Vildt og farligt

Jens-Ole Jensen og Ellen Beate Hansen Sandseter (red.)

VILDT OG FARLIGT sk

Akademisk Forlag

Vildt og farligt Ellen Beate Hansen Sandseter og Jens-Ole Jensen (red.)

Akademisk Forlag

Vildt og farligt – Om børns og unges bevægelseslege Af Ellen Beate Hansen Sandseter og Jens-Ole Jensen (red.)

Er oversat fra norsk efter ”Vilt og farlig – om barns og unges bevegelseslek” Oversættelse: Lone Østerlind © Gyldendal Norsk Forlag AS 2014 og for den danske udgave Akademisk Forlag 2015, København – Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Omslag: Imperiet/Simon Lilholt Sats: Tine Christoffersen Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne artiklens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2015 Isbn: 978-87-500-4478-9 www.akademisk.dk

Indhold Forord 11 Kapitel 1 Boblende glæde og et sug i maven: risikofyldt leg i daginstitutionen 15 Af Ellen Beate Hansen Sandseter

Risikofyldt leg 16 Hvordan oplever børn den risikofyldte leg? 17 Den risikofyldte legs betydning for børns udvikling 19 Rum til den risikofyldte leg 25 Pædagogerne i daginstitutionen – en forudsætning for den risikofyldte leg 28 Afslutning 30 Litteratur 31

Kapitel 2 Civilisering af vilde og farlige bevægelseslege 37 Af Jens-Ole Jensen

Vilde og farlige bevægelseslege 38 Civilisering 41 Fodbold og gamle idrætslege 42 Pædagogik og pædagogiske institutioner 45 Civiliseringens kompleksitet 47 Pædagogisering og institutionalisering

|5

af vilde og farlige lege 50 TĂŚmmet vildskab og sikker risiko 53 Litteratur 54

Kapitel 3 Farestrategier og trampolinleg 57

Introduktion 57 Leg som stemningspraksis 61 Rytme, stemning og fare 66 Børns farestrategier pü havetrampoliner 68 Afslutning 72 Litteratur 72

Kapitel 4 Kamp, leg og slĂĽskultur 75 Af Martin Lykkegaard

Kamp og kropskontakt 77 Rough & Tumble Play, kamplege og slĂĽskultur 80 Kamp, risiko og praktisk visdom 89 Litteratur 96

Kapitel 5 Born to be wild – børns tumlen og slüskultur 99 Af Rune Storli

Hvad er RTP? 100 Hvad karakteriserer RTP? 105 Hvordan skal man forstĂĽ det tvetydige budskab i RTP? 107

6 | Vildt og farligt

It’s a man’s world. Kønsperspektivet i RTP 110 RTP set ud fra et dynamisk systemteoretisk perspektiv 114 Litteratur 117

Kapitel 6 Børns tumlen og slüskultur i et daginstitutionspÌdagogisk perspektiv 121 Af Rune Storli og Maria Roisin Sundt

Forbud mod og nultolerance over for vilde lege 121 EgenvÌrdi og nyttevÌrdi af RTP 125 Et forsøg pü en didaktisk tilgang til RTP i daginstitutionen 131 Mod en større bevidsthed omkring voksenrollen 133 Hvordan kan man i praksis integrere RTP i det pÌdagogiske arbejde i daginstitutionen? 135 Afslutning 141 Litteratur 141

Kapitel 7 Parkour-(h)ünden 145 Af Henrik Taarsted Jørgensen

Indledning 145 Risikoen for at komme til skade 149 PraksisfĂŚllesskaber 151

Indhold | 7

! " Afrunding 163 Litteratur 165

Kapitel 8 Cirkus – vildt og farligt i en magisk ramme 169 Af Maybritt Jensen og Heid Osnes

En pÌdagogisk tilgang til cirkus 169 Den vilde og kaotiske leg 172 # $ % ' * Rolleleg i cirkus 177 LÌringsprocesser, deltagelse og tilrettelÌggelse – didaktiske overvejelser 180 CirkuspÌdagogik – to eksempler 187 Opsummering 189 Litteratur 189

Kapitel 9 Cirkus i daginstitutionen – hvordan kan cirkusvaretage smübørns kropslige vÌremüde, og er cirkus som mangfoldig kunstform velegnet til smübørn? 193 Af Linn Elisabeth Lea Moxness

Cirkus 194 Det lille barn 195 Kroppens fĂŚnomenologi 196 Kropslighed, gestik og udtryksmĂĽder 198 Leg 199 Vygotskij i cirkuslegen 200

8 | Vildt og farligt

Metode 201 Cirkusimpulsen 201 Det lille barn i cirkuslegen 204 Det lille barn og den voksne i cirkuslegen 207 Småbørn søger støtte og lærer videre/af hinanden 209 … må jeg bede om absolut stilhed … 213 Litteratur 216

Kapitel 10 Er naturen farlig? Om børns leg i naturbørnehaver 219 Af Niels Ejbye-Ernst og Olav B. Lysklett

Hvad er en naturbørnehave? 219 Et typisk – men konstrueret – eksempel 220 Generelt om naturbørnehaver 221 Findes der en speciel pædagogik i naturbørnehaver? 224 Viden om naturbørnehaver i dag 225 Kommer børn ud i naturen i dag? 227 Er det vildt og farligt at være i naturbørnehaven? 230 Naturbørnehavens muligheder og barrierer 232 Opsamling 233 Litteratur 234

Kapitel 11 Kan man undgå det uundgåelige? Skader og fokus på sikkerhed i norske daginstitutioner 239 Af Ellen Beate Hansen Sandseter, Ole Johan Sando, Ingar Pareliussen, Camilla Kalvatn Egset

Baggrund 240

Indhold | 9

Hvordan indhentede vi de nødvendige oplysninger? 242 Antallet af skader i norske daginstitutioner 244 Alvorlighedsgrad og skadesbilleder 247 Sikkerhedssamfundets betydning for praksis i daginstitutionerne 250 Afslutning 253 Litteratur 254

Om forfatterne 261 Stikord 265

Forord Alsidige kropslige udfordringer er vigtige af en lang række gode grunde: glæde, sundhed, læring, kreativitet, medbestemmelse og mange andre. En stadig større del af børns bevægelsesaktivitet foregår i institutioner, skoler og idrætsforeninger – igangsat og overvåget af voksne. Denne institutionalisering af børns bevægelsesaktivitet betyder, at bestemte opfattelser af fysisk aktivitet, leg og bevægelse vinder frem på bekostning af andre. I den forbindelse står voksnes rationelle forestillinger om sundhed, læring og præstation i høj kurs – hos de voksne. Tilsvarende planlægges bevægelsesmiljøer og aktiviteter efter alverdens sikkerhedsforskrifter. Men spørgsmålet er, om vi med disse bestræbelser har fjernet en stor del af den modstand og udfordring fra børnenes hverdag, som sætter dem i stand til at udvikle sig kropsligt, mentalt og kulturelt.

Den foreliggende antologi beskæftiger sig med, hvordan det farlige, vilde, skræmmende, risikofyldte, kaotiske og ekstreme kan og bør integreres i børns hverdag på en naturlig måde. Artiklerne fokuserer på forskellige former for vilde og farlige bevægelseslege for børn og unge fra forskellige vinkler og tematiske tilgange. De udfordrer voksenrollen i forbindelse med disse former for leg og bidrager til at eksemplificere, hvordan børns frie, vilde og kreative leg kan blive en del af hverdagen.

Bogen indeholder forskningsbaserede artikler, der præsenterer ny viden om vilde bevægelseslege, og en del af dem indeholder også pædagogiske overvejelser i relation til vilde bevægelseslege, konkretiseret med for eksempel trampolinleg, parkour, slåskultur, kamplege og cirkusaktiviteter. Alle artikler er fagfællevurderet af tre fagfæller.

| 11

Antologien består af 11 artikler, skrevet af i alt 14 forfattere, som underviser og forsker i børn og unges bevægelse og fysiske aktiviteter i Danmark og Norge, og som har en fælles interesse for det potentiale, der ligger i vild og farlig leg. De enkelte artikler kan læses hver for sig og i den rækkefølge, det måtte interessere læseren. Ud over den overordnede tematik er der imidlertid en række emner, der bliver behandlet på tværs af artiklerne, og hvor de enkelte artikler supplerer og beriger hinanden.

Ud fra et henholdsvis historisk-sociologisk og et psykologisk udgangspunkt beskæftiger de to første artikler af Jens-Ole Jensen og Ellen Beate Hansen Sandseter sig med nogle grundlæggende spørgsmål om vilkårene for den vilde og farlige leg i voksenstyrede og pædagogiske kontekster. De vilde og farlige bevægelseslege virker på én gang frastødende og tiltrækkende på en måde, som betyder, at de konstant undertrykkes, transformeres og genopstår i nye forklædninger. Vild og farefuld leg berører et grundlæggende menneskeligt dilemma derved, at den på den ene side udfordrer børns sikkerhed og tryghed, men samtidig indeholder en række udfordrende og udviklende potentialer. I den tredje artikel viderefører Helle Skovbjerg Karoff denne tematik, og med udgangspunkt i en legeteoretisk forståelse analyserer hun, hvordan børn udvikler strategier for at håndtere risici, når de leger på havetrampoliner.

Herefter følger tre artikler af Martin Lykkegaard, Rune Storli og Maria R. Sundt om kamplege og slåskultur. Artiklerne diskuterer forskellige kategoriseringer, definitioner, relations- og dannelsespotentialer, som er knyttet til disse former for lege. På trods af at en række forskningsresultater peger på, at denne form for leg kan bidrage til at udvikle børns identitet, motorik og sociale kompetencer, møder de fortsat stor kulturel modstand i praksis. Ud over de teoretiske refleksioner legitimerer artiklernes indhold flere eksempler på kamplege og slåskultur, både når de er styret og igangsat af voksne og af børnene selv.

12 | Vildt og farligt

Omdrejningspunktet for Henrik Taarsted Jørgensens artikel om parkour er dannelse i forbindelse med pædagogiske og didaktiske refleksioner. I artiklen præsenterer han en model for, hvordan en vild og potentielt farlig streetkultur kan transformeres ind i en skolekontekst med specifikke lærings- og dannelsesmål uden at miste sit kulturelle særpræg og sin tiltrækningskraft på unge.

Cirkus og cirkuspædagogik er temaet i Maybritt Jensen og Heid Osnes’ artikel. De tager udgangspunkt i relevante legeteorier og diskuterer, hvordan cirkusaktiviteter med børn er beslægtet med tumleleg, balanceleg og deep play, og hvordan denne form for leg kan åbne for børns kropslige væremåder og søgen efter kropslige udfordringer og mestringsoplevelser gennem bevægelse. De argumenterer endvidere for, at cirkus med sin universelle, mangfoldige og legende karakter er en tematisk ramme, der giver rum til at arbejde pædagogisk ud fra børns perspektiv. I den efterfølgende artikel følger Lea Moxness op på cirkustematikken, men hvor Jensen og Osnes fokuserer på børn i skolealderen, fokuserer Moxness på de yngste børn i daginstitutionen, småbørnene (toddlerne). Moxness viser med udgangspunkt i et fænomenologisk forskningsprojekt, hvordan cirkus er en kunstform, der skaber en god arena for at stimulere småbørns kropslighed og giver dem mulighed for at afprøve nye bevægelsesmuligheder og overskride grænser for egen kropslig udfoldelse. Ved hjælp af empirisk materiale viser hun, hvordan cirkusleg med småbørn giver muligheder for leg, der indeholder både spænding, glæde, frygt, mestring og grænseoverskridende oplevelser.

Efter at flere af de ovenstående artikler har haft leg eller aktivitet med et særligt vildt eller farligt potentiale for øje, beskæftiger Niels Ejbye-Ernst og Olav Bjarne Lysklett sig med, hvordan naturbørnehaver som kontekst og koncept bidrager med naturlige rammer for vild og farlig bevægelsesleg. Forfatterne beskriver, hvordan hverdagen ofte er organiseret, og henviser til videnskabelige undersøgelser, der underbygger naturbørnehavernes udviklingsmæssige muligheder.

Forord | 13

I den sidste artikel diskuterer Ellen Beate Hansen Sandseter, Ole Johan Sando, Ingar Pareliussen og Camilla K. Engset, om nutidens tiltagende sikkerhedsdiskurs kan underbygges empirisk. På baggrund af en ny norsk undersøgelse og international litteratur konstaterer artiklen, at antallet af alvorlige skader i daginstitutioner er begrænset, og at der ikke er empirisk grundlag for den voksende bekymring for børns sikkerhed.

Formålet med denne antologi er at sætte fokus på en form for leg, der ofte bliver anset som mindre ønskelig og mindre positiv end den mere trygge, rolige og harmoniske leg. Det er vores hensigt ved hjælp af teori, forskningsdokumentation og eksempler at vise, at den vilde og farlige bevægelsesleg spiller en afgørende rolle for børns udvikling og læring, og at det både er muligt og væsentligt at inkludere denne form for leg i det pædagogiske arbejde i daginstitution og skole.

Trondheim/Aarhus, marts 2014 Ellen Beate Hansen Sandseter og Jens-Ole Jensen

14 | Vildt og farligt

Kapitel 1

Boblende glæde og et sug i maven: risikofyldt leg i daginstitutionen Af Ellen Beate Hansen Sandseter I vestlige velfærdssamfund som Danmark og Norge bruges der mange ressourcer på at tage hånd om vigtige værdier som tryghed, sikkerhed og bekvemmelighed for alle borgere. Det gælder også for børns tilværelse. Udviklingen går i retning af at gøre børns opvækst så tryg og bekvem som muligt, og vi glemmer måske, at et vigtigt element for den optimale stimulering og udvikling af børn også er, at de får mulighed for at nærme sig det usikre og spændende. Dette kapitel1 fokuserer på børns risikofyldte leg og dens betydning for deres udvikling i den tidlige barndom. Kapitlet indledes med en beskrivelse af, hvad risikofyldt leg er, og hvordan den kan kategoriseres og identificeres i børns leg. Desuden giver jeg en præsentation af, hvad forskning viser om børns oplevelse af at involvere sig i risikofyldt leg og deres begrundelse for at opsøge risici i deres leg. Derefter går jeg over til at præsentere forskning i, hvad børn lærer af denne form for 1 Denne artikel er baseret på to kapitler i bøger, forfatteren tidligere har skrevet: Sandseter, E.B.H. (2010). ”Når det kile i magen må æ bare flir og hyl!!” Betydningen av barns risikofylte lek. I Ø. Kvello (red.) Barnas barnehage II. Barn i utvikling (s. 174-190). Oslo: Gyldendal Akademisk. Sandseter, E.B.H. (2010). Spenningsfylt aktivitet i barnehagens uteområde – å balansere mellom trygghet og risiko. I B.U. Wilhelmsen & A. Holthe (red.), Måltider og fysisk aktivitet i barnehagen – Barnehagen som arena for folkehelsearbeid (s. 163-178). Oslo: Universitetsforlaget.

| 15

leg. Til sidst sætter jeg fokus på, hvordan daginstitutionens udendørsmiljø kan indrettes med henblik på at sørge for gode rammer for den risikofyldte leg, og hvordan institutionens pædagoger kan forholde sig til, at børn tager risiko i legen.

Risikofyldt leg Spændings- og risikofyldt leg udgør en naturlig del af børns leg og udforskning af sig selv og deres omgivelser. Børn overskrider egne grænser og barrierer ved at afprøve nye og spændende ting i legens verden.

John (5 år) og Steffen (4 år) sidder på toppen af den længste og stejleste kælkebakke i skoven, hvor institutionen er på kælketur. De har sat sig sammen på en kælk; Steffen sidder med ansigtet fremad, ned mod bakken, mens John sidder baglæns på kælken. Både Steffen og John begynder at sætte fra med hænderne i sneen for at få høj fart på fra toppen af bakken, og snart suser de ned ad bakken i flyvende fart. De farer nedad, til dels hvirvlende rundt uden kontrol over kælken, omgivelserne eller andre børn i nærheden, som de kan støde ind i på vej ned.

For foden af bakken falder de af kælken og ruller rundt flere gange ind i sneen ved nogle træer, der står i udkanten af kælkebakken. De skriger og griner af skrækblandet fryd og rejser sig op, børster sneen af og jubler endnu mere. Snart tager de fat i kælken og begynder at gå op til toppen af bakken igen – klar til en ny vild tur (Sandseter, 2006).

Den overordnede definition af risikofyldt leg er her formuleret som en spændende og udfordrende leg, der indebærer usikkerhed og risiko for fysisk skade, og forskning har påvist, at denne type leg som regel foregår udendørs og i forbindelse med den frie leg i daginstitutionen (Sandseter, 2010b). Nærmere betegnet kan man inddele den risikofyldte leg i seks kategorier, som beskriver, hvordan børn enga16 | Vildt og farligt

gerer sig i denne form for leg (Sandseter, 2007). Kategorierne er følgende: x Leg med stor HØJDE – med fare for at komme til skade ved fald ved at klatre, hoppe fra højder, gynge/vippe højt, balancere i højde. x Leg med høj FART – ukontrolleret fart og tempo, hvor man kan ramme noget (eller nogen), ved at cykle, kælke, rutsje, springe (ukontrolleret) med høj fart. x Leg med FARLIGE REDSKABER – der kan medføre skader, for eksempel økse, sav, kniv, hammer, tov. x Leg i nærheden af FARLIGE ELEMENTER – hvor man kan falde ned i eller ind i noget, for eksempel vand/sø, bål, skrænt. x Leg, der indebærer KAMP – hvor børn kan komme til at skade hinanden, for eksempel ved brydekamp, slåskamp, fægtekamp med kæppe. x Leg, hvor børn kan FORSVINDE/FARE VILD, for eksempel i tilfælde, hvor børn er uden opsyn, og hvor der ikke er nogen ”indhegning”, for eksempel i en skov eller lignende.

Det drejer sig ofte om aktiviteter, som børnene ikke har prøvet før, og hvor de føler, at de balancerer på grænsen til at have kontrol, ofte på grund af stor højde eller høj fart (Stephenson, 2003). At overvinde frygten for risikoen og det ukendte er det, der gør denne aktivitet spændende og risikofyldt (Coster & Gleeve, 2008).

Hvordan oplever børn den risikofyldte leg?

Ud fra en fænomenologisk synsvinkel med fokus på børns livsverden og oplevelser har interviews med børn vist, at de deltager i risikofyldte lege for at opnå positive følelser som glæde, spænding, gys, stolthed og tro på sig selv (Coster & Gleeve, 2008). Det er ikke 100 Boblende glæde og et sug i maven: risikofyldt leg i daginstitutionen | 17

procent sikkert, at resultatet af legen er positivt – det forudsætter, at man mestrer risikoen. Hvis det mislykkes for én, kan det betyde ubehagelige og negative oplevelser som frygt, angst og måske fysiske skader. Hvis man skal opnå en så fantastisk følelse som muligt, er det også en betingelse, at spændingsniveauet er i top. Det vil sige, at jo mere frygtindgydende den risiko er, som man skal mestre, jo bedre og mere intens er den positive følelse af mestring, man oplever bagefter – det såkaldte adrenalinkick.

Det er super sjovt og uhyggeligt og alt muligt. Og man synes både, det er sjovt og megafarligt. Det er fantastisk i hele kroppen, og det kildrer i maven – det er det, der er fantastisk (Martin, 5 år, i interview; Sandseter, 2006).

Pointen med den risikofyldte leg er faktisk at balancere på grænsen mellem intens spænding og ren frygt – man mærker begge følelser på én gang (Sandseter, 2009b). Børn giver klart udtryk for, at risikofyldt leg er både sjovt og farligt på samme tid, og at det er oplevelsen af disse modsatte følelser, der er spændende (Coster & Gleeve, 2008; Sandseter, 2009b, 2010a). Risikoen for at opleve frygt og eventuelle fysiske skader er prisen for at opleve den intense spænding og det velbehag, det giver at mestre noget, man ellers ikke troede, man turde. Børn vælger ofte udfordringer med at klatre, rutsje og kælke i høj fart og på kreativt farefulde måder for at gøre den kropslige og mentale spænding ved en aktivitet større, så oplevelsen bliver ekstra intens. Ofte øger de bevidst risikoniveauet i legesituationen ved for eksempel at skrue op for højden, farten og sværhedsgraden af aktiviteten (Sandseter, 2010a). Børn, der oplever spænding og fryd, når de leger risikofyldte lege, på grænsen til fare og frygt, men med glæde og mestring som den dominerende følelse, vil blive ved med at opsøge denne type leg gang på gang (Sandseter, 2010a; Sutton-Smith, 1997).

18 | Vildt og farligt

Studier har vist, at det forholder sig sådan hos børn – som det også er tilfældet hos voksne – at villigheden til at tage risici afhænger af, i hvor høj grad børn søger spænding, og hvordan de opfatter risikoen (se for eksempel Morrongiello & Lasenby-Lessard, 2006). Derfor er der også blandt børn individuelle forskelle, med hensyn til hvor meget spænding og risiko de søger, og nogle børn søger risiko i deres leg i højere grad end andre børn. Alligevel er alle børn hele tiden opsat på at teste sig selv og omgivelserne, og på den måde er de små ”opdagelsesrejsende” og grænsebrydere – alt efter deres niveau og personlige tærskel for, hvor høj risiko de mestrer og synes er behagelig. Et barn, der klatrer op til gren nummer to i et træ, kan opleve lige så meget stimulering og spændingsniveau som et barn, der klatrer helt op til toppen. De to børns grænse for spændingsniveau bliver blot nået på forskellige tidspunkter og i forskellige højder; den ene er lavt spændingssøgende og føler grænsen mellem positiv spænding og frygt ved den første gren, mens den anden er højt spændingssøgende og føler grænsen i nærheden af toppen. Alle børn er i den forstand små ”spændingsjægere” (Apter, 2007). Dette faktum bakkes op af forskning, der viser, at børn generelt både søger og foretrækker leg, der giver intense stimuli, og hvor deres fysiske styrke og mentale mod bliver testet (Readdick & Park, 1998; Smith, 1998; Stephenson, 2003).

Den risikofyldte legs betydning for børns udvikling Selv om børn først og fremmest leger risikofyldte lege, fordi det giver dem nogle positive oplevelser, er der også mange ubevidste positive effekter ved, at børn leger disse lege. Ud fra en mere instrumentel synsvinkel har børn behov for at få testet deres egne grænser og beherske flere og flere nye opgaver. På den måde udvikler de sig til individer, der er rustet til at mestre det samfund, de lever i, både her og nu og i fremtiden. Ifølge Aldis (1975) har legen en vigtig funktion, Boblende glæde og et sug i maven: risikofyldt leg i daginstitutionen | 19

i og med at den sætter børn i stand til at beherske risici, som de kommer til at møde, når de bliver voksne, og Sutton-Smith (1997) mener, at børn gennem deres leg skaber sig nogle usikre og risikofyldte situationer, som de kan øve sig i at mestre. I legen kan man få erfaring med en risiko inden for relativt trygge rammer, og konsekvenserne er som regel ikke så alvorlige (Bruner, 1976). I det følgende vil jeg gøre rede for, hvordan risikofyldt leg kan have en positiv effekt på motorisk læring, udvikling af sociale kompetencer, habituering af frygt og fobier, og hvordan den på et overordnet niveau kan være vigtig for udviklingen af børns egen risikomestring.

Motorisk læring En vigtig faktor for børns motoriske udvikling og for opøvelsen af en stadig bedre motorisk beherskelse er, at de er fysisk aktive og opsøger motoriske og fysiske udfordringer i deres leg. At udvikle sig på et bestemt kompetenceområde betyder jo, at man løbende må anstrenge sig lidt mere og gøre sig umage med nye opgaver, som man måske ikke helt har mod til i første forsøg, men som man efterhånden, med en progressiv tilgang til udfordringen, kommer til at beherske. Der er mange af den slags ”kvantespring” i et barns motoriske udvikling, hvor børn i kraft af deres trang til udforskning kaster sig ud i nye udfordringer og afprøver sig selv på nye færdigheder. Et af de mest banebrydende spring er, når barnet på 1-2 år rejser sig op fra kravlestillingen og efter en mellemfase, hvor det svajer frem og tilbage for at finde balancen i stående stilling tager chancen og springer ud i det og med tydelig begejstring over sin egen mestring tager sine første usikre skridt fremad. På samme måde er det med børn, der klatrer, hopper ned fra højder, rutsjer og glider i høj fart og dyrker kamplege. At udfolde sig med kropsligt udfordrende aktiviteter af den art er en måde for børn at opøve og udvikle forskellige motoriske færdigheder og fysiske egenskaber såsom muskelstyrke, udholdenhed og et stærkt skelet (Byers & Walker, 1995; Humphreys & Smith, 1987; Pel20 | Vildt og farligt

legrini & Smith, 1998). Studier har også vist, at børn, der leger i naturen, et udfordrende og uforudsigeligt legemiljø, har bedre motorisk beherskelse og koordinativ kompetence end børn, der mest leger på konventionelt indrettede legepladser (Fiskum, 2004; Fjørtoft, 2000; Grahn, Mårtensson, Lindblad, Nilsson & Ekman, 1997). Leg med stor fart og højde og udforskning af omgivelserne bidrager også til en vigtig udvikling af perceptuelle egenskaber som for eksempel orienteringsevne i rum, opfattelse af dybde, form, størrelse, objekters bevægelse og fart samt ens egen kropsstilling og bevægelse i forhold hertil (Bjorklund & Pellegrini, 2002; Fiskum, 2004; Rakison, 2005).

Denne fysiske og motoriske træning gennem leg er meget vigtig for børns udvikling. De leger sig til kropsbevidsthed, en stærkere krop og bedre kontrol over dens muligheder og begrænsninger, og de bliver bedre i stand til at bruge den hensigtsmæssigt – både generelt og specielt i risikofyldte situationer. Hvis de glider på en våd gren højt oppe i det træ, de klatrer i, vil de dermed være bedre i stand til at reagere på den rigtige måde, hurtigt og velkoordineret, for at genvinde balancen.

Sociale kompetencer Børn, der leger risikofyldte lege, vil også kunne få værdifulde erfaringer med sociale færdigheder og derigennem få positive og gode sociale kompetencer. Børn klatrer, gynger, kælker og glider ofte i fællesskab. De erobrer et klatretræ ved at hjælpe hinanden op til toppen, de sidder sammen på kælken, og de står på hver sin side af gyngen og får fart på den. De samarbejder hele tiden om at løse opgaver, som er krævende. De aftaler, hvem der har ansvar for hvad, og hvordan det skal gøres, hvis den enkeltes bevægelser skal bidrage til, at de opnår deres mål – uanset om det er at komme til tops i træet, glide hurtigt ned ad bakken i den rigtige retning eller få god fart på gyngen, frem og tilbage eller sidelæns. På den måde lærer de vigtige principper for samarbejde og fællesskab.

Boblende glæde og et sug i maven: risikofyldt leg i daginstitutionen | 21

Forskning viser, at vilde og farlige lege rummer en række vigtige sociale, psykiske og motoriske udviklingspotentialer.

Denne bog handler om potentialet i de vilde og farlige lege.

Der er mange eksempler fra steder, hvor børn leger; haver og byrum, naturen, sportspladser og naturligvis også institutioner, skoler og børnenes hjem.

Vildt og farligt – om børns og unges bevægelsesleg henvender sig til pædagoger og lærere samt studerende og fagprofessionelle på efteruddannelse. Også ansatte i sportsforeninger, børn- og ungeforeninger, kulturinstitutioner og politisk engagerede samt socialpædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker og andre, der arbejder med børn, vil have udbytte af at læse bogen.

Om børns og unges bevægelsesleg

Bogen er skrevet af en række forskere fra Danmark og Norge. Den er redigeret af Jens-Ole Jensen, VIA University College Aarhus og Ellen Beate Hansen Sandseter, Dronning Mauds Minne Høgskole, Oslo.

www.akademisk.dk

A