overvejende del af de unge, der henvises til projekterne, udviser en særlig voldelig og uforudsigelig adfærd, og at de anbringes i disse tilbud bl.a. for at skærme deres omgivelser. Det er endvidere karakteristisk, at disse unge er socialt invaliderede i en grad der nødvendiggør betydelig kontrol.

Der har gennem tiden været fokus på området eksempelvis: Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2006 udgivet en rapport om psykisk sygdom og kriminalitet, Indenrigs – og Sundhedsministeriet: (2006) Psykisk sygdom og kriminalitet. Rapporten anbefaler blandt andet, at der foretages et yderligere udredningsarbejde med henblik på at udvikle et særligt bo – og behandlingstilbud til en lille gruppe

Gi’ LOS • 3-2009

Det kan give anledning til at antage, at størstedelen af projekt anbringelserne stagnerer, og at udviklingsaspektet ikke har fået tilstrækkelig fokus behandlingsdømte med massive personlighedsmæssige og sociale forstyrrelser. Det fremgår endvidere, at antallet af personer der har modtaget dom til behandling, er steget 68 % i perioden fra 1995 til 2004. Der har i særlig grad været stigning i antallet af sager om vold mod personer i offentlig tjeneste. Det antages at hænge sammen med, at flere forhold bliver anmeldt. Antallet af disse sager er femdoblet i samme periode. Det fremgår, at stigningen i antallet af personfarlige forbrydelser begået af psykisk syge er på 39 % i samme periode. Socialministeriet har i 2003 udgivet rapporten, Socialministeriet (2003): Lovovertrædere med udviklingshæmning. Det fremgår blandt andet heraf, at andelen af udviklingshæmmede lovovertrædere, der har sindslidelser eller svære psykiske problemer, er større end blandt mennesker med udviklingshæmning generelt, og at antallet er stigende. Det anbefales, at der kastes lys over gråzonen mellem serviceloven og straffeloven. Udviklingshæmmede lovovertrædere, der er dømt til institutionsanbringelse, anbringes i botilbud, idet institutionsbegrebet er ophævet for så vidt angår voksne. Der er således et terminologisk problem, idet der er tale om domme til institutionsanbringelse. Disse domme skal, med undtagelse af de få, der anbringes på den sikrede institution Kofoedsminde, effektueres i almindelige bo-tilbud for voksne. Vidensteamet (vedrørende psykisk handicappede og sen-hjerneskadede

med problemskabende adfærd) har i 2005 udgivet rapporten: Særforanstaltninger 2005. I 2000 blev der lavet en landsdækkende undersøgelse om borgere med problemskabende adfærd. (Rapport om enkeltmandsprojekter 2001). I 2005 er der udarbejdet ovennævnte nye opfølgende undersøgelse. Der er tale om en rapport, der belyser forholdene vedrørende særforanstaltninger faktuelt, og det bemærkes i rapporten, at der med fordel kan foretages kvalitative undersøgelser af nogle af problemstillingerne. Det fremgår, at det anslås, at der er mindst 170-180 særforanstaltninger på landsplan. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen har udadreagerende adfærd. Det fremgår endvidere, at det vurderes, at ca. 98 % af de anbragte personer har fået det bedre som følge af foranstaltningen, og at der kun for en mindre del af foranstaltningerne er planer om sammenlægning eller integration i bestående tilbud. Det kan give anledning til at antage, at størstedelen af projektanbringelserne stagnerer, og at udviklingsaspektet ikke har fået tilstrækkelig fokus. Det fremgår af rapporten, at der generelt er tale om meget dyre ordninger. Størstedelen har en årlig udgift på mellem 1,5 og 2 mio. kr. om året. 19 % har en udgift mellem 2 og 3 mio. kr. pr. år. Gennemsnitsudgiften er 1,8 mio. kr. pr. år alt i 2007 priser.

Formålet med projektanbringelserne

enkeltmandsprojekter – HRC

Det umiddelbare formål med at anbringe en person i et projekt er stort set altid at løse et problem, der ikke lader sig løse på anden måde. Det er almindeligt, at mulighederne for anbringelse i etablerede tilbud er grundigt afsøgt. Det lidt mere langsigtede aspekt »At få tilvejebragt ny viden i relation til en bestemt problemstilling« træder oftest i baggrunden. Som det fremgår af undersøgelsen fra Vidensteamet, er projektanbringelserne ofte stigmatiserende for den anbragte. Det forhold bør give anledning til, at der fokuseres på udviklingsaspektet i bred forstand, idet kombinationen af internering – og fokusering på mennesker med forskellige tidstypiske aparte udtryksformer altid har dannet baggrund for nyudvikling på det sociale område. Der anvendes rigtig mange ressourcer på projektanbringelser. Det forekommer derfor indlysende, at indholdet i disse tilbud undersøges nærmere med henblik på en bredere udnyttelse af erfaringerne.

Indholdet i projektanbringelserne Berettigelsen af iværksættelse af et projektforløb forudsætter, at der er tale om en situation, hvor en person har behov for en »før – socialiseringsindsats«. Et intensivt opdragelses – og omsorgsforløb, som kan danne grundlag for den egentlige socialiseringsproces. Projekter er kunstige miljøer, som er medarbejderstyrede. Der er tale om totalinstitutioner i miniudgaver med den overvågning og kontrol, som følger heraf. Det er en indbygget nødvendighed, at indsatsen er tilrettelagt med vægt på personalestyring, idet langt størstedelen af projekterne skal imødegå voldelig og aggressiv adfærd. De personer, der anbringes i projekterne, har som hovedregel ikke ønsket den situation. Det er derfor et vilkår, at der skal arbejdes med modstand overfor indsatsen. Der er ikke meget tilgængelig viden om, hvad der foregår i projekterne. Tilsvarende har det ikke været muligt at finde undersøgelser, der omhandler effekten af disse anbringelser. Det forekommer derfor oplagt at belyse et projektforløb med udgangspunkt i dets opbygning og indhold. Som indledning til nærmere beskrivelse af et konkret projektforløb i Himmerlands Rådgivnings Center følger her en kort gennemgang af, hvordan projekterne i Himmerlands Rådgivnings Center er udviklet.

Himmerlands Rådgivnings Center – Projektorganisationen

immerlands Rådgivnings Center har arbejdet med udvikling af projekter siden 1996. Der har i perioden, siden det første projekt blev etableret, været et konstant og stigende behov for tilbud til kommuner og amter/regioner, der har rettet henvendelse med henblik på etablering af særlige tilbud til personer, der ikke har kunnet placeres i de etablerede anbringelsessteder. Det har været kendetegnende for disse henvendelser, at alle alternativer er undersøgt forud for henvendelsen til Himmerlands Rådgivnings Center – Projektorganisationen. Endvidere har der overvejende været tale om unge i alderen fra 17 til 25 år, der udviser voldelig og uforudsigelig adfærd. Flere har dom til anbringelse, og størstedelen er tilknyttet det psykiatriske behandlingssystem. Det er endvidere karakteristisk, at der tale om unge med et uafsluttet folkeskoleforløb og med manglende erfaringer med erhvervsarbejde. Himmerlands Rådgivnings Center – Projektorganisationen er nu generelt godkendt til 20 projektanbringelser. Herudover kommer 2 akutpladser på døgntakst (se tilbudsportalen). Godkendelsen omfatter både børn og voksne. Pladserne fordeler sig med op til 8 pladser for under 18 år og resten er voksenanbringelser. Den generelle godkendelse, indeholdende generelt tilsyn, sikrer at klienter ikke bliver ’glemt’ af systemet. Projektanbringelserne er organiseret i en særlig afdeling i Himmerlands Rådgivnings Center »projektorganisationen«. Der er aktuel ansat ca. 100 medarbejdere. Himmerlands Rådgivnings Center – Projektorganisationen henvender sig til unge/ voksne, der har behov for et omfattende og individuelt døgntilbud. Det er kendetegnende for de enkelte tilbud, at de kan tilrettelægges ud fra den enkeltes særlige forudsætninger og vilkår både med hensyn til fysiske rammer og med hensyn til pædagogisk og behandlingsmæssigt indhold. På baggrund af de gennemførte projekter har afdelingen efterhånden oparbejdet betydelig erfaring dels med hensyn til visitation og dels med hensyn til indholdsmæssig tilrettelæggelse af de enkelte forløb.

Værdigrundlag for projekterne Udgangspunktet er et positivt menneskesyn, hvilket in-

Gi’ LOS • 3-2009

enkeltmandsprojekter – HRC

debærer, at der tages udgangspunkt i det enkelte individs muligheder og potentialer. Dette dog med behørig hensyntagen til den enkelte beboers evt. fysiske og/ eller psykiske handicap. Værdigrundlaget hviler på almindeligt dansk middelklasse fundament. Med udgangspunkt i det enkelte individs særlige muligheder og begrænsninger etableres et levemiljø, der fremmer den enkeltes muligheder for at indgå i menneskelige relationer, skabe mulighed for selvbestemmelse, selvforsørgelse og et fremtidigt liv så tæt på det normale som muligt. Gennem levemiljøets rammer og den enkelte medarbejders holdninger og engagement sikres de unge/ voksne en kriminalitets- og misbrugsfri dagligdag under opholdet. Målet er selvsagt, at den unge får mulighed for et selvstændigt og kriminalitetsfrit liv uden misbrug efter opholdet.

Pædagogik og behandlingsmetoder Himmerlands Rådgivnings Center – Projektorganisationen definerer behandling, som værende den del af indsatsen der iværksættes under vejledning af læger, psykologer eller psykiatere. Socialpædagogikken er den bærende del og tilrettelægges i samarbejde mellem afdelingspersonalet, socialrådgiveren og lederen. Det er socialrådgivernes ansvar at inddrage relevante samarbejdsparter, således at den samlede indsats bliver koordineret. Pædagogikken tager udgangspunkt i de erfaringer, der gennem tiden er gjort, og som er opsamlet i bogen: »Pædagogik fra Farsø« fra 2008. Løbende er der foretaget erfaringsopsamling fra de enkelte gennemførte projekter. Disse erfaringer inddrages naturligvis kontinuerligt i

Gi’ LOS • 3-2009

arbejdet. Udgangspunktet er udredning, tydeliggørelse af den enkeltes særlige vanskeligheder og deraf følgende vurdering af behov for pædagogisk støtte og evt. behandling. Pædagogikken er således af individuel og adfærdsregulerende karakter. Rammerne er faste, synlige og forudsigelige. Der etableres en ensartet døgnrytme med et struktureret arbejds- og fritidsliv. Det er almindeligt, at ADLtræning, under hensyntagen til den enkeltes udviklingsniveau, er et væsentligt element i hverdagen. Fælles for alle beboere i Projektorganisationen er, at de har invaliderende vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Det er derfor afgørende, at pædagogikken tilrettelægges således, at der kan arbejdes ud fra denne forudsætning, og i et tempo der er afpasset den enkelte. Mulighederne for at indgå i – og træne sociale færdigheder skal være til stede, men det er af væsentlig betydning for fremme af den enkel-

tes udvikling, at kravene til social tilpasning kan dosseres konkret og individuelt. Personalet er trænet, således at udøvelse af kontrol indgår som en væsentlig del af det pædagogiske arbejde. Personalegruppen er sammensat af ’voksne’ medarbejdere, der er vant til at håndtere konflikter, kan stå fast og kan gennemføre alle nødvendige kritiske situationer. Såvel af sikkerhedsmæssige – som af pædagogiske grunde er der mulighed for intern beskæftigelse og undervisning. Disse tilbud kan om nødvendigt etableres som eneforanstaltninger. Det er ikke ualmindeligt, at projektorganisationen modtager unge/ voksne med en højst aparte fremtræden herunder uforudsigelig og voldelig adfærd og ubetydelig indsigt i egne vanskeligheder. Dette er kombineret med, at det kendetegner gruppen at stræbe efter normalitet bl.a. forstået som egen bolig, job og materielle goder. Det har medført, at pædagogikken inddrager ’normalmiljøet’ (lokalmiljøet) i alle relevante hverdagssituationer. Det betyder, at

enkeltmandsprojekter – HRC

de lokale fritids- og evt. beskæftigelsestilbud benyttes, i den udstrækning det lader sig gøre. Formålet er at undgå institutionalisering. Opholdet er sjældent kortvarigt (under 2 år) og målet er at opnå så høj grad af selvstændighed som muligt. Det er derfor vurderet vigtigt at kunne udøve pædagogikken i realistiske sammenhænge, og i omgivelser der afspejler det omliggende samfund. Unge/ voksne der indskrives i Projektorganisationen vil sjældent kunne opnå en tilværelse fuldstændig uden støtte, men en kriminalitets- og misbrugsfri tilværelse evt. med en form for støttet beskæftigelse og støtte i egen bolig vil være realistisk for flere.

lingsbehov for unge/ voksne med alvorlige sociale vanskeligheder som følge af eks. hjerneskader, tidlige følelsesmæssige skader og diagnoser indenfor det autistiske spektrum. Målgruppen er kendetegnet ved følgende karakteristika: Unge/ voksne med svære psykiske forstyrrelser, omfattende sociale vanskeligheder, karakterafvigelser og udadreagerende adfærd. Der er tale om svært behandlingskrævende unge/voksne, ofte med en behandlingsdom efter straffelovens § 68 eller 69, en forvaringsdom efter straffelovens § 70, unge der er dømt efter straffelovens § 74 a og anbragt til afsoning samt i forbindelse med prøveløsladelsesperioder med vilkår.

Målgruppen

Personale

Erfaringerne viser, at Projektorganisationen kan rumme et bredt spektrum af pædagogiske behand-

Projektorganisationen ledes af en forstander, der er uddannet socialrådgiver. Der er desuden ansat en personaleleder, en behandlingsleder og 3 faste socialrådgivere, der har ansvar for hver deres del af projekterne, desuden er der fast tilknyttet psykolog og psykiater. Der er endvidere samarbejdsaftale med specialkonsulenter, der inddrages efter behov. Projektorganisationens personalegruppe består af medarbejdere, der er uddannede/ trænede i at beskæftige sig med målgruppen. De er som hovedregel fast tilknyttet et bestemt projekt. Undervisnings- og oplæringsforløb iværksættes ud fra den enkeltes forudsætninger og suppleres løbende efter behov.

Rammer – faciliteter og standard Projekterne er beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Det er fælles for boligerne, at de er rummelige, således at der kan være medarbejdere til stede på en hensigtsmæssig og naturlig måde.

Boligerne er indrettet efter normerne i Himmerlands Rådgivnings Center. Det betyder, at de er udstyret med, hvad der måtte findes i et almindeligt dansk hjem, og at kvaliteten er svarende hertil. Personalet sikrer, at der sker løbende vedligeholdelse af boligerne, så niveauet konstant er svarende til standarden i Himmerlands Rådgivnings Center generelt.

Skole, beskæftigelses- og aktivitets-muligheder Projektorganisationen har værkstedsfaciliteter til rådighed, og der er mulighed for at beskæftige sig med arbejdsopgaver indenfor motorer, træ, jern og metal. Det kan således lade sig gøre at gennemføre arbejdsprøvninger og træningsforløb i beskyttede rammer. Hovedformålet er dog, at de unge/ voksne hurtigst muligt bliver i stand til at deltage i de ’almindelige’ arbejdstilbud. F.eks. praktikforløb i forskellige virksomheder, kurser på AMU, specialarbejderskoler, tekniske skoler mv. Det er erfaret, at de unge/ voksnes begrebsverden, sproglige forståelse, sociale funktionsniveau og samfundsmæssige viden er så begrænset, at undervisning i mange tilfælde er nødvendig for at sikre baggrunden for et stabilt forløb. Derfor har Vesthimmerlands Kommune etableret et specialskoletilbud for dem, der stadig er undervisningspligtige. Derudover er indgået aftale med Himmerlands VUC om tilrettelæggelse af undervisningsforløb efter behov. Endelig bruges allerede etablerede særlige undervisningsforløb i regionen.

Samarbejdsrelationer, koordinering og brug af eksterne konsulenter

Beboerne i projektorganisationen

Gi’ LOS • 3-2009

enkeltmandsprojekter – HRC

har ofte haft periodisk tilknytning til det psykiatriske behandlingssystem gennem en årrække inden indflytning. Desuden er flere i tilsyn ved Kriminalforsorgen. Der samarbejdes med disse – og evt. andre instanser, og indsatsen tilrettelægges ud fra en samlet og koordineret planlægning forestået af projektorganisationen. Forældre og andre pårørende inddrages, hvis det er muligt og relevant. Afdelingen har fast tilknyttede specialkonsulenter indenfor psykiatri, psykologi og neuropsykologi. Konsulenterne indgår i både undervisnings- og supervisionsopgaver. Der samarbejdes i øvrigt i vid udstrækning med lokalområdet både med hensyn til fritidsaktiviteter og praktikforløb.

Sammenfattende Målgruppen for projektanbringelser er børn, unge eller voksne, som ikke har de nødvendige forudsætninger for at indgå i træning af sociale færdigheder. Indholdet i et projektanbringelsesforløb er før – socialisering med henblik på efterfølgende social træning. På baggrund af erfaringerne fra Himmerlands Rådgivningscenter – Projektorganisationen kan der generelt konstateres følgende karakteristika for personer, der anbringes i projekter: • Tidligt konstaterede vanskeligheder. (børnehave – skole) • Belastede opvækstvilkår • Udadreagerende adfærd • Flere diagnoser. (skiftende hoveddiagnose) • Manglende gennemgående strategi for indsats • Optrappede foranstaltninger med hensyn til personaledækning Erfaringerne viser, at personer der anbringes i projektforløb, som hovedregel har udvist afvigende adfærd gennem det meste af deres liv. Det er desuden karakteristisk, at opvæksten er foregået i et dysfunktionelt miljø. Den tredje faktor er, at det er overvejende almindeligt, at den indsats der har været iværksat, har været usammenhængende og famlende. Anbringelse i et projektforløb er en tidsbegrænset intensiv indsats, som foregår i en stærk personalegruppe. Intensiviteten følger af, at der er en fast medarbejdergruppe, som er koncentreret om opgaven, og at der er tilknyttet relevante specialister, som løbende justerer indsatsen. Medarbejdergruppens formåen er afgørende for, om indsatsen lykkes. Ved en stærk medarbejdergruppe forstås, at både enkeltindivider og

Gi’ LOS • 3-2009

gruppe er målrettede og engagerede i opgaven. Ekstrem adfærd er altid en forudsætning for anbringelse i et projektforløb. Det er derfor også vigtigt, at personalet kan imødegå til tider særdeles voldelig adfærd. Projekter er udviklingsforløb i relation til en enkelt person og dennes særlige problemkompleks. Formålet med projekter er, at bringe den anbragte person op på et udviklingsniveau, der indebærer, at pågældende kan indgå i en mere almindelig sammenhæng i et eksisterende tilbud. Som anført er projekter både bagstoppere for eksisterende tilbud og forløbere for nye tilbud. Et projektanbringelsesforløb kan derfor også danne baggrund for etablering af nye specialiserede tilbud til flere personer med samme typer af vanskeligheder. Endelig skal der gøres opmærksom på betydningen af, at projekt anbringelsesforløb koordineres og styres. Erfaringerne fra Projektorganisationens arbejde viser, at det er særdeles vigtigt, at specialisternes rådgivning og vejledning koordineres med henblik på at fastholde fokus på den fælles opgave. Det er endvidere vigtigt, at der foregår en løbende styring i en retning, der medfører, at medarbejderne har et konstant perspektiv for deres arbejde. Personalet i HRCs -Projektorganisation og en redaktionsgruppe bestående af: Specialkonsulent Susanne Rasmussen (der har samlet og nedskrevet materialet), forstander for HRC’s projektorganisation Pia Skov og centerchef Jørgen (Jøsse) Toft, har sammen udarbejdet ovenstående.

enkeltmandsprojekter

Anbringelser i enkeltmandsprojekter – en mulighed blandt flere Af Johnny Madsen, leder af Herkules

igtig mange unge anbringes i dag – august 2009 – på Socialpædagogiske opholdsteder – ofte meget dyre anbringelser, hvor man jævnfør prisen har en stor forventning om, at anbringelsen lykkes. Resultatet skal leve op til kommunernes forventning – ellers kommer de ikke igen – det er en almindelig kendt regel i erhvervslivet. Hvad skal der til for at anbringelsen lykkes – så anbringelsen lever op til kommunens forventning, således at der sker en forandring med den anbragte. Hvorved de socialpædagogiske opholdssteder lever op til det, kommunen efterspørger – nemlig at der sker en socialisering af de unge, så chancen for at de lander på den rigtige side af ’plankeværket’, bliver større. Dette skriv handler om en meget speciel målgruppe nemlig de antisociale unge med personlighedsforstyrrelser og om, hvordan der arbejdes med målgruppen på opholdsstedet Herkules i Fredericia. Én mulighed blandt flere der medvirker til, at anbringelsen bliver vellykket.

Hvad er det for unge Unge med antisociale tænkemåder er unge, der for det meste udtrykker negative antagelser om det samfund, hvor de har meget vanskeligt ved at finde fodfæste. Det er unge, der har tilknytning til subkulturen, og som af voksne opfattes destruktive i deres behandling af sig selv og i deres relationer. Det destruktive er udmeldingen fra det bestående samfund: deres

brug af alkohol og stoffer, kriminalitet, cutting, deres anderledes sprog og udadreagerende adfærd.

Hvad de gør eller ikke gør Unge med antisociale tænkemåder samarbejder ikke med voksne – de regner ikke voksne for noget brugbart – de har i længere perioder forsøgt at klare sig uden voksen indflydelse og udtrykker tanker om, at de kan og vil klare sig selv. Unge med antisocial tænkemåde opleves som meget autonome og antisociale i deres adfærd, og de underlægger sig ikke frivilligt eller for den sags skyld via demokratiske metoder voksnes måder at agere på. De går ikke i skole, de arbejder sjældent, og de er yderst vanskelige at komme i kontakt med af frivillig vej. De unge vi her taler om, har ikke de nødvendige kompetencer til at klare sig selv og opretholde deres ønske om autonomi – de er enten for unge og uerfarne, eller de er for ødelagte af en opvækst uden dækning af de mest basale behov. De er på trods af deres idéer om voksne, om samfundet og om deres egne evner til at klare sig selv endt i en eller flere forskellige foranstaltninger gennem deres teenageår – for til sidst at tilhøre den gruppe af unge, der er yderst vanskelige at hjælpe og ændre retning for, og derved bliver de dyre anbringelser.

Hvad går galt Meget går galt, noget går godt. Det der kendetegner disse unges retning gennem anbringelsesverdenen er, at de alt for sent kommer til et sted, der kan magte dem, og hvor der kan skabes kontakt, og hvor de bliver i stand til at høre om og opleve andre levemåder.

De har, på de steder de er blevet tilbudt ophold, fortsat deres antisociale adfærd, gennemført subkulturens leveregler og samværsformer, ofte fortsat deres misbrug og nægtet at samarbejde på andet end på egne præmisser. Det har ikke ændret noget – de er der, hvor de var, da de blev anbragt første gang – i stærk opposition til omgivelserne og med en længsel mod at blive set, hørt og forstået, som dem de er..

Hvordan kan det gå godt – hvad virker Unge med antisociale tænkemåder og personlighedsforstyrrelser går IKKE frivilligt med til en anbringelse i en ramme, hvor de ikke kan gennemføre deres nuværende levemåder og samværsformer fra subkulturen. De underlægger sig ikke voksne idéer og styring frivilligt – de skal tvinges. Tvang virker – en tvangsfjernelse fra et miljø, der er skadeligt og ikke fremmer deres vækst og levevilkår, bør gennemføres. Også en dom kan være meget virkningsfuld for at fremme kontakten og udviklingen– altså en situation, hvor der ikke er et valg for den unge. Da voksne ikke dur til noget i deres optik – skal det bevises for dem, at voksne virker. Afhængighed af voksne virker. Herudover virker troværdighed, empati, tilstedeværelse og ærlighed.

Hvad gør vi Vi tager dem væk fra andre unge, væk fra de kendte rammer, væk med mobiltelefonen og væk med Facebook og Arto og andre forstyrrende elementer i relationsdannelsen til voksne.

Gi’ LOS • 3-2009

enkeltmandsprojekter

Vi sætter dem sammen med 2 voksne: »enkeltmandsprojekt«. Voksne der er opmærksomme, innovative, omsorgsfulde samt tør stille krav og holde fast i disse trods gråd og tårer og vabler på hælene. Voksne som har flere gear – som kan køre i et lavt gear og tage det lange seje træk med en ung, der ikke vil tale, ikke vil gå og ikke vil spise – og som når den unge tør op, kan skifte gear og være der for den unge, og lade ham være, til han i konteksten, væk fra det kendte, begynder at se på sig selv, og se på samarbejde, og på at voksne også er mennesker. Afhængigheden af en plads i teltet, en plads ved bålet, en kop varm kakao og gryderet, når man er rigtig sulten– og afhængighed af at blive passet på midt i den mørke nat i store svenske skove – er en chokvirkning, der skaber kontakt og åbner øjnene hos den unge. Så snart de begynder at gå i dialog med de voksne om deres liv, om deres drømme og om fremtiden begynder behandlingsarbejdet. Vi begynder at indføre den unge til en anderledes kultur, som han på sigt kan vælge at blive medlem af. Der løses opgaver, snakkes om disse og der samarbejdes på at få lejrliv med madlavning, personlig hygiejne, varme og tilpashed til at fungere. Vi kan tale om, at der sker et skift i den unges umiddelbare syn på verden. Ødemarken og afhængigheden af voksne er forstyrrelse nummer 1. De unge forstyrres i deres negative antagelser om voksne.

Argumentation vedrørende »enkeltmandsprojekter« Lovgrundlag for kommunens anvendelse at enkeltmandsprojekter. Såfremt den anbringende kommune beslutter at anbringe den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. serviceloven § 52, stk. 3 litra 8, fremgår det af lovens § 66, at et anbringelsessted kan Være 1) plejefamilier, jf. § 142, stk. 1, 2), netværksfamilier, jf. § 142, stk. 2, 3), egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, jf. 142, stk. 4, 4), opholdssteder for børn og unge, jf. § 142, stk. 5 eller 5) døgninstitutioner, jf. § 67.

Anbringelsessted Anbringelsessted 1, 2, og 5 er i relation til enkeltmandsprojekter ikke relevante, og anbringelsessted 3 ses heller ikke at have relevans, idet det fremgår af ’Vejledning om særlig st0tte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)« punkt 419, at et anbringelsessted efter §142, stk. 4 for at blive godkendt skal den anbragte ung have en vis alder og kompetencer, der gør den pågældende i stand til at klare dagligdagen på egen hånd; hvilket typisk ikke gør sig gældende for de unge

Gi’ LOS • 3-2009

Vi må overbevise de unge om, at vi er anderledes voksne, om at vi kan tilbyde andre og bedre virkende strategier for liv end dem, de hidtil har benyttet – men for at få disse strategier skal de samarbejde, skal de lade sig styre og de skal forstå, at vi er voksne, og de er børn – forstyrrelse nummer 2 – Herkules rammer.

Videre – vi skal skifte gear 10-20 dage i ødemarken er et godt grundlag for at komme i reel dialog med den unge, således at det liv den unge har valgt i subkulturen kan diskuteres, og den unge kan bringes til at se på de muligheder, der også er. Den unge har ofte ikke et valg om han vil være i anbringelsen – men han har et valg om han vil samarbejde, være i dialog og prøve de muligheder, de voksne fremlægger. Vi kan holde de unge i vores rammer, men vi kan ikke tvinge dem til at samarbejde. For det meste vælger de unge at samarbejde – noget gør indtryk på dem. De bliver nysgerrige, de ser pludselig lyset for enden af tunnelen og ser, at de ved at ændre på f. eks deres sprog, deres samværsformer og deres attitude kan komme nærmere et almindeligt liv med skolegang, fritidsaktiviteter, fritidsarbejde og samvær med deres familie. De unges hverdag efter ødemarksturen bliver fortsat struktureret i et enkeltmandsprojekt. I samarbejde med deres kommune, holdes de her i en periode.

der anbringes i et enkeltmandsprojekt. Konklusionen af foranstående bliver således, at det anbringelsessted som den anbringende kommune kan anvende til et enkeltmandsprojekt er anbringelsessted/opholdssteder for b0rn og unge efter § 142/ stk. 5.

Godkendelse Det fremgår af §142, stk. 5 at »Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud/ med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.«. I medfør af § 143 kan socialministeren fastsætte de nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med et anbringelsessted efter § 142, stk. 5. Ministeren har i § 1, stk. 2 i Bek. nr. 349 af 9. maj 2008 »Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere« overført undtagelsesreglen, der fremgår af servicelovens §142, stk. 5 for den stedlige kommune til at godkende opholdsstedet som generelt egnede, såfremt den anbringende kommune har indgået aftale med tilbuddet om anvendelse af samtlige pladser, og

enkeltmandsprojekter

Vi er i en ramme med total yderstyring og begynder nu at skifte gear til stadig mere indrestyring – stadig mere selvforvaltning. Perioden evalueres løbende – vi ser på, hvor langt den unge er, hvor meget han ønsker at komme til en mere fri anbringelsesform, og hvor meget vi tror på, at det vil lykkes uden rømninger – uden tilbagefald til stoffer og kriminalitet. Vi ser på, hvor stor sandsynligheden er for, at en videre anbringelse til en mere åben ramme bliver en succes.

Om enkeltmandsprojekter Ovenstående er et enkeltmandsprojekt – d.v.s en ung til en/to voksne i en periode på 3 måneder, eller den tid som den unge har behov for. Det, som virker i Herkules ramme er, at de unge møder voksne, som vil dem, voksne der er positionerede og kan og tør gå forrest og lede og holde fast. De møder voksne som forsøger at forstå, men som samtidigt meget tydeligt signalerer og arbejder ud fra, at det den unge har præsteret i sit liv indtil dato ikke har virket særligt godt, og at her er en katalysator en mulighed for en ny begyndelse. De signalerer – at den unge er ligeværdig, men ikke ligestillet – at de er voksne, og den unge er barnet – at de er erfarne og ved, hvad der kan være den bedste mulighed for den unge at vælge. De signalerer og arbejder ud fra, at den unges deltagelse i f. eks ødemarks-turen er den ramme, der er lige nu

samtidigt i aftalen om anbringelsen påtager sig tilsynet med anbringelsen.

for at skabe en kontakt, som den unge ikke har villet hidtil – de taler om, at den unges udvikling har ført til dette drastiske tiltag. Da der ikke er andre unge i et enkeltmandsprojekt, da der ikke er kontakt til cyberspace og til subkulturen eller ’vennerne’ i en kortere eller længere periode af deres liv, vælger den unge at bruge de voksne og overraskes over, det de møder og over, at det rent faktisk er ganske rart at få opmærksomheden, få kontakten, tale om sig selv, græde, blive vred, blive rummet, støtte og trøstet. Det er også meget hårdt for den unge. Han vandrer i skoven, bliver våd og svedt, sover i telt eller shelter, ser ikke sine nærmeste og kommer ikke i bad hver dag. Det er hårdt at have 2 voksne i sin nærhed i 24 timer af døgnet – at der bliver fulgt op på og kommenteret på det meste af det, man siger og gør – men hvilken chance, hvilken forkælelse at have 2 voksne for sig selv i 10-20 dage. Det er hårdt at se på sig selv – hvilket den unge gør ved at løse opgaver, skrive logbog og samtale om indholdet i logbogen. Enkeltmandsprojekter varer ikke evigt. Det kan hverken den unge, de voksne eller den betalende kommune se mening med. Herkules skal inden for en afgrænset periode være i stand til at berige den unge med nye forståelser og nye antagelser om verden. Det betyder, at vi kan flytte ham til en ramme med andre unge, med mindre yderstyring og med stigende selvforvaltning over en årrække.

til rådighed for anbringelsesstedet.

EjerIdriftsherre Tilsyn Et opholdssted der ikke skal godkendes som generelt egnede, vil være underlagt det anbringende kommunes tilsyn, jf. servicelovens § 148a, stk. 2.

Definition Ud over at serviceloven i § 66 nævner hvad et anbringelsessted kan være, indeholder loven ingen konkret definition på hvad f.eks. et anbringelsessted/opholdssted for børn og unge er. I »Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)« punkt 419 (om handler kollegier eller kollegielignende opholdssteder) fremgår det af første afsnit, at den lejlighed eller det værelse, som den anbragte ung råder over, anses for et anbringelsessted. Det gælder uanset, om der f.eks. er visse fælles faciliteter. Analogt til punkt 419 vedrørende definitionen af anbringelsesstedet må anbringelsesstedet for den anbragte unge på et opholdssted efter §142, stk. 5 også være den lejlighed/det værelse, som den anbragte ung råder over, uagtet at anbringelsesstedet råder over fælles faciliteter som ejeren/driftsherren stiller

Serviceloven indeholder ingen krav til ejer/driftsherre af et anbringelsessted/opholdssted. Konklusionen må således være, at en ejer/driftsherre f.eks. kan være en fond eller et selskab med begrænset hæftelse. Eneste krav til ejer/driftsherre er, at ejer/driftsherre er en selvstændig juridisk enhed, der kan indgå bindende forpligtende aftaler. Konklusionen må også være, at ejer/driftsherre kan drive et eller flere samtidige anbringelsessteder.

Tilbudsportalen Det følger af servicelovens § 14, stk. 1 at private tilbud efter § 142, stk. 5 skal optages på Tilbudsportalen. Ifølge oplysninger på Tilbudsportalens hjemmeside under Enkeltmands- og skibsprojekter anbefales det at indberetningen til Tilbudsportalen bedst gøres af den kommune der har ansvaret for anbringelsen i overensstemmelse med § 148a. Endvidere fremgår det af hjemmesiden, at der kan anvendes en form for stan dardiserede oplysninger. Således fremgår det, at der i forhold til takstfastsættelsen kan oplyses en basis takst og skrive, at takstfastsættelsen sker individuelt.

Gi’ LOS • 3-2009

Kildehøjen

Dorthe Jørgensen er souschef på Kildehøjen og har været ansat på stedet i 13 år.

I lære som forældre Af John Gottenborg Bruun, journalist

ildehøjen består af en håndfuld villaer i stationsbyen Mørkøv. Siden 1987 har dette opholdssted dannet ramme om uddannelsen af forældre i den krævende opgave at være en god mor eller far. Hvis du vælger at få et barn, er du voksen – om du vil det eller ej. Det er ifølge Dorthe Jørgensen et af udgangspunkterne for pædagogikken på Kildehøjen. Her kommer mange unge mødre – en hel del enlige, men også par, der har det mere end almindeligt svært med at klare forældrerollen. Dorthe Jørgensen er souschef på Kildehøjen, hvor hun har været ansat i 13 år. Hun er uddannet sygehjælper med speciale i psykiatri. »Vi skal behandle dem som de voksne, de har valgt at være, i kraft af at de har valgt at få børn – når man får børn, er man voksen. Vi oplever lige så mange midt i tyverne, der faktisk er fjorten år i deres tankegang og det hele – det kommer helt an på deres baggrund, hvordan den har været«.

Det er ikke synd For mange af mødrene er det en form for frivillig tvang

Gi’ LOS • 3-2009

at komme til Kildehøjen. Deres hjemkommuner er af en skole, børnehave eller læge blevet gjort opmærksom på, at der er problemer med at varetage forældrerollen, eller kommunen har muligvis allerede kendskab til familiens problemer. Problemerne kan have mange årsager, men de fleste har selv haft en svær opvækst og har et svagt netværk af venner eller familie, de kan støtte sig til. En del er også tidligere stofmisbrugere. Det er svært at vide, hvordan man skal være en god forælder, hvis man næsten ikke kan trække på egne erfaringer. Det kan give et rystende lavt bundniveau, som en moderne fodboldtræneren ville udtrykke det. Nu er det ikke fodbold, det handler om, men ligesom med fodbold og andre kundskaber, er forældrerollen noget man kan lære, og for personalet på Kildehøjen gælder det om ikke at have fordomme overfor de mennesker, der ikke har lært det – endnu. Der er heller ikke plads til sentimentalitet. »Vi er nødt til at lade være med at sige, hvor er det synd for forældrene – vi skal se på, hvad er bedst for det her barn – om der er mulighed for udvikling og trivsel i familien, eller der ikke er«, fortæller Dorthe Jørgensen. Forældrene skal nemlig være indstillede på og i stand til at udvikle sig, ellers vil hjemkommunerne ofte overve-

KILDEHØJEN

Vi skaber tillid ved hele tiden at sige, at det er dem, der er i fokus. Vi giver positiv opmærksomhed.

je, om barnet skal anbringes uden for eget hjem – frivilligt eller tvungent. Selvom Kildehøjens arbejde i høj grad består i at tage sig af uddannelsen af forældrene, er det klart defineret, at det er børnenes trivsel og mulighed for positiv opvækst, institutionen skal være med til at sikre. »Formålet er at skabe en god fremtid for børnene. At de får det, de har brug for – at de får en god anbringelse eller et ordentligt liv sammen med far og mor«.

Overvinde modstand Det er kommuner fra hele landet, der formidler ophold på Kildehøjen, som varer mindst tre måneder og typisk op til et år. Opstarten er ofte konfliktfyldt. Selvom alle forældre er gennem en visitation og får betænkningstid, før de underskriver den samarbejdsaftale, der danner grundlaget for opholdet på Kildehøjen. »Der er mange, der føler sig tvangsanbragt, fordi vi er sidste mulighed. – Enten Kildehøjen eller også anbringer vi jeres barn! Det giver rigtig mange konflikter i opstarten. Det er utrolig svært at være her, når man har meget modstand på det – så er det svært at tage imod. Vi bruger meget tid på at skabe tillid. Vi skaber tillid ved hele tiden at sige, at det er dem, der er i fokus. Vi giver positiv opmærksomhed. Alt hvad vi skriver og snakker om, får de at vide først. Hvis jeg vil ringe til en sagsbehandler, siger jeg til dem, at jeg ringer og siger det og det, og spørger, hvad siger du til det? Jeg har ugentlige samtaler med beboerne i huset, hvor jeg siger: »Det her er ikke godt for dit barn, det bliver nødt til at blive bedre«. De ved løbende, hvad vi tænker. Så det ikke bliver en overraskelse for dem. De forældre, der alligevel bliver overrasket, har ingen indsigt i egen situation, eller deres situation er så sort, at de ikke vil se den«.

Handleplan Kildehøjen forventer, at kommunen har en handleplan med et klart defineret mål for opholdet. Der må ikke være skjulte dagsordener. Til gengæld bliver forældrenes ressourcer og begrænsninger afdækket og muligheder og forudsætninger for positive forandringer. Opholdet inddeles i tre faser: En afklaringsfase, en arbejdsfase og en stabiliseringsfase.

»Når de flytter ind, kigger vi på i de første 14 dage i familiehuset uden at gribe ind. Derefter går vi ind og snakker med forældrene om, hvad det er bedst at få forandret. Vi vælger en eller to ting at arbejde konkret med. Det kan være aftensmad. At børnene flintrer rundt og tager en bid og så løber væk, samtidig med at forældrene selv rejser sig hele tiden. Vi snakker om, hvordan de gerne vil have, det skal være – de fleste vil have, at alle skal sidde ved bordet. Vi beskriver, hvordan det ser ud og samtaler om det. Og giver undervisning. Hvordan sætter man grænser. Hvordan bliver man tydelig. Vi laver videooptagelser og snakker om, hvordan det foregår. Hvordan ser du ud, når du roser, mens du har korslagte arme og sur mund«. I afklaringsfasens tre måneder går det ud på at finde ud af, hvilke muligheder og ressourcer der er for forandring, og om forældrene kan lære af undervisningen og den praktiske vejledning. I arbejdsfasen, som varer seks til ni måneder, deltager forældrene fuldt i opholdsstedets program og tilegner sig ny viden og færdigheder tilrettelagt efter den enkeltes behov. I stabiliseringsfasen bor den enlige mor eller forældreparret enten i en af Kildehøjens udslusningsboliger eller i eget hjem, men har stadig en tæt tilknytning til medarbejdere fra Kildehøjen.

Babyhuset I babyhuset bor forældre med nyfødte børn. Her griber personalet ind med det samme, hvis et barn ikke bliver passet godt nok. »I babyhuset går vi meget ind i situationen og viser, hvordan man skal gøre fra dag et. Det er vi nødt til for at sikre barnet fra starten af. Hvordan holder forældrene på barnet. Man ved hvor vigtig, den tidlige tilknytning er. Den er vi nødt til at opbygge fra første dag. Derfor går pædagogerne rundt mellem familierne i babyhuset og griber ind hele tiden«. Tre gange om ugen er der formaliseret undervisning både i familiehuset og babyhuset. Det kan enten være individuelt eller samlet. Meget af undervisningen er praktisk og visuel for eksempel med en dukke. »Mange forældre har ikke meget sprog og forstår derfor ikke nuancer og mangler begreber«.

Gi’ LOS • 3-2009

Kildehøjen

Kildehøjen består af en håndfuld villaer i Mørkøv.

Forældreevne Personalet fører dagbog. Ud fra den skriver Dorthe Jørgensen hver uge hændelser og observationer ned, som bliver brugt i samtaler med forældrene. »Efter de første tre måneder laver jeg en forældreevnebeskrivelse ud fra Kari Killens syv forældrefunktioner . Det gode ved dem er, at det også er let tilgængeligt for forældre. Vi skal ikke bruge ord, forældrene ikke forstår. Det er vigtigt, at forældrene løbende er orienteret om, hvad der er sket, og hvad der skal ske. Vi laver altid et familieportræt. Hvordan er din familie, hvordan vil du gerne have, din familie skal se ud. Vi har fundet ud af, at kun otte procent har et netværk, som kan bruges til aflastning og til at hjælpe med et barn. Mange har brændt deres broer eller har ikke nogen familie eller nære venner. Der er aflastning også en god løsning«.

Anbringelse For nogle familier bliver løsningen alligevel anbringelse. Enten frivilligt eller tvungent. Det er ikke Kildehøjen men

Gi’ LOS • 3-2009

hjemkommunerne, der tager beslutningen, men Kildehøjens vurderinger vejer tungt. »Vi har været ud i meget få tvangsanbringelser – sekssyv stykker. Det er de sværeste situationer. Så bliver de taget fra forældrene her. Sidste år havde vi en tvangsanbringelse af et ni måneder gammelt barn. Forældrene var slet ikke enige. Plejefamilien kom her og hentede drengen, og forældrene tog selv hjem. Vi havde ikke nogen samtaler på det tidspunkt mellem plejefamilien og forældrene. Når den ene part er så vrede. som de var, så er det bedre at snakke, når man er lidt mindre vred. Og det er hårdt, når de ikke har indsigten i, at det er nødvendigt for barnet. Men det er vigtigt, at vi får snakket med forældrene om, hvilke muligheder de har for at få støtte, efter de har mistet børnene. Ofte har de ikke et netværk, de kan bruge. Dorthe Jørgensen tænker lidt: »Med årene er det blevet lettere med anbringelser. Jeg har oplevet, at en god anbringelse er en god historie for barnet. Det har jeg fået større indsigt i. Så kan man bedre holde det ud«.

KILDEHØJEN

Ved egen kraft Filmning af samvær med børnene er et af Kildehøjens pædagogiske værktøjer

eg kunne ikke lide at blive filmet – men har prøvet det to-tre gange. Jeg var lige kommet. Det var mærkeligt. Men der var mange ting, man opdagede, som var godt, som man ikke regner med. Når jeg tænker over det nu – dengang kunne jeg ikke se det – der var jeg rigtig negativ. Jeg syntes alt var dårligt – det jeg gjorde var dårligt, det drengen gjorde var dårligt. Jeg havde det bare ikke godt. Man skulle jo gerne have det godt«, fortæller Marianne. Hun er 23 år og enlig mor til en dreng på godt fire år. Hun har været på Kildehøjen ti måneder. Ligesom de fleste af beboerne på Kildehøjen er hun blevet filmet.

Marte Meo Marte Meo betyder ved egen kraft. Det er en integreret del af pædagogikken på Kildehøjen at anvende Marte Meo metoden, som går ud på at videofilme forældrenes samvær med børnene og bagefter bruge filmen til at lære, hvad der er godt, og hvad der skal blive bedre. »Det gik rigtig dårligt hjemme. Jeg kunne ikke styre min søn, han slog og alt muligt, og så kom jeg herhen for at lære nogen ting.

Jeg blev spurgt, om jeg ville komme herhen, så sagde jeg nej, men det gik ikke så godt, så sagde jeg, at jeg gerne ville herhen. Nu vil jeg slet ikke hjem. Jeg har lært meget, og så hjælper de meget. De synes, det jeg gjorde var rigtigt, jeg skal bare være mere positiv og holde fast. Når drengen skal gøre noget så ikke give op. I starten var jeg bange for at sige for meget. Jeg kunne ikke finde ud af det. Jeg har fået noget ud af undervisningen Det er noget med metoder. Det er blevet bedre. Drengen har det godt«.

Se på det gode Helle Madsen arbejder i babyhuset. Hun ser med, når en beboer er blevet filmet. »Beboerne skal sige ja til at blive filmet. Man filmer ikke for at finde fem fejl, men for at se, hvad man er god til. Vi laver en aftale med beboerne om en situation, som vi filmer. Det kan være et bad, eller hvor de ligger på madrassen og leger med deres barn«. Snakken tager altid udgangspunkt i, hvad der er godt. »Hvad er rigtig godt. Er der en god kommunikation. Hvis mor ser, at barnet bliver forskrækket, så bliver det rost. Her er god øjenkontakt. Beboerne har ofte svært ved selv at se, om der er øjenkontakt. Det kan de se på film. Vi kan mærke det ude

i husene, at de næste dage er de optaget af at gøre mere af det, de er gode til. Det er fuldstændig underordnet hvilke situationer, vi filmer. Det kan ske, at der intet positivt er, så laver vi en ny optagelse. Nogle familier har rigtig meget gavn af metoden andre ikke – det er meget forskelligt. Vi kan også se, når de har fået undervisning, at de bruger det. Vi hjælper dem med at skabe forbindelse mellem teori og praksis«.

Kameraskræk Lene er 24 år. Hendes datter er en måned gammel i dag. Hun har boet på Kildehøjen sammen med hendes kæreste, siden barnet blev født og regner med at skulle være der resten af året. »Jeg har en datter, der er fjernet i forvejen og fik lavet en forældreevneundersøgelse. Den viste, at vi skulle have støtte og hjælp. Da jeg blev gravid, ringede jeg herned for at høre, hvordan man kom herned. Min kærestes søster var her og var glad for det. Hun var her to og et halvt år« . Lene er ved at vænne sig til tanken om, at filmning er en del af den pædagogiske metode. »Kunne jeg selv vælge, ville jeg helst lade være med at blive filmet. Det er ikke lige mig. Men jeg tror heller ikke, at det skader noget, at man prøver det, det er mere den der kamera-skræk«. Marianne og Lene er opdigtede navne.

Gi’ LOS • 3-2009

Kildehøjen

Peter og Louise har været på Kildehøjen med Luna i tre måneder

Peter, Louise og Lunas start H

un har klare levende øjne og et roligt sind. Smiler gør hun også. Luna – lille måne – er tre og en halv måned gammel. Hendes mor er 17 – snart 18 år, og hendes far er 19 – snart 20 år. Peter og Louise Justesen er ikke gift, men bor sammen og er lige ved at flytte fra deres lejlighed i Avedøre til en større lejlighed i Hvidovre. »Vi havde bestemt, at vi ville have et barn, så det var ikke et uheld, men jeg stod sådan lidt og overvejede, da jeg blev gravid, for så skal man jo virkelig være sikker på det«, siger Louise. Hvidovre kommune var ikke sikker på, om de unge forældre kunne klare opgaven. »Jeg har tidligere været straffet og haft et stofmisbrug. Kommunen har holdt øje med mig, siden jeg var tolv år«, fortæller Peter. »Jeg har været festmisbruger, men stoppede det lang tid før graviditeten. Jeg har også haft en depression. Kommunen var bange for at det skulle komme igen«. Kommunen tilbød Peter og Louise et ophold på Kildegården. Der har de været i tre måneder, fra Luna var ni dage gammel. »Det var virkelig dødkedeligt, at det lå så langt fra København, men jeg er virkelig, virkelig glad for al den undervisning, vi fik.

Gi’ LOS • 3-2009

Alt fra øjenkontakt til babygymnastik, og massage og om, hvornår de skal sove og svar på vores spørgsmål. Og så fik man at vide, hvordan det er at være nye forældre, hvordan parforhold udvikler sig, hvordan børn udvikler sig, og hvad man kan forvente af dem i forhold til deres alder«. Peter supplerer Louise: »Det var meget godt en gang imellem, men det kunne godt være irriterende at være så langt hjemmefra, jeg skal jo i samfundstjeneste, det var lidt stressende med frem og tilbage, måske kunne vi have nøjedes med at komme der til undervisning tirsdag og onsdag. Den sidste måned fik vi lov til at flytte op i et hus for os selv. Det var virkelig luksus, man kunne selv lave mad, og der kom nogen et par gange om ugen. I babyhuset skulle vi lave mad to gange om ugen, og hvis man ikke kunne lide det, de andre lavede, var det bare ærgerligt«. Nu skal Peter og Louise selv løfte opgaven som forældre, men er ved godt mod: » Der kommer nogen en gang om ugen fra kommunen og spørger, hvordan det går«, fortæller Louise og rejser sig. Luna skal skiftes.

AKKREDITERING DANMARK

Status på Kvalitetsreformen og Regeringens og KL’s aftale om økonomien for 2010 I juni 2009 indgik Regeringen (Finansministeriet) og KL på vegne af kommunerne aftale om økonomien. Aftalen indeholder 2 vigtige ting i forhold til det sociale område og kvalitetsarbejdet, herunder akkreditering. Af Jan Alder, Centerleder, CAKU – Center for Akkreditering og Kvalitetsudvikling

Hvad siger regeringen og KL om det sociale område?

et såkaldt »specialiserede socialområde« fremhæves flere gange af både KL og FM som det store problem, som aftalen så skal håndtere – både begrundet i områdets angivelige store vækst og de angivelige styringsproblemer, der er forbundet med området. KL’s formand, Erik Fabrin: »Men jeg vil gerne understrege, at de seneste års høje vækst på det specialiserede sociale område ikke kan fortsætte. Her markerer 2010-aftalen et skift. I kommunerne skal vi fokusere endnu mere på at styre udgifterne. Og regeringen vil bakke kommunerne op og afholde sig fra initiativer, som kan lægge hindringer for en strammere styring«. Finansministeriet skriver i en pressemeddelelse under overskriften »Styr på det specialiserede socialområde« følgende: »… Det er nødvendigt at prioritere udgifter både af hensyn til de langsigtede rammer for samfundsøkonomien, men også for at sikre, at det ’specielle’ ikke tager pladsen fra det ’normale’, herunder folkeskolen, børnepasningen og ældreplejen.

Regeringen og KL er med aftalen enige om, at det er nødvendigt at bremse den hidtidige kraftige udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde ...«

Det specialiserede område er ikke ’skurke’ – tværtimod Vores vurdering er, at det synes voldsomt at udnævne og stigmatisere et specifikt område, der varetager opgaveløsninger blandt de svageste borgere og grupper i vores samfund, og oveni købet tillægge dette område, at det hæmmer ’det normale’. Det specialiserede socialområde er ikke en ond, diffus pengesugende maskine, men tværtom en sektor, hvor engagerede institutioner og medarbejdere daglig gør en stor indsats for de borgere, der er sværest at rumme i det ’normale’. Den omtalte problematiske vækst kunne måske perspektiveres ved at kigge på størrelsen af de ekstra-bevillinger, der er givet til bl.a. politiet, uden at disse i øvrigt er udråbt til skurke. Færre ressourcer og strammere økonomisk styring er under alle omstændigheder et klart signal til alle sociale institutioner – især de private, der ikke har et kommunalt sikret underlag for driften – om at sætte fokus på at skabe åbenhed og dokumentation for ens ydelse (sammenhæng mellem pris og kvalitet) og for at effektivisere, der hvor det er muligt.

Kvalitetsudvikling og Kvalitetsreformen Aftalen indeholder 4 punkter, hvor regeringen og KL er enige om at fortsætte og konkretisere arbejdet med kvalitet – også på det sociale område. • Udfordringsretten, der i denne sammenhæng handler om at give større frihed til at gå nye veje for skoler, børnehaver og andre kommunale institutioner – i praksis kan disse blive undtaget for en række statslige og kommunale regler. Konkret nævnes bl.a. kravene om socialfaglige undersøgelser i mindre tunge børnesager • Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, hvor en del af undersøgelserne indeholder en fast stamme af spørgsmål, der muliggør sammenligning på tværs af institutioner og kommuner (såkaldt »Benchmarking«) og med mulighed for at supplere med lokale spørgsmål • Faglige kvalitetsoplysninger, hvor kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud og plejeboliger. Der skal i den forbindelse udvikles og afprøves værktøjer, der kan måle og dokumentere kvaliteten. • Akkreditering og kvalitetsmodeller, hvor regeringen og KL er enige om, at kommunerne arbejder videre med systematiske

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Gi’ LOS • 3-2009

AKKREDITERING DANMARK

Interview med Jakob Skjernaa Hansen, souschef på Forsorgshjemmet St. Dannesbo

Akkreditering >

og helhedsorienterede kvalitetsmodeller. Modellerne skal målrettes små institutioner… Regeringen og KL evaluerer effekterne af den fælleskommunale kvalitetsmodel eller lignende modeller i 2012 Vi hilser med tilfredshed – både på egne og på vegne af de mange sociale tilbud og specialundervisningstilbud, der allerede arbejder med akkreditering – at akkreditering i en helhedsorienteret og systematisk modeltilgang fremhæves. Det er godt nyt for de modeller, herunder Akkreditering Danmark, der har den tilgang, at enkelte oplysninger ikke nødvendigvis sikrer et kvalitativt løft i hele institutionen. For jer ude på stederne, der overvejer, om f.eks. Akkreditering Danmarks model kunne være et relevant tilbud, vil vi således fremhæve, at kommunerne som følge af indholdet i ovenstående pkt. 4 også bør medregne Akkreditering Danmark som en anerkendt kvalitetsmodel. Aftalen og tilhørende pressemeddelelser fra parterne kan findes på henholdsvis fm.dk og kl.dk, hvortil der henvises for yderligere information.

Gi’ LOS • 3-2009

»Akkreditering som en proces på tværs af organisationen, hvor vi bliver klogere på os selv, så vi kan levere en endnu bedre ydelse til vores brugere« Af Trine Kokholm, Faglig Kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark

orsorgshjemmet St. Dannesbo står netop nu overfor at skulle påbegynde akkrediteringsarbejdet med deres tilmelding til 5. bølge ved Akkreditering Danmark. Som kommunalt tilbud efter § 110 stødte de på Akkreditering Danmarks model flere steder. »Vi havde hørt om modellen via vores netværk, både det formelle og det uformelle. Vores forstander deltog på et netværk for alle danske forsorgshjem, hvor Lillian Vaaben (medlem af Akkrediteringsnævnet red.) holdt oplæg om akkrediteringsmodellen. Derudover havde vi hørt om modellen fra andre botilbud, og det var vores opfattelse, at modellens tankegang og indhold passede godt til de ting, som vi allerede var i gang

med. Herefter tilmeldte vi 7 personer på tværs af vores organisation til Akkreditering Danmarks informationsmøde i juni, og der blev varen for alvor solgt «. Herfra blev beslutningen om akkreditering hurtigt truffet på St. Dannesbo, og de indsendte i august den skriftlige aftale om at blive akkrediteret. »Vi overvejede meget omkring, hvad det var, vi sagde ja til. Det er jo en stor proces og er vi gearet til det her? Efter fælles drøftelse blev vi enige om, at nu faktisk er et godt tidspunkt, for vi var allerede i gang med at styrke vores indsats og organisation. Indenfor Akkreditering Danmarks ramme får vi et stærkt koncept til at løfte niveauet endnu et stykke, på et anerkendt og fagligt niveau.« Jakob Skjernaa Hansen fortæller, at det var sigtet mod et øget fokus på dokumentation, evaluering og

AKKREDITERING DANMARK

som en proces synlighed, der gjorde, at stedet tilmeldte sig Akkreditering Danmark: »Vi ser arbejdet med akkreditering som en demokratisk proces, hvor man skal gøre det, man gør gennemskueligt for andre på alle niveauer i organisationen. På den måde skabes der også rig mulighed for diskussion af arbejdets organisering, dets fokus og formål, ud fra fælles kendte forudsætninger både internt og eksternt«. På St. Dannesbo gjorde man sig også tanker om det økonomiske aspekt ved at påbegynde akkrediteringsarbejdet. »Akkreditering har ikke fået en selvstændig post på vores budget, men der var en post til udvikling, og en stor del af dette har vi besluttet, skal gå til akkreditering. Her hjælper det nok lidt at være et stort sted«.

Arbejdet med akkreditering er et stort udviklingsprojekt, og som alle andre udviklingsprojekter kræver det prioritering: »For os var det bare at beslutte, at det prioriterede vi, og det ville vi, og selvfølgelig betyder det at vi måtte vælge noget andet fra for i år« siger Jakob Skjernaa Hansen. Næste skridt for ST. Dannesbo bliver deltagelse i den første samling for alle de tilmeldte steder til 5. bølge af akkrediteringsordningen. Samlingen afholdes i september, og St. Dannesbo deltager med en repræsentant for hver af organisationens tre afdelinger; boenheden, aktiveringsenheden og plejehjemmet. At alle afdelinger skal være repræsenteret i arbejdet hen imod at blive akkrediteret, har været en strategisk beslutning lige fra start:

»Vi tog en efter vores mening fornuftig beslutning om at indlede akkrediteringsprocessen med at nedsætte en styregruppe. Styregruppen er bredt funderet i organisationen og består af personer fra både ledelses- og medarbejderniveau. Inddragelse af personalet er vigtigt, så de løbende kan holde sig orienteret og se formålet med akkreditering. Medarbejderne i styregruppen fungerer som ambassadører for akkreditering. De kan bære akkreditering ind i de enkelte afdelinger og tage information med tilbage om hensigtsmæssige og ikke hensigtsmæssige processer. Derudover fungerer de også som tovholdere, når nogle grupper skal udforme procedurer, arbejdsbeskrivelser og andet. Selvfølgelig med en leder i ryggen, som de kan vælge at trække på«.

Gi’ LOS • 3-2009

AKKREDITERING DANMARK

Styregruppen på ST. Dannesbo anses at blive en løftestang internt, ved at fastholde et bredt forum hvor de forskellige forhold i organisationen kan drøftes i forhold til akkreditering. Jakob Skjernaa Hansen fortæller videre om St. Dannesbos forventninger til arbejdet med Akkreditering Danmarks model: »Problemet med mange udviklings- og evalueringsprojekter er, at de ofte er topstyrede, og så mister man medarbejderne. Vores forventning til akkreditering er, at processen hen imod at få certifikatet naturligvis er vigtig, men det skal også sætte nogle spor – at vi bliver bedre og har medarbejderne med. Vi forventer en proces på tværs af huset, og at vi bliver klogere på os selv, så vi kan levere en endnu bedre ydelse til vores brugere«.

Om St. Dannesbo St. Dannesbo er et botilbud, der ejes og drives af Odense Kommune efter lov om social service § 110 samt Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998. Der er plads til 75 personer af begge køn, som er fyldt 18 år og ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og på grund af særlige sociale vanskeligheder har behov for botilbud eller aktiverende støtte/omsorg og ikke kan få hjælp i forhold til anden lovgivning. Forsorgshjemmet St. Dannesbo består af en boenhed, en aktiveringsenhed og et plejehjem. Der er omkring 52 fuldtidsmedarbejdere tilknyttet St. Dannesbo. Forsorgshjemmet St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense Sv. Souschef Jakob Skjernaa Hansen kan kontaktes på tlf. 63 96 02 18 eller mail: jsh@odense.dk, www.dannesbo.dk

Ledige pladser på Akkreditering Danmarks Auditor-uddannelse Af Trine Kokholm, Faglig Kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark

il november afholdes det 8. kursus i at blive uddannet Auditor. Omkring 200 personer har gennemført denne uddannelse, og de er gået derfra med fornyet indsigt i, hvad det vil sige at bedømme en social praksis objektivt. Vi har alle meninger om, hvad godt socialt arbejde er, men hvordan bliver vi som praktikere i stand til at lade vores egne meninger blive hjemme og møde en organisation, der hvor de er ? En auditoruddannelse er en personlig kompetenceudvikling, der giver dig redskaber til at bedømme kvalitet på det sociale område. Auditoruddannelsen er også velegnet for ledere og medarbejdere på sociale tilbud, der ønsker at gennemføre et kvalificeret akkrediteringsforløb på deres sted. Auditoruddannelsen er målrettet til og udviklet indenfor det sociale område, og der findes ikke tilsvarende. Regeringens Kvalitetsreform arbejder med akkreditering som den væsentlige model indenfor kvalitetsudvikling på hele det sociale område, så det er en uddannelse med fremtid i. Uddannelsen afholdes i samarbejde med det nationale certificeringsorgan Dansk Standard og der afsluttes med en skriftlig eksamen. Efter bestået eksamen, udsteder Dansk Standard bevis for gennemført auditoruddannelse, og man får mulighed for at søge om at blive Officiel Auditor under Akkreditering Danmark. Så kan du svare ja til nedenstående, er Akkreditering Danmarks Auditoruddannelse helt sikkert noget for dig: • Er du interesseret i kvalitet og kvalitetssikring? • Kan du arbejde systematisk og selvstændigt? • Har du erfaring med at lede eller med at tænke i organisation? • Kan du skelne mellem det vigtige og det knap så vigtige? Vil du vide mere om auditoruddannelsen, og hvordan du tilmelder dig, så klik ind på www.akkreditering. dk og se mere i venstre menuen under kurser og rådgivning.

Gi’ LOS • 3-2009

AKKREDITERING DANMARK

Stor tilslutning blandt de kommunale tilsynsførende til at få kendskab til Akkreditering Danmark Af Trine Kokholm, Faglig Kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark

kkreditering Danmark afholdt i juni 2009 fire informationsmøder fordelt over hele landet. Formålet var at udbrede kendskabet til akkrediteringsordningen med udgangspunkt i de 150 tilknyttede tilbud – et så vigtigt formål, at det bestemt ikke er sidste gang, at vi i Akkreditering Danmark afholder sådanne arrangementer. Tilslutningen til møderne var fin – både fra sociale tilbud, der så akkreditering som et fremtidigt redskab i arbejdet med udsatte grupper samt fra kommunale tilsynsførende og sagsbehandlere. I alt var omkring 20 kommuner repræsenteret på møderne, og spørgelysten var stor. Vi var positivt overraskede over, at kendskabet til Akkreditering Danmarks model og de mange sociale tilbuds arbejde med akkrediteringsværktøjet var positivt bemærket i kommunerne. Spørgsmålene gik primært på økonomi, organiseringen af modellen samt erfaringerne med det praktiske arbejde med akkrediteringsmodellen. Omkring økonomi var de deltagende kommunale interessenter meget optaget af at få det fulde overblik over, hvad en akkreditering kan forventes at fylde på et socialt tilbuds budget. Der blev derfor åbent klarlagt både de direkte udgifter til Akkreditering Danmark, men også de interne omkostninger et sted kan forvente at have som følge af organisationsændringer og ekstra tid til, at personalet kan tage nødvendige faglige drøftelser.

Et andet punkt som optog deltagerne var, hvorvidt akkrediteringsmodellen endnu var forankret i LOS. Her blev vi mødt med megen opbakning til, at modellen var blevet flyttet ud af LOS og havde fundet sit eget fodfæste i Akkreditering Danmark. Der blev dog ikke langt skjul på vigtigheden af, at modellen stadigt orienterede sig mod sit udspring, og kontinuerligt søgte dialog med LOS’ mange medlemmer. Omkring det praktiske arbejde med Akkreditering Danmark, blev vi som oplægsholdere positivt overraskede over de mange flotte ord, som kommunerne gav de steder, de kendte, som arbejdede med akkreditering. Stederne blev beskrevet som professionelle, opsøgende i dialogen og veldokumenterede i deres arbejde med brugerne. Én af de deltagende kommuner beskrev endda, hvordan de på et internt møde i kommunen havde drøftet muligheden for at prioritere brugen af akkrediterede steder i visitationen af nye brugere. Alt i alt var arrangementerne en stor succes, hvor formålet om også at sprede budskabet om Akkreditering Danmarks mange tilmeldte tilbuds

Infomøder om – et gennem

Akkrediterin

g Danmark

prøvet værktø j til effektiv og faglig kvalitetsudvikl ing målrettet sociale tilbud og specialunderv isningstilbud

Akkreditering Danmark er en kvalitetsmodel organisationer som er udviklet der tilbyder af og til ydelser til land ets kommuner Danmarks Akkreditering kvalitetsstandarde r for opholdssteder specialskoletilbud , botilbud retter sig mod og offentlige og priva få en ekstern og te tilbud, som uafhængig bedø ønsker at mmelse af om de gør det, de 154 sociale tilbu siger de gør. d landet ove r arbejder akti og er således vt med dett i gang med Kval e værktøj, itetsreformens krav om akkredite sociale område. ring på det

Vi afholder 4 mød

er rundt i Dan mark, så kom og hør mere om, Danmark kan hvad tilbyde kommun er, samt kommun ale og private leverand ører af sociale ydelser. d. 10. juni 200 9 i Storkøben havn fra 10 12 d. 11. juni 200 9 på Midtsjæ lland fra 10 12 d. 15. juni 200 9 i Nordjylland fra 10 - 12 d. 16. juni 200 9 i Trekantsom rådet fra 10 - 12

Akkreditering

WWW.AKKREDIT

ERING.DK

arbejde blev opfyldt. I det uddelte materiale var der en liste over alle de tilmeldte steder, og vi opforderede til at tage kontakt, hvis de havde spørgsmål eller andet – bliv derfor ikke forskrækkende hvis Jer akkrediteringsramte, bliver ’ofre’ for deres nysgerrighed.

Akkreditering Danmarks Nyhedsbrev – Fokus på kvalitetsudvikling der giver mening Som et andet led i at udbrede kendskabet til Akkreditering Danmarks model og arbejde, relancerer vi netop nu vores elektroniske nyhedsbrev. Ønsker du at modtage dette nyhedsbrev, så klik ind på vores hjemmeside www.akkreditering.dk, og klik øverst til højre på nyhedsbrev.

Gi’ LOS • 3-2009

KLUMME

jens bundgaard nielsens perspektiv

Lidt om heldagsskolen og børn, der pjækker I

dag sad jeg og hørte nogle af de der radioaviser, der sendes hver time. Der var blandt andet en politiker, der udtalte sig positivt om heldagsskoler. Og så var der en skoleleder fra Horsens, der sagde, at man nu ville knytte en socialrådgiver til skolerne. Årsagen var, at for mange børn pjækkede for meget. Og at der var brug for en socialrådgiver, som kunne tage ud til de børn. Og motivere dem til at komme i skole igen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan de børn, der pjækker så meget fra skolen, som skolelederen fra Horsens fortalte, egentlig vil administrere den ekstra pjækketid, de automatisk vil få, hvis heldagsskolen for alvor brager igennem. Fra at skulle pjække i 5-6 timer, skal de til at pjække i op til 8, måske 9 timer i stedet for. Det kan godt blive noget af en udfordring. Og stille lidt ekstra krav til planlægning. Der er jo så ihvertfald nogle voksne, som man skal sørge for ikke at møde hen på eftermiddagen. Sine forældre for eksempel. Eller naboerne. Hvis de iøvrigt er på talefod med forældrene. Jeg har for mange år siden selv været skolesocialrådgiver. Vi var 3, der var ansat på det, der dengang hed Skolepsykologisk Kontor i Esbjerg Kommune. En af opgaverne var netop at tage ud til de børn, der pjækkede, for at finde ud af, hvad

Gi’ LOS • 3-2009

der lå bag. Der var tale om børn fra alle samfundslag. Ikke sjældent intelligente og fagligt dygtige børn. Hvilket ofte fik deres lærere til at synes, at det var ekstra ærgerligt og måske også lidt uforståeligt, at de pjækkede. Men de her børn trivedes bare ikke særligt godt i skolen. Nogle gange på grund af en eller flere af de lærere, de havde. Som de måske syntes behandlede dem dårligt. Eller som de bare ikke kunne lide. Andre gange fordi de ganske enkelt kedede sig gudsjammerligt i skolen. Og så var der de relativt mange børn, der var inde i en periode, hvor de havde det svært med det liv, de levede. Med forældrene. Med sig selv. Eller med lidt af det hele. Så de i realiteten ikke kunne koncentrere sig om skolen. Fordi det var noget helt andet, der fyldte. Der var også en heldagsskole i Esbjerg dengang. For de børn, som skolerne ikke syntes, at de selv kunne rumme. Og som nogle af de børn, der pjækkede, undertiden også kom på. Et af de største problemer for lærerne og pædagogerne på heldagsskolen var, at skolerne ofte var ret utilbøjelige til at tage børnene tilbage igen, hvis de først var kommet af med dem. Det var iøvrigt en smaddergod heldagsskole. Og børnene var meget glade for den. Så de havde heller ikke altid lyst til at komme tilbage til deres gamle skole igen.

Nå, men tilbage til pjækkeriet. Og de børn, der pjækker. Hvis man nu spurgte dem, hvad de vil sige til sådan en god gang 8-17 skoledag. Hvad ville de så sige? Og kunne det måske i realiteten være umagen værd at høre deres bud på, hvad man skulle fylde de der nye timer ud med, hvis det skulle give mening for dem. Skolen er jo også til for deres skyld. Og man kan nok ikke være helt sikker på, at de aktiviteter, som man åbenbart blandt andet vil benytte de ekstra timer til, er supermotiverende for de børn, der pjækker. Såvidt jeg har kunnet forstå, kunne timerne ifølge nogle politikere blandt andet bruges på lidt ekstra motion eller en god gang morgenmad. Så man med heldagskolen også kunne være med til at afhjælpe problemet med fedme hos børn. Og så skulle der naturligvis bruges tid på lektielæsning og lektiehjælp. Den slags ting. Hvis jeg nu var sådan en, der pjækkede fra skole, tror jeg, at mit første bud ville være: Er det virkelig alt, hvad de har at byde på? Det synes jeg i bund og grund er et særdeles relevant spørgsmål. Set med en pjækkers øjne. Og iøvrigt også med mine!

statistik

Branchestatistik for opholdssteder 2009 Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk

ET-Revision udarbejder hvert år en økonomisk statistik for opholdssteder, der giver stederne mulighed for at få et fingerpeg om, hvordan de ’ligger’ i forhold til andre steder. Dette kan fx være særligt interessant i forbindelse med den forestående budgetlægning. Til statistikken har vi blandt vores kunder udvalgt et repræsentativt udsnit på 15 opholdssteder. Alle regioner er repræsenteret. For at lette

sammenligningen til andre steder viser beløbene den årlige udgift pr. barn. Beløbene for de to afsluttede regnskabsår er beregnet ud fra den faktiske belægning, hvorimod budgettet anvender normeringen. Der er tale om vægtede gennemsnit, således at tallene fra de større steder vejer tungere end tallene for de små.

Kommentarer Belægningen er steget en anelse til 96%. Den høje belægning betyder en fortsat god kapacitetsudnyttelse

og et svagt stigende resultat (+5%), på trods af stigende udgifter. Som vi tidligere har påpeget, kan resultatet imidlertid fortsat ikke betragtes som tilfredsstillende, særligt når det ses i lyset af, at mange steder har en lav egenkapital og således ikke er tiltrækkeligt rustede til at imødegå uventede begivenheder, som fx vigende belægning eller forøgede personaleudgifter til vikarer.

Personale Personaleudgifterne er steget med

Gi’ LOS • 3-2009

statistik

3,5%, svarende til den almindelige lønregulering.

Ejendom Ejendomsudgifterne pr. barn sidste år steg samlet med godt 10%, primært som følge af en stigning på 15% under øvrige ejendomsudgifter, der kan henføres til stigninger på el, vand og varme samt vedligeholdelse.

Øvrige udgifter Øvrige udgifter steg sidste år kun med 2,3%, men stigningen er meget ujævnt fordelt over de enkelte poster. Husholdning og transport steg med omkring 5%, mens administrationen blev hele 10% dyrere. Det skyldes ikke revisoren, idet vores honorar er faldet med 6%, men et mix af årsager, som udgifter til kommunalt tilsyn, akkreditering og kurser. Klientudgifter er for første gang i mange år faldet med 2,5%, hvilket efter vores opfattelse skyldes en generel bedre styring af udgifterne, herunder er stederne blevet bedre til at få specielle udgifter til børnene refunderet. Med i den rigtige retning tæller også, at vi har fortsat vores indsats med

Beløb i kr. pr. plads pr. år Gns. 2009 (B) Gns. 2008 Gns. 2007 Belægningsprocent 99 96 95 Pladssats (md.) 54.957 50.669 48.712 Omsætning 659.486 608.025 584.542 Personale 445.717 412.141 398.035 Ejendom 56.773 56.006 50.804 - leje 32.955 29.725 28.007 - øvrige 23.818 26.282 22.797 Øvrige udgifter 120.454 124.497 121.647 - husholdning 24.788 26.710 25.323 - klient 45.632 48.788 50.095 - transport 18.935 23.533 22.611 - administration 31.297 27.224 24.513 - - revision & rådg. 5.190 5.322 5.660 - renter -199 -1.758 -894 Særlige udgifter 8.427 4.136 3.322 Resultat 28.115 11.245 10.734 Egenkapital, ultimo 88.499 80.527 (c) NET-Revision 2009

at skaffe vores kunder en bedre forrentning af deres bankindeståender. Det har betydet, at renteindtægterne er næsten fordoblet.

Resultat Resultatet er forbedret med 5%, hvilket primært kan henføres til de faldende klientudgifter og de øgede renteindtægter.

Særlige udgifter Kun enkelte steder har særlige udgifter, og udviklingen kan ikke tages som udtryk for en generel tendens.

Sådan bruger du tallene

Om NET-Revision

Tabellen viser den årlige udgift pr. barn. Hvis dit sted har en normering på 6 pladser, kan du altså sammenligne jeres budgettal for 2009 ved at gange budgetkolonnens tal med 6. For at sammenligne med de afsluttede regnskaber for 2007 og 2008, skal du kende dit steds faktiske belægning. Har I fx haft 2 måneder med én ledig plads og 2 måneder med to ledige pladser, er den faktiske belægning 5,5, beregnet som 6 - (2x1+2x2)/12. Hvis du vil sammenligne jeres klientudgifter for 2008, ganger du så statistikkens tal på kr. 48.788 med 5,5 = kr. 268.334. Dette beløb er, hvad et sted på jeres størrelse i gennemsnit bruger på klientudgifter. Hvis jeres egne klientudgifter for 2008 fx er på kr. 252.000, har I altså et lavere forbrug på dette punkt end statistikkens opholdssteder i gennemsnit.

NET-Revision er et registreret revisionsanpartsselskab, der drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord. I kraft af det netbaserede koncept betjenes kunder i hele landet. Største kundegrupper er opholdssteder samt yngre virksomheder, der ligeledes anvender Internettet aktivt.

Gi’ LOS • 3-2009

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 20 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORaNdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. aKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtaKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

tove buch Nielsen Udviklingskonsulent tbn@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 3-2009

Gi' LOS Tegn abonnement

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Filosofisk vejledning · Konkrete problemstillinger · Spørgsmål, nærvær, undren… · Ny opvågning

Rådgivning · Dokumentation · Akkreditering · Pædagogik · Etiske dilemmaer · Travlhed

www.stoa.dk

Gi’ LOS • 3-2009

Anders Madsen Master in Ethics and Value in Organisations Auditor i akkreditering dk Kropsterapeut 25 års ledelseserfaring Tel. 40278385 Mail: am@stoa.dk

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 3-2009

Livshistorierbøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF, og forfatter. Tid og sted: Den 19, 20 og 21 april 2010 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, tlf. nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr. 4.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning. Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4. Sidste frist for tilmelding og betaling den 1. marts 2010

Claesson Consult Kommunikation – Organisation – Ledelse – Pædagogik Claesson Consult tilbyder opgaveløsninger inden for kommunikation, organisation, ledelse og pædagogik. På følgende områder tilbydes rådgivning, coaching og undervisning: • Ledelse • Organisation • Kommunikation • Pædagogisk undervisning og rådgivning • Personale rådgivning • Projektarbejde • Misbrugsområdet • Opstart af opholdssteder og døgninstitutioner • Udarbejdelse eller eftersyn på Værdigrundlag, Mission, Vision Yderlige information om opgaveløsninger og arbejdsområder kan ses på www.claessonconsult.dk

Mail: ken@claesson.dk - Tlf. 5358 4220

Gi’ LOS • 3-2009

Organisatorisk rådgivning og sparring Jeg tilbyder støtte til områder som: • Akkreditering • Dokumentation / aftalegrundlag (kontraktindhold, journalisering og udviklingsplaner) • Evaluering ( valg af modeller og udførelse ) • Indførelse af Den Lærende Organisation (DLO) Idègrundlaget er, med udgangspunkt i jeres dagligdag, at afklare og udvikle jeres dokumentation og evalueringer. Jeg har selv erfaring fra et opholdssted med DLO, og vi blev akkrediteret i aug. 2008. Jeg har mange års ledelseserfaring og har gennemført Akademilederuddannelsen. Jeg er auditor i Akkreditering Danmark og EQUASS, European Quality in Social Services. Kontakt: Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 62292302 - 20764086

•

Specialpædagogisk Børnemassage

Gi' LOS

Kurset er specielt til dig, som arbejder med børn og unge i specialpædagogiske sammenhænge, f.eks. børn med ADHD, autisme og generelle indlæringsvanskeligheder, eller hvis du arbejder med børn og motorik.

Tegn abonnement

NYHED

Lær at massere børn med specielle behov

2. februar + 6. april 2010 i Silkeborg (2 dage) Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

•

Se alle kurser og uddannelser på www.nordlys.dk

Almindsøvænget 4 • 8600 Silkeborg • tlf. 8681 1081

Gi’ LOS • 3-2009

praksisnær og procesorienteret, redskaber til fagpersonlig udvikling SUPERVISORUDDANNELSEN Nye hold i København 18. januar og Odder 10. februar 2010. Læs mere og foretag din tilmelding under Korte uddannelser på: Pantone 201

www.kempler.dk

NLP Psykoterapeut uddannelse Vil du udvikle dig selv personligt/fagligt? Mangler du terapeutiske værktøjer?

Be-you NLP studie

Nørregade 47 - 7200 Grindsted www.be-you.dk - be@be-you.dk

Gi’ LOS • 3-2009

LysbroCenteret

Pædagogisk-Psykologisk Virksomhed Tænker I på akkreditering kan LysbroCenteret tilbyde:  at organisere processen for opholdssted, skolebehandlingstilbud,  at være sparringspartner og medredigerende i skriveprocessen  at være behjælpelig i udvikling af procedurer, dokumentationsog evalueringsredskaber Se Gi’ Los, nr. 1 2009, ”Akkreditering som pædagogisk udviklingsprojekt.”

udviklingsudviklingsprojekt.”     

Undervisning Supervision Relation og samarbejde Stress og Konflikt Medarbejderudvikling

   

Personlig udvikling Eksistentiel fordybelse Nærvær og Meditation Balancering i personligt liv og arbejdsliv

Kontakt LysbroCenteret, Bedervej 138, Mårslet, tlf. 8681 9789 - Lysbrocenteret.dk v/ Ole Hansen, cand. mag et exam. art. & Else Marie Kaasbøl, mag. art.

Gi’ LOS • 3-2009

Mal-Ergo.LOS

09/11/09

14:41

Side 1

HVAD SKER DER? - HVAD GØR JEG? Hvad sker der i hjernen, når de børn og unge, som I arbejder med, reagere uforudsigeligt og hvilke værktøjer kan I gøre brug af. Ergoment og Naldalhus viser vejen. Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige tilknytning og livserfaringer har stor betydning for nervesystemets organisering. Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb, er ofte meget sensitive, fordi nervesystemet er påvirket af disse tidligere stressbelastninger. Resultatet af denne øgede sensitivitet ses ofte i deres adfærd og deres kropssprog. Det er via det relationelle og sansemotorikken vi kan støtte barnet til at reorganisere nervesystemet, og således skabe en positiv udviklingsspiral for barnet. På kurset vil der være en introduktion til Neuroaffektiv udviklingspsykologi med udgangspunkt i tilknytningsteorier og sansemotorisk udvikling. Der vil der være en grundig introduktion til den måde, som stress og traumer lagres i kroppen på og hvordan dette så kommer til udtryk i adfærden. Kursusindhold: • Hjernens udvikling • Tilknytningsteori • Kropssprog • Kommunikation • Sanseintegration • Adfærd Tidspunkt: Hold 2. 16. og 17. Marts 2010 og opfølgning den 7.april 2010 Hold 3. 5. og 6. Oktober 2010 og opfølgning den 3.november 2010 Hvor: Naldalhus og Ergoment Jacob Møllersgade 4 st. 9560 Hadsund Pris: 3000 kr for alle 3 dage inc forplejning og kursusmaterialer. Tilmelding og betaling: Tilmeld via. www.ergoment.dk Deltagerantal: Max 20 personer. Endelig tilmelding sker ved indbetaling af det fulde beløb. For yderligere information kontakt: Ellen Naldal, 98 57 35 35, en@naldalhus.dk Pernille Kvist, 29 88 07 59, pk@ergoment.dk Ergoment: Konsulentfirma der drives af Pernilles Kvist og er målrettet børn med særlige behov. Der arbejdes ud fra den ergoterapeutiske fag base med sansningens betydning for adfærd og omgivelserne ERGOMENT betydning for trivsel. Se mere på www.ergoment.dk Naldalhus: Konsulentfirma der drives af Ellen Naldal og som er målrettet børn, unge og familier. Der arbejdes med udgangspunkt i de nyeste tilknytningteorier koblet til spejling, anerkendelse og empati. Naldalhus har siden 1994 arbejdet med omsorgssvigtede børn, opholdssteder, plejefamilie samt supervision og kurser. Se mere på www.naldalhus.dk

Gi’ LOS • 3-2009

-t id e n s

lø sn in g

Tidens løsning

AKKREDITERING = PLANNER4YOU - t i d e n s l ø s= n i nDOKUMENTATION g

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni ritt Den leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed m blik og er er ov ge li ag d rdighed.” vores trovæ

w ww.p la n n e r 4 yo u .d k

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www.p la n n e r4y o u .d k

Gi’ LOS • 3-2009

Velholdt afgiftsfri 9 personers minibus til salg Fiat Ducato fra 2002, som har kørt 70.000 km, sælges for 60.000 kr. Bussen har indvendig lift og er indrettet til kørestolsbrugere. Bussen kræver kun almindelig kørekort.

Birkholm 4623 Lille Skensved Telefon: 5616 8620 Mail: post@birkholm.org

Gi’ LOS • 3-2009

Skytte 23 247 427

TØMRER·SNEDKER

Morten Skytte Tømrer- og snedkerarbejde Ombygning Tilbygning Renovering Institutioner, private og erhverv Skytte Tømrer & Snedker Månevænget 7 · DK-3320 Skævinge Tlf. 23 247 427 · Fax 48 287 017 Mail: ms@morten-skytte.dk

AALBORG - BRØNDERSLEV - SILKEBORG - SØNDERBORG - ROSKILDE

Tlf. 96 33 33 33 - Fax 96 33 33 34 - info@daarbak.dk - daarbak.dk

Hjemmesider og præsentations-materiale

dle LOSms rab

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation Gi’ LOS • 3-2009

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 3-2009

Din formand har tænkt på din fremtid. Og det kan du være glad for. Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør din formand heller ikke. Men han har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op til gennemsnitsrente med PFA. Har du valgt det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensionsafkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente på 3,5 % blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig. Til livet.

Brug livet!

Gi’ LOS • 3-2009

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2009 Annoncestørrelse Mål 1/1 side H:230mm, B:150mm 1⁄2 side H:110mm, B:150mm 1⁄4 side H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 1.995,Kr. 1.195,Kr. 650,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 1.3. 2 10.05. 1.6. 3 10.08. 1.9. 4 10.11. 1.12. Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først.

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale formål

www.merkurbank.dk Webbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit

Gi’ LOS • 3-2009

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 3-2009

Græsted

Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

PDG-REVISION

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CMY

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 3-2009

Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entrepriseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

www.advokathoier.dk Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Gi’ LOS • 3-2009

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dk

rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 3-2009

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for Advokater for LOS opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi’ LOS • 3-2009

LOS EMDRUPVEJ 115A, 4.sal 2400 København NV

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 3-2009