Danmission Magasin nr. 2 juni 2015 by Danmission

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 2/juni 2015

Tema:

cambodja kampen om skoven er

blodig alvor

„Jeg giver livet videre – også når jeg ikke er her mere“

Børge Buch

leder

Guld eller grønne skove I FEBRUAR FIK JEG STYRTHJELM på og sad så bag på en lille motorcykel, der bevægede sig af sandede stier ind i Prey Lang Skoven i Cambodja. Jeg ville gerne selv have kørt motorcyklen, men det måtte jeg ikke. Jeg forstod senere hvorfor: Føreren brugte sine ben konstant, for at vi ikke skulle skride ud i sandet. Hvad laver Danmission i en skov i Cambodja? Der er sikkert flere, som kan huske, at kirkelige organisationer omkring år 1990 kørte en større kampagne under overskriften ’Guld eller Grønne Skove’. I årene efter var der stor opmærksomhed på klodens truede miljø, og vi forestillede os endda, at vi engang ville vågne op til et forår uden fuglesang, og at vi ville være nødt til at droppe at køre i privatbil. Miljøministeren udtalte dengang efter et besøg på Skjern-egnen: ”Fuglene er væk! Fiskene er væk!” Fuglene synger heldigvis stadig, selv om der er færre af dem, og vi kører stadig glade rundt i vores biler. Vores opmærksomhed flyttede rimeligt hurtigt hen på noget andet. Men i de senere år er der igen med fornyet kraft blevet diskuteret klima og miljø – også i kirkeligt regi. Og Danmission er blevet en grøn organisation.

Det er derfor, Danmission er aktiv i Prey Lang Skoven. Skoven dækker et område på størrelse med Sjælland. 200.000 mennesker lever af skoven (dertil kommer yderligere omkring en halv million mennesker, som mere indirekte er afhængige af den). Skoven er deres supermarked og spisekammer. Danmission kæmper sammen med modige lokale aktivister for at bevare skoven. Det vil være godt for verdens miljø, og det vil være rigtig godt for de mennesker, der lever af skoven. Det var en stærk oplevelse for mig at møde aktivisterne, som Danmission støtter i at bruge fredelige midler i deres kamp, og mærke deres mod – for det er slet ikke ufarligt at sætte sig op mod store økonomiske interesser. AT ARBEJDE MED BEVARELSE af skov og natur og kæmpe for de fattiges adgang til naturens ressourcer, er ikke fremmede opgaver for Danmission. Mission handler også om at få mad på bordet. Vi har i vores arbejde altid ønsket, at mennesker både hører evangeliet, og at de kan sove roligt om natten med fyldte maver. Vi kæmper nu sammen med skovens mennesker, for at de fortsat kan leve et godt liv i samhørighed med og afhængighed af skoven, som for deres og vores skyld skal bevares.

Mogens Kjær, generalsekretær

Vil fokus igen flytte væk fra den fælles grønne udfordring? Og hvorfor flyttede det væk sidst, vi tænkte alvorligt over det? Det svar, jeg engang fik, var: Mammon! Pengedæmonen er stærkere end naturen og det, naturen gavmildt giver os. SÅDAN ER DET STADIG. Der er store økonomiske interesser bag udnyttelsen af naturens ressourcer. Verden afskoves, og der plantes i stedet plantager med oliepalmer, gummitræer og cashewnødder. Dyre-, fugle- og plantearter udryddes og kommer aldrig igen. Til gengæld bliver nogle mennesker rigere. Men andre bliver fattigere. For der var jo almindelige mennesker, som havde adgang til og glæde af de skov- og landområder, som pengemændene overtager.

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk www.danmission.dk Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst) Online: danmission.dk/stoet

Følg os også på 2

Udgives af Danmission  Udkommer 4 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Flemming Pless  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

www.facebook.com/danmission og

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 15. juni 2015

www.youtube.com/danmission

4-25

12-13

Indhold 4-25

CAMBODJA: Hvad har kampen for en urskov at gøre med mission? Hvorfor forsøger Danmission at omplante Prey Lang Skoven i Cambodja til danske konfirmandstuer? Hvorfor er de cambodjanske unge fra landsbyerne bevæbnet med en moderne smartphone, når de tager på patrulje i skoven? Og hvad betyder Pol Pots folkedrab i 1970erne for fattigdomsbekæmpelse, kirkeudvikling og dialog i dagens Cambodja? Det og meget andet kan du læse om i dette magasin.

14-15

 Mød den modige teenager Mud, som kører rundt på knallert på jagt efter illegale skovhuggere.  Mød Søren, som har lagt saven på hylden.  Mød Mony, som fortæller om sin bumlede vej fra bandemedlem til kristen fredsmægler.

24-26 27

Konfirmand Aktion: I 2015 mødte 5188 danske konfirmander de unge Globale Fortællere fra Myanmar. Det er rekord! Nu er det så tid til at booke de nye Globale Fortællere fra Cambodja.

Årets Ildsjæl: Du kan være med til at hædre en frivillig, som har gjort en særlig indsats for Danmission.

28-31

Genbrug: Margith Jensen følte sig naturligt nok meget

32-33

Arv: „Det kom absolut ikke som en overraskelse for os, at

32-33

alene, da hun mistede først sin mand og siden sin datter. Da hun overvandt sig selv og blev frivillig i Danmission Genbrug, fik hun nye venskaber, ny base og nyt livsmod. Danmission er en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed. mor og far har valgt at testamentere til Danmission. Vi tror på Kristus – han er livet for os – og må også være det for andre. Derfor er det så vigtigt, at vi rækker ud og deler,“ siger Børge Buchs børn.

Nyt job: Kirsten Auken afløser Nik Bredholt som programchef for Danmissions fattigdomsbekæmpelse.

34 3

Foto: Tove Lind Iversen

Scan koden og se en lille videofilm om lysten til hævn og viljen til tilgivelse. Oum Kong fortæller sine oplevelser under Pol Pots folkedrab, men også hvordan hun i troen på Gud finder redskaber til at håndtere sårene, som endnu ikke er lægt.

derfor er

Lunten kort i Cambodja Af Tove Lind Iversen, redaktør Går du med briller, eller har du bløde hænder? Så var du og din familie dømt til døden! Der skulle meget lidt til for at blive betragtet som en fjende af revolutionen under Pol Pots diktatur i Cambodja fra 1975 til 1979. Folk med uddannelse, religiøse ledere, byboere, forretningsfolk, handicappede, etniske minoriteter og mange andre blev slået ihjel i et af historiens værste folkedrab. Det er svært at tælle ofrene. Men 1,4 millioner mennesker menes at være blevet dræbt, og medregner man dem, som døde

af sult, sygdom og tvangsarbejde i arbejdslejre, skønnes tallet helt op til 2,4 millioner. „Forestil dig, at en fjerdedel af dit lands befolkning bliver myrdet af landsmænd,“ siger turistguiden, mens han viser rundt på Killing Fields – dødens marker – uden for hovedstaden Phnom Penh, som er et af de henrettelsessteder, hvor cambodjanere i hundredetusindevis blev dræbt. Og det kan man jo ikke forestille sig. Men når man går rundt på området og hører historien om rædselsregimet fra en

mand, som selv blev sendt i teenagelejr, mens forældrene kom i en anden arbejdslejr sammen med de allermindste børn, så forstår man dog en flig. Men hvad har folkedrabet at gøre med Danmissions arbejde i Cambodja i 2015? Hvis man vil forstå, hvorfor vejen ud af ufred, fattigdom og frygt for at protestere mod uretfærdighed er så lang og hullet, så er man nødt til at prøve at forstå, hvad der skete i landet under og efter Pol Pots rædselsregime, og hvilke erfaringer og traumer,

tema: cambodja

Blodig historie:  1863 Fransk protektorat.  1953 Selvstændighed.  1975-79 Pol Pot og hans Røde Khmerers rædselsregime.  1979 Pol Pot afsættes, men det giver ikke fred.  1985 Hun Sen, tidligere medlem af De Røde Khmerer, bliver premierminister.  1991 Fredsaftale underskrives, og FN-styrke indsættes.  1993 Officielt flerpartistyre.  1998 Pol Pot dør uden at være blevet stillet til regnskab for sine forbrydelser.  2005 FN enes om et tribunal, men indtil nu er kun 3 ledende Khmer Rouge-folk blev dømt for folkedrabet.  2015 Hun Sen fejrer 30 år som premierminister, og han sidder stadig tungt på magten og økonomien.

Religion:

det har efterladt i cambodjanerne. „Vi er stadig fanget i en ond cirkel af vold både i samfundet og i hjemmene, som vi kæmper for at komme ud af for at kunne skabe udvikling og bedre liv for almindelige mennesker,“ siger Som Chanmony fra Peace Bridge Organization, som er en af Danmissions partnere. Organisationen lærer folk at bruge ikke-voldelige metoder i protest mod fx ulovlig skovhugst og til at bekæmpe den udbredte vold i familier og samfund.

 Der bor 14,5 mio. indbyggere (2012) på et areal 4,5 gange så stort som Danmark. 95 % er buddhister - heraf mange "kulturbuddhuster", En del siges at følge de buddhistiske leveregler, men også tilbede de hinduistiske guder.  Den første kristne missionær var Gaspar da Cruz, en portugisisk dominikanermunk, som var i landet 1555-1556. Ifølge hans eget udsagn var missionen en total fiasko. Også i dag udgør de kristne en meget lille minoritet på højst et par procent.

Af Tove Lind Iversen, redaktør „Skoven bliver stjålet fra os. Der tjenes millioner af dollars på salg af ædeltræ, men pengene kommer ikke lokalbefolkningen til gode. Når træerne bliver fældet, mister vi hele vores livsgrundlag, mens fortjenesten ender i lommerne på industrifyrster eller bliver brugt på at bestikke magthaverne. Regeringen og politi og militær burde hjælpe folk, men gør det stik modsatte. Dét motiverer mig til at fortsætte kampen – trods truslerne.“ For Chut Wutty, som har givet denne præcise beskrivelse af, hvad der er på spil i Prey Lang Skoven i det nordøstlige Cambodja, blev truslerne til blodig alvor. Den 26. april 2012 – efter et årtis kamp mod illegal skovhugst – blev han skudt og dræbt af en politimand, mens han viste to journalister ødelæggelserne i skoven. Han blev 40 år. Få dage efter hans død, blev efterforskningen skrinlagt - sandsynligvis fordi magtfulde kræfter ikke ønskede en opklaring. Mordet på ham inspirerede Global Witness, som han tidligere havde arbejdet for, til at indsamle dokumentation om den slags dødsfald. Global Witness er en international organisation (NGO), som arbejder med konflikter og overtrædelse

af menneskerettigheder i forbindelse med udnyttelse af naturressourcer. Deres opgørelse fortæller, at på verdensplan bliver i gennemsnit om ugen 2 mennesker dræbt, mens de kæmper for deres skov, jordlod eller fiskevand, som trues af skovhugst, industrilandbrug, boligbyggeri, dæmninger, minedrift og andre former for stordrift. Og tallet stiger – det er tredoblet fra 2002 til 2014, hvor mindst 116 omkom. Nogle er aktivister, som bliver snigmyrdet, nogle mister livet under folkelige protester, mens atter andre bliver dræbt, alene fordi de bor på et stykke jord, som enten staten eller private virksomheder har udset sig. Blot en uge efter drabet på Chut Wutty blev en 14-årig cambodjansk pige slået ihjel af soldater under et sammenstød mellem hendes landsby og en stor gummiplantage. Dertil kommer stadig flere fængslinger i forbindelse med protester. Nogle af de lokales aktioner kunne kaldes selvtægt, men forklaringen på, at lokale selv tager affære, er, at myndighederne ikke tager deres ansvar alvorligt og forhindrer ulovlig skovhugst. Tværtimod! Den udbredte korruption sætter ekstra fart i skovhugsten.

Foto: Allan Michaud

Foto: Flemming Pless

KAMPEN OM SKOVEN ER BLODIG ALVOR

Chut Wutty mistede livet i kampen for Cambodjas urskove.

tema: cambodja

Prey Lang Skoven:  Prey Lang Skoven er den sidste store stedsegrønne skov i Sydøstasien. Den er næsten på størrelse med Sjælland, men bliver hastigt mindre pga. skovhugst.  Skoven rummer syv forskellige økosystemer, herunder en unik ur-sumpskov. Her er mindst 20 truede plantearter og 27 truede dyrearter.  200.000 mennesker i og omkring skoven er direkte afhængige af dens ressourcer for at overleve. De tapper harpisk, som de sælger, samler føde, urtemedicin og byggematerialer og meget andet. Forsvinder skoven, truer det også vandforsyningen og fødevareproduktionen til millioner af mennesker, da regnen - og dermed rismarkerne - vil blive påvirket. Skoven er samtidig vigtig globalt set, da den er med til at rense luften for CO2, som truer os alle. Prey Lang har nogle af de højeste kulstofværdier i Asien og er derfor vigtig i kampen mod klimaændringerne.  Truslerne er mange: Fx jagten på ædeltræ, forurenende minedrift og rydning til plantagedrift.Korruption vanskeliggør kampen mod den ulovlige skovhugst.  Prey Lang Community Network (PLCN) er en lokalt forankret græsrodsbevægelse af frivillige, som tager på patrulje ind i skoven for at afsløre den illegale skovhugst og samle dokumentema: også cambodja tation om skovens tilstand. PLCN arbejder på nationalt plan for at påvirke politikerne til at tage ansvar for at bevare skoven og dens ressourcer i stedet for at sælge ud af den til magtfulde industrifyrster. Danmission støtter PLCN gennem vores lokale partner Peace Bridge Organization.

Prey Lang

PHNOM-PENH

Biên Hoa

Cambodja

Foto: Tove Lind Iversen

Scan koden og kom til snigpremiere på en kort videofilm om den kamp for skoven, som Danmission støtter i Cambodja. Videoen skal bruges i Konfirmand Aktion som et led i de Globale Fortælleres foredrag for danske unge.

TØMMERMÆND Af Tove Lind Iversen, redaktør Man kunne næsten lade sig forblænde af skønheden og Prey Lang Skovens dybe stille ro. Træstammer vokser ind i himlen. De grønne blade glimter i solens stråler, og fra en ung kvinde høres en ren og klar fløjten som en slags underlægningsmusik, mens vi bevæger os dybere og dybere ind i den stedsegrønne skov i det nordøstlige Cambodja. Så rammer lugten. Af brændt træ. Og kort efter står vi på et stykke lysebrunt og udtørret jord, hvor kun de afsvedne og stadig rygende stubbe står tilbage som triste beviser på, at de illegale skovhuggere kom først.

„Jeg bliver så ked af, at skoven forsvinder. For den er hele vores liv,“ siger Mud og sparker med ydersiden af foden på en forkullet stub. Teenagedrengen og hans familie er blandt de 200.000 mennesker, som bor i og omkring Prey Lang Skoven, og som er helt afhængige af skovens rigdomme for at kunne overleve. „Men jeg bliver også så vred på dem, som kommer og fælder træerne,“ siger han. Mud nøjes dog ikke med at blive ked af det og vred. Han er aktiv i netværket Prey Lang Community Network (PLCN), som forsøger at beskytte skoven. Netværket består

af lokale folk – unge og ældre, mænd og kvinder – som går i skole, fodrer familiens gris, tapper harpiks fra træerne, samler mad og lægeurter i skoven, henter vand i floden og deler en flaske risvin med naboen. Men som altså også trodser truslerne og tager på patrulje i skoven for at afsløre den illegale skovhugst. Prey Lang er Sydøstasiens sidste store stedsegrønne skov. Den er på størrelse med Sjælland. Endnu da! For Cambodjas regering sælger nemlig retten til skovhugst til industrifyrster, der fælder det værdifulde ædeltræ, som er meget eftertragtet ikke fortsættes side 10...

tema: cambodja

Foto: Tove Lind Iversen

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

tømmermænd ... fortsat fra side 8 mindst i Kina, men også i Vesten. Oveni fælder lokale folk i området træer illegalt – både for at sælge dem til de samme industrifyrster og for at rydde jord til at dyrke afgrøder.

Smadrer motorsave Følg de modige – står der på Muds T-shirt med en tegning af en brølende tiger. Men hvad kan en teenagedreng og hans venner, onkler og naboer i en landsby stille op over for mægtige tømmerkonsortier, som ifølge blandt andre miljøorganisationen Global Witness er i ledtog med både politikere og de væbnede styrker? „Vi tager ind i skoven – på knallerter og til fods – for at afsløre og stoppe de illegale skovhuggere. Vi prøver at skræmme dem til at stoppe, og vi ødelægger deres motorsave og andet udstyr,“ fortæller Mud, inden han igen afbrydes af sin mobiltelefon. Når patruljerne finder ulovligt tømmer konfiskerer de det. Officielt skal det overgives til skovadministrationen, men ofte brænder de det af i skoven for at forhindre, at det ad omveje ender tilbage hos tømmerfirmaerne. En stamme på 120 centimeter i diameter kan være flere hundrede

tusinde kroner værd. Så der er meget på spil – både for landsbyboerne og for skovhuggerne. Ind imellem går det da også rigtig galt. I 2012 blev lederen af aktivisterne, Chut Wutty, skudt og dræbt af en politimand. Og landsbyen Sra Veal har haft besøg af folk med AK47-geværer, så den lokale leder – som bor i huset over for Mud – måtte flygte ud af bagindgangen. Det eneste, han havde gjort sig skyldig i, var at gå på TV og fortælle om den illegale skovhugst.

Mobiltelefon som våben Hvad har kampen om en truet skov at gøre med Danmission? Svaret kommer prompte fra Ernst Jürgensen, som er Danmissions udsending i Cambodja: „Vi lærer landsbyboerne, hvad der står i loven om ulovlig skovhugst, og hvordan de kan være med til at forlange af myndighederne, at lovene overholdes. Og vi lærer dem at kæmpe for skoven og for deres rettigheder med ikkevoldelige metoder, så de undgår blodsudgydelser og fængslinger. Det gør vi sammen med vores partner – den kristne

tema: cambodja

Danmission i Cambodja:  Vi arbejder for at styrke den unge kristne kirke, forbedre fattige folks mulighed for at komme ud af fattigdommen og skabe dialog i et land med en voldsom fortid.  Lokalsamfundsudvikling, landbrug og rettigheder  Konfliktløsning og fredsskabelse  Evangelisering  Teologisk uddannelse

Foto: Charlotte Dyhr

 Videreuddannelse for bibelskoleelever og præster

fredsorganisation Peace Bridge Organization (PBO).“ Når landsbyboere kommer på kursus hos PBO, lærer de bl.a., hvordan man under protestaktioner spotter og stopper provokatører, som er plantet af magthaverne. Man diskuterer også, hvordan man hindrer, at demonstranter medbringer knive og andre våben. At det nogle gange er fornuftigt bare at sætte sig ned for at standse sammenstød med politiet. Og hvordan man laver en fælles strategi i kampen mod krænkelse af rettigheder. Men hvorfor har Mud og de andre altid en mobiltelefon ved hånden midt inde i Prey Lang Skoven? „Nogle fandt på at tage billeder og videoklip af ulovligt fældede træer og ryddede områder – og så spredte ideen sig, så nu gør vi det alle,“ fortæller Mud og knipser et foto af en sortsvedet stub. Billederne bliver slået op på netværkets Facebookside: Prey Lang – It's Our Forest Too (det er også vores skov). På den måde spredes beviserne på den ulovlige skovhugst via de sociale medier både i Cambodja og resten af verden. Og det virker, fortæller lederen af Peace Bridge Organization: „Nu har de store medier i Cambodja – og også

i udlandet – fået øje på, at der er noget galt og sat fokus på problemet. Det presser vores regering til at reagere, så vi får bedre love, og lovene bliver overholdt,“ siger Som Chanmony. For at registrere og systematisere de indsamlede fotos og data har Danmission sammen med Københavns Universitet fået udviklet en app til aktivisternes mobiltelefoner (læs mere side 14-15). Dermed bliver billederne et endnu stærkere våben i kampen for at bevare skoven. Og det er en både mere effektiv og sikker måde at kæmpe på end at bruge vold. Som Mud på sin egen afdæmpede måde påpeger, så nytter det ikke, hvis aktivisterne bare planløst tager ud i skoven og møder skovhuggernes vrede med vold. „Vi skal være modige, men også kloge og taktiske. Det er vi nødt til for at kunne redde vores skov." siger Mud, trækker vejret tungt og tilføjer: „Hvis Prey Lang Skoven forsvinder, dør vi sammen med skoven.“ Med den bemærkning på blokken er der ingen fare for, at man forblændes af skovens skønhed. Prey Lang Skoven er meget mere end den dybe stille ro – det er 200.000 menneskers kamp for hele deres livsgrundlag.

Jeg er ikke vant til at blive truet med en økse Danmission samarbejder med forskere fra Københavns Universitet i kampen for Prey Lang Skoven i Cambodja Af Tove Lind Iversen, redaktør Søren er et par hoveder højere end de fleste af cambodjanerne omkring ham. Og med sit kraftige røde fuldskæg ligner han det, han oprindeligt var – nemlig en velvoksen dansk skovhugger i sit rette miljø. Men Søren Brofeldt lægger ikke længere sine kræfter i at fælde træer. Tværtimod! Som forsker ved Københavns Universitet er han i gang med en Ph.D om overvågning af truet tropisk skov. Hans forskning er en del af et samarbejde mellem universitet og Danmission om Prey Lang Skoven i Cambodja. „Jeg er ikke vant til at blive truet med en økse,“ siger han og lader blikket sejle ned ad floden ved landsbyen Sra Veal i udkanten af Prey Lang Skoven. Han er netop kommet tilbage efter en uges patrulje sammen med lokale unge. „Jeg har i flere år beskæftiget mig med skovbevarelse på et teoretisk niveau, så det var vildt at opleve, hvordan aktivisterne arbejder i praksis, og opleve hvordan man selv får hjertebanken.“

skovhuggere, men det kan ikke altid lade sig gøre. Og denne morgen var vi kun 3-4 mand i min gruppe, og vi vurderede, at der var omkring 10 skovhuggere. Hvis vi var stødt sammen, så havde der været et problem… Så det var hurtigt ind og hurtigt ud – det er tit den måde, patruljerne arbejder på. De unge er meget, meget modige. Pludselig kom en mand med en stor sav kørende på en motorcykel. Da aktivisterne spærrede stien, truede han os med en økse – indtil en af de unge mænd gik hen og rev øksen ud af hånden på ham og konfiskerede hans udstyr. Selvfølgelig blev jeg bange – men det var også imponerende at se deres mod og engagement. Det er svært ikke at blive påvirket af det… Jeg er ikke vant til at blive truet – men det er de. De er nogle barske gutter. Og truslerne er ikke altid tomme. Hvis en mand står og truer dig med en økse, skal du ikke nødvendigvis tro, han ikke gør alvor af det. Det er anderledes end i Danmark – der går de færreste det sidste skridt.“

Imponerende mod

Det er her dialog og Danmission kommer ind i billedet. For mens Søren Brofeldt og Københavns Universitet bidrager til det fælles projekt med viden om national og international lovgivning og med deres tekniske ekspertise inden for overvågning af truet skov – f.eks. kortlægning og analyse af indsamlede informationer – så bidrager Danmission med vores erfaring med dialog og konfliktløsning. „Det giver rigtig god mening at kombinere kortlægning af truslerne mod skoven med konfliktløsning, som Danmission står

Og så fortæller han videre med høj puls: „Min gruppe fandt en kæmpestor stamme fra en af de rigtig dyre træarter herude. Den var 120 centimer i diameter – vel 8-10 kubikmeter – og omkring 300.000 kroner værd. Vi fandt også en dunk benzin til motorsave, så det hældte vi ud over og brændte træet af. Lige i nærheden opdagede vi en lejr, hvor bålet stadig var varmt, så de illegale skovhuggere var lige i nærheden. Aktivisterne prøver at være mange sammen, når de konfronterer de illegale

bag. Der er brug for videnskabelig dokumentation i kampen for Prey Lang, men der er også brug for dialog for at beskytte aktivisterne,“ siger Søren Brofeldt.

Korrupt skovadministration De lokale lærer, hvordan de undgår slagsmål med skovhuggerne og voldelige sammenstød med ordensmagten. Men gennem dialog bringer vi også konfliktens parter sammen. Det er svært at få aktivisterne og skovadministrationen til bare at mødes, men det er nødvendigt – også selv om skovadministrationen beskyldes for at være korrupt og misbruge sin position til f.eks. at pudse politiet på de lokale. Det samme gør sig gældende helt op på nationalt politisk plan. Men det er afgørende at få magthaverne i tale, fordi de sidder med nøglen til at løse problemerne. Sideløbende med dialogarbejdet, som Danmission står for gennem vores partner – den kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization – hjælper Søren Brofeldt så de lokale med at indsamle beviser på truslerne mod skoven. Som en del af det fælles projekt er der udviklet en app til moderne mobiltelefoner for mere effektivt at kunne indsamle og systematisere informationer (læs mere på side 14). „På patruljen konfronterede de unge landsbyboere ikke bare de illegale skovhuggere, konfiskerede deres udstyr og brændte ulovligt tømmer af. Jeg underviste dem også i at bruge en smartphone og vores app,“ fortæller den danske forsker. Og så kaster han sig i floden for at få vasket snavs og adrenalin af kroppen efter en uges patrulje.

tema: cambodja

Foto: Tove Lind Iversen

Søren Brofeldt er i gang med en Ph.D afhandling om truet urskov. I et fælles projekt mellem Københavns Universitet og Danmission hjælper den danske forsker de lokale med at indsamle beviser på den illegale skovhugst, mens Danmission sideløbende arbejder med dialog og konflikthåndtering.

Tænk Hvis Clint Eastwood havde haft en

smartphone... Af Christina Dahl Jensen, fagkonsulent for Cambodja Det er morgengry, og 40 unge cambodjanere drager af sted på knallert for at patruljere i Cambodjas Prey Lang skov. Der er langt fra den høje ranglede Clint Eastwood til de små cambodjanere rent udseendemæssigt, men modet og råheden ligner – selv om de unge ikke har skydevåben, men moderne mobiltelefoner - smartphones - i rygsækken sammen med mad, drikke og hængekøje.

Hvordan kan man forsvare skoven med en mobiltelefon? Det er faktisk ganske enkelt. For at kunne beskytte skovens værdier, som f.eks. rosentræ og teaktræ, skal man vide, hvor de findes – også for at kunne dokumentere, når de bliver fældet. Selv om skovhugst allerede har kostet mange træer livet, så er Prey Lang Skoven stadig stor – næsten på størrelse med Sjælland. Derfor er det vigtigt at kortlægge skoven. For at kunne det og systematisere oplysningerne har Danmission i et samarbejde med vores lokale partnerorganisationer og Københavns Universitet fået et cambodjansk IT-firma til at udvikle en app til de moderne mobiltelefoner. Ved hjælp af app’en kan de lokale folk give GPS-koordinater til alle værdifulde træer og planter, de kommer forbi på deres patruljer. Registreringen giver et unikt billede af, hvor skovens værdier er, og hvor det er nødvendigt særligt at patruljere for at beskytte skoven mod den illegale skovhugst. Oplysningerne uploades til en hemmelig database, hvor de omdannes til eksempelvis kort, der viser, hvad der forsvinder, hvorhenne og hvor hurtigt.

Taget på fersk gerning Møder patruljerne nogen, der fælder træer ulovligt, bliver det også registreret i app’en. Hvor Clint Eastwood ville

skyde skurkene med sin revolver, knipser de lokale i stedet for løs med deres mobiler for at fotografere skovhuggerne. Det bliver indtastet, hvor det hele er sket – og hvad der blev fældet. Og de forsøger at få oplysninger om, hvem gerningsmændene er. Senere når de lokale igen er hjemme, lægger de billederne på Facebook, hvor flere end 14.000 – herunder også nationale og internationale medier – følger kampen for Prey Lang, som er den sidste store stedsegrønne skov i Sydøstasien. Informationerne bliver også videregivet til de lokale myndigheder. Det virker barskt og er voldsomt konfronterende, når aktivister fotograferer illegale skovhuggere – og forsøger at konfiskere deres redskaber. Derfor bliver de unge også trænet i dialog og ikke-voldelige metoder for at undgå selv at komme til at forstærke den allerede åbenlyse konflikt, så begge parter kan forlade gerningsstedet uden blodsudgydelser. Det arbejde støtter Danmission gennem vores partner – den kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization.

Fra app til videnskabelig dokumentation Med app’en kan patruljerne indsamle store mængder data, der kan omdannes til solide videnskabelige rapporter om såvel omfanget som konsekvenserne af den illegale skovhugst. Håbet er, at fremtidens rapporter kan bidrage til, at få regeringen i Cambodja til aktivt at sætte ind over for den ødelæggende aktivitet i skoven. Den første rapport baseret på data indsamlet ved hjælp af app’en er allerede blevet brugt i en rapport, som har fået stor opmærksomhed. Det samme har Danmission, da arbejdet er unikt i en cambodjansk sammenhæng. Derfor bliver projektet også støttet af Udenrigsministeriets innovationspulje.

tema: cambodja Motorsave og andet udstyr konfiskeres og registreres af lokale på skovpatrulje.

Foto: Allan Michaud

Foto: #itsourforesttoo

De lokale bruger smartphone og app til at fotografere ulovlig skovhugst.

www.facebook.com/PreyLang #itsourforsttoo På Facebooksiden it’s our forest too kan du følge de lokales kamp for deres skov. Husk at synes om...

Foto: Ernst Jürgensen

Pletskud: Lokale på patrulje indsamler beviser på ulovlig skovhugst

Pletskud: Ulovlige skovhuggere kan ikke komme væk, da lastbilen er punkteret

Fra bandemedlem

til fredsmægler Hvorfor er lunten fra vrede til vold stadig så kort i Cambodja – 36 år efter Pol Pots folkedrab? Hvorfor er cambodjanerne fanget i fattigdom trods landets mange ressourcer? Hvordan ender et bandemedlem fra en stærkt buddhistisk familie som leder af en kristen fredsorganisation? Og hvorfor skulle han gå så mange omveje for at finde Gud? Få nogle af svarene i dette interview med Som Chanmony, leder af en af Danmissions partnere i Cambodja.

Af Tove Lind Iversen, redaktør „Våben? Det var bare noget vi købte, da jeg var dreng. 25 dollar for et Kalasjnikov AK47-gevær og sølle 10 cent for en kugle. På alle skoler her i Cambodja var der bander, og vi bekrigede hinanden. Da jeg var 15-16 år, var mindst 5 af mine venner blevet slået ihjel med skydevåben.“ Som Chanmony tager fat i sin egen historie, da han skal svare på, hvorfor der er så hårdt brug for hjælp til at løse konflikter i fx kirken, i familien, i fængslet, men også i sammenstød mellem almindelige cambodjanere og magthaverne. I samme åndedrag får vi forklaringen på, hvordan et buddhistisk bandemedlem kan ende som leder af Cambodjas kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization.

Pol Pots folkedrab Som Chanmony er født i 1978 – året før Pol Pots fald. Under Pol Pots rædselsregime, i sidste halvdel af 1970erne, omkom en fjerdedel af befolkningen – af sult, sygdom, tvangsarbejde eller bestialsk myrdet af landsmænd. „Da jeg var barn og ung, var mentaliteten ekstremt voldelig – og det er den til dels stadig,” siger Som Chanmony. Han fløjter lidt for sig selv. Og giver så et indblik i, hvorfor der fortsat er en kort lunte fra vrede til vold i Cambodja. ”Jeg voksede op i en stærkt buddhistisk familie, som udførte de religiøse ritualer i hverdagen og lærte mig at gøre det samme. Men mit hjem var – ligesom mine kammeraters – fyldt med konflikt og vold, både følelsesmæssig og fysisk. Det var ikke en tryg ramme, og derfor søgte jeg fællesskab og beskyttelse i min bande.“ Vi sidder i en bil på vej ud for at besøge nogle af de lokalsamfund, hvor Peace Bridge Organization, som Danmission samarbejder med, lærer folk at bruge fredelige midler i kampen mod vold og uretfærdighed. Og det er svært at forestille sig den lidt korpulente mand med de intense brune øjne – der ikke er bleg for at indrømme, at han lider af køresyge og hjemvé – som bevæbnet bandemedlem. „Hvis du i dag – så mange år efter – spørger mine

naboer, hvem jeg er, så vil de svare to ting: Den dreng var meget uregerlig og voldelig. Men han er forandret og er nu en respekteret mand,“ fortæller Mony, som alle kalder ham. Det blev troen på Jesus, der reddede hans liv og satte gang i forandringen. „Var jeg blevet i banden, er jeg overbevist om, at jeg ville være blevet dræbt eller endt i fængsel. Og da jeg forlod banden, var det også farligt, fordi de andre medlemmer blev meget vrede. Jeg ved ikke, hvad de ville have gjort ved mig, men jeg var helt sikkert kommet til at lide. At Gud holdt hånden over mig, gjorde mig virkelig ydmyg i hjertet.“

Alle er ofre og bødler I Cambodja har vold været en del af hverdagen i årtier. Folkedrabet under Pol Pot og de væbnede konflikter i årtier før og efter forplantede sig til familierne og alle andre relationer. Som de fleste andre omkring ham voksede Mony op i en familie, hvor man fx mente, vold var en god opdragelsesform. „Jeg har mange ar på kroppen, fordi jeg fik tæsk af mine forældre,” fortæller Mony. ”Bliver man udsat for vold, så gør man det samme mod andre, når man vokser op og får magt. Vi ender alle som ofre, men vi er også alle gerningsmænd. Hvis vi skal volden til livs, må vi forstå, at vi oftest har en grund til og en forklaring på, hvorfor vi bruger vold og måske endda slår ihjel. Når folk fanger en tyv på gaden og ender med at dræbe ham, giver det mening for dem i situationen. Cambodjanerne og Cambodja er fanget i en ond cirkel af vold, som vi skal arbejde på at bryde ud af. Havde jeg ikke været igennem en personlig forvandling, havde jeg måske også slået mit barn.“

Ansvar for forfædrenes ånder Den forvandling tog sin begyndelse i 1996, da Mony efter gymnasiet underviste en baptistpræst i khmer-sproget, som tales i Cambidja. fortsættes side 14...

Foto: Ernst Jürgensen

tema: tema: madagaskar cambodja

Traditionelle udviklingsprojekter fokuserer ofte ensidigt på de fysiske behov. Peace Bridge Organization (PBO) ser fattigdom som mere end mangel på mad og medicin. I en landsby hjalp præsten de fattigste af de fattigste med husdyr, men det de tjente, bragte dem ikke ud af fattigdommen. For mændene drak, de voksne smadrede ting under deres evindelige konflikter, børnene fik bank og gik ikke i skole. Præsten kom frustreret til PBO for at få et råd. Efter et kursus hos os tog han det, han havde lært om konfliktløsning, med hjem til landsbyen. Og i takt med at konflikterne blev løst, blomstrede familierne og deres økonomi. Som Chanmony, leder af den kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization, som Danmission har været partner med siden 2011 17

Foto: Annika Bach

Støt Danmissions arbejde ... fortsat fra side 12

„En dag lokkede han mig hen på sit kontor med løftet om en god nyhed. Jeg håbede, det var for at tilbyde mig engelskundervisning. I stedet fortalte han, at der findes en Gud, som vil frelse mennesket. Så udfordrede jeg ham med alle mulige spørgsmål om Gud. Han tilbød mig bibelundervisning, da han vist kunne føle, hvor meget smerte og vrede, jeg havde i mig. Jeg nærlæste Jesu livshistorie og reflekterede over, hvorfor han gik på Jorden. Budskabet om Guds kærlighed har hjulpet mig på rette vej – både i forsoningen med min fortid og med min familie,“ fortæller Mony og holder en af få pauser i sin veldisponerede talestrøm. „Min familie tog det meget tungt, da jeg vendte buddhismen ryggen. Min præst sagde, at Satan – her i skikkelse af mine forældre – bliver vred, når et menneske finder Gud. Derfor betragtede jeg mine forældre som Satan, der prøvede at holde mig væk fra Gud, i stedet for at prøve at forstå den frygt og sorg, jeg forårsagede ved at søge Gud. Jeg kommer fra en etnisk kinesisk familie, hvor det er den ældste søns pligt at tage sig af forfædrenes ånder. Da jeg blev kristen, afviste jeg samtidig at påtage mig opgaven, og det var en stor smerte især for min far. Men præstens ord om Satan hindrede mig i at se det.“ Præsten tog meget bastant afstand fra andre religioner end kristendommen og prædikede, at menigheden ikke måtte omgås mennesker med anden tro. „Men det er jo umuligt i et land som Cambodja, hvor 95 procent er buddhister. Præsten fordømte også, hvis vi gik til gudstjeneste i andre kirker, som ikke kun sang gamle salmer, eller som brugte traditionelle cambodjanske instrumenter. Og den nye oversættelse af Biblen, der ellers gjorde mig så begejstret, da ordene er mere vedkommende og forståelige, måtte vi heller ikke læse i. Den slags firkantede holdninger og mistillid er udbredt i Cambodja – hvor fronterne traditionelt har været trukket hårdt op – og det er skyld i så meget konflikt både i kirken og i resten af samfundet.“

Henter inspiration i Jesu liv I 1999 begyndte Mony at oversætte for en englænder, som arbejdede med konfliktløsning. Samtidig nærlæste han beretningerne om, hvordan Jesus kom med forsoning og betingelsesløs kærlighed. „Så forstod jeg, at det er et personligt valg at tilgive én, som har begået fejl imod dig, og at give slip på din egen fejl begået mod andre. Jeg begyndte at se, at jeg også havde handlet uforsonligt og forkert over for min familie. I takt med at jeg blev mindre aggressiv, ændrede min far også attitude over for mig. Og langsomt blev det klart for mig, at konfliktløsning er det, vi har brug for i Cambodja for at

Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

forsone folk og få fred. Kun dermed kan vi for alvor læge sårene efter Pol Pots folkedrab og komme ud af voldspiralen som individer og som samfund. Og først herefter kan vi for alvor skabe udvikling og fremskridt for alle.“ For Mony gav det stødet til, at han i 2003 søgte og fik job hos Danmissions samarbejdsorganisation Peace Bridge Organization (PBO). PBO uddanner mæglere, som hjælper med at få løst konflikter med ikke-voldelige midler. PBO arbejder også med fortalervirksomhed, når folks rettigheder fx til jord og landets naturressourcer krænkes, som det ofte sker i Cambodja. „En del kristne forstår ikke fortalervirksomhed og bryder sig ikke om, at vi hjælper med at tale de forurettedes sag over for magthaverne. Men også Jesus er fortaler over for myndighederne og hyklerne.“ Finder du begrundelser i Biblen for… Mony overtager sætningen … „for fredsskabelse, forsoning og fortalervirksomhed for udsatte mennesker? JA! Og derfor er det helt på sin plads, at PBO som en kristen organisation støtter mennesker, der lider under regeringens og industrifyrsternes krænkelse af deres rettigheder. Mange kirkeledere er bange for, at tale magthaverne imod af frygt for, at kirkerne bliver lukket, så de ikke har et sted at tilbede Gud. Men kirken er ikke bare fysisk, den er også spirituel. Kirken kan være en stor, men tom bygning – eller vi kan have en smuk og ren kirke i vores hjerte…“

Spioner og trusler Især mange ældre cambodjanere er frygtsomme og dukker nakken og siger: "Det kunne være meget værre" – med hentydning til tiden under Pol Pots massemord på alle, som kunne mistænkes for at have en anden mening end ham og hans Røde Khmerer. Og det er da heller ikke i dag ufarligt at kritisere magthaverne. Mange ryger i fængsel, og nogle aktivister og oppositionsfolk er blevet dræbt. „For at være ærlig, så frygter jeg for min sikkerhed – fordi jeg har familie. Derfor er jeg forsigtig med, hvad jeg fortæller til hvem, og jeg deler fx ikke billeder på sociale medier som Facebook. Folk fra PBO er blevet truet, og magthaverne sender spioner til vores kurser i konfliktløsning. Når jeg kører nogen steder hen, ser jeg mig altid tilbage og prøver at finde ud af, om vi bliver skygget. Det kunne de sagtens finde på – også i dag. Så ja, jeg kan da godt være bekymret. Men vi tager vores forholdsregler,“ siger Mony uden at uddybe. For selv om man ikke længere kan købe et AK47-gevær på gadehjørnet for 25 dollar, så er man ikke i tvivl om, fortidens vold og lidelser stadig trækker sine spor i Cambodja.

tema: cambodja

Et lille mærke beskytter Skaberværket Sådan tjekker du, om dine havemøbler er lavet af lovligt tømmer. Af Christina Dahl Jensen, fagkonsulent for Cambodja Når du køber havemøbler, et nyt spisebord eller en lækker bogreol – tjekker du så, hvor træet har slået sine rødder? Hvis du kun køber varer, der bærer det lille FSClogo - det ligner en blanding af et træ og et flueben - så har du det tætteste, du kommer på en garanti både for, at du ikke er med til at ødelægge et fjerntliggende lands skove, og at du har taget hensyn til de mennesker, der bor i skovene. Træfældningsindustrien er som Det Vilde Vesten. Den er ukontrollerbar, uigennemsigtig og enormt kompleks. I erkendelse af de enorme konsekvenser af den massive træfældning har institutioner som EU – efter hårdt pres – skærpet lovene for import af træ til Europa. Og det er ikke uden betydning, hvad EU gør. EU er nemlig verdens største trævareimportør. Tidligere var det ikke muligt at vide, om importeret træet var fældet lovligt. Meget af det træ, der stammede fra Myanmar, Cambodja og andre trænationer så på papiret lovligt ud, men var i virkelighed ulovligt fældet træ, som var blevet omregistreret undervejs. Derfor har EU nu indført skrappe regler for, hvordan virksomheder skal bevise, at netop det træ, de importerer, er fældet lovligt. At træet er fældet lovligt er dog ikke i sig selv garanti for, at der er taget hensyn til naturen og de mennesker, der bor i skovene. Det gør til gengæld mærkningsordningen FSC (Forest Stewardship Council), der så dagens lys i 1993.

FSC er din garanti for bæredygtighed FSC-mærket er forbrugernes sikkerhed for, at skove drives bæredygtigt, og at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere. I en FSC-certificeret skov er de indfødte sikret ret til at bruge skovene, som de altid har gjort. Desuden får de lov til at frede hellige pladser, og de kan bevare deres bosteder og jagtområder. Som en del af mærkningsordningen bruges en procentdel af den samlede indtægt fra træerne til at støtte lokalsamfundet - det vil sige skoler, infrastruktur, vandforsyning med mere. FSC sikrer samtidig de lokale beboere retten til at danne fagforeninger, få en fair løn og værne om deres rettigheder. Køber man træ med FSC-mærket på, er der altså tale om varer, der er handlet på normale og lovlige markedsvilkår, hvilket bevirker, at skovejerne får en ordentlig pris for deres træ og dermed

ikke bliver fristet til at fælde og brænde skovene for at tjene hurtige penge.

Det kan du gøre Som forbruger kan du være med til at påvirke virksomheders valg af træ. Spørg i din butik, om deres produkt er FSC-certificeret. I 2012 fik virksomheder som Paustian, Mandalay og Bolia dumpekarakter for deres havemøbler lavet af ikke-bæredygtigt træ. Også IKEA fik ringe karakterer – den verdensomspændende møbelkæde ville ikke oplyse forbrugerne om, hvor træet i deres produkter kommer fra. COOP klarede sig til gengæld godt ifølge undersøgelsen fra den danske miljøorganisation Verdens Skove – COOP har netop en politik om kun at sælge møbelprodukter, der er FSC-mærkede. Kilde: www.fsc.dk

Hvad dækker FSC-mærkningen? 1. Miljømæssig ansvarlighed 2. Social ansvarlighed 3. Økonomisk ansvarlighed

Midt i hovedstaden Phnom Penh lå engang en sø omgivet af lav bebyggelse, hvor der boede omkring 20.000 mennesker. I 2007 blev søen og det omkringliggende land – 133 hektar – lejet ud til en industrifyrste. Søen blev fyldt op med sand, og mange af beboerne i området tvunget til at forlade deres boliger. Andre nægter stadig at flytte – også selvom deres huse ofte oversvømmes, fordi søen ikke længere opsamler monsunregnen. Som så mange andre almindelige cambodjanere har de svært ved at gøre deres ret gældende, selv om de har boet i husene i generationer. For de færreste i Cambodja har skøde på deres bolig eller jord – under Pol Pots diktatur i 1970erne blev privat ejendomsret ophævet og alle papirer destrueret. En del lokale folk har sluttet sig sammen i netværk, så de sammen kan protestere mod tvangsforflytningerne.

Et Land til salg!

Korruption – premierministeren – industrifyrsterne. Det er nogle af de ord, som går igen, når medier og mennesker og organisationer i Cambodja taler om baggrunden for de gentagne eksempler på, at folk bliver sat ud af deres hjem, forvist fra deres jord, mister deres harpisktræer eller deres fiskesteder. Regeringen sælger eller udlejer ressourcerne til private cambodjanske og udenlandske firmaer, men stryger fortjenesten ned i egen lomme – siger kilder samstemmende. Alene fra 2005 til 2011 gav regeringen 15 procent af Cambodja til private virksomheder – vel at mærke landområder hvor almindelige cambodjanere boede og dyrkede deres afgrøder. Det er sket med magt, men også med løfter om økonomisk kompensation og godt betalt lønarbejde til de fattige bønder. Løfter, som oftest bliver brudt. Og problemet vokser og vokser. Menneskeretsorganisationen LICADHO har opgjort, at tre gange så mange familier blev tvangsforflyttet fra deres jord i 2014 sammenlignet med året før. Det har bl.a. fået jordrettighedsforkæmpere til at opfordre til, at tvangsforflytningerne prøves ved Den Internationale Straffedomstol som en sag om statslig forbrydelse mod menneskeheden.

Fiskere kan ikke længere skaffe føde, fordi regeringen tillader en industrifyrste at fylde sand i havet for at kunne bygge et turistresort ude ved kysten i det sydvestlige Cambodja.

Bønder har mistet deres rismarker, fordi regeringen har solgt jorden til en industrifyrste, som har plantet sukkerrør.

tema: cambodja

„Før var mit mål alene at dele Guds ord, men nu bruger jeg også det, jeg har lært af Gud, til at hjælpe og støtte folk, så deres rettigheder og værdier respekteres. Jeg er ingen stor og vigtig person – og jeg er heller ingen oprører. Jeg er bare et lille værkstøj i Guds hænder, som måske kan skubbe i den rigtige retning.“

Foto: Tove Lind Iversen

Sagt af en lokal præst i en cambodjansk landsby midt i et område, hvor småbønder er blevet forflyttet fra deres rismarker, fordi regeringen har lejet jorden ud til en industrifyrste, som vil dyrke sukkerrør. Bønderne, hvoraf flertallet er buddhister som resten af cambodjanerne, mødes i kirken for at diskutere, hvordan de kan kæmpe for deres jord. Danmissions partner, den kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization – lærer dem, hvordan de undgår, at protesterne ender i ufrugtbare voldelige sammenstød med magthaverne.

Foto: Privat

”Her er jeg sammen med Sreynil, én af de unge kvinder jeg har slået følgeskab i Cambodja,” fortæller Annemette Jürgensen.

Livet som udsendte

i cambodja Annemette Jürgensen om det udfordrende i at gå hånd i hånd – både med sin mand Ernst og med cambodjanerne. Parret har været udsendt af Danmission til Cambodja i 10 år og har for nylig forlænget deres kontrakt med yderligere 6 år. Af Anne Mette Jürgensen, udsendt af Danmission At være udsendt har flere betydninger. Det kan f.eks. betyde at være sendt ud i verden – uden for Danmarks grænser. Enhver kristen er efter min mening sendt ud, eller ind, i verden med et budskab fra Gud, et budskab om Guds kærlighed, men som ansat i Danmission betyder udsendt helt konkret uden for landets grænser. Grænserne bliver vigtige på mange måder, fordi vi ikke kun overskrider geografiske grænser, men også vores egne personlige og kulturelle grænser. Vi lever i et land med en grundlæggende anderledes kultur, med et andet sprog og en anden religion, nemlig buddhismen. For mig har det været utroligt berigende at overskride grænser og komme i berøring med en helt anden verden, hvor mennesker forstår sig selv og tilværelsen på helt andre måder. Samtidigt kan det også være begrænsende, fordi en anden kultur har andre og ind i mellem snævrere normer for opførsel og adfærd.

Løjerlige danske skikke En af de første aftener i Phnom Penh efter ankomsten i august 2005 står klart i min erindring: Ernst og jeg ville gå en aftentur i den nye by. Der er ingen lyse sommeraftener

på de her breddegrader, og mørket falder på kl. 18 stort set året rundt. Byen var derfor spændende, men også mørk, stor og ukendt, og jeg ville tage Ernst i hånden og gå hånd i hånd, som vi så ofte har gjort på spadsereture i Aarhus. Men Ernst havde læst mere på den kulturelle lektie end jeg og forklarede alvorligt, at i Cambodja rører mænd og kvinder ikke ved hinanden i det offentlige rum, gifte eller ikke gifte. At gå hånd i hånd ville derfor blive anset for upassende. Som nyankommen til landet ville jeg nødigt gøre noget upassende og gik derfor tur med min mand gennem 17 år uden at holde i hånd. Sidenhen har vi lært om de "dispensationer", som cambodjanere giver til udlændinge. Man ved godt, at udlændinge har andre skikke, nogle mere løjerlige end andre, så en del kan der ses gennem fingre med – f.eks. holden i hånd. Samtidigt siger den lille situation noget om de to ord, som for mig kan være overskriften for vores liv som udsendt: følgeskab og grænser. At gå hånd i hånd er et symbol på følgeskab, og selvom jeg ikke vandrer rundt med cambodjanere i hånden, har jeg alligevel slået følge med en del gennem de 10 år, vi har boet i Cambodja. Det har især været unge kristne cambodjanere, jeg har mødt gennem

tema: cambodja

På Danmissions hjemmeside www.danmission.dk kan du følge Annemette og Ernst Jürgensen og deres arbejde som udsendinge i Cambodja. Her kan du også læse blog med oplevelser og overvejelser fra Danmissions øvrige udsendinge.

Ernst Jürgensen på projektbesøg i Tuktuk.

mit arbejde som lærer på en bibelskole og siden som leder af et efteruddannelsesprogram for unge præster. På mange måder mangler der nemlig èn, eller flere, generationer i Cambodja, hvilket stod helt klart for os, da vi første gang besøgte nabolandet Vietnam: Her var en masse mennesker fra vores generation (1963) og mange ældre end os. Vi var ganske enkelt ikke vant til at se så mange midaldrende og ældre mennesker i Cambodja. Vietnam har været i krig, en hård krig, men Cambodja har både været i krig og oplevet folkedrab. Der er simpelthen blevet kraftigt tyndet ud i flere generationer, og i dag er 50 procent af befolkningen i Cambodja under 25 år. De unge cambodjanere, jeg har mødt på min vej, har mistet meget: en far eller mor, måske begge, en søster eller bror. Og selvom de er vokset op i en "hel famile", har den i mange tilfælde været præget af vold eller misbrug. Et efterkrigssamfund producerer efterkrigsfamilier. Her kommer det personlige følgeskab ind i billedet, for ethvert ungt menneske har brug for at dele byrder og ansvar, glæder og sorger, kriser og svære valg med andre, især andre fra en ældre generation. Desuden er det cambodjanske samfund under hastig forandring, da mange unge fra landet søger ind til byen i håb om bedre arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Men hvordan skal en fattig risbonde i provinsen rådgive sin søn eller datter om de forskellige studiemuligheder eller kvaliteten af de mange universiteter i Phnom Penh? En udsending fra Danmission kan ikke gøre det ud for en cambodjansk forælder eller vejleder, men samtidig kan en udsending gøre en forskel. Trods alskens kulturforskelle kan en dansker godt være til stede, være sammen med, vandre sammen med – både når livet er byrdefuldt, som når man mister et elsket menneske eller bliver svigtet, når betydningsfulde valg skal træffes, eller en glæde skal deles.

Kærlighed og tydelige grænser Med al respekt for opgaver som undervisning, organisering og ledelse, så er essensen i opgaverne – for mig at se – at

opbygge relationer. Uden de personlige relationer fungerer undervisningen og organiseringen ganske enkelt ikke eller risikerer at blive en ramme uden indhold. For det er gennem de personlige relationer, at budskabet om kærlighed bliver troværdigt og nærværende.

Annemette og Ernst Jürgensen med et af deres to børnebørn.

Når det er sagt, vil jeg også gerne tilføje, at kærlighed både har at gøre med at overskride grænser, række ud mod andre mennesker og at sætte tydelige grænser. Kærlighed handler om at gå og vandre sammen, og den handler om at gøre klart, hvad jeg ikke går med til. Det kan være små og større ting, der overskrider mine grænser på en negativ måde, som fx en ubehagelig tone eller et nyt forslag til organisationsstruktur, som i mine øjne er udemokratisk. Og det går jeg altså ikke med til. "Kontakt er mødet mellem to grænseflader," som den danske teolog Bent Falk meget klart har udtrykt det. Så hvis vi ikke møder op og sætter vores grænser, bliver det også svært at få en tydelig kontakt. Derfor handler livet som udsendt grundlæggende om de to ting for mig: følgeskab og grænser.

Foto: Flemming Pless

– på vej til Cambodja Af Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion Fra efteråret 2015 og frem til 2018 sætter Konfirmand Aktion fokus på Cambodja. Danmission sender fire unge danskere til Cambodja – og siden kommer fire unge cambodjanere til Danmark. De er alle Globale Fortællere, som skal rejse rundt i Danmark for at fortælle danske konfirmander om at være ung og kristen i Cambodja. Overskriften er På vej! – som udviklingsland på vej mod større retfærdighed, som ungt menneske på vej i livet, som kirke og kristen på vej med Gud. De Globale Fortællere tager os med til Cambodja og gør nogle stop undervejs.

1. stop: Skoven! De mange fuglesving. Det mindste græs. Og blomsterne i enge… Unge cambodjanere på knallerter kører på patrulje

i skoven. De har hørt, at illegale skovhuggere er i gang med at fælde træ. Deres træ. Deres hjem. Livsgrundlag. Larmen fra

træfældningen og lyden af træ, der vælter, gennemborer skovens stilhed. De finder gerningsstedet og tager billeder af tømmeret med deres smartphones og uploader til Facebook. Det er en farlig mission, for de er oppe mod stærke kræfter. Men de er nødt til det! For deres fremtids skyld.

2. stop: Det ligner ikke den danske sognekirke med hvidkalkede vægge og et højt klokketårn. Faktisk er det bare et helt almindeligt hjem som andre cambodjanske hjem med ét stort rum, hvor hele familiens liv udspiller sig. Huset står på pæle med en velfornøjet gris og tørresnor nedenunder. Her holder landsbyen gudstjeneste hver søndag. Men sådan har det ikke altid været. Under Pol Pots diktatur i slutningen af 1970erne var religion bandlyst. I dag læser de Bibelen sammen, synger salmer og hører præsten tale. Det er en af de såkaldte husmenigheder, som er en del af den unge kirke i Cambodja. Man kan spørge: Hvad har Cambodja at gøre i danske konfirmandstuer? Hvad har det med konfirmander at gøre, at en skov i Cambodja er ved at blive udryddet,

tema: cambodja

og at mennesker fratages deres rettigheder til ejendom og ytringsfrihed? Hvad har det med konfirmander at gøre, at unge cambod-

anden mand ligge forslået på jorden og frarøvet alle sine ejendele. Den forslåede mand har ligget der længe. Flere har set ham, men er gået forbi. Den tilfældige forbipasserende kender ikke den forslåede mand på vejen, men han stopper op og hjælper ham. Historien om den barmhjertige samaritaner fortæller os, at vi har handlemuligheder. Vi kan lade som om, vi ikke har set den forslåede mand. Eller vi kan hjælpe ham.

janere kæmper for at finde deres vej med Gud i et land, hvor kirken er ung og usikker. Svaret kan de danske unge måske finde ved et tredje stop.

I Konfirmand Aktion tror vi på, at når vi rækker ud til vores medmennesker, og når vi passer på alt det skabte, så priser vi Gud som vores skaber. Når vi sætter os i den mindstes sted, og når vi engagerer os i kampen for en verden med lys og luft og mange fuglesving, tager vi del i Guds plan.

3. stop: En mand går langs vejen, da han ser en

I Konfirmand Aktion viser vi, at kristent fællesskab og engagement går på tværs af kulturer og verdensdele. At den lokale kirke er en del af den globale kirke, og at den danske sognekirke er en del af et verdensomspændende fællesskab. Unge i Danmark og unge i Cambodja har uens livsvilkår, men de er forbundet i én verden. Unge kan vælge retfærdighedens og barmhjertighedens vej, uanset om de er født i Nord eller Syd, og de kan vælge at gå vejen sammen. Når danske konfirmander følges med de unge cambodjanere på patruljen og i husmenigheden – hører deres historie og lærer dem at kende – bliver det tydeligt, at vi kan udrette mere, når vi går to og to sammen, og Nord og Syd følges ad. Vi er på vej sammen!

5500

3500

2013

2014

5.188 tilhørere

4000

4.431 tilhørere

4500

4.761 tilhørere

5000

2015

Tak for tre år med Foto: Jacob Warrer

Myanmar

Eh Thi fortæller danske konfirmanden om at være ung og kristen i Myanmar.

Af Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion Det sidste tre år har op mod 15.000 danske konfirmander mødt unge kristne fra Myanmar under Konfirmand Aktion. I 2015 nåede Konfirmand Aktion ud til over 5000 konfirmander, hvilket er rekord. Dertil kommer de mange tilhørere, som de danske Globale Fortællere møder til de mange andre arrangementer. Danmission er taknemmelige for et godt samarbejde med vores partner Shalom i Myanmar og for de dygtige Globale Fortællere fra Danmark og Myanmar. Vi siger tak til de gæstfrie værtsfamilier, til de lydhøre konfirmander, til præster, frivillige tovholdere og alle, der er med til at udbrede kendskabet til Konfirmand Aktion. Vi kunne ikke gøre det uden jer!

Samarbejdet om Konfirmand Aktion De sidste tre år har Konfirmand Aktion været et samarbejde mellem FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter), Mission Afrika, Afrika In Touch og Danmission. Af økonomiske årsager har Mission Afrika og Afrika In Touch nu trukket sig fra samarbejdet. Men Konfirmand Aktion fortsætter som før – med Globale Fortællere, foredragsvirksomhed og oplysningsmateriale. Og som tidligere år vil Konfirmand Aktion bæres frem af frivillige landet over og af et tæt samarbejde med folkekirken.

„Konfirmand Aktion er et vigtigt oplysningsprojekt og et godt eksempel på Danmissions stærke netværksarbejde, det tætte samarbejde med frivillige fra hele landet og vores samarbejde med mange af landets folkekirker,“ siger Danmissions kommunikationschef Charlotte Dyhr og uddyber: „Vi er glade for den succes Konfirmand Aktion er ude i landet, og vi arbejder på at komme med et endnu stærkere Konfirmand Aktion til sæson 2015-2016.“ Efter sommeren præsenteres et nyt magasin, en kortfilm og et opdateret website målrettet konfirmander. De er produceret med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Vi er også godt i gang med at ansætte de danske Globale Fortællere. Glæd jer til at møde dem og siden også deres cambodjanske kolleger!

Book besøg af Globale Fortællere Ønsker I besøg af danske Globale Fortællere i efteråret, så kontakt Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion, på rs@danmission.dk eller 41 999 335. Skal din kirke være med i Konfirmand Aktion og møde de cambodjanske unge fra årsskiftet 2016, så kan du også booke på vores hjemmeside www.konf.dk. Her kan du også se, hvornår de Globale Fortællere er i dit stift.

Foto: Søren Kjeldgaard

Kender du Årets Ildsjæl 2015 i Danmission? ”En ildsjæl er en person som, ofte ulønnet, arbejder begejstret og ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der brænder for en sag.” Sådan står der, når man slår ildsjæl op i vor tids leksikon på internettet, Wikipedia. Hvert år på repræsentantskabsmødet kårer Danmission Årets Ildsjæl. For Danmission er ingenting uden ildsjæle, som rundt om i landet sætter Danmission, vores værdier og vores arbejde på dagsordenen – det kan være i genbrugsbutikken, i kirken, på torvet eller på det uventede sted. Kender du Årets Ildsjæl, så send en mail med den gode begrundelse til Birgitte N. Warming, teamleder for netværk på bnw@danmission.dk eller skriv et brev til Danmission, Strandagervej 24, 2700 Hellerup, att. Birgitte N. Warming.

Årets ildsjæl har i 2014/15:  skabt særlige lokale resultater  udviklet nye ideer  spredt ekstraordinær glæde blandt frivillige kollegaer  inspireret andre til at engagere sig  stillet utrætteligt op uanset arbejdets art og omfang Frivillige netværkskonsulenter og stiftsbestyrelsesmedlemmer kan ikke indstilles.

Velkommen til Danmissions Repræsentantskabsmøde Når Repræsentantskabsmødet afholdes 5. og 6. september på Nyborg Strand, er der den faste dagsorden, hvor bestyrelsen aflægger sin beretning og regnskab for 2014 og fremlægger planerne for det kommende års arbejde, som skal drøftes og godkendes. Men derudover er der både mulighed for i grupper at drøfte Danmissions samlede strategi og for at få mere at vide om det konkrete arbejde ude i verden og herhjemme. Der kommer besøg fra vores partnere – i år især fra Tanzania – og der vil være hilsner fra nær og fjern. Repræsentantskabsmødet indledes om lørdagen kl 12.30 til gudstjeneste i Vindinge Kirke. Vi kan endnu ikke afsløre indholdet, men dog fortælle at det i år er frivillige fra Abildgaard Kirke i Frederikshavn, som har tilrettelagt den. Mødet slutter søndag kl. 15.45. Repræsentantskabsmødet er for de valgte repræsentanter, men er også åbent for gæster. Vel mødt til repræsentantskabsmøde!

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Margith fik en ny begyndelse For 79-årige Margith Jensen gik vejen til et nyt liv gennem Danmission Genbrug. Følelsen af at være alene er blevet skiftet ud med nye venskaber, ny base og nyt livsmod.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist I tre år kørte Margith Jensen hver uge forbi Danmission Genbrug på Husum Torv i bydelen Brønshøj i København. Med sig i bilen havde hun sin syge datter, der gik til behandling for sin opslidende kræftsygdom ude på Herlev Hospital. En dag besluttede Margith Jensen sig for at stoppe bilen og gå ind i den butik, hvis facade hun efterhånden kendte så godt og havde passeret uge efter uge. „Jeg overhørte de to frivillige damer, der stod bag kassen, tale om en chokoladebanankage,“ fortæller Margith Jensen med latter i stemmen og fortsætter: „Og jeg ved faktisk ikke, hvad det var, der fik mig til det, men pludselig stod jeg oppe ved kassen og spurgte, om jeg ikke

måtte få den opskrift.“ Margith Jensen fik ikke kun en opskrift med hjem, men også en opfordring til at blive. Den opfordring takkede hun dog prompte nej til. „Jeg boede helt ude i Dragør – på sydspidsen af Amager. Det tager over en time med bus, nej, det ville være for langt, var min første tanke. Men så gik jeg alligevel hjem og tænkte mig om.“ Margith Jensen havde, siden hun pludselig mistede sin mand i 1996 og datteren efterfølgende døde af kræft i 2006, brugt oceaner af kræfter og tid på at tænke. Hvorfor havde livet gebærdet sig så ulykkeligt for hende, og hvad var meningen med det hele?

„Jeg havde været for meget mig selv og lukket af for verden. Jeg havde mistet min tro – livet var blevet meningsløst. Og jeg tænkte ofte: Hvorfor er det mig, der går her, når jeg alligevel ikke evner at få noget ud af det liv, jeg er givet?“ Margith Jensen lader sig falde tilbage i den rødbrune læderlænestol, og stemmen ryster en anelse: „Det er først nu, jeg har sluppet de mange mørke skygger.“

En del af et fællesskab De sorgfyldte skygger er blevet opløst og erstattet af en plads i fællesskabet i Danmission Genbrug i Brønshøj. For Margith Jensen besluttede sig for at blive

genbrug

Som en del af initiativet Folkebevægelsen mod Ensomhed vil Danmission sammen med flere end 40 andre organisationer halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020 og sætte fokus på det tabulagte emne. Og der er i den grad et behov for at gøre en indsats for at bekæmpe ensomheden i den danske befolkning, for flere end 210.000 danskere føler sig ensomme.

frivillig trods den lange rejsetid. „Der gik ikke lang tid, før jeg arbejdede fire dage om ugen! På den måde lærte jeg hurtigt nogle af de andre frivillige at kende.“ Margith Jensen vil helst være i gang, derfor er det også sjældent, at hun sidder i sin lænestol ret længe ad gangen. Når hun endelig gør, så er det med strikketøjet i hånden. Om aftenen strikker hun strømper, som bliver solgt nede i "biksen", som hun kalder genbrugsbutikken. Med 10 års mellemrum mistede Margith Jensen først sin ægtefælle og så sin datter. To store tab, som fyldte hendes liv med en rungende tomhed. I årene efter mandens død koncentrerede hun sig om

datterens familie. Den tidligere gardinsyerske flyttede til Dragør for at være tæt på barnebarnet Line og hjælpe i familiens hverdag. Så blev datteren syg, og Margith Jensen blev en uvurderlig hjælp og støtte for Line, der som 15-årig mistede sin mor. „Line kommer her tit, og hun har sådan en sød kæreste. Hans familie tager sig godt af hende, det er vigtigt, når man nu ikke har så meget familie selv,“ siger Margith Jensen og fortæller med glæde i stemmen, at barnebarnet snart er færdiguddannet som sygeplejerske.

Nye tanker og nye venner Margith Jensens nye liv som frivillig har haft en forløsende effekt. For første gang i

mange år, har hun tilladt andre at komme tæt på. Hun har brudt det, hun selv beskriver som "alene-heden". „Jeg har haft tendens til at tænke for meget på livets uretfærdigheder. Jeg har stået meget alene, men det er også fordi, jeg ikke har søgt hjælp,“ siger Margith Jensen og overvejer sine ord, inden hun fortsætter: „Min tro er på vej tilbage – det skyldes de mennesker, jeg har mødt og talt med.“ Margith Jensens beslutning om at lukke verden ind i sit liv igen har betydet, at hun har fået venner. Venner som hun holder jul med, som stiller op, når hun fx har brug for flyttehjælp, og som hun omvendt stiller op for, hvad enten de har brug for at fortsættes side 30... 29

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

79-årige Margith Jensen har fået nyt indhold i livet efter, at hun er begyndt som frivillig i Danmission Genbrug: „Det bedste ved mit nye liv er alle kollegerne, og at alle prøver at gøre en indsats for hinanden. Ingen er sig selv nok“.

... fortsat fra side 29 få sat en ny lynlås i eller at tale om livets genvordigheder. „Jeg har forandret mig en hel del, efter at jeg er blevet frivillig. Jeg har ikke haft så stor en berøringsflade før. Derfor har jeg også skulle lære at indgå i et arbejdsfællesskab, men jeg nyder det. Det er som om, at jeg begyndte at tænke anderledes, da jeg blev frivillig. Jeg opdagede, at der var en verden udenfor, som det viste sig, at jeg ikke var for gammel til at deltage i.“

Helt tæt på Margith Jensens iver for at være en del af fællesskabet omkring butikken på Husum Torv i Brønshøj, fik hende i november til at tage en drastisk beslutning.

„Jeg sad i min lejlighed i Dragør med en kop morgenkaffe, og så tænkte jeg: Nu gør du altså noget ved det! Det var jo skørt, at jeg sad helt ude i Dragør med alle minderne og uden rigtig at have nogen tilknytning, når jeg nu følte mig mere forbundet til livet i Brønshøj.“ Hun besluttede sig for at sælge lejligheden, og to måneder senere var hun med hjælp fra vennerne installeret i en ny lejlighed tæt på genbrugsbutikken. „Det bedste ved mit nye liv er alle kollegerne, og at alle prøver at gøre en indsats for hinanden. Ingen er sig selv nok. Jeg oplever, at jeg får meget mere igen, end jeg selv giver. Det er blevet en ny start for mig – et nyt liv med meget mere livskvalitet“.

Bliv frivillig i danmission Genbrug Har du lyst til at være med i et givende og meningsfyldt fællesskab? Så kontakt din lokale Danmission Genbrugsbutik eller meld dig på www.genbrug.danmission.dk/ blivfrivillig Som frivillig i Danmission Genbrug er du med til at gøre en forskel for mennesker i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark.

genbrug

Sov godt med

Foto: Gitte Lacarriere

genbrug Klumme Af Gitte Lacarriere, indretningsarkitekt med speciale i genbrug Der skal ikke meget til for at skabe det personlige hjem, når bare man ved, hvordan det skal gøres. Og efter min opfattelse skal det gøres med genbrugte møbler og pyntegenstande, ikke nyindkøbte ting, der slet ikke har den samme personlighed og sjæl, som man finder i de brugte møbler. Derfor har jeg også selv indrettet mig med genbrug – hele 80% af inventaret er købt brugt, og det har været en sand fornøjelse. For det er jo sådan, at når man skal købe brugt, så er det jo en lille skattejagt, der går i gang. Man kan have en ide om, hvad man leder efter, men man ved aldrig, hvad man vil finde. Det er det, der gør det så interessant, synes jeg. Igennem mit arbejde som indretningsarkitekt, blogger, afholder af kreative workshops og meget andet, omgiver jeg mig dagligt med min passion: Genbrug – og i særdeleshed indretning med genbrug. I mit soveværelse er kun sengen og hovedgærdet nyindkøbte. Det har taget tid at finde de rigtige møbler, nuvel. Men det har været det hele værd. Jeg har ikke blot nydt det, jeg har også fået et soveværelse der emmer af varme, sjæl, charme og personlighed. Og den følelse og oplevelse kan man simpelthen ikke købe fra nyt. I soveværelset er der en bl.a en hattehylde fra et tog, sengeborde med gule kakler, et smukt ældre spejl, et fint møbel i træ og ikke mindst det blå tandlægeskab i metal, hvilket må siges at være kronen på værket i lige præcis dette rum. Og hvor finder jeg så alle disse skate? Det gør jeg bl.a. i nogle af Danmissions genbrugsbutikker landet over. Det kan være et hurtigt kig forbi en butik på vejen hjem fra en indretningsopgave. Men det kan også være at tage på en genbrugstur, hvilket altid er en god dag. Om det er en hyggetur med en veninde, eller om det er for at finde møbler til mit arbejde som indretningsarkitekt er egentlig ligegyldigt; oplevelsen i sig selv er en fornøjelse. Min konklusion er: Indretning med genbrug er det, der skal til, hvis du vil give dit hjem personlighed. Læs mere om Gitte Lacarriere og få ideer til indretning med genbrug på www.lacarriere.dk

Foto: Kirstine Thye Skovhøj

Jeg kan

give livet til andre

videre

Herover: Familien Buch har dedikeret deres liv til mission – næsten 20 år tilbragte Børge Buch som lægemissionær i Tanzania. Sammen med sønnen Peter Buch og datteren Birgitte Sølvkjær mindes han ofte livet i Tanzania. Herunder: Familien Buch er netop ankommet til Bukoba Lufthavn i Tanzania efter et hjemmeophold i Danmark. Børge Buch – med jakkesæt og solbriller – og sønnen Peter hilses velkommen af missionær Knud Ochsner.

Foto: Privat

90-årige Børge Buch har levet et langt liv i missionens tjeneste – og den dag han ikke er mere, så har han ved at testamentere til Danmission sikret sig, at hans ønske om at give til dem, der har lidt, fortsat bliver opfyldt.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist På sofabordet ved siden af Børge Buch ligger en salmebog, en bibel, et par tegninger fra oldebørnene, og så står der en telefon. Den bliver ikke brugt så meget mere, for 90-årige og tidligere lægemissionær Børge Buch har efterhånden svært ved at høre. „Du hører ikke så godt mere, vel far,“ siger Børge Buchs søn, Peter Buch, med høj røst og fortsætter: „Når overboen banker i gulvet med sin stok, så ved vi, at vi må holde en tale-pause,“ griner sønnen og kigger kærligt på sin far. I ældreboligen i Hillerød har Børge Buch boet de seneste fem år. Her har han åbnet endnu et kapitel af sit liv. Et liv uden sin kone Hanne Buch, der gik bort i 2004, et liv med stille dage i lænestolen, men også med søndagsture til kirken, når helbredet tillader det. Datteren Birgitte Sølvkjær og sønnen Peter Buch kommer ofte på besøg i den lyse ældrebolig. Børge Buchs to andre børn, sønnerne Lars og Klaus er bosat i Jylland, så der er naturligt længere mellem deres besøg. „Men de er gode til at ringe og skrive breve, ikke også, far,“ siger datteren Birgitte Sølvkjær.

Et liv i missionens tjeneste Børge Buch har med sine egne ord altid arbejdet i missionens tjeneste. Dengang hørelsen og kroppen stadig var i fuldt vigør, tilbragte han fra 1958 sammenlagt næsten 20 år som udsendt for Det Danske Missionsselskab (fra 2000 Danmission) i Tanzania. Sammen med sin kone Hanne, der i perioder var hjemmegående og i andre perioder arbejdede som læge, rejste han til den nordvestlige del af det afrikanske land for at arbejde som kirurg på Nyakahanga og Ndolage Hospitaler. „Jeg er jo født ind i missionen, og det er Gud, der har vist vejen,“ siger Børge Buch, som selv er søn af et missionærpar og derfor har tilbragt en stor del af sin barndom i Kina. Sønnen Peter Buch supplerer igen sin fars fortælling: „Far var meget velanset som kirurg og kendt for at bruge de

midler, der nu engang var til rådighed. Jeg har stadig fars gamle Metabo hobbyboremaskine, som han fik anskaffet sig, og den gjorde det altså noget nemmere, når der skulle bores i knogler!“ Børge Buch smiler lidt for sig selv, som om han sender en kærlig tanke til den boremaskine, som i samarbejde med hans præcise og perfektionistiske kirurg-fingre har været med til at redde menneskeliv i Tanzania. „Som lægemissionær kunne jeg rent fysisk give livet videre til andre. Jeg har aldrig været den store taler – det var min kone, der kunne det. Men jeg kunne forkynde Kristus som livet, jeg kunne give videre til andre.“

Giv det videre At række ud mod andre har altid været essentielt for ægteparret Buch og deres fire børn. Familien overlod næstekærligt hjemmet i Kalundborg til flygtninge fra Dansk Flygtningehjælp, mens familien var på sit andet missionærophold i Tanzania, og da samme hjem skulle sælges for fem år siden, donerede Børge Buch overskuddet fra hussalget til Danmission. „Jeg syntes, Danmission er et meget betydningsfuldt foretagende. Og jeg vil gerne bidrage til, at evangeliet kan spredes verden over – også når jeg ikke er her mere,“ siger Børge Buch, mens hans søn og datter nikker samstemmende. Derfor har Børge og Hanne Buch også skrevet testamente til fordel for Danmission. „Vi valgte at skrive testamente, fordi vi gerne vil have indflydelse på, hvad der skal ske, når vi ikke er her mere,“ siger Børge Buch med et stille smil. Ægteparrets børn har fået næstekærligheden og nøjsomheden ind med modermælken – de har gennem livet lært, at man kan komme langt med lidt. „Det kom absolut ikke som en overraskelse for os, at mor og far har valgt at

testamentere til Danmission. Det er helt naturligt for os børn. Vi er vant til at leve nøjsomt, det har mor og far lært os,“ siger Birgitte Sølvkjær, mens bror Peter Buch nikker bekræftende: „Vi har lært at passe på verden, på hinanden og på fællesskabet. Mission har stor betydning for vores familie. Vi tror på Kristus – han er livet for os – og må også være det for andre. Derfor er det så vigtigt, at vi rækker ud og deler,“ siger Peter Buch, der er sognepræst på Amager. Børge Buch spidser ører, da sønnen fortæller, hvordan hans opfindsomme far forsøgte at lave solvarme på deres hustag i Tanzania ved hjælp af nogle jernrør – længe før solcelleenergi overhovedet var opfundet. „Vi lærte genbrug og levede med genbrug – vi var og er stadig optagede af at leve økologisk og at passe godt på verden,“ fortæller Birgitte Sølvkjær, der er ved at uddanne sig til skov- og landskabsingeniør. Børge Buch drejer hovedet en anelse over mod sofaen, hvor hans to børn sidder og siger med sikker stemme: „Derfor giver det også god mening, at huset og arven går til Danmission og ikke til vores egen familie.“

Værd at vide om testamente Som velgørende organisation er Danmission fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Danmissions arbejde. Har du ingen slægtninge, går din arv til staten – medmindre du tegner et testamente. For yderligere oplysning kontakt: Henning Bay Jensen på 41 999 305 eller hbj@danmission.dk

nyheder fra netværket

Saml lysstumper let og effektivt

lokalt

I Danmission Genbrug i Herning har man også skabt et samarbejde med den lokale kristne friskole. To klasser har været på besøg og hørt om Danmissions arbejde. Samtidig blev de opfordret til at starte en lysestumpe-indsamling. Det har resultereret i, at børnene mellem december og marts har formået at fylde tre containere med lysestumper. Tak til børnene fra Midtjyllands Kristne Friskole!

Danmissions lysstøberi i Ring tager med kyshånd imod lysestumper. Jo flere lysestumper støberiet modtager, jo flere Danmission-lys kan der støbes og blive solgt til gavn for Danmissions arbejde. Helge Langborg, der er bestyrelsesformand for Danmission Genbrug i Herning, deler her et godt og effektivt fif til, hvordan man lokalt kan samle endnu flere lysestumper og sende af sted til lysestøberiet. ”Det handler om at gøre indsamlingen, så overkommelig og billig som overhovedet mulig. Det har vi fundet løsningen på og hos kommunen, på de hoteller og i messecentret, hvor vi har henvendt os, er vi blevet taget godt imod. Når de har hørt, at formålet er at samle ind til udsatte ude i verden, så har alle været yderst positive,” siger Helge Langborg. Siden Helge Langborg iværksatte lysindsamlingen i Herning for lidt over et halvt år siden, har man sendt over et halvt ton til lysstøberiet.

Sådan har vi gjort i Herning: 1. Skaffede 12-15 kasserede containere til husholdningsaffald fra kommunen. 2. Rengjorde og lappede containerne samt mærkede dem med logo og telefonnumre. 3. Anbragte dem på aftalte indsamlingssteder (Herninghallerne samt hoteller) 4. Fyldte lys-container ombyttes med tomme. Vi får SMS eller telefonopkald, når det er på tide. 5. Lysstumperne afleveres til lysstøberiet i Ring. Udgifter: 50 kroner per container plus frivillig arbejdsindsats.

Mød Danmission

Ny chef for fattigdomsbekæmpelse

i Zanzibaren

Af Jacob Linnemann Andersen, journalist 46-årige Kirsten Auken er ansat som ny programchef for fattigdomsbekæmpelse i Danmission. Hun får ansvaret for at fortsætte arbejdet med at opbygge og styrke civilsamfund i Asien, Afrika og Mellemøsten med særlig fokus på udvikling, rettigheder og dialog. Kirsten Auken er datter af Margrete Auken og søster til Ida Auken, som også begge er teologer – udover at være politikere – og derfor kommer det

måske ikke som en stor overraskelse, at hun er solidt forankret i en kristen og kirkelig baggrund. „For mig udspringer fattigdomsbekæmpelse naturligt af det evangeliske udgangspunkt, og det er i arbejdet med at nå ud til de mest marginaliserede og undertrykte, at vi opfylder vores opgave som kristne,“ siger Kirsten Auken. Hun bringer 16 års solid erfaring med internationalt udviklings- og kirkesamarbejde samt et stærkt kirkeligt og udviklingspolitisk netværk med sig. De seneste seks år har hun beskæftiget sig med fortalervirksomhed hos Folkekirkens Nødhjælp. Først som international klimakampagne-koordinator og siden soms politisk rådgiverarbejde arbejde med fortalervirksomhed. . I perioden 1999-2009 var hun ansat i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, og også her fyldte det internationale arbejde meget. Privat lever Kirsten Auken sammen med journalist Lars Abild, og hun har teenagedøtrene Andrea og Rebekka fra et tidligere ægteskab. Kirsten Auken tiltræder den nye stilling 1. juni 2015. Hun overtager jobbet som programchef for fattigdomsbekæmpelse efter Nik Bredholt, som skal være regionsleder for Danmissions arbejde på Zanzibar og i Madagaskar.

møder unge i Tanzania Det bliver et spændende kulturmøde, der venter de 20 unge rejsedeltagere, når de i juli rejser med Danmission Unge til det nordvestlige Tanzania. Her skal de møde unge fra kirken i Karagwe, Bukoba og Mwanza, besøge Danmissions projekter og høre om de muligheder og udfordringer, der præger tanzaniske unges hverdag. Efter rejsen skal de unge rejsedeltagere rundt i landet og holde foredrag om deres oplevelser.

Drømmer du om at komme langt væk? Om hvide, lange sandstrande, turkisblåt vand og duften af sol og sommer. Så kom i Zanzibaren på SommerOase 11-18. juli, hvor du kan møde medarbejdere og frivillige fra Danmission, som er klar til at forsøde dine eftermiddage og aftener med barbecue, soft drinks og masser af aktiviteter. Du kan også tage en lur i hængekøjen under en palme. Måske ser du endda en giraf. Temaet for SommerOases lejr er ”Vores Gud” med fokus på Helligånden. DanskOase, som står bag, arbejder for fornyelse og mission i den danske kirke. Læs mere på www.sommeroase.dk

Jeg glæder mig så meget til at komme ud og opleve Danmissions arbejde i Tanzania. For én ting er at sidde her i Danmark og læse om arbejdet, men det bliver noget helt andet at møde dem, som arbejder på projekterne og får gavn af dem. Det kommer med garanti til at være en lærerig, øjenåbnende og spændende rejse. Maria Sandborg-Olsen, København, Danmission Unge

Bevar skoven

din støtte hjælper de lokale cambodjanere i kampen mod ulovlig skovhugst  SMS ”DM” til 1277 - og støt med 100 kr.  MobilePay 41 999 331

magasinid 46005

600-0398