Gi los 2015 2 samlet

Gi’ LOS NR. 2 :: 22. ÅRGANG JUNI 2015

LANDSMØDET – ET INDSPARK TIL UDVIKLING MØD DEN NYE "LOS-TOP"

LOS til Folkemøde på Bornholm

MEDLEMSMAGASIN FOR LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD. OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLETILBUD

LEDER

Ny direktør i LOS – hvor skal vi hen!

S Michael Graatang direktør i LOS

om nytiltrådt direktør i LOS er der meget, jeg skal lære, og meget jeg er nysgerrig på. Jeg har allerede på Landsmødet i april i år, hvor jeg var inviteret med som gæst, set, hvor engageret og livskraftig LOS og I som medlemmer er. Det var rigtig dejligt for mig at få lov til at opleve det. Det var også givende for mig at møde mange af LOS’ medlemmer og høre, hvad der optager jer, og hvad der rør sig derude i virkeligheden – jeg fik hurtigt ”syn for sagen” – nyt tilsyn, udbud og økonomi fylder rigtig meget lige nu! FLERE AF JER, der hørte mig på ”EURO-pallen” i Speakers Corner på Landsmødet, ved allerede, at jeg står for en holdning om, at uddannelse og efteruddannelse er vigtig – rigtigt vigtig! Vi skal hele tiden være på forkant, når vi skal være med til at udvikle fremtidens servicetilbud til sårbare børn, unge og voksne. Det kræver Professionalisme, Faglighed og Engagement, samt at vi er veluddannede og i øvrigt gearet til fremtidens udfordringer. JEG VIL ARBEJDE for at styrke efteruddannelsen - herunder særligt uddannelsen af lederne. Det er veldokumenteret, at ledelse gør en forskel. Helt konkret forhandler vi i sekretariatet pt. med udbydere af diplomstudiet for ledere om at udbyde et særligt tilrettet diplomstudie for ledere og afdelingsledere af de private sociale tilbud. Yderligere oplysninger kommer senere på året via LOS’ nyhedsmail og på www.los.dk.

1 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

DER STÅR STOR respekt om LOS og det arbejde, der udføres overalt på de private sociale tilbud og i sekretariatet. Det mærkes hurtigt i møder med vores samarbejdspartnere. Det er særdeles positivt, og det skal vi holde fast i og forsøge at styrke yderligere i den kommende tid. Hvis man kun kender området fra TV og presse, kunne man godt få en anden opfattelse, når ”øv-sagerne” af og til kører over skærmen eller er på forsiden af aviserne. Selvom der evt. er begået fejl – og hvis der er ”noget om snakken”, så bør sagen altid fremstilles ordentligt og rimeligt i pressen. Det sker ikke altid, det er en kendt sag – jeg vil på den baggrund arbejde for at styrke presseberedskabet. EFTER SOMMERFERIEN SKAL bestyrelsen i gang med at udarbejde ny strategiplan. Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet med strategiplanen, som skal sætte retning for det videre arbejde i LOS fra 2016. Der er lagt op til en åben og medinddragende proces, hvor I kan deltage. JEG HAR ALLEREDE været på besøg hos nogle af jer – og flere aftaler er i kalenderen. Jeg er alle steder blevet mødt af stort engagement – ledere og medarbejdere, der brænder for deres arbejde og ”for sagen”. Det ser rigtig godt ud, og det tegner godt for fremtiden. Jeg glæder mig særdeles meget til samarbejdet.

Rigtig god sommer!

INDHOLD

TEMA: LANDSMØDE

SIDE 4

SIDE 22

SIDE 31

SIDE 43

Landsmødet – et indspark til udvikling

Skal vi overleve eller udvikle os?

Når anbragte børn og unge krænker andre børn seksuelt

Den sidste bramfri tale fra en socialpolitisk – og normalt blufærdig – kæmpe

Generalforsamling: Ny, åben strategiproces vedtaget

8 Vi skal ha’ en ny samklang i socialpolitikken

LOS-top: Det handler om faglighed, entrepreneurship, handlekraft og en god dialog med ”kunderne”

Ledere: Stay away fra timeregnskaberne!

Nyt fra LOS

53 Friluftsliv som pædagogisk metode

30 Juranyt

Nyt fra Børne- og Ungeudvalget

Beskidte fingre i det kommunale maskinrum

15 London i Kolding eller Speakers Corner på Comwell

16 En gadedreng, der glæder sig til at være LOS-direktør

17 Citater fra festmiddagen

Dokumentation og måling af den sociale indsats

50 Nordfyns Ungdomscenter gør en markant forskel for unge udviklingshæmmede

LOS til Folkemøde på Bornholm

Fra Portugal til Kokkedal efter viden

Afskedsreception for Geert Jørgensen – Farvel til ”Mr. LOS”

LOS’ medlemsundersøgelse 2015

Bogomtale: Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse

39 Ureglementeret kommunal sagsbehandling kan resultere i million-erstatningskrav

Konflikter ilter blodet

Børnesagens Fællesråd

60 Forsikringstips

61 Annoncer

GI‘ LOS • NR. 2 • 22. ÅRGANG • JUNI 2015 Redaktion Michael Graatang, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 61 28 03 17 Deadline næste nr.: 10. sept. 2015 Forsidefoto: Nils Rosenvold Annoncer og priser: Se side 65 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk CS Grafisk Denne tryksag er svanemærket.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 3

TEMA: LANDSMØDET

LANDSMØDET

– et indspark til udvikling

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST FOTO: NILS ROSENVOLD

4 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

mkring 370 deltagere havde fundet deres pladser i Comwell Koldings store mødesal, da LOS’ formand, John Anderskou, bød velkommen til LOS’ landsmøde 2015. Landsmødets tema var ”Engageret i fremtiden – lederskab og udfordringer”. John Anderskou mindede om, at også LOS står i udfordringer – mangeårig direktør Geert Jørgensen afløses af Michael Graatang. Og selvom nogle hårde år med medlemslukninger synes at være ovre, er der fortsat behov for udvikling, også i LOS. De mange oplæg er derfor LOS’ måde at give medlemmerne et indspark til at tænke i forandringer og udvikling. John Anderskou glædede sig over, at LOS har opnået en ganske særlig

status på det socialpolitiske område. Der bliver lyttet til LOS. Både politikere og embedsmænd ser LOS som en seriøs og respekteret spiller. De mere end 500 aktive medlemmer kan noget, vil noget og tør noget. LOS anerkender den enkelte og har vilje til forandring. Hvad enten det handler om prisdifferentiering, Tilsynsreformens utilsigtede bivirkninger eller andre udfordringer lovede John Anderskou, at LOS vil yde god service og gå i dialog med omverdenen. Og så glædede han sig til at høre den nye direktør, Michael Graatang, på Speakers Corner, hvor Michael havde lovet at træde op og holde det første indlæg på det ”talerhjørne”, der er en nyskabelse på landsmødet.

TEMA: LANDSMØDET

Efter John Anderskous velkommen til landsmødet, fik de godt 350 deltagere endnu en velkomst, denne gang i form af to numre fra unge musikere fra Dagskolen på Skydebanegård. På scenen var Emma, Sarah, Sigurd, Oliver og Charlotte. I det første nummer, Eye of the Tiger, flankeret af to lærere. I det sidste, Zombie, alene på scenen og med stående, taktfast bifald fra salen. En forrygende start.

Hvem møder I på de følgende sider? For dem, der var med på landsmødet, bliver det et gensyn. For alle andre er de følgende sider en vifte af indtryk fra spændende mennesker med noget på hjerte. Fra Geert Jørgensens farveltale til LOS med personlige og socialpolitiske kæpheste. Over Socialstyrelsens direktør, Knud Aarup, og hans pointe om at vende inddragelsen på hovedet, så det er borgeren, der inddrager os i en periode af sit liv. Over en session med den tidligere leder i den kommunale børne- og ungeverden, Dan Zielke, der havde sat sig for at give tilhørerne råt for usødet fra det kommunale maskinrum. Og til tre ualmindeligt

sprudlende indspark fra den store verden. Iværksætter, forfatter og foredragsholder Jacob Bøtter kom med et hip til ledere om at ”unbosse” og lade inspirationen gro nedefra. Dansk-marokkanske Soulaima Goirani – tidligere erhvervskvinde, nu samfundsdebattør og global tænker – sparkede liv i os med tankevækkende ord om ikke at sætte de unge i bås. Musiker, forfatter og foredragsholder Peter Bastian tryllebandt os med ord og musik i sin fortælling om det skabende fællesskabs potentiale og ledernes forbandede pligt til at lytte til de

svageste i fællesskabet – for det er måske derfra, sandheden kommer… Og så har I – lige som landsmødedeltagerne – lejlighed til at møde jeres nye direktør, Michael Graatang, der holdt sin første tale, stående på tre europaller i Speakers Corner. God læselyst. ●

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 5

TEMA: LANDSMØDET

Den sidste, bramfri tale fra en socialpolitisk – og normalt blufærdig – kæmpe AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

eert Jørgensen havde besluttet, at hans sidste landsmødetale ikke skulle være som hans sædvanlige af slagsen. ”Fra Tingbjerg til de bonede gulve” havde han kaldt talen, der blev en tourde-force gennem et stykke socialt Danmarkshistorie og som gav et tydeligt billede af, hvad der gennem årene har drevet hans store engagement og kæmpe arbejdsindsats. Men først måtte han gøre lidt knuder på sig selv. Ikke at han er genert, den afgående direktør for LOS. Faktisk elsker han at optræde på en talerstol, fortalte han. Men det med den per-

sonlige beretning har aldrig rigtigt været ham, selvom han principielt tillægger den stor betydning. Men nu skulle det være! Og så fik de godt 350 tilhørere en levende og grundigt researchet tur gennem en opvækst, der startede i et Kartoffelrækkehus på Østerbro i København. Gamle fotos krydrede beretningen om Geerts opvækst over Tingbjerg, lærepladsen som radiomekaniker, værkstedsleder i Scorpio, opholdsstedet Nord-Bo og de sidste 20 år som frontfigur for LOS. Den del af Geert Jørgensens tale skal ikke refereres her – den kan læses i Stig Andersens portræt af Geert i sidste nummer af Gi’LOS. Men selvfølgelig var talen til landsmødet ikke bare en tur gennem den afgående direktørs barndom, ungdom og voksenliv. Geert Jørgensen havde samlet en række temaer, som han giver videre til LOS og sin efterfølger, Michael Graatang. Politiske emner, som fortsat mangler at få bundet sløjfe, socialpolitiske kæpheste, som lige skulle hyppes en sidste gang som direktør, og et par tankevækkende pointer om LOS’ arbejdsområde, som ifølge Geert Jørgensen aldrig må glemmes. Efterværn var første politiske emne, og her lagde den afgåen-

TEMA: LANDSMØDET

de direktør – der jo selv tilbragte ungdomsårene på et klubværelse i Tingbjerg – ikke skjul på, at han ikke fatter, at de unge ikke har et retskrav på efterværn. På de medfølgende slides stod der fx, at det er ”uforståeligt, at noget så indlysende rigtigt, skal være så svært at forstå”. Og at ”så er der oven i købet forskningsmæssigt belæg for, at det virker”. I selve talen spillede den afgående direktør endnu mere bramfrit ud. – Jeg fatter simpelthen ikke, at man kan være så ubegribelig dum. Jeg var ved at gokke en tidligere borgmester i hovedet, der sagde, at en ung anbragt pige sagtens kunne klare sig selv, fordi hun havde fået studentereksamen, lød det fra talerstolen. Godkendelse og tilsyn var næste politiske emne, og her er det formentlig ikke undgået direktørens opmærksomhed, at Socialstyrelsens direktør, Knud Aarup, der var næste taler, var ankommet og sad og lyttede. ”Vi er endnu ikke i mål”, stod der lidt lakonisk på storskærmen, og Geert Jørgensen skar det helt ud i pap. – Vi fik ikke vores ønske om et statsligt tilsyn opfyldt. Det er et fuldstændigt åndssvagt system, vi har fået, sagde han blandt andet og tilføjede, at man som repræsentant for de private tilbud ikke helt kan frigøre sig fra en mistanke om, at tilsynene favoriserer de kommunale tilbud. Der er ”bias” på, at man ikke behøver følge helt så meget med i de offentlige tilbud, var kommentaren fra Geert Jørgensen. Heller ikke på problematikken ”udbud” mente Geert Jørgensen, at man er helt i mål. Til gengæld var han overbevist om, at LOS’ medlemmer kan se frem til, at hans afløser, Michael Graatang, har særlig viden på det her felt gennem sine mange år i det offentlige.

TRO PÅ MEGET OG TVIVL PÅ ALT Begrebet omorganisering var det næste på Geert Jørgensens dagsor-

den, og også her havde den afgående direktør besluttet sig at tale lige ud af posen. – Hver gang der er kommet en ny socialdirektør eller borgmester, så er noget af det letteste at lave ny organisering. I alle de år jeg har arbejdet på det sociale område, helt tilbage til tiden med bistandsloven, har det heddet ”tværfaglig, helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Det har man villet i 30 år. At nedbryde siloerne… Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har hørt det gennem årene. Jeg elsker det med ”mennesket før systemet”, men det er ikke det, jeg ser komme, sagde han ligeud. Evaluering var det næste punkt. Her kom først et synspunkt, der gik klart igennem: – En gang imellem er evaluering sgu’ for åndssvagt, lød det. Ikke at Geert Jørgensen er imod at evaluere. LOS og medlemmerne laver gerne undersøgelser af, hvad systemet gerne vil have fra dem – men det kan blive for meget!

Fra evalueringerne gled Geert Jørgensen over i kloge ord fra de amerikanske brødre Dreyfus & Dreyfus om fem trin ved indlæring af færdigheder. Han citerede den franske filosof Descartes for ”Man skal tvivle om alt og tro på meget”, der i Geerts optik hellere skulle hedde ”Man skal tro på meget og tvivle på alt”. En sætning, han ofte har brugt i sin kontakt med medierne. Herefter gled en fortsat meget veloplagt taler over i det, der vel både er en socialpolitisk pointe og en kæphest, nemlig Socialstyrelsens fokus på evidensbaserede metoder. – De metoder, som Socialstyrelsen elsker, er – når de er bedst – autoriseret middelmådighed. For man må under ingen omstændigheder afvise fra metoderne. Men ingen kommuner overholder fx MST-manualerne. Det er meget pretend-to-be i det her. Jeg er ikke imod metoder, men det vigtigste er, at man kan lide brugerne og at de kan mærke det, sagde han.

PIPPI LANGSTRØMPE

– For mig, der har kendt Geert i så mange år, var hans mere personlige oplæg interessant at høre. Det giver mig jo historien bag den indgangsvinkel, Geert har i sit arbejde for LOS, sagde John Cubbin, direktør og partner i Trekroner Revision.

Og så til de tankevækkende pointer. Pointer, som afsluttede et langt oplæg og som tydeligvis var lagt til sidst for at lade dem stå og dirre i luften. – Vi skal gi’ de her unge noget, de kan miste. For mange af de her børn og unge har ikke noget at miste, sagde han og citerede den amerikanske bluesmusiker Mckinley Morganfield aka Muddy Waters for det samme. ”You can’t miss what you aint got. You can’t miss what you aint never had.” – Og så skal vi huske, at de er alle individer. Husk forældre og pårørende. Glem ikke at udvise respekt, var endnu en pointe fra den afgående direktør. Den sidste var et citat fra Pippi Langstrømpe, rettet mod både pædagoger og myndigheder: – Den, der er meget stærk, skal også være meget rar. Og med det var det slut. Helt slut. ●

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 7

TEMA: LANDSMØDET

VI SKAL HA’ EN NY SAMKLANG

i socialpolitikken AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

Direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, havde kaldt sit oplæg ”Vi kan ikke flytte mennesker, de kan kun flytte sig selv”.

ennem hele oplægget argumenterede han for, at det er på tide at vende begrebet ”inddragelse af borgerne” på hovedet. Vi skal ikke se os som dem, der inddrager borgerne, tværtimod er det borgerne, der inddrager os, når de i en kortere eller længere periode har behov for professionelle i deres liv for at hjælpe dem med at få det, som andre har: Netværk, bolig, uddannelse og jobs. – Inddrager vi rent faktisk borgerne, så de føler sig inddraget? Og formår vi at gøre indsatsen helhedsorienteret? Har vi den fornødne systematik og metodiske skarphed, som kan understøtte vores helhedsorienterede arbejde sammen med borgeren?, spurgte han som indledning og lovede, at han også i sit indlæg ville berøre emnet socialtilsyn. For Knud Aarup står den ”omvendte” inddragelse ikke i modsætning til arbejdet med vidensbaserede sociale indsatser. Tværtimod. For Knud Aarup og Socialstyrelsen giver inddragelse først rigtigt mening, når det kombineres med metoder, der virker, og med et samfundsmæssigt fokus på inklusion i fællesskaberne. For Knud Aarup er der ingen tvivl om, at borgerne kun kan flytte sig selv. Det viser historien. Fx eksemplet fra 50’ernes USA, hvor husmødre først begyndte at lave mere mad med

8 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

jernholdig indmad, da man indbød dem til debat. Og det viser den nyeste danske forskning inden for gymnasiepædagogikken. Positiv og relevant opmærksomhed og mulighed for at være aktivt involveret øger den enkeltes motivation og evne til at skabe udvikling og forandring. – Så måske kan inddragelse vise sig at være det mest virksomme element i socialt arbejde – overhovedet, sagde Knud Aarup, der dog samtidig pointerede, at der fortsat mangler sikker viden om effekten af inddragelse. Uanset hvad, tøvede Knud Aarup ikke med at sige, at hele det sociale og metodiske felt er i kraftig bevægelse, og at fokus på den ”omvendte” inddragelse kan kaldes et paradigmeskifte. Også fordi det sociale arbejde nu handler om, hvordan relationen og samarbejdet mellem borgeren tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens retskrav på, at både han eller hun selv skal inddrages, at netværket skal inddrages, og borgerens situation skal ses i et helhedsperspektiv.

ET PAR ”HIP” TIL GEERT Og hvordan skal det så ske i praksis (som også en af tilhørerne spurgte om, herom senere…) Ifølge Knud Aarup skal sagsbehandlerne være mere tydelige omkring borgernes retskrav, der skal fokus på at inddrage børnene

og de unge i sagsbehandlingen og ikke bare forældrene. De vigtigste omsorgspersoner på anbringelsesstederne skal arbejde målrettet på at skabe kontinuitet i barnets eller den unges liv – og så skal handleplanerne blive bedre, det viser Socialstyrelsens rundtur til tilsynene. Også SFI’s nye trivselsundersøgelse om anbragte børn viser, at der sker mange gode ting på anbringelsesstederne. Men at der også er plads til forbedringer, fx ift. inddragelse og til at inddrage de anbragte børn i samfundet omkring dem og samfundets fællesskaber. Det første af et par ”hip” til Geert Jørgensens tale kom, da Knud Aarup gik i gang med at gennemgå nogle af de metoder, der allerede i dag findes til at inddrage borgerne og deres netværk på en ordentlig måde i sagsbehandlingen. ”En lidt mere gangbar måde at gå til det på end Geerts lidt causerende måde”, kaldte Knud Aarup det, inden han nævnte netværksmøder, familierådslagning, signs of safety, samarbejdsmøder mellem forældre og plejeforældre, Feedback Informed Treatment (FIT), Åben Dialog og Voksenudredningsmetoden. – Og selvom jeg her har givet flest eksempler fra børneområdet, så er det jo grundtanker, der også gennemsyrer de recovery- og rehabi-

TEMA: LANDSMØDET

Vi skal ikke se os som dem, der inddrager borgerne. Det er borgerne, der inddrager os, mener Knud Aarup, direktør i Socialstyrelsen.

literingstilgange og – forståelse, som i stigende grad præger voksenområdet, blandt andet i forhold til borgere med sindslidelse eller i hjemløshed, sagde Knud Aarup og citerede Lise Juul, der er medlem af LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) for at sige, at ”Vi vil ikke have det, I tilbyder, vi vil ha’ det, I har. Vi vil ha’ netværk, bolig, uddannelse og job”.

EN DEL LATTER At inddrage borgerne på en ny måde betyder ikke, at de professionelle lægger ansvaret for behandlingen over på borgerne eller dropper den viden, de selv har om, hvad der virker. Motiverende Interview (MI) er for Knud Aarup et eksempel på dette. I MI-samtalen er den professionelle hele tiden i gang med at finde og understøtte borgerens egen motivation for forandring. – Så de veldokumenterede, socialfaglige metoder er ikke one size fits all, som vi ofte hører. Det er vigtige

redskaber til at sikre, at vi kommer systematisk hele vejen rundt om det enkelte borger. Med afsæt i det, som vi ved virker, sagde han. Og Knud Aarup sluttede dén del af med at understrege, at selvom man er kommet rigtigt godt i gang med at have fokus på effekt og progression for borgeren, så er man ikke i mål. Der skal etableres en ny samklang i socialpolitikken, så alle, der er inddraget i borgerens liv, trækker i samme retning. – Det betyder anderledes krav til skolelæreren, til pædagogen, sagsbehandleren – og til os alle, der er repræsenteret her i dag, sagde han. En lille del af Socialstyrelsens direktørs tale handlede om de sociale tilsyn og status på dem. Efter en kort gennemgang af tilsynenes rolle og historie brød direktøren med sit manuskript og sagde: – Jeg er fortsat kun en statslig, kedelig embedsmand. Så jeg vil ikke kommentere Geerts kommentarer (om favorisering af de kommunale til-

bud). Men jeg vil sige, at jeg sammen med departementschefen har været på besøg i de fem socialtilsyn. I det store og hele er det gået rimeligt godt, sagde han og fortsatte under en del latter med at sige følgende: – Jeg vil vedgå, at I har en pointe. Jeg sagde til Geert, da jeg så jeres afrapportering, at der er et punkt, nemlig Tilbudsportalen, hvor I har været for flinke. Men jeg kan dog nævne nogle offentlige IT-projekter, der er gået værre end det. (mere latter) Knud Aarup nærmede sig afslutningen på sit oplæg og sagde: – Nu vil jeg gøre noget utraditionelt. Jeg vil give en stor og varm, personlig tak til dig, Geert. Du har i de sidste 18 år arbejdet benhårdt for at skabe professionelle og fagligt anstændige rammer for udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Og efter flere rosende ord kom afslutningen: – Tak for et godt samarbejde, tak for din store indsats. Måske kan vi ik-

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 9

TEMA: LANDSMØDET

ke flytte mennesker – men Geert, du har flyttet LOS til gavn for borgerne.

TRE-BOGSTAVSMETODER Knud Aarup slap dog ikke helt, da han i de sidste minutter åbnede for spørgsmål fra salen. Heidi Sørensen fra Stoa Gruppen i Skanderborg havde ikke noget spørgsmål. Det var hun ifølge eget udsagn ikke i stand til, men hele følelsesregistret havde været i brug under oplægget. I stedet inviterede hun Knud Aarup til Skanderborg, så han kan ”besøge praksis”. – Det gør jeg gerne. Send mig en mail, lød svaret fra Socialstyrelsens direktør. Anders Madsen, også fra Stoa, savnede noget mere fra Socialstyrelsen om, hvordan det kæmpe skifte i dansk socialpolitik, der pågår i øjeblikket med kravet om evidens skal foregå konkret. – Der er ikke noget let svar. Men jeg har en dyb tro på, at hvis ikke SFI om ti år skal lave en rapport om, at kun fire ud af ti anbragte får en afgangseksamen, så er vi nødt til det. Første gang den sammenhængende indsats blev nævnt var i 1968, og jeg synes ikke, vi har rykket os særligt meget, det kan jeg sige her i dette lukkede rum, sagde Knud Aarup og fortsatte: – Et af de problemer, vi har lavet de sidste år, er, at vi har importeret tre-bogstavsmetoder (evidensbaserede metoder fra udlandet f.eks. USA , red.) og troet, at det var nok. Men der foregår rigtig meget godt rundt omkring. Det skal vi have dokumenteret, for det er bedre, at stederne arbejder systematisk og kan formidle de lovende metoder. Det er ikke et forsøg på bare at genindføre systemet med ”god social praksis” for det kom der ikke noget ud af , sagde Knud Aarup afsluttende. ●

10 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

FORTÆL SAGSBEHANDLERNE, AT DE SKAL HAVE TILLID TIL OS

ane Duelund var en af dem, der hurtigt røg op til Knud Aarup efter hans oplæg for at give ham respons på hans budskaber. – Jeg fortalte ham, at det var et fantastisk godt oplæg. Jeg fortalte ham også, at der selvfølgelig er nytænkning i det med meget mere relationsarbejde. Men at det er noget, vi private allerede gør, mens de offentligt ansatte går hjem kl. 16, sagde hun. Jane Duelund har indtil 1. maj været leder af projekt Livsstart, der er et alternativt skoletilbud og opholdssted for unge. Fra 1.

maj er hun leder af det nystartede Elefanthuset, opholdssted og botilbud for unge og voksne. – Jeg hører mange sagsbehandlere advare os mod at være så tæt på i vores relationer. De er bange for, at så vil unge og voksne ikke kunne klare sig selv senere hen. Men vi er nødt til at finde ind til dem på deres plan for at kunne hjælpe dem. Og lige når vi mangler det sidste, så tager de den unge hjem. Jeg fortalte Knud Aarup, at han skal sige til sagsbehandlerne, at de skal have tillid til os, fortalte hun. ●

Jane Duelund fra Elefanthuset var begejstret for Knud Aarups oplæg.

TEMA: LANDSMØDET

At ”unbosse” er ifølge Jacob Bøtter vejen frem, hvis man vil have succes som virksomhedsleder.

Ledere: Stay away fra timeregnskaberne!

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

åske er ledernes rolle i fremtiden at organisere og lede på en ny måde. At samle og motivere. At undlade at prøve at forstå, hvad deres medarbejdere laver. Og i hvert fald aldrig at forholde sig til timeregnskaber. Ordene stod i kø, da den unge iværksætter, konsulent og forfatter Jacob Bøtter stod på talerstolen iført – blandt andet – en gul T-shirt, som vi vender tilbage til. Seneste bog fra hans hånd er ”Unboss”, der er skrevet sammen med erhvervsmanden Lars

Kolind, og ”Unboss” er også titlen på hans foredrag. At ”unbosse” er ifølge Jacob Bøtter vejen frem, hvis man vil have succes som virksomhedsleder. Verden i dag er så ekstremt kompleks, hurtig og mærkelig, at det er umuligt som leder selv at have alle svarene på, i hvilken retning virksomheden skal gå. En del af filosofien i at ”unbosse” er derfor at undlade at agere som gammeldags ”boss”. En anden er at dyrke og bruge sit netværk. Og en tredje er

at forstå, at de virksomheder, der får succes, er dem, der formår at give deres kunder en fornemmelse af, at deres produkt giver mening. – Det vigtigste i de kommende år bliver, om det I laver, er så godt, at jeres kunder har lyst til at dele deres oplevelse med andre og dermed reklamere for produktet, sagde Jacob Bøtter. Eksemplerne væltede frem på skærmen. At en Applekunde sover i fire uger i sovepose uden for en Apple-butik

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 11

TEMA: LANDSMØDET

Lederne skal ikke blande sig i, hvad medarbejderne laver, men i stedet tænke over, hvorfor virksomheden eksisterer, mener Jacob Bøtter.

for at få den første nye Iphone 3 i verden, giver måske ingen mening for alle. Men for kunden, der lige dén morgen står med den første Iphone 3 i hånden, har det en værdi. At de amerikanske TED-konferencer (Technology, Entertainment, Design) er gået fra at være en nødlidende forretning til i dag at have årelange ventelister og et skær af eksklusivitet, skyldes, at det har værdi at kunne sige, at man har fået lov til at deltage. Selvom indholdet i konferencerne lægges på nettet og på den måde er gratis for alle. At virksomheden Threadless i dag er en blomstrende forretning på at lade kunderne – ellers måske er de medarbejdere eller partnere – selv designe motiver på T-shirts og stemme om, hvilke de bedst kan

lide, før de sættes i produktion, giver åbenbart så stor mening, at Threadless ifølge Jacob Bøtter har 350.000 følgere. ”You are Threadless. You make the ideas, you pick what we sell, you’re why we exist”, som der står på Threadless’ hjemmeside. Den gule T-shirt, som Jacob Bøtter har på, er en Threadless-tee.

BLAND JER IKKE I MEDARBEJDERNES ARBEJDE Undervejs i foredraget testede Jacob Bøtter salens brug af sociale medier. Lidt hovedrystende måtte han konstatere, at LOS-forsamlingen ikke kunne beskyldes for at være ”first-movers” på hverken blogskrivning eller Twitter. Ja faktisk mente han, at tilhørernes ringe brug af nye sociale medier faldt helt under radaren i statistikkerne.

Nye teknologiske landvindinger er ellers ifølge Jacob Bøtter det, der gør det muligt at kommunikere, dele og involvere på nye måder til gavn for den enkelte virksomhed. Det har General Electric nydt godt af, fordi amatørastronauter verden over har hjulpet flyproducenten gratis, det har brandvæsenet i Boston nydt godt af, fordi almindelige borgere nu hjælper med at rengøre brandhaner, og det gør Skype brug af. Som det siges: ”Der er ti ledere i Skype, og så er der dem, der leder Skype, men vi aner ikke, hvem det er…” – Ledere skal i fremtiden bruge 80 procent af deres tid på at fundere over, hvorfor virksomheden eksisterer, i stedet for at blande sig i, hvad medarbejderne laver og hvordan, sagde Jacob Bøtter. ●

Fedt, at han giver mig mod til at gå videre ad den vej

or leder af bo- og opholdsstedet Friheden Ole Laurberg var der guld i Jacob Bøtters foredrag. – Den underskov af ideer og ansvarlighed, som ligger hos medarbejdere og kunder, og det flow, som ligger i at gøre tingene af interesse, det var enormt inspirerende at høre om. Jeg har selv en medarbejderstab, som jeg er begyndt at trække ind, og hvor der kommer nogle andre og bedre ting ud af det, end jeg selv kunne have udtænkt, siger han.

12 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

I det små har Ole Laurberg selv sat en ny lederstil på dagsordenen, og det, han fik ud af Jacob Bøtters foredrag, var, at han trygt kan gå videre af den vej. – Der er en masse steder, jeg ikke har kompetencer. Jeg kan ikke blogge, jeg har ikke forstand på Facebook og Twittter. Men jeg kan gå ind og åbne nogle døre for medarbejderne. Det var fedt at få inspiration til det, sagde Ole Laurberg. ●

TEMA: LANDSMØDET

Beskidte fingre i det kommunale maskinrum AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

an havde sat sig for at provokere. Og provokere, det gjorde han, Dan Zielke, i den session, han havde kaldt ”Et nyt paradigme i den kommunale sektor – trussel eller mulighed?” Dan Zielke er netop tiltrådt som uddannelsesleder på VUC Syd, men han trak mest på sine erfaringer som myndighedsleder i Børn og Unge i Esbjerg og distriktsleder i Børn og Kultur i Esbjerg. Fra sin tid som leder af den selvejende institution Under Kastanjen – der er både opholdssted, specialskole og botilbud – ved han, hvor skoen trykker hos mange LOS-medlemmer. Lokalet var fyldt, da han med et skævt smil startede med at fortælle, hvad hans job i henholdsvis Tønder og Esbjerg blandt andet havde bestået af, nemlig at identificere besparelser på anbringelsesområdet. I Esbjerg var det blevet til mere end 10 mio. kr. i besparelser, i Tønder mere end seks mio. kr. – Meget hurtigt fik jeg beskidte fingre nede i det kommunale maskinrum, sagde han og gjorde det klart, at der hvor han selv synes, han kan yde en indsats overfor sine tidligere LOS-”kolleger” er ved at fortælle dem råt for uforsødet, hvad der foregår af overvejelser bag de kommunale mure. – I er oppe imod noget, der er meget simpelt. Når nu forskningen ikke kan fortælle os, at en anbringelse giver mening i forhold til den unges fremtidige erhvervskarriere eller livsvalg, så er kommunen forpligtet til at tænke i andre måder at skabe forandring. Og samtidig tænker kommunerne jo på: Giver det mening på bundlinjen eller ej? Det er ret skidt, at man ikke kan måle effekten af anbringelserne, når man nu kaster så mange millioner efter dem. Der vil blive mindre behov for den vidtgående anbringelse fremad. Punktum, sagde han blandt andet. For Dan Zielke er 2011 et skelsættende år. Det var nemlig det år, hvor antallet af anbragte børn ved årets udgang begyndte at falde – og forebyggelsestallet tilsvarende at sige. Barnets Reform med dets fokus på tidlig og forebyggende indsats og stabilitet i indsats og voksenkontakt kom i 2010/11 og samtidig kom analyseinstituttet Krevis første rapporter fra Sverige. Både rapporten om, at man i Sverige sparer mange penge på langt kortere anbringelsestider end i Danmark – uden at det tilsyneladende går

ud over kvaliteten – og rapporten fra den svenske kommune Borås, der har formaliseret en indsatstrappe med familieplejeanbringelser som næstøverste trappetrin og institutionsanbringelser som absolut øverste trin. – Borås er det nye sort inden for anbringelsesområdet, sagde han.

DEM OG OS I Tønder er der ifølge Dan Zielke

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 13

TEMA: LANDSMØDET

samtidig fokus på brug af egne tilbud, på at undgå efterværn ved fra det 15. år at få planlagt overgangen til voksenlivet, og at der er en række kvalitetskrav til eksterne leverandører. Blandt andet at de arbejder seriøst med relationerne til barnet, at de ikke bøjer deres målgrupper og at de arbejder målrettet med evaluering af egen praksis. – Jeg kan ikke bruge et anbringelsessted til noget, hvis barnet udskrives og efterfølgende skal samles op af kommunen, lød det. Salens tilhørere rykkede lidt rundt i sæderne. Og af spørgsmålene kunne man forstå, at der i deres sind er et ”dem” (kommunerne) og ”os” (tilbuddene). – Hvorfor melder I så ikke noget tidligere ud, hvor børnene skal hen, og laver en plan for, hvor lang tid, vi har, så vi kan indrette vores arbejde på det, lød et spørgsmål, mens en anden fra salen pointerede, at der er noget, der hedder udviklingsalder. At når en ung fylder 18 år, så er han eller hun ikke 18 år indvendig. – I er forbandet forpligtede til løbende opfølgning og stadige bestræbelser på at få den unge selvstændiggjort. Der vil selvfølgelig stadig være nogen med vidtgående behov. Men hvis I laver et begavet stykke pædagogisk arbejde, vil det blive færre. Og det er dét, der bliver gået efter i kommunerne, og det vil få betydning for nogle af dem, I arbejder med. Det vil rykke alderen ned for, hvornår I skal begynde at have opmærksomhed på det, sagde Dan Zielke, der understregede, at han ikke bare talte for at tage unge ud og sætte dem på et værelse som 15-årige – at han talte for forberedelse og rettidig omhu. Flere spørgsmål. Der blandt andet kredsede om, at tilbuddene oplever kommuner, der ikke er gode nok til at præcisere opgaven. Også her havde Dan Zielke svar parat – et provokerende ét af slagsen.

14 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

Dan Zielke leverede et oplæg, der gav stof til eftertanke.

– I vil møde masser af sagsbehandlere, der ikke er kompetente. Men det er ikke godt nok, hvis I alene skyder skylden på sagsbehandlerne. I kan også granske egen praksis og se, hvor I kan gøre det bedre. Og sidder I i en organisation, hvor I ikke kan skabe evidens, så fyr de medarbejdere, lød det.

ET SIDSTE ”HIP” Nye spørgsmål. Denne gang fra tilbud, der oplever, at sagsbehandlere og kommuner ikke er åbne over for, hvad det er for udfordringer, de ”sender videre” til anbringelsesstederne. Dette provokerede helt åbenlyst den anden vej. – Når jeg har lavet en handleplan, vil jeg efter det første halvår have en statusrapport, hvor jeres opgave er at dokumentere resultatet af jeres indsats og de mål, der var sat i handleplanen. Og det kan da godt være, at en del af jeres fortælling er, at barnet er et andet end det, sagsbehandleren troede. Men jeg møder sagsbehandle-

re, der bestræber sig på at gøre deres arbejde godt. Og i de situationer må der jo holdes et opfølgningsmøde og sættes nye, realistiske mål, var hans reaktion. Et sidste ”hip” til anbringelsesstederne handlede om evidens og om, at ledere og medarbejdere skal følge med i forskningen i psykologi og pædagogik. At det er ”no-go” at tro, at det, der virkede sidste år, er det bedste stadig væk. Og at der fortsat kommer indberetninger om meget – meget – gammeldags metoder. – Det sker i dag, at børn på et anbringelsessted ikke får mad, hvis de ikke spiser det, der står på bordet. Og det i flere dage. For så skal de nok få det lært, gav han som eksempel, hvilket fik en tilhører på første række til at hviske – eller hvisle – at det troede hun simpelthen ikke på. Sessionen var ved at være slut. ”Du har været pissegod” kom det fra salen, inden den tømtes for tilhørere. ●

Stærke holdninger, der tricker noget

or leder af det lille opholdssted Fonden Vividus, Thomas Lehd, var der ingen tvivl om, at Dan Zielke havde fat i noget, opholdsstedet bliver nødt til at have mere fokus på. – Der var lidt at tænke over, da vi gik derfra. Uanset hvordan man vender eller drejer det, er vi nok nødt til at tænke økonomi for kunden, selvom vi har hjertet i opgaven, sagde han. Det gav stof til eftertanke at høre et oplæg, der i så høj grad havde kundens perspektiv. Og de stærke holdninger trickede noget – at opholdsstedet måske skal være bedre til at sælge varen og fx også genoverveje ICS-systemet. – Det har vi haft italesat i en længere periode og ikke fået effektueret, sagde Thomas Lehd. ●

TEMA: LANDSMØDET

London i Kolding eller Speakers Corner på Comwell AF PETER JUUL, LOS – TOVHOLDER FOR SPEAKERS CORNER. FOTO: NILS ROSENVOLD

om noget nyt på LOS’s årsmøde var der i år lavet en talerstol til fri afbenyttelse for alle a la Hyde Park i London. Talerstol og talerstol – der var stablet 3-4 paller oven på hinanden med en mikrofon på et stativ – og så var der ellers afsat en times til fri debat, udråb, henstillinger, præsentation af ideer og personer, skjult reklame, afspændingsguidning mv. Formen kræver kortfattethed og præcision. Medlevende publikum krydrer og inspirerer seancen.

HVAD HØRTE VI? Michael Graatang, tiltrædende direktør i LOS var første mand på pallerne, som han mente måtte være Europapaller, når man skævede til den aktuelle debat om EU-afstemning. Michael fortalte om sig selv. Det fremgik, at han færdedes hjemmevant blandt kriminelle – selv lidt af en gadedreng, tidligere soldat (startede i Forsvaret som 16-årig), altid i gang med mindst to store (livs-)projekter, ikke den bedste til noget - men næstbedst til det meste, vant til omgang med politikere, som bl.a. tit havde brug for at høre, at de sociale tiltag ikke var dyre – men kostede mange penge. Hans motto: Uddannelse – uddannelse og uddannelse. Anders Madsen fra Stoa førte os nænsomt igennem kroppen fra tå til isse og retur. Mærk dine fødder, dine ben, din mave, træk vejret og bliv endelig ved (vi vil gerne holde medlemmerne i live), slap af, tænk efter…

Speakers Corner vil sandsynligvis også være at finde på næste års Landsmøde.

Jakob Schiøtt Støtteforeningen Akkreditering Danmark fortalte om de dramatiske begivenheder, der førte frem til, at akkrediteringssystemet er sikret overlevelse i vores regi. Gruppen bag den succesfyldte indsats fik fortjent bifald! Torben Schreiber, Ertebjerggård ytrede en ikke-udelt tilfredshed med socialtilsynenes virksomhed og annoncerede efter deltagere i en samlet henvendelse/aktion overfor tilsynene. Per Roholt, EG Team Online bekendtgjorde, at han var en af ”de onde”, der leverer understøttende udstyr til at kommunerne kan lave digitaliseret sagsbehandling og dermed efterspørge dokumentation. Han mente nu ikke, at det kun var af det onde – men alt med måde.

Henrik Kragelund, Startskuddet havde et hjertesuk om kommunernes manglende opfølgning af sagerne og endelig var der... ...Robert Stuhr, Biavleren der advokerede for etablering af et Opvækstministerium, der havde ansvaret for børn og unges opvækst fra fødsel til færdig uddannelse – så var man ud over koordinationsproblemerne! Det er mit indtryk, at folk tog godt i mod ideen med Speakers Corner, som vi nok vil genfinde til årsmødet i 2016. ●

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 15

TEMA: LANDSMØDET

EN GADEDRENG,

der glæder sig til være LOS-direktør

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

LOS’ nye direktør Micael Graatang inviede talerstolen på Speakers Corner.

a klokken nærmede sig 17 på landsmødets første dag slentrede en del af tilhørerne mod et beskedent hjørne uden for den store mødesal. Her var der bebudet Speakers Corner, og det var rygtedes, at den nye direktør, Michael Graatang, ville blive den første taler. Og ganske rigtigt. Med et smil besteg han de tre euro-paller, der udgjorde ”talerstolen” og begyndte med at sige tusind, tusind tak for, at han på en så politisk korrekt stak paller kunne få lov til at sige et par ord. Ikke at han ville tale om traditionelle LOS-ting. - I ved 1000 gange mere om jeres område end jeg, sagde han og fortalte, at han derimod havde besluttet sig til at fortælle lidt om, hvem den nye direktør egentlig var bag ved den pæne jakke. Første oplysning var, at han havde været i det offentliges tjeneste, siden han var 17 år. Forinden lå en skolegang, hvor han havde kæmpet knapt så hårdt som sin forgænger i direktørstolen. Faktisk havde han haft en ”rigtig, rigtig god skolegang”. Herefter blev han med egne ord ”børnesoldat” – i hvert fald startede han som 17-årig i forsvaret og kom herefter til politiet, hvor han trivedes

en ny direktør i LOS, Michael Graatang benyttede landsmødet til at se, lytte til oplæggene og bruge pauserne til at tale med nogle af de mange medlemmer. - Som gæst vil jeg gerne rose hele arrangementet. Her er masser af energi og livskraft. Jeg er meget imponeret af, at folk indfinder sig på deres pladser lidt før tiden. Jeg kan mærke, at de har et formidabelt engagement. Og så er her mange smil, sagde han. ●

16 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ude hos de kriminelle, fordi der inden i det pæne tøj bor en gadedreng. I sin tid i politiet så han ”en del” på sine mere end 1000 hjemmebesøg. - Næsten alle hjemmebesøg var i familier, hvis børn er hos jer, sagde han og kiggede ud over forsamlingen. I forsvaret tog han en HF, og jurist blev han, mens han var ved politiet. - Jeg tror på uddannelse, uddannelse og uddannelse, sagde han med en omskrivning af et kendt ejendomsmæglerslogan. Tilhørerne lyttede opmærksomt, da Michael slog en krølle omkring sine mange år i den kommunale sektor, senest i Gentofte Kommune og allersenest i KL, hvor han har siddet i en afdeling, der analyserer de kommunale sociale tilbud. - Politikerne har ikke forstået, hvorfor det er så dyrt. Det eneste rigtige er at fortælle kommunerne, hvad ydelserne består af, og så i øvrigt vænne sig til at sige, at det ikke er dyrt, men at det koster mange penge, sagde den nye direktør på sine euro-paller og erklærede samtidig, at han er glad for, at LOS’ værdier på mange måder passer ind i hans personlige værdier. ●

TEMA: LANDSMØDET

Bestyrelsens gave til Geert Jørgensen sprang selv op på scenen med sin guitar. Den sønderjyske blues og soul sangskriver og sanger Mike Andersen gav et par numre og opfordrede herefter Geert til at komme op på scenen og give den gas sammen med ham.

Citater fra festmiddagen: Lars Kjeldmark, Bryggergården og med i bestyrelsen: ”Mit liv er blevet et andet, fordi jeg har fået lov til at arbejde sammen med dig, Geert”. Anders Madsen, STOA: ”Nu er der ansat en politibetjent til at forsvare de skæve. Det tager jeg lige hatten af for.” Marianne Jonstrup, Satellitten: Du er vildt vidende inden for dette område, Geert. Jeg kommer til at savne dig rigtig meget. Tak for den tid du har været for os her i LOS”. Frank Falentin, Lundekollektivet: ”Geert, jeg har kendt dig længere end du tror, tror jeg(…) Du har meget været primus motor for ordentligheden”. Ole Hansen, Emmedsbo Mølle: ”Det er ærgerligt, at du ikke er her mere”. Dan Zielke: ”Der er ikke mange mennesker inden for den sociale sektor, der har leveret noget så målrettet, som du har. Det er one-of-a-kind. Forjættende og forløsende”.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 17

TEMA: LANDSMØDET

Samfundsdebattør, rådgiver og forfatter Soulaima Gourani holdt foredrag under titlen ”Byd forandringer velkommen”.

KONFLIKTER ILTER BLODET Irriterende mennesker har altid ret – brug mere tid sammen med dem! Få jer en forstyrrelse i stedet for en bestyrelse! Hvis du har siddet mere end fire år i den samme stilling, så er du 70 procent mindre tilbøjelig til forandringer! AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

rovokationer var der mange af, da tidligere erhvervskvinde, nu samfundsdebattør, rådgiver og forfatter Soulaima Gourani holdt foredrag under titlen ”Byd forandringer velkommen”. Foredraget var et festfyrværkeri af tankevækkende, dybe og sjove betragtninger fra Soulaima Gouranis egen opvækst, fra hendes karriere i erhvervslivet – vi taler Mærsk – og fra hendes aktuelle liv som global tænker og netværksmenneske. At foredraget startede med et skærmbillede af Soulaima Gourani sammen med Paven – bare de to med smil og tæt øjenkontakt – var ingen tilfældighed. – Da jeg var 15 år, væddede min far og onkel om, hvorvidt jeg ville blive teenagemor som 17-årig. Se, hvordan det er gået. Paven. Og det eneste jeg kan mærke, er en forbandet vrede

18 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

over så mange unge, der bliver sat i boksen som udsatte og diagnosticerede. Alle de diagnoser, sagde Soulaima til en start – og havde derefter salen i sin hule hånd i en time. Temaet var forandringer. Med en masse pointer om, hvordan de fleste mennesker pr. instinkt ikke er forandringsparate. – Vi ved i dag en masse om menneskers hjerner. Jo mere din hjerne kører på autopilot, jo mindre energi bruger du. Vi er helt vilde med at bruge de mennesker som sparringspartnere, som vi plejer. Vi vidensudveksler med de samme syv mennesker, som i forvejen kender hinanden. Vi stoler på de mennesker, med hvem vi har fire faktorer til fælles – køn, nationalitet, uddannelse og alder – for ”du ved jo lige, hvad jeg mener”, og så bliver vi ”effektive”, sagde hun blandt andet med et ironisk smil.

FOLKESKOLELÆRERNE HADEDE HENDE Som araber (halvt dansk og halvt marokkaner) elsker Soulaima efter eget udsagn konflikter, de ilter blodet. Og konflikter har gennem hele hendes liv bragt hende videre og gjort, at begreberne forandring, innovation og iværksætteri er blevet grundpillerne i hendes liv. En viden, hun gerne vil dele med tilhørerne, så de i mødet med de unge kan lære at se mulighederne og ikke begrænsningerne. – Vi skal se på børn og unge med de unikke kompetencer, de har. Hvordan kan du genkende et talent, hvis du aldrig har stødt på netop denne særlige kombination af kompetencer? Inddrag deres kompetencer. Det samfund, de unge skal ud i, kender I alligevel ikke en sk… til, sagde hun. Soulaima Goiranis eget liv er et fantastisk eksempel på, hvordan

TEMA: LANDSMØDET

kun overlevede og voksede på trods af mange af de voksne, der omgav hende. Og hvordan de, der så hendes unikke kompetencer hjalp hende i vej. Født i Marokko og opvokset i Danmark. En lille, ambitiøs pige i folkeskolen, som lærerne hadede, fordi hun var på en spørgelysten kant. Siger selv, at hun de første 15 år havde en mild depression i et Vojens, der absolut ingen input gav. I 7. klasse smidt ud af skolen, løb lidt hjemmefra, boede lidt på gaden, lidt på en skole for kriminelle, døgninstitutioner, skolehjem og kendt uegnet til gymnasiet. Så handelsgymnasiet, hvor lærer Ebbe som den første voksne nogensinde sagde: Jeg ser dit talent, du kommunikerer fantastisk, din emotionelle intelligens er fantastisk, du bliver en af fremtidens ledere! Ikke at resten derefter gav sig selv. For når man hedder Soulaima Gourani og søger job i Danmark, er det ikke bare svært, det er umuligt. Så Soulaima måtte til udlandet, til en lille norsk virksomhed, hvor lederen Svein sagde: Vi forstår ikke, hvad du siger, men vi kan mærke dit drive. – Det var skønt at få den chance. Det er tankevækkende, at hver gang, jeg har skullet have en chance, har jeg skullet tage ud af landet, sagde hun.

– Den nyeste forskning viser, at det er farligere at kede sig på jobbet end at have for travlt. SÆT KOMMAERNE SELV! Under Soulaimas ledelse kom den norske virksomhed ud i 44 lande. Og Mærsk var klar til at headhunte hende. Karrieren i Mærsk blev dog kort. ”Du vil fremstå mere professionel, hvis du lærer at sætte kommaer”, skrev en direktør i en mail, og Soulaimas svar var en returmail med 16 kommaer. ”Sæt dem selv”, skrev hun, hvilket ikke var befordrende for hendes videre karriere i rederivirksomheden. Soulaima er et levende eksempel på, at man kan bryde ud af forudbestemte mønstre og livsbaner. Og et eksempel på, at man som udsat ung er ekstremt god til at netværke sine relationer, simpelthen for at overleve. Hun er meget optaget af mindsettet hos folk, i systemet, i om de kommer med undskyldninger for ikke at for-

andre sig, eller om de ser muligheder. Og hun er optaget af, at de, der møder unge mennesker i deres arbejde, tydeliggør over for dem, hvordan lige netop de og deres arbejde bidrager til værdikæden. – Hvor meget er I interesserede i at lære om fremtiden udefra. Hvor mange af jer har en stærk relation til erhvervslivet, så de unge kan få et job og lave projekter. Lad være med at vente, til der kommer ny lovgivning, var hendes råd til forsamlingen. Råd, hun tager med sig på sine rejser og i sine projekter rundt om i verden. Når hun fortæller børn og unge i Burma, at de skal have troen på, at de godt kan. Når hun støtter dronning Ranja i Jordan i hendes arbejde med at sprede konceptet microarbejde, og når hun er med til at uddele en pris på en million dollars til verdens dygtigste lærer. 40.000 ansøgere på verdensplan, som hun siger – tre fra Danmark! Vi kunne have hørt på hende i timevis. Dagevis. Inspirationen væltede hen over os. Pointerne kom i bundter. Den sidste af dem ledsaget af klapsalver og pift fra salen. – Den nyeste forskning viser, at det er farligere at kede sig på jobbet end at have for travlt. Vi lader den stå et øjeblik. ●

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 19

TEMA: LANDSMØDET

Skal vi overleve eller udvikle os?

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

ille og smilende stod han på scene, musikeren, forfatteren og foredragsholderen Peter Bastian. Med en frisure, han fortalte, at han havde fået på Rigshospitalet. – Nu er jeg rask. Dette er mit første foredrag efter min sygdom. Jeg har ventet et halvt år på at stå her, så jeg er ikke til at drive ned, sagde han og holdt en lille pause. Forinden havde han halet et lille sugerør op af lommen og spillet mystiske, baltiske toner så smukt, at det hele stod stille i salen et øjeblik. Peter Bastian kredsede under hele sit oplæg om forskellen på, når vi mennesker er i overlevelsesinstinktets vold, og når vi er præget af instinktet for udvikling. Fabulerende, spillende og med talende pauser gav han sine bud på forskellen på de to. Og nåede sikkert i mål med sine klare budskaber om det skabende fællesskab som det mest sublime udviklingsniveau, hvor helheden bliver mere end summen af enkelthederne – og hvor lederne skal være vanvittigt gode til at lytte til selv de svageste af stemmerne i fællesskabet. Om overlevelsesinstinktet sagde Peter Bastian, at det er lige så gammelt som livet selv. At vi skal påskønne det, for havde det ikke været for overlevelsesinstinktet, så havde vi ikke siddet, hvor vi sad lige her og nu. At vi danskere i det daglige ikke har så frygteligt meget brug for at aktivere overlevelsesinstinktet. At hygge og fællesskab, når vi ikke tænker på andet end at overleve, gør os dummere. Og så tog han kegler i forsamlingen, da han med sin milde morfar-stemme skød mod ”best practise” og ”lean”, der er metoder i dagens Danmark uden udvikling. – Det er slankning, styring og mere kontrol. Det er det største overgreb

20 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

mod civilsamfundet siden stavnsbåndet, sagde han og modtog kraftige klapsalver.

FRAVÆRET AF SELV ER GRATIS Peter Bastian er vidunderlig at lytte til. Ordene er smukke. Han vil et sted hen, med det han siger. Vil fortælle os, at med den refleksive bevidsthed kan vi selv vælge, om vi vil udvikling i et fællesskab. Vi kan adskille vores bevidsthed fra det, der sker omkring os, og sige: Kan det virkeligt passe? Fællesskabet i udviklingsinstinktet… Hvordan ser det ud? For Peter Bastian er første skridt, at man erkender, at der er en krise. Andet skridt, at man erkender, at man ikke sidder inde med løsningen. Det tredje skridt – som musikeren Peter Bastian havde et helt konkret eksempel på – handler om, at alle i fællesskabet påtager sig ansvaret for at løse krisen. – Så har man et fællesskab, hvor man moralsk har forpligtet sig på at løse et problem. Man erkender, at man vil det bedste, sagde han. Det konkrete eksempel kom fra Den Danske Blæserkvintet, der eksisterede fra 1986 til sidste år med Peter Bastian som en af fem musikere. Peter Bastian fortalte, hvordan de med hjælp af deres lærer og store portioner tillid til ham og hinanden fik skabt en klang, der var bedre end hver enkelt af musikerne. Et ægte,

skabende fællesskab, hvor hver enkelt musiker ikke relaterede sig til sig selv eller de andre men til musikken. – Det er flow, engagement, opslugthed. Hvem man så er, har man glemt sig selv. Man er det fælles produkt, sagde han og understregede, at dette fællesskab kræver engagement, disciplin og dybde. Og så en dyb bemærkning. – Dybde er det niveau af detaljer, som vi er opmærksomme på, for at vi kan sammenfatte detaljerne i en beslutning, der virker uden at miste overblikket. Min dybde er dybere, når jeg spiller i kvintetten, end når jeg spiller for mig selv… Peter Bastian havde også et par ord til ledere og til deres rolle i det skabende fællesskab. – Vi skal lægge det normale hierarki. For sandheden kan komme fra den allermest undseelige. Lederens rolle er at være højest i det hierarki, der handler om ydmyghed. I skal være vanvittigt dygtige til at lytte til den svage intuition. Og pas på. Bare én sætning, der ikke hører til, så forsvinder den svage intuition, sagde han manende. Salen var stille. Meget stille. – Kan I mærke, at I fylder meget lidt i sammenhængen? Det er fraværet af selv. Man bliver junkie af det. Og det er gratis, var hans sidste replik. ●

”Best practise” og ”lean” er et overgreb mod civilsamfundet, mener Peter Bastian.

TEMA: LANDSMØDET

– Dybde er det niveau af detaljer, som vi er opmærksomme på, for at vi kan sammenfatte detaljerne i en beslutning, der virker uden at miste overblikket.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 21

GENERALFORSAMLING

Generalforsamling:

Ny, åben strategiproces vedtaget

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

OS’ medlemmer har formentlig allerede hørt om det. At generalforsamlingen 2015 enstemmigt vedtog at sætte gang i en ny, åben proces omkring evaluering af LOS’ strategi og udformning af en ny til afløsning af den nuværende. 64 stemmeberettigede LOS-medlemmer mødtes til generalforsamlingen, der lå i forlængelse af landsmødet. At så mange var mødt op, glædede formanden, John Ander skou, der ved landsmødets begyndelse kun havde noteret sig 20 tilmeldte. – Det er en fornøjelse at være til en generalforsamling, hvor der er så mange. Dejligt, at der sidder mennesker omkring én på dette møde, der har lyst til at give udtryk for deres holdning. Når vi nu skal i gang med

en ny strategi, skal der ikke være ret meget, der er forbudt. Og der skal være tid til, at de der byder ind, får mulighed for at komme med deres indspark, sagde John Anderskou blandt andet i sine afsluttende bemærkninger. Forinden havde LOS’ nuværende strategi fået mange pæne ord med på vejen. Blandt andet børne- og ungeudvalget roste strategien og fortalte, at den havde givet arbejdet i udvalget retning. Samme melding kom fra voksenudvalget. – Vores strategi er et rigtigt godt styringsredskab. Vi skal ikke selv i udvalget opfinde et eller andet, sagde udvalgets formand, Susan Møller. Strategien – altså den kommende af slagsen – blev også nævnt, da

forsamlingen drøftede bestyrelsens beslutning om at lade LOS træde ud af Dansk Erhvervs på grund af grænsestridigheder med Selveje Danmark. Flere af deltagerne på mødet ytrede ærgrelse over beslutningen og bad om en revurdering af beslutningen. – Kunne I, der er aktive i den diskussion, måske gå ind og være aktive i strategiarbejdet op til 2016, opfordrede formanden. Også LOS’ etiske forventningskatalog blev taget til efterretning på generalforsamlingen. Med Geert Jørgensens ord gør forventningskataloget det klart, hvad LOS forventer af medlemmerne. Også kataloget fik ros fra generalforsamlingen. – Det er et godt stykke arbejde. Fint med et katalog som et ar-

64 stemmeberettigede LOS-medlemmer var mødt op til generalforsamlingen.

22 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

GENERALFORSAMLING

bejdsredskab. Jeg vil gerne rose både bestyrelsen og sekretariatet. Forventningskataloget er jo ikke for at sparke medlemmer ud, men for at vi kan hjælpe hinanden med at holde vores sti ren. Ros og tak, sagde Poul Bo Nielsen fra Landlyst.

I SKAL IKKE BØJE NAKKEN Den skriftlige beretning, der på forhånd var lagt på LOS’ hjemmeside, fik kun få ord med på vejen. Nogle af dem kom fra den afgående direktør, Geert Jørgensen, der brugte nogle af sine sidste formelle minutter som direktør til – endnu engang – at opfordre medlemmerne til at råbe op, hvis de støder på inkompetente og uegnede socialtilsynsmedarbejdere.

– I er alt for bange for de der tilsyn. Selv i sager, hvor der er tre andre steder, der har oplevet det samme som jer. Jeg synes ikke, I skal bøje nakken. Selvfølgelig tager I en risiko ved at klage, men jeg synes, det er vigtigt. Ellers får I det jo aldrig ændret, sagde han blandt andet. Og så blev der stemt en række gange, orienteret og takket. Beretningen blev taget til efterretning. Regnskabet for 2014 blev taget til efterretning. Budgettet blev fremlagt til orientering med et kontingent, der alene stiger med KL’s fremskrivning. Trekroner Revision genvalgt som revisor. Det blev fra forsamlingen tilkendegivet, at LOS ikke skal fortsætte arbejdet med fonden VITA’s familieplejeprojekt. Bestyrelsen blev takket

for sit arbejde med at hjælpe Akkreditering Danmark tilbage på sporet. Og Geert Jørgensen blev takket… Generalforsamlingen valgte også ny bestyrelse, som nu består af Majken Dalsgaard, Christiansminde, Susan Møller, Knagegården, Jørgen Aaby, Startskuddet, Ole Hansen, Emmedsbo Mølle (suppleant) og Robert Stuhr, Biavleren. Under eventuelt orienterede Geert Jørgensen om, at LOS har rejst problematikken omkring bestyrelseshonorarer over for Socialstyrelsen, og at medlemmerne får en melding, når styrelsen har svaret. ●

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 23

DEN NYE LOS-TOP

Det handler om faglighed, entrepreneurship, handlekraft

og en god dialog med ”kunderne” Respekten for arbejdet i LOS har været en markant oplevelse, siger den ny LOS-direktør Michael Graatang i dette dobbeltinterview med formanden i LOS, John Anderskou. AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST. FOTO: NILS ROSENVOLD

maj overtog Michael Graa tang direktørkontoret i LOS-sekretariatet efter Geert Jørgensen. Hvor den nu forhenværende direktør var vokset op med ”rødderne” i Tingbjerg, var uddannet elektronikmekaniker, selv har været stifter og leder af et bosted, og var med fra LOS’s start, først som sekretariatsleder, siden som direktør, er Michael Graatang akademiker med en cand. jur.-uddannelse fra Københavns Universitet, og har igennem hele sin karriere været ansat i det offentlige, først indenfor miltæret og politiet, de seneste 20 år i den kommunale verden, hvor han bl.a. har været kommunaldirektør i Frederiksværk, Halsnæs og Gentofte kommuner. Med dette første direktørskifte i LOS-historien er der også åbnet op for nye initiativer, nye målsætninger, nye visioner og nye måder at anskue tingene på. Gi’LOS har derfor stillet en række spørgsmål om LOS og ikke mindst fremtidens LOS til det nye makkerpar i spidsen for LOS, direktø-

24 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ren Michael Graatang og formanden, John Anderskou. Hvad er den største udfordring for LOS i den nærmeste fremtid? John Anderskou: Det er at have et fokus på de nye socialtilsyns forvaltning af deres opgave. Netop socialtilsynenes rolle er så central for vore medlemmers muligheder for at have drift i deres virksomheder, at det er og skal være helt centralt. Det er essentielt at de nye socialtilsyn i udviklingen af tilsynet og i arbejdet med kvalitetsmodellen er åbne for dialog. Målet skal selvfølgelig være at bringe så meget faglighed ind i det her felt som overhovedet muligt. Vi tager positivt i mod Tilsynsreformen. Men vi har også forventninger om at medlemmerne i LOS, uanset at alle skal arbejde efter en fælles kvalitetsmodel, fortsat kan fastholde deres individualitet. Det er også helt centralt, at vi har fokus på udbudsproblematik-

ken. Vi forventer at udbud vil have kommunernes interesse, og derfor skal vi selvfølgelig være på forkant med kompetent rådgivning til vores medlemmer. Skal jeg nævne en tredje ting skal det være at have fokus på en ny strategi for LOS, som skal afklares i løbet af i år, og som skal vedtages på landsmødet i 2016. Du har været direktør i LOS siden 1. maj – hvad har været mest markant for dig i mødet med LOS? Michael Graatang: To ting. Den ene er den energi og det engagement, jeg har mødt, både på landsmødet og i det daglige arbejde i sekretariatet. Den anden er, at når jeg har været til møder på Christiansborg, hos tilsynene, i regionsforeningen og andre steder, så bliver LOS taget alvorligt. Der står respekt om LOS. Medlemsvirksomhederne i LOS arbejder alle tæt sammen med kommunerne – hvad betyder det for LOS, at det er en tidligere kommunal topembedsmand, der nu er LOS-direktør? John Anderskou: Det er interessant, at vi med Michael Graatang har fået en direktør, der i den grad har den kommunale kultur inde under huden. Og at han ubesværet

DEN NYE LOS-TOP

kapacitet op inden han laver aftaler med andre. Betyder det så, at brugerne altid får det rigtigste tilbud? Selvfølgelig indebærer det en risiko for, at brugerne ikke altid tilbydes det bedste tilbud.

John Anderskou, formand i LOS og Michael Graatang, direktør i LOS.

kan kommunikere med kommunernes embedsmænd og politikere. Du har været kommunaldirektør i Frederiksværk, Halsnæs og Gentofte Kommuner – hvad har du som kommunaldirektør opfattet som den væsentligste opgave for de private sociale tilbud? Michael Graatang: Det har ikke fyldt meget i min hverdag som kommunaldirektør. Men de gange, det har været på dagsordenen, så har det været fordi de private tilbud har været gode til at løse alt det, som det offentlige af en eller anden grund ikke har kunnet løse. At mulighederne i de private sociale tilbud ikke har fyldt så meget, undrer også mig. Men sandheden er nok, at der ikke er så meget kommunikation mellem LOS og LOS-medlemmerne og så de kommunale ledelser. Kommunikationen har fokuseret på dialogen mellem sagsbehandlerne og de enkelte tilbud – og kun, når der har været aktuelle sager. Aktiviteten i LOS’ medlemsvirksomheder er afhængig af den økonomi, som kommunerne stiller til rådighed. Ser LOS-medlemmerne i for høj grad kommunerne som en ”modstander” frem for som en samarbejdspartner?

John Anderskou: Min oplevelse er, at kommunerne også ses som samarbejdspartnere. Vi skal samarbejde omkring økonomi og bevillingsrammer. Og det, at der er så stærkt fokus på at borgerne får handleplaner, som LOS’s medlemmer skal navigere efter, betyder simpelt hen, at vi skal have et tæt samarbejde med kommunerne. Men man støder også ind i, at kommunerne opfattes som ”modstanderen”? Så er man gået galt i byen. Kommunen efterspørger jo de opgaver, som LOS-medlemmerne udfører, så det vil være absurd, hvis vi fjerner os fra den kunde som efterspørger vores ydelser. Er der i kommunerne er tendens til at ”favorisere” de kommunale sociale tilbud frem for de private sociale tilbud? Michael Graatang: Der er i kommunerne en tendens til at bruge sine ”egne” tilbud først. Ikke fordi de er kommunale, men for at fylde sine egne steder op først, hvis det er muligt. Den kendsgerning vil jeg ikke betegne som en favorisering, for enhver virksomhedsejer med ledig kapacitet vil jo fylde sin egen ledige

LOS’ værdigrundlag har fokus på de tre værdier: Professionalisme, faglighed og engagement. Hvor adskiller de private sociale tilbud sig fra de offentlige sociale tilbud? John Anderskou: Min klare oplevelse er, at der hos medlemmerne af LOS er en struktur der gør, at det er mere ukompliceret og mindre tungt at navigere med sit arbejde på vores arbejdspladser. Der er kortere vej fra medarbejdere til ledelse og dermed en mere effektiv og fleksibel beslutningsproces. Kan de private sociale tilbud noget, som de kommunale sociale tilbud ikke kan? Og er der noget, de private sociale tilbud skal kunne bedre, end tilfældet er i dag? Michael Graatang: Jeg har hæftet mig meget ved den entrepreneurship og det ”korte aftræk”, der er karakteristisk for de private tilbud. Netop det bør udvikles mere. Ofte handler det i den sociale verden om akutte problemer, og har man korte beslutningsprocesser som i det private, så kan man ofte overhale de kommunale systemer, hvor beslutningsprocesserne typisk er lange. Den dynamik hos de private kan og bør udvikles. Det offentlige system er både stort og tungt, og manøvredygtigheden er større hos de private.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 25

DEN NYE LOS-TOP

En anden ting er, at de private indbyrdes skal blive bedre til at samarbejde og arbejde hen imod større enheder. De private skal sikre sig, at de kan komme med professionelle bud, hver gang der er et udbud. Kan de private tilbud ikke have en kvalitet i, at de netop ikke er store? Det er rigtigt, men i en lidt større privat paraplyorganisation kan man sagtens have små enheder. Det samarbejde, jeg taler om, handler mere om et organisatorisk samarbejde, som kan styrke de enkelte steder, og jeg tror, at de helt små, selvkørende enheder kan komme under pres i fremtiden. LOS har som landsdækkende interesseorganisation haft en tæt dialog med relevante organisationer og landspolitikere på Christiansborg. Har LOS for lidt fokus på dialogen med de enkelte kommuner? John Anderskou: Vi har på forskellig måde haft samarbejde og dialog med den kommunale verden, så jeg er sikker på, vi har en klar fornemmelse af kommunernes måde at tænke på. Men netop på dette område er det klart, at vi har fået en direktør med en helt anden tilgang til den kommunale verden. Det vil kunne give LOS de nødvendige navigationsredskaber til at være i en god og konstruktiv kontakt med kommunerne med det formål også at få bedre fodfæste i kommunernes strategiske måde at agere på. Så det bidrager til en større forståelse af, hvad de private udbydere er for nogle størrelser. Vil LOS’s arbejde med dig som direktør få et anderledes – eller

26 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

udvidet – fokus med henblik på at styrke samarbejdsrelationerne med kommunerne? Michael Graatang: Mit mål som direktør i LOS er i højere grad at gå i dialog med dem, der kommer med ”kunderne”. Og det er kommunerne. Vi vil styrke den direkte dialog med kommunerne og også bidrage til, at de enkelte medlemmer kan styrke denne dialog. Og her tænker jeg ikke kun på sagsbehandlerniveau, men i høj grad også på det strategiske niveau. Kommunerne har brug for de tilbud, som de private sociale tilbud har. Og den kendsgerning skal vi bevidstgøre hos kommunerne. Derfor er det i høj grad den overordnede strategiske dialog, der skal styrkes, så man ikke kun taler sammen når der opstår akutte problemer. Kommunernes topchefer og politikere skal kende den faglige dygtighed og entusiasme, som findes i de private tilbud. Det er ikke noget, jeg har været særlig bevidst om som kommunaldirektør. Jeg ser det først nu, hvor jeg kan se de private tilbuds arbejde indefra. Kommunerne skal ikke kun kende de private tilbud fra mediernes skandaleoverskrifter. Mulighederne i de private tilbud skal simpelt hen ind i kommunernes tankesæt på en helt anden måde. LOS’s medlemmer giver jævnligt anledning til ”negative” overskrifter i medierne. Er LOS-medlemmerne en ”lidt for broget flok”? Michael Graatang: Nej, det mener jeg ikke. Men i enhver flok er der altid enkelte, brodne kar. De, der ikke kan finde ud af at gøre det ordentligt, skal ikke regne med

LOS’ s opbakning. Men det er ikke mit indtryk, at få uheldige enkeltsager berettiger til at kalde LOS for en ”lidt for broget flok”. John Anderskou: Vi har netop vedtaget et nyt etisk forventningskatalog i LOS, så vi har fokus på, hvordan medlemmerne arbejder. Men til det hører også, at netop forskelligheden også altid har været en styrke. Og hvis den forskellighed rummes indenfor rammerne af den ny tilsynsreform og ud fra indtrykkene af dialogen med kommunerne, så ser jeg forskelligheden som en styrke og ikke en begrænsning. Hvilken rolle skal de private sociale tilbud spille i den sociale indsats i Danmark? Michael Graatang: Vi skal være med til at udvikle fremtidens sociale servicetilbud. De private sociale tilbud er en spiller på markedet, og vi kan blive en større spiller på markedet. Det vigtige er, at vi selv er med til at definere fremtidens servicetilbud. John Anderskou: De private tilbud skal indgå som aktør på det sociale område. Jeg ser gerne, at de private tilbud får en central rolle i opgaveløsningen på det specialiserede socialområde. Samarbejdet med kommunerne er centralt og er forudsætningen for, at vi kan opfylde de forventninger, som kommunerne har til området. Medlemmernes forskellighed ser jeg som en styrke – og som mulighed for at borgerne kan få netop de tilbud, de har brug for. ●

ANNONCE

CERTIFICERET ART TRÆNER UDDANNELSE ART - Anger Replacement Training - dokumenterede metoder til træning af sociale kompetencer ART kan med stor succes bruges i klassen, i ungdomsgruppen eller for børn med særlige behov Det er med stolthed, at vi igen har fået professor Knut K. Gundersen fra Diakonhjemmets Høgskole i Sandnes i Norge til at stå for IFART’s ART-træner uddannelse. Uddannelsen er på i alt 8 dage, (4+3+1 dag), hvor den sidste dag er eksamensdag med en praktisk prøve. Ud over disse dage, så skal der dokumenteres praktisk øvelse mellem kursusdagene, inden diplomet kan udstedes. Uddannelsen er en indføring i teori og praktiske øvelser i gruppen, hvor du bliver grundigt trænet i ART, som er en manual baseret metode. Der vil være plads til ca. 12 deltagere på uddannelsen. DATOER: 1. Mandag d. 26. oktober til torsdag d. 29. oktober 2015 (Introduktion, teori og træning) 2. Tirsdag d. 5. januar til torsdag d. 7. januar 2016 (Teori og træning) 3. Onsdag d. 24. februar 2016 (Eksamen)

STED: DGI-byen i København PRIS: 18.000 kr. ex. moms TILMELDINGSFRIST: Den 1. oktober 2015 TILMELDING: Elektronisk tilmelding via ifart.dk. Du er også velkommen til at sende en mail til ifart@toftemosegaard.dk. VIL DU GERNE HØRE MERE om ART træner uddannelsen, så er du velkommen til at kontakte os. Leder af IFART, Aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen, Certificeret ART træner, Stud. Master of ART - mail: ifart@toftemosegaard.dk, telefon: 4752 8360 + 2040 8370

IFART.dk

er en del af psykologselskabet Toftemosegaard Aps

Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil. 2040 8370 · www.toftemosegaard.dk

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 27

NYT FRA LOS

Nye medlemmer i LOS siden sidst • NY FJORDBO, Stouby • NYBORG SØFARTSSKOLE, Faaborg

• DEN SELVEJENDE INSTITUTION FÆLLESSKOLEN, Mern

• BOTILBUDET BØGETOFTEN, Ålestrup

• OPHOLDSSTEDET I HORSENS, Horsens

• FONDEN BO-SELV.DK, Herning

• OPHOLDSSTEDET ENGHOLT, Brovst

• DANKBAR APS, Roskilde

• KAOSKONSULENTERNE APS, Valby

• KOLLEGIET AALKJÆR, Struer

• NEXT STEP, Roskilde

• PUS / STENTOFT, SDR. Stenderup

• STRIBEHUS, Køge

• PUS / TJØRNEHØJ, Nørre Asmindrup

• AKTIV WEEKEND, Silkeborg

• ELEFANTHUSET, Tølløse

• FRYDEN LY, Horsens

• GRØNNEGADE24A, Vejen

• GRUNDTVIGSVEJ–GRANHØJEN, Nykøbing-Sjælland

• BOSTEDET BRÆNDTVAD, Ørum Djurs

• TJØRNEPARKEN–GRANHØJEN, Nørre-Asmindrup

• OPHOLDSSTEDET VANKÆRSVEJ, Jerslev

• FONDEN BOFORMEN SPORET, Arden

• STOLAGERGAARD, Kalundborg

• FONDEN BO-SELV, Herning

EPR Annual Conference

OS deltog i dagene 28.-29. maj i EPR Annual Conference i Valencia. Temaet for konferencen var ”Bridging the Gap – matchende tjenesteydelser til personer med handicap med arbejdsmarkedets behov”. Vi havde den store glæde, at et af LO’ medlemmer skulle afslutte konferencen med et oplæg om Grennessminde, Taastrup. Grennesminde var repræsenteret af direktør Hanne Danielsen. Mere herom i Gi’ LOS – oktober udgaven.

LOS • De private

Læs om LOS' kurse r og arrangementer – og tilmel

d dig:

Gi’ LOS nr. 3, 2015 udkommer i midten af oktober.

NR. 2 :: 22. ÅRGANG JU NI 2015

www.los.dk

GI’ LOS NR. 2 • JUNI 2015

De private social e tilbud Opholdssteder,

28 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

Gi’ LOS

sociale tilbud

NÆSTE NUMMER

På billedet ses fra højre LOS direktør Michael Graatang, direktør Hanne Danielsen og LOS’ bestyrelsesformand/LOS Center Koordinator i EPR John Anderskou.

botilbud og skoletilbu d

LANDSMØDET – ET INDSPARK TIL UDVI KLIN

MØD DEN NYE "LOS-TOP" MEDLEMSMAGASIN

LOS til Folkemøde på Bornholm

FOR LOS – DE PRIVATE SOCIALE TILBUD. OPHOLDSS TEDER,

BOTILBUD OG SKOLETILBUD

NYT FRA LOS

Til info – Høringssvar fra LOS siden sidst AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS • Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social service m.fl. – tildeling af ydelser til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer ud fra målgruppetilgang, krav om udredning og handleplan i komplekse sager, samling af visse ydelser i en tilbudsvifte mv.

• Høring til vejledning om børn og unge (konsekvenstilretning)

• Bekendtgørelse om Fælles Mål for folkeskolens fag og emner

• Høring over betænkning om magtanvendelse for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. (konsekvenstilretning)

• Udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt ændring af bedømmelsesordning)

• Vejledning om folkeskolens specialundervisning

Kære medlemmer... AF PETER MIKKELSEN, REGIONAL KONSULENT, LOS

OS erfarer for tiden, at nogle af vore medlemmer bliver underlagt skærpet tilsyn. Det kan opleves som meget indgribende og ind imellem også som urimeligt, hvis man får at vide at tilsynet har vurderet, at man skal underlægges skærpet tilsyn. Derfor er det også vigtigt, at man som sted ikke føler, at man står alene. LOS gennemlæser mange sager om skærpede tilsyn og deltager gerne som bisidder for medlemmerne. Vi forsøger at mægle og hjælper gerne med at genskabe overblikket. Vi medvirker endvidere til gennemlæsning af medlemmernes partshøringssvar og redegørelser. Vi har derfor her samlet lidt gode råd, man kan skele til, hvis man bliver underlagt skærpet tilsyn. 1. Kontakt LOS og fremsend relevante sagsakter til LOS på skrift og vær opmærksom på at have skriftligt samtykke fra evt. involverede parter, hvis der er tale om videregivelse af personoplysninger. 2. Orienter tilsynet om, at LOS er inddraget i sagen og anmod om at få LOS med som bisidder ved evt. møde så tidligt som muligt i sagen. 3. Inddrag jeres bestyrelse og vær opmærksom på at have skriftligt samtykke fra evt. involverede parter, hvis der er tale om videregivelse af personoplysninger.

4. Gennemgå afgørelsen om det skærpede tilsyn i samarbejde med LOS og vær bl.a. opmærksom på flg. 4.a Er formen overholdt? 4.b Er tilbuddet hørt inden afgørelsen er truffet? (Vær opmærksom på at dette er ikke et krav, hvis der er tale om alvorlige forhold, som kræver umiddelbar reaktion) 4.c Er der givet en konkret individuel begrundelse og er den saglig? 4.d Er der udstedt påbud med rimelig frist for efterlevelse og relaterer påbuddene sig til det skærpede tilsyn? 4.e Er der vedlagt klagevejledning? 5. Udarbejd en handleplan og strategi for efterlevelse af det skærpede tilsyn, herunder efterlevelse af eventuelle påbud indenfor svarfristen. 6. Bevar i videst muligt omfang den gode kontakt med tilsynet. 7. Skab tryghed hos beboere, pårørende og de anbringende kommuner. 8. Overvej inddragelse af advokat. 9. Lav en fremadrettet strategi for tilbuddets håndtering af det skærpede tilsyn.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 29

NYT FRA LOS

Juranyt AF ANNE METTE ANDERSEN, JURIDISK KONSULENT, LOS

Hash kan spores i blodet i op til tre uger efter indtagelse.

FÆRDSELSLOVEN

FUNKTIONÆRLOVEN

n ændring af færdselsloven fra 1. februar 2015 betyder bl.a., at arbejdsgiver fremover skal betale bøden, hvis en medarbejder får en fartbøde i en af stedets biler i sager med om overtrædelse af hastighedsbegrænsningen konstateret ved automatisk fartkontrol. Man bør derfor udforme en klar og præcis personalepolitik vedrørende kørsel i stedets biler. Det bør indskærpes over for medarbejderne, at de skal overholde færdselsreglerne herunder fartbegrænsningerne, og at det i modsat fald kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Dette bør fremgå af f.eks. personalehåndbogen, ligesom man forbeholder sig retten til at foretage modregning i lønnen, såfremt stedet modtager et bødeforlæg for medarbejderens fartoverskridelse.

For funktionærer, der opsiges efter lang tids ansættelse, er der fra 1. februar 2015 sket en ændring. Før kunne funktionæren under visse betingelser få en fratrædelsesgodtgørelse efter h.h.v. 12, 15 eller 18 års ansættelse samme sted. Nu er reglerne forenklet således, at en funktionær, der opsiges efter mere end 12 års ansættelse samme sted, er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse i form af en måneds løn. Funktionærer, der efter 1. februar fratræder og har været ansat i mere end 17 år, er berettiget til tre måneders løn. Funktionæren vil i alle tilfælde, hvor anciennitetskravet er opfyldt være berettiget til fratrædelsesgodtgørelsen. Den nye regel finder anvendelse på opsigelse, der finder sted efter 1. februar 2015.

FOTO: COLOURBOX

HASH I BLODET

Arbejdsgiver skal fremover betale fartbøden, hvis en medarbejder overtræder hastighedsbegrænsningerne i stedets biler.

30 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

Bilister tror ofte, at euforiserende stoffer forsvinder med samme hastighed fra blodet som alkohol. Hash kan spores i blodet i op til tre uger efter indtagelse. Der er, ifølge færdselsloven, en nul-tolerancegrænse på dette område i forhold til bevarelse af kørekortet, og derfor medfører konstateret indtag af euforiserende stoffer tab af kørekortet. Arbejdsgiver skal gøre medarbejderen tydeligt opmærksom på, hvis der kræves kørekort for at bestride jobbet, og indskærpe de ansættelsesretlige konsekvenser der er ved at miste kørekortet. Desuden skal arbejdsgiver sørge for at tage kopi af medarbejdernes kørekort mindst en gang om året. ●

FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM

LOS deltog i åf for første gang i Folkemødet på Bornholm.

LOS til Folkemøde på Bornholm AF LAUST WESTTOFT, SEKRETARIATSLEDER, LOS

OS var i år for første gang repræsenteret og aktiv deltager til Folkemødet på Bornholm. På folkemødet deltog LOS med direktør Michael Graatang, sekretariatsleder Laust Westtoft og fagkonsulenterne Jacob Føns Lomholt og Peter Mikkelsen. Desuden deltog Børne- og Ungeudvalget med Jørgen Aaby, Holger Hviid, Ken Heddinge, Janne Fabricius og Lars Kjeldmark. Bestyrelsen havde i samarbejde med sekretariatet forud for mødet

valgt at sætte særlig fokus på to politiske budskaber: Efterværn til udsatte unge under titlen ”Voksen på en dato – på egne ben efter en anbringelse” samt styrkelse af de socialøkonomiske virksomheder under titlen ”Når socialøkonomi gør en forskel”. LOS deltog aktivt i en lang række andre debatter og arrangementer henover de fire dage i solen på Bornholm. Direktør Michael Graatang deltog på vegne af LOS i tre væsentlige debatter.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 31

FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM

1) ”TILLID ER GODT – SOCIALTILSYN ER BEDRE” LOS ville med sin deltagelse i denne debat medvirke aktivt til at kaste lys på behovet for dialog og vejledning i samarbejdet med Socialtilsynet.

2) ”VOKSEN PÅ EN DATO-PÅ EGNE BEN EFTER EN ANBRINGELSE” LOS mener, at efterværn er særligt essentielt, fordi vi ved, at det er i overgangene i livets faser et menneske især har brug for støtte. LOS mener derfor, at retten til efterværn skal være en selvfølge for alle anbragte unge, samt at indsatsen kan startes tidligere og for dem med behov for mere, ikke behøver at slutte ved det 23. år.

3) ”NÅR SOCIALØKONOMI GØR EN FORSKEL” LOS ønskede med sin tilstedeværelse

32 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

i denne debat at synliggøre vigtigheden af understøttelsen og udviklingen af socialøkonomisk virksomhed på vores område. Debatten foregik i Psykiatriens telt sammen med Granhøjen, som i flere år har arbejde med beskæftigelse som supplement til behandlingen. Med hjem fra Folkemødet har LOS en lang række konkrete aftaler med kommuner, sociale tilsyn, fonde, interesseorganisationer samt andre relevante samarbejdspartnere, som vi skal samle op på i den kommende tid. Alt i alt må vi konkludere, at LOS’ deltagelse til Folkemødet 2015 på Bornholm har været en stor succes, hvor det både er lykkedes at fremlægge politiske interesser og synliggøre de private sociale tilbud samt LOS og vores nytiltrådte direktør. Hvis du ønsker at læse mere om LOS’ deltagelse på Folkemødet, så vil vi anbefale

dig at følge os på de sociale medier Twitter, Facebook og LinkedIn. I LOS vil vi i det kommende år vurdere, hvorledes vi kan planlægge deltagelsen til næste år, så langt flere medlemmer kan blive repræsenteret og inddraget i det politiske arrangement på Folkemødet 2016. ●

LOS

Scan koden og se LOS TV fra Folkemødet.

NYT FRA LOS

LOS HOLDER ÅBENT HELE SOMMEREN Kontakt sekretariatet på tlf. 70233400 eller på los@los.dk

VÆR MED NÅR LOS TAGER STAFETTEN OP Efter en pause på nogle år gør LOS sig klar til at deltage i DHL stafetten igen. LOS stiller hold i henholdsvis Århus og København. Vær med når LOS tager stafetten op Sæt kryds i kalenderen og bind snørebåndene • Onsdag d. 19. august i Århus • Onsdag d. 26 august i København Det er vores håb, at vores medlemmer melder hold til af både ansatte og brugere. Kom forbi teltet til lidt kollegial hygge og afslapning før, under eller efter løbet. Det er en enestående chance for at kunne mødes udenfor den daglige arena. På den måde kan vi sammen sætte fokus på udsattes adgang til og muligheder for deltagelse i civilsamfundet samt motion og bevægelse. Kontakt konsulent Jacob Føns Lomholt på e-mail: jfl@los.dk eller på telefon: 33181012

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 33

FARVEL TIL ”MR. LOS”

Afskedsreception for Geert Jørgensen

Farvel til ”Mr. LOS” AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST. FOTO: BELEN OLSEN

år man som Geert Jørgensen har brugt et helt liv på at arbejde for bedre forhold for samfundets svagest stillede, afspejler det sig naturligvis, når der bliver sagt stop. Og når det er gjort med indsigt, empati, engagement og arbejdsomhed i de mængder, som Geert Jørgensen har præsteret, så betyder det også trængsel i receptionskøen, når der bydes til farvel og tak for nu. Det var da også sådan det var, da LOS ved en reception på ”Republikken” på Vesterbro inviterede til afskedsreception for Geert Jørgensen, som i forbindelse med sin 65 års fødselsdag har valgt at stoppe som direktør i LOS efter i 18 år at have været daglig leder af LOS, de seneste 10 år som direktør. Det var alle dele af ikke blot LOS-verdenen, men også organisations- og den politiske verden, som mødte op for at sige Geert Jørgensen tak for hans indsats – og held og lykke med hans videre virke i sin nyetablerede konsulentvirksomhed, GJ-Consult. Og ikke blot bugnede gavebordet. Også mikrofonen kom flittigt i brug ved receptionen, hvor der foruden maser af snak og networking blev budt på kølige drinks og kulinariske lækkerier leveret af Grennessminde, Tåstrup. Blandt de mange taler til Geert Jørgensen var der bl.a. en tak fra medarbejderne i LOS ved sekretariatsleder Laust Westtoft, fra LOS-bestyrelsen ved formanden, John Anderskou, fra dem mangeårige samarbejdspartner i Børnesagens Fællesråd, sekretariatschef Inge Marie Nielsen og fra Geert Jørgensens efterfølger som direktør i LOS, Michael Graatang.

34 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

Børnerådets formand, Per Larsen, var blandt gæsterne.

FARVEL TIL ”MR. LOS”

Mange sagde farvel til Geert Jørgensen, som fik mange roser med på vejen.

Grennessminde Tåstrup bød på kølige drinks og kulinariske lækkerier.

Den mangeårige formand for socialcheferne, Ole Pass, skriver i gæstebogen.

Blandt talerne til Geert Jørgensen var hans efterfølger som LOS-direktør, Michael Graatang.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 35

FARVEL TIL ”MR. LOS”

I sin tale ved receptionen takkede Geert Jørgensen såvel LOS-bestyrelsen som alle medlemmerne af LOS og de samarbejdspartnere, han som direktør i LOS har været i tæt kontakt med gennem årene i Folketinget, i ministerierne, i Socialstyrelsen, SFI og søsterorganisationerne på det sociale område. Og en særlig tak var der til alle medarbejderne i LOS-sekretariatet. ”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer, både fagligt og socialt. Og i har altid været klar til at gøre en ekstra indsats når det gjaldt”, fremhævede han. Og chefsekretæren i LOS, Irene Schwartz, fik en ekstra tak: ”Du har haft ansvaret for, at jeg kunne se ud som om jeg havde styr på det hele – også når det ikke helt passede”. Til slut i sin tale understregede Geert Jørgensen, hvad der har været en ledetråd for ham gennem sin mangeårige indsats, nemlig respekten for det enkelte

individ. ”Husk altid”, sagde han, ”at børnene, de unge og brugerne hver især er unikke individer”. ●

Også Geert Jørgensens hustru, Birthe, deltog i afskedsreceptionen.

LOS-formanden John Anderskou takkede på bestyrelsens vegne for Geert Jørgensens store indsats i LOS.

LOS-verdenen, organisationerne, den politiske verden og repræsentanter for tilsynsmyndighederne var blandt de mange receptionsgæster.

36 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ANNONCE

GJ-Consult

Udvikling af sociale tilbud

• Organisationsudvikling • Projektudvikling • Ledersparring og bestyrelsessparring • Individuelt tilrettelagte kurser om magtanvendelse • Speciale: Godkendelse og tilsyn

GJ-Consult Geert Jørgensen Gersehaven 45 3320 Skævinge

Mobil: +45 40 63 67 09 Mail: gj@gj-consult.dk www.gj-consult.dk

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 37

MEDLEMSUNDERSØGELSE

LOS’ medlemsundersøgelse 2015

OS har henover foråret gennemført en medlemsundersøgelse. Vi har fået mange – rigtigt mange – gode og uddybende svar, som vi gerne vil takke for. Vi spurgte i undersøgelsen blandt andet til vores medlemsservice og til, hvilke udfordringer medlemmerne møder i hverdagen, af både organisatorisk, pædagogisk og juridisk art. Denne artikel handler om de udfordringer, medlemmerne oplever i hverdagen. ”En af de helt store overraskelser i medlemsundersøgelsen var helt klart de mange ensartede svar – og det var på tværs af typen af sted”. Projektkonsulent Martin Madsen, der har stået for analysen af de forskellige svar om hverdagens udfordringer, er overrasket over, hvor ensartede udfordringerne reelt er. ”Vi ved jo fra vores konsulenters arbejde, at der er nogle gennemgående udfordringer, som vores medlemmer typisk ringer og spørger om. Inden undersøgelsen gik i gang havde vi derfor nogle formodninger om, hvilke udfordringer, der nok var flest, der ville pege på. Vi blev dog overraskede over, hvor mange, der rent faktisk svarede det samme – både når man skulle sætte kryds i spørgeskemaet og når man havde fritekstfelter, hvor man kunne beskrive andre udfordringer. ”

38 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

AF MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER, LOS

Socialtilsynets forventninger

Dokumentation

Det som Martin refererer til er, at undersøgelsen af hverdagens udfordringer er delt op i organisatoriske, pædagogiske og juridiske dele, hvor der på tværs tegner sig helt tydelige tendenser. Undersøgelsen kan opsummeres i tre overordnede temaer omhandlende udfordringer indenfor; Dokumentation, Socialtilsynets forventninger og Samarbejdet med kommunen.

DOKUMENTATION Under dette tema svarer lidt under 50 % til, at det at evaluere og måle indsatser er en udfordring i det daglige arbejde. Det er den udfordring langt de fleste medlemmer har peget på, som fylder mest i det daglige arbejde. At evaluere og måle indsatser hænger ofte sammen med at kunne italesætte resultater på en måde, der giver mening for det enkelte sted. Det påpeges netop af mange medlemmer, at det er vanskeligt at skabe et fælles sprog og forståelse om de

Samarbejdet med kommunen

metoder, teorier og aktiviteter stederne anvender i hverdagen.

SOCIALTILSYNETS FORVENTNINGER Socialtilsynenes forventninger til kvaliteten og mængden af dokumentation nævnes som en central udfordring i dagligdagen, da der er mange andre forhold, som også skal passes i hverdagen. Samarbejde med kommunen Denne kategori handler om forskelle i de faglige vurderinger, kommunen og stedet kan have om borgerne. Endvidere handler kategorien også om oplevelsen af, at kommunernes handleplaner til tider er mangelfulde, hvilket sætter stederne i en svær position. Og endeligt nævnes skiftende sagsbehandlere som et problem for et dialogbaseret samarbejde. Opsamling Til hver kategori var der naturligvis også andre forhold, der blev påpeget, men overordnet tegner

der sig et billede af, at det er disse udfordringer, langt de fleste af stederne møder i hverdagen, og som er dem, der har størst betydning. I LOS er disse udfordringer ikke ’fremmed land’, og vi arbejder løbende på at udvikle redskaber og guides, der kan afhjælpe udfordringerne. Eksempelvis er vi med afslutningen af projektet ’Hvad Virker’ klar med nogle refleksionsøvelser og skemaer, der kan hjælpe med at skabe sammenhæng og oversigt i det at måle og evaluere virkninger af de indsatser, man gør i hverdagen. Disse skemaer og øvelser kan findes på LOS’ hjemmeside under projekt ’Hvad Virker’. Martin siger: ”Det har helt klaret været spændende og inspirerende at se resultaterne af medlemsundersøgelsen, og der er masser af grobund for fremtidige udviklingsprojekter. Vi vil i det næste stykke tid tage kontakt til nogle af de mange steder, der har besvaret undersøgelsen for at få sat tanker i gang om relevante udviklingsprojekter. Vi vil nemlig gerne formulere projekterne sammen med dem, der står med udfordringerne til hverdag, for det er den bedste vej til at blive skarp og præcis.” I næste nummer af Gi’ LOS bringes to mindre artikler med reaktioner på medlemsundersøgelsen. ●

EGHOLT

Den sociale institution Egholt udvidede i 2008 med et opholdssted for børn og unge samt et skoletilbud.

Ureglementeret kommunal sagsbehandling kan resultere i million-erstatningskrav AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST

Opholdsstedet Egholt har i 7 år ventet på begrundelse for, at Sorø Kommune ikke har anerkendt institutionens budgetter. Heller ikke Statsforvaltningens påbud har kommunen efterkommet.

n stor portion tålmodighed, et usikkert eksistensgrundlag og en kommunal sagsbehandling, som ikke lever op til lovens krav. Det er, hvad den sociale institution Egholt i Sorø har skullet forholde sig til, efter at stedet i 2008 besluttede sig for at udvide med et opholdssted for børn og unge og i tilknytning hertil også et skoletilbud. Den ureglementerede sagsbehandling har Statsforvaltningen fastslået. Usikkerheden og tålmodigheden har Lars Egede Andersen og Egholt måttet lægge ryg til. Og sådan har det nu været i 7 år. I 2012 gik LOS ind i sagen og ankede på Egholts vegne til Statsforvaltningen, der i december 2014 gav Sorø kommune, hvor Egholt og Lars

Egede Andersen hører til, et påbud om indenfor to måneder at opfylde lovens bestemmelser. Det er ikke sket, og Lars Egede Andersen overvejer nu sammen med sin advokat en erstatningssag mod kommunen. Beslutningen tilbage i 2008 om at oprette et opholdssted for børn og unge med tilhørende skole blev godkendt af Sorø Kommune. Men kommunen godkendte ikke Egholts budget for de nye aktiviteter. Der blev kun givet en midlertidig godkendelse, og med en væsentlig lavere månedlig takst end Egholts budget forudsatte.

STATSFORVALTNINGEN: LOVEN ER IKKE OVERHOLDT Hvorvidt Sorø Kommunes fastsættel-

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 39

EGHOLT

se af taksterne har været i orden, svæver i det uvisse, men Egholt har først her i 2015, efter at det nye Socialtilsyn Øst er trådt i kraft, fået godkendt sit budget på det niveau, som der blev ansøgt om i 2008. Til gengæld har Statsforvaltningen i december i fjor slået fast, at Sorø Kommunes afgørelser i sagen gennem årene ikke har levet op til forvaltningslovens krav til begrundelse for de takster, der gennem årene er givet som midlertidige beslutninger, men som siden er blevet til endelige beslutninger, og som har været væsentligt lavere end forudsat i Egholts budget. ”Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at holdningen i Kommunen har været, at vi bare ville have fri adgang til de kommunale kasser, og at kommunen nok skulle vise os, hvordan private institutioner skulle styres. Den begrundelse kan de naturligvis ikke komme med, så jeg tror ikke, der findes en reel, brugbar begrundelse for det, vi har været udsat for”, fastslår Lars Egede Andersen, der sammen med Solveig Horsted Andersen er leder af Egholt. ”Jeg har gennem alle årene gjort Sorø Kommune opmærksom på, at

40 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

De sagde direkte, at det var det bedste projekt, de nogensinde havde set...

jeg manglede begrundelse for deres beslutninger om at afslå vore budgetter”, fortsætter Lars Egede Andersen. ”Og det har Statsforvaltningen nu givet mig ret i”.

DET BEDSTE PROJEKT NOGENSINDE Lars Egede Andersens marathon-kamp med Sorø Kommune startede som nævnt tilbage i 2008, da Egholt udvidede med et opholdssted for børn og unge med tilknyttet skole. ”Det laver vi et projekt på, og i

den sammenhæng udarbejder vi et budget, som fremsendes til Sorø Kommune. På vore første møder med kommunen roses vi for både oplægget og budgettet. De sagde direkte, at det var det bedste projekt, de nogensinde havde set”, fortæller Lars Egede Andersen. ”Budgettet ville betyde en månedstakst på ca. 92.000 kr. Projektet er ikke på noget tidspunkt blevet problematiseret, og der er ikke flyttet et komma i det siden”, tilføjer han. Men det gik ualmindelig trægt med at få økonomien på plads – og at få godkendt budgettet. Lars Egede Andersen gjorde opmærksom på, at Egholt ikke blot havde etableret sig i de lokaler, som skulle rumme opholdsstedet og skolen, men også havde entreret med personale og indskrevet beboere på opholdsstedet, hvilket jo indebar aftaler med en række hjem-kommuner. Derfor havde Egholt brug for, at Sorø Kommune tog stilling til det fremsendte budget.

KOMMUNEN ”SJUSSEDE” SIG FREM TIL TAKSTER ”Kommunen lavede så et overslag, men uden at tage udgangspunkt i

EGHOLT

Seneste udvikling... Sorø Kommune har umiddelbart op til redaktionens deadline fremsendt den lovede supplerende redegørelse til Statsforvaltningen. Heri gør kommunen opmærksom på, at det handler om afgørelser, der er truffet for mere end fem år siden, og at de medarbejdere, der dengang var involveret i sagen ikke længere er ansat i kommunen, hvilket man beder om bliver taget i betragtning. I redegørelsen konkluderer Sorø Kommune, at det ”... samlet set er ... Sorø Kommunes opfattelse, at afgørelserne vedrørende taksterne for 2009 og 2010 trods mangelfulde i begrundelserne afspejler en sagsbehandling og afgørelse i overensstemmelse med forvaltningslovens krav hertil”. I et svar til Statsforvaltningen på den fremsendte supplerende redegørelse fra Sorø Kom-

vores budget, og den når frem til en månedstakst på 69.000 kr., hvilket jeg naturligvis protesterede imod”, fortæller Lars Egede Andersen. ”Men jeg fik den klare opfattelse, at det var en takstfastsættelse, der skulle arbejdes videre med, og den midlertidige godkendelse betød, at vi kunne gå i gang. Derfor sætter vi vores projekt i gang og meddeler kommunen, at vi efterregulerer taksten, så snart den endelige takst er fastlagt. Men Sorø Kommune ender med at gøre de 69.000 kr. til deres endelige godkendelse. Året efter blev taksten tilmed nedsat til 66.000 kr.” Uden at projektet eller budgettet ændres forhøjes taksten i 2011 så til 84.000 kr. Igen gives der ikke nogen begrundelse for takstændringen, der er en beskæring af Egholts samlede budget med godt en million om året. Taksten på 84.000 kr. fastholdes af kommunen i både 2012, 2013 og 2014. ”Det er min klare opfattelse, at det først er i 2011, kommunen overhovedet realitetsforhandler vores budget”, siger Lars Egede Andersen. ”Jeg samlede derfor al tilgængelig dokumentation for forløbet, og i 2012 gik LOS så ind i sagen og ankede

mune anfører direktør i LOS, Michael Graatang, at redegørelsen ikke ”... tilføjer noget nyt, der kan kaste lys over begrundelserne for de trufne afgørelser” og at den understøtter formodningen om, at afgørelserne vedrørende Egholt er truffet ”... uden den fornødne konkrete vurdering af forholdene på Egholt”. I svaret fra LOS gøres der desuden opmærksom på, at det er bekymrende, ”... at Sorø Kommune på forhånd beder om ”syndsforladelse” ved at henvise til, at ”afgørelserne er truffet for mere end fem år siden, og at de involverede medarbejdere ikke længere er ansat i kommunen”. ”Det er myndigheden – Sorø Kommune – der har truffet afgørelserne og tilrettelagt sagsbehandlingen”, fastslås det i svaret til Statsforvaltningen.

Jeg er jo hele vej en igennem blevet spist af med midlertidige beslutninger, som kommunen så har gjort til endelige beslutninger

sagen til Statsforvaltningen. Jeg er jo hele vejen igennem blevet spist af med midlertidige beslutninger, som kommunen så har gjort til endelige beslutninger”.

SORØ KOMMUNE: VI KUNNE HAVE VÆRET SKARPERE I forbindelse med Statsforvaltningens behandling af sagen har Sorø Kommune erkendt, at såvel forløbet som sagsbehandlingen ikke har været tilfredsstillende. Eller som Sorø Kommune har udtrykt det overfor

Statsforvaltningen: ”...kunne have været skarpere og bedre begrundet”. På trods af Statsforvaltningens påbud i december i fjor om inden to måneder at begrunde afgørelserne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, er der endnu ikke kommet nogen begrundelse fra Sorø Kommune. Gi’LOS har bedt Johan Otte fra Sorø Kommunes chefgruppe om svaret på nogle af de spørgsmål, som forløbet rejser. Herunder hvad der var begrundelsen for ikke at godkende Egholts budget, baggrunden for ændringerne af taksten tre gange, den lange sagsbehandlingstid samt årsagen til, at Statsforvaltningens påbud om inden to måneder at begrunde kommunens afgørelser ikke er blevet overholdt. Johan Otte har imidlertid i en mail til redaktionen meddelt, at han ”ikke for nuværende ser grundlag for at kommentere disse spørgsmål”, men tilføjer: ”Vores jurist vil i løbet af maj udarbejde vores redegørelse for sagen til tilsynsmyndigheden. Det giver os i den forbindelse nogle udfordringer,

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 41

EGHOLT

at forløbet ligger noget tilbage i tiden, men vi skal nok få klarlagt det, der kræves af os”.

ERSTATNINGSKRAV PÅ 2 MILLIONER KRONER PÅ VEJ Lars Egede Andersen giver udtryk for, at hvis Sorø Kommune kommer med en seriøs begrundelse for deres beslutninger gennem årene, så vil Egholt naturligvis tage den til efterretning. Men, er begrundelsen ikke seriøs, så vil der komme en erstatningssag mod Sorø Kommune. ”Her er udgangspunktet, at det er ca. 2 millioner kr., vi uretmæssigt er gået glip af siden starten i 2008”, fastslår Lars Egede Andersen. ”Alle de kontrakter vi har lavet med de kommuner, vi har samarbejdet med med, tager jo udgangspunkt i en takst på 92.000”. – Har Egholt konkret tabt penge på, at taksten i en årrække ikke har

ANNONCE

42 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

fulgt det budget, der har været for jeres projekt? ”Ja, vi har de sidste tre år kørt med over en million i negativ egenkapital. Og vi har kun overlevet, fordi Merkur Bank har troet på os og givet os en kassekredit. Vi har i de seneste år haft underskud i flere af årene, og vores egenkapital ville ikke være gået i minus, hvis ikke vi havde været udsat for dette forløb i Sorø Kommune”, fastslår Lars Egede Andersen.

MICHAEL GRAATANG: BESKÆMMENDE FORLØB LOS-direktør, Michael Graatang, som selv har været kommunaldirektør i flere kommuner, siger i en kommentar til Egholts marathon-forløb med Sorø Kommune: ”Sagen illustrerer, hvor vigtigt det er, at botilbud og andre ”kunder” i den kommunale verden er opmærk-

somme på, at spillereglerne overholdes. Det gælder selvfølgelig de krav, som f.eks. botilbud skal opfylde, men bestemt også de krav, som brugerne har krav på, at kommunerne overholder. Det sidste er denne sag et godt eksempel på, og der er al mulig grund til at have forståelse for Egholts frustration og reaktion på det, institutionen har været udsat for”. ”Hvor denne sag var endt, hvis ikke LOS i 2012 var gået ind i sagen og på Egholts vegne klagede til Statsforvaltningen, er naturligvis uvist. Men det er umiddelbart beskæmmende, at der skal en lang klageproces og en afgørelse fra Statsforvaltningen til, før der – forhåbentlig – kan fremprovokeres et seriøst og reelt beslutningsgrundlag. Og denne rolle i forhold til LOS’ medlemmer er vi naturligvis meget opmærksomme på, når der opstår sådanne sager”, fastslår Michael Graatang.” ●

JANUSCENTRET

Når anbragte børn og unge krænker andre børn seksuelt TEGNING: LILIAN BRYGGER

AF JANUSCENTRET

enne artikel sætter fokus på anbragte børn og unge, der krænker andre børn og unge seksuelt. Hvem er disse børn og unge, hvilken type krænkelser kan der være tale om, hvordan bliver det typisk opdaget, og hvordan kan det håndteres? JanusCentret har siden 2003 udredt og behandlet børn og unge, der krænker andre børn og unge seksuelt eller udviser, hvad vi kalder for ’seksuelt bekymrende adfærd’. Du vil i artiklen møde tre klienter, som er blevet udredt og behandlet i JanusCentret. Alle tre hører til gruppen af anbragte klienter, der udgør omtrent halvdelen af JanusCentrets samlede klientgruppe.

HENRIK. 12 ÅR. Siden Henrik var syv år, har han udvist seksuelt bekymrende adfærd. Han har befølt kammerater fra skolen intime steder og har haft et voldsomt og seksualiseret sprog over for jævnaldrende på forskellige anbringelsessteder. Henrik har store indlæringsvanskeligheder og har svært ved at koncentrere sig i timerne på den specialskole, hvor han går. Han henvises til JanusCentret, efter at han på en ferie hjemme hos sine forældre har krænket sin lillebror seksuelt. Henrik har overtalt lillebroren til at sutte på hans tissemand. Krænkelsen kommer frem i lyset ved, at lillebroren fortæller moren om episoden. Henrik er anbragt på et opholdssted. Han har de sidste fem år boet på forskellige institutioner og i en plejefami-

lie, der til sidst ikke kunne rumme ham på grund af hans temperament og seksualiserede adfærd, herunder hans seksuelle eksperimenteren med plejefamiliens hund. Henrik er vokset op i et hjem, hvor forældrene dagligt har skændtes højlydt og truet hinanden. Opvæksten hos forældrene har i det hele taget været præget af manglende anerkendelse og følelsesmæssigt engagement fra forældreres side.

SPOT DEN BEKYMRENDE ADFÆRD FØR DEN BLIVER TIL KRÆNKELSER De fleste af de børn og unge, der kommer i JanusCentret, henvises, fordi de har krænket et eller flere børn seksuelt. En femtedel henvises alene på baggrund af seksuelt bekymrende adfærd, som det fx er tilfældet med Beate. Det er også tendensen hos de anbragte klienter. Men selvom de fleste anbragte klienter henvises fordi, de har krænket et andet barn, viser de sig i de fleste tilfælde gennem samtaler med klienten og ved læsning af sagsakter, at de faktisk har udvist seksuelt bekymrende adfærd i en længerevarende periode inden de begår overgreb. Det vil sige, at adfærden gennem længere tid har været synlig for omverdenen og de voksne, der dagligt der omgås barnet. Eksempler på seksuelt bekymrende adfærd kan fx være Beates blottelser i børnehaven og seksuelle tilnærmelser til yngre skolekammerater eller Henriks og Villads’ stærkt seksualiserede og grænseoverskridende sprogbrug.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 43

JANUSCENTRET

TEGNING: LILIAN BRYGGER

BEATE. 14 ÅR. Beate har siden fire-års-alderen udvist seksuelt bekymrende adfærd og skiftede som lille flere gange børnehave. I flere af børnehaverne gnubbede hun sig op ad de andre børn på en voldsom måde og blottede sig. Beate har svært ved at få venner og søger typisk nedad i alder. Hun henvises til JanusCentret på baggrund af seksuelt bekymrende og grænseoverskridende adfærd. Beate er meget seksualiserende i kontakten til yngre piger og drenge fra skolen og har højlydte seksuelle aktiviteter med forskellige drenge på værelset. Adfærd, som hendes plejeforældre har svært ved at tackle. Beate er anbragt i en plejefamilie. Hun har været anbragt siden seks-års-alderen. Før hun kom i plejefamilie boede hun på skift hos sin mor og moster med sin storebror, der også er anbragt. Mens børnene stadig boede hjemme, var de vidne til vold og seksuelle overgreb mellem moderen og skiftende kærester.

drene ikke har magtet at være forældre og give børnene den nødvendige forældreomsorg eller engagere sig tilstrækkeligt i barnets liv. Desuden har mange af de anbragte børn og unge, som JanusCentret møder, boet i hjem, hvor verbale trusler og andre former for psykisk vold og har været en del af hverdagen. Sammenlignet med centrets øvrige klienter har en større andel af de anbragte klienter desuden været udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb. Der er altså i høj grad en gruppe af børn og unge med forskellige former for belastninger i bagagen, som JanusCentrets psykologer møder i klinikken. Dertil kommer, at de ofte har særlige behov og vanskeligheder, der ikke kan rummes i en normal folkeskoleklasse. Størstedelen af klientgruppen går enten i specialklasse eller i specialskole og mange har neuropsykiatriske vanskeligheder som fx opmærksomhedsforstyrrelser.

VILLADS. 13 ÅR. OMSORGSSVIGT SOM FÆLLESNÆVNER Henrik, Beate og Villads har alle været udsat for omsorgssvigt. Deres historier afspejler den tendens, at de fleste af JanusCentrets anbragte klienter kommer fra hjem, hvor foræl-

44 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

Villads er en dreng på 13 år, som er anbragt på et opholdssted. Flere piger på Villads’ opholdssted har klaget til de voksne over hans seksualiserede sprog og tilnærmelser. Villads henvises til JanusCentret efter, at han har overtalt to yngre piger til seksuelle ak-

tiviteter på værelset. En pædagog fra opholdsstedet tager drengen på fersk gerning. Mens Villads er i JanusCentret fortæller han til en psykolog, at en ældre dreng på et tidligere opholdssted har krænket ham seksuelt. Inden Villads blev anbragt boede han sammen med sin mor, stedfar og halvlillesøster. Villads og søsteren har gennem opvæksten været udsat for omsorgsvigt. Fx har Villads ofte alene haft ansvaret for at passe lillesøsteren om aftenen og i perioder har der ikke været sørget for ordentlige måltider til børnene. Forældrene har generelt været meget fraværende i børnenes liv. Villads har siden skolestart gået i specialklasse.

OFRENE OG AFSLØRING AF OVERGREB JanusCentret hjælper og indsamler viden om børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd over for andre børn. I de sager, hvor det er muligt, indsamler psykologerne også oplysninger om klienternes ofre. Oplysninger, der er vigtige for at få indblik i de nærmere omstændigheder for overgrebene, fx relationen mellem barnet der krænker og offeret, stedet for overgrebet og hvordan overgrebet afsløres. Viden om overgrebene er helt central for at kunne spotte risikofaktorer og risi-

JANUSCENTRET

TEGNING: LILIAN BRYGGER

kosituationer. Denne viden er også vigtig for tidligt at kunne opspore og gribe ind over for børn og unge med bekymrende adfærd og støtte dem til en sund udviklingsproces væk fra den bekymrende adfærd, der i værste fald kan ende i seksuelle krænkelser. Og hvem er de anbragte klienters ofre så? En fjerdedel af de anbragte klienters ofre er børn fra klientens anbringelsessted. I disse tilfælde er der oftere tale om institutionsanbragte børn frem for børn og unge anbragt i plejefamilie. En fjerdedel

af ofrene er skolekammerater eller børn fra klientens daginstitution. I de fleste tilfælde kender klienten således sit offer godt og har i forvejen en relation til barnet, sådan som vi ser er tilfældet for både Henrik og Villads. 38% af JanusCentrets ikke-anbragte klienter har krænket en eller flere af deres søskende seksuelt. Søskende tæller både hel-, halv- og stedsøskende. Andelen for de anbragte klienter er stort set den samme (30%). Det er interessant set i lyset af, at de anbragte klienter som følge af anbringelsen

ofte ikke bor sammen med deres søskende til dagligt. Som det var tilfældet med Henrik ser psykologerne i JanusCentret ofte eksempler på, at overgreb søskende imellem er sket, når klienten har været på hjemmebesøg hos en eller begge forældre. I tilfælde, hvor professionelle observerer bekymrende adfærd hos et barn eller har mistanke om overgreb, er det dermed ikke kun vigtigt at holde øje med barnets adfærd på anbringelsesstedet, men også at spørge ind til, hvad der er sket, når børn og unge

n FAKTA 1 Om JanusCentret • JanusCentret er en psykologisk klinik for børn og unge mellem 4-18 år, der udviser seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd. • Børn og unge henvises til JanusCentret gennem sagsbehandlere, der har fået kendskab til et barn eller en ung, der har krænket et barn seksuelt eller udviser adfærd af seksuel karakter, der vækker bekymring. • JanusCentrets formål er at forebygge seksuelle overgreb begået af børn og unge mod andre børn ved så tidligt som muligt at gribe ind, når børn og unge udviser seksuelt bekymrende adfærd. • JanusCentret blev etableret af Socialministeriet i 2003 som en del af regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centret har siden fungeret som udrednings- og behandlingsklinik samt videncenter.

• JanusCentret har i alle årene indsamlet data om centrets klienter og deres ofre. I forbindelse med udredningen af barnet eller den unge, udfylder centrets psykologer et registreringsskema på klienten. I registreringsskemaet noteres en række oplysninger om klienten, fx køn, alder og boforhold mm. • JanusCentret har i årenes løb indsamlet data om 300 klienter og 400 ofre. • JanusCentret har siden 2014 indgået i et landsdækkende projekt under regeringens Overgrebspakke sammen med behandlingsenhederne Juno i Aarhus Kommune og Seba i Aalborg Kommune. De tre klinikker tilbyder landsdækkende hjælp til målgruppen. • I 2014 blev JanusCentrets videncenterfunktion landsdækkende og der indsamles i dag data fra alle tre behandlingsenheder.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 45

TEGNING: LILIAN BRYGGER

JANUSCENTRET

n FAKTA 2

Gode råd til plejeforældre og personale på institutioner og opholdssteder SEKSUEL LEG • Husk at seksuel leg blandt især små børn er naturligt. Hvis du ser eller hører om børn, der leger seksuelle lege, skal du dog være særligt opmærksom hvis: • der er tale om børn, der ikke normalt leger sammen • de involverede børn ikke er jævnaldrende eller fysisk eller mentalt jævnbyrdige • Husk at seksuelle lege ikke bør være børnenes foretrukne. Børnene skal udvise større interesse for andre lege. Ellers er der grundlag for bekymring! SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD • Hvis du observerer et barn med seksuelt bekymrende adfærd, så start med at aflede og korrigere barnet. Hvis det ikke lytter efter, men fortsætter adfærden, bør det give anledning til bekymring og nærmere undersøgelse. • Hvis du observerer seksuelt bekymrende leg/adfærd hos et barn, så spørg nysgerrigt hvor barnet har fået ideen fra. Måske vil barnet fortælle, at det leger samme leg nede i børnehaven, måske har det tilfældigvis set en pornofilm på Ipad’en eller måske vil det fortælle, at et ældre barn eller en voksen udsætter det for overgreb.

46 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

• Reagér altid på en bekymring eller mistanke. Del tvivlen med kolleger, den anbringende kommune eller familieplejekonsulent. Husk at hvis mistanken retter sig mod barnets forældre, må disse ikke orienteres om mistanken! Politiet starter i disse tilfælde en efterforskning. • Husk at jo yngre barnet er, når det udviser seksuelt bekymrende adfærd, jo større er sandsynligheden for, at det selv har været eller bliver udsat for seksuelt overgreb. • Husk at ikke-alderssvarende seksuel viden hos små børn kan være et væsentligt tegn på, at det har været eller bliver udsat for overgreb. En 5-årig bør fx ikke vide, hvad oralsex er. • Lær barnet, at der er forskel på gode og dårlige hemmeligheder. Man skal ikke have hemmeligheder om noget, man får ondt i maven af, eller som gør en selv eller andre kede af det. • Reagér altid på ændringer i barnets trivsel. Spørg åbent og nysgerrigt ind til barnet og signalér, at du kan rumme, hvad end der er på spil hos barnet. • Se også JanusCentrets Bekymringsbarometer på centrets website for yderligere vejledning. • Bekymringsbarometret er et værktøj, der kan bruges, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tackle, eller hvor bekymret du skal være over den adfærd, barnet eller den unge udviser. (www.januscentret.dk)

JANUSCENTRET

har været hjemme hos forældrene på samvær og har været sammen med deres søskende. Afsløringen af overgrebet sker for det meste ved, at offeret fortæller om det, ofte til sine forældre. Det er også tilfældet for de anbragte børns ofre. Men faktisk afsløres overgrebet i 29% af sagerne med anbragte klienter ved, at barnet eller den unge tages på fersk gerning af en voksen, som det sker for Villads. Dette adskiller sig fra statistikken for voksne krænkere, der sjældent bliver taget på fersk gerning. Ikke overraskende spiller professionelle, fx pædagogisk personale, en større rolle i afsløringen af overgreb begået af anbragte børn og unge end overgreb begået af børn, der bor hjemme hos forældrene. I sammenlagt 35% af sagerne, hvor klienten er anbragt, er pædagogisk personale involveret i afsløringen af overgreb, hvilket til sammenligning kun er tilfældet i 12% af sagerne, hvor klienten ikke er anbragt. De professionelle er involveret i afsløringen ved enten at tage barnet eller den unge, der krænker på fersk gerning eller ved at

reagere på mistanke om overgreb. I nogle tilfælde kan det pædagogiske personale også blive involveret i afsløringen ved at offeret betror sig til pædagogen om overgrebet. Det pædagogiske personale dækker både over pædagoger på anbringelsessteder og pædagoger i fritidsordninger, på skoler mm.

INDSATSER I JANUSCENTRET FOR HENRIK, BEATE OG VILLADS Henrik deltog i et individuelt terapiforløb i JanusCentret, hvor han sammen med en psykolog arbejdede med grænsesætning. Desuden deltog Henrik i et mediationsmøde, hvor han gav sin lillebror en undskyldning for den seksuelle krænkelse. Mediationen hjalp Henrik og hans lillebror med at sætte et punktum for overgrebet og komme videre. Beate deltog ligesom Henrik i et individuelt terapiforløb, hvor hun arbejdede med grænser: både i forhold til ikke at overtræde andres grænser og i forhold til selv at undgå situationer, hvor hun kunne risikere at blive offer. Desuden modtog Beates pleje-

forældre supervision og rådgivning i forhold til at kunne tackle Beates adfærd og seksualitet fremadrettet. Villads modtog behandlingsformen netværksforløb i JanusCentret, hvor hans klasselærer og primærpædagog deltog for at støtte Villads i hans læring. Ved at deltage i forløbet kunne de professionelle i hverdagen huske Villads på de nye seksuelle spilleregler, han lærte i forløbet. Desuden modtog pædagogerne fra Villads’ opholdssted et kursus om børn og unge med seksuelt bekymrende- og krænkende adfærd og fik her hjælp til at skærpe opholdsstedets seksualpolitik. ● De tre klientcases i artiklen er konstruerede. Har du brug for vejledning i forhold til børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd kan du ringe til • JanusCentret (København): 33 69 03 69 • Juno, Aarhus Kommune: 89401100 • Seba, Aalborg Kommune: 31990494

n FAKTA 3 JanusCentrets anbragte klienter • 43% af JanusCentrets klienter er anbragt uden for hjemmet. • Af de anbragte klienter er 61% bosat på døgninstitution eller et opholdssted. 37% er anbragt i plejefamilie, mens en mindre gruppe (2%) er anbragt hos slægtninge. • 86% af de anbragte klienter har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt. Det gælder for 58% af de øvrige klienter. • 56% procent af de anbragte klienter har været vidne til eller udsat for psykisk vold i familien. Det gør sig gældende for 25% af de øvrige klienter. • 43% af de anbragte klienter har været udsat for fysisk vold i hjemmet (23% af de øvrige klienter). 49% af

de anbragte klienter har været vidne til fysisk vold i hjemmet (18% af de øvrige klienter). • 26% af de anbragte klienter har fx været udsat for et seksuelt overgreb begået af et familiemedlem, hvilket gælder for 11% blandt de øvrige klienter. • 78% af de anbragte klienter går i specialklasse eller specialskole (45% blandt de øvrige klienter). • 76% af de anbragte klienter har udvist seksuelt bekymrende adfærd inden visitationen til JanusCentret (50% blandt de øvrige klienter). For begge grupper gælder det, at den bekymrende adfærd ofte har udspillet sig gennem flere år.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 47

KVALITETSDOKUMENTATION

Dokumentation og måling af den sociale indsats

Artiklen fortæller, hvordan vi dokumenterer kvalitetsmodellens 7 temaer. AF TRINE ANDERSEN, LEDER AF NORDFYNS UNGDOMSCENTER

ordfyns Ungdomscenter er netop blevet regodkendt af Socialtilsynet og har fået høje karakterer på alle temaerne i kvalitetsmodellen. Dette skyldes ikke mindst, at vi dels anvender velbeskrevne pædagogiske tilgange og metoder (bl.a. anerkendende tilgang og KRAP), at vi alle steder i organisationen kan redegøre for tilgange og metoder, og at vi kontinuerligt dokumenter resultaterne af indsatsen. I denne artikel vil vi uddybe, hvordan vi har arbejdet med dette.

BEVIDST ARBEJDE MED TEMAERNE I KVALITETSMODELLEN FRA TILSYNET Helt fra starten, da Loven om nyt Socialtilsyn blev vedtaget, var strategien på Nordfyns Ungdomscenter at være bevidste om alle områderne i kvalitetsmodellen. Dette betød, at vi fra dag ét satte fokus på alle 7 temaer, som vi skulle kvalitetsvurderes ud fra: det vil sige, at vores indsats som omdrejningspunkt tog udgangspunkt i temaerne: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, Målgruppe, metoder og resultater, Organisation og ledelse, Kompetencer, Økonomi, Fysiske rammer samt de forskellige indikatorer, som er tilknyttet de forskellige temaer. Vores ambition var, at vi ville have en bedømmelse, hvoraf det fremgik, at vi i høj grad eller meget høj grad

48 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

realiserede kvalitetsindikatorerne. Og det må vi sige er lykkedes. Som bekendt benytter Socialtilsynet metoden Edderkoppespindet som arbejdsmodel til den samlede vurdering af tilbuddenes kvalitet. I Socialtilsynets rapport vedrørende vores regodkendelse bliver vi bedømt højt på alle temaer. En stor del af vurderingerne bygger på den skriftlige dokumentation, som vi indsendte inden det fysiske tilsyn.

n FAKTA Effekt Plus Effekt Plus er et sikkert IT-system, som bl.a. kan understøtte arbejdet med effektdokumentation indenfor det brede sociale område. ISU Plus arbejder med at dokumentere effekten af indsatserne i en lang række danske kommuner og har, på baggrund af mange års praktisk erfaring, udviklet Effekt Plus, der kan opsamle data på en enkel måde og samtidig understøtte den faglige praksis. Systemet er designet, så det er let at anvende i medarbejdernes daglige arbejde og medvirker til at skærpe fagligheden gennem refleksion. Effekt Plus giver et enkelt grafisk billede af den enkelte borgers udvikling over tid og muliggør desuden opsamling af data på alle niveauer. I forhold til den enkelte borger kan Effekt Plus anvendes til at give et nuanceret billede af borgerens funktionsniveau og udvikling over tid. Endvidere er det muligt grafisk at følge udviklingen i de konkrete mål for den enkelte borger.(citat fra hjemmesiden www.effektplus.dk).

En anden stor del af vurderingen bygger på den samklang, der er mellem ledelse, personaler, beboere, pårørende og sagsbehandlere. Denne samklang fremgik også ved tilsynets besøg, hvor alle sagde og mente det samme om stedet. Og samklangen bliver kun skabt ved, at stedet er så velfunderet i sin anerkendende og relationelle tilgang til de unge, at kulturen i hele personalegruppen er åbenhed og ærlighed, og den dialogbaserede tilgang, som personaler og ledelse har til hinanden. Det er vigtigt, at ledelsen går forrest, når en sådan kultur skal skabes og efterleves af alle.

ARBEJDET MED RESULTATDOKUMENTATION I arbejdet med dokumentation, bruger vi mange tilgange og metoder til at opnå større resultater i udviklingen af de unges kompetencer. Der er så mange faktorer, der spiller ind i det pædagogiske arbejde, at vi ikke bare holder os til en metode eller en tilgang. Dette gør det også svært at dokumentere hele den unges udvikling og læring skriftligt, da vi arbejder på så mange planer, at det vil tage alt for meget af vores tid at skulle dokumentere det hele. Derfor har vi valgt at bruge programmet Effektplus til at dokumentere de unges funktionsniveau og til at målbeskrive og resultatdokumentere deres udvikling. Her kan vi udvælge de områder, som vi vil have størst fokus på i de unges udvikling og dokumentere dette. Men der vil hele tiden være masser af udvikling, som vi ikke får dokumenteret. Selve funktionsudredningen vi udarbejder lægger sig op af den metode kommunerne bruger, som hedder VUM (VoksenUdredningsMetoden). Effektplus’ udredninger graver bare

KVALITETSDOKUMENTATION

Tilbudets bedømmelse

Fysiske rammer

den STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) som de unge også er på på Nordfyns Ungdomscenter. Dette bevirker, at vi med Effektplus kan lave den resultatdokumentation, som de forskellige instanser kræver af tilbuddet. ●

5 4

Økonomi

Kompetencer

2 1

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

lige spadestykket dybere ved at have nogle flere forskellige scoringer på hvert enkelt område i udredningen. De områder vi beskriver i udredningen er Psykiske forhold, Egenomsorg, Kommunikation, Mobilitet, Samfundsliv, Socialt liv og Sundhed. Under hvert af disse områder er der flere forskellige punkter, som bliver udredt.

Målgruppe, metoder og resultater

n FAKTA Litteratur:

Organisation og ledelse

Dokumentationskrav fra tilsyn, anbringende kommuner og STU-lovgivning samlet i et redskab. I målbeskrivelserne har vi fået lavet vores egen målramme, som gør, at vi kan arbejde inden for de mål som kvalitetsmodellen lægger op til skal dokumenteres samtidig med, at vi også har fået indtænkt de områder, der skal dokumenteres i forhold til

• Kvalitetsmodellen: http://www. socialstyrelsen.dk/socialtilsyn/ redskaber-for-tilsynskonsulenter/handbog-til-socialtilsyn/ metoder-og-redskaber/oversigt-over-alle-redskaber/oversigt-over-alle-redskaber#Kvalitetsmodellen • Hjemmesiden www.nordfynsungdomscenter.dk • Dokumentationsprogrammet: www.effektplus.dk

ANNONCE

Tag vare på .... Vi yder juridisk rådgivning til jer, der tager vare på mennesker

særlige behov og hjælper med at finde den bedste løsning.

med

Hos HjulmandKaptain er vi et højtspecialiseret team af jurister, der alle har specifikke kompetencer indenfor rådgivning af virksomheder, kommuner og private personer i offentligretlige spørgsmål - for eksempel ansøgnings- og klagesager indenfor det sociale område. Kontakt os for en uforpligtende dialog på 7015 10 00.

ADVOKATFIRMA

VORES VIDEN ER DIN STYRKE

www.hjulmandkaptain.dk

•

tel. 70 15 10 00

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 49

NORDFYNS UNGDOMSCENTER

Nordfyns Ungdomscenter gør

en markant forskel for unge udviklingshæmmede TRINE ANDERSEN, LEDER AF NORDFYNS UNGDOMSCENTER

I artiklen fortælles, hvordan arbejdet med en organisations vision og strategi gøres til virkelighed og til et levende dokument i hele organisationen.

INDLEDNING å Nordfyns Ungdomscenter har vi et værdigrundlag som gennemsyrer hele organisationen fra visionen og strategien til den daglige praksis. Dette blev bemærket da Socialtilsyn Syd var på tilsynsbesøg ved re-godkendelsen af tilbuddet.

VÆRDIGRUNDLAGET ER DET BÆRENDE På centret er det værdigrundlaget, som er den bærende søjle for hele organisationen og for stedets strategi: Enhver ung, uanset handicap og udviklingsmuligheder, er et unikt individ, som har krav på at få netop den opmærksomhed, omsorg, tryghed og støtte, som er afgørende for den personlige og faglige udvikling. De unge skal støttes og undervises, så de hver især kan opnå mest mulig selvstændighed og få flest mulige redskaber til at leve et så værdigt og selvstændigt liv som deres handicap giver mulighed for. Vi bygger på en anerkendende og relationel faglig tilgang. Ligeværd og respekt for den enkelte og dennes baggrund er udgangspunktet for en struktureret, genkendelig hverdag

50 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

med tydelige rammer og hvor dialog er omdrejningspunktet.

STORE KRAV TIL ALLE PERSONALER Personalet skal være og er rollemodeller for de unge; de skal udvikle relationer til de unge, som giver dem trygheden til at få udviklet selvværdet og selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at personalet er tydelige i deres krav til den unge. Det vægtes, at personalet støtter de unge i deres udvikling fra ung til voksen og gør de unge bevidste om, hvilke forandringer der sker både kropsmæssig, hormonmæssig, kærestemæssig, hygiejnemæssig mv., og som viser de unge, hvordan de kan håndtere disse forandringer. Kravet til personalegruppen, personalet og ledelsen imellem er, at der arbejdes med åbenhed og med en dialogbaseret tilgang.

VISION: GOD – BEDRE – BEDST Centrets bestyrelse, har sammen med ledelsen, udarbejdet en vision hvor overskriften er ”GOD – BEDRE – BEDST”. Denne overskrift kan lyde banal i sin enkelthed, men der er lagt mange overvejelser i visionen. Da vi startede for knap 6 år siden, var vi i

”GOD”. Vi havde nogle gennemarbejdede værdier og målsætninger at stræbe efter. I de sidste 5 år er der arbejdet efter at blive bedre, at få et mere solidt ståsted, blive anerkendt i kommunerne og indadtil arbejde ud fra vores værdier. Vi har skullet sikre en personalesammensætning, der støtter op om værdierne, og som har forskellige kompetencer at byde ind med – alt sammen for at sikre synergien i personalegruppen. Vi er ikke de bedste endnu, men vurderingerne fra tilsynet viser at vi er fint på vej. Personalegruppen er godt rustet, hvilket giver en god grundstemning, som kan mærkes af alle, der kommer på besøg – også tilsynet.

EN HØJT FAGLIG OG VELFUNDERET PERSONALEGRUPPE Personalegruppen er kendetegnet ved, at flere, udover deres pædagogeller læreruddannelse, også har en diplomuddannelse. Det betyder, at det faglige niveau er højt hvilket afspejler sig i debatterne, i justeringen og tilpasningen af den pædagogiske praksis og i vidensdelingen. Hermed konstrueres et ideelt læringsrum for de unge at udvikle sig i.

NORDFYNS UNGDOMSCENTER

Trine Andersen, Nordfyns Ungdomscenter.

TILGANG I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Personalegruppen har fokus på, at de unge skal udvikle sig i positiv retning, og at de unge bliver så selvhjulpne, som det overhovedet er muligt, med de forudsætninger de har. Vi arbejder hele tiden i deres zone for nærmeste udvikling, hvor vi afstemmer indsatsen efter, hvad de har brug for. Nogle gange går vi forrest og viser dem vejen. Når tingene kører på rutinen, skal vi gå bag ved dem og sikre os, at de kan opretholde det niveau, de er nået til i udvikling. Så der sker hele tiden en afvejning af, hvad de kan selv og kan med støtte, samt, hvilken dagsform de lige har hver især, da denne også kan spille ind på, hvor meget de kan den pågældende dag. Med nogle af vores unge arbejder vi efter mesterlæreprincippet, hvor de lærer ved at observere, hvordan læreren udfører tingene i praksis, og på et tidspunkt tager de unge så initiativ til selv at prøve at udføre opgaven. Andre skal have det trin for trin, hvor vi starter i det små med snublemålet, som de kan nå på meget kort tid, og derved hurtig få succes med det de laver. Dette motiverer hurtig til at lære det næste og det næste igen. Nogle skal også overbevises om, at de godt kan, og at personalet er der for dem hele tiden. Når de

kommer igennem noget, som var angstprovokerende til at opleve, at de har været super seje ved at turde gøre det alligevel, får de oftest blod på tanden til at turde mere. De får en oplevelse af at stole på personalet og på, at de vil dem det allerbedste. Vi arbejder meget efter en KRAP’ske tilgang, som står for Kognitiv Resursefokuseret Anerkendende Pædagogik. Desuden har vi hentet inspiration i en lang række andre metoder og teorier, bl.a. i den systemiske teori, i adfærdspsykologien, hos ICDP og Marte Meo, hos Aaron Antonovsky og i Appreciative Inquiry/ Anerkendende Udspørgen.

De får en oplevelse af at stole på personalet og på, at de vil dem det allerbedste.

AT ARBEJDE KRAP’SK I HVERDAGEN På centrer har vi bl.a. en ung mand boende, som blev akut anbragt for ca. 2 år siden. Det var en ung mand, som ikke fungerede i de rammer og med de vilkår, han blev stillet. Da han flyttede ind hos os, kunne vi ikke stille krav til ham, som til andre unge, vi kunne ikke lige blive en anelse skarp i tonen uden, at hele hans verden væltede, og det gjorde tingene omkring ham også. Han havde en sensorisk profil, som gjorde, at han slet ikke kunne rumme andre. Vi måtte ofte sidde inde hos ham og vugge ham i armene samtidig med, at vi holdt vores hånd blid over hans øjne for at lukke af for denne sans. Vi arbejdede meget miljøterapeutisk med ham i den periode. Vi har brugt alle de gange, hvor han er kommet i konflikt til at fortælle ham, at vi mener, at han er en fantastisk ung mand, og at han gør nogle ting, som gør andre kede af det/bange/osv., og at han kan vælge at gøre noget andet. Hver aften sidder vi sammen med ham og skriver i hans positivbog, hvor han skal nævne 3 positive oplevelser fra dagen, der er gået. Her bliver de 3 positive oplevelser fra dagen før også lige snakket igennem igen.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 51

NORDFYNS UNGDOMSCENTER

En dag for nyligt kunne personalet høre ham på gangen, hvor han råbte og kastede rundt med møblerne. Vi fik fat i ham. Han var vred og råbte, at han var blevet låst inde i omklædningsrummet og ikke kunne komme ud (i omklædningsrummet er der en bagdør ud til, som han kunne have låst op). At han ville slå den ihjel, som havde låst døren, han ville skære halsen over på vedkommende. Vi tog uden om ham, da dette automatisk lægger en dæmper på udbruddet, spurgte ind til oplevelsen, som han havde haft, spurgte ind til følelsen inde i kroppen, hvilke tanker han havde, da han stod der, og døren var låst, og hvad han gjorde i situationen. Derved fik vi undersøgt, at han faktisk var blevet meget bange for at blive låst inde, og at der ikke var nogen, der kunne høre ham, at han mente han havde oplevet, at være blevet låst inde før. Alt dette, fortæller vi ham, har vi stor forståelse for. Det personale som ikke havde opdaget, at den unge mand var i omklædningsrummet, kom og undskyldte for, at hun havde låst døren, og fortalte, hvad hun havde tænkt og hvordan hun havde oplevet det. Bagefter blev den unge mand meget ked af det og havde brug for at

52 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

sidde sammen med en personale i sofaen og få en masse omsorg. Og efter en halv time var han klar til at rydde alle tingene, han havde smidt rundt med på plads. Løsningen til næste gang han skulle i omklædningsrummet og træne blev, at vi skulle tage et billede af, at han træner, printe det ud, laminere det, så han kunne hænge det på døren til omklædningsrummet, når han træner. Dette er den KRAP’ske metode i det pædagogiske arbejde. Her efter to år sker dette meget sjældent. Vi oplever en ung mand, som har en grundstemning af glæde. Han kan rumme alle de andre. Han trives og er tryg ved alle personaler og beboere. Kommer der nye beboere eller personaler går der en rum tid, hvor vi lige skal have tingene stabiliseret igen. Dette er et eksempel på, hvor langt vi når med arbejdet med de unge i deres udvikling. Denne unge mands fremtidsperspektiv for 2 år siden var som voksen at flytte ind og ud af fængslet eller komme på en lukket institution. Det er slet ikke det perspektiv, der er på ham nu. ●

n FAKTA Nordfyns Ungdomscenter En selvejende institution, oprettet som en fond med en bestyrelse. Der er 10 botilbudspladser, godkendt efter servicelovens §§ 66, stk 1, nr. 5, 107, 108, dagsbeskæftigelse efter § 103,104 samt har fået godkendt i budgettet at kunne yde § 85-støtte ud af huset. Vi tilbyder også STU – både med interne og eksterne elever. Ring gerne for at få en rundvisning og en kop kaffe. Alle er velkomne.

DSI HEDEHUSET

FRILUFTSLIV som pædagogisk metode

Friluftsliv og outdoor aktiviteter anvendes i dag hyppigt på en lang række opholdssteder, døgninstitutioner, produktionsskoler, efterskoler og ungdomsskoler.

en teoretiske baggrundsviden for anvendelse af denne aktiveringsform over for opholdssteders målgruppe er imidlertid forsvindende lille, og den der faktisk findes, er ofte svær at omsætte til praksis. Det betyder, at vi laver en masse rigtig gode aktiviteter, men måske kunne vi få meget mere ud af dem i behandlingssammenhæng. Vi på DSI Hedehuset er i den heldige situation, at vi efter mange forsøg nu med støtte fra Friluftsrådet, har fået mulighed for at lave et etårigt projekt. Startende i september 2014. Projektets formål er at udvikle, og forske i friluftsliv som pædagogisk metode. Fokus er på socialt udsatte unge i alderen 12 til 21. Vi undersøger ud fra 3 temaer: • Friluftsliv som en metode til udvikling af selvtillid • Friluftsturer som ramme for relationdannelse.

AF SØREN NINN RASMUSSEN, DSI HEDEHUSET • Udeliv som stress sænkende miljø for de unge. Der er lavet en del undersøgelser, der fortæller, at friluftsliv er fremmende for motorisk udvikling, sænkende for stress, et glimrende læringsmiljø, fordi alle sanser er i spil. Osv. Dette er generelt for alle unge. Vi har erfaret, at der med vores ungegruppe sker noget særligt og positivt, når vi laver friluftsaktiviteter og er på tur. Vi vil gerne forsøge at afdække, hvad det er, og hvordan vi bedst bruger det, i de unges udvikling. Forsøget på at bygge bro mellem den akademiske forskningsverden, og så det vi laver på opholdsstederne, i praksis er umådelig interessant. Vi kan derfor kun opfordre andre til at forsøge lignende på det område, der nu har jeres interesse. Der findes en stor mængde fonde, der gerne støtter praksis forskning.

Vi vil gerne: 1. I kontakt med andre, institutioner, skoler, pædagoger, lærere og andre ildsjæle som netop arbejder med socialt udsatte unge og friluftsliv. 2. Høre om der kunne være interesse for et friluftspædagogisk netværkstræf/kursus. Et kursus hvor vi der arbejder med friluftsliv og socialt udsatte kunne mødes, lære nyt, udveksle erfaringer, og hvor institutioner, der gerne vil bruge mere friluftsliv i arbejdet, kunne hente inspiration. ● Kontakt Søren Ninn Rasmussen på sr@hedehuset.dk hvis du er interesseret i at høre nærmere.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 53

BØRNE- OG UNGEUDVALGET

Nyt fra Børne- og Ungeudvalget AF JØRGEN AABYE, LEDER AF STARTSKUDDET, FORMAND FOR BØRNE- OG UNGEUDVALGET I LOS

ørne- og Ungeudvalgets opgave er at bistå bestyrelsen og sekretariatet med at udvikle kvaliteten på vores område. Strategiplanen, som blev vedtaget på den forrige generalforsamling, har i høj grad højnet hele organisationen og betydet meget for udvalgenes arbejde. Arbejdet er blevet langt bedre defineret og består nu af 8 konkrete punkter, hvilket giver en mere målrettet arbejdsindsats. Udvalget mødes minimum 3 gange om året over 2 dage hver gang. I praksis har vi dog mødtes 4 gange om året de sidste år. Det kommende år giver store og spændende udfordringer til udvalget. VORES FØRSTE MØDE efter generalforsamlingen var på Bornholm i de dage, hvor der var Folkemøde, 11.-14. juni. Ideen var, at vi ville markere os så godt det nu kunne lade sig gøre og samtidig holde vores møde på øen. Sekretariatet har grebet denne idé og videreudviklet tankerne i betydelig grad, hvilket betød, at LOS nu deltog i mange af de aktiviteter, der var i disse dage. Ambitionen var at synliggøre LOS mest muligt (der er megen pressedækning på folkemødet) samt skabe de kontakter, som er så vigtige for vores område. Udvalgets deltagelse fik lige fået en drejning, fordi en hvis hollænder meldte sin ankomst til Folkemødet. Der var rigtigt meget politi tilstede, da terrortruslen pludselig kom til at fylde rigtigt meget. Spændende var det også, at der

54 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

allerede inden Folkemødet var udskrevet valg – politikere er bestemt mere lydhøre i forbindelse med og op til et folketingsvalg, end de er efter valget. DE 3 UDVALG i LOS skiftes til at afholde den årlige konference på Christiansborg og her i 2015 er det Børne og Unge udvalgets tur til at stå for konferencen, som er d. 22. september. Vi har valgt at emnet er: ”Tilsynsreformen – De nye Socialtilsyn og Tilbudsportalen”. Det er første gang siden Tilsynsreformen blev startet op i 2014, at der sættes fokus på og evalueres på de erfaringer, som vi alle har gjort os her godt halvandet år efter start. Det er udvalget, som vælger emnet, men sekretariatet / direktøren som laver dagsordenen og sammensætter programmet. Som bekendt har LOS gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne for at samle vores erfaringer med Tilsynsreformen og Michael Graatang, den nye direktør i LOS, vil på konferencen fortælle om LOS’ erfaringer med Tilsynsreformen. Der vil være indlæg fra flere forskellige ledere fra medlemssteder om kvalitetsmodellen, og der kommer et oplæg fra et af socialtilsynene, og Socialstyrelsen fortæller om deres audit af de 5 socialtilsyn. Vi sætter fokus på Tilbudsportalen, hvor der bliver en debat mellem LOS, Socialstyrelsen og socialtilsyn. Der bliver også bidrag fra bruger- og faggrupper. Dagen rundes af med

politikeroplæg og paneldebat med organisationerne. Det bliver alt i alt en spændende dag, og det bliver meget interessant, hvad konklusionen på dagen vil blive. Der vil forhåbentlig komme noget presse på dagen, så emnet kommer ud til en masse andre mennesker. Der er begrænset pladser, ca 140 pladser, så interesserede må tilmelde sig snarest for at være sikker på plads. Kom og deltag i en, for vores område, spændende dag, kom og deltag i debatten. NÅR BØRNE- OG Ungeudvalget mødes, udveksler vi erfaringer og debatterer, hvad der rør sig rundt om i landet. Hvad er det der fylder? Hvilke udfordringer møder vi? Disse snakke skal som sagt resultere i, at både bestyrelsen og sekretariatet får tilbagemeldinger fra vores arbejde, så der fra organisationens side kan arbejdes videre med relevante emner. EN TING DER har fyldt rigtigt meget er naturligvis Tilsynsreformen. Der er vidt forskellige erfaringer med socialtilsynene, afhængigt af hvilken region man tilhører. Noget af det der er gennemgående, er den evige problematik med, at det nogle gange er forbavsende, hvordan socialtilsynene udøver deres magt. Det er absolut en ting som fylder meget. Det er klart, at socialtilsynene har deres opgave i at kontrollere området, men det er meget måden, dette foregår på, som skaber sammenstødene. Selve sparringen er det småt med. Og det vi alle

BØRNE- OG UNGEUDVALGET

fik at vide på de første informationsmøder, ”Dialog- Dialog- Dialog”, kan ofte være svært at få øje på. Vi mener klart, at det fortsat er vigtigt, at LOS løbende er i dialog med socialtilsynene og dermed forbedrer den måde ”Dialogen” alt for ofte foregår på. Parterne kan i sagens natur ofte være uenige om dit og dat, men debatten om disse uenigheder skal foregå på en ordentlig og respektfuld måde. Nogle af de eksempler vi hører om er rigtigt grimme, og opleves som magtmisbrug. EN ANDEN TING der har fyldt meget er Whistle blower ordningen. Flere af medlemmerne i udvalget har været udsat for denne, og frustrationerne er store. Vi hører grimme historier fra medlemmerne om, hvordan det opleves at få besøg af socialtilsynene ifm denne ordning. Og ja, vi må jo ikke vide om de kommer på besøg på baggrund af en ”henvendelse”, men oftest kan medlemmerne godt regne grunden ud. Det opleves som omvendt retspraksis – her er man skyldig, indtil andet er bevist, og vi skal oven i købet selv løfte bevisførelsen. Igen må vi sige, at det meget ofte er måden socialtilsynene takler henvendelserne på, som er problemet. Der er set en tendens til en indbygget automatpilot i form af skærpet tilsyn, i kølvandet på henvendelsen – inden man overhovedet er blevet hørt. For eksempel er der et opholdssted, der opdagede, at de havde fået skærpet tilsyn, da regningen for netop det skærpede tilsyn kom med posten.

Børne- og Ungeudvalgets formand, Jørgen Aabye ved Folkemødet på Bornholm.

VI VIL I fremtiden arbejde ihærdigt for, at LOS kommer mere på forkant med den negative tendens, der har været i pressen mod opholdsstederne de sidste år, og vi tror på, at vores nye direktør har den nødvendige erfaring til at ændre denne tendens. Ofte er vi jo i baghjul på den negative presseomtale og laver reparationsarbejde fremfor forebyggende handling, så vi dermed kan komme mere på forkant. VI ARBEJDER PT på at få opbygget store netværksgrupper i det ganske land, hvilket vil kunne styrke LOS ganske meget. Der er flere eksempler på, at der allerede er etableret store netværksgrupper, for eksempel i Nordjylland og på Sydsjælland/Lolland-Falster. Der er så mange fordele ved at have disse større netværksgrupper, hvilket udvalget vil forsøge at synliggøre fremover og dermed inspirere andre til det samme.

Andre emner, der optager os meget, er: • Den nye lov om Udbud • Magtanvendelser • Regodkendelserne • Personale udvikling og opkvalificering • Inklusionen på skoleområdet VI VIL FREMOVER sende Nyhedsmails ud, så medlemmerne bedre kan se hvilket arbejde Børne- og Ungeudvalget laver. Vi modtager meget gerne input og synspunkter fra medlemmerne, så kontakt os endelig, såfremt I har noget på hjertet, eller har forslag til fokuspunkter. ●

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 55

BESØG FRA PORTUGAL

FRA PORTUGAL TIL

Kokkedal efter viden AF JACOB FØNS LOMHOLT, REGIONAL KONSULENT, LOS

orsdag d. 4 juni rullede en stor sort bil med diplomatplader ind på parkeringspladsen bag opholdsstedet Cassiopeia. I bilen sad Adão Silva, medlem af det Portugisiske Parlament og næstformand i PSDs (Det portugisiske socialdemokrati) folketingsgruppe. Adão Silva var i følgeskab af Manuela Canavez fra den portugisiske ambassade, som havde formidlet kontakten til LOS. For LOS var det internationale besøg endnu en kærkommen mulighed for at øge viden om de danske udfordringer og løsninger, samt skabe muligheden for et samarbejde om vores område på tværs af EU. Besøget indledtes med et møde på forstander Per Hansens kontor. Her drøftedes situationen i Portugal kontra Danmark. Adão Silva var især nysgerrig på Danmarks brug af plejefamilier og efterværn. Plejefamilie er kun sjældent brugt i Portugal, hvor man i stedet benytter sig af adoption. Til gengæld vakte tanken om et efterværn, der kan sikre overgangen til voksenlivet, stor interesse. I Portugal anvender man ikke efterværn som i Danmark, forklarede Adão Silva. Her standser hjælpen, når den unge er blevet voksen. På den efterfølgende rundtur gav det derfor god mening, at forstander Per Hansen kunne vise nogle lejligheder frem, som skal til at bruges som en slags udslusning på Opholdsstedet Skydebanegård. Rundvisningen blev sluttet af med et besøg i et lokale, hvor skolen øvede til en teaterforestilling. Her

56 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

I Portugal anvender man ikke efterværn som i Danmark

det the Cranberries. Efterfølgende inviterede de på lagkage, boller og kaffe. Her fik Adão Silva mulighed for at tale med eleverne selv. Det blev et givende besøg, som skabte stor gensidig interesse. Dagen afsluttedes med fotografering inden Adão Silva igen satte kursen mod Portugal, og vi andre lidt klogere på os selv og Portugal drog hjemad. ●

havde eleverne forberedt at spille musiknummeret Zombie af ban-

Bestyrelsesmedlem Mette Bryndum, leder af opholdsstederne Skydebanegård og Cassiopeia Per Hansen, Adão Silva, leder af Dagskolen Ane Christine Larsen og Manuela Canavez

BØRNESAGENS FÆLLESRÅD

LOS er blandt de 20 medlemsorganisationer, der er medlem af Børnesagens Fællesråd.

Børnesagens Fællesråd Den 19. maj 2015 afholdte Børnesagens Fællesråd deres Fællesrådsmøde 2015 AF SØREN BRINK, LEDER AF ØLANDHUS OG MEDLEM AF LOS’ BESTYRELSE

OS er medlem af Børnesagens Fællesråd, der består af 20 medlemsorganisationer. Nye medlemmer er Broen Danmark og Home-Start Familiekontakt. På mødet var der udover medlemsorganisationerne gæster fra blandt andet, Socialministeriet, Ombudsmanden, Børnerådet og Ankestyrelsen. Årets tema var: ”Hvordan kan vi i børneorganisationerne skabe sociale forandringer uden at udstille de udsatte børn og unge?” Dette set i lyset af mediernes fokus på socialt udsatte. DR’s etiske sekretariat ved Anja Lundberg Andersen stod for dagen første oplæg, der omhandlede ”Etik i DR”. Igennem de seneste år har TV stationerne, ikke blot DR, men samtlige danske, sendt et hav af nye udsendelser, hvor udsatte børn og unge vises i forbindelse med, at socialt udsatte mennesker og familier portrætteres – men bliver de ikke ofte også udstillet? Mit umiddelbare svar på det spørgsmål vil være ja. Jeg mener, det er et kæmpe problem, at vi ikke er i stand til at beskytte vores udsatte børn og unge imod at blive udstillet i disse udsendelser. De børn og unge der deltager direkte eller bliver involveret, fordi deres forældre deltager, er ikke i stand til at forstå den betydning, det

kan have for deres liv, på både kort og ikke mindst på lang sigt. I DR proklamerer de, at der er mange bevidste valg og store overvejelser omkring disse udsendelser, men DR har efter egen overbevisning en forpligtigelse til at vise også denne side af samfundet. Samfundet som det er – uden filter og redigering. Og selvom DR er den af TV stationerne, der efter min mening er mest lødig,og ikke kun går efter sensationer, så er der også i deres udsendelser risiko for, at de børn der ufrivilligt eller uvidende medvirker i udsendelserne udstilles og stemples for livet. Som eksempler på udsendelser kan nævnes: ”Kæft, trit og knus” hvor en fastholdelse af dreng, der virker truende, vises i nærbilleder. Socialrådgiverne – hvor sociale udsatte familier vises, og hvor kameraet er med helt inde i stuerne. Og en af de nyeste udsendelser ”Ung og ensom”, der sætter fokus på et vigtigt og meget alvorligt emne, men hvor man ikke kan undgå at komme i kontakt med følelsen af, at de/den unge ikke altid kan være klar over de følger, udsendelserne kan have. Den udbredte holdning i organisationerne er, at DR går over stregen, når underholdnings/seer popularitets perspektivet er inde i billedet.

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 57

BØRNESAGENS FÆLLESRÅD

DR forsvarer sig og nævner blandt andet, at genudsendelser af flere udsendelser ikke finder sted, ligesom de ikke kan findes på DR.dk. På årsmødet i Børnesagens Fællesråd deltog flere i debatten. Således sagde Viggo Bækgård – advokat – formand ”Børn og samvær”, at politikkerne er bedøvende ligeglade, så længe der ikke råbes for højt, og der ikke kommer ”lig” på bordet. Dermed mente han, at udsendelserne kan have en positiv effekt for de svageste i samfundet med det fokus, som udsendelserne formår at sætte på de problematikker, samfundet har. Men han advarede også kraftigt imod, at børn og unge medvirker. Viggo Bækgård mente, at man bør afstå fra at filme børnene i udsendelser – og det bedste råd fra Viggo Bækgård var, at man kunne vise det samme, men bruge rekonstruktioner. TABUKA deltog også, og de understregede vigtigheden af at følge processen ekstremt tæt, hvis der laves aftaler om, at børn eller unge indgår i medieomtale. TABUKA anbefaler, at der ikke bruges børn under 15 og helst kun ældre, der er godt på den anden side af en anbringelse. Alternativt – lad den unge selv filme. Den unges film, den unges vinkel. På den måde kan det anvendes positivt for eksempel

58 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

at råbe politikere op. Til at bearbejde egen anbringelse. Bedste råd fra TABUKA: Aldrig aldrig – ”5 minutters fame”. Alle forældre og professionelle bør hjælpe og rådgive børn og unge til at overveje hvilke konsekvenser, det kan have at deltage i udsendelser. Alt i alt var det en utroligt spændende debat. En debat vi også løbende har i LOS og i bestyrelsen. Måske en debat vi bør systematisere yderligere og udarbejde politikker omkring, og klart melde holdninger ud til politikere og myndigheder. I bestyrelsen vil jeg tage emnet op på et af de kommende møder.

ÅRSMØDET: Formand for Børnesagens Fællesråd René Skau Bjørnson indledte sin beretning med at tale om Børnesagens Fællesråds hjælp ved konfirmationstid. Flere børn og familier har fået hjælp til at afholde konfirmationen, og via dette har det været muligt at skabe debat om ulighed, fattigdom og børns forskellige vilkår i Danmark. Børnesagens Fællesråd har også fokus på, at den kriminelle lavalder naturligvis ikke skal nedsættes. Noget LOS og LOS bestyrelse er helt enige i. God nyhed – at børn i Danmark nu kan klage til FN via børnekonventionen som Folketinget har tiltrådt.

Børnesagens Fællesråd vil videreføre kampen for, at børn kan klage ét sted, og at denne klage så kan bæres videre i systemet. En børneklagesag bør håndholdes af den instans, der modtager den, og den bør ikke skifte instans. Danmark bør have en Børneminister, der kun har fokus på børn og deres familier. René Skau Bjørnson sluttede af med en tak til alle medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Børnesagens Fællesråd aflagde et pænt regnskab, der afspejler en meget flot aktivitet for en ikke særlig stor pose penge. ●

BOGOMTALE

Bogomtale:

DET SOCIALES BETYDNING FOR MENNESKER MED SINDSLIDELSE AF GEERT JØRGENSEN, KONSULENT, GJ-CONSULT

enny Lihmes nye bog, er en revideret og omarbejdet udgave af Invitation til socialpsykiatri, der første gang udkom i 2008. Det er en lærebog, som henvender sig til en række faggrupper, herunder til medarbejdere på botilbud for sindslidende, men er ikke en håndfast metodebog. Det gennemgående tema i bogen er betoningen af personlig faglighed og professionel dømmekraft, hvor borgerne med brug for hjælp altid sættes før metoden. Recovery har gjort det tydeligt, at sociale omstændigheder og relationelle forhold kan være afgørende for en bedre livskvalitet for selv mangeårige psykiatriske patienter. På den baggrund giver et hold af danske, svenske og norske fagfolk et bud på den betydning, som professionelt socialt arbejde inden for socialpsykiatrien, har for mennesker med sindslidelse. Blandt de tilgange, der tages op, er psykosocial behandling, Åben Dialog, netværksmøder, anerkendelse, udviklingsstøttende relationer og social responsivitet. Emnerne i bogen rækker ud over en snæver professionshorisont med bidrag om religion, socialitet og sindslidelse, penges betydning for brud med ensomhed, flerkulturelt gæstebud og etniske minoriteter som omdrejningspunkt for social anerkendelse, medarbejdere i socialpsykiatri-

en med brugerbaggrund, personligt ombud med mere. De enkelte afsnit er forskellige i stil og tilgang, og stiller forskellige krav til læseren, men bogen kan med stor fordel anvendes til gruppearbejde i forbindelse med personalemøder eller personaledage. Man kan for eksempel på botilbuddet udvælge de afsnit, man finder særlig relevante, og sætte dem på som punkter i et personalemødeforløb, hvor det enkelte afsnit gøres til genstand for refleksion og debat i medarbejdergruppen. ●

Antologi af Benny Lihme (red.) Akademisk Forlag ISBN: 9788750044208

Recovery har gjort det tydeligt, at sociale omstændigheder og relationelle forhold kan være afgørende for en bedre livskvalitet ...

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 59

FORSIKRINGSTIPS

ANNONCER FOTO: COLOURBOX.COM

Få styr på din pension.

ANNONCEOVERSIGT: Side 61-62 Kurser, rådgivning, uddannelse

LOS, PFA og Ensure samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT ... • en sundhedsforsikring garanterer dig undersøgelse/behandling inden for 10 hverdage. • en sundhedsforsikring også dækker genoptræning og efterbehandling efter overstået operation. • en sundhedsforsikring giver muligheden for en “second opinion”, der gør, at man kan få én yderligere vurdering fra en anden læge, hvis man står foran valget om at udsætte sig selv for en alvorlig og risikofyldt behandling.

Side 63-64 Dokumentationsprogrammer Side 65 Ejendomme Side 66-74 Revisorer, advokater Side 76-77 Forsikring, pension

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB

Side 78-79 Brændstof, IT, narko, vagt mv.

En rejseforsikring dækker både den ansatte og beboeren.

LOS og Topdanmark’s samarbejde til gavn for dig VIDSTE DU, AT ... • Bestyrelsesansvarsforsikringen til LOS medlemmer, er blevet væsentligt billigere og dækker også underslæb. • en Rejseforsikring gennem LOS dækker både den ansatte og beboeren som er med på rejsen. • Topdanmarks netbanksforsikring dækker tabet, hvis en hacker tømmer din virksomheds netbankkonto.

60 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ANNONCEPRISER Se side 65

ANNONCER

Vil du annoncere i

Gi’ LOS? Kontakt Irene Schwartz og hør nærmere om priser og deadlines. Telefon: 70 23 34 00 Mail: is@los.dk

“Det er detaljen i måden,

man spørger på, som gør en verden til forskel i mødet med beboeren, og om det bliver en invitation til samarbejde.” –Helene Hvid, afdelingsleder Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter.

Recovery og Rehabilitering Kultur- og Organisationsanalyser Forandring og Innovation Mindfulness i organisationen Spise- og Personlighedsforstyrrelser Vi laver kurser, temadage og processer tilpasset jeres behov Kontakt: Anders Madsen Master I Etik og Værdier i Organisationer Certificeret Mindfulnessformidler

Tlf. 40 27 83 85 am@stoa.dk www.stoa.dk

Optimer kvaliteten af jeres opholds- og behandlingstilbud. Bliv klædt på til at håndtere typiske problemstillinger med en narrativ tilgang, der har afsæt i en specialpraksis.

Commuto udbyder: ⊲ Forløb for tættere samarbejde ⊲ Narrativ kontaktpersonsuddannelse (2-årig) ⊲ Borderline og mentalisering ⊲ Diplomgivende NADA-uddannelse ⊲ Systemiske og narrative forløb ⊲ Konflikthåndtering ⊲ Supervision ⊲ Undervisning tilrettelagt din arbejdsplads

Læs mere om vores uddannelser og temadage på

www.commuto.info

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 61

ANNONCER

”Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis”. Anette Jessen Myatt, Forstander på Nordbasen

Dokumentation og Effektevaluering  Rådgivning om systematisk og simpel sammenhæng mellem handleplansmål, pædagogik, hverdagspraksis og dokumentation  Udarbejdelser og implementering af handlingsplaner & udviklingsplaner 

Vejledning og konkret opbakning til efterlevelse af dokumentationskrav af jeres pædagogiske praksis

 Konkret opbakning til udvikling af dokumentations og evalueringskultur  Ydelsesbeskrivelser  Web opdateringer/beskrivelser ANETTE J ESSEN M YATT DIPLOM I COACHING & LEDELSE HAR LÆST C AND. PÆD . PÆD

S OCIALPÆDAGOG

S TORT KENDSKAB TIL ANBRINGELSESOMRÅDET

Anette Jessen Myatt

10 ÅRS ERFARING MED LEDELSE ,

Hellevadvej 38

S OCIALPÆDAGOGIK , INCITAMENT

9320 Hjallerup

STRUKTUR , DOKUMENTATION ,

Kontakt uforpligtende Anette Myatt på Tlf.: 22 50 25 58

BESKRIVELSER OG

EFFEKTEVALUERING

62 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Dagbogsprogrammet gør det muligt for døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud at håndtere alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende anbragte børn, unge og voksne – helt enkelt. Dagbogsprogrammet er et webbaseret program, der kan tilgås via internettet fra alle computere og samtidig overholder bestemmelserne i persondataloven og dertilhørende bekendtgørelser.

DagbogsprograMMet gør dokumentation og effektmåling for institutioner helt enkelt og overskueligt.

systemet er så enkelt, fagligt logisk og brugervenligt , at tre timers gratis undervisning er alt, det kræver at komme godt i gang – også for medarbejdere, der ikke føler sig it-kyndige. stigende krav fra bl.a. det nye tilsyn og kommuner gør det ekstra vigtigt at kunne dokumentere den pædagogiske praksis. med Dagbogsprogrammet kan I omsætte jeres nuværende praksis og effektmåle på denne.

Med Dagbogsprogrammet kan institutionen: a sørge for dokumentation og effektmåling på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen. a Nemt opsamle og dele viden. a sikre medicinhåndtering . a Efterleve tilsynskrav om at dokumentere pædagogisk praksis. a Spare tid foran computeren og få mere tid til børnene/de unge/ personaleledelse. a skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætningerne for børn og voksne med særlige behov ved hjælp af Udviklingsprofilen, som er skabt i samarbejde med VIa University College i aarhus.

”

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet på grund af vores systematiske og professionelle brug af Udviklingsprofilen. Anette, forstander på opholdstedet Nord-Basen, Brønderslev

www.dagbogsprogrammet.dk - kontakt: Martin Lyngby Hansen tlf. 60 22 53 32 - martin@dagbogsprogrammet.dk Dagbogsprogrammet_GiLos_230x150mm.indd 1

30-04-2015 10:50:21

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 63

ANNONCER

-tid ens

løsning

-tide ns

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni ritt Den leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed lik og er m b er ov ge li dag rdighed.” vores trovæ www.planner4you.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

64 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ANNONCER

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2015 LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV NR. 47343

Deadlines

Annoncering i Gi’ LOS ikke pålagt moms. Gi‘ LOS Aktier vitetskalende r 2014/15 Man kan frit vælge, om man vil levere sin Konference om vold og trusler annonce trykklar, eller om LOS’ grafiker skal opsætte annoncen. Ovenstående priser er gældende for trykklar annonce. NR. 3 • 2 1. ÅRGAN G

Udgivelse ca.:

Den 10. januar

Medio februar

Den 10. maj

Medio juni

LOS lægger i planlægn årets aktiviteter ingen af faglighed, lederne fokus på og netværk.

LOS’ aktiviteter på www.los.dk og tilbud

Udvalgene i LOS

r afholder hvert

år en konfe-

rence på Christiansborg , hvor der på skift tes fokus på aktuelle sætemner inden for børne/ unge-, voksenog skoleområdet .

Medio oktober

LOS afholder hvert år faglige henholdsvis børne/unge-, årsmøder for voksenog skoleområdet. På årsmøderne hvordan LOS’ medlemmer er der fokus på, bedst muligt løfter de opgaver, der er overgivet fra kommunerne samtidig med, at stederne bevarer og forstærker borgerens følelse af at være en del af samfundet.

Trykklar annonce: Skal være udarbejdet i f.eks. i pdf-format (høj opløsning/press-optimized) og kan være opsat i farve (CMYK) eller s/h. Annonce til sidekant skal være inkl. skæremærker. Såfremt annoncen har behov for en tilpasning i forhold til Gi’ LOS rammerne, vil annoncør blive kontaktet direkte af LOS’ grafiker.

Annoncestørrelse:

Mål:

Pris:

1 side

B:150mm, H:230mm

Kr. 2.400,-

½ side

B:150mm, H:110mm

Kr. 1.450,-

¼ side

B:70mm, H:110mm

Kr. 825,-

Mål

Pris

1 side

B:150mm, H:230mm

Kr. 4.800,-

½ side

B:150mm, H:110mm

Kr. 2.900,-

¼ side

B:70mm, H:110mm

Kr. 1.650,-

mling

www.los.dk

Interview med Socialminister Manu Sareen

side 14-15

Børne- og ungefagligt årsmøde

Omvendt betalingspligt

side 28

side 20-24

De private socia le tilbud Opholdssteder,

Pris pr. annonce pr. nummer for tekstannoncer i bladets artikelafsnit Annoncestørrelse

Generalforsa

LOS’ årlige generalforsam længelse af landsmødet. ling afholdes i forHer vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Driftskurser

LOS udbyder driftsrelatered e kurser, der er relevante på tværs af områderne som for eksempel personalejura , medicinhåndt ering, økonomi.

OKTOBER 2014

Regionale dialogmøder LOS afholder fem regionale dialogmøder, som sætter fokus på aktuelle emner på det sociale område. Endvidere afholdes et skoledialogmøde.

Læs mere på

Pris pr. annonce pr. nummer i bladets annonceafsnit

Bestyrelsesårsmøde

LOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS.

Landsmøde LOS afholder landsmøde én gang om året. landsmødet vægtes På indlæg, der har fokus på virksomhedsd rift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

GI’ LOS NR. 3 •

Den 10. september

side 4-12

Læs mere om

Faglige årsmøder

2014

sociale tilbud

Deadline:

• OKTOBE R

LOS • De private

Nummer:

SEPT OKT Ma 1 NOV On 1 DEC Ti Lø 2 1 JAN To Ma 1 2 On 3 FEB Sø To 2 1 Fr MAR Ti 3 Sø 2 To 1 Ma 3 4 Fr Sø 2 Lø 1 On 3 4 Ma 2 Fr Ti 5 Lø 4 Ma 2 3 Sø To 5 Ti 4 Lø 3 On 5 6 Sø Ti 4 Ma 6 3 Fr On 4 5 Sø To 7 Ma 5 6 On 4 Ti Lø 7 To 6 Ma 8 5 Fr Ti 7 To 6 On 8 5 Sø Fr 7 Ti 6 Lø 9 On 7 8 Fr To 6 Ma 8 9 Lø On 10 7 Sø To 9 Lø 8 Fr 7 Ti 10 Sø 9 To 8 Ma 10 11 Fr Sø 9 Lø 8 On 10 11 Ma 9 Fr Ti 12 Lø 11 Ma 9 10 Sø To 12 Ti 11 Lø 10 On 12 13 Sø Ti 11 Ma 13 10 Fr On 11 12 Sø To 14 Ma 12 13 On 11 Ti Lø 14 To 13 Ma 15 12 Fr Ti 14 To 13 On 15 12 Sø Fr 14 Ti 13 Lø 16 On 14 15 Fr To 13 Ma 15 16 Lø On 17 14 Sø To 16 Lø 15 Fr 14 Ti 17 Sø 16 To 15 Ma 17 18 Fr Sø 16 Lø 15 On 17 18 Ma 16 Fr Ti 19 Lø 18 Ma 16 17 Sø To 19 Ti 18 Lø 17 On 19 20 Sø Ti 18 Ma 20 17 Fr On 18 19 Sø To 21 Ma 19 20 On 18 Ti Lø 21 To 20 Ma 22 19 Fr Ti 21 To 20 On On 22 19 Sø 22 Fr 21 Ti 20 Lø Lø 22 23 On On 21 22 Fr To To 23 20 Ma Ma 22 23 Lø Lø 21 22 On 24 21 Sø Sø 23 To To 22 23 Lø Lø 21 22 Fr Fr 21 Ti Ti 24 24 Sø Sø 22 23 23 To 22 Ma Ma 24 25 Fr Fr 24 Sø Sø 22 23 23 Lø Lø 25 22 On On 24 25 Ma Ma 23 24 Fr 23 Ti Ti 26 Lø Lø 24 25 25 Ma Ma 23 24 Sø Sø 26 23 To To 25 26 Ti Ti 25 Lø 24 24 On On 26 27 Sø Sø 25 26 Ti Ti 25 Ma Ma 27 24 24 Fr Fr 27 On On 25 26 26 Sø 25 To To 27 28 Ma Ma 26 27 On On 25 26 Ti Ti 25 Lø Lø 27 28 28 To To 26 27 Ma 29 26 Fr Fr Ti Ti 28 28 To To 26 27 27 On 29 26 Sø Sø 28 Fr Fr 28 Ti 27 27 Lø 30 On On 28 29 Fr Fr 28 To 27 27 Ma 29 30 Lø Lø 28 28 Sø To 30 Lø Lø 28 29 Fr 28 Ti 31 30 Fr Sø 30 29 On 31 Lø Ma 30 31 Christiansborgkonference Ti 31

botilbud og skoletilb ud

Ikke-trykklar annonce: Materialet mailes til is@los.dk. LOS’ grafiker vil herefter tage kontakt til annoncør for at aftale pris for opsætning og udarbejdelsen af annoncen. Udgifter til udarbejdelsen af annoncen afregnes separat og direkte med LOS’ grafiker. Ring/skriv endelig til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@ los.dk , hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS. Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

OPHOLDSSTED eller

BOSTED i drift købes Evt. partner. HENV.: Necktar@Necktar.dk

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 65

ANNONCER

Vil du annoncere i

Gi’ LOS? Kontakt Irene Schwartz og hør nærmere om priser og deadlines. Telefon: 70 23 34 00 Mail: is@los.dk

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

MAIL@REVIVISION.DK

66 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

R E V I S O R E R

4780 STEGE

TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

ANNONCER

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 67

ANNONCER

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

68 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ANNONCER

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 21 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for: Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig revision/forvalt-

ningsrevision, der har været lovpligtigt for opholdssteder og botilbud siden den 1. januar 2007 Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder Udarbejdelse af prisfastsættelsesbudget Løbende telefonisk rådgivning Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v. Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance og likviditetsbudgetter Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v. Deltagelse i møde med bank, kommune m.v. Assistance i forbindelse med opstart Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk

hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 69

God rådgivning er guld værd Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise. Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler m.v. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel. Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde… Kontakt Torben Ahle Pedersen 73 23 46 69 Torben.A.Pedersen@dk.ey.com EY | Englandsgade 25 | Postboks 200 | 5100 Odense | Telefon73 23 30 00

ey.com/dk

70 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

For 3. år i træk arbejder jeg frivilligt for projektet ”Ferie For Alle Børn i Holbæk”, hvor vi tager 30 børn, der normalt ikke vil komme på ferie, med på en 3-dages ferietur i sommerferien.

Er I klar tIl at drIvE jErEs tIlbud som En profEssIonEl vIrksomhEd? det er nye tider for botilbud, opholdssteder, krisecentre og øvrige socialøkonomiske virksomheder, der fremover i langt højere grad skal drives som professionelle virksomheder.

Jeg tilbyder professionel rådgivning om:

Med mig som rådgiver, får I den sparring og løsning, der skal til for, at I kan leve op til krav og forventninger fra Socialtilsynet, kommunerne, pengeinstitutterne, borgere og pårørende m.fl.

• Sammenlægning eller opdeling af flere tilbud

Jeg er advokat for en lang række socialøkonomiske virksomheder og sidder flere steder i bestyrelsen. Jeg har desuden flere års erfaring inden for juridisk rådgivning af almindelige erhvervsvirksomheder.

• Etablering af fond eller selskab • Ansøgning om godkendelse og regodkendelse

• Vedtægter • Kvalitetsmodellen • Professionel bestyrelse • Offentlige udbud

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen ADVODAN Holbæk/København Tlf: 7030 1006 ∙ Direkte: 5945 4049 acrs@advodan.dk ∙ www.advodan.dk

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 71

ANNONCER

Personlig og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig elsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven. Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag. Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 03 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere 72 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ANNONCER

Specialister i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier ApS er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området. Vi har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstruktuer”, udfordringer og muligheder. Derudover kender vi langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling. Hos os vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag. Kontakt os for en uforpligtende snak. Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk og se i øvrigt mere på www.karinhoier.dk.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.: Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk

Advokat Karin Høier ApS Emdrupvej 115 A, 4. DK-2400 København NV www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk 150615_KarinHoier_annonce_150x230.indd 1

15/06/15 15.33

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 73

ANNONCER

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

74 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ANNONCER

aftale

overblik betaler sig

Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-‐ Hvordan er du forsikret? -‐ Hvordan bliver dine penge investeret? Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt. Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer. Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår. Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: info@ensurepension.dk www.ensure.dk

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 75

ANNONCER

Er I medlem af LOS, og har I jeres fo rsikringer i Topdanmark, e r I automatisk dækket til vand s, når I sejler i både på op til 5,5 meter

Få RO TIL det vigtige Vi dækker til lands og til vands Mere end halvdelen af LOS’ medlemmer bruger forsikringsaftalen med Topdanmark, der både dækker til lands og til vands. Sammen har Topdanmark og LOS skabt en fleksibel forsikringsløsning. Den sikrer rammen om det daglige arbejde med mennesker, der har behov for støtte, omsorg og aflastning.

Husk lovpligtig ansvarsdækning til søs

Hør, hvordan vi kan sikre rammerne for både dig og dine kolleger — og for jeres brugere og beboere. Ring allerede i dag og lad os tale om det — 70 15 85 85.

76 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

52632 05.2015 Cvr-nr: 78416114

Der er kommet strammere regler for erhvervsmæssig sejlads med passagerer. Det betyder, at hvis I tager på sejlture, er det jeres ansvar at sikre, at båden har en ansvarsforsikring, der dækker skader på passagererne. Det gælder også ved leje af både. Har I jeres forsikringer i Topdanmark, er I automatisk dækket til vands, når båden er under 5,5 meter.

ANNONCER

VIL DU HAVE OVERBLIK OVER DIN PENSION?

FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAIL Nu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbefalinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger. Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig – som fx. hvor meget har du sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal? Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk

ann Kundeprogram 150x230mm.indd 1

28/04/15 16.42

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 77

ANNONCER

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

78 Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015

ANNONCER

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra ca. 12 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Bestil et tilbud -

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDsK Vagt- & HUNDetJeNeste og DaNmINar a/s er godkendt af til a/s at arbejde med af Narkotikahunde. arbejdet udføres efter Dansk JYDsK Vagt- & HUNDetJeNeste ogrigspolitiet DaNmINar er godkendt lovgivning. arbejdet udføres efter Dansk rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på tV og i dagspressen). se indslag på jvh.dk ophørt. (måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på tV og i dagspressen). se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDsK Vagt& HUNDetJeNeste og DaNmINar a/s,Vagter I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDsK & HUNDetJeNeste og DaNmINar a/s, er I megetfor velkomne til oplysninger. at rette henvendelse nærmere henvendelse for nærmere oplysninger. med Venlig Hilsen med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR JYDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 HUNDETJENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Gi’ LOS NR. 2 :: JUNI 2015 79

Læs om LOS' kurser og arrangementer – og tilmeld dig:

www.los.dk

Følg også LOS på Twitter

og LinkedIn

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud