Danmission Magasin nr. 2 juni 2015

Page 8

Foto: Tove Lind Iversen

Scan koden og kom til snigpremiere på en kort videofilm om den kamp for skoven, som Danmission støtter i Cambodja. Videoen skal bruges i Konfirmand Aktion som et led i de Globale Fortælleres foredrag for danske unge.

TØMMERMÆND Af Tove Lind Iversen, redaktør Man kunne næsten lade sig forblænde af skønheden og Prey Lang Skovens dybe stille ro. Træstammer vokser ind i himlen. De grønne blade glimter i solens stråler, og fra en ung kvinde høres en ren og klar fløjten som en slags underlægningsmusik, mens vi bevæger os dybere og dybere ind i den stedsegrønne skov i det nordøstlige Cambodja. Så rammer lugten. Af brændt træ. Og kort efter står vi på et stykke lysebrunt og udtørret jord, hvor kun de afsvedne og stadig rygende stubbe står tilbage som triste beviser på, at de illegale skovhuggere kom først.

„Jeg bliver så ked af, at skoven forsvinder. For den er hele vores liv,“ siger Mud og sparker med ydersiden af foden på en forkullet stub. Teenagedrengen og hans familie er blandt de 200.000 mennesker, som bor i og omkring Prey Lang Skoven, og som er helt afhængige af skovens rigdomme for at kunne overleve. „Men jeg bliver også så vred på dem, som kommer og fælder træerne,“ siger han. Mud nøjes dog ikke med at blive ked af det og vred. Han er aktiv i netværket Prey Lang Community Network (PLCN), som forsøger at beskytte skoven. Netværket består

af lokale folk – unge og ældre, mænd og kvinder – som går i skole, fodrer familiens gris, tapper harpiks fra træerne, samler mad og lægeurter i skoven, henter vand i floden og deler en flaske risvin med naboen. Men som altså også trodser truslerne og tager på patrulje i skoven for at afsløre den illegale skovhugst. Prey Lang er Sydøstasiens sidste store stedsegrønne skov. Den er på størrelse med Sjælland. Endnu da! For Cambodjas regering sælger nemlig retten til skovhugst til industrifyrster, der fælder det værdifulde ædeltræ, som er meget eftertragtet ikke fortsættes side 10...

8


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.