3 minute read

Portræt

Af Christian Ankerstjerne

CORONA SATTE GANG I DRØMMEN OM AT BLIVE KLINIKEJERE

Advertisement

Lasse og Sander købte en klinik, flyttede den nogle hundrede meter op af Kongevejen og har nu foden under eget bord.

Lasse Salling Baundal og Sander Due Shafer var kolleger på en klinik i Københavnsområdet, da corona ramte. Pludselig blev det, der var en hyggelig fælles drøm, til et konkret mål. – Vi har begge haft en drøm om at eje en klinik, og som kolleger har vi fundet ud af at vi har de samme mål og værdier. Da corona så ramte landet oplevede vi, at vi som ansatte kiropraktorer ikke var en del af de beslutninger klinikkens ejere tog. Det er jo ikke så mærkeligt, men vi besluttede, at vi selv ville være en del af beslutningerne og for at blive det, skulle vi være ejere. Så vi tog springet, fortæller de to nybagte klinikejere.

Men vejen fra beslutning til spring og til sidst at sidde i egne lokaler er ikke helt ligetil. – Vi kiggede os grundigt omkring. Fra vi første gang besøgte Ole Carøe her i Holte, til vi slog til, gik der næsten et år. Og i løbet af den periode blev vi både klogere på hvad vi ville og vi fik mildt

Lasse og Sander har flyttet deres klinik til en ny adresse.

sagt ben i næsen. Det betød, at vi turde kaste os ud i et lidt større projekt, end vi først havde regnet med, fortæller Sander Shafer.

Fra kiropraktor til bygherre – og tilbage igen

Det lidt større projekt i Holte indebar nemlig en flytning af klinikken fra en beliggenhed på 3. sal i Holte Midtpunkt tæt på stationen til nu nyistandsatte lokaler ca. 200 meter derfra. – Pludselig stod vi med ikke bare kiropraktorhatten, men også chefhatten, den administrative hat, og såmænd også bygherrehatten på hovedet – og selv om vi godt vidste, at det var en stor opgave, bliver man alligevel lidt overvældet over de mange forskellige opgaver, forklarer Lasse Baundal. Heldigvis kunne de to nybagte klinikejere regne med sælgeren Ole Carøes hjælp og støtte undervejs. – Vi blev ansat i klinikken den 3. januar i år. Uformelt fik vi beslutningsretten med det samme og Ole gik ned i tid for at give os plads både til at lede og til at lære patienterne at kende. En af vores første opgaver var at ansætte en ny receptionist – så det var på med chefhatten med det samme, siger Lasse Baundal.

Patienterne er positive

Den 1. maj åbnede den nye klinik så og heldigvis har patienterne været positive. – Den nye klinik ligger nærmest midt i naturen, selv om vi bare er 200 meter væk fra den gamle. Om morgenen kan vi følge en rævefamilie i haven og det er næsten en del af behandlingen, at der er fuglekvidder med i købet, fortæller Sander Shafer.

Begge de to nye klinikejere er spændte på fremtiden. – Nu skal vi se, om vi kan svømme. Vi tror på det og er superpositive og har allerede fået en masse erfaring i løbet af de første par måneder på den gamle adresse og de få dage på den nye. Men det kunne ikke gøres uden de garvede receptionister. Det at de havde lyst til at flytte med var enormt vigtigt, ellers havde det være svært, fortæller de.

I naboejendommen er et lægehus ved at flytte ind og der er allerede snak over hækken om samarbejde.

– Der er ikke langt fra ide til udførelse, når man selv bestemmer. Det var det vi ønskede da vi tog springet, slutter de to klinikejere.

Klinikken der ligger på Kongevejen 354 i Holte inviterer til en lille velkomstreception efter sommerferien.

– Nu skal vi se om vi kan svømme. Vi tror på det og er superpositive og har allerede fået en masse erfaring.