1 minute read

Nyt fra videnscenteret

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Fysioterapeuternes nye formand vil påvirke udviklingen og byde ind på danskernes sundhedsløsninger

Advertisement

1. april tiltrådte fysioterapeuternes nye formand, Jeanette Præstegaard. På fysioterapeuternes kongres i marts præsenterede hun sine mål med sit arbejde som formand: Fysioterapeuter skal påvirke udviklingen og byde ind på de sundhedsløsninger, danskerne har brug for, fortæller hun bl.a. i en artikel på fysioterapeuternes hjemmeside.

uLæs mere her: bit.ly/35oAjou

NKR om ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine omskrevet til statusartikel

Ugeskrift for Læger har udgivet en statusartikel om den Nationale Kliniske Retningslinje for ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine, der udkom i 2021, med Henrik Wulff Christensen som medforfatter. Formålet med statusartikel er at gennemgå den tilgængelige evidens for de oftest anvendte ikkemedicinske interventioner.

uDen kan læses her: bit.ly/3MnwaRH

Bedre fysisk formåen og livskvalitet via træning efter indlæggelse for ældre med funktionsnedsættelse

Et norsk ph.d.-studium, hvor 89 patienter blev randomiseret til enten selvtræning eller selvtræning plus superviseret træning to gange ugentligt i 4 måneder efter udskrivelse fra hospital, viser at ældre med funktionsnedsættelse kan opnå bedre fysisk formåen og helbredsrelateret livskvalitet ved at deltage i et superviseret træningsforløb, efter de har været indlagt. Den superviserede træning bestod af både kondition-, styrke- og balancetræning med gradvis optrapning til høj intensitet. Resultaterne indikerer, at flere ældre bør tilbydes træning efter hospitalsindlæggelse.

uDen kan læses her: bit.ly/3EBPLe8

Stine Haugaard Clausen er kiropraktor nr. 34 i Danmark med ph.d.-grad

Efter et kompetent og veludført ph.d.-forsvar kan kiropraktor Stine Haugaard Clausen nu også kalde sig ph.d. Hun forsvarede fredag d. 29. april sin ph.d.afhandling ”Hip osteoarthritis: Prognostic Factors and Treatment Effect Modifiers” på Syddansk Universitet under overværelse af familie, venner og kolleger og blev dermed den 34. danske kiropraktor, der erhvervede sig ph.d.-graden. Stort tillykke til Stine!