EggNews #17

Page 1

news # 17

FEBRUAR 2013

SHAKERE GÅR PÅ TV! LÆS OGSÅ OM: Årets resultat - pressemeddelelse: Rekordår hos HEDEGAARD foods Et trimmet sortiment giver større muskler at spille med Danskernes holdning til æg - kvinder vil ha’ økoæg, mænd vil ha’ en god pris Fremtidens food trends HEDEGAARD styrker konkurrenceevnen i Sverige Tak for 10 gode år, Senior Landbrugschef Torben Jacobsen ... og meget mere


INDHOLD Leder: Survival of the fittest v/ Ivan Noes Jørgensen ..... 3 Pressemeddelelse: Rekordår hos HEDEGAARD foods ..... 4-5 SHAKERE går på TV ..... 6-7 Perlespelt risotto ..... 8-9 Fremtid - kom an! ..... 10-11 Et trimmet sortiment giver større muskler at spille med ..... 12-13 Nye “Cabriolet-kasser” ..... 14 De fire produktionsformer ..... 15 Livskraft - se fordelene i øjnene ..... 16-17 Ingen påske uden påskeæg ..... 18 Påskebordets glæder ..... 20 Gæk gæk gæk ..... 22-23 Kvinder vil ha’ økoæg. Mænd vil ha’ en god pris ..... 24-25 Hårdkogte svar og frisklagte nyheder på økoægget.dk ..... 26-27 Svensk organisation trimmet ..... 28 HEDEGAARD styrker konkurrenceevnen i Sverige ..... 29 Tak for 10 gode år - reception Torben Jacobsen ..... 30 Løst & fast ..... 31 Fotograf: Moment Fotografi Tekstforfatter: Anne Voss, Sort på Hvidt


# 17

FEBRUAR 2013

SURVIVAL OF THE FITTEST De fleste ville nok oversætte ovenstående sætning til ’Den bedst tilpassedes overlevelse’. Og tankerne ledes sikkert også mod Darwin og hans evolutionsteori. Men hos HEDEGAARD foods har ordene fået en vigtig betydning for den måde, som vi driver forretning på og agerer på i markedet. Nu og fremover.

Af Ivan Noes Jørgensen, CEO

Både den danske og den svenske fødevareindustri befinder sig i disse år i en voldsom udfordrende og konkurrencepræget situation. Der stilles store krav til priserne og samtidig skal vi matche kravene fra de store kunder om en høj leveringssikkerhed. Hvis man vil overleve på det trængte marked, er det om at holde fokus hele tiden. Derfor – selvom det er pressede tider og mange virksomheder er ramt af økonomisk afmatning og derfor fokuserer på vedligehold fremfor investeringer – vælger HEDEGAARD foods også i 2013 at gå i den modsatte retning og investere med henblik på at øge konkurrencekraften. Helt konkret planlægger vi i løbet af året at investere 45 mio. kr. i en konsolidering af vores to svenske anlæg i Hässleholm og

Skara samt i automatisering af det tilbageblivende pakkeri. Noget som fører til, at vi på sigt vil være i stand til at tilpasse vores omkostningsniveau, så vi også fremover kan skabe tilfredsstillende resultater (se tekst om årsregnskabet 2012 på side 4-5).

produktudvikling er vi ’fit for survival’ – og ser frem til, som minimum, et resultat i 2013 på niveau med rekordåret 2012.

I Danmark investerer vi yderligere i automatik på pakkeriet, ligesom at vi i uge 13 indvier vores nye kølerum og højlager, som gør det muligt at udvide kapaciteten. Med de nævnte investeringer vil HEDEGAARD foods og Svenska Lantägg blive blandt de mest moderne og automatiserede ægpakkerier i verden. Vi forventer, at konkurrencen intensiveres. Med et højeffektivt set-up, et reduceret omkostningsniveau og fokus på organisk vækst ved hjælp af nye marketingtiltag og

3


# 17

FEBRUAR 2013

”Vi er særdeles godt tilfredse med, at vi har kunnet vækste organisk samtidig med, at vi har implementeret de nye svenske aktiviteter. Det er den væsentligste årsag til det gode resultat” Ivan Noes Jørgensen, CEO

Nettoomsætning i t. dkk 1.000.000

900.000

800.000

700.000

Årets resultat i t. dkk

600.000

500.000

400.000

200.000

100.000

4.000

2010 2011 2012

4

300.000

387.370

18.852

8.000

27.381

16.000

27.994

20.000

12.000

847.869

24.000

933.162

28.000

2010 2011 2012


# 17

FEBRUAR 2013

PRESSEMEDDELELSE:

REKORDÅR HOS HEDEGAARD FOODS Levnedsmiddelvirksomheden HEDEGAARD foods A/S formåede i 2012 endnu engang at vækste i både omsætning og indtjening. Omsætningen steg med 10 procent til 933 millioner kroner og nærmer sig således 1 milliard kroner, og rekordresultatet fra 2011 blev marginalt forbedret til 28,0 millioner kroner. Det går godt hos danske HEDEGAARD foods, der årligt håndterer mere end 1 milliard æg i Danmark og Sverige. Koncernen har på bare fire år tredoblet sin omsætning og er i dag Nordens største inden for friske skalæg og en række kogte og pasteuriserede ægprodukter. Væksten i 2012 har primært været organisk: - I 2012 har vi dels haft fokus på organisk vækst og dels på opnåelse af synergier fra opkøbet af Sveriges største ægpakkeri Svenska Lantägg i april 2011. Vi er særdeles godt tilfredse med, at vi har kunnet vækste organisk samtidig med, at vi har implementeret de nye svenske aktiviteter. Det er den væsentligste årsag til det gode resultat, forklarer administrerende direktør Ivan Noes Jørgensen. Koncernens nettomsætning steg i 2012 til 933 millioner kroner mod 848 millioner kroner i 2011 svarende til en fremgang på godt 10 procent. Resultatet før skat og minoritetsinteresser blev på 28,0 millioner kroner mod 27,4 millioner kroner året før. Både omsætning og resultat er det højeste nogensinde, og det sker på et tidspunkt, hvor dækningsbidraget er faldet fra 26,2 til 24,8 qua et særdeles konkurrencepræget marked.

Den organiske vækst i Sverige blev på 5 %, mens den for Danmarks vedkommende blev på 9 %. Dermed har HEDEGAARD foods endnu engang øget markedsandelen: - Vores markedsandel i Danmark voksede i 2012 til ca. 50 %, mens den i Sverige er ca. 25 %. Det skyldes blandt andet, at vi med succes har lanceret flere nye produkter, siger Ivan Noes Jørgensen og fortsætter: - Vi har i flere år arbejdet på at udvikle forskellige ægbaserede convenience produkter, og det førte i 2012 til lanceringen af tre shake-and-bake produkter, der ikke før er set tilsvarende i detailhandlen. Forbruget af friske skalæg er steget siden 2003 og det skyldes blandt andet, at moderne ernæringsforskning i stigende grad peger på æggets ernæringsmæssige værdier. Tidligere tiders myter om blandt andet æggets negative kolesterol-påvirkning er erstattet af ny viden om æggets høje indhold af et stort antal vitaminer, mineraler og sporstoffer: - Der er ingen tvivl om, at friske skalæg og ægbaserede produkter i det hele taget har en stærk medvind og at vores flotte resultater blandt andet skyldes dette. Dels udvides antallet af anvendelsesmuligheder og dels anerkendes æg i stigende grad som ernæringsmæssig superfood. Det er klart, at det bidrager til branchens organiske vækst, pointerer Ivan Noes Jørgensen.

øget fokus på produktudvikling. I det hele taget er forventningerne til fremtiden lyse: - Vi ser positivt på fremtiden og på året, der netop er startet. Vi vil fortsat have fokus på optimering og tilpasning af omkostninger og derfor investerer vi nu 45 millioner kroner i automatisering og sammenlægning af vores to anlæg i Sverige. I Danmark vil vi også investere yderligere i automatiseringer og HEDEGAARD foods og Svenska Lantägg vil via investeringerne komme til at råde over verdens mest moderne og automatiserede ægpakkerier, fortsætter han. - Det er strategisk vigtigt at arbejde med vækst step by step. Når det store opkøb af Svenska Lantägg i 2011 er 100 % implementeret i koncernen, vil vi igen være fokuserede på passende akkvisitioner rundt om Østersøen, udtaler bestyrelsesformand Christian Junker. For 2013 forventer koncernen et resultat på niveau med rekordåret 2012. Den øgede konkurrence skal modsvares af reducerede omkostninger, og på kort sigt skal koncernen konsolideres, mens nye akkvisitioner kan komme på tale på sigt.

Direktøren har en ambition om at tage yderligere markedsandele de kommende år blandt andet ved hjælp af

5


# 17

FEBRUAR 2013

SHAKERE GÅR PÅ TV! FRA PUSH TIL PULL STRATEGI

HEDEGAARD foods har i samarbejde med et dansk produktionsselskab fremstillet en reklamefilm for SHAKER-varianten, Dessertpandekager. Reklamefilmen lanceres i første omgang i Danmark.

En mor og to søde børn er i køkkenet for at bage lækre dessertpandekager. Drengen henter SHAKER ud af køleskabet, pigen blander og mor ryster dejen sammen. Dejen hældes på panden, og moren vender pandekagerne i luften under stor jubel fra børnene. Kort tid efter kan familien kaste sig over den høje stak gyldenbrune pandekager, mens alles tænder løber i vand.

der også her var stor stemning for, at vi gik på tv med SHAKER og det kunne vi jo ikke sidde overhørig” fortæller Projektchef Mette Due Andersen. Med den nye film vælger HEDEGAARD foods således at fokusere på en mere offensiv pull-strategi frem for den klassisk push-strategi.

Sådan er forløbet i den reklamefilm, som HEDEGAARD foods har fremstillet for SHAKER-serien. Filmen er den første i en serie – og det er første gang, at HEDEGAARD foods går på tv med en reklamefilm.

Med ’værdi’ for øje SHAKER-serien blev lanceret i handelen i september 2012, og forbrugerne har taget godt imod. Målet for 2013 er at skabe yderligere værdi til værdikæden – noget som tv-kampagnen kan bidrage med.

”Vores SHAKER serie er en helt anden kategori end vores normale produkter. Vi ser et stort salgspotentiale både nationalt og internationalt og tror på, at en mediekampagne vil kunne kickstarte salget og sikre et stabilt højt salg. Vi spurgte vores samarbejdspartnere og fandt ud af, at

”Vi har høje forventninger til vores reklamefilm. Med tv-kampagnen kan vi sætte endnu mere knald på markedsføringen – til glæde for alle, inklusiv indkøbere og ægproducenter,” vurderer Mette Due Andersen. Kampagnen understøttes endvidere med annoncering, forbru-

6

geraktiviteter og -konkurrence på web, indstiks i æggebakker m.v. Koordineret kampagneplan Som det ses af medieplanen til højre, kommer kampagnen til at køre henover foråret med det største tryk i uge 7-8 og uge 11, hvor SHAKER-spottet vises på TV2. Fra uge 12 er SHAKER Dessertpandekager sponsor på madprogrammet, Kaos i Køkkenet på TV3, hvor der igen vil være fuld fart på medietrykket.

Se SHAKER spottet her:


# 17

FEBRUAR 2013

fakta Pull-strategi: Med en Pull-strategi retter producenten sin markedsføringsindsats direkte mod forbrugeren, som herefter vil efterspørge produktet i butikkerne. Målet med Pull-strategien er at øge forbrugernes produktpræferencer, så forbrugeren ”trækker” produktet ud gennem distributionskanalen. Push-strategi: Med en Push-strategi retter virksomheden sin markedsføringsindsats mod det næste led i distributionskæden (typisk detailhandelen), som efterfølgende retter sin markedsføringsindsats mod det næstkommende led (forbrugerne). Målet er at gøre produktet tilgængeligt og synligt i butikkerne, så forbrugerne får øjnene op for det.

aktivitetskalender TV2 reklamespots

UGE 5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

TV3 reklamespots Annoncering dameblade Forbrugerkonkurrence Indstik i æggebakker Nyhedsbrev B2C Aktiviteter på website

7


# 17

FEBRUAR 2013

8


PERLESPELT RISOTTO med æbler, porre og timian

2 personer

Det skal du bruge: 300 gram hele perlespelt 2 skalotteløg, finthakket. 2 røde æbler i fine tern 1 porre i tynde ringe ½ l æblemost 1 l god kyllingfond 100 g reven god dansk hård ost eller parmesan ost 3 kviste frisk timian 1 spsk friskhakket ingefær 4 Livskraft æg evt. mynte og persille til pynt Sådan gør du: Denne risotto kan være en slags base for dig, og så kan du vælge om den skal gå til fisk eller kylling eller rester fra dagen før. Hvis du ønsker en ren vegetar variant, så erstatter du blot kyllingefond med grøntsagsfond. Start med at tage en god gryde med en tyk bund. Kom 1 dl olivenolie i, lad det lige varme op, dog ikke for varm, så tilsætter du først perlespelten, lad dem blive klare, tilsæt herefter løg og det ene æble. Rør godt rundt. Tilsæt kyllingefond og æblemost. Lad det snurre ved svag varme i ca. 10 min. Husk at røre lidt i risottoen undervejs, og tilsæt eventuelt lidt mere væske alt efter om du ønsker en fast eller lind risotto. Tilsæt revet ost og porre samt plukket timian. Lad det simre videre i ca. 10 min. Herefter tilsættes det sidste æble og friskhakket ingefær, det løfter retten helt op. Nu er det tid til at smage til. Efter behag tilsættes yderligere væske og ost. Slå 4 Livskraft æg ud i en lille skål, krydr med salt og peber og rør det i risottoen i det sidste minut inden servering. Ved at tilsætte æggene til slut bliver risottoen smuk og lind Du kan eventuelt pynte med lidt frisk persille og mynte samt nogle små fine ekstra stykker æbler i tern.

9


# 17

FEBRUAR 2013

10


# 17

FEBRUAR 2013

FREMTID KOM AN!

Nyt kølerum og højlager. Nyt robotudstyr. Ny og trimmet organisation. HEDEGAARD foods udvider og automatiserer – alt sammen i effektiviseringens tegn

Investering i plads HEDEGAARD foods har inden for de seneste fire år øget salget af skalæg med ca. 30 % og forholdene i kølerummet på Glerupvej 5 i Hadsund er efterhånden blevet for trange. ”For at skabe plads til de øgede salgsvolumener bygger vi nu et 750 m² stort/6 meter højt kombineret kølerum og højlager. Den nye bygning skal dels imødekomme ønskerne om mere plads nu og her – og til yderligere vækst fremover,” fortæller Produktionschef Henrik Andersen. Med de nye faciliteter vil HEDEGAARD foods fremover have køl i ca. 3.400 m², en merkapacitet på 28 %. Der har netop været holdt rejsegilde, og byggeriet forventes at stå klar i uge 11, 2013. Investering i automatik I tillæg til byggeriet har HEDEGAARD foods netop skrevet kontrakt med

en lokal leverandør om levering af tre robotanlæg til nedpakning af skalæg i æsker. ”Vi har i forvejen to anlæg, som kan pakke i kasser, men da vi sælger flere og flere æsker i containere, har vi valgt at investere i en løsning, som kan begge dele,” fortæller Henrik Andersen og fortsætter: ”Hvert af de nye robotanlæg har en kapacitet på 25.000 æg i timen. Når det nye anlæg kører sammen med vores eksisterende automatik, som pakker 80.000 æg i timen, kan vi komme op og pakke den fulde volumen – automatisk”.

Organisationen er trimmet Med de nye investeringer i automatik og rationaliseringer i varenumre på skalæg, samt nye og bedre aftaler med leverandører på bakker og kasser, har HEDEGAARD foods været i stand til at trimme organisationen og optimere over hele linjen. ”Fremover kan vi køre endnu større volumener igennem med langt færre hænder – hvilket gearer os til fremtiden og sikrer, at vi er optimalt rustet til den skarpe konkurrence på markedet,” slutter Henrik Andersen.

Tidligere betød ægpakkeriet hårdt fysisk arbejde for medarbejderne. Men med den nye investering, som forventes færdigimplementeret sidst på året, kan HEDEGAARD foods skåne medarbejderne for det opslidende arbejde samtidig med, at processerne effektiviseres.

11


# 17

FEBRUAR 2013

ET TRIMMET SORTIMENT GIVER STØRRE MUSKLER AT SPILLE MED Det er ingen hemmelighed, at HEDEGAARD foods agerer på et stærkt konkurrencepræget marked. For at sikre at vi er i topform til at holde vores priser i bund og imødekomme vores kunders efterspørgsel, har vi over det seneste halve år givet vores sortiment en ’opstrammer’

I samråd med kunderne gik HEDEGAARD foods i oktober 2012 i gang med at gennemføre en omfattende sortimentssanering. Med et mere snævert og målrettet sortiment bliver det lettere for kæderne at håndtere bestillingsprocessen, og HEDEGAARD foods vil være i stand til at opnå større effektivitet på pakkeriet og dermed et endnu mere konkurrencedygtigt udgangspunkt. Det nye sortiment Vi har analyseret vores kunders behov og har ad den vej pejlet os ind på, hvad kunderne og deres kunder efterspørger. På baggrund af dette har vi gennemgået sortimentet og skåret det til, så det imødekommer efterspørgslen hos langt størstedelen af vores kunder.

12

Detail På detailsiden har sortimentssaneringen medført, at enkelte varenumre er blevet reduceret ift. pakning – f.eks. fra 12 til 10 æg eller fra 10 til 8 æg i bakkerne. Sortimentssaneringen blev i detail endeligt afsluttet i uge 3, 2013 og kæderne oplever allerede nu, at bestillingsprocesserne er blevet nemmere. Catering På cateringsiden er der ligeledes varer, som er udgået af sortiment. Det nye sortiment har været en realitet siden midt-november 2012.


# 17

FEBRUAR 2013

DETAIL

GROSSIST

BURÆG

BURÆG

109021

HEDEGAARD 6 L/XL Buræg (6 stk)

103560

HEDEGAARD 30 M Buræg løse æg

109022

HEDEGAARD 6 L/XL Buræg

109076

HEDEGAARD 30 M Buræg Plast pl

109030

HEDEGAARD 10 L Buræg Brunch

109077

HEDEGAARD 30 M Buræg Plast

109039

HEDEGAARD 10 S/M Buræg

109420

HEDEGAARD 30 L Buræg løse æg

109051

HEDEGAARD 15 M/L Buræg

109421

HEDEGAARD 30 L Buræg Løse GL

109056

HEDEGAARD 15 M/L Buræg C.

SKRABEÆG

SKRABEÆG

109520

109128

HEDEGAARD 6 L/XL brunch Skr.

ØKOLOGISKE ÆG

109129

HEDEGAARD 8 M/L skrabeæg

109720

109130

HEDEGAARD 8 L/XL Livskraft

109133

HEDEGAARD 10 M/L Skrabeæg

109137

HEDEGAARD 10 M/L Skrabeæg C.

109153

Barkholt Gårdæg 10 M/L

HEDEGAARD 30 L Skr. løse brun

HEDEGAARD 30 L løse Økologi

FRILANDSÆG 109228

HEDEGAARD 6 M/L Friland

109234

HEDEGAARD 10 L/XL brunch Fril.

ØKOLOGISKE ÆG 109321

HEDEGAARD 6 L/XL Øko (6 stk)

109322

HEDEGAARD 6 L/XL Økologiske æg

109332

HEDEGAARD 10 M/L Økologiske C.

109333

HEDEGAARD 10 M/L Økologiske æg

109340

HEDEGAARD 10 S/M Økologiske æg

13


# 17

FEBRUAR 2013

NYE ’CABRIOLET’ KASSER

I vores bestræbelser på hele tiden at effektivisere og optimere har vi også tænkt ’ud af boxen,’ hvad angår vores kasser. Resultatet er, at vi har fjernet toppen – og dermed gjort kasserne mere tidsbesparende, mere indbydende og miljøvenlige Før var de brune. Nu er de blå og hvide. Men farven er ikke det mest revolutionerende. Det nye er, at vi har hevet toppen af kasserne, så de nu er åbne. Spar tid I stedet for at personalet i butikkerne skal bruge tid på at skære kasser op, kan de nu let og elegant springe dette led over og sætte produkterne direkte på hylden, når der skal fyldes op. Med en effektivisering af udpakningsprocessen kan butikkerne både spare tid og arbejdskraft. Visuelle hensyn De af vores kunder, som placerer hele kasser ude i butikken, har nu også større mulighed for at få bakkerne til at tage sig bedre og mere ensartet ud på hylderne. I de nye blåhvide kasser fra HEDEGAARD foods står æggebakkerne flot arrangereret og klar til salg og forbrugeren har langt nemmere ved at få øje på indholdet. Med miljøet for øje Jo mindre pap, der skal bruges, jo mindre påvirker vi miljøet. Med en kasse der er blevet både mindre og tyndere samt ved at fjerne låget mindsker vi papforbruget med ca. 25 %.

14


# 17

FEBRUAR 2013

DE FIRE

PRODUKTIONSFORMER I Danmark produceres æg til konsum i fire kategorier: Økologiske æg, Frilandsæg, Skrabeæg og Buræg. Forskellen findes i hønernes leveforhold samt i sammensætningen af deres foder. Af skemaet fremgår hvilke krav, der stilles, inden for de forskellige produktionsformer. Skemaet kan rekvireres på ms@eggs.dk

Antal høner pr. m2

Økologiske æg

Frilandsæg

Skrabeæg

Buræg

6

9

9

Min. 750 cm2 pr. høne

Adgang til udearealer Reder Næbtrimning tilladt Siddepind Strøelse Økologisk foder

15


# 17

FEBRUAR 2013

LIVSKRAFT - SE FORDELENE I ØJNENE

Sund kost og sollys. Sådan lyder anbefalingerne, hvis man vil sikre sig et optimalt D-vitaminniveau og dermed et stærkere immunforsvar. Livskraft æg indeholder et styrket indhold af D-vitamin, E-vitamin og Selen – samt næringsstoffet Lutein, som har en overraskende positiv effekt på øjnene

D-vitamin Debatten om D-vitamin lever i bedste velgående – især på denne tid af året, hvor sollyset er sparsomt, og det derfor kan være svært at få nok D-vitamin. Kræftens Bekæmpelse har netop igangsat et 2-årigt studie, som skal kortlægge danskernes D-vitaminniveau på forskellige tider af året. Indtil resultaterne foreligger, må vi holde os til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise sundt og føre en sund livsstil. En af de sunde kilder til D-vitamin er HEDEGAARDs Livskraft æg. Lutein Et andet vigtigt næringsstof, som er indeholdt i æg, er lutein. Amerikanske studier viser, at det vigtige næringsstof kan være med til at forebygge øjenforkalkning (AMD), som er den hyppigste årsag til aldersblindhed i de udviklede lande. Sygdommen ses

16

typisk fra 55-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. Det vurderes, at der på verdensplan er 30-50 millioner mennesker, som er påvirket af sygdommen. Lutein er et carotenoid-pigment med en intens gul farve, som findes i æggeblommen. Lutein optages via blodet og lagres i øjets væv. Der findes også carotenoid-pigment i grøntsager, f.eks. spinat, og i kosttilskud. Men studierne viser, at biotilgængeligheden af lutein er højst i æg. I et laboratorieforsøg, som blev udført på kvinder (24-59 år), som indtog 6 æg om ugen i 12 uger, viste det sig, at indtagelsen af æg effektivt øgede mængden af det stof, som beskytter øjencellerne mod AMD. Kilde: The American Journal of Clinical Nutrition

På eggs.dk sætter vi fortsat fokus på Livskraft æg – hvor forbrugere kan læse mere om fordelene ved at spise Livskraft æg. Vi har desuden lige revideret vores brochure, som kan downloades fra vores hjemmeside og som findes i udvalgte kæder.


# 17

FEBRUAR 2013

fakta

Foderet til Livskraft æg er - udover at være et fuldt afbalanceret foder til æglæggende høner - sammensat, så de anvendte kilder til D-vitamin, E-vitamin og Selen er optimeret til de menneskelig behov også. Det er altså en ændring af vitaminsammensætningen i foderet til hønerne, der giver et styrket indhold i æggene. Råvareindholdet i fuldfoderet er ikke forskellig fra de øvrige foderblandinger til æglæggende høner.

17


# 17

FEBRUAR 2013

INGEN PÅSKE UDEN PÅSKEÆG Påskeliljer, påskepynt og påskelam… og vigtigst af alt: Påskeæg. Uanset hvordan vi vender og drejer den, er ægget en stor del af den danske påske. For at ’bakke’ op om påskehyggen og traditionerne lancerer HEDEGAARD foods igen i år en ny påskebakke. I år er påskebakken blevet til i samarbejde med Rikki Tikki Company. På www.eggs.dk kan forbrugerne fra uge 12, 2013 deltage i en stor forbrugerkonkurrencen. Præmierne er de sjove påskefigurer fra Medusa-Copenhagen og Rikki Tikki Company til en samlet værdi af 10.000 kroner. Konkurrencen promoveres via indstiks i æggebakker, på hjemmesiden og via B2C nyhedsbrev med ca. 12.000 forbrugere i databasen.

10 danske skrabeæg Kategori Skrabeæg, ks. Skrabeæg, ct.

18

Varenr. 109133 109137

Emballage 10 stk. 10 stk.

Størrelse M/L M/L

Minimum nettovægt 530 g 530 g

Antal pr. kolli 15 156

Stregkode


# 17

FEBRUAR 2013

DÆK OP MED PÅSKEKOLLEKTIONEN FRA MEDUSA COPENHAGEN Medusa-Copenhagen fremstilles af designerduoen Rie og Maj-Britt Bidstrup (mor og datter). De har i snart 10 år stået bag julens sødeste, hyggeligste og sjoveste pynt. Men Medusa-Copenhagen gør også påsken lidt sjovere. Påskekollektionen, som ifølge designerne er skabt for at fremkalde glæde og smil på folks læber, er i år blevet udvidet med endnu flere kære, skøre kanin- og kyllingefigurer.

19


# 17

FEBRUAR 2013

PÅSKEBORDETS GLÆDER

prøv en lidt anderledes påskefrokost

20


# 17

FEBRUAR 2013

Kikærte æggeblinis med ristet kylling Det skal du bruge: 100 g hvedemel 50 g kikærtemel/flækærter 100 g havregryn 50 g fuldkornsmel 3 tsk. bagepulver 1 tsk. salt 3 spsk. honning 3 spsk. rapsolie 2 dl. kærnemælk 2 økologiske æg

Sådan gør du: Bland de tørre ting og bland de våde ting i hver sin skål. Bland og rør til dejen er klar. Varm panden op, tilsæt smør på, steg blinis i passende størrelser, ca. 2 spsk. dej på panden pr. blinis. 600 g kyllingeinderfilet, ristes i 10 minutter på panden og krydres med salt og peber. 2 avokadoer, pilles og skæres i små stykker. Mos med en gaffel i en skål. Tilsæt 2 fed finthakket hvidløg, salt, peber og saft og skal af en citron. Kom eventuelt en sjat jordnøddeolie i, samt en par ryst af tabasco og smag til.

Frittata Det skal du bruge: 8 økologiske æg Lidt blandede friske urter. 2 spsk ristede græskarkerner, hakkes ½ dl mælk 50 g reven ost 4-8 skiver spege- eller parmaskinke Salt & peber

Sådan gør du: Det hele piskes sammen, fordeles i 6-8 små skåle som lige smøres med smør. Fyldes op med æg og så lige lidt reven ost på toppen. Bages i ovnen ca. 15-17 minutter ved 180 grader. Kan spises varmt fra skålen eller køles ned, pakkes ind i skinke og spises til frokost.

Ægge ramekin Det skal du bruge: 8 æg Salt og peber Persille, skyllet og hakket 100 g plukket kylling 8 små ramekinskåle Lidt smør til at smøre skålene med 1 pakke butterdej, ca. 400 g

Sådan gør du: Alt pisket sammen, tilsæt plukket kylling. Smør skålene og kom butterdej på. Pres det godt ud mod kanterne, fyldes op og bages ca. 12 minutter ved 200 grader.

Æg & bacon muffin Det skal du bruge: 4 ramekinskåle 4 skiver tynde fuldkornstoast 4 skiver bacon 8 økologiske æg 2 tomater, i passende stykker 70 g reven ost Lige lidt lakrids

Sådan gør du: De 4 skåle smøres og du folder toasten ned i og presser det godt ud i kanten. Bacon skiven lægges ned i. Slå 2 æg ned i hver skål, krydr med salt og peber, stik tomaten i og riv osten over. Du kan også undlade dette hvis ikke lige det er dig. Bages ca. 18-20 minutter ved 180 grader. Skær ”Muffins” ud med en kniv, vikles i en serviet og der kan spises. Sidder du ved bordet er en sjat ketchup ikke af vejen.

21


# 17

FEBRUAR 2013

Har du gĂŚttet navnet, som prikkerne efter overskriften dĂŚkker over? Svaret er EggNews.

22


# 17

FEBRUAR 2013

GÆK GÆK GÆK ... .... mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Gækkebrevet er én af de mange ting, som børn og voksne kan hygge sig med i påsken. PÅSKE-KREATIONER Farvede æg Du skal bruge: Æg med en lys skal Løgskaller – gerne fra rødløg Bagepapir Elastikker eller sejlgarn Sådan gør du: 1. Tag de yderste skaller fra løg og pak dem rundt om æggene 2. Vikl derefter bagepapir omkring og luk med elastikker eller sejlgarn 3. Fyld en lille gryde halvt op med vand. Læg æggepakkerne i, når vandet koger 4. Kog pakkerne i 10 min., tag dem op og lad dem køle af 5. Pak æggene ud og server de farvestrålende hårdkogte æg PS! Du kan også bruge blade fra rødkål eller spinatblade til at pakke om æggene Gæk og vind Sådan gør du: 1. Lav et vers, der rimer 2. Verset afsluttes med ”Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker” og det antal prikker som svarer til afsenderens navn (det vigtige er, at det skal være svært at gætte, hvem der har sendt brevet) 3. Skriv verset på et stykke papirklip og send det til en ven 4. Gætter modtageren ikke afsenderens navn, skal modtageren give afsenderen et påskeæg 5. Gættes afsenderen, skal modtageren af gækkebrevet have et påskeæg

PÅSKELEGE Puste æg Sådan gør du: 1. Dyp æggene i kogende vand, så evt. bakterier på skallen forsvinder eller sprit overfladen af 2. Prik et lille hul i den spidse ende af ægget med en knappenål 3. Prik derefter et større hul (som hullet i en 5-krone) i den anden ende af ægget 4. Pust for fuld kraft fra det mindste hul, så ægget tømmes. Derefter kan du male det Male æg Sådan gør du: 1. Dekorer kogte eller pustede æg med vandfarver, acrylfarver eller speedmarkere. Du kan også bruge naturens egne farver (ved at koge æggene sammen med f.eks. løg, rødbeder eller kaffegrums) 2. Slip fantasien løs, prøv dig frem og se, hvad der sker 3. Du kan også ridse lidt i skallen, inden ægget koges, så smukke mønstre fremkommer 4. Server de hårdkogte æg, eller sæt en snor i de pustede æg og hæng dem på en gren Bordkort Sådan gør du: 1. Gem dine gamle æggeskaller og vask dem grundigt 2. Et par dage før påskefrokosten, sås karse i skallen 3. Skriv gæsternes navne på skallerne med tusch, så hver gæst får sin egen personlige karse 4. Anvend karseskallerne som bordkort

1) Æggejagt – hvem finder dem først En person gemmer på forhånd et antal æg ude i haven, og den, der finder flest, vinder. Man kan eventuelt lave et skattekort, som deltagerne går frem efter. Det er sjovt, spændende og kan blive helt hæsblæsende, hvis man virkelig kæmper for at vinde. 2) Trille æg Hvem kan trille sit æg længst, uden at det går i stykker? Man kan konkurrere både inden- og udendørs. Indendørs anbefales det at bruge hårdkogte æg for ikke at ”grise”. Man kan også trille æggene mod de andres, og den, der til sidst har et helt æg, vinder. 3) Støde æg Man står overfor hinanden og støder æg. Man begynder med at støde de spidse ender mod hinanden og til sidst de runde. Den, hvis æg forbliver helt, vinder. 4) Puste dun Man er to, der holder hinanden i hånden på et team. Hvert team kaster et lille dun op i luften, og så skal der pustes. Vinderne er dem, der holder dunet svævende i luften i længst tid. 5) Æggeløb Mærk en bane op på f.eks. 20 meter. Tag en ske i munden og læg et hårdkogt æg på den. Løb eller gå banen igennem – uden at tabe ægget! Tabes det, skal man starte forfra. Det kan gøres ekstra svært ved at lave en bane med mange kurver, bakker og forhindringer.

23


# 17

FEBRUAR 2013

KVINDER VIL HA’ ØKOÆG MÆND VIL HA’ EN GOD PRIS Landbrug og Fødevarer har udarbejdet en undersøgelse om danskernes holdning til og viden om æg. Undersøgelsen blev gennemført i november 2012 med 1.000 danske forbrugere, og den viser blandt andet at forbruget af æg har ændret sig.

Forbrugerne køber flere æg En af tendenserne, som undersøgelsen viser, er at forbrugerne i 2012 køber større mængder æg i forhold til 2011. De købte således oftest 11-15 stk. æg i løbet af en 2-ugers periode i 2012, hvor de i 2011 typisk kun købte 6-10 æg. Der er i 2012 også flere, der køber mere end 15 æg på 14 dage, og færre der køber mellem 6-10 æg. Til gengæld er der i 2012 et fald i antallet af forbrugere, der køber æg – primært i aldersgruppen 18-24 år. Økonomi og økologi vejer tungest De fem ting, som de danske forbrugere går efter, når de køber æg er: Pris, økologi, dansk produceret, friskhed og sikkerhed. Heraf er det klart pris og økologi, som vejer tungest. Hele 25 % af forbrugerne vælger æg ud fra prisen, og 23 % vægter økologien højst. Det er helt klart kvinderne, som lægger størst vægt på økologi (27 % vs. 19 %), hvor mændene i højere grad har pris for øje (28 % vs. 21 %).

24

Æg har fået bedre image hos mænd Holdningen til æg har udviklet sig i en positiv retning i forhold til 2011. Blandt andet takket være den andel af mænd, der er begyndt at opfatte æg som sunde ’i høj’ eller ’meget høj’ grad og de mænd, som forbinder æg med det positivt associerede udsagn ’sundt’. Der er dog stadig en lille tendens til, at flere kvinder end mænd opfatter æg som sunde ’i høj’ eller ’meget høj’ grad. Det er i dag kun lidt mere end halvdelen af de adspurgte, der knytter ’forhøjet kolesterol’ sammen med æg. Det er et fald på 8 % i forhold til undersøgelsen i 2011. 1-4 æg er fint for de fleste – bortset fra sjællænderne 66 % mener, at det, ud fra en sundheds- og ernæringsmæssig tilgang, er passende at spise 1-4 æg om ugen. Det er et lille fald fra 2011, hvor tallet lå på 68 %. Faldet har til gengæld udmøntet sig i en lille stigning i andelen af forbrugere, der mener, at det er passende at spise 5 eller flere æg pr. uge. Især i Region Sjælland er der i 2012 flere, der mener,

at det er passende med 5-9 æg om ugen (20 % i 2011 vs. 32 % i 2012).

ÆG I TAL •

Fra 2011 til 2012 er der et signifikant fald (10 %) i andelen af mænd, der forbinder æg med forhøjet kolesterol

Der er en stigning på 15 % i andelen af mænd, der forbinder æg med ’sundt’

For 3 ud af 4 betyder skalfarve ikke noget for valget af æg (de, som har en farvepræference, foretrækker de brunskallede æg)

84 % af forbrugerne forbinder æg med næringsstoffet protein


# 17

FEBRUAR 2013

Ridderheims HOTTE FOOD TRENDS Ridderheimsrapporten: Future Shopping, Cooking and Eating er et internationalt trendstudie, der beskriver, hvordan vi de næste 5-7 år kommer til at købe ind, tilberede og spise vores mad. Rapporten er baseret på et internationalt TrendWatchstudie af Kairos Future i samarbejde med Ridderheims og Falbygdens.

FUTURE SHOPPING #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

Liquid shopping Instant inspiration Mad coaching Løsningsshopping Small is the new big Super konceptualisering Locavorism Fra fair trade til fair food

FUTURE COOKING #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

Mindske madspild Rebel cooking More naked Teknik retro Det intelligente køkken No cooking Social cooking Mikrob-gourmet

FUTURE EATING #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7

Seating One the go food DNA dinner Eatdentity Middag i 5-D Grow food Middagsbordet forsvinder

Du kan bestille rapporten i sin fulde længde og læse mere om de nye trends på www.ridderheims.se - Den koster 495 kr.

25


HÅRDKOGTE SVAR OG FRISKLAGTE NYHEDER PÅ ØKOÆGGET.DK Stammer økologiske æg fra burhøns, der får økologisk foder? Når de økologiske æg har en lysegul blomme, er det så fordi hønen ikke kommer ud? Der er stadig mange myter om økologiske æg blandt forbrugerne. Svarene findes på Økoægget.dk

Der er flere økoæg i de danske æggebægre, omeletter og frikadeller end nogensinde før - næsten hvert 5. æg, der sælges i de danske supermarkeder, er økologisk. For at kunne imødekomme forbrugernes stigende interesse, er økoægget.dk nu fuldt opdateret med inspiration, nyheder og svar på næsten ALT vedrørende økologiske æg. Hvorfor økologi? For rigtig mange, især kvinder, giver det god mening at vælge økologiske æg. Men er man i tvivl om, hvorfor at det gør en forskel, kan man på Økoægget.dk læse om fordelene ved økologi og om de forskellige produktionsformer. Derudover kan man blive klogere på de økologiske høners leveforhold året rundt – og det foder, som

26

hønerne indtager. Noget, som bl.a. har en stor indflydelse på æggeblommernes farve. Hvor stammer ægget fra? Mange forbrugere er også interesseret i at vide mere om den mad, de spiser – bl.a. hvor den stammer fra. På Økoægget.dk kan man læse små historier om de landmænd, som producerer de økologiske æg, og om deres tilgang til økologi. Fire af de økologiske producenter leverer æg til et særligt koncept, Gaardbo æg. Historien om dem er blandt andet fremstillet som film, der ligeledes er at finde på sitet. Indholdet under lup De fleste danskere ved efterhånden, at æg er sunde (læs mere på side 24). Men hvorfor er de sunde, og hvad

indeholder egentlig den ovale hvide eller lysebrune kugle, som så mange godt kan lide? Også det giver Økoægget.dk svar på. Vitaminer, mineraler, protein, fedt, kolesterol, salmonella – alt gennemgås i en detaljegrad, hvor alle kan være med. Masser af godt til ganen Når man har surfet rundt i økoæggets verden, får man uundgåeligt lyst til at lave en god ret med æg. Også her leverer Økoægget.dk varen. Tvkokken, Claus Holm, har udviklet en række opskrifter med æg og årstidernes bedste råvarer, som er lagt op på sitet. Til inspiration og nydelse. Og svigter teknikkerne, kan man kigge med over skulderen på Claus Holm, når han i små videoklip viser, hvordan man gør.


fakta Også for børn Det er vigtigt, at børnene bliver godt klædt på med viden om det, de spiser. Selv mange ældre børn har svært ved at forestille sig, hvor råvarerne stammer fra, og hvordan de bliver til. På Økoægget.dk findes en lang række opgaver, som børnene kan løse alene eller i grupper for at ’komme under skallen på ægget’ – og opskrifter, som de selv kan tilberede. Derudover er der forslag til sjove lege og konkurrencer samt ideer til kreativ udfoldelse med æg. Mon ikke der også er noget, du ikke ved om økologiske æg? Kig forbi Økoægget.dk og lad dig inspirere.

Økoægget Økoægget.dk er en producentforening, som blev stiftet den 1. maj 2009 af 18 økologiske ægproducenter. Formålet med foreningen er at skabe større synlighed omkring økologiske fødevarer og økologiske æg i særdeleshed. Økologiforordning Pr. 1. januar 2013 skal der ifølge EU’s økologiforordning ske en offentliggørelse af erklæringerne om økologikontrol – i forordningen kaldet ”Dokumentation, der skal udstedes til den erhvervsdrivende, jf. artikel 29, stk. 1, i økologiforordningen”. Bemærk, at erklæringerne ifølge den nye danske procedure ikke længere vil blive underskrevet og tilsendt virksomheden i papirform.

27


# 17

FEBRUAR 2013

TO NYE FRONTLØBERE I SVENSKA LANTÄGG Som et led i konsolideringen af de to produktionsenheder, Skara og Hässleholm, har HEDEGAARD foods trimmet organisationen ”hinsidan”. Reine Jonsson (t.v.) har indtaget rollen som platschef og Åke Häljestig (t.h.) som marknadschef med ansvar for salg og marketing.

Både den danske og den svenske æggebranche er under stor forandring, og HEDEGAARD foods tilpasser sig løbende markedernes krav. Et af de nyeste tiltag er, at vi har trimmet vores svenske organisation med ny ledelse, som fremover skal stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst på det svenske marked.

Reine Jonsson har været ansat hos Svenska Lantägg AB i 27 år og var med helt tilbage, da selskabet i sin tid byggede den første bygning på Storsvängen i Skara. Gennem årene har Reine hovedsageligt beskæftiget sig med produktionen. I den forbindelse oparbejdede han en nære relationer til kunder inden for industrien, foodservice og dagligvarehandlen. Udover produktionschef har Reine været teknisk chef med ansvar for service og vedligeholdelse. Som ny platschef ser Reine Jonsson det som sin vigtigste opgave at fortsætte udviklingen af Skara som en moderne produktionsenhed, der står sig godt i fremtiden i forhold til effektivitet, kvalitet og innovation. En vigtig del af arbejdet kommer til at bestå i at sikre, at både medarbejdere, kunder og ægproducenter føler sig i trygge hænder hos Svenska Lantägg AB/HEDEGAARD foods. Åke Häljestig startede sin karriere inden for dagligvarehandelen, har været forbi et af Sveriges største bryggerier samt en tur omkring emballageindustrien, inden han startede ved Svenska Lantägg AB i 1997. Han blev ansat som regionsansvarlig sælger hos Svenska Lantägg AB, avancerede senere til salgschef og er nu altså daglig leder med ansvar for salg og markedsføring. Hans vision for Svenska Lantägg er at holde fast i positionen som den stabile, kundetilpassede virksomhed, der er kendt for kvalitet, ekspertise og sikkerhed. Han har fokus på, at virksomheden fortsat skal være en konkurrencedygtig aktør, som driver industrien fremad samt at skabe en stabil og langsigtet vækst.

28


# 17

FEBRUAR 2013

HEDEGAARD FOODS STYRKER KONKURRENCEEVNEN I SVERIGE HEDEGAARD foods samler nu sine svenske aktiviteter i Svenska Lantägg i den vestsvenske by, Skara, som samtidig udbygges markant. Det sker for at styrke virksomhedens konkurrencekraft yderligere på det store svenske marked

HEDEGAARD foods købte i april 2011 70% af aktierne i Svenska Lantägg AB og erhvervede sig dermed to af Sveriges største produktionsanlæg til sortering og pakning af æg. Godt 1,5 mio. æg behandles dagligt på de to produktionsenheder i Skara og Hässleholm. Men markedssituationen for æg er under kraftig forandring, og HEDEGAARD foods vil nu investere massivt i det svenske marked og på den måde øge sin konkurrencekraft: - Vi har brug for en række investeringer på både kort og lang sigt for at kunne vækste yderligere i Sverige og for at stå bedre rustet til fremtiden. Som en del af den proces, er det ikke længere hensigtsmæssigt at drive Svenska Lantägg fra to adresser, siger CEO Ivan Noes Jørgensen fra koncernens hovedkontor i Hadsund. Han fortsætter: -

Produktionen i Hässleholm er klemt inde mellem to jernbanespor og kan derfor ikke udbygges yderligere. Derimod har vi rigeligt med plads ved det svenske hovedsæde i Skara, og derfor har vi valgt at lukke Hässleholm og samle og udbygge aktiviteterne i Skara. Produktionsfaciliteterne i Skara vil således blive udbygget for at håndtere den samlede produktionsvolumen. Det vil blandt andet ske i form af automatisering og effektivisering af nuværende produktionslinjer samt investeringer i nyt udstyr og nye lagerfaciliteter. En del af medarbejderne i Hässleholm er tilbudt arbejde i Skara.

29


# 17

FEBRUAR 2013

TAK FOR 10 GODE ÅR! AFSKEDSRECEPTION FREDAG, DEN 1. MARTS 2013 KL. 13 - 16 Blå Bog

Torben Jacobsen, Senior Landbrugschef

Senior Landbrugschef, Torben Jacobsen går på pension med udgangen af februar. Torben er 64 og bor i Odder med sin kone. Sammen har de to børn og fem børnebørn. Han mener, at det er blevet tid til at nyde livet og dyrke hans passion for sejlads i endnu højere grad end tidligere. 1990-1998 Salgschef KFKs fjerkræafdeling 1998-2002 Afdelingschef KFKs fjerkræafdeling 2003-2004 HEDEGAARD Agros fjærkræafdeling 2004-2013 Landbrugschef, HEDEGAARD foods Torben Jacobsens har haft ansvaret for den daglige kontakt til alle ægproducenter, opdrættere og rugerier tilknyttet HEDEGAARD foods. De daglige ansvarsområder har blandt andet været: Udarbejdelse og vedligeholdelse af ægkontrakter, behandle reklamationer og forespørgsler om udvidelser mm., dialog med nye producenter, medvirket i HACCP arbejdsgruppe samt styregruppe, deltaget i branchepolitisk samarbejde. To af sine største bedrifter har været en forbedring af ægkvaliteten, hvilket er foregået via en tæt dialog med producenterne. Desuden er opnået en mere effektiv produktion med større enheder og færre producenter. Antallet af producenter er reduceret fra 88 producenter i 2004 til 43 producenter i dag. Torben vil blive savnet som en god kollega, der altid er hjælpsom og gerne deler ud af hans enorme viden om både æggebranchen og livets andre forhold. Desuden vil hans festlige indslag og lune, tørre humor blive stærkt savnet!

30


# 17

FEBRUAR 2013

LØST & FAST 10 års jubilæer

15 års jubilæum

25 års jubilæum

40 års fødselsdag

Torben Jacobsen Landbrugschef 1/12-12

Ole Hedegaard Pakkeri 20/4-13

Svend Erik Sørensen Klaus Buch Pakkeri Produktfabrik 17/3-13 6/2-13

Michaela Samuelsen Salgschef 1/5-13

60 års fødselsdage

Wypke Bootsma Chauffør 17/3-13

Ernst S. Nielsen Pakkeri 19/1-13 Bjarne Christensen Produktfabrik 7/3-13 Jørgen W. Jensen Regnskabschef 13/4-13

KONTAKT Salg & Marketing

50 års fødselsdag

Ordre & logistik

Produktion & udvikling

Ivan Noes Jørgensen, CEO M: 23 33 48 33 inj@eggs.dk

Kjeld Gasberg-Madsen, Ordremodtagelse M: 23 33 48 24 kg@eggs.dk

Henrik Andersen, Produktionschef M: 23 33 48 20 ha@eggs.dk

Michaela Samuelsen, Salgschef M: 23 33 48 46 ms@eggs.dk

Inger Jensen, Ordremodtagelse M: 23 33 48 38 ije@eggs.dk

Tom Markussen Jensen, Produktchef M: 51 97 97 11 tmj@eggs.dk

Mette Due Andersen, Projektchef M: 51 97 97 12 mda@eggs.dk

Vibeke Vernersen, Logistikleder M: 23 33 48 47 vv@eggs.dk

Mette Tranholm, Marketing koordinator M: 23 33 48 33 met@eggs.dk På barsel fra 08.02.13 Mette Zander Salg- & Marketingelev M: 20 27 47 63 mzs@eggs.dk

Producentforhold Charlotte Frantzen Bjerg, Landbrugschef M: 20 27 47 74 cf@eggs.dk

Kvalitet Vivi Nielsen, Kvalitetschef M: 22 67 27 73 vn@eggs.dk

Eva Broberg Nielson, Ægafregning / pallesedler M: 23 33 48 39 en@eggs.dk

31


Hjemmelavet - på en ny måde SHAKER dessertpandekager er hurtigt, nemt, og lækkert. Hjemmelavet på en ny måde. Unik to-delt produkt med flydende æggemasse i bunden og hvedemel i toppen. Velbekomme! SHAKER fås i 3 varianter - dessertpandekager, fuldkornspandekager og scrambled eggs m/bacon.

TV2

reklamespo t uge 7, 8 & 11

BLAND OG RYST - klar til stegepanden

Aktivitetskalender 2013 UGE 5

TV2 reklamespots TV3 reklamespots Annoncering dameblade Forbrugerkonkurrence Indstik i æggebakker Nyhedsbrev B2C Aktiviteter på website

UGE 6

UGE 7

UGE 8

UGE 9

UGE 10 UGE 11 UGE 12 UGE 13 UGE 14 UGE 15 UGE 16 UGE 17


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.