5 minute read

Flere og flere ledere kigger med, når lærerne underviser

Det er blevet almindeligt, at ledelsen observerer lærernes undervisning. Lærerne har ingen problemer med at få besøg, men mange har svært ved at få øje på udbyttet.

Dørene til gymnasiernes klasselokaler åbnes for alvor i disse år. Det bliver stadig mere almindeligt, at rektor eller en anden leder er til stede som en flue på væggen og kigger på lærernes undervisning.

I en ny undersøgelse foretaget af Gymnasieskolen svarer 60 procent af lærerne, at rektor eller en anden fra skolens ledelse af og til observerer undervisningen. Et stort flertal af lærerne har efterfølgende en dialog med lederen.

Ledelsen overværer typisk lærernes undervisning en gang om året. Et stort flertal af lærerne ved, hvornår lederen kigger forbi, og på langt de fleste gymnasier foregår det i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen (MUS).

Uddannelsesforsker Ane Qvortrup er positivt overrasket over tallet.

”Det er en anerkendelse af, at det er en udfordring at levere god undervisning. Ledelsen signalerer, at det er en opgave, som lærere og ledere skal være sammen om at løse,” siger Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.

Gymnasieskolen gennemførte i 2014 en lignende undersøgelse. Dengang svarede kun 25 procent af lærerne, at en leder overværede deres undervisning.

”Det er en kulturændring, der stadig er i gang,” siger Ane Qvortrup.

Anders Raastrup Kristensen er selvstændig ledelsesforsker, lektor på Københavns Universitet og har indblik i gymnasiesektoren fra flere forskningsprojekter. Han roser også udviklingen.

”Noget af det udfordrende ved at være gymnasielærer er, at man står meget alene med opgaven, så det er godt, at ledelsen involverer sig. Og for ledelsen er det vigtigt at se, hvad der rent faktisk sker i undervisningen.”

Udviklingen har været en nødvendighed, mener Anders Raastrup Kristensen. Han peger på, at OK 13, reformer, nedskæringer og et øget fokus på elevernes karakterer, frafald og trivsel har ændret ledelsesrollen i gymnasiet markant.

”Tidligere var ledere i gymnasiet udelukkende administrative ledere, der satte rammerne. I løbet af de seneste 10­15 år er fokus i højere grad rettet mod gymnasiets kerneopgave, nemlig elevernes læringsudbytte,” siger han.

Gymnasieskolen har sendt undersøgelsen ud til 2.700 tilfældigt udvalgte lærere på stx, hf, hhx og htx over hele landet. 656 lærere har deltaget.

Meld Form Let Ud

Som leder i gymnasiet er det ens vigtigste opgave at sørge for, at der er kvalitet i undervisningen, og derfor er det oplagt, at man interesserer sig for, hvad der sker i klasselokalerne, fastslår de to eksperter.

”Det kræver kendskab til kerneopgaven for at vide, hvordan man bedst bruger ressourcerne på skolen,” siger Ane Qvortrup.

”Grebet rigtigt an er systematisk observation og feedback et middel til at udvikle kvaliteten af de gymnasiale uddannelser. Kvalitetsudvikling starter nedefra med de helt daglige problemstillinger,” fortsætter hun.

Ledelsen finder ud af, hvad den enkelte eventuelt har brug for hjælp til, men også hvor der på tværs af lærergruppen er behov for pædagogisk og didaktisk udvikling, påpeger de to til refleksion over praksis. De mener begge, at det allervigtigste er, at ledelsen er tydelig om formålet med observationerne og indgår i dialog med lærerne om det.

I undersøgelsen svarer mere end hver tredje lærer, at formålet ikke er meldt klart ud.

”Der skal være en klar kommunikation om, at det på ingen måde handler om kontrol, men om, at man sammen skal prøve at forbedre undervisningen. Det handler ikke om,

”Men når det er pædagogiske fokuspunkter, er det faktisk sundt at blive observeret af en med en anden faglig baggrund og tilgang,” siger hun.

I undersøgelsen er det kun 35 procent af lærerne, der svarer, at leder og lærer har en dialog inden observationen.

Fokus Vil Ge Udbytte

Tre ud af fire lærere i undersøgelsen er tilfredse eller meget tilfredse med, at ledelsen overværer undervisningen. Det viser, at undervisningen i dag er et fælles projekt, og at den ‘privatpraktiserende lærer’ stort set er afgået ved døden, mener Ane Qvortrup og Anders Raastrup. Især kravet om tværfagligt samarbejde i de seneste gymnasiereformer har skabt den udvikling, vurderer de.

”I dag forholder lærerne sig også hele tiden til, hvad skolen har som pædagogisk indsatsområde, og hvordan de kan arbejde med det i netop deres fag. Det gør, at mange helt naturligt efterspørger sparring og feedback,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Men der er et stykke vej endnu, hvis observationerne for alvor skal flytte noget. Hele 64 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de ikke oplever noget udbytte.

I et fritekstfelt i undersøgelsen har lærerne kunnet uddybe deres holdning. Her skriver mange, at de godt kan forstå, at ledelsen vil overvære undervisningen, og at de ikke har problemer med at få besøg, men at de ikke får noget ud af den efterfølgende samtale. En skriver: ”Vi taler ikke om de udfordringer, jeg har, eller hvad jeg ønsker at udvikle mig på”. En anden skriver: ”Lederen giver ikke konkret feedback på den observerede undervisning”.

At der er et bestemt fokus for observationen, er helt afgørende, hvis flere skal opleve et udbytte. Det gør det langt nemmere at få en konkret og meningsfuld dialog efterfølgende, forklarer Ane Qvortrup. Især hvis lederen har taget detaljerede noter undervejs.

”Iagttagelser – som for eksempel ’da du stillede et åbent spørgsmål, reagerede eleverne sådan’, og ’da du organiserede gruppearbejdet sådan, skete der det og det’ – er et godt udgangspunkt for at få en reflekterende samtale,” siger hun.

Nysgerrig Sparringspartner

Både Ane Qvortrup og Anders Raastrup Kristensensen anbefaler, at lederen går til samtalen med nysgerrighed og lysten til at stille spørgsmål og lytte. Lederens rolle er at stille sig til rådighed som sparringspartner – ikke at komme med færdige løsninger.

”Det skal blive til en dialog om, hvad der fungerede og ikke fungerede, og hvad læreren har af udfordringer og måske har brug for støtte til,” sige Ane Qvortrup.

De understreger, at det ikke handler om at finde fejl, men om, hvordan man kan styrke de gode praksisser. Men selvfølgelig er man som leder nødt til at reagere, hvis der er noget, der undrer en.

”Som leder skal man huske, at man er til for fællesskabet. Er der en eller flere lærere, der ikke leverer, går det både ud over eleverne og de øvrige lærere,” siger Anders Raastrup Kristensen, der mener, at der skal være “læring i samtalen”, for at den fungerer.

”Taler man sig frem til, at læreren skal prøve at gøre noget anderledes, skal læreren forstå hvorfor,” siger han.

Ledelsen kan også bruge samtalen til at give lærerne anerkendelse af den daglige undervisning, som de måske nogle gange savner. Men feedback, der udelukkende består af ros, er ikke nogen god idé, siger Ane Qvortrup.

”Så kan det tolkes som en evaluering af undervisningen.”

I undersøgelsen svarer 32 procent af lærerne, at ledelsen ikke overværer undervisningen på deres skole.

For nogle ledere kan det stadig være grænseoverskridende at overvære lærernes undervisning, og der kan også være en vis modstand i lærerkollegiet, vurderer Anders Raastrup Kristensen og Ane Qvortrup, der også nævner mangel på tid som en faktor.

Ideelt set burde observation af undervisningen foregå på alle landets gymnasier, mener de begge. Men de minder samtidig om, at forandringer tager tid.

”De kompetencer, der er nødvendige for at give konstruktiv feedback på lærernes undervisning, har lederne skullet tilegne sig. Det er ikke så mange år siden, at den opgave var totalt ukendt,” siger Anders Raastrup Kristensen. •

This article is from: