Vikingetiden som tegneserie by Viking comic artist Eric Knipper

Vikingetiden som tegneserie Eric Knipper

Concept art for Mediafarm, Virtual History projektet, 2013. En visualisering af Roskilde havn år 1040.

Hovedpersonen Saxnôt, Concept art for Bersærker

Indhold 1. Indledning 2. Vikingetiden som tegneserie 3. En tegneserieside bliver til Trefliget frankisk remdeler til sværd.

side 3 side 4 side 12

Indledning Denne ebog giver et indblik i de tanker og arbejdsprocesser, der ligger til grund for mit nuværende tegneserieprojekt, Bersærker. Det er tænkt som et blik bag kulisserne, så eksempelvis en kritiker eller anden læser kan få indblik i, hvordan verden ser ud fra tegnerens skrivebord og hvilke overvejelser der er under koncept, design og ikke mindst manuskriptfasen af projektet. Selvfølgelig ud fra min synsvinkel, men også for at formidle generel viden om den måde, tegneserieskabere arbejder på. Jeg ved ikke, hvor projektet fører mig hen, men jeg prøver at gå nye veje, samtidig med at jeg ærer vore forfædre. På billedsiden er der enkelte færdige helsider, design- og research tegninger fra Bersærker, så god fornøjelse med denne præsentation.

Detalje fra Osebergskibet

Vi k i ngetiden som tegneserie Et essay og en traktat mellem kunstneren og kunsten. Her er poetologiske overvejelser under arbejdet med mit tegneserieprojekt Bersærker. Det er skrevet som essay, så jeg optræder som guide for disse sider, der beskriver min pagt mellem mig og kunstens muse. Det nye projekt bygger selvfølgelig på erfaringer fra arbejdet med tegneserien Germania og samarbejdet med Nationalmuseet. Jernalderen som tegneserie I 2010-2011 skabte jeg Germania for Nationalmuseet. Jeg har i løbet af min kariere tegnet korte, historiske tegneserier, men jeg har ellers især tegnet humorserier, her vil jeg især fremhæve Nørrebronx og Jørg, der begge henvender sig til et ungdommeligt publikum og stilistisk set er underground serier for real. Jeg har dog altid drømt om at lave en længere action/adventure/scifi ting, fordi der her er mulighed for at fortælle en længere, episk historie, og med Nationalmuseets hjælp fik jeg banket Germania projektet op, der formidler vores viden om jernalderen. Germania handler om Kimbrerkrigeren Hariuhas eventyrlige liv som lejesoldat hos Romerne og hærfører i jernalderens Danmark, i det 3. årh. e. kr., hvor Sydeuropa har domineret Nordeuropa. Jeg har altid interesseret mig for historie og arkæologi, og som uddannet kulturformidler brænder jeg for at formidle viden for at bidrage til den evige kamp imod uvidenheden. Det var en fornøjelse at være del af et stærkt fagligt fællesskab og følge dagligdagen på Nationalmuseet, og jeg har valgt at kaste mig over vikingetiden efter at Germania var tegnet færdig, fordi jeg også blev bidt af at dykke ned i arkiverne for at finde ud af, hvordan livet formede sig i oldtiden ud fra de sparsomme informationer, vi har til rådighed. I vikingetiden kulminerede jernalderens kulturudvikling for at gå over i middelalderen, og de germanske stammer blev til kongedømmer. Jeg bliver til stadighed overrasket og må hele tiden vurdere forskellige tolkninger af kilder og prøve på at finde løsninger på de ting, der er nødvendige for 4

Hovedpersonen Saxnôt, første udkast.

historien og billedsiden. Men det afgørende element har med det moderne mediemarked at gøre: Der er ikke nok tegneserier, film m.m. om jernalderen og vikingetiden, set i forhold til andre genrer, fx Tudortiden eller westerngenren, der jo i sin kerne er historisk. Jeg kan selv skaffe mig informationer, men må også skabe et helhedsbillede af det, jeg har læst. Så det var målet at gøre en forskel og skabe noget mere end en actionserie i historiske kulisser og levere noget der er anderledes, men på sin vis også kan tjene som et refugie for læseren fra den moderne dagligdag. Practice what you preach Hvor Germania er eksperimenterende på den måde, at jeg fik afprøvet mange principper, så går Bersærker ud på at hæve guldet og udfolde de nye teknikker i en større skala. Jeg har undervist i tegneserier og tegning, så jeg har taget ved lære af min egen undervisning og gjort meget ud af den indledende koncept, design- og manuskriptfase lærere har jo en tendens til det pedantiske - men nu står jeg med et stærkt og gennemtænkt projekt, og ud fra den respons jeg har fået, er det så afgjort den rigtige vej: At gå bersærk i en kraftfuld skildring af vikingetidens Europa, og vejen er målet for kunstneren, det at skabe i sig selv samt research for mit vedkommende, som et intellektuelt eventyr i en anderledes verden. Fortællingen i Bersærker er en skildring af vikingernes verden omkring år 800 med udgangspunkt i vores viden om kong Godfred, og det kræver episk bredde at formidle en helhedsoplevelse af vikingernes samfund fra træl til konge. Denne tidlige og særligt hedenske del af vikingetiden er ikke særlig kendt, men mindst lige så dramatisk som den senere vikingetid, hvor Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg hører hjemme. Og Godfred havde selveste Karl den Store og Frankerriget som modstander, det svarer vel idag til, at Danmark ville have Rusland som modstander!

Odinkar, bror til Saxnôt

Mellem Scylla og Charybdis Under flaget “Graphic Novel” er der lavet gode og dårlige ting, det er en kampmetafor for mindst en generation af tegnere. Det episke er fremherskende for romanen, der tages seriøs som finkultur. Derfor har Will Eisner sat gang i udviklingen af grafiske romaner ved at etablere idégrundlaget for Graphic Novel: Romanen er episk, hvor tegneseriefortællinger hidtil har været mestendels dramatisk. Dér hvor jeg kan bruge Grapic Novel begrebet, er ved den vilje til kunstnerisk frihed, men også tegneserien som en værdig kunstart, og det er 5

også dér Eisner ville hen. Hans egne tegneserieromaner, især Journey to a far off thunder, er nemt tilgængelige og dog ikke børnelitteratur, men straigt fortalt og med dristig brug af litterære teknikker som eksempelvis indre monolog præsenteret i Eisners sublime layout. Og layoutet er selve nervecentralen i tegneseriemediet, her mødes tekst og billede for at stræbe efter en helhedsformidling af tegneseriens budskab, historie, tema, stemning. Den grafiske roman kræver en mere aktiv fortæller, der skal styrke det episke aspekt i tegneserien, hvor vægten i såkaldt traditionelle tegneserier ligger i en dramatisk tilgang med vægt på dialog fremfor fortællerstemmen. Den episke bredde i Tolstojs Krig og fred beror på de omfattende beskrivelser, og det modsvarer jeg i Bersærker ved brug af splashsider og billeder henover et helt opslag (spread), hvor den dramatiske handling næsten står stille til fordel for de storslåde scenarier, læseren kan fortabe sig i. Tegneserien må nu gerne være seriøs og dybsindig, tegneseriemediet kan udvikles og kunstneren er sat fri. Denne frihed kan dog føles som en plage, for borte er også traditionens trygge ramme, samtidig med at Graphic Novel begrebet etablerer nye genrekonventioner. For det meste er du ikke et sekund i tvivl som garvet tegneserielæser, om det er en Graphic Novel (Tyk bog, sort/hvid tegninger, depressiv teenager i forstæderne en grå januarmandag) eller en japansk, fransk etc. tegneserie. Kulturen er konstant i bevægelse, det eneste sikre er forandringen, og selvfølgelig kommer der et bredt funderet opgør med Graphic Novel genren og begrebet, men det opbrud, der skete, kan ikke gøres om. Jeg søger at undgå at virke skrigende modernistisk, men laver heller ikke bare et actionprodukt. Man kan give gamle, sure Adorno ret i, at den moderne kulturindustri leverer kopi af kopier, med Adornos begreb er det en aura af forrådnelse,, idet Adorno bruger Walter Benjamins begreb om kunstens aura, der går tabt i den moderne verdens enfoldige massekultur. Men uanset hvor kunstnerisk og anderledes en tegneserie er, ville man nok aldig få Adorno til at optage tegneseriemediet som en kunstart, der bør respekteres ligesom tolvtonemusik og moderne lyrik. Han fordømte eksempelvis hele filmmediet. Avantgarden leverer en form for kunst, der i sin ekstreme trang til at chokere modtageren dog er blevet indoptaget af kulturindustrien, der nu også kan tilbyde lort på dåse og andre gode ting til forbrugeren, men 6

Munk med irsk tonsur. Den romersk-katolske frisure for munke er tonsur midt på hovedet, hvor den irske munk er barberet på forhovedet.

Radulf, Saxnôts far

Detalje fra vogn, Oseberg

Vølven med Gotlandske skålspænder af bronze.

Adorno har med sit begreb kulturindustri stadig en pointe: Mediebrugeren bliver præsenteret af de samme fortællinger igen og igen i utallige Tarzan- og Robin Hood remakes. Jeg er ekstrem på en anden måde: Jeg søger at anvende pathos som udtryk for det ophøjede, et romantisk, men moderne nationalepos der “kun” har til formål at oplyse og fornøje, og ikke for at læseren skal være villig for at gå i døden for en national idé, men for at opmuntre til at ta´ fat og leve livet. Det ophøjede er tragisk, fordi mennesker går i døden for ideer, religion og guld, men det tragiske er smuk, fordi der er en offervilje, der er det stærkeste udtryk for det gode, en hensynsløshed overfor sig selv. For ikke at glemme den humor, dødsforagt kan afstedkomme, menneskets semiotiske sejr over døden. Tegneren må fremstille sin egen tro, sin egen mening med livet og verden, nu da Nietsche har erklæret gud for død. En tegneserie kan ikke mere sættes på formel, fx at det er en genre til børn, så der er ingen instans der har det ultimative svar på, hvad tegneseriemediet kan og skal. Men den moral, de værdier der ligger til grund for vores erkendelseshorisont er moderne og dermed gennemsyret af kristendom, om vi vil det eller ej. Og vi vil aldrig kunne se verden som en viking. Det er godt, fordi fortiden er et spejl, hvor vi kan se og sammenligne nutidens dårskab med en tid, hvor livet var simpelt. Det tror vi, fordi vi ikke ved så meget om oldtiden. Fortiden er dermed et refugium for den plagede moderne sjæl, der længes efter en tid, hvor guderne har fortalt mennesket, hvordan det skal leve sit liv. Ny nordisk stil Jeg søger med mine tegninger af Danmarks og Europas oldtid hen mod en ny nordisk stil – der er kraftfuld og bærer arven fra vikingernes båndslyng mønstre videre. Arkitekten og arkitekturkritikeren Adolf Loos har sagt, at ornamentering er en forbrydelse. I så henseende er jeg en forbryder, der ikke helt vil leve i et retlinet arkitekttegnet moderne helvede, men dog som barn af min tid er jeg vild med designdelen af tegneseriemediet. Da en tegneserie består af tekst og billeder, er det så heldigt at den episke fortælling i mit nyeste projekt Bersærker ligner et af de utallige ornamenter, som jeg allerede har tegnet – fortællestrenge vikles ind i hinanden, bevæger sig fremad for så at blive slynget tilbage i tid og rum. Mønstret er ikke regelret. 7

danerkongen sigurd rings datter finder vej over havet og kaldes VĂ¸lven fra Viken.* *Ved Oslo

kongen har sendt sin yngre bror Godfred til at lede angrebet.

Radulfs saksere vil hĂŚvne nedstyrtningen af deres hellige sĂ¸jle Irminsul.

Nogle skæbnetråde er længere end andre. Repræsentation af fortiden Bersærker projektet er bygget op omkring de principper, der ligger til grund for min tegneserie Germania, der er skabt i samarbejde med Nationalmuseet. Det gælder om at være trofast mod kildematerialet, men også om at gå nye veje kunstnerisk set. Eksperiment ikke for eksperimentets egen skyld, men for at formidle viden og oplevelser. Viden som oplevelse og ikke som lektie og en historie om vores forfædre, der ikke altid opførte sig lige pænt. Når jeg selv “higer og søger i gamle bøger” (Oelenschläger), så er det fordi jeg har fået unikke museumsoplevelser med på vejen, idet museet er en moderne ramme for at formidle fortiden, og fortiden bliver præsenteret i form af en æstetisk helhedsoplevelse, en genopdagelse af smerten og det ophøjede i en hyperironisk og selvrefererende medievirkelighed. Historisk rekonstruktion Hvor kan man møde de døde? På museum, i form af moselig og kranier. Man kan møde de stolte fortidsfolk, der fremstillede ting, der stadig har deres eksotiske aura intakt, mens vi prøver på at granske betydning og brug af symboler, skjolde, fibulaer og skibe. Jeg omsætter elementer fra museumsformidlingen: Oversigtskort og dioramaer o.l. som elementer fra moderne kommunikationsdesign, der nemt fungerer indenfor rammerne af tegneseriemediet. Verden er et teater, og kan vi sige, vi kender vores egen tid? Bersærker er ligesom Germania en gestaltning af fortiden, et modelforsøg, der skal udforske fortiden ved at sætte alle de ting sammen, vi ved om oldtiden. Det er som at drikke fra et bundløst kar. Mange gange må jeg vælge side med mellem to eksperter, og store områder henligger i mørke eller der kan gå i hundredvis af år mellem levninger og kilder. At genskabe fortiden går ud på, at bygninger, skibe og landskaber bliver til mere end blot kulisser, men medspillere i fortællingen, en styrkelse af det episke aspekt. Personerne er ikke bare klædt i eksotiske gevandter, de skal også handle ud fra den tids normer og værdier. Det som vi kan erkende i dag. Jeg sigter imod en psykologisk troværdighed; selvom Germanias helt Hariuha går ind for slaveri, er han stadig “vores” mand. I Bersærker spiller det psykologiske aspekt en vigtig rolle i den forstand: Mon vold og ødelæggelse har sat sig spor i krigernes sjæl? 10

Sengestolpe fra Oseberg fund, Norge

Frankisk kvindedragt

Og hvilke handlinger fĂ¸rer det sĂĽ til med vikingetidens mindset? Det vil jeg udforske som kunstner og kulturformidler. Det er ikke en historie om godt og ondt. Det er en historie om overlevelse.

Borg stavkirke, Norge.

En tegneserieside bliver til Manuskript, research og layoutskitse Uanset hvilken historisk periode, min tegneserie foregår i, så er der en del researcharbejde. Det gælder også også nutiden, men især for historiske tegneserier som Germania. Det gælder om at være så bredt orienteret som muligt, og det er et bundløst kar. Arkæologiske fund kan tolkes på mange forskellige måder. Manuskriptet er udgangspunktet for en tegneserie, der kan deles op i en billed- og en tekstdel. Nedenfor er 12

Forside til tegneserien Germania, der udkom hos forlaget Faraos Cigarer i 2012. Arbejdsprocessen for Bersærker er grundlæggende den samme. Tegneserietegnere og forfattere har hver deres måde at arbejde på, men de fleste tegnere følger de enkelte enkelte trin fra manuskript til rentegning og eventuelt farvelægning.

Våbenoffer fra Nydam mose.

teksten for side 47, men der er også ideer til layout og regibemærkninger: Side 47, Rude2-4 nested Rude1, splash Rude 1: (ca. 100 krigere på bakke, kommentar) Anglere med sorte skjolde holder højen og venter tavst på angrebet. Rude 2: (Nithijo) Det er kun en flok bønder. vi er ikke taget hertil bare for at plyndre en enkelt ussel landsby. Angrib med kastespyd! Rude 3: (Nordmænd kaster spyd) Rude 4: (Skjold flækkes)

Layotskitsen er den første visualisering af siden.

Blyantskitse af en enkelt tegneserierude.

Overfor er layoutskitsen, som er et vigtigt planlægningsværktøj. Den visuelle idé prøves af. Tegningen er ikke særligt detaljeret, men nok til at give en idé om de største visuelle elementer samt sidens helhedsindtryk og fortælleflow. Jeg tegner hver enkelt tegneserierude for sig, helst i doppelt størrelse. Det hjælper med at jeg kan koncentrere mig om hver enkelt tegning for sig. Jeg har jo helheden fra layoutskitsen. Researchen sætter mig i stand til at skildre jernalderkrigere med alt deres grej, men det sker i min egen stil. Jeg har en ikonisk måde at fremstille almindlige genstande som spyd, så jeg behøver ikke at sidde med næsen begravet i en bog for at tegne skitserne, men ved lidt mere specielle genstande som fx Gundestrupkedlen sidder jeg med et fotografisk forlæg. Udover handlingen skildrer tegneseriens billedside jernalderens kampteknik, her på side 47 mørnes Anglernes skjoldborg med kastespyd. Formålet er at ødelægge så mange skjolde som muligt, mens kun få af fjendens krigere bliver dræbt. Men uden skjold er en kriger sårbar! 13

Rentegning og montage Jeg får alle detaljer på plads ved rentegning på lysbord. Derefter monterer jeg de scannede billeder på computeren, laver ruder og tekstbox. Jeg kan også rette småting fra rentegning.

Den fĂŚrdige tegneserieside Til sidst kommer digital farvelĂŚgning, og teksten sĂŚttes ind. Side 47 kan nu sendes til tryk eller vises pĂĽ internettet.

(Næste side) Jeg er nu gået over til at tegne Bersærker på Ipad, fordi jeg således kan rentegne digitalt, så jeg nemt kan rette i den sorte streg. Men jeg farvelægger stadig på min PC.

Vikingeskib af Oseberg typen. Originaltegning i A2.

Kong Godfreds hjelm er tegnet efter en hjelm af Vendeltid type fra yngre jernalder. Selvom Vendeltiden starter før vikingetiden, har vi fundet lignenede hjelme fra vikingetiden. Der er meget få hjelme bevaret, og kun den absolutte krigerelite har haft råd til dem. Vendeltidshjelmene er hver især meget forskellige , men vi ved fra Beowulf digtet, at helten Beowulf havde samme type hjelm som hans mænd, derfor får Godfreds livvagter en hjelm magen til hans, dog i rød. (Næste side) 16

Kongen er altid på farten, dels for at holde stormændene på plads, men også fordi hirden kræver mad, klæde, jern, heste og skibe til sit underhold.

Nogle gange er hirden på en kongsgård, andre gange gæster den en stormand, der må forsørge kongen og hirden.

Godfreds hustru, dronning Åse, rejser nogen gange med hirden. hendes træl fra lindisfarne klostret er blevet føjelig med årene.

Eric Knipper lever i København og arbejder på sine tegneserier, hvoraf den sidste blev skabt i tæt samarbejde med Nationalmuseet: Den historiske serie Germania, der foregår i Jernalderen før nationalstaten Danmark blev skabt. Vikingetiden som tegneserie præsenterer hans nye projekt Bersærker, som han har tegnet på siden udgivelsen af Germania.