1 minute read

Faste rammer og mere i lønposen

Hovedmålene for GL’s medlemmer er ikke til at tage fejl af, når der skal forhandles overenskomst næste vinter.

Da Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab samledes på det ekstraordinære møde i Kolding i marts, var det først og fremmest for at diskutere og vedtage foreningens krav til næste vinters overenskomstforhandlinger (OK 24).

På papiret var allerede nedfældet 11 krav – et mere kom til under mødet – og en række underkrav, som repræsentantskabet skulle tage stilling til. Kravene, der umiddelbart kan synes ganske brede, er blevet til på baggrund af medlemsmøder i alle dele af landet, hvor medlemmerne gennem workshops og involverende aktivering ud fra en række temaer nærmest blev tvunget til at fortælle GL, hvad de har af behov og ønsker i hverdagen som gymnasielærer. Traditionelt har det været GL centralt og GL’s politi­ kere, der – firkantet sagt, for det har selvfølgelig også bygget på meldinger fra baglandet – har udlagt for medlemmerne, hvad disse havde af behov.

”Vi har involveret medlemmerne mere i den indledende proces, end vi plejer, og det afspejler kravene,” forklarer GL’s forhandlingschef, Claus Schreiner Andersen, som rent praktisk og organisatorisk sammen med sin stab i GL’s sekretariat og GL’s overenskomstudvalg har stået bag processen.

”Kravene er ganske rigtigt meget bredt formuleret. Det er dels en konsekvens af, at medlemmerne i den grad har tilkendegivet, at de ønsker bedre sammenhæng mellem opgaver og tid. Dels skal brede formuleringer give et handlerum i selve forhandlingerne, både indadtil og udadtil,” siger han og tilføjer, at der desværre sta­ dig er udfordringer med en række bestemmelser i OK 21, hvilket er vigtigt at få fastslået ved OK 24. kret i forhandlingsrummet, når den tid kommer. Og jeg vil sige, at vi har en klar fornemmelse af, hvor skoen trykker,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Flere værn og rettigheder Formanden for GL’s overenskomstudvalg (OKU), Anne Sophie Huus Pedersen, der fremlagde kravene på repræsentantskabsmødet, mener, at nogle af de tendenser, der kan tolkes fra medlemsmøderne, tyder på høje forventninger hos medlemmerne. De kan alle naturligvis være svære at indfri, men det er tydeligt, at der netop er et stort behov for bedre rammer i forhold til værn og rettigheder, hvad arbejdstid angår.

Det handler blandt andet om frustrationer over fleksible rammer, der giver medlemmerne forskellige arbejdsvilkår og en oplevelse af at stå alene i mange situationer.

”Det er kommet meget tydeligt frem på medlemsmøderne, at sammenhængen mellem opgaver og tid ikke er hensigtsmæssig,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Hun glæder sig i samme ombæring over at erfare, at de andre organisationer i det akademiske forhandlingsfællesskab (se faktaboks om forhandlingsaftalen) også synes at være endog ganske interesseret i arbejdstidsspørgsmål og fastere rammer.

This article is from: