Gi' LOS Juni 2003

NR. 2 • 10. ÅRGANG • JUNI 2003

Gi‘ LOS

Positivt at være anbragt

– evaluering af opholdssstedet Charlottenborg

Et forbilledligt samarbejde

mellem interne skoler og kommunen

Gi’ LOS • 2-2003 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Leder Trusler – men også muligheder

remtiden tegner sig på mange måder både uklar og usikker, men det skal ikke få LOS og medlemmerne til at sætte sig tilbage og afvente i hvilken udstrækning, der bliver brug for dem efter de kommende omstruktureringer og besparelser. Hele anbringelsesområdet er for tiden under et massivt pres. Hver uge bringer sit angreb. ”Det er for dyrt”, ”udgifterne er eksploderet”, ”virker det overhovedet?”, er blot et nogle af overskrifterne. Vi står over for en række ændringer nogle er allerede iværksat og nogle er endnu ikke afgjort, men tilsammen vil de betyde store forandringer inden for vores område. Grundtaksten og skattestoppet er begge udtryk for et massivt ønske om at få nedbragt udgifterne på det sociale område – især anbringelses- og handicapområdet. Men også konsekvenserne af den kommende strukturreform vil få stor indflydelse på fremtiden for vores område. Uanset der i den nye struktur bliver plads til amter/regioner eller kun stat og kommuner, er placeringen af det sociale område i spil. Der er mange der mener, at selv hvis der bliver oprettet 5-7 regioner i stedet for de nuværende amter, vil hele socialområdet bliver overgivet til kommunerne, der til gengæld vil blive slået sammen i større enheder, så vi får kommuner med en minimumsstørrelse mellem 30.000 og 60.000 borgere. Hvis amterne fortsætter eller eventuelle regioner fortsat skal stå for en del af anbringelsesområdet, vil det være en udfordring for LOS og medlemmerne at overbevise såvel de kommunale som de regionale politikere om fordelen ved i større udstrækning, at lade de private tilbud løse opgaverne. Det har to fordele for dem. Dels er de private tilbud billigere

Gi’ LOS • 2-2003

og dels skal de kun betale for de pladser de bruger. I forhold til kommunerne er der en stigende tendens til at man taler om at løse opgaverne i Jens Hedemand, nærmiljøet. Det vil sige, at man formand for LOS ønsker også at kunne placere børn og unge tæt på forældre og øvrige netværk. Der tales også om at oprette ”kommunale opholdssteder”. Hvis denne udvikling bliver en realitet kommer vi til i højere grad at målrette vore tilbud til de nærliggende kommuner, hvilket jeg ikke ser nogen problemer i. Vi må her vise, at kommunerne får langt mere for pengene ved at samarbejde med os, end ved selv at begynde at etablere kommunale opholdssteder og institutioner. Jeg kan også forestille mig, at de private tilbud tilbyder at løse opgaver med dagbehandling og ude i lokalmiljøet i det forebyggende og opsøgende arbejde. Uanset det er i forhold til amt/region eller kommune er en ting sikker. Der vil blive stillet øgede krav til dokumentation og beskrivelse af hvad det er man tilbyder. Så uanset det desværre går fra den tid vi har til dem det i virkeligheden handler om, kommer de private tilbud til at bruge flere ressourcer på også at give dem, der betaler, det de efterspørger. De private tilbud har gennem årene vist, at de er gode til at tilpasse sig de ønsker og krav, omverdenen stiller. Jeg har fuld tillid til, at vi også denne gang vil evne at indrette vores tilbud, så de bliver tilfredsstillende for såvel brugernes som kommunernes behov, og med en god og konkurrencedygtig sammenhæng mellem pris og kvalitet. Held og lykke med arbejdet fremover. 

Læs i dette nummer 4

Side 6

Nyt fra LOS: - Jura-nyt

Evaluering af opholdsstedet Charlottenborg: 6 Et eksempel til efterlevelse 8 Positivt at være anbragt 10 Kom alle kontrollanterne i møde Brobygning i Brovst: 12 Et forbilledligt samarbejde mellem intern skole og kommune 14 Kommunal konsulent for interne skoler 16 Kvalitetsløft til interne skoler

Side 10

Side 24

Politikerbesøg på privat botilbud

Landsmøde: 20 Grundtakstmodel til debat 22 Social nulvækst 24 Kom og vær med i KABU-projektet 25 LOS skal være mere synlig

Side 20

Generalforsamling 26 Nedskæringer i fokus 27 Ny bestyrelse 28 Formandens mundtlige beretning 30

Båret af venskab

Debat

Side 30

GI‘ LOS • NR. 2 • 10. ÅRGANG • JUNI 2003

Forsidefoto: Nils Rosenvold

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, 4. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. august 2003

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2003

N Y T

F R A

L O S

Sekretariatets ressourcer, herunder juridisk konsulent LOS er efter landsmødet gået i gang med en gennemgang af aktiviteter, indtægter og udgifter i foreningen med fokus på økonomistyring for at ruste foreningen i tilfælde af nedgang på det private område. Det betyder blandt andet, at den midlertidige udvidelse af den juridiske konsulent-funktion, som har fungeret siden november 2002 ikke umiddelbart forlænges, og dermed er ophørt med udgangen af maj måned. Det betyder, at Karin Høier Jensen igen kun træffes på sekretariatet mandag, tirsdag og onsdag. 

KABU I slutningen af april blev temaerne for KABU-projektet udmeldt. Det drejer sig om: • Anbragte børns skolegang • Anbragte børns fritid • Hverdagsliv på anbringelsesstedet • Brobygning • Tilsyn • Slægtsanbringelser • Samarbejde barn – nærtstående – system/professionelle Der vil kunne give støttet til projekter, der beskæftiger sig med dokumentation, konkret metodeudvikling eller formidling – med hovedvægten på metodeudviklingsprojekter. Der er afsat 10 millioner kr., og der er en overgrænse på bevillinger til de enkelte projekter på 200.000 kr. Ansøgningsfristen er allerede den 1. juli 2003, så hvis der er opholdssteder eller skolebehandlingstilbud, der vil byde ind på et projekt, skal man være hurtige. Se yderligere oplysninger herunder ansøgningsskema og vejledning på www.kabuprojektet.dk 

FOTO: JOHNNY ENEMARK, VADGAARDEN

Kommende kurser

Tegninger til Gi' LOS Gi' LOS søger tegninger lavet af anbragte på opholdssteder eller elever på skoletilbudene. Tegninger, der bringes i bladet, honoreres med 200 kr. 

Gi’ LOS • 2-2003

13.-14. juni

Kursus for lærere og undervisere på dagskoletilbud Sted: Hotel Comwell, Middelfart

17. juni

Afvikling af opholdssted, botilbud eller skolebeandlingstilbud Sted: Fangel Kro og Hotel, Odense S Tid: kl. 10-13

8. oktober

Pædagogisk relationskompetence v/Jesper Juul Sted: Fangel Kro og Hotel, Odense S Tid: kl. 10-16

Medlemstal: LOS har nu 584 medlemmer.

N Y T

F R A

Nyt fra jura-fronten Af Karin Høier Jensen juridisk konsulent

Afgiftsfri busser: Intet nyt fra den front. Sagen ligger stadig i Landsskatteretten og jeg venter på dato for personligt foretræde for retten. Landsskatteretten havde varslet lang sagsbehandlingstid – dog ikke så lang. Lønsumsafgift skoler – interne/ eksterne og sundhedspleje m.v.: Der er uens praksis rundt omkring i Told- og skatteregionerne. I nogle regioner er interne og eksterne skoler ikke lønsumsafgiftspligtige, mens de er det i andre. Tendensen i praksis er, at skolevirksomhed er lønsumsafgiftspligtig – også når den er intern (en del at et opholdssted). LOS har udarbejdt et indlæg til støtte for et opholdssted med intern skole i en sag, hvor den stedlige Told- og skatteregion i sin foreløbige rapport er nået frem til, at der er lønsumsafgiftspligt. Sagen er en slags ”prøvesag” som LOS følger og er med på ”sidelinien”. Derudover er der eksempler på, at regionerne er af den opfattelse, at behandling af f.eks. spiseforstyrrelser eller misbrug er ”anden egentlig sundhedspleje” og således lønsumsafgiftspligtig – uanset behandlingen er socialpædagogisk og godkendt i henhold til Servicelovens regler. Der verserer lige nu sager om dette spørgsmål på regionplan, som LOS følger og løbende vil orientere om. LOS indleder i øvrigt samarbejde med andre foreninger på området om lønsumsafgiftsspørgsmålet.

Botilbud for voksne (fonde) – skattepligt: Også her er der uens prak-

sis. Dog ”hælder” praksis mest til skattepligt – helt i overensstemmelse med loven (selskabsskatteloven) i øvrigt, som kun udtrykkeligt undtager opholdssteder for børn og unge for skattepligt – botilbud for voksne nævnes ikke. Det skyldes højst sandsynligt, at botilbud for voksne i deres nuværende form (godkendt i henhold til serviceloven, undergivet tilsyn og drevet som fonde undtaget fra fondsloven) ikke fandtes på tidspunktet for vedtagelsen af bestemmelsen i selskabsskatteloven. LOS finder det uhensigtsmæssigt og urimeligt, at botilbud ikke skattemæssigt behandles som opholdssteder for børn og unge, når de i øvrigt drives på ensartet grundlag, og har derfor rettet henvendelse til Skatteministeren og påpeget problematikken med anmodning om, at der tages skridt til at også botilbud for voksne skattefritages. Nogle af områdets revisorer undersøger p.t. – i mellemtiden, mens der er skattepligt, og/eller hvis ikke det lykkes at opnå skattefritagelse – mulighederne for henlæggelser m.v. LOS følger sagerne nøje og vil løbende orientere. Ansættelsesforhold: Godtgørelse for manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis (jfr. lov om arbejdsgiveres pligt til at underrette om ansættelsesvilkårene) er overordentlig populært rundt omkring i fagforeningerne. Det første krav, der bliver rejst i forbindelse med en afskedigelsessag er krav om godtgørelse for manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis – minimumskrav, som regel kr. 5-10.000 pr. stk.

L O S

Anbringelseskontrakter: Der er på det seneste flere eksempler på, at kommuner i forbindelse med akut-udskrivninger/bortvisninger af anbragte gør gældende, at opholdsstedet/botilbuddet misligholder anbringelsesaftalen og derfor nægter at betale i opsigelsesperioden – der er endda eksempler på, at kommuner har rejst erstatningskrav i forbindelse med akut-udskrivning. (Dækning af omkostningerne i forbindelse med genanbringelse). På den anden side har der lige været en sag, hvor et botilbud fik medhold i, at kommunen skulle betale i opsigelsesperioden, men sagen er anket af kommunen. Der er også eksempler på kommuner som mundtligt indgår aftale om anbringelse og så fortryder og nægter at betale. Klare aftaler – inden anbringelsen sker – er altså ikke blevet mindre vigtige. 

Gi’ LOS • 2-2003

§ 5

CHARLOTTENBORG

eksempel til efterl

Opholdsstedet Charlottenborg i Nordsjælland har gennemgået en forskningsbaseret evaluering. Rapporten henvender sig bredt til pædagoger med gode eksempler til efterlevelse Af Marianne Bom, journalist

FOTO: CHARLOTTENBORG

ektor Niels Rosendal Jensen sætter sig ved sit lille mødebord, tænder piben og bakker på den. Vi er i hans kontor på Danmarks Pædagogiske Universitet, og nu da der er godt fut i tobakken, er den krølhårede forsker i den lune uldsweater klar til at fortælle om sit arbejde med opholdsstedet Charlottenborg i Nordsjælland. For tre år siden besluttede han og lederparret Jørn og Ann Larsen at udarbejde en forskningsbaseret evaluering af det socialpædagogiske opholdssted. Det åbnede i 1986 og har typisk rummet fire anbragte børn ad gangen, ud over parrets fire biologiske børn. Evalueringen hører til blandt de første i Danmark, der baserer sig

på forskning i, hvad der sker under selve anbringelsen. Derfor har Niels Rosendal Jensen ikke haft en standardmetode at læne sig op ad. Han har måttet udvikle den selv i samarbejde med praktikerne. – Evalueringen er et pilotprojekt, siger han tydeligt glad over, at der er kommet gang i denne type forskning, hvor forsker og praktiker sammen fastsætter forskningens temaer. – Hidtil har man bare brugt pengene på at anbringe de unge uden at interessere sig meget for, hvad der kom ud af det. I disse år er interessen for evaluering heldigvis skærpet, siger Niels Rosendal Jensen. Reserveforældre Niels Rosendal Jensen har skrevet rapporten efter samtaler med Jørn Larsen, efter individuelle interviews med 14 af de i alt 19 børn og unge, der tidligere har boet på Charlottenborg og efter interviews med lederparrets fire biologiske børn. Desuden har han haft samtaler med pigegruppen og drenge-

gruppen hver for sig, og endelig har han gennemgået en mængde fotos, filmoptagelser og dokumenter. – Den overordnede konklusion er, at det på Charlottenborg er lykkedes at skabe et miljø og nogle fællesskaber, der kan rumme de unge, og hvor de kan udvikle sig. Samtidig er de voksne ordentlige og samvittighedsfulde. De tror på, at tilværelsen kan blive bedre, hvis man anstrenger sig og gør tingene ordentligt, siger Niels Rosendal Jensen. – Lederparret har haft en kæmpe betydning. De er nogle personer, som har gjort en afgørende forskel i de unges liv. De unge siger selv, at parret er deres reserveforældre. De er redelige og ordentlige mennesker, som vil mere end bare have daglønnen hjem. Succeskriteriet for et sted som Charlottenborg er, at der ikke blot finder en ”skintilpasning” sted, mener forskeren: – Jeg ved godt, at pædagoger og lærere elsker det, når børn og unge kommer til at fungere her og nu.

• Som led i evalueringen mødtes lektor Niels Rosendal Jensen med pigegruppen og drengegruppen hver for sig. Desuden interviewede han de enkelte unge.

Gi’ LOS • 2-2003

CHARLOTTENBORG

Men det kan vi ikke bruge som succeskriterium. Det interessante er, om opholdet på længere sigt har en effekt. Om der er sket en grundlæggende forandring for de personer, der har været anbragt. Om de grundlæggende har udviklet sig fra at være klynkere til at være ”empowered” og altså er i stand til at handle selvstændigt. Niels Rosendal Jensen er derfor stærkt interesseret i at vide, hvordan det på længere sigt går de unge, der har været på Charlottenborg. Han håber, at der i fremtiden bliver mulighed for at fortsætte evalueringen hvert femte år for at kunne følge de unge på deres videre vej gennem tilværelsen. Godt på vej Indtil videre går det Charlottenborgs børn og unge rigtig godt. Alle på nær én af de interviewede har gennemført et uddannelsesforløb, og den sidste er godt på vej til det. Foreløbig lever de op til de krav, Niels Rosendal Jensen stiller, når han afgør, om et tidligere anbragt barn er det, han kalder ”genoprettet”. Ud over at kunne gennemføre et uddannelsesforløb, skal de være i stand til at klare dagligdagen, når de er flyttet fra opholdsstedet. Endelig skal de kunne indgå i et parforhold og danne familie. – Den endelige prøve er, når de selv får børn. Kan de tage vare på barnet og give det omsorg? Når man får et barn, kopierer man ofte sin egen baggrund, men de her unge har ikke nogen at kopiere, når det gælder det at give omsorg.

FOTO: CHARLOTTENBORG

erlevelse

• Lektor Niels Rosendal Jensen håber, at der i fremtiden bliver mulighed for at følge op på evalueringen af Charlottenborg hvert femte år.

Hvis ikke man har oplevet omsorgen selv, så kan det være svært, siger Niels Rosendal Jensen. De færreste af de tidligere børn og unge på Charlottenborg er nået gennem alle de faser, Niels Rosendal Jensen nævner. Men de har klaret sig godt, så langt som de nu er kommet i livet. Desværre hører det dog med til historien, at et tidligere anbragt barn er død af stofmisbrug. Livstidsdommen Den høje ”genopretningsprocent” skyldes hovedsageligt to vellykkede pædagogiske strategier, mener forskeren.

For det første får de anbragte børn på Charlottenborg en ”livstidsdom”. Det vil sige, at de altid er velkomne, også efter at de er flyttet. – Lederparret er parat til at erstatte de andre voksne, der er i den unges liv, og det gælder for altid. Dermed får den unge et signal om, at uanset hvor kvajet, man end måtte være, kan man regne med dem. – Det har stor betydning, for de her børn har det som Marilyn Monroe. Hun havde et sindssygt stort behov for at være velkommen, fordi hun havde et lille selvværd. u

Gi’ LOS • 2-2003

CHARLOTTENBORG

Positivt a t For det andet får de anbragte børn på Charlottenborg muligheder for at deltage i forskellige typer fællesskaber. Det gælder på Charlottenborg, hvor det er lykkedes at skabe rum for udvikling af den enkelte i fællesskabet med de andre børn og voksne. Men det gælder også på den lokale folkeskole, hvor børnene har fungeret sammen med andre ”almindelige” børn, samt i et netværk med to andre opholdssteder, hvor børnene har nydt godt af at møde andre børn, ”der har det som mig”.

Drop den tavse viden For nylig lukkede Charlottenborg som opholdssted. Betyder lukningen, at evalueringen er spildt, eller kan andre pædagoger bruge den til noget? – Det kan de i høj grad, mener Niels Rosendal Jensen. For evalueringen viser, at man åbenbart gennem pædagogisk arbejde kan have en ekstrem høj genopretningsprocent. Andre pædagoger kan bruge evalueringen til at tænke over, om deres egen praksis kunne trænge til et eftersyn. Evalueringer er jo udfordringer til faget. Samtidig kan de lære, at det har en stor værdi for pædagoger at få sat begreber på sin faglige viden, så man kan kommunikere om den. Det er ikke godt nok at snakke i brede termer og henvise til den såkaldt tavse viden. På Charlottenborg er der god pædagogik, netop fordi de er i stand til at sige, hvad de gør og hvorfor. Dermed er andre i stand til at se dem i kortene. Det er usædvanligt

Gi’ LOS • 2-2003

for pædagoger, der ofte benytter sig af upræcise gummibegreber. Et surt røvhul Det er et vigtigt budskab for Niels Rosendal Jensen, at man ikke skal tro, at man kan hjælpe vanskeligt stillede børn videre i livet ”med det gode hjerte alene”. – Man skal faktisk have en faglighed. Det duer ikke, at det er den hjemmegående husmor uden faglig ballast, der skal tage hånd om utilpassede unge. Man skal have en faglighed for at de børn eller unge overhovedet får noget ud af opholdet. For mig er det ikke så vigtigt, hvilken pædagogik man benytter sig af. Det vigtige er, at man er klar på, ”at det er sådan vi tænker, og det er sådan vi handler.” Og så handler god pædagogik også om, at man stopper i tide. Niels Rosendal Jensen mener, at det pædagogiske arbejde i et opholdssted er ”ekstremt opslidende”, fordi man som person står til rådighed døgnet rundt, året rundt. – Det er let at blive udbrændt. Men det er svært at se i øjnene og tage konsekvensen af, for du er jo bundet op på et ansvar. Jeg tror, at for langt de fleste er det sådan, at når du har været voksen i et opholdssted i nogle år, så kan du ikke mere. Så er du blevet et negativt, surt røvhul, som de skolelærere, de fleste af os kender, som har været for længe på skolen. De kan i virkeligheden være bremseklodser for, at der sker en positiv udvikling. For ligesom børnene og de unge skal de voksne også være i stand til vedvarende at bryde deres vaner. 

Hvorfor hører man så meget negativt om det at være plejebarn? Det kan 22-årige Kristoffer ikke forstå. For han er glad for at have været ti år på Charlottenborg Af Marianne Bom, journalist

et er syv år siden Kristoffer Ellehammer Bredgaard som 15årig flyttede fra Charlottenborg og hjem til sin mor. Men han kommer ofte hos lederparret Jørn og Ann Larsen og er en god ven af familien. Kristoffer boede ti år på Charlottenborg, hvor også hans to brødre var anbragt i en årrække. På LOS’s landsmøde i begyndelsen af maj vakte han nærmest opsigt, da han i en workshop fortalte, at han er glad for, at han som fem-årig flyttede ind hos Jørn og Ann. I telefonen fra Charlottenborg fortæller han nu Gi’LOS, at det undrer ham, at så få tidligere ple-

„

Jeg kan ikke for-

stå, at det at være plejebarn har et så dårligt ry, og jeg synes, at befolkningen gennem

„

medierne får et forkert indtryk af plejebørn, siger Kristoffer.

CHARLOTTENBORG

t at være anbragt

FOTO: CHARLOTTENBORG

ret nødt til at holde dem for os selv. Så selvfølgelig har det haft indflydelse, at jeg har boet her. Men jeg er 80 procent sikker på, at jeg havde klaret mig alligevel.

• Kristoffer boede på Charlottenborg fra han var fem til 15 år, og det er han glad for.

jebørn har godt at sige om deres ophold uden for hjemmet. – Det positive ved at jeg kom på Charlottenborg opvejer helt klart det negative. Hvis jeg havde boet hjemme, havde jeg ikke klaret mig så godt. Jeg kan ikke forstå, at det at være plejebarn har et så dårligt ry, og jeg synes, at befolkningen gennem medierne får et forkert indtryk af plejebørn, siger Kristoffer. Brug det positivt – Jeg kan heller ikke forstå, hvis andre tidligere plejebørn ikke bruger det, de har oplevet, positivt. Jeg har set min mor få tæsk og set

min bror dø af stoffer. Det får mig til at sige: Det vil jeg ikke gøre. Jeg mener: Jeg kender alle fejlene, som jeg vil undgå. At Kristoffer i dag er godt på vej i livet med kæreste og fast job som tjener – og formentlig snart en uddannelsesplads på Politiskolen – skyldes en god portion stædighed, mener han selv. Og så skyldes det, at han fik en god ballast på Charlottenborg. – På Charlottenborg har du alle muligheder. De vælger ikke din vej, du vælger den selv, og så hjæper de dig af sted. Det har stor betydning for mig, at vi her har fået lov til at snakke om tingene og ikke har væ-

Fordomme Da Kristoffer flyttede hjem og begyndte i en ny skole mærkede han lærernes og pædagogernes fordomme, siger han. – De så ned på mig og var forudindtagede om, hvad jeg var for en, siger han. Oplevelsen var, at der ikke var meget hjælp at hente i nærmiljøet, da han som 15-årig skulle til – som han siger – at bygge sig selv op igen. Derfor har han været glad for det stående tilbud fra Charlottenborg om at komme på besøg og få sig en snak. Og han kalder det for en ”kæmpe god idé” at tilbyde tidligere anbragte børn samtaler om opholdet og overgangen til livet efter anbringelsen, et år efter de er flyttet hjem. Det tilbud mener lederen af Charlottenborg, Jørn Larsen, de alle burde have. Til gengæld er Kristoffer uenig med lektor Niels Rosendal Jensens holdning om, at tidligere anbragte børn først er sikre på at være helt ”genoprettede”, som han kalder det, når de har vist at de kan drage omsorg for deres eget barn. Som omtalt andetsteds i bladet har Rosendal evalueret Charlottenborg. – Det gælder da for alle mennesker og ikke kun for tidligere plejebørn, at det er en stor omvæltning at få et barn. For alle mennesker er det på det tidspunkt, man virkelig skal stå sin prøve, mener Kristoffer. 

Gi’ LOS • 2-2003

CHARLOTTENBORG

Kom alle kontrolla Af Marianne Bom, journalist

an behøver ikke at have talt længe med Jørn Larsen, før hans pædagogiske engagement begynder at smitte. I 17 år har han brændt for at gøre den bedst tænkelig indsats for de vanskeligt stillede børn og unge, hvis vej er gået via Charlottenborg. Det engagement er ikke forsvundet, selv om han og Ann Larsen for nylig ophørte med at drive opholdssted. 19 anbragte børn og unge har været i Charlottenborgs varetægt, og da de hver især rejste derfra, var det med besked om, at de altid er velkomne igen. Det er den “livstidsdom” samt en evne til at formulere sig præcist om pædagogiske mål og midler, der står som de centrale elementer i den positive evaluering af Charlottenborg, som lektor Niels Rosendal Jensen har foretaget.

Sådan en evaluering indebærer et krav om stor åbenhed og en risiko for at få ubehagelig kritik. Men Ann og Jørn Larsen har for længst besluttet sig for at være åbne over for omgivelserne, og de er stærkt optagede af, hvordan det går “deres” børn og unge senere i livet. Det er netop det, evalueringen koncentrerer sig om. Resultatet er, at de klarer sig godt. Det resultat har Ann og Jørn Larsen lagt et stort arbejde i. Hver dag og hver time. Året rundt. Et arbejdspres, som ikke har været uden personlige omkostninger. – Da det begyndt at blive svært at arbejde, at være vedholdende og at leve op til det evindelige pres, meldte vi ud, at nu måtte vi til at tone ned. Vi vidste godt, at det ville tage to-tre år at lukke. Vi ønskede at gøre det ordentligt og uden kaos, og vi valgte at gøre det på den måde, at vi ikke tog nye

FOTO: CHARLOTTENBORG

Lederparret på Charlottenborg var glade for at komme under forskerens lup, da lektor Niels Rosendal Jensen foreslog at lave en evaluering. De har været vant til en åben stil over for omverdenen og ønsker at kende effekten af deres arbejde

• Charlottenborg har tidligere været en del af en geværfabrik samt papir- og brødfabrik. I dag er bygningerne indrettet med bl.a. musikrum, atelier, keramikværksted og generelt værksted.

Gi’ LOS • 2-2003

CHARLOTTENBORG

llanterne i møde FOTO: CHARLOTTENBORG

• Ann og Jørn Larsen var garvede pædagoger, da de åbnede opholdsstedet Charlottenborg. Men det var en stor udfordring at flytte arbejdet hjem.

børn ind, siger Jørn Larsen, der er 53 år. I dag er der et barn i familiepleje på Charlottenborg, hvor 51-årige Ann Larsen nu driver en rideskole. Men hånden på hjertet – forventede I ikke, at evalueringen ville falde så positivt ud? – Nej, egentlig ikke. Der er jo så mange pædagoger, der gør et godt stykke arbejde, siger Jørn beskedent, men oprigtigt. Grænseløst arbejde Da han og Ann åbnede Charlottenborg i 1986, havde de mange års erfaring som pædagoger. Alligevel var det vanskeligt at få arbejde og privatliv til at smelte sammen. – På et tidspunkt fandt vi ud af, at vi ikke kunne adskille vores egen personlighed og faglighed, hvis vi ville nå børnene på en troværdig måde, siger Jørn. Når man skal videre med den slags udfordringer, er det ifølge Jørn en fordel at være åben: – Vores familie er på en måde offentlig eje, så derfor blev det vigtigt at komme alle kontrollanterne i

møde og på den måde få det bedste ud af det for alle parter. Undervejs har lederparret fået stort udbytte af at arbejde tæt sammen med to andre opholdssteder. Men det er i sidste ende et konstruktivt samarbejde med kommune, amt og familieplejens konsulenter og psykologer, der har betydet, at de magtede at blive ved så længe. Jørn Larsen hører bestemt ikke til dem, der klynker. Men han er-

„

På et tidspunkt

fandt vi ud af, at vi

ikke kunne adskille vores egen personlighed og faglighed, hvis vi

„

ville nå børnene på en troværdig måde, siger Jørn.

kender, at det har været hårdt arbejde. – Alle mennesker har brug for at have et par timer engang imellem til at skabe noget for sig selv, f.eks. ved at sætte en pensel på et lærred i nogle timer. Men de børn, som har været udsat for svigt, har brug for, at du er der hele tiden. Derfor får du maksimalt 20 minutter til dig selv, før de finder ud af, at du er ”væk”. Det skaber i længden underskud på energiregnskabet. – Men man opbygger en kompromisløshed i forhold til arbejdet, og den bliver man venner med. Du presser dig selv lidt mere hele tiden, og det blive en del af ens liv at gøre det, siger han. Nu da der endelig er tid, fortæller Jørns krop ham, at den er slidt. – Jeg har aldrig været så meget syg, som efter vi stoppede, siger han, der f.eks. fanger den ene infektion efter den anden. Men det får ikke Jørn Larsen til nogensinde at ændre sit løfte til de børn, der har været anbragt på Charlottenborg. De er altid velkomne. 

Gi’ LOS • 2-2003

SAMAR B E J D E

Et forbilledligt samarbejde mellem interne skoler og kommunen:

Brobygning i Brovst Af Dorete Dandanell, journalist

et er helt sikkert en succes, og vi føler os meget privilegerede. Alle er tilfredse med kommunens tilsyn og samarbejdet, lyder det spontant fra Lone Færch, leder af den interne skole på opholdsstedet Stokrosen i Brovst, da vi spørger til kontakten med PPR i Brovst kommune. Kommunen har nemlig ansat psykolog Linnea Andersen til at varetage kontakten til de interne skoler på de seks opholdssteder i Brovst kommune. Stort lokalkendskab – Linnea Andersen har en tæt faglig kontakt til os og sørger f. eks for henvisninger til bl.a. neurolog og speciallæger, og hun kommer på besøg her for at lave en kognitiv screening på en elev. Hun gennem-

går rapporter på barnet. Hun hjælper os meget i forhold til de enkelte børn. Det er en stor fordel, at hun kommer rundt til os alle sammen og ved, hvad den enkelte interne skole kan i forbindelse med visitering af eksterne elever, fastslår Lone Færch. Gennemgang af undervisningsplaner En meget vigtig arbejdsopgave for Linnea Andersen er de individuelle undervisningsplaner. – De er vore vigtigste arbejdsredskaber. Vi udarbejder udkast og gennemgår dem derefter systematisk med hende. Undervisningsplanen beskriver barnets potentialer, kompetencer, individuelle mål og vores pædagogiske handleplan inden for hvert enkelt fag samt sociale funktioner og personlige ka-

rakteristika. Linnea Andersen er et vigtigt led i visitationen og revisitationen af børnene. Tilsyn og kommunale kurser Brovst kommune har valgt at dele tilsynspligten op i et pædagogisk tilsyn, som varetages af PPR samt et økonomisk tilsyn, som varetages af chefen for Børne- og Kulturforvaltningen. – Tilsynet bærer præg af kommunens ønske om et kvalitativt fagligt højt niveau på de interne skoler. Når der er kursusdage i folkeskolen, deltager vi fra de interne skoler på lige fod med de andre lærere, ligesom PPR arrangerer kursusdage specielt for os. Når vi holder kurser i LOS-netværket deltager de fra PPR for at få et indblik i, hvad vi laver, fortæller Lone Færch og tilføjer: – Vi føler kommunens tilsyn som et aktivt medspil i at udvikle de interne skoler.

FOTO: LARS HORN / BAGHUSET

Seperat skole På Stokrosen, der har eksisteret i 12 år, kan der bo 8 børn og unge mellem 11 og 17 år. Målgruppen er børn med sociale og psykiske vanskeligheder. Stokroseskolen har 12 pladser, så der er også plads til eksterne dagelever. De bliver undervist af 4 lærere og en pædagog. Alle

• Gitte Albertsen på værkstedet i Stokrosen.

Gi’ LOS • 2-2003

FOTO: LARS HORN / BAGHUSET

• Lone Færch, leder af den interne skole på opholdsstedet Stokrosen i køkkenet sammen med elever.

børn går i skole fra kl. 08.00 - 13.45 hver dag. Skolen er indrettet for sig selv i et gammelt trykkeri i Brovst, som Stokrosen købte for nogle år siden. – Det har stor psykologisk og social betydning, at vore børn også kan sige, at de tager i skole. Samtidig møder de dageleverne og får kontakter uden for Stokrosen. Vort mål er, at børnene skal ud i folkeskolen, men nogle har meget svært ved det, siger Lone Færch. Praktisk brobygning Samarbejdet med folkeskolen sker også på det praktiske, daglige plan: – Stokroseskolen har f.eks. fået lov til at låne fysiklokalet på Brovst

skole gratis mod at vi blot betaler for materialerne. Brovst skole står for planlægning af al prøveafholdelse. Vore elever skal aflægge folkeskolens skriftlige afgangsprøve på Brovst skole. Vi kan her få lov til at få vort eget lokale, hvor lærerne fra Stokroseskolen indgår i eksamensvagtskemaet. De mundtlige prøver bliver afholdt på Stokroseskolen med fremmed censor. For vore børn med sociale fobier er det vigtigt med trygge rammer, smiler Lone Færch. – I forbindelse med en elevs opstart i udeskole fungerer samarbejdet optimalt. Der arrangeres ugentligt møde med klasselærer, elev og kontaktpædagog, hvor det overordnede tema er: Hvad går godt

– idet det ofte er det, eleverne har svært ved at se selv. Fra vi var under kommunen Hvad er baggrunden for det udbyggede samarbejde med kommunen? – Det stammer fra den gang opholdsstederne var under kommunalt tilsyn, hvor vi også havde et godt samarbejde med Brovst kommune. De har altid behandlet os, som var vi en del af det kommunale tilbud og sat en ære i at vi fik/får mulighed for hele tiden at udvikle os. Der har altid hersket en gensidig respekt Brovst kommune og opholdsstederne/de interne skoler imellem, siger Lone Færch. 

Gi’ LOS • 2-2003

FOTO: LARS HORN / BAGHUSET

SAMAR B E J D E

Kommunal konsulent for interne skoler Brovst kommune har sat samarbejdet med de interne skoler i system: Psykolog Linnea Andersen er simpelthen ansat af kommunen til at varetage kontakten med skolerne. Til alles store tilfredshed.

Af Dorete Dandanell, journalist

innea Andersen bruger halvdelen af sin arbejdstid på de interne skoler og resten af tiden på almindeligt PPR-arbejde i nabokommunen. Både undervisning og behandling Hvordan indgår du i tilrettelæggelsen af undervisningen og behandlingen af det enkelte barn, og kan det adskilles? – Jeg er med til at tilrettelægge undervisningsplanerne. I det dag-

Gi’ LOS • 2-2003

lige kan arbejdet med de to dele ikke adskilles, men vi er meget opmærksomme på, at der vægtes forskelligt. Når vi laver en undervisningsplan med lærerne på de interne skoler, tager vi udgangspunkt i det samme materiale omkring barnet som opholdsstedet, og heri indgår naturligvis også behandlingsplanerne. På den baggrund kan vi i skoledelen arbejde med både den faglige, sociale og personlige dimension og opstille nogle klare mål for barnets udvikling på hvert af de tre områder. – Undervisningen og behandlin-

S A M A R B E J D E • Jesper Lykke Christensen og Linnea Andersen er begge psykologer i Brovst kommune. Halvdelen af Linnea Andersens arbejdstid bruges på interne skoler.

gen skal gerne understøtte hinanden og det kan netop lade sig gøre, fordi der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger på de interne skoler og i opholdsdelen. Det samarbejde kan vi udnytte for at skabe den tætte sammenhæng i et forløb omkring et barn. Derfor er det guld værd, at vi har adgang til al den viden, der er omkring barnet i huset – og omvendt. Der sidder også jævnligt en pædagog med, når vi holder konsultationer med personalet på opholdstederne omkring et barn. Når vi arbejder med en undervisningsplan for eksterne elever, vægtes et nært forældresamarbejde, fortæller Linnea Andersen. Konkrete undervisningsplaner – I det konkrete arbejde med undervisningsplanerne går vi langt ned i detaljer i indlæringsituationen, når målene og handleplan skal beskrives. Arbejdet med de personlige og sociale kompetencer indgår i undervisningsplanen og skal også beskrives og målsættes – hvad vil vi gerne nå inden for det næste halve år? Undervisningsplanerne beskriver meget nøje de tre dimensioner, og det kræver et godt kendskab til barnet at opstille de præcise mål, hvad er det f.eks. ved den sproglige udvikling, matematikkundskaberne eller den personlige kontakt, vi skal have fat i? Og nåede vi det vi ville? Undervisningsplanerne drejer sig om facts og ikke runde vendinger som at ”Louise skal blive bedre til at læse”. Det betyder, at lærerne i det daglige arbejde næ-

sten ved, hvad der skal foregå onsdag i 2. time. Test som vejledning Hvor ofte besøger du skolerne? – Det kommer an på hvor stor skolen er og hvor mange elever vi skal snakke om. Jeg besøger f.eks. Stokrosen hver 3.- 4. uge. Har du kontakt med barnet? – Ja, hvis det er svært for skolen at få tilrettelagt undervisningen, så den rammer barnets forudsætninger, kan jeg gå ind og lave en kognitiv test på barnet for at få afdækket, hvor stærke og svage sider ligger. Den viden kan så bruges når undervisningen skal planlægges. Jeg laver ikke rutinemæssigt testen, men den kan dog komme på tale, når et barn begynder på en intern skole og ikke er tilstrækkeligt godt beskrevet, så vi ved, hvor vi skal sætte ind.

„

Jeg synes vi har et

godt samarbejde, og ser mig selv som katalysa-

tor for at udvikle samarbejdet skolerne imellem

„

og mellem folkeskolen og de andre specialtilbud i kommunen.

Bindeled mellem skolerne Kompetenceudvikling – hvordan er den faglige sparring med medarbejderne på opholdstederne? – Jeg tror, det kan være svært de små steder, hvor der kun er én lærer, at holde den faglige gejst vedlige, med det resultat, at man nemmere kan blive fagligt usikker og føle sig slidt. Derfor holder vi temamøder hvert halve år for alle lærerne på de interne skoler, hvor de kan udveksle erfaringer og få den faglige sparring, de kan savne i det daglige arbejde. Emnerne kan f.eks. være læsning, forældresamarbejde, gerne med eksterne oplægsholdere – og der er stor opbakning til de kurser. Hvad er det sværeste ved dit job? – Det er netop svært at sige. Det er en stor faglig udfordring, fordi jeg arbejder med børn, der har mange forskellige problemer. Det er min opgave at få skabt nogle realistiske ambitioner omkring det enkelte barn. I den forbindelse er det spændende at se, at skoledelen tages mere og mere alvorligt på opholdstederne. Man er klar over, at børnene også skal have en faglig ballast for at udvikle deres personlige kompetencer og klare sig senere, siger Linnea Andersen. I dialog med folkeskolen Er der kontakt mellem de interne skoler og folkeskolen? – Ja, trafikken mellem de to skoleformer bliver større og større. Jeg synes vi har et godt samarbejde, og ser mig selv som katalysator for at udvikle samarbejdet skolerne imellem og mellem folkeskolen og de andre specialtilbud i kommunen. u

Gi’ LOS • 2-2003

SAMAR B E J D E

Kvalitetsløft til in Mange børn starter på en intern skole og sluses så måske ud i folkeskolen eller omvendt. Et barn i folkeskolen kan måske i en periode have brug for at gå en intern skole, samtidig med at de interne skoler er mere og mere opmærksomme på, hvornår et barn kan klare et eksternt skoletilbud. Og fordi vi på PPR kender de forskellige tilbud her i kommunen, er det vigtigt, at vi har et godt samarbejde. t

Topkarakter til faglig kvalitet Undervisningsminister Ulla Tørnæs har sat spørgsmålstegn ved det faglige niveau på de interne skoler, er det rimeligt? – Jeg synes, at børnene beskrives nøje, og at lærerne med undervisningsplanerne i hånden prøver at udvikle børnenes potentialer. Jeg oplever ikke en lavere kvalitet på de interne skoler sammenlignet med andre specialtilbud. – Standpunkterne på de interne skolers elever skal snarere sammenlignes med elevernes på kommunens andre specialtilbud. Børnene på opholdsstederne er der jo netop fordi de bl.a. har indlæringsvanskeligheder – og det skal man være opmærksom på i det daglige arbejde. – Der er en stor vilje på stederne til at evaluere på kvalitetsspørgsmålet og se kritisk på egen indsats. Men der sker også en specialisering blandt opholdsstederne – nogle bliver gode til de indadvendte børn, mens andre er mestre i at tilrettelægge et forløb for de mere udadvendte, siger Linnea Andersen. 

Gi’ LOS • 2-2003

Af Dorete Dandanell, journalist

r det ikke ekseptionelt, at en kommune ansætter en person til at have kontakten til de interne skoler? – Nej, det synes jeg egentlig ikke, siger ledende psykolog Jesper Lykke Christensen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Brovst, Fjerritslev og Pandrup kommuner, der har det faglige tilsyn med de interne skoler på opholdsstederne. Vejledning og mange interne elever – Baggrunden er Socialministeriets vejledning fra 1999, som lagde de interne skoler ind under folkeskoleloven og meget klart udtrykte, at ansvaret og tilsynet med undervisningen på skolerne nu lå i kommunerne. På det tidspunkt havde Brovst syv interne skoler, så der var både et juridisk og materielt grundlag for at ansætte en psykolog til den daglige kontakt. Vores skoledirektør og jeg lavede derefter en ramme, der formaliserede samarbejdet med skolerne, og fik indgået overenskomst med dem. Den omfattede alle de ting, der foregår i praksis. Og fordi vi var de første på området er vores overenskomst blevet en model for andre kommuner. – Man kan sige, at vi var nødt til at afsætte de ressourcer. Aktuelt har vi omkring 61 elever, stadig fordelt på syv skoler, idet der er to skoler på et af opholdsstederne. Det giver basis for at have samme faglige og pædagogiske tilgang til arbejdet på lige fod med de andre skoler i kommunen og for at be-

tragte og behandle alle vores skoler ens. Men jeg tror vi ville have lagt de samme kræfter i arbejdet, hvis der kun havde været 10 elever, fortæller Jesper Lykke Christensen. Politikerne kender aftalerne Er der politisk opbakning i kommunalbestyrelsen? – Overenskomsten med stederne er godkendt politisk af Kulturudvalget i Brovst kommune, og den er velkendt, når vi har 61 elever gående rundt. Desuden udarbejdes der en tilsynsrapport hvert år på alle skolerne, når skoledirektøren og jeg har været på vores årlige tilsynsrunde. Den rapport lyser politikerne også over, så der er ikke tale om, at aftalen med de interne skoler bare kører rutinemæssigt. Vi har hvert år et tema på vores tilsynsrunde. I år diskuterede vi det videre forløb, efter at eleverne har forladt skolerne – hvad har virket? Her kan vi heldigvis spore en vis positiv effekt. Læse-løft Undervisningsminister Ulla Tørnæs har kritiseret niveauet på de interne skoler. Kan børnene mindre?

„

Fordi vi var de

første på området er vo-

„

res overenskomst blevet en model for andre kommuner.

S A M A R B E J D E

il interne skoler – Selvfølgelig. Vi taler jo om meget belastede børn, der også er blevet skadet på deres skolemæssige del. Men vi prøver at arbejde aktivt med problemerne. f. eks omkring læsning, der som kulturfærdighed er en væsentlig forudsætning for at få et ”almindeligt” liv. – For at opkvalificere læseundervisningen har jeg her i foråret i PPR-regi iværksat en række faglige møder om læsning for alle underviserne. På baggrund af et fælles, solidt fagligt oplæg om læseundervisning af vores konsulent for de fælleskommunale sprog/læseklasser og for specialundervisningen, har den samme konsulent besøgt hver enkelt skole, for at udarbejde en handlingsplan omkring læsningen. En plan, som vi naturligvis følger op, samtidig med at alle skolerne har deltaget i et nyt fælles opsamlingsmøde. Det er vel lige præcis den opkvalificering, som undervisningsministeren ønsker. Men jeg vil også gerne slå fast, at rammerne for den individuelle læseundervisning er gode i de interne skoler, siger Jesper Lykke Christensen. Skoledelen ligeså vigtig som bodelen Hvor ligger den største udfordring i arbejdet på de interne skoler? – Udfordring og udfordring – det er jo en løjerlig opdeling af hverdagen i elevernes liv i en skole- og bodel. De forhold, der virker behandlingsmæssigt i tiden på opholdsstedet, f. eks fra kl. 14.00 til 8.00 influerer naturligvis ind på skoledelen mellem 8.00 og 14.00, og undervisningen har også en stor behandlingsmæssig effekt. Hvis vi

„

Jeg vil også gerne

slå fast, at rammerne

„

for den individuelle læseundervisning er gode i de interne skoler

skaber et skoleforløb med høj kvalitet, gør det også arbejdet i bodelen bedre. – Skoleforløbet har en meget dynamisk funktion i barnets liv, og derfor har vi bragt den planlagte kvalitetsundervisning ind på skolerne, fordi det er vigtigt at der også fokus på den del og ikke kun det, der sker i bodelen. Skoleopholdet skal ikke kun være et appendiks til opholdet. – Men igen: Omdrejningspunktet for det hele er, at vi i fællesskab udarbejder den individuelle undervisningsplan, med øjnene rettet på, hvordan vi skal få udløst potentialerne i det enkelte barn – det er her hele indsatsen foregår, for undervisning der ikke er målrettet, er ikke undervisning.

vi også forventer gengældt, har vi udviklet et fortrinligt samarbejde. Jeg ved ikke, hvordan undervisningen var før, men jeg kan lytte til opholdsstedernes overraskelse over at have oplevet et kvalitetsløft og et kvantespring, da psykologen kom ind i billedet. – Jeg ved godt, at opholdsstederne føler sig klemt fra mange sider i disse år på grund af en strammere styring. Nogle ser sig måske som en amtslig forlængelse, og synes at kommunen har et stort magtredskab i og med at vi skal afregne med den anbringende kommune. Den økonomiske klemme kan lægge et vist pres på at indgå i et kvalitetssamarbejde, og det kan være et problem, at jeg kommer med tilsyns-kasketten på, modsat Linnea Andersen. Men jeg synes vi er inde i en konstruktiv udviklingsproces. Der er naturligvis områder, hvor der kan ske en udvikling, og jeg forventer at det sker og at forventningerne bliver indfriet. Vi har en god dialog med opholdsstederne, og så længe det er tilfældet, kan jeg set med min ”kvalitative forvaltnings-kontrol-kasket”ikke ønske mere, for så sker der en udvikling, siger Jesper Lykke Christensen. 

Konstruktiv dialog med opholdsstederne Har de interne skoler følt, at de fik et tilbud de ikke kunne sige nej til? – Da vi ansatte Linnea Andersen undrede mange skoleledere sig måske lidt over, at en PPR-psykolog skulle vejlede dem på skoledelen, men i takt med at de kan se, at vi tager det seriøst og at vi kommer med en positiv forventning, som

Gi’ LOS • 2-2003

Politikerbesøg på privat botilbud i Ribe Amt Af Geert Jørgensen

en 25.4. var medlemmer af Folketingets Socialudvalg sammen med repræsentanter for Ribe Amt og Kommuneforeningen i Ribe Amt på besøg på botilbudet Helheden. Besøget var en del af Folketingets Socialudvalgs besøg i Ribe Amt, hvor de fra morgenstunden havde haft møde med amtspolitikere og ledende embedsmænd samt repræsentanter for Kommuneforeningen i Ribe Amt. Her havde man diskuteret Ribe Amts fortolkning af medfinansieringen af kommunale og private botilbud. Herefter havde gruppen besøgt den store amtsin-

„

stitution Birkevangen, inden de sluttede dagen af på Helheden. Der i dagens anledning havde inviteret Helhedens psykiatriske konsulent, en repræsentant for de pårørende og undertegnede til at komme og deltage. Helhedens leder Ann Thomsen indledte med at fortælle om indholdet i helhedens tilbud og sammenhængen mellem brugernes behov og Helhedens fleksible tilbud, herunder om Helhedens undervisningstilbud. Desuden gennemgik Ann Thomsen hvad de unge gik videre til, når de flyttede fra Helheden, hvor lang tid de unge boede på stedet (i gen-

nemsnit 2,4 år) og den gennemsnitlige indlæggelsestid på psykiatrisk afdeling (18 dage eller 2% af tiden) mens de boede på stedet. Som et tegn på den stabilitet og kvalitet, der er i arbejdet med de unge redegjorde Ann Thomsen for det ekseptionelt lave sygefravær blandt medarbejderne på 0,3 %. Bagefter var der debat, hvor man kom vidt omkring. Der var enighed om, at det var vigtigt, at sikre at der fortsat findes små og fleksible tilbud i det psykiatriske system, ligesom stabiliteten i tilbudene var vigtig. 

Citater fra debatten Tove Videbæk MF: Det er interessant, at Ribe Amt netop har sat prisen ned. Jane Kraglund, Ribe Amt: Amtet har gennemført store besparelser, bl.a. for at rationalisere Birkevang. Villy Søvndal MF: Der er en sammenhæng, som jeg synes er interessant: Kan man afsløre effekten af behandlingen ud fra antal indlæggelsesdage – og har man gjort det? Findes der statistik over det? Sandy Brinck MF: Det er alarmerende, at målgruppen bliver stadigt yngre. Har I et bud på, hvorfor det er sådan? Ann Thomsen: Jeg blev f.eks. ringet op af moderen til en fyr på 20 år. Hun var bekymret for, om sønnen havde en psykisk lidelse: afhængighed af internettet. Der var fare for, at han droppede ud af skolen. Kunne Helheden hjælpe? Svaret fra Ann var, at moderen måtte kontakte den kommunale sagsbehandler.

Gi’ LOS • 2-2003

Men det er et område, hvor der er stor udvikling i gang. Unge vil ikke lade sig institutionalisere. Der skal noget andet til, som ikke findes i dag. Bertel Dam Christensen, speciallæge i psykiatri: Jeg har set mange eksempler på, at unge er svingdørspatienter i det psykiatriske system. Steder som Helheden sikrer, at de ikke længere ryger ind og ud, fordi man har den rette fleksibilitet i behandlingstilbuddet. Ole Villadsen, pårørende: Min søn har boet på Helheden i 6 1/2 år. Han var tidligere netop svingdørspatient. Han kommer til at kede sig og får problemer med misbrug. Helheden holder hans liv værdigt – som et hjem. Her udleverer man ikke bare medicin, men sørger hele tiden for at aktivere beboerne. Jeg ved ikke, om alle har gavn af denne måde at gøre tingene på, men det er det rigtige for min søn! Erik Buhl, Kommuneforeningen i Ribe Amt: Kommunerne har behov for en vifte af tilbud, som vi kan bruge.

D P U - R A P P O R T

FOTO: CARSTEN RASK

Den seneste udvikling i Ribe Amt-sagen Den 10. januar 2003 anmodede Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en vurdering af, om Ribe Amtskommunes praksis i relation til medfinansiering af kommunale tilbud efter § 131 d i serviceloven er i overensstemmelse med lovgivningen. På baggrund af henvendelsen fra Socialministeriet samt andre lignende henvendelser anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved brev af 5. februar 2003 Ribe Amtsråd om en udtalelse om sagen. Den 25. marts 2003 har Ribe Amtskommune afgivet en udtalelse om sagen til Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet, der på den baggrund 11. april sendte en kopi af Ribe Amtskommunes udtalelse til Socialministeriet med anmodning om Socialministeriets bemærkninger til udtalelsen. Socialminister Henriette Kjær oplyste den 2. maj overfor Folketingets Socialudvalg, at Socialministeriet samme dag havde afgivet bemærkninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i sagen. Kort sagt finder Socialministeriet, at amtets beslutning om ikke at ville medfinansiere private og kommunale botilbud er en klar, generel og væsentlig indskrænkning af § 131 d, idet bestemmelsens anvendelses-

område dermed på forhånd afgrænses til bestemte typer af tilbud, og at skønnet dermed sættes under regel. Vi afventer nu Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse i sagen, der må forventes at ende med at Ribe Amt tvinges til at ændre praksis. Hvis ikke Indenrigsog Sundhedsministeriet kender amtets praksis ulovlig, har såvel socialminister Henriette Kjær som flere medlemmer af Folketingets Socialudvalg tidligere tilkendegivet at ville foretage den nødvendige lovændring hertil. 

Beskrivelse af botilbudet Helheden Helheden er beliggende i Bramming kommune - og er et botilbud for voksne og unge mennesker med en psykisk lidelse. Stedet har eksisteret siden 1992 - og er godkendt af Ribe Amt. Helheden har 10 pladser. Heraf er de 6 af pladserne placeret i selvstændige lejligheder. De resterende pladser er selvstændige værelser, med fælles køkken, bad og opholdsrum. Der tilbydes ophold i 100 %-pladser (døgnpladser) og 80 %-pladser (udslusningsboliger af kortere eller mere permanent varighed). Der arbejdes helhedsorienteret, indenfor følgende områder.

• • • • •

Beskæftigelse Undervisning Fysisk træning Terapeutiske samtaler Social træning

Beboergruppen på Helheden er forskelligartet, hvad angår alder, diagnoser og funktionsniveau. Tendensen de senere år har dog været, at flere af de beboere, der er flyttet ind har været intellektuelt bedre fungerende yngre mennesker, som har ønsket at fortsætte eller genoptage deres afbrudte skolegang - og som derfor har kunnet profitere af specielt tilbuddet om undervisning. Undervisning har været en del af Helhedens tilbud siden 1994.

Den undervisning, som foregår på Helheden fungerer under Fritidsloven - og er åben også for elever udenfor Helheden. Fra starten har der været lagt vægt på det faglige niveau i undervisningen - der er således udelukkende tilknyttet uddannede undervisere med erfaring indenfor voksenundervisning og specialundervisning. Som en hjælp til de beboere, som modtager undervisning på V.U.C. tilbydes desuden "lektiehjælp". Hjælpen ydes af en lærer, som gennem en årrække har været tilknyttet Helheden som underviser. Vedkommende er ansat på V.U.C. i Esbjerg som underviser og som studievejleder - og er uddannet L.V.U. lærer (læselæreruddannelse for voksne med læse, skrive og staveproblemer).

Gi’ LOS • 2-2003

FOTO: NILS ROSENVOLD

L A N D S M Ø D E

Grundta

• Formanden for Folketingets socialudvalg Tove Videbæk gav udtryk for, at problemerne omkring grundtakstmodellen skal løses. – Socialudvalget vil bestemt ikke være passivt, lovede hun.

Paneldebatten med politikere blev mest en diskussion af grundtakstmodellens svagheder og problemerne med Ribe Amt. Sønderjyllands Amt indrømmede, at amterne prioriterer deres egne institutioner først

Gi’ LOS • 2-2003

Af Eskil Sørensen, journalist

rundtakstmodellen blev et centralt debatemne, da fire politikere stillede op til paneldebat på LOS’ landsmøde. Modellen, der blev indført 1. januar 2002, giver amterne magt til at afvise tilbud, der koster mere end grundtaksten på 406.000 kroner årligt. Formanden for Folketingets socialudvalg Tove Videbæk (KrF)

fortalte, at udvalget har haft meget arbejde med grundtakstmodellen. – Vi har fået mange klager, især over amternes ønsker om at blande sig i økonomien i de enkelte tilbud. Vi har adskillige gange haft ministeren i samråd, sagde Tove Videbæk. Tove Videbæk beklagede, at problemerne omkring grundtakstmodellen ikke er løst endnu, og hun sagde, at udvalget har presset på for at få løst dem. Socialudvalgsformand Kate Runge (V), Århus Kommune, medgav, at der har været meget administrativt bøvl omkring grundtakstmodellen. – Men det er der altså ikke noget underligt i. Sådan vil det være, når man indfører en ny ordning, mente hun. Mange opfatter grundtakstmodellen som et spareinstrument. Det gjorde blandt andet SF’s medlem af Folketingets socialdudvalg Villy Søvndal. – Grundtakstmodellen er da designet til at få udgifterne til at falde, sagde han. Formand for Sønderjyllands Amts socialudvalg, Karsten Meyer Olesen (S), var ikke enig i den betragtning. – Grundtakstmodellen er ikke en skurk i sig selv. Den fungerer set fra vores vinkel godt. Den betyder, at amterne kommer aktivt med i beslutningerne. Problemet er, at vi er pålagt nulvækst på socialområdet i økonomiaftalen med regeringen, sagde han.

L A N D S M Ø D E

dtakstmodel til debat Egne institutioner kommer først Udvalgsformanden fra Sønderjylland kom også med en meget tydelig indrømmelse af, at amternes institutioner prioriteres først, når der skal findes pladser til børn og unge. - Amterne vil da se på deres eget beredskab først, og ja, det gør vi af økonomiske årsager. For hvis vi har en ledig plads i en amtslig institution og vælger at sende et barn til et privat opholdssted, så kommer vi jo til at betale for to pladser, sagde Karsten Meyer Olesen. Han tilføjede dog, at Sønderjyllands Amt i enkelte tilfælde ud fra pædagogiske overvejelser har valgt private anbringelser, selv om der var ledige pladser i det amtslige institutioner. Spørgsmålet om amtslige institutioner kontra private opholdssteder fik flere i salen til at stille spørgsmål. Anders Madsen, formand for LOS’ voksenudvalg, refererede, at socialrådgiverne på psykiatriske sygehuse ikke måtte pege på de bedste botilbud overfor klienterne, og at klienterne derfor i mange tilfælde måtte affinde sig med amtslige institutioner, selv om private botilbud måske havde været bedre. Han fokuserede på visitatationsudvalgene, og sagde: – Vi kan ikke undgå at tænke: “Jamen har de rent mel i posen?”. Tove Videbæk gav Anders Madsen ret: – Det er et problem, hvis

socialrådgiverne ikke må pege på de bedste steder, sagde hun. Ribe Amt I debatten om de økonomiske udsigter kom Ribe Amts vægring mod at betale for private botilbud, der koster mere end grundtaksten, op flere gange. Socialministeren har tidligere på året meldt Ribe Amt til Tilsynsrådet. Tilsynsrådet havde ikke truffet en afgørelse inden landsmødet. - Vi har presset på for at få løst problemet, sagde Tove Videbæk, formand for Folketingets socialdFærre små tilbud Fra Villy Søvndal (SF) lød der en advarsel om, at der bliver færre og færre små boenheder. - Vi får en indsnævring af udbuddet af opholdssteder. De store enheder får bedre muligheder, og vi er i gang med at bryde med 30 års udvikling. Det sker på bekostning af de små enheder, hvor de anbragte ellers har gode muligheder for at blive integreret i det lokale samfund, sagde han. Familier skal have ansvar Karsten Meyer Olesen var meget på linie med socialminister Henriette Kjær i spørgsmålet om inddragelse af familierne ved anbringelser. - Vi skal hver gang igennem en overvejelse om, om familierne kan løfte bare en flig af ansvaret,

udvalg. Vi afventer nu tilsynsrådets afgørelse, og afhængig af, hvad den bliver, må vi overveje, om det er en lovændring, der skal til. Udvalget indkaldte blandt andet socialminister Henriette Kjær om situationen i Ribe Amt, fordi tre botilbud stod til lukning. I det hele taget gav Tove Videbæk udtryk for, at socialudvalget vil følge problemerne til dørs. - Socialudvalget vil bestemt ikke være passivt. Problemerne skal løses, sagde Tove Videbæk, og høstede et stort bifald fra forsamlingen.  for så skal de have det ansvar. Vi har været alt for gode til at dømme de her udsatte familier. Kommuner forsømmer undersøgelse Tove Videbæk var bekymret over, at kommunerne kun i halvdelen af tilfældene laver en såkaldt paragraf 38 undersøgelse, som det er foreskrevet i Serviceloven. Undersøgelsen skal belyse barnets og familiens forhold. - Hvis sådan en undladelse var sket på sundhedsområdet, ville folk hurtigt råbe vagt i gevær. Man undersøger ikke, hvad der er galt i de familier. Man sætter blot noget i gang. Loven siger også, at man skal sætte noget i gang over for forældrene, men det sker kun i en tredjedel af tilfældene, sagde Tove Videbæk.

Gi’ LOS • 2-2003

L A N D S M Ø D E

Social nu Socialminister Henriette Kjær forsikrede, at anbragte børn og unge har hendes bevågenhed. Samtidig sagde hun, at der ikke bliver flere penge til området, og at nogle opholdssteder må lukke Af Eskil Sørensen, journalist

esparelser og nulvækst var gennemgående temaer på LOS’s landsmøde. Årene med vækst og mangel på pladser er efter alt at dømme slut. Der vil fremover være et overskud af pladser, og de udsigter vil lægge pres på opholdsstederne. De økonomiske udsigter kom klart frem i socialminister Henriette Kjærs indlæg på landsmødet. Hun var “på” i en time på landsmødet med oplæg og spørgsmål. Henriette Kjær (K) gjorde det klart, at hun har 6,5 milliard kroner at gøre godt med – og at hun ikke får mere. – Det er min opgave at få mest muligt ud af de penge. Vi må bremse ned. Vi må se om vi kan få lidt mere for pengene, sagde hun. - Nogle opholdssteder vil lukke på grund af grundtakstmodellen. Men vi må også spørge os selv,

„

Det er min op-

gave at få mest muligt ud af de penge. Vi må

„

bremse ned. Vi må se om vi kan få lidt mere for pengene. 22

Gi’ LOS • 2-2003

om det så ikke er berettiget. Det er dem, der overlever, der er de gode, sagde hun. Ministeren var ellers begyndt i et mere blidt tonefald. - Jeg er glad for at få lejlighed til at komme her og fortælle om de ideer og synspunkter jeg har. Området har min store bevågenhed, sagde hun og nævnte også, at det er en af regeringens målsætninger at bryde “den sociale arv”. – Tallene viser, at vi anbringer flest imellem 15 og 17 år. Jeg mener, at vi skal have anbragt dem tidligere, så de kan få en god barndom. Vi taler jo om skæbner, og det berører én, når man hører solstrålehistorier fra de opholdssteder, jeg har besøgt. Jeg har oplevet motiverede og højt fagligt kvalificerede medarbejdere. Folk, der siger: “Det kan vi gøre bedre”. Den ildhu kan vi bruge. - Der er desværre også nogle få brodne kar imellem. Nogen for hvem det forretningsmæssige og ikke det menneskelige kommer først. Mangler viden om effekt – Når området interesserer en socialminister, hænger det også sammen med, at det er et meget dyrt område, understregede hun. - Vi står over for store udfordringer. Der vil være vigende efterspørgsel

efter jeres tilbud. Kommunerne spørger: “Hvad får vi for pengene?” Udgifterne skal nedbringes. Der er et stort behov for nytænkning. Lige nu poster vi milliarder i området uden at vi ved, hvad der har effekt. Jeres styrke frem for det offentlige er den forskellighed i repræsenterer, og så at I kan tilbyde noget, der ligner et hjem. Jeg vil være ked af, hvis området bliver mere “offentliggjort”, sagde hun. Henriette

Kjær fremlagde sine visioner om et gennemskueligt marked. – Det skal være et marked med konkurrence på lige betingelser, hvor overdreven kontrol undgås. Det er betydningsfuldt at bevare børnene og de unges netværk. Jeg

L A N D S M Ø D E

nulvækst tror godt vi kan lægge mere ansvar i familierne, for eksempel på bedsteforældre. Og vi kan benytte os af familierådslagning. Det er vigtigt, at vi spørger os, hvilke ressourcer, der allerede findes i barnets netværk. Ministeren talte også om normalitet og grænser for normalitet. Hun opfordrede forældre og børn til at vise rummelighed overfor anderledes børn.

– Det er bedst, at børn og unge tilbringer så meget tid som muligt i normalsysmet, sagde hun. For dem, der håber, at grundtakstmodellen og amternes magt til at afvise tilbud vil blive brudt, efterlod socialministeren ikke noget håb. – Nu er der endelig ved at falde lidt ro over det, så det bliver ikke mig, der afliver modellen. Den bliver ikke taget af bordet, sagde ministeren.

• På trods af dystre toner i de politiske udmeldinger, var der også plads til smil. Her hilser Henriette Kjær på Kaveh og Ladan Nickpur, lederparret fra Tjørnegade 6, som er et af de opholdssteder, ministeren FOTO: NILS ROSENVOLD har besøgt.

Dialogforum – uden LOS Omkring de udestående problemer med kulegravningen sagde ministeren, at der ikke var kommet det ud af kulegravningsarbejdet, som hun havde forventet. Men hun vil nu oprette et “dialogforum” med de involverede parter. Forum’et skal gøre sit arbejde færdigt ved slutningen af 2003. – De skal blandt andet se på sager, hvor der er strid mellem private tilbud og amter. Så vil jeg bagefter tage stilling til, hvad der skal ske, sagde hun. Socialministeren havde dog ikke tænkt sig at invitere LOS med i dialogforum’et. Det fik Anders Madsen, Stoa, til at protestere: – Hvorfor skal praksis ikke være med, spurgte han til forsamlingens bifald. Ministeren svarede, at hun syntes, at der skulle være tale om et “smidigt forum”. – Men jeg forventer, at der vil blive holdt et møde med jer, sagde hun.

„

Det skal være et

marked med konkur-

„

rence på lige betingelser, hvor overdreven kontrol undgås.

Demokratiet ryger Spørgelysten overfor ministeren var begrænset, men enkelte kritiske spørgsmål kom der. Dan Zilke, Under Kastanien ved Haderslev, sagde, at Henriette Kjær havde bidraget med mange gode betragtninger om anbragte børn og unge. – Men hvor er Thor og Bent, spurgte han med adresse til regeringens økonomiske ministre. – På bundlinien handler det om kroner og øre, sagde han. Han sagde også, at han havde været glad for initiativet til en kulegravning og nu til et dialogforum, men når det kom til stykket blev begge initiativer rent administrative organer, som ikke var i øjenhøjde med det, der betød noget for de anbragte børn og unge. – Så ryger demokratiet sig en tur. Jeg synes det er uværdigt, sagde han med eftertryk. Bemærkningen udløste stort bifald. Henriette Kjær svarede ikke direkte på indlægget, men gentog, at hun havde til opgave at få mest muligt for de 6,5 milliarder, som er til rådighed til anbringelser. 

Gi’ LOS • 2-2003

L A N D S M Ø D E

Kom og vær med i KABU-projektet LOS-projekter kan søge midler til at udvikle kvaliteten i anbringelserne FOTO: NILS ROSENVOLD

Af Eskil Sørensen, journalist

er lød massive opfordringer fra KABU-chef Bo Morthorst Rasmussen til landsmødet om at deltage i KABU-projektet. Projektet skal over tre år give nogle pejlinger af, hvad der er kvalitet i anbringelses-arbejdet. – Det er faktisk vigtigt for KABU, at I deltager – som praktikere, sagde KABU’s sekretariatschef. KABU står for Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge. Arbejdet blev startet i begyndelsen af 2002. Bo Morthorst Rasmussen fortalte, at KABU nu er ved at have overstået etableringsfasen. – Offentligheden har ikke hørt så meget til KABU i den forberedende fase, men det er bevidst for at få en god forberedelse af projektet, sagde han. I den indledende fase er der blandt etableret et udviklingsnetværk bestående af “gode praktikere”. Desuden et et forskningsnetværk. Her deltager blandt andet kapaciteter som Tine Egelund og Else Christensen. Manual kan kommenteres Helt centralt i projektet er et katalog – eller en manual – med anbefalinger vedrørende anbringelse af børn. Kataloget ligger på internettet på adressen www.kabuprojektet.dk. Kataloget bliver løbende udviklet og revideret i takt med, at der indkommer nye resultater og erfaringer.

Gi’ LOS • 2-2003

• Det er vigtigt at I deltager i KABU-projektet som praktikere, sagde Bo Morthorst Rasmussen, leder af KABU.

Enhver kan gå ind og give sine kommentarer til kende til anbefalingerne. Så vil KABU-projektet tage stilling til kommentarerne. – I er velkomne til at komme med input til manualen. Den redigerede manual bliver faktisk vores slutprodukt, sagde Bo Morthorst Rasmussen. Projektet slutter i 2005. Penge til temaer Gennem KABU kan man søge om penge til forskellige udviklingsprojekter. KABU offentliggjorde i marts en række temaer, som der kan søges penge til. Et af temaerne handler om slægtsanbringelser. Emnet er valgt, fordi Socialforskningsinstituttet har gjort opmærksom på, at slægtsanbringelser er sket med gode resultater i Sverige, New Zealand og USA. Alle kan søge penge til udviklingsarbejde indenfor temaerne. Det gælder også LOS-projekter. Rækken af temaer ser således ud: • Anbragte børns skolegang • Anbragte børns fritid • Anbragte børns hverdagsliv

• Brobygning (hjemgivelse, overlevering af viden og erfaringer) • Tilsyn • Slægtsanbringelser • Samarbejde mellem den anbragte og nærtstående som søskende og naboer. Der vil være op til 200.000 kroner til enkeltprojekter. Temaet om tilsyn er i øvrigt blevet sat i værk, fordi foreningen af tidligere anbragte, Tabuka, har gjort opmærksom på, at anbragte ofte ikke føler sig taget tilstrækkeligt alvorligt af tilsynet. Bo Morthorst Rasmussen anbefalede meget at man læste Tabuka’s opsummering af erfaringer. Denne tekst kan også hentes på KABUprojektets hjemmeside. Ellers består KABU også af en række delprojekter, der blandt andet behandler rekruttering af plejefamilier, anbringelse af etniske unge og anbringelse på kost- og efterskole. Det emne er taget op, fordi omkring hver tiende faktisk er anbragt på en kost- og efterskole. Emnet er bare aldrig blevet undersøgt. 

L A N D S M Ø D E

LOS skal være mere synlig Medlemmerne blev bedt om at fremkomme med ønsker til LOS. Større synlighed i mediebilledet var topscorer Af Eskil Sørensen, journalist

God service Gennemgående var der stor tilfredshed med LOS’ medlemsservice. – LOS-sekretariatet er gode til at svare med det samme på spørgsmål, lød det for eksempel fra Vibeke Monnick, Lille Nørremark. På kursusområdet var der også nogenlunde tilfredshed. De fleste syntes, at det er helt i orden, at kursusudgifter dækkes fuldt ud af deltagerbetaling. Noget for noget. Flere havde forslag til nye kursusemner. Det gjaldt emner som medarbejdersamtaler, samarbejde, supervision, samt et ønske om et “kursus 2 for bestyrelsesmedlemmer”. Ingen tro på SL Stemningen i forhold til SL, Socialpædagogernes Landsforbund, var temmelig negativ. De færreste havde tiltro til, at forbundet ville gå ind i et godt samarbejde med LOS. - Hvis de vil samarbejde, hvorfor er de så ikke her i dag, lød det blandt andet. Andre konstaterede blot, at et samarbejde ikke ser ud til at være muligt.

På det socialpolitiske områder var der hug til amternes dobbeltrolle som både udbyder og visitationsmyndighed. Der var også - som tidligere - kritik af meget detaljerede amtslige tilsyn. Der var delte meninger på spørgsmålet om, hvorvidt LOS skal være en interesseorganisation eller en arbejdsgiverorganisation. De fleste mente, at LOS skal være en interesseorganisation. Certificering Flere af grupperne gik ind for, at LOS’ medlemmer skal certificeres, og helst hurtigt. En gruppe foreslog, at certificeringen skulle være på plads allerede 1. april 2004. Der måtte gerne være noget pres på opholdsstederne, mente de. En anden gruppe talte for, at medlemmer kan ekskluderes, hvis de ikke kan leve op til LOS’ kvalitetskrav. Gruppen mente, at det ville styrke LOS i offentligheden. I øvrigt gav flere grupper udtryk for, at de slet ikke havde kunnet nå at forholde sig til alle spørgsmål i løbet af de to timer, der var afsat til gruppearbejdet. De mente, at man en anden gang burde afsætte mere tid til gruppearbejde med den erfaringsudveksling, som det gav. 

• Et af kraftigste ønsker fra medlemmerne til LOS er, at organisationen går i offensiven og profilerer det store arbejde, der gøres på opholdssteder og i botilbud.

FOTO: NILS ROSENVOLD

t gennemgående tema på landsmødet var, at fremtiden for opholdsstederne tegner usikker. Derfor var et af kraftigste ønsker fra medlemmerne til LOS, at organisationen går i offensiven og profilerer det store arbejde, der gøres på opholdssteder og i botilbud. Deltagerne på landsmødet var delt op i 16 grupper, som blev bedt om at give deres mening til kende. Ønsket om at markere opholdsstederne i offentligheden gik igen i mange af indlæggene. – Skal vi prioritere ressourcerne i LOS, så er det vigtigste, at LOS udøver en politisk påvirkning og en lobbyisme, sagde Arne Rasmussen, Karise Ungdomshus, som talsmand for sin gruppe I. – LOS skal blive gode til at sætte fokus på det, som vi er gode til, sagde Lene Buus Pedersen, Havhøj, der talte for gruppe J. Grupperne var blevet bedt om at give deres mening til kende om en række centrale LOS-temaer. Det gjaldt LOS’ medlemsservice, kursustilbud, eventuelt samarbejde med SL, det politiske arbejde og spørgsmålet om LOS skal være en interesseorganisation eller en arbejdsgiverforening. Endelig ønskede LOS’ bestyrelse også medlemmernes holdning til certificering af tilbuddene. Der var en energisk debat i mange grupper. Der blev udvekslet erfaringer, diskuteret spørgsmål, og

der blev også talt om den 70 timers arbejdsuge, som nogle ledere har. Talelysten var stor – også selv om mange havde et solidt søvnunderskud efter festen aftenen før.

Gi’ LOS • 2-2003

GENERALFORSAMLING

Nedskæringer i fokus Nedskæringer og lukninger af opholdssteder var væsentlige temaer ved LOS’ generalforsamling Af Eskil Sørensen, journalist

ormand Jens Hedemand konstaterede i sin beretning på LOS’ generalforsamling, at hvor der før var pladsmangel, er situationen nu den, at der er overskud af pladser på opholdsstederne. Det som følge af, at det offentlige nu sparer på samfundets dårligst stillede. Det fik Søren Virenfeldt, Solhaven i Farsø, til at opfordre bestyrelsen til at komme i tæt dialog med politikerne. Han sagde, at det var noget af det allervigtigste i de kommende år. – Og hvis det ikke kan lade sig gøre med de midler I har, så må I komme og bede om flere penge hos medlemmerne, sagde han. Ud over debatten om nedskæringer blev generalforsamlingen også præget af valget til bestyrelsen, hvor der skulle vælges ikke færre end otte nye medlemmer, fordi flere havde måttet trække sig før tiden (se selvstændig artikel). Men ellers var der ikke de store stridspunkter på generalforsamlingen, der var sidste punkt på det todages landsmøde. Måske fordi der allerede var kommet mange meningstilkendegivelser samme formiddag, da der var opsamling på et stort gruppearbejde.

Gi’ LOS • 2-2003

Sekretariatsleder Geert Jørgensen svarede, at det godt nok ser ud til at markedet vil skrumpe ind, når det gælder opholdssteder, men at LOS samtidig ser nogle nye markeder, blandt andet blandt hidtidige brugere af døgninstitutioner. Ændring af vedtægter Generalforsamlingen vedtog en række mindre ændringer af LOS’ vedtægter. Betydningsfuldt er især, at der tilføres et “Botilbud” i foreningens navn, så LOS fremover får følgende navn: “LOS – Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud”. En anden ændring, som kan få en vis betydning, er, at paragraf 14 nu siger, at der kan udbetales kompensation for tabt arbejdsindtægt til bestyrelsesmedlemmer. Hidtil har foreningen kun dækket transport for bestyrelsesmedlemmer. Ellers blev der vedtaget flere ændringer til procedure ved afstemninger om vedtægtsændringer. Der skal nu – som det fremgår af de nugældende vedtægter – holdes en ny generalforsamlingen for at bekræfte ændringerne. Den ny generalforsamling finder sted 19. juni på Fyn. I øvrigt blev debatten om tidspunktet for generalforsamlingen taget op igen i år. Flere mente, at det var uheldigt at lægge generalforsamlingen som sidste punkt på landsmødet, fordi mange så vælger at tage hjem forinden. En optælling viste, at der var 58 medlems-steder til stede ved generalforsamlingen, mens der havde været 83 steder repræsenteret, da der var flest. 

FOTO: MARK ANDERSEN

Seks tilbud lukket Jens Hedemand blev spurgt, om LOS sørger for at følge med i hvilke opholdssteder, der må lukke. Det

kunne han svare bekræftende på. Sekretariatsleder Geert Jørgensen kunne supplere med, at der er lukket seks tilbud inden for kort tid. Dan Zilke, Under Kastanien, sagde, at alle kunne blive enige om, at “grundtakstmodellen er noget hø”. Men han opfordrede til, at bestyrelsen prøver at se fremad, og se på, hvordan midlerne vil blive fordelt i fremtiden. Jens Hedemand konstaterede, at der ikke er politisk mulighed for at slippe af med grundtakstmodellen og erklærede sig enig i, at LOS’ bestyrelse skal prøve at se fremad. Ikke mindst fremad mod en mulig situation efter en kommunalreform, hvor amterne bliver nedlagt, og hvor ansvaret for det sociale område udelukkende vil hvile på kommunerne. Også spørgsmålet om forholdet til SL, Socialpædagogernes Landsforbund, blev berørt. – Vi ved godt, at det er “noget ged”, at der ikke er nogen faglig organisation, som medarbejderne kan knytte sig til, sagde Jens Hedemand. – Vi har bare det problem, at SL dybest set ikke vil samarbejde. Måske kunne en løsning være, at medarbejderne selv fandt en anden fagforening, hvor de kunne få noget indflydelse, sagde Jens Hedemand. Formandens beretning blev vedtaget enstemigt. Til budgettet var der en kritisk bemærkning. Der blev spurgt, hvordan foreningen kan regne med uændrede kontingents-indtægter, når antallet af opholdssteder ser ud til at falde i takt med amternes besparelser.

GENERALFORSAMLING

FOTO: NILS ROSENVOLD

• Den nye bestyrelse for LOS er fra venstre: Frank Fallentin, Ann Thomsen, Benny Thomsen, Arne Rasmussen, Lars Andersen, Marianne Jonstrup, Jørgen Toft Kristensen, Jens Hedemand, Inger Lise Nors.

Ny bestyrelse Der kom mange nye ansigter ind i bestyrelsen ved generalforsamlingen. Flere af dem, der blev valgt i 2002 havde måttet trække sig, og derfor skulle der vælges hele seks nye bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen, der består af syv medlemmer. Desuden skulle der vælges to suppleanter. Formand Jens Hedemand syntes, at det ville være ulykkeligt, hvis der slet ikke var noget kvindeligt islæt i bestyrelsen, fortalte han smilende forsamlingen. Derfor havde han puffet til flere kvinder for at få dem til at stille op, og det var også lykkedes. 10 personer stillede op til de 8 poster, og hver person blev bedt om at holde en kort valgtale.

Valgt blev i rækkefølge efter stemmetal: Jens Hedemand, Hedehuset, Ann Thomsen, Helheden, Lars Andersen, Egholt, Frank Falentin, Lundekollektivet, Arne Rasmussen, Karise Ungdomshus, og Benny Thomsen, Buegården. Jørgen Toft Kristensen, Himmerland, var som følge af de særlige omstændigheder det eneste medlem, som ikke var på valg. Som suppleanter blev valgt Marianne Jonstrup, Satelitten, og Inger Lise Nors, Stainagaard. Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne, så formanden får fornøjelsen af tre kvinder i den samlede bestyrelse. 

Gi’ LOS • 2-2003

GENERALFORSAMLING

Den mundtlige

beretnin

– generalforsamling i LOS maj 2003 Generelt i kan konstatere at der i løbet af 2002 skete et skift fra pladsmangel til pladsoverskud– hvorfor? I LOS lavede vi en undersøgelse om pladssituationen 10 år frem og måtte konkludere, at der ville blive stor mangel. Det eneste svar jeg kan se er, at det offentlige sparer penge, hvor det er nemmest, nemlig på de dårligst stillede. Især familiebehandlingstilbuddene og botilbuddene er ramt – men ingen på området går ram forbi. Derimod har der været en stigning i administration, kontrol og dobbelttjek. Og vi må se i øjnene, at det overordnede tilsyn, der har været LOS’ mål lige nu ligger langt væk.

Bestyrelsens arbejde Stort arbejde, hvor vi ind i mellem ikke når det, vi burde – men alle har også et tilbud at lede. Fast struktur indført i 2000 er OK. Tak til Inge, Tom og Gertrud, der alle har forladt bestyrelsen, for deres store arbejde i bestyrelsen. Hvad er LOS? Interesseorganisation eller arbejdsgiverforening. Måske ikke så vigtig en diskussion, som afklaringen af hvilken kompetence LOS skal have såvel indadtil som udadtil. Samtidig skal LOS have styrket profilen: Certificering – en nødvendighed! Men hvordan? Certificeringen vil skulle følges af en opdateret godkendelse. Det vil ligeledes styrke LOS’ profil og skabe klarhed omkring vores arbejde, hvis der bliver udmeldt en klar politisk holdning.

Gi’ LOS • 2-2003

Kvalitetsudvikling Arbejdet med standartbeskrivelserne er færdigt (på nær familiebehandlingsstedernes standardbeskrivelse) – så der er ikke længere nogen undskyldning. Vi må 1. beskrive hvad vi gør. 2. vurdere, om vi gør det vi siger vi gør. 3. udvikle vores kvalitet. Dette skal være vores udviklingsspiral. Det er en nødvendighed. At vi gearer os til en fremtid, hvor anbringende myndighed klart ved, hvad man får for pengene og hvilke grundtanker behandlingen bygger på. Etisk regelsæt Et etisk regelsæt skal være med til en højnelse af kvaliteten – profilering af det enkelte sted og LOS – mulighed for at skelne mellem det gode og det dårlige arbejde. Hvis vi skal målrette os et mere frit marked, hvor vi måles og betales for vores kvalifikationer, må vi tone helt ”rent flag”. Overenskomst / SL Undersøgelsen i efteråret viste tydeligt: Ingen tiltrædelsesoverenskomst, men stort ønske om ordnede forhold på området. I formiddage har vi funderet over andre samarbejdsflader med SL: og konstateret, at der ingen interesse er for et tæt parløb med SL. Men at LOS / bestyrelsen kan samarbejde med SL i de situationer, hvor der skal ”løftes i flok”. Medarbejdercharter Klare aftaler mellem parterne på de

private tilbud – dette giver fælles fordel og højner kvaliteten i vores arbejde. Vores alternative måde at tilrettelægge arbejdet / det store og involverende engagement vil ikke komme bag på nye medarbejdere. Samtidigt vil det indebære en præcisering af ansvar og kompetence og dermed grænsesætning omkring vores virke, hvilket vil give tryghed til fornyet udvikling. Det generelle tilsyn og samarbejdet med amterne Vi kan kun gentage, hvad vi så ofte har sagt før: Tilsyn: ja tak – detailstyring: nej tak. Men en ny problemstilling er blevet tydeligt med indførelsen af grundtakstfinansieringen: amternes dobbeltrolle (godkendelse/tilsyn og konkurrent). Dette er både konkurrenceforvridende og skader det samarbejde, der burde være. I forhold til fremtidens regioner som strukturkommissionen arbejder med og det kommende godkendelse/tilsyn skal der her være uafhængighed af økonomiske og anbringelsesmæssige interesser. Den fremtidige godkendende myndighed kunne med fordel være en central instans – f.eks. Styrelsen for Social Service, der også skulle udmønte certificeringen. Kulegravningsrapporten Der skal her deles ros ud til socialministeriet og socialminister Henriette Kjær. Det er positivt, at der bliver rettet fokus på området – positivt med et dialogforum. Men jeg er bange for, at dialogforummet bliver et ”monologforum”, når det

D P U - R A P P O R T

FOTO: NILS ROSENVOLD

ning

• Formand Jens Hedemand under fremlæggelsen af beretningen.

blot består af KL, ARF og socialministeriet. Det var skuffende, at arbejdsgruppen ikke nåede at behandle amternes forskellige praksis. LOS må presse på for at udvalget behandler alle de indsendte problemstillinger. LOS og medierne Mediekurserne i løbet af året har givet en positiv udvikling i LOS’ kompetence over for medierne og stadigt større kendskab til medieområdet. Derfor stiller LOS også større krav til medlemmernes brug af medierne. Det at bruge medierne til indbyrdes diskussion / kamp er yderst uhensigtsmæssigt og LOS har i denne sammenhæng givet helt klar udmelding i.f.t. medlemskonflikter. Disse skal løses direkte

og ikke i medierne. Og LOS vil gerne være mægler i disse. Grundtakstmodellen Den skal bare væk – men desværre udmeldte socialminister Henriette Kjær, at den var kommet for at blive. Det kan blive utroligt uheldigt for det private område. Når man indfører ”den der bestiller musikken skal også betale” skal dette være reelt og hænge sammen med en reel omfordeling af midlerne. Forargeligt at amterne bruger grundtaksten til at fravælge gode private tilbud til fordel for dårligere amtslige tilbud. Netværkene Hvor formelt / uformelt skal arbejdet her være ? For mig at se er LOS ikke stor nok som organisation til formelle netværk á la fagforenings-

struktur. En sådan organisering vil også være meget tung at arbejde med rent foreningsmæssigt. Men vi skal styrke samarbejdet i netværket ved større afklaring om netværket ønsker og hermed skabe en struktur, der kan medfører, at sekretariatet bedre kan træde hjælpende til. Fremtiden Certificering (standardkvalitetsbeskrivelse, etisk regelsæt, medarbejdercharter og dokumentation) er grundpillerne for et LOS-medlem og vil være nødvendige for at medlemmerne kan målrette sig den kommende udvikling. Hele den skriftlige beretning kan læses på www.los.dk. 

Gi’ LOS • 2-2003

FOTOS: EVA HELENA ANDERSEN

Båret af venskab For 13 år siden tog Birger Hasvik, forstander i Børne- og Ungdomspsykiatrien Norge, initiativ til en nordisk konference for institutionsmedarbejdere. Udgangspunktet var at lave en konference for det personale, der arbejder med de unge mennesker til daglig. Af Eva Helena Andersen

1990 sad Birger Hasvik til en konference for Børne-og Ungdomspsykiatrien i Oslo og studsede over, at den slags konferencer kun var forbeholdt overlæger og chefpsykologer på ledelsesplan. Sammen med en norsk kollega og danske Jørgen Winther, forstander og medlem af bestyrelsen af Danske Døgninstitutioner, udviklede han

Gi’ LOS • 2-2003

idéen med at starte en konference for menige behandlere på institutionerne. Siden har samarbejdet spredt sig i Norden med årlige konferencer og midtvejsmøder. Større status - Tanken var at give pædagogiske medarbejdere større status. De workshops og seminarer, der bliver afholdt, er folk på gulvet, der kommer og fortæller om deres arbejde og virke. På den måde får vi som personale erfaring i at træde frem og vise, at vi kan noget. Og at vi er noget, fordi vi kan noget særligt, som andre ikke kan, fortæller Jørgen Winther. I Nordisk Komite har man bevidst valgt en bestemt struktur, hvor samtlige lande kan indstilles med kandidater fra de enkelte landes børne-og ungdoms behand-

lingsorganisationer. Hver konference afholdes på skift i de nordiske lande med et særligt tema. Pænt tøj med Ud over de fælles foredrag og mange workshops er festaftenen en fast ingrediens. – Her skal man også have det pæne tøj med, understreger Birger Hasvik med et glimt i øjet og uddyber: – Det er de særlige rammer som bevirker, at folk løfter hinanden og hverdagen lidt. Der skal være en vis stil over det. Det kan være nogle rammer, der er lidt uvant for den gruppe, men vi har erfaret, at folk faktisk synes om det. Det er helt bevidst, at man i Nordisk Komite har valgt samme system som systemet over medarbejderne, nemlig ledelsen og

• Neill Wrag fra England holdt oplæg og efterfølgende workshop ”Youth at Risk”, der tager udgangspunkt i en ny behandlingsmetode. Til efteråret afholdes en særlig konference om emnet i Sverige.

chefernes konferencer. Samtidig understreger de to bestyrelsesmedlemmer, at man er meget optaget af, at det ikke skal blive en alt for formalistisk forening. Det er en forening med stor rummelighed og højt til loftet, der giver plads til venskaber ud over landegrænser. Nordisk netværk Siden idéen opstod for 13 år siden, er det efterhånden blevet til syv almindelige konferencer og to midtvejskonferencer. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, og har for størstedelens vedkommende været udført af komiteens medlemmer. Følgevirkningen ved konferencerne er, at der opstår kontakter og venskaber mellem de forskellige nordiske behandlingsinstitutioner. Bostederne låner lokaler og hytter af hinanden, og der har været praktikbesøg på kryds og tværs af

landene. Det kan inspirere at se andres metoder. Melodien i sproget Måske er det ikke altid lige nemt for alle deltagere at forstå, hvad der bliver sagt på det danske sprog, der hovedsagelig tales på konferencen i Skagen. – Vi har et sprogproblem, som vi forsøger at arbejde med, siger Birger Hasvik og forklarer: – Vi nordmænd har nemt ved at forstå svensk. Bare en så enkel ting som at synge svenske sange. Det er straks værre den anden vej med svenskerne. Måske fordi Sverige aldrig ser norsk TV, griner han. – Det kan også være forklaringen på, hvorfor der er overtal af nordmænd. Vi anser ikke svensk og dansk så problematisk som de andre. – Ja, man skal lige finde melo-

dien i sproget, supplerer Jørgen Winther og giver et eksempel: – De finske deltagere, som er svensksprogede har svært ved at forstå dansk. I første omgang. Men efter nogle dage begynder det at gå bedre. Og sidste dag kan de sagtens følge med. Så er det op til dem selv at forfølge det. Og holde ved. Men det er en start. En åbning som jeg tror, at alle oplever. Større selvtillid og faglighed Jørgen Winter er af den opfattelse, at de sidste 13 års samarbejde klart har båret frugt. Han mener, at netværket og udvekslingen giver større selvtillid, og at institutionspersonalet er blevet bedre til at træde frem og fortælle, hvad man kan. – Kurserne her er med til at højne fagligheden, siger Jørgen Winther og uddyber: u

• Danske Jørgen Winther (tv) og norske Birger Hasvik fra Nordisk Komites bestyrelse har sammen taget initiativ til konferencerne for institutionspersonale i norden. En idé, der nu lever videre på 14. år.

Gi’ LOS • 2-2003

• For Andreas Guff(tv) og Pille Vaiksaan, Letland, var det deres anden konference – og første gang uden for hjemlandet. Andreas, der ikke kan Engelsk, havde lidt sprogvanskeligheder, men Pille hjalp med at oversætte.

FOTOS: EVA HELENA ANDERSEN

Fakta I løbet af de seneste 13 år har Nordisk Komite afholdt otte konferencer og tre midtvejskonferencer. Arbejdet er frivilligt og ulønnet og har for størstedelens vedkommende været udført af Komiteens medlemmer.

– Vi får træning fra terapeuter, der virkelig har specielle kompetencer. Det at arbejde på institution er anderledes end dengang, vi selv startede. Jeg synes, der er trådt flere folk frem på gulvet her, end jeg nogen sinde har været med til i Danmark. Herhjemme har det altid kun været de sidste ny forskningsresultater, der har været interessante. Hvorimod det almindelige daglige håndværk ikke har været højt prioriteret. t

Gensynsglæde For Birger Hasvik og Jørgen Winther, der har været med fra starten, er det tydeligt at se, at mange har haft glæde af det nordiske venskab. De fleste kender efterhånden hinanden fra tidligere konferencer, og gensynsglæde og munter stemning er faste ingredienser ved konferencerne. Flere af bestyrelsens faste medlemmer har besluttet at gå på pension. Nye kræfter skal til. Men idéen lever videre og slår bro til kolleger i ydre omegne og de baltiske lande. En forening med en særlig sjæl – båret af nordisk venskab. 

Gi’ LOS • 2-2003

Historisk oprids: • 1990 Første Nordiske koneference blev afholdt i Norge hovedsagelig med nordmænd, danskere og svenskere. • 1995 Finland med som nyt land. • 1998 Indførelse af ”Midtvejskonferencer” i ydre nordiske områder som for eksempel Grønland, Island, Færøerne, Aaland og Lapland. Den første blev afholdt i Island. • 2002 midtvejskonference i Tallin, Estland. Nordisk-baltisk konference, hvor de baltiske lande inddrages sammen med en invitation til Rusland.

Tidligere temaer: • • • •

”Tolkning af børn og unges udtryk” ”Familieterapi i institutionen og miljøterapeutens hverdag” ”Institutionskultur ved årtusindskiftet” ”Magtanvendelsens etik”

Nordisk Komite har eksisteret siden 1990 og omfatter følgende foreninger: • • • • • • • •

Foreningen for Danske Døgninstitutioner for børn og unge Børne-og ungdomspsykiatriske institutioner i Danmark Yrkesforeningen for psykosocialt behandlingsarbejde i Sverige Norsk Forening for børne-og ungdomspsykiatriske institutioner Børneværninstitutioners samarbejdsforum i Norge Centralforbundet för Barnskydd i Finland Foreningen af Islandske Institutioner for børn og unge Danmark har også ansvaret for samarbejdet med Færøerne og Grønland

Youth at Risk: Den 12-14 november 2003 afholdes et tredages seminar i Skövde, Sverige for behandlere, der arbejder med følelsesmæssigt skadede unge. Nærmere information www.YSS.NU

D E B AT

Kvalitet – endnu en gang Af Hans Mogensen, Nordre Skaven

otiverede medarbejdere og en ledelse, der involverer sig i kvalitetsstyringen er af afgørende betydning for succes med virksomhedens kvalitetsudvikling og produktkvalitet. Der skal oparbejdes en korpsånd i virksomheden – alle skal gå ind for kvalitet – kvalitetsbevidstheden skal være til stede. Denne kvalitetsbevidsthed kan opbygges og plejes på mange måder – men let er det ikke. Der vil hele tiden ske forandringer i virksomheden og i omgivelserne, og dette kan påvirke motivationen i negativ retning..." (Citat fra bagsiden af Dansk Forening for kvalitetsstyrings (DFK) publikation nr. 150 fra 1990). Når selvfølgeligheder skrives som "sandheder", der sælges som noget enestående og nyt, bliver en gammel dialektiker mistænksom. Men denne situation har DFKs publikation (s. 2 og 3) taget højde for: "l det følgende vil vi anstille nogle psykologiserende (ikke "psykologiske"?) betragtninger med det formål at give et bud på nogle af de menneskelige faktorer, der spiller ind...", som er "angsten ved synliggørelse", "angsten for det nye", og at jeg vil komme til at opleve "undværlighed". Ved gennemførelser af "audits" (undersøgelser/afdækninger af, hvorvidt den intenderede kvalitet nås), som nogle fejlagtig (?!) opfatter som spionage, snagen, mistillid mv., kan man komme i tvivl om kollegialiteten, og kvalitets-

styringsuddannelse og – energi kan give tvivl om arbejdsrolle og – identitet (mine parenteser). Og når "Socialpædagogen" sammenligner anbringelse af børn i familiepleje, som mangler uddannelse med at iå bygget huse af murere, der ikke er uddannede, så mangler vi, der er lidt betænkelige ved den ”nye” kvalitetsdebat, det gode argument, selvom bl.a.. Karin Kildedal har dokumenteret, at menneskelighed gik forud for professionalisme, når den anbragte skulle måle kvaliteten i hans/hendes anbringelse. Vi mangler det gode argument! For ingen af kvalitetsfortalerne kan modsiges. Man kan ikke gå ind for ikke-kvalitet, og ikke gå ind for ikke-uddannelse. Men dette er måske hele miseren i kvalitetsdebatten. Den kan ikke bestå en negationsprøve. Indholdet bliver med Sokrates til overtalelse. (Luftige) argumenter bekræftiger hinanden, og andre argumenter er på forhånd imod kvalitet. Bateson har i sit arbejde forsøgt at forklare forskellen mellem teorien og virkeligheden: Creatura er "kortet", en kodet version af "landskabet" som kaldes pleroma. Creatura er begreber, kategorier, karakteristikker, ord, information (en forskel, der gør en forskel), mønstre, billeder, form og struktur. Pleroma er energi, kræfter, mængder, processer, substans, stof, materie. Creatura kan fange kendetegn ved behandling, leg og samvær,

men kan ikke fange (virkningsfulde og medløbende) kræfter og energier, som vel er det virkelige virkningsfulde, når vi taler om vellykkede behandlinger, leg,samvær (og anbringelser). Børn (se bl.a. "Det anbragte barn", "Så kommer jeg til et bedre sted" og "Anbring mig ordentlig") beskriver, at der var en eller et par stykker, der ikke var som de andre, og de fik betydning for at det gik godt senere i livet. Bekræftigende vidne(r). En, der ikke var målorienteret, kvalitetsbevidst pædagog, men en, hvor kemi, timing, blik, tempo, interesse gik op i en højere enhed, så barnet ikke blev mødt som begreb, kategori, diagnose – men som en person, man ville dele fortælling med. En fortælling, der ikke reduceres til referater og opsumeringer og resultater, men en fortælling,der bliver fortalt, i en pleromatisk energi og kraft – med pauser, blik, stemmeføring og kropsholdninger. En fortælling, der skaber vejen ved at gå vejen, i stedet for kvalitetsdebattens vej, som er underordnet målet, som ofte plat illustreres på overheads (:en vej med en mållinie – en vej uden omgivelser, grøftekanter, blomster og udsigter man kan standse op ved og frydes over, eller biveje og omveje man kan vælge, fordi indskydelser og tilfældet ville det. Målet skal nås på samme måde som en maratonløber (eller helst – sprinter) forestiller sig løbet og vejen til målet. Et mål, som skal nås hurtigst muligt i konkurrence med andre og/eller sig selv, og som dokumentation overfor sponsorer, så de vil satse på dig u

Gi’ LOS • 2-2003

D E B AT

t igen til næste løb. Et mål, der

skal nås så effektivt og rationelt som muligt). En anden plat forestilling om målet eller resultatet hentes også fra sporten. Man sammenligner børns og unges opvækst med fodbold og arrogant fortæller man os, at man da ikke kan forestille sig en fodboldkamp, hvor man ikke tæller målene. Det er så indlysende rigtigt, at vi helt glemmer, at det at dele fortælling ikke er en fodboldkamp. Sammenligningen er nonsens, men smart og demagogisk. Jeg deler opfattelse med Bateson, som ikke tror på, at man me-

kanisk og automatisk kan overføre informationer og intentioner til et andet menneske. Den anden vil altid høre, opfatte, føle, fornemme og reagere som den anden kan og vil. Enkelte gange kan vi få handlinger, fordi den anden skal, men det betyder ikke, at det opfattes som andet end at den anden, dresseret, har påtaget sig en handling, som ikke kommer fra andet end en ydre skintilpasning. Det mest respektfulde er ikke tilpasning, men dannelse, hvor den anden danner sig i en begrundelsesproces, fremfor tilpasser sig i dressurøvelser. Tiden er inde til dressur – jvf. den nye folkeskolelov og kvalitets-

debatten. Man kunne ønske sig, at opholdsstederne ville tage ånden op fra miljøerne og kæmpe for en dannelse, som respekterer den (anbragte) anden som menneske og ikke som et objekt, der skal repareres (hurtigst mulig). De nye tiders opdragelsestænkning har kun en målestok. Hurtigst, billigst og mest effektivt til (det gode/sikre/ensartede (?)) resultat. På samme måde som McDonalds producerer overskud til aktionærer og mad til kunder i noget, man skamløst kalder restauranter. 

Social pornografi Af Peter Grevsen, generalsekretær, Ungdommens Vel

ydskeVestkysten har gjort et barn fortræd. Jeg kan ikke etisk godkende journalistiske principper, hvor den sociale pornografi nu åbenbart også skal bruges til at fremstille sagesløse børn, som i en langstrakt kampagne kan identificeres med navn og billeder. I 12 kapitler samt i et interview med den tvangsfjernede 8 årige dreng har læserne kunnet følge drengens livshistorie. Journalisterne har haft adgang til samtlige sagsakter, og efterfølgende har de beskrevet deres opfattelse af sandheden. Hvem der er de onde, og hvem der er de gode. Akkurat som i et eventyr men uden at tænke på Børnekonventionens indhold, hvor ethvert barn har ret til særlig beskyttelse og omsorg. Journalisterne ved, at det har en stor appel i befolkningen at skrive om andres ulykker. Og således sammenstykker man en historie fra afsnit i forskellige sagsakter for at fastholde eventyret. Der kunne også – set med andre øjne – fortælles an-

Gi’ LOS • 2-2003

dre sider af historien, men det er naturligvis ikke muligt p.g.a. myndighedernes tavshedsforpligtigelse og beskyttelsen af barnet. Det glæder mig meget, at der fokuseres på børns vilkår og opvækst i det danske samfund, og at denne fokusering kommer læserne til gode. Men jeg kan ikke acceptere, at drengens navn og private billeder skal være tilgængelige for alle på kloden bl.a. via internettet. Selv om forældrene har givet tilladelserne, har JydskeVestkysten nemlig også et etisk og moralsk ansvar at tage vare på. For mig at se burde avisen have anonymiseret fortællingerne af hensyn til drengens liv såvel nu som i fremtiden. Til sammenligning forekommer det tankevækkende, at man i store dele af dagspressen har indført den selvcensur, at straffede personer først bliver nævnt med navn i avisen, hvis de er blevet idømt minimum ét års fængsel. 

��

Gi’ LOS • 2-2003

Gi' LOS Annoncepriser 2003: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Overvejer I at få en hjemmeside? - eller trænger den gamle til at blive frisket op? Så ring eller send en mail og få et godt tilbud! F.eks.: • Hjemmesider som I nemt selv kan opdatere - uden kendskab til htmlkoder mv. Det koster (sikkert) mindre, end I tror. • Ganske "almindelige" hjemmesider. • Præsentations-materiale i form af foldere og brochurer mv. Se mere på www.ph7.dk

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk

ph7 • kommunikation

Kurser & workshops Handleplaner og beskrivelser Træning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, stedet og samarbejdspartnerne. Psykiatri Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting… Stil realistiske krav, brug omsorg og blødhed som dit stærkeste redskab. Stress og socialt arbejde Hvad er dit og mit. Afhængighed af stress. Start genopbygningen før du brænder ud!

• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende • 10 års undervisningsog supervisionserfaring

Sparring og supervision Lad en supervisor fra praksis spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 2-2003

Bevidst bankvalg

Pension

med omtanke

15% af Merkurs samlede udlån i 2001 er gået til sociale projekter - for 2002 forventes området at blive endnu større. I Merkur har vi mange Œ rs erfaring med lŒ nefinansering af opholdssteder og familieplejer. I vil derfor m¿ de erfarent personale med indlevelsesevne, hvis I v¾ lger Merkur som bankforbindelse.

I samarbejde med PFA pension formidler vi LOS-pension, som g¿ r det muligt at spare op til pensionen og fŒ en h¿ j grad af forsikringsd¾ kning, samtidig med at pensionsmidlerne arbejder til gavn for opholdssteder og andre sociale initiativer. Ring eller skriv til os for at aftale et personligt m¿ de.

www.merkurbank.dk

Merkur arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling og lånefinansierer følgende initiativer: • • • • • • •

Økologisk og biodynamisk landbrug Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel Økosamfund og bofællesskaber Frie skoler og børnehaver Social omsorg og opholdssteder Kunst og kultur

PENGEINSTITUT MED HOLDNING Aalborg 98 10 18 35 Århus 87 30 97 60 København 70 27 27 06 Odense 66 11 27 06

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 2-2003

ANBRINGELSESMULIGHEDER SØGES PÅ OPHOLDSSTEDER BELIGGENDE I HT-OMRÅDET Familieplejen Frederiksborg Amt søger kontakt med opholdssteder, som ønsker at modtage børn/unge, der visiteres gennem Familieplejen og hvor Familieplejen fører tilsynet gennem anbringelsen. Familieplejen har i øjeblikket en række sager i visitation, hvor vi ikke har mulighed for at pege på velegnede placeringsmuligheder. Det drejer sig fortrinsvis om placeringer af børn/unge fra 12 år, og hvor der enten efterspørges intern skole, erfaring med udadreagerende unge (især piger) eller erfaring med psykisk skrøbelige unge. Såfremt I er interesserede i at høre nærmere om ovenstående, kontaktes souschef Ebbe Ro Madsen på nedenstående telefonnummer eller på e-mail erm@ffa.dk. FAMILIEPLEJEN FREDERIKSBORG AMT KONGEVEJEN 47 • 3480 FREDENSBORG • TELEFON 4846 0800 TELEFAX 4846 0838 • E-MAIL: FFA@FFA.DK • WWW.FFA.DK

SUPERVISION TILBYDES OPHOLDSSTEDER individuel supervision • supervision i grupper • konsultation • ’troubleshooting’ Generelt arbejder vi udfra en psykodynamisk tænkning, hvor vi tager udgangspunkt i deltagernes formulering af problemet. Ved gruppesupervision er der tale om individuel supervision, hvor gruppen inddrages som reflekterende team. Vi er et team bestående af to familieplejekonsulenter samt en psykolog, som alle gennem en årrække har arbejdet med børn og unge anbragt på opholdssteder, døgninstitution eller i plejefamilier. Vi har solid erfaring med og træning i at supervisere både grupper og enkeltpersoner. Yderligere oplysninger kan læses på vores hjemmeside www.ffa.dk/konsulentydelser eller fås ved henvendelse til Familieplejen på nedenstående nummer. FAMILIEPLEJEN FREDERIKSBORG AMT KONGEVEJEN 47 • 3480 FREDENSBORG • TELEFON 4846 0800 TELEFAX 4846 0838 • E-MAIL: FFA@FFA.DK • WWW.FFA.DK

Gi’ LOS • 2-2003

Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige pesonalegrupper tilbyder jeg faglig og personlig supervision. På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning.

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Jeg er uddannet socialpædagog. Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse. Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje Tlf. 48 30 36 73 Mobil: 22 18 30 21 E-mail: supervision@adr.dk Hjemmeside: supervision-terapicentret.adr.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED REVISION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

� Roskilde Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefon: 4636 6000 Telefax: 4636 0770 E-mail: rir@rir.dk

� Holbæk Smedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191 E-mail: rir@rir.dk

www.rir.dk Et godt link, hvis du vil ha synlige resultater Uafhængigt medlem af REVISORGRUPPEN DANMARK & BKR International

Gi’ LOS • 2-2003

��

Gi’ LOS • 2-2003

Gi' LOS Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner.

Abonnement: Abonnement pr. år. 180,Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 150,-

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Gi’ LOS • 2-2003

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål

foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Ny vejledning og tilsyn Leje- og skatteret

Advokat for LOS

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Gi’ LOS • 2-2003

Gi’ LOS • 2-2003 Gi’ LOS • 3-2002

43 3

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

www.los.dk 4

Gi’ LOS • 2-2003