Gi los 2016 web

Gi’ LOS NR. 1 :: 23. ÅRGANG MARTS 2016

MEDLEMSMAGASIN FOR LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD. OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLETILBUD

LEDER

Michael Graatang Direktør i LOS

eget har været i bevægelse siden kommunalreformen på vores område. Nogle af vores virksomheder er lukket , sammenlagt eller har tilpasset sig den skiftende efterspørgsel. En del nye medlemsvirksomheder er også kommet til. Det ses i de mange nye opstartsvirksomheder, vi i LOS har fået som medlemmer. Vi har pt. medlemstilgang og er på vej mod 600 medlemmer. JEG HAR KUNNET se det i ”krystalkuglen ” over flere år – en markedsorientering er under udvikling på vores område. Personligt tror jeg dog aldrig, at det vil udvikle sig til et ”rigtig og helt almindeligt marked” – det er jo mennesker, det handler om! Der har fra politisk hold været en stærk stigende interesse for at få indsigt i, hvordan pengene bruges på det specialiserede socialområde, og hvordan udgiftspresset kan dæmpes. Der efterspørges økonomisk gennemsigtighed og dokumentation for, at indsatsen virker. NÅR OMRÅDET ER i bevægelse, og stormen raser, kan vi vælge, om vi skal opsætte læhegn eller bygge vindmøller – Vi bygger vindmøller! Da vi har en ambition om at være leverandør til det offentlige – også om 100 år, er det særdeles vigtigt, at vi alle følger godt med i de ændringer, der sker hos kommunerne. Hvad er det kommunerne efterspørger? Hvor er de på vej hen? Hvordan kan vi hjælpe kommunerne med at udvikle fremtidens tilbud? Skal vi ”samskabe” med kommunerne og borgerne, eller skal vi gøre det selv? Uanset hvad vi vælger, så kræver det

2 Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Hvad sker der på Markedet? dialog, dialog og atter dialog med kommunerne på strategisk niveau. Vi skal ikke kun udvikle vores nuværende tilbud – det er for sårbart. Vi skal også afsøge mulighederne for markedsudvidelse. LOS er godt i gang med dialogen med kommunerne og fornemmer, at der er gode muligheder for markedsudvidelse. Der efterspørges generelt ”pakkeløsninger” med tilkøbsmuligheder og velbeskrevne afgrænsede forløbspakker med budgetgaranti. DER ER MANGE områder, hvor vi i videre omfang kan hjælpe kommunerne med at opfylde deres forsyningsforpligtigelse. Lige nu arbejder vi i LOS med markedsudvidelse på følgende områder: 1) Flygtning 2) Uledsagede børn og unge, herunder modtageklasser, efterværn og STU mv., og 3) Job- og arbejdsmarkedsområdet. Det er blevet mindst lige så vigtigt at være i god dialog med job- og arbejdsmarkedscheferne som med socialcheferne i kommunerne, samt at holde sig orienteret om, hvem der har ansvaret for flygtninge og indvandring i kommunerne. MANGE KOMMUNALE OG regionale tilbud er også blevet sammenlagt, lukket eller udviklet i takt med den ændrede efterspørgsel, ligesom nye er kommet til. Flere af de kommuner og kommunale chefer, som vi har været i kontakt med, vil gerne i en tættere kontakt med LOS og i dialog om udvikling af fremtidens virksomheder på vores område. Som et alternativ til de udbudstanker flere kommuner har på vores område, har vi i LOS foreslået

tættere dialog, egentlig strategisk samarbejde og evt. en eller anden form for OPP – forpligtigende offentlig/privat partnerskab. De første kommuner har allerede givet tilsagn om at deltage i et pilotprojekt. LOS er pt. ved at beskrive et projekt til en fondsansøgning. Vi har også netop iværksat en interviewrunde ved et mindre antal kommuner for at afdække, hvad de i den kommende tid vil efterspørge. DET STÅR KLART, at kommunerne allerede nu har et akut behov for hjælp med uledsagede flygtningebørn og unge. Vi har allerede skrevet til tre ministre, holdt møde med KL, Dansk Røde Kors og en række kommuner, hvor vi har afdækket, at der er stort behov for information ud til kommunerne om, at mange af vores medlemsvirksomheder er godkendt til at modtage flygtningebørn og unge. De personer, der arbejder med flygtninge, er ikke i tilstrækkelig grad vidende om, at I kan hjælpe med opgaven. Vi sender i skrivende stund et informationsbrev til alle borgmestre og kommuner, hvor vi henleder deres opmærksomhed på LOS medlemmerne. På et møde, hvor en direktør fra en større jysk kommune deltog, oplyste han, at de akut manglede bo- og undervisningstilbud til ca. 15 flygtningebørn og unge. Det tog os kun få minutter at vise, hvordan det gøres via vores hjemmeside. Han fandt hurtigt en løsning hos et af vores medlemmer. Husk at opdatere jeres oplysninger på vores hjemmeside – det har aldrig været vigtigere! Med venlig hilsen Michael Graatang

INDHOLD

SIDE 4

SIDE 8

Fra humlebi til målrettet overlever

Socialtilsynene skal formulere sig klart

Hvordan hjælper LOS de mange uledsagede flygtningebørn i landet?

Det kan betale sig at klage

Udvikling af skoletilbud

Nyt fra LOS

26 28

LOS’ kursustilbud forår 2016

Ny uddannelse i ledelse af skoler på det specialiserede område

Vold uden for arbejdstiden

Et kraftigt kvalitetsløft, mere ens vilkår for private og offentlige tilbud – og fortsat langt igen

14 Betal dit LOS-kontingent via PBS

”Rebellen fra Langeland”: Der er godt nok lang vej

18 Der blæser nye vinde fra Sverige

20 Mere videndeling og fokus på udvikling

22 Organisationen bag tilsynscheferne

Annoncer og priser: Kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

44 Fokus på dagbogen

47 Ny bog: ”Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge”

48 Forsikringstips

49 Annoncer

Styrket Indsats og Styrket Samarbejde

39 LOS Evaluering

40 Sammensætning, vækst og udvikling – bestyrelsens udfordringer

Fra bogen ”Jeg tænker på solen”. Se side 15.

Saltvandsindsprøjtning

GI‘ LOS • NR. 1 • 23. ÅRGANG • MARTS 2016 Redaktion Michael Graatang, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 61 28 03 17 Deadline næste nr.: medio maj 2016

SIDE 24

”Jeg tænker på solen” Udbud på det sociale område

SIDE 12

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk CS Grafisk Denne tryksag er svanemærket.

Forside: Foto: Lars Just Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Morten Mygind Jensen, Guldborgsund Kommune (tv) og Peter Henriksen, Skovsund og Grønsund. FOTO: KIRSTEN HOLM-PETERSEN

Fra humlebi til målrettet overlever Dagtilbuddet Skovsund har snart prøvet det hele. En isoleret tilværelse med få, stabile elever fra eget opholdssted. Derefter et boom. Så et alvorligt dyk. Nu lever dagtilbuddet relativt trygt i en mere bæredygtig dialog med Guldborgsund Kommune med både interne og eksterne elever og med konstant fokus på fagligheden. AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

-S

å længe I følger med udviklingen og hele tiden forsøger at finde nye løsninger, så længe har I en eksistensberettigelse. Ordene kommer fra vicecenterchef for Centret for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune, Morten Mygind Jensen. Han er på besøg på dagtilbuddet for sammen med forstander på Skovsund (og opholds-

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

stedet Grønsund) Peter Henriksen at drøfte de nye, noget mere positive toner, der kommer både fra Skovsund og andre af de private aktører efter nogle år med dystre meldinger fra de private skole-dagtilbud. Samtalen mellem de to afdækker forbilledligt de op-og-nedture , Skovsund og formentlig store dele af det private skole-behandlingsområde har været igennem de sidste 20-25

år. Og den slutter med en stilfærdig påmindelse fra den kommunale vicecenterchef til Grønsund. En påmindelse, som sikkert de fleste skole-behandlingstilbud kan tage til sig. – I dag skal så mange som muligt have en rigtig ungdomsuddannelse. Dermed er der kommet fokus på, hvilke karakterer eleverne opnår i 9. klasse. Også dem på de private tilbud. Og hvis I ikke kan levere

”varen” i forhold til dette, så må vi se os om efter andre leverandører, siger vicecenterchefen.

SKOLEN ER GROET UD AF ”MILJØERNE” I dag har Skovsund 19 dagelever fordelt på to matrikler med hver deres SE-nummer. Lilleskolen på Virketvej i Eskildstrup, og Storeskolen på Lyngbyvej i Stubbekøbing. Ni af eleverne kommer fra Guldborgsund Kommune, og 10 bor på opholdsstedet Grønsund i Stubbekøbing. Skolen har uddannede lærere og pædagoger, en miljøterapeutisk ramme og tilbud om TheraPlay. Da det så værst ud, var skolen nede på 5-6 elever i alt. I dag er der tanker – men endnu kun tanker – om at udvide med skolelokaler på endnu en matrikel. Mens Peter Henriksen gennemgår skolens udvikling, lytter Morten Mygind opmærksomt. Selv trådte han til som centerchef for undervisning i 2008 (og blev vicecenterchef for børn og læring i 2015), og det er første gang, han er på besøg. Men han nikker alligevel flere gange genkendende til Peter Henriksens fortælling. Opholdsstedet Grønsund startede i 1997 med en enkelt pige, der, for overhovedet at få et skoletilbud, fik en plads på opholdsstedet Fanefjords interne skole. Hver dag tog hun turen til Møn, og den trafik blev ved, da Grønsund fik flere elever fra flere kommuner. Stubbekøbing Kommune, som opholdsstedet Grønsund lå i, godkendte både målgruppe og antal beboere, så længe man ikke fra opholdsstedets side forventede, at Stubbekøbing skulle stille skoletilbud til rådighed for beboerne! Senere købte opholdsstedet et nyt hus i Nr. Alslev Kommune, og der blev plads til at oprette en egen skole i ramme af hjemmeundervisning. Peter Henriksen er en forsigtig mand rent økonomisk, og stedet fik fra starten sit

eget SE-nummer. Så en intern skole har det faktisk aldrig været, men den fungerede i de år som sådan med et tæt parløb med opholdsstedet, der leverede alle eleverne. Kommunen var ”sød og rar” – og den tilknyttede skolepsykolog var tilfreds, blot hun kunne følge med i, at eleverne var rigtigt visiteret. I disse år voksede skolen til 8-12 elever, målgruppen blev udvidet ned til 9-10 år. – Men vi levede fortsat i vores egen lille verden, ligesom de øvrige steder, siger Peter Henriksen.

KOMMUNALREFORMEN RYSTEDE POSEN Årene inden reformen var nogle af opholdsstedets og skolens bedste år. Elevantallet steg fortsat, der var et fint samarbejde med Stubbekøbing Kommune, der – ligesom de øvrige anbringende kommuner – accepterede, at et ophold inkluderede skoletilbuddet. – Det var jo også en bekvem måde inden for kommunen ikke at skulle forholde sig til de her børn. Man vidste, at når man anbragte, så var det hele pakken, indskyder Morten Mygind, der nu snart selv træder ind på arenaen som centerchef for undervisning. Op til kommunalreformen i 2007 skete der mange ting næsten samtidig. For det første var der en stigende erkendelse i kommunerne af, at både opholdsstederne og skoledelen var sælgers marked. – Prisdannelsen var ukontrollabel. Der var intet samarbejde i forvaltningen mellem social og undervisning. Det var et rent slaraffenland for stederne. De børn i Guldborgssund, der skulle anbringes, der betalte vi bare, siger Morten Mygind – uden de store protester fra Peter Henriksen. I de år fyldte synet på, hvad der var godt for børnene rent skole-

mæssigt ikke meget. Men tilsynene blev gradvist bedre, der kom sager i pressen og en voksende erkendelse af – også hos en forstander som Peter Henriksen – at de dårlige sager smittede af på hele branchen. For det andet betød sammenlægningerne, at de nye store kommuner fik øje på de børn og unge, der havde siddet hjemme i kælderen hos forældrene uden undervisning – nogle af dem i meget lang tid. De nye kommuner havde hver især fået et væld af offentlige nichetilbud til rådighed på det specialiserede område – så det var bare med at få dem brugt, uanset at de set i bakspejlet ikke alle var lige velbeskrevne. Så i Morten Myginds første år var status, at enten var børnene anbragt og på intern skole ”så de ikke gjorde skade på de øvrige elever i folkeskolen” – eller også var de hjemme og i et af kommunens egne tilbud, uden det store overblik over hverken økonomi eller kvalitet.

FESTRUS OG DYK Morten Mygind betegner de første år efter kommunalreformen som en ”festrus”. Men det varede ikke ved – og et nyt, ædrueligt fokus på økonomien kom til at gå hånd i hånd med hele inklusionstankegangen. – I 2010/11 er vores perspektiv, at vi skal kunne rumme alle i folkeskolens almene tilbud. Vores tankegang var også båret af, at vi satte lighedstegn mellem specialundervisning og en senere førtidspension, siger Morten Mygind. Tankegangen gik hånd i hånd med nye toner omkring anbringelser. Og de nye toner mærkes på opholdsstedet Grønsund og den tilknyttede skole. – I nogle år var vi nede på 5-6 elever og blev kun holdt oppe af, at vi også var begyndt at have elever i STU. På et tidspunkt tænkte jeg, at

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Det var ikke konkurrencedygtigt for os at lave et tilbud for de her 3-4 elever ...

det her går ikke. Nedgangen i elevtal kom oveni nye krav til mig som leder, der var bureaukrati, dokumentationskrav og nye krav til, hvad jeg skulle levere, husker Peter Henriksen. Det var i de år, at mange opholdssteder og interne skoler lukkede – på Falster alene lukkede seks opholdssteder. Bekendtgørelsen fra 2014 om specialundervisning – med krav om minimumsstørrelser på de interne skoler – skubbede drastisk til udviklingen.

placerede dem på Skovsund-skolen, siger Morten Mygind. Dermed var den gamle logik brudt. I øvrigt begge veje. For samtidig med, at Guldborgsund Kommune begyndte at placere hjemmeboende elever på Skovsund-skolen, begyndte der også at flyde elever – godt nok få, men alligevel – fra Skovsund tilbage til den almene folkeskole.

SÅ SKER DER NOGET…

I dag er der ni hjemmeboende børn og unge fra Guldborgsund Kommune indskrevet på Skovsund. Og i dag er Peter Henriksen glad for, at man har været under pres – for uden det pres var der en fare for at stagnere. Men ingen roser uden torne. For selvom det i Morten Myginds forvaltning de senere år har givet mening med en arbejdsdeling med de private omkring meget små grupper af børn og unge med svære udfordringer og børn, der slet ikke kunne undervises sammen med andre, så har tanken om at opbygge sit eget tilbud aldrig været fjernt. Og nu sker det. I foråret 2016 åbner kommunen et skole-behandlingstilbud og hjemtager i første omgang to børn fra Skovsund. Forvaltningen tror, at den ved revisiteringen senere kan hjemtage to mere. – Gennem vores eget tilbud kan vi bedre løbende lægge pres på behandlingen og sætte fokus på, om eleverne kan inkluderes igen. Vores tilbud vil rette sig mod dem, der ligner hinanden. Og den store besparelse ligger også i, at det er et 07-21-tilbud, der kan erstatte en anbringelse, siger Morten Mygind. Selvom kommunen således bliver en direkte konkurrent til Skovsund, mener Morten Mygind, at der er behov for Skovsund.

For Peter Henriksen kom det stille og roligt. Erkendelsen af at der skulle ske noget nyt. At succeskriteriet for eleverne var ændret. At holdningen i forvaltningen ikke længere var, at de ”for guds skyld” bare skal kunne præstere et eller andet i et enkelt fag eller to. At skolegang er vigtig. Og at specialundervisning ikke længere er ensbetydende med en førtidspension. Der kom et stærkere fokus på fagligheden, og Peter Henriksen hilste de nye tider velkommen. Samtidig går årene i Guldborg sund Kommune. I 2011 får man – med Morten Myginds ord – ryddet op i alle kommunens egne specialtilbud. I 2012 forsøger man fortsat at rumme alle i folkeskolen – og skoleudsætter resten… I 2013 kan man se, at man jo ikke kan blive ved med at skoleudsætte den lille gruppe af børn, man VED, man ikke kan rumme – og så tager man kontakt til Skovsund. – Det gav ikke mening at starte noget op i kommunalt regi. Jeg var stadig på det tidspunkt båret af inklusionstanken, men jeg blev også overhalet af virkeligheden. Det var ikke konkurrencedygtigt for os at lave et tilbud for de her 3-4 elever, selvom vi er en relativt stor kommune. Så vi

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

EN NY ARBEJDSDELING – OG ET NYT KOMMUNALT TILBUD

– Jeres overlevelse er de børn, der falder uden for de brede kategorier. Dem med de små og de mange diagnoser. I er fulgt med udviklingen og evner at tage de her børn, uden at det koster en krig, siger Morten Mygind. Peter Henriksen har taget oplysningen om det nye kommunale tilbud nogenlunde fattet. Og er allerede i gang med at tænke i nye udvidelsesmuligheder – Vi har ikke andet at konkurrere på end kvalitet, engagement og vedholdenhed, siger han.

EN LILLE PÅMINDELSE Skovsund har øjnene rettet mod nye lokaler og et større indtag til de ældste klasser. Men hvad kan true optimismen hos Peter Henriksen – og de øvrige private tilbud. Morten My gind er stilfærdig, men meget klar. – Der er politisk fokus på, at færre unge skal på STU, produktionsskoler og lignende. De skal have en ”rigtig” ungdomsuddannelse, og der er kommet nye minimumskrav til 9. klasse. Det pres er vi i forvaltningen underlagt, og det giver vi videre til jer. I skal levere mere for færre midler. Og hvis vi i revisiteringen ikke kan se tegn på, at I kan flytte eleverne derhen, så må vi finde en anden leverandør, siger han. ●

n LÆS MERE På side 26-27 er der tre positive eksempler på, hvordan interne skoler efter skolereformen 2014 udviklede deres skoletilbud På side 28 kan du læse om uddannelse specielt rettet mod skoleledelse.

ANNONCE

CERTIFICERET ART TRÆNER UDDANNELSE ART - Aggression Replacement Training - dokumenterede metoder til træning af sociale kompetencer

ART kan med stor succes bruges i klassen, i ungdomsgruppen eller for børn med særlige behov

Det er med stolthed, at vi igen har fået dosent Knut K. Gundersen fra Diakonhjemmets Høgskole i Sandnes i Norge til at stå for IFART’s ART-træner uddannelse. Uddannelsen er på i alt 8 dage, (4+3+1 dag), hvor den sidste dag er eksamensdag med en praktisk prøve. Ud over disse dage, så skal der dokumenteres praktisk øvelse mellem kursusdagene, inden diplomet kan udstedes. Uddannelsen er en indføring i teori og praktiske øvelser i gruppen, hvor du bliver grundigt trænet i ART, som er manual baseret metoder. Der vil være plads til ca. 12 deltagere på uddannelsen. DATOER: 1. Mandag d. 18. april til torsdag d. 21. april kl. 9-16 (Teori og øvelser) 2. Tirsdag d. 31. maj til d. torsdag d 2. juni kl. 9-16 (Teori og øvelser) 3. Fredag d. 9. september 2016 kl. 9-16 (Praktisk eksamen)

STED: Psykologselskabet Toftemosegaard Manderupvej 3, 4050 Skibby PRIS: 18.000 kr. TILMELDINGSFRIST: Den 29. marts 2016 TILMELDING: Elektronisk tilmelding via ifart.dk. Du er også velkommen til at sende en mail til ifart@toftemosegaard.dk. VIL DU GERNE HØRE MERE om ART træner uddannelsen, så er du velkommen til at at kontakte socialfaglig konsulent Ann-Sofi Johansen tlf. 2112 5011. Leder af IFART, Aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen, Master of ART. mail: ifart@toftemosegaard.dk, telefon: 4752 8360 + 2040 8370

IFART.dk

er en del af Psykologselskabet Toftemosegaard Aps

Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil. 2040 8370 · www.toftemosegaard.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

Hvordan hjælper LOS de mange uledsagede flygtningebørn i landet?

Danmark står over for en kæmpe udfordring i forhold til at tage imod de mange uledsagede flygtningebørn, der kommer hertil.

AF MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER, LOS OG CECILIE BLICHFELDT, VIRKSOMHEDS PRAKTIKANT, LOS

fter at have set de tusindvis af flygtninge strømme ind i landet, tog et af vores medlemssteder sagen i egen hånd. Bente Hansen fra Opholdsstedet i Bogense skrev til samtlige af landets borgmestre for at gøre dem opmærksomme på, at hendes opholdssted kan hjælpe uledsagede flygtningebørn. Antallet af uledsagede flygtningebørn, der er kommet til landet, har det sidste års tid nået et rekordhøjt antal. Det betyder, at landet i dag står over for en kæmpe udfordring i forhold til at tage imod og behandle disse børn. I perioden juni-september 2015 ankom 689 uledsagede flygtningebørn, hvoraf de 335 alene

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ankom i september. Ved udgangen af september 2015 var der allerede kommet flere uledsagede flygtningebørn til landet end i hele 2014. Noget tyder altså på, at antallet af uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark, er støt stigende. I dag mangler der opholdssteder til de mange flygtningebørn og efterspørgslen på kvalificerede tilbud vil angiveligt kun blive højere de kommende år. Det er ikke bare almindelige flygtningecentre, der kan tage imod disse børn, for størstedelen af børnene har alle været ude for traumatiserende oplevelser. Disse oplevelser har de fleste af børnene ikke talt med nogen om, fordi de ikke har haft voksne omkring sig, der har taget sig af dem efter, at de er flygtet fra deres krigshærgede hjemland. Derfor er det afgørende, at flygtningebørnene

bliver placeret et sted, hvor man har kompetencerne til at tage sig af børn med netop disse problematikker, at disse steder er højt specialiserede, omsorgsfulde og ikke mindst, at det sker hurtigst muligt. Men den opgave var Danmark åbenbart ikke gearet til at løse, da flygtningestrømmen tog til i september. Derfor tog en af LOS’ medlemsvirksomheder initiativ til at hjælpe til i den spændte situation. Bente Hansen, der er forstander på Opholdsstedet i Bogense, besluttede i starten af september, sammen med sin medarbejdergruppe og de ældre elever på stedet at skrive et brev til samtlige borgmestre i landet. Her gjorde de dem opmærksom på, at deres sted er godkendt til netop at tage imod traumatiserede flygtningebørn. Som Bente Hansen udtaler: ”Vi

9 9 Hjørring

6 6

blev alle enormt frustrerede, da vi så de her billeder i fjernsynet af flygtningene, der ankom. Vi kunne se, at der ville opstå et akut problem i forhold til at huse disse mennesker, og derfor bestemte vi os for at skrive det her brev, fordi vi gerne ville hjælpe til”. Opholdsstedet i Bogense er et opholdssted for unge i alderen 13 til 18 år, og det har siden stedet blev godkendt i 2004 haft mange indvandrer- og flygtningebørn. Derfor har de også opbygget stor erfaring og specialisering inden for arbejdet med traumatiserede flygtningebørn. Som Bente Hansen understreger, er det vigtigt at være godt rustet som opholdssted for at kunne modtage disse børn: ”For at kunne løse denne opgave har vi indgået samarbejde med forskellige instanser inden for området, der har med traumatiserede unge at gøre. Og samtidig har vi nogle dygtige medarbejdere, der har stor erfaring med traumatiserede børn og unge”. Bente Hansen pointerer også, at der er flere ting man som opholdssted skal forholde sig til, inden man åbner op for at modtage traumatiserede flygtningebørn: ”Man skal gøre sig det klart, at det er en meget stor udfordring at have med disse børn at gøre. De har ikke tillid til nogen, fordi de i lang tid ikke har haft nogle voksne omkring sig, som de har kunnet støtte sig til. Så de er usikre hele tiden og har et meget højt stressniveau. Derfor er det også børn, der har brug for rigtig meget omsorg, og derfor vil de selvfølgelig fylde meget i det samlede arbejde på et opholdssted. Så man skal være meget opmærksom på, om den målgruppe man arbejder med, vil kunne rumme sådan et barn”. Men selv om arbejdet med flygtningebørn kan være hårdt, understreger hun også, at flygtningebørnene kan være en berigelse for et sted: ”Jeg synes også, man skal se flygtnin-

Jammerbugt

Brønderslev-Dronninglund

Thisted

8 12

Skive

Randers

19 Holstebro

4 12 8

Ikast-Brande

7 Horsens

Odsherred

Hedensted

22 25 Kolding

Nordfyn Odense

10 Slagelse

Roskilde

København

Sorø

Køge

Næstved

Faxe

13 Vordingborg

15 Aabenrå

18 18

11 Lejre

12 Tønder

Gribskov Hillerød

8 Lolland

84 Guldborgsund

Alle Danmarks 98 kommuner kan gøre brug af LOS’ medlemsvirksomheders 391 pladser, når de skal løfte opgaven med flygtningebørn og unge. Tal opgjort pr. 10. februar 2016.

gebørn som en berigelse i dagligdagen. Vi kan f.eks. mærke, at det er rigtig godt for de unge, der bor her allerede at lære at favne de her børn og få et nært forhold til mennesker med en anden kulturel baggrund end deres egen. Men man skal kun åbne sit sted op for flygtningebørn, hvis man har ressourcerne til det, og fordi man gerne vil yde en indsats i denne særlige situation”. Ud af de mange borgmestre Bente Hansen har skrevet til har hun foreløbigt hørt fra 30 af dem. Bente oplever, at kommunerne tager hendes henvendelse seriøst og sender hende videre til den relevante afdeling i kommunen. Det er dog også hendes oplevelse, at det er svært for kommunerne at vide præcist, hvad der skal gøres: ”Det virker som om, at kommunerne endnu ikke har taget stilling til, hvem præcis det er, der skal tage sig af den her sag. Derfor famler vi stadig i blinde efter at finde dem, der vil tage imod vores hjælp”. Men Bente Hansen har ikke givet op endnu og vil fortsætte med at

banke på kommunernes døre indtil der bliver åbnet: ”Vi vil blive ved med at gøre opmærksom på os selv, og på et eller andet tidspunkt tror jeg problemet bliver så stort, at der kommer til at ske noget. ” LOS arbejder for at gøre alle relevante parter bevidste om problemstillingen og ikke mindst om vores medlemmers ekspertise og kvalifikationer i forhold til de uledsagede flygtningebørn. Vi arbejder på at etablere kontakt og formidle dialog mellem modtagecentre, kommuner og stederne for at processen kan forløbe hurtigt og bedst muligt. Hold øje med vores nyhedsbreve, hjemmeside og Facebook. Vi vil løbende orientere om processen. ●

n VIGTIGT TIL LOS’ MEDLEMMER: Nu kan du under ’find tilbud’ på LOS’ hjemmeside markere, hvis jeres sted kan modtage uledsagede flygtningebørn.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

LOS har udarbejdet et høringssvar til udkast til ændring af bekendgørelse om Tilbudsportalen.

Høringssvar fra LOS siden sidst AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS Høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen Denne høring omhandler en ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen. LOS har gjort opmærksom på den problemstilling, der knytter sig til kravet om, at private tilbud skal indberette takstoplysninger til Tilbudsportalen inklusiv moms. Visse private tilbud er undtaget fra momsregistrering efter Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (Momsloven). Hvis alle private tilbud, i medfør af udkast til bekendtgørelse om Tilbudsportalen § 8, stk.2, skal oplyse deres takster inklusiv moms, vil taksten ikke afspejle de faktiske omkostninger ved de tilbud, der er fritaget for momsregistrering i medfør af momslovens § 13. Herved vil brugerne af Tilbudsportalen ikke få et retvisende billede af tilbuddets reelle takster, hvilken vil stride mod bekendtgørelsens formålsbestemmelse § 1, nr. 1, hvorefter formålet med Tilbudsportalen er at sikre sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud herunder om tilbuddenes målgrupper, metoder, økonomi herunder takster, resultater etc. Afslutningsvist har LOS gjort opmærksom på, at tilbud der yder § 85 støtte, men ikke er omfattet af socialtilsynets kompetence i medfør af Lov om socialtilsyn § 4, skal have muligheden for at kunne figurere på tilbudsportalen.

FØLG OGSÅ LOS PÅ: Twitter

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af Lov om socialtilsyn og udkast til ændring af bekendtgørelse om socialtilsyn Denne høring vedrører en konsekvensændring som følge af Ankestyrelsens principafgørelse 7415 om, at socialtilsynene ikke længere kan dispensere fra en eksisterende godkendelse, i medfør af Bekendtgørelse om socialtilsyn § 6, stk.3. LOS har ingen bemærkninger til selve lovændringen, men har dog gjort opmærksom på behovet for at indføre en hjemmel, som giver socialtilsynene mulighed for at dispensere fra en eksisterende godkendelse, såfremt borgerens behov tilsiger dette. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum) Denne høring vedrører muligheden for at tillade assisteret stofindtagelse i oprettede stofindtagelsesrum. Dvs. man tillader at visse personer hjælper misbrugere med at indtage stof under nærmere beskrevne rammer, hvis misbrugeren ikke selv er i stand til det. LOS har ingen bemærkninger til udkastet. Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med visse private sygehuse, klinikker og praksis Denne høring vedrører en ændring i takstopkrævningen for visse private sygehuse mv. LOS har ingen bemærkninger til udkastet.

Facebook

FOTO: COLOURBOX

Nye medlemmer i LOS siden sidst • ANTONS HUS, Assens

• UNGDOMSHØJSKOLEN PTG, Holstebro

• MOR- OG BARNHJEMMET SALTUMHUS, Jammerbugt

• DYRBYGÅRD – FONDEN BAKKEGÅRDEN, Randers

• X, Vejen

• SOPHIA, Viborg

• DEN SELVEJENDE INSTITUTION ALSØHUS, Lolland

• BOTILBUD FEDDET, Jammerbugt

• FÅREVEJLE KIRKEBO, Odsherred

• VIBEHOLMEN, Lyngby-Taarbæk

• AFLASTNINGSTILBUDDET UD I DET FRI, Roskilde

• FONDEN CLEMENS AFD. VEJLØVEJ, Næstved

• KOLLEGIET SØTOFTE, Faaborg-Midtfyn

• RED SAFEHOUSE II JYLLAND, Høje-Taastrup

• HUSET VED SKOVEN, Odsherred

• SKOVHUS PRIVATHOSPITAL, Odsherred

• HOVMOSEGAARDS BOSTED SKOVMOSEN, Allerød

• GODRUM GRUPPEN, Silkeborg • BOTILBUDET ROLIGHEDEN, Gribskov

LOS’ Støttefond LOS giver en økonomisk håndsrækning til nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne hos LOS’ medlemmer LOS’ Støttefond har i mange år løbende givet økonomisk støtte til anbragte børn, unge og voksne, der er eller har været anbragt hos en af LOS’ medlemmer. Støtten gives som tilskud til ting, oplevelser og sundhed, som de pågældende ikke kan få dækket andre steder.

I 2015 modtog 23 personer ca. 62.500 kr. i alt. Den økonomiske støtte, som LOS’ Støttefond gav i 2015, medvirkede blandt andet til, at disse 23 personers ønsker om f.eks. kørekort, computer, scooter, fjernsyn, cykel og tandreparation kunne blive indfriet. Midlerne til LOS’ Støttefond kommer fra Børnesagens Fællesråds julekollektmidler, som LOS modtager en andel af samt fra OK Olie, der hvert år giver et beløb på baggrund af det salg, de har haft i kraft af rammeaftalen mellem LOS og OK Olie. Støtten til en ansøger kan maximalt udgøre 5.000 kr. For LOS er der ingen tvivl om, at selv små

tilskud kan være med til at gøre en stor forskel i hverdagen for vores ansøgere, og midlerne fra Børnesagens Fællesråds julekollektmidler og OK Olie er derfor meget værdifulde for vores nuværende og tidligere anbragte personer. På www.los.dk kan man læse mere om retningslinjerne for LOS’ Støttefond. Ansøgninger skal sendes til Irene Schwartz på is@los.dk. Behandling af ansøgninger sker løbende.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

LOS’ KURSUSTILBUD • Magtanvendelse Voksne

• Bestyrelseskursus

10. MARTS / MIDDELFART

5. APRIL / VEJLE

Kurset fokuserer på en række forskellige forhold, heriblandt lovgrundlaget for magtanvendelse, magtanvendelsens ”før, under og efter”, dokumentation af magtanvendelser, hvordan og hvornår? Og magtanvendelsesdilemmaer – cases og diskussion.

Efter indførelsen af den nye Lov om socialtilsyn er der kommet øget fokus på bestyrelser i fonde og selskaber, der driver tilbud efter Serviceloven. Dette fokus får sandsynligvis afsmittende virkning på bestyrelser i tilsvarende juridiske enheder, der driver skolebehandlingstilbud, STU og andre dagtilbud. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at bestyrelsesmedlemmer er klædt på til opgaven.

• Vedligeholdelseskursus i førstehjælp 15. MARTS / VEJLE Kurset er et 3-timers vedligeholdelseskursus. Kurset genopfrisker den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter dig i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person ved at give Hjerte-Lunge-Redning samt at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker.

• Ansættelse, afskedigelse og alt det midt i mellem 17. MARTS / ÅRHUS Kom på kursus og bliv klog på hvordan man ansætter personalet, hvilke regler der gælder under ansættelsen, og hvordan man på den mest korrekte måde opsiger medarbejdere. Dagens emner vil blandt andet være: Ansættelse, stillingsbeskrivelser, sygdom, ferie, barsel, tavshedspligt, misligholdelse af ansættelsesforhold, samtaler, afskedigelse.

• Medicinhåndtering 28. APRIL / VEJLE Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen, og når uheldet sker.

• Magtanvendelse Voksne 4. MAJ / KARREBÆKSMINDE Kurset fokuserer på en række forskellige forhold, heriblandt lovgrundlaget for magtanvendelse, magtanvendelsens ”før, under og efter”, dokumentation af magtanvendelser, hvordan og hvornår? Og magtanvendelsesdilemmaer – cases og diskussion.

• Vedligeholdelseskursus i førstehjælp 10. MAJ / KØBENHAVN Kurset er et 3-timers vedligeholdelseskursus. Kurset genopfrisker den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dig i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person ved at give Hjerte-Lunge-Redning samt at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

FORÅR 2016 • Bestyrelseskursus

• Magtanvendelse Børn og unge

19. MAJ / KØBENHAVN

2. JUNI / REBILD

Efter indførelsen af den nye Lov om socialtilsyn er der kommet øget fokus på bestyrelser i fonde og selskaber, der driver tilbud efter Serviceloven. Dette fokus får sansynligvis afsmittende virkning på bestyrelser i tilsvarende juridiske enheder, der driver skolebehandlingstilbud, STU og andre dagtilbud. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at bestyrelsesmedlemmer er klædt på til opgaven.

Bliv klogere på hvad magtanvendelse er, hvordan reglerne for magtanvendelse på børne- og ungeområdet er og hvad man som sted kan gøre forebyggende såvel som efter en eventuel magtanvendelse. Ved hjælp af en række ”provokerende” cases, bliver deltagerne ført ind i en række magtanvendelsesdilemmaer, og vi arbejder i mindre grupper med at finde løsninger på dilemmaerne.

• Lægemidler

24. MAJ / MIDDELFART

7. JUNI / ÅRHUS

Sygeplejerske Vibeke Rønnebech tilbyder her en dag med indblik i medicinens virkemåder, almindeligt anvendte præparater og i at opsøge og reagere på relevante oplysninger om medicinen.

• Ansættelse, afskedigelse og alt det midt i mellem 26. MAJ / KØBENHAVN Kom på kursus og bliv klog på hvordan man ansætter personalet, hvilke regler der gælder under ansættelsen, og hvordan man på den mest korrekte måde opsiger medarbejdere. Dagens emner vil blandt andet være: Ansættelse, stillingsbeskrivelser, sygdom, ferie, barsel, tavshedspligt, misligholdelse af ansættelsesforhold, samtaler, afskedigelse.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

VOLD UDEN FOR ARBEJDSTIDEN AF ANNE METTE ANDERSEN, JURIDISK KONSULENT, LOS

ra den 1. januar i år er bekendtgørelsen om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid trådt i kraft. Det betyder, at arbejdsgivere fremover skal være opmærksom på en eventuel risiko for, at medarbejdere udsættes for vold uden for arbejdstiden. Arbejdsgiver skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres på en måde så vold, også uden for arbejdstiden, forebygges.

Disse nye regler er særlig relevante for LOS’ medlemssteder, og risikovurderingen kan f.eks. foretages ved den almindelige vurdering af arbejdsmiljøet og i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Hvis der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, er arbejdsgiver forpligtet til at sikre, at der laves retningslinjer for og vejlede i, hvordan episoder med vold uden for arbejdstid håndteres og undgås.

Bliver medarbejderen udsat for vold uden for arbejdstiden, er det medarbejderen selv, der er ansvarlig for, at episode bliver politianmeldt, men får arbejdsgiveren kendskab til arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, er arbejdsgiver forpligtet til at tilbyde den ansatte hjælp til at få episoden politianmeldt, ligesom arbejdsgiveren er forpligtet til at foretage registreringer og lave en anmeldelse til Arbejdstilsynet. ●

BETAL DIT LOS-KONTINGENT VIA PBS Kære medlemmer

i har i det seneste år konstateret et øget ressourceforbrug på kontingentopkrævning, restancekørsler og rykkerprocedurer. Det stigende antal timer vi dagligt bruger på opkrævning, påmindelser og opkald vil vi langt hellere udnytte til at styrke og udvikle nye og bedre services til jer. I forbindelse med optimeringen af vores indsats har bestyrelsen derfor besluttet at opfordre alle medlemmer til at tilslutte kontingentopkrævningen til betalingsservice. Med betalingsservice vil sekretariatets debitorstyring forenkles, hvilket vil frigøre flere ressourcer til gavn for alle LOS’ medlemmer. Hermed nødvendige oplysninger i forbindelse med tilmelding til PBS:

• PBS nummer: 03507971 • Debitorgruppe nr. 00001 • Kundenummer/medlemsnummer: Medlemmets eget nummer Du vil som PBS-medlem blive trukket 1. marts eller 1. april afhængigt af, hvornår du tilmelder dig PBS. Såfremt du tilmelder dig betalingsservice inden den 1. april, sparer vi dig for vores nye administrationsgebyr på 100 kroner, og vi kan således bruge flere ressourcer til rådgivning, vejledning og medlemsfordele til gavn for alle medlemmer af LOS. Har du udfordringer med at få det til at fungere, så kontakt vores bogholderi, hvor du kan tale med Christian Hjorth på: 33181010 eller via mail på: ch@los.dk. ●

FOTO: COLOURBOX

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Søndre Strømfjords vindblæste dal ligger et børnehjem med grønlandske unge. Unge der er blevet svigtet hele deres liv af de mennesker, der skulle have passet på dem. Fanget i mønstre med kriminalitet, stofmisbrug, selvskadende adfærd, vold og seksuelle overgreb. De er unge vores samfund ikke kan rumme, og for dem er børnehjemmet Orpigaq sidste stop inden fængslet. Trine Hounsgaard, Leder af Kanonen og Orpigaq, udtaler: Bogen ”Jeg tænker på solen” er blevet til, som en anderledes måde at beskrive vores arbejde på. Vi ønskede at lave et unikt produkt, hvor det var de unge

og deres historier, som var i centrum. Billederne i bogen er taget af den prisvindende fotograf Lars Just. De unge er efterfølgende blevet præsenteret for billederne og bedt om at beskrive, hvad de så, når de kiggede på billede af sig selv. Teksten fremstår således med deres egen håndskrift. For de grønlandske børn har vi valgt, at teksten er på både grønlandsk og dansk. Flere billeder af unge fra både Kanonen og Orpigaq er således samlet i bogen ”Jeg tænker på solen”. Yderligere oplysninger og bogen kan fås ved henvendelse til leder af Kanonen og Orpigaq Trine Hounsgaard – th@kanonen.dk ●

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Udbud på det sociale område Den 1. januar 2016 trådte den nye udbudslov i kraft, hvilket betyder, at sociale ydelser nu kan blive omfattet af udbudsreglerne, hvis ydelsen overstiger en bestemt værdi – tærskelværdien. AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT I LOS

SOCIALE YDELSER

HVAD BETYDER LOVEN FOR KOMMUNERNES INDKØB AF SOCIALE YDELSER?

forhold til sociale ydelser kan den nye udbudslov opdeles i 3 dele, hvor værdien af ydelserne afgør, hvilke regler i loven der finder anvendelse. Se figuren herover. Hvis en kommune køber sociale ydelser over tærskelværdien på 5.580.000 kr., skal indkøbet i udbud efter det såkaldte light-regime, som er mindre omfattende udbudsregler end de almindelige udbudsregler der gælder på andre områder. Køber en kommune ydelser under tærskelværdien, men med en grænseoverskridende interesse, dvs. man

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

VÆRDI OVER 5.580.000 KR.

LIGHT-REGIMET

VÆRDI UNDER 5.580.000 KR. MED GRÆNSE OVERSKRIDENDE INTERESSE

UDBUDSLOVENS AFSNIT 4

VÆRDI UNDER 5.580.000 KR. UDEN GRÆNSE OVERSKRIDENDE INTERESSE

UDBUDSLOVENS AFSNIT 5

må kunne forvente, at udenlandske virksomheder kunne have interesse i at byde på opgaven, så gælder udbudslovens afsnit 4, som udgør lidt færre regler end de, der gælder under light-regimet. Der er en formodning for, at indkøb af sociale ydelser ikke vil have en grænseoverskridende interesse, idet det forudsætter kendskab til danske regler. Køber kommunen endelig ydelser under tærskelværdien og uden grænseoverskridende interesse, er det kun ganske få regler i udbudsloven om ligebehandling, der finder anvendelse. Disse regler er fastlagt i udbudslovens afsnit 5 og minder meget om de regler, kommunerne indkøber sociale ydelser efter i dag.

Det vil altså hovedsagligt være værdien af indkøbet, der afgør hvilke regler i udbudsloven, kommunen er underlagt. Værdien for tjenesteydelserne udregnes som udgangspunkt som en samlet værdi for lignende kontrakter. Det er ikke nærmere fastlagt, hvad ”lignede kontraker” er, og det er kommunens ansvar at foretage denne vurdering. Det betyder, at hvilke regler der skal anvendes afhænger meget af, hvordan kommunerne vælger at forvalte denne regel. Hvis indkøbet bliver omfattet af light-regimet, skal kommunen offentliggøre en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse, offentliggøre tildelingsproceduren

og i øvrigt sikre ligebehandling og gennemsigtighed. Sociale tilbud kan herefter give et tilbud, hvis de opfylder de kriterier for at løse opgaven, som kommunen har fastlagt i sin udbudsbekendtgørelse. Hvis kommunens indkøb ligger under tærskelværdien, og derfor kun er omfattet af udbudslovens afsnit 5, skal kommunen sikre sig, at købet

LOS følger udviklingen tæt og vil løbende orientere om udviklingen på området. foregår på markedslignende vilkår og handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig forvaltning af offentlige midler, proportionalitet, ligebehandlingsprincip-

pet og forbuddet mod varetagelse af uvedkommende hensyn. Der lægges i forarbejderne til loven op til, at anvendelsen af Tilbudsportalen kan opfylde disse kriterier. Der er stadig en masse områder i forhold til samspillet mellem Udbudsloven og Sociallovgivningen, som ikke er afklaret endnu. LOS følger udviklingen tæt og vil løbende orientere om udviklingen på området. ●

ANNONCE

GJ-Consult

Udvikling af sociale tilbud Individuelle kurser i magtanvendelse Godkendelse og tilsyn Ledersparring Bestyrelsessparring Organisationsudvikling Projektudvikling Se mere på www.gj-consult.dk Geert Jørgensen

Uddrag af referencer ... Jeg kan varmt anbefale Geert som rådgiver og sparringspartner, hans viden og erfaring på vores område er unik. Simon Broe, Opholdsstedet Møllegården, Saltum ... Mangler du en rådgiver, sparringspartner eller underviser med ekspertviden inden for vores område så vælg GJ-Consult ... Geert har med sine positive og humoristiske indspark formået, at gøre det langhårede og tørre lovstof inspirerende og lærerigt. ... Så vil man have bevis for at handling slår alt, kan jeg trygt anbefale Geert. Michael Angelo, forstander på opholdsstedet No Name. Geert Jørgensen afholdt kursus i regelsættene omkring magtanvendelser, retten til selvbestemmelse … Han formåede at formidle et ellers ”tungt område” på en let, forståelig måde krydret med relevante eksempler fra praksis. ... Jeg kan varmt anbefale Geert som underviser. Vi vil i Blå Kors Danmark utvivlsomt gøre brug af ham som konsulent igen. Mette Holmgaard, direktions- og faglig konsulent, Blå Kors Danmark

Mobil: +45 40 63 67 09

Mail: gj@gj-consult.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

DER BLÆSER NYE VINDE fra Sverige Fokus på resultatorientering, øget borgerinddragelse, det ’der virker’, udbud og fokus på den Svenske model. AF STEEN HVID KONSULENT FOR UNGECENTER PORTEN, PETER ABEL GJALDBÆK CENTERCHEF FOR HVIDOVRE UNGECENTER, HVIDOVRE KOMMUNE OG MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER, LOS

rganiseringen af det sociale arbejde udsættes jævnligt for forskellige effektiviseringsforsøg fra politisk hold, og umiddelbart er det da også svært at være uenig i forsøget på at få gjort det sociale arbejde så godt som muligt. Seneste skud på den stamme er den meget omtalte Boråsmodel eller bare ’Den svenske model’. I denne artikel ser vi lidt nærmere på denne svenske model og dens mulige betydninger for det sociale område. I Sverige har man i en årrække fokuseret på, at institutionsanbringelser skal undgås eller være kortvarige, 6-9 mdr. Derved forstår man overvejende anbringelser som en midlertidig foranstaltning, en undtagelse, indtil den unge kan komme tilbage til egen familie – eller i plejefamilie. I Danmark har man i de netop afsluttede SATS-puljeforhandlinger besluttet at afsætte midler til arbejdet med den svenske model. Socialstyrelsen har ligeledes iværksat det såkaldte Partnerskabsprojekt, hvor 7 partnerskabskommuner skal undersøge og arbejde med den svenske model. Foruden de 7 kommuner er andre 30 kommuner med som referencekommuner med en lidt løsere tilknytning. Referencekommunerne er med i projektet som sparring og til inspiration. For øjeblikket er Herning, Haderslev og Hvidovre de centrale partnerskabskommuner. Der er altså noget, der tyder på, at den svenske model på den ene eller anden måde vil have en effekt på den måde, vi i Danmark i fremtiden kommer til at organisere sociale indsatser på.

DEN SVENSKE MODEL – KORT FORTALT Det er ikke til at forudse, hvordan og i hvilket omfang den svenske model vil påvirke det danske sociale system eller den enkelte kommune. Det man dog kan sige noget om er, hvordan modellen fungerer i Sverige. I Sverige har man de sidste 10 år arbejdet med en institutionsanbringelse på max 6-9 mdr. Forud for anbringelsen er der en udredningsperiode på 3-4 uger, hvor den unges situation nøje undersøges. Allerede på dette tidspunkt skal det klarlægges, om den unge skal tilbage til egen familie, om en plejefamilie skal træde i stedet eller noget helt tredje skal foranstaltes.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Der skal samtidigt træffes afgørelse om, hvornår institutionsanbringelsen påtænkes at ophøre. I anbringelsesperioden skal den unge finde sig til rette på stedet, stabiliseres psykisk og socialt, lære sig nye færdigheder og være med til, sammen med sin familie og socialrådgiveren at træffe beslutning om, hvad der skal ske efter de 6-9 mdr. Dette er en yderst krævende opgave for alle, og det er en måde at arbejde på, der er meget anderledes end den måde, vi i Danmark er vant til at tænke anbringelsesforløb på. En del af det nye grundlag er, at der skal arbejdes i et hurtigere tempo, med hyppige målinger af, hvor effektive de besluttede indsatser er, fx hver 2. eller 4. uge. Der skal arbejdes både med kort og langt sigt; hvilke konsekvenser har det, vi gør nu – og hvilke konsekvenser har det for de fremtidige resultater og virkninger.

NYE ROLLER TIL (PLEJE)FAMILIE OG ANBRINGELSESSTED Samtidig skal forældrene mobiliseres og inddrages i den unges anbringelse. Dette arbejde er en vigtig del af grundlaget for vurderingen af, om den unge skal tilbage i familien, i plejefamilie – eller blive på anbringelsesstedet. Hvis ikke den unges familie kan inddrages i tilstrækkelig grad, skal den fremtidige plejefamilie på banen. Dette skal ske, så plejefamilien kan medvirke i samarbejdet med stedet om tiden efter anbringelsen.

KOMMUNERNE OG ANBRINGELSESSTEDERNE Selvom det for nuværende er umuligt at sige noget om, hvad de nye vinde fra Sverige betyder for anbringelsesområdet på landsplan og i den enkelte kommune), så er der alligevel nogle generelle orienteringspunkter, man som dynamisk virksomhed med fordel kan begynde at overveje. Hvis anbringelsesstederne skal arbejde med inspiration fra den svenske model, vil det formenligt kræve en ny planlægning, en fleksibel organisering og arbejdsdeling med dem, der har myndigheden til at beslutte, hvad der er bedst for barnet. Som det fremgår af beskrivelsen af den svenske model, er der behov for et tættere samarbejde mellem kommune og anbringelsessted, fordi der er foku-

FOTO: COLOURBOX

I Sverige har man i en årrække fokuseret på, at institutionsanbringelser skal undgås eller være kortvarige.

seres så kraftigt på hyppig kontakt, hyppig evaluering, intensiveret forældreinvolvering i barnets daglige liv og møder mellem kommunens socialrådgivere og institutionens pædagoger.

HVAD KAN ANBRINGELSESSTEDET GØRE Et første skridt kan være, at opholdsstedet tager kontakt til de kommuner, man samarbejder med i dag og hører, hvilke planer de har. Hvis kommunen vil overgå til den svenske model eller vil arbejde med udvalgte dele af den svenske model: Hvordan forestiller de sig så, at et samarbejde med anbringelsesstedet kan foregå fremover; hvordan kan arbejdsdelingen tænkes, og hvilke forudsætninger og kompetencer skal være til stede. Det kunne jo være, at det enkelte anbringelsessted havde nogle særlige spidskompetencer de forskellige kommuner kunne bruge i deres fremtidige arbejde. Det kunne være i form af rådgivning, sparring og aflastning, efterværn. Det kunne også tænkes, at flere steder gik i samarbejde omkring særlige opgaver med de specialiserede kompetencer de enkelte steder hver i sær var i besiddelse af. Under alle omstændigheder er det umagen værd at undersøge, hvad og hvordan ens samarbejdskommuner har tænkt sig agere i fremtiden. ●

n LOS MENER: Svensk model eller ej: Det er altid en god ide, at man som moderne socialt tilbud er orienteret mod, hvad der rører sig i de kommuner, man samarbejder med. Det skaber bedre relationer, giver mere synlighed og skaber muligheden for at agere som et dynamisk og fleksibelt tilbud.

n MERE INFO! Du kan læse mere om Partnerskabsprojektet på Socialstyrelsens hjemmeside http://socialstyrelsen. dk/projekter-og-initiativer/born/om-tidlig-indsats-livslang-effekt/partnerskabskommuner Vil du læse mere om den svenske model? Dansk Socialrådgiverforening har samlet en række nyttige links og informationer om Sverigesmodellen http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=10371

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

MERE VIDENDELING og fokus på udvikling

Peter Bjerregaard Andersen, chef for Socialtilsyn Syd.

Mie Andresen, chef for Socialtilsyn Hovedstaden.

”Tilsynsreformens krav om en regodkendelse har været med til at dokumentere, at der er rigtig mange gode tilbud og dygtige mennesker både i det kommunale og private.” Sådan lyder det fra Mie Andresen, chef for Socialtilsyn Hovedstaden.

n opløftende melding fra chefen fra en af landets fem regionale Socialtilsyn nu godt to år efter reformens ikrafttræden. En reform, som ifølge LOS’ medlemsundersøgelse fra foråret 2015 har givet anledning til store udfordringer for tilbuddene, ikke mindst i forhold til et omfattende dokumentationskrav fra tilsynene. Men nu er dokumentationen i hus, og alle tilbud og plejefamilier har været igennem processen omkring regodkendelse. Nu venter en ny fase, lyder det fra Mie Andresen og hendes kollega fra Socialtilsyn Syd Peter Bjerregaard Andersen. ”Det har været to år med fuld damp på for helt grundlæggende at kunne nå at lave det her regodkendelsesarbejde. Det er vores klare forventning, at nu går vi i almindelig drift og kan fokusere mere på tilbuddenes udviklingspunkter, videndeling og den dertil hørende dialog”, siger Peter Bjerregaard Andersen, der er chef for Socialtilsyn Syd med hovedkontor i Ringe.

ET PAR HÅRDE ÅR Hvis mange tilbud har oplevet årene efter tilsynsreformen som særligt hårde, så forsøger de to tilsynschefer heller ikke at skjule, at det har været

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

AF HENRIK KRAGELUND, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER en udfordrende opgave på to år at stable hver deres organisation med omkring 60 medarbejdere på benene og indsamle og vurdere dokumentation fra over 500 sociale tilbud og endnu flere plejefamilier, ca. 1.000 plejefamilier for Socialtilsyn Hovedstaden og ca. 1.600 plejefamilier for Socialtilsyn Syd. ”Jeg kan godt forstå frustrationen hos tilbuddene over dokumentationen, for der er rigtig store krav i forhold til regodkendelse. Jeg synes, vi har forsøgt kun at bede om det absolut nødvendige, men loven kræver rigtig meget dokumentation”, siger Mie Andresen. Hun og Peter Bjerregaard Andersen er imidlertid enige om, at de seneste to års intense gennemgang af tilbuddene har givet tilsynskonsulenterne en enorm og værdifuld erfaring i de mange forskellige måder, tilbuddene håndterer opgaverne. En af de næste store udfordringer bliver at sikre en høj grad af videndeling både mellem tilsynskonsulenterne på deres respektive arbejdsplads og på landsplan mellem de fem regionale socialtilsyn.

MERE RÅDGIVNING ”Vi kalder jo netop vores tilsynskonsulenter for ”konsulenter” og

ikke tilsyns-”førende”. Deri ligger, at vi kommer ud og bidrager med andres viden”, siger Peter Bjerregaard Andersen. Han bruger ofte det billede på den ideelle verden, at når en konsulent besøger et tilbud, så har hun en usb-stick i øret, der rummer al den indsamlede erfaring. Og når hun kommer hjem til kontoret igen, har hun fyldt endnu mere data på stick’en, som kan uploades til alle andre tilsynskonsulenter. ”Det er et billede, der er nemt at tegne på en tavle, men organisatorisk er det en særdeles vanskelig opgave”, siger han bl.a. med henvisning til den store kompleksitet og forskellighed i de opgaver, der løses i tilbuddene og plejefamilierne. Flere tilbud har efterlyst en højere grad af sparring og rådgivning fra deres regionale Socialtilsyn, ikke mindst i tilfælde, hvor tilsynet har kritiseret et konkret forhold. ”Der er ingen tvivl om, at fordi alle har været nye, har det været relativt meget båret af den enkelte persons forudsætninger”, siger Peter Bjerregaard Andersen. Mie Andresen fortæller, at det er en svær balancegang, i hvor høj grad socialtilsynene og de enkelte tilsynskonsulenter kan rådgive det enkelte tilbud uden at kompromittere rollen som uvildig til-

synsmyndighed. Det skal der arbejdes mere med i de kommende år.

VIDENDELING ”Jeg har ikke svaret på, hvordan vi sikrer deling af viden mellem tilbuddene på en neutral og brugbar måde. Jeg synes, det er et relevant spørgsmål at tage op for både os i tilsynene, LOS, kommunerne og Socialstyrelsen”, siger hun. Et område, hvor behovet for videndeling er åbenlyst, er tilbuddets måling og evaluering af egen indsats, hvor næsten halvdelen af tilbuddene ifølge LOS’ undersøgelse oplever udfordringer. ”Det er en generel ting på det specialiserede sociale område, at vi ikke har været specielt gode til at måle og evaluere”, siger Mie Andresen, som derfor godt kan forstå, at lige netop dette område vurderes som en udfordring. ”Der synes jeg da, vi har noget at arbejde med”, siger hun. ”Vi har høje ambitioner i forhold til deling af viden og erfaring, men hvis nogen drømmer om, at socialtilsynene om to-tre år udgiver et katalog med komplette anvisninger på, hvordan man skaber et succesfuldt tilbud, så må man slå koldt vand i blodet. Det er denne verden al for kompleks til”, siger Peter Bjerregaard Andersen.

KOMMUNERNE HALTER LOS’ medlemsundersøgelse viste store udfordringer hos tilbuddene pga. skiftende sagsbehandlere samt manglende handleplaner og indsatsmål fra kommunernes side. Et forhold som også skurrer i øjnene hos de to tilsynschefer. ”Der er ingen tvivl om, at det er et af de åbenlyse rum for udvikling. Der er meget der kan flyttes i den rigtige retning, hvis de socialfaglige handleplaner bliver mere skarpe og klare”, siger Peter Bjerregaard. ”Der må som minimum være et indsatsmål fra kommunens side”,

Vi har høje ambitioner i forhold til deling af viden og erfaring ... siger Mie Andresen. ”De dygtige tilbud laver gode pædagogiske handleplaner alligevel, fordi de er vant til at have med de borgere at gøre, men hvad nu hvis kommunen kommer et halvt år efter og siger ”det var ikke det, vi havde i tankerne? Og så er det i øvrigt også uretfærdigt, hvis man scorer lavt på resultatdelen, fordi kommunen ikke har lavet nogen indsatsmål”, siger hun.

SANKTIONER OG RAPPORTER Begge tilsynschefer har gjort deres holdning klar over for de kommuner, de samarbejder med. Længere rækker deres indflydelse ikke. De har ikke adgang til at sætte røde streger i karakterbogen hos kommuner, der halter efter, på samme som de overfor tilbuddene kan fremhæve kritikpunkter eller gennemføre sanktioner. Kritiske bemærkninger eller et påbud fra Socialtilsynet kan være yderst ubehageligt for et tilbud i et stadig mere konkurrencepræget marked. Særligt i tilfælde, hvor det enkelte tilbud oplever, at sanktionen beror på en dårlig dialog med socialtilsynet. Det forstår de to tilsynschefer udmærket, men i tilfælde med sanktioner bliver der dog også fulgt hurtigt op fra socialtilsynets side, så et skærpet tilsyn eller påbud ikke belaster længere end højst nødvendigt, siger Peter Bjerregaard Andersen. Han minder også om, at man kan indbringe Socialtilsynets beslutninger om sanktioner til Ankestyrelsen. Til gengæld er der ikke meget at stille op, hvis et tilbud scorer lavt i et af kvalitetstemaerne, alene fordi temaet ikke er relevant i forhold til tilbuddets målgruppe. Det trækker ned i karaktergennemsnittet og skæmmer profilen. Men i virkeligheden er

gennemsnittet ubrugeligt, siger Peter Bjerregaard Andersen. ”Man kan ikke med rimelighed lave en gennemsnitsscore på et tilbud, der viser noget om, hvor godt det er”, siger han. Men han ved godt, at der sikkert er mange, der vurderer netop på gennemsnittet, og at der her kan ligge en dialogmæssig udfordring mellem tilbud og kommuner.

TRO PÅ FREMTIDEN Mere videndeling og dialog, flere handleplaner og bedre forståelse af kompleksiteten, socialtilsynene og tilbuddene har flere ønsker til fælles. Og hos de to tilsynschefer ser fremtiden væsentligt lysere ud end fortiden. ”Der er helt klart potentiale til, at vi bliver bedre til at vurdere, nu hvor vi har været ude alle steder”, siger Mie Andresen. Også hos tilbuddene forventer hun at opleve et løft, ikke mindst i forhold til dokumentation. Men udgangspunktet er ikke så skidt endda, mener hun: ”Samarbejdet og de mange ildsjæle, som ønsker at gøre noget for de svage i Danmark. Det synes jeg, vi skal være stolte af.” ●

n FAKTA En medlemsundersøgelse, som LOS gennemførte i foråret 2015 (omtalt i Gi’ LOS 2015, 2, side. 38), viser, at medlemmerne peger på følgende som de største udfordringer: Dialog og samarbejde med kommuner og socialtilsyn samt intern vidensdeling. I en række artikler taler vi med repræsentanter for de private tilbud og myndighederne om deres oplevelser og erfaringer. I Gi’ LOS 2015, 3, side. 31 bragte LOS et interview med forstanderne fra tre forskellige private tilbud.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

HVEM ER CHEF FOR TILSYNSCHEFERNE MARTS 2016

HJØRRING KOMMUNE

SILKEBORG KOMMUNE

HOLBÆK KOMMUNE

FAABORGMIDTFYN KOMMUNE

FREDERIKSBERG KOMMUNE

Borgmester Arne Boelt Arne.boelt@hjoerring.dk 72 33 30 10

Borgmester Steen Vindum Steen.Vindum@silkeborg. dk 89 70 13 01 26 29 37 32

Borgmester Søren Kjærsgaard borgmester@holb.dk 72 36 80 89

Borgmester Christian Thygesen cthyg@fmk.dk 72 53 10 01

Borgmester Jørgen Glenthøj borgmesteren @frederiksberg.dk jglenthoj@frederiksberg.dk 36 16 67 00 / 38 21 20 30 (kontor)

Kommunaldirektør Tommy Christiansen Tommy.christiansen@ hjoerring.dk 72 33 30 12

Ordførende direktør Lone Lyrskov Lone.lyrskov@silkeborg. dk 24 82 80 85

Koncerndirektør (Konstitueret Administrerende Direktør) Erik Kjærgaard Andersen eka@holb.dk 72 36 63 62

Kommunaldirektør Helene Bækmark hbaek@fmk.dk 72 53 10 02

Kommunaldirektør Torben Kjærgaard kommunaldirektoren@ frederiksberg.dk 38 21 20 00

Direktør Leif Serup Sundheds-, Ældre-, og handicapområdet Leif.serup@hjoerring.dk 72 33 30 15

Direktør Hanne Ahrens Børne- og Familieområdet Hanne.Ahrens@silkeborg. dk 23 61 20 47

Koncerndirektør Kenn Thomsen kenn@holb.dk 72 36 63 59

Udviklingsdirektør Bettina Høst Poulsen bepou@fmk.dk 72 53 10 03

Direktør Inger Andersen Børne- og Ungeområdet inan03@frederiksberg.dk 38 21 00 01

Kontorchef Tina Mørk Myndighedskontoret Tina.moerk@hjoerring.dk 72 33 50 51

Børn og familiechef Ken Engedal Børne- og familie afdelingen Ken.Engedal@silkeborg. dk 89 70 17 10

Socialtilsyn Øst Tilsynschef Henriette Lindberg Poulsen

Koncernchef Jørgen Kyed Børne-, og Unge rådgivningen joky@fmk.dk

Stabschef Jens Thygesen Børne- og Ungestaben 38 21 21 21

Tilsynschef Sigrid Fleckner Socialtilsyn Nord Sigrid.fleckner@hjoerring. dk 72 33 69 31

Tilsynschef Ulla Bitsch Andersen Socialtilsyn Midt UllaBitsch.Andersen@ silkeborg.dk 20 15 21 14

Tilsynschef Peter Bjerregaard Socialtilsyn Syd petba@fmk.dk 72 53 19 01

Tilsynschef Mie Andresen Socialtilsyn hovedstaden mian03@frederiksberg.dk 91 33 32 01

PÅ LOS.DK OPDATERES OVERSIGTEN LØBENDE

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Socialtilsynene skal formulere sig klart AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

n principafgørelse (nr. 61-15) fra Ankestyrelsen fastslår, at socialtilsynene skal formulere sig klart, når de udsteder vilkår eller påbud. I afgørelsen fremgår det at: ”Vilkåret eller påbuddet skal formuleres så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for fortsat at være godkendt eller blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.”

Afgørelsen vedrører vilkår udstedt til en plejefamilie, men fastslår overordnet set, at vilkår og påbud skal udstedes i overensstemmelse med bemærkningerne til Lov om socialtilsyn. Her fremgår det, at det er; ”vigtigt, at vilkåret formuleres så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for at blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.” ”udstedelse af påbud forudsætter, at der kan identificeres tiltag i tilbuddet, som, hvis de gennemføres, kan gøre det acceptabelt, at tilbuddet fortsat er godkendt til målgruppen.”

Det må endvidere ifølge lovbemærkningerne ”forudsættes, at et påbud har en karakter, som giver tilbuddet mulighed for at efterkomme det. Det skal være helt klart, hvad tilbuddet skal gøre for at overholde påbuddet. Hvis ikke det er muligt bør det i stedet overvejes, om der skal træffe afgørelse om at trække godkendelsen tilbage.” Lovbemærkningerne henviser endvidere til, at det kan have vidtrækkende betydning for tilbuddet, om og hvornår det kan forvente at blive endeligt godkendt. Afgørelsen kan læses i sin helhed på Ankestyrelsens hjemmeside: Ast.dk. ●

ANNONCE

Vi ved, hvordan ledere og bestyrelser sammen skaber værdi. JUUL + KOMPAGNI tilbyder unik bestyrelsesog ledelsesuddannelse, der forener regnskab og jura med organisations- og ledelsespsykologi. Fordi det er hård business at skabe bløde resultater. Se mere på juulpluskompagni.dk

Bestyrelses- og lederuddannelse i topklasse. Se priser og startdato på vores hjemmeside.

Viden + Mennesker

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Det kan betale sig AT KLAGE LOS er for nyligt blevet kontaktet af Fonden bofællesskabet Huset i Bagsværd, som kunne oplyse, at en beboer netop havde fået medhold i en klage af Ankestyrelsen. AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

lagen vedrørte en ændring i støtten, som borgeren ikke havde samtykket i. Kommunen har efterfølgende ændret deres afgørelse, og borgeren kan blive boende, der hvor han bor. LOS oplever ofte, at en kommune ønsker at ændre på en borgers eksisterende visitation. Dette ønske kan være begrundet i ændrede støttebehov hos borgeren, manglende eller ændrede kompetencer i tilbuddet i forhold til borgerens behov eller andre saglige forhold. Desværre oplever LOS også, at kommunerne ikke altid efterlever reglerne i henholdsvis Serviceloven og Forvaltningsloven, når de vil ændre på en eksisterende visitation. Det kan være, at ændringen ikke er båret af saglige hensyn, eller at væsentlige procedureregler ikke er overholdt. Alt sammen noget som påvirker borgerens mulighed for at varetage sine rettigheder. Hvis dette er tilfældet, anbefaler LOS, at man klager over afgørelsen. Det kan betale sig. Selv om man ikke altid vinder, kan der være mange grunde til, at man skal opretholde sin klageret. Man får tilkendegivet sin mening om, at man ikke er enig i den beslutning, der er blevet truffet, hvilket i sig selv kan være vigtigt. Man viser over for sig selv og verden at man ”står ved” sig selv og at man tager sig selv alvorligt. Man fortæller omgivelserne, at

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

man vil tages alvorligt. Der kan tillige være rent principielle grunde til at klage over noget. Klagen kan være med til at ændre en forkert fremgangsmåde hos den pågældende myndighed, og man kan derfor være medvirkende til, at andre ikke kommer ud for det samme. Samtidig bidrager man ved klagen til, at den myndighed, man klager over, bliver nødt til at reflektere over følgerne af sine handlinger. Der åbnes således også for et lærings- eller et udviklingsperspektiv, når man klager over noget.

HVORNÅR MÅ EN KOMMUNE ÆNDRE I STØTTEN TIL EN BORGER? LOS’ erfaring viser, at der hvor der oftest er tale om fejl er, når en kommune ændrer i den støtte, de allerede har visiteret en borger til Det kan være en ændring i opholdsstedet/bostedet eller en ændring af omfanget af den støtte, der bevilges. Derfor har LOS kort gennemgået de kriterier, der skal være opfyldt før en kommune, mod borgerens vilje, kan ændre i en allerede tilkendt støtte. Hvis en borger samtykker i at få ændret sin støtte, kan en kommune gøre dette uden at træffe en egentlig afgørelse om det. Hvis borgeren ikke samtykker, skal kommunen træffe en forvaltningsretlig afgørelse, som begrunder, hvorfor støtten skal ændres, og

samtidig giver borgeren en klagevejledning. Denne afgørelse skal være sagligt begrundet, og henvise til de regler og årsager, der ligger til grund for kommunens beslutning. Nedenfor har vi gennemgået de betingelser der skal være tilstede for, at en kommune kan ændre på støtten, opdelt i de tilbud borgeren kan være en del af.

§ 66, STK.1, NR.5 (OPHOLDSSTED) Hvis en kommune ønsker at ændre i en støtte til en ung under 18 år, skal ændringen være sagligt begrundet. Hvis den unge ikke samtykker i en ændring af opholdsstedet, er der helt særlige regler kommunen skal efterleve. Kommunen skal lave en indstilling om ændring i støtten til børn og ungeudvalget i kommunen. Det er herefter udvalget, som træffer afgørelsen både om ændring af opholdssted, og hvilket opholdssted den unge skal flytte til. Indstillingen fra kommunen skal indeholde: • barnets eller den unges seneste handleplan med angivelse af blandt andet barnets eller den unges behov for at blive flyttet til et nyt anbringelsessted • barnets eller den unges holdning til ændring af anbringelsessted • en beskrivelse af om supplerende støtte til barnet eller den unge under fortsat ophold på det aktuelle

§ 76 (EFTERVÆRN) Hvis en borger er visiteret til støtte efter § 76 og ikke samtykker i en ændring af støtten, kan kommunen kun ændre støtten, hvis der en saglig grund til det. Dette skal enten være fordi, at borgeren ikke længere har behov for den støtte, der leveres i tilbuddet, eller at borgerens behov har ændret sig således, at denne har brug for en anden form for støtte end den, som tilbuddet er i stand til at levere. Kommunen kan ikke tvinge borgeren til at tage imod en anden støtte, med mindre reglerne om magtanvendelse er opfyldte. Det betyder, at flytning uden samtykke til et andet botilbud kun kan finde sted, når det er absolut påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i borgerens hidtidige bolig. Det er desuden en betingelse, at borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og at borgeren udsætter sig selv for

§ 107 (MIDLERTIDIG BOTILBUD FOR VOKSNE)

FOTO: COLOURBOX

anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte • en beskrivelse af det nye anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile relationer til voksne • en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted og • øvrige nødvendige oplysninger, for eksempel relevante oplysninger fra barnets daginstitution.

at lide væsentlig personskade, og det vil være uforsvarligt ikke at sørge for en flytning.

§ 85 (STØTTE I EGET HJEM) Hvis en borger er visiteret til støtte efter § 85 og ikke samtykker i en ændring af støtten, kan kommunen kun ændre støtten, hvis der en saglig grund til det. Dette skal enten være fordi, at borgeren ikke længere har behov for støtten, eller at borgerens behov har ændret sig således, at denne har brug for en anden form for støtte. Flytning uden samtykke til et andet botilbud kan kun finde sted, når det er absolut påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i borgerens hidtidige bolig. Det er desuden en betingelse, at borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og at borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det vil være uforsvarligt ikke at sørge for en flytning.

Hvis en borger er visiteret til et § 107-tilbud og ikke samtykker i en ændring af støtten, kan kommunen kun ændre støtten, hvis der en saglig grund til det. Dette skal enten være fordi, at borgeren ikke længere har behov for støtten, eller at borgerens behov har ændret sig således, at denne har brug for en anden form for støtte. Hvis borgeren ikke samtykker i, at støtten skal ændres, kan kommunen kun flytte borgeren, hvis reglerne om magtanvendelse er opfyldte. Det betyder, at flytning uden samtykke til et andet botilbud kun kan finde sted, når det er absolut påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i borgerens hidtidige bolig. Det er desuden en betingelse, at borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og at borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det vil være uforsvarligt ikke at sørge for en flytning. Samme regel gælder, hvis borgeren ikke selv er i stand til at give et samtykke til en ændring i støtten. En eventuel værge kan ikke samtykke i ændringen på borgerens vegne.

§ 108 (VARIGT BOTILBUD TIL VOKSNE) Hvis en borger er visiteret til et § 108-tilbud og ikke samtykker i en ændring af støtten, kan en kommune kun ændre i støtten til borgeren, hvis

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

tilbuddet nedlægges eller reorganiseres, eller hvis reglerne om magtanvendelse er opfyldte. Det betyder, at flytning uden samtykke til et andet botilbud kun kan finde sted, når det er absolut påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i borgerens hidtidige bolig. Det er desuden en betingelse, at borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og at borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det vil være uforsvarligt ikke at sørge for en flytning. Samme regel gælder, hvis borgeren ikke selv er i stand til at give et samtykke til en ændring i støtten. En eventuel værge kan ikke samtykke i ændringen på borgerens vegne.

OPSÆTTENDE VIRKNING Udgangspunktet er, at hvis en borger klager over en afgørelse, vil klagen ikke få opsættende virkning. Det betyder, at kommunens afgørelse gennemføres straks, selvom der er klaget til Ankestyrelsen. En kommune kan dog altid selv vælge, at tillægge afgørelsen opsættende virkning. LOS anbefaler derfor, at man altid beder kommunen om at tillægge klagen opsættende virkning. Hvis kommunen afviser at give opsættende virkning, kan man klage over dette særskilt. Der er undtagelser i loven, der medfører, at visse sager får opsættende virkning, uden at man skal anmode særskilt om det. Hvis kommunen træffer afgørelse om at ændre anbringelsesstedet eller perioden for hjemgivelse for et barn eller ung under 18 år, eller en ung i efterværn, vil en klage herover få opsættende virkning, med mindre der er forhold som gør, at afgørelsen skal træde i kraft straks, af hensyn til barnet mv. En klage over en afgørelse om optagelse i et særligt botilbud uden samtykke får også opsættende virkning. ●

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

FOTO: COLOURBOX

Udvikling

Det er svært at skaffe et præcist overblik over konsekvenserne af skolereformen fra 2014.

Intet samlet overblik, men nye, mere optimistiske toner. AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

er findes ingen central registrering af interne skoler og private skole-dagtilbud i kommunerne. Derfor er det også svært at få et præcist overblik over, hvor stort faldet er i pladserne efter reformen i 2014. Men skolekonsulent i LOS, Jacob Føns Lomholt, taler om et ”markant fald” i antal pladser på opholdsstedernes interne skoler og en samtidig bevægelse over imod dagbehandlingsskoler og skoler, der godt nok er knyttet til

et opholdssted, men som har optag af eksterne elever. – LOS organiserer omkring 75 procent af disse skoler, og jeg har stort set haft med dem alle at gøre i de sidste to år. Nogle af dem har været nødt til at lukke, men mange har fundet en måde at komme videre på, siger Jacob Føns Lomholt. Her er tre af dem, der er kommet videre. Løsningerne har været henholdsvis en udvidelse og professionalisering af eget tilbud, en fusion mellem to skoler og en dispensation fra elevantallet på 10. ●

af skoletilbud Fra intern skole til Dagbehandlingstilbuddet Skovly-skolen Aps FØR I 2013 var Skovlyskolen en lille intern skole. Ni af bostedets ti børn og unge gik på skolen, og der ville kun være 7 tilbage, når loven trådte i kraft. Hvis der ikke skete noget nyt, ville skolen lukke.

UNDER PPR i kommunen anbefalede os at tage kontakt til andre skoler i kommunen i samme båd. Vi indledte forhandlinger først med én og siden med en anden – begge fusionstanker gik i vasken. Ledelsesgruppen gik i tænkeboks, og vi besluttede at satse på at udvide vores bosted,

udvide skolen og åbne for eksterne elever. Vi byggede en ny skole tæt på bostedet og investerede i nye fysiske rammer og ny faglighed, hvilket skabte efterspørgsel på bostedet – og dermed på skolen.

EFTER I dag har vi 20 pladser på bostedet og udvider til 22. Der er 15 børn/unge fra bostedet i skolen og en ekstern elev. I dag har vi kun uddannet personale, der er gearet til alt fra dokumentation og synlige læringsmål til egentlig behandling, og vi satser på at få 20 elever i skolen.

Fællesskolen voksede ud af Startskuddets og Fanefjords skoler FØR I efteråret 2013 så udsigten til at drive intern skole i Startskuddets regi sort ud. Mange unge på Startskuddets projekter var over den skolepligtige alder, så kravet om 10 elever var svært at opfylde.

UNDER Startskuddet og Fællesskabet Fanefjord Fond gik i forhandlinger om en fusion mellem opholdsstedernes skoler. Samarbejdet inddrog hurtigt skoleforvaltningen i Vordingborg Kommune, hvor tilsynsførende skolekon-

sulenter bidrog med, hvilken ramme, en ”fusionsskole” skulle kunne agere i. Trods sen blåstempling af undervisningsoverenskomsten startede Fællesskolen i 2014.

EFTER På nuværende tidspunkt er elevtallet støt stigende. Pt. er der 13 elever. Ved skoleårets afslutning 2015 opnåede alle elever, der skulle videre på erhvervs- og ungdomsuddannelser, det eftertragtede karaktergennemsnit. Skolen har vist sin berettigelse, og eleverne trives.

Helhedens Skole fik – endelig – dispensation FØR Indtil 2014 havde vi en godkendt skole i god drift. Men da vi ikke kunne leve op til kravet om 10 elever, var Esbjerg Kommune nødt til at opsige undervisningsoverenskomsten med os. Inden havde kommunen fået nej fra Undervisningsministeriet til, at vi kunne få dispensation fra elevtallet.

UNDER Vi tog kontakt til kommunens udvalgsformand på undervisningsområdet og fortalte, hvad en lukning af skolen ville få af konsekvenser for vores psykisk sårbare elever. Vi holdt møder med skoleforvaltningen om en

genetablering af skolen. Skoleforvaltningen fik et nyt nej fra ministeriet til dispensation. LOS kunne dog fortælle os, at ministeriet havde fortalt dem, at der ER mulighed for dispensation, når der er tale om elever med behov for et ”lille undervisningsmiljø” – og først da vi brugte denne viden, fik vi et ja fra ministeriet.

EFTER Vi har nu igen en intern skole på Helheden. Vi er fortrøstningsfulde ift. fremtiden, men vi ser en udfordring i, at kommunerne i stigende grad anbringer unge i tre måneders forløb. Det vil påvirke kontinuiteten i undervisningen.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Ny uddannelse i ledelse af SKOLER PÅ DET SPECIALISEREDE OMRÅDE

LOS har i godt og konstruktivt samarbejde med University College Sjælland (UCSJ) over det sidste år arbejdet målrettet for at etablere en uddannelse, der er specielt rettet mod skoleledelse på det specialiserede område. AF MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER, LOS

ormålet med uddannelsen er at gøre deltagerne kompetente i metoder og processer, der kan understøtte arbejdet med ledelsen af anbragte børns læring på interne skoler, dagbehandlingstilbud og i specialklasser. Det har længe været LOS’ ambition at få etableret en skolelederuddannelse, der tager udgangspunkt i de problemstillinger, man står i, når man er leder af forskellige typer af skoletilbud, der varetager anbragte børns og unges læring. Deltagerne vil i forløbet udvikle og træne deres færdigheder i at lede samarbejdet med medarbejderne, så der sættes fokus på at dokumentere og formidle progression i forhold til kerneydelsen – børnenes og de unges læring Uddannelsen er målrettet de konkrete ledelsesmæssige opgaver, virksomhederne står overfor. Deltagerne arbejder således på uddannelsen med de ledelsesopgaver, som de under alle omstændigheder skulle have løst – blot på et mere kvalificeret grundlag og med sparring og inspiration fra undervisere og de øvrige deltagere. Deltagerne får en kompetencegivende lederuddannelse på diplomniveau, der sætter dem i stand til at arbejde professionelt med komplicerede strategiske og organisatoriske problemstillinger.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

KORT OM UDDANNELSEN Uddannelsen indeholder en lang række elementer omkring ledelsens mange facetter: Professionelt lederskab, Styring og strategi, Ledelse i skolens professionelle kultur og meget andet. Dertil er der en række elementer, der ikke er indeholdt i en normal standarddiplomlederuddannelse. Det drejer sig om: • faglige minimoduler ved uddannelsesstart • toningen af undervisningen til de sociale tilbud • netværk og sparringsmuligheder med ligesindede kolleger • et mere tidseffektivt forløb – 12-12 modulerne optimerer studierne i en travl lederhverdag (på et standardforløb er undervisningen typisk placeret over 5 hele undervisningsdage) • mulighed for facilitering af ledernetværk og individuel coaching – støtter og forankrer læringen fra moduler og litteraturlæsning Uddannelsen er en fleksibel deltidsuddannelse på bachelorniveau og tilbydes i samarbejde med University College Sjælland, der som den eneste professionshøjskole i Danmark er institutionsakkrediteret af Undervisningsministeriet. Uddannelsens omfang svarer til en halv diplomlederuddannelse. Når

uddannelsen er gennemført, mangler der således kun det afsluttende afgangsprojekt samt 3 moduler. Fjern undervisning vil være en mulighed for nogle af aktiviteterne på uddannelsen. ●

n UDDANNELSEN ”Vi laver det vi alligevel skulle lave – bare bedre” Deltagerne tjekker ud fra modulerne med en prøvehandling, der er hentet fra det daglige lederliv, og som skulle have været håndteret under alle omstændigheder. På næste modul tjekkes der ind med refleksioner og sparring om, hvordan det gå gik med prøvehandlingen. Uddannelsen bliver på denne måde til en helt håndgribelig hjælp til de daglige drifts- og udviklingsopgaver.

n MERE INFO... Vil du vide mere: I begyndelsen af foråret vil LOS udsende mere information om uddannelsens indhold, hvor man kan få mere information og ikke mindst hvor man kan tilmelde sig.

ANNONCE 29

NYE TIDER – NY VIDEN ’Kvalitetsmodel for socialtilsyn’ har udfordret vores hverdag på bo- og opholdsstederne. Både med nye krav og forventninger til vores resultater. Og ved at vi skal til at dokumentere og formidle det, vi allerede gør, på nye måder. På Commutos’ temadage får du indblik, indsigt og værktøjer, der klæder dig på til hverdagens udfordringer og mødet med det sociale tilsyn.

TEMADAGE AT MOTIVERE TIL BESKÆFTIGELSE, SKOLE, UDDANNELSE Hvordan kan du motivere borgere som har mistet troen på sig selv og tilliden til andre?

OPTRÆNING I SOCIALE KOMPETENCER Hvordan styrker du borgernes selvstændighed og resocialisering?

FAGLIG RELEVANTE TILGANG OG METODER TIL MÅLGRUPPER Hvilke faglige tilgange kan du anvende ift. forskellige typer af psykiatriske målgrupper?

Vil du vide mere om vores temadage?

www.commuto.info

NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Et kraftigt kvalitetsløft, mere ens vilkår for private og offentlige tilbud – OG FORTSAT LANGT IGEN De nye socialtilsyn har rundet to år. I tilsynskommunen Holbæk mener borgmester Søren Kjærsgaard og koncerndirektør Kenn Thomsen, at den nye, fælleskommunale tilsynsmodel har bevist sin eksistensberettigelse. De er dog enige med direktør i interesseorganisationen LOS, Michael Graatang, og voksenspecial- og psykiatrichef i Kalundborg Kommune, Lars Aarøe Hansen, i, at der fortsat er skønhedspletter i det nye tilsyn. AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

Lars Aarøe Hansen,voksenspecial- og psykiatrichef, Kalundborg Kommune.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

or tre år siden var Holbæks politiske og administrative ledelse i fuld gang med at argumentere for, at Holbæk skulle have ansvaret for et af de fem fælleskommunale tilsyn, nemlig Socialtilsyn Øst. Lars Aarøe Hansen, der sad som voksenspecialchef i en anden kommune end Kalundborg, tænkte dengang i sit stille sind, at tilsynene – i hvert fald på voksenområdet – lå bedre i de enkelte kommuner. Interesseorganisationen LOS var en markant fortaler for, at der kun burde være ét, statsligt tilsyn for alle sociale tilbud i hele landet. Som bekendt trådte tilsynsreformen i kraft 1. januar 2014. Fem

tilsynskommuner – en i hver region – fik ansvaret for at godkende og føre tilsyn med de offentlige og private sociale tilbud for udsatte børn og voksne i hver deres region. Holbæk ”vandt” Socialtilsyn Øst og fører i dag tilsyn med tilbud i 17 kommuner. På borgmesterkontoret i Holbæk er borgmester Søren Kjærsgaard og koncerndirektør Kenn Thomsen enige om, at de to første år har vist, at den nye tilsynsmodel var den rigtige. – Det er ikke Holbæk, der har vundet på det her. Alle kommuner har vundet på, at tilsynene er blevet i kommunerne, at vi har fået samlet dem i større enheder, og at vi har fået opkvalificeret indsatsen for de udsatte børn, unge og voksne. De to første år har også vist, at der var masser at komme efter, både i de offentlige og private institutioner og i plejefamilierne, siger Kenn Thomsen, mens Søren Kjærsgaard nikker. Samtalen kommer til at handle om mange ting. Om de første to års resultater. Om der er balance i tilgangen til de offentlige og de private tilbud. Om der har været for mange lukninger – eller for få. Om den evige akilleshæl – at man stadig ikke på baggrund af tilsynene og Tilbudsportalen kan se, hvilke tilbud der er bedst og billigst. Og om den ”vi-følelse” mellem parterne – tilsyn, kommuner og tilbud – der nok kan forbedres i fremtiden.

Søren Kjærsgaard, borgmester, Holbæk Kommune.

Men først skal LOS, der er interesseorganisation for private sociale tilbud, og chefen for Kalundborg Kommunes voksenspecialområde fortælle, hvordan de i dag ser på organiseringen af tilsynene. For LOS er sagen meget enkel. – Vi i LOS anser modeldebatten for ”stendød”, og vi forholder os til virkeligheden. Nemlig at vi er godt i gang med en fælleskommunal løsning, som vi skal hjælpe så godt på vej som muligt, siger direktør Michael Graatang kort og godt. I Kalundborg nøler Lars Aarøe Hansen lidt, inden han kommer med sin personlige mening. – Grundlæggende mener jeg, at tilsynene ligger bedst i de enkelte kommuner. Men derfra og til at ønske dem tilbage igen… Nu må vi jo se, om de virker, og det skal de have god tid til. Og måske skal vi lade være med at gå og være mavesure, fordi der er kommet noget nyt. Måske skal vi bare i fællesskab give det tid og være lydhøre, siger han – også lidt til sig selv. Har Holbæk i de to år haft en fordel af at have tilsynet liggende i sin egen kommune? – Vi skal selvfølgelig også selv være skarpe på, hvilke tilbud vi selv har og være sikre på, at vores egne foranstaltninger sammen med de private leverandører i kommunen

leverer den ønskede effekt. Der er jo armslængde mellem vores myndighed og tilsynet, men selvfølgelig har tilsynsopgaven givet os et skærpet fokus, og selvfølgelig sker der en løbende vidensdeling og erfaringsudveksling mellem de to instanser, så vi har en mulighed for hele tiden at forbedre vores egen indsats, siger borgmester Søren Kjærsgaard.

OPSTRAMNINGER, LUKNINGER OG ”SLAMBERTER” Alle tre parter – tilsynskommunen, LOS og den ”menige” kommune – er enige om, at der er blevet knoklet i tilsynsenhederne i de første to år. Alle tilbud i hele landet er blevet revisiteret, der er uddelt påbud, skærpede tilsyn og enkelte godkendelser er blevet trukket tilbage. I Socialtilsyn Østs første leveår, hvor godt 10 procent af tilbuddene blev besøgt, blev ét tilbud ikke regodkendt, to botilbud fik skærpede tilsyn, og der blev givet 10 påbud til børne- og vokseninstitutioner. Billedet er ikke voldsomt ændret i 2015, oplyser Kenn Thomsen. – Når man læser bemærkningerne til loven om de nye sociale tilsyn, er der ingen tvivl om, at landspolitikerne havde et billede af, at der var for mange brådne kar i denne sektor. Steder, der ikke udførte deres arbejde på et kvalitetsmæssigt tilstrækkeligt

grundlag. I dag kan vi sige, at arbejdet på stederne udføres på et væsentligt højere niveau. Bundniveauet har været for lavt tidligere, siger Kenn Thomsen og tilføjer lidt spøgefuldt, at det er så få steder, tilsynet har lukket, at folketingspolitikerne mellem linjerne udtrykker forundring over, at det er så få… LOS’ Michael Graatang anerkender, at der er sket et kvalitetsløft. Men for ham er det vigtige det, man kan kalde den dialogbaserede kvalitetsudvikling. Refleksionerne i forbindelse med den mere grundige dialog er det, der rykker, melder hans medlemmer tilbage til LOS. Ikke lukninger, påbud og skærpede tilsyn, der ikke i sig selv giver kvalitetsudvikling. Bortset fra de ganske, ganske få ”slamberter” vil alle jo gerne gøre det godt, siger Michael Graatang. Både Holbæk og Kalundborg nikker til den dialogbaserede kvalitetsudvikling. Og når Lars Aarøe Hansen tager de positive briller på, siger han, at det dialogbaserede tilsyn udgør 98 procent af besøgene. Nogle få steder mener han, at tilsynet fra starten er for hårde. Fx er han lige nu i gang med at hjælpe et privat botilbud med at få beskrevet sit – udmærkede – arbejde på en måde, så tilsynet bliver tilfreds. – Men generelt er det rigtigt, at tilsynet har tvunget tilbuddene til at være mere specifikke. Før kunne et tilbud uden problemer sige, at det kunne rumme måske 30 forskellige målgrupper. Der har tilsynet tvunget mere klarhed igennem, så målgrupper og kompetencer er mere i overensstemmelse med hinanden, siger Lars Aarøe Hansen.

PRIVATE OG OFFENTLIGE TILBUD De allermest positive briller, som Lars Aarøe Hansen har ift. tilsynet, er, at sol og vind nu deles lige mellem private og offentlige tilbud. – Tidligere var det ikke min opfattelse, at de offentlige tilbud blev prioriteret af tilsynet, siger han. I Socialtilsyn Østs område har der været størst mediefokus på lukning af enkelte private tilbud. Men for

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Kenn Thomsen er det ikke lig med, at der er ubalance i tilgangen til de to typer af tilbud. – Formålet med hele øvelsen var jo at få løftet bundniveauet. Vi har også set offentlige tilbud lukke i de to første år, men det sker typisk uden den store dramatik, fordi kommunen eller regionen selv kan se, at det bliver op ad bakke, hvis tilbuddet skulle fortsætte. I Holbæk har vi både lukket et offentligt tilbud og sammenlagt nogle tilbud på en ny måde. Både på grund af den almindelige udvikling, men så sandelig også på grund af det nye tilsyn, siger Kenn Thomsen. På samme måde mener Kenn Thomsen ikke, der er ”noget at komme efter”, når fx LOS fortsat kritiserer uligheden i prisfastsættelse mellem offentlige og private tilbud. For ham garanterer den nye takstaftale så godt som overhovedet muligt, at alt ”overhead” i dag er med i de offentlige priser – fra borgmesterlønnen til daglige driftsomkostninger på rådhuset. Lars Aarøe Hansen, der har 11 private og syv offentlige botilbud i kommunen, supplerer: – Mange gange er de private dyrere. De offentlige tilbud er jo årligt blevet pålagt besparelser på to procent, det er de private ikke. Og måske har de også et for højt serviceniveau i forhold til, hvad myndigheden efterspørger, siger han. Borgmesteren nuancerer: – Forskellen er selvfølgelig, at når et offentligt sted fx får et skærpet tilsyn eller på anden måde rammes på sin økonomi, så kan kommunen – fællesskabet – gå ind og lukke hullerne. Et privat tilbud arbejder efter andre vilkår. Hvis ikke indtægterne dækker udgifterne, lukker det, siger Søren Kjærsgaard.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Kenn Thomsen, koncerndirektør, Holbæk Kommune.

Tilbudsportalen? Men samtidig kan han sagtens se potentialet i visionen. – Hvis – når – tilsynsrapporterne bliver, som vi gerne vil have dem, får vi alle et unikt grundlag for at vurdere, hvilke tilbud, der bedst løser opgaven for fællesskabet. Altså på tværs af kommunerne og på tværs af skellet mellem privat og offentlig. Så batter det noget, især i en tid med knappe ressourcer, siger han.

DEN EVIGE AKILLESHÆL – BEDST OG BILLIGST

TILLID OG ”VI-FØLELSE”

Men hvad med et andet af de helt store mål med hele øvelsen? At de kommunale myndigheder på Tilbudsportalen, der samler tilsynenes indrapporteringer fra de enkelte steder, skulle kunne se, hvilke tilbud, der er bedst og billigst i forhold til en enkelt borger med specifikke udfordringer. Her halter det fortsat, siger både Holbæk og Kalundborg – og for enkelte tilbud i LOS er problemerne fatale. Tekniske udfordringer med Tilbudsportalen betyder nemlig ind imellem, at tilbud slet ikke kommer frem på portalen. – Både Tilbudsportalen og den kvalitetsmodel, der arbejdes efter i tilsynene, kan blive væsentligt bedre. Det ved man også godt i Socialstyrelsen, og det arbejdes der intenst med. Så lige nu har myndighedssagsbehandlerne ikke fået det værktøj, de skal have, til at finde det bedst egnede tilbud til prisen. Derfor arbejder kommunerne også med andre redskaber, fx udbud eller nye typer af samarbejder. Og vi drøfter løbende, hvad der er den rigtige pris og hvilke tilbud, der skal være, siger Kenn Thomsen. Voksenspecialchefen i Kalundborg er usikker på, om målet overhovedet er realistisk. For – siger han – har sagsbehandleren ikke ofte erfaringer og præferencer, der ikke afspejles i

For Lars Aarøe Hansen handler dette endemål også om tillid. Tillid mellem kommunerne, tillid til tilsynet og tillid mellem offentlige og private. Hvilket også er en kongstanke for Holbæks borgmester. – Vi skal arbejde for en større ”vi-følelse”. Vi skal have en fælles oplevelse af, at vi er sammen om at finde de bedste løsninger på fremtidens udfordringer for denne sårbare gruppe af borgere. Kommuner, tilsyn, eksterne og interne leverandører. Der skal langt mere sparring på tværs af sektorerne, så vi endnu bedre kan få den fælles viden i spil, siger borgmesteren. Hans koncerndirektør supplerer – med direkte adresse til en organisation som LOS. – I dag har vi som tilsyn dialog med fire-fem landsdækkende organisationer, der alle repræsenterer sociale tilbud. Det ville være skønt, hvis de kunne samles og tale med én stemme. Og en organisation som LOS, som er stærk og velorganiseret, kunne godt tage initiativ til, at vi alle holdt en årlig konference, så vi kunne få nedbrudt nogle af de myter, der måske er mellem sektorerne. Så ville vi nok opdage, at vi alle vil det samme, nemlig at få opbygget gode, bæredygtige tilbud til gavn for borgerne, siger Kenn Thomsen. ●

ANNONCE 33

TEMADAGE STYRK SAMARBEJDET MED EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE Hvordan skabes et godt samarbejde med f.eks. pårørende, offentlige instanser og det sociale tilsyn?

FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF MAGTANVENDELSER OG KONFLIKTER Hvordan sikres det, at magtanvendelse undgås – og du får et sprog i forhold til at dokumentere indsatsen?

SKAB MOTIVATION, EGAGEMENT OG NYE HANDLEMULIGHEDER Hvordan kan vi få borgerne mere på banen, så de bliver styrmand i eget liv?

Vil du vide mere om vores temadage?

www.commuto.info

NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

”Rebellen fra Langeland”:

Der er godt nok lang vej Vores indsats skal have borgeren i fokus, men der er ingen tillid tilbage i det danske system, siger ”tv-stjernen” og socialpsykiatri-chefen Ole Sørensen. AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST

”R

ebellen fra Langeland” har i mere end 20 år brugt sit liv på samfundets udsatte. Og han har gjort det med en drøm om, at det – når han blev gammel – vil være brugerne og ikke systemet, som definerer, hvad der er nødvendigt. Og ikke omvendt. ”Det har været en drøm om, at det var dem, der fortalte mig, hvad der var behov får. At ”Fru Jensen” skulle besøges, for vi har ikke set hende i en uge, så vi er bekymrede. Men desværre, der er lang vej endnu”, konstaterer Ole Sørensen, leder af socialpsykiatrien i Langelands Kommune og nu landskendt som hovedpersonen i DR-dokumentarien ”Rebellen fra Langeland”. I tre udsendelser blev han fulgt af et tv-hold i sit arbejde for de udsatte grupper på Langeland, som med Ole Sørensen i spidsen har lavet sin egen version af socialpsykiatri. Den ser ud til at virke for de borgere, som socialpsykiatrien er i berøring med. Og tv-seerne fik dokumentation for, at Ole Sørensens måde at gøre tingene på kan være både rebelsk og alternativ. Det har skabt debat, Ole Sørensen er blevet

verdensberømt i Danmark. Men hos ”Rebellen fra Langeland” ligger kun én ting fast: Indsatsen skal have borgerne i fokus.

RUSSISKE TILSTANDE – FOR 50 ÅR SIDEN Den debat, tv-udsendelserne har skabt, hvad fortæller den dig? ”Den fortæller, at vi nærmer os russiske tilstande for 40-50 år siden. Altså bureaukratiet styrer jo efterhånden alt. Vi har så mange styrelser og bureaukratiske beslutningsgange, at jeg i hvert fald ikke længere kan finde ud af, hvem der egentlig styrer

hvad. Og jeg ved selvfølgelig godt, at det er sådan, for når jeg tager på kursus eller konference i dag, så taler man ikke med kollegerne om, hvordan de har det, og hvordan de løser deres problemer. Man bruger det meste af tiden til at brokke sig over alle de regler, der findes, over det bureaukrati vi er udsat for og over de kontrolinstanser, der bare skubber en hel masse ud over skrivebordkanten, men som havner i hovedet på os, der arbejder med borgerne”. Oplever du, at din medvirken i tv-programmerne har været en øjenåbner på netop det? ”Ja, det synes jeg. Den tilbagemelding jeg har fået fra kolleger og dem, jeg er i kontakt med, de fortæller mig, at der er rigtig mange mennesker i det her samfund, som arbejder med det samme som jeg gør, og som er gevaldig trætte af systemet. Og der er så mange borgere fra mange forskellige kommuner, som nu kontakter mig. Man spørger virkelig sig selv, om mange af kommunerne har deres helt egen sociallovgivning. I hvert fald er der mange borgere, der for alvor oplever nød. Men jeg må desværre sige til dem, at de ikke skal flytte til Langeland, for så vælter vi også”.

SYSTEMET LUKKER SIG OM SIG SELV Tror du så det flytter noget, at du gennem disse tv-udsendelser har gjort opmærksom på, at vi har et uhensigtsmæssigt bureaukrati? ”Nej, nej, for det, der sker er jo, at der FOTO: DR

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

FOTO: DR

– I mine øje er det jo brugerne, der skal fortælle mig, hvad jeg skal lave, når jeg møder på arbejde, mener Ole Sørensen.

råbes fra toppen af bureaukratiet om damage-control, lad os få lukket af for denne kritik. Så systemet lukker sig sammen om sig selv, så der ikke kommer fokus på det. Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det. Så jeg tror desværre ikke, at det, at jeg har ladet et tv-hold kigge mig over skulderen, ændrer noget som helst. Men reaktionerne har bekræftet mig i min oplevelse af, at det er rive rave ruskende galt med det bureaukrati, vi har. Tusindvis af de offentligt ansatte, der som jeg arbejder med udsatte, oplever det samme som mig. Ellers ville jeg nok ikke få så mange klap på skuldrene”. Hvad er konsekvensen af det bureaukrati, du oplever og har gjort opmærksom på? ”Den er jo, at man gør enere til plagiater. Alting bliver ensrettet, og det betyder, at det daglige arbejde

i urimelig grad bliver op ad bakke. Med dokumentation, registrering og kontrol, kontrol, kontrol. Der er ingen tillid tilbage i det danske system”.

BORGERNE SKAL MED VED BORDET Men det system er det ikke også til for at beskytte borgerne? ”Jo, men ligesom jeg gerne fortæller om min tilgang til at arbejde med udsatte borgere, så kunne man måske i systemet også spørge: Hvordan skal vores tilgang til borgerne være, når vi forlanger noget. Hvad kan vi hjælpe med, hvad kan vi tilbyde? Det offentliges tilgang skal i langt højere grad være på borgernes præmisser”. ”Det her arbejde bliver først meningsfuldt, når borgeren selv sidder med ved bordet. Jeg har arbejdet med brugerindflydelse de seneste 15 år, og det har fortalt mig, at borgerne, altså brugerne af systemet, kan

meget, meget mere. Bare de får lov. Så vil nogen selvfølgelig indvende, at det kan medføre misbrug og fejlbeslutninger, men det er der alligevel, og det vil der altid være”. Du kan om nogen betegnes som en ildsjæl i den sociale verden. Dræber systemet ildsjælene? ”Det gør det da. Alle siger jo i dag som Margrete Vestager: ”Sådan er det jo”. Det skaber en ”vi-giver-op”-stemning, som groft sagt betyder, at man læner sig tilbage i stolen”. Hvad er prisen for det – set med brugernes øjne? ”At de også giver op. Men i mine øje er det jo brugerne, der skal køre det her. Det er dem, der skal fortælle mig, hvad jeg skal lave, når jeg møder på arbejde. Men der er godt nok lang vej”. ●

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Styrket Indsats

Skoleleder Nicolei Beier, Heldagsskolen Lærkeskolen og leder af Opholdsstedet Åstedet, Gitte Bak Rios.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

og Styrket Samarbejde 40% af anbragte børn og unge har som 16-17 årige ikke bestået Folkeskolens afgangsprøve. Til sammenligning er tallet 6% hos ikke anbragte børn og unge. Det er ikke godt nok, da vi ved, at uddannelse er et afgørende parameter i forhold til at sikre børnenes fremtidige livsduelighed. Opholdsstedet Åstedet og Heldagsskolen Lærkeskolen (specialskole) er med til at udfordre statistikken og styrke indsatsen overfor børn og unge, der bor på et døgntilbud og som kæmper med at få skole og liv til at hænge sammen. AF JENS G. FRIIS, STRAT & CO

t toårigt initiativ kaldet Styrket indsats, som er støttet af Egmont Fonden (se faktaboks) skal sammen med fjorten døgntilbud for anbragte børn og unge rette op på den dårlige statistik. Projektet har fokus på børn og unge på landets døgntilbud, og det handler om at øge deres muligheder for læring, så flere kan få Folkeskolens afgangsprøve, så de senere får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I projektet arbejdes der med, hvordan aktørerne rundt om de unge kan samarbejde og lære at stå i det ukendte og blive ved med at være nysgerrige og stille spørgsmål. De to fynske institutioner, opholdsstedet Åstedet og specialskolen Lærkeskolen, er én af de fjorten arbejdsgrupper, der er med i Styrket Indsats. Og jo, der er tale om to institutioner, men allerede her rammer de ind i et af projektets kerneområder; nemlig at samarbejde om de unge. Derfor har Åstedet og Lærkeskolen valgt at deltage i projektet som én samarbejdende aktør. Gitte Bak Rios, leder af Åstedet, finder det utrolig vigtigt at inddrage skolen, så fagpersonerne – læreren og pædagogen – kan snakke om,

hvad der rører sig i og omkring den unge. Et synspunkt Nicolei Beier, skoleleder på Lærkeskolen, kan nikke genkendende til. – En af de vigtigste årsager til, at vi er med i projektet er at nedbryde nogle af de fordomme, der er på skolerne i forhold til, at de unge ikke altid kommer i skole. ”Hvor-svært-kan-det-være-at-fådem-sendt-af-sted” holdningen på skolerne skal begraves, siger Nicolei Beier og betoner, at skolerne er en del af løsningen og har et medansvar for, at flere unge får Folkeskolens afgangsprøve. Herudover oplever Nicolei, at det er af stor værdi at deltage i projektet sammen med kollegaerne fra opholdsstederne, fordi det i sig selv er med til at nedbryde barriererne mellem skole og opholdssted.

AT TURDE BLIVE I PROBLEMET – Det er et rigtig godt og vigtigt projekt, understreger Gitte Bak Rios, og forklaringen er såre simpel, nemlig at vi kommer hele vejen rundt om den unge, og at vi ikke straks bliver løsningsorienteret, men faktisk lærer at turde ”blive i problemet” for derigennem at blive endnu mere nysgerrige og klogere på de unges udfordringer, forklarer Gitte. Mange af vores unge har rigtig mange skift og svigt med i bagagen, når de kommer her hos

os. Skift og svigt er normalen, det er ikke undtagelsen. Det er faktisk den erfaring, de unge bærer rundt på, og det er blandt andet den erfaring, vi som pædagoger og lærere skal lære at blive endnu mere nysgerrige på at udforske og forstå. Her får vi gennem projektet nogle værktøjer, så vi ikke straks kaster os ud i løsningerne. Det kan lyde banalt, når vi som det første siger, at relationer er vigtige, for det er de naturligvis. Men pointen er, at vi skal finde ud af, hvorfor relationerne er vigtige, når de unge har den baggrund, som de har. For det er først, når vi ved dét, at vi kan bruge relationerne konstruktivt og mere bevidst i det fremadrettede arbejde, konstaterer Gitte Bak Rios. Og apropos relationer, så ligger der en stor effekt i, at projektet tager kompleksiteten seriøst, og at det involverer alle rundt om den unge – og ikke mindst den unge selv, supplerer Nicolei Beier.

NYE MÅDER AT UNDERSØGE For Nicolei Beier har arbejdet i projektet også været en aha-oplevelse, fordi det netop både har bekræftet og belyst kompleksiteten i problematikkerne og samtidig vist, at opholdsstedet og skolen har de samme frustrationer. – Vi ejer så at sige pro-

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

blemerne i fællesskab, siger Nicolei Beier, der i samme åndedrag erklærer sig enig med Gitte i, at det har været en øjenåbner at få nye arbejdsmetoder. Både i form af Positiv Afvigelse og ikke mindst spørgeteknikker til at anskue problemstillingerne og til komme ned i de dybere liggende reelle årsager til de unges udfordringer. At spørge de unge har en kæmpestor værdi, fordi vi voksne har en tendens til blot at give svaret. De unge skal føle sig hørt, og vi skal lytte til, hvad der er det nemme og det svære ved at gå i skole, slår Nicolei Beier fast. Nicolei Beier håber, at der i forlængelse af projektet kommer noget konkret inspirationsmateriale, som skolerne kan benytte sig af i det daglige arbejde, og han tør allerede nu sige, at det er vigtigt, at skolerne føler, at de også har et ansvar for de unge, og at skolerne er en del af løsningen. Projektet løber frem til efteråret 2017, og vil være en historie i bevægelse, som kan følges på projektets hjemmeside www.styrket-indsats. dk. ●

n FAKTA Fakta om Styrket Indsats Styrket Indsats er et initiativ, hvor medarbejdere fra fjorten døgntilbud over en periode på to år vil arbejde med at øge anbragte børn og unges muligheder for uddannelse. Målet er, at flere anbragte børn og unge skal få Folkeskolens afgangsprøve. Samtidig skal børnene og de unge opleve en øget trivsel og færre konflikter. Projektet er støttet af Egmont Fonden og følges bl.a. af de fem Socialtilsyn, FADD, LOS, Børns Vilkår, FBU, Dansk Socialrådgiverforening og KL. Hvad skal der ske i projektet? Projektet tager udgangspunkt i metoden ”Positiv Afvigelse”, hvor man fokuserer på de historier, hvor vi lykkes, og de erfaringer der ligger gemt heri. De deltagende institutioner vil altså dykke ned i de ressourcer, der rent faktisk er tilstede i og omkring børnene og

se på, hvad der lykkes, og hvordan det lykkes for dem, der får en afgangsprøve. Centralt i projektet står de del tagende døgntilbud og deres børn og unge, men problemets komplekse natur betyder, at interessenter som forældre, venner, skolen, kommuner, fritidstilbud mm. inviteres med i processen for at skabe reelle og bæredygtige forandringer. Egmont Fonden støtter ”Styrket Indsats” med 5,5 mio. kroner. Anbragte børns læring er et vigtigt indsatsområde for fonden, der arbejder for børns trivsel og læring og har særligt fokus på at styrke anbragte børns muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Læs mere om projektet på www. styrket-indsats.dk og om Egmont Fonden på www.egmontfonden.dk

Deltagere på et arbejdsgruppemøde på Åstedet, er i gang med at nuancere deres problemforståelse på baggrund af samtaler med børn og unge.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

FOTO: COLOURBOX

LOS Evaluering AF MARTIN MADSEN, PROJEKTKONSULENT, LOS

nden for det sociale og pædagogiske område er der et stadigt stigende fokus på evaluering og dokumentation. Dels er det med tilsynsreformen blevet et formelt krav, at man skal kunne dokumentere, at den indsats man gør, har en positiv virkning. Dels er der stigende konkurrence på området, som gør, at jo bedre man kan dokumentere sin indsats virkning, jo større chance er der for, at der visiteres til ens sted. Imidlertid opleves evaluering og dokumentation ofte som besværligt, da man skal kunne dokumentere sine indsatser på en særlig måde, der imødekommes af tilsyn og kommune, og endvidere skal dokumentationen og evalueringen udføres i en i forvejen presset hverdag. I LOS oplever vi ofte, at det kan være svært at komme i gang med evalueringsaktiviteterne, der kan give indsigt i, om det man gør virker. Derfor har LOS i efteråret 2015 annonceret evalueringsaktivitet, der netop er til for at hjælpe medlemsstederne med at skabe overblik og komme i gang med at kunne dokumentere det, man gør godt. Evalueringerne er et billigt tilbud til medlemmerne af LOS, hvor man kan finde frem til, hvad der virker, og hvordan man kan arbejde videre med det. Evalueringerne omhandler styrker og svagheder ud fra et tema eller emne, man ønsker at fokusere på. Dette kan være bestemte indsatser, tiltag eller aktiviteter, der forventes at have en bestemt virkning, eller der kan foretages en

evaluering af borgernes og/eller de pårørendes oplevelse af stedet og dets kvalitet. En LOS evaluering søger at hele organiseringen om borgerne er bredt repræsenteret. Derfor evalueres der på flere parametre, der tilsammen skaber overblik over, hvad der opleves som generelle aspekter ved indsatsen og indsatsens effekt. Med denne tilgang evalueres dels, hvad der virker, og dels er evalueringen en mulighed for at få faglige indsigter og finde frem til områder, hvor man som sted kan blive bedre og styrke indsatsen.

LOS EVALUERINGSKONCEPT BESTÅR AF SAMMENSTILLINGEN AF TRE TYPER AF VIDEN • Borgerens perspektiv, der kan forklare, hvordan borgeren oplever sin forandring, sit hændelsesforløb eller sin situation. Borgerens perspektiv giver stedet mulighed for at forstå, hvad borgeren oplever, hvilket kan bruges til at forklare, forstå og dokumentere forandringen. • Den praktiske erfaring, der oparbejdes i det daglige arbejde med

n MERE INFO... Er LOS evaluering noget for dig og din virksomhed? Se mere om evaluering på http://www.los.dk/ aktuelt/udvikling/evaluering eller kontakt Martin Madsen mm@los.dk eller Michael Christensen mich@los.dk

borgerne. Stedet henter viden fra erfaringer gennem mange års arbejde inden for området, og det kan i samspil med borgerens perspektiv og de teoretiske indsigter bruges til at forklare, forstå og dokumentere forandringen. • Samarbejdspartnere og pårørende der giver et blik udefra, og kan bekræfte eller nuancere stedets interne perspektiver. Ingen af perspektiverne har forrang eller betegnes som ’bedre’ end de andre. Ved at anvende alle tre perspektiver på en systematisk og reflekteret måde opnås større mulighed for at få præcise og gyldige evalueringer og derved kunne beskrive, hvad der virker for det enkelte sted.

PRIS LOS evalueringspakke koster 8.200 kr. + transport og indeholder følgende: • En samtale med stedet om, hvilke fokus evalueringen eller borger-pårørendeundersøgelsen skal have. • Gruppeinterview med medarbejderne om intentionen bag ydelserne • Interview med borgerne • Interview med samarbejdspartnere og/eller pårørende • Afsluttende afrapportering til stedet Ønsker man en mere omfattende evaluering eller borger/pårørende undersøgelse, er man velkommen til at ringe ind til LOS’ konsulenter, og derudfra kan vi i fællesskab lave mere skræddersyede evalueringer, der passer bedre til det enkelte steds specifikke behov. ●

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Sammensætning, vækst og udvikling – BESTYRELSENS UDFORDRINGER Det tilbagevendende spørgsmål for iværksættere, ejere og bestyrelser – uanset virksomhedstype og størrelse – er ikke alene, hvordan gode bestyrelser kan blive bedre, men også hvordan styrker vi bestyrelsens position i organisationen og forbedrer bestyrelsens effektivitet? Og hvorledes sikres bestyrelsens opretholdelse af den rette kombination af kompetencer og erfaring samt øget gennemsigtighed og ansvarlighed, som vil karakterisere mange bestyrelser i 2016. AF LAUST WESTTOFT, SEKRETARIATSLEDER, LOS

idligere præsident John F. Kennedy blev spurgt, om der ikke var lette beslutninger som præsident. “Nej, de er truffet, når de kommer til mig! ” svarede han. Det er nærliggende at sammenholde Kennedys kommentar med bestyrelsens grundlæggende rolle: at forholde sig til virksomhedens overordnede forhold og at træffe de svære og afgørende beslutninger. Kort sammenfattet, at bestyrelsesarbejdet handler om ansvar for hele virksomheden. For overblikkets skyld kan man betragte bestyrelsens rolle og ansvar som bestående at tre hovedopgaver: Ledelse, kontrol og strategi. Det er behæftet uden tvivl, at bestyrelsernes position i virksomhederne på det specialiserede sociale område i fremtiden vil blive udfordret til at undergå nødvendige og konstruktive udviklinger, der skal imødekomme de fortsat stigende nye udfordringer, der følger med Tilsynsreformen, Udbuds-

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

lovgivningen og markedsgørelsen af den offentlige sektor. I LOS’ bestyrelse og på det netop afholdte årsmøde for bestyrelsesmedlemmer hos LOS’ medlemsvirksomheder er disse spændende drøftelser blevet startet op, og det er et fokusområde for LOS, hvorledes vi fremadrettet støtter medlemsvirksomhedernes bestyrelser til at udnytte deres potentialer bedst muligt. Samstemmende fra alle der arbejder med virksomhedsudvikling lyder det, at der ikke findes ”quickfix” eller nemme løsninger, når den rigtige bestyrelse skal sammensættes, og virksomheden skal forberedes på fremtidens muligheder og udfordringer. Forberedelse af omstillingsprocessen i bestyrelsen er afgørende for arbejdet med effektivisering og kompetenceudvikling i bestyrelseslokalet. Der bør derfor tidligt i processen lægges nogle klare retningslinjer for forløbet i samarbejde med den daglige ledelse. Bestyrelsen skal hurtigt have virksomhedens ”DNA” helt ind under huden.

”Bestyrelsens årshjul kan være en konkret tilgang til at få diskuteret bestyrelsens grundlæggende ansvar, rolle og prioriteter” Bestyrelsen skal være klædt på til at kunne træffe de overordnede og nødvendige beslutninger. De skal udstikke retningen, skabe rammerne samt tilse at målene opnås. Det er den daglige ledelsesansvar at udfylde rammerne og agere i forhold til de retningslinjer, som bestyrelsen har udstukket. Endvidere skal ledelsen bistå bestyrelsen med relevante informationer om virksomhedens daglige arbejde og potentialer, så bestyrelsen til enhver tid er tilstrækkeligt klædt på til at varetage dens overordnede arbejde. ”Det er bestyrelsens opgave til enhver tid at orientere sig mod det, der er afgørende og nødvendigt for virksomheden”

ØGET FOKUS PÅ FREMTIDEN OG VÆRDISKABELSEN Sammensætningen af en robust og bredt fagligt funderet bestyrelse, hvor også køber/sælger-forhold er repræsenteret, kan være afgørende for bestyrelsens effektivitet. Bestyrelsen kan således umiddelbart stille sig selv følgende spørgsmål: • Hvad er vores køberkommunes behov og leverandørstrategi? • Hvad er vores virksomheds værdier, styrker og potentialer? • Hvad er vores konkurrenters styrker og potentialer? • Hvor kan vi se mulige alliancepartnere, der kan styrke vores position? Bestyrelsen skal også være stærkt markedsorienteret og fokuseret på forretningspotentialer, der kan

rettelægge strategier, træffe langsigtede beslutninger samt udvikle relationer til relevante samarbejdspartnere.

bidrage til virksomhedsudviklingen på både strategisk og opperationelt niveau. Hvis det skal lykkedes, så er det afgørende at professionalisere bestyrelsesarbejdet, så virksomhedens overordnede styring fremstår tydelig: • At sikre kvaliteten i virksomhedens ydelser og at disse leveres som aftalt med anbringende kommune • At sikre virksomhedens økonomiske fundament og drift • At sikre at virksomheden udvikler sig relevant på de interne linjer (ek-

sempelvis faglige metoder, evalueringssystemer, personalets kompetencer, kvalitetssikring, de fysiske rammer, m.v.) • At sikre at virksomheden er bedst muligt placeret på markedet og arbejder systematisk med sine relationer til køberkommuner, herunder i en markedsorientering gennem LOS • At sikre at virksomheden har det nødvendige informations- og vidensgrundlag for, at den kan til-

En bred sammensætning af bestyrelsen skal tilse, at den relevante bredde til branchekendskab, køber/ sælger-strategier og forretningsudvikling er repræsenteret i bestyrelseslokalet. LOS vil i de kommende år være yderligere opmærksom på de udviklinger, som medlemsvirksomhedernes bestyrelser gennemgår. Vi vil være stærkere fokuseret på, hvorledes vi kan bistå med relevante faglige årsmøder for bestyrelsesrepræsentanter, kursustilbud, rådgivning og vejledning til bestyrelserne på LOS’ medlemsvirksomheder. ●

ANNONCE

ER DIN BESTYRELSE SIKRET MOD TAB? Er du medlem af en bestyrelse, risikerer du at blive gjort personligt erstatningsansvarlig over for banker og andre kreditorer. Det gør ingen forskel, at arbejdet er frivilligt og ulønnet.

52717 10.2015

Vores Bestyrelsesansvarsforsikring dækker hele bestyrelsen fra kun 1.090 kr. om året og har 0 kr. i selvrisiko. Ring og hør nærmere på 70

15 85 85 – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Det flød over med tankevækkende og faglige input fra årsmødets tre oplægsholdere, men der blev også grinet en masse. Gunnar Ørskov leverede et foredrag med meget høj humor-faktor uden at miste substansen.

SALTVANDSINDSPRØJTNING LOS-medlemmer inden for børn- og ungeområdet til årsmøde med humor og relationer. AF HENRIK KRAGELUND, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

”L

av en tegning af hus på 45 sekunder. Det skal være et hyggeligt hus”, siger Nadja Ryberg Dannisboe til deltagerne på børn og ungefagligt årsmøde. Alle finder hurtigt pen og papir og går i gang. Få sekunder inde i opgaven lyder det fra oplægsholderen: ”Der skal være vinduer i huset”. Og lidt senere: ”Der skal også være gardiner... og en dør”. Og lidt senere: ”Døren skal være placeret midt for på huset .” Hun tilføjer yderligere et par krav til tegningen, inden de 45 sekunder er gået. Derefter får forsamlingen besked om at evaluere sidemandens tegning efter et pointsystem, der bl.a. måler ud fra antallet af vinduer og husets omgivelser.

EN UNFAIR OPGAVE ”Hvad er problemet?”, spørger Nadja Ryberg Dannisboe, der bl.a. er under-

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

viser på Professionshøjskolen UCC. Hun svarer selv: ”Målet med opgaven var ikke klart” og dermed slår hun en af dagens mange pointer fast. At evaluere og dokumentere indsats og udvikling er umuligt, hvis ikke der er fastsat et klart mål for f.eks. et barns udvikling. Og det er unfair, ikke mindst overfor barnet, siger hun.

FAGLIGE INPUT OG GRIN ”Vores mål med årsmødet er at give nogle seriøse input til det faglige arbejde, netværksmuligheder og noget at grine ad, samtidig med at vi lægger os op af temaet for forårets landsmøde, ”Fra Sted til Virksomhed”. Det fortæller Jørgen Aabye, medlem af LOS’s bestyrelse, direktør i Startskuddet samt formand for LOS’ børne- og ungeudvalg, som er arrangør af årsmødet. Til at nå de mål har udvalget på en torsdag

her i Vejle ud over Nadja Ryberg Dannisboe allieret sig med Peter Mortensen og Gunnar Ørskov som oplægsholdere.

BURGERE, BILER OG OMSORG Gunnar Ørskov indleder dagen med et oplæg, som kommer forbi forskellige bilmærkers omdømme, hans barndoms skolestile, tillid, omsorg, en støvsuger og McDonalds. Burgerkæden er flere år i træk kåret som Danmarks bedste arbejdsplads, fortæller Gunnar Ørskov – fordi kæden har besluttet at vise tillid til og drage omsorg deres ansatte. Tillid ved at overdrage bl.a. opgaver omkring vagtlægning fra en central administration til medarbejderne selv. Og omsorg ved at etablere en intern uddannelse, der garanterer de ansatte adgang til job i kædens restauranter i en lang række andre lande.

ELSK FOR AT VÆRE ”Vi vil alle sammen i virkeligheden bare gerne være elsket”, siger Gunnar Ørskov, der arbejder med organisations- og lederudvikling. ”Og vi skal væk fra at elske vores medarbejdere for det de gør, og i stedet elske dem for den, de er”, siger han. Han fortæller en historie om en bogholder, der efter 25 år som virksomhedens højt skattede bogholder får en stor krise, da den nye ledelse skrotter hendes gamle rutiner og indkøber et helt nyt økonomisystem. Alt det hun har gjort, bliver smidt væk, og ”nu er hun selvfølgelig bange for ikke at blive elsket”, siger Gunnar Ørskov. Medarbejdere, der føler sig værdsat for den de er, fremfor det de gør, har langt nemmere ved at håndtere, at de kan have behov for kompetenceudvikling.

FORVENTNINGERNES SPÆNDETRØJE ”Min mor var overbevist om, at jeg var ordblind, fordi min far var det”, siger Gunnar Ørskov. Hans dansk lærer var lige så overbevist, men i tredje klasse fik klassen en vikar. Hun gjorde ikke lige som klasselæreren og satte røde streger ved alle stavefejl i lille Gunnars stile. I stedet skrev hun: ”Særdeles godt fortalt”. Senere afslørede vikaren overfor moren, at Gunnars mange stavefejl havde den simple forklaring, at han altid skrev blækafleveringen direkte ind uden først at lave en kladde og tjekke for stavefejl. ”Jeg havde sikkert været ordblind i dag, hvis jeg ikke havde fået den vikar”, siger han. Vores forventninger til både andre og os selv kan have store implikationer. Og ingen af os kan løbe fra de forventninger og de rammer for vores forventninger, vi får indpodet som børn, fortæller Gunnar Ørskov.

NØGLEN ER EN SELV ”Når vi møder et andet menneske, så har vi inden for ganske få sekunder skabt et billede af, hvem den anden person er, og så møder vi ham eller hende på en måde, der har til formål at bekræfte os i vores antagelse”,

siger Gunnar Ørskov. Den største udfordring er os selv. Ifølge Peter Mortensen, psykolog m.m. er netop dét – en selv – det helt afgørende element i arbejdet med udsatte børn og unge. ”Hvordan omsætter vi vores faglighed til at kunne bruges til forskellige mennesker? – det kan vi kun ved at arbejde med os selv”, siger han. Peter Mortensen fortæller om relationsarbejde, og om vigtigheden af, at vi er villige til at tage os af vores egen fejlbarlighed i relationen til enhver anden, og at vi accepterer, at når det handler om vores arbejde med udsatte børn og unge, så ligger det fulde ansvar for relationen hos os selv.

HVILKET HOLD ER DU PÅ? ”Hvad gør vi, når vi møder vores begrænsninger – arbejder vi med os selv eller melder vi os på engelsklærerens hold?” spørger Peter Mortensen og refererer til et eksempel med en engelsklærer som ved et forældremøde fortæller forældrene, at ”vi må se i øjnene, at der er nogle børn, som aldrig lærer engelsk”, hvortil en forælder svarer: ”Så er der da godt, de ikke er født i England”. Et skoleeksempel på, hvordan autoriteter kan forfalde til at forsøge at bortforklare deres egen utilstrækkelighed.

MEDARBEJDERE MED MISSIONER Heldigvis bliver der ifølge Gunnar Ørskov færre af den slags mennesker, som ikke søger nye veje. Faktisk er der sket en nærmest eksplosiv vækst i andelen af den type voksne, som brænder for det, de beskæftiger sig med, men som samtidig også kræver, at det de beskæftiger sig med er noget, de kan brænde for. Den slags mennesker vil have opgaver, hvor man kan måle og dokumentere, at indsatsen har givet resultater. ”Hvis I vil holde på fremtidens medarbejdere, så skaf spændende opgaver”, siger Gunnar Ørskov.

SAMSKABELSE OG DOKUMENTATION Og hvis man vil holde på kunderne

– altså kommunerne – så er der god grund til at forholde sig til, de nye vinde der blæser – eller rettere: de nye begreber og værdier, som i disse år finder vej til den offentlige administration. Nadja Ryberg Dannisboe fortæller i sit oplæg, at der lægges stor vægt på, at de private tilbud er stærke på pædagogiske kompetencer, som handler om at støtte op omkring den tidlige indsats via inddragelse af barnet/den unge/netværk i lokalsamfundet. Samtidigt skal tilbuddene formidle og dokumentere, at det er det de gør. Særligt formidling og dokumentation kan være en udfordring på det sociale område, men der kom flere eksempler på, hvordan det kan gøres. Faglig inspiration, grin og netværk. Årsmødet havde det hele – vi ses næste år! ●

n FAKTA B&U fagligt årsmøde Børne og ungeudvalget i LOS arbejder, som navnet siger, med emner, der har relevans for de LOS-medlemmer, der arbejder inden for børne- og ungeområdet. Knap 90 personer var tilmeldt årsmødet, der er et heldagsarrangement. I år blev det afholdt den 11. februar på Vejle Center Hotel.

n OPLÆG Oplægsholderne på årsmødet: • Gunnar Ørskov, ejer af Ørskov Gruppen, foredragsholder m.m. Ørskov Gruppen beskæftiger sig bl.a. med leder- og organisationsudvikling. • Peter Mortensen, direktør og partner, DFTI Cand.psych., aut. familie- og psykoterapeut, MPF • Nadja Ryberg Dannisboe, adjunkt, Professionshøjskolen UCC. Sygeplejerske og Cand. Pæd. Pæd. Psyk.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Fokus på dagbogen I enhver social virksomhed er dagbogen et centralt omdrejningspunkt. Det er her overleveringen af dagens begivenheder som oftest finder sted. Det er her, de vigtige beskeder først kan findes. Det er her, man hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der rører sig, og hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. På mange måder er dagbogen dér, hvor man kan tage pulsen på stedet. AF BERIT BUCH, LEDER, SEMAISKOLEN OG MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER LOS

ordi dagbogen er så central er det vigtigt at tage den alvorligt. Over det sidste halve års tid har Semaiskolen i samarbejde med LOS forsøgt at sætte dagbogen under lup for at gøre den skarp, relevant og nærværende i det daglige arbejde. Ord skaber billeder: ”...Igen i dag var XX smart, doven og umotiveret…” Det er ikke ualmindeligt, at ’XX’ bliver beskrevet sådan i forskellige steders dagbøger og de fleste af os ved da også godt, hvad der menes med sætningen, for vi kender jo godt XX – eller gør vi? Lægger vi nødvendigvis det samme i ordene? Forstår man begreberne ens? Når XX er ’smart’, ’doven’ eller ’umotiveret’ er det ikke sikkert, at det giver det rette billede inde i hovedet på dem, der skal læse det. Hvad der derimod ligger i sætningen er en potentielt stigmatiserende forståelse af XX. Det er en forståelse, der indebærer risikoen for, at man går til XX med forståelsen af, at XX er smart, doven og umotiveret, frem for at XX måske havde svært ved at koncentrere sig og prøvede at skjule sig i klassen.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

Pointen er, at når man arbejder sammen med børn, unge eller voksne så lærer man dem jo ret godt at kende, og i en travl hverdag kan man være tilbøjelig til at skrive ’lidt hurtigt’ i dagbogen. For alle på stedet ved jo godt, hvad der menes. Imidlertid skaber ord også en masse billeder og fortolkningsmuligheder. Når ’XX’ er ’doven’ eller ’smart’ så får vi en forståelse af, hvem ’XX’ er. Risikoen er, at de billeder vi danner, når vi læser dagbøger også påvirker refleksionsevnen og dermed de løsninger, vi kan tænke i og ikke mindst forståelsen af de borgere, vi er i kontakt med. Læser man sætningen som en udefrakommende – det kunne være en nyansat, en tilsynskonsulent eller en helt tredje vil det dog være overordentligt svært at vide, hvordan XX er, hvilke handlinger fra XX og hvilke pædagogiske overvejelser fra den professionelle, der ligger til grund for sætningen. Optræder sådanne sæt-

ninger for tit i dagbøgerne ligger der endvidere den risiko, at de billeder og fortolkninger, der ligger i sætningerne, bliver til organisatoriske sandheder om den enkelte beboer, som man ikke kan tænke uden om – og i det lys bliver det svært at tænke i alternativer og ikke mindst tænke positivt om den enkelte unge.

ANERKENDELSE AF DOKUMENTATIONEN To af de forhold, der hurtigt tegnede sig i projektet som særlige knaster i det daglige arbejde var i forhold til, hvornår man skal skrive i dagbogen, og hvordan man bliver anerkendt for det arbejde, der lægges i at skrive i dagbogen. I en travl hverdag, hvor der altid kan være en ’her-og-nu’ opgave, der skal løses, kan det være svært at finde tiden til at skrive i dagbogen. På Semaiskolen blev dagbogsnotaterne ofte skrevet efter arbejdstiden: ”Det er lidt ærgerligt

... i en travl hverdag kan man være tilbøjelig til at skrive ’lidt hurtigt’ i dagbogen ...

Semaiskolen har i samarbejde med LOS øget kvaliteten af dagbogen.

at bruge de 15 minutter ekstra på at skrive i dagbogen, når min aftenvagt slutter kl. 22:30, men det er bare nogle gange det eneste tidspunkt, der er ordentligt ro til at skrive, så det vil jeg gerne. For jeg vil gerne skrive noget fagligt, nogle pædagogiske overvejelser, andre kan forstå” (medarbejder på Semaiskolen). Når man skriver dagbogen til sidst i en vagt sker der automatisk det, at man får skrevet kronologien i dagen frem. Men på den anden side kan det være en ulempe at skrive til sidst på dagen. Dels er man ’træt’, hvorfor der er risiko for at det bliver de hurtige og overfladiske betragtninger, man får skrevet. Dels er der risiko for, at

man ”kommer til at genopleve en dårlig hændelse lige inden man skal hjem – og det er altså træls. For så kommer man til at tage arbejdet med hjem og det er øv” (medarbejder Semaiskolen). På den anden side kan man skrive relevante hændelser ned, når de sker. Her får man også kronologien med, men til gengæld kræver det, at der sættes resurser af til, at man ’går fra’ og sætter sig alene for at skrive. Det er således en svær prioritering at skulle bestemme, hvornår der skal noteres i dagbogen. Men det er vigtigt, at der er en klar prioritering af dagbogen og ikke mindst af indholdet af den. I den henseende spiller anerkendelsen også en vigtig rolle:

”Det er bare fedt, når ens kollega lige siger, at det var godt skrevet i dagbogen eller, at lederen – og det er for øvrigt ret vigtigt - også roser én for at have skrevet i dagbogen. Det behøver selvfølgeligt ikke at være hele tiden, men den der anerkendelse af, at ledelsen faktisk læser, hvad der står i dagbogen, og at det er vigtigt for min arbejdsplads– det er godt og gør, at jeg godt vil bruge tiden til at skrive ordentligt” (medarbejder Semaiskolen).

ET KLART DEFINERET FORMÅL MED DAGBOGEN Undervejs i projektet er der blevet udviklet en guide til, hvordan man forholde sig til dagbogen, hvad den

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

skal kunne og ikke mindst, hvordan og hvornår man skal skrive i den. Der er åbnet mulighed for løbende at skrive hændelser og refleksioner ned. I grove træk ser guiden således ud:

Hvad ønsker vi at dokumentere i dagbogsjournalen, og hvorfor ønsker vi det? Hvordan ønsker vi at sproget skal være? Hvordan spiller det sammen med vores hverdag i forhold til: 1) Vores medarbejderressourcer? 2) Borgerens hverdag? 3) Vores aktuelle tid til at nedskrive den ønskede dokumentation? Hvis der er uoverensstemmelser mellem den praktiske hverdag og dokumentationsplanen: 1) Hvad gør vi for at imødekomme hverdagsrutinen med den ønskede dokumentation? 2) I hvilken eksisterende rutine/struktur kan vi integrere en succesfuld dokumentation?

”Og så gør det da heller ikke noget, at vi også kan bruge dagbogen langt mere aktivt i vores dialog med tilsynet” siger Berit Buch leder af Semaiskolen. Hvis man ikke allerede har klart definerede mål for dagbogen, anbefaler LOS, at man arbejder på at få et sådant udviklet. Ligeledes anbefaler LOS, at man jævnligt arbejder med dagbogen for at undgå for mange indforståede sætninger og vurderinger, der ikke kan læses af udefrakommende uden alt for megen forklaring. Du kan læse mere om projektet (metode, anbefalinger og erfaringer) på LOS’ og Semaiskolens hjemmesider. ●

Hvordan evaluerer vi om denne dokumentationsplan lykkes? HJÆLPER I RESULTATDOKUMENTATIONEN Arbejdet med at definere formålet med dagbogen viste også, at der kan være hurtige indsigter at hente i forhold til stedets resultatdokumentation. Hvis man vel at mærke fokuserer på de rette forhold i dagbogen. Semaiskolen har nu målrettet dagbogsnotaterne, så de korresponderer meget tæt med de udviklingsmål for den enkelte borger, som Semaiskolen arbejder med. På denne måde har man en lang række kvalitative vidnesbyrd om, hvordan det går med de mål, man arbejder med. Disse vidnesbyrd kan hurtigt supplere mere udførlige resultatmålinger.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

n FAKTA Projektet er blevet til med støtte fra Fonden Pro.

Ny bog:

’TILLID I SOCIALT OG PÆDAGOGISK ARBEJDE MED BØRN OG UNGE’

OS’ projektleder Michael Christensen forsvarede fredag d. 8/1 sin Ph.d. afhandling ’Tillid på trods i socialt arbejde med børn og unge i udsatte positioner – om kommunalt baserede institutionelle barrierer og facilitatorer for tillidens udfoldelse’ på Roskilde Universitet. I samme moment udgav Michael sammen med Professor (MSO) Hanne Warming bogen ’Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge’, der ud fra forskellige eksempler belyser, hvordan man kan arbejde med tillid, hvad tillid er for en størrelse og ikke mindst gives der eksempler på, hvad tillid betyder for børns og unges muligheder for at have indflydelse på eget liv. Bogen er særligt henvendt til professionelle, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner, det vil sige socialrådgivere, pædagoger og psykologer. Bogen kan købes på www.akademisk.dk ●

Tillid er et vovestykke. At vise tillid er, når man tør tro på, at andre vil hjælpe, og at de ikke vil svigte den tillid, man viser.

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

LOS ønsker Michael Christensen tillykke med Ph.d.-graden.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

48 FOTO: COLOURBOX.COM

Få styr på din pension.

ANNONCEOVERSIGT: Side 50-52 Kurser, rådgivning, uddannelse

LOS, PFA og Ensure samarbejder til gavn for dig VIDSTE DU, AT ... · hvis du får løn fra din arbejdsgiver, mens du er syg, kan din arbejdsgiver i en periode få udbetaling fra din PFA forsikring, hvis det kan hjælpe dig til at blive fastholdt på din arbejdsplads. · PFA’s 55+ kurser sætter fokus på dig i senkarrieren. Der stilles skarpt på de ting, der har betydning for dine muligheder for at udfolde dig jobmæssigt, økonomisk, fagligt, mentalt og socialt · det i forbindelse med en skilsmisse er vigtigt, at du revurderer din pensionsordning, så den er tilpasset din nye økonomiske og sociale situation.

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

En rejseforsikring dækker både den ansatte og beboeren.

Side 52-53 Dokumentationsprogrammer Side 54 Behandling Side 55-56 Ejendomme/udlejning Side 56-66 Revisorer, advokater Side 67-69 Forsikring, pension Side 70-71 Brændstof, IT, narko, vagt mv.

LOS og Topdanmark samarbejder til gavn for dig VIDSTE DU, AT ... • en bestyrelsesansvarsforsikring inkl. underslæb til kun 1.390 kr. dækker ansvar for tab hos foreningen og kreditorer • en Rejseforsikring gennem LOS dækker både den ansatte og beboeren som er med på rejsen eksempelvis på skiferien. • Topdanmarks netbanksforsikring dækker tabet, hvis en hacker tømmer din virksomheds netbankkonto.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCEPRISER Kontakt is@los.dk

ANNONCER

Mere end 260 institutioner har allerede valgt Planner4You – har din?

Det er ikke spørgsmålet, om din institution skal anvende elektroniske værtøjer i dagligdagen med effekt- og progressionsmåling samt dokumentation. Nu er spørgsmålet mere – hvilket værktøj? Det er ikke uden grund, at mere end 260 institutioner allerede har valgt Planner4You. Vi betjener med vores online løsning i dag mere end 5000 brugere og leverer en professionel service og support. Vore kunders tilfredshed er vores bedste markedsføring og vi bestræber os på, hele tiden at yde den bedste og mest fleksible assistance til vore brugere – men tag ikke vores ord for det – spørg vore kunder. Planner4You – Institutioner Alt i én løsningen indeholder: · · · · · · · · · · ·

Kartotek Journal Mødeplan – timeregnskab Håndtering af ledige vagter Opgavestyring Onlineløsning – platformsuafhængigt Mulighed for brugertilpasning Effektmåling Progressionsmåling Evalueringsskemaer Gratis telefonsupport 24/7

· · · · · · · · · · ·

Medicinhåndtering m. UTH Internt beskedsystem Kalendersystem Onlineredigering af filer Fillagring – dokumenthåndtering Løbende backup Kvalitetsstyring til de nye tilsyn Magtanvendelse Modul til skemaopbygning Mulighed for egen tilpasning Mulighed for speciel udvikling

Planner4You udvikles og forbedres fortløbende, det er din garanti for, at programmet altid lever op til både dine, tidens og myndighedernes krav. For priser fra kun kr. 500,- ekskl. moms pr. mdr. er du i gang. Planner4You er registreret hos Datatilsynet og opfylder alle krav i.h.t. personoplysningsloven.

Engelsholmvej 33 D, DK-8640 Randers SV 86 78 47 77 – www.imagedata.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Vil du annoncere i

Recovery og Rehabilitering Kultur- og Organisationsanalyser Forandring og Innovation Mindfulness i organisationen Spise- og Personlighedsforstyrrelser

Gi’ LOS?

Vi laver kurser, temadage og processer tilpasset jeres behov

Kontakt Irene Schwartz og hør nærmere om priser og deadlines.

Kontakt: Anders Madsen Master I Etik og Værdier i Organisationer Certificeret Mindfulnessformidler

Tlf. 40 27 83 85 am@stoa.dk www.stoa.dk

Mail: is@los.dk

Kontingent FADK pr. år: (momsfri) Standarder Indmeldelsesgebyr/opstartsgebyr Bureau Veritas Driftomkostninger Bureau Veritas pr. mdr.

kr. kr.

u/moms 2.500,1.000,-

m/moms 2.500,1.250,-

kr.

21.850,-

27.313,-

kr.

1.533,-

1.916,-

I alt år 1:

kr.

43.746,-

54.055,-

I alt de følgende år:

kr.

20.896,-

25.492,-

Dertil kommer deltagelse i netværksmøder 2-3 gange pr. år.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C

Pris eksempel for et opholdssted med 1 standard (+ organisatorisk, som er gratis):

Kvalitet i arbejdet, gør det nemmere at møde Socialtilsynet og styrker jeres tilbud. Bliv en del af FADK og bliv Akkrediteret.

Foreningen Akkreditering Danmark

CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L

Bliv en del af FADK

T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU

ICERET • CE TIF R Å D E I D A N RTI M ERL E O M A

Telefon: 70 23 34 00

Velkommen til et fagligt kvalitetsnetværk. Skriv til: info@akkreditering.dk

ANNONCER

KURSUS

For bestyrelse og ledelse i private sociale tilbud etableret som fonde

Lever vi op til Socialtilsynenes krav til bestyrelsernes øgede ansvar og er vores samarbejde bestyrelse og ledelse imellem optimalt? I bydes velkommen til en dag, hvor jura gøres funktionel og samarbejde ml. bestyrelse og ledelse er i fokus. Kursets formål er at give indsigt i fondes juridiske grundlag og hvordan juraen bruges som et praktisk værktøj, at arbejde med bestyrelse og ledelses ansvar for at imødekomme Kvalitetsmodellens krav, at forberede bestyrelse og ledelse på de krav de kan møde i dialogen med Socialtilsynene. Vi arbejder med forskellige problemstillinger med udgangspunkt i jeres egen praksis og kurset giver derfor mulighed for at arbejde med og spejle egen organisation i forhold til kursets tema.

Tidligere kursister udtaler: ”Kurset levede helt op til vores forventninger. Det var professionelle og engagerede undervisere. Vi kan varmt anbefale DESOKO.” Thomas og Heidi Bo- og beskæftigelsestilbuddet Dillesholm. ”Det burde være obligatorisk for bestyrelse og ledelse at deltage på dette kursus.” Formand for bestyrelsen for Fonden Unika.

Kursuslederne er Advokat og mediator Lene Diemer har mere end 15 års erfaring i arbejdet med fonde og sociale institutioner og er selv medlem af flere bestyrelser og har dermed også viden om, hvordan arbejdet i bestyrelser fungerer i praksis. ICC certificeret coach Søren Olsen har 20 års ledelseserfaring, heraf 17 år som forstander for bosted han selv har startet. Er medlem af flere bestyrelser og har dermed både erfaring som leder med en bestyrelse over sig og som bestyrelsesmedlem.

Kurset afvikles lørdag den 30. april 2016, kl. 9-15 Kurset afvikles på Hotel Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted. Pris kr. 1.500,- ex. moms pr. deltager. Tilmelding til sol@desoko.dk, inden torsdag den 14. april 2016.

Kurset afholdes af DESOKO APS Ny Vestergade 17 • 1471 København K. Telefon 21 58 58 31.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Balladen rundt om hjørnet Kursus i håndtering af whistleblowing og mediestorme Liselotte Juul • Henrik Kragelund Onsdag d. 25. maj og onsdag d. 2. november 2016 Læs mere og tilmelding på:

First Link Kommunikation • www.firstlink.dk JUUL + KOMPAGNI • www.juulpluskompagni.dk

Planner4You – Mødeplan Nu som selvstændigt modul til institutioner! I har måske allerede et andet dokumentationssystem end Planner4You, men mangler et mødeplan system specielt udviklet til institutioner, så kunne Planner4You Mødeplan spare dig for mange timer. Det er ikke uden grund, at mere end 260 institutioner allerede har valgt Planner4You. Vi betjener med vores online løsning i dag mere end 5000 brugere og leverer en uovertruffen service og support. Planner4You – Mødeplan indeholder: · · · · · ·

Medarbejderkartotek Vagtskemalægning Normtimer, valgfrie timetyper Håndtering af ledige vagter Onlineløsning – platformsuafhængigt Mulighed for brugertilpasning

· · · · · ·

Håndtering af ledige vagter Internt beskedsystem Udskrift af timeoptjening Timeomregning, sove/bag vagt Løbende backup Gratis telefonsupport 24/7 For priser fra kun kr. 164,- ekskl. moms pr. mdr. er du i gang. Engelsholmvej 33 D, DK-8640 Randers SV 86 78 47 77 – www.imagedata.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Dagbogsprogrammet gør det muligt for døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud at håndtere alt skriftligt arbejde, kommuDagbogsnikation og dokumentation vedrørende anbragte børn, unge og voksne prograMMet – helt enkelt. gør dokumentation Dagbogsprogrammet er et webbaseret program, der kan tilgås via internettet fra alle computere og samtidig overholder bestemmelserne i persondataloven og dertilhørende bekendtgørelser.

og effektmåling for institutioner helt enkelt og overskueligt.

systemet er så enkelt, fagligt logisk og brugervenligt, at tre timers gratis undervisning er alt, det kræver at komme godt i gang – også for medarbejdere, der ikke føler sig it-kyndige. stigende krav fra bl.a. det nye tilsyn og kommuner gør det ekstra vigtigt at kunne dokumentere den pædagogiske praksis. med Dagbogsprogrammet kan I omsætte jeres nuværende praksis og effektmåle på denne.

Med Dagbogsprogrammet kan institutionen: a sørge for dokumentation og effektmåling på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen. a Nemt opsamle og dele viden. a sikre medicinhåndtering. a Efterleve tilsynskrav om at dokumentere pædagogisk praksis. a Spare tid foran computeren og få mere tid til børnene/de unge/ personaleledelse. a skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætningerne for børn og voksne med særlige behov ved hjælp af Udviklingsprofilen, som er skabt i samarbejde med VIa University College i aarhus.

”

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet på grund af vores systematiske og professionelle brug af Udviklingsprofilen. Anette, forstander på opholdstedet Nord-Basen, Brønderslev

www.dagbogsprogrammet.dk - kontakt: Martin Lyngby Hansen tlf. 60 22 53 32 - martin@dagbogsprogrammet.dk Dagbogsprogrammet_GiLos_230x150mm.indd 1

30-04-2015 10:50:21

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Skovhus Privathospital er Danmarks største private psykiatriske hospital med en fast stab af psykiatere og psykologer Vi behandler alle former for psykiske lidelser og har både ambulant- og døgnbehandling. Herudover leverer vi sundhedsfaglige ydelser indenfor medicinhåndtering, kostvejledning og sygeplejekonsultationer jf. Lov om socialtilsyn.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information. Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

HYGGELIGE HELÅRS-LEJLIGHEDER* PÅ BORNHOLM

UDLEJES

*Velegnet til institutioner

LEJLIGHED 1 - LAURA Værelser/Sengepladser: Bolig: Leje:

2/4 79 m²

3.000-3.500 kr/uge

LEJLIGHED 2 - VICTOR Værelser/Sengepladser: Bolig: Leje:

2/4 75 m²

3.000-3.500 kr/uge

Bolig: Leje:

Et væld af muligheder Brommegaard egner sig til både store og små selskaber, da man frit kan vælge at leje alle 3 lejligheder eller 1 lejlighed. Der er 20 sengepladser fordelt på 450 m2. beboelse og 24 ha stor naturgrund. Adgang til terrasse med havemøbler og udekøkken med gas og kuglegrill. Fri internet. Vi tilbyder ferieophold med eller uden aktiviteter på Bornholm - blandt andet guidede ture i Polen og Sverige med uddannet personale samt til akutte projekter. Kontakt Kontakt os for en snak om de mange muligheder her på Brommegaard.

LEJLIGHED 3 - ALICJA Værelser/Sengepladser:

BROMMEGAARD - hyggelig perle i smuk natur På Brommegaard tilbyder vi forskellige former for ferietilbud: Botilbud, institutioner og opholdssteder.

5/12 247 m²

9.000-11.000 kr/uge

Mail@brommegaard.dk Tlf: 41 29 21 21 Billedegalleri og yderligere informationer www.brommegaard.dk & www.natureevent.dk.

Vi ses på Brommegaard

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

OPHOLDSSTED eller

BOSTED i drift købes Evt. partner. HENV.: Ring eller sms for yderligere oplysninger på Mobil 6053 1268. Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

MAIL@REVIVISION.DK

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

R E V I S O R E R

4780 STEGE

TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

ANNONCER

En særlig løsning Særlige behov kræver særlig juridisk rådgivning. Den får I hos HjulmandKaptain. V I E R E T højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive virksomheder, kommuner og privatpersoner i offentligretlige spørgsmål – f.eks. ansøgnings- og klagesager indenfor det sociale område. Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

9343_HK_Ann_150x230_EnSaerligLoesning_COATED_CMYK.indd 1

17/09/15 14.40

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

DET NYE SOCIALTILSYN Få de bedste muligheder inden for de givne rammer

Peter Møller, Brønderslev Senior partner, statsautoriseret revisor pml@bdo.dk / 96 42 25 09

Jesper Dahl Jepsen, Silkeborg Senior partner, statsautoriseret revisor jpe@bdo.dk / 89 22 30 33

Thomas Nielsen, Hobro Partner, statsautoriseret revisor tni@bdo.dk / 96 57 48 14

Peter Mikkelsen, Hjørring Senior partner, statsautoriseret revisor pet@bdo.dk / 96 23 54 24

Hos BDO har vi mange års erfaring og indgående kendskab til de specielle økonomiske regler og forhold, som er gældende for opholdssteder og bosteder. Derudover har vi også kompentencer inden for socialøkonomiske virksomheder. Kontakt os, og hør nærmere om hvad det er, vi kan byde ind med i forhold til jeres virksomhed.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

God rådgivning er guld værd Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise. Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler m.v. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel. Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde… Kontakt Torben Ahle Pedersen 73 23 46 69 Torben.A.Pedersen@dk.ey.com EY | Englandsgade 25 | Postboks 200 | 5100 Odense | Telefon73 23 30 00

ey.com/dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for: Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig

revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v.

Deltagelse i bestyrelsesog regnskabsmøder Udarbejdelse af budgetskema til Tilbudsportalen Løbende telefonisk rådgivning Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance- og likviditetsbudgetter Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v. Deltagelse i møde med bank, socialtilsyn m.v. Assistance i forbindelse med opstart Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

ANNONCER

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 03 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: •

Nyetableret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder

•

Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 1C, 2. sal, 4300 Holbæk 28 40 37 10 / ac@rindadvokat.dk www.rindadvokat.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Specialister i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier ApS er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området. Vi har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstruktuer”, udfordringer og muligheder. Derudover kender vi langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling. Hos os vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag. Kontakt os for en uforpligtende snak. Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk og se i øvrigt mere på www.karinhoier.dk.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.: Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk

Advokat Karin Høier ApS Emdrupvej 115 A, 4. DK-2400 København NV www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk 150615_KarinHoier_annonce_150x230.indd 1

15/06/15 15.33

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Personlig og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig elsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK

Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

ANNONCER

aftale

Overblik betaler sig

Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-‐ Hvordan er du forsikret? -‐ Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår. Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: info@ensurepension.dk www.ensure.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

ALLe hAR bRUg fOR nOgen AT holde i hånden Derfor har LOS og Topdanmark sammen skabt en fleksibel forsikringsløsning, som sikrer rammen for jeres daglig arbejde. Ud over at sikre dit opholdssted dækker vi også udslusningssteder og dine beboers løsøre og indbo.

52688 09.2015 CVR-nr: 78416114

Ring allerede i dag for at få et godt tilbud på 70 15 85 85 Vi sidder klar til at byde dig velkommen.

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

ET STÆRKT FUNDAMENT GIVER STØRRE OVERBLIK

Få styr på de løse ender med et enkelt klik PFA Kundeprogram gør det nemt for dig at holde styr på pensionen, så du altid er opdateret på din situation i dag og i fremtiden. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og klikke ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Ann Kundeprogram_150x230mm_V2.indd 1

11/09/15 09.45

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

ANNONCER

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Få et tilbud

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

ANNONCER

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS NR. 1 :: MARTS 2016 71

"Fra Sted til Virksomhed" LOS Landsmøde 2016 18.-19. april, Comwell Kolding MANDAG D. 18. APRIL 08:30 – 09:30

TIRSDAG D. 19. APRIL 09:20 - 09:30

Indskrivning Stande åbne

09:30 – 10:00

Velkomst v/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS

10:00 – 11:00

Innovation, motivation og ledelse v/ Martin Thorborg

11:00 – 11:30

Kaffepause Stande åbne

11:30 – 13:00

Sessioner Udbud og nye regler, Den svenske model, Virksomhedsudvikling, Inddragelse af og medejerskab i personalegruppen, Samspil mellem bestyrelser og ledere Frokost Stande åbne

13:00 – 14:00 14:00 – 15:00

15:00 – 15:30 15:30 – 17:00

17:00 – 19:00 19:00 -

09:30 – 10:30

10:30 – 11:00 11:00 – 12:00

12:00 – 12:15 12:15 – 13:00

Godmorgen v/ Laust Westtoft, LOS Virksomhedsudvikling og evidensterror – sprogkritiske tanker fra sidelinjen v/ Steen Nepper Larsen, lektor DPU, Campus Emdrup, AU Kaffepause Stande er åbne Om at flytte dyr og mennesker v/ Henrik Lehmann Andersen, direktør for Nordea-fonden Tak for i år! v/ John Anderskou, bestyrelsesformand i LOS Frokost

Panel debat: Den sociale 2020-plan og Folkeskolereformen v/ Benny Andersen, Socialpædagogernes Landsforbund Niels Christian Barkholt, Dansk Socialrådgiverforening Peter Bendix Pedersen, Dansk Friskoleforening Moderator: Clement Kjærsgaard Kaffepause Stande åbne Sessioner Udbud og nye regler, Den svenske model, Virksomhedsudvikling, Inddragelse af og medejerskab i personalegruppen, Samspil mellem bestyrelser og ledere Fyraftensdrink, konkurrencer, stande og networking Middag og fest

Læs mere og tilmeld dig via los.nemtilmeld.dk

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud