Gi' LOS Sept. 2005

NR. 3 • 12. ÅRGANG • SEPTEMBER 2005

Gi‘ LOS

TEMA: Socialministeriets nye vejledning om godkendelse og tilsyn side 21-30 Lisbjerghaven: En slags mesterlære – med EU-tilskud side 33-37

Nye muligheder for dialog og samarbejde – til gavn for brugerne side 4 Projekt skal ruste opholdssteder til at kunne rumme misbrugere under 18 år side 14-16

Gi’ LOS • 3-2005 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Leder V

i står over for store udfordringer i de kommende år. Den største bliver, når kommunerne lægges sammen, og amterne nedlægges. Det vil betyde store forandringer for mange af medlemmerne i LOS, og derfor er der brug for en endnu bedre og mere professionel organisation. Derfor gav generalforsamlingen i år bestyrelsen mandat til at gennemføre ﬂere ændringer i organisationen. Fremover skal bestyrelsen udstikke visioner og fastlægge politikken på baggrund af generalforsamlingen, mens sekretariatet skal stå for alt det praktiske arbejde i foreningen. Professionaliseringen af sekretariatet er dermed blevet øget, og bestyrelsen er blevet fritaget for ﬂere praktiske opgaver. Kort sagt er LOS blevet bedre rustet til at klare den nærmeste fremtids udfordringer. Ændringerne har to formål: 1. Det skal være mere attraktivt at gå ind i bestyrelsen og især at være formand. 2. Foreningen skal fortsat udvikle sig, så den altid kan varetage medlemmernes interesser også i en tid, hvor samfundets krav og forventninger til de private tilbud er store og hele tiden forandrer sig.

tage sig af en del af det administrative arbejde. Fra 1997 blev Geert Jørgensen, undertegnede ansat som lands- direktør i LOS sekretær til at tage sig af det faglige og politiske arbejde, men der var stadig behov for en stor arbejdsindsats fra bestyrelsen og især formanden. Efter den seneste ændring i organisationen er det mit ansvar som direktør i LOS at sørge for, at sekretariatets arbejde fortsat er i overensstemmelse med medlemmernes og bestyrelsens ønsker. Jeg lover at gøre mit yderste for, at der skabes bedst mulige rammer for medlemmernes arbejde. At LOS har udviklet sig så stærkt, skyldes et dynamisk samspil mellem medlemmerne, bestyrelsen og sekretariatet. LOS har været gennemsyret af den iværksætterkultur, der er så kendetegnende for området og for medlemmerne derude. Ingen ved, hvordan området ser ud om 10 år, men en ting er sikker – LOS vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at styrke de private tilbuds rolle i fremtidens samfund og sikre ordentlige vilkår såvel for stederne som for de børn, unge og voksne, der har glæde af disse tilbud. Der er nok at tage fat på.

LOS har siden begyndelsen i 1992 udviklet sig i høj fart. Den gang blev alt arbejdet udført af medlemmer af bestyrelsen – siden med en kontorassistent til at

God arbejdslyst Geert Jørgensen

„

Kort sagt er LOS blevet bedre rustet til at klare den nærmeste fremtids udfordringer.

Gi’ LOS • 3-2005

Læs i dette nummer 4

Nye muligheder for dialog og samarbejde – til gavn for brugerne

Parat til start på ny struktur

Nyt fra LOS

Side 4

Side 12

Side 14

LOS-noter

LOS-noter og kalender

Forandringens musik

Opholdssteder klædes på til at arbejde med unge rusmiddelbrugere

Hvor kan man også få hjælp?

Stofrådgivningen

Tema: Ny vejledning fra Socialministeriet 21

Nu begrænses amternes hidtidige detailstyring af opholdssteder og botilbud

Gennemgang af den nye vejledning

Om fonde – i bekendtgørelse og vejledning

Socialministeriets nye vejledning – revisorovervejelser

Amterne skal fjerne deres klamme hænder

Spar ved beskatning af lejeindtægter

Lisbjerghaven: En slags mesterlære – med EU-støtte

Lisbjerghaven: Det er som et rigtigt arbejde

Debat

Annoncer

Side 33

GI‘ LOS • NR. 3 • 12. ÅRGANG • SEPTEMBER 2005

Forside: Lisbjerghaven Fotograf: Claus Haagensen/Chili

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. november 2005

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2005

STRUKTURREFORMEN

Nye muligheder for dialog og sama Strukturreformen åbner nye muligheder for at styrke indsatsen for de udsatte børn og unge

Gi’ LOS • 3-2005

Af Thomas Alstrup, KL og Geert Jørgensen, LOS

idtil har man i debatten primært fokuseret ensidigt på, at ﬂytningen af en stor del af de amtslige døgninstitutioner til kommunalt regi er problematisk med den begrundelse, at den specialviden, der ligger i de enkelte institutioner vil forsvinde efter en kommunal overtagelse af driften af disse institutioner. Ingen ny struktur har vel udelukkende fordele eller ulemper, men vi vil gerne slå et slag for at man – ihukommende nogle af de ulemper, der lå i den gamle struktur – fokuserer på de muligheder, der ligger i reformen for at styrke indsatsen overfor blandt andet de udsatte børn og unge. Strukturreformen medfører at kommunerne overtager det fulde ansvar for de udsatte børn og unge. Kommunerne overtager samtidig driften af en stor del af de nuværende amtslige døgninstitutioner, og kan fremover vælge mellem egne tilbud, fælleskommunale tilbud, regionale tilbud eller private tilbud. På børneområdet betyder den nye struktur, at kommunerne ud over de kendte opgaver bliver ansvarlige for tilbud til sårbare børn og unge. Det har været et vigtigt mål med reformen, at ansvaret for indsatsen placeres entydigt i kommunerne. Det bliver den med det nuværende lovforslag, hvor kom-

munerne får myndigheds-, forsynings- og ﬁnansieringsansvaret. Vi tror på, at det vil forbedre indsatsen. En af de helt centrale gevinster er efter vores opfattelse, at støtten til sårbare børn og unge kommer tættere på lokalområdet og dermed kan spille langt tættere sammen med andre tilbud til børn og unge. I dag er der en tendens til, at sårbare børn og unge ﬂyttes ud af de almene tilbud og over i specialmiljøer, hvor det er vanskeligt at komme ud af igen. Her håber vi, at strukturreformen kan være anledningen til at blande kortene på nye måder. Når kommunerne får det fulde ansvar for såvel visitationen som for at sikre, at der er den fornødne tilbudsvifte til disse børn og unge får vi mulighed for en hurtigere sagsbehandling, ligesom vi slipper for den kassetænkning, der ind i mellem skabte sager, der kunne trække ud på grund af uoverensstemmelser om hvem der skulle betale. Det stiller selvfølgelig krav til de kommunale myndigheder, og til sagsbehandlingen på hele området.

STRUKTURREFORMEN

samarbejde – til gavn for brugerne

En af de store opgaver for kommunerne i de kommende år bliver således at udvikle en evalueringskultur og dokumentationsredskaber, der kan styrke kommunernes opgaveløsning – også på det sociale område, hvor der ellers ikke har været tradition for systematisk evaluering og dokumentation. Hvis kommunerne skal kunne stille krav til deres leverandører om kvalitetsog dokumentationsstandarder bør kommunerne også selv evaluere egne sagsgange og procedurer med henblik på løbende kvalitetsudvikling. Der bør ikke være faglige hensyn, der taler imod at kommunen for eksempel løbende evaluerer sagsbehandlernes § 38 undersøgelser eller handlingsplaner ud fra et sæt standarder – og at kommunen offentliggør, hvor den beﬁnder sig i forhold til de mål den har sat for kvaliteten af sagsbehandlernes arbejde. Et af de temaer, som trænger sig meget på i debatten, er det – i nogle sammenhænge kontroversielle – spørgsmål om, hvordan den støtte, som vi i dag giver til børn og fami-

lier, virker. Vi er enige i, at området også i fremtiden bør være kendetegnet af mod og vilje til at gå nye veje. Af hensyn til de involverede børn og familier, men også af rent samfundsøkonomiske årsager, er der brug for mere systematik, dokumentation og evaluering på området. Evalueringen skal tage udgangspunkt i det praktiske arbejde og være en naturlig del af det sociale arbejde. Evalueringen er ikke for evaluerings skyld, men netop for at kunne gøre det bedre for de børn og familier, som det drejer sig om. Vi har brug for et andet grundlag end fornemmelser for at kunne sige, at indsatsen gør en forskel! For KL er det centralt at det bliver muligt at evaluere resultaterne og de langsigtede virkninger af indsatsen. Det skal være muligt at se, hvordan det går det enkelte barn på dets videre færd i livet – også når barnet har forladt et opholdsted. Kun på den måde kan vi få et reelt billede af, hvilke institutioner, der reelt gør en forskel og hvilke metoder der virker. Det gode tilsyn Kommunerne overtager den 1. januar 2007 opgaven med at godkende og føre tilsyn med de socialpædagogiske opholdssteder. Her bliver det vigtigt at få etableret et samarbejde mellem kommunerne og de enkelte opholdssteder og botilbud. Samarbejdet skal dels sikre, at man på den ene side giver opholdsste-

derne de bedst mulige rammer til at udvikle højt kvaliﬁcerede individuelle tilbud, der er målrettet de forskellige typer af udsatte børn og unge dels at der er sammenhæng mellem den pris, som tilbuddet koster og den kvalitet som de udsatte børn og unge tilbydes på stedet. Det bliver vigtigt, at sikre, at der fortsat er mulighed for at private kan drive tilbud, der på ﬂere måder adskiller sig fra tilsvarende offentlige tilbud, således at ikke blot det offentlige, men især de udsatte børn og unge fuldt ud får gavn af de private iværksætteres engagement og særlige tilgang til arbejdet med disse børn og unge. Samtidig er det naturligvis vigtigt, at det offentlige sikrer sig, at disse tilbud ikke med større fordel kan etableres i eget regi. Her spiller såvel økonomiske som strukturelle hensyn ind, men hovedhensynet må være det bedst mulige tilbud til disse børn og unge set i forhold til den samlede samfundsudgift. Socialministeriet udsendte i december måned en ny bekendtgørelse om tilsynet med private opholdssteder for børn og unge og botilbud for voksne. Heraf fremgår det, at tilsynet skal tage udgangspunkt i et rammebudget. Hermed er der skabt mulighed for, i højere grad gennem tilsynsopgaven at fokusere på kvaliteten i indholdet frem for en detaljeret økonomistyring af det enkelte opholdssted. Den store udfordring i det nye so- 

Gi’ LOS • 3-2005

STRUKTURREFORMEN

 ciale verdensbillede bliver netop

at sikre, at vi får mest mulig kvalitet for pengene, og ikke i så høj grad hvorvidt det offentlige i detaljen styrer det enkelte tilbuds økonomi. Her er det utrolig glædeligt, at Folketingets gennem satspulje-forliget i forbindelse med den seneste ﬁnanslov bevilgede LOS 7,5 millioner kroner over tre år til udvikling af en akkrediteringsordning, der i første omgang målrettes LOS’ medlemmer, men senere skal kunne udvikles til at gælde ﬂere typer sociale tilbud. Gennem akkrediteringen af opholdsstederne får det offentlige et ekstern vurdering af kvaliteten i det enkelte tilbud. En vurdering, der i langt højere grad end i dag muliggør en sammenligning af pris og kvalitet mellem de forskellige typer af tilbud. Samarbejde med fokus på børnenes behov Når man således gennem akkrediteringen får vished for sammenhængen mellem pris og kvalitet kan man i langt højere grad end hidtil bruge energien på et konstruktivt samarbejde mellem kommunen som tilsynsmyndighed og opholdsstedet som leverandør af sociale ydelser. Hidtil har der væ-

Gi’ LOS • 3-2005

ret en modsætning mellem den bestillende forvaltnings ønske om en individuel ydelse og tilsynsmyndighedens ønske om enkelhed og ensartethed i godkendelsen – hvert opholdssted har været godkendt til én bestemt ydelse til én bestemt pris. Dette har betydet, at kommunerne og opholdsstederne ikke i praksis har kunnet aftale særlige individuelle tilbud målrettet det enkelte barn. Dette bliver et af de områder hvor de nye kommuner og opholdsstederne får mulighed for at udvikle tilbudsviften til gavn for de udsatte børn og unge. Muligheder for øget lokalt samarbejde til gavn for de udsatte børn og unge Der ligger i dag i langt de ﬂeste af de nye kommuner private tilbud, der har stor erfaring i arbejdet med de mest udsatte børn og unge. Det bliver derfor vigtigt at de nye kommuner inddrager den viden og ekspertise, der her er til stede i kommunen. Ikke blot med henblik på at benytte det tilbud, de måtte have etableret i dag, men også ved at inddrage deres erfaringer i kommunens samlede erfaringsgrundlag, når det gælder om at løfte opgaven over for disse børn og unge. Ikke

blot før, under og efter anbringelsen, men også under afklarings- og udredningsfasen samt forebyggende foranstaltninger i nærmiljøet. Lige såvel som de private tilbud må åbne sig mod nærmiljøet må kommunerne også være åbne for, at det ikke nødvendigvis er en fordel, at man selv er driftsherre for alt hvad man laver. Bredde i tilbudsviften nødvendiggør at man også inddrager andre i opgaveløsningen. Desuden kan der være megen økonomisk fornuft i at lade private tilbud udfylde nogle af de mere specialiserede opgaver i lokalt regi. Gennem et samarbejde med de private tilbud sparer kommunen anlægsudgifter såvel som driftsudgifter ved underbelægning. Vi opfordrer derfor til at man i den enkelte kommune ser på hvilke ressourcer og kompetencer, man er i besiddelse af lokalt såvel i kommunalt som privat regi, med henblik på at sikre de bedst mulige løsninger før, under og efter anbringelsen. Dette samarbejde kan ske under ﬂere forskellige former spændende lige fra aftaler omkring enkeltydelser til partnerskabsaftaler. KL og LOS vil i et kommende samarbejde se nærmere på mulighederne for at i fællesskab at styrke kvaliteten i indsatsen. Her bliver arbejdet med akkreditering af de private tilbud et vigtigt redskab for begge parter i udviklingen af kvaliteten i arbejdet med de udsatte børn og unge. ■

Parat til start på ny struktur

eert er plaget af halsbetændelse, og Lars har travlt med at opbygge en stor scene til »Kom og skab dig « festivalen på opholdsstedet Egholt nær Sorø. Men de får lige et glas vand. Og så er de klar til at fortælle, hvad der egentlig er meningen med LOS’ nye struktur, da Gi’ LOS møder op her i de grønne bakker ved Susådalen. Den nye arbejdsdeling mellem bestyrelsen og administrationen blev godkendt på generalforsamlingen i marts. Til næste år skal vedtægterne ændres, og i mellemtiden står den hidtidige sekretariatschef – og kommende direktør – Geert Jørgensen og formand Lars Egede Andersen i spidsen for den praktiske og kulturelle omstilling af organisationen. Det nye er, at bestyrelsen i fremtiden udelukkende skal udstikke foreningens overordnede kurs, mens administrationen skal tage sig af sagerne i det daglige. Nyt er også, at LOS får en direktør, der alene tegner organisationen udadtil. Det er forventningen, at den nye struktur giver LOS endnu større politisk slagkraft. Men det var i første omgang et praktisk problem, der satte gang i overvejelserne, fortæller Lars Egede Andersen, der overtog formandsposten fra Jens Hedemand i foråret: – Da vi skulle til at finde en afløser til Jens, blev det klart, at det kun kunne lade sig gøre, hvis formandens arbejdsbyrde blev mindre. Formanden kunne aflastes på to måder, enten i sit job eller i sit foreningsarbejde, og vi valgte så, at det bliver i foreningsarbejdet. Det var der opbakning til på generalforsamlingen. Men det blev samtidig klart for mig, at medlemmerne ønsker en bestyrelse, de kan se. Det er vigtigt, at bestyrelsen nu ikke forsvinder ud af syne i forhold til medlemmerne.

• Direktør Geert Jørgensen (øverst) og formand Lars Egede Andersen ved hhv. LOS landsmøde og generalforsamling 2004 og 2005.

FOTO: NILS ROSENVOLD

Af journalist Marianne Bom

FOTO: NILS ROSENVOLD

LOS gør lige nu klar til en ny arbejdsdeling mellem bestyrelsen og administrationen. Hvorfor det? Og hvad får medlemmerne ud af ændringerne? Det fortæller formanden og den nye – men velkendte – direktør i dette dobbeltinterview

Gi’ LOS • 3-2005

NY LOS-STRUKTUR



Næsen op fra sagerne Hvad er den største forandring i den nye struktur? Lars: – Det største brud er nok, at bestyrelsen, der er vant til at være nede i sagerne, ikke skal være det længere. At bestyrelsen plejer at være nede i sagsbehandlingen skyldes foreningens historie. I begyndelsen (1992, red.) var der kun bestyrelsen til at tage sig af sagerne. For eksempel har Geert og jeg som bestyrelsesmedlemmer taget rundt til møder med skatteforvaltninger og amter for at løse problemer for medlemmerne. Det er den kultur, vi er ved at gøre op med. Al sagsbehandling kommer nu over i sekretariatet, og det er ikke længere formanden, der tegner foreningen og skal have en mening om alt. Hvad får LOS’ medlemmer ud af den ny struktur? Lars: – Formålet med den nye

struktur er at give direktøren mandat til at være den, der udtaler sig. Så medlemmerne får det ud af det, at de får en mere enkel adgang til den person, der udtaler sig om organisationens politik. Hvor det før var både formand og direktør, da er det nu direktøren alene, der umiddelbart kan udtale sig. Det betyder også, at kommunikationen med omverdenen bliver mere professionel og klar. Har medlemmerne andre fordele af en mere strømlinet organisation? Geert: – Ja, for når ﬂere dele af sagsbehandlingen ryger væk fra bestyrelsen og bestyrelsesmøderne, bliver administrationen mere smidig og ﬂeksibel i forhold til nogle akutte tiltag. I praksis fastsætter bestyrelsen de overordnede rammer, som vi skal arbejde efter. Men i og med at »chargen « i administrationen er bredere nu, så bliver sekretariatet i

Hvad vil vi? Geert: – Det bliver også en fordel for bestyrelsen og dermed for foreningen, at bestyrelsen får langt mere tid og ressourcer til at udarbejde og konkretisere sine visioner

Formandens udfordring

Direktørens udfordring

– Den største udfordring for mig – sådan helt personligt – er at være formand for en forening, der skal forholde sig overordnet til tingene. Samtidig skal jeg sørge for at et stærkt bindeled mellem direktøren og bestyrelsen.

– Den største udfordring for mig som direktør bliver at slippe noget af det, jeg laver i dag. At få det uddelegeret.

FOTO: NILS ROSENVOLD

Lars Egede Andersen, 50 år. Uddannet landmand og jurist. I gang med uddannelse til organisk psykoterapeut. Giftede sig i 1979 med Solveig, som han driver Egholt sammen med. Tidligere var også Lars’ forældre med i Egholt, der er et socialpædagogisk opholdssted for 14 voksne sindslidende. Lars har siddet i bestyrelsen for LOS siden 1995. Formand i 2005.

stand til at løse sagerne mere ﬂeksibelt. Lars: – I bestyrelsen betyder det nye, at vi er nødt til at blive klarere i vores beslutningsproces. Vi må sige: sådan er det, og så lægger vi det fra os. Tidligere har der været meget snak på bestyrelsesmøderne – også om konkrete sager. Et eksempel er, da vi diskuterede det ny logo, vi skal have. Da kom Geert med ﬁre forskellige forslag, og vi er seriøse folk, så vi brugte en time på at snakke det ene logo frem for det andet. I fremtiden vil den slags beslutninger blive truffet i sekretariatet og bestyrelsen blot blive orienteret.

Gi’ LOS • 3-2005

Geert Jørgensen, 55 år. Uddannet radiomekaniker, merkonom og i konﬂiktløsning fra Center FOTO: NILS ROSENVOLD for Konﬂiktløsning. Medlem af LOS fra starten i 1992, dengang leder på opholdsstedet Nord-Bo. I LOS’ bestyrelse fra 1994 til 1997. Ansat i 1997 som landssekretær i LOS – sammen med kontorassistent. I dag er der ni ansatte i foreningen og en række freelance-medarbejdere. • Bestyrelsesmedlem i Børnesagens Fællesråd (LOS-repr.). • Bestyrelsesformand i Baglandet København. • Bestyrelsesformand i Projektforeningen PRO. • Bestyrelsesformand i opholdsstedet Ll. Stokkebjerg (oprettet af puljemidler fra Socialministeriet) • Stifter og bestyrelsesmedlem af opholdsstedet Nord-Bo.

FOTOS: NILS ROSENVOLD

NY LOS-STRUKTUR

• Lars Egede Andersen og Geert Jørgensen ved LOS landsmøde og generalforsamling 2005.

og strategier. Man får bredere udsyn, når man kommer op over den daglige gænge. I fremtiden vil bestyrelsen diskutere »hvad vil vi«, frem for »hvad gør vi«.

Lars: – Vi vil altid gerne vil blive mere slagkraftige. Men faktisk er vi allerede en slagkraftig organisation, og det er for at bevare den kraft, vi har brug for den nye struktur.

Hvad er udfordringen for bestyrelsen i den nye struktur? Lars: – Det er at gennemgå en professionalisering og at lære at tænke strategisk. Og hele tiden blive oppe på det niveau. Det har vi så tænkt at bruge nogle ressourcer på, at bestyrelsen bliver uddannet til – ikke at der er tale om en uddannelse med diplom, men vi henter nogle eksterne konsulenter ind på processen.

Nemmere at være aktiv Får medlemmerne en organisation, som det er nemmere at være aktiv i Geert: Det var jo det, der var meningen. Der bliver formentlig ﬁre årlige bestyrelsesmøder i stedet for seks, og der skulle gerne blive mindre papirbunker at læse.

Det er meningen, at LOS skal blive mere slagkraftig – men i forhold til hvem? Geert: – Det er på den politiske side og i forhold til medierne. Kommunerne står jo overfor en stor strukturreform, og vi vil arbejde for, at de børn, unge og voksne, der har brug for et af medlemmernes tilbud, ikke kommer i klemme i den proces.

Har det været svært at rekruttere folk? Lars: I hvert fald til formandsposten. Der har været uklarhed om, hvilken belastning der var i formandsposten. Hvad er den allerstørste fordel ved den nye struktur? Geert: – At det bliver lettere at ﬁnde folk, der kan træde ind i bestyrelsen, og det bliver muligt at få en formand. Der er ingen i LOS-bestyrelsen, der ikke i forvejen arbejder

70 timer om ugen eller et eller andet i den stil. Lars: Det er jeg helt enig med dig i, men jeg tror også, at vi kommer til at udstråle en professionel struktur over for omverdenen, og det er også en stor fordel, at der ikke er nogen som helst fnidder i kompetencerne. Hvornår træder det i kraft, at Geert bliver direktør? – Det kan jeg svare på, når vi har haft vores forhandlinger om ansættelsesvilkårene på mandag. Ideen er 1. september, og jeg tror nu nok at det skal lykkes at blive enige, griner Geert. Direktøren får i øvrigt en ny deltidsansat medarbejder, der skal aflaste ham fra første oktober. Det nytter jo ikke noget, at foreningen får en ny struktur, som formanden kan holde til – hvis direktøren bukker under. ■

Gi’ LOS • 3-2005

N Y T

F R A

L O S

Seminar om unge med misbrug på opholdssteder Hotel Plaza i Odense, tirsdag d. 11. oktober klokken 10-16. Oplægsholdere bl.a. • Mads Uffe Pedersen, cand. psych., ph.d., centerleder, Center for Rusmiddelforskning • Henriette Zeeberg, temaleder, Videns - og formidlingscenter Socialt Udsatte • Poul Frigaard, Leder af behandlingsstedet Tagkærgård

Gang i lederuddannelserne i LOS

• Geert Jørgensen, direktør, LOS Læs mere på side 14. Hent program og tilmelding på www.los.dk

Landsmøde 2006 Bemærk at landsmøde og generalforsamling i 2006 er ﬂyttet frem til den 20.-21. marts. Dette er sket af hensyn til de medlemmer, der har skole, da en del har været forhin-

dret i at deltage i starten af maj på grund af, at det falder sammen med eksamen. Landsmødet afholdes igen i år på Vingstedcentret.

Den 24. august begynder det første hold LOS-ledere på Akademiuddannelse i Ledelse. 2½ års spændende teoretisk og praktisk lederuddannelse venter på de 14 første ledere. Uddannelsen er kompetencegivende og laves i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Vest og LOS. Uddannelsen målrettes det private sociale område.

Hjemmesiden LOS arbejder som tidligere nævnt på at etablere en helt ny hjemmeside. Den nye hjemmeside kører i øjeblikket som test-side, hvor vi p.t. er i gang med at fylde materiale ind på siden. Hjemmesiden kommer til at indeholde en lang række nye funktioner til gavn for foreningen og medlemmerne. Skiftet til den nye side sker, når vi har fået lagt alt materialet over, og når den samtidig har kørt en uges problemløs testperiode med den nye database. Vi forventer, at skiftet sker i starten af oktober.

• Næste år ligger landsmøde og generalforsamling tidligere på foråret.

Listen over ledige pladser Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Gi’ LOS • 3-2005

Medlemstal 393 102 6 29 530

Heraf med ledig plads(er) 87 19 2 2 110

Ledig plads i % 22 % 19 % 33 % 8% 21 %

N Y T

F R A

L O S

Kalender 2005-2006 Børnesagens Fællesråd arrangerer to store konferencer Børn i krisesituationer 8. november i Herning 9. november i København

2006 Marts 20.-21. marts: Landsmøde i LOS 19. marts: Bestyrelsesmøde i LOS Februar 27.-28. feb.:

3. nationale konference om unge – med fokus på de unge, vi har sværest ved at komme i kontakt med 23. november i Århus 24. november i København Program og tilmelding kan hentes på www.boernesagen.dk eller ved henvendelse til Børnesagens Fællesråd på tlf 33 22 17 33

2005 November 25. nov.: 24. nov.:

Bestyrelsesmøde i LOS 3. samling i de faglige netværk. Præsentation og drøftelse af arbejdsgruppernes oplæg til hvert af hovedområderne CAU møde, møde i CAU – status på akkrediteringsprojektet

3. nov.: Oktober 24.-25. okt.: 11. okt. 6.-7. okt.: 4. okt.: September 19. sept.:

• På Børnesagens hjemmeside er der ﬂere informationer om de to konferencer

Bestyrelsesmøde i LOS

Kursus: Administrative medarbejdere – større steder, Fangel, se mere under ’kurser’ (www.los.dk) Seminar om unge med misbrug, Hotel Plaza Odense Bestyrelsesmøde Temadag for botilbud: Forandringens musik med bl.a. Peter Bastian 2. samling i de faglige netværk. præsentation og drøftelse af arbejdsgruppernes oplæg til hvert af hovedområderne.

SE EN OPDATERET KALENDER PÅ WWW.LOS.DK

De seneste anbringelsestal fra Danmarks Statistik Familiepleje Døgninstitution Opholdssted Kostskole og lignende Eget værelse Kommunalt døgntilbud Andet og uoplyst

2004 6.420 3.350 2.530 850 810 40 40

2003 6.431 3.354 2.540 971 795 40

Afvigelse -11 -4 -10 -121 15 40 0

I alt

14.040

14.131

-91

Forebyggende foranstaltninger

15.080

14.616

464

Som det fremgår af tabellen, der bygger på de foreløbige tal, som Danmarks Statistik udsendte i sommer, har anbringelsestallet i 2004 stort set ligget fast. Den eneste mærkbare ændring er anbringelser på kost- og efterskoler. I det næste nummer af Gi’LOS vil vi bringe en detaljeret gennemgang af de endelige tal.

Gi’ LOS • 3-2005

N Y T

F R A

L O S

Forandringens Musik – En temadag kun for voksentilbud

Af Karen Scott Et nyt politisk landkort om alle kan læse og høre om dagligt, nærmer deadline sig for den største ændring af det politiske landkort i Danmark i mands minde. Rundt om i landet arbejdes der på højtryk med forberedelserne til indførelsen af de nye storkommuner og nedlæggelsen af amterne. Det nye Danmarkskort er ved at være på plads med 98 nye kommuner samt 5 regioner. For mange vil der være noget at se frem til, men som ved alle forandringer er der velsagtens også noget at være mere usikker på. Udover den usikkerhed der kan være med hensyn til hvordan myndighedsudøvelsen rent faktisk vil blive udmøntet – så er der usikkerheden om hvordan de nye kommuner vil varetage deres nye og udvidede ansvar, beføjelser og magt. Grundtakstmodellen blandt andet afgår ved døden, medens andet fødes. Nye love kommer i en sand strøm fra diverse ministerier, nogle af hvilke er meget velkomne. Vi så for eksempel på vores eget område den første bekendtgørelse vedrørende godkendelse og tilsyn med opholdsstederne, og i disse dage ser det ud at den nye vejledning for børn og unge området er på vej. Misbrugsområdet, som berører både børn - og ungeområdet samt voksentilbud overdrages til kommunerne – og en stor konference afholdes i september om dette, med Kommunernes Landsforening som

Gi’ LOS • 3-2005

arrangør. Læs mere herom andetsteds i bladet. Der sker altså som sædvanlig mange nye ting. LOS og det nye land Også i LOS arbejdes der med foandringerne på forskellige områder og på forskellige niveauer. Mange af medlemmerne deltog i de møder, som vi tidligere på året afholdt med deltagelse af repræsentanter fra amternes socialudvalg og fra de lokale kommuneforeninger – i første omgang på Sjælland. Nye offensiver er nu på vej fra sekretariatet med henblik på at udbygge dialogen med de nye kommuner – og vi går nu også i gang med at ændre på vores indre struktur i foreningen. Det bliver de nye storkommuner, som får kompetencen til at godkende og føre tilsyn med størsteparten af LOS’ medlemmer. Det giver nogle forskellige muligheder for ny struktur, som der tidligere er skrevet om (Gi’LOS nr. 5 / december 2003). Jan alder skrev blandt andet da om forskellene på amtslige og faglige netværk samt erfa-grupper. LOS foretager nu den første ændring af den hidtidige struktur for botilbuddene. Voksenområdet og nye netværk Mange botilbud har ytret ønske om, at der skal ske ændringer med medlemsarbejdet for deres område. I nogle amter er der meget få voksentilbud i forhold til opholdssteder – og nogle botilbud oplever, at deres særlige interesser ikke får

tilstrækkelig rum. Vi har i voksenudvalget arbejdet med dette, og lavede et konkret forslag som blev drøftet på sidste udvalgsmøde. Ud fra dette, blev overvejelserne yderligere udviklet om, hvordan en del af en ny struktur i foreningen kunne se ud for botilbuddene. Udvalgets første tanke var at gå i luften med ét »premiere« møde i et afgrænset geograﬁsk område. Mest for at afprøve om denne form for større netværksmøder for botilbud kan samle tilstrækkeligt mange. Vi endte med at invitere jer alle sammen – ud fra devisen: alle skal med til fødselsdagen! Af praktiske grunde oprettes der imidlertid efterfølgende to nye netværk med målgruppen som bestemmende faktor inden for voksenområdet. Med andre ord; ét henholdsvis øst og et vest for Storebælt. I disse netværk vil LOS afholde ét til to årlige møder. Derudover vil voksenudvalget i LOS selvfølgelig stadig arbejde på at tilbyde relevante temadage, kurser eller på anden måde søge at proﬁlere området. Disse vil ofte være for hele landet. Kom og hør – om forandring, om verden, om LOS og nyt land Invitationen til mødet den 4. oktober 2005 er et sådan initiativ fra udvalgets side. Der er derfor tale om et samlet initiativ fra både sekretariat og udvalg, målrettet voksenområdet. Intentionerne med mødet er som følge deraf, udover blandt andet at

N Y T

F R A

L O S

Peter Bastian om forandringsprocesser Sæt kryds i kalenderen! Kom og hør Peter Bastians bud på hvad forandringsprocesser er for noget – og mød jeres kolleger fra hele landet, som driver tilbud for voksne. Dagen byder derudover på yderligere spændende oplæg, med relevans for vores område samt information om nye netværk for LOS medlemmer der driver voksentilbud – med samtidigt oplæg til debat om erfa-grupper. Arrangementet holdes på Fangel Kro på Fyn tirsdag d. 4. oktober 2005 ml. 10-16. Program med nærmere oplysninger er sendt ud og kan endvidere hentes fra LOS’ hjemmeside

informere om de nye netværk, dels ved den inviterede oplægsholder at fokusere på nogle af de vilkår, som i særlig grad er styrende på vores område – dels at opfordre og tilbyde viden og værktøj til at danne erfa-grupper, der hvor der måtte opstå »sød musik«, det vil sige hvor medlemmer i kraft af netværksmøder, temamøder med videre måtte møde og genkende hinanden på en sådan måde, at behov og lyst til at indgå i en erfa-gruppe kan opstå. Sekretariatet tilbyder sammen med voksenudvalget at søge at afklare behovene. Derfor har I med invitation og program til tema-dagen modtaget et spørgeskema vedrørende erfa-grupper. Dette bedes sendt til sekretariatet, uanset om I har mulighed for at deltage den 4. oktober eller ej. Med jeres svar kan vi dels få et overblik over, om det er en arbejdsform som I allerede benytter, eller kunne tænke jer at benytte fremover. Er der stor interesse for emnet, kunne det eksempelvis senere udmøntes i en kursusdag, hvor der undervises i gruppeprocesser i ﬂydende og uformelle, men dynamiske grupper. Ken Heap har netop udsendt sin tredje og reviderede bog om arbejde i (sociale) grupper – en klassiker inden for området. Han er en erfaren oplægsholder, og kunne være spændende at invitere.

Erfa-grupper kan være et supplement til for eksempel ledelses supervision. Mange ledere benytter dem som et rum for fælles reﬂeksion over ledelsesfunktionen. Andre har mere karakter af studiekredse, hvor man i kraft af sin funktion som leder, har særlige behov for viden og sparring, som deles bedre med andre ledere end med medarbejderne. Erfa-grupper er i deres natur selvkørende – de eksisterer alene i kraft af medlemmernes ønsker og behov for netop at være i den speciﬁkke gruppe. Det vil sige, at der vil være en meget minimal sekretariatsmæssig sparring på selve driften af en eventuel erfa-gruppe. Det er dels i strid med selve ideen med en sådan gruppe, dels noget der ikke kan rummes indenfor de sekretariatsmæssige ressourcer. Men da forudsætningen for overhovedet at kunne danne en erfa-gruppe er at man mødes med forskellige potentielle deltagere, vil LOS skabe rammerne og grundlaget for det kan ske. Som bekendt er der mange måder at mødes på. Nogle af jer mødes i andre faglige sammenhænge, nogle mødes i LOS regi – og det er netop det, vi gerne vil give jer mulighed for også, med mødet den 4.10.2005. Vi tør godt love, at det bliver en dag hvor der måske ikke ligefrem

er sat strøm til »musikken« – men hvor stemningen meget vel kan gå hen og blive elektrisk. Vi har som nævnt, udover de andre engagerede oplægsholdere, fået Peter Bastian til at komme – og det bliver ikke kedeligt! Så vel mødt! LOS og Voksenudvalget håber at se rigtig mange af jer til en spændende, festlig og forhåbentlig inspirerende dag. ■

Peter Bastian Modtog i 1988 Rosenkjærprisen af DR for: »Formidlingen af musik og tanker af enhver god slags, på det højest tænkelige og dog så ligefremme plan«. Udgav i 1987 bogen ’Ind i musikken’ som er solgt i over 100.000 eksemplarer og stadigvæk er meget efterspurgt. Se evt. hans hjemmeside www.peterbastian.dk hvor man kan læse artikler og interviews af og med Peter Bastian. Se også www.foredragsholdere.dk hvor man kan læse nærmere om de emner, som han taler udfra.

Gi’ LOS • 3-2005

N Y T

F R A

L O S

Opholdssteder klædes på til at arbejde med unge rusmiddelmisbrugere LOS har sammen med Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte fået projektmidler fra Socialministeriet. Midlerne skal bruges til, sammen med andre interessenter på området, at udvikle metoder til at rumme unge med misbrugsproblemer – på socialpædagogiske opholdssteder. Der inviteres til et uforpligtende startseminar i oktober 2005 på Fyn

Af Karen Scott, LOS-konsulent Lidt historie Danmark har vi i mange, mange år været klar over, at rusmidler kan være et farligt bekendtskab, alle glæderne ufortalt! Alkohol især har vi på vore breddegrader kendt siden Frejas tid. Vi har skrålet i vikingeskibene på vej tværs over sund og bælt, såvel som vi har danset til høstfesten. Når det gik galt og vi ﬁk for meget, for tit, sloges vi også indbyrdes… som fanden selv! Mænd tævede deres koner, koner tævede deres børn og børnene tævede hunden – og det gør vi for så vidt stadig! I mellemtiden har vi i tilgift fået et sandt mega-udbud af rusmidler. Nogle af disse, i historisk sammenhæng, stadig nyere rusmidler som især hashen, har tidligere været set på med en vis overbærenhed. I en fjern fortid kendte vi godt nok stoffet, også på vore breddegrader. Mange stiftede imidlertid igen bekendtskab med dette stof under de store rejser til Indien og andre fremmede steder, og stoffet blev knyttet an til de glade 60’ere, ﬂowerpower og fri kærlighed. Mange bar – og bærer – cannabis symbolet, i form af et stiliseret blad fra hampplan-

Gi’ LOS • 3-2005

ten, om halsen i en ægte lædersnor. En smuk plante, som i tusindvis af år har været til gavn. Fra hamperebet som alle kender, til også i vores tid viden om cannabis’ egenskaber som medicin. Hvordan kan noget så »økologisk« være farligt? At et bekendtskab med andre af planetens milde gaver, kan være som at kysse fanden selv – det fandt for eksempel englænderne allerede ud af i Kinas opiumshuler. Vi andre har siden fået eget syn for sagn! Valmuen er ikke kun en smuk blomst – den bringer som druer, humle og andre vækster, såvel som de i nyere tid mere designede sager, både glæde, trøst, smertelindring og helvede på jord – og det gør Cannabis Sativa L. også! Unge, misbrug (s-erkendelse) og behandlingsgaranti Vi har med andre ord stadig alvorlige problemer i vores samfund

med rusmiddelmisbrug. Det gælder for begge køn, for efterhånden bekymrende yngre og yngre aldersgrupper og uden smålig skelen til socialklasse. Der er i de senere år udviklet en tiltagende skærpet bevidsthed om dette. Især med hensyn til de unge, er der sket et holdningsskift. Det har for eksempel medført, at det nu er ulovligt at sælge alkohol fra butikkerne til de helt unge. Indførelse af behandlingsgaranti – til unge med store og tunge stofmisbrugsproblemer – og utallige projekter og kampagner har set dagens lys i de senere år. Kritik er fremført af behandlingsgarantien. Blandt andet er det påpeget, at det kan blive særdeles vanskeligt at opfylde garantien. Årsagerne er især de unges manglende erkendelse af eget misbrug – og den skelnen som loven kræver mellem de unge med behov for socialpædagogisk behandling og de unge med behov for decideret misbrugsbehandling. Alle der i deres daglige virke har kontakt med unge og ungdomsgrupper, støder jævnligt ind i et eller ﬂere unge mennesker, som ikke længere har kontrol over deres eksperimenter med rusmidler. Det gælder både forældre, skolelæ-

N Y T

rere og pædagoger – i hjemmet, i en klub, på en institution eller et opholdssted, såvel som ansatte i sundhedssektoren. Ofte er vi både som privat – og fagpersoner i vildrede – forvirrede og tiltagende magtesløse i situationen. Den unge er ofte i kammeratskabsgrupper, hvor de naturligt qua deres livsfase er undersøgende, eksperimenterende og afprøvende. De stifter bekendtskab med alkoholen – og de møder ikke mindst det enorme udvalg af diverse andre rusmidler. Brug og misbrug – og mindst forskellen derimellem – af hash og andre af de moderne rusmidler, er for mange voksne svært at gennemskue i tide – og den viden og de tilbud der skal til, for at kunne støtte alle de unge der ender med et misbrug, er ofte heller ikke til stede. En af de udfordringer man mødes med, når man arbejder med unge med begyndende problemer, er at de til at begynde med tit mangler en erkendelse af, hvor de er på vej hen. Det at ryge hash og bruge andre stoffer er også en del af en ungdomskultur, og mange unge eksperimenterer, for senere at stoppe helt. Når de cirka 10-15 %, for hvem det bliver et alvorligt problem, selv er klar over hvor galt det står til, opstår andre problemer; typisk er det svært at etablere en sammenhængende og velkoordineret indsats. Disse unge er meget ofte dybt præget af i længere tid at have levet med mange symptomer på mistrivsel, bundet i sociale problemer, begyndende psykiske problemer eller personlighedsforstyrrelser. Der hvor det går galt, går det tit temmelig galt. Ofte ville man imidlertid kunne have sat ind tidligere – mange udviser mange symptomer på mistrivsel allerede i de helt unge år.

I mange tilfælde, hvor vi ikke har tilstrækkelig viden eller oplever afmagten og frygten for »smitte« (det vil sige angsten for at andre unge i en gruppe begynder at indtage hash på grund af andres brug) vælger vi at sanktionere. Mange anbragte unge kender til at ende der hvor de kom fra, hvis enden på en konflikt over et konstateret misbrug blev, at anbringelsen ophørte brat – med henvisning netop til misbruget. Nu måske blot i en endnu værre situation. Botilbud til unge med erklærede misbrugsproblemer er svære at finde, når det vel at mærke vurderes, at den unge vil drage positiv nytte af at bo i et forpligtende socialt fællesskab. Mange skrøbelige unge, med misbrugs – og måske også psykiske problemer, er ofte henvist til at bo alene. For nogle er det det eneste der fungerer – og for nogle kan det fungere – ofte i sammenhæng med en stor social (pædagogisk) og behandlingsmæssig indsats. For andre bliver tilværelsen som alene boende alt for svær. Denne del af problematikken trænger til at blive behandlet. Der er mange unge, der har et behov for et rummeligt botilbud, med professionelle der samtidig ved hvad det handler om, når unge bliver misbrugere, og som er trænede i at kunne tilbyde reel behandling, samtidig med den sociale støtte. I flere amter og kommuner har man tidligere forsøgt sig med deciderede misbrugsbehandlingsinsti-

F R A

L O S

tutioner i døgnregi for helt unge. Erfaringerne var ikke altid gode og flere lukkede ned igen. Både i Hovedstaden – hvor der i de seneste 10-15 år er forsøgt flere gange med døgnbehandling til de under 18 årige unge med misbrugsproblemer – og i provinsen måtte man samstemmende erkende: Især de helt unge ser sjældent sig selv som misbrugere – »jeg ryger jo bare den fede – og jeg kan stoppe når jeg vil«. Identiteten som misbruger er altså sjældent etableret; gudskelov på den ene side! – men omvendt også et problem med den manglende erkendelse, hvis det eskalerende misbrug skal bremses. I og for sig ikke noget nyt – og heller ikke et problem der for så vidt kun gælder ungdommen. Når vi alligevel ser med så megen større alvor på unges misbrug, så er det selvfølgelig af flere årsager. Den ene er den indlysende: deres liv er nærmest lige begyndt, og en så svær start på livet risikerer at få langtrækkende og alvorlige konsekvenser på alle områder. Det være sig fysisk, psykisk og socialt. LOS og VFC Socialt Udsatte går sammen i et metodeudviklingsprojekt En undersøgelse lavet i 2001 af de under 18 åriges1 misbrugeres situation pegede på flere af de nævnte problemstillinger. Det vil sige: a. De manglende behandlingsmuligheder. b. Behovet for at fokusere på andet  Note Zeeberg, Henriette og Ole Thisgaard: Undersøgelse af under 18-årige stofmisbrugeres situation. 2001. Opfølgning af undersøgelsen forventes i den nærmeste fremtid. 1

Gi’ LOS • 3-2005

N Y T

F R A

L O S

 og mere end misbruget – og

antagelsen af det oplagte i at inddrage de socialpædagogiske opholdsteder. c. Og ikke mindst et konstateret behov for at tilføre området specialiseret viden. Nu har vi så fået midler til at gå i gang – og startskuddet lyder den 11. oktober på Fyn. Med en særskilt udsendt indbydelse opfordres alle interesserede opholdssteder til at deltage i dette dagsseminar. Arrangementet har et dobbelt-sigte: På den ene side som fagligt, informativt dagsseminar til socialpædagogiske opholdssteder om arbejdet med unge misbrugere. På den anden side som invitation til og information om metodeudviklingsprojektet. Deltagelse i dagsseminaret er ikke bindende for deltagelse i selve projektet. LOS opfordrer til, at alle med noget på hjerte tilmelder sig – ikke mindst fordi den skitse, der aktuelt ligger for projektets gennemførelse, bliver justeret på baggrund af de input, som opholdsstederne kommer med på seminaret. Hvem ved bedre end stederne selv, hvilken form for opkvaliﬁcering og udvikling der er behov for? Tilmelding og tidsplan Interesserede kan tilmelde sig hen over efteråret, således at udgifter til deltagelse kan indregnes i budgetterne. LOS vil på seminaret præsentere beregningseksempler på, hvad det vil koste at deltage. Vi forventer, at ca. 20 steder vil være med efter seminaret. På baggrund af seminarets forslag til den konkrete udformning af projektet besluttes den endelige og fuldstændige sammensætning af den arbejdsgruppe, der agerer som overordnet tovholder og planlæger af aktiviteterne. LOS og VFC Socialt

Gi’ LOS • 3-2005

Udsatte deltager for nuværende med udvalgte praktikere – vi forestiller os derudover for eksempel Center for Rusmiddelforskning, Kommunernes Landsforening og relevante uddannelses-institutioner. De konkrete aktiviteter vil forløbe i hele 2006. Der bliver dels afholdt 4 uddannelsesseminarer – heraf bliver de to landsdækkende, medens andre to bliver lokalt baserede i erfa-grupper. Indholdet i seminarerne bliver undervisning, videns-formidling og erfarings-udveksling. Sammensætningen af erfa-grupperne sker efter den geografiske spredning af deltagerne. Erfa-grupperne mødes fire gange i projektperioden. Der ydes konsulentbistand fra VFC og LOS til de første to møder. Det er tanken, at grupperne derefter er selvkørende. Formålet med grupperne er blandt andet at skabe bæredygtige netværk for opholdsstederne, der i fremtiden kan støtte og hjælpe hinanden med fortsat at udvikle og kvalificere arbejdet med behandling af unge med misbrugsproblemer. Det er tanken, udover disse to konkrete projektaktiviteter, også at søge samarbejde med nærmeste større kommunes misbrugsbehandling samt med amtets misbrugs-

Nyttige links www.Vfcudsatte.dk www.los.dk www.uturn.dk www.stofraadgivningen.dk www.bagmaendene.dk www.crf-au.dk www.sst.dk www.sm.dk www.mindblow.dk www.blueart.dk

center. Den indlysende fordel ved et tættere samarbejde er nytten af den allerede etablerede viden, som stederne kan trække på i det videre arbejde. Efter et år med masser af aktiviteter, med opdatering af viden, tilførsel af mere og nyere viden samt udveksling af erfaringer, går projektet ind i tredje fase: Alle, der har deltaget i kursusaktivitet og efteruddannelse, kender til problemet med at få den nye viden implementeret på arbejdspladsen. Derfor iværksættes implementering på det enkelte opholdssted for alle medarbejdere. Driften varetages imens af vikarer. Denne aktivitet vil foregå som et dagseminar, hvor VFC og LOS er aktive i varetagelsen, eventuelt sammen med relevante fagpersoner som for eksempel misbrugskonsulenter. Hele projektet afsluttes med et seminar i begyndelsen af 2007. Alle der har deltaget undervejs i de forskellige faser og aktiviteter, inviteres. Med faglige oplæg, diskussioner med videre markeres afslutningen på projektet. Samtidig bliver det en ny begyndelse for de netværk, som er etableret i løbet af projektperioden. Alt materiale, som undervejs er produceret til undervisnings-seminarer og til implementeringen på arbejdspladserne, sammenskrives til et undervisningshæfte. De vigtigste erfaringer, som projektet har tilvejebragt om arbejdet med unge med misbrugsproblemer, medtages. Hæftet udgives i første halvår af 2007. I LOS ser vi frem til samarbejdet med VFC Socialt Udsatte og alle andre, der bliver deltagere i projektet. Spørgsmål om projektet kan rettes til sekretariatet, hvor Karen Scott og Geert Jørgensen er LOS kontaktpersoner. ■

N Y T

F R A

L O S

Hvor kan man også få hjælp? Hvor går man hen, når en ung er for påvirket? – når gode råd er dyre, og egen viden ikke slår til? Af Karen Scott, LOS konsulent og Lotet Bjaler, rådgiver på U-turn

nsatte på opholdssteder og døgninstitutioner for unge kæmper til tider en hård kamp mod hashens skadelige indﬂydelse, når unges eventuelle forbrug bliver til misbrug. Det samme gør forældre, lærere og andre personer tæt på den unge. Nu går vi så i gang med at skræddersy et projekt, der skal klæde opholdsstederne på – så unge med misbrugsproblematik kan rummes. Men hvad gør man i mellemtiden? Hvor er der hjælp at hente, hvem har den faglige ekspertise, der kan være med til at bære igennem? Der er mange derude, som ved noget om unge og misbrug. Mange opholdssteder har udmærkede samarbejdsrelationer med de amtslige misbrugscentre, andre får støtte fra supervisorer og andre konsulenter. Som noget af det nyeste er der åbnet to meget spændende, ambulante behandlingssteder for de helt unge og yngre. Målrettet de unge der har problemer med især hashen, men også med andre euforiserende stoffer. De tilbyder som sagt ambulant behandling, forstået således, at der ikke er tilknyttet døgnophold udover eventuelle afgiftningsture. Men begge tilbuddene møder de unge, der kommer fra anbringelser, ofte med et sammenbrud i anbringelsen direkte forbundet med misbrug af rusmidler. Begge arbejder desuden med at hjælpe unge til at kunne tage imod for eksempel et længervarende ophold på forskel-

lige anbringelsestyper – i det omfang det kan lade sig gøre. Som artiklen andetsteds i bladet beskriver – så er dette netop en af de store udfordringer; at ﬁnde steder der i døgnregi kan, vil, og er godkendt til at arbejde med unge med misbrugsproblemer. U-turn i København Det ene ambulante tilbud, U-turn, er et kommunalt tilbud til unge i Københavns kommune. Dvs. de unge som enten skønnes at kunne hjælpes ambulant, eller har brug for afgiftning og start af behandling før anbringelse på for eksempel et opholdssted. U-turn er resultatet af mange års erfaring, for så vidt også erfaring med fejlslagen politik på området. Flere forsøg med etablering af behandlingstilbud til de helt unge har haft set dagens lys i landets hovedstad. Flere gange med ringe resultat. Hvad var der galt? At besvare det spørgsmål ville indebære en længere beskrivelse af de uhyre komplekse sammenhænge, dette arbejde skal ses som en del af. Ubetinget er de ﬂeste dog enige om, at en entydig fokuseren på misbruget er uhensigtsmæssigt – og det var

der for nogle af tilbuddene måske nok mere end en snert af. Københavns kommune formulerede i deres ungepolitik, at unge først og fremmest er unge. De er ikke »misbrugere«, de er ikke »kriminelle«, »rødhårede«, »etniske«, men først og fremmest ... unge! Med erfaringer, blandt andet indhøstede fra de mange kompetente medarbejdere i de mange forskellige ungeprojekter, som Københavns kommune har og har haft i årenes løb, kom der atter gang i tegnebrættet – da der uomtvisteligt var brug for et sted med specialiseret, samlet og højt kvaliﬁceret viden om unges misbrug af rusmidler. Resulatet af anstrengelserne kunne skues sidste sommer. I Studiestræde 47 åbnede U-turn i et af de gamle smukke huse i Københavns middelalderby. Et hus som på fornem vis var ombygget til formålet, smukkere end meget andet! Det var tydeligt, at her blev der satset til gavn for en gruppe unge, der ofte har rigtig ondt livet. Med leder Unna Madsen og souschef Peter Abel i spidsen for en bredt sammensat ﬂerfaglig stab på ialt 14 mennesker tilbydes der nu en bred vifte af behandlingsmuligheder til ialt 36 unge mellem 16-23 år fra Københavns kommune. Unge som er i en socialt udsat situation med fare for social udstødning grundet et problemgivende stofforbrug. Målgruppen er, foruden de unge, forældre og professionelle, der har brug for rådgivning i relation til unge og rusmidler. Henvisningen kan ske fra kommunens rådgivningscenter, fra andre der er i kontakt med de unge – eller de unge kan selv henvende sig. 

Gi’ LOS • 3-2005

N Y T

F R A

L O S

 Der arbejdes på stedet udfra

fremtidsplaner på baggrund af en systematisk udredning, der laves i tæt samarbejde med den unge. Kort efter start interviewes den unge med henblik på at systematisere den individuelle behandling af den unge. Det vil sige, at der fokuseres uhyre meget på den unges drømme og ønsker for fremtiden – uden at se bort fra den fortid, der har bragt den unge til netop dette sted i livet – men også uden at stirre sig blinde på det, der var. Det er det, der skal komme, som er det vigtige. Hvordan gribes arbejdet an? U-turn tager udgangspunkt i de unges liv her og nu. Det vil sige, at der også arbejdes om aftenen. Primært – men ikke kun – for de unge mellem 17-23 der er i beskæftigelse eller i uddannelse. De unge kan dermed holde fast i en meningsfuld dagligdag, samtidig med at de arbejder på at blive stoffri eller få deres forbrug kraftigt reduceret. Der arbejdes i grupper – herunder i strukturerede forløb med fastlagte temaer. Dagbehandlingen i U-turn er baseret på et intensivt og struktureret ugeprogram og relationsarbejde mellem medarbejder og ung. Ugeprogrammet rummer fysiske aktiviteter, undervisning, gruppesamtaler, individuelle samtaler og andre sociale, kulturelle og fremtidsrettede aktiviteter så som besøg på arbejdspladser og uddannelsessteder. De unge hentes hjemme de første en til to måneder og er i behand-

Gi’ LOS • 3-2005

ling i U-turn i gennemsnit 6 måneder. Behandlingen i U-turn sigter på at hjælpe »hele« den unge, og dermed ikke kun i forhold til den unges stofproblematik. Målgruppen er socialt udsatte unge, primært under 18 år. Mål: At de unge igen får en meningsfuld hverdag, hvor de efter U-turn forankres i arbejde/uddannelse med stoffrihed eller reduceret forbrug. Derudover arbejdes der med »Stop-hash-ture«. Målet er blandt andet, at de unge får en mulighed for en stoffri start på eksempelvis

Fakta U-Turn ﬁnder du i Studiestræde 47 1455 København K. Leder Unna Madsen Souschef Peter Abel Rådgivningens åbningstid: Tirsdag 12.00 - 20.00 Onsdag 12.00 - 16.00 Torsdag 12.00 - 20.00 Telefon: 82 56 23 00 (Rådgivningen)

et døgnophold på en døgninstitution/familiepleje/ opholdsted eller lignende. Der tilbydes også individuelt tilrettelagt behandling for unge, som ikke umiddelbart vil kunne proﬁtere af gruppetilbud samt telefonisk her-og-nu rådgivning. Alle unge har iøvrigt mulighed for op til tre anonyme samtaler. U-turn er for københavnere – for unge – forældre og professionelle. U-turn skal på sigt være hovedstadens videnscenter omkring unge og misbrug. Ønsker udenbys institutioner, foreninger med mere viden om U-turns arbejde eller hjælp/inspiration til arbejdet med unge og rusmidler, kan der eventuelt indgås en aftale herom, så vidt U-turns ressourcer tillader dette. Henvendelse om dette til leder Unna Madsen. ■

N Y T

F R A

L O S

Stofrådgivningen Et andet initiativ er taget af psykiater Henrik Rindom. Stedet drives af Lænken. Det er også beliggende i København, men henvender sig som privat initiativ til en geograﬁsk bredere målgruppe. Stedet har eksisteret i cirka tre år, og er blevet en vigtig aktør på området

tedet blev oprettet udfra en erkendelse af, at der manglede behandlingstilbud til de unge med misbrugsproblemer. Mange tilbud bygger på en model for misbrugsbehandling, der ikke når de unge. Det siger samstemmende såvel leder Henrik Rindom som de øvrige medarbejdere i Stofrådgivningen, medarbejdere der alle har solid erfaring inden for området. Henrik Rindom har siden 80’erne specialiseret sig i misbrugets væsen. Han begyndte efter sine første års erfaringer inden for området at arbejde med de unges misbrug, og er fortsat en af vore betydeligste videnspersoner på dette felt. Med en mere broget fortid end de ﬂeste nok forventer af en afdelingslæge i psykiatri, blandt andet er han også uddannet som smed og maskinarbejder, har han en sjælden evne til at få de unge i tale. I årevis har han brugt utraditionelle metoder. De unge har han opsøgt på gader og stræder, på diskoteker og på Christiania, til teknofester og til foredrag for skoleklasser. Han har desuden blandt andet skrevet bøgerne »Ecstasy« fra forlaget Alinia og »Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer« udgivet af Sundhedsstyrelsen. Mange kender ham desuden fra utallige indslag i TV om unge og rusmidler. Stofrådgivningen er et tilbud til unge under 25 år, der henvender

sig for at få hjælp til at komme ud af et misbrug af et eller flere rusmidler, som f.eks. hash, amfetamin, kokain, svampe og ecstasy. Ikke så få endda er helt unge, sommetider helt ned til 13 års alderen. I de cirka tre år der er gået, har knap 160 unge henvendt sig. Ofte med misbrug af mange af de nyere stoffer, som for eksempel ecstasy, men de fleste med et massivt overforbrug af hash. I Stofrådgivningen kan man finde nogle af de samme værdier som i U-turn. Her tænkes specielt på holdningen til de unges misbrug; det centrale er ikke, hvilke rusmidler den enkelte anvender, men de problemer i den unges tilværelse, som fører til misbruget. Altså en måde at møde de unge på som tager hele deres livssituation op til diskussion. En diskussion der vel at mærke også føres med de unge selv. Meget ofte er brug af rusmidler et tegn på andre problemer. Det være sig vanskeligehder i familien, i skolen eller en begyndende psykisk lidelse.

Det er derfor en absolut nødvendighed, at vi, der skal forsøge at støtte de unge på vejen mod andre måder at tackle problemer på, lærer at tale de unges sprog og forstår deres grunde til misbrug i så tidlig en alder. Vi skal skabe langt ﬂere tilbud, der tager højde for hele deres situation. Hvis vi udviser forsømmelighed på dette område, så undlader vi at hjælpe en stor gruppe unge, før de for alvor går ind i et liv som misbrugere, advarer Henrik Rindom. På Stofrådgivningen har man blandt andet ladet sig inspirere af de utvivlsomt gode resultater, som nyere pædagogiske arbejdsmetoder har givet, både her i landet og udenlands. Christoffer Erichsen står for eksempel for Stofrådgivningens ung-til-ung-grupper, hvor de unge på egne præmisser skaber sociale netværk uden brug af rusmidler. Se »Bagmændenes« hjemmeside for mere information. Ung-til-ung metoden er der i sig selv skrevet en del om. Læs for eksempel Christoffers egen artikel i »Ungdomsforskning« Årgang 3, nr.1, side 33 (2002) eller Ungdomsringens udgivelse i 1998 »At lære at være ung: Modernitetens pædagogik« skrevet af Svend Laursen og Sven Mørch. Den sidste især er kendt som en af vore fremmeste ungdomsforskere her i landet. Stofrådgivningen gør også en indsats for andre samarbejdspart- 

Gi’ LOS • 3-2005

N Y T

F R A

L O S

 nere, der arbejder med den-

ne gruppe af unge. Det er noget, som man kan læse mere om på deres hjemmeside – men hvad der er spændende for mange af jer LOS medlemmer, er fyraftensmøderne, som er åbne for alle for en beskeden deltagerbetaling. De to første i denne omgang er afholdt – men i løbet af efteråret afholdes yderligere to (se faktaboks). Der er ingen tvivl om, at I får fuld valuta for pengene. Henrik Rindom og hans kolleger i Stofrådgivningen er yderst kompetente, vidende … og underholdende, hvilket som bekendt ikke gør det kedeligt at blive klogere. I vil med stor sandsynlighed gå hjem med nyttig viden. Det skal herfra anbefales, at I under alle omstændigheder er opmærksomme på tilbuddet. Udover disse fyraftensmøder kan I bestille foredrag, supervision m.v. – når I står med et rusmiddels problem, som I har behov for sparring til. Men på samme måde som både Sundhedsstyrelsen med deres MULD rapport fra 2002 og VFC Socialt Udsatte siger med deres undersøgelse fra 2001 om de under 18 årige misbrugers situation – så ser det sløjt ud med døgnbehandlingsmuligheder for de unge, også med Stofrådgivningens øjne. Der er mange og samstemmende beskrivelser af de problemer, man møder, hvis og når et døgnbehandlingstilbud skønnes nødvendigt til en ung med et misbrugsproblem. De få tilbud, der har set dagens lys de senere år, har ofte været fejlslagne, tit kopieret fra behandlingstilbud til langt ældre, mere »etablerede« og svært belastede misbrugere. I sådanne tilbud har

Gi’ LOS • 3-2005

Fakta Stofrådgivningen inviterer samarbejdspartnere til tema-eftermiddage med foredrag om unge og rusmidler. Tirsdag den 25. oktober fra klokken 14.00-16.00 Tema ved speciallæge i psykiatri Henrik Rindom: Rusmiddelafhængighed Tilmelding og betaling senest den 3. oktober 2005 Det koster 100 kroner pr. gang at deltage, beløbet dækker lokaleleje, kage og kaffe mv. Eventuelle spørgsmål kan rettes til koordinator Trine Ry på 30 63 76 23 Vesterbrogade 28, 1 1620 København V Tlf. (+45) 33 86 89 00 Åbningstider: Mandag 9.00 - 15.00 Tirsdag 9.00 - 15.00 Onsdag 9.00 - 15.00 Torsdag 12.00 - 15.00 Fredag 9.00 - 15.00 Lørdag Lukket Søndag Lukket

unge det tit meget svært, uanset hvilken »misbrugs-gruppe« vi måtte placere dem i; de der »blot« har brug for massiv socialpædagogisk støtte, eller de der har brug for det, der kaldes decideret misbrugsbehandling; det vil ofte sige med en form for tilbagefaldsstøtte. De opholdssteder, der kan og vil, har hidtil været få. Andre har haft store problemer med at blive godkendte af de amtslige myndigheder til opgaven. Det er derfor et positivt signal, at der nu gives midler til at starte en udvikling i den rigtige retning. Metodeudviklingsprojektet, som er omtalt andetsteds i bladet, skal de næste halvandet års tid klæde de socialpædagogiske steder på. Målet er, at ingen unge skal kunne diskvaliﬁcere sig til et nødvendigt tilbud i døgnregi, på grund af rusmiddelmisbrug. LOS skal udtrykke vores store tilfredshed med, at vi kan begynde arbejdet, og ser frem til et samarbejde med mange af de professionelle inden for området, der allerede arbejder målrettet og kompetent – til de unges bedste. Yderligere oplysninger om tilbuddet Stofrådgivningen fåes dels på deres hjemmeside, dels telefonisk. ■

L AY N VD ES JML ØE D EN I N G N

Nu begrænses amternes hidtidige detailstyring af opholdssteder og botilbud Efter Socialministeriets udsendelse af såvel bekendtgørelse som vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud, ændres rammerne for stederne på en række punkter. Amternes styring begrænses blandt andet i forhold til ansættelser, budget og regnskab Af Geert Jørgensen, LOS. gj@los.dk

ocialministeriet udsendte i december bekendtgørelsen om godkendelse og tilsyn, og sendte i forlængelse heraf i foråret »Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud efter § 49, stk. 2, og §§ 91 og 93 i serviceloven« ud til høring. I forbindelse med det arbejde, der var udført i Socialministeriet under den såkaldte »Kulegravning« og senere »Dialogforum«, fremgår det af rapporterne, at Socialministeriet, KL og Frederiksberg Kommune var indstillet på en kraftig liberalisering af området, mens Amtsrådsforeningen og Københavns Kommune ønskede en fortsat detailstyring. LOS var positive overfor en række af de hensigter, der lå i bekendtgørelsen, men kritiske over for en række elementer i høringsudkastet til den tilhørende vejledning, og fremsendte derfor et fyldigt høringssvar og indledte efter henvendelser til ministeriet og ministeren en god og konstruktiv dialog med ministeriet om vejledningen. Den endelige vejledning indeholder efter LOS’ opfattelse en række forbedringer i forhold til høringsudkastet, der ubetinget skal medføre, at amternes eksisterende praksis skal ændres på en række områder.

Selvstændig juridisk enhed Vejledningen betyder, at der er indført mulighed for dispensation for kravet om »selvstændig juridisk enhed«. Desværre kommer denne mulighed alt for sent, idet mange steder er blevet tvunget til at opdele tilbuddet i flere selvstændige enheder. Desuden er der visse begrænsninger på dispensationsmuligheden, der blandt andet indebærer et afstandskrav, der dog skal fortolkes fleksibelt blandt andet i forhold til geografiske forhold.

Budgettet Et af LOS’ hovedpunkter var større frihed i budgetlægningen og driften af stederne. Her er det lykkedes at få indført, at budgettet skal godkendes som en helhed. Budgettet skal godkendes, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet, og der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Amterne kan ikke gå ind og stille krav til de enkelte poster. Der skal foretages konkrete skøn eller vurderinger af de enkelte budgetter. Det betyder også, at der ved 

Gi’ LOS • 3-2005

NY VEJLEDNING

„

LOS vil snarest

sende Amtsrådsforenin fastsættelsen af budgettet ikke

som hidtil kan anvendes et centralt fastsat loft for øvrige udgifter, der er ens for alle steder. Det betyder også, at der – ligesom det har været tilfældet på botilbudsområdet – ikke giver mening at operere med særlige udgifter. Disse medtages under øvrige udgifter. Bemærk, at der fremover er tale om et rammebudget. Dog er det ikke tilladt at ﬂytte ressourcer fra driftsbudgettet til lønbudgettet. Lønbudgettet skal fastsættes ud fra en konkret vurdering med udgangspunkt i de amtslige gennemsnitslønninger. Ikke med disse som et fast loft. Det vil efter min opfattelse være i strid med lovgrundlaget, hvis amterne fortsætter med udelukkende at ville godkende lønpuljer, der slavisk følger den amtsligt udmeldte gennemsnitsløn. Markedslejen Ved uenighed om vurderingen af markedslejen, kan vurderingen foretages af en valuar udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening Hensættelser I henhold til vejledningen kan der ikke stilles krav om et fast loft for

Gi’ LOS • 3-2005

gen og KL sine skriftlige overvejelser om, hvor

„

vi mener, Amtsrådsforeningens og KL’s vejledning bør ændres

hensættelser. Det fremgår af vejledningen, at hensættelser er et nødvendigt led i konsolideringen af stederne. I vejledningen står der blandt andet, at hensættelser kan foretages for at sikre konsolidering af egenkapitalen og 3. mands krav, samt til en række andre formål. Det vil igen sige, at der skal foretages et konkret individuelt skøn i forhold til det enkelte steds egenkapital og hæftelser samt udviklingsbehov m.v. Amtet skal godkende, om hensættelser, anvendelse af overskud m.v. falder inden for stedets formål, ikke hvorvidt det anvendes til det ene eller andet. Vejledningen understreger, at der forudsættes en ﬂeksibel vurdering af det konkrete tilbud for at sikre en hensigtsmæssig drift og undgå uønskede lukninger. Amtet skal ikke godkende ansættelser og afskedigelser, dette er ledelsens kompetence. Der er særlige forhold for ledere og medarbejdere med utraditionel baggrund og særlige opgaver.

Regnskab Regnskaber aﬂeveres efter årsregnskabsloven. Krav om yderligere dokumentation kan ske i enkelte tilfælde, men ikke som et generelt krav. Det vil sige, at amterne ikke fremover kan stille et generelt krav til alle steder om, at de som supplement til årsregnskabet skal udarbejde yderligere regnskaber i henhold til amtsligt udsendte regnskabsark. Amtsrådsforeningen og KL’s vejledning Det er indlysende, at med bekendtgørelsen og vejledningen fra Socialministeriet bliver store dele af den nuværende vejledning fra Amtsrådsforeningen og KL i strid med det gældende lovgrundlag. LOS rettede derfor henvendelse til Amtsrådsforeningen og KL og bad om en drøftelse af, hvorledes man vil forholde sig i den anledning. På mødet aftaltes det, at Amtsrådsforeningen og KL i løbet af efteråret udarbejder et udkast til vejledning, som LOS inviteres til et møde om, inden den udsendes til høring omkring årsskiftet. LOS vil snarest sende Amtsrådsforeningen og KL sine skriftlige overvejelser om, hvor vi mener, Amtsrådsforeningens og KL’s vejledning bør ændres som konsekvens af bekendtgørelsen og ministeriets vejledning. Disse overvejelser vil desuden blive lagt op på www.los.dk, når de er blevet udarbejdet og fremsendt. ■

L AY N VD ES JML ØE D EN I N G N

Gennemgang af den nye vejledning Af Anna Marie Carstens

en nye vejledning er en uddybning af bekendtgørelse nr. 1340 af 15. december omhandlende det samme emne. Den erstatter den tidligere vejledning nr. 107 af 30. juni 2000. Vejledningen består af 15 kapitler, i alt 56 punkter. Den er opbygget med udgangspunkt i grundlaget for oprettelse af et privat tilbud: godkendelsen, herunder etablering, oplysningspligt, organisation, bestyrelsens sammensætning samt en uddybning af reglerne for de private tilbud, som er etableret som selvejende institutioner. Disse punkter omtales i kapitlerne 1-6. Kapitlerne 7-10 omhandler selve godkendelsens indhold, hvilket vil sige, hvilke forhold der af godkendende myndighed skal inddrages i vurderingen af, om det private tilbud er generelt egnet. Kapitel 11 vedrører godkendelsens ophør. Kapitel 12 omhandler godkendende myndigheds tilsynsforpligtelse. Reglerne for regnskabsaﬂæggelse og revision behandles i kapitel 13-

14, mens kapitel 15 fastslår ikrafttrædelsestidspunktet for vejledningen. Det stedlige amtsråd er godkendende myndighed, og der udstedes en generel godkendelse, efter at sagen er blevet behørigt belyst. Det private tilbud må dog selv sikre, at anden lovgivning overholdes. Det er nu i kapitel 1 udtrykkeligt tilkendegivet, at godkendende myndighed ikke kan afslå godkendelse med den begrundelse, at der ikke er behov for det pågældende tilbud. Godkendelse meddeles skriftligt, med angivelse af målgruppe og antal pladser. Der kan gives en midlertidig godkendelse, dog kan der ikke visiteres til tilbuddet, før godkendelse foreligger. Afslag på godkendelse skal begrundes jf. forvaltningsloven. Det private tilbud kan dog ikke klage over afgørelsen om afslag hos anden instans. Har man fået afslag, må man ud fra begrundelsen søge at ændre de forhold, som af amtsrådet blev anset for uegnede, og derefter indgive ny ansøgning om godkendelse. Begrebet selvstændig juridisk enhed, som hidtil af godkendende myndighed ikke er blevet fraveget, indeholder nu en dispensationsmulighed, som ﬁndes i § 2. Fremover må for eksempel et opholdssted 

Gi’ LOS • 3-2005

NY VEJLEDNING

 gerne oprette et botilbud til per-

soner over 18 år med samme funktionsnedsættelse eller et botilbud oprette et opholdssted, og herefter drive begge tilbud som en juridisk enhed med fælles økonomi. Dermed undgås det til tider meget store besvær med at få godkendt det, der i realiteten kan betegnes som en ny afdeling bare med anderledes aldersgruppe. Ligeledes kan eventuel beskæftigelses- eller skoletilbud drives i samme juridiske enhed. Umiddelbar nærhed skal efter vejledningens § 3 fortolkes ﬂeksibelt, hvorfor nærhedsbedømmelsen skal bero på konkrete forhold. Dette betyder, at der for eksempel i landområder kan tillades større afstand mellem opholdsstedet og udslusningsafdelingen end i byområder. De særlige tilfælde, som omtales i vejledningen, omfatter endvidere intern skole, aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse, hvor der kan køres med fælles økonomi. Dette vil øge det regnskabsmæssige overblik, samt evt. mindske omkostningerne. Det private tilbud har efter § 4 oplysningspligt vedr. ændringer i godkendelsesgrundlaget. Dette forudsætter større ændringer – afskedigelse af en medarbejder og ansættelse af en ny er ikke en sådan, medmindre det betyder en forringelse af den pædagogiske kvalitet. Kapitel 4 omhandler godkendelse af organisation, herunder vedtægter for private tilbud som ikke er organiseret som enkelt-

Gi’ LOS • 3-2005

mandsvirksomheder. Kapitlet følger hidtidig praksis. Kapitel 5 omhandler sammenbestyrelsens sætning, som skal godkendes af Amtsrådet. Amtsrådet kan endvidere udpege et medlem af bestyrelsen, men kan ikke som sådan udelukke navngivne personer fra bestyrelsen, medmindre der er tale om nært beslægtede personer efter § 6, stk. 3. Amtsrådet kan ej heller gøre godkendelsen betinget af, at bestyrelsen har en bestemt sammensætning. Kapitel 6 beskriver, hvorledes selvejende institutioner er ikkeerhvervsdrivende fonde efter Lov om fonde og visse foreninger. Dette skal være angivet i godkendelsen. Fondsmyndigheden (Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen) fører tilsyn med, at fondens midler anvendes i overensstemmelse med fondens formål. Godkendelse af de ﬁre hovedpunkter; pædagogik, de fysiske rammer, økonomi samt personale, omhandles i kapitel 7-10. Den pædagogiske del efter § 9 sker ved en vurdering af, om de pædagogiske metoder er fagligt forsvarlige. Der er mulighed for at afvige fra tilsvarende offentlige institutioners metoder. Det

anbefales at offentliggøre den pædagogiske målsætning (dette kan på nuværende tidspunkt gøres via LOS´ h j e m me s i de, hvilket mange medlemmer benytter sig af). De fysiske rammer skal være egnede til formålet, både mht. tilgængelighed, mulighed for aktiviteter og privatliv for beboerne. Andre tilladelser, såsom efter Planloven, skal indhentes særskilt. LOS kan herunder henvise til Naturklagenævnets afgørelser, som kan ﬁndes på www.nkn.dk. Økonomien skal afspejle aktiviteterne på stedet, og det private tilbud skal sikre kvalitet i forhold til pris. Der er mulighed for at ﬂytte udgifter mellem hovedkontiene, dog ikke fra drift til løn! Lønrammen skal bero på en konkret vurdering, men tager udgangspunkt i kommunale lønninger i tilsvarende tilbud. Det er muligt at optage lån i ejendommens friværdi, så længe udgiften ved belåning ikke påvirker pladsprisen. Endvidere kan vedligeholdelsesudgifter fastsættes efter en konkret vurdering. Der har hidtil været en del problemer vedr. fastsættelse af lejeudgifter, da visse amter udpegede deres egen ejendomsmægler, hvilket kunne give anledning til bekymring fra det private tilbuds side

L AY N VD ES JML ØE D EN I N G N

vedrørende den udpegede ejendomsmæglers uvildighed. Vejledningen fastslår nu, at ved uenighed kan vurderingen af markedslejen foretages af en valuar udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening. Under forudsætning af at der anvendes et relevant vurderingstema for valuarernes vurdering, kan der nu skabes større sikkerhed for en uvildig lejefastsættelse. Henlæggelser er ikke længere begrænset til en bestemt procentdel (5% p.a.), som det ellers har været praksis fra godkendende myndigheds side. Der kan nu ske henlæggelser med henblik på at sikre den fortsatte drift, herunder forpligtelser overfor tredjemand, uddannelse, udvikling, vedligeholdelsesarbejder mv. Der gives dermed mulighed for, at egenkapitalen kan få en vis størrelse, hvorved omkostninger til løn kan dækkes uanset nedgang i beboerantallet, hvilket betyder mulighed for at fastholde kvaliﬁceret arbejdskraft og øget bæredygtighed for de private tilbud. Amtsrådet skal efter en konkret vurdering godkende ekstraordinære dispositioner, som ligger indenfor det private tilbuds formål. Dette betyder, at det private tilbud nemmere vil kunne anvende overskud til en forbedring af servicen overfor brugerne, da Amtsrådet

udelukkende skal afgøre, hvorvidt anvendelsen kan rummes indenfor stedets formål. Ansættelser og afskedigelser hører under ledelsens kompetencer, ikke Amtsrådets. Ledelsesretten tilfalder dermed udelukkende ledelsen på det private tilbud med alt, hvad dette indebærer. Amtsrådet skal udelukkende godkende ledere og medarbejdere med utraditionel baggrund og særlige opgaver, herunder afholde samtaler med lederen og disse særlige medarbejdere forud for ansættelsen. Godkendelsens ophør er omtalt i kapitel 11, og bestemmelsen anvender en væsentlighedsbetragtning, hvorefter godkendelsen kan bringes til ophør, hvis forholdene på stedet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget. Før godkendelsen kan bringes til ophør af Amtsrådet, skal Amtsrådet genvurdere godkendelsen på baggrund af en forhandling med det private tilbud. Amtsrådet skal endvidere give et passende varsel, både til det private tilbud og de visiterende kommuner, så der er mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger overfor beboere, personale og andre interessenter. Vil Amtsrådet opløse en fond, skal Civilstyrelsen høres jf. anden artikel i dette nummer af Gi’ LOS. Det stedlige Amtsråds tilsyn består af tilsynet med, om det priva-

te tilbud fortsat er generelt egnet. Det personrelaterede tilsyn henhører dermed udelukkende under den visiterende kommune/amtskommune. Det stedlige Amtsråd skal ikke foretage en vurdering af, hvorvidt konkrete anbringelser er i overensstemmelse med en generel godkendelse. Skulle dette alligevel ske, kan det private tilbud påpege, at dette ikke er hjemlet. Vedrørende regnskabsaflæggelse er det i vejledningen præciseret sidst i kapitel 13, at regnskabsaflæggelse ifølge Årsregnskabsloven normalt vil være tilstrækkeligt. Dette er tilføjet af Socialministeriet for at undgå, at de enkelte amter generelt udbeder sig uddybninger/ specifikationer på skemaer og lignende, til stort besvær for de enkelte tilbud. Der kræves dermed god begrundelse for, at der skal ske specifikation af enkelte poster i regnskaber. Regnskab for 2005, som aflægges i 2006, er omfattet af bekendtgørelsen og vejledningen. ■

Gi’ LOS • 3-2005

NY VEJLEDNING

Om fonde – i bekendtgø I den netop udsendte vejledning fra Socialministeriet er bestemmelserne om private tilbud etableret som fonde særskilt beskrevet Af advokat Lene Diemer

ekendtgørelse om tilsyn med og godkendelse af private tilbud af december 2004 og den tilhørende vejledning er udarbejdet efter godkendelse fra Civilstyrelsen. Denne artikel er forelagt for Civilstyrelsen, der har godkendt indholdet, for så vidt angår de faktuelle fondsretlige spørgsmål, således at der ikke hersker tvivl om retstilstanden. Amtsrådet skal i forbindelse med godkendelsen af et privat døgntilbud sikre sig, at vedtægten opfylder en række betingelser, der nu i forhold til fondsloven er repeteret og udfyldt i både bekendtgørelse og vejledning. Betingelserne gennemgås i det følgende med kommentarer: 1. Angivelse af navn, hjemsted og formål Hjemstedet er den kommune, fonden er beliggende i, og formålet bør deﬁneres så bredt og visionært, at det ikke skal ændres i takt med, at målgruppen f.eks. ændrer alderssammensætning, at fonden ønsker udvidelse af tilbuddet til også at omfatte dagtilbud, efterværn, bostøtte etc. Civilstyrelsen skal fortsat godkende ændringer i formålet,

Gi’ LOS • 3-2005

uanset at fonden er undtaget fra fondslovens bestemmelser, da der er tale om en væsentlig ændring. Det kan være en langsommelig procedure med godkendelse først fra amtsrådet og derefter fra Civilstyrelsen, der typisk har en sagsbehandlingstid på 2-4 måneder. Vær derfor omhyggelig med udformningen af formålsbestemmelsen. 2. Egenkapitalens størrelse og hvorledes den er indbetalt Som det er LOS’ medlemmer, der er etablerede som fonde, bekendt, er fonde, som varetager opgaver efter den sociale lovgivning, undtaget fra fondslovens kapitalkrav. Normalt skal en fond have aktiver for over kr. 250.000. Aktiver og egenkapital skal stå i rimeligt forhold til formålet. De

ﬂeste fonde undtaget fra fondsloven stiftes med en kapital på kr. 10.000, der indbetales kontant på en spærret konto. Dette er fastsat efter administrativ praksis i Civilstyrelsen. Egenkapitalen kan dog også udgøres af værdier – i så fald skal der foreligge en opgørelse af, hvilke værdier der indskydes som egenkapital, og dette skal dokumenteres overfor amtsrådet ved en opgørelse udarbejdet og attesteret af revisor – en såkaldt vurderingsberetning. 3. Udpegning af ledelse og ledelsens opgaver, ansvar og dispositionsret overfor 3. mand Bestyrelsen er fondens øverste myndighed og dermed ansvarlig for de dispositioner, fonden foretager. Der skal angives bestemmelser om, at fonden kan ansætte en leder samt angivelse af, hvilke opgaver lederen pålægges at udføre på vegne af bestyrelsen i den daglige drift, f.eks. ansættelse og afskedigelse af medarbejdere og økonomiske dispositioner efter særskilt bemyndigelse/fuldmagt. Ligeledes skal det fremgå, hvem der kan tegne fonden i forhold til indgåelse af aftaler om f.eks. køb, salg, pantsætning, låneoptagelse og indgåelse af lejemål. Oftest er det formanden og et bestyrelsesmedlem eller lederen og to bestyrelsesmedlemmer i forening.

L AY N VD ES JML ØE D EN I N G N

dtgørelse og vejledning 4. Regler om hæftelse ved gældsforpligtelse En fond er en selvstændig juridisk person, der hæfter med fondens egen formue for de dispositioner, fondens bestyrelse beslutter. Dette skal fremgå af vedtægten. 5. Regler for, hvorledes der skal forholdes med budgetlægning, regnskabsførelse og revision Det er bestyrelsens ansvar at sørge for, at fonden drives økonomisk hensigtsmæssigt og forsvarligt. Derfor skal det af vedtægten fremgå, hvornår budget og regnskab skal udarbejdes. For at opfylde betingelserne i fondslovens undtagelsesbestemmelser skal det også fremgå, at amtsrådet som tilsynsmyndighed skal godkende budget og regnskab. Det anbefales i forbindelse med stiftelse af nye fonde, at man henviser til »tilsynsmyndigheden« og ikke til amtsrådet, da kommunerne efter 1.1.2007 overtager ansvaret for de ﬂeste private døgntilbud. Fonden skal desuden angive, at regnskabet revideres af en af fonden valgt revisor. Der er ikke krav om, at revisor skal være statsautoriseret. 6. Procedurer for vedtægtsændringer Når en fond er undtaget fra fondslovens bestemmelser med henblik på

at varetage opgaver indenfor serviceloven, er det en forudsætning for undtagelsen i henhold til loven, at amtsrådet som fondsmyndighed på vegne af Civilstyrelsen fører tilsyn med, at fondens midler anvendes i overensstemmelse med formålet. Det skal derfor i vedtægten angives, hvorledes fonden beslutter vedtægtsændringer, f.eks. at der skal være et særligt kvaliﬁceret ﬂertal, og at amtsrådet skal godkende vedtægtsændringer. Dog er det i bekendtgørelse og vejledning fastsat, at Civilstyrelsen uanset hvilken undtagelsesbestemmelse fonden er omfattet af og uanset, at amtsrådet, efter de såkaldte permutationsretlige grundsætninger er tillagt fondsmyndigheden, skal give tilladelse til væsentlige vedtægtsændringer og opløsning af fonden. Det er forekommet, at sådanne ændringer eller godkendelse af opløsning ikke er forelagt Civilstyrelsen til godkendelse, hvilket altså er forkert.

Ændringer i fondens forvaltningsbestemmelser – f.eks. hvorledes bestyrelsen udpeges, hvordan en leder ansættes eller proceduren for vedtagelser i bestyrelsen, vil typisk ikke skulle forelægges for Civilstyrelsen til godkendelse. Men Civilstyrelsens godkendelse kan ikke opgøres med denne opremsning, idet der kan være tilfælde, hvor ændringerne må anses for så væsentlige, at Civilstyrelsens godkendelse skal indhentes. Dette må derfor også bero på en konkret vurdering. 7. Regler for anvendelse af kapitalen i tilfælde af nedlæggelse Det er en godkendelsesbetingelse, at bestemmelser om anvendelse af evt. overskud i forbindelse med opløsning af fonden skal være i overensstemmelse med formålet, og at dette skal godkendes af amtsrådet. Men bemærk, at Civilstyrelsen skal godkende en beslutning om opløsning uanset, hvilken bestemmelse fonden er undtaget fra efter fondsloven. Såfremt en fond ophører med at være godkendt efter servicelovens bestemmelser, skal Civilstyrelsen hurtigst muligt og helst inden en måned underrettes om, at godkendelse til at drive privat tilbud ophører. Hvis Civilstyrelsen giver tilladelse til, at fonden kan fortsætte med andre aktiviteter, 

Gi’ LOS • 3-2005

NY VEJLEDNING

„

Benyt jer af de nye bestemmelser og vær

„

opmærksom på, at der nu ligger en temmelig detaljeret gennemgang af grænserne for amtsrådets tilsyn

 bliver Civilstyrel-

sen fondsmyndighed for fonden, når de nye vedtægter for den nye aktivitet træder i kraft. 8. Regler om bestyrelsens sammensætning Det skal angives, hvor mange bestyrelsesmedlemmer fonden skal have. Som min. skal der være 3 medlemmer, heraf skal mindst en være uafhængig af stifter. Bestyrelsen må ikke være nært familierelateret. Bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og botilbud fastslår nu, og dette uddybes i vejledningen, at amterne ikke kan bestemme sammensætningen af fondens bestyrelse, når bestemmelserne i bekendtgørelsen i øvrigt er opfyldt. Amtsrådet kan derfor ikke gøre godkendelse af et opholdssted betinget af, at bestyrelsen skal have en bestemt sammensætning, når det kan dokumenteres, at medlemmerne ikke har nære familierelationer, og at der sidder mindst en udefrakommende person i bestyrelsen. Hvis amtsrådet alligevel gør indsi-

Gi’ LOS • 3-2005

gelse mod sammensætningen, skal dette begrundes i henhold til forvaltningsloven, ligesom det anbefales i vejledningen, at der foregår en forhandling omkring spørgsmålet. Der har i visse amter været en anden opfattelse hidtil, og det er derfor glædeligt, at det er detaljeret beskrevet, hvorledes en fonds vedtægter skal udarbejdes for at blive godkendt. Bekendtgørelsens bestemmelser er i overensstemmelse med fondsloven, men fastsætter dog en mulighed for amterne til at indsætte et af amtet udpeget bestyrelsesmedlem. Erfaringsmæssigt har det ikke hidtil været et ønske fra amtsrådenes side, og det er derfor et spørgsmål, om det overhovedet får betydning for bestyrelsessammensætningen. Hvis det imidlertid skulle være tilfældet, skal det fremgå af beskrivelsen af bestyrelsessammensætningen i vedtægten. 9. Regler om at der skal ske henvendelse til amtsrådet med henblik på godkendelse af ekstraordinære dispositioner – og en bemærkning om overskud Fondsbestyrelsen kan selv bestemme, hvad et evt. overskud skal anvendes til, så længe anvendelsen

ligger inden for formålet, hvilket understreger fondens status som selvstændig juridisk enhed. Bestemmelsen skal dog sikre, at ekstraordinære dispositioner, der foretages i fonden, disponeres i overensstemmelse med formålet. Til gengæld kan amtsrådet ikke afslå anvendelse af ekstraordinære dispositioner, når det f.eks. sker til højnelse af servicen for brugerne. Det fastslås endvidere i bekendtgørelse og vejledning, at der skal være fuldstændig adskillelse mellem fondens og stifters formue. Det er hermed endegyldigt slut med mellemregningskonti mellem stifter og fonden. Det anbefales derfor, at stiftere, der har mellemregninger med fonden, sørger for at udligne enhver form for mellemregning inden dette års regnskabsaﬂæggelse. Held og lykke med forhandlingerne med amterne om de nye bestemmelser. Der er åbnet for mange muligheder. Benyt jer af de nye bestemmelser og vær opmærksom på, at der nu ligger en temmelig detaljeret gennemgang af grænserne for amtsrådets tilsyn, som det også fremgår af en anden artikel i bladet. ■

L AY N VD ES JML ØE D EN I N G N

Socialministeriets nye vejledning – nogle revisorovervejelser Af Linnea Weinreich og John Cubbin, Lauge Schmidt & Co., Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Indledning om bekendt er den endelig vejledning om godkendelse af og tilsyn med opholdssteder og botilbud blevet udsendt den 6. juli 2005. Vejledningen er en uddybning af bekendtgørelsen af 15. december 2004. Nærværende notat omhandler reglerne omkring de økonomiske forhold, herunder budget, regnskab og revision.

Budget Budgettet for 2006 skal som bekendt indsendes inden den 1. oktober 2005. Godkendelse af budget m.v. fremgår af bekendtgørelsens §§ 11-12 og vejledningens kapitel 9. Det fremgår heraf, at budgetrammen skal godkendes som en helhed. Amtet skal godkende budgettet, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og brugerne. Når amtet har godkendt budgettet, er stedet ikke bundet af budgettet i alle enkeltheder. Der er således åbnet mulighed for at overføre midler mellem de enkelte poster, såfremt det sandsynliggøres, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Dog er det ikke muligt at overføre midler fra

driftsbudgettet til lønbudgettet. Som nævnt ovenfor godkender amtet budgettet og dermed prisen for opholdsstederne. For botilbuddene godkender amtet ligeledes budgettet, men her er det imidlertid botilbudet i samarbejde med den anbringende myndighed, der fastsætter prisen på baggrund af det godkendte budget. Der er således for botilbuddenes vedkommende tale om en godkendt grundpris, hvortil der kan lægges individuelle tillæg. Prisen udgør således det, den anbringende myndighed vil betale for anbringelsen. Amtet skal sikre, at henlæggelser og ekstraordinære økonomiske dispositioner falder inden for stedes formål. Ved udarbejdelsen af budgettet anbefaler vi, at man anvender den kendte opdeling i de tre grupper; løn, lokaleomkostninger og øvrige driftsudgifter, indeholdende tidligere særlige udgifter. Fastlæggelsen af den samlede lønramme beror på en konkret vurdering af blandt andet medarbejdersammensætningen og normeringen på baggrund af stedets målgruppe. Som noget nyt åbner bekendtgørelsen nu mulighed for aﬂønning af bestyrelsesmedlemmer. Vederlaget må dog ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Godkendelsen af lokaleomkostningerne afhænger af, hvorvidt stedet selv ejer ejendommen eller bor til leje. Det fremgår af § 11, at huslejen som udgangspunkt skal

fastsættes til markedsleje. Såfremt stedet selv ejer ejendommen, er udgiften omkostningsbestemt, og som hidtil kan fonde få dækket afdrag på prioritetsgæld. I øvrigt skal stederne generelt være opmærksomme på, at specifikationen af de øvrige driftsudgifter skal hænge sammen med stedets tilbud og dermed med de reelle udgifter. Der skal ikke blot ske en fremskrivning af sidste års budget Regnskab Det er et krav, at årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med Årsregnskabsloven. Der skal aflægges efter Regnskabsklasse A, som er de mindre virksomheder. De fleste af de årsrapporter vi reviderer, aflægger efter Årsregnskabslovens Regnskabsklasse B. Forskellen mellem klasse A og klasse B, vedrører hovedsagelig, at der for Regnskabsklasse B er krav om en ledelsesberetning. Vi anbefaler at alle opholdssteder og botilbud aflægger efter Regnskabsklasse B, og indfører en forklaring til budgetafvigelser i hovedposter i ledelsesberetningen. Revision Enkelte amter har allerede skrevet til opholdsstederne og gjort opmærksom på, at den nye bekendtgørelse indebæ- 

Gi’ LOS • 3-2005

NY VEJLEDNING

 rer, at stederne fremover er un-

derlagt offentlig revision. I henhold til bekendtgørelsen træder disse regler først i kraft den 1. januar 2006, da offentlig revision forudsætter, at der er truffet de fornødne foranstaltninger med henblik på tilrettelæggelse af regnskabet og revisionen. Der skal således først udføres offentlig revision ved årsregnskabet for 2006. Offentlig revision eller forvaltningsrevision er et begreb, der dækker over, at revisor skal foretage en vurdering af stedets økonomistyring, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Vurderingerne er baseret på analyser af udgifts- og indtægtsposter, beregning af nøgletal, undersøgelser af usædvanlige tendenser i udviklingen samt analyser af budgetafvigelser og realismen i budgettets forudsætninger m.m. Økonomistyringen omfatter, at der foretages budgetlægning, ledelsesmæssig kontrol, regnskabsaflæggelse herunder perioderegnskaber, kasseeftersyn, opfølgning og rapportering til bestyrelsen. Sparsommelighed indebærer en vurdering af, om stedets dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til stedets art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler, herunder hvorvidt goder og tjenesteydelser er erhvervet på en økonomisk hensigtsmæssig måde under hensyn til

Gi’ LOS • 3-2005

pris, kvalitet, kvantitet samt de af bestyrelsen udstukne retningslinier. Ved vurdering af sparsommelighed vurderes eksempelvis: • Varer og tjenesteydelser erhverves på en økonomisk forsvarlig måde under hensyn til pris og kvalitet. • Der indhentes alternative tilbud ved køb af varer og tjenesteydelser, især ved større anskaffelser og investeringer. • Foreliggende rabatmuligheder udnyttes. • Likvide midler er anbragt fordelagtigt, herunder med den fornødne sikkerhed. • Renteudgifter nedbringes ved indfrielse eller omplacering af lån. • Forvaltning af debitorer/tilgodehavender er hensigtsmæssig omkring procedurer for forrentning, opkrævning, rykkerprocedurer etc. • Ved betydelige vedligeholdelses- og reparationsudgifter på ejendom og biler overvejes eventuelle økonomiske fordele ved nyanskaffelser. • Repræsentationsudgifter holdes på et rimeligt niveau. • Personalemæssige ressourcer udnyttes optimalt. Sparsommelighed er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at stedet vælger den billigste løsning, men at det overvejes, hvorvidt kvaliteten af den pågældende ydelse har en fornuftig sammenhæng med prisen. Produktivitet vedrører forholdet mellem anvendelsen af ressourcer og produktionens omfang. Dette indebærer, at der foretages sammenligninger med tidligere år samt med det foreliggende budget og

bogholderi. Vi skal i den forbindelse vurdere sammenhængen mellem ind- og udskrivninger samt ansat personale. Vurderingen af effektivitet omfatter en stillingtagen til, hvorvidt stedet når sine mål, kvantitative såvel som kvalitative, set i forhold til de anvendte ressourcer. Vi skal i den forbindelse gennemgå stedets strategiplan, formål, målsætninger og handlingsplaner, budgetopfølgning m.v. Dette indebærer en vurdering af sammenhængen mellem antallet af henvendelser til stedet, antallet af ind- og udskrivninger, set i forhold til stedets målgruppe og formål. I princippet har de ﬂeste opholdssteder og botilbud hidtil fungeret såvel sparsommeligt som produktivt og effektivt. Det nye er blot, at vi som revisorer skal vurdere og erklære os herom. For at dette kan lade sig gøre, stiller det større krav til stedernes dokumentation, planlægning etc. ■

L AP NS DP S O AM R IØNDGE

Amterne skal fjerne deres klamme hænder fra institutionernes penge Amterne kalder botilbud og opholdssteders lovlige opsparing for formueakkumulation for at få ﬁngre i pengene. Opholdssted har nu bedt Civilstyrelsen om at tage stilling til amts misbrug af loven Af advokat Knud Foldschack

t socialpædagogisk opholdssted kæmper for sin ret til selv at bestemme over, hvordan et overskud på 200.000 kroner skal bruges. Opholdsstedet ønsker at uddele pengene til en anden almennyttig fond, som vil bruge pengene til gavn for opholdsstedets unge. Samtidig afviser opholdsstedet, at Københavns Amt skal bestemme, hvad overskuddet skal bruges til. Opholdsstedet er organiseret som en almennyttig fond, og fondens bestyrelse har besluttet – i overensstemmelse med fondens formålsbestemmelse – at uddele overskuddet til en anden fond, som har købt en stor fritidsejendom i Sverige. Denne anden fond har nemlig primært købt ejendommen for kvit og frit at låne den ud til opholdsstedet til glæde og gavn for institutionens unge. De uddelte penge skal bruges til at møblere ejendommen for. Det er formueakkumulation for offentlige midler Amtet fastholder imidlertid, at de 200.000 kroner er en formue, som består af offentlige penge. Amtet hævder, at der er tale om en formueakkumulation, som amtet skal bestemme over, og som efter amtets opfattelse skal benyttes til at formindske den opholdsbetaling, som kommunerne og amtet skal betale til næste år. Amtet henviser til, at retssikkerhedslovens § 43 fastslår, at når kommuner eller amter betaler for sociale opgaver, så er det de samme myndigheder, der skal bestemme, hvad der skal ske med den formue, som kan opstå i den forbindelse. Og Københavns Amt er ikke alene om dette synspunkt. Det er et generelt problem, at amterne fortolker § 43 meget bredt. Opholdsstedet ejer ingen bygninger og betaler markedsleje På opholdsstedets vegne har jeg afvist denne vurdering af § 43 og henvist til Socialministeriets vejledning fra 1998 vedrørende lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Her står det nemlig eksplicit, at retssikkerhedslovens § 43 kun gælder i særlige tilfælde. Og det er, når

kommuner og amter ikke kun har betalt en institutions løbende udgifter, men f.eks. også udgifter til renter og afdrag på den ejendom, som institutionen ejer, eller til anskaffelse af inventar. Opholdsstedet gør altså gældende, at det kun er sådanne tilfælde, som § 43 er møntet på, og ikke andre. Der står nemlig også i vejledningen, at hvis de offentlige myndigheder kun betaler markedslejen, så falder tilfældet uden for § 43’s område. Eftersom opholdsstedet ikke ejer sine bygninger, er de 200.000 kroner allerede af den grund ikke en § 43formueakkumulation, som kommunerne eller amtet direkte eller indirekte har været med til at skaffe til veje. Desuden betaler opholdsstedet markedsleje til en ejendomsfond for de ejendomme, som opholdsstedet lejer. De forkerte får gavn af, at opholdsbetalingen nedsættes Opholdsstedet påpeger også, at hvis ét års overskud skal bruges til at formindske opholdsbetalingen det næste år, så er det ikke de kommuner, som har haft unge på institutionen det år, hvor overskuddet opstod, som får glæde af, at betalingen bliver nedsat. Det bliver i stedet nogle andre kommuner, og under de betingelser giver det ikke mening at nedsætte opholdsbetalingen. Tværtimod vil en sådan brug af pengene stride imod fondens formålsbestemmelse og fondsretlige regler. Og hvis fondens bestyrelse, som driver opholdsstedet, hverken må uddele penge eller bestemme, hvad et overskud i fonden skal bruges til, så er fonden slet ikke en fond, men et juridisk misfoster. Men amtet vil ikke høre. Det er jo snart lukketid, så derfor skal der handles og ikke lyttes. For det kommer der ﬂest penge i kassen af. Civilstyrelsen er blevet inddraget Men gudskelov har opholdsstedet mulighed for at bede Civilstyrelsen om at tage stilling til, om amtet eller opholdsstedets har ret i sin fortolkning af retssikkerhedslovens § 43 og i, hvordan bestemmelsen kan bruges i den konkrete sag. Og det har opholdsstedet gjort, så nu venter vi spændt på Civilstyrelsens svar. ■

Gi’ LOS • 3-2005

LEJEINDTÆGTER

En slags mes Spar ved beskatning af lejeindtægter S

om ejer af en privat bolig, hvori der er indrettet opholdssted, beskattes man af den leje, man modtager fra opholdsstedet. Beskatningen kan ske efter to metoder: Regnskabsmæssigt eller som værelsesudlejning. Boligejeren har som udgangspunkt valgfrihed mellem de to metoder. Et forkert valg kan få ikke ubetydelige skattemæssige konsekvenser.

To metoder Den regnskabsmæssige metode indebærer, som ordet antyder, at man fører nøje regnskab med de indtægter og udgifter, der er forbundet med udlejningen. Overskuddet beskattes som personlig indkomst, typisk med satsen for topskat. Da indtægten er personlig indkomst, skal der yderligere beregnes AM-bidrag af resultatet. Til gengæld reduceres ejendomsværdiskatten svarende til den udlejede andel af boligen. Metoden værelsesudlejning indebærer, at man beskattes af ind-

tægten uden fradrag for de faktiske udgifter, men derimod med et fast bundfradrag på 4/3 % af ejendomsværdien. Resultatet beskattes som kapitalindkomst, typisk med satsen for mellemskat. Et vigtigt valg for nye opholdssteder Lokalerne i et nyetableret eller nyere opholdssted kræver ofte ikke den store vedligeholdelse, og ejerens udgifter vil derfor være ubetydelige de første år. I denne situation er beskatning efter metoden om værelsesudlejning at foretrække. Når lokalerne så efterhånden kræver mere vedligeholdelse, kan man med fordel skifte til den regnskabsmæssige metode, hvor udgifterne jo må trækkes fra. Vælger man først metoden med værelsesudlejning, er det tilladt senere at skifte til den regnskabsmæssige metode, hvorimod et skift den anden vej ikke er tilladt. Bordet fanger altså, når man først har valgt den regnskabsmæssige metode. Det tilrådes derfor at begynde med beskatning efter metoden om værelsesudlejning. ■

Eksempel REGNSKABSMÆSSIG METODE Lejeindtægt 155.100 Udgifter (skat, forsikring, revisor) 18.684 Overskud til beskatning 136.416

VÆRELSESUDLEJNING Lejeindtægt Bundfradrag Overskud til beskatning

155.100 - 33.915 121.185

Skattebesparelsen var i det konkrete tilfælde over 28.000 kr. ved at vælge værelsesudlejning.

Gi’ LOS • 3-2005

FOTO: CLAUS HAAGENSEN/CHILI

Af Kirsten Larsen, registreret revisor, NET-Revision.dk

Lisbjerghaven ved Århus har fået EU-støtte til at sluse unge ind på arbejdsmarkedet med brug af »mestre« Af Eskil Sørensen, journalist

isbjerghavens Ungdomspension har i ﬂere år anvendt en pædagogik, hvor unge med sociale problemer løser rigtige opgaver på en rigtig arbejdsplads. Det har resulteret i, at en stor del af de unge er kommet videre i job eller i uddannelse. Nu har Lisbjerghaven fået EUstøtte til at gå et skridt videre. Opholdsstedet har fået tre millioner kroner fra EU’s Socialfond til

LISBJERGHAVEN

mesterlære – med EU-støtte • Karin Friis ﬁnder det vigtigt, at de unge sammen med vejledere, »mestre«, kan arbejde for et ydre mål, og ikke kun beﬁnder sig i et socialpædagogisk univers.

et udbygget forsøg med at have 20 unge i en slags mesterlære. Projektet har fået navnet KOI-projektet, og det er startet 1. juni. »Det er vigtigt, at unge ikke bare laver aktiviteter for aktiviteternes skyld, men at de oplever, at det, de gør, har perspektiv på en rigtig arbejdsplads«, siger Lisbjerghavens leder, Karin Friis, som har erfaring fra ﬂere udviklingsprojekter for marginaliserede unge. Lisbjerghaven arbejder tæt sammen med turistattraktionen Danmarks Japanske Have, som fysisk ligger lige ved siden af opholdsstedet. Det er i haven med dens sirligt revne småsten, træer og klukkende bække, at nogle af de unge prøver

kræfter med rigtigt arbejde. Andre arbejder i det elegante restaurations-køkken eller i havens butik. Alle steder er de unge i direkte kontakt med kunder. »Som opholdssted kan vi ikke drive kommerciel aktivitet, så vi var nødt til at have en samarbejdspartner til projektet«, siger Karin Friis. Karin Friis ﬁnder det vigtigt, at de unge sammen med vejledere, »mestre«, kan arbejde for et ydre mål, og ikke kun beﬁnder sig i et socialpædagogisk univers. Med bevillingen opstod helt nye muligheder. Opholdsstedet kunne ansætte kok, gartner og butiksansat, som skal fungere som gammeldags mestre for de unge.

»Vi hører til dem, som synes, at mesterlæren burde bestå. Den giver et helt andet personligt forhold, og så blev der lagt vægt på den praktiske indgangsvinkel«, siger Karin Friis. Projektet vil løbende blive fulgt, blandt andet af en psykoterapeut, for at kunne dokumentere resultaterne. En sociolog skal sammen med Lisbjerghavens ansatte skrive den afsluttende, grundige rapport. EU-pengene er søgt gennem Århus Amt, og Århus Kommune har forpligtet sig til at medvirke ved at visitere unge til projektet. Lisbjerghaven har siden sin start i 2000 arbejdet tæt sammen med Danmarks Japanske Have. Der er også tætte bånd på den måde, at Karin Friis’ mand, Michael Nielsen, er leder af den Japanske Have. Men det er ikke sådan, at de unge kommer til at udgøre et indirekte tilskud til havens økonomi. »Arbejdet med de unge er større end det udbytte, man får ud af det«, siger Karin Friis. I øvrigt er navnet koi det japanske ord for karpe, de karper, som svømmer rundt i søen i den Japanske Have. Karpen sympoliserer traditionelt det varige og værdifulde i livet i japansk livsforståelse. Faglige og sociale kompetencer KOI-projektet retter sig mod 18-25 årige fortrinsvis med anden etnisk baggrund med »komplekse personlige og sociale vanskeligheder«. De 

Gi’ LOS • 3-2005

LISBJERGHAVEN

• De unge skal igennem projektet dygtiggøres både fagligt og personligt.

FOTO: CLAUS HAAGENSEN/CHILI

 har typisk nogle mislykkede

aktiveringsforsøg bag sig. De unge skal igennem projektet dygtiggøres på et fagligt plan (køkken, park eller butik) og samtidigt på et personligt plan. Der skal udarbejdes en såkaldt helhedsorienteret handlingsplan for hver enkelt af de unge. Den skal give et samlet overblik over den unges personlige og arbejdsmæssige situation og sætte nogle mål for fremtiden. En vigtig ting er, at de unge skal lære at sætte realistiske mål. I undervisningsforløbet skal de unge blandt andet lære om turisme, om den Japanske Have’s ﬁlosoﬁ, om sikkerhed på arbejdspladsen og om personlig fremtræden. De skal også tage et PC-kørekort, og så kommer de på besøg på en række arbejdspladser. KOI-projektet vil også gennem sin jobkonsulent knytte kontakter til andre arbedspladser, hvor de unge kan komme i job.

Gi’ LOS • 3-2005

Resultater Lisbjerghavens Ungdomspension har som nævnt haft stor succes med at få de unge i job eller uddannelse. Stedet gør hvert år op, hvordan det går de unge, som opholdsstedet giver slip på. Opgørelsen viste i 2004, at seks ud af ni, som forlod projektet, var kommet i enten job eller uddannelse. Kun tre er stadig i det sociale system. Af de seks, som kom i job eller uddannelse, var der tre, der ﬁk

ordinært job, en ﬁk ﬂeksjob og to startede på en uddannelse. Det er de metoder og resultater, som Lisbjerghaven gerne vil udbygge og få dokumenteret gennem EU-projektet. Målbarhed Projektet skal måles på en række parametre. En ekstern evaluator skal gennem interview i starten og slutningen af projektet give en vurdering af: • de unges sociale integration,

Projekt KOI kort »Projektet er en ny form for erhvervsmæssig og social integration af en marginaliseret og meget svag gruppe unge med anden kulturel baggrund, mellem 18-25 år med komplekse personlige og sociale vanskeligheder. Alle har et eller ﬂere mislykkede aktiveringsforsøg bag sig, nogle har plettet straffeattest, og nogle er døgnanbragte. Projektet er et samarbejde mellem en privat virksomhed (en turistattraktion) og en sociapædagogisk døgninstitution. [ ] Projektet kombinerer opnåelse af faglige kompetencer baseret på mesterlære-modellen med udvikling af sociale og personlige kompetencer.« (uddrag af projektbeskrivelsen)

LISBJERGHAVEN

• de unges selvtillid (som målemetode bruges Banduras Self-Esteem Scale) • deres forståelse af, at enhver handling har en konsekvens, • at de lærer at mærke og udtrykke deres egne behov og følelser (målemetode: Daniel Colemans følelsmæssige intelligens – skala) • at de lærer at se deres egne såvel stærke som svage sider, • at de unge får en genkendelig hverdag med struktur og tryghed • at de unge kommer i uddannelse eller arbejde, eller i det mindste i uddannelsesforberedende aktivitet. Projektet har foreløbig kun fået EU-ﬁnansiering i halvandet år, og

det gør, at Karin Friis maner til mådehold med målsætningen. »Vi skal være realistiske. Vi er tilfredse, hvis vi kan give et kvaliﬁceret bud på, hvor den enkeltes fremtid skal være på arbejdsmarkedet«, siger hun. KOI-projektet vil løbende rapportere om sig selv på projektets hjemmeside www.projekt-koi.dk. Her er det meningen, at de unge selv fortæller om deres erfaringer, og at personalet også fortæller om deres erfaringer. Brug os Der er plads til op til 20 unge i KOIprojektet. De skal fortrinsvist komme udefra, det vil sige, at de ikke skal bo på Lisbjerghaven.

Nogle vil blive visiteret fra kommuner i Århus Amt. Men Karin Friis opfordrer også andre opholdssteder i Århus Amt til at benytte sig af tilbuddet. »Jeg håber, de andre private opholdssteder vil gøre brug af os. Jeg ved selv, hvor problematisk det kan være at have en ung, som man ikke kan tilbyde det, som vedkommende gerne vil. Så vi står med et tilbud, og det koster ikke noget for de andre opholdssteder«, siger hun. »Vi kan meget i LOS, og vi kan endnu mere, hvis vi vil bruge hinanden. Så tror jeg, at vi som opholdssteder kunne blive drønstærke. Læger specialiserer sig jo også,« siger Karin Friis. ■

– Det er som et rigtigt arbejde Brian Bæk Sparre, 17 år, er begejstret over at være startet i KOI-projektet. Han har valgt køkkenlinien

»D FOTO: CLAUS HAAGENSEN/CHILI

• Brian Bæk Sparre vil gerne bruge KOI-projektet til at få noget stabilitet i sit liv.

et er som en rigtig arbejdsplads, som et rigtigt arbejde. Jeg får lov at prøve meget. Det er fedt«. Øjnene stråler på den 17-årige knægt, som har haft nogle hårde år med stofmisbrug. Det her er virkelig noget, han kan bruge. »Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg er god til det. Jeg overvejer at søge ind på kokke-uddannelsen«. Brian Bæk Sparre har lige taget 

Gi’ LOS • 3-2005

LISBJERGHAVEN

• Brian er igen begyndt at snakke med nogle af de kammerater, han mistede, da han begyndte at tage stoffer.

 en pause fra køkkenarbejdet,

FOTO: CLAUS HAAGENSEN

Gi’ LOS • 3-2005

hvor der i dag serveres suppe og en lækkert anrettet ret med oksekød og nudler. Da Gi’LOS møder ham, er det kun tre uger siden, han er startet i KOIprojektet. Han har været »hooked« fra starten. Han har også været så lærenem, at han ikke bare har fået lov at hakke grøntsager og vaske op. Han har også været med til at anrette sandwich’es og salat til gæsterne. Brian er flyttet flere gange, og senest er han flyttet i en udslusningsbolig, som Lisbjerghavens Ungdomspension råder over. Det er han godt tilfreds med. Ikke mindst, at der er tilknyttet en pædagog til udslusningsboligerne. »Hun kommer tit og siger hej. Vi er glade for hende. Hun gør alt for os«. Brian vil gerne bruge KOI-projektet til at få noget stabilitet i sit liv. »Jeg har det godt her. Jeg vil godt blive her, til jeg har fået styr på mit liv«, siger han. At få styr på livet handler blandt andet om at få genskabt en kammeratskabskreds, hvor stoffer ikke er det vigtigste, og Brian er efter eget udsagn godt på vej. Han er blevet god til at sige nej, når nogle af de »slemme fyre« ringer. »Jeg er også begyndt at snakke med nogle af mine gamle kammerater igen, nogle, som afviste mig, dengang jeg begyndte at tage stoffer«, siger han fortrøstningsfuldt. ■

LISBJERGHAVEN

Mange typer unge Lisbjerghavens Ungdomspension har ni unge i alderen 15-23 år. De er på stedet fra et halvt år til 3-4 år. Siden ungdomspensionen blev startet i 2000, har stedet tilbudt de unge arbejde i Danmarks Japanske Have, som er en turistattraktion med tæt tilknytning til ungdomspensionen. Stedet har 11 ansatte. Herudover vil det nye KOI-projekt få seks ansatte.

Lisbjerghaven modtager mange forskellige typer unge. Det kan være unge med misbrugsproblemer eller med familiemæssige problemer – og det kan også være sent udviklede unge . »Mange spørger, om det går godt at blande grupperne. Men det er vores påstand, at begge grupper har noget ud af det. De sent udviklede kan udvikle sig ved, at de skal leve op til en højere norm. Om-

vendt kan nogle af vores »hurtigløbere«, som for eksempel har problemer med rusmidler eller kriminalitet, godt have brug for at falde ned på et andet leje«, siger leder af Lisbjerghavens Ungdomspension Karin Friis. »Men vi er selvfølgelig opmærksom på, hvorvidt det giver problemer i form af mobning, og så griber vi ind«.

FOTO: CLAUS HAAGENSEN/CHILI

Tre millioner fra EU Lisbjerghaven har sammen med Århus Amt søgt midler til at gennemføre KOI-projektet. Projektet har fået tre millioner kroner i støtte til en periode på godt halvandet år. Bag ansøgningen til EU’s socialfond ligger en frustration over, at Aktivloven har nogle intentioner om at tilbyde aktivering, men at der ikke følger økonomiske midler med. EU-pengene betyder, at Lisbjerghavens Ungdomspension har kunnet ansætte tre værkstedsansvarlige fagpersoner og en jobkonsulent.

– Hvad har gjort, at I har fået en ansøgning til EU’s Socialfond igennem? »Det ved jeg ikke«, griner Karin Friis. »Man skal kunne beskrive, hvad man vil. Der skal være et mål, som er til at forstå. Så skal du have nogle samarbejdspartnere.« I Lisbjerghavens tilfælde er der indgået et samarbejde med Århus Amt, som har lovet at visitere 20 unge til KOI-projektet. ■

Gi’ LOS • 3-2005

DEBAT

Kørt træt Af Ole & Lene Larsen, Birkehuset

a så skete det! Vi er kørt træt i ’systemmøllen’, og har valgt at ophøre med at være socialpædagogisk opholdssted! Vi holdt ud i 10 år som et lille opholdssted. Vi har haft rigtig mange sjove og gode oplevelser med børn/ unge og vores ansatte gennen årene. Ingen tvivl om det. Vi har oplevet os selv som mere og mere kompetente til at løse de former for ’opgaver’, som kommunerne gerne ser et lille opholdssted udføre. Ingen tvivl om det. ’Opgaver’, altså levende mennesker, som har fået en dårlig start på livet, og som vi skal prøve at udvikle til at kunne klare sig selv som voksne. Ingen tvivl om det. Men kommunerne blev med årene mere og mere i tvivl, om de nu var enige med os i, at ’opgaverne’, altså børnene / de unge, også kostede en indsats fra kommunen efter, at de var ﬂyttet ind hos os. Der blev lovet en særlig indsats, men den kom bare aldrig. Det kørte os træt. Tilsynet som skulle se til, at børnene/ de unges tarv blev indfriet, kunne ikke forstå vores måde at udføre ’opgaverne’ på. Det kørte os træt. Så summa summarum vi valgte at stoppe? Helt uden børn og unge bliver vores nye liv ikke, for vi beholder to af vores beboere i familiepleje. Vores ældste er lige ﬂyttet i ungdomsbolig, så hende tager vi os også lidt af. Vi er heldige ’kun’ at skulle sige farvel til en beboer,

Gi’ LOS • 3-2005

som kommunen så valgte at hjemgive! Vi tog beslutningen 1.02.05 med deadline 31.07.05. Og ja, det har været nogle hårde måneder. Vi valgte at være åbne overfor børnene med lukningen lige fra starten. Vores bekymringer, om vi fik det værre med en lang udslusning, blev heldigvis gjort til skamme. Vi har selvfølgelig måttet bruge tid til mange snakke, men vi har været ærlige, og har kunnet se os selv i øjnene. Vi gjorde det, at vi engagerede en advokat, som bistod med gode råd om afviklingen. Det vil vi anbefale jer at gøre, når I en dag også skal lukke. Så fik vi gjort tingene i den rigtige rækkefølge, og intet blev glemt. Vi har været rigtig glade for LOS. Vi har gjort brug af jeres ekspertise og store viden om området ved flere lejligheder. Alle jer, som bruger tid for LOS, skal herfra have en stor tak for indsatsen, som gavner os medlemmer! Vi kommer til at savne alle de gode konferencer og kurser, der laves fra LOS. Synd at et rigtig godt fungerende felt i anbringelsesområdet er på retur. For det tror vi, de er, de små opholdssteder. Det er omkostningsfyldt at leve som familie på den måde. Når samarbejdspartnere som tilsynet så mistænkeliggør enhver handling, der foretages til gavn for den enkelte anbragte, ja så gør det ondt, og derfor valgte vi, som vi gjorde. Held og lykke til alle jer, der stadig kæmper for alle anbragtes lykke i livet!! Tak for ti år sammen med jer lyder hermed fra Ole og Lene Larsen Birkehuset i Stenløse. ■

TEGNING: CAMILLA, VIRKELYST

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, stedet og samarbejdspartnerne. 17. januar 2006

Massage og Kriser 27-30. oktober 2005 16-19. marts 2006

Stress og socialt arbejde

Pas på dig selv og din kollega. 11. oktober 2005

20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende 10 års undervisnings og supervisionserfaring

Hjælp dem der har det værst

Workshop om de pædagogiske og etiske dilemmaer der opstår i organisationen når den rammes af splitting 15. november 2005

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 3-2005

CBS-CONSULTING

Gi' LOS

Cherie Sørensen tlf. 26 93 00 94 Pædagog og psykoterapeut

PSYKOTERAPI

voksne – unge – par – familier – børn

Annoncepriser: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

svigt • overgreb • stress • angst • depression • sorg • krise • ensomhed • mindreværd • jalousi • seksuelle problemer • kommunikation

SUPERVISION & COACHING

faglige – etiske – moralske dilemmaer personlig og fagpersonlig udvikling

Jeg har personlig erfaring og viden om, hvilke betingelser der arbejdes under på opholdssteder.

TERAPI • COACING • SUPERVISION Dækker nord, midt og østjylland Mail: cherie@webspeed.dk RING 26 93 00 94

LYSTERAPI – en god løsning mod vintertræthed og vinterdepressioner! En række institutioner, væresteder, psykiatriske behandlingssteder m. fl. har med succes inddraget lysterapi i dagligdagen og i deres behandling af visse beboere. Uddrag fra en tilbagemelding fra en leder af et psykiatrisk behandlingssted: ”Som leder af et behandlingssted for unge/voksne med alvorlige psykiatriske lidelser begyndte vi for godt 3 år siden at give lysterapi om morgenen fra ca september til marts til én bestemt patient, som tydeligvis led slemt af vinterdepression. Det virkede så godt, at han helt kunne undgå extra antidepressiv medicin i vinterperioden og nu på 4. år klarer sig fint gennem vinteren uden medicinregulering. I 2004 anbragte vi som eksperiment en Medi-Light loftlampe over det bord, som 6 patienter og deres personale spiser morgenmad ved. Depressioner eller ej – alle fik simpelthen den extra lyspåvirkning hver morgen i hele vinterhalvåret. Der var lidt brok i begyndelsen over det uvante lyshav, men det blev såmænd hurtigt en vane, som ingen tænkte nærmere over. Vi har som effekt kunnet konstatere, at samtlige patienter – og personalet – kom igennem vinteren uden symptomer på vinterdepression og derfor uden behov for medikamentel antidepressiv behandling. Dette afviger markant fra tidligere år. Men man kan altså samtidig konstatere, at personalet stortrives og faktisk ikke har haft sygedage – hverken i vinterhalvåret eller den efterfølgende sommer. At undgå sygefravær er bestemt ikke normalt. Det ser simpelthen ud til, at der er opstået et trivselsløft, som også ser ud til at have styrket immunforsvaret generelt.” (Lederen er indforstået med at blive kontaktet, og hendes navn og tlf.nr. kan oplyses ved henvendelse til Medi-Light Lysterapi.)

Se mere på www.medi-light.dk eller ring til 40 33 01 18 Medi-Light® Lysterapi • medi-light@mail.dk

Gi’ LOS • 3-2005

Kurser for medarbejdere ved socialpædagogiske opholdssteder uden pædagogisk grunduddannelse på Ranum Seminariet, CVU Midt-Vest

Du kan vælge mellem • Uge 37 og 41, 2005

”Samspil og Relationer i det pædagogiske arbejde med Risikobørn og Unge” eller • Uge 49, 2005 samt uge 2 og 6 i 2006

”Grundkursus for medarbejdere i døgnforanstaltninger” med praksisøvelser i de to mellemliggende perioder

Kurserne er uden deltagerbetaling (AMU), og der ydes VEU godtgørelse svarende til højeste dagpengesats. For yderligere oplysninger om kursets indhold klik ind på www.ranumsem.dk eller kontakt Elsa Munch Carlsen, email: elsa.munchcarlsen@ranumsem.dk eller tlf. 9867-6344.

Vil du vide noget om VEU-godtgørelsen eller tilmelde dig, så kontakt sekretær Lonnie Bendix, CVU Midt-Vest, PUC/Viborg Seminariet, tlf. 8726-2600 eller via mail til Lonnie: lb@cvumidtvest.dk

Undervisningssted RANUM SEMINARIET CVU Midt-Vest SEMINARIEVEJ 23 9681 Ranum www.ranumsem.dk

Gi’ LOS • 3-2005

Birkehuset Stenløse lukker

OPHØRSUDSALG Mekanikertilbud 1 stk. Volkswagen Caravel 2,4, 400.000 km., skiftet motor en gang. Toldattest ved omregistrering, kan erhverves billigt, kører godt Bocart Købt den 15.2.05 for 26.000 kr. sælges grundet særlige omstændigheder. Honda motor 9 hk., oliekobling og affjedring. Interesserede købere bedes give et bud. Henvendelse Ole Larsen 48 18 47 66

Narkotika problemer? Vi kan hjælpe! Dancheck kan konstatere om der er euforiserende stoffer tilstede. Vi kan undersøge såvel indendørs som udendørs arealer med vore hunde, samtidig kan vi med en biokemisk test påvise om der har været eller er stoffer tilstede. Et kontinuerligt tjek pr. måned koster kr. 450,- + moms Vi kører ud både fra Jylland og Sjælland. Dancheck Grusgravvej 3 6500 Vojens Tlf 6130 1523 Fax 6530 1522 info@dancheck.dk www.dancheck.dk

Følg strømmen bliv el-kunde hos OK Ring og få et godt tilbud Vi er altid klar med et godt tilbud på el, fyringsolie, smøreolie, diesel, træpiller, træbriketter eller pejsebrænde. Tlf.: 70 10 20 33 • www.ok.dk

Gi’ LOS • 3-2005

Planner4you er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4you opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrist. Vores server er i sikre hænder hos TDC, som yder maksimal beskyttelse, samt en sikker og den mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4you Planner4you hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m. Planner4you er medarbejderens direkte hotline ”24 timer” i døgnet, hvor det er muligt at ajourføre sig. Man kan til enhver tid se i mødeplanen, hvornår man skal møde ind og hvilke aftaler der er i kalendersystemet. Annemette Lyngesen, Tillidsmand, Valdemarhus

MØDEPLAN JOURNAL KARTOTEK INTERNT BESKEDSYSTEM KALENDERSYSTEM Et sikkert og prisstærkt produkt. Eks. ved 1-15 medarbejdere: Kr. 333,- excl. moms pr. md. - intet oprettelsesgebyr

www.planner4you.dk Image Data ApS Jens Olsens Vej 13, 8200 Århus N Tlf. +45 86 78 47 77, Fax. +45 86 78 47 70, e-mail: planner@imagedata.dk

Gi’ LOS • 3-2005

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 3-2005

dle LOSms rab a

Webdesign og præsentationsmateriale

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

Bestil ”H.C. Andersen 200 år” plakat 61 x 43 cm

Minimum 10 stk. kr. 500,00 inkl. forsendelse. Beløbet går ubegrænset til H.C. Andersen komiteen, Møn, ved indbetaling til konto 8411-4095159 hos Fælleskassen.

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted? Så ring og få et uforpligtende tilbud! Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Gi’ LOS • 3-2005

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, proﬁlering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København. Tlf. 96 33 33 33 daarbak.dk

Gi’ LOS • 3-2005

alt til kontoret

* Kontorartikler * Kontormøbler * Beplantning * Grafisk * Maskiner * Værksted * Emballage

Mogens Daarbak

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 3-2005

��

�

��

�

Gi’ LOS • 3-2005

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 3-2005

Re vis or Gårde n Holbæ k Registreret revisoranpartsselskab

• Personlige virksomheder • Selskaber og foreninger • Skatte- og øvrig økonomisk rådgivning • Iværksættere, herunder budgetter m.m.

MARTIN SKOVHOLM SKINBJERG

Registreret revisor

LENE KILDEGAARD

ROLAND PETERSEN

YVONNE NIELSEN

VIBEKE HUNDEVAD

ANNE BOBJERG

HANNE THOMASSEN

Registreret revisor

Revisorassistent

WILLY GOTFREDSEN

Registreret revisor

Revisorassistent

Ahlgade 52 - 4300 Holbæk - Telefon 59 44 65 77 - Telefax 59 44 56 77 www.rgh.dk - info@rgh.dk

Gi’ LOS • 3-2005

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en ﬂeksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 3-2005

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

Revisionsﬁrmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 3-2005

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. �

�

��

EFFEKTIV ASSISTANCE

��

�

Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Jørgen Krauw · København Tlf. 33 43 43 43 E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · Haslev Tlf. 56 31 27 90 E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · Farsø Tlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

www.hlb.dk

Gi’ LOS • 3-2005

LAUGE SCHMIDT & CO. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 18 engagerede medarbejdere, heraf 16 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision • Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dk Grønnegade 3, 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 3-2005

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatﬁrmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 3-2005 Gi’ LOS • 3-2002

55 3

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de ﬂeste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Trine Andersen, tlf 39 17 56 31

LOS-Pension er en ﬂeksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 3-2005