Gi' LOS Dec. 2006

Nr. 4 • 13. årgang • December 2006

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Her får de unge en chance

Fortsat nedgang i anbringelser af børn og unge i 2005 Jorden under mine fødder – en fortælling om Slettebjerggård

Gi’ LOS • 4-2006

Gi‘ LOS

Geert Jørgensen, direktør i LOS

Leder

anset om det drejer sig om voksne udviklingshæmmede eller omsorgssvigtede børn skal vi blive bedre til at sikre anbragte børn, unge og voksne mod seksuelle overgreb. På det seneste er der endnu en gang sat fokus på seksuelt misbrug af anbragte børn og unge. Denne gang drejede det sig ikke om voksnes misbrug af børn, men om overgreb anbragte børn imellem. Udenforstående spørger sig selv, hvordan det kan gå til. Hvorfor er institutioner og opholdssteder ikke bedre til at forhindre disse overgreb. Der er desværre ingen nemme svar på dette spørgsmål, men der er nogle forhold, vi skal være særligt opmærksomme på. LOS udarbejdede i 2003 i samarbejde med Red Barnet en vejledning om forebyggelse af seksuelt misbrug af anbragte børn, som blev udsendt til opholdssteder og institutioner. I denne vejledning gives en række anvisninger på hvordan man etablerer en kultur, der sikrer, at man har fokus på at forebygge overgreb, og i videst muligt omfang forhindrer, at de kan opstå. Nu er det jo ikke gjort ved at udsende en vejledning, der skal også følges op på den. Husker stederne at introducere den for nye medarbejdere? Er alle dygtige nok til at læse signalerne? Har alle mod til at se mulighederne i øjnene? Risikoen for overgreb blandt anbragte børn og unge, og også blandt svage voksne, er langt større end for den øvrige befolkning. Det giver os et særligt ansvar. Et af svarene på problemet er uddannelse. Her må man spørge sig selv om uddannelsesinstitutionerne har nok fokus på problemet. Er det overhovedet indeholdt i uddannelsens pensum? Det vil vi prøve at se nærmere på i

Gi’ LOS • 4-2006

LOS. Hvis ikke det er en obligatorisk del af pensum, vil LOS arbejde for at det bliver det. Børne- og ungeudvalget i LOS har besluttet at følge op på vejledningen fra 2003 for at se på muligheder for at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb på og blandt anbragte børn og unge. På samme måde som da vi lavede vejledningen i 2003, vil vi trække på alle gode kræfter for at forbedre indsatsen. Jeg håber, at arbejdet vil medføre en styrket indsats mod seksuelle overgreb. Vi kommer aldrig til at forhindre dem fuldstændigt, men vi kan komme meget længere ned i antallet af overgreb. Hvert eneste tilfælde er et tilfælde for meget, så jeg håber, at alle på opholdssteder og botilbud, vil opdatere deres beredskab, også selv om de mener, at der aldrig har foregået et overgreb hos dem. Flere tidligere anbragte har udtalt, at de har været bekendt med overgreb uden at fortælle de voksne herom. Så det, at vi ikke har konstateret problemet er ikke ensbetydende med, at det ikke findes. Så der er al mulig grund til at styrke indsatsen. Jeg skal derfor opfordre alle, uanset hvilken alders- og målgruppe de arbejder med, om at bruge LOS’ vejledning om forebyggelse af seksuelle overgreb aktivt. Det bør være en pligt for alle, der arbejder med anbragte børn, unge og voksne at have læst vejledningen og for alle medlemssteder, at iagttage de forholdsregler som vejledningen anviser. Som sagt, kan man ikke forhindre overgreb i at forekomme, men hvis det skulle ske, bør man kunne se hinanden i øjnen og sige, at man havde gjort alt, hvad der var muligt for at forhindre, at de skulle ske.

Læs i dette nummer 4

Kort nyt

Juranyt

Udviklingen ifølge LOS’ hjemmeside

Fortsat nedgang i antallet af anbringelser

Jens Bundgaard Nielsens Perspektiv

“Jorden under mine fødder« – en fortælling om Slettebjerggård

Her får de unge en chance

Børnene er krigens første ofre

Bøger: Når pædagogiske tekster åbnes for os

En 16-årig sælger sex – Hvad siger du så?

Annoncer

18 9

GI‘ LOS • NR. 3 • 13. ÅRGANG • SEPTEMBER 2006

Forside: John fra Færøerne er ny beboer på Grennessminde (se side 14)

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. februar 2007

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2006

Nyt fra LOS

Kort nyt

Den kommunale fordeling pr. 1. januar 2007

Christiansø

Hjørring 67.816 Bornholm 43.347

Frederikshavn 63.799

Sådan ser de nye kommuner ud pr. 1. januar 2007 ifølge Kommunernes Landsforening

Læsø 2.145 Brønderslev-Dronninglund 35.320

Jammerbugt 38.884

Hørsholm 24.292

Thisted 46.158

Allerød 23.458

Aalborg 192.353

Morsø 22.479

Rudersdal 53.621

Rebild 28.457

Vesthimmerlands 37.593

Lemvig 22.760

Gentofte 68.991 Ballerup 46.759

Høje-Taastrup 45.553

Norddjurs 38.352

Viborg 89.918

Herning 82.935

Ikast-Brande 39.371 Horsens 76.612

Vejle 102.529

Gribskov 40.409

Fanø 3.151

Frederiksværk-Hundested 30.253

Esbjerg 115.415

Kolding 85.986

Samsø 4.125

Dragør 13.156

Kalundborg 48.697

Helsingør 61.295

Frederikssund Egedal 42.926 39.267

Odsherred 32.739

Holbæk 66.611

Lejre 25.971

Roskilde 79.441

Solrød 20.703

Bogense 28.655

Middelfart 36.113

Sorø 28.336

Kerteminde 23.071 Odense 185.871

Slagelse 76.185 Nyborg 31.009

Assens 41.201

Haderslev 56.462

Ringsted 30.830

Næstved 78.446

Køge 54.926

Faxe 34.313

Stevns 21.776

Faaborg-Midtfyn 51.144 Svendborg 58.354

Tønder 41.140 Aabenraa 60.151

Tårnby 39.582

Fredensborg Hillerød 39.187 Hillerød 44.551 44.551

Odder 21.133

Hedensted 43.477

Fredericia 49.147 Vejen 41.350

Hvidovre 49.863

Greve 47.671

Skanderborg 54.153

Billund 26.076

Frederiksberg 91.886 Københavns 502.362

Århus 294.954

Silkeborg 84.167

Varde 49.377

Brøndby 34.513 Vallensbæk Ishøj 12.260 20.668

Syddjurs 40.196 Favrskov 43.698

Ringkøbing-Skjern 57.818

Gladsaxe Herlev 27.166 62.007

Glostrup 20.785 Albertslund Rødovre 28.146 36.312

Randers 91.995

Struer 22.752 Holstebro 56.204

Lyngby-Taarbæk 51.611

Furesø 37.311

Mariagerfjord 42.001 Skive 48.368

Sønderborg 76.459

Ærø 6.939

Vordingborg 46.307

Langeland 14.223 Lolland 49.469

Guldborgsund 63.533

Kommunehenvendelser Anm.: Grænsejusteringer, som følge af lokale folkeafstemninger, er indikeret på kortet (men ikke eksakte)

Der er allerede nu mange initiativer sat i gang mellem de nye kommuner og de private tilbud. LOS opfordrer alle medlemmer i de enkelte kommuner til at tage en fælles kontakt til deres nye kommune. Det er vigtigt, at stederne sender et signal til de nye kommuner om, at man er der og gerne vil samarbejde. Samarbejdet behøver ikke blot

at dreje sig om godkendelse og tilsyn. Det er også vigtigt, at man ser på, om der er områder, hvor LOS-medlemmer kan gå ind og være med til at løfte andre tilstødende sociale opgaver for kommunerne. Sådanne møder har allerede været afholdt i en række kommuner, nogle i samarbejde mellem de lokale tilbud og LOS, andre på initiativ af de lokale medlemmer selv. På hjemmesiden under Dokumenter > Kommunekontakt ligger et forslag til et brev med en henvendelse til kommunen, ligesom der er en dagsorden og invitation fra et allerede afholdt møde, der kan bruges som inspiration. Ønsker du yderligere information om, hvordan LOS kan hjælpe lokalt, så kontakt din lokale konsulent: Region Hovedstaden og Region Sjælland: Karen Scott, tlf. 22 60 62 30 Region Syddanmark: Boris Jakobsen, tlf. 22 60 62 31 Region Midtjylland og Region Nordjylland: Jørn Ellgaard, tlf. 22 60 62 33

Arbejdsmiljø – igen! Af Jørn Ellgaard. je@los.dk At arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er vigtigt, burde være gået op for de fleste nu. Både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø har stor indflydelse på de præstationer det samlede personale på arbejdspladsen yder, i sidste ende til gavn for beboerne på stederne. Et godt værktøj til kortlægning af arbejdsmiljøets tilstand er arbejdspladsvurderingen (APV). At få gennemført en ordentlig APV er ikke alene et krav fra lovgiverne på Christiansborg, som forudsætning for en godkendt screening fra Arbejdstilsynet, det er nu også en forudsætning for at blive akkrediteret i LOS-akkrediterinsordningen.

Gi’ LOS • 4-2006

LOS støtter naturligvis op om arbejdsmiljøindsatsen hos vore medlemmer. Der for har vi valgt at opgradere arbejdsmiljøstoffet på hjemmesiden, så det nu er et selvstændigt punkt under dokumenter, på lige for med driftsforhold osv. Her ligger de vigtigste AT-vejledninger og AT-vejvisere, samt LOS’s forslag

til APV-skema. LOS vil desuden fortsætte med at arrangere arbejdsmiljøkurser i samarbejde med Work-LifePartners, selv at arrangere temadage om APV samt yde telefonisk støtte. Har du spørgsmål om arbejdsmiljøet, så ring til Jørn Ellgaard på tlf. 22 60 62 33.

Nyt fra los

Kort nyt Magtanvendelse Kalender

Den 26. september afholdt LOS konferencen om magtanvendelse i Landstingssalen på Christiansborg. Salen med plads til 150 deltagere var fyldt op, og der var stor debatlyst efter de spændende oplæg. På baggrund af forarbejdet, det udsendte debatoplæg og reaktionerne på dagen vil arbejdsgruppen omkring magtanvendelse på sit afsluttende møde den 12. december lave sin indstilling til, hvad LOS videre skal foretage sig.

5. februar

Dialogmøde 2007, Region Nordjylland

6. februar

Dialogmøde 2007, Region Midtjylland

7. februar

Dialogmøde 2007, Region Syddanmark

26. februar

Dialogmøde 2007, Region Hovedstaden

27. februar

Dialogmøde 2007, Region Sjælland S-Ø

28. februar

Dialogmøde 2007, Region Sjælland V

7. - 8. maj

Landsmøde 2007, Vingstedcentret

For nærmere oplysninger om kurser, konferencer og temadage se www.los.dk

Nye netværk

Kontingent Bestyrelsen besluttede på sit møde i november, at indstille til generalforsamlingen 2007, at der indføres et loft på kontingentet således, at det maksimale kontingent for 2007 bliver 30.000 kr. for en juridisk enhed angivet ved

CVR-nummeret. Har man flere steder eller afdelinger (angivet med P-nummer), kan de registreres selvstændigt uden at det samlede kontingent kommer over 30.000 kr.

I skrivende stund er møderne rundt om i landet om de nye netværk endnu ikke afsluttet. På baggrund af de afholdte møder tegner der sig et billede, hvor der både etableres geografiske netværk og netværk der specifikt henvender sig til botilbud, skoler og opholdssteder. I Region Sjælland NV, besluttede man at indkalde til endnu et møde, der vil blive afholdt den 3. januar. Så snart den endelige plan for de nye netværk foreligger, vil den blive formidlet ud til alle medlemmer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at netværksopbygningen ikke er statisk. I den udstrækning medlemmerne ønsker at ændre eller tilføje netværk, er der løbende mulighed for det, hvis tilstrækkelig mange har et ønske herom.

Antal steder med ledige pladser november 2006

Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Medlemstal 381 116 5 30

Heraf med ledig plads(er) 80 18 0 5

Ledig plads i % 21 % 16 % 0% 17 %

532

103

19 %

Gi’ LOS • 4-2006

Nyt fra LOS

Juranyt

§ § § §

Gi’ LOS • 4-2006

Af Anna Marie Carstens, LOS, amc@los.dk

Ny Servicelov pr. 1/1-2007

er træder en ny Servicelov i kraft pr. 1/1- 2007, dette betyder blandt andet en ændring af paragrafferne, som botilbud og opholdssteder er godkendt efter. Dette vil også fremgå efter Tilbudsportalen, når man tilmelder sig den via blanketterne. Loven kan købes på Jurainformation til kr. 100,-. I udgaven er ændringer fremhævet, hvilket er en fordel, hvis man som medlem vil sammenligne med den tidligere udgave. Den nye lov vil ved ikrafttræden fremgå af www. retsinfo.dk.

Forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslaget med virkning pr. 1. februar 2007 indebærer, at unge under 25 år med psykiske lidelser på den nedsatte kontanthjælpsydelse tildeles et tillæg, således at den samlede månedlige kontanthjælpsydelse svarer til kontanthjælpsniveauet for kontanthjælpsmodtagere over 25 år. Dette sker, fordi et flertal i Folketinget har fundet, at det økonomiske incitament for psykisk syge unge ikke har samme effekt som overfor unge uden psykiske lidelser, og at den pressede økonomi i realiteten kan forværre den psykisk syge unges sygdom og situation.

Blanket 101, for medarbejdere der rejser udenlands i forbindelse med arbejdet Tryg forsikring har gjort LOS opmærksom på Blanket 101, som er nødvendig, hvis man som medarbejder, skal arbejde i en anden medlemsstat end den hvor man er

forsikret. En godkendt blanket 101 er bevis for, at en person under arbejde i andre lande er omfattet af de danske regler om blandt andet sygesikring og arbejdsskadesikring. Ved en arbejdsskade, vil der ellers kunne opstå problemer i form af, at opholdslandets lovgivning anvendes frem for dansk ret. Dette kan betyde forringede vilkår for medarbejderen.

Digital indberetning af sygedagpenge Man kan tilmelde sig digital indberetning af sygedagpenge og barselsdagpenge på www.virk.dk . Til dette kræves en digital signatur, som man kan få ved at klikke sig ind www. virk.dk, hvor man også kan bestille en folder om emnet. Virk.dk hører under Erhvervs- og selskabsstyrelsen og hjemmesiden indeholder mange gode oplysninger om mangt og muligt og er derfor et besøg værd.

Lønmodtagernes Garantifond LOS har bedt Lønmodtagerne Garantifond om en udtalelse om, hvorvidt ledere på opholdssteder og botilbud er at regne som lønmodtagere og derfor omfattet at Lønmodtagernes Garantifond ved en eventuel konkurs. Dette har LOS gjort, fordi der hersker usikkerhed blandt vore medlemmer samt samarbejdspartnere, og vi ønsker derfor, at Lønmodtagernes Garantifond skal klarlægge kriterierne for dækning. Svaret vil blive lagt ud på LOS´ hjemmeside.

Kommunernes opsigelse af kontrakter Som privat socialt tilbud er det vigtigt at være opmærksom på det man har aftalt i visiterings- eller anbringelseskontrakten vedr. opsigelse. Det er vigtigt at formulere sig klart og tydeligt, samt at forsøge at få den bedst mulige opsigelsesperiode (jo længere jo bedre, da det sikrer indkomsten for stedet).

Nyt fra los

Udviklingen ifølge LOS’ hjemmeside Af Geert Jørgensen, LOS. gj@los.dk

OS’ hjemmeside har to redskaber, der kan give en indikatorer på hvordan situationen ser ud blandt medlemmerne. Dels har vi ledig pladslisten, der viser hvor mange steder, der i det givne øjeblik har en ledig plads, og dels gennemfører vi med mellemrum en undersøgelse på hjemmesiden, hvor man kan angive, hvornår man sidst har haft en henvendelse om en plads. Tallene skal tages med forbehold, da der er usikkerhed om, hvor mange ledige pladser, det enkelte sted på listen har, og der ved miniundersøgelserne ingen kontrol er på besvarelserne. Desuden er respondenterne ukendte og kan variere fra undersøgelse til undersøgelse. Alligevel mener jeg, at tallene kan tages som en (grov) indikation på udviklingen. Det er overraskende, at antallet af steder, der står på ledig pladslisten, stort set er stabilt over hele året. Det tyder på, at der stort set sker en besættelse af pladsen – gennemsnitligt – selv om det måske for nogen tager meget lang tid. Noget af det, der kan skjule en eventuel nedgang, er at der kommer nye medlemmer i LOS til erstatning for steder, der lukker. Således at LOSmedlemmerne samlet står uforandret selvom området som helhed har en mindre nedgang. Miniundersøgelserne på hjemmesiden om seneste henvendelse angiver, at der har været et svagt fald i henvendelserne i løbet af 2006. Her er meldingerne fra medlemmerne til sekretariatet meget forskellige. Som det fremgår af tallene er der nogle,

der ikke har haft en henvendelse i mere end et halvt år, mens andre oplyser, at de har venteliste. Det må give de steder, der ikke får henvendelser, anledning til at overveje om de skal se på deres tilbud til kommunerne. Hvordan er vores ry, hvordan er vores beskrivelse. Der er stadig steder, der ikke har udfyldt beskrivelsen på hjemmesiden, eller kun gjort det meget mangelfuldt. Er der sammenhæng mellem det vi siger, at vi kan, og det vi rent faktisk gør, Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet. Sikkert er det, at de næste par år, stiller store krav til LOS’ medlemmer når det gælder evnen til at tilpasse sig den kommende kommunale udvikling. Her vil LOS aktivt arbejde for at støtte op, og pege på løsningsmuligheder generelt og også individuelt.

Hvad siger tallene på LOS’ hjemmeside om belægning og henvendelser i 2006

Resultater fra miniundersøgelserne på hjemmesiden af seneste henvendelse i 2006 Januar

Maj

November

Under 1 måned

1 - 3 måneder

4 - 6 måneder

Over 6 måneder

Udviklingen i steder med ledige pladser i 2006 Februar

Maj

August

November

Opholdssteder

21 %

18 %

21 %

Botilbud

17 %

16 %

Familiebehandlingstilbud

Skoletilbud

14 %

17 %

I alt

19 %

17 %

19 %

Gi’ LOS • 4-2006

Nyt fra LOS

Fortsat nedgang i anbringelser af børn og unge i 2005 Tallene fra Danmarks Statistik viser en svag nedgang i antallet af anbragte børn og unge samt en stigning i antallet af forebyggende foranstaltninger Af Geert Jørgensen, LOS. gj@los.dk

å trods af at antallet af børn og unge stiger i disse år, fortsætter udviklingen med et faldende antal anbragte børn og unge. I forhold til 2004 faldt antallet af anbragte børn og unge med 0,92, men hvis man indregnede stigningen i befolkningsgruppen er det reelle fald på 1,6%. Når man ser på de enkelte anbringelsestilbud er det selvfølgelig interessant for LOS og opholdsstederne, at opholdsstederne på trods af den generelle nedgang er gået en lille smule frem.

Anbringelsestal 2004 - 2005. Kilde, Danmarks Statistik 2004

2005

Ændring

Ændring i%

Familiepleje

6.459

6.399

-60

-0,93

Døgninstitution

3.362

3.246

-116

-3,45

Opholdssted

2514

2550

1,43

Kostskole o.l.

847

779

-68

-8,03

Eget værelse

819

842

2,81

Kommunalt døgntilbud

69,05

Andet* og uoplyst

87,10

-129

-0,92

Anbragte i alt 14.074 13.945 * Anbragt på sygehus eller skibsprojekt

Gi’ LOS • 4-2006

Når det gælder forebyggende foranstaltninger er der en fremgang på ca. 6%. Her ses den største stigning inden for fast kontaktperson og aflastning i eget hjem. Desuden er der procentuelt en stor fremgang for formidling af praktikophold og etablering af udslusningsordning. Det sidste er glædeligt set ud fra det arbejde, der er gjort, for at sikre de anbragte unge en bedre overgang til en selvstændig tilværelse.

Forebyggende foranstaltninger 2004 - 2005. Kilde, Danmarks Statistik 2004

2005

Ændring

Ændring i%

Beskikkelse af personlig rådgiver

941

939

-2

-0,21

Fast kontaktperson

2.934

3.388

454

15,47

Aflastningsophold for barn/ung med ophold i eget hjem

7.752

8.084

332

4,28

Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole

3.241

3.247

0,19

Formidling af praktikophold

520

616

18,46

Etablering af udslusningsordning

322

376

16,77

15.710

16.650

940

5,98

Forebyggelse i alt

På grund af ændringer i indberetningen til Danmarks Statistik er hovedtallene først kommet i slutningen af oktober, de specifikke tal foreligger endnu ikke. Så snart alle tallene foreligger i Statistikbanken, vil jeg udarbejde en dyberegående analyse, i lighed med analyserne i Gi’LOS i december 2005. Her vil jeg prøve at belyse ændringerne i forhold til foranstaltningstype, alder og køn.

klumme

jens bundgaard nielsens perspektiv

Vedtægter og virkelighed F

or et par måneder siden blev jeg bedt om at udarbejde vedtægter til et nyoprettet forældreråd på en større døgninstitution. Da jeg ikke tidligere har beskæftiget mig særligt indgående med temaet, besluttede jeg mig for at lave lidt research. Jeg kontaktede dels nogle af de organisationer, der forekom relevante, dels nogle døgninstitutioner på baggrund af deres hjemmeside. Nu var min research ikke voldsomt omfattende. Og det er måske også derfor, at jeg ikke fandt frem til hverken opholdssteder eller døgninstitutioner, der havde udarbejdet egentlige vedtægter i tilknytning til et forældreråd. Det kunne givetvis være lidt spændende at finde ud af, hvor mange døgninstitutioner og større opholdssteder, der rent faktisk har formuleret konkrete vedtægter for et forældreråds arbejde. Er det 10, 30 eller 75 procent? Og kan man overhovedet lægge nogetsomhelst i sådan et tal? Det kan man muligvis. I hvert fald tydede nogle af de tilkendegivelser om forældrene, som typisk kom til udtryk, ikke ligefrem på den helt overvældende entusiasme i forhold til forældrerådene på døgnområdet. På den ene side blev der givet udtryk for, at forældre til anbragte børn generelt er ’for svage’ til at kunne få ret meget ud af at sidde i et forældreråd. Og at det optimale derfor vil være, hvis forældrerådet kommer til at fungere som en slags samtalegruppe for de pågældende forældre. På den anden side blev der givet udtryk for, at det ganske vist handler om at give forældrene indtryk af, at de får en eller anden form for indflydelse. Eksempelvis at stå for en forældrebod på den årlige forældredag. Men så i øvrigt sikre sig, at indflydelsen bliver så overskuelig som det nu lader sig gøre. Og så vidt muligt undgå,

at en af de mest besværlige forældre bliver valgt til formand for forældrerådet. Man skal jo gerne kunne sidde nogenlunde normalt på stolen under møderne. I realiteten var det, der kom tydeligst til udtryk i forhold til forældrerådene, de forbehold, som der blev givet udtryk for. Og én af grundene til, at ikke alle døgninstitutioner og større opholdssteder har egentlige vedtægter for forældrerådsarbejdet, kan måske i virkeligheden være, at det vil være ensbetydende med, at ikke mindst forbeholdene i givet fald skal formuleres og konkretiseres helt officielt. En anden, og mere banal grund kan være, at man ganske enkelt ikke har etableret et forældreråd. Men det kan vel i grunden også tages som udtryk for en grad af forbehold.

Der kan være både reelle og forståelige forklaringer på ovennævnte forbehold. Og det er under alle omstændigheder vigtigt og nødvendigt, at der er en åbenhed omkring det her. Så der ikke opstår en form for værdispring mellem de overordnede, hensigtsmættede rammer og regler på den ene side, og den daglige virkelighed på den anden side. Den væsentligste rettesnor for indsatsen over for børnene og de unge handler i bund og grund om, hvad der er til barnets eller den unges bedste. I realiteten kunne dialogen om forældrerådene måske starte her. Ved det egentlige. Så det, man snakkede om i forbindelse med konkretisering af vedtægterne, var, hvordan børnene og de unge vil kunne profitere mest muligt af, at der er et forældreråd på stedet.

For det er vel dybest set det, som også forældrerådets arbejde bør handle om.

Gi’ LOS • 4-2006

slettebjerggård

Filmen er en skæbnefortælling om Finn og Merete Bojsen-Møllers arbejde med fire plejebørn

»Jorden under mine fødder« – en fortælling om Slettebjerggård Af Karen Scott, LOS. ks@los.dk

Når billederne fortæller

verskriften på denne artikel er hentet fra titlen på en poetisk fortælling om et af LOS’ medlemmer. Opholdsstedet Slettebjerggård er et lille familielignende sted, som ligger skønt på Torupvejen ved Hundested. Udover selve opholdsstedet forefindes ridecenter, lilleskole og værkstedsskole. Fortællingen har fundet sin form i en dokumentarfilm af instruktøren

Gi’ LOS • 4-2006

Michael Noer. Michael beskrives som det nye talent på den danske dokumentarfilmsscene. Han er af mange desuden kendt for sin film om Erhard Jacobsen og datteren Mimi. Michael har med denne film skabt en flerstrenget fortælling om en gruppe unge mennesker der vokser op på Slettebjerggård. Jorden under mine fødder er en skæbnefortælling om den pensionerede læge Finn Bojsen-Møller og hans kone Meretes vedholdende og kærlige arbejde med de fire store plejebørn, Dan, David, Josefine og Michael på

opholdsstedet Slettebjerggård. De repræsenterer på hver deres måde filmens temaer; omsorg, svigt og kærlighed, som i filmen vil folde sig ud i et komplekst univers af scener, hvor de medvirkende kæmper for at finde noget solidt at stå på. I filmen møder vi de unge og de voksne omkring dem, i den hverdag der er rammen om deres liv. Vi ser David direkte ind i øjnene, når han til kameraet fortæller om nogle af de traumatiserende hændelser i hans liv, som førte til at han blev anbragt på Slettebjerggård.

slettebjerggård

De krav som amtet stillede, ville have kostet mange flere penge – og var en yderst unødvendig og upraktisk måde at opfylde formålet på

Vi må smile med, når vi iagttager en anderledes konfirmationsforberedelse, hvorunder trosbekendelsen fremsiges siddende ude i vandet. Filmen er i det hele taget gennemsyret af en fast og ubesejret tro på, at det nytter. Det nytter at forblive insisterende, at se og fortælle den gode historie, at tro på alle menneskers ret til det der for dem er det gode liv. Dokumentarfilmen er for ganske nylig blevet vist på CPH:DOX festivalen i København 10.-19. november 2006. For de der ikke havde muligheden for at se den der, vises den endvidere på TV2 i december måned. Derudover vil Merete Bojsen-Møller sammen med instruktøren rejse rundt til biblioteker, forsamlingshuse mv. og fortælle om tilblivelsen af filmen, og i det hele taget om deres liv på Slettebjerggård.

Fra enkeltmandsejet til oprettelsen af fonden Mange husker måske også Thomas Vinterbergs film »Festen« og ikke mindst den scene, som påvirkede de fleste af os, der så filmen. Nemlig den scene hvor sønnen, der rejser sig for at holde tale, beder faderen om at vælge hvilken én af de to mulige, der skal holdes for alle gæsterne. Valget står mellem den grønne og den gule tale. Faderen valgte den grønne. Uden sammenligning i øvrigt, kan der også fortælles – mindst! – to historier om Slettebjerggård. Hvis »Jorden under mine fødder« er den gule tale, så er den grønne måske en anden historie der kan – og vil – blive fortalt mere indgående end det her er muligt, på et senere tidspunkt.

Den historie handler om hvordan et generationsskifte kan opleves med parret Bojsen-Møllers egne ører og øjne. Opholdsstedet nu endelig efter en meget lang proces, omdannet til en selvejende fond fra den tidligere organisation som en enkeltmands drevet virksomhed. Pr. 1.8.2006 er fonden en realitet. Oprettelsen af fonden skete som led i det generationsskifte, der blev krævet af den godkendende og tilsynsførende myndighed: Frederiksborg amt, social – og psykiatriforvaltningen. Undervejs har opholdsstedet måttet kæmpe en lang og vanskelig kamp for at overleve, menneskeligt og økonomisk, idet amtet besluttede at al indskrivning af nye børn i perioden var suspenderet. Amtet argumenterede med lederparrets alder, idet begge har nået den officielle pensionsalder. Dette har været situationen siden 2003. Lovmedholdigheden af dette er endnu ikke vurderet. Årsagen til det er blandt andet, at mange kræfter var nødvendige for overhovedet at overleve i omdannelsesperioden, som opholdssted, og som hjem for en flok unge mennesker der fortsat havde brug for omsorg og behandling, samt som arbejdsplads for de ansatte, som har ydet et prisværdigt og helt unikt stykke arbejde i processen. Det var det vigtigste på det tidspunkt. Det skal i øvrigt understreges, at lederparret jo netop ikke var de eneste ansatte på stedet, hvor personalet spænder bredt rent aldersmæssigt. Fra den synsvinkel kunne der

argumenteres, at et stop for indskrivninger var et drastisk skridt at tage, som har haft endog store økonomiske omkostninger for opholdsstedet, men også for lederparret personligt. I samme periode har været mange henvendelser fra kommuner, der med henvisning til det unikke arbejde der udføres på stedet, meget gerne så at en af deres unge borgere blev anbragt på Slettebjerggård. Nogle kommuner har bevidst valgt at vente, i månedsvis, for at sikre sig en plads til et ungt menneske. Et af kravene fra amtet, i forbindelse med hele processen med at omdanne stedet til et fondsdrevet privat socialt tilbud, var bl.a. at Merete Bojsen-Møller skulle ophøre som leder. Dette indvilgede hun i, og fremførte at stedet ønskede at indstille en af de ansatte, Jeanette Trasborg, som ny leder. Merete argumenterede med, at det er hendes klare vurdering, at Jeanette har det menneskelige og personlige gods der skal til for at løfte lederjobbet, udover evnerne til at omgås behandlingskrævende børn. Amtet gennemførte godkendelsesproceduren

Gi’ LOS • 4-2006

slettebjerggård

Merete Bojsen-Møller af Jeanette som ny leder i efteråret 2005. Hun blev godkendt og fungerer som leder i dag. Dog med amtets skriftlige betingelse; nemlig at Merete ’arbejder ekstra’ for at sikre, at Jeanettes læres grundigt op som ny leder. Merete, der som sagt ellers blev vurderet som værende for gammel til

Gi’ LOS • 4-2006

at amtet fandt det forsvarligt fortsat at indskrive, fungerer nu som ansat på stedet, og oplærer yderligere som krævet af amtet Jeanette i de sidste finesser der måtte mangle – OG lod sig undervejs i dette forløb ansætte i en nattevagt stilling som sygeplejerske – af ren økonomisk nødvendighed. De ansatte gik frivilligt ned i løn, for at stedet kunne overleve.

Dette fik ikke amtet til at acceptere nye indskrivninger. Det fik tilsyneladende heller ikke amtet til at fremskynde sin sagsbehandling. Det fik heller ikke amtet til at forbedre sin sagsbehandling. Seneste krav, der vedrørte nødvendige og krævede bygningsændringer, viste sig at være helt unødvendige krav. Dette blev opklaret ved stedliggende kommunes tekniske forvaltning. De krav som amtet stillede, ville have kostet mange flere penge – og var en yderst unødvendig og upraktisk måde at opfylde formålet på. Dette blot som et enkelt eksempel. Den løsning som kommunen fik held med at forklare amtet, sparede opholdsstedet for endnu en regning i hundredtusindkronersklassen. Slettebjerggård overlevede. Fonden er en realitet. Bygningsændringerne er næsten færdige. Der skrives nye børn og unge ind. Den nye leder ser med fortrøstning på fremtiden…. og parret Bojsen-Møller er mange penge personligt fattigere, som tak for 20 års arbejde i samfundets tjeneste. Havde de ikke haft det helt usædvanlige personlige overskud, både menneskeligt og økonomisk, som de har – så var vi blevet et sted mindre til de svært anbringelige og svært belastede børn og unge. Det midt i en tid, hvor mantraet »kvalitet« råbes fra ethvert gadehjørne. Og hvor vi har at gøre med et sted, der så absolut leverer kvalitet. Vi er mange der er meget glade for, at hverken Merete og Finn eller de yngre kræfter fra Jeanette, ikke så nemt endda lader sig vælte omkuld.

At drage lære af erfaringerne med generationsskifte LOS er aktuelt gået i gang med at

slettebjerggård

analysere hele forløbet sammen med parret Bojsen-Møller. Der er flere formål med dette – ikke mindst at Gi’LOS på et senere tidspunkt vil formidle til medlemmerne, den lære der kan drages af denne, ’den grønne historie’. Der er mange af LOS medlemmer, som står over for et generationsskifte. Nogle har været igennem

det. Og erfaringerne er uden tvivl så forskellige, som medlemmerne. Desuden er der stor forskel på, om man allerede har etableret sig som fond, om man vælger at lukke helt ned, eller på anden vis overdrage det livsværk, som det er for mange. Vi overvejer i øjeblikket i foreningen, om vi kan finde ressourcerne til at samle erfaringerne op med

henblik på at stille dem til rådighed for alle medlemmer. Er der derfor nogle blandt medlemsskaren, som har en historie at fortælle om erfaringer med generationsskifte, så hører vi meget gerne fra jer. Kontakt jeres lokale konsulent eller sekretariatet.

Gi’ LOS • 4-2006

GRENNESSMINDE

Her får de unge e

LOS er i samarbejde med journalist Stig Andersen ved at få udarbejdet artikler om det arbejde, der gøres blandt LOS`s medlemmer. Den første af disse artikler omhandler Karin True og hendes arbejde på Grennessminde på Bornholm. Artiklen har været bragt i Bornholms Tidende den 14. november 2006.

Kristina Koefoed Andersen. Har boet på Grennessminde i to år og håber at få et job med madlavning

Gi’ LOS • 4-2006

grennessminde

e en chance Af Stig Andersen, journalist. stig@stigandersen.dk

ngen kender det nøjagtige tal. Men man regner med, at 100.000 danske børn er det, der kaldes for »risikobørn«. Det er børn, der har et svært liv. Som er ofre for det, man meget generelt kalder »omsorgssvigt«. Kendetegnene kan være mange, men typisk for dem er, at man ikke kan se det på børnene. Det kan man først, hvis man bevæger sig ind i deres verden og deres liv. Når man tager deres liv og deres problemer alvorligt og ikke bare affejer dem som »umulige unger«. En del af disse »risikobørn« har brug for støtte for at klare tilværelsen. Det er bl.a. det, vi har et velfærdssamfund til, men for de ca. 14.000 børn i Danmark, der i dag er under omsorg borte fra deres hjem og derfor er såkaldt »anbragte børn«, er det ikke nødvendigvis det offentlige, der kan og skal give dem, den hjælp de har behov for. En meget stor del af denne opgave løses rent faktisk i privat regi. Halvdelen af de anbragte børn er i familiepleje, for den resterende dels vedkommende har en stor del fundet et ’hjem’ hos en af de private institutioner, som er samlet i organisationen LOS, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud. En af de private institutioner er Grennessminde mellem Vestermarie og Aakirkeby. Her har 27 unge deres ’hjem’, hvoraf ca. halvdelen er fastboende på stedet. Her får de den chance i livet, som de ikke fik med hjemmefra.

Der drives økologisk gartneri på Grennessminde

Gøres erhvervsegnede »Hovedopgaven med de unge her på Grennessminde er at træne dem i at bo og klare sig selv. Det er den ene del af det«, fortæller stifteren og lederen af Grennessminde, Karin True. »Den anden halvdel er at hjælpe dem til at få en erhvervsafklaring. Når de unge kommer her, så har vi en tro på, at de kan gennemgå en personlig udvikling, som gør at de kan klare sig ude på arbejdsmarkedet sammen med andre unge«. Det overordnede mål med Grennessminde er at gøre de unge egnene til at klare sig på arbejdsmarkedet på lige fod med andre unge. »Derfor er der også for de unge, som er tilknyttet Grennessminde, men som ikke har deres egen bolig på stedet, et omfattende program for netop at gøre dem erhvervsegnede«, fortæller Karin Grue. Kristina Kofoed Andersen på 19 er en af de unge, der bor på Grennessminde. Hun kom til stedet efter at

være startet på efterskole. »Men der var for meget ballade«, siger hun. Hun håber at få et job indenfor madlavning og restaurant-verdenen. »Jeg har lært at lave mad her på Grennessminde«, fortæller hun. »Og indtil nu har jeg haft et praktik-job i golfklubben i Rø, men jeg vil gerne prøve nogle flere steder, før jeg skal herfra igen, formentlig om et års tid«, siger Kristina. Men hun er fuld af optimisme. »Det skal nok lykkes«. »De unge på Grennessminde forlader stedet igen, når de og vi og sagsbehandleren i kommunen mener, de er afklaret på, hvad de gerne vil beskæftige sig med. Men også på, hvordan man lever sin egen tilværelse, og hvordan man bor for sig selv«, forklarer Karin True.

Normale – men med en brist I gennemsnit er de unge tilknyttet Grennessminde ca. 3 år, før de ’slippes løs’ på egen hånd. Når de forlader stedet er der lagt en ramme

Gi’ LOS • 4-2006

GRENNESSMINDE

Ny beboer, John – lige ankommet fra Færøerne

Grennessminde ligger mellem Aakirkeby og Vestermarie

for deres fremtidige tilværelse, bomæssigt, arbejdsmæssigt osv. »Vore unge – og vi kalder dem unge, for det er ikke børn, vi har med at gøre – kan fremstå som, helt normale, intelligente og velfungerende unge«, fortæller Karin True. »De har ikke et handicap, der kan ses, de har

Gi’ LOS • 4-2006

bare et eller andet punkt, hvor de ikke fungerer. Der er noget, de ikke magter«. »Ikke mindst fordi de kan virke helt normale og velfungerende, kan det ofte være svært for forældrene eller skolen at acceptere, at disse unge altså har en brist et eller andet

sted. Den støtte, som det kræver, det er den, vi forsøger at give dem her, så de kan klare sig selv videre i tilværelsen«, siger Karin True. Hendes egen baggrund er en sygeplejerskeuddannelse. Hun har desuden en lederuddannelse indenfor psykiatri. På Grønland har hun arbejdet med svage kvinder og børn, i Røde Kors-regi med torturerede og misbrugte kvinder og senest med integration i Dansk Flygtningehjælp. Det var i forbindelse med integrations-arbejdet hun kom til Bornholm, da der skulle oprettes et asylcenter, hvor hun kom til at arbejde med BUA, Bo-Uddannelse-Arbejde. Det var en institution tilknyttet Dueodde Efterskole. »Men den gik konkurs, og det eneste, der ikke blev taget vare om i sådan en konkurs, ja det var de unge, der var tilknyttet stedet.«, fortæller Karin True. På den måde kom hun i gang det arbejde, der føret til oprettelsen af Grennessminde.

20 procent ville havne i Vestre »Det er selvfølgelig ikke altid, vores arbejde med de unge lykkes. Der er nogen få, man må sige farvel til undervejs. Mange af dem kender jo ikke de ’sociale spilleregler’ når de kommer

GRENNESSMINDE

Karin True, der har grundlagt Grennessminde

her. Det er også noget af det vi forsøger at gøre noget ved. Socialisering er også en del af vort arbejde«. Hvad ville der ske med disse unge, hvis ikke de kom her? »20 procent af dem ville nok havne i Vestre fængsel. Det er dem, der kommer fra dårlige kliker og bander. Andre ville have siddet hjemme hos forældrene og ikke være kommet videre over hovedet. En tredje gruppe ville måske blive pensioneret i en meget tidlig alder«.

Kan tage fejl Tager du aldrig unge ind, du rent faktisk ikke kan magte? »Selvfølgelig kan man fristes, hvis vi har ledige pladser. Der er jo også økonomi for os i det her. Og vi har da taget unge ind, hvor det var lige på kanten af, hvad vi magtede. Men ved at sige ja, giver vi jo også os selv en udfordring. Jeg tror kun der er en enkelt gang, vi ikke kunne klare, hvad vi havde sagt ja til«. De arbejdspladser, som Grennessminde samarbejder med for at få de

unge i arbejde, ligger rundt om på Bornholm. Bortset fra en enkelt, som Grennessminde selv driver. Nemlig et økologisk gartneri, som forsyner hele øen med specialiteter. Der er tilknyttet 17-18 pædagoger og faguddannede håndværkere til stedet, dog ikke alle fuldtidsansatte. Men det vil snart blive flere. Grennessminde har nemlig fået tilladelse til at udvide med en afdeling for autistiske børn. Derfor er Karin True netop nu i gang med at finde et sted hun kan indrette til disse unge.

Gi’ LOS • 4-2006

FICE-KONGRES

Børnene er krigens første ofre Af Karen Scott og Stine Pedersen, LOS. ks@los.dk

arajevos OL-svømmehal blev bombet under krigen i det tidligere Jugoslavien. Her mere end 10 år efter krigens afslutning bærer svømmehallen tydelige tegn fra krigen, der er granat- og skudhuller på væggene, bassinerne er ligeledes sønderskudt. Der er ikke fundet tilstrækkelige midler til reparation, så hallen modtager ikke længere badegæster. Taget nåede dog at blive lagt, så i disse rammer afholdt FICE i september måned sin kongres.

Børn underholder med percussion instrumenter i en park i Sarajevo

Gi’ LOS • 4-2006

FICE FICE er en NGO organisation, der med medlemmer i 35 forskellige lande har sit hovedfokus på børn og unge, særligt børn og unge der er anbragt uden for hjemmet. Medlemmerne af FICE spænder vidt fra enkeltpersoner med fagligt engagement i forbedring af vilkår for børn og unge, faglige organisationer som SL til forskningsinstitutioner, der har deres primære forskningsvirke indenfor det sociale område.

FICE-kongres

Blandt deltagerne og oplægsholderne på kongressen var repræsentanter fra Danmark, herunder her fra LOS, hvoraf den ene af os også bærer kasket som medlem af bestyrelsen i FICE Danmark. Derudover var flere af de danske faglige organisationer repræsenteret. Vi (Karen og Stine) deltog både med en stor præsentation af hele akkrediteringsprojektet, og som deltagere i en fælles workshop med kolleger fra Serbien, Tyskland, Israel, Holland og Schweiz.

Kongressens hovedtema Kongressens hovedtema var ’at bygge en bedre fremtiden for verdens børn’. Og som så mange gange før, måtte vi på det indledende hovedbestyrelsesmøde erkende, at der er lang vej igen, før verdens børn har den fremtid for sig, som vi de forsamlede ønsker og arbejder for at skabe. Hvert andet år, når vi samler os fra alle medlemslandene, er nye terror angreb, nye krige, nye sultkatastrofer indtruffet – der som altid har børnene som de første ofre. Det var derfor ingen tilfældighed, at vi denne gang valgte at mødes, arbejde sammen og ikke mindst lægge vores penge her i Sarajevo. Man forsøger jo i de nye stater som Bosnien og Serbien i øjeblikket på at opbygge nye sociale systemer og strukturer, der kan fungere som sikkerhedsnet under udsatte børn og unge. De sociale problemer, som man oplever i kølevandet på krigen, er imidlertid meget store. Der er høj arbejdsløshed (næsten 50% i Sarajevo), stor fattigdom, mange familier der har oplevet tab af familiemedlemmer, forældreløse børn og børn og unge med krigstraumer, blot for at nævne nogle af de problematikker, som oplægsholderne berettede om.

Sarajevos OL-svømmehal blev sønderbombet under krigen for mere end 10 år siden og dannede i september rammen for FICE-kongressen

På hovedgaden i Sarajevo blev der reklameret for FICE-kongressen med bannere

Gi’ LOS • 4-2006

FICE-kongres

Karen Scott, LOS, fortalte blandt andet om de tanker der ligger bag LOS’ akkrediteringsstandarder

Situationen i de nye stater er ganske nedslående og de fagfolk, som vi talte med under workshops gjorde det klart, at flere af de nye stater i de tidligere Jugoslavien har mange andre problemer, som korruption og genopbygning af infrastrukturer. Problemer som betyder, at sikring af børnene og de unge ikke ligger højst på prioriteringslisten, desværre. Dertil kræves uendelig mange arbejdstimer, forsoning, opbygning og dertil uhyrlige summer af penge. Med andre ord, om ikke Ulandshjælp fra Folk til Folk – så er i hvert fald et konkret stykke solidarisk arbejde nødvendigt, med kolleger der har ufattelig hårde betingelser at arbejde under.

Kvalitet, dokumentation og evidens på det sociale område Oplægget om akkrediteringsmodellen i LOS fik en god modtagelse, vi havde kun oversat nogle få af akkrediteringsstandarderne, så oplægget handlede først og fremmest om de tanker, der ligger bag modellen og hvordan den er skruet sammen. Der var rift om det materiale vi havde medbragt og efter vores oplæg blev vi kontaktet af nogle fra den sydafri-

Gi’ LOS • 4-2006

kanske socialarbejder delegation, der gerne ville lave en CD’rom som LOS’ til formidling af deres egne standarder til institutioner i Sydafrika. Vi kunne konstatere at kvalitetstankerne og det at arbejde med standarder i høj grad er et internationalt fænomen. Alle der har fulgt akkrediteringsprojektet fra før det overhovedet fik ben at gå på, har højst sandsynligt også fulgt den faglige debat om den diskurs, der hersker på området i større og større grad. Men vi er hverken de første eller de eneste. Andre lande og andre systemer, der for tiden sætter fokus på velfærdssystemer og »hvad får vi for pengene« arbejder på at udvikle forskellige former for dokumentationssystemer, bekymringen for udviklingen var at spore fra de fleste repræsentanter. For hvad kommer udviklingen af systemerne til at betyde for arbejdet med udsatte børn og unge, når alt skal vejes, måles og skrives ned samt kunne betale sig? I andre hjørner af Europa arbejdes der med en form for kvalitetsstandarder, der på flere områder ligner, det som vi arbejder med i LOS, dog langt fra at være identisk.

Dette projekt har flere samarbejdsparter og har stor bevågenhed fra UNESCO. Deltagerne er FICE International, SOS Børnebyerne internationalt og IFCO, den internationale paraplyorganisation for familieplejeforeningerne.

Friedhelm Peters var en af deltagerne på LOS-workshoppen

læste bøger i sekretariatet

Når pædagogiske tekster åbnes for os Søren Hegstrup & FO5: »Pædagogik i BA-uddannelsen til pædagog – en søgemodel«. Udgivet af Hindholm, i kommission af Forlaget Underskoven 2006, 89 sider. ISBN: 87-91844-31-2

Af Karen Scott, LOS. ks@los.dk

den praktiske pædagogiske verden, lever vi i det nogle kalder en narrativ kultur. Det vil sige at formidlingen mellem os af tanker, oplevelser, ideer og visioner ganske ofte har form af mundtlige fortællinger. Fortællinger, hvor det ikke sjældent er anekdoten der bærer historien. Det er en formidlingsform som har sine fordele. Den kan imidlertid ikke altid stå alene – og det er nødvendigt til tider at udfordre os selv med refleksioner over andres tænkte – og nedskrevne – tanker. I selskab med os selv – i processen med i stilhed at møde den andens tanker… opleves noget andet og lige så vigtigt, som i samtalen og i praksis, Når vi så sætter os med tekster, så opleves det alligevel for mange som rigtig vanskeligt at forstå teksten. Ofte er teksten skrevet af ’skriftkloge’, som med deres akademisering og fortrolighed med de ofte komplicere-

de begreber, får produceret en tekst, som simpelthen ikke lader sig åbne for læseren. Teksten vil ofte være præget af lange, komplicerede sætninger, med mange indskudte sætninger. Der vil være mange helt nye begreber i hver eneste afsnit. Man siger at lix tallet er højt. Det er hvad nye pædagogstuderende oplever de første måneder på seminarium. Og det er hvad selv garvede praktikere med veloverstået eksamen oplever en søndag, hvor man tog sig tid. Og hvad så, kunne man indvende! Kan man ikke bare lade disse svære tekster ligge og læse noget andet? Bliver man nødvendigvis en klogere eller bedre pædagog, fordi man har læst nogle tykke bøger af nogle tænkere, der oven i købet for manges vedkommende for længst er døde? Og bliver man rigtig klog af at læse dem på original sproget, som nogle anbefaler? Og hvordan kan man det, hvis man ikke læser for eksempel tysk på det niveau? Og skal man kunne læse på tysk, for at blive en god pædagog for børn, unge og andre mennesker med behov for en ledsager gennem noget af livet? En fuldt udfoldet diskussion af disse spørgsmål, levner rubrikken ikke plads til. Og det er heller ikke nødvendigt!

For i denne lille sag, som omtales her, skrevet på baggrund af et udviklingsprojekt på Hindholm Socialpædagogiske Seminarium, ridses diskussionen op på glimrende vis. Baggrunden for projektet, der drejede sig om at udvikle en søgemodel, der skulle lette læsningen af de pædagogiske tekster, var de studerendes vanskeligheder med at få teksten til at åbne sig. Den tekst der var valgt som en indføring til faget pædagogik på seminariet. Og som gerne skulle afklare hvad pædagogik egentlig er for noget. Både underviser og studerende oplevede, at den ’gennemtygning’ der var nødvendig, for overhovedet at opnå en forståelse af teksten, var alt for krævende og egentlig også uhensigtsmæssig. Udgangspunktet blev derfor valgt som et andet – med baggrund i et leksikalt opslag: »Hvad er pædagogik«. Og som det beskrives i kapitel 1 – så er det videnskaben om uddannelse, dannelse, opdragelse og undervisning. Den kan anbefales til de af jer, der eventuelt måtte have medarbejdere der går i gang med en pædagogisk uddannelse – og den kan anbefales for jer der kan bruge en overskuelig tekst som reference i en diskussion om begrebets akademiske definitioner og anvendelse i praksis.

Gi’ LOS • 4-2006

PROSTITUTION

En 16-årig sælger s

Af Karen Scott, LOS. ks@los.dk »Det foregår ikke her« – eller gør det?

ar I ofte undret jer over en bestemt adfærd, over uforklarligt mange penge blandt nogle af jeres unge, nyt mærkevaretøj, nye venner med flotte biler – og har I mistanke om at jeres unge måske er ude på dybt vand? Spekulerer I på, om de unge sælger seksuelle ydelser – eller er I bare nysgerrige på emnet? Alle der kender det mindste til unge, ved at hormonerne styrer en del i teenageårene. Alle kender til teenageres dybe interesse for det andet køn, deres stærke følelser hvad enten de nye spirende kæresteforhold er lykkelige eller ulykkelige. Kærestesorger hos en 15-årig er som bekendt noget der kan ryste et helt hus, en hel familie og ikke mindst et ungt og sårbart menneske. Udover disse almene betragtninger som de fleste kan tale med om, er der en del af os, der kender til hvordan udsatte børn og unge kan få særligt ondt i kærligheds – og sex livet.

Gi’ LOS • 4-2006

Socialarbejdere der er i nærkontakt med de omsorgssvigtede børn og unge, kender måske derudover også til, at der for nogle unges vedkommende opstår særlige forstyrrelser i deres relationsdannelse, deres kærlighedsrelationer – og deres sex liv. For de børn og unge, der som en del af deres problematik har oplevet seksuelle krænkelser, er det måske let at sætte sig ind i – og beskrevet i litteraturen – hvordan de ved seksualisering kan forsøge at opnå anerkendelse. Sværere er det måske for mange at forestille sig 14-15-16-årige med helt andre typer af problemstillinger, som sælgere af diverse seksuelle ydelser. Ikke desto mindre er det tilfældet – og det sker måske endda oftere end mange bryder sig om at erkende. Trods de små tal, som vi aktuelt er bekendt med ( cirka 1 til 2 procent af en årgang) så er der alligevel tale om en gruppe unge, der skal tælles i mange hundreder. Unge som dermed er i stor risiko for at udvikle problematisk adfærd seksuelt og som er i risiko for at ende som egentlige prostituerede.

Vidensindsamling og undersøgelser af problemet Der er i de sidste par år udført flere undersøgelser, der har set på problemet. Noget af det nyeste er en undersøgelse fra Videns og Formidlingscentret, VFC, under Socialministeriet fra 2006. Det er en delrapport hvori personalet fra 12 døgninstitutioner

og opholdssteder er interviewet. Rapporten kan downloades fra VFC’s hjemmeside. Undersøgelsen peger blandt andet på: Citat: »Af undersøgelserne om betalt seksuel udnyttelse af unge fremgår det, at mellem 1 og 2 %, af de unge i folkeskolen en eller flere gange har fået betaling for seksuelle ydelser. Der er med andre ord tale om en problemstilling, der ikke er almindelig, idet ca. 98 %, af de unge ikke har den form for erfaringer. Undersøgelserne viser samtidig, at de unge, der udsættes for betalt seksuel udnyttelse, har en række andre problemstillinger. Svedin og Priebes undersøgelse »Ungdomars sexualitet – attityder och erfarenheter« (Lund, 2004) peger på, at de unge, der har modtaget betaling for seksuelle ydelser, bl.a. er karakteriseret ved at de sammenlignet med andre unge: • Oftere ryger • Begynder tidligere end andre at drikke alkohol • Har et større forbrug af alkohol • Har prøvet andre former for euforiserende stoffer • Oftere har begået kriminalitet • Oplever en dårligere psykisk tilstand i form af fx søvnproblemer • Oplever problemer i relation til forældre i form af fx manglende dialog med forældre • Har tidligere seksuel debut og flere seksualpartnere • Oftere har været udsat for seksuelle overgreb af voksne og jævnaldrende • Oftere har udsat andre for seksuelle overgreb

PROSTITUTION

er sex – Hvad siger du så? Spørgsmålet stilles af Kompetencecenter Prostitution i en brochure, hvor de udbyder GRATIS kompetenceudvikling til pædagogisk personale som arbejder med socialt udsatte unge i alderen 14-18 år. • Oftere ser hård porno og selv efterligner og afprøver den porno, de ser

socialarbejdere burde indeholde, relateret til unges salg af sex.

Gratis undervisning To danske trivselsundersøgelser (Helveg-Larsen & Larsen, 2002 og Vejle Amt, 2005) viser samme mønster. Nemlig at de unge, der har modtaget betaling for sex, også har en række andre sociale vanskeligheder. Undersøgelserne peger samlet set på, at der i gruppen af unge, der har modtaget betaling for sex, er en overrepræsentation af unge med sociale problemstillinger. Der er med andre ord grund til, som i denne undersøgelse, at se på betalt seksuel udnyttelse af unge i sammenhæng med social udsathed. At socialt udsatte unge er overrepræsenteret i gruppen af unge, der har været udsat for Et af resultaterne af den vidensopsamling der er sket på området er oprettelsen af Kompetencecenter Prostitution, som hører under VFC. Centret er landsdækkende, med ansatte placeret flere steder i landet. Kompetencecentret arbejder med emner der relaterer til salg af seksuelle ydelser på flere planer. Herunder både med opsøgende arbejde over for voksne prostituerede, telefon rådgivning, og også direkte undervisning af socialarbejdere. Den nævnte delrapport har blandt haft til formål, at danne grundlagt for hvad undervisning af

For LOS medlemmer er dette også en mulighed. Centret tilbyder to former for undervisning om unge, salg af sex og pædagogik som forebyggelse: Der er dels tale om et såkaldt minikursus, hvor hele personalegruppen får en introduktion om unge der modtager betaling for seksuelle ydelser. Varigheden er cirka 3 timer og deltagernes egne erfaringer inddrages i øvelser om prostitutionstruede unge. Har I mere tid og større behov og interesse, er der også mulighed for et 3-dages kursus, hvor I får en bredere

viden. Der arbejdes her også med åben supervision på workshops med egne cases og med dialog om unges seksualitet. Det eneste I selv skal bidrage med er tid, lokaler og forplejning. Kurset kan fint finde sted på jeres eget sted. Hvis dette har interesse for jer, så kan I kontakte centret direkte.

VFC Socialt Udsatte Suhmsgade 3 1125 København K Tlf. 33 17 09 00 Fax 33 17 09 01 kbh@vfcudsatte.dk Sekretariatet for det landsdækkende Kompetencecenter Prostitution har telefon 33 17 09 47 Kontakt kan også opnås ved at skrive til kc@kcprostitution.dk

Gi’ LOS • 4-2006

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS fra og med nr. 1 - 2007 Annoncestørrelse 1/1 side 1⁄2 side 1⁄4 side

Mål H:230mm, B:150mm H:110mm, B:150mm H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 1.800,Kr. 1.060,Kr. 580,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines Nummer 1 2 3 4

Deadline 10.2. 10.5. 10.8. 10.11.

Udgivelse 1.3. 1.6. 1.9. 1.12.

Annoncer er i s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først.

Livshistoriebøger – en hjælp til livsmestring et ugekursus på den græske ø Leros Et kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som et pædagogisk værktøj i arbejdet med mennesker med tidlige brud og svigt i deres relationer. Desuden bruges en dag på de psykisk syge /udviklingshæmmedes historie og nuværende livssituation på Leros v. Socialpædagog Annet Poulsen. Studiebesøg på The Mental Hospital. Tid og sted: Den 7.09 til den 14.09 2007 Antal deltagere max 12 Pris: kr. 8.200 incl. Flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad. Kursusprogram og yderligere oplysninger fås på hjemmeside: www.ingridstroem.dk , eller tlf.nr. 48390607 el. 21844140 Sidste frist for tilmelding og betaling den 25.5. 2007 Tilmelding: Skriftligt eller på ingridstroem@hotmail.com

Gi’ LOS • 4-2006

Partnerskabet PRO-FFA tilbyder coachning, faglig sparring og supervision Partnerskabet PRO-FFA blev dannet af Familieplejen i Frederiksborg Amt og Projektforeningen PRO i Roskilde i 2005. Partnerskabets mål er bl.a. at sikre at udsatte børn og unge der anbringes udenfor eget hjem tilbydes de mest optimale opvækstvilkår og at børnenes netværk inddrages deri. Partnerskabet PRO-FFA kan tilbyde opholdsstederne i LOS følgende ydelser. • • • •

Coachning Faglig sparring Supervision Hjælp til skriftlighed og administration.

PRO-FFA har en årelang erfaring i samarbejde med det private og løser i dette samarbejde en lang række opgaver i forhold til udsatte børn, unge og familier Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til FFA Ebbe Ro Madsen 48 46 08 00 og/eller PRO Anders Christiansen 46 37 21 11. Se mere om Familieplejen FFA på www.ffa.dk og Projektforeningen PRO på www.foreningenpro.dk

Handleplaner og Beskrivelser

Afprøvede og brugbare metoder til at lave handleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

Stress

Det speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år. Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og Psykiatri

Omsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 4-2006

Akkreditering i LOS Er der på jeres opholdssted brug for hjælp til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder som lever op til CAU og LOS’ krav til akkrediteringsmodellen? Vi tilbyder ydelser der er tilpasset det enkeltes opholdssteds arbejde med akkrediteringsstandarder. Vores mål er at medvirke til personlig læring, vidensdeling, udvikling af jeres tilbud, dokumentere kvalitetssikring og understøtte stedets forberedelse til akkreditering. Vi er uddannede LOS assessorer eksaminerede af Dansk standard Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Foreningen PRO ved Anders Christiansen 20 81 21 12 og/eller Gitte Blume 40 86 21 10 www.foreningenpro.dk

Akkrediteringsstandarder - omsat i praksis Mange udfordringer kan opstå på vejen til at blive akkrediteret. Processen med at beskrive, tilrette praksis og dokumentere opholdsstedet, botibudet eller skolebehandlingstilbudet kan være både tidskrævende og slidsom alt efter, hvor langt man er nået. Det kan derfor være nødvendigt med ekstra hjælp. Reflektor kan på vejen til at blive akkrediteret være behjælpelig med at: • Forklare og uddybe standarderne • Udvikle og anvende skabeloner og redskaber • Give sparring på den nedskrevne dokumentation • Sikre fremdrift i forhold til de problemer og muligheder, der er, når standarderne skal virke i praksis • Opsamle resultaterne systematisk Send en mail til Poul Schou på psc@reflektor.nu eller ring og hørnærmere på telefon 29 49 48 90.

Forskerparken 10 • 5230 Odense M • 63 15 78 10 • post@reflektor.nu • www.reflektor.nu

Gi’ LOS • 4-2006

Supervision, psykologisk rådgivning og konsulentbistand Til ledere og medarbejdere, der arbejder i professionelle sammen hænge med børn og unge med særlige behov, og kontakt til forældre og professionelle samarbejdspartnere. På Sjælland.

CTPsykolog

Autoriseret psykolog, cand.psych. Tlf. 40551606. E-mail : c.t@mail.dk

GRANHØJEN 2007 Grundkursus i systemisk teori og praksis Tema: ’Et postmoderne perspektiv på pædagogisk praksis’ Grundkurset er første del af en 3-årig uddannelse i systemisk/narrativ teori og praksis. Undervisningen tager sit udgangspunkt i praksis, og henvender sig til personale med daglig kontakt til brugere af sociale- og/eller psykiatriske tilbud, f.eks. pædagoger, medhjælpere, SOSU-assistenter, kommunale sagsbehandlere mv. Bliv en bedre behandler: Oplev glæde i dit arbejde. Synes du, at du behøver nye indfaldsvinkler på dit arbejde? Holdstørrelse: 17 personer. 13 undervisningsgange, á 1 til 2 dage ad gangen, 1 gang om måneden, fordelt på hele året. Morgenmad, frokost og undervisningsmateriale (alt er oversat til dansk), indgår i prisen. Mulighed for overnatning. Sted: Hotel du Vest, Algade 1, Nykøbing Sj. Pris for Grundkurset 17.500,00 kr. Granhøjen er en kursus- og konsulentvirksomhed, der adskiller sig fra andre, ved at tage udgangspunkt i egen og din praksis. Tilmelding til kurset sker ved henvendelse til Margit på tlf. 59 93 23 01

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Strandsegaardsvej 1D • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@tdcadsl.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

Gi’ LOS • 4-2006

alt til kontoret

Mogens Daarbak

* Kontorartikler * Kontormøbler * Beplantning * Grafisk * Maskiner * Værksted * Emballage

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København. Tlf. 96 33 33 33 daarbak.dk

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med. Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Gi’ LOS • 4-2006

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

!++2%$)4%2).' $/+5-%.4!4)/. 0,!..%2 9/5 0LANNER YOU ER ET NETBASERET SYSTEMV RKT J DER SIKRER DIN VIRKSOMHEDS MEST FORTROLIGE OPLYSNINGER 0LANNER YOU OPFYLDER KRAVENE I PERSONOPLYSNINGSLOVEN OG DU SKAL IKKE T NKE PÌ VIRUSINFEKTIONER BACK UP OG ANDRE SIKKERHEDSBRIST 6ORES SERVER ER I SIKRE H NDER HOS 4$# SOM YDER MAKSIMAL BESKYTTELSE SAMT EN SIKKER OG DEN MEST STABILE FORBINDELSE PÌ MARKEDET

/M 0LANNER YOU 0LANNER YOU HJ LPER MED AT SKABE HELHED GIVER OVERBLIK OG STRUKTURERER DINE IAGTTAGELSER OMKRING DET ENKELTE BARN I FORM AF TYDELIG MARKERING AF SOCIAL EMOTIONEL INTELLEKTUEL UDVIKLING M M 0LANNER YOU ER MEDARBEJDERENS DIREKTE HOTLINE v TIMERv I D GNET HVOR DET ER MULIGT AT AJOURF RE SIG -AN KAN TIL ENHVER TID SE I M DEPLANEN HVORNÌR MAN SKAL M DE IND OG HVILKE AFTALER DER ER I KALENDERSYSTEMET !NNEMETTE ,YNGESEN 4ILLIDSMAND 6ALDEMARHUS

- $%0,!. */52.!, +!24/4%+ ).4%2.4 "%3+%$3934%+!,%.$%23934%%T SIKKERT OG PRISST RKT PRODUKT %KS VED MEDARBEJDERE +R EXCL MOMS PR MD INTET OPRETTELSESGEBYR

WWW PLANNER YOU DK )MAGE $ATA !P3 *ENS /LSENS 6EJ ¯RHUS . 4LF &AX E MAIL PLANNER IMAGEDATA DK

Gi’ LOS • 4-2006

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 4-2006

dle LOSms rab

Gi' LOS Tegn abonnement.

Hjemmesider og præsentationsmateriale

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres institution? Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. HUSK, der er rabat til LOS-medlemmer!

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

ph7• kommunikation Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 4-2006

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 4-2006

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 4-2006

FĂ¸lg strĂ¸mmen bliv el-kunde hos OK Ring og fĂĽ et godt tilbud Vi er altid klar med et godt tilbud pĂĽ el, fyringsolie, smĂ¸reolie, diesel, trĂŚpiller, trĂŚbriketter eller pejsebrĂŚnde. Tlf.: 70 10 20 33 â&#x20AC;˘ www.ok.dk GI LOS X MM SH PDF

-9

#-9

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 4-2006

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 4-2006

REVISORERNE HAGES GAARD

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

Gi’ LOS • 4-2006

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

GrĂŚsted Administration

Larsensvej 6 3230 GrĂŚsted

Bettina HĂ¸gfeldt revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besvĂŚret med den daglige bogfĂ¸ring. Regnskabs- og bogfĂ¸ringsassistance. LĂ¸nafstemning. #

-9

%&&%+4)6 !33)34!.#%

6I YDER EFFEKTIV RĂ?DGIVNING OG UDFÂ&#x2019;RER REVISION OG REGNSKABSASSISTANCE SAMT PRISFASTSÂ?TTELSESBUDGETTER 6I BETJENER ET STORT ANTAL OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD

#-9

6) 3+!"%2 /6%2",)+

+ONTAKT

/LE . (ANSEN .Â?STVED 4m % MAIL ONH HLB DK

0ER (ALLER (ADERSLEV 4LF % MAIL PHA HLB DK

*ENS 6 *Â&#x2019;RGENSEN ÂąRHUS 4LF % MAIL JVJ HLB DK

(JÂ&#x2019;RRING q &REDERIKSHAVN q $RONNINGLUND q !ALBORG q &ARSÂ&#x2019; q (OBRO (ADSUND q 6IBORGq ÂąRHUS q (ADERSLEVq +Â&#x2019;BENHAVN q (ASLEVq .Â?STVED

WWW HLB DK

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 4-2006

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Revisionsfirmaet har i august 2006 - i forbindelse med flytning til Trekroner i Roskilde skiftet navn fra Lauge Schmidt & Co. til Trekroner Revision A/S Vores nye adresse er:

Universitetsparken 2 4000 Roskilde Det vil glæde os at se gamle som nye kunder og samarbejdspartnere til reception i vores nye lokaler Torsdag den 28. september 2006 fra kl. 13 - 18

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med amt, pengeinstitut

• Bogføring

• Skatteplanlægning

og bestyrelse

• Opstart og budgetter

• Generationsskifte

• Regnskab og revision

• Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde. www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 4-2006

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer

Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

!DVOKATER FOR ,/3

Gi’ LOS • 4-2006

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Lars Hjelmqvist, tlf 39 17 50 00

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 4-2006