Relationelle kvaliteter - i mødet med voksne

Foto: Kenneth Ploug

Lis Møller er cand.mag. og uddannet i konfliktmægling, psykoterapi og marte meo. Hun har mange års erfaring med udviklingsarbejde og supervision af professionelle inden for pædagogisk, sundhedsfagligt og socialt arbejde og har med forskelligt fokus skrevet om anerkendelse og relationer i professionelt arbejde. Hun er tidligere lektor i psykologi ved Professionshøjskolen UCN og arbejder nu som selvstændig.

Samspil baseret på relationelle kvaliteter er afgørende, uanset om der er tale om mødet med voksne, unge eller børn, men det har forskellige former og udtryk. Denne bog fokuserer på, hvordan den professionelle kan aktivere sit menneskelige potentiale i samspillet med voksne.

Bogen giver en kort og præcis indføring i de relationelle kvaliteter. Centrale begreber præsenteres og analyseres i 20 korte kapitler, der skaber direkte forbindelse til praksis gennem mange eksempler og spørgsmål til eftertanke.

www.akademisk.dk

RELATIONELLE KVALITETER – i mødet med voksne

I denne bog identificerer Lis Møller de relationelle kvaliteter, der er til stede i de møder mellem voksne, der lykkes.

Uafhængigt af opgave og særlige metoder.

Lis Møller

Den relationelle dimension nedtones ofte i korte forløb og enkeltstående samspil, hvor man i stedet fokuserer på at løse en konkret opgave. Men selv et enkeltstående møde kan få afgørende betydning for et andet menneske, hvis han eller hun mødes relationelt.

Lis Møller

RELATIONELLE KVALITETER – i mødet med voksne

Uddrag fra bogen:

Indre relationslandskaber

Professionelle samspil og relationer er asymmetriske og er i deres struktur en parallel til barndommens og ungdommens kendte relationslandskaber – befolket med asymmetriske relationer til forældre, lærere, pædagoger og andre voksne autoriteter. Når man som voksen igen befinder sig i en asymmetrisk relation, kan gamle relationsmønstre blive genaktiveret.

Definitionsmagt

Den professionelles definitionsmagt forsvinder ikke ved at blive benægtet.

Der er tale om en indbygget præmis ved et professionelt samspil, der skal tages stilling til og håndteres af den professionelle. I det konkrete samspil kan det ske på flere måder, og typisk står det centralt, at den professionelle kan gøre situationen og sig selv mere forudsigelig ved at tydeliggøre sine intentioner, begrundelse for beslutninger, tanker og ideer.

AKADEMISK FORLAG

Relationelle_kvaliteter.indd 2

22/10/19 3:54 PM

Relationelle kvaliteter – i mødet med voksne

Relationelle_kvaliteter.indd 1

22/10/19 3:54 PM

Relationelle_kvaliteter.indd 2

22/10/19 3:54 PM

Relationelle kvaliteter – i mødet med voksne

Lis Møller

Akademisk Forlag

Relationelle_kvaliteter.indd 3

22/10/19 3:54 PM

Relationelle kvaliteter – i mødet med voksne Lis Møller © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup Bogen er sat med: Chronicle Text og Gotham Omslag: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5180-0 www.akademisk.dk

Relationelle_kvaliteter.indd 4

22/10/19 3:54 PM

Indhold Forord 7 1. Vi er her sammen 11 2. Voksen og alligevel … 17 3. Samspil og relationer 21 4. Metoder og relationelle kvaliteter 25 5. Anerkendelse – at blive set i sin egen ret 31 6. Anerkendelsens udtryk 39 7. Positive forventninger – at blive troet på 51 8. Gamle relationslandskaber og forforståelser 59 9. Vi mødes i nuet 65 10. Professionalisme 71 11. Relationer 73 12. Ikke ligestillede, men ligeværdige 79 13. Skam og skyld 85 14. Jeg er her – at være tilgængelig 97 15. Venlighed 101 16. Mentalisering – det indre og det ydre 105 17. At mødes 117 18. En bro til den anden 125 19. Empati 131 20. Beroligelse i mødet 137 Afslutning 143 Litteratur 147 Noter 157

5

Relationelle_kvaliteter.indd 5

22/10/19 3:54 PM

Relationelle_kvaliteter.indd 6

22/10/19 3:54 PM

Forord Denne bog er skrevet til mennesker, der arbejder professionelt med voksne. Min intention med bogen er at give en kort og enkel fremstilling af noget på en gang grundlæggende og komplekst, nemlig det basale i mødet, kontakten og samspillet mellem voksne mennesker, hvor den ene har en professionel opgave i forhold til den anden.

Bogens fokus er på det, jeg kalder relationelle kvali­ teter, der i større eller mindre grad altid er til stede i de møder mellem mennesker, der lykkes – uafhængigt af hvilke opgaver, metoder eller særlige fokuseringer der i øvrigt er gældende i mødet.

I nogle professionelle sammenhænge er det muligt at udvikle en relation, der er grundlæggende for samarbejdet, i andre er det sådan, at der ikke udvikles en egentlig relation i betydningen et forhold, hvor parterne bliver særligt betydningsfulde for hinanden, og hvor relationen i sig selv er bærende. At udvikle en relation vil ofte kræve tid og en type involvering, der ikke altid er mulighed eller basis for i forhold til den professionelles opgave og den andens behov; alligevel er det helt afgørende, at det aktuelle samspil er båret af relationelle kvaliteter. Det er bogens hovedpointe.

Samspil baseret på relationelle kvaliteter er afgørende, uanset om der er tale om mødet med voksne, 7

Relationelle_kvaliteter.indd 7

22/10/19 3:54 PM

unge eller børn, men samspillet har forskellige former og udtryk, og denne bog retter søgelyset mod det særlige, der kendetegner det professionelle samspil mellem voksne. Det vil sige mellem en professionel fagperson og en voksen person, der af den ene eller anden grund er i et møde med en professionel.

I mit arbejde med supervision inden for mange forskellige områder af menneskeprofessionerne møder jeg af og til formuleringer som: ”Det er ikke meningen, at vi skal arbejde i relationen, vi skal bare fokusere på …”, eller ”Vi har ikke mulighed for at udvikle en relation, for vi ser kun hinanden meget få gange eller i et meget kort tidsforløb”. Formuleringer af denne type er ofte efterfulgt af tvivl om, i hvilket omfang den professionelle skal involvere sig personligt eller anlægge en mere distanceret indstilling. Det står centralt i denne bog, at personlig involvering ikke er et spørgsmål om, hvor ofte eller over hvor lang en periode kontakten med den anden finder sted. Den professionelle skal altid bestræbe sig på at være personligt til stede på måder, der er afstemt efter person, opgave, situation, relation og kontekst. Det stiller krav til den professionelles fleksibilitet i kontakt- og kommunikationsmønstre, og det kræver evne til kontinuerlig afstemning.

Denne bog er blevet til for i kort form at vise, at de relationelle kvaliteter, der i varierende grad er en forudsætning for en god relation, kan være til stede også 8

Relationelle_kvaliteter.indd 8

22/10/19 3:54 PM

i korte enkeltstående møder mellem mennesker, og det er tilstedeværelsen af dem, der er afgørende for kvaliteten af indsatsen – uanset om der udvikles en relation eller ej.

Bogen kan fungere som opslagsbog i hverdagen og bidrage til, at professionelle får viden om, hvad der skaber et godt samspil, og ideer til, hvordan egne bidrag i samspil kan kvalificeres. Den kan bruges som inspiration og stimulering i forhold til refleksion over og erkendelse af, hvad der kan være på færde i forhold til både specifikke situationer og praksis generelt. Den er også tænkt som oplæg til dialog mellem kolleger og kan bidrage til udvikling af fælles sprog og begreber, der kan gribe den praksis, man befinder sig i.

Bogen tilbyder viden og begreber til forståelse af mødet med den anden i praksis og kan på den måde invitere til perspektivskifte og forstyrrelse af egne forforståelser, og den kan bidrage til større forståelse af sammenhæng og mening i forhold til den måde, man selv er til stede på i mødet, og give konkret viden, der styrker forståelsen af den anden. Viden stimulerer vores indlevelse i tilstande og situationer, der opleves som helt forskellige fra os selv. Man kan derfor være ufølsom som resultat af mangel på viden snarere end mangel på empati.1 I bogen er der 20 korte kapitler, som tilsammen tegner et billede af de relationelle kvaliteter, der i forskelligt omfang er aktive i de professionelle samspil, 9

Relationelle_kvaliteter.indd 9

22/10/19 3:54 PM

som er understøttende for den anden, uanset om der er tale om kontinuerlige og længere forløb, korte forløb eller enkeltstående møder. Undervejs er der bokse, der definerer begreber eller fremhæver en særlig pointe. Desuden er der løbende korte eksempler og refleksionsspørgsmål. Litteraturlisten bagest i bogen er tematisk inddelt og tænkt som forslag til videre læsning. Undervejs i bogen er der henvisning til noter, der er placeret til slut. I noterne er der litteraturhenvisninger, og der er i nogle af dem en kort uddybning eller nuancering af temaet. Man kan læse bogen fortløbende fra begyndelse til slut, men man kan også læse enkelte kapitler eller blot de fremhævede bokse, eksemplerne eller refleksionsspørgsmålene.

10

Relationelle_kvaliteter.indd 10

22/10/19 3:54 PM

1 Vi er her sammen Vi kommer ikke uden om hinanden – vi tiltrækkes og frastødes, vi undres og glædes, vi frustreres, forvirres og beroliges af hinanden. Vi kan kæmpe med hinanden, føle os misforstået og opleve, at vores intentioner og konkrete handlinger bliver fordrejet i den andens opfattelse, og vi kan føle os brugte og belastede. Omvendt er det også i samspil og relationer, vi kan vi føle os set og hørt, opleve os særligt levende og kompetente, opløftede af hinanden og mærke en særlig form for kontakt og fællesskab; af og til i kortvarige øjeblikke, der gør særligt indtryk og giver energi og næring til kontakten og relationen, andre gange som det, der særligt kendetegner relationen til netop dette menneske. Vi er ikke identiske med vores relationer, men vi er relationelle individer, der bliver til og træder frem i det relationelle.

Individet og samspil og relationer kan beskrives hver for sig, men i det enkelte menneske er der snæver sammenhæng. Individet udvikles og drives af både ­behov for autonomi og selvstændighed og behov for kontakt, relationer og fællesskab. Der er tale om gensidigt forbundne behov og udviklingslinjer. Vores individualitet udvikler sig i samspil og relationer og vores individualitet har at gøre med vores måde at være på i samspil og relationer.

11

Relationelle_kvaliteter.indd 11

22/10/19 3:54 PM

Gensidig påvirkning At indgå i samspil og relationer hører til det basale for menneskelig overlevelse og udvikling. Det er ken­ detegnende for samspil, at vi hele tiden påvirker hin­ anden og gensidigt skaber hinandens betingelser i det aktuelle møde.

At være i forpligtende samspil og relationer gør indtryk – det gælder privat, og det gælder professionelt.

Det særlige ved professionelle samspil er, at den ene (den professionelle) har som sin opgave at være der for den anden og bidrage med relationelle kvaliteter i samspillet, også når han eller hun ikke bliver mødt på tilsvarende måde. Det stiller særlige krav til den professionelles selvrefleksion, og det forudsætter evne til at afstemme sig efter den anden og have bevægelighed i kontaktform og kommunikation.

Den professionelle skal kunne bidrage i samspillet, så det tjener den anden bedst muligt på både kort og langt sigt, samtidig med at han eller hun er forankret i sig selv og i opgaven. Der er tale om komplekse fagpersonlige kompetencer, der består af integration af ­viden og personlighed. Ikke en bestemt type personlighed; men at man som person er relationelt orienteret og formår at være nærværende til stede, rette sig mod den anden i passende åbenhed og forholde sig reflekteret til sin egen måde at være til stede på. Det s­ iger sig selv, at man i den bestræbelse løbende vil ­opleve, at 12

Relationelle_kvaliteter.indd 12

22/10/19 3:54 PM

det ikke lykkes; det afgørende er derfor at bevare bestræbelsen og genvinde kontakt indadtil og udadtil, så de relationelle kvaliteter kan aktiveres igen.

Fagpersonligt nærvær Begrebet fagpersonlig henviser til den måde, vores faglige viden er integreret i os som person. At være professionelt til stede i arbejdet med andre menne­ sker er at være personligt til stede uden at være privat. Det vil sige, at vi er personligt til stede som individ med vores faglige viden og med bevidsthed om vores opgave.

Betydningen af relationer og vores påvirkning af hinanden er en erfaring, alle mennesker har, for at være menneske er at have erfaringer med den eksistentielle og psykologiske betydning, som samspil og relationer har for os som individer. Tilknytningsteori, nyere udviklingspsykologi og hjerneforskning har begrebsliggjort den almenmenneskelige erfaring af relationens betydning. Når fokus rettes mod det relationelles betydning i professionelle sammenhænge, aktualiserer det derfor både teoretisk og erfaringsbaseret viden i den professionelle.

Relationelle kvaliteter er de enkelte egenskaber, der bidrager til kontakt med den anden og til kontakt indadtil med en selv. Der er tale om psykologiske og eksistentielle fænomener, der på en gang vedrører det enkelte individ og samspillet med den anden. Den helt 13

Relationelle_kvaliteter.indd 13

22/10/19 3:54 PM

afgørende relationelle kvalitet er anerkendelse i betydningen genuin accept af og respekt for den anden, som man ser og hører som individ i sin egen ret. Det er i kraft af de relationelle kvaliteter, vi viser interesse i den anden som individ og medmenneske.

Relationelle kvaliteter Følgende relationelle kvaliteter er typisk kendetegn­ ende for den professionelles væremåde i de samspil med voksne, der lykkes – både når der er tale om en god relation mellem parterne, og når der er tale om enkeltstående samspil: •• •• •• •• •• •• •• •• •• •• •• •• •• •• ••

Anerkendelse Bevidsthed om asymmetri og ligeværd Etisk opmærksomhed Tilgængelighed fysisk og mentalt Selvrefleksion og selvafgrænsning Passende omfang af forudsigelighed Autenticitet Interesse Positive forventninger Variation i kontakt og kommunikationsform Afstemning Venlighed Mentalisering Empati og evne til decentrering Bevidsthed om egne forforståelser.

At være personligt til stede på måder, der aktiverer de relationelle kvaliteter, er tillids- og tryghedsskabede og grundlaget for, at der kan skabes en arbejdsallian14

Relationelle_kvaliteter.indd 14

22/10/19 3:54 PM

ce. De nævnte kvaliteter i boksen knytter sig alle til den professionelles evne til at være personligt til stede i mødet med den anden. Det betyder ikke, at hans eller hendes fagspecifikke viden er mindre vigtig. Fagspecifik viden og de relationelle kvaliteter hænger sammen i den professionelle, og uden passende viden vil han eller hun komme i risiko for at lade sig styre af private synspunkter og normer, der omvendt også vil hæmme aktivering af de relationelle kvaliteter. Faglig viden og indsigt er ofte en forudsætning for forståelse af den anden og af situationen.

Til eftertanke Hvornår er det vanskeligt for dig at være personligt til stede?

Hvad sker i de situationer, og hvilke konsekvenser har du erfaring med, at det kan have for mødet med den anden?

15

Relationelle_kvaliteter.indd 15

22/10/19 3:54 PM

Relationelle_kvaliteter.indd 16

22/10/19 3:54 PM

2 Voksen og alligevel …

Når man som voksen har brug for professionel hjælp, er man påvirket i sin livssituation i større eller mindre grad, og når man indgår i samspil med en professionel, kan man blive betegnet som klient, patient, borger, bruger, pårørende eller en anden generel betegnelse, som bruges i den sammenhæng, hvor man befinder sig. Man bliver en del af en kategori af mennesker, der befinder sig i en situation, hvor hverken en selv eller de private relationer, man har, er tilstrækkelige i forhold til ens aktuelle behov, og ens oplevelse af personlig handlekraft og selvstændighed vil typisk være sat under pres. Man er i en situation, hvor man ikke kan klare sig selv fuldt og helt, og det vil for mange give en forøget oplevelse af at være sårbar og udsat. Samtidig kan det give en oplevelse af ikke at leve op til kulturens individualistiske idealer om selvstændighed, kompetencer, styrke og succes.2 Det kan lukke op for skamog skyldfølelser.

Det har betydning, hvilken form for professionel hjælp man har brug for, og det har betydning, om man frivilligt og på eget initiativ søger hjælpen, eller om man er henvist til at indgå i et professionelt samspil, fordi man aktuelt har brug for en af velfærdssamfundets ydelser eller måske ligefrem føler sig presset til at indgå i samspillet.3 Ligesom der er stor 17

Relationelle_kvaliteter.indd 17

22/10/19 3:54 PM

forskel på, om man har brug for afgrænset hjælp, eller om man befinder sig i en situation, hvor hele ens livssituation er påvirket. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på den andens konkrete og aktuelle betingelse for at være i mødet og har en sensitivitet i forhold til det.

Autonomi og brug for hjælp Person og situation har stor betydning for oplevelsen af at have brug for hjælp, men et fællestræk er, at det voksne, myndige menneskes autonomi presses, og den, der har brug for det professionelle samspil, bli­ ver afgørende påvirket af, hvordan den professionelle indgår – og omvendt bliver den professionelle også påvirket af den andens bidrag og oplevelse af at være i situationen.

Vi skaber gensidigt hinandens forudsætninger i samspillet. Den måde, den ene part er til stede på, har at gøre med den måde, den anden kan være til stede. Det gælder i ethvert møde mellem mennesker, men det bliver særligt tydeligt og skærpet, når man har brug for hjælp. Denne grundlæggende betingelse betyder, at den professionelles evne og villighed til at rette søgelyset mod sig selv og sit eget bidrag i samspillet står centralt, for det er forudsætningen for, at han eller hun kan justere sig og derved skabe nye muligheder for den anden. Set i dette perspektiv vil det altid være

18

Relationelle_kvaliteter.indd 18

22/10/19 3:54 PM

oplagt, at vi forsøger at justere vores egen måde at være til stede på, hvis den andens bidrag i samspillet er hæmmende for kontakten eller uhensigtsmæssigt for samspillet.

At rette søgelyset mod sig selv Vi påvirker hele tiden hinanden i det konkrete sam­ spil. Den professionelle kan derfor ændre på samspil­ let ved at rette søgelyset mod sig selv og sit eget bidrag og ændre på det, når det er nødvendigt med forandring.

Vores evne og villighed til selvrefleksion og refleksion over den konkrete situation og samspillet er en forudsætning for, at det giver mening at rette søgelyset mod os selv, uden det bliver i form af selvbebrejdelser og kredsende tanker om, at man skulle gøre noget andet (man ved bare ikke lige hvad og hvordan), at man ikke lykkes, at man er skyld i den andens måde at være til stede på. Når de selvkredsende tanker opstår, mister vi mulighed for at række ud i åbenhed, og det ligger lige for, at det kan slå om i opgivelse og bebrejdelser, der rettes indad eller ud mod andre.

Refleksionen må have som udgangspunkt, at vi har mulighed for at ændre på samspillet ved at ændre vores eget bidrag, men vi kan ikke styre eller dirigere den andens.

19

Relationelle_kvaliteter.indd 19

22/10/19 3:54 PM

At justere sig selv skaber forandring – et eksempel Ellen er mentor for Jørgen. Hver gang Ellen kommer hjem til Jørgen, har han rigtig mange opgaver, som han gerne vil have Ellen til at hjælpe med, og det ender næsten altid med, at Jørgen er frustreret, når Ellen skal gå. Ved nærmere eftertanke må Ellen er­ kende, at de bruger en del tid på at diskutere, hvor meget Ellen kan nå, hvad der er hendes opgave, og hvad Jørgen selv skal. Ellen får en fornemmelse af, at der er kommet en skjult magtkamp i samspillet, som hun nok også selv er kommet til at bidrage til, fordi hun flere gange har opfattet Jørgen som krævende, og at han sætter hende under pres. Hun beslutter sig for, at hun næste gang, hun er hjemme hos Jørgen, vil begynde med at sige, at hun har tænkt over, at det ofte ender med, at Jørgen ikke er tilfreds, og høre ham om, hvordan han ser på det. Hun vil gå ef­ ter at få skabt en alliance med Jørgen i deres samar­ bejde, selv bevare roen og forsøge at bidrage med forudsigelighed i forhold til det, hun kan nå. Og hun vil forsøge at forholde sig åbent til, hvad Jørgen siger med sin utilfredshed. Om det skaber mindre frustrati­ on i Jørgen, vil vise sig – hvis ikke må Ellen igen for­ søge at komme i dialog med Jørgen og justere sig i bestræbelsen på at få et samarbejde med Jørgen.

20

Relationelle_kvaliteter.indd 20

22/10/19 3:54 PM

3 Samspil og relationer Vi indgår i samspil med andre mennesker på mange forskellige måder. Samspil kan defineres som interaktioner, der kan iagttages i det ydre. Samspil kan være mere eller mindre betydningsfulde for os, og nogle af vores samspil baserer sig på en relation, andre ikke.

At have en relation til et andet menneske er en indre kvalitet, for når vi har en relation, er vi trådt frem for hinanden med vores særlige individualitet. En person, man har en relation til, kan ikke umiddelbart udskiftes med en anden, og vi er forbundne i kendskabet til hinanden som individer. Begge parter er ikke længere udelukkende et menneske blandt andre.

Relationer bygger på samspil, men en relation er mere end summen af en række samspil. Ofte vil en relation udvikle sig over tid, hvor parterne får erfaringer sammen og lærer hinanden at kende, andre gange kan en relation dannes med afsæt i enkelte samspil, hvor man bliver særligt betydningsfulde for hinanden, fordi man har været i særlige situationer sammen.

Der er ikke nogen modsætning mellem at have en god relation og at have været i sammenstød og konflikt. Tværtimod. Når vi har en konflikt med et andet menneske, træder personen tydeligere frem for os, og vi bliver særligt optaget af samspillet. Det afgørende er, hvordan konflikten håndteres.

21

Relationelle_kvaliteter.indd 21

22/10/19 3:54 PM

Samspil, relationer og relationelle kvaliteter Samspil kan defineres som interaktioner, der kan iagtta­ ges. At have en relation er en indre kvalitet, hvor parter­ ne er blevet betydningsfulde for hinanden som indivi­ der. Aktiveringen af relationelle kvaliteter er afgørende for det enkelte samspil, uanset om der udvikles en rela­ tion mellem parterne, eller om der blot bliver tale om enkeltstående samspil. Det betyder, at den professio­ nelle må bestræbe sig på at være til stede på måder, der viser hans eller hendes interesse i den anden som individ og medmenneske, også selv om kontakten mel­ lem dem er begrænset til enkeltstående møder.

I nogle professionelle sammenhænge vil man ofte være i samspil med mennesker, man ikke har en ­relation til og heller ikke får det. Alligevel er det afgørende, at vores måde at være til stede på er båret af ­relationelle kvaliteter, afstemt efter situationen og opgaven. Dette er forudsætningen for kontakt og for den andens oplevelse af at blive mødt i situationen.

22

Relationelle_kvaliteter.indd 22

22/10/19 3:54 PM

Relationelle kvaliteter i mødet – et eksempel Anna er 53 år og kommer til sit første møde på jobcentret. Hun er nervøs og har mange tanker om, hvad der kan ske, og hvad ’de’ finder på. Hun prøver at stive sig selv af med tanker om, hvad hun i hvert fald ved, at hun ikke vil finde sig i. Hun bliver mødt af Dorthe fra jobcentret, der tilbyder Anna et glas vand, da de har sat sig. Dorthe skænker vand til dem begge to og foreslår, at hun begynder med at sige, hvad hun ved om Annas jobsituation. Dorthes toner er venlige og rolige. Hun fortæller, hvad hun er blevet oplyst om, og hun hører Anna, om det stemmer. Anna er blevet lidt roligere og begynder selv at fortælle mere.

Dorthe lytter og skriver lidt ned. Hun fortæller Anna, hvad hun har skrevet, og hvad hun umiddelbart tæn­ ker om det, hun hører Anna fortælle, og hvad næste skridt kan være. Da mødet er slut, følger Dorthe Anna hen til døren, og da hun går ud, hører de en høj lyd.

De ser, at en anden medarbejder har tabt en stor stak papirer, der ligger spredt. De ser på hinanden og smi­ ler lidt. Dorthe siger: ”Nå …, nu må jeg vist hellere vise mig fra den kollegiale side …” Anna smiler stadig lidt og siger: ”Ja, det er nok en god ide …” Hun rækker hånden frem til farvel og går ud ad døren i mere ro og med mere overblik over sin situation, end da hun kom. Måske ser hun ikke Dorthe mere.

23

Relationelle_kvaliteter.indd 23

22/10/19 3:54 PM

Foto: Kenneth Ploug

Lis Møller er cand.mag. og uddannet i konfliktmægling, psykoterapi og marte meo. Hun har mange års erfaring med udviklingsarbejde og supervision af professionelle inden for pædagogisk, sundhedsfagligt og socialt arbejde og har med forskelligt fokus skrevet om anerkendelse og relationer i professionelt arbejde. Hun er tidligere lektor i psykologi ved Professionshøjskolen UCN og arbejder nu som selvstændig.

Samspil baseret på relationelle kvaliteter er afgørende, uanset om der er tale om mødet med voksne, unge eller børn, men det har forskellige former og udtryk. Denne bog fokuserer på, hvordan den professionelle kan aktivere sit menneskelige potentiale i samspillet med voksne.

Bogen giver en kort og præcis indføring i de relationelle kvaliteter. Centrale begreber præsenteres og analyseres i 20 korte kapitler, der skaber direkte forbindelse til praksis gennem mange eksempler og spørgsmål til eftertanke.

www.akademisk.dk

RELATIONELLE KVALITETER – i mødet med voksne

I denne bog identificerer Lis Møller de relationelle kvaliteter, der er til stede i de møder mellem voksne, der lykkes.

Uafhængigt af opgave og særlige metoder.

Lis Møller

Den relationelle dimension nedtones ofte i korte forløb og enkeltstående samspil, hvor man i stedet fokuserer på at løse en konkret opgave. Men selv et enkeltstående møde kan få afgørende betydning for et andet menneske, hvis han eller hun mødes relationelt.

Lis Møller

RELATIONELLE KVALITETER – i mødet med voksne

Uddrag fra bogen:

Indre relationslandskaber

Professionelle samspil og relationer er asymmetriske og er i deres struktur en parallel til barndommens og ungdommens kendte relationslandskaber – befolket med asymmetriske relationer til forældre, lærere, pædagoger og andre voksne autoriteter. Når man som voksen igen befinder sig i en asymmetrisk relation, kan gamle relationsmønstre blive genaktiveret.

Definitionsmagt

Den professionelles definitionsmagt forsvinder ikke ved at blive benægtet.

Der er tale om en indbygget præmis ved et professionelt samspil, der skal tages stilling til og håndteres af den professionelle. I det konkrete samspil kan det ske på flere måder, og typisk står det centralt, at den professionelle kan gøre situationen og sig selv mere forudsigelig ved at tydeliggøre sine intentioner, begrundelse for beslutninger, tanker og ideer.

AKADEMISK FORLAG