Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier by Akademisk Forlag

flap 100 mm

153 mm (bogblok 150 mm)

ryg 21.5 mm

anne marie villumsen (red.)

7. Lolland Kommunes helhedsorienterede indsats for familier med komplekse problemer Af Ulrikke von Tangen Rothe

9. Familiernes stemme om helhedsorienteret socialt arbejde Af Anne Marie Villumsen

11. Organisatorisk og lovgivningsmæssig læring i det helhedsorienterede sociale arbejde Af Ulf Hjelmar 12. Hvad slås børnene fra de udsatte familier med? Af Camilla Armstrong Gjedde 13. Når der ikke rigtig er noget at tage sig sammen af Af Lene Mosegaard Søbjerg & Christina Klitbjerg-Nielsen

I bogen bliver du også introduceret til praksismodeller for en helhedsorienteret indsats, som er blevet udarbejdet af og afprøvet i tre kommuner. Bogen fortæller om de organisatoriske udfordringer, der er med at tilrettelægge det helhedsorienterede sociale arbejde, og om den forskningsbaserede viden, kommuneforsøgene har ført med sig. Bogen er skrevet til studerende på socialrådgiveruddannelsen, til socialrådgivere og ledere i kommuner og til studerende på efter- og videreuddannelse inden for det sociale område og offentlig ledelse.

flap 100 mm

anne marie villumsen (red.)

Helhedsorienteret socialt arbejde med

udsatte familier

Introducerende forord Af Anne Marie Villumsen 1. Helhedsorienteret arbejde med udsatte familier Af Maria Appel Nissen & Margit Harder 2. De mest udsatte familiers levevilkår Af Anne-Dorthe Hestbæk 3. Helhedsorienterede sociale indsatser med fokus på handling og læring Af Martin Bæksgaard Jakobsen & Ulf Hjelmar

226 mm

10. Mellem socialrådgiver og familie Af Anne Marie Villumsen

“Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier” handler om de familier, som trives dårligst i vores samfund. Det er familier, hvis liv er præget af mangelfuld skolegang, ingen eller ringe uddannelse, arbejdsløshed samt fysiske og psykiske problemer. Bogen stiller med udgangspunkt i dansk forskning skarpt på, hvordan helhedsorienteret socialt arbejde kan være vejen frem, når man vil øge disse familiers evne til at handle i eget liv.

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

8. Virksomme mekanismer i helhedsorienteret socialt arbejde Af Martin Bæksgaard Jakobsen

153 mm (bogblok 150 mm)

4. Det bøjelige helhedssyn – når organiseringen former det sociale arbejde Af Maja Haack, Annemette Matthiessen & Birgitte Zeeberg 5. Helhedsorienteret arbejde med udsatte familier i Skive Kommune Af Line Berg & Camilla Brath Bach 6. Sammenhængende Borgerforløb i Furesø Af Christian Buskjær Christensen

www.akademisk.dk

akademisk forlag

VALGT_helhedsorienteret2.indd 1

22/08/18 09.59

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 2

8/16/18 12:23 PM

Redigeret af Anne Marie Villumsen

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

Akademisk Forlag

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 3

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier Anne Marie Villumsen (red.) © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Sats: Lumina Datamatics Tegning side 142: Anja Kristine Weier Olesen Omslag: Designeriet | Ulla Korgaard Tryk: Livonia Print På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning og udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt. 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5194-7 www.akademisk.dk

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 4

8/17/18 6:45 PM

Indhold Introducerende forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Af Anne Marie Villumsen Del I. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1. Helhedsorienteret arbejde med udsatte familier . . . . . . . . . . . . . . . 21 Af Maria Appel Nissen & Margit Harder

Helhedssyn – at forstå og reflektere over samspillet mellem dele og helhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et historisk blik på skiftende tiders opfattelse af begrebet helhedssyn. . . . Er der behov for helhedsorienteret arbejde med udsatte familier? . . . . . . . At dyrke den helhedsorienterede fortælling og viden i praksis: ”Livet kontra kasserne”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22 23 30 35

2. De mest udsatte familiers levevilkår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Af Anne-Dorthe Hestbæk

At beskrive udsatte familiers levevilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomiske levevilkår hos udsatte familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Social kapital og social udsathed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturel kapital og kulturel udsathed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helbredsmæssig udsathed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Multidimensionale problemer kræver en helhedsorienteret tilgang . . . . . .

41 44 47 49 50 51

3. Helhedsorienterede sociale indsatser med fokus på handling og læring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Af Martin Bæksgaard Jakobsen & Ulf Hjelmar

Udbytte af helhedsorienterede indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De organisatoriske og metodiske kerneelementer i den helhedsorienterede indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Myndighed eller ej?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kerneelementer og systematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

58 59 60 62

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 5

8/16/18 12:27 PM

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

Den læringsmæssige dimension i indsatsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 At arbejde med innovation og evaluering på samme tid . . . . . . . . . . . . . . 67 Opsummering: Handling og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 4. Det bøjelige helhedssyn – når organiseringen former det sociale arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73 Af Maja Haack, Annemette Matthiessen & Birgitte Zeeberg

Introduktion til organisering som kontekst for arbejdet med helhedssyn . . . . Eksisterende viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undersøgelsesmetoder og datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fund fra feltarbejdet i to kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diskussion: Kan uformel organisering kvalificere arbejdet med helhedssyn?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konklusion: Helhedssyn bøjes mod organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

73 75 77 78 85 86

Del II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Sammenligning af modeller for helhedsorienteret socialt arbejde. . . . 92 5. Helhedsorienteret arbejde med udsatte familier i Skive Kommune. . 95 Af Line Berg & Camilla Brath Bach

Hvorfor en helhedsorienteret tilgang i Skive Kommune? . . . . . . . . . . . . . 95 En familie i Familien i Fokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Rammer for projekt Familien i Fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Familien i Fokus fra en rådgivers perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Refleksioner over arbejdet i Familien i Fokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Helhedssyn og helhedsforståelse i Familien i Fokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111 Erfaringer: En helhedsorienteret indsats gavner familier med komplekse problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Gode råd til helhedsorienterede indsatser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 6. Sammenhængende Borgerforløb i Furesø Kommune . . . . . . . . . . . 117 Af Christian Buskjær Christensen

Værdier bag Sammenhængende Borgerforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118 Borgerne og den forandring, de har oplevet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Organiseringen og nye funktioner i version 2.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 6

8/16/18 12:23 PM

Indhold

Nye kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Erfaringer: Det er komplekst at gøre det enkelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .130 Gode råd til helhedsorienterede indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .131 7. Lolland Kommunes helhedsorienterede indsats for familier med komplekse problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Af Ulrikke von Tangen Rothe

De socioøkonomiske vilkår i Lolland Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . .135 Projekt Helhedsindsats for udsatte familier sættes i gang . . . . . . . . . . . . . . .137 En udsat familie og dens problemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Et fremmedelement i organisationen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .148 Erfaringer: Den helhedsorienterede tilgang er gjort permanent. . . . . . . . 151 Gode råd til helhedsorienterede indsatser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Del III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 8. Virksomme mekanismer i helhedsorienteret socialt arbejde . . . . . 157 Af Martin Bæksgaard Jakobsen

Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Tilgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Data- og erfaringsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Virksomme mekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Virksomme mekanismer i helhedsorienteret indsats . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Tillidsbaseret relation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .163 Fleksibel myndighedsfunktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .165 Mindre sagsstamme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .166 Efteruddannelse i den metodiske tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Tæt kontakt til og samarbejde med normalsystemet . . . . . . . . . . . . . . . .167 Inddragelse af mellemlederniveauet i samarbejdet med normalsystemet . . .168 Diskussion og konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 9. Familiernes stemme om helhedsorienteret socialt arbejde . . . . . . 175 Af Anne Marie Villumsen

Betydningen af at kunne handle i eget liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .175 Hvad siger familierne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Hvad kan man så lære af det i socialt arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Der er ikke en one size fits all-løsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 7

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

10. Mellem socialrådgiver og familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Af Anne Marie Villumsen

Relationens betydning i den sociale indsats. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192 Mangel på relation skaber negativt selvbillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Når kommunen bliver en person, så gør jeg også. . . . . . . . . . . . . . . . . . .197 Når relationen er på vej mod en afslutning, melder tabet sig. . . . . . . . . . 198 Hvad siger de andre familier? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .199 Særlige kvaliteter ved relationen har sammenhæng med resultatet . . . . . 201 Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier. . . . . . . . . . . . . . 203 11. Organisatorisk og lovgivningsmæssig læring i det helhedsorienterede sociale arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .209 Af Ulf Hjelmar

Udgangspunktet for evalueringen af arbejdet i Furesø Kommune. . . . . . 209 Erfaringerne fra Furesø Kommune. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Hvor peger erfaringerne fra Furesø Kommune hen? . . . . . . . . . . . . . . . . 216 Perspektiver og fortsatte udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .221 12. Hvad slås børnene fra de udsatte familier med? . . . . . . . . . . . . . . .225 Af Camilla Armstrong Gjedde

Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 De kvantitative data fra projekt Helhedsindsats for udsatte familier. . . . . . . 226 Metode og data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Resultater: Hvad slås børnene fra udsatte familier med?. . . . . . . . . . . . . 229 Forskellige børn – forskellige udviklingsstier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Den (helhedsorienterede) sociale indsats og trivsel for børn i udsatte familier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 13. Når der ikke rigtig er noget at tage sig sammen af. . . . . . . . . . . . . 241 Af Lene Mosegaard Søbjerg & Christina Klitbjerg-Nielsen

Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Et udviklingspsykologisk perspektiv på en helhedsorientering indsats . . 243 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Karakteristika for familierne i fokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .247

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 8

8/16/18 12:23 PM

Indhold

Forældrenes oplevelse af egne forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 Beskæftigelsesmæssige forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .252 Fremtidsudsigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 Er der noget at tage sig sammen af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Efterskrift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 Forfatterpræsentationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Register. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .269

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 9

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 10

8/16/18 12:23 PM

Introducerende forord

Denne bogs ærinde er at stille skarpt på helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier. Her kan du læse om, hvordan man (på flere måder) kan forstå helhedsorienteret socialt arbejde i lyset af de livsbetingelser, som udsatte familier lever under, og i forhold til det samfund og de samfundsmæssige bevægelser eller ønsker, der er for denne type af familier. Du kan læse om tre forskellige praksismodeller for helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier, hvor du møder familierne, og også om de organisatoriske udfordringer, der er med at tilrettelægge arbejdet og tilgangen til arbejdet. Endelig kan du læse om forskellige forskningsmæssige nedslag i hver af de tre praksismodeller og på den måde få et billede af forskningen om praksis. Helhedsorienteret arbejde har gennem en årrække været på dagsordenen i Danmark, nok særligt inden for myndighedsarbejdet. Helhedsorienteret socialt arbejde har primært fungeret som en vision eller en værdi for godt socialt arbejde. Men helhedsorienteret arbejde er svært. Det udfordrer de nuværende rammer omkring arbejdet. Det udfordrer den måde, hvorpå vi i Danmark har valgt at organisere hjælpen. Det udfordrer den stigende tendens til specialisering i opgaveløsningen. En tendens, som vi måske i en årrække har anvendt som svar på nogle af de største udfordringer i vores samfund socialt set: børn og familier, som i generationer ikke trives, og som både familie-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsmæssigt ikke udvikler sig videre positivt. I bogens kapitel 1 kan du læse mere om, hvordan helhedsorienteret forståelse og arbejde har udviklet sig over tid. Kapitlet giver også et begrebsligt og teoretisk overblik over, hvor ideen om helhedsorienteret arbejde kommer fra, og diskuterer og viser, hvorfor det stadig er en vigtig idé i arbejdet med udsatte familier. Helhedsorienteret socialt arbejde er ikke nødvendigvis for alle. Har en borger et velafgrænset problem, så er en specialiseret løsning ofte den © Akademisk Forlag

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 11

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

bedste. Men har borgeren – i dette tilfælde familien – komplekse, sammenfaldende og sammenhængende udfordringer i deres liv, så kalder det på en tilgang og måde at organisere hjælpen på, som i højere grad kan forstå og handle ud fra hele denne kompleksitet – og ikke bare dele af den. Målgruppen, som denne bog beskæftiger sig med, er familier, hvor de fleste af familiens medlemmer ikke trives individuelt, familie-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsmæssigt. Det er familier, hvor ofte både børn og forældre har brug for hjælp fra flere afdelinger i kommunen, altså for eksempel både ydelser, beskæftigelse, familieafdelingen og PPR. Samtidig gør de også ofte brug af for eksempel socialpsykiatri og børn og unge-psykiatri. Og problemerne spiller sammen, påvirker og påvirkes af hinanden. Kort sagt er det en gruppe af familier, som ofte i generationer har haft store udfordringer på disse afgørende parametre for trivsel og udvikling. Du kan læse mere om de livsbetingelser, hvorunder udsatte familier lever, i kapitel 2, som har til formål at undersøge, hvad der karakteriserer familier, der er meget udsatte i forhold til økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer, og samtidig ser på centrale pointer i relation til den hjælp, som familierne tilbydes. Hvorfor er det overhovedet interessant at beskæftige sig med denne mindre gruppe af borgere? Det er det af to årsager, hvoraf den ene er samfundsøkonomisk, og den anden er medmenneskelig. I et samfundsøkonomisk perspektiv er de meget udsatte familier udgiftstunge. Med baggrund i deres sundhedsmæssige tilstande både fysisk og psykisk, deres manglende beskæftigelse og/eller uddannelse og dermed overførselsindkomstgruppering og deres familiemæssige og trivselsmæssige udfordringer er den gruppe af familier en stor samfundsøkonomisk udfordring. Kort sagt: De koster vores samfund store summer. Der er derfor klare økonomiske incitamenter til at finde nye måder at hjælpe denne type af familier på. Der er et stort samfundsøkonomisk potentiale i, at familierne trives. Du kan læse meget mere om de samfundsmæssige perspektiver og potentialer ved succesfuld hjælp til disse familier i bogens kapitel 3, der med udgangspunkt i betydningen af den nuværende organisering og specialisering stiller skarpt på, hvad det kræver organisatorisk at arbejde helhedsorienteret – og på de dilemmaer, som opstår. Ud over et samfundsøkonomisk 12

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 12

8/16/18 12:23 PM

Introducerende forord

perspektiv er der også medmenneskelige potentialer at realisere. Vi lever i et økonomisk og kulturelt privilegeret samfund, hvor det er vanskeligt værdimæssigt at acceptere, at familier er udsatte i generationer – ikke bare på socioøkonomiske faktorer, såsom beskæftigelse og selvforsørgelse, men bestemt også trivselsmæssigt, uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt. Der er således flere grunde til, at vi skal tænke nyt og helhedsorienteret i relation til at hjælpe særligt denne gruppe af familier. Man kan indkredse feltet med helhedsorienteret arbejde til det at forstå sammenhæng og kompleksitet i en udsat families liv fra flere forskellige perspektiver samt at kunne handle i henhold til denne kompleksitet. Det er den særlige kobling af forståelse og handling, som er afgørende for, hvorvidt helhedsorienteret arbejde bliver realitet snarere end hensigtserklæring. Det er et bestemt sted at stille sig fagligt, fordi man erkender og anerkender, at man ikke fra en specialiseret vinkel kan se sammenhæng og kompleksitet på tværs af problemstillinger. Det er også en måde at arbejde på, hvor man som socialrådgiver deler mere af sin definitionsmagt med borgeren ved at lytte og forstå, hvordan netop deres problemer hænger sammen, skabes og påvirkes af hinanden på tværs af problemfelter og på tværs af familiens medlemmer. Det betyder også, at socialrådgiveren fagligt stiller sig der, hvor man til trods for en samfundslegitimeret myndighed – og dermed ’bedrevidenhed’ – anerkender, at heller ikke socialrådgiveren kan erkende alle dele af virkeligheden. Endelig er det en måde at organisere arbejdet på, således at den enkelte socialrådgiver forståelses- og handlemæssigt kan gå på tværs af de problemstillinger, som både beskæftigelsesmæssigt og familie- og trivselsmæssigt påvirker den samlede familie og familiens enkelte medlemmer. Du vil bogen igennem støde på forskellige opfattelser af, hvordan helhedsorienteret socialt arbejde kan forstås begrebs- og praksismæssigt. Det er netop et ærinde i bogen at vise, at der er flere måder at forstå og praktisere det på. Denne kobling mellem forståelse og handling kræver en grundlæggende anden organisering af hjælpen, end vi har i dag. Den enkelte rådgiver har, qua specialiseringen, viden og handlekompetencer inden for afgrænsede områder af en given sammenhængende problematik. Hvis en forælder for eksempel har vanskeligheder både beskæftigelses- og familiemæssigt, vil 13

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 13

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

han eller hun møde minimum to forskellige socialrådgivere med viden og kompetencer inden for hvert sit område, hvortil der igen er koblet andre professionelle for eksempel jobkonsulenter og familiebehandlere med hvert sit videns- og kompetencefelt til at håndtere dele af problembilledet. Samtidig er hjælpen i kommunerne også organiseret efter et sektoransvarsprincip, hvilket vil sige, at hver professionel kun kan beskæftige sig med den del af hjælpen, som hører ind under vedkommendes sektor og dermed ansvar. For udsatte familier med komplekse problemstillinger, der lapper ind over forskellige sektorer, vil det give udfordringer, fordi netop specialisering og sektoransvarsprincipper gør, at problemerne ikke forstås i deres sammenhæng. Samtidig har den enkelte socialrådgiver kun handlekompetence inden for et afgrænset felt – og dermed en afgrænset del af problemstillingerne – og derfor kan familierne ikke få en tilpasset hjælp, som matcher kompleksiteten i og sammenhængen mellem deres problemstillinger. Familien kan altså få hjælp til en del af deres samlede problemfelt i specialiserede sektorer, men sammenhængen mellem de forskellige problemstillinger, altså at arbejdsevne påvirkes af familieliv og vice versa, bliver ikke behandlet med den fornødne viden eller handlekompetence. Den helhedsorienterede tilgang og organisering er således et forsøg på at gøre op med denne afgrænsede måde at forstå og løse komplekse problemer på. En meget vigtig diskussion i socialt arbejde med udsatte familier er naturligvis diskussionen og skellet mellem specialist og generalist. Vi har i mange år i Danmark haft en tendens til øget specialisering. Et svensk studie (Blom 2004) har kigget nærmere på dette, og konklusionen er, at det er i arbejdet med borgerne inden for personlig social service, for eksempel børn og familier, at der i videst mulig udstrækning er brug for generalistkompetencer hos socialarbejderen. Borgere med veldefinerede problemstillinger har gavn af en specialist. Borgere med komplekse problemstillinger møder ofte mange professionelle, som så skal modsvare de forskellige problemstillinger – og det giver ofte samarbejdsproblemer mellem disse. Samtidig giver specialisering blinde pletter hos socialarbejderen (og de andre professionelle), således at det bliver sværere for dem at se og handle på borgerens problemer på en helhedsorienteret måde. Det konkluderes også i selv samme undersøgelse (Blom 2004), at vores interventioner på det sociale område oftest er 14

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 14

8/16/18 12:23 PM

Introducerende forord

organiseret i relation til organisationens strukturer – ikke borgerens behov. Pointen med at arbejde mere helhedsorienteret er naturligvis at prøve at skabe en hjælp, som tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes behov, frem for i den organisering, som nu engang er. Du kan læse meget mere om dette skisma mellem en specialisttilgang og en generalisttilgang i bogens kapitel 4, som både viser, hvordan socialrådgiverne er enige om, at helhedssynet er centralt for deres arbejde, og samtidig hvordan forskellige typer og grader af specialisering påvirker sagsbehandlernes opgavevaretagelse over for børn, unge og forældre. I bogens anden del kan du læse om helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier i et praksisperspektiv. Her beskrives forskellige modeller for, hvordan helhedsorienteret arbejde kan se ud i tre forskellige kommunale kontekster, hvilke typer af familier man hjælper, og hvilke organisatoriske udfordringer man møder ved at arbejde på denne måde. Denne del af bogen vil også særligt appellere til det kommunale praksisfelt, hvor man mange steder i dag arbejder med at omstille dele af tilbuddene til en mere helhedsorienteret løsning. I kapitel 5 kan du læse om Skive-modellen. Her ses, at mødet med kommunen for mange borgere kan fremstå som et møde med en mur af forskellige mennesker og et uforståeligt bureaukrati. Hvis man så er en familie, hvor ressourcerne er små, og problemerne er mange og komplekse, kan mødet synes totalt håbløst. I Skive-modellen er den kommunale indsats vendt ’på hovedet’ og tilrettelagt med udgangspunkt i familiernes behov frem for den traditionelle sektoropdelte kommunale organisering. I kapitel 6 kan du læse om Furesø Kommunes version af helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier, hvor ambitionen er både at tilbyde et mere simpelt samarbejde med kommunen og samtidig opnå bedre effekt ved hjælp af mere tværfagligt sammensatte og koordinerede tilbud. Og endelig i kapitel 7 kan du læse om Lolland Kommunes version af en helhedsorienteret indsats, hvor kommunen på baggrund af de socioøkonomiske facts om Lolland ikke havde andet valg end at prøve noget andet. Her kan du også læse om, hvordan man på Lolland arbejder meget konkret med at sætte mål sammen med familien. Hvad er det så, der virker eller gør en forskel i helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier? Det er jo selvsagt et tema, man kan forsøge 15

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 15

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

at begribe fra flere vinkler. I bogens tredje del præsenteres forskning i relation til de tre beskrevne praksismodeller. I kapitel 8 kan du med baggrund i evalueringer af helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier i perioden 2007-2017 læse om virksomme mekanismer i helhedsorienteret socialt arbejde. Hvorfor virker en helhedsorienteret tilgang, og hvad kan man generelt uddrage om helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier på baggrund af disse evalueringer? Kapitel 11 kigger på betydningen af helhedsorienteret arbejde i en ny og anderledes Furesø-model, som blev udviklet, på baggrund af at man i perioden 20142016 ikke kunne spore nogen positiv udvikling i arbejdsmarkedstilknytningen blandt forældrene, mens der kunne ses en svag positiv udvikling for børnene. Kapitel 12 præsenterer et kvalitativt blik på børnenes trivsel. Midtvejsevalueringen på landsplan pegede på, at særligt børnenes trivsel øges, når deres familie får tilbudt helhedsorienteret hjælp. Men hvad betyder det så egentlig? Hvad er det for nogle ting, som børnene slås med? Vi er ikke i socialt arbejde i vane med eller har tradition for at indsamle viden eller data om tilfredsheden med de tilbud, man har (Baker 2007). Det betyder, at man ikke i kommunerne indsamler den viden, som netop vil kunne udfordre måden, hvorpå hjælpen er organiseret – og måske også måden, hvorpå borgeren mødes? I bogens kapitel 9 og 10 kan du med baggrund i familiernes egne stemmer læse om betydningen af helhedsorienteret socialt arbejde fra et brugerperspektiv. Kapitel 9 fokuserer på, hvad det er, familierne selv tillægger betydning og værdi, når de spørges om, hvad der gør en forskel i helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier. Kapitel 10 stiller skarpt på kvaliteter ved relationen mellem socialrådgiver og familier – både hvad det er, familierne tillægger værdi, og hvordan det kan ses i relation til et internationalt forskningsfelt. I bogens sidste kapitel, nr. 13, kan du læse om, hvordan familieliv og beskæftigelsesliv og evne hænger sammen for disse familier, og hvorfor der ikke rigtig er noget at tage sig sammen af. Hvad er så målet med helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier? Hvor vil vi gerne have, at familierne bevæger sig hen? Et muligt svar på dette har fokus på familiernes evne til at handle i eget liv. Begrebet agency (agenthed) (og self-efficacy) (Bandura 2006) handler om evnen til 16

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 16

8/16/18 12:23 PM

Introducerende forord

intentionelt at øve indflydelse på eget liv og de udfordringer, alle uvægerligt møder i deres liv. Der ses her en klar sammenhæng til forskningen i resiliens (Rutter 2012a, 2012b), hvor man kan betragte agenthed (og selfefficacy) som en form for overbegreb for en række faktorer ved resiliens, som alle handler om kvaliteter ved den måde, udsatte børn og forældre agerer på over for det, de møder. Det er ikke kun et kortsigtet perspektiv for den enkelte families nuværende livskvalitet, men også et mere langsigtet på tværs af generationer i familier, hvor vi gerne vil, at børn i deres hjem både oplever og lærer at handle ud fra eventuelle udfordringer. Det er derfor meget centralt, at vi ikke som samfund pacificerer familier med mange og svært navigerbare systemer, med lav tilgængelighed eller en ’senden’ dem videre og rundt mellem systemer. Det skaber ikke handlekompetence. Tværtimod fastholder det familierne i en passiv position, hvor de kan sætte sig ned og vente på, at kommunen kommer og handler i deres liv. Det er næppe det, vi gerne vil for familierne. Det er derfor nødvendigt, at vi samfundsmæssigt og professionsfagligt begynder at se på, hvordan det kan lykkes at hjælpe meget udsatte familier. Det er nødvendigt at begynde at diskutere kvalitet i socialt arbejde for forskellige målgrupper inden for samme felt. Ikke mindst er det centralt, at de professionelle, som har til opgave at støtte og hjælpe familien, faktisk også forstår og kan handle i forhold til den kompleksitet, som er i de vanskeligheder, som familien står med. Her er helhedsorienteret socialt arbejdet et ganske fornuftigt bud. God læselyst! Anne Marie Villumsen Juni 2018

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 17

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

Litteratur Bandura, A. (2006). “Toward a Psychology of Human Agency”. Perspectives on Psychological Science, Vol. 1, No. 2 (s. 164-180). Baker, A.J.L. (2007). Client feedback in child welfare programs: Current trends and future directions. Child and Youth Services Review, 29 (2997), s. 1189-1200. Blom, B. (2004). Specialization in Social Work Practice. Effect in Interventions in the Personal Social Services. Journal of Social work. 4(1), s. 25-46. Rutter, M. (2012a). “Resilience: Causal Pathways and Social Ecology”. I M. Ungar (red.). The Social Ecology of Resilience: A Handbook of Theory and Practice. New York: Springer Science + Business Media LLC, s. 33-42. Rutter, M. (2012b). “Resilience as a dynamic concept”. Development and Psychopathology 24, s. 335-344.

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 18

8/16/18 12:23 PM

Helhedsorienteret_socialt_arbejde_med_udsatte_familier.indd 2

8/16/18 12:23 PM

flap 100 mm

153 mm (bogblok 150 mm)

ryg 21.5 mm

anne marie villumsen (red.)

7. Lolland Kommunes helhedsorienterede indsats for familier med komplekse problemer Af Ulrikke von Tangen Rothe

9. Familiernes stemme om helhedsorienteret socialt arbejde Af Anne Marie Villumsen

flap 100 mm

anne marie villumsen (red.)

Helhedsorienteret socialt arbejde med

udsatte familier

226 mm

10. Mellem socialrådgiver og familie Af Anne Marie Villumsen

Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier

8. Virksomme mekanismer i helhedsorienteret socialt arbejde Af Martin Bæksgaard Jakobsen

153 mm (bogblok 150 mm)

www.akademisk.dk

akademisk forlag

VALGT_helhedsorienteret2.indd 1

22/08/18 09.59