Gi' LOS Juni 2009

Nr. 2 • 16. årgang • juni 2009

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Indenfor kridtstregerne har vi styr på gutterne – interview med Brian Laudrup og Lars Høgh side 30

Ellemann vil have en tidlig indsats side 4

Bestyrelsen sætter fokus på enkeltmandsprojekter side 22

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 1

12/06/09 13.43

Geert Jørgensen, direktør i LOS

de private tilbud løfter opgaven omkring de vanskeligst stillede børn og unge for en markant lavere gennemsnitstakst end de offentlige tilbud

å LOS’ landsmøde havde vi fornøjelsen af, at den nye Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann mødte op og holdt åbningstalen. I sin tale, og især under den efterfølgende debat, gav hun udtryk for, at hun jo var ny på posten, og derfor ikke nødvendigvis havde svar på rede hånd på alt, men hun gav udtryk for et ønske om åbenhed og dialog med praksisfeltet. I LOS vil vi naturligvis gerne fortsætte den positive dialog, vi har haft med de tidligere ministre på området, og vi står derfor klar til at imødekomme Karen Ellemanns ønske om åbenhed og dialog omkring de udfordringer, vi ser på vores område. Både når det gælder forholdene for de børn, unge og voksne, hvis tarv vores medlemmer er sat i verden for at varetage, og naturligvis også når det gælder de driftsvilkår, som sætter rammerne – og ind i mellem begrænsningerne – for indholdet og kvaliteten i de tilbud LOS’ medlemmer kan give de udsatte børn, unge og voksne. LOS har lavet en undersøgelse af taksterne for det kommunale tilsyn, som du kan læse mere om inde i bladet. Undersøgelsen viser, at der er endog meget store forskelle på, hvilken takst den enkelte kommune opkræver. Der er en del, der tyder på, at kommunerne – ligesom det var tilfældet med amterne – har svært ved at beregne hvilke omkostninger, der skal medregnes til en given opgave. Reelle takster er vigtige for konkurrencen, og LOS vil naturligvis følge op på dette, herunder se på om kommunerne lægger de samme udgifter til taksterne på de kommunale institutioner.

Leder

de kommunale tilbud, hvad enten det er på det sociale område eller skoleområdet – når man frem til de reelle omkostninger eller er der fortsat skjulte omkostninger, der medvirker til at holde taksterne nede. Også dette vil LOS sætte fokus på. Uanset dette viser tal fra Kommunernes Landsforening, at en plads på et opholdssted i gennemsnit koster 650.000, mens en plads på en offentlig institution koster 850.000. Dette til trods for, at SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 om børnene og deres forældre viser, at opholdsstederne har: ”Både de mest belastede forældre og de mest psykiatrisk belastede børn. Børnene har været anbragt længe, har været anbragt flest gange og i flest omsorgsmiljøer”. Hvis tendensen for 1995-årgangen også holder for de større børn og unge, betyder det, at de private tilbud løfter opgaven omkring de vanskeligst stillede børn og unge for en markant lavere gennemsnitstakst end de offentlige tilbud. Der er derfor god grund til for kommunerne at overveje, i hvilken udstrækning de skal drive institutioner selv eller vælge et privat socialt tilbud. For LOS er det vigtigt, at udsatte børn, unge og voksne får det rette tilbud, uanset hvem der driver det, og LOS vil fortsætte arbejdet med at øge og synliggøre kvaliteten blandt de private tilbud – og dermed styrke medlemmerne i konkurrencen med de offentlige tilbud. Med venlig hilsen

Et endnu større spørgsmål er, om kommunerne får alle omkostninger med, når de skal beregne taksterne for

Gi-LOS-2-09.indd 2

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.43

Læs i dette nummer

Landsmøde og generalforsamling

Ellemann vil have en tidlig indsats

Fem eller ni i bestyrelsen

Hurtig generalforsamling

Vi vil gerne have syndebukke

Der var ikke nogen, der greb mig

14 Tilsyn og rådgivning kan ikke skilles ad 15

Handleplaner og udviklingsplaner

Nyt fra LOS

Tilsynstakster –hvordan ser det ud på landsplan?

Juranyt: Efterværn. Straffeattester og børneattester

Bestyrelsen sætter fokus på enkeltmandsprojekter – et område fuld af dilemmaer

At være en del af et fagligt netværk

Børne- og ungeudvalgtets møde på Mandø

Må jeg stemme på mig selv?

Dialogmøder 2009

»Indenfor kridtstregerne har vi styr på gutterne«

Huskunstner, hvad er det? – Kunst som en del af dagligdagen

Akkreditering Danmark

Klumme: Lidt om kvalitet og forskellighed

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 2 • 16. ÅRGANG • JUNI 2009

Forside: Landsmøde og generalforsamling i Vingstedcenteret. Foto: Nils Rosenvold

ISSN 1398-3539 Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. august 2009

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 3

12/06/09 13.43

LANDSMØDE 2009

Den ny socialminister Karen Ellemann lægger vægt på en tidlig indsats over for udsatte børn. Hun forventer, at Barnets Reform vil trække i den rigtige retning

Ellemann vil have en ti

Foto: Nils Rosenvold

Den ny socialminister Karen Ellemann lovede, at den tidlige indsats vil være kernen i socialpolitikken fremover.

Gi-LOS-2-09.indd 4

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.43

LANDSMØDE 2009

n tidlig indsats Af Eskil Sørensen, journalist

Foto: Nils Rosenvold

ed bare 13 dage på bagen i sit nye job som social- og indenrigsminister holdt Karen Ellemann (V) åbningstalen for 440 deltagere på LOS’ landsmøde. Den 39-årige minister mødte op med smittende humør, ja, nærmest kåd i en sort- og hvidspættet kjole. Hun talte om den store udfordring, som samfundet har med unge, som slet ikke kan finde sig til rette i det normale samfund. »Mange af dem får en rå adfærd. Vi skal gøre en mere insisterende indsats. Vi skal vise dem, at vi vil dem. Deres forældre har ikke gjort det godt nok. De kommer kun til at tro på voksne, hvis de faktisk oplever nogle voksne, som de kan stole på. Her er en tidlig indsats helt central,« sagde hun. Kim Quist, forstander på Ehlershjemmet, ville vide, om Danmark så får en langsigtet socialpolitik, der

tager udgangspunkt i tidlig indsats til afløsning for det han kaldte »satspuljepolitik«. »Ja, det er i alles interesse, at de unge kommer til at stå solidt på begge ben. Så ja, selvfølgelig vil den tidlige indsats være kernen i politikken,« sagde Karen Ellemann. »Jeg forventer, at den kommende Barnets Reform vil bringe os et skridt nærmere mod en tidlig indsats.

Reformen skal bringe barnet og den unge i centrum. I udredningsarbejdet undersøger vi blandt andet, om almindelig underretningspligt kan gøres mere tydeligt, og vi drøfter, om der i højere grad kan udveklses oplysninger mellem lærere, pædagoger og sagsbehandlere,« sagde hun. Karen Ellemann vedkendte sig, at socialområdet er nyt for hende, men ikke fremmed for hende. Hun har således tidligere været formand for en amtsinstitution. Hun har også været medlem af Folketingets socialudvalg, siden hun blev valgt til Folketinget i november 2007. Karen Ellemann blev ved starten af mødet ønsket tillykke med ministerjobbet af LOS-formand Kim Simonsen. »Vi havde håbet, at det sociale område ville få sin egen minister igen, men vi glæder os til samarbejdet,« sagde han.

LANDSMØDE-NOTER Fantastisk

Foto: Nils Rosenvold

»Hvordan skal man komme ind på den person, som hele sit liv kun har oplevet nederlag, og som er fyldt med mistillid,« spurgte LOS-formand Kim Simonsen. »Og så sker det alligevel, når der er gået nogle dage eller uger, så begynder der at komme små positive tegn. Det er fantastisk at opleve. Der, hvor man har hjertet med, der opnår man noget.«

Kim Simonsen.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 5

12/06/09 13.43

LANDSMØDE 2009

LANDSMØDE-NOTER Tilsyn til kvart million

Foto: Nils Rosenvold

Geert Jørgensen.

Der er meget stor forskel på, hvor meget tilsyn koster i forskellige kommuner. »Det billigste tilsyn koster 8.000 kroner. Det dyreste koster 250.000 kroner,« fortalte LOS-direktør Geert Jørgensen. De højeste priser for tilsyn svarer til ikke mindre end 1,76 procent af stedets samlede budget.

Byg på barnet selv

Ole Kyed.

Foto: Nils Rosenvold

Børn har rettigheder, som skal respekteres. Det gælder retten til, at der ikke diskrimineres mod dem, og retten til, at der bliver handlet i barnets bedste interesse. Næstformand i børnerådet Ole Kyed, til daglig psykolog i Lyngby-Taarbæk kommune, redegjorde for barnets rettigheder ifølge FN’s Børnekonvention. Børnekonventionen fastslår også børns rettigheder til udvikling og deltagelse i forhold, der vedrører det selv. Vi skal bygge på barnets ressourcer. Vi skal prøve at skabe en sympatisk alliance med barnet. En intervention virker bedst, når den finder genklang i barnets tanker, oplevelser og ønsker«, sagde Ole Kyed.

Tre sociale kvalitetsmodeller

Gi-LOS-2-09.indd 6

Foto: Nils Rosenvold

Jan Alder.

Ud over LOS’ akkreditering er der to andre kvalitetsmodeller på vej på det sociale område i Danmark, fortalte Jan Alder, leder af Center for Akkreditering og Kvalitetsudvikling. Danske Regioners »Den danske kvalitetsmodel« til regionernes institutioner får premiere til efteråret. Kommunernes Landsforening arbejder også med en kvalitetsmodel, men det nærmere indhold er ikke bestemt endnu. LOS’ akkreditering har været i drift siden 2006. 50 sociale tilbud er blevet akkrediteret, og 74 andre er i gang med at blive akkrediteret.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.43

GENERALFORSAmling 2009

Fem eller ni i bestyrelsen Et flertal i LOS’ bestyrelse vil gerne have ni fuldgyldige medlemmer af bestyrelsen. Nej, vi har kun brug for fem, siger andre. Af Eskil Sørensen, journalist

et mest diskuterede emne på årets LOS-generalforsamling blev antallet af medlemmer af bestyrelsen. Et flertal i den siddende bestyrelse – med syv medlemmer og to suppleanter – foreslog, at bestyrelsen fremover skulle have syv-ni medlemmer og ingen suppleanter. Suppleanterne deltager i dag i arbejdet i bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret. Bestyrelsens tanke var, at alle syv-ni valgte medlemmer dermed skulle deltage på lige fod i bestyrelsen. En anden gruppe af forslagsstil-

lere med blandt andre Dan Zilke, Under Kastanien, og Lars Andersen, Egholt, lagde modsat op til, at bestyrelsen fremover kun skal bestå af fem medlemmer. De havde dog ikke fremlagt et egentligt beslutningsforslag. Lars Andersen: »Vi har lavet en direktionsmodel for LOS, hvor trådene samles hos LOS’ direktør. I sådan en model ville det være naturligt med en mindre bestyrelse, ikke en større bestyrelse. Jeg tror fem bestyrelsesmedlemmer er nok.« Flere argumenterede for, at det var vigtigt at være mindst syv, blandt andet for at bestyrelsen får repræsen-

tanter fra forskellige egne af landet. Debatten blev sluttet med, at dirigent Knud Foldschack bad om en vejledende afstemning. Der blev stemt om bestyrelsens forslag om at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer fra syv til ni. Afstemningen endte fuldstændigt lige med 34 stemmer for og 34 stemmer imod. Da vedtægtsændringer skal have tre femtedeles majoritet, havde forslaget ikke chance for at blive vedtaget, og derfor blev punktet afsluttet. Bestyrelsen vil overveje strukturen nærmere og overveje, om den vil komme med et nyt forslag.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 7

12/06/09 13.43

generalforsamling 2009

Tak for otte år Frank Falentin Sørensen havde valgt at stoppe efter otte år i bestyrelsen. »Mange tak for din store indsats i bestyrelsen. Vi kommer til at savne dit store overblik i bestyrelsen,« sagde formand Kim Simonsen i en lille takketale.

Over 600 medlemmer Foto: Nils Rosenvold

Frank Falentin Sørensen fik en vingave efter otte års indsats i LOS’ bestyrelse.

Netop da landsmødet startede kunne LOS’ sekretariat konstatere, at LOS nu har passeret de 600 medlemmer. Der har været en jævn stigning, og LOS har nu 603 medlemmer. Stigningen betyder blandt andet større kontingent-indtægter til LOS end budgetteret, da man de sidste par år har budgetteret med en nedgang i medlemstallet. For 2010 budgetteres med samme medlemstal som i 2009.

Underskud

Gi-LOS-2-09.indd 8

LOS sluttede året 2008 med et underskud på 375.000 kroner, fortalte revisor John Cubbin, Trekroner Revision. Men egenkapitalen svarer til tre måneders kontingenter. Geert Jørgensen følger med i tallene.

Foto: Nils Rosenvold

LOS kommer trods et stigende medlemstal ud af året med et underskud på 375.000 kroner. Det skyldes en stor aktivitet i 2008 med blandt andet kurser. Der er desuden ansat to nye medarbejdere i sekretariatet. Sekretariatets flytning har også givet ekstra udgifter. Underskuddet skal ses i forhold til et overskud i 2007 på 675.000 kroner. Årets resultat betyder, at LOS’ egenkapital er reduceret til godt to millioner kroner. Revisor John Cubbin, Trekroner Revision, konstaterede, at egenkapitalen dermed svarer til cirka tre måneders medlemskontingenter. LOS havde i 2008 indtægter på ialt 8.976.000 kroner, udgifter på ialt 9.387.000 kroner og finansielle indtægter på 37.000 kroner.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.43

GENERALFORSAMLING 2009

Vi vil gerne have syndebukke

Dirigent Knud Foldschack bad om korte indlæg på generalforsamlingen, da det viste sig, at der var tidsnød.

Foto: Nils Rosenvold

Hurtig generalforsamling Af Eskil Sørensen, journalist

eneralforsamlingen var i år flyttet fra tirsdag eftermiddag til mandag eftermiddag. Det gav flere deltagere. Til gengæld kom generalforsamlingen i tidsnød, så dirigent Knud Foldschack måtte styre mødet stramt for at blive færdig til tiden. »Jeg synes, det er ærgerligt at generalforsamlingen har skullet gennemføres så hurtigt. Men fremmødet viser, at det er rigtigt set, at den skal lægges her på den første dag,« sagde Per Sørensen, Valdemarhus.

Formand Kim Simonsen var enig i, at de to afsatte timer var for lidt. »Jeg synes, vi skal fortsætte med at have generalforsamling om mandagen, men vi skal have mere tid til det. Det er ikke i orden at haste vigtige ting igenem så hurtigt. Det skal vi undgå næste år,« sagde han. Senere viste det sig, at stemmerne til bestyrelsesvalget var blevet talt op forkert. Vedtægterne siger, at der skal stemmes på fire kandidater i prioriteret rækkefølge, og at de så får stemmevægt 4, 3, 2 og 1. Men optællingen blev blot foretaget med en stemme til hver, og da det blev

opdaget, var stemmesedlerne smidt ud. Derfor er der blevet sendt nye stemmesedler ud til alle, der deltog i generalforsamlingen, så der kan foretages et korrekt valg. De opstillede til bestyrelsen er Benny Thomsen, Marianne Jonstrup, Liselotte Juul Sprange, Ulrik Rosendahl, Robert Stuhr, Peter Mikkelsen og Christin Meikl.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 9

12/06/09 13.43

LANDSMØDE 2009

Foto: Nils Rosenvold

Vi vil gerne have syndebukke

»Vi har brug for syndebukke. Der er ’nogen’, der skal være skyld i samfundets problemer,« sagde Preben Brandt, formand for Rådet for socialt udsatte.

Der bliver ved at være mange socialt udsatte, selv om vi er blevet dygtigere, sagde Preben Brandt Af Eskil Sørensen, journalist

Gi-LOS-2-09.indd 10

er bliver ved med at være et stort antal udstødte i vores samfund, og det gør Preben Brandt, formand for Rådet for socialt udsatte, pessimistisk. »Selv om vi bliver dygtigere til at hjælpe folk, så er antallet af udstødte lige stort. Vi bliver ved med at tumle

med de samme problemer. Vores samfund bliver hårdere og hårdere og mere effektivt til at udstøde nogle. Lidt useriøst sagt, så er de udsatte dem, vi ikke kan lide. Dem, som der ikke kommer noget ud af. Det er sådan det er,« sagde Preben Brandt

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.43

LANDSMØDE 2009

på LOS’ landsmøde. Han har i mange år arbejdet med hjemløse og andre udstødte. Han er leder af Projekt Udenfor, der hjælper hjemløse og som bedriver forskning i hjemløshed og udstødelse. »Vi ser, hvordan vi gennem tiden har forskellige grupper, som er vores syndebukke. For en del år siden var det stofmisbrugere. Dem taler man ikke så meget om mere. Nu taler vi mere om unge indvandrere som en problemgruppe. Vi har brug for syndebukke. Vi vil gerne slippe for at have et socialt ansvar. Der er ’nogen’, der er skyld i samfundets problemer.«

var overhovedet ikke det, hun havde brug for. Men hvis jeg ville snakke med hende, var hun interesseret.«

Hvad kan vi gøre? Gi’LOS har spurgt Preben Brandt hvad han mener, at opholdssteder og bosteder kan gøre for at imødegå marginaliseringen af de udsatte grupper? »Jeg mener, at man skal råbe mere op politisk. Når man laver socialt arbejde, har man også pligt til at meddele sig om, hvor man ser problemer,« siger Preben Brandt. I det daglige arbejde i projekterne

mener han også, at det er vigtigt at modarbejde marginalisering: »Det er vigtigt, at de udsatte i sociale tilbud indgår i lokalområdets kulturelle liv. På den ene side bør sociale tilbud holde fast i, at de har ret til at være og leve i lokalområdet. På den anden side bør de også indgå et positivt samarbejde med parter i lokalsamfundet.«

Brug for en socialpolitik

Hjælp, de unge bliver hjemløse Flere og flere unge er hjemløse, og det bekymrer Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte. »Det er skidt, at de unge ryger ud af alle sammenhænge og bliver hjemløse. Vi ser også på andre områder, at de bliver marginaliserede. Hvordan kan det være, at vi giver lov til, at det sker,« spurgte Preben Brandt.

Hans eget bud på årsager er blandt andre, at der mangler jobs og boligmuligheder for de skæve eksistenser. »Hvis du er småkriminel, så findes der ikke nogle jobs til dig, som der gjorde tidligere. Alle os, der sidder i gode boliger, er så rige, at vi ikke synes, at vi vil leje et værelse ud til sådan en,« siger han. es

Foto: Nils Rosenvold

»Fattigdom er et kæmpe problem i Danmark. Der er i Danmark omkring 100.000 voksne, som er rigtigt fattige, og som har en indkomst under 95.000 kroner om året. Det er meget lidt at have. Hos dem er der måske 40-50.000 børn, der vokser op i fattigdom. Vi mangler at få en ordentlig og klar socialpolitik. Den almene velfærdspolitik er en politik for middelklassen,« sagde han. Preben Brandt beklagede, at mange udsatte mennesker oplever at blive sendt fra behandler til behandler. Det gælder for eksempel en gruppe mennesker, der er psykisk syge og samtidigt har et misbrug. De bliver hele tiden skubbet rundt imellem forskellige behandlingssteder. Som en ung kvinde, Mette, som han på et tidspunkt forsøgte at hjælpe. Hun havde været adskillige steder, og flere af stederne lød det: Nu kommer I hen til et sted, hvor de har flere ressourcer. »Det er det samme som at sige: Vi gider jer overhovedet ikke,« sagde Preben Brandt. »Jeg ville gerne hjælpe hende, og jeg kom med en handleplan mod stofmisbrug. Men hun sagde, at det

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 11

12/06/09 13.43

LANDSMØDE 2009

Der var ikke nogen, der greb mig Brian Mikkelsen, 39 år, var stofmisbruger og kriminel gennem 13 år. En kærlig voksen, der turde gribe ind, kunne have gjort en forskel Af Eskil Sørensen, journalist

års kriminalitet og stofmisbrug kunne være undgået, hvis den rigtige person var trådt ind på scenen, mener Brian Mikkelsen. »Jeg manglede en person, der ville mig«, siger Brian Mikkelsen, 39 år. Allerede fra sin tidlige barndom blev han og hans lillebror tit anbragt på døgninstitutionen Frederiksholm. Det skete, når deres mor, der var afhængig af piller og alkohol, ikke kunne magte dem. Brian Mikkelsen endte i stofmisbrug, tyveri og vold gennem 13 år. Han lærte at tage stoffer på en af de institutioner, som skulle have hjulpet ham videre. I dag er han for længst ude af stofmisbruget. Han har kone og tre børn og arbejder selv som pædagog med sanktionsdømte unge og unge med misbrugsproblemer på Maritacentret i Næstved.

Mit største budskab er, at vi som pædagoger kan have mange gode begreber og kompetencer, men det vigtigste er det mest basale, nemlig at have hjertet med. Hvis man har engagementet og respekten for de unge, så tilgiver de dig mange ting,« siger han.

I dag tror han, at en stor del af stofmisbruget og kriminaliteten kunne være undgået, hvis bare den rigtige person var trådt ind på scenen. »På Frederiksholm kunne jeg godt have ønsket, at der var nogen, der kunne ’læse’ mig før. En, der kom og spurgte: Er du ked af det? Har du rodet dig ud i noget,« siger han. »De var gode til at gøre alt det praktiske. Give os pyjamas på. Sende os i skole. Men de spurgte aldrig: Hvordan er det at være dig? Når de talte om min mor, lod de forstå, at hun var en dårlig kvinde. Men hvordan vil du nå et barn, hvis du ikke har respekt for dets forældre? Jeg kunne ikke bruge dem til noget. Kan I måske høre, hvad et menneske siger, hvis I ikke har respekt for det? Min mor fik recept på 100 stesolid, og så fik hun ketogan hos lægevagten. Hun havde også et stort alkoholforbrug. Men jeg har aldrig tvivlet på min mors kærlighed.

Mistede tro på voksne

Foto: Nils Rosenvold

Gi-LOS-2-09.indd 12

Som syv-årig måtte Brian Mikkelsen første gang ned på gaden til en telefonbox for at ringe efter en læge til sin mor. Familiens telefon var blevet lukket, fordi moderen ikke kunne betale regningerne. Moderen tog forskellige mænd med hjem efter værtshusbesøg. »Jeg tænkte: Hvem har hun med hjem denne gang. Slår han hende? Nogle gang fik hun bank. Gode naboer ringede til politiet. Så kom politiet, og jeg troede de ville sætte manden i fængsel. Men det skete ikke. Jeg mistede hurtigt tiltroen til voksne.« Som 11-årig tog Brian Mikkelsen sit liv i egen hånd. Han indså, at hans mor ikke kunne tage sig af ham. Han gik op på kommunen og sagde: »Jeg tror jeg har brug for at komme hjemmefra.« »Jeg følte mig som et stort svin over for min mor og min lillebror, men jeg syntes, det var nødvendigt.« Så kom han på institution, og det var dér han som 11-årig lærte at ryge hash. Løbet var kørt Brian Mikkelsen er i dag 39 år. Han mener, at løbet var kørt efter de første år. Det var her tilliden til de

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

LANDSMØDE 2009

det. Vi skal sørge for at skille de unge ad og tale med dem én for én, hvor de ikke skal stå og spille op til de andre.«

Kniv i maven

Foto: Nils Rosenvold

Brian Mikkelsen har været igennem 13 år med stofmisbrug. Han tror, at den rigtige person på et tidligt tidspunkt kunne have hjulpet ham. I dag arbejder han som pædagog på Maritacentret i Næstved. voksne forsvandt. Derefter blev han sværere og sværere at nå. Også da han først i 20’erne gik gennem syv forskellige narkobehandlinger uden resultat. Da havde han et massivt forbrug af hårde stoffer og flere domme for vold. »Jeg tror løbet var kørt mange år før de narkobehandlinger. Jeg følte mig forkastet. Jeg følte, jeg skulle gøre opmærksom på min eksistens uanset, om det skete på en negativ måde,« siger han. Brian Mikkelsen vil gerne anerkende, at der i forløbet har været flere pædagoger og pædagogmedhjælpere, som har været forstående og har forsøgt at komme ind til ham. »Der har været nogle pædagoger, og især nogle pædagogmedhjælpere, som jeg har følt har villet mig. Nogle, som jeg har følt ikke var ligegyldige, og når jeg gjorde noget galt, når jeg stjal eller gjorde andre ting, så blev jeg ked af det over for

dem, der ville mig det godt. Men jeg var efterhånden også svær at komme ind til. Jeg skulle i hvert fald ikke vise mine behov til nogen.« Indeni havde han hele tiden et ønske om at lykkes. Det gik bare ikke godt i skolen, og så hævdede han sig på andre måder. I dag tager han udgangspukt i, at unge har et ønske om at lykkes. »Jeg plejer at sige til dem: Du skal ikke bilde mig ind, at du ikke vil lykkes. Hvis du siger, hvad du gerne vil, så kan jeg hjælpe dig i den retning.«

Imponere vennerne Brian Mikkelsen opfordrer også til, at pædagoger har blik for, at drenge ofte er meget optagede af at imponere deres venner. »Jeg blev afhængig af at skulle imponere andre. Jeg syntes ikke, jeg havde andet end vennerne, og det var vigtigt, at vise, at man var sej. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi lærer af

I 15-års alderen var Brian Mikkelsen med sin kæreste og sin ven i biografen og se filmen Rocky IV. Han sad og blev animeret af boksekampene i filmen. De kom opstemte ud af biografen, og gik ind i en bus. Der stod en fyr, som Brian Mikkelsen havde haft flere kontroverser med. Fyren skubbede til Brian. Brian Mikkelsen trak sin foldekniv og stak ham i maven. Han løb ud af bussen og hen ad fortovet, og Brian Mikkelsen løb efter ham med hævet kniv. Samme aften blev Brian Mikkelsen anholdt af politiet. Kun en god advokat fik begrænset straffen til 13 dages isolationsfængsel.

Uddannelse og job Som 24-årig kom Brian Mikkelsen på Maritacentret i Næstved og fik en ’kold tyrker’. Her begyndte tingene langsomt at blive bedre. Han uddannede sig til pædagog. En dag blev han kaldt til jobsamtale på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården i Sydsjælland, og lederen ringede dagen efter og sagde, at jobbet var hans, men hvordan er det lige med straffeattesten? »Den er fin. Den er helt fuld,« lød svaret. På trods af det fik Brian Mikkelsen sit første job. Han er glad for i dag at kunne hjælpe unge misbrugere, som står i samme situation, som han gjorde. »Vi redder jo liv, og hvis vi bare reder ét menneske, så redder vi måske samtidig en hel familie. Det er bare den bedste følelse.« Artiklen er et resultat af Brian Mikkelsens oplæg på en workshop på LOS’ årsmøde og et interview med Brian Mikkelsen.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 13

12/06/09 13.44

LANDSMØDE 2009

Foto: Nils Rosenvold

Ledere vil gerne have nogle konkrete råd, når de får tilsyn og ikke bare en formel bedømmelse. Det sagde professor og samfundsforsker på SDU Asbjørn Sonne Nørgaard, som har undersøgt tilsyn af plejehjem.

Tilsyn og rådgivning kan ikke skilles ad Det er kun i teorien, at tilsyn og rådgivning fra kommunen kan adskilles. I praksis kan de to ting ikke adskilles, siger forsker, som har undersøgt tilsyn af plejehjem Af Eskil Sørensen, journalist

vordan virker et tilsyn bedst? Skal tilsynet være regelret og firkantet, eller skal det snarere være samtalende og dialogorienteret? Er private tilsyn bedre til at holde en ’armslængde’ til myndigheden – kommunen? Professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet har forsket i de spørgsmål. Han har undersøgt tilsyn af plejehjem, men mange af hans konklusioner vil også gælde sociale bosteder. Asbjørn Sonnes undersøgelse viser, at der ikke er stor forskel på, hvordan et kommunalt tilsyn og et udliciteret privat tilsyn fungerer. »Private tilsyn er ikke mere troværdige end kommunale tilsyn. De har ikke mere armslængde til kommunen, end de rent kommunale tilsyn. Man bider jo ikke ad den hånd, som man spiser af,« sagde

Gi-LOS-2-09.indd 14

Asbjørn Sonne, da han fortalte om sin forskning på LOS’ landsmøde. Så det er mindre vigtigt, hvorvidt tilsynet består af kommunalt ansatte eller af udefra kommende konsulenter. Kontrol eller dialog Asbjørn Sonne Nørgaard og hans kolleger på SDU har også undersøgt, hvordan stilen i et tilsyn virker. Han har sammenlignet henholdsvist et stringent og kontrolorienteret tilsyn med et mere fleksibelt og dialogorienteret. Konklusionen er ikke entydig, for begge tilsynsstile har fordele. Forskerne peger på, at det kontrolorienterede tilsyn giver større gennemsigtighed, og at det i kraft af nogle klare kriterier understøtter den politiske styring og kontrol. På den anden side oplever plejehjemslederne det dialogorienterede tilsyn som positivt, lærerigt og tillidsskabende. Men her

er ulempen, at det ikke giver så stor gennemsigtighed. Foretrækker gode råd Under alle omstændigheder foretrækker plejehjemslederne et tilsyn, som ikke bare giver stedet en vurdering, men også giver gode råd og vejledning, som de kan lære af. »Plejehjemslederne kan ikke bruge tilsynet til meget, hvis de ikke synes, de bliver hjulpet af det. Hvis der ikke kommer råd og idéer ud af det, så tager de ikke tilsynet alvorligt,« sagde Asbjørn Sonne Nørgaard. I teorien skal myndighed og tilsyn adskilles, så tilsynet ikke giver alt for konkrete råd, men det er netop nogle gode råd, som plejehjemslederne gerne vil have. »Jeg vil sige til staten og til kommunerne: I kan ikke have en skarp adskillelse af tilsyn og rådgivning. Den adskillelse er kunstig,« sagde Asbjørn Sonne Nørgaard. De fleste plejehjemsledere oplevede i øvrigt tilsynet mere som en kontrol end som et bidrag til læring og udvikling. Asbjørn Sonne Nørgaard er skeptisk over for, om tilsyn har nogle positive virkninger på de steder, som bliver besøgt. Men han siger, at tilsynene har en funktion for politikerne, som bruger dem som brandalarm og presseberedskab, så de bliver klar over, hvis der er noget galt et sted.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

LANDSMØDE 2009

Handleplaner og udviklingsplaner Af Eskil Sørensen, journalist

Foto: Nils Rosenvold

OS’ udviklingskonsulent Tove Buch Nielsen fortalte på en workshop, hvilke regler, der gælder for handleplaner, rapportering og udviklingsplaner. Handleplaner er planer for barnet eller den unge, som udarbejdes af kommunen. De beskriver en række mål og delmål for barnet eller den unge. Dermed udgør de et startpunkt for den institution eller det sociale opholdssted, hvor barnet eller den unge skal i behandling. Børn over 15 år skal involveres i handleplanen. Yngre børn skal blot høres. Det er lovpligtigt for kommunen at udarbejde en handleplan. »Hvis kommunen ikke har lavet en handleplan for et barn, så skal I efterlyse en handleplan, så I har et grundlag at arbejde på,« understregede Tove Buch Nielsen. Kommunens sagsbehandler skal følge op på handleplanen efter tre måneder, og derefter løbende en gang om året, men det sker ikke altid grundigt. Når barnet eller den unge starter på et opholdssted, skal opholdsstedet efter tre måneder udarbejde en udviklingsplan, som beskriver en række specifikke mål, som den unge skal arbejde efter. Den første periode slutter efter ni måneders ophold med en statusrapport, der opsummerer, hvor langt den unge er kommet. Derefter udarbejdes en ny udviklingsplan, som beskriver en række nye mål. Sådan fortsætter det med nye udviklngsplaner hver sjette måned. »Stedet bestemmer selv, hvorden en udviklingsplan skal se ud. Jeg vil

Hvis kommunen ikke har lavet en handleplan for et barn, så skal I efterlyse en handleplan, så I har et grundlag at arbejde på,« understregede Tove Buch Nielsen.

anbefale, at man nøjes med maximum tre mål for at gøre det overskueligt for brugeren,« sagde Tove Buch Nielsen. Interessen for, hvordan man

bruger planerne er stor. Workshoppen om handleplaner og udviklingsplaner var den mest besøgte på landsmødet.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 15

12/06/09 13.44

Nyt fra LOS

Kort nyt KALENDER Nedenstående kurser bliver udbudt til efteråret. Følg med på www.los.dk eller se kursuskataloget for efteråret 2009, der udsendes ultimo juni. • Arbejdsmiljøuddannelsen v/ WorkLife Partners • Medicinhåndtering v/ Vibeke Rønnebech • Personalejura 1 • Personalejura 2 • Grundlæggende økonomi v/ Trekroner Revision A/S • Administrative medarbejdere • I gang • Borderline – personlighedsforstyrrelser v/ Karin Dyhr • Kognitiv adfærdsterapi • Hvorfor tiden ikke sletter alle spor – temadag om voksenpsykiatri • Udviklingsplaner for opholdssteder og botilbud • Juridisk værksted • Magt & omsorg • Udvikling af skoletilbud

Gi-LOS-2-09.indd 16

Oprustning af den juridiske rådgivning til medlemmerne Sekretariatet har igennem en længere periode oplevet en stigning i antallet af medlemshenvendelser vedrørende juridiske spørgsmål – især vedrørende ansættelser og afskedigelser. På denne baggrund er sekretariatet, fra den 1. marts blevet opnormeret med en deltidsjurist. Juridisk sekretariat består i dag af Anna Marie Carstens og Anne Mette B. Andersen. Udvidelsen betyder, at medlemmerne fremover opfordres til at henvende sig direkte til Anna Marie og Anne Mette i spørgsmål om ansættelse og afskedigelse. Ved andre spørgsmål opfordres medlemmerne fortsat til at kontakte deres lokale konsulent. Den lokale konsulent vil i de sager, hvor det er nødvendigt, inddrage juridisk sekretariat. Kommunalreformen, hvor tilsyn og godkendelse for opholdssteder og botilbud overgik fra 14 amter til 98 kommuner, har medført en kraftig stigning i antallet af sager mellem tilsynsmyndigheden og opholdssteder og botilbud. LOS har efterfølgende haft en lang række møder med kommuner omkring de generelle retningslinjer og samarbejdet herom. Et af formålene med at flytte ansættelses- og afskedigelsessagerne væk fra de lokale konsulenter er at frigive noget af deres tid, så de fortsat kan håndtere alle de andre typer sager, hvor medlemmerne har behov for at trække på lokal konsulentbistand. Vi håber medlemmerne vil blive glade for vores nye medarbejder, og de forbedrede muligheder for at få bistand fra LOS’ sekretariat uanset problemtype.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Nyt fra los

Kort nyt Bestyrelsesvalget Som annonceret ved afslutningen af landsmødet, var der sket en fejl i forbindelse med stemmeoptællingen på generalforsamlingen. Stemmerne var ikke som anført i vedtægterne talt op efter den Dohnske metode, hvor nr. 1 på stemmesedlen får 4 point, nr. 2 får 3 point, nr. 3 får 2 point og nr. 4 får 1 point. I stedet havde alle fire på stemmesedlen talt 1 point. Da stemmesedlerne efterfølgende var bortkommet, blev det besluttet at sende en ny stemmeseddel til samtlige deltagere i afstemningen

på generalforsamlingen og bede dem udfylde den fremsendte stemmeseddel og indsende den til advokat Knud Foldschack. Kopi af stemmesedlerne er efterfølgende sendt til de to stemmetællere, der blev valgt på generalforsamlingen til godkendelse. Resultatet af brevafstemningen blev at rækkefølgen af kandidaterne forblev den samme som på selve generalforsamlingen, men med korrigerede stemmetal.

Resultatet blev: Valgt til bestyrelsen Liselotte Juul Strange 140 stemmer Marianne Jonstrup 112 stemmer Peter Mikkelsen 105 stemmer Ulrik Rosendahl 104 stemmer Valgt som suppleanter Benny Thomsen 91 stemmer Robert Stuhr 56 stemmer Blev ikke valgt Christin Meikl

Bestyrelsens konstituering

Formand Kim Simonsen

Næstformand, Formand for Voksenudvalget John Anderskou

Formand for Børneog ungeudvalget Liselotte Juul Sprange

Formand for Skoleudvalget Arne Rasmussen

Medlem af Etisk Nævn Peter Mikkelsen

Repræsentant i Børnesagens Fællesråd Ulrik Rosendahl

Antal steder med ledige pladser MAJ 2009

Opholdssteder Botilbud og familiebehandling Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt Medlemssteder i alt

Antal 415 148 39 15 617

Heraf med ledig plads(er) 92 18 4 5

Ledig plads i % 22% 12% 10% 33%

604

115

19 %

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 13 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 17

12/06/09 13.44

Nyt fra LOS

Tils ynstakster – hvordan se Af Sigrid Fleckner, seketariatelseder, LOS

LOS beder om aktindsigt

iden 1. juli 2008 har der skullet betales en takst for det tilsyn som kommunerne fører med de private tilbud. Denne takst skulle udregnes af de enkelte kommuner og lægges på den takst, som de anbringende kommuner betaler. Fordi der ikke var nogen nærmere retningslinjer for udregning af taksten, og fordi tilsynstaksterne ville blive lokalt fastsat, fandt LOS det relevant at undersøge, hvilken takst de enkelte kommuner havde fundet frem til. LOS skrev derfor til samtlige kommuner i september 2008 og bad om aktindsigt i, hvilken takst den enkelte kommune havde fundet frem til, og hvilket beregningsgrundlag der var lagt til grund. Rigtig mange kommuner meldte på det tidspunkt tilbage, at de endnu ikke havde udregnet taksten. Derudover var der også mange kommuner, som valgte slet ikke at svare! På denne baggrund sendte LOS en reminder ud i januar 2009 til de kommuner, der i september havde svaret, at de endnu ikke havde udregnet taksten eller som slet ikke havde svaret. I marts havde de fleste kommuner så endeligt meldt tilbage på LOS’ anmodning, og LOS ’ kan nu fremlægge resultatet af undersøgelsen.

Hvad viser LOS’ undersøgelse Af det materiale LOS har modtaget fra kommunerne er det ikke umiddelbart muligt at foretage en sammenligning på tværs af samtlige kommuner og fx komme frem til en gennemsnitstakst per sted. Det skyldes forskelle i de modeller,

Gi-LOS-2-09.indd 18

der er anvendt i beregningen af taksten. Derudover har LOS for en stor del kommuners vedkommende kun modtaget tallene for enten 2008 eller 2009. Nedennævnte skal derfor læses med disse forbehold og anses som en overordnet undersøgelse, hvor der indgår eksempler på forskellige kommuners udmeldte tilsynstakster. Overordnet kan siges, at størrelsen af tilsynstaksten svinger med mange hundrede procent alt afhængig af, hvilken kommune man bor i. Undersøgelsen viser også, at tilsynstaksten for opholdssteder generelt er dyrere end for botilbud. Derudover ses der ikke sammenhæng mellem den udmeldte tilsynstakst og det antal tilsyn, der evt. lægges til grund for udregning af taksten. Det er altså ikke sådan, at de kommuner, hvor der er mange tilsyn er dyrere end andre. Kommunerne kan overordnet sige at have benyttet en af følgende modeller i deres udregning af taksten: • Der er taget en procent af stedernes budget (hvor procenten fx er hentet fra retningslinjerne for den regionale rammeaftale, der gælder for offentlige tilbud) • Der er foretaget et skøn over arbejdsindsats foretaget ud fra tidligere erfaringer med tilsynsopgaven • Der er foretaget en detaljeret udregning af omkostningerne (fx med udgangspunkt i forbrug af timer på udførelse af og opfølgning på tilsynet, hvortil lægges et administrativt overhead) • Beregningen er baseret på retningslinjer, der bygger på Velfærdsministeriets vejledning om omkostningskalkulationer • Der er lagt til grund, hvad der be-

tales et privat firma for at udføre det sundhedsfaglige tilsyn på kommunens botilbud

Konkrete eksempler på udmeldte takster Kommuner, der har udmeldt differentieret tilsynstakster i intervaller efter størrelsen af tilbuddet, er bl.a. (taksten i 2008 for opholdssteder): • Faaborg Midtfyn 31.600 - 38.870 - 42.060 kr. per sted (0-6 pladser, 7-12 pladser og 13 pladser og op) • Haderslev 27.000 - 34.500 - 49.000 kr. per sted (0-6 pladser, 7-11 pladser og 12 pladser og op) • Ringsted 35.308 - 68.598 kr. per sted (under 8 pladser og over 8 pladser) I de følgende eksempler har LOS ikke modtaget de konkrete takster for de enkelte tilbud, da de baserer sig på procenter af budgettet eller takst per plads. For gennemskuelighedens skyld har vi derfor valgt at udregne en tilsynstakst baseret på, hvad tilsynstaksten vil være for et gennemsnitligt opholdssted i den enkelte kommune. Budgettet for det ”gennemsnitlige opholdssted” er fundet ved tage udgangspunkt i en pladspris for opholdssteder på 650.000 kr. (beløbet er fra KL’s pjece »Børn & unge med særlige behov – et kommunalpolitisk ansvar«, 2009) ganget med 7 pladser (landsgennemsnittet for størrelsen på opholdssteder). Budgettet for et gennemsnitligt opholdssted bliver herefter 4.550.000 kr. (7 x 650.000), der lægges til grund i udregningen af nedennævnte tilsynstakster. Kommuner, der har udmeldt procentvis del af omsætningen, er bl.a. (taksten i 2008, dog 2009 for Struer): • I Helsingør udgør tilsynstaksten

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Nyt fra los

an ser det ud på landsplan 1,76 % af det enkelte tilbuds budget, svarende til en tilsynstakst på 80.080 kr. for et gennemsnitligt opholdssted • I Herning er tilsynstaksten beregnet som 0,7 % af det ansøgte budget, svarende til en tilsynstakst på 31.850 kr. for et gennemsnitligt opholdssted • I Vejle er taksten 0,5 % af driftsudgifterne, svarende til en tilsynstakst på 22.750 kr. for et gennemsnitligt opholdssted • I Struer udgør tilsynstaksten 0,21 % af de godkendte budgetter, svarende til 9.555 kr. for et gennemsnitligt opholdssted

13.055 kr. for et gennemsnitligt opholdssted • I Hillerød udgør tilsynstaksten 3.079 kr. per plads, svarende til 21.553 kr. for et gennemsnitligt opholdssted • I Favrskov udgør tilsynstaksten 11.762 kr. per plads, svarende til 82.334 kr. for et gennemsnitligt opholdssted Tager man udgangspunkt i et opholdssted med 7 pladser og ser på samtlige af de eksempler på tilsynstakster, der er meldt ud, svinger tilsynstaksten altså mellem 9.555 og 82.334 kr. per sted.

Antal årlige tilsynsbesøg Kommuner, der har udmeldt takster per plads, er bl.a. (taksten i 2009): • I Ikast-Brande udgør tilsynstaksten 1.865 kr. per plads, svarende til

For de kommuner, hvor det af det fremsendte materiale fremgår hvilket antal tilsynsbesøg, der indgår i beregningen, er der også store udsving.

Således svinger antallet af årlige antal tilsynsbesøg for opholdssteder mellem 1 og 5 besøg og for botilbud mellem 1 og 4 besøg. Der ses ikke nogen sammenhæng kommunerne imellem med hensyn til antal årlige tilsyn og prisen. Forskellen i antal årlige tilsyn viser, at tilsynet varetages meget forskelligt fra kommune til kommune – også når det kommer til hyppigheden af tilsynet.

Problemområderne LOS finder det yderst problematisk, at tilsynstaksten svinger så meget, som den gør, fra kommune til kommune. Det betyder bl.a. at taksten påvirker konkurrencen negativt, fordi de steder, der har en dyr tilsynstakst, får en højere opholdsbetaling. Når det er sagt, skal det så siges, at beløbet til tilsynet alt andet lige udgør

Loven om tilsynstakst Den 1. juli 2008 trådte loven om tilsynstakst i kraft. Loven går ud på, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for det driftsorienterede tilsyn med private tilbud. Før loven om tilsynstakst trådte i kraft, skulle udgifterne til det driftsorienterede tilsyn alene indregnes i taksterne for kommunale og regionale tilbud, men ikke for private tilbud. Med vedtagelsen af lovforslaget ønskede man at ligestille offentlige og private tilbud for at skabe større gennemskuelighed og sammenlignelighed. Derudover ønskede man med denne model for betaling af tilsynet at sikre, at det er anbringende kommune, der betaler for tilsynet via takstbetalingen og ikke

den kommune, hvori tilbuddet er beliggende. Det fremgår i dag af servicelovens § 149 at: »§ 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7, og § 148 a, som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud.« De eneste anvisninger som loven angiver vedr. beregningsgrundlaget er altså, at der skal tages udgangspunkt i de gennemsnitlige

omkostninger forbundet med gennemførelsen af tilsynet. Af lovens bemærkninger fremgår dog yderligere at disse omkostninger omfatter både de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage og gennemføre tilsynet, og de administrative opgaver, der er en del af udøvelsen af det generelle driftsorienterede tilsyn, heri andelen af central ledelse og administration. KL valgte ikke at supplere loven med retningslinjer eller anbefalinger for udregningen, hvorfor kommunerne alene havde de ovennævnte sparsomme retningslinjer at forholde sig til i beregningen af taksten.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 19

12/06/09 13.44

Nyt fra LOS

en mindre procentdel af den samlede takst, hvorfor det konkurrenceforvridende element trods alt ikke er så stort igen. LOS finder det dog både uhensigtsmæssigt og unødvendigt, at prisen for tilsyn svinger med mange hundrede procent alt afhængig af, hvor stederne er placeret i Danmark. Et andet element som LOS finder problematisk er, at det er uafklaret, om det er de normerede antal pladser eller de belagte pladser, der lægges til grund for beregningen. Er det de normerede antal pladser, der lægges til grund, kan det betyde at steder, der ikke er fuldt belagte står tilbage med regningen for tilsynet, fordi udgiften ikke væltes over på opholdsbetalingen. Hvis det er det enkelte tilbud, der står tilbage med regningen, mener LOS, at det ikke er i overensstemmelse med forudsætningen i loven om, at det er den anbringende kommune, der skal betale for tilsynet via taksten. En løsning på denne problemstilling kan være, at der ved udarbejdelse af budgettet tages højde for ikke belagte pladser i den belægningsprocent, der lægges til grund i budgettet. Dette vil LOS opfordre medlemmerne til at være opmærksom på i den kommende budgetlægning. Endelig er der spørgsmålet om ikke aflagte tilsynsbesøg. Der er spørgsmålet om, der bør ske en eller anden form for refusion. Det er jo ikke rimeligt at man betaler for en vare, som ikke bliver leveret!

LOS følger op LOS vil følge op på, hvordan den fortsatte implementering af tilsynstaksten foregår, og hvordan medlemmerne oplever den. LOS vil også følge op overfor både Indenrigs- og Socialministeriet og KL og gøre opmærksom på de uhensigtsmæssigheder, der er i den nuværende lovgivning og udmøntningen heraf. Med vedtagelsen af lovforslaget om tilsynstakst for de private tilbud ønskede man at ligestille offentlige og private tilbud for at skabe større gennemskuelighed og sammenlignelighed. LOS synes i den sammenhæng, at det er mærkværdigt, at taksten på Tilbudsportalen fremgår med moms for de private tilbud og uden moms for de offentlige tilbud. LOS mener ikke, at det fremmer gennemskueligheden for de anbringende myndigheder, at det alene med småt fremgår, at momsen kan trækkes fra efterfølgende. LOS vil arbejde for, at lovgivers ønske om sammenlignelighed og gennemskuelighed også kommer til at gælde på dette område. Det bør jo gælde begge veje!

Gi-LOS-2-09.indd 20

§§§Jura Efterværn Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS

fterværnsbestemmelsen er et tilbud til unge, som kommunen har mulighed for at give en ung, når det vil være til gavn for den unge. Servicelovens § 76 siger, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til unge i alderen 18-22 år, NÅR det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Det er dermed en betingelse for hjælpen, at den skal være af væsentlig betydning for den unges behov. Den unge kan altid rette henvendelse til sin hjemkommune og anmode om, at der bliver taget stilling til efterværn, når denne er i alderen 18-22 år. Afgørelsen, der træffes af

Straffeattester og børneat Af Frank Lund Pedersen, konsulent i LOS

oranlediget af konkrete medlemshenvendelser har LOS erfaret, at praksis varierer en del i de tilsynsførende kommuner, hvad angår procedurer for indhentelse af straffeog børneattester. En del opholdssteder har til LOS oplyst, at de fra deres respektive tilsyn har fået oplyst, at det er tilsynet, som skal indhente straffeog børneattester. Imidlertid fremgår det af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 15. juni 2006 § 2 stk. 1 og 2, at kommuner skal indhente børneattester for personer, der skal ansættes i kommunens egne tilbud for børn og unge, mens selvejende og private, der driver tilbud til børn og unge, selv har pligt til at indhente børneattester på deres ansatte medarbejdere. Endvidere fremgår det også af Socialministeriets vejledning nr. 7 til Serviceloven 2006 punkt 109, at ansvaret for indhentelse af børneattester er lederens og/eller bestyrelsen for det enkelte opholdssted.

LOS anbefaler følgende procedure på opholdssteder Vedrørende straffeattester anbefaler LOS, at opholdsstederne påligger medarbejderen umiddelbart før tiltrædelse

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Nyt fra los

uranyt§§§§§§§ kommunen, kan påklages, såfremt den unge ikke får hel eller delvis medhold i sit ønske. Hensigten med § 76 er at give den unge mulighed for en mere glidende overgang til voksentilværelsen. Formålet er ikke at fastholde den unge i et tilbud til børn og unge. Efter Servicelovens § 46, stk. 5 har kommunen pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efterværn efter Servicelovens § 76 senest seks måneder før den unge fylder 18 år. Her er det vigtigt, at den oprindelige opholdskommune og den nye opholdskommune samarbejder om en handleplan, så der sikres en kontinuitet for den unge. § 75 åbner mulighed for at genetablere et tilbud, også efter den unges afslag herpå.

48 timers reglen Vær opmærksom på, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde. I en afgørelse fra december 2008 er givet 1½ måneds løn for overtrædelse heraf. (Vestre Landsrets dom af 19. december 2008 i sag B-0948-08).

Opsigelser På www.los.dk under Dokumenter/Driftsforhold kan findes flere dokumenter omkring opsigelse. LOS anbefaler, at disse dokumenter gennemlæses, så man som leder er bedre rustet i forbindelse med eventuelle opsigelser af medarbejdere. Primo maj vil Tjeklisten for opsigelser være at finde under samme emne.

ørneattester selv at hente sin civile straffeattest hos politiet og efterfølgende aflevere denne til lederen af opholdsstedet. Hvad angår børneattester anbefaler LOS, at opholdsstederne printer Rigspolitiets børneattest fra LOS´ hjemmeside, udfylder denne og lader medarbejderen underskrive rubrikken med samtykke erklæring, hvorefter opholdsstedet straks indsender børneattesten til Rigspolitiet. Rigspolitiets blanket for børneattest kan findes på LOS’ hjemmeside under DOKUMENTER/ BØRN OG UNGE. Når børneattesten kommer retur fra Rigspolitiet, sendes kopier af både medarbejderens civile straffeattest og børneattesten til kommunen. LOS er bekendt med, at tilsynet i nogle kommuner ønsker at indhente straffeattesten til politi og offentlige myndigheder, almindeligvis kaldet den udvidede straffeattest. Denne straffeattest omfatter flere forhold end den civile straffeattest, herunder evt. tiltalefrafald samt evt. betingede eller ubetingede frakendelser af rettigheder, som for eksempel førerretten. Den udvidede straffeattest går 10 år tilbage i tiden vedrørende samtlige eventuelle forhold, og den kan udelukkende indhentes af offentlige myndigheder. Den udvidede straffeattest kan dog kun indhentes af tilsynet, hvis den omhandlende person har

givet sit skriftlige samtykke til det. Når opholdsstedet fremsender kopier af den civile straffeattest og børneattesten til den tilsynsførende kommune, kan LOS anbefale, at opholdsstederne allerede på det tidspunkt vedhæfter en samtykkeerklæring fra medarbejderen om, at kommunen er velkommen til at indhente den udvidede straffeattest, hvis kommunen ønsker det. Ved at bruge ’LOS modellen’ ved indhentelse af straffeog børneattester, så efterlever stederne dels Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning og endvidere imødegår opholdsstederne eventuelle problemer, hvis papirerne for eksempel på grund af sygdom eller andet ligger længe hos tilsynet og ikke bliver behandlet. I sidste ende er det som nævnt opholdsstedet, der har ansvaret. Af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 15. juni 2006 § 3 fremgår; »Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«. LOS skal derfor anbefale, at den civile straffeattest og børneattesten fremsendes til tilsynet med f.eks. postkvittering. Opholdsstedet kan derved dokumentere, at attesterne er fremsendt til tilsynet.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 21

12/06/09 13.44

Bestyrelsen

Bestyrelsen sætter fokus på enkeltmandsprojekter – et område fuld af dilemmaer Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

estyrelsen i LOS har besluttet, at der på hvert bestyrelsesmøde skal tages et socialt tema op. Første gang dette skete var på bestyrelsesmødet i marts, og det var på forhånd besluttet, at det skulle handle om børneområdet. Benny Thomsen, der på det tidspunkt var formand for LOS’ børn- og ungeudvalg stod for oplægget, og han valgte at tale om enkeltmandsprojekter.

Bennys oplæg Der er de senere år kommet flere og flere enkeltmandsprojekter, og Benny ønskede med sit oplæg at sætte fokus på de dilemmaer, der kan være forbundet med enkeltmandsprojekter. Er det for eksempel ikke at sidestille med isolationsfængsel at sætte en pige ud i et sommerhus med to voksne mennesker i to måneder? Og er den isolation ikke en form for overgreb? Vi, der arrangerer enkeltmandsprojekter, mener det er til den unges bedste, men ved vi egentlig hvad den unge selv mener? Er brug af enkeltmandsprojekter udtryk for magt eller afmagt. Er det reelt, fordi man ønsker at beskytte andre børn, at man vælger enkeltmandsprojekter og ikke af hensyn til den enkelte unge. Hvem beslutter iværksættelse af enkeltmandsprojektet? Sjældent barnet selv. Stedet selv vælger ofte løsningen for at beskytte de andre børn. Forældrene, fordi de ikke magter barnet. Og er det muligt at skabe en ordentlig relation med den unge under de forhold?

Gi-LOS-2-09.indd 22

Hvem og hvilke regler beskytter den unge? Er lovovertrædere ikke bedre beskyttet, som det er i dag? Er løsningen eventuelt et særligt regelsæt om, hvordan man administrerer enkeltmandsprojekter?

Efterfølgende diskussion Efter Bennys oplæg var der en diskussion af temaet, hvor der blev rejst endnu flere spørgsmål. Der var bl.a. en diskussion af behovet for et regelsæt. Det kunne have nogle fordele med hensyn til administration af enkeltmandsprojekter og den enkelte unges retsstilling. På den anden side kan en formalisering af området ødelægge positive tiltag. Formålet med enkeltmandsprojekter blev også debatteret. Er formålet for eksempel alene at straffe, hvor budskabet til den unge er at den stærkeste bestemmer, eller er det udtryk for omsorg og tryghed, der skal hjælpe den unge til at lære at være sammen med sig selv, før han eller hun kan være sammen med andre. Hvad er egentlig barnets tarv, og hvem bestemmer, hvad der er barnets tarv. Er det myndigheden, driftsherren eller den unge selv? Og hvad med indholdet af enkeltmandsprojekter. Er indholdet for eksempel kun, at der skal ske en isolation af den unge, indtil denne falder til ro, eller er enkeltmandsprojektet et led i en handleplan, hvor begrundelsen og formålet med anbringelsen er beskrevet? Hvordan sikrer man den unges skolegang under anbringelsen i enkeltmandsprojektet? Hvor er tilsynet henne i enkeltmandsprojekter? Er de der overhove-

det? Og hvis de er der, er de så aktive medspillere? Eller er de modspillere som sætter en kæp i hjulet for gode og velfungerende tiltag. Er baggrunden for udviklingen i antallet af enkeltmandsprojekter, at der er flere børn i dag, hvor der er så meget kaos, at et enkeltmandsprojekt synes at være den eneste løsning, eller er udviklingen udtryk for systemets afmagt? Flere efterlyste en belysning af det juridiske grundlag, men der var samtidig enighed om, at det juridiske grundlag ikke kan stå alene. Der er også behov for at se på etikken og pædagogikken i enkeltmandsprojekter og ikke mindst prøve at belyse, hvad de unge, der selv har prøvet det på egen krop, mener.

Hvad nu? Efter en lang og intens diskussion hvor mange spørgsmål og dilemmaer blev diskuteret, blev bestyrelsen enige om, at LOS bør sætte fokus på enkeltmandsprojekter. I forlængelse heraf har sekretariatet besluttet at afdække det juridiske grundlag for etablering af enkeltmandsprojekter og se på de juridiske problemstillinger, der kan være forbundet med den unges retsstilling. Denne afdækning vil blive fulgt op i Gi’LOS. Derudover vil der i de kommende numre af Gi’LOS komme en række artikler om enkeltmandsprojekter belyst fra forskellige vinkler. Vi håber, medlemmer vil finde emnet interessant og relevant og eventuelt bidrage til med at belyse området for eksempel ved debatindlæg i Gi’LOS.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

VOksenudvalget

At være en del af et fagligt netværk Af John Anderskou, formand for voksenudvalget

Søndag morgen

denfor et det forår. Endnu en dag med blå himmel og meget spredt skydække – det hele gror i et sindsoprivende tempo. Fuglene har travlt, og der er meget der skal nås på rekordtid. I kampen om hanner og hunner er sangen et styrende redskab. Redebygning og yngelpleje efter de bedste principper – det hele skal fungere. Godt at det er mig forundt at sidde som iagttager. Jeg skal jo bare tænke – og formidle tanker for det at være en del af et fagligt netværk. Hvorfor skal jeg egentlig være en del af et fagligt netværk? Jeg er jo rigelig dækket ind af det daglige arbejdsmæssige fællesskab med gode kollegaer. Der er nok at tage fat på i forhold til den daglige drift af netop mit (læs vores) botilbud. Når jeg alligevel bliver optaget af netværkstanken, er det fordi jeg har oplevet, at den særlige form for fællesskab, der opstår i netværk, gør noget positivt ved mig. Gennem en del år er der mange, der på forskellig vis betoner, at LOS’ medlemmer er gjort af et ganske særligt stof, at vi er unikke ildsjæle med et engagement ud over det sædvanlige – og at det lige netop er

os, der gør en forskel. En karakteristik der forpligter!

Et historisk afsæt For ikke så mange år siden havde jeg fornøjelsen af, sammen med rigtig mange ildsjæle, at bidrage til udviklingen af en model for akkreditering. Over en ganske lang periode blev der arbejdet med et engagement der var ganske unikt. Måneder, uger, dage og timer blev brugt til at forberede den første model for akkreditering. Alle deltagere arbejdede for et fælles projekt efter ”nedefra og op” modellen. Den energi der blev udfoldet af de mange, blev nok mit styrebillede for hvad sammenhængskraften (i LOS) er for en størrelse.

Vi gør det bare igen For mig er det vigtigt at arbejde på at styrke samarbejdet mellem de forskellige botilbud (på samme måde indenfor børn/unge samt skole og behandlingsområdet). For mig et se, er de faglige netværk en indlysende mulighed for at styrke et sådant samarbejde. Den sammenhængskraft der kan ligge i de faglige netværk er formentlig ret uvurderlig – faktisk forholder det sig nok således at vi har at gøre med en ressource der er væsentlig

større end vi overhovedet drømmer om. Skal et netværk have gang på jord, stilles der krav til de enkelte deltagere. Man giver og man får – sådan er det. Det er vigtigt, at fællesskabet giver mening for deltagerne. Overordnet skal man selvfølgelig tro på, at et netværk kan rumme, at vi er forskellige, og at vi både er kollegaer og konkurrenter – på en og samme tid. Når et netværk skal igangsættes, synes det vigtigt, at en ’tovholder’, i en periode, tillægges (og tager) et ekstraordinært ansvar for ’projektet’. Tovholderen har ansvar for at indkalde til møder, herunder indkalde punkter til en dagsorden (sørge for at hvert medlem af netværket bidrager med punkter til en dagsorden), udfærdige referater mv. samt at holde netværks kommunikationen ’varm’. Det er vigtigt, at de enkelte deltagere får ejerskab til ’projektet’. En anerkendende, interesseret og åben kommunikation virker befordrende herfor. Det er vigtigt, at de enkelte deltagere lærer hinanden (hinandens steder) at kende med de faglige og kulturelle forskelle, der måtte være. Ved at planlægge møder så de foregår hos de enkelte medlemmer i netværket, er man godt i gang. Det er vigtigt, at den aftalte mødestruktur (frekvens) overholdes. Kontinuitet i netværksarbejdet virker befordrende for opbygning af faglig og social relation i deltagerkredsen. Netværksarbejdet skal ses som et flersidigt fælles handleinitiativ for ledere og øvrige ansatte i de enkelte virksomheder. I erkendelse af og på trods af at vi (de fleste af medlemmerne i LOS) er mindre (og konkurrerende) virksomheder, er det væsentligt, at vi magter det fælles. For de enkelte ansatte er det inspirerende at møde andre kollegaer indenfor arbejdsområdet. En faglig og social relation i faglige netværk kan understøttes af fælles projekter. Det er vigtigt,

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 23

12/06/09 13.44

VOKSENUDVALGET / BØRN- og Ungeudvalget

at netværksfællesskabet kommer ud – til gavn og glæde for flere. Tilrettelæggelse af fælles kurser og fælles temadage for personalegrupperne i netværket er et spændende tiltag, der understøtter fælles læring og fagligt engagement. Fælles kurser og temadage fremhæves; men mange andre facetter / temaer i samarbejdet kan komme på tale såsom: • Samarbejdspartnere og konkurrenter – hvad så? • Åbenhed og vidensdeling – hvordan? • Udvikling af nye idéer, fælles projekter – hvordan? • Ledige pladser og gensidige anbefalinger – hvordan? • Kollegial supervision, gode råd og vejledning – hvordan?

• Jura, vejledninger og retningslinier – hvordan? • Fællesfokus på det kommunale tilsyn – hvordan? • Gensidige faglige oplæg / temaer – hvordan? Mange flere temaer bringes i spil, når man først er i gang. De faglige netværk bør ses som ’plastiske og formbare’, således at hvert enkelt netværk har ret til at skabe sin egen kultur. På den præmis at de faglige netværk kan udvikle forskellige ’lokale’ kulturer, har vi måske mulighed for at skabe en model, der, i bedste fald, kan virke inspirerende for andre. De faglige netværksmøder mellem bornholmere og sjællændere, sønderjyder, fynboer og midtjyderne er måske præcis det, der kan give et

Af Benny Thomsen, formand for Børne- og ungeudvalget indtil april 2009 Tilstede: Lene Buus, Anders Anderse n, Ken Heddinge og Benny Thomsen. Målet med de 2 dage i Vadehave t var at lave en plan for udvalgets arbejde i det kom mende år. Vi arbejdede desuden med det nye kommissorium. Vi vedtog at arbejde med følgende emner: • De indadvendte og tavse børn og unge. Her blev der kaldt på en ekspert; Grethe Bruu n fra Vordingborg. En virkelig kapacitet der vil komme med et indlæg i det næste Gi’LOS. • Vi vedtog at kaste lys over USB /STU. Et område der vokser og et område, der er lave t til en del af vore børn. Her er opgaven at udarbejd e en ’Manual’, så arbejdet med etablering af disse tilbud kan gøres overskuelig, og så kvalitete n sikres. • Arbejdsmiljøet - arbejdstilsyne t. Undersøgelse på hjemmesiden på regionale forsk elle. Smileyer. Gi’LOS som formidler.

Gi-LOS-2-09.indd 24

passende ’blæsevejr’ ind i de ’måske lukkede rum’. På vegne af voksenudvalget i LOS kan jeg oplyse, at vi her har en klar dagsorden for så vidt angår de faglige netværk. Vi ser det som en helt central opgave at støtte og styrke de faglige netværk indenfor vores område. Hvert medlem af voksenudvalget har påtaget sig det ansvar, så vidt det er muligt, at servicere de enkelte regioner – så vi kan komme godt i gang med de faglige netværk over hele landet. Vi håber, at mange kan se det positive i tanken om faglige netværk og vil prioritere deltagelse i de enkelte faglige netværk. Der er brug for alle. Man giver og man får – sådan er det.

• Levnedsmiddelkontrollen. Artik el i Gi’LOS. Regler og forordninger. Krav til kom mende køkkener. Er der en overgangsordning ? • Efterværn som retskrav. Hvad med de, der kun er fyldt 17 1/2 og bliver krævet hjem /udskrevet. Mislykkede liv påvirker statistikken for kvaliteten i anbringelsen, enten fordi de kommer for sent i gang, eller afsluttes uden at være færd ige. • Socialrådgiveres holdbarhed og arbejdsvilkår. • Forældreinddragelse og forældres retskrav. Støtte kontaktperson. Pjece om retti gheder. Hvad skal vi udlevere til forældre? • Hvordan får vi folk til at lave und erretninger, tage underretninger alvorlige. Det blev besluttet, at der hvert år skal afholdes et 2 dages møde i marts. Nye møder er aftalt: 11. maj og 17. august, 29. oktober (Emdrup), 14. januar 2010, 11. -12. marts 2010 med overnatning. Der vil sikkert komme emner til, som udvalget føler, presser sig på. Det er desuden vigti g, at medlemmerne kommer med idéer til udvalgets arbejde.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

skoleudvalget

Må jeg stemme på mig selv? Af Susanne Østergaard, Skoleleder, Kvistrup Gl. Skole »Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer, som giver alle medborgere mulighed for også at blive værdsat socialt«1

edinddragelse og indflydelse har altid været værdier, vi sætter højt på Kvistrup Gl. Skole. Det kommer til udtryk lige fra visitering til skolen, hvor eleven forpligter sig til at indgå i samarbejdet om de i fællesskab, opstillede mål for skolegangen. I det almindelige hverdagsliv er eleven med til skolemøder mellem kontaktpædagog og kontaktlærer, og en stor del af disse møder tager udgangspunkt i elevens egne oplevelser af den aktuelle situation, som bliver fundamentet for dialogen om hvilke tiltag, der skal iværksætters for at give eleven optimale muligheder i den fortsatte skolegang. Eleven bliver ligeledes inddraget i udarbejdelsen af elevplanen, med stor mulighed for at få egne kommentarer og mål indføjet. Da eleverne altså har store muligheder for individuel medinddragelse og indflydelse, har det været et stort ønske hos os også at sætte disse værdier i spil i det store fællesskab, og derfor opstod tanken om et elevråd for godt et års tid siden. Processen har haft sit udgangspunkt i, at demokrati er et nøglebegreb i opdragelsen til medborgerskab, som det ses i Folkeskolens formålsparagraf stk. 3:»Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.« For at forstå hvilken betydning et elevråd kan få både på den enkeltes og hele gruppens selvforståelse, samt hvordan eleverne bedst (ud)dannes til aktive medborgere, har vi hentet hjælp hos Axel Honneths teorier om anerkendelse. Axel Honneth er professor i socialfilosofi og tilhører

Eleverne har store muligheder for individuel medinddragelse og indflydelse på Kvistrup Gl. Skole.

den såkaldte 3. Generation af Frankfurter skolen. Honneth er optaget af at udrede de konstituerende betingelser for, at det enkelte menneske kan realisere sine behov og ønsker som et autonomt og individueret væsen, og derved udvikle en fornuftig selv- og omverdensforståelse samt handle og orientere sig frugtbart i forhold til andre. For Honneth er og skal menneskelig frihed situeres og realiseres ikke kun individuelt men først og fremmest i intersubjektive sammenhænge. For Honneth er gensidig anerkendelse i denne sammenhæng et nøglebegreb. I flg. Honneth møder mennesker hinanden med anerkendelsesforventninger, som er knyttet til deres psykiske integritet. Derfor er gensidig anerkendelse en forudsætning for såvel individuel som fælles udvikling. Honneth skelner mellem erkendelse og anerkendelse. Erkendelse gælder den rent kognitive identifikation og anerkendelse den ekspresive handling, hvor en anden person gives anseelse. Man kan som person være synlig for et andet menneske på to måder. Den ene synlighed handler om det rent visuelle, det kognitive. Her erfares personen af det andet menneske. Den anden synlighed drejer sig om mere end det, at den anden erfares. Her er synligheden forbundet med evnen til en elementær indi-

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 25

12/06/09 13.44

SKOLEUDVALGET

Det private domæne viduel identifikation. For at en person skal blive synlig, skal den anden være i stand til at kunne identificere personen som en person med klart opridsede egenskaber. Det er denne sidste synligheds negation Honneth koncentrerer sig om: usynligheden. I flg. Honneth forbindes social synlighed med anerkendelse og social usynlighed med krænkelse. At være socialt usynlig vil sige, at personen er blevet erfaret, altså individuelt identificeret, men hvor reaktionerne, hvorigennem den anden giver udtryk for, at han eller hun er blevet erfaret personen, udebliver. Personen bliver ’set igennem’, negligeret eller ignoreret. At blive synlig i Honneths forståelse indeholder en form for anerkendelse, og hermed mener Honneth, at synliggørelsen går ud over den kognitive handling. Anerkendelse indebærer offentlige ekspressive udtryk. For Honneth handler anerkendelse om at blive eller gøre en person socialt synlig, altså at den, der anerkender, offentligt tilkendegiver over for personen, at man anerkender vedkommende. Ved anerkendelse tilkendegives, at man ser sig forpligtiget til at holde sig på en særlig velvillig måde over for en person eller gruppe, og derved kommer det moralske perspektiv ind i begrebet. En anden udfordring vi forudså i forhold til elevrådets kompetence, var at minimere elevernes oplevelse af, at de ikke havde eller ville få reel indflydelse. Heldigvis er vores forstander en meget klog mand, som i julegave forærede os »Gennembrudspædagogik« af Allan Simonsen, og der fandt vi en forståelsesramme, som umiddelbart kunne videreformidles til eleverne, så det blev synligt og tydeligt for alle, hvilke roller vi indgik i på forskellig

Gi-LOS-2-09.indd 26

Det faglige domæne

Det personlige domæne

Domæneteorien: Modellen er baseret på, at mennesket kan have en dialog på 3 forskellige domæner.

vis. Det følgende vil derfor være en kort gennemgang af Allan Simonsens fortolkning og omfortolkning af den systemiske tænknings domæneteori, hvor vi bevidst har arbejdet med »Det personlige/refleksive domæne« og »Det faglige domæne (produktionens)«. Den systemiske tænknings teori om tre domæner går kort ud på, at menneskers indbyrdes kommunikation kan udfolde sig i tre forskellige domæner. De tre domæner benævnes oftest som æstetikkens domæne, refleksionens/afklaringens domæne og produktionens domæne. De tre domæner kan forstås som tre slags kommunikative sammenhænge. I nogle situationer kan flere domæner eksistere samtidig, men da det ikke er muligt at have tre meningsgivende forståelsesrammer på en gang, vil et af domænerne forsøge at styre kommunikationen. »Domæneteorien: Modellen er baseret på, at mennesket kan have en dialog på 3 forskellige domæner. Et domæne er den kommunikative sammenhæng (kontekst), som styrer den kommunikation, vi deler med nogen eller fastholder som forståelsesramme.

Inden for den systemiske forståelse af kommunikationen arbejder man med: produktionens domæne, refleksionens domæne og æstetikkens domæne. Domæneteorien kan ses som en mulighed for både teoretisk og praktisk at skabe klarhed over en ofte sammensat og kompleks virkelighed. De tre domæner kan siges at eksistere på samme tid i enhver kontekst. Men for at udvikle og forbedre kommunikationen er det afgørende, at vi kun er i et af domænerne med hinanden ad gangen.«2 (Min understregning). Eleverne har taget denne teori til sig langt bedre, end vi forventede fra start. De har været meget bevidste om, hvilke roller de havde påtaget sig og har loyalt arbejdet med at forstå hvilket domæne, vi arbejdede i. Også i den daglige undervisning har teorien vist sig at have effekt, da eleverne hurtigt når til forståelse af at i produktionens domæne er det læreren, der har det fulde ansvar for undervisningen. Kort sagt er holdningen hos eleverne, at når vi har undervisning, er vi ligeværdige med læreren men ikke ligestillede, og når vi laver elevrådsarbejde, er vi både ligeværdige og ligestillede med

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

SKOLEUDVALGET

... når vi laver elevrådsarbejde, er vi både ligeværdige og ligestillede med lærerne, underlagt de rammer, som vi i fællesskab har udarbejdet for elevrådets virke.

lærerne, underlagt de rammer, som vi i fællesskab har udarbejdet for elevrådets virke. Efter at have arbejdet med de demokratiske processer i første halvdel af skoleåret var vi endelig klar til at sætte arbejdet i gang og på et møde for hele skolen, blev der lavet aftaler for valgbarhed og valgprocedure. Vi har valgt, at eleverne skal vælge fem repræsentanter, hvoraf mindst 2 pladser er forbeholdt hver undervisningsgruppe (vi har 2 undervisningsgrupper bestående af ca. 10 elever, der så igen er opdelt i mindre klasser). Vi var enige om, at alle der meldte sig til elevrådet ville få muligheden for at deltage i arbejdet. Det var spændende for os voksne, at se om eleverne turde tage udfordringen, om vi skulle have et reelt kampvalg, og hvilke motiver den enkelte havde for at ville deltage. Resultatet blev at godt halvdelen af skolens elever (11 elever) havde modet og lysten. Vi oplevede også, at elevernes motivation for at gå ind i arbejdet rent faktisk havde sit udspring i at gøre skolen til et godt sted at være for alle. »Når man er i elevrådet, skal man ikke kun tænke på, hvad man selv gerne vil, men mest tænke på hvad de andre vil«1 Vi var endvidere spændte på, om eleverne valgte efter »du er min bedste ven, så derfor stemmer jeg på dig«, eller om eleverne ville vælge efter andre kriterier. Det overordnede indtryk vi står tilbage med er, at de

5 personer eleverne har valgt, stort set er de elever, der i forvejen har de flestes tillid og accept, og enten har været længe i huset eller hurtigt har tilegnet sig skolens kultur. Selve valghandlingen foregik som hemmelig, skriftlig afstemning med valgte stemmetællere, der tog opgaven med optælling, godkendelse af stemmeseddel og kontrol meget alvorligt. Også denne proces gav anledning til mange gode samtaler, hvor vi fik vendt temaer som, »kan man godt stemme på sig selv?”, »hvorfor skal det være hemmelig afstemning?«, »kan vi ikke bare trække lod?« da der opstod stemmelighed mellem de to sidste pladser3 og mange flere hvor også den store omverden kom ind over. (Det var de første dage i november vi havde vores valg, så en vis Obama fyldte ret meget i medierne). Nu er valget endelig overstået og elevrådet er i fuld gang med arbejdet. Det første møde brugte de på at konstituere sig, og også denne udfordring bestod de med både fornuftige og kloge valg. Rådet afholder møder ca. 2 gange månedligt, og allerede nu har de vist, at de tager opgaven alvorligt. De har haft indflydelse på, at det for vi voksne er blevet langt nemmere for eleverne at acceptere rygepolitikken. Der er kommet en meget mere bevidst forståelse af, at alle er ansvarlige for, at skolen er rar og

præsentabel at komme til og ikke mindst vigtig en større forståelse af, at vi alle skal være her og vise hensyn til hinanden. Rent praktisk er denne holdning kommet til udtryk ved, at elevrådet har hjemkøbt hørebøffer til alle elever, »for så kan alle høre den musik, de bedst kan lide, uden at det går ud over andre«.4 I øjeblikket er elevrådet fuldt optaget af at planlægge en afslutningstur til Århus og så barsler de snart med et skoleblad, der også skal fortælle forældrene om deres skole. Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, kan vi her på Kvistrup Gl. Skole kun anbefale, at de skoletilbud, der endnu ikke har et elevråd, opretter et, da vi herved har fået et rigtig godt redskab i arbejdet med både at skabe større trivsel hos eleverne, men også et middel til at danne eleverne til demokrati og medborgerskab, i en tid hvor det desværre kan se ud som om vore elever får sværere og sværere ved at blive inkluderet i vores samfund, og derved må det blive en af de største forpligtigelser, vi har over for vores elever.

NOTER 1) Lisbeth Lunde Frederiksen. 2) Simonsen, Allan: Gennembrudspædagogik p. 32, 1. Udgave 2007 Dansk Psykologisk Forlag. 3) Sagt af en elev på 12 år, da valgkampen var på sit højeste. 4) Elevargument.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 27

12/06/09 13.44

DIALOGMØDER

Dialogmøder 2009 Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

Oplæg fra bestyrelse og sekretariat

marts og april afholdt LOS for femte år i træk seks dialogmøder rundt omkring i landet. Overskriften for årets møder var: »Hvad rører der sig – og hvad skal LOS prioritere i 2009?« LOS’ formand Kim Simonsen indledte møderne med at byde velkommen. Herefter fortalte han om overvejelserne i bestyrelsen for det fremtidige arbejde, det igangværende netværksarbejde, visionsseminaret og status for akkrediteringsarbejdet. Kim Simonsen kom herefter ind på problematikken om anbragte børns skolegang, og de problemer der kan opstå både før og undervejs i et anbringelsesforløb. Kim Simonsen fortalte også, at bestyrelsen i den kommende tid ønsker at have særligt fokus på efterværn og enkeltmandsprojekter. To ting der giver anledning til mange sager og spørgsmål. Enkeltmandsprojekter har i øvrigt været på som tema på bestyrelsesmøde i marts, og artikel herom kan læses i anden artikel af dette nummer af Gi’LOS. Afslutningsvis opfordrede Kim Simonsen medlemmerne til at overveje at stille op til bestyrelsen og at deltage i Landsmødet 2009. Derefter holdt sekretariatsleder Sigrid Fleckner på vegne af direktør Geert Jørgensens et oplæg om de socialpolitiske udfordringer. Sigrid Fleckner fortalte, at udviklingen i antallet af medlemmer med ledige pladser heldigvis går i en positiv ret-

Gi-LOS-2-09.indd 28

ning. For så vidt angår kommunernes godkendelse og tilsyn med medlemsstederne oplever LOS, at hyrdebrevet har hjulpet til at forbedre rammerne, men at der fortsat er behov for opfølgning, både i forhold til Indenrigsog Socialministeriet og kommunerne. Processen om Barnets reform er i fuld gang, og LOS deltager aktivt i arbejdet. På voksenområdet er det LOS’ indtryk, at der i den kommende tid vil være særligt fokus på det socialpsykiatriske område. LOS er i gang med en undersøgelse om tilsynstaksterne i de enkelte kommuner, og den viser bl.a., at der er meget store forskelle i taksterne i de enkelte kommuner, og at beregningsgrundlaget, der lægges til grund er meget forskelligt. Artikel om LOS’ undersøgelse kan læses i anden artikel af dette nummer af Gi’LOS. Regionskonsulent Boris Jacobsen fulgte efter med et oplæg om udviklingen på skole- og undervisningsområdet. Boris Jacobsen kom ind på Vejledningen om sagsbehandling i sager om specialundervisning, udkast til ny vejledning om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og LOS’ skoleundersøgelse 2008/2009.

Den efterfølgende debat I de efterfølgende debatter bød medlemmerne ind med deres oplevelser, samt ønsker og forventninger til LOS arbejde og mange emner blev berørt på de seks møder. Der blev spurgt til, om der er overvejelser om geografisk fordeling i LOS bestyrelse. Kim Simonsen sagde hertil, at det er mere vigtigt at områderne, altså opholdsstederne, botilbudene og skole dagbehand-

ling, er repræsenteret, men at det selvfølgelig også er godt, hvis vi kan dække landet ind. Der var et ønske om, at LOS opprioriterer netværkene og også gerne er mere synlige i netværkene. Sigrid Fleckner oplyste, at sekretariatet er i fuld gang med at igangsætte kommunale netværk. Med hensyn til synligheden kan det være svært for de regionale konsulenter at nå at deltage i alle de netværk, der er, men sekretariatet vil være opmærksom på ønsket om mere synlighed. Et medlem sagde, at hun oplever at hun får mindre for pengene til LOS end tidligere. Sigrid Fleckner beklagede dette og oplyste at sekretariatet pr. 1. marts er opnormeret med en halvtidsjurist. Konsulenterne har været meget presset efter kommunalreformen, fordi der nu er ca. 90 tilsynsmyndigheder at forholde sig til mod tidligere 14. Med den nye jurist skulle dette problem gerne blive afhjulpet. Der var et ønske om et årshjul/ kalender på hjemmesiden og links til lovforslag og LOS’ høringssvar. Godkendelse og tilsynsreglerne og hyrdebrevets betydning blev diskuteret. Diskussionen viste, at der er meget forskel i den kommunale praksis fra kommune til kommune, og at en del medlemmer fortsat står med store problemer i samarbejdet med deres kommune. For så vidt angår lønrammefastsættelsen, blev der gjort opmærksom på muligheden for at hente information om lønniveauet på www.fldnet.dk. Tilsynstaksterne og det konkurrenceforvridende element i den model, som er vedtaget blev diskuteret. Nærmere herom kan læses i anden artikel i bladet.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

DIALOGMØDER

I marts og april afholdt LOS for femte år i træk en række dialogmøder. Fotoet her er dog fra et af efterårets dialogmøder. På skoleområdet fyldte ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (forkortet enten STU eller USB). Der var et ønske om at LOS kunne understøtte erfaringsudveksling og vidensdeling herom og eventuelt stå for etablering af netværk. Lasse Surrow fra Herkules kunne fortælle, at Bertel Haarder på en konference i februar har sagt, at fordelingen af undervisning og praktik ikke nødvendigvis behøver at være fordelt med 2/3 skolegang og 1/3 praktik. Bertel Haarders udtalelse fra konferencen »KLAP dig til et rigtigt job« lyder som følger: »Uddannelseselementer med tilrettelæggelsesformer inden for det praktiske er i regelsættet generelt begrænset til at udgøre højst en tredjedel af det samlede uddannelsesforløb. Men der er mulighed for at øge denne andel, hvis den unge ønsker det, og det er til den unges bedste. Jeg så gerne, at uddannelsens praktiske del får større vægt, og jeg håber, at vejlederne i kommunerne virkelig vil have øje for mulighederne for støttet praktik som et centralt led i uddannelsen«.

Også PPR’s visitering til skoletilbud blev diskuteret. Det er mange medlemmers erfaring, at denne proces ofte kan være lang. Dan Zielke fra Under Kastanien oplyste, at de har indgået en aftale med det lokale PPR om sagsgangen for skoleplacering i henholdsvis ordinære og akutte anbringelser. Denne aftale kan findes under materialet fra dialogmøderne. På opholdsstedsområdet blev bl.a. efterværn og reglerne herom diskuteret. En del medlemmer oplever, at kommunerne trækker deres unge hjem, når de nærmer sig det 18. år, og at kommunerne ikke kan tilbyde kvalificeret hjælp. Sekretariatet lovede at følge op med et notat om reglerne for efterværn. Dette notat kan læses under materialet fra dialogmøderne på hjemmesiden. Både bestyrelse og sekretariat lovede at følge op på de mange gode og konstruktive inputs fra medlemmerne.

Oplæg om Brugertilfredshedsundersøgelser og sygefravær

Hedemand fra CAKU om brugertilfredsundersøgelser, og hvad CAKU kan tilbyde af kursusvirksomhed indenfor området. Til slut holdt sundhedsrådgiver Dorthe Kirkegaard fra PFA-Pension et oplæg om sygefravær. Dorthe Kirkegaard oplyste, at ledere kan ringe til PFA og få sparring om sygefravær. Telefonnummer og mailadresse fremgår af materialet fra Dialogmøderne.

Næste års møder Deltagerantallet til dialogmøderne var ikke så stort som de tidligere år, hvilket bestyrelse og sekretariat mener kan forklares med, at møderne i år lå meget tæt på landsmødet. Dette vil der blive taget højde for i forbindelse med planlægningen af næste års møder ligesom samspillet med de regionale netværksmøder vil blive tage op. Sikkert er det dog – vi mødes igen til næste år! Alle oplægsholderes oplæg og andet materiale kan ses på www.los.dk > Aktiviteter > Dialogmøder

Efter debatten fortalte Jan Alder/Jens

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 29

12/06/09 13.44

Fodbold Fulton

»Indenfor kridtstregerne har vi styr på gutterne« Efter en tv-serie med en flok socialt belastede drenge fik fodboldlegenderne Brian Laudrup og Lars Høgh idéen til en fodbold-kostskole. Nu er deres projekt blevet medlem af LOS

Af Stig Andersen, journalist

a fodboldlegenderne Brian Laudrup og Lars Høgh for tre år siden lavede seks tv-programmer til TV2 med deltagelse af en række socialt belastede drenge, fik de en oplevelse, der fik dem til at overveje, hvordan fodboldspillet kunne bruges til også at give unge mennesker, der ikke er født med det talent og de vilkår, de selv har haft, en chance i livet. »Vi oplevede, at når disse drenge var indenfor fodboldbanens kridtstreger og havde en fodbold indenfor rækkevidde, så havde vi rimelig styr på de gutter«, fortæller Lars Høgh, tidligere landsholdsmålmand og med 817 professionelle ligakampe for OB i bagagen. »Men ligeså snart drengene kom udenfor kridt-

Gi-LOS-2-09.indd 30

stregerne, så havde vi overhovedet ikke fat i dem«. »Så snart de var udenfor kridtstregerne kunne de finde på at kaste sten ind gennem vinduerne, overspytte en elevator og andre helt uacceptable ting«, tilføjer Brian Laudrup, ligeledes tidligere landsholdsspiller med 82 landskampe samt en glorværdig international professionel fodboldkarriere bag sig, og adskillige gange kåret som årets fodboldspiller i både Danmark og udlandet. »Udenfor banen var det jo ikke rigtig aftalt, hvem der egentlig skulle tage sig af disse drenge, og det, vi fandt ud af med den oplevelse, var, at disse drenge, de forstod virkelig reglerne, når de var på fodboldbanen. Men udenfor var det jungleloven, der bestemte«. »Det var det, der sparkede os i gang«, fortsætter Brian Laudrup. »Der så vi, at fodboldspillet jo kan meget mere end bare det, at det er en sjov og sund sport. Det kan også give en disciplin, en selvtillid og det ansvar, som alle har behov for«. Det var der, tanken om en fodboldskole for vanskeligt stillede og socialt udsatte unge blev født. Men det handler ifølge Lars Høgh og Brian Laudrup også om at bevise, at fodbold er mere end et spil. Det er en kultur og en livsform, og

det fik de to bekræftet af de gutter, de havde med på tv-fodboldholdet, og som alle havde et problematisk liv med i bagagen. »En af dem var flyttet ni gange i sit liv, en anden var allerede i en alder af 14 kommet på kant med loven og havde været med i et røveri«, fortæller Lars Høgh. »Hold fast hvor er der meget at arbejde videre med«, sagde vi til os selv, da vi så dem på fodboldbanen. »Men det var jo TV«, fortsætter Lars Høgh, »og en række TV-optagelser flytter jo ikke så meget. Men vi havde intentioner om at kunne flytte disse drenge lidt mere, end man kunne i sådan en proces«.

Laudrup og Høgh blev flyttet »Det var nok mere os, der blev flyttet«, er Brian Laudrup og Lars Høgh enige om. »Og de oplevelser, vi havde med drengene, gav os blod på tanden, og vi sagde til os selv: Tænk hvis vi kunne skabe nogle rammer, hvor fodbolden sammen med en række andre ting, ikke mindst skolegang, er det væsentlige, og hvor man tager de bedste ting ud af fodbolden og giver til disse drenge. På samme måde som fodbolden har givet en masse gode ting til os«, fortæller Brian Laudrup. »Det er jo i fodbolden vores opdragelse har ligget, og det er fodbolden, der har givet os så meget godt, også rent opdragelsesmæssigt«.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Fodbold fulton

Det konkrete projekt, som Brian Laudrup og Lars Høgh nu vil realisere, og som indtil nu har heddet Fodbold Fulton, blev startet over en flaske rødvin. De to oplevede, at der hos dem begge var en lyst og en trang til at give noget af det videre, som de selv har oplevet og fået fra fodbolden, ved at hjælpe andre, som ikke har haft samme privilegerede liv, som de selv har haft. Over rødvinen besluttede de, at de ville gøre noget. Gå nogle nye veje. Men de vidste ikke rigtig, hvor de skulle begynde. »Men vi ville gerne gøre noget, som ingen havde gjort før«, konstaterer Brian Laudrup. Inspireret af det, Mogens Frohn Nielsen har lavet med skibet »Fulton«, kaldte de deres projekt for »Fodbold Fulton«. »Fodbold Fulton« bliver dog ikke det endelige navn for deres projekt. Først og fremmest fordi Fulton er uløseligt forbundet med det at sejle, og det har intet med deres fodboldprojekt at gøre. Men »skipper«, stifteren af Fultonprojektet, Mogens Frohn Nielsen, har været til stor inspiration for Brian Laudrup og Lars Høgh. »En fantastisk person«, som de siger. »Vi sad jo med kuldegysninger, når vi mødtes med ham over en pariserbøf og en bajer, for han havde jo fra sit Fulton-projekt nogle historier, der fortalte alt om lige præcis det, vi gerne vil. Og Mogens Frohn har støttet os enormt, for, som han siger, er der noget, der minder om sammenholdet og samarbejdet på et skib, så er det sammenholdet og samarbejdet på et fodboldhold«, fortæller de. Det er ikke mindst Mogens Frohn Nielsens

Brian Laudrup, 40: Har i 14 år været professionel fodboldspiller i ni forskellige klubber i seks lande. Har været med til at vinde seks nationale mesterskaber. Årets spiller i Danmark fire gange. I Skotland to gange. Spillede 82 kampe for det danske fodboldlandshold og scorede 21 mål. Foruden sine aktiviteter sammen med Lars Høgh er Brian Laudrup fast fodboldkommentator ved TV3 sammen med Preben Elkjær.

Lars Høgh, 50: Har dansk rekord med 817 professionelle ligakampe for OB som målmand. Har været dansk mester tre gange og pokalvinder ligeledes tre gange. Har været i bruttotruppen for det danske landshold 58 gange. Stoppede sin aktive fodboldkarriere i 2000. I tre år herefter var han sportsdirektør i OB. Driver i dag bl.a. virksomhed som målmands-coach. Arrangerer sammen med Brian Laudrup fodbold-camp, street-foldboldturneringer m.v.

dogme, at de unge ikke skal opdrages, men at de skal opelskes, der er grundlaget for Lars Høghs og Brian Laudrups visioner for de unge.

Satser på start i 2010 De to fodboldlegender satser på, at deres »fodboldskole« er en realitet i august 2010. Klientellet skal være socialt belastede unge, og rammerne skal være et kostskolemiljø, hvor man ikke nødvendigvis har det store,

medfødte talent som fodboldspiller, men hvor man brænder for fodbolden. »Bare kærligheden til fodbold er til stede, så er vi sikre på, at vi kan rykke dem, så de kommer styrket ud igen. Og gerne med både en undervisningsplan og en uddannelsesplan som slutresultat«, fastslår Lars Høgh. Oure Idrætsefterskole har været til stor inspiration for Laudrup og Høgh. Bl.a. det, at det er den samme person, der træner de unge på fod-

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 31

12/06/09 13.44

Fodbold Fulton

boldbanerne, som også underviser dem i klasselokalet, giver en helt anden respekt om begge dele. Det vil være et af kerne elementerne i fodboldskolen , og status lige nu for deres projekt er, at de skal have fundet »stedet«, gerne en bondegård lidt ude på landet med plads til en fodboldbane. I den videre proces indgår naturligvis også at få knyttet de rigtige leder- og lærerkræfter til skolen. Et andet element i forberedelserne har været et medlemskab af LOS, hvor Laudrup og Høgh oplever, at der er masser af god og seriøs erfaring at trække på i processen frem mod deres fodboldskole. Brian Laudrup og Lars Høgh ved godt, at de i processen for at realisere deres drøm om en fodboldskole er privilegerede i kraft af deres status som fodboldlegender og de relationer, denne status fører med sig. »Vi har været heldige at kunne præsentere vores planer og idéer på topplan. Via videnskabsminister Helge Sander, der jo var manden bag professionel fodbold i Danmark, var vi i forbindelse med et streetfodbold-stævne, som vi arrangerede, så heldige at få nogle minutter med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvor vi skød fra

hoften med alle vore idéer og tanker. Og statsministeren var fyr og flamme og bar projektet videre til daværende velfærdsminister Karen Jespersen«, fortæller de to initiativtagere.

Statsministerens opbakning Nu er både Anders Fogh Rasmussen og Karen Jespersen ganske vist forhenværende, men kontakten betød, at Brian Laudrup og Lars Høgh fik gode kontakter til Velfærdsministeriet, som nu bakker deres projekt op. Bl.a. med den første offentlige bevilling for at fremme projektet. Samtidig har de to stadigvæk gode kontakter til Helge Sander, som er projektets »tovholder« på ministerplan. »Helge Sander har ikke mistet kærligheden til fodbolden, og han er en person, som vi begge har mødt i mange sammenhænge gennem vores karriere«, fortæller Brian Laudrup. Når skolen bliver en realitet, hvad bliver så jeres egen rolle? »Vi har jo fået idéen, og vi har den ambition at være nytænkende på alle planer. De drenge skal have det bedste fodboldtøj og undervises efter de bedste pædagogiske principper«, fastslår Lars Høgh. »Om det ligefrem kan føre til, at eleverne kommer til at mestre en helt ny ’Laudrup-

aflevering’, er måske vanskeligt at forstille sig, men de skal tilbydes de nyeste og bedste indlæringsmåder«, siger Lars Høgh og suppleres af Brian Laudrup: »Mange af de drenge som kommer til at gå på skolen, vil jo have indlæringsvanskeligheder, og vi skal have en skole, hvor man ikke bare kan få succes på fodboldbanen, men også i klasseværelset.« Vil I selv være med i undervisningen? »Jeg tror slet ikke, vi vil kunne holde os væk derfra«, siger Brian Laudrup. »Du kan jo ikke bare være med til at starte sådan noget her op og så håbe på, det kører. Vi vil ikke kunne lade være med at bidrage til træningen, ikke i det daglige måske, men det er vigtigt for os, at vi ikke bare bliver nogen, der møder op, når det åbner.« »Og vi skal være meget aktive, også når der skal ansættes folk, i bestyrelsesarbejdet og i træningsarbejdet. Vi skal være en del af identiteten på fodboldskolen«, fastslår Lars Høgh og Brian Laudrup i kor. »Vi skal være en del af det, og drengene skal kende os.« Hvem kan blive elever på Jeres skole? »Drenge fra hele landet. Eleverne skal være børn og unge, der visiteres fra kommunerne, og vi ved jo fra vores kontakt allerede med Velfærdsministeriet, at der rundt om i kommunerne er mange emner til sådan en skole. Drenge, som kommunerne ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med«, forklarer Brian Laudrup. »Disse drenge skal i spil som elever på vores skole.«

Er der ikke en risiko for at det bliver alt for eftertragtet at komme på Brian Laudrups og Lars Høghs skole? »Så laver vi nogle flere skoler«, kommer det prompte fra Lars Høgh. »Det er også det, både Helge Sander og Karen Jespersen har sagt: »Vi skal have 12

Gi-LOS-2-09.indd 32

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Fodbold fulton

eller 20 af den slags skoler. Nu tager vi en ad gangen og får den her op at stå.« I har begge været succesfulde og haft heldet med jer. Er det fordi, I synes, I skylder noget, I tager dette initiativ? »Jeg har altid været bevidst om, at det talent, man nu har fået, forpligter«, siger Lars Høgh. »Vi har fået noget foræret, og det vil vi gerne bruge til at give videre til nogle andre. Og vi snakker ikke bare om at udvikle fodboldtalenter, vi snakker om at flytte nogle unge mennesker, som tror, de ikke kan ret meget. Det handler om at give disse unge et selvværd.« »En ting er, at vi har været heldige i vores liv«, tilføjer Brian Laudrup. »Vi har også været meget privilegerede. Og det er baggrunden for, at vi begge to har det i os, at vi godt vil forsøge at give det videre, at hjælpe unge mennesker, som ikke har haft det samme privilegerede liv, som vi har«. ’Kick’et’ til skole-planerne kom med den fodbold-tv-serie, Brian Laudrup og Lars Høgh lavede. »Vi kom jo til at holde af de her gutter. Rune og Arland og alle de andre«, siger Lars Høgh. »Jeg snakker stadigvæk med dem og sender SMS’er til dem. Det var nogle kanon-

fede fyre, super søde. Og vi kom ind under huden på dem. De havde det bare svært. Selvfølgelig kunne vi blive tossede på dem, men vi mærkede, hvor skrøbelige, de var. Og man kunne fornemme, at de elskede fodbolden, og det var det eneste, de havde at klamre sig til«.

»Det sidste. Det er Mogens Frohn også enig med os i. Vi skal ikke lave fodboldspillere, vi skal lave mennesker. Og vores projekt skal måles på, hvordan de her drenge klarer sig i livet. Men selvfølgelig vil Brian og jeg da lige nikke til hinanden, hvis en af dem skulle ende på et ungdomslandshold«, slutter Lars Høgh.

Vil I lave gode fodboldspillere eller gode mennesker?

Planerne for den kommende fodboldskole lægges i et lille kontor i det indre København. Til at bistå med at udvikle konceptet har de Thomas Thor (i midten), som også er tovholder på de street-fodbold-turneringer, indendørs fodboldturneringer og den fodbold-camp, som Laudrup og Høgh er arrangør af.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 33

12/06/09 13.44

HUSKUNSTNER

Huskunstner, hvad er det? – Kunst som en del af dagligdagen Med midler fra Kunststyrelsen har Fonden Skovhuset fået mulighed for at ansætte en kunstner. Det har været et forløb der har været udfordrende og lærerigt, for alle involverede Af Henning Rogren og Cecilia de Jong, Skovhuset

en unge, nyuddannede kunstner Cecilia de Jong tog initiativ til det, der blev projektet »performativ identitet«. Et projekt der var skræddersyet »Skovhusets« målgruppe, husets daglige rutiner, og som holdt sig indefor en accepteret budgetramme. Da financieringen var i hus, blev projektet præsenteret for husets medarbejdere og de unge. Det stod ret hurtigt klart at de unge skulle involveres i planlægningen af projektets aktiviteter. Især da mange af aktiviteterne lå i deres fritid, blev det påkrævet, at de havde en stor indflydelse på indholdet. I praksis betød det, at Huskunstneren af mange omgange, måtte tage de unge med på råd og hele tiden, være

Gi-LOS-2-09.indd 34

lydhør overfor deres ønsker og behov. Behov, der svinger meget i et hus med meget forskellige unge, med mange forskellige forudsætninger, interesser og ressourcer.

Hvad lavede vi så? De unge i huset, som alle er piger, fik hver en scrapbog. Heri var det muligt at sætte forskellige ting ind, der mentes at have relevans i forhold til dem selv. Undervejs i forløbet blev der arbejdet med forskellige måder at udtrykke sig på, ligesom der løbende blev snakket om identitet, og hvordan man hele tiden ’skaber sig selv’. Kunstneren arbejdede løbende med egne projekter, der som oftest involverede beboerne, medarbejdere eller huset som konkret fysisk sted. På den måde fik de unge et indblik i den kunstneriske proces, samtidig med at kunstneren fik mulighed for at lave værker, der hentede inspiration fra en anden hverdag end hendes egen. Derudover var huset afsted på flere udflugter. Ovenover ses billeder fra en tur på Fyens Kunstmuseum, hvor hver pige af kunstneren blev bedt om at vælge et værk, der »var lige hende«. Det blev der en billedserie

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

HUSKUNSTNER

ud af, som blev brugt som udgangspunkt for en snak om, hvordan vores valg fortæller noget om, hvem vi er. Hvad siger et billedes farver? Viser de en bestemt stemning? Har de relation til den person, der valgte billedet? På den måde blev besøget brugt til en snak om, hvordan vi ser på os selv og hinanden. Samtidig med at vi blev bedre til at se på billeder og afkode deres budskaber.

Hvordan gik det så? Der er ingen tvivl om, at det var svært at ’sælge’ idéen til de unge. Måske især fordi de ikke var med helt fra begyndelsen. Så det er alle involveredes klare hensigt at gøre det anderledes en anden gang. De unge skal være med så hurtigt som muligt. Dermed er det også vigtigt, at sige at det kan være en god idé at give det en chance. Man ved jo ikke altid, hvad man gerne vil, før man har prøvet. Det med ’kunst’ lyder fjernt og farligt. Men måske kan det alligevel godt gøres nærværende og lærerigt? Det var i hvertfald en udfordring for alle involverede at finde fælles fodslag, og i den process lærte alle en masse om hinanden og sikkert også noget om sig selv.

Der er mange ting at overveje før man går i gang. Det er en god idé at orientere sig grundigt på kunst.dk først. Dernæst kan man overveje at tage kontakt til nogen, der har prøvet et forløb og høre om deres erfaringer. Det er vores erfaring, at det er vigtigt, at alle involverede inddrages så hurtigt som muligt. På den måde kan flest mulige hensyn tages, så alle får en god oplevelse. Overvej også om kunstneren evt. tidligt kan komme på besøg, så samarbejdet kan blive så optimalt som muligt. Måske kan der komme nogle gode idéer ud af en brainstorm i fællesskab?

Fakta om huskunstnerordningen En tilskudsordning, der administreres af Kunstrådet. Der er ansøgningfrist to gange om året. Der ansøges om op mod 75% af kunstnerens løn og udgifter forbundet med projektets afvikling. Formålet med ordningen er at fremme børn og unges møde med kunst og den kunstneriske proces. Næste periode, det er muligt at søge tilskud til, er skoleåret 2010-2011. Kunstnerne skal formidle kunsten til børn og unge mellem 6 og 19 år, så de møder den professionelle kunst på en anderledes måde, end det sker i den normale undervisning. Hovedvægten skal ligge på den kunstneriske proces frem for et eventuelt slutprodukt. Ordningen giver mulighed for tilskud til kunstnerbesøg af kortere varighed (fra en dag og op til en uge) eller huskunstnere ansat i længere forløb (fra mere end en uge og op til et år). Aktiviteter i skoleferien er ikke omfattet af ordningen. Skoler, kommuner eller kunstnere med en samarbejdsaftale kan søge. Der skal udfyldes ansøgningsskema og udarbejdes budget og projektplan.

Kontakt os gerne hvis I vil høre mere; Skovhusets tlf.: 62292300

Se mere på: www.kunst.dk/alle-tilskud/tilskud/huskunstnerordningen

Kan vi også?

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 35

> 35

12/06/09 13.44

AKKREDITERING DANMARK

Landsdækkende informationsmøder om Akkreditering Danmark - også til kommunerne, døgninstitutionerne og kommunale tilbud

Af Jan Alder, Centerleder, ja@caku.dk

i afholder i juni 2009 informationsmøder 4 steder. I Akkreditering Danmark arbejder vi kontinuerligt på at udbrede kendskabet til vores kvalitetsmodel. Både overfor de private sociale tilbud og skoletibud, og nu er tiden inde til at informere døgninistitutioner, kommunale institutioner og botilbud – og ikke mindst kommunerne. Vi lægger i vores indbydelse vægt på, at Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel er gennemprøvet, i drift og anvendelig ude på den enkelte institution og tilbud. Vi håber på mange deltagere til møderne, og vi vil gerne aktivt bede

alle medlemmer af LOS, der også er mere end velkomne, til at informere jeres kommunale samarbejdspartnere om info-møderne, så de også kan deltage. Invitationen kan ses på www.akkreditering.dk.

Møderne finder sted • 10. juni 2009 i Storkøbenhavn fra 10-12, med efterfølgende frokost • 11. juni 2009 på Midtsjælland fra 10-12, med efterfølgende frokost • 15. juni 2009 i Nordjylland fra 1012, med efterfølgende frokost • 16. juni 2009 i Trekantsområdet fra 10-12, med efterfølgende frokost

Vil I også akkrediteres? Af Jan Alder, Centerleder, ja@caku.dk

il september 2009 igangsætter vi 5. bølge af sociale tilbud og skoletilbud, der vil akkrediteres. På en bølge er der typisk 20-30 opholdssteder, botilbud og skoletilbud, der alle har det til fælles, at de vil i gang med at blive akkrediteret. Som opstart på 5. bølge holder vi en ’samling’ over 1½ dag, hvor vi fortæller om indholdet i akkrediteringsarbejdet, hvordan man kan arbejde med tingene, hvad det indebærer og mange andre spørgsmål og idéer, der kan gøre det nemmere. Samtidig giver dette mulighed for at danne små netværk, hvor flere steder kan gå sammen om nogle af processerne og udveksle

erfaringer undervejs – det har mange allerede haft glæde af.

Akkreditering=ressourcer =ekstern og intern værdi Forinden I som tilbud går med i akkrediterings-forløbet, så skal I sikre jer, at I kan og vil. Fordi det er omfattende, fordi det styrker jeres dokumentation, fordi det giver bedre ydelser, fordi det øger jeres muligheder for brugerinddragelse, og fordi det koster penge og medarbejderengagement.

Hertil skal I måske bruge lidt mere information – meget kan I få på de landsdækkende informationsmøder, vi holder 4 forskellige steder. I kan også besøge www.akkreditering.dk eller ringe på 70 23 77 88 eller maile på info@akkreditering.dk. Vi svarer rigtig gerne på spørgsmål. Hvis I er sikre, kan I allerede nu hente tilmeldingsskema til 5. bølge af akkreditering på vores hjemmeside, det har 8 steder allerede gjort – vi glæder os til at hilse jer velkommen. PS. 124 forskellige opholdssteder, botilbud og skoletilbud over hele landet enten er blevet eller er i gang med at blive akkrediteret

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Gi-LOS-2-09.indd 36

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

AKKREDITERING DANMARK

Vinder af Tipskupon om Akkreditering På LOS’ landsmøde blev en ganske særlig konkurrence afviklet, hvor deltagerne kunne demonstrere deres store kendskab til akkrediteringsordningen. Vinderen blev: Christina Bediako fra Hedehuset i Mariager, med hele 11 ud af 12 rigtige tipninger. Vi ønsker Christina stort TILLYKKE, og fremsender præmien. Herunder kan du se de rigtige svar:

1) Hvor ’bor’ Akkreditering Danmark? 1:Skindergade i KBH, X: Vesterbrogade i KBH, 2: Emdrupvej i KBH 2) Hvor ofte skal et ansøgersted udføre Intern Audit? I: Hvert ½ år, X: hvert år, 2: Hvert 2. år 3) Hvor længe har et sted sit akkrediteringscertifikat? 1: 1 år, X: 3 år, 2: 4 år 4) Hvor mange kriterier er der i standarden for opholdssteder? 1: 11, X: 12, 2: 13 5) Hvor mange kriterier er der i standarden for skoletilbud? 1: 11, X: 13, 2: 16 6) Hvor mange kriterier er der i standarden for botilbud? 1: 11, X: 12, 2: 13

7) Hvornår blev den første version af Akkrediteringsordningen hos LOS udviklet? 1: 2004-2005, X: 2005-2007, 2: 2005-2008 8) Hvad hedder de tre kvalitetshovedområder i Akkrediteringsmodellen? 1: Medarbejder, Bruger og Leder, X: Produkt, Evaluering og Tilsyn, 2: Faglig, Brugeroplevet og Organisatorisk 9) Hvem træffer beslutning om hvorvidt et ansøgersted lever op til akkrediteringsstandarden? 1: Akkrediteringsrådet, X: Akkrediteringsnævnet, 2: Akkrediteringstilsynet 10) Hvad kaldes de ’hold’ som påbegynder Akkrediteringsarbejdet? 1: Opstartere, X: Bølger, 2: Akkrediteringshold 11) Hvor mange steder (BOT, SKOT og OPHS) er pr. 1.4.2009 akkrediterede? 1: 30, X: 50, 2:70 12) Hvem er Centerleder for CAKU?

1: Trine Kokholm, X: Geert Jørgensen, 2: Jan Alder

En Akkrediterings-cocktail fik sit navn

kkreditering er et begreb, som vækker mange forskellige følelser. At arbejde med akkreditering og kvalitetsudvikling er både en faglig og saglig ting, men lige så vigtigt er det at huske hjertet og engagementet overfor hinanden. Det med lige at stoppe op og klappe hinanden på skulderen kan jo sagtens ske over en cocktail – og der havde Akkreditering Danmark til LOS’ Landsmøde i april 2009 udskrevet en konkurrence om navnet på vores nye akkrediterings-cocktail. Konkurrencen bekræftede, at LOS-folket både har hjerte, engagement og fantasi. Mere end 135 forslag blev indleveret og satte den subjektive dommerkomité på en hård prøve, inden vinderen blev fundet. Den dygtige administrative medarbejder fra Under Kastanien i Haderslev, Lenette Hansen, begavede os med navnet: »GODKENDT MED BRUS« – en stor tak fra os for det velklingende navn. I kan se de mange forslag til navne på www.akkreditering.dk ja

Ingredienser 2 cl Rom 3 cl Ananasjuice 1 cl Limesaft 2 cl Perlende champagne Is Passende anvendelse: før I går igang med akkreditering, undervejs når det måske bliver lidt surt og ihvertfald, når I afleverer jeres ansøgning, men ellers og i øvrigt når som helst behovet er der for en »GODKENDT MED BRUS«.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 37

12/06/09 13.44

KLUMME

jens bundgaard nielsens perspektiv

Lidt om kvalitet og forskellighed

vis du inviterer 100 forskellige mennesker i biografen for at se en af de nye film, og bagefter spørger dem, om de synes, den var god, vil du formentlig opleve, at nogle af dem siger ja. Andre er i tvivl. Og nogle vil sikkert synes, at den var spild af tid. Det samme vil du opleve, hvis du stikker dem den nye cd med Bob Dylan. Eller hvad du nu lige er faldet over i pladebutikken. Og beder dem høre cd`en og efterfølgende fortælle dig, hvad de synes om den. Samtidigt kan det være sådan, at den film, I har set, højst sandsynligt ville være blevet vurderet helt anderledes af de samme 100 mennesker, hvis der havde været nogle andre skuespillere på rollelisten. Eller hvis en anden instruktør havde udlagt filmens dramatiske linie. Og havde det været Tina Dickow eller Van Morrison, der havde fortolket Bob Dylans nyeste sange, ville vurderingen af sangene sandsynligvis også være faldet ganske anderledes ud. Kvalitet er altså langt fra altid nogen entydig størrelse. Men snarere en variabel, fordi enhver given ydelse realiseres forskelligt eller nuanceret i praksis. Ligesom vurderingen af en given ydelses kvalitet i en eller anden grad vil afhænge af, hvem det er, der vurderer resultatet. Det gælder også i arbejdet med børn og unge. Man kan sagtens identificere metoder, som umid-

Gi-LOS-2-09.indd 38

delbart vurderet virker helt igennem fremragende. Når metoderne skal praktiseres, vil de alligevel ofte komme til at virke vidt forskelligt. Fordi de praktiseres af fagpersoner, som er vidt forskellige. Fordi de praktiseres i konkrete sammenhænge, som er vidt forskellige. Og fordi de praktiseres i forhold til børn og unge, som ligeledes er vidt forskellige. Så ligegyldigt hvor meget du standardiserer metoden, vil du stadigvæk opleve, at den meget ofte virker forskelligt i praksis. Fordi du ganske enkelt ikke kan standardisere samtlige forvaltningschefer, socialpædagoger eller psykologer. Ligesom du ikke kan standardisere samtlige af de børn og unge, som metoden skal praktiseres over for. Det er fint nok at standardisere metoder. Bare man er klar over, at standardiseringen ikke i sig selv vil kunne eliminere den forskellighed, som er et fundamentalt vilkår for socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge.

At det ikke er helt enkelt vidner for eksempel de nyligt omtalte eliteklasser i folkeskoler rundt omkring i landet om. Idéen er, at de mest intellektuelt begavede elever eller de elever, der har de mest ambitiøse forældre, skal gå i klasser for sig. Her udskilles (en del af ) forskelligheden altså fra fællesskabet. Ud fra den tanke, at forskelligheden kun kan komme til sin ret, hvis forskelligheden elimineres. Hvilket vil være tilfældet i klasser, hvor alle er der, fordi de vurderes som intellektuelt begavede. Og dermed sammenlignelige. Eller ens – i forhold til substansen. Hvis vi fortsætter ad den vej, vil der kunne oprettes rigtigt mange eliteklasser i de kommende år. For de kreativt intelligente. For de musisk intelligente. For de følelsesmæssigt intelligente. For de socialt intelligente. Og så videre, og så videre. Indfaldsvinklerne til kvalitet er altså mange. Men forskelligheden er utvivlsomt den mest centrale.

Derfor er det i realiteten også snarere forskelligheden, der er den mest centrale faktor i forhold til udviklingen og kvalificeringen af den offentlige sektor i de kommende mange år. Og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man kan bruge forskelligheden så befordrende og inspirerende som overhovedet muligt.

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 20 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORaNdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. aKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtaKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

tove buch Nielsen Udviklingskonsulent tbn@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 39

12/06/09 13.44

SUPERVISION Ergoment er ekspert i at løse elevers skolevanskeligheder indenfor de givne rammer og muligheder.

Speciale i tilknytningstorstyrrelser

Hjælpen gives med afsæt i: • Klassens kultur • Elevens motorik • Elevens strategier til opgaveløsning • Læringsmiljøet

og personaletræning

Send mail til pk@ergoment.dk eller ring og hør nærmere på telefon 29 88 07 59 www.ergoment.dk

www.jl-supervision.dk

Ergoment Aps Jacob Møllers Gade 4 9560 Hadsund 100x150 Ellen 2010

05/05/09

telf. 26259478 11:24

Side 1

Træning i Den Anerkendende Dialog Få gode redskaber når du som en betydningsfuld person skal hjælpe børn, unge og familier på vej. Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. Undervisere: Ellen Naldal, socialrådgiver, psykoterapeut MPF, familieterapeut og certificeret Imagoterapeut afholder kurset. Jette Simon, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og senior klinisk instruktør, Institut for Imago Relationships International underviser på dele af kurset.

Hold 5 2009/10 1. modul: 21-22 september 2. modul: 23-24 november 3. modul: 18-19 januar/10

Hold 6 2010 1. modul: 1-2 marts 2. modul: 3-4 maj 3. modul: 21-22 juni

Kursuspris pr. deltager kr. 10.300,- incl. moms Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35 • en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Ellen Naldal (MPF)

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Gi-LOS-2-09.indd 40

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 41

12/06/09 13.44

Mal-Ergo.LOS

06/05/09

12:29

Side 1

HVAD SKER DER? - HVAD GØR JEG? Hvad sker der i hjernen, når de børn og unge, som I arbejder med, reagere uforudsigeligt og hvilke værktøjer kan I gøre brug af. Ergoment og Naldalhus viser vejen. Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige tilknytning og livserfaringer har stor betydning for nervesystemets organisering. Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb, er ofte meget sensitive, fordi nervesystemet er påvirket af disse tidligere stressbelastninger. Resultatet af denne øgede sensitivitet ses ofte i deres adfærd og deres kropssprog. Det er via det relationelle og sansemotorikken vi kan støtte barnet til at reorganisere nervesystemet, og således skabe en positiv udviklingsspiral for barnet. På kurset vil der være en introduktion til Neuroaffektiv udviklingspsykologi med udgangspunkt i tilknytningsteorier og sansemotorisk udvikling. Der vil der være en grundig introduktion til den måde, som stress og traumer lagres i kroppen på og hvordan dette så kommer til udtryk i adfærden. Kursusindhold: • Hjernens udvikling • Tilknytningsteori • Kropssprog • Kommunikation • Sanseintegration • Adfærd Tidspunkt: Den 21-22.10.2009 og opfølgning den 26.11.2009. Kl 9.30 – 16.30. Hvor: Naldalhus og Ergoment Jacob Møllersgade 4 st. 9560 Hadsund Pris: 3000 kr for alle 3 dage inc forplejning og kursusmaterialer. Tilmelding og betaling: Tilmeld via. www.ergoment.dk Deltagerantal: Max 20 personer. Endelig tilmelding sker ved indbetaling af det fulde beløb. For yderligere information kontakt: Ellen Naldal, 98 57 35 35, en@naldalhus.dk Pernille Kvist, 29 88 07 59, pk@ergoment.dk Ergoment: Konsulentfirma der drives af Pernilles Kvist og er målrettet børn med særlige behov. Der arbejdes ud fra den ergoterapeutiske fag base med sansningens betydning for adfærd og omgivelserne ERGOMENT betydning for trivsel. Se mere på www.ergoment.dk Naldalhus: Konsulentfirma der drives af Ellen Naldal og som er målrettet børn, unge og familier. Der arbejdes med udgangspunkt i de nyeste tilknytningteorier koblet til spejling, anerkendelse og empati. Naldalhus har siden 1994 arbejdet med omsorgssvigtede børn, opholdssteder, plegefamilier samt supervision og kurser. Se mere på www.naldalhus.dk

Gi-LOS-2-09.indd 42

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Organisatorisk rådgivning og sparring Jeg tilbyder støtte til områder som: • Akkreditering • Dokumentation / aftalegrundlag (kontraktindhold, journalisering og udviklingsplaner) • Evaluering ( valg af modeller og udførelse ) • Indførelse af Den Lærende Organisation (DLO) Idègrundlaget er, med udgangspunkt i jeres dagligdag, at afklare og udvikle jeres dokumentation og evalueringer. Jeg har selv erfaring fra et opholdssted med DLO, og vi blev akkrediteret i aug. 2008. Jeg har mange års ledelseserfaring og har gennemført Akademilederuddannelsen. Jeg er auditor i Akkreditering Danmark og EQUASS, European Quality in Social Services. Kontakt: Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 62292302 - 20764086

Konsulentfirmaet

Gi' LOS Tegn abonnement

Liv via dialog tilbyder på systemisk narrativ basis: Undervisning • Supervision • Faglig vejledning • Coaching • Terapi • Familierådgivning • Organisations- og Ledelsesudvikling

Lisbeth Villumsen

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, supervisor, konsulent Tlf.21 90 58 68. Se mange flere oplysninger på www.livviadialog.dk

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 43

12/06/09 13.44

for dig selv og andre

Skab BALANCE for dig selv og andre Massage Skolen • Mandala Skolen Akupunktur Skolen • Coaching Skolen Klangmassage Skolen • Berøringsterapi Skolen Anatomi Skolen • Nordlys WEB-butik Nordlys Massage • Nordlys Coaching • Berøringsterapi • Akupunktur • Akupressur • Triggerpunkter • Enneagram • Retræte • Klangmassage • Stenmassage • Joyamassage • Pædagogisk massage • Barn-til-barn Massage • Børn & Forældre massage • Gravidmassage • Mandala • Anatomi • RAB-uddannelser ...og meget mere

• se alle dine muligheder på •

nordlys.dk

® Almindsøvænget 4 • 8600 Silkeborg tlf. 8681 1081

•

www.nordlys.dk

NLP Psykoterapeut uddannelse Vil du udvikle dig selv personligt/fagligt? Mangler du terapeutiske værktøjer?

Be-you NLP studie

Nørregade 47 - 7200 Grindsted www.be-you.dk - be@be-you.dk

Gi-LOS-2-09.indd 44

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Supervision af opholdssteder og andre institutioner Supervision tilbydes til institutioner på Sjælland, der arbejder med børn, unge og familier Supervisionen er tilrettelagt med udgangspunkt i at styrke den enkelte institutions fokus og særlige identitet og at facilitere samarbejde, inspiration, udvikling og faglig kompetance. Der kan f.eks. arbejdes med, hvordan man kan forstå, rumme og sætte relevante grænser for vanskelige klienter, styrke den enkelte ansattes oplevelse af mening og overskud i arbejdet, undgå splittelse i personalegruppen m.m. Hvis det ønskes kan undervisning indgå som en del af supervisionen eller som særlige temadage. Andre institutioner er f.eks. blevet undervist i “Institutionens primære opgave”, “Projektiv identifikation”, “Tilknytningsteori”, “Traumer”, “Neoroaffektive teorier” samt “Udvikling af personlighedsstrukturer”. Undervisningen er altid tæt knyttet til praktiske eksempler og konkret anvendelighed i institutionens daglige arbejde. Supervisor er uddannet psykoterapeut (1992) med mangeårig erfaring i individuel behandling (egen klinik), uddannelse og videreuddannelse af psykoterapeuter (Gershøj Instituttet), undervisning samt supervision af døgntilbud for børn unge og familier. Du er velkommen til at kontakte lederen af “Skovvænget”, Anette Juul (tlf. 5537 1839) og lederen af “Butterfly”, Lillian Kofod (tlf. 2095 4371), hvis du gerne vil høre om deres erfaringer med supervision hos mig.

Jesper Randløv • tlf. 2815 0781 • mail: randloev@mac.com

Ekspert konsulent bistand tilbydes Richard Evan (Rick) Steele Samfundsmediciner, Master of Public Health, Postdoctoral Certificate Kontakt: 2216 1923 steele@dadlnet.dk 13 års klinisk erfaring, hovedsagligt intern medicin men ekstensivt ortopæd- og almenkirurgi. 5 år som fuldtids lægekonsulent (kommunallæge), 5 år som leder af egen klinik med behandling af misbrugs-, PTSD og smertepatienter, 5 år som uddannelsesleder, udvikler og evaluator. Tilbyder alt indenfor medicinvurdering, regulering og ordination, person-evaluering med henblik på videre undersøgelse/terapi, samtaler omkring behandling, personlig udvikling og fremtidsplaner. Reference: Bjørn Rasmussen, Opholdsstedet Albatros, Hou

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 45

12/06/09 13.44

Tilbud om lederuddannelse Erhvervsakademi SydVest og Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling har 3 tilbud om lederuddannelser i de kommende måneder:

Grundlæggende Lederuddannelse: Tilbuddet til den nye eller den kom-mende leder, der ønsker et helt grundlæggende og nemt tilgængeligt kursus i ledelse. Kurset varer 16 dage fordelt over ½ år. Datoer for forløbet er: 24.-27.08, 29.-30.09, 28.-29.10, 16.-17.11, 07.-09.12.09 og 05.-07.01.10. Pris: 6.900 kr. (Internatomkostninger er ikke med i prisen.) Ansøgningsfrist: 10.08.09. Yderligere information og bestilling af brochuren kan ske hos: Uddannelsessekretær Kirsten Damgaard, 7613 3212 og kdj@ehs.dk.

AkademiLederUddannelsen: Et tilbud til lederen, der ønsker en hel kompetencegivende lederuddannelse på akademiniveau.

Uddannelsen tager 2 år, og der kan søges SVU på de to første semestre. Datoerne for 1. semester er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04. og 11.-12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10. Pris for hele forløbet er 48.700,- kr. (Her til kommer udgifter til bøger/ materialer samt udgifter til overnatning/forplejning mm.) Ansøgningsfrist: 04.12.09.

’Ledelse i Praksis & Human Ressources’: Vort tilbud til ledere, der ønsker at styrke deres egne lederkompetencer, samtidig med at de styrker deres forståelse for de menneskelige ressourcer i organisationen. Uddannelsen varer ½ år, og der kan søges SVU. Datoerne for forløbet er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04. og 11.-12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10. Ansøgningsfrist: 04.12.09. Yderligere information og bestilling af brochurer og tilmeldingsblanketter kan ske hos: Uddannelsessekretær Charlotte Tosti, 7613 3263 og ct@easv.dk. Alle 3 uddannelser afvikles på ”Fangel Kro & Hotel”, Odense S.

Gi-LOS-2-09.indd 46

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, STIGENDE PROBLEMderI DET SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og A/S er to danske der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Vi tillader os at skrive til dig, da viVihar et tilbud, Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyderkan afsøgning medinteresse. Narkotikahunde. som måske have din ker i hele landet. Her har man kunne konstatere, Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. at problemerne med narkotika er faldet JYDSK & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af markant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE ogVAGTDANMIRigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. & HUNDETJENESTE oggået DANMINAR A/S ermed godkendt af ophørt.Arbejdet eller helt (Måskeudføres har duefter setDansk diverse NAR JYDSK A/S erVAGTto danske firmaer, der er samlovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. indslag om vores arbejde, der på det seneste har men ilovgivning. kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi støtter allerede nu flere institutioner i hele landet. Her har været vistog pådiskoteker TV og i dagspressen). Se man indslag på Vi tilbyder afsøgning Tilretkunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede numed flere Narkotikahunde. institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man jvh.dk ophørt. (Måske du set diverse indslag telæggelse og omfang af søget afstemmes efter kunne konstatere, at problemerne med narkotika erhar faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Sehave indslag på jvh.dk i eller behov for denne ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste Hvis I måtte interesse kundens behov. har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE Hvis I og måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTJYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE DANMIog DANMINAR ervelkomne I megettilvelkomne til at & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er IA/S, meget at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTNAR &A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til athenvendelse rette henvendelse for nærmere oplysninger. rette for nærmere oplysninger. med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Dansk lovgivning. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

NARKOTIKA! DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET?

NARKOHUND

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Indlæringslysten hos mange af beboerne er I forlængelse af LOS’ landsmøde d. 20. og 21. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. måske ikke blandt den største, så det kan umuligt april, vil jeg benytte muligheden for at takke for Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. være positivt for nogen, hvis der tillige er narko den overvældende modtagelse og interesse for JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af involveret. vores narkohunde, som vi oplevede. Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk

Derfor: Giv os en opringning eller mail, og lad os At tilbyde narkohunde til LOS’ medlemmer lovgivning. er stille og roligt få en snak omkring brug af narkoingen sag, men at fange deres opmærksomhed og Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man hund. med narkotika er faldet markant eller helt forklare om narkohundenes eminente til at at problemerne kunne evne konstatere, opsnuse tilstedeværende narko, ophørt. men også narko (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste harvære væreten vistanden på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk der har været til stede, viste sig at Med venlig hilsen – i alle tilfælde i begyndelsen. Lidt efter lidthave blevinteresse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTHvis I måtte Ole Schriver HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette vi mødt af nysgerrige medlemmer& og fik derved for nærmere oplysninger. brudt mystikken omkring det her henvendelse nye tiltag, som Jydsk Vagt- & Hundetjeneste på ingen måde skal ses som erstatning forHilsen det Med Venlig pædagogiske arbejde, der udføres, men som et supplement. Ud over narkohundenes fantastiske næse og evner, (som ca. halvdelen af mødedeltagerne så ved selvsyn, da vores narkohund Basso gav en kort demonstration på scenen mandag eftermiddag), sender det også et meget kraftigt jyDSK VAGT- & signal til beboerne, forældre, medarbejdere, politi DANMINAR hUNDETjENESTE Tlf.: 43 53 08 70 og de sociale myndigheder om, at her tolereres Tlf.: 86 10 46 44 www.DANMINAR.dk www.jvh.dk der IKKE narko.

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 47

12/06/09 13.44

- t i d e n s

l ø s n i n g

Tidens løsning

AKKREDITERING = PLANNER4YOU - t i d e n s l ø s= n i nDOKUMENTATION g

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ritt Denning -B ai M er d le at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend . har styr på munikation dbyrdes kom et d vagter og in ed hjælper os m Planner4You l at øge og er med ti k li b er ov ge dagli rdighed.” vores trovæ

w w w. p l a n n e r 4 y o u . dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www.planner4you . d k

Gi-LOS-2-09.indd 48

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Svend døssing

Statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer MDE BjerringBro

edc.dk

Stenhusevej 24, 8850 Bjerringbro

Myndighedsgodkendt bosted sælges Her er muligheden for et bosted, en pladskrævende familie eller hobby. To ejendomme - den ene fra 1777, der fremstår idyllisk og hyggelig med bindingsværk, stråtækt mv. Denne indeholder: Indgang til huset igennen hyggeligt landkøkken - stor opholdsstue med adgang til depotrum. Stort soveværelse med direkte adgang til flot nyt flisebadeværelse med hjørnespa, stort bruserum og gulvvarme. Den anden bolig danner i dag ramme for en boenhed - med eget spisekøkken med alt i inventar. Flisebadeværelse med brus samt ekstra gæstetoilet. Bryggers med vaskefaciliteter. Stor indgang med god plads som egner sig godt til kontor, tv-stue hvor trappen til 1. sal også findes. 1.sal. indeholder: 6 gode værelser - disse kunne også anvendes til bed and breakfast. I denne ejendom er der også registreret et erhvervs areal på 170 m²- hvor der findes stor gildesal/opholdsrum - to gode rum, der evt. kan anvendes til kontor samt mindre depotrum, træningssal som i dag danner ramme for karatetræning. Ejendommen er beliggende i fredelige omgivelser, hvor der ligger marker op til ejendommen. Kontakt EDC Svend Døssing for flere oplysninger om ejendommen.

Hjultorvet 1, 8800 Viborg

86 62 52 55

Selvstændige og statsautoriserede ejendomsmæglere · Valuarer · MDE · Autoriseret låneformidler for BRFkredit

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 49

12/06/09 13.44

Den ideelle ramme for en tryg tilværelse Ejendommen er beliggende centralt i hyggeligt landsbymiljø, tæt på havn og strand. De 330 kvm består af tre sammenhængende huse, hvor ét p.t. anvendes som privatbolig, den midterste udgør et stort opholdsrum med repos og loft til kip, mens den tredje bl.a. indeholder fire værelser – alle med toilet og bad. Desuden mulighed for indretning af endnu et værelse med toilet og bad. Hele ejendommen er i perfekt stand og klar til brug. Beliggenhed og indretning er ideel som bosted, hvor det er væsentligt at beboerne er i kontakt med

Den Gl. skole i Nr. Kirkeby...

NØRRE-ALSLEV - NR. KIRKEBYVEJ Opholdssted, værested...eller til to familier.

landsbyens øvrige borgere og dermed så tæt på et normalt liv som muligt. Ejendommen sælges p.g.a. sygdom. Adresse: Gl. Lundeborgvej 2, Lundeborg, 5874 Hesselager (Sydfyn) Grund: Ca. 1100 kvm delvis stenbelagt køn have Overtagelse efter nærmere aftale. For yderligere oplysninger og besigtigelse hos sælger på tlf. 62 25 41 50 eller hos ejendomsmægler Lilienhoff på tlf. 70 22 12 35, www.Lilienhoff.dk

NATURSKØN EJENDOM UDLEJES TIL OPHOLDSSTED Ejendom på 14 ha, kuperet terræn, hvoraf 7 ha er skov og 7 ha er græs/eng med sø udlejes. Der er 3 km til nærmeste middelstore by. 350 m2 beboelse:

Kontantpris: Udbetaling: Brutto: Netto:

3.495.000 175.000 22.145 17.065

Bolig / grund i m²: 333 / 3991 Opført: 1897/72 Stuer / vær.: 4/7 Sagsnr: 983682 1- familieshus

I Nr. Kirkeby på Nordfalster ligger denne skønne ejendom få min fra station, indkøbsmuligheder, svømmehal m.m. Indeholder: 7 store værelser, 3 stuer samt stor tilbygning der bruges til kontor & behandlerrum & atalier. En ejendom med sjæl!

Estate mæglerne Brian Jacobsen Tlf. 70 10 46 46 Havnepladsen 6, 4800 Nykøbing F

Gi-LOS-2-09.indd 50

www.estate-maeglerne.dk

Stueetage:

stue køkken/alrum værelse bryggers/indgang badeværelse 2 værelser hver

1.sal:

trappe fra stue til mellemgang værelse 40 m2 værelse 28 m2 2 vær. lejlighed 68 m2 med køkken og bad, egen indgang.

Fløj 1:

250 m2 med mulighed for beboelse.

Fløj 2:

260 m2 med stald til 15 heste/ponyer, rum til fodersoffer, rum til diverse udstyr samt garage. uudnyttet loftsrum på ca. 185 m2.

80 m2 25 m2 25 m2 med wc 4 m2 14 m2 14 m2 14 m2

Henvendelse: Ole Kristensen 60 96 19 57 mail: roligheden@tdcadsl.dk

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

350 m2 ejendom i Hornbæk

Centralt beliggende ejendom udlejes på langtidskontrakt. Ejendommen er indrettet til opholdssted med mulighed for 6-8 anbringelsespladser. Ring el mail 22 73 45 25 / boligservice@gmail.com for oplysninger

AALBORG - BRØNDERSLEV - SILKEBORG - SØNDERBORG - ROSKILDE

Tlf. 96 33 33 33 - Fax 96 33 33 34 - info@daarbak.dk - daarbak.dk

Hjemmesider og præsentations-materiale

dle LOSms rab

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 51

12/06/09 13.44

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi-LOS-2-09.indd 52

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Din formand har tænkt på din fremtid. Og det kan du være glad for. Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør din formand heller ikke. Men han har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op til gennemsnitsrente med PFA. Har du valgt det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensionsafkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente på 3,5 % blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig. Til livet.

Brug livet!

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 53

12/06/09 13.44

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2009 Annoncestørrelse 1/1 side 1⁄2 side 1⁄4 side

Mål H:230mm, B:150mm H:110mm, B:150mm H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 1.995,Kr. 1.195,Kr. 650,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines Nummer 1 2 3 4

Deadline 10.02. 10.05. 10.08. 10.11.

Udgivelse 1.3. 1.6. 1.9. 1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først. gi-los-150x111mm-sh.pdf

05/12/04

17:57:23

CMY

Gi-LOS-2-09.indd 54

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 55

12/06/09 13.44

Græsted Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

PDG-REVISION

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CMY

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi-LOS-2-09.indd 56

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Advokatfirmaet Karin Høier Advokatfirmaet Karin Høier - hvem er vi ? Et advokatkontor med vilje - en kombination af tradition og fornyelse Synergi

Nytænkning

I Advokatfirmaet Karin Høier har vi samlet mange kompetencer og har fokus på at udnytte den viden, vi hver især besidder – på den måde når vi frem til den optimale løsning for dig som kunde.

Vi er et utraditionelt og nytænkende advokatkontor, der ikke lader os begrænse af faste rammer og normer. Vi tager udgangspunkt i dig og den situation, du står i.

Speciale

Effektivitet

Opholdssteder, botilbud, projekter, skole-behandlingstilbud er vores speciale.

Advokatfirmaet Karin Høier arbejder med effektiv sagsbehandling – din sag er hele tiden opdateret. Vi anvender moderne metoder, og elektroniske medier sikrer kort responstid. Fokus er hele tiden rettet mod omkostningsbevidsthed – til din fordel.

Kompetencer Vore kompetencer er bl.a. indenfor etablering og drift af opholdssteder, botilbud m.v., stiftelse af fonde og selskaber, ansættelse og afskedigelse, bestyrelsesarbejde, tilsynssamarbejde, generationsskifte og meget mere. Udover specialet har vi bl.a. kompetencer inden for ejendomshandel (Certificeret BoligAdvokat) og erhvervsrådgivning af små og mellemstore virksomheder. Se mere på www.advokathoier.dk

Gratis formøder Du er altid velkommen til et gratis formøde, hvor vi sammen afdækker sagens omfang og indhold og som kan danne grundlag for det skriftlige tilbud, som vi giver, inden sagen startes. Kig forbi vores kontor eller ring til os.

www.advokathoier.dk Bymidten 35 D - 3500 Værløse - mail@advokathoier.dk Tlf.: 44 21 00 35 - Fax: 44 21 00 36 - www.advokathoier.dk

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 57

12/06/09 13.44

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Hos os får I en personlig og kompetent betjening. Afstanden føles ofte kortere end til den lokale revisor. Vi anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring og løn. Det sparer tid for os og penge for jer. Har I svært ved at nå bogføringen, hjælper vi gerne, både i kortere og længere perioder.

NET-Revision rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

4750 3080 www.net-revision.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi-LOS-2-09.indd 58

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44

Advokatfirmaet Lene Diemer flytter Advokat Lene Diemer flytter pr. 2. marts 2009 til nye lokaler, adresse og kontorfællesskab. Samtidig indgår jeg i samarbejde med advokat Michael Jørgensen, der har etableret sig med egen advokatpraksis i samme kontorfællesskab. Advokat Michael Jørgensen har mange års erfaring fra ansættelse i Justitsministeriet og har bl.a. beskæftiget sig med fondslovgivning og forvaltningsret. Michael Jørgensen har desuden kompetencer indenfor person- og familieret, fast ejendom, erhvervs- og selskabsret, hvilket betyder, at vi fremover også kan tilbyde at rådgive i personsager. Jeg ser frem til at møde Jer i de nye lokaler, hvor kontorfællesskabet i øvrigt også byder på andre kompetencer, som kan tilbydes nuværende og kommende klienter.

Advokatfirmaet Lene Diemer og Advokatfirmaet Michael Jørgensen CPHLEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 03 13 E-mail: ldi@cphlex.dk og mj@cphlex.dk

Advokat for LOS

Advokater for LOS

Gi’ LOS • 2-2009

Gi-LOS-2-09.indd 59

12/06/09 13.44

LOS EMDRUPVEJ 115A, 4.sal 2400 København NV

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi-LOS-2-09.indd 60

Gi’ LOS • 2-2009

12/06/09 13.44