Gi' LOS Juni 2005

NR. 2 • 12. ÅRGANG • JUNI 2005

Gi‘ LOS

Landsmøde og generalforsamling

Farvel til Jens Hedemand – ny formand Lars Egede Andersen side 4-12

Herkules:

Håndfast opdragelse af unge side 14

Når der skal magt bagved side 18

– Jeg vil ikke miste alt igen side 19

Gi’ LOS • 2-2005 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Leder Ny struktur

sekretariat. Det forhold, at der allerede er en velfungerende i står overfor den kommunale strukturreform. Det medarbejderstab, der besidder er spændende – alt for spændende lige i øjeblik- de nødvendige kvalifikationer, ket, og jeg syntes ikke, spændingen er blevet min- gør kun denne opgave endnu dre efter landsmødet og det perspektiv, Villy Søvn- mere spændende, og vi glæder dal anskuede fremtiden ud fra. Det blev næsten for os til at komme i gang. uhyggeligt, da han, lige inden han gik, sagde, at “... Men det er også vigtigt, at det Lars Egede Andersen, så kan det jo være, der er bedre plads her på Ving- enkelte medlem føler, at det er formand for LOS sted til næste år”. Ligesom hans ord om at struktur- muligt at blive hørt i organisareformen samtidig bliver den største socialreform, vi tionen. Det vil derfor i den interne struktur være en overhovedet har set. af bestyrelsens helt store opgaver at have fingeren på Hvordan ruster vi os til den nye pulsen og opfange, hvad der rører sig struktur – og vil der overhovedet være ude blandt medlemmerne, og så omsæten vej for de private tilbud. Her er jeg Men det er te denne viden til visioner og mål, som helt enig med Knut Mørland fra vores den daglige ledelse i foreningen så må norske søsterorganisation, der mindeogså vigtigt, at forfølge. de os om, at det altid vil gå op og ned En anden stor opgave for besty– og i øjeblikket er vi nede i en bøldet enkelte mel- relsen vil være at sikre, at foreningen gedal, men erfaringen siger, at det vil fortsat bliver drevet forsvarligt. Denne gå op igen. Vi har jo også før oplevet, dem føler, at det opgave er utrolig vigtig, ikke fordi der at antallet af anbringelser er faldet, og er problemer med foreningens drift, hver gang har det vist sig at være en er muligt at heller ikke fordi bestyrelsen ikke bliovergang. Men al den opmærksomver orienteret nok om driften. Men den hed, vi får på vores overlevelse som blive hørt i nye struktur vil bevirke, at der bliver tilbud i den sociale verden, den skal lagt mere kompetence ud til den dagvi bruge til at forbedre kvaliteten og organisationen. lige ledelse, og bestyrelsen skal ikke konkurrenceevnen i vore tilbud. inddrages så detaljeret, som den hidtil Så mens myndighederne forbereder er blevet. Derfor er det vigtigt, at beden store strukturreform, så er vi ved styrelsens kontrolfunktion bliver beat forberede en styrkelse af struktuskrevet tydeligt, og det er vigtigt, at ren både i LOS og hos det enkelte medlem. bestyrelsen får styrket bevidstheden om sit ansvar, Akkrediteringsprojektet er godt i gang, og det er og hvordan den forvalter dette ansvar uden at gå glædeligt at se den åbenhed og arbejdsiver, 1. bølge- ned i sagsbehandlende detaljer. stederne møder opgaven med. En åbenhed der genBestyrelsen har nu konstitueret sig og har holdt findes i hele organisationen – også blandt de med- sit første møde, hvor vi har drøftet den nye interne lemmer, der ser tiden lidt an. struktur, som blev fremlagt på generalforsamlingen. Det er helt afgørende, at LOS i det daglige arbejde I august holder vi et todagesmøde. I mellemtiden vil er styret at en stab af dygtige medarbejdere, og det der blive arbejdet på beskrivelse af den nye strukafgørende, at der i spidsen for denne stab er en per- tur, således at vi vil være i stand til at beslutte, hvorson med gennemslagskraft og politisk flair, således at ledes strukturen skal implementeres i løbet af det bestyrelsens visioner og politiske mål kan blive ført næste år. ud i livet. Når dette bliver beskrevet som en ændring Til slut vil jeg også her udtrykke en stor tak til i LOS´s struktur, vil det måske undre nogen. Har vi Jens Hedemand for det store engagement, du har udda ikke en stab af medarbejdere anført af sekreta- vist i LOS, senest i din medvirken til at udarbejde riatschefen med både gennemslagskraft og politisk forslag til den nye struktur som den nye bestyrelse flair. Svaret er, at det har vi i høj grad. Men vi mang- skal til at implementere. ler at få beskrevet forholdet mellem bestyrelse og Lars Egede Andersen

„

Gi’ LOS • 2-2005

Læs i dette nummer 4

Jeg glæder mig til at dykke ned i arbejdet

Landsmøde og generalforsamling

Side 4

Side 14-19

Kommunalreform vil ramme socialpolitikken

Pludselig udvikler de sig hurtigt

Socialforskning og evidens

Så skal vi fyres hele bundtet

Status og bevæget afsked

Herkules: Håndfast opdragelse af unge

Herkules: Når der skal magt bagved

Herkules: – Jeg vil ikke miste alt igen

Nyt fra LOS

Side 25

Fordelsaftale for medlemmer • Listen over ledige pladser

Ny bestyrelse • Hjemmesiden

Afskedigelsessager og lederens rolle

Ledere i LOS – kig her

At lytte – og blive hørt

Tavshedspligt og personfølsomme oplysninger

Branchestatistik for opholdssteder

Elektronisk fakturering

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 2 • 12. ÅRGANG • JUNI 2005

Forside: Lars Egede Andersen Fotograf: Nils Rosenvold

ISSN 1398-3539 Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. august 2005

NOR DI

Side 21

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2005

Jeg glæder mig ti Af journalist Eskil Sørensen

FOTO: NILS ROSENOLD

• Efter otte år i formandsstolen glæder Jens Hedemand sig til at se mere til sin familie, sit opholdssted – og sin 30 fods Grinde.

Gi’ LOS • 2-2005

n lang periode med stort arbejdspres sluttede, da Jens Hedemand, 51 år, sluttede som formand for LOS i maj. Men Jens Hedemand klager ikke. »Det er et fantastisk spændende arbejde at være formand. Du bliver udfordret hele tiden, for dine medlemmer har så meget fart på.« Jens Hedemand er kendt som en arbejdshest. Men otte år som formand har kunnet mærkes. For samtidig har han ledet opholdsstedet Hedehuset. Både personalet på Hedehuset og Jens’ familie har råbt efter hans tilstedeværelse. »Medarbejderne har råbt på min synlighed på Hedehuset. Jeg har haft rigtig dårlig samvittighed i forhold til mine medarbejdere«, siger han. Formandsarbejdet krævede fem måneders arbejdstid årligt, har han regnet ud. For at få det hele til at gå op brugte han sin tid i toget efter møderne til at løse problemer og opgaver i sit lederjob hjemme i Hedehuset i Mariager. Skal du så til at tage det roligt nu? »Nej, jeg egner mig ikke til at tage det roligt«, siger Jens Hedemand og griner sit nærmest Dario Fo’ske grin. Han er helt på det rene med, at

Jens Hedemand havde aldrig troet, at han skulle blive organisationsformand. Nu har han været LOS-formand i 8 år, og erkender, at han har forsømt familien og arbejdet derhjemme

ig til at dykke ned i arbejdet han har været der for lidt for sin familie, og det er hovedårsagen til, at han valgte at stoppe. Også selv om der var rigeligt med opfordringer til at blive ved. Det slog hovedet på sømmet, da hans datter Cecilie på 18 år kom med en bemærkning om, at familien havde ventet længe på ham. »Jeg glæder mig til at komme hjem og bruge fritiden sammen med min familie. Jeg ved godt, at jeg har stillet store krav til min nærmeste familie og venner«. Flere har forsøgt at lokke ham til at tage en periode mere som formand. Men for nogle måneder siden tog han den endelige beslutning om at holde op. Og så kom den – reaktionen. Kroppen gav slip. »Jeg kunne ikke slæbe mig op om morgenen, og jeg gik i seng, lige efter vi havde spist. Det blev jeg forbavset over.« Når Jens Hedemand vender hjem, skal der også være tid til sejlbåden, en 30 fods Grinde, som helt mod sædvane har stået på land i to år. Noget af sommeren skal bruges til at sætte ’den gamle dame’ i stand. Jens er tilfreds med, at den ny LOSformand får færre arbejdsdage som formand. »Jeg er glad for, at den nye formand og bestyrelse kun skal tage sig af de store linier. Så kan man overkomme det.«

Gamle børn Jens Hedemand er som en kollega siger, en typisk LOS’er, som arbejder med hjertet. På Hedehuset kommer ’gamle børn’ ofte forbi, hvis de har behov for en god snak. Sådan er det med Jens og hans kone, Ulla Hedemand. De tager gerne imod de gamle børn med åbne arme. Lige nu har de for eksempel en af de gamle boende i baghaven. »Vi er jo for mange af dem den base, der består, selv om alt andet kuldsejler.« For nylig var de til en 40-års fødselsdag hos en af ’de gamle’. »Det var en fantastisk aften. Han havde alle odds imod sig i livet, men han klarer sig selv i dag og har fast arbejde«, siger Jens Hedemand. Skolelærer Jens Hedemand er uddannet skolelærer ved Th. Langs Seminarium i Silkeborg i 1980. Det var en tid, hvor det var svært at få job for nyuddannede, men Jens ﬁk nogle vikariater, dog uden den helt store tilfredsstillelse. »Folkeskolen og jeg passede ikke sammen«, smiler han. I stedet startede han sammen med nogle kammerater opholdsstedet Hedehuset i 1983. Dér kunne han leve et liv, hvor arbejde og fritid var en helhed. »Vi var et kollektiv og blev ved

med at være kollektivt ledede, til vi var 18 medarbejdere. Det var fuldstændig håbløst«, siger han og griner. Det var også dengang, at parolen lød: Vi er aldrig professionelle. Meningen var at gøre oprør mod den kliniske opfattelse af behandleren som subjekt og den behandlede som objekt. »I dag ville vi foretrække at sige, at vi altid er professionelle«, funderer Jens Hedemand. Fra selvgjort til prof organisation LOS har gennemgået en enorm udvikling i Jens’ formandsperiode. Da han startede i 1997, var det en lille organisation med to ansatte og med en årlig generalforsamling med 3040 deltagere. Jens Hedemand husker, at det var bestyrelsen, der malede de nye lokaler, da sekretariatet blev ﬂyttet fra Jylland til København. Nu er LOS en professionel organisation med otte ansatte og med et landsmøde med 350 deltagere. LOS bliver i dag hørt af alle parter: Socialministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening. Andre LOS-medlemmer roser Jens Hedemand og sekretariatschef Geert Jørgensen for et godt benarbejde for at nå den position. Selv kalder Jens samarbejdet for ’Dupont og Dupont’, og han understreger Geert Jørgensens rolle. u

Gi’ LOS • 2-2005

Arbejdsom talsmand FOTO: NILS ROSENOLD

høj grad som jeg tegnet foreningen. Geert har jo hele tiden ligget bagved og lavet lobbyarbejde, siger han. Kvalitet For Jens Hedemand har kvaliteten af det pædagogiske arbejde på opholdsstederne hele tiden været centralt. Derfor har han også engageret sig i standardbeskrivelser og i akkrediterings-projektet. »Offentligheden skal vide, at vores kvalitet er i top. Og det kan godt være, at vi kan være uenige omkring tilsyn. Men vi skal edderbrodere-mig lukke op for tilsynet og sige: I kan bare komme. For vi gør et skide godt stykke arbejde«, siger han, mens venstre arm fægter for at understrege ordene. Græsrod I sin tid blev Jens Hedemand opfordret til at gå med i LOS’ bestyrelse. Selv havde han aldrig tænkt, at han skulle være formand. »Jeg har altid været med i meget græsrodsarbejde, men det var første gang, jeg var med i en bestyrelse, og jeg havde bestemt ikke nogen ambition om at blive formand.« Nu er det tid til familien og til at udfylde lederrollen på Hedehuset. Hedehuset er i gang med to forskellige KABU-projekter. Det ene skal dokumentere de resultater, der opnås med de unge på stedet. »Jeg glæder mig enormt meget til at få tid til at dykke ned i arbejdet«, siger Jens Hedemand. ■

Gi’ LOS • 2-2005

Af journalist Eskil Sørensen

an er varm, energisk, seriøs, og så har han udviklet LOS til et navn, der står respekt om. Sådan lyder nogle af de ord, som bliver sat på 51-årige Jens Hedemand, afgående formand for LOS. Bestyrelsesmedlemmer, som Gi’LOS har spurgt, er imponerede over hans arbejdsomhed. Efter LOS-møder satte han sig for eksempel ofte med sin bærbare computer og lavede tænkearbejde for sit eget opholdssted Hedehuset. »Det er Jens’ – og også Geert Jørgensens fortjeneste – at LOS i dag står for kvalitet i det sociale system, og at det er LOS, der er fremme i skoene. De er to arbejdsheste«, siger bestyrelsesmedlem Frank Falentin. Bestyrelsesmedlem Inger Lise Nors har også mange roser til Jens Hedemands arbejdsindsats. »Han er hyperenergisk og vedholdende til at få tingene gjort«. Det eneste negative, Inger Lise Nors kan komme i tanke om, er,

at han ikke har haft så meget tid til sin familie. Dan Zilke, leder af Under Kastanien, har lagt mærke til en udvikling hos Jens Hedemand. »Jens har udviklet sig fra at være en person med jysk sendrægtighed til at være en klar og tydelig talsmand og en dygtig politiker for LOS. Han har i makkerskab med Geert Jørgensen i et langt sejt træk evnet at udvikle organisationen fra det køkkenbordsagtige til en professionel organisation med indﬂydelse. LOS har fået en enorm goodwill«. En af LOS’ medarbejdere er også uforbeholden i sin anerkendelse. »Han er en af de bedste chefer, jeg har haft. Han har en utrolig varme i sit væsen. Jeg ved snart ikke alt det gode, jeg skal sige om ham. Jeg kommer til at savne ham. Jens har en sjælden kombination af menneskelig ydmyghed og en fandens evne til at komme ud over rampen«. ■

• “Det er Jens’ (tv) – og også Geert Jørgensens (th) fortjeneste – at LOS i dag står for kvalitet i det sociale system.«

FOTO: NILS ROSENOLD

t – Geert har jo i mindst lige så

Masser af roser til Jens Hedemand, som gik af som formand efter otte år på posten

LANDSMØDE

FOTO: NILS ROSENOLD

Kommunalreform vil ramme socialpolitikken • Trods dystre toner om nedskæringer i den politiske debat om mandagen var der også tid til et godt grin.

SF’s Villy Søvndal ser kommunalreformen som en skjult socialreform fuld af nedskæringer. Politisk ros fra ﬂere sider til LOS’ akkreditering Af journalist Eskil Sørensen

valitet og økonomi ved anbringelser var i fokus i den politiske debat på LOS’ landsmøde. Villy Søvndal, som kom til mødet som nybagt SF-formand, pegede på økonomien som det centrale. Han sagde, at der var mange lyriske formuleringer i lovteksterne om, at udsatte børn skal have hjælp. »Min erfaring efter 10 år i Folke-

tinget er, at når lyriske formuleringer lægger arm med økonomi, så taber lyrikken«. Villy Søvndal er kritisk over for kommunalreformens model, hvorefter den enkelte kommune selv skal betale de første 800.000 kroner for en anbringelse. Derefter vil der være en vis udgiftsdeling mellem kommunerne. »Hvad tror I, vil det betyde ﬂere eller færre anbringelser, at hver kommune skal betale en større del af udgiften«, spurgte han retorisk. Han var ikke i tvivl om, at reformen vil føre til nedskæringer. »Kommunalreformen er i virkeligheden den største skjulte socialreform, vi nogensinde har været

udsat for, og det er synd, at vi ikke har fået en debat om det i offentligheden«. I det lys syntes han, at det var klogt af LOS at lave akkreditering, så man kan dokumentere sin kvalitet. Socialdemokraten Vagn Ry Nielsen var ikke enig i, at kommunalreformen nødvendigvis vil give nedskæringer. Vagn Ry Nielsen er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg og også borgmester i Horsens. Kvalitet Flere af de fremmødte politikere var opsatte på at sikre kvaliteten i det sociale arbejde. u • Socialdemokraten Vagn Ry Nielsen (tv) var ikke enig med Villy Søvndal i, at kommunalreformen nødvendigvis må betyde nedskæringer på det sociale område.

FOTOS: NILS ROSENOLD

• Hvad tror I, vil det betyde ﬂere eller færre anbringelser, at hver kommune skal betale en større del af udgiften, spurgte Villy Søvndal (th), ny formand for SF. Søvndal mener, at kommunalreformen vil give store sociale forringelser.

Gi’ LOS • 2-2005

LANDSMØDE

Pludselig ud FOTO: NILS ROSENOLD

• Jens Hedemand understregede, at det er vigtigt, at der foregår en rimelig sammenligning mellem prisen på offentlige tilbud og opholdsstedernes pris. Priserne skal indeholde de faktiske udgifter.

t »Vi må foretage en løbende op-

samling af viden og erfaringer, så vi hele tiden kan sikre kvaliteten i arbejdet«, sagde Venstres socialordfører Hans Andersen. Han talte i stedet for socialminister Eva Kjer Hansen, der var forhindret. Hans Andersen havde også ros til LOS’ akkreditering. »Det er et virkeligt spændende projekt, som LOS netop har fået en solid bevilling til«. Vagn Ry Nielsen mente også, at det var vigtigt at forske i kvalitet. »Der er økonomi i anbringelser, og vi har ikke tænkt nok på, om indsatsen nytter. Nu er der kommet forskning i gang om det, og det hilser jeg velkomment. Vi bruger faktisk 7-8 milliarder kroner årligt på anbringelser og kun nogle få millioner på forskning«, sagde Vagn Ry Nielsen. Socialminister Eva Kjer Hansen måtte desværre melde afbud. I stedet havde hun formået at få Venstres socialpolitiske ordfører Hans Andersen til at komme. Du kan læse Hans Andersens oplæg på www.los.dk

Gi’ LOS • 2-2005

Fra salen lød der blandt andet spørgsmål til politikerne om, at en ændring af magtcirkulæret kunne være på sin plads. Villy Søvndal, som selv har været med til at udforme reglerne i Folketingets socialudvalg, advarede mod alt for vidtgående beføjelser. »Vi ønsker ikke at åbne en ladeport for magtanvendelse«, sagde han. LOS-formand Jens Hedemand søgte at få politikernes opmærksomhed for det synspunkt, at opholdsstederne er stillet økonomisk ulige i forhold til offentlige institutioner, hvor udgifter til juridisk bistand, IT og andet ikke er indregnet i prisen, sådan som opholdsstederne må gøre det. Det ﬁk han også en vis forståelse for hos blandt andet Villy Søvndal. Bland jer i debatten Søvndal opfordrede til sidst forsamlingen om at blande sig i socialdebatten. »Jeg vil opfordre jer til, at I ytrer jer i den offentlige debat. Det er jer, der kender forholdene på jeres egen krop. Jeg kan beskyldes for at gå et politisk ærinde. Og det gør jeg som regel også«, grinte han. ■

Nogle unge tager pludselig et ordentligt hop. Konsulent Ejgil Aagaard har fulgt unge på tre udvalgte opholdssteder i et år Af journalist Eskil Sørensen

er er i høj grad mange eksempler på, at børn og unge udvikler sig og udvikler sig meget kraftigt på opholdsstederne. Det fastslog pædagogisk konsulent Ejgil Aagaard i en velbesøgt workshop under LOS’ landsmøde. Han har i et år har fulgt unge på tre udvalgte opholdssteder i et KABU-udredningsprojekt. Han hæfter sig især ved ’springerne’, unge, som lige pludselig får en helt forbløffende udvikling. Det er ellers ikke det indtryk, man får af den gængse forskning. »Når man ser på den forskning, der er om anbragte børn, så er det nogle ret bedrøvelige resultater. Men der er faktisk ingen forskning fra private opholdssteder«, sagde Ejgil Aagaard. Ude i opholdsstedernes virkelighed har Ejgil Aagaard set mange succes’er. »Der var en pige, der blev bedømt til at have en intelligenskvotient på 58. Hun tog sin eksamen på opholdsstedet, og nu er hun den elev med højste karakterer på teknisk skole«. 69-årige Ejgil Aagaard har blandt andet været leder af Ungdomspædagogisk Forsknings- og

LANDSMØDE

ig udvikler de sig hurtigt Udviklingscenter. Han fortæller om pigen med smittende energi. Talestrømmen er rap. Stigmatiserede Ejgil Aagaard ser et stort problem i, at ungerne hjemmefra er stemplet som dårligt fungerende og asociale. »I deres journaler er de stort set negativt omtalt, og de kommer ikke selv til orde i første person ental”, siger Ejgil Aagaard, som synes, at der er alt for meget social determinisme i papirerne af typen: Hvis du kommer fra de forhold, så vil det gå dig sådan.« »De unge er dybt stigmatiserede. De får at vide, at de er sådan og sådan, og at deres forældre er sådan. Men man må respektere den enkelte unge, som man står overfor”. Opholdsstederne er en mulighed for de unge for at starte på en frisk. »Opholdsstederne udgør en mulighedszone frem for det, de unge kommer fra. Men de må først overkomme deres negative selvforståelse«.

Positive forventninger »Det, jeg har set, er, at nogle af jer er gode til at skabe nogle positive konstruktive forventninger hos de unge. Man siger: Det her kan du gøre bedre. Det er en optimistisk tilgang«. »Jeg har set mange børn, som pludselig bevæger sig. De begynder at få et fremtidsprojekt. En dreng vil måske være kranfører. Så

ændrer han det til smed. Nej, ingeniør. I den situation er det en udfordring for den voksne at gå med på udviklingen, og ikke fungere som et ﬂydeanker. At man hele tiden fodrer den unge med ny læring.« Han nævnte også nogle faldgruber i arbejdet med de unge. En faldgrube er at tro, at de unge har fået den respekt, de skal have. Det har de som regel ikke. En anden faldgrube er at tro, at sagsbehandlere eller eksperter har kendt den fulde sandhed om de unge. En tredje faldgrube er ifølge Ejgil Aagaard, at stigmatisering af de unge kan gå hen og blive en selvopfyldende profeti. Ejgil Aagaard talte også indtrængende om, at det er meget vigtigt, at de unge får nogle ’mellemværender’ med andre, voksne som unge. Fordi mellemværender giver livet kulør. »Alle unge har et projekt om at blive voksne, og de kigger sig om efter gode voksne, som de kan imitere. I er som personer i jer selv et mellemværende for dem, og mellemværender er araldit«. ■

FOTO: NILS ROSENOLD

Udviklingsfaser Ejgil Aagaard tegnede hurtigt en skitse over et udviklingsforløb. I starten er der stilstand. Men lige pludselig kommer vendingen. Derefter en kraftig udviklingsfase, og så ﬂader kurven ud igen. »I den første fase sker der ikke en skid. Man siger, at de unge vægrer sig. De yder modstand. De overvejer: Er jeg nu også kommet til et bedre sted? Mister jeg nu alt: Dem jeg kender, mit billede af mig selv? Men langsomt kommer den næste fase. Det starter med nogle små

umærkelige tegn. Den unge begynder af egen drift at gøre noget.« Det er på det tidspunkt, at den gode pædagog har lugtet lunten og så stiller den unge over for en afgørende udfordring. Satser alt. Går det godt, begynder den unge en voldsom udviklingsfase med følelsen »Der er ikke noget, der kan stoppe mig«. Her bliver Ejgil Aagaard afbrudt af ﬂere tilhørere fra salen, som siger, at de bestemt også oplever, at det lige pludselig går tilbage for de unge. »Ja, det er rigtigt. Det kan godt ske. Så er det vigtigt, at der er etableret nogle relationer mellem den unge og de voksne, så man kan bygge op igen«.

• Pause efter de ni velbesøgte workshops på landsmødet mandag eftermiddag.

Gi’ LOS • 2-2005

LANDSMØDE

Socialforskning og evidens

Bo Ertmann

At arbejde evidens-baseret vil sige, at man gør omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den bedste aktuelle viden.

Gi’ LOS • 2-2005

Af journalist Eskil Sørensen

orskningsleder Bo Ertmann skulle i sit indlæg på LOS’ landsmøde svare på det snurrige spørgsmål: »Virker Evidens?« »Vi har set evalueringer efter evidens-baserede metoder blive brugt som politisk instrument de senere år for at måle indsatser. I den tid har der nærmest udviklet sig en religiøs debat for og imod den slags evalueringer«, sagde Bo Ertmann, og fortsatte med at understrege, at der ikke er noget mystisk ved evidens-begrebet. »At arbejde evidens-baseret vil sige, at man gør omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den bedste aktuelle viden«. »Man kan sige, at evidens handler om, hvad vi ved med sikkerhed. Men det er ikke så enkelt i socialforskning, som det for eksempel er med medicinsk forskning, hvor man kan holde bestemte forhold konstante, og ændre andre forhold.« »Evalueringer har efterhånden fået karakter af, at nu er der nogle, der skal kontrolleres. Men langt de ﬂeste evalueringer fører ikke til nedlæggelser«, sagde Bo Ertmann, som fremlagde en statistik til at underbygge påstanden. Bo Ertmann er psykolog og sociolog af uddannelse. Han leder Teoriog Metodecentret, som er igangsat i Frederiksborg Amt med det formål at føre virkelighedsnær og brugbar forskning i det sociale arbejde. Han har tidligere været tilknyttet Socialforskningsinstituttet og Dan-

marks Pædagogiske Universitet. Han mener, at man ved starten af en evaluering bør lægge nogle ting fast. »Man bør fortælle, hvad evalueringens formål er, hvilke konsekvenser evalueringen kan have for de involverede, og hvilke spørgsmål evalueringen skal svare på.« Væk fra effekt-målinger Bo Ertmann gjorde også opmærksom på, at evalueringer på socialområdet i høj grad er ved at bevæge sig væk fra en simpel måling af effekt, ’output’ eller præstation. »Det bevæger sig mere over mod måling af processer og inddragelse af brugerne i evalueringerne. Vi er på vej væk fra den positivistiske evaluering. Vi bevæger os fra ’bedømmelse’ mod ’forbedring’. Vi kan ikke bare spørge, hvad virker? Men vi kan spørge, hvad virker, for hvem, og i hvilken sammenhæng?« Bo Ertmann er i øjeblikket midt i en udredning om ﬁre sikrede institutioner for unge i landet. Her inddrager han medarbejderne i institutionerne i et forsøg på at komme hele vejen rundt om problemstillingen. Til spørgsmålet om evidens virker, konstaterede Bo Ertmann til sidst, at begrebet i hvert fald er kommet for at blive. For der vil stadig være stor politisk interesse for at evaluere på sociale indsatser. Bo Ertmann formåede at tale klart og kontant om et kompliceret emne, og han ﬁk også et stort bifald efter indlægget. ■

FOTO: NILS ROSENOLD

Evidens er blot det, vi kan sige med sikkerhed ud fra den aktuelle viden, sagde forskningsleder Bo Ertmann. Han gav et indblik i sociale evalueringer

LANDSMØDE

FOTO: NILS ROSENOLD

• Fra salen lød der bekymring om, at akkrediteringsprojektet kunne betyde en ensliggørelse af projekterne.

Så skal vi fyres hele bundtet T

Nye kommuner Der var en opfordring til bestyrelse og sekretariat fra en af grupperne om, at LOS markerer sig mest muligt, nu de nye kommuner er på vej. Sekretariatschef Geert Jørgensen svarede, at han netop har et brev undervejs til alle borgmestre og kommunaldirektører, hvori LOS tilbyder at møde op og fortælle, hvad opholdsstederne kan tilbyde. Debatten bød også på et nødråb om, at det kan være svært at få skolepenge i hus for børn over den skolepligtige alder. ■

læg til ledelsesstruktur i organisationen. Grundideen er, at bestyrelse og formand kun skal tage sig af de overordnede linier. Til gengæld skal stillingen som sekretariatschef styrkes, og fremover benævnes generalsekretær eller direktør. Der var generelt støtte til sådan en model, frem for en model, hvor formanden får en stor arbejdsbyrde som LOS’s ansigt udadtil. Medlemmerne havde forinden drøftet forslaget i grupper. Som en af gruppetalsmændene sagde: »Den struktur er et udmærket svar på LOS’ situation«.

Generalsekretær LOS’ bestyrelse præsenterede et op-

• Det er overvældende positivt, at mange ﬂere end ventet har meldt sig til akkreditering, sagde souchef Jan Alder (th).

FOTO: NILS ROSENOLD

irsdag formiddag på landsmødet var helliget en debat om »udvikling af arbejdet i LOS«. Det gav anledning til debat om stort og småt, mest om ideen om en generalsekretær i LOS og om akkrediteringsprojektet. Fra salen lød der bekymring om, at akkrediteringsprojektet var et lige lovligt stort skib for LOS at manøvrere, og at det kunne betyde en ensliggørelse af projekterne. »Et stort skib? Ja, vi ser det som overvældende positivt, at mange ﬂere end ventet har meldt sig til akkreditering. Vi bad om 30 projekter, der skulle prøvekøre det, og så står der 120«, sagde souschef Jan Adler, som er ankermand på akkrediteringsprojektet. »LOS’ medlemmer er unikke og præget af stor forskellighed, og jo, I bliver ensliggjort på nogle få områder. Der bliver nogle fælles standarder, men der bliver også nogle indikatorer, som I selv udformer. Jeg tror ikke, det bliver en ensliggørelse. Hvis det sker, så skal vi fyres hele bundtet«, lød det med et smil fra Jan Adler.

Gi’ LOS • 2-2005

GENERALFORSAMLING

Status og bevæget afsked Af journalist Eskil Sørensen

OS’ generalforsamling gav anledning til en status over arbejdet, to vedtagelser, og en bevæget afsked med foreningens formand gennem otte år, Jens Hedemand. Jens Hedemand omtalte i sin beretning arbejdet med standardbeskrivelser, Etisk Nævn og akkreditering. »Akkreditering er for mig at se vores slagskib. Vi udformer det, så det er et system, der er åbent for udvikling.« Jens Hedemand slog også på, at det er vigtigt, at opholdsstederne får fair vilkår i forhold til de offentlige tilbud. »Folketinget har faktisk vedtaget, at de kommunale budgetter og regnskaber skal vise, hvad borgerne skal give for de ydelser, der gives. Men det bliver ikke gjort. Så vi mangler nogle sammenlignelige priser«. Jens Hedemand pegede også på, at det kniber med at få indført standardbeskrivelser alle steder.

»Ved udgangen af 2005 skal alle have udarbejdet en standardbeskrivelse. Indtil nu er det nok under halvdelen, der har lavet en standardbeskrivelse«. Omkring Etisk Nævn undskyldte han, at nævnet endnu ikke har begyndt sit arbjde. »Det er jo i bund og grund mit ansvar. Vi håber, at nævnet kan mødes inden for en måned«. På generalforsamlingen blev LOS’ regnskab fremlagt. I 2004 var der indtægter for 5,8 mio. kroner og udgifter på 5,5 mio. kroner. Det gav et overskud på godt 300.000 kroner, som lægges til side som egenkapital. Magtanvendelsescirkulæret Magtanvendelsescirkulæret og de begrænsninger, det giver, var allerede blevet taget frem under formiddagens debat om arbejdet i LOS. Jens Hedemand understregede, at det er vigtigt, at LOS-medlemmer tør tage sager om magtanvendelse op i LOS’ Etiske Nævn.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med magtanvendelse inden for LOS’ områder. Gruppen skal arbejde for, at lovgivning og administration tilpasses de svære vilkår ude i praksis. Gruppen skal afslutte sit arbejde i foråret 2006. Generalsekretær Bestyrelsen fremlagde også forslag til en organisationsændring, så sekretariatschef-posten i LOS opgraderes til en generalsekretærpost. Hensigten er at aﬂaste bestyrelsen ved at give generalsekretæren større beføjelser. »Bestyrelsesarbejdet fylder meget, og ikke mindst formandens«, sagde Jens Hedemand. Forslaget om organisationsændring blev vedtaget enstemmigt. Valg til bestyrelsen foregik ret udramatisk. Jens Hedemand og Ann Thomsen trak sig ud af bestyrelsen. I deres sted stillede to nye

FOTO: NILS ROSENOLD

• Jens Hedemand måtte tørre en tåre, da Lars Egede Andersen holdt en meget personlig tale for ham.

Gi’ LOS • 2-2005

FOTO: NILS ROSENOLD

Generalforsamlingen vedtog, at LOS skal have en generalsekretær, og så tog forsamlingen en bevæget afsked med Jens Hedemand

FOTO: NILS ROSENOLD

• Hele salen rejste sig og hyldede afgående formand Jens Hedemand ved afslutningen af generalforsamlingen.

op, nemlig Kim Simonsen, Haugårdhus, og Dorthe Bondo, Åstrupcentret. Til bestyrelsen blev valgt med stemmetal i parentes: Lars Egede Andersen (167), Frank Falentin (121), Marianne Jonstrup (103), Dorthe Bondo (100). De er valgt for to år. De to øvrige, Inger Lise Nors (86) og Kim Simonsen (43), bliver suppleanter og deltager også i bestyrelsesmøderne.

FOTO: NILS ROSENOLD

Farvel og tak Generalforsamlingen sluttede med ﬂere hyldester til Jens Hedemand. Blandt andet holdt næstformand Lars Egede Andersen en personlig tale til ham, hvor han takkede for et venskab, der både havde været menneskeligt værdifuldt og fagligt udviklende. Jens Hedemand takkede med et stort smil bestyrelse og medarbejdere i sekretariatet, og selv granvoksne mænd måtte knibe en tåre. Til sidst blev den afgående formand klappet ud med et stående, langt bifald, så han til sidst gik til mikrofonen: »Nu må I holde«. ■

• Såvel forslaget om en organisationsændring og forslaget om en gruppe, som kulegraver magtanvendelsescirkulæret, blev vedtaget med stort ﬂertal på generalforsamlingen.

Gi’ LOS • 2-2005

HERKULES

FOTO: NIELS NYHOLM

Gi’ LOS • 2-2005

L AE NR DK SU M H L EØSD E

Håndfast opdragelse af hårdkogte unge Opholdsstedet Herkules ved Fredericia dækker sine unge tæt op og tåler ingen slendrian. En af metoderne er ’læringsture’ i ødemarken. Resultaterne ser ud til at være gode

Af journalist Eskil Sørensen

Rå metoder Metoden kan godt virke rå på udenforstående. Som dengang en af de unge skulle vaske op på en ’læringstur’ i ødemarken. Tilbage var en sovsekant på en gryde. Den unge mand blev bedt om at gøre sit arbejde færdig. Det ville han ikke. »Jamen, så går vi«, lød beskeden. »Jeg vil ikke gå«. »Så slæber vi dig«. Som sagt, så gjort. Den unge mand u

Herkules – i få ord Opholdsstedet Herkules ved Fredericia: • ledes af Grethe Jensen og Johnny Madsen • optager drenge og piger i 15-16 års alderen med massivt omsorgssvigt, asocial og destruktiv adfærd, begyndende kriminalitet og misbrug • fortæller fra første dag de unge, at det er de voksne, der bestemmer • bruger “læringsture”, hvor den unge kommer alene ud i ødemarken sammen med en eller to voksne • har en “projektafdeling”, som løser kortvarige opgaver med unge for landets kommuner • beskæftiger 26-29 pædagoger, ﬁre lærere og en bogholder

FOTO: NIELS NYHOLM

e unge på ’Herkules’ skal ikke smyge sig uden om morgen-løbeturen, og heller ikke pligten til ’læringsture’. Så kan de få inddraget retten til at besøge familie eller venner, eller retten til at tale i mobiltelefon. De unge er typisk omsorgssvigtede eller kriminelle, og der foregår en massiv opdragelse af dem på Herkules. Der tolereres ikke nogen forglemmelser eller slendrian, og som medarbejder skal man være klar til at stille de unge overfor håndfaste rammer og krav. Der er meget ’vokseninddækning’. Det gælder også, når de unge er på besøg hjemme. »Man kan godt kalde det behavourisme, men vi mener også, at vi får påvirket de unge, så de ser, at det er smart at opføre sig på en anden måde«, siger Johnny Madsen, som leder stedet sammen med Grethe Jensen. De unge skal lære, at uanset at de tidligere har gjort, hvad der passede dem, så går det ikke på Herkules. »Det hele er ’fuck up’, når de kommer. Men det får vi pillet af dem, og lige så stille får de endda ambitioner om skolegang«, siger Johnny Madsen. De unge er 15-18 år og domsanbragte eller frivilligt anbragte. Herkules blev startet i maj 2003 af en gruppe pædagoger, der gerne ville tumle med unge med tunge problemer. Det skulle gøres på en

anderledes måde med rigelig brug af ødemarken som pædagogisk læringsmiddel. Herkules har til huse i to forskellige bygninger et stykke fra hinanden. Der er fem unge hvert sted.

• Grethe Jensen og Johnny Madsen er ledere af opholdsstedet Herkules.

Gi’ LOS • 2-2005

HERKULES

„

Nogle gange har

t blev slæbt et stykke. Men det

var for ubehageligt for ham. Så han foretrak at gå. Efter den første tur på seks kilometer ville han stadig ikke rense den sovsekant. Sådan fortsatte spillet, til han og pædagogen havde gået 24 kilometer. Så accepterede han. Herkules-pædagogerne vil vise de unge, at de står for en vedholdende pædagogik. »De skal vide, at det er os, der bestemmer«, siger Johnny Madsen, som er 54 år. Læringsturene ﬁnder sted, når en ny ung starter på Herkules. De ﬁnder også sted, når en ung har laSærlige krav til ansatte

Gi’ LOS • 2-2005

„

nemmere at sidde i et lukket fængsel end at være her.

vet noget skidt. Som dengang nogle af de unge stjal opholdsstedets bil. En særlig ﬁnte ved turene er, at de foregår på ’ubestemt tid’. Det lægger pres på den unge. Det betyder, at de unge ikke kan “fedte” sig igennem en læringstur. Turen slutter, når pædagogen vurderer, at den unge er kommet videre i sin tænkning og udvikling. Turene kan foregå på den nærliggende ø Endelave, eller i Sverige. En læringstur kan begynde når som helst. Hver eneste ung har permanent en taske pakket, parat til en tur. Det vil sige, at hvis de voksne beslutter sig for det, kan de ’rykke’ på et øjeblik. Den bløde side Men der er også en ’blød side’ af Herkules-folkenes pædagogik. I kraft af en høj normering har

pædagogerne god tid til at lytte til og komme ind på de unge. Det sker ikke mindst på ’læringsturene’, hvor et par pædagoger tager en tur ude i naturen med den unge, enten på Endelave eller i Sydsverige. Et ophold på Herkules starter altid med sådan en læringstur, og selv om de unge kalder dem ’straffeture’, så opstår der tit et tæt forhold mellem pædagogen og den unge. »På turene kommer vi helt tæt på de unge. Det er virkelig en gave. Vi har mulighed for at påvirke dem over en lang periode«, siger en af de ansatte pædagoger, Regin Nielsen. Han er glad for at arbejde med denne type unge. Det er der i det hele taget mange, der er. Da Herkules åbnede, kom der 75 ansøgninger til de første stillinger. Siden har opholdsstedet også fået en stribe uopfordrede ansøgninger. Stramt opsyn Når en ung starter på Herkules, foregår der en tæt overvågning. Den unge vil ofte være tilbøjelig til at følge kendte reaktionsmønstre på de krav, der stilles: trusler, ud-

FOTO: NIELS NYHOLM

Der stilles særlige krav til pædagogerne på Herkules. “De skal være meget vedholdende, udholdende og robuste. Robuste både fysisk og psykisk. De skal også kunne være meget tydelige overfor de unge. Her mener vi det, vi siger, og vi følger op på det”, siger Johnny Madsen, leder af Herkules. Opholdsstedet siger udtrykkeligt, at der i Herkules er tale om “mere end et job”, og at der kan være perioder, hvor 37 timers arbejdstid ikke er nok. Det kan blandt andet være i forbindelse med “læringsture”, hvor medarbejdere vandrer med en ung i ugevis. Derfor bliver potentielle medarbejdere også spurgt, om deres familie er indforstået med den arbejdsform. Til gengæld får medarbejderne en massiv supervision ved konsulentﬁrmaet Albatros. Herkules bruger også socialkonsulent Kirsten Andersen til supervision og til at deltage i elevkonferencer. Desuden deltager hun i medarbejdermøder en gang om måneden.

unge, at det ville være

FOTO: NIELS NYHOLM

vi fået at vide af de

FOTO: NIELS NYHOLM

• Normeringen er høj på Herkules, så pædagogerne har tid til at lytte til de unge.

adreaktion, trækken sig tilbage eller stikke af. Det imødegår Herkules ved »massiv voksen inddækning« og en stram struktur. Der er konstant en voksen til stede, som stiller krav og har forventninger til den unge. Efter en kort introduktion til stedet tager den unge på sin første ’læringstur’ med to af de voksne på Herkules. Her er der voksenkontakt døgnet rundt, og regler og adfærd bliver snakket igennem med den unge. Læringsturen kan også medvirke til at give den unge en vis tryghed i de nye rammer. Også på andre måder søger Herkules-folkene at markere over for den unge, at han eller hun er kommet til et nyt og anderledes sted. For at forhindre, at de unge ’falder i’, er der ingen hjemrejse og ingen mobilsnak de første tre måneder. »Nogle gange har vi fået at vide af de unge, at det ville være nemmere at sidde i et lukket fængsel, end at være her. Men vi tager an-

svaret 100 procent for den unge«, siger Johnny Madsen. Efter nogle måneder tager pædagogerne med de unge hjem og giver dem forsøgsvis samvær med kammerater og familie i et afmålt antal timer. Læringstur efter dårlig adfærd Læringsture bliver også brugt undervejs i forløbet, hvis den unge udviser dårlig adfærd. Der kan for eksempel være tale om, at den unge optræder truende over for andre, eller vurderes at være tæt på at rømme stedet. Så planlægger medarbejderne en læringstur, hvor målet er at få den unge i tæt kontakt. »På turene opbygger vi relationer til de unge. Den unge har brug for den voksne, og den voksne har brug for den unge, for at vi kan klare os i naturen«, siger Grethe Jensen, 48 år, som leder stedet sammen med Johnny Madsen. De to danner også par privat, og de har

begge tidligere været på opholdsstedet Rud i Hadsten. »På sådan en tur åbner de lige så stille op. De får lov at være det barn, de ellers aldrig har lov at være. Derfra kan vi så bygge op«, siger hun. »Ja, overﬂaden krakelerer«, siger Regin Nielsen. De unge taler som nævnt om ’straffeture’, men Johnny Madsen og det øvrige personale kan fortælle om ture, som har været den rene fornøjelse. Nogle unge kan godt slappe af og ﬁnde ro på de ture. Hjemme i Herkules praler de unge også indbyrdes med, hvor mange hundrede kilometer de har gået, og hvor isnende koldt det var om natten. »De lærer at tage ansvar. Blandt andet er de ansvarlige for deres udstyr. At deres sovepose til stadighed er tør og sådan. De kommer i uvante omgivelser, og det tager noget af ’gassen’ af dem. De får noget, de kan tage med sig herfra«, u

Gi’ LOS • 2-2005

• Motion er en fast del af dagligdagen på Herkules.

t siger pædagog Torben Schwartz,

43 år.

Resultater Herkules-folkene siger, at deres me-

FOTO: NIELS NYHOLM

Mad og motion Den fysiske træning foregår ikke bare på læringsturene. Også til dagligt er der motion. Alle unge skal ud på en løbetur hver morgen. Samtidig bliver der sat ind med sund kost. Chips, cola og slik er bandlyst. »Med alt det sukker de spiser, kommer de helt op at ringe psykisk. Vi tager sukkeret fra dem. Når de kommer, siger de, at de »kraftedme ikke vil æde æbler og kiwi«, men lige pludselig kan vi slet ikke købe nok frugt til dem«, siger Grethe Jensen. Nogle af de unge er i realiteten cola-narkomaner, når de kommer på stedet. Afvænningen fra sukker betyder, at de unge får en mere rolig og sej energi og et mere stabilt humør. Udefrakommende foredragsholdere har faktisk bidt mærke i, hvor rolige de unge var, når de skulle høre på et oplæg.

• Jakob på 17 år er en af de unge på Herkules.

toder i høj grad har vist resultater. Blandt andet viser psykologtests, at nogle af de unge i løbet af opholdet på Herkules er kommet inden for ’normalområdet’ i deres psykologiske proﬁl. Det suppleres af mere dagligdags iagttagelser af, at de unge forlader en meget antisocial adfærd, og bliver bedre til at give plads til andre. De unge begynder også at tage deres skolegang alvorligt. Herkules har søgt forskningsmidler blandt andet i Undervisningsministeriet og fra LOS for at få dokumenteret sin metode. Men foreløbig uden held. ■

Når der skal magt bagved O

pholdsstedet Herkules ved Fredericia har sine problemer med magtanvendelsescirkulæret. Som andre socialpædagogiske steder oplever pædagogerne, at cirkulæret ikke passer til virkeligheden med voldelige og udsatte unge. Det gælder for eksempel i nogle tilfælde, hvor personalet på Herkules for Kriminalforsorgen har skulle hente en ung og tage sig af vedkommende i en periode. En ung fyr på 15 år viste sig så

Gi’ LOS • 2-2005

stærk, at det var svært for to voksne at holde ham. Og som pædagog må man ikke bruge håndjern eller lignende. Herkules-folkene måtte stoppe bilen, fordi den unge var til fare for pædagogerne og for traﬁkken. »Vi har nogle ’kampe’ med de unge, som vi skal vinde. Det kan i nogen situationer udvikle sig til fastholdelse. Men det må vi ikke ifølge magtanvendelsescirkulæret. Så cirkulæret kommer let til at handlings-

lamme os«, siger Johnny Madsen, leder på opholdsstedet Herkules. I yderste konsekvens kan pædagoger blive fyret, hvis de træder over de snævre grænser. Det huer ikke Herkules-folkene. »Det kan ikke passe, at vi risikerer en fyring. Det er vigtigt at få en debat om det her spørgsmål«, siger Grethe Jensen, der ligeledes er leder på Herkules. »Vi er nervøse for det. For hvad sker der? Mister man sit job?« es

L AE NR DK SU M H L EØSD E

– Jeg vil ikke miste alt igen Jacob på 17 år har indset, at det er de voksne, der bestemmer på Herkules. Så han laver ikke ballade Af journalist Eskil Sørensen FOTO: NIELS NYHOLM

om han sidder der på sit loftsværelse, ligner han en almindelig teenager. Omkring ham er en uredt seng, noget vasketøj, der er smidt lidt sjusket hen mod vaskekurven og et lækkert stereoanlæg med nogle rå højttalere. Men Jakob på 17 år er ikke nogen almindelig teenager. Han har været igennem narkomisbrug, narkohandel, tyverier og en voldelig far. Han fortæller også gerne, at han har haft ﬂere konﬂikter på opholdsstedet Herkules. På hans indledende ’læringstur’ på Endelave stak han af fra pædagogerne. Senere stjal han opholdsstedets bil sammen med en anden ung. Man kan ikke få Jakob til at sige noget positivt om læringsturene, som han kalder ’straffeture’. Men han har alligevel taget noget til sig. »Jeg har lært, at det ikke nytter noget at stikke af fra sine problemer. De kommer tilbage med dobbelt kraft«. Han har også lært en anden ting på Herkules. At de voksne bestemmer. »Det nytter ikke at brokke sig«, siger han.

Nu vil han gerne i gang med en tømreruddannelse. »Jeg skal bare lige have en 10. klasses uddannelse. Det har de (Herkules) stillet som krav«. Mødet med Herkules betød en ’kold tyrker’ for Jakob. »Jeg havde abstinenser og rystede hele tiden. I dag er smøger min eneste last«, siger han. Også på andre områder er det gået fremad. Han vejede 118 kilo, da han kom. Nu er vægten nede på 92 kilo. »Jeg har det meget bedre fysisk i dag«. Jakob er irriteret over, at pædagogerne i den grad ’sætter sig’ på de unge på Herkules. »Bare man skal på et besøg, så skal det tales igennem 20 gange ﬁre uger forud«, vrænger han. »De er bange for, at vi laver noget lort«. Han synes, at han har lært at sige fra over for stoffer og andre fristelser. »Jeg vil ikke. Så bliver jeg bare ’fucked up’ igen. Når jeg er kommet så langt, så gider jeg ikke smide det hele på gulvet igen«. Når nogen prøver at få ham med på noget, så sætter han sig altid lige og tænker over situationen i fem minutter. »Det er vigtigt, at jeg tænker mig om. Ellers mister jeg alt: Hjemmebesøg, mobiltelefon, udslusning og læreplads«, siger han. ■ FO

Gi’ LOS • 2-2005

IEL

N Y T

F R A

L O S

Fordelsaftale for LOS-medlemmer Som omtalt i sidste nummer af Gi’LOS er der indgået en aftale om samarbejde mellem LOS og Tryg Forsikring. Samarbejdet er kommet i stand på skadeforsikringer, efter der har været forhandlet en række medlemsfordele på plads. Det betyder, at samtlige medlemmer af LOS i nærmeste fremtid vil blive kontaktet af en Tryg-medarbejder, med henblik på et tilbud på skadeforsikringer. Alle LOS-medlemmer er velkomne til også selv at tage kontakt, og

herunder ﬁnder du de assurandører, der er uddannet i de særlige dækninger og forsikringsbehov for LOS-medlemmer. Tryg tilbyder LOS-medlemmer at etablere alle de dækninger, som selskabet kan tegne: • Bygningsforsikring • Erhvervsløsøreforsikring – herunder beboernes indbo og privatansvar • Ansvarsforsikring • Bestyrelsesansvar m.m. • Arbejdsskadeforsikring for ansatte • Arbejdsskadeforsikring for unge

KONTAKTPERSONER HOS TRYG: Navn Jøgen Nikolaj Olsen Carsten Lawets Hans Christian Hauge Ulrik Borre Jesper Gibson Thomas Halling Ole Johnsen Kim Mikuta Kim Lyche Niels Peter Storgaard

Per Frandsen

Område Nordjylland Midtjylland Sønderjylland Fyn Hillerød Roskilde Roskilde Næstved København Hele landet for steder med mere end 50 ansatte. Kontakt til LOS.

Telefon 96 34 96 62 96 26 70 45 76 30 95 00 63 11 15 08 48 22 83 81 46 34 87 08 46 34 87 05 55 75 77 29 44 20 25 93 44 20 25 67

e-mail joergen.olsen@tryg.dk carsten.lawets@tryg.dk hans.chr.hauge@tryg.dk ulrik.borre@tryg.dk jesper.gibson@tryg.dk thomas.halling@tryg.dk ole.johnsen@tryg.dk kim@mikuta@tryg.dk kim@lyche@tryg.dk niels.peter.storgaard@tryg.dk

44 20 29 79

per.frandsen@tryg.dk

• • • •

under 18 år i henhold til Lov om Arbejdsskade bekendtgørelse 938 af den 26. november 2003 Motorkøretøjsforsikring Kollektiv ulykkesforsikring Rejseforsikring Sundhedsforsikring

Der er særlige LOS- dækninger og præmier på en række produkter. Derved opnås optimale forsikringstilbud, som bliver målrettet direkte til medlemmernes aktiviteter og omgivelser. Forsikringsdækninger vil løbende blive udviklet i samarbejdet mellem LOS og Tryg. LOS bliver løbende orienteret om forløbet af samarbejdet, og får derved mulighed for at påvirke præmie- og dækningsniveauet. I Tryg bliver der lagt vægt på, at assurandørernes viden om medlemmernes særlige forsikringsbehov er opdateret, samt at medlemmerne modtager ensartet og udstrakt service. Der er nedsat et udvalg, med repræsentant fra LOS og Tryg, som skal sikre, at aftalen overholdes, samt at vilkår og præmier bliver vurderet. Dette sikrer, der løbende sker en udvikling i dækninger, der afspejler de specielle forsikringsbehov, som medlemmerne aktuelt har.

Listen over ledige pladser Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Gi’ LOS • 2-2005

Medlemstal 395 99 6 29 528

Heraf med ledig plads(er) 95 19 4 5 123

Ledig plads i % 23 % 19 % 67 % 19 % 24 %

N Y T

F R A

L O S

Landsmøde og generalforsamling 2005 På landsmødet blev følgende valgt til bestyrelsen: Lars Egede Andersen, Frank Falentin Sørensen, Marianne Jonstrup og Dorte Bondo. Som suppleanter blev valgt Ingerlise Nors og Kim Simonsen.

Suppleanter: • Ingerlise Nors • Kim Simonsen

FOTO: NILS ROSENVOLD

Bestyrelsen består i dag af: • Lars Egede Andersen, Egholt, formand • Maj-Britt Lund, Skabelsbjerggård, næstformand • Frank Falentin, Sørensen, Lundekollektivet • Arne Rasmussen, Karise Ungdomshus • Benny Thomsen, Buegård • Marianne Jonstrup, Satelitten • Dorthe Bondo, Åstrupcentret

• Den nye bestyrelse valgt på genralforsamlingen 2005

Aktivitetsoversigt En opdateret oversigt over kurser, konferencer og temadage kan ses på LOS’ hjemmeside www.los.dk under Kalender.

50 procent ﬂere besøgende på www.los.dk I årets første fem måneder har der i gennemsnit været ca. 6.000 besøg om måneden. I samme periode sidste år var tallet ca. 4.000.

Hjemmesiden LOS arbejder som tidligere nævnt på at etablere en helt ny hjemmeside med forventet opstart til august. Den nye hjemmeside vil have langt ﬂere muligheder for medlemmerne. For at sikre en hurtigere opdatering

af hjemmesiden allerede nu, blandt andet om møder, kurser og konferencer, har LOS nu tilknyttet studentermedhjælp til at løse opgaven med at lægge informationerne op på hjemmesiden.

Gi’ LOS • 2-2005

N Y T

F R A

L O S

Afskedigelsessager og lederens rolle I LOS får vi mange henvendelser fra vores medlemmer, også i de tilfælde hvor der er optræk til eller proces i en afskedigelsessag

Af Karen Scott, ks@los.dk

envendelsernes omdrejningspunkter fra LOS medlemmerne her til sekretariatet er mangfoldige; f.eks. de faktuelle oplysninger der er brug for, bl.a. om opsigelsesfrister, afregning af timer, procedure i forbindelse med G-dage og meget mere. Desuden kan der være tale om behov for at udrede de personspecifikke problemer, hjælp til at forholde sig til den øvrige personalegruppe og i sjældne alvorlige tilfælde hjælp til at beslutte evt. politianmeldelser, når der er konstateret lovbrud i form af f.eks. overgreb. Regelsættene, der styrer, er komplicerede – på mange private steder er der tillige tale om ansættelser, som ikke er reguleret af funktionærloven. I en del tilfælde er den ene eller begge parter i sagen medlem af samme fagforening, i flere tilfælde ingen af parterne. Når lederne henvender sig til fagforeningen, opstår der et dilemma, hvis begge er medlemmer af samme fagforening. Nogle ledere oplever i denne situation ikke at blive hørt eller forstår ikke, at fagforeningen er forpligtet til at hjælpe det medlem, som står til at blive afskediget. Mange konfliktfyldte afskedigelsessager kunne være løst mere hensigtsmæssigt, hvis den rette viden havde været anvendt.

Gi’ LOS • 2-2005

Uanset fra hvilken vinkel man ser på disse sager, kan der ikke herske tvivl om, at det kan have alvorlige konsekvenser, når de håndteres mindre hensigtsmæssigt. Der er en såret og måske vred tidligere ansat, en leder der skal håndtere en personalegruppe, som er præget af forløbet og evt. sager at forholde sig til i forhold til de faglige organisationer. Lederne har med andre ord behov for viden, rådgivning og støtte til processen. Nogle ledere har valgt at organisere sig i relevante organisationer. Den nødvendige rådgivning kan desuden fås her på sekretariatet, som en del af jer allerede har erfaret og benyttet jer af. Især LOS’ jurist, Anna Marie Carstens, modtager en del henvendelser af denne karakter, men alle konsulenterne modtager henvendelser fra medlemmerne, som omhandler afskedigelser af ansatte. Udover den personlige rådgivning vil I løbende, dels på medlemssiderne, dels i bladet, kunne ﬁnde artikler og vejledninger, som kan være en hjælp, når I søger svar på spørgsmål vedrørende afskedigelser. Afslutningsvis kan I desuden læse mere om, hvordan I bliver endnu bedre ledere, både på LOS’ egen hjemmeside og i det udsendte materiale vedrørende Akade-

miuddannelsen i Ledelse. Som bekendt har LOS i samarbejde med Erhvervs Akademi Vest udbudt en lederuddannelse for ledere på private sociale tilbud. Også på deres hjemmeside kan der læses mere om denne uddannelse, som er normeret til et studenterårsværk og har en varighed på 5 semestre. ■

Nyttige links: www.arbejdsretten.dk Her er domme fra arbejdsretten www.retsinfo.dk Her ligger alt lovstof, ikke kun arbejdsretligt, men samtlige juridiske områder. www.retograad.dk Advokater besvarer spørgsmål om alt mellem himmel og jord. www.adir.dk Her findes oplysninger om store dele af det arbejdsretlige område. www.nv-law.dk Advokatfirmaet Norrbom og Vindings hjemmeside, hvor man finder kommenterede afgørelser indenfor det arbejdsretlige område. www.lederne.dk Ledernes Hovedorganisation www.sl.dk Socialpædagogernes landsforbund www.eavest.dk Erhvervscenter Vest

N Y T

F R A

L O S

Ledere i LOS – kig her Akademi-uddannelse i ledelse – for ledere af private sociale tilbud

Af Jan Alder, ja@los.dk

et har længe været et stort ønske, at LOS skulle arbejde på at kunne udbyde en kompetencegivende leder-uddannelse – det kan vi nu. I samarbejde med en professionel udbyder – Erhvervsakademi Vest – kan du som leder få en solid og udviklende lederuddannelse, der lægger hovedvægten på almene lederkompetencer, og som derfor kan bruges indenfor alle områder, men som også har fokus på vores område. Uddannelsen varer 2½ år, og det første hold begynder i august 2005. Alle medlemmer af LOS har modtaget et fyldigt materiale om uddannelsen, herunder tilmeldingskupon – kig grundigt på det. Det er en stor beslutning både for jer som ledere og også for stedet, for uddannelsen er et reelt stykke arbejde. Omvendt giver uddannelsen og inspirationen fra andre ledere et stort input – både til den enkelte leder, men også for stedet og mulighederne for at komme godt igennem områdets store udfordringer. En akademi-uddannelse svarer i niveau stort set til en diplom-uddannelse, men akademi-uddannelsen har udover det teoretiske også en klar prioritering af praksis – underviserne er folk med konkret leder-erfaring oveni deres undervisningskompetencer. Vi ved godt, at det er en stor ’investering’, som I skal foretage ude på de enkelte steder – uddannel-

sen koster en del penge, og lederen skal være indstillet på en del (ekstra)arbejde for at bestå udannelsen – og det skal jo dækkes af andre derhjemme. Omvendt har mange af jer ønsket en solid kompetencegivende lederuddannelse – og af mange gode grunde. Ledelse er afgørende for faglig udvikling, for arbejdsglæde, for udvikling og sikring af driften – og her kan akademi-uddannelsen være en stor hjælp.

Vi håber at kunne byde de første 20 ledere fra vores område velkommen til lederuddannelsen i august 2005. Ansøgningsfristen er den 24. juni – der er kun 20 pladser. Har I spørgsmål, så kontakt undertegnede på e-mail ja@los.dk, tlf 22 60 62 34, eller Erhvervsakademi Vest. På www.eavest.dk kan I både ﬁnde telefonnummer og oplysninger om uddannelsen. ■

• Alle medlemmer af LOS har modtaget materiale om lederuddannelsen. Ansøgningsfristen er 24. juni, og der er kun plads til 20 deltagere.

Gi’ LOS • 2-2005

N Y T

F R A

L O S

At lytte – og blive hørt! – nyt fra akkrediteringsprojektet i LOS

Af Gry Midjord og Jan Alder ja@los. dk, akkrediteringssekretariatet i LOS

Hvad sker der i øjeblikket Vi har valgt 5 hovedområder • Organisation & ledelse • Brugerinddragelse • Ydelse • Eksterne samarbejdsparter • Effekt og evaluering Vi læger vægt på ejerskab, og på at I som aktive har indflydelse på indholdet i det, der ender med at blive LOS’s akkrediteringsgrundlag. Denne indflydelse udfoldes i høj grad i de 9 nedsatte arbejdsgrupper, der over hele landet arbejder med at komme indhold i de fem områder. Systematikken i gruppernes arbejde er, at først arbejdes med begrebet ’kriterium’ – en slags ’best practice’/den ideelle kvalitet indenfor det givne område (her befinder arbejdsgrupperne sig i øjeblikket). Næste del af systematikken bliver arbejdet med indika-

Gi’ LOS • 2-2005

Den første temasamling om Indikatorer 12. maj 2005 afholdt vi den første temasamling i de faglige netværk. De akkrediteringsaktive var inviteret til Vissenbjerg for at fordybe sig i akkrediteringsprojektets næste skridt, nemlig arbejdet med indikatorerne. For at give deltagerne viden og inspiration om det forskningsmæssige arbejde med indikatorer var Maria Appel Nissen, Aalborg Universitet, inviteret til at fortælle om det Sociale Indikator-Projekt (SIP). SIP er forankret i ARF, der har ansat Maria med ﬂere til at stå for SIP’s model med dokumentation og måling af effekter af anbringelser. SIP’s målgruppe er ’anbragte unge der har en normbrydende adfærd’ (typisk de udadreagerende). Formålet er at udvikle langsigtede metoder, der styrker arbejdet med at beskrive, begrunde, doku-

TEGNING: JAN, ØSTAGERGÅRD

OS arbejder blandt andet gennem akkrediteringsprojektet på at synliggøre foreningen og vise, at LOS-medlemmer er konkurrencedygtige og aktive i udviklingen på det sociale område. Vi skal tage ved lære af igangværende projekter af lignende karakter og drage nytte af andres viden og inspiration. LOS deltager i ﬂere følgegrupper vedr. projekter, og vores eget akkrediteringsprojekt har en følgegruppe, hvor Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Undervisningsministeriet, Styrelsen for social service og FBU-forældrelandsforeningen er med.

torer – og dette begreb er nærmere omtalt længere nede i artiklen. Sidste del af systematikken bliver så at få identiﬁceret og beskrevet de standarder (som vi indtil videre kalder akkrediterings-standarderne). Arbejdsgrupperne er i fuld gang med arbejdet, og er – trods en solid deadline – ved godt og arbejdsomt mod. Det skal nævnes, at vi jo håbede på, at i hvert fald 30 af vores medlemmer ville være med i arbejdet med akkreditering – pt. er der 109 medlemmer, så det er meget positivt med denne opbakning. Under medlemssiden på www. los.dk kan du ﬁnde en del materiale fra arbejdsgrupperne.

mentere og måle indsatsen på det sociale område. Over tid er det ligeledes hensigten, at man skal kunne sammenligne forskellige sociale indsatstypers resultater og effekt. Her indtager arbejdet med at udvikle indikatorer en central plads. Indikatorer er ikke noget i sig selv, men indikerer ’noget’ om den bedste praksis, der efterstræbes på området. Der skal udvikles: • indikatorer på målgruppens situation og problemer • indikatorer på indsatsen • indikatorer på det ønskede resultat og effekt I kan læse mere om Marias oplæg om indikatorer i relation til SIPprojektet på medlemssiden. For LOS og de nedsatte arbejdsgrupper gælder det i det kommende arbejdsforløb om at opstille indikatorer, der kan medvirke til en dokumentation af indsats, resultater og effekt af den sociale indsats. ■

N Y T

F R A

L O S

Tavshedspligt og personfølsomme oplysninger Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS, amc@los.dk

forbindelse med oprettelsen af det etiske nævn i LOS samt det etiske regelsæt er det blevet tydeliggjort, at mange af LOS’ medlemmer har problemer med håndteringen af disse emner i større eller mindre grad. Lad det være sagt med det samme, at det er et meget svært område at manøvrere rundt i juridisk, hvorfor det naturligvis også er besværligt i praksis for de enkelte steder og stedernes medarbejdere. Som udgangspunkt siger Lov om behandling af personoplysninger, at enhver behandling af personoplysninger skal ske under god databehandlingsskik. Personfølsomme oplysninger må ikke bruges eller viderebringes uden samtykke fra den berørte person. Herunder heller ikke videresendes mellem offentlige myndigheder, undtagen der er givet samtykke, eller hvis begrundelsen herfor er stærkere end hensynet til den berørtes interesser, eller der er lovhjemmel hertil, eller oplysningerne gives videre, fordi det er nødvendigt for at behandle en sag eller for at gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Endvidere skal opbevaring af personfølsomme oplysninger ske forsvarligt, hvilket betyder, at sagsmapper og lignende i papirform skal opbevares i aﬂåst og brandsikret skab. Har man oplysninger lig-

gende på en pc, skal ﬁrewall, passwords, kryptering og virusscanner installeres, ellers har uvedkommende en let adgang til oplysningerne. Medarbejdere må ikke tage personfølsomme oplysninger med hjem, for eksempel hvis de skal udfylde rapporter og ønsker at gøre

det hjemme på deres egen pc, som ikke har installeret ovenstående sikkerhedsforanstaltninger. Det vil være en overtrædelse af reglerne, når oplysningerne ikke opbevares forsvarligt. Tavshedspligten indebærer også, at medarbejderne ikke må kontakte tidligere beboere efter beboerens fraﬂytning, og da tavshedspligten ikke ophører med ansættelsen, ej heller efter at medarbejderen er ophørt med at arbejde på stedet. Dette kræver beboerens/ myndighedshaverens samtykke. Dette samtykke skal gives skriftligt af beboeren, og aftalen skal være speciﬁk vedr. bestemte oplysninger eller situationer, hvor oplysninger må viderebringes/anvendes. Tavshedspligten bunder i hensynet til den person, oplysningerne vedrører, og dette er vigtigt at huske, når man som leder er i tvivl om, hvorvidt tavshedspligten er overholdt. Dette bør også indskrænkes overfor medarbejderne, og de bør endvidere instrueres i, hvordan behandling af personfølsomme oplysninger bør foregå. Personfølsomme oplysninger må ikke komme offentligheden til kende/skue, hvorfor det er vigtigt at have en politik og fast procedure for behandlingen af disse oplysninger. Proceduren skal være tydelig for enhver ansat på stedet, og det har man som leder et ansvar for, at den er. ■

Gi’ LOS • 2-2005

STATISTIK

Branchestatistik for opholdssteder Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk

landt vores kunder er der en betydelig interesse for at se, ’hvordan man ligger’ i forhold til andre opholdssteder. Som en hjælp til alle medlemmer af LOS har NETRevision derfor udarbejdet en branchestatistik for opholdssteder. Til statistikken er udvalgt 15 opholdssteder med en samlet normering på 74 pladser. Geograﬁsk placerer stederne sig jævnt i alle amter øst for Storebælt, bortset fra Bornholms amt. For at lette sammenligningen til andre steder er beløb vist i kr. pr. plads pr. år, idet beløbene for de afsluttede regnskabsår 2003 og 2004 er beregnet ud fra den faktiske belægning, hvorimod budgettet anvender normeringen. Der er tale om et vægtet gennemsnit, således at tallene fra de store steder vejer tungere end for de små.

Kommentarer For mange steder har det været svært at opnå en tilfredsstillende belægning. I begge de to afsluttede regnskabsår har belægningen kun været på 90%. Det betyder, at faste udgifter til fx. ejendom og bil slår hårdere igennem på resultatet. Personale: Stederne har været gode til at tilpasse personaleomkostningerne. Nogle steder har man sparet løn ved at ansætte personale i ﬂexjob med tilskud. Vi oplever endvidere en tendens til, at lederen selv tager vagter i stedet for at indkalde vikarer. Ejendom: Det er vores opfattelse, at huslejen generelt er på markedsvilkår. Under indtryk af de senere års udvikling på ejendomsmarkedet bør visse, typisk ældre steder dog være opmærksom på, om tiden er inde til revurdering af markeds-

• Til statistikken er udvalgt 15 opholdssteder med en samlet normering på 74 pladser.

Gi’ LOS • 2-2005

Om NET-Revision Siftet 2001, og fortsat eneste revisionsvirksomhed, der udelukkende anvender online systemer til administrative opgaver som bogføring og løn. Virksomheden drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord og betjener i kraft af det netbaserede koncept kunder i hele landet. Største kundegrupper er opholdssteder samt yngre virksomheder, der ligeledes anvender Internettet aktivt.

lejen eller eventuelt en revurdering af ejendomsværdien, således at man kan anvende 9%-reglen. Nye opholdssteder bør være opmærksom på, om de med fordel kan anvende den faste takst for indvendig vedligeholdelse. Øvrige udgifter: Det fremgår tydeligt, at taksten ikke dækker de faktiske udgifter. Selv i forhold til budgettet for 2005 er der et merforbrug på alle områder i begge de afsluttede år, mest markant på transport. De faktiske udgifter er dog faldet med over 4.000 kr. pr. plads fra 2003 til 2004. Faldet kan primært henføres til de administrative udgifter, hvor udgiften til revision, med et fald på 30%, tegner sig for den største del. Det skal her bemærkes, at vores kunder bruger Internettet ganske aktivt, hvilket har reduceret vores arbejde betydeligt. De ﬂeste kunder bogfører nu selv, hvilket giver et bedre overblik over om budgettet følges, med mulighed for at gribe ind i tide. Bedre økonomisk styring kan således være en del af forklaringen på de faldende

L AT N S A TD ISSMT ØI KD E

administrative udgifter. Med hensyn til transportudgifter bør små steder overveje, om de faste udgifter til en bil er for store i forhold til transport i en medarbejders bil efter statens takster. Ligeledes bør man huske muligheden for at søge refusion af transport til hjem/

Den lave belægningsprocent kan primært henføres til et enkelt, større opholdssted, der i 2004 havde en belægning på 4 pladser under normeringen og i 2003 på 3 pladser under normeringen. Ses der bort fra dette opholdssted ville den gennemsnitlige belægningsprocent være 95 (2004) og 96 (2003).

weekendophold samt SFO-ordning mv.

Eksempel: Et opholdssted med en normering på 8 pladser havde i 2004 en gennemsnitlig belægning på 7,8 pladser og i 2003 på 6,9 pladser. Stedet kan sammenligne med egne budgettal (2005) ved at gange statistikkens beløb for 2005 med 8. For sammenligning med de aﬂagte regnskaber ganges statistikkens beløb med hhv. 7,8 (2004) og 6,9 (2003). Har stedet fx. transportudgifter i 2004 på kr. 182.000, kan man af statistikken se, at gennemsnitstallet er kr. 21.164 pr. plads. Med en belægning på 7,8 pladser giver det 7,8 x 21.164 = kr. 165.079, og stedet har således et højere forbrug på dette punkt end statistikkens opholdssteder i gennemsnit.

Resultat: Det er lykkedes stederne at forbedre resultatet i 2004 med næsten 4.000 kr. pr. plads, men på grund af overskridelserne på øvrige udgifter, der delvis kan henføres til for lave takster og delvis, til den lave belægning, er der et stykke vej til at målet om et overskud på 5% kan indfries. Churhill har udtalt, at ”There are lies, damn lies and statistics”. Ovenstående tolkning af tallene og udviklingen i disse skal således tages med forbehold. Der kan være andre årsager og forklaringer, som vi ikke er opmærksomme på. ■

BELØB I KR. PR. PLADS PR. ÅR Belægningsprocent

Sådan bruger du tallene

GNS. 2005 (B)

GNS. 2004

GNS. 2003

100

42.325

41.522

40.003

Omsætning

507.902

498.266

480.030

Personale

336.746

321.758

306.584

Ejendom

49.496

51.932

48.451

• leje

32.214

35.176

31.942

• øvrige

17.281

16.757

16.509

Øvrige udgifter

92.729

108.600

112.865

• husholdning

21.753

23.114

23.523

• klient

41.730

46.614

47.834

• transport

14.067

21.164

19.845

• administration - revision

14.986 3.976

17.927 4.279

21.284 6.123

193

-218

379

3.558

2.932

2.819

25.375

13.042

9.311

38.688

29.359

Pladssats (md.)

• renter Særlige udgifter Resultat Egenkapital, ultimo

Gi’ LOS • 2-2005

E L E K T R O N I S K FAKTURERING

Elektronisk fakturering Af Linnea Weinreich, Cand.merc.aud., Lauge Schmidt & Co., Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Fra 1. februar 2005 skal alle regninger til det offentlige sendes elektronisk. En elektronisk regning er en regning, som er oversat til et elektronisk format, som det offentliges edb-system kan læse. Regningen skal således omformateres til et elektronisk format, og det er ikke nok at sende en regning i Word eller pdf. Regningen skal indeholde følgende: 1. EAN-nummer (Kommunens) 2. Ordre- eller rekvisitionsnummer 3. Person- eller anden reference EAN-nummeret henviser til den myndighed, regningen stiles til, altså den pågældende Kommune. Opholdssteder, botilbud og interne skoler er ikke offentlige institutioner/myndigheder og skal dermed ikke selv have et EAN-nr. Opholdssteder, botilbud og interne skoler er som mindre virksomheder dækket af en gratisordning hos Læs Ind-bureauerne. Det betyder, at de små virksomheder ikke behøver at investere i nyt edb-system, der

Gi’ LOS • 2-2005

kan sende de elektroniske regninger. I stedet kan mindre virksomheder sende regningen til et Læs Ind-bureau, der omdanner regningen til det korrekte format og videresender den elektronisk til den pågældende Kommune. Der eksisterer følgende to Læs Ind-bureauer: • Data Scanning A/S, ’Læs Ind’-service, 0555 Scanning, tlf. 70 12 10 99, www.datascanning.dk • JWN Data A/S, ’Læs Ind’-service, Postboks 601, 0900 København C, tlf. 38 33 30 33, www.jwn.dk Gode råd, ved indsendelse til Læs Ind-bureau: • Vedlæg ikke bilag eller kopier af regninger • Send gerne ﬂere regninger i en kuvert • Undgå at sætte clips i • Skriv regningen på edb eller maskine. Der er større risiko for fejl ved håndskrevne regninger • Skriv Kommunens navn og adresse på regningen • Skriv Kommunens EAN-nummer med teksten ’EANnummer’ foran i nærheden af Kommunens adresse. Vil du vide mere om elektronisk fakturering, kan du ﬁnde yderligere information på www.virk.dk/efak ■

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, stedet og samarbejdspartnerne. 17. januar 2006

Massage og Kriser 27-30. oktober 2005 16-19. marts 2006

Stress og socialt arbejde

Pas på dig selv og din kollega. 11. oktober 2005

20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende 10 års undervisnings og supervisionserfaring

Hjælp dem der har det værst

Workshop om de pædagogiske og etiske dilemmaer der opstår i organisationen når den rammes af splitting 15. november 2005

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

TEGNING: CARSTEN DAN, ØSTAGERGÅRD

Gi’ LOS • 2-2005

Opholdssted til salg Frøstrupskovvej 81 A, og 81 B, 6800 Varde 12 km nord for Varde udbydes luksus opholdssted til salg. Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser med Frøstrup Plantage mod vest grænsende op til ejendommens jordarealer på 13,2 ha., placeret smukt rundt om ejendommen med mange træer og læhegn. Dertil en stor have, med boldbane, køkkenhave, drivhus på 24m2, frugthave, prydhave, terrasse m.m. Fra ejendommens gårdsplads med terrasse og formiddagssol, er der indgang til entre med marmorgulv m. gulvvarme. Herfra er der adgang til meget stort veludstyret køkken med spisefløj og trægulv. Hvor der er adgang til have og terrasse med kombineret pejs/grill, her kan man nyde eftermiddags og aftensolen. Fra køkkenet er der adgang til stort grovkøkken med vaskemaskine/tørretumbler & dybfryser. Nedgang til dejlig stor tør kælder, der rummer fyrrum med nyt moderne avanceret oliefyr (Viessmann) installeret december 2004 og fastbrændselskedel, Kølig lagerrum til husholdning, depotrum til oplagring samt værksted. Fra entreen er der yderligere adgang til et stort værelse, stort badeværelse med gulvvarme, toilet, bruseniche, fliser på vægge og gulv. Et gæstetoilet med gulvvarme, fliser på vægge og gulv og tilslutning til vaskemaskine. Ad bred bøgetrappe giver entreen endvidere adgang til husets 1. sal der består af stor dejlig opholdsstue (ca. 80 m2) med gennemførte gavle (pyramidekonstruktion) med store vinduer der giver et godt Iysindfald, der er en pragtfuld udsigt over have og egne marker. Desuden adgang til altan. Fra stuen er der adgang til lejlighed med køkken/tekøkken med opvaskemaskine køle/fryseskab. Lej-

ligheden byder endvidere på soveværelse med stor kvist, 2 indbyggede skabe, 5 spejlskydedøre med guldkanter og indbyggede parabol TV og video, et badeværelse m. gulvvarme, toilet, spa, bruseniche, smukke fliser på væggene og skabsarrangement med indbygget håndvask. Dertil hyggelig stue med udsigt mod nord, øst og syd. Ejendommes stueetage byder ligeledes på en dejlig lejlighed bestående af køkken, rummelig stue, 3 værelser indgang fra entreen, samt separat indgang fra gårdspladsen. Fra entreen kan man komme til en værelsesgang, der består af 4 gode værelser samt et badeværelse. Fra værelsesgangen er der adgang til stort aktivitetsrum m tv-stue og værksted/hobbyrum. I aktivitetsrummet er der indrettet lydisoleret musiklokale. Aktivitetsrummet har desuden adgang til stort maskinhus på (25,2 x 12,6) m2. Fra værelsesgangen er der gennem glasdør med sideruder adgang til 1. sal med flot trappeopgang af bøg. På 1. salen forefindes 3 store værelser & kontor, tekøkken, badeværelse m fliser på vægge og gulv med gulvvarme, alle rum har store kviste, et af værelserne er særlig stor med kviste både mod øst og vest. Fra kontoret er der en dør til 1. sals opholdsstue. Frøstrupskovvejs bygninger er ret nye. Fløj 81A, samt 1. sal på 81B blev afsluttet i år 1999. Der er således overalt brand/lyddøre til stuer og værelser. En særlig lyddæmpning imellem etageadskillelse, ligeledes imellem de fleste rum. Der er eget lokal TV og EDB net lagt ud til samtlige værelser. Bygningerne overholder brandvedtægten for hotel og restaurant. Priside: 5 mill., heraf landbrugsjord 1,5 mill.

Henvendelse til Bent Varny Ebsen, tlf. 2819 8822

Gi’ LOS • 2-2005

Planner4you er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4you opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrist. Vores server er i sikre hænder hos TDC, som yder maksimal beskyttelse, samt en sikker og den mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4you Planner4you hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m. Planner4you er medarbejderens direkte hotline ”24 timer” i døgnet, hvor det er muligt at ajourføre sig. Man kan til enhver tid se i mødeplanen, hvornår man skal møde ind og hvilke aftaler der er i kalendersystemet. Annemette Lyngesen, Tillidsmand, Valdemarhus

MØDEPLAN JOURNAL KARTOTEK INTERNT BESKEDSYSTEM KALENDERSYSTEM Et sikkert og prisstærkt produkt. Eks. ved 1-15 medarbejdere: Kr. 333,- excl. moms pr. md. - intet oprettelsesgebyr

www.planner4you.dk Image Data ApS Jens Olsens Vej 13, 8200 Århus N Tlf. +45 86 78 47 77, Fax. +45 86 78 47 70, e-mail: planner@imagedata.dk

Gi’ LOS • 2-2005

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 2-2005

Gi' LOS Annoncepriser 2005: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Webdesign og præsentationsmateriale • Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted? Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Gi’ LOS • 2-2005

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 2-2005

��

�

��

�

Gi’ LOS • 2-2005

Vores rådgivning gør det lettere for dig at træffe de rigtige beslutninger

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som: • Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald • Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved indmeldelse • Lave omkostninger til administration • Mulighed for udbetaling af invalidedækning til arbejdsgiveren • Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension, på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til bis@pfa.dk og hør mere om jeres muligheder.

Bygger på forståelse Dartskive.indd 1

Gi’ LOS • 2-2005

18-08-2003, 12:56:47

STØDT PÅ UVENTEDE

forhindringer? ��

��

Gi’ LOS • 2-2005

Re vis or Gårde n Holbæ k Registreret revisoranpartsselskab

• Personlige virksomheder • Selskaber og foreninger • Skatte- og øvrig økonomisk rådgivning • Iværksættere, herunder budgetter m.m.

MARTIN SKOVHOLM SKINBJERG

Registreret revisor

LENE KILDEGAARD

ROLAND PETERSEN

YVONNE NIELSEN

VIBEKE HUNDEVAD

ANNE BOBJERG

HANNE THOMASSEN

Registreret revisor

Revisorassistent

WILLY GOTFREDSEN

Registreret revisor

Revisorassistent

Ahlgade 52 - 4300 Holbæk - Telefon 59 44 65 77 - Telefax 59 44 56 77 www.rgh.dk - info@rgh.dk

Gi’ LOS • 2-2005

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en ﬂeksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 2-2005

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

Revisionsﬁrmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 2-2005

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. �

�

��

EFFEKTIV ASSISTANCE

��

�

Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Jørgen Krauw · København Tlf. 33 43 43 43 E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · Haslev Tlf. 56 31 27 90 E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · Farsø Tlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

www.hlb.dk

Gi’ LOS • 2-2005

LAUGE SCHMIDT & CO. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 18 engagerede medarbejdere, heraf 16 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision • Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dk Grønnegade 3, 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 2-2005

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatﬁrmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Vestervang 17 • 3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 2-2005 Gi’ LOS • 3-2002

43 3

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de ﬂeste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en ﬂeksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 2-2005