Gi' LOS Sept. 2007

NR. 3 • 14. ÅRGANG • SEPTEMBER 2007

gi‘ LOS LOS – LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

interview med socialminister eva Kjer hansen

Undervisning side 22

side 12

interview med formanden for LOS’ voksenudvalg John anderskou

Nyt om akkreditering side 17

side 7

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 1

10/09/07 11:16:10

Geert Jørgensen, direktør i LOS

er er på mange felter stor usikkerhed på det sociale område. Når dette blad er på gaden er der måske udskrevet valg og så måske alligevel ikke. Storm Petersens ord om at det er svært at spå – især om fremtiden gælder i høj grad stadig. Uanset resultatet af et valg tror jeg ikke, at der vil være de store forskelle på strategien i forhold de øgede krav til dokumentation og kvalitetssikring m.v. Både politisk og administrativt er der fra centralt hold bred enighed om nødvendigheden heraf. Ifølge aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 skal der inden 2015 udvikles en akkrediteringsordning for det sociale område. Når jeg læser den nylig udsendte strategi for en kvalitetsreform finder jeg et tydeligt ønske om, at akkreditering skal ændre kontrol og tilsyn på det sociale område i en mere konstruktiv retning end den, der hidtil har været praktiseret. Fra LOS’ side hilser vi en sådan ændring velkommen og vil arbejde for, at den også kommer til at gælde for de private tilbud. Kommunerne klager over den centrale styring af deres aktiviteter, men der er også på det private område behov for at lette på en alt for stram styring. Her i det første år efter strukturreformen oplever vi desværre allerede nu stor forskel i tilgangen i kommunerne overfor de private tilbud. Fra konstruktiv, udviklingsorienteret åben dialog i nogle kommuner, til flere tilfælde af ulovhjemlet, regelbaseret og styringsorienteret tilgang i andre.

Leder

udvide de beføjelser, de har i henhold til bekendtgørelsen. Eller som det siges i en orienteringsskrivelse til kommunerne fra KL og Socialministeriet fra den 7. juli: Den enkelte kommune kan tilrettelægge sine egne procedurer for arbejdet med godkendelse af private opholdssteder, men bekendtgørelsen er bindende for de krav, der kan stilles i forbindelse med godkendelse. Kommunen kan ikke stille krav til grundlaget for en godkendelse, der ligger ud over det, der følger af bekendtgørelsen. I en henvendelse til Folketingets Socialudvalg og socialministeren i juni 2004, da spørgsmålet om tilsyn var oppe i Folketinget, pegede vi fra LOS i forbindelse med vores kritik af amternes tilsyn blandt andet på, at: LOS ønsker åbenhed om kvalitet og pris, herunder hvad pengene bliver brugt til. LOS foreslår derfor, at der i stedet indføres: • En overordnet godkendelse – i stil med de regler, der gælder for friskoler • En revisionsinstruks – krav til regnskab og revision • Akkreditering – der sikrer tydelighed omkring tilbudets indhold og kvalitet Samtidig skal kommunernes individuelle tilsyn med det enkelte barn, ung eller voksen styrkes og opkvalificeres. Dette burde være en af konsekvenserne af strukturreformen. Med de større kommuner, Tilbudsportalen m.v. er der ingen grund til at opretholde et stærkt detaljeret og styrende generelt tilsyn. De private tilbud er nået langt i deres bestræbelser på at udvikle kvalitet og åbenhed, nu er det på tide at lovgivningen følger med.

I begge tilfælde vil LOS gå i dialog med kommunerne, hvor vi blandt andet vil understrege, at kommunerne ikke kan

Gi-LOS-3-07.indd 2

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:11

Læs i dette nummer Kort nyt

Nyt fra det juridiske område

Vi skal være mere synlige

Alt det gode der sker skal frem i lyset

Tæt på den første akkreditering

Akkreditering var svær i starten

Bevar kontakt til forældrene

Ret til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Ungdomsuddannelse for de vanskelige unge

Første private tilbud ISO-certificeret

Når folkeskolen ikke er god nok

Branchestatistik for opholdssteder 2007

Hvilken lederuddannelse skal jeg vælge

Klumme

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 3 • 14. ÅRGANG • SEPTEMBER 2007

Forside: Ung fra Biavleren (se side 27). Foto: Biavleren

udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. november 2007

ISSN 1398-3539

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 3

10/09/07 11:16:11

Nyt fra LOS

Kort nyt Ny konsulent for Region Sjælland og Storkøbenhavn Kurser og konferencer m.v. September: 3. Akkreditering – temadag for offentlige assessorer 4. Netværksmøde B&U i Ryslinge, Fyn 5. Akkreditering – temadag for botilbud 10. Akkreditering – regionalt evalueringsmøde, Sjælland 11.- 13. Sikkerhedskursus 12. Akkreditering – regionalt evalueringsmøde Nord- og Midtjylland 13. Personalejura 1 17. Akkreditering – regionalt evalueringsmøde Syddanmark 25. Kvit din skriveblokering 27. Voksennetværk, Fyn

Karen Scott er stoppet som konsulent i LOS og pr. 1. september har vi i stedet ansat Frank Lund Pedersen som ny konsulent for Region Sjælland og København. Frank er 43 år og kommer fra en stilling som konsulent i FABU (Familieplejen for Børn og Unge) og er tidligere afdelingsleder på opholdsstedet Solhaven. Frank er pædagog og har efterfølgende taget en diplomuddannelse i ledelse og organisation.

LOS’ svenske søsterorganisation i nviterer til konference:

”Uppmärksamhet i media” Höstkonferensen 2007, 9-11/11 i Malmö

Oktober: 2.-3. Sikkerhedskursus 3. Introkursus i konflikthåndtering – Sjælland 9. Fælles netværksmøde, Syddanmark 10. I gang kursus 23. Introkursus i konflikthåndtering – Jylland 29. Regionalt netværksmøde Syddanmark November: 1. Kursus i Stresshåndtering 1. Regionalt netværksmøde Sjælland SØ 5.-6. Kursus for administrative medarbejdere 5. Regionalt netværksmøde Nordjylland 6. Regionalt netværksmøde Midtjylland 7. Kursus i Borderline 12. Regionalt netværksmøde Kbh. 13. Kursus i Udviklingsplaner – Botilbud 14. Regionalt netværksmøde Sjælland NV 15. Kursus i Udviklingsplaner – Opholdssteder 20. Personalejura 1 22. Kursus i Medicinhåndtering 29.-30. Afsluttende samling i akkreditering December: 3.-4. Tovholderkursus 4. Personalejura 2

Gi-LOS-3-07.indd 4

Årets Höstkonferens går av stapeln i Malmö, och temat denna gång är Uppmärksamhet i media. Vi kommer bl a att ta upp olika perspektiv på medial uppmärksamhet, t ex journalistens, länsstyrelsens och uppdragsgivarens. Vi kommer att träna oss i mediahantering, och dessutom hålla vårt höstmöte. Programmet i korthet: Fredag 9/11: Föredrag av inbjudna representanter från media, länsstyrelse, socialtjänst och institutioner. Avslutande paneldiskussion. Lördag 10/11: Träning i mediahantering . Söndag 11/11: Höstmötet 2007, med bl a beslut kring nästa års verksamhetsplan och budget. Höstkonferensen är öppen för alla intresserade och vi bjuder in bl a behandlingshem, socialtjänster, BUP, m fl. Våra kollegor i Danmark är också hjärtligt välkomna! Söndagens Höstmöte är endast öppet för medlemmar i Sveriges Behandlingshem. Vill du veta mer, kontakta Patrik Ulander på patrik@sverigesbehandlingshem.se eller gå in på vår hemsida www. sverigesbehandlingshem.se. Inbjudningar med program och priser skickas ut i början av hösten. Välkomna!

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:12

Nyt fra los

Kort nyt Kvalitetsreformen og akkreditering

Kommunen kan ikke stille krav til grundlaget for en godkendelse, der ligger ud over det, der følger af bekendtgørelsen

Af regeringens oplæg til en kvalitetsreform fremgår det, at institutionerne skal tænke nyt og udvikle kvaliteten. Her hedder det blandt andet, at »alle institutioner på velfærdsområderne skal senest fra 2015 arbejde med en enkelt og anerkendt akkrediteringsmetode eller kvalitetsudviklingsmetode«. I afsnittet »Akkreditering skal sikre og udvikle kvaliteten« uddybes regeringens intentioner med akkreditering. Et af ønskerne er, at akkreditering skal tænkes ind i lederuddannelserne og de faglige uddannelser. Endvidere siges det, at »Udbredelsen af akkreditering kan på sigt reducere behovet for tilsyn og kontrol«. Og senere »Og tilsyn skal generelt tilrettelægges, så det i højere grad understøtter læring og udvikling. Regeringen og KL er enige om, at de detaljerede procesregler i forbindelse med det særlige tilsyn med kommunale plejehjem og botilbud m.v. vil kunne afvikles i takt med, at der etableres dækkende akkrediteringsordninger.« LOS vil arbejde for en tilsvarende ændring af tilsynet med de private tilbud. Læs mere om LOS’ akkrediteringsprojekt på side 17, om regeringens kvalitetsreform på www. kvalitetsreformen.dk og interviewet med socialminister Eva Kjer Hansen på side 12.

Socialministeriet og KL udsendte den 7. juli en orientering til kommuner, regioner m. fl. om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m.

Godkendelse og tilsyn, jf. serviceloven §§ 142 og 144 De bindende regler om godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud er indeholdt i bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud, som ændret med bekendtgørelse nr. 202 af 2. marts 2007. Den enkelte kommune kan tilrettelægge sine egne procedurer for arbejdet med godkendelse af private opholdssteder, men bekendtgørelsen er bindende for de krav, der kan stilles i forbindelse med godkendelse. Kommunen kan ikke stille krav til grundlaget for en godkendelse, der ligger ud over det, der følger af bekendtgørelsen. Dette gælder både for så vidt angår godkendelse af et privat bo-

tilbuds eller opholdssteds organisering og økonomi, som det gælder for reglerne om fx godkendelse af et tilbuds pædagogik, personalesammensætning, ledelse mv. Det er således et tilbuds ledelse, der har ansvaret for ansættelse af personalet, mens den godkendende kommunalbestyrelse alene kan gå ind i en vurdering af, om den samlede personalegruppes personlige og faglige kvalifikationer lever op til den pædagogik, der danner udgangspunkt for godkendelsen i forhold til den målgruppe botilbuddet eller opholdsstedet er beregnet for. Der kan heller ikke i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse stilles krav til organisering, budget, regnskabsføring etc., der ikke følger af bekendtgørelsen.

Antal steder med ledige pladser september 2007

Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Medlemstal 392 129 6 31

Heraf med ledig plads(er) 81 24 1 6

Ledig plads i % 20 % 19 % 17 % 19 %

558

112

20 %

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 5

10/09/07 11:16:12

Nyt fra LOS

Nyt fra det juridiske område Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS

Ændringer i Sygedagpengeloven

ed virkning fra den 2. april 2007 træder de seneste ændringer i sygedagpengeloven i kraft, herunder udvides lovens arbejdsgiverperiode fra 2 uger til 15 kalenderdage. Ændringen indebærer, at arbejdsgivere, i det omfang medarbejderne er berettiget til sygedagpenge, for fremtiden skal afholde sygedagpenge de første 15 dage af medarbejdernes sygefravær, og finder anvendelse på alle sygdomstilfælde, hvor medarbejderens 1. fraværsdag er 2. april 2007 eller senere. Dette medfører en øget udgift for arbejdsgivere på en dag i form af enten dagpenge eller løn, alt efter hvad man som arbejdsgiver har aftalt med sine ansatte. Vær derfor opmærksom på dette.

Ny bekendtgørelse Der er kommet ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Særligt § 11 er af interesse for LOS’ medlemmer, da bestemmelsen specificerer, at ved klager over blandt andet anbringelse, genanbringelse, flytning eller hjemtagelse skal klagen sendes direkte til Ankestyrelsen. Derved får det kommunale Børne- og ungeudvalg ikke mulighed for genvurdering, hvilket sparer sagsbehandlingstid og øger retssikkerheden for det enkelte barn/den unge. Ønsker du oplysninger om klagemuligheder i sager af denne art, står sekretariatet til rådighed for vejledning i denne forbindelse.

bestyrelsen udelukkende godkender budget. En administrerende direktør for et aktieselskab vil normalt falde uden for lovens direkte område, medens andre ledende stillinger (afdelingsdirektører, underdirektører osv.), der begrebsmæssigt hører under funktionærloven, også omfattes af ferieloven, men generelt er instruktionsbeføjelser et meget vanskeligt parameter i vurderingen. Der behøver dog ikke nødvendigvis at være tale om instruktionsbeføjelse i traditionel forstand. Det er almindeligt anerkendt, at arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse kan bestå i at fastsætte rammer for arbejdets udførelse, hvorefter den ansatte udfører arbejdet, eventuelt med løbende rapportering til arbejdsgiveren om, hvordan arbejdsopgaven løses. Det vil trække i retning af lønmodtagerstatus, at den pågældende ikke har del i virksomhedens risiko, udbytte eller kapital, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter til materialer, arbejdsredskaber m.v., og at der er aftalt en fast arbejdstid inden for en bestemt referenceperiode. Derfor anbefaler LOS, at det i kontrakter angives, at øverste ledere er omfattet af Funktionærloven og Ferieloven, da praksis viser, at de med stor sandsynlighed er omfattet heraf.

Lønmodtagere er omfattet af Ferieloven jf. lovens § 1 og i § 2 uddybes begrebet lønmodtager. Ledere er omfattet af Ferieloven, medmindre lederen er at betragte som øverste direktør i et større foretagende og hvor denne reelt forestår hele den daglige drift, og

Gi-LOS-3-07.indd 6

Ledere er omfattet af Ferieloven – med visse undtagelser

foto: Stephanie Davis

Vigtigt at være opmærksom på omkring øverste ledere på opholdssteder og botilbud

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:12

Voksenudvalget

Formanden for Voksenudvalget i LOS, John Anderskou, om arbejdet med de udsatte voksne, en gruppe der bliver mere og mere marginaliseret. Om konkurrencen med kommunerne og om en gruppe voksne, der har fået det sværere, og som ikke altid får det bedste tilbud

foto: nils rosenvold

Vi skal være mere synlige

Af Stig Andersen, journalist

et er en mangesidet verden og en intens opgave at beskæftige sig med de grupper i et samfund, som vi kalder »de udsatte«. Men at de er der, disse udsatte grupper, det er en kendsgerning. Uanset hvor velfungerende, hvor velhavende og hvor velmenende et samfund, man er en del af. Det er denne verden, opholdsstederne, botilbuddene og skolebehandlingsinstitutionerne i LOS er i, arbejder i, og har sine visioner med. Noget af det mere synligt end andet. For de fleste er den indsats, som mest identificerer arbejdet hos medlemmerne af LOS forbundet med de udsatte grupper blandt børn og unge. Det er også det område, der fylder mest. Men en væsentlig del af arbejdet retter sig også mod udsatte grupper blandt voksne, det vil sige borgere over 18 år, der på grund af fysiske, psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer har et vanskeligt liv, og derfor har brug for hjælp og støtte fra omverdenen. Denne del af vort arbejde er ikke synligt nok, fastslår formanden for Voksenudvalget i LOS, John Anderskou, der er leder af to private botilbud i Århus, i dette interview. »Der er ikke nogen grund til at holde sig tilbage med det arbejde, vi udfører. For der laves så flot arbejde rundt omkring. Det fortjener at komme for dagens lys. Synligheden er vigtig, fordi det handler om faglig stolthed. Det er også et spørgsmål om at være synlige i forhold til de myndigheder, vi samarbejder med.« Hvordan adskiller arbejdet med voksne sig fra arbejdet med børn og unge, som udgør den største del af arbejdet i LOS? »Hvis man arbejder med børn og unge, forsøger man jo at støtte en videre udvikling. Omsorg og interesse for barnet og den unge er karakteriseret ved at den voksne i vid udstrækning viser vej. Det er naturligt at inddrage

John Anderskou er formand for Voksenudvalget i LOS

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 7

10/09/07 11:16:13

voksenudvalget

de pårørende så de også får del i ansvaret. Når det er voksne, skal vi lære dem at håndtere deres voksenliv. Vi skal forsøge at lære dem strategier, så det kan lykkes for dem at håndtere deres liv. Man kan sige, at med de voksne kræves en anden og mere rummelig tilgang til det pædagogiske arbejde, idet de gennem børne og ungdomsårene har dannet mønstre, der kan være vanskelige at bryde. Inddragelse af pårørende er centralt, men det er noget den enkelte skal acceptere. Og når jeg taler om synlighed, så handler det jo også om at få synliggjort disse menneskers problemer og muligheder. Disse udsatte voksne falder jo ofte uden for det almindelige arbejdsmarked, og når vi taler beskæftigelse eller uddannelse, så er der altid brug for initiativer, der kræver, at der er taget særlige hensyn. Disse voksne indgår jo ikke på normale vilkår, hverken når det gælder arbejdspladser eller når det gælder uddannelsesforløb.«

Synlighed handler jo om at komme ud. At deltage i de lokale netværksmøder, som afholdes rundt om i landet

som ikke har noget almindeligt sprog. Men arbejdet med de voksne er mere dialogorienteret. Og det handler om at sikre disse mennesker de rettigheder, som de også har til livet.« På denne baggrund, hvad har voksenudvalget i LOS så fokus på lige nu? Lige nu er det, at vi vil være mere synlige overfor vore egne kolleger, medlemmerne i LOS. Vi holder seks møder i voksenudvalget om året, og vi stiller op med workshops hvert år på vort landsmøde. Men der skal mere til. Der er ikke meget fokus på voksenarbejdet i LOS, og der har ikke været det gennem tiden. Det er et klart behov, at vi bliver mere synlige.«

Respekten for individet Hvilke konsekvenser har det for arbejdet med de voksne, at det er to forskellige verdener – børnenes og de voksnes? »For mig har det meget at gøre med respekten for mennesket som et voksent individ. Men et menneske med de begrænsninger, det menneske nu har på nogle funktionsområder. Ud fra den respekt skal vi være i dialog med de mennesker, som vi tager omsorg for i vores arbejde. Vi skal sikre eller hjælpe dem til, at de får indfriet deres tanker og ønsker og drømme til tilværelsen. Det handler meget om en dialog med denne målgruppe, selv om det også kan være en dialog på nogle andre præmisser i nogle tilfælde. Der findes jo i arbejdet indenfor LOS også voksne,

Gi-LOS-3-07.indd 8

Hvor stor en del af det arbejde, medlemmerne i LOS udfører, udgør voksenarbejdet? »Jeg kender ikke tallet præcist, men jeg vil anslå at det drejer sig om 20-25 procent af arbejdet i LOS-regi.«

De ikke så synlige Men altså 25 procent, der ikke er synlige nok? »Helt klart. Vi skal ud og være mere synlige. Det gælder lige fra det enkelte botilbud, som jeg håber vil medvirke til det. Der er ikke nogen grund til at holde sig tilbage, for der laves så meget flot arbejde rundt omkring. Det fortjener at komme for dagens lys. Og synligheden er vigtig, fordi det handler om faglig stolthed. Vi arbejder med en tung og ofte

vanskelig målgruppe, og ud over at komme ud og fortælle om det vi laver, så har det en faglig værdi. Det er samtidig et spørgsmål om at være synlige i forhold til de myndigheder, vi samarbejder med. Der skal også være synlighed i relation til Tilbudsportalen, og om den akkrediteringsproces, der foregår i LOS lige nu, og som jo i bund og grund handler om at udvikle kvaliteten i arbejdet.« Synligheden i voksenarbejdet lige nu, hvis du skal gøre status? »Jeg tror at den manglende synlighed skal tilskrives flere faktorer. Dels at der nok ikke er en tradition for en synliggørelse af det pædagogiske arbejde, dels at der er tale om at dagligdagen er så krævende, at kerneydelsen – det pædagogiske arbejde – kommer i første række. Folk som arbejder med disse mennesker er relativt meget begravet i deres daglige, faglige arbejde. Og hvis vi taler om de små steder, er det ofte svært at få økonomi til at komme ud af huset. De større steder har lidt bedre mulighed for at komme ud og være synlige. En af de opgaver, vi har i Voksenudvalget, er at forsøge at tage så fagligt interessante temaer taget op, at det giver den nødvendige interesse for at komme ud af dagligdagen.« Du har en fornemmelse af, at de enkelte botilbud ikke i tilstrækkelig grad prioriterer det overordnede arbejde? »Jeg tror, man er nødt til at prioritere den daglige indsats med de

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:13

voksenudvalget

mennesker, man arbejder med. Bl.a. derfor prioriterer man ikke tilstrækkeligt det med synligheden. Men det er en vinkel, man skal gøre noget ved, ikke mindst ved at få aktiveret de erfa-grupper og netværk og derigennem skabe noget mere kommunikation, erfaringsudveksling, vidensdeling, metodeudvikling osv. Synlighed handler jo om at komme ud. At deltage i de lokale netværksmøder, som afholdes rundt om i landet.«

Hvad har gjort det mere negativt eller sværere med kommunalreformen? »Altså man kan jo sige, at ’sandheden’ bliver meget lokal, når man taler om tilsyn, og hvordan det udføres. Jeg tror, man kommer til at se rigtig mange forskellige udgaver af tilsynsvirksomhed rundt om på vore botilbud. Men i LOS har vi jo gennem årene arbejdet meget for netop det ensartede og det centraliserede tilsyn, så man ved, hvad man er oppe imod.«

Positivt og negativt om Kommunalreformen

Skal det forstås således, at I ikke i tilstrækkelig grad ved, hvad I har at rette jer efter? »Kommunerne har jo etableret deres tilsynsarbejde på forskellig vis. Uden tvivl er de ved at finde deres egne ben, men de har ikke fundet dem endnu. Det er helt sikkert. Skiftet fra amter til kommuner har også betydet, at der i dag er kommuner, der ikke endnu i hvert fald har den nødvendige ekspertise. Det betyder selvfølgelig, at tilsynet bliver svagt funderet.«

Kommunalreformen har betydet ændringer i arbejdet med de voksne udsatte grupper. På hvilke områder? »I dag ligger det generelle tilsyn jo i den kommune, hvor man har sit botilbud. Tidligere var det amterne, der havde det generelle tilsyn. Det er derfor meget nyt for os – og også for kommunerne. I forhold til visitation og finansiering har det en positiv effekt er, at vi er sluppet for evindelige diskussioner mellem kommunerne og amterne om finansieringen af indskrivninger i botilbud. Tidligere var der en udgiftsfordeling mellem amt og kommune, og dermed også en diskussion om, hvad man gjorde, og om man valgte det rigtige tilbud. Nu kan kommunerne gøre det op med sig selv – og med deres egne budgetter. Naturligvis under hensyntagen til, hvad de er forpligtet til i relation til serviceloven. Det opfatter jeg som en positiv effekt.«

»Jeg er af den opfattelse at kommunerne i en længere periode har brug for at finde deres egne ben at stå på. Indtil det sker, må tilsynet være baseret på den viden, man nu kan få med de medarbejdere, der skal arbejde med opgaven. På længere sigt formoder jeg, at der vil blive udarbejdet retningslinier, der har rod i vejledningsmateriale fra KL. Men som det ser ud lige nu, så starter man lidt fra nul.« Det behøver tilsynsarbejdet ikke nødvendigvis at blive ringere af? »Det behøver det ikke, nej. Men der er ikke tvivl om, at de har brug for en periode i kommunerne til at få afklaret, hvordan det skal foregå. Jeg er ikke overbevist om, at de kender vores frustration på dette felt, men dog nok til, at jeg er sikker på, at problemet vil blive taget op i Kommunernes Landsforening med henblik på at få nogle retningslinier. Lige nu føler jeg vi er i et lidt turbulent tomrum med tilsynsvirksomheden.«

Mere nuanceret opdeling Du oplever det som et tilbageskridt? »Det er endnu for tidligt at sige. Men det er et område, der nødvendigvis må have vores fokus. Både indenfor børn og unge-området og indenfor voksenområdet.« Har kommunerne forståelse for behovet for mere faste retningslinier i tilsynsvirksomheden?

Mange af vore beboere er jo karakteriseret ved, at de er ’midt imellem’. De kan ikke sådan bare puttes i bås

Du har givet udtryk for, at du i forbindelse med kommunalreformen imødeser en mere detaljeret og nuanceret opdeling af de udsatte voksne? »Jeg tror, at den model man hidtil har haft med at opdele de voksne i enten handicap-området eller psykiatri-området, den er faset ud. Og at kommunerne vil se mere differentieret og helhedsorienteret på det. Tidligere kom pengene jo fra to forskellige pengekasser, derfor den lidt firkantede opdeling. I dag er man nødt til at se mere nuanceret på det og ikke bare dele de voksne klienter op i to hold.« Det må vel være til fordel for de klienter, I arbejder med?

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 9

10/09/07 11:16:14

voksenudvalget

»Ja, det er absolut meget positivt. Her er der en effekt af kommunalreformen, som jeg kun kan hilse velkommen. Det, at man ser mere nuanceret på anbringelserne, og så man ikke bremses af, at der er en pengekasse der er lukket i, mens der er en anden, der endnu er åben. Mange af vore beboere er jo karakteriseret ved, at de er ’midt imellem’. De kan ikke sådan bare puttes i bås. Der fornemmer jeg, at kommunerne er indstillet på i højere grad at tage udgangspunkt i den enkelte voksnes situation, og det vil kun øge kvaliteten i indskrivningerne og dermed i arbejdet med de voksne. Den kendsgerning, at der nu ikke skal så mange kokke ind over, kan blive noget meget positivt.«

tempo på, når vi taler normalt arbejdsmarked, og det er der mange af dem, der ikke kan følge med i. Der er i hvert fald et klart behov for, at både offentlige institutioner og private virksomheder i høj grad har opmærksomhed på, hvad man kan kalde en social dimension. Det er vigtigt for de voksne, vi har med at gøre.«

En gruppe der er udenfor

Hvis man kigger generelt på voksenområdet, er den nødvendige professionalisme så til stede i voksenarbejdet? »Det er jeg ikke i tvivl om. Der er en høj grad af professionalisme indenfor vort område. Og der er folk med årelang erfaring og med uddannelse, og som ud fra en ide om, hvad der er godt, arbejder med dette felt. Jeg er derfor også sikker på at vi som leverandør til kommunerne er fuldt ud lige så kompetente som kommunernes egne leverandører på området. Og at vi er et rigtig godt supplement til de offentlige tilbud, der er på området.«

Alligevel er det din opfattelse, at mange af jeres klienter fortsat må forventes at være ’sat udenfor’. Hvordan skal det forstås? »Den nuværende regering har jo grundlæggende fokuseret på, at så mange som muligt skal være tilknyttet arbejdsmarkedet og være produktive. Men her er vores målgruppe jo oftest borgere, som ikke er i stand til at leve op til de forventninger, man normalt har på arbejdsmarkedet. I vort arbejde med de voksne bevæger vi os i nicherne, i de yderste områder af arbejdsmarkedet, fordi vores målgruppe er en marginaliseret målgruppe. Men der er områder, hvor vores voksne alligevel kan komme i gang med noget, måske i form af noget beskyttet beskæftigelse, eller med en uddannelse, hvor man tager særlige hensyn.« Er det din oplevelse, at disse voksne i stigende grad vil blive marginaliseret? »Jeg tror, at rigtig mange af dem har det svært. Der er et gevaldigt

Gi-LOS-3-07.indd 10

Er der vilje til det? »I visse virksomheder er der opmærksomhed på dette fænomen. Og jeg tror, at rigtig mange flere ville kunne have glæde og gavn af at ansætte nogle af ’vore’ voksne til nogle særlige jobfunktioner. Men selvfølgelig er der behov for at virksomhederne vedvarende bliver gjort opmærksomme på problemet.«

Konkurrencen med kommunerne Det er kommunerne, der er myndigheden. De er også Jeres kunder. Er det en fair konkurrence, der finder sted?

»Det er interessant, at vi har fået Tilbudsportalen. Den kan være med til at synliggøre konkurrencen, både prismæssigt og indholdsmæssigt. Konkurrence på lige vilkår er jo noget, LOS har fokuseret meget på, og forhåbentlig får vi at se, om det er blevet et reelt, ligeværdigt markedsforhold, vi har med de kommunale institutioner.« Hvad fornemmer du selv omkring den fair konkurrence? »Jamen jeg er da fortsat i tvivl om, hvorvidt kommunerne har den beregningsmodel for deres priser, som reelt gør os til ligeværdige konkurrenter på området. Det er jeg i tvivl om.« Du har givet udtryk for, at kommunerne er tilbøjelige til at foretrække deres egne tilbud. Opfatter du kommunerne som useriøse? »Nej. Men jeg kan da ind imellem tænke, at der er en tendens til, at kommunerne først og fremmest ser på de tilbud, de selv har. For at benytte de bygninger, de har, og beskæftige de medarbejdere, de har ansat. Når der skal findes en løsning tænker de mere på det, end de tager udgangspunkt i den enkelte borgers interesse. Der er ikke tvivl om, at kommunerne vurderer deres egne tilbud, før de spørger os.« Oplever du det er useriøst? »Det er jo et spørgsmål om, hvordan man synes, de kommunale kroner skal bruges. Jeg synes man ser for enøjet på det. Jeg er ikke tilfreds

...vi er et rigtig godt supplement til de offentlige tilbud, der er på området

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:14

voksenudvalget

med, at vi ikke bliver medtænkt på lige fod med de kommunale tilbud i forbindelse med en anbringelse. Vi kommer i andet led, og det er jeg selvfølgelig utilfreds med.« Du oplever altså, at det ikke altid er borgernes interesser, der kommer i første række? »Ja, det må jeg sige ja til. Det er sådan, jeg oplever det.« Den kvalitet man tilbyder de voksne klienter kunne altså være bedre efter din mening? »Hvis man tager afsæt i hvorvidt borgeren bliver tilstrækkeligt inddraget i den proces, der går forud for indskrivning i et botilbud, så er svaret, at kvaliteten er for ringe. Man kan sagtens forestille sig, at hvis man spurgte borgerne, var i dialog med dem, at vil man få det svar. Men man spørger ikke, man anviser bare.« Det er en alvorlig kritik, du rejser mod kommunerne? »Ja. Jeg mener det kunne gøres meget bedre, og at vi på pris og indhold er konkurrencedygtige med de kommunale tilbud.« Kan LOS som forening gøre noget for at påvirke dette? »LOS har en meget offensiv profil på rigtig mange områder i øjeblikket. Jeg tænker bl.a. på de forskellige initiativer på uddannelsesområdet og omkring udviklingen af kvaliteten. Der er dialogmøder, og der er kontakt til politikere i og udenfor Folketinget omkring en række forskellige aktuelle emner. Det medvirker i høj grad til at profilere LOS, og jeg har stor tillid til, at det håndteres dygtigt. Så LOS kan gøre noget, og de gør noget.«

Båret af visioner Har de private tilbud noget, som det offentlige ikke har? »De private tilbud er karakteriseret ved en dybt forankret sammensmeltning af initiativ, vision og faglighed. Noget af det, jeg oplever, når jeg ser på de private botilbud, det er, at det er steder, som er opstået ud af en tanke og en vision, som er båret af de enkelte initiativtagere på de private steder. Og for mig medfører det næsten automatisk, at vi i den private verden har at gøre med ildsjæle. Det er mennesker, som brænder for, at præcis deres tilbud skal være det allerbedste på det område, de beskæftiger sig med.« Engagement er større blandt de private end i det offentlige? »Ja, det mener jeg. Det ligger implicit i, at for disse mennesker er der tale om en drøm og en vision, som føres ud i livet. Og når man har med mennesker at gøre, så brænder man ofte heftigere end man ellers oplever. Så er man parat til at gå længere, være mere kreativ. Og typisk på en anden måde end man oplever det i de kommunale tilbud.« Hvad vil du gerne have fokus på i voksenarbejdet det næste år? »At der er et stort behov for at de private tilbud på voksenområdet bliver ført ud over scenekanten. At vi informerer og fortæller om dem og får fortalt historier fra vores hverdag. Så vi er tilbage i synligheden. Jeg tror også, at Voksenudvalget kan skubbe til det ved at skabe større kontakt til flere af LOS´s medlemmer om det arbejde, der er med de voksne klienter.« Den voksne gruppe blandt de udsatte borgere, er det blevet nemmere eller

sværere at være en del af den i løbet af de seneste år? »Der stilles så store krav i dag, at vi er nødt til at sige, at det er blevet sværere. Det er krav om tempo, effektivitet. Og det at kunne passe ind i mere eller mindre strømlinede organisationer. Jeg tror det er svært at være voksen i den udsatte gruppe, og det går den forkerte vej. Men det er vores forpligtelse at have fokus på det.«

Fakta om voksenudvalget Voksenudvalgets kommissorium er at beskæftige sig med forholdene omkring botilbud for voksne samt familiebehandlingstilbud. Voksenudvalgets opgave er at servicere alle de private tilbud, der arbejder med voksne, der lider af fysiske eller psykiske handicap. Her varetager udvalget på LOS´s vegne medlemmernes interesser, når det gælder udvikling, videreuddannelse, kontakt til myndigheder osv. Medlemmerne af Voksenudvalget i LOS er: • John Anderskou, formand • Henrik Bjarnskov, næstformand • Susan Møller • John Frederiksen • Thommi Nielsen • Anders Valeur • Lone Kaiser. • Jørn Elgaard fra LOS er tilknyttet som sekretær.

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 11

10/09/07 11:16:15

landsmøde

Foto: Jens Honoré

Fokus på Kvalitetsreformen

Alt det gode der sker skal frem i lyset 12

Gi-LOS-3-07.indd 12

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:15

kvalitetsreformen

Socialminister Eva Kjer Hansen garanterer, at de private virksomheder i det sociale system hverken er gemt eller glemt, selv om Regeringens Kvalitetsreform i første række er rettet mod det offentlige system. Og de private har et forspring på grund af akkrediteringsprojektet blandt medlemmerne af LOS, fastslår hun Af Stig Andersen, journalist

er er ingen, der er glemt. Og der er ingen, der skal føle sig gemt væk. En fornemmelse, man ellers kunne få, efter at Regeringen har fremlagt sit oplæg til en Kvalitetsreform. Temmelig ensidigt fokuserer den på den offentlige sektor, og indeholder ikke mange ord om f.eks. det arbejde, der af den private sektor udføres for gruppen af udsatte børn, unge og voksne. Garantien kommer fra socialminister Eva Kjer Hansen (V). »Det er ikke et ønske fra min side, at der skal skelnes mellem det private og det offentlige«, siger ministeren i dette interview. Tværtimod fremhæver hun, at ikke mindst det akkrediteringsprojekt, som de private institutioner i LOS netop nu er i gang med, »i den grad«, som Eva Kjer Hansen udtrykker det, har været en inspirationskilde til nogle af de ting, hun meget gerne ser indført også i det offentlige system. »Jeg tror virkelig der er nogle perspektiver i det, både i retning af at højne kvaliteten, og i, at vi på sigt kan mindske omfanget af tilsynsbesøg«, siger hun. Men Kvalitetsreformen omhandler næsten udelukkende den offentlige sektor. Arbejdet med de socialt udsatte grupper, bl.a. det arbejde der foregår

blandt LOS´s medlemmer, hvor er det henne i arbejdet med at sikre og højne kvaliteten i samfundet? »Det er rigtigt, at Kvalitetsreformen især har fokus på ældre, sundhed og børneområdet indenfor det offentlige system, herunder skoler og dagtilbud. Men det betyder ikke, at vi ikke har fokus på de udsatte børn. I mange andre sammenhænge kommer jeg med nye initiativer netop her. Men der er også ting i Kvalitetsreformen, som relaterer sig direkte til det. Bl.a. at vi vil have faste kontaktpersoner til udsatte børn på tværs af sektorerne, så der bliver et bedre samarbejde og en bedre formidling af informationer. Og således at barnet får en oplevelse af, at man godt kan samtale på tværs. Det er en målsætning, som går direkte på den målgruppe, som de private institutioner henvender sig til.«

Ønsker ikke at skelne Kvalitetsreformen er jo direkte rettet mod det offentlige system. Hvorfor laver man overhovedet denne skelnen mellem det private og det offentlige? »Det er faktisk ikke et ønske. Jeg synes ikke, der er en skelnen mellem privat og offentligt. Der er nogle særlige fokusområder i Kvalitetsreformen, men mange af de initiativer, der ligger i den, vil inspirere til de andre områder. Vi kunne have

taget andre temaer med og satset på andre fokusgrupper, men vi har altså valgt at sige, at det er de her områder, der først er i spil. Men hvor meget af det jo vil skabe inspiration til andre områder.« Det er helt bevidst, at den private sektor og området for de særligt udsatte grupper ikke er med i oplægget? »Ja, men de er jo så alligevel med, blot ikke som konkrete dele af oplægget. Men f.eks. ønsket om den faste kontaktperson til udsatte børn, spørgsmålet om familievejleder til familier med handicappede børn, og spørgsmålet om, hvordan man kan styrke det frivillige samarbejde, det er jo nogle af de ting, som relaterer til hele det her område. I realiteten er det jo noget af det arbejde, der foregår blandt de private og i arbejdet med de udsatte grupper, der har inspireret til kvalitetsreformen. Bl.a. er en af de ting, jeg har med i Kvalitetsreformen, at vi nu vil sætte et arbejde i gang omkring akkreditering på ældreområdet. Lige præcis her er det jo dejligt at se, at de private opholdssteder i virkeligheden går foran i forhold til at få udviklet hele dette system.«

De private på banen I Kvalitetsreformen lægges der op til noget dynamisk og noget nyskabende.

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 13

10/09/07 11:16:16

børn, kvalitetsreformen

Hvis vi ser på de private, der beskæftiger sig med de socialt udsatte grupper, hvad er så dine forventninger omkring dynamik og nyskabelse? »Jamen det er i høj grad, at de private vil være med og vil være på banen. Og at de vil komme med nogle nye tilbud. Jeg mener, at vi for at få den mangfoldighed, som vi skal have, og at vi for at have en tilpas stor variation i tilbud til bl.a. udsatte børn, der skal vi have forskellige aktører. Der skal vi have private, som spiller ind med nogle anderledes og nogle udviklende tiltag, og som gør, at vi hele tiden kan imødekomme de behov, der er hos de børn, der slås med svære problemer. Derfor har jeg bl.a. fået åbnet op for, at vi nu også kan få private ind på plejehjemsområdet. Det er, fordi jeg mener, at vi samlet får nogle bedre sociale muligheder, når der både er private og offentlige tilbud.« Når du kigger på de tilbud, der ligger fra den private sektor når det gælder f.eks. udsatte børn, hvad nyt savner du så? »Det, jeg først og fremmest har fokus på, er, at myndighederne, altså kommunerne, sørger for at leve op til det ansvar, de har på området. Bl.a. med at sætte tidligt ind og at sørge for at få lavet et ordentligt grundlag for, hvad der skal ske med det enkelte barn. Og at der reageres, når der er børn og unge, der råber om hjælp. Og der er det jo vigtigt, at man har et godt samarbejde med den private sektor i forhold til, hvor det er rigtigt at anbringe barnet, hvad er det for en udvikling, barnet har brug for, hvordan vi kan sikre, at barnet får en god uddannelse, måske i samspil med den lokale folkeskole, osv. Jeg har initiativer på vej for at styrke kvaliteten af tilbuddene i anbringelserne, bl.a. med fokus på et bedre samspil med skoler og i det

Gi-LOS-3-07.indd 14

...det er vigtigt at skabe netop gennemsigtighed, og på en måde, så man ikke bare kan se hvad det koster, men også, hvad man får for den pris, der betales

hele taget mere fokus på uddannelse. For vi ved, at det er noget af den bedste ballast, vi kan give disse børn og unge med sig i tilværelsen. Men det gælder også spørgsmålet om en styrkelse af efterværn, og at børnene har mulighed for at bevare kontakten til det sted, hvor de har været. I det hele taget skal vi have fokus på, om vi giver en god nok voksenstøtte til de børn, der bliver anbragt.«

Kommunens ansvar vigtigt Mange af de ting, du nævner her, det er jo områder, hvor det især er kommunerne, der har den direkte kontakt til børnene. De private institutioner er jo først efterfølgende ’leverandører’ til kommunerne? »Jeg har fokus på, og det synes jeg er det vigtigste, at kommunen lever op til sit ansvar og sørger for, at sætte tidligt ind og for at få barnet ordentligt udredt. Dernæst kommer så behovet for at have et rigtig godt samspil med de private leverandører i forhold til, hvad det enkelte barn har brug for, og at der følges ordentligt op på det. Ved at følge, hvordan det går barnet, om man når de mål, der er sat op, osv. Det fordrer en aktiv indsats fra anbringelsesstedets side og en god dialog mellem anbringelsesstedet og kommunen. Med det fokus, at barnet får en god opvækst.« Det er altså ikke sådan, at kommunen er det primære for dig? »Nej. Der er forskellige opgaver, som skal varetages, og kommunen er først og fremmest myndighed. Hvem

der så leverer den ydelse, der er behov for, det synes jeg sådan set er underordnet. Bare det er den rigtige. Og der har jeg det syn, at det kræver, at der er forskellige leverandører, at man hele tiden udvikler på tilbuddene, og at man også tør prøve noget nyt og noget anderledes af. Vi skal kunne imødekomme de behov, der er hos den nye generation af børn og unge, der bliver anbragt, og der må jeg konstatere, at der stadigvæk mangler noget, for at de her børn får samme muligheder som alle andre. Derfor skal vi fremover have meget fokus på kvaliteten i anbringelsen, om man følger godt nok op på det, og om man sørger for, at barnet får et netværk, får kammerater, bl.a. ved at blive integreret i den lokale folkeskole.« Det siges i Kvalitetsreformen, at man skal sikre, at erfaringer bliver brugt og bliver til gavn for børnene. Hvordan vil du sikre, at den private sektor kommer med i det erfaringsudviklingsarbejde? »Jeg mener helt klart, at den private sektor skal være med i dette arbejde. Og at den skal indgå i mulighederne for at søge om penge, når der etableres puljer. Samtidig har de private jo adgang til at fremhæve deres eksempler på, hvad det er, der gør en forskel. Vi skal have alt det gode, der sker rundt omkring, mere frem i lyset. Også de gode eksempler på samspil mellem kommunen og et privat anbringelsessted, når det udgør en positiv forskel for børnene. Man skal overveje, både i kom-

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:16

børn, unge og voksne.

munerne og hos de private, hvad man gør i forhold til hinanden. Og om man sørger for at få etableret partnerskaber og at få tænkt igennem, hvordan man bedst bruger hinandens ressourcer. Jeg tror, begge sektorer vinder ved at trække på det, de hver især er gode til.«

Foto: nils rosenvold

kvalitetsreformen

Akkrediteringsprojekt inspirerer Kvalitetsreform-oplægger taler om, at private og offentlige leverandører skal øge fokus på borgernes ønsker og behov. Kan det offentlige lære noget af det private på det her område? »Ja, bl.a. akkrediteringsordningen. Noget andet, vi er inspireret af, er hvordan man i andre sammenhænge gør meget ud af at spørge brugerne om deres tilfredshed, og at man sørger for at være meget synlige i forhold til, hvad det er, man kan levere. I Kvalitetsreformen indgår forslag om, at man mere systematisk skal bruge brugertilfredshedsundersøgelser, og at man skal gøre mere ud af at præsentere, hvad man kan tilbyde. Altså skabe gennemsigtighed i de forskellige tilbud. Og det tror jeg er noget af det, som den private sektor er vant til, bl.a. fordi det er et af vilkårene, når man vil gøre sig gældende i forhold til at levere ydelser til kommunen, sådan som opholdsstederne gør. Det synes jeg, de offentlige institutioner kan lære af. De kan blive mere konkrete. De private er vant til at skulle klare sig på markedsvilkår og gøre opmærksom på, hvad det er for en vare, de kan levere. Mere end de offentlige institutioner. Og det er vigtigt at skabe ligelige vilkår og sørge for, at man lader sig inspirere af hinanden for at skabe synlighed, omkring hvor meget fokus, der er på udviklingen, og om hvad de egentlige driftsomkostninger er, osv.«

Eva Kjer Hansen deltog i LOS’ landsmøde 2007

Lige vilkår Du bruger udtrykket ligelige vilkår, hvor mener du, der er skævheder i øjeblikket? »Jeg tænker på ligelighed i forhold til vilkårene for at drive institutioner. Også når det drejer sig om gennemsigtighed på prisen for at drive disse steder. Det kan også være i høj grad være omkring åbenhed om, hvorvidt brugerne er tilfredse med det, de får.« Når det drejer sig om priser, og hvis man går ind i Tilbudsportalen, så vil de privates priser altid komme til at fremstå som en smule højere end det offentliges, fordi der er moms med. Er det noget, du vil have ændret? »Jeg synes klart det skal fremgå, hvorfor der er den forskel. Folketinget har bakket op om et forslag omkring de kommunale tilbud, netop for at få sammenlignelighed med de private tilbud. Jeg mener, det er vigtigt at skabe netop gennemsigtighed, og på en måde, så man ikke bare kan se hvad det koster, men også, hvad man får for den pris, der betales.« Der er ikke noget, der må fejes ind under gulvtæppet eller gemmes væk?

»Nej. Jeg tror, vi alle vinder på en gennemsigtighed, og også, at respekten for hinandens tilbud er større, når tingene er gennemsigtige. På dette område ser jeg netop Tilbudsportalen som et rigtig godt sted for at vise, hvad det er for en kvalitet, der er i den enkelte ydelse. Prisen kan man måske nok hitte frem til de forskellige steder, men nu kan man også se, hvad det er i tilbudene rent kvalitetsmæssigt og indholdsmæssigt.« Men gennemsigtigheden kan altså være bedre, end den er i dag? »Det mener jeg, den kan. På samme måde som jeg mener, at indsatsen overfor børn og unge kan blive bedre, end den er i dag.«

Akkrediteringen giver forspring LOS er i gang med et omfattende akkrediteringsprojekt. Hvad kan det komme til at betyde for den private sektor? »Jeg forventer mig rigtig meget af akkrediteringssystemer på det sociale område. Og jeg opfatter det som en enorm styrkelse for de private opholdssteder, at de allerede er så langt i forhold til at sige, at det her, det vil vi gerne, vi tror på vores produkt. Og

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 15

10/09/07 11:16:16

kvalitetsreformen

at de derfor sagtens kan magte en akkrediteringsordning. Jeg ser også nogle store muligheder i, at man kan mindske omfangent af tilsyn og kontrolbesøg, når man får gennemført nogle gode akkrediteringsordninger.« Hvordan vurderer du det akkrediteringssystem, som LOS nu arbejder med, i forhold til det, du ønsker indført i det offentlige system? »Det kan jeg ikke svare på endnu. Men der er ikke tvivl om, at det der er sat i gang i LOS er inspirerende, og at det er med til at skabe stor interesse for de muligheder, der ligger i akkrediteringssystemer også i andre organisationer. Så LOS´s akkrediteringssystem er med til at fremme tankerne om, at vi bør bevæge os ind på den boldgade på det sociale område generelt. Den systematik der ligger i akkrediteringsordninger er noget, der kan være med til at garantere kvaliteten.« Akkrediteringsarbejdet i LOS er til inspiration for, hvad der kommer til at ske i det offentlige? »Det er det i den grad, og jeg bakker helt op om det akkrediteringsprojekt. Der er virkelig nogle perspektiver i det i retning af at højne kvaliteten og på sigt mindske omfanget af tilsynsbesøg.«

Giver akkrediteringsprojektet ligefrem den private sektor et forspring? »Det gør det da helt sikkert. Det viser jo, at den private sektor tænker nyt og tør prøve nogle ting af. Derfor vil det ikke bare være til inspiration, men også danne præcedens for den offentlige sektor. Samtidig er det jo gavnligt for det image, den private sektor får, når den går foran og siger, at vi vil altså videre ad denne vej.« Er det et imageløft, du mener er nødvendigt? »Sådan vil jeg ikke udlægge det, men initiativet viser, at man er på forkant med tingene, og at man er indstillet på at udvikle sig.«

Tillid til kommunen nødvendig Du har givet udtryk for, at det er lige meget, hvem der løser en opgave, bare den bliver løst på den bedst mulige måde. De private botilbud er jo leverandører til kommunerne, men det er også dem, der bestemmer, hvilke private tilbud der skal bruges. Er det en heldig konkurrence? »Der er vi nødt til at have tillid til, at kommunerne er i stand til at skelne mellem kasketterne og netop tager udgangspunkt i, at de som myndighed skal sørge for at finde den leverandør, der er bedst til opgaven.«

Er de gode nok til det, kommunerne? »Jeg synes, det er vigtigt netop at få etableret ligelige vilkår for leverandørerne, så man bedre kan vurdere, hvem det er, der er bedst i de konkrete tilfælde i forhold til de behov, der er hos det enkelte barn og den udvikling, det skal have. Jeg ønsker, at man ikke skeler til, hvem der er leverandør, men hvor man får den bedste vare. Man kan jo altid diskutere, om man har været god nok, og jeg har da været på besøg på sociale institutioner, og nu taler jeg helt generelt, hvor man har diskuteret, hvorfor den pågældende beboer egentlig var det pågældende sted. I sådanne tilfælde må man sige, at der ikke er sket det forarbejde, der burde have været gjort i forhold til at matche personens behov og dermed give det rigtige sociale tilbud. Omdrejningspunktet er barnet og barnets behov. Så må man vælge den leverandør, der bedst kan indfri de behov.« Nu har Regeringen lavet en kvalitetsreform, der sigter på det offentlige. Hvordan skal de private tro på, at de ikke er glemt? »Det mener jeg på ingen måde, de er. Også fordi det er nok så vigtigt for de private, at myndigheden, altså kommunen, agerer rigtigt, og at den er bevidst om at finde og få kvaliteten frem. Det kan bl.a. ske gennem en bedre koordinering og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. Og det kan kun være i den private sektors interesse, at der er fokus på kvaliteten i den offentlige sektor.« Kvaliteten, det er der, den private sektor har sin store chance? »Ja, det mener jeg. Men også at man i det offentlige går professionelt til værks.«

Foto: nils rosenvold

Gi-LOS-3-07.indd 16

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:17

akkreditering

Tæt på den første akkreditering De første opholdssteder og bosteder får formentlig deres akkreditering godkendt i oktober. Næste bølge af akkreditering er på vej Af Eskil Sørensen, journalist

OS når frem til en milepæl, når de første LOS-steder de kommende måneder bliver akkrediteret. De første projekter kan have deres akkreditering godkendt i oktober. Det er en kulmination på akkrediteringsprojektet, som startede i marts 2005. Den endelige godkendelse vil blive foretaget af et akkrediteringsnævn med fire fagligt velfunderede mennesker udefra samt ét LOSmedlem. Dermed skulle kvaliteten af godkendelsen være sikret. Ialt 62 opholdssteder, bosteder og behandlingstilbud har været med i ’første bølge’. En stor del af dem har nu indsendt deres akkrediteringsansøgning. Kvalitetschef Jan Alder, der leder akkrediteringsprojektet, regner med, at omkring 50 af projekterne vil have indsendt ansøgninger inden nytår. LOS’ akkrediteringsprojekt er støttet af Socialministeriets satspuljemidler, og meningen er, at 30 opholdssteder og tilbud skal være akkrediteret inden nytår, hvor projektperioden udløber. »Jeg vil tro, at vi kan nå at få 25-30 steder godkendt inden nytår,« siger Jan Alder.

Anden bølge LOS søger støtte i Socialministeriets satspuljemidler til en ’anden bølge’ af akkrediteringer, og LOS’ direktør Geert Jørgensen har haft møder

med socialordførerne i Folketinget, og han ser på den baggrund lyst på mulighederne for at LOS modtager midler til anden bølge. Det oplyste han på LOS’ 8. akkrediteringssamling i juni i Odense. I givet fald kan anden bølge starte fra januar 2008. På samlingen var der en debat om, hvordan erfaringerne fra første bølge gives videre til anden bølge. »LOS har et problem med, at en stor del af LOS’ medlemsskare har det svært med akkreditering,« sagde Per Sørensen, Valdemarhus. »Vi første bølge-steder har en forpligtelse til at formidle erfaringerne videre.« Andre udtrykte også bekymring, men blev imødegået af blandt andre Dan Zielke, Under Kastanien. Han mente, at lige som akkrediteringen efterhånden var blevet konkret og overskuelig for første bølge-stederne, så ville den også blive det for andre.

Kvalitetschef Jan Alder regner med, at omkring 50 af projekterne har indsent ansøgning inden nytår

Jan Alder kunne på samlingen præsentere de fem personer, der kommer til at sidde i LOS’ akkrediteringsnævn. Nævnet kommer til at bestå af fire sagkyndige udefra samt en repræsentant for LOS. LOS-repræsentanten bliver LOS’ formand fra 1997-2005 Jens Hedemand. Han bliver også formand for akkrediteringsnævnet. Der bliver to socialfaglige medlemmer. Det er Ulla Jepsen, socialpædagog med en ledende stilling i familieplejen i Københavns Kom-

mune, og Lillian Vaaben, tidligere afdelingschef i familieafdelingen i Fys Amt med ansvar for børne- og ungeområde, nu konsulent for flere organisationer. Desuden bliver der to kvalitetsfaglige medlemmer, nemlig Finn Caspersen, cand. polit, tidligere udviklingschef i Storstrøms Amt, nu selvstændig konsulent, og Torben Lindholm, cand. jur, som har arbejdet i en årrække med kvalitetsstyring i virksomheder i Danmark og internationalt, nu selvstændig konsulent.

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 17

Foto: nils rosenvold

Akkrediteringsnævn

10/09/07 11:16:17

Foto: marianne jonstrup

akkreditering

Opmærksomme deltagere på LOS’ 8. akkrediteringssamling

Akkreditering var svært i starten Det har været svært at arbejde med akkreditering, blandt andet fordi der ikke er så stor tradition for skriftlighed. Men der er også kommet gode resultater, fortalte et par LOS-medlemmer

Gi-LOS-3-07.indd 18

Af Eskil Sørensen, journalist

lere af de opholdsteder og botilbud, som er under akkreditering har oplevet arbejdet som meget svært. Et par stederne fortalte åbenhjertigt om deres erfaringer på LOS’ 8. akkrediteringssamling. »Jeg synes selv det var svært at få overblik over akkrediteringen i starten, og så var det også svært at få medarbejderne med. Da standarderne kom ud, så blev det mere håndgribeligt,« sagde Charlotte Geertsen fra Skolen ved det Gamle Savværk på Sydsjælland. »Vi skriver ikke så meget ned hos os, så det er lidt en barriere.« Hun har lagt stor vægt på at udbrede ejerskabet blandt medarbejderne til akkrediteringen, så derfor er medarbejderne blevet spurgt, hvem der ville have lyst til at skrive de første udkast. Charlotte Geertsen har også valgte at sende en medarbejder på LOS’ assessorkursus frem for selv at tage afsted.

»En medarbejder kan bedre sælge det over for de andre medarbejdere,« sagde hun. Hun opfordrede til, at man fra begyndelsen sætter nogle arbejdstimer af til akkreditering. Den medarbejder, som var på assessorkursus, og som primært har ført pennen, er blevet trukket ud af normeringen i nogle timer hver uge.

Bedre dokumentation Henning Rogren, leder på opholdsstedet Skovhuset, på Fyn, havde også oplevet problemer undervejs. »Vi kommer fra en kultur, hvor man ikke skriver. Det er resultaterne, der tæller. Men jeg synes, at akkreditering var en rigtig god vision, så vi ville gerne deltage. Det har været en god oplevelse at se, hvordan medarbejderne har taget mere og mere ansvar for projektet. Vi kan allerede nu se, at vi har fået en meget bedre dokumentation af vores daglige arbejde. Vi har fået opbygget et godt journaliseringsssystem, som vi har delt op efter akkrediteringens standarder,« sagde han.

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:18

akkreditering

Bevar kontakt til forældrene Det er vigtigt for det anbragte barns skyld, at der fortsat er kontakt til forældrene. Forældre kan godt beholde nogle funktioner i forhold til barnet Af Eskil Sørensen, journalist

er lød en indtrængende opfordring fra landssekretær Lene Jørgensen fra FBU Forældrelandsforeningen om at arbejde for, at forældre til anbragte børn bevarer en kontakt til deres børn. Forældrene skal have lov at være forældre så godt de kan. »For barnets skyld er det langt det bedste, at det bevarer en kontakt til forældrene. Det er vigtigt, at forældrene oplever respekt og anerkendelse, at de bliver inddraget i deres barns liv. Hvis de ikke gør det, så kan de trække sig helt ud af relationen til stor skade for barnet,« sagde Lene Jørgensen på LOS’ akkrediteringssamling i juni i Odense. FBU Forældrelandsforeningen er en organisation, der varetager forældre til anbragte børns interesser. Lene Jørgensen kender blandt andet forældrenes tanker og følelser gennem sit arbejde med organisationens åbne telefonrådgivning.

»Barnet har brug for, at forældrene tillader, at barnet er på sit nye sted og at det opbygger nogle relationer der. Derfor skal opholdsstedet respektere og anerkende familien. Forældrene er der jo i hele barnets liv, og barnet skal have mulighed for at kunne have kontakt til sine forældre hele sit liv,« sagde hun. Lene Jørgensen beskrev, hvordan forældre, som får anbragt deres børn, ofte kommer ud i sorg og krise.

Daglige funktioner Hun understregede, at forældrene stadig kan have en række funktioner i forhold til barnet, selv om barnet er anbragt. Det kan for eksempel være at deltage i dagligdags ting som frisørbesøg, lægebesøg eller barnets fritidsinteresser. Blandt Lene Jørgensens pointer var også, at forældrene bør have en støtte fra deres socialforvaltning til at finde en ny forældrerolle, når deres børn bliver anbragt. Foto: marianne jonstrup

Forældrene skal inddrages i deres barns liv, var et af budskaberne til tilhørerne ved akkrediteringssamlingen i Odense

Til Gi’LOS siger Lene Jørgensen, at foreningen ikke hidtil har oplevet mange sager, men at foreningen fra efteråret 2006 har oplevet flere henvendelser, der gjalt opholdssteder, blandt andet på foreningens telefonrådgivning. »Mange ringer, fordi de er så kede af det i forbindelse med, at deres barn er blevet anbragt. Ofte ringer de i situationer, hvor de ikke er blevet inddraget. De føler sig holdt udenfor,« sagde Lene Jørgensen. »Ofte spørger forældrene mig: Kan det være rigtigt, at andre kan bestemme over mit barn? Kan det være rigtigt, at de kan tage på ferie med mit barn uden at spørge mig? Det kan en institution eller et opholdssted ikke beslutte for et barn. Forældrene skal spørges. Det siger loven.« – Men ofte er der jo tale om forældre med meget store egne problemer. Er det så ikke naturligt, at opholdsstedet prøver at fylde hullet efter forældrene? »Jo, jeg synes det er i orden i det praktiske, men ikke i det formelle. Forældrene skal spørges, så de oplever, at de bliver taget med på råd.« – Hvad får man ud af at spørge forældrene, hvis de alligevel ikke er i stand til at tage stilling? »Forældrene har tit en mening, men det er ikke sikkert det er den, der er bedst for børnene. Men ellers får man det ud af det, at man bevarer forældrene som en del af børnenes liv. Det giver en kontinuitet i børnenes liv, og så kan det også betyde, at forældrene ikke laver så meget obstruktion. Det offenlige og behandlersystemet kan ikke som professionelle tillade sig, at forældrene forsvinder ud af børnenes liv,« siger Lene Jørgensen.

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 19

10/09/07 11:16:18

akkreditering

Hun har arbejdet som socialrådgiver siden 1972, blandt andet på et behandlingshjem for børn. De sidste otte år har hun været landssekretær for FBU Forældrelandsforeningen.

Flere af de tilstedeværende LOS-medlemmer fortalte i øvrigt, hvordan de er opmærksomme på problemstillingen med at give forældre respekt og anerkendelse. »Vi arbejder med at lade forældrene fortælle deres historie til os,« sagde Carl Ploug, leder af opholdsstedet Aaen ved Billund. Men han måtte erkende, at nogle forældre indeholdt så meget vrede, at de først var villige til en rigtig kontakt efter to år. Ken Heddinge fra opholdsstedet Clemens ved Vordingborg sagde, at hans opholdssted i udstrakt grad prøver at inddrage forældrene. »Men vi er nødt til at strukturere det og sætte begrænsninger. Ellers kunne vi have forældrene på stedet hele tiden. Vi kan ikke opfylde det behov. Vi mener, at forældrene bør have en hjælp fra kommunerne til at udfylde deres nye rolle,« sagde han. Preben Raabjerg fra opholdsstedet Grønnegade i Vejen, fortalte, at Grønnegade simpelthen inviterer forældre med på opholdsstedets ferierejser med børnene, og forældrene tager oftest imod tilbuddet.

Gi-LOS-3-07.indd 20

Foto: Eskil sørensen

Tilbud til forældre

Inge Lise Ottesen, Østergård i Stenvad, syntes i starten alle standarderne var overvældende

Vi har fået bedre kvalitet Inge Lise Ottesen, leder af opholdsstedet Østergård i Stenvad, ser mange fordele ved at deltage i akkreditering. »Jeg synes vi har fået bedre kvalitet i for eksempel vores udviklingsplaner. Det står mere klart nu, hvorfor barnet er anbragt, og hvad formålet med anbringelsen er,« siger hun. Østergård, som er opholdssted med intern skole, har i en årrække arbejdet med at definere stedets egne standarder, og var derfor på sin vis forberedt på akkrediteringsarbejdet. – Hvad får I ud af at akkreditere jer? »Vi får det ud af det, at vi ved, hvad vi gør,« siger inge Lise Ottesen med et grin.

»Og vi kan fortælle andre, hvad vi gør.« På Østergård har alle 19 ansatte deltaget i processen med akkreditering, og det har givet anledning til flere pædagogiske diskussioner undervejs. Inge Lise Ottesen vil gerne indrømme, at akkrediteringen var svær at overskue i starten. »Det var vildt overvældende, alle de standarder. Hold da kæft, tænkte jeg. Men siden har vi lært at tage det en bid ad gangen.« Østergård er blevet forsinket i processen på grund af sygdom, men Inge Lise Ottesen satser stadig på at være blandt de første steder, der ansøger om akkreditering.

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:19

akkreditering

Nu er vi trætte »Vi har fået enormt meget ud af det på personalesiden. Arbejdet med akkreditering har blandt andet været en god indgang for nyansatte til at komme ind i medarbejderstaben. Det har også højnet det teoretiske niveau. Vi er begyndt at tale mere i pædagogiske begreber. Ellers har pædagoger det jo med at blive nogle praktikere. Det har blandt andet givet anledning til, at vi er kommet til at tale om magt og hieraki i beboergruppen og om beboernes medbestemmelse, og den etik der skal være omkring det,« siger Vibeke Rasmussen.

Foto: Eskil sørensen

Vibeke Rasmussen er på mange måder glad for akkreditering, men hun synes også, at det har været en lang proces. »Vi er næsten igennem det nu, og vi er fysisk trætte. Det har været et langt forløb,« siger hun. Vibeke Rasmussen er leder af Nørreheden, som er et botilbud for syv voksne udviklingshæmmede. I starten var hun ikke tilfreds med, at der mest blev lagt vægt på opholdssteder for unge i akkrediteringen, men efter noget tid blev der også udarbejdet en standard møntet på botilbud for voksne.

Arbejdet med akkreditering har været en god indgang for nyansatte til at komme med i medarbejderstaben, mener Vibeke Rasmussen fra Nørreheden

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 21

10/09/07 11:16:19

ungdomsuddannelse

Ret til ung for unge m særlige be Af advokat Lene Diemer

ige inden folketinget gik på sommerferie nåede politikerne efter forhandlinger mellem partiernes uddannelsespolitiske ordførere, at vedtage lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Loven giver unge med særlige behov en egentlig ret til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Der er en del uddannelsestilbud, der er medlem af LOS og som gennem mange år har tilbudt unge, der er færdige med grundskolen et længerevarende forløb uden at dette har været anerkendt som en egentlig uddannelse. En del amter har også via lov om specialundervisning for voksne tilbudt unge med særlige behov uddannelsesforløb. Men der har været stor variation i udbuddet. Med den vedtagne lov får de unge nu et lovfæstet krav på en treårig ungdomsuddannelse efter endt grundskole uanset, hvor i landet de er bosiddende.

Formål, indhold og klageadgang

Erhvervsskolen Startskuddet er ikke bange for at flyve højt. Her testes skolens nye lift. Læs mere side 24

Gi-LOS-3-07.indd 22

Gi’ LOS • 3-2007

Foto: startskuddet

Lovens formål er, at de unge ved deltagelse i uddannelsen opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse.

10/09/07 11:16:20

ungdomsuddannelse

ungdomsuddannelse ge med e behov Det er kommunalbestyrelsen i den kommune hvor den unge har folkeregisteradresse, der har ansvaret for at informere de unge om tilbuddet og tilbyde uddannelsen i forbindelse med undervisningspligtens ophør eller efter endt grundskoleforløb. Den unge kan modtage tilbuddet indtil det fyldte 25. år og skal færdiggøre uddannelsen inde 5 år efter den er påbegyndt. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning – U og U- vejlederne, der indstiller den unge til et uddannelsesforløb. Indstillingen skal udarbejdes i samarbejde med den unge, forældrene og eventuelle supplerende udtalelser fra andre sagkyndige, herunder også PPR og fra skoler den unge har gået på. Det er pointeret i bekendtgørelsen til loven, at forløb for den unge i videst muligt omfang skal tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Den unge skal følge en uddannelsesplan, der indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder. Under dette forløb udarbejdes uddannelsesplanen under hensyntagen til den i 9. og 10. klasse udarbejdede udannelsesplan. Uddannelsesplanen skal have en stor detaljeringsgrad i relation til hvor og hvornår de enkelte elementer af uddannelsesforløbet gennemføres.

I uddannelsesplanen skal indgå en almendannende del, en specifik målrettet del og en praktik del. Hvert element skal understøtte den unges muligheder for at klare sig i en mere selvstændig voksentilværelse. Uddannelsesplanen skal i samråd med den unge justeres 1 gang årligt. Der er indføjet en klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning vedr. kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud og indholdet heraf samt afslag på tilbud.

Hvem kan tilbyde uddannelsen? Udover kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne, kan kommunalbestyrelsen indgå aftaler med efterskoler, husholdnings-, håndarbejds- og folkehøjskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler, værkstedsskoler og andre institutioner. Det er kommunalbestyrelsen, der uanset, hvilken skoleform, der vælges skal afholde både befordringsudgiften og undervisningsudgiften. Hele forløbet munder ud i, at den unge ved ungdomsuddannelsens afslutning får et kompetencepapir udstedt, der indeholder en beskrivelse af alle de elementer den enkelte unge har gennemgået i sit uddannelsesforløb.

Grib chancen Det er min vurdering, at det gælder om at gribe chancen for LOS medlemmer og få anerkendelse for de mange gode tilbud, der allerede eksisterer for unge med særlige behov og som er spredt ud over hele landet. Loven giver mulighed for at

få et egentligt bevis for, at et 3-årigt uddannelsesforløb er gennemført. Mange værkstedsskoler og andre tilbud med længerevarende forløb vil derfor med fordel kunne drage nytte af den nye lovs muligheder for at få anerkendelse for et årelangt erfaringsbaseret arbejde med positive resultater og de unge får et løft ved at få et officielt bevis for og dermed officiel anerkendelse for de kompetencer uddannelsen har givet de unge. En væsentlig forudsætning for gennemførelsen af uddannelsen er imidlertid at kommunalbestyrelserne rundt omkring kan matche det behov, der er for tilrettelæggelse af sådanne forløb. Jeg kan frygte, at det ikke har været helt tydeligt, hvilket hul lovgivningen rent faktisk kommer til at udfylde for de private udbydere af kompetencegivende forløb, der hidtil ikke har været officielt anerkendte. Det er derfor vigtigt at udnytte muligheden for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, fordi klagerne kan anvendes som dokumentation for behovet for bevilling af uddannelsesforløbene. Der er allerede fuld gang i flere uddannelsesforløb tilrettelagt efter den nye lovgivning, så heldigvis har kommunerne også taget loven til sig som et tiltrængt kompetenceløft for unge med særlige behov og en anerkendelse af de potentielle kompetencer og ressourcer denne gruppe unge også har. LOS arbejder på at udbyde et kursus for medlemmerne med en mere detaljeret gennemgang af rettigheder og forpligtelser i lovgivningen.

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 23

10/09/07 11:16:20

ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse for de vanskelige unge Startskuddet ved Vordingborg, er klar med en ungdomsuddannelse for den mest udsatte gruppe af unge med særlige behov. En uddannelse som regeringen åbner for med den nye ungdomsuddannelse Af Johan Rasmussen, journalist

lle skal have ret til en ungdomsuddannelse. Det er regeringens målsætning med den nye lov om ungdomsuddannelser, men det mål kan være svært at nå i praksis, hvis de unge har fysiske og/ eller psykiske problemer, som gør, at de ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. På erhvervsskolen Startskuddet i Mern ved Vordingborg er lærerne og resten af personalet dog allerede i gang med at give nogle af de vanskeligste unge i landet et fagligt indhold, og Startskuddet er parat til at give de unge en ungdomsuddannelse. Mange af de unge, som går på erhvervsskolen på Startskuddet er blevet opgivet af alle andre i skolesystemet. På Startskuddet tror lærerne dog på de unge, og derfor skal de unge have et fagligt indhold og mærke, at de er gode til noget.

»Her bliver de unge ikke smidt ud, selv om de træder ved siden af i modsætning til mange af de andre steder, de unge har været tidligere,« forklarer Anette Aabye, forstanderen på Startskuddet, da vi går rundt på skolens område. Vi kommer igennem skolens netcafé, som bliver drevet af de unge selv i samarbejde med en medarbejder. De unge sørger for eksempel for selv at købe slik og sodavand til boden. Cafeen er åben for andre unge i nærmiljøet, lige som kulturhuset Multicum, der også er en del af Startskuddet, og som drives med de unge som en del af medarbejderstaben. Tanken er, at når de unge ikke magter at fungere i samfundet, må Startskuddet invitere samfundet inden for. Anette Aabye åbner døren ind til bolchekogeriet, hvor der lugter af varmt sukker og salmiak. »Her er de unge vilde for at komme,« forklarer hun. Foto: startskuddet

Elever på erhvervsskolen Startskuddet i Mern ved Vordingborg

Gi-LOS-3-07.indd 24

Værkstedet er et af mange på erhvervsskolen. Tanken er, at eleverne får en 12 ugers introduktionsperiode, hvor de er ude og snuse til mange typer håndværk. De unge kommer på tømrer-, smede-, og malerværksted, de prøver kræfter med ejendomsservice, de står i køkkenet og hjælper med at lave den fælles frokost på stedet. Desuden kan de lære at lave skilte og t-shirt-tryk på skolens trykkeri og smykker på smykkeværkstedet. Endelig kan de unge prøve kræfter på bilværkstedet. Derudover kan skolen, hvis en af de unge har lyst til det, også tilbyde andre aktiviteter – der kan lige frem blive ansat en ekstra lærer, hvis en ung har specielle kompetenceområder, der skal tilgodeses. Startskuddet har en butik, hvor varer, eleverne har lavet, bliver solgt. På værkstedet er de for eksempel i gang med at lave børnesenge og borde/bænkesæt. Tanken er, at de unge kan se, at der er brug for dem og deres arbejde. »Det rykker på det personlige plan, at deres arbejde er seriøst, og bliver brugt til noget, og man kan mærke stoltheden ved, at de har et arbejde,« siger vejleder på Startskuddet, Merete Taaning Erhvervsskolen tilbyder individuelle forløb for de unge, hvilket den nye lov også lægger op til. Uddannelsen skal tage udgangspunkt i den enkelte, og derfor er der helle ikke et standardforløb på Startskuddet. Alligevel er der flere ting, der går igen for de fleste unge. Ved siden af værkstedsfagene har de unge under-

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:21

Iso-certificering Foto: startskuddet

Lederparret på Startskuddet, Anette Aabye og Jørgen Jessen

Startskuddet ved Vordingborg er som det første private tilbud blevet ISO-certificeret. Alle dokumenter og procedurer er blevet endevendt for at skabe gennemsigtighed og optimale rammer for alt fra ansættelser til kommunikation med eleverne Af Johan Rasmussen, journalist

et er nemmere at måle, hvor lang tid det tager at få en reservedel hjem på et bilværksted, end at måle hvordan nye elever bliver modtaget på en skole. Derfor er det oftere de mere traditionelle virksomheder, der får et stempel som ISO-certificeret, men det kan også lade sig gøre for mere ’bløde’ institutioner, at få det eftertragtede kvalitetsstempel. Det har institutionen Startskuddet i Mern ved Vordingborg bevist. Startskuddet er en dagskole fra 0. til 10. klasse, samt en erhvervsskole for unge, samtidig med at det er et bosted for børn og unge og et kulturhus. Det er den første institution af sin art i Danmark, der har fået en ISO-certificering. Eleverne er typisk børn og unge, der er blevet opgivet af folkeskolen,

og det er unge med massive sociale og faglige problemer. Flere af de unge har en diagnose og flere har haft eller har et misbrug af stoffer. Under frokosten, mens Gi’LOS var på besøg, var der f.eks. en ung mand, der var synligt påvirket af hash, og personalet måtte hurtigt kalde sammen til et lille møde med ham og med den pige, der havde leveret ’varerne’. Det er i den hverdag, at Startskuddet skulle forberede sig på at blive godkendt til ISO-certificeringen. Personalet har været igennem en proces på 10 måneder, før de var klar til at få et ISO-certifikat. Alle dokumenter er blevet endevendt, stort set alle procedurer for, hvordan arbejdet bliver gjort på, er blevet set efter i sømmene, elever, forældre og sagsbehandlere er blevet interviewet og en lang række andre tiltag er blevet foretaget for at optimere stedet. Foto: startskuddet

visning i samfundsfag, de lærer om arbejdspladskultur og om personlig udvikling, og så er der nogle af de unge, som har brug for hjælp til at stå op om morgenen, og mindes om at man går i bad, inden man tager på arbejde. Nogle af de unge vil igennem ungdomsuddannelsen tilegne sig kompetencer, så det bliver muligt at gå videre til en lærlingeplads, men ellers kan de på Startskuddet tilegne sig kompetencer, der kan føre videre til et arbejde som køkkenmedhjælper, arbejdsmand osv. I øjeblikket er et typisk forløb på erhvervsskolen på tre år, men det kan også forlænges, hvis den unge har behov for det. »Vi arbejder med det klare mål, at de fleste unge efter endt forløb på ErhvervsSkolen er i stand til at få et fuldtidsarbejde eller gennemgå en traditionel uddannelse, og kan restgruppen, i stedet for at gå på pension, få et 20 timers fleksjob, således at de får et værdigt voksenliv, er dette bestemt også værd at sigte efter« siger Anette Aabye. Startskuddet er parat til at tilbyde den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og selv om mange unge allerede nu er i gang med et kompetenceudviklende forløb på skolen, er der stadig nogle formelle procedurer, som ikke er faldet på plads hos kommunerne. Men Startskuddet er klar, når startskuddet lyder.

Første private tilbud ISO-certificeret

To personer fra DANAK deltog i hele certificeringen

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 25

10/09/07 11:16:21

iso-certificering

Samtidig har Startskuddet også fulgt LOS akkrediteringsprocedurer, så stedet er i dobbelt forstand kvalitetssikret. »Vi er et privatejet sted, og vi har altid været meget ambitiøse og altid på forkant med udviklingen. Så derfor snakkede vi om og blev enige om, at vi både ville følge akkrediteringen og få et ISO-certifikat,« siger Anette Aabye, der er forstander. Hun sidder sammen med lederen af dagskolen, René Blakø og med vejleder på dagskolen og erhvervsskolen, Merete Taaning og fortæller om processen. De er enige om, at det er smart både at bruge LOS akkrediteringsprocedurer og ISO-certificering. »LOS akkreditering er målrettet vores område og handler om, hvordan man møder elever og underviser osv., mens ISO mere er et ledelsesog optimeringsværktøj og en metode til at skabe den bedste opbygning af stedet,« siger René Blakø.

Bli’ bedre skemaer I dag er der lavet procedurer for hvordan situationer projekter kan blive bedre, og det sker bl.a. ved hjælp af et såkaldt »Bli’ bedre-skema«, som ledelsen og personalet er begyndt at bruge. »Hvis en forældre ringer og klager over noget, bliver det nu skrevet ned i et Bli’ bedre skema og derfra kan vi overveje, hvordan vi kan gøre tingene bedre og evt. lave en handleplan på det,« siger Anette Aabye. Et eksempel på, hvordan »bli’ bedre skemaet« kan bruges var, da eleverne under interviews sagde, at der var for dårlig kommunikation mellem pædagogerne på bostedet og lærerne i dagskolen. Det betød, at lærerne ikke vidste, når der havde været et problem på bostedet. Nu er der blevet lavet bedre procedurerne, så pædagogerne og lærerne får talt bedre sammen om børnene.

Gi-LOS-3-07.indd 26

»Bli’ bedre-skemaet er et godt værktøj for alle ansatte på stedet, fordi vi bliver inddraget i opgaverne. Vi er dermed med til at påvirke processerne, og det gør, at vores bevidsthed bliver større,« siger Merete Taaning. »Vi skal hele tiden dokumentere, at vi retter op på vores fejl, og at vi ændrer vores måde at gøre ting på, hvis de ikke fungerer,« fortæller Anette Aabye. Samtidig ligger der ikke et dokument i Startskuddet, som ikke har været igennem processen. Det betyder, at der er opstået en helt anden gennemsigtighed på stedet, alle ved hvad de gør, og hvorfor de gør det. Det er for eksempel en fordel, at der er styr på lærerarkivet. Tidligere var der ikke en procedure for, hvordan der blev taget i mod nye ansatte, og det betød, at det var tilfældigt, hvordan det skete, og dermed også hvordan nye lærere blev orienteret om stedet og arbejdet på. Det er nu sat i system, og René Blakø har overtaget det ansvar. Tidligere blev eleverne testet i dansk og matematik af en medarbejder fra det lokale PPR, men det viste sig, at eleverne ikke ville lade sig teste en udefra. Situationen blev analyseret, og løsningen blev, at nogle af lærerne fik et kursus, så de fremover kunne teste eleverne. Samtidig er det blevet indført, at nye elever får en kontaktlærer, og at han eller hun tester eleverne efter nogle få dage på skolen. Ledelsen og lærerne har været igennem en krævende proces, som til tider har kostet blod, sved og tårer. For hvordan kan man kvalitetssikre, og måle og veje et sted, der har med børn og unge at gøre, og så endda unge med problemer. Der blev brugt langt tid på at tale om de problemstillinger med en konsulent tilknyttet processen. »Vi er jo ikke et bilværksted, så det var vanskeligt at arbejde med denne proces, men vi er kommet frem til, at de unge er vores produk-

ter, og kunderne er de kommuner, som bruger os,« siger René Blakø.

Endelig godkendt Lige før sommerferien blev Startskuddet godkendt med et ISO-certifikat. Stedet fik besøg af en auditør, som gik alt igennem. Han interviewede elever, lærere og ledelsen, han var personalehåndbogen igennem, han kontrollerede dokumentstyring, han tjekkede lovgivning på området, han var stort set alt i gennem i løbet af to dage. »Derefter satte han sig ind og skrev i et par timer, mens vi gik rundt om os selv og ventede. Men vi blev heldigvis godkendt, og han havde endda ikke fundet afvigelser, vi skulle rette op på,« siger Anette Aabye. Ledelse og ansatte er enige om at det er en fordel, at der er kommet faste procedurer for mange ting, men de er ikke blevet mere faste, end at personalet kan reagere lynhurtigt i nye situationer. »Fleksibilitet er en styrke, og selv om mange ting er skrevet ned, må vi ikke stivne i strukturer,« siger Anette Aabye. Startskuddet konkurrerer med andre skoler og institutioner om at få elever, og ISO-certificeringen og dermed også kvaliteten af arbejdet på stedet vil blive brugt som et konkurrenceparameter. »Det er klart, det er en fordel, at når en kommune henvender sig med et barn, kan vi sende nogle meget veldokumenterede papirer til dem,« siger Anette Aabye. De næste kvalitetsmål, som vil blive indarbejdet på Startskuddet er kost og motion, og så skal de unge inddrages mere og have mere selvbestemmelse. En musikcafé og en netcafé, som de unge er med til at styre og arbejde i, er et skridt i den retning. »Startskuddet skal være de unges sted, og det skal opfylde drømme og ønsker for deres fremtidige liv, det er et kommende kvalitetsmål,« siger Merete Taaning.

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:21

biavleren Foto: biavleren

Når folkeskolen ikke er god nok Biavleren er et lille dagbehandlingstilbud for elever med store indlæringsvanskeligheder. Mange er ordblinde og kommer til Biavleren i syvende klasse uden at kunne læse. Tillid og ansvar og tæt kontakt til eleverne på den lille skole, betyder dog, at det er muligt at en afgangseksamen

Af Johan Rasmussen, journalist

vad er 23 plus 10?« Det er sidste lektion før frokost på produktionsskolen Biavleren i Hillerød, og en lærer hjælper en dreng på 15 år med matematikbogen. Stemningen er god, og drengen svarer smilende 42 uden at lyde særlig overbevist. »Nej, hvis du har 23 kr., og du får 10 kr., hvad har du så? »32 kr.«, forsøger drengen igen. Drengen og læreren står i et af de små undervisningslokaler med plads til fem elever. Større skal klasserne ikke være på den lille skole i Hillerød, hvis eleverne skal kunne koncentrere sig. Undervisningen på skolen er individuel, da hver enkelt elev har et særligt behov. Dog har alle 15 elever det til fælles, at de i den almindelige folkeskole har haft særdeles vanskeligt ved at klare sig, og Biavleren er ofte sidste station i deres skolegang. Skoleleder Robert Stuhr viser rundt i de gamle skolebygninger, der tidligere har været Statens Biavlsforsøgsstation. De små røde murstensbygninger ligger idyllisk med marker og træer uden om, og i baghaven

er der både høns, smågrise, drivhus med tomater og en stor græsplæne. »Eleverne er med til at passe haven, og når vi går herude, giver det ofte anledning til nogle gode snakke om, hvordan det går med dem,« siger Robert Stuhr.

Nederlag Mange af eleverne, der er fra 13 til 17 år, har oplevet nederlag på nederlag i deres hidtidige skolegang. Mange af dem er ordblinde og andre har indlæringsvanskeligheder for eksempel på grund af en mild grad af ADHD eller et turbulent familieliv, men eleverne er normalt begavede og ofte lige så kvikke som deres jævnaldrende. »De er blevet hægtet af i skolen, og det reagerer de meget forskelligt på. Nogle bliver helt opgivende over for at lære noget nyt og triste og indadvendte, mens andre i stedet beslutter sig for at bruge tiden på fis og ballade,« siger Robert Stuhr. Nogle af eleverne læser som et barn i første klasse, når de begynder på skolen, men det mest normale er, at de ligger på fjerde klasses niveau. Robert Stuhr har observeret, at skolen får flere og flere elever fra

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 27

10/09/07 11:16:22

biavleren Foto: biavleren

Biavleren får flere og flere elever fra syvende og ottende klasse, der ikke kan læse, fortæller skoleleder Robert Stuhr syvende og ottende klasse, der ikke kan læse. »I folkeskolen bliver der prøvet flere tiltag end tidligere, og man giver ikke så let op over for eleverne. Det er godt for mange, men det betyder også, at nogle enkelte elever er i folkeskolen for lang tid uden at lære noget, før de får et alternativt tilbud,« siger Robert Stuhr.

Ro og overskuelighed Når eleverne kommer til Biavleren fra folkeskolen eller et andet skoletilbud oplever de ofte en anden ro og over-

Foto: biavleren

Gi-LOS-3-07.indd 28

skuelighed, end de har været vant til. For det første er klasserne mindre med kun fem elever i hver, og for det andet har lærerne overskud til at lave en individuelle undervisningsplaner. »En elev har måske brug for absolut ro for at kunne koncentrere sig, mens en anden har brug for at ligge under bordet og høre høj musik,« siger Robert Stuhr. Den individuelle undervisningsplan har også den fordel, at eleverne holder op med at måle sig med hinanden. Og de slipper for at skulle sidde og læse op for hinanden – en situation, som ikke har været rar for dem i folkeskolen. Biavleren koncentrerer sig hovedsageligt om fagene dansk, matematik og engelsk – og det er ikke fordi, lærerne ikke synes, de andre fag er vigtige, men fordi det er vigtigt, at eleverne får en god basis af dansk, før de får noget ud af et fag som historie. Eleverne kaster sig dog sjældent over bøgerne, når de begynder på skolen. Og derfor er første opgave at motivere eleverne til at komme i gang. Lærerne skal fortælle og overbevise eleven om, at han kan lære noget, og det er derfor en stor fordel, at skolen er så lille.

»Vi er tæt på hinanden det meste af tiden, og hen ad vejen får eleverne tillid til os. Vi viser dem tillid og giver dem ansvar, og det er der mange af dem, som ikke har været vant til,« siger Robert Stuhr.

Ingen klokke Eleverne får dog ikke mere ansvar, end de kan klare. For eksempel er der ingen klokke, der ringer ind, og eleverne skal selv sørge for at møde til time. Det gør eleverne stort set altid, fordi der er et tæt forhold mellem elever og lærerne, og eleverne ved, at læreren sidder og venter på dem. »I begyndelsen er der mange som forsøger at slippe for at tage et ansvar, men efter kort tid begynder de at forstå, at de selv må tage ansvar for at lære noget,« siger Robert Stuhr. Til gengæld får eleverne ikke lektier for. Mange af eleverne er afhængige af at sidde i en koncentreret undervisningssituation for at de kan lære noget, og de situationer kan være svære at overføre til elevernes hjem. Eleverne føler også hurtigt et ansvar for stedet. En gang om måneden tager alle elever og lærere i biografen og ud og spiser shawarma, med

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:23

biavleren mindre, der er nogle af eleverne, der har ødelagt noget på skolen eller på anden måde har lavet ballade. »Eleverne passer på stedet, og det giver ikke status at lave ballade, for så er det de andre elever, der ikke kommer i biografen,« siger Robert Stuhr.

Makrelmadder

vere dem frem for at give dem et nyt nederlag til eksamen,« siger Robert Stuhr, og nævner, at det ikke kræver et eksamensbevis for at komme på teknisk skole, og erfaringerne er, at mange af eleverne får en solid uddannelse fra teknisk skole. Der er dog også en del elever, der tager en afgangseksamen. Robert Stuhr nævner for eksempel en pige, der var blevet smidt ud fra alle de skoler og tilbud, hun havde været på. Hun havde taget stoffer, og hendes forældre drak. Hun fik at vide, at lærerne kunne hjælpe hende, men hun måtte selv tage et ansvar for at lære noget hos Biavleren. I begyndelsen strittede hun i mod, men hun endte med at tage fat og fik en afgangseksamen med fine karakterer.

Foto: biavleren

Eleverne er med til at lave mad Foto: biavleren

Skolelederen går ind i køkkenet, og skubber med foden et par store slidte gummisko, der ligger og flyder i gangen, til side. Der står et fad med halve stykker rugbrød, og ved siden af ligger der pølsebrød. En elev og en lærer skal til at forberede frokosten, og læreren tjekker dagens bestillinger på mad. Eleverne skal selv skrive sig på frokost, og hvor meget de skal spise. Det er et af eksemplerne på, at eleverne lærer at tage et ansvar for stedet og for dem selv. Samtidig lærer de elever, som hjælper med at lave mad, også noget af at de skal regne ud, hvor mange makrelmadder, de skal smøre. Eleverne er i skole fra klokken 9 til 15.30, men så er der også indlagt flere praktiske forløb tre dage eftermiddage om ugen. Eleverne har motorlære og bygger for eksempel crosscars, der er et sportshold med styrketræning, badminton osv., der er et hold, der passer dyr og have. Eleverne er på et hold en måned ad gangen. »Mange af eleverne er meget skoletrætte, og de er trætte i hovedet, når de har siddet og terpet over bøgerne om formiddagen. Samtidig er det godt, at eleverne oplever, at de er gode til nogle andre ting. Det er så vores opgave også at putte et fagligt indhold i de praktiske timer – for eksempel matematik i motorlære,« siger Robert Stuhr. Han tilføjer, at mange elever fra Biavleren kommer på teknisk skole og bliver dygtige håndværkere.

Robert Stuhr er ikke begejstret for loven, der siger, at alle skal have en afgangseksamen. »For 98 procent af alle elever er det godt, at der er krav om, at de skal til eksamen i alle fag, men for de sidste to procent betyder det, at de endnu en gang bliver stemplet som umulige,« siger Robert Stuhr, der mener, det var bedre før, hvor man kunne melde sig til eksamen. På den måde kunne eleverne få en lille sejr ved at melde sig til nogle enkelte fag. I dag betyder det, at eleverne på deres afgangsbevis ud for nogle af fagene eller alle fagene står, at de har fået dispensation fra eksamen. »Der er nogle elever, vi ikke kan få op på et fagligt niveau, som er godt nok til at komme til eksamen. Jeg mener derfor, det er bedre at moti-

Eksamen Biavleren hører under folkeskoleloven, og det betyder også, at målet er, at eleverne får en afgangseksamen.

Lærerne laver individuelle undervisningsplaner for eleverne

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 29

10/09/07 11:16:23

branchestatistik

Branchestatistik for opholdssteder 2007 Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk

ET-Revision udarbejder hvert år en økonomisk statistik for opholdssteder, der giver stederne mulighed for at få et fingerpeg om, hvordan de ‘ligger’ i forhold til andre steder. Dette kan fx være særligt interessant i forbindelse med den forestående budgetlægning. Til statistikken har vi blandt vores kunder udvalgt et repræsentativt udsnit på 15 opholdssteder. Alle regioner er repræsenteret. For at lette sammenligningen til andre steder er beløb vist i kr. pr. plads pr. år. Beløbene for de to afsluttede regnskabsår er beregnet ud fra den faktiske belægning, hvorimod budgettet anvender normeringen. Der er tale om vægtede gennemsnit, således at tallene fra de større steder vejer tungere end tallene for de små.

Kommentarer Belægningen er steget med 3 procentpoint til 92%. Den højere belægning har betydet, at de mere faste udgifter som bil og ejendom faktisk er faldet, idet stedets kapacitet udnyttes bedre. Som følge heraf er resultatet steget, men kan dog fortsat ikke betragtes som tilfredsstillende, særligt når det ses i lyset af, at mange steder har en lav egenkapital og således ikke er tiltrækkeligt rustede til at imødegå uventede begivenheder, som fx vigende belægning eller forøgede personaleudgifter til vikarer.

Personale Personaleudgifterne er steget med 4,8%. Stigningen ud over den almindelige lønregulering skyldes blandt andet, at et par af vores kunder har brugt statistikken som løftestang til en opnormering af deres personale. Endvidere har flere steder benyttet sig af muligheden for at honorere bestyrelsen for deres indsats.

Gi-LOS-3-07.indd 30

Ejendom At ejendomsudgifterne er faldet kan, som nævnt indledningsvis, blandt andet forklares med den bedre kapacitetsudnyttelse. Den milde vinter har naturligvis også haft en positiv indflydelse. Endvidere er det vores indtryk, at nogle steder holder igen med udgifterne til indvendig vedligeholdelse. Øvrige ejendomsudgifter end leje er således faldet med 18%.

Øvrige udgifter Bortset fra administration er udgifterne faldet på alle områder, særligt er klientudgifterne faldet. Stigningen i udgifterne til administration skyldes blandt andet, at supervision fra 2006 er flyttet fra særlige udgifter til øvrige udgifter. Revisionen er blevet 10% dyrere, hvilket skyldes de øgede krav til revisors arbejde, der er en følge af at revisionen fra 2006 skal udføres efter reglerne om god offentlig revisionsskik.

Særlige udgifter Den kraftige stigning i budgettet skyldes specielle forhold hos enkelte steder og kan ikke tages som udtryk for en generel tendens.

Resultat Resultatet er forbedret med 50%. Udover ovennævnte forklaringer er kombinationen af vores »10 måneders balance« og de brugervenlige, netbaserede regnskabsog lønsystemer med til at lette stedernes økonomiske overblik og styring, hvilket har en positiv indvirkning på resultatet.

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:24

branchestatistik

Sådan bruger du tallene Tabellens beløb viser den årlige udgift pr. plads. Har dit sted fx en normering på 6 pladser kan du sammenligne med jeres egne budgettal for 2007 ved at gange tallene i tabellens budgetkolonne med 6. For at sammenligne med de afsluttede regnskaber for 2005 og 2006 skal du kende dit steds faktiske belægning. Har I fx haft 2 måneder med én ledig plads og 2 måneder med to ledige pladser er den faktiske belægning 5,5,

beregnet som 6 - (2x1+2x2)/12. Hvis du vil sammenligne jeres klientudgifter for 2006 ganger du så statistikkens tal på kr. 46.543 med 5,5 = kr. 255.987. Dette beløb er, hvad et sted på jeres størrelse i gennemsnit bruger på klientudgifter. Hvis jeres egne klientudgifter for 2006 fx er på kr. 292.000, har I altså et højere forbrug på dette punkt end statistikkens opholdssteder i gennemsnit.

Branchestatistik for opholdssteder 2007

10 måneders balance

Beløb i kr. pr. plads pr. år

Gns. 2007 (B)

Gns. 2006

Gns. 2005

Belægningsprocent

100

Pladssats (md.)

48.109

46.613

45.019

Omsætning

577.307

559.361

540.231

Personale

391.579

373.562

356.423

Ejendom

53.037

54.406

55.761

- leje

31.531

33.204

30.701

- øvrige

21.506

21.202

25.060

Øvrige udgifter

101.734

113.776

114.000

- husholdning

22.020

23.314

23.846

- klient

40.534

46.543

48.078

- transport

16.755

20.423

20.916

- administration

22.234

24.072

21.564

- - revision & rådg.

4.754

5.197

4.739

- renter

192

-576

-404

Særlige udgifter

6.970

3.403

4.407

Resultat

23.986

14.214

9.641

De fleste af NET-Revisions kunder får udarbejdet en økonomisk oversigt pr. 31. oktober. Denne »10 måneders balance« forbedrer stedernes muligheder for en effektiv økonomisk styring, idet den giver et fingerpeg om hvordan regnskabet vil komme til at se ud, samtidig med at der er mulighed for at påvirke udviklingen inden året er omme. Stadig flere steder bruger os endvidere til en kvartalsvis opfølgning på økonomien.

Om NET-Revision NET-Revision er et registreret revisionsanpartsselskab, der drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord. I kraft af det netbaserede koncept betjenes kunder i hele landet. Største kundegrupper er opholdssteder samt yngre virksomheder, der ligeledes anvender Internettet aktivt.

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 31

10/09/07 11:16:24

lederuddannelse

Hvilken lederuddannelse skal jeg vælge? G eller A eller D? Af Andreas Smidt, uddannelseskoordinator på Erhvervsakademi Vest

ange af jer overvejer eller planlægger at gå i gang med en lederuddannelse. Rigtig god idé! Samtidig har mange af jer – med god grund – svært ved at finde rundt i, hvad der indeholdes i lederuddannelserne og i diverse kurser på ledelsesområdet; og dermed hvad I skal vælge og hvorfor. Dette bliver så heller ikke bedre af, at svarene ofte afhænger meget af, hvem man spørger! Derfor denne lille artikel i et forsøg på at besvare i det mindste nogle af de spørgsmål, I stiller jer selv og hinanden, eller som I stiller til LOS’s Sekretariat, eller som I stiller os fra Erhvervsakademi Vest og Esbjerg Handelsskole. Det korte svar på spørgsmålet, »Hvilken lederuddannelse skal jeg vælge?«, er: Det afhænger af, hvad du vil anvende den til! Og dernæst: Hvad har du og din institution tid til, at du/I investerer? Hvad har I råd til at investere i kroner og i tid? Hvilke forudsætninger har du? Også i denne situation kan vi låne situationen fra »Alice i Eventyrland«, hvor Alice spørger katten: »Hvilken vej skal jeg gå?« Svaret var: »Det afhænger af, hvor du vil hen!« Jeg vil kort skitsere her, hvad hhv. »Den Grundlæggende Lederuddannelse« (GLU), »Akademilederuddannelsen« (ALU) og »Lederuddannelsen med diplom« (DLU) er kendetegnet ved.

Gi-LOS-3-07.indd 32

GLU’en er, som det ligger i navnet, grundlæggende. Det er et kursus bygget op over en række AMU-lederkurser, og dens omfang er 13 - 16 undervisningsdage. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at skabe kendskab til og arbejde med en række »ledelsesmodeller« på et grundlæggende og basalt niveau – og på at gøre dette under primært praktiske former med øvelser og gruppesamtaler. GLU’en retter sig derfor primært mod nye ledere og ledere med korte og »ikke-teoretiske« uddannelser. (Men mange ’gamle’ ledere uden lederuddannelse har erfaringsmæssigt også glæde af GLU’en). I og med at GLU’en er bygget op i AMU-systemet, kan den udbydes på relativt favorable økonomiske vilkår. ALU’en består af 6 semestres undervisning og strækker sig derfor over 2½-3 år. På hvert semester er der ca. 8 undervisningsdage á 8 lektioner. ALU’en er, som det ligger i navnet, en akademiuddannelse, dvs. at den forudsætter, at de studerende som minimum har en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse og 2 års erhvervserfaring. I den version af ALU’en, som Erhvervs-Akademi Vest udbyder i samarbejde med LOS, tages der udgangspunkt i, at de studerende arbejder i en lederstilling og har noget ledererfaring. ALU’en er – ikke mindst i ’vores’ version – relativt teoretisk. Samtidig

er der dog såvel fagligt som pædagogisk skabt plads til fokus på den enkelte studerende/leder og dennes konkrete ledelsesmæssige baggrund, situation og virksomhedskultur. ALU’en udbydes oftest af erhvervsakademier/erhvervsskoler. Dette forleder nogle til at tro, at den så er meget ’privat’, meget ’erhvervsskoleagtig’. Dét behøver ikke være tilfældet! Prisen for ALU’en er typisk 40. – 45.000 kr. for selve den faglige del af uddannelsen. DLU’en er – igen som det ligger i navnet! – på diplomniveau, dvs. på bachelorniveau. DLU’en forudsætter normalt, at de studerende som minimum har en gymnasial baggrund. I realiteten forudsætter den hos flere udbydere, at de studerende har en mellemlang videregående uddannelse, f.eks. pædagog eller socialrådgiver. DLU’en er gennemgående på et (relativt) højt teoretisk niveau, der forudsætter forudsætninger for og lyst til tilegnelse af store teorimængder på et akademisk niveau. Under normale omstændigheder omfatter DLU’en 6 semestre, dvs. 3 år. Antallet af undervisningsdage og dermed lektioner varierer fra udbyder til udbyder: Nogle steder er der ca. 8 dage á 8 lektioner pr. semester; andre steder er der 10 halve dage á 4 lektioner. De fleste udbydere af DLU’en er CVU’erne, der på godt og ondt er dannet omkring de mellemlange videregående uddannelser, der primært

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:24

? ? D? G A

retter sig mod den offentlige sektor. Men det behøver ikke medføre, at DLU’en udelukkende retter sig mod ledelse i den offentlige sektor, og at uddannelsen udelukkende har fokus på ’offentlige problemstillinger’. Prisen for DLU’en varierer også fra udbyder til udbyder; men 45. – 50.000 kr. er vist ’normalt’. Nu vil nogle af jer nok sige: Du har stadig ikke svaret på spørgsmålet! Du har i hvert fald ikke givet et fyldestgørende svar. Nej, det ved jeg godt – og det er med velberådet hu. For svaret afhænger som sagt af, hvem den studerende er, ny eller gammel leder, uddannelsesmæssig baggrund, erfaringsmæssig baggrund, lyst til (og forudsætninger for) store eller ikke-store teorimængder, hvor stort er opholdsstedet eller skolen, hvilken tid vil du/institutionen/bestyrelsen investere, og hvor mange penge vil I anvende på uddannelsesgebyr, bøger, rejser, internater m.v.

Nogle vil prioritere at være sammen med andre LOS’ere – helt eller delvist; og nogle vælger bevidst ud fra, hvilke typer af underviser/undervisere, de kan blive udsat for. Det kan heller ikke afvises, at der er mest status i – og måske også de bedste muligheder for senere at skifte til en anden lederstilling i – DLU’en. Hvis jeg skal vove det ene øje, og med afsæt i kendskab til en del ’store’ og ’små’ ledere på ’store’ og ’små’ medlemsinstitutioner i LOS-regi, og med indgående kendskab til flere ledere på LOS-institutioner, som har gennemført en lederuddannelse af den ene eller den anden type, og jeg ud fra alt dette skal råde i valget af lederuddannelse til den ’typiske’ leder i LOS-regi, er mit svar: Med den størrelse den gennemsnitlige LOS-institution har, med den ledelsesmæssige sammenhæng og de ledelsesmæssige udfordringer rigtig mange af jer har, og med den organisationsstørrelse og -type, vi her taler om, så er svaret: GLU’en er for basal; og DLU’en er for teoretisk.

lederuddannelse

Vælg ALU’en. Der er samspillet mellem teori og praktik mest afbalanceret, set i lyset af jeres generelle leder-uddannelses-behov.

Andreas Smidt er uddannelseskoordinator på Erhvervsakademi Vest og varetager bl.a. den overordnede koordinering i forhold til de forløb på Akademilederuddannelsen og Den Grundlæggende Lederuddannelse, som udbydes og gennemføres i samarbejde med LOS. Andreas har mange års erfaring med koordinering af og undervisning på »Erhvervsdiplom Lederuddannelsen«, »Akademilederuddannelsen« og »Den Grundlæggende Lederuddannelse«. Andreas underviser endvidere på »Lederuddannelsen med diplom« på CVU-Vest. Andreas er formand for bestyrelsen for LOS-institutionen »Helheden« i St. Darum syd for Esbjerg.

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 33

10/09/07 11:16:25

klumme

Fra individuel bistand til standardiseret service jens bundgaard nielsens perspektiv

ngang havde vi en lov om social bistand. I dag har vi en lov om social service. Bistand er måske ikke noget særligt fancy ord. Det passer ligesom ikke rigtigt til coaching, HR, branding og alle de andre ord, som de offentlige systemer flyder over med i dag. Men ordet bistand signalerer i det mindste, at vi har fat i noget, som handler om mennesker, der har behov for at få hjælp til noget. Service derimod er sådan noget, som jeg plejer at sende min bil til med faste mellemrum. Det omfatter alt fra opvaskemaskiner til cementblandere. Ordet er fuldstændigt screenet for nogetsomhelst, der peger i retning af menneskelig eller social nød. Det er så værdineutralt, som det overhovedet kan blive.

Ordet skøn var en væsentlig nøgleværdi i bistandsloven. Bistanden skulle ydes med udgangspunkt i en vurdering af det enkelte menneskes individuelle behov. Service ydes med udgangspunkt i servicedeklarationer og såkaldte kvalitetsstandarder. Der opstilles på forhånd mål og rammer for den service, der i udgangspunktet skal kunne ydes til alle indenfor målgruppen. Man vælger fra systemets side ofte at formidle det sådan, at brugerne – med udgangspunkt i diverse standarder – nu skal have krav på whatever, det måtte handle om. Det kunne i princippet være coaching, HR eller branding. Men disse ydelser er som regel interne ydelser indenfor systemets egne rammer, som er beregnet på systemets egne chefer og fagfolk. Man går ikke ud til fru Hansen, og spørger, om

Gi-LOS-3-07.indd 34

hun har behov for at blive brandet. Eller coachet. Eller hvordan det står til med hendes HR. Det ville hun ikke fatte en lyd af. Og det er heller ikke meningen. Der er trods alt forskel på folk. Nogle får service. Andre får coaching. I dag er bistand blevet synonymt med hjælpen til de fattigste lande. Her passer ordet service ligesom ikke rigtigt ind. Endnu. Og desuden kan enhver jo se, at mennesker i de fattigste egne af verden netop har behov for bistand. Og hjælp. For her findes der mennesker i virkelig nød. Og så er det selvfølgelig også i orden at tale om bistand. Men hvorfor nu interessere sig for noget så noller som forskellen på ord som bistand og service. Er det ikke inderligt ligegyldigt, hvordan de professionelle systemer definerer og formidler sig selv og sine ydelser? Hvis bare ydelserne i øvrigt er ok.

Og det er naturligvis kernepunktet. Betyder det noget for vores opfattelse af en given ting, om vi kalder denne ting det ene eller det andet? Hvis jeg siger bistand, og du siger service, gør det så nogen forskel på, hvad vi tænker på? Og dermed også en forskel på, hvordan du og jeg umiddelbart oplever de roller og den identitet, der er knyttet til de to forskellige ord. Jeg kan jo ikke vide det. Men prøv, bare for sjovs skyld, at sammenligne ordene. Og brug bare et halvt minut til at tænke over, om du synes, der er en forskel. Og hvad den – i givet fald – består i.

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:25

Priser og deadlines for annoncering i Gi’loS 2007 Annoncestørrelse 1/1 side 1⁄2 side 1⁄4 side

Mål h:230mm, b:150mm h:110mm, b:150mm h:110mm, b: 70mm

Pris kr. 1.800,kr. 1.060,kr. 580,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

faste deadlines Nummer 1 2 3 4

Deadline 10.02. 10.05. 10.08. 10.11.

Udgivelse 1.3. 1.6. 1.9. 1.12.

annoncer er i s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). ved andre formater bedes dette aftalt først.

Akkreditering i LOS vi takker for den interesse der har været for at benytte fonden pro når der har været brug for hjælp til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder som lever op til Cau og loS’ krav til akkrediteringsmodellen. vi er af Dansk Standard og akkrediteringssekretariatet i loS blevet udnævnt til officielle assessorer og stopper derfor med at tilbyde ydelser der er tilpasset det enkelte opholdssteds arbejde med akkrediteringsstandarder. vi står fortsat til rådighed med vores øvrige ydelser. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Fonden PRO ved Anders Christiansen 20 81 21 12 og/eller Gitte Blume 40 86 21 10 www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 35

10/09/07 11:16:27

Rådgivning i forbindelse med · Dokumentation · Akkreditering · Værdiafklaring · Etiske dilemmaer · Stress og jag

Vi har arbejdet med social virksomhed siden 1983 og har bl.a. uddannelser som socialrådgiver, assessor i LOS og EQRM, Master in Ethics and Value in Organisations. Se mere på www.stoa.dk/raad Heidi Sørensen & Anders Madsen Tel. 86520784

www.stoa.dk

Gi-LOS-3-07.indd 36

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:28

NORDLYS

KURSUS•CENTER Nordlys Massage Coaching

Akupressur & Akupunktur Samtaleterapi Berøringsterapi Berøringspædagogik Børn & Forældre Massage Pædagogisk Massage www.nordlys.dk - Telefon 8681 1081 Nordlys Centret • Almindsøvænget 4 • 8600 Silkeborg

Værktøjer, der giver mere tid til det vigtige … Omsorg Forståelse Motivation Overblik

2.500 institutioner & Bosteder har allerede købt systemer med omtanke Kompetente løsninger til hverdagen

Socialpædagogiske værktøjer Administrative løsninger

Behovene er omdrejningspunktet Sammenhæng i indsatsen Dokumentation for det sociale arbejde

Kontakt os på telefon 70 20 49 60 eller se mere på www.datasign.dk ...

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 37

10/09/07 11:16:31

Feilberg Consult ApS Tlf 36 72 02 38 - www.feicon.dk

ISO 9001 certificering Akkreditering Feilberg Consult har mere end 10 års erfaring som konsulentvirksomhed inden for kerneområderne kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Vi rådgiver virksomheder omkring opbygning, implementering, styring og vedligeholdelse af ledelsessystemer, og vi udfordrer forretningsgangene med henblik på forbedringer. Samtidig hjælper vi med styring af implementeringen, så vi fastholder ”den røde tråd” og får alle medarbejdere med i processen. Vi har netop ISO 9001 certificeret Startskuddet i Mern. De kan kontaktes for referencer på telefon 55 93 03 05.

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Strandsegaardsvej 1D • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@tdcadsl.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

Gi-LOS-3-07.indd 38

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:31

dle LOSms rab

gi' LOS tegn abonnement

Hjemmesider og præsentationsmateriale

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres institution? Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. HUSK, der er rabat til LOS-medlemmer!

henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

ph7• kommunikation Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, proﬁlering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 39

10/09/07 11:16:32

Mogens Daarbak alt til kontoret

r ikle t r ra nto llage o K ba Em fisk r er a y Gr -udst askin ted AV ntorm ærks Ko vicev ing r Ser lantn øble tand s Bep ntorm gsbi n i o K retn r vice ger Ind dese snin ø n Ku istikl g Lo

daarbak.dk 96333333

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Gi-LOS-3-07.indd 40

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:32

AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrist. Vores server er i sikre hænder hos Verinet, som yder maksimal beskyttelse, samt en sikker og den mest stabile forbindelse på markedet. Om Planner4You Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m. Planner4You er medarbejderens direkte hotline ”24 timer” i døgnet, hvor det er muligt at ajourføre sig. Man kan til enhver tid se i mødeplanen, hvornår man skal møde ind og hvilke aftaler der er i kalendersystemet. Annemette Lyngesen, Tillidsmand, Valdemarhus

MØDEPLAN JOURNAL KARTOTEK INTERNT BESKEDSYSTEM KALENDERSYSTEM FILHÅNDTERING Et sikkert og prisstærkt produkt. Eks. ved 1-15 medarbejdere: Kr. 500,- excl. moms pr. md. - intet oprettelsesgebyr

www.planner4you.dk Image Data ApS Solsortevej 13, Assentoft, 8900 Randers Tlf. +45 86 78 47 77, Fax. +45 86 78 47 70, e-mail: planner@imagedata.dk

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 41

10/09/07 11:16:33

X Systems er Danmarks førende leverandør af specialartikler til ledere og institutioner

Fordelsaftalen med LOS giver dig adgang til markedets mest innovative og nyskabende produkter. Vi tilbyder LOS medlemmer, at være blandt de første til at opleve vort stærke sortiment på nærmeste hold. Aftalen giver dig højkvalitetsprodukter til markedets bedste priser. Glæd dig til at se blandt andet:

s %RGONOMISKE SKRIVEREDSKABER s 3IDDEPUDER OG L NDEST TTER s Ergonomiske IT-produkter til undervisning s CopyBoards – Whiteboard med direkte print-to-paper funktion. Erstatter tavler og whiteboards

s Eksklusive PP-bokse til arkivering og opbevaring s Casio Labelling Program, markedets største udvalg og Danmarks eneste aut. forhandling s Patenterede løsninger til dokumenthåndtering og ophæng

For at booke tid med en af vore konsulenter ring 86 85 43 43 eller mail til salg@xsystems.dk For spørgsmål til aftalen – kontakt LOS Konsulent Jørn Ellgaard tlf. 22 60 62 33 eller X Systems, Jakob Korsgaard tlf. 25 24 38 11

Gi-LOS-3-07.indd 42

Holmbladsvej 15 – 8600 Silkeborg

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:34

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 43

10/09/07 11:16:35

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi-LOS-3-07.indd 44

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:35

Microsoft Dynamics C5 holder styr pĂĽ Ă¸konomien â&#x20AC;Ś Finans Debitor-/Kreditorkartotek Offentlig fakturering LĂ¸nopsĂŚtning LĂ¸ngrupper og meget mere ...

Med en Microsoft Dynamics C5-lĂ¸sning fĂĽr du Et effektivt og fleksibelt program Den bedste lĂ¸sning til de administrative opgaver

Kontakt os pĂĽ telefon 70 20 49 60 og hĂ¸r mere â&#x20AC;Ś - din tilfredshed er vores succes! Se mere pĂĽ www.datasign.dk GI LOS X MM SH PDF

-9

#-9

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 45

10/09/07 11:16:36

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

Gi-LOS-3-07.indd 46

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:36

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabsog bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 47

10/09/07 11:16:37

gi' LOS

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Tegn abonnement

Ring og få en uforpligtende snak.

henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Revisionsﬁrmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. er vi sagen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi-LOS-3-07.indd 48

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:37

Græsted Administration

Larsensvej 6 3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. #

-9

EFFEKTIV ASSISTANCE Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

#-9

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Per Haller - Haderslev Tlf. 74 52 18 12 E-mail: pha@hlb.dk

Susanne Sørensen - Aalborg Tlf. 98 18 72 00 E-mail: sus@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg· Århus · Haderslev· København · Haslev· Næstved

www.hlb.dk

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 49

10/09/07 11:16:38

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi-LOS-3-07.indd 50

Gi’ LOS • 3-2007

10/09/07 11:16:39

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med kommuner og regioner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer

Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

!DVOKATER FOR ,/3

Gi’ LOS • 3-2007

Gi-LOS-3-07.indd 51

10/09/07 11:16:39

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Lars Hjelmqvist, tlf 39 17 50 00

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 1-2007