Forhandlingsaftalen

GL’s repræsentantskab besluttede på det ekstraordinære møde i marts enstemmigt, at GL tilslutter sig forhandlingsaftalen – en aftale mellem Akademikernes medlemsorganisationer om, at organisationerne på en række nærmere fastlagte vilkår overdrager forhandlings- og aftaleretten til Akademikerne. Det betyder, at Akademikerne kan indgå overenskomster på vegne af GL.

I tilfælde af at organisationer har selvstændige overenskomster – som for eksempel GL’s overenskomst for gymnasielærere – vil disse som udgangspunkt få ’tilbageleveret’ forhandlings- og aftalekompetencen, så GL vil få mulighed for selv at forhandle og indgå en aftale om en ny overenskomst. Kan GL ikke selv få indgået en ny aftale, falder forhandlingsog aftalekompetencen tilbage til Akademikerne, og det er så Akademikerne, som indgår en aftale på vegne af GL.

Lærerne på erhvervsgymnasierne er omfattet af fællesoverenskomsten for akademikere i staten, som vil blive forhandlet af en forhandlingsdelegation, der består af Akademikernes forhandlingsudvalg (FHO), hvor GL er repræsenteret.

Som udgangspunkt er forhandlingsaftalen bindende, så når en organisation har tiltrådt aftalen, kan den ikke træde ud og tilbagekalde overdragelsen af forhandlings- og aftalekompetencen –dog kan den enkelte organisation på forhånd klausulere et eller flere af egne krav eller arbejdsgiverkrav og træde ud af forhandlingsaftalen, såfremt det/de klausulerede krav ikke opfyldes, eller arbejdsgiverkrav gennemføres. Det medfører imidlertid, at den pågældende organisation må begynde forhandlingerne forfra, ligesom ingen af de af Akademikerne opnåede resultater er gældende for organisationen.

Ved at indgå i en forhandlingsaftale opnår man i praksis en sikkerhed for at blive omfattet af de generelle lønstigninger,

– de såkaldt bløde krav, som dog ikke altid er bløde. Uanset hvad der sker med lønnen,” sagde Tomas Kepler til gymnasieskolen.dk efter repræsentantskabsmødet.

Kravene blev på mødet vedtaget uden stemmer imod, ligesom der var enstemmig tilslutning til forhandlingsaftalen i det akademiske forhandlingsfællesskab.

Processen herfra er en masse såvel officielle som uofficielle møder og lobby-snak frem til sommerferien inden efterårets mere formelle køreplan forud for den kommende vinters forhandlinger. • reguleringsordning samt tværgående aftaler på lige fod med andre organisationer. Derudover får man en opbakning fra fællesskabet til de særlige krav, man måtte have eller blive stillet over for.

Omvendt risikerer en organisation mindsket opbakning fra fællesskabet til klausulerede krav og mulig frigørelse.

En forhandlingsaftale indeholder også en oplistning af de krav, som de tilsluttede organisationer er enige om at fremsætte, herunder modkrav, som skal fremsættes som reaktion på arbejdsgivernes krav til overenskomstforhandlingerne. Dette kaldes forhandlingsoplægget.

Organisationerne skal således være enige om, hvilke krav der skal fremsættes. Dette gælder også krav, som kun vedrører en enkelt organisation.