Udviklende Øjeblikke

Page 1

★★★★★

„Skab udviklende øjeblikke for dig selv ved at læse bogen.“ DANSKE KOMMUNER

„En af de bedste bøger om udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde. Konkret, velskrevet og praktisk indblik i, hvordan pædagogen skaber udviklende øjeblikke med børn.“ FOLKESKOLEN

En hverdag med mange udviklende øjeblikke understøtter og stimulerer en tryg tilknytning og god udvikling hos alle børn. Samtidig kan udviklende øjeblikke bruges som pædagogisk indsats i forhold til børn i udviklingsvanskeligheder. Rikke Yde Tordrup gennemgår de tegn, der kan være på, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, og fortæller, hvordan man systematisk og målrettet kan støtte barnet. Som afsæt for bogen gennemgår hun tilknytningsteorien, udviklingspsykologien og den nyeste udviklingsvidenskab på en enkel og lettilgængelig måde.

FOTO: MORTEN FOG

Denne anden udgave af bogen er blandt andet blevet udvidet med et kritisk kapitel om trusler mod de udviklende øjeblikke og med samtalekort, som kan bruges til samtaler med forældre og til faglige diskussioner på personalemøder og i studiekredsen.

Udviklende oejeblikke_151x226_OMSLAG_2UDG.indd 1

W W W. A K

ADE

M I S K .D K

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE

er cand.psych. fra Aarhus Universitet (2001), autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Udover sin praksis superviserer hun pædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, lærere, plejefamilier, familiebehandlere, børnesagkyndige og socialrådgivere. Hun har skrevet bøgerne I sku’ bare ha’ set mig (2011, med Aksel Rask) og Markante forældre (2017). Hun er en flittigt brugt foredragsholder om tilknytning, udviklingspsykologi og forældresamarbejde og kendt som ekspert i DR2programmet „Hvem passer vores børn?“ Se også www.rikketordrup.dk

R I KKE YDE TOR DR UP

RIKKE YDE TORDRUP

RIKKE YDE TORDRUP

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE Tilknytning og udvikling i pædagogisk arbejde

„Udviklende øjeblikke er ’rettidig omhu‘ stopfyldt med praksis. Fx arbejdsspørgsmål til pædagogens selvrefleksion og masser af genkendelige situationer og konkrete eksempler fra den pædagogiske hverdag. Udviklende øjeblikke er tillige båret af en stærk overbevisning: Det er muligt at gøre en positiv forskel for børn med tilknytnings- eller udviklingsvanskeligheder. Og bogen viser en række veje til, hvordan det kan gøres. Det er altså en brugsbog – så brug den. Gør en forskel, dér hvor du er.“ FRA FORORDET AF DION SOMMER

„Det er vigtigt, at det pædagogiske personale i dagtilbud selv tør udnævne sig som eksperter i børnenes daglige udvikling. Det er min oplevelse, at der bliver ydet en enorm indsats i hverdagen i dagtilbuddene; en indsats, jeg personligt og professionelt beundrer, men som jeg oplever generelt mangler anerkendelse – fra samfundet, fra fagfæller, fra forældre og måske også til tider fra pædagogerne selv.“ FRA INDLEDNINGEN

AKADEMISK FOR L AG

OMSL AG: IMPERIET / LONNIE HAMBORG

11/04/2019 11.43


Udviklende øjeblikke.indd 2

05/04/2019 14.29


Udviklende øjeblikke

Udviklende øjeblikke.indd 1

05/04/2019 14.29


Udviklende øjeblikke.indd 2

05/04/2019 14.29


Rikke Yde Tordrup

Udviklende øjeblikke Tilknytning og udvikling i pædagogisk arbejde

Akademisk Forlag

Udviklende øjeblikke.indd 3

05/04/2019 14.29


Udviklende øjeblikke.Tilknytning og udvikling i pædagogisk arbejde Af Rikke Yde Tordrup © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Omslag: Imperiet/Lonnie Hamborg Illustrationer i bogen: Imperiet/Lonnie Hamborg Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print

2. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5313-2

www.akademisk.dk

Udviklende øjeblikke.indd 4

05/04/2019 14.29


Indhold Forord af Dion Sommer  11 Forord af forfatteren  15 Indledning  19 Kapitel 1 | Den vigtige udviklende hverdag  25 Udviklende øjeblikke  26 Spejlneuroner  27 Børn i udviklingsvanskeligheder  28 Risikofaktorer og beskyttende faktorer  30 Kapitel 2 | Barnets tilknytningsstil  33 John Bowlbys tilknytningsteori  33 Tryg tilknytning   35 Utryg tilknytning  37 Et utrygt klyngende tilknyttet barn  37 Et utrygt afvisende tilknyttet barn  40

Ambivalent tilknytning  42 Desorganiseret tilknytning  44 Peter Fonagys neurotilknytningsteori  47 Allan N. Schores teori om tilknytning og hjerneudvikling   50 Din egen tilknytningsstil  53 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  55 Samtalekort 1-5  56

Udviklende øjeblikke.indd 5

05/04/2019 14.29


6   |  Udviklende øjeblikke

Kapitel 3 | Barnets selvfornemmelser  67 Daniel N. Sterns teori  67 Kritiske perioder og risikofaktorer og beskyttende faktorer  69 Sterns udviklingsplan  72 Kapitel 4 | Det gryende selv  75 Opmærksomhedspunkter  76 Spædbarnet   77 Dagpleje-/vuggestuebarnet og børnehavebarnet   78 Indskolings- og skolebarnet  79

Udviklingsindsatser  80 I dagplejen og vuggestuen  80 I børnehaven  83 I SFO’en og indskolingen  85

Opsummering  88 Din egen udvikling  88 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  88 Samtalekort 6-8  90

Kapitel 5 | Kerneselvet  97 Kapitel 6 | Kerneselvet – selvhandling  99 Opmærksomhedspunkter  100 Spædbarnet  100 Dagpleje-/vuggestuebarnet og børnehavebarnet  100 Indskolingsbarnet  101

Udviklingsindsatser  101 I dagplejen og vuggestuen  101 I børnehaven  103 I indskolingen/SFO’en  104

Opsummering  105

Udviklende øjeblikke.indd 6

05/04/2019 14.29


Indhold | 7

Din egen udvikling  106 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  106 Samtalekort 9  108

Kapitel 7 | Kerneselvet – selvaffektivitet  111 Opmærksomhedspunkter   112 Spædbarnet og dagpleje-/vuggestuebarnet  113 Børnehavebarnet  113 Indskolingsbarnet  113

Udviklingsindsatser  114 I dagplejen og vuggestuen  114 I børnehaven  117 I indskolingen/SFO’en  119

Opsummering  120 Din egen udvikling  121 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  122 Samtalekort 10  124

Kapitel 8 | Kerneselvet – selvsammenhæng  127 Opmærksomhedspunkter  128 Spædbarnet og dagpleje-/vuggestuebarnet  128 Børnehavebarnet  128 Indskolingsbarnet  129

Udviklingsindsatser  129 I dagplejen og vuggestuen  129 I børnehaven  131 I indskolingen/SFO’en  132

Opsummering  134 Din egen udvikling  134 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  135 Samtalekort 11  136

Udviklende øjeblikke.indd 7

05/04/2019 14.29


8   |  Udviklende øjeblikke

Kapitel 9 | Kerneselvet – selvhistorie   139 Opmærksomhedspunkter  140 Dagpleje-/vuggestuebarnet  140 Børnehavebarnet  141 Indskolingsbarnet  141

Udviklingsindsatser  142 I dagplejen og vuggestuen  142 I børnehaven  144 I indskolingen/SFO’en  146

Opsummering  148 Din egen udvikling  148 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  148 Samtalekort 12  150

Kapitel 10 | Det subjektive selv  153 Opmærksomhedspunkter  154 Dagpleje-/vuggestuebarnet (fra 12 måneder)  154 Børnehavebarnet  155 Indskolingsbarnet  155

Udviklingsindsatser  155 I dagplejen og vuggestuen  155 I børnehaven  158 I indskolingen/SFO’en  160

Opsummering  162 Din egen udvikling  162 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  163 Samtalekort 13-15  164

Udviklende øjeblikke.indd 8

05/04/2019 14.29


Indhold | 9

Kapitel 11 | Det verbale selv   171 Opmærksomhedspunkter  172 Dagpleje-/vuggestuebarnet  172 Børnehavebarnet  172 Indskolingsbarnet  172

Udviklingsindsatser  173 I dagplejen og vuggestuen  173 I børnehaven  175 I indskolingen/SFO’en  177

Opsummering  179 Din egen udvikling  179 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  179 Samtalekort 16  180

Kapitel 12 | Det narrative selv  183 Opmærksomhedspunkter   184 Børnehavebarnet  184 Indskolingsbarnet  184

Udviklingsindsatser  185 I dagplejen og vuggestuen  185 I børnehaven  188 I indskolingen/SFO’en   190

Opsummering  192 Din egen udvikling  192 Arbejdsspørgsmål til selvrefleksion  193 Samtalekort 17-18  194

Udviklende øjeblikke.indd 9

05/04/2019 14.29


10   |  Udviklende øjeblikke

Kapitel 13 | Trusler mod de udviklende øjeblikke   199 Normering og læreplaner  199 Færre øjne betyder færre udviklende øjeblikke  204 Tilknytning og udvikling før læring  206

Travlhed og usikkerhed i børnefamilien  209 Digitalisering  211 Nutidens ”still faces”  213

Konsekvenserne af manglende udviklende øjeblikke  215 Vi har et valg  216 Afslutning  217 Kapitel 14 | Eksempler på udviklingsplaner  221 Dagplejebarnet Storm, 16 måneder  222 Dagplejebarnet Liva, 14 måneder  225 Vuggestuebarnet Bastian, 22 måneder  228 Vuggestuebarnet Selma, 2 år og 6 måneder  231 Børnehavebarnet Leo, 5 år  234 Børnehavebarnet Nick, 3 år og 3 måneder  237 Indskolingsbarnet Amanda, 8 år  241 Indskolingsbarnet Gustav, 7 år og 6 måneder  244 Tak  247 Litteratur  249

Udviklende øjeblikke.indd 10

05/04/2019 14.29


Forord af Dion Sommer Det er en stor fornøjelse at skrive forord til denne fine og særdeles anvendelige bog, som er forfattet af en af mine tidligere studerende i udviklingspsykologi. Det glæder den gamle professor at se, hvad det har udviklet sig til. Udviklende øjeblikke trækker ubesværet den nyere udviklingspsykologis konsekvenser for pædagogisk arbejde op. Det handler om tilknytningsteori – med John Bowlby, Peter Fonagy og Allan Shore som ledestjerner – og om hvordan forældre og pædagog forholder sig til barnets nogle gange svære institutionsstart. Det handler om Daniel Sterns idé om ”udviklende øjeblikke” og hans banebrydende teori om barnets meget tidlige selvudvikling. Det handler også om udviklingsplaner. Hvordan arbejder pædagogen fx med at bringe lille Bastian og Selma i god udvikling? Hvilke professionelle skøn og overvejelser bør der gøres? Det får vi mange gode og nyttige svar på. 2. udgave af Udviklende øjeblikke er blevet mere samfundskritisk, dvs. at den også ser ud over de nære udviklende øjeblikke. Det er også nødvendigt. For kvaliteten af de nære relationer svækkes/styrkes af udefra kommende påvirkninger. Samfundet/kommunerne har fx i årtier påvirket samværet negativt ved at bortskære pædagoger. Hvordan skaber et par voksne med 14 børn lige den gode nærværende stund? Godt, at det bliver kritisk påpeget i bogen. 2.-udgaven udmærker sig også ved at have medtaget den allernyeste viden. Det herhjemme så godt som ukendte paradigme ”udviklingsvidenskab” (developmental science) er kommet med. Her går udviklingspsykologien for første gang tværvidenskabeligt til værks. Det handler blandt andet om ”epigenetik”, dvs. hvordan fattige/beri-

Udviklende øjeblikke.indd 11

05/04/2019 14.29


12   |  Udviklende øjeblikke

gende miljøoplevelser ”tænder” og ”slukker for gener”. De epigenetiske perspektiver for omsorg og læring er svimlende, men også for intervention og praksis. Vi må opfinde nye professionsbegreber, fx aktiv relationsberigelse; et begreb, der indfanger det pædagogiske arbejde med aktivt at skabe tryg tilknytning hos det utrygge barn eller aktivt at sørge for, at den depressive, apatiske mors spædbarn også kommer i empatiske, omsorgsfulde hænder. Berigende udviklingsmiljøer skaber nemlig ”epigenetiske signaturer”, som tænder for stressbeskyttende gener. Det beskytter fx barnet mod udvikling af angst og depression. Det samme gør legen, hvor barnet er selvorganiseret, motiveret og oplever mestring. Et andet nyt professionsbegreb er ikke helt så mundret: intergenerationel intervention. Kvaliteten af omsorgen (plus/minus) igangsætter en kaskade af epigenetiske processer i barnet. Det ændrer arvematerialet visse steder og kan dermed videreføres gennem generationer. Der er stadigvæk mange ukendte faktorer her, som den rivende forskning nu prøver at få indblik i. Men både pædagog og forældre kan i princippet, ”her-og-nu”, påvirke deres børns endnu ikke fødte børn. Intergenerationel intervention handler således om en pædagogisk aktiv skabelse af berigende udviklingsmiljøer. Det kan bogstaveligt talt varigt ændre, hvordan børns gener arbejder og fungerer. Udviklende øjeblikke går her foran med dens adskillelige gode praksiseksempler på, hvordan man skaber aktiv relationsberigelse i omsorg og pædagogik. Omvendt aktiverer forsømmende, oplevelsesfattige og kronisk stressende miljøer en række negative epigenetiske processer. Konsekvenserne af at vokse op i et sådant miljø nedarves med stor sandsynlighed også i generationer. Men bevidst skabelse af berigende udviklingsmiljøer, helst gennem tidlig intervention, kan vende en udviklingssti på vej mod afvigelsen. Vi må altså forpligte os på ”rettidig omhu”. I samfundet, i familien, i daginstitutionen og i

Udviklende øjeblikke.indd 12

05/04/2019 14.29


Forord af Dion Sommer  |  13

skolen er det afgørende at skabe en tryg opvækst med positive berigende udviklingsmiljøer Udviklende øjeblikke er ”rettidig omhu” stopfyldt med praksis. Fx arbejdsspørgsmål til pædagogens selvrefleksion og masser af genkendelige situationer og konkrete eksempler fra den pædagogiske hverdag. Udviklende øjeblikke er tillige båret af en stærk overbevisning: Det er muligt at gøre en positiv forskel for børn med fx tilknytnings- eller udviklingsvanskeligheder. Og bogen viser en række veje til, hvordan det kan gøres. Det er altså en brugsbog – så brug den. Gør en forskel, dér hvor du er. Skødstrup, april 2019 Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi

Udviklende øjeblikke.indd 13

05/04/2019 14.29


Udviklende øjeblikke.indd 14

05/04/2019 14.29


Forord af forfatteren Jeg står foran en forsamling af mennesker. Jeg går på om et minut og skal tale om betydningen af udviklende øjeblikke. Jeg trækker vejret ind, retter på mit headset og mærker lette sommerfugle i min mave. Jeg kigger ud over forsamlingen – og så sker det! Jeg får øjenkontakt med flere, der alle med øjnene kommunikerer noget i retning af: ”Jeg ved, at du ved, at jeg ved, at du er spændt nu”. I denne korte udveksling opstår en forbundethed og en gensidighed, hvor vi deler en fornemmelse af, hvad jeg oplever – et udviklende øjeblik. Jeg signalerer tilbage ved hjælp af min mimik, at jeg føler mig spejlet korrekt. Det giver en særlig form for mental kontakt mellem mig og publikum, og jeg bruger det udviklende øjeblik, vi netop havde, i min optakt til foredraget. Udviklende øjeblikke forbinder ikke alene mig og publikum, men os alle som mennesker. Jeg har talt om udviklende øjeblikke i mange forskellige sammenhænge som underviser og foredragsholder, og det slår stort set aldrig fejl. Der er altid nogle blandt publikum, der igangsætter ovenstående udviklende øjeblik, lige inden jeg går på. Når det indimellem glipper, er det som regel, fordi jeg slet ikke får øjenkontakt med nogen, når jeg kigger ud over forsamlingen, fordi de sidder med en bærbar, en tablet eller mobil foran sig. Hvis de bliver bag skærmen, får de nok en del at foredragets pointer med, men de oplever ikke en forbundethed med mig eller med deres sidemand. Jeg har flere gange observeret deltagere, der har formået at komme ind i et auditorium, modtage undervisning, holde pauser og gå igen helt uden at have været mentalt forbundet og dermed i relation med andre mennesker.

Udviklende øjeblikke.indd 15

05/04/2019 14.29


16   |  Udviklende øjeblikke

Vores teknologi bringer meget godt med sig, og vi kan og skal ingenlunde stoppe udviklingen, men ud fra et udviklingsvidenskabeligt perspektiv bekymrer det mig, hvilken betydning teknologien kan have for de udviklende øjeblikke og dermed for vores relationer og vores forbundethed med hinanden. Særligt teknologiens betydning for det lille barns relationsdannelse og etablering af tilknytning er jeg bekymret for, og jeg har derfor i denne 2. udgave tilføjet et nyt kapitel om trusler mod de udviklende øjeblikke i det moderne liv, hvor teknologien fremhæves som en af truslerne. Lave normeringer, lærerplanstemaer, usikkerhed og travlhed i børnefamilien er også potentielle trusler for antallet af udviklende øjeblikke, som jeg ligeledes stiller skarpt på i det nye kapitel. I min første bog, I sku bare ha set mig (Rask & Yde Tordrup 2011), beskriver jeg, hvordan udsatte forældre, der af mange gode grunde ikke kan yde den omsorg, et barn har brug, kan udvikle børn i udviklingsvanskeligheder. I 2017 skrev jeg bogen Markante forældre (Yde Tordrup 2017), hvor jeg stiller skarpt på de moderne middelklasseog overklasseforældre. Der kan opstå mangel på udviklende øjeblikke i alle miljøer. Mange fagprofessionelle oplever, at det kan være svært at tale med forældrene om deres mulige opgaver i forbindelse med at forebygge eller mindske børnenes udviklingsvanskeligheder. Derfor har jeg efter flere opfordringer tilføjet samtalekort til forældresamarbejdet om tilknytning og om Daniel N. Sterns relateringsdomæner. Samtalekortene kan benyttes af dagplejere og pædagoger til at tale med forældrene om, hvad dagplejen, vuggestuen, børnehaven eller SFO’en kan gøre, og hvad forældrene kan gøre for at skabe tryg tilknytning og skabe udviklende øjeblikke, der optimerer et barns psykologiske udvikling.

Udviklende øjeblikke.indd 16

05/04/2019 14.29


Forord af forfatteren  |  17

Daniel N. Sterns teori har her i 2.-udgaven fået de originale betegnelser tilbage fra 1985. Selv om jeg synes, at mine omdøbninger var mere nutidige og mundrette, har de vist sig at skabe begrebsforvirring, især i studiesammenhæng. Hjerneforskningen har jeg nedtonet meget i forhold til den 1. udgave. Udviklingen på dette område går så hurtigt, at forskningen næsten med garanti forældes, mens jeg skriver. I min kliniske praksis bruger jeg stadig min tegning af krokodille-, hunde- og menneskehjerne fra 1.-udgaven – da den pædagogisk giver en rigtig fin forståelse for børn og unge. Men den tredelte hjernemodel er blevet kritiseret voldsomt for at være en så stor forenkling, at den bliver useriøs og usand, og derfor har jeg sagt farvel til den i bogen her. Faget udviklingspsykologi er blevet tværfagligt, og et paradigmeskift er på vej. Det første paradigme fra omkring 1900-tallet og frem til 1960’erne var domineret af store universelle teorier, som kunne forklare ”al” udvikling. Det andet paradigme fra 1960’erne og frem til i dag er domineret af miniteorier, som beskæftiger sig med hver deres del af bestemte psykologiske domæner. Tilknytningsteori og Sterns teori om barnets interpersonelle univers, som jeg belyser i bogen her, er eksempler på empirisk funderede og dybtgående miniteorier. Nu er vi så på vej ind i et tredje paradigme, og man er begyndt at tale om udviklingsvidenskab i stedet for udviklingspsykologi (Sommer 2018). Det nye paradigme vil blive domineret af metateori – teori om teorier – som gør os i stand til at overskue fagets mange miniteorier. Udviklingsvidenskab åbner endvidere for at se og forstå de mange systemniveauer og derved ikke individualisere store fælles samfundsproblemer, som fx de lave normeringer i de danske dagtilbud. Makrosystemer er fx regering og kommuner, som i øjeblikket iværksætter velmenende læreplaner, samtidig med at de skærer nor-

Udviklende øjeblikke.indd 17

05/04/2019 14.29


18   |  Udviklende øjeblikke

meringerne længere og længere ned. Når børnene og dagplejerne og pædagogerne udviser tegn på stress og mistrivsel, individualiseres problemerne, og der sættes fx fokus på, at dagplejere og pædagoger og børn bør udvikle større robusthed. Det er trist at være vidne til, at makrosystemet medvirker til at udvikle stressfremmende miljøer omkring småbørn, men fralægger sig medansvaret og giver dagplejere, pædagoger og børnene skylden for ikke at kunne udvikle sig under de betingelser, som systemet selv har givet. Jeg vil gerne bruge mit fag til at vise vej til den gode udvikling på daginstitutionsniveau og stille skarpt på miniteorierne om at skabe tryg tilknytning og gode selvfornemmelser for børn. Og jeg vil ikke være med til, at dagplejere, pædagoger og børn skal føle sig forkerte eller utilstrækkelige i målene for konkurrencestatens pædagogik. Derfor er udviklingspsykologi erstattet med udviklingsvidenskab i denne bog. Jeg håber, at du vil tage godt imod den nye udgave af Udviklende øjeblikke – med de nye kapitler, de nye afsnit, samtalekort, de originale ”Sternske” begreber samt en udviklingsvidenskabelig tilgang. Skjern, april 2019 Rikke Yde Tordrup

Udviklende øjeblikke.indd 18

05/04/2019 14.29


Indledning I mit virke som psykolog har jeg undervist i udviklingspsykologi på universitetet samt rådgivet og superviseret professionelle og adoptanter – særligt i forhold til at spotte udviklingsvanskeligheder og igangsætte udviklingsindsatser hos børn. Derudover er jeg privatpraktiserende specialist i klinisk børnepsykologi samt supervisor for pædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, lærere, misbrugsbehandlere, familieretslige jurister, børnesagkyndige, familieplejere, familieplejekonsulenter, familiebehandlere, adoptionskonsulenter, socialrådgivere m.fl., og jeg har gennem årene fået mange spørgsmål om, hvilke tegn man skal være særligt opmærksom på hos børn, og hvornår der er grund til bekymring, pædagogisk indsats, underretning og særlige foranstaltninger. ”Hvor bekymret skal jeg være for dette barn?” er et ofte stillet spørgsmål, som naturligvis er umuligt at svare entydigt på. Der er dog nogle generelle tegn, der kan indikere, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, som jeg mener, at alle fagpersoner, der arbejder med børn og unge, bør have kendskab til. Disse tegn vil jeg beskrive i denne bog, og jeg vil i forlængelse heraf gennemgå en række pædagogiske tiltag, der kan skabe optimale rammer for at få et barn i god udvikling i den pædagogiske hverdag i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO, fritidshjem og skole. Jeg kommer selv i dagplejer, vuggestuer, børnehaver, SFO’er og på fritidshjem som både supervisor og foredragsholder, og jeg oplever, at der ofte efterspørges pædagogiske redskaber til arbejdet med børn i udviklingsvanskeligheder. ”Mange bevidste samspil mellem dig og barnet, som udvikler barnets tilknytning og selvfornemmel-

Udviklende øjeblikke.indd 19

05/04/2019 14.29


20   |  Udviklende øjeblikke

ser,” er mit vigtigste bud på, hvad der skal til for at bringe et barn i bedre/god udvikling. Det positive budskab er, at de fleste allerede sætter rammerne for disse samspil hver eneste dag i deres pædagogiske arbejde. Men det tager lang tid at bringe et barn i udviklingsvanskeligheder i god udvikling, og det kræver meget af både dig og af barnet. Derfor må du gribe ind så tidligt som muligt, både for at ændre vilkårene for barnet, hvis de ikke er hensigtsmæssige, og for at iværksætte en pædagogisk udviklingsplan. Jeg ønsker, at bogen her vil bidrage til at illustrere, hvad hverdagens udviklende øjeblikke betyder for et barns udvikling, og hvad du skal være opmærksom på, både hos barnet og hos dig selv, for at du kan skabe rammerne for, at disse øjeblikke kan opstå. Disse øjeblikke har mange navne. Psykiater og psykoanalytiker Daniel N. Stern kalder dem ”nuværende øjeblikke”, ”nuøjeblikke” og ”emergente øjeblikke”, mens psykologen Susan Hart kalder dem ”mødeøjeblikke”. I bogen her betegnes de samlet som udviklende øjeblikke, og de defineres som: de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt. For at du som fagperson kan dygtiggøre dig i at skabe gode rammer for udviklende øjeblikke, er det vigtigt, at du kender din egen udvikling og er bevidst om, hvor du er god til at skabe udvikling, og hvad du skal øve dig på. Derfor indeholder bogen også spørgsmål til selvrefleksion. Det er mit ønske, at bogen vil give en indsigt i, hvordan du spotter tegn på, at et barn er i udviklingsvanskeligheder. Samtidig er det mit mål at fortælle, hvad du kan gøre for barnet her og nu, og hvordan du på lidt længere sigt kan dygtiggøre dig i netop dette. Jeg oplever til tider, at både dagplejepædagoger og pædagoger fra vuggestue, børnehave og SFO, der har indstillet et barn, ikke yder nogen målrettet indsats, mens de venter på pædagogisk psykologisk rådgivning (herefter PPR) eller andre foranstaltninger. Mange dagple-

Udviklende øjeblikke.indd 20

05/04/2019 14.29


Indledning   |  21

jere og pædagoger har vist mig den tillid, at de har fortalt, at de har været bange for at sætte noget forkert i gang og derfor hellere ville vente på eksperterne. Der er ikke noget galt i at benytte eksperter, og det er godt, at vi bliver dygtigere til at differentiere børns udviklingsvanskeligheder, og at vi specialiserer os heri. Derved bliver vi flere og flere eksperter, og vi kan bedre rådgive præcist i forhold til det enkelte barn i udviklingsvanskeligheder. Men det er en fatal og ærgerlig konsekvens, hvis de professionelle voksne i børnenes hverdag ikke tør agere her og nu og venter passivt på specialister. I denne ventetid kan dokumenterede observationer og målrettet pædagogisk indsats nemlig have afgørende indflydelse på barnets udvikling og på kvaliteten af den platform, specialisterne står på, hvis og når de rykker ud. Det er min mission at anerkende al pædagogisk personale for den store betydning, som deres pædagogiske observationer og interventioner i hverdagen har. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale i dagtilbud selv tør udnævne sig som eksperter i børnenes daglige udvikling. Det er min oplevelse, at der bliver ydet en enorm indsats i hverdagen i dagtilbuddene; en indsats, jeg personligt og professionelt beundrer, men som jeg oplever generelt mangler anerkendelse – fra samfundet, fra fagfæller, fra forældre og måske også til tider fra pædagogerne selv. En fantastisk pædagog i en vuggestue havde fx gjort et kæmpe stykke pædagogisk arbejde med at få et adoptivbarn i trivsel i opstarten i vuggestue. Opstarten kan være svær for alle børn, men er ekstra svær for et adoptivbarn, da vuggestuen kan minde barnet om livet på børnehjemmet. Pædagogen var blevet superviseret, videofilmet og havde med jævne mellemrum lavet en udviklingsplan for barnet. Tilfældet ville, at jeg en dag efter vores supervision brugte lang tid på at få samlet mit udstyr sammen. Derfor begyndte samme pædagog et møde med en pædagogstuderende i lokalet. Den studerende havde

Udviklende øjeblikke.indd 21

05/04/2019 14.29


22   |  Udviklende øjeblikke

svært ved at finde det interessant at være i praktik i vuggestuen og savnede en tidligere praktik på et fritidshjem. Pædagogen anerkendte dette og sagde: ”Jamen der sker nok også mere på sådan et fritidshjem, her passer vi jo bare babyer.” Pædagogens beskrivelse og vurdering af sit eget pædagogiske arbejde harmonerede ingenlunde med det, jeg oplevede i forløbet med adoptivbarnet. Da jeg senere kom for at have supervision med pædagogen, talte jeg med hende om min observation, og hvordan jeg havde undret mig over det ordvalg, hun brugte over for den studerende, når hun fortalte om sit arbejde. ”Det er jo bare sådan noget, man siger,” sagde hun. Men hun har siden fortalt mig, at hun nu bevidst bruger andre ord, når hun fortæller om sit arbejde, og at det har givet hende mere anerkendelse fra både sig selv og andre. Det er mit ønske, at vi alle anerkender det pædagogiske personales store faglighed og betydning for børns udvikling, og at de tager denne anerkendelse til sig. Alle de udviklende øjeblikke, jeg gengiver her i bogen, er derfor også hentet fra den pædagogiske praksis. Enten er de baseret på mine observationer, når jeg har været ude i dagplejer, eller på nedfældede beretninger fra pædagoger i tre institutioner i Skjern, som har arbejdet systematisk med udviklende øjeblikke. Børnenes navne er blevet ændret og casene rettet til, så de ikke vil kunne genkendes af andre end måske de implicerede pædagoger selv.

Bogens opbygning Efter nogle indledende begrebsafklaringer gennemgår jeg tilknytningsteorien, og hvilken betydning barnets tilknytningsstil har for opstart i dagtilbud og for den første relation mellem det pædagogiske personale og barnet. Desuden beskriver jeg, hvordan dagtilbuddet kan skabe optimale rammer for, at barnet kan få en god indkøring og

Udviklende øjeblikke.indd 22

05/04/2019 14.29


Indledning   |  23

vedblive at være tryg i tilknytningen, som barnet har med hjemmefra, eller vende en tilknytningsforstyrrelse til en tryg tilknytning. Herefter gennemgår jeg Daniel N. Sterns teori om barnets udvikling af gode selvfornemmelser i fem relateringsdomæner. Gode selvfornemmelser opstår i udviklende øjeblikke. Det er primært på baggrund af de ovennævnte teorier og ud fra mine erfaringer i praksis, at jeg herefter belyser, hvad du i dagplejer, vuggestuer, børnehaver og i indskolingen kan se som tegn på, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, og hvilke pædagogiske tiltag du kan iværksætte for at give barnet bedre vilkår, så barnet kommer i bedre udvikling her og nu. Jeg giver også konkrete eksempler på udviklende øjeblikke fra dagplejer, vuggestuer, børnehaver og indskolingen. I slutningen af kapitlet om tilknytning og opstart i dagtilbud (kapitel 2) og kapitlerne om barnets selvfornemmelser (kapitel 4-12) følger en række refleksionsspørgsmål og samtalekort. Til sidst i bogen viser jeg otte konkrete udviklingsplaner: to fra en dagpleje, to fra en vuggestue, to fra en børnehave og to fra en SFO. Udviklingsplanerne har til formål at give pædagogisk personale de bedste forudsætninger for at spotte, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, og for at arbejde med at bringe barnet i trivsel og udvikling i hverdagen samt at følge og dokumentere barnets udvikling over tid.

Læsevejledning Bogen henvender sig både til studerende på de pædagogiske uddannelser og til dagplejere, pædagoger, dagplejepædagoger, pædagogiske konsulenter, sundhedsplejersker, lærere m.fl. i pædagogisk praksis. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at bruge ”pædagogisk personale” eller ”den voksne” som samlebetegnelse, når jeg skriver om noget alment/generelt, mens jeg bruger de specifikke stillingsbe-

Udviklende øjeblikke.indd 23

05/04/2019 14.29


24   |  Udviklende øjeblikke

tegnelser, når jeg kommer med eksempler fra hhv. dagplejer, vuggestuer, børnehaver, SFO’er og indskolinger. Bogen kan med fordel læses fra a til z, især hvis man som studerende ønsker sig et samlet overblik over Sterns teori om barnets interpersonelle univers og tilknytningsteori, som for mig at se udgør selve fundamentet for alt pædagogisk arbejde. Bogen er imidlertid bygget op på en sådan måde, at den også egner sig som opslagsbog, hvor man hurtigt kan finde oversigter over tegn på udviklingsvanskeligheder, eksempler på, hvordan man kan sætte ind, når tegnene spottes, og arbejdsspørgsmål til selvrefleksion. Endelig er denne 2. udgave på mange opfordringer blevet suppleret med selvstændige samtalekort, som i kort form giver et hurtigt overblik over de forskellige dimensioner inden for Sterns udviklingsteori og tilknytningsteorien. Kortene vil være oplagte at bruge både internt i personalegrupper som et refleksionsredskab og i samtaler med forældre, hvor det kan have en stor psykologisk betydning, at man har mulighed for at henvise til samtalekortenes anvisninger i stedet for selv at skulle påtage sig den anvisende rolle. Kortene er desuden oplagte for studerende at bruge til repetition, refleksion og diskussion i studiegruppen. Der er i alt 19 samtalekort. Hvert samtalekort stiller skarpt på en enkelt dimension i forhold til barnets tilknytning eller udvikling. På den ene side beskrives, hvilke typiske udfordringer og reaktioner såvel fagpersoner som forældre kan opleve, når et barn har udviklingsvanskeligheder inden for netop dette domæne. Og der gives enten et eksempel på eller en generel introduktion til, hvordan denne dimension kan trænes hos barnet. På den anden side er en oversigt over, hvilke udviklingsindsatser henholdsvis det pædagogiske personale og forældrene kan igangsætte for at skabe udviklende øjeblikke inden for netop denne dimension.

Udviklende øjeblikke.indd 24

05/04/2019 14.29


Udviklende øjeblikke.indd 2

05/04/2019 14.29


★★★★★

„Skab udviklende øjeblikke for dig selv ved at læse bogen.“ DANSKE KOMMUNER

„En af de bedste bøger om udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde. Konkret, velskrevet og praktisk indblik i, hvordan pædagogen skaber udviklende øjeblikke med børn.“ FOLKESKOLEN

En hverdag med mange udviklende øjeblikke understøtter og stimulerer en tryg tilknytning og god udvikling hos alle børn. Samtidig kan udviklende øjeblikke bruges som pædagogisk indsats i forhold til børn i udviklingsvanskeligheder. Rikke Yde Tordrup gennemgår de tegn, der kan være på, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, og fortæller, hvordan man systematisk og målrettet kan støtte barnet. Som afsæt for bogen gennemgår hun tilknytningsteorien, udviklingspsykologien og den nyeste udviklingsvidenskab på en enkel og lettilgængelig måde.

FOTO: MORTEN FOG

Denne anden udgave af bogen er blandt andet blevet udvidet med et kritisk kapitel om trusler mod de udviklende øjeblikke og med samtalekort, som kan bruges til samtaler med forældre og til faglige diskussioner på personalemøder og i studiekredsen.

Udviklende oejeblikke_151x226_OMSLAG_2UDG.indd 1

W W W. A K

ADE

M I S K .D K

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE

er cand.psych. fra Aarhus Universitet (2001), autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Udover sin praksis superviserer hun pædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, lærere, plejefamilier, familiebehandlere, børnesagkyndige og socialrådgivere. Hun har skrevet bøgerne I sku’ bare ha’ set mig (2011, med Aksel Rask) og Markante forældre (2017). Hun er en flittigt brugt foredragsholder om tilknytning, udviklingspsykologi og forældresamarbejde og kendt som ekspert i DR2programmet „Hvem passer vores børn?“ Se også www.rikketordrup.dk

R I KKE YDE TOR DR UP

RIKKE YDE TORDRUP

RIKKE YDE TORDRUP

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE Tilknytning og udvikling i pædagogisk arbejde

„Udviklende øjeblikke er ’rettidig omhu‘ stopfyldt med praksis. Fx arbejdsspørgsmål til pædagogens selvrefleksion og masser af genkendelige situationer og konkrete eksempler fra den pædagogiske hverdag. Udviklende øjeblikke er tillige båret af en stærk overbevisning: Det er muligt at gøre en positiv forskel for børn med tilknytnings- eller udviklingsvanskeligheder. Og bogen viser en række veje til, hvordan det kan gøres. Det er altså en brugsbog – så brug den. Gør en forskel, dér hvor du er.“ FRA FORORDET AF DION SOMMER

„Det er vigtigt, at det pædagogiske personale i dagtilbud selv tør udnævne sig som eksperter i børnenes daglige udvikling. Det er min oplevelse, at der bliver ydet en enorm indsats i hverdagen i dagtilbuddene; en indsats, jeg personligt og professionelt beundrer, men som jeg oplever generelt mangler anerkendelse – fra samfundet, fra fagfæller, fra forældre og måske også til tider fra pædagogerne selv.“ FRA INDLEDNINGEN

AKADEMISK FOR L AG

OMSL AG: IMPERIET / LONNIE HAMBORG

11/04/2019 11.43


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.