Nr. 3 • 15. årgang • september 2008
Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud
Det handler om at skabe en god dag side 10
Det passer, hvad de siger side 15
Værestederne udvikler også en akkrediteringsordning side 25
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 1
1
01/09/08 10:51:22
Kim Simonsen, bestyrelsesformand
...det er mit håb, at rigtig mange medlemmer vil støtte op om akkrediteringsarbejdet og fondens øvrige arbejde ved at bruge CAKU...
D
e private tilbud på det sociale område i Danmark nyder i dag generelt stor anerkendelse for deres indsats – og er langt mindre presset end de eksempelvis er i Norge og Sverige. Især i Norge har man en regering og stærke kræfter i centraladministrationen, der ønsker at slippe af med de private tilbud, eller i hvert fald at de skal bruges så lidt som overhovedet muligt – først når ingen andre kan eller vil påtage sig opgaven. Når vi nu kan glæde os over, at de private tilbud står så stærkt i Danmark, som de gør, skal vi huske på, at det ikke er så mange år siden, at mange også i Danmark så skævt til de private tilbud. Her har LOS’ indsats for at styrke indsatsen og kvaliteten haft en stor indflydelse, og LOS vil fortsætte dette arbejde baseret på foreningens værdier: Mangfoldighed, faglighed, åbenhed, troværdig hed og udvikling. LOS vil fortsætte sit arbejde med kvalitetsudvikling, og det er mit håb, at rigtig mange medlemmer vil støtte op om akkrediteringsarbejdet og fondens øvrige arbejde ved at bruge CAKU, LOS’ egen konsulentvirksomhed, når man har brug for bistand til udviklingsopgaver og lignende.
Leder
»
vil arbejde med at udvikle organisationsstrukturen, netværkene og bestyrelsens og udvalgenes rolle heri, bestyrelsens aktive opbakning til Akkreditering Danmark og den nyetablerede fonds arbejde og endelig den socialpolitiske debat. Sideløbende hermed skal sekretariatet naturligvis fortsætte sit fokus på medlemmernes driftsvilkår gen nem arbejdet omkring godkendelse og tilsyn såvel på politisk som på embedsmandsplan. LOS vil også gen nemføre en undersøgelse af tilsynstaksterne i samtlige kommuner. Herigennem vil vi belyse såvel variationen i taksternes størrelse og de forskellige kommuners grundlag for deres fastsættelse af taksten. En anden ting jeg kan nævne er, at LOS vil gennemføre en interessent undersøgelse blandt medlemmerne, hvor en tilfældigt udvalgt gruppe medlemmer vil blive ringet op og inter viewet om en lang række forhold omkring medlemskab i LOS. Vi vil så bruge resultatet af undersøgelsen til at vide reudvikle LOS’ – og fondens – tilbud til medlemmerne. Vi er nu oppe i omdrejninger igen efter sommerferien, og jeg ønsker alle god arbejdslyst.
Bestyrelsen i LOS har frem til næste landsmøde ved taget fire hovedfokuspunkter for sit arbejde. Bestyrelsen
2
Gi-LOS-3-08.indd 2
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:23
Læs i dette nummer 4
Kort nyt fra LOS
6
Differentieret fremskrivning af budget 2009
7
Juranyt
8
Straffuldbyrdelseslovens § 78 og samspillet med den kommunale godkendelse
8
Branchestatistik for opholdssteder
10
Det handler om at skabe en god dag
14
Kirstinelund til OL i Vejle
4
15 Det passer, hvad de siger 18
Fra hysterisk kælling til ridelærer
21
Jeg lærte at lægge en plan og styre mit temperament
23
VISO viser vej
25
Værestederne udvikler også en akkrediteringsordning
26
Hvis det ikke havde været for akkreditering, så havde vi ikke været der, hvor vi er i dag
27
Sådan fungerer bedømmelsesdelen
28
Rideterapi på Siersbæklund
29
Rideterapi og vores forhold til heste
32
Debat: Når mors lille dreng
burde være samfundets...
34
Debat: Er strengere straffe løsningen på alt?
10
18
28
35 Annoncer
GI‘ LOS • NR. 3 • 15. ÅRGANG • SEPTEMBER 2008
Forside: Damkjærgård, Fyn. Foto: Bastian Andersen
Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.
MILJØMÆR SK
NOR DI
Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk
ING KN
Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. november 2008
ISSN 1398-3539
006
541 Tryksag
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 3
3
01/09/08 10:51:24
Nyt fra LOS
Kort nyt KALENDER efteråret 2008 September: Sept 08/jan 09: Grundlæggende lederuddannelse – Fangel Kro og Hotel Sept-nov 08: Arbejdet i pædagogiske døgntilbud og opholdssteder – AMU Sept-nov 08: Interkulturel pædagogik – AMU 9.-11. Overgreb på børn og unge/fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb – Århus 9. Medicinhåndtering 1 – Viborg 11. Grundlæggende økonomi – Middelfart 18. Kvit din skriveblokering – Odense 23.-25. Overgreb på børn og unge/fysisk, psykisk vold, seksuelle overgreb – Slagelse 25. Café Seminar for skoleledere – Kolding OKTOBER: 2. Personalejura 1 – Nyborg 6.-7. Konflikthåndtering 1. del – Horsens 7.-9. Overgreb på børn og unge/fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb – Vejen 7. Medicinhåntering 1 – Ringsted 28. Regionalt netværksmøde i Region Syd – Middelfart 29. Regionalt netværksmøde i Region Nord – Aalborg 30. Regionalt netværksmøde i Region Midt – Viborg 30. Personalejura 2 NOVEMBER: 4. Medicinhåndtering 2 – Middelfart 4. Regionalt netværksmøde i Region Sjælland NV – Jyderup 5. Regionalt netværksmøde i Region Sjælland SØ – Eskilstrup 6. Regionalt netværksmøde i Region Hovedstaden – Hillerød 5.-6. Arbejdsmiljøuddannelsen 1. del – Vejle 10. Konflikthåntering 2. del – Horsens 18. Magtanvendelsesreglerne – Middelfart 20. Udsatte unge og rusmidler – Middelfart 24.-25. Arbejdsmiljøuddannelsen 2. del – Vejle
For yderligere oplysning se www.los.dk
4
Gi-LOS-3-08.indd 4
Bestyrelsen i Børnesagens Fællesråd har defineret 4 frem tidige mærkesager / hovedarbejdsområder for Børnesa gens Fællesråd: 1. Implementering af FNs børnekonvention i al dansk lovgivning 2. Udsatte og truede børn og unge på den politiske dagsorden 3. Forebyggelse af social ulighed blandt udsatte og tru ede børn og unge 4. Styrkelse af frivillige sociale organisationer, der arbej der for og med udsatte børn og unge Det er planen at nedsætte fire arbejdsgrupper, der skal arbejde med mærkesagerne. Hvis medlemmer af LOS er interesserede i at indgå i dette arbejde bedes de kontakte Fællesrådets sekretariatsleder Inge Marie Nielsen på tlf. 33 22 17 33 for yderligere oplysninger.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen: Landsmøde 20.-21. april 2009
Foto: Nils Rosenvold
DECMEBER: 4. I gang – Nyborg
Arbejdsgrupper i Børnesagens Fællesråd
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:25
Nyt fra los
Kort nyt
Skibsprojekter i modvind Skibsprojekterne er ude i store vanskeligheder på grund af ændrede krav fra Søfartsstyrelsen. Nye krav både omkring tekniske forhold og bemandingsregler truer med stort set at umuliggøre socialpædagogiske skibsprojekter. LOS har haft en arbejdsgruppe med henblik på at finde en løsning på problemerne og har anmodet Velfærdsministeriet og Søfartsstyrelsen om et møde.
Der er høj bølgegang i skibsprojekterne.
Ledige pladser i udvalgene Der er en enkelt ledig plads i hvert af LOS’ tre udvalg. Hvis du er interesse ret i at deltage i udvalgsarbejdet, så kontakt udvalgets formand: • Børne- og ungeudvalget Benny Thomsen, tlf. 23 25 53 75 • Voksenudvalget John Anderskou, tlf. 28 10 30 64 • Skoleudvalget Robert Stuhr, tlf. 48 26 60 18 Du kan læse mere om udvalgenes arbejde på hjemmesiden under Om LOS > Udvalg.
De tre udvalg i LOS har hver en ledig plads.
Antal steder med ledige pladser august 2008
Opholdssteder Botilbud og familiebehandling Skoletilbud I alt
Medlemstal 397 147 37
Heraf med ledig plads(er) 70 19 5
Ledig plads i % 18 % 13 % 14 %
581
94
18 %
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 5
5
01/09/08 10:51:26
Nyt fra LOS
Differentieret fremskrivning af budget 2009 Af Frank Lund Pedersen, konsulent i LOS
L
OS vil det kommende år sætte en proces i gang, hvor man i samarbejde med relevante parter kan finde en fleksibel model for budgetlægningen i de enkelte kommuner. Ønsket er at finde en best practice model, som LOS så vil søge at udbrede til flest mulige kommuner og medlemmer. Virkeligheden for mange medlemmer i dag er dog, at der sker en mere deltaljeret fastlæggelse af budgettet med udgangspunkt i fremskrivninger på de enkelte områder. Til brug for de steder hvor budgetlængingen sker på denne måde, har LOS følgende anbefalinger for budget 2009.
Fremskrivningsprocent på løndel Som bekendt opnåede de offentligt ansatte inden for vores område en lønfremgang på 12,8 procent over en treårig periode fra 2008 til og med 2010, hvilket betyder en lønfremgang på 4,26 procent pr. år. Medarbejdere og ledere hos de medlemmer der, jævnfør Kommunernes Landsforenings fremskrivnings procent, fik en bevilget lønfremgang på 3,3 %, har således et dokumenterbart lønefterslæb i 2008 på 0,96 %. For at opnå samme lønfremgang som på det offentlige område, skal LOS derfor anbefale, at medlemmerne fremskriver løndelen med 4,75 % i 2009 og yderligere 4,75 %, når 2010 budgettet skal fremsendes. LOS anbefaler generelt, at der så vidt muligt tages udgangspunkt i landsgennemsnitlige tal ved fastlæggelse af lønniveauet. Disse tal kan indhentes fra www.fldnet.dk for de forskellige medarbejdergrupper. På www.los.dk kan du hente de mest brugte medarbejderkategorier.
Fremskrivningsprocent på dele af driftsudgifterne For driftsudgifters vedkommende, er der tre poster som LOS anbefaler medlemmerne at være særlig opmærk somme på. Det har været nævnt flere gange i medierne, at prisen på fødevarer, benzin, diesel og fyringsolie er steget med hele 10 procent inden for et år. Det betyder i realiteten, at prisudviklingen på disse områder allerede var løbet fra de 3,3 procent fremskrivning, som de fleste har fået deres 2008 budget godkendt med.
6
Gi-LOS-3-08.indd 6
LOS anbefaler derfor, at posterne kost, brændstof og opvarmning (hvis opvarmning sker med olie, naturgas o.l.) fremskrives med 10 % for budgetåret 2009.
Andre budgetposter under drift samt huslejeudgifter For de øvrige udgiftsposter under drift og vedrørende husleje, kan LOS, under forudsætning af at KL tager ud gangspunkt i inflationsraten, godt anbefale at følge den fremskrivningsprocent som KL muligvis når at melde ud, før budgetterne skal fremsendes til de respektive kom muner i oktober. Ifølge Danmarks Radio er inflationen i Danmark på 4 procent. Hvis KL’s kommende fremskrivningsprocent ligger under de 4 procent, som inflationen er på i øjeblik ket, vil der ske en langsom udhulning af medlemmernes økonomiske råderum, hvis de tilsynsførende kommuner alene vil godkende en fremskrivningsprocent svarende til den udmeldte fra KL for drift og husleje.
Hjælp fra LOS LOS står selvfølgelig til rådighed for medlemmer, der oplever vanskeligheder i budgetforhandlingerne med kommunen. Hvis tilsynsmyndigheden giver et blankt afslag på differentieret procentfremskrivning anbefaler LOS de medlemmer, der modtager et afslag vedrørende differentieret procentfremskrivning, på hhv. 4,75 procent for løndelen og 10 procent for kost, brændstof og varme udgifter, at anmode tilsynet om et skriftligt afslag med henvisning til Forvaltningslovens § 24. Forvaltningslovens § 24 siger; »En begrundelse for en afgørelse skal indeholde de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.« Tilsynet har således pligt til at fremsende en skriftlig begrundelse for deres skøn, det er således ikke nok, at henvise til, at kommunen skal udøve et skøn i henhold til lovgivningen. Tilsynets begrundelse kan derefter være udgangspunkt for videre behandling af sagen, hvis med lemmet og LOS beslutter at bringe sagen videre.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:27
Nyt fra los
Juranyt Af Anna Marie Carstens, LOS
Tilsynskommunens ret til at kræve magtanvendelsesindberetning tilsendt hver måned, også når ingen magtanvendelser har fundet sted
F
lere medlemmer har rettet henvendelse til LOS, på grund af at deres tilsynskommune stiller krav om fremsendelse af magtanven delsesindberetningsskema, også når magtanvendelse ikke har fundet sted. LOS har derfor forespurgt Vel færdsministeriet, om de mener, der er hjemmel i lovgivningen til denne praksis. Velfærdsministeriet har svaret følgende: »I bekendtgørelsen om godkendelse og tilsyn og i serviceloven, er der ikke angivet nærmere, hvordan en kommunalbestyrelse vil tilrettelægge sit tilsyn over for private opholdssteder og botilbud. Efter servicelovens §§ 123 og 136 skal indberetning af magtanvendelse ske til den kommunalbestyrelse, der fører tilsynet. Efter serviceloven og bekendtgørelserne om magtanvendelse, er der ikke tvivl om, hvornår indberetning af magtanvendelse skal finde sted. Indberetning om magtanvendelse – herunder også om, at der i en given periode ikke har været tilfælde, der er undergivet indberetningspligt – kan være en væsentlig oplysning i forhold til det generelle driftsorienterede tilsyn. Anmodning om, periodisk, at få oplysning om brugen af magtanvendelsesreglerne kan efter Velfærdsministeriet udmærket være et led i det generelle tilsyn, og ministeriet finder,
at der er hjemmel til at bede om disse oplysninger i servicelovens §§ 123, 136, 143 og 144 og §148a. Velfærdsministeriet går ud fra, at den enkelte kommunalbestyrelse forlanger tilsvarende oplysninger fra eventuelle kommunale tilbud.« På baggrund af ovenstående skal LOS henstille, at vores medlemmer efterkommer tilsynskommuners krav om, at der indsendes månedlige indberetninger – også når der ikke er fundet magtanvendelse sted. LOS mener imidlertid, at oven nævnte fortolkning rejser en række problemstillinger. Det gælder både selve fortolkningen af servicelovens bestemmelser, og det signal som en sådan fortolkning giver. LOS mener ikke, at det giver mening at skulle rapportere om noget, som ikke er hændt, og at det er en unødvendig administrativ opgave at pålægge vo res medlemmer. Endvidere mener vi, at indberetning hver måned, uanset om der er sket magtanvendelsesind beretninger eller ej, er et signal om øget kontrol, uanset at Vejledningen på området taler for samarbejde og sparring mellem parterne og ikke kontrol. LOS vil derfor gå videre med sagen overfor ministeriet og KL.
Vedr. fremsendelse af opsigelse af ansættelseskontrakt til medarbejdere Når man som arbejdsgiver fremsen der en opsigelse til medarbejderen, er det vigtigt at være opmærksom på, at man som arbejdsgiver skal kunne bevise, at opsigelsen er kommet frem. Opsigelsen behøver ikke være blevet læst af medarbejderen, men udeluk
kende være nået frem på adressen senest den sidste dag i måneden. Man sikrer sig dette ved en af følgende muligheder: 1. Fremsendelse af opsigelsen med afleveringsattest 2. Fremsendelse af opsigelsen pr. almindeligt og anbefalet brev (anbefalet alene er ikke nok, da medarbejderen kan nægte at modtage brevet) 3. Fremsendelse af opsigelsen med bud 4. Udlevering af opsigelsen til med arbejderen mod underskrift fra medarbejderen på modtagelsen heraf LOS anbefaler den første metode, da den er nemmest og sikrer dokumen tationen.
Opdatering af ansættelsesretligt materiale på hjemmesiden LOS er i gang med opdatering af alt ansættelsesretligt materiale på hjem mesiden, herunder kontrakter og vejledninger. Materialet forventes at være opdateret primo oktober.
Retsstillingen ved hærværk forøvet mod opholdssted/botilbud af en beboer LOS er i samarbejde med KL i gang med at få klarlagt retsstillingen, når en beboer udøver hærværk mod et privat tilbud og forsikringen ikke dækker, samt den unge ikke kan betale for skaden. Dette kan betyde en stor udgift for stedet og i sidste ende konkurs, såfremt beløbet er af større dimensioner, hvis ingen kan betale skaderne. Velfærdsministeriets holdning hertil vil LOS forespørge om, når de fornødne oplysninger fra KL er indkommet, herunder hvorle des der på de offentlige døgninstitu tioner sker behandling af en sådan situation. Vore medlemmer vil blive holdt orienteret løbende herom.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 7
7
01/09/08 10:51:27
Nyt fra LOS
branchestatistik
Branchestatis Dømte kan slippe for fængsel eller arresthus, hvis der er særlige årsager, som taler mod det – f.eks. alder eller helbredstilstand.
Straffuldbyrdelseslovens § 78 og samspillet med den kommunale godkendelse Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder i LOS
I
medfør af straffuldbyrdel seslovens § 78 kan dømte, der har et særligt behandlingsbe hov, få mulighed for at afsone deres dom på et hospital eller en egnet institution (fx et privat opholdssted eller botilbud). Det er en forudsætning for anvendelse af § 78, at der for eksempel på grund af den dømtes alder eller helbreds tilstand er særlige grunde til, at den dømte ikke bør anbringes i fængsel eller arresthus, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod, at den dømte afsoner uden for fængsel eller arresthus. For dømte under 18 år gælder den særlige regel, at de som hoved regel skal anbringes i behandlings institution eller lignende. Kun hvis afgørende hensyn til retshåndhævel sen taler imod en sådan anbringelse, kan den unge dømte anbringes til afsoning i fængsel eller arresthus. I forbindelse med at en dømt skal afsone i institution eller lig nende udenfor Kriminalforsorgen, vil institutionen første gang den benyttes, blive besøgt af den lo kale afdeling af Kriminalforsorgen, som vil udarbejde en beskrivelse af institutionen.
8
Gi-LOS-3-08.indd 8
Kriminalforsorgen vil i den forbindelse blandt andet se på, om institutionen er godkendt som opholdssted/botilbud af kommu nen, samt de sikkerhedsmæssige forhold på institutionen. Når institutionen er benyttet første gang, vil den blive registreret af Direktoratet for Kriminalfor sorgen som anvendt til afsoning efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Dette er ikke en formel godken delse, da Direktoratet for Kriminal forsorgen ikke udsteder en formel godkendelse til en institution. Den enkelte institution bliver god kendt hver enkelt gang, den bliver benyttet. Dette vil sige, at når en af kriminalforsorgens lokalafdelinger ønsker en klient anbragt i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, godkender direktoratet institutio nen til den konkrete anbringelse. Det betyder bl.a. at en konkret § 78 godkendelse aldrig kan træde i stedet for en generel godken delse fra kommunen til at drive opholdssted/botilbud. Tværtimod skal stedet være godkendt af kom munen for at Kriminalforsorgen må anvende stedet til alternativ afsoning i medfør af straffuldbyr delseslovens § 78.
Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk
N
ET-Revision udarbejder hvert år en økonomisk statistik for opholdssteder, der giver stederne mulighed for at få et fingerpeg om, hvordan de ’ligger’ i forhold til andre steder. Dette kan fx være særligt inte ressant i forbindelse med den forestående budgetlægning. Til statistikken har vi blandt vores kunder udvalgt et repræsentativt udsnit på 15 opholdssteder. Alle re gioner er repræsenteret. For at lette sammenligningen til andre steder viser beløbene den årlige udgift pr. barn. Beløbene for de to afsluttede regnskabsår er beregnet ud fra den faktiske belægning, hvorimod budgettet anvender normeringen. Der er tale om vægtede gennemsnit, således at tallene fra de større steder vejer tungere end tallene for de små.
Kommentarer Belægningen har fortsat den sti gende tendens fra sidste år og er nu helt oppe på 96% (+4%). Den højere belægning giver en bedre kapaci tetsudnyttelse og har således bety det, at de faste udgifter til ejendom
Om NET-Revision NET-Revision er et registreret revisionsanpartsselskab, der drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord. I kraft af det netbaserede koncept betjenes kunder i hele landet. Største kundegrupper er opholdssteder samt yngre virksomheder, der ligeledes anvender Internettet aktivt.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:27
branchestatistik
tatistik for opholdssteder 2008 er uændret pr. barn. Trods stigende øvrige udgifter er resultatet steget i forhold til 2006, men kan dog fortsat ikke betragtes som tilfredsstillende, særligt når det ses i lyset af, at mange steder har en lav egenkapital og så ledes ikke er tiltrækkeligt rustede til at imødegå uventede begivenheder, som fx vigende belægning eller for øgede personaleudgifter til vikarer.
Særlige udgifter
Resultat
Kun enkelte steder har særlige udgifter og udviklingen kan ikke tages som udtryk for en generel tendens.
Resultatet er forbedret med 22%, hvilket primært kan henføres til den bedre belægning og de øgede renteindtægter.
Beløb i kr. pr. plads pr. år
Gns. 2008 (B)
Gns. 2007
Gns. 2006
100
96
92
Belægningsprocent
50.150
48.161
46.375
Omsætning
601.798
577.926
556.500
Personale
Personale
409.626
385.181
372.822
Personaleudgifterne er steget med 3,3%, svarende til den almindelige lønregulering.
Ejendom
53.620
52.718
52.714
- leje
33.056
31.114
32.161
- øvrige
20.564
21.604
20.553
Ejendom
Øvrige udgifter
105.795
121.407
114.826
Stigningen i ejendomsudgifterne opvejes, som nævnt indledningsvis, af den bedre belægning, hvorfor udgiften pr. barn er uændret. Da belægningen ikke kan øges væsent ligt, må det fremover forventes, at ejendomsudgifterne igen vil stige.
- husholdning
22.934
25.422
23.424
- klient
43.365
49.212
46.725
- transport
16.803
22.992
19.927
- administration
22.207
24.621
24.678
4.747
5.455
5.319
487
-840
72
Øvrige udgifter Øvrige udgifter er steget med 5,7%. Herunder er husholdning steget med 8,5%, klientudgifter med 5,3% og transport med hele 15,4%. Til gengæld er administration, herun der revision, uændret. Lyspunktet er renteudgifterne, der er vendt til renteindtægter efter at vi har været vores kunder behjælpelige med at skaffe en bedre forrentning af deres bankindeståender. Stigningen i transportudgifterne skyldes primært de kraftigt stigende brændstofpri ser, men også at køretøjerne bliver stadigt ældre, idet afgiftsproblema tikken tvinger stederne til at beholde gammelt materiel. Et i mange til fælde fornuftigt alternativ er at skifte til en sponsoreret bus.
Pladssats (md.)
- - revision & rådg. - renter Særlige udgifter Resultat Egenkapital, ultimo
6.861
2.782
3.136
25.897
15.837
13.002
69.932
57.904 © NET-Revision 2008
Sådan bruger du tallene Tabellen viser den årlige udgift pr. barn. Hvis dit sted har en normering på 6 pladser, kan du altså sammenligne jeres budgettal for 2008 ved at gange budgetkolonnens tal med 6. For at sammenligne med de afsluttede regnskaber for 2006 og 2007, skal du kende dit steds faktiske belægning. Har I fx haft 2 måneder med én ledig plads og 2 måneder med to ledige pladser, er den faktiske belægning 5,5, beregnet som 6 - (2x1+2x2)/12. Hvis du vil sammenligne jeres klientudgifter for 2007, ganger du så statistikkens tal på kr. 49.212 med 5,5 = kr. 270.666. Dette beløb er, hvad et sted på jeres størrelse i gennemsnit bruger på klientudgifter. Hvis jeres egne klientudgifter for 2007 fx er på kr. 252.000, har I altså et lavere forbrug på dette punkt end statistikkens opholdssteder i gennemsnit.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 9
9
01/09/08 10:51:28
DAMKJÆRGAARD
Foto: Bastian Andersen
Der er masser af fritidsaktivitet på Damkjærgaard. Her er det Andy, der i trampolinen har det store overblik, blot lidt omvendt
Det handler om at skabe en go Damkjærgaard på Fyn er et af de private tilbud til børn, der ikke har fået den omsorg og kærlighed, som børn har krav på. Og for børn, der aldrig fik et rosende ord. Et sted, hvor de ’umulige unger’ mødes med respekt – døgnet rundt
10
Gi-LOS-3-08.indd 10
Af Stig Andersen, journalist
D
et er ren idyl, når man en solrig augustdag kører ind på gårdspladsen til Damkjærgaard ved Harndrup på Fyn. Men det er intet at regne for det, man oplever, når man også møder beboerne på stedet.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:29
DAMKJÆRGAARD
en god dag
Stedet er et af de private opholds steder i Danmark, som gør tilværelsen meningsfuld og giver håb om en fremtid for en række af de børn, som af den ene eller anden grund, ikke har fået en omsorgsfuld opvækst i vug gegave, og som derfor nemt udvikler sig til at blive ’umulige unger’. Med mindre nogen altså påtager sig opga ven og ansvaret for at give dem den omsorg og opvækst, de har krav på. Der er op imod 100.000 børn i Danmark, som vokser op under vilkår, som ikke er rimelige. Årsagen kan være hjem med misbrugsproble mer, vold eller psykiske sygdomme. Ca. 14.000 af disse børn er anbragt udenfor hjemmet i familiepleje eller på offentlige eller private institutio ner som Damkjærgaard. Det er Børge Damkjær, gift med lederen af Damkjærgaard, Dorte Damkjær, der over en kop kaffe og med et enkelt billede identificerer og formulerer den baggrund, som er karakteristisk for børnene på Dam kjærgaard. »De fleste af ’vore’ børn havde aldrig fået et rosende ord, da de kom til os«, fortæller Børge Damkjær. »Ligegyldigt hvor man kommer fra, så kan ingen overleve, hvis de ikke bare en enkelt gang i livet får ros og anerkendelse. Det gælder for alle mennesker«, konstaterer han.
Startede som familiepleje Børnene Maja, Andy, Mike og Kenneth og de voksne Dorte, Børge, Jane og Grethe. Aktivitet og engage ment, livsglæde og måske mest af alt menneskelig respekt. Det er ikke mindst respekten for hinanden, der kommer til udtryk i alt, hvad der foregår på Damkjærgaard.
Damkjærgaard er ikke resultat af en beslutning om at oprette et opholds sted for udsatte børn. Det er resulta tet af en proces. Da Dorte og Børge Damkjærs yngste af i alt 4 børn blev født i 1981, blev de af sundhedsple jersken spurgt, om de ikke ville tage sig lidt af en dreng på egnen, som boede alene med sin far, og som gik
for lud og koldt vand. Senere var det den daværende Ejby Kommune, der henvendte sig om en dreng, der vok sede op i et alkoholiseret hjem. Lige så stille blev ægteparret etableret som plejefamilie, samtidig med at de drev Damkjærgaard og dens den gang 20 hektar jord. Gården er Børge Damkjærs barndomshjem. »På et tidspunkt havde vi en pige i familiepleje, som var meget vanskelig«, fortæller Dorte Damkjær, der ud over at være landmandskone er uddannet socialrådgiver. »Vi var simpelt hen nødt til at få noget hjælp, hvis vi skulle kunne have hende. Godt hjulpet af Familieplejen på Fyn førte det til beslutningen om at gøre Damkjærgaard til et egentligt opholdssted for udsatte børn«. »Det har vi aldrig fortrudt«, siger ægteparret samstemmende. »Det er en tilværelse, der interesserer os, og det er blevet en livsstil, som vi har levet os helt ind i. Også selv om det er et job, der strækker sig over alle døgnets 24 timer.«
Fokus på mulighederne Og man behøver ikke være på Damkjærgaard i lang tid for klart at fornemme oprigtigheden i det. Alligevel tilføjer Grethe Hansen, der er Dorte Damkjærs stedfortræder, når Damkjærgaards leder en sjælden gang imellem er uden for rækkevid de: »Dorte og Børge og deres børn er jo en overskudsfamilie. Der er plads til 8 børn i alderen 7 til 18 år her, og de kan rumme de forskelligheder, som de børn selvfølgelig har. Og de kan rumme de meget forskellige hjem, som disse børn kommer fra. De kan simpelt hen se mulighederne for børnene – frem for umulighederne«, konstaterer Grethe Hansen.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 11
>
11
01/09/08 10:51:30
Fotos: Bastian Andersen
DAMKJÆRGAARD
Den hjemmeværende del af familien. Fra venstre er det Mike, 12, Dorte Damkjær, 60, Kenneth, 10, Børge Damkjær, 70, Andy, 11 og Maja, 16. H.C – Hans Christian – var også hjemme, men han gad ikke være med på billedet. Ella var ude at ride, Michelle var i Middelfart og Martin passede sin undervisning på Produktionsskolen i Middelfart.
Det hele går ud på at skabe et hjem for børnene på Damkjærgaard. Ingen er i tvivl om, at det i udpræget grad er lykkedes. Der er duge på bordene, fælles spisning og der holdes fast på normerne. »Stedet her bliver aldrig en institution med Børge og Dorte«, fastslår Grethe Hansen. Igen er det Børge Damkjær, der præciserer den holdning, der ligger bag arbejdet med børnene. »De skal være pæne i tøjet. Ingen skal kunne sige til vores børn, at de kommer fra et opholdssted. Det skal være, som kom de fra et almindeligt hjem, de skal aldrig føle, at det her er et sekundært sted«, fastslår han. »Det gør de heller ikke«, tilføjer Dorte Damkjær. »Vi havde på et tidspunkt en pige, som ikke rigtig turde invitere kammeraterne fra skolen med hjem. Men det kom hun nu hurtigt over, da hun først havde vovet sig ud i det. Sådan et sted her har jo også noget, som andre steder ikke har. Bl.a. er vi en familie på 10, når vi spiser, og vi føler os som en familie, og somme tider, når vi har besøg, er vi 20 om bordet. Og der er plads til dem alle her.« En enkelt gang har Dorte og Børge Damkjær måttet give op overfor et af ’deres’ børn. »Vi havde
>
12
Gi-LOS-3-08.indd 12
drengen i tre år«, fortæller Dorte Damkjær. »Men til sidst magtede vi ham ikke mere og måtte sende ham til et andet opholdssted. Han var besiddende, ville bestemme, også over mig, og han var truende overfor personalet. Det udviklede sig både med vold og knive, til sidst turde vi ikke mere. Men han var en sød dreng. En god dreng. Det var en sorg for mig.« I denne sommer var drengen, der nu er 13 år, tilbage på Damkjærgaard på ferie i en uge. Og både Dorte og personalet oplevede, at drengen fortsat oplevede stedet som sit hjem. Inden han forlod Damkjærgaard igen, spurgte han da også, om han godt måtte komme og holde sin konfirmationsfest på stedet. Og selvfølgelig må han det.
Om at elske andres børn Kan man elske alle ’sine’ børn – når det nu ikke er ens egne? »Vi har ikke nogen, som jeg ikke hol der af. Det er helt sikkert«, svarer Dorte Damkjær uden at tøve. »Jeg holder lige meget af dem alle, det gør jeg«. Efter en lille pause tilføjer hun: »Der er må ske en enkelt, som det halter lidt med. Jeg kan ikke sige det helt sikkert. Men det er helt sikkert, at den pågældende i
hvert fald ikke er klar over det.« Børnene på Damkjærgaard er som udgangspunkt alle børn med store følelsesmæssige og adfærds mæssige problemer. Det man også kalder tilknytningsforstyrrede børn. De er født ind i en verden, hvor der ikke var plads til dem, for det er en verden, hvor der hverken har været plads til kærlighed eller omsorg. For dem bliver det idylliske og velplejede landsted det nye hjem. »Vi kan give dem ro, og vi kan skabe forudsigelighed i deres tilvæ relse med vores holdning til børnene og med de rammer, vi kan tilbyde dem. Det er alt sammen ting, som er nødvendige for, at de kan finde sig selv. Og det er, hvad det går ud på«, siger Dorte Damkjær. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. En af familiens drenge vågnede hver eneste nat og sad bare med hovedet skjult i armene og skreg. Han skreg på grund af utryg hed. Gennem lang tid stod Dorte Damkjær op 7-8 gange hver eneste nat og satte sig på sengekanten hos drengen på hans værelse. Til sidst troede han på, at der var nogen, der havde omsorg for ham. Ganske lang somt oplevede han, at han kunne have tillid til Dorte og de andre på
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:31
DAMKJÆRGAARD
Damkjærgaard. I dag går han glad i seng og står glad op om morgenen. Men det kan være en lang og sej proces. »Når sådan en proces lykkes, så skyldes det også, at hans mor giver denne dreng lov til at have tryghed ved stedet her«, siger Dorte Damkjær. »Det er et godt sted, du er, siger moderen til ham, og sådan en opbakning er både nødvendig og meget positiv for vores arbejde.«
Børge Damkjær: Børnene skal være pæne i tøjet. Ingen skal kunne sige til vores børn, at de kommer fra et opholdssted. Det skal være, som kom de fra et almindeligt hjem, de skal aldrig føle, at det her er et sekundært sted.
Har lavet egen skole Børnenes forskellige adfærd var også den direkte årsag til, at Damkjærga ard for 3 år siden oprettede sin egen skole, hvor de børn, der ikke umid delbart kan begå sig på de lokale skoler, får undervisning. »Det kan jo ikke nytte, hvis vi skal hente dem i skolen igen klokken 10 hver anden dag«, siger Børge Damkjær. Skolen på Damkjærgaard har tilknyttet både en pædagog og en lærer. Og her som i alle andre forhold på Damkjærgaard er det børnenes udgangspunkt og udvikling, det drejer sig om. Eller som lærer Jane Bruhn, der har været med siden skolens start, udtrykker det: Hver skoledag starter med at få en for nemmelse af, hvordan natten er gået. Hvordan morgenen er gået. Hver eneste dag kræver en helt personlig tilgang og relation til hvert enkelt barn. Og den respekt, det kræver. Respekten er sammen med omsor gen det, der skal til, for at det bliver en god dag, som de siger på Damkjærga ard. Og det er, hvad det drejer sig om. At give og at få en god dag.
Også gårdens hund er der omsorg for. Her fra Kenneth og Dorte Damkjær.
Damkjærgaards målsætning Målet er gennem ophold på Damkjærgård at give barnet/den unge støtte til at klare sig i en verden, hvor det oftere bliver misforstået end forstået.
Kenneth, Andy og Mike træner til at blive en ny Ole Olsen.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 13
13
01/09/08 10:51:33
KIRSTINELUND TIL OL
Kirstinelund til OL i Vejle V
i havde øvet og øvet gymnastik, hver tirsdag aften hele vinteren og havde opvist i Otterup og Holsted, og så kom vores træner Trine og spurgte, om der var nogle, der ville med til speciel olympic. Madsen og Kjærsgaard var straks med på en god ople velse. Sørensen valgte fra, fordi hun skulle til familie-komsammen. OL i Vejle foregik i weekenden d.23-24-25/5. Vi havde fanen, træningsdragt, festtøj, soveposer og opvisnings tøj med i bagagen, og så selvfølgelig højt humør og en masse spænding. Vi var ca. 25 mand af sted, hvoraf der var to beboere og en hjælper fra Kirstinelund. For to år siden vandt Mix holdet fra Holsted bronze, så alle var opsat på, at det skulle blive bedre i år. Mix holdet er et hold, hvor deltagerne er unge menne sker, der har en funktionsnedsættelse af vidt forskellig art. Derfor er det heller ikke nemt bare at sætte et program sammen, for det skal indeholde udfordringer på flere niveauer. Øvelserne skal på den anden side heller ikke være for krævende, men være lige i nærmeste udviklingszone. Det har Mix holdets træner Trine formået at skabe sådan igennem 16 år. Det har givet mange gode timer og oplevelser. Vi ankom til Vejle kl. 17 fredag d. 23/6. Der var en masse, der skulle hilses på, og vi skulle finde det sted, hvor vi skulle sove. Mix holdet sov på Vejle handelsskole. Der var sørget for forplejning til os på overnatningsstedet. Efter indtagelse af aftensmaden gik vi alle over til Vejle centeret. Der var der faneindmarch. Derefter var der taler af Vejles borgmester og dansk handicap idræts formand. Taler er ikke altid spændende og ikke alle syntes, det var sjovt, men det var jo OL, så der var jo nogle formaliteter, der skulle overholdes, det skulle jo foregå rigtigt. Derefter kom der liv i kludene, for da kom Vejles springgymnaster på gulvet, og alle var meget begejstret. Til slut blev den olympiske ild båret ind og den olympiske fane hejst. Dette foregik under stor højtidelighed. Da vi først skulle opvise søndag formiddag, øvede vi vores program igennem og var derefter med til en af de
14
Gi-LOS-3-08.indd 14
ekstra aktiviteter, der var lavet, nemlig ’vild med dans’. Kirstinelunds beboere nåede også at deltage i en test som fysioterapeutstuderende havde sammensat. En test der viste hvor smidig, og hvor udholdende man var. Sideløbende havde alle OL gymnasterne gået sammen og trænerne havde lavet et program, der skulle vises til afslutningsceremonien. De mange gymnaster havde øvet sig ca. 1 1/2 time på dette program. Kl. 17 ilede vi tilbage til handelsskolen og fik festtøjet på og tog derefter over på gymnasiet i Vejle, hvor der var fint pyntet og dækket bord. Alle var sultne og lidt trætte. Vi fik dejlig mad, hvilket Kirstinelunds beboere sætter stor pris på, idet de har Prader Willi syndrom. Derefter var der dans til det Århusianske band »Karavana band«. Omkring mid nat var alle trætte og gået til ro tilbage på handelsskolen. Søndag morgen var vi alle lidt trætte, men lidt morgen mad styrkede os og så var det nu, vi skulle vise, hvad vi kunne, og alle anstrengte sig til det yderste. Hvilket resul terede i en GULD medalje til Mix holdet. Jublen ville ingen ende tage. Men da holdet for to år siden vandt bronze, var der også glæde. Det, der er dejligt ved den slags aktivi teter, er bl.a. at deltagerne fra de forskellige hold sagtens kan glæde sig på hinandens vegne. Man behøver ikke altid være nummer 1 for at glædes. Den store afslutningsceremoni hvor de mange gymna ster skulle deltage, gik fint og sluttelig skulle gymnastik holdet, der vandt guld opvise for alle stævnets deltagere og øvrige tilskuere. Det var skønt at mærke de taktfaste klapsalver fra de 600 publikummer. Til sidst marcerede alle deltagere ud med faner. Den olympiske ild blev båret ud og det olympiske flag blev hejst ned. Det var et dejligt punktum, der blev sat på en meget begivenhedsrig weekend. På hjemturen sov alle. Da vi næsten var hjemme skulle vi sætte nogle af gym nasterne af. Der blev vi modtaget med velkommen hjem skilt, flag, rød løber og is til alle. Tilbage på Kirstinelund sidder vi ude i det dejlige vejr og får en snak om alle de mennesker, vi har mødt, og alle de gode oplevelser weekenden har ført med sig.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:34
Christianshede zoo akkrediteret
Det passer, hvad de siger Småskolen ved Christianshede Zoo var engang en lille institution drevet af få ildsjæle fra Tvinds lærergruppe, i dag er stedet arbejdsplads for mere end 25 ansatte. I foråret blev institutionen akkrediteret. Af John Gottenborg Bruun, journalist
V
i gør det, vi siger, vi gør«. Anders Svensson kan lide at gøre det svære enkelt. Afbrudt af en pause på fem år har han været forstander på Småskolen ved Christianshede Zoo siden 1984. Han er glad for, at småskolen er blevet akkrediteret, fordi det betyder, at en kompetent ekstern instans har sat sig ind i, hvilket arbejde småskolen udfører og vurderer, at småskolen rent faktisk leverer den vare, institutionen tilbyder. Anders Svensson er selv med lem af Tvinds lærergruppe og drev engang stedet sammen med en lille håndfuld dedikerede lærere, der alle arbejdede i døgndrift for at gennem føre skolens program. Det gav enorme mængder af praktiske erfaringer, og i dag bygger skolen videre på de pædagogiske ideer og grundpillerne i det program, som blev udviklet i pioner-årene.
Produktionen i centrum »Man kan ikke gøre det til det perfekte sted. Vi får hele tiden råvarer ind, der er vanskeligere at bearbejde«. Når Anders Svensson snakker om småskolen, anvender han indimel lem en terminologi, der mere leder tankerne hen på en fabrik. Men det hænger sammen med tankegangen bag stedets pædagogik. Der skal produceres. Undervisning. Personlig udvikling. Dyrepasning. Vedligehol delse.
Småskolen er en socialpædago gisk institution, men det er også en forretning, som bliver bedre, jo bedre den bliver drevet til at akkumulere både menneskeligt og økonomisk overskud. Kombinationen af skole og zoolo gisk have er institutionens varemærke. »Det er en stor og vigtig ting at fastholde en profil med en zoologisk have. Hvis bare man har et hus, kan man drive en form for opholdssted, men dette sted summer af aktivitet. Eleverne har brug for at få succeser og respekt. De har brug for at se, at der er noget, de er med til«. »Jeg tror, der gik et år, før jeg havde min første rundvisning med gæster i haven. Jeg turde ikke stille mig op foran fremmede mennesker. En dag kommer der en familie med fem mennesker. Der er ikke lige andre til at vise dem rundt. Så får Grete ind i hovedet på mig, at det skal jeg. Gæsterne blev meget glade. Jeg blev meget stolt. Der følte jeg virkelig, at jeg havde præsteret noget. Viste overfor samfundet: Hallo, her kan vi sgu noget«. (Thomas, tidligere elev)
I skole hele døgnet Småskolen ved Christianshede Zoo er både et opholdssted og en skole, men for Anders Svensson er det vig tigt for stedets profil og pædagogik, at det hele bliver kaldt småskolen. »Fordi vi driver skole hele vejen igennem. Opholdet her er et skole
liv. Der er udvikling og opdragelse i alle livets aspekter hele tiden. Vi har langt større tilgang til at udvikle deres intellektuelle kapaciteter og potentiale, fordi det er skole hele ti den. Der er mange elever og lærere på stedet. Det kvalificerer dem. De skal kunne blive dygtige til at begå sig med andre. Vi har den erfaring, at deres kaos i knolden minimeres betydeligt, når de lærer at omgås hinanden«.
Selvcentrerede »Det er sin sag at drive en produk tion, som det at have en zoologisk have og så samtidig løse alle de konflikter, der er omkring de unge og have dem som centrum for vores arbejde. Vi vil gerne lægge fokus på produktionen uden at glemme elevernes individuelle van skeligheder. Men når vi kan holde fokus på det at drive zoologisk have, så minimerer vi elevernes individuelle vanskeligheder eller isolerer dem. Eleverne skal forstå, at de ikke skal være så enormt selv centrerede. Det nytter jo ikke i en tilværelse, hvor man skal fungere sammen med andre. Men for at overleve i svære situationer bliver man selvcentreret«. »Hun (Mor) lå og rystede, og jeg måtte ringe efter ambulancen. Min storebror kom og hjalp med at slæbe hende ind i ambulancen«. (Anna, tidligere elev)
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 15
>
15
01/09/08 10:51:34
Christianshede zoo akkrediteret
For Anders Svensson handler det ikke om at ignorere problemerne, men finde de bedste metoder til at skabe personlig udvikling. »Jeg snakker ikke om, at man ikke skal behandle vanskelighederne og undlade at give eleverne tid til at ud vikle sig, men noget man hele tiden kan udvikle på, det er at fokusere på produktionen både med hensyn til uddannelse og den zoologiske have. I dag er der 60 børnehavebørn på besøg, som bliver vist rundt af elever. Hver gang eleverne får sådan nogle oplevelser, så vokser deres selvtillid og livskvalitet«.
>
»Det skolen mest har lært mig er, at jeg ikke skal være genert. Tidligere var der mange ting, jeg ikke turde. Hvis skolen ikke havde presset mig ud i situationer, så havde jeg ikke fået det mod, jeg har i dag«. (Anna, tidligere elev)
Produktionsterapi »Når man snakker om behandlings metoder og samtaleterapi, går jeg mest ind for at måle fremskridt i produktionsværdi. Værdier bliver ikke kun skabt ved at snakke om tingene. Det er i produktionen, udviklingen kommer. Det er der, der bliver skabt værdier. Det er derfor, den zoologiske have er så vigtig for os, fordi den skaber værdier, vi kan være stolte af. Den skaber et forum for en ny opmærksomhed. Det er produktionsterapi. De er vant til at opmærksomheden hele tiden går indad. De skal for helvede hele tiden have opmærksomheden udad. Læg mærke til ting. Læg mærke til verden. Læg mærke til dyrene. Læg mærke til gæsterne, når de får en slange om halsen. Læg mærke til menneskene når de kommer ud på rejse« siger Anders Svensson.
16
Gi-LOS-3-08.indd 16
Anders Svensson, nr. tre fra venstre, ved et arrangement for tidligere elever.
Succeskriterier
Ingen medlidenhed
»Et succeskriterium er, om vores elever er her i lang tid, eller om de er hurtigt ude igen. De skal kunne lide at være her. De er frivilligt anbragt. I 2007 havde vi kun to elever, som gik ud. Begge to fordi kommunen sagde, at de skulle videre, fordi de var fyldt 18 år. I 2003 lavede vi selv en undersø gelse af, hvordan det gik med tidlige re elever. Af det samlede antal elever vi har haft siden starten, kunne vi positivt konstatere, at for 51 procents vedkommende gik det godt. Tallet er reelt noget højere, men det var ikke alle, det lykkedes os at skabe kontakt til. 51 procent er godt, når man tæn ker på hvilke problemer, vi har med at gøre. Et andet succeskriterium er, at vi er meget brugt. Siden 2000 har vi uafbrudt haft fuldt elevtal. Det betyder, at de sagsbehandlere, der på baggrund af en faglig meget grundig visitering anbringer unge her, mener, at vi skaber resultater«, slutter Anders Svensson.
Birthe Nørskov har arbejdet på småskolen i syv år. Hun er en af de mange lærere, der er blevet ansat, ef ter skolen ophørte med udelukkende at blive drevet af Tvindfolk. Hun er leder af skoledelen med ansvar for både det samlede program og den enkelte elevs program. Hun har en venlig, men kontant tilgang til arbejdet. »Medlidenhed kan de ikke bruge. De er nødt til selv at synes, at de skal tage skeen i egen hånd. De skal blive arkitekter i deres eget liv. De skal ikke synes, at det er synd for dem«, siger Birthe Nørskov. Omsorgen skal have form af gode programmer, strukturer, nærvær og autenticitet. »De her unge er vant til at blive svigtede. Man skal være autentisk, for at de vil have med en at gøre. De er gode til at gennemskue falske mennesker«. Skolens rejser går ofte til fattige lande i Afrika, hvor eleverne som en del af programmet deltager i ulandsarbejde.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:35
Christianshede zoo akkrediteret
»Vi tager dem som regel hen ste der, hvor man har brug for hjælp. Det sætter mange ting i perspektiv for dem. De er vant til at blive stemplet, som det de er i Danmark. Når man så rejser til andre steder, bliver de taget mod med ekstra respekt. Det gør alverden ved dem. Det giver selvtil lid. Og de opdager, at de rent faktisk kan være med til at gøre en forskel for nogen, der er ringere stillet«.
»For 15 år siden, da jeg gik på Christianshede, kunne jeg kun tænke på i dag eller i morgen. Jeg kunne ikke planlægge og ikke se en måned frem. Anders kunne sige, i denne uge skal vi det i næste uge det, og om en måned åbner sæsonen i den zoologiske have. Stille og roligt lærte jeg, at man skal igennem noget for at nå et mål». (Thomas, tidligere elev)
Fællesmøde »Rejserne giver et godt sammenhold. Man lærer hinanden at kende, når man er ude at rejse«. (Anna, tidligere elev)
Store krav Den officielle målsætning for alle elever er, at de skal have en 9. Klasse eksamen. Det ligger heller ikke langt fra den reelle. Selvom nogle elever med Birthe Nørskovs ord »har en IQ som pollen tallet i januar«, så stilles der så store krav på arbejdsmarkedet, at stort set alle job kræver en uddannelse. Eleverne har også et ønske om at få en eksamen. Opgaven består i at lære dem, at en eksamen er ikke no get man får, det er noget, man tager. »Det kræver, at de er aktive. At det er det, de vil. Kan man få alle elever til at følge programmet her, så er det næsten som at passe et arbejde for dem. Så er man nået langt. Man er nødt til at stille store krav til dem. Hvis vi ikke tror på det, så giver mange af dem op med det samme«. Småskole-eleverne har meget få ungdomsår til at indhente det, de fleste andre får gennem et mere almindeligt børneliv. Når de bliver 18 år og pr. definition er voksne, er de ofte ikke kvalificerede til at klare sig. Og de har sjældent et stærkt familienetværk, de kan støtte sig til.
For at afdække problemerne og finde på løsninger bruger skolen nogle gange fællesmøder, hvor alle lærere og elever deltager. »Jeg er ikke god til fællesmøder. Jeg mener tit, at jeg har en løsning, men det er ikke altid, at man kan forudse, hvilken retning mødet tager. Jeg synes, det er svært. Jeg synes, jeg kan få en bedre ide, end den, der taler. Det er måske ikke rigtigt, men jeg kan nemt få tanken. Vi har lige siddet til møde i fire timer på grund af tyverier, så er jeg ved at være mør. Det er ikke så fest ligt. De bliver kørt trætte. Det er en måde at vise dem, at verden eller programmet ikke bare går videre, før de har forstået, at man stjæler ikke fra hinanden, siger Birthe Nørskov«.
S
»Får du din løn og har du set Amdi?« I det daglige tænker Birthe Nørskov aldrig på, at det er en Tvindskole, hun arbejder på. »Men jeg tænker på det, når vi er ude at samle ind. Det er i de situationer, jeg tænker, det er Tvind-agtigt. Men gode idéer bliver afprøvet, det er tvindsk. Der er store frihedsgrader. Jeg kan næsten få lov til hvad som helst af skøre idéer, jeg får. Jeg synes, det er herligt at få lov til at prøve kræfter med mange ting. Jeg synes fællesarrangementer som nytårskoncert, forårskoncert, sommerteater og OL med de andre Tvindskoler er gode. Der er mange elever, der er glade for netværket. Jeg tænker ikke negativt om det, men det første folk spørger om, når jeg fortæller, at jeg arbejder på en Tvindskole, det er, om jeg får min løn, og om jeg har set Amdi. Så svarer jeg ja og nej«.
Tillid er det vigtigste Der skal tid og ihærdighed til for at skabe et godt vendepunkt for de unge, som bliver elever på småsko len. »Dybest set er tillid det vigtigste. Den vigtigste ramme vi har er vel, at du kan ikke blive smidt ud. Det er vel den vigtigste sociale anerkendelse, vi kan give dem. Det er den, der bety der mest for dem. Men nogen gange tror man jo, at de skal overbevise os om, at lige netop de er sådan, at de skal smides ud«.
Fakta Småskolen ved Christianshede Zoo er skole og opholdsted for 25 børn og unge med specielle vanskeligheder. Den ligger på heden mellem Ikast og Silkeborg og startede som en Tvindskole i 1984. I artiklen er der citater fra to tidligere elever. Du kan læse interviewene med Thomas og Anna på de næste sider.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 17
17
01/09/08 10:51:35
anna, elev fra Christianshede
Fra hysterisk kælling til rid
Anna var elev på Christianshede i fem et halvt år.
Med to narkomaner som forældre bliver der hurtigt meget at skulle indhente for at klare en voksentilværelse
S
om elleveårig går Anna sjældent i skole, og når hun kommer af sted i skole, skal hun selv sørge for det. Nogle gange får hun hjælp fra storebror eller storesøster. Det er ikke altid, der er noget mad – hverken til madpakken eller i det hele taget. Far og mor har ikke styr på livet. De er begge narkomaner. Anna har fundet nogle veninder, hun hænger ud sammen med. De stjæler, ødelægger biler og ryger. Forældrene kan godt selv se, at det er uholdbart. De henvender sig til kommunen og beder om hjælp. Annas ældste søster er flyttet hjemmefra. I tre måneder bor Anna
18
Gi-LOS-3-08.indd 18
hos hende, indtil kommunen har et forslag til, hvad der skal ske med Anna. De foreslår Christianshede, fordi det er et sted, hvor der er heste. Anna vil gerne hen et sted, hvor hun kan ride. Det er desuden både en skole og et opholdssted, som har erfaringer med at have unge boende, fra de endnu kun er store børn. Inden Anna fylder tolv år starter hun på Småskolen ved Christians hede Zoo.
Bekymringer for de voksne »Jeg syntes, at det var forfærdeligt at skulle væk hjemmefra. Men det var
spændende med alle de dyr – og at skulle til Norge allerede dagen efter, at jeg begyndte«. Anna falder hurtigt til på Christi anshede. Der bliver regelmæssighed i hendes liv, men hun er genert og fra starten meget lukket omkring sine tanker om forældrene, som hun føler sig knyttet til, og som hun samtidig er meget bekymret for. I hjemrejseweekenderne besøger hun forældrene. »Jeg kom hjem til mine forældre i Kolding. Så sad jeg og så tv hele weekenden. Jeg kunne ikke lide at sige, at jeg hellere ville hjem til min søster. I slutningen af måneden var der aldrig nogen penge. De havde nogle gange gode perioder, men tit var de skæve eller uvenner. Jeg husker en weekend kort tid før min konfirmation. Jeg vågnede ved, at de råbte og skreg. Så gik jeg ind til min mor på sofaen. Jeg faldt i søvn der. Jeg vågnede igen ved at min mor bliver skør og presser døren op ind til min far. Jeg ser min far slæber af sted med min mor, og min storebror kommer for at beskytte min mor. De mangler penge – til stof fer. Senere låner de penge af farfar. Det er de penge, som jeg skulle have haft i konfirmationsgave«. Det er god grund til, at Anna er bekymret for hendes forældre. Begge forældre kommer i behand ling for stofmisbrug; men stikker af fra behandlingen og flytter til Horsens. På en uge tager hendes far tre gange en overdosis. I Horsens be gynder forældrene at sælge stoffer. Det hårde, kriminelle miljø er farligt. En dag står Anna ved siden af far, da han bliver slået i gulvet. En anden gang er Anna alene
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:36
anna, elev fra Christianshede
il ridelærer hjemme med hendes mor, som er blevet syg, fordi hun har indtaget nogle forkerte stoffer. »Hun lå og rystede, og jeg måtte ringe efter ambulancen. Min storebror kom og hjalp med at slæbe hende ind i ambulancen«. På et tidspunkt bliver forældrene deporteret ud af kommunen. Mens faren har siddet i fængsel, har han fået 50.000 kroner. Det er betaling for at slå en mand ihjel i København. Men pengene bliver brugt, og faren slår ikke manden ihjel, så derfor bliver han selv til en jaget person. »Da jeg kom hjem til den lejlig hed, de havde forladt, lå der breve med dødstrusler«. Bekymringen over forældrene plager Anna meget de første år på Christianshede. »Men jeg sagde ikke noget. Da jeg kom til Christianshede, var jeg jo vant til at klare mig selv. Anders hiver mig ind på kontoret og spørger om, hvad der er galt og taler længe til mig. Han har en evne til at mærke, når der er noget galt. De første mange gange siger jeg ingenting. Men en dag rammer han plet, og jeg begynder at græde. Jeg finder ud af, at det faktisk letter at få talt om tingene. Inden den tid fortalte jeg aldrig om, hvordan det var med min familie. Heller ikke mine veninder måtte vide noget«. En hård banan Da Anna starter på Christianshede, er hun en lille hård banan. Hun bærer meget præg af, at hun er vant til selv at skulle bestemme og tage hånd om sit liv. »Jeg var en hysterisk lille kælling. Der plejede at gøre, hvad der pas
sede mig. Da jeg blev omkring 14-15 år lod jeg mig nemt provokere, når jeg var hjemme og gik i byen. Det er forsvundet i dag. Nu lader jeg det bare være«. Mange gange er Anna med til at ryge hash på Småskolen. Hun har prøvet det allerede inden, hun begynder på Christianshede sam men med en veninde og nogle store drenge i Horsens. »Jeg var lidt sådan en, der hoppede med på alt, hvad de store gjorde. Det var meget sjovt at være med til, indtil jeg var 13-14 år, men siden gjorde jeg det ikke. Der kom altid konflikter ud af det«. På en af de første rejser med skolen er Anna med i Nepal. Sammen med to andre elever er hun oppe i bjergene. »Vi møder en mand, og vi bruger alle vores lommepenge på at købe hash af ham. Jeg var 12 år på det tidspunkt. Jeg tror ikke, vi nåede at ryge det, for lærerne havde fundet ud af det og tjekkede vores tasker. De fandt det i Jakobs taske – og så kastede de det ud over bjergsiden. Det fik ikke yderligere konsekvenser, men vi gjorde det ikke igen«. En stærkere personlighed I løbet af de fem og et halvt år Anna er elev i Christianshede, er hun på mange rejser. Både i Europa og fjerne lande som Kina og Botswana. I Botswana er skolen med til at lave udviklingshjælpe-arbejde sammen med en organisation, der bekæmper AIDS-epidemien.
»Rejserne giver et godt sammen hold. Man lærer hinanden at kende, når man er ude at rejse«. Når Anna skal pege på de ting, som hun er mest glad for at have fået med fra Christianshede, handler det om, hvordan skolen har været med til at udvikle hendes personlighed. »Det skolen mest har lært mig er, at jeg ikke skal være genert. Tidligere var der mange ting, jeg ikke turde. Hvis skolen ikke havde presset mig ud i situationer, så havde jeg ikke fået det mod, jeg har i dag. De har givet mig almindelig opdragelse og selvtillid. Jeg har fået nogle gode oplevelser, og er blevet rost for det. Jeg stod for eksempel for rideundervisning på Småskolen. Det gennemførte jeg. Si den har jeg undervist på en rideskole ved Horsens. Jeg har lært, at det er vigtigt at have arbejde og at have styr på sit liv. Det går ikke, at man har en masse løse ender, som man ikke har styr på. Hvis man har ting, der ikke er afgjort, så skal skolen nok sørge for, at det bliver ordentligt afsluttet«. Hovedkuls afslutning Gennem mere end fem år har de voksne på Christianshede været meget vigtige støttepiller i Annas overgang fra barn til voksen. De har ikke erstattet hendes egne forældre, men de har hele tiden været der, når hun har haft brug for det. »Birthe er den lærer, som har gjort størst indtryk. Hun var min kontakt person. Jeg var med hende hjemme
>
Rejserne med Christianhede Zoo giver et godt sammenhold.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 19
19
01/09/08 10:51:37
anna, elev fra Christianshede og sammen med hende og hendes mand til kåring af heste. Hun tog med mig til København, så jeg kunne besøge min far, da han sad i fængsel. Hende har jeg kunnet snakke bedst med – om alt«. I 2004 stopper Anna af egen vilje sit ophold på Christianshede. Hvert år i den tid hun har været elev på småskolen, har kommunen taget Annas ophold i Christianshede op til revision. Hendes forældre har gerne villet have hende hjem, men både småskolen i Christianshede, myndig hederne i Horsens og Anna selv, har hver gang ment, at det var bedst, at Anna blev i Christianshede. »Måden jeg stoppede på, var ikke den bedste. Jeg havde fået kæreste i Horsens og været sammen med ham et års tid. Da jeg havde været hjemme i julen, ville jeg ikke tilbage igen. Det var meningen, at jeg skulle have været til 9. klasses eksamen om sommeren. De prøvede helt vildt at få mig tilbage igen. Jeg skulle måske være blevet og fået afsluttet på en ordentlig måde«.
>
På Horsens Folkeblad Efter Anna er sluttet på Christians hede, bliver Birthe efter aftale med kommunen Annas kontaktperson. Om sommeren starter Anna på VUC og tager 10. Klasse. Hun består i alle fag. Anna bor sammen med kære sten. I fritiden er hun sammen med veninder. Tager på shoppetur. Går ud at spise eller drikker sig fuld og tager i byen sammen med vennerne. Med hjælp fra småskolen får Anna et kørekort. Hun køber en hest, som står på Molgjer rideskole lidt udenfor
»
Det skolen mest har lært mig er, at jeg ikke skal være genert. Tidligere var der mange ting, jeg ikke turde.
Horsens. Her er hun også underviser og er med i stævneudvalget og i bestyrelsen. En gang om ugen rider hun med søsterens datter, som er syv år. Hun rider selv mest dressur, efter at hun har ødelagt nogle tænder ved et styrt fra hesten i springridning. Til hverdag arbejder hun på Hor sens Folkeblad, hvor hun er med til at styre distributionen. Her arbejder hendes kæreste også. Tilbage til Christianshede Idag er Anna tilbage på Småskolen ved Christianshede Zoo. Denne gang som lærer. Hun er gået fra kæresten, og det er ikke holdbart at blive i distributio nen på Horsens Folkeblad, hvor han stadig arbejder. Anna har snakket med Birthe om sin situation. Birthe er stadig Annas kontaktperson. Hun overvejede at arbejde i en salgsstald på et heste stutteri på Fyn, men Birthe opfordrer hende til at komme til Christians hede og snakke om det. Da hun kommer til Christians hede, inviterer Anders hende til at arbejde der. Eleverne kan godt lide Anna. Hun kan bruge erfaringerne fra sit eget liv i omgangen med de unge, og det hun har lært ved at være elev på Småskolen. I modsætning til Annas to ældre
Anna til venstre sammen med veninder fra skolen.
20
Gi-LOS-3-08.indd 20
søstre holder Anna og hendes storebror stadig kontakt med deres forældre. »Jeg besøgte min mor i går. Vi fik en kop te og sludrede. De vil gerne høre, hvordan det går med mig, men det er ikke dem, jeg går til, hvis jeg har problemer eller er ked af det. Forholdet har været meget svært på det sidste. De har truet med selvmord. Men min psykolog Ole Torup har givet mig redskaber, så de ikke kommer for tæt på med deres problemer. Jeg ringer til dem i forve jen. Hvis de er i godt humør, så vil jeg gerne besøge dem«. Lige nu er Christianshede igen udgangspunktet for Annas tilværelse. Hun har også fået et værelse i en af villaerne, der er knyttet til Småskolen. »Jeg drømmer om at få mig en uddannelse. Det har skolen lært mig er vigtigt. Jeg ved ikke, hvad det skal være lige nu. Engang vil jeg gerne have et lille nedlagt landbrug og have mine heste derhjemme. Jeg drømmer om at få en rigtig kernefamilie. At få nogle børn og give dem den barndom, jeg ikke selv havde. Jeg tror, det er det, mine søstre gør, og min storebror prøver også på det, så godt han kan. Jeg tænker ikke så meget på frem tiden – nu vil jeg gerne arbejde et stykke tid i Christianshede og så begynde på skole til sommer. Jeg tror, at jeg tager en HF. Det er et godt grundlag for så mange andre uddannelser. Det skal være noget med mennesker. Det skal være frisør, pædagog eller noget lignende, men det er svært at finde ud af. Jeg er lidt nervøs for ikke at kunne klare det. At jeg ikke er god nok. Bange for at fejle. Men hvis jeg tænker mig om, så skal jeg nok klare det, det kan jeg jo godt«.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:38
THOMAS, elev fra Christianshede
Jeg lærte at lægge en plan og styre mit temperament T
homas Løvenkrands var elev på Småskolen ved Christians hede og mener, det var det bedste, der kunne ske for ham i hans svære og hidsige barneår. Der lyder et brag. Skår og splinter rasler ned fra det smadrede vindue. Den lille rødhårede dreng stirrer lidt betuttet ned ad sig selv – på en gang stadig vred og ophidset på den an den side også lidt bange og samtidig roligere – noget af den eksplosive energi er fordampet. Så kommer læreren farende ud: »Hvad sker der? Hvad er der galt med dig knægt?«. Knægten er den syv-årige Tho mas, som læreren lige selv har smidt udenfor døren, fordi han forstyrrede undervisningen. Nu står han der med småskram mer på armene og glassplinter på tøjet fra den rude, han lige har jaget hånden igennem i døren på skole gangen. Og Thomas kan ikke svare på, hvad der er galt, men tænker, de skal bare ikke bestemme, hvad jeg skal gøre. Han kan bare lade være med at tage fat i mig og sætte mig ned på stolen. Godt fire år og et hav af konflik ter senere er Thomas blevet smidt ud af skolen. De vil ikke have ham med hans voldelige temperament. Lærerne er bange for ham. Thomas er på hjemrejse fra det skolehjem, han nu går på. Far og mor har ventet lidt spændt. Det skal være dejligt for Thomas at komme hjem. Hans værelse er blevet shinet op, og det bedste er et nyt stereoanlæg. Thomas elsker musik, og han er glad for det flotte anlæg,
Thomas (tv.) sammen med Småskolens leder Anders Svensson ved et arrangement for tidligere elever.
men i løbet af weekenden kommer han alligevel op at skændes med forældrene. »Far hiver mig op af trappen og smider mig ind på værelset. Så kan du blive der, til du har lært at opføre dig ordentligt. Fem minutter efter har jeg splittet hele værelset ad. Det nye stereoanlæg har jeg kastet ind i væggen«. Der er ingen, der skal fortælle Thomas, hvad han skal, og hvad han ikke skal. Far tør ikke have Thomas, som nu er 10-11 år gammel, hjemme. Han ringer efter nogen, som kommer og henter Thomas, og turen går til den akutte afdeling i Lundtoftegade på Nørrebro. Et par måneder bliver Thomas her, mens personalet søger efter en skole, der vil have ham.
Det bliver Frederikshøj på Bellahøj, I starten er Thomas dagelev. Han flytter senere hen og bor på hjemmet, men er hele tiden tæt på forældrene i Brønshøj. Det går faktisk nogenlunde nogle år, men en dag eksploderer det for alvor igen, og Thomas ryger tilbage på Lundtoftegade. Det er ikke nogen løsning, blot en mellemstation, og hvis personalet skulle blive i tvivl om løsningens midlertidige karakter, kommer de hurtigt på andre tanker, da de en dag finder sig selv spærret inde på et af kontorerne, mens Thomas farer tru ende rundt i de tilstødende lokaler. »Jeg sagde, hvis I kommer ud, så sker der ting og sager. Så får I ting i hove det. Jeg husker ikke hvorfor. Sådan var jeg. Jeg eksploderede bare. Så måtte de jo ringe til politiet«.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 21
>
21
01/09/08 10:51:39
THOMAS, elev fra Christianshede
» Thomas ender i håndjern, og en læge kommer og giver ham en bero ligende sprøjte. »Næste morgen var der to pædagoger fra Lundtoftegade, der pakkede en lille minibus og pakkede mig ind i den og kørte til et lille sommerhus ved Skibby. Så boede vi nærmest der et stykke tid. Det var jo uholdbart for alle, at jeg skulle have to voksne om mig, selvom det da var meget hyggeligt«. I mellemtiden arbejdede Lundtofte gade med at finde et passende sted til Thomas. »En dag sagde pædagogerne, at vi skulle på tur til Jylland og pakkede bilen«. »Det er for langt ude at havne sådan et sted« De næste fire skelsættende år af sit liv tilbringer Thomas på Småsko len ved Christianshede Zoo. Den første uge er Thomas meget stille og from som et lam. »Måske er der noget galt, hvis de kører dig så langt væk. Christianshe de er jo uden for lands lov og ret. Du er da for langt ude, hvis du havner sådan et sted«. Tankerne kører rundt i hovedet, men heldigvis kan han godt lide dyr, og det virker som om, at dyrene er mere i centrum end menneskene. Dyrene skal fodres. Der skal muges ud, og det er nyt og spæn dende. Men indimellem er der dage, hvor det alligevel bliver kedeligt og irriterende at skulle leve op til andres krav. »Jeg havde taget en bakke og kylet frugt i den og smidt det ind til aberne. Jeg vidste jo godt, at det skulle skæres ud, men jeg har vel haft en af de dage, hvor jeg ville gøre, hvad der passede mig. Så kommer Anders og siger, det og det er ikke godt nok«.
>
22
Gi-LOS-3-08.indd 22
Måske er der noget galt, hvis de kører dig så langt væk. Christianshede er jo uden for lands lov og ret.
Det skulle han ikke sige den dag. Tilfældigvis står Thomas og læner sig op ad en stige, mens Anders (for stander) skælder ud. Han vender sig om og griber fat om stigen og hæver den. »Så får Anders selvfølgelig et chok og løber ud ad hallen, hvor vi står, og jeg kommer blæsende efter ham for at krænge stigen ned over hovedet på ham. Heldigvis er der et godt forhold mellem lærere og elever, så der kommer en flok elever, som får lagt mig ned og holdt mig«. Sådan er det, mens Thomas er elev på Småskolen. Det kan godt være, at man har en konflikt med en af lærerne, men hvis det udvikler sig, kommer der en flok elever og siger. »Det går ikke«. Thomas har selv været med til at holde elever, der blev for vilde. »Og man vil jo gerne med i svøm mehallen, når de andre skal af sted«. Han får lov til at bruge sine kræfter på Christianshede. En dag skal watussioksen have kalv. Den kan ikke rigtig selv føde den, og Thomas må sammen med en af de voksne hjælpe til. »Den måtte have mund-til-mund for at kunne trække vejret«. Om sommeren skal dyrene have frisk græs. Så han lærer at køre traktor med vogn og høste med en grønthøster. Den teoretiske skole trækker stadigvæk ikke, og meget af den almindelige klasseundervisning undviger Thomas på forskellig vis – alligevel kommer han til 9.klasses afgangsprøve. »Endda to gange, for det lykkes en lærer at overbevise mig om, at jeg kan gøre det bedre, så jeg gik op og fik bedre karakterer«. På det tidspunkt har Thomas også lært me get. Helt sikkert mest uden for den
traditionelle klasseundervisning. »Mine forældre og farmor sagde, hvad skal du med engelsk?«. De mente ikke, jeg behøvede at bruge tid på det i skolen«. Med Christianshede er Thomas til OL med nogle andre skoler i England og finder ud af, at sprog faktisk kan bruges til noget, hvis man ville kommunikere med de andre unge. På lejrskolen, der er tilknyttet den zoologiske have i Christianshede, kommer der ofte tyske skoleklas ser. Christanshedes egne elever har elever fra lejrskolen med som gæster i dyrepasser-arbejdet. Så er der ingen vej uden om at lære sig noget sprog. Ind i mellem føler Thomas sig som en konge, når han står og fortæller med en slange om halsen. Han er noget. Der er nogen, som ser op til ham. «Jeg tror, der gik et år, før jeg havde min første rundvisning med gæster i haven. Jeg turde ikke stille mig op foran fremmede mennesker. En dag kommer der en familie med fem mennesker. Der er ikke lige andre til at vise dem rundt. Så får Grete ind i hovedet på mig, at det skal jeg. Gæsterne blev meget glade. Jeg blev meget stolt. Der følte jeg virkelig, at jeg havde præsteret noget. Viste overfor samfundet: Hallo, her kan vi sgu noget. Senere besøgte jeg min gamle in stitution på Frederikshøj med dyrene i Skolezoo. De gamle lærere var mål løse over, hvad jeg kunne præstere«. »Christianshede har sgu lært mig alt« Efter fire år på Christianshede er Thomas pas fyldt op med stempler. Inden Christianshede har han aldrig været længere fra Brønshøj og om egn end Jylland. Første rejse er lidt skræmmende. Thomas følger bare med. Eleverne har fået udleveret et kort. To og to skal de på egen hånd finde
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:39
VISO
fra et punkt til et andet uden at kunne et ord fransk, hvilket ellers ville være en fordel, for kortet afdækker de snørklede gader og brede boulevarder i Paris. Det lykkes. »Efter den oplevelse fik jeg masser af gå-på-mod. Christianshede har sgu lært mig alt. Også glæden ved at rejse«.
»Drømmen gik i opfyldelse« »Jeg har opnået min største drøm; at få min egen familie. Hver sommer når knægten vokser op, håber jeg, at vi får mulighed for at rejse. På Småskolen rejste vi altid. Der har jeg fået blod på tanden«. Thomas arbejder i dag som lagerarbejder for et stort firma i Brøndby. Han har også været lagerchef i et mindre flyttefirma, hvor han lavede sine egne lager systemer på pc. »Jeg har brug for at lave noget fysisk. Måske er det også derfor, at jeg blev på Christianshede i modsæt ning til de andre skoler. For 15 år siden, da jeg gik på Christianshede, kunne jeg kun tænke på i dag eller i morgen. Jeg kunne ikke planlægge og ikke se en måned frem. Anders kunne sige, i denne uge skal vi det, i næste uge det, og om en måned åbner sæsonen i den zoologiske have. Stille og roligt lærte jeg, at man skal igennem noget for at nå et mål«. På Thomas’ arbejdsplads er der ofte travlt. Der bliver råbt meget, men det går aldrig over gevind, og når der er pause, er det glemt. »Den største ting, jeg har lært, er at styre mit tem perament. Det hjælper ikke at smadre ting. Mange gange er ordene vigtigere. Man skal snakke og løse konflikterne selv. Det jeg har lært på de fire år, har jeg arbejdet med i 13 år. Jeg har på rygraden, hvordan jeg løser en situation. Jeg har skabt mine egne rutiner«. Gennem sin voksentilværelse har Thomas undve get ting, der har kunnet stresse ham og få tempera mentet til at blusse op. »Jeg går aldrig i byen. Det siger mig ikke noget. Mange mennesker på et sted, det er ikke mig. I mange år tog jeg ikke bussen. Mange utålmo dige mennesker, der venter på en bus. Det kan godt udvikle sig til noget. Det går ikke, at jeg står i bussen og banker en eller anden, fordi han ikke vil rykke sig for mig. I dag tager jeg bussen. Jeg er blevet ældre og har fået flere ting at tænke over«.
VISO viser vej Faglig sparring når det bliver kompliceret. Let adgang til specialister. Gratis rådgivning og udredning. Du får flere muligheder for at komme videre, når du tager en snak med VISO Af konsulent Frank Bjærre og journalist Erling Østergaard, Servicestyrelsen
I
praksis er det meget enkelt. Både borgere og fagpersoner kan frit ringe til VISO, når der er brug for hjælp eller specialrådgivning i en kompliceret sag for at komme videre med et problem inden for det sociale område eller specialundervisningsområdet, forklarer Marianne Engbo, faglig leder i VISOs enhed for børn og unge. – Vi har en række muligheder for at støtte den, der henvender sig. Det kan være med ny indsigt og handle muligheder, når en udvikling går i stå, eller når de vante metoder ikke virker som forventet. Vores stærkeste kort er at koble faglige specialister på opgaven. Specialisterne dækker alle de fagområder, hvor der er behov for at supplere den ekspertise, der findes lokalt i kommuner, regioner og private tilbud. VISO er oprettet som et led i kommunalreformen. Efter amternes nedlæggelse er det blevet VISOs opgave, at ha ve overblik over landets bedste ekspertise på de specielle områder og sikre, at den bliver tilgængelig for alle, uanset hvor i landet man bor. Når borgere eller fagpersoner står med et kompliceret problem inden for VISOs område, og den relevante kommune ikke selv har adgang til den nødvendige specialviden, så er det VISOs opgave at træde til med konsultativ bistand. – Du kan altid ringe til VISO og få en uforpligtende og afklarende samtale, fortsætter Marianne Engbo. I nogle tilfælde er en eller flere samtaler, hvor vi sammen søger overblik over sagen, tilstrækkelig til at du kan komme videre. I andre tilfælde beder vi om sagsoplysninger, så vi evt. kan vurdere sagen nærmere sammen med specia listnetværket. Det forudsætter naturligvis samtykke fra personen, forældrene eller evt. en værge.
Flere slags VISO-ydelser Når den indledende drøftelse og afklaring ikke er tilstræk
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 23
>
23
01/09/08 10:51:40
VISO
supplere og ikke udkonkurrere den lokale ekspertise. – Rådgivning fra VISO er vejledende. VISO overtager aldrig en sag fra en kommune eller et specialtilbud. Der vil altid være opmærksomhed på, at forløbet er i overens stemmelse med den kommunale forvaltnings eller anbrin gende kommunes indsats, slutter Marianne Engbo.
Hvad er VISO Marianne Engbo: Det er meget enkelt at benytte VISO. kelig, træder specialisterne fra netværket til. De kan yde specialrådgivning til dig som fagperson, til borgeren eller jer begge to. Der kan også blive tale om, at specialisterne går ind i en nærmere udredning af problemerne. I alle tilfælde bliver forløbet aftalt i forvejen mellem de implice rede parter. Det er specialisterne, der direkte giver dig den special rådgivning eller udredning, der er aftalt. Specialrådgiv ning vil ske enten telefonisk, skriftligt eller personligt, evt. i form af op til flere samtaler. Udredning vil som hoved regel kræve personlig kontakt med bl.a. den person, det drejer sig om, og udredningen vil resultere i en skriftlig redegørelse. Det skal bemærkes, at udredning fra VISO kun kan ske efter henvendelse fra kommunen. Bistand på specialun dervisningsområdet forudsætter en henvendelse via PPR. – Som noget nyt kan VISO også hjælpe de implice rede kommuner med en mere generel rådgivning, som ikke er knyttet til en bestemt person, men til et aktuelt problemkompleks, som omfatter en hel gruppe. Det kan f.eks. være muligt at aftale en VISO-ydelse til støtte for et opholdssted, hvor en brugergruppe som helhed er inde i en problematisk udvikling, fortæller Marianne Engbo. Bistand fra VISO er gratis. Til gengæld er det en forud sætning, at den nødvendige ekspertise ikke i forvejen er tilgængelig for de implicerede kommuner. VISO skal
>
Sådan kontakter du VISO Ring til telefonvagten på: 72 42 37 00. Telefonvagten har åbent mandag til torsdag kl. 9-15.30 samt fredag kl. 9-15 Du kan også læse mere om VISO på www.servicestyrelsen.dk/viso
24
Gi-LOS-3-08.indd 24
VISO står for den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. Organisationen har eksisteret siden 1. januar 2007. VISO yder gratis specialrådgivning til kommuner, borgere og specialtilbud. Rådgivningsfunktionen supplerer den kommunale rådgivning over for mennesker med særlige behov inden for de fem hovedområder: • • • • •
Børn, unge og voksne med handicap Udsatte børn, unge og voksne Socialpsykiatri Hjælpemidler Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne
VISO hjælper med den menneskelige og pædagogiske indsats, men f.eks. ikke med juridiske spørgsmål eller vurdering af kommunale beslutninger.
Hvem er VISO I VISOs centrale enhed i Odense sidder ca. 20 faglige konsulenter, primært socialrådgivere, psykologer og pædagoger med særlige kompetencer. Den centrale enhed har overblik over og kontakt til netværket af specialister, som udgør VISOs rygrad. Specialistnetværket består af 140 specialenheder rundt i landet. De kan hjælpe med: • Specialrådgivning til kommuner, specialtilbud og borgere i personsager • Udredning af en borgers problemstilling – via kommunen
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:40
Akkreditering på væresteder
Værestederne udvikler også en akkrediteringsordning Af Tove Buch Nielsen, CAKU
V
æresteder for socialt udsatte grupper ønsker en større synliggørelse af området og større fokus på den konkrete indsats. Tre organisationer – Blå Kors i Danmark, Kirkens Korshær og KFUM’s sociale arbejde – henvendte sig i 2006/2007 til LOS for i samarbejde at søge penge til udvikling af en akkredite ringsordning målrettet væresteder. De tre organisationer har i flere år arbejdet med kvalitetsudvikling af deres tilbud og så muligheder for synenergieffekt ved at trække på LOS’ erfaringer med vores bottum-up udviklede akkrediteringsmodel. I november 2007 modtog LOS tilsagn om en bevilling på 2.8 mill. kr. til udvikling og implementering af en akkrediteringsordning målrettet væresteder i perioden 2008 - 2010. Formålet med værestedsprojektet er blandt andet at medvirke til at hæ ve kvaliteten og styrke fagligheden på området. De tre organisationer stiller med op til 12 væresteder, der skal indgå i udviklingen af kriterier, indikatorer m.m. Hele projektet afsluttes med en færdig akkrediteringsstandard for værestedsområdet. Projektet gennemføres i tre faser: • Udviklingsfasen • Afprøvnings- og implemente ringsfasen
• Bedømmelses- og tilpasningsfa sen. Værestedsprojektet vil i bedømmel sesfasen benytte bedømmelsessy stem med auditorer, audit og nævns møder fra Akkreditering Danmark. Værestederne adskiller sig på en række punkter fra LOS’s medlem mer, idet værestederne har et andet indhold og drives under andre forud sætninger. I værestedsprojektet kan visse kriterier fra akkrediteringsordning under Akkreditering Danmark anven des som udgangspunkt. Andre skal udvikles og tilpasses, særligt kriterier indenfor den faglige faglighed samt forudsætningerne for at udføre dem. Værestederne drives med en høj grad af inddragelse af frivillige med arbejdere, hvor LOS’ medlemstyper er kendetegnet ved stort set udeluk kende at beskæftige professionelle. Værestedsprojektet har søgt om økonomisk tilskud til uddannelse af auditorer rekrutteret fra være stedsområdet, idet vi på baggrund af erfaringerne fra 1. bølgestederne ser fordele ved at uddanne audito rerne tidligt. På denne måde kunne de deltagende væresteders arbejde med akkreditering blive styrket. Medio maj 2008 fik vi positiv besked om en ekstra bevilling til ud dannelse af auditorer! Jo, der er vind i sejlene på akkredi teringsområdet.
Blå Kors i Danmark driver 7 væresteder – alle beliggende i Jylland. Bliver besøgt af ca. 280 personer dagligt. På værestederne bliver misbrugere, ensomme, udstødte og andre mennesker med behov for netværk mødt med omsorg, nærvær og respekt. Brugerne støttes i at finde nye handlemuligheder i et liv uden rusmidler, og de får hjælp til selvhjælp gennem aktiv omsorg såvel på det fysiske, psykiske og på det åndelige plan. Værestederne har forskellige åbningstider, flere oplysninger på www.blaakors.dk Kirkens Korshær driver 29 varmestuer over hele landet, der tilsammen bliver besøgt af ca. 1200 personer hver dag. De besøgende er fortrinsvis hjemløse, alkoholikere, stofmisbrugere og psykisk syge. Varmestuerne fungerer som et fristed for brugerne, hvor de har mulighed for at spise, få et bad og noget rent tøj, modtage rådgivning og menneskelig omsorg fra varmestuernes frivillige og ansatte. Varmestuerne har forskellige åbningstider. Flere oplysninger på www.kirkenskorshaer.dk KFUM’s sociale arbejde i Danmark driver 26 sociale cafeer og væresteder over hele landet og bliver besøgt af 1577 personer dagligt. Formålet med de sociale caféer og væresteder er at give et alkohol- og stoffrit væresteds-, aktivitets- og resocialiseringstilbud til alle voksne uanset køn, alder og etnicitet. Værestederne er vidt forskellige, og hver især rummer og giver de støtte til mennesker med sociale og personlige problemer til mennesker med sindslidelse eller misbrug og til ensomme mennesker. De sociale caféer og varmestuerne har forskellige åbningstider. Flere oplysninger på www.kfumsoc.dk
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 25
25
01/09/08 10:51:40
opholdsstedet jabes akkrediteret
»Hvis det ikke havde været for akkreditering, så havde vi ikke været der, hvor vi er i dag«
–Akkreditering er ikke en ‘enkeltmands-præstation, men et teamsamarbejde hele institutionen igennem…ellers er det kun ‘varm luft’, mener Mikael Skak.
Interview med Mikael Skak, leder af opholdsstedet Jabes Af Trine Kokholm, Kvalitetssekretariatet
D
a Michael Skak i 2003 startede opholdsstedet Jabes, havde han ikke tidligere erfaringer med at starte et opholdssted. Akkredite ringsarbejdet gjorde det muligt at indgå i et netværk med andre ligesindede, hvor fokus var på vidensdeling. »Alle søgte mod at dele erfaringer i stedet for, at hver holdt på sit« siger Michael. »I stedet for at vente på at lave sine egne fejl kunne vi skabe en virksomhed, som styrede uden om visse faldgrubber«, fortsætter han. Mikael Skak fortæller, hvordan deltagelsen i akkrediterings arbejdet skabte en god klippegrund at bygge opholdsstedet på. »LOS og akkrediteringsarbejdet skal have stor ære for, at vi er den virksomhed, som vi er i dag. Værdisnakken i akkredite ringsarbejdet skabte en god basis for at bygge videre«. Det er ikke kun drøftelsen af værdigrundlag som opholdsstedet Jabes har haft udbytte af i akkrediteringsarbejdet. Også samarbejdet med de kommu nale myndigheder blev lettere at indgå i fordi »Samarbejdet med tilsynet nærmest kom ind med modermælken«, som Mikael Skak beskriver det.
26
Gi-LOS-3-08.indd 26
De mange samlinger som Mikael Skak deltog i under akkrediterings arbejdet, var med til at fastholde et fokus på kvaliteten i arbejdet. »Det er jo kvalitetsarbejde, og det skaber synergi blandt de, som deltager. Det kan nærmest beskrives som en winwin situation at være i en sådan sam menhæng. Mit motto er ’giv – og der skal gives dig’, og det var det, der ske te fra alle parters side. Fra Kvalitets sekretariatets side og fra de mange ansøgersteders side«. I takt med at det statslige fokus på kvalitetsmodel ler stiger, og man ikke kan undsige sig kvalitetsarbejdet, forudser Mikael Skak, at akkrediteringsarbejdet på sigt vil føre til en form for udskilnings løb indenfor det sociale arbejde. »Ak krediteringsarbejdet højner det pæ dagogiske miljø, og der er fokus på kvalitet i bred forstand. Der er både fokus på det pædagogiske, det orga nisatoriske og det indholdsmæssige – kort sagt alt, hvad der knytter sig til at drive en virksomhed som vores. På den måde skabes der også et solidt grundlag, som kan stå distancen og være rustet til de mangeartede pro blemer, som professionelle på vores steder ofte står i«. Mikael Skak fremhæver endnu en ting, som akkrediteringsarbejdet
har bidraget med på opholdsstedet Jabes, nemlig et godt arbejdsmiljø. »Fastlæggelse af et værdigrundlag for virksomheden medvirker til at holde en kurs i arbejdet – et fælles fodslag. I vores branche bliver det sværere at rekruttere arbejdskraft, så det gælder om at skabe et brand omkring et godt arbejdsmiljø«. »Akkrediteringsarbejdet på Jabes er kommet for at blive, og vi tænker hele tiden i udvikling i forhold til det kom mende kvalitets arbejde. Når der først er fokus på kvalitet, så bliver man ved. Man vil være med, og det bevirker, at man hele tider søger fremad og frem ad. Nu også i forhold til EQUASS-arbej det, som Jan Alder præsenterede på Landsmødet. På den måde kan man så også søge internationale udfordringer og yderligere fokus på kvalitet«. For Mi chael Skak og Jabes er det vigtigt hele tiden at øge kvaliteten og ikke hvile på laurbærrene igennem en akkredi tering. »Vi skal ikke blive for selvfede, men i stedet få en ydmyghed overfor at stræbe mod yderligere kvalitet. Dengang på en af de første samlinger, hvor vi skulle supplere sekretariatet i at udarbejde en ordforklaring, var der 20 ord, vi ikke vidste noget om. Nu kender vi dem, men der kommer sikkert 20 nye ord, som vi kan lære og bruge i det fremtidige arbejde«. »Når alt kommer til alt, handler det jo om kerneydelsen og et fokus
Gi’ LOS • 2-2008 3-2008
01/09/08 10:51:41
AKU
ter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling
Akkreditering, bedømmelsesdelen
Sådan fungerer bedømmelsesdelen Af Trine Kokholm, Kvalitetssekretariatet
på mennesker. Den ydelse foran drer sig løbende og fortjener et kontinuerligt fokus på kvalitet«, slutter Mikael Skak.
Om JABES Et familielignende opholdssted fordelt på 4 afdelinger; Gæstegård, Skovlykkegård, Ramsø I og II. Der er plads til 13 børn/unge i alderen 13-18 år. Jabes driver endvidere en intern skole Jabes Skolen – med 3 undervisningslokaler med plads til 4 i hver. Der er 40 medarbejdere tilknyttet Jabes. Jabes er et ord der har sin oprindelse på hebraisk og betyder smertens børn. Den beskrivelse bruges til overordnet at beskrive målgruppen; unge der socialt, fysisk eller psykisk har oplevet og oplever smerte i deres liv. Fællestækket ved de unge er, at de har behov for en placering i en struktureret, forudsigelig døgnforanstaltning med en varm og respektfuld omgangstone, der både indeholder skoletilbud, beskæftigelse og fritidstilbud. Kontaktoplysninger: Hegnedevej 8, 4130 Viby Sjælland, Tlf. 56 82 01 01, Mail. mikael@jabes.dk www.jabes.dk
F
or at sikre en troværdighed og validitet opererer akkredite ringsordningen i Akkreditering Danmark med et eksternt og uafhængigt bedømmelsesorgan. Bedømmelsen forestås af hhv. den officielle auditororganisation og Akkrediteringsnævnet. I denne artikel præsenteres det kort, hvad der sker i akkrediteringsprocessen, og hvordan man som ansøgersted kan opnå en akkreditering ved Akkreditering Danmark.
Kvalitetssekretariatet er omdrejningspunktet Når et ansøgersted har indsendt den endelige ansøgning om akkreditering, går et flerleddet bedømmelsesap parat i gang. Kvalitetssekretariatet er omdrejningspunktet for de forskellige instanser og bedømmelsesprocessen indledes med, at Kvalitetssekretariatet modtager og gennemgår ansøgnin gen for at se, om ansøgningen lever op til ansøgningens faktuelle krav, og om alle krav er mødt. Ansøgerstedet bestemmer selv, om det vil se bort fra forslagene eller indsende en revideret ansøgning.
Auditorfunktionen Næste trin i bedømmelsesprocessen er, at Kvalitetssekretariatet udpeger et auditorteam, bestående af en ledende auditor og minimum én assisterende auditor. Auditorteamet udvælges fra det officielle auditor korps, som alle har gennemført og bestået den officielle auditoruddan nelse, der udbydes i samarbejde med Dansk Standard. Selve auditoropgaven består i at bedømme, om ansøgerstedet lever
op til samtlige kriterier i akkredite ringsstandarden, samt identificere hvorvidt ansøgerstedet lever op til sin egen beskrivelse af praksis. Ansøgerstedet evaluerer senest 14 dage efter audit i et spørgeskema auditorteamets besøg og fremsen der dette til Kvalitetssekretariatet. Formålet med evalueringen er at give ansøgerstedet mulighed for at beskrive audit. Forår 2008 har ca. 125 personer gennemført auditoruddannelsen, hvoraf de 25 er udpegede som officielle auditorer. Auditorfunktio nen sikres kontinuerlig udvikling og orientering gennem et officielt auditornyt som udsendes kvartalsvis samt ved officielle auditordage.
Kvalitetssekretariatets indstilling til nævnet Når et audit er gennemført samt beskrevet i en auditorrapport foretager Kvalitetssekretariatet en gennemgang af auditorrapport og ansøgerstedtes evaluering af audit og udarbejder en samlet indstilling til Akkrediteringsnævnet. Kvalitets sekretariatet forelægger sagerne for Akkrediteringsnævnet.
Akkrediteringsnævnet Akkrediteringsnævnet består af 5 personer. Formand Jens Hedemand (tidligere LOS formand) Ulla Jepsen, Lillian Vaaben, Finn Caspersen og Torben Lindholm. Medlemmer af nævnet besidder tilsammen kompetencer af både socialfaglig, bedømmelsesfaglig og kvalitetsfag lig karakter. På baggrund af auditorrapporten, ansøgerstedet ansøgning, Kvalitets sekretariatets indstilling og ansøger stedets evaluering af audit beslutter
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 27
>
27
01/09/08 10:51:42
Rideterapi
Rideterapi på Sie
CAKU
>
Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Akkrediteringsnævnet suverænt, hvorvidt et ansøgersted tildeles akkreditering – en beslutning, der munder ud i ét af tre udfald:
Akkrediteret Akkrediteringen gælder for en 3-årig periode. Ansø gerstedet har pligt til årligt at indsende og dokumen tere ansøgerstedets interne audit til Kvalitetssekretaria tet som bekræftelse på ste dets akkrediteringsgrundlag
Betinget akkrediteret Akkrediteringsnævnet vur derer at ansøgerstedet skal tildeles en betinget akkredi tering, hvortil der opstilles handleplaner i forhold til de akkrediteringskriterier, som ansøgerstedet ikke efterle ver på akkrediteringstids punktet. Formålet med den betingede akkreditering er således, at ansøgerstedet får mulighed for at opnå en ak kreditering på et senere og nærmere fastsat tidspunkt.
D
et følgende er en kort beskrivelse af arbejdet og baggrunden for den rideterapi (psykoterapeutisk ridning), som er et element i det samlede behandlings tilbud på Siersbæklund. På Siersbæklund har heste været en del af vores samlede behandlings tilbud siden 1989. Rideterapi har som begreb eksisteret i mange år i bl.a. Tyskland, hvor der er lavet mange undersøgelser mv. om rideterapiens anvendelse i behandling af personer
med psykiske og sociale problemer. Gennem de senere år er specielt Norge blevet kendt på området. På Gausta Sykehus i Norge har ridning gennem mange år været et behandlingstilbud såvel medicinsk som terapeutisk. Her har man en stald med 5 heste samt en ridelærer/ rideterapeut, som udelukkende er til rådighed for hospitalets patienter. Flere andre psykiatriske hospitaler er i gang med at følge eksemplet fra Gausta, - og indtil nu, er der 2 andre
Kaj Björkman var gennem længere tid supervisor på Tove Hvids bog om rideterapi og heste. Anmeldelsen af bogen lød som følger:
Ej akkrediteret Stedet vurderes til ikke i tilstrækkeligt omfang at leve op til kravene og kan dermed ikke tildeles akkre ditering efter Akkreditering Danmark.
Akkrediteringsnævnet mødes ca. en gang i kvartalet og har indtil videre behandlet prøveperio dens 50 ansøgninger.
28
Gi-LOS-3-08.indd 28
»RIDNING FOR MENNESKER PÅ VEJ« Af cand.pæd. psyk. Tove Hvid I 1986 fik Tove Hvid sin første islandshest og har siden da været en ivrig amatørrytter. Hendes store erfaring omkring arbejdet med krop og psyke er i denne bog blevet kombineret med hendes oplevelser med heste og ridning. Der har gennem de senere år været en stor interesse for heste og ridning som pædagogisk og terapeutisk redskab. Interessen afspejler sig bl.a. i utal lige projekter på pædagogseminarer, ergoterapeutskoler og universiteter, netop om emnet ridning. I disse sammenhænge har det vist sig meget van skeligt at få kvalificeret litteratur om emnet, hvorfor denne bog vil dække
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:42
Rideterapi
Siersbæklund hospitaler i Norge, som har en stald tilknyttet hospitalet, hvor patien terne kan ordineres rideterapi. Siersbæklunds arbejde med psyki atriske patienter har været igangsæt tende for udviklingen af rideterapi i Danmark. Kaj Björkman har gennem de sidste 15 år undervist i mange sammenhænge omkring forståelsen og udviklingen af rideterapi som terapeutisk metode, ligesom han har været lærer/superviser for adskillige pædagogstuderende, ergoterapeut studerende samt psykologistude rende inden for området. På uddan nelsesinstitutionerne er der gennem de senere år udarbejdet adskillige projekter omkring rideterapi, som Kaj Björkman har superviseret. Gennem de sidste 10 år har Kaj Björkman des uden været anvendt som underviser i Norge inden for emnet »Ridning som psykoterapeutisk redskab«. Undervis ningen samt kurser varetages i dag af rideterapeut Pia Holm, udd. Bodyna mic Kroppsykoterapeut. På Siersbæklund findes en velfungerende stald med 5 heste og det daglige arbejde og undervisning varetages af Pia Holm, som udtaler: » Vi forsøger i videst mulig omfang at skabe en nær kontakt mellem den
enkelte elev/patient og den hest, som stilles til rådighed. Flere af vore elever/patienter medbringer egne heste. Den terapeutiske indsats tager dels udgangspunkt i den kontakt som etableres mellem hest og elev/ patient og dels i den egentlige ride undervisning. Rideundervisningen anvendes som et kropsterapeutisk redskab, som følges op af terapeuti ske samtalesessioner«. Specielt for de elever/patienter som tidligere i deres liv har haft et for hold til heste og ridning, er rideterapi et oplagt redskab, idet det jo kræver en vis grad af lyst til heste og ridning, for at rideterapi kan iværksættes. Pia Holm udtaler endvidere: »Vi oplever, at for mange af vore elevers/patien ters vedkommende har ridning på et tidligere tidspunkt i deres liv givet dem mange glæder, - og ridningen og heste er noget de tænker tilbage på som noget meget positivt. Det er der for en meget befordrende indgangs vinkel til det terapeutiske arbejde, at kunne dele interessen for heste og ridning. Men en tidligere interesse er på ingen måde en nødvendighed for at være elev på Siersbæklund. Bare viljen til at prøve at ride er til stede, er det et udmærket udgangspunkt.
et stort behov, - og er da også af mange ventet med spænding. Bogen giver en grundlæggende indføring i et nyt begreb, som bedst kan beskrives som »psykoterapeutisk ridning«. »Siersbæklund Døgncenter« har gennem mange år arbejdet med heste i deres terapeutiske behandling af klienter, - og Kaj Björkman har undervist i brug af hesten i behandlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner i Dan mark, samt undervist behandlere i bl.a. Norge og England. Også i disse sam menhænge har man manglet noget grundlæggende litteratur, og det var derfor oplagt for Siersbæklund at samarbejde med Tove Hvid om udgivelsen af hendes nye bog om emnet. Tove Hvid, f. 1936, er Cand.pæd.psyk. og fhv. lektor på Danmarks Lærer højskole i psykologi, hvor hun bl.a. har undervist i specialpædagogik for børn med forskellige vanskeligheder. - Tove Hvid er uddannet kropsterapeut og har som sådan været optaget af forholdet mellem krop og psyke.
Rideterapi og vores forhold til heste Af Kaj Björkman, Siersbæklund. www.siersbaeklund.dk
Heste og ridning
G
ennem mange år har det været en ret almindelig antagelse, at ridning og omgang med heste er en sund og udviklende aktivitet for børn og for den sags skyld også voksne. Efterhånden har det udviklet sig til en egentlig sportsgren og fritidsaktivitet. At have en hest derhjemme som kæledyr er de færreste forundt. Det er flyttet ind på rideskoler, hestepensioner m.v., og kontakten og omgangen med hestene er således til dels blevet lidt mere fremmedgjort. Ridningen er også på den måde blevet mere resultatorienteret i form af ridestæv ner og andre konkurrencer. Den egentlige omgang med, og kontakt med hesten, har måske ikke helt den primære plads og opmærksomhed, som den har i forholdet til mange andre dyr. Dog tror jeg, at alle som har med heste at gøre, er helt klar over, hvor meget kontakten med hesten betyder, også i ridesammen hæng. Ridning adskiller sig grundlæg gende fra andre sportsaktiviteter ved det faktum, at aktiviteten indbefat ter et andet levende væsen end den udøvende person. Ridningen opfattes af mange som en solo sport - til forskel fra holdsport. Det er selvfølgelig også til en vis grad
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 29
>
29
01/09/08 10:51:43
Rideterapi
rigtigt, men alligevel skal man være opmærksom på, at netop kontakten og samspillet mellem hest og rytter er af helt afgørende betydning, også i konkurrencesammenhæng. I det efterfølgende vil jeg primært beskæftige mig netop med forholdet mellem hest og menneske og ikke så meget med ridningens betydning, set som sportsaktivitet.
>
Følelsesmæssige problemer Sammenfattende for personer med psykiske lidelser, misbrugsproble mer, depressioner m.v., kan man sige, at de på en eller anden måde har følelsesmæssige problemer. I alle de sammenhænge, hvor ovennævnte problemer kommer til udtryk, har disse mennesker ikke evnet eller formået, på en konstruktiv måde, at forholde sig til deres eget følelsesliv. Vi ved alle, at de følelsesmæssige relationer mellem mennesker kan være meget komplicerede. Rela tioner mellem mennesker er ofte fyldt med forventninger, fordomme, komplekser og bindinger. Følelses mæssige forhold kan være så svære at håndtere og efterlade så store sår på sjælen, at de på sigt kan vise sig direkte invaliderende. I en af de sammenhænge, hvor bl.a. børn har rig mulighed for at leve deres følelsesmæssige liv på en sund måde, er i deres forhold til dyr. Sam vær og kontakt med et eller flere dyr kan påvirke den følelsesmæssige udvikling meget positivt. – Hvis vi ser bort fra den moderne, industrialise rede landbrugs måde at holde dyr på, kan vi sige, at al direkte kontakt til dyr bygger på en følelsesmæssig kontakt. Du kan ikke kontakte eller have et forhold til et dyr kun med udgangspunkt i rationelle, logiske tankestrukturer. Dyr appellerer til og åbner op for følelserne. Man bliver »varm om hjertet«, når man ser en hundehvalp. De fleste mennesker kan ikke skjule deres følelser, når de ser små dyrebørn, og hvem sætter
30
Gi-LOS-3-08.indd 30
sig ikke ned og kæler for en glad logrende hund, som kommer én i møde? Eller måske bliver man ban ge. Men i så fald er der jo stadigvæk tale om en følelsesmæssig kontakt. Angst kan være et vigtigt element i mange menneskers forhold til dyr. Tænk blot på edderkopper, slanger, mus, rotter m.v. I den sammenhæng er ingen i tvivl om, at der er stærke følelsesmæssige ting, som gør sig gældende i forholdet til disse dyr. I et barns forhold til dyr opleves naturligt, at alle følelser er tilladt. Man bliver her ikke mødt med forventninger eller skuffelser. Man kan elske et dyr over alt på jorden, ja prøve hele sit følelsesregister af i forholdet, for efterfølgende igen at blive mødt på en åben og naturlig måde. Den instinktive måde dyr fungerer og reagerer på, giver plads til det. Kun et dyr kan tillade at blive elsket og forkælet, og samtidig, uden at kny, acceptere at forelskelsen forsvinder til fordel for noget andet. Tænk f.eks. på alle de børn, som gennem barneårene har elsket deres kæledyr, for så senere at lade det afløse af en interesse i det modsatte køn. Den følelsesmæssige kontakt til kæledyret, og de følelsesmæssige er faringer og oplevelser det har givet, spiller givetvis en rolle i efterfølgen de følelsesmæssige forhold. Både i forelskelsesforhold menne sker imellem, og i forholdet mellem forældre og børn, bliver kærlighed ofte forpligtende og mødt med forventninger. – Når barnet vokser op, og har brug for at gøre sig fri, er det svært for forældrene ikke at opleve svigt. – Udsagn som: »Hvorfor ringer du aldrig hjem?« og »Hvornår ser vi dig igen? - Det er efterhånden sjældent du kommer…« er de fleste bekendte. For slet ikke at tale om den skuffelse og oplevelse af svigt, vi bliver mødt med, når vores forelskel se i en person dør bort. Her udviser dyr en ganske anden adfærd. Ingen skuffelser og ingen oplevelse af svigt.
Dyret giver barnet lov til at udvikle sig, også selv om det indbefatter en svigtende interesse, som evt. ender med et brud, forstået som at dyret bli ver afhændet. Dyr tillader, at barnets følelser ændres i takt med barnets naturlige udvikling. Dyr er utrolig naturlige i deres kon takt til mennesker og lader sig ikke påvirke af menneskets øjeblikkelige sindstilstand. – Dyret, hvad enten der er tale om en hund, en hest eller et andet dyr, møder dig hver gang med et »åbent sind«. Er du i dårligt humør, lader dyret sig ikke mærke med det. Det kræver altid din øjeblikkelig kon takt og tilstedeværelse. Forsøg med hunde i arbejdet med ældre senil demente mennesker har vist, at den måde hunde påkalder sig opmærk somhed og tilstedeværelse på, kan gøre selv meget senile og demente mennesker i stand til at reagere på en sund og naturlig måde.
Følelsesmæssig kontrol Manglende evne til følelsesmæssig kontakt og manglende kontrol i følel seslivet generelt, er grundlæggende for mennesker med såvel psykiske problemer som egentlige psykiske lidelser. Hos bl.a. personer med anoreksi og bulimi er den mang lende følelsesmæssige kontrol en del af den direkte årsag til lidelsen. Følelsesmæssig kaos, manglende evne til at kontrollere følelserne og manglende evne til at udtrykke dem, betyder at kontrollen forsøges lagt ud i noget uden for sig selv, her maden. – Lidt firkantet kan man sige, at det at kunne kontrollere sin mad, bliver en sikkerhed for, at ikke alt går i kaos. Efterhånden bliver kontrollen lagt over i vægten, som så kommer til at styre det liv, som man ikke selv oplever at have kontrol over.
Hesten Hesten adskiller sig i kontaktform på flere områder fra andre dyr. Stør relsen og dens kræfter betyder bl.a.,
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:43
Rideterapi
at man som menneske reelt ikke har mulighed for at holde og kontrol lere den, hvis den ikke selv vil. Vores fysiske formåen strækker ikke til. Vi kan ikke alene bestemme over en hest med vore kræfter og vores vilje. Og da slet ikke, hvis vi skal have den til at samarbejde, når vi rider på den. Hvis hesten ikke vil, har vi i det hele taget ingen mulighed for overhovedet at sidde på den. Hesten er i sin natur et flugtdyr. Det betyder, at en naturlig reaktion, hos en hest som bliver bange, er flugt. Til forskel fra f.eks. en hund, hvis naturlige adfærd er at angribe, hvis den bliver bange. Da vi ikke fysisk kan kontrol lere hesten, hvis den vil flygte, må kontrollen etableres på anden vis, nemlig gennem opbygningen af en god følelsesmæssig kontakt med den. Kontrollen med hesten ligger i den følelsesmæssige kontakt og ikke i den fysiske styrke. Hesten må have tillid, og du må hele tiden være parat til på en følelsesmæssig måde, mere end på en fysisk måde, at respondere på hestens forskellige reaktioner.
Angst for heste En del mennesker er bange for heste. De store dyr, med de mange kræfter, giver naturlig anledning til angst. Men selv om nogle er bange for heste, vil man alligevel ofte opleve, at de samtidig også tiltrækkes af dem. Gennem opbyggelse af kontakt mellem hest og menneske vil man opleve, at angsten langsomt forsvin der. Personen oplever at kontakten til hesten, den følelsesmæssige åben hed over for hesten, langsomt vil få angsten til at forsvinde. Efterhånden som tilliden opbygges, vil personen også kunne begynde at sidde på hesten, - og ganske langsomt, skridt for skridt, begynde at ride. I denne proces får personen i vir keligheden en erfaring med at bear bejde angst gennem opbyggelse af kontakt og tillid. Selv om erfaringen i nogen udstrækning måske sker på
det ubevidste plan, vil den alligevel kunne medvirke til, at personen får lettere ved at opbygge kontakt også i andre sammenhænge, og ad den vej overkomme sin angst. Der er så at sige skabt udviklingsmuligheder for en følelsesmæssig større åbning for personen. Det ud fra en tillid til, at den angst der i første omgang opleves kan bearbejdes og opløses, gennem opbyggelse af kontakt og tillid. Netop oplevelsen af at overkom me sin angst i forhold til heste og ridning, er af meget stor betydning for personer med psykiske proble mer. Alle ved, at personlige sejre er med til at opbygge selvtilliden. Men den sejr der opleves her, er en sejr på det indre plan. En sejr over sin egen angst. Og vigtigst af alt, sejren er ikke vundet gennem at kæmpe en ydre kamp, men er vundet gennem at give efter for tiltrækningen og lysten til hesten, - og langsomt lade ang sten vige for følelsesmæssig kontakt og tillid. En oplevelse af at kunne over komme sin angst, er af helt grund læggende betydning. Det betyder ikke, at man ikke mere oplever angst, men det kan betyde, at man ikke længere er så bange for at opleve angst. Sagt på en anden måde: Man er ikke længere så bange for at være bange. For det som netop sker, når vi ingen erfaring har med at bearbejde angst er, at vi bliver bange for at være bange, og på den måde bliver angsten yderligere dominerende og styrende.
Ridning – fysisk kontakt med hesten En anden måde, hvorpå kontakten med hesten adskiller sig væsentlig fra kontakten med andre dyr, er ved ridningen. Ridning giver i udpræget grad en fysisk kontakt med et dyr, som er svær at finde i andre sam menhænge. Den fysiske kontakt er jo netop hele grundlaget i ridningen.
At følelser og krop er to sider af samme sag, er grundlæggende i kropsterapeutisk arbejde og er teoretisk beskrevet af flere forskellige kropsterapeutiske skoler. At have kontakt med sin krop betyder i vid udstrækning at have kontakt til sine følelser. Til forskellige følelsesmæs sige blokeringer svarer nøje fysiske, kropslige spændinger og bloke ringer. Bl.a. Bodynamic, som er en terapiform, der med udgangspunkt i kroppen, bearbejder følelsesmæs sige blokeringer, beskriver særdeles præcist disse sammenhænge. Den fysiske, kropslige kontakt med hesten ved ridning, vil således virke stimulerende på forløsningen af psykiske blokeringer. At ride kræver i vid udstrækning at falde ind i he stens rytme, at overgive sig til denne. Den kropslige følelse af samhørighed mellem hest og rytter vil påvirke den følelsesmæssige samhørighed i gun stig retning. Man taler da også om, »at føle sig ét med hesten«. Det vil bl.a. sige at give slip på egen angst og begrænsninger og give sig hen til en anden form for rytme og kontakt. På en måde at transcendere egne emotioner. Gennem ridning og korrekt ride undervisning kan forskellige følelses mæssige blokeringer, som er bundet i kroppen, påvirkes og evt. opløses. For at den proces skal fungere optimalt, betinger det dog, at eleven har mulighed for at få bearbejdet de ting, som måtte blive forløst gennem rideundervisningen. I den sam menhæng er det derfor vigtigt, at ridelæreren / terapeuten har et vist kendskab til psykologiske processer, eller der er en anden person til rådig hed for denne bearbejdelse. Korrekt anvendt og forstået vil ridning og rideundervisning kunne betragtes som et naturligt og særdeles effektivt terapeutisk redskab.
Ridning – terapi Ridning vil for de fleste ikke opleves
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 31
>
31
01/09/08 10:51:43
Debat
som behandling eller terapi. De fleste vil blot opleve, at ridningen giver dem glæde og velvære. Og det er et vigtigt element i rideterapi. Behandlingen eller terapien er ikke en isoleret foranstaltning, som udelukkende sættes i værk fordi man er syg eller har problemer. Gennem ridning tages behandlingen ud af dets normale form, - en isoleret aktivitet som hun har til formål at behandle, - og ud i normalområdet. Man behøver jo ikke at have problemer for at ride. Ridning kan på en naturlig måde forbedre en persons situa tion, uden det er nødvendigt at påhæfte diagnoser og beskrivel ser. Samtidig kan ridning også være med til, at eleven lettere og umiddelbar integreres i en social sammenhæng i form af rideklub eller andet socialt liv med ridnin gen som samlingspunkt.
>
Bedre af forebygge end at helbrede Al den »behandling« og ud vikling som kan ske gennem almindelige aktiviteter, livsop levelser og erfaringer er for mig at se langt at foretrække frem for først at iværksætte egentlig behandling, når udviklingen er kørt skæv. Ridning vil ikke kun kunne helbrede eller forbedre tilstanden hos mennesker med psykiske lidelser eller problemer. Rigtigt anvendt og med det rigti ge grundlag som udgangspunkt, vil den i sig selv virke opbyg gende, og bidrage til en sund og positiv opvækst og udvikling. Så hvorfor vente med at komme i gang med at ride?
32
Gi-LOS-3-08.indd 32
Foto: N. Rosenvold
Når mors lille dreng AF Kim Quist, leder af Ehlershjemmet
S
om forstander for den selvejende institution Ehlershjemmet, som i en årrække har foretaget forældreevne vurderinger er det med stor interesse at følge TV2’s dokumentar program »Mors lille dreng«. Vores virke er meget baseret på at levere opgaver, som er analoge, til det vi ser i institutionen Bethesda i programmet. Jeg ser mange lighedspunkter hos de forældre, som skildres i udsendelsen og i særdeles hed også på de børn som vi ligeledes har anbragt uden forældre, bl.a. pga. manglede indsats i tide f.eks. børn med udpræget ADHD og autisme, opmærksomhedsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Efter at have arbejdet i felten, de udsatte familier, siden 1990 har jeg set, hørt og mærket meget, hvordan det foregår. Det mest bemærkelses værdige og forunderlige er, set fra min stol og den øjenhøjde jeg har haft med vores beboere, virker det ikke som om, vi har taget synderligt ved lære af alle de erfaringer og den viden, som hersker indenfor området, tværtom . Og forundringen vokser når man i TV skal opleve et så retvisende billede af en uhyggelig sandhed. Et velfærdssamfund der snart ejer hele verden. En tidligere socialmi nister der syntes ulighed skaber dynamik. Et land som er krigsfø rende, og derved poster milliarder i et ikke FN mandatiseret projekt. Et samfund som snakker skattelettelser. Et samfund som ikke vil værdsætte den offentlige sektors indsats. Et samfund præget af stigende kontrol,
tidstyranni og bureaukratisering. Et samfund hvor regeringen indsnæv rer det kommunale selvstyre . Et rigt samfund som ikke magter at tage sig ordentligt af de svageste samfunds borgere, og oven i købet leverer professionelt omsorgssvigt, og jeg er sikker på, at Århus kommune ikke står selv med en sådan mang lende indsats. Gad vide hvor mange socialrådgivere i Danmark, der har fået et pålæg fra sin ledelse og altså fra de ansvarlige politikere, om at spare på anbringelserne og finde billigere løsninger, hvis der absolut skal være tale om en anbringelse. I sagen fra Århus kunne vi jo se, at det var udmeldt følgende »Undgå en anbringelse«. Jeg skal her vedgå, at jeg ikke kender den konkrete sag, endvidere respektere det faktum at Århus kommune naturligvis ikke kan udtale sig i den konkrete sag, at et TV program kan vinkle historien, som man måtte syntes, og at nogle kom muner faktisk laver en god indsats. Jeg kan kun udtale mig med afsæt i snart 19 års erfaring på området. Og med den erfaring satte program met et eftertrykkeligt fokus på en sandhed, vi ikke alle kender, men jeg ved, er der. Nu kunne jeg ganske letsindigt slutte her med en kritik af manglen de indsats, forståelse, ansvarlighed, økonomiske nedprioriteringer osv. Det er for letkøbt. Jeg vil derfor prøve at give svar og bud på, hvad der skal til for at samfundet kan løfte denne opgave med en værdighed, som vi skylder de svageste borgere, der rammes af professionelt omsorgs svigt. Først og fremmest tror jeg, at vi skal til at rokke lidt ved 2 centrale danske værdier, som har fået alt for meget magt i vores udvikling af velfærdssamfundet. Familien er ukrænkelig og frihed før tvang. At fa
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:43
DEBAT
eng burde være samfundets... milien har været ukrænkelig, har for ofte betydet, at man som omsorgsgi ver, (myndighedsperson) har lagt for meget vægt på, at familien skal blive sammen, måske ovenikøbet har for mange professionelle identificeret sig med forældrenes situation og herved mistet børneperspektivet ? Et hvert barns bedste udviklingspoten tiale finder bedst mulig grobund for vækst hos familien, ingen tvivl om det. Men det er under forudsætning, at forældrene magter det. Her har vi ofte strukket os for langt med vidtgå ende konsekvenser til følge. Når samfundet så har prioriteret vigtigheden af, at du som samfunds borger har friheden til at træffe egne valg, tør vi ikke anvende tvangsfor anstaltninger på rette tid og sted og alt for ofte ikke tidligt nok. Tvang er blevet et fy ord. Alle indenfor området »de udsatte« ved hvad tidlig indsats og forebyggelse betyder. Når jeg modtager en samfundsborger på vores institution med massive vanskeligheder, følger der en tem melig tyk sagsmappe med. Vores institution er ofte sidste instans, altså viser stakken af papirer en alenlang beskrivelse af et liv, hvor diverse tilbud eller mangel på samme ikke har haft den fornødne effekt og beboerens tillid til, at vi som endnu et velmenende projekt, gør at livet bliver lettere, er nærmest fortonet i tomme og udslukte øjne. Sagsmap pen beskriver mængden af skoleskift, ny sagsbehandler hver 6 mdr., div. mislykkede projekter, med ekstrem lille indgriben i familien, massiv skift bland omsorgsgivere, omsorgssvigt, vold og misbrug osv. Jeg har gang på gang læst disse sagsmapper og tænkt, hvorfor gjorde man ikke det rigtige, allerede da familien var kendt af systemet, hvorfor slap de igen nem, hvad gjorde at det mislykkedes,
hvem undlod at underrette, hvorfor lod vi dem flytte under underretning osv. Tidlig indsats og forebyggelse betyder, at vi om nødvendigt må benytte lovgivningen til at eks. tvangsbehandle gravide misbrugs mødre, så de ikke bliver mødre til et handicappet barn. At vi tilbyder/ pålægger massive og flere samtaler med bl.a. jordemødre og sundheds sektor medarbejdere for de gravide familier. At der er flere sundhedsple jerske besøg og langt større forebyg gende samtaler med sundhedsple jerske samt flere besøg i hjemmet. Massive døgn-og dagtilbud til de svage familier. Det er bemærkelses værdigt hvor mange døgnpladser til familiebehandling, samfundet har fundet overflødige i de sidste 10 år. Veluddannede dagplejere og dagplejemødre med lavere norme ring for at skabe plads til de svage familiers børn med særlige vanske ligheder. Massiv investering i hele normalområdet. Det betyder at alle danske vuggestuer, børnehaver og folkeskolen skal have et kvalitativt løft, så netværket under alle udsatte børn og unge bliver mere fintmasket. Et normalområde med rigelige ressourcer, veluddannende lærere og pædagoger, massiv efteruddannelse, bedre normeringer, bedre fysiske rammer, tættere skole/hjem samar bejde m.m. Ja, vi kender alle svarene, men tilsyneladende ingen der tør tage beslutningen om en markant in vestering. Problemet for de svageste er, at kommuner og stat mener, at man kan spare sig udaf problemerne, nej man kan kun investere sig udad dem. Hvad betyder det at kommuner nes socialrådgivere har 50-60 sager, øget afrapportering, kontrol, § 50, social handleplan, tilsyn m.m., ingen plads til faglighed og proffesiona
lisme, lever som brandslukker. Vores investering i socialrådgiverne som nøglepersoner siger måske noget om vores syn på, hvad vi dybest inde mener, er nok til de svageste. Faktisk er det ikke et velfærdssamfund værdigt. Derfor får vi stadig skræk historier som den Jørn og lillebror fik, og det med mindst 10 års ny viden uden effekt eller vilje til en anden vej. Vores politiske system spiller fallit, når vi ikke har modet til at se udover de kortsigtede budgetrammer for et år ad gangen. En massiv investe ring i normalområdet med en tidlig forebyggende indsats nu, altså mest mulig indgriben fra undfangelsen, ville være det løft som faktisk kunne gøre at snak omkring brydning med den sociale arv, blev til andet end fest talernes manifest uden handling. Og gevinsten er ufattelig stor for de men nesker, der modtager rettidig hjælp og støtte, både børn og forældre, det ville betyde, at vi kunne bevæge os fra professionel omsorgssvigt til omsorg for de svigtede i en oprigtighed, selvom politikkerne godt ved, at det er der ikke stemmer i... For øvrigt ville den visionære beslutningstager se den kraftige sidegevinst på lang sigt, nemlig det faktum at en massiv indsats tidligt giver konkrete besparelser på den lange bane( måske først om 7-12 år). Så at bryde negativ social arv kræver indsats, vilje og mod, til at smide snæversynetheden overbord, også længere væk end 4 års perioder som folkevalgt. Måske jeg en dag kunne opleve, at være gjort arbejdsløs, , fordi velfærds samfundet har gjort en så massiv ind sats i prioriteringen af vores eneste råstof. Børnene. Tænk sig at ønske sin egen arbejdsløshed.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 33
33
01/09/08 10:51:43
DEBAT
Foto: N. Rosenvold
Er strengere straffe løsningen på alt? Af Benny Thomsen, Buegård, Holsted
F
or at undgå enhver misforstå else vil jeg gerne slå fast, at jeg på det kraftigste tager afstand fra de voldsomme og meningsløse handlinger udført af unge. Jeg føler med ofrene og deres pårørende. Hver gang der sker grove lov overtrædelser begået af unge, er svaret fra store dele af det politiske liv: Længere og strengere straffe. Jeg har forståelse for, at der skal være en sanktion, der giver et klart signal. Jeg har også forståelse for, at de, der er berørt af forbrydelsen, forventer en form for hævn. Men når en 15-årig dreng begår afstumpet vold med døden til følge, er det ikke noget, han pludselig gør. Når en 13-årig stikker en tilfældig ned på strøget, er det ikke den første kontakt skadevolder har med myn dighederne. Når et velintegreret avisbud stikkes ned af for ham ukend te gerningsmænd, er det dybt tragisk og utilgiveligt. Fælles for disse sager er, at gerningsmændene har væ ret kendt af de sociale myndigheder gennem en årrække. Skoler, forældre, psykiatrisk skade stue, klub, og hvem det ellers kunne være, har skrevet bekymringsbreve. Gerningsmanden har ikke passet sin skole.
34
Gi-LOS-3-08.indd 34
Ingen har handlet. Tingene har fået lov at udvikle sig. Forråelsen og ligegyldigheden vokser for hver dag. Når ens liv bliver så lidt værd, at det ikke bliver ringere af at bære på en forbrydelse og straffen for den, er man livsfarlig. Vi kan nemt blive enige om, at forældrene har et ansvar. Børnene er forældrenes ansvar. Samfundet skal træde til, når forældrene ikke magter opgaven. Her hjælper det ikke bør nene, at vi siger, at forældrene skulle have handlet. Børnene skal ikke ofres på det al ter, hvor vi sidder på vore hænder og fortæller, at forældrene skulle have handlet. Vi har alle et ansvar. Vi er alle kolle gaer. Vi er alle naboer. Kunne vi byde os til?
Når det ikke sker eller slår til, er vi som samfund forpligtet til at hjælpe, og om nødvendigt gribe ind i det familiemønster, der gør, at barnet mistrives. Hvis vi ikke hjælper – både som person og samfund - er vi medskyl dige i den forbrydelse, der kan blive resultatet. Det er derfor ynkeligt, at vi ikke har andet at byde på end længere straffe. Hver gang jeg hører om en sådan forbrydelse begået af meget unge mennesker, tænker jeg: Her var der en, der ikke fik hjælp og livet blev meningsløst. Ofrene blev ofre, fordi vi ikke handlede. Vi kan ikke dulme vores dårlige samvittighed ved at straffe med længere fængselsophold. Fængsel til unge kan godt be grænse kriminaliteten i samfundet udenfor fængslerne; men så skal vi erkende, at vi har valgt at beskytte samfundet mod de kriminelle, og derfor holder dem spæret inde. Vi må svare med en tidligere indsats, så de ikke kommer så langt ud. Vi må ikke acceptere, at unge ikke passer skolen. Næsten alle, der kommer i fængslerne, har kun haft en sporadisk skolegang. Det er her, vi kan og skal gå ind. Alle skal have et skoletilbud, de kan profitere af. Det er ikke nok at sige, at skolen er der. Skolen skal være vedkommende, især for dem, der har livet fyldt med traumer. Vi løser ikke kriminaliteten ved at plastre hele landet til med fængsler.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:44
Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2008 Annoncestørrelse 1/1 side 1⁄2 side 1⁄4 side
Mål H:230mm, B:150mm H:110mm, B:150mm H:110mm, B: 70mm
Pris Kr. 1.995,Kr. 1.195,Kr. 650,-
Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.
Faste deadlines Nummer 1 2 3 4
Deadline 10.02. 10.05. 10.08. 10.11.
Udgivelse 1.3. 1.6. 1.9. 1.12.
Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først. 150x90
26/08/08
14:50
Side 1
Træning i Den Anerkendende Dialog Få gode redskaber når du som en betydningsfuld person skal hjælpe børn, unge og familier på vej. Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. UNDERVISERE: Ellen Naldal. Socialrådgiver, psykoterapeut MPF, familieterapeut og certificeret Imagoterapeut afholder kurset. Jette Simon. Klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og senior klinisk instruktør, Institut for Imago Relationships International underviser på dele af kurset. Kursuspris pr. deltager kr. 10.300,- incl. moms
Tilmelding og yderligere oplysninger: www.naldalhus.dk. • tlf. 98 57 35 35
Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund
Gi’ LOS • 2-2008 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 35
35
01/09/08 10:51:45
Gi' LOS Tegn abonnement
Jeg starter som privatpraktiserende psykolog fra 1. september 2008. Jeg har stor erfaring indenfor området ”Børn og unge med særlige behov”. Læs mit cv på hjemmesiden.
Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk
Jeg kører gerne ud til opholdsstederne for undersøgelse af børn, supervision af personale, kontakt til de kommunale myndigheder, samtale/terapi med de unge. Med venlig hilsen Britta Grove www.brittagrove.dk britta@brittagrove.dk
SUPERVISION Konsulenthusets psykologer, som har omfattende ekspertise på opholdsstedsområdet tilbyder: • • • •
Individuel supervision Supervision i grupper Supervision til ledelse Konsultation
Yderligere oplysninger fås hos Ebbe Ro Madsen på tlf. 4846 0800 eller på 2268 3813.
KONSULENTHUSET FREDENSBORG • KONGEVEJEN 47 • 3480 FREDENSBORG • TELEFON 48460800 • INFO@FFA.DK • WWW.KONSULENTHUSETFREDENSBORG.DK
36
Gi-LOS-3-08.indd 36
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:46
En god ledelses vane, er at gøre et godt valg, også i forhold til de personer du inviterer ind ”I dag modtog jeg, som leder, endnu en stak brochurer, som alle mente, at jeg måtte nødvendigvis købe deres kursusydelser, hvis jeg ville overleve. Jeg har gjort det til min proaktive handling at smide det i skraldespanden…” Af Kim Quist, leder af Ehlershjemmet Som forstander for en selvejende institution med 45 medarbejdere og en opgaveløsning omkring behandling og observation af massivt omsorgssvigtede børn i alderen 0-10 år samt forældrekompetencevurderinger på belastede familier samt et ambulant team, der foretager udslusning, efterværn og støttet /overvåget samvær, har jeg set nødvendigheden af at skabe en sund organisationskultur båret af mellemmenneskelige værdier. Igennem 17 år har jeg som leder og idéudvikler i det sociale felt, først som opholdssteds leder siden som forstander for en amtskommunal/kommunal institution og nu en selvejende institution været underlagt mange forsøg fra diverse kursusudbydere om netop at investere i deres produkt, for bl.a. at sikre en trimmet og forandringsparat organisation. Jeg har selv haft virke som konsulent og underviser hovedsaligt i ledelse, organisationsudvikling, kommunikation, teamudvikling og coaching og besidder en del erfaring i at håndtere private som offentlige organisationer. I mit eget ledelses virke har jeg ”taget min egen medicin” ved indførelse af moderne ledelsesprincipper, værdibaseret ledelse, coaching, teambaseret kultur osv. Alt sammen med det for
øje primært at etablere en sund virksomhedskultur båret af sunde overbevisninger og stærke værdier, som skaber en involverende medarbejderstab, hvor der trækkes på samme hammel, og de fælles værdier er fremherskende med stor effekt for opgaveløsningen. Til at sikre en sund værdiskabende kultur skal der investeres i forandringsprocesser og vigtigheden af at forankre organisationens værdier er dybt afhængige af, at den enkelte medarbejder arbejder på såvel et personligt plan samt et teamplan. For tilvejebringelse af sådanne processer har arbejdet med ”7 gode vaner” af Stephen Covey givet ualmindelig stor mening. Men teorier i sig selv bærer ikke et projekt alene. Det er derfor essentielt for succesen i en kulturskabende proces at alliere sig med nogle af de ypperligste og velfunderede undervisere/konsulenter indenfor området. Vores erfaringer med Mette Denager som proceskonsulent og underviser har i særdeleshed bekræftet vigtigheden af at sikre sig en seriøs, målrettet, ambitiøs og indsigtsfuld konsulent til varetagelse af, måske den væsentligste opgave i en organisationskultur, nemlig sikring af en værdibaseret kultur i organisationen, hvor enkelt individer er tilfredse, trives, udnytter sine fulde ressourcer, i tætte relationer med sine kollegaer for skabelse af merværdi i organisationen, også merværdi i form af menneskelig kapital.
Kontakt: Mette Denager, md@std.dk, tlf. 36174034
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 37
37
01/09/08 10:51:46
ER I KLAR TIL AKKREDITERING? HAR I BRUG FOR HJÆLP TIL ORGANISE RINGEN AF MEDICINHÅNDTERINGEN OG TIL AT UDARBEJDE EN INSTRUKS?
VR
Vibeke Rønnebech Mail: v.roennebech@gmail.com Telefon: 26470473
Selvstændig konsulent, sygeplejerske med 6 års erfaring fra plejehjemstilsyn, tilbyder bistand hertil. Vi gennemgår sammen jeres medicinhåndtering – jeg foreslår eventuelle tilpasninger, så systemet bliver enkelt og sikkert, og udarbejder efterfølgende en instruks om medicinhåndteringen – tilpasset jeres lokale forhold. I får instruksen elektronisk, så I selv kan tilpasse evt. kommende ændringer i instruksen. Kontakt mig – bedst efter kl. 14.30, for tilbud.
38
Gi-LOS-3-08.indd 38
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:47
Rådgivning i forbindelse med · Dokumentation · Akkreditering · Værdiafklaring · Etiske dilemmaer · Stress og jag
Vi har arbejdet med social virksomhed siden 1983 og har bl.a. uddannelser som socialrådgiver, assessor i LOS og EQRM, Master in Ethics and Value in Organisations. Se mere på www.stoa.dk/raad Heidi Sørensen & Anders Madsen Tel. 86520784
www.stoa.dk
PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 39
39
01/09/08 10:51:47
SOCIALPÆDAGOGIK I PRAKSIS
SPUK
UDBYDER UDDANNELSEN
UDSATTE OG UDADREAGERENDE BØRN OG UNGE Specialiseret professionstræning for medarbejdere på socialpædagogiske døgninstitutioner og opholdssteder Uddannelsen giver dig mulighed for at udvikle: Din viden om udsatte og udadreagerende børn og unge. Din kompetence til at skabe og fastholde betydningsfulde relationer. Din kompetence til at opstille og forfølge pædagogiske mål. Din evne til at etablere et afklaret magtforhold i relationer til udsatte og udadreagerende børn og unge. Din kompetence til at arbejde med ydre og indre styring af børn og unge. Din kompetence til at reflektere over din egen pædagogiske praksis.
Uddannelsen varer 10 måneder og består af 14 uddannelsesdage. Uddannelsen koster 25.000 kr. For tilmelding og yderligere oplysninger se www.spuk.dk eller kontakt Klaus Goldschmidt Henriksen Tlf.: 26 18 26 84
SPUK
Vibevej 7 C, 2. th. • 2400 København NV • www.spuk.dk
40
Gi-LOS-3-08.indd 40
SPUK, Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter, har specialviden om arbejdet med udsatte børn og unge. SPUK gennemfører metodeudviklingsprojekter og evalueringer samt vidensformidling i form af uddannelsesforløb og konsulentstøtte.
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:47
Hjemmesider til alle 3 7% medlemmer af LOS SPA R
SOM MED LOS LEM
LOS har en indkøbsaftale med click-a-site, som betyder at I kan komme på Internettet med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan selv opdatere hjemmesiden med tekst og billeder.
Læderstræde 9
-
1201 København K
Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I samtidig kan se en masse eksempler på allerede eksisterende løsninger fra click-a-site.
-
Tel. 33 38 84 11
-
info@cas.dk
Hjemmesider og præsentations-materiale
-
www.cas.dk
me
dle LOSms rab
at
Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk
PARTNER
ph7 • kommunikation Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 41
41
01/09/08 10:51:49
NARKOTIKA! NARKOTIKA!
ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.
NARKOTIKA!
Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske
ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.
Vi tillader os at skrive til dig, da viTilrettelæggelse har et tilbud, og omfangViaf støtter allerede efter nu flere institutioner og diskotesøget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. som måske kan have din interesse. i hele landet. Her har man kunne konstatere, JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE DANMIJYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. eller helt ophørt. (Måske har du set diverse Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk NAR A/S er to danske firmaer, der er gået samlovgivning. indslag om vores arbejde, der på det seneste har men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man været vist på TV ogerifaldet dagspressen). kunne problemerne narkotika markant ellerSe heltindslag på Vi støtter allerede numed flere Narkotikahunde. institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man Vi tilbyder afsøgning Tilret(Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste jvh.dk telæggelse og omfang efter har været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har duaf setsøget diverseafstemmes indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne kundens behov. Hvis I måtte have interesseassistance i eller behov af for JYDSK denne assistance af HUNDETJENESTE JYDSK VAGTVAGT- & JYDSK HUNDETJENESTE og DANMI& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette HvisVAGTI måtte & have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTog DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at HUNDETJENESTE DANMINAR A/S, I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. NAR &A/S er godkendt afogRigspolitiet til aterarbejde henvendelse for nærmere oplysninger. rette henvendelse for nærmere oplysninger. med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen Dansk lovgivning. Med Venlig Hilsen
DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk
DANMINAR JYDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 HUNDETJENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk
JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk
Mogens Daarbak alt til kontoret
Gi' LOS Tegn abonnement
daarbak.dk 96333333
ler rtik a r nto ge Ko balla Em fisk r er a y Gr -udst askin ted AV ntorm ærks Ko vicev ing r Ser lantn øble tand s p m e b B ntor gs i Ko retnin r vice ger Ind dese snin ø n Ku istikl g Lo
Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk
42
Gi-LOS-3-08.indd 42
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:50
PP-LOS-187x269
10/02/08
10:43
Side 1
Pris, kvalitet og service som ingen andre kan matche ...
37AB% AT
Maling, pensler, ruller og tilbehør
R
- 2 dage Levering 0
Rabatten gives på hele vores katalog (undtagen rengøringsmidler og skibsmaling)
Alle produkter har samme høje kvalitet som den professionelle maler bruger
Mail eller ring efter vort store katalog
Tlf. 30 55 40 55 Mail: per@propainting.dk
•
•
Butik 59 50 99 11
butik@propainting.dk
www.propainting.dk
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 43
43
01/09/08 10:51:51
-ti de ns
l ø s ni ng
Tidens løsning
AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU
JOURNAL MØDEPLAN
KARTOTEK
INTERNT BESKEDSYSTEM
KALENDERSYSTEM
FILHÅNDTERING
Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.
Om Planner4You
Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.
ejderens u er medarb ”Planner4Yo ” i døgnet, ne ”24 timer direkte hotli ourføre sig. muligt at aj hvor det er mødeplanen, hver tid se i Man kan til en d og hvilke skal møde in hvornår man emet”. i kalendersyst aftaler der er ngesen, Annemette Ly Valdemarhus Tillidsmand,
Image Data ApS Solsortevej 13, Assentoft 8900 Randers Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk
w w w. p la n n e r4 y o u . d k
13154 Annonce.indd 1
44
Gi-LOS-3-08.indd 44
08/02/08 12:49:16
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:54
Stadig pü banen som leverandør efter 12 forrygende ür. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu ogsü Sverige, Norge med.
Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert ür, I er ogsü velkomne.
Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, mĂĽske I ogsĂĽ skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.
Bocart A/S
Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk GI LOS X MM SH PDF
#
-
9
#-
-9
#9
#-9
+
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 45
45
01/09/08 10:51:55
• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.
Køge Tlf. 70 10 20 33
46
Gi-LOS-3-08.indd 46
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:56
1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.
I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!
Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.
Kontakt til Trine Andersen Telefon
39 17 56 31
Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk
PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk
Kirstine.indd 1
22-08-2005 14:05:06
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 47
47
01/09/08 10:51:56
Hos os får I en personlig og kompetent betjening. Afstanden føles ofte kortere end til den lokale revisor. Vi anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring og løn. Det sparer tid for os og penge for jer. Har I svært ved at nå bogføringen, hjælper vi gerne, både i kortere og længere perioder.
Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.
NET-Revision 4750 3080 www.net-revision.dk
rev@hagesgaard.dk
www.hagesgaard.dk
Revisionsfirmaet
JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer
For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. er vi sagen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.
Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk
48
Gi-LOS-3-08.indd 48
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:57
Græsted Administration
Larsensvej 6
3230 Græsted
Bettina Høgfeldt revisor
Tel 3526 4599
Fax 3526 4399
Mobil 4075 4243
Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk
Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. #
-
9
#-
-9
#9
#-9
+
PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser
Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 49
49
01/09/08 10:51:57
TREKRONER
REVISION A/S
STATSAUTORISEREDE REVISORER
Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.
Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision
• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning
Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.
www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99
50
Gi-LOS-3-08.indd 50
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:51:58
Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med kommuner og regioner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.
Advokat Lene Diemer
Hovedgaden 45, 1. sal • DK-2970 Hørsholm Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 79 21 12 ld@lenediemer.dk
Advokat for LOS
!DVOKATER FOR ,/3
Gi’ LOS • 3-2008
Gi-LOS-3-08.indd 51
51
01/09/08 10:51:58
LOS EMDRUPVEJ 115A, 4.sal 2400 København NV
Magasinpost B
PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:
LOS pension
Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:
Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller
PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07
LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.
PENGEINSTITUT MED HOLDNING
52
Gi-LOS-3-08.indd 52
Gi’ LOS • 3-2008
01/09/08 10:52:00