Gi' LOS Dec. 2004

NR. 4 • 11. ÅRGANG • DECEMBER 2004

Gi‘ LOS

Ny minister ønsker liberalisering side 4

Nye muligheder for kriminelle unge

Reel beskæftigelse for psykisk syge

side 23

side 25

Gi’ LOS • 3-2004 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Leder L

OS har fået 7,5 millioner kroner til akkreditering fra satspulje-midlerne. Hermed bliver arbejdet med akkreditering suverænt det største udviklingsprojekt i LOS’ historie. Med disse midler kan vi ikke bare udvikle et akkrediteringssystem, der kan tilfredsstille os selv. Vi kan udvikle et akkrediteringssystem, der i første omgang bliver tilpasset LOS’ medlemmer, men som efterfølgende kan videreudvikles til en godkendelses- og tilsynsmodel, der kan bruges af alle udbydere af socialpædagogisk arbejde. At LOS har fået 7,5 millioner kroner er et tegn på, at der fra politisk hold er stor opmærksomhed både på vores område og anbringelsesområdet generelt. Det viser også en stor opbakning til vores ønske om at der skal være synlighed og gennemskuelighed på området, herunder at det skal være nemmere at sammenligne kvalitet og pris. Her er et andet felt, hvor akkreditering på anbringelsesområdet har ﬂere fordele. Hvis alle skal måles og vejes efter den samme model bliver konkurrencen mellem de private og de offentlige anbringelsessteder langt mere fair.

økonomi- og budgetlægningspraksis for det offentlige bliver således, at man for ethvert udbud fra det offentlige, skal kunne se den reelle udgift. Kun på denne måde kan konkurrencen mellem de private og de offentlige tilbud blive reel.

Jens Hedemand, formand for LOS

Endeligt er det vigtigt at pointere, at akkrediteringen er en model, der bygger på udvikling af det enkelte sted og at den ikke lægger en snæver ramme for, hvordan det pædagogiske arbejde skal foregå. Derimod opstiller akkrediteringen Hvis alle nogle mindstekrav til vores pædagogiske og organisatoriskal måles og ve- ske praksis. Det enkelte medjes efter den sam- lem skal beskrive sin virkelighed tilpas detaljeret og med me model bliver de udviklingsmuligheder, der ligger heri. Derved bliver det konkurrencen mel- også udefra muligt at vurdere kvaliteten i arbejdet på stedet lem de private til gavn for de børn, unge og og de offentlige voksne, der skal modtage tilbudet.

„

anbringelsessteder langt mere fair.

For at kunne sammenligne kvalitet og pris, skal alle anbringelsessteder føre et fuldstændigt regnskab, hvoraf alle udgifter fremgår – akkurat som det forlanges af de private steder i dag. LOS støtter desuden, at den fremtidige

Udviklingen af akkreditering har været en lang proces. Vi har i akkrediteringsudvalget afventet at inddrage de forskellige parter til vi havde et mere præcist grundlag at melde ud. Det kan vi nu takket være bevillingen, og vi regner med at afholde info-møder i januar for de faglige netværk og 1. bølgestederne. Jens Hedemand

Gi’ LOS • 4-2004

Læs i dette nummer Nyt fra LOS 4 Henvendelse til Folketingets Ombudsmand

Side 11

Side 14

Side 26

Aktivitetskalender

Mange besøg på www.los.dk

G-dage

Ændring af godtgørelsesniveauet i ansættelsesbevisloven

Sidste nyt om lønsumsafgift

Nye kontante fordele med LOS Pension

Penge sikrer akkreditering af høj kvalitet

Lille træk på uddannelser

Bare en succes

Fra mejerist til medhjælper

En ﬁn pædagogisk rundtur

Kursisterne er »sultne« efter ny viden

Guide til kursus

Sejtklik, et virtuelt mødested for anbragte børn i Danmark

Mad og vitaminer skaber mirakler for anbragte børn, der ofte er fejlernærede

Rap dine værdier ud i verden

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 4 • 11. ÅRGANG • DECEMBER 2004

Forside: Jens Hedemand, formand for LOS Fotograf: Nils Rosenvold

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. februar 2005

NOR DI

Side 5

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2004

N Y T

F R A

L O S

Henvendelse til Folketingets Ombudsmand

Aktivitetsoversigt 2005

LOS er ved redaktionens afslutning ved at lægge sidste hånd på en henvendelse til Folketingets Ombudsmand. LOS ønsker med henvendelsen at rette ombudsmandens opmærksomhed på amternes praksis omkring godkendelse og tilsyn med opholdssteder og botilbud. Det er ikke nogen hemmelighed, at LOS dels mener: • at amternes i forbindelse med deres udøvelse af tilsynsopgaven er alt for detaljestyrende og indskrænkende • at amterne oftere benytter sig af regler end af skøn, samt • at amterne træffer en række afgørelser, der går langt ud over den hjemmel, der ligger i lovgivningen. LOS har derfor udvalgt nogle konkrete sager af principiel karakter, som vi beder ombudsmanden vurdere. Henvendelsen vil blive lagt op på www.los.dk, ligesom vi her løbende vil orientere om udviklingen i sagen.

JANUAR 13. januar: Sekretariatsseminar kl.9.30-15 Fællesmøde Bestyrelsen + sekretariatet kl.15-18.30 14. januar: Bestyrelsesmøde 19. januar: Kursus: 'Skæld ud' & opdragelses-relationer v/ Erik Sieggaard. Arr. Børne-unge-udvalget 20. januar: Kursus: 'IGANG' – opstartskursus for nye og kommende ledere af private sociale tilbud. Arr. LOS 24. januar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 25. januar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 26. januar: 'Dialogmøder' – med medlemmerne 29. januar: Kursus: 'Bestyrelsesmedlemmer på fondsdrevne sociale tilbud'. Arr. LOS – bemærk at det er en lørdag FEBRUAR 7. februar: 8. februar: 9. februar: 25. februar:

MARTS 3. marts: 10. marts:

'Dialogmøder' – med medlemmerne 'Dialogmøder' – med medlemmerne 'Dialogmøder' – med medlemmerne Temadag: 'Galskabens magt – hvordan vi påvirkes af vore klienter' v/ Sverker Belin Arr. Kursusudvalget i Århus-regionen + LOS Sted: Bakkegården

17. marts: 17. marts:

Netværksmøde, Århus, Bakkegården, Sabro Netværksmøde, Viborg/Ringkøbing, sted: Kræmmerhuset, Hinge Netværksmøde, Nordjylland, sted: Nord-Bo, Aabybro Bestyrelsesmøde

MAJ 2.-3. maj:

Landsmøde og Generalforsamling Kalenderen opdateres løbende på www.los.dk

Listen over ledige pladser Opholdssteder Botilbud Familiebehandling Skoletilbud I alt

Medlemstal 390 101 7 30 528

I forhold til sidste kvartal er der en stigning i steder med ledige pladser på 10 %. Ser man lidt længere tilbage var den for opholdssteder i marts 2003 24 %, mens

Gi’ LOS • 4-2004

Heraf med ledig plads(er) 86 17 1 3 107

Ledig plads i % 22 % 17 % 14 % 10 % 20 %

den for botilbud var 12 %. Tallene for familebehandling og skoletilbud er ret små og skal derfor tages med et større forbehold.

N Y T

F R A

L O S

Mange besøgende på www.los.dk Det seneste år har der i alt været 56.873 besøgende på LOS’ hjemmeside www.los.dk. Antallet af besøgende svinger over året med 3.386 i juli som det laveste og 5.645 i marts som det højeste. I løbet af ugen svinger det med ﬂest på hverdagene og i løbet af dagen forekommer 82% af besøgene mellem kl. 8 og 17.

• Marts er den måned, hvor ﬂest klikker ind på LOS' hjemmesider.

Antal besøgende på www.los.dk de sidste 12 måneder

November

Oktober

September

August

Juli

Juni

Maj

April

Marts

Februar

Januar

December

6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0

Besøgende i uge 48 - 1.321 i alt

Søndag

Lørdag

Fredag

Torsdag

Onsdag

Tirsdag

Mandag

350 300 250 200 150 100 50 0

Hjemmesidens Top 10 Søg på medlemmer Velkommen Ledige pladser Ledige stillinger Opslagstavlen Medlems-siderne Nyheder Debat Om LOS Jobsøger Øvrige undersider I alt

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

86.308 65.858 51.250 46.861 18.213 7.846 6.239 6.017 4.835 4.759 40.661 338.847

26% 20% 15% 14% 5% 2% 2% 2% 1% 1% 12% 100%

De 56.873 besøgende har i alt set 338.847 af hjemmesidens undersider, hvilket betyder, at hver besøgende i gennemsnit ser ca. seks undersider pr. besøg. Det er tydeligt – og ventet, at »Søg på medlemmer« med 86.308 besøg og »Ledige pladser« med 65.858 besøg ligger i top, men også »Ledige stillinger« besøges ﬂittigt. 46.861 besøg på et år betyder, at der ca. 4.000 gange hver måned klikkes aktivt for at se medlemmernes annoncering efter medarbejdere.

Gi’ LOS • 4-2004

N Y T

F R A

L O S

G-dage G

-dage er arbejdsgiverens betaling for 1. og 2. ledighedsdag og regler herfor ﬁndes i Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, BEK nr 669 af 11/07/2000. Medarbejderen har ret til betaling for G-dage fra arbejdsgiveren, hvis medarbejderen er medlem af en a-kasse og er lønmodtager. Medarbejderen kan kun få betaling, hvis han/hun har udført arbejde for arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, dvs. 2x37 timer=74 timer i de sidste 4 uger før ledigheden (ellers betaler a-kassen fra 1. ledighedsdag). Arbejdsgiveren skal betale for G-dage for de første 2 dage, hvor lønmodtageren er helt eller delvist ledig, hvilket vil sige ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt ansættelse lignende, arbejdsfordeling samt ved nedsættelse af arbejdstiden. Arbejdsgiveren kan dog højest betale dagpengegodtgørelse 16 gange til samme lønmodtager på et kalenderår. Ønsker man at nedsætte en medarbejders tid, så medarbejderen for eksempel får to ugentlige fridage, skal der betales G-dage for de to første dage med nedsat arbejdstid, men ikke herefter. Har man ansat vikarer uden fast timeantal til at dække ved sygdom

Gi’ LOS • 3-2004 4-2004

og lignende, kan man derfor komme ud for at skulle betale G-dage løbende og man skal derfor være opmærksom på, om vikarerne opnår arbejde i 74 timer i 4 på hinanden følgende uger. Hvis det er tilfældet, skal man betale for G-dage på de 2 første ordinære arbejdsdage, hvor der ikke opnås fuld arbejdstid (7,4). Hvis arbejdstiden på denne måde varierer – eller ikke er fastlagt på forhånd – anses vikariatet for ophørt hver dag, og stedet risikerer derfor at skulle betale gdage hver dag. Der regnes i halve eller hele Gdage. Hvis ledigheden på 1. og 2. ledighedsdag overstiger 4 timer, skal der betales for en hel G-dag pr. dag, mens der kun skal betales en halv G-dag, når ledigheden er på 4 timer eller derunder. Holder man konstant arbejdstiden for sine vikarer under 74 timer i 4 på hinanden følgende uger, dvs. 18½ time om ugen, kan man undgå at betale G-dage. Vikarer vil ofte være en nødvendig del af virksomheden, hvis man vil undgå at overbelaste sine faste medarbejdere ved for eksempel sygdom. I visse tilfælde skal der ikke betales G-dage. Herunder følger de mest almindelige eksempler: 1) Hvis lønmodtageren selv opsiger sin stilling, 2) hvis lønmodtageren har været

• På www.adir.dk kan man hente pjecen »Om at få dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag« fra 2002, som udførligt beskriver reglerne.

fuldtidsansat og opnår mindst 7,4 timers arbejde på hver af de første 2 ordinære arbejdsdage hos en anden arbejdsgiver, 3) Hvis arbejdsgiveren skriftligt har tilbudt lønmodtageren fortsat arbejde hos sig med mindst samme timeantal, og lønmodtageren afslår. 4) Hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes lønmodtageren (for eksempel tyveri på arbejdspladsen), 5) Hvis lønmodtageren ophører som vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov, og ansættelsen har varet mindst 3 måneder (for eksempel barselsvikariat). ■

N Y T

F R A

L O S

Ændring af godtgørelsesniveauet i ansættelsesbevisloven pr. 8. juni 2004 A

Maksimum erstatning for mangler i ansættelsesbevisloven lød før bekendtgørelsen på 26 uger, men den er nu i Bekendtgørelsen fastsat til 13 ugers løn. For at fastslå det reelle niveau for godtgørelser, kræves der en prøvning af sager ved domstolene vedrørende væsentlig mangel i ansættelsesbeviset, da der er fri fortolkningsret for domstolene. Dette foreligger ikke endnu, og LOS afventer derfor resultaterne af sager ved domstolene på dette område, dog med forventning om nedsættelse af niveauet. ■

TEGNING: LARS, HØJSKOLEGÅRDEN

nsættelsesbevisloven udspringer af EU-lovgivning, og herefter har arbejdsgiveren oplysningspligt vedrørende væsentlige vilkår, som derfor skal angives i ansættelsesbeviset. Den ansatte har endvidere krav på et ansættelsesbevis senest en måned efter ansættelsen. Primo maj 2004 sendte Beskæftigelsesministeriet et forslag om ændring af ansættelsesbevisloven i høring. Baggrunden herfor var at det hidtidige godtgørelsesniveau havde fundet et leje på 10.000 for mangler, hvorom der opstod tvist og 5.000 kr. for andre mangler i ansættelseskontrakten, hvilket også indebar undskyldelige fejl, som ingen reel betydning havde for ansættelsen. En godtgørelse på 5.000 for en undskyldelig mangel var derfor uhensigtsmæssig stor. Beskæftigelsesministeriet fandt det rimeligt, at det i højere grad blev muligt at tage hensyn til om den pågældende mangel var væsentlig eller uvæsentlig. Ved Bekendtgørelse nr. 551 af 8. juni 2004 er der således fastsat en maksimumgodtgørelse på 1.000 kr. i tilfælde hvor manglen er formel, ubetydelig, undskyldelig, eller hvis der er tale om en førstegangsforseelse. Desuden kan godtgørelsen ikke overstige 1000 kr., hvis der samtidig eller inden for en måned på samme virksomhed bliver rejst ﬂere sager for en række ansatte.

Gi’ LOS • 4-2004 3-2004

N Y T

F R A

L O S

Sidste nyt om lønsumsafgift Af advokat Birgitte Brøbech. Advokaterne Foldschack & Forchhammer, advokater for LOS

Landsskatteretten: Behandlingssted for narkomaner er fritaget for lønsumsafgift

andsskatteretten er kommet med et glædeligt resultat i en sag mellem skattemyndighederne og et behandlingstilbud for narkomaner etableret i henhold til serviceloven. I henhold til Landsskatterettens kendelse fra den 3. september i år, skal institutionen nemlig ikke betale lønsumsafgift. Den pågældende institution behandler narkomaner efter minnesotamodellen. Kendelsen kommer til at danne skole for en række andre lignende sager, som for øjeblikket verserer ved landsskatteretten. Det drejer sig om andre behandlingstilbud, nogle for narkomaner og andre for alkoholikere. Social forsorg og bistand er lønsumsafgiftsfri Om en institution skal betale lønsumsafgift afhænger af, om institutionens hovedydelse er social forsorg og bistand, eller om hovedydelsen er behandling i mere lægelig forstand. Hvis institutionens hovedydelse er »social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet«, jf. lønsumsafgiftsloven og momsloven, så skal institutionen ikke betale lønsumsafgift. Er institutionens hovedydelse derimod »hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje«, så skal

Gi’ LOS • 4-2004

institutionen betale lønsumsafgift. Landsskatteretten som sagt frem til, at det pågældende behandlingstilbud for narkomaner skulle være fritaget for at betale lønsumsafgift, fordi institutionens hovedydelse er social forsorg og bistand. Retten fastslog dog også, at en mindre del af institutionens ydelser er behandling, nemlig den del som består af sårbehandling, nedtrapning og lignende. Men selvom disse ydelser altså er behandling og dermed som udgangspunkt lønsumsafgiftspligtige, skal institutionen alligevel ikke betale lønsumsafgift heraf. At det forholder sig sådan, skyldes et særligt EU-retligt princip, som går ud på, at hele lønsummen behandles efter de regler, som regulerer hovedydelsen. Det vil sige, at der ikke bliver tale om at opdele lønsummen i en del, som er lønsumsafgiftspligtig, fordi den vedrører mere lægelig behandling, og en del, som knytter sig til social forsorg og bistand, og som derfor er lønsumsafgiftsfri. Nej, det hele bliver fritaget fra lønsumsafgift, hvis hovedydelsen er fritaget. Og hvis den sekundære ydelse (sårbehandlingen, nedtrapningen mv.) har tilknytning til hovedydelsen (social forsorg og bistand). Kendelsen er svær at tage bestik af Problemet med den pågældende Landsskatteretskendelse er imidlertid, at den overhovedet ikke kommer ind på, hvad der helt konkret er social forsorg og bistand, og dermed bliver afgørelsen svær at tage bestik af. Den centrale sætning i kendelsen er følgende: »Institutionens ydelser i form af narkotikaafvænning ydet i hen-

hold til § 85 i lov om social service må anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. Det er således amtskommunen, der har besluttet, at institutionen skal varetage og modtage betaling for en opgave, der i det væsentligste må karakteriseres som social forsorg og bistand.« Retten konstaterer altså, at institutionens hovedydelse er social forsorg og bistand. Men retten kommer overhovedet ikke ind på, HVORFOR det er tilfældet. Jeg har ringet til den sagsbehandler i Landsskatteretten, som har haft med sagen at gøre. Han indrømmer, at kendelsen er ret så intetsigende. Han håber dog, at retten får lejlighed til i efterfølgende afgørelser at komme nærmere ind på, hvilke konkrete forhold, der gør en ydelse til social forsorg og bistand. Det må vi så vente på så længe. Der skal betales lønsumsafgift af undervisning Som omtalt i tidligere numre af Gi’Los, fører LOS på vegne af et medlem en sag om lønsumsafgift, hvor tvisten drejer sig om, hvorvidt institutionens hovedydelse er undervisning, eller om hovedydelsen er social forsorg og bistand. Hvis opholdsstedets hovedydelse er undervisning, skal institutionen betale lønsumsafgift. Er hovedydelsen derimod social forsorg og bistand, skal der ikke betales lønsumsafgift. Der er ikke nyt i den sag. ■

N Y T

F R A

L O S

Nye kontante fordele med LOS Pension – bedre dækning, hvis uheldet sker Vil du som leder hurtigt have dine medarbejdere tilbage efter sygdom?

pring ventelisterne over, hvis der opstår sygdom blandt dit personale. Undgå lange vikaransættelser. Og bliv i det hele taget bedre rustet, hvis uheldet er ude. Det er blot nogle af de kontante fordele, der er under LOS Pension. Sammen med LOS Pension har PFA Pension sørget for, at pensionsordningen nu kan blive udbygget med muligheder og tilbud, der giver bedre dækning i mange situationer for dig og dine medarbejdere. Og så er dele af det endda skattefrit. Kort fortalt er de nye muligheder, at dækningen ved invaliditet kan sættes op, og at dine medarbejdere desuden har mulighed for at få en skattefri PFA Helbredssikring.

opstår sygdom. Det betyder, at børnene ikke unødvendigt skal til at vænne sig til nye mennesker. Nemt for alle at få fordelene Har dit opholdssted endnu ikke en pensionsaftale, er der gode grunde til det nu. Har I allerede en pensionsaftale, kan I få jeres ordning gået igennem og derefter få tilbud om at få de nye fordele. En ændring kræver blot, at du som leder skriver under på, at dine medarbejdere er arbejdsdygtige. Og så betyder ændringen, at dine medarbejdere ikke skal aﬂevere helbredsoplysninger. Du er velkommen til at ringe til din kontaktperson i PFA Pension, Birgitte Sørensen, på telefon 39 17 55 16, og få materialet tilsendt. Så er I allerede på vej til at få en langt bedre pensionsordning. ■

TEGNING: HEIDI, ØSTAGERGÅRD

Tidssvarende og tryg dækning ved invaliditet I dag er invalidedækningen på LOS Pension for medarbejdere på opholdssteder på 20, 30 eller 40 procent af lønnen. Men nu har vi gjort det muligt for dig at dække dine medarbejdere endnu bedre: • Invalidepensionen bliver nu 30, 40 eller 50 procent af lønnen. • Dine medarbejdere kan få en mere tidssvarende og tryg dækning. Den højere dækning gør, at dine medarbejdere kan blive langt bedre rustet, hvis uheldet er ude.

eneste fordel ved den nye aftale om en skattefri PFA Helbredssikring. En PFA Helbredssikring er en fordel både for medarbejderne og hele arbejdspladsen: • Bliver en medarbejder syg, kan medarbejderen springe ventelisterne over og blive behandlet med det samme. • Ambulant behandling, fx fysioterapeut og kiropraktor, er også en del af den service, som det giver at have en PFA Helbredssikring. • Skulle en medarbejder udsættes for fx trusler om vold i forbindelse med sit arbejde, kan PFA Helbredssikring dække udgifter til psykologsamtaler. Det er dog en betingelse, at sagen er politianmeldt, og at der er skrevet politirapport. • Du behøver ikke at ansætte vikarer i længere perioder, hvis der

PFA Helbredssikring – dækker her og nu ved sygdom At du og dine medarbejdere får hjælp med det samme, er ikke den

Gi’ LOS • 4-2004

AKKREDITERING

Penge sikrer akkreditering

Af journalist Marianne Bom

mbitionerne har hele tiden været høje. Men pengene har hidtil ikke været store. Det er der nu rådet bod på med en bevilling fra Folketinget på 7,5 millioner kr. fra satspuljemidlerne til LOS’ arbejde for at skabe en topprofessionel akkreditering af medlemmerne. Pengene skal bruges over en periode på tre år. Målet er at opbygge et kvalitetssikringssystem, som er så godt, at det vil blive udbredt til det øvrige sociale område. Til gavn for brugerne og for indførelsen af en fri og åben konkurrence mellem både offentlige og private aktører. – Nu kan vi sik�� re, at der kommer �� den kvalitet i arbejdet, som vi ønsker. Vi kan gennemføre et projekt, der er helt i top, fordi vi har råd til at trække på forskere fra både ind- og udland, siger LOS’ formand Jens Hedemand. Han glæder sig over pengene, fordi der nu er udsigt til, at akkrediteringsprojektet »holder så meget vand«, at alle interessenter forhåbentlig kan støtte resultatet. Det gælder hele raden rundt: LOS’ medlemmer, kommuner, amter, Social��

��

�

��

Gi’ LOS • 4-2004

ministeriet og Forældrelandsforeningen, FBU. Alle inviteres fra begyndelsen af projektet med i en følgegruppe, der løbende vil følge og kommentere arbejdet. Fair konkurrence – Når alle interessenter er med fra starten, kan man håbe, at der • Et af målene med akkrediteringen er, at man skal udvikles en akkredi- vide, hvilken kvalitet, man får for pengene, siger forteringsform, som alle mand Jens Hedemand synes er så god, at den bør udbredes til også at omfatte det socialpædago- pel med miljøterapi, spørger Jens giske arbejde i det offentlige. Et af Hedemand. målene med akkrediteringen er jo, at man skal vide, hvilken kvalitet Uvildig kontrollant man får for pengene. Den viden er Det er også en udfordring at finde der i høj grad også brug for at få om frem til den uvildige instans, som de offentlige tilbud, så der kommer skal være kontrollant. Et akkredien fair konkurrence mellem offent- teringsinstitut skal kontrollere og lige og private tilbud, siger Jens godkende, at LOS’ medlemmer fakHedemand. tisk gør det, som de siger og skri34 medlemmer af LOS har meldt ver, at de gør, og sådan en størrelse sig til at deltage i den »første bøl- skal jo ikke kunne beskyldes for at ge« af akkrediteringsarbejdet. I have særinteresser. 2005 handler det primært om at – I dag findes der vist ikke nodefinere et fælles sprog og at finde get akkrediteringsinstitut, som har frem til de »indikatorer«, som kva- kompetencer på det socialpædagoliteten skal måles på. giske område. Men vi har planer – Alene det at udvikle sproget er om at drøfte opgaven med de tre, et kæmpe arbejde. Men det er helt fire eller fem aktører, der findes på centralt, fordi det er vigtigt, at vi dette marked, så der bliver muligmener det samme, med de ord, vi hed for, at den rette kompetence bruger. Hvad mener vi for eksem- opbygges, siger Jens Hedemand. ■

FOTO: NILS ROSENVOLD

LOS har fået 7,5 mio. kr. til sit arbejde med kvalitetssikring. Pengene betyder, at LOS kan gennemføre projektet på et højt fagligt niveau, siger formand Jens Hedemand

L KA KNR DE DS I M A T EØR DI NEG

Katalog af muligheder Konsulent Thomas Alstrup, Børne- og Kulturkontoret i Kommunernes Landsforening: – For kommunerne betyder akkrediteringen af opholdsstederne, at de får et katalog af velbeskrevne muligheder. Det betyder, at de bedre kan målrette indsatsen for de børn og unge, der har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, og det er der behov for. Vi har jo ikke fået brudt den sociale arv i Danmark, og erfaringen er desværre, at der er meget, vi kan gøre bedre for disse børn og unge. – Med akkrediteringen kan kommunerne se, om de får kvalitet for pengene. Det er positivt, at man skal dokumentere, hvad

man gør, og om det virker eller ikke virker. At akkreditering samtidig kan bruges til at luge ud blandt opholdsstedernes fribyttere er også en god ting. – Når man vælger de kriterier, som man vil måle kvaliteten på, skal man være meget omhyggelig. Det vil være en stor fordel, hvis man udvælger kriterier, som hele den sociale sektor kan arbejde med, så akkreditering kan udvides til andre områder. Derfor har KL opfordret BUPL (pædagogernes fagforening, red.) og Familieplejen i Danmark til også at involvere sig i arbejdet, og i KL er vi glade for at deltage i den evalueringsgruppe, som LOS danner. ■

• Thomas Alstrup: – Erfaringen er desværre, at der er meget vi kan gøre bedre for børn og unge.

FOTO: BIRGITTE RØDKÆR

Godt at huske forældre

• Alice Sørensen: – Vi har oplevet, at det har en klar positiv effekt, når forældre bliver inddraget i arbejdet.

Alice Sørensen, landformand for Forældrelandsforeningen (FBU), der har godt 2000 medlemmer. Heraf er 80 procent forældre: – Vi er glade for, at vi bliver inddraget i LOS’ arbejde med akkreditering. Vi vil godt være med til på vegne af forældrene at sige noget om, hvad inddragelse af brugeren og dennes familie kan være i praksis. Vi har oplevet, at det har en klar positiv effekt, når forældre bliver inddraget i arbejdet. Man får som forældre en betydning, og erfaringen er, at hele indsatsen så hænger bedre sammen. Men vi oplever desværre også steder, der siger eller skriver, at de inddrager forældrene, men hvor det ikke sker i praksis. – FBU mener, at det er super godt, at der kommer fokus på kvaliteten i anbringelserne. Vi tror, at alene den fokus, der kommer på kvaliteten af tilbudene, betyder, at man bliver bedre til at arbejdet med børnene og deres forældre. For når man skal svare på, hvad ens holdning er til forskellige spørgsmål, så bliver man mere bevidst om, hvad man faktisk gør. Måske står beskrivelsen af stedet i dag bare på en hjemmeside, men i praksis i hverdagen er der ikke megen fokus på de ﬁne ord. ■

Gi’ LOS • 4-2004

AKKREDITERING

• Dan Zielke: – Vi ønsker at rejse os ud af mængden af opholdssteder.

Vil holdes til ilden Dan Zielke, forstander for de sønderjyske opholdssteder Under Kastanien, I Reden og skoleafdelingen Kvistrup Gl. Skole. 16 døgnanbragte og 15 dagforanstaltninger: – Vi er blandt de 34 opholdssteder, der er med i LOS’ pilotprojekt om akkreditering. Det er meget

Et godt initiativ Peter Rhode, chef for kvalitetsafdelingen i Aarhus Amt: – Det er et godt initiativ, at opholdsstederne ønsker at blive bedre til at dokumentere det, de gør. Der er i den sociale sektor ikke tradition for, at man beskriver, begrunder og dokumenterer sin indsats. Men det er vigtigt, at metoderne er velbegrundede, så vi ved, at det er ikke tilfældige metoder, man har valgt. – Det menneske, der bliver an-

Gi’ LOS • 4-2004

vigtigt for os at være med i den første bølge. Vi ønsker at rejse os ud af mængden af opholdssteder og at profilere os i forhold til kommuner og amter. Det gør vi ved at dokumentere effekten af det pædagogiske arbejde, vi laver. – Samtidig giver arbejdet med akkreditering os et kvalitetsløft internt. Jeg forventer, at vi bliver mere ajour f.eks. med vores standardbeskrivelser. På den måde får arbejdet samme effekt som den ISO-certificering, som finder sted andre steder. Det bliver interessant at se, hvilke områder der bliver udvalgt til at være indikatorer for kvalitetssikringen. Jeg tror, at vi bliver mere skarpe i vores indsats på de områder. Vi gør det godt i forvejen, men vi bliver bedre, når vi bliver holdt til ilden. – Jeg vil godt opfordre til, at LOS’ akkrediteringsgruppe udviser større åbenhed end hidtil. Vi vil gerne inddrages mere i processen. ■

bragt, og dets familie har krav på at vide, hvad det er man tilbyder – og hvorfor det er en god idé. Og samfundet har krav på at vide, hvad stederne tilbyder, og at indsatsen faktisk nytter noget. De her tilbud hører til i den dyre ende i den sociale verden, og vi må vide, om pengene bliver brugt fornuftigt. – Kunsten i ethvert kvalitetssystem er at sikre, at det bliver meningsfyldt at arbejde med. Folk skal opleve at det er relevant at

bruge. Den største udfordring for LOS og dem, der er med til at bygge systemet op, er at deﬁnere nogle fornuftige hovedspor, der går på kernen i det socialpædagogiske arbejde. Man skal passe på med ikke at blive for detaljeret og lade være med at sætte fokus på det, der er lettest at dokumentere, som f.eks. hvor mange gange telefonen ringer, før man tager den, eller andre lignende administrative procedurer. ■

L KA KNR DE DS I M A T EØR DI NEG

Bedre matchning Lone Larsen, souschef i Børneenheden i Socialministeriet. Børneenheden arbejder med udsatte børn og unge: – Vi har indstillet, at LOS skulle have de 7,5 mio. kr. fra satspuljemidlerne til akkrediteringsprojektet, fordi kvalitetssikringen af opholdsstederne ligger ﬁnt i tråd med det, der i de seneste år er sket på anbringelsesområdet. Man har i mange år haft fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen, og senest er anbringelsesreformen blevet vedtaget. Derfor er det et naturligt næste skridt at kvaliﬁcere anbringelsesstederne. – Jeg forventer, at akkrediteringen vil medføre,

at man på opholdsstederne bliver mere bevidste om kvaliteten af arbejdet. Det i sig selv indebærer formentlig et kvalitetsløft. Samtidig forventer jeg, at der kommer til at ske en bedre matchning i anbringelserne, så børnene og de unge får det tilbud, der passer bedst til deres behov. – Vi har i ministeriet ikke aktuelle overvejelser om at foreslå, at der skal stilles krav om akkreditering af de offentlige døgntilbud. Men tanken om sammenlignelig brugerinformation er jo bestemt aktuel. Også i forbindelse med kommunalreformen og den tilbudsportal, som oprettes i den forbindelse for at synliggøre de tilbud, der ﬁndes. ■

Ikke noget valg Leder Anders Madsen, Stoa, et botilbud for ﬁre voksne i Skanderborg. Anders sidder også i LOS’ Akkrediteringsudvalg og Stoa er blandt de 34 steder, der er med i pilotprojektet: – Med akkrediteringen får vi mere synlighed i kvaliteten. Det gælder både mit eget sted og området generelt. Gennemsigtigheden kunne være større på det sociale område, og når vi får større gennemsigtighed, får vi også mere fair konkurrence. Men for at opnå det, er det er nødvendigt, at de offentlige institutioner også gennemfører en akkreditering og en reel udgiftsberegning. – I dag er den offentlige debat mere præget af fordomme end konkret viden om, hvad der foregår både på de private opholdssteder og de offentlige døgninstitutioner. Det ville være en fordel for valget af tilbud, hvis man kunne se, hvad vi faktisk laver de enkelte steder. – Jeg håber, at akkrediteringen betyder, at den enkelte bliver tilbudt det sted, der er bedst for

• Anders Madsen: – Vi er nødt til at synliggøre vores eksistensberettigelse. Efter min mening er der i de seneste år vokset rigtig mange gode private tilbud frem, som det er værd at bevare.

ham eller hende. I dag har nogle sagsbehandlerne i det offentlige pålæg om at henvise til de ledige pladser, der er på offentlige institutioner – også selv om det ikke er det optimale for den person, det handler om. Det er ikke fair. – Jeg regner med, at der bliver rigtig meget arbejde med at gennemføre akkrediteringen. Nogle

steder skal man til at sætte ord på den erfaring, man har opnået af 20 års arbejde. Det skal der udvikles et sprog til. Men vi har ikke noget valg, for vi er nødt til at synliggøre vores eksistensberettigelse, og efter min mening er der i de seneste år vokset rigtig mange gode private tilbud frem, som det er værd at bevare. ■

Gi’ LOS • 4-2004

DEBATOPLÆG

Lille træk på uddannelser

Gi’ LOS • 4-2004

UDDANNELSE

Opholdsstederne står ikke i kø for at sende medhjælpere på efteruddannelse. Statistikken viser, at færre har deltaget i de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser. Men de »dårlige« tal betyder ikke nødvendigvis, at der er lille interesse for efteruddannelse. Erfaringen viser, at dialog mellem skoler og opholdssteder kan føre til mere efteruddannelse

Af journalist Marianne Bom

ærre og færre medhjælpere fra døgninstitutioner sætter sig på den offentlige skolebænk for at få efteruddannelse i pædagogik. Det viser statistikken over arbejdsmarkedsuddannelserne, de såkaldte AMU-kurser. Sådan er det på trods af, at kurserne udbydes på yderst favorable vilkår. AMU-uddannelserne er enten gratis eller meget billige, og opholdsstederne eller lønmodtagerne kan få en økonomisk godtgørelse, mens kurset står på. Alligevel står opholdsstederne ikke i kø for at give de ikke-faglærte medarbejdere en målrettet, kort grunduddannelse til det pædagogiske felt, som de nu arbejder med. I 2000 var der 132 elevuger på AMU-kurset »Grunduddannelsen for medhjælpere på døgninstitutioner«. Året efter faldt antallet til 84 og i 2002 er der slet ikke registreret nogen kursister. Der ﬁndes ikke statistik for 2003. Samme tendens er der på »Grundkursus i familiepleje, pædagogik og samarbejde«, som også kan være et tilbud til medhjælpere. I 2000 blev der registreret 230 elevuger – mod 160 i 2002.

– Vores kursus blev til noget, fordi vi oplevede et pres fra både opholdsstederne og amterne for at få efteruddannelse op at stå for medhjælpere, fortæller Elsa Munch Carlsen fra Ranum Seminariet.

– Skolerne oplever, at de ikkefaglærte medarbejdere på opholdsstederne er en lille gruppe, der er vanskelig at få fat. De oplever, at de gerne ville stå for mere uddannelse af den målgruppe, men at kursisterne er svære at ﬁnde. Det kræver et stort og omkostningsfyldt opsøgende arbejde at få kurserne op at stå, siger Karen Therkildsen, der er sekretariatsleder ved Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og sundhedsområdet (EPOS). EPOS udvikler nye pædagogiske AMU-uddannelser og markedsfører de eksisterende. Karen Therkildsen siger samtidig, at mange af de skoler, der er godkendt til at udbyde de pædagogiske AMU-kurser, i praksis nok

heller ikke gør den store indsats for at få holdene op at stå. – Skolerne opsøger formentlig ikke den her målgruppe i særlig høj grad. Sådan er det på grund af de økonomiske styringsmekanismer, skolerne er underlagt. Skolerne får taksameterbetaling – altså betaling pr. kursist – og samtidig har de en økonomisk øvre grænse for, hvor mange AMU-kurser de kan udbyde. Det tilskynder til, at skolerne går efter store grupper af kursister. Hvis der for eksempel er en stor gruppe fra et plejehjem, der henvender sig, så kommer de selvfølgelig først på kursus og bruger måske det sidste af den økonomiske ramme, siger Karen Therkildsen. Tag initiativ Hun opfordrer de opholdssteder, som er interesserede i efteruddannelse af medhjælperne, til at henvende sig til de godkendte skoler og præsentere dem for deres konkrete ønsker. – Så er jeg sikker på, at skolerne gerne vil være med til at udvikle kurserne, og al erfaring viser, at kurs-

Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E

„

Vi bestemte

i år 2002 at efterud isterne bliver mest tilfredse, når

der forinden har været en tæt dialog om deres behov, siger Karen Therkildsen. Ranum viser vejen At dialog kan føre til tilfredse kursister, kan Ranum Seminariet skrive under på. Seminariet gennemfører her i efteråret et tre ugers grundkursus for medhjælpere i pædagogiske døgntilbud. Kurset er hidtil forløbet så godt, at det allerede er besluttet, at kursisterne tilbydes en opfølgende uge i det nye år. Samtidig udbydes hele kurset i en evalueret form til næste år. Det fortæller Elsa Munch Carlsen, der er kursusleder ved CVU MidtVest, som Ranum Seminariet er en del af. CVU står for Center for Videregående Uddannelser. Kurset på Ranum er resultatet af en bevidst strategi på seminariet. – Vi bestemte i år 2002 at efteruddannelse af medhjælpere på opholdssteder skulle være en af vores spidskompetencer. Derfor begyndte vi at opbygge et netværk med opholdsstederne i Nordjyllands og Viborg amter. I dag er otte til ti steder med, siger hun. I praksis gik seminariet dengang i gang med at arrangere møder, hvor medarbejdere fra opholdssteder og folk fra seminariet kunne udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Ud over det nævnte kur-

Gi’ LOS • 4-2004

dannelse af medhjælpere på opholdssteder

„

skulle være en af vores spidskompetencer.

sus førte det til to konkrete udviklingsprojekter, »Pædagogiske Nærbilleder« om forskellige måder at varetage det pædagogiske arbejde på, og »Specialundervisning på opholdsstederne« om skolearbejdet. Erfaringen fra Ranum Seminariet er, at opholdsstederne er meget interesserede i at lære af hinanden og i at tilbyde efteruddannelse til medarbejderne, når lejligheden byder sig. Og medarbejderne? – De er de »sultne« efter viden om de pædagogiske og psykologiske begreber og teorier, fortæller Elsa Munch Carlsen, der glæder sig over at top motiverede kursister. Storkøbenhavn kan også Også i CVU Storkøbenhavn er det erfaringen, at tæt samarbejde mellem interessenterne fører til efteruddannelse på det socialpædagogiske område. Her er Socialpædagogernes Landsforbund (SL), LOS og ﬁre amter gået sammen med CVU Storkø-

benhavn om at udforme et to ugers AMU-kursus med titlen »Opholdssteder, pædagogik og samarbejde«. Kurset gennemføres i foråret 2005. SL og LOS har også bakket op om kurset ved at sende materiale ud til deres medlemmer, og det har givet bonus: – Vi har foreløbig fået stor respons på kurset, som nu er fyldt op, og der står ni på venteliste, fortæller Per Roth, der er leder af AMU-uddannelserne ved Københavns Socialpædagogiske Seminarium og uddannelsesleder ved CVU Storkøbenhavn. Han mener, at det nye kursus i CVU Storkøbenhavn er godt eksempel på, at der i virkeligheden er interesse for efteruddannelse på opholdsstederne. – I dette tilfælde begyndte det med en henvendelse fra den tilsynsførende i Vestsjællands Amt til CVU Storkøbenhavn. Det er endt med et kursustilbud, som alle parter synes ser fornuftigt ud, siger Per Roth. ■

U D D A N N E L S E

Bare en succes L

isbeth Nielsen er lige kommet hjem fra en kanotur med 13 børn fra seks til 14 år, da Gi’ Los ringer. Kanoturen var en gruppeopgave på Ranum Seminariets kursus for medhjælpere på døgninstitutioner. »Det var bare en succes. Børnene kom bagefter og sagde »tak for i dag«, og vi voksne oplevede, at det var vældig godt at koble den teori, vi har haft på kurset, sammen med et praktisk projekt. Nu skal vi så til at evaluere, hvad vi har fået ud af det,« siger en glad Lisbeth i telefonen. Lisbeth er oprindelig uddannet sygehjælper, men har i de seneste 12 år arbejdet på den lille selvejende døgninstitution Løgstedhus i Løgstør med plads til fem unge. Hun har i årenes løb deltaget i en masse åbne kurser på Ranum Seminariet og har også taget to to-årige kurser i supervision og pædagogisk massage. Men kurset »Medhjælpere i pædagogiske døgntilbud« er det første grundkursus målrettet medhjælpere på socialpædagogiske opholdssteder, som hun har deltaget i. »Det handler om at opkvaliﬁcere os, der ikke har en socialpædagogisk uddannelse. Om at give os færdigheder, som vi ikke har. Det har været rigtig inspirerende. Vi har fået en masse ting med os, som vi kan gå videre med i arbejdet. For eksempel var der mange ting inden

for psykiatrien, som jeg ikke vidste noget om. Men selvfølgelig kan vi ikke nå at blive socialpædagoger på tre uger, overhovedet ikke,« siger Lisbeth, hvis arbejdsplads blandt andre tager imod psykiatriske patienter. Kurset er en blanding af teori og praktisk indføring i, hvordan man kan bruge naturen, drama og musik i arbejdet. Den blanding passer Lisbeth ﬁnt:

„

Det handler om

at opkvaliﬁcere os, der

„

ikke har en socialpædagogisk uddannelse.

»Jeg er slet ikke musikalsk, så først tænkte jeg: hvad kan jeg bruge musik til? Men jeg fandt ud af, at jeg kan bruge musik som en anden tilgangsvinkel til de unge. Jeg kan for eksempel spørge, om de vil spille deres musik for mig, og på den måde ﬁnde en ny måde at møde de unge,« siger Lisbeth Nielsen. Lisbeth er stor tilhænger af efteruddannelse, fordi »uddannelse udvikler mig, så jeg bliver ved med at følge med. Det betyder, at jeg bevarer gejsten.« Lisbeth deltog i kurset på Ranum Seminariet sammen med kollegaen Ole Dalsgaard. Dermed fulgte de seminariets opfordring til at være to fra samme arbejdsplads. Erfaringen viser, at der dermed er større sandsynlighed for at, at man bagefter arbejder videre med det, man har lært. ■

• Lisbeth Nielsen, 49 år, føler, at hun bevarer gejsten på jobbet ved at deltage i efteruddannelse.

Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E

Fra mejerist til medhjælper

• Ole Dalsgaard, 43 år, er især glad for at have fået den teoretiske indføring i pædagogik, psykologi og psykiatri på kurset.

det daglige arbejde kan det være svært at nå at gøre sig mange strukturerede tanker om det pædagogiske arbejde på både kort og langt sigt. Derfor er det godt at komme af sted på efteruddannelse og få en tænkepause, mener Ole Dalsgaard. Han arbejder i en lille institution, Løgstedhus, i Løgsstør, og i efteråret har han deltaget i Ranum Seminariets kursus for medhjælpere på døgninstitutioner. – Jeg føler, at jeg har fået et fagligt løft af at deltage på kurset. Det skyldes meget samværet med de andre kursister. Der er jo mange erfarne folk med, og det har stor betydning, at vi sætter os ned og taler om tingene,

Gi’ LOS • 3-2004 4-2004

siger Ole Dalsgaard. Selv har han to og et halvt års erfaring med at arbejde på det socialpædagogiske felt. Han er oprindelig uddannet mejerist og har tidligere arbejdet som leder i den branche. Hidtil har Oles efteruddannelse koncentreret sig om temadage på Ranum Seminariet og netværksmøder med andre opholdssteder. Han oplever, at omverdenen stiller øgede krav til opholdsstederne faglige kunnen og er glad for at være med til at indfri kravene ved at opkvaliﬁcere sig med et kursus. Men når det er sagt, mener han også, at det er en fordel, at medarbejderne på opholdssteder har forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige personlige erfaringer. – Jeg synes, at

det er en god idé med et kursus som det her. Men jeg tror også på, at vi, der har en anden baggrund, kan tilføre opholdsstederne meget, selv om vi ikke har – og ikke får – en socialpædagogisk uddannelse. Løgstedhus valgte at sende både Ole og kollegaen Lisbeth Nielsen på kursus. Da den beslutning skulle tages i den kollektive ledelse spillede det en stor rolle, at kurset er et offentligt AMU-kursus. – Vi har ikke råd til at sende folk på kurser, som koster 10.00015.000 kr. Det her kursus var uden deltagergebyr, og det spillede bestemt en rolle for, at vi kunne komme to af sted, fortæller Ole Dalsgaard.

UDDANNELSE

En ﬁn pædagogisk rundtur

• Per Vammen, 47 år, var landmand, men er glad for at have skiftet til at arbejde med børn og unge. Han er glad for, at der ﬁndes korte pædagogiske grundkurser.

–J

a, det vil jeg gerne. Per Vammen var ikke længe om at betænke sig, da »chefen« på det socialpædagogiske behandlingshjem Haugårdhus i Møldrup tidligere på året kom og lagde papirer om kurset for medhjælpere på Ranum Seminariet foran ham. Per har i to og et halvt år arbejdet på Haugårdhus, som kan huse 14 børn og unge. Tidligere var han landmand i »hele sit voksne liv« og ved siden af aktiv i ungdomsarbejdet i den lokale fodboldklub. – Det var et jobskifte, der passede mig rigtig godt, fordi jeg havde lyst til at arbejde med mennesker. Men jeg kan da godt mærke, at jeg kan bruge noget mere uddannelse. Jeg har ikke lyst til at gå i gang med en hel, ny uddannelse. Så det passer mig ﬁnt at følge kurser som det her, hvor vi får en pædagogisk rundtur, siger Per Vammen. Det er det første introduktionskursus til pædagogikken, som Per er på. Hidtil har kurserne enten være interne om den systemiske metode, som Haugårdhus benytter, eller eksterne om edb og om at bistå børn med at kende deres livshistorie.

Per Vammen er godt tilfreds med kurset på Ranum Seminariet. – Det er bestemt værd at bruge tiden på sådan en uddannelse. Men selvfølgelig er det ikke alle dele af kurset, der er lige relevante for den enkelte. For eksempel synes jeg, at det var lidt tidsspilde, at vi i den første uge byggede en drage, og at alle løb rundt ude på græsplænen for at få den op. Kursets anden uge koncentrerede sig om at bruge natur, drama og musik i det pædagogiske arbejde. Selv om Per med sin baggrund som landmand er vant til at bruge naturen, synes han, at han har fået noget ud af kurset her også. Han er nemlig blevet mere bevidst om de pædagogiske overvejelser, når han for eksempel tager på en ﬁsketur med et barn. – Ved at bruge naturen og musikken kan man give børnene og de unge en ﬂowoplevelse, hvor de glemmer sig selv for en stund. Man glemmer, om man er stor eller lille, og alle mere lige, når man overnatter i bivauk. Det kan virke befriende at komme ud af de sædvanlige roller engang i mellem, siger han. ■

Gi’ LOS • 4-2004

U D D A N N E L S E

Kursisterne er »sultne« efter ny viden Ranum Seminariet er en af de skoler, som udbyder gratis kurser for medhjælpere i døgninstitutioner. Målet er at give kursisterne en indføring i begreberne inden for pædagogik, psykologi og psykiatri. Men også at bidrage med konkrete ideer til at bruge natur, musik og drama i arbejdet I den anden opgave arrangerede de i grupper faktiske begivenheder inden for temaerne natur, drama og musik, hvor børn og unge fra opholdsstederne deltog. Efter opgaverne har kursisterne evalueret og sat ord på, hvilke pædagogiske metoder de valgte at bruge og hvorfor.

Af journalist Marianne Bom

er’ vil have mer’. Sådan ﬁk kursisterne det allerede før, deres tre-ugers kursus på Ranum Seminariet var forbi. Så nu har seminariet arrangeret en uges opfølgende kursus til næste år for deltagerne, der er ikke-faglærte medarbejdere på midt- og nordjyske opholdssteder. – Der er meget stor interesse for at lære nyt på holdet. Kursisterne er »sultne« og især meget motiverede for at få en introduktion til begreberne inden for pædagogik, psykologi og psykiatri, fortæller Elsa Munch Carlsen fra Ranum Seminariet. Hun er tovholder på kurset »Medhjælpere i pædagogiske døgntilbud«, der er en arbejdsmarkedsuddannelse – et AMU-kursus – udbudt af CVU MidtVest, som Ranum Seminariet er en del af. CVU står for Center for Videregående Uddannelser. Kurset er opbygget af tre moduler af hver en uges varighed. Formålet med kurset er kort formuleret at styrke deltagernes indsigt i de nyeste teorier og metoder i arbejdet med børn og unge. Og at styrke deres pædagogiske kompetencer og evner til at begrunde og dokumentere egen praksis. Kursets indhold På kurset har deltagerne hørt oplæg om pædagogik, psykologi og psykiatri. De har diskuteret det, de hørte. De har fået inspiration til at bruge naturen, drama og musik i arbejdet. De har »prøvet« metoden på egen krop og sovet i bivauk. De har deltaget i en landsdækkende konference om socialpædagogik, og de har løst to hjemmeopgaver. I den første opgave skulle de gennemføre en struktureret kortlægning af et konkret, anonymiseret barn.

Gi’ LOS • 4-2004

Med ud i hverdagen Målet er naturligvis, at kursisterne skal tage »hjem« på arbejde og omsætte det, de har lært, til gavn for de anbragte børn og unge og til glæde for kursisterne selv. Men hvem har ikke prøvet at komme fra kursus, være fuld af inspiration og så alligevel falde tilbage til de vante rutiner? Den udvikling prøver Ranum Seminariet også at tage højde for. – Den sidste dag er reserveret til dialog om, hvordan man trækker det lærte med ud i hverdagen. Derfor er der om formiddagen åbent hus for kolleger og ledere fra opholdsstederne, hvor man kan få en dialog om, hvad opholdsstederne kan bruge kurset til. Vi vil især gerne have at lederne kommer, for de er nøglepersoner for forandring, siger Elsa Munch Carlsen. ■

„

Kursisterne skal tage »hjem«

på arbejde og omsætte det, de har

„

lært, til gavn for de anbragte børn og unge og til glæde for kursisterne selv.

USDK O D LAE NU NN DEE LR S ØE G E L S E

Guide til kursus To hjemmesider er centrale, når man søger den økonomisk mest favorable efteruddannelse af ikke-faglærte, der arbejder med anbragte børn og unge. www.vidar.dk er Undervisningsministeriets oversigt over voksen og efteruddannelse. Her skal man klikke sig ind på feltet »AMUuddannnelser«, for at ﬁnde de arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt til at blive udbudt på en række offentlige uddannelsessteder landet over. Vælg herefter: »AMU, Pædagogisk område og social og sundhedsområdet« og derpå: »Pædagogisk arbejde med børn og unge« og til sidst »AMU-uddannelser og enkeltfag«. www.epos-amu.dk er hjemmesiden for Efteruddannelsesudvalget for det pædagogiske område og social og sundhedsområdet. Her kan man klikke sig direkte videre til en oversigt over de godkendte uddannelser og de uddannelsessteder, der er godkendt til at gennemføre kurserne. Un-

der feltet »publikationer« kan man desuden downloade to pjecer »Uddannelsestilbud for medhjælpere i pædagogiske døgntilbud« og »Uddannelsestilbud Familieplejere« og få et hurtigt overblik. Man skal på begge hjemmesider være opmærksom på, at alle

Om AMU-kurser AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser. AMU-kurserne er udviklet for kortuddannede – altså ikke faglærte eller faglærte – andre kan dog også optages efter skøn fra uddannelsesstedet. AMU-kurserne er de økonomisk mest favorable for kortuddannede medarbejdere i døgntilbud for børn og unge. Der er som hovedregel intet kursusgebyr på det pædagogiske område, alternativt koster en uges kursus mellem 500 kr. og 750 kr. pr. deltager. Endvidere tilbydes en såkaldt VEU-godtgørelse (voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse) til kort-

kurser ikke udbydes løbende af alle de godkendte uddannelsessteder. Derfor opfordrer EPOS til, at interesserede tager kontakt med et godkendt uddannelsessted i lokalområdet for at drøfte et konkret ønske om kursus. bom

uddannede. Beløbet svarer til dagpengesatsen og udbetales til deltageren, hvis denne ikke får løn under kurset. Hvis deltageren får løn under kurset, udbetales VEUgodtgørelsen til arbejdsgiveren, der dermed kan få en økonomisk håndsrækning til en vikar. Desuden tilbydes tilskud til befordring, hvis afstanden mellem bopælen og uddannelsessteder er mere end 24 km. Endelig er der tilskud til ophold, hvis det er nødvendigt at overnatte ude. Læs mere om de økonomiske vilkår på www.eposamu.dk under punktet »Deltagervilkår«. bom

Gi’ LOS • 4-2004

Sejtklik, et virtuelt mødested for anbragte børn i Danmark Af Ida Nordentoft Gustav

u ﬁndes der endelig et sted, hvor de ca. 14.000 anbragte børn i Danmark kan henvende sig og få anonym hjælp og rådgivning. Det er Børnehjælpsdagen der har skabt en anderledes og original rådgivningsportal, som hedder Sejtklik. Sejtklik har et unikt rådgivningsforum, hvor der er skabt plads til rådgivning, debat og oplysning. Det er kun anbragte børn, som kan få adgang til hele portalen, og dermed blive VIP-medlem på Sejtklik.

• Klik ind på www.sejtklik.dk eller www.bhd.dk og læs mere om Sejtklik og Børnehjælpsdagen.

Gi’ LOS • 4-2004

Som VIP-medlem har de bl.a. mulighed for at henvende sig til et panel af eksperter, deriblandt en skolelærer, en præst og et ungdomspanel. Men det er også vigtigt at trække på børnenes egne erfaringer, viden og forståelse. Derfor kan VIP-medlemmerne konsultere hinanden på Debatten. På den måde skabes der kontakt og dialog mellem børnene. Ofte er det emner som savnet af søskende, biologiske forældre eller kærester, som børnene med fordel kan ’tale’ med hinanden om. Det er en ekstra chance for at få sat ord på nogle af de følelser, som børnene kan have. Sejtklik rummer også en stor artikelsektion, hvor man kan læse om bøger, ﬁlm musik og meget andet. En målsætning for Sejtklik er, at portalen skal skabes af fra børn til børn, og derfor er det bl.a. børn som skriver anmeldelser og indlæg i artikelsektionerne. Med portalen ønsker Børnehjælpsdagen også at give børnene en oplevelse af, at det kan være sjovt at skrive og læse og som bonus at få sin tekst »udgivet« på nettet. Ud over børnene er der tilknyttet en stor gruppe af frivillige på Sejtklik, som alle lægger et imponerende og stort stykke arbejde i

portalen. Således er Sejtklik altid opdateret med anmeldelser af bl.a. de nyeste film og bøger. Der er også andre gode tilbud på portalen. Der er altid konkurrencer, hvor der takket være generøse sponsere ofte er rigtig mange og gode præmier. Et af de nyeste tilbud til børnene er muligheden for at oprette en personlig hjemmeside. Her kan børnene f.eks. lave et fotoalbum, en gæstebog eller bare glæde sig over det frie råderum og lege lidt med teknikken. Da det er fuldstændig uforpligtende at være VIP-medlem, kan børnene selv vælge hvor aktive de ønsker at være på portalen. Sejtklik skal betragtes som en gave til anbragte børn, fra Børnehjælpsdagen, som ønsker at giver dem en alternativ og anonym kontaktflade og hermed en anderledes mulighed for at blive hørt, set, forstået og taget alvorligt. Du kan tilmelde det barn, du har kontakt med, hvis du er social-rådgiver, -pædagog eller plejeforælder. Det er en del af en stram sikkerhedspolitik, som garanterer, at det kun er anbragte børn som kan blive VIP-medlem. Det er gratis at være medlem af Sejtklik og portalen er et nonprofit projekt. ■

• En gennemsnitsdansker sætter omkring 40 kg sukker til livs om året. Mange belastede børn og unge er dog oppe på et forbrug på 100-200 kg årligt.

Mad og vitaminer skaber mirakler for anbragte børn, der ofte er fejlernærede På Midtbyens Ungdomsskole i Århus er der heltidsundervisning for skoletrætte elever fra 13 til 18 år. Eleverne har alle spillet fallit i folkeskolen. En fast del af ritualet har de sidste fem år været: Obligatorisk morgenmad og frokost. Resultaterne af dette har været overbevisende. Sund, ordentlig mad og vitamintilskud serveret af kærlige hænder giver positive, roligere og mindre aggressive elever Af Frede Bräuner

kke alene anbragte børn er usunde og fejlernærede; det gælder også danske børn og unge generelt. Op mod 5% af alle danske børn har symptomer på DAMP, hvilket svarer til en elev pr. klasse. Undersøgelser viser, at hver tredje barn har for lidt kalk i knoglerne, hver tredje unge pige lider af spiseforstyrrelser, hvert tredje barn har allergi eller er overfølsomt. Halvdelen af de unge mænd kasseres på session, og antallet af børn og unge, der lider af overvægt og sukkersyge, stiger eksplosivt. Samtidig melder lærere og pædagoger landet over om et sti-

gende antal urolige og ukoncentrerede elever. På tiende år er andelen af elever, der skriver så dårligt, at de bliver sendt i specialklasse, steget med 40%. Alene udgiften til specialundervisning udgør ca. 4 mia. årligt. Omkring 14000 børn er anbragt uden for eget hjem. Resultaterne af arbejdet med dennegruppe er ringe. Hovedparten af de anbragte børn havner på overførselsindkomst og i arbejdsløshed.

og ringe fysik. Mens en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager mange belastede børn og unge op mod 100-200 kg årligt. Et vedvarende højt forbrug af sukkerprodukter resulterer i overproduktion af insulin og kan medføre permanent lavt blodsukker og dermed konstant ubehag og symptomer som apati, aggressivitet, træthed, søvnbesvær og koncentrationsbesvær.

100-200 kilo sukker årligt Der er naturligvis mange årsager og forklaringer på de stigende problemer, men en væsentlig og overset årsag er børns elendige kostvaner

Må gå klassen om og bliver anbragt Lille Maja, 6 år, er et grelt eksempel. Hun lever stort set af yoghurt, chokolade og kakaomælk. Ingen

Gi’ LOS • 4-2004

ERNÆRING

bemærker, at Maja dagligt konsumerer omkring 200-300 gram sukker, hvilket svarer til ca. 70 kg om året – 3-4 gange pigens kropsvægt. Næringsstoffer, som vitaminer og mineraler, får hun til gengæld meget lidt af, højst 20% af de anbefalede mængder. Den sukkerholdige kost har gjort hende overvægtig og rastløs. Hun græder meget, bliver let syg, har koncentrationsbesvær og må derfor gå børnehaveklassen om. Senere skifter hun skole 2 gange og bliver sendt i familiepleje. … eller på en specialskole Dennis, 14 år, drikker 2-3 liter cola om dagen og spiser dagligt store mængder slik og kager. I weekenderne står den på øl og sprut i lange baner. Ingen bekymrer sig om, at Dennis indtager 400 gram sukker om dagen, men kun ganske få vigtige næringsstoffer. Dennis er konstant rastløs, forstyrrer undervisningen og virker provokerende på alt og alle. Dennis ender efter 5 skoleskift på en specialskole. Bind for øjnene Maja og Dennis vil resten af deres liv cirkulere rundt i forskellige kostbare og virkningsløse behandlingstilbud, hvor behandlersystemet vil kæmpe en desperat kamp med bind for øjnene. Den sociale arv vil fortsætte i det uendelige, mens eksperter og behandlere vil undre sig. Men hvordan kan man forestille sig, at Dennis og Maja ville kunne kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolkningen, så længe de er overvægtige, og har alvorlig vitamin – og mineralmangel, og så længe deres blodsukker skøjter op og ned i takt med det store sukkerindtag?

Gi’ LOS • 4-2004

Overfølsomhed er ofte årsagen Undersøgelser viser, at hvert tredje barn i Danmark lider af allergi eller overfølsomhed. Det skal her understreges, at allergi ikke kun giver knopper på kroppen, men tilsvarende i sindet. Mange såkaldte adfærdsvanskelige børn lider i virkeligheden af overfølsomhed. Her er mælk og gluten de største syndere. Navnlig børn fra Mellemøsten er hårdt ramt, da denne befolkningsgruppe slet ikke tåler mælk, samtidig med, at mange nærmest lever af det. Vedvarende snotnæser hos mange med indvandrerbaggrund vidner om denne sammenhæng. Ernæringen er ikke barnets ansvar! Mens der i samfundet og skolen stilles mange faglige og personlige krav til børn og unge, forholder man sig aldeles passivt til deres ernæring og sundhed. Majas medbragte madpakke ender i skraldespanden, hvorefter hun må stille

sig op i køen foran skolens kiosk for at købe kakaomælk og ostestænger. Dennis går sammen med kammeraterne til kiosken for at stjæle cola og slik. Samtidig roser skolen sig af sin gode kantine, hvor laveste ernæringsmæssige fællesnævner gælder, for i selvforvaltningens navn må børn selv vælge, om de vil ødelægge sig selv med dårlig ernæring eller lade være. Spis din madpakke eller drik en cola eller køb et pizzastykke i kantinen, ansvaret er dit, og vi blander os ikke. På mange opholdssteder har børnene også det frie valg. Her ﬂyder det ofte med slik på værelserne og børnene får ofte lov at fravælge den ernæringsrigtige kost. Skal udsatte børn have en chance for at klare de kolossale krav, de stilles over for, må det fundamentale, det ernæringsmæssige være i orden. En ordentlig madordning sørger for, at alle børn sikres tilstrækkelig ernæring og beskyttes

• Erfaringerne fra Midtbyens Ungdomsskole er, at elever, der før lå trætte hen over bordet, nu sidder det meste af dagen og arbejder – når de har fået ordentlig mad.

ERNÆRING

• Salat er normalt en del af dagens obligatoriske frokost på Midtbyens Ungdomsskole.

mod underlødige produkter som slik, sodavand, kager, kakaomælk i hverdagen. Obligatorisk madordning – en succes På Midtbyens Ungdomsskole i Århus har vi haft en obligatorisk madordning i 6 år. Når eleverne møder om morgenen bliver de budt på morgenmad, bestående af cornﬂakes, havregryn, rugbrød og en vitaminpille. Vi kan ikke tvinge eleverne til at spise, men de har pligt til at sætte sig omkring bordet. For bl.a. at vise eleverne omsorg, er det primært lærerne, der dækker bord. I løbet af formiddagen tilbereder køkkenholdet, der består af en lærer og fem elever, dagens frokost, der hovedsageligt består af varme retter med tilhørende salatbord. I starten af skoleåret spiser de færreste med. De sidder blot og stirrer ud i luften og er tydeligvis ikke vant til at spise morgenmad. Men i takt med at fordøjelsessystemet kommer i gang, stiger appetitten og indtagelsen af den gode mad markant. Sidst på året spiser stort set alle med. I samme takt stiger elevernes koncentrationsevne, humør og fysiske energi. Elever, der før lå trætte hen over bordet, sidder nu det meste af dagen og arbejder. Samtidig falder indtagelsen af sukkerholdige produkter markant. Samlet kan vi konstatere, at vores madordning har været en stor succes. Ingen andre enkelte projekter har i skolens historie givet så mange fremskridt og grund til optimisme. Obligatorisk morgenmad og

frokost er nu en naturlig og uundværlig del af dagligdagen. De fleste opholdssteder vil kunne opnå en endnu større effekt, da de fleste opholdsteder har børnene i flere timer i døgnet. Det er vigtigt, at der indføres mange måltider, og at børnene altid har adgang til frugt, grønt og koldt vand. Morgenmanden kan bestå af en myslibar, yoghurtnaturel, rugbrød og havregrød. Frokosten og aftensmaden bør være varietet med flere muligheder, herunder en obligatorisk salatbar. Det er vigtigt, at børnene hver dag får en multivitaminpille, får frisk luft og motion. Børnene skal deltage i indkøb og madlavning. Slik, sodavand og kager skal væk i hverdagen og kun tilbydes ved særlige lejligheder. Den rigtige ernæring er den rigtige løsning! En svensk undersøgelse viser, at elever, der dagligt spiser et fornuf-

tigt måltid, også er dem, der klarer sig bedst fagligt og socialt. En stor engelsk undersøgelse viser, at en gruppe fanger, der ﬁk mad og vitaminer, reducerede deres voldelige adfærd med 38%. Tænk, hvis noget så enkelt som mad og vigtige næringsstoffer ville kunne reducere uroen og den manglende koncentration i skoler, institutioner og opholdssteder tilsvarende og i tilgift ville kunne bidrage til forebyggelse af en lang række af de velfærdssygdomme, som Danmark desværre har en kedelig verdensrekord i. ■ Frede Bräuner er forfatter til bogen »Kost – adfærd – indlæringsevne« og medforfatter til bogen »Hvad fylder vi i b’rnene«. Læs mere om bogen og kostprojektet på www.webkost.dk. Frede Bräuner tilbyder desuden foredrag om emnet.

Gi’ LOS • 4-2004

Rap dine værdier ud i verden! Meditation, rap og trommer og går hånd i hånd, når medarbejdere og ledere arbejder med virksomhedens værdier Af Peter Top, leder af opholdstedet Svanen

usik og lyd er de primære redskaber, når Viggo Steincke går i gang med virksomhedens værdigrundlag. Hans baggrund som musiker, komponist, producer og underviser gør ham dybt funderet i kreative processer. Musikken kan både bane vejen ind til det enkelte menneskets inderste og samtidig være den ultimative skaber af fællesskab i en gruppe. Inden vi ser verdenen, hører vi den: moderens hjerteslag, hendes stemme og de omgivende lyde. Som barn er sang og rytme en naturlig måde at opleve og kommunikere på. Den musik vi hørte som teenagere, har en helt speciel betydning for os, når vi bliver voksne: den første forelskelse, kærestesorg, samværet med vennerne m.v. Musikken fra dengang gør det let at genopleve minderne og følelserne. I dagligdagen er vi konstant omgivet af musik og designede lyde, for både produceren af et seriøst DR2 program og reklamebureauet ved godt, at et visuelt budskab sælger meget bedre, hvis lyd og musik får lov til at spille med. Lyden går lige ned i vores underbevidsthed.

Gi’ LOS • 4-2004

Alle mennesker har en musikalsk begavelse, eller mere alment og bredt udtrykt, en fornemmelse for lyd. I denne sammenhæng er det ligegyldigt, hvordan det lyder når vi spiller, blot vi har været i kontakt med nogle følelser og tanker dybt i os selv, som vi ellers ikke har berøring med. Denne kontakt kan vi bruge til at blive bedre til det, vi arbejder med til dagligt. Musikken kan således være the missing link mellem ånd, følelse, tanke og handling. I det konkrete arbejde med værdier er Viggo Steincke’s indgangsspørgsmål til kursusdeltagerne: hvad er det vigtigste for dig på dit arbejde? Formulér dig kort, ingen ﬁne akademiske vendinger og sælg budskabet på gadeplan. Afhængig af den tid der er til rådighed, varierer opgaven fra ti minutter til et par timer. Deltagerne arbejder i små grupper. I første omgang drejer det sig om indholdet. Dernæst om at få ordene til at passe til raprytmen. På skift rapper grupperne deres budskab og efterfølgende kan man arbejde videre på rappen. Et er læse værdigrundlaget op, noget andet at få det ind i kroppen og rytmen og med masser af energi sige det direkte til kollegerne. Meditation er en helt anderledes energi end rap og rytmer. Fokus vender indad og nedad mod dybere lag i bevidstheden – der hvor

logik, tid og rum, årsag/virkning bliver overtaget af intuition og følelser. En guidet meditation kan let bringe nye værdier på banen. »Jeg skal passe på mig selv« var et udsagn fra en medarbejder fra opholdstedet Hedehuset. Man kan også lave guidet meditation på problemstillinger som f.eks. en sammenlægning med en anden institution. Når vi har vendt og drejet tingene i hovedet, kan det nogen gange betale sig at gå nye veje og søge alternative løsninger. En læs trommer midt på gulvet kan på et splitsekund få en ﬂok pæne voksne til at opføre sig som vilde unger! Ud over at det er sjovt, arbejder vi med pulsen som guideline på at få en fælles, rytmisk organisme til at leve. Det forudsætter, at vi både lytter til gruppen, giver plads til hinanden og selv tager initiativ for at lydbilledet fungerer optimalt. En øvelse, som direkte kan relateres til det daglige samarbejde. Rap, meditation og trommer er en anderledes måde at arbejde med værdier, personaleudvikling og team building. Endvidere kan rappen bruges sammen med de unge. Et sjovt og spændende supplement til hardcore HR strategi. Yderlige info www.steincke.dk. ■

Gi' LOS

Abonnement: Abonnement pr. år. 180,Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 150,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Temadage og Kurser Tidligt følelsesmæssigt skadede børn! Temadage med cand.psych. Niels Peter Rygård Roskilde Kongrescenter, den 27. januar 2005 Østergaards Hotel Herning, den 28. januar 2005 To-sprogede børn og unge der bor døgninstitutioner, i familiepleje eller på socialpædagogiske opholdssteder Kursus med solvej Pedersen Brogården i Middelfart, den 7.og 8. marts 2005 Livshistoriebøger En hjælp til selvværd og identitetsudvikling med Socialpædagog og psykoterapeut Ingrid Strøm Rold Gl. Kro, Arden, den 23.-24. maj 2005 Tidligt følelsesmæssigt skadede børn! 3-dages internatkursus for praktikere med cand.psych. Niels Peter Rygård Vissenbjerg Storkro, den 2.-3.-4. Marts

TEGNING: ANNA, HAVHØJ

Tilmelding og yderligere oplysninger: Rørbæk Center, Aagade 54, Rørbæk, 9500 Hobro på tlf. 98 557722 eller på www.rorbak.dk

Gi’ LOS • 4-2004

A – O – Building

Anette Olsen

Hjælp til dannelse af nye personalegrupper Supervision Konﬂiktløsning Coaching

Få redskaber til at ﬁnde dine ressourcer – og ikke mindst til at anvende dem konstruktivt !! Bliv yderligere inspireret på: www.a-o-building.dk Kontakt: e-mail: anette@a-o-building.dk tlf.: 21 24 73 30

Livshistoriebøger – et pædagogisk værktøj og kommunikationsredskab Tid til fordybelse på den græske ø Leros Et kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som et pædagogisk værktøj i arbejdet med mennesker med tidlige brud og svigt i deres relationer. Desuden bruges en dag på de psykisk syge /udviklingshæmmedes historie og nuværende livssituation på Leros v. Socialpædagog Juste Annet Poulsen. Studiebesøg på The Mental Hospital. Tid og sted: Den 3. juni til den 10. juni 2005 Antal deltagere max 12 Pris: kr.7500 incl. Flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad. Kursusprogram og yderligere oplysninger fås på hjemmeside: www.ingridstroem.dk, eller tlf.nr. 48390607 el. 21844140 Sidste frist for tilmelding og betaling den 28.2. 2005 Tilmelding: Skriftligt eller på ingridstroem@hotmail.com

Gi’ LOS • 5-2003 4-2004

Kurser 2005 Massage og Kriser

Undervisning i at give massage til meget skrøbelige mennesker.

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse. Opgrader skriftligheden, få inspiration og værktøj. Eventuelt særskilt kursus i at komme i gang med at skrive, det er sjovt, grænseoverskridende og brugbart.

Stresshåndtering

Teknikker til at passe på dig selv, samt ideer til stressreducerende systemer i organisationen.

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

BRUG FOR LIDT AFVEKSLING FRA HVERDAGEN?

S/Y ”SINDBAD” Skoleskib eller

projektskib

Så prøv at leje vores dejlige feriehus i det Nordlige Odsherred. Mulighed for dejlige traveture i den afvekslende natur. 185 m2 beliggende naturskønt 1 km. fra skov og strand. Plads til 8-10 personer. Stor indendørs pool, spa, sauna og solarie. Dejlig stue med brændeovn, køkken, samt 5 dobbeltværelser. 1/2 pris i vinterhalvåret.

Kontakt Finn Jensen tlf. 59961481

Til salg eller charter. Klassisk gaffelrigget ketch 16,2 meter kreutzeryacht, bygget 1931 i Kiel. Loa. 20 m. Br. 4 m. Dybgang 2,3 m. Original aptering i Cuba-mahogny

Meget velegnet fartøj til skoleskib & socialpædagogisk projekt. Pris: 690.000 kr. eller evt. for charter For yderligere info: Kontakt os på tlf. 9695 0191 eller saga@mail.dk

Gi’ LOS • 3-2004 4-2004

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 4-2004

Gi' LOS Annoncepriser 2004: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Webdesign og præsentationsmateriale • Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted? Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 4-2004

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, proﬁlering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak. ��

�

��

�

Gi’ LOS • 4-2004

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Vores rådgivning gør det lettere for dig at træffe de rigtige beslutninger

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som: • Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald • Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved indmeldelse • Lave omkostninger til administration • Mulighed for udbetaling af invalidedækning til arbejdsgiveren • Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension, på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til bis@pfa.dk og hør mere om jeres muligheder.

Bygger på forståelse Dartskive.indd 1

18-08-2003, 12:56:47

Gi’ LOS • 4-2004

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 4-2004

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

��

Gi’ LOS • 4-2004

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

Revisionsﬁrmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 4-2004

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED

ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. �

�

��

�

Gi’ LOS • 4-2004

EFFEKTIV ASSISTANCE Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Jørgen Krauw · København Tlf. 33 43 43 43 E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · Haslev Tlf. 56 31 27 90 E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · Farsø Tlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

www.hlb.dk

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsﬁrmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Gi’ LOS • 4-2004

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatﬁrmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Vestervang 17 • 3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 4-2004 3-2004 Gi’ LOS • 3-2002

39 3

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de ﬂeste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en ﬂeksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 4-2004