Gi los 3 2015 web

Gi’ LOS NR. 3 :: 22. ÅRGANG OKTOBER 2015

KAREN ELLEMANN I EFTERVÆRNSDEBATTEN Ny diplomuddannelse I LEDELSE

Behandling af personoplysninger

MEDLEMSMAGASIN FOR LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD. OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLETILBUD

LEDER

Gå ikke i for små sko!

L Michael Graatang Direktør i LOS

ige nu er det ved at blive efterår og snart er 2015 slut, så skal alle tilbud være regodkendt af Socialtilsynene. Mange af jer går med lidt uro i kroppen og venter på en tilbagemelding. Det er for flere af jer rigtig lang tid siden, I indsendte alle de mange papirer, som Socialtilsynet har brug for i forbindelse med regodkendelserne. Nogen har allerede fået nye godkendelser og har haft rigtig gode tilsynsbesøg, ja faktisk er det langt de fleste. Det hører vi i LOS Sekretariatet af indlysende grunde ikke så meget om. Af ligeså indlysende grunde hører vi også hurtigt, hvis et tilsynsbesøg ikke har været vellykket – eller de få tilfælde, hvor ”kæden helt er hoppet af”. Det kan – og det skal gøres bedre! VI SER DESVÆRRE også sager, hvor Tilsynet med afsæt i en summarisk afgørelse og en sagsbehandling, der efter vores opfattelse lider af væsentlige mangler, skrider direkte til lukning af vores tilbud. En offentlig myndigheds lukning af en privat virksomhed er en meget indgribende foranstaltning, der let kan blive til et overgreb og unødvendig magtdemonstration, hvis der ikke er tilstrækkeligt hold i sagen, eller hvis formålet kunne have været opnået ved en mindre indgribende foranstaltning – hvilket ofte vil være tilfældet, hvis det blev prøvet af. Det kan – og det skal gøres bedre! VI SER I nogle af de alvorlige sager, at Tilsynet tilsyneladende ikke evner klart i afgørelserne at beskrive, hvad det er, der skal gøre anderledes. Når vi sammenholder det med de meget vidtrækkende konsekvenser afgørelserne har, så må vi så meget desto mere forvente, at afgørelserne er ”knivskarpe”, velbegrundede og lette at forstå og omsætte – til glæde og gavn for borgerne. Det kan ikke være rigtigt, at vi gang på gang skal ud i ”gætværk”. Det kan – og det skal gøres bedre!

2 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

VI SER OGSÅ sager, hvor tilsynskonsulenter forsøger at forlænge deres hjemmel med ”brædder”, og af og til tager fat i meget små ting, som slet ikke er omfattet af Tilsynet – såsom farven på gardinerne, et håndtag der hænger lidt eller størrelsen på en ansats ægtefælles bil. Intet er tilsyneladende for småt Tilsynet. Derfor kom jeg på vores Christiansborg konference i år med den direkte opfordring til de fem tilsyn: ”Gå ikke i for små sko”. Det kan – og det skal gøres bedre! VI VED, AT der er en meget lang sagsbehandlingstid i klagesystemet, hvor der godt kan gå op til et år fra afgørelsen er skrevet af Tilsynet, og Tilbudsportalen er blevet opdateret med negative ikke endelige afgjorte oplysninger, og til endelig afgørelse i klagesystemet foreligger, og de negative oplysninger evt. vil kunne fjernes fra Tilbudsportalen igen. Det får ofte betydelige økonomiske konsekvenser for vores tilbud, og vi har da også set sager, hvor tilbuddene alene af den grund må lukke inden sagen er endelig afgjort. Dette ofte med store konsekvenser for borgerne i tilbuddet til følge. Det var vel egentlig borgernes interesser, som Tilsynet skulle varetage. I flere sager er det desværre ret svært at få øje på. Det kan – og det skal gøres bedre! LOS SEKRETARIATET ER i god dialog med de fem tilsyn, både cheferne og deres medarbejdere. Det er vores indtryk, at de forsøger at gøre deres bedste hver dag samtidig med, at de har meget travlt. Det er i særdeleshed mit indtryk, at cheferne rigtig gerne vil gøre det bedre, og at de godt kan gøre det bedre. Jeg mener vejen frem er og bliver dialog, dialog og dialog – i særdeleshed, når det er svært!

INDHOLD

BoSelv app -hvis du vil godt i gang

SIDE 4

SIDE 7

SIDE 24

Er du lige flyttet i egen lejlighed - eller skal du snart? Download BoSelv appen og få gode råd om næsten alt vedr. økonomi, netværk, job, uddannelse, sundhed og bolig.

Et LOS i den politiske dagsorden på Christiansborg

Magten overtog årsmødet i Middelfart!

Forsikringstips

Markedsorientering af de specialiserede sociale tilbud

Annoncer

10 Behandling af personoplysninger

16 Nyt fra LOS

18 Arbejdsret

20 Muligheden for erstatning ved arbejdsskader opstået på baggrund af vold

31 Frustration, forståelse og fortrøsning

33 Projekt ”Hvad virker”

34 Nathashas verden

36 Med hjælpen i lommen, BoSelv-app

36 Jeg håber, appen kan hjælpe andre

38 Akkreditering Danmark i ny kontekst

Ny diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

LOS undersøgelse vedrørende Handleplan og Visitation

Den nære relation Brug hjernens potentiale i dit lederskab og bliv en bedre og mere helstøbt leder

GI‘ LOS • NR. 3 • 22. ÅRGANG • OKTOBER 2015 Redaktion Michael Graatang, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 61 28 03 17 Deadline næste nr.: 10. januar 2016 Annoncer og priser: Kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

Projektet er udarbejdet med støtte fra

www.boselv.nu

Karen Ellemann i efterværnsdebatten: Jeg tror på mennesker mere end på systemer

SIDE 36

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk

Følg også LOS på Twitter LinkedIn Facebook

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk CS Grafisk Denne tryksag er svanemærket.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 3

www.boselv.n

LOS-KONFERENCE: ANBRINGELSESREFORM, BARNETS REFORM, TILSYNSREFORM

ET LOS I DEN POLITISKE DAGSORDEN

på Christiansborg AF LAUST WESTTOFT, SEKRETARIATSLEDER OG JACOB FØNS LOMHOLT, KONSULENT, LOS

OS – De private sociale tilbuds Børne- og ungeudvalg afholdt konference onsdag den 22. september på Christiansborg. Fællessalen var fyldt og dannede rammen om en konference, hvor temaer som det nye Socialtilsyn og efterværn skulle sættes på dagsordenen. Det skulle vise sig at blive en dag med mange politiske indtryk, klare udmeldinger fra tilbuddene, beboerne på stederne samt en ny LOS direktør i topform. Med en minister, 3 politiske ordførere, deltagere fra KL, Socialtilsyn og Danske Regioner var der en bred politisk opmærksomhed tilstede. Dagen blev styret igennem af Nick Allentoft fra netmediet ”Den offentlige”.

EN GLAD MINISTER MED FOKUS PÅ HVAD DER VIRKER Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) åbnede konferencen.

4 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

Ministeren lagde smilende ud med at fortælle om den brede politiske enighed, der i sin tid var omkring vedtagesen af Barnets reform og senere Tilsynsreformen. Hun var opmærksom på, at der indbygget i aftalen lå en forpligtelse til, at reformen skal evalueres efter 2 år og bemærkede ved samme lejlighed, at der var en lang række organisationer, der havde bidraget med væsentlige input til arbejdet, herunder LOS. Karen Ellemann understregede: ”Tilsynsreformen indeholder en systematisk inddragelse af viden. Det er for mig den største udfordring, vi står med nu.” Hermed huskede hun os alle på den politiske dagsorden, der handler om at bruge effektfulde metoder. Bagrunden lod heller ikke vente på sig: ”De kolde facts er, at kommunerne bruger omkring 29 mia. kr. på voksenområdet – ikke

indeholdende sundhedsudgifterne”. Ministeren fortsatte: ” Vi skal alle parter være bedre til at se på, hvordan får vi mere for pengene. Jeg vil derfor glæde mig over, at det i dag er blevet legitimt at sige, at der er noget, der virker bedre end andet. ”

MANGE STEMMER GAV ET ENTYDIGT BILLEDE I fremlæggelsen af LOS’ advokatundersøgelse af socialtilsynene ved HjulmandKaptain og i paneldebatten, hvor Niels Vase og Sten Bønsing, HjulmandKaptain, Mie Andresen, chef for Socialtilsyn Hovedstaden samt direktør for LOS Michael Graatang sad repræsenteret, tegnede der sig overordnet et klart billede. Det juridiske grundlag for tilsynsrapporterne synes at være kommet på plads, men den ægte nære dialogbaserede tilgang og den

LOS-KONFERENCE: ANBRINGELSESREFORM, BARNETS REFORM, TILSYNSREFORM

gensidige forståelse ved tilsynsbesøget har potentiale til forbedring. Som Jan E. Jørgensen (V) sagde det ” Det overordnede billede er jo, at tilsynet kører godt, men jeg bed mærke i to punkter: proportionalitet og tilsynets fokus på det, der betyder noget. Når der så udstedes et påbud, er der en manglende tydelighed på, hvad man så skal rette op på”. Michael Graatang udtrykte det lidt anderledes: ”Når nu I har så travlt (Socialtilsyn), så fatter jeg ikke, at I går i så små sko. Der er ikke det, der er for småt til tilsynet i de sager, jeg har haft hen over mit skrivebord. Man

kunne jo sige, få nu styr på det her inden næste gang. Overordnet savner vi i øvrigt den ægte dialog mellem vores medlemsvirksomheder og tilsynskonsulenten”. Michael Graatang havde tidligere på dagen rost Folketinget for ambitionsniveauet bag reformen, og de Sociale tilsyn for viljen til at mødes og drøfte forholdene. Og i forhold til proportionalitet i Socialtilsynets tilgang og udstedelse af påbud sagde han klart: ”I skal tøjle jer selv Tilsyn. Prøv at spørge ”kunne vi have nået det samme med en mindre indgriben? ” – Svaret ville ofte have været ja”.

Mie Andresen slog gentagne gange fast, at man i tilsynene vil dialogens vej, hvilket Else Lund Frydensberg, kontorchef, Socialstyrelsen i sit indlæg understregede var en central del af det politiske fokus bag Tilsynsreformen. Mie Andresen forklarede, at der er procedurer for når en konsulent kom retur og fortalte om en mindre god oplevelse. ”Vi er åbne for at skifte konsulent og vil typisk indkalde til et dialogmøde så hurtigt som muligt”.

BARNETS REFORM, ANBRING ELSESREFORM, TILSYNSREFORM MEN INGEN EFTERVÆRNSREFORM LIGE NU Dagens andet tema om Efterværn indledtes ved Ea Krassél, De Anbragtes Vilkår og Svend Bladt, Leder af Baglandet Vejle og bestyrelsesmedlem i TABUKA. Ea Krassél gjorde det klart, at hun ønskede et krav om efterværn til alle unge. Svend Bladt udtrykte det således: ”Det skal ikke være kommunegrænsen, der sætter grænsen for indsatsen. Det må være på tide med en efterværnsreform”. Trine Torp (SF) var klarest: ”Vi kan lave nok så god en indsats, og vi kan lave de bedste anbringelser i verden, men hvad hjælper det, hvis vi smider

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 5

LOS-KONFERENCE: ANBRINGELSESREFORM, BARNETS REFORM, TILSYNSREFORM

Vi kan have nok så gode anbringelsesforløb, hvis det hele smides på gulvet, når den unge fylder 18.

det hele på gulvet, når den unge fylder 18. Vi stiller anbragte unge i en meget sværere situation end andre unge. De skal klare det på kortere tid og med ringere forudsætninger end ikke anbragte unge”. Senere tilføjede hun: ”Obligatorisk ret til efterværn for alle anbragte unge er SF politik”. Jan E. Jørgensen (V) advarede mod at fremture for meget med argumentet om besparelser på lang sigt og henviste til, at et eventuelt bloktilskud senere hen vil medføre en lavere pulje af penge. Karina Adsbøl, handicapordfører (DF) henviste til, at man kunne se mere på familierådslagning som i Norge og Sverige, for at undgå anbringelser og så kigge på de kommuner, der gjorde efterværn bedst. Karina Adsbøl var meget interesseret i at høre mere om, at man som socialt tilbud kunne rammes af, at ens kommune ikke leverede handleplaner.

LOS FØLGER UDVIKLINGEN FORTSAT Da Jørgen Aabye, formand for LOS’ Børne- og ungeudvalg rundede dagen af, var der både klapsalver og en del refleksioner blandt de fremmødte. Vi blev alle klogere på, at der er behov for en styrket indsats omkring tilsynsdialog og efterværn. Vi i LOS tager fat på begge dele. Vi begynder med de traditionelle dialogmøder her i efteråret. LOS har i kølvandet på konferencen spurgt ordførerne: ”Hvordan bidrog konferencen til at give dig ny viden omkring socialtilsynene og/ eller efterværnsindsatsen? Hvilket indtryk fra konferencen står stærkest tilbage for dig? ” Til sidst spurgte

vi ”Hvordan vil du følge op på dine erfaringer fra konferencen? ” Jan E. Jørgensen (V) svarede: Der er konferencer, hvor man får noget at vide, man godt vidste i forvejen. Og så er der konferencer, hvor man bliver dynget til med ny viden. LOS-konferencen hørte til i den sidste kategori. Det stærkeste indtryk er den store forskel, der tilsyneladende er på de forskellige tilsyn. Jeg vil først og fremmest arbejde for at sikre en større vidensdeling mellem tilsynene – og så kan forslaget om – som udgangspunkt – at tillægge klager over tilsynenes afgørelser opsættende virkning godt være noget, som jeg vil gå videre med. Karina Adsbøl (DF) svarede: I forhold til de sociale tilsyn, så er det vigtigt, at vi følger op på de bekymringer, der var omkring de sociale tilsyn, og jeg har henvendt mig til ministeren med disse spørgsmål: Hvorfor får opholdssteder samt plejefamilier en plet i tilsynets ”rapport”, når en kommune ikke har lavet handleplanen på et barn, og dermed kan hverken plejefamilien eller opholdsstedet fremvise en handleplan, da kommunen ikke har færdiggjort den? Måske ministeren kunne redegøre for, hvor mange steder, der er blevet lukket, gået konkurs eller andet på baggrund af tilsynene? Og begrunde lukningerne. De stærkeste indtryk var den store frustration/bekymring, jeg oplevede både i forhold til tilsynene, men også i forhold til efterværnsindsatsen, hvor der ikke bliver fulgt op på at følge de unge hele vejen, så de får en god start samt sikkerhed og tryghed på vej i voksenlivet. Jeg vil fortsat arbejde

for at give anbragte børn og unge de bedste rammer, herunder fokus på efterværn, det der virker, de skal kende deres rettigheder og have materiale udleveret. Trine Torp (SF) udtrykte:”… Det var helt tydeligt for mig, at der er et stort behov for at forbedre støtten til de unge i deres overgang til et selvstændigt voksenliv. Allerhelst som en obligatorisk ret til efterværn, men næstbedst ved at udvide mulighederne for støtte alt efter den enkelte unges behov. Jeg fik også en nyttig viden om erfaringer med de nye tilsyn – både fra tilsynene selv og fra opholdsstederne At efterværn er helt afgørende for de unges overgang. Det synes jeg både historien om Ea og hendes søster og videofortællingen fra Lisa var tydelige eksempler på. Vi kan have nok så gode anbringelsesforløb, hvis det hele smides på gulvet, når den unge fylder 18. Mht. tilsyn gjorde det et positivt indtryk, at der var en velvilje til dialog og samarbejde, så tilsynene ikke kun fungerer som kontrol, men også som en måde at udvikle kvaliteten af anbringelserne. Jeg vil vedholdende kæmpe videre for bedre efterværn, bl.a. i de kommende satspuljeforhandlinger”. Tak for en dag i socialpolitikkens tegn. ●

KAREN ELLEMANN OM EFTERVÆRN

“Hvis der er en forventning om, at jeg sådan lige leverer en efterværnreform, så nej, det gør jeg ikke”, sagde Karen Ellemann på LOSkonferencen på Christiansborg 22. september.

Karen Ellemann i efterværnsdebatten:

Jeg tror på mennesker mere end på systemer Hvis ikke anbragte unge kan magte livet, når de bliver 18, så skal vi sætte spørgsmålstegn ved, om indsatsen har været god nok. For det er det, der er opgaven, siger socialog indenrigsminister Karen Ellemann. AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST

”F

or mig er det afgørende, at vi bliver meget mere fokuseret på, hvad det er for en indsats der gøres, når børn og unge er i den forfærdelige situation,

at deres biologiske forældre ikke er i stand til at tage vare på dem. Altså hvad er det for hjælpeinstanser der sættes i gang – og om de hjælper? Hvis det der gøres, ikke giver de un-

ge en ballast, så de kan magte livet, så skal vi sætte spørgsmålstegn ved, om indsatserne har været gode nok”. Så klart udtrykker den ny socialog indenrigsminister Karen Elle-

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 7

KAREN ELLEMANN OM EFTERVÆRN

Det var en fyldt fællessal på Christiansborg, der lyttede til socialog indenrigsminister Karen Ellemann.

mann sig i debatten om brugen af efterværn. På LOS-konferencen på Christiansborg den 22. september, hvor der blev sat fokus på ikke mindst den fremtidige indsats efter indførelsen af Anbringelsesreformen, Barnets Reform og Tilsynsreformen, slog hun fast, at man ikke skulle vente, at hun som ny socialminister står på spring med endnu en reform. ”Hvis der er en forventning om, at jeg sådan lige leverer en efterværnsreform, så nej, det gør jeg ikke”, sagde ministeren på konferencen. I dette interview med Gi’LOS uddyber Karen Ellemann sine holdninger til efterværn. ”At gøre efterværn til en rettighed, som alle har, tror jeg ikke nødvendigvis hjælper alle unge. Der er jo en tendens til, at når noget bliver en rettighed, så bliver det meget nemt et stift system, der kommer ud af det. Og jeg tror, at rigtig mange unge ikke nødvendigvis har brug for, at det er systemet, der fortsætter med at tage styring i deres liv. Det er klart, at der skal hjælp og støtte til. Men det handler i høj grad om at magte uddannelsessystemet og at komme i beskæftigelse”, siger Karen Ellemann.

8 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

DANSKERE TAGER VARE PÅ HINANDEN ”Min pointe er, at unge mennesker som ikke har haft stabile opvækstvilkår, de har ofte mere skrøbelige netværk. Og både som minister og som menneske tror jeg mere på mennesker end på systemer. Jeg tror rigtig meget på, at det ligger i os som danskere, at vi tager vare på hinanden, ja at vi gerne vil tage vare på hinanden. Derfor vil jeg gerne være medvirkende til at understøtte, at det kan lade sig gøre. At det er mentorer og mennesker med overskud i livet, som får mulighed for at være den hjælpende, stabile hånd, der hjælper unge til at tage vare på sig selv i voksenlivet. Det tror jeg ikke nødvendigvis, at firkantede systemer lykkes med i så høj grad som det, der handler om omsorg mellem mennesker”. Mange unge ønsker jo et efterværn, men får nej hos kommunen? ”Når en ung beder om hjælp, tror jeg det handler om at kunne anvise, hvor der er hjælp at hente. Altså hvor der er meningsfulde fællesskaber. Det med bare at bede om en ydelse i kommunen, det er jo ikke noget mennesker tænker kan løse alle problemer. I bund og grund skal vi

som samfund være mere optaget af mennesker frem for systemer. Altså at hjælpe til, at de unge faktisk magter livet selv. Ved at de finder ud af, hvor der er menneskelige fællesskaber som kan hjælpe dem til at magte livet til at gennemføre en uddannelse eller til at komme ind på arbejdsmarkedet”.

SYSTEMBEVARENDE DEBAT ”Jeg oplever, at debatten om f.eks. efterværn er meget systembevarende og alene ønsker at udvikle nye systemer, nye rettigheder og nye opgaver, der skal løses. I højere grad bør man være fokuseret på, at den indsats, man gør, mens den unge er i ens varetægt, er så god, at man rent faktisk hjælper den unge til at gribe mulighederne i samfundet. Ved at anvise, hvor og hvordan de kan blive herre i eget liv. Jeg appellerer meget til, at vi fokuserer på, at de unge i langt højere grad bliver rustet til at magte livet”. Man hører ofte argumentet, at det da er fjollet, at man som samfund bruger rigtig mange penge på et ungt menneske. Og når så den unge fylder 18, så siger man stop uden at gøre det ordentligt færdigt?

KAREN ELLEMANN OM EFTERVÆRN

Og jeg ved, at der gøres masser af godt arbejde netop med henblik på, at de unge efter anbringelsen kan magte livet. ”Kommunerne har jo med den gældende lovgivning mulighed for at gøre det ordentligt færdigt dér, hvor der er et reelt behov for det. Og dér, hvor behovet er, er det vigtigt at se på, hvad der er sket i perioden fra 14 til 18 år, hvor et menneskeliv har været i systemets varetægt. Er det ikke gjort på en måde, som gør det unge menneske i stand til at tage vare på eget liv, så kan man i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om indsatsen har været god nok. Så der skal være mere fokus på, at vi er her for at hjælpe den unge til at kunne mestre livet”. ”Med det siger jeg ikke, at fordi man fylder 18, så magter man livet og kan klare det hele selv. Børn der vokser op hjemme hos mor og far har også brug for et netværk, når de fylder 18. Jeg siger bare, at på et tidspunkt er der et punkt, hvor systemet giver slip og siger: Nu er du en aktiv del af samfundet. Af det fællesskab som samfundet byder på”.

KERNEOPGAVEN OVERFOR DE UNGE Siger du dermed også, at anbringelsesstederne ikke er dygtige nok? ”Det tror jeg, man skal være varsom med at sige. Og jeg ved, at der gøres masser af godt arbejde netop med henblik på, at de unge efter anbringelsen kan magte livet. Men det er også her, opgaven ligger, det er kerneopgaven. Og det diskussionen skal handle om – og også gør – er den kulturforandring fra at se det unge menneske som et offer til at se det som et menneske med masser af menneskelige ressourcer. Men som skal hjælpes på vej, så det kan stå på to solide ben og rumme det, livet indeholder. Et liv er bestemt ikke lutter lagkage, heller ikke for unge,

der er vokset op i en kernefamilie. Det kræver råstyrke. Men jeg tror, det er mere hjælpsom, at vi kigger på de unge, som er anbragt udenfor hjemmet, som mennesker med ressourcer og potentialer”. Altså bevarer respekten for dem? ”Det er et spørgsmål om respekt. Og om et helt grundlæggende menneskesyn, hvor man ser mennesker som ligeværdige og med ressourcer og potentiale. Og ikke som ofre, hvor man siger: Hvor er det også synd for dig. Så bliver disse unge nemt en del af systemet hele vejen igennem. Jeg oplever mange unge, som er trætte af systemet og frustrerede over at bede om hjælp – frem for at have fået den hjælp, der handler om, hvordan man bliver herre i eget liv”. Er det en opsang til anbringelsesstederne? ”Jeg håber ikke, jeg lyder som sådan en skrap tante, der giver en opsang. Jeg taler om et afgørende vigtigt menneskesyn i vores samfund. Noget helt grundlæggende som næstekærlighed, hvordan vi tager os af hinanden. Men også en erkendelse af, at der da er grænser for, hvad systemer kan løse i forhold til menneskers videre færd i livet. Og jeg tror på mennesker frem for systemer”. ● Se hele interviewet på LOS TV – www.los.dk

Efterværn bliver formentlig et af de emner, som Karen Ellemann og LOS-direktøren Michael Graatang kommer til at tale mere om i den kommende tid.

LOS

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 9

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Behandling af PERSONOPLYSNINGER AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

om private tilbud efter Serviceloven vil I i jeres arbejde behandle oplysninger om beboere og om ansatte. Disse oplysninger kaldes personoplysnin-

ger. Når I behandler personoplysninger, skal I være opmærksomme på forskellige forhold reguleret i persondataloven. Loven kan være svær at manøvrere rundt i, hvilket er baggrunden for, at LOS har lavet denne vejledning. Vejledningen beskriver først de grundlæggende betingelser for, hvornår behandling af personoplysninger er omfattet af loven og dernæst de forskellige opmærksomhedspunkter og de ting i lovgivningen, I skal være opmærksomme på.

HVORNÅR ER EN PERSONOPLYSNING OMFATTET AF LOVEN? Persondataloven skriver, at enhver oplysning om en identificeret eller identificerbar person er omfattet af loven. Det betyder, at hvis man ud fra en oplysning kan identificere en person enten direkte eller indirekte, for eksempel via et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er specifikke for den pågældende persons identitet, vil der være tale om en personoplysning, der er omfattet af loven. Sidstnævnte kunne for eksempel være oplysninger om fysiske, psykiske, sociale økonomiske eller kulturelle kendetegn, som medfører, at personen kan identificeres. Ikke kun tekst er omfattet af loven. Et billede, en lydfil eller en videooptagelse vil også være en personoplysning, der er omfattet af loven, hvis personen kan identificeres. Ved afgørelse af om en person er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere den pågældende tages i betragtning. Anonyme oplysninger er ikke omfattet af loven. Der er dog store krav til selve anonymiseringen, idet man ikke må kunne identificere personen på nogen måde.

10 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

HVAD BETYDER DET AT ”BEHANDLE PERSONOPLYSNINGER”? Behandling efter persondataloven er ikke bare det at indsamle eller opbevare oplysninger. Behandling dækker over håndtering af oplysningerne i vid udstrækning: • registrering • opbevaring • videregivelse • systematisering • tilpasning eller ændring • selektion • søgning • brug af enhver art • formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, • sletning eller tilintetgørelse. Det er ikke afgørende om behandlingen foregår elektronisk. Manuel behandling er også omfattet af loven.

HVILKE BEHANDLINGER ER IKKE OMFATTET AF LOVEN? Loven gælder ikke, når der er tale om: • En persons behandling af personoplysninger til et rent privat formål. • Behandling af personoplysninger for Folketinget • Behandling af oplysninger for domstolene indenfor det strafferetlige område • Behandling af oplysninger for politiets og forsvarets efterretningstjeneste Når journalister behandler oplysninger, gælder kun visse dele af loven.

DATAANSVARLIG ELLER DATABEHANDLER I Persondataloven sondrer man mellem den dataansvarlige og databehandleren. Sondringen er afgørende fordi: • At det som udgangspunkt er den dataansvarlige, der er ansvarlig for overholdelsen af persondataloven, • at det er den dataansvarlige, der har pligt til at anmelde

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

FOTO: DREAMSTIME

visse behandlinger af personoplysninger til Datatilsynet, og • at det er den dataansvarlige, over for hvem en registreret kan udøve sine rettigheder efter persondataloven, herunder sin indsigtsret, retten til at få berigtiget urigtige oplysninger mv. Den dataansvarlige er den, der bestemmer, hvordan oplysningerne skal behandles. Man siger den dataansvarlige har ”ejerskabet” over oplysningerne. Databehandleren behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne.

LOS anbefaler generelt, at I retter skriftlig henvendelse til Datatilsynet for at få afklaring på, om I skal betragtes som dataansvarlige eller databehandlere.

OPLYSNINGER OM JERES ANSATTE I forhold til de personoplysninger I behandler om jeres ansatte, er det anderledes end det ovenfor beskrevet. De ansatte betragtes ikke som en del af den opgave, I er overladt fra kommunen efter Servicelovens regler. Derfor vil I i relation til disse oplysninger være dataansvarlig.

DATABEHANDLERAFTALE OPLYSNINGER OM BEBOERNE I forhold til den pædagogiske støtte I leverer til beboerne, er der tale om en opgave, I er blevet overgivet fra kommunen, og derfor udfører på kommunens vegne. Dette har betydning i forhold til persondataloven. LOS har spurgt Datatilsynet om private tilbud efter serviceloven skal betragtes som dataansvarlige eller databehandlere. Datatilsynet svarer, at private tilbud i udgangspunktet skal betragtes som databehandlere, i relation til den opgave de er overlagt efter Servicelovens bestemmelser, men at der altid skal foretages en konkret vurdering.

SÆRLIGT I FORHOLD TIL FAKTURAER Når I som tilbud udsteder en faktura til anbringende kommune, skal I være særligt opmærksomme på hvilke oplysninger, I påfører fakturaerne. I forhold til Bogføringsloven, er private tilbud dataansvarlige. LOS anbefaler derfor, at der ikke fremgår følsomme personoplysninger i fakturaen. Man kan i stedet overveje at identificere beboerne ved et kontraktsnummer, som anvendes allerede ved visitationen.

Hvis en dataansvarlig (dvs. anbringende kommune) anvender en databehandler (dvs. jer som tilbud), skal databehandleren ifølge lovgivningen udarbejde en databehandleraftale. Det skal fremgå af aftalen, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at databehandleren skal træffe forskellige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal sikre mod, at oplysningerne hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges, eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Den dataansvarlige skal sikre sig, at databehandleren efterlever de sikkerhedsforanstaltninger, den dataansvarlige opstiller. Idet der er tale om en offentlig myndighed, er der også nogle regler i en sikkerhedsbekendtgørelse, der skal efterleves. Dette skal også fremgå af aftalen. Det er den dataansvarlige, der udarbejder aftalen*, hvilket i jeres tilfælde vil være anbringende kommune. LOS er bekendt med, at disse aftaler i stor udstrækning ikke udarbejdes. Derfor har LOS udarbejdet en standardaftale, som vi opfordrer jer til at vedlægge jeres visitationskontrakter. Aftalen finder I på LOS’ hjemmeside under rådgivning.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 11

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

HVAD SKAL DEN DATAANSVARLIGE GØRE

Man skal indhente tilladelse i forhold til behandling af personoplysninger om sine ansatte.

I de situationer hvor I er dataansvarlige, er der visse krav i persondataloven, som I skal efterleve.

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

ANMELDELSE Hvis I er dataansvarlige, skal I forud for behandlingen af personoplysninger anmelde jeres behandling til datatilsynet. Man kan anmelde sin behandling på datatilsynets hjemmeside; www.datatilsynet.dk. Når der er tale om personoplysninger om jeres ansatte, skal I anmelde behandlingen som private dataansvarlige, og vælge kategorien ”personaleadministration”. Der er visse undtagelser til pligten til at anmelde sin behandling. Hvis der ikke behandles oplysninger af fortrolig karakter, skal behandlingen ikke anmeldes. Fortrolige oplysninger er for eksempel racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsoplysninger, oplysninger om seksuel forhold, strafbare forhold, væsentlige sociale forhold og andre forhold, som må betragtes som rent private. Eksempelvis ved indhentelse af staffeattester og børneattester, skal der allerede ved indhentelsen ske anmeldelse ved datatilsynet. Hvis I er i tvivl om hvorvidt en oplysning er fortrolig eller ej, kontakt datatilsynet.

UDTALELSE ELLER TILLADELSE Hvis I behandler oplysninger, som må kategoriseres som fortrolige personoplysninger, skal I indhente en udtalelse eller en tilladelse fra datatilsynet inden oplysningerne behandles. Man skal indhente en udtalelse, hvis man er dataansvarlig i forbindelse med den socialpædagogiske opgave, man udfører på kommunens vegne.

HVAD SKAL DATABEHANDLEREN GØRE? Hvis I er databehandlere, behandler I oplysninger på vegne af kommunen, som er dataansvarlig. Det betyder, at det er kommunen, der har det overordnede ansvar for at sikre sig, at reglerne i Persondataloven overholdes. Samtidig er det kommunen, der skal anmelde behandlingen til datatilsynet og få datatilsynets udtalelse inden behandlingen. I skal derfor ikke anmelde denne behandling eller få en udtalelse fra datatilsynet. I skal dog efterleve de generelle regler i Persondataloven, som gennemgås nedenfor.

SØRG FOR AT I LEVER OP TIL DE GENERELLE REGLER OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER I det følgende beskrives først generelle regler på området, som gælder ved al behandling af personoplysninger. Dernæst sondres der specifikt mellem behandling af oplysninger om de visiterede brugere og behandling af oplysninger om jeres ansatte.

GOD DATABEHANDLINGSSKIK Når man behandler personoplysninger, skal det ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det betyder, at man skal overholde reglerne i loven, såvel i ånd som bogstav, og ikke må forsøge at omgå reglerne.

INDSAMLING AF OPLYSNINGER Når en dataansvarlig samler personoplysninger ind, skal det være til et bestemt sagligt formål. Det er ikke tilladt at indsamle oplysninger, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til, men blot forventer, at der senere viser sig et formål. Man må ikke indsamle flere oplysninger end nødvendigt.

OPBEVARING AF OPLYSNINGER Personoplysninger skal opbevares forsvarligt, så man sikrer sig, at oplysningerne ikke falder i forkerte hænder. Dette kan eks. være i et aflåst arkivskab eller elektronisk, hvor man skal bruge en kode til at få adgang.

n FAKTA * http://www.datatilsynet.dk/erhverv/dataansvarlig-databehandler/databehandler

12 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Hvis I er i tvivl om hvorvidt en oplysning er fortrolig eller ej, kontakt datatilsynet. HVOR LANG TID SKAL OPLYSNINGERNE OPBEVARES? Der er som udgangspunkt ikke nogen bestemt tidsfrist for, hvor længe oplysningerne skal opbevares. I persondataloven er reglen, at man ikke må opbevare oplysningerne i en identificerbar form i længere tid end nødvendigt. Det betyder, at man skal slette eller anonymisere oplysningerne, når man ikke længere skal bruge dem. Når man er dataansvarlig: Her gælder reglen om, at man skal slette oplysningerne, når man ikke længere har et behov for at behandle dem Når man er databehandler: Når man er databehandler, behandler man oplysningerne efter instrukser fra den dataansvarlige. Den indgåede databehandleraftale skal indeholde oplysninger om, hvordan databehandleren skal forholde sig, når denne ikke længere skal anvende oplysningerne. Det er her den dataansvarlige, der er ansvarlig for, at reglerne i Persondataloven, herunder reglerne om opbevaring af personoplysninger, overholdes. Særligt om oplysninger forbundet med medicinhåndtering: Hvis oplysningerne har karakter af patientjournaler, skal de opbevares i overensstemmelse med reglerne for opbevaring af denne type journaler. Hvis eks. et privat tilbud medicinhåndterer, og derved fungerer som lægens medhjælp, skal der journalføres, og optegnelserne skal opbevares i mindst 10 år som led i opbevaringen af lægens optegnelser. Særligt om oplysninger i medfør af Bogføringsloven: Efter bogføringsloven skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

HVILKE RETTIGHEDER HAR JERES BRUGERE OG ANSATTE? Kort fortalt har jeres brugere og ansatte følgende rettigheder: • Ret til at få information fra den dataansvarlige om, at der indsamles oplysninger om dig, • ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om dem • ret til at protestere mod, at behandling af oplysninger finder sted, • ret til at protestere mod, at oplysninger om dem videregives med henblik på markedsføring, og

• ret til at få oplysninger, der er urigtige eller vildledende, rettet eller slettet, samt i den forbindelse at forlange, at andre, der har modtaget oplysningerne, orienteres om dette. Ofte behandles oplysningerne på baggrund af et samtykke. Dette samtykke kan brugeren eller den ansatte til enhver tid tilbagekalde, hvorefter oplysningerne ikke længere må behandles.

TJEKLISTE VED BEHANDLING AF BRUGERNES PERSONOPLYSNINGER Når I behandler personoplysninger om brugerne, skal I leve op til de grundlæggende behandlingskrav. • I skal have samtykke fra brugerne til at kunne behandle oplysningerne. Ved unge under 18 år, skal forældremyndighedsindehavers samtykke også indhentes. • Oplysningerne skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik • Oplysningerne skal opbevares forsvarligt, • Oplysningerne må kun opbevares i identificerbar form i så lang tid, det er nødvendigt • Vær opmærksom på journaler i forbindelse med medicinhåndtering skal opbevares i 10 år

TJEKLISTE VED BEHANDLING AF ANSATTES PERSONOPLYSNINGER Ved behandling af de ansattes personoplysninger er I dataansvarlige. I forbindelse med personaleadministration kan der ske behandling af følsomme oplysninger. Det kan eksempelvis være, hvis der ved ansættelse, i løbet af ansættelsesperioden eller ved ophør behandles oplysninger om strafbare forhold, helbredsforhold eller andre rent private forhold – eksempelvis resultater af personlighedstests eller oplysninger om, at en medarbejder er bortvist. • Anmeldelse til datatilsyn • tilladelse fra datatilsynet inden behandlingen startes. • I skal have samtykke fra de ansatte til at kunne behandle oplysningerne • Oplysningerne skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik • Oplysningerne skal opbevares forsvarligt. Datatilsynet har udformet nedenstående specifikke minimumskrav for sikkerhed i forbindelse med personaleadministration.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 13

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

8. Hvis personaleoplysninger lagres på en USB-nøgle, skal oplysningerne beskyttes. Der kan f.eks. bruges en USB-nøgle med adgangskode og kryptering. Ellers skal USB-nøglen opbevares i aflåst skuffe eller skab. Tilsvarende gælder ved opbevaring af personaleoplysninger på andre bærbare datamedier.

FOTO: DREAMSTIME

9. PC’er koblet til internettet skal have en opdateret firewall og viruskontrol installeret.

1. Beskriv hvordan I beskytter jeres personaleoplysninger i personaleadministration og i praksis har implementeret pkt. 2-12. Beskrivelsen kan være særlige retningslinjer, der indgår i virksomhedens uddybende sikkerhedsregler, i en it-sikkerhedspolitik eller som en del af virksomhedens information til medarbejderne.

10. Hvis der benyttes hjemmesideformularer, hvor følsomme personaleoplysninger og personnummer kan indtastes og fremsendes, skal der anvendes kryptering. 11. Hvis følsomme personaleoplysninger og personnummer sendes med e-mail via internettet, anbefaler Datatilsynet kryptering. 12. I forbindelse med reparation og service af dataudstyr, der indeholder personoplysninger, og når datamedier skal sælges eller kasseres, skal der træffes de fornødne foranstaltninger, så oplysninger ikke kan komme til uvedkommendes kendskab.

NY PERSONDATAFORORDNING 2. Adgang til oplysningerne skal begrænses til personer, der har et sagligt behov for adgang til oplysningerne. Det skal være så få personer som muligt. 3. Medarbejdere, der håndterer personaleoplysninger, skal have instruktion og oplæring i, hvad de må gøre med oplysningerne, og hvordan de skal beskytte oplysningerne. 4. Personaleoplysninger på papir – f.eks. i kartoteker og ringbind – skal opbevares aflåst, når de ikke er i brug. 5. Når dokumenter (papirer, kartotekskort mv.) med personaleoplysninger skal smides ud, skal der anvendes makulering eller anden foranstaltning, der forhindrer, at uvedkommende kan få adgang til oplysningerne. 6. Der skal anvendes adgangskode for at få adgang til pc’er og andet elektronisk udstyr med personoplysninger. Kun de personer, der skal have adgang, må få en kode. De personer, der har adgangskode, må ikke overlade koden til andre eller lade den ligge, så andre kan se den. Kontrol af tildelte koder skal foretages mindst en gang hvert halve år. 7. Det skal registreres, hvis der er forgæves forsøg på at få adgang til it-systemer med følsomme personaleoplysninger. Hvis der registreres et nærmere fastsat antal på hinanden følgende afviste adgangsforsøg, skal der blokeres for yderligere forsøg.

14 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

I 2011 fremsatte EU kommissionen et forslag til en ny persondataforordning. Meningen er, at denne forordning på sigt skal afløse den danske persondatalov og gælde i alle EU-lande, for på den måde at sikre en ensartet lovgivning på området. Forordningen er ikke vedtaget endnu, men man forventer dette sker ved udgangen af 2015. Herefter forventes det, at den vil træde i kraft i 2018. Forordningen vil medføre nogle ændringer i forhold til de danske regler, som de ser ud nu. Ændringerne består hovedsagligt i en øget sikkerhed for de personer der registreres oplysninger om og større kontrol med de instanser der behandler personoplysninger, dvs. både offentlige myndigheder og private virksomheder. Der vil formentlig blive vedtaget et generelt krav til databehandlerne om at udarbejde en databehandlingspolitik, for på den måde at sikre, at databehandlerne forholder sig aktivt til hvordan personoplysningerne behandles. Alle offentlige myndigheder og private virksomheder, som behandler personoplysninger om mere end 5.000 personer om året, vil skulle udpege en databeskyttelsesansvarlig, som skal sikre overholdelse af forordningen. Endelig vil bøderne for overtrædelse af forordningen stige væsentligt. Den øvre grænse fastlægges til 100 mio. EURO eller op til 5 pct. af den årlige worldwide omsætning. Bødestørrelsen afhænger af overtrædelsens karakter og varighed. ●

ANNONCE

En særlig løsning Særlige behov kræver særlig juridisk rådgivning. Den får I hos HjulmandKaptain. V I E R E T højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive virksomheder, kommuner og privatpersoner i offentligretlige spørgsmål – f.eks. ansøgnings- og klagesager indenfor det sociale område. Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

9343_HK_Ann_150x230_EnSaerligLoesning_COATED_CMYK.indd 1

17/09/15 14.40

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 15

NYT FRA LOS

Nye medlemmer i LOS siden sidst • AAGAARDSHAVE APS, Roskilde

• BLÅ KORS CENTER SYDJYLLAND, Billund

• RECOVERY HOUSE, Gladsaxe

• ASGAARD/NR. 17, Middelfart

• GRANHØJENS BOTILBUD A/S, Holbæk

• HELSEHJEMMET, Haderslev

• GRANHØJENS REHABILITERINGSCENTER, Holbæk

• LINDETRÆET, Billund

• HARACOPOS MINDE, Gribskov

• FONDEN VALHALLA, København

• BOSTEDET POSEIDON, Thisted

• MØLLEN, Vesthimmerland

• HOLSTEDGAARD, Næstved

• BOTILBUDDET LOUNSGAARD, Vesthimmerland

• FJORDHUS, Lejre

• SMIDSTRUPSTRAND, Gribskov

• FONDEN KAMÆLEON, Halsnæs

• TROJKA, Viborg

• OPHOLDSSTEDET HJORTEMARKSGAARD, Lejre

• STIEN, Haderslev

• OPHOLDSSTEDET ROSENVEJ, Odense

Velkommen til ny medarbejder i LOS Christian Hjort tiltrådte den 3. september 2015 som bogholder i LOS. Christian kan træffes på mail ch@los.dk eller på telefon 3318 1010.

Unge på §§ 107 og 108 tilbud har ret til SU LOS har i 3 år arbejdet på, at få Social- og In denrigsministeriet til at indrømme, at unge på §§ 107 og 108 tilbud ER omfattet af lov om social uddannelsesstøtte (SU) idet en visita tion til et sådant bosted IKKE kan sidestilles med at være offentligt forsørget. Denne ind rømmelse er netop kommet, og det betyder, at vejledningen på området vil blive rettet.

Gi’ LOS NR. 3 :: 22. ÅRGANG OK TOBER 2015

NÆSTE NUMMER

Gi’ LOS nr. 1, 2016 udkommer i midten af februar.

KAREN ELLEMANN I EFTERVÆRNSDEBATTEN

Ny diplomuddannelse I LEDELSE MEDLEMSMAGASIN

16 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

Behandling af personoplysning er

FOR LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD. OPHOLDSS TEDER, BOTILBUD OG SKOLETILB UD

NYT FRA LOS

FOTO: COLOURBOX

Høringssvar fra LOS siden sidst AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS Høring og dialogmøde på socialog specialundervisningsområdet Denne høring har givet LOS mulighed for at komme med input til områder, hvor der efter vores opfattelse er behov for en central udmelding fra den nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen. Socialstyrelsen kan udmelde målgrupper eller særlige indsatser til kommunerne, hvor der er behov for en øget koordination på tværs af kommuner eller regioner LOS har afgivet høringssvar og foreslået to målgrupper, der med fordel kan betragtes som højt specialiserede målgrupper, hvor der er øget behov for viden og koordinering:

Borderline: Borgere, som til stadighed har brug for støtte i tilbagevendende perioder. Målgruppen Borderline er netop karakteriseret ved at have behov for at kunne være i et tilbud, der kan rumme dem og møde dem på en værdig måde, så de får den professionelle støtte til at leve et normalt og sammenhængende liv. Dette er en støtte som psykiatriske afdelinger oftest ikke har ressourcerne til at imødekomme på længere sigt. Borderline er en længerevarende lidelse, som kan have fatale følger, hvis ikke den medicinske behandling støttes op af behandling i et terapeutisk og professionelt miljø.

Recovery: Borgere som har brug for at komme sig f. eks. i forlængelse af en psykiatrisk sygdom (ophold på psykiatrisk hospital). Erfaringen viser, at denne målgruppe ikke kan klare sig uden støtte i perioder, men disse borgere profiterer heller ikke af at være indskrevet på et psykiatrisk hospital i længere tid end højest nødvendigt. Der vil til stadighed være behov for, at der findes tilbud, som er fleksible og omstillingsparate i forhold til at følge op på psykiatrisk behandling og støtte borgere med kort varsel. Ensomhed og tilbagefald er konkrete årsager til, at denne målgruppe skal have hjælp, således at nye indlæggelser på psykiatriske hospitaler forebygges.

Forslag til Lov om ændring af Sundhedsloven og lov om Socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen) Denne høring vedrører en ændring i Sundhedsloven og Lov om Socialtilsyn, som vil medføre, at socialtilsynene fremover skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder. LOS har afgivet høringssvar, hvor vi har påpeget de problemer, der opstår ved, at der er forskellige krav til tilsyn, alt efter om der er tale om et privat tilbud eller et offentligt tilbud. Det fremsatte forslag til lov om ændring af Sundhedsloven og Lov om Socialtilsyn vil medføre, at offentlige tilbud, som tilbyder alkoholbehandling underlægges 2 tilsyn; socialtilsynet og tilsyn fra

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 17

NYT FRA LOS / JURANYT

» sundhedsstyrelsen i medfør af Sundhedslovens § 215.

Private tilbud, som tilbyder alkoholbehandling, vil ud over de to typer tilsyn være omfattet af Sundhedslovens § 215a, hvorefter de skal registreres ved Sundhedsstyrelsen og underlægges yderligere et proaktivt tilsyn. Dette proaktive tilsyn finansieres ved, at de registrerede behandlingssteder blev opkrævet et årligt gebyr til dækning af udgifterne. Dette vil derfor medføre øgede udgifter for de private tilbud. Denne merudgift vil betyde en stigning i pladsprisen og derved en kommunal merudgift. Herved vil de private alkoholbehandlingstilbud være i risiko for ikke at kunne konkurrere på lige fod med offentlige alkoholbehandlingstilbud, idet det må antages, at økonomien spiller en væsentlig rolle ved valget af behandlingstilbud. LOS ønsker alle aktører underlægges samme regler om tilsyn, således at muligheden for konkurrenceforvridning afskaffes. Forslag til Lov om ændring af Retsplejeloven, Lov om Domstolsstyrelsen og Lov om Retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) Denne høring vedrører et forslag om at digitalisere sagsbehandlingen i retterne i visse sager.

LOS har ikke haft nogen kommentarer til dette høringssvar. Høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af Adoptionsloven, Lov om Social Service, Forældreansvarsloven og Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke). Denne høring vedrører mest administrative ændringer, på baggrund af en ændring af Adoptionsloven, hvorefter reglerne om adoption uden samtykke blev ændret. LOS har i sit høringssvar gjort opmærksom på, at bestemmelsen omkring børns samtykke er uklar, og kunne læses forkert. Herudover havde LOS ingen kommentarer til høringssvaret. Lov om ændring af Lov om Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og Lov om en Børne- og ungeydelse.  Denne høring vedrører et forslag om at ophæve undtagelsen for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i Udlændingeloven, således, at denne gruppe igen bliver omfattet af optjeningsprincippet for børnetilskud og for børneog ungeydelsen. LOS har ikke haft nogen kommentarer til dette høringssvar. ●

JURAnyt:

Arbejdsret

DOKUMENTATION ER VIGTIG! igtig mange af de sager, der havner på juristens bord, er opstået fordi, dokumentationen fra arbejdsgiverens side ikke er i orden. Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for at have dokumentationen i orden. Sagerne, i forhold til manglende skriftlighed og dokumentation, er blandt andet om: • ansættelseskontrakter, der ikke er fyldestgørende og korrekte, og som ikke underskrevet af begge parter inden første arbejdsdag • den skriftlige opsigelse

18 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

AF ANNE METTE ANDERSEN, JURIDISK KONSULENT, LOS

• skriftlig varsling af ændringer i ansættelsesforholdet • beskrivelse af arbejdstiden, herunder hvad der betales for hvilke timer • aflønning af f.eks. døgnvagter • orlovs- og uddannelsesaftaler • ferieafholdelse • timeplaner • samtaler • advarsler Kommer det til en konflikt mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, vil arbejdsgiveren ofte trække det korteste strå, hvis man ikke kan dokumentere, hvad der gælder og, hvad der er aftalt.

Det er et lovkrav, at medarbejderen skal have en ansættelseskontrakt og, at kontrakten skal indeholde vilkårene for ansættelsen. Man skal være formel og sørge for at få skrevet det, der gælder for ansættelsen. Har man en nedskreven personalepolitik, medarbejderhåndbog eller lignende, skal der henvises til denne i kontrakten, og er der for ansættelsen meget vigtige ting beskrevet i personalepolitikken, bør dette gentages i kontrakten. Arbejdstid, vagter, aflønning og ferie er et af de områder, hvor arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, hvordan arbejdstiden er fastlagt,

JURANYT

afsked ikke dokumentere, at man vitterlig har forsøgt at få medarbejderen til at ændre adfærd, og afskedigelsen kan derved komme til at blive usaglig.

REFERENCER

det en rigtig god idé at spørge jobansøgeren, om man må tage referencer fra tidligere arbejdspladser. Er det ikke muligt, bør man være ekstra omhyggelig med en eventuel ansættelse af den pågældende medarbejder. ●

Ved afholdelse af jobsamtaler er

FOTO: COLOURBOX

hvordan aflønning sker, hvordan bytning af vagter skal godkendes, at der er afholdt ferie o.s.v. I forhold til at give advarsler tjener det to formål. For det første er det en måde at få ændret medarbejderens adfærd på. For det andet er det arbejdsgiverens dokumentation på, at man har oplyst medarbejderen om forhold, som man ikke er tilfreds med, at medarbejderen skal ændre noget, og om konsekvensen for medarbejderen ved ikke at ændre adfærden. Af advarslen skal altså klart og tydeligt fremgå, hvilken adfærd man er utilfreds med, at adfærden skal ændres og hvordan, og hvad konsekvensen er, hvis medarbejderen fortsætter det kritisable forhold. Er arbejdsgiveren tavs om den uacceptable adfærd, eller giver man kun udtryk for den mundtlig, kan arbejdsgiveren ved en

Det er vigtigt, at ansættelseskontrakten er underskrevet af begge parter inden første dag.

ANNONCE

Er din sociale virksomhed drevet professionelt? JUUL + KOMPAGNI tilbyder landets eneste bestyrelsesog ledelsesuddannelse, der forener regnskab og jura med organisations- og ledelsespsykologi. Fordi det er hård business at skabe bløde resultater. Se mere på juulpluskompagni.dk

Bestyrelses- og lederuddannelse i topklasse. Se priser og startdato på vores hjemmeside.

Viden + Mennesker

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 19

ARBEJDSSKADEFORSIKRING

ved arbejdsskader opstået på baggrund af vold AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

rstatningsnævnet har i sin seneste årsberetning gjort opmærksom på, at de vil stramme praksis i forhold til at tilkende erstatning i sager på det socialpædagogiske område. Dette sker, fordi der var opstået en tendens til at fravige kravet om politianmeldelse i andre typer sager, end det der oprindeligt var anbefalet af retsudvalget. Man er derfor i erstatningsnævnet vendt tilbage til den oprindelige anbefaling fra retsudvalget, i forbindelse med reglens tilblivelse. For at undgå misforståelser af hvad dette reelt betyder, har LOS udarbejdet nedenstående orientering. Hvis en medarbejder udsættes for psykisk eller fysisk vold i forbindelse med sit arbejde, har den ansatte mulighed for at søge erstatning for de tab denne lider i forbindelse med episoden. Man kan få udbetalt arbejdsskadeerstatning og/eller erstatning efter offererstatningsloven.

ARBEJDSSKADEERSTATNING Hvis der sker et overfald på arbejdspladsen er arbejdsgiver forpligtet til at anmelde forholdet til arbejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade. Der er tale om en arbejdsskade når nedenstående kriterier er opfyldte: • Der skal have været en aftale om udførelsen af et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark • Skaden skal være sket, under arbejdet • Skaden skal være sket på grund af

20 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under Her vil den ansatte kunne søge erstatning for varigt mén,tab af erhvervsevne,udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler med videre og udgifter i forbindelse med sagens behandling. Man kan indlede en sag om arbejdsskadeerstatning på www.ask.dk.

ERSTATNING EFTER OFFERERSTATNINGSLOVEN Ud over en mulig arbejdsskadeerstatning, har medarbejderen mulighed for at søge om erstatning efter Offererstatningsloven. Offererstatning er en erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler, udbetalt af Staten. Det betyder, at der være foregået en erstatningspådragende handling, som medfører en personskade. Hvis man har fået dækket en post gennem sin arbejdsskadeerstatning, kan man ikke få erstatning for samme post via offererstatningen. Den ansatte vil kunne søge erstatning for blandt andet tingsskade, svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste. Kriterierne for at få tilkendt erstatning er, at der skal være tale om en personskade opstået på baggrund af en strafferetlig handling. Det er ikke afgørende om gerningsmanden er under 15 år, eller ikke ville kunne straffes af andre årsager. Herudover er det som hovedregel en betingelse at man politianmel-

de episoden. I nogle tilfælde kan Erstatningsnævnet se bort fra kravet om politianmeldelse, hvis der er pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn der taler imod en sådan anmeldelse. Nævnet oplyser i deres årsberetning fra 2014, at der havde udviklet sig en praksis, hvorefter der blev bortset fra hovedreglen om, at et forhold skulle politianmeldes i sager, hvor det ikke var begrundet i pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn. Nævnet har strammet op på praksis, således at man kan se bort fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor den manglende anmeldelse er begrundet i pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn. Nævnet vil herefter først og fremmest tage stilling til, om der er grundlag for at give dispensation fra kravet om anmeldelse til politiet og derefter tage stilling til, om forholdet er omfattet af offererstatningsloven, dvs. om der er tale om en skade opstået på baggrund af en strafferetlig handling. I de tilfælde hvor det vurderes, at man ikke vil politianmelde hændelsen, anbefaler LOS, at den involverede medarbejder straks udarbejder et notat om hændelsen. Samtidig opfordrer LOS til, at man straks kontakter erstatningsnævnet med henblik på at få afklaret, om sagen er omfattet af undtagelsen, og derfor ikke underlagt kravet om politianmeldelse. Man kan indlede en erstatningssag på www.erstatningsnaevnet.dk ●

FOTO: COLOURBOX

Muligheden for erstatning

FOTO: COLOURBOX

DIPLOMUDDANNELSE

Ny diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

AF MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER LOS

OS har i et tæt og konstruktivt samarbejde med University College Syddanmark og Professionshøjskolen UCC tilrettelagt en komplet diplomuddannelse i Ledelse, der er direkte målrettet det sociale område.

Ét af de centrale læringsmål (og eksamenskrav) er, at man bliver i stand til at foretage kompetente og etiske valg af ledelses- og styringsmetoder, der både er praksisrelevante, og samtidig teoretisk funderede og begrundede.

HVEM MÅLRETTER UDDANNELSEN SIG IMOD? STIGENDE KRAV TIL DEN GODE LEDELSE I takt med omverdenens stigende krav til gode og kvalificerede ledelseskompetencer og det sociale tilsyns generelle fokus på ledelsen af sociale tilbud, er behovet for en ledelsesuddannelse, der sætter spot på de kompetencer, der er særligt vigtige for vores område, gradvist vokset frem. En meritgivende styrkelse af ledelseskompetencer var også en central anbefaling fra jeres side, da vi i foråret gennemførte vores medlemsundersøgelse. I LOS er vi derfor glade for, at det er lykkes at sammensætte en uddannelse, der er så målrettet vores område.

I sagens natur retter uddannelsen sig naturligvis til ledere af sociale tilbud, men andre kan også finde uddannelsen relevant. Det drejer sig om souschefer, teamledere og andre mellemledere, der alle på den ene eller anden måde, arbejder med ledelsesopgaver på sociale tilbud.

HVORNÅR OG HVORDAN? Uddannelsen begynder i januar 2016. På LOS’ hjemmeside kan du finde relevante informationer om det praktiske, ligesom der er links til University College Syddanmark og Professionshøjskolen UCC, hvor uddannelserne afholdes. ●

UDDANNELSEN PASSER IND I EN TRAVL HVERDAG Det har været et centralt fokuspunkt i samarbejdet, at uddannelsen er blevet tilrettelagt på en måde, der gør, at uddannelsen kan indpasses i en ellers travl hverdag. Det har også været vigtigt, at uddannelsen foregår så praksisnært som muligt, hvorfor uddannelsen består af både teoretisk viden, øvelser og ikke mindst opgaver, der kan tages med hjem og afprøves i hverdagen. Endeligt har vi lagt vægt på, at der i uddannelsen etableres netværk, så man altid har nogle at sparre med – både under uddannelsen, men også bagefter.

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 21

ANNONCE

CERTIFICERET ART TRÆNER UDDANNELSE ART - Aggression Replacement Training - dokumenterede metoder til træning af sociale kompetencer ART kan med stor succes bruges i klassen, i ungdomsgruppen eller for børn med særlige behov Det er med stolthed, at vi igen har fået dosent Knut K. Gundersen fra Diakonhjemmets Høgskole i Sandnes i Norge til at stå for IFART’s ART-træner uddannelse. Uddannelsen er på i alt 8 dage, (4+3+1 dag), hvor den sidste dag er eksamensdag med en praktisk prøve. Ud over disse dage, så skal der dokumenteres praktisk øvelse mellem kursusdagene, inden diplomet kan udstedes. Uddannelsen er en indføring i teori og praktiske øvelser i gruppen, hvor du bliver grundigt trænet i ART, som er en manual baseret metode. Der vil være plads til ca. 12 deltagere på uddannelsen. DATOER: 1. Mandag d. 1. februar til torsdag d. 4. februar 2016 (teori og øvelser) 2. Mandag d. 18. april til onsdag d. 20. april 2016 (teori og øvelser) 3. Fredag d 17. juni 2016 (eksamen)

STED: DGI-byen i København PRIS: 18.000 kr. ex. moms TILMELDINGSFRIST: Den 1. december 2015 TILMELDING: Elektronisk tilmelding via ifart.dk. Du er også velkommen til at sende en mail til ifart@toftemosegaard.dk. VIL DU GERNE HØRE MERE om ART træner uddannelsen, så er du velkommen til at kontakte os. Leder af IFART, Aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen, Certificeret ART træner, Stud. Master of ART - mail: ifart@toftemosegaard.dk, telefon: 4752 8360 + 2040 8370

IFART.dk

er en del af psykologselskabet Toftemosegaard Aps

Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil. 2040 8370 · www.toftemosegaard.dk

22 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

HANDLEPLAN OG VISITATION

LOS UNDERSØGELSE: Handleplan og Visitation

LOS gennemførte i perioden 10. sept.-16. sept. 2015 en mindre spørgeskemaundersøgelse vedrørende LOS’ medlemmers oplevelser af processen for de handleplaner, de modtager fra kommunen og samarbejdet omkring dem. AF MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER, LOS

verordnet peger undersøgelsen på følgende forhold:

UTILSTRÆKKELIGT FORLØB I de fleste visitationer har der har været en utilstrækkelig indsats på forhånd. For mange tilbud er det op imod 80% af visitationerne, der har haft et utilstrækkeligt forløb.

MANGLENDE HANDLEPLAN Selvom en del tilbud inddrages i tilrettelæggelsen af handleplanen peger undersøgelsen på, at de i utilstrækkelig grad inddrages i tilrettelæggelsen og udarbejdelsen af handleplanerne. Dette skal sammenholdes med en meget stor andel af visitationer, hvor handleplanen ikke er udarbejdet på forhånd.

’DIALOG’ OM TAKST Hvad angår udfordringer på taksten for indsatsen er det lidt under halvdelen af tilbuddene, der aldrig eller meget sjældent udfordres på taksten i forbindelse med visitationen. Det er i sig selv glædeligt. Imidlertid efterlader det også en stor gruppe, der udfordres på den godkendte takst i forbindelse med den enkelte visitation.

KENDT VIDEN ER NU BLEVET DO KUMENTERET I LOS’ sekretariat kommer resultaterne desværre ikke som den store

Undersøgelsens data kan findes i to rapporter, som ligger på LOS’ hjemmeside.

overraskelse. Via sekretariatets daglige rådgivning afspejler undersøgelsen mange af de henvendelser, vi modtager. Hvad der er overraskende er, hvor ens besvarelserne er blandt medlemmerne. Hvad enten vi ’kun’ ser på voksenområdet eller børneområdet er svarerne meget enslydende. Det samme er tilfældet, hvis man sammenligner på tværs af områderne, hvor der næsten ingen variation er i besvarelserne. Det er en styrke i forhold til LOS’ arbejde (politisk såvel som projektudviklingsmæssigt), at vi nu – via undersøgelsen – har konkret

dokumentation for, at der er en række forhold omkring visitationsprocessen og udarbejdelsen af handleplanen, der fra de visiterende myndigheder kan gøres bedre. Som altid opfordrer vi til, at I henvender jer, hvis der er brug for rådgivning og sparring i forhold til den daglige drift.

VIL DU VIDE MERE? På LOS’ hjemmeside ligger to mindre rapporter om undersøgelsen. Her er data delt op mellem tilbud, der målrettet sig mod voksne og tilbud, der målretter sig mod børn og unge. ●

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 23

VOKSENUDVALGET

Magten overtog årsmødet i Middelfart!

Formand for voksenudvalget Susan Møller, Knagegården, byder velkommen til årsmødets 85 deltagere.

24 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

VOKSENUDVALGET

Socialtilsynet har fokuseret meget på magtanvendelse, og ofte med et stærkt juridisk og styringsmæssigt fokus. Området har mange andre nuancer, som er utrolige vigtige for hverdagen på ethvert tilbud. Derfor havde Voksenudvalget i LOS valgt magtanvendelse som fokus på årsmødet i Middelfart.

AF TINA BREJNHOLT, TEAMLEDER PÅ FRUERLUND.

remtidens tilbud rummer både krav, dilemmaer og udfordringer og denne oktober dag havde Voksenudvalget inviteret de centrale aktører i forhold til magtanvendelse. Socialtilsynet fortalte om deres erfaringer og de udfordringer, de ser både generelt og særligt i forhold til magtanvendelser, og Socialstyrelsen belyste muligheden for at begrænse vold og magtanvendelse ud fra til to nystartede projekter. Den faglige del af dagens program bestod af to indlæg. Det ene fra foredragsholder og underviser Jakob Lentz, som tog udgangspunkt i den pædagogiske metode ”Low Arrousal”, og det andet fra overlæge i psykiatri, Hans Henrik Ockelmann, som talte om magtanvendelser fra et lægefagligt perspektiv.

SOCIALTILSYNET Socialtilsynet var repræsenteret i form af tilsynschef Peter Bjerregaard fra Tilsyn Syd. Han lagde vægt på, at Tilsynet inviterer til samarbejde og gensidig respekt, og der bliver tilstræbt at praktisere et tilsyn understøttet af dialog, og som forhåbentlig opleves som sådan. Peter Bjerregaard beskrev flere ting i forhold til ”det gode tilsyn”,

og han fremhævede, at Tilsynet skal være tydeligt og have en klar rammesættende information og procesbevidsthed omkring forløbet. Dertil kommer befordrende elementer, såsom at tilbuddene er bevidste om, hvad de kan og vil, og at der er en vis sammenhæng, også i forhold til hvad man eksempelvis ikke er i stand til. Der blev fremhævet, at tilbuddene generelt er gode til at meddele de ændringer eller forhold, der kan have betydning for nuværende godkendelse, og især de private institutioner er gode til at sende den dokumentation, som tilsynet efterspørger. I forhold til målgrupper og de metoder man benytter, er det centralt, at tilbuddene kan beskrive og afgrænse. Magtanvendelse og det grundlæggende formål om, at undgå indgreb i borgernes selvbestemmelsesret, er det man skal tage udgangspunkt i. Det er tilbuddenes eget ansvar, at indgreb i selvbestemmelsesretten foregår korrekt. Tilsynets rolle er, at modtage indberetninger og forholde sig til mønstre og gentagelser. Hovedpejlingen er, at langt de fleste tilbud håndterer magtanvendelser godt nok, og har kendskab til reglerne. Tilbuddene kender generelt til magtanvendelsesreglerne, men nogen gange er der enkelte medar-

bejdere, som ikke har et sådant kendskab. Flere tilbud anvender metoder, som medvirker til at nedbringe magtanvendelser eksempelvis stress scanning, vredeshåndtering og lignende. Enkelte steder er der manglende opmærksomhed på at indberette om låste døre, overvågning m.v. som magtanvendelse. Der kan også være behov for at styrke viden om brug af magt, der ikke handler om fysisk magtanvendelse på enkelte tilbud. Tilsynschefen berettede om, at den nye reform stadig kræver justeringer, ændringer og tid, og der var flere fra salen som ytrede erfaringer og eventuelle frustrationer i forhold til tilsynet rundt om i landet.

SOCIALSTYRELSEN OM FOREBYGGELSE AF VOLD OG MAGTANVENDELSE Nadja og Malene, begge fuldmægtige, deltog dagen igennem fra Socialstyrelsen i forhold til forebyggelse af vold og magtanvendelse på botilbud og forsorgshjem. Socialstyrelsen bidrager til, at folketingets socialpolitiske beslutninger bliver omsat til effektive sociale indsatser i kommunerne. Socialstyrelsens opgaver, at tilvejebringe ny socialfaglig viden, at formidle og udbrede metoder i forhold til praksis.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 25

VOKSENUDVALGET

Socialstyrelsen havde udelukkende kommunale tilbud med i projekterne.

Rammen for, at Socialstyrelsen er optaget af forebyggelse af vold og magtanvendelse er på grund af enkeltsager, FOA´s undersøgelse i 2014 og anbefaling fra Psykiatriudvalget. Vidensgrundlaget er, at der er en sammenhæng mellem vold og mange magtanvendelser. Forståelig kommunikation, personalet og beboere imellem, bidrager til færre magtanvendelser. Trivsel og god faglig kvalificeret pædagogisk indsigt er også faktorer, der har en afgørende betydning. Socialstyrelsen belyste muligheden for at begrænse vold og magtanvendelse ud fra to nystartede projekter om redskaberne ”me-

stringsskema” fra region Nordjylland og ”Broset Violence Checklist” (BVC), som er udviklet og valideret i behandlingspsykiatrien. Samtidig fortalte de også om brugen af de pædagogiske metoder Low Arrousal og Feedback Informed Treatment. Socialstyrelsen havde udelukkende kommunale tilbud med i projekterne. Det undrede salen sig over, og der var enighed om, at det kunne være interessant og inspirerende, hvis man udnyttede hinandens ressourcer og erfaringer.

METODEN LOW ARROUSAL Efter frokost bød Jakob Lentz ind med et indlæg om den pædagogiske

I pauserne blev der netværket både ude og inde.

26 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

metode Low Arrousal. Jakob Lenz er foredragsholder og underviser. Low Arrousal metoden er udviklet af psykolog Andy Mcdonnell, som i pædagogisk praksis oplevede vold imellem brugere og pædagoger. Derfor udviklede han denne metode for at sikre begge parter bedst muligt. Jakob Lentz satte fokus på, hvordan vi håndterer problemadfærd, og hvad vi kan lære omkring håndtering. Tilgangen virker til alle mennesker med eller uden diagnoser, mennesker med højt og lavt funktionsniveau, i alle aldersklasser og til begge køn. Der bliver taget udgangspunkt i menneskesynet ”Mennesker der kan opføre sig ordentligt gør det” (Ross

ANNONCE

GJ-Consult

Udvikling af sociale tilbud

• Organisationsudvikling • Projektudvikling • Ledersparring og bestyrelsessparring GJ-Consult Geert Jørgensen Gersehaven 45 • 3320 Skævinge

Greene), ansvarsprincippet ”Den der tager ansvar kan påvirke” (Bernhard Weiner) og kontrolprincippet ”Vi skal sørge for, at brugeren har kontrollen over sig selv”. Det er altid vores ansvar som professionelle at have ansvaret, og vi må ikke komme til at lægge ansvaret over på brugeren. Vi skal tænke i en anerkendende pædagogisk ramme i stedet for at benytte opdragelsesmetode. 70-85 % af alle konflikter starter i en kravsituation. Vi skal tage ansvar for at stille krav på en måde, så brugerne får lettere ved at sige ”ja”. Det skal give mening for brugerne, det skal være en ”vi oplevelse”, der skal være struktur, påmindelser uden pres, tid og enkle sammenlignelige valg. I forhold til affekter og emotioner er emotioner følelser, som er individuelle for alle. Disse følelser er formet af de oplevelser og erfaringer,

• Individuelt tilrettelagte kurser om magtanvendelse • Speciale: Godkendelse og tilsyn Mobil: +45 40 63 67 09 Mail: gj@gj-consult.dk www.gj-consult.dk

vi har haft igennem vores liv. Affekter smitter, og mennesker med udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning har meget svært ved at mærke, hvem der har følelsen, og de er meget sårbare over for affektsmitte. Der skal fokuseres på medstand ikke modstand. Når der pædagogisk bliver arbejdet ud fra denne metode, kræves der supervision og grundlæggende tænkning i forhold til personalet.

MAGT OG AFMAGT Overlæge Hans Henrik Ockelmann fra Psykiatrisk Center i Glostrup talte om magtanvendelser ud fra et lægefagligt perspektiv. Overlægen satte fokus på, at menneskesynet er ændret. Mennesket var tidligere var en del af en familie med èt overhoved, i dag opfattes mennesket mere som selvstændigt og tænkende. Systemets aktører er

borgeren, behandleren, de pårørende og samfundet, herunder med forskellige perspektiver. Borgerens eget perspektiv kan være, at ”jeg er ikke syg”, ”de forstår mig ikke” eller ”systemet forhindrer mig i at leve mit liv”. De pårørendes perspektiv er ofte, at ”patienten er syg”, ”er det vores skyld?” eller ”hvorfor hjælper systemet ikke”. Lovgivningens perspektiv kan være, at ”det er synd for den syge”, ”han har også ret til at bestemme selv” eller ”det koster rigtig mange penge”. Kulturen med tvangsanvendelse kan være en nødvendighed, når den frie vilje ikke længere eksisterer, personen bringer sig selv i fare, personen bringer andre i fare, eller der er håb om at genskabe den frie vilje. Tvang er, når man med magt eller under henvisning til mulig magt sikrer sig, at en person efterkommer

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 27

VOKSENUDVALGET

Tak til alle der deltog og dermed var med til at bidrage til et spændende årsmøde.

» Voldeligt adfærd kan skyldes afmagt – reelt eller indbildt ...

magtudøverens ønsker. Tvang kan udøves med større eller mindre respekt for personens oplevelse. Dilemmaer kan være om brugerne skal tage medicin og blive fri for sindsygdom og angst og i stedet risikere (livsvarige) bivirkninger eller undgå risikoen for bivirkninger og så ikke komme til at fungere. Psykiatriloven handler om retssikkerhed, og den beskriver de formelle procedurer, der er tilladt, men opleves ofte som urimelig og umenneskelig, både af personale og patienter. Den kan ikke erstattes af kultur og etik. Vold er grænseoverskridende aggressivt betinget adfærd, både psykisk og fysisk. Oplevelsen af vold kan moduleres af for forståelse både socialt og kulturelt. Voldeligt adfærd kan skyldes afmagt – reelt eller indbildt, manipulation, reelle provokationer fra omgivelserne og aggressionen bag volden skal erkendes, genkendes og accepteres.

PANELDEBAT OG AFSLUTNING AF DAGEN Dagen sluttede af med en paneldebat

28 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

med oplægsholdere, interesseorganisationer og salen. Der var kommentarer, som satte fokus på, at vi skal koncentrere os om pædagogisk at arbejde ud fra metoder og ikke manglende ressourcer. Det er vigtigt at gå med sine eventuelle frustrationer til rette instanser, i stedet for at lade det gå ud over brugerne. Det kunne være positivt, at private botilbud eksempelvis også kunne være en del af socialstyrelsens projekter, fordi vi er mangfoldige og kan dele ud af erfaringer, som kan bruges konstruktivt, og det giver et mere reelt helhedsbillede. Endnu engang bar dagen præg af et stort fremmøde af tilmeldte ledere og medarbejdere fra landets botilbud og opholdssteder. Formand for voksenudvalget i LOS, Susan Møller afrundede dagen med tak til Voksenudvalget for planlægning og til journalist Nick Allentoft, som ordstyrer og facilitator dagen igennem. ●

MARKEDSORIENTERING AF SOCIALE TILBUD

Markedsorientering af de specialiserede sociale tilbud

AF DIREKTØR CRISTIAN LIMA, HR7, DIREKTØR HENNING NILAUSEN, NILAUSEN CONSULT OG CAND.SCIENT.POL SIGNE RIEDEL, SIRI-C

Som praktikere og rådgivere med mangeårig erfaring fra det specialiserede socialområde kender vi i dybden virksomhedernes udfordringer. Denne artikel tilbyder et perspektiv på at arbejde strategisk, ambitiøst og stringent med udviklingen af leverandørvirksomheder. De leverandørvirksomheder der overlever arbejder strategisk, fokuseret og markedsorienteret.

n NOTE 1) Pr. medio 2015 har Holbæk Kommune – på vegne af 8 kommuner i Region Sjælland – gennemført et udbud vedr. ophold i botilbud og Københavns Kommune har gennemført vedr. STU og dagtilbud til børn og unge med særlige vanskeligheder.

andet over er der stor dynamik på hele det specialiserede socialområde. Lovgivning og efterspørgselsmønstre er ændret. Kommunerne sigter mod selvforsyning og meget fleksible løsninger. Tendensen er logisk og varig. Hertil kommer eksempler på, at kommuner har sendt services i udbud, og der er grund til at antage, at der kommer flere udbud1. Fremtiden byder på markedsgørelse, transparens i pris/kvalitet balancen, efterspørgsel på fleksible og rehabiliterende ydelser og nye former for samarbejde mellem borger, pårørende, kommune og leverandørvirksomhed. Efter strukturreformen har vi i rådgivet en række specialiserede sociale tilbud, kommunale, selvejende med driftsoverenskomst og private, leverandørvirksomheder, der alle har det tilfælles, at de driver tilbud for børn, unge og voksne med fysiske og/eller psykiske vanskeligheder. Nogle virksomheder kom hurtigt i gang og har i dag en god position på markedet. Andre kom for sent i gang og er i dag lukkede. Forandringerne udfordrer tilbuddene med forskellig hastighed og kraft. For nogle er forandringerne i markedet for sociale ydelser først ved at ske nu.

TENDENSERNE Tendenserne er entydige – flere kommunale myndighedschefer arbejder på etablering af egne leverandørorganisationer for at have selvforsyning på visse områder. Leverandørvirksomhederne oplever, at borgere hjemtages. Tendensen mod selvforsyning på specialiserede sociale tilbud do-

kumenteres og bekræftes i nationale analyser, fx gennemført af KORA. Det gælder især for tilbud, hvor specialiseringen ikke er høj, og hvor den enkelte kommune har nok borgere inden for en bestemt målgruppe til at etablere og drive i eget regi. For de mere specialiserede tilbud, hvor den enkelte kommunes volumen er for lille, var intentionen efter strukturreformen, at de skulle sikres gennem åbne og stærkere markedsmekanismer samt fælleskommunale aftaler. Evalueringen af strukturreformen i 2013 satte bl.a. fokus på, at Tilbudsportalen og rammeaftaler ikke fungerer optimalt. Vores erfaring er, at der på trods heraf pågår en meget stærk udvikling af markedsorienteringen på det specialiserede socialområde. Der arbejdes både på mere formelle sider af markedsudvikling; udbud af anbringelser (se note 1), miniudbud af enkeltsager, leverandørstrategier (mere herom i en kommende artikel), og på at udvikle sig en professionel indkøberkultur i forvaltningerne. Vi ser en udvikling, hvor vi går fra et marked, der har været kendetegnet ved en slags ”sælgers marked” og meget volatile ydelser og sagsforløb i forhold til de mest specialiserede tilbud – et marked hvor leverandørvirksomhedernes produktion af ydelser ikke er gennemsigtig og prisstrukturen er utydelig og med store (uforklarlige) udsving i pris og kvalitet. Vi bevæger os mod et marked, hvor køberkommunerne efterspørger og stiller krav om et langt højere informations– og dokumentationsniveau, fleksibilitet og transparens i forhold til pris og kvalitet.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 29

MARKEDSORIENTERING AF SOCIALE TILBUD

Transformationen vil også udfordre virksomheder med specialiserede faglige miljøer af god kvalitet, men som ikke har forberedt sig på at interagere med køberkommuerne på dynamiske markedsvilkår. Og dette hvad enten virksomheden er privat, selvejende med driftsoverenskomst eller kommunal.

EN STÆRK MARKEDSPOSITION – HVORDAN? Leverandørvirksomhederne skal fokusere på tre områder: 1. Markedsviden 2. Go-to-market strategi 3. Kapacitet til kvalitet

MARKEDSVIDEN Generelt har leverandørvirksomhederne en rudimentær viden om det marked, de opererer på. Den viden der findes er oftest baseret på dialoger om konkrete sager og behov for ydelser. Fremadrettet har virksomhederne behov for en meget mere indgående og aktuel viden om køber-kommunernes præferencer, behov og evt. strategier for indkøb af specialiserede ydelser. Skræddersyet, tæt dialog med køberkommunerne er afgørende for at forstå deres strategi og rationaler. Dialogen skal være meget konkret og målrettet, hvad der skal til for at være foretrukket leverandør. Matchet er ikke alene det direkte, konkrete behandlingsfaglige, men drejer sig i høj grad om at være en fleksibel, problemløsende partner for kommunen. Et stigende antal kommuner – understøttet af brugerorganisationer der repræsenterer borgere og pårørendes perspektiv – efterspørger helhedsorienterede løsninger, der rækker ud over indsatser efter serviceloven. Beskæftigelsesperspektivet skal integreres med fokus på den rehabiliterende tilgang, og at ydelser er fleksible over tid, såvel indholdsmæssigt som geografisk.

30 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

GO-TO-MARKET STRATEGI Virksomhederne skal kunne markedsføre egne produkter. Hvor markedsviden giver et blik for hvad køberne efterspørger, handler markedsføring om at gøre ydelserne interessante og kendte for kommunerne på markedet. Det drejer sig bl.a. om etablering af og/eller fastholdelse af konkurrencefordele, herunder specialiseringsstrategi, prisstrategi, udvikling af nye produkter eller produktsammensætninger, etablering af nye markedsområder m.m. Her er viden om efterspørgslen vigtig kombineret med viden om egen organisations styrker og kapacitet. Virksomhedens ledelse skal kunne arbejde strategisk med sin markedsføring. Det gælder både mht. udvikling af nye produkter og services , såvel som mht. afvikling og omlægning på områder uden tilstrækkelig efterspørgsel.

KAPACITET TIL KVALITET Det tredje fokus er virksomhedens kapacitet til at agere på markedsvilkår. Det er både et spørgsmål om at udvikle kompetencer og infrastruktur i forhold til fx: • Ledelsesmæssig og analytisk kapacitet og hurtig tilpasningsevne • Skalering af indsatser og prisdannelse • Kvalitet i ydelser og dokumentation af kvalitet og effekt • Partnerskaber med køberkommuner – fælles processer • Fleksibilitet i leverance af ydelser og geografisk lokalisering Kapacitet til kvalitet kræver program og vedvarende træk. Og det er ikke et valg mellem marked eller kvalitet. Snarere et nødvendigt både-og. Fremtidens marked efterspørger høj kvalitet med effekt til gennemskuelige priser – og i et aktivt partnerskab. Det skal ledelserne agere ud fra, såfremt virksomheden også skal eksistere i morgen. ●

Cristian Lima, cand. psych. CL har mere end 15 års erfaring med socialområdet, som Børn- og Familiechef i Græsted Gilleleje Kommune, og som rådgiver for en lang række virksomheder og kommuner.

Signe Riedel, cand. scient. pol. SR har arbejdet med socialområdet i mere end 10 år, som chef for kommunale leverandørvirksomheder overgået fra Region til kommune, som Børne- og Familiechef i Gribskov Kommune og som rådgiver for kommuner og virksomheder.

Henning Nilausen, cand. scient. adm. HN har arbejdet med socialområdet i mere end 35 år i forskellige konstellationer: Som opsøgende medarbejder i Københavns Kommune på Cristiania, som kontorchef i Socialministeriet og som vicekommunaldirektør i Gribskov Kommune.

LOS-MEDLEMMERS UDFORDRINGER

Fra venstre: Søren Olsen fra Søholm, bosted og aktivitetssted for voksne, Arne Rasmussen Karise Ungdomshus og Karise Heldagsskole og Michael Madsen, Karlslunde Dagskole.

Frustration, forståelse OG FORTRØSTNING AF HENRIK KRAGELUND, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

”Man bliver rigtig lykkelig, hvis man møder en sagsbehandler, der har været på sagen i flere år. For 25 år siden var det sagsbehandleren, der introducerede os til borgeren. Nu er det nærmest omvendt.”

dtalelsen falder blandt tre ledere af private tilbud, der i august er sat i stævne til en snak om medlemmernes udfordringer. Der er ingen tvivl om, hvad de tre rundt om bordet ser som den største udfordring: Den kommunale sagsbehandlers mangel på kendskab til borgeren pga. hyppige sagsbehandlerskift samt manglende handleplaner fra kommunerne.

INDSPARK TIL DEBAT Arne Rasmussen, Michael Madsen og Søren Olsen kommer fra henholdsvis et opholdssted, et skole- og dagbehandlingstilbud og et voksentilbud.

Alle har de årtiers erfaring med udsatte borgere, kommunal sagsbehandling og virksomhedsdrift, og de nikker genkendende til en række af konklusionerne fra LOS’ medlemsundersøgelse. Snakken om bordet kan opsummeres i tre ord: Frustration, Forståelse og Fortrøstning. Frustration over pressede sagsbehandlere, kommuner og tilsyn, Forståelse for sammes svære arbejdsvilkår og Fortrøstning om, at det nok skal blive bedre. Her i artiklen vælger vi at sætte fokus på det debatskabende - ansatte i kommuner og sociale tilsyn må meget gerne læse med.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 31

LOS-MEDLEMMERS UDFORDRINGER

Dialogen mellem kommuner og tilbud rummer uden tvivl store potentialer for forbedring ...

STARTBESVÆR KOSTER TID Ud over kommunale sagsbehandlere under pres fylder de nye socialtilsyn en del i snakken rundt om bordet. ”Vi har oplevet at måtte fremsende det samme materiale tre gange, fordi det var blevet væk hos tilsynet”, fortæller Søren Olsen. ”Jeg har altså også haft lidt udfordringer med Tilbudsportalen”, fortæller Arne Rasmussen med slet skjult underdrivelse. Begge er enige i, at etableringen af de nye socialtilsyn er en kæmpe opgave, og at man derfor må forvente visse startvanskeligheder, og at tilsynets lyst til dialog da også er mærkbar. Ikke desto mindre har tilsynsreformen kostet mange ekstra timer. Og gør det til dels stadig.

SAVNER EN OVERDOMMER Michael Madsens dagskole hører under Folkeskoleloven og er ikke underlagt socialtilsyn, men han savner en overbygning. ”Når der ind imellem opstår en uenighed med en kommune, ville det være rart, at man kunne adressere det til en højere instans, som så kunne sætte tingene på plads for parterne”, siger han. ”Det kan jeg godt sætte mig ind i”, siger Søren Olsen. ”Men Socialtilsynet har jo ingen sanktionsmulighed”, fortsætter han. Han kender til en sag om en borger, der i mere end 10 år har ventet på en kommunal handleplan.

DET EKSTREME Nu vi er ved ved de ekstreme sager,

32 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

så kan Arne Rasmussen også en: ”Vi havde på et tidspunkt en ung, der på et år havde otte forskellige kommunale sagsbehandlere. Og tit var det sådan, at den aktuelle sagsbehandler ikke en gang var klar over, at han eller hun havde sagen, når vi kontaktede til dem.” I de seneste år oplever de alle langt flere ekstreme sager og tilstande end tidligere. At drive skole for udsatte børn og unge fører jo med sig, at man ind imellem ser sig nødsaget til at lave en underretning til kommunen omkring et barn, men mange kommuners reaktion er svær at forstå, fortæller Michael Madsen. ”Jeg må konstatere, at det faktisk hører til reglen, at vi blot modtager en kvittering fra kommunen, men aldrig oplever at der reelt sker andet . Så må vi jo rykke for en reaktion, da det selvfølgelig er vigtigt for os at vide, hvorvidt vores budskab er blevet hørt, så kommunen kan følge op”, siger Michael Madsen.

INTERNE UDFORDRINGER Dialogen mellem kommuner og tilbud rummer uden tvivl store potentialer for forbedring, men indrømmet: Også internt på det enkelte tilbud kan kommunikationen være en udfordring. Det var også en af konklusionerne i LOS’ medlemsundersøgelse, og både Michael, Arne og Søren kan bekræfte med baggrund i egne erfaringer. ”Det er ikke nok med personalehåndbøger og alle de andre skrevne

Søren Olsen.

procedurer og regler, vi har. Selv de simpleste ting skal der følges op på, ellers kan der godt komme lidt afstand”, siger Arne Rasmussen, der peger på, at man som leder skal være meget opmærksom på, at der kan opstå små ”lommer” i personalestaben, hvor man mere eller mindre ubevidst kan komme til at arbejde sig i en lidt anden retning end andre personalegrupper. ”Derfor gør vi meget ud af have fælles aktiviteter på tværs”, fortæller han. På Søren Olsens tilbud har afholder de af samme grund personalemøder for alle hver sjette uge, og hvert år tager alle ansatte på et såkaldt ”huskursus”, hvor det ikke handler om noget som helst andet end at være sammen og få nogle fælles oplevelser.

MERE FAGLIGHED ØNSKES De tre ledere er enige om, at der i dialogen med kommuner og tilsyn generelt er for lidt fokus på faglighed og den enkelte borger. De er helt enige om, at kravet om udlevering af regnskab og forvaltningsrevision er

LOS-MEDLEMMERS UDFORDRINGER

PROJEKT “HVAD VIRKER”

Projekt ”Hvad virker”

Arne Rasmussen og Michael Madsen.

fuldt forståeligt, men anderledes ser det ud med kravet om udlevering af budgetter. ”Jeg kan ikke forstå, hvad de kan bruge de budgetter til”, siger Michael Madsen. ”Budgetskemaerne, som vi skal udfylde, er håbløse, og jeg kender ingen andre brancher, hvor private aktører afkræves deres budgetter af det offentlige”, siger Søren Olsen. Arne Rasmussen er generelt meget tilfreds med samarbejdet med det regionale tilsyn, men har dog oplevet at skulle bruge meget lang tid på at forklare en tilsynsførende om budgetlægningen i deres skoletilbud. Den slags dokumentationskrav bliver en frustration, når man på andre mere fagspecifikke områder oplever, at der bruges alt for få ressourcer, typisk på handleplanerne. ”Jeg har oplevet at det er meget personafhængigt, om kommunen laver en handleplan. Og ofte er de meget brede i formuleringen, f.eks. kan der stå at ”der skal arbejdes med at få barnet til at gå i skole...” Tja. Det virker ofte som om, de ikke dykker ned i den konkrete borgers sag, men

blot administrerer sagen”, siger Michael Madsen. Hvis man overvejer at gå ind i faget og branchen, kunne man måske miste lysten, når man hører om de udfordringer, de tre ledere møder i deres hverdag. Men for dem er det bare vilkår og tørre konstateringer. Den største og vigtigste opgave og udfordring er trods alt de børn, unge og voksne, de tager sig af. ●

OS-projektet ’Hvad Virker’, der handlede om at gøre resultatdokumentation til en hverdagspraksis uden, at det forstyrrer dagligdagens andre opgaver, blev afsluttet i januar med en spændende tema-konference om Evidens, Dokumentation og Resultater. De centrale oplæg fra konferencen er nu blevet til et temanummer af tidsskriftet Social Kritik. Her kan du læse om, hvad New Public Management-ordene gør ved vores sprog og handlemuligheder i det sociale felt. Desuden tages jagten på evidens, dokumentation og resultater i det sociale arbejde under kærlig behandling. Temanummeret af Social Kritik (Nr. 143) kan bestilles på http://socialkritik.dk. Vil du i øvrigt vide mere om Hvad Virkers produkter kan du finde dem på LOS hjemmeside http://www.los.dk/om-los/udviklingsafdelingen/projekt-hvad-virker ●

n FAKTA En medlemsundersøgelse, som LOS gennemførte i foråret (omtalt i forrige nummer af Gi’ LOS), viser, at medlemmerne peger på følgende som de største udfordringer: Dialog og samarbejde med kommuner og socialtilsyn samt intern vidensdeling. I en række artikler taler vi med repræsentanter for de private tilbud og myndighederne om deres oplevelser og erfaringer.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 33

PROJEKT MORFEUS

Natashas verden 24-årige Natasha Glerup lider af skizofreni, men blev hjulpet i gang på arbejdsmarkedet af projekt Morfeus, et succesfuldt samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Risskov og Job & Trivsel, Aarhus Kommune. AF ELSEBETH EGHOLM, JOURNALIST OG FORFATTER

-D

et er en skildpadde, der svæver gennem universet. Oven på den står fire elefanter, og Discworld hviler på elefanterne som en flad klode. 24-årige Natasha Glerup viser sin tatovering frem. Den sidder på ryggen, lige under nakkehvirvlerne, og det gjorde ondt at få den lavet. Men det er ok. Tatoveringen viser noget, der betyder rigtig meget for hende. Den afbilder verden, som den ser ud i hendes yndlingsforfatter, Terry Pratchets, bøger. Pratchet skriver ’Epic high fantasy’ og har bygget en hel verden op, sådan lidt a la Tolkien, og Natasha elsker hans humoristiske stil, hvor han bruger sin fantasiverden til at fortælle gode historier og til også at bedrive samfundskritik af vores egen verden. – Han gør mig glad, siger Natasha, der havde en meget dårlig dag, da Terry Pratchet døde for nylig.

EN ANDERLEDES VERDEN Natashas egen verden ligner ikke Terry Pratchets Discworld. Men den ligner heller ikke de fleste andres. I hvert fald ikke på alle områder. Natasha lider af skizofreni, en af de mest alvorlige sindslidelser, der findes. En lidelse som før i tiden betød, at man nærmest pr automatik blev parkeret på førtidspension, forsynet med noget medicin og stort ser overladt til sig selv. Sådan har det heldigvis ikke været for Natasha. Hun boede i Aarhus

34 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

sammen med sin kæreste, da hendes depressionslignende symptomer tog til, og hun til sidst – efter en tid på antidepressiv medicin, som ingen effekt havde – endte i Opus, klinik for skitzofreni, Aarhus Universitetshospital. – Jeg havde en samtale med en fra Opus, og det tog nærmest kun en halv time at få stillet diagnosen, siger hun. En del af hendes symptomer var klassiske sanseforstyrrelser med synshallucinationer og høre-ditto. De svarer lidt til, hvordan et LSD-trip det kan være, har hun hørt. – Jeg hørte stemmer og lyde. Stemmerne talte til mig, og jeg havde flere end to personligheder, som råbte af mig og snakkede om mig. Jeg følte mig adskilt fra min krop. Jeg så træer, der forandrede form, mennesker på gaden fik pludselig meget lange arme, og jeg kunne ikke genkende mig selv eller dem, jeg kendte.

DIAGNOSEN SKRÆMTE HENDE – Jeg blev meget chokeret. Det var et slag i ansigtet. Jeg kendte jo kun skrækhistorierne om skizofrene mennesker. Men senere blev jeg mere rolig ved at vide, at ’nå, det er den her boks, jeg hører hjemme i.’ Natasha kom på antipsykotisk medicin, som hun reagerede rigtig godt på. Hun fik det hurtigt bedre, og kun en måned efter hendes første møde

med Opus, fik hun et tilbud, hun ikke kunne afslå. Hun kunne blive hjulpet ud af en uvirksom dagligdag og komme i virksomhedspraktik gennem et nystartet projekt ved navn Morfeus. Morfeus er et samarbejde mellem Job & Trivsel, Aarhus Kommune og Opus. De to hovedkræfter er Birthe Bruun, behandler i Opus, og virksomhedskonsulent Annette Filtenborg fra Jobcenter Aarhus, Job & Trivsel. Groft sagt er systemet, at Birthe Bruun finder de unge, som har lyst at komme ud, og Annette Filtenborg finder de virksomheder, som gerne vil tage imod de nye, anderledes, men meget motiverede medarbejdere. Sammen forbereder de virksomhederne på, hvad det vil sige at få en ung kollega med en sindslidelse. Formålet med Morfeus er at få unge med skizofreni ud i virksomhedsforløb og samtidig være med til at afstigmatisere sygdommen. Indtil videre har projektet – på godt et år – fået over 70 unge ud på både offentlige og private arbejdspladser eller i uddannelse – nogle med få timer, andre med flere – og interessen fra både de unge og virksomhederne har været helt overvældende. – Jeg sagde ja med det samme, siger Natasha om tilbuddet fra Morfeus. Hun havde også en ide om, hvad hun gerne ville beskæftige sig med. Faktisk havde hun også en helt bestemt arbejdsplads i tankerne.

PROJEKT MORFEUS

– Jeg kan jo godt lide at læse og skrive og vil på længere sigt gerne læse litteraturhistorie. Så mit ønske var at komme til at arbejde i byens bedste og største boghandel. Hun havde selv researchet sig frem til, at Bog og Idé i Bruuns Galleri var hendes ønskeboghandel. Ikke mindste fordi netop den boghandel har et godt udvalg af engelsksprogede bøger – og især en god afdeling med fantasy og en del bøger af netop Terry Pratchet. Boghandlen var heldigvis meget interesseret, og Natasha sagde ja til at troppe op sammen med Birthe Bruun og fortælle kollegerne om det særlige ved hendes sygdom. Det blev et lykkeligt samarbejde. Natasha begyndte med at arbejde 4 timer om ugen, men det blev hurtigt sat op til tre gange fire timer. – De gav mig meget klare linjer, så jeg vidste præcis, hvad jeg skulle, siger Natasha. – Så skulle jeg stå i en bestemt afdeling; så skulle jeg tjekke priser på bestemte bøger. Det var hele tiden en ting ad gangen. Når der kom pres på med mange kunder, kunne Natasha godt begynde at føle sig stresset. Det gjaldt især i den travle julemåned. – Når jeg føler stress, begynder jeg at se skygger ud af øjenkrogen, og de skygger begynder at tage form. Natasha ved godt, at når hun begynder at se de sorte figurer, f.eks. en sort hund midt i boghandlen, så er det tid til en pause. – Jeg elskede arbejdet, og jeg var ikke meget for at tage de pauser. Men jeg var nødt til lige at gå om bagved og tage en kop kaffe i fem minutter. Så kunne jeg bagefter komme tilbage og arbejde videre, siger hun. Arbejdet fik stor betydning for Natasha, ikke mindste fordi hun fik lov at håndtere afdelingen med engelsk fantasy og fandt en ligesindet i en anden ung medarbejder, der også elskede den del af bogverdenen. De

to brugte tit frokostpauserne til at tale om deres yndlingsforfattere. – Jeg elskede arbejdet. Og jeg købte så mange bøger med medarbejderrabat, siger hun og får næsten stjerner i øjnene. – Jeg kunne også holde ud at betjene kunder. Folk i Aarhus er så venlige. De har tid til at snakke. Boghandlen betød, at Natasha fik sin livsglæde tilbage: – Jeg skulle godt nok have en middagslur, når jeg kom hjem, fordi jeg blev så træt. Men jeg kom glad hjem hver eneste dag – og det må vel være målet, siger hun.

KOM GLAD HJEM HVER DAG Der er en verden til forskel på Natasha før og efter boghandlen. Også selv om hun siden er flyttet til København med sin journaliststuderende kæreste, og selv om hun i dag venter på at komme ind i noget i København, der ligner Morfeus. Efter flytningen til København måtte hun også lige indlægges i tre uger, fordi det føltes som at starte forfra igen. Men nu er hun klar til nye udfordringer, og hun har fået en kontaktperson, hun altid kan ringe til. Det gør hende tryg. – Sygdommen gjorde mig uinteresseret. Jeg kunne intet. Jeg kunne højst kigge lidt på nettet, og det skræmte mig virkelig ikke at have læselyst, jeg, der altid har læst så mange bøger. Det var så stor en del af min personlighed. De sidste dag i boghandlen blev en ren tåreperser, og kollegerne forærede Natasha to bøger – store, skindindbundne hardbacks af to af hendes favoritforfattere. – Det forløb byggede min selvtillid op, siger hun.

Artiklen har været bragt i Helse, juni 2015.

I løbet af tiden i boghandlen, mødtes hun sideløbende med andre Morfeus-unge sammen med Birthe Bruun og Annette Filtenborg. – Det var vigtigt for mig at kunne dele erfaringer med andre som mig. Vi var en lille gruppe, og nogle gange gik vi ud og drak en øl sammen. Vi kunne bruge hinanden. De forstod præcis, hvad jeg mente, hvis jeg for eksempel sagde, at jeg ikke kunne få mig selv til at gå i bad om morgenen, eller at jeg fandt det svært at koncentrere mig. Det giver en ro inden i, siger Natasha, som synes, hun har fået så meget vigtigt med sig fra tiden i Aarhus. – Jeg kunne ikke have gjort det her uden Morfeus, siger hun. – Jeg ville aldrig have turdet kontakte den boghandel. Situationen lige nu er, at hun netop har været i aktivering i en café. Hun håber på igen at komme til at arbejde i en boghandel. Eller i hvert fald noget med bøger. – Det kan også være et bibliotek eller et antikvariat, siger hun, ivrig efter at komme ud. – Det går galt i de lange perioder, hvor jeg går hjemme hele dagen. Natasha Glerup er fuldstændig enig i, at det også handler om at afstigmatisere sygdommen: – Jeg vil gerne være med til at sprede budskabet om Morfeus og samtidig fortælle verden, at vi med skizofreni faktisk er rimeligt normale mennesker. ●

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 35

BOSELV APP

Med hjælpen i lommen

en dag Marlene Ardal fyldte 18, blev hun betegnet som voksen af kommunen og måtte forlade sin plejefamilie for at starte et voksenliv, hvor det pludselig blev vigtigt at betale regninger, købe mad og skifte sikringer. – Jeg ville for alt i verden ikke sættes i bås med min mor og turde ikke spørge om hjælp. Så alting var helt nyt for mig, og jeg begik nogle rigtig dumme fejl. Blandt andet stiftede jeg gæld og tog nogle meget dumme og dyre kviklån. Det kunne jeg måske have undgået, hvis jeg havde vidst, hvordan tinge-

ne hænger sammen, siger Marlene Ardal. Derfor har Marlene Ardal og andre tidligere anbragte unge i samarbejde med værestederne Baglandet i Aalborg, Aarhus, Vejle og København udviklet en app med det, der måske er Danmarks største samling af gode råd og vejledninger om stort og småt, når man skal flytte i egen lejlighed. De unge og Baglandene har fået hjælp af en professionel kommunikator og en app udvikler, og Egmont Fonden har finansieret den meget omfattende app, der indeholder både praktiske råd om f.eks. rengøring

og madlavning og informationer om mere komplicerede emner som forskellen på bolighjælp og -støtte og budgetlægning. – Vi håber, at appen kan være med til at gøre de unges hverdag nemmere, så de får mere overskud til at tackle de vanskeligere ting, siger Steffen Raun Fjordside, Programleder Egmont Fonden. – Mens du og jeg måske tager det med at betale regninger og få købt ind for givet, så kan det godt være svært at have den indsigt som tidligere institutionsanbragt eller bare som ung, der skal til at stå på egne ben. ●

Jeg håber, appen kan hjælpe andre Trods en omtumlet tilværelse og en belastet social arv finder nogen alligevel overskud til at hjælpe andre i samme situation. AF LENE KRÜGER

1-årige Cindy Petersen er en af dem, og hun arbejder bl.a. som frivillig for Ungdommens Røde Kors, Børnetinget og værestedet Baglandet i Aalborg. Nu lancerer hun også sammen med andre tidligere anbragte BoSelv appen, der nok er Danmarks største samling af gode råd og vejledninger til unge, der skal til eller lige er flyttet i egen lejlighed. Appen er finansieret af Egmont Fonden. – Jeg troede jo nok, at de ville være der for mig altid, siger Cindy Petersen om den plejefamilie, hun havde boet hos, siden hun var 6 måneder gammel. – Men sådan blev det desværre ikke, og så troede jeg heller ikke længere på, at andre ville hjælpe mig. Derfor gik mine første år ”som voksen” med at drikke for meget og

36 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

bo sammen med voldelige kærester. Da Cindy Petersen skulle starte på universitetet, manglede hun et sted at bo. Hun fik anvist en studiebolig med et meget højt indskud, og en husleje hun ikke kunne betale, og pludselig var hun boligløs uden at vide, hvor hun kunne få hjælp. – Jeg sov ulovligt nogle nætter på universitetet, indtil jeg fik lov til at låne en lille båd, hvor jeg boede i tre vintermåneder. Det var uhyggeligt og koldt at ligge der helt alene i den gamle båd, og i dag er det helt surrealistisk at tænke på, hvordan jeg klarede det, siger Cindy Petersen, der først fik mere styr på tilværelsen, da hun begyndte at komme i værestedet Baglandet for tidligere anbragte unge.

EN APP MED 100VIS AF GODE RÅD I dag arbejder hun som frivillig for

flere forskellige organisationer bl.a. Børnetinget, hvor hun inddrager sine egne erfaringer, når hun hjælper børn og unge med problemer. Det er også de erfaringer, der danner grundlag for hendes arbejde med BoSelv. Det er en app, som en gruppe tidligere anbragte unge og Baglandene i Aalborg, Aarhus, Vejle og København har udviklet sammen med en professionel kommunikator og app udvikler. – Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for at være med til at udvikle BoSelv appen, der giver god mening for mig. Så jeg håber, at appen bliver populær og kan give unge styrken til at søge hjælp for eksempel hos kommunen, fordi man har argumenterne liggende på sin telefon i lommen, siger Cindy Petersen.

BoSelv

BOSELV APP

app

-hvis du vil godt i gang

n BOSELV APP

Er du lige flyttet i egen lejlig hed - eller skal du snart? Download BoSelv appen og få gode råd om næsten alt vedr. økonom i, netværk, job, uddannelse, sundhed og bolig.

Projektet er udarbejdet med

støtte fra

www.boselv.nu

ILLUSTRATION: CINDY PETERSEN

Egmont Fonden har finansieret den meget omfattende app, der indeholder 100vis af både dagligdagsråd om f.eks. rengøring og madlavning og informationer om mere komplicerede emner som forskellen på bolighjælp og -støtte og budgetlægning. – Vi kan godt lide idéen med, at det er tidligere anbragte unge, der er med til at udvikle og drive appen også efter, at vi har sluppet projektet. På den måde kan vi måske være med til at give dem en tro på, at de kan gøre en forskel og kan være et forbillede for andre, siger Steffen Raun Fjordside, Programleder hos Egmont Fonden. ●

www.boselv.nu

n EGMONT FONDEN Egmont Fonden støtter indsatser i Danmark og Norge, der kan være med til at hjælpe sårbare børn og unge, hvor der er et dokumenteret behov. Fonden forbinder læring og omsorg og har bl.a. som mål, at 50 pct. af alle anbragte børn og unge får en ungdomsuddannelse. – Vi vil gerne være med til at bryde den sociale arv for tidligere anbragte unge, der i dag har en næsten lige så stor risiko for at ende i fængslet som for at få sig en ungdomsuddannelse, siger Steffen Raun Fjordside, Programleder hos Egmont Fonden. Se mere på www.egmontfonden.dk

BoSelv appen skal styrke tidligere anbragte unges praktiske færdigheder indenfor hverdagsgøremål og øge deres kendskab til officielle og uofficielle regler og normer, når de flytter i egen bolig, så sandsynligheden for, at de får en normal, selvstændig tilværelse med uddannelse, job og sociale relationer øges. Appen har 5 overordnede temaer Økonomi, Netværk, Job & Uddannelse, Sundhed og Bolig, og herunder ligger der 100vis af forskellige emner, der til sammen er meget tæt på at dække alle de områder, man skal tage højde for, når man er starter sin voksentilværelse. I BoSelv appen er der også en kortfunktion, så man hurtigt kan finde frem til væresteder, Borgerservice, Børn & Unge afdelinger, UU-vejledere osv. i Danmarks fem største byer. På sigt udbygges kortfunktionen med flere byer. Debatsektionen i appen lægger op til, at unge går i dialog med andre unge om emner, der optager dem lige nu. I kontaktog favoritlisterne lægges informationer om personer eller emner, der er mest vigtige for brugeren. BoSelv appen er finansieret af Egmont Fonden, og de unge har udviklet den i samarbejde med Krüger Kommunikation (journalist og projektleder) samt Srdjan Lukic (teknik). Appen udbygges og opdateres løbende de næste år af Baglandenes frivillige, der også vil forsøge at få så mange unge som muligt til at bruge appen bl.a. vha. de sociale medier. Download appen gratis på www. boselv.nu eller brug QR koden

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 37

AKKREDITERING DANMARK

AKKREDITERING DANMARK AF FORENINGEN FADK – AKKREDITERING DANMARK

issionen er klar – Foreningen Akkreditering Danmark har outsourcet den autoritative certificering til Bureau Veritas fra den 1. august 2015. Det er en radikal forandring af Akkreditering Danmarks konceptet, idet certificeringen nu foretages af en uafhængig organisation. Foreningen Akkreditering Danmarks samarbejdsaftale med Bureau Veritas betyder, at certificeringsydelsen nu omfatter en certificeringsperiode på 3 år, årlige auditbesøg og udstedelse af certifikat med gyldighedsperiode på 3 år. På den baggrund har Bureau Veritas indgået aftaler med hidtidige auditorer og foreningen Akkreditering Danmark har indstillet nuværende og nye medlemmer til certificeringsnævnet. Bureau Veritas kvalitetssystem er baseret på Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentations kvalitetsmodel og standarder og er opbygget efter principperne i ISO 17021. Akkrediteringsprocessen foregår ved, at auditorer gennemfører auditeringen og udarbejder en rapport efter de krav og regler som Bureau Veritas kvalitetssystem foreskriver. Formålet med auditeringen i Foreningen Akkreditering Danmarks koncept er kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og kapacitetsopbygning i det sociale arbejde i Danmark i såvel offentlig som privat regi, hvor fokus er praksis i forhold til Bureau Veritas kvalitetssystem. Ud fra auditors rapport vil certificeringsnævnet foretage en faglig vurdering af auditrapporten og konkludere på, om betingelserne for certificering er opfyldt inden Bureau Veritas udsteder et certifikat. Et certifikat fra Bureau Veritas er dokumentation på, at institutionen lever op til standarder inden for socialt arbejde, hvilket kan forbedre konkurrencesituationen og bruges i markedsføring samt i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

SAMARBEJDSAFTALE MED OVERGANGSORDNING I tilknytning til Foreningen Akkreditering Danmarks samarbejdsaftale med Bureau Veritas er der aftalt en overgangsordning, for at tilgodese de institutioner, der allerede er certificeret af det tidligere Akkreditering Danmark med henblik på at udstede nye gyldige certifikater. Det betyder også, at Akkreditering Danmarks logo er blevet redesignet for at markere den nye tilgang til certificering i Foreningen Akkreditering Danmark.

38 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

Foreningen Akkreditering Danmark har outsourcet certificering til Bureau Veritas fra den 1. augsut 2015.

FRA FOND TIL FORENING Som bekendt gik Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation, som Akkreditering Danmark var en del af, konkurs sidst på året 2014. I den forbindelse blev der stiftet en støtteforening med formulering af vedtægter, hvor formålet var at redde ordningen ud af konkursboet og forsætte ordningen i en eller anden form. I første omgang overtog LOS alle rettigheder til Akkreditering Danmark, hvor Støtteforeningen efterfølgende fik overdraget rettighederne til Akkreditering Danmark pr. 1.1.2015. Det skete selvfølgelig ud fra en vurdering af, at markedet, kunderne og produktet gav basis for en stiftelse af en erhvervsdrivende forening og tro på, at det kunne lykkedes med en organisationsændring. Foreningen Akkreditering Danmark består af medlemmer og er opbygget med en demokratisk struktur. Generalforsamlingen er Foreningen Akkreditering Danmarks højeste myndighed, og alle foreningens medlemmer har

AKKREDITERING DANMARK

i ny kontekst

ret til at deltage med taleret. Medlemmer, hvis kontingent er betalt senest 3 uger før generalforsamlingen afholdes, har også stemmeret i henhold til vedtægterne, som blev justeret på generalforsamlingen i april i år. Vedtægterne for foreningen Akkreditering Danmark er omdrejningspunktet for foreningen og formuleret ud fra

Foreningen Akkreditering Danmark består af medlemmer og er opbygget med en demokratisk struktur.

Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentations grundlæggende ideer. Foreningen Akkreditering Danmarks udvikling af ideerne er videreudvikling af standarder og drive faglige kvalitetsnetværk samt certificeringsordning i samarbejde med Bureau Veritas. Videreudviklingen af de Sociale Standarder samt etablering af nye ligger i Foreningen Akkreditering Danmarks regi. Således sker udviklingen af standarderne og certificeringsydelsen sammen med medlemmerne og også i samarbejde med Bureau Veritas. Forening Akkreditering Danmarks Bestyrelse vælges på generalforsamlingen og er foreningens daglige ledelse. Foreningen Akkreditering Danmarks bestyrelse blev udvidet på generalforsamlingen i foråret. Nye i bestyrelsen er Marianne Jonstrup, der er leder af botilbuddet Satellitten i Jyderup og Anne Juelkert, der er forstander af socialpsykiatrisk botilbud Johannes Hages Hus i Nivå. Der blev også valgt to suppleanter Liselotte Juul og Sabrina Lagermann. På generalforsamlingen genopstillede Jes Jessen, Evidentia ikke. Jakob Schiøtt, ConCura blev genvalgt som formand for bestyrelsen, Emil Raun, Storskoven som næstformand og Lars Andersen, Egholt som kasserer. Driften af forening Akkreditering Danmark fungerer økonomisk i form af kontingenter og betaling for certificering. På den måde skal medlemskab også føre til certificering. Indmeldelse sker ved henvendelse til foreningen. Bestyrelsen for Foreningen Akkreditering Danmark monitorerer Bureau Veritas som certificeringsorgan i forhold til medlemmer og er er i gang med at udsende nye gyldige certifikater til alle medlemmer. Tillige er bestyrelsen for Akkreditering Danmark ved at planlægge et netværksmøde for medlemmer den 30. oktober i år. Netværksmødet vil blive afholdt på Fyn. Bestyrelsen for Foreningen Akkreditering Danmark er også ved at udarbejde en forretningsorden, der skal bruges som hjælp i bestyrelsesarbejdet i forhold til at de lovgivningsmæssige forpligtelser overholdes og at bestyrelsesarbejdet udøves på en betryggende og hensigtsmæssig måde for både bestyrelsen og medlemmerne. Ud over at demonstrere et kvalitetsfællesskab, viser en certificering fra medlemsforeningen Akkreditering Danmark også et professionelt socialt arbejde, og at der investeres arbejdstid og penge i at bevise det. ●

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 39

BROEN AALBORG

Den nære relation AFANETTE NYEBOE, FORSTANDER, BROEN AALBORG

r 2012 besluttede vi, at vores indsats omkring skole og uddannelse skulle ændres fra at være specialiseret omkring intern skole og specialtilbud, til så vidt muligt at være den mest naturlige del af de unges hverdag – ligesom deres jævnaldrende der bor hjemme ved familien. Folkeskole, håndværksmæssige uddannelser, gymnasie og handelsskole, og vores indsats er et massivt samarbejde med uddannelsesstederne omkring mentor ordning, lektiehjælp og det sociale liv på skolerne – vi har ambitioner for de unge, men er bevidste om, at de fagligt har ”store huller” i og med, der sjældent har været stabil skolegang, når de bliver anbragt. Vi tænker familietanken i alt, hvad vi sætter i gang. Dvs. vi følger de unge tæt i skolen, og involverer os i det sociale og faglige miljø og har naturlig tæt kontakt med undervisere. Så vidt muligt er det de samme personaler, der har kontakten til skolen, uu-vejlederen osv. Teamet på Broen er primært uddannede pædagoger, og vi samarbejder med et kreativt værksted samt en café for, at der altid kan findes beskæftigelse til de unge. Vi har fuldtidsansat en lærer på Broen Aalborg, for at lave kvalificeret lektie café og for at lave intern undervisning for dem, der står i vente position omkring skoleforløb. – Det gør vi for, at der hurtigt indarbejdes rutiner for skole og uddannelse og for at vise vigtigheden af læring. Vi gør skolen til en ”SKAL” ting,

40 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

det kan ikke diskuteres, om man gider i skole. Vi taler dagligt med de unge om fremtidsplaner, om at være selvforsørgende, om ansvar for egen hverdag og læring. Daglige rutiner er der fokus på og vores indsats er 100% individuel. Vi har fokus på, at det ungdomsliv der følger med, også når gymnasie og handelsskole kommer på tale, det kan være svært for de unge mht. deres sociale kompetencer og faglige niveau. Derfor kræver det en ekstra indsats af den unge selv og af personale og skole. Vi oplever, at de unge trives i at være blandt jævnaldrende de kan spejle sig i, og at de motiveres gennem det sociale liv – fremtidsdrømmende ændres til at indeholde et godt arbejde, god løn, udlandsrejser osv. kort sagt de får mod på fremtiden. Ofte sker alt dette når den unge nærmer sig det 18 år og derfor har vi ekstra fokus på botræning og daglige rutiner. Vi har netop udvidet vores udslusningsboliger med 2 pladser, så vi i dag har 5 selvstændige lejligheder, hvor de unge kan bo – det er på vores matrikel og det giver den tryghed eller det netværk, vi tror på er så vigtig for de unge. Udslusning på Broen Aalborg betyder, at du flytter i en af udslusningsboligerne og hver måned får udbetalt det, der svarer til udeboende SU. Udfra denne laves der budget med husleje, kost, fritidsinteresser, transport, tøj osv. De unge tager stort medansvar for deres botræning. Vi

er tæt på, og alligevel har de deres helt eget. Vi oplever, at de unge selv søger støtte til at lave lektier, madplaner, indkøb, psykolog samtaler osv. og de tager imod ferie sammen med resten af huset og deltager gerne i aktiviteter. Vi ser også, det kan være svært for de unge at opleve ensomheden om aftenen. Det at de pludselig mangler de andre unge og voksne. Vi opfordrer til, at de 5 unge i vores udslusninger laver noget sammen, både fritidsaktiviteter og ture ud af huset. Der er altid en pædagog, der har fokus på udslusningen, og som de unge kan lave aftaler med. Vi opfordrer til, at de unges netværk fra skole og familie er en naturlig del af hverdagen – vi støtter gerne med det praktiske og organiserer sammen med den unge, hvis det er det, de har brug for. Vi holder altid ferie i uge 30 på en stor koloni i Grønhøj og inviterer de unges venner, kærester, familie osv. med. Økonomisk er det en stor post, men set som en pædagogisk indsats, er det alle pengene værd. Det giver gode oplevelser, der kan henvises til resten af livet og grines af – en samhørighed. De unge, der bor i udslusningsboligerne lige nu, er i gang med VUC, smede uddannelsen, HTX. En bestod desværre ikke matematik inden sommerferien og måtte vinke farvel til en optagelse på frisørskolen, men kæmper i stedet med at opnå det, der skal til for at nå drømmestudiet og en venter på et forløb gennem jobcenter ung.

BROEN AALBORG

Her i sommeren blev Julie HF student – Da Julie flyttede ind på Broen Aalborg, var hun overbevist om at hun skulle i gang med at øve sig i at gå i skole igen. Julie var sikker på at hun ikke var klar til et massivt skoleforløb, men drømmen om en studenter eksamen var der. Det lykkedes og Julie er nu flyttet til Dublin – Vi har stadig kontakt til Julie og hun har fået arbejde og trives sammen med hendes kæreste. ●

Vi oplever at de unge trives i at være blandt jævnaldrende de kan spejle sig i og at de motiveres gennem det sociale liv ...

www.broenaalborg.dk

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 41

NeuroaffektivLEDELSE ledelse baserer sig på en omfattende NEUROAFFEKTIV viden om den treenige hjernes potentiale for sansning, følelse og tænkning, der kan bidrage til udvikling af det personlige lederskab, ledelse af mennesker og ledelse af teams.

• Forstå egen, kollegers og medarbejderes adfærd og understøtte den nødvendige udvikling af de relationelle kompetencer i samspillet • Styrke dig til bedre at motivere dig selv og dine medarbejdere samt at lede forandringsprocesser • Forebygge og håndtere egen og andres stress og overbelastning gennem teknikker til selvberoligelse • Træne dig i at være nuværende til stede og at hvile i dig selv og din lederrolle

BRUG HJERNENS POTENTIALE I DIT LEDERSKAB I programmet træner vi således både din evne til at sanse, føle og tænke, så du bruger mere af din hjernes kapacitet konstruktivt og reflekteret i din ledergerning.

Neuroaffektiv ledelse baserer sig blandt andet på Med den neuroaffektive forståelse får du en dybere de såkaldte neuroaffektive kompasser udviklet af indsigt i, hvordan vi mennesker hænger sammen, Marianne Bentzen og Susan Hart. Vi har oversat hvad der driver og motiverer os, hvordan du undgår kompasserne til ledelsespraksis, og de kan dermed stress, og hvordan du opnår indre ro og styrkerAFdin anvendes direkte som værktøjer for både det ELISE BRØCHNER resiliens. personlige lederskab og ledelse af andre.

og bliv en bedre og mere helstøbt leder

gennem bliver millioner af år harpå, vores hjerne vi udviklet Desuden du klogere hvordan bedst sig spiller nedefra-og-op og indefra-og-ud, således at højere sammen som leder og medarbejder, hvordan du som centre har udviklet sig som overbygninger på lavere leder driver vedvarende forandringer, og hvordan du og styrker ældre dele. din evne til mentalisering. Disse lavere og ældre dele er sæde for følelser og sansninger, som derfor spiller en væsentlig i alleos Mentalisering beskriver vores evne til atrolle mærke oplevelser og handlinger, der foregår mellem mennesker. selv og reflektere over egen adfærd samtidig med, I lederskabet offentlige private at vi empatiski både kan indleve osog i andre ogorganisationer udvikle det samspil, vi har medanalyse hinanden. hylder man tænkning, og kognitiv forståelse. I de store forandringsprogrammer som har rullet ud over organisationerne i de senere år, har man ofte hørt ledere resonere; ”hvis bare vi taler om det og jeg forklarer, hvorfor vi skal forandre os, hvor vi skal hen og hvad jeg forventer af medarbejderne, så skal vi nok nå derhen”. Denne logik præger også det daglige samarbejde i organisationerne, interaktionen mellem ledere og medarbejdere og endda dialogen under MUS-samtalen, hvor der er fokus på medarbejderens resultater og udvikling. Men der skal mere og andet end den tænkende hjerne til for, at hver enkelt medarbejder i organisationen griber forandringen, føler sig trygge og ændrer fokus og adfærd. Der skal blandt andet kontakt, dialog og samspil til. Alle egenskaber, der knytter sig til den limbiske del af vores hjerne – også kaldet hjernen for relationer og menneskeligt samspil. Og der skal skabes indre ro og lyst hos den enkelte medarbejder til at bevæge sig hen mod det nye. Egenskaber, der knytter sig til den autonome del af hjernen – også kalder hjernen for indre ro og resiliens. Gode ledere skal med andre ord bruge alle de tre nævnte ”hjerner” for at bevæge mennesker og organisationer og skabe resultater med langvarig bærekraft. Neuroaffektiv ledelse tager afsæt i den treenige hjerne og relancerer dermed de to dele af hjernen som vi ”har glemt” i moderne ledelsestænkning, den limbisk følende hjerne og den autonomt sansende hjerne. De neuroaffektive kompasser (som er vist ovenfor) giver et landkort over den treenige hjerne, der kan hjælpe lederen med at finde både sin egen og sine medarbejderes nærmeste udviklingszone. Dermed kan lederen få endnu mere ud af de ressourcer, der er til rådighed og samtidig forløse arbejdsglæden og følelsen af mening hos både sig selv og andre.

42 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

De NeuroaFFekTIVe koMpaSSer fra Susan Hart & Marianne Bentzen

Den præfrontale tænkende hjerne

Det funktionelle analytiske niveau

Den limbiske følende hjerne

Det relationelle samarbejdsniveau

Den autonome sansende hjerne

Niveau for indre ro og resiliens

NeuroaFFekTIV leDelSe SIDe 1/3

I neuroaffektiv ledelse arbejdes der med at styrke lederens egen indre ro, resiliens og stresshåndtering og hendes/hans evne til at møde medarbejderne der. Ligesom lederens evne til at mærke sig selv, kende og bruge sine følelser og spille empatisk og positivt sammen med andre trænes og gøres til en kompetence i ledelse af mennesker. Endvidere arbejdes der med at udvide lederens evne til at reflektere mere empatisk og bruge disse kvaliteter i lederskabet til at øge kreativiteten, løse konflikter, udvikle medarbejderne, drive forandringer og facilitere teamwork. Neuroaffektiv ledelse kan meget vel være et godt bud på, hvordan vi kan øge effektiviteten af og attraktiviteten efter ledelse og dermed det positive aftryk af ledelse af i dag. ● Få flere informationer om neuroaffektiv ledelse ved kontakt til Elise Brøchner på tlf.: 2713 1330 og e-mail: elise@brochner.biz eller på hjemmesiden www.teamtoft.dk/kurser.

FORSIKRINGSTIPS FOTO: COLOURBOX.COM

Få styr på din pension.

ANNONCER

ANNONCEOVERSIGT: Side 44-47 Kurser, rådgivning, uddannelse

LOS, PFA og Ensure samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT ... · den solidariske pensionsaftale LOS-Pension, der er lavet med PFA, typisk sparer hver medarbejder hos et LOS medlem for op til 10.000 kr. om året på forsikringsomkostningerne i forhold til andre pensionsselskaber. · hos PFA kan man også forsikre sine børn for kritisk sygdom. · PFA er kundeejet og derfor har en unik overskudsfordeling, som adskiller sig fra andre kommercielle pensionsselskabers, fordi den sender mest mulig værdi tilbage til kunderne. Det sker igennem PFA KundeKapital, som giver kunderne en ekstraordinær høj forrentning på en del af deres af opsparing.

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

En rejseforsikring dækker både den ansatte og beboeren.

Side 48-49 Dokumentationsprogrammer Side 50 Ejendomme Side 51-58 Revisorer, advokater Side 58-61 Forsikring, pension Side 62-63 Brændstof, IT, narko, vagt mv.

LOS og Topdanmark’s samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT ... • Topdanmarks nye cyberforsikring får jer hurtigt tilbage på sporet, hvis I bliver udsat for virus eller hackerangreb.

ANNONCEPRISER Se side 50

• risikoen for at blive ramt af et hacker- eller virusangreb bliver stadig større og større. De kriminelle bliver hele tiden dygtigere og mere opfindsomme. DDoS angreb, hvor dit system overbelastes af hackere og derved lægges ned og Ransomware, hvor kriminelle låser dine data og kræver mindre beløb for at åbne op igen, er ved at blive hverdag. Med Topdanmarks Cyberforsikring er du godt beskyttet og hurtigt tilbage på sporet, hvis du er den næste der bliver ramt. Den koster fra 845 kr. om året • udlevering af forkert medicin er dækket på jeres ansvarsforsikring • rejseforsikringen dækker både beboere og ansatte på rejsen.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 43

ANNONCER

Vil du annoncere i

Gi’ LOS? Kontakt Irene Schwartz og hør nærmere om priser og deadlines. Telefon: 70 23 34 00 Mail: is@los.dk

“Det er detaljen i måden, man spørger på, som gør en verden til forskel i mødet med beboeren, og om det bliver en invitation til samarbejde.” - Helene Hvid, afdelingsleder

Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter.

Recovery og Rehabilitering Kultur- og Organisationsanalyser Forandring og Innovation Mindfulness i organisationen Spise- og Personlighedsforstyrrelser Vi laver kurser, temadage og processer tilpasset jeres behov Kontakt: Anders Madsen Master I Etik og Værdier i Organisationer Certificeret Mindfulnessformidler

Tlf. 40 27 83 85 am@stoa.dk www.stoa.dk

Optimer kvaliteten af jeres opholds- og behandlingstilbud. Bliv klædt på til at håndtere typiske problemstillinger i en psykiatrisk og socialpædagogisk praksis med redskaber fra den systemiske og narrative tilgang.

Temadage, uddannelser og supervision: ⊲ Borderlinebehandling ⊲ Medicinhåndtering ⊲ Narrativ kontaktpersonsuddannelse (2-årig) ⊲ Undervisning tilrettelagt din praksis ⊲ Konflikthåndtering ⊲ Tal motivationen og agentheden frem ⊲ Samtalepraksis som fremmer samarbejde og brugerinvolvering ⊲ Lederens rolle og udfordringer

Læs om vores uddannelser og temadage på

www.commuto.info

44 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

ANNONCER

Er I rustet til nutiden – fornemmer I fremtiden? Hvor går udviklingen hen på det specialiserede Socialområde? Dialogen med vores kommunale partnere – kan den optimeres? Relationer til de relevante brugerorganisationer – er vi partnere? HR7 tilbyder skræddersyede forløb, der giver svar og beslutningsgrundlag for jeres handlinger. Det kan fx være: Forretningstjek. I løbet af 3 – 4 timer arbejder vi i en intensiv workshop med at sætte fokus på hvad der er afgørende for jeres økonomiske bæredygtighed. Strategiudvikling. Vi hjælper jer med at opstille en konkret, handlingsorienteret strategi: Kvalitet i ydelserne, samspil med kommunerne, brugere og civilsamfund. Markedsstrategi. Sammen med jer laver HR7 en plan for solid position på markedet. Udbud. Fremtiden byder på udbud. Vi hjælper med at vurdere udbud og afgive tilbud. Bestyrelsesudvikling. På en workshopdag fokuseres bestyrelsens ansvar, kompetencekrav og udviklingspunkter. Ledercoaching og -rådgivning. HR7 tilbyder coaching af topledelse, mellemledere, supervision og rådgivning enten på timebasis eller i længere aftalte forløb.

HR7 kan sikre at ønsker om forandring bliver til virkelighed – uden at sjæl og værdier går tabt. Vores meget erfarne team ved hvad der skal til for at skabe resultater:

Direktør Cristian Lima

Direktør Henning Nilausen

Chefkonsulent Signe Riedel

Direktør Rudolf Kjeldsen

Chefkonsulent cand. jur. May Hyldkrog

Vi kan levere 360 gr. rådgivning til LOS medlemmer – og trække på vores netværk af fagpersoner så vi dækker hovedparten af LOS medlemmernes faglige aktivitetsområder. HR7 har indgået en rammeaftale med LOS, hvor vi tilbyder LOS medlemmer en særlig rabat. Kontakt HR7 (Cristian Lima) og hør nærmere.

Kontakt Cristian Lima: 2212 1755 og cli@hr7.dk Annette Larsen: 3175 97 95 og info@hr7.dk

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 45

ANNONCER

1-årig Efteruddannelse i Familieterapi og Familierådgivning Næste holdstart den 2. februar 2016 Arbejde med og i familier giver udvikling til hele familien og til det enkelte familiemedlem! Denne uddannelse giver dig mulighed for at indlære, udvikle og videreudvikle færdigheder, som du kan bruge i dit praktiske, daglige arbejde med familier. Udover ny viden om udvalgte problematikker i familiedynamiske sammenhænge, får du god mulighed for at træne dine kompetencer og udfordringer i behandler/

terapeutstolen. Uddannelsen er således en vekselvirkning mellem teori og praktisk træning med eksterne klienter. Undervisningen er fordelt på 13 temaopdelte moduler à to dage som du kan få mere information om, på www.eft-instituttet.dk eller ved at ringe til instituttet på 24405166.

Kom til informationsmøde på EFT-Instituttet, Borgergade 28, 2. sal, København, den 2. november eller den 2. december begge dage kl. 17.00-19.00. Her hører du om indhold, får svar på dine spørgsmål, møder undervisere og andre mulige studerende.

Neuroaffektiv ledelse Du får både hjerne og hjerte i spil gennem dette intensive lederudviklingsprogram, der bygger på nyeste viden om hjernens udvikling, den neuroaffektive psykologi og moderne ledelsesforståelse.

Programmet løber over 9 måneder og består af 5 moduler, samt læringsgrupper og coaching. Se det udførlige program og få flere informationer på www.teamtoft.dk/ kurser. Programmet er udviklet i samarbejde med Marianne Bentzen og Susan Hart.

Det neuroaffektive ledelsesprogram går ud på at: • Træne dig i at forløse en større del af dit samlede potentiale, så du dermed bliver en dygtigere og en mere helstøbt leder • Forstå egen, kollegers og medarbejderes adfærd og understøtte den nødvendige udvikling af de relationelle kompetencer i samspillet

46 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

• Styrke dig til bedre at motivere dig selv og dine medarbejdere samt at lede forandringsprocesser • Forebygge og håndtere egen og andres stress og overbelastning gennem teknikker til selvberoligelse • Træne dig i at være nuværende til stede og at hvile i dig selv og din lederrolle

ANNONCER

KURSUS

For bestyrelse og ledelse i fonde

Lever vi op til Socialtilsynenes krav til bestyrelsernes øgede ansvar og er vores samarbejde bestyrelse og ledelse imellem optimalt? Med udgangspunkt i de nye krav Socialtilsynene stiller og samarbejde bestyrelse og ledelse imellem, bydes velkommen til en dag, hvor jura gøres funktionel og samarbejde ml. bestyrelse og ledelse er i fokus.

Kursets formål er at give indsigt i fondes juridiske grundlag og hvordan juraen bruges som et praktisk værktøj, at arbejde med bestyrelse og ledelsens ansvar, for at imødekomme Socialtilsynenes krav, at forberede bestyrelse og ledelse på de krav de kan mødes med i dialogen med Socialtilsynene. Vi arbejder med forskellige problemstillinger med udgangspunkt i jeres egen praksis og kurset giver derfor mulighed at arbejde med og spejle egen organisation i forhold til emner som:

Anbefalinger for god fondsledelse i sociale private tilbud. Hvad skal bestyrelsen have fokus på og modtage information om? Hvad skal ledelsen have fokus på, og give information om? Økonomisk rapportering – hvordan sikres gennemskuelighed og overblik?

Kursuslederne er Advokat og mediator Lene Diemer har mere end 15 års erfaring i arbejdet med fonde og sociale institutioner og sidder i flere bestyrelser og har dermed også viden om, hvordan arbejdet i bestyrelser fungerer i praksis. Coach og forstander Søren Olsen har gennem 17 år været leder af Bo-og aktivitetsstedet Søholm, som han har fået ideen til og startet op fra nulpunktet. Er medlem af flere bestyrelser og har dermed både erfaring som leder med en bestyrelse over sig og som bestyrelsesmedlem.

Kurset afvikles lørdag den 28. november 2015 kl. 9-15 Kurset afvikles på Hotel Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted. Pris kr. 1.500,- ex. moms pr deltager. Kurset gennemføres ved 20 deltagere.

Tilmelding til sol@desoko.dk inden mandag den 16. november 2015.

Kurset afholdes af Det Socialøkonomiske Kompagni APS Ny Vestergade 17 • 1471 København K. Telefon 21 58 58 31.

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 47

ANNONCER

-tid ens

-tide ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni ritt Den leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed lik og er m b er ov ge li dag rdighed.” vores trovæ www.planner4you.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

48 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

ANNONCER

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

DAGBOGSPROGRAMMET gør det muligt for døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud at håndtere alt skriftligt arbejde, kommuDagbogsnikation og dokumentation vedrørende anbragte børn, unge og voksne prograMMet – helt enkelt. gør dokumentation DAGBOGSPROGRAMMET er et webbaseret program, der kan tilgås via internettet fra alle computere og samtidig overholder bestemmelserne i Persondataloven og dertilhørende bekendtgørelser.

og effektmåling for institutioner helt enkelt og overskueligt.

Systemet er så enkelt, fagligt logisk og brugervenligt, at tre timers gratis undervisning er alt, det kræver at komme godt i gang – også for medarbejdere, der ikke føler sig it-kyndige. Stigende krav fra bl.a. det nye tilsyn og kommuner gør det ekstra vigtigt at kunne dokumentere den pædagogiske praksis. Med DAGBOGSPROGRAMMET kan I omsætte jeres nuværende praksis og effektmåle på denne.

Med Dagbogsprogrammet kan institutionen: a Sørge for dokumentation og effektmåling på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen. a Nemt opsamle og dele viden. a Sikre medicinhåndtering. a Efterleve tilsynskrav om at dokumentere pædagogisk praksis. a Spare tid foran computeren og få mere tid til børnene/de unge/ personaleledelse. a Skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætningerne for børn og voksne med særlige behov ved hjælp af Udviklingsprofilen, som er skabt i samarbejde med VIA University College i Aarhus.

”

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet på grund af vores systematiske og professionelle brug af Udviklingsprofilen. Anette, forstander på opholdstedet Nord-Basen, Brønderslev

www.dagbogsprogrammet.dk - kontakt: Martin Lyngby Hansen tlf. 60 22 53 32 - martin@dagbogsprogrammet.dk Dagbogsprogrammet_GiLos_230x150mm.indd 1

30-04-2015 10:50:21

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 49

ANNONCER

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2016 LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Annoncering i Gi’ LOS ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Aktier vitetskalende r 2014/15 Man kan frit vælge, om man vil levere sin Konference om vold og trusler annonce trykklar, eller om LOS’ grafiker skal opsætte annoncen. Ovenstående priser er gældende for trykklar annonce.

Deadlines

NR. 3 • 2 1. ÅRGAN G

Udgivelse ca.:

Den 10. januar

Medio februar

Den 10. maj

Medio juni

LOS lægger i planlægn årets aktiviteter ingen af faglighed, lederne fokus på og netværk.

LOS’ aktiviteter på www.los.dk og tilbud

Udvalgene i LOS

r afholder hvert

år en konfe-

rence på Christiansborg , hvor der på skift tes fokus på aktuelle sætemner inden for børne/ unge-, voksenog skoleområdet .

LOS afholder hvert år faglige henholdsvis børne/unge-, årsmøder for voksenog skoleområdet. På årsmøderne hvordan LOS’ medlemmer er der fokus på, bedst muligt løfter de opgaver, der er overgivet fra kommunerne samtidig med, at stederne bevarer og forstærker borgerens følelse af at være en del af samfundet.

Bestyrelsesårsmøde

LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS.

Landsmøde LOS afholder landsmøde én gang om året. landsmødet vægtes På indlæg, der har fokus på virksomhedsd rift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Trykklar annonce: Skal være udarbejdet i f.eks. i pdf-format (høj opløsning/press-optimized) og kan være opsat i farve (CMYK) eller s/h. Annonce til sidekant skal være inkl. skæremærker. Såfremt annoncen har behov for en tilpasning i forhold til Gi’ LOS rammerne, vil annoncør blive kontaktet direkte af LOS’ grafiker.

Medio oktober

Læs mere på

Pris pr. annonce pr. nummer i bladets annonceafsnit

Generalforsa

mling

LOS’ årlige generalforsam længelse af landsmødet. ling afholdes i forHer vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Driftskurser

LOS udbyder driftsrelatered e kurser, der er relevante på tværs af områderne som for eksempel personalejura , medicinhåndt ering, økonomi.

www.los.dk

OKTOBER 2014

Regionale dialogmøder LOS afholder fem regionale dialogmøder, som sætter fokus på aktuelle emner på det sociale område. Endvidere afholdes et skoledialogmøde.

GI’ LOS NR. 3 •

Den 10. september

side 4-12

Læs mere om

Faglige årsmøder

sociale tilbud

Deadline:

• OKTOBE R

LOS • De private

Nummer:

SEPT OKT Ma 1 NOV On 1 DEC Ti Lø 2 1 JAN To Ma 1 2 On 3 FEB Sø To 2 1 Fr MAR Ti 3 Sø 2 To 1 Ma 3 4 Fr Sø 2 Lø 1 On 3 4 Ma 2 Fr Ti 5 Lø 4 Ma 2 3 Sø To 5 Ti 4 Lø 3 On 5 6 Sø Ti 4 Ma 6 3 Fr On 4 5 Sø To 7 Ma 5 6 On 4 Ti Lø 7 To 6 Ma 8 5 Fr Ti 7 To 6 On 8 5 Sø Fr 7 Ti 6 Lø 9 On 7 8 Fr To 6 Ma 8 9 Lø On 10 7 Sø To 9 Lø 8 Fr 7 Ti 10 Sø 9 To 8 Ma 10 11 Fr Sø 9 Lø 8 On 10 11 Ma 9 Fr Ti 12 Lø 11 Ma 9 10 Sø To 12 Ti 11 Lø 10 On 12 13 Sø Ti 11 Ma 13 10 Fr On 11 12 Sø To 14 Ma 12 13 On 11 Ti Lø 14 To 13 Ma 15 12 Fr Ti 14 To 13 On 15 12 Sø Fr 14 Ti 13 Lø 16 On 14 15 Fr To 13 Ma 15 16 Lø On 17 14 Sø To 16 Lø 15 Fr 14 Ti 17 Sø 16 To 15 Ma 17 18 Fr Sø 16 Lø 15 On 17 18 Ma 16 Fr Ti 19 Lø 18 Ma 16 17 Sø To 19 Ti 18 Lø 17 On 19 20 Sø Ti 18 Ma 20 17 Fr On 18 19 Sø To 21 Ma 19 20 On 18 Ti Lø 21 To 20 Ma 22 19 Fr Ti 21 To 20 On On 22 19 Sø 22 Fr 21 Ti 20 Lø Lø 22 23 On 21 22 Fr To To 23 20 Ma Ma 22 23 Lø Lø 21 22 On 24 21 Sø Sø 23 To To 22 23 Lø Lø 21 22 Fr Fr 21 Ti Ti 24 24 Sø Sø 22 23 23 To 22 Ma Ma 24 25 Fr Fr 24 Sø Sø 22 23 23 Lø Lø 25 22 On On 24 25 Ma Ma 23 24 Fr 23 Ti Ti 26 Lø Lø 24 25 25 Ma Ma 23 24 Sø Sø 26 23 To To 25 26 Ti Ti 25 Lø 24 24 On On 26 27 Sø Sø 25 26 Ti Ti 25 Ma Ma 27 24 24 Fr Fr 27 On On 25 26 26 Sø 25 To To 27 28 Ma Ma 26 27 On On 25 26 Ti Ti 25 Lø Lø 27 28 28 To To 26 27 Ma 29 26 Fr Fr Ti Ti 28 28 To To 26 27 27 On 29 26 Sø Sø 28 Fr Fr 28 Ti 27 27 Lø 30 On On 28 29 Fr Fr 28 To 27 27 Ma 29 30 Lø Lø 28 28 Sø To 30 Lø Lø 28 29 Fr 28 Ti 31 30 Fr Sø 30 29 On 31 Lø Ma 30 31 Christiansborgkonference Ti 31

Interview med Socialminister Manu Sareen

side 14-15

Børne- og ungefagligt årsmøde

Omvendt betalingspligt

side 28

side 20-24

De private socia le tilbud Opholdssteder,

Annoncestørrelse:

Mål:

Pris:

1 side

B:150mm, H:230mm

Kr. 2.400,- *

½ side

B:150mm, H:110mm

Kr. 1.450,- *

¼ side

B:70mm, H:110mm

Kr. 825,- *

botilbud og skoletilb ud

Ikke-trykklar annonce: Materialet mailes til is@los.dk. LOS’ grafiker vil herefter tage kontakt til annoncør for at aftale pris for opsætning og udarbejdelsen af annoncen. Udgifter til udarbejdelsen af annoncen afregnes separat og direkte med LOS’ grafiker.

Pris pr. annonce pr. nummer for tekstannoncer i bladets artikelafsnit Annoncestørrelse

Mål

Pris

1 side

B:150mm, H:230mm

Kr. 4.800,- *

½ side

B:150mm, H:110mm

Kr. 2.900,- *

Ring/skriv endelig til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@ los.dk , hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.

¼ side

B:70mm, H:110mm

Kr. 1.650,- *

Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

* Ekskl. evt. prisregulering for 2016

homeerhverv.dk

HERREDSBJERG 24, HERREDSBJERG TIDLIGERE INSTITUTION BELIGGENDE PÅ VESTFYN Haarby Bygning 1: Forhenværende beboelse bestående af entre, 2 badeværelser, værelse, 2 køkkener, bryggers og viktualierum. 2 stuer, den ene med brændeovn. 1. sal med gang, badeværelse med brus, værelse med thekøkken, stue samt soveværelse.Bygning 2: Stort værksted, samt 3 ens enheder bestående af stue, 2 værelser samt badeværelse med brus. Denne bygning er indrettet senest og fremstår i rigtig god stand. Bygning 3: bygningen er lavloftet og har været indrettet som ferielejlighed.

Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:

1.195.000 2.021

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.: Bolig m2: 540 Stue/vær: 6/10 Byggeår: 1920 Sag: 26700000310

TIL LEJE

60.000 5.924/4.663

Grund m2: Kælder m2: Garage m2: Energi:

5.473 5 26 C

Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

1.195.000 2.021

60.000 5.924/4.663

Bolig m2: 540 Grund m2: Stue/vær: 6/10 Kælder m2: Byggeår: 1920 Garage m2: Sag: 26700000310 Energi:

5.473 5 26 C

MULIGHED FOR TRAPPELEJE

Naturskønt beliggende døgninstitution i Hals 9370 Hals · Houvej 100 Særdeles attraktiv ejendom beliggende i naturskønne omgivelser i Aalborg Kommune. Ejendommen er yderst præsentabel og kan være anvendelig til mange formål. Ejendommen har senest fungeret som døgninstitution og den har været godkendt til 7 personer mellem 18-40 år. Ejendommen der fremstår indflytningsklar, er opført i 1927 og gennemgribende renoveret i 2002.

HERREDSBJERG 24, 24, HERREDSBJERG HERREDSBJERG HERREDSBJERG TIDLIGERE INSTITUTION INSTITUTION BELIGGENDE BELIGGENDE PÅ PÅ VESTFYN VESTFYN TIDLIGERE Haarby Villa,1 1fam. fam. Haarby Villa, Kontant: 1.195.000 Bygning 1: 1: Forhenværende Forhenværende beboelse beboelse bestående bestående af af entre, entre, 22 badeværelser, badeværelser, Kontant: HERREDSBJERG 24, HERREDSBJERG 1.195.000 Bygning Ejerudgiftpr. pr.md.: md.: 2.021 værelse, 22 køkkener, køkkener, bryggers bryggers og og viktualierum. viktualierum. 22 stuer, stuer,den denene enemed medbrænbræn- Ejerudgift 2.021 værelse, Udbetaling: 60.000 TIDLIGERE INSTITUTION BELIGGENDE VESTFYN deovn. 1. sal sal med med gang, gang,PÅ badeværelse med brus, brus, værelse værelse med med thekøkken, thekøkken, Udbetaling: 60.000 deovn. 1. badeværelse med Brt./Nt.ekskl. ekskl.ejerudg.: ejerudg.: 5.924/4.663 stue samt soveværelse.Bygning soveværelse.Bygning 2: 2: Stort Stort værksted, værksted, samt samt33ens ensenheder enhederbebe- Brt./Nt. 5.924/4.663 stue samt 2 2 stående af stue, 2 værelser samt badeværelse med brus. Denne bygning er Haarby 1 fam. Boligmm2: : 540 Grund Grundmm : 5.473 5.473 2:Villa, stående af stue, 2 værelser samt badeværelse med brus. Denne bygning er Bolig 540 indrettet senest og og fremstår fremstår ii rigtig rigtig god god stand. stand. Bygning Bygning 3:3: bygningen bygningen erer Stue/vær: 6/10 Kælder Kældermm 2:2: indrettet senest Stue/vær: 6/10 55 1.195.000 Bygning 1: Forhenværende beboelse bestående entre, 2 badeværelser, Kontant: lavloftet og har har været været indrettet som somaf ferielejlighed. Byggeår: 1920 Garage m 26 2 2: lavloftet og indrettet ferielejlighed.

værelse, 2 køkkener, bryggers og viktualierum. 2 stuer, den ene med brændeovn. 1. sal med gang, badeværelse med brus, værelse med thekøkken, stue samt soveværelse.Bygning 2: Stort værksted, samt 3 ens enheder bestående af stue, 2 værelser samt badeværelse med brus. Denne bygning er indrettet senest og fremstår i rigtig god stand. Bygning 3: bygningen er lavloftet og har været indrettet som ferielejlighed.

danbolig Morten Nørregaard

Byggeår:

1920 Garage m :

Ejerudgift pr. md.: Energi: Sag: 26700000310 26700000310 Energi: Sag:

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.: Bolig m2: 540 Stue/vær: 6/10 Byggeår: 1920 Sag: 26700000310

Ejendomsmægler & valuar, MDE · Østergade 18, 5610 Assens · Tlf. 70 15 71 71 · assens@danbolig.dk · www.danbolig.dk

50 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

60.000 5.924/4.663

Grund m2: Kælder m2: Garage m2: Energi:

danbolig Morten Nørregaard Ejendomsmægler & valuar, MDE · Østergade 18, 5610 Assens · Tlf. 70 15 71 71 · assens@danbolig.dk · www.danbolig.dk

26 C C 2.021

5.473 5 26 C

Attraktivt lejemål velegnet til institution/opholdssted Velvedligeholdt lejemål Der er 4,4 ha. indhegnet jord tilknyttet ejendommen. Ejendommen kan også købes Leje pr. år

228.000

Bruttoareal Telefonnummer Sagsnummer

Erhvervscenter Østjylland - Århus oestjylland@homeerhverv.dk homeerhverv.dk/oestjylland

Tlf. 86 19 03 00 Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen

1.291 51 14 00 37 6245731

2014

ANNONCER

Privat Opholdssted eller bosted i drift købes.

Send mail til:

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

reny@reny.dk

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

R E V I S O R E R

4780 STEGE

MAIL@REVIVISION.DK

TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 51

ANNONCER

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

52 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

ANNONCER

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 53

ANNONCER

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for: Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig

revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v. Deltagelse i bestyrelsesog regnskabsmøder Udarbejdelse af budgetskema til Tilbudsportalen Løbende telefonisk rådgivning Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance- og likviditetsbudgetter Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v. Deltagelse i møde med bank, socialtilsyn m.v. Assistance i forbindelse med opstart Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk

54 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

ANNONCER

God rådgivning er guld værd Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise. Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler m.v. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel. Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde… Kontakt Torben Ahle Pedersen 73 23 46 69 Torben.A.Pedersen@dk.ey.com EY | Englandsgade 25 | Postboks 200 | 5100 Odense | Telefon73 23 30 00

ey.com/dk

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 55

ANNONCER

Personlig og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig elsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 03 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere 56 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

ANNONCER

Specialister i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier ApS er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området. Vi har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstruktuer”, udfordringer og muligheder. Derudover kender vi langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling. Hos os vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag. Kontakt os for en uforpligtende snak. Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk og se i øvrigt mere på www.karinhoier.dk.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.: Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk

Advokat Karin Høier ApS Emdrupvej 115 A, 4. DK-2400 København NV www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk 150615_KarinHoier_annonce_150x230.indd 1

15/06/15 15.33

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 57

ANNONCER

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: â&#x20AC;˘ SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRĂ&#x2026;DE â&#x20AC;˘ EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LĂ&#x2DC;SNINGER â&#x20AC;˘ Ă&#x2026;RELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE â&#x20AC;˘ STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER â&#x20AC;˘ HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK !

Det handler om mere end penge Ă&#x2DC;kologi Âˇ Etik Âˇ Klima Âˇ Kultur Âˇ Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank Âˇ Opsparing Âˇ LĂ¸nkonto Âˇ Kassekredit Âˇ Betalingsservice Âˇ Pension Âˇ RĂĽdgivning Âˇ Investering Âˇ BoliglĂĽn Âˇ BillĂĽn Âˇ Realkredit Âˇ BĂ¸rneopsparing

58 Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

ANNONCER

aftale

Overblik betaler sig

Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-‐ Hvordan er du forsikret? -‐ Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår. Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: info@ensurepension.dk www.ensure.dk

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 59

ANNONCER

ALLe hAR bRUg fOR nOgen AT holde i hånden Derfor har LOS og Topdanmark sammen skabt en fleksibel forsikringsløsning, som sikrer rammen for jeres daglig arbejde. Ud over at sikre dit opholdssted dækker vi også udslusningssteder og dine beboers løsøre og indbo.

52688 09.2015 CVR-nr: 78416114

Ring allerede i dag for at få et godt tilbud på 70 15 85 85 Vi sidder klar til at byde dig velkommen.

60 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

ANNONCER

ET STÆRKT FUNDAMENT GIVER STØRRE OVERBLIK

Få styr på de løse ender med et enkelt klik PFA Kundeprogram gør det nemt for dig at holde styr på pensionen, så du altid er opdateret på din situation i dag og i fremtiden. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og klikke ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Ann Kundeprogram_150x230mm_V2.indd 1

11/09/15 09.45

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 61

ANNONCER

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Få et tilbud

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

62 Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015

DANMINAR JYDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 HUNDETJENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

ANNONCER

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS NR. 3 :: OKTOBER 2015 63

Anita Monnerop, UCC, telefon 4189 7235, mail anmp@ucc.dk Michael Christensen, LOS, telefon 3318 1962, mail mich@los.dk

DIPLOMUDDANNELSE DIPLOMUDDANNELSE II LEDELSE LEDELSE FOR FOR LEDERE AF SPECIALISEREDE LEDERE AF SPECIALISEREDE SOCIALE TILBUD SOCIALE TILBUD Er du leder? Og har dit ? brug for ledelse og et effektivt lederteam? Er du haruddannelse dit sociale tilbud brug fordig. ledelse og et effektivt lederteam? Så erleder? voresOg nye noget for Så er vores nye uddannelse noget for dig.

LOS, sociale tilbud og professionshøjskolerne og UC SYD LOS –De Deprivate private sociale tilbud og professionshøjskolerne UCC og UCC UC SYD tilbyder nu en diplomuddannelse i ledelse, der er målrettet ledere af tilbyder nu en diplomuddannelse i ledelse, der er målrettet ledere af specialiserede sociale tilbud. specialiserede sociale tilbud. Uddannelsen er tilrettelagt, så den kan indpasses i en ellers travl hverdag. Den er praksisnær, hvorfor uddannelsen består af både teoretisk viden, øvelser og ikke mindst opgaver, der kan tages med hjem og afprøves i hverdagen. På uddannelsen etableres netværk, så man altid har nogle at sparre med – både under uddannelsen, men også På møderne vil der være repræsentanter fra UCC, UC SYD og LOS. bagefter.

Er du leder? Og har dit ? brug for ledelse og et effektivt lederteam? Uddannelsen starter januar 2016. Så er vores nye uddannelse noget for dig. Yderlige spørgsmål Anni Rosengren Korsbæk, UC SYD, telefon 7266 5231, mail arko@ucsyd.dk På UCC 28. oktober kl. 10.00 – 12.00 på Titangade 11, 2200 København N Anita Monnerop, UCC, telefon 4189 7235, mail anmp@ucc.dk Tilmelding til Projektleder Ib Kristiansen telefon 4189 7228, mail ikr@ucc.dk Michael Christensen, LOS, telefon 3318 1962, mail mich@los.dk

Introduktionsmøderne afholdes

LOS, De private sociale tilbud og professionshøjskolerne UCC og UC SYD tilbyder nu en diplomuddannelse i ledelse, der er målrettet ledere af På UC SYD 28. oktober kl. 10.00 – 12.00 på Dyrehavevej 116, 6000 Kolding. Tilmelding til studiesekretær Charlotte Erbs, telefon 7266 5207, mail cler@ucsyd.dk. specialiserede sociale tilbud. Uddannelsen starter januar 2016.

Yderlige spørgsmål

DIPLOMUDDANNELSE I LEDELSE FOR De private sociale tilbud LEDERE AF På møderne vil der SPECIALISEREDE være repræsentanter fra UCC, UC SYD og LOS. Anni Rosengren Korsbæk, UC SYD, telefon 7266 5231, mail arko@ucsyd.dk Anita Monnerop, UCC, telefon 4189 7235, mail anmp@ucc.dk Michael Christensen, LOS, telefon 3318 1962, mail mich@los.dk

Opholdssteder, botilbud og skoletilbud