Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø by Akademisk Forlag

Denne bog præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv. Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø. © Djan Hyldgaard / Danica Reklamefoto

Dina Dot Dalsgaard Andersen er pædagog, cand.pæd. i generel pædagogik og arbejder som lektor ved Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA UC, hvor hun underviser på Dagtilbudsspecialiseringen. Hun er samtidig involveret i forsknings- og udviklingsarbejde i VIA’s Program for Barndomspædagogik, hvor hun bl.a. bidrager til studier vedr. pædagogers arbejde med børneperspektiver i evaluering.

788750

054160

AK ADEMISK FORL AG

ISBN: 978-87-500-5416-0

DINA DOT DALSGAARD ANDERSEN PÆDAGOGEN SOM LEDER AF BØRNEGRUPPER OG LÆRINGSMIL JØ

Børns trivsel i dagtilbud afhænger af pædagoger, der kan lede børnegrupper og understøtte deres indbyrdes samspil og leg, så de enkelte børn får de bedst mulige betingelser for at deltage, bidrage og udvikle sig.

DINA DOT DALSGAARD ANDERSEN

PÆDAGOGEN SOM LEDER AF

BØRNEGRUPPER OG LÆRINGSMILJØ

2. UDGAVE

www.akademisk.dk

AK ADEMISK FORL AG

Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø Dina Dot Dalsgaard Andersen © 2015, 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Omslag og grafisk tilrettelægning: Lisbeth Damgaard Tryk: Livonia Print 2. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5416-0 www.akademisk.dk

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 2

24/05/2019 10.22

DINA DOT DALSGAARD ANDERSEN

PÆDAGOGEN SOM LEDER AF

BØRNEGRUPPER OG LÆRINGSMILJØ

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 3

24/05/2019 10.22

INDHOLD FORORD TIL 2. UDGAVE. . . . . . . . . . . . . . .9 INDLEDNING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 BOGENS OPBYGNING .

. . . . . . . . . . . . . .

KAPITEL 1 PÆDAGOGEN SOM LEDER AF DAGTILBUDDETS LÆRINGSMILJØ. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ I DAGTILBUD. . . 22 Læringsmiljøets og læreplanens pædagogiske grundlag. 23

HVILKE FAKTORER BIDRAGER TIL AT ØGE PÆDAGOGENS POSITIVE BETYDNING I LÆRINGSMILJØET?. . . . . . 26 Relationskompetence .

. . . . . . . . . . . . . . 29 Regelledelsekompetence. . . . . . . . . . . . . 34 Didaktisk kompetence . . . . . . . . . . . . . . 36 KAPITEL 2 LEDELSE AF BØRNEGRUPPER I DAGTILBUD . . . . 39 BØRNEFÆLLESSKABET SOM LÆRINGSRESSOURCE OG -BETINGELSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 FEM INDSATSOMRÅDER FOR PÆDAGOGENS LEDELSE AF BØRNEGRUPPER . . . . . . . . . . . . . . . . 43 1. Vær til stede, og grib ind! . . . . . . . . . . . . 43 2. Udvikling af det relationelle miljø. . . . . . . . . 44 3. Tydelige regler og normer .

. . . . . . . . . . .

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 4

24/05/2019 10.22

4. Organisering og rammer, som understøtter samspil og leg . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 5. Udvikling af børnefællesskabets sociale kompetence og legekompetence. . . . . . . . . . 52

KAPITEL 3 LEDELSE AF BØRNEGRUPPER – STRATEGIER OG VÆRKTØJER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 UDVIKLING AF DET RELATIONELLE MILJØ. . . . . . 59 Observations- og registreringsmetoder . . . . . . . 60 ICDP – en samspilsguide, som kan styrke det anerkendende samspil . . . . . . . . . .

. . . . Otte samspilstemaer. . . . . . . . . . . . . . . Ressourceorientering: At skabe alternative fortællinger.

71 73 78

TYDELIGE REGLER OG NORMER .

. . . . . . . . . . 80 Klare regler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Konsekvent og konstruktiv regelhåndhævelse . . . . 81 Konflikthåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . 82

ORGANISERING OG RAMMER, SOM UNDERSTØTTER SAMSPIL OG LEG . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 En ny organisering .

. . . . . . . . . . . . . . . Pædagogernes positioneringer . . . . . . . . . . .

84 86

UDVIKLING AF BØRNEFÆLLESSKABETS SOCIALE KOMPETENCE OG LEGEKOMPETENCE. . . . . . . . 88 At få øje på dynamikker og strukturer, som gør det svært for børn at deltage (LP-modellen som analyseredskab). 89

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 5

24/05/2019 10.22

At identificere, hvilke sociale kompetencer der skal udvikles i børnefællesskabet (Episodebeskrivelsen som analyseredskab) . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 At udvikle børns adgangs- og vedligeholdelsesstrategier.95 At lære børn legens og samspillets normer og idealer .

Afslutning: Pædagogens rolle som inspirator og den, der nærer legen . . . . . . . . . . . . . . . .

KAPITEL 4 LÆRING OG DIDAKTIK I DAGTILBUD. . . . . . . 101 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN OG BREDE PÆDAGOGISKE LÆRINGSMÅL. . . . . . . . 102 Hvad er læring? .

. . . . . . . . . . . . . . .

104

HVAD VIL DET SIGE AT ARBEJDE DIDAKTISK I DAGTILBUD? . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . 108 Vygotskij: Zonen for nærmeste udvikling. . . . . . . 110

KAPITEL 5 LEDELSE AF PLANLAGTE OG VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER OG PROCESSER . . . . . . . . . . 115 BREDE LÆRINGSMÅL . . . . . . . . . . . . . . . 116 DIFFERENTIERING. . . . . . . . . . . . . . . . . 120 SITUATIONSBESTEMT LEDELSE . . . . . . . . . . 121 Børneunderstøttende ledelse . . . . . . . . . . . 123

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 6

24/05/2019 10.22

KAPITEL 6 EVALUERING AF DAGTILBUDDETS LÆRINGSMILJØ. . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 HVAD ER EVALUERING? . . . . . . . . . . . . . . 129 HVAD SKAL EVALUERES? . . . . . . . . . . . . . 131 EVALUERING OG BØRNEPERSPEKTIVER . . . . . . 132 EVALUERING AF DAGTILBUDDETS LÆRINGSMILJØ – HVORDAN? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Evaluering af læreplanernes temaer og brede læringsmål . . . . . . . . . . . . . . .

. . .

135

Evaluering af elementer i det pædagogiske grundlag og det særligt pædagogisk værdifulde i dagtilbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Praksisfortællinger som undersøgelsesmetode og evalueringsgrundlag . . . . . . . . . . . . .

141

AFSLUTNING: UDVIKLING AF LEDELSESKOMPETENCER I DAGTILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 DIALOGGUIDE VEDRØRENDE PÆDAGOGENS LEDELSESSTRATEGIER .

. . . . . . 144 Fokusområde: Ledelse af børnegrupper . . . . . . . 144 Fokusområde: Ledelse af planlagte og vokseninitierede aktiviteter og processer .

. . . . .

145

LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 7

24/05/2019 10.22

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 8

24/05/2019 10.22

FORORD TIL 2. UDGAVE Når du som pædagog arbejder med børn i dagtilbud, er din evne til at udvikle og lede relationer, samspilsmiljø og pædagogiske processer og aktiviteter afgørende for børnenes muligheder for at trives og udvikle sig. Faktisk er pædagogen den enkeltfaktor i læringsmiljøet, som har størst betydning for børns inklusions- og læringsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at du som pædagog er bevidst om dit lederansvar i dagtilbuddets læringsmiljø og kontinuerligt arbejder på at udvikle din lederrolle og dine ledelseskompetencer. I denne bog sætter jeg fokus på, hvad pædagogens lederrolle indebærer, og præsenterer strategier, metoder og værktøjer, som kan bidrage til, at du som pædagog lykkes i arbejdet med ledelsen af børnegrupper og læringsmiljø, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv. I virkeligheden giver det slet ikke mening at tale om børnegrupper og læringsmiljø som to adskilte fokusområder. Børnegrupperne er en væsentlig del af læringsmiljøet i dagtilbud, og de to områder er uadskillelige og gensidigt afhængige. Ledelse af børnegrupper handler om at styrke børns muligheder for trivsel og deltagelse i dagtilbuddets samspilsmiljø og børnefællesskaber – og dette fokus er, for mig at se, det væsentligste fokusområde i forbindelse med pædagogens ledelse af læringsmiljøet. Det skyldes, at den vigtigste læring, udvikling og dannelse for små børn knytter sig til deres erfaringer i dagtilbuddets samspilsmiljø og børnegruppers leg (Ellegaard 2014). Her får de mulighed for at udvikle bl.a. selvstændighed, fantasi, social kompetence, bearbejde oplevelser og følelser og tilegne sig en mere og mere nuanceret viden om, hvordan verden hænger sammen (Kragh-Müller 2016). Pædagogens ledelse af børnegrupper er altså et afgørende fokusområde i dagtilbuddets samlede bestræbelse på at udvikle et godt læringsmiljø, som fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i forbindelse med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner (jf. Dagtilbudslovens § 7 og § 8, stk. 3). FO R O R D

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 9

24/05/2019 10.22

Ledelse af læringsmiljø

Ledelse af børnegrupper

Figur 1: Ledelse af børnegrupper og ledelse af læringsmiljø som indbyrdes afhængige fokusområder.

I denne anden udgave af bogen inddrager jeg begreber, fokusområder og formuleringer fra den seneste dagtilbudsreform (foråret 2018) og fra den nye styrkede pædagogiske læreplan. Omdrejningspunktet i den nye dagtilbudslov er et bredt læringsbegreb og et stærkt fokus på læringsmiljøet og dets betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. I denne udgave af bogen retter jeg derfor større opmærksomhed mod, hvad man kan forstå ved et bredt læringsbegreb, og hvordan fænomenet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Min ambition er, at bogen vil inspirere og understøtte arbejdet med at formulere, implementere og evaluere læreplanen. Blandt andet giver jeg eksempler på, hvordan pædagogen kan udvikle dagtilbuddets læringsmiljø i overensstemmelse med det fælles pædagogiske grundlag, som er beskrevet i Master for en styrket pædagogisk læreplan (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016).

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 10

24/05/2019 10.22

Siden jeg skrev den første udgave af bogen, har jeg været en del af en faglig dialog, hvor jeg i stigende grad er blevet optaget af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt at pejle efter i dagtilbuddets læringsmiljø, og af, hvordan læringsmiljøet bliver et pædagogisk læringsmiljø. Jeg har lyttet til kritiske stemmer, som, med gode argumenter, advarer mod en overdreven målstyring i dagtilbud, bl.a. Annegrethe Ahrenkiel og Dion Sommer. Sommer argumenterer overbevisende for, at små børn lærer kvalitativt anderledes – og skal lære noget andet – end større børn. Han mener derfor ikke, at ‘skoledidaktik’ hører hjemme i dagtilbud, hvor pædagogik og didaktik skal være mere børne- og værdiorienteret, og hvor legende læring skal være i fokus (Sommer 2015, 2017). Der er indholdselementer i første udgave af denne bog (særligt i kapitlerne om læringsledelse), som er inspireret af skoleforskning, og som med rette kan kaldes for ‘skoledidaktik’. Det gælder bl.a. bogens afsnit om ‘tydelige mål’, ‘læringsfremmende feedback’, ‘læringsfremmende vurderingsprocesser’ og ‘selvvurdering’, som jeg i denne anden udgave har fjernet og erstattet med nye fokusområder. Jeg beklager, at jeg med disse indholdselementer har bidraget til en teknisk, instrumentel forståelse af pædagogikken i dagtilbud. Jeg er i stigende grad blevet opmærksom på, at et stærkt fokus på målstyret læring kan gøre pædagogen blind for de mange processer og situationer i dagtilbuddets hverdagspædagogik, som har betydning for børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse og for ‘det gode børneliv’. De nye didaktiske fokusområder, som jeg præsenterer i kapitel 5 under overskriften Ledelse af planlagte og vokseninitierede aktiviteter og processer, vurderer jeg er i overensstemmelse med dagtilbuddets tradition, opgave og det nye fælles pædagogiske grundlag. Denne 2. udgave af bogen byder desuden på et nyt kapitel, der har fokus på evaluering af dagtilbuddets læringsmiljø. Selvom bogen nogle steder er kraftigt revideret, er bogens formål stadig at undersøge og udfolde, hvordan pædagogen, som leder af børnegrupper og læringsmiljø, kan understøtte børns muligheder for inklusion, trivsel, udvikling, læring og dannelse. Ellegaards forskning peger på, at børnenes gensidige samvær er mindst lige så vigtigt som samværet med de voksne (Ellegaard 2014), men fordi det er pædagogen, der er ansvarlig for de normer, rammer og strukturer, som børnenes FO R O R D

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 11

24/05/2019 10.22

gensidige samvær og leg er underlagt, har pædagogen en helt afgørende rolle, ikke mindst i forhold til børn i udsatte positioner (Jensen 2009). Bogen stiller derfor skarpt på forskellige områder, strategier og tiltag, som kan bidrage til at øge pædagogens ‘positive betydning’ i dagtilbuddets læringsmiljø. Tak til alle de pædagoger og pædagogstuderende, jeg har mødt som underviser ved UCNs pædagogiske efter- og videreuddannelse og på VIA Pædagoguddannelsen Aarhus. Jeres tilbagemeldinger, kritiske refleksioner og praksiseksempler har været med til at forme bogen. Tak også til kolleger for kritisk dialog, sparring og opmuntring undervejs i skriveprocessen.

Rigtigt god læselyst!

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 12

24/05/2019 10.22

Indmad_Akademisk_PĂŚdagogen som leder_indvendigt 2.indd 13

24/05/2019 10.22

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 14

24/05/2019 10.22

INDLEDNING Dagtilbud skal ifølge Dagtilbudslovens § 1, stk. 3 forebygge negativ social arv og eksklusion, hvilket stiller krav om et stærkt fokus på pædagogiske tiltag, der kan styrke børns inklusionsmuligheder. Inklusionsindsatsen skal give alle børn, uanset forudsætninger og behov, muligheder for at deltage i og opnå et tilfredsstillende lærings-, udviklings- og dannelsesmæssigt udbytte af dagtilbuddets samspils-, lege- og læreprocesser. I den nye styrkede læreplan tydeliggøres det flere steder, at et inkluderende læringsmiljø er en forudsætning for, at børn kan trives, udvikle sig, lære noget og opnå dannelse. For eksempel fremgår det af de to brede læringsmål for læreplanstemaet Social udvikling, at barnets muligheder for at udvikle empati og relationer og for at opnå demokratisk dannelse hænger sammen med dets trivsel, deltagelse og anerkendelsesmuligheder i fællesskabet: 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer, samt at 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. (Bilag 2, § 5, BEK nr. 968 af 28.06.2018). Loven om pædagogiske læreplaner fra 2004 satte for alvor læring på dagsordenen i dagtilbud. Læreplanen har siden skabt en ramme om dagtilbuddets daglige arbejde med børnenes trivsel, udvikling og læring. Hvor læreplanen fra 2004 overlod det til ledere og pædagoger at formulere mål for arbejdet med de seks læreplanstemaer, er der i den nye styrkede læreplan opstillet to brede pædagogiske læringsmål for hvert tema. Opgaven for ledere og pædagoger består i at vurdere og beskrive, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i deres dagtilbud kan understøtte de formulerede mål. INDLEDNING

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 15

24/05/2019 10.22

Den nye formålsparagraf fastsætter, at legen skal være grundlæggende i læringsmiljøet, og at der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv (Dagtilbudslovens § 7). Det stiller særlige krav til det pædagogiske indhold – og det didaktiske fokus – i de processer og aktiviteter, som pædagogerne tilrettelægger og understøtter. De to dagsordener – inklusion og læring – forudsætter hinanden og stiller krav om et vedvarende fokus på at skabe gode rammer for fællesskab, samspil, leg og læring. I dette arbejde indtager pædagogen rollen som leder af børnegrupper og leder af læringsmiljøet – og det er pædagogens rolle som leder og pædagogens mangfoldige ledelsesstrategier, der er i fokus i denne bog.

BOGENS OPBYGNING Bogens første del (kapitel 1 til 3) handler om pædagogen som leder af børnegrupper. Hvilke kompetencer anvender pædagogen, når hun leder børnegrupper? Hvilken betydning har pædagogens gruppeledelse for børnefællesskabets og enkeltbørns trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvilke pædagogiske og didaktiske fokusområder er relevante for pædagogen – og hvordan kan man arbejde med dem i praksis? I kapitlerne ser jeg nærmere på de processer, hvor pædagogen handler ud fra et mål om at skabe gode rammer for fællesskab, samspil og leg i dagtilbuddet og styrke børnenes trivsel samt deres lærings- og dannelsesmæssige udbytte af fællesskabet. Jeg kommer løbende med eksempler på, hvordan de forskellige indsatsområder og strategier kan understøtte børnefællesskabets og enkeltbørns trivsel og udvikling. I kapitel 1, Pædagogen som leder af dagtilbuddets læringsmiljø, indleder jeg med at se på pædagogens lederansvar og -rolle og på hendes betydning for udviklingen af et godt læringsmiljø. Det indkredses, hvad et pædagogisk læringsmiljø er, og der gives et bud på, hvad det er for faktorer i læringsmiljøet der har størst betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Til sidst introducerer jeg tre ledelseskompetencer, som pædagogen anvender i sin ledelse af børnegrupper og læringsmiljø: relationskompetence, regelledelseskompetence og didaktisk kompetence.

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 16

24/05/2019 10.22

I kapitel 2, Ledelse af børnegrupper i dagtilbud, indkredser jeg, hvad ledelse af børnegrupper handler om, og præsenterer forskellige perspektiver på børnefællesskabet som læringsressource og -betingelse. Herefter ser jeg nærmere på betydningen af gruppeledelse i dagtilbud, som følges op af en introduktion til fem indsatsområder, som er relevante for pædagogens gruppeledelse. Første indsatsområde, ‘Vær til stede, og grib ind!’, handler om betydningen af voksennærvær og -indgriben i børnemiljøet. Andet indsatsområde, ‘Udvikling af det relationelle miljø’, stiller skarpt på børnefællesskabet som udviklingsbetingelse og på betydningen af et proaktivt arbejde med at udvikle et inkluderende, anerkendende og ressourceorienteret samspilsmiljø. Tredje indsatsområde, ‘Tydelige regler og normer’, peger på regelledelse som et instrument til at ‘stilladsere’ børns sociale interaktion og muliggøre social mestring. Fjerde indsatsområde, ‘Organisering og rammer, som understøtter samspil og leg’, sætter fokus på betydningen af den måde, hvorpå pædagogerne organiserer børnegrupper og rammesætter aktiviteter og leg – og positionerer sig selv i forhold til dem. Jeg ser også på den betydning, det fysiske læringsmiljø har for børns deltagelsesmuligheder. I præsentationen af det sidste indsatsområde, ‘Udvikling af børnefællesskabets sociale kompetence og legekompetence’, pointerer jeg børnegruppers behov for støtte til at etablere og opretholde samspils- og legerelationer og til at udvikle deres sociale kompetence. Herunder kommer jeg ind på, hvad social kompetence er, og hvilke delelementer der indgår i social kompetence. I kapitel 3, Ledelse af børnegrupper – strategier og værktøjer, præsenterer jeg forskellige praksisstrategier og -værktøjer, som kan konkretisere arbejdet med gruppeledelse i relation til de fem indsatsområder, som blev belyst i kapitel 2. Der introduceres metoder til analyse og udvikling af det relationelle miljø, bl.a. observations- og registreringsværktøjerne ‘legerelationsskemaet’, ‘sociogrammet’ og ‘relationscirklen’, og jeg kommer med ideer til, hvordan pædagogen kan undersøge og inddrage børneperspektiver i forbindelse med analyse og udvikling af det relationelle miljø.

INDLEDNING

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 17

24/05/2019 10.22

Som strategi til at styrke et anerkendende og ressourceorienteret miljø introduceres bl.a. ICDP’s samspilsguide. Jeg peger på strategier, som kan tydeliggøre dagtilbuddets regler og normer, herunder en konflikthåndteringsmetode, som aktivt inddrager børnene i identifikationen af gode løsninger. Derudover præsenteres strategier vedrørende dagtilbuddets organisering og rammer, som kan understøtte børnenes samspil og leg og muliggøre de vigtige differentierede fællesskaber. Kapitlet indeholder også metoder, som kan anvendes i arbejdet med at styrke børnefællesskabets sociale kompetence og legekompetence. En af dem er analysemodellen ‘LP-modellen’, som gør det muligt at få øje på dynamikker og strukturer i fællesskabet eller læringsmiljøet, som besværliggør deltagelse eller mestring. En anden er analyseredskabet ”episodebeskrivelsen”, som gør det nemmere for pædagogen at identificere, hvad der kendetegner social kompetence og mangel på samme. Episodebeskrivelsen kan derfor bruges som værktøj til at tilrettelægge situationer, der understøtter udviklingen af børnegruppers sociale kompetence. Kapitlet rundes af med redskaber til at udvikle børnenes sociale mestringsstrategier, bl.a. strategier til få adgang til og vedligeholde leg og samspil, ligesom der kort sættes fokus på pædagogens rolle i den velfungerende leg. Bogens anden del (kapitel 4 til 6) handler om læring og didaktik og om pædagogens ledelse af planlagte aktiviteter og processer i dagtilbud. Jeg kommer med forslag til, hvordan der kan arbejdes med evaluering af hele det pædagogiske læringsmiljø i relation til læreplanens brede læringsmål og det fælles pædagogiske grundlag. I kapitel 4, Læring og didaktik i dagtilbud, peger jeg indledningsvist på mulige konsekvenser af en stærk målstyring i dagtilbud. Dernæst introduceres den nye lovgivningsmæssige ramme for – og indholdet i – den styrkede læreplan, herunder de brede pædagogiske læringsmål og de fælles indholdsbeskrivelser samt læreplanens brede læringsforståelse. I forlængelse heraf kommer jeg ind den læringsforståelse, der ligger til grund for bogen, som baserer sig på sociokulturel læringsteori. Det følges op af praksisnære eksempler på, hvordan læring finder sted i forbindelse med børns og voksnes interaktion og dialog. Endelig kommer jeg

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 18

24/05/2019 10.22

med nogle bud på, hvad det vil sige at arbejde didaktisk i dagtilbud, og hvordan didaktiske modeller kan bruges hensigtsmæssigt. Kapitel 5, Ledelse af planlagte og vokseninitierede aktiviteter og processer, introducerer en række didaktiske fokusområder, som knytter sig til pædagogens ledelse af planlagte og vokseninitierede processer. Jeg kommer med bud på, hvordan pædagogen kan arbejde med brede læringsmål for øje, og hvordan hun kan arbejde med differentiering af grupper og aktiviteter. Der sættes også fokus på betydningen af at lede situationsbestemt og børneunderstøttende – og her inddrages eksempler på, hvordan det kan se ud i praksis. Kapitel 6, Evaluering af dagtilbuddets læringsmiljø, ser nærmere på, hvordan evaluering kan forstås og praktiseres i dagtilbud, bl.a. på baggrund af en skelnen mellem formativ og summativ evaluering og mellem intern og ekstern evaluering. Kapitlet belyser, hvorfor det er vigtigt at inddrage børneperspektiver i evalueringer, og hvordan pædagogens undersøgelse af børneperspektiver kan anvendes i evalueringer. Næste skridt er at se på, hvad der skal evalueres, og her peges på tre fokusområder: 1) læreplanens temaer og brede læringsmål, 2) elementer i det pædagogiske grundlag samt 3) det særligt pædagogisk værdifulde i dagtilbuddet. Endelig gives der eksempler på, hvordan evalueringen kan gribes an. Som afslutning på kapitlet introduceres til praksisfortællingen som undersøgelsesmetode og evalueringsgrundlag. I bogens afslutning er det dagtilbuddets faglige udviklingsmiljø, der er i fokus, og herunder, hvordan pædagogerne i fællesskab – ved hjælp af observation, refleksion og dialog – kan udvikle deres ledelseskompetencer. Jeg afrunder med at introducere en ‘dialogguide’, som kan understøtte en udviklingsorienteret dialog om pædagogernes arbejde med at lede børnegrupper og læringsmiljø.

INDLEDNING

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 19

24/05/2019 10.22

PÆ D A G O G E N S O M L E D E R A F B Ø R N EG R U P P E R O G L Æ R I N G S M I L J Ø

Indmad_Akademisk_Pædagogen som leder_indvendigt 2.indd 20

24/05/2019 10.22

Indmad_Akademisk_PĂŚdagogen som leder_indvendigt 2.indd 1

24/05/2019 10.22

788750

054160

AK ADEMISK FORL AG

ISBN: 978-87-500-5416-0

DINA DOT DALSGAARD ANDERSEN PÆDAGOGEN SOM LEDER AF BØRNEGRUPPER OG LÆRINGSMIL JØ

DINA DOT DALSGAARD ANDERSEN

PÆDAGOGEN SOM LEDER AF

BØRNEGRUPPER OG LÆRINGSMILJØ

2. UDGAVE

www.akademisk.dk

AK ADEMISK FORL AG